Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
KEF Alm.del Bilag 453
Offentligt
2452432_0001.png
KLIMAPROGRAM
2021
2021
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 453: Klimaprogram 2021 og Køreplan for et grønt Danmark
2452432_0002.png
2
KLIMAPROGRAM 2021
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 453: Klimaprogram 2021 og Køreplan for et grønt Danmark
2452432_0003.png
3
Klimaprogrammets indhold
1. Ministerens forord - Vi viser vejen til de 70 pct.
2. Resumé
3. Seneste klimavidenskabelige udvikling
4. Tilgang til anskueliggørelse af klimalovens mål
5. Status for målopfyldelse
6. Tekniske veje til målopfyldelse
7. Køreplaner for realisering af tekniske potentialer
8. Omkostninger og klimalovens principper
9. Tværgående indsatser og rammevilkår
Forskning, udvikling og teknologimodning
Grøn skattereform
EU’s grønne omstilling
4
6
24
32
42
50
60
90
96
98
110
112
10. Sektorkøreplaner
Energisektoren
Industrisektoren
Affaldssektoren
Transportsektoren
Land- og skovbrugssektoren
120
120
129
136
144
154
11. Understøttende initiativer
Partnerskaber om den grønne omstilling
Grøn jobskabelse og indsatsen for et grønnere arbejdsmarked
Digitalisering
Adfærd
164
164
165
174
177
12. Global strategi
180
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 453: Klimaprogram 2021 og Køreplan for et grønt Danmark
2452432_0004.png
4
KLIMAPROGRAM 2021
1. Ministerens
forord - Vi
viser vejen til de 70 pct.
Da regeringen og et bredt flertal i det danske folketing vedtog, hvad der formentlig er verdens mest ambitiøse
klimalov, vidste vi det ville blive svært at leve op til den. At nå målsætningen om at reducere vores drivhus­
gasudledninger med 70 pct. i 2030 var mildest talt ikke nogen nem opgave. Faktisk måtte vi ærligt sige, at vi
på daværende tidspunkt ikke kunne vise vejen helt til målet.
Siden er der sket meget. Vi har vedtaget politik og fremlagt udspil, der samlet set medfører, at mankoen nu kun
er næsten halvt så stor, som den var i 2019.
Nu tager vi næste store skridt. Regeringen fremlægger med dette klimaprogram også en konkret køreplan for
de kommende år. Planen indeholder i alt 24 indsatser frem til og med 2025, hvor vi skal have truffet de beslut­
ninger, der skal til for, at nå i mål med de 70 pct.­målet.
Alle sektorer i Danmark skal biddrage mere – også dem vi allerede har indgået aftaler om. Derfor præsenteres
udover den samlede overordnede køreplan også en køreplan for hver sektor.
En god nyhed er, at det tekniske reduktionspotentiale for de teknologier og løsninger, som regeringen arbejder
med, langt overstiger den manko, der stadig er tilbage. Opgaven bliver nu at realisere de potentialer. Klimapro­
grammet viser forskellige scenarier for, hvordan det kan gøres. Og den medfølgende handleplan viser, hvornår
de nødvendige beslutninger skal være truffet, hvis de skal nå at have effekt i 2030. Hermed er det anskuelig­
gjort – som klimaloven tilsiger, vi skal – hvordan vi vil realisere 70 pct.­målet.
Det bliver ikke en nem opgave at komme i mål. Men vi har tænkt os at løse den. Fordi det er nødvendigt.
Klimavidenskaben viser os, at der er behov for handling. Verden skal nedbringe drivhusgasudledningerne
markant. Og her skal Danmark gå forrest.
Vi står kun for en lille del af verdens samlede udledninger. Men som dette klimaprogram viser, har vi gode
muligheder for at påvirke resten af verden. Dels ved at gå forrest og vise, at det at være et velstående og
konkurrencedygtigt land med høj lighed ikke behøver stå i modsætning til det at lave en grøn omstilling. Dels
ved at være med til at udvikle løsninger på klimakrisen, som hele verden kan bruge.
På den måde kan vi få stor indflydelse – selv om vi er et lille land.
God læselyst
Dan Jørgensen
Klima­, energi­ og forsyningsminister
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 453: Klimaprogram 2021 og Køreplan for et grønt Danmark
2452432_0005.png
MInIsteRens fORORd - VI VIseR Vejen tIL de 70 Pct.
5
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 453: Klimaprogram 2021 og Køreplan for et grønt Danmark
2452432_0006.png
6
KLIMAPROGRAM 2021
2.
esumé
R
Klimaloven fastsætter et mål om, at Danmark skal reducere drivhusgasudledningerne med 70 pct. i 2030 i forhold til niveauet i
1990. På længere sigt skal Danmark være et klimaneutralt samfund i senest 2050.
Klima-, energi- og forsyningsministeren skal hvert år udarbejde et klimaprogram til Folketinget, hvori ministeren skal give sin vur-
dering af, om det kan anskueliggøres, at de nationale klimamål nås.Vurderingen af om det kan anskueliggøres, at klimalovens mål
nås, baseres på en samlet vurdering af effekterne af initiativer på kort og lang sigt, hvor det for nogle initiativer vil være muligt
at estimere en konkret reduktionseffekt. For andre initiativer foretages en vurdering af forventningerne til reduktionseffekten
baseret på faglige antagelser. Idet klimaindsatsen ifølge klimaloven skal ske under hensyntagen til klimalovens guidende
principper, lægges hensynet til principperne også til grund for ministerens vurdering.
I henhold til klimaloven vurderede Klimarådet i februar regeringens klimaindsats. Klimarådet vurderede, at rege-
ringen ikke havde anskueliggjort, at 70 pct.-målet i 2030 nås, herunder særligt grundet manglende konkretise-
ring af klimaindsatsen. Klimarådet anbefalede på den baggrund regeringen bl.a. at fremlægge en køreplan
for realisering af 70 pct.-målet.
0
2
Køreplanen bygger på Energistyrelsens og relevante fagministeriers analyser af
implementeringshastigheder, scenarier, barrierer, omkostninger og moden-
hedsvurderinger af de enkelte teknologier. Kørerplanen sikrer, at der kan
træffes de nødvendige beslutninger, inden det er for sent, men også
at beslutningerne ikke træffes for tidligt i forhold til teknologiernes
modenhed.
20
22
20
23
Grøn omstilling
af den tunge
vejtransport
Fangst og
transport af CO
2
i Danmark
Med
Klimaprogram 2021
fremlægger regeringen derfor en samlet køreplan for realiseringen af 70
pct.-målet i 2030, der således anskueliggør, at klimamålene nås,
jf. figur 1.
Af køreplanen frem-
går det, at regeringen senest i 2025 vil have fremlagt udspil, der sikrer, at man genbesøger
alle sektorer, og at vi frem mod 2025 kan træffe de nødvendige beslutninger for at indfri
70 pct.-målet.
Grøn energi- o
forsyningssekt
1
2
0
2
EU (1)
Grønne
offentlige indkøb
(reduktionsmål)
Udviklin
brint og g
brændst
Udspil (15)
Strategi (8)
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 453: Klimaprogram 2021 og Køreplan for et grønt Danmark
2452432_0007.png
20
25
Figur 1
Samlet
køreplan for
realiseringen og
anskueliggørelse
Grønne biler –
genbesøg
ambition for
2030
Fastlæggelse af
2035-mål
Klimahandlingsplan
Indsatser i landbrugsudspil
Udvikling af grønne
teknologier i
landbruget
Genbesøg af
landbrugsområdet
Grøn forskning
og innovation
for fremtiden
4
2
0
Tidspunkt afhænger af landbrugsforhandlingerne
Bæredygtige
brændstoffer i
vejtransporten
og søfarten
Genbesøg af
eksisterende
klimamål
Klimaneutral
affaldssektor og
cirkulær
økonomi
Fremtidens
kollektive trafik
(2023/2024)
og
tor
Klimapartner-
skaber 2.0
Grønt
industriudspil
Grøn omstilling
af flytrafikken
Klimavenlige
valg i
hverdagen
Opfølgning på
grøn skattere-
form – fase 2
(2022/2023)
ng af
grønne
toffer
Grøn
gasstrategi
Grøn omstilling
af landbruget
Forhandlinger om
ambitiøs EU-regulering
og rammevilkår i ’Fit for
55’-lovpakkens forslag
Opfølgning på
grøn skattere-
form – fase 1
(2021/2022)
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 453: Klimaprogram 2021 og Køreplan for et grønt Danmark
2452432_0008.png
8
KLIMAPROGRAM 2021
Klimaprogrammets anskueliggørelse
Klimaprogrammets anskueliggørelse bygger på klimalovens rammer og er en videreudvikling af metoden
fra
Klimaprogram 2020
samt Klimarådets metode. Vurderingerne bygger på Energistyrelsens metode og
modeller samt relevante fagministeriers vurderinger af effekter, potentialer, implementeringshastigheder,
modenhed og omkostninger. Anskueliggørelsen indeholder en række elementer,
jf. boks 1.
Boks 1
Klimaprogrammets
anskueliggørelse
Med
Klimaprogram 2021
anskueliggøres det, at Danmarks klimamål kan realiseres. Det bygger på følgende
elementer:
1.
Reduktionsmankoen i 2030 er med indgåede aftaler og fremlagte udspil næsten halveret på to år, og det er med
aftalerne og udspillene forventningen, at alle Danmarks eksisterende EU-mål og forpligtelser på klima- og energi-
området opfyldes.
2.
Reduktionsmankoen i 2030 udgør ca. 10 mio. ton CO
2
e (inkl. implementeringsspor i regeringsoplæg til grøn
omstilling af landbruget), og der er derudover opgjort tekniske reduktionspotentialer på i alt 24-32 mio. ton CO
2
e
(inkl. udviklingsinitiativer på 5 mio. ton CO
2
e opgjort i
regeringsoplæg til grøn omstilling af landbruget),
hvilket
langt overstiger mankoen.
3.
Analyser af fire forskellige scenarier viser, at omstillingen ikke er afhængig af én teknologi, men at der er flere
veje til målet.
4.
Vurderinger af implementeringshastigheder for de tekniske reduktionspotentialer viser, at det fortsat er muligt at
realisere potentialerne inden 2030, men at potentialerne vil være væsentligt begrænset efter 2025.
5.
Analyser af teknologiernes modenhed viser, at hovedparten af teknologierne er beslutningsmodne til opskalering
- dog med undtagelse af landbrugsområdet.
6.
Omkostningerne ved den resterende del af realiseringen af 70 pct.-målet kan under betydelig usikkerhed skøn-
nes at være i størrelsesordenen 10-15 mia. kr. i 2030 i samfundsøkonomiske omkostninger.
7.
En samlet politisk køreplan, tekniske køreplaner for hver enkelt teknologi samt at der frem mod 2025 træffes de
nødvendige beslutninger for at nå 70 pct.-målet.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 453: Klimaprogram 2021 og Køreplan for et grønt Danmark
2452432_0009.png
ResUMé
9
Anskueliggørelsen er styrket
Figur 2 illustrerer med udgangspunkt i Klimarådets overordnede metode, at der i forhold til
Klimaprogram
2020
er truffet flere beslutninger, fremlagt flere strategier og identificeret et større teknisk potentiale,
som i betydeligt omfang overstiger reduktionsmankoen i 2030. Det er en styrkelse og konkretisering
af anskueliggørelsen af realiseringen af 70 pct.-målet i forhold til sidste års klimaprogram og flugter
dermed med
Aftale om klimalov,
hvor det fremgår, at
”frem mod 2030 skal der over årene i klimaprogram-
met ske en øget konkretisering i de fremlagte initiativer”.
Anskueliggørelsen uddybes nedenfor.
Figur 2
Regeringens
initiativer og
konkretisering i
klimaprogrammet
Mio. tons cO
2
e
45
40
35
30
25
20
15
10
5
0
Bf2020
A
Vedtagne
virkemidler*
B
Udspil
2020
5,0
43,1
16,5
70 pct.-mål
c
strategier
d
Analyser
e
tekniske
potentialer
45
40
35
30
43,1
2021
1,8
1,4
29,8
Mio. tons cO
2
e
9,0
9,0
25
43,1
20
15
10
5
0
Bf 2020
A
Vedtagne
virkemidler**
B
Udspil***
8,0
PtX- og CCS-strategi
8,0
Løbende konkretisering, jf. køreplan frem mod 2025
12,2
c
strategier****
d
Analyser
e
tekniske
potentialer
Anm.: Der er i figurerne set bort fra risici ved potentialer, men det følger af figuren, at risiciene generelt vil falde i takt med at potentialerne konkretiseres.
*Opgjorte vedtagne virkemidler i Klimaprogram 2020 indeholdte FL2020, Kuludfasning Fynsværket, Klimaplan for energi og industri samt affald, Grøn boligaftale
samt samarbejdsaftale med Aalborg Portland
** Under vedtagne virkemidler er tekniske korrektioner i KF21 medtalt.
*** Udspil udgøres af regeringens udspil til landbrugsudspil
**** Strategier udgøres af regeringens elektrificeringsstrategi. Senere i 2021 fremlægges strategier for PtX og CCS, jf. illustration.
Kilde: Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 453: Klimaprogram 2021 og Køreplan for et grønt Danmark
2452432_0010.png
10
KLIMAPROGRAM 2021
Reduktionsmankoen i 2030 er næsten halveret
Energistyrelsens
Klimastatus og -fremskrivning 2021
viser, at regeringen sammen med Folketingets par-
tier og erhvervslivet mv. har truffet beslutninger og fremlagt politik, der realiserer næsten halvdelen af de
reduktioner, der skal til for at indfri 70 pct. målet i 2030.
VI ER HALVVEJS MOD 2030
Figur 3
Basisfremskrivning
2019 (BF19)
Beslutning om kuludfasning
på fynsværket
Aftale om
finanslov 2020
Andre ændringer fra Bf19 til
Bf20 bl.a. datakorrektion
Basisfremskrivning
2020 (BF20)
Grøn boligaftale 2020
Politiske aftaler om affald
og energi og industri
Aftale om fremtiden for olie- og
gasindvinding i nordsøen
Aftale om grøn omstilling
af vejtransporten
Aftale om stimuli og
grøn genopretning
Aftale om grøn skattereform
Andre ændringer
fra Bf20 til Kf21
Klimastatus og -fremskrivning
2021 (Kf21)
Regeringsoplæg til grøn
omstilling af landbruget
Skøn for udledninger
efter udspil
Manko inkl. regeringsoplæg til
grøn omstilling af landbruget
Tilladte udledninger i
70 pct. målsætning
Med en række klimaaftaler inden for de centrale sektorer såsom affald, vejtransport, energi og industri,
Aftale om grøn skattereform
samt
regeringsoplæg til grøn omstilling af landbruget
og beslutninger i
erhvervslivet, er mankoen siden
aftale om klimaloven
reduceret til sammenlagt ca. 10 mio. ton CO
2
e.
Overblik over
drivhusgas-
udledninger og
reduktioner i 2030
41,5
-0,5
-0,5
-2,6
43,1
-0,1
-3,4
0,0
-2,1
-0,2
-0,5
-1,8
35,0
-1,8
33,2
-10,0
23,2
Anm.: Figuren er forkortet for at vise effekten af de enkelte politiske aftaler og udspil.
Kilde: Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Ud over den nationale målsætning i 2030 har Danmark i EU forpligtet sig til en reduktionssti for årene
2021-2030 i de ikke-kvotebelagte sektorer (non-ETS) for at nå en reduktion på 39 pct. i 2030 relativt til
2005. Med de seneste fremskrivninger forventes Danmark at overopfylde de årlige non-ETS-forpligtel-
ser frem til 2028, mens der udestår en akkumuleret reduktionsmanko på 3 mio. ton CO
2
e i 2030 (ekskl.
effekt af
regeringsoplæg til grøn omstilling af landbruget,
der ved en politisk aftale vil reducere mankoen
yderligere).
I tillæg hertil er der i EU fastsat en række forpligtelser på enkeltområder, som bidrager til opnåelse af
de overordnede EU-målsætninger, og Danmark forventes for nuværende at opfylde de fleste af disse.
EU-Kommissionen har i juli 2021 fremsat ’Fit for 55’-pakken for at udmønte EU’s øgede 2030-klimamål
på mindst 55 pct. i forhold til niveauet i 1990. Vedtagelse af forslagene ventes at medføre ændringer af
Danmarks EU-forpligtelser, herunder en forøgelse af det danske reduktionsmål i non-ETS.
Regeringen styrker samtidig samarbejdet med både erhvervslivet, civilsamfundet og danskerne om den
grønne omstilling, som også bidrager til målopfyldelsen. Dansk erhvervsliv har via regeringens i alt 14
klimapartnerskaber sat ambitiøse visioner for den grønne omstilling og forpligtet sig til at gennemføre en
lang række reduktionstiltag uafhængigt af regeringens initiativer.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 453: Klimaprogram 2021 og Køreplan for et grønt Danmark
2452432_0011.png
ResUMé
11
Potentialer ud over 70 pct. i 2030
For at nå 70 pct.-målet i 2030 skal der findes reduktioner for yderligere ca. 10 mio. ton CO
2
e. Energisty-
relsens og relevante ministeriers analyse af reduktionspotentialerne forbundet med en række centrale
teknologier viser, at der er tekniske reduktionspotentialer på 24-32 mio. ton CO
2
e (udover implemente-
ringsspor i
regeringsoplæg til grøn omstilling af landbruget),
jf. tabel 1.
Foruden fangst og lagring af CO
2
(CCS), pyrolyse samt grønne brændstoffer såsom biobrændsler og
Power-to-X (PtX) kan de største tekniske potentialer findes i en øget elektrificering på tværs af sam-
fundet samt i uudnyttede teknologier inden for landbrugssektoren såsom fodertilsætningsstoffer og
gyllehåndtering. I dette års klimaprogram vurderes direkte opsamling af CO
2
fra atmosfæren
Direct Air
Capture
(DAC) ligeledes på sigt at kunne bidrage til at realisere 70 pct. målet i 2030. Alle potentialerne,
herunder særligt potentialet fra DAC er i dag usikre, men forventes at blive konkretiseret frem mod 2030.
Dertil kan der komme yderligere reduktioner som følge af ændringer i rammevilkår fra EU og grøn skat-
tereform, ligesom generelle adfærdsændringer hos forbrugere og virksomheder vil kunne bidrage til at
realisere reduktionsmankoen.
Tabel 1
Teknologi
Husholdninger, el og fjernvarme og biogas
Husholdninger: individuelle olie-/gasfyr til varmepumper/fjernvarme
Biogasomlægning fra kraftvarme til opgradering
CCS: El og fjernvarme og biogas
Afledt systemeffekt: frigjort opgraderet biogas
Erhverv og produktion af brændstoffer
Serviceerhverv: Individuelle olie-/gasfyr til varmepumper/fjernvarme
Energieffektivisering, procesenergi og intern transport i erhverv (ekskl. landbrug)
Elektrificering, procesenergi og intern transport i erhverv (ekskl. landbrug)
Konvertering til gas/PtX i direkte fyrede processer i erhverv (ekskl. landbrug)
Konvertering til biofuels/PtX i intern transport i bygge & anlæg og fremstilling
Energieffektivisering og brændselsskift på raffinaderier
Elektrificering i Nordsøen
CCS: Industri og raffinaderier
Afledt systemeffekt: frigjort opgraderet biogas
Transport
Elektrificering og brint
VE-brændstoffer (inkl. bio- og PtX-brændstoffer)
Affald
Genanvendelse og reduktion af plastaffald
CCS: Affald
Landbrug
Implementeringsspor i regeringsoplæg til grøn omstilling af landbruget
Udviklingsspor i regeringsoplæg til grøn omstilling af landbruget
heraf fodertilsætningsstoffer
heraf håndtering af gylle og gødning
heraf udvidet lavbundspotentiale
heraf fordobling af det økologiske areal
heraf brun bioraffinering som for eksempel pyrolyse
Landbrugets energirelaterede udledninger
Konvertering til biofuels/PtX i intern transport i landbruget
Energieffektiviseringer i landbrugets procesenergi og interne transport
Elektrificering i landbrugets procesenergi og interne transport
Optag
Yderlige skovinitiativer
Direct Air Capture (DAC)
I alt (inkl. regeringsoplæg til grøn omstilling af landbruget)
I alt (ekskl. implementeringsspor i regeringsoplæg til grøn omstilling af landbruget)
Memopost: CCS-potentiale i alt på tværs af sektorer
Memopost: PtX-potentiale i alt på tværs af sektorer
Anm.: For nærmere information henvises til Energistyrelsens baggrundsnotat.
Kilde: Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Potentiale
1-4
0,1
0,1-0,2
0,8-3,3
0,2
2-6
0,1
0,2
0,5
0,7-0,9
0,2-0,4
0,05-0,4
0,3-0,6
0,1-3
0,6-1
9-10
4
8
1-3
0,1-0,2
0,6-2,5
7-8
1,8
5
1
1
0,5
0,5
2
0,3-0,5
0,1
0,3
3-4
0,2
3-4
26-33
24-32
3,5-8
9
Tekniske
reduktions-
potentialer
frem mod 2030
(mio. ton CO
2
e)
set i forhold til
Klimastatus og
-fremskrivning
2021
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 453: Klimaprogram 2021 og Køreplan for et grønt Danmark
2452432_0012.png
12
KLIMAPROGRAM 2021
Flere veje til målopfyldelse i 2030
På baggrund af Energistyrelsens IntERACT-model kan der peges på fire forskellige veje til målopfyldelse
i 2030 samt det langsigtede mål om klimaneutralitet senest i 2050. Scenarierne anviser forskellige
udfaldsrum for den grønne omstilling ved varierende forudsætninger om udvikling af rammevilkår, tekno-
logi, markeder og priser samt international regulering. Scenarierne illustrerer forskellige kombinationer
inden for elektrificering, bioenergi, optag og lagring samt adfærdsændringer,
jf. figur 4.
Scenarierne viser flere forskellige veje til målopfyldelse i 2030 og viser, at realiseringen af 70 pct.-målet
i 2030 ikke afhænger af én teknologi. Det understøtter dermed robustheden af regeringens anskueliggø-
relse, da der vil være teknologiske risici forbundet med flere af de tekniske potentialer.
Uagtet forskelligheder peges der på tværs af scenarierne på, at der særligt inden for landbrug og skov
(3,3-5,6 mio. ton CO
2
e) og transportsektoren (2,4-3,4 mio. ton CO
2
e) skal findes markante reduktioner,
jf.
kapitel 6.
Reduktionerne fra industrien og serviceerhvervene forventes relativt set at være lavere (2,1-2,4
mio. ton CO
2
e), idet der allerede er fundet betydelige reduktioner i sektoren.
Samtidig forventes der betydelige reduktioner fra teknologier målrettet optag og lagring af CO
2
fra
atmosfæren, som bidrager med negative reduktioner til klimaregnskabet, herunder i særdeleshed fra
såkaldt
bioenergy carbon capture and storage
(BECCS) (0,1-3,1 mio. ton CO
2
e). Såfremt der kan realiseres
et større potentiale fra fx CCS eller landbrug, vil reduktionspotentialet for de øvrige sektorer være mindre.
Figur 4
Beregnings-
tekniske scenarier
for målopfyldelse i
2030
Scenarie for elektrificering
Scenarie for bioenergi
Erhverv
Landbrug, skove,
gartneri og fiskeri
Transport
Pyrolyse
Erhverv
BECCS
DACS
Landbrug, skove,
gartneri og fiskeri
BECCS
BECCS
El og fjernvarme
Manko i 2030
Husholdninger
Regeringsoplæg til grøn
omstilling af landbruget
Produktion af
brændstoffer
Affald + F-gasser
Manko i 2030
El og fjernvarme
Transport
Regeringsoplæg til grøn
omstilling af landbruget
Scenarie for CO
2
-optag og -lagring
Scenarie for adfærdsændringer
Erhverv
Transport
Landbrug, skove,
gartneri og fiskeri
Affald + F-gasser
Husholdninger
Manko i 2030
Erhverv
BECCS
DACS
Affald + F-gasser
Transport
Pyrolyse
Produktion af
brændstoffer
Landbrug, skove,
gartneri og fiskeri
Pyrolyse
Regeringsoplæg til grøn
omstilling af landbruget
El og fjernvarme
Husholdninger
Produktion af
brændstoffer
Manko i 2030
Affald + F-gasser
Husholdninger
Anm.: Reduktionen fra BECCS i scenarierne er sammenholdt med reduktionen fra CCS i Klimastatus- og fremskrivning 2021. Beskedne
udledninger fra CCU (0,0-0,2 mio. ton CO
2
e ) er opsamlet i DACS.
Kilde: Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Regeringsoplæg til grøn
omstilling af landbruget
El og fjernvarme
Produktion af
brændstoffer
Pyrolyse
DACS
DACS
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 453: Klimaprogram 2021 og Køreplan for et grønt Danmark
2452432_0013.png
ResUMé
13
Scenarierne peger desuden videre fra 2030 og frem mod 2050, hvor Danmark i henhold til klimaloven
senest skal være klimaneutral. Bl.a. estimeres der frem over behov for en markant elektrificering af sam-
fundet, da scenarierne indikerer, at en opfyldelse af målsætningen om klimaneutralitet senest i 2050 kan
øge det samlede elforbrug fra 32 TWh i 2019 til 64 TWh i 2030 og helt op til 97 TWh i 2050. Det vil forud-
sætte en massiv udbygning med vedvarende energi.
Endvidere forventes på baggrund af scenarierne behov for en større mængde negative emissioner i 2050
for at kompensere for de tilbageværende udledninger på tværs af sektorerne, som på nuværende tids-
punkt er vanskelige at adressere. Det kan fx ske via teknologier til fangst og lagring af CO
2
(BECCS, DACS
og pyrolyse), som har et betydeligt teknisk reduktionspotentiale på 8,5-14 mio. ton CO
2
e i 2030.
Endeligt viser scenarierne, hvordan yderligere reduktioner kan ske via klimavenlige adfærdsændringer i
virksomheder og hos borgere, der reducerer udledninger på tværs af sektorerne.
Potentialer falder efter 2025
Omstillingen fra et teknisk reduktionspotentiale til den endelige drivhusgasreduktion sker ikke fra den
ene dag til den anden, men er forbundet med en implementeringstid, der i visse tilfælde kan strække sig
over flere år. Omvendt er der også teknologier, særligt i landbrugssektoren, som endnu ikke er modne til
at kunne opskaleres og levere betydelige reduktioner.
Derfor kræver anskueliggørelsen af 70 pct.-målet, at de politiske beslutningsprocesser og køreplaner
tager højde for teknologiernes omstillingshastighed og modenhed,
jf. kapitel 7.
Energistyrelsen og relevante fagministerier har derfor foretaget en analyse af omstillingshastighederne
og modenhed for de enkelte tekniske reduktionspotentialer, som bredt set viser, at potentialerne efter
2025 falder markant,
jf. figur 5.
Skønnet for de tekniske reduktionspotentialer i 2030 vurderes at udgøre
i størrelsesordenen 29 mio. ton CO2e i 2021, faldende til 18 mio. ton CO2e i 2026 (inkl. potentialer i
rege-
ringsoplæg til grøn omstilling af landbruget).
Det reelle potentiale for de enkelte år må imidlertid forven-
tes at være lavere grundet overlap mellem de enkelte potentialer, som ikke er medtaget her.
De tekniske muligheder for at reducere drivhusgasserne i 2030 er dermed et øjebliksbillede, som på
nuværende tidspunkt forventes at falde markant efter 2025, hvis ikke der træffes konkrete beslutninger
og investeringer inden for de kommende år. Der er desuden i nedenstående figur taget udgangspunkt i
det lave spænd i en vurdering af omstillingshastighed i interval.
Figur 5
Illustration af
beslutningsrum
fordelt på
sektorer frem
mod 2030 (bredt
beslutningsrum)
2021
2022
2023
2024
2025
2026
2027
2028
2029
2030
Affald
Energi
Industri
Landbrug
Grønne biler
Grønne brændstoffer
Anm: Figuren er illustrativ på baggrund af Energistyrelsens baggrundsnotat. De tekniske reduktionspotentialer er baseret på middelskøn, hvor der ikke taget højde for overlap
i reduktionspotentialerne inden for de enkelte sektorer og på tværs. Udvikling i potentialerne baserer sig på det lave spænd i en vurdering af omstillingshastighed i intervaller.
Metode for opgørelse fremgår af Energistyrelsens baggrundsnotat herom.
Kilde: Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 453: Klimaprogram 2021 og Køreplan for et grønt Danmark
2452432_0014.png
14
KLIMAPROGRAM 2021
Tekniske køreplaner for potentialerne
Med udgangspunkt i analysearbejdet bag
Klimaprogram 2021
er der udarbejdet tekniske køreplaner for
realisering af de tekniske reduktionspotentialer, der forholder sig til en række forhold frem mod 2030,
jf.
figur 6.
Køreplanerne er beskrevet i detaljer i kapitel 7.
Det gælder for en række virkemidler, at der allerede nu vil kunne træffes politisk beslutning med reduk-
tionseffekt i 2030, mens det for andre vurderes hensigtsmæssigt at vente på resultater fra forskning og
analyser, strategi og udspil.
På baggrund af bl.a. de tekniske køreplaner er der udarbejdet en politisk køreplan for hver sektor samt
ovenstående samlede politiske køreplan for realisering af 70 pct. målet.
Gas
Figur 6
Tekniske
køreplaner
for realisering
af tekniske
potentialer
Teknisk
reduktionspotentiale
Forskning, udvikling
og markedsmodning
Analyser og
rammevilkår
Strategi
Udspil
Seneste
beslutningstidspunkt
Kilde: Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
2021+22: Grøn
skattereform
1,6-2,3 mio. ton CO₂e i
2030
Mulighed under
Innovationsfonden
Danmarks Grønne
Fremtidsfond
2021: Grøn
industrianalyse
2021: EU-tiltag ift.
revision af gasmarked
og -regulering
2022: Grøn energi- og
forsyningssektor
2021: Grøn gasstrategi
2022: Grønt
industriudspil
Ca. halvdelen af
reduktionspotentialet vil
ikke være muligt at opnå
efter 2026.
Omlægning af biogas:
2027
Elektrificering og energieffektivisering af intern transport
Teknisk
reduktionspotentiale
Forskning, udvikling
og markedsmodning
Analyser og
rammevilkår
Strategi
Udspil
Seneste
beslutningstidspunkt
0,8-1,1 mio. ton CO₂e i
2030 inklusiv
procesenergi
Prioriteret område i
forskningsstrategi om
bæredygtige batterier
og styresystemer
Danmarks Grønne
Fremtidsfond
2021: Grøn
industrianalyse
-
2022: Grønt
industriudspil
Ca. halvdelen af
reduktionspotentialet
vil ikke være muligt at
opnå efter 2026
Elektrificering af vejtransporten
Teknisk
reduktionspotentiale
Forskning, udvikling
og markedsmodning
Analyser og
rammevilkår
Strategi
Udspil
Seneste
beslutningstidspunkt
4 mio. ton CO₂e i 2030
Midler til drivmiddelin-
frastruktur, herunder
til tung transport
Danmarks Grønne
Fremtidsfond
2021+22: Grøn
skattereform
2021: EU-tiltag ift.
revision af EU
CO
2
-krav til biler og
udvidelse af
kvotehandel
2022: Grøn omstilling
af den tunge
vejtransport
2025: Grønne biler –
genbesøg ambition for
2030
Ca. halvdelen af
reduktionspotentialet
vil ikke være muligt at
opnå efter 2024.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 453: Klimaprogram 2021 og Køreplan for et grønt Danmark
2452432_0015.png
ResUMé
15
Tværgående indsatser
For at sikre indfrielse af Danmarks klimamålsætninger er der behov for at tværgående blik. Derfor vil
regeringen senest i 2023 forholde sig til de eksisterende mål og i 2025 præsentere et oplæg til et nyt
reduktionsmål for 2035 samt en klimahandlingsplan, der peger længere frem end 2030,
jf. figur 7.
Tværgående indsatser
Endvidere kræver den grønne omstilling bred deltagelse fra samfundet, herunder den offentlige sektor,
borgere og virksomheder. Regeringen vil derfor søsætte en række initiativer, der understøtter dette fx
fastlæggelse af et ambitiøst reduktionsmål for klimapåvirkningen ved offentlige indkøb frem mod 2030.
Samtidig vil regeringen lancere initiativer til at fremme klimavenlig adfærd for både borgere og virk-
somheder. Samarbejde med erhvervslivet er fortsat en central nøgle i regeringens klimaindsats, hvorfor
regeringen i 2022 vil fremlægge et bud på, hvordan klimapartnerskaberne også kan bidrage til den næste
fase af klimaindsatsen.
På tværs af sektorerne er der behov for en massiv forsknings- og investeringsindsats, hvorfor regeringen
i 2024 vil regeringen styrke den tværgående indsats for at accelerere udviklingen af grønne løsninger, og
hvordan det danske innovationssystem bedst muligt kan understøtte klimalovens mål.
Figur 7
Regeringens
tværgående
initiativer på
klimaområdet
Grønne offentlige
indkøb
(reduktionsmål)
Der skal fastlægges et
ambitiøst og realistisk
reduktionsmål for
klimapåvirkningen ved
offentlige indkøb frem mod
2030.
Klimavenlige valg i
hverdagen
Regeringen vil lancere
initiativer, der motiverer
borgere og virksomheder til
mere klimavenlig adfærd.
Genbesøg af
eksisterende
klimamål
Regeringen vil senest i
2023 forholde sig til de
eksisterende klimamål.
Forhandlinger om
2035-mål
Regeringen vil i 2025 fremlægge et
forslag til reduktionsmål for 2035
under hensyntagen til rammerne i
Parisaftalen, den klimavidenskabe-
lige udvikling, det langsigtede mål
om klimaneutralitet i senest 2050,
med 1,5 graders målsætningen for
øje og efter inddragelse af
Klimarådet.
Ny social
klimafond
EU-Kommissionen har
foreslået en ny fond på 10
mia. euro om året i
2025-2032, der skal
medfinansiere
energirenoveringer,
omstilling af vejtransport
mv.
2021
2022
2023
2024
2025
Klimapartnerskaber
2.0
Klimapartnerskaberne har
leveret et værdifuldt bidrag til
klimaindsatsen i regeringens
første år. Regeringen vil
fremlægge bud på, hvordan
partnerskaberne fortsat kan
bidrage til den grønne
omstilling.
Byrdefordelings-
aftalen (revision)
EU-Kommissionen har
foreslået at forøge
medlemslandenes bindende
nationale reduktionsmål.
Grøn forskning og
innovation for
fremtiden
Regeringen vil tage stilling til den
fremadrettede missionsbårne
forskningsindsats samt den
tværgående indsats for at
accelerere udviklingen af grønne
løsninger, og hvordan
prioriteringerne bedst muligt kan
understøtte klimalovens mål.
Klimahandlingsplan
Regeringen vil i forbindelse med
fastsættelse af delmålet for
2035 udarbejde en klimahan-
dlingsplan med tiårigt
perspektiv.
Kilde: Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 453: Klimaprogram 2021 og Køreplan for et grønt Danmark
2452432_0016.png
16
KLIMAPROGRAM 2021
Køreplaner for alle sektorer
Energisektoren
Siden 1990 har grøn energi og energieffektivisering fortrængt kul og olie, men der er et yderligere teknisk
reduktionspotentiale i energi- og forsyningssektoren på over 1 mio. ton CO
2
e i 2030, men potentialet
vil falde markant efter 2025. På den baggrund vil regeringen i 2022 komme med et udspil til en grøn
energi- og forsyningssektor baseret på vedvarende energi, der danner grundlag for på sigt at kunne
realisere reduktionspotentialet og sikre grøn strøm. Endvidere vil ekspertgruppen bag grøn skattereform
fremlægge modeller for en mere ensartet CO
2
-afgift,
jf. figur 8.
Figur 8
Køreplan for
energisektoren
Fangst og transport af
CO₂ i Danmark
Regeringen vil fremlægge
udspil for fangst og transport
af CO₂ (CCS-strategi).
Forhandlinger om
ambitiøse EU
rammevilkår
Regeringen vil i 2021-2022
søge mandat fra
Folketinget til en ambitiøs
linje på de enkelte forslag
i EU’s ’Fit for 55’-lovpakke.
Grøn energi- og
forsyningssektor
Regeringen vil fremlægge et
udspil til en grøn energi- og
forsyningssektor baseret på
vedvarende energi
(opfølgning på
Energiaftale
2018
og genbesøg af
Klimaaftale for energi og
industri mv.).
Øget mål for
vedvarende energi
EU-Kommissionen har
foreslået en forøgelse af
EU’s mål samt en række
andre tiltag, der skal sikre
større andel af
vedvarende energi.
Styrket kvote-
handelssystem
EU-Kommissionen har
fremlagt forslag til at
styrke EU’s kvotehan-
delssystem (ETS) samt
foreslået oprettelse af et
nyt separat kvotehan-
delssystem, bl.a. for
opvarmning af bygninger.
2021
2022
2023
2024
Udvikling af brint og
grønne brændstoffer
Regeringen vil fremlægge en
strategi for udbredelsen af
brint og grønne brændstoffer
(PtX-strategi).
Opfølgning på grøn
skattereform – fase 1
Ekspertgruppen vil
fremlægge modeller for en
mere ensartet CO₂-afgift,
bl.a. på rumvarme.
Ændret
energibeskatning
EU-Kommissionen har
foreslået en ny afgiftsstruktur
for beskatning af energipro-
dukter, som anvendes som
motorbrændstof og brændsel
til opvarmning og elektricitet.
Øget mål for
energieffektivisering
EU-Kommissionen har
foreslået en forøgelse af EU’s
mål, hæve den nationale
energispareforpligtelse og
stille krav til renovering af alle
offentlige bygninger.
Kilde: Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 453: Klimaprogram 2021 og Køreplan for et grønt Danmark
2452432_0017.png
ResUMé
17
Industrisektoren
I 2030 forventes udledningerne fra industrisektoren at være næsten halveret i forhold til 1990 gennem
igangsatte initiativer. Der er dog fortsat et stort reduktionspotentiale på over 2 mio. ton CO₂e i 2030.
Potentialet vurderes at kunne indfries via teknologiudvikling og et entydigt og klart økonomisk incitament
til at omstille produktionen. Derfor vil regeringen i 2021 indlede politiske drøftelser om CCS og ultimo
2021 indkalde aftalepartierne til en drøftelse på baggrund af første delrapport om en grøn skattereform.
Endvidere vil regeringen følge op med et udspil om grøn omstilling af industrien i 2022,
jf. figur 9.
Figur 9
Køreplan for
industrisektoren
Fangst og transport af
CO₂ i Danmark
Regeringen vil fremlægge
udspil for fangst og transport
af CO₂ (CCS-strategi).
Grøn gasstrategi
Regeringen vil fremlægge
en strategi for en
markedsbaseret grøn
omstilling af gassystemet
(gasstrategi).
Opfølgning på grøn
skattereform – fase 1
Ekspertgruppen vil
fremlægge modeller for en
mere ensartet CO₂-afgift,
bl.a. i forhold til industrien.
Opfølgning på grøn
skattereform – fase 2
Regeringen vil fremlægge et
udspil, der følger op på 2.
fase af ekspertgruppen for
en grøn skattereform.
2021
2022
2023
Udvikling af brint og
grønne brændstoffer
Regeringen vil fremlægge en
strategi for udbredelsen af
brint og grønne brændstoffer
(PtX-strategi).
Forhandlinger om
ambitiøse EU
rammevilkår
Regeringen vil i 2021-2022
søge mandat fra Folketinget
til en ambitiøs linje på de
enkelte forslag i EU’s ’Fit for
55’-lovpakke.
CO₂-grænsetilpas-
ningsmekanisme
Grønt industriudspil
Regeringen vil fremlægge et
udspil til grønnere industrisektor
(genbesøg af
Klimaaftale for
energi og industri mv.).
EU-Kommissionen har
foreslået en ny CO₂-græn-
setilpasningsmekanisme, der
skal adressere risikoen for
udflytning af CO₂-intensiv
produktion fra EU til
tredjelande med en mindre
ambitiøs klimapolitik.
Kilde: Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 453: Klimaprogram 2021 og Køreplan for et grønt Danmark
2452432_0018.png
18
KLIMAPROGRAM 2021
Affaldssektoren
Affaldsforbrænding medfører store drivhusgasudledninger. Man tog derfor med
Klimaplanen for en grøn
affaldssektor og cirkulær økonomi
fra juni 2020 de første store skridt i retningen af at mindske forbræn-
dingen og øge genanvendelsen i Danmark, og implementeringen af reformen fortsætter i 2022. Der er
fortsat tekniske reduktionspotentialer i affaldssektoren på 1-3 mio. ton CO₂e i 2030, herunder bl.a. fra
fangst og transport af CO2. Regeringen præsenterer derfor i 2021 en CCS-strategi og et udspil i 2023, der
tager det næste skridt mod en klimaneutral affaldssektor, som bygger videre på udviklingen, der blev sat
i gang med
Klimaplanen for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi, jf. figur 10.
Figur 10
Køreplan for
affaldssektoren
Fangst og transport af
CO₂ i Danmark
Regeringen vil fremlægge udspil for
fangst og transport af CO₂
(CCS-strategi).
2021
2022
2023
2024
Klimaneutral affaldssektor
og cirkulær økonomi
Regeringen fremlægger næste
skridt mod visionen om en
klimaneutral affaldssektor, hvor 80
pct. af plastaffaldet udsorteres og
affaldskurven knækkes (opfølgning
på
Klimaplan for en grøn affaldssek-
tor og cirkulær økonomi).
Kilde: Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 453: Klimaprogram 2021 og Køreplan for et grønt Danmark
2452432_0019.png
ResUMé
19
Landbrugssektoren
Den grønne omstilling af landbruget er en af de største udfordringer på klimaområdet. Der er behov for
konkrete tiltag og investeringer i nye teknologier og løsninger.
I
regeringsoplæg til grøn omstilling af landbruget
indgår en række konkrete initiativer, der vurderes at
medføre reduktioner for i alt 1,8 mio. ton CO₂e i 2030. Samlet viser regeringen med udspillet vejen til 7,3
mio. ton CO₂e i 2030 bl.a. gennem modning af teknologier. Køreplanen for landbrugsområdet afhænger
af de versende forhandlinger med Folketingets partier, men der vil dog på sigt være brug for at vende
tilbage til sektoren. Reduktionspotentialet på landbrugsområdet falder væsentligt efter 2026. Regeringen
vil på et senere tidspunkt fremlægge en strategi for udviklingspotentialerne og genbesøge landbrugs-
området,
jf. figur 11.
Figur 11
Grøn omstilling af
landbruget
Med regeringens oplæg til grøn
omstilling af landbruget følger en
forventet reduktionseffekt på 1,2
mio. ton CO₂e i 2025 og 1,8 mio. ton
CO₂e i 2030.
Opfølgning på grøn
skattereform – fase 2
Regeringen vil fremlægge et
udspil, der følger op på 2. fase af
ekspertgruppen for en grøn
skattereform bl.a. vedrørende
landbruget.
Køreplan for
landbrugssektoren
Udvikling af grønne
teknologier i landbruget
Regeringen vil fremlægge en
strategi som viser, hvordan
modningen pyrolyse, gylle- og
fodertilsætningsstoffer mv. kan
accelereres og opskaleres.
2021
2022
2023
Forhandlinger om
ambitiøse EU-
rammevilkår
Regeringen vil i 2021-2022 søge
mandat fra Folketinget til en
ambitiøs linje på de enkelte
forslag i EU’s ’Fit for 55’-lovpakke.
Fremme af optag i skove
og jorde
EU-Kommissionen har foreslået at
sænke udledninger og øge optag i
jorde og skove ved at ændre
opgørelsesregler og tildele årlige
nationale mål. Derudover forslag
om klimaneutral landsektor i 2035.
Genbesøg af
landbrugsområdet
Regeringen vil genbesøge
landbrugsområdet og fremlægge
initiativer, som bl.a. følger op på et
kommende reduktionsmål for
landbruget.
Kilde: Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 453: Klimaprogram 2021 og Køreplan for et grønt Danmark
2452432_0020.png
20
KLIMAPROGRAM 2021
rønne biler
Transportsektoren
En anden stor udfordring i den grønne omstilling er transportsektoren, herunder særligt to områder;
nemlig grønne biler og grønne brændstoffer. Der vurderes for førstnævnte at være et samlet teknisk
reduktionspotentiale på 8 mio. ton CO₂e i 2030 gennem anvendelse af grønne brændstoffer i
vejtransporten, fly og skibe.
Et centralt indsatsområde i den grønne omstilling af transportsektoren er fremme af nul- og lavemissi-
onsbiler og udfasning af fossile biler. Omlægningen af bilafgifterne og den teknologiske udvikling gør det
mere attraktivt at skifte til en grønnere bil, fordi bilerne bliver billigere og kan køre længere. Der kører i
dag over 100.000 grønne biler på de danske veje.
Der vurderes at være et teknisk reduktionspotentiale på yderligere 4 mio. ton CO₂e i 2030 ved at elek-
trificere vejtransporten. Indfrielsen heraf kræver yderligere teknologimodning, særligt for den tunge
transport, samt at flere fravælger fossile personbiler. Regeringen er forpligtet til i 2025, sammen med
aftalepartierne bag Aftale om grøn omstilling af vejtransporten, at genbesøge området,
jf. figur 12.
Det vil
bl.a. ske i lyset af ambitionen i Aftale om Grøn omstilling af vejtransporten om 1. mio. grønne biler i 2030
samt med udgangspunkt i nye EU-krav til udfasning af fossile biler, regeringens strategi for udrulning af
infrastruktur til alternative drivmidler til tung transport og anbefalinger om den kollektive trafik.
Figur 12
Køreplan for
transportsektoren
– grønne biler
Forhandlinger om
ambitiøse EU
rammevilkår
Regeringen vil i 2021-2022
søge mandat fra Folketinget
til en ambitiøs linje på de
enkelte forslag i EU’s ’Fit for
55’-lovpakke.
Fremtidens
kollektive trafik
Takstudvalget
præsenterer en
omlægning af takststruk-
turen, som kan bidrage til
reduktionen i CO₂-udled-
ningen.
Styrket kvote-
handelssystem
EU-Kommissionen har
foreslået oprettelse af et nyt
separat kvotehandelssystem
(ETS), bl.a. for vejtransport.
CO₂-standarder for
biler og varevogne
EU-Kommissionen har
foreslået en forøgelse af
CO₂-standarderne, herunder
reel udfasning af fossile
personbiler og varevogne.
2021
2022
2023
2024
2025
Grøn omstilling af den
tunge vejtransport
Regeringen vil fremlægge en
strategi for udrulning af
infrastruktur, som skal
bidrage til grønnere tung
transport på vejene.
Øget mål for
vedvarende energi
EU-Kommissionen har
foreslået en forøgelse af EU’s
ambitioner for vedvarende
energi, herunder et
CO₂-fortrængningskrav til
transport og delmål for
vedvarende brændstoffer,
bl.a. PtX.
Grønne biler –
genbesøg ambition
for 2030
Partierne gør status i 2025 og
drøfter initiativer, der kan indfri
ambitionen om 1 mio. grønne biler
samt konkrete tiltag, der kan
tilvejebringe den nødvendige
finansiering (genbesøg af
Aftale
om grøn omstilling af
vejtransporten
om bilafgifter).
Fremme af
ladeinfrastruktur til
biler
EU-Kommissionen har
foreslået at indføre nye
bindende nationale mål, der
skal sikre udrulning af lade-
og tankinfrastruktur til
bæredygtige biler.
Kilde: Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 453: Klimaprogram 2021 og Køreplan for et grønt Danmark
2452432_0021.png
ResUMé
21
Endvidere er der med
Aftale om grøn omstilling af vejtransport
taget skridt til at fremme grønne brænd-
stoffer. Regeringen vil i 2022 genbesøge sektoren og præsentere et udspil til grøn omstilling af luftfarten
samt i 2023 præsentere et udspil om grønne brændstoffer i vejtransporten og søfarten,
jf. figur 13.
Begge udspil vil bygge på regeringens strategi for brint og grønne brændstoffer og regeringens strategi
for udviklingen af markedet for bæredygtige grønne brændstoffer og ikke mindst de forventede ændrede
rammevilkår som følge af EU's ʼFit for 55’-lovpakke.
Figur 13
Køreplan for
transportsektoren
– grønne
brændstoffer
Udvikling af brint og
grønne brændstoffer
Regeringen vil fremlægge en
strategi for udbredelsen af brint
og grønne brændstoffer
(PtX-strategi).
Grøn omstilling af
flytrafikken
Regeringen vil lancere initiativer,
der skal understøtte mere
bæredygtig flytransport.
Styrket
kvotehandelssystem
EU-Kommissionen har foreslået
en revision af kvotehandelssyste-
met (ETS) med udvidelse til søfart
og udfasning af gratiskvoter til
luftfart.
2021
2022
2023
2024
2025
Forhandlinger om
ambitiøse EU rammevilkår
Regeringen vil i 2021-2022 søge
mandat fra Folketinget til en
ambitiøs linje på de enkelte
forslag i EU’s ’Fit for 55’-lovpakke.
Bæredygtige brændstoffer
i vejtransporten og
søfarten
Regeringen vil præsentere
initiativer, der kan videreudvikle
markedet for bæredygtige grønne
brændstoffer til vejtransport og
søfart (genbesøg af
Aftale om grøn
omstilling af vejtransporten
om
grønne brændstoffer).
Bæredygtige
brændstoffer til
flytransport og skibsfart
EU-Kommissionen har foreslået at
indføre nye krav, der skal sikre
reduktion af CO₂-udledninger fra
brændstof brugt i fly og på skibe.
Kilde: Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 453: Klimaprogram 2021 og Køreplan for et grønt Danmark
2452432_0022.png
22
KLIMAPROGRAM 2021
Omkostningsskøn på 10-15 mia. kr. årligt
Indfrielsen af 70 pct.-målet i 2030 vil have en række positive konsekvenser for samfundet, herunder for
miljøet. Dertil kommer grønne eksportmuligheder og flere grønne arbejdspladser i fremtiden. På den
anden side vil der også være betydelige økonomiske omkostninger forbundet med at implementere
virkemidlerne, der skal levere de faktiske reduktioner i 2030. Beregninger viser, at der er stor variation i
virkemidlernes samfundsøkonomiske omkostninger per ton (skyggepris) på tværs af sektorer.
De samfundsøkonomiske omkostninger kan under betydelig usikkerhed skønnes at beløbe sig til 10-15
mia. kr. årligt i 2030 ved indfrielse af den resterende del af vejen til 70 pct.-målet,
jf. tabel 2.
Tabel 2
Sektor
Virkemiddel
Støtte til storskala demonstration af Direct-Air-Capture (kan skaleres)
Grøn Skattereform: Afgiftsforhøjelse på rumvarme svarende ca. 100 kr. pr. ton for
naturgas
Grøn Skattereform: Afgiftsforhøjelse på rumvarme svarende til ca. 250 kr. pr. ton CO
2
for naturgas
Konverteringspligt af naturgasområder
Forbud mod fossil olie til individuel opvarmning
Reduktion af kulforbrug på Nordjyllandsværket
Opskalering af CCUS-pulje (kan skaleres)
Pulje til decentral PtX produktion ved metanisering af biogas mhp. indfødning i gasnettet
Grøn Skattereform: CO
2
-afgift på industri mv. på 500 kr. pr. ton
Skrotordning for HFC-holdige kølegasser
Opskalering af CCUS-pulje (kan skaleres)
Fremme kombineret biogas- og reaktorkompostering som metode til lavere drivhuse-
mission
Krav om reduktionstiltag på deponier
Grøn Skattereform: CO
2
-afgiftsforhøjelse på 100 kr. pr. ton (transport)
Grøn Skattereform: CO
2
-afgiftsforhøjelse på 500 kr. pr. ton (transport)
Pulje til driftsstøtte til produktion af e-diesel og iblanding (stor)
Pulje til driftsstøtte til produktion af e-diesel og iblanding (mellem)
Pulje til driftsstøtte til produktion af e-diesel og iblanding (lille)
Forhøjelse af fortrængningskrav til 10 pct i vejtransporten
Større omlægning af bilafgifterne (1 mio. grønne biler i 2030 ved afgiftslempelser for
grønne biler)
Sænkelse af hastighedsgrænse til 110 km/time
Pulje til decentral PtX til metanolproduktion og iblanding
Tidsbegrænset skattefritagelse af arbejdsgiverbetalt el til privat elbil på arbejdspladsen
Pulje til støtte af CO
2
-reduktioner ved anvendelse af PtX produkter
Pulje til drifts- og konverteringsstøtte til brintbusser eller lastbiler
Forøgelse af tilladt totalvægt, lastbiler med elaggr
Krav til fjernbusser fra 2025
Stramning af energi- og miljøkrav til taxier fra 2025
Pulje til driftsstøtte af indenrigs søfart med PtX-brændstoffer
Iblandingskrav fly (Danmark)
Passagerafgift fly på 80 kr.
Landbrugsoplæg: Opjustering af den målrettede kvælstofregulering til 6.500 tons N
Landbrugsoplæg: Kollektive kvælstofvirkemidler: Vådområder
Landbrugsoplæg: Kollektive kvælstofvirkemidler: Lavbund
Landbrugsoplæg: Kollektive kvælstofvirkemidler: Minivådområder
Landbrugsoplæg: Kollektive kvælstofvirkemidler: Privat skovrejsning
Landbrugsoplæg: Aktiv udtagning af landbrugsjorder (22.000 ha)
Landbrugsoplæg: Ekstensivering af landbrugsjorder (38.000 ha)
Landbrugsoplæg: Øget støtte til privat skovrejsning (8.000 ha)
Statslig skovrejsning (yderliere op til 8.200 ha)
Statslig medfinansieret skovrejsning (200 ha årligt)
Fysisk vandløbsindsats
Udviklingstiltag: Brun bioraffinering (pyrolyse)
Udviklingstiltag: Økologi
Landbrugsoplæg: Hyppig udslusning i svinestalde
Udviklingstiltag: Nitrifikationshæmmere
Udviklingstiltag: Staldforsuring
Udviklingstiltag: Gyllekøling
Udviklingstiltag: Overdækning af gylletanke i kombination med flydelag
Landbrugsoplæg: Øget fedtandel i foder til malkekvæg
Energi
Omkostninger
på udvalgte
virkemidler til at
nå 70 pct. målet.
Reduktion
2030 (2025)
(mio. ton CO
2
e)
Skyggepris m.
sideeffekter
(kr./ton CO
2
e)
0,075
0,11
0,26
0,09
0,15
(0,42)
0,4
0,06
1,6
0
0,4
0,1
0,008
0,27
1,36
5
3
0,04
1,3
0,6
0,1
0,06
0,06
0,06
0,04
0,001
0,002
0,03
0,05
0,06
0,03
0,54
0,07
0,03
0
0
0,33
0,1
0,03
0,06
0,01
0,022
2
0,5
0,17
0,7
0,1
0,02
0,09
0,16
3.500
1.375
1.525
1.850
1.650
850
1.350
5.000
500
9.000
1.350
1.200
600
3.350
3.865
4.350
4.350
4.350
2.400
5.000
26.646
2.400
6.300
3.300
4.000
negativ
2.341
2.177
2.600
1.400
negativ
negativ
negativ
negativ
500.210
negativ
negativ
840
negativ
560
30
2.290
1.000
550
250
1.157
400
3.240
325
1.170
Anm.: For uddybning henvises til bilag 1. Det bemærkes, at der i ovenstående ikke er taget stilling til de nærmere forhold og implikationer i forbindelse med evt. implementering af de
enkelte virkemidler, herunder de juridiske forhold.
Kilde: Klima-, Energi og Forsyningsministeriet
Landbrug og skove
Transport
Affald
Industri
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 453: Klimaprogram 2021 og Køreplan for et grønt Danmark
2452432_0023.png
ResUMé
23
Global klimapolitik og danske prioriteringer
Danmark har vedtaget ambitiøse klimamålsætninger og besidder en række styrkepositioner, der gør Dan-
mark til et globalt grønt foregangsland. Der blev i september 2020 fremlagt en overordnet køreplan for
Danmarks globale klimaindsats med
Regeringens langsigtede strategi for global klimaindsats – En Grøn
og Bæredygtig Verden.
Strategien sætter rammerne for Danmarks globale klimaindsats de kommende
fem år opdelt i fem hovedspor,
jf. boks 2.
Boks 2
Fem hovedspor
i
Regeringens
langsigtede
strategi for global
klimaindsats
•
•
•
•
•
Øge de globale klimaambitioner
Reducere de globale drivhusgasudledninger ved at vise vejen for grøn omstilling
Drive tilpasnings- og modstandsdygtighedsinitiativer i kampen mod klimaforandringerne
Vende de globale finansieringsstrømme fra sort til grøn
Samarbejde med erhvervet om grønne løsninger, der gør en forskel
Kilde:
Regeringens langsigtede strategi for global klimaindsats – En Grøn og Bæredygtig Verden
Det er regeringens ambition, at Danmark skal være et grønt foregangsland, hvis omstilling inspirerer til
international efterfølgelse. På den måde kan den danske omstilling få en mangedobbelt effekt på de
globale udledninger – både når danske løsninger og know-how bringes i spil i udlandet, og når udlandet
ser, at Danmark lykkes med en omstilling, hvor reduktionstiltag går hånd i hånd med grønne jobs og et
fortsat stærkt velfærdssamfund. Den nationale klimapolitik er derfor et fundament for regeringens glo-
bale strategi fremlagt med dette klimaprogram, der viser, hvordan Danmark arbejder for at nå målene i
regeringens langsigtede globale strategi. for global klimaindsats.
Den danske globale indsats styrkes markant i 2021. Ved COP26 arbejder Danmark for at bygge bro til de
fattigste og skrøbeligste udviklingslande, færdigforhandle Parisaftalens regelsæt, samt skubbe på for, at
de store udledere går forrest med øgede klimabidrag. Samtidigt bidrager Danmark til handlingssporet på
COP26 gennem ambitiøse globale indsatser, bl.a. på skibsfart, og tager lederskab i arbejdet om global
retfærdig omstilling i IEA.
Regeringen ønsker et markant grønt løft af udviklingsbistanden, så mindst 30 pct. af udviklingsbistanden
til udviklingslandene skal være grøn, og mindst 60 pct. af klimabistanden skal gå til klimatilpasningsind-
satser fra 2023. I kraft af det grønne løft forventer regeringen, at Danmark fra 2023 samlet vil bidrage
til at mobilisere klimafinansiering fra offentlige og private kilder svarende til mindst 1 pct. af det globale
mobiliseringsmål på mindst USD 100 mia. årligt til udviklingslandene
Med basis i
Aftale om fremtiden for olie- og gasudvinding i Nordsøen
har Danmark taget lederskab på
en global alliance for udfasning af olie- og gasproduktionen, samtidig med at Danmark arbejder for at
udfase fossile brændsler globalt, herunder gennem udbredelse af danske grønne løsninger. Den globale
COVID19-pandemi har præget den globale klimaindsats, men giver samtidig mulighed for at sikre, at den
økonomiske genopretning bliver grøn og inkluderende.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 453: Klimaprogram 2021 og Køreplan for et grønt Danmark
2452432_0024.png
24
KLIMAPROGRAM 2021
3.
Seneste klima-
videnskabelige udvikling
DMI er regeringens klimavidenskabelige rådgiver og giver hvert år i Klimaprogrammet en status over
den seneste klimavidenskabelige udvikling. DMI fungerer som det danske kontaktpunkt til FN’s klima-
panel (IPCC) og sikrer dermed, at dansk forskning aktiveres internationalt. DMI repræsenterer Dan-
mark ved møder i IPCC og videreformidler viden fra IPCC til den danske regering og befolkning.
I år vil klimaprogrammets kapitel om seneste klimavidenskabelige udvikling præsentere IPCC’s nyeste
rapport om det klimavidenskabelige grundlag. Det er første del af IPCC’s sjette hovedrapport, der
udkommer i fire dele i 2021 og 2022. Kapitlet giver dermed den nyeste konsoliderede viden om glo-
bale klimaforhold. Kapitlet stiller desuden skarpt på viden om fremtidens klima i Danmark. Slutteligt
fremhæves resultaterne af den danske klimaforskning, der blandt andet udføres ved Nationalt center
for klimaforskning (NCKF), som samler viden og knytter klimaforskningen i rigsfællesskabet sammen
gennem projekter på tværs af universiteter, vidensinstitutioner, myndigheder og beslutningstagere.
Det globale klima i 2020
Globalt set blev 2020 et af de tre varmeste år nogensinde; 1,2 grader varmere end gennemsnittet fra
1850-1900. Dermed er de seks seneste år de seks varmeste nogensinde målt. Den arktiske havis nåede
i september 2020 sin næstlaveste minimumsudbredelse nogensinde på ca. 4 mio. kvadratkilometer.
Minimumsudbredelsen beskriver, hvor stort et areal havisen i Arktis strækker sig over midt i september,
hvor isen har sin laveste årlige udbredelse. Den gennemsnitlige minimumsudbredelse fra 1981-2010 er til
sammenligning ca. 7 mio. kvadratkilometer
1
.
Ekstremt vejr i form af orkaner, ekstrem tørke og naturbrande førte til adskillige dødsfald og omfattende
økonomiske tab og 10 mio. mennesker rundt om i verden blev i første halvdel af året fordrevet på grund
af vandrelaterede meteorologiske begivenheder og katastrofer.
IPCC’s nyeste rapport
FN’s mellemstatslige klimapanel (IPCC) udgav i august 2021 første del af sin sjette hovedrapport. Rap-
porten beskriver og vurderer det fysiske videnskabelige grundlag for klimavidenskaben og de menneske-
skabte klimaforandringer.
Klimaets status i dag
Rapporten slår fast, at det er utvetydigt, at menneskelig indflydelse har forårsaget global opvarmning,
der medfører opvarmning af atmosfæren, oceanerne og landjorden. Den globale overfladetemperatur var
1,09 °C højere i 2011-2020 end 1850-1900, og hvert af de sidste fire årtier har været tiltagende varmere
end noget foregående årti siden 1850. Af de 1,09 °C estimeres menneskelig indflydelse at stå for 1,07
°C, mens naturlig variation kan tilskrives mellem -0,1 og 0,1 °C. Temperaturstigningen i de sidste 50 år er
større end på noget andet tidspunkt i målingsperioden,
jf. figur 14.
Rapporten beskriver også, hvordan opvarmningen har medført hastige og udbredte forandringer, der bl.a.
påvirker havniveauet, vejrfænomener, dyre- og planteliv og øger afsmeltningen af klodens is.
Det globale havniveau er steget med 0,20 (0,15-0,25) meter mellem 1901 og 2018, og menneskelig aktivi-
tet var med stor sandsynlighed2
hovedårsagen til stigningen, i hvert fald siden 1971. Hastigheden, hvor-
med det globale havniveau er steget siden 1900, er højere end i noget andet århundrede de sidste 3000
år, som der er målinger for.
1
2
DMI / OSISAF / polarportal.dk.
90-100 pct. sandsynlighed.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 453: Klimaprogram 2021 og Køreplan for et grønt Danmark
2452432_0025.png
seneste KLIMAVIdensKABeLIGe UdVIKLInG
25
Rapporten kan med større sikkerhed end før slå fast, at mange observerede ekstreme vejrhændelser i
alle dele af verden kan tilskrives menneskelig indflydelse. Det er bl.a. ændringer i ekstremer såsom kraf-
tig nedbør, hedebølger, tørke og tropiske cykloner. Siden 1950 er hyppigheden og intensiteten af kraftige
nedbørshændelser steget over de fleste landområder og menneskelig indflydelse er sandsynligvis den
vigtigste årsag. Derudover er varmeekstremer, herunder hedebølger, blevet hyppigere og kraftigere over
de fleste landområder siden 1950erne. Nogle af de varmeekstremer, som er observeret i det seneste årti,
ville have været ekstremt usandsynlige uden menneskelig påvirkning af klimasystemet.
Rapporten viser også, at menneskelig indflydelse med stor sandsynlighed er hovedårsagen til den glo-
bale afsmeltning af gletsjere siden 1990erne og afsmeltningen af den arktiske havis i perioden fra 1979
frem til i dag. I perioden 1971-2018 har afsmeltning fra gletsjere bidraget med ca. 22 pct. til den samlede
globale havniveaustigning, mens afsmeltning af iskapperne i Grønland og Antarktis har bidraget med 20
pct. Den måde, hvorpå næsten alle klodens gletsjere er smeltet synkront siden 1950'erne, er uden fortil-
fælde de sidste mindst 2000 år, som der er målinger for
3
.
3
Medium konfidens.
Figur A
ºC
2.0
Opvarmning uden fortilfælde i
mere end 2000 år
1.5
Varmeste multi-
århundreders-periode i
mere end 100.000 år
Observeret
ºC
2.0
Figur B
Figur 14
Ændringer i
globale overflade-
temperaturer i
forhold til 1850-
1900
1.5
Observeret
Simuleret
menneskelig
og naturlig
1.0
1.0
0.5
0.5
Simuleret
kun naturlige
(solindstråling
og vulkanudbrud)
0.0
Rekonstrueret
-0.5
0.0
-0.5
-1
1
500
1000
1500
1850 2020
1850
1900
1950
2000
2020
Figur a) Global middeltemperatur de seneste 2000 år baseret på observationer (siden 1850) og rekonstruktioner (tilbage til år 0) vist som 10-årige gennemsnit. Det grå
skraverede område indikerer det meget sandsynlige interval. Figur b) Observeret (sort linje) og modelberegnet (brun linje og skravering) global middeltemperatur. Den
grønne kurve viser den modelberegnede temperatur, hvis klimaet kun blev påvirket af naturlige variationer (solindstråling og vulkanudbrud).
Kilde:DMI
cO
2
(GtcO
2
/år)
140
Scenarier for fremtidens drivhusgasudledning
120
100
IPCC benytter i sjette hovedrapport et sæt af fem nye illustrative scenarier for den fremtidige samfunds-
udvikling og deraf følgende drivhusgasudledning. De fem scenarier benævnes SSP1-1.9, SSP1-2.6, SSP2-
SSP5-8.5
4.5, SSP3-7.0, SSP5-8.5. SSP er en forkortelse for
Shared Socioeconomic Pathways,
hvor SSP1 er karakte-
riseret af bæredygtighed, SSP2 er en mellemvej, SSP3 er karakteriseret ved rivalisering mellem regioner
og SSP5 er karakteriseret ved udvikling drevet af fossile energikilder.
SSP3-7.0
Tabel 3
80
Temperatur-
60
stigninger siden
40
industrialiseringen
(ca. 1750)
20
0
Scenarie
SSP1-1.9
Beskrivelse
Meget lavt udledningsscenarie. Overholder
1,5°C mål i 2100.
Lavt udledningsscenarie. Opvarmningen
holder sig under 2°C.
Mellemhøjt udledningsscenarie. Omtrent tilsva-
rende nuværende politikker.
Højt udledningsscenarie. Indhold af CO
2
i år
2100 er ca. dobbelt af i dag.
Meget højt udledningsscenarie.
2050
2021-2040
1,5 °C
[1,2 – 1,7 °C]
1,5 °C
[1,2 – 1,8 °C]
1,5 °C
[1,2 – 1,8 °C]
1,5 °C
[1,2 – 1,8 °C]
1,6 °C
[1,3 – 1,9 °C]
2041-2060
1,6 °C
[1,2 – 2,0°C]
1,7 °C
[1,3 – 2,2 °C]
2,0 °C
[1,6 – 2,5 °C]
2,1 °C
[1,7 – 2,6 °C]
2,4 °C
[1,9 – 3,0 °C]
2100
2081-2100
1,4 °C
[1,0 – 1,8 °C]
1,8 °C
[1,3 – 2,4 °C]
SSP2-4.5
SSP1-2.6
SSP1-2.6
SSP2-4.5
-20
2015
2,7 °C
SSP1-1.9
[2,1 – 3,5 °C]
SSP3-7.0
3,6 °C
[2,8 – 4,6 °C]
4,4 °C
[3,3 – 5,7 °C]
SSP5-8.5
Anm.: Usikkerhedsinterval i kantede parenteser
ºC
Kilde: DMI
6
5
4
ºC
6
5
4
ºC
6
5
4
ºC
6
5
4
ºC
6
5
4
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 453: Klimaprogram 2021 og Køreplan for et grønt Danmark
2452432_0026.png
26
Figur A
ºC
2.0
Opvarmning uden fortilfælde i
mere end 2000 år
1.5
ºC
2.0
Figur B
KLIMAPROGRAM 2021
Varmeste multi-
Observeret
Parisaftalens parter har indsendt såkaldte
nationalt besluttede bidrag
(Nationally Determined Contribu-
århundreders-periode i
Simuleret
mere end 100.000 år
1.0
menneskelig
tion, NDC), der indikerer planlagte udledningsreduktioner
1.0
klimatilpasningsinitiativer. IPCC vurderer
og
Observeret
og naturlig
med høj sikkerhed, at de nuværende (per 2020) indsendte bidrag er utilstrækkelige til at reducere driv-
0.5
husgasudledningerne
0.5
til at opnå en udvikling, der begrænser den globale opvarmning til maksimalt 2
nok
Simuleret
kun naturlige
°C i forhold til det præindustrielle niveau.
0.0
0.0
Rekonstrueret
1.5
(solindstråling
og vulkanudbrud)
IPCC opsummerer en
-0.5
række videnskabelige studier, der vurderer de fremtidige udledningsændringer, hvis
-0.5
der ikke vedtages yderligere politiske tiltag og konkluderer, at det forventede udledningsniveau tilnærmel-
-1
sesvis følger et mellemhøjt scenarie tilsvarende SSP2-4.5.
1850
Således er den forventede opvarmning i slut-
1
500
1000
1500
1850 2020
1900
1950
2000
2020
ningen af århundredet, med de nuværende indmeldte tiltag, omtrent 2,7 °C med et spænd på 2,1-3,5 °C.
Forventningerne til fremtidig udledning af CO
2
frem til 2100 varierer betydeligt i de fem scenarier,
jf. figur 15.
Figur 15
Forventningen til
CO
2
-udledning i de
fem scenarier
cO
2
(GtcO
2
/år)
140
SSP5-8.5
120
100
SSP3-7.0
80
60
40
20
SSP2-4.5
0
SSP1-2.6
SSP1-1.9
-20
2015
2050
2100
Anm.: CO2
er den drivhusgas, der betyder mest for temperaturstigningerne i de fem scenarier, men der er en række øvrige drivhusgasser, fx metan, lattergas
og svovldioxid, som også bidrager til temperaturstigningerne. For yderligere information se IPCC-rapporten.
Kilde: DMI
Fremtidens klima
ºC
Mange af de ændringer i klimasystemet, der allerede observeres i
6
dag, vil blive forstærket i takt med
6
6
6
6
stigningen i global opvarmning. Det gælder bl.a. forekomsten og intensiteten af varmeekstremer, marine
5
5
5
5
5
hedebølger og forsuringen af havene, kraftige nedbørshændelser, i nogle regioner tørke, intensiteten
4
4
4
4
4
i kraftige tropiske cykloner og reduktion af havisen i Arktis, snedække og permafrost. Ved enhver for-
3
3
3
3
øgelse af den
3
globale opvarmning vil ændringerne i ekstremer blive fortsat større, og med yderligere
global opvarmning vurderes alle dele af verden til, i stigende grad,
2
opleve flere og
2
sammenfaldende
at
2
2
2
ændringer i forskellige klimatiske parametre. Ved højere global opvarmning vil forandringerne være
1
1
1
1
1
endnu mere udbredte og udtalte. Derudover forventes en øget forekomst af hidtil usete ekstreme vejr-
0
0
0
0
hændelser i takt med den globale opvarmning, selv hvis den begrænses til 1,5°C.
0
-1
Total
CO
ºC
ºC
ºC
ºC
-1
Non-
CO
Aerosols
GHG
s land use
Total
CO
-1
Non-
CO
Aerosols
GHG
s Land use
Total
CO
-1
Non-
CO
Aerosols
GHG
s Land use
Total
CO
-1
Non-
CO
Aerosols
GHG
s Land use
Total
CO
Non-
CO
Aerosols
Kraftige nedbørshændelser vil stige i intensitet og blive hyppigere med stigende global opvarmning. På
GHG
s Land use
global skala vil kraftige nedbørhændelser stige 7 pct. i intensitet for hver grad den globale opvarmning
stiger. Hyppigheden af ekstreme vandstandshændelser vil stige i det 21. århundrede, så en stormflod, der
i dag statistisk forekommer hvert 100. år, vil kunne forventes hvert år i slutningen af dette århundrede
ved over halvdelen af de steder, hvor der måles vandstand
4
. I scenariet med meget høje udledninger kan
det ikke afvises, at der kan ske havniveaustigninger på over 15 meter i 2300. Havniveaustigninger bidra-
ger til mere hyppige og voldsomme oversvømmelser af lavtliggende kystområder samt til kysterosion.
I figur 16 nedenfor illustreres forskelligheden i de fem scenarier på baggrund udvalgte indikatorer på
klimaforandringer. Indikatorerne er ændring i global overfladetemperatur i forhold til 1850-1900, havisud-
bredelse i Arktis i september, global middelværdi af havoverfladens pH-værdi og ændring i gennemsnit-
ligt havniveau i 2300.
4
De konkrete tal for fremtidens stormfloder i Danmark kan findes i afsnittet
Det danske klima i 2020 og fremover
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 453: Klimaprogram 2021 og Køreplan for et grønt Danmark
2452432_0027.png
seneste KLIMAVIdensKABeLIGe UdVIKLInG
27
Figur 16
Indikatorer på
klimaforandringer
under de fem
scenarier
a) Ændring i global overfladetemperatur i forhold til 1850-1900
°C
e) Ændring i gennemsnitligt
havniveau i 2300 i forhold til 1900
Ved høje udledninger kan en
havniveaustigning på 15 m
ikke udelukkes
3
1950
2000
2015
2050
2100
b) Havisudbredelse i Arktis i september
km
1950
2000
2015
2050
2100
c) Global middel af havoverfladens pH (mål for forsuring)
forsuring af
havene
1950
2000
2015
2050
2100
3m
d) Ændring i gennemsnitligt havniveau i forhold til 1900
m
fremskrivning der inkluderer
fænomener med lav sandsynlighed,
men store konsekvenser (inkl.
iskappe-instabiliteter), under
SSP5-8.5
1950
Kilde: DMI
2000
2020
2050
2100
2300
Fænomener med omfattende konsekvenser
I takt med den globale opvarmning er der potentielle klimaændringer, der har lav sandsynlighed for at
ske, men som har omfattende konsekvenser. Disse fænomener kan ifølge IPCC ikke udelades i en risiko-
vurdering. De kan forekomme på globalt eller regionalt plan, selv når den globale opvarmning holder sig
inden for et scenaries meget sandsynlige interval. Eksempelvis bør der tages højde for kollaps af iskap-
perne ved polerne, pludselige ændringer i havcirkulationen, visse sammenfaldne vejrekstremer, udbredt
skovdød og en langt større opvarmning end forventet.
Nogle af disse fænomener med omfattende konsekvenser er såkaldte
tipping points.
Hvis et
tipping
point
passeres, betyder det, at opvarmningen har nået en bestemt temperatur, hvor et element i jordens
klimasystem forandres fra et stabilt niveau til et nyt, og vi oplever en markant ændring i klimasystemet.
Tipping points
kan optræde både som gradvise og bratte ændringer og kan være både uigenkaldelige
(irreversible) eller midlertidige (reversible). For eksempel vil Grønlands indlandsis gradvist forsvinde, når
opvarmningen når et vist niveau. Sandsynligheden for hændelser med omfattende konsekvenser stiger
med øget global opvarmning.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 453: Klimaprogram 2021 og Køreplan for et grønt Danmark
2452432_0028.png
28
KLIMAPROGRAM 2021
Cirkulationen i Atlanterhavet (Golfstrømmen og Grønlandspumpen) vil med stor sandsynlighed aftage
gennem det 21. århundrede, men det vurderes med middel sikkerhed, at cirkulationen ikke vil kollapse
inden år 2100. Hvis et brat kollaps finder sted, vil det med stor sandsynlighed føre til bratte ændringer i
vejrmønstre og regionale hydrologiske kredsløb.
Arktis
I Arktis stiger temperaturen mere end det globale gennemsnit, og fremadrettet forventes opvarmningen
at gå mere end dobbelt så hurtigt som den globale opvarmning. Der vil generelt komme mere nedbør og
flere ekstreme nedbørshændelser i Arktis, og nedbøren vil i højere grad falde som regn i stedet for sne.
Det vil resultere i flere oversvømmelser - særligt langs floder.
Indlandsisen i Grønland er allerede blevet mindre, og den tendens vil fortsætte i takt med den globale
opvarmning. Derudover vil de arktiske områder opleve, at permafrosten bliver varmere og udbredelsen
mindre, samt at snedække og gletsjere vil trække sig tilbage.
I løbet af de seneste årtier har både iskapper og havisen trukket sig gradvist tilbage (havisen har ikke
været mindre de seneste 1000 år), og det skyldes ifølge IPCC hovedsageligt den menneskeskabte
opvarmning
5
. Det Arktiske Ocean vil sandsynligvis have været helt isfrit i september måned mindst én
gang inden år 2050, uanset den fremtidige drivhusgasudledning
6
.
Det danske klima i 2020 og fremover
Året 2020 fuldender en ny 30-års periode, og DMI har derfor opdateret den såkaldte klimanormal for
Danmark baseret på perioden 1991-2020. De nye beregninger viser, at den gennemsnitlige temperatur i
Danmark er steget med ca. 1,5ºC siden 1870’erne,
jf. figur 17.
Hovedparten af stigingen er sket inden for
de seneste blot 30 år fra perioden 1961-1990 til 1991-2020.
Den gennemsnitlige årlige nedbør i Danmark har ændret sig siden 1870’erne og er steget med ca. 100
mm.,
jf. figur 17.
I den seneste 30-års-periode fra 1991 til 2020 er den gennemsnitlige årlige nedbør i
Danmark steget fra 712 mm. til 759 mm.
5
6
90-100 pct. sandsynlighed.
Havisudbredelse mindre end 1 mio. km
2
.
Figur 17
Udvikling i
gennemsnitlig
årlig temperatur
og nedbør
Middeltemperatur for året
danske klimanormaler
10
temperatur (°c)
800
Nedbørsum for året
danske klimanormaler
nedbør (mm)
8
700
6
1874-1900 1901-1930 1931-1960 1961-1990 1991-2000
normalperiode
600
1874-1900 1901-1930 1931-1960 1961-1990 1991-2000
normalperiode
Anm.: Figurerne viser udviklingen fra 1874 frem til i dag i fortløbende 30-års gennemsnit, de såkaldte klimanormaler. Første periode 1874-1900 er ufuldstændig. Sidste
periode 1991-2020 er foreløbige.
Kilde: DMI
I et scenarie med fortsatte høje globale drivhusgasudledninger (RCP8.5) forventes temperaturen at stige
ca. 3,4 grader frem mod år 2100 i forhold til 1981-2010. Med højere temperaturer følger en generelt læn-
gere vækstsæson for plantevækst og færre frostdøgn, hvor temperaturen når under frysepunktet. Frem
mod år 2100 forventes vækstsæsonen at blive næsten tre måneder længere, end den er i dag og antallet
af frostdøgn at falde til ca. 30 døgn om året fra de nuværende ca. 80 døgn.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 453: Klimaprogram 2021 og Køreplan for et grønt Danmark
2452432_0029.png
seneste KLIMAVIdensKABeLIGe UdVIKLInG
29
Når temperaturen stiger, vil nedbørsmønsteret også ændre sig. Ændringer i nedbør viser sig dels i form
af mere vinternedbør, hvor en stigende andel vil falde som regn frem for sne og dels i form af sommer-
nedbør, der i højere grad vil falde som kraftige byger. I en situation med fortsatte høje drivhusgasudled-
ninger forventes der i slutningen af århundredet ca. 25 pct. mere nedbør om vinteren. Om sommeren vil
nedbørsmængden forblive stort set uforandret, men en større del af nedbøren vil falde som kraftig regn,
og antallet af skybrud forventes at stige med 70 pct. Samtidig vil der forekomme længere perioder med
tørke, og samlet set forventes sommerens klima at føre til en øget fordampning.
I det høje udledningsscenarie forventes havniveauet i Danmark at stige med ca. 50 cm frem mod år
2100. Med et stigende havniveau øges hyppigheden af stormfloder. En stormflod så kraftig, at den sta-
tistisk i dag kun forekommer én gang hvert 20. år, vil mod slutningen af århundredet være en hændelse,
der statistisk vil vise sig hvert eller hvert andet år.
I et scenarie, hvor de globale udledninger reduceres, og klimapåvirkningen stabiliseres i slutningen af
århundredet (RCP4.5), forventes gennemsnitstemperaturen i Danmark at stige med knapt 2°C frem mod
år 2100 i forhold til 1981-2010. Det betyder også, at andre effekter af de globale drivhusgasudledninger
bliver mindre udtalte. I dette scenarie vil vækstsæsonen forlænges med næsten to måneder, mens antal-
let af frostdøgn vil falde til ca. 50 døgn om året. Derudover vil havniveauet hæve sig med ca. 35 cm, og
vinternedbøren stige med godt 10 pct. frem mod slutningen af dette århundrede,
jf. figur 18.
Figur 18
Ænd
100
Danm
75
50
25
0
-25
Forventede
ændringer
i Danmarks
gennemsnits-
nedbør,
vækstsæson og
middelvandstand
Ændring i vækstsæson
Danmark, hele året
100
Reference (1981-2010): 249 døgn
Ændri
40%
Danmar
75
Døgn
50
20%
25
0%
0
-20
Ændring i gennemsnitsnedbør
Danmark, vinter (dec-jan-feb)
40%
Reference (1981-2010): 2,01 mm/døgn
20%
0%
-20%
Ændring i middelvandstand
Vestkyst central, hele året
Reference (1981-2010): 0 cm
Ændri
100 cm
75 cm
50 cm
25 cm
0 cm
Vestkys
100 cm
75 cm
50 cm
25 cm
0 cm
Start århundrede
2011-2040
Middel CO
2
-niveau (RCP4,5)
Midt århundrede
2041-2070
Højt CO
2
-niveau (RCP8,5)
Slut århundrede
2071-2100
Anm.: Figurerne viser forventede ændringer mellem 1981-2010 og fremtidsperioderne 2011-2040, 2041-2070 og 2071-2100 i scenarierne RCP4.5 og RCP8.5.
Kilde: DMI
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 453: Klimaprogram 2021 og Køreplan for et grønt Danmark
2452432_0030.png
30
KLIMAPROGRAM 2021
Dansk klimaforskning
Danske forskningsprojekter og projekter med dansk deltagelse har leveret en række vigtige bidrag til den
internationale klimaforskning. Særligt har forskerne bidraget til IPCC’s arbejde, når det kommer til forhold
om afsmeltning af de arktiske områder, havstrømme og klimamodeller,
jf. tabel 4.
Tabel 4
Navn
Jens Hesselbjerg Christensen
Sebastian Mernild
Thorsten Mauritsen
Thorsten Mauritsen
Jason Box
Hans Gleisner
Thorsten Mauritsen
Jason Box
Shfaqat Abbas Khan
Sebastian Mernild
Institution
KU
SDU
Stockholm Uni
Stockholm Uni
GEUS
DMI
Stockholm Uni
GEUS
DTU
SDU
Kapitel
Atlas
Atlas
Ch. 7. The Earth’s energy budget, feedbacks, climate
sensitivity
Summary for Policymakers
Ch. 2. Changing state of the climate system
Ch. 2. Changing state of the climate system
Ch. 2. Changing state of the climate system
Ch. 9. Ocean, cryosphere and sea level change
Ch. 9. Ocean, cryosphere and sea level change
Ch. 9. Ocean, cryosphere and sea level change
Rolle
RE
LA
LA
CA
CA
CA
CA
CA
CA
CA
Bidrag fra dansk
forskning til IPCC-
rapporten
Anm.: Eksperter udpeges af IPCC til tre forskellige roller: Hovedforfatter (LA, Lead Author), Koordinerende hovedforfatter (CLA) og Review Editor (RE). De to sidstnævnte er de mest
ansvarsfulde poster. Derudover trækker forfatterholdet på en række eksperter, som bidrager med tekst på specifikke og begrænsede områder. De anerkendes som Bidragydende
forfattere (CA, Contributing Author).
Kilde: Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Effekt af COVID-19
På grund af COVID-19 pandemien var 2020 et år, hvor udledningen af drivhusgasser faldt – i hvert fald
midlertidigt. Et internationalt hold af klimaforskere med dansk deltagelse har udført et omfattende
modelstudie, der undersøger, om udledningsreduktionen har en mærkbar effekt på klimaet nu og i de
kommende år. De mange modelberegninger viser samlet set ingen mærkbar effekt på hverken tempe-
ratur eller nedbør. Forskerne konkluderer, at reduktionen var for begrænset og kortvarig til at påvirke
klimaet på global skala
7
.
Afsmeltning fra Indlandsisen
Den forsatte opvarmning har konsekvenser blandt andet i Arktis, hvor afsmeltningen fra Indlandsisen
bidrager til at øge det globale havniveau. Nye studier med bidrag fra National center for klimaforskning
(NCKF) og flere danske institutioner har vist, at afsmeltning fra Grønland bidrager mere til stigningen i
det globale havniveau end hidtil forventet
8
.
Havcirkulation i Nordatlanten
Som beskrevet i IPCC’s sjette hovedrapport, er det sandsynligt, at strømmen i Nordatlanten vil blive sva-
gere i løbet af det 21. århundrede, men de præcise estimater er usikre.
Et dansk-færøsk samarbejde under NCKF arbejder p.t. på at kortlægge en del af puslespillet ved at kom-
binere nye målinger og modelberegninger af strømmene mellem Island og Færøerne. Målingerne har
vist, at der sandsynligvis er en returstrøm af koldt vand dybt nede i havet mellem Island og Færøerne,
som ikke er opmålt.
Iskappen på Antarktis
I et internationalt samarbejde under NCKF arbejdes der derfor på et avanceret modelsystem, hvor isen
på Antarktis inkluderes i de globale modelberegninger. Modelsystemet kan på sigt gøre os klogere på,
hvordan det gradvist varmere havvand påvirker iskappen – og hvordan afsmeltning fra iskappen på Ant-
arktis påvirker havcirkulationen – og dermed forbedre grundlaget for at vurdere de fremtidige ændringer
i havniveau.
7
8
Jones, et al. (2021). The climate response to emissions reductions due to COVID-19: Initial results from CovidMIP.
Geophysical Research Letters,
48, e2020GL091883. https://doi.org/10.1029/2020GL091883
The IMBIE Team. “Mass Balance of the Greenland Ice Sheet from 1992 to 2018.” Nature, 2019
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 453: Klimaprogram 2021 og Køreplan for et grønt Danmark
2452432_0031.png
seneste KLIMAVIdensKABeLIGe UdVIKLInG
31
Boks 3
Fokusområder i
Nationalt Center
for Klimaforskning
Nationalt Center for Klimaforskning (NCKF) rådgiver regeringen i klimaspørgsmål, forsker i cen-
trale områder inden for klimavidenskaben, samler viden og knytter klimaforskningen i rigsfælles-
skabet sammen gennem projekter på tværs af universiteter, vidensinstitutioner, myndigheder og
beslutningstagere.
Fra 2021 og frem vil centeret styrke sit fokus på at understøtte den grønne omstilling, bl.a. med
fokus på vindenergi.
Med afsæt i resultater i IPCC’s sjette hovedrapport vil centeret desuden have øget fokus på
såkaldte klimatiske
tipping points,
dvs. potentielt farlige irreversible processer. Relevante eksem-
pler for Nationalt center for klimaforskning er stabiliteten af Grønlands og dele af Antarktis iskap-
per samt stabiliteten AMOC (Atlantic
Meridional Overturning Circulation,
dvs. havstrømmene i
Nordatlanten og deres transport af varme).
Kilde: DMI
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 453: Klimaprogram 2021 og Køreplan for et grønt Danmark
2452432_0032.png
32
KLIMAPROGRAM 2021
4.
Tilgang til
anskueliggørelse af
klimalovens mål
Klimaloven fastsætter et mål om, at Danmark skal reducere udledningen af drivhusgasser i 2030 med
70 pct. i forhold til niveauet i 1990. På længere sigt skal Danmark være et klimaneutralt samfund i senest
2050. Derudover er der indgået
Aftale om et indikativt drivhusgasreduktionsmål for 2025
om et mål på
50-54 pct. i 2025.
Det fremgår af klimaloven, at klimaindsatsen skal ske under hensyntagen til en række guidende princip-
per,
jf. boks 4,
hvilket ligeledes gælder for 2025-målet.
Boks 4
Klimalovens
guidende
principper
•
Klimaudfordringerne er en global problemstilling. Derfor skal Danmark være et foregangsland
i den internationale klimaindsats, som kan inspirere og påvirke resten af verden. Danmark har
derudover både et historisk og moralsk ansvar for at gå forrest.
Indfrielsen af Danmarks klimamål skal ske så omkostningseffektivt som muligt, under hen-
syntagen til både den langsigtede grønne omstilling, bæredygtig erhvervsudvikling og dansk
konkurrencekraft, sunde offentlige finanser og beskæftigelse, samt at dansk erhvervsliv skal
udvikles og ikke afvikles.
Danmark skal vise, at der kan laves en grøn omstilling og samtidig bibeholdes et stærkt vel-
færdssamfund, hvor sammenhængskraften og den sociale balance sikres.
De tiltag, der skal anvendes for at reducere udledningen af drivhusgasser, skal medføre reelle,
indenlandske reduktioner, men samtidig skal det sikres, at danske tiltag ikke blot flytter hele
drivhusgasudledningen uden for Danmarks grænser.
•
•
•
Kilde: Klimaloven
Klima-, energi- og forsyningsministeren skal i henhold til klimaloven årligt udarbejde et klimaprogram til
Folketinget. Loven rummer en række krav til indholdet af programmet, som understøtter, at der løbende
følges op på den samlede klimaindsats.
Boks 5 gengiver klimalovens krav til indholdet af klimaprogrammet, samt hvor disse elementer kan gen-
findes i
Klimaprogram 2021.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 453: Klimaprogram 2021 og Køreplan for et grønt Danmark
2452432_0033.png
tILGAnG tIL AnsKUeLIGGøReLse Af KLIMALOVens MåL
33
Boks 5
Klimalovens
krav til
klimaprogrammet
§ 7, stk. 2 Klimaprogrammet skal indeholde følgende:
•
•
Status på klimavidenskabelig udvikling, herunder nyeste IPCC-rapport: Kapitel 3
En redegørelse for Klimarådets anbefalinger og klima-, energi- og forsyningsministerens stil-
lingtagen hertil: Kapitel 4
Status på opfyldelse af de nationale klimamål: Kapitel 5
Beskrivelse af og status for opfyldelse af internationale klimamålsætninger: Kapitel 5
Status på forskning og udvikling af nye klimatiltag: Kapitel 9
Planlagte klimatiltag og virkemidler med effekt på kort og lang sigt og forventet fremtidig
effekt heraf: Kapitel 7 og 10
En global klimastrategi
•
•
•
•
•
Kilde: Klimaloven
Klima-, energi- og forsyningsministeren skal i klimaprogrammet give sin vurdering af, om det kan ansku-
eliggøres, at de nationale klimamål nås,
jf. boks 6.
I klimaprogrammet skal der over årene ske en øget
konkretisering i de fremlagte initiativer, hvor balancen skal gå mod, at der i tiltagende grad fremsættes
initiativer med effekter på kortere sigt med henblik på at sikre målopfyldelse i 2030.
Boks 6
Klimaloven om
anskueliggørelse
§ 7, stk. 3: Klima-, energi- og forsyningsministeren skal i klimaprogrammet give sin vurdering af, om det kan anskueliggøres, at
de nationale klimamål […] nås.
§ 7, stk. 4: Kan det ikke anskueliggøres, at de nationale klimamål nås, skal klima-, energi- og forsyningsministeren i klimapro-
grammet tillige fremlægge nye initiativer med reduktionseffekt på kortere sigt og initiativer med reduktionseffekt på længere
sigt, som viser vejen mod opfyldelse af de nationale klimamål.
Bemærkningerne til klimaloven om anskueliggørelse:
For at forpligte den til enhver tid siddende klima-, energi- og forsyningsminister til konkret handling foreslås det […] , at
det skal fremgå af klimaprogrammet, om det kan anskueliggøres, at de nationale klimamål […] nås. Det påhviler således
klima-, energi- og forsyningsministeren at offentliggøre sin vurdering af, om det på grundlag af igangsatte og fremsatte
klimatiltag samt forventet effekt af f.eks. forskning og udviklingstiltag og teknologisk udvikling kan anskueliggøres, at
klimamålene nås. Igangsatte og fremsatte initiativer vil eksempelvis dække over initiativer vedtaget gennem lovgivning
eller initiativer, som offentligt i anden sammenhæng er foreslået igangsat af regeringen, mens antagelser om forven-
tede effekter af f.eks. teknologisk udvikling vil have karakter af fagligt baserede antagelser og forventninger til fremtidig
teknologisk udvikling.
Anskueliggørelsen af, om klimamålene nås, baseres altså på en samlet vurdering af effekterne af initiativer på kort og
lang sigt, hvor det for kortsigtede initiativer vil være muligt at estimere en konkret reduktionseffekt, mens der for lang-
sigtede initiativer foretages en vurdering af forventningerne til reduktionseffekten baseret på faglige antagelser. […]
Kan det ikke anskueliggøres, at klimamålene nås, forpligtes klima-, energi- og forsyningsministeren […] til at fremlægge
nye initiativer med kort og langt sigt, som viser vejen mod opfyldelse af klimalovens mål.
Det indgår i Aftale om klimalov, at hvis klima-, energi- og forsyningsministeren vurderer, at handlepligten indtræder, skal
ministeren i klimaprogrammet fremlægge konkrete nye initiativer og initiativer besluttet i årets løb, som viser vejen mod
opfyldelsen af klimalovens mål. Der skal fremlægges initiativer med effekt på både kort og lang sigt.
Det forudsættes, at der frem mod 2030 over årene i klimaprogrammet skal ske en øget konkretisering i de fremlagte
initiativer, hvor balancen skal gå mod, at der i tiltagende grad fremsættes initiativer med effekter på kortere sigt med
henblik på at sikre målopfyldelsen i 2030. Initiativer med effekt på længere sigt vil, efterhånden som 2030 nærmer sig, i
stigende grad sigte mod at nå 2035-målet eller mål længere fremme.
Kilde: Klimaloven
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 453: Klimaprogram 2021 og Køreplan for et grønt Danmark
2452432_0034.png
34
KLIMAPROGRAM 2021
Klimarådets metode til vurdering af anskueliggørelse af
målopfyldelse
Ifølge klimaloven skal Klimarådet rådgive regeringen om klimaindsatsen. Klimarådet skal årligt i februar
komme med sine anbefalinger til regeringens klimaindsats. I forbindelse med anbefalingerne skal Klima-
rådet endvidere komme med sin faglige vurdering af, om regeringens klimaindsats anskueliggør, at
klimamålene nås.
Klimarådet offentliggjorde i februar 2021
Statusrapport 2021 – Danmarks nationale og globale klimaind-
sats.
Rapporten indeholder konkrete anbefalinger til den videre klimaindsats, herunder en metode til
vurdering af, hvorvidt regeringen har anskueliggjort, at klimamålene nås.
Klimarådet lægger vægt på to hovedkomponenter i sin metode til vurdering af anskueliggørelse i
klimaprogram:
•
At der foreligger en klar og konkret plan og proces fra regeringen for, hvordan den forventer at opfylde
reduktionsbehovet. Planen skal også tage hånd om risikoen for, at de enkelte elementer i planen
muligvis ikke lever op til deres potentiale.
At en betydelig del af reduktionsbehovet dækkes af politisk vedtagne virkemidler under hensyntagen
til risikoen for, at virkemidlerne ikke leverer de forventede bidrag.
•
Klimarådets metode er sammenfattet i 4 trin, som regeringens indsats i hver sektor vurderes ud fra,
jf.
nedenfor og figur 19:
•
Trin 1
består af en vurdering af fremskrivningen af udledningerne inden for hver udledningssektor
baseret på Energistyrelsens årlige fremskrivning af drivhusgasudledningerne.
Trin 2
vurderer, hvor konkret regeringens klimaindsats er i forhold til de initiativer, hvor regeringen
har anvist en reduktionseffekt eller et reduktionspotentiale i 2030.
Trin 3
foretager en eventuel justering af regeringens opgørelse af reduktionseffekter og -potentialer
for vedtagne virkemidler, udspil, strategier, analyser og fremlagte tekniske reduktionspotentialer.
Trin 4
giver en risikovurdering af regeringens initiativer med reduktionseffekt og -potentiale for at
kunne vurdere den samlede risiko for, at regeringens initiativer ikke leverer de angivne effekter og
potentialer i 2030.
•
•
•
I vurderingen af regeringens klimaindsats inkluderer Klimarådet også understøttende og øvrige initiativer,
som ikke er omfattet af trin 1-4.
Understøttende initiativer er klimarelevante initiativer, som ikke har potentiale til at reducere udlednin-
gerne direkte, men som kan understøtte initiativer med opgjorte reduktionseffekter i 2030.
Øvrige initiativer indbefatter initiativer, som uafhængigt af andre initiativer forventeligt vil reducere udled-
ningerne i 2030, men hvor hverken regeringen eller Klimarådet kan opgøre effekten af initiativerne på
nuværende tidspunkt. Understøttende og øvrige initiativer er fx forskning, udvikling og demonstration,
infrastrukturinitiativer, adfærdsændrende initiativer relateret til forbrug af materialer, varer, fødevarer mv.
samt visse EU-initiativer.
På baggrund af ovenstående foretager Klimarådet systematiske vurderinger af klimaindsatsen i hver
sektor og giver en samlet helhedsvurdering af regeringens klimaindsats.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 453: Klimaprogram 2021 og Køreplan for et grønt Danmark
2452432_0035.png
tILGAnG tIL AnsKUeLIGGøReLse Af KLIMALOVens MåL
35
Figur 19
Klimarådets
vurderingsmetode
Anskueliggør regeringens klimaindsats, at 70­procentsmålet mål nås?
Hovedkomponenter
At der foreligger en klar og konkret plan
og proces fra regeringens side for,
hvordan regeringen forventer at opfylde
reduktionsbehovet, og som tager hånd
om risikoen for, at de enkelte elementer i
planen muligvis ikke lever op til deres
potentiale.
At en betydelig del af
reduktionsbehovet dækkes af
reduktioner baseret på vedtagne
virkemidler. I vurderingen indgår
risikoen for, at virkemidlerne ikke
leverer de forventede bidrag.
Trinvis sektorvurdering
1.
2.
3.
4.
Vurdering af klimafremskrivning
Konkretiseringsstadie
Effektvurdering
Risikovurdering
Bidrag fra
understøttende og
øvrige initiativer
Samlet helhedsvurdering
Kilde:
Statusrapport 2021 – Danmarks nationale og globale klimaindsats, 2021
Klimarådet vurderede i februar 2021, at regeringen havde taget vigtige skridt på vejen mod opfyldelsen
af 70 pct.-målet i 2030 og vedtaget reduktioner i 2030 med forholdsvis begrænset risiko, der samlet
set udgør omkring en tredjedel af behovet for reduktioner af drivhusgasudledninger, som kræves for at
opfylde Danmarks 70 pct.-målet.
Samtidig vurderede Klimarådet, at regeringens øvrige indsats er baseret næsten udelukkende på initia-
tiver, der endnu ikke er konkrete, og at cirka to tredjedele af disse initiativer er forbundet med høj risiko.
Klimarådet vurderede desuden, at de øvrige initiativer endnu ikke er tilstrækkelige til at skabe den for-
nødne sikkerhed omkring målopfyldelse i 2030.
Klimarådets samlede vurdering i deres
Statusrapport 2021
var derfor, at regeringens klimaindsats ikke
anskueliggjorde, at 70 pct.-målet i 2030 nås.
Klimarådet vurderede,
jf. figur 20,
at der er behov for, at regeringens fremlagte tekniske reduktionspoten-
tialer blev konkretiseret yderligere, at der blev fremlagt en plan for, hvordan regeringen vil realisere de
tekniske reduktionspotentialer gennem analyser, strategier, udspil og vedtagne virkemidler for i det mest
konkretiserede stadium at blive medregnet i de årlige klimafremskrivninger, og at der blev taget hensyn
til evt. risici forbundet med realisering af de forventede reduktioner.
Klimarådet lægger desuden vægt på, at det vil indgå som et positivt bidrag i den samlede vurdering, hvis
regeringen fremlægger planer for, hvordan der sikres en øget konkretisering over tid via kommende initi-
ativer, og at køreplanen med fordel kan udforme detaljerede og sammenhængende scenarier for målop-
fyldelsen i 2030, udstikke retningslinjer for regeringens tilgang til virkemidler og optegne den forventede
proces for den fortsatte klimaindsats, herunder tidsplaner og milepæle, der sikrer rettidige beslutninger.
Samtidig angiver Klimarådet, at målet godt kan være anskueliggjort i starten af den tiårige målperiode
frem mod 2030, selvom der endnu ikke er truffet beslutninger med vedtagne konkrete virkemidler, der
fuldt ud indfrier 70 pct.-målet.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 453: Klimaprogram 2021 og Køreplan for et grønt Danmark
2452432_0036.png
Samlet helhed
36
urdering
KLIMAPROGRAM 2021
Figur 20
Klimarådets
metode til
vurdering af
regeringens
klimaindsats
Kilde: Statusrapport 2021 – Danmarks nationale og globale klimaindsats, 2021
Klimarådet anbefalede på den baggrund regeringen bl.a. at fremlægge en køreplan for realisering af de
tekniske potentialer, en CCS-strategi og en grøn skattereform. Klimarådets samlede anbefalinger fra
februar 2021 og regeringens stillingtagen hertil fremgår af tabel 5. Heraf fremgår, at regeringen i væsent-
ligt omfang har fulgt – eller planlagt at følge – op på Klimarådets anbefalinger.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 453: Klimaprogram 2021 og Køreplan for et grønt Danmark
2452432_0037.png
tILGAnG tIL AnsKUeLIGGøReLse Af KLIMALOVens MåL
37
Tabel 5
Klimarådets
anbefalinger
og regeringens
stillingtagen hertil
Anbefaling
Konkret køreplan for 70 pct. målet
Konkret køreplan omfattende alle områder af klimaindsatsen.
Køreplanen bør indeholde klar strategi for udvikling og imple-
mentering af teknologier/initiativer, herunder bl.a. sammen-
hængende scenarier, tidsplaner og milepæle, fx i forbindelse
med det årlige klimaprogram.
National strategi for CCS
Strategi for CCS bør være en vigtig del af den overordnede
køreplan. Strategien bør angive pejlemærker for, hvor meget
teknologien skal benyttes og fra hvilke CO -kilder, hvor CO
-lag-
rene placeres, sikre økonomiske rammevilkår, fjerne juridiske
barrierer og afklare sikkerhedsmæssige risici.
2
2
Stillingtagen
Med
Klimaprogram 2021
fremlægges en samlet køreplan for, hvor-
dan regeringen vil understøtte målopfyldelse i 2030.
Regeringen har i 2021 fremlagt og indgået aftale om en første del
af en ny CCS-strategi om CO
2
-lagring, som bl.a. gør det muligt at
importere og eksportere CO
2
og prioriterer 210 mio. kr. til undersø-
gelser af potentielle lagringslokaliteter. Regeringen fremlægger i
efteråret 2021 de næste dele af CCS-strategien.
Regeringen har sammen med partierne bag
Aftale om grøn skat-
tereform
nedsat en ekspertgruppe, som skal udarbejde forslag til
udformningen af en enartet CO
2
-regulering, herunder vejen til en
ensartet CO e-afgift. Ekspertgruppens første delrapport offentlli-
gøres ultimo 2021, og den endelige rapport færddigøres i efteråret
2022.
2
Generel drivhusgasafgift
En gradvist stigende, ensartet og høj afgift på alle danske
drivhusgasudledninger. Klimarådet anbefaler, at de store linjer
i en afgiftsreform allerede lægges frem nu, fx det forventede
afgiftsniveau i 2030 og indfasningsprofilen i årene forinden.
Siden regeringens tiltrædelse er der afsat mere end 2,7 mia. kr. frem
mod 2030 til udtagning af ca. 22.000 ha kulstofrige lavbundsjor-
der inkl. tilstødende randarealer. Regeringen ønsker at udtage
så mange kulstofrige lavbundsjorder, som det er teknisk muligt
samt økonomisk og miljømæssigt forsvarligt. Regeringen foreslår
Accelereret vådlægning af lavbundsjorder
derfor i
Oplæg til grøn omstilling af landbruget 2020,
at der udtages
yderligere 28.500 ha lavbundsjorder inkl. randarealer, samt at der
Initiativer til accelereret udtagning og vådlægning af landbru-
gets kulstofrige lavbundsjorder. Økonomisk tilskyndelse på kort ekstensiveres 38.000 ha gennem et-årige forberedende indsatser.
sigt kan gives gennem auktionsbaseret tilskudsordning.
Det er myndighedernes vurdering, at det tekniske potentiale for
udtag aktuelt er lavere, end hvad Klimarådet antager, grundet øko-
nomiske, miljømæssige, praktiske og tekniske barrierer. Regeringen
har bl.a. igangsat en række forskningsaktiviteter, der potentielt kan
nedbryde disse barrierer.
Med tillægget til Finansministeriets
Vejledning til samfundsøko-
nomiske konsekvensvurderinger i 2021
blev der indført krav om
afrapportering af hhv. skyggepriser og følsomhedsvurderinger ved
alternative CO
2
-priser ved alle samfundsøkonomiske analyser, der
vurderes at have klimaeffekt. Det er mellem de forskellige ministeri-
er, der udfører samfundsøkonomiske vurderinger, besluttet, at der til
brug for de krævede følsomhedsvurderinger, anvendes en CO
2
-pris
på 1.500 kr. pr.ton. Dermed indgår Klimarådets anbefalede pris
allerede i afrapporteringen af de samfundsøkonomiske analyser.
Højere værdi af klimaeffekter i samfundsøkonomiske bereg-
ninger
Prisen på udledning af drivhusgasser i samfundsøkonomiske
beregninger bør sættes på et niveau, der er konsistent med 70
pct. målet.
Vedtagelse af flere virkemidler
Behov for virkemidler, der sikrer markant flere reduktioner,
også på områder, hvor der er indgået politiske aftaler. Udover
lavbundsjorder og CCS vurderer Klimarådet, at der findes
yderligere potentialer med beherskede omkostninger fx fra
yderligere udfasning af olie- og gasfyr, omstilling af industrien
og flere elbiler.
Snarlig aftale om 2025-mål
Med henblik på at sikre klimahandling på kort sigt bør der
indgås en snarlig aftale om et 2025-mål.
Klimarådet fastholder, at et 2025-mål på 50 pct. er muligt til
rimelige omkostninger.
Anbefalinger vedr. global strategi
Klimarådet efterspørger en klar sammenhæng mellem
Globale
afrapportering
og regeringens globale klimastrategi.
Klimarådet foreslår at den globale klimastrategi fremadrettet
afsøger mulighederne for at mindske klimaaftrykket i udlandet
fra vores forbrug og reducere udledningerne fra international
sø- og lufttransport. Klimarådet efterspørger større fokus
på opfølgning på global strategi, og anbefaler, at regeringen
udvikler et værktøj til opfølgning på den globale klimastrategi
med angivelse af konkrete indsatser, afsatte statslige midler
og forventede effekter og mål for indsatsen. Hertil foreslås
opstilling af indikatorer.
Kilde: Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Regeringen vil sikre en løbende tilbagevenden til alle sektorer i takt
med udviklingen, jf. også Klimaprogrammets køreplan.
Regeringen har sammen med partierne bag
Aftale om et indikativt
drivhusgasreduktionsmål for 2025
fastsat et mål for 2025 på 50-54
pct. Målet er i overensstemmelse med Klimarådets anbefaling.
Global afrapportering
gør årligt status på regeringens globale stra-
tegi. Der arbejdes løbende på at konkretisere det klimadiplomatiske
arbejde.
Politik på forbrugsudledninger bliver primært håndteret i aftaler
med nationalt sigte, bl.a. på klimaadfærd.
Global strategi
beskri-
ver dog en øget indsats for en grønnere skibsfart, ligesom der
igangsættes indsatser målrettet bæredygtig produktion, forbrug
og leverandørkæder, som kan bidrage til at reducere det globale
klimaaftryk, herunder fra forbrug.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 453: Klimaprogram 2021 og Køreplan for et grønt Danmark
2452432_0038.png
38
KLIMAPROGRAM 2021
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet afgav i forbindelse med Klimarådets statusrapport fra 2021
kommentarer til Klimarådets metode til vurdering af anskueliggørelse,
jf. boks 7.
Boks 7
Klima-, Energi-
og Forsynings-
ministeriets
kommentarer
til Klimarådets
metode til
vurdering af
anskueliggørelse
(…)
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet finder det positivt, at Klimarådet anlægger en systema-
tisk metode til vurdering af anskueliggørelsen, som skal anvendes i kommende års statusrap-
porter. Klimarådet kan med fordel i videreudviklingen af metoden have fokus på, at reduktions-
potentialerne i såvel implementeringsspor som udviklingsspor er større end det, der angives i
Klimarådets rapport. Metoden lægger op til en række mere subjektive vurderinger, som vanske-
liggør en fælles forståelse for anskueliggørelsen og succeskriterier for klimaindsatsen, herunder
konkretiseringsstadie og risiko.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet opfordrer til, at Klimarådets metode for anskueliggørelse
samt konkrete anbefalinger fremadrettet i højere grad forholder sig aktivt til samfundsøkonomi-
ske omkostninger, og hvordan klimaindsatsen bedst indrettes under hensynstagen til alle klima-
lovens principper, herunder den langsigtede grønne omstilling, omkostningseffektivitet, beskæfti-
gelse og social balance.
(…)
Kilde: Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets skriftlige kommentarer til Klimarådets statusrapport 2021, som er optrykt i
Statusrapport 2021 – Danmark nationale og
globale klimaindsats 2021
Regeringens metode for anskueliggørelse af opnåelse af
klimalovens mål
Regeringens metode for anskueliggørelse følger af klimaloven,
jf. boks 6,
og har i år bygget videre
på tilgangen i
Klimaprogram 2020,
en række nye analyser og Klimarådets anbefalinger til anskuelig-
gørelse. Regeringens metode for anskueliggørelse er bygget op omkring følgende dele:
•
Den årlige klimastatus og –fremskrivning
udarbejdet af Energistyrelsen, som fremskriver driv-
husgasudledningerne fra dansk grund frem til 2030. Fremskrivningen er baseret på viden om
konkrete besluttede initiativer fra politiske aftaler, forventninger til teknologisk udvikling samt
forventninger til bl.a. vækst og prisudvikling.
Energifremskrivningerne trækker på Energistyrelsen tre modeller til fremskrivning af hhv. forsy-
ningssiden (Ramses), forbrugssiden (IntERACT) og transporten (FREM), som bl.a. er peer-revie-
wed. National Center for Miljø og Energi (DCE) fremskriver de ikke-energirelaterede landbrugs-
og LULUCF-emissioner baseret på bl.a. landbrugsfremskrivningen og skovfremskrivningen fra
hhv. IFRO og IGN på Købehavns Universitet. DCE fremskriver desuden de affaldsrelaterede
emissioner bl.a. ud fra prognoser fra Miljøstyrelsen.
•
En samlet opgørelse af tekniske reduktionspotentialer
fra kendte og nye teknologier, som skal
bidrage til at realisere målene i 2030.
Energistyrelsen har udarbejdet opgørelsen, som primært baseres på ekspertvurdering med
afsæt i bl.a.
Klimastatus og -fremskrivning 2021,
Energistyrelsens model IntERACT fsva. erhverv
og kortlægning af energisparepotentialet i erhvervslivet udarbejdet af COWI for Energistyrelsen i
2015. Opgørelsen fsva. landbrug baseres på en række kilder, herunder
Klimaprogram 2020,
DTU,
Landbrugsstyrelsen, Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug (DCA), Klimarådet og regerin-
gens udspil til grøn omstilling af landbruget.
•
Energistyrelsens beregningstekniske scenarier for 2030 og 2050,
som bygger på forskellige
pris- og teknologiudviklinger. Scenarierne angiver således følsomheder og risici, men samtidig
også forskellige veje til realisering af de tekniske potentialer.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 453: Klimaprogram 2021 og Køreplan for et grønt Danmark
2452432_0039.png
tILGAnG tIL AnsKUeLIGGøReLse Af KLIMALOVens MåL
39
Scenarierne viser, at realiseringen af 2030-målet ikke er afhængig af det fulde potentiale fra
én teknologi, men robust over for forskellige pris- og teknologiudviklingsscenarier. Scenarierne
bygger på Energistyrelsens model IntERACT, som er blevet videreudviklet til at omfatte alle
relevante sektorer i et klimaperspektiv, inkl. forsyning, transport, landbrug og LULUCF samt CO
2
-
fangst, lagring og anvendelse.
•
Konkrete vurderinger af implementeringstid og omstillingshastighed
for de forskellige teknolo-
giske reduktionspotentialer og analyse af de enkelte teknologiers modenhed. På den baggrund
er der opstillet beslutningsvinduer for typer af tekniske reduktionspotentialer. Vurderingerne er
foretaget af Energistyrelsens og relevante ministeriers faglige eksperter på baggrund af nuvæ-
rende viden om de enkelte teknologier. Beslutningsvinduerne skal sikre, at teknologierne på den
ene side er tilstrækkeligt modne til, at der kan satses på dem, og på den anden side understøtter
beslutningsvinduerne, at beslutningerne ikke træffes for sent til, at de kan nå at få tilstrækkelig
effekt i 2030 for at opfylde målet.
Køreplaner for realisering af de tekniske reduktionspotentialer,
som vurderer teknologiernes
risici og barrierer og angiver, hvornår de tekniske potentialer konkretiseres og realiseres i over-
ensstemmelse med Klimarådets metodeapparat og inden for et beslutningsvindue, som sikrer,
at beslutninger ikke træffes for tidligt eller for sent.
En samlet køreplan med udspil og initiativer,
som viser, hvornår regeringen vil fremlægge de
centrale udspil, der skal realisere 70 pct. målet og samtidig inden for et beslutningsvindue, der
sikrer, at beslutninger træffes rettidigt.
Skøn for omkostningerne ved den grønne omstilling
og udarbejdelse af bruttokatalog over
mulige virkemidler, som potentielt vil kunne bidrage til at realisere de tekniske reduktionspo-
tentialer. Dette viser effekterne på samfundsøkonomiske omkostninger, klimaeffekter og stats-
finansielle konsekvenser mv. og understøttes at klimaindsatsen indrettes under hensynstagen
til klimalovens guidende principper, herunder bl.a. den langsigtede grønne omstilling, omkost-
ningseffektivitet, beskæftigelse og social balance.
Der er dermed en lang række ligheder mellem regeringens og Klimarådets metode for anskue-
liggørelse. Den centrale forskel er, at der i regeringens metode indgår analyser af omstillingsha-
stigheder og omkostninger ved forskellige virkemidler på klimaområdet. Dette for at understøtte
en mere objektiv metode, herunder at:
•
De politiske beslutninger om realiseringen af køreplanen træffes rettidigt i forhold til tekno-
logiernes modenhed og teknologiernes implementeringstid.
De politiske beslutninger indeholder perspektiver og afvejninger mellem klimalovens gui-
dende hensyn.
•
•
•
•
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 453: Klimaprogram 2021 og Køreplan for et grønt Danmark
2452432_0040.png
40
KLIMAPROGRAM 2021
Regeringens anskueliggørelse
Det er regeringens vurdering, at det kan anskueliggøres, at klimalovens mål om 70 pct. reduktion i 2030
og målet om klimaneutralitet senest 2050 nås. Opsummering af regeringens anskueliggørelse fremgår
af boks 8.
Boks 8
Regeringens
anskueliggørelse
•
•
Der er truffet politiske beslutninger, som efterlader en reduktionsmanko på 10,0 mio. ton CO2e
i 2030 (inkl.
regeringsoplæg til grøn omstilling af landbruget):
Kapitel 5
Der identificeres en lang række grønne teknologier, som til sammen har reduktionspotentialer
for yderligere 24-32 mio. ton CO
2
e 2030, hvilket overstiger reduktionsmankoen betydeligt:
Kapitel 6
Der opstilles fire forskellige beregningstekniske scenarier for realisering af 70 pct.-målet og
målet om klimaneutralitet i senest 2050, hvilket yderligere underbygger, at anskueliggørelsen
ikke er afhængig af en bestemt teknologi: Kapitel 6
En vurdering af omstillingshastigheden for typer af de forskellige teknologier viser, at det ikke
er for sent at træffe de nødvendige beslutninger for at kunne nå målet, men at der skal træffes
væsentlige beslutninger frem mod 2025 for ikke at afskrive muligheden for en række teknolo-
gier i 2030, herunder CCS. Beslutningsvinduet for en række teknologier er dog helt indtil 2028:
Kapitel 7
En analyse af de enkelte teknologiers modenhed viser, at flere teknologier er beslutnings-
modne, idet der dog fortsat udestår udvikling af nogle teknologier: Kapitel 7
Der indgår køreplaner for realisering af de tekniske reduktionspotentialer: Kapitel 7
Regeringen har med Klimaprogram
2021
offentliggjort en samlet politisk køreplan for kom-
mende udspil og forhandlinger og et pejlemærke om, at der inden 2025 skal være truffet de
nødvendige beslutninger for at nå 70 pct.-målet: Kapitel 2
Klimaindsatsen skal indrettes under hensyn til klimalovens guidende principper: Kapitel 8
•
•
•
•
•
•
Med udgangspunkt i Klimarådets overordnede metode for vurdering af reduktionseffekt og konkretise-
ringsstadie viser figur 21, at der i forhold til
Klimaprogram 2020
er truffet flere beslutninger om konkrete
virkemidler, fremlagt flere strategier og identificeret et større teknisk potentiale, hvilket gør, at der i
Kli-
maprogram 2021
er et klarere billede af teknologierne og vejen til 70 pct.-målet. Figuren viser også, at de
vedtagne virkemidler, strategier og tekniske potentialer i betydeligt omfang overstiger mankoen i 2030.
Regeringen vil i 2021 fremlægge en CCS-strategi, en gas-strategi og en PtX-strategi, som vil være med til
at konkretisere, hvordan potentialet fra CCS, gas og PtX kan realiseres. Ved udgangen af 2021 forventes,
anskueliggørelsen derfor yderligere styrket.
Samlet set illustrerer figuren, at anskueliggørelsen er en styrkelse og konkretisering af anskueliggørelsen
af realiseringen af 70 pct.-målet i forhold til sidste års klimaprogram og flugter dermed med
Aftale om
klimalov,
hvor det fremgår, at
”frem mod 2030 skal der over årene i klimaprogrammet ske en øget konkreti-
sering i de fremlagte initiativer”.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 453: Klimaprogram 2021 og Køreplan for et grønt Danmark
2452432_0041.png
tILGAnG tIL AnsKUeLIGGøReLse Af KLIMALOVens MåL
41
Figur 21
Klimarådets
overordnede
metode og
regeringens
klimaindsats
Mio. tons cO
2
e
45
40
35
30
25
20
15
10
5
0
Bf2020
A
Vedtagne
virkemidler*
B
Udspil
2020
5,0
43,1
16,5
70 pct.-mål
c
strategier
d
Analyser
e
tekniske
potentialer
45
40
35
30
43,1
2021
1,8
1,4
29,8
Mio. tons cO
2
e
9,0
9,0
25
43,1
20
15
10
5
0
Bf 2020
A
Vedtagne
virkemidler**
B
Udspil***
8,0
PtX- og CCS-strategi
8,0
Løbende konkretisering, jf. køreplan frem mod 2025
12,2
c
strategier****
d
Analyser
e
tekniske
potentialer
Anm.: Der er i figurerne set bort fra risici ved potentialer, men det følger af figuren, at risiciene generelt vil falde i takt med at potentialerne konkretiseres.
*Opgjorte vedtagne virkemidler i Klimaprogram 2020 indeholdte FL2020, Kuludfasning Fynsværket, Klimaplan for energi og industri samt affald, Grøn boligaftale
samt samarbejdsaftale med Aalborg Portland
** Under vedtagne virkemidler er tekniske korrektioner i KF21 medtalt.
*** Udspil udgøres af regeringens udspil til landbrugsudspil
**** Strategier udgøres af regeringens elektrificeringsstrategi. Senere i 2021 fremlægges strategier for PtX og CCS, jf. illustration.
Kilde: Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 453: Klimaprogram 2021 og Køreplan for et grønt Danmark
2452432_0042.png
42
KLIMAPROGRAM 2021
5.
Status for målopfyldelse
Danmarks klimaforpligtelser er både relateret til de nationale mål, som er fastsat med klimaloven, og de
internationale forpligtelser, der bl.a. følger af Parisaftalens globale temperaturmål og EU-forpligtelser.
Danmark forventer at leve op til de nuværende internationale klimamål- og forpligtelser. Regeringen har
indtil videre, i fællesskab med Folketinget og erhvervsliv introduceret tiltag og fremlagt
regeringsoplæg
til grøn omstilling af landbruget,
som samlet set medfører omtrent halvdelen af reduktionerne krævet for
at opnå 70 pct.-målet. Danmark skal reducere de nationale drivhusgasser med yderligere 10,0 mio. ton
CO2e for at leve op til 70 pct.-målet i 2030. Forventningerne til drivhusgasudledningerne frem mod 2030
beror på
Klimastatus- og fremskrivning 2021
samt partiel vurdering af regeringens landbrugsoplæg. Der
er store usikkerheder forbundet med at lave klimafremskrivninger mange år frem i tiden, herunder sær-
ligt i disse år med både en hastig teknologisk udvikling og et højt politisk ambitionsniveau på europæisk
plan.
Danmarks nationale og internationale målsætninger
For at drive både den nationale og globale klimadagsorden har Danmark forpligtet sig til at leve op til en
række nationale og internationale klimamålsætninger,
jf. tabel 6.
Og EU skal i 2030 som helhed reducere
netto-drivhusgasudledningen med mindst 55 pct. i forhold til 1990.
Tabel 6
Den gennemsnitlige globale temperaturstigning holdes et godt stykke under
2 grader i forhold til førindustrielt niveau, og der stræbes efter at begrænse
temperaturstigningen til 1,5 grader
Danmarks
internationale
forpligtelser
Langsigtede rammeforpligtelser
Målsætninger for 2030
EU-forpligtelser
Dansk forpligtelse på 39 pct. reduktion af drivhusgasudledninger i forhold til
2005 i de ikke-kvotebelagte sektorer
*
70 pct. reduktion af drivhusgasudledninger i 2030 i forhold til 1990
Indikativt delmål om 50-54 pct. reduktion i 2025
Danske forpligtelser
Målsætninger for 2050
EU-forpligtelser
Danske forpligtelser
EU skal som helhed være klimaneutralt i 2050
Danmark skal være klimaneutralt senest i 2050
Anm.: *I EU-kommissionens Fit for 55-udspil er der lagt op til, at Danmarks reduktionsmål i de ikke-kvotebelagte sektorer opjusteres til 50 pct. i 2030.
Kilde: Klima-, Energi og Forsyningsministeriet
Danmarks nationale klimamål fastsat i klimaloven er blandt de mest ambitiøse i verden. Mange europæi-
ske medlemslande har, i tillæg til EU’s samlede klimamålsætning, sat nationale klimamål, ligesom mange
andre lande uden for EU,
jf. bilag 2.
De nationale mål er ikke alle direkte sammenlignelige, da der eksem-
pelvis kan være forskel på, hvilke udledninger målene omfatter.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 453: Klimaprogram 2021 og Køreplan for et grønt Danmark
2452432_0043.png
Figur 2.3: De samlede udledninger fordelt på sektorer og CCS
[mio. ton CO2e] #Samlede udledninger
stAtUs fOR MåLOPfyLdeLse
43
Danmarks drivhusgasudledninger
Danmarks drivhusgasudledninger er i 2019 samlet set faldet med 39,6 pct. siden 1990 (FN’s basisår
under Parisaftalen). Reduktionen er i meget høj grad drevet af omstilling af energisektoren fra olie, kul og
gas til vind, sol og biomasse,
jf. figur 22.
Samlede udledninger
mio. ton CO₂e
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
1990
1995
2000
2005
2010
2015
2020
2025
2030
Husholdninger
Transport
Serviceerhverv
Fremstillingserhverv og bygge-anlæg
Produktion af olie, gas og VE-brændstoffer
El og fjernvarme
Affald og F-gasser
Landbrug, skove, gartneri og fiske
CCS
Figur 22
Samlede CO
2
e
udledninger fordelt
på sektorer, 1990-
2030
Kilde:Klimastatus og –fremskrivning 2021
Drivhusgasudledningerne fra dansk grund forventes med den seneste fremskrivning
Klimastatus- og
fremskrivning 2021
at udgøre 40,8 mio. ton CO
2
e i 2025 og 35,0 mio. ton CO
2
e i 2030, svarende til en for-
ventet reduktion i 2030 på 54,7 pct. i forhold til 1990. Heraf forventes udledningerne fra landbrugssekto-
ren og transportsektoren at udgøre størstedelen af udledningerne i 2030,
jf. figur 23.
Medregnes effekten
af
regeringsoplæg til grøn omstilling af landbruget,
vil den forventede reduktion af drivhusgasudledninger
i 2030 være 57,1 pct. i forhold til 1990.
Figur x: Sektorernes andel af CO2e-udledningerne i 203
Sektorernes andel af udledningerne i 2030
Figur 23
Sektorernes
andel af CO
2
e-
udledningerne i
2030
Husholdninger 1%
transport 33%
serviceerhverv 1%
fremstillingserhverv og bygge-anlæg 10%
Produktion af olie, gas og Ve-brændstoffer 6%
el og fjernvarme 1%
Affald og f-gasser 5%
Landbrug, skove, gartneri og fiskeri 46 %
ccs -3%
Kilde: Klimastatus og –fremskrivning 2021
Figur x: Udledninger og optag fra landbrugsarealer
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 453: Klimaprogram 2021 og Køreplan for et grønt Danmark
2452432_0044.png
44
KLIMAPROGRAM 2021
Status for opfyldelse af klimalovens mål
Regeringen har gennemført en lang række tiltag til at reducere drivhusgasudledningerne. Medregnes
regeringens udspil på landbrugsområdet, skal der findes yderligere reduktioner på ca. 10,0 mio. ton CO
2
e
for at opfylde klimalovens mål om reduktion på 70 pct. i 2030 i forhold til 1990,
jf. tabel 7.
Tabel 7
Beslutninger
om reduktioner
i indeværende
regeringsperiode
Status august
2019
Beslutning om
kuludfasning
på Fynsværket
Aftale om
finanslov 2020
Andre ændrin-
ger fra BF19
til BF20 bl.a.
datakorrektion
Udledninger
(mio. ton
CO
2
e)
1990
75,2
Reduktion
i forhold til
1990 (pct.)
2025
43,5
Yderligere
reduktion for
målopfyldelse
(mio. ton CO
2
e)
2030
44,8
2030
41,5
2025
42,2
2025
5,9-8,9
2030
19
-0,5
-0,5
2,6
Status juni
2020
Grøn boligaf-
tale
Politiske afta-
ler om affald
og energi og
industri
Aftale om grøn
omstilling af
vejtransport
Aftale om
stimuli
Aftale om Grøn
Skattereform
Øvrige
ændringer fra
Basisfremskriv-
ningen 2020
til
Klimastatus og
–fremskrivning
2021
77,2
45,7
43,1
40,9
44,2
7,0-10,1
20
0
-0,05
-1,4
-3,4
-1
-2,1
-0,2
-0,2
-0,5
-0,5
-1,7
-1,8
Status april
2021
Oplæg til grøn
omstilling af
landbruget
77,4
40,8
35,0
47,2
54,7
2,1-5,2
11,8
-1,2
-1,8
Skøn for ud-
ledninger efter
udspil
 
39,7
33,2
48,7
57,1
1,0-4,1
10,0
Kilde: Klima-, Energi og Forsyningsministeriet
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 453: Klimaprogram 2021 og Køreplan for et grønt Danmark
2452432_0045.png
stAtUs fOR MåLOPfyLdeLse
45
Status for opfyldelse af Danmarks nuværende EU-forpligtelser
EU har vedtaget lovgivning på klima- og energiområdet, der udmønter EU’s 2030-klimamål. Den gæl-
dende lovgivning er møntet på at indfri EU’s tidligere 2030 mål om en reduktion af drivhusgasudlednin-
gen på 40 pct.
Der er for alle EU-landene fastlagt en reduktionssti med årlige forpligtelser i årene 2021-2030 for de
ikke-kvotebelagte sektorer (non-ETS). Danmarks reduktionssti er fastlagt med henblik på en reduktion på
39 pct. i 2030 i forhold til 2005. Danmarks reduktionsmanko opgøres som forskellen mellem den fast-
lagte reduktionssti og de forventede udledninger i årene 2021-2030.
Med den seneste fremskrivning
Klimastatus- og fremskrivning 2021
forventes det, at Danmark overop-
fylder non-ETS-forpligtelsen frem til 2028, mens der udestår en forventet akkumuleret reduktionsmanko
på ca. 3 mio. ton CO
2
e i 2030. Der er her ikke indregnet effekt af regeringens landbrugsoplæg, som
vil reducere mankoen yderligere, eller taget højde for anvendelse af fleksibilitetsmekanismer under
byrdefordelingsaftalen.
Den forholdsvis beskedne manko for målopfyldelse af non-ETS-sektoren står i kontrast til sidste års
skønnede reduktionsbehov på ca. 34 mio. ton CO
2
e. Det store fald er et resultat af de klimapolitiske
aftaler indgået siden
Basisfremskrivning 2020.
Den nationale reduktionsmanko er ikke direkte sammen-
lignelig med non-ETS-mankoen, da klimalovens mål er et punktmål for året 2030, mens EU-forpligtelsen
dækker over årlige forpligtelser over perioden 2021-2030.
I tillæg til de overordnede mål er der i EU også fastsat en række forpligtelser på enkeltområder, som
bidrager til opnåelse af de overordnede EU-målsætninger. Danmark forventes pt. at opfylde de fleste af
disse,
jf. tabel 8.
Tabel 8
Oversigt over
øvrige EU-mål
*
Indikator
Forpligtelse
No-debit reglen om at
LULUCF-sektoren samlet set
skal levere et positivt klima-
regnskab efter de nærmere
bestemte regneregler
Forventet status
Opfyldes
Akkumulerede LULUCF-kreditter
i 2030 svarer til ca. 23 mio. ton
CO
2
e.
Opfyldes
En VE-andel på ca. 58 pct.
overstiger rapportering til EU
i 2020 (NECP, 2020), der blev vur-
deret ”tilstrækkeligt ambitiøst”
af EU kommissionen. Imple-
menteringsspor opfylder krav i
forordning
Opfyldes
Ca. 31 pct. i 2030.
Forpligtelse for 2022 og 2025
forventes opfyldt. Det er ikke
muligt på nuværende tidspunkt
at forudsige med sikkerhed, om
kravet i 2030 vil blive opfyldt
uden yderligere tiltag
Opfyldes
Per stigningstakt i 2021 og ved
at overstige 60 pct. fra 2022
Opfyldes
Danmark forventes at opfylde
EU’s krav om energibesparelser
med 127 pct.
Primær usikkerhed i forhold til
forventning om målopfyldelse
Der er især usikkerhed om fremtidig
udledning fra skovarealer ældre end
30 år samt emissionsfaktorer for
landbrugsarealer
LULUCF-kreditter
VE-andel (RES)
**
Ambitiøst bidrag til EU’s
fælles VE-mål om 32 pct.
samlet
VE-andel i transport (RES-T) og elfor-
brug (RES-E), især fsva. tidspunkt for
havvinds og solcellers idriftsættelse
VE-andel i transport
(RES-T)
Min. 14 pct. i 2030
Elektrificeringsgrad og RES-E
Avancerede
biobrændsler i
transport
Min. 0,2 pct. i 2022, 1,0 pct.
i 2025 og 3,5 pct. i 2030
(beregnet under RES-T
definition)
Den markedsmæssige og teknologi-
ske udvikling for biobrændsler frem
mod 2030
VE-andel i opvarm-
ning og procesener-
gi (RESH&C)
Årlig forhøjelse på 1,1 pct.-
point, undtaget når RESH&C
overstiger 60 pct.
0,8 pct. årligt i perioden
2021- 2030 i forhold til det
gennemsnitlige energiforbrug
i perioden 2016- 2018
Udviklingen i fjernvarmen samt
udbredelsen af varmepumper i
husholdninger og industri
Energibesparelser
Skøn opgjort i analysen
”Danmark sparer på energien”
Anm: *Europa-Kommissionen har i juli 2021 fremsat Fit for 55-pakken med forslag til revision af EU’s klima- og energiregulering med henblik på at udmønte EU’s øgede 2030-klimamål.
Vedtagelse af forslagene ventes at medføre ændringer af Danmarks EU-forpligtelser.
**Målet om en VE-andel på 32 pct. er en fælles EU-målsætning. Konkrete krav til bidrag fra de enkelte medlemdslande er ikke fastsat, så der er ikke tale om en egentlig juridisk forplig-
telse. Danmark forventes dog, at levere et ambitiøst bidrag og EU-kommissionen kan fremsætte en henstilling, hvis de vurderer, at de danske målsætninger ikke er tilstrækkelige.
Kilde:
Klimastatus og –fremskrivning 2021
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 453: Klimaprogram 2021 og Køreplan for et grønt Danmark
2452432_0046.png
46
KLIMAPROGRAM 2021
Store usikkerheder i fremskrivningen
De danske drivhusgasudledninger fremskrives årligt, så den fremtidige udvikling kan følges.
Klimastatus
og –fremskrivning 2021
viser et basisforløb frem til 2030, som baserer sig på politisk besluttede tiltag.
Fremskrivningen er et samlet kvalificeret skøn over udviklingen i fremtidens klima- og energirelaterede
aktiviteter. Fremskrivningen indeholder desuden den, med nuværende viden, forventede teknologiske
udvikling og forventninger til samfundets øvrige tiltag for at reducere drivhusgasudledningerne.
Energifremskrivningerne trækker på Energistyrelsens tre modeller til fremskrivning af hhv. forsynings-
siden (Ramses), forbrugssiden (IntERACT) og transporten (FREM), som bl.a. er peer-reviewed. National
Center for Miljø og Energi (DCE) fremskriver de ikke-energirelaterede landbrugs- og LULUCF-emissio-
ner baseret på bl.a. landbrugsfremskrivningen og skovfremskrivningen fra hhv. IFRO og IGN på Købe-
havns Universitet. DCE fremskriver desuden de affaldsrelaterede emissioner bl.a. ud fra prognoser fra
Miljøstyrelsen.
På trods af det omfattende arbejde med fremskrivningerne er de stadig forbundet med store usikker-
heder. Den aktuelle globale COVID-19 pandemi skaber fx en usikkerhed om mulige strukturelle forskyd-
ninger, samtidig med at hastigheden i teknologisk udvikling og aktivitet er betydelig. Usikkerheden i
fremskrivningen har en størrelse, så udfaldsrummene vil kunne variere i begge retninger med flere mio.
ton CO
2
e i forventningerne i 2025 og i endnu højere grad for forventningerne til drivhusgasudledningerne
i 2030.
Datagrundlag og fremskrivningen forbedres løbende gennem forbedrede modeller, indsigt i teknologi-
udvikling og dybere sektorkendskab. Hertil er der foretaget regelmæssige justeringer i historiske data,
siden man startede med at lave opgørelserne i 1990’erne,
jf. tabel 9.
Seneste større korrektion var i 2020
med ændringen af opgørelsen af udledningerne fra lavbundsjorder, som betød en stigning i opgørelsen
af udledningerne i 1990 på 2,0 mio. ton CO
2
e.
Tabel 9
Opgørelsesår
Udledninger i 1990
Ændring
Kilde: Klima-, Energi og Forsyningsministeriet
1994
67,5
-
1997
70,7
+3,2
2003
66,1
-4,6
2005
66,5
+0,4
2009
69,6
+3,1
2013
74,2
+4,6
2017
75,3
+1,1
2018
75,2
-0,1
2019
75,2
+0,0
2020
77,2
+2,0
2021
77,4
+0,2
Ændringer i
opgørelser af
drivhugas-
udledningen
(inklusive LULUCF)
i 1990 (mio. ton
CO
2
e)
Anm.: Opgørelserne er indmeldt til FN under konventionen UNFCCC.
De løbende ændringer i opgørelsen af historiske drivhusgasudledninger kan dermed påvirke opnåelsen
af politisk fastsatte mål. De politiske klimamål defineres i forhold til udledningerne i 1990, og en ændring
i opgørelsen af udledningerne i 1990 vil derfor ændre på målet. Det kan både betyde et højere eller et
lavere reduktionsbehov, idet justeringerne kan gå i begge retninger.
Fremskrivningerne skal dermed læses og anvendes med bevidsthed om, at følsomme antagelser og
usikkerheder påvirker nøgleresultaterne. Fremskrivningen skuer 10 år frem i tid, og resultaterne kan der-
udover variere fra år til år uafhængig af om nye tiltag er medregnet. Fremskrivningsresultaterne er både
underlagt en generel metodeusikkerhed samt en betydelig usikkerhed forbundet med udefrakommende
variable, herunder uforudsete udviklinger i adfærd og teknologi, eksterne faktorer som udsving i vejret
mv.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 453: Klimaprogram 2021 og Køreplan for et grønt Danmark
2452432_0047.png
Figur x: Sektorernes andel af CO2e-udledningerne i 2030
stAtUs fOR MåLOPfyLdeLse
Sektorernes andel af udledningerne i 2030
47
Boks 9
Sektorspecifikke
usikkerheder i
fremskrivningen
Husholdninger 1%
transport 33%
Ved fremskrivningen af udledningerne vurderes den metodemæssige usikkerhed på nuværende
serviceerhverv 1%
tidspunkt at være størst for fremskrivningen af landbrug
bygge-anlæg 10%
hvor der historisk har vist sig
fremstillingserhverv og
og LULUCF,
Produktion af olie, gas og Ve-brændstoffer 6%
markante udsving, bl.a. som følge af nye opgørelsesmetoder og produktionsændringer.
el og fjernvarme 1%
Affald og f-gasser 5%
Antagelserne om antallet af husdyr og
Landbrug, skove, gartneri og fiskeri 46
mod 2030 er i sagens natur
afgrøder i landbruget frem
%
forbundet med usikkerhed, særligt henset
-3%
ccs
usikkerhed om forventningen til markedsforhold i EU
og forbrugerpræferencer ift. fødevarer. Udviklingen i antallet af landbrugets husdyr har væsentlig
betydning for landbrugets udledninger. Eksempelvis vurderes en 15 pct. ændring i antal malkekøer
i 2030 at påvirke landbrugets årlige udledninger med mindst 0,5 mio. ton CO
2
e.
Udledninger fra landbrugsarealer er bl.a. følsomme over for vejret og udledningerne har de sidste
10 år svinget mellem 4 og 5,5 mio. ton CO2e,
jf. figur 24.
Udsvingene skyldes primært vejrbetin-
gede udsving i de årlige høstudbytter på mineraljorde samt årets temperaturer, hvor en kombina-
Figur x: Udledninger
temperaturer giver et tab af drivhusgasser,
tion af et dårligt høstår og høje
og optag fra landbrugsarealer
mens et godt høstår
kombineret med normale temperaturer giver et optag af drivhusgasser.
Figur 24
Udledninger og optag fra landbrugsarealer
mio. ton CO₂e
6
5
4
3
2
1
0
-1
-2
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020
Organisk jord
Mineraljord, hegn og en- og flere afgrøder
Netto-udledning
Kilde: Klimastatus og –fremskrivning 2021
Følsomhedsberegninger af opgørelsen af udledningerne fra skov med udgangspunkt i forskellige
baseline-år viser, at der i den anvendte fremskrivningsmetode kan være en vis usikkerhed, hvor
ændring af baseline-året vil kunne påvirke udledning i størrelsesordenen 0,5 mio. ton CO
2
e i 2030.
Usikkerheden i udledningerne fra skov illustereres også i figur 25, der viser, at der har været store
variationer i udledninger og optag fra skov og høstede træprodukter, ligesom der forventes store
variationer i fremskrivningerne frem mod 2030.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 453: Klimaprogram 2021 og Køreplan for et grønt Danmark
2452432_0048.png
48
KLIMAPROGRAM 2021
Boks 9
Figur x: Udledninger og optag fra skov og høstede træprodukter
Figur 25
Udledninger og optag fra skov og høstede træprodukter
mio. ton CO₂e
2
1
0
-1
-2
-3
-4
-5
1990
Anm.:
Kilde:
Sektorspecifikke
usikkerheder i
fremskrivningen
Skov
HWP
Samlet udledning
1995
2000
2005
1010
2015
2020
2025
2030
HWP er forkortelse for harvested wood products
Klimastatus og –fremskrivning 2021
Tilsvarende gælder for transportsektoren en stor usikkerhed om teknologiudviklingen og udvik-
lingen i det forventede salg af elbiler frem mod 2030. Usikkerheden vurderes at kunne give
en ændring på mellem -0,3 og +0,15 ton CO
2
e ift. det centrale skøn for 2030-udledningerne i
fremskrivningen.
Et vigtigt usikkerhedsaspekt i fremskrivningen er investeringsadfærden, herunder særligt den
hastighed hvormed nye teknologier indfases (fx elbiler i transportskift væk fra fossile brændsler
i fremstillingserhverv og omstilling fra naturgasfyr til andre opvarmningsformer i husholdninger
mv.). Det er endvidere ikke muligt at tage højde for egentlige ”game changers”, som eksempelvis
en teknologisk udvikling, der pludselig tager fart, nye løsninger eller ændret adfærd. Historisk er
der fx set markante fald i prisen på vindkraft. Som et andet eksempel faldt det danske energifor-
brug markant under COVID-19 pandemien i 2020, særligt drevet af et fald i transportforbruget, jf.
Energistatistikken for 2020.
Forventningerne til CO
2
-kvoteprisen i EU, omkostningen ved at udlede et ton CO
2
inden for de kvo-
teomfattede sektorer, er ligeledes forbundet med vis usikkerhed. CO
2
-kvoteprisen er de seneste år
steget markant. Alene fra januar til august 2021 er CO
2
-kvoteprisen steget med 71 pct. Fastholdes
det høje niveau for kvoteprisen, vil virksomheder og energiproducenter både i Danmark og resten
af Europa blive skubbet i en grønnere retning alene grundet stigende produktionspriser. Ift. til de
danske udledninger i 2030 forventes en højere CO
2
-kvotepris dog at være relativt begrænset, idet
el- og fjernvarmesektoren udgør en stor andel af det kvote-omfattede områder. Selv ved et sce-
narie med en lav kvotepris forventes der kun at være meget få udledninger tilbage i el- og fjern-
varmesektoren i 2030. Der forventes dog stadig at være udledninger fra industrien, som derfor vil
være påvirkelig af en højere kvotepris.
Usikkerhed omkring udviklingen i brancher med høj CO
2
e-intensitet kan også påvirke de samlede
udledninger. En følsomhedsanalyse på centrale parametre i cementproduktionen vedrørende
andelen af alternative brændsler, gennemsnitlige andele af klinker i det færdige cementprodukt
samt ændringer i aktivitetsniveau viser, at ændringer i disse parametre kan føre til en ændring
i udledningerne fra cementproduktion på mellem -0,3 mio. ton og +0,4 mio. ton CO
2
e i 2030 ift.
grundforløbet i
Klimastatus og fremskrivning 2021.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 453: Klimaprogram 2021 og Køreplan for et grønt Danmark
2452432_0049.png
stAtUs fOR MåLOPfyLdeLse
49
Boks 9
Sektorspecifikke
usikkerheder i
fremskrivningen
I husholdningssektoren udgør den fremtidige udvikling i adfærd en stor usikkerhed. Husholdnin-
gerne består af mange forskellige aktører med forskellige præferencer, som ikke altid handler
rationelt i deres beslutninger. Desuden kan præferencerne ændre sig over tid på måder, som kan
være svære at forudse. Den samlede udvikling er summen af mange individuelle valg og præfe-
rencer og er derfor vanskelig at fremskrive.
Inden for servicesektoren er der særligt stor usikkerhed forbundet med udbygning af datacentre,
da datacenterbranchen er i hurtig udvikling. Der er samtidig stor usikkerhed omkring den frem-
tidige teknologiske udvikling og betydning heraf for datacentrenes elforbrug og forbrugsprofil.
Datacentrenes effekt på de samlede udledninger er dog relativt begrænset givet den høje VE-an-
del i el-produktionen.
I el- og fjernvarmesektoren (ekskl. affaldsforbrænding) gælder usikkerheden i fremskrivningen i
mindre grad de fremtidige drivhusgasudledninger, på grund af den meget høje VE-andel i produk-
tionen, men i højere grad i hvilket omfang og tempo sektoren vil kunne bidrage til omstillingen i
andre sektorer. For affaldsforbrænding er der både usikkerhed omkring udviklingen i fremtidige
affaldsmængder til forbrænding og andelen heraf, der er fossil (fx plastic), samt omkring imple-
menteringen af kapacitetsloftet og den dertil hørende reduktion i import af affald. For øvrigt
affald er der bl.a. usikkerhed omkring lækageraten fra biogasanlæg og væksten i biogasprodukti-
onen samt om udledningerne fra deponi og opgørelsen heraf.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 453: Klimaprogram 2021 og Køreplan for et grønt Danmark
2452432_0050.png
50
KLIMAPROGRAM 2021
6.
Tekniske veje til
målopfyldelse
Der eksisterer en række nye og kendte teknologier, der kan bidrage med reduktioner i 2030. Vurderingen
er, at de samlede tekniske reduktionspotentialer fra disse teknologier markant overstiger den resterende
reduktionsmanko i 2030. Samtidig viser fire beregningstekniske scenarier for vejen til opfyldelse af
klimalovens mål, at der ikke kun er én vej til målopfyldelsen i 2030, ligesom realisering af målet ikke er
afhængig af én teknologi.
Tekniske reduktionspotentialer
Der er med betydelig usikkerhed opgjort et skøn for kendte og nye teknologiers tekniske reduktionspo-
tentialer frem mod 2030 på yderligere 24-32 mio. ton CO
2
e (udover implementeringsspor i
regeringsop-
læg til grøn omstilling af landbruget).
De tekniske potentialer overstiger dermed reduktionsmankoen på
10 mio. ton CO
2
e i 2030 betydeligt,
jf. tabel 10.
Det peger på, at regeringen ikke er afhængig af den fulde
realisering af alle teknologiers potentiale for at nå klimamålene. Reduktionsmankoen er opgjort inkl.
konkrete initiativer på 1,8 mio. ton CO
2
e i 2030 fra
regeringsoplæg til grøn omstilling af landbruget.
Metodisk tilgang
Skøn for de tekniske reduktionspotentialer er foretaget af Energistyrelsen
9
med det formål at identificere
de teknisk mulige reduktioner, som med de rette rammevilkår, politiske tiltag mv. kan realiseres ved, at
teknologierne bringes i anvendelse. Skønnene beror derfor på en lang række forudsætninger for at give
et billede af de tekniske muligheder for at skifte til grønnere alternativer, samt i hvilken grad en realise-
ring heraf vil kunne bidrage til at reducere drivhusgasudledningerne,
jf. boks 10.
Der er tale om skøn, som
er behæftet med betydelig usikkerhed.
9
Regeringsoplæg til grøn omstilling af landbruget
for så vidt angår landbrugets ikke-energirelaterede udledninger og Miljø-
ministeriet for så vidt angår yderligere skovinitiativer.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 453: Klimaprogram 2021 og Køreplan for et grønt Danmark
2452432_0051.png
teKnIsKe Veje tIL MåLOPfyLdeLse
51
Boks 10
Tekniske
reduktions-
potentialer –
metode
Skøn for tekniske reduktionspotentialer er forudsat at kunne realiseres i 2030 baseret på Energi-
styrelsens nuværende viden om tidsmæssige og tekniske begrænsninger. Økonomiske, regule-
ringsmæssige eller praktiske barrierer indgår dermed ikke i skønnet, men er derimod medtaget i
de tekniske køreplaner for realisering af potentialerne, jf. kapitel 7. Potentielle teknologispring og
”game-changers” indgår ikke i skønnene.
De tekniske reduktionspotentialer udgør potentielle yderligere drivhusgasreduktioner ud over det,
der er antaget i Klimastatus og -fremskrivning 2021, som alene indeholder vedtaget politik. De
opgjorte tekniske reduktionspotentialer kræver yderligere indsatser i form af fx konkrete politiske
tiltag og virkemidler mm., før de kan forventes indfriet.
Der er foretaget følgende afgrænsninger: For potentialer, som vedrører løbende indfasning af en
teknologi fordelt på mange aktører (fx elbiler), gælder, at potentialet er afgrænset af den naturlige
teknologiudskiftning, og tekniske levetider (fx at nybilsalget) er rammesættende for potentialet.
Ekstreme omstillinger (fx via forbud/påbud) for en bestemt teknologi, indgår ikke i skønnene.
Reduktionspotentialet indeholder ikke en opgørelse af evt. indirekte effekter i andre sektorer ved
realisering at et bestemt potentiale. Teknologiernes forskellige karakter og vidensgrundlag van-
skeliggør imidlertid, at der opstilles generiske kriterier for potentialerne.
Denne partielle angivelse af reduktionspotentialerne skal forstås, som det tekniske reduktionspo-
tentiale den enkelte teknologi kan levere i 2030, hvis den teknologi alene fik mulighed for at blive
udviklet fuldt ud og blev implementeret. Der vil dog i flere tilfælde være konkurrence mellem flere
teknologier og dermed et overlap i de skønnede potentialer. Der vurderes fx at være et vist overlap
mellem de opgjorte tekniske reduktionspotentialer inden for transportsektoren (elektrificering og
iblanding af VE-brændstoffer). Hvis det maksimale potentiale for elektrificering via elbiler indfries,
vil der ikke være tilstrækkeligt med konventionelle benzinbiler tilbage til at bruge det maksimale
potentiale for iblanding af VE-brændstoffer – og omvendt. Dette overlap er der taget hensyn til
mellem potentialerne i summeringen for sektorerne (dog ikke for landbrugssektoren) og i den
samlede sum, jf. tabel 10.
Ikke alle potentialer kan realiseres fuldt ud, da det tekniske potentiale ikke tager højde for admini-
strative, adfærdsmæssige eller økonomiske begrænsninger der reelt betyder, at det realiserbare
potentiale er mindre end det opgjorte tekniske potentiale.
Kilde: Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Tekniske reduktionspotentialer inden for de enkelte sektorer
De tekniske reduktionspotentialer er nedenfor opgjort for relevante sektorer. Eventuelle overlap til andre
sektorer eller teknologier er indeholdt i de summerede opgørelser,
jf. tabel 10.
Carbon capture and storage
(CCS) og
Power-to-X (PtX)
udgør de største tekniske reduktionspotentialer
på hhv. 3,5-8 mio. ton CO
2
e i 2030 og 9 mio. ton CO
2
e i 2030.
Husholdningerne, elproduktion, fjernvarme og biogas er alle sektorer, hvor der allerede er taget initiativer
til en betydelig drivhusgasreduktion frem mod 2030. Det tekniske potentiale for kendte teknologier i
disse sektorer forventes at kunne udgøre 1-4 mio. ton CO
2
e i 2030. Her forventes særligt CCS at kunne
bidrage med betydelige negative emissioner til klimaregnskabet.
Der er fortsat et vist potentiale for elektrificering inden for erhvervet, og de steder, hvor det ikke er teknisk
muligt i dag, kan konvertering til VE-brændstoffer og PtX-produkter (fx brint) anvendes. Endvidere kan
CCS også i denne sektor levere nævneværdige negative emissioner.
Transportsektoren vurderes at besidde det største tekniske reduktionspotentiale af de enkle sektorer på
mellem 9-10 mio. ton CO
2
e i 2030, hvilket er koncentreret omkring en yderligere elektrificering af person-
transporten og øget iblanding af VE-brændstoffer (bio- og PtX-brændstoffer).
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 453: Klimaprogram 2021 og Køreplan for et grønt Danmark
2452432_0052.png
52
KLIMAPROGRAM 2021
Landbrugssektoren vurderes ligeledes at besidde store tekniske reduktionspotentialer på samlet 7-8
mio. ton CO
2
e i 2030. Det gælder bl.a. inden for foder- og gylletilsætning samt anvendelsen af pyrolyse
og biokul, der kan bidrage med negative emissioner.
Tabel 10
Teknologi
Husholdninger, el og fjernvarme og biogas*
Husholdninger: individuelle olie-/gasfyr til varmepumper/fjernvarme
Biogasomlægning fra kraftvarme til opgradering
CCS: El og fjernvarme og biogas **, ***
Afledt systemeffekt: frigjort opgraderet biogas
Erhverv og produktion af brændstoffer*
Serviceerhverv: Individuelle olie-/gasfyr til varmepumper/fjernvarme
Energieffektivisering, procesenergi og intern transport i erhverv (ekskl. landbrug)
Elektrificering, procesenergi og intern transport i erhverv (ekskl. landbrug)
Konvertering til gas/PtX i direkte fyrede processer i erhverv (ekskl. landbrug)
Konvertering til biofuels/PtX i intern transport i bygge & anlæg og fremstilling
Energieffektivisering og brændselsskift på raffinaderier
Elektrificering i Nordsøen
CCS: Industri og raffinaderier***
Afledt systemeffekt: frigjort opgraderet biogas
Transport
Elektrificering og brint
VE-brændstoffer (inkl. bio- og PtX-brændstoffer)
Affald
Genanvendelse og reduktion af plastaffald
CCS: Affald***
Landbrug
Implementeringsspor i regeringsoplæg til grøn omstilling af landbruget
Udviklingsspor i regeringsoplæg til grøn omstilling af landbruget
heraf fodertilsætningsstoffer
heraf håndtering af gylle og gødning
heraf udvidet lavbundspotentiale
heraf fordobling af det økologiske areal
heraf brun bioraffinering som for eksempel pyrolyse
Landbrugets energirelaterede udledninger
Konvertering til biofuels/PtX i intern transport i landbruget
Energieffektiviseringer i landbrugets procesenergi og interne transport
Elektrificering i landbrugets procesenergi og interne transport
Optag
Yderlige skovinitiativer
Direct Air Capture (DAC) ****
I alt (inkl. regeringsoplæg til grøn omstilling af landbruget)*****
I alt (ekskl. implementeringsspor i regeringsoplæg til grøn omstilling af landbruget)*****
Memopost: CCS-potentiale i alt på tværs af sektorer
Memopost: PtX-potentiale i alt på tværs af sektorer
Anm.:
*
**
***
Sektorpotentiale indeholder frigjort opgraderet biogas, der reelt reducerer CO
2
e i en anden sektor.
Potentiale
1-4
0,1
0,1-0,2
0,8-3,3
0,2
2-6
0,1
0,2
0,5
0,7-0,9
0,2-0,4
0,05-0,4
0,3-0,6
0,1-3
0,6-1
9-10
4
8
1-3
0,1-0,2
0,6-2,5
7-8
1,8
5
1
1
0,5
0,5
2
0,3-0,5
0,1
0,3
3-4
0,2
3-4
26-33
24-32
3,5-8
9
Tekniske
reduktions-
potentialer frem
mod 2030
(mio. ton CO
2
e)
Potentialet er afgrænset til kun at omfatte CCS fra el og fjernvarme og biogas. Evt. øvrigt reduktionspotentiale ved udfasning af fossile brændsler inden for el- og fjernvarme er
ikke vurderet, da udledningen i 2030 kun forventes at udgøre ca. 1 pct. af de samlede udledninger.
De høje skøn for sektorspecifikke potentialer for CCS tager ikke højde for de 0,9 mio. ton, der forventes som følge af CCS-indsatsen i
Klimaaftale for energi og industri mv.,
da det
ikke vides, hvor disse reduktioner kan komme. De lave skøn er alle korrigeret for dette (ligesom det høje skøn i summen nederst i tabellen). Det er muligt, at CCS ikke kan fuldt
realiseres sammen med alle andre potentialer (da punktkilderne reduceres). CCS vurderes ikke at kunne realiseres fuldt ud samtidig med fuld PtX-produktion, uden at DAC også
realiseres (for at sikre tilstrækkelige mængder CO
2
til både lagring og produktion af grønne brændstoffer).
**** Tallet udgør et regneeksempel på, hvad der kan leveres på baggrund af el fra 1 GW havvindmøllepark.
***** Summen på tværs af sektorer tager højde for overlap mellem potentialer, dog er der i det høje skøn ikke taget højde for de ovennævnte forbehold vedr. CCS. Dertil kommer, at
der afhængig af gennemførslen af potentialer kan opstå en situation, hvor der er et overskud af biogas, og dette er der ikke taget højde for i summen på tværs af sektorer. For
initiativer indeholdt i
regeringsoplæg til grøn omstilling af landbruget
er der dog ikke taget højde for overlap mellem potentialer inden for sektoren.
Kilde: Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 453: Klimaprogram 2021 og Køreplan for et grønt Danmark
2452432_0053.png
teKnIsKe Veje tIL MåLOPfyLdeLse
53
Tekniske scenarier for målopfyldelse
Fire forskellige beregningstekniske scenarier med afsæt i de tekniske reduktionspotentialer optegner
forskellige teknisk mulige veje til målopfyldelse af klimamålene i 2030 og 2050. Scenarierne illustrerer,
hvordan målopfyldelsen kunne udforme sig afhængig af udviklingen i priser, teknologi og rammevilkår.
Scenarierne viser, at der er et vis manøvrerum i opfyldelsen af klimamålene på tværs af sektorer og
teknologier.
Metoden og den konkrete teknisk-økonomiske model bag de fire scenarier
10
er udarbejdet med et lang-
sigtet fokus på klimaneutralitet senest i 2050 og med et punktnedslag i 2030, hvor 70 pct.-målsætningen
er realiseret på vejen mod klimaneutralitet,
jf. boks 11.
10
Der henvises til Energistyrelsens baggrundsnotat om resultater fra KP21-scenarier for en nærmere beskrivelse af de fire scenarier samt modellen bag.
Boks 11
Tekniske scenarier
– metode
Energistyrelsen har udarbejdet fire beregningstekniske scenarier med forskellige kombinationer
inden for elektrificering, anvendelse af bioenergi, CO
2
-optag fra atmosfæren og adfærdsændrin-
ger. Scenariernes opbygning er inspireret af andre større scenariestudier for klimaneutralitet,
herunder EU’s scenarier for klimaneutralitet og scenarierne fra ”Net Zero America”.
Nogle teknologier vurderes at være relativt robuste elementer i et klimaneutralt samfund på
langt sigt, fx forventes et behov for en betydelig udbygning med vind og sol til at dække et sti-
gende elforbrug som følge af en stigende elektrificering, og behov for et stærkt el-net, stærke
el-transmissionsforbindelser til udlandet og en høj grad af fleksibilitet i el-systemet mv. På
andre områder er der imidlertid betydeligt større usikkerheder om forventningerne til teknolo-
giudvikling, prisforhold mv.
Energistyrelsens IntERACT-model, der anvendes til fremskrivninger, er videreudviklet, så der
holdes regnskab med alle de danske drivhusgasudledninger inden for én samlet konsistent
ramme. Modelleringen af scenarierne er mere overordnet med færre detaljer på sektorniveau
sammenlignet med Energistyrelsens fremskrivning.
Tilgangen til scenarierne er, at indfrielse af de nationale klimamål påvirkes af udviklingen i
eksterne rammevilkår såsom udvikling i teknologier, markeder og priser, herunder internatio-
nal regulering mv., og at udviklingen i disse rammevilkår er forbundet med usikkerheder. Sce-
narierne anvendes til at illustrere et udfaldsrum for omstillingen mod klimaneutralitet ved at
variere på forudsætninger omkring udviklingen i sådanne rammevilkår.
Der er i scenarierne taget højde for tekniske begrænsninger, herunder de tekniske reduktions-
potentialer. Scenarierne tager desuden højde for sektorkoblinger og mulige løsninger ud fra en
samlet systemsammenhæng.
Scenarierne er udarbejdet med udgangspunkt i IntERACT, som er en teknisk-økonomisk
model. IntERACT er baseret på den internationalt udbredte TIMES modelplatform og admini-
streres af Energistyrelsen.
IntERACT-modellen er blevet videreudviklet til at omfatte alle relevante sektorer i et klima-
perspektiv (dvs. inkl. forsyning, transport, landbrug & LULUCF samt CO
2
-fangst, lagring og
anvendelse). For de nye sektorer er detaljeringsgraden på et relativt overordnet niveau, men
forventes udbygget i de kommende år.
Kilde: Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 453: Klimaprogram 2021 og Køreplan for et grønt Danmark
2452432_0054.png
54
KLIMAPROGRAM 2021
Fællestræk for scenarierne
De fire scenarier viser forskellige beregningstekniske udfaldsrum for den grønne omstilling med varia-
tion på den antagne fremtidige udvikling i teknologi og priser mv., herunder forskellige forudsætninger
omkring fremtidige biomassepriser, teknologipriser (PtX, direkte elektrificering og CO
2
-fangst direkte fra
atmosfæren (DAC) mv.) samt adfærdspræferencer.
Scenariernes grundforløb er den basisudvikling frem mod 2030, der sker med den nuværende vedtagne
politik repræsenteret i
Klimastatus og -fremskrivning 2021.
I scenarierne sker der i forhold til fremskriv-
ningen en yderligere grøn omstilling frem mod 2030, der sikrer at 70 pct.-målet indfries,
jf. Energistyrel-
sens baggrundsnotat vedrørende scenarier.
De viste omstillingselementer svarer overordnet til de omstil-
lingselementer, som indgår i de tekniske reduktionspotentialer.
På trods af forskellige stier reduceres de samlede drivhusgasudledninger i alle scenarierne, så 70
pct.-målet indfries i 2030 og der opnås klimaneutralitet i 2050. En betydelig del af de yderligere reduk-
tioner i scenarierne sker inden for landbrug, transport og erhverv, da disse sektorer fylder en stor del af
emissionsbilledet i 2030. Til sammenligning rummer scenarierne mere begrænsede reduktioner inden
for fx el og fjernvarme samt husholdninger, da udledningerne fra disse områder allerede vil være betyde-
ligt reduceret i 2030,
jf. Klimastatus og –fremskrivning 2021.
Scenarierne illustrerer, at der er flere forskellige veje til indfrielse af 70 pct.-målet. De underbygger
dermed også, at anskueliggørelsen ikke er afhængig af en teknologi, hvilket også reducerer de risici, der
vil være forbundet med at være afhængig af en teknologi.
Det følger samtidig af scenarie-tilgangen, at der er tale om forskellige mulige veje, og ikke et bud på et
optimalt scenarie eller et bud på et scenarie, der tager højde for politiske prioriteringer i de enkelte sekto-
rer, fx ambitionen om 1 mio. grønne biler eller et forslag om sektormål i landbruget.
Det fremgår også, at behovet for omstilling i en sektor kan reduceres ved en større omstilling i en anden
sektor. Fx kan behovet for omstilling i transportsektoren, hvor omstillingen er relativ dyr, reduceres, hvis
CCS-teknologi eller PtX-teknologi bliver mere udbredt i en anden sektor, og reducerer udledningerne der.
Scenarie for elektrificering
En generelt øget elektrificering af samfundet er lagt til grund for tilvejebringelse af reduktionerne i dette
scenarie – det gælder både direkte elektrificering (fx eldrevne transportmidler og varmepumper) og
indirekte elektrificering via PtX-brændstoffer på de områder, hvor direkte elektrificering er vanskeligt (fx
luftfart og dele af søfarten).
For at en sådan elektrificering kan finde sted, er der lagt en række sammenhængende forudsætninger til
grund, som understøtter en øget elektrificering af samfundet. Først og fremmest forventes en vis udvik-
ling i direkte elektrificeringsteknologier såsom eldrevne varmepumper, eldrevne transportmidler samt
brug af el til processer i industrien. Det bidrager til at drive priserne på teknologierne ned og dermed
højne incitamentet til at investering og udrulning heraf. Bl.a. forventes der 400.000-500.000 eldrevne
varmepumper i de danske husholdninger i 2030.
Også i forhold til den indirekte elektrificering er der lagt en vis teknologiudvikling til grund, som vil
bidrage til at drive omkostningerne ned. Det gælder særligt teknologier inden for
Power-to-X
(PtX),
hvor grøn strøm bl.a. laves om til brint, der kan bruges som brændstof i de dele af transportsektoren,
som er vanskelige at elektrificere direkte. På den baggrund er der antaget en iblanding af PtX-brænd-
stoffer i indenrigstransporten på 10 pct. Iblanding er et kendt virkemiddel, men det forventes at
have en relativt høj skyggepris bl.a. grundet behov for at kompensere for det forventede niveau af
produktionsomkostninger..
Den direkte og indirekte elektrificering af samfundet kommer i scenariet særligt til udtryk ved markante
reduktioner i transportsektoren (ca. 3,4 mio. ton CO
2
e),
jf. figur 26.
En elektrificering af denne størrelse
svarer til ca. 800.000-900.000 elbiler (ekskl. plug-in hybridbiler) i 2030, hvilket kræver store investeringer
frem mod 2025 for at indfri potentialet for elektrificering i transportsektoren.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 453: Klimaprogram 2021 og Køreplan for et grønt Danmark
2452432_0055.png
teKnIsKe Veje tIL MåLOPfyLdeLse
55
Den direkte og indirekte elektrificering fra PtX-produkter kan ikke alene bruges i transportsektoren; den
kan også erstatte fossile energikilder i visse dele af industrien samt serviceerhvervet og derved bidrage
til reduktioner i dén sektor (ca. 2,4 mio. ton CO
2
e i alt).
Endvidere forventes i scenariet markante reduktioner fra landbrugs- og skovsektoren (ca. 3,8 mio. ton
CO
2
e), hvilket hovedsageligt er drevet af modning af teknologiske løsninger til fodertilsætning og gyl-
lehåndtering, ligesom der bl.a. er der forudsat et øget omfang økologiske arealer og udtagning af lav-
bundsjorde,
jf. figur 26.
Foruden ovenstående forventes der også i scenariet for elektrificering et betydeligt reduktionsbidrag
i form af negative emissioner (ca. 1 mio. ton CO
2
e ekskl. de 0,9 mio. ton CO
2
e, der allerede er truffet
beslutninger om) fra såkaldt
bioenergy carbon capture and storage
(BECCS), der betegner den proces,
hvormed man i forbindelse med omdannelsen af biomasse til energi trækker den overskydende CO
2
ud
af luften og lagrer den,
jf. figur 26.
Figur 26
Scenarie for elektrificering
Scena
Illustration af
scenarie for
elektrificering i
2030 (mio. ton
CO
2
e)
Erhverv
Landbrug, skove,
gartneri og fiskeri
Manko i 2030
El og fjernvarme
Transport
Anm.: Reduktionen fra BECCS i scenarierne er sammenholdt med reduktionen fra CCS i Klimastatus- og fremskrivning 2021. Beskedne udledninger fra CCU (0,0-0,2 mio. ton CO
2
e ) er
opsamlet i DACS.
Kilde: Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Scenarie for CO
2
-optag og -lagring
Regeringsoplæg til grøn
omstilling af landbruget
Affald + F-gasser
Husholdninger
Produktion af
brændstoffer
Pyrolyse
BECCS
DACS
Scena
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 453: Klimaprogram 2021 og Køreplan for et grønt Danmark
2452432_0056.png
56
KLIMAPROGRAM 2021
Scenarie for bioenergi
I scenariet for bioenergi forudsættes en mindre elektrificering af samfundet end i elektrificeringsscena-
riet, fx 600.000-700.000 elbiler. (ekskl. plug-in hybridbiler). I stedet er der her i dette scenarie større for-
ventninger til, at et højt bioenergiforbrug skal drive omstillingen og indfrielsen af 70 pct.-målet i 2030.
Det høje bioenergiforbrug forudsættes mulig her i scenariet med høj tilgængelighed og lave priser på
biogene energikilder. Det sandsynliggør, at man bl.a. i transportsektoren i større omfang vil erstatte fos-
sile drivmidler med biobrændstoffer (iblanding på ca. 19 pct.) fra biomasse, biogas og bioaffald, hvilket
estimeres at medføre betydelige reduktioner (ca. 2,4 mio. ton CO
2
e),
jf. figur 27.
I forhold til scenariet for
elektrificering anvendes PtX-brændstoffer ikke i så betydeligt omfang i dette scenarie.
Det høje bioenergiforbrug i dette scenarie illustrerer en forventning om høj anvendelse af biobrændstof-
fer og en øget anvendelse af både BECCS og pyrolyse. Ved pyrolyse bindes CO
2
e fra rest-bioprodukter i
biokul, der kan nedpløjes i landbrugsjorde, og bidrager med betydelige negative emissioner til klimaregn-
skabet på ca. 2 mio. ton CO
2
e i 2030,
jf. figur
27. Pyrolyse i det omfang svarer til et antal pyrolyse-anlæg,
der kan levere negative emissioner svarende til ca. 250.000 danskeres årlige CO
2
e-udledning (per 2019).
Ligesom i scenariet for elektrificering er der også her estimeret markante reduktioner fra landbrugs- og
skovsektoren (3,8 mio. ton CO
2
e), herunder fra fodertilsætning, gyllehåndtering, øget økologiske arealer
og udtagning af lavbundsjorde,
jf. figur 2.
Som det også er angivet oven for, kræves betydelig teknologi-
udvikling og -modning for teknologierne målrettet fodertilsætning og gyllehåndtering førend disse for-
venteligt kan bidrage med konkrete reduktioner,
jf. kapitel 7.
Det betyder samtidig, at det er vanskeligt at
skønne over skyggeprisen for de konkrete håndtag. På den anden side vurderes skyggeprisen på udtag-
ning af lavbundsjorde, som i scenariet forventes at være i et omfang svarende til ca. 70.000 fodboldba-
ner, at være relativt lav, omend der kan være andre barrierer herfor,
jf. kapitel 7.
Figur 27
ring
Scenarie for bioenergi
Illustration af
scenarie for
bioenergi i 2030
(mio. ton CO
2
e)
Erhverv
Landbrug, skove,
gartneri og fiskeri
Pyrolyse
Erhverv
BECCS
DACS
Landbrug, skove,
gartneri og fiskeri
Transport
BECCS
Produktion af
brændstoffer
Manko i 2030
El og fjernvarme
Husholdninger
Transport
g og -lagring
Anm.: Reduktionen fra BECCS i scenarierne er sammenholdt med reduktionen fra CCS i Klimastatus- og fremskrivning 2021. Beskedne udledninger fra CCU (0,0-0,2 mio. ton CO
2
e) er
opsamlet i DACS.
Kilde: Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Scenarie for adfærdsændringer
Regeringsoplæg til grøn
omstilling af landbruget
Affald + F-gasser
Produktion af
brændstoffer
Pyrolyse
DACS
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 453: Klimaprogram 2021 og Køreplan for et grønt Danmark
2452432_0057.png
Scenarie for elektrificering
teKnIsKe Veje tIL MåLOPfyLdeLse
Scenarie f
57
Scenarie for CO
2
-optag og lagring
Hovedvægten i dette scenarie er lagt på modning og skalering af teknologier, der kan optage og lagre
CO
2
fra atmosfæren. Det betyder, at målopfyldelsen i 2030 kan ske på trods af relativt større drivhusgas-
udledninger fra de resterende sektorer sammenlignet med de øvrige beregningstekniske scenarier i kli-
maprogrammet. Således er elektrificeringen og anvendelsen af biobrændstoffer til transport fx ikke lige
så høj som i hhv. elektrificeringsscenariet og bioenergiscenariet, CO
2
e-reduktionen inden for landbruget
er lavere; og der er ingen større adfærdsændringer som i det sidste af scenarierne. Alt i alt spiller tekno-
logier for CO
2
-optag og lagring derfor en større rolle i målopfyldelsen,
jf. figur 28..
I scenariet for optag og lagring er der forudsat billiggørelse inden for direct air capture-teknologien
(DAC), således, at teknologien bliver attraktiv til målopfyldelse. Teknologien muliggør CO
2
-optag fra
atmosfæren, som efterfølgende kan lagres (eller anvendes til at producere grønne brændstoffer, hvil-
ket også indgår som en mulighed i scenariet). Der er dog behov for en betydelig teknologiudvikling, før
DAC-teknologien er tilstrækkeligt moden til at blive rullet ud i stor skala, hvilket bl.a. kommer til udtryk
ved en høj omstillingshastighed og skyggepris, jf. kapitel 7 og 8. På det korte sigt mod 2030 forudsættes
DAC-teknologien derfor kun at være klar til at yde moderate negative emissioner (0,5 mio. ton CO
2
e), og
BECCS yder derfor det største negative bidrag i scenariet,
jf. figur 28.
CO
2
e-reduktionen via CCS i 2030 i
scenariet svarer til ca. 590.000 danskeres årlige CO
2
e-udledning (2019).
Erhverv
Landbrug, skove,
gartneri og fiskeri
Transport
El og fjernvarme
Manko i 2030
Husholdninger
Regeringsoplæg til grøn
omstilling af landbruget
Affald + F-gasser
Produktion af
brændstoffer
Pyrolyse
BECCS
DACS
Manko i 2030
Manko i 2030
På det lange sigt i 2050, forudsættes DAC-teknologien mere veludviklet og spiller dermed en større rolle
i scenariet.
Ud over levering af negative CO
2
e-emissioner ti klimaregnskabet kan der være perspektiver i optagstek-
nologierne, da de kan levere grønt kulstof til fremstillingen af PtX-brændstoffer (E-fuels), der kan anven-
des i bl.a. transportsektoren.
Scenarie for CO
2
-optag og -lagring
Scenarie f
Figur 28
Illustration af
scenarie for CO
2
-
optag og lagring
i 2030 (mio. ton
CO
2
e)
Erhverv
Landbrug, skove,
gartneri og fiskeri
Transport
Affald + F-gasser
Manko i 2030
Regeringsoplæg til grøn
omstilling af landbruget
El og fjernvarme
Husholdninger
Produktion af
brændstoffer
Pyrolyse
BECCS
DACS
Anm.: Reduktionen fra BECCS i scenarierne er sammenholdt med reduktionen fra CCS i Klimastatus og –fremskrivning 2021. Beskedne udledninger fra CCU (0,0-0,2 mio. ton CO
2
e) er
samlet i DACS.
Kilde: Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Regeringsoplæg til grøn
Regeringsoplæg til grøn
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 453: Klimaprogram 2021 og Køreplan for et grønt Danmark
2452432_0058.png
58
KLIMAPROGRAM 2021
elektrificering
Scenarie for adfærdsændringer
Scenarie for bioenergi
I scenariet for adfærdsændringer er der overordnet forudsat et øget skifte mod en højere grad af klima-
venlig adfærd blandt både borgere og virksomheder på tværs af sektorerne.
Adfærdsændringerne forventes at komme til udtryk ved et lavere behov for bl.a. energi og en lavere
vækst i efterspørgslen på transportydelser og skifte mod mere klimavenlige transportformer. Fx anta-
ges personbiltrafkarbejdet ca. 8 pct. lavere i 2030 ift. de andre scenarier, svarende til omtrent 260.000
gennemsnitlige årskørsler. Samtidig antages det, at affaldsmængderne reduceres som følge af mind-
sket mad- og ressourcespild og at der udsorteres mere plast til genanvendelse. I byggeriet forventes
forbruget – og dermed også den danske produktion – af cement reduceret som følge af et øget fokus på
bæredygtighed.
Reduktionen i landbrug og skove er i scenariet for adfærdsændringer betydeligt større (5,6 mio. ton
CO
2
e) sammenlignet med de andre scenarier (3,3-3,8 mio ton CO
2
e). Scenariets CO
2
e-reduktion fra land-
brug og skove svarer i forhold til KF21 til den samlede årlige CO
2
e-udledning fra ca. 700.000 danskere
(per 2019). Den høje reduktion i landbruget skyldes, at det her, ud over de teknologiske tiltag, også er
forudsat, at en betydelig andel af borgerne i højere grad vil kigge mod alternativer med lavere klimaaftryk
såsom kylling eller svinekød frem for oksekød, mere vegetarisk kost, plantebaseret køderstatning og/
eller syntetisk kød. Adfærdsændringen i fødevareforbruget antages at ske både i Danmark og store dele
af omverdenen, hvilket vil skabe nye markeder for klimavenlige alternativer, som den danske landbrugs-
sektor kan profitere på. Dertil er der i dette scenarie forudsat en skovrejsning i perioden frem til 2030
svarende til et areal på i alt ca. 116.000 fodboldbaner.
Erhverv
BECCS
DACS
Landbrug, skove,
gartneri og fiskeri
Pyrolyse
BECCS
Transport
Manko i 2030
El og fjernvarme
Husholdninger
Regeringsoplæg til grøn
omstilling af landbruget
Affald + F-gasser
Produktion af
brændstoffer
Pyrolyse
DACS
Erhverv
CO
2
-optag og -lagring
Figur 29
Illustration af
scenarie for
adfærdsændringer
i 2030
(mio. ton CO
2
e)
Landbrug, skove,
gartneri og fiskeri
El og fjernvarme
Transport
Affald + F-gasser
Husholdninger
Produktion af
brændstoffer
Scenarie for adfærdsændringer
Erhverv
Landbrug, skove,
gartneri og fiskeri
Transport
BECCS
DACS
Affald + F-gasser
Pyrolyse
Erhverv
Landbrug, skove,
gartneri og fiskeri
El og fjernvarme
Husholdninger
Produktion af
brændstoffer
Transport
BECCS
Affald + F-gasser
Manko i 2030
El og fjernvarme
Anm.: Reduktionen fra BECCS i scenarierne er sammenholdt med reduktionen fra CCS i Klimastatus og –fremskrivning 2021. Beskedne udledninger fra CCU (0,0-0,2 mio. ton CO
2
e) er
opsamlet i DACS.
Kilde: Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Regeringsoplæg til grøn
omstilling af landbruget
Husholdninger
Produktion af
brændstoffer
Pyrolyse
DACS
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 453: Klimaprogram 2021 og Køreplan for et grønt Danmark
2452432_0059.png
teKnIsKe Veje tIL MåLOPfyLdeLse
59
Perspektiver fra scenarierne frem mod 2050
Mens de beregningstekniske scenarier pejler mod 2030, angiver de også en række sammenhængende
perspektiver i forhold til opfyldelsen af klimaneutralitet senest i 2050. Bl.a. fremgår det, at der også ud
over 2030 er behov for en betydelig elektrificering frem mod klimaneutralitet i 2050. Scenarierne peger
på en stigning i elforbrug fra 32 TWh i 2019 helt op i omegnene af 74-97 TWh i 2050 for at realisere målet
om klimaneutralitet. Dette nødvendiggør en massiv udbygning af VE-kapaciteten.
Der bliver et stort behov for negative emissioner i 2050 (via fx BECCS, DACS, pyrolyse og skovrejsning)
for at kompensere for restemissioner og derved opnå samlet klimaneutralitet. Hvor stort behovet for
negative emissioner bliver afhænger bl.a. af, hvor meget drivhusgasudledningerne fra landbrug reduce-
res, og hvorvidt fossile brændsler bliver fuldt udfaset i sektorerne.
Endvidere illustrerer scenariet for adfærdsændringer, at ændrede adfærdspræferencer eller virkemidler
rettet mod dette kan reducere udledningerne markant og dermed mindske behovet for bl.a. negative
emissionstiltag.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 453: Klimaprogram 2021 og Køreplan for et grønt Danmark
2452432_0060.png
60
KLIMAPROGRAM 2021
7. Køreplaner
for realisering
af tekniske potentialer
Som led i anskueliggørelsen er der udarbejdet køreplaner for at understøtte realisering af de tekniske
potentialer i kapitel 6. Køreplanerne tager højde for status for den teknologiske modning af potentialerne,
samt hvilke barrierer der er for udbredelsen og anvendelsen af teknologien, selv hvis den er fuldt udviklet,
jf. boks 12.
Realisering af et teknisk reduktionspotentiale forudsætter, at den pågældende teknologi, der
skal realisere potentialet, er tilstrækkelig moden til, at den kan tages i anvendelse.
Herefter præsenteres regeringens køreplan for, hvornår der forventes at være et tilstrækkeligt og opti-
malt politisk beslutningsgrundlag til at træffe politiske beslutninger om teknologien. Det vil afhænge af
kommende ændringer af rammevilkår fra EU, en grøn skattereform eller kommende centrale analyser
eller strategier, som kan indgå i et politisk beslutningsgrundlag om teknologien. Beregninger på effekter
af EU-Kommissionens lovpakke ’Fit for 55’ pågår, og offentliggøres særskilt.
Omstillingen fra et teknisk reduktionspotentiale til den endelige drivhusgasreduktion sker ikke fra den
ene dag til den anden, men er forbundet med en implementeringstid, der i de fleste tilfælde strækker sig
over flere år. Derfor tager køreplanen også hensyn til en analyse af omstillingshastighed. Således sikres
det, at der kan træffes beslutning om det tekniske reduktionspotentiale, før det vurderes at være for sent
at se en effekt i 2030. Der vil være visse potentialer, hvor der ud fra en teknisk modenhedsvurdering vil
kunne træffes beslutning allerede nu, mens det seneste beslutningstidspunkt for at opnå reduktionsef-
fekt i 2030 for en række teknologier – ud fra en teknisk vurdering – først ligger senere i perioden.
Køreplanerne bygger således videre på Klimarådets overordnede metode for anskueliggørelse med hen-
blik på at angive en køreplan for konkretiseringen af potentialerne, som også adresserer de risici, som
Klimarådet peger på.
Boks 12
Modenheds-
vurdering
Teknologierne vurderes ud fra fire grundlæggende faser:
1.
I forsknings- og udviklingsfasen foregår der forsknings- og udviklingsaktiviteter på
vidensinstitutioner og virksomheder, herunder bl.a. grundforskning, der potentielt kan
lede til radikalt nye teknologier og løsninger.
2. I pilotfasen er der test af prototyper og pilotforsøg på bl.a. demonstrationsanlæg og
lignende.
3.
I udrulningsfasen er der større eller mindre produktionsanlæg og/eller projekter med
offentlig støtte. For visse teknologier udestår en dokumentation for teknologiens
effekt.
4.
I skaleringsfasen er der markedsmodne løsninger, som kræver inkrementelle forbed-
ringer, der nedbringer opførsels- og driftsomkostninger med henblik på, at produkti-
onsstøtten på sigt kan afskaffes. Teknologier i skaleringsfasen er således kendte og
brugte teknologier enten i Danmark eller i udlandet, hvis brug i udlandet kan overføres
direkte til danske forhold.
Der vil dog i praksis være en glidende overgang samt overlap mellem faserne, ligesom teknologi-
udvikling kan bevæge sig frem og tilbage mellem faserne.
En teknologi er moden, når der er tilstrækkelig dokumentation for effekten til, at der kan træffes
politisk beslutning om krav, tilskud, afgifter eller lignende. Indtil da er teknologien umoden og
kræver yderligere modning i form af fx forskning, test og demonstrationsprojekter.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 453: Klimaprogram 2021 og Køreplan for et grønt Danmark
2452432_0061.png
KøRePLAneR fOR ReALIseRInG Af teKnIsKe POtentIALeR
61
Boks 13
Vurdering af
barrierer
Der kan være en række barrierer for modning og udrulning af en teknologi. Det kan være i form af:
1.
Økonomiske barrierer, hvis en teknologi er meget dyr i drift, har høje initialomkostninger eller
mangler de rette incitamenter i afgiftsstrukturen.
2.
Regulatoriske barrierer, hvis regler besværliggør brugen af teknologi, eller støtte til modning af
den.
3.
Praktiske barrierer, fx at et stof rent fysisk ikke kan transporteres derhen, hvor det skal bruges
eller samspilsvanskeligheder med andre anvendte teknologier.
Analysen af barrierer ligger ud over teknologiens modenhed, men vil i praksis hænge sammen
med teknologiens modenhed, således at en teknologi på de tidlige modenhedsstadier vil være
forbundet med større omkostninger end senere, når teknologien i stigende grad skaleres.
Der vil være en række usikkerheder knyttet til den videre modning af de enkelte teknologier. Samtidig kan
teknologierne eller delteknologier være i indbyrdes konkurrence om at adressere de samme udledninger
– det gælder eksempelvis elektrificering og energieffektivisering af industrien samt fangst af CO₂. Hvilke
teknologier, der vil sikre indfrielsen af 70 pct. målet, afhænger af politiske valg, samt hvilke konkrete
tekniske løsninger, der viser sig bedst og mest omkostningseffektivt i stand til at løse udfordringerne i de
forskellige sektorer.
Regeringen har etableret Danmarks Grønne Fremtidsfond med en samlet kapacitet på 25 mia. kr., som
skal understøtte investeringer i både national og global grøn omstilling, jf.
kapitel 9.
Bl.a. skal fonden
understøtte udvikling og udbredelse af teknologier, omlægning af energisystemer til vedvarende energi,
lagring og effektiv anvendelse af energi mv. og fremme af global eksport af dansk grøn teknologi.
Dermed kan fonden understøtte realisering af tekniske potentialer, når nye løsninger når til det stadium,
hvor de skal skaleres kommercielt og sikres bred anvendelse.
Derudover forventes en kommende grøn skattereform at rumme de første skridt i retning af en mere
ensartet CO₂e-regulering med omlægning af energiafgifterne til en mere direkte og ensartet afgift på
CO₂e-udledning samt udvidelse af afgiftsgrundlaget til veldefinerede områder, jf.
kapitel 9.
En mere
ensartet CO₂e-regulering på tværs af sektorer vil principielt give virksomheder og forbrugere et ensartet
prissignal, idet omkostningen ved udledninger af CO₂e internaliseres. Dermed bliver det dyrere at udlede
CO₂e, og de relative priser ændrer sig til fordel for mindre udledende teknologier. Virksomhederne får på
den måde et større incitament til at reducere sine CO₂e-udledninger, og samtidig vil rentabiliteten på ny
lav- og nulemissionsteknologi blive relativt bedre. Det kan øge efterspørgslen efter nye grønne teknolo-
gier og bidrager til modning af eksisterende teknologier og efterspørgsel efter nye teknologier.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 453: Klimaprogram 2021 og Køreplan for et grønt Danmark
2452432_0062.png
62
KLIMAPROGRAM 2021
Boks 14
Metode for
vurdering af
omstillings-
hastighed
Vurderingen af de tekniske reduktionspotentialers omstillingshastigheder baserer sig på en række
faktorer og er opgjort inden for fem grupper med internt sammenlignelige karakteristika i både mod-
nings- og effektfasen, jf. nedenfor. For nærmere information om opgørelsesmetoden mv. henvises til
Energistyrelsens baggrundsnotat om omstillingshastighed for tekniske reduktionspotentialer frem mod
2030
.
1. Anlægsprojekter:Teknologier
i denne gruppe er kendetegnet ved at berøre relativt få aktører
og tager lang tid at implementere. Når teknologierne først er implementeret, kan de tekniske
reduktionspotentialer realiseres relativt hurtigt. Anlægsprojekter er kendetegnet ved, at reduk-
tionseffekten kommer på én gang (fx PtX-anlæg, CCS, elektrificering af Nordsøen og opgra-
dering af biogas). Efter en politisk beslutning er foretaget vil implementeringsfasen indeholde
dels myndighedsgodkendelse af det konkrete projekt, budrunde eller anden udmøntning af
tilskudsmidler inklusiv evt. statsstøtteafklaring, den reelle investeringsbeslutning samt kon-
struktionsfase mv. Uanset hvor effektive sagsgange, der er hos de enkelte involverede parter,
vil et anlægsprojekt som udgangspunkt forventeligt først kunne bidrage med reel effekt 5-8 år
efter politisk beslutning. Opgradering af biogas vurderes dog at have en omstillingshastighed
på 3-5 år, og er således en enkelt afvigelse fra den generelle omstillingshastighed for gruppen.
For gruppen af anlægsprojekter kan en sen beslutning forsinke realisering af potentialet, hvis
rammerne for at få investeringer/ny teknologi til Danmark ikke er på plads i tide.
2. Kendt og løbende effekt:
Teknologier i denne gruppe er kendte og implementeres over tid i takt
med, at det bliver mere og mere attraktivt for aktører at bidrage hertil. Realisering af de tekni-
ske reduktionspotentialer sker løbende i forbindelse med, at konkrete virkemidler implemen-
teres. Den gradvise effekt af reduktionspotentialerne betyder, at selv hvis der tages beslutning
efter seneste tidspunkt for fuld reduktionseffekt, så vil der fortsat være en, omend reduceret,
reduktionseffekt i 2030. Gruppen omfatter fx, at en større andel af bilparken bliver elbiler,
omstilling til varmepumper i industrien, udfasning af olie-/naturgasfyr og udskiftning til mere
klimavenlige staldanlæg.
3. Central og hurtig effekt:
Teknologier i denne gruppe er karakteriseret ved at kunne gennemfø-
res fra centralt hold og med relativt kort gennemførselstid og dermed tilsvarende hurtig reduk-
tionseffekt. Det kan fx omfatte krav, der indebærer højere iblanding af biobrændstoffer.
4. Langsom effekt:
Potentialer i denne gruppe kan teknisk set igangsættes forholdsvis hurtigt
efter politisk beslutning, mens selve reduktionseffekten først indtræffer over en længere tids-
horisont, fx CO₂e-optag fra skov. Optaget af CO₂e i små træer er relativt lille, så der er tale om
et potentiale med en meget langsom effekt. Initiativet rækker dog ud over 2030, da optaget
fortsætter mange år frem.
5. Umodne teknologier:
Teknologiudvikling, demonstration og opskalering betyder, at der går
længere tid, før de tekniske reduktionspotentialer i denne gruppe kan implementeres og reali-
seres. Det er desuden usikkert, hvor lang tid, det tager at realisere det fulde reduktionspoten-
tiale. Det omfatter fx foder- og gylletilsætning samt pyrolyse, hvor de foreløbige teknologier
endnu ikke er klar til at blive afprøvet i stor skala, og hvor fortsat udvikling i varierende omfang
er nødvendig.
Reduktionspotentialernes omstillingshastighed beskrives med afsæt i perioden frem mod 2030.
Jo tættere mod 2030 de politiske beslutninger finder sted, des kortere tid er der til at realisere de
tekniske reduktionspotentialer. For nogle potentialer vil kortere tid til omstilling betyde, at der kan
realiseres en mindre andel af reduktionspotentialet i 2030.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 453: Klimaprogram 2021 og Køreplan for et grønt Danmark
2452432_0063.png
KøRePLAneR fOR ReALIseRInG Af teKnIsKe POtentIALeR
63
Carbon capture and storage (CCS)
Potentiale:
Det tekniske reduktionspotentiale fra CCS vurderes at være 3,5-8 mio. ton CO₂e i 2030 fordelt
på en række forskellige sektorer. Her gennemgås fangst og lagring af CO₂, mens anvendelse behandles
i PtX-køreplanen. Kulstoffangst og lagring sker ved, at CO
2
udvaskes fra røggasser, transporteres til og
efterfølgende deponeres i velafgrænsede og forseglede undergrundsstrukturer 1-3 km under overfladen.
Tabel 11
El, fjernvarme og biogas
Industri og raffinaderier
Affald
0,8-3,3
0,1-3
0,6-2,5
CO₂
fangstpotentiale
(2030) (mio. ton
CO₂e/år)
Anm.: Potentialet i 2030 baseres på Energistyrelsens vurdering af det langsigtede potentiale for 2040. De høje skøn for sektorspecifikke potentialer for CCS tager ikke højde for de 0,9
mio. ton, der forventes som følge af Klimaaftale for energi og industri mv.. De lave skøn er alle korrigeret for dette.
Kilde: Energistyrelsen
Modenhed:
CCS vurderes samlet at være i skaleringsfasen (4), da hele værdikæden fra fangst fra punkt-
kilder til transport til lagring er kendte og brugte teknologier fx i Norge, Nederlandene og USA. Hvis tek-
nologierne skal bruges i Danmark, vil der dog være behov for tilpasning til danske forhold. CO₂-fangst fra
luften (DAC) er endnu i pilotfasen (2), og der er ikke p.t. konkrete planer om sådanne anlæg i Danmark.
Barrierer:
De økonomiske barrierer for anvendelse af CCS er de primære barrierer for teknologiens
udbredelse i Danmark. Den nuværende kvotepris i EU’s kvotehandelssystem giver ikke tilstrækkeligt inci-
tament til fangst af CO
2
. Samtidig omfatter de nuværende CO₂e-afgifter og kvotepriser for drivhusgasud-
ledninger ikke biogene kilder, hvorfor der ikke er økonomisk gevinst og incitament til fangst og lagring af
CO₂ fra biogene kilder.
De tekniske enhedsomkostninger for CO₂e-reduktioner gennem CCS varierer betydeligt. For biogasopgra-
dering vurderes enhedsomkostningerne at være særligt lave, skønsmæssigt 360-660 kr./ton CO₂e, fordi
der i forvejen sker en udskillelse af CO₂ fra anlæggene. Enhedsomkostninger kan vurderes for geografi-
ske klynger, der bl.a. deler en fælles transportinfrastruktur, fx 760-1.440 kr./ton CO₂e for Aalborgklyngen.
De reelle omkostninger vil variere mellem brancher og virksomheder som følge af sparede udgifter til
ETS-kvoter og afgifter.
Incitamenterne for CCS afhænger ligeledes af regulatoriske forhold og rammevilkår i bl.a. varmesektoren
og affaldsforbrændingssektoren. Samtidig kræver udbredelse af CCS, at alle dele af den samlede værdi-
kæde og proces for CCS er på plads.
Regeringens køreplan for carbon capture and storage (CCS)
Forskning, udvikling og markedsmodning:
Der er veletablerede forskningsmiljøer inden for CCUS på
flere forskningsinstitutioner, og et stærkt samspil med industrien inden for bæredygtige energiteknolo-
gier og –produktion. Regeringen har sammen med Folketingets partier i 2021 afsat 700 mio. kr. til fire
grønne forskningsmissioner, herunder en på fangst og lagring eller anvendelse af CO₂. Missionen kan
udvikle omkostningseffektive løsninger til fangst og lagring af CO₂, som kan anvendes til at reducere
CO₂e-udledninger og skabe negative udledninger fra store industrielle udledere, affaldsforbrændingsan-
læg, biogasanlæg og biomassebaseret kraftvarmeanlæg. En række universiteter, virksomheder m.fl. har
udviklet to roadmaps ”Mission CCUS” og ”The Green CCUS roadmap – Towards a Fossil Free Future”,
der skal ligge til grund for igangsættelsen af et samlet grønt forsknings- og innovationspartnerskab, som
skal føre missionen ud i livet.
Endvidere er der med
Aftale om fremtiden for olie- og gasindvinding i Nordsøen
afsat 100 mio. kr. årligt i
2021 og 2022 til støtte af udviklings- og demonstrationsprojekter for CO₂-lagring for at fremme udviklin-
gen af sikker lagring af CO₂ i Nordsøen allerede fra 2025.
Eksisterende tiltag:
Jf.
Klimaaftale for energi og industri mv.
skal der etableres en teknologineutral, mar-
kedsbaseret CCUS-pulje på 16 mia. kr. Støtten løber over 20 år med en forventet CO₂e-reduktionseffekt
på 0,4 mio. ton CO₂e i 2025 og 0,9 mio. ton CO₂e i 2030. Derudover har regeringen reserveret et areal til
CO₂-lagring som del af havplanen, der danner rammen om en helhedsorienteret fysisk planlægning for
det samlede danske havareal. I
Danmark kan mere I
foreslår regeringen at afsætte 1 mia. kr. til otte lokale
erhvervsfyrtårne, herunder et i Nordjylland som bl.a. har fokus på at skabe grønne erhverv inden for CCS.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 453: Klimaprogram 2021 og Køreplan for et grønt Danmark
2452432_0064.png
64
KLIMAPROGRAM 2021
Skal der gøres mere for at fremme CCUS, kan det ske gennem tilskud, fx opskalering af CCUS-puljen,
afgifter, fx højere CO
2
e-afgifter og negative afgifter, og regulatoriske tiltag i affaldsforbrændingssektoren
og varmesektoren.
Analyser og rammevilkår:
En højere og mere ensartet CO₂e-afgift gennem grøn skattereform kan
bidrage til at øge incitamentet til at investere i fangst af CO₂ samt den nødvendige infrastruktur til brug
for fangst, transport og lagring af CO₂. Det er imidlertid meget usikkert, ved hvilket afgiftsniveau CCS
vil være rentabelt.Det kan usikkert estimeres, at ved en fuld omlægning fra energiafgifter til CO₂e-afgift,
hvor afgiftsniveauet for rumvarme udgør ca. 1.300 kr./ton CO₂e, vil CCS muligvis kunne være rentabelt.
I EU-Kommissionens Fit for 55-lovpakke indgår en revision af ETS-direktivet. Regeringen har arbejdet for,
at ETS sikrer incitamenter til fjernelse af CO₂ fra atmosfæren gennem teknologiske processer. EU-Kom-
missionen er p.t. i gang i gang med at udvikle et certifikationssystem for CO₂-optag, som er en forudsæt-
ning for at regulere optaget.
Strategi:
Der blev i juni 2021 opnået tilslutning til første del af CCS-strategien med
Principaftale om en
køreplan for lagring af CO
2
. Aftalen indebærer, at det bliver muligt at importere og eksportere CO
2
, og der
allokeres 210 mio. kr. til kortlægningen af potentielle CO
2
-lagre med henblik på at tage stilling til place-
ring af konkrete lagerfaciliteter i Danmark. Regeringen har samtidig igangsat arbejdet med at indgå sam-
arbejdsaftaler med lande om import og eksport af CO₂.
Nyt udspil:
Regeringen fremlægger i efteråret 2021 udspil om fangst og transport af CO
2
i Danmark, som
skal forhandles med Folketingets partier. Strategien indeholder bl.a. et udspil til CCUS-puljen, der skal
understøtte reduktionsmålet på 0,4 mio. ton CO₂e i 2025.
Omstillingshastighed:
Idet CCS-anlæg tager flere år at etablere, vurderes der at være en omstillingsha-
stighed på 5-8 år. Der vurderes derfor at være behov for beslutninger senest i 2025 for at skabe de bedst
mulige rammer for at indfri det fulde potentiale frem mod 2030.
Carbon capture and storage (CCS)
Figur 30
Regeringens
køreplan for
carbon capture and
storage (CCS)
Teknisk
reduktionspotentiale
Forskning, udvikling
og markedsmodning
Analyser og
rammevilkår
Strategi
Udspil
Seneste
beslutningstidspunkt
Grøn forsknings-
mission om fangst og
anvendelse af CO
2
3,5-8 mio. ton CO₂e på
tværs af sektorer i
2030
Udviklings- og
demonstrations-
projekter af
CO
2
-lagring
Danmarks Grønne
Fremtidsfond
2021+22: Grøn
skattereform
2021: Første del af
CCS-strategi om
lagring.
2021: Udspil om
fangst og transport af
CO
2
i Danmark,
herunder
forhandlinger om
CCUS-pulje
2025
PtX
Teknisk
reduktionspotentiale
Forskning, udvikling
og markedsmodning
Analyser og
rammevilkår
Strategi
Udspil
Seneste
beslutningstidspunkt
9 mio. ton CO₂e på
tværs af sektorer i
2030
Grøn forskningsmis-
sion om grønne
brændstoffer til
transport og industri
mv.
IPCEI-projekt
Danmarks Grønne
Fremtidsfond
2021+22: Grøn
skattereform
2021: EU-tiltag ift.
revision af VE-direktiv,
definition af grøn brint,
iblandingskrav for fly
og skibsfart
2021: Strategi for
udvikling af brint og
grønne brændstoffer
2023: Strategi for
bæredygtige
VE-brændstoffer
2021: PtX-udbud
2023: Bæredygtige
brændstoffer i
vejtransporten og
søfarten
2024
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 453: Klimaprogram 2021 og Køreplan for et grønt Danmark
2452432_0065.png
KøRePLAneR fOR ReALIseRInG Af teKnIsKe POtentIALeR
65
Power-to-X (PtX)
Potentiale:
Det tekniske reduktionspotentiale for anvendelse af PtX er 9 mio. ton CO₂e i 2030. Der
kan produceres CO₂e-neutrale brændsler enten af brint alene eller i kombination med andre molekyler
(fx N2
og CO₂), som kan bruges som brændstof eller til procesvarme i industrien. PtX kan spille en
væsentlig rolle i at indfri målsætningen om klimaneutralitet i 2050, især inden for tung land-, skibs- og
lufttransport samt nogle dele af industrien. Dertil kommer, at PtX-teknologien kan bruges til at lagre
energi fx fra møller, som kan bruges, når det ikke blæser.
Modenhed:
PtX består af forskellige teknologier, som samlet set vurderes at være i udrulningsfasen
(3). Selvom elektrolyse til produktion af brint er en velkendt teknologi, er der primært etableret anlæg
af en begrænset størrelse på omkring 10-20 MW. Der planlægges dog allerede flere væsentligt større
anlæg i størrelsesordenen 1 GW per anlæg i Danmark. Bl.a. skal der om fem år stå et færdigt PtX-an-
læg i Esbjerg, som skal kunne omdanne strøm fra havvindmøllerne til CO
2
-neutral grøn ammoniak, der
kan bruges til gødning og brændstof.
Barrierer:
Der er pt. ikke tilstrækkelige økonomiske incitamenter til at anvende PtX-brændstoffer, som
både er for dyre at producere relativt til fossile brændstoffer og biobrændstoffer, og ikke er tilstrække-
ligt efterspurgte. Det europæiske marked er stadig i sin opstart, da PtX-produkter endnu ikke er kon-
kurrencedygtige i forhold til fossile alternativer.
Omkostningerne til produktion af grøn brint er primært drevet af omkostninger til grøn strøm, som
udgøres af selve elprisen og eltariffer, som finansierer elnettet. PtX- og biobrændstoffer er begge
fritaget for CO₂e-afgift, men omfattet af energiafgift. Merprisen for PtX- og biobrændstoffer er højere
end det gældende afgiftsniveau for fossile brændstoffer, hvorfor brændstofleverandørerne ikke har en
umiddelbar afgiftsmæssig tilskyndelse til at anvende PtX-brændstoffer.
I tillæg til elforbruget udgør omkostningen til selve elektrolyseanlægget (CAPEX) en væsentlig del
af de samlede omkostninger. Der forventes dog en betydelig billiggørelse frem mod 2030 under
forudsætning af, at der sker en massiv industrialisering og opskalering af produktion og drift af
elektrolyseanlæg.
Forskning, udvikling og markedsmodning:
Inden for PtX bygger Danmark på en stærk forskningsmæs-
sig tradition inden for især brint og elektrolyse. Dansk forskning inden for bæredygtige energiteknolo-
gier og -produktion klarer sig bedre end både gennemsnittet for dansk forskning og verdensgennem-
snittet målt på videnskabelig gennemslagskraft
jf. kapitel 9.
Regeringen har sammen med Folketingets
partier i 2021 afsat 700 mio. kr. til fire grønne forskningsmissioner, herunder én med fokus på PtX. En
række universiteter og virksomheder m.fl. har udviklet to roadmaps ”IM2 – Large Consortium Road-
map” og ”E-transport – Leveraging Danish strengths to mature and scale-up e-fuels for transport”, der
skal ligge til grund for igangsættelsen af et samlet grønt forsknings- og innovationspartnerskab, som
skal føre missionen ud i livet. Regeringen har endvidere med aftalepartierne truffet beslutning om at
afsætte 850 mio. kr. til dansk deltagelse i et såkaldt IPCEI-projekt på brintområdet.
Eksisterende tiltag:
Der blev med
Klimaaftale for energi og industri mv.
aftalt at etablere en tilskuds-
ordning på 750 mio. kr. til PtX-projekter for at reducere produktionsomkostningerne for grønt brint.
CO₂-fortrængningskravet fra
Aftale om grøn omstilling af vejtransporten
kan bidrage til at fremme efter-
spørgsel efter PtX-produkter, jf. teknisk køreplan for elektrificering af vejtransporten. I
Danmark kan
mere I
foreslår regeringen at afsætte 1 mia. kr. til otte lokale erhvervsfyrtårne, hvor Sydjylland skal blive
en grøn energimetropol inden for sektorkobling.
Skal der gøres yderligere for at fremme PtX, kan der oprettes puljer til at understøtte udbuddet, hvilket
resulterer i skyggepriser mellem 2.400 - 5.100 kr./ton CO₂e uden sideeffekter afhængig af fremgangs-
måden. Anvendelsen kan understøttes gennem en pulje, hvilket resulterer i skyggepriser mellem 1.500
- 5.100 kr./ton CO₂e. Anvendelsen kan også fremmes via sektorspecifikke krav, fx i dele af transport-
sektoren, eller via afgifter. Det vil kræve en CO₂e-afgift for vejtransporten i størrelsesordenen 4.500 kr./
ton CO₂e, før der er afgiftsmæssig tilskyndelse til anvendelse af PtX-brændstoffer til vejtransport.
Regeringens køreplan for PtX
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 453: Klimaprogram 2021 og Køreplan for et grønt Danmark
2452432_0066.png
66
KLIMAPROGRAM 2021
Analyser og rammevilkår:
En omlægning af energiafgifterne til CO₂-afgifter gennem grøn skattereform
kan give incitament til at konvertere fra et fossilt brændsel til CO₂-neutrale brændsler som fx produceret
via PtX.
EU-Kommissionen har foreslået at opjustere EU’s mål for vedvarende energi fra nuværende 32 pct. i
2030 til 40 pct. i 2030. Revisionen af direktivet vurderes ikke direkte at bidrage til 70 pct. målet, men
kan bidrage til at styrke efterspørgslen efter bl.a. PtX-brændstoffer samt udbygning og anvendelse af
vedvarende energi i EU. EU-Kommissionen foreslår derudover at fastlægge en definition af grøn brint,
som forventes at sikre klarere rammevilkår for brugen af PtX. Derudover har EU-Kommissionen foreslået
et kommende iblandingskrav for flytransport og skibsfart, hvilket også forventes at stimulere efter-
spørgslen på PtX-produkter. Endelig har EU-Kommissionen foreslået, at der indføres et iblandingskrav for
”ikke-biomassebaserede VE-brændstoffer” på 2,6 pct. i transportsektoren i 2030. Det kan fremme anven-
delsen af PtX-brændstoffer.
Strategi:
Regeringen vil ultimo 2021 fremlægge en strategi for udvikling af brint og grønne brændstoffer,
som vil adressere barrierer på både efterspørgsels- og udbudssiden samt belyse mulige indsatsområder
med henblik på at bidrage til at indfri teknologiernes reduktionspotentialer.
Regeringen vil endvidere i 2023 præsentere en strategi for videreudvikling af markedet for bæredygtige
VE-brændstoffer i Danmark, der understøtter bæredygtigheden, bidrager til overgangsløsningen frem
Carbon capture and storage (CCS)
mod udfasningen af fossile biler, og på sigt kan fremme efterspørgslen på PtX-produkter.
Nye udspil:
Der vil i de kommende år blive taget næste skridt i forhold til at understøtte produktion og
anvendelse af PtX. Aftalepartierne bag
Klimaaftale for energi og industri mv.
forventes at træffe beslut-
ning om udmøntning af ovennævnte udbud af støtte til PtX i 2021.
Teknisk
reduktionspotentiale
Forskning, udvikling
og markedsmodning
Analyser og
rammevilkår
Strategi
Udspil
Seneste
beslutningstidspunkt
Regeringen vil i 2023 præsentere et udspil om bæredygtige brændstoffer i vejtransporten og søfarten i
et genbesøg af
Aftale om grøn omstilling af vejtransporten
med initiativer, der kan videreudvikle marke-
Grøn forsknings-
det for bæredygtige grønne brændstoffer. Heri indgår den konkrete udmøntning af de afsatte midler til
mission om fangst og
anvendelse af CO
CO₂-fortrængningskravet fra 2025 og frem samt eventuelle skærpelser af fortrængningskravet og krav til
2021: Udspil om
2021: Første del af
fangst og transport af
Udviklings- og
3,5-8 mio. ton CO₂e på
PtX- og avancerede VE-brændstoffer.
2021+22: Grøn
CCS-strategi om
CO i Danmark,
demonstrations-
2
tværs af sektorer i
2030
Omstillingshastighed:
Danmarks Grønne
Idet PtX-anlæg tager flere år at etablere, vurderes der at være en omstillingsha-
Fremtidsfond
stighed på 6-8 år. Der vurderes derfor at være behov for beslutninger senest i 2024 for at skabe de bedst
mulige rammer for at indfri det fulde potentiale frem mod 2030, såfremt potentialet skal indfries med
danskproducerede PtX-produkter.
projekter af
CO
2
-lagring
skattereform
lagring.
herunder
forhandlinger om
CCUS-pulje
2
2025
PtX
Figur 31
Regeringens
køreplan for PtX
Teknisk
reduktionspotentiale
Forskning, udvikling
og markedsmodning
Analyser og
rammevilkår
Strategi
Udspil
Seneste
beslutningstidspunkt
9 mio. ton CO₂e på
tværs af sektorer i
2030
Grøn forskningsmis-
sion om grønne
brændstoffer til
transport og industri
mv.
IPCEI-projekt
Danmarks Grønne
Fremtidsfond
2021+22: Grøn
skattereform
2021: EU-tiltag ift.
revision af VE-direktiv,
definition af grøn brint,
iblandingskrav for fly
og skibsfart
2021: Strategi for
udvikling af brint og
grønne brændstoffer
2023: Strategi for
bæredygtige
VE-brændstoffer
2021: PtX-udbud
2023: Bæredygtige
brændstoffer i
vejtransporten og
søfarten
2024
Elektrificering og energieffektivisering i
processer industrien og landbruget
Teknisk
reduktionspotentiale
Forskning, udvikling
og markedsmodning
Analyser og
rammevilkår
Strategi
Udspil
Seneste
beslutningstidspunkt
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 453: Klimaprogram 2021 og Køreplan for et grønt Danmark
2452432_0067.png
KøRePLAneR fOR ReALIseRInG Af teKnIsKe POtentIALeR
67
Omstilling til varmepumper eller fjernvarme i husholdninger og
serviceerhverv
Potentiale:
Det samlede tekniske reduktionspotentiale ved at udfase fossile brændsler i den individuelle
opvarmning af husholdninger og bygninger i serviceerhverv (herunder erhvervs- og offentlige bygninger)
i 2030 vurderes at være 0,2 mio. ton CO
2
e i 2030. Olie- og gasfyr kan bl.a. konverteres til eldrevne varme-
pumper eller fjernvarme.
Modenhed:
Varmepumper og fjernvarme vurderes modne og benyttes allerede i omfattende grad i dag.
Barrierer:
Barriererne for udfasning af de resterende olie- og gasfyr er økonomiske og praktiske. Mange
af olie- og gasfyrene er velfungerende, og en udfasning af alle disse inden 2030 vil betyde, at de skal
skrottes, inden de er udtjente, hvilket kan indebære relativt store investeringsomkostninger for olie- og
gasfyrsejerne. Dertil er det ikke i alle tilfælde praktisk muligt at omlægge til en varmepumpe, fx på grund
af manglende plads til opsætning af varmepumpen i tætte byområder, ligesom en række af husstandene
ligger uden for fjernvarmenettet. I forhold til gasfyr bemærkes det, at udfasning af gasfyr inden 2030 vil
påvirke gasregningen for de tilbageværende gaskunder, herunder mange produktionsvirksomheder. Det
skyldes, at der vil være færre kunder til at dele omkostningerne ved gasinfrastrukturen.
Energiafgiften på fossile brændsler til rumvarme udgør 62,8 kr./GJ. Hvis dette omregnes til en CO
2
e-af-
gift, varierer afgiftsniveauet alt efter brændselstype grundet forskellig CO
2
-intensitet i kul, olie, naturgas
og affald. Den marginale afgiftsmæssige skyggepris udgør ca. 1.280 kr./ton CO
2
e for rumvarme beregnet
med udgangspunkt i naturgas.
Regeringens køreplan for omstilling til varmepumper eller fjernvarme i
husholdninger og serviceerhverv
Forskning, udvikling og markedsmodning:
Danmark har stærke forskningsmiljøer inden for bl.a. renove-
ring, bygningsdesign og cirkulær økonomi. Produktionserhvervene i Danmark har stærke forskningsmil-
jøer og består af flere videnstunge virksomheder inden for bl.a. køling og varmeforsyning. Energieffektivt
byggeri og bygningsrenovering, herunder intelligent varmeregulering, indgår i temaet ”Energieffektivise-
ring”, der er et af syv prioriterede fokusområder i regeringens grønne forskningsstrategi fra 2020.
Eksisterende tiltag:
For at fremme overgangen til en grøn varmesektor har regeringen igangsat og
implementeret en række tiltag, hvilket tilskynder til at omstille fra individuel fossil opvarmning. Sam-
fundsøkonomikravet for fjernvarmeprojekter er blevet justeret pr. 1. januar 2021, hvilket muliggør, at nye
fjernvarmeprojekter kan godkendes uden en sammenligning med fossile alternativer. Det sikrer bl.a., at
reguleringen ikke er en unødvendig bremse for konverteringer af gasområder til fjernvarmeområder.
Fra 2021 er der implementeret ændringer af afgifterne på varme. Afgiften på rumvarme for fossile
brændsler er øget med 5,6 kr./GJ, svarende til ca. 100 kr./ton CO₂e, mens afgiften for elvarme er lempet
fra 15,5 øre/kWh til henholdsvis 0,4 øre/kWh for erhverv og 0,8 øre/kWh for husholdninger. Dermed bliver
det dyrere at varme op med fossile kilder og billigere at varme op med grøn el, hvilket giver yderligere
incitamenter til at omstille sig fra individuel fossil opvarmning.
Ud over ændringerne af afgifter på varme har regeringen afsat ca. 4 mia. kr. i perioden 2020-2026 til fire
tilskudspuljer, som tilsammen skal tilskynde til husholdningers konvertering til varmepumper og fjern-
varme. Herudover er der igangsat en række informationsindsatser rettet mod olie- og gasfyrsejere.
Med afsæt i
Klimaaftale for energi og industri mv.
stilles endvidere krav om handleplaner for udfasning af
olie- og gasfyr i statslige bygninger, og der er med finanslov 2021 afsat knap 300 mio. kr. i 2021-2022 til
en ny tilskudspulje til kommunale og regionale bygninger, der bl.a. støtter konverteringer til varmepumper
og fjernvarme.
Analyser og rammevilkår:
Med
Klimaaftale for energi og industri mv.
blev der igangsat en analyse af
mulighederne for udfasning af olie- og gasfyr i husholdningers opvarmning inden for rammerne af EU-re-
guleringen, men også om der er mulighed for at rykke ved EU-reguleringen. I
Klimaaftale for energi og
industri mv.
blev det også aftalt, at der gennemføres en kortlægning af udfasningen af olie- og gasfyr i
kommunale og regionale bygninger, til brug for den videre dialog om mulighederne for udfasning af olie-
og gasfyr.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 453: Klimaprogram 2021 og Køreplan for et grønt Danmark
2452432_0068.png
68
Teknisk
reduktionspotentiale
Forskning, udvikling
og markedsmodning
Analyser og
rammevilkår
Strategi
Udspil
Seneste
KLIMAPROGRAM 2021
beslutningstidspunkt
2021: EU-tiltag, ift.
Det fremgår af deres
Prioriteret område i
kommissorium, at
revision af og
ekspertgruppen nedsat i
Aftale om
Opfølgning
2022/23:
grøn skattereform
ved
forskningsstrategi,
LULUCF-forordning
2021 for maksimal effekt
på grøn skattereform
herunder om
til CO e-afgift bl.a. skal tage højde for det fossile indhold (i form af plastik
ny EU-skovstrategi
omlægning fra energiafgifter
af yderligere
– fase 2
2
skovrejsning
0,2 mio. ton CO₂e i
skovrejsning i 2030
-
2022: Ny
2030
mm.) i affaldsmængderne ved affaldsafbrænding til fjernvarme, samt
Ændret forvaltning-
kan udfases i fjernvar-
hvordan kul
Danmarks Grønne
skovfremskrivning
2025 for reduceret
spraksis i de danske
Fremtidsfond
men. Endvidere skal betydningen af loftet over fjernvarmeprisen, fx vedrørende rumvarmeafgift
hugst
indivi-
på
skove
2022: Grøn
duel og kollektiv rumvarme, belyses.
skattereform
En forhøjelse af rumvarmeafgiften svarende til 100 kr./ton CO
2
kan uden yderligere tiltag og med betyde-
lig usikkerhed medføre en CO
2
e-effekt på 0,11 mio. ton i 2030 med en skyggepris på 1.375 kr./ ton CO
2
.
Ligeledes kan en forhøjelse på 250 kr./ton CO
2
uden yderligere tiltag og med betydelig usikkerhed med-
føre en CO
2
e-effekt på 0,26 mio. ton i 2030 med en skyggepris på 1.525 kr./ ton CO
2
.
Fordobling af det økologiske areal
I EU-Kommissionens
Fit for 55-lovpakke
er der præsenteret flere forslag, som kan få betydning for den
individuelle opvarmning, herunder et forslag om udvidelse af kvotehandelssystemet til individuel opvarm-
ning. Herudover foreslås med revidering af energieffektiviseringsdirektivet skærpede krav til energireno-
Seneste
Teknisk
Forskning, udvikling
Analyser og
Strategi
Udspil
veringer i offentlige bygninger.
beslutningstidspunkt
reduktionspotentiale
og markedsmodning
rammevilkår
Nyt udspil:
På baggrund af resultaterne fra analysen af muligheder for udfasning af olie- og gasfyr samt
kortlægning af olie- og gasfyr i kommunale og regionale bygninger vil der være grundlag for at tage politi-
Prioriteret område i
ske beslutninger omkring yderligere tiltag til udfasningen af olie- og gasfyr.
forskningsstrategi,
herunder om økologi
Midler til internationalt
-
2024 for
0,5 mio. ton CO₂e i
Omstillingshastighed:
Levetiden for olie- og gasfyr er typisk 15-20 år, dog findes der også
at realisere det
læn-
fyr med
forskningscenter og
fulde potentiale i 2030
2030
2022: Grøn
økologibaseline
Grønne teknologier i
gere levetid. Således tager det enkelte
skattereform
teknologi i en husholdning eller en virksomhed ikke lang
skift af
landbruget
Danmarks Grønne
tid, men opnåelse af det fulde reduktionspotentiale på tværs af mange husholdninger og virksomheder
Fremtidsfond
forventes at ske over længere tid og helt frem til 2030. Derfor vil potentialet falde løbende frem mod
2030, og det skønnes, at hvis den nuværende udvikling fortsætter, vil ca. halvdelen af reduktionspoten-
tialet ikke være muligt at opnå efter 2026.
Udvikling af
økologibaseline
2022/23: Opfølgning
på grøn skattereform
– fase 2
Omstilling til varmepumper eller fjernvarme i husholdninger
og serviceerhverv
Figur 32
Regeringens
køreplan for
omstilling til
varmepumper
eller fjernvarme i
husholdninger og
serviceerhverv
Teknisk
reduktionspotentiale
Forskning, udvikling
og markedsmodning
Analyser og
rammevilkår
Strategi
Udspil
Seneste
beslutningstidspunkt
Prioriteret område i
forskningsstrategi om
energieffektivisering
0,2 mio. ton CO₂e i
2030
Danmarks Grønne
Fremtidsfond
2021+22: Grøn
skattereform
2021: EU-tiltag ift.
udvidelse af
kvotehandel og krav til
renovering
2022: Analyser af
muligheder for
udfasning af olie- og
gasfyr
-
2022: Præsentation af
tiltag til udfasning af
olie og gasfyr
Ca. halvdelen af
reduktionspotentialet vil
ikke være muligt at opnå
efter 2026
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 453: Klimaprogram 2021 og Køreplan for et grønt Danmark
2452432_0069.png
KøRePLAneR fOR ReALIseRInG Af teKnIsKe POtentIALeR
69
Elektrificering og energieffektivisering i processer i industrien og
landbruget
Potentiale:
Det tekniske reduktionspotentiale for elektrificering og energieffektivisering i processer i
industrisektoren i 2030 skønnes at være 0,5-0,7 mio. ton CO₂e og for landbrugssektoren 0,3-0,4 mio. ton
CO₂e. Udledninger fra industriens og landbrugets procesenergi kan opdeles i henholdsvis højtempera-
tursegmentet, fx cement-, glas- og teglindustrien, samt lav- og mellemtemperatursegmentet og øvrige.
Derudover vurderes at være et potentiale på 0,4-1 mio. ton CO₂e i 2030 fra elektrificering ved olie- og
gasproduktion i Nordsøen samt energieffektivisering og brændselsskift på raffinaderier.
Modenhed:
De konkrete teknologiers modenhed for elektrificering og energieffektivisering i industrien
er højest for lav- og mellemtemperatursegmentet, der ligger på skaleringsfasen (4). I højtemperatur- og
visse dele af mellemtemperatursegmentet findes der for nuværende ikke kommercielle teknologier, og
teknologierne er i modenhedsskalaens pilotfase (2). For disse segmenter er energieffektiviseringer et
modent virkemiddel til at opnå reduktioner. For elektrificering af olie- og gasproduktionen i Nordsøen er
der tale om tilgængelige og modne teknologier.
Barrierer:
Der er overordnet set en økonomisk barriere for omstillingen. Lav- og mellemtemperaturseg-
mentets konvertering afhænger af den relative omkostning forbundet med elektrificering. Industriens
CO₂e-udledninger er i dag enten afgiftsfritaget eller prissat med forskellige satser afhængigt af brænd-
selstype og anvendelsesområde, mens en del af sektoren er kvoteomfattet. Det giver samlet set forskel-
ligt afgiftsmæssigt incitament til at reducere udledningerne afhængig af brændselstype og anvendelse.
Landbrugets energirelaterede udledninger til proces, eksempelvis opvarmning og køling, er afgiftsbelagt.
For højtemperatur- og visse mellemtemperaturprocesser ligger der derimod en udfordring i, at der enten
ikke er kendte alternative teknologier til fossile brændsler, eller at teknologierne endnu ikke er tilstrække-
ligt afprøvede. Er en teknologi ikke tilstrækkeligt afprøvet, bliver den økonomiske risiko samtidig ofte for
stor til, at investeringen foretages.
Ved olie- og gasproduktionen opstår en mængde overskydende gas, som i dag benyttes til procesbrænd-
sel. Derfor er der en barriere i, at elektrificering og energieffektivisering vil efterlade denne overskydende
mængde gas.
Regeringens køreplan for elektrificering og energieffektivisering i processer i
industrien og landbruget
Forskning, udvikling og markedsmodning:
Danmark har en række stærke forskningsmiljøer inden for
optimering af produktions- og forsyningskæder på tværs af universiteter og virksomheder. Energieffektiv
industriproduktion og optimering af produktionsprocesser- og systemer indgår i temaet ”Energieffekti-
visering”, der er et af syv prioriterede fokusområder i regeringens grønne forskningsstrategi fra 2020. I
Aftale om grøn skattereform
er det besluttet at udmønte en særpulje under EUDP til udvikling og demon-
stration af grøn procesenergi med henblik på teknologier, der er nødvendige for at nedbringe industriens
energiforbrug og CO₂e-udledninger.
Eksisterende tiltag:
Med henblik på at nedbringe omkostninger for virksomheder er der afsat samlet 3,7
mia. kr. til Erhvervspuljen, der støtter energieffektiviseringer og CO₂-fortrængning i virksomheder. Derud-
over er der i
Aftale om grøn skattereform
afsat i alt 160 mio. kr. en ny tilskudspulje i 2023-25 med henblik
på at fremme grøn omstilling i industrien forud for potentielle afgiftsstigninger.
Med
Aftale om grøn skattereform
forhøjes energiafgiften på fossile brændsler for erhverv forhøjes med 6
kr. pr. GJ. Forhøjelsen indfases fra 2023 til 2025. For mineralogiske processer samt landbrug og gartneri
indfases afgiftsforhøjelsen i 2025. Det vil øge incitamentet til at omstille sig.
Skal der gøres mere for at fremme elektrificering og energieffektivisering i industrien, vurderes det pri-
mært at skulle ske ved CO₂e-afgifter, tilskudspuljer til omstilling, som fx forøgelse af Erhvervspuljen efter
2024, eller en skrotningsordning for HFC-holdige kølegasser. Sidstnævnte har en skyggepris på 9.000
kr./ton, mens der må afventes erfaringer med Erhvervspuljen, før en skyggepris kan fastlægges.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 453: Klimaprogram 2021 og Køreplan for et grønt Danmark
2452432_0070.png
70
Carbon capture and storage (CCS)
KLIMAPROGRAM 2021
Forskning, udvikling
Analyser og
Strategi
Udspil
Analyser
reduktionspotentiale
og
Teknisk
rammevilkår:
Regeringen har
rammevilkår
med aftalepartierne bag
Klimaaftale
Seneste
energi og
sammen
for
og markedsmodning
beslutningstidspunkt
industri mv.
bl.a. igangsat Grøn industrianalyse, der ventes færdig i 2021. Analysen skal bidrage med
ny viden om barrierer og potentialer for udfasning af fossile brændsler i bl.a. de mere energitunge dele
af industrien. Med
Aftale
Grøn forsknings-
om fremtiden for olie- og gasindvinding i Nordsøen
udarbejdes en analyse af
mission om fangst og
potentialet for elektrificering af
af
den eksisterende olie- og gasproduktion med branchen. Analysen ventes
anvendelse CO
2021: Udspil om
fangst og transport af
2021: Første del af
færdig ultimo
ton CO₂e på
2021.
Udviklings- og
3,5-8 mio.
2
tværs af sektorer i
2030
Derudover vil Ekspertgruppen nedsat i
Aftale om grøn skattereform
offentliggøre sin første delrapport
Danmarks Grønne
ultimo 2021, hvor ekspertgruppen vil fremlægge modeller for en mere ensartet CO₂-afgift, bl.a. industrien.
Fremtidsfond
En omlægning og forhøjelse af industriens afgifter mv. til 500 kr./ton CO
2
e kan uden yderligere tiltag og
med betydelig usikkerhed medføre en CO
2
e-effekt på 1,6 mio. ton i 2030.
demonstrations-
projekter af
CO
2
-lagring
2021+22: Grøn
skattereform
CCS-strategi om
lagring.
CO
2
i Danmark,
herunder
forhandlinger om
CCUS-pulje
2025
PtX
I EU-Kommissionens
Fit for 55-lovpakke
indgår forslag om en styrkelse af kvotehandelssystemet, der i
dag primært dækker energi og industri, som forventes at føre til et lavere antal kvoter, hvilket vil lede til
en højere kvotepris og i sidste ende en reduktion af CO₂e-udledningerne inden for bl.a. industri.
Teknisk
Forskning,
vil regeringen i
og
Analyser
2022 fremlægge et udspil til en grønnere industrisek-
Seneste
Nyt udspil:
På denne baggrund
udvikling
Strategi
Udspil
reduktionspotentiale
og markedsmodning
rammevilkår
beslutningstidspunkt
tor(genbesøg af
Klimaaftale for energi og industri mv.),
herunder særligt for lav- og mellemtemperatur-
segmentet. Dertil er der behov for fortsat modning af teknologier til højtemperatursegmentet og dele af
mellemtemperatursegmentet
2021+22: Grøn
sion om grønne
Omstillingshastighed:
Investeringer i elektrificering og energieffektivisering kræver, at mange forskellige
2021: Strategi for
skattereform
brændstoffer til
2021: PtX-udbud
udvikling af brint og
transport og industri
9 mio. ton CO₂e på
virksomheder
sektorer i
foretage konverteringer.
EU-tiltag
forventes, at en del af virksomhederne først over tid vil
skal
Det
ift.
grønne brændstoffer
2021:
mv.
2023: Bæredygtige
tværs af
2024
revision af
brændstoffer i
2030
indlade sig på den nye teknologi. Jo længere
VE-direktiv,
går inden virksomhederne
og
tid, der
2023: Strategi for
omstiller, jo mindre vil
definition af grøn brint,
IPCEI-projekt
vejtransporten
bæredygtige
iblandingskrav for fly
søfarten
potentialet være. Det skønnes, at hvis den nuværende udvikling fortsætter, vil ca. halvdelen af reduktions-
VE-brændstoffer
og skibsfart
Danmarks Grønne
Fremtidsfond
potentialet ikke være muligt at opnå efter 2026.
Grøn forskningsmis-
Elektrificering ved olie- og gasproduktion i Nordsøen samt energieffektivisering og brændselsskift på
raffinaderier kategoriseres dog som anlægsprojekter med en opstillingshastighed på 5-7 år, hvorfor der
vurderes at skulle træffes beslutning om disse teknologier senest i 2025 for at opnå reduktioner i 2030.
Figur 33
Elektrificering og energieffektivisering i
processer industrien og landbruget
Regeringens
køreplan for
elektrificering
og energi-
effektivisering
i processer i
industrien og
landbruget
Teknisk
reduktionspotentiale
Forskning, udvikling
og markedsmodning
Analyser og
rammevilkår
Strategi
Udspil
Seneste
beslutningstidspunkt
2021: Grøn
industrianalyse
Prioriteret område i
forskningsstrategi om
energieffektivisering
1,2-2,1 mio. ton CO
2
e i
2030 inklusiv intern
transport
Særpulje under EUDP
til grøn procesenergi.
Danmarks Grønne
Fremtidsfond
2021: Analyse af
elektrificering af olie-
og gasproduktion
-
2021+22: Grøn
skattereform
2021: EU-tiltag ift.
styrkelse af
kvotehandelssystemet
Ca. halvdelen af
reduktionspotentialet vil
ikke være muligt at opnå
efter 2026
Anlægsprojekter: 2025
2022: Grønt
industriudspil
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 453: Klimaprogram 2021 og Køreplan for et grønt Danmark
2452432_0071.png
KøRePLAneR fOR ReALIseRInG Af teKnIsKe POtentIALeR
71
Gas
Potentiale:
Det tekniske reduktionspotentiale for gas
11
vurderes i 2030 at være 1,6-2,3 mio. ton CO₂e.
Som følge af en reduktion af gasforbruget i husholdninger og dele af industrien vil der være en afledt
systemeffekt i form af, at andelen af klimaneutral biogas i ledningsgassen stiger. Biogassen kan finde
anvendelse og fortrænge udledninger i fx industrien.
Modenhed:
Biogas samt teknologier, der kan påvirke gasforbruget er modne og udbredte teknologier.
Barrierer:
Biogas og konvertering til gas har primært en økonomisk barriere, som består i den initiale
investering i et nyt brændselsanlæg, samt for biogas at det fortsat er en væsentligt dyrere energikilde
end vind- og solenergi. I dag beskattes fossile brændsler i forhold til deres energiindhold. Der er således
ikke en afgiftsbesparelse ved at konvertere fra et CO₂-intensivt fossilt brændsel til et mindre CO₂-inten-
sivt brændsel som gas.
I tillæg kan det være en barriere, at ikke alle virksomheder i Danmark for nuværende har adgang til gas-
nettet, fx Bornholm. Endelig forventes de nuværende tilgængelige indenlandske biomasseressourcer i
vidt omfang at være fuldt udnyttet i 2030. De tilbageværende indenlandske ressourcer vil være vanske-
lige at udnytte, fx på grund af lav energitæthed i ressourcen eller på grund af lange transportafstande.
Regeringens køreplan for gas
Forskning, udvikling og markedsmodning:
Der er mulighed for at søge støtte til biogasrelaterede forsk-
nings- og innovationsprojekter under Danmarks Innovationsfond.
Eksisterende tiltag:
Den grønne omstilling af gassektoren går på to ben. For det første skal gasforbruget
reduceres og kun bruges der, hvor der er mest brug for den. For det andet bliver der produceret mere
biogas og andre grønne gasser. Begge ben vil føre til en højere andel af biogas i ledningsgasforbruget,
hvilket vil fortrænge CO₂e.
Regeringen og aftaleparterne har med
Klimaaftale for energi og industri mv.
afsat ca. 13,6 mia. kr. frem
mod 2050 til støtteudbud for biogas og andre grønne gasser. Udbuddene skønnes at bidrage med yderli-
gere 10 PJ biogas, så den forventede produktion af biogas i Danmark i 2030 anslås til ca. 52 PJ.
Regeringen har givet mulighed for, at flere virksomheder kan få adgang til mere klimavenlig energi ved
hjælp af en gasledning fra Sydsjælland til Lolland-Falster fra 2024. Gasledningen vil årligt skære 51.000
ton CO₂e alene af udledningen fra Nordic Sugar fabrikkerne, når kul og olie erstattes med gas.
Skal der gøres mere for at fremme biogas, kan overskydende CO
2
fra biogasanlæg opsamles og metani-
seres, hvilket skønnes at have en skyggepris på 5.000 kr./ton CO₂e.
Analyser og rammevilkår:
Grøn industrianalyse aftalt i
Klimaaftale for energi og industri mv.
vil identifi-
cere potentialer og barrierer for udfasning af fossile brændsler i industrien, herunder fx konvertering til
grøn gas.
En omlægning af energiafgifterne til CO₂e-afgifter gennem en grøn skattereform kan give incitament til
at konvertere fra et fossilt brændsel til en mindre CO₂-intensivt brændsel.
Det forventes, at EU vil fremsætte forslag til en revision af gasmarkedet og gasreguleringen i slutningen
af 2021, som forventes at strømline gasmarkedet til i højere grad at anvende de samme overordnede
principper som på elmarkedet.
Strategi:
I 2021 vil regeringen fremlægge en grøn gasstrategi for en markedsbaseret grøn omstilling af
gassystemet.
Nyt udspil:
På baggrund af et styrket vidensgrundlag vil regeringen i 2022 præsentere et udspil til en
grøn energi- og forsyningssektor baseret på vedvarende energi (opfølgning på
Energiaftale 2018
samt
genbesøg af
Klimaaftale for energi og industri mv.).
Regeringen vil ligeledes præsentere et udspil til en
grønnere industrisektor (genbesøg af
Klimaaftale for energi og industri mv.)
11
Både konvertering fra faste brændsler til gas samt øget andel af biogas i gasnettet grundet reduceret gasforbrug og omlægning af biogas fra kraftvarme til opgradering
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 453: Klimaprogram 2021 og Køreplan for et grønt Danmark
2452432_0072.png
72
KLIMAPROGRAM 2021
Omstillingshastighed:
Jo længere tid, der går inden der konverteres til gas, jo mindre vil potentialet være.
Det skønnes, at hvis den nuværende udvikling fortsætter, vil ca. halvdelen af reduktionspotentialet ikke
være muligt at opnå efter 2026.Omlægning fra kraftvarme til opgradering vurderes at kræve beslutninger
senest i 2027 for at kunne indfri det fulde potentiale frem mod 2030.
Gas
Figur 34
Regeringens
køreplan for gas
Teknisk
reduktionspotentiale
Forskning, udvikling
og markedsmodning
Analyser og
rammevilkår
Strategi
Udspil
Seneste
beslutningstidspunkt
2021+22: Grøn
skattereform
1,6-2,3 mio. ton CO₂e i
2030
Mulighed under
Innovationsfonden
Danmarks Grønne
Fremtidsfond
2021: Grøn
industrianalyse
2021: EU-tiltag ift.
revision af gasmarked
og -regulering
2022: Grøn energi- og
forsyningssektor
2021: Grøn gasstrategi
2022: Grønt
industriudspil
Ca. halvdelen af
reduktionspotentialet vil
ikke være muligt at opnå
efter 2026.
Omlægning af biogas:
2027
Elektrificering
energieffektivisering af intern transport
Elektrificering og
og energieffektivisering af intern transport
Potentiale:
Det tekniske reduktionspotentiale for elektrificering og energieffektivisering af den interne
transport vurderes pt. at udgøre 0,5-0,7 mio. ton CO₂e i 2030 i industrien og 0,3-0,4 mio. ton CO
2
e i 2030 i
landbruget.
Teknisk
Potentialerne udgøres både af
Analyser og
transport og procesenergi, hvorfor potentialet for intern
intern
Forskning, udvikling
Seneste
Strategi
Udspil
reduktionspotentiale
og markedsmodning
rammevilkår
beslutningstidspunkt
transport isoleret set vil være lavere.
Modenhed:
Elektrificering af intern transport vurderes samlet at være i udrulningsfasen (3). Der er dog
Prioriteret område i
forskningsstrategi om
Ca. halvdelen af
relativt få modeller af større maskiner som fx eltraktorer på markedet, mens mindre maskiner som gaf-
bæredygtige batterier
reduktionspotentialet
2022: Grønt
0,8-1,1 mio. ton CO₂e i
2021: Grøn
og styresystemer
vil ikke være muligt at
-
industriudspil
industrianalyse
feltrucks
2030 inklusiv
udbredte.
er mere
opnå efter 2026
procesenergi
Danmarks Grønne
Fremtidsfond
Barrierer:
Der er en økonomisk barriere i forhold til, at købsprisen for maskiner, der drives af el, er højere end
konventionelle maskiner, der drives af fossile brændsler. Derudover kan øget brug af elektriske maskiner ofte
kræve, at der føres el frem til byggepladsen tidligt i forløbet samt forudsætte en højere kapacitet i elnettet.
Endvidere skal kendskab til teknologierne udbredes, ligesom der kan være behov for at omlægge processer.
Inden for industrien og bygge- og anlægssektoren er benzin- og dieselforbruget til mobile maskiner som
hovedregel afgiftsbelagt med 1.307 kr./ton CO₂ for diesel og 2.149 kr./ton CO₂ for benzin. Der er dog i
dag
Elektrificering af vejtransporten
begrænsede substitutionsmuligheder til lav- og nulemissionskøretøjer. Inden for landbrugets diesel
til mobile maskiner betales CO₂-afgift på 178,5 kr./ton CO₂ og kun 1,8 pct. af den normale energiafgift
på diesel, som dog stiger frem mod 2025 som en del af første fase af en grøn skattereform, ligesom
CO
2
-fortrængningskravet fra 2022 også vil omfatte landbrugets brændstof. Der er dog fortsat begræn-
Seneste
Teknisk
Forskning, udvikling
Analyser og
sede afgiftsmæssige incitamenter til at omstille den interne transport.
Strategi
Udspil
reduktionspotentiale
og markedsmodning
rammevilkår
beslutningstidspunkt
Regeringens køreplan for elektrificering og energieffektivisering af intern transport
Forskning, udvikling og markedsmodning:
Danmark har en forskningsmæssig styrkeposition inden for
2021+22: Grøn
batteriteknologi, klimavenlig adfærd og planlægning samt transportmiddelskifte. Dansk forskning inden
Midler til drivmiddelin-
skattereform
frastruktur, herunder
Ca. halvdelen af
for grøn transport fylder
til
mindre i Danmark end gennemsnittet
omstilling
2022: Grøn
internationalt, men publikationerne har høj
2025: Grønne biler –
tung transport
reduktionspotentialet
2021: EU-tiltag ift.
af den tunge
genbesøg ambition for
4 mio. ton CO₂e i 2030
vil ikke være
og
at
revision af EU
gennemslagskraft. Grøn omstilling af transporten, herunder udvikling af bæredygtige batterier
muligt
sty-
vejtransport
2030
Danmarks Grønne
opnå efter 2024.
CO -krav til biler og
Fremtidsfond
udvidelse af
resystemer til den internationale bilindustri, er et af syv prioriterede fokusområder i regeringens grønne
kvotehandel
forskningsstrategi fra 2020.
2
Eksisterende tiltag:
Med
Klimaaftale for energi og industri mv.
er der afsat samlet 3,7 mia. kr. frem mod
2029 til Erhvervspuljen og ny tilskudspulje til grøn omstilling og energieffektivisering i erhvervet. Herfra
kan der søges tilskud til elektrificering af intern transport i både industri- og landbrugssektoren. Med
Aftale om grøn omstilling af vejtransporten
omfattes brændstof anvendt i intern transport af et CO₂-for-
trængningskrav fra 2022, hvorved der gives incitament til teknologineutralt at fremme anvendelsen af
VE-brændstof i intern transport. Med
Aftale om national strategi for bæredygtigt byggeri
indfases CO₂-
krav til byggeriet, hvor CO₂-udledningen fra en byggeplads medtages, og der igangsættes desuden en
indsats, der skal fremme fossilfrie byggepladser.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 453: Klimaprogram 2021 og Køreplan for et grønt Danmark
2452432_0073.png
KøRePLAneR fOR ReALIseRInG Af teKnIsKe POtentIALeR
73
I
Aftale om grøn skattereform
er der opstillet et investeringsvindue, der løber til og med 2022, med 16 pct.
merafskrivningsværdi på driftsmidler, som undtager maskiner, der anvender fossile brændsler.
Skal der gøres mere for at fremme grøn omstilling af intern transport, kan den gældende afgift på diesel
på 1.307 kr./ton CO₂ forhøjes, hvilket dog kan medføre andre, utilsigtede effekter. Alternativt kan der ydes
tilskud til eksempelvis eldrevne maskiner til intern transport.
Teknisk
reduktionspotentiale
Forskning, udvikling
og markedsmodning
Analyser og
rammevilkår
Strategi
Udspil
Seneste
beslutningstidspunkt
Gas
Analyser og rammevilkår:
I Grøn industrianalyse aftalt i
Klimaaftale for energi og industri mv.
bliver intern
transport undersøgt nærmere i forhold til barriererne for udfasning af fossile brændsler.
2021+22: Grøn
Nyt udspil:
På baggrund af den teknologiske udvikling og de igangsatte initiativer vil regeringen frem-
skattereform
Ca. halvdelen af
Mulighed under
lægge et udspil til en grønnere industrisektor (genbesøg af
Klimaaftale for energi og industri mv.),
hvor
2022: Grøn energi- og
reduktionspotentialet vil
Innovationsfonden
2021: Grøn
forsyningssektor
ikke være muligt at opnå
1,6-2,3 mio. ton CO₂e i
intern transport kan adresseres.
2021: Grøn gasstrategi
efter 2026.
industrianalyse
2030
Danmarks Grønne
Fremtidsfond
2027
Omstillingshastighed:
Indfrielsen af det tekniske reduktionspotentiale kræver, at mange forskellige virk-
somheder skal foretage investeringer, i takt med det bliver attraktivt at udskifte teknologien. Jo længere tid,
der går, inden virksomhederne omstiller, jo mindre vil potentialet være. Det skønnes, at hvis den nuværende
udvikling fortsætter, vil ca. halvdelen af reduktionspotentialet ikke være muligt at opnå efter 2026.
2021: EU-tiltag ift.
revision af gasmarked
og -regulering
2022: Grønt
industriudspil
Omlægning af biogas:
Elektrificering og energieffektivisering af intern transport
Figur 35
Regeringens
køreplan for
elektrificering
og energi-
effektivisering af
intern transport
Teknisk
reduktionspotentiale
Forskning, udvikling
og markedsmodning
Analyser og
rammevilkår
Strategi
Udspil
Seneste
beslutningstidspunkt
0,8-1,1 mio. ton CO₂e i
2030 inklusiv
procesenergi
Prioriteret område i
forskningsstrategi om
bæredygtige batterier
og styresystemer
Danmarks Grønne
Fremtidsfond
2021: Grøn
industrianalyse
-
2022: Grønt
industriudspil
Ca. halvdelen af
reduktionspotentialet
vil ikke være muligt at
opnå efter 2026
Elektrificering af vejtransporten
Potentiale:
Det tekniske reduktionspotentiale for elektrificering af vejtransporten vurderes pt. at udgøre 4
mio. ton CO₂e i 2030. Udledningerne kan reduceres ved skift fra fossile biler til grønne biler.
Modenhed:
Elektrificering af vejtransporten vurderes samlet at være i skaleringsfasen (4). Elektrificering
af den tunge transport er i udrulningsfasen (3) med relativt få og dyre modeller. Nye modeller for ellastbi-
ler særligt til kort- og mellemdistance forventes på markedet frem mod 2025.
Barrierer:
Elbiler er oftest billigere end tilsvarende konventionelle biler set over bilens levetid. Det skyldes
Teknisk
Forskning, udvikling
Analyser og
Seneste
Strategi
Udspil
reduktionspotentiale
og markedsmodning
rammevilkår
beslutningstidspunkt
bl.a. lempelige afgifter, lavere brugsomkostninger til el og lavere reparationsomkostninger end konventi-
onelle biler. Det samlede afgiftsniveau for vejtransport er højt sammenlignet med andre energirelaterede
udledninger. For benzin og diesel betales både energi-, CO₂- og NOx-afgifter, hvor den samlede energi- og
CO₂-afgift for benzin i dag er 2.149 kr./ton CO₂, mens den samlede energi- og CO₂-afgift for diesel i dag
2021+22: Grøn
Midler til drivmiddelin-
er 1.307 kr./ton CO₂. Desuden betales halvårligt en udligningsafgift for dieseldrevne person- og varebiler,
skattereform
frastruktur, herunder
Ca. halvdelen af
2022: Grøn omstilling
2025: Grønne biler –
der skal udligne forskellen mellem benzin-
EU-tiltag ift.
til tung transport
reduktionspotentialet
2021:
og dieselafgifterne.
af den tunge
genbesøg ambition for
4 mio. ton CO₂e i 2030
Elektrificering af vejtransporten
Købsprisen for de fleste elbiler er på trods af ingen eller meget lav registreringsafgift fortsat højere end
for tilsvarende konventionelle biler. Der er behov for yderligere modning af teknologien og en markant
reduktion i produktionsomkostningerne, før den massive støtte til elbiler kan udfases uden betydelige
konsekvenser for udbredelsen.
Danmarks Grønne
Fremtidsfond
revision af EU
CO
2
-krav til biler og
udvidelse af
kvotehandel
vejtransport
2030
vil ikke være muligt at
opnå efter 2024.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 453: Klimaprogram 2021 og Køreplan for et grønt Danmark
2452432_0074.png
74
KLIMAPROGRAM 2021
Der er en række praktiske barrierer for udbredelsen af elbiler, som særligt er knyttet til udbredelsen af
ladeinfrastruktur, opladningshastighed og rækkevidde for elbilerne. Der er behov for en tilstrækkelig
ladeinfrastruktur for, at bevægelsesfriheden med en elbil matcher en konventionel bil. Afhængigheden
af en finmasket ladeinfrastruktur reduceres på sigt af større batterikapacitet, kortere ladehastighed og
længere rækkevidde. Batterikapaciteten og rækkevidden er vokset markant de seneste år, selvom række-
vidden endnu ikke kan matche gennemsnitlige konventionelle biler.
Regeringens køreplan for elektrificering af vejtransporten
Forskning, udvikling og markedsmodning:
Danmark har en forskningsmæssig styrkeposition inden
for batteriteknologi, klimavenlig adfærd og planlægning samt transportmiddelskifte. Danmark er et af
de lande med den mest avancerede teknologi inden for geografisk positionering og tilgængelighed af
geografisk relaterede data – også inden for transporten. Dansk forskning inden for grøn transport fylder
mindre i Danmark end gennemsnittet internationalt, men publikationerne har høj gennemslagskraft.
Grøn omstilling af transporten, herunder bl.a. udvikling af bæredygtige batterier, er et af syv prioriterede
fokusområder i regeringens grønne forskningsstrategi fra 2020.
Eksisterende tiltag:
Med
Aftale om grøn omstilling af vejtransporten
er der gennemført en omlægning
af bilafgifterne og særordning med lav elafgift på el til opladning er forlænget til 2030. Dette er med til
at øge det økonomiske incitament til at vælge grønne biler. Derudover er der besluttet en samlet plan
for udrulning af ladeinfrastruktur i Danmark i
Infrastrukturplan 2035,
ligesom regeringen har fremsat et
nyt lovforslag, der skal fremme opsætningen af ladestandere i regioner og kommuner. Derudover er der
afsat en række puljer til udrulning af ladeinfrastrukturen, herunder 321 mio. kr. i 2021 og 2022 i regi af
Klimaaftale for energi og industri mv.
og 500 mio. kr. frem til 2030 i
Infrastrukturplan 2035.
Gennem
Aftale om udmøntning af pulje til grøn omstilling af transport I
understøttes tung transport med
72 mio. kr. til grøn drivmiddelinfrastruktur og 50 mio. kr. som tilskud til indkøb af grønne lastbiler. Med
Infrastrukturplan 2035
blev en pulje på i alt 275 mio. kr. til udrulning af drivmiddelinfrastruktur for den
tunge vejtransport afsat.
Med
Aftale om grøn omstilling af vejtransporten
er der samtidig igangsat et arbejde med indførslen af
en kilometerbaseret CO
2
-differentieret vejafgift for lastbiler fra 2025. Afgiften skal give et incitament til
omstilling af den tunge vejtransport. Regeringen har derudover indgået klimasamarbejdsaftaler med 26
kommuner og samtlige 5 regioner, hvilket indtil videre bl.a. betyder, at to tredjedele af den samlede kol-
lektive bustrafik omstilles til nulemission.
Skal der gøres yderligere for at elektrificere vejtransporten, kan det ske gennem bl.a. afgifter og tilskud.
Skyggeprisen for afgiftsomlægningen for person- og varebiler fra
Aftale om grøn omstilling af vejtrans-
porten
skønnes at være 2.600 kr./ton CO₂. Hvis der med yderligere afgiftslempelser i stedet skulle opnås
1 mio. grønne biler i 2030, ville skyggeprisen stige til 5.000 kr./ton CO₂.
Analyser og rammevilkår:
En omlægning af energiafgifterne til CO
2
e-afgifter gennem en grøn skattere-
form kan give incitament til yderligere elektrificering. En omlægning og forhøjelse af afgifterne på benzin
og diesel med 100 kr. pr. ton CO₂e kan med betydelig usikkerhed medføre en reduktionseffekt på 0,27
mio. ton i 2030 med en skyggepris på 3.350 kr. pr ton CO₂e i 2030 uden sideeffekter. Ligeledes vil en
forhøjelse af afgifterne på benzin og diesel med 500 kr. pr. ton CO₂e med betydelig usikkerhed kunne
medføre en reduktionseffekt på 1,36 mio. ton CO₂ i 2030 med en skyggepris på 3.865 kr. pr ton CO₂e
uden sideeffekter. En stor del af effekten drives af øget grænsehandel.
EU-Kommissionen har som led i
Fit for 55-lovpakken
foreslået en forøgelse af CO₂-standarderne, herun-
der reel udfasning af fossile personbiler og varevogne. Det kan få væsentlig betydning for bilproducen-
ternes fortsatte og fremadrettede satsning på elektrificering og tilsvarende potentielle provenumæssige
konsekvenser. Der indgår en revision af CO₂-krav til lette køretøjer samt enudvidelse af kvotehandel til at
omfatte transportsektoren. EU-Kommissionen har derudover fremsat forslag til en forordning om udbyg-
ning af infrastruktur til alternative brændstoffer.
Strategi:
Regeringen vil i 2022 præsentere en strategi for grøn omstilling af den tunge vejtransport om
udrulning af infrastruktur, som skal bidrage til grønnere tung transport på vejene. Strategien skal bl.a.
medvirke til at understøtte de investeringsbeslutninger, som giver de bedste samfundsøkonomiske
afkast på længere sigt samt medvirke til at belyse, hvilke overordnede rammebetingelser, staten bør
sætte for udrulningen af drivmiddelinfrastrukturen. Strategien skal være færdig i 2022.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 453: Klimaprogram 2021 og Køreplan for et grønt Danmark
2452432_0075.png
Elektrificering og energieffektivisering af intern transport
KøRePLAneR fOR ReALIseRInG Af teKnIsKe POtentIALeR
Teknisk
reduktionspotentiale
Forskning, udvikling
og markedsmodning
Analyser og
rammevilkår
Strategi
Udspil
Seneste
beslutningstidspunkt
75
Ca. halvdelen af
Nye udspil:
Området er i hastig udvikling, hvorfor det er usikkert at skønne
2022: Grønt
udviklingen i grønne køretø-
reduktionspotentialet
0,8-1,1 mio. ton CO₂e i
2021: Grøn
-
industriudspil
2030 inklusiv
jer. Partierne bag
Aftale om grøn omstilling af vejtransporten
gør status i 2025 og drøfter
vil ikke være muligt
der
initiativer,
at
industrianalyse
opnå efter 2026
procesenergi
Danmarks Grønne
kan indfri ambitionen om 1 mio. grønne biler samt konkrete tiltag, der kan tilvejebringe den nødvendige
Fremtidsfond
finansiering.
Prioriteret område i
forskningsstrategi om
bæredygtige batterier
og styresystemer
Omstillingshastighed:
Det enkelte skift af transportteknologi i fx en husholdning tager ikke lang tid. Skift
for alle aktører forventes at ske over længere tid, da det kræver, at mange forskellige aktører foretager
en udskiftning af deres køretøj. Det skal også ses i lyset af, at biler har en gennemsnitlig levetid på 15 år.
Jo længere tid, der går inden køretøjer omstilles, jo mindre vil potentialet være. Det skønnes, at hvis den
nuværende udvikling fortsætter, vil ca. halvdelen af reduktionspotentialet ikke være muligt at opnå efter
2024.
Figur 36
Elektrificering af vejtransporten
Regeringens
køreplan for
elektrificering af
vejtransporten
Teknisk
reduktionspotentiale
Forskning, udvikling
og markedsmodning
Analyser og
rammevilkår
Strategi
Udspil
Seneste
beslutningstidspunkt
4 mio. ton CO₂e i 2030
Midler til drivmiddelin-
frastruktur, herunder
til tung transport
Danmarks Grønne
Fremtidsfond
2021+22: Grøn
skattereform
2021: EU-tiltag ift.
revision af EU
CO
2
-krav til biler og
udvidelse af
kvotehandel
2022: Grøn omstilling
af den tunge
vejtransport
2025: Grønne biler –
genbesøg ambition for
2030
Ca. halvdelen af
reduktionspotentialet
vil ikke være muligt at
opnå efter 2024.
Biobrændstoffer
Potentiale:
Det tekniske reduktionspotentiale for anvendelse af VE-brændstoffer i transporten, herun-
der biobrændstof, er 8,5-8,9 mio. ton CO₂e i 2030
12
. Her indregnes både biobrændstoffer og PtX-brænd-
stoffer, som fx e-diesel, da disse teknologier begge fuldt ud kan erstatte den i dag anvendte diesel, alt
efter hvordan den konkrete teknologiudvikling bliver. Biobrændstoffer er på den korte bane det mulige
alternativ til fossile brændstoffer. Inden for biobrændstoffer skelnes mellem første generations bio-
brændstoffer, der produceres på råvarer såsom korn, sukker eller rapsolie, og anden generations bio-
brændstof, der produceres på affalds- eller restprodukter såsom brugte vegetabilsk olie, slagteriaffald
eller hvedehalm.
Modenhed:
Biobrændstoffer vurderes overordnet at være i skaleringsfasen (4), og har været anvendt
i Danmark i mange år, særligt første generations biobrændstoffer. Brugen af anden generations bio-
brændstoffer kan øges, såfremt man med den teknologiske udvikling får skabt en produktionsvej, så
uudnyttet restbiomasse konkurrencedygtigt kan inddrages til biobrændstofproduktion, som fx tallolie
der er et restprodukt fra papirindustrien.
Barrierer:
Der er en betydelig økonomisk barriere i, at biobrændstoffer er dyrere end fossile brænd-
stoffer. Det samlede afgiftsniveau for vejtransport er allerede relativt højt sammenlignet med andre
energirelaterede udledninger. Merprisen på yderligere biobrændstof til motorbrændstoffer er væsentlig
højere end det gældende afgiftsniveau for benzin og diesel, hvorfor brændstofleverandørerne ikke har
en tilstrækkelig afgiftsmæssig tilskyndelse til at øge andelen af biobrændstoffer.
Endelig er en praktisk barriere i forhold til de råvarer, som biobrændstofferne baseres på, er begræn-
sede, særligt for de mest bæredygtige anden generations biobrændstoffer. Et øget krav til anvendelse
af biobrændstof forventes på kort sigt at føre til en markant stigning i anvendelsen af første generati-
ons biobrændstoffer. Der er en stigende interesse i og konkurrence om de tilgængelige biobrændstof-
fer fra andre dele af transportsektoren, herunder luftfarts- og skibsfartssektoren. Samtidig efterspør-
ger fx industrisektoren biomasse fra rest- og affaldsprodukter.
12
I dette medregnes brug af biobrændstoffer i vejtransport og i intern transport i industrien og landbruget, men ikke potentiale ved brug af biobrændstoffer til andet end
transport fx i industrien eller på fjernvarmeværker. Samtidig er der antaget et teknisk potentiale på 10 pct. iblanding i benzin.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 453: Klimaprogram 2021 og Køreplan for et grønt Danmark
2452432_0076.png
76
KLIMAPROGRAM 2021
Regeringens køreplan for biobrændstoffer
Forskning, udvikling og markedsmodning:
Dansk forskning og udvikling er relativt stærk inden for bære-
dygtige drivmidler, herunder både elektrolyse og brændselsceller samt udviklingen af biobaserede brænd-
sler. Grøn omstilling af transporten, herunder udvikling af biobrændstoffer til brug i den tunge vejgodstrafik
samt skibe og fly, er et af syv prioriterede fokusområder i regeringens grønne forskningsstrategi fra 2020.
Eksisterende tiltag:
Med
Aftale om grøn omstilling af vejtransporten
øges incitamentet til at anvende
bæredygtige brændstoffer med en højere reduktionseffekt, ved at iblandingskravet fra 2022 erstattes
med et CO₂-fortrængningskrav. CO₂-fortrængningskravet giver således et incitament til, at brændstofle-
verandørerne udskifter første generations biobrændstoffer med andre alternativer, i takt med at marke-
det udvides, og nye brændstoffer bliver tilgængelige og konkurrencedygtige.
Skal der gøres mere for at indfri reduktionspotentialet for biobrændstoffer i transporten, kan CO₂-for-
trængningskravet øges til fx 10 pct., hvilket umiddelbart estimeres til at have en skyggepris på ca. 2.400
kr./ton CO₂. Det vil dog betyde øget brug af første generations brændstoffer grundet det begrænsede
marked for mere avancerede biobrændstoffer. Det kan have globale konsekvenser, da det vil kræve råva-
rer, der kan medføre øgede drivhusgasudledninger uden for Danmark.
Analyser og rammevilkår:
En omlægning af energiafgifterne til CO₂e-afgifter gennem en grøn skattere-
form kan give incitament til at konvertere fra et fossilt brændsel til CO₂e-neutrale brændsler.
Som led i
Aftale om grøn omstilling af vejtransporten
er der igangsat analyse, der skal fastlægge natio-
nale ILUC-værdier eller lignende. Det skal indgå i den nationale regulering af VE-brændstoffer hurtigst
muligt og senest fra 2025 under hensyntagen til EU-regulering og inden for de skitserede rammer i
aftalen.
Strategi:
Med
Aftale om grøn omstilling af vejtransporten
er det endvidere besluttet, at der udarbejdes
en strategi for videreudvikling af markedet for bæredygtige VE-brændstoffer i Danmark. Strategien
skal sikre, at den teknologiske udvikling understøttes, således forskning, udvikling og demonstration af
grønne brændstoffer kommer til at bane vejen for fremtidens grønne transportsektor.
Nyt udspil:
Regeringen vil i 2023 præsentere et udspil om bæredygtige brændstoffer i vejtransporten og
søfarten i et genbesøg af
Aftale om grøn omstilling af vejtransporten,
der kan videreudvikle markedet for
bæredygtige grønne brændstoffer. Heri indgår den konkrete udmøntning af de afsatte midler til CO₂-for-
trængningskravet fra 2025 og frem samt eventuelle skærpelser af fortrængningskravet og krav til PtX og
avancerede VE-brændstoffer.
Omstillingshastighed:
Det vurderes, at der relativt hurtigt fra centralt hold kan gennemføres iblanding,
og at effekten vil slå igennem med det samme, når der tankes eller sælges brændstof. Omstillingshastig-
heden vurderes derfor at være på 1-2 år. Yderligere beslutninger om CO₂-fortrængningskravet skønnes
således at skulle træffes senest i 2029 for at indfri reduktionspotentialet i 2030. Det er værd at bemærke,
at den korte omstillingshastighed er ved importeret brændstof. Nationalt produceret PtX-brændstof vil
kræve længere tid fra beslutning til effekt, da produktionskapaciteten først skal etableres.
Biobrændstoffer
Figur 37
Regeringens
køreplan for
biobrændstoffer
Teknisk
reduktionspotentiale
Forskning, udvikling
og markedsmodning
Analyser og
rammevilkår
Strategi
Udspil
Seneste
beslutningstidspunkt
VE-brændstoffer:
8,5-8,9 mio. tons CO
2
e
i 2030
Prioriteret område i
forskningsstrategi om
biobrændstoffer
Danmarks Grønne
Fremtidsfond
2021+22: Grøn
skattereform
2023: Fastlægge
ILUC-værdier eller
lign.
2023: Strategi for
bæredygtige
VE-brændstoffer
2023: Bæredygtige
brændstoffer i
vejtransporten og
søfarten.
2029
Genanvendelse og reduktion af plastaffald
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 453: Klimaprogram 2021 og Køreplan for et grønt Danmark
2452432_0077.png
KøRePLAneR fOR ReALIseRInG Af teKnIsKe POtentIALeR
77
Genanvendelse og reduktion af plastaffald
Potentiale:
Teknologiske løsninger kan bidrage til øget udsortering af plastik og fossilt tekstilaffald fra
det forbrændingsegnede affald. I Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi indgår en
vision om udsortering på 80 pct. dansk plast fra forbrændingen i 2030. Herved opnås en reduktion på ca.
0,1-0,2 mio. ton CO₂e i 2030.
Modenhed:
Vision om udsortering på 80 pct. dansk plast fra forbrændingen i 2030 kan dog ikke nås med
teknologier, der allerede er på markedet, da de kun kan sortere eller genanvende en del af plastaffaldet.
Teknologier inden for mekanisk og kemisk genanvendelse vurderes samlet set at være i udrulningsfa-
sen (3). En forudsætning for en høj genanvendelse er renhed og neddeling af plasttyperne. Der er derfor
behov for at kunne spore plasttyperne i produkterne, før de kan finsorteres til genanvendelse. Her er
yderligere modning af teknologier som vandmærkning og kunstig intelligens, der aktuelt er i pilotfasen
(2) et vigtigt skridt til at forfine sorteringen.
Barrierer:
Der skal tages stilling til forskellige barrierer gennem hele værdikæden for plastik. For det
første er der behov for at styrke designet af produkter, der kan gøre det nemmere at genbruge eller
genanvende. For det andet er homogent og velsorteret affald i tilstrækkelige mængder en forudsæt-
ning for genanvendelse. Individuelle sorteringsordninger fra forskellige kommuner medfører små og
forskelligartede affaldsstrømme til genanvendelse og store mængder affald til forbrænding. Dette er en
praktisk barriere for at skabe innovation i markedet og udvikling af effektive genanvendelsesløsninger.
Dertil er der behov for en fælles europæisk standard i forhold til at strømline vandmærkningen af plast-
produkter med henblik på at opnå skalaløsninger på tværs af EU. For det tredje er det i dag ofte dyrere
at genanvende plastaffald frem for at forbrænde plasten i blandede affaldslæs på affaldsforbrændings-
anlæg. Der er derfor behov for at styrke markedet for genanvendeligt affald, så mere velsorteret affald
genanvendes.
Regeringens køreplan for genanvendelse og reduktion af plastaffald
Forskning, udvikling og markedsmodning:
Forskningen inden for plastik foregår på flere forskningsin-
stitutioner, og der er på universiteterne i Danmark mange kompetencer inden for miljøhensyn i produkt-
udvikling, affald og genanvendelse. Den nuværende forskningskapacitet vurderes at skulle styrkes for
at kunne matche den udfordring, som Danmark står over for på plastområdet. Regeringen har derfor
sammen med Folketingets partier i 2021 afsat 700 mio. kr. til fire grønne forskningsmissioner, herunder
én om cirkulær økonomi med fokus på plastik og tekstiler. Missionen har fokus på gennem udvikling af
løsninger til at forbedre ressourceproduktiviteten, mindske mængden af affald, øge mængden og kvali-
teten af genanvendelsen samt reducere miljø- og klimabelastning fra produkter mv. Vidensinstitutioner
m.fl. har udarbejdet et roadmap ”CIRCULATE – Circular Economy with a focus on plastic and textiles”,
der skal ligge til grund for igangsættelsen af et samlet grønt forsknings- og innovationspartnerskab, der
skal føre missionen ud i livet.
Eksisterende initiativer:
Der er med
Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi
taget de
første skridt for at adressere de forskellige barrierer i forhold til at gøre det mere attraktivt at genanvende
frem for at forbrænde plastaffald. Først og fremmest er der besluttet, at sorteringen skal strømlines
nationalt med 10 affaldsfraktioner, for både husholdnings- og erhvervsaffaldet. På den måde skabes
der store ensartede mængder sorteret plastaffald, der kan understøtte effektive skalaløsninger til
genanvendelse.
Dertil får private aktører adgang til det genanvendelige affald, som dermed kan skabe innovation og
udvikling af bedre og mere effektive genanvendelsesteknologier og -anlæg. Samtidig adresseres drivhus-
gasudledningerne fra affaldsforbrændingen ved, at kapaciteten tilpasses til de danske mængder, således
at de reducerede danske affaldsmængder ikke fyldes op af importeret affald.
Ydermere pågår der en implementering af EU-direktiver om udvidet producentansvar på emballage og
engangsplastik, som senest skal træde i kraft d. 31. december 2024. Det betyder, at producenterne bliver
økonomisk ansvarlige for affaldshåndteringen af emballageaffald. Det udvidede producentansvar forven-
tes at give producenterne større incitament til at reducere andelen af emballage og designe på en måde,
som skaber bedre genbrugs- og genanvendelsesløsninger.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 453: Klimaprogram 2021 og Køreplan for et grønt Danmark
2452432_0078.png
78
KLIMAPROGRAM 2021
Analyser og rammevilkår:
Det fremgår af kommissorium for grøn skattereform, at Ekspertgruppen nedsat
i
Aftale om grøn skattereform
ved omlægning fra energiafgifter til CO₂e-afgift bl.a. skal tage højde for det
fossile indhold (i form af plastik mm.) i affaldsmængderne ved affaldsafbrænding til fjernvarme. Omlæg-
ning fra energiafgifter til CO₂e-afgift vil gøre den fossile fraktion af affald til forbrænding dyrere og den
biogene fraktion relativt billigere. Det vil tilskynde forbrændingsanlæggene til at mindske det fossile indhold
i affald til forbrænding gennem øget udsortering af plast, men kan dog have betydelige konsekvenser.
Biobrændstoffer
Ud over tiltagene i affaldssektoren som følge af klimaplanen fremsætter EU-Kommissionen løbende
forslag til initiativer, som kan fremme den cirkulære økonomiske dagsorden. Det betyder bl.a., at EU-Kom-
missionen forventes at
Forskning, udvikling
en revision af Ecodesign-direktivet i slutningen af 2021, som skal sætte
fremsætte
Teknisk
Analyser og
Seneste
Strategi
Udspil
reduktionspotentiale
og markedsmodning
rammevilkår
yderligere fokus på affaldsreduktion og produkters genanvendelighed. Ydermere forventes
beslutningstidspunkt
EU-Kommissio-
nen at fremsætte kvantitative affaldsreduktionsmål i 2022, som Danmark vil skulle efterleve.
Nyt udspil:
Tiltagene i
Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi
udgør grundlaget for en
Prioriteret område i
2021+22: Grøn
forskningsstrategi om
stærk genanvendelsessektor. Der er imidlertid behov for
2023: Strategi
markedsudviklingen, herunder i forhold
at følge
for
skattereform
2023: Bæredygtige
VE-brændstoffer:
biobrændstoffer
brændstoffer i
2029
bæredygtige
8,5-8,9 mio. tons CO
i
til investeringer
e
nye teknologiske løsninger. Regeringen fremlægger næste skridt mod klimaneutral
vejtransporten og
2023: Fastlægge
VE-brændstoffer
i 2030
Danmarks Grønne
ILUC-værdier eller
søfarten.
affaldssektor og cirkulær økonomi i 2023, hvor 80 pct. af plastaffaldet udsorteres, og affaldskurven
Fremtidsfond
lign.
knækkes (opfølgning på
Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi).
2
Omstillingshastighed:
Omstillingen via teknologier, der ligger ud over de besluttede tiltag i
Klimaplan for
en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi,
antages at ske lineært frem mod 2030. Dette henviser til visi-
onen om udsortering på 80 pct. dansk plast fra forbrændingen i 2030. Den reelle teknologiudvikling og
nye politiske tiltag kan ændre ved den lineære indfasning.
Genanvendelse og reduktion af plastaffald
Figur 38
Regeringens
køreplan for
genanvendelse
og reduktion af
plastaffald
Teknisk
reduktionspotentiale
Forskning, udvikling
og markedsmodning
Analyser og
rammevilkår
Strategi
Udspil
Seneste
beslutningstidspunkt
0,1-0,2 mio. ton CO₂e i
2030
Grøn forskningsmis-
sion om cirkulær
økonomi med fokus på
plastik og tekstiler
Danmarks Grønne
Fremtidsfond
2021+22: Grøn
skattereform
2021: EU-tiltag ift.
revision af
ecodesign-direktiv og
reduktionsmål
-
2023: Klimaneutral
affaldssektor og
cirkulær økonomi
-
Fodertilsætningsstoffer
Potentiale:
Det tekniske reduktionspotentiale fra fodertilsætningsstoffer vurderes at være ca. 1 mio. ton
CO₂e i 2030. Udledningerne fra dyrenes fordøjelse kan reduceres ved at tilsætte stoffer til foderet, som
kan hæmme produktionen af metan hos fx kvæg.
Fodertilsætningsstoffer
Modenhed:
Der er i dag kendskab til en række fodertilsætningsstoffer og fodermidler med en metanre-
ducerende effekt, som samlet vurderes at være i pilotfasen (2). Det første bredt tilgængelige metanredu-
cerende
Teknisk
fodertilsætningsstof,
udvikling
Bovaer, forventes at komme på markedet i 2022 efter endt EU-god-
kaldet
Forskning,
Analyser og
Seneste
Strategi
Udspil
reduktionspotentiale
Bovaer forventes at have en metanreducerende effekt på 20-30 pct. i køer under
og markedsmodning
rammevilkår
beslutningstidspunkt
kendelsesproces.
danske forhold. Det svarer til et teknisk potentiale på op til 0,7 mio. ton CO₂e årligt. Reduktionseffekten
er dog behæftet med usikkerhed. Flere tilsætningsstoffer forventes at være markedsmodne inden for
5-10 år, fx stoffet ”X”, som Aarhus Universitet udfører forsøg med og som p.t. vurderes at kunne reducere
Grøn
udledningen af metan
sionforskningsmis-
40 pct.
med
klima-
til
om
op
og
Barrierer:
En række
Midler fra landbrugets
forskellige barrierer har betydning for den fremtidige anvendelse af fodertilsæt-
2022/23 Opfølgning
skattereform
promilleafgiftsfond til
Udvikling af grønne
ningsstoffer. Konkret udestår der dokumentation af reduktionseffekten
på grøn-fase
danske forhold. Derud-
under
2
2022: Grøn
klimaprojekter
2028
teknologier i
1 mio. ton CO₂e i 2030
skattereform
over skal eventuelle negative sideeffekter afdækkes, som fx lavere mælkeydelse, sundhedsmæssige
landbruget
Grønne teknologier i
Midler til stof X og
landbruget
effekter eller negativt samspil til øvrige teknologier. Syntetiske tilsætningsstoffer som Bovaer er heller
effektdokumentation
af Bovaer
ikke tilladt på økologiske bedrifter. Endelig er der mangel på økonomiske incitamenter, da der fx ikke
Danmarks Grønne
eksisterer tilskud til at
Fremtidsfond
omkostningerne forbundet med at bruge stofferne, ligesom metanudled-
opveje
ningen fra husdyr i dag ikke er afgiftsbelagt eller reguleret på anden måde.
miljøvenligt landbrug
og fødevareproduktion
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 453: Klimaprogram 2021 og Køreplan for et grønt Danmark
2452432_0079.png
KøRePLAneR fOR ReALIseRInG Af teKnIsKe POtentIALeR
79
Regeringens køreplan for fodertilsætningsstoffer
Forskning, udvikling og markedsmodning:
Der er kompetencer af høj kvalitet på flere universiteter
inden for landbrugs- og fødevareforskning. Danmark vurderes at stå stærkt inden for den grønne
forskning på området. Kapaciteten vurderes dog begrænset, og det vurderes afgørende at fastholde
og styrke kapaciteten. Regeringen har derfor sammen med Folketingets partier i 2021 afsat 700 mio.
kr. til fire grønne forskningsmissioner, herunder én om klima- og miljøvenligt landbrug og fødevarepro-
duktion. En lang række forskere fra de danske universiteter, NGO’er og erhvervslivet er gået sammen
om at udarbejde et roadmap ”AgriFoodTure” for en bæredygtig omstilling af det danske landbrugs- og
fødevaresystem, som skal danne grundlag for et kommende forsknings- og innovationspartnerskab,
som skal føre missionen ud i livet.
Endelig vil Promilleafgiftsfonden for Landbrug afsætte 1 mia. kr. frem til 2030 til forskellige klimapro-
jekter, der kan understøtte udviklingen af løsninger, som kan bidrage til at reducere landbrugets klima-
belastning. Regeringen foreslår med
regeringsoplæg til grøn omstilling af landbruget
at afsætte 3 mio.
kr. til dokumentation af reduktionseffekten ved anvendelse af fodertilsætningsstoffet Bovaer under
danske forhold. Desuden fik Aarhus Universitet i december 2020 tilsagn om finansiering fra Innovati-
onsfonden til videre forskning i tilsætningsstoffet ”X” og effekterne heraf.
Analyser og rammevilkår:
Der er som led i
Aftale om en grøn skattereform
nedsat en ekspertgruppe,
der bl.a. skal vurdere fordele og ulemper ved henholdsvis en regulerings- eller afgiftsmodel, en til-
skudsløsning inden for EU’s landbrugsstøtte eller en kombination af disse i forhold til, hvordan regu-
leringen af drivhusgasudledningen fra land- og skovbrugssektoren i fremtiden kan indrettes. Ekspert-
gruppens anbefalinger vedrørende landbruget skal indeholdes i den endelige afrapportering i efteråret
2022.
Strategi:
Regeringen vil arbejde aktivt for at fremme teknologiernes modenhed, så flere virkemidler til
at reducere land- og skovbrugssektorens udslip af drivhusgasser og øge optaget bliver tilgængelige i
fremtiden. Derfor vil regeringen fremlægge en strategi for udvikling af grønne teknologier i landbruget,
som viser, hvordan modningen af pyrolyse, gylle- og fodertilsætningsstoffer mv. kan accelereres, og
opskaleres.
Nye udspil:
Med
regeringsoplæg til grøn omstilling af landbruget
har regeringen bidraget til, at teknolo-
gien kan videreudvikles med henblik på at kunne afprøves i større skala.
Regeringen vil i 2022/23 fremlægge et udspil, der følger op på 2. fase i
Aftale om grøn skattereform
bl.a. vedrørende landbruget.
Teknologimodning og den fremtidige indretning af rammevilkårene kan sammen danne udgangspunkt
for politisk stillingtagen til om, samt i givet fald hvornår, der skal iværksættes nye tiltag til at fremme
teknologien. Regeringen foreslår derfor, at sektoren genbesøges, hvor regeringen vil fremlægge initiati-
ver, som bl.a. følger op på kommende reduktionsmål for landbruget.
Omstillingshastighed:
Omstillingshastigheden for fodertilsætningsstoffer vurderes at være 3-9 år, idet
der generelt forudsættes en omfattende modningsfase, mens visse fodertilsætningsstoffer forventes
at være klar til at blive taget i brug inden for en kortere årrække. For færdigudviklede og kommercielt
tilgængelige fodertilsætningsstoffer, hvor reduktionseffekten er dokumenteret under danske forhold,
vurderes teknologien at kunne have hurtig effekt og potentialet at kunne realiseres på 1-2 år. I det
tilfælde vurderes der senest at skulle træffes politisk beslutning om konkret anvendelse i 2028 for at
realisere reduktionspotentialet.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 453: Klimaprogram 2021 og Køreplan for et grønt Danmark
2452432_0080.png
Danmarks Grønne
Fremtidsfond
ecodesign-direktiv og
reduktionsmål
80
KLIMAPROGRAM 2021
Figur 39
Fodertilsætningsstoffer
Regeringens
køreplan for
fodertilsætnings-
stoffer
Teknisk
reduktionspotentiale
Forskning, udvikling
og markedsmodning
Analyser og
rammevilkår
Strategi
Udspil
Seneste
beslutningstidspunkt
Grøn forskningsmis-
sion om klima- og
miljøvenligt landbrug
og fødevareproduktion
Midler fra landbrugets
promilleafgiftsfond til
klimaprojekter
Midler til stof X og
effektdokumentation
af Bovaer
Danmarks Grønne
Fremtidsfond
2022/23 Opfølgning
på grøn skattereform
-fase 2
Grønne teknologier i
landbruget
1 mio. ton CO₂e i 2030
2022: Grøn
skattereform
Udvikling af grønne
teknologier i
landbruget
2028
Anm: Seneste beslutningstidspunkt er vurderet under antagelse af en moden og dokumenteret teknologi. Vurderingen tager udgangspunkt i en teknisk vurdering af den
samlede omstillingshastighed for en gruppe af lignende teknologier.
Håndtering af gylle og gødning
Potentiale:
Det tekniske reduktionspotentiale fra gylletilsætningsstoffer og nitrifikationshæmmere vurde-
res til 1 mio. ton CO₂e i 2030. Udledninger kan reduceres ved at tilsætte stoffer til husdyrgødning i stalde
og gylletanke, hvor husdyrgødningen udleder metan, eller ved at tilsætte nitrifikationshæmmere ved
udbringning af gødning på marken.
Modenhed:
For så vidt angår tilsætningsstoffer med primært metanreducerende effekt er der tale om en
umoden teknologi, der befinder sig i forsknings- og udviklingsfasen (1). For så vidt angår nitrifikations-
hæmmere, der har potentiale til at reducere lattergasudledningen fra gødning, der udbringes på marken,
er der tale om en forholdsvist kendt teknologi, hvor klima- og miljøeffekten imidlertid ikke er undersøgt
og dokumenteret tilstrækkeligt endnu. Denne teknologi vurderes således at befinde sig i udrulningsfasen
(3).
Barrierer:
Nitrifikationshæmmere kan karakteriseres som moden teknologi, men klimaeffekten under
danske forhold er ikke tilstrækkeligt belyst endnu. Der er flere barrierer i forhold til metanreducerende
gylletilsætningsstoffer. Disse omfatter bl.a. kortlægning og dokumentation af reduktionseffekten ved
tilsætning af forskellige stoffer med henblik på at identificere de mest lovende tilsætningsstoffer samt
kortlægning af såkaldte kædeeffekter, når forskellige tilsætningsstoffer kombineres, og når gyllen senere
udbringes på markerne. Desuden er det på nuværende tidspunkt uklart, hvad omkostningerne ved at
anvende metanreducerende gylletilsætningsstoffer vil være sammenlignet med andre virkemidler i land-
bruget. Endvidere skal effekterne på økosystemet, herunder vandmiljøet, ved begge typer stoffer under-
søges nærmere, før en bredere implementering kan finde sted. Endelig er der lig fodertilsætningsstoffer
i dag ikke afgifts- eller reguleringsmæssige incitamenter for landbrugeren til at anvende gylletilsætnings-
stoffer med henblik på at sænke drivhusgasudledningen.
Regeringens køreplan for håndtering af gylle og gødning
Forskning, udvikling og markedsmodning:
Der er kompetencer af høj kvalitet på flere universiteter inden
for landbrugs- og fødevareforskning. Danmark vurderes at stå stærkt inden for den grønne forskning på
området. Kapaciteten vurderes dog begrænset, og det vurderes afgørende at fastholde og styrke kapa-
citeten. Regeringen har derfor sammen med Folketingets partier i 2021 afsat 700 mio. kr. til fire grønne
forskningsmissioner, herunder én om klima- og miljøvenligt landbrug og fødevareproduktion. En lang
række forskere fra de danske universiteter, NGO’er og erhvervslivet er gået sammen om at udarbejde
et roadmap ”AgriFoodTure” for en bæredygtig omstilling af det danske landbrugs- og fødevaresystem,
som skal danne grundlag for et kommende forsknings- og innovationspartnerskab, som skal føre missi-
onen ud i livet.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 453: Klimaprogram 2021 og Køreplan for et grønt Danmark
2452432_0081.png
KøRePLAneR fOR ReALIseRInG Af teKnIsKe POtentIALeR
81
Endelig vil Promilleafgiftsfonden for Landbrug afsætte 1 mia. kr. frem til 2030 til forskellige klimaprojek-
ter, der kan understøtte udviklingen af løsninger, som kan bidrage til at reducere landbrugets klimabe-
lastning. Der forskes aktuelt i gylletilsætningsstoffer på Aarhus Universitet. Forskningen er støttet med
midler fra klimaforskningsprogrammet i landbruget. Regeringen foreslår med
regeringsoplæg til grøn
omstilling af landbruget
endvidere, at der afsættes 23 mio. kr. til yderligere forskning i en bred vifte af
teknologier, der har potentiale til at reducere udledningerne fra gylle- og gødningshåndtering.
Analyser og rammevilkår:
Der er som led i
Aftale om en grøn skattereform
nedsat en ekspertgruppe, der
bl.a. skal vurdere fordele og ulemper ved henholdsvis en regulerings- eller afgiftsmodel, en tilskudsløs-
ning inden for EU’s landbrugsstøtte eller en kombination af disse i forhold til hvordan reguleringen af
drivhusgasudledningen fra land- og skovbrugssektoren i fremtiden kan indrettes. Ekspertgruppens afrap-
portering vedrørende landbruget skal indeholdes i den endelige afrapportering i efteråret 2022.
Strategi:
Regeringen vil arbejde aktivt for at fremme teknologiernes modenhed, så flere virkemidler til at redu-
cere land- og skovbrugssektorens udslip af drivhusgasser bliver tilgængelige i fremtiden. Derfor vil regeringen
fremlægge en strategi for udvikling af grønne teknologier i landbruget, som viser, hvordan modningen af pyro-
lyse, gylle- og fodertilsætningsstoffer mv. kan accelereres, og virkemidler til at opskalere dem.
Nye udspil:
Med
regeringsoplæg til grøn omstilling af landbruget
har regeringen bidraget til, at teknolo-
gien kan videreudvikles med henblik på at kunne afprøves i større skala.
Regeringen vil i 2022/23 fremlægge et udspil, der følger op på 2. fase i
Aftale om grøn skattereform
bl.a.
vedrørende landbruget.
Teknologimodning og den fremtidige indretning af rammevilkårene kan sammen danne udgangspunkt
for politisk stillingtagen til om, samt i givet fald hvornår, der skal iværksættes nye tiltag til at fremme tek-
nologien. Regeringen foreslår derfor, at sektoren genbesøges , hvor regeringen vil fremlægge initiativer,
som bl.a. følger op på kommende reduktionsmål for landbruget.
Omstillingshastighed:
Omstillingshastigheden for gylletilsætningsstoffer og nitrifikationshæmmere
vurderes under betydelig usikkerhed at være 4-9 år, under antagelse af, at modningsfasen for nitrifikati-
onshæmmere vil være væsentligt kortere end for nye gylletilsætningsstoffer. For færdigudviklede, doku-
menterede og kommercielt tilgængelige gylletilsætningsstoffer og nitrifikationshæmmere, hvor imple-
mentering ikke kræver installering af fx iblandingsanlæg i staldene, vurderes teknologien at kunne have
hurtig effekt og potentialet at kunne realiseres på 1-2 år. I så fald vurderes der at skulle træffes politisk
beslutning om konkret anvendelse senest i 2028 for at realisere reduktionspotentialet. Da implemente-
ringsformen for nye gylletilsætningsstoffer p.t. er ukendt, kan det ikke udelukkes, at implementering på
bedrifterne vil kræve nye anlægsinstallationer, hvilket vil nedsætte omstillingshastigheden væsentligt og
resultere i en længere indfasningstid. I det tilfælde vurderes der senest at skulle træffes politisk beslut-
Håndtering af gylle og gødning
ning om specifik anvendelse tidligere end 2028 for at realisere reduktionspotentialet.
Figur 40
Regeringens
køreplan for
håndtering af gylle
og gødning
Teknisk
reduktionspotentiale
Forskning, udvikling
og markedsmodning
Analyser og
rammevilkår
Strategi
Udspil
Seneste
beslutningstidspunkt
Grøn forskningsmis-
sion om klima- og
miljøvenligt landbrug
og fødevareproduktion
Midler fra landbrugets
promille-afgiftsfond til
klimaprojekter.
Midler til dokumenta-
tion af reduktionsef-
fekt samt udvikling og
demonstration
Danmarks Grønne
Fremtidsfond
2022/23: Opfølgning
på grøn skattereform
– fase 2
Grønne teknologier i
landbruget
1 mio. ton CO₂e i 2030
2022: Grøn
skattereform
Udvikling af grønne
teknologier i
landbruget
<2028
Anm: Seneste beslutningstidspunkt er vurderet under antagelse af en moden og dokumenteret teknologi. Vurderingen tager udgangspunkt i en teknisk vurdering af den
samlede omstillingshastighed for en gruppe af lignende teknologier.
Brun bioraffinering som fx pyrolyse
Teknisk
Forskning, udvikling
Analyser og
Seneste
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 453: Klimaprogram 2021 og Køreplan for et grønt Danmark
2452432_0082.png
82
KLIMAPROGRAM 2021
Brun bioraffinering som fx pyrolyse
Potentiale:
Det tekniske reduktionspotentiale fra biokul produceret via pyrolyse vurderes p.t. at udgøre
ca. 2 mio. ton CO₂e i 2030
13
. Pyrolyse er betegnelsen for nedbrydning af materiale gennem opvarmning
under iltfrie forhold. Når organisk materiale behandles via pyrolyse, produceres der en olie- og gasfrak-
tion, samtidig med at en del af materialets oprindelige indhold af kulstof omdannes til trækul, der ofte
kaldes biokul. Olie- og gasdelen kan videreforarbejdes til flydende brændstof, og kan derved bidrage til
yderligere reduktioner, eller forbrændes direkte fx til produktion af fjernvarme. De 2 mio. ton CO
2
e-reduk-
tion i 2030 omfatter alene effekten af at lagre biokul.
Modenhed:
Teknologien vurderes at være i pilotfasen (2), dog befinder visse anlægstyper sig allerede
i udrulningsfasen (3). Teknologien er fleksibel og kan fx anvendes til behandling af halm, spildevands-
slam, restfibre fra biogasanlæg, hønsemøg, mm.
Barrierer:
En af de største udfordringer ved teknologien er - foruden skala - renheden på den produce-
rede pyrolyseolie (og -gas), idet kvaliteten herpå kan få væsentlig indflydelse på den samlede business
case. Der er desuden kun begrænset økonomisk incitament til at anvende biokul i landbruget, da den
enkelte landbruger i dag kun har incitament til at anvende biokul til jordforbedrende formål og ikke for at
øge drivhusgasoptaget. Der er i dag heller ikke afgiftsmæssige incitamenter til at anvende biokul med
henblik på at øge optaget. Endvidere er miljøpåvirkningen ved nedpløjning af biokul på landbrugsjord
endnu ikke endeligt dokumenteret under danske forhold.
Skyggeprisen ved pyrolyse vil variere, afhængig af hvordan olie-, gas- og biokulfraktionerne anvendes
og værdisættes. EA Energianalyse har estimeret en skyggepris på 870 kr. per ton CO₂ ved anvendelse af
halm. Hvis olien kan afregnes til den forventede pris på 2. generations biodiesel, falder skyggeprisen på
biokul- og gasfraktionerne til ca. 500 kr. per ton CO₂ ifølge EA Energianalyse. Omvendt stiger skyggepri-
sen i analysen til omkring 1.300 kr. per ton CO₂, hvis der ikke kan opnås en CO₂-besparelse for den pro-
ducerede pyrolysegas, fx hvis fjernvarmesektoren i forvejen forsynes af andre VE-kilder, og olien alene
kan sælges til råolieprisen. Dertil kommer, at udgifter til transport og udbringning af biokul på marken har
betydning for skyggeprisen.
Regeringens køreplan for brun bioraffinering som fx pyrolyse
Forskning, udvikling og markedsmodning:
Der er kompetencer af høj kvalitet på flere universiteter inden
for landbrugs- og fødevareforskning. Danmark vurderes at stå stærkt inden for den grønne forskning på
området. Kapaciteten vurderes dog begrænset, og det vurderes afgørende at fastholde og styrke kapa-
citeten. Regeringen har derfor sammen med Folketingets partier i 2021 afsat 700 mio. kr. til fire grønne
forskningsmissioner, herunder én om klima- og miljøvenligt landbrug og fødevareproduktion. En lang
række forskere fra de danske universiteter, NGO’er og erhvervslivet er gået sammen om at udarbejde et
roadmap ”AgriFoodTure” for en bæredygtig omstilling af det danske landbrugs- og fødevaresystem, som
skal danne grundlag for et kommende forsknings- og innovationspartnerskab, som skal føre missionen
ud i livet. Pyrolyse indgår endvidere i temaet Landbrug og fødevareproduktion, der er et af syv priorite-
rede fokusområder i regeringens grønne forskningsstrategi fra 2020.
Med finanslov 2021 er der afsat 200 mio. kr. til teknologier med stort reduktionspotentiale i landbruget,
herunder pyrolyse. Regeringen foreslår desuden med
regeringsoplæg til grøn omstilling af landbruget,
at
der afsættes 196 mio. til videreudvikling af teknologien.
Analyser og rammevilkår:
Der er som led i
Aftale om grøn skattereform
nedsat en ekspertgruppe, der
bl.a. skal vurdere fordele og ulemper ved henholdsvis en regulerings- eller afgiftsmodel, en tilskudsløs-
ning inden for EU’s landbrugsstøtte eller en kombination af disse i forhold til, hvordan reguleringen af
drivhusgasudledningen fra land- og skovbrugssektoren i fremtiden kan indrettes. Ekspertgruppens anbe-
falinger vedrørende landbruget skal indeholdes i den endelige afrapportering i efteråret 2022.
I EU-Kommissionens
Fit for 55-lovpakke
indgår en revision af LULUCF-forordningen, hvor det foreslås at
sænke udledninger og øge optag i jorde og skove ved at ændre opgørelsesregler og tildele årlige natio-
nale mål. I revisionen lægges der op til at øge optaget i sektoren til 310 mio. ton CO₂e i 2030 på EU-plan.
13
I vurderingen forudsættes et årligt råvareinput på ca. 3 mio. ton tørstof.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 453: Klimaprogram 2021 og Køreplan for et grønt Danmark
2452432_0083.png
KøRePLAneR fOR ReALIseRInG Af teKnIsKe POtentIALeR
83
Strategi:
Regeringen vil arbejde aktivt for at fremme teknologiernes modenhed, så flere virkemidler til
at reducere land- og skovbrugssektorens udslip af drivhusgasser bliver tilgængelige i fremtiden. Derfor
vil regeringen fremlægge en strategi for udvikling af grønne teknologier i landbruget, som viser, hvordan
modningen af pyrolyse, gylle- og fodertilsætningsstoffer mv. kan accelereres, og opskaleres.
Nye udspil:
Med
regeringsoplæg til grøn omstilling af landbruget
har regeringen bidraget til, at teknolo-
gien kan videreudvikles med henblik på at kunne afprøves i større skala.
Regeringen vil i 2022/23 fremlægge et udspil, der følger op på 2. fase i
Aftale om grøn skattereform
bl.a.
vedrørende landbruget.
Teknologimodning og den fremtidige indretning af rammevilkårene kan sammen danne udgangspunkt
for politisk stillingtagen til om, samt i givet fald hvornår, der skal iværksættes nye tiltag til at fremme tek-
nologien. Regeringen foreslår derfor, at sektoren genbesøges, hvor regeringen vil fremlægge initiativer,
Grøn forskningsmis-
som bl.a. følger op på
sion om klima- og
reduktionsmål for landbruget..
kommende
Omstillingshastighed:
Omstillingshastigheden for pyrolyse vurderes at være 4 til 9 år, da der allerede
Midler fra landbrugets
2022/23: Opfølgning
promille-afgiftsfond til
på grøn
eksisterer demonstrationsanlæg og planer for industrielle anlæg, men at
– skattereform
der
2
forudsættes en omfat-
Udvikling af grønne
klimaprojekter.
fase
2022: Grøn
teknologier i
<2028
1 mio. ton CO₂e i 2030
skattereform
tende modningsfase
Midler til dokumenta-
frem mod storskalaproduktion og relativt lang effektfase, idet der er tale om større
landbruget
Grønne teknologier i
af
landbruget
anlægsprojekter, som
tionsamt
vil tage tid at etablere. Derfor vurderes det, at en politisk beslutning med hen-
det
reduktionsef-
fekt
udvikling og
demonstration
blik på storskala anvendelse af pyrolyseteknologi efter 2026
14
formodentlig vil reducere muligheden for
Danmarks Grønne
at realisere det fulde reduktionspotentiale inden 2030.
Fremtidsfond
14
Håndtering af gylle og gødning
Teknisk
reduktionspotentiale
Forskning, udvikling
og markedsmodning
Analyser og
rammevilkår
Strategi
Udspil
Seneste
beslutningstidspunkt
miljøvenligt landbrug
og fødevareproduktion
Brun bioraffinering som fx pyrolyse
Beslutningstidspunktet forudsætter, at teknologiens modningsfase er afsluttet.
Figur 41
Regeringens
køreplan for brun
bioraffinering som
fx pyrolyse
Teknisk
reduktionspotentiale
Forskning, udvikling
og markedsmodning
Analyser og
rammevilkår
Strategi
Udspil
Seneste
beslutningstidspunkt
Grøn forskningsmission
om klima- og
miljøvenligt landbrug
og fødevareproduktion
2 mio. ton CO₂e i 2030
Midler til udvikling og
demonstration
Danmarks Grønne
Fremtidsfond
2021: EU-tiltag ift.
revision af
LULUCF-forordning
2022: Grøn
skattereform
Udvikling af grønne
teknologier i
landbruget
2022/23: Opfølgning
på grøn skattereform
–fase 2
Grønne teknologier i
landbruget
2026
Anm: Seneste beslutningstidspunkt er vurderet under antagelse af en moden og dokumenteret teknologi. Vurderingen tager udgangspunkt i en teknisk vurdering af den
samlede omstillingshastighed for en gruppe af lignende teknologier.
Yderligere udtagning
lavbundsjorder fra landbrug
Yderligere udtagning af
af lavbundsjorder fra landbrug
Potentiale:
Det tekniske reduktionspotentiale for yderligere udtagning af lavbundsjorder fra landbrug,
end hvad der allerede er vedtaget eller lagt op til med
regeringsoplæg til grøn omstilling af landbruget,
vurderes at være 0,5 mio. ton CO₂e i 2030. Potentialet dækker over en forventning om, at forberedende
Seneste
Teknisk
Forskning, udvikling
Analyser og
Strategi
Udspil
beslutningstidspunkt
reduktionspotentiale
og markedsmodning
indsatser, og øget vidensgrundlag kan øge
rammevilkår
det samlede potentiale.
Modenhed:
Udtagning af lavbundsjorder fra landbrug er en moden teknologi, idet der i forvejen eksi-
sterer operationelle tilskudsordninger, der befinder sig i skaleringsfasen (4). For at indfri potentialet fra
Forskning i jordernes
udbredelse og
yderligere udtag af lavbundsjorder på
2021: EU-tiltag ift.
CO₂e er der dog behov for ny viden om bl.a. jordernes
0,5 mio. ton
2022/23: Opfølgning
kulstofindhold,
på grøn skattereform
revision af
vandstand,
udbredelse, kulstofindhold, vandstandsforhold, m.v.
Udvikling af grønne
– fase 2
2026
LULUCF-forordning
0,5 mio. ton CO₂e i
2030
klimaeffekter og
miljøeffekter
Barrierer:
Der eksisterer en række praktiske barrierer for realisering af potentialet fra yderligere udtag-
ning af lavbundsjorder fra landbrug. For det første er der stor usikkerhed om de danske lavbundsjorders
geografiske udbredelse og placering i landet. For det andet er der ligeledes stor usikkerhed om drivhus-
gasemissionerne fra jorderne, idet emissionerne fra et givet areal er et resultat af komplekse processer.
For det tredje er der praktiske og regulatoriske udfordringer forbundet med, at der er et meget højt antal
Danmarks Grønne
Fremtidsfond
2022: Grøn
skattereform
teknologier i
landbruget
Grønne teknologier i
landbruget
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 453: Klimaprogram 2021 og Køreplan for et grønt Danmark
2452432_0084.png
84
KLIMAPROGRAM 2021
ikke-sammenhængende kulstofrige arealer. Endelig kan der være miljømæssige eller tekniske barrierer
på projektniveau, fx risiko for fosfortab til vandmiljøet eller negative randeffekter på tilstødende arealer,
og der mangler viden om mulige afværgeforanstaltninger.
Dertil kommer, at der i dag er begrænset økonomisk incitament for den enkelte landmand til at indgå i
frivillige vådområdeprojekter, da landbrugets udledninger af ikke-energirelaterede udledninger er afgifts-
fritaget. Barrieren stiger med et øget udtag, idet de mindre produktive jorder alt andet lige vil blive udta-
get først. Der er i dag ikke en direkte regulering af landbrugets udledning af ikke-energirelaterede udled-
ninger i form af metan, lattergas og CO
2
, der ligeledes er afgiftsfritaget.
Regeringens køreplan for yderligere udtag af lavbundsjorder fra landbrug
Forskning, udvikling og markedsmodning:
For at øge drivhusgasreduktionerne fra yderligere udtag af
lavbundsjorder med 0,5 mio. ton CO₂e i 2030 er der afsat 39,4 mio. kr. til gennemførsel af en række pro-
jekter, som skal bidrage med ny viden om bl.a. arealernes tilstand, emissioner og afværgeforanstaltnin-
ger. Projekterne afsluttes løbende fra 2021-2024. Derudover er der afsat 9,9 mio. kr. til udviklingen af et
screeningskort, som vil understøtte lavbundsindsatsen ved at give grundlag for at udpege de arealer, der
vil generere den højeste samfundsnytte ved udtagning.
Eksisterende tiltag:
Regeringen foreslår i
regeringsoplæg til grøn omstilling af landbruget
at afsætte 1
mia. kr. frem mod 2030 til at braklægge 38.000 hektar gennem etårige forberedende indsatser, hvilket
kan bidrage til at indfri et større potentiale. Aktiv udtagning af lavbundsjorder i det omfang, der fremgår
af
regeringsoplæg til grøn omstilling af landbruget,
vurderes at have en negativ skyggepris.
Analyser og rammevilkår:
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har bedt Aarhus Universitet analysere
mulighederne for at forbedre kortgrundlaget for udbredelse af kulstofrige lavbundsjorder væsentligt, her-
under reducere usikkerheden ved placeringerne af jorderne, og evt. tilvejebringe kortgrundlag for dybden
af tørvelag på de enkelte arealer.
Der er som led i
Aftale om grøn skattereform
nedsat en ekspertgruppe, der bl.a. skal vurdere fordele og
ulemper ved henholdsvis en regulerings- eller afgiftsmodel, en tilskudsløsning inden for EU’s landbrugs-
støtte eller en kombination af disse i forhold til, hvordan reguleringen af drivhusgasudledningen fra land-
og skovbrugssektoren i fremtiden kan indrettes. Ekspertgruppens anbefalinger vedrørende landbruget
skal indeholdes i den endelige afrapportering i efteråret 2022.
Under den nye reform af EU’s fælles landbrugspolitik er der, bl.a. på dansk foranledning, indført en
såkaldt bruttoarealmodel, som muliggør, at landmænd kan opretholde EU-støtte på lavbundsjorder, som
tages ud af drift. Bruttoarealmodellen skal bidrage til at sikre hensigtsmæssige økonomiske incitamen-
ter for den enkelte landmand.
Som led i EU-Kommissionens Fit for 55-lovpakke foreslås en revision af LULUCF-forordningen, hvor det
foreslås at sænke udledninger og øge optag i jorde og skove ved at ændre opgørelsesregler og tildele
årlige nationale mål. I revisionen lægges der op til at øge optaget i sektoren til 310 mio. ton CO₂e i 2030
på EU-plan. Udtagning af lavbundsjorder ventes at være et vigtigt virkemiddel til opfyldelsen af disse mål.
Derudover arbejdes der hen imod på sigt at sætte mål for en selvstændig landsektor, som indeholder
udledninger og optag og både landbrug og LULUCF
Strategi:
Regeringen vil fremlægge en strategi for udvikling af grønne teknologier i landbruget, som viser,
hvordan modningen af pyrolyse, gylle- og fodertilsætningsstoffer mv. kan accelereres, og virkemidler til
at opskalere dem.
Nye udspil:
Regeringen vil i 2022/23 fremlægge et udspil, der følger op på 2. fase i Aftale om grøn skat-
tereform bl.a. vedrørende landbruget.
De nuværende forskningsprojekter forventes løbende færdiggjort frem mod 2024, hvorefter der poten-
tielt kan træffes beslutning om yderligere udtagning. Det forventes, at der løbende vil komme ny viden,
som potentielt kan medføre ændrede effekter.
Regeringen foreslår derfor, at sektoren genbesøges, hvor regeringen vil fremlægge initiativer, som bl.a.
følger op på kommende reduktionsmål for landbruget.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 453: Klimaprogram 2021 og Køreplan for et grønt Danmark
2452432_0085.png
reduktionspotentiale
og markedsmodning
rammevilkår
beslutningstidspunkt
KøRePLAneR fOR ReALIseRInG Af teKnIsKe POtentIALeR
Grøn forskningsmission
om klima- og
miljøvenligt landbrug
og fødevareproduktion
2 mio. ton CO₂e i 2030
Midler til udvikling og
demonstration
Danmarks Grønne
Fremtidsfond
2021: EU-tiltag ift.
revision af
LULUCF-forordning
2022: Grøn
skattereform
2022/23: Opfølgning
på grøn skattereform
–fase 2
Grønne teknologier i
landbruget
85
Udvikling af grønne
teknologier i
landbruget
2026
Omstillingshastighed:
Udtag af lavbundsjorder som virkemiddel kan gennemføres løbende og vurderes
derfor at tilhøre kategorien løbende effekt med en generel omstillingshastighed på 7-9 år. Realisering af
et udvidet lavbundspotentiale på 0,5 mio. ton CO₂e i 2030 forudsætter bl.a. ny viden. Der er således tale
om mulige veje, der potentielt kan føre til et udvidet effektpotentiale for lavbundsjorder. Generelt bemær-
kes dog, at frivillige lavbundsprojekter kræver et omfattende administrativt forarbejde og typisk tager fire
år fra politisk beslutning til realiseret potentiale.
Yderligere udtagning af lavbundsjorder fra landbrug
Figur 42
Regeringens
køreplan for
yderligere udtag af
lavbundsjorder fra
landbrug
Teknisk
reduktionspotentiale
Forskning, udvikling
og markedsmodning
Analyser og
rammevilkår
Strategi
Udspil
Seneste
beslutningstidspunkt
0,5 mio. ton CO₂e i
2030
Forskning i jordernes
udbredelse og
kulstofindhold,
vandstand,
klimaeffekter og
miljøeffekter
Danmarks Grønne
Fremtidsfond
2021: EU-tiltag ift.
revision af
LULUCF-forordning
2022: Grøn
skattereform
Udvikling af grønne
teknologier i
landbruget
2022/23: Opfølgning
på grøn skattereform
– fase 2
Grønne teknologier i
landbruget
2026
Anm: Seneste beslutningstidspunkt er vurderet under antagelse af en moden og dokumenteret teknologi. Vurderingen tager udgangspunkt i en teknisk
vurdering af den samlede omstillingshastighed for en gruppe af lignende teknologier.
Fordobling af det økologiske areal
Potentiale:
Det tekniske reduktionspotentiale ved fordobling af det økologiske areal vurderes at være ca. 0,5
ton CO₂e frem til 2030
15
. Effekten kommer bl.a. fra forskelle i gødningsanvendelse, sædskifte og dyretæthed.
Modenhed:
Omlægning fra konventionel til økologisk produktion er et kendt og udbredt virkemiddel, og
på nuværende tidspunkt eksisterer der ikke en fremskrivning af det økologiske areal. Det vurderes, at
virkemidlet befinder sig i skaleringsfasen (4). Derfor kan der allerede i dag træffes beslutning om økologi
som virkemiddel, som regeringen også lægger op til med
regeringsoplæg til grøn omstilling af landbruget,
om end effekten ikke kan indregnes i klimafremskrivningerne for nuværende.
Barrierer:
En stigning i efterspørgslen på økologiske produkter i både Danmark og udlandet har betyd-
ning for, om flere landmænd vælger at omlægge til økologi. Der kan desuden være en praktisk barriere i
forhold til, at der er behov for tilstrækkelig kapacitet i forarbejdningssektoren til, at økologiske landmænd
kan få afsat deres produkter til økologisk forarbejdning.
Det er en barriere, at reduktionseffekterne fra omlægningen til økologi ikke indregnes i de nationale
drivhusgasopgørelser og fremskrivninger, da der ikke eksisterer en selvstændig fremskrivning for den
økologiske produktion i Danmark. Der er i dag ikke en direkte regulering af landbrugets udledning af
ikke-energirelaterede drivhusgasser i form af metan, lattergas og CO
2
, der er afgiftsfritaget, hvorfor der
ikke er økonomisk incitament til at omlægge til økologi ud fra et klimahensyn.
Regeringens køreplan for fordobling af det økologiske areal
Forskning, udvikling og markedsmodning:
Forskningsbehov i relation til økologiske produktion er adres-
seret i temaet Landbrug og fødevareproduktion, der er et af syv prioriterede fokusområder i regeringens
grønne forskningsstrategi fra 2020. Der blev med finanslov 2021 afsat 50 mio. kr. til Internationalt Center
for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer (ICROFS) på forskningsreserven for 2021.
Eksisterende tiltag:
Regeringen ønsker at understøtte en fortsat markedsdrevet udvikling af den økolo-
giske produktion i Danmark. I
Regeringsoplæg til grøn omstilling af landbruget
at afsætte 2,5 mia. kr. til
økologisk arealtilskud i perioden 2023-2030. Dette inkluderer forslag om en forhøjelse af støttesatsen
ved omlægning til økologisk landbrug samt til de økologer, som forpligter sig til at anvende mindre kvæl-
stof, i årene 2023 og 2024. Samtidig foreslås 70 mio. kr. afsat til tilskudsordningen Økologisk Investe-
ringsstøtte i 2022.
15
Potentialet er estimeret ud fra Aarhus Universitets vurdering af, at omlægning fra konventionel til økologisk produktion i gennemsnit har en positiv klimaeffekt på op til 2
ton CO₂e per hektar. For at indfri potentialet på 0,5 mio. ton CO₂e i 2030 vil det svare til en årlig omlægning på 20.265 hektar fra 2019 og frem.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 453: Klimaprogram 2021 og Køreplan for et grønt Danmark
2452432_0086.png
86
KLIMAPROGRAM 2021
Med finanslov 2021 blev der afsat i alt 180 mio. kr. fra 2021 til 2024 til fremme af økologi. Herunder pri-
oriteres 20 mio. kr. årligt fra 2021 til 2024 til Fonden for Økologisk Landbrug, der bl.a. skal sikre national
fremme af økologi, udviklingen af sektoren og eksportfremme, mens 25 mio. kr. årligt er afsat til bl.a.
omstilling af offentlige køkkener og en styrket innovationsindsats på økologiområdet. Derudover er der
med aftalen om erstatning til minkavlere mv. afsat yderligere 50 mio. kr. til økologi og skovrejsning i 2021
og 2022.
Omlægning til økologisk produktion vurderes at have en skyggepris på 600-1.200 kr. pr. ton CO₂e uden
sideeffekter og 300-800 kr. pr. ton med kvælstof-sideeffekter. Spændet skyldes varierende antagelser
om indfasning og satser.
Analyser og rammevilkår:
Der pågår i øjeblikket en indsats for at udarbejde en økologibaseline, der kan
indarbejdes i kommende klimafremskrivninger.
Der er som led i
Aftale om grøn skattereform
nedsat en ekspertgruppe, der bl.a. skal vurdere fordele og
Yderligere skovrejsning og reduceret hugst
ulemper ved henholdsvis en regulerings- eller afgiftsmodel, en tilskudsløsning inden for EU’s landbrugs-
støtte eller en kombination af disse i forhold til, hvordan reguleringen af drivhusgasudledningen fra land-
og skovbrugssektoren i fremtiden kan indrettes. Ekspertgruppens anbefalinger vedrørende landbruget
skal indeholdes i den endelige afrapportering i efteråret 2022.
Seneste
Teknisk
Forskning, udvikling
Analyser
et
Nye udspil:
Regeringen vil i 2022/23 fremlægge
og
udspil, der følger op på 2. fase i
Aftale om grøn skatte-
Strategi
Udspil
beslutningstidspunkt
reduktionspotentiale
og markedsmodning
rammevilkår
reform
bl.a. vedrørende landbruget
Regeringen foreslår derudover, at sektoren genbesøges, hvor regeringen vil fremlægge initiativer, som
bl.a. følger op på kommende reduktionsmål for
ift.
2021: EU-tiltag,
landbruget.
af yderligere
Omstillingshastighed:
Økologi kan kategoriseres som en kendt teknologi med løbende effekt. Derfor kan
0,2 mio. ton CO₂e i
skovrejsning i 2030
-
2022: Ny
2030
Ændret forvaltning-
reduktionspotentialet ved omlægning til økologisk produktion realiseres løbende, og omstillingshastig-
Danmarks Grønne
skovfremskrivning
2025 for reduceret hugst
spraksis i de danske
Fremtidsfond
skove
heden vurderes at være 7-9 år. Jo tidligere beslutninger om tiltag, der understøtter udbredelse af økologi,
2022: Grøn
sker, jo større potentiale kan realiseres i
skattereform
Med regeringens oplæg til grøn omstilling af landbruget
2030.
lægges der op til forøgede støttesatser i 2023 og 2024. Hvis det fulde potentiale på 0,5 mio. ton CO
2
e i
2030 skal realiseres, skal der umiddelbart træffes beslutninger om den videre indsats i senest 2024, om
end der dog løbende kan træffes beslutninger om økologiindsatsen, der har effekt inden 2030, henset til
teknologiens omstillingshastighed.
Prioriteret område i
forskningsstrategi,
herunder om
skovrejsning
revision af
LULUCF-forordning og
ny EU-skovstrategi
2022/23: Opfølgning
på grøn skattereform
– fase 2
2021 for maksimal effekt
Fordobling af det økologiske areal
Figur 43
Regeringens
køreplan for
fordobling af det
økologiske areal
Teknisk
reduktionspotentiale
Forskning, udvikling
og markedsmodning
Analyser og
rammevilkår
Strategi
Udspil
Seneste
beslutningstidspunkt
Prioriteret område i
forskningsstrategi,
herunder om økologi
0,5 mio. ton CO₂e i
2030
Midler til internationalt
forskningscenter og
økologibaseline
Danmarks Grønne
Fremtidsfond
Udvikling af
økologibaseline
2022: Grøn
skattereform
-
2022/23: Opfølgning
på grøn skattereform
– fase 2
Grønne teknologier i
landbruget
2024 for at realisere det
fulde potentiale i 2030
Anm: Seneste beslutningstidspunkt er vurderet under antagelse af en moden og dokumenteret teknologi. Vurderingen tager
udgangspunkt i en teknisk vurdering af den samlede omstillingshastighed for en gruppe af lignende teknologier.
Omstilling til varmepumper eller fjernvarme i husholdninger
og serviceerhverv
Teknisk
reduktionspotentiale
Forskning, udvikling
og markedsmodning
Analyser og
rammevilkår
Strategi
Udspil
Seneste
beslutningstidspunkt
Prioriteret område i
forskningsstrategi om
energieffektivisering
0,2 mio. ton CO₂e i
2030
Danmarks Grønne
2021+22: Grøn
skattereform
2021: EU-tiltag ift.
udvidelse af
kvotehandel og krav til
renovering
-
2022: Præsentation af
tiltag til udfasning af
olie og gasfyr
Ca. halvdelen af
reduktionspotentialet vil
ikke være muligt at opnå
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 453: Klimaprogram 2021 og Køreplan for et grønt Danmark
2452432_0087.png
KøRePLAneR fOR ReALIseRInG Af teKnIsKe POtentIALeR
87
Yderligere skovrejsning og reduceret hugst
Potentiale:
Det tekniske reduktionspotentiale ved yderligere initiativer til at øge optaget i skovene vur-
deres at være ca. 0,2 mio. ton CO
2
e i 2030. Potentialet er dels baseret på en forventning om, at der frem
mod 2030 kan rejses yderligere statslig skov
16
, dels baseret på en reduktion af planlagt hugst i statssko-
vene. Dele af potentialet er forbundet med særlig usikkerhed, idet effekten af reduceret hugst kan være
mindre i særlige situationer med ekstreme vejrforhold, som kan medføre stormfald og/eller kraftig tørke.
Modenhed:
Skoven er en kendt metode til at optage og lagre CO
2
fra atmosfæren, og der kan derfor træf-
fes beslutning om yderligere tiltag i dag.
Barrierer:
Det danske areal er hovedsageligt landbrugsareal, hvorfor egnede arealer til skovrejsning
skal findes på landbrugets jorder. De driftsøkonomiske forskelle på landbrugsarealer og skov, herun-
der som følge af arealstilskuddet, kan dermed udgøre en barriere for privat skovrejsning. Den statslige
skovrejsning er tilsvarende begrænset i adgangen til jorde. For så vidt angår reduceret hugst er der
indgået en aftale med træbranchen og 3F om en overgangsperiode, som skal sikre branchen mulighed
for at omstille sig til en ny markedssituation, som forudsætter en vis fortsat hugst i skove udlagt til
urørt skov.
Hverken optag eller udledninger af CO
2
e i forbindelse med skovrejsning eller hugst er afgiftsbelagt.
Dermed er der ikke et afgiftsmæssigt incitament til at fremme skovrejsning, som optager CO
2
, frem for
hugst.
Regeringens køreplan for yderligere skovrejsning og reduceret hugst
Eksisterende tiltag:
Regeringen har med finanslov 2020 afsat 100 mio. kr. til etablering af Den Danske
Klimaskovfond. Klimaskovfonden skal give private og offentlige aktører mulighed for at bidrage til reduk-
tionsindsatsen ved skovrejsning og ved udtag af lavbundsjorder. Derudover planlægger regeringen i
rege-
ringsoplæg til grøn omstilling af landbruget
tiltag til at sikre ca. 15.000 ha ny skovrejsning, som beplantes
på landbrugsjorder,. Med
Handlingsplan mod afskovning
igangsætter regeringen et arbejde med at adres-
sere den globale afskovning, der følger af import af de landbrugsråvarer, der anvendes til andre formål
end energiproduktion.
I
Aftale om national strategi for bæredygtigt byggeri
er der fokus på at fremme klimavenlige byggema-
terialer herunder særligt træ. Træets efterfølgende anvendelse spiller en stor rolle i skovenes samlede
potentiale. I det omfang, at der er en substitutionseffekt ved anvendelse af træprodukter i stedet for fx
stål og beton, kan der være en positiv klimaeffekt, ud over effekten i form af CO
2
-optag ved skovenes
vækst.
Skyggeprisen, som er lagt til grund for
regeringsoplæg til grøn omstilling af landbruget,
for skovrejsningen
vurderes i at være 230 kr. pr. ton CO
2
e uden sideeffekter og negativ med sideeffekter for privat skovrejs-
ning og 1.080 kr. pr. CO
2
e uden sideeffekter og 560 kr. pr. CO
2
e med sideeffekter for statslig skovrejsning
uden medfinansiering. Det bemærkes dog, at skyggeprisen kan påvirkes ved en øget skovrejsning ud
over det ellers planlagte.
Analyser og rammevilkår:
I øjeblikket pågår arbejdet med en ny fremskrivning af Danmarks skovareal.
Fremskrivningen vil give et overblik over de danske skoves udvikling frem mod 2030 og 2050 ud fra et
frozen-policy scenarie. Det skal forbedre vidensgrundlaget og understøtte indsatsen for yderligere optag
fra skovene.
Ekspertgruppen nedsat i
Aftale om grøn skattereform
skal i den endelige rapport i efteråret 2022 belyse
modeller for en mere ensartet CO
2
e-regulering af alle omfattede udledninger. Det skal bl.a. indeholde en vur-
dering af fordele og ulemper ved forskellige løsninger for udledninger fra landbrugsjorder og optag af CO
2
.
EU-Kommissionen har den 16. juli 2021 lanceret en skovstrategi for 2030, der er forankret i både EU’s
grønne pagt og EU’s biodiversitetsstrategi. Skovstrategien indeholder en målsætning om at stoppe og
ændre den eksisterende udvikling mod en stigende belastning på Europas skove. Strategien har også en
køreplan for plantning af 3 mia. nye træer, hvilket vil bidrage til et større optag, end der ellers ville være.
16
Vurderingen er baseret på Naturstyrelsens og Miljøstyrelsens erfaringer med hidtidige statslige skovrejsningsinitiativer og forvaltningspraksis.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 453: Klimaprogram 2021 og Køreplan for et grønt Danmark
2452432_0088.png
88
KLIMAPROGRAM 2021
Derudover har EU-Kommissionen fremlagt sit forslag om revidering af LULUCF-forordningen, hvor det
foreslås at sænke udledninger og øge optag i jorde og skove ved at ændre opgørelsesregler og tildele
årlige nationale mål.
Nyt udspil:
Regeringen vil i 2022/23 fremlægge et udspil, der følger op på 2. fase i
Aftale om grøn skatte-
reform
bl.a. vedrørende landbruget.
Regeringen vil se på muligheden for ændret forvaltning af de eksisterende skove med det sigte at bevare
eller øge både optag og øge lagring af CO
2
i den stående skov i form af reduceret hugst kombineret med
andre skovdyrkningsmæssige tiltag. De eksisterende skoves optag og udledning kan påvirkes gennem
ændret forvaltning. Herunder via træartsvalg, omdriftsalder og dyrkningssystemer.
Omstillingshastighed:
Træernes optag af CO
2
øges med alderen. Effekten af skovrejsning indtræffer
derfor over lang tid og sammenstilles derfor med teknologier, hvis reduktionseffekt indtræffer langsomt.
Derfor vurderes der at gå 8-9 år fra beslutning til realiseret effekt. Skovrejsning er således mere egnet til
at opnå effekter på længere sigt, dels fordi træernes vækst er relativt langsom i starten og først topper
efter op imod 20-40 år, dels fordi der efter gældende bogføringspraksis i klimaregnskabssammenhæng
skal tillægges en initialudledning på 21,6 ton CO
2
pr. hektar i det år, hvor landbrugsareal omlægges til
skovareal. Udledningen modsvarer den stående kulstofmængde i de afgrøder, som var på landbrugsarea-
let. Dertil kommer, at selve skovrejsningen generelt først finder sted to år efter, at der træffes beslutning.
Generelt gælder det for skovrejsningen, at jo hurtigere og jo mere der plantes, jo højere bliver de poten-
tielle effekter i både 2030 og 2050. Initialudledningen og forvaltningstiden medfører, at der først ses et
klimaregnskabsteknisk samlet nettooptag fra de omlagte arealer henover en ca. femårig periode.
Hvad angår reduceret hugst, vil effekten indtræffe umiddelbart efter beslutningen træffes. Da skovenes
kulstoflagre opgøres på basis af gennemsnit af målinger over de forudgående fem år, ville hugstreduk-
tion for at få fuld effekt i 2030 dog i givet fald skulle gennemføres senest fra 2026 og fremefter. For at
kunne opnå den fulde effekt i 2030 af reduceret hugst, vil der senest skulle træffes beslutning herom i
2025.
Yderligere skovrejsning og reduceret hugst
Figur44
Regeringens
køreplan for
yderligere
skovrejsning og
reduceret hugst
Teknisk
reduktionspotentiale
Forskning, udvikling
og markedsmodning
Analyser og
rammevilkår
Strategi
Udspil
Seneste
beslutningstidspunkt
0,2 mio. ton CO₂e i
2030
Prioriteret område i
forskningsstrategi,
herunder om
skovrejsning
Danmarks Grønne
Fremtidsfond
2021: EU-tiltag, ift.
revision af
LULUCF-forordning og
ny EU-skovstrategi
2022: Ny
skovfremskrivning
2022: Grøn
skattereform
-
2022/23: Opfølgning
på grøn skattereform
– fase 2
Ændret forvaltning-
spraksis i de danske
skove
2021 for maksimal effekt
af yderligere
skovrejsning i 2030
2025 for reduceret hugst
Anm: Seneste beslutningstidspunkt er vurderet under antagelse af en moden og dokumenteret teknologi. Vurderingen tager udgangspunkt i en teknisk vurdering af
den samlede omstillingshastighed for en gruppe af lignende teknologier.
Fordobling af det økologiske areal
Teknisk
reduktionspotentiale
Forskning, udvikling
og markedsmodning
Analyser og
rammevilkår
Strategi
Udspil
Seneste
beslutningstidspunkt
Prioriteret område i
forskningsstrategi,
herunder om økologi
0,5 mio. ton CO₂e i
2030
Midler til internationalt
forskningscenter og
økologibaseline
Danmarks Grønne
Fremtidsfond
Udvikling af
økologibaseline
2022: Grøn
skattereform
-
2022/23: Opfølgning
på grøn skattereform
– fase 2
Grønne teknologier i
landbruget
2024 for at realisere det
fulde potentiale i 2030
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 453: Klimaprogram 2021 og Køreplan for et grønt Danmark
2452432_0089.png
KøRePLAneR fOR ReALIseRInG Af teKnIsKe POtentIALeR
89
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 453: Klimaprogram 2021 og Køreplan for et grønt Danmark
2452432_0090.png
90
KLIMAPROGRAM 2021
8.
mkostninger og
O
klimalovens principper
Klimalovens mål for 2030 og 2050 omfatter Danmarks samlede drivhusgasudledninger inklusive kul-
stofoptag/-udledninger fra jord og skov (LULUCF), negative udledninger fra teknologiske processer
(f.eks. lagring af CO
2
i undergrunden) og indirekte CO
2
-udledninger (stoffer som senere omdannes til CO
2
i atmosfæren). Målene omfatter ikke udledninger fra international skibs- og luftfart.
Af klimaloven fremgår yderligere:
”Klimaindsatsen skal ske under hensyntagen til en række guidende
principper:
•
Klimaudfordringerne er en global problemstilling. Derfor skal
Danmark være et foregangsland i den
internationale klimaindsats,
som kan inspirere og påvirke resten af verden. Danmark har derudover
både et historisk og moralsk ansvar for at gå forrest.
Indfrielsen af Danmarks klimamål skal ske så omkostningseffektivt som muligt under hensyntagen
til både den langsigtede grønne omstilling, bæredygtig erhvervsudvikling og dansk konkurrencekraft,
sunde offentlige finanser og beskæftigelse,
samt at dansk erhvervsliv skal udvikles og ikke afvikles.
Danmark skal vise, at der kan laves en grøn omstilling og samtidig bibeholdes et stærkt velfærds-
samfund, hvor sammenhængskraften og den sociale balance sikres.
De tiltag, der skal anvendes for at reducere udledningen af drivhusgasser, skal medføre reelle inden-
landske reduktioner, men samtidig skal det sikres, at danske tiltag ikke blot flytter hele drivhusgas-
udledningen uden for Danmarks grænser.
•
•
•
I klimalovens bemærkninger præciseres det, at principperne skal virke guidende for klimaindsatsen og
dermed
vejledende
for klimaindsatsen. Der er således ikke tale om bindende betingelser, men politiske
hensyn, hvor det ikke er entydigt, hvordan disse forhold imødekommes eller vægtes, hvorfor de vil bero
på en konkret vurdering.
Klimaloven omfatter også det langsigtede mål, at Danmark opnår at være et klimaneutralt samfund i
senest 2050. Hensynene til opnåelsen af 70 pct.-målsætningen bør derfor indrettes, så der også tages
højde for målet om klimaneutralitet i 2050.
Der pågår i øjeblikket et modeludviklingsarbejde i regi af Ekspertgruppen for Grøn Skattereform og
DREAM-gruppens arbejde med grønREFORM-modellen, som på sigt vil være i stand til at beregne effek-
ter af tiltag ud fra flere af ovenstående principper.
Omkostninger og omkostningseffektive virkemidler
Reduktionen af drivhusgasudledningerne vil oftest nødvendiggøre, at forbrug eller produktion ændres.
Reduktionsindsatser vil derfor medføre en omkostning for erhverv, husholdninger og/eller staten afhæn-
gig af valget af virkemiddel.
For eksempel medfører afgifter og teknologispecifikke krav omkostninger for erhverv og forbrugere. Til-
skud kan kompensere for en sådan omkostning, men medfører samtidig en regning for statskassen, der
i sidste ende vil skulle finansieres gennem fx øgede skatter eller lavere offentligt forbrug. Derfor søges
reduktionsindsatsen indrettet under hensyn til klimalovens principper.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 453: Klimaprogram 2021 og Køreplan for et grønt Danmark
2452432_0091.png
OMKOstnInGeR OG KLIMALOVens PRIncIPPeR
91
Omkostningseffektiviteten forbundet med opnåelsen af de klimapolitiske målsætninger øges, når reduk-
tionerne opnås med de for samfundet billigste virkemidler. Det vil sige, at det offentlige, borgerne og
virksomhederne samlet set belastes mindst muligt givet det mål, der ønskes opnået.
Det vil samfundsøkonomisk set være mest hensigtsmæssigt, at omstillingen fremmes via internationale
målsætninger og international regulering, så drivhusgaslækage minimeres. Danske virksomheder er i
konkurrence med udenlandske virksomheder, hvorfor tiltag i Danmark, risikerer at rykke udledninger til
udlandet, hvis det har en uforholdsmæssig stor omkostning for erhvervet. Det fører samtidig til tab af
arbejdspladser inden for de berørte sektorer i Danmark.
I det omfang, at Danmarks nationale mål og klimaregulering er mere ambitiøs end der kan opnås enig-
hed om globalt, kan omstillingen imidlertid ikke drives af international regulering alene. Målsætningen
om 70 pct. drivhusgasreduktion i 2030 i forhold til 1990 og klimaneutralitet i senest 2050 vil derfor ikke
kunne indfris alene gennem international regulering.
I vurderingen af virkemidlers omkostningseffektivitet bruges CO
2
e-skyggepriser (eller skyggepriser).
Skyggeprisen angiver virkemidlets samfundsøkonomiske omkostning per ton reduceret drivhusgas. Jo
lavere skyggepris, jo billigere (mere omkostningseffektivt) er virkemidlet.
Skyggepriserne er et øjebliksbillede i den forstand, at de afspejler omkostningerne med de nuværende
teknologier og omkostningerne forbundet med disse. Skyggepriserne vil fx ændre sig, hvis den teknologi-
ske udvikling betyder, at de eksisterende indsatser bliver mere effektive eller billigere. Den teknologiske
udvikling kan også betyde, at der kommer nye virkemidler, der er mere konkurrencedygtige (har lavere
skyggepris). Det bemærkes endvidere, at skyggeprisen ved et givent virkemiddel kan være meget følsom
overfor hvor stor en del af det tekniske reduktionspotentiale, der sigtes mod at indfri, og at der generelt
er stor usikkerhed omkring både effekt- og omkostningsskøn.
Der er i
Klimaprogrammet 2021
gennemført samfundsøkonomiske beregninger for en række kendte
virkemidler,
jf. bilag 1.
Beregningerne viser, at der er stor variation i virkemidlernes samfundsøkonomi-
ske omkostninger per ton (skyggepris), og at fordelingen af omkostningen på tværs af husholdninger,
erhverv og stat også kan være meget forskellig.
Beregningerne viser blandt andet, at reduktionsomkostningerne i høj grad varierer på tværs af områder
bl.a. afhængig af de grønne teknologiers modenhed. Fx har anlæg til at optage CO
2
fra store punktkilder
en reduktionsomkostning på gennemsnitsligt ca. 1.350 kr. pr. ton reduceret CO
2
, mens omkostningerne
ved at reducere udledningerne fra personbilstransporten baseret på udbredelse af elbiler ved afgiftslem-
pelser udgør 5.000 kr. pr. ton i 2030.
Samtidig fremgår det, at skyggepriserne ved den grønne omstilling generelt er højest i transportsektoren
og lavere i fx landbrug og industrisektoren. Hertil bemærkes, at der samtidig er betydelig forskel på de
enkelte erhvervsstrukturer i forhold til mulighederne for reelt at ændre adfærd med nuværende teknologi,
jf. tabel 12.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 453: Klimaprogram 2021 og Køreplan for et grønt Danmark
2452432_0092.png
92
KLIMAPROGRAM 2021
Tabel 12
Sektor
Virkemiddel
Støtte til storskala demonstration af Direct-Air-Capture (kan skaleres)
Grøn Skattereform: Afgiftsforhøjelse på rumvarme svarende ca. 100 kr. pr. ton for
naturgas
Omkostninger
på udvalgte
virkemidler
Energi
Reduktion
2030 (2025)
(mio. ton CO
2
e)
Skyggepris m.
sideeffekter
(kr./ton CO
2
e)
0,075
0,11
0,26
0,09
0,15
(0,42)
0,4
0,06
1,6
0
0,4
0,1
0,008
0,27
1,36
5
3
0,04
1,3
0,6
0,1
0,06
0,06
0,06
0,04
0,001
0,002
0,03
0,05
0,06
0,03
0,54
0,07
0,03
0
0
0,33
0,1
0,03
0,06
0,01
0,022
2
0,5
0,17
0,7
0,1
0,02
0,09
0,16
3.500
1.375
1.525
1.850
1.650
850
1.350
5.000
500
9.000
1.350
1.200
600
3.350
3.865
4.350
4.350
4.350
2.400
5.000
26.646
2.400
6.300
3.300
4.000
negativ
2.341
2.177
2.600
1.400
negativ
negativ
negativ
negativ
500.210
negativ
negativ
840
negativ
560
30
2.290
1.000
550
250
1.157
400
3.240
325
1.170
Grøn Skattereform: Afgiftsforhøjelse på rumvarme svarende til ca. 250 kr. pr. ton CO
2
for naturgas
Konverteringspligt af naturgasområder
Forbud mod fossil olie til individuel opvarmning
Reduktion af kulforbrug på Nordjyllandsværket
Opskalering af CCUS-pulje (kan skaleres)
Pulje til decentral PtX produktion ved metanisering af biogas mhp. indfødning i gasnettet
Grøn Skattereform: CO
2
-afgift på industri mv. på 500 kr. pr. ton
Skrotordning for HFC-holdige kølegasser
Opskalering af CCUS-pulje (kan skaleres)
Fremme kombineret biogas- og reaktorkompostering som metode til lavere drivhuse-
mission
Krav om reduktionstiltag på deponier
Grøn Skattereform: CO
2
-afgiftsforhøjelse på 100 kr. pr. ton (transport)
Grøn Skattereform: CO
2
-afgiftsforhøjelse på 500 kr. pr. ton (transport)
Pulje til driftsstøtte til produktion af e-diesel og iblanding (stor)
Pulje til driftsstøtte til produktion af e-diesel og iblanding (mellem)
Pulje til driftsstøtte til produktion af e-diesel og iblanding (lille)
Forhøjelse af fortrængningskrav til 10 pct i vejtransporten
Større omlægning af bilafgifterne (1 mio. grønne biler i 2030 ved afgiftslempelser for
grønne biler)
Transport
Landbrug og skove
Affald
Industri
Sænkelse af hastighedsgrænse til 110 km/time
Pulje til decentral PtX til metanolproduktion og iblanding
Tidsbegrænset skattefritagelse af arbejdsgiverbetalt el til privat elbil på arbejdspladsen
Pulje til støtte af CO
2
-reduktioner ved anvendelse af PtX produkter
Pulje til drifts- og konverteringsstøtte til brintbusser eller lastbiler
Forøgelse af tilladt totalvægt, lastbiler med elaggregater
Krav til fjernbusser fra 2025
Stramning af energi- og miljøkrav til taxier fra 2025
Pulje til driftsstøtte af indenrigs søfart med PtX-brændstoffer
Iblandingskrav fly (Danmark)
Passagerafgift fly på 80 kr.
Landbrugsoplæg: Opjustering af den målrettede kvælstofregulering til 6.500 tons N
Landbrugsoplæg: Kollektive kvælstofvirkemidler: Vådområder
Landbrugsoplæg: Kollektive kvælstofvirkemidler: Lavbund
Landbrugsoplæg: Kollektive kvælstofvirkemidler: Minivådområder
Landbrugsoplæg: Kollektive kvælstofvirkemidler: Privat skovrejsning
Landbrugsoplæg: Aktiv udtagning af landbrugsjorder (22.000 ha)
Landbrugsoplæg: Ekstensivering af landbrugsjorder (38.000 ha)
Landbrugsoplæg: Øget støtte til privat skovrejsning (8.000 ha)
Statslig skovrejsning (yderliere op til 8.200 ha)
Statslig medfinansieret skovrejsning (200 ha årligt)
Fysisk vandløbsindsats
Udviklingstiltag: Brun bioraffinering (pyrolyse)
Udviklingstiltag: Økologi
Landbrugsoplæg: Hyppig udslusning i svinestalde
Udviklingstiltag: Nitrifikationshæmmere
Udviklingstiltag: Staldforsuring
Udviklingstiltag: Gyllekøling
Udviklingstiltag: Overdækning af gylletanke i kombination med flydelag
Landbrugsoplæg: Øget fedtandel i foder til malkekvæg
Anm.: For uddybning henvises til bilag 1. Det bemærkes, at der i ovenstående ikke er taget stilling til de nærmere forhold og implikationer i forbindelse med evt. implementering af de
enkelte virkemidler, herunder de juridiske forhold.
Kilde: Klima-, Energi og Forsyningsministeriet
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 453: Klimaprogram 2021 og Køreplan for et grønt Danmark
2452432_0093.png
OMKOstnInGeR OG KLIMALOVens PRIncIPPeR
93
Virkemiddelskataloget viser de samfundsøkonomiske omkostninger med sideeffekter ved anven-
delse af en række forskellige virkemidler og den dertilhørende CO
2
e-reduktion. Der tages således ikke
højde for, at de samfundsøkonomiske omkostninger varierer afhængig af ambitionsniveau, at der kan
være både samspilseffekter og overlap mellem virkemidler.
Derudover er der en lang række virkemidler, hvor der ikke foreligger skyggeprisberegninger. Det kan fx
være initiativer, hvor der er tale om umoden teknologi, som endnu ikke er på markedet, eller områder
hvor der pågår igangværende analysearbejde som fx konsekvenserne af ensartede CO
2
e-afgifter.
Konsekvenserne belyses som en del af ekspertgruppen for grøn skattereform. Der pågår således et
løbende arbejde med at konsolidere og konsekvensvurdere mulige virkemidler.
Boks 15
Eksempler
på yderligere
potentielle
virkemidler
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Udviklingstiltag: Stoffet ”X” – eventuelt i kombination med mikrobielle virkemidler
Udviklingstiltag: Gylletilsætningsstof ”NoGas”
Udviklingstiltag: Bovaer
Udviklingstiltag: Udvidet lavbundspotentiale
Udviklingstiltag: Langtidsforsuring i lager
Udviklingstiltag: Fakkelafbrænding
Udviklingstiltag: Biofiltre i stalde og lagre
Landbrugsoplæg: Grønne krav mv. i EU's fælles landbrugspolitik
Opkøb og braklægning af landbrugsjord (køb af 10.000 ha frem mod 2027)
Krav til energirenovering af kommunale og regionale bygninger
Videreførelse/udvidelse af teknologi-neutrale udbud efter 2021
Skalering af tilskudspuljen til kommuner og regioner
Forøgelse af puljer til udfasning af olie og gasfyr
Forbud mod fossil fjernvarme
Krav til begrænsning af metan lækage fra biogasanlæg
Forøgelse af erhvervspuljen
Forøgelse af ny tilskudspulje til grøn omstilling og energieffektiviseringer i industrien
Højere kilometerbaseret vejafgift for lastbiler
Udbudsordning til fangst af CO
2
fra biogasanlæg
Pulje til yderligere skrotningsordning
Producentansvar på tekstiler
Øget forebyggelse og genanvendelse af plastikaffald
Grønne krav til udbud af statslige færgeruter
Bedre og mere klimavenlig trafikbetjening til og fra Bornholm (en del af udspil til
infrastrukturplan)
Opkøb og braklægning af landbrugsjord (køb af 10.000 ha frem mod 2027)
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
•
Kilde:
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 453: Klimaprogram 2021 og Køreplan for et grønt Danmark
2452432_0094.png
94
KLIMAPROGRAM 2021
Generelt forventes omkostningerne at falde over tid. Det skyldes, at teknologierne bliver mere udviklede
og globalt udbredte, på samme måde som at prisen på fx havvind, solceller og batterier er faldet kraftigt
i de seneste år. Virkemidler, som i dag er kendte, men omkostningstunge, forventes dermed at kunne
udvikles til at blive mere omkostningseffektive senere i forpligtelsesperioden. Omvendt kan det også
fordyre indsatsen, hvis beslutninger træffes for sent, fordi det fører til udfasning af teknologier med rest-
levetid. Fx er den gennemsnitlige levetid for biler og gasfyr 15 år, hvorfor klare langsigtede rammer vil
understøtte en hensigtsmæssig omstilling på disse områder.
Samfundet vil som helhed vil få gavn af de positive effekter for klimaet af en reduktionsindsats. Afhæn-
gigt af de konkrete tiltag vil klimaindsatsen samtidig have afledte positive konsekvenser i form af flere
rekreative områder og mere skov, reduceret luftforurening fra ændrede kørselsvaner og skifte mod elbi-
ler, grønne eksportmuligheder for danske virksomheder og grønne arbejdspladser,
jf. kapitel 10 og 11.
Men der vil også være omkostninger forbundet med at implementere virkemidler, der kan reducere
drivhusgasudledningerne og bidrage til at nå målet om 70 pct.-reduktion i 2030. De samfundsmæssige
reduktionsomkostninger ved realiseringen af 70 pct.-målsætningen er tidligere estimeret af både Klima-
rådet og CEPOS med udgangspunkt i en skyggepris på hhv. 800 kr. pr. ton reduceret CO
2
e og 1.370 kr.
Med udgangspunkt i de nuværende tilbageværende reduktioner på 10,0 mio. ton CO
2
e og en gennem-
snitlig skyggepris på ml. 1.000 kr. og 1.500 kr. pr. ton CO
2
e kan det groft skønnes, at en realisering af den
resterende manko i forhold til 70 pct. målet vil medføre samfundsøkonomiske omkostninger på mellem
10 og 15 mia. kr. årligt i 2030.
Afhængigt af om reduktionerne drives af afgifter, tilskud eller krav til erhvervslivet og forbrugere, vil
omkostningerne fordele sig forskelligt mellem statskassen, husholdninger og erhvervslivet.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 453: Klimaprogram 2021 og Køreplan for et grønt Danmark
2452432_0095.png
OMKOstnInGeR OG KLIMALOVens PRIncIPPeR
95
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 453: Klimaprogram 2021 og Køreplan for et grønt Danmark
2452432_0096.png
96
KLIMAPROGRAM 2021
9.
Tværgående indsatser og
rammevilkår
Realiseringen af de tekniske potentialer afhænger bl.a. af, om nationale og internationale regler, afgifter,
støtteordninger mv. skaber de rette rammevilkår for, at forbrugere og virksomheder ser en fordel i at
skifte til grønnere alternativer, jf. beskrivelsen af barrierer i kapitel 7.
Barrierer og rammevilkår er i høj grad forhold, som går på tværs af de forskellige teknologier. Der er sær-
ligt tre tværgående forhold, som har betydning for barrierer og rammevilkår forbundet med at realisere
de tekniske potentialer. Det drejer sig om teknologiernes modenhed, de økonomiske incitamenter samt
den lovgivning, der regulerer eller påvirker mulighederne og incitamenterne til at tage teknologierne i
brug.
Tre tværgående indsatser er helt centrale for at adressere disse barrierer og rammevilkår,
jf. boks 16.
Det
drejer sig om indsatser til forskning og udvikling af klimateknologier, arbejdet med en grøn skattereform
samt EU-Kommissionens
Fit for 55-lovpakke,
der indeholder en omfattende revision af EU’s klima- og
energiregulering, der skal levere på EU’s 2030 klimamål.
Boks 16
Regeringen har
igangsat en række
indsatser, der
skal bidrage til at
fjerne barrierer
og forbedre
rammevilkår for
de teknologier,
der kan indfri
de tekniske
potentialer
Forskning, udvikling og teknologimodning
Regeringen har igangsat en række indsatser, der skal bidrage til at modne og skabe et marked for
de teknologier, der kan indfri de tekniske potentialer, herunder
•
•
•
Grøn forskningsstrategi, herunder fire forskningsmissioner på områder med store potentialer
Historisk højt forskningsbudget til grøn forskning og udvikling.
Forslag om at etablere Danmarks Investeringsfond ved at sammenlægge Vækstfon-
den, EKF-Eksportkreditfonden og Danmarks Grønne Investeringsfond samt historisk højt
niveau af finansiering til grøn omstilling som følge af 25 mia. kr. afsat til Danmarks Grønne
Fremtidsfond.
Kommende strategier for CCS, PtX og udviklingsspor på landbrugsområdet.
850 mio. kr. til dansk deltagelse i IPCEI for brint.
200 mio. kr. til lagring af CO
2
i Nordsøen.
16 mia. kr. i støtte til CCS i
Klimaaftale for energi og industri mv.
750 mio. kr. i støtte til PtX i
Klimaaftale for energi og industri mv.
200 mio. kr. til tilskudspulje til teknologier med stort reduktionspotentiale inden for landbrugs-
sektoren, herunder pyrolyse i finanslov 2021.
1 mia. kr. til udvikling og forskning i landbrugserhvervet gennem Promilleafgiftsfonden for
landbrug frem mod 2030.
•
•
•
•
•
•
•
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 453: Klimaprogram 2021 og Køreplan for et grønt Danmark
2452432_0097.png
tVæRGående IndsAtseR OG RAMMeVILKåR
97
Boks 16
Regeringen har
igangsat en række
indsatser, der
skal bidrage til at
fjerne barrierer
og forbedre
rammevilkår for
de teknologier,
der kan indfri
de tekniske
potentialer
Grøn skattereform
Regeringen og V, RV, SF og K er blevet enige om en omfattende grøn skattereform, der frem mod
2030 skal indføre højere og mere ensartede afgifter på udledningen af klimabelastende drivhus-
gasse. Reformen vil forløbe i to faser:
•
Første fase (2020-2022) omfatter de første skridt i retningen af en højere og mere ensartet
afgift på CO
2
e-udledninger med udgangspunkt i det eksisterende energiafgiftssystem. Afgif-
terne på virksomhedernes forbrug af fossile brændstoffer hæves med 6 kr. pr. GJ frem mod
2025. Dernæst skal en mere ensartet CO
2
e-afgift sikres via udvidelser af afgiftsgrundlaget til
områder, der er relativt veldefinerede. Samtidigt arbejdes der mod at omlægge energiafgif-
terne til en mere direkte og ens afgift på CO
2
-udledning.
Anden fase (2023) skal se på en yderligere ensretning af CO
2
e-afgift, og fastlægge rammerne
for en ensartet CO
2
e-regulering under hensyn til klimalovens principper.
•
EU’s grønne omstilling
EU-Kommissionen fremlagde den 14. juli 2021 Fit for 55-lovpakken, som indeholder en lang række
lovforslag til en omfattende revision af EU’s klima- og energiregulering. De centrale forslag er:
•
•
•
•
•
•
•
•
Revision af kvotehandelssystem (ETS) med udvidelse til søfart.
Nyt separat ETS til vejtransport og opvarmning af bygninger.
Revision af byrdefordelingsaftalen.
Revision af CO
2
-krav til lette køretøjer.
Revision af VE-direktivet med forøgelse af EU’s VE-mål fra 32 pct. til 40 pct.
Revision af EE-direktivet med en opjustering af EU’s EE-mål fra mindst 32,5 pct. til 36 pct.
Revision af energibeskatningsdirektivet
Ny CO
2
-grænsetilpasningsmekanisme
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 453: Klimaprogram 2021 og Køreplan for et grønt Danmark
2452432_0098.png
98
KLIMAPROGRAM 2021
Forskning, udvikling og teknologimodning
Regeringen har fokus på at skabe en sammenhængende indsats og et koordineret finansieringsland-
skab, som dækker hele værdikæden fra grundforskning over udvikling, test og demonstration til kommer-
cialisering af grønne løsninger, der er tættere på markedet,
jf. figur 45.
Hvordan modning af de teknolo-
gier, der skal bidrage til at realisere de tekniske potentialer, bedst understøttes, afhænger af den enkelte
teknologis modenhedsstadie. Den samlede modningsindsats på tværs af teknologier kan imidlertid
siges at forløbe over tre overordnede faser:
1.
Forskning og udvikling af klimateknologi
Figur x. Indsatser til modning af teknologier
–
2.
Udvikling og demonstration
fra forskning til marked
3.
Figur 45
Markedsmodning
Indsatser til
modning af
teknologier –
fra forskning til
marked
Forskning og udvikling
af klimateknologi
Grøn forskningsstrategi, herunder
fire forskningsmissioner på
områder med store reduktionspo-
tentialer.
statslige investeringer i grøn
forskning
.
Udvikling og
demonstration
Udvikling- og demonstrations-
programmer.
IPceI-projekt om brint.
Markedsmodning
etablering af danmarks Invester-
ingsfond ved at sammenlægge
efK-danmarks eksoportkredit,
Vækstfonden og danmarks Grønne
Investeringsfond.
danmarks Grønne fremtidsfond.
Anm.: Regeringen har følgende indsatser, der skal bidrage til at modne og udrulle de teknologier, der kan indfri de tekniske potentialer:
I dette kapitel beskrives status for forskning og udvikling af klimateknologi, understøttelse af demonstra-
tion og udvikling af klimateknologi samt markedsmodning af kommercialiserede teknologier.
Figur x. Øremærkede statslige grønne forskningsbevillinger
2015-2021
Forskning og udvikling af klimateknologi
Regeringen lancerede i september 2020 en samlet national strategi for grøn forskning og udvikling
Frem-
tidens grønne løsninger – Strategi for investeringer i grøn forskning, teknologi og innovation.
Strategien
har til samlet formål at sikre en målrettet, sammenhængende og styrket dansk forsknings- og innovati-
onsindsats på det grønne område.
Strategien sætter fokus på de udfordringer, det er vigtigst at finde svar på for at indfri Danmarks kli-
mamålsætninger. Strategien fokuserer samtidig på områder, hvor der i kraft af Danmarks forsknings- og
3
2,7
erhvervsmæssige styrkepositioner er gode forudsætninger for at udvikle nye teknologier og skabe eks-
2,3
portmuligheder og grønne arbejdspladser i Danmark.
Regeringen udpegede i grøn forskningsstrategi fire grønne missioner:
1,6
•
•
•
•
1
Fangst og lagring eller
1,1
anvendelse af CO
2
1
1,1
1,2
2
Mia. kr. (2021-pl)
Grønne brændstoffer til transport og industri (PtX mv.)
0
Klima- og miljøvenligt landbrug og fødevareproduktion
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
Cirkulær økonomi med fokus på plastik og tekstiler
Danmarks Innovationsfond
PSO-finansieret forskning
Klimaforskning ved DMI
med Folketingets partier
Danmarks Frie Forskningsfond
Med
Aftale om fordeling af forskningsreserven for 2021
har regeringen sammen
og GEUS
Øvrige
til forskning og udvikling af tekno-
prioriteret 700 mio. kr. til de
Udviklings- og demonstrationsprogrammer
skal bidrage
grønne forskningsinitiativer
fire grønne missioner, som
logierne. Missionerne skal drives af missionsdrevne partnerskaber, der omfatter relevante vidensinsti-
tutioner, virksomheder, offentlige myndigheder og private aktører, som skal gå sammen om en fælles
forsknings- og innovationsindsats over flere år. Innovationsfonden er ansvarlig for etableringen af disse
partnerskaber. Udmøntningen af de fire missioner vil ske i to faser,
jf. boks 17.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 453: Klimaprogram 2021 og Køreplan for et grønt Danmark
2452432_0099.png
tVæRGående IndsAtseR OG RAMMeVILKåR
99
Boks 17
Udmøntning af
de fire grønne
forsknings-
missioner
Fase 1:
Innovationsfonden har offentliggjort roadmaps for hver af de fire missioner. Roadmaps
har til formål at sikre et solidt og målrettet grundlag for at realisere de fire missioner. De beskriver
bl.a. udfordringer, forskningshuller, styrkepositioner og nuværende forskningsaktiviteter inden for
de enkelte områder. Roadmaps er udarbejdet på baggrund af en ansøgningsproces, hvor en lang
række universiteter, virksomheder m.fl. er gået sammen om at udarbejde teknologiske, finansielle
og implementeringsmæssige roadmaps frem mod 2030 og 2050 for hver af de fire missionsom-
råder. Innovationsfonden offentliggjorde roadmaps i august 2021.
Fase 2:
Med udgangspunkt i roadmaps skal midlerne til missionerne udmøntes. På baggrund af
et opslag for etableringen af grønne partnerskaber vil Innovationsfonden udvælge de konkrete
partnerskaber, der med afsæt i roadmaps skal føre missionerne ud i livet. Endelige bevillingsbe-
slutninger forventes ultimo 2021.
Regeringen vil i 2024 tage stilling til den fremadrettede missionsbårne forskningsindsats samt den
tværgående indsats for at accelerere udviklingen af grønne løsninger, og hvordan prioriteringerne bedst
muligt understøtter klimalovens mål.
Regeringen har samtidig fokus på internationalt samarbejde inden for grøn forskning, udvikling og tekno-
logmodning. Her spiller EU’s grønne ambitioner, nye budget og programmer, herunder Horizon Europe, en
afgørende rolle. Deltagelse i EU’s grønne programmer giver danske aktører adgang til essentiel viden og
netværk, som gearer de nationale investeringer, styrkepositioner, produkter og adgang til nye markeder.
Derfor vil regeringen i efteråret 2021 udarbejde en handlingsplan for at fremme dansk deltagelse i EU’s
grønne programmer.
Regeringen arbejder også globalt for at øge samarbejdet om forskning og teknologiudvikling og for
hjemtag af viden, erfaringer og løsninger – bl.a. via de danske innovationscentre og myndighedssamar-
bejdet. Fx leder Danmark sammen med USA, Norge, Global Maritime Forum og Mærsk Mc-Kinney Møller
Center for Zero Carbon Shipping en international mission om dekarbonisering af skibsfarten under det
internationale forum, Mission Innovation. I april 2021 indgik Danmark bl.a. en samarbejdsaftale med
USA vedrørende energiteknologisk forskning,
jf. boks 18.
Derudover giver syv danske innovationscentre
adgang til ny viden, nye teknologier, talenter og investeringer, som kan styrke de danske forskningsmil-
jøer og fremme innovationskraften i danske virksomheder.
Boks 18
Samarbejdsaftale
med USA vedr.
energiteknologisk
forskning
Danmark og USA har under klimatopmødet ’Leaders Summit on Climate’ i 2021 indgået en samar-
bejdsaftale om forskning i og udvikling af energiteknologiske løsninger.
Med aftalen skaber USA og Danmark en ramme for en tættere dialog om konkrete forsknings- og
innovationsprojekter samt pilot- og demonstrationsprojekter. Aftalen skal også fremme gensidig
udveksling af viden og erfaringer ved bilaterale besøg på tværs af institutioner og myndigheder og
ved fælles workshops og seminarer.
Helt konkret lægger parterne i aftalen op til samarbejde om bl.a. grønne brændstoffer, energilag-
ring eller anvendelse af CO₂, der kan blive fremtidige nøgleteknologier i den grønne omstilling.
Aftalen indebærer bl.a. et tæt samarbejde mellem Innovationsfonden og Department of Energy
i USA, som vil bane vejen for konkrete grønne forsknings- og innovationsprojekter og helt nye
muligheder inden for de fire grønne forskningsmissioner.
USA har guldstandarden for missionsdreven forskning – USA’s Defense Advanced Research
Projects Agency (DARPA). Særligt forskningsagenturene på energi ARPA-E og det nye agentur
for klimaløsninger, ARPA-C, er tiltag, Danmark vurderes at kunne få stor værdi af at blive knyttet
tættere til.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 453: Klimaprogram 2021 og Køreplan for et grønt Danmark
2452432_0100.png
forskning
.
100
KLIMAPROGRAM 2021
Figur x. Øremærkede statslige grønne forskningsbevillinger
Markant prioritering af midler til grøn forskning
2015-2021
I 2020 løftede regeringen niveauet for de statslige investeringer i grøn forskning med 1 mia. kr. I 2020
blev der således prioriteret i alt 2,3 mia. kr. til grøn forskning. I 2021 blev dette niveau ekstraordinært
hævet til i alt 2,7 mia. kr,
jf. figur 46.
Samtidig har regeringen aftalt med Folketingets partier at fastholde
niveauet for de grønne forskningsmidler på det statslige forskningsbudget på mindst 2020-niveauet (2,3
mia. kr.) frem til 2024.
Figur 46
Mia. kr. (2021-pl)
3
2,3
2
1,6
1,1
1
1,1
1,2
Øremærkede
statslige grønne
forsknings-
bevillinger 2015-
2021
17
2,7
1
0
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
Danmarks Innovationsfond
Danmarks Frie Forskningsfond
PSO-finansieret forskning
Klimaforskning ved DMI og GEUS
Øvrige grønne forskningsinitiativer
17
Udviklings- og demonstrationsprogrammer
Anm.: Øremærkede grønne bevillinger bygger på konkrete vurderinger af de enkelte bevillinger. For 2021 er der taget udgangspunkt i budgetteringstidspunktet.
Kilde: Finansloven og indmeldinger fra ministerierne.
De statslige midler til grøn forskning og udvikling bliver udmøntet af en række kanaler, herunder primært
Danmarks Innovationsfond og Danmarks Frie Forskningsfond samt de tre Udviklings- og demonstrati-
onsprogrammer – Energiteknologisk Udviklings- og demonstrationsprogram (EUDP), Miljøteknologisk
Udviklings- og demonstrationsprogram (MUDP) og Grønt Udviklings- og demonstrationsprogram (GUDP),
jf. figur 46.
Parallelt med den øgede prioritering af midler til grøn forskning på det statslige forskningsbudget sker
der også en markant grøn satsning i den private forskningsfinansiering. En kortlægning, som Uddan-
nelses- og Forskningsministeriet gennemførte i foråret 2021 viser, at der i 2020 samlet blev uddelt ca.
4,4 mia. kr. til grønne forsknings- og innovationsprojekter fra offentlige, europæiske og en række private
fonde og programmer. Herudover er der finansiering af grøn forskning fra ikke mindst universiteternes
basismidler og fra virksomheder, som ikke indgår i opgørelsen.
Bl.a. er Novo Nordisk Fonden med sin nye indsats og uddelinger på næsten 1 mia. kr. inden for det
grønne område blevet en væsentlig finansieringskilde til grønne forskningsprojekter.
Kortlægningen viser, at der trods den markante stigning i grønne forskningsmidler ikke kan konstateres
knaphed på kvalificerede ansøgere. Succesraterne i Innovationsfonden og Danmarks Frie Forsknings-
fond er på 10-15 pct. for både grønne opslag og ikke-grønne opslag. Succesraterne i udviklings- og
demonstrationsprogrammerne ligger omkring de 30 pct., hvilket også svarer til succesraterne for virk-
somhedsrettede programmer i Innovationsfonden.
Endelig fremgår det af kortlægningen, at der ud af de syv temaer i den grønne forskningsstrategi gives
flest midler inden for tre områder: Miljø og cirkulær økonomi, landbrug og fødevareproduktion samt ener-
giproduktion,
jf. figur 47.
17
Bevillingerne i 2015-2020 er opregnet til 2021-prisniveau med forbrugerprisindekset. ForskEL er fra 2017 lagt under EUDP’s grundbevilling som en del af PSO-aftalen. Øvrige
grønne forskningsinitiativer består af udvalgte dele af den forskningsbaserede myndighedsbetjening samt en række mindre forskningspuljer, som efter Uddannelses- og
Forskningsministeriet, Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet og Miljø- og Fødevareministeriets vurdering er øremærket grøn forskning. Forskningsandelen for 23.31.01
Miljøundersøgelser har vist sig at være for høj i forskningsbudgettet i 2015-2016, hvorfor det her er antaget, at 40 pct. af bevillingen gik til forskningsaktiviteter. Midlerne
i 2015-2020 er opgjort eksklusiv administrationsmidler fra udmøntning af forskningsreserven. For 2021-tallene gælder desuden, at tallene er oplyst på budgetteringstids-
punktet, idet finansåret 2021 ikke er afsluttet endnu.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 453: Klimaprogram 2021 og Køreplan for et grønt Danmark
2452432_0101.png
Bæredygtig adfærd og
samfundsmæssige
tVæRGående IndsAtseR OG RAMMeVILKåR
konsekvenser
Figur x. Fordeling af bevillinger i mio. kr. inden
132,
3%
for de syv grønne indsatsområder i 2020
Natur og
biodiversitet
Energiproduktion
Figur 47
552
827,
Bæredygtig adfærd og
samfundsmæssige
Fordeling af
13%
19%
konsekvenser
bevillinger i mio.
132,
3%
kr. inden for
Natur og
biodiversitet
Energiproduktion
de syv grønne
552
827,
indsatsområder i
13%
19%
2020
101
Miljø og cirkulær
økonomi
1159,
27%
Energeffektiviserin
369,
Energeffektivisering
8%
Miljø og cirkulær
økonomi
1159,
27%
369,
8%
Transport
299,
7%
Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet
Landbrug og fødevare-
produktion
992,
Landbrug og
23%
Transport
299,
Danmark står stærkt inden for grøn forskning
7%
fødevare-
produktion
992,
23%
Dansk forskning
x. Antallet af grønne
står stærkt og har høj videnskabelig gennemslagskraft i
Figur
inden for det grønne område
publikationer i Danmark
international sammenhæng. Det fremgår af en analyse fra Uddannelses- og Forskningsministeriet fra
2020.
4.000
Aktiviteten inden for grøn forskning udført på danske forskningsinstitutioner er steget væsentligt de sene-
3.500
ste ti år. Antallet af videnskabelige publikationer inden for de grønne forskningsområder er således steget
med 130 pct. fra 2009
3.000
til 2018,
jf. figur 48,
hvilket er en del af en generel udvikling mod større forsknings-
2.500
produktion. Grøn forskning er siden 2009 gået fra at udgøre 10 pct. af den samlede forskningsproduktion
2.000
til over 13 pct. i 2018, hvilket er højere end i en række sammenlignelige lande.
1.500
Figur x. Antallet af grønne publikationer i Danmark
Figur 48
1.000
Antallet af grønne
publikationer i
Danmark
4.000
3.500
3.000
2.500
2.000
1.500
1.000
5000
0
2009
5000
0
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet
Analysen ser også på, om forskningen inden for otte udvalgte grønne forskningsområder ligger højt eller
lavt på parametre som forskningsspecialisering, videnskabelig gennemslagskraft, patentansøgninger
samt offentlig/privat sampublicering,
jf. tabel 13.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 453: Klimaprogram 2021 og Køreplan for et grønt Danmark
2452432_0102.png
102
KLIMAPROGRAM 2021
Tabel 13
Status for grøn
forskning i
Danmark
Forsknings-
specialisering
Bæredygtige energiteknologier og
–produktion
Bæredygtige fødevarer, landbrug og skove
Grøn transport
Energieffektive og intelligente bygninger
og energisystemer 
Cirkulær økonomi og miljøteknologi
Bæredygtige vandressourcer og -tekno-
logier
Klimaforandringer -og
Høj
tilpasninger
Naturbeskyttelse og
Høj
biodiversitet
Samlet dansk grøn forskning
Samlet dansk forskning
Høj
-
Høj
Meget høj
Lav
Meget høj
Høj
Middel
Videnskabelig
gennemslagskraft
Meget høj
Meget høj
Meget høj
Meget høj
Meget høj
Høj
Patent-
ansøgninger
Meget høj
Middel
Lav
Høj
Middel
Ukendt
Offentlig/privat
sampublicering
Høj
Lav
Middel
Middel
Middel
Middel
Meget høj
Høj
Lav
Meget højt
Ukendt
Lav
Meget høj
Høj
Høj
Høj
Middel
Høj
Anm.: Tabellen opsummerer en række indikatorer for de grønne forskningsområder. Forskningsspecialisering er et mål for, hvor stort forskningsområdet er i Danmark i forhold til
andre lande. Videnskabelig gennemslagskraft er udtryk for, hvor meget andre forskere citerer den danske forskning, hvilket giver en indikation af, hvor indflydelsesrig forskningen er.
Antallet af patenter er en proxy for særligt virksomheders teknologiske innovation, mens offentligt-privat sampublicering er en indikator for mængden af samarbejder mellem offent-
lige og private forskningsmiljøer. For indikatorerne forskningsspecialisering, videnskabelig gennemslagskraft og patentansøgninger er vurderingen i forhold til forskningsområdet på
verdensplan. For offentlig/privat sampublicering er vurderingen i forhold til det generelle niveau for dansk forskning.
Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet.
Gennemslagskraften i dansk forskning på det grønne område ligger samlet set relativt højt i forhold til
verdensgennemsnittet. Hver fjerde danske forskningspublikation inden for grøn forskning er blandt de 10
pct. mest citerede i verden.
Samtidig er grøn dansk forskning relativt bredt funderet, da seks af de otte forskningsområder er højt
specialiserede i forhold til udlandet. Når det kommer til patentansøgninger og virksomhedernes investe-
ringer i forskning og udvikling, er disse særligt koncentreret omkring energiforskning.
Analysen viser også, at samspillet mellem den offentlige og den private forskning står særligt stærkt
inden for energiforskning. Samspillet vurderes lavt inden for områderne Bæredygtige fødevarer, landbrug
og skove, Klimaforandringer og –tilpasninger samt Naturbeskyttelse og biodiversitet, som samtidig er
områder, der vurderes at have en høj forskningsspecialisering og gennemslagskraft internationalt set.
Dog har alle tre områder en høj andel offentlige-private sampubliceringer i forhold til udvalgte europæi-
ske sammenlignelige lande.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 453: Klimaprogram 2021 og Køreplan for et grønt Danmark
2452432_0103.png
tVæRGående IndsAtseR OG RAMMeVILKåR
103
Boks 19
Grønne
forskningsområder
i Danmark
De største grønne forskningsområder i Danmark (mål på antallet af videnskabelige publikationer)
er :
•
•
•
Bæredygtige vandressourcer og –teknologier,
Bæredygtige energiteknologier og –produktion,
Klimaforandringer og –tilpasninger
De mindste grønne forskningsområder (målt på antallet af videnskabelige publikationer) er:
•
•
•
Energieffektive og intelligente bygninger og energisystemer,
Grøn transport
Bæredygtige fødevarer, landbrug og skove.
Særligt grøn forskning inden for
Energieffektive og intelligente bygninger og energisystemer
har
oplevet en stor stigning de sidste 10 år, mens grøn forskning inden for
Bæredygtige vandressour-
cer og teknologier
har oplevet den laveste vækst.
Anm: Sammenligninger af antallet af publikationer på tværs af de otte analyseområder skal læses med det forbehold, at områdernes forskellighed ikke muliggør nøjagtig
samme snit i forhold til afgrænsningen af bæredygtighed og grøn forskning. Der er imidlertid så vidt muligt tilstræbt en ensartethed på tværs af områderne.
Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet.
Udvikling og demonstration
Hovedparten af de teknologier, som kan indfri de tekniske reduktionspotentialer, kræver primært udvik-
ling, test og demonstration med henblik på kommercialisering og opskalering. Det er altså teknologier,
der er udviklede og efterhånden velafprøvede og har bevist sin funktion i sin endelige form. Dette for-
udsætter bl.a. test og demonstration af de enkelte teknologier, der ikke blot undersøger og forbedrer
teknologiernes rentabilitet, effektivitet og produktivitet, men som sikrer systemkobling og -integration,
nødvendig infrastruktur og foranstaltninger.
Udvikling-, test- og demonstrationsindsatsen skal forkorte den tid, hvorved en specifik teknologi går fra
forskning og prototyper til udbredt tilgængelighed og anvendelighed for industrier, producenter og forbru-
gere på markedet. Samtidig skal der være foretaget test- og demonstrationsprojekter for aftagere af de
nye teknologiske løsninger eller produkter.
I den sammenhæng skal forskere, teknikere, operatører og erhvervslivet spille sammen, og der er højt
gensidigt fokus i Danmark på tværsektorielt samarbejde og om at føre de bedste idéer op igennem hele
innovationskæden fra forskning til markedsudbredelse. I test- og demonstrationsfasen vurderes mar-
kedspotentialerne, og der dannes grundlag for yderligere investeringer fx i form af business cases.
Støtte til udviklings- og demonstrationsprojekter
Danmark har tre konkrete programmer til udmøntning af offentlige midler til udvikling og demonstration:
Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP), Grønt Udviklings- og Demonstrati-
onsprogram (GUDP) og Det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP). De tre
programmer (UDP’er) støtter hvert år virksomheder, vidensinstitutioner og universiteters arbejde med
udvikling og demonstration af nye grønne teknologier inden for fødevarer, miljø og energiteknologi.
Siden etableringen af UDP’erne i 2007 har programmerne støttet mere end 2.000 demonstrations- og
udviklingsprojekter med mere end 8,5 mia. kr.,
jf. figur 49.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 453: Klimaprogram 2021 og Køreplan for et grønt Danmark
2452432_0104.png
i EUDP, MUDP og GUDP, 2015-2021
104
KLIMAPROGRAM 2021
Figur 49
Øremærkede
statslige grønne
forsknings-
bevillinger i EUDP,
MUDP og GUDP,
2015-2021
Mio. kr. (2021-pl)
1.000
9000
8000
7000
6000
5000
4000
3000
2000
100
0
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
Kilde: FL15-20 og FFL21 og forskningsbudgettet for 2015-2020 samt tal for de tre PSO finansierere-
de ordninger (ForskVE, ForskEL og ELFORSK) fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.
GUDP
MUDP
EUDP
Hver tilskudskrone fra EUDP tiltrækker desuden 1,2 kroner til videreudvikling efter projektets afslutning
– hovedsageligt fra private kilder. Når egenfinansiering medregnes, var der i alt projektansøgninger til
UDP’erne for over 5,5 mia. kr. i 2021.
EU’s grønne satsninger
Regeringen arbejder for, at lovende projekter på et nærmarkedsniveau skal have bedre muligheder for at
søge om fx anlægs- eller opskaleringsstøtte i relevante EU-programmer, herunder EU Innovation Fund,
jf.
boks 20.
Regeringen vil målrettet bistå, understøtte og proaktivt opsøge virksomheder, der vurderes støt-
teværdige i regi af en række EU-programmer. Regeringen vil på baggrund af de årlige ansøgningsrunder
til de offentlige støttefonde screene projekter, der som led i projekternes innovationskæde vil kunne opnå
støtte fra relevante EU-programmer.
Det kan imødekomme udfordringer med begrænsede muligheder for at støtte opskalering og kommer-
cialisering af nye teknologier inden for statsstøttereglerne. Der skelnes mellem støtte til storskalade-
monstration, som en øvre grænse for offentlig støtte, og støtte til opskalering, som ligger uden for, hvad
der anses som støtte til udviklingsprojekter, og dermed ikke kan rummes under statsstøttereglerne.
Boks 20
Figur x1 og x2.
EU Innovation Fund
Fonden finansieres i 2021-2030 af provenu ved auktionering af ca. 450 mio. CO
2
-kvoter fra EU’s
kvotehandelssystem samt evt. overskydende støttemidler fra programmet NER300. EU-Kommis-
Figur 52B
Figur 52A
sionen har estimeret, at der vil være omkring 10 mia. euro til rådighed i 2021-2030. Det endelige
beløb afhænger af kvoteprisen, der er steget betydeligt over de seneste år.
Indeks (UK=100)
Indeks (UK=100)
100
80
60
40
20
0
Dertil kommer, at EU-Kommissionen i sit forslag til revision af EU’s kvotehandelsdirektiv, som er
100
en del af EU-Kommissionens Fit for 55-lovpakke, har lagt op til, at provenu fra en større mængde
kvoter skal tilgå EU Innovation Fund frem mod 2030.
EU Innovation Fund støtter demonstrationsprojekter inden for: (1) Kulstoffattige teknologer og
processer i den energiintensive industri (omfattet af EU ETS), (2) CCU, (3) CCS, (4) Energilagring,
60
(5) Innovation inden for vedvarende energi. EU Innovation Funds hensigt er, at skabe økonomiske
incitamenter til at investere i innovative lav-emissions teknologier og processer.
EU Innovation Fund støtter hhv. stor- og småskala projekter. Storskala projekter med budgetter
på over 7,5 mio. euro og småskala projekter med budgetter mellem 2,5 mio. euro til 7,5 mio. euro.
Der er to-trins ansøgningsproces for storskala projekter og forenklet ansøgningsproces for smås-
20
kala projekter.
UK
FRA
CHE
IRL
NLD
BEL
FIN
PRT
OECD
ESP
DEU
NOR
SWE
ITA
AUT
FRC
DNK
PRT
FIN
SWE
OECD
NOR
DNK
GRC
CHE
DEU
NLD
AUT
FRA
ESP
BEL
ITA
UK
IRL
80
40
0
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 453: Klimaprogram 2021 og Køreplan for et grønt Danmark
2452432_0105.png
tVæRGående IndsAtseR OG RAMMeVILKåR
105
Regeringen har truffet beslutning om afsætte 850 mio. til danske virksomheders deltagelse i etablering
af et storskalaprojekt af fælleseuropæisk interesse – et såkaldt IPCEI-projekt,
jf. boks 21.
I IPCEI for brint kan EU’s medlemslande melde projekter ind til at deltage i et europæisk storskalaprojekt
med henblik på at etablere et marked for brint og PtX-produkter på tværs af lande.
Det europæiske brint- og PtX-marked er stadig i opstartsfasen, og udviklingen af brint og andre PtX-pro-
dukter baseret på vedvarende energi er endnu ikke på et stadie, hvor det er konkurrencedygtigt i forhold
til alternativer produceret på fossile kilder. IPCEI kan således bidrage til at skabe en indledende sikkerhed
for, at der er et marked, hvor brint og PtX-produkter kan afsættes.
Boks 21
IPCEI
For at afhjælpe store markedssvigt og samfundsmæssige udfordringer, som ellers ikke kan
afhjælpes, har EU-Kommissionen mulighed for at godkende offentlig finansiering (statsstøtte) til
vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse Important Projects of Common European Interest
(IPCEI). Et sådant projekt skal bidrage til et eller flere EU-mål og have væsentlig bidrag til EU’s
konkurrencedygtighed. Derudover skal projektet involvere mere end én medlemsstat, og forde-
lene skal komme en væsentlig del af EU til gode.
Der kan som udgangspunkt gives støtte til 100 pct. af de støtteberettigede udgifter, hvis der kan
godtgøres et finansieringsbehov i overensstemmelse med retningslinjerne. Det er dog et krav,
at virksomhederne stiller med egenfinansiering udover fundinggap, ligesom EU-Kommissionen
gerne ser, at den offentlige finansiering katalyserer yderligere privat finansiering.
Markedsmodning
Forskning, udvikling og innovation skaber først reelle forandringer i samfundet – både i Danmark og i
udlandet – når de teknologier og produkter, der udvikles i laboratorier og på testfaciliteter kommer ud på
markederne og bliver kommercielt levedygtige. Det er erhvervslivet, der bringer teknologier og produk-
ter på markedet. Det gøres ofte i en vekselvirkning mellem teknologi- og markedsmodning nationalt og
eksport internationalt.
De danske virksomheder, der skal udvikle de nye teknologier, er ofte afhængig af at kunne eksportere
deres løsninger på de internationale markeder, hvis det skal være rentabelt. Derfor hænger mulighederne
for eksport tæt sammen med tilskyndelsen for den enkelte virksomhed til at satse på grønne teknologier.
Eksport af grønne teknologier udgør allerede en betydelig del af dansk eksport. Den samlede vareeks-
port af miljøteknologi og energiteknologi var henholdsvis. 25,4 mia. kr. og 99,6 mia. kr. i 2019, hvoraf ca.
¾ er eksport af grønne teknologier,
jf. boks 22.
Boks 22
Eksport af grønne
teknologier
Den samlede vareeksport af miljøteknologi og energiteknologi var henholdsvis 25,4 mia. kr. og
99,6 mia. kr. i 2019. Grøn teknologi udgør henholdsvis 77 pct. af den samlede vareeksport af mil-
jøteknologi og 79 pct. af den samlede vareeksport af energiteknologi. Den grønne andel har været
stigende siden 2010, hvor opgørelsen af disse tal begyndte. Igennem de seneste 10 år har der
været en stor stigning i eksporten af både miljø- og energiteknologi.
Siden 2010 er eksporten af
grønne miljø- og energiteknologier steget med henholdsvis 55 pct. og 57 pct. Til sammenligning
er den samlede vareeksport steget 36 pct. i samme periode. Det skal understreges, at der kan
være overlap i eksporten af miljø- og energiteknologi, og disse kan derfor ikke lægges sammen
uden risiko for dobbelttælling.
Danmark eksporterer foruden teknologi også viden inden for grønne løsninger. I 2019 eksporte-
rede den danske energibranche serviceydelser for 21,5 mia. kr. mens serviceeksporten fra vand-
branchen var 3,1 mia. kr ifølge
Global afrapportering 2021.
Dertil havde rådgivende ingeniører en
eksport på 2,3 mia. kr. inden for miljø- og energiområdet. Eksporten fra rådgivende ingeniører
inden for de to områder knytter sig til energiplanlægning, vedvarende energi, andre energiopgaver,
vandforsyning og kloak og afvanding.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 453: Klimaprogram 2021 og Køreplan for et grønt Danmark
2452432_0106.png
106
KLIMAPROGRAM 2021
Danmark har således et godt udgangspunkt for at gøre fremtidens grønne teknologier til en dansk eks-
portsucces. Det skyldes ikke mindst tætte samarbejdsrelationer mellem nogle af verdens førende virk-
somheder inden for grønne teknologier samt mange års erfaringer og vedvarende satsninger på udvik-
ling og eksport af vindteknologi. Et kendetegn ved de nye grønne teknologier er generelt, at der ikke er et
etableret marked til, at teknologierne og produkterne kan skaleres på kommercielle vilkår. Udviklingen af
forretningsmodeller for forskellige teknologier og produkter pågår, men teknologiernes omkostningsni-
veau er endnu ikke konkurrencedygtige sammenlignet med fossile alternativer. Det betyder bl.a., at pro-
jekterne har svært ved at opnå den nødvendige finansiering på det private marked. En lignende situation
sås i forhold til vind for 10-20 år siden.
Boks 23
Det danske
vindmølle
eksporteventyr
Danmark er gået foran og har demonstreret det store potentiale ved vindkraft. Vindmøller har de
seneste 25 år bidraget til den danske elproduktion og 100 pct. af de europæiske havvindmøllepar-
ker var i 1995 placeret i Danmark. I 2000 var ca. 80 pct. af Europas havvindmølleparker placeret i
Danmark. Havvindemølleparker opført i flere lande i verden har danske virksomheder samlet set
leveret vindmøller svarende til ca. 90 pct. af det samlede europæiske marked.
EKF-Danmarks Eksportkredit har siden 1990’erne medvirket til finansiering af mere end 150 vind-
mølleparker globalt til en samlet værdi på mere end 125 milliarder kroner. I dag udgør vindforret-
ninger ca. 70 pct. af EKF-Danmarks Eksportkredits samlede portefølje.
Nye grønne teknologier som CCUS og PtX kan have et væsentligt eksportpotentiale. Danmark har ca. 70
større og mindre virksomheder inden for projektudvikling, forskning og teknologi, rådgivning, produkti-
onsudstyr samt leverandører af drift- og vedligeholdsydelser relateret til CCUS og PtX. Rambøll har i en
analyse om eksportpotentialer for CCUS og PtX skønnet det globale marked for investeringer i CCUS og
PtX til at udgøre i alt ca. 2.800-10.600 mia. kr. i PtX og i alt 6.700-14.700 mia. kr. i CCUS frem til 2035,
baseret på centrale IEA scenarier for 2035.
Danske virksomheders andel af markederne er meget usikkert. Såfremt Danmark opnår en markeds-
andel på 1 pct. for CCUS og 3 pct. inden for PtX, vurderes den danske andel af markederne at udgøre
90-190 mia. kr. i CCUS-teknologier and 105-410 mia. kr. i PtX-teknologier i alt frem mod 2035.
Samtidigt efterspørger både virksomheder og investorer nye typer af finansieringsprodukter, herunder
forskellige typer af virksomhedslån i form af fx ansvarlig lånekapital eller særlige garantiordninger inden
for de nye grønne teknologier. Det kan fx være nødvendigt for at tiltrække private investorer, herunder
pensionsselskaber, som gerne vil investere i grøn omstilling, men hvor umodne teknologier og mang-
lende kommercielle forretningsmodeller betyder, at pensionsselskaberne ikke ønsker at løbe risikoen
alene.
Adgang til grøn risikovillig kapital
De danske virksomheder har generelt en god og solid adgang til finansiering, men der er virksomheder
og projekter med stort erhvervsmæssigt potentiale, som er for risikofyldte til, at virksomhederne og det
private finansielle marked ønsker at løbe finansieringsrisikoen alene. Det kan fx være i forbindelse med,
at ny umoden teknologi skal blive til en levedygtig forretning, at kendt teknologi som fx PtX skal skaleres
op, eller at virksomheder, fx inden for vindmølleindustrien, skal afsætte deres produkter på nye, mere
usikre markeder.
Staten har derfor en række fonde, som kan bidrage med bl.a. adgang til grøn kapital. Det drejer sig især
om Vækstfonden, EKF-Danmarks Eksportkredit og Danmarks Grønne Investeringsfond,
jf. boks 24.
Fondene yder lån, garantier og egenkapital på de områder, hvor de private markeder ikke ønsker at løbe
risikoen alene.
Regeringen har med
Danmark kan mere I
foreslået at sammenlægge de tre fonde i Danmarks Investe-
ringsfond (DIF) for at skabe mere sammenhængende finansieringstilbud til danske virksomheder med
fokus på eksport og vækst. Det skaber bedre rammer for, at grøn finansiering bliver et gennemgående
element i den statslige finansieringsindsats til gavn for virksomheder, der arbejder med en grøn forret-
ningsmodel, og virksomheder der via fx energieffektiviseringer vil gøre produktionen mere bæredygtig.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 453: Klimaprogram 2021 og Køreplan for et grønt Danmark
2452432_0107.png
Figur x. Øremærkede statslige grønne forskningsbevillinger
i EUDP, MUDP og GUDP, 2015-2021
tVæRGående IndsAtseR OG RAMMeVILKåR
107
Mio. kr. (2021-pl)
Som del af etableringen af Danmarks Investeringsfond foreslår regeringen, at lave et kapitalindskud i
Danmarks Investeringsfond, i første omgang EKF, på 1,7 mia. kr., der bl.a. kan bruges til statslig medfi-
1.000
nansiering af
9000
kommercialisering af både velkendte og umodne teknologier. Det kan fx være finansiering
af kommercielle storskala demonstrationsanlæg inden for fx PtX eller kommercielle testanlæg til videre-
8000
udvikling af velkendte teknologier, fx på vindområdet.
7000
Boks 24
6000
Fonde, der
sammenlægges
i Danmarks
Investeringsfond
Vækstfonden er statens investeringsfond, som arbejder i tætte partnerskaber med banker og
4000
private investorer fra ind- og udland for at styrke særlig danske SMV-virksomheders adgang til
3000
risikovillig kapital, så de kan skabe ny innovation, vækst og arbejdspladser.
2000
5000
EKF-Danmarks Eksportkredit fremmer danske virksomheders eksport og internationalisering
0
gennem international konkurrencedygtig finansiering og risikodækning. EKF hjælper både store
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
og små virksomheder med at realisere deres vækstplaner, og de forsikrer både virksomheder og
banker mod de økonomiske og politiske risici, der kan være ved at handle i andre lande. Hoved-
GUDP
EUDP
parten af EKFs forretninger indebærer, at EKF stiller garanti for kreditter
MUDP
til store danske virksom-
heders udenlandske kunder og projekter – primært inden for eksport af vindmøller.
Danmarks Grønne Investeringsfond (DGIF) er en statslig lånefond, der har til formål at medfinan-
siere investeringer, som fremmer en grøn omstilling af samfundet. Fonden yder lån og garantier til
løsninger bl.a. inden for energibesparelser, vedvarende energi og ressourceeffektivitet.
100
Figur x1 og x2.
Niveauet for såkaldte accelerationsinvesteringer i danske virksomheder, der skal skalere deres teknolo-
gier og accelerer deres vækst, er begrænset i international sammenligning og betydeligt lavere end for
venturekapital, hvor det danske markedet har udviklet sig positivt de senere år,
jf. figur 50 A og 50 B.
Som del af etableringen af Danmarks Investeringsfond foreslår regeringen derfor at lave et kapitalind-
skud i Danmarks Investeringsfond, i første omgang i Vækstfonden, på 4 mia. kr., der skal investeres
accelerationskapital i højvækstvirksomheder med ambitiøse ekspansionsplaner. Det skal understøtte,
at danske vækstvirksomheder, der kan udvikle deres forretning i Danmark, ikke søger til udlandet for at
rejse den nødvendige kapital, men kan fortsætte deres vækstrejse i Danmark.
Figur 50 A
Figur 52A
Indeks (UK=100)
100
80
60
40
20
0
Figur 52B
Indeks (UK=100)
100
80
60
40
20
0
Venture-
investeringer i pct.
af BNP, 2019
Figur 50 B
Accelerations-
investeringer i pct.
af BNP, 2019
Anm.: Investeringer foretaget af fonde. Offentligt ejede fondes investeringer er inkluderet i opgørelsen. Det førende land (UK) er sat til indeks 100. Investeringer er bereg-
net som et gennemsnit for årene 2017-2019.
Figur 1: Ventureinvesteringer i de pågældende lande – både fra indenlandske og udenlandske investorer – i pct. af BNP. Investeringerne dækker både seed-, opstarts- og
ekspansions-investeringer.
Figur 2: Accelerationsinvesteringer (”Growth capital”) i de pågældende lande – både fra indenlandske og udenlandske investorer – i pct. af BNP.
Kilde: Invest Europe
UK
FRA
CHE
IRL
NLD
BEL
FIN
PRT
OECD
ESP
DEU
NOR
SWE
ITA
AUT
FRC
DNK
UK
FIN
GRC
AUT
PRT
SWE
DNK
CHE
FRA
ESP
BEL
OECD
NOR
DEU
NLD
ITA
IRL
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 453: Klimaprogram 2021 og Køreplan for et grønt Danmark
2452432_0108.png
108
KLIMAPROGRAM 2021
Danmarks Grønne Fremtidsfond
Etableringen af Danmarks Investeringsfond skal samtidig styrke den udvikling, der blev igangsat med
Danmarks Grønne Fremtidsfond, så der sikres et endnu stærkere, mere sammenhængende finansie-
ringstilbud til de virksomheder, der skal skabe de nye grønne og bæredygtige erhvervssucceser. Med
Danmarks Grønne Fremtidsfond har de tre fonde samt Investeringsfonden for Udviklingslande fået et
markant grønt løft på 25 mia. kr. Det betyder, at Vækstfonden, EKF-Danmarks Eksportkredit og Danmarks
Grønne Investeringsfond har mulighed for at yde grøn finansiering til danske virksomheder på et histo-
risk højt niveau. Tilsvarende sikrer Danmarks Grønne Fremtidsfond, at Investeringsfonden for Udviklings-
lande kan øge sine investeringer i grøn omstilling i udviklingslande.
Boks 25
Fokusområder i
Danmark Grønne
Fremtidsfond
Som en del af arbejdet i Danmarks Grønne Fremtidsfond har Vækstfonden og Danmarks Grønne
Investeringsfond udarbejdet en investeringsstrategi i 2021 og identificeret fem investeringsom-
råder, som både vurderes at have den største grønne effekt og det største erhvervspotentiale for
Danmark:
1) Fødevarer og landbrug
2) Energi og forsyning
3) Bygninger og infrastruktur
4) Materialer og ressourcer
5) Transport og mobilitet
Der er således et betydeligt overlap mellem de investeringsområder, der er identificeret i Dan-
mark Grønne Fremtidsfond og de forskningsmissioner, der er udpeget i regeringens grønne
forskningsstrategi.
Analysen viser endvidere, at:
•
Danmark har et solidt fundament for grøn omstilling og gode erhvervsmæssige forudsætnin-
ger inden for alle fem områder, herunder især inden for investeringsområderne Fødevarer og
landbrug og Energi og forsyning.
Der på tværs af alle fem områder er en meget lille eller kun beskeden dansk baseret start-up
kapacitet, men relativt stærke dansk baserede virksomheder.
Der på tværs af alle områder er meget høj kvalitet på forsknings- og udviklingsarbejdet, men at
der er potentiale for i højere grad at udnytte forskningspotentialet kommercielt.
•
•
Fremtidsfonden skal bidrage til en national og global grøn omstilling, herunder udvikling og udbredelse
af nye teknologier, omlægning af energisystemer til vedvarende energi, lagring og effektiv anvendelse
af energi mv. og fremme af global eksport af grøn teknologi. Samtidig skal fremtidsfonden bidrage til at
løse de udfordringer, som klimaforandringerne og en voksende verdensbefolkning skaber i form af føde-
varemangel og vandknaphed.
Status for Danmarks Grønne Investeringsfond er, at EKF Danmarks Eksportkredit har genforsikret finan-
siering for 3,5 mia. kr. ud af 14 mia. kr., Danmarks Grønne Investeringsfond har ydet lån mv. for ca. 540
mio. kr. ud af 6 mia. kr., Vækstfonden har investeret 360 mio. kr. ud af 4 mia. kr. og Investeringsfonden
for Udviklingslandene har ydet lån for 130 mio. kr. ud af 1 mia. kr.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 453: Klimaprogram 2021 og Køreplan for et grønt Danmark
2452432_0109.png
tVæRGående IndsAtseR OG RAMMeVILKåR
109
Boks 26
Case-eksempler
under Danmark
Grønne
Fremtidsfond
Vækstfonden er medinvestor i Nordic Harvest, hvis vertikale farm nu betyder, at der kan høstes
salat og krydderurter i Taastrup 15 gange om året på 1 pct. af pladsen. Hermed vil investeringen
være med til at bringe et bæredygtigt fødevaresystem tættere på forbrugeren og sikre, at Dan-
mark fortsat kan være i front, når det kommer til produktion af kvalitetsfødevarer.
EKF har ydet finansiering for 2,1 mia. kr. til Zeewolde Vindmøllepark i Nederlandende, heraf 626
mio. kr. genforsikret gennem Danmarks Grønne Fremtidsfond. Vindmølleparken bliver Europas
største vindmølle-kooperativ, hvor 200 landmænd, borgere og mindre investorer er gået sammen
om at etablere Hollands største vindmøllepark på land. Vindmølleparken får en samlet kapacitet
på 320 MW, svarende til energi til ca. 250.000 husstande. Danske leverandører er centrale i pro-
jektet.
Kilde: Danmark Grønne Fremtidsfond.
Regeringen har desuden sammen med Folketingets øvrige partier bl.a. afsat i alt 125 mio. kr. til et kapi-
talindskud i EKF med
Aftale om genstart af dansk eksport
og yderligere i alt 620 mio. kr. til kapitalind-
skud i EKF i perioden 2021-2023 med
Aftale om udbetaling af resterende to ugers indefrosne feriemidler,
eksportpakke og reserve til forlængelse af hjælpepakker.
Kapitalindskuddene giver danske virksomheder
mulighed for at eksportere og modne nye grønne løsninger, som har højere risiko, og som kan skabe
vækst og arbejdspladser i Danmark.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 453: Klimaprogram 2021 og Køreplan for et grønt Danmark
2452432_0110.png
110
KLIMAPROGRAM 2021
Grøn skattereform
Regeringen har sammen med Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Fol-
keparti indgået aftale om at gennemføre en grøn skattereform i to faser med henblik på at understøtte
indfrielsen af 70 pct. målet. Aftalepartierne er enige om, at en ensartet CO
2
e-afgift er den mest omkost-
ningseffektive måde at reducere emissionerne på, og at en CO
2
e-afgift derfor bør være et afgørende
instrument til at indfri 70 pct.målet.
Regeringen og aftalepartierne har nedsat en ekspertgruppe, der skal udarbejde forslag til udformning
af en ensartet CO
2e
-regulering, herunder en ensartet CO
2
e-afgift under hensyn til klimalovens guidende
principper.
Figur x. Nuværende
to faser
afgifter for forskellige anvendelsesomr
En grøn skattereform i
Ekspertgruppen skal præsentere et oplæg til første fase til politisk drøftelse ultimo 2021. De nuværende
energi- og CO
2
-afgifter er indrettet ud fra en række forskellige hensyn, hvor tilskyndelsen til at reducere
drivhusgasudledninger blot er ét. I dag er energi- og CO
2
-afgifterne derfor differentierede på tværs af
anvendelsesområder, ligesom nogle områder er afgiftsfritaget,
jf. figur 51.
Figur 51
Nuværende
afgifter for
forskellige
anvendelses-
områder
CO₂-afgift
2.500
2.000
1.500
1.000
500
0
Energiafgift
Industielle drivhusgasser
Nordsøen
Benzin
Diesel
Rumvarme (ETS)
Alm. Proces(ETS)
Mineralogi mv. (energi)
Rumvarme (ikke-ETS)
Raffinaderier
Indenrigsfly
Jernbanen
Alm. Proces (ikke-ETS)
Kilde: Skatteministeriet
På den baggrund skal ekspertgruppens første delrapport indeholde oplæg til de første skridt i retning af en
mere ensartet CO
2
e-afgift,
jf. figur 52
.
Figur x. Byggeklodser i ekspergruppens arbejde
Mineralogi mv. (ikke-energi)
Landbrug mv. (ikke-ETS)
Fossile brændsler til el
Færger og fiskere
Landbrug mv. (ETS)
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 453: Klimaprogram 2021 og Køreplan for et grønt Danmark
2452432_0111.png
tVæRGående IndsAtseR OG RAMMeVILKåR
111
Figur 52
Byggeklodser i
ekspertgruppens
arbejde
Omlægning til en mere direkte cO
2
-afgift
ensretning af afgifter
en mere
ensartet
cO
2
e-afgift
Udvidelser af afgiftsgrundlaget
Ekspertgruppen skal skitsere en model for omlægning af energiafgifterne til en mere direkte afgift på
CO
2
e-udledning. Derudover skal en mere ensartet afgift sikres via udvidelser af afgiftsgrundlaget til rela-
tivt veldefinerede områder, bl.a. CO
2
-udledninger fra olie- og gasindvinding og olieraffinering, mineralogi-
ske processer og fossile brændsler til elproduktion samt øvrige afgiftsfritagelser, som ekspertgruppen
finder relevante at involvere i første fase.
Ekspertgruppen skal aflevere sin endelige afrapportering med anbefalinger til anden fase i efteråret
2022. Her skal ekspertgruppen præsentere forskellige modeller for en ensartet CO
2
e-regulering på
tværs af sektorer, herunder en CO
2
e-afgift, der også tager hensyn til klimalovens guidende principper
om omkostningseffektivitet, beskæftigelse og konkurrenceevne, offentlige finanser, social balance og
lækage.
Anden delrapport skal desuden indeholde en vurdering af fordele og ulemper ved henholdsvis en regu-
leringsløsning for landbrugssektoren, en tilskudsløsning inden for EU’s landbrugsstøtte og en CO
2
e-af-
gift for denne sektor eller en kombination af disse. Endelig skal anden delrapport indeholde forslag til
mulige måder at konstruere kompensationsmekanismer.
Instrumenter i en ensartet regulering af drivhusgasser
En ensartet afgift på drivhusgasser (CO
2
e-afgift) er et omkostningseffektivt værktøj til at indfri Dan-
marks 70 pct. mål med færrest mulige samfundsøkonomiske omkostninger. En højere og ensartet
afgift på drivhusgasudledninger vil overordnet gøre CO
2
e-udledninger dyrere og give virksomheder og
forbrugere et ensartet prissignal ved udledninger af CO
2
e.
En høj og ensartet CO
2
e-afgift ændrer de relative priser til fordel for de grønne valg, og tilskynder
dermed til produkter, teknologier og investeringer, der udleder mindre eller ingen CO
2
. Derigennem påvir-
kes både virksomheders og forbrugeres valg. Jo højere afgiften er, desto større omkostninger medfører
udledningerne for virksomheder og forbrugere.
Virksomhederne vil få tilskyndelse til at reducere deres udledninger og dermed omkostninger til afgif-
ten, eksempelvis ved at investere i ny og grønnere teknologi, så længe omkostningerne hertil er mindre
end afgiftsbelastningen, og forbrugerne vil få tilskyndelse til at ændre opvarmning af deres huse, idet en
varmepumpe, der drives af el, vil blive relativt billigere sammenlignet med fx deres nuværende oliefyr.
En CO
2
e-afgift vil medføre CO
2
-reduktioner gennem en teknisk effekt og/eller en strukturel effekt. Den
tekniske effekt omhandler de teknologiske omstillingsmuligheder for fx virksomheder i form af ny
teknologi til elektrificering eller energieffektivisering. De teknologiske skift mod grønne teknologier vil
reducere virksomhedernes afgiftsbelastning, hvis det medfører lavere CO
2
-udledninger. Hvilke teknolo-
gier der er tilgængelige, afhænger af en række faktorer knyttet til den enkelte virksomhed, herunder de
konkrete teknologiske omstillingsmuligheder.
Hvis virksomhedernes reduktionstiltag er dyrere end afgiftsbelastningen, vil virksomhederne umiddel-
bart vælge at bære afgiften. På den måde vil reduktionerne ske der, hvor de er billigst.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 453: Klimaprogram 2021 og Køreplan for et grønt Danmark
2452432_0112.png
112
KLIMAPROGRAM 2021
Alternativt vil virksomhederne skrue ned for aktiviteten som følge af CO
2
e-afgiften. Dermed vil der
ske en strukturel ændring, hvor produktionen og beskæftigelsen i de CO
2
-intensive sektorer falder.
Den lavere efterspørgsel efter arbejdskraft vil have en afsmittende effekt på de generelle lønninger,
der falder som følge heraf. Det vil forbedre konkurrenceevnen i alle øvrige erhverv. Som følge heraf vil
produktion og beskæftigelse komme tilbage på samme niveau som før afgiften, men der vil være sket
en erhvervsforskydning i retning af øget aktivitet i mindre udledende sektorer.
En ensartet afgift kan suppleres med yderligere tiltag for at tage hensyn til klimalovens øvrige gui-
dende principper, fx beskæftigelse, konkurrenceevne, social balance eller lækage.
Af kommissoriet til ekspertgruppen for grøn skattereform fremgår således, at ekspertgruppen kan
inddrage
”hele skatte-, afgifts- og tilskudssystemet […], herunder også fradrag, undtagelser, kompensati-
onstiltag og tilskudsordninger, både som bidrag til klimamålsætningerne, finansieringselement eller til at
imødegå andre utilsigtede virkninger af reformen, fx fordelingshensyn.”
Ved indførelsen af en generel CO
2
e-afgift på positive udledninger kan det samtidig være hensigtsmæs-
sigt at udvide grundlaget og pålægge en negativ afgift (fx i form af et tilskud) til negative udledninger.
Negative udledninger vil bidrage til CO
2
e-reduktioner og kan fx være et resultat af carbon capture and
storage (CCS) fra biogene kilder (såkaldt BECCS). Fangst og lagring af CO
2
fra biogene kilder medfører
negative udledninger, idet de biogene kilder allerede har fanget CO
2
i tilvæksten og dermed i sig selv er
netto-nul-udledere. Øvrige negative udledninger kan komme fra fangst af CO
2
direkte fra luften (Direct
Air Capture), naturligt optag fra plantning af skov og produktion af biokul ved pyrolyse.
Effekten af en grøn skattereform afventer ekspertgruppens arbejde. I de enkelte køreplaner og i virke-
middelsoversigten fremgår udvalgte eksempler på effekten af en omlægning af energiafgiften til en
CO
2
e-afgift eller en forhøjelse af den eksisterende CO
2
-afgift.
EU’s grønne omstilling
Danmark er gennem EU med til at fastlægge regulering, der sætter rammen for den grønne omstilling
i EU’s 27 medlemslande, der udgør næsten 450 millioner borgere og omkring 7 procent af de globale
drivhusgasudledninger. Ved at arbejde for ambitiøse klimamål, der udmøntes i en klog regulering, kan
Danmark gøre en væsentlig forskel i forhold til at reducere EU’s klimapåvirkning.
EU’s klima- og energipolitik har stor betydning for den grønne omstilling i Danmark og kan, såfremt den
indrettes hensigtsmæssigt, bidrage til opfyldelse af det danske 70 pct. mål på en måde, der samtidigt
kan understøtte hensynene til klimalovens guidende principper. Fælles EU-regulering kan bidrage til
lige konkurrencevilkår og mindsker risikoen for udflytning af arbejdspladser og dermed, at udlednin-
gerne blot flytter fra ét land til et andet.
Samtidig kan EU gennem fælles grønne standarder og krav øge eksportmuligheder for danske virk-
somheder med grønne styrkepositioner på området og drive udvikling af nye grønne teknologier og
løsninger. Regeringen arbejder derfor på at præge EU’s klima- og energipolitik i en ambitiøs retning.
EU forhandler også på vegne af EU’s medlemslande i de globale klimaforhandlinger. Ved at gå foran
kan EU lægge pres på andre lande til at følge EU’s eksempel og øge deres bidrag til Parisaftalen og
dermed sikre fremdrift i den globale grønne omstilling.
Øget klimaambition i EU og ny europæisk klimalov
Regeringen har arbejdet målrettet for en væsentlig forøgelse af EU’s klimamål i 2030 til mindst 55 pct.
ift. 1990-niveau. Forslaget havde længe kun opbakning fra Danmark og få andre medlemslande. Det var
derfor et stort skridt for den danske klimaindsats, at de europæiske regeringsledere i december 2020
traf beslutning om at hæve EU’s 2030-klimamål fra mindst 40 pct. til mindst 55 pct. Målet blev i decem-
ber 2020 indmeldt til UNFCCC som EU’s bidrag til Parisaftalen.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 453: Klimaprogram 2021 og Køreplan for et grønt Danmark
2452432_0113.png
tVæRGående IndsAtseR OG RAMMeVILKåR
113
Det nye mål svarer til, at EU skal reducere udledningerne med mere i de næste ni år, end EU har gjort i de
forgange 30 år. Danmark var fortaler for et højere mål på 65 pct., men det viste sig ikke at være muligt at
samle tilstrækkelig opbakning hertil blandt øvrige medlemslande.
Rådet og Europa-Parlamentet blev i april 2021 enige om en ny og juridisk bindende EU klimalov, som
lovfæster det nye 2030-mål på mindst 55 pct. som det første og afgørende skridt mod målet om klima-
neutralitet i EU i senest 2050. Klimaloven trådte i kraft i juli 2020,
jf. boks 27.
Boks 27
EU’s klimalov
Hovedelementer
•
Gør EU’s 2030-klimamål på mindst 55 pct. reduktion i drivhusgasudledningerne samt mål om
klimaneutralitet i seneste 2050 juridisk bindende. Derudover skal EU efter 2050 have negative
emissioner. Det vil sige, at optag skal overstige udledninger efter 2050.
Målet udgør både reduktioner og optag. Bidraget af nettooptag til 2030-klimamålet begræn-
ses dog til maksimalt 225 mio. tons CO
2
-ækvivalenter.
Overordnet proces for fastlæggelse af EU 2040 delmål.
Samtidigt med fremlæggelse af et forslag om et 2040 mål skal Kommissionen fremlægge
en fremskrivning af den mængde drivhusgas, der kan udledes for perioden 2030-2050, for, at
unionen stadig kan nå sine mål.
Oprettelse af et uafhængigt klimaorgan bestående af klimaforskere
Oprettelse af klimapartnerskaber for alle relevante aktører indenfor forskelllige sektorer.
•
•
•
•
•
Konkrete danske fingeraftryk
•
•
En langsigtet målsætning om, at EU efter 2050 skal have negative emissioner.
Fastlæggelse af en proces for vedtagelse af EU’s delmål for CO
2
-reduktion i 2040. En proces,
som vil være i overensstemmelse med Parisaftalens ambitionscyklus, og som sikrer, at del-
målet fremlægges senest i 2024.
En klarere kobling mellem klimaloven og den femårige ambitionscyklus i Parisaftalen, herun-
der gennem revision af klimaloven i forbindelse med de femårige globale statusopgørelser.
Sikre virksomheders og brancheorganisationers involvering i den grønne omstilling gennem
dansk forslag om europæiske klimapartnerskaber med inspiration i regeringens egne
klimapartnerskaber.
•
•
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 453: Klimaprogram 2021 og Køreplan for et grønt Danmark
2452432_0114.png
114
KLIMAPROGRAM 2021
Udmøntning af EU’s øgede 2030-klimamål
EU-Kommissionen fremlagde den 14. juli 2021 ’Fit for 55’-lovpakken. Lovpakken indeholder i alt 12 lovfor-
slag, der indebærer en omfattende revision af EU’s klima- og energiregulering, der skal levere på EU’s nye
2030-klimamål. Dermed lægges de konkrete spor inden for områder som klima, energi, transport, beskat-
ning og handel mod opfyldelse af EU’s 2030-klimamål samt EU’s mål om klimaneutralitet i senest 2050.
Pakken fordobler EU’s klimaindsats de næste ti år.
Fælles klimaregulering i EU er generelt til fordel for Danmark, da det kan bidrage til at reducere i forhold
til 70 pct. målet på en omkostningseffektiv måde samt skabe lige konkurrencevilkår og eksportmulighe-
der for danske virksomheder. Nogle forslag i pakken forventes at kunne indebære væsentlige drivhus-
gasreduktioner. Samtidigt forventes der også at kunne være forslag, der medfører betydelige økonomi-
ske konsekvenser for staten, erhverv og husholdninger.
I den tidlige interessevaretagelse forud for EU-Kommissionens præsentation af lovpakken har regeringen
overordnet arbejdet for, at EU’s 2030-klimamål udmøntes så omkostningseffektivt og ambitiøst som
muligt mod et klimaneutralt EU i senest 2050,
jf. boks 28.
Samtidigt har det været en vigtigt prioritet, at
der sker en reduktionsindsats i alle sektorer, og at alle medlemslande bidrager til at realisere målet.
EU-Kommissionen har foreslået en øget grad af CO
2
-prissætning på tværs af sektorer gennem et styrket
kvotehandelssystem, der udvides til vejtransport og bygninger, som suppleres af væsentlig styrket sek-
torregulering. Dette flugter godt med, at regeringen har arbejdet for, at der sættes kurs mod en ny kli-
maarkitektur hurtigst muligt og senest fra 2030. Som led heri har regeringen arbejdet for, at der sker en
klimaregulering i landbruget gennem en særskilt landsektorsøjle for skove og jorde. Derudover foreslår
EU-Kommissionen, at
øge EU’s VE mål fra 32 pct. til 40 pct. samt EU’s EE-mål fra mindst 32,5 pct. til 36
pct. i 2030. Regeringen har arbejdet for en forøgelse af EU’s VE-mål til 45 pct. samt en generelt styrket
EE indsats med en forøgelse af EE-målet til 40 pct.
Med ’Fit For 55’-pakken fortsætter EU-Kommissionen udrulningen af European Green Deal, som er EU’s
køreplan for EU’s grønne omstilling frem mod 2030. Overordnet vurderes forslagene i lovpakken at gå i
dansk retning. Med flere konkrete danske fingeraftryk flugter pakken med en række af de prioriteter, som
regeringen har arbejdet for at fremme.
Boks 28
Regeringens
overordnede
prioriteter i
forbindelse med
forberedelsen af
’Fit for 55’-pakken
•
•
Mest mulig reduktion i kvotesektoren samt ensartet CO
2
-pris på tværs af sektorer.
Mest mulig konvergens i ambitionsniveauet blandt EU’s medlemslande ift. nationale redukti-
onsmål for sektorerne under byrdefordelingsaftalen, så alle lande bidrager til målet og sikrer,
at EU kan nå mål om klimaneutralitet i EU i senest 2050.
Væsentligt øget optag af CO
2
i EU for at kunne nå målet om klimaneutralitet i 2050 og styrke
incitamenter til øget optag både via naturlige og teknologiske processer.
Klimaregulering af landbruget i EU gennem overgang mod en fælles landsektorsøjle for land-
brug og LULUCF.
Markant skærpelse af CO
2
-standarderne for biler og varevogne.
Dato for udfasning af nye benzin- og dieselbiler.
International regulering af luftfartens udledninger, der skal sikre, at sektoren bidrager til opfyl-
delsen af EU’s klimamål samt indførelse af et iblandingskrav for bæredygtige brændstoffer i
luftfarten.
Sikre at regulering af søfartens drivhusgasudledninger skaber reelle reduktioner i udledningen
af drivhusgasser, sikrer europæisk søfarts konkurrenceevne og understøtter fremtidig global
regulering.
Højere ambitioner for vedvarende energi og energieffektivisering herunder forøgelse af EU’s
mål for vedvarende energi og energieffektivitet.
Bedre muligheder for at udfase fossile brændsler, herunder olie- og gasfyr.
Arbejde for fælleseuropæiske krav til energieffektivitet i datacentre.
Et energibeskatningsdirektiv, som styrker incitamenter til at reducere CO
2
-udledningerne.
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 453: Klimaprogram 2021 og Køreplan for et grønt Danmark
2452432_0115.png
tVæRGående IndsAtseR OG RAMMeVILKåR
115
’Fit for 55’-pakkens indhold
Forslagene i ’Fit for 55’-pakken har forskellige formål. Dermed vil konsekvenserne for Danmark også vari-
ere. Nogle forslag forventes at have en direkte reduktionseffekt i forhold til dansk målopfyldelse samt
økonomiske konsekvenser, mens andre vil have en mere indirekte effekt fx ved at reducere lækage, øge
omkostningseffektiviteten eller give øgede eksportmuligheder til danske virksomheder.
I tabel 14 nedenfor er der overordnet redegjort for indholdet af forslagene i ’Fit for 55’-pakken.
Tabel 14
’Fit for 55’-pakken
Forslag
Formål
Indhold
Forslaget lægger op til en styrkelse
af ETS med udvidelse til søfart og
udfasning af gratiskvoter til luftfart, mhp.
samlet øget reduktion på 61 pct. mod
de nuværende 43 pct. i 2030 ift. 2005.
En større andel af provenuet skal tilgå
Moderniseringsfonden, som yder støtte
til omstilling i lavindkomstlande, og til
Innovationsfonden. Der foreslås desuden
et nyt separat ETS for vejtransport og
opvarmning af bygninger, som skal redu-
cere med 43 pct. i 2030 ift. 2005.
Forøgelse af de nationale reduktionsmål
i sektorerne underlagt byrdefordelings-
aftalen (bl.a. opvarmning af bygninger,
vejtransport og landbrug). Der lægges
op til, at sektorerne på EU-niveau skal
bidrage med 40 pct. reduktion i 2030 ift.
de nuværende 30 pct. Danmark tildeles
et reduktionsmål på 50 pct. Dvs. en
stigning på 11 pct. point for Danmark i
forhold til nuværende mål.
Forslaget lægger op til at sænke udled-
ninger og øge optag i jorder og skove
med et overordnet EU-mål på cirka 310
mio. tons optag i 2030. Det skal bl.a.
ske ved at ændre opgørelsesregler i
LULUCF og tildeling af årlige nationale
mål i sektoren fra 2026-2030. Fra 2031
skal udledninger og optag fra LULUCF
reguleres sammen med udledninger fra
landbruget i en fælles landsektor. Der
indgår en ambition om, at landsektoren
skal være klimaneutral fra 2035.
Med forslaget skal virksomheder fra
tredjelande betale en pris ved import
til EU tilsvarende kvoteprisen i ETS ved
at købe såkaldte CBAM-certifikater.
Forslaget omfatter i første omgang flg.
sektorer; stål, aluminium, cement, gød-
ning og elproduktion. Samtidigt udfases
gratiskvoter i ETS for disse sektorer over
en 10-årig periode fra 2026
Der lægges op til en forøgelse af
CO
2
-standarderne for personbiler fra de
nuværende 37,5 pct. i 2030 til 55 pct. i
2030 og for varebiler fra 31 pct. til 50 pct.
i 2030 samt krav om 100 pct. reduktion
i 2035, hvilket i praksis vil indebære
udfasning af nye fossile personbiler og
varevogne. Den nuværende incita-
mentsstruktur, hvor producenter kan
få reduceret deres specifikke CO
2
-krav,
udfases fra 2030.
Styrket kvotehandelssystem (ETS) m. ud-
videlse til søfart (revision). Separat ETS
til vejtransport, opvarmning af bygninger
(nyt)
Sikre en ensartet CO
2
pris der kan drive
omstillingen i de sektorer, der er omfattet
af kvotehandel og på tværs af med-
lemslande mhp. en omkostningseffektiv
indfrielse af EU’s klimamål.
Byrdefordelingsaftalen (revision)
Forpligte EU’s medlemslande til at
reducere udledningen af drivhusgasser
nationalt gennem bindende, nationale
reduktionsmål.
LULUCF (regulering af optag og udlednin-
ger fra jorde og skove)
(revision)
Fremme netto-optag af CO
2
i skove og
jorde gennem nationale mål.
CO
2
-grænsetilpasnings-mekanisme
(nyt)
Adressere risikoen for karbonlækage
- det vil sige udflytning af CO
2
-intensiv
produktion fra EU til tredjelande med
en mindre ambitiøs klimapolitik - samt
give tredjelande incitament til at øge
klimaambitionerne.
CO
2
-standarder for biler og varevogne
(revision)
Øge CO
2
-standarderne for personbiler og
varevogne for at fremme omstillingen af
vejtransporten.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 453: Klimaprogram 2021 og Køreplan for et grønt Danmark
2452432_0116.png
116
KLIMAPROGRAM 2021
Tabel 14
’Fit for 55’-pakken
Direktiv for vedvarende energi inkl.
forøgelse af mål for vedvarende energi
(revision)
Øge ambitionsniveauet for udbygning af
vedvarende energi i EU.
Der foreslås en forøgelse af EU’s VE
mål fra 32 pct. til 40 pct. samt en
række sektorspecifikke tiltag. Inden for
transport fastsættes mål om at reducere
drivhusgasintensiteten og delmål for
vedvarende brændstoffer af ikke-bio-
logisk oprindelse herunder PtX. Inden
for varme- og kølesektoren fastsættes
bindende mål for årligt stigende andel
af VE, samt nye delmål vedr. andelen af
VE i bygninger og industrien. Der lægges
også op til at skærpe bæredygtigheds-
kriterier vedr. indkøb af træbiomasse til
energiproduktion.
Der foreslås bl.a. en opjustering af EU’s
EE-mål fra mindst 32,5 pct. til 36 pct.
i 2030. Målet gøres bindende for EU,
og der introduceres vejledende mål for
nationale bidrag. Derudover hæves den
nationale energispare-forpligtelse til 1,5
pct. per år fra 2024. Krav til renovering
af offentlige bygninger udvides til alle
myndighedsniveauer. I dag gælder for-
pligtelsen alene statslige bygninger.
Revisionen medfører en ny afgiftssats-
struktur baseret på brændstoffernes og
elektricitetens energiindhold og miljøpræ-
stationer. Derudover udvides beskat-
ningsgrundlaget, idet anvendelsesområ-
det udvides til at omfatte flere produkter,
og nogle af de nuværende fritagelser
og lempelser fjernes. I forslaget lægges
der op til at gruppere energiprodukter og
elektricitet på forskellige afgiftsniveauer,
der afhænger af energiproduktets ener-
giindhold og miljøpræstationer.
Der lægges op til at indføre et europæisk
iblandingskrav på 2 pct. i 2025, som vil
stige til 5 pct. i 2030 med et underkrav
om iblanding af syntetiske brændstoffer,
som fx PtX. Kravet forøges over tid til 63
pct. i 2050. Forslaget vil pålægge forplig-
telser for luftfartsoperatører, europæiske
lufthavne og brændstofleverandører.
Der foreslås et nyt fortrængningskrav,
hvormed CO
2
-udledningerne fra brænd-
stof brugt på skibe skal reduceres med 2
pct. i 2025, 6 pct. i 2030, gradvist stigen-
de til en reduktion på 75 pct. i 2050. Re-
guleringen omfatter brændstof anvendt
til sejladser internt i EU og ved kaj i en
EU-havn samt halvdelen af brændstoffet
anvendt ved sejladser mellem en havn i
EU og en havn i et tredjeland.
Forslaget lægger bl.a. op til indførelse
af nye bindende, nationale mål for
udrulning af lade- og tankinfrastruktur
for alternative drivmidler i EU herunder
at fremme interoperabilitet af lade- og
tankinfrastruktur for alternative drivmid-
ler og de dertil tilknyttede ydelser, øget
gennemsigtighed i forbrugerpriser samt
let tilgængelige betalingsløsninger på
tværs af medlemslandene.
Der foreslås en ny EU-fond under EU’s
budget på ca. 72,2 mia. euro for 2025-
2032. Fonden skal adressere sociale
effekter, der berører udsatte husholdnin-
ger, udsatte transportbrugere og udsatte
mikrovirksomheder, som følge af Kom-
missionens forslag om et kvotehandels-
system for vejtransport og bygninger.
Direktiv for energieffektivitet inkl. forøgel-
se af mål for energieffektivitet
(revision)
Øge ambitionsniveauet for energieffekti-
visering i EU.
Energibeskatningsdirektivet (revision)
Fastsætter regler og minimumspunktaf-
giftssatser for beskatning af energipro-
dukter, som anvendes som motorbrænd-
stof og brændsel til opvarmning, samt
elektricitet
Bæredygtige brændstoffer til flytransport
(nyt)
At en stigende andel af brændstof til
luftfarten i EU er bæredygtigt, samt at
der sikres lige konkurrencevilkår for
luftfartssektoren.
Bæredygtige brændstoffer til skibsfart
(nyt)
At brugen af alternative brændstoffer
fremmes i skibsfart.
Forordning om udbygning af infrastruktur
til alternative brændstoffer
(revision)
Fremme udbygning af infrastruktur for
alternative drivmidler i EU for køretøjer,
skibe og luftfartøjer.
Forslag til ny social klimafond (nyt)
Fonden har formål at bidrage til omstil-
ling mod klimaneutralitet ved at adres-
sere sociale effekter over for udsatte
grupper som følge af indførsel af det nye
kvotehandelssystem for vejtransport og
bygninger.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 453: Klimaprogram 2021 og Køreplan for et grønt Danmark
2452432_0117.png
tVæRGående IndsAtseR OG RAMMeVILKåR
117
’Fit for 55’-pakkens betydning for dansk opfyldelse af 70 pct.-målet
'Fit for 55' pakken forventes at kunne bidrage til Danmarks opfyldelse af 70 pct. målet. Effekten vil vari-
ere afhængigt af det enkelte forslag. Beregninger af effekter af EU-Kommissionens lovpakke pågår, og
offentliggøres særskilt.
Regeringens overordnede prioriteter i 'Fit for 55'-forhandlingerne
Regeringen bakker op om ’Fit for 55’-pakken og er i gang med at analysere de forskellige elementer i
pakken nærmere med henblik på at vurdere konsekvenser og fastlægge en nærmere holdning. Forsla-
gene i 'Fit for 55' lovpakken vil blive forelagt for Folketingets Europaudvalg i henhold til den fastlagte
procedure.
Regeringens udgangspunkt i forhandlingerne om pakken er, at der sker en ambitiøs og omkostningsef-
fektiv klimaindsats i EU, der kan indfri EU’s klimamål for 2030 på mindst 55 pct. reduktioner i forhold til
1990-niveauet samt drive den grønne omstilling både i Danmark og hele EU mod klimaneutralitet i senest
2050. Regeringen arbejder derfor bl.a. for et styrket kvotehandelssystem, der leverer en større andel af
EU’s samlede reduktionsindsats, og at kvotehandel udvides til vejtransport, opvarmning af bygninger
samt søfart.
Regeringen ser også gerne, at fordelingen af de nationale reduktionsmål i byrdefordelingsaftalen i højere
grad fordeles ud fra omkostningseffektivitet, og at spændet mellem de laveste og højeste mål mindskes,
så alle medlemslande i højere grad har kurs på vej mod klimaneutralitet i senest 2050. Derudover arbej-
der regeringen for en forøgelse af VE målet til 45 pct. samt en væsentlig styrket energieffektiviserings-
indsats i EU, herunder en forhøjelse af EE-målet til 40 pct.
Regeringen har opfordret EU-Kommissionen til at præsentere et forslag om udfasning af nye benzin- og
dieselbiler i EU. Regeringen hilser derfor EU-Kommissionens forslag om en udfasning af nye fossildrevne
lette køretøjer velkomment, idet regeringen også arbejder for muligheden for en tidligere udfasningsdato,
og at det skal være muligt for ambitiøse lande at gå forrest og indføre et forbud, som følger af aftale om
Grøn omstilling af vejtransporten (4. december 2020).
Midler til den grønne omstilling i EU
Med aftalen om EU’s flerårige finansielle ramme (MFF) og genopretning af medlemslandenes økonomier
i lyset af COVID-19-krisen, er det konkret besluttet, at 30 pct. af midlerne skal målrettes grønne formål og
understøtte den grønne omstilling i EU. Hertil er det indskrevet, at investeringer finansieret af EU-midler
ikke må skade klima og miljø (do-no-significant-harm-princippet).
Der er med aftalen ligeledes fokus på at sikre en grøn genopretning i EU. Eksempelvis stilles der krav til,
at 37 pct. af midlerne fra EU’s genopretningsfacilitet skal gå til grønne tiltag.
I Danmarks udmøntning af midlerne fra EU’s genopretningsfacilitet bruges 59 pct. til klimatiltag,
jf. tabel
16.
Det er således væsentligt over det EU-fastsatte krav på mindst 37 pct.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 453: Klimaprogram 2021 og Køreplan for et grønt Danmark
2452432_0118.png
118
KLIMAPROGRAM 2021
Tabel 16
Mia kr.
COVID-19 myndighedsindsatser på sundhedsområdet
Grøn omstilling af landbrug og miljø
Energieffektiviseringer, grøn opvarmning, CCS mv
Grøn skattereform
Grøn omstilling af vejtransport
Digitalisering
Grøn forskning og udvikling
I alt
Kilde: Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Danmarks
udmøntning af EU’s
genopretnings-
facilitet
0,2
1,3
1,7
3,9
1,9
0,7
1,8
11,6
Energiøer i Nordsøen
Havvind forventes at være en vigtig del af EU’s energiforsyning i 2030 og forventes også at spille en
vigtig rolle for at nå målet om klimaneutralitet i senest 2050. EU-Kommissionen vurderer, at det kræver,
at EU skal etablere 300 GW, svarende til 25 gange EU’s nuværende kapacitet for, at EU kan nå målet om
klimaneutralitet i senest 2050. Eksperter vurderer, at omkring halvdelen af kapaciteten skal opføres i
Nordsøen og ca. en fjerdedel i Østersøen, hvorfor energiøerne skal ses som første skridt i en større regio-
nal udbygning af havvind.
Regeringen har indgået samarbejdsaftaler om energiøen og udlandsforbindelser i Nordsøen med Bel-
gien, Nederlandene og Tyskland, hvor sidstnævnte også omfatter energiøen i Østersøen. Samarbejds-
aftalerne udgør rammerne for det analysearbejde om udlandsforbindelserne, der skal foretages forud
for de endelige investeringsbeslutninger med nabolandene. Energiøerne skal bidrage med grøn strøm til
Danmark og til partnerlande i Europa og dermed understøtte en omfattende elektrificering, udfasningen
af kul og produktionen af grøn brint, der kan levere reduktioner i den tunge industri og transport.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 453: Klimaprogram 2021 og Køreplan for et grønt Danmark
2452432_0119.png
tVæRGående IndsAtseR OG RAMMeVILKåR
119
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 453: Klimaprogram 2021 og Køreplan for et grønt Danmark
2452432_0120.png
120
KLIMAPROGRAM 2021
10.
Sektorkøreplaner
De samlede tekniske reduktionspotentialer
jf. kapitel 6
overstiger mankoen for 70 pct. målet betydeligt.
Nogle af potentialerne finder anvendelse i én specifik sektor, fx
Omstilling til varmepumper eller fjern-
varme i husholdninger og serviceerhverv,
mens andre kan fortrænge udledninger i flere, fx
CCS.
Det føl-
gende er en gennemgang af de fem sektorer, som størstedelen af det tekniske reduktionspotentiale kan
fordeles imellem, herunder regeringens politiske køreplan for realiseringen af potentialerne i den pågæl-
dende sektor.
Nogle tekniske reduktionspotentialer har ikke direkte anvendelse i én sektor, fx DAC, hvorfor disse tek-
niske potentialer ikke bliver behandlet i sektorkørerplanerne. Arbejdet for at indfri disse potentialer er
i stedet beskrevet i relevante tekniske køreplaner, fx er DAC en del af den tekniske køreplan for CCS
jf.
kapitel 7.
Energisektoren
Energisektoren har historisk set stået for en stor del af Danmarks CO
2
-udledninger. Siden 1990 er der
dog sket et markant fald i sektorens udledninger, hvor vedvarende energi som sol, vind og biomasse har
fortrængt kul og olie samtidig med, at der er sket store energieffektiviseringer. Udviklingen i energisekto-
ren forventes at fortsætte, så sektoren i 2030 vil stå for en meget begrænset del af Danmarks samlede
udledninger.
Energisektoren vil imidlertid frem mod både 2030 og 2050 i høj grad spille en stor rolle i den grønne
omstilling, da vedvarende energi er en central del af omstillingen af samfundets øvrige sektorer. En øget
elektrificering af samfundet er således et af de helt centrale bidrag til den grønne omstilling både i Dan-
mark og globalt og derved en forudsætning for at nå målene i klimaloven.
Derfor vil regeringen i 2022 komme med et nyt udspil til en grøn energi- og forsyningssektor, der skal
understøtte energisektorens fortsatte udvikling og bidrag til den grønne omstilling på tværs af sektorer.
Status for energisektoren
Regeringen har siden sin tiltrædelse indgået en række aftaler, som bidrager til den grønne omstilling af
energisektoren. Aftalernes initiativer fremgår af boks 29.
Boks 29
Initiativer i aftaler
på energiområdet
Aftale om ordninger til fremme af lokal og kommunal opbakning til vedvarende energi
•
•
Salgsordning for naboer til vedvarende energiprojekter.
Bonusordning, hvor naboer til vedvarende energiprojekter inden for 4-8 gange møllehøjde for
vindmøller og 0-200 meter for solcelleanlæg får en årlig kontant skattefri bonus.
Grøn pulje, hvor kommunerne får 88.000 kr. pr. opstillet MW i kommunen af den virksomhed,
der opstiller projektet.
•
Klimaaftale for energi og industri mv. 2020
•
•
•
•
Rumvarmeafgiften (fossile brændsler) forhøjes.
Elvarmeafgiften lempes til EU’s minimumssatser.
Forbrugerbindingerne til naturgasnettet afskaffes og samfundsøkonomikravet moderniseres.
2,3 mia. kr. afsat til tilskudspuljer til udfasning af olie- og gasfyr fra 2020 og frem, herunder en
pulje til afkobling fra naturgasnettet og til udrulning af fjernvarme.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 453: Klimaprogram 2021 og Køreplan for et grønt Danmark
2452432_0121.png
seKtORKøRePLAneR
121
Boks 29
Initiativer i aftaler
på energiområdet
•
Tiltag målrettet forbrugersikkerhed og sikker implementering, der skal understøtte omstillin-
gen fra olie- og gasfyr til eldrevne varmepumper.
Fremme af udnyttelse af overskudsvarme.
Beslutning om etablering af verdens første energiøer.
Beslutning om at indføre lovgivning, der muliggør indførelsen af et geografisk differentieret
tilslutningsbidrag og indfødningstariffer for elproducenter.
Fortsættelse af teknologineutrale udbud for vedvarende energi.
10 mio. kr. årligt i 2021-2024 til Landdistriktspuljen, til kompensation til de lokalsamfund, som
har mange vindmøller i nærområdet.
Beslutning om at ændre det såkaldte identitetskrav, hvormed alle forbrugere, herunder virk-
somheder, kommuner og regioner får mulighed for at egenforbruge el fra en tredjepart med
mulighed for at spare tariffer.
Tidspunktet for, hvornår landvindmølleloftet fra Energiaftale 2018 skal være opnået, udsættes
fra 2030 til 2040.
15 mio. kr. årligt (2020-priser) i 2021-2024 for at etablere et loft på 6 måneder for sagsbehand-
lingstiden af klager over VE-projekter i Nævnenes Hus.
Forhøjelse af VE-bonusordning.
Målrettet energieffektiviseringsindsats med energibesparelser i statslige bygninger og digital
understøttelse af energirenoveringsindsatsen.
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Aftale om Finanslov 2021 (herunder Aftale om stimuli og grøn genopretning)
•
Yderligere 650 mio. kr. afsat til tilskudspulje til udfasning af olie og gasfyr og 300 mio. kr. til
forøgelse af Bygningspuljen (begge tal er ekskl. afledt afgiftstab). Samlet set er der afsat 4,13
mia. kr. i perioden 2020-2026 som tilskud til bl.a. konvertering af olie- og gasfyr til fjernvarme
og individuelle varmepumper inkl. midler fra
Energiaftalen 2018
og
Klimaaftalen for energi og
industri mv.
Ny tilskudspulje til energibesparelser i kommunale og regionale bygninger bl.a. udfasning af
olie- og gasfyr.
En geotermitaskforce skal se på analyse af potentialet for geotermi og en mulig støttemodel.
•
•
Aftale om grøn skattereform
•
Energiafgiften på fossile brændsler for erhverv forhøjes med 6 kr. pr. GJ. Forhøjelsen indfases
fra 2023 til 2025. For mineralogiske processer samt landbrug og gartneri indfases afgiftsfor-
højelsen i 2025
Aftale om implementering af VEII art. 21, særordning for kommunale solceller og solcelleanalyse
•
Ensretning af regler for opsætning af kommunale, regionale og statslige solceller. Hertil
særordning for eksisterende kommunale solcelleanlæg som dispenserer for kravet om
selskabsudskillelse.
Aftale om bæredygtighedskrav til træbiomasse til energi
•
Lovkrav om at den træbiomasse, der bruges til at producere varme og el i Danmark, er så
bæredygtig og klimavenlig som muligt. Kravene trådte i kraft 30. juni 2021.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 453: Klimaprogram 2021 og Køreplan for et grønt Danmark
2452432_0122.png
122
KLIMAPROGRAM 2021
Boks 29
Initiativer i aftaler
på energiområdet
Tillægsaftale om kabellægning til PSO-aftalen
•
•
Nye 400 kV-forbindelser kabellægges fremadrettet inden for det teknisk mulige.
Puljen til kabellægning, der blev aftalt med PSO-aftalen, anvendes til at kabellægge eksiste-
rende 132-150 kV-luftledninger i takt med, at de står overfor gennemgribende reinvesteringer
samt 132-150 kV-luftledninger i nærhed til nye 400 kV-luftledninger. Det tilstræbes, at nærlig-
gende 132-150 kV-net til nye 400 kV-net kabellægges før/samtidig med etablering af nye 400
kV-net, hvis teknisk muligt.
Senest i 2025 tager aftaleparterne stilling til, om der skal gennemføres mere kabellægning af
eksisterende 132-150 kV-luftledninger, når puljen er opbrugt forventeligt i 2030.
•
Aftale om forhøjelse af VE-bonus
•
Justering af VE-bonussen fra 5 kW til 6,5 kW. Forhøjelsen vil betyde en gennemsnitlig forhø-
jelse til ca. 6.500 kr./år for naboer til landvindmølleprojekter og en gennemsnitlig forhøjelse til
ca. 2.500 kr./år for naboer til solcelleparker.
Aftale om justering af CfD-model for de teknologineutrale udbud
•
Justering af udbudsbetingelserne for det teknologineutrale udbud, som yder støtte via et pris-
tillæg til landvind, åben dør-havvind, sol-, bølge- og vandkraft.
Opfølgende aftale om tilskudspuljer til udfasning af olie- og gasfyr og understøttende tiltag
Tillæg til klimaaftale om energi og industri af 22. juni 2020 vedr. Ejerskab og konstruktion af ener-
giøer mv. og Udbudsforberedende delaftale om langsigtede rammer for udbud og ejerskab af ener-
giøen i Nordsøen.
•
•
•
Ejerskab og konstruktionstype er blevet fastslået.
Udbudstypen er blev besluttet.
Flere langsigtede rammer ift. bl.a. transparens om finansiering.
Opfølgende aftale om udnyttelse af overskudsvarme
•
Stemmeaftale om en effektiv og fremtidssikret elinfrastruktur til understøttelse af den grønne
omstilling og elektrificeringen.
Sikre en robust økonomisk regulering for netvirksomhederne ved bl.a. at etablere en ny auto-
matisk indikator for meromkostninger til elektrificeringen og et ny ansøgningsbaseret tillæg.
Sikre lige konkurrenceforhold mellem netvirksomhederne, der beskytter forbrugerne mod høje
elpriser.
Opdatering af reguleringen for strømafbrud hos forbrugerne, hvor der sikres bedre balance
mellem omkostninger og leveringskvalitet.
Netvirksomhederne pålægges datafrisættelse af bl.a. forbrugs- og produktionsdata.
•
•
•
•
Aftale om justering af åben dør-ordningen for VE-anlæg på havet
•
Sikrer at markedet fortsat kan tage initiativ til at høste kystnære havvindsressourcer, hvor der
er lokal opbakning.
Øvrige initiativer
•
1 mia. kr. afsat med regeringens og KL’s Økonomiaftalerne 2022 til grønne investeringer i kom-
munerne (2021).
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 453: Klimaprogram 2021 og Køreplan for et grønt Danmark
2452432_0123.png
seKtORKøRePLAneR
123
Udeståender
Figur x Udledninger i energisektoren fra 1990 til 2030
Samlet set vil energisektorens udledninger i 2030 stå for en meget begrænset del af de samlede udled-
ninger. Uden nye tiltag forventes energisektoren at udlede ca. 1 mio. ton CO
2
e i 2030 svarende til 2,9 pct.
af de samlede nationale udledninger. Disse udledninger vil stamme fra el og fjernvarme (0,2 mio. ton
CO
2
e), opvarmning af husholdninger (0,5 mio. ton CO
2
e) og opvarmning af serviceerhverv (0,2 mio. ton
CO
2
e),
jf. figur 53.
Udledninger i energisektoren fra 1990 til 2030
Figur 55
Udledninger i
energisektoren
1990 til 2030 (mio.
ton CO
2
)
40
30
20
10
0
1990
el og fjernvarme
Kilde: Klimastatus og -fremskrivning 2021
2019
serviceerhverv
2025
Husholdninger
2030
Teknisk potentiale
Jf. kapitel 7
om køreplaner for realisering af tekniske potentialer er der få primære teknologier, der bidra-
ger med reduktioner i energisektoren frem mod 2030.
Det største potentiale kommer fra CCS, som kan benyttes til at adressere udledningerne fra større punkt-
kilder i energisektoren som kraftvarme- og biogasanlæg. De tekniske potentialer, som kan bidrage til at
realisere den fortsatte omstilling af energisektoren, fremgår samlet af tabel 16. CCS vurderes at være en
moden teknologi. En barriere for CCS er, at der pt. er begrænsede økonomiske incitamenter til at tage
CCS-teknologien i brug. Elektrificering af den individuelle opvarmning vil reducere gasforbruget, hvilket
vil øge biogasandelen i ledningsgassen og derved fortrænge udledninger fra naturgas. Den øgede elektri-
ficering vil føre til et øget elforbrug, hvilket skal adresseres med rettidig og effektiv udbygning af vedva-
rende energi, hvis ikke dette skal risikere at føre til øgede udledninger.
Teknologi
Virkemiddel
Teknisk potentiale
(mio. t CO
2
i 2030)
Reduktion af kulforbrug på
0,2
Nordjyllandsværket
Energi
Skyggepris (kr. pr. ton)
Modenhed
Barrierer
Manglende økonomisk
incitament
Praktisk hindring i omlægning
og adgang til fjernvarme
Figur x. Virkemidler for energisektoren
Tabel 17
Tekniske
potentialer på
energiområdet
Omstilling til varmepumper eller
fjernvarme i husholdninger og
serviceerhverv
Fuldt ud moden
850 (0,42)
EU: forslag om udvidelse af kvotemarked til
individuel opvarmning (kvotepris på €50-€85/ton)
Gas
0,8-1,2*
1,300 (0,16)
Fuldt ud moden
Manglende økonomisk
incitament
Praktisk barrier ift. adgang til
gasnettet
Manglende økonomisk
incitament
Regulering
Grøn skattereform: CO₂-afgift
på [1.300] kr. pr. ton
CCS i energisektoren
0,8-3,3
1,300 (0,12)
Skaleringsfase (4)
Anm.: *Det er ikke muligt at udskille potentialet for Afledt systemeffekt: Frigjort opgraderet biogas fra hhv. energisektoren og industrisektoren. De har et samlet potentiale på 0,8-1,2
mio. ton CO
2
, som bliver vist samlet i både tabellen med tekniske potentialer for hhv. energisektoren og industrisektoren.
Kilde: Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Grøn skattereform: CO₂-afgift
på [1.500] kr. pr. ton
1,500 (0,29)
Forbud mod fossil olie til
individuel opvarmning
1,650 (0,15)
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 453: Klimaprogram 2021 og Køreplan for et grønt Danmark
2452432_0124.png
124
KLIMAPROGRAM 2021
Der er identificeret en række eksempler på virkemidler, som kan bidrage til at indfri reduktionspotentialet
for energisektoren,
jf. tabel 18.
Derudover indgår i figuren beregninger af en omlægning af energiafgiften
til CO
2
-afgift.
Tabel 18
Eksempler på
virkemidler for
energisektoren
Virkemiddel
Støtte til storskala demonstration af Direct-Air-Capture (kan skaleres)
Grøn Skattereform: Afgiftsforhøjelse på rumvarme svarende ca. 100 kr. pr. ton
for naturgas
Grøn Skattereform: Afgiftsforhøjelse på rumvarme svarende til ca. 250 kr. pr.
ton CO2 for naturgas
Konverteringspligt af naturgasområder
Forbud mod fossil olie til individuel opvarmning
Reduktion af kulforbrug på Nordjyllandsværket
Reduktion 2030
(2025)
0,075
0,11
Skyggepris m.
sideeffekter
3.500
1.375
0,26
0,09
0,15
(0,42)
1.525
1.850
1.650
850
Anm.: Skyggepris og forventede reduktioner for
Reduktion af kulforbrug på Nordjyllandsværket
dækker over effekten af at give statslig støtte til fremrykning af kulstoppet fra 2028 til 2025.
Kilde: Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Regeringens køreplan for energisektoren
Det tekniske reduktionspotentiale i energisektoren falder særligt efter 2025,
jf. figur 54.
Det skyldes bl.a.,
at CCS-anlæg tager flere år at etablere. Regeringen vil derfor i 2022 komme med et udspil til en grøn
energi- og forsyningssektor baseret på vedvarende energi, som skaber rammerne for på sigt at realisere
klimapotentialet i sektoren samtidig med, at den fremtidige forsyningssektor bidrager til omstillingen af
samfundets øvrige sektorer.
En grøn energisektor
Figur 54
Reduktions-
potentialer i
energisektoren
frem mod 2030
CCS: El og fjernvarme
og biogas
Biogasomlægning fra
kraftvarme til opgradering
Husholdninger: Individuelle olie-/gasfyr
til varmepumper/fjernvarme
Serviceerhverv: Individuelle olie-/gasfyr
til varmepumper/fjernvarme
Afledt systemeffekt:
frigjort opgraderet biogas
3,0
2,5
2,0
1,5
1,0
0,5
0,0
2021
2022
2023
2024
2025
2026
2027
2028
2029
2030
Anm.: Figuren illustrerer det faldende reduktionspotentiale i energisektoren frem mod 2030. Udvikling i potentialerne baserer sig på det lave spænd i en vurdering af omstil-
lingshastighed i intervaller. Metode for opgørelse fremgår af Energistyrelsens baggrundsnotat herom.
Kilde: Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
I de kommende år vil realiseringen af de enkelte potentialer og dermed den fortsatte omstilling af energi-
sektoren blive understøttet af ændrede rammevilkår fra EU, de næste etaper af den grønne skattereform
samt opfølgning på en række af de analyser, som er igangsat i forbindelse med
Klimaaftale for energi og
industri mv.
Forskning, udvikling og markedsmodning:
Regeringen har sammen med Folketingets partier i 2021 afsat
700 mio. kr. til fire grønne forskningsmissioner, hvoraf én har fokus på fangst og lagring eller anvendelse
af CO₂.
Herudover indgår både energiproduktion og energieffektivitet som fokusområder i regeringens grønne
forskningsstrategi fra 2020.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 453: Klimaprogram 2021 og Køreplan for et grønt Danmark
2452432_0125.png
seKtORKøRePLAneR
125
Danmarks Innovationsfond og Det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP)
støtter udvikling af vedvarende energiteknologi i Danmark. Udvikling af vedvarende energi understøttes
fortsat gennem bl.a. forsøgsmølleordningen, hvor flere store vindmøllevirksomheder benytter sig af de
danske testcentre, mens også udvikling af VE-teknologier på havet understøttes med
Aftale om justering
af åben dør-ordningen for VE-anlæg på havet.
Analyser og rammevilkår:
Som en del af EU’s Fit for 55 lovpakke har EU-Kommissionen foreslået at
revidere direktivet for vedvarende energi og øge det fælleseuropæiske mål for anvendelse af vedva-
rende energi fra 32 pct. til 40 pct. i 2030. Kommissionen har ligeledes fremlagt forslag om at styrke EU’s
kvotehandelssystem med udvidelse til søfart samt etablering af et nyt separat kvotehandelssystem for
vejtransport og opvarmning af bygninger, der skal bidrage til at drive en omkostningseffektiv omstilling
på tværs af sektorer.
Dertil foreslår Kommissionen en ændring af direktivet for energieffektivitet, som skal reducere EU’s
energiforbrug. Her foreslås det, at det overordnede EU-mål for reducering af energiforbruget mod 2030
hæves fra 32,5 pct. til et niveau, der svarer til ca. 36 pct. Derudover indeholder 'Fit for 55'-lovpakken også
et forslag til en revision af energibeskatningsdirektivet, der bl.a. skal lave en ny afgiftsstruktur for beskat-
ning af energiprodukter, der bruges som motorbrændsel, til opvarmning og elektricitet.
Endvidere forventes Kommissionen i slutningen af 2021 at komme med forslag til revision af
Direktivet
for Bygningers Energimæssige Ydeevne
(Bygningsdirektivet) samt en revision af Ecodesign-direktivet og
energimærkningsordningen, som regulerer energiforbrugende og energirelaterede produkter. Derudover
vil Kommissionen også præsentere en dekarboniseringspakke for gas- og brintmarkedet, som skal gøre
gasmarkedet klar til den grønne omstilling, samt introducere regulering af metanemissioner, som for
nuværende ikke reguleres i EU-regi.
I forbindelse med
Klimaaftale for energi og industri mv.
er der igangsat en række analyser, som skal
bidrage til den fortsatte omstilling af energisektoren. Det gælder fx analyser af mulighederne for udfas-
ning af fossile brændsler og begrænsning af forbruget af træbiomasse i el- og varmeproduktionen samt
udfasning af olie og gas i husholdningernes opvarmning, hvor der ses dels på de juridiske rammer, dels
på de økonomiske og teknologiske muligheder.
Muligheder for energibesparelser og kortlægning af olie- og gasfyr i kommunale og regionale bygninger
analyseres også. Hertil pågår der analyser relateret til energiøerne, til sameksistens mellem VE-udbyg-
ning og andre arealinteresser, screeninger for nye placeringer til havvind, samt
Analyse af VE-markedets
udvikling for at afklare, om der fortsat er behov for teknologineutrale udbud efter 2021
og
Analyse af
rammevilkår og støtteordninger for forsøg og demonstration.
Desuden analyseres effekten af initiativer i
klimahandlingsplanen på elforsyningssikkerheden.
Ekspertgruppen nedsat i
Aftale om grøn skattereform
offentliggør sin første delrapport ultimo 2021, som
blandt andet skal indeholde oplæg til modeller for en ensartet CO
2
-regulering, der vil kunne understøtte
den grønne omstilling i alle sektorer.
Strategi:
Regeringen har i juni 2021 fremlagt elektrificeringsstrategien
Elektrificering af samfundet,
som
udstikker retningen for, hvordan Danmark skal elektrificeres frem mod 2030.
Regeringen
har i 2021 fremlagt første del af en ny CCS-strategi om en køreplan for CO
2
-lagring. Der blev
opnået tilslutning til denne del af strategien med politisk aftale d. 30. juni 2021.
I 2021 vil regeringen fremlægge en ny grøn gasstrategi, som skal sætte pejlemærker for, hvordan gas-
sektoren og gassystemet kan understøtte den grønne omstilling. Derudover vil regeringen lancere en
PtX-strategi, som skal understøtte udbredelsen af fremtidens grønne løsninger. På baggrund af en række
igangværende analyser vil strategien bidrage til at identificere de nødvendige rammevilkår for at under-
støtte både produktion og efterspørgsel af PtX-produkter i Danmark.
Nye udspil:
Regeringen fremlægger i efteråret 2021 et udspil om fangst og transport af CO
2
i Danmark
som skal forhandles med Folketingets partier. Strategien indeholder bl.a. et udspil til CCUS-puljen, der
skal understøtte reduktionsmålet på 0,4 mio. ton CO
2
e i 2025.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 453: Klimaprogram 2021 og Køreplan for et grønt Danmark
2452432_0126.png
126
KLIMAPROGRAM 2021
På baggrund af de offentliggjorte og kommende analyser og strategier vil regeringen i 2022 præsentere
et nyt udspil til en grøn energi- og forsyningssektor med nye tiltag, der skal sikre en fortsat omstilling af
energisektoren samt sikre, at den fremtidige forsyningssektor dermed bidrager til omstillingen af sam-
fundets øvrige sektorer.
Figur 55
Politisk køreplan
for energisektoren
Fangst og transport af
CO₂ i Danmark
Regeringen vil fremlægge
udspil for fangst og transport
af CO₂ (CCS-strategi).
Forhandlinger om
ambitiøse EU
rammevilkår
Regeringen vil i 2021-2022
søge mandat fra
Folketinget til en ambitiøs
linje på de enkelte forslag
i EU’s ’Fit for 55’-lovpakke.
Grøn energi- og
forsyningssektor
Regeringen vil fremlægge et
udspil til en grøn energi- og
forsyningssektor baseret på
vedvarende energi
(opfølgning på
Energiaftale
2018
og genbesøg af
Klimaaftale for energi og
industri mv.).
Øget mål for
vedvarende energi
EU-Kommissionen har
foreslået en forøgelse af
EU’s mål samt en række
andre tiltag, der skal sikre
større andel af
vedvarende energi.
Styrket kvote-
handelssystem
EU-Kommissionen har
fremlagt forslag til at
styrke EU’s kvotehan-
delssystem (ETS) samt
foreslået oprettelse af et
nyt separat kvotehan-
delssystem, bl.a. for
opvarmning af bygninger.
2021
2022
2023
2024
Udvikling af brint og
grønne brændstoffer
Regeringen vil fremlægge en
strategi for udbredelsen af
brint og grønne brændstoffer
(PtX-strategi).
Opfølgning på grøn
skattereform – fase 1
Ekspertgruppen vil
fremlægge modeller for en
mere ensartet CO₂-afgift,
bl.a. på rumvarme.
Ændret
energibeskatning
EU-Kommissionen har
foreslået en ny afgiftsstruktur
for beskatning af energipro-
dukter, som anvendes som
motorbrændstof og brændsel
til opvarmning og elektricitet.
Øget mål for
energieffektivisering
EU-Kommissionen har
foreslået en forøgelse af EU’s
mål, hæve den nationale
energispareforpligtelse og
stille krav til renovering af alle
offentlige bygninger.
Kilde: Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Fortsat effektiv og hurtig udbygning af vedvarende energi mhp. fastholdelse af en høj VE-andel er en afgø-
rende forudsætning for, at såvel den direkte som indirekte elektrificering af andre sektorer kan øges og blive
grøn. Der er usikkerhed forbundet med det præcise omfang og udviklingshastighed af nye teknologier som fx
PtX. Derfor har regeringen fortsat fokus på rettidig planlægning for tilvejebringelse af tilstrækkelige mængder
af grøn strøm med henblik på håndtering af klimaudfordringerne i 2030 og på et længere sigte.
Regeringen har således med en række initiativer iværksat en udbygning af de vedvarende energikilder. I
den sammenhæng kan især fremhæves beslutningen fra
Klimaaftale for energi og industri mv.
om etable-
ring af verdens første energiøer, der skal fremtidssikre dansk havvindudbygning.
Med visionen om en 10 GW ø i Nordsøen, skal energiøerne give mulighed for at høste massive hav-
vindsressourcer med en hurtig og fleksibel udbygning, der kan møde en stigende efterspørgsel efter
grøn strøm. Hvad angår VE-udbygning på havet har regeringen også iværksat forberedelser til yderligere
udbygning i form af bl.a. screeninger af udvalgte havarealer til brug for fremtidige havvindmølleparker
og analyser af muligheder for sameksistens med havvind og andre interesser. Hertil kommer
Aftalen om
justering af åben dør-ordningen for VE-anlæg på havet,
der skal muliggøre en ophævelse af de arealreser-
vationer, der i dag begrænser realisering af havvind efter ordningen, og sikre den fortsatte mulighed, for
at markedet kan tage initiativ til at høste de kystnære havvindsressourcer, der hvor der er lokal opbak-
ning. I
Klimaaftale for energi og industri mv.
blev det også besluttet at fortsætte de teknologineutrale
udbud for vedvarende energi og for at understøtte den fortsatte udbygning af VE på land, er det flere
gange blevet besluttet at øge kompensationen til berørte borgere, bl.a. gennem indførelsen af en årlig
skattefri bonus til naboer til VE-anlæg.
Energiøerne skal skabe rammer for innovation i relation til havvind. I et længere perspektiv kan energi-
øerne fra aftalen muliggøre yderligere direkte og indirekte elektrificering med store mængder grøn strøm,
som kan fortrænge CO
2
-udledninger i andre sektorer som fx transportsektoren og industrisektoren via
grøn brint og andre PtX-produkter.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 453: Klimaprogram 2021 og Køreplan for et grønt Danmark
2452432_0127.png
seKtORKøRePLAneR
127
Figur x Forventede udledninger i energisektoren i 2030
Energisektorens drivhusgasudledninger
Energisektoren vil frem mod og efter 2030 i høj grad forsat spille en fundamental rolle i den grønne
omstilling, da vedvarende energi er en central del af omstillingen af samfundets øvrige sektorer.
Figur 56
Udledninger i
energisektoren i
2030
(mio. ton CO
2
)
Husholdninger
0,51
53%
El og fjernvarme
0,24
25%
Serviceerhverv
0,21
22%
Kilde: Klimastatus og –fremskrivning 2021
El og fjernvarme
Den resterende drivhusgasudledning i el- og fjernvarmesektoren, som i 2030 forventes at være ca. 0,2
mio. ton CO
2
e, skyldes primært afbrænding af naturgas og olie til spids- og reservelastproduktion af
varme og kraftvarme.
Sektorkobling er en stærk tradition i det danske energisystem, hvor der i mange år har været draget for-
dele af at udnytte synergieffekter ved at sammenkoble sektorer,
jf. boks 30.
Grundet tæt integration af
det danske el- og varmesystem kan initiativer, der påvirker kraftvarmeværkerne, dog også påvirke elfor-
syningssikkerheden. Der er iværksat understøttende tiltag til udfasning af den fossile restudledning samt
en analyse af konsekvenserne ved et evt. forbud mod olie og naturgas til fjernvarmeproduktion fra 2030,
herunder for forsyningssikkerhed, el- og varmepriser.
Figur x. Udledninger i industrien 1990-2030
Fortsat udbygning af vedvarende energi både på land og på havet skal bidrage til sektorkobling ved at
være med til at sikre, at der er tilstrækkelig grøn strøm både til de danske husstandes og virksomheders
nuværende strømforbrug, men også til det nye strømforbrug fra elektrificeringen af andre sektorer som
varmesektoren såvel som til direkte og indirekte elektrificering af fx. transportsektoren. Fortsat udbyg-
ning af VE er en nødvendighed for at opretholde en høj VE-andel i elforbruget og forsyningssikkerheden
ved øget efterspørgsel på elektricitet fra flere sektorer.
Derudover kan grønne investeringer og energief-
fektiviseringer billiggøre den grønne omstilling ved at reducere energiforbruget og derved behovet for at
opstille mere vedvarende energiinfrastruktur.
Udledninger i industrien 1990-2030
Sektorkobling vil desuden være et centralt tema i regeringens kommende udspil til en grøn energi- og
15
forsyningssektor.
10
5
0
1990
2019
2025
2030
Produktion af olie, gas og Ve-brændstoffer
Bygge- og anlægssektoren
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 453: Klimaprogram 2021 og Køreplan for et grønt Danmark
2452432_0128.png
128
KLIMAPROGRAM 2021
Boks 30
Sektorkobling
Det danske energisystem er vokset frem med stor grad af sektorkobling, hvor især de store for-
dele ved kraftvarme har koblet el- og varmesektoren tæt sammen. I takt med den øgede direkte
og indirekte elektrificering af andre sektorer vil det danske strømforbrug stige markant.
Der er flere fordele ved at koble sektorer sammen, ud over muligheden for at fortrænge CO
2
:
•
•
•
•
•
Understøtte fleksibilitet.
Øge forsyningssikkerheden.
Undgå energispild.
Reducere belastningen på infrastrukturen.
Skabe merværdi ved at udnytte synergieffekter mellem sektorer.
Øget sektorkobling stiller samtidig krav til:
•
•
•
•
•
Teknologiske processer.
Digitalisering.
Regulering af forsyningssektorens forskellige grene.
Rammerne for investeringer m.m.
Hensynet til at sikre forbrugerne så lave omkostninger som muligt.
Husholdninger og serviceerhverv
I husholdningssektoren og servicesektoren er der stadig CO
2
-udledninger i 2030, som kan reduceres med
kendte værktøjer. CO
2
-udledningerne i både husholdningssektoren og servicesektoren kommer primært fra
individuel opvarmning af bygninger. Den individuelle opvarmning er primært olie- og gasfyr, hvor der forven-
tes stadig at være ca. 17.000 oliefyr og ca. 231.000 gasfyr tilbage i 2030. Mange gasfyr vil stadig fungere
i 2030, og derved vil der endnu ikke være opstået et naturligt tidspunkt at skifte fyret ud på. Her skal det
bemærkes, at aldersprofilen for gasfyr tyder på, at en del gasfyr skal udskiftes i perioden 2030-2035. På
baggrund af initiativer i
Klimaaftale for industri og energi mv. 2020
forventes det, at flere gasfyrsejere vil
finde et økonomisk incitament til at skifte til fjernvarme eller en varmepumpe, når gasfyret går i stykker.
For at øge incitamentet til at udskifte olie- og gasfyrene til eldrevne varmepumper eller fjernvarme
åbnede
hhv. Bygningspuljen og Skrotningsordningen i 2020 fra
Energiaftale 2018
og Fjernvarmepuljen
og Afkoblingsordningen begge i 2021. For yderligere at fremme overgangen til en grøn varmesektor har
regeringen igangsat og implementeret en række tiltag. Et af disse tiltag er det justerede samfundsøko-
nomikrav, som trådte i kraft 1. januar 2021 og som fremmer omlægningen af områder fra naturgas til
fjernvarme.
Fra og med 2021 er der ligeledes implementeret ændringer af afgifterne på varme. Afgiften på rum-
varme for fossile brændsler er øget med 5,6 kr./GJ, svarende til ca. 60-100 kr./ton CO
2
, mens afgiften
for elvarme er lempet fra 15,5 øre/kWh til henholdsvis 0,4 øre/kWh for erhverv og 0,8 øre/kWh for hus-
holdninger, så satserne for elvarmeafgiften svarer til EU’s minimumssatser. Dermed bliver det dyrere at
varme op med fossile kilder og billigere at varme op med grøn el, hvilket giver yderligere incitamenter til
at omstille sig fra individuel fossil opvarmning.
Der pågår et analysearbejde for at undersøge mulighederne for udfasning olie og gas i husholdningernes
opvarmning. Analyserne forventes færdiggjort i 2022 og delresultater kan indgå i grundlaget for et nyt
udspil for en grøn energi- og forsyningssektoren.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 453: Klimaprogram 2021 og Køreplan for et grønt Danmark
2452432_0129.png
seKtORKøRePLAneR
129
Industrisektoren
Industrisektoren forventes i 2030 på baggrund af igangsatte initiativer, at have ca. halveret sine udled-
ninger i forhold til 1990. Der er imidlertid fortsat en stor udledning fra industrien, som skal reduceres
yderligere i de kommende år. Derfor vil regeringen i 2022 bl.a. præsentere et grønt industriudspil og i
2022/2023 opfølgning på grøn skattereform med henblik på at realisere dele af det tekniske reduktions-
potentiale i sektoren.
Status for industrisektoren
Regeringen har siden dens tiltræden indgået en række aftaler, som bidrager til den grønne omstilling af
industrisektoren. Aftalernes centrale initiativer fremgår af boks 31:
Boks 31
Initiativer i aftaler
på industriområdet
Aftale om grøn skattereform
•
Energiafgiften på fossile brændsler for erhverv forhøjes med 6 kr. pr. GJ. Forhøjelsen ind-
fases fra 2023 til 2025. For mineralogiske processer samt landbrug og gartneri indfases
afgiftsforhøjelsen i 2025.
Samlet 675 mio kr. afsat til
Erhvervspuljen og ny tilskudspulje til grøn omstilling og energief-
fektivisering i erhvervet.
•
Aftale om Finanslov for 2020
•
Etablering af
Danmarks Grønne Fremtidsfond
med samlet investeringskapacitet på 25
mia..
Klimaaftale for energi og industri mv.
•
•
•
•
•
Samlet 13,6 mia. kr. afsat til støtte til biogas og andre grønne gasser.
750 mio. kr. afsat til tilskudsordningen til PtX-projekter
I alt 16 mia. kr. til CCUS-puljen i 2024-2048.
I alt 2,5 mia. kr. i 2020-30 afsat til Erhvervspuljen.
Grøn industrianalyse igangsættes.
En national handleplan for bygge- og anlægssektoren – Den nationale strategi for bæredygtigt
byggeri
•
CO
2
-krav til nybyggeri større end 1.000 kvadratmeter fra 2023.
Øvrige initiativer
•
Afsat 850 mio. kr. til dansk deltagelse i IPCEI for brint.
CCS-Strategi for lagring
•
•
Lovliggørelse af eksport og import af CO
2
210 mio. kr. til undersøgelse af lagringslokaliteter.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 453: Klimaprogram 2021 og Køreplan for et grønt Danmark
2452432_0130.png
130
KLIMAPROGRAM 2021
Samlet set vil industriens
i industrien
nedbragt med 4,2 mio. ton CO
e,
hvilket
udledninger 2030 være
1990-2030
en
Figur x. Udledninger
sammenholdtimed 1990. De resterende udledninger vil udgøre 5,8
svarer til
CO
e
reduktion på ca. 42 pct.
mio. ton
2
i 2030 og stamme fra fremstillingserhverv (3,1 mio. ton CO
2
e),
bygge- og anlægsbranchen (0,4 mio. ton
CO
2
e),
og produktion af brændstoffer
1
(2,3 mio. ton CO
2
e),
jf. figur 58.
1
Olie, naturgas og VE-brændstoffer.
2
Figur 57
Udledninger i industrien 1990-2030
15
10
5
0
1990
2019
2025
2030
Udledninger i
industrien 1990-
2030 (mio. ton
CO
2
)
Produktion af olie, gas og Ve-brændstoffer
Bygge- og anlægssektoren
fremstillingserhverv
Kilde: Klimastatus og -fremskrivning 2021
Tekniske potentialer
Der er forskellige håndtag og teknologier, der kan bidrage til at imødekomme udfordringerne med at
reducere industrisektorens udledninger,
jf. kapitel 6 og 7.
Udledninger fra særligt lav- og mellemtem-
peratur-segmentet i fremstillingserhvervene kan i vid udstrækning reduceres via elektrificering og
energieffektiviseringer.
For højtemperaturprocesser er der fortsat behov for teknologisk modning samt et skift i brændsels-
forbruget over til ledningsgas, hvoraf opgraderet biogas vil udgøre en stadig stigende andel frem mod
2030 og efter. For de udledninger i industrien, der kan være svære at reducere, fx procesudledninger fra
cementproduktion, kan CO
2
-fangst og CO
2
-lagring eller -anvendelse desuden være en nøgle til at ned-
bringe sektorens udledninger. Elektrificering og grønne brændstoffer vil være virkemidler til at reducere
udledningerne.
Figur 58
Lav- og mellem
temperaturprocesser
Hovedteknologier
i omstillingen af
industrien
Højtemperaturprocesser
Industriens interne transport
Elektrificering
Energieffektivisering
PtX og biogas
Biogas
Energieffektivisering
CCS
Udvikling af ny teknologi
Elektrificering
PtX og biobrændstoffer
Grøn skattereform og kommende EU-regulering
Kilde: Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Husdyrenes fordøjelse
Gyllehåndtering og
-opbevaring
Landbrugsarealer og skove
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 453: Klimaprogram 2021 og Køreplan for et grønt Danmark
2452432_0131.png
seKtORKøRePLAneR
131
De teknologiske potentialer, som kan bidrage til at realisere den fortsatte omstilling af industrien, frem-
går samlet af
tabel 19.
Overordnet er der væsentlige potentialer for reduktioner gennem elektrificering
og energieffektivisering af sektorens lav- og mellemtemperaturprocesser. Udledninger fra højtempe-
raturprocesser forventes at kunne reduceres med konvertering til gas, og i højere grad biogas og CCS.
Udledningerne fra den interne transport vil inden for en kort årrække kunne reduceres ved hjælp af iblan-
ding af biobrændstof eller PtX-brændsler, mens også elektrificering og energieffektivisering har store
potentialer.
Tabel 19
Tekniske
potentialer på
industriområdet
Teknologi
Teknisk potentiale
(mio t CO
2
i 2030)
Modenhed
Skaleringsfasen (4) for lav- og
mellemtemperatur
Pilotfasen (2) for højtempe-
ratur
Barriere
Elektrificering og energief-
fektivisering af processer i
industrien
0,9-1,7*
Manglende økonomisk
incitament
Begrænset udbud
Elektrificering og energieffek-
tivisering af intern transport
0,5-0,7*
Udrulningsfasen (3)
Manglende økonomisk
incitament
Manglende økonomisk
incitament
Teknologisk begrænsning i
anvendelsen
Manglende økonomisk
incitament
Fuldt ud moden
Praktisk barriere i forhold til
adgang til gasnettet
Udrulningsfasen (3)
Manglende økonomisk
incitament
Manglende økonomisk
incitament
Regulering
Anm.: *Elektrificering og energieffektivisering af processer og intern transport i erhvervet er opgjort sammen til 0,5-0,7 mio. ton CO
2
e af regnetekniske årsager. Dette potentiale tælles
kun med én gang i det samlede tekniske reduktionspotentiale for industrisektoren.
** Gas og PtX er opgjort sammen til 0,7-0,9 mio. ton CO
2
af regnetekniske årsager. Iblanding af biobrændstof/PtX i intern transport er opgjort sammen til 0,2-0,4 mio. ton CO
2
af regnetekniske årsager. Potentialerne tælles kun med én gang i det samlede tekniske reduktionspotentiale for industrisektoren. Det er ikke muligt at udskille potentialet for
Afledt systemeffekt: Frigjort opgraderet biogas fra hhv. energisektoren og industrisektoren. De har et samlet potentiale på 0,8-1,2 mio. ton CO
2
, som bliver vist samlet i både
tabellen med tekniske potentialer for hhv. energisektoren og industrisektoren
Biobrændstoffer
0,2-0,4**
Skaleringsfasen (4)
Gas*
1,5-2,1**
PtX
0,9-1,3**
CCS
0,1-3
Skaleringsfasen (4)
Yderligere indsats for at indfri reduktionspotentialet for industri vil kunne ske gennem en række virkemid-
ler. Det kunne eksempelvis være kvotemarkedet, CO
2
-afgifter eller en skrotningsordning for HFC-holdige
kølegasser m.m.,
jf. tabel 20
Tabel 20
Eksempler på
virkemidler for
industrisektoren
Virkemiddel
Opskalering af CCUS-pulje (kan skaleres)
Pulje til decentral PtX produktion ved metanisering af biogas mhp. indfødning i gasnet-
tet
Grøn Skattereform: CO2-afgift på industri mv. på 500 kr. pr. ton
Skrotordning for HFC-holdige kølegasser
Kilde: Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Reduktion
2030
0,4
0,06
1,6
0
Skyggepris m.
sideeffekter
1.350
5.000
500
9.000
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 453: Klimaprogram 2021 og Køreplan for et grønt Danmark
2452432_0132.png
132
KLIMAPROGRAM 2021
Regeringens køreplan for industrisektoren
Det tekniske reduktionspotentiale i industrisektoren falder særligt efter 2025,
jf. figur 59.
Det skyldes
bl.a., at CCS-anlæg tager flere år at etablere. Til gengæld er der mulighed for konvertering til PtX, gas og
biobrændsler løbende frem mod 2030. Derfor vil regeringen i 2021 indlede politiske drøftelser om CCS
og derefter om en grøn skattereform. Endvidere vil regeringen følge op med et udspil om grøn omstilling
af industrien i 2022.
Figur 59
5
Reduktions-
potentialer i
industrisektoren
frem mod 2030
CCS: Industri og
raffinaderier
Elektrificering
i Nordsøen
Energieffektivisering og
brændselsskift på raffinaderier
Energieffektivisering, procesenergi og
intern transport i erhverv (ekskl. landbrug)
Konvertering til biofuels/PtX i intern
transport i bygge og anlæg og fremstilling
Elektrificering, procesenergi og
intern transport i erhverv (ekskl. landbrug)
Afledt systemeffekt:
frigjort opgraderet biogas
Konvertering til gas/PtX i direkte fyrede
processer i erhverv (ekskl. landbrug)
4
3
2
1
0
2021
2022
2023
2024
2025a
2026
2027
2028
2029
2030
Anm: Figuren illustrerer det faldende reduktionspotentiale i industrisektoren frem mod 2030. Udvikling i potentialerne baserer sig på det lave spænd i
en vurdering af omstillingshastighed i intervaller.. Metode for opgørelse fremgår af Energistyrelsens baggrundsnotat herom.
Kilde: Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
I de kommende år vil realiseringen af de enkelte reduktionspotentialer og dermed den fortsatte omstil-
ling af industrien blive understøttet af regeringens indsatser for teknologimodning samt igangsatte
analyser og strategier, ligesom ændrede rammevilkår fra EU og den kommende grønne skattereform vil
kunne bidrage til yderligere konkrete reduktioner.
Forskning, udvikling og markedsmodning
:
Regeringen har sammen med Folketingets partier i 2021 afsat
700 mio. kr. til fire grønne forskningsmissioner, hvor to er med fokus på hhv. fangst og lagring eller
anvendelse af CO
2
og PtX.
Herudover indgår både energiproduktion og energieffektivitet som fokusområder i regeringens grønne
forskningsstrategi fra 2020.
Igennem Danmarks Innovationsfond og EUDP er det muligt at søge støtte til forskning, udvikling og demon-
stration af ny energiteknologi, der kan føre til markedsmæssig udbredelse for både høj-, mellem- og lavtempe-
raturprocesser. Det er besluttet at udmønte dele af puljen til målrettede energieffektiviseringer fra
Aftale om
grøn skattereform
som en særpulje under EUDP i 2021 til udvikling og demonstration af grøn procesenergi,
som kan fremme udvikling af løsninger til at nedbringe industriens energiforbrug og CO
2
-udledninger.
Analyser og rammevilkår
:
EU Kommissionen præsenterede i juli 2021 Fit for 55-pakken, som vil bidrage
til at nedbringe industrisektorens udledninger. Markedet for gas er fx reguleret på EU-niveau, hvor der
forventes en dekarboniseringspakke for gas- og brintmarkedet, som skal gøre gasmarkedet klar til den
grønne omstilling. Derudover har EU-Kommissionen også foreslået at styrke EU’s kvotehandelssystem,
som dækker udledninger fra energi- og industrisektoren, samt at indføre en CO
2
-grænsetilpasningsmeka-
nisme for udvalgte sektorer under kvotehandelssystemet, hvor der er særlig risiko for CO
2
-lækage. Denne
indebærer, at en importør af omfattede varer fra tredjelande skal betale en pris på den CO
2
, der udledes
under produktion af den importerede vare, der afspejler den kvotepris, som virksomheder pålægges i
EU’s kvotehandelssystem. Forslaget omfatter stål, aluminium, cement, gødning og el-produktion med
mulighed for senere udvidelse til yderligere sektorer.
Endelig foreslår EU-Kommissionen en ændring af direktivet for energieffektivitet, som skal reducere EU’s
energiforbrug herunder i industrien. Det overordnede EU-mål for reducering af energiforbruget mod 2030
foreslås konkret hævede fra 32,5 pct. til et niveau, der svarer til ca. 36 pct. Endvidere forventes EU-Kom-
missionen i slutningen af 2021 at komme med forslag til revision af
Direktivet for Bygningers Energimæs-
sige Ydeevne
(Bygningsdirektivet). Dette sker som en del af Renoveringsbølgen, hvor Kommissionen i
efteråret 2020 præsenterede en strategi for en renoveringsbølge for Europa.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 453: Klimaprogram 2021 og Køreplan for et grønt Danmark
2452432_0133.png
seKtORKøRePLAneR
133
Indretningen af afgiftsstrukturerne har stor betydning for industriens incitamenter til at omlægge produk-
tionen til mere klimavenlige alternativer. Med
Aftale om grøn skattereform
er energiafgifterne for fossile
brændsler på industriens processer forhøjet, hvilket skønnes at medføre en CO
2
e-reduktion
på 0,5 mio.
ton, når afgifterne er fuldt indfaset i 2025. I 2021 vil ekspertgruppen præsentere sin første delrapport og
anbefalinger til indretning af en ensartet CO
2
e-regulering.
Grøn industrianalyse
har til formål at identificere potentialer og barrierer for udfasning af fossile brænd-
sler i erhverv og forventes offentliggjort i 2021.
Strategi
:
Med
Klimaaftale for energi og industri fra 2020
blev der afsat 16 mia. kr. til CCS. I juni 2021 frem-
lagde regeringen den
første del af en ny CCS-strategi om en køreplan for CO
2
-lagring. Den politiske aftale
fra juni om CO
2
-lagring består af en række initiativer, der skal muliggøre lagring i den danske undergrund
både på kort og på lang sigt. Aftaleparterne er enige om at afsætte 210 mio. kr. til at igangsætte under-
søgelser af potentielle lagringslokaliteter i den danske undergrund. Det gøres muligt at importere og
eksportere CO
2
. Endelig sikres det, at lagring af CO
2
vil ske på en miljø- og sikkerhedsmæssig forsvarlig
måde. Det har været vigtigt, at få rammerne for lagring på plads først, da lagringsdelen er teknisk og
lovgivningsmæssigt mest tidskrævende.
En grøn industri
Regeringen vil i 2021 lancere en PtX-strategi, som skal understøtte udbredelsen af fremtidens grønne
løsninger. På baggrund af en række igangværende analyser vil strategien bidrage til at identificere de
nødvendige rammevilkår for at understøtte både produktion og efterspørgsel af PtX-produkter i Dan-
mark. I tillæg vil den belyse mulige indsatsområder med henblik på at bidrage til at indfri teknologiernes
reduktions- og erhvervspotentialer.
Derudover vil regeringen fremlægge en grøn gasstrategi, som skal sætte pejlemærkerne for, hvordan
gassektoren og gassystemet kan understøtte den grønne omstilling. I strategien ses der nærmere på,
hvordan grøn gas anvendes, og hvor den har størst værdi.
Nye udspil:
Det videre arbejde med grøn skattereform samt kommende EU-regulering på industriområdet
vil sammen med regeringens allerede vedtagne initiativer samt færdiggørelsen af
Grøn industrianalyse
skabe et samlet grundlag for at identificere de tiltag, der mest effektivt og hensigtsmæssigt kan bidrage
til den fortsatte omstilling af industrien. På den baggrund vil regeringen i efteråret 2021 bl.a. fremlægge
et udspil om fangst og transport af CO
2
, som vil blive fulgt op af et udspil til grøn skattereform og et
grønt industriudspil, ,
jf. figur 60.
Figur 60
Politisk
køreplan for
industrisektoren
Fangst og transport af
CO₂ i Danmark
Regeringen vil fremlægge
udspil for fangst og transport
af CO₂ (CCS-strategi).
Grøn gasstrategi
Regeringen vil fremlægge
en strategi for en
markedsbaseret grøn
omstilling af gassystemet
(gasstrategi).
Opfølgning på grøn
skattereform – fase 1
Ekspertgruppen vil
fremlægge modeller for en
mere ensartet CO₂-afgift,
bl.a. i forhold til industrien.
Opfølgning på grøn
skattereform – fase 2
Regeringen vil fremlægge et
udspil, der følger op på 2.
fase af ekspertgruppen for
en grøn skattereform.
2021
2022
2023
Udvikling af brint og
grønne brændstoffer
Regeringen vil fremlægge en
strategi for udbredelsen af
brint og grønne brændstoffer
(PtX-strategi).
Forhandlinger om
ambitiøse EU
rammevilkår
Regeringen vil i 2021-2022
søge mandat fra Folketinget
til en ambitiøs linje på de
enkelte forslag i EU’s ’Fit for
55’-lovpakke.
CO₂-grænsetilpas-
ningsmekanisme
Grønt industriudspil
Regeringen vil fremlægge et
udspil til grønnere industrisektor
(genbesøg af
Klimaaftale for
energi og industri mv.).
EU-Kommissionen har
foreslået en ny CO₂-græn-
setilpasningsmekanisme, der
skal adressere risikoen for
udflytning af CO₂-intensiv
produktion fra EU til
tredjelande med en mindre
ambitiøs klimapolitik.
Kilde: Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 453: Klimaprogram 2021 og Køreplan for et grønt Danmark
2452432_0134.png
kølegasser
134
KLIMAPROGRAM 2021
Industrisektorens drivhusgasudledninger
Størstedelen af industrisektorens udledninger kommer fra fremstillingserhvervene, mens også produk-
tion af olie, gas og VE-brændstoffer står for en stor andel af sektorens udledninger, mens bygge- og
anlægssektoren står for en mindre del,
jf. figur 61.
Figur x Udledning i industrien
Figur 61
Udledninger i
industrisektoren i
2030
(mio. ton CO
2
)
Produktion af olie, gas
og VE-brændstoffer
2,26
39%
Fremstillingserhverv
3,09
54%
Byygge- og
anlægssektoren
0,39
7%
Kilde: Klimastatus og -fremskrivning
Fremstillingserhverv
Virksomheder, som producerer og fremstiller varer, der sælges til private eller andre virksomheder inden
for fx fødevarer og tekstiler, møbler og elektronik, kemiske og farmaceutiske produkter, og byggemateria-
ler og maskiner betegnes samlet som fremstillingserhverv.
Fremstillingserhvervenes udledninger omfatter både energirelaterede udledninger og procesudledninger,
som i dag fordeler sig som hhv. ca. 70 og 30 pct. af udledningerne fra sektoren. De energirelaterede
udledninger kan mindskes yderligere via elektrificering og energieffektivisering. Til at understøtte og
fremme elektrificering og energieffektivisering af fremstillingserhvervene har regeringen og Folketinget
afsat midler til
Erhvervspuljen og ny tilskudspulje til grøn omstilling og energieffektivisering i erhvervet.
Udledningerne fra energiintensiv industri kan mindskes ved at konvertere væk fra kul og olie og over
til gas, der udleder færre drivhusgasser end øvrigt fossilt brændsel. Ved at prioritere gas til de dele af
industrien, der ikke umiddelbart kan elektrificeres, bliver andelen af biogas i gasforbruget højere. Dette
bidrager til yderligere at reducere udledninger ved forbrug af ledningsgas i fremstillingserhvervene og
samfundet generelt. I tillæg har CCS potentiale til at indfange udledninger fra højtemperaturprocesser,
hvor der bruges fossilt brændsel eller ledningsgas, indtil biogas udgør 100 pct. af gassen.
Regeringen har igangsat en række analyser og strategier, som – sammen med de næste etaper af Grøn
skattereform samt EU
’Fit for 55’-lovpakke
– vil skabe et grundlag for at reducere udledningerne fra
fremstillingserhverv yderligere i form af det kommende udspil til en grøn skattereform og en mere grøn
industrisektor.
Bygge og anlæg
Der opføres årligt et stort antal bygninger og bygværker, som fx veje og broer, og endnu flere renoveres
og ombygges. I både opførelse, drift og vedligehold forbruges der store mængder energi og ressourcer.
Sektoren anslås i 2030 at udlede 0,39 mio. ton CO
2
e, hvilket er en stigning på 0,01 mio. ton CO
2
svarende
til en stigning på ca. 2,6 pct. fra 1990 niveau.
Byggeriets udledninger kan reduceres yderligere ved at minimere mængden af materialer, der skal
produceres, transporteres og bruges i et byggeri. Ligeledes har elektrificering og energieffektivisering
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 453: Klimaprogram 2021 og Køreplan for et grønt Danmark
2452432_0135.png
seKtORKøRePLAneR
135
af energiforbruget i anlægsfasen potentiale for at reducere sektorens udledninger. Bedre kvalitet i byg-
geriet, mindre spild og energiforbrug, færre mangler og længere levetider for de enkelte materialer og
bygningsdele vil føre til, at byggeriets klimaaftryk og generelle belastning af miljøet bliver mindre. Ved at
konvertere byggeriets interne transport fra diesel og andre fossile brændstoffer til biofuels, Power-to-X-
brændstof eller el, kan der opnås yderligere reduktioner.
Gennem
Klimaaftale for energi og industri mv.
samt
Aftale om grøn omstilling af vejtransporten
anslås
der at være direkte reduktioner af udledninger inden for bygninger og byggeri på 0,8 mio. ton CO
2
i 2030.
Bl.a. vil aftale om grøn omstilling af vejtransporten medføre reduktioner i anvendelse af fossilt brænd-
stof på byggepladserne som følge af det aftalte CO
2
-fortrængningskrav til brændstofleverandørerne.
Som følge af
Aftale om national strategi for bæredygtigt byggeri
indføres der fra 2023 CO
2
-krav til nybyg-
geri, der er større end 1.000 kvadratmeter, ligesom der stilles krav om at foretage livscyklusanalyser
(LCA) for nybyggeri generelt. Aftalekredsen vil løbende frem mod 2030 genbesøge CO
2
-grænseværdierne
for at fastsætte denne efter nyeste viden og data.
Den nationale strategi for bæredygtigt byggeri
udgør regeringens sektorhandlingsplan for bygge- og
anlægssektoren. Den følger op på anbefalingerne fra Klimapartnerskabet og lægger sporene for reduk-
tion af CO₂e-udledninger i bygge- og anlægssektoren fremadrettet.
Som følge af
Aftale om national strategi for bæredygtigt byggeri
igangsættes en række analysearbejder
bl.a. udvikles livcyklusanalyser (LCA) og totaløkonomiske beregninger (LCC) samt mere retvisende
miljødata for materialer, og muligheden for indførelse af CO
2
-reduktionshensyn i udbud undersøges.
Derudover kortlægges spild af materialer på byggepladsen, og der fortages helhedsvurderinger ved reno-
veringer, så ombygninger og renoveringer kan afspejle den rette balance mellem økonomi, kvalitet og
klimabelastning på lang sigt.
Aftaleparterne er enige om at mødes ultimo 2022, hvor de vil modtage en afrapportering vedr. flere af
initiativerne i aftalen.
Produktion af olie, gas og VE-brændstoffer
Udledninger fra produktionen af olie, gas og VE-brændstoffer udgøres af egetforbrug af fossile brænd-
sler på indvindingsplatformene i Nordsøen (1,04 mio. ton CO
2
) og på raffinaderierne (0,96 mio. ton CO
2
).
En mindre del skyldes flaring (0,18 mio. ton CO
2
), dvs. afbrænding af gas, og andre flygtige udledninger
(0,08 mio. ton CO
2
). Sektoren udledte i 1990 2,02 mio. ton CO
2
, hvilket forventes at stige til 2,26 mio. ton
CO
2
i 2030.
Olie, gas, biobrændstoffer og PtX-produkter afsættes på et globalt marked, og derfor er produktionen af
disse ikke direkte koblet til det danske forbrug og udledninger.
2020 markerede et historisk vendepunkt for olie- og gasaktiviteter i den danske del af Nordsøen. Rege-
ringen indgik med et bredt flertal i Folketinget
Aftale om fremtiden for olie- og gasindvinding i Nordsøen.
Aftalen sætter en ny grøn retning for Nordsøen og indebærer, at Danmark som det første store olie-pro-
ducerende land i EU sætter en slutdato for olieudvinding og aflyser 8. udbudsrunde såvel som alle fremti-
dige udbudsrunder.
På vej mod oliestop i 2050 er det vigtigt at sikre en mere miljøvenlig og energieffektiv produktion af olie
og gas. Der blev med
Aftale om udvikling af Nordsøen
fra 2017 afsat en pulje på 100 mio. kr. i perioden
2017-2025 til forskning i og forsøg med mere miljøvenlig og energieffektiv produktion af olie og gas.
Der findes i dag tre raffinaderier i Danmark. Udledningerne herfra stammer primært (ca. 90 pct.) fra raffi-
naderiernes egetforbrug af fossile brændsler, de såkaldte raffinaderigasser, der anvendes som brændsel
i raffinaderiets ovne, turbiner og kedler. En mindre del af udledningerne er forbundet med flaring af uan-
vendelige restprodukter.
Generelt står raffinaderierne derfor over for en større omstillingsproces. De eksisterende virkemidler, der
bl.a. kan anvendes, er hhv. energieffektiviseringer, elektrificering, brug af alternative råvarer, produktionen
af alternative produkter (såsom biobrændsler og e-fuels) og fangst af CO
2
med henblik på lagring (CCS)
eller anvendelse (CCU). Der er dog væsentlige barrierer for at reducere raffinaderiernes udledninger. Det
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 453: Klimaprogram 2021 og Køreplan for et grønt Danmark
2452432_0136.png
136
KLIMAPROGRAM 2021
skyldes bl.a., at en traditionel grøn omstilling med energieffektiviseringer, skift af brændsel og elektrifi-
cering ikke umiddelbar giver mening i større skala, da raffineringsprocessen fortsat vil efterlade en over-
skydende mængde raffinaderigas. Gassen er et uundgåeligt biprodukt af produktionen, og udnyttes pt. til
procesbrændsel.
Produktion og anvendelse af VE-brændstoffer er forbundet med udledninger, men kan under de rette
forudsætninger reducere de samlede udledninger, når brændstofferne fortrænger fossile brændsler.
Biogas anvendes fx i hele produktionen i Danmark, hvor den fortrænger fossile brændsler. Indsatsen for
at fremme VE-brændstoffer og en øget andel af biogas er derfor beskrevet i de afsnit, der belyser udled-
ningerne, de fortrænger.
Der er i henhold til aftalen af december 2020 igangsat en elektrificeringsanalyse i samarbejde med olie-
og gasbranchen. Målet er at nedbringe udledninger fra den eksisterende olie- og gasproduktion ved at
integrere strøm fra VE, som vil kunne erstatte en del af naturgasforbruget. Analysen forventes afsluttet
i december 2021 og forelægges aftaleparterne med henblik på en drøftelse. Evt. konkrete tiltag til at
fremme elektrificering kan indgå i udspil til en grøn skattereform og en mere grøn industrisektor.
Affaldssektoren
Den primære drivhusgasudledning fra affaldssektoren kommer fra forbrænding af affald, men der er
også fortsat udledninger fra deponier, spildevand, kompostering og biogaslækager samt F-gasser. Med
Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi
lægges der op til en væsentlig omorganisering
af affaldssektoren. Intentionen med aftalen er at skabe de bedste rammer for innovation og nytænkning
til genbrugs- og genanvendelsesløsninger, som er til gavn for både borgere, klimaet og miljøet. Med
aftalen blev der igangsat konkrete tiltag, der tager et vigtigt skridt mod en klimaneutral affaldssektor og
en cirkulær økonomi.
Status for affaldssektoren
Der blev i juni 2020 indgået aftale om
Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi.
1
Aftalen
indeholder en vision om, at affaldssektoren skal være klimaneutral i 2030, at affaldskurven knækkes, og
at 80 pct. af dansk plast skal udsorteres fra forbrændingen. Derudover er der to spor i aftalen. Det første
spor indeholder konkrete tiltag, der giver reduktioner på 0,7 mio. ton CO
2
e i 2030. Det andet spor indehol-
der udviklingstiltag, der bl.a. skal bidrage til at vise vejen mod klimaneutralitet i affaldssektoren i 2030.
Regeringen har siden dens tiltræden indgået en række aftaler, som bidrager til den grønne omstilling af
affaldssektoren. Ud over
Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi
har regeringen indgået
Klimaaftale for energi og industri mv. 2020,
hvor der er afsat midler til fremme af CCS samt at pålægge
højere afgifter på HFC-gasser. Derudover arbejdes der på første fase af en grøn skattereform, hvor mulig-
heden for omlægningen af affaldsafgifterne til en ensartet CO
2
e-afgift undersøges.
Aftalernes initiativer fremgår af boks 32:
1
enhedslisten er senere udtrådt af aftalen.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 453: Klimaprogram 2021 og Køreplan for et grønt Danmark
2452432_0137.png
seKtORKøRePLAneR
137
Boks 32
Initiativer i aftaler
på affaldsområdet
Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi
•
Øget og strømlinet affaldssortering – affaldssortering i 10 fraktioner for både husstande
og erhverv.
En stærk genanvendelsessektor– private aktører får adgang til genanvendeligt
husholdningsaffald.
Krav om 60 pct. reel genanvendelse af det indsamlede plastaffald.
Tilpasning af forbrændingskapaciteten til forventede danske affaldsmængder i 2030, så
den ledige kapacitet ikke fyldes op af importeret affald.
Indsatser for mindre affald og mere cirkulær økonomi.
Danmark skal udvikle en energi- og klimaneutral vandsektor, hvor der bl.a. sættes grænse-
værdier for renseanlæggenes lattergasemissioner.
Yderligere udviklings- og analyseindsatser frem mod en klimaneutral vandsektor.
•
•
•
•
•
•
Klimaaftale for energi og industri mv. 2020
•
•
I alt 16 mia. kr. afsat til CCUS-puljen i 2024-2044.
Reduktion af HFC-gasser – bl.a. gennem afgiftsforhøjelser.
Figur x. Udledninger i affaldssektoren
Affaldssektorens udledninger for 2030 forventes at udgøre i alt 1,75 mio. ton CO
2
e. Udledningerne er for-
delt på affaldsforbrænding (0,65 mio. ton CO
2
e), deponi (0,33 mio. ton CO
2
e), biogaslækage og kompo-
stering (0,44 mio. ton CO
2
e), spildevand (0,22 mio. ton CO
2
e) og på F-gasser (0,11 mio. ton CO
2
e). I 2019
var udledningerne 3,33 mio. ton CO
2
e
jf. figur 62.
Udledninger i affaldssektoren 1990-2030 (mio. ton CO₂e
3,5
3
2,5
2
1,5
1
0,5
0
1990
2019
2025
Figur 62
Udledninger i
affaldssektoren
1990-2030
(mio. ton CO
2
)
2030
spildevand og andre affaldsudledninger
f-gasser
deponi
Biogaslækage og kompostering
Affaldsforbrænding
Kilde: Klimastatus og -fremskrivning 2021
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 453: Klimaprogram 2021 og Køreplan for et grønt Danmark
2452432_0138.png
138
KLIMAPROGRAM 2021
Elektrificering
Energieffektivisering
PtX og biogas
Tekniske potentialer
Biogas
Energieffektivisering
CCS
Udvikling af ny teknologi
Elektrificering
PtX og biobrændstoffer
Der er ligeledes i affaldssektoren en række teknologier, der kan bidrage med yderligere reduktioner,
jf.
Grøn skattereform og kommende EU-regulering
kapitel 7.
For at reducere drivhusgasudledningerne i affaldssektoren arbejder regeringen overordnet ud fra to spor:
Husdyrenes fordøjelse
Gyllehåndtering og
Landbrugsarealer og skove
-opbevaring
1) at skabe bedre rammer til at udvikle løsninger til affaldsforebyggelse, genbrug, udsortering og genan-
vendelse af affald, 2) at nedbringe forbrændingskapaciteten og afklare rammerne for at etablere CCS på
forbrændingsanlæggene.
Der er behov for flere teknologier i plastaffaldets værdikæde, som kan øge affaldsforebyggelse, sorte-
ring og genanvendelsen af plastaffaldet. Det vil bidrage til, at indfri visionen om, at 80 pct. af plasten skal
udsorteres fra forbrændingen i 2030. Der er derfor behov for en udviklingsindsats for nye sorterings – og
genanvendelsesteknologier, samt teknologier der kan fremme bedre produktdesign og derigennem bl.a.
Fedt-tilsætning
Miljøteknologi i stalde og lagre
Udtag af lavbundsjorder
Fodertilsætningsstoffer
Gylletilsætningsstoffer og nitrifikationshæmmere
Pyrolyse
reducere mængden af plastik, der ender i affaldsforbrændingen.
og biokul
Nedbringelse ad gødningsforbrug
Skovrejsning
Det andet spor drejer sig om at undersøge, hvilken rolle CCS kan spille i affaldssektoren, da det selv
Bedriftsregnskaber
med øget affaldsreduktion og genanvendelse på nuværende tidspunkt vil være vanskeligt at fjerne alle
affaldssektorens udledninger fra affaldsforbrænding. Der er kendskab til, at flere anlæg i Danmark arbej-
Grøn skattereform og kommende EU-regulering
der med CCS i større eller mindre grad, men der er behov for at afklare de lovgivningsmæssige og øko-
nomiske rammer for etablering af CCS på kommunale affaldsforbrændingsanlæg. Det sker både i regi
af arbejdet med regeringens CCS-strategi, arbejdet med en grøn
skattereform
samt det igangværende
arbejde med en udbudsbaseret model for affaldsforbrændingssektoren.
Figur 63
Hovedteknologier
i omstilling af
affaldssektoren
Forbedret produktdesign
Bedre produktdesign skal
styrke genbrug og genanven-
delse samt medvirke til lang
holdbarhed. Dette skal reducere
mængden af affald, som
sendes til forbrænding.
Øget sortering
Øget sortering er en vigtig
forudsætning for at få
udsorteret fossilholdigt affald
fra affaldsforbrænding. Øget
sortering skal både ske
igennem adfærdsændringer og
udvikling af nye teknologiske
løsninger.
Effektive sorterings- og
genanvendelsesanlæg
Udvikling og udrulning af
effektive sorteringsanlæg som
understøtter en høj kvalitet af
genanvendelsen.
Udvikling og udrulning nye
genanvendelsesanlæg, som
kan sikre høj genanvendelse af
udsorterede affaldsfraktioner.
Mindre forbrænding
Forbrændingskapaciteten skal
reduceres og tilpasses løbende
danske mængder.
CCS
Affald som ikke kan
genanvendes vil fortsat
forbrændes. Her kan CCS spille
en vigtig rolle i at nedbringe
drivhusgasudledninger fra
forbrænding.
De teknologiske potentialer, som kan bidrage til at realisere den fortsatte omstilling af industrien, frem-
går samlet af tabel 21.
Tabel 21
Tekniske
potentialer på
affaldsområdet
Teknisk potentiale
(mio. t CO
2
i 2030)
Modenhed
Udrulningsfase (3) for me-
kanisk og kemisk genanven-
delse
Pilotfase (2) for vandmærk-
ning og kunstig intelligens
Barriere
Genanvendelse og reduktion
af plastaffald
0,1-0,2
Teknologisk udvikling og
praktiske barrierer
CCS
0,6-2,5
Skaleringsfasen (4)
Manglende økonomisk
incitament
Regulering
Der er identificeret eksempler på en række konkrete kvantitative virkemidler, som vurderes at kunne
bidrage til at indfri reduktionspotentialet for affaldssektoren,
jf. figur 64.
Virkemidlerne omhandler hhv.
krav om reduktionstiltag på deponier og introduktion til metode om at fremme kombineret biogas – og
reaktor-kompostering til lavere drivhusgasudledningerne for kompostering samt fx tilskud og afgifter til
at øge incitamenter til CCS.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 453: Klimaprogram 2021 og Køreplan for et grønt Danmark
2452432_0139.png
seKtORKøRePLAneR
139
Tabel 22
Eksempler på
virkemidler for
affaldssektoren
Virkemiddel
Opskalering af CCUS-pulje (kan skaleres)
Fremme kombineret biogas- og reaktorkompostering som metode til lavere drivhuse-
mission
Krav om reduktionstiltag på deponier
Kilde: Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Reduktion
2030
0,4
0,1
0,008
Skyggepris m.
sideeffekter
1.350
1.200
600
Det
2025,
En
tekniske reduktionspotentiale i affaldssektoren falder
cirkulær
fordi bl.a. og i 2023 præsen-
grøn affaldssektor og
særligt efter en CCS-strategi CCS-anlæg tager
økonomi
flere år at etablere, jf. figur 64. Regeringen vil derfor i 2021 præsentere
tere et udspil, der tager det næste skridt mod en klimaneutral affaldssektor.
Figur 64
CCS
Genanvendelse
1,0
Regeringens køreplan for affaldssektoren
Reduktions-
potentialer i
affaldssektoren
frem mod 2030
1,5
0,5
0,0
2021
2022
2023
2024
2025
2026
2027
2028
2029
2030
Anm. Figuren illustrerer det faldende reduktionspotentiale i affaldssektoren frem mod 2030. Udvikling i potentialerne baserer sig på det lave spænd i en vurdering af omstillingsha-
stighed i intervaller. Metode for opgørelse fremgår af Energistyrelsens baggrundsnotat herom.
I de kommende år vil
Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi
blive implementeret. Endvi-
dere vil den fortsatte omstilling af affaldssektoren blive understøttet af regeringens indsatser for tekno-
logimodning samt igangsatte analyser og strategier, ligesom ændrede rammevilkår fra EU og de næste
etaper af den grønne skattereform vil bidrage til yderligere konkrete reduktioner.
Forskning, udvikling og markedsmodning:
For at accelerere udviklingen af nye løsninger og teknologier
i affaldssektoren, som sikrer vejen mod en klimaneutral affaldssektor, har regeringen sammen med Fol-
ketingets partier i 2021 afsat 700 mio. kr. til fire grønne forskningsmissioner, hvor to af missionerne er
målrettet på hhv. CCS og cirkulær økonomi med fokus på plastik og tekstiler,
jf. kapitel 9.
Mission for cirkulær økonomi med fokus på plastik og tekstiler skal bidrage til at fremme cirkulær
økonomi gennem udvikling af løsninger til at forbedre ressourceproduktiviteten, mindske mængden af
affald, øge mængden og kvaliteten af genanvendelsen samt reducere miljø- og klimabelastning fra pro-
dukter. Der vil være et særligt fokus på plastik og tekstiler.
Derudover er en række forskningsprojekter i gangsat med henblik på at udvikle fremtidige løsninger til en
mere cirkulær økonomi, og som dermed kan bidrage til en klimaneutral affaldssektor.
Analyser og rammevilkår:
Med
Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi
blev det aftalt, at
der i 2021 skal træffes beslutning om implementeringen af det udvidede producentansvar for emballage
og engangsplastik, som i henhold til EU’s emballagedirektiv og engangsplastikdirektiv senest skal etab-
leres den 31. december 2024.
Et udvidet producentansvar betyder, at producenterne har ansvar for deres
produkt, også når det bliver til affald, og dermed skal de afholde omkostningerne til affaldshåndtering.
Dette giver økonomisk incitament for producenter til at designe til genbrug og genanvendelse og redu-
cere materialeforbrug
Ekspertgruppen for en
Grøn Skattereform
forventes at offentliggøre sin første delrapport ultimo 2021,
som blandt andet skal indeholde oplæg til modeller for en mere ensartet CO
2
-regulering der kan under-
støtte den grønne omstilling i alle sektorer. I forbindelse med arbejdet med en
Grøn skattereform
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 453: Klimaprogram 2021 og Køreplan for et grønt Danmark
2452432_0140.png
140
KLIMAPROGRAM 2021
En grøn affaldssektor og cirkulær økonomi
Med
Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi
blev der besluttet at igangsætte en
række analyser, herunder
Analyse af lokale samfundsøkonomiske reduktionstiltag på deponi og
affaldsbehandlingsanlæg
og
Analyse af kompostering med henblik på at pege på tiltag, der kan sikre en
reduktion af drivhusgasudledningerne fra have- og parkaffald på mindst 20 pct.
Analyserne skal sammen
med
forskningsmission for cirkulær økonomi med særligt fokus på plastik og tekstiler
bidrage til et styrket
vidensgrundlag for affaldssektoren med henblik på at reducere sektorens udledninger.
Som følge af
Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi
blev der indført krav om husstands-
nær indsamlingsordning af tekstilaffald. Fristen for kravet er sidenhen udskudt til tidligst 1. juli 2023, og
regeringen har nedsat et tekstilaffaldspartnerskab, som skal se ind i fremtidens løsninger på området.
Strategi:
Regeringen
har i 2021 fremlagt første del af en ny CCS-strategi om en køreplan for CO
2
-lagring.
Der blev opnået tilslutning til denne del af strategien med politisk aftale d. 30. juni 2021.
Nye udspil:
Regeringen fremlægger i efteråret 2021 udspil om fangst og transport af CO
2
i Danmark, som
skal forhandles med Folketingets partier. I efteråret fremlægges bl.a. udspil til udmøntning af CCUS-pul-
jen, der skal understøtte reduktionsmålet på 0,4 mio. ton CO
2
e i 2025. Regeringen vil i 2023 præsentere
et udspil til en klimaneutral affaldssektor og cirkulær økonomi, hvor regeringen vil fremlægge næste
skridt mod visionen om en klimaneutral affaldssektor. Det vil være en opfølgning på aftale om
Klimaplan
for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi.
undersøges det bl.a., hvordan omlægningen fra de nuværende affaldsvarme – og tillægsafgifter på
affald til forbrænding til en ensartet CO
2
e-afgift vil påvirke udledningerne i affaldsforbrændingen, her-
under hvordan det fossile indhold i affaldsmængderne ved affaldsafbrænding påvirkes ved en ensartet
CO
2
e-afgift.
Figur 65
Politisk køreplan
for affaldsektoren
Fangst og transport af
CO₂ i Danmark
Regeringen vil fremlægge udspil for
fangst og transport af CO₂
(CCS-strategi).
2021
2022
2023
2024
Klimaneutral affaldssektor
og cirkulær økonomi
Regeringen fremlægger næste
skridt mod visionen om en
klimaneutral affaldssektor, hvor 80
pct. af plastaffaldet udsorteres og
affaldskurven knækkes (opfølgning
på
Klimaplan for en grøn affaldssek-
tor og cirkulær økonomi).
Kilde: Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 453: Klimaprogram 2021 og Køreplan for et grønt Danmark
2452432_0141.png
seKtORKøRePLAneR
141
Affaldssektorens drivhusgasudledninger
Jævnfør ovenfor fremskrives
affaldssektoren
at udlede 1,75
ton CO₂e)
2
e i 2030. Fordelingen af
Udledninger i
affaldssektoren til
2030 (mio.
mio. ton CO
udledningerne fremgår af
figur 66.
Figur 66
Udledninger i
affaldssektoren i
2030
(mio. ton CO
2
)
F-gasser
0,11
6%
Spildevand og andre
affaldsudledninger
0,22
13%
Affaldsforbrænding
0,65
37%
Deponi
0,33
19%
Kilde: Klimastatus og -fremskrivning 2021
Biogaslækage og
kompostering
0,44
25%
I de følgende afsnit gennemgås udledninger og muligheder for omstilling af disse fem udledningsseg-
menter inden for sektoren.
Affaldsforbrænding
Udledningerne fra affaldsforbrændingen forventes at blive reduceret til 0,65 mio. ton CO
2
e i 2030, som er
en reduktion på 59 pct. ift. 2019. Udledningerne i affaldsforbrændingen kommer fra afbrænding af fossilt
affald, som primært består af dansk plastik- og tekstilaffald samt importeret plastik- og tekstilaffald.
Historisk set har affaldsforbrænding været stigende, hvilket dels har været drevet af stigende økonomisk
aktivitet, der har medført øgede affaldsmængder, dels en stigning i import af affald fra udlandet. Udled-
ningerne fra forbrænding vil således stadig være 18 pct. højere i 2030 end i 1990 til trods for reduktionen
på 59 pct. ift. 2019.
Med
Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi
blev det vedtaget, at danskernes skal ensarte
deres sortering, og at danskerne skal sortere mere affald til genanvendelse. Fremover skal der sorteres i ti
fraktioner herunder mad-, papir-, pap-, metal-, glas-, plast-, tekstilaffald samt mad- og drikkekartoner, restaf-
fald og farligt affald. Det gælder for både husholdnings– og erhvervsaffald. Endvidere blev det besluttet, at
der skal sikres klare rammer for affaldssektoren, så affaldet genbruges eller genanvendes fremfor at det
forbrændes. Derfor skal der opbygges en stærk genanvendelsessektor i Danmark. Et af hovedelementerne i
at opnå dette er, at kommunerne skal udbyde behandlingen af genanvendeligt husholdningsaffald, og såle-
des give private aktører adgang til at behandle det genanvendelige husholdningsaffald. Dermed samles de
genanvendelige affaldsstrømme for hhv. erhvervs og husholdningsaffald, hvilket giver bedre forudsætnin-
ger for investeringer, teknologiudvikling og stordriftsfordele i genanvendelsessektoren.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 453: Klimaprogram 2021 og Køreplan for et grønt Danmark
2452432_0142.png
142
KLIMAPROGRAM 2021
I takt med at affaldsmængderne til forbrænding reduceres som følge af strømliningen af indsamlingsord-
ningerne og øget genanvendelse, skal det ligeledes sikres, at forbrændingen ikke fyldes op af importeret
affald. Derfor arbejder regeringen med at tilpasse kapaciteten af affaldsforbrændingen til de forventede
danske affaldsmængder i 2030. Tilpasning af forbrændingskapaciteten skal ske gennem en udbudsbase-
ret løsning, hvor affaldsforbrændingsanlæggene skal konkurrere om affaldet, så det behandles, hvor det
kan gøres mest miljørigtigt, bedst og billigst. Dertil vil miljøkrav til affaldsforbrændingsanlæggene blive
strammet, så anlæg, der halter bagefter miljømæssigt, enten investerer i teknologiske forbedringer eller
lukker. Såfremt kapacitetsudviklingen ikke udvikler sig i takt med de danske affaldsmængder, kan der indfø-
res en afgift eller et alternativt virkemiddel som fx CO
2
-krav eller krav til plastindhold.
Biogaslækage og kompostering
Udledningen fra biogasanlæg sker i form af lækage af metan fra biogasanlæg. Ifølge
Klimastatus
og -fremskrivning 2021
forventes metanlækagen øget til ca. 0,25 mio. ton CO
2
e i 2030. Stigningen i
udledningen fra biogasanlæg er på grund af en stor forventet stigning i produktionen af biogas fra
biogasanlæg, sammenlignet med basisåret 1990, hvor der var meget få biogasanlæg. En ny rapport fra
august 2021 viser et gennemsnitligt metantab på 2,5 pct. fra danske biogasanlæg, som er højere end det
antagne tab på 1 pct., som indgår i beregningerne i
Klimastatus og –fremskrivning 2021.
Rapporten bidrager
med ny faglig viden og kan derfor danne grundlag for et videre arbejde om mulig ny regulering eller nye
tiltag, der kan sikre en minimering af metantabet fra biogasanlæg i Danmark.
Deponi
Udledningerne på deponier antages at falde fortløbende frem mod 2030. Det forventes at deponerings-
anlæg vil udlede ca. 0,33 mio. ton CO
2
e i 2030, hvilket er en reduktion på ca. 81 pct. i forhold til udled-
ningen i 1990. Reduktionen af udledningerne fra deponi skyldes dels, at store dele af det historisk depo-
nerede organiske affalds kulstofindhold er blevet frigivet (fx metan) og dermed udleder gradvist mindre
CO
2
e, og dels at der ikke længere deponeres nye mængder organisk affald pga. forbud i 1997 mod at
deponere forbrændingsegnet affald, herunder organisk affald. Deponering sker i dag kun, hvis affaldet
ikke er egnet til forberedelse mhp. genbrug, genanvendelse, materialenyttiggørelse eller forbrænding.
Dertil blev der med
klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi
igangsat et initiativ, som
undersøger muligheden for lokale samfundsøkonomiske reduktionstiltag på deponier og affaldsbe-
handlingsanlæg. Etableringen af lokale reduktionstiltag på deponier og affaldsbehandlingsanlæg kan i
dag begrænses af, at der ikke er fastlagt klare hjemler eller samfundsøkonomikrav for reduktionstiltag.
Dertil er der ikke konkrete værktøjer for kommunerne til at understøtte tiltag som reducerer CO
2
e-udled-
ningerne. Derfor har initiativet til formål at 1) klargøre reglerne for at gennemføre og indregne CO
2
e-re-
ducerende tiltag i taksterne og 2) indlede en dialog med kommunerne og anlæg om gennemførelse af
CO
2
e-reduktionstiltag og 3) udarbejde et vejledningsmateriale til at understøtte indsatsen.
Spildevand
Drivhusgasudledningen fra spildevandsanlæg forventes at forblive nogenlunde på nuværende niveau
på ca. 0,22 mio. ton CO
2
e i 2030, som dermed vil være ca. 21 pct.
2
lavere end i basisåret 1990. Udlednin-
gerne består af metan og lattergas fra forskellige led i spildevandsprocessen fra kloak-, opbevarings- og
rensningssystemet.
Med
klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi
blev det aftalt at indføre grænseværdier,
der halverer lattergasemissionerne på større renseanlæg for spildevand. Grænseværdierne skal fra 2025
reducere udledningen fra spildevand med ca. 0,02 mio. ton CO
2
e årligt. Effekten heraf vil blive indregnet
i kommende fremskrivninger, når effekten er dokumenteret. Dertil er det aftalt, at der iværksættes en
række analyser, herunder hvad en konsolidering af vandsektoren vil have af effekter på bl.a. sektorens
miljø- og klimaaftryk, der på sigt skal være med til at sikre en energi- og klimaneutral vandsektor. Der er
samtidig gennemført en ”Parismodel for en energi- og klimaneutral vandsektor” og der er aftalt en under-
søgelse af, hvordan den økonomiske regulering af sektoren kan indrettes, så spildevandsselskaberne på
en effektiv måde kan udnytte egne ressourcer til gavn for miljøet og forbrugerne.
2
Foreløbige tal fra Lattergaspuljen i Miljøstyrelsen tyder på, at den reelle emission af lattergas fra processer i spildevandsrensningen er underestimeret. Det reelle tal for
emission af lattergas fra processer er ifølge de foreløbige tal tre gange større end de opgjorte.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 453: Klimaprogram 2021 og Køreplan for et grønt Danmark
2452432_0143.png
seKtORKøRePLAneR
143
HFC-gasser
F-gasser er en gruppe potente drivhusgasser, hovedsageligt bestående af HFC’er (HydroFluoroCarbo-
ner) og SF
6
som bl.a. anvendes som kølemidler.
3
I 2019 var udledningen ca. 0,39 mio. ton CO
2
e, som
forventes at være reduceret kraftigt ned til 0,1 mio. ton CO
2
e i 2030, hvor udledningsniveauet dog stadig
vil være ca. 2,6 gange så højt som i 1990. F-gasser bruges som varmetransmissionsmidler i aircondi-
tion, varmepumper og køleanlæg samt som opskumningsmidler i skumplast og til ildslukning. HFC’er er
blandt de allermest klimaskadelige gasser og er typisk mellem 1.000-4.000 gange mere klimaskadelige
end CO
2
, mens industrigassen SF
6
er ca. 24.000 gange kraftigere end CO
2.
I Klimaaftale for energi og industri fra juni 2020 blev regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale
Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet
enige om at reducere brugen af HFC-gasser. Det blev vedtaget at indføre en ny grænse, så klimabelast-
ningen af påfyldte HFC-gasser i et køleanlæg maksimalt må være 5 ton CO
2
e.
Dertil forhøjes CFC-afgiften med ca. 30 kr. pr. ton CO
2
e, så udledningen af disse drivhusgasser afgifts-
mæssigt ligestilles med CO
2
e. Ydermere ophæves loftet over afgiften på 600 kr./kg, så afgiften for alle
gasser svarer til skadesomkostningen for klimaet. Ophævelse af loftet for CFC-afgiften på 600 kr./kg vil
for det klimaskadelige SF
6
forhøje afgiften helt op til ca. 4.200 kr./kg. Afgiftsforhøjelsen for SF
6
udgør
en umiddelbar omkostning på ca. 3 mio. kr. i 2021 for virksomhederne, som forventes overvæltet i for-
brugspriserne. Forhøjelsen giver tilnærmelsesvis afgiften på SF
6
karakter af en prohibitiv afgift, hvormed
anvendelsen af SF
6
, samt den øgede afgiftsbelastning på virksomheder, forventes over en årrække stort
set at bortfalde
4
.
Den marginale samfundsøkonomiske CO
2
e-skyggepris skønnes at udgøre ca. 180 kr. per ton CO
2
e. Parti-
erne blev endvidere enige om at fjerne bagatelgrænsen på import af kølemidler, så der altid skal svares
afgift ved import af afgiftspligtige kølemidler. Justeringerne skønnes at medføre et begrænset merpro-
venu samt at reducere CO
2
e-udledningerne marginalt. Afgiftsforhøjelserne og de lovmæssige ændringer
trådte i kraft d. 1 juli 2021.
3
4
F-gasser beskrives i dette afsnit, selvom der strengt taget ikke er tale om en sektor der defineres som affald. Udledningen foregår i stedet i flere sektorer, fx industri og
transport, mens der både opstår udledninger ved produktion, brug of afskaffelse er det valgt at beskrive udledningerne samlet her.
Det forventes, at forbruget i stedet vil overgås til substitutter, som allerede delvist findes på markedet., hvorved der muligvis er øgede omkostninger afhængigt af mar-
kedsudviklingen.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 453: Klimaprogram 2021 og Køreplan for et grønt Danmark
2452432_0144.png
144
KLIMAPROGRAM 2021
Transportsektoren
Transportsektoren står i dag for 29 pct. af Danmarks CO
2
-udledninger. I 2030 forventes andelen at være
steget til ca. 33 pct. Dermed spiller omstillingen af transportsektoren en afgørende rolle i forbindelse
med Danmarks klimamål for 2030.
Vejtransporten udgør 90 pct. af sektorens udledninger, hvoraf to tredjedele stammer fra personbiler.
Elektrificeringen er godt i gang, og elbiler er teknologisk modne. Dog tager omstillingen tid pga. bilernes
levetid og de højere købspriser på elbiler relativt til fossile biler. VE-brændstoffer kan bidrage til CO
2
-re-
duktioner. Banetransport, indenrigssøfart og indenrigsluftfart samt øvrig transport udgør tilsammen
mindre end 10 pct. af sektorens udledninger.
Dele af banetransporten er allerede omlagt til el og dele af indenrigssøfart kan også elektrificeres. For
luftfart, skibsfart og dele af den tunge transport, særligt med hensyn til lastbiler, er der stadig usikkerhed
omkring, hvilke teknologier der vil være relevante fremadrettet. Forventningen til den tunge transport,
skibsfarten og luftfartsområdet er på nuværende tidspunkt, at brugen af VE-brændstoffer og PtX kan
bidrage til CO
2
-reduktioner.
Status for transportsektoren
Regeringen har indgået en række aftaler, som bidrager til den grønne omstilling af transportsektoren.
Aftalernes initiativer fremgår af boks 33.
Boks 33
Initiativer
i aftaler på
transportområdet
Aftale om grøn omstilling af vejtransporten
•
Omlægning af registreringsafgiften, så den alene baseres på bilens værdi og
CO
2
-udledning.
Omlægning af ejer- og udligningsafgiften, så de fremover afhænger af bilernes udledning
af gram CO
2
per km.
Lempelse af registreringsafgiften for nul- og lavemissionsbiler.
Forlængelse af særordningen med lav elafgift på el til opladning af nul- og lavemissionsbi-
ler til og med 2030.
Udtrædelse af samarbejdet om eurovignetten med henblik på at indføre en kilometerba-
seret vejafgift for lastbiler over 12 ton. Der er fokus på CO
2
-differentiering i arbejdet med
udformning af afgiften.
Erstatning af iblandingskrav med et CO
2
–fortrængningskrav fra 2022 med 3,4 pct. og
stigende i flere trin til 7 pct. i 2030 og frem.
Midlertidig forhøjelse af skrotningspræmie i 2021 for gamle dieselbiler.
•
•
•
•
•
•
Aftale om Infrastrukturplan 2035
•
•
500 mio. kr. i perioden 2022 til 2030 til ladeinfrastruktur langs statsvejnettet.
Investeringer for i alt 86 mia. kr. (inkl. allerede igangsætte tiltag) frem til 2035 til at styrke
den kollektive transport (primært jernbaneprojekter).
275 mio. kr. til udrulning af drivmiddelinfrastruktur for den tunge vejtransport. Indlednings-
vist udarbejdes en strategi, som skal være færdig i 2022.
980 mio. kr. til indkøb af fire batteritog og ladeinfrastruktur til batteritog.
•
•
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 453: Klimaprogram 2021 og Køreplan for et grønt Danmark
2452432_0145.png
seKtORKøRePLAneR
145
•
•
•
•
•
•
•
275 mio. kr. til et statsligt tilskud til ladeinfrastruktur på privatbanerne.
250 mio. kr. til grøn omstilling af den kollektive bustrafik og flextrafikken.
100 mio. kr. fra 2028 til medfinansiering af tekniske investeringer i lokale færgeruter.
150 mio. kr. til biodiversitet langs veje og statsbaner.
100 mio. kr. til at understøtte udbredelsen af eldelebiler.
Sommerrejsepas i 2022-2024.
Nedsættelse af grønt takstudvalg, der skal komme med anbefalinger til, hvordan priserne
i den kollektive transport i højere grad kan understøtte overflytning af passagerer fra bilen
til den kollektive trafik og andre CO
2
-venlige transportformer (cykel og gang).
Klimavenlig asfalt på statsvejene.
Grøn mobilitetsmodel, der kan regne på trafikale konsekvenser, overflytning mellem trafik-
formerne, samfundsøkonomi og CO
2
.
•
•
Aftaler om udmøntning af pulje til grøn transport I og II samt pulje til omstilling af erhvervsrans-
port og udbredelse af ladeinfrastruktur til elbiler
•
50 mio. kr. i 2021 til medfinansiering af ladeinfrastruktur i fælles parkeringsanlæg i bolig-
foreninger (pulje I).
65 mio. kr. til medfinansiering af offentligt tilgængelige ladestandere på private arealer i
dele af landet med manglende kommerciel interesse fra markedsaktører (pulje I).
150 mio. kr. i 2022 til medfinansiering af ladestandere på regionale, kommunale og evt.
private arealer (pulje I).
50 mio. kr. i 2022 til tilskud til køb af grønne lastbiler (pulje I).
72 mio. kr. i 2021 til grøn drivmiddelinfrastruktur til erhvervstransport (pulje I).
285 mio. kr. til omstillingen af kommunalt drevne og kommercielle indenrigsfærger (pulje I
og II).
Der er givet tilsagn til ladeinfrastruktursprojekter for i alt 56,8 mio. kr. Puljen forventes
over 2021 og 2022 at medføre etablering af ladestandere for over 200 mio. kr. (pulje til
ladeinfrastruktur).
•
•
•
•
•
•
Øvrige initiativer
•
Aftale af udmøntning af den grønne buspulje til regionale busser og øer på 75 mio. kr. fra
Finansloven for 2020.
Indførelse af klimakompensation for alle statslige flyrejser.
Klimasamarbejdsaftaler om grøn kollektiv trafik, som regeringen har indgået med en
række kommuner og regioner. I aftalerne forpligter kommuner og regioner sig til en ambi-
tiøs omstilling af den kollektive bustrafik. Omstilling af andre transportelementer indgår
også i aftalerne.
•
•
Anm.: Oversigten er ikke en udtømmende liste over initiativer fra de nævnte politiske aftaler.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 453: Klimaprogram 2021 og Køreplan for et grønt Danmark
2452432_0146.png
146
KLIMAPROGRAM 2021
Transportsektorens udledninger er fra 1990 til 2019 steget fra 11,76 mio. tons til 13,53 mio. tons,
jf. figur
67.
Denne stigning skyldes flere kørte kilometer, som hænger tæt sammen med, at der har været en til-
vækst i bilbestanden.
Uden yderligere politiske beslutninger om initiativer forventes transportsektorens udledningerne at falde
til ca. 11,55 mio. ton CO
2
e i 2030. Faldet i udledninger frem mod 2030 forventes primært at ske inden
for vejtransporten og skyldes særligt den stigende elektrificering af bilparken samt anvendelsen af
VE-brændstoffer, mens der fortsat forventes vækst i den danske bilbestand og kørsel frem mod 2030.
Figur
forventes ligeledes reduktion i udledningerne fra jernbanetransporten fra 0,21 mio. tons i 2020 til
Der
x Udledninger i transportsektoren
0,06 mio. tons i 2030 primært igennem elektrificering. Udledningerne fra de øvrige transportformer for-
ventes stort set uændrede.
Figur 67
Udledninger i
transportsektoren
1990-2030
(mio. ton CO
2
)
mio. ton CO₂
16
14
12
10
8
6
4
2
0
1990
2019
2025
2030
Vejtransport
Kilde:
Klimastatus og –fremskrivning 2021
Indenrigsluftfart
øvrig transport
Banetransport
Indenrigssøfart
Figur x Virkemidler i transportsektoren
En væsentlig del af reduktionen af transportsektorens CO
2
-udledning frem mod 2030 kommer fra
elementerne i
Aftale om grøn omstilling af vejtransporten.
Aftalen forventes at medføre en reduktion
i Danmarks udledninger på samlet 2,1 mio. ton CO
2
e i 2030. Aftalen understøtter en grøn omstilling
af bilparken og skaber et forenklet, fremtidssikret afgiftssystem og langsigtede, stabile rammevilkår.
Derudover øges anvendelsen af bæredygtige brændstoffer ved CO
2
-fortrængningskrav i reguleringen af
brændstoffer.
Derudover er den politiske
Aftale om infrastrukturplan 2035
en vigtig brik i omstillingen af transportsek-
toren. I aftalen blev der bl.a. afsat midler til ladeinfrastruktur langs statsvejnettet og udrulning af drivmid-
Virkemiddel
Skyggepris (kr. pr. ton)
delinfrastruktur for den tunge vejtransport.
Tekniske potentialer
Passagerafgift fly på 80 kr.
-0 (0,003)
Der er ligeledes en række teknologier, der kan bidrage med yderligere reduktioner i transportsektoren,
jf.
forøgelse af tilladt totalvægt, lastbiler med eLAGGR
-0 (0,0008)
kapitel 6 og 7.
eU: forslag om udvidelse af kvotemarked
940 (0,45)
til transport (kvotepris€50-€80/ton)
Elektrificering er den teknologi, der forventes at være drivende for sektorens omstilling og udviklingen på
vej mod klimaneutralitet. En succesfuld omstilling mod elbiler er
i
afgørende for en effektiv elektrificering
Iblandingskrav luftart (30% 2030)
1.400 (0,06)
af sektoren.
eU: forslag om iblandingskrav luftart (RefUeLeU AVIAtIOn)
stramning af energi- og miljøkrav til taxier fra 2025
Krav til fjernbusser fra 2025
1.400 (0,01)
2.177 (0,03)
2.341 (0,002)
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 453: Klimaprogram 2021 og Køreplan for et grønt Danmark
2452432_0147.png
seKtORKøRePLAneR
147
En væsentlig udfordring ved elektrificering af sektoren er hastigheden i udskiftningen af bilparken, her-
under pga. en lang levetid for biler, den relativt høje købspris på elbiler sammenlignet med fossile biler
samt begrænset rækkevidde for elbiler. Biler har en forholdsvis lang levetid på ca. 15 år i gennemsnit. I
begyndelsen af 2021 kørte der ca. 2,7 mio. personbiler på de danske veje, hvoraf cirka 60 pct. af disse
umiddelbart fortsat vil køre på de danske veje i 2030, hvis det nuværende mønster for den aldersbetin-
gede afgang fortsætter.
1
Reduktioner i udledningerne i den nuværende bilpark gennem større anvendelse af VE-brændstoffer kan
derfor være relevant for at levere reduktioner på kortere sigt; de kan i et vist omfang anvendes i konven-
tionelle biler med det samme og uden større tekniske tilpasninger af brændstofmotorerne. Der er derfor
med
Aftale om grøn omstilling af vejtransporten
besluttet, at der fra 2022 indføres et CO
2
-fortrængnings-
krav for at fremme anvendelsen af VE-brændstoffer. CO
2
-fortrængningskravet vil bidrage til, at brænd-
stofleverandørerne anvender de brændstoffer, som uanset teknologi bidrager til mest reduktion af CO
2
i
transportsektoren. VE-brændstoffer har dog også egne udfordringer, som gør, at de ikke kan være hoved-
teknologien, der fører transportsektoren mod klimaneutralitet.
En anden udfordring ved elektrificering er, at det er vanskeligt at elektrificere dele af transportsektoren,
bl.a. inden for luftfart, skibsfart og tung transport. Her kan biobrændstoffer og PtX-brændstoffer poten-
tielt bidrage til omstillingen.
PtX er en samlebetegnelse for teknologier, der bruges til at fremstille brint og forædle det til andre
VE-brændsler enten uden tilsat CO
2
, fx ammoniak, eller med tilsat biogent kulstof fx e-metanol og fly-
brændstof. PtX-produkter vil på den korte bane muligvis kunne bruges som iblandingsprodukter til fossilt
brændstof og derved nedbringe CO
2
-udledninger, såfremt produkterne er produceret med biogent CO
2
.
Et sådan produkt kunne være e-diesel, som kan bruges i eksisterende dieselkøretøjer, eller e-metanol,
der kan iblandes i eksisterende benzinkøretøjer eller bruges som brændstof til skibe med de nødvendige
tilpasninger i motorerne.
Det er dog stadig for tidligt at sige, i hvilket omfang og hvordan de enkelte teknologier skal bringes i spil
i forhold til hinanden i den videre omstilling,
jf. figur 68.
Den CO
2
-differentierede og kilometerbaserede
vejafgift for lastbiler, som forventes indført fra 2025 vil på længere sigt kunne give et øget incitament til
grønne lastbiler.
1
Danmarks Statistik: https://www.dst.dk/da/Statistik/nyt/NytHtml?cid=32658
Figur 68
Hovedteknologier
i omstilling af
transportsektoren
Kilde: Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 453: Klimaprogram 2021 og Køreplan for et grønt Danmark
2452432_0148.png
148
KLIMAPROGRAM 2021
Der er primært to teknologier, der bidrager med reduktioner i transportsektoren frem mod 2030. Det
største potentiale kommer fra VE-brændstoffer, som omfatter både biobrændstoffer og PtX-brændstof-
fer. Biobrændstoffer er en moden og skalerbar teknologi. PtX-brændstoffer er i udrulningsfasen. Elektrifi-
cering forventes dog at være den primære teknologi på længere sigt. De tekniske potentialer fremgår af
tabel 23.
Tabel 23
Tekniske
potentialer for
transportsektoren
Teknologi
Teknisk potentiale
(mio. t CO
2
i 2030)
Modenhed
Barrierer
Elektrificering af vejtrans-
porten
Samlet i skaleringsfasen (4)
4,0
Udrulningsfase (3) for den
tunge transport
Relativt højere købspris
Opladningshastighed og
rækkevidde
Biobrændstoffer
8,0*
Skaleringsfasen (4)
Manglende økonomisk
incitament
Teknologisk begrænsning i
anvendelsen
PtX
8,0*
Udrulningsfasen (3)
Manglende økonomisk
incitament
Anm: *Teknologierne ”Biobrænstoffer” og ”PtX” udgør det samme reduktionspotentiale, da de begge kan bruges til iblanding i køretøjer med forbrændingsmotor. Potentialerne for
”biobrændstoffer” og ”PtX” tælles kun med én gang i det samlede tekniske reduktionspotentiale for transportsektoren.
Kilde: Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Der er identificeret en række nye virkemidler, som der endnu ikke er truffet beslutning om, og som vurde-
res at kunne bidrage til at indfri reduktionspotentialet for transportsektoren,
jf.tabel 24.
Derudover indgår
beregninger af ændrede rammevilkår fra grøn skattereform i figuren.
Tabel 24
Eksempler på
virkemidler for
transportsektoren
Virkemiddel
Grøn Skattereform: CO
2
-afgiftsforhøjelse på 100 kr. pr. ton (transport)
Grøn Skattereform: CO
2
-afgiftsforhøjelse på 500 kr. pr. ton (transport)
Pulje til driftsstøtte til produktion af e-diesel og iblanding (stor)
Pulje til driftsstøtte til produktion af e-diesel og iblanding (mellem)
Pulje til driftsstøtte til produktion af e-diesel og iblanding (lille)
Forhøjelse af fortrængningskrav til 10 pct i vejtransporten
Større omlægning af bilafgifterne (1 mio. grønne biler i 2030 ved afgiftslempelser for
grønne biler)
Sænkelse af hastighedsgrænse til 110 km/time
Pulje til decentral PtX til metanolproduktion og iblanding
Tidsbegrænset skattefritagelse af arbejdsgiverbetalt el til privat elbil på arbejdspladsen
Pulje til støtte af CO
2
-reduktioner ved anvendelse af PtX produkter
Pulje til drifts- og konverteringsstøtte til brintbusser eller lastbiler
Forøgelse af tilladt totalvægt, lastbiler med elaggr
Krav til fjernbusser fra 2025
Stramning af energi- og miljøkrav til taxier fra 2025
Pulje til driftsstøtte af indenrigs søfart med PtX-brændstoffer
Iblandingskrav fly (Danmark)
Passagerafgift fly på 80 kr.
Anm.: Tallene til højre for søjlerne indikerer forventede reduktioner i 2030 (2025) i mio. ton CO
2
e.
Kilde: Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Reduktion
2030
0,27
1,36
5
3
0,04
1,3
0,6
0,1
0,06
0,06
0,06
0,04
0,001
0,002
0,03
0,05
0,06
0,03
Skyggepris m.
sideeffekter
3.350
3.865
4.350
4.350
4.350
2.400
5.000
26.646
2.400
6.300
3.300
4.000
negativ
2.341
2.177
2.600
1.400
negativ
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 453: Klimaprogram 2021 og Køreplan for et grønt Danmark
2452432_0149.png
seKtORKøRePLAneR
149
Regeringens køreplan for transportsektoren
Det teknisk potentiale ved at elektrificere vejtransporten falder gradvist frem til 2030,
jf. figur 69.
Derfor
er regeringen også forpligtet på i 2025, sammen med aftalepartierne bag
Aftale om grøn omstilling af
vejtransporten,
at genbesøge området for at skabe rammerne for at understøtte realisering af potentialet
i sektoren.
Figur 69
Elektrificering og brint
4,0
3,5
3,0
2,5
2,0
1,5
1,0
0,5
0,0
2021
2022
2023
2024
2025
2026
2027
2028
2029
2030
Anm. Figuren illustrerer det faldende reduktionspotentiale for elektrificering og brint frem mod 2030. Udvikling i potentialerne baserer sig på det lave
spænd i en vurdering af omstillingshastighed i intervaller. Metode for opgørelse fremgår af Energistyrelsens baggrundsnotat herom.
Reduktions-
potentialer for
grønne biler
frem mod 2030 i
transportsektoren
Det samlede potentiale for at reducere udledninger i transportsektoren gennem anvendelse af grønne
brændstoffer kan teknisk set realiseres gennem hele perioden frem til 2029,
jf. figur 70.
Regeringen vil i
2022 vende tilbage til sektoren og lancere initiativer, som understøtter mere bæredygtig flytransport, og i
2023 præsentere et udspil om grønne brændstoffer i vejtransporten og søfarten.
Figur 70
Reduktions-
potentialer
for grønne
brændstoffer
frem mod 2030 i
transportsektoren
VE-brændstoffer (inkl. bio- og PtX-brændstoffer)
8
7
6
5
4
3
2
1
0
2021
2022
2023
2024
2025
2026
2027
2028
2029
2030
Anm. Figuren illustrerer det faldende reduktionspotentiale for VE-brændstoffer frem mod 2030. Udvikling i potentialerne baserer sig på det lave spænd i
en vurdering af omstillingshastighed i intervaller. Metode for opgørelse fremgår af Energistyrelsens baggrundsnotat herom.
I de kommende år vil den fortsatte omstilling af transportsektoren blive understøttet af ændrede ramme-
vilkår fra EU, de næste etaper af den grønne skattereform samt opfølgning på
Aftale om grøn omstilling
af vejtransporten
og de analyser og puljer, som blev initieret i
Infrastrukturplan 2035.
Forskning, udvikling og markedsmodning:
Regeringen har sammen med Folketingets partier i 2021
afsat 700 mio. kr. til fire grønne forskningsmissioner, hvor én har fokus på PtX. Hensigten med missio-
nen er at udvikle løsninger til at omdanne strøm fra vedvarende energi til produkter, der kan anvendes til
at reducere udledningerne fra transport- og industrisektoren. Herudover adresserer regeringens grønne
forskningsstrategi fokusområdet Transport.
Analyser og rammevilkår:
EU-Kommissionen har som en del af Fit for 55-lovpakken foreslået en revision
af CO
2
-standarderne for nye person- og varebiler, et europæisk iblandingskrav til luftfart, revision af ETS
for luftfarten og implementering af den internationale CO
2
-reguleringsmekanisme CORSIA, CO
2
-for-
trængningskrav til skibsfart, udvidelse af ETS til vejtransport samt nye bindende mål for infrastruktur til
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 453: Klimaprogram 2021 og Køreplan for et grønt Danmark
2452432_0150.png
150
KLIMAPROGRAM 2021
alternative drivmidler, der vil få betydning for den videre omstilling. Revision af VE-direktivet, herunder et
CO
2
fortrængnings krav til transport og delmål for vedvarende brændstoffer, bl.a. PtX.
I forhold til den videre omstilling af transportsektoren kan den kommende grønne skattereform være et
instrument. CO
2
-udledninger i transportsektoren pålægges overordnet relativt høje afgifter, hvorfor poten-
tialet for CO
2
-reduktioner med lave samfundsøkonomiske omkostninger (skyggepriser) som udgangs-
punkt vil være større i andre sektorer.
Med
Infrastrukturplan 2035
blev det aftalt at nedsætte et grønt takstudvalg, der skal komme med anbe-
falinger til, hvordan priserne i den kollektive transport i højere grad kan understøtte overflytning af passa-
gerer fra biler til den kollektiv trafik og andre CO
2
-venlige transportformer, fx cykel og gang.
Med aftalen blev parterne desuden enige om at afsætte en række puljer til grøn omstilling af transport-
sektoren. Herunder en økonomisk ramme på 500 mio. kr. i perioden 2022 til 2030 til opladning på de
længere bilture langs statsvejnettet på tværs af hele Danmark, 250 mio. kr. til elektrificering af busser og
flextraffik samt 100 mio. kr. til eldelebiler.
Strategi:
Som følge af Infrastrukturplan 2035 vil regeringen i 2022 lancere en strategi for grøn omstilling
af den tunge vejtransport, som skal bidrage til grønnere tung transport på vejene. Strategien vil danne
baggrund for udmøntning af puljen på 275 mio. kr. til drivmiddelinfrastruktur til tung transport. Derud-
over lanceres i 2023/2024 en strategi for fremtidens kollektive trafik, når takstudvalget har præsenteret
oplæg til en omlægning af takststrukturen.
I forbindelse med
Aftale om grøn omstilling af vejtransporten
igangsættes et udviklingsarbejde med en
strategi for videreudvikling af markedet for bæredygtige VE-brændstoffer i Danmark, herunder fastsæt-
telse af nationale ILUC-værdier
2
eller lignende. Strategien skal sikre, at den teknologiske udvikling under-
støttes, så forskning, udvikling og demonstration af grønne brændstoffer kommer til at bane vejen for en
grønnere transportsektor. Herudover undersøges mulighederne for en forbrugerrettet mærkningsordning
for brændstoffer samt en frivillig brancheaftale.
Regeringen vil i 2021 offentliggøre en PtX-strategi, som skal understøtte udbredelsen af fremti-
dens grønne løsninger. På baggrund af en række igangværende analyser vil strategien identificere
de nødvendige rammevilkår for at understøtte både produktion og efterspørgsel af PtX-produkter i
Danmark samt belyse mulige indsatsområder med henblik på at bidrage til at indfri teknologiernes
reduktionspotentialer.
Nye udspil:
Regeringen vil i 2022 lancere et udspil for grøn omstilling af flytrafikken, der skal understøtte
en mere bæredygtig flytransport.
Derudover vil regeringen i 2023 komme med et udspil til bæredygtige brændstoffer i transportsektoren
og søfarten. Aftalekredsen mødes i 2023 og tager stilling til, hvordan ILUC-værdier eller lignende skal
indgå i national lovgivning fra senest 2025. I 2023 vil aftaleparterne endvidere drøfte den konkrete
udmøntning af de afsatte midler til CO
2
-fortrængningskravet fra 2025 og frem samt eventuelle skærpel-
ser af fortrængningskravet og specifikke krav til PtX og andre avancerede VE-brændstoffer.
Det følger desuden af
Aftale om grøn omstilling af vejtransporten,
at aftalekredsen i 2025 genbesøger
bilbeskatningen i forhold til. om yderligere tiltag er nødvendige for at nå ambitionen om 1 mio. grønne
biler i 2030.
Figur 71 og 72 giver et overblik over de store elementer i den politiske køreplan i forhold til grønne biler
samt grønne brændstoffer.
2
ILUC (Indirect Land Use Change) betegner den afledte effekt af ændringer i arealanvendelsen ét sted på arealer et andet
sted og omfatter alene første generations biobrændstoffer. Anvendelsen af landbrugsjord til produktion af biobrændstof-
fer kan medføre en større efterspørgsel efter landbrugsjord til produktion af fødevarer i andre lande, hvis fødevareefter-
spørgslen er upåvirket.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 453: Klimaprogram 2021 og Køreplan for et grønt Danmark
2452432_0151.png
seKtORKøRePLAneR
151
Figur 71
Politisk køreplan
for transport –
grønne biler
Grønne brændstoffer
Forhandlinger om
ambitiøse EU
rammevilkår
Fremtidens
kollektive trafik
Styrket kvote-
handelssystem
Regeringen vil i 2021-2022
søge mandat fra Folketinget
til en ambitiøs linje på de
enkelte forslag i EU’s ’Fit for
55’-lovpakke.
Takstudvalget
præsenterer en
omlægning af takststruk-
turen, som kan bidrage til
reduktionen i CO₂-udled-
ningen.
CO₂-standarder for
biler og varevogne
EU-Kommissionen har
foreslået en forøgelse af
CO₂-standarderne, herunder
reel udfasning af fossile
personbiler og varevogne.
EU-Kommissionen har
foreslået oprettelse af et nyt
separat kvotehandelssystem
(ETS), bl.a. for vejtransport.
2021
2022
2023
2024
2025
Grøn omstilling af den
tunge vejtransport
Regeringen vil fremlægge en
strategi for udrulning af
infrastruktur, som skal
bidrage til grønnere tung
transport på vejene.
Øget mål for
vedvarende energi
EU-Kommissionen har
foreslået en forøgelse af EU’s
ambitioner for vedvarende
energi, herunder et
CO₂-fortrængningskrav til
transport og delmål for
vedvarende brændstoffer,
bl.a. PtX.
Grønne biler –
genbesøg ambition
for 2030
Partierne gør status i 2025 og
drøfter initiativer, der kan indfri
ambitionen om 1 mio. grønne biler
samt konkrete tiltag, der kan
tilvejebringe den nødvendige
finansiering (genbesøg af
Aftale
om grøn omstilling af
vejtransporten
om bilafgifter).
Fremme af
ladeinfrastruktur til
biler
EU-Kommissionen har
foreslået at indføre nye
bindende nationale mål, der
skal sikre udrulning af lade-
og tankinfrastruktur til
bæredygtige biler.
Kilde: Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Figur 72
Politisk køreplan
for transport
– grønne
brændstoffer
Udvikling af brint og
grønne brændstoffer
Regeringen vil fremlægge en
strategi for udbredelsen af brint
og grønne brændstoffer
(PtX-strategi).
Grøn omstilling af
flytrafikken
Regeringen vil lancere initiativer,
der skal understøtte mere
bæredygtig flytransport.
Styrket
kvotehandelssystem
EU-Kommissionen har foreslået
en revision af kvotehandelssyste-
met (ETS) med udvidelse til søfart
og udfasning af gratiskvoter til
luftfart.
2021
2022
2023
2024
2025
Forhandlinger om
ambitiøse EU rammevilkår
Regeringen vil i 2021-2022 søge
mandat fra Folketinget til en
ambitiøs linje på de enkelte
forslag i EU’s ’Fit for 55’-lovpakke.
Bæredygtige brændstoffer
i vejtransporten og
søfarten
Regeringen vil præsentere
initiativer, der kan videreudvikle
markedet for bæredygtige grønne
brændstoffer til vejtransport og
søfart (genbesøg af
Aftale om grøn
omstilling af vejtransporten
om
grønne brændstoffer).
Bæredygtige
brændstoffer til
flytransport og skibsfart
EU-Kommissionen har foreslået at
indføre nye krav, der skal sikre
reduktion af CO₂-udledninger fra
brændstof brugt i fly og på skibe.
Kilde: Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 453: Klimaprogram 2021 og Køreplan for et grønt Danmark
2452432_0152.png
152
KLIMAPROGRAM 2021
Transportsektorens drivhusgasudledninger
Figur x Transportsektorens
ca. 60 pct. af vejtransportens udledninger, og dermed
udledningerne i 2030 (mio. ton
Personbilers udledning anslås i 2030 at udgøre
over halvdelen af udledningerne i hele transportsektoren. Varebiler, lastbiler, grænsehandel
3
, busser og
motorcykler står tilsammen for ca. 40 pct. af vejtransportens og 37 pct. af transportsektorens udlednin-
ger,
jf. figur 73.
3
Vejtransporten står med over 90 pct. for langt størstedelen af transportsektorens udledninger, mens
banetransport, indenrigssøfart og indenrigsluftfart samt øvrig transport tilsammen udgør mindre end 10
pct. af sektorens udledninger.
Udledninger fra grænsehandel er udledninger fra brændstoffer, der sælges i Danmark, men forbruges i udlandet.
Figur 73
Udledninger
i transport-
sektoren 2030
(mio. ton CO
2
e)
Vejtransport, personbiler 6,23
(54%)
Vejtransport, øvrige 4,26
(37%)
Banetransport 0,06
(1%)
Indrigs søfart 0,6
(5%)
Indrigs luftfart 0,17
(1%)
øvrig transport 0,2
(2%)
Kilde:
Klimastatus og –fremskrivning 2021
Vejtransport
Da vejtransporten står for omkring 90 pct. af udledningerne er omstillingen af vejtransporten afgørende
for hele transportsektoren. Elektrificering er den teknologi, der forventes at være drivende for vejtrans-
portens omstilling og udviklingen frem mod klimaneutralitet.
Figur x Udledninger i land- og skovbrugssektoren
1990-2030 (mio ton COe)
Fremadrettet forventes det, at elbiler vinder frem i markedet i takt med en række faktorer, som fx
det understøttende afgiftsregime i Danmark, CO
2
-reduktionskrav for bilproducenter på EU-niveau fra
2020/21, et stigende modeludbud samt udbygningen af ladeinfrastruktur.
Generelt er elektrificeringen af vejtransporten en moden teknologi,
jf. kapitel 7.
Dog er elbiler endnu ikke
fuld konkurrencedygtige – målt på deres relativt set højere købspris – og derfor i en længere årrække
forventes at have behov for betydelige statslige subsidier for at blive udbredt. Ved hjælp af betydelige
afgiftslempelser har udbredelsen af grønne biler i de seneste år været stigende. Yderligere afgiftslempel-
ser, der sikrer 1 mio. grønne biler i 2030, vurderes på nuværende tidspunkt at være et relativt dyrt tiltag
med en skyggepris på ca. 5.000 kr. per ton CO
2
, se tabel 24.
En succesfuld omstilling til elbiler er afgørende for en effektiv elektrificering af vejtransportsektoren. Der
25
er dog en række udfordringer i forbindelse med elbiler, som vanskeliggør omstillingen af vejtransporten.
20
CO
2
-reduktioner fra de fossile biler i den nuværende bilpark kan ske gennem større anvendelse af VE-brænd-
stoffer, hvilket derfor kan være relevant for at opnå reduktioner på sigt. VE-brændstoffer kan i et vist omfang
anvendes i konventionelle biler med det samme og uden større tekniske tilpasninger af brændstofmotorerne.
15
Fordelen ved VE-brændstoffer er, at det er en eksisterende teknologi der kan anvendes i konventionelle
biler og motorer. VE-brændstoffer er dermed en løsning, der virker hurtigt og kan have en effekt på kort
10
sigt – modsat fx elektrificeringen af vejtransporten. Derudover er VE-brændstoffer en skalerbar teknologi
på den måde, at CO
2
-fortrængningskravet kan skærpes yderligere, hvis det vurderes hensigtsmæssigt. En
5
forhøjelse af CO
2
-fortrængningskravet til 10 pct. i vejtransporten vurderes fx at have en skyggepris på ca.
2.400 kr. per ton CO
2
, jf.
tabel 24.
0
-5
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 453: Klimaprogram 2021 og Køreplan for et grønt Danmark
2452432_0153.png
seKtORKøRePLAneR
153
Anvendelsen af VE-brændstoffer har visse begrænsninger; bl.a. er bæredygtighedsaspektet en udfor-
dring. Første generations VE-brændstoffer er ofte baseret på fødevarer og foder og har høje globale
udledninger. Anden generations VE-brændstoffer er baseret på rest- og affaldsprodukter og derfor mere
bæredygtige, men også dyrere og endnu ikke tilgængelig i store mængder, bl.a. fordi de er baseret på
begrænsede råvarer. Regeringen arbejder for en løbende udfasning af første generations VE-brændstof-
fer i takt med, at anden generations VE-brændstoffer bliver mere tilgængelige og konkurrencedygtige.
Elementer i
Aftale om grøn omstilling af vejtransporten
retter sig mod denne udfordring, som bl.a. inde-
holder en strategi for videreudvikling af markedet for bæredygtige VE-brændstoffer i Danmark.
For tung transport forventes VE-brændstoffer på både kort og længere sigt at spille en stor rolle for
omstillingen. På længere sigt forventes direkte elektrificering og også nye teknologier som muligvis PtX
at blive relevante løsninger. Der er med
Infrastrukturaftale 2035
afsat en pulje på i alt 275 mio. kr. til udrul-
ning af drivmiddelinfrastruktur for den tunge vejtransport. Regeringen udarbejder en strategi, som blandt
andet skal belyse hvilke overordnede rammebetingelser, staten bør sætte for udrulningen af drivmidde-
linfrastrukturen. Strategien vil være færdig i 2022 og danne baggrund for udmøntning af puljen.
Jernbanetransport samt indenrigssøfart og luftfart
Regeringen og aftaleparterne bag
Aftale om infrastrukturplan 2035
ønsker, at hele togtrafikken i Dan-
mark bliver CO
2
-neutral. Der er afsat midler til elektrificeringen af jernbanetransporten. Det forventes, at
udledningerne fra jernbanetransporten falder fra 0,23 mio. tons i 2019 til 0,06 mio. tons i 2030 primært
igennem elektrificering.
Også i indenrigssøfart er elektrificeringen en løsning.
4
Med
Aftale om udmøntning af midler fra grøn
transportpulje II til omstilling af indenrigsfærger
blev der afsat 200 mio. kr. til omstillingen af kommunalt
drevne indenrigsfærger. Med aftalen er det forventningen, at der kan ydes investeringsstøtte til grøn
omstilling af ca. 20 indenrigsfærger. Med aftalen igangsættes desuden en analyse af omstillingen af
hurtigfærgerne, som f.eks. kattegatfærgerne, hvor der i dag er teknologiske barrierer for omstillingen.
Der er desuden med
Aftale om udmøntning af pulje til grøn transport
fra
juni 2021 afsat yderligere 85 mio.
kr. til medfinansiering til puljen til grøn omstilling af indenrigsfærger. Disse 85 mio. kr. kan søges til grøn
omstilling af både kommunalt drevne og kommercielle færger.
Inden for luftfartssektoren forventes af VE-brændstoffer (bl.a. PtX) at være nødvendige for at opnå
CO
2
-reduktioner. Det forventes, at elektrificering på sigt kan være en mulighed på indenrigsflyvninger
på grund af korte distancer. For udenrigsluftfarten generelt vil den direkte elektrificering være vanskeli-
gere, da der er behov for store mængder energi fra kompakte kilder. Det er forventningen, at brugen af
VE-brændstoffer (biobrændstoffer og PtX) kan bidrage til CO
2
-reduktioner i udenrigsluftfarten.
4
Der findes også fragt af gods på indenrigsruter, dog i begrænset omfang. Her forventes det, a PtX kan spille en rolle i omstillingen.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 453: Klimaprogram 2021 og Køreplan for et grønt Danmark
2452432_0154.png
154
KLIMAPROGRAM 2021
Land- og skovbrugssektoren
Land- og skovbrugssektorens udledninger skal nedbringes med en tofaset tilgang med konkrete tiltag
og en målrettet forsknings- og modningsindsats. Regeringen foreslår i
regeringsoplæg til grøn omstilling
af landbruget
konkrete tiltag, der tilsammen forventes at give en reduktionseffekt på 1,8 mio. ton CO
2
e i
2030
1
. Desuden foreslår regeringen investeringer i forskning og udvikling af nye løsninger og teknologier,
der kan understøtte indfrielsen af et teknisk reduktionspotentiale på i alt 5 mio. ton CO
2
e i 2030. Regerin-
gen lægger desuden op til, at land- og skovbrugssektoren genbesøges.
Status for land- og skovbrugssektoren
Regeringen har siden sin tiltrædelse indgået og lagt op til en række aftaler, som bidrager til den grønne
omstilling af land- og skovbrugssektoren. Aftalernes og udspillenes initiativer fremgår af boks 34.
1
Tilsvarende øvrige sektorer vil reduktionerne ikke nødvendigvis kunne afspejles en til en i kommende fremskrivninger, da beregninger foretages partielt. Hertil grundet
metodiske afvigelser fsva. udtagning af lavbundsjorder.
Boks 34
Initiativer i
aftaler og udspil
på land- og
skovbrugsområdet
Nye tiltag -
regeringsoplæg til grøn omstilling af landbruget
•
Tiltag, der kan implementeres nu og her: bl.a. udtag af landbrugsjorder, vådområder,
hyppig udslusning af gylle i svinestalde, øget brug af fedt i foder til kvæg og en øget ind-
sats inden for målrettet kvælstofregulering.
Over 700 mio. kr. til grøn forskning i og udvikling af nye teknologier, løsninger og produkti-
onsmåder, bl.a. forskning i fodertilsætningsstoffer, gylle- og gødningshåndtering, pyrolyse,
bioraffinering af græs og udviklingen af et bedre grundlag for en konkret reguleringsmodel
for erhvervets udledninger til både klima og miljø.
Strategi for indfrielsen af reduktionspotentialerne i udviklingssporet.
•
•
Aftale om Finanslov 2021
•
•
660 mio. kr. i alt i perioden 2021-2024 til udtagning af kulstofrig landbrugsjord med en
forventet klimaeffekt på knap 75.000 ton CO
2
e i 2030.
200 mio. kr i alt i 2021 og 2022 til en tilskudspulje til teknologier med stort reduktions-
potentiale inden for landbrugssektoren med henblik på fremme og demonstration af nye
teknologier, herunder inden for CCS som fx pyrolyse.
180 mio. kr. i alt i perioden fra 2021 til 2024 til fremme af økologi.
8,3 mio. kr. i 2021 til bedre viden om drivhusgasudledninger fra lavbundsjorder.
•
•
Klimaaftale for energi og industri mv.
•
5 mio. kr. i 2021 med henblik på at bidrage til udviklingen af et klimaregnskab på
bedriftsniveau.
Aftale om Finanslov 2020
•
•
2 mia. kr. frem mod 2029 til udtag af kulstofrig landbrugsjord med en forventet klimaeffekt
på ca. 270.000 ton CO
2
e om året i 2030.
100 mio. kr. til etablering af Den Danske Klimaskovfond, der blev lanceret i april 2021.
Fondens aktiviteter forventes samlet set at kunne realisere et drivhusgasoptag på knap
50.000 ton CO
2
e om året i 2030.
Øvrige initiativer
•
Skærpelse af udnyttelseskravet for husdyrgødning samt en reduktion af kvælstofnormerne
for afgrøder, der dyrkes på kulstofrige jorder som led i det danske nitrathandlingsprogram,
der skal sikre opfyldelse af Nitratdirektivet. Desuden er der med en revision af naturbeskyt-
telsesloven indført forbud mod sprøjtning, gødskning og omlægning af §3-arealer. Tilta-
gene forventes samlet at give en klimaeffekt på 90.000 ton CO
2
e om året i 2030.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 453: Klimaprogram 2021 og Køreplan for et grønt Danmark
2452432_0155.png
seKtORKøRePLAneR
155
Med
Aftalen om erstatning til minkavlere mv.
er der i alt afsat 50 mio. kr. til økologi og skovrejsning i 2021
og 2022.
Samlet set vil land- og
Figur
hvilket svarerskovbrugssektorens udledninger uden nye tiltag i 2030 forventes land-medskov-
x Udledninger i land-
1990. Uden nye tiltag være nedbragt og 6 mio.
ton CO e,
til ca. 27 pct. sammenholdt med
og skovbrugssektoren
brugssektoren at udlede
1990-2030
vilca. 16 mio. ton CO
COe)
(4,6 mio. ton CO
e), gødningshåndtering i stalde
(mio
fra dyrenesifordøjelse til 46 pct. af Danmarks samlede udlednin-
ton
e 2030 svarende
ger. Disse udledninger stamme
2
2
og lagre (2,3 mio. ton CO
2
e), omsætning af gødning på marker (3,7 mio. ton CO
2
e), landbrugets øvrige
arealanvendelse (3,8 mio. ton CO
2
e), skove (nettoudledning på 0,4 mio. ton CO
2
e) samt sektorens ener-
giforbrug (1,1 mio. ton CO
2
e),
jf. figur 74.
Desuden kommer en mindre del af sektorens udledninger fra
by- og vådområder. Land- og skovbrugssektoren ekskl. energiforbruget forventes således at udlede ca.
14,9 mio. ton CO
2
e i 2030.
Figur 74
2
Udledninger
i land- og
skovbrugssektoren
1990-2030
(mio. ton CO
2
e)
25
20
15
10
5
0
-5
1990
2019
2025
2030
Kilde:
Klimastatus og -fremskrivning 2021
By- og vådområder (LULUcf)
energiforbrug - Landbrug, gartneri, skovbrug og fiskeri
Landbrugets arealanvendelse (LULUcf)
Landbrugets produktion (fordøjelse og gødning)
skov (LULUcf)
Tekniske potentialer
Jf. kapitel 7 om køreplaner for realisering af tekniske potentialer er der en række teknologier, der poten-
tielt kan bidrage med yderligere reduktioner fra land- og skovbrugssektoren frem mod 2030.
Land- og skovbrugssektorens ikke-energirelaterede udledninger kan deles op i tre hoveddele. For det
første udledes der ved husdyrproduktionen metan fra dyrenes fordøjelse. For det andet medfører opbe-
varing og håndtering af gylle fra stalde og lagre udledninger. Her er der visse kendte teknologier til at
nedbringe udledningerne, herunder øget fedtindhold i foderet og hyppigere udslusning af gylle, men der
er behov for forskning i teknologier som fodertilsætningsstoffer og gylletilsætningsstoffer med metanre-
ducerende effekt, når drivhusgasudledningerne skal reduceres yderligere.
For det tredje medfører dyrkning generelt og dræning af kulstofrige jorder udledning af drivhusgas, når kul-
stofbalancen i jorder og biomasse ændres. Her er kendte virkemidler, såsom udtagning af lavbundsjorder,
der kan have en drivhusgasreducerende effekt. Samtidig kan sektoren bidrage til optag af CO
2
, når kulstof
lagres i jord og planter. Det største potentiale vurderes aktuelt at udgøres af brun bioraffinering som pyro-
lyse. Ved pyrolyse omdannes organisk materiale til biokul, der kan agere kulstoflager, samt pyrolyseolie og
–gas, der kan videreforarbejdes til flydende brændstof. Produktion af biokul er således en CCS-teknologi på
linje med øvrige CCS-teknologier. Endeligt kan skove bidrage til optag af CO
2
fra atmosfæren.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 453: Klimaprogram 2021 og Køreplan for et grønt Danmark
2452432_0156.png
156
Elektrificering
Energieffektivisering
PtX og biogas
Biogas
Energieffektivisering
CCS
Udvikling af ny teknologi
Elektrificering
PtX og biobrændstoffer
KLIMAPROGRAM 2021
Grøn skattereform og kommende EU-regulering
Figur 75
Hovedteknologier
i omstillingen
af land-og
skovbruget
Husdyrenes fordøjelse
Gyllehåndtering og
-opbevaring
Landbrugsarealer og skove
Fedt-tilsætning
Fodertilsætningsstoffer
Miljøteknologi i stalde og lagre
Gylletilsætningsstoffer og nitrifikationshæmmere
Nedbringelse ad gødningsforbrug
Udtag af lavbundsjorder
Pyrolyse og biokul
Skovrejsning
Bedriftsregnskaber
Grøn skattereform og kommende EU-regulering
Kilde: Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.
Sektorens potentialer varierer meget i både modenhed og omfanget af barrierer. Der findes en række
kendte teknologier, men de fleste store tekniske reduktionspotentialer ligger inden for teknologier, som
endnu er tidligt på modenhedsskalaen og kræver yderligere udvikling og dokumentation af effekt. For
særligt pyrolyse, foder- og gylletilsætningsstoffer er der behov for en fokuseret modning af teknologien
for at muliggøre en realisering af potentialet, om end ibrugtagning af fodertilsætningsstoffet Bovaer og
nitrifikationshæmmere forventes muligt på kortere sigt. Dertil kommer et potentiale i at reducere udled-
ningerne fra den del af land- og skovbrugssektorens udledninger, der kan henføres til energiforbruget ved
transport og produktion fx ved elektrificering og anvendelse af grønne brændstoffer. De tekniske poten-
tialer, som potentielt kan bidrage til at realisere den fortsatte omstilling af land- og skovbrugssektoren,
fremgår samlet af tabel 25.
Forbedret produktdesign
Øget sortering
Bedre produktdesign skal
styrke genbrug og genanven-
delse samt medvirke til lang
holdbarhed. Dette skal reducere
mængden af affald, som
sendes til forbrænding.
Effektive sorterings- og
genanvendelsesanlæg
Mindre forbrænding
CC
Øget sortering er en vigtig
forudsætning for at få
udsorteret fossilholdigt affald
fra affaldsforbrænding. Øget
sortering skal både ske
igennem adfærdsændringer og
udvikling af nye teknologiske
løsninger.
Udvikling og udrulning af
effektive sorteringsanlæg som
understøtter en høj kvalitet af
genanvendelsen.
Udvikling og udrulning nye
genanvendelsesanlæg, som
kan sikre høj genanvendelse af
udsorterede affaldsfraktioner.
Forbrændingskapaciteten skal
reduceres og tilpasses løbende
danske mængder.
Affald som
genanvendes
forbrændes. Her
en vigtig rolle i
drivhusgasudl
forbræn
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 453: Klimaprogram 2021 og Køreplan for et grønt Danmark
2452432_0157.png
seKtORKøRePLAneR
157
Tabel 25
Tekniske
potentialer
for land- og
skovbrugssektoren
Teknologi
Teknisk
potentiale
(mio. ton
CO
2
i 2030)
1
Modenhed
Barrierer
Fodertilsætningsstoffer
Pilotfasen (2)
Dokumentation af effekt og afdækning af evt.
negative sideeffekter
Mangel på økonomiske incitamenter
Håndtering af gylle og
gødning
1
Forsknings- og udviklingsfasen
(1) for gylletilsætning med metan-
reducerende effekt Udrulningsfa-
sen (3) for nitrifikationshæmmere
Pilotfasen (2),
Kortlægning af reduktionseffekt, sideeffekter,
omkostninger og effekter på økosystemet
Mangel på økonomiske incitamenter
Dokumentation af effekt og sikring af til-
strækkelig kvalitet af pyrolyseolie og -gas
Begrænset økonomisk incitament
Usikkerhed om udbredelse og geografisk
placering samt drivhusgas-emissionerne fra
jorderne
Brun bioraffinering som fx
pyrolyse
2
Udrulningsfasen (3) for visse
anlægstyper
Yderligere udtagning af lav-
bundsjorder fra landbrug
0,5
Skaleringsfasen (4)
Praktiske og regulatoriske barrierer ift.
ikke-sammenhængende arealer
Miljømæssige barrierer ift risiko for fosfortab
og negative randeffekter.
Begrænset økonomisk incitament
Kan være behov for øget efterspørgsel og
kapacitet i forarbejdningssektoren
Fordobling af det økologiske
areal
0,5
Skaleringsfasen (4)
Manglende fremskrivning af klimaeffekt
Begrænset økonomisk incitament til reduk-
tioner
Begrænset adgang til egnede arealer
Yderligere skovrejsning og
reduceret hugst
0,2
Kendt metode
Aftale om overgangsperiode for reduceret
hugst
Manglende økonomisk incitament
Elektrificering og energieffek-
tivisering af procesenergi*
0,3-0,4
Skaleringsfasen (4) for lav- og
mellemtemperatur
Pilotfasen (2) for højtemperatur
Manglende økonomisk incitament
CS
Elektrificering af intern
transport
Iblanding af biobrændstof/
PtX i intern transport
0,3-0,4
Udrulningsfasen (3)
Begrænset udbud
Manglende økonomisk incitament
Regulering
Manglende økonomisk incitament
m ikke kan
s vil fortsat
kan CCS spille
at nedbringe
ledninger fra
nding.
0,3-0,5
Skaleringsfasen (4)
Anm: *Elektrificering og energieffektivisering af processer og intern transport i landbruget er opgjort sammen til 0,3-0,4 mio. ton CO
2
e af regnetekniske årsager. Dette potentiale tælles
kun med én gang i det samlede tekniske reduktionspotentiale for landbrugssektoren.
Kilde: Linje 1-6: Baseret på oplysninger fra Ministeriet for Fødevarer, landbrug og Fiskeri og Miljøministeriet. Linje 7-9: Energistyrelsen
Regeringens køreplan for land- og skovbrugssektoren
I de igangværende landbrugsforhandlinger har regeringen lagt en række konkrete initiativer frem, der
medfører 1,8 mio. ton CO₂e reduktion i 2030. Regeringen har samtidig vist vejen til reduktioner på samlet
7,3 mio. ton CO₂e i 2030 gennem modning af teknologier og ønsker et reduktionsmål for sektoren i 2030.
Potentialet for reduktioner falder væsentligt efter 2026, eftersom det tager tid at realisere reduktioner fra
håndtering af gylle og gødning samt brun bioraffinering, fx pyrolyse,
jf. figur 76.
Der vil derfor på sigt være
brug for at vende tilbage til sektoren.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 453: Klimaprogram 2021 og Køreplan for et grønt Danmark
2452432_0158.png
158
KLIMAPROGRAM 2021
Et grønt landbrug
Figur 76
Reduktions-
potentialer i
landbrugssektoren
frem mod 2030
Brun bioraffinering som
for eksempel pyrolyse
Håndtering af
gylle og gødning
Fodertilsætningsstoffer
Konvertering til biofuels/PtX
i intern transport i landbrug
Energieffektiviseringer i landbrugets
procesenergi og interne transport
Elektrificering i landbrugets
procesenergi og interne transport
Udvidet lavbundspotentiale
Fordobling af det økologiske areal
Implementeringsspor i regeringsoplæg
til grøn omstilling af landbruget
8
7
6
5
4
3
2
1
2021
2022
2023
2024
2025
2026
2027
2028
2029
2030
0
Anm. Figuren illustrerer det faldende reduktionspotentiale i landbrugssektoren frem mod 2030. Udvikling i potentialerne baserer sig på det lave
spænd i en vurdering af omstillingshastighed i intervaller. Metode for opgørelse fremgår af Energistyrelsens baggrundsnotat herom.
I de kommende år vil realiseringen af de enkelte potentialer og dermed den fortsatte omstilling af land-
og skovbrugssektoren blive understøttet af ændrede rammevilkår fra EU, de næste etaper af den grønne
skattereform samt en lang række forsknings- og analysetiltag og strategier, som foreslås igangsat i
forbindelse med
regeringsoplæg til grøn omstilling af landbruget.
Forskning, udvikling og markedsmodning:
Regeringen har sammen med Folketingets partier afsat 700
mio. kr. til fire grønne forskningsmissioner, hvor én er målrettet klima- og miljøvenligt landbrug og føde-
vareproduktion. Landbrug og fødevareproduktion adresseres endvidere som fokusområde i regeringens
grønne forskningsstrategi.
Med regeringsoplæg til grøn omstilling af landbruget afsættes dertil mere end 700 mio. kr. til bl.a. forsk-
ning i fodertilsætningsstoffer, gylle og gødningshåndtering, pyrolyse, bioraffinering af græs, og udviklin-
gen af et bedre grundlag for en konkret reguleringsmodel for erhvervets udledninger i forhold til både
klima og miljø. Derudover er der afsat en lang række øvrige midler til modning af teknologier på land-
brugsområdet,
jf. kapitel 7.
Analyser og rammevilkår:
Drivhusgasudledninger fra landbrugssektoren er i dag ikke reguleret direkte i
hverken Danmark eller EU. Den manglende EU-regulering skaber udfordringer i forhold til konkurrence-
forvridning og risiko for lækage i det omfang, der alene reguleres nationalt. Regeringen ønsker derfor en
fælleseuropæisk klimaregulering af landbruget, herunder etableringen af en landsektor, der inkluderer
udledninger fra landbruget samt udledninger og optag fra skove og jorder.
Som en del af EU-Kommissionens Fit for 55-lovpakke lægges der op til at forhøje de bindende nationale
reduktionsmål i de byrdefordelte sektorer, hvor landbrugets udledninger indgår. Der lægges op til at hæve
Danmarks reduktionsmål fra 39 til 50 pct. Kommissionen foreslår endvidere at ændre forordningen for
udledninger fra arealanvendelse, ændring i arealanvendelse og skovbrug (LULUCF), herunder fra 2031 at
kombinere regulering af udledninger og optag fra LULUCF med udledninger fra landbrug i en fælles land-
sektor, samt at landsektoren på EU-plan senest i 2035 skal opnå klimaneutralitet. Regeringen er i gang
med at undersøge konsekvenserne af disse mulige ændringer.
Den nye landbrugsreform (CAP) for 2023-27 styrker desuden incitamenterne til at drive klimavenligt land-
brug gennem højere grønne minimumskrav for udbetaling af EU’s landbrugsstøtte.
Med
regeringsoplæg til grøn omstilling af landbruget
lægger regeringen op til at afsætte 249 mio. kr. til
udviklingen af bedriftsregnskaber, der kan danne udgangspunkt for en fremtidig regulering, hvor der
skabes et bedre grundlag for at opnå omkostningseffektive reduktioner i drivhusgas- og kvælstofudled-
ningen. Den enkelte landbruger får dermed mulighed for at omlægge til en mere klimavenlig produktion.
Der pågår løbende analysearbejde for at forbedre fremskrivningen af udledninger fra sektoren, herunder
fx aktuelt en indsats for at udarbejde en økologibaseline samt en ny skovfremskrivning, der kan indarbej-
des i kommende klimafremskrivninger.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 453: Klimaprogram 2021 og Køreplan for et grønt Danmark
2452432_0159.png
Et grønt landbrug
seKtORKøRePLAneR
159
Der er som led i
Aftale om en grøn skattereform
nedsat en ekspertgruppe, der bl.a. skal vurdere fordele
og ulemper ved hhv. en regulerings- eller afgiftsmodel, en tilskudsløsning inden for EU’s landbrugsstøtte
eller en kombination af disse i forhold til, hvordan reguleringen af drivhusgasudledningen fra land- og
skovbrugssektoren i fremtiden kan indrettes. Ekspertgruppens afrapportering vedr. landbruget skal inde-
holdes i den endelige afrapportering i efteråret 2022.
Strategi:
Regeringen vil efter en aftale om grøn omstilling af landbruget fremlægge en samlet strategi for
indfrielsen af reduktionspotentialerne i udviklingssporet. Strategien skal bl.a. afdække, hvordan yderli-
gere forskning og demonstration kan understøtte modningen af teknologier med store potentialer for at
reducere landbrugets udledninger, hvilke barrierer, der i dag er for teknologiernes opskalering, herunder
omkostninger og incitamentsstrukturer forbundet med udrulningen af teknologierne.
Nye udspil:
Regeringen lægger op til et genbesøg af land- og skovbrugsområdet, som blandt andet skal
følge op på strategien for indfrielse af reduktionspotentialer, som følger af regeringens oplæg, samt
hvorvidt der er det fornødne afløb på de foreslåede frivillige indsatser i regeringens oplæg.
Figur 77
Politisk køreplan
for landbrugs-
sektoren
Grøn omstilling af
landbruget
Med regeringens oplæg til grøn
omstilling af landbruget følger en
forventet reduktionseffekt på 1,2
mio. ton CO₂e i 2025 og 1,8 mio. ton
CO₂e i 2030.
Opfølgning på grøn
skattereform – fase 2
Regeringen vil fremlægge et
udspil, der følger op på 2. fase af
ekspertgruppen for en grøn
skattereform bl.a. vedrørende
landbruget.
Udvikling af grønne
teknologier i landbruget
Regeringen vil fremlægge en
strategi som viser, hvordan
modningen pyrolyse, gylle- og
fodertilsætningsstoffer mv. kan
accelereres og opskaleres.
2021
2022
2023
Forhandlinger om
ambitiøse EU-
rammevilkår
Regeringen vil i 2021-2022 søge
mandat fra Folketinget til en
ambitiøs linje på de enkelte
forslag i EU’s ’Fit for 55’-lovpakke.
Fremme af optag i skove
og jorde
EU-Kommissionen har foreslået at
sænke udledninger og øge optag i
jorde og skove ved at ændre
opgørelsesregler og tildele årlige
nationale mål. Derudover forslag
om klimaneutral landsektor i 2035.
Genbesøg af
landbrugsområdet
Regeringen vil genbesøge
landbrugsområdet og fremlægge
initiativer, som bl.a. følger op på et
kommende reduktionsmål for
landbruget.
Kilde: Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 453: Klimaprogram 2021 og Køreplan for et grønt Danmark
2452432_0160.png
160
KLIMAPROGRAM 2021
Land- og skovbrugssektorens drivhusgasudledninger
Land- og skovbrugssektorens udledninger fordeler sig, jf. ovenfor, primært som udledninger fra landbru-
gets produktion, arealanvendelse og skov,
jf. figur 78.
Figur 78
Udledning
i land- og
skovbrugssektoren
i 2030
(mio. ton CO
2
e)
Energiforbrug – Landbrug, gartneri, skovbrug og fiskeri
1,04 (6%)
Landbrugets produktion (fordøjelse og gødning)
10,5 (66%)
Landbrugets arealanvendelse (LULUCF)
3,75 (24%)
Skov (LULUCF)
0,39 (2%)
By- og vådområder (LULUCF)
0,26 (2%)
Anm.: Samlet energiforbrug i sektoren på 1,1 mio. ton. CO
2
e omfatter energiforbrug fra fiskeri (0,3 mio. ton. CO
2
e), energiforbrug fra metan og lattergas (0,1 mio. ton.
CO
2
e) og energiforbrug fra landbrug, skovbrug og gartneri (0,7 mio. ton. CO
2
e).
Kilde:
Klimastatus og -fremskrivning 2021
Landbrugets produktion af husdyr og afgrøder
Landbrugets produktion af husdyr og afgrøder forventes tilsammen at udlede 10,5 mio. ton CO
2
e i 2030
uden nye tiltag. Disse udledninger vil som nævnt ovenfor dels stamme fra dyrenes fordøjelse (4,6 mio.
ton CO
2
e), dels gødningshåndtering i stalde og lagre (2,3 mio. ton CO
2
e) og omsætning af gødning på
marker (3,7 mio. ton CO
2
e)
2
.
For at nedbringe metanudledningerne fra dyrenes fordøjelse foreslås det med
regeringsoplæg til grøn
omstilling af landbruget,
at der indføres krav om øget fedtfodring, mens regeringen for at nedbringe
udledningerne fra opbevaringen af gylle i stalde foreslår at indføre et krav om, at svinegylle skal udsluses
hyppigere fra stald til lager,
jf. tabel 27.
For at nedbringe udledningerne fra omsætningen af gødning på
marker, lægges der i
regeringsoplæg til grøn omstilling af landbruget
op til, at indsatsen i den målrettede
kvælstofregulering opjusteres, ligesom nye grønne krav i EU’s fælles landbrugspolitik vil bidrage til at
reducere udledningerne.
2
De omtalte udledninger er som forventet ifølge
Klimastatus og -fremskrivning 2021
og indregner besluttede tiltag per 1. januar 2021. Forventede reduktionseffekter fra tiltag
i
regeringsoplæg til grøn omstilling af landbruget
er ikke indregnet.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 453: Klimaprogram 2021 og Køreplan for et grønt Danmark
2452432_0161.png
seKtORKøRePLAneR
161
Tabel 26
Tiltag i
regeringsoplæg til grøn omstilling af landbruget,
der kan reducere udledninger fra landbrugets
produktion af husdyr og afgrøder
Virkemidler
Reduktio-
ner (mio.
ton CO
2
e)
Omkostninger (mio. kr.)
Statsfinansielle konsekvenser
’25
Hyppig udslusning i
svinestalde
Øget fedtandel i foder til
malkekvæg
’30
’21
’22
’23
’24
’25
’30
Skyggepris (kr. pr. ton)
Husholdn.
’25
’30
Med side-
effekter
250
Uden side-
effekter
250
Erhverv
’25
’30
0,15
0,17
-
-
-
-
-
-
27
31
-
-
0,17
0,16
-
-
-
-
-
-
156
146
-
-
1.170
1.170
Opjustering af den målret-
tede kvælstofregulering til
6.500 ton N
0,29
0,54
-
-
-
-
-
489
-
-
-
-
Negativ
1.500
Grønne krav mv. i EU’s
fælles landbrugspolitik
(krav om 4 pct. udyr-
kede landbrugsarealer,
bruttoareal-modellen,
echo-scheme græs, eco-
scheme biodiversitet)
0,38
0,38
-
-
-
-
-
-
87
87
-
-
n/a
n/a
Anm.: Reduktioner og omkostninger er behæftet med usikkerhed. *Nye tiltag per 1. januar 2021. Vedtagne tiltag inden 1. januar 2021 er indregnet i
Klimastatus og -fremskrivning 2021
Kilde: Ministeriet for Fødevare-, Landbrug og Fiskeri og Miljøministeriet
Regeringen lægger samtidig
jf. tabel 26
ovenfor op til at investere i modningen af nye teknologiske løs-
ninger og understøttelse af bl.a. nye produktionsmåder med lavere klimaaftryk, der kan sikre yderligere
reduktioner på sigt. Det drejer sig fx om forskning i håndtering af gylle og gødning samt en indsats for at
dokumentere effekten af fodertilsætningsstoffet Bovaer under danske forhold. Regeringen foreslår lige-
ledes at afsætte midler til grøn bioraffinering og til at understøtte en større planteproduktion i Danmark.
Landbrugsarealer
Dyrkning af landbrugsarealer og dræning af kulstofrige jorder medfører en udledning af drivhusgas, når
jordens hummus nedbrydes ved øget iltadgang. Omvendt kan sektoren bidrage til optag af CO
2
, når kul-
stof lagres i jorder og planter. Nettoudledningerne fra landbrugsarealer forventes i 2030 at udgøre ca.
3,5 mio. ton CO
2
e, heraf 4,4 mio. ton fra kulstofrige lavbundsjorder. Dermed forventes mineraljorder at
udgøre et nettooptag på ca. 0,9 mio. ton CO
2
e i 2030.
Siden regeringens tiltrædelse er der afsat mere end 2,7 mia. kr. frem mod 2030 til udtagning af ca.
22.000 ha kulstofrige lavbundsjorder inkl. tilstødende randarealer. Regeringen ønsker at udtage så
mange kulstofrige lavbundsjorder, som det er teknisk muligt, miljømæssigt forsvarligt og omkostnings-
effektivt. Regeringen foreslår derfor i
regeringsoplæg til grøn omstilling af landbruget,
at der udtages
yderligere 28.500 ha lavbundsjorder inkl. randarealer, samt at der ekstensiveres 38.000 ha gennem
et-årige forberedende indsatser,
jf. tabel x.
Med oplægget udtages og vådlægges så mange kulstofrige
landbrugsjorder, som det aktuelt vurderes teknisk muligt at udtage. Blandt udfordringerne er, at arealerne
i forvejen har en høj middelvandstand, hvormed klimaeffekten ved udtagning er lille, at der er et meget
højt antal små og spredte kulstofrige arealer, samt at der kan være risiko for fx fosfortab til vandmiljøet
eller negative påvirkning af tilstødende arealer. Desuden har lodsejernes incitament til deltagelse også
betydning for gennemførslen. Det er regeringens ambition, at reduktionspotentialet fra udtagning af lav-
bundsjorder kan øges med 0,5 mio. CO
2
e frem mod 2030 gennem forberedende indsatser og igangsatte
forskningsindsatser.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 453: Klimaprogram 2021 og Køreplan for et grønt Danmark
2452432_0162.png
162
KLIMAPROGRAM 2021
For at fremme modningen af pyrolyseteknologien, som rummer et stort teknisk reduktionspotentiale i
2030,
jf. kapitel 7,
lægger regeringen op til at afsætte yderligere 196 mio. kr. til udvikling og demonstra-
tion af teknologien. Endeligt foreslår regeringen, at der afsættes midler til at understøtte en forøgelse af
den økologiske produktion.
Tabel 27
Tiltag i
regeringsoplæg til grøn omstilling af landbruget,
der kan reducere udledninger fra landbrugsjorder
Virkemidler
Reduktioner
(mio. ton CO
2
e)
Omkostninger (mio. kr.)
Erhverv
Husholdn.
Med
side-
effekt
Negativ
Afhæn-
ger af
virkemid-
del
840
1.910
Uden
side-
effekt
600-
800
Skyggepris
(kr. pr. ton)
Statsfinansielle konsekvenser
’25
’30
’21
’22
’23
’24
’25
’30
’25
’30
’25
’30
Aktiv udtagning af landbrugsjorder
(22.000 ha)
0,04
0,33
-
235
287
287
302
-
-
-
-
-
Kollektive kvælstofvirkemidler (inkl. udtag
af 6.500 ha landbrugsjorder)
0,02
0,10
-
409
409
409
409
-
-
-
-
-
Ekstensivering af landbrugsjorder (38.000
ha)
0,10
0,10
-
114
114
114
114
114
-
-
-
-
Anm.: Nye tiltag per 1. januar 2021. Vedtagne tiltag inden 1. januar 2021 er indregnet i
Klimastatus og -fremskrivning 2021.
Kilde: Ministeriet for Fødevare-, Landbrug og Fiskeri og Miljøministeriet
Skov
Historisk har de danske skove været en kilde til nettooptag, dels som følge af skovrejsning, dels som
følge af større tilvækst end hugst i eksisterende skove. På grund af en aktuel overvægt af ældre bevoks-
ninger i eksisterende skove, som kan medføre ekstra stor hugst, er der dog tegn på, at der under fravær
af nye tiltag i en overgangsperiode – trods fortsat vækst i skovarealet – vil kunne komme en nettoudled-
ning på op til ca. 0,4 mio. ton CO
2
e i 2030 samlet set fra skove og høstede træprodukter.
Siden regeringen tiltrådte i 2019 er der truffet beslutning om flere tiltag, der skal øge optaget af drivhus-
gasser i skovsektoren via ny skovrejsning, blandt andet Den Danske Klimaskovfond, som skal give pri-
vate og offentlige aktører mulighed for at bidrage til reduktionsindsatsen ved skovrejsning og ved udtag
af lavbundsjorder.
I regeringens oplæg til
grøn omstilling af landbruget
indgår i alt tiltag til at sikre ca. 15.000 ha ny skovrejs-
ning, der svarer til en gennemsnitlig ny årlig skovrejsning på ca. 1.600 ha i perioden 2022-2030. 7.000 ha
er omfattet af kollektive virkemidler i CAP-perioden 2023-27 og er medregnet i
Klimastatus og -fremskriv-
ning 2021.
Dertil indeholder udspillet 8.000 ha ekstra privat skovrejsning, der dækker årene 2022-2030,
jf.
tabel 29.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 453: Klimaprogram 2021 og Køreplan for et grønt Danmark
2452432_0163.png
seKtORKøRePLAneR
163
Tabel 28
Tiltag i udspil til
regeringsoplæg til grøn omstilling af landbruget,
der kan øge optaget af drivhusgasser
fra skov
Virkemidler
Reduktioner
(mio. ton CO
2
e)
Omkostninger (mio. kr.)
Statsfinansielle konsekvenser
’25
’30
’50
’21
’22
’23
’24
’25
’30
Skyggepris (kr. pr. ton)
Husholdn.
’30
’25
’30
Med
side-
effekt
Uden
sideeffekt
Erhverv
’25
Øget støtte
til privat
skovrejs-ning
(8.000 ha)
0,0
0,03
0,08
-
31
31
31
31
31
-
-
-
-
Negativ
230
Anm.: Tiltag udover allerede vedtagne tiltag (bl.a. Klimaskovfond aftalt på FL20).
Kilde: Beregninger fra Ministeriet for Fødevare-, Landbrug og Fiskeri og Miljøministeriet
De nye lovkrav om bæredygtighed af træbiomasse til energi skal mindske risikoen for, at der anvendes
ikke-bæredygtigt produceret biomasse i Danmark og modvirke afskovning som følge af det danske
forbrug af biomasse. Der er desuden iværksat en analyse af konsekvenserne ved på sigt at begrænse
brugen af træbiomasse til energi. Analysen skal se på relevante virkemidler og konsekvenserne af disse
og forventes afsluttet i 2021.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 453: Klimaprogram 2021 og Køreplan for et grønt Danmark
2452432_0164.png
164
KLIMAPROGRAM 2021
11.
Understøttende initiativer
Foruden de konkrete køreplaner og virkemidler, der er gennemgået i de forudgående kapitler, indgår som
en del af regeringens anskueliggørelse en række understøttende initiativer, som ikke direkte reducerer
udledningerne, men som bidrager til en hensigtsmæssig indfrielse af klimamålene.
I indeværende kapitel dykkes der ned i fire centrale understøttende initiativer; partnerskaber om den
grønne omstilling; grøn jobskabelse og grønne kompetencer, digitalisering og adfærd.
Partnerskaber om den grønne omstilling
Regeringen har sammen med erhvervslivet etableret 14 klimapartnerskaber, som har fokus på, hvordan
erhvervslivet og regeringen i samarbejde kan bidrage til at løse klimaudfordringer på en måde, der sam-
tidig understøtter dansk konkurrenceevne, eksport, job, velfærd og velstand samt ikke skaber øget ulig-
hed. Partnerskaberne er forankret i Grønt Erhvervsforum, der skal bidrage til at styrke dialogen mellem
regeringen, erhvervsliv og fagbevægelsen om muligheder og barrierer i erhvervslivets grønne omstilling.
Regeringen og erhvervslivet har efter etableringen af klimapartnerskabet på forsvarsområdet i foråret
2021 nu i alt 14 klimapartnerskaber på tværs af erhvervslivets sektorer, som skal styrke dansk erhvervs-
livs grønne omstilling og understøtte opfyldelsen af Danmarks klimamål om 70 pct. reduktion af drivhus-
gasudledningen i 2030,
jf. boks 35.
Boks 35
Regeringens
klima-
partnerskaber
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Landtransport og logistik
Service, IT og rådgivning
Luftfart
Affald, vand og den cirkulære branche
Bygge- og anlægssektoren
Life Science og biotek
Handel
Produktionsvirksomhed
Finanssektoren
Energi- og forsyningssektoren
Det Blå Danmark
Energitung industri
Fødevarefremstilling og landbrug
Forsvarsområdet
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 453: Klimaprogram 2021 og Køreplan for et grønt Danmark
2452432_0165.png
UndeRstøttende InItIAtIVeR
165
I foråret 2020 afleverede de første 13 af klimapartnerskaberne en rapport med deres ambitioner for den
grønne omstilling samt anbefalinger til politiske tiltag, der kan understøtte virksomhedernes indsats.
Partnerskaberne er kommet med over 400 anbefalinger til regeringen og erhvervslivet selv.
For hvert klimapartnerskab udarbejdes en sektorkøreplan, som samler regeringens og udvalgte af
erhvervslivets tiltag i én fælles plan, der giver overblik over de igangsatte indsatser, som skal implemen-
teres over de kommende år. Virksomhederne har også selv gennemført en række tiltag for at reducere
deres drivhusgasudledninger og investeret massivt i den grønne omstilling. De første seks sektorkøre-
planer blev færdiggjort i foråret 2021. De næste seks sektorkøreplaner lanceres i forbindelse med møde i
Grønt Erhvervsforum den 8. oktober 2021.
Med færdiggørelsen af de sidste sektorkøreplaner har klimapartnerskaberne leveret på den fælles
opgave, der blev stillet med nedsættelsen af partnerskaberne. Dermed har partnerskaberne leveret et
værdifuldt bidrag til klimaindsatsen i de første år af klimalovens levetid, hvor fokus har været på at lave
aftaler og kørerplaner for de enkelte sektorer.
Det er regeringens vurdering, at der fortsat er et stort potentiale i samarbejdet med klimapartnerska-
berne og Grønt Erhvervsforum, ligesom realiseringen af regeringens kørerplan for klimaområdet forud-
sætter et tæt samarbejde med erhvervslivet. Regeringen vil derfor gå i dialog med partnerskaberne og
Grønt Erhvervsforum med henblik på at præsentere et udspil til, hvordan klimapartnerskaberne og Grønt
Erhvervsforum også kan bidrage til den næste fase af klimaindsatsen, med udgangspunkt i den kører-
plan som præsenteres i årets klimaprogram.
Grøn jobskabelse og indsatsen for et grønnere arbejdsmarked
Den grønne omstilling kan betyde mere end en reduktion i drivhusgasemissioner. Grøn omstilling kan
også betyde grøn vækst og grønne arbejdspladser. I Danmark har en mangeårig satsning på grønne
løsninger været med til at vise, at grøn omstilling kan gå hånd i hånd med produktion, eksport og grønne
jobs. Der er et stort potentiale for, at denne udvikling kan fortsætte, efterhånden som hele verden øger
investeringerne i grønne løsninger. Dette kapitel gør status for grøn dansk produktion og beskæftigelse.
Danmark er allerede en frontløber inden for grønne løsninger, som andre lande i høj grad importerer. I
2018 udgjorde grøn eksport omtrent 6 pct. af den danske eksport, hvilket er blandt de højeste andele i
EU. Danmark er altså i EU-toppen, når det kommer til grøn eksport. Den store grønne eksport er i høj grad
knyttet til vindmøller og vindmølledele, men den er også mere end det, og andre løsninger har vundet
terræn. Det gælder bl.a. løsninger til rensning af spildevand, hvor Danmark også har en styrkeposition.
Danmark er ikke alene kendetegnet ved en stor grøn eksport, men også ved at produktionen af grønne
varer og tjenester foregår effektivt og skaber stor værdi pr. arbejdstime – altså at produktiviteten er høj.
Således er både output per medarbejder og eksporten større på det grønne område i sammenligning
med andre EU-lande,
jf. figur 79.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 453: Klimaprogram 2021 og Køreplan for et grønt Danmark
2452432_0166.png
166
Figur x. Grønne styrkepositioner (2018)
KLIMAPROGRAM 2021
Figur 79
Grønne
styrkepositioner
(2018)
Grøn eksportandel %
12
10
8
6
4
2
FRA
ROU
AUT
DNK
FIN
PRT
EU
MLT
IRL
DEU
ESP
ITA
LUX
BEL
NLD
SWE
0
0
20
40
60
80
100
120
140
160
180
Produktivitet i grøn produktion
Anm.: Produktivitet er defineret som BVT knyttet til grøn produktion i forhold til beskæftigelsen i de pågældende erhverv. Grøn produktion defineres som produktionen af
produkter eller tjenesteydelser med et miljø- eller ressourcebesparende formål. Forskellen i produktivitet på tværs af lande kan være påvirket af sammensætningen af den grønne
produktion på tværs af erhverv. 2018 er det seneste år, hvor data for både den grøn eksportandel og prduktivitet i grøn produktion er tilgængeligt.
Kilde: Eurostat og Erhvervsministeriet
Det giver danske virksomheder gode muligheder for at positionere sig yderligere internationalt. Det
gælder især produkter inden for vind- og vandteknologi, hvor Danmark allerede i dag spiller en stor rolle.
Figur x.
af
Udviklingen i grøn beskæftigelse i forhold til den
Antallet grønne beskæftigede er stigende
En afgørende forudsætning for grønne danske styrkepositioner
samlede
de rette kompetencer. Uden medarbejdere med de
og fortsat fremgang i den grønne eksport
beskæftigelse (2012-19)
kompetencer vil danske virksomhe-
er adgang til
rette
der ikke være i stand til at gribe de eksportmuligheder, som den globale grønne omstilling fører med sig.
Klimadagsordenen er bredt funderet i samfundet, og grønne jobs og grønne virksomheder er i forskelligt
omfang forankret i alle sektorer i Danmark. Det bekræftes også af klimapartnerskaberne, som omfatter
hele erhvervslivet, og som på tværs af alle brancher har peget på løsninger, der kan bidrage til en mere
grøn fremtid enten inden for egen branche eller ved at bidrage til andres grønne omstilling.
140
Der er ikke nogen definition på, hvornår et job er grønt. De fleste job indeholder flere forskellige funktio-
130
ner og arbejdsopgaver, hvoraf nogle kan være relateret til grøn omstilling eller grøn eksport, men det er
de færreste, der arbejder direkte med den grønne omstilling på fuldtid.
120
Det betyder, at opgørelser af grønne jobs er forbundet med usikkerhed og skal fortolkes med en vis for-
sigtighed. Ikke desto mindre findes der forskellige statistikker for grønne job. En af dem er det grønne
nationalregnskab, som viser, at antallet af grønne beskæftigede er steget med knap 30 pct. i perioden
110
2012-2019. I samme periode er den generelle beskæftigelse steget med knap 10 pct.,
jf. figur 80.
Den
grønne beskæftigelse udgør derved en stigende andel af beskæftigelsen.
100
90
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
Beskæftigelse i alt
Grøn beskæftigelse i alt
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 453: Klimaprogram 2021 og Køreplan for et grønt Danmark
2452432_0167.png
samlede beskæftigelse (2012-19)
UndeRstøttende InItIAtIVeR
167
Figur 80
Udviklingen i grøn
beskæftigelse
i forhold til
den samlede
beskæftigelse
(2012-19)
140
130
120
110
100
90
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
Beskæftigelse i alt
Grøn beskæftigelse i alt
Anm.: Grøn beskæftigelse er her opgjort som beskæftigelse knyttet til omsætningen af grønne varer og tjenester. Der ses på varer og tjenester rettet mod 8 miljøbeskyttelsesfor-
mål og mod 8 ressourcebesparelsesformål. Data omfatter sektorerne: landbrug, skovbrug og fiskeri, fremstillingsvirksomhed (enkelte brancher er dog undtaget, da de ikke vur-
deres at kunne have grønne varer), energiforsyning, renovation og genbrug, bygge og anlæg samt udvalgte brancher i vidensservice. Beskæftigelse er opgjort ved antal årsværk.
Kilde: Danmarks Statistik og Erhvervsministeriet
Det grønne nationalregnskab, som opgør antallet af grønne beskæftigede, giver ikke muligheden for at se
på fordelingen af beskæftigede på forskellige faktorer. En metode, der giver den mulighed for Danmarks
grønne beskæftigelse er ved at se på jobs knyttet til den grønne eksport opgjort på varekoder. Opgørel-
sen adskiller sig fra det grønne nationalregnskab, som er anvendt ovenfor, og tager udgangspunkt i, at en
vare kan bestå af mange delkomponenter (varekoder), hvoraf en række har et grønt element, jf. boks 36.
Boks 36
Metode til
opgørelse af
beskæftigede i
virksomheder med
grøn vareeksport
På grundlag af grønne varekoder, kan der identificeres virksomheder, der eksporterer disse pro-
dukter. Derved bliver det muligt at koble data for grøn vareeksport med andre virksomhedsdata fx
beskæftigelse eller geografisk placering. På baggrund af andelen af grøn vareeksport ud af virk-
somhedernes samlede vareeksport beregnes, hvor stor en andel af virksomhedens beskæftigede
der er grønne
1
. Antallet af beskæftigede er opgjort som årsværk.
Metoden tager udgangspunkt i varefordelingen af eksporten. Tjenesteeksporten er således
ikke omfattet. Med afsæt i eksport vil produktion rettet mod hjemmemarkedet dog ikke indgå i
opgørelsen. Varekoder defineres som grønne med udgangspunkt i Eurostats vurdering af, hvilke
varekoder der kan karakteriseres som ”grønne”, dvs. tilknyttet produkter, der er karakteriseret ved
udnyttelse af VE og grønne løsninger samt bedre ressourceudnyttelse.
1
Danmarks Statistik opgør i det grønne nationalregnskab grønne jobs med afsæt i omsætningen. Der spørges ca. 1.600 virksomheder inden for fremstilling og
rådgivning om deres omsætning af grønne varer og tjenester, mens den tilsvarende omsætning inden for andre erhverv er baseret på eksisterende statistikker.
Ud fra den grønne del af omsætningen opgøres grønne beskæftigede.
Opgjort på denne metode udgjorde grønne beskæftigede omtrent 76.000 årsværk i 2018. Det svarer
omtrent til opgørelsen i det grønne nationalregnskab, som opgør antallet af beskæftigede til 75.000 i
2018. Beskæftigelsen i grønne eksportvirksomheder er primært koncentreret i Øst-, Vest- og Sydjylland
samt Københavns omegn,
jf. figur 81.
Det afspejler, at mange store virksomheder med grøn eksport er
placeret i de pågældende områder. Særligt i Jylland er der en del store virksomheder inden for bl.a. vind,
vand og fjernvarme. I Vestjylland er der 12.000 personer beskæftiget i virksomheder med grøn eksport,
hvilket svarer til 5,5 pct. af det samlede antal beskæftigede i landsdelen.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 453: Klimaprogram 2021 og Køreplan for et grønt Danmark
2452432_0168.png
168
KLIMAPROGRAM 2021
Figur x. Beskæftigede I virksomheder med grøn vareeksport (2018)
Figur 81
Beskæftigede i
virksomheder med
grøn vareeksport
(2018)
Grøn beskæftigelse ud af beskæftigelsen
Under 1,5%
1,5-3%
3-4,5%
4,5-5,5%
Over 5,5%
14.000
5.000
10.000
<1.000
12.000
11.000
2.000
1.000
14.000
2.000
4.000
Anm.: Andel grønne beskæftigede ud af det samlede antal beskæftigede for hver landsdel. Beskæftigelsen er opgjort som årsværk. Tallene angiver antallet af grønne
beskæftigede i hver landsdel og er afrundet til nærmeste tusinde. Kortet angiver Danmark Statistiks inddeling af kommuner i 11 landsdele. De 11 landsdele er: Byen
København, Københavns omegn, Nordsjælland, Bornholm, Østsjælland, Vest- og Sydsjælland, Fyn, Sydjylland, Østjylland, Vestjylland og Nordjylland. Virksomhedernes
vareeksport er opgjort på CVR-nr. og der kan ikke skelnes mellem afdelinger/arbejdssteder. Opgørelsen fordelt på landsdele er derfor forbundet med en vis usikkerhed.
Grøn beskæftigelse er opgjort som beskæftigelse vægtet med andelen af grøn vareeksport pr. CVR-nr. Der er anvendt firmastatistik fra Danmarks Statistiks ministerieord-
ning, hvor 2018 er det nyeste data.
Kilde: Danmarks Statistik og Erhvervsministeriet
Grønne job kræver en bred uddannelsessammensætning
Et nærmere kig på de grønne job afslører, at alle typer af uddannelsesbaggrunde er repræsenteret.
Beskæftigede i virksomheder med grøn eksport har en bred vifte af uddannelser med i bagagen, og virk-
somheder med grøn eksport beskæftiger medarbejdere med omtrent samme uddannelsesniveau som
andre virksomheder.
Der er kun en mindre forskel i uddannelsesfordelingen sammenholdt med fordelingen for alle erhverv
eller med andre eksporterende virksomheder, når man kigger på de overordnede uddannelseskategorier.
Forskellen består primært i, at der er flere faglærte i virksomheder med grøn eksport, mens der er færre
med en grundskole eller forberedende uddannelse som højeste fuldførte uddannelse,
jf. figur 82.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 453: Klimaprogram 2021 og Køreplan for et grønt Danmark
2452432_0169.png
UndeRstøttende InItIAtIVeR
169
Figur x. Uddannelsessammensætning (2018)
Figur 82
Uddannelses-
sammensætning
(2018)
100%
80%
60%
40%
Figur x. Uddannelsessammensætning (2018)
20%
100%
80%
0%
60%
40%
20%
0%
Alle erhverv
Alle erhverv
Eksporterende
virksomheder
Virksomheder
med grøn eksport
Grundskole og forberedende uddannelser
Eksporterende
Gymnasiel
virksomheder
Erhvervsfaglig
Korte videregående
Lange videregående
Ufaglærte
Mellemlange videregående
Virksomheder
med grøn eksport
Ph.d. og forskeruddannelser
Grundskole og forberedende uddannelser
Gymnasiel
Mellemlange videregående
Erhvervsfaglig
Korte videregående
Lange videregående
Anm.: Højest fuldført uddannelse. Øvrige betegner personer uden for de nævnte uddannelseskategorier. Grøn beskæftigelse er defineret som beskæftigelse vægtet
Ufaglærte
Ph.d. og forskeruddannelser
med andelen af grøn eksport. Opgørelsen omfatter de private erhverv.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger
Men der er også forskelle. For alle uddannelsesniveauer er det især tekniske uddannelsesretninger, som
Figur x. Uddannelser der er mere eftertragtet af
er overrepræsenterede i virksomheder med grøn eksport. I forhold til øvrige virksomheder ansætter virk-
somheder med grøn eksport tre gange så mange faglærte med uddannelse i maskinteknik og produk-
virksomheder med grøn eksport (2018)
tion,
jf. figur 83.
Figur 83
Figur x. Uddannelser der er mere eftertragtet af
virksomheder med grøn eksport (2018)
Uddannelser der er
mere efterspurgt
af virksomheder
med grøn eksport
(2018)
Erhvervsfaglig
Maskinteknik og
produktion
Erhvervsfaglig
Strøm og
elektronik mv.
Erhvervsfaglig
Maskinteknik og
produktion
Erhvervsfaglig
MVU
Strøm og
Teknisk
elektronik mv.
KVU
Teknisk
MVU
Teknisk
Erhvervsfaglig
Cykel-, auto- og
skibsmekanik mv.
KVU
0%
Teknisk
2%
4%
6%
8%
10%
Virksomheder med grøn eksport
Eksporterende virksomheder
Grøn beskæftigelse i alt
Anm.: Højest fuldført uddannelse - 4-cifret DISCED. Udvalgte uddannelsesretninger, hvor virksomheder med grøn eksport ansætter relativt flere. KVU er korte videregåen-
Cykel-, auto- og
de uddannelser. MVU er mellemlange videregående uddannelser. Opgørelsen omfatter de private erhverv.
Erhvervsfaglig
skibsmekanik mv.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger
0%
2%
4%
6%
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 453: Klimaprogram 2021 og Køreplan for et grønt Danmark
2452432_0170.png
170
KLIMAPROGRAM 2021
De faglærte i virksomheder med grøn eksport er især kontoruddannede, elektrikere, smede, industritek-
nikere og detailhandelsuddannede,
jf. tabel 29.
Andelen af elektrikere udgjorde i 2018 omkring 9,5 pct.
af de faglærte i virksomheder med grøn eksport. Til sammenligning udgjorde elektrikere i samme år
omkring 4 pct. af de faglærte i erhvervslivet som helhed
2
.
2
Danmarks Statistik: UDHI, UDDA, RAS og FIRM samt egne beregninger.
Tabel 29
Alle erhverv
1
2
3
4
5
6
7
8
Kontoruddannelse, generel og med
speciale
Detailhandelsuddannelse
Person- og lastvognsmekaniker
Social- og sundhedsassistent
Social- og sundhedshjælper
Tømrer mv.
Elektriker
Smed
Eksporterende virksomheder
Kontoruddannelse, generel og med
speciale
Detailhandelsuddannelse
Industriteknikeruddannelsen
Smed
Person- og lastvognsmekaniker
Elektriker
Handelsuddannelse
Erhvervsfaglige uddannelser uden
nærmere angivelse
Teknisk designer
Elektronik- og svagstrømsuddannel-
sen
Virksomheder med grøn eksport
Kontoruddannelse, generel og med
speciale
Elektriker
Smed
Detailhandelsuddannelse
Industriteknikeruddannelsen
Person- og lastvognsmekaniker
Handelsuddannelse
Teknisk designer
Elektronik- og svagstrømsuddannel-
sen
VVS-teknik
Ti største
erhvervs-
uddannelser
(2018)
9
Handelsuddannelse
10
Industriteknikeruddannelsen
Anm.: Højest fuldført erhvervsuddannelse. Øvrige betegner de resterende erhvervsuddannelser. Opgørelsen omfatter de private erhverv.
Kilde: Danmarks Statistik og Erhvervsministeriet
Uddannelsessammensætningen i virksomhederne siger noget om udgangspunktet, men siger ikke nød-
vendigvis noget om behovet for kompetencer i fremtidens grønne virksomheder. Der sker løbende store
omstillinger på det danske arbejdsmarked, hvor der sker jobskifte mellem virksomheder, sektorer og
jobtyper. Det afspejler, at et fleksibelt arbejdsmarked bidrager til, at kompetencer flytter sig derhen, hvor
der er mest brug for dem. Det er desuden en forudsætning, at der foregår løbende opkvalificering af de
faglærte, der allerede er på arbejdsmarkedet, og som oplever stigende efterspørgsel på at kunne udvikle,
håndtere og installere nye typer af grønne produkter.
De seneste mange år er der sket en generel forskydning i uddannelsessammensætningen i retning af
flere beskæftigede med en lang videregående uddannelse samt færre ufaglærte og faglærte. Frem-
skrivninger peger endvidere på, at den udvikling vil fortsætte
3
. Det afspejler bl.a., at store årgange af
faglærte står til at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet i de kommende år, mens færre unge søger
ind på erhvervsuddannelserne end tidligere. Der er dermed udsigt til en aldring af gruppen af faglærte i
beskæftigelse.
Realiseringen af 70 pct. målet skaber mange nye grønne jobs, mens andre jobs forsvinder. Derfor er det
centralt for den grønne omstilling, at der er tilstrækkelige medarbejdere med de rette kompetencer til at
varetage de nye jobs, ligesom der kan være behov for opkvalificering. De grønne virksomheder har alle-
rede i dag svært ved at rekruttere faglærte med især tekniske kompetencer. Det omfatter fx elektrikere,
pladesmede, industrioperatører og elektromekanikere.
Fremadrettet kan den grønne omstilling indebære behov for, at flere beskæftigede har kompetencer der
er velkendte i dag (fx til at opstille ladestandere), men det kan også opstå behov for nogle andre og helt
nye kompetencer i samfundet. For at understøtte dette er der allerede i denne regeringsperiode gennem-
ført en lang række initiativer og tiltag, som styrker adgangen til arbejdskraft til den grønne omstilling,
jf.
boks 37.
3
DREAM:
Uddannelsesfremskrivning 2020
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 453: Klimaprogram 2021 og Køreplan for et grønt Danmark
2452432_0171.png
UndeRstøttende InItIAtIVeR
171
Boks 37
Indsatser for at
sikre kvalificeret
arbejdskraft til den
grønne omstilling
På
Finansloven 2021
er afsat en pulje til grøn efteruddannelse og opkvalificering på 200 mio. kr.
Dertil er der nedsat en grøn iværksætterpulje til ungdomsuddannelser på 10 mio. kr. årligt i perio-
den 2021-2023 med henblik på at sikre en stærk iværksætterkultur, som er afgørende for, at Dan-
mark er i stand til at løse fremtidens udfordringer på det grønne område.
Aftale om stimuli og grøn genopretning
og senere
Aftale om ydereligere forbedringer af hjælpepak-
kerne for ikke mindst de mindre erhvervsdrivende
er det desuden aftalt, at bl.a. udvalgte grønne
erhvervsuddannelser får ret til at påbegynde et uddannelsesløft på 110 pct. af deres hidtige dag-
pengesats frem til 31. december 2022, herunder bl.a. vindmølleoperatører, køleteknikere, forsy-
ningsoperatører mv.
Som opfølgning på
Aftale om stimuli og grøn genopretning
samt
Aftale om fremtiden for olie- og
gasudvinding i Nordsøen
er der nedsat syv regionale vækstteams, som i maj 2021 afleverede
deres anbefalinger til regeringen. I
Finansloven 2021
er der blevet afsat midler fra det såkaldte
REACT-EU-program til at realisere anbefalingerne fra de syv vækstteams. Dertil arbejder regerin-
gen sammen med en række andre lande på IEA’s nye kommission for retfærdig omstilling.
Med
Aftale om ekstraordinært løft af ledige
er nedsat en tværministeriel arbejdsgruppe, der
sammen med arbejdsmarkedets parter, erhvervslivet og uddannelsesinstitutionerne ser på, om
der er behov for nye tiltag til at styrke opkvalificering og efter- og videreuddannelse som følge af
den grønne omstilling. Arbejdsgruppen afslutter arbejdet med en rapport til regeringen.
I udspillet
Danmark kan mere I
lægger regeringen op til, at investere i tre nye klimaerhvervsskoler,
der skal udbyde uddannelser til de sektorer, der bidrager til den grønne omstilling. Skolerne skal
være faglige fyrtårne og udstillingsvinduer for de førende teknologier i tæt samarbejde med de
førende virksomheder på området. Det vil understøtte, at kommende generationer af faglærte får
en uddannelse af højeste kvalitet, og at arbejdsstyrken er rustet til den grønne omstilling.
Grønne eksportpotentialer
Der er udsigt til en stigende global interesse for grønne løsninger frem mod 2050. Den Internationale
Valutafond, IMF, vurderer, at der globalt set skal investeres for op mod 5.000 mia. dollars frem mod
2030, for på globalt plan at nå målsætningen om klimaneutralitet i 2050,
jf. figur 84.
Figur x. Grøn eksport fordelt
for at positionere sig yderligere internationalt. Det gælder
(20
på virksomhedsstørrelse
Det giver danske virksomheder gode muligheder
ikke mindst produkter inden for vind-, vandteknologi, hvor Danmark allerede i dag spiller en stor rolle.
Figur 84
Grøn eksport
fordelt på
virksomheds-
størrelse (2018)
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
Små virksomheder
(0-10 ansatte)
Eksporterende virksomheder
Mellemstore virksomheder
(11-100 ansatte)
Virksomheder med grøn eksport
Store virksomheder
(+100 ansatte)
Anm.: Figuren angiver fordelingen af virksomheder hvor der er hhv. vareeksport og grøn vareeksport, på tværs af virksomhedsstørrelser.
Kilde: Danmarks Statistik og Erhvervsministeriet
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 453: Klimaprogram 2021 og Køreplan for et grønt Danmark
2452432_0172.png
172
KLIMAPROGRAM 2021
Ifølge det grønne nationalregnskab, eksporterede Danmark i 2019 for 91 mia. kr. grønne varer og tjene-
ster, svarende til 7 pct. af den danske eksport. Den opgjorte eksport dækker alene eksport fra virksomhe-
der beliggende i Danmark. Dermed indgår salg fra danske virksomheder, der har produktion i andre lande,
og som eksporterer grønne varer og tjenester derfra, ikke i den danske eksport. Hovedparten af den
danske grønne vareeksport afsættes på de europæiske nærmarkeder. Mere end 60 pct. af den grønne
vareeksport afsættes til lande i EU, hvoraf Tyskland, Storbritannien og Sverige udgjorde størstedelen
af den grønne danske vareeksport. Uden for Europa er det hovedsageligt USA og Kina, som aftager de
grønne varer fra Danmark. Der eksporteres for knap 5 mia. kr. til USA, mens der eksporteres for knap 3,5
mia. kr. til Kina i 2018,
jf. figur 85.
Figur 85
Ti største
modtagerlande
af grøn dansk
vareeksport, 2018
Mia. kr.
16
14
12
10
8
6
4
2
nederlandene
sverige
norge
Kina
UsA
tyskland
frankrig
storbritannien
spanien
Italien
0
Anm.: Vareeksport som defineres som grøn med udgangspunkt i Eurostats vurdering af, hvilke varekoder der kan karakteriseres som ”grønne”, dvs. tilknyttet produkter,
der er karakteriseret ved udnyttelse af vedvarende energi og grønne løsninger samt bedre ressourceudnyttelse, jf. boks 36.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger
Danmark står via sin grønne styrkeposition i en god position til at drage nytte af den stigende globale
efterspørgsel i de kommende år. Samtidig er der igangsat en række tiltag, som bidrager til at understøtte
danske virksomheders eksportmuligheder.
Som en del af regeringens udspil
Danmark Kan Mere I
vil regeringen investere 1 mia. kr. til etableringen
af de lokale erhvervsfyrtårne inden for bl.a. klima, vand, life science, biosolutions og robotteknologi.
Det sker på baggrund af anbefalinger fra syv regionale vækstteams, der i marts 2021 anbefalede, at der
udvikles otte erhvervsfyrtårne. Seks ud af otte erhvervsfyrtårne har fokus på aktiviteter relateret til grøn
omstilling, herunder fx CO
2
-fangst og -lagring i Nordjylland og vandteknologiske løsninger i Midtjylland.
Regeringen har med handlingsplaner for grøn eksport til USA og EU identificeret danske grønne styrke-
positioner i disse markeder inden for bl.a. havvind, energieffektivitet, bæredygtig landbrugs- og fødevare-
teknologi og vand. Regeringens indsats har til formål at underbygge og styrke grøn dansk eksport.
Fokus på danske styrkepositioner kommer også med regeringens kommende
Eksportstrategi for vand,
som er udarbejdet i samarbejde med den danske vandbranche. Strategien, der forventeligt vil blive
offentliggjort i oktober, vil sætte en samlet ramme for eksportindsatsen fremadrettet og medvirker til,
at danske virksomheder står bedst muligt rustet til at levere på den stigende globale efterspørgsel efter
vandteknologier og -løsninger. Strategien viderefører og udvikler en række initiativer under Miljøministe-
riet, Udenrigsministeriet og Erhvervsministeriet, som understøtter vandbranchens eksport.
Virksomheder med ideer til fremtidige grønne eksportprojekter kan få støtte til finansiering og etablering
af udenlandske relationer. Det kan ofte være svært for virksomheder, at opnå støtte fra private investorer,
og eksportprojekter kan derfor fremmes via en række organisationer og statslige ordninger, som under-
støtter de danske virksomheder.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 453: Klimaprogram 2021 og Køreplan for et grønt Danmark
2452432_0173.png
UndeRstøttende InItIAtIVeR
173
Regeringen foreslår med udspillet
Danmark kan mere I
at samle de tre eksisterende statslige institu-
tioner Vækstfonden, EKF Danmarks Eksportkredit (EKF) og Danmarks Grønne Investeringsfond til én
samlet fond, Danmarks Investeringsfond (DIF). Med én samlet fond får virksomhederne adgang til
én sammenhængende indsats for statslig medfinansiering, der kan hjælpe med kapital og sparring,
hvor det private marked ikke kan løfte opgaven på egen hånd. Mange lande opruster på den statslige
eksportindsats, herunder via eksportfinansieringen. En mere samlet indgang til finansiering under
Danmarks Investeringsfond vil understøtte en styrket eksport- og internationaliseringsindsats for
både små samt større og veletablerede danske virksomheder på tværs af brancher. Derudover tilbyder
Investeringsfonden for udviklingslande (IFU) rådgivning og risikovillig kapital til virksomheders kom-
mercielle projekter i udviklingslande og vækstøkonomier for at skabe bæredygtig social og økonomisk
udvikling. IFU har også mulighed for at yde støtte til små og mellemstore virksomheder og projektud-
vikling i de tidlige faser, hvis projekterne forventes at være kommercielle.
Det er ikke kun i Danmark, at der er fokus på grønne investeringer. EU igangsatte i 2018 et arbejde med
at definere, hvad der kan siges at være en grøn investering. Det sker gennem udviklingen af en takso-
nomi – et klassifikationssystem - for bæredygtige økonomiske aktiviteter. Taksonomien skal gøre det
lettere for investorer at identificere bæredygtige investeringer og finansielle produkter både nationalt
og internationalt. EU-Kommissionen har i juli 2021 fremsat en ny pakke for bæredygtig finansiering.
Pakken indeholder et forslag til en ny frivillig EU-standard for grønne obligationer, som er obligationer
hvor provenuet går til finansiere bæredygtige aktiviteter på linje med taksonomien. Derudover indehol-
der pakken en ny strategi for bæredygtig finansiering, der. Strategien sætter rammerne for yderligere
EU-tiltag til at styrke den finansielle sektors bidrag til den bæredygtige omstilling og øge sektorens
modstandsdygtighed over for klima- og miljørelaterede risici.
Derudover kan de mange bilaterale samarbejder styrke danske virksomheders eksportmuligheder
gennem samarbejde med lokale myndigheder. Siden 2012 har Danmark haft bilaterale energisamarbej-
der med andre lande. I dag har Danmark bilaterale myndighedssamarbejder med 19 lande, som samlet
set står for to tredjedele af de globale udledninger. De 19 energisamarbejdslande inkluderer blandt
andet Kina, USA, Indien, Mexico og Sydafrika. Fokusset på samarbejdet med landene har været at gøre
udledningerne fra disse lande mindre, end de ellers ville have været, samt understøtte landenes mulig-
heder for en fremtidig gennemgribende grøn omstilling. Derudover har Danmark indgået bilaterale
samarbejder på vand- og miljøområdet med syv udviklingslande, herunder Indien, Kina og Sydafrika.
Samarbejderne skal bidrage til at løse vand-, miljø- og klimaproblemer ved at opbygge relationer til og
dele viden med andre landes myndigheder. Desuden tilknyttes bl.a. en eksportordning til eksportstrate-
gien for vand som indebærer etablering af myndighedssamarbejder mellem Miljøstyrelsen og myndig-
heder i USA, Tyskland, Polen, Italien og Spanien. De bilaterale myndighedssamarbejder skal bidrage til
at forbedre rammevilkår, påvirke reguleringer og understøtte danske vandvirksomheders kommercielle
adgang til udenlandske beslutningstagere.
For at styrke koblingen mellem grønne projekter under myn-
dighedssamarbejderne og de grønne kommercielle muligheder for danske virksomheder udsendes
også tre investeringsrådgivere til hhv. Indien, Indonesien og Sydafrika.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 453: Klimaprogram 2021 og Køreplan for et grønt Danmark
2452432_0174.png
174
KLIMAPROGRAM 2021
Digitalisering
I takt med, at der realiseres reduktioner med kendte virkemidler inden for de mest udledende sektorer, vil
vejen mod 70 pct. målet og den næste fase i den grønne omstilling have stor gavn af, at de muligheder
som data og digitale teknologier byder på udnyttes bedst muligt. Digitalisering og brug af data kan såle-
des understøtte og muliggøre forskellige CO
2
e-reducerende løsninger i samfundet.
Digitaliseringens rolle i den grønne omstilling
Når det drejer sig om at realisere 70 pct. målet, er digitalisering et understøttende værktøj. Digitalisering
forventes at blive en stadigt vigtigere forudsætning for smarte grønne løsninger. Som et af verdens mest
digitaliserede lande har Danmark et solidt fundament for at drage fordel af vores erfaringer og de store
muligheder, som følger med øget digitalisering. Grundlæggende kan digitalisering understøtte 70 pct.
målet på tre måder:
•
Ved at forbedre beslutningsgrundlaget for nye tiltag i den grønne omstilling – fx ved at gøre udled-
ninger og reduktionspotentialer overskuelige via tilgængelige og præcise data.
Ved at understøtte en mere effektiv anvendelse af infrastruktur og ressourcer i og på tværs af sekto-
rer – fx ved sektorkobling og optimering af forsyningssektorens infrastruktur, så behovet for udbyg-
ning planlægges mest intelligent.
Ved at understøtte forudsætninger for nye grønne forretningsmodeller – fx ved at gøre forbrugere
i stand til at deltage aktivt gennem deres forbrugsvalg og ved at gøre virksomheder i stand til at
udvikle og bruge nye, datadrevne løsninger.
•
•
Der findes allerede i dag en række eksempler, hvor digitalisering muliggør klimarelaterede initiativer,
jf.
boks 38.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 453: Klimaprogram 2021 og Køreplan for et grønt Danmark
2452432_0175.png
UndeRstøttende InItIAtIVeR
175
Boks 38
Eksempler på grøn
digitalisering
Bygningshubben giver bedre grundlag for energieffektivisering
Bygningshubben er et forprojekt i samarbejde mellem Energistyrelsen, Aarhus Kommune, Affald-
Varme Aarhus, Energinet, Datahub samt Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering. Projektet
har til formål at samle og formidle data om bygninger og deres energiforbrug samt vejrforhold. På
den måde skabes et stærkere grundlag for gennemførelsen af databaserede løsninger til fremme
af energieffektiviseringer i bygninger og udnyttelsen af bygningernes potentiale for at levere
fleksibelt energiforbrug til el- og fjernvarmenettene. Ved at samle og formidle data reducerer
projektet transaktionsomkostningerne ved databaserede løsninger, som kan bruges til at målrette
indsatser, bruge ressourcerne mere effektivt og understøtte fleksibelt forbrug.
Frisætning af el-data muliggør nye forretningsmuligheder og kan mindske flaskehalse
En stigende elektrificering af energiforbruget i Danmark vil medføre et betydeligt pres på elforsy-
ningsnettet. Derfor er der i forbindelse med udviklingen af Markedsmodel 3.0 for el, som en del
af
Aftale om en effektiv og fremtidssikret elinfrastruktur til understøttelse af den grønne omstilling
og elektrificeringen,
taget initiativ til at frisætte anonymiserede forbruger- og produktionsdata for
elsektoren. Data, som kan understøtte markedsaktørernes evne til at lave prognoser for belastnin-
gen af nettet, understøtte udviklingen af nye produkter såsom fleksibilitetsydelser og løsninger på
lokale flaskehalsproblemer, samt have samfundsøkonomiske gevinster.
Forsyningsdataportal.dk samler forsyningsdata og giver bedre gennemsigtighed
I Energiaftalen af 29. juni 2018 indgik aftaleparterne en delaftale om øget digitalisering i myn-
dighedsbetjeningen af forsyningssektoren. I den forbindelse etableredes forsyningsdataportal.
dk ud fra det formål, at skabe grundlag for en mere smidig og effektiv administration af forsy-
ningssektorerne. Øget anvendelse og fælles udstilling af relevante data på portalen kan skabe
gennemsigtighed i sektoren og også bidrage til mere dataunderstøttet beslutninger decentralt i
forsyningsselskaberne.
Nye teknologier gør Aarhus grønnere
I et bymiljø i Aarhus tester og udvikler innovative virksomheder som Oracle, Kinetica, Voi og
Unity nye løsninger til en smartere og grønnere offentlig sektor og by. Det sker på testfaciliteten
TAPAS, der ved hjælp af data fra navigationsteknologi kan bestemme positionen på et objekt i
bevægelse med en nøjagtighed på 1cm3. Det muliggør en mere effektiv og grøn opgaveløsning,
fx ved AI-drevet affaldsopsamling og fremadrettet ses potentialer for fx grøn og effektiv levering
af varer. TAPAS er et samarbejde mellem SDFE, DTU og Aarhus Kommune og åbent for private og
offentlige aktører.
Vejrdata muliggør ressourceoptimering i energisektoren
I takt med, at energisystemet i højere grad baseres på kilder, som fluktuerer afhængigt af vejret,
stiger behovet for vejrdata til effektiv planlægning af energiforsyningen. DMI’s vejrdata anvendes
allerede i dag til at håndtere og optimere planlægningen af den stigende mængde vedvarende
energi i energiforsyningen, således at overgangen til vedvarende energi fra fossile brændsler sker
uden at forsyningssikkerheden kompromitteres.
Digitalisering kan gøre landbruget mere klimavenligt
Landbruget bruger i stigende grad data og digitale teknologier til at udvikle en mere bæredygtig
produktion. 5G, satellitbilleder, præcis positionering og geografiske data er grundlaget for at
landmænd i fremtiden kan køre endnu smartere med landbrugsmaskinerne og udnytte nye tek-
nologier, som fx droner, til at optimere, når der skal sås, gødes, sprøjtes og høstes med optimalt
udbytte og mindst muligt klimaaftryk. Teknologierne giver samtidig grundlag for at omlægge og
forenkle administration og regulering hos erhvervet og myndigheder
En digitalisering af hele produktionskæden og udviklingen inden for kunstig intelligens vil give
muligheder ift. sporbarhed og dokumentation, hvor forbrugeren kan følge produktet fra marken til
bordet og med hvilket klima- og miljøaftryk, det er blevet produceret med. Denne dokumentation
vil blive en afgørende konkurrenceparameter i forhold til ændrede forbrugsmønstre med øget krav
til kvalitet og bæredygtighed.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 453: Klimaprogram 2021 og Køreplan for et grønt Danmark
2452432_0176.png
176
KLIMAPROGRAM 2021
Samtidig med at digitalisering kan understøtte den grønne omstilling, medfører det også et energi- og
ressourceforbrug, som belaster klimaet. En række studier estimerer, at digitale teknologier udgjorde 3,7
pct. af de globale drivhusgasudledninger
4
i 2019, og deres klimaaftryk forventes at stige i takt med den
øgede digitalisering. Infrastrukturen for informations- og kommunikationssektoren (IKT-sektoren), som
bl.a. er grundlaget for digitaliseringen af vores samfund, består af både mobil- og bredbåndsinfrastruk-
tur og af en række datateknologier, herunder datacentre, supercomputere etc. På globalt plan forventes
IKT-sektorens infrastruktur at stå for ca. 8 pct. af det globale energiforbrug i 2030
5
. Særligt datacentre
og kommunikationsnet (trådløse såvel som fastnet) forventes at stå for størstedelen af energiforbruget
i IKT-sektoren
6
. Derudover kræver selve produktionen af den digitale infrastrukturs bestanddele også
energi, ligesom det kræver energi og ressourcer at producere, bruge og afskaffe digitalt udstyr såsom
computere, tablets og smartphones.
I Danmark vil særligt etableringen af en række nye datacentre medføre vækst i sektorens energiforbrug,
særligt udtrykt ved et stigende forbrug af elektricitet. Denne vækst forventes imidlertid ikke at føre til en
nævneværdige stigning i datacentrenes CO
2
e-udledninger, da den danske VE-andel af elforbruget forven-
tes at stige til nær 100 pct. frem mod 2030. Klimafremskrivningen for 2021 anslår således, at elforbruget
i danskplacerede datacentre i dag er under 1 PJ årligt, men ventes at stige til 10 PJ i 2025 og over 17 PJ i
2030.
7
Digitaliseringspartnerskabet og digitaliseringsstrategien
For at sikre, at Danmark udnytter de teknologiske muligheder bedst muligt, og derved blandt andet
muliggør de næste spring i den grønne omstilling, vil regeringen offentliggøre en ny og samlet digitalise-
ringsstrategi for hele Danmark. Regeringen har derfor nedsat et digitaliseringspartnerskab for Danmarks
digitale fremtid, som forventes at præsentere sine anbefalinger til strategien primo oktober 2021. Anbe-
falingerne vil indgå som indspil til regeringens igangværende og kommende strategier og politiske udspil
på det digitale område, ligesom de skal bidrage til en samlet digital strategi for Danmark. Konkret har
partnerskabets arbejde med et datadrevent samfund særlig vægt på, hvordan data bl.a. kan understøtte
den grønne omstilling.
4
5
6
7
https://theshiftproject.org/wp-content/uploads/2019/03/Lean-ICT-Report_The-Shift-Project_2019.pdf og https://www.greenit.fr/wp-content/uploads/2019/11/GREENIT_
EENM_etude_EN_accessible.pdf
https://www.nature.com/articles/d41586-018-06610-y
https://theshiftproject.org/wp-content/uploads/2019/03/Lean-ICT-Report_The-Shift-Project_2019.pdf
https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Basisfremskrivning/kf21_hovedrapport.pdf
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 453: Klimaprogram 2021 og Køreplan for et grønt Danmark
2452432_0177.png
UndeRstøttende InItIAtIVeR
177
Adfærd
Den grønne omstilling er et gennemgribende samfundsprojekt, der berører alle dele af vores hverdag. Fra
hvad vi vælger at lave til aftensmad, til hvordan vi opvarmer vores bolig, hvordan vi transporterer os til og fra
arbejde og skole, samt hvordan vi køber ind og forbruger produkter. Det indebærer teknologiske investerin-
ger for at kunne omstille bl.a. vores transport-, fødevare- og energisystemer. Men som forbrugere er vores
individuelle valg og efterspørgsel efter konkrete løsninger og produkter også med til at drive omstillingen af
disse systemer. Det er i sidste ende mennesker, der driver efterspørgslen efter klimavenlige varer og tjenester.
Samfundsmæssige normer og personlige valg spiller derfor en central rolle i den grønne omstilling. I 2019
udgjorde Danmarks forbrugsbaserede klimaaftryk ca. 61 mio. ton CO
2
e. Heraf udgjorde danskernes privatfor-
brug mere end 60 pct. 47 pct. af udledningerne i 2019 skete på dansk grund, mens de øvrige 53 pct. stammer
fra forbrug af importerede varer og serviceydelser
8
. Vores adfærds- og forbrugsvalg har dermed konsekven-
ser, der rækker ud over vores egne landegrænser.
Tallene viser, at det er vigtigt at fokusere på, hvordan vi danskere bruger vores penge. En mere klima-
venlig adfærd kan understøtte reelle drivhusgasreduktioner på både nationalt og globalt plan ved at
øge efterspørgslen efter varer og tjenester med lavere klimaaftryk. Det forudsætter dog, at forbrugere,
virksomheder m.fl. har den rette viden til at træffe klimavenlige valg. I Danmark er der mange, der ønsker
at bidrage til den grønne omstilling - også gennem deres egne handlinger. Men det er ikke altid ligetil at
vælge klimavenlige produkter eller ydelser. Det kan bl.a. skyldes manglende standarder eller information
om, hvad der er klimavenligt. Samtidigt er der også meget vane i vores forbrug, og en større bevidsthed
om effekten heraf kan være med til at ændre disse vaner.
Regeringen ønsker at hjælpe forbrugere, børn og unge, virksomheder og andre aktører med at få en mere
klimavenlig adfærd. Klimavenlig adfærd er derfor bredt integreret i regeringens klimapolitik på tværs af
sektorer. Fx gør
Aftale om grøn omstilling af vejtransporten,
at flere får mulighed for at vælge en grøn bil.
Med
Aftale om klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi
øges og strømlines affaldssor-
teringen, så flere kan give klimaet en hånd i hverdagen ved at sende deres affald til genanvendelse. Og
formålet med
Aftale om grøn skattereform
er at gøre sorte produkter dyrere og grønne produkter relativt
billigere, så virksomheder og forbrugere får større tilskyndelse til at træffe de grønne valg.
Regeringen har også fokus på at gøre viden om vores adfærds påvirkning af klimaet let tilgængelig, så
alle aktører får de bedste muligheder for at træffe oplyste, klimavenlige valg. Det sker fx gennem de nye
kostråd, hvor klimapåvirkningen indgår som vigtigt element, eller fx gennem kampagnen for ”fyr dit fyr”,
som opfordrer til at skifte oliefyret ud. Disse indsatser er rettet mod, hvor klimapåvirkningen er størst.
Regeringen vil også arbejde for, at den offentlige sektor er i front i den grønne omstilling og på den måde er
med til at vise vejen frem. Derfor har regeringen fokus på grønnere indkøb i den offentlige sektor.
Nedenfor angives en række konkrete indsatser, som skal bidrage til en mere klimavenlig adfærd.
Tiltag for at styrke klimavenlig adfærd gennem viden
En lang række initiativer til at fremme og præge klimadagsordenen i Danmark er vokset frem på børns og
unges eget initiativ, ligesom der i mange år har været en stigende interesse for området fra uddannelses- og
undervisningssektoren generelt. Regeringen ønsker at understøtte denne udvikling, og har derfor igangsat
initiativer, der har til formål at klæde børn og unge på til at kunne løse fremtidens klimaudfordringer.
Projekt Edison
Projekt Edison er en årlig opfinderkonkurrence for elever i 6. til 7. klasse i Danmark, der er arrangeret af
Fonden for Entreprenørskab. Årets tema er ’Klima – hvordan kan du gøre en forskel?’, hvor eleverne vil blive
undervist i klimaproblematikken og få stillet til opgave at komme på opfindsomme løsninger på den. Der
deltager ca. 50 kommuner i projektet og ca. 12.000 elever.
Klimaerhvervsskoler
Regeringen har i sit udspil
Danmark kan mere I
afsat penge til etablering af tre klimaerhvervsskoler, der skal
være kraftcentre med fagligt stærke miljøer for grøn omstilling og bæredygtighed. De nye klimaerhvervsskoler
vil bidrage til øget viden om klimavenlig adfærd hos både individer og virksomheder. De nye klimaerhvervs-
skoler skal udbyde uddannelser til de sektorer, der især bidrager til at opfylde klimamålsætningerne i 2030 og
på længere sigt i 2050. Det gælder for eksempel uddannelser inden for landbrugs-, transport-, energi-, byggeri-,
industri- og affaldssektoren.
8
Global Afrapportering 2021.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 453: Klimaprogram 2021 og Køreplan for et grønt Danmark
2452432_0178.png
178
KLIMAPROGRAM 2021
Ændring af uddannelsesinstitutionernes formålsparagraffer
Uddannelses- og forskningsministeren vil ændre uddannelsesinstitutionernes formålsparagraffer med henblik
på at tydeliggøre, at bæredygtighed og grøn omstilling skal indtænkes i alle uddannelser. Børne- og undervis-
ningsministeren vil ligeledes tage initiativ til en drøftelse med aftale- og forligskredsene for erhvervsuddannel-
serne og FGU om fokus på grøn omstilling og klima i uddannelsernes formålsparagraffer.
Tiltag for at styrke klimavenlig adfærd gennem kost
Mange danskere ønsker at spise mere klimavenligt, men er i tvivl om, hvordan de skal gøre det. Regeringen
har derfor igangsat en række projekter, der har fokus på, hvordan man kan vælge en mere klimavenlig kost.
Regeringen har derudover sat flere initiativer i gang, som skal mindske madspild.
De officielle kostråd – godt for sundhed og klima
Fødevarestyrelsen har lanceret nye kostråd, der ud over et sundheds- og madkulturelt perspektiv også
indeholder vejledning om et mere klimavenligt fødevareforbrug. Da kostrådene blev lanceret i januar
2021, blev der efterfølgende igangsat en kampagne for at udbrede kendskabet til kostrådene. Kost-
rådskampagnen bliver fulgt op med kommunikationsindsatser på SoMe i løbet af 2021, samt en række
virtuelle forsamlingshusarrangementer, hvor klima og kostråd bliver debatteret. I april 2021 blev der
lanceret supplerende kostråd til personer over 65 år samt til vegetarer. Ligeledes vil der ultimo 2021 blive
lanceret kostråd til professionelle køkkener.
Grundskoleindsats - undervisningsforløb om de nye kostråd
Der udvikles en national indsats til grundskolen, der har til formål at ruste børn og unge til at træffe
sunde og klimavenlige valg med udgangspunkt i De Officielle Kostråd. En grundskoleindsats giver mulig-
hed for at nå børn og unge uafhængig af social baggrund og påvirke deres mad- og måltidsvaner, som
mange grundlægger i barndommen. Materialet forventes færdig til brug i august 2022. Indsatsen løftes
af Fødevarestyrelsen og Madkulturen.
Køkkenomstillingspulje
Erfaringer viser, at en høj økologiandel i professionelle køkkener hænger sammen med en mere plantebaseret
og klimavenlig kost med mindre madspild. Under Fonden for økologisk landbrug er der afsat 10 mio. kr. årligt
i perioden 2021-2024 til omstilling i offentlige køkkener og yderligere 7 mio. kr. årligt i 2021-2022 til omstilling i
professionelle køkkener. Puljerne skal fremme de nye kostråd i professionelle køkkener gennem omstilling til
mere økologi og derigennem fremme klimavenlige måltider. Puljerne kan bl.a. understøtte kompetenceudvik-
ling af køkken- og ernæringspersonale.
Statsligt-kommunalt partnerskab om klimavenlige måltider
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri indgik i efteråret
2019 et partnerskab med Københavns og Aarhus kommuner om klimavenlige måltider. Samarbejdet kulmi-
nerer i en landsdækkende markering den 4. oktober 2021, hvor alle offentlige køkkener inviteres til at fejre
det klimavenlige måltid ved arrangementet Smag på Klimaet. Samtidigt deles erfaringerne Københavns og
Aarhus Kommune har gjort sig til inspiration for landets øvrige kommuner.
Alliancen for klar klimatale
I Grønt Erhvervsforum er der taget initiativ til at etablere et samarbejdsprojekt om klimavenligt fødevarefor-
brug, der går på tværs af klimapartnerskaberne. Fødevareministeriet løfter denne opgave ved at etablere
”Alliancen for klar klimatale”. Initiativet er under udvikling, men har som overordnet formål at fremme bedre
klimakommunikation om fødevarer til forbrugerne gennem samarbejde på tværs af fødevarekæden.
National madspildsdag
Regeringen lancerede i 2020 at der fremover afholdes en årlig national madspildsdag den 29. september. For-
målet er at engagere danskerne i kampen mod madspild. En lang række aktører bidrager til at markere dagen
og sætte fokus på, hvordan både børn og voksne, forbrugere og professionelle kan hjælpe med at mindske
madspild, herunder tænketank om Forebyggelse af Madspild og Fødevaretab som er en selvejende institution
under Fødevareministeriet. Tænketankens mål er at sikre en bred forankring af arbejdet med at forebygge
madspild og fødevaretab, og at sikre fagligt underbyggede indsatser.
Madspildsjægerne 2.0 og en International Standard for Food Loss and Waste
Som en del af regeringens vækstplan for at skabe bedre vilkår for vækst i handels- og logistikerhvervene i
Danmark er der i perioden 2020-2021 afsat i alt 4,5 mio. kr. til at gennemføre projektet “Madspildsjægerne
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 453: Klimaprogram 2021 og Køreplan for et grønt Danmark
2452432_0179.png
UndeRstøttende InItIAtIVeR
179
2.0”. Herigennem kan detailhandelsvirksomhederne få bistand til at mindske deres madspild og til udvikling
af en international anerkendt standrad for opgørelser af ”food loss” og ”food waste”.
Tiltag for at styrke klimavenlig adfærd i virksomheder
Virksomheder er nøglespillere i den grønne omstilling, og erhvervslivets engagement i klimapartnerskaberne
viser, at danske virksomheder vil den grønne omstilling. Derfor arbejder regeringen med tiltag, der understøt-
ter, at virksomheder kan dokumentere og måle deres klimapåvirkning.
Et brugertilpasset Klimakompas med øget adgang til emissionsfaktorer
For fremadrettet at understøtte virksomheder i at opgøre deres klimaaftryk er der igangsat et arbejde mellem
Erhvervsstyrelsen og Energistyrelsen, der skal opdatere og videreudvikle Klimakompasset, så virksomhe-
der også fremadrettet har adgang til et tidssvarende værktøj til CO
2
-beregning samt bedre vejledning og
opdaterede emissionsfaktorer, hvor virksomheder kan estimere både deres direkte udledninger og indirekte
udledninger fra værdikæden (scope 1, 2 og 3). Klimakompasset er et brugervenligt værktøj, som virksomheder
benytter til at dokumentere og opgøre deres klimaaftryk på en transparent, standardiseret og troværdig måde
som grundlag for at igangsætte målrettede CO
2
-reducerende tiltag.
EU’s taksonomi for bæredygtige investeringer
EU er i fuld gang med at udvikle et katalog over, hvad der er en bæredygtig investering, en såkaldt taksonomi.
Taksonomien vil medvirke til at udvikle data for, i hvilket omfang virksomheders aktiviteter er bæredygtige.
Den øgede gennemsigtighed skal fremme den grønne omstilling ved at gøre det lettere for investorer at identi-
ficere bæredygtige investeringer og finansielle produkter. Regeringen arbejder for, at taksonomien er ambitiøs,
evidensbaseret og brugbar med henblik på at sikre hurtig og bred anvendelse i de finansielle markeder.
Tiltag for at styrke grønne offentlige indkøb
Regeringen lancerede i efteråret 2020 en strategi for grønne offentlige indkøb. Ambitionen med strategien
er bl.a., at de offentlige indkøb i fremtiden skal have et markant lavere klimaaftryk samt bidrage til de danske
klimamål. Strategiens initiativer skal desuden være med til at sikre, at det offentlige indkøb bidrager til at
accelerere den grønne omstilling i samfundet generelt.
Med strategien blev klimaaftrykket af det offentlige indkøb for første gang opgjort, og i forlængelse heraf
følger det af strategien, at regeringen ønsker at sætte et ambitiøst og realistisk reduktionsmål i slutningen af
2021. Ud over ambitionen om et kommende reduktionsmål indeholder strategien en række konkrete initiati-
ver, der spænder bredt. Initiativerne kan opdeles i tre kategorier, herunder initiativer med umiddelbar virkning,
initiativer med langsigtet grøn udvikling og initiativer, der bidrager til grøn viden og værktøjer.
For så vidt angår initiativer med
umiddelbar virkning
er det bl.a. besluttet, at det skal være obligatorisk at
anvende totalomkostninger som økonomisk prisparameter på udvalgte statslige indkøb. Derudover skal
udvalgte produktgrupper indkøbes miljømærket, og der skal klimakompenseres for statslige flyrejser ved, at
der indbetales et bidrag til Klima-skovfonden.
For så vidt angår initiativer med
langsigtet grøn udvikling
er det bl.a. besluttet, at den offentlige køretøjsflåde
skal være emissionsfri i 2030, og at der skal laves et charter for godt og grønt indkøb, som vil indeholde mål-
bare initiativer for bl.a. grønt indkøb, organisering, indkøbskompetencer mv. Derudover styrkes Sekretariatet
for Grønne Indkøb således, at der skabes én hovedindgang for vejledning og rådgivning af både leverandører
og offentlige indkøbere om grønne indkøb. Desuden igangsættes en indsats, der skal øge efterspørgslen efter
grønne produkter ved at give leverandører mulighed for at oplyse om produkters grønne data på en sammen-
lignelig måde, så det bl.a. kan fremhæves for indkøbere, når der e-handles. Endelig styrkes vejledningsind-
satsen over for små og mellemstore virksomheder, der ønsker at reducere og dokumentere deres miljø- og
klimapåvirkning med miljømærker og grønne standarder, for at understøtte at flere virksomheder kan leve op
til krav om miljømærkede offentlige indkøb.
For så vidt angår initiativer om
grøn viden og værktøjer
skal al grøn viden og værktøjer samles på én portal,
således at den nyeste viden og værktøjer altid er tilgængelig for de offentlige indkøbere ét sted. Derudover
skal der offentliggøres en vejledning i grønne muligheder i udbudsloven. For at sikre gennemførelse af initiati-
verne er der nedsat en implementeringsgruppe med deltagelse fra en række ministerier og styrelser, der både
skal sikre gennemførelse af initiativerne samt igangsættelse af nye initiativer på området.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 453: Klimaprogram 2021 og Køreplan for et grønt Danmark
2452432_0180.png
180
KLIMAPROGRAM 2021
12.
Global strategi
Bekæmpelsen af klimaforandringer kræver global handling. Derfor tilsiger klimaloven, at Danmark skal
tage ansvar for at reducere drivhusgasudledningerne både nationalt og globalt. Den nationale klima-
indsats skal sikre, at Danmark kan være et grønt foregangsland, som inspirerer til efterfølgelse. På den
måde kan den danske omstilling få stor effekt på de globale udledninger – både når danske løsninger og
know-how eksporteres til udlandet, og når udlandet ser, at Danmark lykkes med en retfærdig omstilling,
hvor reduktionstiltag går hånd i hånd med grønne jobs og et fortsat stærkt velfærdssamfund.
Den overordnede køreplan for regeringens globale indsats er i forvejen lagt i
Regeringens langsigtede
strategi for global klimaindsats
fra september 2020. Strategien sætter rammerne for Danmarks globale
klimaindsats de kommende fem år i fem hovedspor:
•
•
•
•
•
Øge de globale klimaambitioner
Reducere de globale drivhusgasudledninger ved at vise vejen for grøn omstilling
Drive tilpasnings- og modstandsdygtighedsinitiativer i kampen mod klimaforandringerne
Vende de globale finansieringsstrømme fra sort til grøn
Samarbejde med erhvervet om grønne løsninger, der gør en forskel
Nærværende kapitel angiver en række indsatser, som igangsættes i det kommende år for at implemen-
tere
regeringens langsigtede strategi for global klimaindsats.
Kapitlet er fokuseret på den danske klima-
indsats i verden.
Desuden beskrives kort i nedenstående afsnit det danske forbrugsrelaterede klimaaftryk i udlandet.
Nærværende kapitel er ikke målrettet indsatser med en direkte reduktion af de globale udledninger som
stammer fra det danske forbrug – disse adresseres i stedet mere eksplicit i kapitel 11.
Global afrapportering
Med klimaloven blev det besluttet, at der årligt og i tillæg til klimastatus og –fremskrivningen skal udar-
bejdes en global afrapportering, der belyser Danmarks globale klimapåvirkning.
Global Afrapportering blev for første gang offentliggjort i april 2021. Det er den første officielle vurdering
af, hvordan danske forbrugere, dansk erhvervsliv og danske myndigheder på forskellig vis påvirker det
globale klima. Afrapporteringen bidrager med et vigtigt blik på Danmarks rolle i den globale klimaindsats,
og kan understøtte Danmarks videre arbejde med klimaindsatsen både nationalt og globalt.
Afrapporteringen indeholder også en beregning af Danmarks såkaldte
forbrugsbaserede klimaaftryk.
Det
forbrugsbaserede klimaaftryk består af udledninger forbundet med dansk forbrug – uanset om en vare
er produceret i Danmark eller udlandet.
Afrapporteringen viser, at det danske forbrug bidrager til de globale drivhusgasudledninger og at Dan-
marks forbrugsrelaterede klimaaftryk var ca. 61 mio. ton CO
2
e i 2019. Det forbrugsbaserede klimaaftryk i
Danmark svarer til ca. 11 ton CO
2
e pr. indbygger. Sverige har opgjort sit klimaaftryk til 8 ton CO
2
e pr ind-
bygger, mens Storbritannien har opgjort sit klimaaftryk til ca. 12 ton CO
2
e pr. indbygger.
Afrapporteringen viser desuden, at det danske forbrugsbaserede klimaaftryk er faldet med 25 pct. siden
1990, selv om forbruget i Danmark i samme periode er steget.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 453: Klimaprogram 2021 og Køreplan for et grønt Danmark
2452432_0181.png
GLOBAL stRAteGI
181
Figur 86
Udvikling i
Danmarks
klimaaftryk
mio. ton CO
2
e
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
1990
Kilde:
Global afrapportering 2021
2015
Udledninger i Danmark
2016
2017
2018
2019
Udledninger i udlandet
Danskernes privatforbrug står for ca. 60 pct. af det opgjorte klimaaftryk, hvor belastningen fra føde- og
drikkevarer samt transport udgør mere end halvdelen af husholdningernes aftryk,
jf. figur 87.
FigUr
87
Danskernes
privatforbrug
Kilde: Global afrapportering 2021
En stor del af Danmarks globale klimaaftryk bliver adresseret i politiske aftaler med nationalt sigte, som
også har effekter i udlandet. Dette gælder fx aftaler om etablering af energiøer, mere bæredygtig bio-
masse, slutdato for olie- og gasindvinding, bæredygtighedskrav for biobrændstoffer, mere bæredygtige
offentlige indkøb, samt indsatser som skal bidrage til mere klimavenlig adfærd.
Globale indsatser
Kapitlet om global strategi er fokuseret på den danske klimaindsats i verden i et bredere perspektiv med
fokus på de globale udledninger, bl.a. fra det globale forbrug.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 453: Klimaprogram 2021 og Køreplan for et grønt Danmark
2452432_0182.png
182
KLIMAPROGRAM 2021
Regeringen arbejder løbende med at styrke klimadiplomatiske indsatser, bi- og multilaterale samarbejder
og samarbejde med erhvervet, om politikker og indsatser, der har direkte fokus på den globale udledning.
Indsatserne er svære at omregne til præcise emissionsreduktioner, bl.a. fordi effekterne af Danmarks
globale indsatser ikke kan isoleres. Beskrivelsen af indsatserne i kapitlet er forsøgt konkretiseret mest
muligt, men indsatsernes effekt vil ofte afhænge af partnerlandes ambitioner og beslutninger, multi- og
bilaterale forhandlingsrum mv.
Med den globale strategi i Klimaprogrammet øger Danmark indsatsen for grønnere skibsfart, ligesom der
igangsættes indsatser målrettet bæredygtig produktion, forbrug og leverandørkæder, som kan bidrage
til at reducere det globale klimaaftryk, herunder fra forbrug. Derudover vil bl.a. danske indsatser fsva.
øget klimabistand, international udfasning af kul i energiproduktion, udfasning af olie- og gasproduktion,
mobilisering af private grønne og klimarelaterede investeringer, styrkede bilaterale energisamarbejder
og dansk lederskab af det Internationale Energiagenturs (IEA) globale kommission om retfærdig grøn
omstilling bidrage til at styrke klimaindsatsen globalt.
Flagskibsindsatser
Regeringen vil igangsætte og fortsat drive en vifte af indsatser på tværs af ressortområder for at varetage og
optimere det danske engagement i den globale klimadagsorden. Regeringen vil med sine flagskibsindsatser
gerne fremhæve dem som udgør en særlig prioritet i den danske globale klimadagsorden i det kommende år.
1. COP26
FN’s klimapanels nyeste klimarapport
9
er stærkt foruroligende. Den viser med al tydelighed behovet for
omgående og drastisk handling fra alle verdens lande, hvis temperaturstigningen skal holdes under 1,5
grader. Derfor bliver COP26 i Glasgow en afgørende klimakonference.
•
Danmark vil bidrage til at holde
1,5 graders målsætningen i live under og efter COP26. Derfor
arbejder regeringen for at maksimere de globale ambitioner, bl.a. i dialogen med de største udle-
dere i G20 ved at presse på for at lande indleverer styrkede klimabidrag og yderligere ambitiøse
forpligtelser.
Danmark vil indtage rollen som konstruktiv brobygger til de fattigste og skrøbeligste udviklingslande
i forhandlingerne, hvilket understøttes af den markante,
stigende danske klimafinansiering.
Danmark vil sammen med EU presse på for en succesfuld færdigforhandling af Parisaftalens regel-
sæt, som kan sikre en løbende og transparent opjustering af den globale klimaindsats, hvor de skrø-
beligste lande får den støtte de har behov for.
Danmark vil engagere sig i de handlingsorienterede kampagner, herunder på energitransition, grøn
skibsfart, afskovning, finansiering samt transport.
•
•
•
2. Begyndelsen på enden for fossile brændsler
For at bidrage til at holde 1,5 graders-målsætningen i live har regeringen taget hul på afslutningen af den
fossile æra. I omstillingen til en fossilfri fremtid skal Danmark være foregangsland globalt og vise, at
man kan gennemføre en social retfærdig grøn omstilling samtidig med at fossile brændsler udfases og
vedvarende løsninger opskaleres.
•
Regeringen vil med
Beyond Oil and Gas Alliance
tage initiativ til et ambitiøst internationalt samar-
bejde om udfasning af olie- og gasproduktion.
Med Danmarks formandskab for IEA’s globale kommission om retfærdig grøn omstilling påtager
vi os lederskabet for arbejdet med at sætte fokus på en social retfærdig grøn omstilling globalt. Et
lederskab vi vil fastholde.
Tværgående indsats for kuludfasning: Danmark arbejder både multilateralt, bilateralt og gennem EU
for hurtigst mulig global kuludfasning.
Regeringen vil tage lederskab i indsatsen for at dekarbonisere skibsfarten ved at arbejde for et mål
for
klimaneutralitet for international skibsfart i 2050
i de kommende forhandlinger inden for ram-
merne af FN’s søfartsorganisation (IMO).
Første delrapport i IPCC’s Sjette Hovedrapport (2021).
•
•
•
9
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 453: Klimaprogram 2021 og Køreplan for et grønt Danmark
2452432_0183.png
GLOBAL stRAteGI
183
3. Grøn bistand
De mest udsatte lande skal ikke betale for klimakrisen – derfor øger regeringen den grønne udviklingsbi-
stand markant.
•
Med
samlet 3,4 mia. kr. til klima- og miljøindsatser i 2022 foreslår regeringen igen i år at øge den
grønne bistand. Denne gang med ca. 400 mio. kr. ift. 2021. Fra 2023 skal mindst 30 pct. af udvik-
lingsbistanden til udviklingslandene være grøn bestående af mindst 25 pct. klimabistand og mindst
5 pct. bistand til miljø- og biodiversitetsindsatser.
Regeringen har lyttet til udviklingslandene og civilsamfundets ønsker om en fair andel af klimafinan-
siering, balance mellem bistand til tilpasning og reduktion, samt forudsigelighed. Danmark vil:
•
Levere en stor og fair andel af de udviklede landes samlede mobiliseringsmål på USD 100
mia. årligt i klimafinansiering til udviklingslandenes klimaindsats. Regeringen forventer, at
det samlede danske bidrag til mobiliseret
klimafinansiering senest fra 2023 udgør mindst
1 pct. af mobiliseringsmålet på USD 100 mia. årligt, svarende til ca. USD 1 mia. årligt. 1 pct.
er et flot bidrag relativt til Danmarks størrelse, der sikrer forudsigelighed i fremadrettet
klimafinansiering.
Sikre balance mellem klimatilpasnings- og reduktionsindsatser i bistanden. Derfor vil mindst
60 pct. af klimabistanden fra 2023 gå til klimatilpasning med særligt fokus på de fattigste og
skrøbeligste lande, der allerede mærker klimaforandringerne.
•
•
4. Indsatser for miljø og biodiversitet
Verdens økosystemer absorberer store dele af den menneskeskabte CO
2
, men økosystemerne er under
stort pres. Det er derfor nødvendigt at sikre, at naturen forbliver en medspiller i klimakampen. Det gøres
bl.a. ved at fremme bæredygtig produktion og naturbaserede løsninger.
•
Derfor foreslår regeringen med FFL22 at afsætte ca. 5 pct. af den samlede udviklingsbistand til
udviklingslandene til miljø- og biodiversitetsindsatser.
Det svarer til ca. 710 mio. kr. og udgør dermed
et markant løft på ca. 270 mio. kr. i 2022 sammenlignet med Finansloven for 2021.
Midlerne skal bl.a. bidrage til FN’s Årti for genopretning af økosystemer, der skal fremme indsatser
for beskyttelse af biodiversitet gennem naturbaserede løsninger, bidrage til bevarelse af mangrove-
skov i Indonesien, og til særligt fokus på plastikindsats. Regeringen vil desuden øge samarbejdet
med FN’s miljøorganisation (UNEP) og den Globale Miljøfacilitet (GEF).
Regeringen vil desuden skrue op for indsatser målrettet bæredygtigt produktion, forbrug og leveran-
dørkæder.
•
•
5. Grøn genopretning og grøn teknologi
Genopretningen efter COVID-19 er en chance for at investere i fremtiden. Med store grønne genopret-
ningspakker i både EU og USA er der et enormt potentiale til at sætte danske kompetencer og løsninger i
spil i den grønne genopretning.
•
Med konkrete handlingsplaner for USA og EU i ryggen har regeringen identificeret danske grønne
styrkepositioner i disse markeder inden for bl.a. havvind, energieffektivitet, bæredygtig landbrugs-
og fødevareteknologi og vand. Regeringen arbejder derfor sammen med erhvervsorganisationer
om at styrke Danmarks eksport af grønne teknologier, som skal bidrage til den globale grønne
omstilling.
Samtidig tager Danmark lederskab i et arbejdsspor i den internationale
Coalition of Finance Mini-
sters for Climate Action,
hvor man med udgangspunkt i danske erfaringer vil udvikle grønne økono-
miske regnemodeller.
•
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 453: Klimaprogram 2021 og Køreplan for et grønt Danmark
2452432_0184.png
184
KLIMAPROGRAM 2021
Boks 39
Grønt
foregangsland
Danmark placerer sig i top på internationale grønne ranglister, fx:
1. 1. plads i Environmental Performance Index, (Yale University og Columbia University, 2020),
som vurderer lande på 32 bæredygtighedskritierier, herunder drivhusgasud-ledninger.
2. 3. plads i Climate Change Performance Index (Germanwatch, NewClimate Institute & Climate
Action Network, 2021), som monitorerer landes klimahandling ud fra udledninger, VE-andele,
energiforbrug og klimapolitik.
3. 3. plads i Green Growth Index (GGGI, 2020), som vurderer lande på grøn vækst i overensstem-
melse med verdensmålene, Parisaftalen og Aichi biodiversitetsmålene.
Regeringens indsats det kommende år
Øge de globale klimaambitioner
En række af verdens store udledere har udmeldt mere ambitiøse klimamål. Ambitionsniveauet er dog
endnu ikke tilstrækkeligt, hvis verden skal nå Parisaftalens temperaturmål. Der er behov for markant
øgede globale klimaambitioner, hvorfor Danmark har opstillet en række prioriteringer,
jf. boks 40.
Boks 40
Danske
prioriteringer
COP26:
Regeringen vil arbejde for et ambitiøst resultat af COP26, herunder indmeldte klimabidrag
på linje med 1,5 graders målsætningen, fremskridt på klimatilpasning, klimafinansiering, bl.a. i
relation til USD 100 mia. målet, og et robust regelsæt for Parisaftalen:
•
Højt ambitionsniveau:
Danmark vil fortsat inspirere og presse på for et styrket ambitionsni-
veau hos de største udledere forud for COP26, herunder i forhold til parternes klimabidrag,
langsigtede lavemissionsstrategier og klimaneutralitetsmål. Regeringen vil arbejde for at
holde Parisaftalens 1,5 graders-målsætning inden for rækkevidde, og vil understøtte det bri-
tiske COP-formandskab i bestræbelserne på, at dette fremgår af den overordnede COP-be-
slutning. Danmark vil fortsat fremme højere ambitioner ved aktiv involvering i internationale
initiativer inden for danske fokusområder.
Klimatilpasning og -finansiering:
Danmark vil søge at bygge bro til de fattigste og skrøbelig-
ste udviklingslande ved at øge fokus på klimatilpasning og -finansiering. Danmark vil arbejde
for, at de udviklede lande opfylder det fælles mål om at mobilisere 100 mia. USD årligt i offent-
lig og privat finansiering fra 2020 til 2025 til udviklingslandenes klimaindsats. Danmark vil
også arbejde for, at der bliver taget højde for de sårbare landes særlige behov, herunder øget
finansiering af klimatilpasning og bedre balance mellem tilpasnings- og reduktionsfinansie-
ring. Danmark vil desuden arbejde for en aftale på COP26 om en klar og ambitiøs proces for
forhandlingerne om det nye klimafinansieringsmål gældende post 2025. Rollen som brobyg-
ger vil også kunne spilles i forbindelse med de COP26-forhandlinger, der relaterer sig til klima-
tilpasning og tab og skader.
Parisaftalens regelsæt:
Parisaftalens regelsæt skal færdigforhandles, og regeringen arbejder i
den forbindelse for robuste regler for Parisaftalens markedsmekanisme om handel med kre-
ditter, fælles tidsrammer for parternes klimabidrag samt klare retningslinjer for landes rappor-
teringer, så det er muligt at måle og evaluere indsatsen.
•
•
IRENA:
Danmark er medlem af IRENA’s styrelsesråd i 2021-22 og arbejder for at fremme udviklin-
gen og udbredelsen af vedvarende energi (VE) globalt. Som rådsmedlem har Danmark indflydelse
på IRENA’s arbejde og prioriteter og mulighed for at forme retningen for organisationens fremti-
dige arbejde. Dette skal ses i lyset af IRENA’s centrale rolle og ekspertise i forhold til udbredelsen
af VE og muligheden for at koble IRENA’s regionale fokus sammen med Danmarks bilaterale
energisamarbejder.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 453: Klimaprogram 2021 og Køreplan for et grønt Danmark
2452432_0185.png
GLOBAL stRAteGI
185
Boks 40
Danske
prioriteringer
Formandskab for IEA-kommission:
Regeringen ønsker at fremme en socialt retfærdig grøn
omstilling gennem formandsskabet for IEA’s nye globale kommission om retfærdig grøn ener-
giomstilling. Kommissionen vil identificere og undersøge de vigtigste økonomiske og sociale
udfordringer ved den grønne omstilling og forventer at offentliggøre sine anbefalinger forud
for COP26.
IEA-ministermøde 2022:
Regeringen arbejder for at give IEA et stærkere mandat til at fremme
den grønne omstilling og omstille IEA til et grønt energiagentur, hvor klimaneutralitet og
retfærdig grøn omstilling bliver referencepunkter som IEA’s fremtidige arbejde skal måles
op mod. Som resultat af dansk engagement i IEA er klima-, energi- og forsyningsministeren
udvalgt som næstformand til næste IEA ministermøde primo 2022, hvor USA er valgt som
formand.
Energieffektivitetskonference med IEA:
Energieffektivitet (EE) rummer et stort potentiale
for internationale reduktionsindsatser. Danmark vil sammen med IEA fremme internationalt
fokus på EE som katalysator for global grøn omstilling. Derfor afholder Danmark og IEA en
fælles international EE-konference i 2022 i Danmark, mhp. at øge politisk og erhvervsmæssigt
fokus på EE-dagsordenen.
Grønne strategiske partnerskaber:
Via de grønne strategiske partnerskaber understøtter
Danmark partnerlandenes grønne omstilling gennem opbygning af politiske relationer og
samarbejde med danske myndigheder baseret på grønne danske erfaringer og løsninger. Dan-
mark har indgået nye grønne strategiske partnerskaber med Indien og Sydkorea, og der vil i
2021-2022 blive arbejdet videre med at udbygge partnerskaberne med Kina, Japan, Mexico og
Indonesien med nye grønne handlingsplaner. Der vil desuden blive arbejdet på at indgå nye
grønne strategiske partnerskaber med Vietnam og Sydafrika.
Grøn handelspolitik via EU:
Regeringen vil i WTO-regi via EU arbejde for, at der igangsættes
en proces for nye forhandlinger om en WTO-aftale om liberalisering af handel med grønne
produkter og tjenesteydelser. Klima og miljø vil indgå i regeringens prioriteter for revision af
EU’s handelspræferenceordning for udviklingslande (GSP) og gennemgang af EU’s 15-punkts
handlingsplan for effektiv implementering og håndhævelse af handelsaftalernes bæredyg-
tighedsbestemmelser. Derudover fortsætter regeringen med at presse på for en mere aktiv
EU-tilgang til udfasning af subsidier til fossile brændsler og arbejde for at fremme grønne
standarder og mærkningsordninger som en del af EU’s handelspolitik.
Bekæmpelse af karbonlækage:
Regeringen har en konstruktiv tilgang til forslaget om en
CO
2
-grænsetilpasningsmekanisme i EU, som er en del af EU-Kommissionens ”Fit for 55” lov-
pakke, der blev præsenteret i juli 2021. Regeringen har som prioritet, at grænsetilpasnings-
mekanismen skal have et klart klimaformål og -effekt, understøtte en fælles grøn indsats og
være i overensstemmelse med WTO-reglerne. Ligeledes skal mekanismen understøtte forsla-
get om EU’s kvotehandelssystem, fungere i praksis, og ikke skabe unødvendige administra-
tive byrder og usikkerhed for virksomhederne. Regeringen finder endvidere, at der bør tages
hensyn til de mindst udviklede lande.
Klimaneutral international søfart i 2050:
Danmark vil fortsat arbejde for at hæve ambitionsni-
veauet i FN’s Søfartsorganisation (IMO). Regeringen vil i IMO arbejde for, at der i IMO’s revide-
rede klimastrategi inkluderes et konkret mål om klimaneutral international søfart i 2050.
Styrke Danmarks maritime klimadiplomati:
Danmark vil udsende en IMO-attaché tilknyttet
ambassaden i London, som kan løfte dansk interessevaretagelse i IMO yderligere og presse
på for opjusterede ambitioner i kommende forhandlinger om revision af IMO’s klimastrategi.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 453: Klimaprogram 2021 og Køreplan for et grønt Danmark
2452432_0186.png
186
KLIMAPROGRAM 2021
Boks 40
Danske
prioriteringer
Dansk lederskab på dekarbonisering af skibsfarten:
Danmark leder sammen med USA,
Norge, Global Maritime Forum og Mærsk Mc-Kinney Møller Center for Zero Carbon Shipping
et internationalt offentligt-privat partnerskab om dekarbonisering af skibsfarten under det
internationale forum, Mission Innovation. Partnerskabet skal fremme ny skibsteknologi, nye
brændstoffer, ny energiinfrastruktur i havne og ny regulering. Danmark vil desuden fortsætte ind-
satsen i den privatsektorledede Getting to Zero Coalition for Shipping. Regeringen vil understøtte
Mærsks ambitioner om at sætte det første oceangående nulemissionsskib i drift senest i 2023.
Klimamål for luftfarten i ICAO:
For at understøtte en ambitiøs international tilgang til den grønne
omstilling af luftfarten vil Danmark i forbindelse med den internationale luftfartsorganisations
(ICAO) generalforsamling i 2022 arbejde for, at der fastsættes ambitiøse langsigtede klimamål for
den globale luftfartssektors grønne omstilling.
Indsats for udfasning af konventionelle fossile biler:
Danmark er aktivt engageret i det britiske
COP-formandskabs kampagne om udfasning af salg af nye konventionelle fossile biler fra 2035
i udviklede lande og 2040 i øvrige lande, herunder ifm. koordineringen mellem de nordiske lande
om at sikre en ambitiøs tilgang. Denne indsats ligger i forlængelse af danske indsatser på EU-ni-
veau bl.a. i forbindelse med revisionen af CO
2
-præstationskravene for lette køretøjer og varebiler
som del af Fit for 55-pakken.
Reducere de globale drivhusgasudledninger ved at vise vejen for grøn omstilling
FN’s klimapanel har konkluderet, at den globale opvarmning vil overstige både 1,5 og 2 grader i det 21. århund-
rede med mindre drivhusgasudledningerne reduceres kraftigt over de kommende årtier. På den baggrund har
man i Danmark opstillet en række prioriteringer for de kommende år,
jf. boks 41.
Boks 41
Danske
prioriteringer
Bilaterale energisamarbejder
Regeringen foreslår på FFL22 at afsætte 45 mio. kr. til at udbygge eksisterende myndighedssam-
arbejde på energiområdet i bl.a. Indonesien, Kina og Sydafrika. Derudover har Danmark indgået et
nyt myndighedssamarbejde med Kenya. Kenya har mulighed for at skabe vækst baseret på bære-
dygtig energi, og her kan danske erfaringer hjælpe med at vælge de billigste og mest bæredygtige
energikilder til elproduktion.
Dette bygger oven på de eksisterende bilaterale energisamarbejder, som Danmark har med nu i
alt 19 lande, der samlet set står for mere end 60% af de globale udledninger. Herigennem bidrager
Danmark til at sætte fokus på fremsynet energiplanlægning og effektive virkemidler, der kan bane
vejen for at opnå klimamålene i Parisaftalen og samtidig skabe gode rammer for grøn vækst. Sam-
arbejderne tager udgangspunkt i den danske energimodel med fokus på at dele danske erfaringer
med bl.a. vind, el-integration, energieffektivisering, fjernvarme, modellering og scenarieanalyser.
Etablere nyt internationalt samarbejde om udfasning af olie- og gasproduktion
Med udgangspunkt i Nordsøaftalen vil Danmark sætte sig i spidsen for at samle ambitiøse lande
i en ny international alliance, Beyond Oil and Gas Alliance (BOGA). Alliancen skal lægge pres på
andre lande for at udfase olie- og gasproduktion og lade reserver blive i jorden som vigtige bidrag
til opnåelse af målene i Parisaftalen. BOGA planlægges lanceret i forbindelse med COP26.
Retfærdig omstilling fra kul til vedvarende energi
Danmark vil bilateralt, gennem EU og multilateralt arbejde for 1) styrket national ambition hos
de store udledere for kuludfasning i overensstemmelse med Parisaftalen, 2) at der igangsættes
mindst to nye kuludfasningsprojekter i samarbejde med lokale myndigheder i store kulforbru-
gende lande, samt 3) at de multilaterale udviklingsbanker støtter landes transition fra kul og andre
fossile energikilder til vedvarende energi gennem investeringer og kapacitetsopbygning. Der
afsættes 100 mio. kr. som del af klimapuljen på FFL22 til konkrete kuludfasningsinitiativer.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 453: Klimaprogram 2021 og Køreplan for et grønt Danmark
2452432_0187.png
GLOBAL stRAteGI
187
Boks 41
Danske
prioriteringer
SDG7-lederskab
Danmark er udnævnt som Energy Champion for energiomstillingssporet i regi af FN’s topmøde
om SDG7. Som Champion har Danmark udarbejdet en Energy Compact, der skitserer de danske
ambitioner mod indfrielsen af SDG7, og organiseret en energidag i samarbejde med UNEP, IRENA
og World Economic Forum fokuseret på globale partnerskaber i energiomstilling. Danmark har
desuden deltaget i et ministermøde med øvrige champions for energiomstilling. Konklusionerne
af mødet skal bruges i udarbejdelsen af et
Global Roadmap,
som skal definere prioriteter og ind-
satser, for at understøtte indfrielse af SDG7 frem mod 2030, og bidrage til øgede ambitioner på
energiområdet frem mod COP26.
Grøn økonomisk retning
Danmark vil præge finansministre verden over til at sætte en langsigtet grøn økonomisk retning,
bl.a. gennem
Coalition of Finance Ministers for Climate Action,
hvor finansministre fra 60 lande
arbejder sammen om at styrke finansministeriernes engagement og kapacitet i klimaindsatsen.
Danmark leder et arbejdsspor om integration af klima i økonomiske regnemodeller.
UNEP Partnership
Regeringen foreslår med FFL22 et samlet bidrag i 2022 og 2023 på 93 mio. kr. til partnerskabet
med FNs miljøorganisation UNEP om klima og energi for 2022-2025, der leverer forskningsbase-
ret rådgivning til udviklingslandes opnåelse af Verdensmålene og Parismålsætningerne.
Adgang til vedvarende energi
I det kommende år vil regeringens energiomstillingsarbejde ikke mindst have fokus på adgang til
energi, særligt i Afrika syd for Sahara. Regeringens mål om at bidrage til, at 5,8 mio. mennesker i
Afrika får adgang til ren energi fra 2019-2023 vil være et pejlemærke for nye initiativer og bevillin-
ger. Derfor foreslår regeringen på FFL22 at afsætte:
•
49 mio. kr. i 2022 til den 10-årige genopfyldning af
den nordiske udviklingsfond (NDF),
som er
en dedikeret nordisk klimafond målrettet udviklingslande. Fonden har en række nye bevillinger
til at øge adgang til vedvarende energi.
50 mio. kr. til energifaciliteten
The Energy and Environment Partnership Trust Fund (EEP
Africa),
der har til formål at støtte grøn og fattigdomsorienteret energiinnovation i Afrika, der
bidrager til at øge adgang til ren energi, klimatilpasning, grøn vækst, ligestilling og jobskabelse.
•
Bæredygtige fødevaresystemer
Omkring 23 pct. af de globale menneskeskabte udledninger af drivhusgasser stammer fra føde-
varesektoren. Danmark vil arbejde for at fremme globale bæredygtige fødevaresystemer, som kan
levere klimareduktioner og samtidig forbedre fødevareforsyningssikkerheden.
•
Regeringen har netop fremlangt en
handlingsplan mod afskovning
forbundet med land-
brugsråvarer, som ikke er energirelaterede. Handlingsplanen skal understøtte, at Danmark
og danske aktører bidrager aktivt til at beskytte og genoprette verdens skove, blandt andet
gennem indsatser rettet mod væsentlige producent- og forbrugerlande.
Danmark vil samarbejde med det internationale initiativ
Just Rural Transition,
som samler en
række lande og organisationer for at bidrage til udvikling og brug af bæredygtige landbrugs-
og fødevaresystemer via udveksling af best practice med særligt fokus på udviklingslande.
Danmark vil deltage i det internationale landbrugsinitiativ
Agriculture Innovation Mission for
Climate
sammen med en række lande for at øge global forskning og udvikling inden for land-
brug og fødevaresystemer med henblik på klimahandling. Initiativet lanceres under COP26.
Danmark samarbejder med andre lande om eksempelvis udvikling af nye klimarelaterede teknolo-
gier, regulering og forskning. Der er senest indgået aftaler med Californien om klimaeffektive løsnin-
ger i mejerisektoren og Nederlandene, hvor samarbejdet fremadrettet bl.a. kan omhandle præcisi-
onslandbrug, afskovning, og alternative proteiner.
•
•
•
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 453: Klimaprogram 2021 og Køreplan for et grønt Danmark
2452432_0188.png
188
KLIMAPROGRAM 2021
Drive tilpasnings- og modstandsdygtighedsinitiativer i kampen mod
klimaforandringerne
Selv hvis Parisaftalens målsætninger nås, er der stadig et enormt behov for klimatilpasning, særligt i
de fattigste og mest sårbare lande. Klimaforandringer spiller også en konfliktforstærkende rolle. Der er
særligt behov for en integreret tilgang til fredsopbygning, klimatilpasning og udvikling i lande, hvor kli-
maforandringer og konflikt spiller sammen, hvilket vil være et fokus i konkrete landeindsatser og i multi-
laterale fora som FN. Koblingen mellem klima og sikkerhed vil stå centralt i forbindelse med Danmarks
kandidatur til FN’s Sikkerhedsråd i 2025-2026. Derfor har man i Danmark opstillet en række prioriteringer
for de kommende år,
jf. boks 42.
Boks 42
Klimatilpasning
Omlægningen af udviklingsbistanden indebærer styrket fokus på klimatilpasningsindsatser. Såle-
des vil mindst 60 pct. af den danske klimabistand fra 2023 målrettes klimatilpasning i de fattigste
og mest sårbare lande, særligt i Afrika. Som led i regeringens forslag på FFL22 foreslås bl.a.:
•
335 mio. kr. ud af i alt 800 mio. kr. fra 2020-2022 til
Den Grønne Klimafond,
som er dedikeret
til at støtte udviklingslande med reduktion af udledninger og tilpasning til effekterne af klima-
forandringer. Fonden har indtil nu leveret mere end fondens målsætning om, at halvdelen af
støtten til klimatilpasningsindsatser skal gå til de mest sårbare lande, herunder til små østater
(SIDS).
150 mio. kr. til
Fonden for de mindst udviklede lande
(LDCF) som del af samlet bidrag på 300
mio. kr., der skal bidrage til at styrke modstandsdygtigheden mod klimaforandringerne for de
mest sårbare lande.
50 mio. kr. til det lokalbaserede klimatilpasningsprogram under
FN’s kapitaludviklingsfond,
UNCDF.
Med indsatsen vil lokale myndigheder i en række afrikanske lande bidrage til klimatil-
pasning for de mest sårbare befolkningsgrupper.
35 mio. kr. til
African Adaptation Acceleration Program
som del af bevilling på samlet 70 mio.
kr., der gennemføres af den Afrikanske Udviklingsbank i samarbejde med bl.a. det Globale
Center for Klimatilpasning. De danske midler skal bruges på klimatilpasning i byer og forven-
tes at bidrage til at styrke modstandskraft gennem investeringer i klimasikret infrastruktur,
herunder bl.a. vand.
31 mio. kr. til
UNOPS
partnerskab om vand i Indien, som skal understøtte Indien strategisk og
teknisk i implementeringen af landets flagskibsprogram om at sikre rørført drikkevand til alle
Indiens 190 millioner husstande i landområderne inden 2024.
•
•
•
•
Miljø, biodiversitet og naturbaserede løsninger
Regeringen vil øge fokus på miljøindsatser, herunder naturbaserede løsninger, der bidrager til
at styrke modstandsdygtigheden hos de fattigste og mest sårbare befolkningsgrupper, samt at
reducere fremtidige udledninger og beskytte biodiversiteten. Som led i regeringens forslag på
FFL22 foreslås at afsætte ca. 5 pct. af den samlede udviklingsbistand til udviklingslandene til
miljø- og biodiversitetsindsatser. Det svarer til ca. 710 mio. kr. og udgør dermed et markant løft på
ca. 270 mio. kr. i 2022 sammenlignet med 2021. Konkret foreslås det bl.a. at afsætte:
•
70 mio. kr. til
FN’s Årti for genopretning af økosystemer,
der skal opskalere indsatser for at
beskytte, bevare og genoprette økosystemer, bl.a. gennem naturbaserede løsninger. Udmøn-
tes i perioden 2022-2025.
50 mio. kr. årligt til
FN’s Miljøprogram, UNEP,
i kernestøtte for 2022-2025. UNEP fokuserer i sit
arbejde på klima, biodiversitet og forurening.
•
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 453: Klimaprogram 2021 og Køreplan for et grønt Danmark
2452432_0189.png
GLOBAL stRAteGI
189
Boks 42
Klimatilpasning
•
150 mio. kr. ud af i alt 500 mio. kr. til den 8. genopfyldning af den
Globale Miljøfacilitet, GEF,
for 2022-2026. Siden oprettelsen i 1992 har GEF ydet støtte på mere end USD 21 mia. og yder-
ligere mobiliseret USD ca. 114 mia. til mere end 5.000 projekter i 170 lande.
35 mio. kr. til
bevarelse af mangroveskov i Indonesien,
der vil bidrage til at beskytte økosyste-
mer og biodiversitet, styrke modstandskraften mod klimaforandringer samt begrænse udled-
ningen af drivhusgasser.
•
Herudover vil regeringen aktivt bidrage til og understøtte forhandlingerne om en ny global ramme
med nye globale naturmål under FN´s biodiversitetskonvention.
Adgang til vand i Afrika
Forbedret vandforvaltning og adgang til rent vand for de fattigste og mest sårbare befolknings-
grupper i Afrika vil udgøre en tværgående prioritet for den styrkede danske klimatilpasningsind-
sats og med særlig kobling til sundhed og fødevaresikkerhed. Som led i regeringens forslag på
FFL22 indgår:
70 mio. kr. til FNs børneprogram
UNICEFs One-Wash
i Etiopien, der sammen med tidligere bidrag
har til formål at forbedre adgang til vand for 650.000 mennesker.
40 mio. kr. til en ny bevilling til
UNEP-DHI
partnerskabet, der gennem forbedret vandforvaltning
støtter udviklingslande i at tilpasse sig klimaforandringer.
Mere end 100 mio. kr. til
vandindsatser i Sahel,
der er et af de mest vandfattige områder i verden.
Indsatserne skal bidrage til klimasikring af vandsystemer og forbedret vandadgang til husholdnin-
ger og sundhedsklinikker.
Mere end 60 mio. kr. til
bilaterale tilpasningsindsatser
i hhv. Kenya og Uganda, der bl.a. ved
hjælp af forbedret adgang til vand vil forbedre modstandsdygtigheden for knap 90.000 bønder og
flygtninge.
Programmering af grønt nærområdeinitiativ om klimaforandringer, konflikt, fordrivelse og irre-
gulær migration med fokus på Sahel
Med 200 mio. kr. årligt over fire år vil der efter længere tids forberedelse blive lanceret et initiativ
med fokus på klimatilpasning og konflikter i Sahel. Klimaforandringer ændrer bl.a. regntider og
mønstre, giver flere og længere tørkeperioder, forværrer fødevareusikkerhed, komplicerer allerede
eksisterende problemer med naturressourceforvaltning og vandmangel, og forstærker dermed
især de skrøbeligste landes udfordringer. Formålet med programmet er at reducere sårbarhed,
skrøbelighed og fremme bæredygtig udvikling gennem et fokus på lokale sammenhænge mellem
klimaforandringer, ustabilitet, konflikt, fordrivelse og irregulær migration. Programmet er flek-
sibelt for at kunne tilpasses i en skrøbelig kontekst, men kan bl.a. støtte sociale sikkerhedsnet,
kapacitetsudvikling, politikformulering, lokale analyser og lokale pilotindsatser i både land- og
byområder.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 453: Klimaprogram 2021 og Køreplan for et grønt Danmark
2452432_0190.png
190
KLIMAPROGRAM 2021
Vende de globale finansieringsstrømme fra sort til grøn
Den grønne omstilling og klimatilpasning kræver øget finansiering fra alle kilder. Der er brug for at
investere i klimagavnlige projekter i en helt anden størrelsesorden end hidtil. Her viser erfaringer fra de
seneste år, at udviklingsbistanden kan bidrage til at mobilisere investorer og pengestrømme, som ellers
ikke ville komme i spil - til gavn for både klima og udvikling. Derfor har man i Danmark opstillet en række
prioriteringer for de kommende år,
jf. boks 43.
Boks 43
Danske
prioriteringer
Samlet afsætte ca. 3,4 mia. kr. på FFL22 til klima- og miljøindsatser i udviklingslandene i 2022
Som del af omlægningen af udviklingsbistanden tilføres i 2022 yderligere ca. 400 mio. kr. til
klima, miljø og biodiversitet ift. 2021. Samtidig stiger Klimapuljen yderligere til 750 mio. kr. i
finanslovsforslaget for 2022. Stigningen i den grønne bistand er målrettet klimatilpasningsind-
satser. Regeringen forventer i kraft af det grønne løft af bistanden, at det samlede danske bidrag
til mobiliseret klimafinansiering senest fra 2023 vil udgøre mindst 1 pct. af de udviklede landes
kollektive mobiliseringsmål på USD 100 mia. årligt til udviklingslandenes klimaindsats, svarende
til ca. USD 1 mia. årligt.
Øge private investeringer i grøn energi og klima frem mod 2030
Regeringen vil gennem Climate Investment Coalition arbejde på at sikre en international udmel-
ding ifm. COP26 om øgede private investeringer i grøn energi og klima frem mod 2030. Der vil
desuden fortsat arbejdes på at udbrede danske erfaringer med investeringsfremmende ramme-
betingelser og finansieringsmodeller for grøn energi.
Udsende investeringsrådgivere til grønne projekter
For at styrke koblingen mellem grønne projekter under myndighedssamarbejderne og de kommer-
cielle muligheder for danske virksomheder, udsendes tre investeringsrådgivere i 2021 og primo
2022 til hhv. Indien, Indonesien og Sydafrika. Investeringsrådgiverne skal fremme grønne inve-
steringer til gavn for bæredygtig økonomisk vækst og grøn omstilling. Dette skal gøres gennem
dialog med lokale myndigheder for at styrke rammebetingelserne for internationale investeringer,
og ved at identificere finansierbare grønne projekter under myndighedssamarbejdet.
Fremme en grønnere eksportfinansiering internationalt
I EU- og OECD-regi samt gennem initiativet Export Finance for Future (E3F) arbejder EKF Dan-
marks Eksportkredit for at fremme grønne projekter globalt. EKF arbejder for at styrke incitamen-
terne til at vælge grønne frem for fossile løsninger gennem internationale initiativer og regler om
mere favorable finansieringsvilkår. Målsætningen er at indgå en aftale i OECD inden udgangen af
2022. Danmark arbejder desuden for et internationalt stop for eksportfinansiering til termisk kul.
Grønning af de multilaterale udviklingsbanker
Regeringen vil sammen med de nordiske lande og en bred donorkreds arbejde videre for, at de
multilaterale udviklingsbanker understøtter en retfærdig, grøn omstilling og bæredygtig genopret-
ning efter COVID-19 i udviklingslandene. Der vil arbejdes for, at bankerne forpligter sig til at strøm-
line deres operationer med Parisaftalen, øge investeringer i vedvarende energi og klimatilpasning,
samt stoppe ny finansiering af fossile brændsler. Danmarks støtte gennem bankerne vil bl.a.
bidrage til at levere på målene om adgang til energi og vand for 5,8 mio. mennesker i Afrika. Rege-
ringen arbejder for, at danske prioriteter afspejles i klima- og energistrategier i den afrikanske og
den asiatiske udviklingsbank samt den asiatiske infrastrukturinvesteringsbank, der alle ventes
opdateret i løbet af 2021-2022, samt i implementeringen af Verdensbankens nye klimastrategi i
bl.a. genopfyldningen af fonden til de fattigste lande (IDA) i 2021.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 453: Klimaprogram 2021 og Køreplan for et grønt Danmark
2452432_0191.png
GLOBAL stRAteGI
191
Samarbejde med erhvervet om grønne løsninger, der gør en forskel
Danmark skal værne om det stærke samarbejde mellem myndigheder og erhvervsliv, for en succesfuld
klimaindsats kræver, at erhvervet er med. Danske virksomheder skaber løsninger, der både bidrager til
arbejdspladser hjemme og til en grøn, bæredygtig og social retfærdig omstilling globalt. Sammen skal vi
fastholde og udbygge dansk erhvervslivs grønne og bæredygtige styrkepositioner på de globale marke-
der. Derfor har regeringen opstillet en række prioriteringer for de kommende år,
jf. boks 44.
Boks 44
Danske
prioriteringer
EU genopretningsindsats
EU’s genopretningsfond på 5.600 mia. kr. blev vedtaget i sommeren 2020 og skal bidrage til
at genoprette EU’s økonomier oven på COVID-19. Derudover har de enkelte medlemslande
samlet afsat i omegnen af 1.800 mia. kr. via de respektive nationale budgetter. Størstede-
len af midlerne fra genopretningsfonden udmøntes gennem nationale genopretningsplaner.
Mindst 37 pct. af fondens midler øremærkes grøn omstilling. Medlemslandene har i deres
planer allokeret betydelige midler til bl.a. energieffektivisering og vedvarende energi. Genop-
retningsfonden giver store muligheder for at øge eksporten af danske løsninger og der er i
partnerskab med erhvervsorganisationerne oprettet sektorspor på bl.a. vand, energieffekti-
vitet, vedvarende energi og bæredygtige fødevarer, hvor der arbejdes strategisk med at pla-
cere danske løsninger centralt i forhold til at løse EU-landenes udfordringer med den grønne
omstilling. Der er samtidig afsat betydelige midler over en treårig periode til at understøtte
konkrete eksportfremmeinitiativer ligesom udvalgte danske ambassader er blevet styrket
personalemæssigt. Begge dele for at positionere danske grønne løsninger og danske virk-
somheder bedst muligt.
Styrke grøn eksport til USA
Der er et stort potentiale for grønne danske løsninger i USA. I et samarbejde mellem relevante
ministerier, erhvervsorganisationer og virksomheder er der udarbejdet en handlingsplan for
styrket grøn eksport til USA. Regeringen har afsat 45,6 mio. kr. i årene 2021-2023 til indsat-
serne. Satsningen omfatter bl.a. myndighedssamarbejder om energi, bæredygtig landbrugs-
og fødevareteknologi og vand på føderalt og delstatsniveau, en målrettet indsats for bekæm-
pelse af handelshindringer på det grønne område, en styrkelse af eksportfremmeindsatsen
inden for havvind, energi- og vandeffektivitet, samt flere fremstød og ministerledede erhvervs-
delegationer til USA.
Globalt forbrug og produktion
Regeringen vil arbejde for mere bæredygtig produktion og forbrug, herunder at virksomheder
tager ansvar for de klimamæssige og sociale påvirkninger i deres egne leverandør- og værdi-
kæder og medvirker aktivt til den grønne omstilling. Til understøttelse heraf foreslår regerin-
gen på FFL22 at afsætte:
•
80 mio. kr. til en fireårig fortsættelse af partnerskabet med The Sustainable Trade Initia-
tive (IDH). IDH’s overordnede formål er at understøtte internationale virksomheders enga-
gement i indfrielsen af FN’s verdensmål og Parisaftalen. Partnerskabet vil fokusere på
virksomhedernes samfundsansvar ift. at sikre en grøn og mere socialt retfærdig omstil-
ling af handlen, herunder i de traditionelt set afskovningstunge værdi- og leverandørkæder
som fx soja, palmeolie, kaffe, the og kakao.
10 mio. kr. oveni de 20 mio. kr. allerede afsat på FL21, dvs. samlet afsat 30 mio. kr. til en
indsats rettet mod CO
2
e-reduktioner og fremme af biodiversitet i globale leverandørkæ-
der med fokus på afskovningstunge landbrugsvarer i Sydamerika, Sydøstasien og Afrika.
Målet er, at skabe reduktion i udledning af CO
2
e, landbrugsareal under bæredygtig forvalt-
ning og forbedringer i levegrundlag for småbønder.
•
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 453: Klimaprogram 2021 og Køreplan for et grønt Danmark
2452432_0192.png
192
KLIMAPROGRAM 2021
Boks 44
Danske
prioriteringer
Herudover:
•
Forventer Danmark via udviklingsbistanden at afsætte ca. 7 mio. kr. til Special Programme
on Institutional Strengthening for the Chemicals Cluster (UNEP) til at styrke forvaltningen af
kemikalier og affald.
2 mio. kr. årligt i perioden 2021-2023 til etablering af dansk videnscenter for bæredygtige
værdikæder. Formålet er at understøtte arbejdet med at gøre danske virksomheders værdi- og
leverandørkæder mere bæredygtige og ansvarlige gennem vidensopbygning, markedsanaly-
ser, rådgivning og øget internationalt samarbejde.
2,3 mio. kr. årligt i perioden 2021-2023 til at understøtte danske virksomheders grønne ambi-
tioner for globale værdikæder. Indsatsen målrettes danske virksomheders samarbejde med
underleverandører igennem vejledningsindsatser og samarbejde med brancheorganisationer,
civilsamfund mv.
Forventer Danmark via udviklingsbistanden i 2022 at støtte FN’s ’One Planet Multi Partner
Trust Fund for SDG 12’, der fremmer bæredygtig produktion og forbrug, herunder projekter
inden for cirkulær økonomi, der har til formål at reducere ressourceforbruget, og drivhusgas-
udledningen forbundet hermed.
•
•
•
Styrkelse af Eksportordningen for Energi
Med henblik på at styrke energieksporten og dele danske erfaringer på energiområdet, er Eks-
portordningen på Energi udvidet til at dække Polen og Frankrig som nye samarbejdslande.
Frankrig vil udbygge med havvind, og her kan Danmark sparre med de franske myndigheder om
effektiv regulering og planlægning på området. Polen har lagt en ny og grønnere linje for landets
energipolitik.
Styrke indsats for eksport af grønne løsninger
EKF Danmarks Eksportkredit vil i efteråret 2021 udsende medarbejdere til de danske repræsenta-
tioner i New York og Singapore, som bl.a. skal understøtte muligheder for danske virksomheders
eksport af grønne løsninger til USA og Asien. EKF arbejder desuden hen mod at yde den første
finansiering til en dansk eksportør af PtX i 2022 med henblik på at understøtte kommerciel udvik-
ling af PtX som et nyt dansk eksporteventyr af grønne løsninger.
Styrke eksportindsatsen på vandområdet
Eksportfremmeindsatsen for vand styrkes, og der etableres fem nye myndighedssamarbejder
med hhv. USA, Tyskland, Polen, Italien og Spanien som en del af den kommende eksportstrategi
for vandområdet. Eksportordningen opstartes i efteråret 2021, og der fokuseres på en række
tematiske vandudfordringer, hvor Danmark har styrkepositioner såsom spildevand, vandtab og
klimatilpasning. Dertil iværksættes en indsats for at samle danske leverandører i strategiske van-
dalliancer som et effektivt markedsføringsværktøj. I alliancerne kan myndighedssamarbejder og
større virksomheder være med til at åbne døren for danske komponent SMV’er.
Ny eksportordning for bæredygtige fødevarer mv. og agro-teknologi
Danske innovative landbrugs- og fødevareprodukter og teknologier bidrager til den globale grønne
omstilling, og efterspørges i stigende omfang globalt, bl.a. indenfor nye agro-teknologier, bære-
dygtige bio-baserede produkter og produktionsformer mv. I efteråret 2021 skal der udarbejdes en
bæredygtig eksporthandlingsplan for landbrug og fødevarer, herunder udsendes fire sektorspe-
cialister og tre lokalmedarbejdere for at understøtte den grønne omstilling på en række globale
nøglemarkeder, hvor Danmark har grønne strategiske partnerskaber, vil understøtte EU-genopret-
ningen eller hvor der er behov for øgede drivhusgasreduktioner i Europa.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 453: Klimaprogram 2021 og Køreplan for et grønt Danmark
2452432_0193.png
GLOBAL stRAteGI
193
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 453: Klimaprogram 2021 og Køreplan for et grønt Danmark
2452432_0194.png
194
KLIMAPROGRAM 2021
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 453: Klimaprogram 2021 og Køreplan for et grønt Danmark
2452432_0195.png
GLOBAL stRAteGI
195
September 2021
Klima-, energi- og forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20, 1060 København
Tlf. : +45 33 92 28 00
e-mail: [email protected]
ISBN 978-87-92555-16-8 (digital version)
ISBN 978-87-92555-17-5 (trykt version)
Publikationen kan hentes på www.kefm.dk
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 453: Klimaprogram 2021 og Køreplan for et grønt Danmark
2452432_0196.png
GLOBAL stRAteGI
196
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20, 1060 København
Tlf. : +45 33 92 28 00
e-mail: [email protected]