Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
KEF Alm.del Bilag 43
Offentligt
2268966_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Frederiksberg, 28. oktober 2020
Vedrørende: Anmodning om foretræde for Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Kære medlemmer af Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget,
Den grønne omstilling er vor tids største opgave. De altødelæggende konsekvenser af
klimaforandringerne er åbenbare, og omstillingen til vedvarende energi og grønne teknologier er
imperativ. Brint og Power-to-X (PtX) er blandt de nøgleteknologier, der skal løse omstillingens
udfordringer. Ikke alene kan disse teknologier sikre de nødvendige reduktioner, de repræsenterer også det
næste grønne, danske erhvervs- og eksporteventyr. I Danmark har vi alle tænkelige forudsætninger for at
være forrest i det felt. Vores stærke kompetencer på vedvarende energi, de fordelagtige forhold for
produktion af især vindenergi og en allerede eksisterende stærk værdikæde på brint og PtX, gør os til
oplagte frontløbere i også denne del af den grønne omstilling.
Over alt i verden investeres der massivt i brint og PtX. Især i Europa rykker udviklingen hurtigt, og flere
lande har udarbejdet dedikerede nationale brintstrategier, og investerer milliardbeløb i storskala brint og
PtX. EU er en drivende kraft i udviklingen, og med mål om 6 GW elektrolysekapacitet i 2024 og 40 GW i og
40 GW udenfor EU i 2030, er der et enormt potentiale for eksport af danske teknologier.
En ny analyse udarbejdet af Brintbranchen viser, at der er over 50.000 nye jobs at skabe inden for denne
industri inden 2030. Markedet for eksport af dansk energiteknologi i EU kan nå 1.350-3.525 milliarder kr.
frem mod 2050, og eksport af den grønne energi kan indbringe 50-84 milliarder kroner
indtjening der
langt overstiger værdien af olie- og gaseksporten, der i 2006 var på sit højeste med 31 milliarder kroner.
Der er således ikke alene store klimagevinster at hente ved opskalering og implementering af brint- og
PtX-løsninger, der er også arbejdspladser, eksport og grøn vækst at hente.
Brintbranchen anmoder derfor om foretræde for Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget for at dele
resultaterne af analysen, og for at give vores input til den videre udvikling på området
og naturligvis
svare på opfølgende spørgsmål fra udvalgets medlemmer.
Skulle der være nogen spørgsmål, er I meget velkomne til at kontakte mig.
De bedste hilsner,
Tejs Laustsen Jensen,
Direktør, Brintbranchen
Brintbranchen
Vodroffsvej 59
1900 Frederiksberg
www.brintbranchen.dk
Tejs Laustsen Jensen
Direktør Brintbranchen
[email protected]
+45 39 20 20 03 / +45 26 23 43 94