Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
KEF Alm.del Bilag 453
Offentligt
2452433_0001.png
Køreplan for et
grønt Danmark
SEPTEMBER 2021
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 453: Klimaprogram 2021 og Køreplan for et grønt Danmark
2452433_0002.png
KØREPLAN FOR ET GRØNT DANMARK
3
Indhold
Forord
Regeringen viser vejen til 70 pct
Beslutningerne træffes senest i 2025
Vejen til de 70 pct - køreplan for klimaet
Tværgående indsatser
En grøn energisektor
En grøn industri
En grøn affaldssektor og cirkulær økonomi
Et grønt landbrug
Grønne biler
Grønne brændstoffer
4
6
9
10
12
14
16
18
20
22
24
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 453: Klimaprogram 2021 og Køreplan for et grønt Danmark
2452433_0003.png
4
KØREPLAN FOR ET GRØNT DANMARK
FORORD
5
1,5
Forord
Under 1970’ernes oliekriser så Benny Andersen,
Danmarks store digter og sangskriver, panikken
brede sig blandt danskerne Samfundet ville gå i stå
Traktoren stå stille tilbage i laden. Flyene gro fast
på landingsbanen. Kold bliver historiens dom, når
olien slipper op, advarede han – med et glimt i øjet.
I dag ved vi, at vores afhængighed af fossil energi
har ført os ud i en krise langt større, end nogen
dengang forestillede sig Og igen kan de fleste af
os mærke frygten komme snigende. Især blandt de
unge, som længe har bekymret sig om den fremtid,
de går i møde For andre kom krisen pludselig tæt
på, da vandmasser i sommer ødelagde tyske byer
få hundrede kilometer fra den danske grænse
Klimaforandringerne er ikke noget, der sker langt
ude i fremtiden, langt fra Danmark. De er her alle-
rede – og de ændrer betingelserne for liv overalt på
kloden
Med FN’s seneste klimarapport er alvoren ikke til at
tage fejl af: Vi skal handle hurtigt
Klimakrisen kræver noget af os alle Vi skal hver
især erkende, at vi ikke er hævet over naturen;
at insekterne såvel som skovene er en grundlæg-
gende betingelse for, at vi kan leve på kloden. Og
vi skal være klar til at leve, forbruge og transpor-
tere os, så vi passer på naturen. Med respekt for
dem, der kommer efter os. Men først og frem-
mest kræver klimakrisen politisk handling
Takket være et vedholdende pres fra især den
unge generation er Danmark et af de lande i
verden, der vil mest for klimaet. På tværs af poli-
tiske forskelle står vi sammen om, at Danmark
skal være et grønt foregangsland Med klimalo-
ven besluttede vi, at vi skal reducere Danmarks
udledninger med 70 pct. i 2030. Allerede nu har
vi vist næsten halvdelen af vejen Men vi er langt
fra i mål, og tiden er knap. Nye beslutninger skal
træffes, og gamle aftaler skal genbesøges, så
vi også kan følge de nye veje, der opstår, efter-
hånden som teknologierne modnes, og verden
omkring os udvikler sig
Derfor præsenterer regeringen nu en samlet køre-
plan, der sikrer, at vi kan nå i mål i 2030. Hver
eneste sektor skal bidrage Transport såvel som
landbrug Og derfor præsenterer vi også en køre-
plan for hver enkelt sektor med i alt 24 indsatser
frem mod 2025, herunder nye udspil på industri,
forsyning, affald og transport.
Heldigvis er der også meget, danskerne hver især kan
gøre, når utålmodigheden melder sig: skrotte oliefyret,
skrue ned for de røde bøffer eller købe en elbil, når den
gamle skal skiftes ud Og de kan stille krav til virksom-
hederne om at sætte ambitiøse mål, investere i nye
grønne løsninger og tilbyde klimavenlige produkter.
Den grønne omstilling er den mest omfattende
samfundsændring i årtier Vi skal ikke bare lukke
Danmark ned, men sørge for, at den energi, der
driver vores samfund, velfærd og økonomi fremad,
er grøn. Omstillingen skal være en motor for nye
arbejdspladser og bedre liv. Det er den ambition,
der gør os til et foregangsland
Og vi har travlt. For det er ikke alle de beslutninger,
vi træffer i dag, vi kan høste effekterne af i morgen.
At installere havvindmølleparker, trække kabler 80
kilometer ude i Nordsøen eller bygge infrastruktur til
helt nye brændstoffer tager tid. At forske i de løsnin-
ger, verden får brug for, tager tid. Men jo tidligere vi
tager beslutningerne, desto større er potentialet for
reduktioner i 2030. Derfor er det regeringens ambi-
tion, at alle de nødvendige beslutninger for at nå de
70 pct. er truffet senest i 2025.
Som den gode Benny Andersen også sagde: Man
skal ikke bruge for megen tid på at trække tiden ud,
men benytte tiden i tide. Og vi har travlt.
God læselyst!
1,2
0,9
Dan Jørgensen
Klima-, energi- og forsyningsminister
0,6
Figur 1
Verden står i en
klimakrise
Udviklingen i observerede
globale middeltemperaturer
fra 1850 til 2020 (HadCRUT)
Kilde: DMI
0,3
-0,0
1850
1860
1870
1880
1890
1900
1910
1920
1930
1940
1950
1960
1970
1980
1990
2000
2010
2020
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 453: Klimaprogram 2021 og Køreplan for et grønt Danmark
2452433_0004.png
6
KØREPLAN FOR ET GRØNT DANMARK
REGERINGEN vISER vEjEN TIl 70 PCT.
7
Regeringen viser
vejen til 70 pct.
De positive nyheder er, at vi allerede har truf-
fet beslutninger, der bringer os næsten halv-
vejs i mål,
jf. figur 2
Derudover kender vi de
teknologier, der kan bringe os hele vejen til 70
pct -målet I regeringens klimaprogram er alle
centrale grønne teknologier og løsninger ana-
lyseret, og potentialet er stort nok til at indfri
70 pct.-målet. Men vi skal ikke undervurdere
implementeringsudfordringerne. Hvis vi skal
gå fra potentiale til sparet CO₂e, skal tekno-
logierne op i skala og ned i pris – og det er en
politisk opgave at skubbe på den udvikling
For vi kan og skal i mål I de kommende år skal
vi træffe flere store beslutninger på tværs af
samfundets sektorer. Beslutninger, der bygger
oven på de forandringer, vi allerede har sat i
søen Regeringens køreplan tager både højde
for behovet for nye analyser og strategier, den
forventede teknologimodning, den tid, der går
fra beslutning til effekt og ikke mindst effek-
terne af internationale rammer
Indsatsen i Danmark er afhængig af, hvad der
sker i verden omkring os. Med EU’s plan for at
reducere udledningerne med mindst 55 pct.,
’Fit for 55’-lovpakken, bliver der rykket i store
håndtag på europæisk niveau med afgørende
betydning for vilkårene for den grønne omstil-
ling i Danmark
Figur 3
Klimalovens
årshjul
Februar
Anbefalinger fra
Klimarådet
De
c
ember
April
Redegørelse for
klimaeffekter
Årshjul for
klimaet
Klimastatus og
–fremskrivning
Figur 2
Basisfremskrivning 2019
41,5
Reduktions-
manko i forhold
til 70 pct.-målet
i 2030
Politiske aftaler
(inkl. regeringsoplæg
til grøn omstilling
af landbruget)
9,0
Finanslovsproces
Andre ændringer
Klimaprogram
-0,8
S
e
pte
m
b
er
Reduktionsmanko
10,0
Tilladte udledninger i 2030
23,3
Danmark fik med klimaloven et fast årshjul for dansk klimapolitik, der
sikrer, at den til enhver tid siddende regering er forpligtet til at arbejde for
at nå klimalovens mål. Årshjulet sikrer desuden løbende overvågning af,
hvor langt vi er i forhold til at nå målene, og at indsatsen indrettes mest
omkostningseffektivt og under hensyn til vækst, beskæftigelse og viden-
skabens anbefalinger.
Anm.: Vi mangler at reducere 10,0 mio. ton CO₂e i 2030 (inkl. regeringsoplæg til grøn omstilling af landbruget) for at nå reduktionsmankoen.
Klimaprogram 2021
viser, at reduktionspotentialet i
kendte teknologier er stort nok til at nå resten af vejen.
Kilde:
Klimaprogram 2021
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 453: Klimaprogram 2021 og Køreplan for et grønt Danmark
2452433_0005.png
8
KØREPLAN FOR ET GRØNT DANMARK
BESLuTNINGERNE
9
Beslutningsvindue på sektorniveau
Figur 4
Tekniske reduktionspotentialer
afhængigt af beslutningstidspunkt
(ikke korrigeret for overlap
mellem potentialerne)
Anm.: Figuren illustrerer, at jo tættere vi kommer på 2030, jo lavere bliver potentialerne
i hver sektor. Derfor skal vi handle hurtigt, så de nødvendige beslutninger kan træffes
for at nå 70 pct.-målet. Udvikling i potentialerne baserer sig på det lave spænd i en
vurdering af omstillingshastighed i intervaller. Metode for opgørelse fremgår af Energi-
styrelsens baggrundsnotat herom.
Kilde:
Klimaprogram 2021
Beslutningerne
træffes senest i 2025
Analyserne i regeringens
Klimaprogram 2021
viser,
at der er et teknisk reduktionspotentiale på 24-32
mio. ton CO₂e (ekskl. implementeringsspor i
rege-
ringsoplæg til grøn omstilling af landbruget)
Men
analyserne viser samtidig, at reduktionspotentia-
lerne falder over tid, og at der derfor er behov for
hurtig handling og væsentlige beslutninger frem
mod 2025, hvis vi skal nå målene,
jf. figur 4
Der vil
være teknologier, som eksempelvis kræver store
anlægsinvesteringer De vil tage flere år at færdig-
gøre, før vi vil se en effekt. Det tager eksempelvis
tid at bygge et anlæg, der kan producere grønne
brændstoffer eller indfange CO₂. Mulighederne
for at reducere udledningerne vil altså falde over
tid Med andre ord: De politiske beslutninger skal
tages hurtigt. Der skal fart på. vi kan ikke vente. På
den baggrund præsenterer regeringen en køreplan
med 24 indsatser over de kommende år. Kørepla-
nen sikrer dermed regeringens ambition om, at
klimaindsatsen i 2025 er konkretiseret så meget, at
reduktionsbehovet stort set udelukkende dækkes
af vedtagne virkemidler. På den måde fastsættes
der en deadline for at realisere klimamålet i 2030,
hvilket Klimarådet blandt andet lægger vægt på
Affald
Energi
Industri
Landbrug
Grønne biler
Grønne brændstoffer
2021
2022
2023
2024
2025
2026
2027
2028
2029
2030
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 453: Klimaprogram 2021 og Køreplan for et grønt Danmark
2452433_0006.png
10
KØREPLAN FOR ET GRØNT DANMARK
20
25
Grønne biler –
genbesøg
ambition for
2030
Fastlæggelse af
2035-mål
Klimahandlingsplan
Vejen til de 70 pct. -
køreplan for klimaet
I 2020 blev der indgået markante aftaler på klimaområdet. De tager hul på
den grønne omstilling af energisektoren, industrien, affaldsområdet og
transportområdet Der blev igangsat en omfattende indsats i forsk-
ning og udvikling, der skal modne de vigtigste klimateknologier. I
2021 har regeringen og Folketinget arbejdet intensivt med at
implementere de store aftaler, der blev indgået i 2020, og vi
har taget hul på forhandlingerne på landbrugsområdet En
kommende landbrugsaftale vil danne grundlag for ind-
satser om landbrug i køreplanen Sideløbende har
regeringen haft fokus på at udarbejde de mange
analyser og strategier, der er nødvendige
for at komme videre. På det grundlag vil
regeringen senest i 2025 have fremlagt
udspil, der sikrer, at vi genbesøger
alle sektorer, og at vi frem mod
2025 kan træffe de nødven-
dige beslutninger for ind-
frielse af
70 pct.-målet.
Indsatser i landbrugsudspil
4
2
0
2
Udvikling af grønne
teknologier i
landbruget
Genbesøg af
landbrugsområdet
Grøn forskning
og innovation for
fremtiden
Tidspunkt afhænger af landbrugsforhandlingerne
20
23
Bæredygtige
brændstoffer i
vejtransporten
og søfarten
Genbesøg af
eksisterende
klimamål
Klimaneutral
affaldssektor og
cirkulær
økonomi
Fremtidens
kollektive trafik
(2023/2024)
20
22
Grøn omstilling
af den tunge
vejtransport
Grøn energi- og
forsyningssektor
Klimapartner-
skaber 2.0
Grønt
industriudspil
Grøn omstilling
af flytrafikken
Klimavenlige
valg i
hverdagen
Opfølgning på
grøn skattere-
form – fase 2
(2022/2023)
1
2
0
2
EU (1)
Grønne
offentlige indkøb
(reduktionsmål)
Fangst og
transport af CO
2
i Danmark
Udvikling af
brint og grønne
brændstoffer
Grøn
gasstrategi
Grøn omstilling
af landbruget
Forhandlinger om
ambitiøs EU-regulering
og rammevilkår i ’Fit for
55’-lovpakkens forslag
Opfølgning på
grøn skattere-
form – fase 1
(2021/2022)
Udspil (15)
Strategi (8)
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 453: Klimaprogram 2021 og Køreplan for et grønt Danmark
2452433_0007.png
12
KØREPLAN FOR ET GRØNT DANMARK
TvæRGåENDE INDSATSER
13
Tværgående
Tværgående
indsatser
indsatser
Danmark skal arbejde aktivt for Parisaftalens mål
om at holde den globale temperaturstigning nede
på 1,5 grader. Derfor vil regeringen senest i 2023
forholde sig til de eksisterende klimamål og i 2025
præsentere et oplæg til et nyt reduktionsmål for
2035 samt en klimahandlingsplan, der peger læn-
gere frem end 2030.
Samtidig vil regeringen arbejde for en ambitiøs og
omkostningseffektiv regulering i forhandlingerne
om EU’s ’Fit for 55’-lovpakke, der kan understøtte
indfrielsen af klimalovens mål Nedenfor fremgår
forslag og nuværende forventninger til, hvornår
forslagene kan ventes vedtaget og trådt i kraft
Dette vil dog afhænge af forhandlingerne
Grøn omstilling kræver bred deltagelse fra den
offentlige sektor, borgere og virksomheder.
Regeringen vil gå forrest og fastlægge et ambitiøst
reduktionsmål for klimapåvirkningen ved offent-
lige indkøb frem mod 2030. Samtidig vil regerin-
gen lancere initiativer til at fremme klimavenlige
forbrugsvaner for både borgere og virksomheder
Det klimavenlige valg skal være det lette valg
Samarbejde med erhvervslivet er fortsat en cen-
tral nøgle i regeringens klimaindsats, og i 2022 vil
regeringen derfor fremlægge et bud på, hvordan
klimapartnerskaberne også kan bidrage til den
næste fase af klimaindsatsen
På tværs af alle sektorer er der behov for en massiv
forsknings- og investeringsindsats Det er vejen til
modning af de nødvendige teknologier. I 2024 vil
regeringen styrke den tværgående indsats for at
accelerere udviklingen af grønne løsninger
Grønne offentlige
indkøb
(reduktionsmål)
Der skal fastlægges et
ambitiøst og realistisk
reduktionsmål for
klimapåvirkningen ved
offentlige indkøb frem mod
2030.
Klimavenlige valg i
hverdagen
Regeringen vil lancere
initiativer, der motiverer
borgere og virksomheder til
mere klimavenlig adfærd.
Genbesøg af
eksisterende
klimamål
Regeringen vil senest i
2023 forholde sig til de
eksisterende klimamål.
Forhandlinger om
2035-mål
Regeringen vil i 2025 fremlægge et
forslag til reduktionsmål for 2035
under hensyntagen til rammerne i
Parisaftalen, den klimavidenskabe-
lige udvikling, det langsigtede mål
om klimaneutralitet i senest 2050,
med 1,5 graders målsætningen for
øje og efter inddragelse af
Klimarådet.
Ny social
klimafond
EU-Kommissionen har
foreslået en ny fond på 10
mia. euro om året i
2025-2032, der skal
medfinansiere
energirenoveringer,
omstilling af vejtransport
mv.
2021
2022
2023
2024
2025
Klimapartnerskaber
2.0
Klimapartnerskaberne har
leveret et værdifuldt bidrag til
klimaindsatsen i regeringens
første år. Regeringen vil
fremlægge bud på, hvordan
partnerskaberne fortsat kan
bidrage til den grønne
omstilling.
Byrdefordelings-
aftalen (revision)
EU-Kommissionen har
foreslået at forøge
medlemslandenes bindende
nationale reduktionsmål.
Grøn forskning og
innovation for
fremtiden
Regeringen vil tage stilling til den
fremadrettede missionsbårne
forskningsindsats samt den
tværgående indsats for at
accelerere udviklingen af grønne
løsninger, og hvordan
prioriteringerne bedst muligt kan
understøtte klimalovens mål.
Klimahandlingsplan
Regeringen vil i forbindelse med
fastsættelse af delmålet for
2035 udarbejde en klimahan-
dlingsplan med tiårigt
perspektiv.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 453: Klimaprogram 2021 og Køreplan for et grønt Danmark
2452433_0008.png
14
KØREPLAN FOR ET GRØNT DANMARK
EN GRØN ENERGISEKTOR
15
Reduktionspotentialer
i energisektoren frem
mod 2030
En grøn
energisektor
En grøn
energisektor
Figur 5
CCS: El og fjernvarme
og biogas
CCS: El og fjernvarme
og biogas
Biogasomlægning fra
kraftvarme til opgradering
Biogasomlægning fra
kraftvarme til opgradering
Husholdninger: Individuelle olie-/gasfyr
Husholdninger: Individuelle olie-/gasfyr
til varmepumper/fjernvarme
til varmepumper/fjernvarme
Serviceerhverv: Individuelle olie-/gasfyr
Serviceerhverv: Individuelle olie-/gasfyr
til varmepumper/fjernvarme
til varmepumper/fjernvarme
Afledt systemeffekt:
Afledt systemeffekt:
biogas
frigjort opgraderet
frigjort opgraderet biogas
3,0
3,0
2,5
2,5
2,0
2,0
1,5
1,5
1,0
1,0
0,5
0,5
0,0
0,0
2021
2021
2022
2022
2023
2023
2024
2024
2025
2025
2026
2026
2027
2027
2028
2028
2029
2029
2030
2030
Anm.: Figuren illustrerer det faldende reduktionspotentiale i energisektoren frem mod 2030. Udvikling i potentialerne baserer sig på det lave spænd i en vurdering af omstil-
lingshastighed i intervaller. Metode for opgørelse fremgår af Energistyrelsens baggrundsnotat herom. I figuren nedenfor fremgår EU-forslag efter forventet ikrafttrædelse.
Kilde:
Klimaprogram 2021
En grøn energisektor
1,0 mio.
ton CO
2
e i
2030
Udledninger:
Energisektoren er en succeshistorie i Danmarks
grønne omstilling. Siden 1990 har grøn energi og
energieffektivisering fortrængt kul og olie Vi er
godt på vej mod en helt grøn energisektor, men vi
skal gøre det bedre og hurtigere Vi kender teknolo-
gierne, som kan reducere udledningerne fra energi-
og forsyningssektoren med over 1 mio. ton CO₂e i
2030 og bidrage til yderligere negative udledninger,
men potentialet vil falde markant efter 2025, bl.a.
fordi CCS-anlæg tager flere år at etablere Samtidig
er det afgørende at sikre, at vi har nok vedvarende
energi til den grønne omstilling af transportsek-
toren og industrien. Regeringen vil i 2022 komme
med et udspil til en grøn energi- og forsynings-
sektor baseret på vedvarende energi, som skaber
rammerne for på sigt at realisere klimapotentialet i
sektoren samtidig med, at der er strøm i kontakten.
Derudover vil ekspertgruppen bag grøn skatte-
reform fremlægge modeller for en mere ensartet
CO₂-afgift, bl.a. på rumvarme.
ang
tran
r
Fangst og transport af
CO₂ Danmark
CO₂ i
i
Danmark
ngen v f
Regeringen vil fremlægge
s fo fan st o t ns o
udspil for fangst og transport
t
af CO₂ (CCS-strategi).
af CO₂ (CCS-strategi).
Forhandlinger
om
rhandlinger
om
mbi i se
EU
ambitiøse
EU
ramme i år
rammevilkår
n n
1
Regeringen
vil
i 2021-2022
sø
n t
søge mandat
f
fra
olk tin t
til
n
t øs
Folketinget
ti
en ambitiøs
inj
de
enkelte forslag
linje på de
enk t fo s
U s ’ t
for 55’-lovpakke.
i EU’s ’Fit
fo 55’ ov kk
Grøn energi- og
r n ener i o
forsyningssektor
or ningsse or
ngen v f
Regeringen vil fremlægge
t
et
ds t en øn en
o
udspil til en grøn energi- og
forsyn ngssektor b
baseret på
forsyningssektor
se t p
v
vedvarende energi
v en en
(opfølgning på
Ene giaft e
(opfølgning på
Energiaftale
018
o gen sø
2018
og genbesøg
f
af
ima ft e f
for energi og
Klimaaftale
ene gi og
indust i m
).
industri mv.).
Ø
Øget mål for
e må f r
ed arende ener i
vedvarende energi
U ommission n ha
har
EU-Kommissionen
for s
t n forø
se f
foreslået en forøgelse af
U s må s
samt en række
EU’s mål
t n rækk
n
t
tiltag,
sk sik
andre
t ,
der skal sikre
stø
and af
større andel af
v
vedvarende energi.
v en en
St
Styrket kvote-
r e k te
handelssystem
handel
em
U
EU-Kommissionen har
ommission n ha
f
fremlagt
s
t fo
forslag til at
t t
st
styrke EU’s kvotehan-
k U s kvot h n
delssystem (ETS) samt
delssystem (ETS) samt
for
foreslået oprettelse af et
s
t op tt se f et
n t
nyt separat kvotehan-
se
t kvot han
ssyste ,
fo
delssystem, bl.a. for
o v mnin f b
af bygninger.
nin
opvarmning
2021
2021
2022
2022
2023
2023
2024
2024
Udvi in
rin o
Udvikling af brint og
grønne brændstoffer
grønne brændstoffer
ngen v f
n
st t
for
sen f
Regeringen vil fremlægge en
brint og grønne brændstoffer
strategi for udbredelsen af
(PtX-strategi).
brint og grønne brændstoffer
(PtX-strategi).
O
gnin
gr n
Opfølgning på grøn
ere orm – se 1
skattereform – fase 1
ks
t
pen v
f
od
Ekspertgruppen
fo en
vil
mere ensartet CO₂-afgift,
fremlægge modeller for en
p r
mere ensartet
v
CO₂-afgift,
bl.a. på rumvarme.
Ændre
Ændret
ener ibe
ning
energibeskatning
U ommission n ha
for s
EU-Kommissionen
ukt
t en n f ftsst
har
foreslået en
afgiftsstruktur
fo esk tnin
ny
f en
o
ukt , som nv n s som
for beskatning af energipro-
otor rændstof o
rændsel
dukter, som anvendes som
ti
motorbrændstof
e ktr t t
o v mnin o
og brændsel
til opvarmning og elektricitet.
Ø e må f r
Øget mål for
energieffektivisering
energieffektivisering
U ommission n ha
for s
EU-Kommissionen
EU s
t n forø
se af
har
foreslået en forøgelse af EU’s
, hæv
n nat ona
n
mål, hæve den
t
nationale
is
for
se o
sti
energispareforpligtelse og
k v ti r nov n f
offentlige
renovering
stille krav til
bygninger.
af alle
offentlige bygninger.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 453: Klimaprogram 2021 og Køreplan for et grønt Danmark
2452433_0009.png
16
KØREPLAN FOR ET GRØNT DANMARK
EN GRØN INDuSTRI
17
Reduktionspotentialer
i industrisektoren frem
mod 2030
En grøn industri
industri
Figur 6
CCS: Industri og
CCS: Industri og
raffinaderier
raffinaderier
Elektrificering
Elektrificering
i Nordsøen
i Nordsøen
Energieffektivisering og
Energieffektivisering og
brændselsskift på raffinaderier
brændselsskift på raffinaderier
Energieffektivisering, procesenergi og
Energieffektivisering, procesenergi og
intern transport i erhverv (ekskl. landbrug)
intern transport i erhverv (ekskl. landbrug)
Konvertering til biofuels/PtX i intern
Konvertering til biofuels/PtX i intern
transport i bygge og anlæg og fremstilling
transport i bygge og anlæg og fremstilling
Elektrificering, procesenergi og
Elektrificering,
erhverv (ekskl. landbrug)
intern transport i
procesenergi og
intern transport i erhverv (ekskl. landbrug)
Afledt systemeffekt:
Afledt systemeffekt:
frigjort opgraderet biogas
frigjort opgraderet biogas
Konvertering til gas/PtX i direkte fyrede
Konvertering til gas/PtX i direkte
processer i erhverv (ekskl. landbrug)
fyrede
processer i erhverv (ekskl. landbrug)
5
5
4
4
3
3
2
2
1
1
0
2021
2021
2022
2022
2023
2023
2024
2024
2025
2025
2026
2026
2027
2027
2028
2028
2029
2029
2030
2030
0
Anm.: Figuren illustrerer det faldende reduktionspotentiale i industrisektoren frem mod 2030. Udvikling i potentialerne baserer sig på det lave spænd i en vurdering af omstil-
lingshastighed i intervaller. Metode for opgørelse fremgår af Energistyrelsens baggrundsnotat herom. I figuren nedenfor fremgår EU-forslag efter forventet ikrafttrædelse.
Kilde:
Klimaprogram 2021
En grøn industri
Udledninger:
5,8 mio.
ton CO
2
e i 2030
I 2030 vil udledningerne fra industrien udgøre ca.
5,8 mio. ton CO₂e, og udledningerne vil derfor være
næsten halveret i forhold til 1990 gennem allerede
igangsatte initiativer Men vi er ikke i mål Der er
fortsat et stort reduktionspotentiale fra teknologier
som fangst af CO₂, elektrificering og energieffek-
tivitet, som kan reducere udledninger med over 4
mio. ton CO₂e i 2030. Det tekniske reduktions-
potentiale falder dog særligt efter 2025, fordi bl.a.
CCS-anlæg tager flere år at etablere Til gengæld er
der mulighed for konvertering til PtX, gas og bio-
brændsler løbende frem mod 2030.
Potentialet i industrisektoren skal bl.a. høstes
gennem teknologiudvikling og ved hjælp af øko-
nomiske incitamenter til at omstille produktionen
Derfor vil regeringen i 2021 indlede politiske
drøftelser om CCS og derefter om en grøn skat-
tereform Endvidere vil regeringen følge op med
et udspil om grøn omstilling af industrien i 2022.
Målet er at vise vejen til at realisere potentialet i
sektoren og vise resten af verden, hvordan en grøn
industri kan indrettes
Fangst og transport af
ang
i Danmark
r
CO₂
tran
CO₂ i Danmark
Regeringen vil fremlægge
ngen v f
udspil for fangst og transport
s
af CO₂
fan st o t ns o t
fo
(CCS-strategi).
af CO₂ (CCS-strategi).
Grøn gasstrategi
r ng
ra e i
Regeringen vil fremlægge
en
ngen v
for en
strategi
f
en st t
fo en
markedsbaseret grøn
k ds s
t g øn
omstilling af gassystemet
omst
(gasstrategi).
ng f gassyst
t
(gasstrategi).
Opfølgning på grøn
O
gnin
gr n
skattereform – fase 1
ere orm – se 1
Ekspertgruppen vil
ks
t
pen v
fremlægge modeller for en
f
fo
mere ensartet
od
CO₂-afgift,
en
mere ensartet CO₂-afgift,
bl.a. i forhold til industrien.
i forho t in st n
Opfølgning på grøn
O
gnin
gr n
skattereform – fase 2
ere orm – se
Regeringen vil fremlægge et
udspil,
ngen v f
op på 2.
t
der følger
ds , d fø
o
fase af ekspertgruppen for
f
en grøn skattereform.
fo
s f eks
t
pen
n grøn sk tte fo
2021
2021
2022
2022
2023
2023
Udvikling af brint og
Udvi
brændstoffer
rin o
grønne
in
grønne brændstoffer
Regeringen vil fremlægge en
strategi for udbredelsen af
n
ngen v f
brint og grønne brændstoffer
st t
for
sen f
(PtX-strategi).
brint og grønne brændstoffer
(PtX-strategi).
Forhandlinger om
rhandlinger
ambitiøse EU
om
mbi i se EU
rammevilkår
ramme i år
Regeringen vil i 2021-2022
søge mandat
n vil
Folketinget
fra
n
1
til
sø
en ambitiøs linje på
t nget
n tf
o k
de
enkelte forslag i EU’s ’Fit for
ti en
tiøs nj
d
nk t
55’-lovpakke.
s ’ t for
fors
U
55 ov kk
Grønt industriudspil
r n indus riudspil
Regeringen vil fremlægge et
udspil til grønnere
fr
n n vil
industrisektor
t
(genbesøg
ønn
af
Klimaaftale for
kto
s t
in st s
energi og
af
ima ft
(genbesøg
industri mv.).
e f
ene gi g in stri m
.).
CO₂-grænsetilpas-
CO₂-grænsetilpas
ningsmekanisme
ningsme nisme
EU-Kommissionen har
foreslået
ommission n ha
U
en ny CO₂-græn-
setilpasningsmekanisme, der
foreslået en ny CO₂-græn
skal adressere risikoen for
s ti
sn n s
kan s
,
udflytning af CO₂-intensiv
sk
sse
isiko n for
produktion
CO₂-intensiv
udflytning af
fra EU til
tredjelande
ktion f
mindre
med en
U ti
o
t
ambitiøs klimapolitik.
nd
jel nd
n
t øs k
ol tik
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 453: Klimaprogram 2021 og Køreplan for et grønt Danmark
2452433_0010.png
18
KØREPLAN FOR ET GRØNT DANMARK
EN GRøN AFFAlDSSEKTOR OG CIRKUlæR øKONOMI
19
En grøn affaldssektor og cirkulær økonomi
En grøn affaldssektor og cirkulær økonomi
Figur 7
Reduktionspotentialer
i affaldssektoren frem
mod 2030
S
1,5
CCS
Genanvendelse
Genanvendelse
1,0
1,5
1,0
0,5
0,5
0,0
2021
2021
2022
2022
2023
2023
2024
2024
2025
2025
2026
2026
2027
2027
2028
2028
2029
2029
2030
2030
0,0
Anm.: Figuren illustrerer det faldende reduktionspotentiale i affaldssektoren frem mod 2030. Udvikling i potentialerne baserer sig på det lave spænd i en vurdering af omstillingshastighed
i intervaller. Metode for opgørelse fremgår af Energistyrelsens baggrundsnotat herom. I figuren nedenfor fremgår EU-forslag efter forventet ikrafttrædelse.
Kilde:
Klimaprogram 2021
En grøn affaldssektor
og cirkulær økonomi
Udledninger:
Fangst og transport af
CO₂ i Danmark
ang o tran
r a
Regeringen
i
vil fremlægge udspil for
CO₂ Danmark
fangst og transport af CO₂
ngen v
(CCS-strategi).
s for
f
u
fangst og transport af CO₂
(CCS-strategi).
1,8 mio.
ton CO
2
e i 2030
vi brænder alt for meget affald i Danmark, og
det medfører store drivhusgasudledninger Vi
skal brænde mindre af og genbruge langt mere
Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær
økonomi
fra juni 2020 tog det første store
skridt i en grønnere retning Implementerin-
gen af reformen fortsætter i 2022, men der er
fortsat teknisk set potentiale for reduktioner i
affaldssektoren på mellem 1 og 3 mio. ton CO₂e
i 2030. Potentialet bygger bl.a. på fangst af CO₂
frem til 2025. Regeringen vil derfor i 2021 præ-
sentere en CCS-strategi og i 2023 præsentere
et udspil, der tager det næste skridt mod en
klimaneutral affaldssektor, hvor affaldet genan-
vendes og genbruges, fremfor at ressourcerne i
affaldet går op i røg. Udspillet vil bygge videre
på den markedsudvikling, som aftalen fra 2020
satte i gang
2021
2021
2022
2022
2023
2023
2024
2024
Klimaneutral affaldssektor
Klimaneutral affaldssektor
og cirkulær økonomi
cir u ær onomi
Regeringen fremlægger næste
skridt
ngen f
mod visionen om en
næst
klimaneutral affaldssektor,
skr t mo v sionen o en
hvor 80
klimaneutral affaldssektor, hvor 80
pct. af plastaffaldet udsorteres og
pct. af plastaffaldet
knækkes (opfølgning
affaldskurven
udsorteres og
affaldskurven knækkes (opfølgning
på
Klimaplan for en grøn affaldssek-
Klimaplan for en grøn affaldssek-
tor og cirkulær økonomi).
tor og cirkulær økonomi).
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 453: Klimaprogram 2021 og Køreplan for et grønt Danmark
2452433_0011.png
20
KØREPLAN FOR ET GRØNT DANMARK
ET GRøNT lANDBRUG
21
Figur 8
Reduktionspotentialer
i landbrugssektoren
frem mod 2030
Brun bioraffinering som
for eksempel pyrolyse
Håndtering af gylle
og gødning
Fodertilsætningsstoffer
Brun bioraffinering som
for eksempel pyrolyse
Udvidet lavbundspotentiale
Håndtering af gylle
og gødning
Fordobling af det
økologiske areal
Implementeringsspor i regeringsoplæg
til grøn omstilling af landbruget
Energieffektiviseringer i landbrugets
procesenergi og interne transport
Fordobling af det
Elektrificering
økologiske areal
i landbrugets
procesenergi og interne transport
Implementeringsspor i regeringsoplæg
Konvertering til biofuels/PtX i
til grøn omstilling af landbruget
intern transport i landbrug
Energieffektiviseringer i landbrugets
procesenergi og interne transport
8
7
8
6
7
5
6
4
5
3
4
2
3
1
2
0
Fodertilsætningsstoffer
Udvidet lavbundspotentiale
Elektrificering i landbrugets
procesenergi og interne transport
Konvertering til biofuels/PtX i
intern transport i landbrug
2021
2022
2023
2024
2025
2026
2027
2028
2029
2030
1
0
2021
2022
2023
2024
2025
2026
2027
2028
2029
2030
Anm.: Figuren illustrerer det faldende reduktionspotentiale i landbrugssektoren frem mod 2030. Udvikling i potentialerne baserer sig på det lave spænd i en vurdering af omstillingsha-
stighed i intervaller. Metode for opgørelse fremgår af Energistyrelsens baggrundsnotat herom. I figuren nedenfor fremgår EU-forslag efter forventet ikrafttrædelse.
Kilde:
Klimaprogram 2021
Et grønt landbrug
Udledninger:
Grøn omstilling af
landbruget
Med regeringens oplæg til grøn
omstilling af landbruget følger en
forventet reduktionseffekt på 1,2
mio. ton
om
i
i
2025 og 1,8 mio. ton
r n
CO₂e
in
CO₂e i 2030.
Opfølgning på grøn
skattereform – fase 2
Regeringen vil fremlægge et
udspil, der følger op på 2. fase af
ekspertgruppen for en grøn
skattereform bl.a. vedrørende
O
gnin
gr n
landbruget.
Udvikling af grønne
teknologier i landbruget
Regeringen vil fremlægge en
strategi som viser, hvordan
modningen pyrolyse, gylle- og
fodertilsætningsstoffer mv. kan
Udvi in
og opskaleres.
gr nne
accelereres
15,9 mio.
ton CO
2
e i 2030
Inkl. energiforbrug
(1
mio. ton CO
2
e i 2030)
Landbrugets udledninger er en af de allerstørste
udfordringer, som vi skal løse. Uden en ambitiøs
omstilling af landbruget får vi ikke stoppet klima-
krisen. Der er brug for konkrete tiltag, der kan
virke her og nu, og der er brug for investeringer i
nye teknologier og løsninger. I de igangværende
landbrugsforhandlinger har regeringen lagt en
række konkrete initiativer frem, der medfører 1,8
mio. ton CO₂e reduktion i 2030. Regeringen har
vist vejen til reduktioner på samlet 7,3 mio. ton
CO₂e i 2030 gennem modning af teknologier
og ønsker et reduktionsmål for sektoren i 2030.
Potentialet for reduktioner falder væsentligt
efter 2026, eftersom det tager tid at realisere
reduktioner fra håndtering af gylle og gødning
samt brun bioraffinering, fx pyrolyse. Køreplanen
for landbrugsområdet afhænger af igangvæ-
rende forhandlinger Der vil på sigt være brug
for at vende tilbage til sektoren Regeringen vil
derfor på et senere tidspunkt fremlægge en stra-
tegi for udviklingspotentialerne og genbesøge
landbrugsområdet
nd ruge
ere orm –
se
ekno
ier i and ru e
ngens op
t
øn
omst ng f ndbr
t fø
n
forventet reduktionseffekt på 1,2
mio. ton CO₂e i 2025 og 1,8 mio. ton
CO₂e i 2030.
ngen v f
t
s ,
fø
op
f se f
eks
t
pen fo en g øn
sk tte fo
v rø n
ndbr
t
ngen v f
n
st t
som vise , hvor n
odningen
o se, g
o
fodertilsætningsstoffer mv. kan
s og o sk
s
2021
2022
2023
2021
2022
Forhandlinger om
ambitiøse EU-
rammevilkår
2023
Fremme af optag i skove
og jorde
EU-Kommissionen har foreslået at
sænke udledninger og øge optag i
jorde og skove ved at ændre
opgørelsesregler og tildele årlige
nationale mål.
remme a
Derudover forslag
i
e
om klimaneutral landsektor i 2035.
Genbesøg af
landbrugsområdet
Regeringen vil genbesøge
landbrugsområdet og fremlægge
initiativer, som bl.a. følger op på et
kommende reduktionsmål for
landbruget.
Regeringen vil i 2021-2022 søge
mandat fra Folketinget til en
ambitiøs linje på de enkelte
rhandlinger om
forslag i EU’s ’Fit for 55’-lovpakke.
mbi i se EU
ramme i år
ngen v
1
sø
n tf
olk t n t t n
t øs inj
de enk t
fors
EU s t for 55 ov kk
j rde
enbe
a
ndbrugsomr de
U ommiss on n ha for s
t t
sænk
dninge o ø opt
jo
o skove ve at æn
op ø ses
o t
nat ona
ov fors
om k
n t
ndsektor i
5
ngen v
n sø
ndbr gsom
to f
n t t v , som
fø
op
et
komm nd
ukt ons
for
ndbr
t
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 453: Klimaprogram 2021 og Køreplan for et grønt Danmark
2452433_0012.png
22
KØREPLAN FOR ET GRØNT DANMARK
GRØNNE BILER
rønne biler
rønne biler
Figur 9
23
4,0
Elektrificering og brint
3,5
Elektrificering og brint
4,0
3,0
3,5
2,5
3,0
2,5
2,0
1,5
1,0
Reduktionspotentialer
for grønne biler frem
mod 2030
2,0
1,5
1,0
0,5
0,0
2021
2022
2023
2024
2025
2026
2027
2028
2029
2030
0,5
0,0
2021
2022
2023
2024
2025
2026
2027
2028
2029
2030
Anm.: Figuren illustrerer det faldende reduktionspotentiale for elektrificering og brint frem mod 2030. Udvikling i potentialerne baserer sig på det lave spænd i en vurdering af
omstillingshastighed i intervaller. Metode for opgørelse fremgår af Energistyrelsens baggrundsnotat herom. I figuren nedenfor fremgår EU-forslag efter forventet ikrafttrædelse
Kilde:
Klimaprogram 2021
Grønne biler
Udledninger:
11,5 mio.
ton CO
2
e i 2030
(Hele transportsektoren)
Omlægningen af bilafgifterne og den teknolo-
giske udvikling gør det heldigvis stadigt mere
attraktivt at skifte til en grønnere bil Teknolo-
giudviklingen sikrer, at bilerne bliver billigere
og kan køre længere – men vi skal presse på
politisk. Politiske aftaler har allerede sikret, at
elbiler prismæssigt bedre kan konkurrere med
konventionelle biler, og at der kommer flere lade-
standere, der lader hurtigere. Men der skal mere
til. Der er teknisk potentiale til at reducere yder-
ligere 4 mio. ton CO₂e i 2030 ved at elektrificere
vejtransporten, men potentialet falder gradvist
frem til 2030. Det kræver yderligere teknologi-
modning, særligt for den tunge transport. vi skal
samtidigt have flere til at fravælge fossile per-
sonbiler og i stedet vælge bus eller cykel. Derfor
er regeringen også forpligtet på i 2025, sammen
med aftalepartierne bag
Aftale om grøn omstilling
af vejtransporten,
at genbesøge området for at
skabe rammerne for at understøtte realisering af
potentialet i sektoren Det vil ske på baggrund af
nye EU-krav til udfasning af fossile biler, regerin-
gens strategi for tung vejtransport og anbefalin-
ger om den kollektive trafik
Forhandlinger om
ambitiøse EU
rammevilkår
rhandlinger om
Regeringen vil i 2021-2022
mbi i se EU
søge mandat fra Folketinget
ramme i
linje på de
til en ambitiøs
år
enkelte forslag i EU’s ’Fit for
n n vil
1
55’-lovpakke.
sø
nd t f
o k t nget
t en
t øs inj
de
nk t fors
U s t fo
55 ov kke
Fremtidens
kollektive trafik
Takstudvalget
rem iden
præsenterer en
kollektive trafik
omlægning af takststruk-
turen, som kan bidrage til
Takstudvalget
reduktionen i CO₂-udled-
sent
en
ningen.
o
nin f t kstst k
t
n, som k n bidra t
reduktionen i CO₂-udled
n ngen
Styrket kvote-
handelssystem
EU-Kommissionen har
St r e k te
foreslået oprettelse af et nyt
handel
em
separat kvotehandelssystem
(ETS), bl.a. for vejtransport.
U ommiss on n ha
for s
t op tt se f et n t
se
t kvot hand ssyst
(ETS), bl.a. for vejtransport.
CO₂-standarder for
biler og varevogne
EU-Kommissionen
CO₂-standarder for
har
foreslået en forøgelse af
bi
CO₂-standarderne, herunder
er
v re
ne
reel udfasning af fossile
U
personbiler og varevogne.
ommiss on n ha
for s
t n fo ø
se f
CO₂-standarderne, herunder
fasnin f fossi
son
o v
vo n
2021
2021
2022
2022
2023
2023
2024
2024
2025
2025
Grøn omstilling af den
tunge vejtransport
r n om i in
den
Regeringen vil fremlægge en
un e vejtr n
r
strategi for udrulning af
infrastruktur, som skal
ngen v f
n
bidrage til grønnere tung
st
transport på vejene.
t
fo
nin f
nf st ukt , som sk
t
ønn
tung
tr nspo t
v j n
Øget mål for
vedvarende energi
Ø e må f r
EU-Kommissionen har
ed arende ener
af EU’s
foreslået en forøgelse
i
ambitioner for vedvarende
U
energi, herunder et
ommission n ha
for s
CO₂-fortrængningskrav til
t n forø
se af EU s
t on fo
og
v
n
transport
v
delmål for
en
i, h
et
vedvarende
n
brændstoffer,
CO₂-fortrængningskrav til
bl.a. PtX.
t ns ort o d
for
vedvarende brændstoffer,
bl.a. PtX.
Grønne biler –
genbesøg ambition
for
er –
rønne bi
2030
enbe
ambi ion
Partierne gør status i 2025 og
f r
drøfter initiativer, der kan indfri
ambitionen om 1 mio. grønne biler
t
samt konkrete tiltag,
og
kan
n gør st t s
5
der
øft
tilvejebringe den
n in f
initi tiv ,
k
nødvendige
tionen o 1 mio ønne bi
Aftale
finansiering (genbesøg af
s
t konk t
grøn omstilling af
kan
om
ti t ,
t v je nge d n nø
om
nd
vejtransporten
v
bilafgifter).
finansiering (genbesøg af
fta e
g øn omsti ing f
ejtr ns
ten
om bilafgifter).
Fremme af
ladeinfrastruktur til
Fremme
biler
a
deinfr tru ur ti
EU-Kommissionen har
i er
foreslået at indføre nye
bindende nationale mål, der
U
skal sikre udrulning af lade-
ommission n ha
fo s
og tankinfrastruktur til
t t in fø n
n nd nat ona må ,
biler.
bæredygtige
sk sik ud nin f
o tank nf strukt ti
t
b
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 453: Klimaprogram 2021 og Køreplan for et grønt Danmark
2452433_0013.png
24
KØREPLAN FOR ET GRØNT DANMARK
GRØNNE BRæNDSTOFFER
25
Grønne brændstoffer
Figur 10
Reduktionspotentialer
for grønne brændstoffer
bio- og PtX-brændstoffer)
VE-brændstoffer (inkl.
frem mod 2030
Grønne brændstoffer
8
7
8
VE-brændstoffer (inkl. bio- og PtX-brændstoffer)
7
6
5
6
4
5
3
4
3
2
2
1
0
2021
2021
2022
2022
2023
2023
2024
2024
2025
2025
2026
2026
2027
2027
2028
2028
2029
2029
2030
2030
1
0
Anm.: Figuren illustrerer det faldende reduktionspotentiale for VE-brændstoffer frem mod 2030. Udvikling i potentialerne baserer sig på det lave spænd i en vurdering af om-
stillingshastighed i intervaller. Metode for opgørelse fremgår af Energistyrelsens baggrundsnotat herom. I figuren nedenfor fremgår EU-forslag efter forventet ikrafttrædelse
Kilde:
Klimaprogram 2021
Grønne brændstoffer
Udledninger:
11,5 mio.
ton CO
2
e i 2030
(Hele transportsektoren)
En af de helt store udfordringer for den grønne
omstilling er at nedbringe udledningerne fra fly og
skibe samt de biler og særligt lastbiler, som ikke
er elektrificeret inden 2030. Her er anvendelsen
af grønne brændstoffer, der er mere klimavenlige
end benzin og diesel, en betydelig del af vejen til
2030. Der er et samlet potentiale for at reducere
8 mio. ton CO₂e i 2030 gennem anvendelse af
grønne brændstoffer i vejtransporten, fly og skibe.
Det samlede potentiale for at reducere gennem
anvendelse af grønne brændstoffer kan teknisk
set realiseres gennem hele perioden frem til 2029.
De første skridt til at skabe et marked for grønne
brændstoffer er dog allerede taget med
Aftale
om grøn omstilling af vejtransport
Regeringen vil i
2022 vende tilbage til sektoren og lancere initia-
tiver, som understøtter mere bæredygtig flytrans-
port, og i 2023 præsentere et udspil om grønne
brændstoffer i vejtransporten og søfarten Begge
indsatser bygger på regeringens strategi for brint
og grønne brændstoffer,
Aftale om grøn omstilling
af vejtransporten
samt kommende Eu-ramme-
vilkår for grønne brændstoffer i fly-, skibs- og
vejtransport
strategi for udbredelsen af brint
og grønne brændstoffer
n nvlf
e en
(PtX-strategi).
n af b nt
st t i for u
s
og grønne brændstoffer
(PtX-strategi).
Udvikling af brint og
grønne brændstoffer
Ud i ing af brint og
Regeringen
brændstoffer
grønne
vil fremlægge en
Grøn omstilling af
flytrafikken
r n om i in
Regeringen vil lancere initiativer,
flytrafikken
der skal understøtte mere
bæredygtig flytransport.
n n vil n
n t tiv ,
sk un
støtt
bæredygtig flytransport.
en revision af kvotehandelssyste-
met (ETS) med udvidelse til søfart
U ommiss on n ha for s
t
og udfasning af gratiskvoter til
n r vision f kvot hand ssyst
luftfart.
met (ETS) med udvidelse til søfart
o
fasnin
f
t skvot
ftfart
t
Styrket
kvotehandelssystem
S rke
EU-Kommissionen har
em
foreslået
ehandel
2021
2021
2022
2022
2023
2023
2024
2024
2025
2025
Forhandlinger om
ambitiøse EU rammevilkår
rhandlinger om
mbi i se U r mme i r
Regeringen vil i 2021-2022 søge
mandat fra Folketinget til en
ngen v
1
sø
ambitiøs linje på
t
de enkelte
n tf
olk n t t n
forslag i
t
EU’s
inj
for
de enk t
55’-lovpakke.
øs
’Fit
fors
EU s t for 55 ov kk
Bæredygtige brændstoffer
i vejtransporten og
Bæredygtige brændstoffer
i vejtr
søfarten
n
r en
ar en
Regeringen vil præsentere
initiativer, der kan videreudvikle
ngen v
sent
markedet for
k n v
bæredygtige grønne
in t t v ,
vik
brændstoffer til vejtransport og
k
t for
t
g ønn
søfart (genbesøg af
Aftale om grøn
brændstoffer til vejtransport og
omstilling af vejtransporten
n
søfart (genbesøg af
ft e m g
om
omsti
grønne brændstoffer).
ing f vejt ns
ten
om
grønne brændstoffer).
Bæredygtige
brændstoffer til
æred gti e
flytransport og
til
brændstoffer
skibsfart
flytransport og skibsfart
EU-Kommissionen har foreslået at
indføre
on
krav, der
s
U ommiss
nye
n ha for
skal
t
sikre
t
reduktion
k
CO₂-udledninger fra
af
v,
in fø n
sk sik
brændstof brugt i fly og på skibe.
reduktion af CO₂-udledninger fra
brændstof brugt i fly og på skibe.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 453: Klimaprogram 2021 og Køreplan for et grønt Danmark
2452433_0014.png
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 453: Klimaprogram 2021 og Køreplan for et grønt Danmark
2452433_0015.png
September 2021
Statsministeriet
Prins jørgens Gård 11
1218 København K
Telefon: +45 33 92 33 00
Email: stm@stm dk
2020/21:29
ISBN 978-87-93823-89-1 (trykt version)
ISBN 978-87-93823-90-7 (digital version)
Publikationen kan hentes på
www regeringen dk