Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
KEF Alm.del Bilag 428
Offentligt
2442979_0001.png
7/9-2021 HØRINGSUDGAVE
Forslag
til
Lov om ændring af lov om varmeforsyning, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift
af stenkul, brunkul og koks m.v. og lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.
1
(Prisregulering af og energieffektiviseringsordning med afgiftsfritagelse for overskudsvarme)
§1
I lov om varmeforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1215 af 14. august 2020, som ændret ved § 5 i lov
nr. 883 af 12. maj 2021 og § 3 i lov nr. 923 af 18. maj 2021, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 20, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »jf. dog stk. 7-17« til: »jf. dog stk. 7-18«, og som
3. pkt.
indsættes:
»1. pkt. finder ikke anvendelse på levering af overskudsvarme fra virksomheder, hvor anlægget, der
udnytter og leverer overskudsvarme, har en varmekapacitet på under 0,25 MW.«
2.
I
§ 20
indsættes som
stk. 18:
»Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om et prisloft på overskudsvarme.
Prisloftet baseres på de gennemsnitlige omkostninger til de billigste, eksisterende, alternative
varmeproduktionsanlæg, som anvender vedvarende energi. Prisloftet regulerer den samlede
maksimale pris, som det kollektive varmeforsyningsanlæg kan indregne som omkostning til køb af
overskudsvarme i sine varmepriser. I den samlede pris på overskudsvarme indgår det kollektive
varmeforsyningsanlægs egne omkostninger til udnyttelsen af overskudsvarme.«
3.
I
§ 20 b, stk. 1, 2 pkt.,
indsættes efter »overskud«: », dog ikke ved leverancer af overskudsvarme,
der er omfattet af regler udstedt i medfør af § 20, stk. 18.«
4.
§ 20 b, stk. 1, 2. pkt.,
affattes således:
»Ligeledes kan eldrevne varmepumper, der leverer varme til et kollektivt varmeforsyningsanlæg,
indkalkulere et overskud.«
5.
I
§ 21, stk. 1,
indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:
1
Loven har som udkast været notificeret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2015/1535/EU om en informationsprocedure med hensyn til tekniske forskrifter samt forskrifter for
informationssamfundets tjenester.
1
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 428: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om varmeforsyning, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.1 (Prisregulering af og energieffektiviseringsordning med afgiftsfritagelse for overskudsvarme)
»Anmeldelse af priser for køb af overskudsvarme, jf. § 20, stk. 18, foretages af det kollektive
varmeforsyningsanlæg, som overskudsvarmen leveres til.«
6.
I
§ 21, stk. 4,
indsættes som
2. pkt.:
»For leverancer af overskudsvarme, der er omfattet af regler fastsat i medfør af § 20, stk. 18,
anvendes Forsyningstilsynets beføjelser over for det kollektive varmeforsyningsanlæg, som
overskudsvarmen leveres til.«
7.
Efter kapitel 4 b indsættes:
»Kapitel 4 c
Energieffektiviseringsordning for overskudsvarme
§ 23 o.
Virksomheder, der er registreret efter momsloven, kan ansøge klima-, energi- og
forsyningsministeren om at indgå i en energieffektiviseringsordning for overskudsvarme.
Energieffektiviseringsordningen skal omfatte energigennemgange med henblik på at identificere
mulige energieffektiviseringer af virksomhedens overskudsvarme og gennemførelse af disse.
Stk. 2.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan videregive oplysninger til told- og
skatteforvaltningen om virksomheders deltagelse i energieffektiviseringsordningen.
Stk. 3.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler for
energieffektiviseringsordningen, herunder regler om følgende:
1) Ansøgning om indtræden og udmeldelse af ordningen, herunder proces og indhold.
2) Afgørelse om deltagelse i energieffektiviseringsordningen.
3) Dokumentationskrav og krav om afgivelse af tro- og loveerklæringer, for at kunne deltage i
energieffektiviseringsordningen.
4) Gennemførelse af energigennemgange og energieffektiviseringstiltag.
5) Verifikation af energigennemgange og energieffektiviseringstiltag af en uvildig ekstern
ekspert eller af et certificeringsorgan, der er akkrediteret af DANAK
–
Den Danske
Akkrediteringsfond eller et tilsvarende anerkendt akkrediteringsorgan.
6) Godkendelse af og offentliggørelse af oplysninger om uvildige eksterne tekniske eksperter.
7) Nærmere angivne internationale vedtagelser og specifikationer som virksomheder, der
deltager i energieffektiviseringsordningen, skal overholde.
8) Påbud og afgørelse om udelukkelse fra energieffektiviseringsordningen.«
8.
Efter § 24 indsættes:
Ȥ 24 a.
Klima-, energi- og forsyningsministeren fører tilsyn med, at virksomheder, som er
omfattet af energieffektiviseringsordningen for overskudsvarme, jf. § 23 o, stk. 1, overholder vilkår
og regler udstedt i medfør af § 23 o, stk. 3.
2
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 428: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om varmeforsyning, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.1 (Prisregulering af og energieffektiviseringsordning med afgiftsfritagelse for overskudsvarme)
Stk. 2.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan til enhver tid uden retskendelse mod behørig
legitimation til brug for tilsynet, jf. stk. 1, få adgang til en virksomheds lokaler, herunder adgang til
at besigtigelse af energimålere, procesanlæg og alt øvrigt energiforbrugende udstyr relateret til
overskudsvarme, og på stedet gøre sig bekendt med og tage kopi af enhver oplysning, herunder
virksomhedens regnskaber, øvrige regnskabsmaterialer, forretningsbøger og andre
forretningspapirer, uanset om disse oplysninger opbevares elektronisk.
Stk. 3.
Indehavere og ansatte i virksomheder, der er tilmeldt energieffektiviseringsordningen for
overskudsvarme efter § 23 o, stk. 1, skal yde fornøden bistand og hjælp i forbindelse med tilsynets
udførelse.
Stk. 4.
Klima-, energi og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om tilsyn med
energieffektiviseringsordningen for overskudsvarme.
§ 24 b.
Klima-, energi og forsyningsministeren kan bemyndige Forsyningstilsynet eller efter
forhandling med vedkommende minister andre statslige myndigheder til at udøve beføjelser, der i
denne lov er tillagt ministeren.
Stk. 2.
Klima-, energi og forsyningsministeren kan bemyndige private organisationer eller
selskaber m.v. (juridiske personer) til at udøve nærmere angivne tilsynsbeføjelser, der i denne lov er
tillagt ministeren. Private organisationer eller selskaber m.v. kan ikke træffe bestemmelse om adgang
som nævnt i § 23 a, stk. 1, eller § 24 a, stk. 2.«
9.
I
§ 26, stk. 1,
ændres »eller
Forsyningstilsynet
« til: »,
Forsyningstilsynet eller andre statslige
myndigheder«.
10.
I
§ 26, stk. 2,
ændres »og
Forsyningstilsynet
« til: »,
Forsyningstilsynet og andre statslige
myndigheder«.
11.
I
§ 26 a, nr. 2,
ændres » eller af Forsyningstilsynet i henhold til en bemyndigelse efter § 28« til:
», Forsyningstilsynet eller anden statslig myndighed i henhold til en bemyndigelse efter § 24 b, stk.
1,«.
12.
§ 28
ophæves.
§2
I lov om afgift af naturgas og bygas m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1100 af 1. juli 2020, som ændret
ved § 2 i lov nr. 138 af 25. februar 2020, § 2 i lov nr. 2225 af 29. december 2020, § 5 i lov nr. 923 af
18. maj 2021 og § 12 i lov nr. 1240 af 11. juni 2021, foretages følgende ændring:
3
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 428: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om varmeforsyning, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.1 (Prisregulering af og energieffektiviseringsordning med afgiftsfritagelse for overskudsvarme)
1.
§ 10, stk. 9,
affattes således:
»Stk. 9.
I det omfang en del af det varme vand eller varme, som der ydes tilbagebetaling for efter stk.
1, stk. 4, 2. pkt., eller stk. 5, efterfølgende nyttiggøres ved særlige installationer, der er indrettet til
indvinding af varme, nedsættes den samlede tilbagebetaling efter lov om energiafgift af
mineralolieprodukter m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., og denne lov med 24,5 kr.
pr. GJ varme (2015-niveau). Såfremt klima-, energi- og forsyningsministeren træffer afgørelse om,
at en virksomhed kan indgå i en energieffektiviseringsordning for overskudsvarme, er der
afgiftsfritagelse fra den dag, hvor ansøgningen om deltagelse i ordningen er indgivet, og indtil
virksomhedens deltagelse i ordningen efter kapitel 4 c i lov om varmeforsyning ophører.
Virksomheden skal på forlangende af told- og skatteforvaltningen kunne fremvise dokumentation for
deltagelse i ordningen og for, hvordan den overskudsvarme, som omfattes af ordningen, er afgrænset.
Foræres varmt vand eller varme, som er omfattet af 1. eller 2. pkt., til varmeforsyningsselskaber, sker
der ingen nedsættelse af tilbagebetalingen, hvis der foreligger en aftale mellem varmeleverandøren
og forsyningsselskabet om, at leverancen udelukkende består af overskudsvarme, at varmen leveres
vederlagsfrit, og at varmeforsyningsselskabet i stedet indbetaler en afgift svarende til den nedsættelse
af tilbagebetalingen, som følger af 1. eller 2. pkt. Varmeforsyningsselskaber, der vælger at indbetale
afgift på baggrund af oplysninger fra varmeleverandøren, skal lade sig registrere hos told- og
skatteforvaltningen og føre regnskab over den modtagne mængde overskudsvarme. Varme omfattet
af 1., 2. og 4. pkt. og eventuelt forbrug af elektricitet i varmepumper til nyttiggørelse af
overskudsvarme skal måles hver for sig. Leverandøren af overskudsvarme har ansvaret for at foretage
måling. Hvis disse varmemængder ikke måles, eller nyttiggørelsen har medført et øget forbrug af
brændsel i de anlæg, hvorfra varmen nyttiggøres, ydes der ikke tilbagebetaling efter stk. 1, stk. 4, 2.
pkt., eller stk. 5. Hvis nyttiggørelsen sker ved varmepumper omfattet af § 11, stk. 1, i lov om afgift
af elektricitet, nedsættes tilbagebetalingen kun for den del af den nyttiggjorte varme, der overstiger
tre gange elforbruget i varmepumpen. Satserne i 1. og 2. pkt. reguleres efter § 32 a i lov om
energiafgift af mineralolieprodukter m.v. For eget forbrug af nyttiggjort varme, som der kan ydes
tilbagebetaling for efter stk. 14, sker der ingen nedsættelse af tilbagebetalingen.«
§3
I lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. jf. lovbekendtgørelse nr. 1099 af 1. juli 2020, som
ændret ved § 10 i lov nr. 1728 af 27. december 2018, § 3 i lov nr. 138 af 25. februar 2020, § 3 i lov
nr. 2225 af 29. december 2020 og § 14 i lov nr. 1240 af 11. juni 2021, foretages følgende ændring:
1.
§ 8, stk. 8,
affattes således:
»Stk. 8.
I det omfang en del af det varme vand eller varme, som der ydes tilbagebetaling for efter
stk. 1, stk. 3, 2. pkt., eller stk. 4, efterfølgende nyttiggøres ved særlige installationer, der er indrettet
til indvinding af varme, nedsættes den samlede tilbagebetaling efter lov om energiafgift af
mineralolieprodukter m.v., lov om afgift af naturgas og bygas m.v. og denne lov med 24,5 kr. pr. GJ
4
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 428: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om varmeforsyning, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.1 (Prisregulering af og energieffektiviseringsordning med afgiftsfritagelse for overskudsvarme)
varme (2015-niveau). Såfremt klima-, energi- og forsyningsministeren træffer afgørelse om, at en
virksomhed kan indgå i en energieffektiviseringsordning for overskudsvarme, er der afgiftsfritagelse
fra den dag, hvor ansøgningen om deltagelse i ordningen er indgivet, og indtil virksomhedens
deltagelse i ordningen efter kapitel 4 c i lov om varmeforsyning ophører. Virksomheden skal på
forlangende af told- og skatteforvaltningen kunne fremvise dokumentation for deltagelse i ordningen
samt for, hvordan den overskudsvarme, som omfattes af ordningen, er afgrænset. Foræres varmt vand
eller varme, som er omfattet af 1. eller 2. pkt., til varmeforsyningsselskaber, sker der ingen
nedsættelse af tilbagebetalingen, hvis der foreligger en aftale mellem varmeleverandøren og
varmeforsyningsselskabet om, at leverancen udelukkende består af overskudsvarme, at varmen
leveres vederlagsfrit, og at varmeforsyningsselskabet i stedet indbetaler en afgift svarende til den
nedsættelse af tilbagebetalingen, der følger af 1. eller 2. pkt. Varmeforsyningsselskaber, der vælger
at indbetale afgift på baggrund af oplysninger fra varmeleverandøren, skal lade sig registrere hos told-
og skatteforvaltningen og føre regnskab over den modtagne mængde overskudsvarme. Varme
omfattet af 1., 2. og 4. pkt. og eventuelt forbrug af elektricitet i varmepumper til nyttiggørelse af
overskudsvarme skal måles hver for sig. Leverandøren af overskudsvarme har ansvaret for at foretage
måling. Hvis disse varmemængder ikke måles, eller nyttiggørelsen har medført et øget forbrug af
brændsler i de anlæg, hvorfra varmen nyttiggøres, ydes der ikke tilbagebetaling efter stk. 1, stk. 3, 2.
pkt., eller stk. 4. Hvis nyttiggørelsen sker ved varmepumper omfattet af § 11, stk. 1, i lov om afgift
af elektricitet, nedsættes tilbagebetalingen kun for den del af den nyttiggjorte varme, der overstiger
tre gange elforbruget i varmepumpen. Satserne i 1. og 2. pkt. reguleres efter § 32 a i lov om
energiafgift af mineralolieprodukter m.v. For eget forbrug af nyttiggjort varme, som der kan ydes
tilbagebetaling for efter stk. 14, sker der ingen nedsættelse af tilbagebetalingen.«
§4
I lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. jf. lovbekendtgørelse nr. 1349 af 1. september
2020, som ændret ved § 14 i lov nr. 1728 af 27. december 2018, § 4 i lov nr. 138 af 25. februar 2020,
§ 4 i lov nr. 2225 af 29. december 2020 og § 1 i lov nr. 1240 af 11. juni 2021, foretages følgende
ændring:
1.
§ 11, stk. 9,
affattes:
»Stk. 9.
I det omfang en del af det varme vand eller varme, som der ydes tilbagebetaling for efter
stk. 1, stk. 4, 2. pkt., eller stk. 5, efterfølgende nyttiggøres ved særlige installationer, der er indrettet
til indvinding af varme, nedsættes den samlede tilbagebetaling efter lov om afgift af stenkul, brunkul
og koks m.v., lov om afgift af naturgas og bygas m.v. og denne lov med 24,5 kr. pr. gigajoule (GJ)
varme (2015-niveau). Såfremt klima-, energi- og forsyningsministeren træffer afgørelse om, at en
virksomhed kan indgå i en energieffektiviseringsordning for overskudsvarme, er der afgiftsfritagelse
fra den dag, hvor ansøgningen om deltagelse i ordningen er indgivet, og indtil virksomhedens
deltagelse i ordningen efter kapitel 4 c i lov om varmeforsyning ophører. Virksomheden skal på
5
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 428: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om varmeforsyning, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.1 (Prisregulering af og energieffektiviseringsordning med afgiftsfritagelse for overskudsvarme)
forlangende af told- og skatteforvaltningen kunne fremvise dokumentation for deltagelse i ordningen
samt for, hvordan den overskudsvarme, som omfattes af ordningen, er afgrænset. Foræres varmt vand
eller varme, som er omfattet af 1. eller 2. pkt., til varmeforsyningsselskaber, sker der ingen
nedsættelse af tilbagebetalingen, hvis der foreligger en aftale mellem varmeleverandøren og
forsyningsselskabet om, at leverancen udelukkende består af overskudsvarme, at varmen leveres
vederlagsfrit, og at forsyningsselskabet i stedet indbetaler en afgift svarende til den nedsættelse af
tilbagebetalingen, som følger af 1. eller 2. pkt. Varmeforsyningsselskaber, der vælger at indbetale
afgift på baggrund af oplysninger fra varmeleverandøren, skal lade sig registrere hos told- og
skatteforvaltningen og føre regnskab over den modtagne mængde overskudsvarme. Varme omfattet
af 1., 2. og 4. pkt. og eventuelt forbrug af elektricitet i varmepumper til nyttiggørelse af
overskudsvarme skal måles hver for sig. Leverandøren af overskudsvarme har ansvaret for at foretage
måling. Hvis disse varmemængder ikke måles, eller nyttiggørelsen har medført et øget forbrug af
brændsler i de anlæg, hvorfra varmen nyttiggøres, ydes der ikke tilbagebetaling efter stk. 1, stk. 4, 2.
pkt., eller stk. 5. Hvis nyttiggørelsen sker ved varmepumper omfattet af § 11, stk. 1, i lov om afgift
af elektricitet, nedsættes tilbagebetalingen kun for den del af den nyttiggjorte varme, der overstiger
tre gange elforbruget i varmepumpen. Satserne i 1. og 2. pkt. reguleres efter § 32 a. For eget forbrug
af nyttiggjort varme, som der kan ydes tilbagebetaling for efter stk. 15, sker der ingen nedsættelse af
tilbagebetalingen.«
§5
I lov nr. 1353 af 21. december 2012 om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre
love og om ophævelse af lov om ændring af lov om afgift af affald og råstoffer (Godtgørelse af
elafgift for el forbrugt til opladning af batterier til registrerede elbiler, lempelse vedrørende
komfortkøling, dagsbeviser for varebiler samt teknisk justering af energiafgifter m.v. og ophævelse
af reglerne om fritagelse for afgift af visse typer affald fra egen cementproduktion), som ændret
bl.a. ved § 10 i lov nr. 903 af 4. juli 2013, § 4 i lov nr. 1889 af 29. december 2015, § 10 i lov nr.
1558 af 13. december 2016, § 6 i lov nr. 687 af 8. juni 2017 og § 10 i lov nr. 1585 af 27. december
2019 og senest ved § 6 i lov nr. 203 af 13. februar 2021, foretages følgende ændring:
1.
I §
21, stk. 2, 1. pkt.,
ændres »§11, stk. 15« til: »§11, stk. 5«.
§6
I lov nr. 138 af 25. februar 2020 om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af naturgas
og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og lov om energiafgift af
mineralolieprodukter m.v. (Omlægning af beskatningen af overskudsvarme), som ændret ved § 6 i
lov nr. 2225 af 29. december 2020, foretages følgende ændringer:
6
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 428: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om varmeforsyning, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.1 (Prisregulering af og energieffektiviseringsordning med afgiftsfritagelse for overskudsvarme)
1.
§ 2, nr. 5
og
6,
ophæves.
2.
§ 3, nr. 1,
ophæves.
3.
§ 4, nr. 3,
ophæves.
§7
Stk. 1.
Lovens §§ 1 og 5 træder i kraft den 1. januar 2022.
Stk. 2.
Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 1, nr. 4.
Stk. 3.
Skatteministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af §§ 2-4.
7
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 428: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om varmeforsyning, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.1 (Prisregulering af og energieffektiviseringsordning med afgiftsfritagelse for overskudsvarme)
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1 Prisregulering, anmeldelsespligt og tilsyn med priser på overskudsvarme
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser om den foreslåede ordning
2.2. Energieffektiviseringsordning for overskudsvarme
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.3. Indførelse af afgiftsfritagelse for energieffektiv overskudsvarme
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.
Konsekvenser for FN’s verdensmål
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Klima-, miljø- og naturmæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
10. Sammenfattende skema
1. Indledning
Med Energiaftale af 29. juni 2018 (V, LA, K, DF, S, EL, A, RV og SF) og Aftale om øget udnyttelse
af overskudsvarme af 28. marts 2019 (V, LA, K, DF, S, RV, EL, A og SF) blev det besluttet at indføre
nye rammevilkår for udnyttelsen af overskudsvarme. Partierne bekræftede ved Klimaaftale for energi
og industri mv. af 22. juni 2020 (V, LA, K, DF, S, RV, EL, A og SF) indholdet i denne aftale, og blev
derudover enige om, at der er behov for at fremme overskudsvarme yderligere. Aftalepartierne indgik
den 7. september 2021 Opfølgende aftale om fremme af udnyttelse af overskudsvarme
Aftalepartierne er enige om at fjerne overskudsvarmeafgiften, såfremt virksomheders produktion af
ekstern overskudsvarme certificeres eller underlægges en ordning, der sikrer en effektiv produktion
8
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 428: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om varmeforsyning, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.1 (Prisregulering af og energieffektiviseringsordning med afgiftsfritagelse for overskudsvarme)
af overskudsvarme. Afgiftslempelsen er forudsat gennemført i skattelovgivningen, mens en
energieffektiviseringsordning for overskudsvarme skal gennemføres i lovgivningen på
energiområdet.
Lovforslaget indeholder tre hovedpunkter; prisregulering af overskudsvarme, herunder en
bagatelgrænse for prisregulering, en energieffektiviseringsordning for overskudsvarme og
afgiftsfritagelse for energieffektiv ekstern overskudsvarme.
For så vidt angår prisreguleringen indeholder lovforslaget forslag om fra den 1. januar 2022 at indføre
en bemyndigelse til, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om et prisloft på
overskudsvarme, som det kollektive varmeforsyningsanlæg maksimalt kan indregne som omkostning
for køb af overskudsvarme i sine varmepriser. Prisloftet baseres på de gennemsnitlige omkostninger
til det billigste, eksisterende, alternative varmeproduktionsanlæg, som anvender vedvarende energi,
dog ses der bort fra atypisk billige anlæg.
I forbindelse med ikrafttræden af regler om et prisloft foreslås det, at overskudsvarmeleverandøren
ikke er omfattet af anmeldelsespligten af priser til Forsyningstilsynet. Det er således alene det
kollektive varmeforsyningsanlæg, der skal foretage anmeldelse af priser for køb af overskudsvarme.
Det foreslås, at Forsyningstilsynets beføjelser vil skulle anvendes over for det kollektive
varmeforsyningsanlæg, som køber overskudsvarmen, i tilfælde af en sag om prisen på
overskudsvarme for at sikre, at overskudsvarmeleverandøren ikke kan blive pålagt at skulle
efterregulere sin pris på overskudsvarme, når overskudsvarmen er leveret efter et prisloft.
Det foreslås endvidere at indføre en bagatelgrænse, hvorefter virksomheder, der leverer
overskudsvarme, undtages fra prisreguleringen, hvis det anlæg, der udnytter og leverer
overskudsvarme, har en kapacitet på mindre end 0,25 MW.
Får så vidt angår en ordning om energieffektivisering af overskudsvarme indeholder forslaget en
bemyndigelse til, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om en
energieffektiviseringsordning for overskudsvarme, hvor virksomheder via ansøgning kan tilmelde sig
ordningen. Virksomheder, som vælger at tilmelde sig ordningen, vil blive forpligtet til at gennemføre
energigennemgange og eventuelt på baggrund heraf forpligte sig til at gennemføre
energieffektiviseringer af dele af virksomhedens processer og anlæg, der relaterer sig til
overskudsvarme, mod at disse bliver fritaget for at betale overskudsvarmeafgift i henhold til særskilte
regler herom på skatteområdet. Der gøres således opmærksom på, at overskudsvarme i afgiftsmæssig
forstand er, når der sker genindvinding af spildvarme fra procesforbrug (hvor afgiften er lav), og den
genindvundne varme anvendes som rumvarme (hvor afgiften er høj).
9
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 428: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om varmeforsyning, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.1 (Prisregulering af og energieffektiviseringsordning med afgiftsfritagelse for overskudsvarme)
For så vidt angår afgiftsfritagelsen for energieffektiv overskudsvarme indeholder forslaget
afgiftsfritagelse fra overskudsvarmeafgiften for virksomheder, der indgår i ovennævnte
energieffektiviseringsordning, idet der foreslås indført en afgiftsfritagelse i gasafgiftsloven,
kulafgiftsloven og mineralolieafgiftsloven for ekstern overskudsvarme som produceres af
virksomheder, som er med i ordningen.
Endelig foreslås det, at den formelle indbetaler af overskudsvarmeafgiften skal kunne ændres fra
varmeproducenten til forsyningsselskabet, hvis der foreligger en aftale herom mellem
overskudsvarmeleverandøren og forsyningsselskabet.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Prisregulering, anmeldelsespligt og tilsyn med priser på overskudsvarme
2.1.1. Gældende ret
Den gældende økonomiske regulering af fjernvarmesektoren fremgår af varmeforsyningslovens
kapitel 4.
Udgangspunktet for prisreguleringen følger af varmeforsyningslovens § 20, stk. 1. Prisreguleringen
indebærer, at varmepriserne reguleres efter princippet om nødvendige omkostninger
–
også kaldet
den omkostningsbestemte varmepris. Varmeforsyningsvirksomheder, herunder leverandører af
overskudvarme, kan indregne nødvendige udgifter til bl.a. lønninger, andre driftsomkostninger og
administration i varmeprisen. Virksomhederne kan alene indregne de nødvendige omkostninger, der
kan henføres til produktion og leverance af fjernvarme. Det er Forsyningstilsynet, der i konkrete sager
afgør, hvilke udgifter og omkostninger, der må anses for nødvendige, og som derfor kan indregnes i
priserne. Derudover må prisen ikke være urimelig.
§ 20, stk. 1 i varmeforsyningsloven, indeholder en ikke udtømmende opregning af de
varmeforsyningsvirksomheder, der er omfattet af prisbestemmelserne. Prisbestemmelserne finder
anvendelse på levering af opvarmet vand, damp eller gas bortset fra naturgas til det indenlandske
marked med det formål at levere energi til bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand.
Bestemmelsen finder tilsvarende anvendelse på levering af opvarmet vand til andre formål fra
centrale kraftvarmeanlæg. Det følger af § 20 c, stk. 1 i varmeforsyningsloven, at der ved
samproduktion af opvarmet vand, damp eller gas bortset fra naturgas til bygningers opvarmning og
forsyning med varmt vand, som er omfattet af § 20, stk. 1 i varmeforsyningsloven, og opvarmet vand,
damp eller gas bortset fra naturgas til andre formål, som ikke er omfattet af § 20, stk. 1 i
varmeforsyningsloven, skal begge ydelser leveres i overensstemmelse med §§ 20 og 20 b i
varmeforsyningsloven, medmindre der anmeldes en omkostningsfordeling af ydelserne til
Forsyningstilsynet, jf. varmeforsyningslovens § 21, stk. 1, jf. § 20 c i varmeforsyningsloven.
10
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 428: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om varmeforsyning, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.1 (Prisregulering af og energieffektiviseringsordning med afgiftsfritagelse for overskudsvarme)
Anvendelsesområdet for varmeforsyningslovens prisregulering indeholder ingen bagatelgrænse.
Reglerne omfatter derfor bl.a. virksomheder, der leverer overskudsvarme, uanset størrelsen af den
leverede mængde overskudsvarme. Det betyder, at selv mindre leverancer af overskudsvarme,
eksempelvis fra supermarkeder, omfattes af prisreguleringen.
Det følger af § 20 b, i varmeforsyningsloven, at visse varmeforsyningsvirksomheder under nærmere
betingelser kan indregne et overskud i varmeprisen i henhold til. Det drejer sig bl.a. andet om
industrivirksomheder, der leverer overskudsvarme til et kollektivt varmeforsyningsanlæg, og
eldrevne varmepumper, der leverer varme til et kollektivt varmeforsyningsanlæg. Muligheden for
indregning af et overskud er en undtagelse til udgangspunktet i § 20, stk. 1 i varmeforsyningsloven,
om, at alene nødvendige omkostninger kan indregnes i prisen for varme.
Muligheden for industrivirksomheder til at indregne et overskud i prisen for leverancer af
overskudsvarme til et kollektivt varmeforsyningsanlæg er indsat i varmeforsyningsloven ved
vedtagelsen af lov om ændring af lov om varmeforsyning fra 2000, jf. Folketingstidende 1999-2000,
tillæg A, L 240.
Muligheden for at indregne et overskud for eldrevne varmepumper, som udnytter overskudsvarme,
der ikke stammer fra industrivirksomheder, er indsat i varmeforsyningsloven ved vedtagelsen af lov
om ændring af lov om varmeforsyning og lov om planlægning fra 2018, jf. Folketingstidende 2018-
2019, tillæg A, L97.
Det følger af § 1 a, nr. 2 i varmeforsyningsloven, at der ved overskudsvarme forstås uundgåelig varme
produceret som biprodukt fra industri- eller elproduktionsanlæg eller i tertiærsektoren, der ville blive
bortledt uudnyttet i luft eller vand uden adgang til et fjernvarmesystem.
Det følger af § 20 b, stk. 1, i varmeforsyningsloven, at det er en betingelse for indregning af overskud,
at overskudsvarmen leveres til et kollektivt varmeforsyningsanlæg. Det følger af § 2 i
varmeforsyningsloven, at der ved kollektivt varmeforsyningsanlæg forstås virksomhed, der driver en
række anlæg med det formål at levere energi til bygningers opvarmning og forsyning med varmt
vand. Hvis overskudsvarmen leveres direkte til varmeforbrugerne, kan der ikke indregnes et overskud
i varmeprisen.
De virksomheder, der er omfattet af varmeforsyningslovens mulighed for indregning af overskud i
varmeprisen, kan som udgangspunkt indregne et overskud på almindelige kommercielle vilkår.
Overskuddets størrelse afhænger derfor som udgangspunkt af aftalen om levering til det kollektive
varmeforsyningsanlæg.
11
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 428: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om varmeforsyning, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.1 (Prisregulering af og energieffektiviseringsordning med afgiftsfritagelse for overskudsvarme)
Det følger af Forsyningstilsynets praksis, at den samlede varmepris inklusive et § 20 b overskud ikke
må overstige den i administrativ praksis udviklede substitutionspris. Substitutionsprincippet er derfor
ikke fastsat ved lov, men fastslået i retspraksis. Substitutionsprisprincippet indebærer, at der for køb
af varme ikke må indregnes en højere pris end den pris, som varmekøber selv ville kunne producere
den omfattede varmemængde for eller købe den for fra en anden varmeforsyningsvirksomhed.
Princippet kan efter praksis få virkning i alle led i værdikæden, dvs. for alle leverancer omfattet af §
20, stk. 1 i varmeforsyningsloven. Dette indebærer, at en overskudsvarmeleverandør ikke vil kunne
få solgt varme med overskud ud over substitutionsprisen, hvis en anden varmeforsyningsvirksomhed
eller den købende varmeforsyningsvirksomhed selv kan levere eller producere varmen billigere. I
praksis
fungerer
substitutionsprisen
således
som
et
lokalt
prisloft
for
varmeforsyningsvirksomhedernes køb af overskudsvarme. Varmekøbers substitutionspris er
dynamisk og kan ændre sig fra år til år. Det er Forsyningstilsynet, der af egen drift eller på baggrund
af en henvendelse eller en klage, kan vurdere, om substitutionsprisprincippet finder anvendelse i det
konkrete leveringsforhold, herunder fastsætte substitutionsprisen. Princippet har dog ikke virkning
for den del af værdikæden, der er mellem varmedistributionsvirksomhed og slutbruger.
De virksomheder, der er omfattet af varmeforsyningslovens prisregulering, er derudover omfattet af
en anmeldelsespligt af visse oplysninger til Forsyningstilsynet efter § 21, stk. 1, i
varmeforsyningsloven. Anmeldelsespligten indebærer, at bl.a. priser for ydelser omfattet af § 20 og
§ 20 b, i varmeforsyningsloven, skal anmeldes til Forsyningstilsynet med angivelse af grundlaget
herfor efter nærmere regler fastsat af tilsynet. Forsyningstilsynet kan fastsætte regler om formen for
anmeldelse og om, at anmeldelse skal foretages elektronisk. Forsyningstilsynet kan fastsætte regler
om, at anmeldelse skal ledsages af en erklæring afgivet af en registreret revisor, statsautoriseret
revisor eller kommunens revisor. Forsyningstilsynet kan give pålæg om anmeldelse. Anmeldelse er
en gyldighedsbetingelse, jf. varmeforsyningslovens § 21, stk. 3. Det er stadfæstet i administrativ
praksis, at et § 20 b-overskud som udgangspunkt ikke kan indgå i prisen, når overskuddet ikke er
indregnet i de løbende anmeldelser af priserne. De nærmere regler for anmeldelsespligten er fastsat i
Forsyningstilsynets bekendtgørelse nr. 1412 af 3. december 2018 om anmeldelse af tariffer,
omkostningsfordelinger og andre betingelser for levering af fjernvarme samt
varmeproduktionsomkostninger
til
brug
for
fastsættelse
af
prisloft
m.v.
(anmeldelsesbekendtgørelsen).
Det følger af § 21, stk. 4 i varmeforsyningsloven, at Forsyningstilsynet fører tilsyn med de priser,
som de omfattede virksomheder maksimalt kan opkræve for den producerede og leverede varme, dvs.
den offentligretligt regulerede varmepris.
Varmeforsyningsloven regulerer ikke prisaftaler, der indgås på privatretligt grundlag.
Varmeforsyningsloven er en maksimalprislov. Det betyder, at virksomheder for deres leverancer af
ydelser omfattet af § 20 i varmeforsyningsloven, ikke kan opkræve en aftalt pris, der måtte overstige
12
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 428: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om varmeforsyning, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.1 (Prisregulering af og energieffektiviseringsordning med afgiftsfritagelse for overskudsvarme)
prisen fastsat i medfør af varmeforsyningsloven. Virksomhederne kan frit aftale priser, der er lavere
end varmeprisen fastsat efter varmeforsyningsloven.
Det følger af § 21, stk. 4 i varmeforsyningsloven, at Forsyningstilsynet kan gribe ind, såfremt priser
m.v., herunder aftalte priser, er i strid med eller urimelige i henhold til varmeforsyningsloven eller
regler udstedt i henhold hertil. Forsyningstilsynet kan give pålæg om ændring af priser m.v., hvis
forholdet ikke gennem forhandling kan bringes til ophør. Gennem mangeårig praksis hos
energimyndighederne er bestemmelsen i § 21, stk. 4, blevet forstået og anvendt således, at den
regulatoriske efterregulering af priser m.m. sker som en fremadrettet regulering via udligning i de
fremtidige varmepriser.
2.1.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det følger af Energiaftale af 29. juni 2018, Aftale om øget udnyttelse af overskudsvarme af 28. marts
2019, Klimaaftale for energi og industri mv. af 22. juni 2020 samt den opfølgende aftale om fremme
af udnyttelse af overskudsvarme af 7. september 2021, at virksomhedernes overskudsvarme skal
anvendes, når det er til gavn for klimaet, forbrugerne og virksomhederne.
Aftalepartierne er enige om, at der skal være en prisregulering, som vil skulle tage udgangspunkt i en
administrativ simpel regulering, som fremmer udnyttelsen af overskudsvarme. Prisregulering af
overskudsvarme har til hensigt at opfylde tre hensyn. For det første skal der være et rimeligt
økonomisk incitament for virksomheden til at udnytte overskudsvarmen. Dernæst skal
prisreguleringen understøtte, at forbrugerne opnår billigst mulig varme. Endelig skal prisreguleringen
fungere som et værn mod egentlig produktion af varme, tidligere også benævnt falsk overskudsvarme.
Det følger af de politiske aftaler, at overskudsvarmeleverandør og en varmeforsyningsvirksomhed
frit skal kunne aftale en pris for overskudsvarmen, så længe de samlede omkostninger til udnyttelse
af overskudsvarmen holdes under et prisloft baseret på vedvarende energi.
Overskudsvarmeleverandøren vil skulle undtages fra administrative byrder forbundet med
prisreguleringen.
Prisloftet vil skulle fastsættes årligt af Forsyningstilsynet som et landsdækkende prisloft baseret på
de gennemsnitlige omkostninger til de billigste, alternative eksisterende varmeproduktionsanlæg, der
er baseret på vedvarende energi. Prisloftet vil skulle være robust, og der vil ved beregningen skulle
ses bort fra atypisk billige anlæg. Prisloftet beregnes baggrund af faktiske priseftervisninger.
Overskudsvarmeleverandøren og varmeforsyningsvirksomheden kan aftale at fastlåse prisloftet, hvis
parterne ønsker det. Prisen på overskudsvarme vil skulle overholde prisen fastsat i medfør af denne
lov.
13
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 428: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om varmeforsyning, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.1 (Prisregulering af og energieffektiviseringsordning med afgiftsfritagelse for overskudsvarme)
Det vil være muligt at opnå et forhøjet prisloft de første år mod en tilsvarende sænkning af prisloftet
de efterfølgende år. Dette vil skulle anmeldes til og godkendes af Forsyningstilsynet.
Der er mulighed for at få godkendt et individuelt prisloft i en periode, hvis
varmeforsyningsvirksomheden kan dokumentere, at prisloftet ikke er en relevant reference for det
billigste alternative vedvarende energi baserede varmeproduktionsanlæg i deres fjernvarmeområde.
Klima, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte prisloftet, indtil de lovgivningsmæssige
rammer for Forsyningstilsynet er fastsat.
Der forventes at blive udformet en overgangsordning for prisregulering, hvor der for relevante
eksisterende overskudsvarmeleverancer vil være mulighed for at forblive på nuværende regler i en
afgrænset periode.
Endelig vil små overskudsvarmeleverancer med en kapacitet under 0,25 MW skulle undtages fra
prisreguleringen for at lette de administrative byrder og omkostninger i forbindelse med mindre
leverancer.
Det foreslås at indsætte en bagatelgrænse i § 20, stk. 1, 3. pkt. i varmeforsyningsloven, som fritager
små overskudsvarmeleverancer med en kapacitet under 0,25 MW fra prisreguleringen.
Der foreslås indsat en bemyndigelse i § 20, stk. 18 i varmeforsyningsloven til, at klima-, energi- og
forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler om et prisloft på overskudsvarme, som varmekøber
kan indregne i sine priser for køb af overskudsvarme.
Der foreslås indsat i § 21, stk. 1 i varmeforsyningslovens som nyt punktum, at anmeldelse af priser
for køb af overskudsvarme, der er omfattet af et prisloft efter den foreslåede § 20, stk. 18, vil skulle
foretages af det kollektive varmeforsyningsanlæg, som overskudsvarmen leveres til.
Endelig foreslås indsat i § 21, stk. 4, som 2. pkt. i lov om varmeforsyning, at Forsyningstilsynets
beføjelser for leverancer af overskudsvarme, der omfattes af et prisloft efter den foreslåede § 20, stk.
18, vil skulle anvendes over for det kollektive varmeforsyningsanlæg, som overskudsvarmen leveres
til.
Den foreslåede ændring, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, vil medføre, at prisreguleringen i
varmeforsyningsloven ikke finder anvendelse på leverancer fra virksomheder, hvor anlægget, der
udnytter og leverer overskudsvarme, har en varmekapacitet på under 0,25 MW. Den foreslåede
bestemmelse vil fjerne de administrative byrder og omkostninger for de virksomheder, der leverer en
mindre mængde overskudsvarme. Virksomhederne vil herefter ikke være omfattet af prisfastsættelsen
14
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 428: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om varmeforsyning, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.1 (Prisregulering af og energieffektiviseringsordning med afgiftsfritagelse for overskudsvarme)
efter § 20, stk. 1, i varmeforsyningsloven og vil derfor ikke skulle opgøre prisen på overskudsvarme,
inklusive et evt. § 20 b overskud, og anmelde den til Forsyningstilsynet, jf. § 21, stk. 1.
Virksomhedernes leverancer af overskudsvarme vil som følge heraf heller ikke være omfattet af
Forsyningstilsynets tilsyn og evt. indgreb i prisfastsættelsen på overskudsvarmen, jf. § 21, stk. 4. Den
i administrativ praksis udviklede substitutionsprisprincip vil fortsat sætte et loft på, hvor stor en
omkostning til køb af overskudsvarme, som det kollektive varmeforsyningsanlæg kan indregne i sine
priser. Det skyldes, at det kollektive varmeforsyningsanlæg fortsat er omfattet af princippet om
nødvendige omkostninger i varmeforsyningslovens § 20, stk. 1. Den foreslåede bestemmelse vil
således medføre, at det kollektive varmeforsyningsanlæg ikke vil kunne indregne mere for
overskudsvarmen end substitutionsprisen i sine varmepriser.
Den foreslåede bestemmelse, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, vil medføre, at klima-, energi- og
forsyningsministeren ved bekendtgørelse kan fastsætte nærmere regler om et prisloft, som skal udgøre
den maksimale pris, som det kollektive varmeforsyningsanlæg kan indregne i sine priser for køb af
overskudsvarme. Den forslåede bestemmelse medfører, at overskudvarmeleverandøren ikke omfattes
af princippet af § 20, stk. 1, i varmeforsyningsloven, når overskudsvarmen, evt. efter en
overgangsperiode, leveres efter et prisloft. En overskudsvarmeleverandør og det kollektive
varmeforsyningsanlæg vil fortsat kunne aftale en pris for overskudsvarmen, dog så længe at de
samlede omkostninger til udnyttelse af overskudsvarmen holdes under et prisloft. Den foreslåede
bestemmelse vil endvidere medføre, at prisloftet baseres på de gennemsnitlige omkostninger til de
billigste, eksisterende, alternative varmeproduktionsanlæg, som anvender vedvarende energi.
Bestemmelsen medfører, at der kan fastsættes et generelt, individuelt, regionalt eller lokalt prisloft.
Et nyt prisloftet vil blive beregnet årligt. Der vil kunne fastsættes regler om, at prisloftet kan gælde
for en periode.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at når alle leverancer er overgået til et prisloft, jf.
lovforslagets § 1, nr. 2, vil overskudsmuligheden efter den gældende § 20 b, ikke længere være
relevant. Det skyldes, at alle omkostninger til udnyttelse af overskudsvarme og et evt. overskud til
overskudsvarmeleverandøren skal holdes under prisloftet. Det forslås derfor, at § 20 b, stk. 1, i
varmeforsyningsloven, ikke finder anvendelse på leverancer af overskudsvarme, der er omfattet af et
prisloft efter den foreslåede § 20, stk. 18. Det foreslås derfor endvidere, at klima-, energi- og
forsyningsministeren ved en ikrafttrædelsesbekendtgørelse kan ophæve muligheden for at indregne
overskud efter § 20 b, i varmeforsyningsloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 4 og § 7, stk. 2.
Det er med den foreslåede bestemmelse ikke hensigten at foretage yderligere materielle ændringer
for så vidt angår adgangen til indregning af overskud for eldrevne varmepumper, der ikke udnytter
overskudsvarme.
15
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 428: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om varmeforsyning, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.1 (Prisregulering af og energieffektiviseringsordning med afgiftsfritagelse for overskudsvarme)
Det foreslås, jf. lovforslagets § 1, nr. 5, at anmeldelse af priser på overskudsvarme skal foretages af
det kollektive varmeforsyningsanlæg, når overskudsvarmen leveres efter prisloftet. Efter de gældende
regler er både overskudsvarmeleverandør og -køber omfattet af anmeldelsespligten til
Forsyningstilsynet, jf. § 21, stk. 1, i varmeforsyningsloven. Den foreslåede bestemmelsen medfører,
at anmeldelsespligten for overskudsvarme, der leveres efter et fastsat prisloft efter den foreslåede §
20, stk. 18, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, alene vil påhvile den varmeforsyningsvirksomhed, der køber
overskudsvarme.
Endelig foreslås det, jf. lovforslagets § 1, nr. 6, at Forsyningstilsynets indgrebsbeføjelser i prisen på
overskudsvarme vil skulle rettes mod det kollektive varmeforsyningsanlæg som køber af
overskudsvarme. Den foreslåede bestemmelse medfører, at en leverandør af overskudsvarme ikke
kan blive pålagt at efterregulere prisen, når overskudsvarmen leveres til en pris, der maksimalt svarer
til prisloftet. Har varmeforsyningsvirksomheden betalt mere end den laveste af prisen fastsat i medfør
af prisloftet eller substitutionsprisen, vil varmekøber ikke kunne indregne denne difference i sine
varmepriser. Det vil medføre, at det bliver nødvendigt for varmekøber at få dækket omkostningerne
på anden vis.
2.2. Energieffektiviseringsordning for overskudsvarme
2.2.1. Gældende ret
Virksomheders overskudsvarme er reguleret i en række love på skatteområdet. Hvis varme eller varmt
brugsvand fra procesformål udnyttes ved særlige installationer, der er indrettet til indvinding af
varme, skal der som hovedregel betales afgift af den nyttiggjorte overskudsvarme, der anvendes til
rumvarme eller varmt brugsvand. Det gælder fx varme og varmt brugsvand fra procesformål, der
nyttiggøres i rør- og radiatorsystemer til rumopvarmning eller varmt brugsvand.
Med lov nr. 138 af 25. februar 2020 (omlægningsloven) vedrørende omlægning af beskatningen af
overskudsvarme er der stadfæstet nye lovregler om overskudsvarmeafgiften, som erstatter tidligere
gældende regler. Loven giver mulighed for nedsættelse af afgiften i de pågældende love, såfremt
virksomhederne indgår i en energieffektiviseringsordning for overskudsvarme med klima-, energi-
og forsyningsministeren. Tidspunktet for ikrafttræden af lovændringen fastsættes af skatteministeren,
jf. omlægningslovens § 5.
I medfør af lovforslaget kan der sættes regler i kraft i § 11, stk. 9, 2.-3. pkt. i lov om afgift af
elektricitet, § 10, stk. 9, i lov om afgift af naturgas og bygas m.v., § 8, stk. 8, i lov om afgift af stenkul,
brunkul og koks m.v. og § 11, stk. 9, i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., jf.
henholdsvis § 1, nr. 5, § 2, nr. 5, § 3, nr. 1 og § 4, nr. 3, i lov om ændring af lov om afgift af elektricitet,
lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og lov om
energiafgift af mineralolieprodukter m.v., jf. lov nr. 138 af 25. februar 2020, om at virksomheder, der
16
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 428: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om varmeforsyning, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.1 (Prisregulering af og energieffektiviseringsordning med afgiftsfritagelse for overskudsvarme)
indgår i en energieffektiviseringsordning for overskudsvarme med klima-, energi- og
forsyningsministeren, kan få nedsættelse af betaling af overskudsvarmeafgiften. Virksomhederne
skal på forlangende kunne fremvise dokumentation for deltagelse i energieffektiviseringsordningen
over for told- og skatteforvaltningen.
Der findes ikke i dag en energieffektiviseringsordning, hvor virksomheder, der leverer
overskudsvarme, kan ansøge klima-, energi- og forsyningsministeren om at blive tilmeldt
energieffektiviseringsordningen for overskudsvarme med henblik på nedsættelse eller fritagelse for
betaling af overskudsvarmeafgiften efter ovennævnte energiafgiftslove.
2.2.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
I Opfølgende aftale om fremme af udnyttelse af overskudsvarme af 6. september 2021, blev
aftalepartierne enige om en energieffektiviseringsordning, hvor virksomhederne er forpligtet til at
gennemføre energigennemgange af processer og anlæg relateret til overskudsvarme, som verificeres
af uvildige eksterne eksperter. På baggrund af energigennemgangene blev der i den politiske aftale
forudsat, at virksomhederne skal gennemføre energieffektiviseringstiltag af deres processer og anlæg
relateret til overskudsvarme, såfremt dette kunne gøres med en tilbagebetalingstid på op til 5 år.
Selv om en virksomhed i høj grad har effektiviseret sine produktionsprocesser, kan der være en
mængde spildenergi i form af varme, som ikke kan anvendes yderligere i processerne. Denne
overskudsvarme går til spilde, medmindre den nyttiggøres enten internt i virksomheden, f.eks. til
rumopvarmning eller eksternt i den kollektive varmeforsyning.
Formålet med energieffektiviseringsordningen er at optimere virksomheders energiproduktion, så
anlæg og processer bliver indrettet eller ændret således, at unødvendig overskudsvarme ikke opstår
og således, at uundgåelig overskudsvarme kan blive udnyttet i den kollektive varmeforsyning.
Virksomheder tilskyndes til at blive tilmeldt energieffektiviseringsordningen, idet dette er en
forudsætning for at opnå lempelse i overskudsvarmeafgiften i medfør den allerede vedtagne lov på
skatteområdet, jf. lov nr. 138 af 25. februar 2020, som forudsættes sat i kraft af skatteministeren, når
energieffektiviseringsordningen er gennemført i medfør af ændringen i varmeforsyningsloven i
nærværende forslag.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at formålet med energieffektiviseringsordningen
for overskudsvarme kan opnås ved, at virksomheder søger klima-, energi- og forsyningsministeren
om at blive tilmeldt energieffektiviseringsordningen, og derved forpligter sig til på nærmere angivne
vilkår at gennemføre energigennemgange og at energieffektivisere processer og anlæg, der
producerer overskudsvarmen, såfremt energigennemgangen viser, at der er behov for det. De nærmere
regler for ordningen fastsættes i en bekendtgørelse.
17
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 428: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om varmeforsyning, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.1 (Prisregulering af og energieffektiviseringsordning med afgiftsfritagelse for overskudsvarme)
Det vurderes, at der ved udmøntningen af ordningen bør stilles krav om, at identificerede
energieffektiviseringstiltag, som kan gennemgøres rentabelt
–
for eksempel med en
tilbagebetalingstid på op til 5 år
–
skal gennemføres. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
vurderer, at såfremt der indføres et kriterie om gennemførelse af energieffektiviseringstiltag med en
for kort tilbagebetalingstid, kan det betyde, at virksomhederne gennemfører færre
energieffektiviseringer af deres overskudsvarme. Det vurderes, at der derfor i udmøntningen af
ordningen vil blive fastsat kriterier om en passende tilbagebetalingstid, som endvidere kan ses i
forhold til, at virksomhederne opnår fritagelse for betaling af overskudsvarmeafgiften.
Det forventes, at størstedelen af de eksisterende virksomheder med overskudsvarmeleverancer vælger
at indgå i energieffektiviseringsordningen. Det kan derudover forventes, at der med muligheden for
afgiftsfritagelse
ved
deltagelse
i
energieffektiviseringsordningen,
opstår
flere
overskudsvarmeleverancer. De effektiviseringer, som følger af energieffektiviseringsordningen,
vurderes at ville medføre reduktioner i udledningen af drivhusgasser.
Overskudsvarmeordningen har retsvirkning i forhold til energiafgiftslovene på skatteområdet, idet
virksomheder, som indgår i ordningen, vil blive fritaget fra overskudsvarmeafgiften. Af hensyn til at
kunne føre en effektiv skattekontrol, vurderes der at blive behov for koordination mellem de
ressortansvarlige
myndigheder,
om
hvilke
virksomheder,
der
indgår
i
energieffektiviseringsordningen, og om hvornår de bliver afmeldt ordningen. Det vurderes derfor
hensigtsmæssigt at indføre et hjemmelsgrundlag for at klima-, energi- og forsyningsministeren
løbende kan udveksle oplysninger med skatteforvaltningen, om hvilke virksomheder er med i
ordningen. Bestemmelsen vil gøre det muligt for skatteforvaltningen at føre kontrol med, at
virksomheder, som leverer overskudsvarme til eksterne aftagere, og som ikke betaler
overskudsvarmeafgift, indgår i energieffektiviseringsordningen og således er berettiget til
afgiftsfritagelsen.
De virksomheder som indgår i ordningen forventes som udgangspunkt at blive juridiske personer.
Regler om offentlige myndigheders videregivelse af oplysninger vedrørende juridiske personer
reguleres i forvaltningsloven, §§ 28 og 31. Efter forvaltningslovens § 28, stk. 2, må oplysninger af
fortrolig karakter, som ikke er personoplysninger, kun videregives til en anden
forvaltningsmyndighed, når den, oplysningen angår, udtrykkeligt har givet samtykke, når det følger
af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov, at oplysningen skal videregives, eller såfremt det
må antages, at oplysningen vil være af væsentlig betydning for myndighedens virksomhed eller for
en afgørelse, myndigheden skal træffe.
Anvendelse af forvaltningslovens § 31, stk. 1, til udvekslingen af oplysninger med øvrige
myndigheder kan kun ske på begæring af den anden myndighed.
18
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 428: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om varmeforsyning, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.1 (Prisregulering af og energieffektiviseringsordning med afgiftsfritagelse for overskudsvarme)
I princippet vil personselskaber dog også kunne indgå i ordningen, hvorfor oplysninger vedrørende
personselskaber vil vedrøre personoplysninger.
Behandling af personoplysningerne skal ske i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets
forordning nr. 679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling
af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv
95/46/EF (databeskyttelsesforordningen), EU-Tidende 2016, nr. L 119, side 1, og lov nr. 502 af 23.
maj 2018 om supplerende bestemmelser til forordning om beskyttelse af fysiske personer i
forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger
(databeskyttelsesloven) og eventuelle særregler, som ligger inden for databeskyttelsesforordningens
rammer for særregler om behandling af personoplysninger, iagttages.
Den efterfølgende behandling af de registrerede data, vil derfor forudsætte et behandlingsgrundlag i
databeskyttelsesreglerne. Ifølge artikel 5 stk. 1, litra b, i databeskyttelsesforordningen skal
personoplysninger indsamles til udtrykkelige angivne og legitime formål og må ikke viderebehandles
på en måde, der er uforenelig med disse formål. Efter artikel 5, stk. 1, litra c, skal personoplysninger
være tilstrækkelige, relevante og begrænset til, hvad der er nødvendigt i forhold til de formål, hvortil
de behandles (princippet om dataminimering). Behandling af almindelige oplysninger kan ske, hvis
betingelserne i artikel 6, stk. 1, er opfyldt, mens følsomme oplysninger, jf. artikel 9, stk. 1, ikke må
behandles, medmindre betingelserne i artikel 9, stk. 2, er opfyldt eller hvis betingelserne i § 7 i
databeskyttelsesloven er opfyldt. Der vil i sagens natur ikke være tale om følsomme
personoplysninger, idet der blot vil være tale om almindelige oplysninger om, hvilke virksomheder
deltager i effektiviseringsordningen med angivelse af dato for afgørelse herom.
Samkøring af data med andre registre kræver ikke lovhjemmel, men idet samkøring i kontroløjemed
vil være en indgribende foranstaltning, vil de almindelige principper og regler om behandling af
personoplysninger skulle iagttages, herunder proportionalitetsprincippet.
Behandling af oplysningerne skal endvidere ske i overensstemmelse med kravene i lov nr. 1121 af
12. november 2019 om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og
oplysningspligter (retssikkerhedsloven).
Det forventes, at udvekslingen af oplysningerne kan ske ved, at klima-, energi- og
forsyningsministeren, eller den som ministeren bemyndiger hertil, med faste mellemrum orienterer
skatteforvaltningen om, hvilke virksomheder der indgår i energieffektiviseringsordningen. Den
nærmere ramme for udvekslingen af oplysningerne kan aftales mellem myndighederne.
19
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 428: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om varmeforsyning, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.1 (Prisregulering af og energieffektiviseringsordning med afgiftsfritagelse for overskudsvarme)
Energieffektiviseringsordningen vil indeholde nogle tekniske og administrative krav for
virksomhederne, som vil først vil blive nærmere fastlagt i forbindelse med udmøntningen af
energieffektiviseringsordningen for overskudsvarme i en bekendtgørelse.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer endvidere, at når virksomheder har gennemført de
tiltag, som kræves, for at overskudsvarmen i virksomhedens produktion er effektiv, vil der være et
behov for løbende at kontrollere, f. eks. via stikprøvekontrol, at virksomheden lever op til kravene,
så længe den er tilmeldt ordningen, idet tilmeldelsen giver virksomheden ret til afgiftslempelse i
henhold til overskudsvarmeafgiftsreglerne på skatteområdet.
Det foreslås, at der indsættes nyt kapitel 4 c i lov om varmeforsyning til gennemførelse af en
energieffektiviseringsordning for overskudsvarme.
Virksomheder, der bliver tilmeldt energieffektiviseringsordningen for overskudsvarme, vil løbende
skulle gennemgå virksomhedens processer og anlæg med henblik på at identificere muligheder for
yderligere energieffektiviseringer af overskudsvarmeproduktionen. Virksomhederne vil på baggrund
af energigennemgangene forpligtes til inden for en passende tidshorisont at gennemføre eventuelle
energieffektiviseringstiltag for at overskudsvarmeproduktionen kan effektiviseres.
Der forventes, at der ved udmøntningen af ordningen vil blive stillet nærmere krav om, hvilken
dokumentation virksomhederne skal tilvejebringe i forbindelse med tilmeldelse til
energieffektiviseringsordningen og opretholdelse af denne, f. eks. vedrørende udførelsen af
ovennævnte energigennemgange og eventuelle energispare- eller effektiviseringstiltag, samt
dokumentation for gennemførelse af energispare- eller effektiviseringstiltag. Desuden kan forventes,
at der ved udmøntningen af ordningen vil blive fastsat regler om, hvilke krav og kriterier
energigennemgange skal være udført ud fra, og at virksomhedernes energiprocesser og drift skal leve
op til bestemte internationale vedtagelser og specifikationer.
Det forventes derudover, at energigennemgangen skal verificeres af en uvildig ekstern ekspert, for
eksempel ved et af Den Danske Akkrediteringsfond (DANAK) eller af et andet anerkendt
akkrediteringsselskab eller certificeringsorgan for at sikre, at effektiviseringen af
overskudsvarmeproduktionen er af en tilstrækkelig kvalitet.
Virksomhederne vil også efter den første gennemgang løbende være forpligtede til at gennemgå alle
overskudsvarmeproducerede processer, herunder anlæg relateret til overskudsvarmeproduktionen, og
gennemføre identificerede effektiviseringsprojekter.
Det forventes, at virksomheder som har valgt at indgå i ordningen vil skulle forpligte sig til at
gennemføre alle identificerede energibesparelsesprojekter med en tilbagebetalingstid, for eksempel
20
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 428: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om varmeforsyning, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.1 (Prisregulering af og energieffektiviseringsordning med afgiftsfritagelse for overskudsvarme)
på under 5 år. Gennemførelsen af de aftalte projekter skal dokumenteres for kontrolmyndigheden.
Dog forventes også, at der kan gives undtagelser fra tidsfristen for gennemførsel af projekter, f.eks.
hvis tilbagebetalingstiden for det pågældende anlæg er mindre end 5 år, hvis det teknisk er umuligt
at gennemføre projektet eller såfremt det ved nærmere undersøgelse viser sig, at gennemførelsen kan
give væsentlige uønskede effekter for virksomhedens produktion eller lign.
Overholder virksomheden ikke betingelser eller vilkår og regler i ordningen, f. eks. hvis
virksomheden ikke medvirker til at fremsende dokumentation eller at bistå kontrolmyndigheden i
forbindelse med tilsyn i henhold til ordningen, eller virksomheden ikke på kontrolmyndighedens
anmodning vil oplyse om forhold af betydning for ordningen, vil dette eksempelvis kunne medføre,
at der bliver truffet afgørelse om, at den pågældende virksomhed udelukkes fra ordningen, såfremt
overtrædelsen vurderes at være væsentlig.
Lovforslaget bemyndiger klima-, energi-, og forsyningsministeren til at fastsættes detaljerede krav
vedrørende om bl.a. energigennemgange af virksomhedernes overskudsvarmeproduktion og
gennemførsel af identificerede effektiviseringsprojekter.
Efter varmeforsyningslovens gældende § 25, stk. 1 og 2, kan klima-, energi og forsyningsministeren
fastsætte regler om, at kommunikation om forhold, som er omfattet af varmeforsyningsloven,
bestemmelser fastsat i henhold til varmeforsyningsloven eller EU-retsakter om forhold omfattet af
varmeforsyningsloven, skal ske digitalt. Ministeren kan herunder fastsætte regler om obligatorisk
anvendelse af et bestemt digitalt system og om fritagelse for anvendelse for visse personer. I den
endelige udmøntning af energieffektiviseringsordningen forventes der at blive stillet krav om, at de
virksomheder, der ønsker at indgå i energieffektiviseringsordningen, skal anvende digital
kommunikation i forbindelse med ansøgning, dokumentation m.v.
Det vurderes nødvendigt at indføre kontrolbeføjelser i varmeforsyningsloven for at tilvejebringe et
tilstrækkeligt hjemmelsgrundlag for, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan varetage
tilsynsopgaver, der sikrer en tilstrækkelig høj efterlevelse af regler og vilkår for ordningen. Det
vurderes, at det efter omstændighederne i forbindelse med udførelsen af tilsynet kan blive nødvendigt
at skaffe sig adgang til virksomhedens lokaler uden retskendelse, herunder adgang til dokumenter,
oplysninger og faciliteter vedrørende overskudsvarme og at udførelsen af tilsynet også vil kunne
forudsætte bistand og hjælp fra virksomhedens ansatte, idet kontrolmyndigheden ofte ikke kan
forventes at have det nødvendige kendskab til virksomhedens forhold.
Adgang uden retskendelse forventes ud fra et proportionalitetshensyn kun at blive nødvendigt i
sjældnere tilfælde, hvor andre og mindre indgribende kontrolforanstaltninger ikke kan anses for
tilstrækkelige i det konkrete tilfælde.
21
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 428: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om varmeforsyning, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.1 (Prisregulering af og energieffektiviseringsordning med afgiftsfritagelse for overskudsvarme)
Til kontrol af energieffektiviseringsordningens overholdelse foreslås indført en ny bestemmelse i
varmeforsyningsloven om, at klima-, energi- og forsyningsministeren fører tilsyn med, at regler om
energieffektiviseringsordningen og regler udstedt i medfør heraf overholdes for at sikre, at ordningen
efterleves i tilstrækkelig grad af de virksomheder, som har valgt at indgå i ordningen og at det
tilsigtede formål med ordningen dermed opnås. Derfor foreslås indsat en ny § 24 a, der giver hjemmel
til at føre kontrol med virksomhedernes overholdelse af regler og vilkår i ordningen. Den nærmere
udmøntning af energieffektiviseringsordningen sker ved udstedelse af en bekendtgørelse.
Det foreslås, at klima-, energi- og forsyningsministeren uden retskendelse mod behørig legitimation
til brug for tilsynet af ordningen skal have mulighed for at få adgang til en virksomheds lokaler,
herunder adgang til besigtigelse af energimålere, procesanlæg og alt øvrigt energiforbrugende udstyr
relateret til overskudsvarme, og på stedet gøre sig bekendt med og tage kopi af enhver oplysning,
herunder virksomhedens regnskaber, øvrige regnskabsmaterialer, forretningsbøger og andre
forretningspapirer, uanset om disse oplysninger opbevares elektronisk, og at indehavere og ansatte i
virksomheden skal yde fornøden hjælp og bistand i forbindelse med tilsynets udførelse.
Selv om størsteparten af de virksomheder, som bliver tilmeldt energieffektiviseringsordningen for
overskudsvarme, vil kunne kontrolleres administrativt på baggrund af indsendt dokumentation,
herunder gennem de krav om dokumentation, der stilles i forbindelse med ansøgning og
virksomhedernes efterlevelse af regler og vilkår for ordningen, forventes, at der derudover vil være
behov for at udføre en stikprøvekontrol, hvor kontrolmyndigheden fysisk besigtiger virksomhedens
produktionslokaler og faciliteter og evt. foretager måling og aflæsning af virksomhedens processer,
idet en rent administrativ kontrol ikke altid kan forventes at være tilstrækkelig til at sikre, at regler og
vilkår overholdes.
Det foreslås endvidere, at klima-, energi og forsyningsministeren kan bemyndige Forsyningstilsynet
eller efter forhandling med vedkommende minister andre statslige myndigheder til at udøve
beføjelser, der i varmeforsyningsloven er tillagt ministeren. Bemyndigelsen vil for eksempel give
mulighed for, at tilsyn med ordningen om energieffektivisering af overskudsvarme udføres af andre
satslige myndigheder med den nødvendige ekspertise, hvorefter resultatet af det udførte tilsyn kan
rapporteres til klima-, energi- og forsyningsministeren
–
såkaldt ekstern verifikation.
Det foreslås endvidere, at klima-, energi og forsyningsministeren kan bemyndige private
organisationer eller selskaber m.v. (juridiske personer) til at udøve nærmere angivne beføjelser, der i
varmeforsyningsloven er tillagt ministeren, hvilket vil gøre det muligt for eksempel at overlade
stikprøvekontroller eller regelmæssig kontrol (ekstern verifikation) af ordningen om
energieffektivisering af overskudsvarme til en privat virksomhed. Private organisationer eller
selskaber m.v. kan ikke træffe bestemmelse om adgang uden retskendelse, hvilket af
retssikkerhedsmæssige grunde fortsat vil være forbeholdt statslige myndigheder.
22
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 428: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om varmeforsyning, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.1 (Prisregulering af og energieffektiviseringsordning med afgiftsfritagelse for overskudsvarme)
Det foreslås, at klima-, energi og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om tilsyn og
kontrol med energieffektiviseringsordningen om overskudsvarme. Det forventes, at der kan blive
fastsat nærmere regler om for eksempel hvornår og hvordan tilsyn og kontrol med
energieffektiviseringsordningen udføres.
2.3. Indførelse af afgiftsfritagelse for energieffektiv overskudsvarme
2.3.1. Gældende ret
Energiafgifterne, herunder overskudsvarmeafgiften, er fastlagt i lov om afgift af naturgas og bygas
m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1100 af 1. juli 2020 (herefter gasafgiftsloven), lov om afgift af stenkul,
brunkul og koks m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1099 af 1. juli 2020 (herefter kulafgiftsloven) og lov
om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1349 af 1. september 2020
(herefter mineralolieafgiftsloven).
Brændsler anvendes som oftest til produktion af varme. Ved brændsler forstås energiprodukter, som
er omfattet af gasafgiftsloven, kulafgiftsloven eller mineralolieafgiftsloven. Afgiftssatsen på
brændslerne afhænger af, om brændslerne anvendes til proces (hvor afgiften er lav), dvs. til
opvarmning ved vareproduktion og lignende, eller til rumvarme (hvor afgiften er høj).
Tidligere har der eksisteret tilsvarende regler for afgiften på elektricitet dog med den forskel, at
forbrug af elektricitet i momsregistrerede virksomheder som udgangspunkt betragtes som
procesforbrug, mens forbrug af brændsler som udgangspunkt betragtes som rumvarmeforbrug.
Med lov nr. 2225 af 29. december 2020 blev elvarmeafgiften for erhverv nedsat til 0,4 øre pr. kWh.
Det betyder, at afgifterne for rumvarme m.v. og procesforbrug nu er ens for erhverv, og reglerne om
afgift på elbaseret overskudsvarme, der tidligere var fastlagt i lov om afgift af elektricitet, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1321 af 26. august 2020 (herefter elafgiftsloven), er ophævet.
Når der sker genindvinding af spildvarme fra procesforbrug (hvor afgiften er lav), og den
genindvundne varme anvendes som rumvarme (hvor afgiften er høj), kaldes varmen som
udgangspunkt i afgiftsmæssig forstand for overskudsvarme.
Den afgiftspligtige overskudsvarme kommer typisk fra energiintensive vareproduktionsprocesser og
energiintensivt udstyr i forbindelse med momspligtig servicevirksomhed.
Beskatningen af overskudsvarme blev indført i forbindelse med en omlægning af afgifterne på
erhvervenes energiforbrug i årene 1996-1998. Omlægningen indebar, at de tidligere gældende regler
for godtgørelse af energiafgifter på den del af energien, der anvendes til rumopvarmning, gradvist
blev ophævet. Efter indfasningen blev erhvervenes energiforbrug til rumopvarmning således belastet
med samme afgift som husholdningers energiforbrug til rumopvarmning.
23
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 428: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om varmeforsyning, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.1 (Prisregulering af og energieffektiviseringsordning med afgiftsfritagelse for overskudsvarme)
Ved fastsættelsen af reglerne for beskatning af overskudsvarme blev der tilstræbt en balance mellem
hensynet til at undgå, at overskudsvarme, der kan reducere det samlede energiforbrug, går til spilde,
og hensynet til at undgå afgiftsbetinget fremstilling af overskudsvarme.
Det fremgår af gasafgiftslovens § 10, stk. 9, 1. pkt., kulafgiftslovens § 8, stk. 8, 1. pkt., og
mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 9, 1. pkt., at varme, som er beskattet som procesforbrug, og som
efterfølgende nyttiggøres ved særlige installationer, der er indrettet til indvinding af varme, beskattes
med 50 kr. pr. GJ (2015-niveau). Det bemærkes, at der ikke er tale om en almindelig afgift, da afgiften
betales som et fradrag i virksomhedens godtgørelsesberettigede energiafgifter. Afgiften angives og
betales således ikke separat af den afgiftspligtige virksomhed til Skatteforvaltningen, som det ellers
er tilfældet med almindelige energiafgifter. Satserne indekseres årligt efter udviklingen i
nettoprisindekset, jf. mineralolieafgiftslovens § 32 a.
Der er imidlertid fastsat en række undtagelser til dette udgangspunkt. Beskatningen af virksomheders
eksterne leverancer af overskudsvarme er omfattet af en særlig øvre grænse for afgiftens størrelse
(den såkaldte vederlagsregel). Vederlagsreglen indebærer, at afgiften højst kan udgøre 33 pct. af
vederlaget for varmeleverancen jf. gasafgiftslovens § 10, stk. 9, 2. pkt., kulafgiftslovens § 8, stk. 8,
2. pkt., og mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 9, 2. pkt.
Beskatningen af virksomhedens interne forbrug af overskudsvarme er omfattet af en afgiftsfritagelse
i sommerhalvåret fra 1. april til 30. september, jf. gasafgiftslovens § 10, stk. 9, 5. pkt., kulafgiftslovens
§ 8, stk. 8, 5. pkt., og mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 9, 5. pkt., mens virksomhederne kan vælge
at betale en afgift på 10 kr. pr. kvadratmeter i vinterhalvåret fra og med den 1. oktober til og med den
31. marts, jf. gasafgiftslovens § 10, stk. 9, 6. pkt., gasafgiftslovens § 8, stk. 8, 6. pkt., og
mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 9, 6. pkt.
Der gælder endvidere særlige satser for overskudsvarme fra varme og varer, der er anvendt i
forbindelse med afgiftspligtig virksomhed med særlige processer, hvor der er fastsat en særligt lav
sats. Der er f.eks. tale om overskudsvarme fra varme og varer, der er anvendt i forbindelse med
jordbrug, husdyrbrug, gartneri, kemisk reduktion, elektrolyse, metallurgiske processer og
mineralogiske processer. De særlige satser for overskudsvarme fra sådanne processer skyldes, at der
gælder særlige, nedsatte satser for forbrug af afgiftspligtige produkter ved denne type aktiviteter. Som
konsekvens af, at disse processer er omfattet af denne særlige afgiftslempelse, er der ligeledes fastsat
en særlig sats for nyttiggjort overskudsvarme i sådanne tilfælde.
Der er med lov nr. 138 af 25. februar 2020 om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om afgift
af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og lov om energiafgift af
mineralolieprodukter m.v. foretaget en række ændringer af reglerne om beskatning af
overskudsvarme i gasafgiftslovens § 10, stk. 9, kulafgiftslovens § 8, stk. 8, mineralolieafgiftslovens
§ 11, stk. 9 og elafgiftslovens § 11, stk. 9.
24
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 428: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om varmeforsyning, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.1 (Prisregulering af og energieffektiviseringsordning med afgiftsfritagelse for overskudsvarme)
Med lov nr. 138 af 25. februar 2020 om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af
naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og lov om energiafgift af
mineralolieprodukter m.v. er der indført en fast overskudsvarmeafgift på 25 kr. pr. GJ (2018-niveau)
for både ekstern og intern overskudsvarme. Det indebærer, at de særlige afgiftslempelser for ekstern
og intern overskudsvarme (vederlagsreglen og reglerne for beskatning af intern overskudsvarme i
sommer- og vinterhalvåret) ophæves.
Med lov nr. 138 af 25. februar 2020 om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af
naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og lov om energiafgift af
mineralolieprodukter m.v. er endvidere fastsat en lempet sats på 10 kr. pr. GJ (2018-niveau) for
ekstern overskudsvarme, der leveres af virksomheder, der indgår i en energieffektivitetsordning i
relation til overskudsvarme efter lov om varmeforsyning. Indgåelse i aftaleordningen indebærer, at
virksomheden skal leve op til en række forpligtelser med henblik på at reducere energiforbruget.
Ovenstående omlægning af beskatning af overskudsvarme er ikke trådt i kraft. Skatteministeren er i
medfør af § 5 i lov nr. 138 af 25. februar 2020 bemyndiget til at fastsætte tidspunktet for lovens
ikrafttræden, herunder fastsætte, at dele af loven træder i kraft på forskellige tidspunkter.
Ved § 6 i lov nr. 2225 af 29. december 2020 er § 1, nr. 5-7, i lov nr. 138 af 25. februar 2020 ophævet.
Ophævelsen er en delvis udmøntning af Klimaaftale for energi og industri mv. 2020 indgået mellem
regeringen (Socialdemokratiet) Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti,
Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet. Aftalen indebærer, at
der skal foretages en grøn omlægning af varmeafgifterne for at understøtte den grønne omstilling af
danskernes varmeforbrug, så det bliver dyrere at varme op med fossile kilder og billigere at varme op
med grøn elektricitet. På den baggrund er elvarmeafgiften nedsat fra 15,8 øre på kWh i 2021 til 0,4
øre pr. kWh for erhvervene. Momsregistrerede skal derved betale det samme i afgift for deres
elektricitet anvendt til rumvarme m.v. og elektricitet anvendt til procesformål.
Overskudsvarmeafgiften for elbaseret overskudsvarme og de dertilhørende bestemmelser er derfor
ophævet.
2.3.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Ved indgåelse af Klimaaftale for energi og industri mv. 2020 af 22. juni 2020 indgået mellem
regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti,
Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet bekræftede partierne
indholdet i Aftale om øget udnyttelse af overskudsvarme af 28. marts 2019, men var samtidig enige
om behovet for at fremme overskudsvarme yderligere.
25
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 428: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om varmeforsyning, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.1 (Prisregulering af og energieffektiviseringsordning med afgiftsfritagelse for overskudsvarme)
På den baggrund blev aftalepartierne enige om at lempe elvarmeafgiften til EU’s minimumssatser,
hvorved afgiften for elbaseret overskudsvarme bortfalder, hvilket fremmer overskudsvarme fra blandt
andet datacentre og supermarkeder. Denne del af aftalen er udmøntet ved lov nr. 2225 af 29. december
2020 om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om
afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. og
forskellige andre love.
Endvidere blev aftalepartierne enige om at fjerne overskudsvarmeafgiften, hvis overskudsvarmen er
certificeret eller underlagt en tilsvarende aftaleordning, der sikrer energieffektiviseringer hos
overskudsvarmeleverandøren.
Med dette lovforslag foreslås det at udmønte denne del af aftalen, idet der foreslås indført en frivillig
energieffektiviseringsordning for virksomheder, der udnytter overskudsvarme og ønsker lempelse i
overskudsvarmeafgiften. Overskudsvarmeafgiften foreslås således fjernet for virksomheder, der
indgår i energieffektiviseringsordningen i henhold til kapitel 4 C i varmeforsyningsloven, idet der
foreslås indført en afgiftsfritagelse i gasafgiftsloven, kulafgiftsloven og mineralolieafgiftsloven for
ekstern overskudsvarme som produceres af virksomheder som er med i ordningen. Afgiftsfritagelsen
kan kun finde anvendelse i det omfang, at virksomheden opfylder kravene i
energieffektiviseringsordningen.
Det foreslås, at der i overensstemmelse med indholdet af Klimaaftalen for energi og industri m.v.
2020 foretages en række ændringer af reglerne om beskatning af overskudsvarme i gasafgiftslovens
§ 10, stk. 9, kulafgiftslovens § 8, stk. 8, og mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 9.
Det foreslås, at der indføres en fast overskudsvarmeafgift på 25 kr. pr. GJ (2015-niveau) for både
ekstern og intern overskudsvarme. Dette svarer til den overskudsvarmeafgift, som blev indført ved
lov nr. 138 af 25. februar 2020. Dette indebærer, at de særlige afgiftsregler i form af
vederlagsreglen og reglerne for beskatning af intern overskudsvarme i sommer- og vinterhalvåret
foreslås ophævet.
Det foreslås derudover, at der indføres en afgiftsfritagelse for ekstern overskudsvarme, der leveres
af virksomheder, der indgår i energieffektiviseringsordning for overskudsvarme efter kapitel 4 c i
lov om varmeforsyning, jf. forslagets § 1, nr. 7. Indgåelse i energieffektiviseringsordningen
indebærer, at virksomheden skal leve op til en række forpligtelser med henblik på at sikre, at
overskudsvarmen produceres energieffektivt. Energieffektiviseringsordningen administreres af
klima-, forsynings- og energiministeren og ikke af Skatteforvaltningen.
Det foreslås endelig, at den formelle indbetaler af overskudsvarmeafgiften skal kunne ændres fra
varmeproducenten til forsyningsselskabet, hvis der foreligger en aftale herom mellem
overskudsvarmeleverandøren og forsyningsselskabet. Det er en betingelse for ændringen, at der
26
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 428: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om varmeforsyning, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.1 (Prisregulering af og energieffektiviseringsordning med afgiftsfritagelse for overskudsvarme)
indgås en aftale mellem overskudsvarmeleverandøren og forsyningsselskabet om, at leverancen
udelukkende består af overskudsvarme, og at leverancen ydes vederlagsfrit.
3. Konsekvenser for FN’s verdensmål
De klimamæssige konsekvenser ved lovforslaget vurderes at understøtte delmål 7.3 om forbedring af
energieffektiviteten. Der henvises til punkt 7. om klima-, miljø- og naturmæssige konsekvenser.
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
De samlede forslag om omlægning af reglerne for udnyttelse af overskudsvarme medfører et samlet
finansieringsbehov på i alt 178 mio. kr. pr. år. Midlerne er afsat i forbindelse med indgåelse af
Energiaftalen 2018, Aftale om øget udnyttelse af overskudsvarme 2019, samt Klimaaftale for energi
og industri mv. 2020 af 22. juni 2020.
Dette lovforslag vurderes ikke at medføre økonomiske konsekvenser for regioner og kommuner. Det
er på nuværende tidspunkt ikke undersøgt yderligere, om den endelige udmøntning af reglerne om
prisloftet vil kræve en ændring i kommunernes opgaver i forbindelse med projektgodkendelse af
overskudsvarmeprojekter. Dette vil blive vurderet i forbindelse med udarbejdelsen af
bekendtgørelsen.
Indførelsen af et prisloft forventes at medføre administrative omkostninger for Forsyningstilsynet,
som forventes at blive dækket af gebyrer, jf. § 23 c, i varmeforsyningsloven. De offentlige
økonomiske konsekvenser ved indførelsen af et prisloft skyldes, at Forsyningstilsynets opgaver
forbundet med overskudsvarme, vil blive ændret. De nærmere regler for prisloftet blive udmøntet ved
bekendtgørelse og vurderes derfor ikke at kunne kvantificeres på nuværende tidspunkt. Det forventes,
at Forsyningstilsynet årligt vil skulle fastsætte et prisloft på baggrund af faktiske priseftervisninger
fra eksisterende anlæg baseret på vedvarende energi. Forsyningstilsynet forventes løbende at få
opgaver med at behandle sager om individuelle prislofter. Forsyningstilsynet forventes dog samtidig
at få færre sager forbundet med behandling af anmeldelser fra overskudsvarmeleverandører, da
overskudsvarmeleverandører med dette lovforslag ikke vil være omfattet af varmeforsyningslovens
anmeldelsesregler, herunder kravet i Forsyningstilsynets anmeldelsesbekendtgørelse om anmeldelse
af budget og priseftervisninger.
Indførelsen af energieffektiviseringsordningen forventes at medføre administrative omkostninger.
Der er afsat 7,2 mio. kr. pr. år til dækning af administrative omkostninger. Finansieringen heraf indgår
som en del af Aftale om øget udnyttelse af overskudsvarme af 28. marts 2019, hvor der blev afsat i
alt 133 mio. kr. (2018-niveau) til mindreprovenu og administrative omkostninger. Mindreprovenuet
er udmøntet i Lov nr. 138 af 25-02-2020.
27
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 428: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om varmeforsyning, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.1 (Prisregulering af og energieffektiviseringsordning med afgiftsfritagelse for overskudsvarme)
2442979_0028.png
Den foreslåede bagatelgrænse for prisregulering forventes ikke at medføre offentlige økonomiske
konsekvenser.
Afskaffelsen af afgiften for ekstern overskudsvarme som er omfattet af
energieffektiviseringsordningen efter kapitel 4 c i lov om varmeforsyning, vil medføre en lempelse
på 10 kr./GJ (2018-priser), hvilket vil medføre et umiddelbart mindreprovenu på ca. 30 mio. kr. Den
ekstra varme vil fortrænge anden varme, hvoraf en del vil være afgiftsbelagt. Efter tilbageløb og
adfærd skønnes ændringen dermed at medføre et mindreprovenu på ca. 45 mio. kr.,
jf. tabel 1.
Der
er usikkerhed om udviklingen i udnyttelsen af overskudsvarme.
Tabel 1. Provenumæssige konsekvenser af afgiftsfritagelse for ekstern
overskudsvarme
Mio. kr. (2020-
niveau)
Umiddelbar
provenuvirkning
Provenuvirkning
efter tilbageløb
Provenuvirkning
efter tilbageløb
og adfærd
Varig
virkning
2022
2023
2024
2025
Finansårsvirkning
2022
-2�½
-2�½
-30
-30
-30
-30
-30
-30
-30
-30
-30
-5
-45
-45
-45
-45
Lovforslaget vurderes at medføre administrative udgifter for Skatteforvaltningen på samlet set 1,1
mio. kr. i 2022-2026, herunder 0,8 mio. kr. i 2022 og 0,2 mio. kr. til kontrol og vejledning og 0,1 mio.
kr. i 2022-2026 til mindre systemtilretninger.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Hensigten med aftalerne om overskudsvarme, som lovforslaget følger op på er at fremme udnyttelsen
af overskudsvarme. Udnyttelse af overskudsvarme foregår, når en overskudsvarmeleverandør, fx en
industri- eller erhvervsvirksomhed, leverer overskudsvarme til en varmeforsyningsvirksomhed på
aftalte vilkår, der skal tage hensyn til den gældende regulering. Den samlede omlægning af
overskudsvarmereglerne vurderes at fremme udnyttelsen af overskudsvarme.
28
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 428: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om varmeforsyning, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.1 (Prisregulering af og energieffektiviseringsordning med afgiftsfritagelse for overskudsvarme)
Der er kun foretaget en byrdevurdering for overskudsvarmeleverandørerne, da dette ikke vurderes
nødvendigt for varmeforsyningsvirksomhederne, jf. Erhvervsstyrelsens afgrænsning af relevante
virksomheder for byrdevurderingen.
Det vurderes, at erhvervslivet umiddelbart ved deltagelse i den foreslåede
energieffektiviseringsordning som følge af afgiftsfritagelsen for overskudsvarmeafgift vil opnå en
afgiftslempelse på ca. 30 mio. kr. En del af denne afgiftslempelse vurderes at kunne tilfalde
varmekunderne.
Energieffektiviseringsordningerne vil ikke pålægge erhvervslivet direkte øgede administrative
konsekvenser, idet det vil være frivilligt for virksomhederne at tilmelde sig ordningen.
Når virksomhederne bliver tilmeldt ordningen, skal der indsendes dokumentation om
energigennemgange samt verificering af denne, og der skal en gang årligt udføres en
energigennemgang af virksomhedens overskudsvarmeproduktion af en ekstern konsulent. De årlige
omkostninger forbundet hermed vurderes at udgøre ca. kr. 35.000. Herudover vil der være fysisk
tilsyn i form af stikprøvekontrol af ca. 3-5 pct. af de tilmeldte virksomheder pr. år, dvs. 3-5
virksomheder pr. år.
Derudover vil der kunne blive stillet krav i forbindelse med energigennemgangene. Dog gælder det
at, virksomheder, der i forvejen har implementeret energiledelse efter ISO 50001-standarden eller har
gennemført energisyn, forventes at opfylde kravene til energigennemgange i
energieffektiviseringsordningen. Det forventes derfor, at materiale herfra kan genbruges i forbindelse
med kravene i energieffektiviseringsordningen. Der vurderes at være 20 virksomheder, der allerede
har implementeret energiledelse efter ISO 50001-standarden eller som har gennemført energisyn.
Prisloftet vurderes at medføre en reduktion i de løbende administrative byrder på 25–30.000 kr. årligt
per virksomhed svarende til i alt 2,1
–
2,5 mio. kr. årligt. Under den nuværende regulering er
virksomheder, der leverer overskudsvarme til fjernvarme, underlagt samme krav til anmeldelse af
budget og priseftervisning som varmeforsyningsvirksomheder, hvilket medfører løbende
administrative byrder og omkostninger til revisor. Med et prisloft vil overskudsvarmeleverende
virksomheder ikke længere være underlagt disse administrative forpligtelser. Der forventes ikke at
være omstillingsomkostninger.
Prisloftet vil påvirke de priser, som en overskudsvarmeleverandør kan opkræve for den
overskudsvarme, der afsættes til varmeforsyningsvirksomheden. For overskudsvarmeleverandører
med høje priser i dag, kan dette betyde, at prisen skal reduceres. Dermed kan den nye regulering i
nogle tilfælde også påvirke overskudsvarmeleverandørens mulige overskud. Det kan endvidere ikke
udelukkes, at enkelte overskudsvarmeleverandører ikke kan få dækket sine omkostninger på
29
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 428: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om varmeforsyning, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.1 (Prisregulering af og energieffektiviseringsordning med afgiftsfritagelse for overskudsvarme)
eksisterende overskudsvarmeleverancer. Herved kan incitamentet til at udnytte overskudsvarme
svækkes. Dette vurderes at være en kortsigtet effekt, da den gældende regulering i de fleste tilfælde
vurderes at have samme priseffekt som den foreslåede regulering på længere sigt, og da
varmeforsyningsvirksomheder ikke forventes at ville betale mere for overskudsvarmen end det
niveau som det nye prisloft forventes fastsat på. I det omfang, at varmepriserne har været lavere end
VE-prisloftet, kan der komme varmeprisstigninger for forbrugerne afhængig af
forhandlingssituationen mellem varmeforsyningsvirksomhed og overskudsvarmeleverandør.
Det bemærkes, at det vil være muligt at opnå et individuelt forhøjet prisloft i tilfælde, hvor lokale
forhold betyder, at det landsdækkende prisloftet ikke repræsenterer et realistisk alternativ. Derudover
forventes indført en overgangsordning, der gør det muligt for relevante eksisterende
overskudsvarmeleverancer at forsætte på den nuværende prisregulering i en afgrænset periode.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Forslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for borgere.
7. Klima-, miljø- og naturmæssige konsekvenser
Den samlede omlægning af overskudsvarmereglerne vurderes at fremme udnyttelsen af
overskudsvarme. Overskudsvarmeafgiftsfritagelsen vil øge incitamentet til at nyttiggøre
overskudsvarme og dermed potentielt reducere CO
2
-udledningerne. I takt med at VE-andelen i
fjernvarmen stiger frem mod 2030, vil potentialet, for at overskudsvarme erstatter fossile brændsler,
blive mindre over tid. CO
2
-effekterne ved øget udnyttelse af overskudsvarme er således beskedne
frem mod 2030. En øget udnyttelse af overskudsvarme vil øge energieffektiviteten i energisystemet.
Derudover giver det adgang til flere alternative CO
2
-neutrale varmekilder. En øget udnyttelse af
overskudsvarme vurderes ikke at have en klimamæssig effekt i 2030 sammenlignet med
Energistyrelsens klimastatus og - fremskrivning 2021. Det skyldes, at størstedelen af
fjernvarmesektoren forventes omstillet til vedvarende energi frem mod 2030, uafhængigt af en øget
udnyttelse af overskudsvarme. Den resterende fossile varmeproduktion forventes begrænset til
affaldsvarme samt spids- og reservelast, som grundet tekniske årsager ikke forventes at kunne
fortrænges af overskudsvarme.
Det vurderes, at indførelsen af et prisloft samt en bagatelgrænse for prisregulering vil forbedre
vilkårene for udnyttelse af overskudsvarme, primært ved at fjerne administrative omkostninger og
byrder forbundet med leverance af overskudsvarme.
30
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 428: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om varmeforsyning, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.1 (Prisregulering af og energieffektiviseringsordning med afgiftsfritagelse for overskudsvarme)
En ordning for energieffektiviseringer vurderes at bidrage til energieffektiviseringer i virksomheder,
der deltager i ordningen. Det er ikke muligt at kvantificere klimaeffekten af
energieffektiviseringsordningen.
Der vurderes ikke at være miljø- og naturmæssige konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Det følger af artikel 107, stk. 1, i Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF), at
statsstøtte, som ydes ved hjælp af statsmidler, og som fordrejer eller truer med at fordreje
konkurrencevilkårene ved at begunstige visse virksomheder eller visse produktioner, er uforenelig
med det indre marked, i det omfang den påvirker samhandelen mellem medlemsstaterne.
Da lovforslaget indebærer, at virksomheder, der leverer energieffektiv overskudsvarme, fritages for
den normale overskudsvarmeafgift, er der foretaget en vurdering af, om afgiftsfritagelsen kan
udgøre statsstøtte, jf. artikel 107, stk. 1, TEUF.
Det bemærkes i den forbindelse, at ifølge EU-Domstolens praksis indebærer ordninger, der uanset
at de udgør en undtagelse fra det almindelige afgiftssystem, ikke statsstøtte, hvis undtagelsen er
begrundet i den almindelige ordnings karakter eller generelle opbygning. Det kan f.eks. være
tilfældet, hvis en foranstaltning er direkte afledt af den almindelige ordnings iboende
grundlæggende eller ledende principper, eller hvis den følger af indbyggede mekanismer, som er
nødvendige for ordningens funktionsmåde og effektivitet.
Det vurderes, at afgiftsfritagelsen for energieffektiv overskudsvarme er i overensstemmelse med
afgiftsordningens karakter og generelle opbygning. Der lægges i den forbindelse vægt på, at
fritagelsen for energieffektiv overskudsvarme har en direkte sammenhæng med afgiftsordningens
formål om at virke som værn mod såkaldt falsk overskudsvarme. Virksomheder, der ønsker at indgå
i energieffektiviseringsordningen, vil således skulle gennemgå deres produktionsforhold for at
undersøge, om virksomheden lever op til kravet om en energieffektiv produktion både med henblik
på at reducere energiforbruget og for at begrænse den falske overskudsvarme. Hertil kommer, at en
virksomhed kan blive udelukket fra ordningen, hvis den ikke overholder reglerne i ordningen, eller
hvis nærmere fastsatte vilkår i en afgørelse overtrædes, hvilket vil føre til, at den pågældende
virksomhed pålægges den normale overskudsvarmeafgift.
Det vurderes på den baggrund, at den foreslåede afgiftsfritagelse for energieffektiv overskudsvarme
ikke udgør en selektiv foranstaltning og dermed statsstøtte, jf. artikel 107, stk. 1, TEUF.
31
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 428: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om varmeforsyning, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.1 (Prisregulering af og energieffektiviseringsordning med afgiftsfritagelse for overskudsvarme)
Det vurderes endvidere, at den foreslåede prisregulering af overskudsvarme ikke rejser spørgsmål i
forhold til EU’s statsstøtteregler,
idet reguleringen ikke indebærer brug af offentlige midler.
Det forventes, at der i udmøntningen af energieffektiviseringsordning vil blive fastsat krav til de
eksterne eksperter, som skal gennemgå dokumentation for gennemførte energigennemgange af
virksomhedens overskudsvarme. Den nærmere udformning af kravene forventes at blive fastsat i en
bekendtgørelse. De fastsatte krav forventes at medføre notifikationsforpligtelse i henhold til
servicedirektivet (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF af 12. december 2006 om
tjenesteydelser i det indre marked) og
–
afhængigt af udmøntningen
–
tillige notifikationsforpligtelse
i henhold til anerkendelsesdirektivet Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7.
september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer.
Lovforslaget indeholder ingen yderligere EU-retlige aspekter.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
32
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 428: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om varmeforsyning, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.1 (Prisregulering af og energieffektiviseringsordning med afgiftsfritagelse for overskudsvarme)
2442979_0033.png
[Et
udkast til lovforslag har i perioden fra den … til den … været sendt i høring hos
følgende
myndigheder og organisationer m.v.:]
[…]
10. Sammenfattende skema
Positive
Negative
konsekvenser/mindreudgifter
konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej,
anfør »Ingen«)
anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for Forsyningstilsynet undtages for
stat, kommuner og regioner visse opgaver forbundet med
behandling af indberetninger fra
overskudsvarmeleverende
virksomheder. Lovforslaget
vurderes ikke at medføre
økonomiske konsekvenser for
regioner og kommuner.
Lovforslaget medfører
administrative omkostninger for
Forsyningstilsynet, som
forventes at blive dækket af
gebyrer, og for Energistyrelsen
der
pålægges opgaver med at
administrere virksomhedernes
deltagelse i
energieffektiviseringsordningen
. Lovforslaget vurderes ikke at
medføre økonomiske
konsekvenser for regioner og
kommuner.
Afgiftsfritagelsen forventes
efter tilbageløb og adfærd at
medføre et årligt
mindreprovenu på ca. 45 mio.
kr. Lovforslaget medfører ikke
økonomiske konsekvenser for
regioner. Lovforslaget i sig selv
vurderes ikke at medføre
økonomiske konsekvenser for
kommuner, men kan i
forbindelse med udmøntningen
af prisloftet medføre negative
konsekvenser for kommunerne.
33
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 428: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om varmeforsyning, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.1 (Prisregulering af og energieffektiviseringsordning med afgiftsfritagelse for overskudsvarme)
2442979_0034.png
Implementeringskonsekvense Ingen
r for stat, kommuner og
regioner
Omkostninger til
energieffektiviseringsordningen
forventes afholdt inden for den
afsatte ramme på 178 mio. kr.
Lovforslaget vil ligeledes
medføre
implementeringskonsekvenser
for Forsyningstilsynet i
forbindelse med udarbejdelsen
af en model for fastsættelse af
prisloftet.
Implementeringskonsekvenser
for Forsyningstilsynet og
Energistyrelsen forventes
konkretiseret ved udnyttelsen af
bemyndigelserne. Udgifterne til
administration af ordningen
forventes afholdt inden for den
eksisterende ramme.
Administration af
afgiftsfritagelsen vurderes at
medføre administrative udgifter
for Skatteforvaltningen på
samlet set 1,1 mio. kr. i 2022-
2026.
Lovforslaget medfører ikke
implementeringskonsekvenser
for regioner. Lovforslaget i sig
selv vurderes ikke at medføre
implementeringskonsekvenser
for kommuner, men kan på
bekendtgørelsesniveau medføre
negative for kommunerne.
Økonomiske konsekvenser for Deltagelse
i Virksomheder der frivilligt
erhvervslivet
energieffektiviseringsordningen deltager i
medfører fuld fritagelse fra energieffektiviseringsordningen
overskudsvarmeafgift for de vil blive pålagt krav om at
deltagende virksomheder. Det gennemføre
34
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 428: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om varmeforsyning, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.1 (Prisregulering af og energieffektiviseringsordning med afgiftsfritagelse for overskudsvarme)
2442979_0035.png
vurderes, at erhvervslivet vil opnå energieffektiviseringer med en
en årlig afgiftslempelse på ca. 30 tilbagebetalingstid på op til 5
mio.
kr.
som
følge
af år. Det er ikke muligt at
afgiftsfritagelsen
for estimere omfanget af
overskudsvarmeafgift.
energieffektiviseringerne.
Administrative konsekvenser Prisloftet vurderes at medføre en
for erhvervslivet
reduktion i de løbende
administrative byrder for
overskudsvarmeleverende
virksomheder på i alt 2,1
–
2,5
mio. kr.
Virksomheder, der ønsker at
deltage i
energieffektiviseringsordningen
, forventes at have løbende
omkostninger på ca. 35.000 kr.
pr. år.
Energieffektiviseringsordninge
n er dog en frivillig ordning, og
det vil derfor kun være
deltagende virksomheder, der
vil have meromkostninger.
Derudover vil deltagelse i
ordningen udløse en fuld
fritagelse fra at betale
overskudsvarmeafgift.
Virksomheder, der i forvejen
har implementeret energiledelse
efter ISO 50001-standarden
eller har gennemført energisyn,
forventes delvist at opfylde
kravene til energigennemgange
i aftaleordningen og forventes
derfor ikke at opleve de fulde
omkostninger.
Ingen
Administrative konsekvenser Ingen
for borgerne
Klimamæssige konsekvenser Overskudsvarmeafgiftsfritagelse Ingen
n vil øge incitamentet til at
nyttiggøre overskudsvarme og
dermed potentielt reducere CO
2
-
udledningerne.
35
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 428: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om varmeforsyning, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.1 (Prisregulering af og energieffektiviseringsordning med afgiftsfritagelse for overskudsvarme)
2442979_0036.png
Miljø-
og
konsekvenser
naturmæssige Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Er i strid med de principper for
implementering
af
erhvervsrettet
EU-
regulering/
Går videre end minimumskrav
i EU-regulering
(sæt X)
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
Ja
X Nej
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Anvendelsesområdet for varmeforsyningslovens prisregulering (kapitel 4) fremgår af § 20, stk. 1 i
varmeforsyningsloven. Bestemmelsen i § 20, stk. 1, indeholder princippet om nødvendige
omkostninger. Princippet indebærer, at de regulerede virksomheder kan opkræve de nødvendige
omkostninger, der er forbundet med produktion og leverance af fjernvarme.
Varmeforsyningslovens prisregulering indeholder ingen bagatelgrænse. Prisreguleringen finder
anvendelse, uanset hvor stor en mængde opvarmet vand m.m., der leveres. Det indebærer bl.a., at alle
leverancer af overskudsvarme er omfattet af varmeforsyningslovens prisbestemmelser, når der
leveres til det indenlandske marked med henblik på bygningers opvarmning og forsyning med varmt
vand.
Det følger af den foreslåede ændring af § 20, stk. 1,
1. pkt.
at »jf. dog stk. 7-17« ændres til »jf. dog
stk. 7-18« og at der indsættes et
3. pkt.
hvorefter 1. pkt. ikke finder anvendelse på levering af
overskudsvarme fra virksomheder, hvor anlægget, der udnytter og leverer overskudsvarme, har en
varmekapacitet på under 0,25 MW.
Det følger af lovforslagets § 1, nr. 2, at det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i § 20, stk. 18, som
bemyndiger klima-, energi- og forsyningsministeren til at kunne fastsætte regler om et prisloft på
overskudsvarme. Den foreslåede ændring i § 20, stk. 1,
1. pkt.,
er en konsekvens af denne foreslåede
ændring af § 20, stk. 18, jf. lovforslagets § 1, nr. 2.
36
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 428: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om varmeforsyning, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.1 (Prisregulering af og energieffektiviseringsordning med afgiftsfritagelse for overskudsvarme)
Formålet med den foreslåede bestemmelse er sikre korrekt henvisning til den nye bestemmelse i §
20, stk. 18.
Den foreslåede ændring vil medføre, at når overskudsvarme leveres efter et prisloft, vil § 20, stk. 1
ikke finde anvendelse på prisfastsættelsen af overskudsvarme.
Formålet med den foreslåede ændring af § 20, stk. 1,
3. pkt.,
er at indføre en bagatelgrænse og dermed
fremme udnyttelse af overskudsvarme ved at undtage de mindre overskudsvarmeleverancer fra
prisreguleringen.
Det foreslåede ændring vil medføre, at prisreguleringen ikke finder anvendelse på leverancer af
overskudsvarme, hvor anlægget, der udnytter og leverer overskudsvarme, har en varmekapacitet på
under 0,25 MW.
Forslaget vil endvidere medføre, at virksomhedernes overskudsvarmeleverancer efter indførelse af
en bagatelgrænse ikke vil være omfattet af varmeforsyningslovens anmeldelsesregler for priser og
grundlag for priser m.m. efter varmeforsyningslovens § 21, stk. 1. Forslaget vil derudover medfører,
at virksomhedernes overskudsvarmeleverancer ikke vil blive underlagt Forsyningstilsynets tilsyn i
medfør af varmeforsyningslovens § 21, stk. 4.
Køber af overskudsvarme vil fortsat være omfattet af prisreguleringen i § 20 i varmeforsyningsloven,
og i det administrativ praksis udviklede substitutionsprisprincip. Substitutionsprisprincippet
indebærer, at det kollektive varmeforsyningsanlæg ikke i sine varmepriser vil kunne indregne
omkostninger til køb af overskudsvarme, der overstiger den pris, som varmeforsyningsvirksomheden
selv kunne producere varmen til eller kunne købe varmen til fra anden varmeforsyningsvirksomhed.
Det er Forsyningstilsynet, der fører tilsyn hermed i medfør af § 21, stk. 4 i varmeforsyningsloven.
Det er ikke hensigten med lovforslaget at ændre eller ophæve den administrative praksis for så vidt
angår substitutionsprisprincippet.
Til nr. 2
Der findes på nuværende tidspunkt ikke en bestemmelse i varmeforsyningsloven, der giver klima-,
energi- og forsyningsministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om et prisloft på overskudsvarme.
Det følger af den foreslåede §
20, stk. 18,
at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte
regler om et prisloft på overskudsvarme. Prisloftet baseres på de gennemsnitlige omkostninger til de
billigste, eksisterende, alternative varmeproduktionsanlæg, som anvender vedvarende energi.
Prisloftet regulerer den samlede maksimale pris, som det kollektive varmeforsyningsanlæg kan
37
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 428: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om varmeforsyning, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.1 (Prisregulering af og energieffektiviseringsordning med afgiftsfritagelse for overskudsvarme)
indregne som omkostning til køb af overskudsvarme i sine varmepriser. I den samlede pris på
overskudsvarme indgår det kollektive varmeforsyningsanlægs egne omkostninger til udnyttelsen af
overskudsvarme.
Formålet med den foreslåede bestemmelse i § 20, stk. 18,
1. pkt.
er, at indføre en administrativ
prisregulering af overskudsvarme ved at indføre et nyt princip for prisfastsættelsen af
overskudsvarme, idet overskudvarmeleverandøren ved fastsættelse af regler om et prisloft ikke vil
være omfattet af prisen fastsat i medfør af varmeforsyningslovens § 20, stk. 1. Formålet med den
foreslåede bestemmelse er endvidere at indføre et loft over den samlede pris på overskudsvarme.
Den foreslåede bestemmelse i varmeforsyningslovens § 20, stk. 18,
1. pkt.,
vil medføre, at der ved
bekendtgørelse kan fastsættes regler om et prisloft på overskudsvarme. Den foreslåede bestemmelse
vil endvidere medføre, at overskudsvarmeleverandøren ikke vil skulle opgøre nødvendige
omkostninger efter lovens § 20, stk. 1, for leverancer af overskudsvarme til et kollektivt
varmeforsyningsanlæg.
Begrebet overskudsvarme skal forstås i overensstemmelse med definitionen i varmeforsyningslovens
§ 1 a, nr. 2. Begrebet vedvarende energi skal forstås i overensstemmelse med definitionen i
varmeforsyningslovens § 1 a, nr. 3.
Kollektive varmeforsyningsanlæg skal forstås i
overensstemmelse med varmeforsyningslovens § 2.
Varmeforsyningslovens § 20 b, om indregning af overskud ved leverancer af overskudsvarme til et
kollektivt varmeforsyningsanlæg vil tilsvarende ikke finde anvendelse, når overskudsvarme omfattes
af et prisloft udstedt i medfør af den foreslåede bestemmelse i § 20, stk. 18.
Bestemmelsen vil bl.a. kunne anvendes til at fastlægge prisloftet inden for lovens rammer, til at
fastlægge hvilken myndighed, der fastsætter prisloftet, og hvor ofte prisloftet skal beregnes og
udmeldes.
Klima-, energi- og forsyningsministeren forventes i første omgang at anvende bemyndigelsen til at
fastsætte regler om, at prisloftet beregnes og udmeldes årligt. Det forventes, at klima-, energi- og
forsyningsministeren vil fastsætte regler om, at Forsyningstilsynet beregner og udmelder prisloftet
med virkning for en efterfølgende periode. Det er forventningen, at Forsyningstilsynet udmelder
prisloftet på sin hjemmeside.
Bemyndigelsen vil også kunne anvendes til, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan tillægges
denne opgave, hvis det vurderes mest hensigtsmæssigt. Det kan for eksempel ske, hvis det vurderes,
at datagrundlaget ikke er tilstrækkeligt til beregning af prisloftet, eller indtil rammerne for
Forsyningstilsynet er fastsat.
38
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 428: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om varmeforsyning, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.1 (Prisregulering af og energieffektiviseringsordning med afgiftsfritagelse for overskudsvarme)
Det ligger inden for bemyndigelsen at fastsætte regler om et generelt, individuelt, regionalt eller lokalt
prisloft, herunder regler om at prisloftet kan gælde for en periode.
Et individuelt prisloft vil eksempelvis kunne være relevant, hvor lokale forhold medfører, at det
landsdækkende prisloft ikke i tilstrækkelig grad afspejler de lokale muligheder for alternative
investeringer i de billigste varmeproduktionsanlæg, der anvender vedvarende energi.
Endvidere vil det kunne være relevant at kunne fastsætte regler om et forhøjet prisloft i de første år
mod en tilsvarende reduktion de efterfølgende år med henblik på at skabe rammer for, at
virksomheder, der leverer overskudsvarme, hurtigere vil kunne tilbagebetale investeringer forbundet
med overskudsvarmeleverancen. Den efterfølgende tilsvarende reduktion af prisloftet vil have til
hensigt at sikre, at det samlede prisloft over en på forhånd fastlagt tidshorisont svarer til det udmeldte,
landsdækkende prisloft for den samme, samlede periode.
Klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne anvende den foreslåede bemyndigelse til at
fastsætte regler om, at et prisloft kan finde anvendelse både for leveringsaftaler, der er indgået efter
lovforslagets og bekendtgørelsens ikrafttræden, og for aftaler, der er indgået før dette tidspunkt, for
sidstnævnte dog således at prisloftet først gælder efter en overgangsperiode eller i forbindelse med
en genforhandling af parternes leveringsaftale. Omfattes en leverance af overskudsvarme af
overgangsordningen, vil leverancen i overgangsperioden som udgangspunkt skulle ske efter den
gældende
prisregulering
i
varmeforsyningslovens
§§
20-20
b,
medmindre
overskudsvarmeleverandøren frivilligt overgår til prisloftet.
Formålet med den foreslåede bestemmelse i § 20, stk. 18, 2.
pkt.,
er at bemyndige Klima-, energi- og
forsyningsministeren til at fastsætteregler om, at prisloftet baseres på de gennemsnitlige
omkostninger til de billigste, eksisterende, alternative varmeproduktionsanlæg, som anvender
vedvarende energi.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der fastsættes som et landsdækkende prisloft baseret på
de gennemsnitlige omkostninger til de billigste, eksisterende, alternative varmeproduktionsanlæg,
som anvender vedvarende energi, idet der dog ses bort fra atypisk billige anlæg. Det er hensigten, at
der ved bekendtgørelse fastsættes nærmere regler om, hvilke anlæg, der vil kunne blive betegnet som
atypiske.
Det er forventningen, at niveauet for det konkrete prisloft vil blive beregnet på baggrund af konkrete
anmeldelser til Forsyningstilsynets anmeldelsessystem fra eksisterende varmeproduktionsanlæg, som
anvender vedvarende energi. Prisloftet vil derved afspejle faktiske omkostninger fra idriftsatte
vedvarende energianlæg.
39
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 428: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om varmeforsyning, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.1 (Prisregulering af og energieffektiviseringsordning med afgiftsfritagelse for overskudsvarme)
Prisloftet vil blive indrettet, så det er robust over for fx årlige udsving i elprisen.
Er datagrundlaget ikke tilstrækkeligt til beregning af prisloftet, vil det ligge inden for klima-, energi-
og forsyningsministerens bemyndigelse at beregne og udmelde et prisloft på baggrund af anden data.
Det kan for eksempel være på baggrund af Energistyrelsens Teknologikatalog for produktion af el og
fjernvarme.
Formålet med den foreslåede § 20, stk. 18, 3.
pkt.
er, at fastsætte regler om, at prisloftet regulerer den
samlede maksimale pris, som det kollektive varmeforsyningsanlæg vil kunne indregne som en
omkostning til køb af overskudsvarme i sine varmepriser.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at prisloftet vil skulle omfatte alle omkostninger til
udnyttelse og leverance af overskudsvarmen, herunder både omkostninger til fjernvarmetilslutning,
investering, drift og vedligehold af anlægget samt et evt. overskud til overskudsvarmeleverandøren.
Har det kollektive varmeforsyningsanlæg afholdt omkostninger, herunder omkostninger til
investeringer i anlæg til udnyttelse af overskudsvarmen, skal disse omkostninger indgå i den samlede
pris under prisloftet. Forskellen på det fastsatte prisloft og det kollektive varmeforsyningsanlægs egne
omkostninger til udnyttelsen af overskudsvarmen udgør herefter den maksimale omkostning, som det
kollektive varmeforsyningsanlæg kan indregne som en omkostning til køb af overskudsvarme i sine
varmepriser.
Overskudsvarmeleverandøren og det kollektive varmeforsyningsanlæg kan som hidtil aftale priser,
der er lavere end prisen fastsat i medfør af varmeforsyningsloven. Parterne kan således aftale priser,
der ligger under prisloftet.
Formålet med den foreslåede § 20, stk. 18, 4.
pkt.
er, at fastsætte regler om, at der i den samlede pris
på overskudsvarme skal indgå det kollektive varmeforsyningsanlægs egne omkostninger til
udnyttelsen af overskudsvarme.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det kollektive varmeforsyningsanlægs egne
omkostninger til udnyttelse af overskudsvarme, indgår i det samlede prisloft.
Forsyningstilsynet vil i medfør af varmeforsyningslovens § 21, stk. 4, skulle føre tilsyn med, at det
kollektive varmeforsyningsanlæg for køb af overskudsvarme ikke indregner mere end den laveste af
prisen fastsat i medfør af prisloftet eller substitutionsprisen.
Til nr. 3
40
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 428: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om varmeforsyning, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.1 (Prisregulering af og energieffektiviseringsordning med afgiftsfritagelse for overskudsvarme)
Det fremgår af § 20 b, stk. 1, 2. pkt., i varmeforsyningsloven, at eldrevne varmepumper, der leverer
varme til et kollektivt varmeforsyningsanlæg, og industrivirksomheder, der leverer overskudsvarme
til et kollektivt varmeforsyningsanlæg, kan indkalkulere et overskud i prisen. Det drejer sig bl.a. om
eldrevne varmepumper, som udnytter overskudsvarme. Varmeforsyningslovens § 20 b udgør dermed
en undtagelse til hovedreglen om, at alene nødvendige omkostninger nævnt i varmeforsyningslovens
§ 20, stk. 1, kan indregnes i priserne.
Det følger af den foreslåede ændring af
§ 20 b, stk. 1, 2. pkt.
at der efter »overskud« indsættes », dog
ikke ved leverancer af overskudsvarme, der er omfattet af regler udstedt i medfør af § 20, stk. 18.«
Den foreslåede ændring i § 20 b, stk. 1, 2. pkt., er en konsekvens af den foreslåede ændring af § 20,
stk. 18, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, der bemyndiger klima-, energi- og forsyningsministeren til at kunne
fastsætte regler om et prisloft på overskudsvarme.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er, at derfor at præcisere, at muligheden for at indregne et
overskud efter § 20 b, stk. 1, 2. pkt., i varmeforsyningsloven ikke finder anvendelse på leverancer af
overskudsvarme, der omfattes af regler udstedt i medfør af § 20, stk. 18.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der for overskudsvarme fra industrivirksomheder og
eldrevne varmepumper, der udnytter overskudsvarme, ikke vil kunne indregnes et overskud i prisen
efter denne bestemmelse, når leverancen omfattes af et prisloft.
Til nr. 4
De følger af § 20 b, stk. 1, 2. pkt. i varmeforsyningsloven, at eldrevne varmepumper, der leverer
varme til et kollektivt varmeforsyningsanlæg, og industrivirksomheder, der leverer overskudsvarme
til et kollektivt varmeforsyningsanlæg, kan indkalkulere et overskud i prisen for de i
varmeforsyningslovens § 20, stk. 1, nævnte ydelser. Varmeforsyningslovens § 20 b udgør derfor en
undtagelse til varmeforsyningslovens hovedregel om, at kollektiv varmeforsyning omfattet af
varmeforsyningsloven skal hvile i sig selv, jf. varmeforsyningslovens § 20.
Varmeforsyningslovens § 20 b, stk. 1, 2.
pkt.,
foreslås affattet således, at eldrevne varmepumper, der
leverer varme til et kollektivt varmeforsyningsanlæg, ligeledes kan indkalkulere et overskud.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er at sikre, at eldrevne varmepumper, bortset fra eldrevne
varmepumper, der udnytter overskudsvarme, som hidtil vil kunne indregne et i overskud i prisen for
leverancer af varme til et kollektivt varmeforsyningsanlæg. Eldrevne varmepumper vil kunne
indregne et overskud i prisen for leverancer af varme til et kollektivt varmeforsyningsanlæg for
varme, der ikke er overskudsvarme, dvs. når varmepumpen ikke udnytter overskudsvarme.
41
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 428: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om varmeforsyning, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.1 (Prisregulering af og energieffektiviseringsordning med afgiftsfritagelse for overskudsvarme)
Når klima-, energi- og forsyningsministeren ved en ikrafttrædelsesbekendtgørelse sætter den
foreslåede § 20 b, stk. 1, 2 pkt., i varmeforsyningsloven i kraft, jf. lovforslagets § 7, stk. 2, vil den
foreslåede bestemmelse medføre, at industrivirksomheder, der leverer overskudsvarme, og eldrevne
varmepumper, der udnytter overskudsvarme, ikke vil kunne indregne et overskud i prisen for
leverancer af overskudsvarme til et kollektivt varmeforsyningsanlæg. Leverancer af overskudsvarme
vil herefter skulle leveres efter et prisloft.
Den foreslåede affattelse er således en konsekvens af den foreslåede § 20, stk. 18, i
varmeforsyningsloven.
Den foreslåede ændring har sammenhæng med den foreslåede ikrafttrædelsesbestemmelse i
lovforslagets § 7, stk. 2, hvorefter klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter tidspunktet for
ikrafttræden af lovforslagets § 1, nr. 4.
Til nr. 5
Det fremgår af § § 21, stk. 1, i varmeforsyningsloven, at overskudsvarmeleverandør og det kollektive
varmeforsyningsanlæg er i dag omfattet af en anmeldelsespligt til Forsyningstilsynet af priser og
grundlaget herfor m.m. Det kollektive varmeforsyningsanlæg angiver også allerede i dag
omkostninger til køb af overskudsvarme ved sine anmeldelser til Forsyningstilsynet.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i
§ 21, stk. 1,
at der indsættes et 2. pkt., hvorefter anmeldelse
af priser for køb af overskudsvarme, jf. varmeforsyningslovens § 20, stk. 18, foretages af det
kollektive varmeforsyningsanlæg, som overskudsvarmen leveres til.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er at fjerne de administrative byrder, der er forbundet med
varmeforsyningslovens anmeldelseskrav, for de overskudsvarmeleverandører, der overgår til
afregning efter det foreslåede prisloft, med henblik på yderligere fremme af udnyttelse af
overskudsvarme.
Den foreslåede ændring vil medfører, at pligten til at foretage anmeldelse efter § 21, stk. 1 i
varmeforsyningsloven, alene påhviler det kollektive varmeforsyningsanlæg for køb af
overskudsvarme, der omfattes af regler fastsat i medfør af den foreslåede § 20, stk. 18, i
varmeforsyningsloven. Forslaget vil således medfører, at leverandører af overskudsvarme, hvor
prisen omfattes af et prisloft i medfør af den foreslåede § 20, stk. 18, ikke vil skulle foretage
anmeldelse af priser, betingelser m.v. til Forsyningstilsynet i henhold til § 21, stk. 1,
varmeforsyningslovens.
42
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 428: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om varmeforsyning, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.1 (Prisregulering af og energieffektiviseringsordning med afgiftsfritagelse for overskudsvarme)
Forsyningstilsynet vil gennem det kollektive varmeforsyningsanlægs anmeldelser skulle føre det i
medfør af varmeforsyningslovens § 21, stk. 4, forudsatte offentligretlige tilsyn med, at der for
overskudsvarme ikke indregnes mere end den laveste af prisen fastsat i medfør af prisloftet efter
varmeforsyningslovens § 20, stk. 18, eller substitutionsprisen.
Det vil efter forslaget fortsat være Forsyningstilsynet, der har kompetence til at fastsætte nærmere
regler for det kollektive varmeforsyningsanlægs anmeldelser for køb af overskudsvarme.
Forsyningstilsynet vil således inden for hjemlen i § 21, stk. 1, kunne fastsætte regler om anmeldelse,
der giver Forsyningstilsynet det fornødne datagrundlag for udøvelsen af tilsynet med
virksomhedernes overholdelse af prisreguleringen også efter indførelsen af et prisloft på
overskudsvarme.
Til nr. 6
Formålet med bestemmelsen i varmeforsyningslovens § 21, stk. 4, er bl.a. at sikre, at priserne
fastsættes i overensstemmelse med bestemmelserne i varmeforsyningslovens § 20, og at give
Forsyningstilsynet mulighed for en effektiv håndhævelse af varmeforsyningslovens
prisbestemmelser. Forsyningstilsynets indgrebsbeføjelse finder anvendelse på alle leverancer af
ydelser, der er omfattet af § 20, stk. 1, i varmeforsyningsloven.
Det foreslås at indsætte et nyt 2. pkt. i
§ 21, stk. 4,
i lov om varmeforsyning om, at Forsyningstilsynets
beføjelser for leverancer af overskudsvarme, der er omfattet af regler fastsat i medfør af § 20, stk. 18,
anvendes over for det kollektive varmeforsyningsanlæg, som overskudsvarmen leveres til.
Når overskudsvarme efter den foreslående bestemmelse i varmeforsyningslovens § 20, stk. 18,
leveres efter et prisloft, vil den foreslåede tilføjelse medføre, at Forsyningstilsynets beføjelser vil
skulle anvendes over for det kollektive varmeforsyningsanlæg, som overskudsvarmen leveres til.
Forsyningstilsynet vil skulle føre tilsyn med, at det kollektive varmeforsyningsanlæg for køb af
overskudsvarme ikke indregner mere end den laveste af prisen fastsat i medfør af prisloftet eller
substitutionsprisen.
Forsyningstilsynet vil hermed som udgangspunkt føre tilsyn på samme måde, som det i dag fører
tilsyn med de virksomheder, der direkte er omfattet af prisreguleringen i varmeforsyningslovens §
20, stk. 1. Det indebærer, at Forsyningstilsynet vil skulle indlede forhandling med det kollektive
varmeforsyningsanlæg, såfremt Forsyningstilsynet vurderer, at det kollektive varmeforsyningsanlæg
har indregnet en omkostning til køb af overskudsvarme i strid med reglerne. Hvis forholdet ikke
43
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 428: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om varmeforsyning, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.1 (Prisregulering af og energieffektiviseringsordning med afgiftsfritagelse for overskudsvarme)
gennem forhandling kan bringes til ophør, vil Forsyningstilsynet kunne give det kollektive
varmeforsyningsanlæg pålæg om ændring af pris m.m.
Den foreslåede ændring vil medføre, at leverandører af overskudsvarme ikke i medfør af tilsynets
indgrebsbeføjelse i § 21, stk. 4, i varmeforsyningsloven vil kunne blive pålagt at skulle efterregulere
via prisen for de fremadrettede for leverancer af overskudsvarme, når overskudsvarmen er leveret til
en pris prisloftet efter § 20, stk. 18, i varmeforsyningsloven, eller derunder.
Indregner varmekøber mere end den laveste pris af prisloftet og substitutionsprisen vil differencen
udgøre et underskud for det kollektive varmeforsyningsanlæg, som anlægget ikke vil kunne fremføre
som en underdækning til senere indregning i varmeprisen. Omkostninger til køb af overskudsvarme,
der overstiger den laveste af substitutionsprisen eller prisloftet, vil således ikke kunne dækkes ved
indregning i varmepriserne til det kollektive varmeforsyningsanlægs varmeforbrugere. Såfremt et
underskud, der udgøres af differencen mellem prisloftet og substitutionsprisen opkræves i det
følgende, senest næstfølgende, års varmepriser efter fast administrativ praksis, vil der de facto blive
opkrævet en pris for overskudsvarmen, som ikke udgør den laveste af den omkostningsbestemte pris
og prisloftet, da afregningsprisen for overskudsvarmen i dette tilfælde ville være højere end den
maksimale pris. Det kollektive varmeforsyningsanlæg vil således skulle finansiere et opstået
underskud på anden vis.
Klima-, energi- og forsyningsministeren vil med den foreslåede bemyndigelse i
varmeforsyningslovens § 20, stk. 18, kunne fastsætte regler om en overgangsordning, således at
prisfastsættelsen på overskudsvarme først overgår til prisloftet efter en periode. Omfattes en leverance
af overskudsvarme af en overgangsordning, der fastsættes i bekendtgørelsen, vil leverancen i
overgangsperioden som udgangspunkt skulle ske efter den gældende prisregulering i §§ 20-20 b, i
varmeforsyningsloven, og er omfattet af Forsyningstilsynets indgrebsbeføjelse efter § 21, stk. 4, 1.
pkt.
Til nr. 7
Virksomheders overskudsvarme er afgiftsbelagt i en række love på skatteområdet; nærmere benævnt
i lov om afgift af elektricitet, jf. lovbekendtgørelse nr. 1321 af 26. august 2020, i lov om afgift af
naturgas og bygas m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1100 af 1. juli 2020, i lov om afgift af stenkul,
brunkul og koks m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1099 af 1. juli 2020 og i lov om energiafgift af
mineralolieprodukter m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1349 af 1. september 2020. Når varme eller
varmt brugsvand fra procesformål udnyttes ved særlige installationer, der er indrettet til indvinding
af varme, skal der som hovedregel betales overskudsvarmeafgift af den nyttiggjorte overskudsvarme,
der anvendes til rumvarme eller varmt brugsvand. Det gælder fx varme og varmt brugsvand fra
procesformål, der nyttiggøres i rør- og radiatorsystemer til rumopvarmning eller varmt brugsvand.
44
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 428: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om varmeforsyning, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.1 (Prisregulering af og energieffektiviseringsordning med afgiftsfritagelse for overskudsvarme)
Med lov nr. 138 af 25. februar 2020 vedrørende omlægning af beskatningen af overskudsvarme er
der stadfæstet nye regler om overskudsvarmeafgift, som erstatter tidligere regler. Loven giver
mulighed for nedsættelse af afgiften i ovennævnte love på skatteministeriets område, såfremt
virksomhederne indgår i en ordning om overskudsvarme på Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriets område. Tidspunktet for ikrafttræden af lovændringen fastsættes af
skatteministeren, jf. § 5 i lov nr. 138 af 25. februar 2020.
Der findes ikke i dag en energieffektiviseringsordning, hvor virksomheder, der producerer
overskudsvarme, kan ansøge klima-, energi- og forsyningsministeren om at indgå i en
energieffektiviseringsordning for overskudsvarme med henblik på nedsættelse eller fritagelse for
betaling af overskudsvarmeafgiften efter energiafgiftslovene og den foreslåede § 23 o i
varmeforsyningsloven er ny.
Den foreslåede bestemmelse i § 23 o i varmeforsyningsloven giver mulighed for etableringen af en
ordning om energieffektivisering af virksomheders overskudsvarme, hvorefter virksomheder, der
efter ansøgning vælger at indmelde sig i ordningen, forpligtes til at gennemføre energigennemgange
af virksomhedens overskudsvarme med henblik på at gennemføre energieffektiviseringsprojekter,
såfremt energigennemgangen viser et behov for det.
Det følger således af den foreslåede ændring af varmeforsyningslovens
§ 23 o, stk. 1,
at
virksomheder, der er registreret efter momsloven, kan ansøge klima-, energi- og
forsyningsministeren om at indgå i en energieffektiviseringsordning for overskudsvarme og at
energieffektiviseringsordningen skal omfatte energigennemgange med henblik på at identificere
mulige energieffektiviseringer af virksomhedens overskudsvarme og gennemførelse af disse.
Virksomheder, for hvem det vil være relevant at indgå i effektiviseringsordningen, vil være
virksomheder, der har en overskudsvarmeproduktion, som er afgiftsbelagt i henhold til
energiafgiftslovene, og som ved at indgå i ordningen vil kunne opnå besparelser i
overskudsvarmeafgiften, jf. lov nr. 138 fra 25. februar 2020.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at virksomheder, der ønsker at indgå i ordningen, vil skulle
gennemgå deres produktionsforhold for at undersøge, om virksomheden lever op til kravet om en
energieffektiv produktion både med henblik på at reducere energiforbruget og for at begrænse den
såkaldte »falske« overskudsvarme.
Energigennemgangen foreslås afgrænset til virksomhedens overskudsvarmeproduktion og vil
således ikke omfatte virksomhedens øvrige energiforbrug. Såfremt der ud fra energigennemgangen
vurderes, at overskudsvarmen ikke er energieffektiv eller at der tale om falsk overskudsvarme, vil
45
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 428: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om varmeforsyning, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.1 (Prisregulering af og energieffektiviseringsordning med afgiftsfritagelse for overskudsvarme)
der ved en eventuel afgørelse blive stillet vilkår om, at virksomheden gennemfører
energieffektiviseringer for at forbedre produktionen relateret til overskudsvarme inden for en given
tidsramme. Manglende overholdelse af regler i ordningen eller vilkår i afgørelsen kan efter
forholdets grovhed og karakter medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren træffer
afgørelse om, at tilladelsen til at være med i ordningen trækkes tilbage eller bortfalder.
For store virksomheder, der er omfattet af kravet om obligatorisk energisyn i henhold til kapitel 5 i
energispareloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1234 af 24. august om fremme af besparelser i
energiforbruget, vil resultaterne fra undersøgelser af energieffektiviseringer i relation til
overskudsvarme evt. kunne indgå i virksomhedernes opgørelse af energiforbruget m.v. Derudover
forventes, at virksomheder, der forpligtet til foretage energisyn eller har implementeret et certificeret
energiledelsessystem eller lignende, vil kunne anvende erfaringer og resultater herfra til udarbejdelse
af dokumentation for energieffektiviseringer relateret til overskudsvarme.
Det følger af den foreslåede § 23 o,
stk. 2,
i varmeforsyningsloven, at klima-, energi- og
forsyningsministeren kan udveksle oplysninger med relevante myndigheder om virksomheders
deltagelse i energieffektiviseringsordningen.
Regler om myndigheders udveksling af virksomhedsoplysninger fremgår af forvaltningsloven §§ 28
og 31.
Efter forvaltningslovens § 28, stk. 2, må oplysninger af fortrolig karakter, som ikke er
personoplysninger, kun videregives til en anden forvaltningsmyndighed, når den, oplysningen
angår, udtrykkeligt har givet samtykke, når det følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til
lov, at oplysningen skal videregives, eller såfremt det må antages, at oplysningen vil være af
væsentlig betydning for myndighedens virksomhed eller for en afgørelse, myndigheden skal træffe.
Anvendelse af forvaltningslovens § 31, stk. 1, til udvekslingen af oplysninger med øvrige
myndigherder forudsætter kan kun ske på begæring af den anden myndighed.
Den foreslåede § 23 o, stk. 2, i varmeforsyningsloven vil indebære at, klima-, energi- og
forsyningsministeren har mulighed for uden forudgående samtykke eller begæring har mulighed for
løbende at udveksle oplysninger med skatteforvaltningen, således at skatteforvaltningen har
mulighed for at kontrollere overskudsvarmeproducerende virksomheders overholdelse af pligten til
at betale overskudsvarmeafgift i henhold til energiafgiftslovene.
De virksomheder som indgår i ordningen forventes som udgangspunkt at blive juridiske personer.
Regler om offentlige myndigheders videregivelse af oplysninger vedrørende juridiske personer
reguleres i forvaltningsloven, §§ 28 og 31. Behandling af oplysningerne skal også ske i
46
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 428: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om varmeforsyning, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.1 (Prisregulering af og energieffektiviseringsordning med afgiftsfritagelse for overskudsvarme)
overensstemmelse med kravene i lov nr. 1121 af 12. november 2019 om retssikkerhed ved
forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter (retssikkerhedsloven).
I princippet vil personselskaber også kunne indgå i ordningen, hvorfor oplysninger vedrørende
personselskaber vil vedrøre personoplysninger.
Behandling af personoplysningerne skal ske i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og
Rådets forordning nr. 679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med
behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af
direktiv 95/46/EF (databeskyttelsesforordningen), EU-Tidende 2016, nr. L 119, side 1, og lov nr.
502 af 23. maj 2018 om supplerende bestemmelser til forordning om beskyttelse af fysiske personer
i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger
(databeskyttelsesloven) og eventuelle særregler, som ligger inden for databeskyttelsesforordningens
rammer for særregler om behandling af personoplysninger, iagttages.
Der vil i sagens natur ikke være tale om følsomme personoplysninger, idet der blot vil være tale om
almindelige oplysninger om, hvilke virksomheder deltager i effektiviseringsordningen med
angivelse af dato for afgørelse herom.
Det forventes at udvekslingen af oplysningerne kan ske ved at klima-, energi- og
forsyningsministeren, eller den som ministeren bemyndiger hertil, med faste mellemrum orienterer
skatteforvaltningen om de virksomheder som indgår i energieffektiviseringsordningen. Den
nærmere ramme for udvekslingen af oplysningerne kan aftales mellem myndighederne.
Det følger af den foreslåede § 23 o,
stk. 3,
i varmeforsyningsloven, at klima-, energi- og
forsyningsministeren kan fastsætte regler for energieffektiviseringsordningen for overskudsvarme.
Forslaget giver bemyndigelse til, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om
energieffektiviseringsordningen.
Den foreslåede § 23 o, stk. 3, i varmeforsyningsloven vil indebære at, ministeren i en bekendtgørelse
kan udmønte de nærmere regler om en energieffektiviseringsordning for overskudsvarme, hvor
virksomheder vil kunne ansøge klima-, energi- og forsyningsministeren om at blive tilmeldt
ordningen med henblik på energieffektivisering af processer og anlæg relateret til overskudsvarme,
hvorefter Klima-, energi- og forsyningsministeren behandler ansøgninger og træffer afgørelse om, at
virksomheden kan blive tilmeldt ordningen under forudsætning af, at den opfylder nogle nærmere
fastsatte vilkår. Virksomheders overtrædelse af regler udstedt i medfør af bestemmelsen straffes med
bøde med hjemmel i varmeforsyningslovens § 34, stk. 2, jf. stk. 3, medmindre højere straf er forskyldt
efter anden lovgivning. Overtrædelse af regler eller vilkår vil efter omstændighederne have
47
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 428: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om varmeforsyning, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.1 (Prisregulering af og energieffektiviseringsordning med afgiftsfritagelse for overskudsvarme)
konsekvenser for betaling af overskudsvarmeafgift på skatteområdet, idet lempelsen i afgiften
forudsætter, at den pågældende virksomhed er med i ordningen. Udelukkelse på baggrund af
overtrædelse af regler eller vilkår vil derfor kunne give anledning til koordinering med told- og
skatteforvaltningen, ligesom det kan være relevant at orientere told- og skatteforvaltningen, såfremt
virksomheder frivilligt melder sig ud af ordningen. Udveksling af oplysninger af denne karakter vil
ske i henhold til foreslåede bestemmelse herom, jf. forslaget til § 23 o, stk. 2.
Videre opremses i bestemmelsen en ikke-udtømmende liste af forhold, som ministeren kan fastsætte
regler om.
Det følger af den foreslåede § 23 o, stk. 3,
nr. 1,
i varmeforsyningsloven, at ministeren kan fastsætte
regler om ansøgning ansøgning om indtræden og udmeldelse af ordningen, herunder proces og
indhold.
Ministeren kan efter den foreslåede bestemmelse fastsætte nærmere regler om, hvordan virksomheder
skal ansøge om ind- og udmeldt i effektiviseringsordningen. Bemyndigelsesbestemmelsen vil blive
udnyttet således, at der forventes fastsat regler om, at virksomheder, som ønsker at indgå i
effektiviseringsordning, skal indsende en ansøgning, hvori det fremgår, at virksomheden har fået
foretaget eller vil foretage en verificeret energigennemgang af energieffektivisering i processer og
anlæg relateret til overskudsvarme. Bestemmelsen forventes også at blive anvendt til at stille nærmere
krav om processen for ansøgningen, for eksempel om ansøgningsfrister og om de nærmere
oplysninger, som ansøgningen skal indeholde, for at sikre en effektiv og ensartet sagsbehandling.
Desuden kan der fastsættes regler om, at såfremt virksomheden ikke længere ønsker at være med i
ordningen, skal virksomheden ansøge om at blive meldt ud, hvor der yderligere kan fastsættes regler
om tidspunktet for retsvirkningen af udmeldelsen, fx ved begyndelsen eller udgangen af den
pågældende måned hvor ansøgning modtages.
Det følger af den foreslåede § 23 o, stk. 3,
nr. 2,
i varmeforsyningsloven, at ministeren kan fastsætte
regler om afgørelse om deltagelse i energieffektiviseringsordningen.
Effektiviseringsordningen forudsætter, at der bliver truffet en afgørelse efter de almindelige
forvaltningsretlige regler. Bestemmelsen kan anvendes til at fastsætte nærmere krav om afgørelsens
indhold, for eksempel om hvilke vilkår, der skal være opfyldt for at fortsat deltagelse i ordningen,
samt frister for gennemførelse af energieffektiviseringer og af identificere projekter.
Det følger af den foreslåede § 23 o, stk. 3,
nr. 3,
i varmeforsyningsloven, at ministeren kan fastsætte
regler om dokumentationskrav og krav om afgivelse af tro- og loveerklæringer, for at kunne deltage
i energieffektiviseringsordningen.
48
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 428: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om varmeforsyning, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.1 (Prisregulering af og energieffektiviseringsordning med afgiftsfritagelse for overskudsvarme)
Med bemyndigelsen vil ministeren bl.a. kunne fastsætte regler om, at virksomhederne skal indsende
dokumentation for gennemførelse af de energieffektiviserings- eller besparelsestiltag vedrørende
virksomhedens overskudsvarme, som energigennemgangen har påvist, at der er behov for at
gennemføre. Der vil kunne fastsættes krav til hvilken dokumentation virksomheden skal vedlægge
ved ansøgning om at indgå i ordningen, samt hvilken dokumentation virksomheden skal eftersende
ved gennemførelse af et projekt og dokumentation for virksomhedens ændrede forhold, m.v.
Dokumentationen vil efter omstændighederne omfatte for eksempel måling af virksomhedens
energiforbrug pr. produktionsenhed før og efter gennemførelsen af projektet.
Det forventes, at der vil kunne vise sig at være behov for de ansøgende virksomheder at afgive
erklæring om visse forhold for virksomheden, såfremt dette ikke kan dokumenteres på behørig vis,
hvorfor der i bekendtgørelsen vil kunne stilles krav om, at sådanne erklæringer afgives i form af en
tro- og loveerklæring, hvilket er forbundet med en højere strafferamme på op til 2 år, jf.
straffelovens § 161, end hvad urigtige erklæringer til offentlige myndigheder ellers vil kunne give,
jf. straffelovens § 163, hvor strafferammen er op til 4 måneder.
Der vurderes nødvendigt i visse tilfælde at kunne kræve højere straf ved afgivelse af urigtige
erklæring eller lignende for at sikre en høj efterlevelse af regler og vilkår i
effektiviseringsordningen, som er forbundet afgiftslempelser.
Det følger af den foreslåede § 23 o, stk. 3,
nr. 4,
i varmeforsyningsloven, at ministeren kan fastsætte
regler om gennemførelse af energigennemgange og energieffektiviseringstiltag.
Der er tale om en bemyndigelsesbestemmelse, som vil kunne anvendes til at fastsætte nærmere
regler om ordningen. I første omgang vil virksomhederne skulle ansøge om at blive godkendt i
henhold til ordningen.
For at blive godkendt, skal virksomhederne gennemføre energigennemgange for at kunne vurdere,
om der er behov for at virksomheden gennemfører energieffektiviseringsprojekter eller tiltag.
Undersøgelsen vil skulle afsluttes med en opgørelse af identificerede energieffektiviseringstiltag.
Ordningen skal således sikre, at virksomhedens overskudsvarme er effektiv, idet dette er forudsat
for at virksomhederne kan blive fritaget for betaling af overskudsvarmeafgift.
Der forventes at blive fastsat nærmere regler for det tekniske indhold i forhold til både
gennemførelsen af energigennemgange og gennemførelsen af energieffektiviseringstiltag og hvilke
processkridt der skal tages, for at virksomheden kan blive godkendt i henhold til ordningen.
49
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 428: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om varmeforsyning, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.1 (Prisregulering af og energieffektiviseringsordning med afgiftsfritagelse for overskudsvarme)
Der forventes i første omgang indført en krav om, at projekter skal gennemføres, hvis de kan estimeres
at spare sig selv ind inden for en rimelig tidshorisont, fx en tilbagebetalingstid på op til 5 år i den
foreslåede effektiviseringsordning.
Endvidere kan klima-, energi- og forsyningsministeren efter den foreslåede § 23 o, stk. 3, nr. 4, i
varmeforsyningsloven, fastsætte nærmere regler om virksomhedernes efterlevelse af kravene i
effektiviseringsordningen. Bestemmelsen giver også mulighed for at fastsætte krav til uvildige
eksterne eksperter efter § 23 o, stk. 3, nr. 5, i varmeforsyningsloven, som verificerer virksomhedernes
efterlevelse af krav i effektiviseringsordningen, herunder i forbindelse med indgåelse, opretholdelse
og afslutning af aftaler.
Derudover kan der fastsættes regler for undtagelser for efterlevelse af fastsatte forpligtelser i
effektiviseringsordningen. Undtagelser kan f.eks. være, at virksomheden kan dokumentere, at
levetiden af det pågældende anlæg er mindre end 5 år, at det viser sig umuligt at gennemføre
energieffektiviseringstiltaget, at gennemførelse af projektet kan give væsentlige uønskede
eftervirkninger eller at beslutninger om ændringer i produktionen gør gennemførelsen af projektet
irrelevant, for eksempel ved beslutning om nedgang i produktionen.
Det følger af den foreslåede § 23 o, stk. 3,
nr. 5,
i varmeforsyningsloven, at ministeren kan fastsætte
regler om verifikation af energigennemgange og energieffektiviseringstiltag af en uvildig ekstern
ekspert eller af et certificeringsorgan, der er akkrediteret af DANAK
–
Den Danske
Akkrediteringsfond eller et tilsvarende anerkendt akkrediteringsorgan.
Bemyndigelsen vil give ministeren mulighed for bl.a. at kunne fastsætte regler om, at
dokumentationen vedrørende energigennemgangen og gennemførelse af energieffektiviseringer skal
være verificeret af en uvildig ekstern ekspert eller af et certificerende organ, der er akkrediteret af
DANAK
–
Den Danske Akkrediteringsfond eller et tilsvarende anerkendt akkrediteringsorgan.
Det forventes, at der vil blive stillet krav om, at virksomhedens gennemgang af overskudsvarme skal
verificeres af en uvildig ekstern ekspert med indsigt i overskudsvarme, herunder vedrørende
potentialer for udnyttelse og energieffektivisering af overskudsvarme. Bestemmelsen giver mulighed
for at anvende certificerende organer, der er akkrediteret af DANAK
–
Den Danske
Akkrediteringsfond eller et tilsvarende anerkendt akkrediteringsorgan. Certificerende organer anses
i denne sammenhæng som uvildige.
Det forventes ved udmøntning af bekendtgørelsen, at der vil blive stillet nærmere kvalifikationskrav
til hvem der kan foretage verifikationen samt nærmere krav til udførelsen af verifikationen.
50
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 428: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om varmeforsyning, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.1 (Prisregulering af og energieffektiviseringsordning med afgiftsfritagelse for overskudsvarme)
Derudover forventes det, at der vil blive fastsat nærmere regler om energigennemgangens
gennemførelse samt eventuelle andre undersøgelser, som virksomhederne løbende skal foretage samt
verifikationskrav vedrørende disse.
Det følger af den foreslåede § 23 o, stk. 3,
nr. 6,
i varmeforsyningsloven, at ministeren kan fastsætte
regler om godkendelse af og offentliggørelse af oplysninger om uvildige eksterne tekniske
eksperter.
Bestemmelsen vedrører de tekniske eksperter, der skal verificere virksomheders overskudsvarme i
som nævnt i den foreslåede § 23 o, stk. 3, nr. 5.
Såfremt der ikke anvendes akkrediteringsorganer, jf. § 23 o, stk. 3, nr. 5, vil der være et behov for
klima-, energi- og forsyningsministeren at stille krav om, at de uvildige eksterne eksperter besidder
de nødvendige tekniske kvalifikationer, som er nødvendige for at verificere, at virksomhederne
lever op til krav og vilkår i effektiviseringsordningen.
Disse godkendte eksperter forventes derefter at kunne fremgå på Energistyrelsens hjemmeside, som
godkendte til at udføre ekstern verifikation af gennemgange og energieffektiviseringsprojekter.
Offentliggørelse af oplysninger vedrørende tekniske eksperter vil udgøre behandling af
personoplysningerne og skal derfor ske i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets
forordning nr. 679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling
af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv
95/46/EF (databeskyttelsesforordningen), EU-Tidende 2016, nr. L 119, side 1, og lov nr. 502 af 23.
maj 2018 om supplerende bestemmelser til forordning om beskyttelse af fysiske personer i
forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger
(databeskyttelsesloven) og eventuelle særregler, som ligger inden for databeskyttelsesforordningens
rammer for særregler om behandling af personoplysninger.
Det følger af den foreslåede § 23 o, stk. 3,
nr. 7,
i varmeforsyningsloven, at ministeren kan fastsætte
regler om nærmere angivne internationale vedtagelser og specifikationer som virksomheder, der
deltager i energieffektiviseringsordningen, skal overholde.
For eksempel kan der stilles krav om, at virksomhederne skal leve op til ISO-standarder vedrørende
energiledelse eller lignende certificerings- og standardiseringsordninger. Mange af de større
virksomheder, som effektiviseringsordningen vurderes at være relevant for, forventes allerede at
have implementeret disse energiledelsessystemer i deres virksomhed, hvilket vil gøre det lettere at
tilpasse sig evt. justeringer som effektiviseringsordningen kan forventes at give anledning til.
51
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 428: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om varmeforsyning, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.1 (Prisregulering af og energieffektiviseringsordning med afgiftsfritagelse for overskudsvarme)
Det følger af den foreslåede § 23 o, stk. 3,
nr. 8,
i varmeforsyningsloven, at ministeren kan fastsætte
regler om påbud og afgørelse om udelukkelse fra energieffektiviseringsordningen.
Regler om påbud og udelukkelse forventes udmøntet i en kommende bekendtgørelse for ordningen.
Såfremt det for eksempel konstateres, at virksomheden ikke lever op til dokumentationskrav
vedrørende gennemførelse af forudsatte energigennemgange eller dokumentation vedrørende
gennemførelse af energieffektiviseringsprojekter eller såfremt der i forbindelse med en ekstern
verifikation eller i forbindelse med tilsynsbesøg i den pågældende virksomhed konstateres, at
virksomheden ikke lever på til reglerne i ordningen eller vilkår i afgørelsen, vil der kunne udstedes
påbud til virksomheden om, at de pågældende forhold korrigeres inden for en angiven frist, og at
manglende efterlevelse af påbuddet kan medføre at der bliver truffet afgørelse at udelukke den
pågældende virksomhed fra ordningen.
Endvidere vil der kunne udstedes regler om at der, alt efter forholdets grovhed og karakter, uden
videre vil kunne træffes afgørelse om udelukkelse fra ordningen. Dette vil typisk være tilfældet,
såfremt det konstateres, at der bevidst er afgivet urigtige oplysninger eller i forbindelse med
lignende bevidste forseelser eller forsømmelser eller øvrige svigagtige forhold.
Klima-, energi- og forsyningsministeren vil træffe en afgørelse over for den pågældende
virksomhed og bestemmelsen berører ikke de i øvrigt gældende almindelige forvaltningsretlige
regler om tilbagekaldelse af begunstigende forvaltningsakter, anullation m.v.
Til nr. 8
Regler om administration og tilsyn i henhold til bestemmelser i varmeforsyningsloven fremgår af
varmeforsyningslovens kapitel 5, hvoraf det i varmeforsyningslovens § 25, stk. 1, fremgår, at
kommunalbestyrelsen fører tilsyn med indretningen og driften af kollektive varmeforsyningsanlæg.
Varmeforsyningsloven indeholder ikke regler, der giver klima-, energi- og forsyningsministeren
mulighed for at føre tilsyn med, at virksomheder, som er tilmeldt energieffektiviseringsordningen for
overskudsvarme, jf. den foreslåede bestemmelse i varmeforsyningslovens § 23 o, stk. 1, overholder
vilkår og regler udstedt i medfør af den foreslåede bestemmelse i varmeforsyningslovens § 23 o, stk.
3, og den foreslåede
§ 24 a
i varmeforsyningsloven er ny.
Det følger af den foreslåede § 24 a,
stk. 1,
i varmeforsyningsloven, at klima-, energi- og
forsyningsministeren fører tilsyn med, at virksomheder, som er omfattet af
energieffektiviseringsordningen for overskudsvarme, jf. § 23 o, stk. 1, overholder vilkår og regler
udstedt i medfør af § 23 o, stk. 3.
52
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 428: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om varmeforsyning, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.1 (Prisregulering af og energieffektiviseringsordning med afgiftsfritagelse for overskudsvarme)
Den foreslåede bestemmelse vil pålægge klima-, energi- og forsyningsministeren ansvaret for at føre
tilsyn med, at virksomhederne, som er tilmeldt energieffektiviseringsordningen, overholder vilkår og
regler for ordningen, herunder gennemfører energigennemgange og udfører de
overskudsvarmeprojekter, som energieffektiviseringsordningen forudsætter for at sikre, at
virksomhedernes overskudsvarmeproduktion er tilstrækkelig effektiv.
Det er forventningen, at tilsynsbestemmelsens anvendelse vil kunne medvirke til en højere
efterlevelse i ordningen fra de tilmeldte virksomheder.
Det følger af den foreslåede § 24 a,
stk. 2,
i varmeforsyningsloven, at klima-, energi- og
forsyningsministeren kan til enhver tid uden retskendelse mod behørig legitimation til brug for
tilsynet, jf. stk. 1, få adgang til en virksomheds lokaler, herunder adgang til at besigtigelse af
energimålere, procesanlæg og alt øvrigt energiforbrugende udstyr relateret til overskudsvarme, og på
stedet gøre sig bekendt med og tage kopi af enhver oplysning, herunder virksomhedens regnskaber,
øvrige regnskabsmaterialer, forretningsbøger og andre forretningspapirer, uanset om disse
oplysninger opbevares elektronisk.
Den foreslåede bestemmelse i varmeforsyningslovens § 24 a, stk. 2, vil indebære, at ministeren ikke
skal anmode om retskendelse i forbindelse med udførelse af tilsyn efter stk. 1, men kan kræve at få
adgang til virksomhedernes lokaler mod fremvisning af behørig legitimation. Der er i
overensstemmelse med fast lovgivningspraksis ikke i lovforslaget fastsat krav om retskendelse, da
der ikke er et retsindhold for retten at tage stilling til. Den foreslåede bestemmelse skal ses i
sammenhæng med bestemmelserne i lov nr. 1121 af 12. november 2019 om retssikkerhed ved
forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter (retssikkerhedsloven).
Anvendelse af bestemmelsen om adgang uden retskendelse vil kunne omfatte situationer, hvor der
foretages specifik risikovurdering, ved særlig mistanke om uregelmæssigheder, eller hvor det vil være
nødvendigt at foretage en fysisk kontrol for at påse, hvorvidt regler og vilkår i ordningen om
energieffektivisering af overskudsvarme efterleves. Adgangen for ministeren vil omfatte adgang til
en alle virksomheders lokaler, dog ikke til dele der måtte anvendes som privatbolig.
Retssikkerhedsloven
fastsætter
generelle
regler
for
den
fremgangsmåde,
som
forvaltningsmyndighederne skal følge ved gennemførelsen af en række former for tvangsindgreb, der
foretages uden for strafferetsplejen. Retssikkerhedsloven overfører en række af forvaltningslovens
regler om partsrettigheder til dette område, herunder bl.a. reglerne om aktindsigt, begrundelse og
klagevejledning.
53
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 428: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om varmeforsyning, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.1 (Prisregulering af og energieffektiviseringsordning med afgiftsfritagelse for overskudsvarme)
Retssikkerhedsloven lovfæster det forvaltningsretlige proportionalitetsprincip, der indebærer, at en
forvaltningsmyndighed kun kan beslutte at iværksætte et kontrolbesøg eller andet tvangsindgreb uden
for strafferetsplejen, hvis mindre indgribende foranstaltninger ikke er tilstrækkelige, og hvis
indgrebet står i rimeligt forhold til formålet med indgrebet.
Det er fundet nødvendigt at medtage bestemmelsen i stk. 2 om adgang uden retskendelse, fordi
virksomheder som er tilmeldt ordningen vil blive omfattet af lempelser af overskudsvarmeafgift,
hvorfor det vurderes nødvendigt i et vist omfang, ud over blot ved indsendelse at dokumentation, ved
stikprøvekontrol at have mulighed for at kontrollere, at virksomhedernes overskudsvarme svarer til
det som den indsendte dokumentation viser. Dog forventes, at langt størsteparten af afgørelserne i
relation til overskudsvarme vil kunne kontrolleres administrativt på baggrund af indsendt
dokumentation, herunder gennem de krav om dokumentation, der stilles i forbindelse med ansøgning
og virksomhedernes efterlevelse af forpligtelserne i energieffektiviseringsordningen for
overskudsvarme.
Adgang uden retskendelse forventes ud fra et proportionalitetshensyn kun ville blive betragtet som
nødvendigt i sjældne tilfælde, herunder hvor andre og mindre indgribende kontrolforanstaltninger
ikke kan anses for tilstrækkelige i det konkrete tilfælde.
Det følger af den foreslåede § 24 a,
stk. 3,
i varmeforsyningsloven, at indehavere og ansatte i
virksomheder, der er tilmeldt energieffektiviseringsordningen for overskudsvarme efter § 23 o, stk.
1, skal yde fornøden bistand og hjælp i forbindelse med tilsynets udførelse.
Bestemmelsen vil normalt kunne finde anvendelse i forbindelse med udførelse af fysisk
stikprøvekontrol, hvor tilsynsmyndigheden kan have brug for bistand og hjælp fra virksomhedens
ansatte til at finde frem til relevante energimålere, procesanlæg eller øvrigt energiforbrugende udstyr
relateret til overskudsvarme, og gøre sig bekendt med og tage kopi af oplysninger, for eksempel
regnskabsmaterialer, forretningsbøger og lignende. Bestemmelsen vurderes nødvendig, fordi
tilsynsmyndigheden ikke har det nødvendige kendskab til virksomhedens forhold.
Såfremt virksomhedens ansatte undlader at efterkomme påbud om hjælp eller bistand fra
tilsynsmyndigheden, vil dette være strafbelagt med bøde efter varmeforsyningslovens § 34, stk. 1, nr.
3, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning.
Bestemmelsen kan ikke anvendes til at forpligte indehavere eller ansatte til at udlevere materiale, hvis
der på forhånd foreligger begrundet mistanke om strafbart forhold. Forpligtelsen til at udlevere
oplysninger begrænses således af det almindelige forbud mod selvinkriminering, der bl.a. kan udledes
af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 6.
54
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 428: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om varmeforsyning, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.1 (Prisregulering af og energieffektiviseringsordning med afgiftsfritagelse for overskudsvarme)
Det følger af den foreslåede § 24 a,
stk. 4,
i varmeforsyningsloven, at klima-, energi og
forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om tilsyn med energieffektiviseringsordningen for
overskudsvarme.
Det forventes, at der kan blive fastsat nærmere regler om for eksempel hvornår og hvordan kontrollen
udføres.
Den gældende varmeforsyningslov indeholder i § 28 en bestemmelse om, at klima-, energi- og
forsyningsministeren kan bemyndige Forsyningstilsynet til at udøve beføjelser, der i loven er tillagt
ministeren. Hjemlen om bemyndigelse af beføjelser efter loven til Forsyningstilsynet er ikke
udnyttet. Ministerens beføjelser efter varmeforsyningsloven er delegeret til Energistyrelsen, jf. § 3,
nr. 7, i bekendtgørelse nr. 1068 af 25. oktober 2019 om energistyrelsens opgaver og beføjelser.
Varmeforsyningsloven indeholder ikke bestemmelser om, at klima-, energi og forsyningsministeren
kan bemyndige andre statslige myndigheder efter forhandling med vedkommende minister eller
private organisationer, selskaber m.v. (juridiske personer) til at udøve beføjelser, der i denne lov er
tillagt ministeren.
Det følger af den foreslåede i varmeforsyningslovens
§ 24 b, stk. 1,
at klima-, energi- og
forsyningsministeren kan bemyndige Forsyningstilsynet eller efter forhandling med vedkommende
minister andre statslige myndigheder til at udøve beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren.
Det følger af den foreslåede § 24 b, stk. 1, i varmeforsyningsloven, at klima-, energi- og
forsyningsministeren kan bemyndige Forsyningstilsynet til at udøve ministerens beføjelser efter
varmeforsyningsloven.
Denne del af bestemmelsen er en videreførelse af den gældende bestemmelse i
varmeforsyningslovens § 28, der foreslås ophævet med dette lovforslag, jf. lovforslagets § 1, nr. 10.
Bestemmelsen ønskes nemlig af lovtekniske grunde sammenskrevet med den øvrige foreslåede
bemyndigelse til delegation i varmeforsyningslovens § 24 b. Bestemmelsen flyttes samtidig til
varmeforsyningslovens kapitel 5 for at give en bedre struktur i loven.
Der tilsigtes med videreførelsen ikke foretaget materielle ændringer i forhold til Forsyningstilsynet
eller muligheden for at delegere til Forsyningstilsynet.
Den foreslåede bestemmelse i varmeforsyningslovens § 24 b, stk. 1, vil medføre, at klima-, energi-
og forsyningsministeren kan beslutte, at opgaver, der i loven er tillagt ministeren, kan varetages
enten af Forsyningstilsynet eller af andre statslige myndigheder, såfremt dette vurderes at være mest
hensigtsmæssigt.
55
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 428: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om varmeforsyning, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.1 (Prisregulering af og energieffektiviseringsordning med afgiftsfritagelse for overskudsvarme)
Formålet med den forslåede bestemmelse er at fremtidssikre varmeforsyningsloven således, at en
efter loven fastsat tilsynsopgave eller anden administrativ opgave kan varetages af den bedst egnede
myndighed.
Bestemmelsen vil indebære, at klima-, energi- og forsyningsministeren ud over Forsyningstilsynet
kan bemyndige andre statslige myndigheder til at udøve beføjelser efter loven, for eksempel i
forbindelse med udførelse af tilsyn med virksomheder, som er tilmeldt ordningen om
energieffektivisering af overskudsvarme.
Selv om de fleste virksomheder, der bliver tilmeldt ordningen om energieffektivisering af
overskudsvarme, vil kunne kontrolleres administrativt på baggrund af indsendt dokumentation,
herunder gennem de krav om dokumentation, der stilles i forbindelse med ansøgning og
virksomhedernes efterlevelse af forpligtelserne, vurderes, at der herudover vil være behov for at
udføre en stikprøvekontrol, hvor kontrolmyndigheden fysisk besigtiger virksomhedens
produktionslokaler og faciliteter, idet en rent administrativ kontrol ikke altid kan forventes at være
tilstrækkelig til at sikre den fornødne tilsyn og kontrol med virksomheders overholdelse af regler og
vilkår for ordningen.
Bemyndigelsen giver således f.eks. mulighed for, at tilsyn med virksomheder, som er tilmeldt
ordningen om energieffektivisering af overskudsvarme udføres af andre statslige myndigheder med
den nødvendige ekspertise, hvorefter resultatet af stikprøvekontrollen kan rapporteres til
Energistyrelsen
–
såkaldt ekstern verifikation.
En udmøntning af bemyndigelsen i form af overførsel af beføjelser til anden myndighed vil ske
efter forhandling med ressortministeren og med inddragelse af den myndighed, hvortil beføjelser
påtænkes overført.
Det er hensigten, at Energistyrelsen som udgangspunkt fortsat skal varetage de i loven tillagte
beføjelser, men at opgaverne på sigt kan delegeres til andre statslige myndigheder, hvis det vurderes
hensigtsmæssigt.
Det følger af den foreslåede § 24 b,
stk. 2,
i varmeforsyningsloven, at klima-, energi og
forsyningsministeren udover statslige myndigheder, jf. stk. 1, også kan bemyndige private
organisationer eller selskaber m.v. (juridiske personer) til at udøve nærmere angivne
tilsynsbeføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren. Private organisationer eller selskaber m.v. kan
dog ikke træffe bestemmelse om adgang som nævnt i § 23 a, stk. 1, eller § 24 a, stk. 2.
Den foreslåede § 24 b, stk. 2,
1. pkt.,
i varmeforsyningsloven vil gøre det muligt at bemyndige
private organisationer eller selskaber m.v. (juridiske personer) til at udøve nærmere angivne
tilsynsbeføjelser, der i varmeforsyningsloven er tillagt ministeren. Ministeren kan således overlade
56
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 428: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om varmeforsyning, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.1 (Prisregulering af og energieffektiviseringsordning med afgiftsfritagelse for overskudsvarme)
stikprøvekontrol eller anden regelmæssig kontrol (ekstern verifikation) til en privat organisation,
selskab eller lignende, således at denne bemyndiges til at udøve samme beføjelser vedrørende
tilsyn, som efter varmeforsyningsloven er tillagt ministeren, for eksempel tilsyn med virksomheder,
som er omfattet af ordningen om energieffektivisering af overskudsvarme. Det, jf.
offentlighedslovens § 6, vil påhvile ministeren at sikre, at private organisationer eller selskaber m.v.
løbende giver oplysninger til ministeren om udførelsen af tilsynsbeføjelserne, ligesom oplysninger
indsamlet af disse private enheder vil være omfattet af retten til aktindsigt efter lovens almindelige
regler.
Private organisationer eller selskaber m.v. kan efter den foreslåede § 24 b, stk. 2, 2. pkt., ikke træffe
bestemmelse om adgang uden retskendelse som nævnt i varmeforsyningslovens § 23 a, stk. 1, eller
efter den foreslåede bestemmelse i varmeforsyningslovens § 24 a, stk. 2, eller træffe afgørelser i
øvrigt. Begrænsningen af bemyndigelsen til ikke at omfatte muligheden for at træffe bestemmelse
om adgang uden retskendelse er begrundet i retssikkerhedsmæssige hensyn, hvorfor gennemførelse
af tilsyn i tilfælde, hvor dette vurderes nødvendigt, kun kan gennemføres af statslige myndigheder,
men de kan søge assistance i form af private eksterne eksperter i forbindelse med udførelsen af
tilsynet.
Det er forventes, at klima-, energi- og forsyningsministeren som udgangspunkt fortsat vil varetage
de i loven tillagte tilsynsbeføjelser, men at loven også skal indeholde mulighed for, at tilsyn med
virksomheder, jf. varmeforsyningslovens § 24 a, stk. 1, kan delegeres til andre juridiske personer,
som besidder den fornødne faglige og tekniske ekspertise til at udføre tilsyn efter bestemmelsen.
Såfremt tilsynsopgaven ikke kæver deltagelse af ministeren eller den underliggende myndighed,
som ministeren bemyndiger hertil vurderes, at opgaven ud fra en ressourcebetragtning bør kunne
delegeres til en ekstern privat aktør med den nødvendige ekspertise.
Til nr. 9
Efter lovens § 26, stk. 1, behandler Energiklagenævnet klager
over afgørelser truffet af kommunen,
klima-, energi- og forsyningsministeren eller Forsyningstilsynet efter denne lov eller efter regler udstedt
i henhold til loven.
Det foreslås, at formuleringen i § 26, stk. 1, ændres, således at bestemmelsen også dækker afgørelser
truffet i henhold til loven af andre statslige myndigheder.
Der er tale om en konsekvensændring af den foreslåede ændring af lovens § 26 a, nr. 2, jf. forslagets §
1, nr. 8.
Til nr. 10
57
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 428: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om varmeforsyning, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.1 (Prisregulering af og energieffektiviseringsordning med afgiftsfritagelse for overskudsvarme)
Efter lovens § 26, stk. 2, 1. pkt., kan Kommunens, klima-, energi- og forsyningsministerens og
Forsyningstilsynets afgørelser ikke indbringes for anden administrativ myndighed end
Energiklagenævnet.
Det foreslås, at formuleringen i § 26, stk. 2, 1. pkt., ændres, således at bestemmelsen også dækker
afgørelser truffet i henhold til loven af andre statslige myndigheder.
Der er tale om en konsekvensændring af den foreslåede ændring af lovens § 26 a, nr. 2, jf. forslagets §
1, nr. 8.
Til nr. 11
Efter lovens § 26, a, nr. 2, kan klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætte regler om, at
afgørelser, truffet af en institution under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet eller af
Forsyningstilsynet i henhold til en bemyndigelse efter § 28, ikke skal kunne indbringes for klima-,
energi- og forsyningsminister.
Det foreslås, at § 26 a, nr. 2, ændres således, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan
fastsætte regler om, at afgørelser, truffet af en institution under Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet, Forsyningstilsynet eller anden statslig myndighed i henhold til en
bemyndigelse efter § 24 b, stk. 1, ikke skal kunne indbringes for klima-, energi- og
forsyningsminister.
Det foreslås, at der henvises til § 24 b, stk. 1, i stedet for til § 28.
Der er tale om en konsekvens af ophævelsen af § 28, hvor bestemmelsens materielle bestemmelser
videreføres i den foreslåede § 24 b, stk. 1. Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 8 og 12.
Til nr. 12
Den gældende varmeforsyningslov indeholder i § 28 en bestemmelse om, at klima-, energi- og
forsyningsministeren kan bemyndige Forsyningstilsynet til at udøve beføjelser, der i denne lov er
tillagt ministeren.
Hjemlen til bemyndigelse af beføjelser til Forsyningstilsynet er ikke udnyttet.
Det foreslås, at varmeforsyningslovens
§ 28
ophæves.
Med lovforslaget foreslås, at klima-, energi- og forsyningsministerens bemyndigelse flyttes til
varmeforsyningslovens § 24 b, stk. 1, hvor den sammenskrives med ministerens øvrige lovbestemte
adgang til at delegere beføjelser til myndigheder og private. Der tilsigtes med lovforslaget ikke
58
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 428: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om varmeforsyning, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.1 (Prisregulering af og energieffektiviseringsordning med afgiftsfritagelse for overskudsvarme)
foretaget materielle ændringer i adgangen til at delegere beføjelser til Forsyningstilsynet.
Ophævelsen af § 28 er således alene en konsekvensændring som følge af den foreslåede flytning.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 8.
Til § 2
Efter gældende ret betales afgift af varmt vand eller varme, der er opstået som biprodukt ved en
virksomheds forbrug af gas til procesformål, jf. gasafgiftslovens § 10, stk. 9, 1. pkt. Denne afgift
kaldes overskudsvarmeafgiften. Der er ikke tale om en almindelig afgift, da afgiften betales som et
fradrag i virksomhedens godtgørelsesberettigede energiafgifter. Afgiften angives og betales således
ikke separat af den afgiftspligtige virksomhed til Skatteforvaltningen, som det ellers er tilfældet med
almindelige energiafgifter. Overskudsvarmeafgiften har til formål at give virksomhederne incitament
til at drive en energieffektiv produktion.
Det følger af gasafgiftslovens § 10, stk. 1, 4 og 5, at virksomheder, der er momsregistrerede, i visse
tilfælde kan få tilbagebetalt gasafgift af den af virksomheden forbrugte gas ned til 4,5 kr. pr. GJ. Det
er dette forbrug, der benævnes virksomhedens procesforbrug. Det omfatter eksempelvis forbrug af
gas, som anvendes til fremstilling af varer, der er bestemt for afsætning, og som et led i
forarbejdningen udsættes for temperaturændringer såsom opvarmning, kogning, ristning, destillation,
sterilisation, pasteurisering, dampning, tørring, inddampning, fordampning eller kondensering i
særlige rum med en driftstemperatur på mindst 45 grader, jf. gasafgiftslovens § 10, stk. 5, nr. 2.
Den almindelige sats på afgiftspligtig gas udgør ca. 56 kr. pr. GJ, jf. gasafgiftslovens § 1, stk. 2.
Der er således en stor forskel på afgiftsniveauet afhængig af, om gassen bruges til procesformål eller
til andre formål som eksempelvis varmeproduktion.
Der betales som udgangspunkt en overskudsvarmeafgift på 50 kr. pr. GJ varme (2015-niveau), jf.
gasafgiftslovens § 10, stk. 9, 1. pkt. Satsen reguleres årligt efter udviklingen i nettoprisindekset, jf.
mineralolieafgiftslovens § 32 a. Dette indebærer, at afgiftsniveauet stiger i takt med øvrige
prisstigninger som følge af inflation.
Der gælder en række undtagelser til dette udgangspunkt.
Der gælder særlige regler for varme, der afsættes. Det følger således af gasafgiftslovens § 10, stk. 9,
3. pkt., at overskudsvarmeafgiften for varme, der afsættes, højst udgør 33 pct. af det samlede vederlag
for varmeleverancen. Bestemmelsen har givet anledning til fortolkningstvivl i praksis, da det har
været uklart, hvilke omkostninger der skal indregnes i vederlaget. Det har været gældende praksis, at
afgiften skulle medregnes i vederlaget i den situation, hvor afgiften bliver overvæltet til
59
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 428: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om varmeforsyning, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.1 (Prisregulering af og energieffektiviseringsordning med afgiftsfritagelse for overskudsvarme)
varmekunderne. Denne praksis er dog ændret ved Skatterådets afgørelse i SKM2017.647.SR,
hvorefter den overvæltede overskudsvarmeafgift ikke længere skal medregnes i vederlaget.
Der er endvidere opstået spørgsmål om, hvordan vederlagsreglen skal fortolkes i den situation, hvor
varmekunden betaler faste bidrag til administration og vedligeholdelse af anlægget mod at modtage
varmen til en lavere pris. Efter gældende praksis skal alle udgifter forbundet med nyttiggørelsen af
overskudsvarmen, som virksomheden enten modtager direkte betaling for, eller som
varmemodtageren afholder, indtil varmen anses for leveret til varmeaftageren, medregnes i
vederlaget. Det er dog gældende praksis, at dette ikke gælder i tilfælde, hvor en varmeaftager får
leveret varme gratis og kun betaler eller kompenserer en virksomhed for etablering og styring af de
anlæg, som gør det muligt for virksomheden at nyttiggøre sin overskudsvarme og herefter levere den
til varmeaftageren.
Der gælder også særlige regler for beskatning af intern overskudsvarme. Beskatningen af
virksomhedernes interne forbrug af overskudsvarme er omfattet af en afgiftsfritagelse i
sommerhalvåret fra 1. april til 30. september, jf. gasafgiftslovens § 10, stk. 9, 5. pkt., mens
virksomhederne kan vælge at betale en afgift på 10 kr. pr. kvadratmeter i vinterhalvåret fra 1. oktober
til 31. marts, jf. gasafgiftslovens § 10, stk. 9, 6. pkt.
Der gælder også særlige regler for den situation, hvor nyttiggørelsen af overskudsvarmen sker ved
eldrevne varmepumper, jf. gasafgiftslovens § 10, stk. 9, 7. pkt. Der betales i sådanne situationer kun
afgift for den del af den nyttiggjorte varme, der overstiger 3 gange elforbruget i varmepumpen. Denne
regel har til formål at tage højde for, at den el, der anvendes til varmepumpen, er afgiftsbelagt.
I tilfælde, hvor nyttiggørelsen af overskudsvarmen har medført et øget forbrug af gas i de anlæg,
hvorfra varmen nyttiggøres, ydes der dog ikke tilbagebetaling, jf. gasafgiftslovens § 10, stk. 9, 8. pkt.
Det foreslås at affatte gasafgiftslovens § 10, stk. 9.
Det foreslås som gasafgiftslovens
§ 10, stk. 9, 1. pkt.,
at der indføres en fast overskudsvarmeafgift på
24,5 kr. pr. GJ (2015-niveau), i det omfang en del af det varme vand eller den varme, som ikke er
omfattet af gasafgiftslovens § 10, stk. 1, stk. 4, 2. pkt., eller stk. 5, efterfølgende nyttiggøres ved
særlige installationer, der er indrettet til indvinding af varme. Afgiften betales i praksis som en
nedsættelse af den samlede tilbagebetaling af energiafgifter, som momsregistrerede virksomheder har
adgang til. Dette indebærer også, at den gældende vederlagsregel, som er beskrevet ovenfor, og de
særlige afgiftssatser for sommer- og vinterhalvåret, ophæves og erstattes af en ensartet
overskudsvarmeafgift, som gælder både for intern og ekstern overskudsvarme.
Det foreslås som gasafgiftsloven
§ 10, stk. 9, 2. pkt.,
at der indføres en afgiftsfritagelse for
overskudsvarme, der leveres af virksomheder, der indgår i en energieffektiviseringsordning for
overskudsvarme efter reglerne i kapitel 4 c i lov om varmeforsyning, jf. forslagets § 1, nr. 7. For at
60
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 428: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om varmeforsyning, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.1 (Prisregulering af og energieffektiviseringsordning med afgiftsfritagelse for overskudsvarme)
opnå afgiftsfritagelsen skal virksomheden forpligte sig til at leve op til en række krav om
energieffektivisering, som administreres af klima-, energi- og forsyningsministeren. Det vil derfor
også være klima-, energi- og forsyningsministeren, der træffer afgørelse om deltagelse i
energieffektiviseringsordningen. Det foreslås, at retten til at anvende afgiftsfritagelsen indtræder med
virkning fra den dag, hvor virksomheden har indgivet ansøgning om deltagelse i ordningen, og at
afgiftsfritagelsen varer, indtil virksomhedens deltagelse i ordningen ophører.
Det foreslås som gasafgiftslovens
§ 10, stk. 9, 3. pkt.,
at virksomheden på forlangende skal kunne
fremvise dokumentation for deltagelse i ordningen. Det vil således være et krav, at virksomheden kan
fremlægge dokumentation for, at virksomheden indgår i ordningen med klima-, energi- og
forsyningsministeren. Dette kan ske ved at fremlægge afgørelse fra klima-, energi- og
forsyningsministeren om virksomhedens deltagelse i ordningen.
Det foreslåede i § 10, stk. 9, 3. pkt., indebærer, at virksomheder, der ikke eller ikke længere lever op
til kravene i ordningen, ikke kan opnå afgiftsfritagelse. Told- og Skatteforvaltningen kan ikke
vurdere, om en virksomhed opfylder betingelserne for at være med i ordningen, og derfor er der behov
for at indføre en mekanisme, der sikrer, at told- og skatteforvaltningen umiddelbart kan konstatere
dette i tilfælde af gennemførelse af kontrol.
Efter de gældende regler i energiafgiftslovgivningen kan Skatteforvaltningen til brug for
afgiftskontrollen løbende indhente oplysninger hos klima-, energi- og forsyningsministeren om, i
hvilket omfang de virksomheder, som deltager i ordningen, opfylder kravene i
energieffektiviseringsordningen. Det er ikke told-og skatteforvaltningen, som vurderer, om en
virksomhed opfylder kravene.
Det foreslås som gasafgiftslovens
§ 10, stk. 9, 4. pkt.,
at tilbagebetalingen ikke skal nedsættes, hvis
varmt vand eller varme, som er omfattet af 1. eller 2. pkt., foræres bort til varmeforsyningsselskaber,
hvis der foreligger en aftale mellem varmeleverandøren og forsyningsselskabet om, at leverancen
udelukkende består af overskudsvarme fra afgiftspligtig elektricitet eller afgiftspligtige brændsler, at
varmen leveres vederlagsfrit, og at varmeforsyningsselskabet i stedet indbetaler en afgift svarende til
den nedsættelse af tilbagebetalingen, som følger af 1. eller 2. pkt. Begrebet vederlagsfrit skal forstås
i overensstemmelse med gældende praksis herom. Det har været gældende praksis, at afgiften skulle
medregnes i vederlaget i den situation, hvor afgiften bliver overvæltet til varmekunderne. Denne
praksis er dog ændret ved Skatterådets afgørelse i SKM2017.647.SR, hvorefter den overvæltede
overskudsvarmeafgift ikke længere skal medregnes i vederlaget. Efter gældende praksis skal alle
udgifter forbundet med nyttiggørelsen af overskudsvarmen, som virksomheden enten modtager
direkte betaling for, eller som varmemodtageren afholder, indtil varmen anses for leveret til
varmeaftageren, medregnes i vederlaget. Det er dog gældende praksis, at dette ikke gælder i tilfælde,
hvor en varmeaftager får leveret varme gratis og kun betaler eller kompenserer en virksomhed for
etablering og styring af de anlæg, som gør det muligt for virksomheden at nyttiggøre sin
61
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 428: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om varmeforsyning, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.1 (Prisregulering af og energieffektiviseringsordning med afgiftsfritagelse for overskudsvarme)
overskudsvarme og herefter levere den til varmeaftageren. Der er alene tale om en overflytning af
pligten til indbetaling af overskudsvarmeafgift fra producenten af overskudsvarme til
varmeforsyningsselskabet. Det er således leverandøren af overskudsvarmen, der ved en eventuel
kontrol skal kunne dokumentere, at mængden af leveret overskudsvarme stemmer overens med den
overskudsvarmeafgift, som varmeforsyningsselskabet har indbetalt.
Det foreslås som gasafgiftslovens
§ 10, stk. 9, 5. pkt.,
at varmeforsyningsselskaber, der vælger at
indbetale afgift efter § 10, stk. 9, 4. pkt., skal lade sig registrere hos Skatteforvaltningen og føre
regnskab over den modtagne mængde overskudsvarme. Regnskabet kan benyttes af
Skatteforvaltningen til at kontrollere, om den modtagne mængde overskudsvarme svarer til den
mængde, leverandøren af overskudsvarme har målt. Det er kun registrerede virksomheder, der kan
indbetale afgift til Skatteforvaltningen. Registrerede virksomheder er underlagt en række krav, som
ikke-registrerede virksomheder ikke er underlagt. Skatteforvaltningen har bl.a. hjemmel til at foretage
eftersyn i lokaler, der benyttes i forbindelse med driften af registrerede virksomheder, og til at efterse
virksomhedernes forretningsbøger, øvrige regnskabsmateriale samt korrespondance m.v., jf.
gasafgiftslovens § 19.
Det foreslås som gasafgiftslovens
§ 10, stk. 9, 6. pkt.,
at varme omfattet af 1., 2. og 4. pkt., og eventuelt
forbrug af elektricitet i varmepumper til nyttiggørelse af overskudsvarme skal måles hver for sig for
at give et grundlag for at opgøre afgiften. I den situation, hvor varmen foræres bort til
varmeforsyningsselskaber, er det fortsat leverandøren af overskudsvarme, der har ansvaret for at
foretage målingen.
Det foreslås som gasafgiftslovens
§ 10, stk. 9, 7. pkt.,
at det er leverandøren af overskudsvarme, der
har ansvaret for at foretage måling. Denne måling kan modtageren af overskudsvarme benytte til
afregning af afgiften.
Det foreslås som gasafgiftslovens
§ 10, stk. 9, 8. pkt.,
at der ikke skal ydes tilbagebetaling, hvis der
ikke foretages måling, eller nyttiggørelsen har medført et øget forbrug af brændsel i de anlæg, hvorfra
varmen nyttiggøres. Det er således en betingelse for at anvende de lempelige regler for beskatning af
overskudsvarme, at der foretages måling. Måling er udtryk for en præcis opgørelse og en
forudsætning for, at afgiften kan opgøres korrekt. Hvis nyttiggørelsen har medført et øget forbrug af
brændsel vil der således ikke være tale om udnyttelse af overskudsvarme, men almindelig
varmeproduktion, som beskattes efter de almindelige regler for varmeproduktion. Dette indebærer
også, at egentlig varmeproduktion som eksempelvis kraft-varme-produktion ikke kan benytte
overskudsvarmereglerne.
Det foreslås som gasafgiftslovens
§ 10, stk. 9, 9. pkt.,
at hvis nyttiggørelsen sker ved varmepumper
omfattet af § 11, stk. 1, i lov om elektricitet, nedsættes tilbagebetalingen kun for den del af den
nyttiggjorte varme, der overstiger tre gange elforbruget i varmepumpen. Dette er en videreførelse af
62
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 428: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om varmeforsyning, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.1 (Prisregulering af og energieffektiviseringsordning med afgiftsfritagelse for overskudsvarme)
de hidtil gældende regler om afgiftsbetaling i de tilfælde, hvor nyttiggørelsen af overskudsvarmen
sker ved varmepumper. Reglerne har til formål at tage højde for, at den el, der anvendes til
varmepumpen, er afgiftsbelagt.
Det foreslås som gasafgiftslovens
§ 10, stk. 9, 10. pkt.,
at satserne i 1. og 2. pkt. for
overskudsvarmeafgiften reguleres efter § 32 a i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.
Dette indebærer, at satserne reguleres efter prisudviklingen, som følger af nettoprisindekset.
Det foreslås som gasafgiftslovens
§ 10, stk. 9, 11. pkt.,
at tilbagebetalingen ikke skal nedsættes for
eget forbrug af nyttiggjort varme, som der kan ydes tilbagebetaling for efter gasafgiftslovens § 10,
stk. 14. Der er tale om en videreførelse af gældende ret, hvorefter der ikke skal betales
overskudsvarmeafgift af overskudsvarme, der anvendes internt i virksomheden til formål, som er
godtgørelsesberettiget.
Til § 3
Efter gældende ret betales afgift af varmt vand eller varme, der er opstået som biprodukt ved en
virksomheds forbrug af afgiftspligtige produkter til procesformål, jf. kulafgiftslovens § 8, stk. 8, 1.
pkt. Denne afgift kaldes overskudsvarmeafgiften. Overskudsvarmeafgiften har til formål at give
virksomhederne incitament til at drive en energieffektiv produktion.
Det følger af kulafgiftslovens § 8, stk. 1, stk. 3, 2. pkt., og stk. 5, at virksomheder, der er
momsregistreret, i visse tilfælde kan få tilbagebetalt kulafgift af de af virksomheden forbrugte
afgiftspligtige produkter ned til 4,5 kr. pr. GJ. Det er dette forbrug, der benævnes virksomhedens
procesforbrug, og det omfatter eksempelvis forbrug af afgiftspligtige produkter til fremstilling af
varer, der er bestemt for afsætning, og som et led i forarbejdningen udsættes for temperaturændringer
såsom opvarmning, kogning, ristning, destillation, sterilisation, pasteurisering, dampning, tørring,
inddampning, fordampning eller kondensering i særlige rum med en driftstemperatur på mindst 45
grader, jf. kulafgiftslovens § 8, stk. 4, nr. 2.
Den almindelige sats på afgiftspligtige produkter omfattet af kulafgiftsloven udgør ca. 56 kr. pr. GJ,
jf. kulafgiftslovens § 1.
Der er således en stor forskel på afgiftsniveauet afhængig af, om produkterne bruges til procesformål
eller til andre formål som eksempelvis varmeproduktion. Overskudsvarmeafgiften har til formål at
udligne denne forskel, så der betales en afgift på overskudsvarme, der omtrent svarer til den afgift,
der betales ved almindelig varmeproduktion.
63
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 428: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om varmeforsyning, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.1 (Prisregulering af og energieffektiviseringsordning med afgiftsfritagelse for overskudsvarme)
Der betales som udgangspunkt en overskudsvarmeafgift på 50 kr. pr. GJ varme (2015-niveau), jf.
kulafgiftslovens § 8, stk. 8, 1. pkt. Satsen reguleres årligt efter udviklingen i nettoprisindekset, jf.
mineralolieafgiftslovens § 32 a. Dette indebærer, at afgiftsniveauet stiger i takt med øvrige
prisstigninger som følge af inflation.
Der gælder en række undtagelser til dette udgangspunkt.
Der gælder særlige regler for nyttiggjort overskudsvarme hidrørende fra varme produceret på
virksomhedens eget kraftvarmeanlæg. I sådanne tilfælde betales alene en afgift på 41,7 kr. pr. GJ
(2015-niveau), jf. kulafgiftslovens § 8, stk. 8, 2. pkt.
Der gælder desuden særlige regler for varme, der afsættes. Det følger således af kulafgiftslovens § 8,
stk. 8, 3. pkt., at overskudsvarmeafgiften for varme, der afsættes, højst udgør 33 pct. af det samlede
vederlag for varmeleverancen. Bestemmelsen har givet anledning til fortolkningstvivl i praksis, da
det har været uklart, hvilke omkostninger der skal indregnes i vederlaget. Det har tidligere været
gældende praksis, at afgiften skulle medregnes i vederlaget i den situation, hvor afgiften bliver
overvæltet til varmekunderne. Denne praksis er dog ændret ved Skatterådets afgørelse i
SKM2017.647.SR, hvorefter den overvæltede overskudsvarmeafgift ikke længere skal medregnes i
vederlaget.
Der er endvidere opstået spørgsmål om, hvordan vederlagsreglen skal fortolkes i den situation, hvor
varmekunden betaler faste bidrag til administration og vedligeholdelse af anlægget mod at modtage
varmen til en lavere pris. Efter gældende praksis skal alle udgifter forbundet med nyttiggørelsen af
overskudsvarmen, som virksomheden enten modtager direkte betaling for, eller som
varmemodtageren afholder, indtil varmen anses for leveret til varmeaftageren, indregnes i vederlaget.
Det er dog gældende praksis, at dette ikke gælder i tilfælde, hvor en varmeaftager får leveret varme
gratis og kun betaler eller kompenserer en virksomhed for etablering og styring af de anlæg, som gør
det muligt for virksomheden at nyttiggøre sin overskudsvarme og herefter levere den til
varmeaftageren.
Der gælder også særlige regler for beskatning af intern overskudsvarme. Beskatningen af
virksomhedernes interne forbrug af overskudsvarme er omfattet af en afgiftsfritagelse i
sommerhalvåret fra 1. april til 30. september, jf. kulafgiftslovens § 8, stk. 8, 5. pkt., mens der betales
en afgift på 10 kr. pr. kvadratmeter i vinterhalvåret fra 1. oktober til 31. marts, jf. kulafgiftslovens §
8, stk. 8, 6. pkt.
Der gælder også særlige regler for den situation, hvor nyttiggørelsen af overskudsvarmen sker ved
eldrevne varmepumper, jf. kulafgiftslovens § 8, stk. 8, 7. pkt. Der betales i sådanne situationer kun
64
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 428: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om varmeforsyning, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.1 (Prisregulering af og energieffektiviseringsordning med afgiftsfritagelse for overskudsvarme)
afgift for den del af den nyttiggjorte varme, der overstiger 3 gange elforbruget i varmepumpen. Denne
regel har til formål at tage højde for, at den el, der anvendes til varmepumpen, er afgiftsbelagt.
I tilfælde, hvor nyttiggørelsen af overskudsvarmen har medført et øget forbrug af afgiftspligtige
produkter i de anlæg, hvorfra varmen nyttiggøres, ydes der dog ikke tilbagebetaling, jf.
kulafgiftslovens § 8, stk. 8, 8. pkt.
Det foreslås som kulafgiftslovens
§ 8, stk. 8, 1. pkt.,
at der indføres en fast overskudsvarmeafgift på
24,5 kr. pr. GJ (2015-niveau), i det omfang en del af det varme vand eller varme, som ikke er omfattet
af kulafgiftslovens § 8, stk. 1, stk. 3, 2. pkt., eller stk. 4, efterfølgende nyttiggøres ved særlige
installationer, der er indrettet til indvinding af varme. Afgiften betales i praksis som en nedsættelse
af den samlede tilbagebetaling, som momsregistrerede virksomheder har adgang til. Dette indebærer
også, at den gældende vederlagsregel, som er beskrevet ovenfor, og de særlige afgiftssatser for
sommer- og vinterhalvåret, ophæves og erstattes af en ensartet overskudsvarmeafgift, som gælder
både for intern og ekstern overskudsvarme.
Det foreslås som kulafgiftslovens
§ 8, stk. 8, 2. pkt.,
at der indføres en afgiftsfritagelse for
overskudsvarme, der leveres af virksomheder, der indgår i ordningen efter kapitel 4 c i lov om
varmeforsyning, jf. forslagets § 1, nr. 7. For at opnå afgiftsfritagelsen skal virksomheden forpligte sig
til at leve op til en række krav om energieffektivisering, som administreres af klima-, energi- og
forsyningsministeren. Det vil derfor også være klima-, energi- og forsyningsministeren, der træffer
afgørelse om deltagelse i energieffektiviseringsordningen.
Såfremt klima-, energi- og forsyningsministeren træffer afgørelse om, at en virksomhed kan indgå i
en energieffektiviseringsordning for overskudsvarme, er der afgiftsfritagelse fra den dag, hvor
ansøgningen om deltagelse i ordningen er indgivet, og indtil virksomhedens deltagelse i ordningen
efter kapitel 4 c i lov om varmeforsyning ophører.
Det foreslås som kulafgiftslovens
§ 8, stk. 8, 3. pkt.,
at virksomheden på forlangende skal kunne
fremvise dokumentation for deltagelse i ordningen. Det vil således være et krav, at virksomheden kan
fremlægge dokumentation for, at virksomheden indgår i energieffektiviseringsordningen med klima-
, energi- og forsyningsministeren. Dette kan ske ved at fremlægge afgørelse fra klima-, energi- og
forsyningsministeren om virksomhedens deltagelse i ordningen.
Det foreslåede i § 8, stk. 9, 3. pkt., indebærer, at virksomheder, der ikke eller ikke længere lever op
til kravene i ordningen, ikke kan opnå afgiftsfritagelse. Skatteforvaltningen kan ikke vurdere, om en
virksomhed opfylder betingelserne for at være med i ordningen, og derfor er der behov for at indføre
en mekanisme, der sikrer, at Skatteforvaltningen umiddelbart kan konstatere dette i tilfælde af
gennemførelse af kontrol.
65
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 428: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om varmeforsyning, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.1 (Prisregulering af og energieffektiviseringsordning med afgiftsfritagelse for overskudsvarme)
Efter de gældende regler i energiafgiftslovgivningen kan Skatteforvaltningen til brug for
afgiftskontrollen løbende indhente oplysninger hos klima-, energi- og forsyningsministeren om, i
hvilket omfang de virksomheder, som deltager i ordningen, opfylder kravene i
energieffektiviseringsordningen. Det er ikke Skatteforvaltningen, som vurderer, om en virksomhed
opfylder kravene.
Det foreslås som kulafgiftslovens § 8, stk. 8, 4. pkt., at tilbagebetalingen ikke skal nedsættes, hvis
varmt vand eller varme, som er omfattet af 1. eller 2. pkt., foræres bort til forsyningsselskaber, hvis
der foreligger en aftale mellem varmeleverandøren og forsyningsselskabet om, at leverancen
udelukkende består af overskudsvarme fra afgiftspligtig elektricitet eller afgiftspligtige brændsler, at
varmen leveres vederlagsfrit, og at varmeforsyningsselskabet i stedet indbetaler en afgift svarende til
den nedsættelse af tilbagebetalingen, som følger af 1. eller 2. pkt. . Begrebet vederlagsfrit skal forstås
i overensstemmelse med gældende praksis, som også er beskrevet ovenfor. Det har tidligere været
gældende praksis, at afgiften skulle medregnes i vederlaget i den situation, hvor afgiften bliver
overvæltet til varmekunderne. Denne praksis er dog ændret ved Skatterådets afgørelse i SKM2017.
647. SR, hvorefter den overvæltede overskudsvarmeafgift ikke længere skal medregnes i vederlaget.
Efter gældende praksis skal alle udgifter forbundet med nyttiggørelsen af overskudsvarmen, som
virksomheden enten modtager direkte betaling for, eller som varmemodtageren afholder, indtil
varmen anses for leveret til varmeaftageren, medregnes i vederlaget. Det er dog gældende praksis, at
dette ikke gælder i tilfælde, hvor en varmeaftager får leveret varme gratis og kun betaler eller
kompenserer en virksomhed for etablering og styring af de anlæg, som gør det muligt for
virksomheden at nyttiggøre sin overskudsvarme og herefter levere den til varmeaftageren. Der er
alene tale om en overflytning af pligten til indbetaling af overskudsvarmeafgift fra producenten af
overskudsvarme til varmeforsyningsselskabet. Det er således leverandøren af overskudsvarmen, der
ved en eventuel kontrol skal kunne dokumentere, at mængden af leveret overskudsvarme stemmer
overens med den overskudsvarmeafgift, som varmeforsyningsselskabet har indbetalt.
Det foreslås som kulafgiftslovens
§ 8, stk. 8, 5. pkt.,
at varmeforsyningsselskaber, der vælger at
indbetale afgift efter § 8, stk. 8, 4. pkt., skal lade sig registrere hos Skatteforvaltningen og føre
regnskab over den modtagne mængde overskudsvarme. Regnskabet kan benyttes af
Skatteforvaltningen til at kontrollere, om den modtagne mængde overskudsvarme svarer til den
mængde, leverandøren af overskudsvarme har målt. Det er kun registrerede virksomheder, der skal
indbetale afgift til Skatteforvaltningen. Registrerede virksomheder er underlagt en række krav, som
ikke-registrerede virksomheder ikke er underlagt. Skatteforvaltningen har bl.a. hjemmel til at foretage
eftersyn i lokaler, der benyttes i forbindelsen med driften af registrerede virksomheder, og til at efterse
virksomhedernes forretningsbøger, øvrige regnskabsmateriale samt korrespondance m.v., jf.
kulafgiftslovens § 17.
66
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 428: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om varmeforsyning, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.1 (Prisregulering af og energieffektiviseringsordning med afgiftsfritagelse for overskudsvarme)
Det foreslås som kulafgiftslovens
§ 8, stk. 8, 6. pkt.,
at varme omfattet af henholdsvis 1., 2. og 4. pkt.,
samt eventuelt forbrug af elektricitet i varmepumper til nyttiggørelse af overskudsvarme skal måles
hver for sig for at give et grundlag for at opgøre afgiften. I den situation, hvor varmen foræres bort til
forsyningsselskaber, er det fortsat leverandøren af overskudsvarme, der har ansvaret for at foretage
målingen.
Det foreslås som kulafgiftslovens
§ 8, stk. 8, 7. pkt.,
at det er leverandøren af overskudsvarme, der
har ansvaret for at foretage måling. Denne måling kan modtageren af overskudsvarme kan benytte til
afregning af afgiften.
Det foreslås som kulafgiftslovens
§ 8, stk. 8, 8. pkt.,
at der ikke ydes tilbagebetaling, hvis der ikke
foretages måling, eller nyttiggørelsen har medført et øget forbrug af brændsler i de anlæg, hvorfra
varmen nyttiggøres. Det er således en betingelse for at anvende de lempelige regler for beskatning af
overskudsvarme, at der foretages måling. Måling er udtryk for en præcis opgørelse og en
forudsætning for, at afgiften kan opgøres korrekt. Hvis nyttiggørelsen har medført et øget forbrug af
brændsler, vil der således ikke være tale om udnyttelse af overskudsvarme, men almindelig
varmeproduktion, som beskattes efter de almindelige regler for varmeproduktion. Dette indebærer
også, at decideret varmeproduktion som eksempelvis kraft-varme-produktion ikke kan benytte
overskudsvarmereglerne.
Det foreslås som kulafgiftslovens
§ 8, stk. 8, 9. pkt.,
at hvis nyttiggørelsen sker ved varmepumper
omfattet af § 11, stk. 1, i lov om elektricitet, nedsættes tilbagebetalingen kun for den del af den
nyttiggjorte varme, der overstiger tre gange elforbruget i varmepumper. Dette er en videreførelse af
de hidtil gældende regler om afgiftsbetaling i de tilfælde, hvor nyttiggørelsen af overskudsvarmen
sker ved varmepumper. Reglerne har til formål at tage højde for, at den el, der anvendes til
varmepumpen, er afgiftsbelagt.
Det foreslås som kulafgiftslovens
§ 8, stk. 8, 10. pkt.,
at satserne i 1. og 2. for overskudsvarmeafgiften
reguleres efter § 32 a i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. Dette indebærer, at satserne
reguleres efter prisudviklingen, som følger af nettoprisindekset.
Det foreslås som kulafgiftslovens
§ 8, stk. 8, 11. pkt.,
at tilbagebetalingen ikke skal nedsættes for eget
forbrug af nyttiggjort varme, som der kan ydes tilbagebetaling for efter kulafgiftslovens § 8, stk. 14.
Der er tale om en videreførelse af gældende ret, hvorefter der ikke skal betales overskudsvarmeafgift
af overskudsvarme, der anvendes internt i virksomheden til formål, som er godtgørelsesberettiget.
Til § 4
67
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 428: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om varmeforsyning, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.1 (Prisregulering af og energieffektiviseringsordning med afgiftsfritagelse for overskudsvarme)
Efter gældende ret betales afgift af varmt vand eller varme, der er opstået som biprodukt ved en
virksomheds forbrug af mineralolieprodukter til procesformål, jf. § 11, stk. 9, 1. pkt., i
mineralolieafgiftsloven. Denne afgift kaldes overskudsvarmeafgiften. Overskudsvarmeafgiften har
til formål at give virksomhederne incitament til at drive en energieffektiv produktion.
Det følger af mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 1, stk. 4, 2. pkt., og stk. 5, at virksomheder, der er
momsregistreret, i visse tilfælde kan få tilbagebetalt mineralolieafgift af den af virksomheden
forbrugte afgiftspligtige produkter ned til 4,5 kr. pr. GJ. Det er dette forbrug, der benævnes
virksomhedens procesforbrug, og det omfatter eksempelvis forbrug af afgiftspligtige produkter til
fremstilling af varer, der er bestemt for afsætning, og som et led i forarbejdningen udsættes for
temperaturændringer såsom opvarmning, kogning, ristning, destillation, sterilisation, pasteurisering,
dampning, tørring, inddampning, fordampning eller kondensering i særlige rum med en
driftstemperatur på mindst 45 grader, jf. mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 5, nr. 2.
Den almindelige sats på afgiftspligtige produkter omfattet af mineralolieafgiftsloven udgør ca. 56 kr.
pr. GJ, jf. mineralolieafgiftslovens § 1.
Der er således en stor forskel på afgiftsniveauet afhængig af, om produkterne bruges til procesformål
eller til andre formål som eksempelvis varmeproduktion. Overskudsvarmeafgiften har til formål at
udligne denne forskel, så der betales en afgift på overskudsvarme, der omtrent svarer til den afgift,
der betales ved almindelig varmeproduktion.
Der betales som udgangspunkt en overskudsvarmeafgift på 50 kr. pr. GJ varme (2015-niveau), jf.
mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 9, 1. pkt. Satsen reguleres årligt efter udviklingen i
nettoprisindekset, jf. mineralolieafgiftsloven § 32 a i. Dette indebærer, at afgiftsniveauet stiger i takt
med øvrige prisstigninger som følge af inflation.
Der gælder en række undtagelser til dette udgangspunkt.
Der gælder særlige regler for nyttiggjort overskudsvarme hidrørende fra varme produceret på
virksomhedens eget kraftvarmeanlæg. I sådanne tilfælde betales alene en afgift på 41,7 kr. pr. GJ
(2015-niveau), jf. mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 9, 2. pkt.
Der gælder desuden særlige regler for varme, der afsættes. Det følger således af
mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 9, 3. pkt., at overskudsvarmeafgiften for varme, der afsættes, højst
udgør 33 pct. af det samlede vederlag for varmeleverancen. Bestemmelsen har givet anledning til
fortolkningstvivl i praksis, da det har været uklart, hvilke omkostninger der skal indregnes i
vederlaget. Det har tidligere været gældende praksis, at afgiften skulle medregnes i vederlaget i den
68
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 428: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om varmeforsyning, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.1 (Prisregulering af og energieffektiviseringsordning med afgiftsfritagelse for overskudsvarme)
situation, hvor afgiften bliver overvæltet til varmekunderne. Denne praksis er dog ændret ved
Skatterådets afgørelse i SKM2017. 647. SR, hvorefter den overvæltede overskudsvarmeafgift ikke
længere skal medregnes i vederlaget.
Der er endvidere opstået spørgsmål om, hvordan vederlagsreglen skal fortolkes i den situation, hvor
varmekunden betaler faste bidrag til administration og vedligeholdelse af anlægget mod at modtage
varmen til en lavere pris. Efter gældende praksis skal alle udgifter forbundet med nyttiggørelsen af
overskudsvarmen, som virksomheden enten modtager direkte betaling for, eller som
varmemodtageren afholder, indtil varmen anses for leveret til varmeaftageren, indregnes i vederlaget.
Det er dog gældende praksis, at dette ikke gælder i tilfælde, hvor en varmeaftager får leveret varme
gratis og kun betaler eller kompenserer en virksomhed for etablering og styring af de anlæg, som gør
det muligt for virksomheden at nyttiggøre sin overskudsvarme og herefter levere den til
varmeaftageren.
Der gælder også særlige regler for beskatning af intern overskudsvarme. Beskatningen af
virksomhedernes interne forbrug af overskudsvarme er omfattet af en afgiftsfritagelse i
sommerhalvåret fra 1. april til 30. september, jf. mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 9, 5. pkt., mens
der betales en afgift på 10 kr. pr. kvadratmeter i vinterhalvåret fra 1. oktober til 31. marts, jf.
mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 9, 6. pkt.
Der gælder også særlige regler for den situation, hvor nyttiggørelsen af overskudsvarmen sker ved
eldrevne varmepumper, jf. mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 9, 7. pkt. Der betales i sådanne
situationer kun afgift for den del af den nyttiggjorte varme, der overstiger 3 gange elforbruget i
varmepumpen. Denne regel har til formål at tage højde for, at den el, der anvendes til varmepumpen,
er afgiftsbelagt.
I tilfælde, hvor nyttiggørelsen af overskudsvarmen har medført et øget forbrug af afgiftspligtige
produkter i de anlæg, hvorfra varmen nyttiggøres, ydes der dog ikke tilbagebetaling, jf.
mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 9, 8. pkt.
Det foreslås som mineralolieafgiftslovens
§ 11, stk. 9, 1. pkt.,
at der indføres en fast
overskudsvarmeafgift på 24,5 kr. pr. GJ (2015-niveau), i det omfang en del af det varme vand eller
varme, som ikke er omfattet af mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 1, stk. 4, 2, eller stk. 5, efterfølgende
nyttiggøres ved særlige installationer, der er indrettet til indvinding af varme. Afgiften betales i
praksis som en nedsættelse af den samlede tilbagebetaling af energiafgifter, som momsregistrerede
virksomheder har adgang til. Dette indebærer også, at den gældende vederlagsregel, som er beskrevet
ovenfor, og de særlige afgiftssatser for sommer- og vinterhalvåret, ophæves og erstattes af en ensartet
overskudsvarmeafgift, som gælder både for intern og ekstern overskudsvarme.
69
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 428: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om varmeforsyning, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.1 (Prisregulering af og energieffektiviseringsordning med afgiftsfritagelse for overskudsvarme)
Det foreslås som mineralolieafgiftslovens
§ 11, stk. 9, 2. pkt.,
at der indføres en afgiftsfritagelse for
overskudsvarme, der leveres af virksomheder, der indgår i ordningen efter kapitel 4 c i lov om
varmeforsyning, jf. forslagets § 1, nr. 7. For at opnå afgiftsfritagelsen skal virksomheden forpligte sig
til at leve op til en række krav om energieffektivisering, som administreres af klima-, energi- og
forsyningsministeren. Det vil derfor også være klima-, energi- og forsyningsministeren, der træffer
afgørelse om virksomheders deltagelse i ordningen.
Såfremt klima-, energi- og forsyningsministeren træffer afgørelse om, at en virksomhed kan indgå i
en energieffektiviseringsordning for overskudsvarme, er der afgiftsfritagelse fra den dag, hvor
ansøgningen om deltagelse i ordningen er indgivet, og indtil virksomhedens deltagelse i ordningen
efter kapitel 4 c i lov om varmeforsyning ophører.
Det foreslås som mineralolieafgiftslovens
§ 11, stk. 9, 3. pkt.,
at virksomheden på forlangende skal
kunne fremvise dokumentation for deltagelse i ordningen. Det vil således være et krav, at
virksomheden kan fremlægge dokumentation i form af en afgørelse fra klima-, energi- og
forsyningsministeren for, at virksomheden indgår i energieffektiviseringsordningen med klima-,
energi- og forsyningsministeren. Dette kan ske ved at fremlægge afgørelse fra klima-, energi- og
forsyningsministeren om virksomhedens deltagelse i ordningen.
Det foreslåede i § 10, stk. 9, 3. pkt., indebærer, at virksomheder, der ikke eller ikke længere lever op
til kravene i ordningen, ikke kan opnå afgiftsfritagelse. Skatteforvaltningen kan ikke vurdere, om en
virksomhed opfylder betingelserne for at være med i ordningen, og derfor er der behov for at indføre
en mekanisme, der sikrer, at Skatteforvaltningen umiddelbart kan konstatere dette i tilfælde af
gennemførelse af kontrol.
Efter de gældende regler i energiafgiftslovgivningen kan Skatteforvaltningen til brug for
afgiftskontrollen løbende indhente oplysninger hos klima-, energi- og forsyningsministeren om, i
hvilket omfang de virksomheder, som deltager i ordningen, opfylder kravene i
energieffektiviseringsordningen. Det er ikke Skatteforvaltningen, som vurderer, om en virksomhed
opfylder kravene. Dette vurderes af klima-, energi- og forsyningsministeren.
Det foreslås som mineralolieafgiftslovens
§ 11, stk. 9, 4. pkt.,
at tilbagebetalingen ikke skal nedsættes,
hvis varmt vand eller varme, som er omfattet af 1. eller 2 pkt., eller stk. 13, 2. foræres bort til
varmeforsyningsselskaber, hvis der foreligger en aftale mellem varmeleverandøren og
forsyningsselskabet om, at leverancen udelukkende består af overskudsvarme fra afgiftspligtig
elektricitet eller afgiftspligtige brændsler, at varmen leveres vederlagsfrit, og at
varmeforsyningsselskabet i stedet indbetaler en afgift svarende til den nedsættelse af
tilbagebetalingen, som følger af 1. eller 2. pkt., eller stk. 13. Begrebet vederlagsfrit skal forstås i
overensstemmelse med gældende praksis. Det har været gældende praksis, at afgiften skulle
70
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 428: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om varmeforsyning, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.1 (Prisregulering af og energieffektiviseringsordning med afgiftsfritagelse for overskudsvarme)
medregnes i vederlaget i den situation, hvor afgiften bliver overvæltet til varmekunderne. Denne
praksis er dog ændret ved Skatterådets afgørelse i SKM2017. 647. SR, hvorefter den overvæltede
overskudsvarmeafgift ikke længere skal medregnes i vederlaget. Efter gældende praksis skal alle
udgifter forbundet med nyttiggørelsen af overskudsvarmen, som virksomheden enten modtager
direkte betaling for, eller som varmemodtageren afholder, indtil varmen anses for leveret til
varmeaftageren, medregnes i vederlaget. Det er dog gældende praksis, at dette ikke gælder i tilfælde,
hvor en varmeaftager får leveret varme gratis og kun betaler eller kompenserer en virksomhed for
etablering og styring af de anlæg, som gør det muligt for virksomheden at nyttiggøre sin
overskudsvarme og herefter levere den til varmeaftageren. Der er alene tale om en overflytning af
pligten til indbetaling af overskudsvarmeafgift fra producenten af overskudsvarme til
varmeforsyningsselskabet. Det er således leverandøren af overskudsvarmen, der ved en eventuel
kontrol skal kunne dokumentere, at mængden af leveret overskudsvarme stemmer overens med den
overskudsvarmeafgift, som varmeforsyningsselskabet har indbetalt.
Det foreslås som mineralolieafgiftslovens
§ 11, stk. 9, 5. pkt.,
at varmeforsyningsselskaber, der vælger
at indbetale afgift efter § 11, stk. 9, 4. pkt., skal lade sig registrere hos Skatteforvaltningen og føre
regnskab over den modtagne mængde overskudsvarme. Regnskabet kan benyttes af
Skatteforvaltningen til at kontrollere, om den modtagne mængde overskudsvarme svarer til den
mængde, leverandøren af overskudsvarme har målt. Det er kun registrerede virksomheder, der skal
indbetale afgift til Skatteforvaltningen. Registrerede virksomheder er underlagt en række krav, som
ikke-registrerede virksomheder ikke er underlagt. Skatteforvaltningen har bl.a. hjemmel til at foretage
eftersyn i lokaler, der benyttes i forbindelsen med driften af registrerede virksomheder, og til at efterse
virksomhedernes forretningsbøger, øvrige regnskabsmateriale samt korrespondance m.v., jf.
mineralolieafgiftslovens § 22, stk. 1.
Det foreslås som mineralolieafgiftslovens
§ 11, stk. 9, 6. pkt.,
at varme omfattet af henholdsvis 1., 2.
og 4. pkt., samt eventuelt forbrug af elektricitet i varmepumper til nyttiggørelse af overskudsvarme
skal måles hver for sig for at give et grundlag for at opgøre afgiften. I den situation, hvor varmen
foræres bort til forsyningsselskaber, er det fortsat leverandøren af overskudsvarme, der har ansvaret
for at foretage målingen.
Det foreslås som mineralolieafgiftslovens
§ 11, stk. 9, 7. pkt.,
at det er leverandøren af
overskudsvarme, der har ansvaret for at foretage måling, som modtageren af overskudsvarme kan
benytte til afregning af afgiften.
Det foreslås som mineralolieafgiftslovens
§ 11, stk. 9, 8. pkt.,
at der ikke ydes tilbagebetaling, hvis
der ikke foretages måling, eller nyttiggørelsen har medført et øget forbrug af brændsler i de anlæg,
hvorfra varmen nyttiggøres. Det er således en betingelse for at anvende de lempelige regler for
beskatning af overskudsvarme, at der foretages måling. Måling er udtryk for en præcis opgørelse og
71
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 428: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om varmeforsyning, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.1 (Prisregulering af og energieffektiviseringsordning med afgiftsfritagelse for overskudsvarme)
en forudsætning for, at afgiften kan opgøres korrekt. Hvis nyttiggørelsen har medført et øget forbrug
af brændsler, vil der således ikke være tale om udnyttelse af overskudsvarme, men almindelig
varmeproduktion, som beskattes efter de almindelige regler for varmeproduktion. Dette indebærer
også, at decideret varmeproduktion som eksempelvis kraft-varme-produktion ikke kan benytte
overskudsvarmereglerne.
Det foreslås som mineralolieafgiftslovens
§ 11, stk. 9, 9. pkt.,
at hvis nyttiggørelsen sker ved
varmepumper omfattet af § 11, stk. 1, i lov om elektricitet, nedsættes tilbagebetalingen kun for den
del af nyttiggjorte varme, der overstiger tre gange elforbruget i varmepumper. Dette er en
videreførelse af de hidtil gældende regler om afgiftsbetaling i de tilfælde, hvor nyttiggørelsen af
overskudsvarmen sker ved varmepumper. Reglerne har til formål at tage højde for, at den el, der
anvendes til varmepumpen, er afgiftsbelagt.
Det foreslås som mineralolieafgiftslovens
§ 11, stk. 9, 10. pkt.,
at satserne for overskudsvarmeafgiften
reguleres efter mineralolieafgiftslovens § 32 a. Dette indebærer, at satserne reguleres efter
prisudviklingen, som følger af nettoprisindekset.
Det foreslås som mineralolieafgiftslovens
§ 11, stk. 9, 11. pkt.,
at tilbagebetalingen ikke skal
nedsættes for eget forbrug af nyttiggjort varme, som der kan ydes tilbagebetaling for efter
mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 15. Der er tale om en videreførelse af gældende ret, hvorefter der
ikke skal betales overskudsvarmeafgift af overskudsvarme, der anvendes internt i virksomheden til
formål, som er godtgørelsesberettiget.
Til § 5
Efter gældende ret ydes der tilbagebetaling af afgiften af den af virksomheden forbrugte
afgiftspligtige elektricitet anvendt til opladning af batterier til registrerede elbiler. Tilbagebetalingen
omfatter elektricitet anvendt i ladestandere, herunder hurtigladere, der drives for virksomhedens
regning og risiko, og elektricitet anvendt til opladning af batterier på batteriskiftestationer jf. § 21,
stk. 1, i lov nr. 1353 af 21. december 2012.
Det følger af § 21, stk. 2, i lov nr. 1353 af 21. december 2012, at tilbagebetalingen, ydes uanset
betingelsen i elafgiftslovens § 11, stk. 15, om fradragsret i samme omfang, som virksomheden har
fradragsret for merværdiafgift for elektricitet og varme.
Elafgiftslovens § 11, stk. 4 og 6-14, er ophævet ved § 1, nr. 13, i lov nr. 2225 af 29. december 2020,
hvorefter elafgiftslovens § 11, stk. 15-22, bliver stk. 5-12.
72
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 428: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om varmeforsyning, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.1 (Prisregulering af og energieffektiviseringsordning med afgiftsfritagelse for overskudsvarme)
Det foreslås, at henvisningen til elafgiftslovens § 11, stk. 15, i lov nr. 1353 af 21. december 2012, §
21, stk. 2, ændres til en henvisning til elafgiftslovens § 11, stk. 5.
Baggrunden for det foreslåede er en henvisningsfejl.
Til § 6
Ved lov nr. 138 af 25. februar 2020 blev gasafgiftslovens § 10, stk. 9, kulafgiftslovens § 8, stk. 8, og
mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 9, nyaffattet. Det foreslås af lovtekniske ændringer at ophæve de
vedtagne endnu ikke ikrafttrådte bestemmelser.
§ 5, 2. pkt., i lov nr. 138 af 25. februar 2020 indebærer, at skatteministeren kan sætte lovens dele i
kraft på forskellige tidspunkter. Begrundelsen for at indsætte denne bestemmelse var, at det var
nødvendigt at gennemføre en dialog med Europa-Kommissionen om omlægningen af
overskudsvarmeafgiften i henhold til EU´s statsstøtteregler, og at dette kunne indebære, at
delelementer i loven først skulle træde i kraft senere eller ændres. Dialogen med Europa-
Kommissionen er siden vedtagelse af lov nr. 138 af 25. februar 2020 tilendebragt. Der vurderes på
den baggrund ikke at være behov for at foreslå en tilsvarende regel som i § 5, 2. pkt., i lov nr. 138 af
25. februar 2020.
Til § 7
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2021.
Det foreslås i
stk. 2,
at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden
af lovens § 1, nr. 4.
Det vil først være relevant, at varmeforsyningslovens § 20 b, stk. 1, 2. pkt., som affattet ved
lovforslagets § 1, nr. 4, vil skulle træde i kraft, når der i bekendtgørelse er fastsat regler i medfør af
den foreslåede bestemmelse i § 20, stk. 18 og overgangsordningen for eksisterende aftaler i
bekendtgørelsen er udløbet. Indtil da foreslås varmeforsyningslovens § 20 b, stk. 1, 2. pkt.,
formuleret, som foreslået i lovforslagets § 1, nr. 4.
Det foreslås derfor, at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter ikrafttrædelsestidspunktet
for lovforslagets § 1, nr. 4, så der opnås fleksibilitet i forhold til fastlæggelse af overgangsordningen.
Det er hensigten, at ministeren vil sætte bestemmelsen i lovforslagets § 1, nr. 4, i kraft, når
overgangsordningen, der forventes fastlagt i bekendtgørelse med hjemmel i § 20, stk. 18, 1. pkt., jf.
lovforslagets § 1, nr. 2, er udløbet.
73
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 428: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om varmeforsyning, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.1 (Prisregulering af og energieffektiviseringsordning med afgiftsfritagelse for overskudsvarme)
Det foreslås i
stk. 3,
at skatteministeren fastsætter tidspunktet ikrafttræden af §§ 2-4 og § 6.
Lovforslaget gælder ikke og kan ikke sættes i kraft for Færøerne og Grønland, fordi de love, som
foreslås ændret, ikke gælder for Færøerne og Grønland.
74
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 428: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om varmeforsyning, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.1 (Prisregulering af og energieffektiviseringsordning med afgiftsfritagelse for overskudsvarme)
2442979_0075.png
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§
I
lov
om
varmeforsyning,
jf.
lovbekendtgørelse nr. 1215 af 14. august 2020,
som ændret ved § 5 i lov nr. 883 af 12. maj 2021
og § 3 i lov nr. 923 af 18. maj 2021, foretages
følgende ændringer:
§ 20. Kollektive varmeforsyningsanlæg,
industrivirksomheder, kraftvarmeanlæg med en
eleffekt over 25 MW samt geotermiske anlæg
m.v. kan i priserne for levering til det
indenlandske marked af opvarmet vand, damp
eller gas bortset fra naturgas med det formål at
levere energi til bygningers opvarmning og
forsyning med varmt vand indregne
nødvendige udgifter til energi, lønninger og
andre driftsomkostninger, efterforskning,
administration og salg, omkostninger som følge
af pålagte offentlige forpligtelser, herunder
omkostninger til energispareaktiviteter efter §§
28 a, 28 b og 29, samt finansieringsudgifter ved
fremmedkapital og underskud fra tidligere
perioder opstået i forbindelse med etablering
og væsentlig udbygning af
forsyningssystemerne, jf. dog stk. 7-17 og §§
20 b og 20 c. 1. pkt. finder tilsvarende
anvendelse på levering af opvarmet vand til
andre formål fra et centralt kraft-varme-anlæg,
jf. § 10, stk. 6, i lov om elforsyning.
1.
I § 20, stk. 1, 1. pkt., ændres »jf. dog stk. 7-
17« til: » jf. dog stk. 7-18«, og som 3. pkt.
indsættes:
»1. pkt. finder ikke anvendelse på levering af
overskudsvarme fra virksomheder, hvor
anlægget,
der
udnytter
og
leverer
overskudsvarme, har en varmekapacitet på
under 0,25 MW.«
2.
I
§ 20,
indsættes som
stk. 18:
»Klima-, energi- og forsyningsministeren
kan fastsætte regler om et prisloft på
overskudsvarme. Prisloftet baseres på de
gennemsnitlige omkostninger til de billigste,
75
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 428: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om varmeforsyning, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.1 (Prisregulering af og energieffektiviseringsordning med afgiftsfritagelse for overskudsvarme)
2442979_0076.png
eksisterende, alternative
varmeproduktionsanlæg, som anvender
vedvarende energi. Prisloftet regulerer den
samlede maksimale pris, som det kollektive
varmeforsyningsanlæg kan indregne som
omkostning til køb af overskudsvarme i sine
varmepriser. I den samlede pris på
overskudsvarme indgår det kollektive
varmeforsyningsanlægs egne omkostninger til
udnyttelsen af overskudsvarme.«
§ 20 b. Geotermiske anlæg, solvarmeanlæg og
biogas- eller biomassebaserede varme- eller
kraft-varme-værker, som leverer opvarmet
vand, damp eller gas bortset fra naturgas til et
kollektivt varmeforsyningsanlæg, kan i prisen
for de i § 20, stk. 1, nævnte ydelser
indkalkulere et overskud. Ligeledes kan
eldrevne varmepumper, der leverer varme til et
kollektivt varmeforsyningsanlæg, og
industrivirksomheder, der leverer
overskudsvarme til et kollektivt
varmeforsyningsanlæg, indkalkulere et
overskud.
3.
I
§ 20 b, stk. 1, 2 pkt.
indsættes efter
»overskud«: », dog ikke ved leverancer af
overskudsvarme, der er omfattet af regler
udstedt i medfør af § 20, stk. 18.«
4.
I
§ 20 b, stk. 1, 2. pkt.,
affattes således:
»Ligeledes kan eldrevne varmepumper, der
leverer varme til et kollektivt
varmeforsyningsanlæg, indkalkulere et
overskud.«
§ 21. Tariffer, omkostningsfordeling på anlæg
med forenet produktion og andre betingelser
5.
I § 21, stk. 1, indsættes efter 1. pkt. som nyt
punktum:
76
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 428: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om varmeforsyning, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.1 (Prisregulering af og energieffektiviseringsordning med afgiftsfritagelse for overskudsvarme)
2442979_0077.png
for ydelser omfattet af §§ 20 eller 20 b skal
anmeldes til et tilsyn, der er nedsat af klima-,
energi- og forsyningsministeren
(Forsyningstilsynet), med angivelse af
grundlaget herfor efter regler fastsat af tilsynet.
Forsyningstilsynet kan fastsætte regler om
formen for anmeldelse og om, at anmeldelse
skal foretages elektronisk. Forsyningstilsynet
kan fastsætte regler om, at anmeldelse skal
ledsages af erklæring afgivet af en registreret
revisor, statsautoriseret revisor eller
kommunens revisor. Forsyningstilsynet kan
give pålæg om anmeldelse.
§ 21.
Stk. 4. Finder Forsyningstilsynet, at tariffer,
omkostningsfordeling på anlæg med forenet
produktion eller andre betingelser er urimelige
eller i strid med bestemmelserne i §§ 20, 20 b
eller 20 c, § 28 b, stk. 4, eller regler udstedt i
henhold til loven, giver tilsynet, såfremt
forholdet ikke gennem forhandling kan bringes
til ophør, pålæg om ændring af tariffer,
omkostningsfordeling på anlæg med forenet
produktion eller betingelser, jf. dog stk. 6.
»Anmeldelse af priser for køb af
overskudsvarme, jf. § 20, stk. 18, foretages af
det kollektive varmeforsyningsanlæg, som
overskudsvarmen leveres til.«
6.
I § 21, stk. 4, indsættes som 2. pkt.:
»For leverancer af overskudsvarme, der er
omfattet af regler fastsat i medfør af § 20, stk.
18, anvendes Forsyningstilsynets beføjelser
over for det kollektive varmeforsyningsanlæg,
som overskudsvarmen leveres til.«
7.
Efter kapitel 4 b indsættes:
»Kapitel 4 c
Ordning om energieffektiviserings af
overskudsvarme
§ 23 o.
Virksomheder, der er registreret efter
momsloven, kan ansøge klima-, energi- og
forsyningsministeren om at indgå i en
energieffektiviseringsordning for
77
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 428: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om varmeforsyning, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.1 (Prisregulering af og energieffektiviseringsordning med afgiftsfritagelse for overskudsvarme)
2442979_0078.png
overskudsvarme.
Energieffektiviseringsordningen skal omfatte
energigennemgange med henblik på at
identificere mulige energieffektiviseringer af
virksomhedens overskudsvarme og
gennemførelse af disse.
Stk. 2.
Klima-, energi- og
forsyningsministeren kan videregive
oplysninger til told- og skatteforvaltningen om
virksomheders deltagelse i
effektiviseringsordningen, jf. stk. 1.
Stk. 3.
Klima-, energi- og
forsyningsministeren kan fastsætte regler for
energieffektiviseringsordningen. Herunder kan
ministeren fastsætte regler om følgende:
1) Ansøgning om indtræden og
udmeldelse af ordningen, herunder
proces og indhold.
2) Afgørelse om deltagelse i
energieffektiviseringsordningen.
3) Dokumentationskrav og krav om
afgivelse af tro- og loveerklæringer, for
at kunne deltage i
energieffektiviseringsordningen.
4) Gennemførelse af energigennemgange
og energieffektiviseringstiltag.
5) Verifikation af energigennemgange og
energieffektiviseringstiltag af en uvildig
ekstern ekspert eller af et
certificeringsorgan, der er akkrediteret
af DANAK
–
Den Danske
Akkrediteringsfond eller et tilsvarende
anerkendt akkrediteringsorgan.
6) Godkendelse af og offentliggøres at
oplysninger om uvildige eksterne
tekniske eksperter.
7) Nærmere angivne internationale
vedtagelser og specifikationer som
virksomheder, der deltager i
energieffektiviseringsordningen, skal
overholde.
78
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 428: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om varmeforsyning, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.1 (Prisregulering af og energieffektiviseringsordning med afgiftsfritagelse for overskudsvarme)
2442979_0079.png
8) Påbud og afgørelse om udelukkelse fra
energieffektiviseringsordningen.«
8.
Efter § 24 indsættes:
Ȥ
24 a.
Klima-, energi- og
forsyningsministeren fører tilsyn med, at
virksomheder, som er omfattet af
energieffektiviseringsordningen for
overskudsvarme, jf. § 23 o, stk. 1, overholder
vilkår og regler udstedt i medfør af § 23 o, stk.
3.
Stk. 2.
Klima-, energi- og
forsyningsministeren kan til enhver tid uden
retskendelse mod behørig legitimation til brug
for tilsynet, jf. stk. 1, få adgang til en
virksomheds lokaler, herunder adgang til at
besigtigelse af energimålere, procesanlæg og
alt øvrigt energiforbrugende udstyr relateret til
overskudsvarme, og på stedet gøre sig bekendt
med og tage kopi af enhver oplysning,
herunder virksomhedens regnskaber, øvrige
regnskabsmaterialer, forretningsbøger og andre
forretningspapirer, uanset om disse oplysninger
opbevares elektronisk.
Stk. 3.
Indehavere og ansatte i virksomheder,
der er tilmeldt energieffektiviseringsordningen
for overskudsvarme efter § 23 o, stk. 1, skal
yde fornøden bistand og hjælp i forbindelse
med tilsynets udførelse.
Stk. 4.
Klima-, energi og forsyningsministeren
kan fastsætte nærmere regler om tilsyn af
energieffektiviseringsordningen for
overskudsvarme.
79
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 428: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om varmeforsyning, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.1 (Prisregulering af og energieffektiviseringsordning med afgiftsfritagelse for overskudsvarme)
2442979_0080.png
§ 24 b.
Klima-, energi og forsyningsministeren
kan bemyndige Forsyningstilsynet eller efter
forhandling med vedkommende minister andre
statslige myndigheder til at udøve beføjelser,
der i denne lov er tillagt ministeren.
Stk. 2.
Klima-, energi og
forsyningsministeren kan bemyndige private
organisationer eller selskaber m.v. (juridiske
personer) til at udøve nærmere angivne
beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren.
Private organisationer eller selskaber m.v. kan
ikke træffe bestemmelse om adgang som nævnt
i § 23 a, stk. 1, eller § 24 a, stk. 2.«
§ 26.
Energiklagenævnet behandler klager over
afgørelser truffet af kommunen, klima-, energi-
og forsyningsministeren eller
Forsyningstilsynet efter denne lov eller efter
regler udstedt i henhold til loven.
Stk. 2. ---
§ 26. ---
Stk. 2.
Kommunens, klima-, energi- og
forsyningsministerens og Forsyningstilsynets
afgørelser kan ikke indbringes for anden
administrativ myndighed end det i stk. 1
nævnte Energiklagenævn. Afgørelserne kan
ikke indbringes for domstolene, før den
endelige administrative afgørelse foreligger.
§ 26 a.
Klima-, energi- og forsyningsministeren
kan fastsætte regler om
1) ---
2) at afgørelser, truffet af en institution under
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet eller af
Forsyningstilsynet i henhold til en bemyndigelse
10.
I
§ 26, stk. 2,
ændres »og
Forsyningstilsynet
« til: »,
Forsyningstilsynet og
andre statslige myndigheder«.
9.
I
§ 26, stk. 1,
ændres »eller
Forsyningstilsynet
« til: »,
Forsyningstilsynet
eller andre statslige myndigheder
«.
11.
I
§ 26 a, nr. 2,
ændres »eller af
Forsyningstilsynet i henhold til en
bemyndigelse efter § 28« til: »,
Forsyningstilsynet eller anden statslig
myndighed i henhold til en bemyndigelse efter
§ 24 b, stk. 1,«.
80
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 428: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om varmeforsyning, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.1 (Prisregulering af og energieffektiviseringsordning med afgiftsfritagelse for overskudsvarme)
2442979_0081.png
efter
§
28, ikke skal kunne indbringes for klima-,
energi- og forsyningsministeren, og
3) ---
§ 28.
Klima-, energi- og forsyningsministeren
kan bemyndige Forsyningstilsynet til at udøve
beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren.
12.
§ 28 ophæves.
§2
I lov om afgift af naturgas og bygas m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 1100 af 1. juli 2020, som
ændret ved § 2 i lov nr. 138 af 25. februar
2020, § 2 i lov nr. 2225 af 29. december 2020,
§ 5 i lov nr. 923 af 18. maj 2021 og § 12 i lov
nr. 1240 af 11. juni 2021, foretages følgende
ændring:
§ 10, stk. 9,
affattes således:
»Stk. 9.
I det omfang en del af det varme vand
eller varme, som der ydes tilbagebetaling for
efter stk. 1, stk. 4, 2. pkt., eller stk. 5,
efterfølgende nyttiggøres ved særlige
installationer, der er indrettet til indvinding af
varme, nedsættes den samlede tilbagebetaling
efter lov om energiafgift af
mineralolieprodukter m.v., lov om afgift af
stenkul, brunkul og koks m.v., og denne lov
med 24,5 kr. pr. GJ varme (2015-niveau).
Såfremt klima-, energi- og
forsyningsministeren træffer afgørelse om, at
en virksomhed kan indgå i en
energieffektiviseringsordning for
overskudsvarme, er der afgiftsfritagelse fra den
dag, hvor ansøgningen om deltagelse i
ordningen er indgivet, og indtil virksomhedens
deltagelse i ordningen efter kapitel 4 c i lov om
varmeforsyning ophører. Virksomheden skal på
forlangende af told- og skatteforvaltningen
kunne fremvise dokumentation for deltagelse i
ordningen og for, hvordan den
overskudsvarme, som omfattes af ordningen, er
afgrænset. Foræres varmt vand eller varme,
§ 10. ---
Stk. 2-8. ---
Stk. 9.
I det omfang en del af det varme vand
eller varmen, som der ydes tilbagebetaling for
efter stk. 1, stk. 4, 2. pkt., eller stk. 5,
efterfølgende nyttiggøres ved særlige
installationer, der er indrettet til indvinding af
varme, nedsættes den samlede tilbagebetaling
efter lov om afgift af elektricitet, lov om afgift
af stenkul, brunkul og koks m.v., lov om
81
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 428: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om varmeforsyning, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.1 (Prisregulering af og energieffektiviseringsordning med afgiftsfritagelse for overskudsvarme)
2442979_0082.png
energiafgift af mineralolieprodukter m.v. og
denne lov med 50,0 kr. pr. gigajoule (GJ)
varme (2015-niveau), der reguleres efter § 32 a
i lov om energiafgift af mineralolieprodukter
m.v. For nyttiggjort overskudsvarme
hidrørende fra varme produceret på
virksomhedens eget kraft-varme-anlæg
nedsættes tilbagebetalingen efter 1. pkt. med
41,7 kr. pr. GJ varme (2015-niveau), der
reguleres efter § 32 a i lov om energiafgift af
mineralolieprodukter m.v. I det omfang varmen
afsættes, udgør nedsættelsen dog højst 33,0 pct.
af det samlede vederlag for varmeleverancen.
For eget forbrug af nyttiggjort varme, som der
ville kunne ydes fuld tilbagebetaling for efter
stk. 14, sker der ingen nedsættelse af
tilbagebetalingen. Der skal ikke ske
nedsættelse af tilbagebetalingen for eget
forbrug til opvarmning af rum eller til
fremstilling af varmt vand i perioden 1. april til
30. september. Der skal heller ikke ske
nedsættelse af tilbagebetalingen af eget forbrug
til opvarmning af rum i perioden 1. oktober-31.
marts, såfremt der indbetales en afgift på 10 kr.
pr. m2 pr. måned i denne periode. Afgiften
erlægges efter reglerne i stk. 6, sidste pkt.
Såfremt nyttiggørelsen sker ved varmepumper
omfattet af § 11, stk. 1, i lov om afgift af
elektricitet, nedsættes tilbagebetalingen kun for
den del af den nyttiggjorte varme, der
overstiger 3 gange elforbruget i varmepumpen.
Såfremt nyttiggørelsen har medført et øget
forbrug af brændsel i de anlæg, hvorfra varmen
nyttiggøres, ydes der ikke tilbagebetaling efter
stk. 1, stk. 4, 2. pkt., eller stk. 5.
Stk. 10-17. ---
som er omfattet af 1. eller 2. pkt. til
varmeforsyningsselskaber, sker der ingen
nedsættelse af tilbagebetalingen, hvis der
foreligger en aftale mellem varmeleverandøren
og forsyningsselskabet om, at leverancen
udelukkende består af overskudsvarme, at
varmen leveres vederlagsfrit, og at
varmeforsyningsselskabet i stedet indbetaler en
afgift svarende til den nedsættelse af
tilbagebetalingen, som følger af 1. eller 2. pkt.
Varmeforsyningsselskaber, der vælger at
indbetale afgift på baggrund af oplysninger fra
varmeleverandøren, skal lade sig registrere hos
told- og skatteforvaltningen og føre regnskab
over den modtagne mængde overskudsvarme.
Varme omfattet af 1., 2. og 4. pkt. og eventuelt
forbrug af elektricitet i varmepumper til
nyttiggørelse af overskudsvarme skal måles
hver for sig. Leverandøren af overskudsvarme
har ansvaret for at foretage måling. Hvis disse
varmemængder ikke måles, eller nyttiggørelsen
har medført et øget forbrug af brændsel i de
anlæg, hvorfra varmen nyttiggøres, ydes der
ikke tilbagebetaling efter stk. 1, stk. 4, 2. pkt.,
eller stk. 5. Hvis nyttiggørelsen sker ved
varmepumper omfattet af § 11, stk. 1, i lov om
afgift af elektricitet, nedsættes
tilbagebetalingen kun for den del af den
nyttiggjorte varme, der overstiger tre gange
elforbruget i varmepumpen. Satserne i 1. og 2.
pkt. reguleres efter § 32 a i lov om energiafgift
af mineralolieprodukter m.v. For eget forbrug
af nyttiggjort varme, som der kan ydes
tilbagebetaling for efter stk. 14, sker der ingen
nedsættelse.«
§3
82
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 428: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om varmeforsyning, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.1 (Prisregulering af og energieffektiviseringsordning med afgiftsfritagelse for overskudsvarme)
2442979_0083.png
I lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v.
jf. lovbekendtgørelse nr. 1099 af 1. juli 2020,
som ændret ved § 10 i lov nr. 1728 af 27.
december 2018, § 3 i lov nr. 138 af 25. februar
2020, § 3 i lov nr. 2225 af 29. december 2020 og
§ 14 i lov nr. 1240 af 11. juni 2021, foretages
følgende ændring:
§ 8.---
Stk. 2-7. ---
Stk. 8.
I det omfang en del af det varme vand
eller varmen, som der ydes tilbagebetaling for
efter stk. 1, stk. 3, 2. pkt., eller stk. 4,
efterfølgende
nyttiggøres
ved
særlige
installationer, der er indrettet til indvinding af
varme, nedsættes den samlede tilbagebetaling
efter lov om afgift af elektricitet, lov om
energiafgift af mineralolieprodukter m.v., lov
om afgift af naturgas og bygas m.v. og denne lov
med 50,0 kr. pr. gigajoule (GJ) varme (2015-
niveau), der reguleres efter § 32 a i lov om
energiafgift af mineralolieprodukter m.v. For
nyttiggjort overskudsvarme hidrørende fra
varme produceret på virksomhedens eget kraft-
1.
§ 8, stk. 8,
affattes således:
»Stk. 8.
I det omfang en del af det varme vand
eller varme, som der ydes tilbagebetaling for
efter stk. 1, stk. 3, 2. pkt., eller stk. 4,
efterfølgende
nyttiggøres
ved
særlige
installationer, der er indrettet til indvinding af
varme, nedsættes den samlede tilbagebetaling
efter
lov
om
energiafgift
af
mineralolieprodukter m.v., lov om afgift af
naturgas og bygas m.v. og denne lov med 24,5
kr. pr. GJ varme (2015-niveau). Såfremt klima-,
energi- og forsyningsministeren træffer
afgørelse om, at en virksomhed kan indgå i en
energieffektiviseringsordning
for
overskudsvarme, er der afgiftsfritagelse fra den
dag, hvor ansøgningen om deltagelse i
ordningen er indgivet, og indtil virksomhedens
deltagelse i ordningen efter kapitel 4 c i lov om
varmeforsyning ophører. Virksomheden skal på
forlangende af told- og skatteforvaltningen
kunne fremvise dokumentation for deltagelse i
ordningen
samt
for,
hvordan
den
overskudsvarme, som omfattes af ordningen, er
afgrænset. Foræres varmt vand eller varme, som
er omfattet af 1. eller 2. pkt. til
varmeforsyningsselskaber, sker der ingen
nedsættelse af tilbagebetalingen, hvis der
foreligger en aftale mellem varmeleverandøren
og varmeforsyningsselskabet om, at leverancen
83
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 428: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om varmeforsyning, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.1 (Prisregulering af og energieffektiviseringsordning med afgiftsfritagelse for overskudsvarme)
2442979_0084.png
varme-anlæg nedsættes tilbagebetalingen efter
1. pkt. med 41,7 kr. pr. GJ varme (2015-niveau),
der reguleres efter § 32 a i lov om energiafgift af
mineralolieprodukter m.v. I det omfang varmen
afsættes, udgør nedsættelsen dog højst 33,0 pct.
af det samlede vederlag for varmeleverancen.
For eget forbrug af nyttiggjort varme, som der
ville kunne ydes fuld tilbagebetaling for efter
stk. 14, sker der ingen nedsættelse af
tilbagebetalingen. Der skal ikke ske nedsættelse
af tilbagebetalingen for eget forbrug til
opvarmning af rum eller fremstilling af varmt
vand i perioden 1. april til 30. september. Der
skal heller ikke ske nedsættelse af
tilbagebetalingen af eget forbrug til opvarmning
af rum i perioden 1. oktober-31. marts, såfremt
der indbetales en afgift på 10 kr. pr. m² pr.
måned i denne periode. Afgiften erlægges efter
reglerne i stk. 5, sidste pkt. Såfremt
nyttiggørelsen sker ved varmepumper omfattet
af § 11, stk. 1, i lov om afgift af elektricitet,
nedsættes tilbagebetalingen dog kun for den del
af den nyttiggjorte varme, der overstiger 3 gange
elforbruget
i
varmepumpen.
Såfremt
nyttiggørelsen har medført et øget forbrug af
brændsel i de anlæg, hvorfra varmen
nyttiggøres, ydes der ikke tilbagebetaling efter
stk. 1, stk. 3, 2. pkt., eller stk. 4.
Stk. 9-14. ---
udelukkende består af overskudsvarme, at
varmen
leveres
vederlagsfrit,
og
at
varmeforsyningsselskabet i stedet indbetaler en
afgift svarende til den nedsættelse af
tilbagebetalingen, der følger af 1. eller 2. pkt.
Varmeforsyningsselskaber, der vælger at
indbetale afgift på baggrund af oplysninger fra
varmeleverandøren, skal lade sig registrere hos
told- og skatteforvaltningen og føre regnskab
over den modtagne mængde overskudsvarme.
Varme omfattet af 1., 2. og 4. pkt. og eventuelt
forbrug af elektricitet i varmepumper til
nyttiggørelse af overskudsvarme skal måles
hver for sig. Leverandøren af overskudsvarme
har ansvaret for at foretage måling. Hvis disse
varmemængder ikke måles, eller nyttiggørelsen
har medført et øget forbrug af brændsler i de
anlæg, hvorfra varmen nyttiggøres, ydes der
ikke tilbagebetaling efter stk. 1, stk. 3, 2. pkt.,
eller stk. 4. Hvis nyttiggørelsen sker ved
varmepumper omfattet af § 11, stk. 1, i lov om
afgift af elektricitet, nedsættes tilbagebetalingen
kun for den del af den nyttiggjorte varme, der
overstiger tre gange elforbruget i varmepumpen.
Satserne i 1. og 2. pkt. reguleres efter § 32 a i lov
om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.
For eget forbrug af nyttiggjort varme, som der
kan ydes tilbagebetaling for efter stk. 14, sker
der ingen nedsættelse af tilbagebetalingen.«
§4
I lov om energiafgift af mineralolieprodukter
m.v. jf. lovbekendtgørelse nr. 1349 af 1.
september 2020, som ændret ved § 14 i lov nr.
1728 af 27. december 2018, § 4 i lov nr. 138 af
25. februar 2020, § 4 i lov nr. 2225 af 29.
84
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 428: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om varmeforsyning, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.1 (Prisregulering af og energieffektiviseringsordning med afgiftsfritagelse for overskudsvarme)
2442979_0085.png
december 2020 og § 1 i lov nr. 1240 af 11. juni
2021, foretages følgende ændring:
§ 11, stk. 9,
affattes:
»Stk. 9. I det omfang en del af det varme vand
eller varme, som der ydes tilbagebetaling for
efter stk. 1, stk. 4, 2. pkt., eller stk. 5,
efterfølgende
nyttiggøres
ved
særlige
installationer, der er indrettet til indvinding af
varme, nedsættes den samlede tilbagebetaling
efter lov om afgift af stenkul, brunkul og koks
m.v., lov om afgift af naturgas og bygas m.v. og
denne lov med 24,5 kr. pr. gigajoule (GJ) varme
(2015-niveau). Såfremt klima-, energi- og
forsyningsministeren træffer afgørelse om, at en
virksomhed
kan
indgå
i
en
energieffektiviseringsordning
for
overskudsvarme, er der afgiftsfritagelse fra den
dag, hvor ansøgningen om deltagelse i
ordningen er indgivet, og indtil virksomhedens
deltagelse i ordningen efter kapitel 4 c i lov om
varmeforsyning ophører. Virksomheden skal på
forlangende af told- og skatteforvaltningen
kunne fremvise dokumentation for deltagelse i
ordningen
samt
for,
hvordan
den
overskudsvarme, som omfattes af ordningen, er
afgrænset. Foræres varmt vand eller varme, som
er omfattet af 1. eller 2. pkt., til
varmeforsyningsselskaber, sker der ingen
nedsættelse af tilbagebetalingen, hvis der
foreligger en aftale mellem varmeleverandøren
og forsyningsselskabet om, at leverancen
udelukkende består af overskudsvarme, at
varmen
leveres
vederlagsfrit,
og
at
forsyningsselskabet i stedet indbetaler en afgift
svarende
til
den
nedsættelse
af
tilbagebetalingen, som følger af 1. eller 2. pkt.
Varmeforsyningsselskaber, der vælger at
§ 11.---
Stk. 2-8. ---
Stk. 9.
I det omfang en del af det varme vand
eller varmen, som der ydes tilbagebetaling for
efter stk. 1, stk. 4, 2. pkt., eller stk. 5,
efterfølgende
nyttiggøres
ved
særlige
installationer, der er indrettet til indvinding af
varme, nedsættes den samlede tilbagebetaling
efter lov om afgift af elektricitet, lov om afgift
af stenkul, brunkul og koks m.v., lov om afgift
af naturgas og bygas m.v. og denne lov med 50,0
kr. pr. gigajoule (GJ) varme (2015-niveau). For
nyttiggjort overskudsvarme hidrørende fra
varme produceret på virksomhedens eget kraft-
varme-anlæg nedsættes tilbagebetalingen efter
1. pkt. med 41,7 kr. pr. GJ varme (2015-niveau).
I det omfang varmen afsættes, udgør
nedsættelsen dog højst 33,0 pct. af det samlede
vederlag for varmeleverancen. For eget forbrug
af nyttiggjort varme, som der ville kunne ydes
fuld tilbagebetaling for efter stk. 15, sker der
ingen nedsættelse af tilbagebetalingen. Der skal
85
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 428: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om varmeforsyning, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.1 (Prisregulering af og energieffektiviseringsordning med afgiftsfritagelse for overskudsvarme)
2442979_0086.png
ikke ske nedsættelse af tilbagebetalingen for
eget forbrug til opvarmning af rum eller
fremstilling af varmt vand i perioden 1. april til
30. september. Der skal heller ikke ske
nedsættelse af tilbagebetalingen af eget forbrug
til opvarmning af rum i perioden 1. oktober-31.
marts, såfremt der indbetales en afgift på 10 kr.
pr. m² pr. måned i denne periode. Afgiften
erlægges efter reglerne i stk. 6, sidste pkt.
Såfremt nyttiggørelsen sker ved varmepumper
omfattet af § 11, stk. 1, i lov om afgift af
elektricitet, nedsættes tilbagebetalingen dog kun
for den del af den nyttiggjorte varme, der
overstiger 3 gange elforbruget i varmepumpen.
Såfremt nyttiggørelsen har medført et øget
forbrug af brændsel i de anlæg, hvorfra varmen
nyttiggøres, ydes der ikke tilbagebetaling efter
stk. 1, stk. 4, 2. pkt., eller stk. 5. I perioden 2010-
2014 er satserne nævnt i 1. og 2. pkt. som anført
i bilag 4. Satserne nævnt i 1. og 2. pkt. reguleres
efter § 32 a.
Stk. 10-19. ---
indbetale afgift på baggrund af oplysninger fra
varmeleve-randøren, skal lade sig registrere hos
told- og skatteforvaltningen og føre regnskab
over den modtagne mængde overskudsvarme.
Varme omfattet af 1., 2. og 4. pkt. og eventuelt
forbrug af elektricitet i varmepumper til
nyttiggørelse af overskudsvarme skal måles
hver for sig. Leverandøren af overskudsvarme
har ansvaret for at foretage måling. Hvis disse
varmemængder ikke måles, eller nyttiggørelsen
har medført et øget forbrug af brændsler i de
anlæg, hvorfra varmen nyttiggøres, ydes der
ikke tilbagebetaling efter stk. 1, stk. 4, 2. pkt.,
eller stk. 5. Hvis nyttiggørelsen sker ved
varmepumper omfattet af § 11, stk. 1, i lov om
afgift af elektricitet, nedsættes tilbagebetalingen
kun for den del af den nyttiggjorte varme, der
overstiger tre gange elforbruget i varmepumpen.
Satserne i 1. og 2. pkt. reguleres efter § 32 a. For
eget forbrug af nyttiggjort varme, som der kan
ydes tilbagebetaling for efter stk. 15, sker der
ingen nedsættelse af tilbagebetalingen.«
§5
I lov nr. 1353 af 21. december 2012 om
ændring af lov om afgift af elektricitet og
forskellige andre love og om ophævelse af lov
om ændring af lov om afgift af affald og
råstoffer (Godtgørelse af elafgift for el forbrugt
til opladning af batterier til registrerede elbiler,
lempelse vedrørende komfortkøling,
dagsbeviser for varebiler samt teknisk justering
af energiafgifter m.v. og ophævelse af reglerne
om fritagelse for afgift af visse typer affald fra
egen cementproduktion), som ændret bl.a. ved
§ 10 i lov nr. 903 af 4. juli 2013, § 4 i lov nr.
86
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 428: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om varmeforsyning, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.1 (Prisregulering af og energieffektiviseringsordning med afgiftsfritagelse for overskudsvarme)
2442979_0087.png
1889 af 29. december 2015, § 10 i lov nr. 1558
af 13. december 2016, § 6 i lov nr. 687 af 8.
juni 2017 og § 10 i lov nr. 1585 af 27.
december 2019 og senest ved § 6 i lov nr. 203
af 13. februar 2021, foretages følgende
ændring:
I §
21, stk. 2, 1. pkt.,
ændres »§11, stk. 15« til:
§ 21.---
Stk. 2
Tilbagebetalingen ydes uanset »§11, stk. 5«.
betingelsen i lov om afgift af elektricitet § 11,
stk. 15, om fradragsret i samme omfang, som
virksomheden
har
fradragsret
for
merværdiafgift for elektricitet og varme. Som
dokumentation for tilbagebetalingsbeløbet skal
virksomheden på anmodning fremlægge
opgørelser af målinger af den forbrugte
elektricitet
i
ladestandere,
herunder
hurtigladere, og på batteriskiftestationer. Der
ydes tilbagebetaling med virkning fra og med
den 27. april 2010 og til og med den 31.
december 2030.
Stk. 3-4. ---
§6
I lov nr. 138 af 25. februar 2020 om ændring af
lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af
naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul,
brunkul og kos m.v. og lov om energiafgift af
mineralolieprodukter m.v. (Omlægning af
beskatningen af overskudsvarme), som ændret
ved § 6 i lov nr. 2225 af 29. december 2020,
foretages følgende ændringer:
5.
§ 10, stk. 9,
affattes således:
1.
§ 2, nr. 5
og
6,
ophæves.
»Stk. 9.
I det omfang en del af det varme vand
eller varme, som der ydes tilbagebetaling for
efter stk. 1, stk. 4, 2. pkt., eller stk. 5,
efterfølgende
nyttiggøres
ved
særlige
87
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 428: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om varmeforsyning, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.1 (Prisregulering af og energieffektiviseringsordning med afgiftsfritagelse for overskudsvarme)
2442979_0088.png
installationer, der er indrettet til indvinding af
varme, nedsættes den samlede tilbagebetaling
efter
lov
om
energiafgift
af
mineralolieprodukter m.v., lov om afgift af
stenkul, brunkul og koks m.v., lov om afgift af
elektricitet og denne lov med 24,5 kr. pr. GJ
varme (2015-niveau). I det omfang varmen
afsættes, og varmen leveres af virksomheder,
der indgår i en aftaleordning med
Energistyrelsen i relation til overskudsvarme
efter lov om varmeforsyning, udgør
nedsættelsen dog 9,8 kr. pr. GJ varme (2015-
niveau) fra det tidspunkt, der er indgået aftale,
og indtil
virksomheden
udtræder
af
aftaleordningen. Virksomheden skal på
forlangende kunne fremvise dokumentation for
deltagelse i aftaleordningen over for told- og
skatteforvaltningen. Foræres varmt vand eller
varme, som er omfattet af 1. eller 2. pkt., til
varmeforsyningsselskaber, sker der ingen
nedsættelse af tilbagebetalingen, hvis der
foreligger en aftale mellem varmeleverandøren
og forsyningsselskabet om, at leverancen
udelukkende består af overskudsvarme, at
varmen
leveres
vederlagsfrit,
og
at
varmeforsyningsselskabet i stedet indbetaler en
afgift svarende til den nedsættelse af
tilbagebetalingen, som følger af 1.eller 2. pkt.
Varmeforsyningsselskaber, der vælger at
indbetale afgift på baggrund af oplysninger fra
varmeleverandøren, skal lade sig registrere hos
told- og skatteforvaltningen og føre regnskab
over den modtagne mængde overskudsvarme.
Regnskabsmaterialet skal opbevares i 5 år efter
regnskabsårets udløb. Varme omfattet af 1., 2.
og 4. pkt., samt eventuelt forbrug af elektricitet
i
varmepumper
til
nyttiggørelse
af
overskudsvarme skal måles hver for sig.
88
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 428: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om varmeforsyning, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.1 (Prisregulering af og energieffektiviseringsordning med afgiftsfritagelse for overskudsvarme)
2442979_0089.png
Leverandøren af overskudsvarme har ansvaret
for at foretage måling. Hvis disse
varmemængder ikke måles, eller nyttiggørelsen
har medført et øget forbrug af brændsel i de
anlæg, hvorfra varmen nyttiggøres, ydes der
ikke tilbagebetaling efter stk. 1, stk. 4, 2. pkt.,
eller stk. 5. Hvis nyttiggørelsen sker ved
varmepumper omfattet af § 11, stk. 3, 7. pkt., i
lov om afgift af elektricitet, nedsættes
tilbagebetalingen kun for den del af den
nyttiggjorte varme, der overstiger 3 gange
elforbruget i varmepumpen. Satserne i 1. og 2.
pkt., reguleres efter § 32 a i lov om energiafgift
af mineralolieprodukter m.v. For eget forbrug af
nyttiggjort varme, som der kan ydes
tilbagebetaling for efter stk. 14, sker der ingen
nedsættelse af tilbagebetalingen. Virksomheder,
der afsætter varme fra et anlæg omfattet 1. pkt.,
kan beregne nedsættelsen af tilbagebetalingen
som svarende til den nedsættelse pr. GJ varme,
som gennemsnitligt fandt anvendelse for
virksomhedens leverancer af overskudsvarme
fra det pågældende anlæg i perioden fra den 1.
januar 2019 til den 31. december 2019. Hvis der
ikke er foretaget leverancer af overskudsvarme
fra det pågældende anlæg i perioden fra den 1.
januar 2019 til den 31. december 2019,
anvendes den gennemsnitlige nedsættelse pr. GJ
varme, som har fundet anvendelse i perioden fra
den 1. januar 2020 til den 31. december 2020.
Beregningen skal foretages på baggrund af de
først anvendte varmepriser. Det er en
forudsætning for anvendelse af 13. pkt., at
virksomheden kan dokumentere, at den har
indgået endelig aftale om levering af
overskudsvarme senest den 31. december 2019,
og kan dokumentere, at levering af
overskudsvarme fra det pågældende anlæg er
89
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 428: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om varmeforsyning, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.1 (Prisregulering af og energieffektiviseringsordning med afgiftsfritagelse for overskudsvarme)
2442979_0090.png
påbegyndt senest den 31. december 2020. Det er
endvidere en forudsætning for anvendelse af 13.
pkt., at virksomheden kan dokumentere, hvilken
afgift der gennemsnitligt er betalt pr. GJ afsat
varme, og at virksomheden anmelder dette til
told- og skatteforvaltningen, inden muligheden
benyttes.
Virksomheden
skal
foretage
anmeldelsen til told- og skatteforvaltningen
senest et år efter bestemmelsens ikrafttræden,
for at muligheden kan benyttes. Hvis en
virksomhed vælger at beregne nedsættelsen
efter 13. pkt., skal virksomheden benytte denne
opgørelsesmetode for hele kalenderåret. 13.-18.
pkt. finder anvendelse til og med den 31.
december 2034.«
6.
§ 10, stk. 9, affattes således:
»Stk. 9. I det omfang en del af det varme vand
eller varme, som der ydes tilbagebetaling for
efter stk. 1, stk. 4, 2. pkt., eller stk. 5,
efterfølgende
nyttiggøres
ved
særlige
installationer, der er indrettet til indvinding af
varme, nedsættes den samlede tilbagebetaling
efter
lov
om
energiafgift
af
mineralolieprodukter m.v., lov om afgift af
stenkul, brunkul og koks m.v., lov om afgift af
elektricitet og denne lov med 24,5 kr. pr. GJ
varme (2015-niveau). I det omfang varmen
afsættes, og varmen leveres af virksomheder,
der indgår i en aftaleordning med
Energistyrelsen i relation til overskudsvarme
efter lov om varmeforsyning, udgør
nedsættelsen dog 9,8 kr. pr. GJ varme (2015-
niveau) fra det tidspunkt, der er indgået aftale,
og indtil
virksomheden
udtræder
af
aftaleordningen. Virksomheden skal på
forlangende kunne fremvise dokumentation for
deltagelse i aftaleordningen over for told- og
90
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 428: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om varmeforsyning, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.1 (Prisregulering af og energieffektiviseringsordning med afgiftsfritagelse for overskudsvarme)
2442979_0091.png
skatteforvaltningen. Foræres varmt vand eller
varme, som er omfattet af 1. eller 2. pkt., til
varmeforsyningsselskaber, sker der ingen
nedsættelse af tilbagebetalingen, hvis der
foreligger en aftale mellem varmeleverandøren
og forsyningsselskabet om, at leverancen
udelukkende består af overskudsvarme, at
varmen
leveres
vederlagsfrit,
og
at
varmeforsyningsselskabet i stedet indbetaler en
afgift svarende til den nedsættelse af
tilbagebetalingen, som følger af 1.eller 2. pkt.
Varmeforsyningsselskaber, der vælger at
indbetale afgift på baggrund af oplysninger fra
varmeleverandøren, skal lade sig registrere hos
told- og skatteforvaltningen og føre regnskab
over den modtagne mængde overskudsvarme.
Regnskabsmaterialet skal opbevares i 5 år efter
regnskabsårets udløb. Varme omfattet af 1., 2.
og 4. pkt., samt eventuelt forbrug af elektricitet
i
varmepumper
til
nyttiggørelse
af
overskudsvarme skal måles hver for sig.
Leverandøren af overskudsvarme har ansvaret
for at foretage måling. Hvis disse
varmemængder ikke måles, eller nyttiggørelsen
har medført et øget forbrug af brændsel i de
anlæg, hvorfra varmen nyttiggøres, ydes der
ikke tilbagebetaling efter stk. 1, stk. 4, 2. pkt.,
eller stk. 5. Hvis nyttiggørelsen sker ved
varmepumper omfattet af § 11, stk. 3, 7. pkt., i
lov om afgift af elektricitet, nedsættes
tilbagebetalingen kun for den del af den
nyttiggjorte varme, der overstiger 3 gange
elforbruget i varmepumpen. Satserne i 1. og 2.
pkt., reguleres efter § 32 a i lov om energiafgift
af mineralolieprodukter m.v. For eget forbrug af
nyttiggjort varme, som der kan ydes
tilbagebetaling for efter stk. 14, sker der ingen
nedsættelse af tilbagebetalingen.«
91
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 428: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om varmeforsyning, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.1 (Prisregulering af og energieffektiviseringsordning med afgiftsfritagelse for overskudsvarme)
2442979_0092.png
1.
§ 8, stk. 8,
affattes således:
2.
§ 3, nr. 1,
ophæves.
»Stk. 8.
I det omfang en del af det varme vand
eller varme, som der ydes tilbagebetaling for
efter stk. 1, stk. 3, 2. pkt., eller stk. 4,
efterfølgende
nyttiggøres
ved
særlige
installationer, der er indrettet til indvinding af
varme, nedsættes den samlede tilbagebetaling
efter
lov
om
energiafgift
af
mineralolieprodukter m.v., lov om afgift af
elektricitet, lov om afgift af naturgas og bygas
m.v. og denne lov med 24,5 kr. pr. GJ varme
(2015-niveau). I det omfang varmen afsættes, og
varmen leveres af virksomheder, der indgår i en
aftaleordning med Energistyrelsen i relation til
overskudsvarme efter lov om varmeforsyning,
udgør nedsættelsen dog 9,8 kr. pr. GJ varme
(2015-niveau) fra det tidspunkt, der er indgået
aftale, og indtil virksomheden udtræder af
aftaleordningen. Virksomheden skal på
forlangende kunne fremvise dokumentation for
deltagelse i aftaleordningen over for told- og
skatteforvaltningen. Foræres varmt vand eller
varme, som er omfattet af 1. eller 2. pkt., eller
stk. 12, 2. pkt., til varmeforsyningsselskaber,
sker der ingen nedsættelse af tilbagebetalingen,
hvis der foreligger en aftale mellem
varmeleverandøren og forsyningsselskabet om,
at leverancen udelukkende består af
overskudsvarme,
at
varmen
leveres
vederlagsfrit, og at varmeforsyningsselskabet i
stedet indbetaler en afgift svarende til den
nedsættelse af tilbagebetalingen, der følger af 1.
eller 2. pkt. eller stk. 12, 2. pkt.
Varmeforsyningsselskaber, der vælger at
indbetale afgift på baggrund af oplysninger fra
varmeleverandøren, skal lade sig registrere hos
told- og skatteforvaltningen og føre regnskab
92
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 428: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om varmeforsyning, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.1 (Prisregulering af og energieffektiviseringsordning med afgiftsfritagelse for overskudsvarme)
2442979_0093.png
over den modtagne mængde overskudsvarme.
Regnskabsmaterialet skal opbevares i 5 år efter
regnskabsårets udløb. Varme omfattet af 1., 2.
og 4. pkt., samt eventuelt forbrug af elektricitet
i
varmepumper
til
nyttiggørelse
af
overskudsvarme skal måles hver for sig.
Leverandøren af overskudsvarme har ansvaret
for at foretage måling. Hvis disse
varmemængder ikke måles, eller nyttiggørelsen
har medført et øget forbrug af brændsler i de
anlæg, hvorfra varmen nyttiggøres, ydes der
ikke tilbagebetaling efter stk. 1, stk. 3, 2. pkt.,
eller stk. 4. Hvis nyttiggørelsen sker ved
varmepumper omfattet af § 11, stk. 3, 7. pkt., i
lov om afgift af elektricitet, nedsættes
tilbagebetalingen kun for den del af den
nyttiggjorte varme, der overstiger 3 gange
elforbruget i varmepumpen. Satserne i 1. og 2.
pkt., reguleres efter § 32 a i lov om energiafgift
af mineralolieprodukter m.v. For eget forbrug af
nyttiggjort varme, som der kan ydes
tilbagebetaling for efter stk. 14, sker der ingen
nedsættelse af tilbagebetalingen.«
3.
§ 11, stk. 9,
affattes således:
3.
§ 4, nr. 3,
ophæves.
»Stk. 9.
I det omfang en del af det varme vand
eller varme, som der ydes tilbagebetaling for
efter stk. 1, stk. 4, 2. pkt., eller stk. 5,
efterfølgende
nyttiggøres
ved
særlige
installationer, der er indrettet til indvinding af
varme, nedsættes den samlede tilbagebetaling
efter lov om afgift af elektricitet, lov om afgift
af stenkul, brunkul og koks m.v., lov om afgift
af naturgas og bygas m.v. og denne lov med 24,5
kr. pr. gigajoule (GJ) varme (2015-niveau). I det
omfang varmen afsættes, og varmen leveres af
virksomheder, der indgår i en aftaleordning med
Energistyrelsen i relation til overskudsvarme
efter lov om varmeforsyning, udgør
93
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 428: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om varmeforsyning, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.1 (Prisregulering af og energieffektiviseringsordning med afgiftsfritagelse for overskudsvarme)
2442979_0094.png
nedsættelsen dog 9,8 kr. pr. GJ varme (2015-
niveau) fra det tidspunkt, der er indgået aftale,
og indtil
virksomheden
udtræder
af
aftaleordningen. Virksomheden skal på
forlangende kunne fremvise dokumentation for
deltagelse i aftaleordningen over for told- og
skatteforvaltningen. Foræres varmt vand eller
varme, som er omfattet af 1. eller 2. pkt., eller
stk. 13, 2. pkt., til varmeforsyningsselskaber,
sker der ingen nedsættelsen af tilbagebetalingen,
hvis der foreligger en aftale mellem
varmeleverandøren og forsyningsselskabet om,
at leverancen udelukkende består af
overskudsvarme,
at
varmen
leveres
vederlagsfrit, og at forsyningsselskabet i stedet
indbetaler en afgift svarende til den nedsættelse
af tilbagebetalingen, som følger af 1. eller 2.
pkt.,
eller
stk.
13,
2.
pkt.
Varmeforsyningsselskaber, der vælger at
indbetale afgift på baggrund af oplysninger fra
varmeleverandøren, skal lade sig registrere hos
told- og skatteforvaltningen og føre regnskab
over den modtagne mængde overskudsvarme.
Regnskabsmaterialet skal opbevares i 5 år efter
regnskabsårets udløb. Varme omfattet af 1., 2.
og 4. pkt., samt eventuelt forbrug af elektricitet
i
varmepumper
til
nyttiggørelse
af
overskudsvarme skal måles hver for sig.
Leverandøren af overskudsvarme har ansvaret
for at foretage måling. Hvis disse
varmemængder ikke måles, eller nyttiggørelsen
har medført et øget forbrug af brændsler i de
anlæg, hvorfra varmen nyttiggøres, ydes der
ikke tilbagebetaling efter stk. 1, stk. 4, 2. pkt.,
eller stk. 5. Hvis nyttiggørelsen sker ved
varmepumper omfattet af § 11, stk. 3, 7. pkt., i
lov om afgift af elektricitet, nedsættes
tilbagebetalingen kun for den del af den
94
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 428: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om varmeforsyning, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.1 (Prisregulering af og energieffektiviseringsordning med afgiftsfritagelse for overskudsvarme)
2442979_0095.png
nyttiggjorte varme, der overstiger 3 gange
elforbruget i varmepumpen. Satserne i 1. og 2.
pkt., reguleres efter § 32 a. For eget forbrug af
nyttiggjort varme, som der kan ydes
tilbagebetaling for efter stk. 15, sker der ingen
nedsættelse af tilbagebetalingen.«
95