Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
KEF Alm.del Bilag 437
Offentligt
2446426_0001.png
Kære medlem af Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg
I anledning af at corona-restriktionerne ophæves pr. 10. september 2021, vil vi gerne genbruge og
genfremsende vores tidligere invitation af 3. maj 2021 til jer om et besøg hos affalds- og energiselskabet
ARGO i Roskilde:
Kære medlem af Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg
Som I ved, indgik et bredt flertal i Folketinget den 16. juni 2020 aftale om Klimaplan for en grøn affaldssektor
og cirkulær økonomi. Både før og efter aftalens indgåelse har der været meget debat om, hvordan
affaldsopgaverne bedst løses for at nå det mål, vi alle er enige om: En mere grøn og cirkulær økonomi. Vi
oplever i den sammenhæng, at debatten nogle gange baserer sig mere på myter, end på hvad der foregår i
den virkelige verden, hvor opgaverne løses.
Derfor vil vi gerne invitere jer på besøg hos ARGO for at fortælle om konkrete løsninger af opgaverne, samt
muligheder og udfordringer i den forbindelse.
Emner for et besøg kunne for eksempel være:
Plast - hvordan samarbejder konkret vi med det private marked og sikrer mest og bedst
genanvendelse?
Madaffald fra husstande til biogas - hvordan har vi skabt en god løsning med udbud af opgaven til
privat leverandør?
Affaldsforbrænding - hvordan arbejder vi med endnu mere udsortering af affald fra forbrænding til
genanvendelse?
Forholdet til øvrige EU-lande - hvad er vores erfaring med håndtering af affald på et EU-marked?
Børn er fremtiden - hvordan samarbejder vi med folkeskoler om læringsforløb om affald og
ressourcer?
Eller vi kan drøfte andre emner, som I finder relevante. ARGO er et fælleskommunalt affalds- og
energiselskab ejet af ni kommuner på Sjælland. Vi håndterer affald for ca. 420.000 borgere og ca. 20.000
virksomheder. Vi driver 3 genbrugsbutikker, 14 genbrugspladser, 1 kraftvarmeværk og 1 affaldsdeponi. Vi
arbejder målrettet på at løfte affaldet så højt op i affaldshierarkiet som muligt: Genbrug og genanvendelse
prioriteres før energiudnyttelse (forbrænding), og deponi er sidste udvej. Mere information kan findes på
www.argo.dk
Vi ser frem til at høre fra jer.
Bestyrelsesformand Niels Hörup og direktør Trine Lindegaard Holmberg
Niels Hörup
Borgmester
Trine Lindegaard Holmberg
Direktør
dir +45 46 34 75 15 / mob +45 29 28 88 44
BORGMESTEREN
Solrød Center 1
2680 Solrød Strand
Telefon +4556182000
www.solrod.dk
Håndværkervej 70
4000 Roskilde
tlf +45 46 34 75 00
www.argo.dk
[email protected]