Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
KEF Alm.del Bilag 431
Offentligt
2443328_0001.png
Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg
Center
Center for Global Klimahand-
ling
Dato
9. september 2021
J nr.
2021-3244
Forslag til ændring af forordningerne (EU) 2018/841 om omfang, simpli-
ficering af opfyldelse af regler, opstillelse af nationale mål for 2030 og
forpligtelse til kollektivt at opnå klimaneutralitet i 2035 inden for areal-
anvendelse, skovbrug og landbrugssektoren, og (EU) 2018/1999 om for-
bedring af monitorering, rapportering, sporing af forbedring og revide-
ring
(”LULUCF-forordningen” og ”governance-forordningen”)
KOM (2021) 554
Notatet oversendes tillige til Folk etingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg samt
Folk etingets Miljø- og Fødevareudvalg.
1. Resumé
Europa-Kommissionen har den 14. juli 2021,
som en del af ’Fit for 55’-pak
k en mhp.
at udmønte EU’s øgede 2030-k
limamål, offentliggjort et forslag til ændring af LU-
LUCF-forordningen samt governance-forordningen. For så vidt angår LULUCF-f or-
ordningen, foreslår Kommissionen ingen signifik ante ændringer for perioden 2021-
2025. Således sk al medlemslandene fortsat sik re, at k ulstofbalancen i jorder og
sk ove i hvert medlemsland ik k e forringes med forøget udslip af drivhusgasser til at-
mosfæren til følge. I perioden 2026-2030 sk al hvert medlemsland opfylde årlige fast-
satte mål, der bidrager til et styrk et fælleseuropæisk nettooptagsmål i sek toren på
310 mio. ton CO
2
e i 2030. Forslaget indeholder ændringer af regnsk absreglerne for
drivhusgasemissioner og -optag i forbindelse med ak tiviteter, der vedrører udlednin-
ger og optag fra jorder og sk ove (LULUCF), samt brugen af flek sibilitetsmekanismer
med henblik på at opfylde nationale målsætninger. Fra 2031 foreslår Kommissionen,
at udledninger og optag fra LULUCF-sek toren reguleres sammen med udledninger
fra landbruget i en fælles landsek tor. Landsek toren sk al på EU-plan være k limaneu-
tral fra 2035. I forslaget lægges endvidere op til ændring af governance-forordninge n,
så denne tilpasses revisionen af LULUCF-forordningen, herunder styrk ede k rav til
monitorering og rapportering samt sporing af medlemslandes arbejde mod målene.
Forslaget har ingen lovgivningsmæssige k onsek venser. Forslaget vurderes at k unne
medføre øk onomisk e k onsek venser.
Regeringen finder det positivt, at forslaget lægger op til et øget nettooptag af driv-
husgasser i LULUCF-sek toren, samt at forslaget indeholder etablering af en land-
sek tor fra 2031, der samler udledninger og optag fra LULUCF- og landbrugssek to-
ren. Regeringen vil analysere forslaget og k onsek venser herved nærmere med hen-
blik på at tage nærmere stilling til forslaget.
Side 1/12
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 431: Orientering om Grund- og Nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg om revidering af LULUCF-forordningen, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2443328_0002.png
2. Baggrund
Kommissionen har den 14. juli 2021 fremsat forslaget, KOM (2021) 554, om ændring
af forordning (EU) 2018/841 og forordning (EU) 2018/1999. Forslaget er endnu ikke
fremsendt til Rådet i dansk sprogversion. Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF
artikel 192(1) og behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure. Forslaget
skal vedtages med kvalificeret flertal.
Forslaget er fremsat som en del af Europa-Kommissionens
’Fit for 55’-pakke,
der
skal bidrage til at
realisere EU’s klimamål
for 2030 på mindst 55 pct. reduktioner i
forhold til 1990-niveauet som fastlagt i den europæiske klimalov (forordning (EU)
2021/1119).
Det fremgår af den europæiske klimalov (forordning (EU) 2021/1119), at sektoren for
arealanvendelse, ændring i arealanvendelse og skovbrug (LULUCF) maksimalt kan
bidrage med et nettodrivhusgasopt ag på op til 225 mio. ton CO
2
e i 2030 med henblik
på at opfylde denne målsætning. Det fremgår yderligere af den europæiske klimalov,
at nettooptaget i LULUCF-sektoren i EU skal øges til over 300 mio. ton CO
2
e i 2030.
I LULUCF-sektoren opgøres udledninger og optag fra en række arealkategorier, her-
under fortrinsvis skov, agerjord, græsarealer, vådområder, bebyggede områder og
høstede træprodukter.
Ud over nærværende forslag er der andre forslag i pakken, der også relaterer sig til
LULUCF-forordningen, bl.a. ang. biomasse og bæredygtighedskrav i direktivet for
vedvarende energi (KOM (2021) 557), i relation til fleksibilitetsmekanismer i byrde-
fordelingsaftalen (KOM (2021) 555) samt Kommissionens skovstrategi (KOM (2021)
572). Der henvises til grund- og nærhedsnotater om disse forslag for nærmere ud-
dybning heraf.
3. Formål og indhold
Ifølge Kommissionen er forslagets hovedformål at styrke bidraget fra LULUCF-sek -
toren til den samlede klimaindsats, herunder målsætningen om mindst 55 pct. reduk-
tion i nettodrivhusgasudledninger i 2030 i forhold til 1990-niveauet samt målsætnin-
gen om klimaneutralitet i 2050. Dette er en forskel til tidligere, hvor
EU’s klimamål for
2030 ikke direkte har inkluderet udledninger og optag fra LULUCF-sektoren.
Ændring af forordning 2018/841
LULUCF-forordningen
Forslaget sætter et EU-mål for nettodrivhusgasoptag i LULUCF-sektoren på 310 mio.
tons CO
2
e i 2030 samt en ambition om klimaneutralitet i landsektoren, forstået som
de kombinerede udledninger og optag fra landbrug og LULUCF, i 2035. Den eksiste-
rende forordning sætter et mål for 2030 om at kulstofbalancen i jorder og skove for
EU samlet set ikke må forringes med drivhusgasudledninger til følge, hvilket i følge
Kommissionen svarer til et nettooptag i LULUCF-sektoren på 225 mio. ton CO
2
e i
2030. Med klimaneutralitet i 2035 menes balance mellem optag og udledninger fra
LULUCF- og landbrugssektoren samlet set. Forslaget har i øvrigt til formål at designe
Side 2/12
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 431: Orientering om Grund- og Nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg om revidering af LULUCF-forordningen, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2443328_0003.png
et retfærdigt, fleksibelt og integreret politisk rammeværktøj for landsektoren samt at
simplificere regnskabsregler og forbedre monitorering og rapportering.
Forslaget lægger op til en fortsat separat regulering af LULUCF-sektoren frem til og
med 2030. Perioden er opdelt i de to forpligtelsesperioder 2021-2025 og 2026-2030.
I disse perioder omfattes CO
2
-udledninger og -optag samt udledninger af metan
(CH
4
) og lattergas (N
2
O) fra følgende arealkategorier: nyplantede arealer, ryddede
arealer, forvaltede dyrkede arealer, forvaltede græsarealer, forvaltede skovarealer,
samt, fra og med 2026, forvaltede vådområder. Fra 2031 udvides forordningen til
også at inkludere drivhusgasudledninger fra landbrugssektoren, navnlig metan- og
lattergasudledninger fra husdyrs fordøjelsesprocesser, håndtering af gødning i stald
og lager samt kvælstofomsætning på marker. Landbrugets udledninger reguleres for
nuværende med en reduktionsmålsætning for ikke-kvoteomfattede sektorer gennem
byrdefordelingsaftalen (forordning 2018/842). Således vil hele landsektoren for før-
ste gang dækkes af ét klimapolitisk instrument fra 2031.
Første forpligtelsesperiode (2021-2025)
For perioden 2021-2025 lægges der ikke op til substantielle ændringer sammenlignet
med den eksisterende forordning. Forordningen dækker således over de samme ud-
ledningskategorier, anvender de samme regnskabsregler, og fastholder de samme
målsætninger for hver medlemsstat i første forpligtelsesperiode. Medlemsstaterne er
således fortsat forpligtet til at sikre, at kulstofbalancen inden for de regnskabsført e
kategorier af jorder og skove i hvert enkelt medlemsland ikke forringes, dvs. at den
samlede sum af regnskabsførte drivhusgasudledninger fortsat ikke overstiger den
samlede sum af regnskabsførte drivhusgasoptag i LULUCF-sektoren inden for peri-
oden. Dette er den såkaldte
”no-debit-regel”.
Med regnskabsførte drivhusgasudled -
ninger og -optag menes, at mængderne opgives relativt til en baseline. Beregnings -
metoden varierer afhængigt af arealkategorien. Formålet hermed er, at medlemslan-
denes LULUCF-regnskaber skal kunne vise, hvorvidt kulstofbalancen i jorder og
skove forringes med forøgede udslip af drivhusgasser til atmosfæren til følge.
Såfremt ”no-debit-reglen” ikke opfyldes kan medlemsstater
fortsat gøre brug af de
fleksibilitetsmekanismer, der er beskrevet i den eksisterende forordning. Navnlig kan
medlemslande enten købe LULUCF-kreditter af andre medlemslande eller annullere
de udledningsrettigheder, de er blevet tildelt i byrdefordelingsaftalen (forordning
2018/842). Dog kan medlemsstater ifølge forslaget ikke længere overføre kreditter
fra overopfyldelse i første forpligtelsesperiode til målopfyldelse i anden forpligtelses -
periode. En del af medlemslandenes overopfyldelse for første forpligtelsesperiode,
målt i ton CO
2
e, allokeres imidlertid til en nyetableret fleksibilitetsmekanisme, som
Kommissionen kan give medlemslande ret til at tilgå i anden forpligtelsesperiode.
Endelig har medlemsstater fortsat mulighed for i begrænset omfang, og under be-
stemte betingelser, at kompensere for regnskabsførte udledninger fra forvaltet skov.
Danmark har i ændringsforslaget adgang til at kompensere en mængde på 0,05 mio.
ton CO
2
e i første forpligtelsesperiode, svarende til halvdelen af Danmarks adgang til
Side 3/12
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 431: Orientering om Grund- og Nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg om revidering af LULUCF-forordningen, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2443328_0004.png
kompensation i den eksisterende forordning i perioden 2021-2030. Mængden i den
eksisterende forordning er fastsat på baggrund af størrelsen på medlemslandenes
historiske nettooptag i forvaltede skove, og er derfor relativt lille for Danmark, som
har en lille skovsektor. Frankrig, som har den største adgang til kompensation fra
denne pulje, har til sammenligning adgang til at kompensere en mængde på 30,75
mio. ton CO
2
e ifølge det nye forslag.
Anden forpligtelsesperiode (2026-2030)
For perioden 2026-2030 lægger forslaget op til ændringer i regnskabsregler, mål-
sætninger for EU og medlemsstaterne, samt adgang til fleksibilitet.
For det første vil de ovenfor nævnte regnskabsregler, ifølge hvilke medlemsstaternes
LULUCF-regnskaber opgøres relativt til forskellige baselines, ikke blive anvendt efter
2025. Det betyder bl.a., at bidrag fra forvaltet skov ikke længere vil blive målt i forhold
til en aldersklasseafhængig referencelinje, ligesom der ikke regnskabsteknisk vil
blive sondret mellem bidrag for skovrejsning og forvaltet skov. I stedet udtrykkes na-
tionale målsætninger direkte som et loft for de rapporterede udledninger og optag for
LULUCF-sektoren. Formålet hermed er at simplificere forordningen.
For det andet fastsættes et overordnet nettooptagsmål for EU på 310 mio. ton CO
2
e
i LULUCF-sektoren i 2030. Til sammenligning stod LULUCF-sektoren for et netto-
drivhusgasoptag på 264 mio. tons CO
2
e i 2018. Det europæiske nettooptagsmål bli-
ver fordelt mellem medlemslandene som bindende nationale mål, baseret på lande-
nes udledninger og optag i LULUCF-sektoren i 2016, 2017 og 2018 samt på lande-
nes andele
af EU’s samlede
dyrkede og forvaltede arealer. Danmark tildeles på bag-
grund heraf et mål for maksimal nettoudledning på 5,338 mio. ton CO
2
e i 2030,
jf.
tabel 1.
Dermed tildeles Danmark som ét af fire medlemslande et
nettoudlednings -
mål,
hvor de øvrige medlemslande tildeles et
nettooptagsmål.
Målet afspejler Dan-
marks relativt høje udledninger i LULUCF-sektoren. Ydermere fastsættes årlige mål
for hvert enkelt medlemsland i perioden 2026-2029. Målene skal følge en lineær re-
duktionssti fra 2022, bestemt som de gennemsnitlige rapporterede udledninger og
optag for årene 2021, 2022 og 2023, frem mod det på forhånd fastsatte 2030-mål
(5,338 mio. ton CO
2
e for Danmarks vedkommende). Det er derfor fremtidige udled-
ningstal, der vil tjene som grundlag for fastsættelse af Danmarks årlige bindende
reduktionsmål i perioden 2026-2029, hvorfor disse mål ikke kendes endnu.
Det bemærkes, at medlemslandenes historiske udledningstal for LULUCF-sektoren
ofte og efter sædvanlig praksis genberegnes som følge af forbedringer i data og me-
tode. Derfor lægges der op til, at Kommissionen i 2025 skal vedtage gennemførel -
sesretsakter i overensstemmelse med undersøgelsesproceduren, hvor afstemning
sker med kvalificeret flertal. Disse gennemførelsesretsakter justerer og fastlægger
både EU-optagsmålet for 2030 og medlemsstaternes mål på baggrund af de i 2025
senest tilgængelige data. Det bemærkes yderligere, at Kommissionen har lagt med-
lemslandenes drivhusgasrapport ering fra 2020 til grund for fordelingen af 2030-må-
let, og at der siden er foretaget væsentlige ændringer i estimaterne for Danmarks
Side 4/12
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 431: Orientering om Grund- og Nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg om revidering af LULUCF-forordningen, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2443328_0005.png
optag og udledninger i LULUCF-sektoren som følge af metodeændringer. Såvel EU-
optagsmålet for 2030 på 310 mio. ton CO
2
e som Danmarks mål på 5,338 mio. ton
CO
2
e kan således blive justeret i 2025.
Der indføres en straf for eventuel underopfyldelse af et årligt mål som opgjort efter
brug af relevante fleksibilitetsmekanismer (se nedenfor). Ved underopfyldelse tillæg-
ges 8 pct. af underopfyldelsen i et år til medlemslandets mål i det efterfølgende år.
Dette princip kendes fra de årlige nationale mål under byrdefordelingsaftalen.
Tabel 1: Oversigt over medlemslandenes mål for rapporterede nettoudledninger i
2030
Land
Belgien
Bulgarien
Cypern
Danmark
Estland
Finland
Frankrig
Grækenland
Irland
Italien
Kroatien
Letland
Litauen
Luxembourg
Malta
Nederlandene
Polen
Portugal
Rumænien
Slovakiet
Slovenien
Spanien
Sverige
Tjekkiet
Tyskland
Ungarn
Østrig
EU-27
Mål for nettoudledning i LULUCF-
sektoren i 2030 (mio. ton CO
2
e)
-1,352
-9,718
-0,352
5,338
-2,545
-17,754
-34,046
-4,373
3,728
-35,758
-5,527
-0,644
-4,633
-0,403
0,002
4,523
-38,098
-1,358
-25,665
-6,821
-0,146
-43,635
-47,321
-1,228
-30,840
-5,724
-5,650
-310,000
For det tredje ændres reglerne for adgang til fleksibilitet med henblik på at opfylde
de nationale målsætninger. Der etableres en ny mekanisme, som giver medlemslan-
dene adgang til, under nærmere bestemte betingelser, at kompensere for eventuel
Side 5/12
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 431: Orientering om Grund- og Nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg om revidering af LULUCF-forordningen, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2443328_0006.png
manglende målopfyldelse i perioden 2026-2030. Den samlede fleksibilitetspulje fast-
sættes til 178 mio. ton CO
2
e samt en del af medlemslandenes samlede regnskabs-
førte overopfyldelse af ”no-debit-reglen” i første forpligtelsesperiode.
Medlemslan-
dene har adgang til at kompensere en mængde fra denne pulje svarende til halvde-
len af landets adgang til kompensation for debets fra forvaltet skov i den eksisterende
forordning i perioden 2021-2030. Danmark har adgang til at kompensere for en
mængde på 0,05 mio. ton CO
2
e fra denne pulje. Som noget nyt vil medlemsstater
ifølge forslaget kunne kompensere for manglende målopfyldelse for hele LULUCF -
sektoren, hvor mekanismen under den eksisterende forordning generelt kun tillader
kompensation for regnskabsførte udledninger fra arealkategorien forvaltet skov. Der-
til kommer, at medlemslandenes samlede adgang til kompensation for udledninger
eller reducerede optag som følge af naturlige forstyrrelser, fx skovbrande, begræn-
ses til den samlede mængde af ubrugt kompensation i denne pulje. Såfremt efter-
spørgslen på kompensation for naturlige forstyrrelser overstiger mængden af tilgæn-
gelig, ubrugt kompensation, fordeles kompensationen proportionelt mellem de rele-
vante medlemslande.
Det bemærkes, at fleksibiliteten fra overopfyldelse i LULUCF-sektoren til målopfyl-
delse i de byrdefordelte sektorer foreslås tilpasset i overensstemmelse med den eu-
ropæiske klimalov (forordning (EU) 2021/1119). Der henvises til grund- og nærheds -
notat om forslag til ændring af byrdefordelingsaftalen (KOM (2021) 555) for redegø-
relse herom.
Perioden efter 2030
I perioden fra 2031 lægges op til, at forordningens anvendelsesområde udvides til
også at inkludere drivhusgasudledninger fra landbrugssektoren, hvorved der etable-
res en kombineret landsektor. Den reviderede forordning sætter en målsætning om,
at der for EU samlet set skal opnås klimaneutralitet i den kombinerede landsektor i
senest 2035, og at sektoren derefter skal generere et nettooptag af drivhusgasser.
Medlemslandene skal i deres integrerede nationale energi- og klimaplaner, som rap-
porteres til Kommissionen i juni 2024 i overensstemmelsen med governance-foro rd -
ningen (forordning 2018/1999), præsentere, hvordan de har til intention at bidrage til
denne fælles forpligtelse. I lyset af de indsendte planer vil Kommissionen i slutningen
af 2025 foreslå medlemslandenes individuelle mål samt fælleseuropæiske foranstalt -
ninger for perioden efter 2030. De nationale mål efter 2030 vil fastsættes på bag-
grund af en ny konsekvensanalyse og et nyt lovforslag fra Kommissionen.
Fra 2036 og frem skal landsektoren generere yderligere nettooptag til at balancere
udledninger i andre sektorer, som ikke eller kun vanskeligt kan reduceres yderligere .
Dette skal bl.a. baseres på et robust regelsæt for certificering af CO
2
-fjernelse, som
varslet i Kommissionens meddelelse (KOM (2020) 98) om En ny handlingsplan for
den cirkulære økonomi fra 2020. Dette rammeværktøj kan tillade løbende integration
af landsektoren med andre sektorer, der har udtømt mulighederne for yderligere re-
duktioner. Dermed søges incitamentet til at øge kulstofoptag i den kombinerede land-
sektor frem mod 2050 bevaret.
Side 6/12
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 431: Orientering om Grund- og Nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg om revidering af LULUCF-forordningen, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2443328_0007.png
Ændring af forordning 2018/1999 - Governance-forordningen
Kommissionen lægger op til, at governance-forordningen (forordning 2018/1999)
ændres sammen med LULUCF-forordningen, da den indeholder regler for overvåg -
ning og rapportering af drivhusgasudledninger og -optag samt for evaluering af med-
lemslandenes fremskridt for at nå målene i LULUCF-forordningen.
Governance-forordningen indeholder bestemmelser vedr. medlemsstaternes forplig-
telser til at meddele Kommissionen integrerede nationale energi- og klimaplaner. Der
lægges i ændringsforslaget op til, at de nationale energi- og klimaplaner blandt sine
hovedmålsætninger skal fastlægge medlemsstatens forpligtelser i henhold til den re-
viderede LULUCF-forordning, herunder nationale bidrag til forpligtelsen om klima-
neutralitet i landsektoren i 2035 og nettonegative udledninger derefter. Yderligere
giver ændringen Kommissionen mandat til at gennemføre en omfattende gennem-
gang af nationale opgørelsesdata i 2025 med henblik på at fastlægge medlemssta-
ternes nationale årlige mål i perioden 2026-2030, jf. ovenfor. Endvidere sættes hø-
jere minimumskrav til de anvendte metoder for overvågning og rapportering af driv-
husgasudledninger og -optag i LULUCF-sektoren.
4. Europa-Parlamente ts udtalelser
Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure (TEUF art.
294) medlovgiver. Europa-Parlamentets holdning til forslaget foreligger ikke endnu.
5. Nærhedsprinci ppe t
For overholdelse af nærhedsprincippet henviser Kommissionen til, at den eksiste-
rende LULUCF-forordning er gældende EU-lovgivning, der gælder for perioden
2021-2030. En ændring af den eksisterende forordning i overensstemmelse med
målsætningerne i forslaget kan dermed kun åbnes gennem et ændringsforslag fra
Kommissionen på EU-niveau. Kommissionen henviser yderligere til, at klimaforan-
dringer er et grænseoverskridende problem, hvorfor en koordineret indsats er nød-
vendig på EU-niveau eller, hvor det er muligt, på globalt niveau.
Regeringen vurderer, at nærhedsprincippet er overholdt, idet klimaforandringer er et
grænseoverskridende problem, hvor regulering på EU-niveau har klare fordele frem
for selvstændig regulering i de enkelte medlemslande. Regeringen finder desuden,
at ændring af den eksisterende LULUCF-forordning kun kan ske på initiativ af Kom-
missionen gennem et ændringsforslag.
6. Gældende dansk ret
Den gældende LULUCF-forordning er ikke implementeret i dansk lovgivning.
7. Konsekve nser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.
Side 7/12
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 431: Orientering om Grund- og Nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg om revidering af LULUCF-forordningen, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2443328_0008.png
Økonomiske konsekvenser
Statsfinansielle k onsek venser
En vedtagelse af forslaget vurderes at medføre statsfinansielle konsekvenser, her-
under bl.a. gennem det danske bidrag til EU-budgettet. Omfanget af de statsfinan-
sielle konsekvenser afhænger af, hvilke instrumenter der bringes i anvendelse til at
indfri reduktionsforpligtelsen nationalt og i EU, samt den generelle økonomiske og
teknologiske udvikling. Dertil også til forbedring af opgørelserne og administration
heraf. Det vil desuden afhænge af, hvordan nye forpligtelser og instrumenter indfa-
ses over perioden.
Det bemærkes, at de foreslåede ændringer af LULUCF-opgørelses- og regnskabs-
reglerne fra 2026 vil have konsekvenser for Danmarks mulighed for at anvende LU-
LUCF-kreditter som fleksibilitet til at indfri den nationale reduktionsforpligtelse i byr-
defordelingsaftalen. Der skal foretages en nærmere analyse heraf, før det det er mu-
ligt at foretage en vurdering af de statsfinansielle konsekvenser.
Det er forbundet med væsentlig usikkerhed at foretage omkostningsskøn af såvel
potentielt yderligere nationale reduktionstiltag og anvendelse af fleksibilitetsmekanis-
mer. Regeringen er i gang med at analysere forslaget nærmere, herunder de poten-
tielle statsfinansielle konsekvenser for Danmark.
Erhvervsøk onomisk e k onsek venser
Forslaget forventes ikke umiddelbart at medføre væsentlige erhvervs økonomis k e
konsekvenser, da forpligtelsen påhviler medlemslande og ikke pålægger virksomhe-
der administrative byrder eller lettelser, eller i øvrigt pålægger erhvervslivet forplig-
telser. Regeringen er i gang med at analysere forslaget nærmere, herunder de po-
tentielle erhvervs økonomiske konsekvenser for Danmark.
Samfundsøk onomisk e k onsek venser
En vedtagelse af forslaget vurderes at medføre samfundsøkonomiske konsekven-
ser. Dette vil afhænge af, hvordan nye forpligtelser, mål og instrumenter indfases
over perioden samt den generelle økonomiske og teknologiske udvikling. Regerin-
gen er i gang med at analysere forslaget nærmere, herunder de potentielle sam-
fundsøkonomiske konsekvenser for Danmark.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Forslaget forventes at have positive klimamæssige konsekvenser samt konsekven-
ser for miljøbeskyttelsesniveauet i EU, idet forslaget overordnet set må antages at
øge medlemsstaternes indsats for at sikre, at kulstofbalancen i jord og skov forbed-
res og bidrager til
EU’s
opjusterede klimamål i 2030 på mindst 55 pct. reduktion i
drivhusgasudledningerne i forhold til 1990-niveauet. Ligeledes forventes forslaget at
bidrage til opfyldelsen af Parisaftalens målsætninger
og FN’s verdensmål.
Regerin-
gen er i gang med at analysere forslaget nærmere, herunder andre konsekvens er
for Danmark.
Side 8/12
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 431: Orientering om Grund- og Nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg om revidering af LULUCF-forordningen, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2443328_0009.png
8. Høring
Forslaget har været i høring i Specialudvalget for Klima-, Energi- og Forsyningspolitik
fra den 14. juli 2021 til den 9. august 2021, EU-Miljøspecialudvalget fra den 19. juli
2021 til den 9. august 2021 og § 2-Udvalget (landbrug) fra den 15. juli 2021 til den 9.
august 2021. Der er afgivet høringssvar fra i alt 7 organisationer.
Danmarks Naturfredningsforening (DN) ser positivt på, at
man opgiver “no debit sy-
stemet”.
DN så helst, at man helt opgav fleksibilitetsmekanismen. DN hilser et selv-
stændigt kvantitativt EU mål for nettooptag velkommen og bifalder, at dette mål om-
sættes til nationale mål baseret på det enkelte lands forudsætninger. DN bemærker
dog, at målet (310 Mt CO
2
e) kun bringer os tilbage til, hvor vi var for ti år siden, og
ser i stedet, at målet burde være minimum 600 Mt CO
2
e. DN hilser det også velkom-
men, at der indføres en konsekvens, hvis landene ikke lever op til de fastsatte mål,
men finder det alt for sent, at den påtænkte rente på 8% på uopfyldte mål er gæl-
dende fra 2031. DN fremhæver, at revisionen af LULUCF-forordningen er en oplagt
chance for at mitigere både klima- og biodiversitetskrisen, og at ændringer i incita-
menter for både skovbrug og landbrug kan have både positive og negative konse-
kvenser for natur og biodiversitet, hvorfor den reviderede udgave bør have for øje og
nøje beskrive synergier og konsekvenser, både positive og negative, i forhold til EU's
mål omkring naturgenoprettelse og mål for biodiversitet.
Dansk Erhverv (DE) finder det afgørende, at man fra dansk side bakker op om de
højere ambitioner med LULUCF-forordningen, da fælles EU-regler som udgangs -
punkt er et entydigt gode for danske virksomheder. DE bakker grundlæggende op
om lovforslaget for revision af LULUCF-forordningen og fremhæver forslagets forstå-
else for den komplekse udfordring, som landbruget og LULUCF-sektoren står over
for ift. at skulle bidrage til de nødvendige CO
2
-reduktioner og i balance til biodivers i-
tet. DE fremhæver, at der er brug for bedre certificeringsordninger og kontrol, der
sikrer, at de biologiske råmaterialer høstes bæredygtigt for at beskytte biodiversit e-
ten. DE mener, at overvejelser om, hvorvidt landbruget skal ind under fællesregule-
ring i LULUCF-forordningen er fornuftige, da arealanvendelsen fra landbruget i flere
medlemslande, herunder Danmark, udgør relativt store arealer, og derfor har et stort
potentiale for opbremsning af CO
2
-emissioner samt oplagring i jorden. Der kan også
være synergier, hvis alle biologiske arealanvendelser underlægges LULUCF-regule -
ringen. DE fremhæver ligeledes vigtigheden af, at alle sektorer, der har potentialer
for at bidrage til CO
2
-reduktioner, bidrager til EU-målsætningen. DE er meget enig i,
at der er brug for langt mere viden, hvis LULUCF-reguleringen og, at medlemsstater
skal udvikle kortlægninger med ”geo-data”, der præcist fortæller, hvor
indsatser har
de største potentialer for både at begrænse CO
2
-emissioner fra arealanvendels e r,
men også for at opbygge et kulstoflagrer. Her anser DE forslagets overvejelser om
at indlemme vådområder i LULUCF-forordningen for fornuftig.
Dansk Industri (DI) finder det for så vidt udmærket, at areal- og skovanvendelse di-
rekte indgår i realisering af klimamålet, da det kan bidrage til at målrette anvendels en
af arealerne og se naturindsatser i en klimakontekst. DI fremhæver udfordringer, som
Side 9/12
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 431: Orientering om Grund- og Nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg om revidering af LULUCF-forordningen, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2443328_0010.png
udsving i vejret, som kan give udsving i den klimamanko, der måtte være. DI frem-
hæver, at forslagets henvisning til de eksisterende fleksibilitetsmekanismer kræver
en overvejelse om anvendelse på dansk grund, såfremt situationen skulle opstå. DI
fremhæver, at det kan have konsekvenser for den danske klimaindsats, at Kommis-
sion som noget nyt foreslår at indføre bindende nationale mål, og opfordrer i den
sammenhæng regeringen til at få afdækket mulige konsekvenser, herunder forslaget
om at anvende 2016-2018 som basisår. Dette gælder også Kommissionens forslag
om klimaneutralitet ift. primærproduktionen af biomasse og øvrige klimagasser end
CO
2
fra landbruget, herunder samspillet med det såkaldte ”kaskade-princip” for an-
vendelse af biomasse og den danske adgang til et marked for bæredygtig biomasse,
herunder sammenhængene til direktivet for vedvarende energi.
Dansk Skovforening (DS) mener, at Danmark i LULUCF-forslaget bør stille sig kritisk
over for, at man i beregningen af Danmarks LULUCF-mål ikke tager højde for alders-
klassedynamikker i eksisterende skove, idet målsætningen for 2030 baseres på gen-
nemsnittet for udledninger og optager i årene 2016-2018. Udledninger og optag fra
skove er meget følsom overfor udviklingen i skovressourcen med skæv aldersklas-
sefordeling sådan som den danske. I den sammenhæng fremhæves, at Danmark
har brugt mange kræfter på at udarbejde retvisende skovreferenceniveauer (Forest
Reference Level; FRL), der netop fanger Danmarks skæve aldersklassefordeling.
Videre mener DS, at Danmark bør stille sig kritisk over for om remot e sensing (Coper-
nicus) giver valide data, hvis ikke dette sker uden sammenkobling med data fra fel-
ten, da der er sket fejlfortolkninger af satellitbilleder vedr. skovarealets udvikling i EU.
DS mener, at Danmark i LULUCF-forslaget bør stille sige kritisk over for, hvordan det
at spare på skovresursen nu (forlænget omdriftstid) harmonerer med et øget behov
for vedmassetilvækst og udnyttelse af skov efter 2030
for at skabe ”negative udled-
ninger” i en kombineret LULUCF og non-CO2
landbrugs-kategori, da det på den bag-
grund kan det blive vanskeligt for Danmark kontinuert og i stadig stigende omfang at
levere CO2-optag og lagring i skov til at dække vore kommende forpligtigelser. Vi-
dere påpeger DS, at en del af Harvested Wood Product-puljen ikke tæller med i Dan-
marks drivhusgasregnskab, idet en betydelig del af træprodukterne eksporteres .
Derudover mener DS, at Danmark bør efterlyse incitamenter/analyser/handlinger i
det reviderede LULUCF-forslag, der giver incitament/råderum til at øge vedmass e-
produktion og forskningsindsatsen.
Landbrug & Fødevarer (L&F) ser positivt på det øgede fokus på optag af CO
2
og
forslaget om et samlet optag på 310 mio. tons CO2e i 2030. Ligeledes bakker L&F
op om arbejdet for et certificeringssystem for negative emissioner og skubber på for
at undersøgelser herom sker snarest muligt. L&F mener, at man bør have en mar-
kedsbaseret tilgang til negative emissioner. L&F ser positivt på forslaget om at samle
drivhusgasudledninger i LULUCF-sektoren og landbrugssektoren, til erstatning af
den nuværende byrdefordelingsaftale. L&F påpeger, at en landsektorsøjle - der dæk-
ker både skov, arealer og landbrug - f.eks. betyder, at klimaeffekten af udtagning af
lavbundsarealer vil kunne tilskrives landbruget og være til gavn for et kommende
marked for negative emissioner. L&F fremhæver, at fødevaresektoren står med
Side 10/12
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 431: Orientering om Grund- og Nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg om revidering af LULUCF-forordningen, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2443328_0011.png
nogle helt særlige udfordringer med biologiske processer, der vanskeligt kan omstil-
les, og hvor man endnu ikke kender alternativerne til at sikre klimaneutralitet samt at
landbruget endvidere er en sektor med stor usikkerhed ift. målinger af drivhusgasser,
og hvor der grundlæggende mangler data. Det påpeges her at være en kæmpe ud-
fordring for dansk landbrug, at Kommissionens udspil i praksis kan betyde, om end
kravet om klimaneutralitet angår både skov, arealer og landbrug, at dansk landbrug
skal opnå klimaneutralitet i 2035 og ikke 2050. L&F påpeger, at emissioner i LU-
LUCF-sektoren er meget svære at måle, hvorfor det er positivt, at der i forslaget er
lagt op til bedre monitorering med brug af digitalisering og geodata.
Rådet for Grøn Omstilling (RGO) noterer sig med tilfredshed, at revisionen indebærer
et fremtidigt mål for dræn i LULUCF-sektoren på EU-niveau, der byrdefordeles til
medlemslandene, samt at opfyldelsen af dette mål baseres på opgørelse af reelle
emissioner og dræn i sektoren, frem for et bogføringsresultat på baggrund af historisk
reference. RGO mener dog, at målet på -310 Mt CO2e i 2030 er alt for uambitiøst.
RGO mener, at det er vigtigt at medlemslandene retter fokus mod LULUCF-sektoren
og øger indsatsen for at sikre reelle dræn betydeligt, og ønsker at nye mål træder i
kraft i 2024 frem for 2026. RGO fremhæver, at det er positivt, at der lægges 8% rente
på et uopfyldt mål, som en form for straf, hvis ikke medlemslande lever op til de satte
mål, men mener, at dette burde ske allerede for 2026-målet, således at straffen for
manglende målopfyldelse implementeres når denne er konstateret. Herudover øn-
sker RGO ikke den foreslåede fleksibilitet mellem LULUCF-sektoren og byrdeforde-
lingsaftalen og mener, at der bør være ambitiøse mål for at reducere landbruget s
klimapåvirkning, og at muligheden for at anvende dele af overskydende dræn i for-
hold til målsætningen i LULUCF-sektoren til at dække manglende målopfyldelse i
byrdefordelingsaftalen på nuværende tidspunkt vil dæmpe disse incitamenter. Lige-
ledes er RGO kritiske over for de øvrige fleksibiliteter, der vedrører LULUCF-sekt o-
ren. RGO fremhæver, at det derfor ikke bør være muligt at ombytte/handle med LU-
LUCF kreditter i den fossile sektor eller ikke ved handel mellem lande. RGO mener,
at man bør udskyde beslutningen om en AFOLU-sektor til det bliver tydeligere, hvor-
dan tiltag i henholdsvis LULUCF-sektoren og landbrugssektoren udvikler sig på bag-
grund af eksisterende og opkommende politikker, herunder Carbon Farming Initiative
og relaterede certificeringsmekanismer. RGO ønsker, at der i reglerne for LULUCF
tilføjes betingelser om at tilgodese biodiversitet, f.eks. ifm. rejsning og drift af skove.
Det påpeges dog positivt, at der inkluderes afrapportering på biodiversitet i LULUCF -
afrapporteringen.
Verdens Skove (VS) mener ikke, at et højere samlet mål for kulstofsoptag i LULUCF-
sektoren svarende til op til 310 mio. ton CO2e er et ambitiøst nok mål, da flere un-
dersøgelser viser, at EU’s kulstofspuljer i land og skov har potentiale til at
optage
over 600 mio. ton CO2e. VS finder det til gengæld positivt, at ansvaret for at opnå
dette mål vil blive delt ud på medlemsstaterne, og at der som en form for straf lægges
8% rente på det uopfyldte mål. Dog mener VS, at denne rente er for lav, og for sent,
at den ikke gælder før 2026. VS finder det positivt, at nuværende skovreferenceni -
veau afskaffes, da det for både civilsamfundsorganisationer og medlemslandene
Side 11/12
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 431: Orientering om Grund- og Nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg om revidering af LULUCF-forordningen, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2443328_0012.png
været en uigennemskuelig opgørelsesmetode. VS fremhæver, at det er vigtigt, at
den nye regnemetode er mere simpel og transparent end de nuværende skovrefe-
renceniveauer, der har umuliggjort offentlig forståelse og indsigt. VS mener at fleksi-
bilitet og kompensering fra landsektoren bør undgås. VS finder det positivt, at det
ikke længere vil være muligt at “banke” de udledte reduktioner eller optag og overfør e
dem til efterfølgende år, samt at den eksisterende fleksibilitetsmekanisme halveres
mellem 2021-2025. Dertil finder VS det ligeledes positivt, at der efter 2026 sættes et
lavere loft for, hvad der må overføres via en fleksibilitetsmekanisme -178 mio. ton
CO2e. VS finder det
dog stadig foruroligende, at det skabte “overskud” i optag og
reducerede udledninger kan lægges ind i en fælles fleksibilitetsmekanisme, der kan
fordeles mellem alle medlemslande mellem 2026-2030. VS mener, at ved skabelsen
af en AFOLU-sektor åbnes der op
for muligheden for at “skjule” landbrugets udled-
ning i skovenes optag og fritager dermed landbruget fra at skabe reelle reduktioner.
VS så hellere at EU adskilte opgørelsen af forskellige arealanvendelser og opgjorde
skovene for sig, vådområder, landbrug etc. for sig. VS finder det umiddelbart meget
positivt, at der inkluderes afrapportering på biodiversitet i LULUCF-afrapporteringe n.
VS mener, at det er vigtigt, at Carbon Storage Products skal være præcist og reelt,
således at kun produkter, der inkludere, der reelt fungerer som et kulstoflager.
9. Generelle forventninge r til andre landes holdninger
Der er endnu ikke kendskab til andre landes holdninger til forslaget.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen hilser Europa-Kommissionens
’Fit for 55’-pakke
velkommen. Regerin-
gen ønsker en ambitiøs og omkostningseffektiv klimaindsats i EU, der kan realisere
EU’s
klimamål for 2030 på mindst 55 pct. reduktioner i forhold til 1990-niveauet samt
drive den grønne omstilling både i Danmark og hele EU mod k limaneutralitet i senest
2050.
Regeringen finder det positivt, at forslaget lægger op til et øget nettooptag af driv-
husgasser i LULUCF-sektoren samt etableringen af en særskilt landsektor, som til-
lader integreret regulering af udledninger og optag i landbrugs- og LULUCF-sektoren
fra 2031, da, der dermed kan skabes en mere fair og omkostningseffektiv omstilling
af landsektoren i EU. Regeringen finder det videre positivt, at forslaget sideløbende
lægger op til at styrke kravene til rapportering af udledninger og optag fra skove og
jorder.
Regeringen er i gang med at analysere forslaget, herunder de potentielle økonomi-
ske konsekvenser for Danmark, med henblik på nærmere stillingtagen.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudval g
Forslaget har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg. Sagen om
et øget klimamål for 2030 er tidligere nævnt til forhandlingsoplæg den 7. oktober
2020 i forbindelse med Europa-Kommissionens
plan for opjustering af EU’s kli-
mamål i 2030. Notat blev fremsendt den 14. oktober 2020.
Side 12/12