KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 432: Orientering om Grund- og nærhedsnotater om KOM forslag om hhv. luftfart i ETS og CORSIA og om notificering iht. CORSIA, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
KEF Alm.del Bilag 432
Offentligt

Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg

Center

Center for Global

Klimahandling

Team

Klimaneutralt EU

Dato

9. september 2021

J nr.

2021-3274

Forslag til beslutning om ændring af direktiv 2003/87/EC

(kvotehandelsdirektivet) vedrørende notificering af kompensationskrav

for CO

-udledninger for så vidt angår en global, markedsbaseret

foranstaltning for luftfartsoperatører med base i Unionen.

(”Notificering af luftfartsoperatører iht. CORSIA”)

Kom (2021) 567

Notatet sendes tillige til Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg og

Transportudvalg.

1. Resumé

Kommissionen offentliggjorde den 14. juli 2021 en samlet Fit for 55-pakke, herunder

dette beslutningsforslag til ændring til direktiv 2003/87/EF (kvotehandelsdirektivet).

Dette beslutningsforslag er fremsat særskilt, da det vedrører et særligt forhold i

forbindelse med implementering af den internationale luftfartsorganisations (ICAO)

globale CO

-reguleringsmekanisme, Carbon Offsetting and Reduction Scheme for

International Aviation (CORSIA), der bør være på plads senest november 2022.

Beslutningsforslaget omhandler konkret, at medlemslandene senest 30. november

2022 skal notificere luftfartsoperatører om størrelsen af kompensationsforpligtelsen

for CO

-udledninger i 2021 iht. CORSIA.

CORSIA dækker luftfartsaktiviteter mellem to nationalstater for luftfartsoperatører

med fly med maks. MTOM på 5.700 kg eller mere og med en udledning på min.

10.000 ton CO

e. Alle emissioner skal rapporteres. Der er tale om et

reguleringssystem, der anvender en markedsbaseret tilgang, som har til hensigt at

skabe økonomisk incitament for luftfartsselskaberne til at mindske deres CO

udledning.

CORSIA indledes med en pilotfase i 2021-2023, hvor luftfartsoperatører i lande, der

har valgt at være med i pilotfasen, kompenserer for stigende udledninger via

internationale klimakreditter i det omfang sektorens udledninger overstiger niveauet

for 2019. Det er størrelsen af denne kompensationsforpligtelse vedrørende

udledningen i 2021, som medlemslandene skal meddele luftfartsoperatørerne.

/ AB

Side 1/5

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 432: Orientering om Grund- og nærhedsnotater om KOM forslag om hhv. luftfart i ETS og CORSIA og om notificering iht. CORSIA, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

På grund af COVID-19 pandemien ses i 2020 og i 1. halvdel af 2021 sammenlignet

med basisåret 2019 et større fald i de europæiske luftfartsaktiviteter. Derfor forventer

Kommissionen, at de endelige udledningstal for 2021 højst sandsynligt vil føre til, at

CORSIA-kompensationskravet for 2021 vil blive fastlagt til 0, hvilket

medlemsstaterne iht. beslutningsforslaget vil skulle meddele til luftfartsoperatørerne

i løbet af 2022.

Dermed forventes beslutningsforslaget ikke at have økonomiske konsekvenser for

operatørerne.

Regeringen støtter overordnet Kommissionens beslutningsforslag om ændring af

direktivet.

2. Baggrund

Kommissionen har den 14. juli 2021 som led i Kommissionens Fit for 55-pakke

fremsat forslag til beslutning om ændring af kvotehandelsdirektivet om

medlemslandenes forpligtelse til at notificere luftfartsoperatører om størrelsen af

kompensationskravet for CO

-udledninger i CORSIA.

Luftfartens CO

-udledning

er reguleret i EU’s kvotehandelssystem og i den

internationale

civile

luftfartsorganisations

(ICAO)

globale

reguleringsmekanisme, Carbon Offsetting and Reduction Scheme for International

Aviation (CORSIA). Begge reguleringssystemer anvender en markedsbaseret

tilgang, som har til hensigt at skabe økonomisk incitament for luftfartsselskaberne til

at mindske deres CO

-udledning.

CORSIA indledes med en pilotfase i 2021-2023, hvor luftfartsoperatører

kompenserer for stigende udledninger via internationale klimakreditter i det omfang

sektorens samlede udledninger overstiger niveauet for 2019. Medlemslandene har

med Rådsbeslutning (EU) 2020/954 af 25. juni 2020 besluttet at deltage i CORSIA’s

frivillige pilotfase fra 2021-2023.

Ændringsforlaget er fremsat med hjemmel i traktaten om Den Europæiske Unions

funktionsmåde, artikel 192, og skal behandles efter den almindelige

lovgivningsprocedure og vedtages med kvalificeret flertal i Rådet.

Som en del af Fit for 55–pakken er der fremsat et andet og mere omfattende forslag

om ændring af direktiv 2003/87/EF for så vidt angår luftfartens bidrag til Unionens

målsætning for reduktion af drivhusgasudledninger i økonomien som helhed og

hensigtsmæssig implementering af en global, markedsbaseret mekanisme til

ændring af kvotehandelsdirektivet (KOM(2021) 552). Forslaget regulerer blandt

andet nærmere returneringsforpligtelser for flyvninger uden for EØS og mellem EØS

og tredjelande samt brug af internationale kreditter. Det foreslås blandt andet heri, at

Side 2/5

luftfartsoperatørerne senest den 31. januar 2025 vil skulle kompensere via

internationale klimakreditter for udledninger i perioden 2021-2023

3. Formål og indhold

Formålet med beslutningsforslaget er, at medlemsstaterne forpligtes til at notificere

luftfartsoperatørerne om CORSIA kompensationskrav implementeres på en måde,

så den administrative byrde for både nationale autoriteter og luftfartsoperatører bliver

minimal, samt at der er lovhjemmel for medlemsstaterne til at foretage notifikationen.

Kompensationskravet beregnes iht. reglerne i CORSIA som en enkelt vækstfaktor

for hele sektorens CO

-udledning, og faktoren vil blive anvendt til at beregne hver

enkelt luftfartsoperatørs kompensationsforpligtelse, der svarer til faktoren ganget

med operatørens relevante CO

-udledninger i det pågældende år.

Beslutningsforslaget pålægger medlemsstaterne at gennemføre denne notificering

af luftfartsoperatørerne vedr. CORSIA kompensationskravet for 2021, der er baseret

på rapporterede CO

-udledninger fra international luftfart i 2021 sammenlignet med

basisudledningen i 2019. Notificeringen skal ske senest 30. november 2022.

Da der ikke er overensstemmelse mellem EU-lovgivningen og reglerne i CORSIA

omkring kompensationskrav, er det nødvendigt, at CORSIA kompensationskravet

vedrørende CO

-udledning i 2021 implementeres i EU-lovgivningen senest i 2022.

Kommissionen peger på, at beslutningsforslaget bør vedtages, når CO

udledningerne for 2021 er kendte, det vil sige efter 1. januar 2022.

Grundet COVID-19 pandemien ses der i 2020 og første halvdel af 2021

sammenlignet med 2019 et større fald i de europæiske luftfartsaktiviteter. Derfor er

det Kommissionens forventning, at der ikke vil være en stigning i sektorens CO

udledninger i 2021, og at CORSIA-kompensationskravet dermed højst sandsynligt

vil blive fastlagt til 0.

Kommissionen har til hensigt at foretage samme tilgang for så vidt angår de

efterfølgende år,

indtil ’Forslag

om ændring af direktiv 2003/87/EF for så vidt angår

luftfartens bidrag til Unionens målsætning for reduktion af drivhusgasudledninger i

økonomien som helhed og hensigtsmæssig implementering af en global,

markedsbaseret mekanisme’ (KOM (2021) 552)

er vedtaget. Luftfartsoperatørerne

vil endvidere efter dette forslag senest den 31. januar 2025 skulle kompensere for

udledninger i perioden 2021-2023 via internationale klimakreditter.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Parlamentets holdning foreligger endnu ikke.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen har godtgjort for overholdelse af nærhedsprincippet, idet

klimaforandringer er et grænseoverskridende problem, og EU-handling effektivt kan

Side 3/5

supplere og styrke regional, national og lokal indsats. Koordinering af klimaindsatsen

bør derfor ske på europæisk niveau og, hvor det er muligt, løftes på globalt plan.

EU´s fælles indsats er berettiget med henvisning til nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i

unionstraktaten.

Kommissionen påpeger, at siden 1992 har Den Europæiske Union arbejdet med at

udvikle fælles løsninger og med at drive en global indsats for at tackle

klimaforandringerne. Mere specifik handling på EU-plan vil sørge for

omkostningseffektiv opnåelse af målsætningen for 2030, og tilsvarende for en

langsigtet emissionsreduktion og samtidig sikre retfærdighed og miljømæssig

integritet. Artikel 191 til 193 i TFEU bekræfter og specificerer EU-kompetencer inden

for klimaforandringer.

Det er regeringens vurdering, at nærhedsprincippet er overholdt med henvisning til,

at området allerede er underlagt EU-regulering, klimaforandringernes globale effekt

og luftartens grænseoverskridende natur. Indsatser og opfyldelse af målsætninger

vurderes at have størst effekt gennem fælleseuropæiske og globale tiltag.

6. Gældende dansk ret

Kvotehandelsdirektivet er implementeret i dansk ret gennem Lov om CO2-kvoter,

LBK nr. 62 af 19/01/2021 og Bekendtgørelse om CO2-kvoter, BEK nr. 2134 af

21/12/2020.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

En vedtagelse af beslutningsforslaget ventes ikke at have konsekvenser for dansk

lovgivning.

Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Beslutningsforslaget vurderes ikke at have væsentlige statsfinansielle konsekvenser.

Energistyrelsen forventes få en tidsmæssig begrænset meropgave ved at skulle

meddele de omfattede luftfartsoperatører om kompensationskravet.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Beslutningsforslaget vurderes ikke at have væsentlige samfundsøkonomiske

konsekvenser.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Beslutningsforslaget vurderes ikke at have væsentlige erhvervsøkonomiske

konsekvenser. Luftfartsoperatørerne rapporterer allerede emissionsdata, og da

kompensationskravet forventes at blive nul, forventes beslutningsforslaget ikke at

medføre merudgifter for operatørerne.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Side 4/5

En vedtagelse af beslutningsforslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i

Danmark.

8. Høring

Beslutningsforslaget har været i høring i Specialudvalget for Klima-, Energi- og

Forsyningspolitik fra den 14. juli 2021 til den 9. august 2021. Der er ikke modtaget

nogen høringssvar vedrørende beslutningsforslaget.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at ændringsforlaget støttes af øvrige medlemsstater.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter overordnet Kommissionens beslutningsforslag.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Side 5/5