KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 5: Talepapir fra Europaudvalgets møde den 7/10-20 vedr. miljørådsmødet den 23/10-20 om et opjusteret 2030-mål

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
KEF Alm.del Bilag 5
Offentligt

Samråd i Folketingets Europaudvalg den 7. oktober

2020 om miljørådsmødet den 23. oktober

Dato

7. oktober 2020

Der forventes at være to klimasager på dagsordenen

for miljørådsmødet den 23. oktober. Det drejer sig

om den europæiske klimalov, som forelægges til ori-

entering,

og et nyt punkt om opdatering af EU’s NDC.

Derudover forelægger jeg forslaget til et opjusteret

EU-klimamål for 2030 til forhandlingsoplæg. Sagen

om EU’s NDC skal ses i tæt sammenhæng hermed.

[1. Opjusteret 2030-mål]

Kommissionen fremlagde den 17. september en

meddelelse om styrkelse af Europas klimaambitioner

for 2030. Heri foreslår Kommissionen at opjustere

EU’s klimamål fra de nuværende mindst

40 procent

til mindst 55 procent i 2030 i forhold til 1990. Kom-

missionens plan baserer sig på en konsekvensana-

lyse og skitserer også, hvordan et øget mål kan op-

nås.

Kommissionen anbefaler et mål på mindst 55 pro-

cent, da dette er nødvendigt for at nå

EU’s mål om

klimaneutralitet i senest 2050 på en hensigtsmæssig

måde. Kommissionen vurderer, at målet er realistisk

at nå, og at det kan ske på en økonomisk og socialt

ansvarlig måde, men Kommissionen understreger

samtidig, at det vil kræve en væsentlig intensiveret

indsats i alle sektorer.

Kommissionens forslag til et opjusteret mål dækker

som noget nyt

både udledninger og optag af drivhus-

gasser.

Side 1/9

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 5: Talepapir fra Europaudvalgets møde den 7/10-20 vedr. miljørådsmødet den 23/10-20 om et opjusteret 2030-mål

Målet vil dermed blive opgjort på samme måde som

EU’s mål om klimaneutralitet i senest 2050. Dette

gælder i øvrigt også for det danske 70 procent reduk-

tionsmål i klimaloven.

Kommissionens plan lægger desuden op til en

grundlæggende modernisering af EU’s klimaregule-

ring.

EU’s nuværende klimapolitik

skal ændres i en

mere markedsbaseret og omkostningseffektiv ret-

ning, hvor der i stigende grad benyttes fælleseuro-

pæisk regulering til at reducere udledningerne. Kom-

missionen fremhæver et styrket og udvidet kvotehan-

delssystem som et centralt værktøj for at indfri et hø-

jere EU-mål på en omkostningseffektiv måde.

Dette vil i givet fald betyde, at nationalt, byrdefordelte

mål i ikke-kvotesektoren, som primært omfatter vej-

transport, opvarmning af bygninger og landbrug, vil

få en mindre rolle

i EU’s klimapolitik fremadrettet.

[Proces]

Det tyske formandskab arbejder for, at der kan opnås

enighed om et højere EU-klimamål, så EU kan melde

en opjusteret NDC ind til Parisaftalen inden udgan-

gen af 2020. Målet er desuden foreslået indsat i for-

slaget om en europæisk klimalov.

Sagen vil blive drøftet første gang på Det Europæi-

ske Råds møde den 15. og 16. oktober, da EU’s kli-

mamål traditionelt har været genstand for behandling

på stats- og regeringschefsniveau. Sagen forventes

også behandlet på miljørådsmødet den 23. oktober.

Og hvis der ikke er opnået enighed inden, ventes den

igen drøftet på Det Europæiske Råd i december.

Side 2/9

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 5: Talepapir fra Europaudvalgets møde den 7/10-20 vedr. miljørådsmødet den 23/10-20 om et opjusteret 2030-mål

Det formodes, at formandskabet ikke vil søge at fast-

lægge den nærmere udmøntning af et højere mål i

forbindelse med vedtagelsen heraf. Det er dog

endnu uvist, hvor detaljerede forhandlingerne vil

blive. Det er derfor muligt, at der vil blive forhandlet

om nogle overordnede principper for den senere ud-

møntning.

Udmøntningen af målet vil ske gennem en række for-

slag, som Kommissionen forventes at præsentere i

juni 2021. Først på dette tidspunkt kan de konkrete

konsekvenser for Danmark vurderes.

[Regeringens holdning]

Regeringen finder, at det er helt centralt, at EU’s kli-

mamål øges, og at dette kan meldes ind til Parisafta-

len inden udgangen af 2020.

Det er meget positivt, at Kommissionen har fremlagt

et klimamål på mindst 55 procent i 2030. Det var

langt fra givet. Ved sin tiltrædelse havde Kommissio-

nen alene tilkendegivet at ville undersøge et mål på

minimum 50 procent og op til 55 procent.

Regeringen har det seneste års tid arbejdet hårdt

sammen med ligesindede lande for et mål på mindst

55 procent. Og det er nu lykkes at få Kommissionen

til at fremsætte et forslag, der ligger

over

deres tidli-

gere udmeldte spænd.

I forhandlingerne vil regeringen lægge stor vægt på

at få et mål på

mindst

55 procent, der indeholder

både udledninger og optag. Mindst 55 procent er et

ambitiøst mål for EU. Det vil kræve en meget stor

indsats for hele EU, som vil skulle accelerere klima-

indsatsen meget betydeligt.

Side 3/9

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 5: Talepapir fra Europaudvalgets møde den 7/10-20 vedr. miljørådsmødet den 23/10-20 om et opjusteret 2030-mål

Der er i dag meget stor forskel på, hvor langt de en-

kelte lande er i den grønne omstilling. For eksempel

har Bulgarien og Rumænien klimamål i ikke-kvote-

sektoren på henholdsvis 0 og 2 procent. Så er der

langt op til et samlet klimamål på 55 procent.

Men ”mindst 55 procent” betyder også, at regeringen

er villig til at gå videre. Regeringen vil derfor lægge

vægt på at nå et mål på 65 procent.

Det er dog vigtigt i den sammenhæng at være op-

mærksom på, at EU’s klimamål ikke fordeles

ligeligt

på medlemsstaterne. Ellers kunne Danmark jo blot

arbejde for et EU-mål på 70 procent, som svarer til

Danmarks.

I EU får landene med lavest BNP traditionelt et min-

dre mål, mens lande med højere BNP, heriblandt

Danmark, får et højere mål. Med et mål på for ek-

sempel 65 procent er der derfor en risiko for, at Dan-

mark kan få et mål på

over

70 procent eller et nyt mål

for ikke-kvotesektoren, som vil være meget udfor-

drende.

Regeringen lægger derfor afgørende vægt på, at

Danmark ved et højere mål end 55 procent ikke for-

pligtes til at levere mere, end hvad der følger af kli-

malovens 70 procent reduktionsmål. Det må således

ikke blive svære eller dyrere at opnå det danske 70

procents mål.

Der forventes meget svære forhandlinger, hvor det

bliver yderst vanskeligt blot at undgå en udvanding

af Kommissionens udspil. En større gruppe lande er

meget skeptiske overfor at hæve målet.

Side 4/9

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 5: Talepapir fra Europaudvalgets møde den 7/10-20 vedr. miljørådsmødet den 23/10-20 om et opjusteret 2030-mål

Der er ingen andre lande, der har ytret ønske om et

højere mål end mindst 55 procent.

Regeringen vil i forhandlingerne anlægge den til-

gang, der sikrer det mest ambitiøse klimamål. Det er

umiddelbart vurderingen, at som forhandlingssituati-

onen er lige nu, vil Danmark opnå mest mulig indfly-

delse for så højt et mål som muligt ved at samarbejde

med de mest ambitiøse lande for at sikre opbakning

til et mål på mindst 55 procent.

Regeringen lægger derudover stor vægt på, at et hø-

jere mål implementeres omkostningseffektivt. I takt

med at ambitionsniveauet hæves i EU, er der behov

for at modernisere reguleringen således, at reduktio-

nerne sker i de sektorer og i de lande, hvor det bedst

kan betale sig, og hvor der fortsat er behov for en stor

indsats.

Ved omkostningseffektivt forstår regeringen:

For det første,

at EU’s

kvotehandelssystem skal styr-

kes væsentligt, så det kan levere en væsentligt større

andel af EU's samlede reduktionsindsats gennem en

højere CO

-pris og sikre incitament til at fjerne CO

fra atmosfæren.

For det andet,

at der etableres en mere ensartet

-pris på tværs af sektorer som opvarmning af

bygninger og vejtransport gennem en udvidelse af

EU’s kvotehandelssystem.

For det tredje,

at der indføres en særskilt landsektor-

søjle med en fælleseuropæisk reduktionsforpligtelse

og regulering af landbruget samt optag og udlednin-

ger fra jorder.

Side 5/9

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 5: Talepapir fra Europaudvalgets møde den 7/10-20 vedr. miljørådsmødet den 23/10-20 om et opjusteret 2030-mål

For det fjerde

at den nationale reduktionsforpligtelse

i de ikke-kvotebelagte sektorer bør minimeres.

For det femte,

at der fokuseres på behovet for en

mere ambitiøs og omkostningseffektiv fælleseuro-

pæisk sektorlovgivning, blandt andet inden for CO

standarder for vejtransport. Regeringen arbejder for

en udfasning af benzin- og diselbiler i EU, og derfor

er det meget positivt, at Kommissionen vil se på,

hvornår der skal sættes et stop for salg af forbræn-

dingsmotorer.

For det sjette,

at søfartens bidrag til reduktion af ud-

ledninger bør håndteres særskilt i forbindelse med

IMO-forhandlingerne og fremtidige klimatiltag for sø-

farten i EU. Det gælder også i forhold til det forven-

tede forslag fra Kommissionen om at inkludere søfar-

ten i

EU’s kvotehandelssystem.

Overordnet set ser regeringen desuden positivt på

Kommissionens generelle tilgang vedrørende vedva-

rende energi og energieffektivisering.

Endelig lægger regeringen vægt på,

at EU’s flerårige

finansielle ramme for 2021-2027

og EU’s

genopret-

ningsinstrument skal understøtte indfrielsen af et

øget 2030-klimamål. Og at en eventuel kompensa-

tion gennem provenu fra kvotesalg minimeres.

[2. Europæisk klimalov]

Den næste sag, som jeg vil nævne, er den europæi-

ske klimalov. Det tyske formandskab forventes at gå

efter, at der opnås en delvis generel indstilling til for-

slaget på rådsmødet.

Side 6/9

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 5: Talepapir fra Europaudvalgets møde den 7/10-20 vedr. miljørådsmødet den 23/10-20 om et opjusteret 2030-mål

I et år, hvor den grønne dagsorden har været under

pres, vil en aftale om klimaloven være et vigtigt re-

sultat at opnå. Derfor vil vi fra dansk side gøre vores

for, at der kan nås enighed i Rådet, så forhandlin-

gerne med Europa-Parlamentet kan påbegyndes.

Forslaget blev forelagt til forhandlingsoplæg i juni.

Derfor vil jeg ikke gå i detaljer med forslaget og rege-

ringens holdning, men fokusere på, hvad der er sket

siden sidst.

Det tyske formandskab har senest fremlagt et kom-

promisforslag, hvor det er lykkedes at få sat en

række danske fingeraftryk.

De primære ændringsforslag vedrører en proces for

et delmål i 2040, at den fælles EU-sti gøres indikativ

og vedtages via almindelig beslutningsprocedure, at

der inkluderes en revisionsklausul samt sikres en

større sammenhæng med Parisaftalen.

Dertil er Kommissionens forslag til et opjusteret

2030-mål indsat, hvilket der på forhånd var gjort

plads til.

Forhandlingerne i Rådet drejer sig hovedsageligt om,

hvorvidt målet om klimaneutralitet kun skal gælde for

EU som et kollektivt mål eller også for medlemssta-

terne, og om der skal indgå en proces for 5- eller 10-

årige delmål i loven.

En gruppe af mere klimaambitiøse lande arbejder li-

gesom Danmark for, at målet skal gælde for både EU

og medlemsstaterne, mens en større gruppe fortsat

er imod.

Side 7/9

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 5: Talepapir fra Europaudvalgets møde den 7/10-20 vedr. miljørådsmødet den 23/10-20 om et opjusteret 2030-mål

En lille gruppe af lande, heriblandt Danmark, arbej-

der også for, at der sendes et signal om, at næste

skridt for EU efter klimaneutralitet er netto-negative

udledninger. Det har dog mødt modstand fra en

større gruppe lande.

En stor gruppe af lande har støttet Danmarks forslag

om en proces for delmål. Men vandene deler sig om,

hvorvidt målene skal være 5- eller 10-årige.

En mindre gruppe af ambitiøse lande støtter det dan-

ske forslag om 5-årige delmål med henblik på at sikre

mest mulig overensstemmelse med Parisaftalen,

mens en større gruppe ønsker at bevare de 10-årige

delmål. Hvad angår en fælles EU-sti, er der bred

enighed om, at stien ikke skal vedtages som en de-

legeret retsakt. Det tyske formandskab har derfor

også taget det ud af deres kompromisforslag.

[3.

Opdatering af EU’s NDC]

Formandskabet ser desuden ud til at ville sætte en

opdatering af EU’s NDC

til Parisaftalen på dagsorde-

nen for miljørådsmødet

Det vil blive endeligt bekræf-

tet på COREPER senere i dag.

Vi modtog først oplysningen om, at punktet ventes

sat på dagsordenen sent mandag eftermiddag. Der-

for er sagen ikke omtalt i det samlenotat om miljø-

rådsmødet, som udvalget har modtaget inden mødet

i dag.

Opdateringen af

NDC’en

handler i høj grad om for-

slaget til EU’s opjusterede klimamål for 2030.

Jeg for-

venter derfor, at hvis sagen bliver bibeholdt på dags-

ordenen, at drøftelsen alene kommer til at handle om

selve klimamålet og en opjustering heraf.

Side 8/9

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 5: Talepapir fra Europaudvalgets møde den 7/10-20 vedr. miljørådsmødet den 23/10-20 om et opjusteret 2030-mål

En opdatering af EU’s NDC

vil ikke kunne vedtages i

miljørådet, medmindre der forinden er en aftale på

plads

om et opjusteret klimamål for 2030. NDC’en

kan kun vedtages med enstemmighed.

Som jeg nævnte tidligere skal der være en første po-

litisk drøftelse af EU’s klimamål på mødet i Det Euro-

pæiske Råd i næste uge. En politisk aftale om selve

målet forventes først at komme på plads senere på

året.

Jeg oversender gerne et notat til udvalget om sagen,

hvis sagen bliver bibeholdt på dagsordenen for råds-

mødet.

Tak for ordet.

Side 9/9