Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
KEF Alm.del Bilag 61
Offentligt
2275376_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Ministeren
Dato
6. november 2020
J nr.
2019 - 4091
Orientering: møde om Borgertinget
Kære alle
Som tidligere oplyst er Borgertingets samlinger overgået til online format grun-
det udviklingen af COVID-19 situationen.
Lørdag den 24. oktober havde jeg derfor fornøjelsen af at byde velkommen til
Borgertingets medlemmer, der samledes online for første gang over weeken-
den. Borgertinget har med den første samling taget hul på de vigtige diskussio-
ner om, hvordan de mener, at vi bedst kommer i mål med den grønne omstilling.
De vil i løbet af det næste halvår mødes til en række aftensamlinger, samt
endnu en weekendsamling, inden de fremlægger deres endelige anbefalinger.
Inden de kommer dertil, vil de gerne præsentere deres foreløbige indtryk af
nogle klimapolitiske emner, som de vil tage fat på, samt dele deres foreløbige
oplevelse af at deltage i Danmarks første nationale Klimaborgerting.
Dette vil ske torsdag
d. 12. november kl. 14-15 ved et virtuelt møde
mellem
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget, repræsentanter for Borgertinget, Tekno-
logirådet og jeg selv. Jeg havde gerne set, at vi alle kunne mødes fysisk i
Landstingssalen, men af hensyn til udviklingen af COVID-19 situationen må det
blive et online møde i stedet.
10 af borgerne deltager på mødet, og de resterende medlemmer vil have mulig-
hed for at følge Folketingets streaming og optagelser af mødet.
Jeg har vedlagt et program for mødet, og jeg ser selv meget frem til at høre
nærmere om de foreløbige erfaringer med Borgertinget.
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/1
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen