KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 49: Opfølgning på den lukkede spørgetime i udvalget den 24/9-20

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
KEF Alm.del Bilag 49
Offentligt

Notat om

EU’s strategi for batterier

og sjældne mineraler

Dato

9. november 2020

EU’s strategi

for batterier

Europa-Kommissionen fremlagde i maj 2018 en strategisk handlingsplan om batte-

rier med henblik på at skabe et konkurrencedygtigt ”økosystem” for batteriproduktion

i Europa. Handlingsplanen blev fremlagt som en del af Kommissionens tredje mobi-

litetspakke om

”Et mobilt Europa”.

Kommissionen motiverede handlingsplanen med batteriers centrale rolle i den

grønne omstilling med særligt fokus på grøn omstilling af vejtransport samt bilsekto-

rens fremtidige konkurrenceevne. Handlingsplanen kunne være med til at undgå en

fragmenteret tilgang til opbyggelsen af en europæisk batteriproduktion, da der var

behov for at mobilisere store investeringer på kort tid.

Formålet med handlingsplanen var at styrke hele værdikæden for batterier lige fra

forsyningssikkerhed af råstoffer fra 3. lande og øget adgang til europæiske råstofkil-

der over design og produktion til genanvendelse af batterier.

I handlingsplanen udpegede Kommissionen følgende fokusområder:



At sikre adgang til råmaterialer for batterier både fra ressourcestærke lande

uden for EU, råstofressourcer i EU samt sekundære råstoffer ved genanven-

delse af batterier.



Støtte en opskalering af en europæisk batteriproduktion og en konkurrencedyg-

tig værdikæde.



Styrke det industrielle lederskab gennem forskning og innovation til bl.a. avan-

cerede teknologier.



Opkvalificering af arbejdsstyrken gennem hele værdikæden.



Støtte bæredygtigheden i den europæiske batteriproduktion med henblik på at

sikre det lavest miljømæssige fodaftryk.



Sikre overensstemmelse med den øvrige EU-regulering (ren energi og trans-

port, handelspolitik etc.)

Kommissionen bygger

med handlingsplanen videre på sit samarbejde med ”Den Eu-

ropæiske Batterialliance”, der består af industrielle aktører, individuelle medlemssta-

ter samt den Europæiske Investeringsbank.

Kommissionen opfordrede i handlingsplanen aktørerne i Batterialliancen til at fort-

sætte industriledet initiativer samt medlemsstaterne til at øge deres støtte til projekter

Side 1/3

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 49: Opfølgning på den lukkede spørgetime i udvalget den 24/9-20

om fremstilling af battericeller samt generelt at forenkle godkendelsesprocedurerne

for relevante industrielle projekter på området.

Batterialliancen

Forud for handlingsplanen blev den europæiske batterialliance lanceret af Kommis-

sionen som et brancheinitiativ i oktober 2017 med henblik på at støtte opskaleringen

og første markedsanvendelse af innovative løsninger og fremstillingskapacitet i Eu-

ropa. Alliancen havde fra start deltagelse af Kommissionen, en række store virksom-

heder, særligt bilindustrien, og enkelte medlemsstater, primært lande med stor bilin-

dustri.

Flere end 120 industri- og innovationsaktører er i dag aktive i forbindelse med allian-

cen og har tilsluttet sig de anbefalinger for prioriterede tiltag, som håndteres af EIT

InnoEnergy (en gruppe under Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi) i

partnerskab med EIB (Den Europæiske Investeringsbank) og en række aktive med-

lemsstater.

Omkring 15 medlemslande har fået mulighed for at melde sig ind samarbejdet om-

kring batterialliancen med Sverige, Tyskland, Polen og Belgien som de mest aktive

lande.

Et af formålene med alliancen er at opbygge en europæisk batteriproduktion ud fra

et ønske om, at Europa kan producere miljøvenlig højkvalitetsbatteriteknologi ved at

udnytte EU’s komparative kompetencer inden for fx miljøteknologi, kemikalier og

elektronik. Fokus har i første omgang været på transportområdet, men også lagring

af vedvarende energi er et interesseområde.

Ud over den europæiske bilindustri og overgangen til eldrevne biler, omfatter pro-

duktionsvirksomhederne i alliancen hele batteriøkosystemet fra udvinding, kemika-

lieproduktion, batterisamling, genbrug og genindvinding af råstoffer. Der ses også på

genopladelig batteriteknologi i bred forstand og ikke blot på batterier til biler.

IPCEI-projekter inden for batterier

Der er i regi af batterialliancen godkendt et IPCEI-projekt, som en den engelske for-

kortelse for et såkaldt ’vigtigt projekt af fælles europæisk interesse’.

Kommissionen

har godkendt, at det kan modtage statsstøtte.

IPCEI-projekter kan godkendes ud fra en række kriterier:



skal yde et vigtigt bidrag til et EU-mål,

f.eks. EU’s klimamål, men

samtidig bi-

drage til konkurrenceevnen, innovationskapaciteten, bæredygtigheden eller

værdiskabelsen i EU,



skal være af stor innovativ natur eller bidrage med vigtig værditilføjelse udover

nuværende ’state of the art’ viden eller produktion,



være rettet mod nye projekter eller teknologier med et højt indhold af forskning

og udvikling eller anvende nye fundamentalt innovative processer,

Side 2/3

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 49: Opfølgning på den lukkede spørgetime i udvalget den 24/9-20



alle dele af projektet, de såkaldte underprojekter, skal være integreret, kom-

plementære og nødvendige for at opnå det samlede mål samt

være til gavn for flere end de involverede medlemsstater, sektorer og delta-

gende virksomheder.

Formålet med det godkendte IPCEI-projekt inden for batterier er at støtte udviklingen

af innovative og bæredygtige teknologier for litium-batterier som holder længere, op-

lader hurtigere, er mere sikre og mere miljøvenlige end de nuværende.

Syv medlemsstater (Tyskland, Frankrig, Italien, Polen, Belgien, Sverige og Finland)

og 17 partnere er involveret i projektet. Yderligere er 70 eksterne partnere også in-

volveret. Det samlede projekt forventes realiseret i 2031 og består af forskellige in-

tegrerede underprojekter, som fordeler sig i fire teknologiske områder inden for bat-

terier (rå og avancerede materialer, celler og moduler, batterisystemer samt genan-

vendelse, genbrug og raffinering).

Side 3/3