Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
KEF Alm.del Bilag 442
Offentligt
2449734_0001.png
21. september 2021
Virkemiddelkatalog
Danmark vil i 2030 mangle grøn strøm. Vind og sol er de eneste teknologier, der kan levere den
strøm, som samfundet og erhvervslivet har brug for. Dette virkemiddelkatalog indeholder forslag,
der alle på den ene eller anden måde fremmer vilkår og hastighed for udbygningen med vindenergi.
Listen er udformet som et idekatalog af forslag, der kan anvendes helt eller delvist, hvis man politisk
ønsker at fremme udbygningen med vind- og solenergi.
Virkemiddelkataloget knytter sig til Wind Denmark's analyse af VE-mankoen i 2030 og anbefalingen
om, at regering og Folketing udarbejder en decideret strategi og handleplan for at sikre nok grøn
strøm frem imod 2030.
Virkemiddelkataloget er opdelt i tre overordnede kategorier:
1. Virkemidler rettet mod vind og sol på land,
2. Virkemidler rettet mod havvind
3. Tværgående virkemidler
1. Virkemidler primært rettet mod vind og sol på land
Virkemiddel
Beskrivelse
Forlænget overgangs-
Med henblik på at afbøde en kraftig opbremsning i udbygning med vind
ordning for tilslutnings- og sol i 2023, bør man politisk beslutte at forlænge overgangsordnin-
vilkår
gen, så eksisterende nettilslutningsvilkår også gælder i 2023.
Aftale mellem regerin-
gen og KL om årlig mini-
mumsudbygning med
vind og sol på land
I erkendelse af, at der næppe er nogen scenarier, hvor Danmark kan
levere på klimaambitionerne, uden at der etableres betydeligt mere
vind og sol på land, end der pt. er udsigt til, er der behov for, at rege-
ringen og kommunerne drøfter, hvad der skal til for at øge udbygning-
stempoet for vind og sol i landets kommuner. En aftale mellem rege-
ringen og KL om en minimumsudbygning med vind og sol på land bør
dække perioden 2022-25, hvor kommunerne som minimum skal
1/9
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 442: Henvendelse af 23/9-21 fra Wind Denmark om udspil til strategi for grøn strøm
2449734_0002.png
Kommunebonus
Omfordelingsordning
mellem elforbrugerne
på tværs af landet
Rejsehold for vind, sol
og PtX, der kan hjælpe
kommunale forvaltnin-
ger med effektiv og kyn-
dig sagsbehandling
godkende vind- og solprojekter svarende til 720 MW (landvindækviva-
lenter) per år. Sammenlignet med tidligere år er det et ambitiøst, men
nødvendigt mål, hvorfor en aftale vil være en god mulighed for kom-
munerne til at tage ansvar for den grønne omstilling af Danmark. Da
vind og sol supplerer hinanden godt i energisystemet, kan man med
fordel kræve, at ingen af de to teknologier må tegne sig for mindre end
25 pct. af den tilvejebragte produktion.
Hvis ikke kommunerne leverer mindst den aftalte mængde, bør Folke-
tinget drøfte, om der skal anvendes stærkere midler for at sikre den
nødvendige udbygning med grøn energi på land. Herunder om natio-
nale myndigheder skal overtage planlægningsopgaven fra kommunal-
bestyrelserne, for at sikre realisering af en vis grøn energiproduktion,
eksempelvis ved brug af anlægslove.
Kommuner,der tager ansvar for den grønne omstilling og finder plads
til vind og solanlæg, tildeles en kontant bonus for at løfte en vital sam-
fundsopgave. Kommunebonus tildeles fra staten som en kontant bo-
nus for godkendt produktionskapacitet opgjort i MW landvindækviva-
lenter.
I dag får naboer en VE-bonus, mens lokalsamfundene kan få del i mid-
lerne i grøn pulje, men der er ingen bonus til kommunerne og dermed
de kommunalbestyrelser, som tager tæskene fra de ofte ophedede de-
batter, der følger med sagsbehandlingen af vindmølleprojekter. Det
bør man overveje at gøre noget ved.
For at sikre et Danmark i balance er der behov for en omfordelingsord-
ning mellem elforbrugerne på tværs af landet, så det undgås at borgere
i tyndt befolkede områder med gode muligheder for at høste vind- og
solressourcerne, bliver ramt uforholdsmæssigt hårdt af udgifter til ud-
bygning og drift af elnettet. Til trods for at flere udgifter med den nye
elforsyningslov overvæltes på elproducenterne, forventer Wind Den-
mark, at der vil være en tilbageværende regning, der bør omfordeles
på tværs af landet, hvis ikke det skal ramme elforbrugerne skævt. Det
forekommer urimeligt, at lokalbefolkningen, som tager ansvar i den
grønne omstilling ved at finde plads til vind og sol, skal rammes af en
ekstraregning, som ikke rammer elforbrugerne i de større byer.
I mange kommuner går der årevis imellem sager, hvor der skal plan-
lægges for vindmøller, hvilket gør det svært at opretholde en faglig ek-
spertise, som muliggør en effektiv sagsbehandling, hvor fejl undgås.
For så vidt angår solprojekter er det stadig en så forholdsvis ny tekno-
logi i stor skala, at de færreste kommuner har erfaring med og en prak-
sis for planlægningen. Det taler for, at der kan oprettes et VE-rejsehold,
der kan stå til rådighed for kommunerne og være behjælpelige med
2
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 442: Henvendelse af 23/9-21 fra Wind Denmark om udspil til strategi for grøn strøm
2449734_0003.png
Ret til at anvende ra-
darstyret lysafmærkning
Muliggør vindmøller
med stor afstand til na-
boer i plantager med lav
naturværdi
Skab flere placerings-
muligheder ved ny nati-
onal politisk afvejning af
beskyttelseshensyn
Fjern barriere for ud-
skiftning af små vind-
møller vha. skattemæs-
sig ligestilling ved ud-
skiftning af små og store
vindmøller
Afskaf kirkelig vetoret
mod vindmøller imod
est pra ti e , åde i forhold til selve pla læg
ingen, men også i kom-
munikationen med interessenter og den brede offentlighed.
Samtidig vil der fremadrettet skulle etableres flere både små og store
PtX-anlæg, ofte i tilknytning til nærliggende VE-anlæg, hvorfor det kan
overvejes om rejseholdet også skal tilbyde statslig hjælp til den kom-
munale planlægning og indhentning af diverse tilladelser og miljøun-
dersøgelser forud for udstedelse af etableringstilladelse til PtX-anlæg.
For at minimere gener fra lysafmærkning bør det gøres til hovedreglen,
at der kan
a ve des ’alter ative fora stalt i ger’ for lys arkeri ger,
således at der anvendes radarstyring af natlys, så de kun er tændt, når
der er flytrafik i området. I dag skal man have dispensation fra Trafik-
styrelsen for at få lov til at kunne slukke og tænde lyset vha. radarsty-
ring. Luftfarten og vindmølleprojekterne har nu de fornødne erfaringer
til, at praksis kan ændres, så borgerne beskyttes imod gener fra kon-
stante natlys.
Det bør muliggøres, at der kan opstilles vindmøller i plantager med lav
naturværdi, hvorved der tilvejebringes et potentiale for billig grøn
energi med stor afstand til beboelse. Potentialet vurderes til
4-5 plan-
tageprojekter
på i alt omkring 500 MW fordelt på mindre end 100 vind-
møller, som vil kunne producere ca. 1,7 TWh svarende til den samlede
produktion fra de ca. 3.600 mindste vindmøller i Danmark (ca. 2100
møller over 25 kW og ca. 1.500 husstandsvindmøller under 25 kW).
Danmark har i modsætning til vores nabolande et ufleksibelt forbud
mod vindmøller i skov. Det danske skovareal skal øges kraftigt i de kom-
mende år og vil indeholde alt fra urørt naturskov til tømmerplantager
med lav naturværdi. Det er tid til at sondre mellem de forskellige typer
af skov. Det bør være op til kommunerne at beslutte, om de vil mulig-
gøre vindmølleprojekter med stor afstand til naboer i plantager med
lav naturværdi.
Som
foreslået af KL
bør der foretages en ny national afvejning af be-
skyttelseshensyn i forhold til vindmøller i herregårdslandskaber og af-
standskrav til boliger langs motorveje.
Et uforklarligt hul i skattelovgivningen betyder, at en borger som vil ud-
skifte sin gamle vindmølle med en ny straffes skattemæssigt, hvis det
er en mølle under 1 MW, der udskiftes til en større mølle end 1 MW.
Er udskiftning fra lille til lille og stor til stor er der ikke noget skatte-
mæssigt problem. Det giver ingen mening, som også
kritiseret af
Landbrug & Fødevarer,
og står i vejen for udskiftning af små gamle møl-
ler til større og mere effektive møller.
I dag har stiftsøvrigheden vetoret i forbindelse med opstillingen af
vindmøller, der kan have effekt på udsynet til kirketårne i relation til
3
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 442: Henvendelse af 23/9-21 fra Wind Denmark om udspil til strategi for grøn strøm
2449734_0004.png
lokaldemokratiets øn-
sker
Overvej at sætte tekno-
logineutrale udbud på
pause og bed Energisty-
relsen sikre,
at ’støtte-
frihedsa alyse ’ ikke
alene vurderer om der
er et støttebehov, men
også om den eksiste-
rende CfD-model i så
fald er egnet til at op-
fylde det behov
vindmøllerne. Kirkerne kan, i det omfang det ønskes, indgå på lige fod
med andre interessenter i den almindelige høringsfase. Stiftsøvrighe-
den bør således ikke have en vetoret, hvor de kan stoppe den grønne
omstilling imod kommunalbestyrelsens og dermed lokaldemokratiets
vilje. Derfor foreslår Wind Denmark, at denne mulighed afskaffes.
Wind Denmark anbefaler, at man for sol og landvind for nuværende
ikke igangsætter nye teknologineutrale udbud af differencekontrakter
i form af såkaldte CfD-udbud, hvor staten indgår i risiko- og indtægts-
deling med VE-projektet, og hvor udviklingen i elprisen afgør om staten
får indtægter eller udgifter fra differencekontrakterne.
Såfremt det, bl.a. på baggrund af Energistyrelsens såkaldte støttefri-
hedsanalyse og udviklingen i markedet, bliver tydeligt, at udviklingen
går for langsomt og at en række vind- og solprojekter som ellers har
opnået etableringstilladelse ikke kan finansieres og dermed realiseres,
bør Energistyrelsen være klar til med meget kort varsel at igangsætte
nye udbud.
Derfor er det vigtigt, at ministeren og energiforligskredsen beder Ener-
gistyrelse sikre, at ’støttefrihedsa alyse ’ ikke
alene vurderer om der
er et støtte- eller risikominimeringsbehov, men også om den eksiste-
rende CfD-model i så fald er egnet til at opfylde det identificerede be-
hov. Det skal her bemærkes, at den nuværende model ifølge Wind
Denmark bør justeres inden eventuelle nye udbud igangsættes med
henblik på at skabe en mere anvendelig udbudsmodel.
2. Virkemidler rettet mod havvind
Virkemiddel
Fremryk og forøg Energiø
Bornholm
Beskrivelse
Fremlæg tidsplan for udbud af Energiø Bornholm, som sikrer, at
den kan realiseres inden 2030. Om nødvendigt ved at faseopdele
etableringen så halvdelen af parken tilsluttet Danmark sikres
etableret inden 2030, mens den anden halvdel og den medføl-
gende elforbindelse til udlandet kan etableres senere, hvis der er
komplikationer ift. at få den udenlandske samarbejdspartner til at
blive klar til 2030.
Giv mulighed for at bygge den større med eller uden medfølgende
forøgelse af netkapacitet. Sidst
æv te eteg es ’overpla ti g’
og
kan f.eks. være relevant i relation til PtX-projekter som Green
Fuels for Denmark og Bornholm Bunker Hub. Det planlægges også
at give mulighed for
’overpla ti g’
ifbm. udbud af havvindmølle-
parken ved Hesselø.
Der er aktuelt risiko for, at etablering af en havvindmøllepark ved
Hesselø helt eller delvist må droppes. Den aktuelle situation, hvor
Klargør plan B for Hesselø
4
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 442: Henvendelse af 23/9-21 fra Wind Denmark om udspil til strategi for grøn strøm
2449734_0005.png
Giv mulighed for markeds-
drevet havvindudbygning på
+15km og ophæv store dele
af de statslige arealreservati-
oner
udbuddet er sat på pause, ser alene ud til at koste et års forsin-
kelse. Det er derfor vigtigt, at der allerede nu igangsættes forbe-
redende arbejde, der kan muliggøre etablering af tilsvarende
energiproduktion fra havvind på en eller flere alternative place-
ringer. Der bør identificeres områder og igangsættes finscreenin-
ger af disse, så resultaterne heraf foreligger hurtigst muligt, hvor-
ved yderligere forsinkelser kan undgås.
Frem for at begrænse udbygningstempoet er der brug for, at sta-
ten slipper håndbremsen og giver mulighed for markedsdrevet
havvindudbygning. Folketinget bør genbesøge aftalen af 2. juni
2021
o refor af ’Å e Dør’-ordningen
for havvind, hvor man
tager statslig kontrol med havvindudbygningen og lukker mulig-
heden for markedsdrevet udbygning på det danske havareal med
mere end 15 kilometers afstand til kysten.
Hovedparten af det danske havvareal er i dag reserveret af staten,
så det ikke er muligt at indgive ansøgning efter Åben Dør-ordnin-
gen til brug for markedsdrevet havvindudbygning. Store dele af
de statslige arealreservationer bør ophæves, så det eksempelvis
bliver muligt for aktørerne i PtX-industrien at tilvejebringe deres
egen støttefrie grønne strøm.
Som alternativ eller supplement til muligheden for markedsdrevet
havvindudbygning via Åben Dør-ordningen mere end 15 km fra
land, kan staten udvikle en ny model for statslige udbud. En sådan
model bør tage højde for,
1) at der skal udbydes
’for
mange’ placeringer
i et ’ ulti-
site-ud
ud’
for at sikre, at udbygningstempoet bliver mar-
kedsdrevet og ikke kunstigt lavt ved at der fastholdes
statslige begrænsning på tilgængelige arealer, hvorved el-
prisen bliver kunstigt høj, da det ikke tillades, at høje el-
priser
ka ’ ygges væk’ af arkedet.
2) at udbudte arealers geografiske spredning skal kunne
imødekomme markedets, herunder ikke mindst PtX-indu-
striens behov for strøm, hvilket dog udfordres af, at det
kan være vanskeligt for staten at forudsige hvor, hvornår
og hvor meget grøn strøm, der bliver behov for.
3) at der bør findes en model, som skaber sund billiggørende
konkurrence
Hvis man ønsker at imødekomme behovet for grøn strøm mod
2030, fra ikke mindst PtX-industrien, vha. yderligere statslige hav-
vindudbud, bør man af hensyn til at tiden er knap starte med at
igangsætte forundersøgelser for et antal placeringer med plads til
Ekstra statslige havvindud-
bud efter ny model?
5
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 442: Henvendelse af 23/9-21 fra Wind Denmark om udspil til strategi for grøn strøm
2449734_0006.png
Undlad størrelsesbegræns-
ning på havvindmølleparker
efter Åben Dør-ordningen.
Genbesøg aftalen om kom-
munal vetoret ved VE-anlæg
på havet inden for 15 km
Indfør fremdriftskrav til myn-
dighedernes sagsbehandling
af ÅD-projektansøgninger
i et antal GW alt efter hvordan myndighederne vil estimere PtX-
industriens behov.
Hvorfor skal markedsdrevne havvindmølleprojekter efter ÅD-ord-
i ge være ’s å og kyst ære’, og hvad etyder det i praksis for
Energistyrelsens sagsbehandling? Vil myndighederne i en situa-
tion hvor Danmark har udsigt til mangel på grøn strøm, opfordre
ansøger af havvindmølleprojekter over en vis størrelse til at redu-
cere størrelsen på parken, de har ansøgt om?
Og i givet fald med hvilken begrundelse? Hvis det er hensyn til det
visuelle, bør det vel være noget der afdækkes i VVM-rapporten og
som spiller ind i beslutningsgrundlaget for en eventuel kommunal
indsigelse eller veto mod projektet, frem for at myndighederne på
forhånd skal trække et tal ud af den blå luft, som de mener måtte
være for stort. Hvis motivet er hensyn til netplanlægning, så regu-
leres dette via tilslutningsbidrag og indfødningstariffer, og hvis an-
den regulering skulle være nødvendig, ville det højst give mening
at ønske begrænsning af kapaciteten i nettilslutningspunktet
(POC) og ikke af selve parkstørrelsen.
Aftalen om at indføre vetoret i Åben Dør-ordningen bør ændres,
så den enten helt bortfalder (kommuner uden kyststrækning kan
heller ikke nedlægge veto mod vindmøller på land i nabokommu-
nen inden for 15 km af kommunegrænsen) eller som minimum
ændres, så der kræves almindeligt flertal imod blandt de berørte
kommuner frem for, som det nu er aftalt, at et mindretal af mod-
standere kan blokere for et projekt, som flertallet støtter (der kan
i dføres ’ste
evægte’, så
holdningen i kommuner med kyst-
strækning indenfor f.eks. 8 km vægter tungere).
At lade holdninger til æstetik hos et mindretal blokere for klima-
handling virker helt ude af proportioner med klimakrisens alvor,
hvor vi har 2-3 årtier til at afværge de værste klimaændringer.
Denne tidshorisont er sammenfaldende med levetiden for hav-
vindmølleparker, hvorefter de kan pilles ned uden varig skade på
hverken klimaet eller udsigten. Vi må som samfund besinde os på,
at det ganske enkelt ikke er muligt at redde klimaet, hvis ingen må
føle sig generet af udsigten til vindmøller.
Der findes i dag fremdriftskrav til de ansøgende virksomheder,
mens der ikke findes tilsvarende til sikring af tempo i myndighe-
dernes sagsbehandling, hvilket resulterer i langtrukne sagsbe-
handlingsforløb og forsinket realisering af vindmølleprojekter og
CO
2
-reduktioner.
6
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 442: Henvendelse af 23/9-21 fra Wind Denmark om udspil til strategi for grøn strøm
2449734_0007.png
Lav en havplan med bedre
mulighed for sameksistens
mellem natur og klimahen-
syn
Lav bedre planlægning på havet som har blik for sameksistens, op-
retholder muligheder for at udnytte havvindressourcen og samti-
dig udpeger et større beskyttet havareal hurtigere.
-
Muliggør sameksistens mellem havvind og natur i hav-
strategiområder almindeligt beskyttet hav).
-
Udpeg områder med havvindprojekter under udvikling til
idlertidigt eskyttede o råder OECM’s
indtil havvind-
mølleparkerne måtte blive realiseret og området de facto
får samme beskyttelse imod bundslæbende fiskeri, rå-
stofindvinding, klapning mv.
3. Tværgående virkemidler
Virkemiddel
Beskrivelse
Klare rammer for hvor- Som situationen er pt., kommer mange vedvarende energiprojekter i
dan konflikter mellem klemme i blandt andet Nævnenes Hus, hvor natur trumfer klima, lige-
som projekter afvises inden de går i gang med henvisning til dyrelivet
miljøhensyn og grøn
(eksempelvis pga. en rød glente-rede), frem for at der udarbejdes en
omstilling håndteres,
VVM, hvor det vurderes, hvorvidt der kan stå vindmøller på en bestemt
som Nævnenes Hus og placering. Problemstillingen er kompleks, og regeringen opfordres til at
projektudviklere kan
skabe rammer, som er tydelige at navigere i, og hvor de to hensyn ikke
navigere efter
spilles ud mod hinanden
inklusive en vurdering af hvornår fravigelses-
mulighederne kan benyttes. (se dog også forslag om ændring i klagead-
gangen nedenfor).
Mere fleksible rammer Det bør i højere grad være muligt at foretage afværgeforanstaltning i
for afværgeforanstalt- form af at skabe habitater for visse dyrearter på en anden placering end
ninger samt anvisning der, hvor VE-projektet opstilles, som kan afbøde de effekter, som pro-
jektet har. Hertil kan Nævnenes Hus opfordres til i højere grad at anvise
af afbødende foran-
disse muligheder, når et projekt hjemsendes.
staltninger
Opdatering af det eksi-
Der bør fremskaffes et bedre datagrundlag for vindmøllers påvirkning på
sterende datagrundlag
naturen. Dette skal dels sikre, at projekter ikke afvises sent i forløbet, og
for vindmøllers påvirk-
at sameksistensmulighederne øges, hvor det er muligt. I første omgang
er det vigtigt, at der foretages en kortlægning af de største konflikter
ning på naturen
inklusive der, hvor de største vidensmangler er. Wind Denmark og Dansk
Energi har indgået et samarbejde om et såkaldt sameksistenslaborato-
rium, Co-EX Lab, som vil være åbent for alle interessenter, inkl. Staten,
som opfordres til at gå aktivt ind i samarbejdet, enten via finansiering af
forskningsprojekter under Co-Ex Lab og/eller aktiv deltagelse.
Monitorering af ud-
Staten kan finansiere, at udvalgte vindmølleprojekter monitoreres efter
etablering med henblik på at vurdere vindmøllernes påvirkning på natu-
valgte projekters på-
ren, eksempelvis fugle- eller flagermus, liv på havbunden mv.
virkning på naturen
Anvendelse af afvigel- Den påviste VE-manko viser tydeligt, at det er vigtigt, at der etableres
mange flere VE-anlæg frem mod 2030. Visse projekter kan ikke opstilles
sesmuligheden i habi-
pga. eksempelvis fuglebeskyttelsesområder mv. Da den grønne omstil-
tatdirektivet
ling er en opgave af samfundskritisk karakter, bør staten i nogle tilfælde
7
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 442: Henvendelse af 23/9-21 fra Wind Denmark om udspil til strategi for grøn strøm
2449734_0008.png
Tag stilling til om kli-
makrisens akutte ka-
rakter kalder på at risi-
koen for forsinkelser af
vind- og solprojekter
må undgås ved æn-
dringer i klageadgan-
gen.
foretage en afvejning til fordel for klima over natur, og tillade vindmøller
i områder, hvor det ellers ikke er muligt at opstille dem i medfør af ha-
bitatdirektivet. Danmark bør i mange tilfælde søge at anvende afvigel-
sesmuligheden i habitatdirektivet, så projekter der kan leve op til en
række vilkår kan gennemføres.
Der er behov for en politisk diskussion af og stillingtagen til, om der er
behov for en ny tilgang til godkendelses- og klageprocesser i lyset af kli-
makrisens alvor og tidspresset for at handle. I Tyskland har man også
startet en politisk diskussion om, hvorvidt man skal begrænse klagead-
gangen ift. miljø- og naturforhold i forbindelse med klimarelaterede in-
frastrukturprojekter, da man ellers får svært ved at nå sine klimamål
mod 2030. Vi har endnu ikke haft den samme debat i Danmark. Men
danske politikere benytter sig dog jævnligt af en metode til at sikre den
fornødne hastighed i anlægsprojekter, hvor man ved brug af en an-
lægslov afskærer klageadgang, som det eksempelvis aktuelt er tilfældet
med byudviklingsprojektet
Lynetteholmen
i København, hvor klagead-
gangen ifølge regeringen afskaffes, fordi projektet ikke kan tåle forsin-
kelser og fordyrelser. Er det tid til en diskussion om brug af lignende til-
tag i erkendelse af, at klimaindsatsen i særlig grad er kendetegnet ved,
at den ikke tåler forsinkelser?
I Danmark er også større
kystbeskyttelsesanlæg
undtaget fra at kunne
blive stoppet af klager. Det skal understreges, at projekterne naturligvis
stadig skal undergå en grundig miljøkonsekvensvurdering, som sendes i
offentlig høring og tages i betragtning inden kommunale eller statslige
myndigheder træffer afgørelse og tildeler byggetilladelse.
Fjern barrierer for
Det er i øjeblikket ikke tilladt at etablere direkte linjer mellem et VE-an-
elektrificering og egen- læg og et elforbrugende anlæg (fx en varmepumpe eller et elektrolyse-
anlæg), da forbrug og produktion skal tilsluttes til det kollektive elnet
produktion
hver for sig. Da tarifferne, der betales for brugen af det kollektive elnet,
ikke er omkostningsægte, udgør disse en økonomisk barriere for både
direkte og indirekte (PtX) elektrificering.
En del af løsningen vil være omkostningsægte tariffer, hvor der kun be-
tales for de omkostninger, som en forbruger giver anledning til.
En anden del af løsningen vil være at give tilladelse til at etablere direkte
linjer mellem et VE-anlæg og et elforbrugende anlæg. Dette vil bl.a.
skabe mulighed for:
-
at lokalsamfund kan få billig grøn fjernvarme fra varmepumper,
der er direkte tilsluttet et VE-anlæg (her skal der dog i tillæg gi-
ves tilladelse til, at fjernevarmeselskaberne må købe grøn
strøm).
-
at brintproduktion i Danmark vil være konkurrencedygtig, da
omkostningerne til både tariffer og strøm kan holdes til et mini-
mum.
8
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 442: Henvendelse af 23/9-21 fra Wind Denmark om udspil til strategi for grøn strøm
2449734_0009.png
Egetforbrug skal være
en mulighed ifbm. VE-
udbud
Nødvendig elnetfor-
stærkning og brintin-
frastruktur
Planlæg efter en frem-
tid som vi tror på og
ønsker
I dag er det ikke muligt at deltage i de teknologineutrale udbud, hvis der
samtidig egetforbruges.
Udbudsbetingelserne for VE-udbud bør derfor rettes til, så det er muligt
at deltage i udbuddene med en kombination af egetforbrug (fx varme-
pumpe eller PtX) og levering af strøm til det kollektive elnet. Dette bør
både gælde for kommende udbud på havet og for eventuelt kommende
udbud for vedvarende energi på land.
Investeringer i tilstrækkelig infrastruktur er en forudsætning for, at vi
kan sikre nok grøn strøm i 2030 til både en snæver national 70 pct.-
målopfyldelse og et internationalt klimabidrag med tilhørende erhvervs-
potentialer. Overgangsordningen for udligningsordningen bør forlæn-
ges til minimum 2023 og det bør overvejes at indføre en ny ordning til
fi a sieri g af kollektiv i frastruktur i overe sste
else ed EU’s
statsstøtteregler.
Det gælder både udbygning af elnettet indenfor og imellem lande, og
det gælder for etablering af infrastruktur til transport og evt. lagring af
brint og andre grønne PtX-brændstoffer. Et helt konkret forslag kunne
her være at afsætte midler til, at Energinet kan foretage en dybdegå-
ende undersøgelse af muligheder og udfordringer ved etablering af en
dedikeret brintinfrastruktur til fx Tyskland. Denne kan bygge ovenpå på
den
analyse,
som Energinet allerede har foretaget i samarbejde med
Gasunie.
-
Myndighederne beder pt Energinet planlægge efter, at Dan-
mark ikke skal være nettoeksportør af strøm
hvilket er i mod-
strid med både politiske signaler og de geografiske og markeds-
mæssige logikker. Det bør ændres allerede i det udkast til Ana-
lyseforudsætninger for 2021, som aktuelt er i høring.
-
Myndighederne antager i udkast til Analyseforudsætninger
2021, at det øvrige Europa følger scenarier med kun 40 pct. CO
2
-
reduktion og brændselspriser følger scenarier, der antager, at
verdens lande ikke leverer på deres netto-nul målsætninger i
2050. Der er behov for at afsætte ressourcer til at sikre anven-
delse af meningsfulde antagelser om udviklingen i det øvrige Eu-
ropa.
9