Notat om statens energiforbrug 2020
Kontor/afdeling
Center for
energieffektivisering
Dato
23-09-2021
J nr.
2021 - 13571
/SHP
Indledning
Det følger af § 21 i cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner, at
Energistyrelsen udarbejder en årlig opgørelse over energiforbruget i staten på
baggrund af ministeriernes og tilhørende institutioners indberetninger af
energiforbruget. Opgørelsen offentliggøres og fremsendes til Folketingets Klima-,
Energi- og Forsyningsudvalg inden den 1. oktober det efterfølgende år.
Dette notat indeholder en opgørelse over ministeriernes energiforbrug i 2020 på
baggrund af ministeriernes egne indberetninger til databasen
Offentligt
Energiforbrug.
Notatet gør således også samlet status på ministeriernes
energisparemål for perioden 2006-2020.
Energisparemål i staten
Ministerier med tilhørende institutioner m.v. har ved cirkulære om
energieffektivisering i statens institutioner været forpligtet til at reducere
energiforbruget med 14 pct. i perioden 2006-2020, samt med 34.399 MWh i perioden
2014-2020 for bygninger, der ejes og benyttes af den statslige forvaltning.
Der er ved udstedelsen af et cirkulære d. 9. december 2020
1
fastsat nye sparemål
for perioden 2021-2030. De enkelte ministerier skal for de bygninger, som
ministerierne med tilhørende institutioner m.v. benytter, som ikke ejes og benyttes af
den statslige forvaltning, opnå energibesparelser på mindst 10 pct. i 2030. For
bygninger, der ejes og benyttes af den statslige forvaltning, skal der opnås
energibesparelser på mindst 42.480 MWh i 2030.
Resultater
Langt de fleste ministerier har isoleret set nået deres mål om at reducere
energiforbruget med 14 pct. set i forhold til energiforbruget i år 2006. Samlet set har
staten reduceret energiforbruget med 18 pct. i perioden 2006-2020. Ministerierne har
dog haft forskellige forudsætninger for at nå deres mål. Således har nogle ministerier
oplevet væsentlige stigninger i aktivitetsniveau og areal. Tages der højde for
ændringer i areal og antal årsværk, har alle ministerier reduceret energiforbruget
med minimum 14 pct. i perioden 2006 til 2020.
1
Energistyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
T: +45 3392 6700
www.ens.dk
Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner, CIR1H nr. 9909 af 09/12/2020
Side 1/7