KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 41: Lovudkast: Ændring af lov om fremme af besparelser i energiforbruget, lov om fremme af energibesparelser i bygninger og af lov nr. 1756 af 27/12-16 om ændring af lov om elforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og elsikkerhedsloven og om ophævelse af lov om tilskud til fremme af vedvarende energi i virksomheders produktions-processer (Gennemførelse af dele af klimaaftalen, sammenkædning af finansielle foranstaltninger til energieffektive bygningsrenoveringer med kvaliteten af renoveringen og udsættelse af frist for anmodning om udbetaling af tilskud, hvortil tilsagn allerede er meddelt)

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
KEF Alm.del Bilag 41
Offentligt

UDKAST

Forslag

til

Lov om ændring af lov om fremme af besparelser i energiforbruget,

lov om fremme af energibesparelser i bygninger og af lov nr. 1756 af

27. december 2016 om ændring af lov om elforsyning, lov om fremme

af vedvarende energi og elsikkerhedsloven og om ophævelse af lov om

tilskud til fremme af vedvarende energi i virksomheders produktions-

processer

(Gennemførelse af dele af klimaaftalen, sammenkædning af finansielle

foranstaltninger til energieffektive bygningsrenoveringer med kvaliteten af

renoveringen og udsættelse af frist for anmodning om udbetaling af til-

skud, hvortil tilsagn allerede er meddelt)

§1

I lov om fremme af besparelser i energiforbruget, jf. lovbekendtgørelse nr.

1234 af 24. august 2020, foretages følgende ændringer:

§ 1, stk. 2, nr. 4,

indsættes efter

»energieffektiviseringer«: »samt

re-

duktioner i anvendelsen af fossile brændsler i forbindelse hermed«.

§ 5, stk. 2,

ændres »rådgivende Energispareråd« til: »råd«.

§ 7, stk. 1, nr. 3,

ændres

»overvejende

i procesenergi« til: »i det ende-

lige energiforbrug«.

§2

Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2018/844/EU af 30. maj 2018 om ændring af direktiv 2010/31/EU om bygningers

energimæssige ydeevne og direktiv 2012/27/EU om energieffektivitet, EU-Tidende 2018,

nr. L 156, side 75-91.

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 41: Lovudkast: Ændring af lov om fremme af besparelser i energiforbruget, lov om fremme af energibesparelser i bygninger og af lov nr. 1756 af 27/12-16 om ændring af lov om elforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og elsikkerhedsloven og om ophævelse af lov om tilskud til fremme af vedvarende energi i virksomheders produktions-processer (Gennemførelse af dele af klimaaftalen, sammenkædning af finansielle foranstaltninger til energieffektive bygningsrenoveringer med kvaliteten af renoveringen og udsættelse af frist for anmodning om udbetaling af tilskud, hvortil tilsagn allerede er meddelt)

UDKAST

I lov om fremme af energibesparelser i bygninger, jf. lovbekendtgørelse nr.

841 af 21. august 2019, som ændret ved § 2 i lov nr. 739 af 30. maj 2020,

foretages følgende ændringer:

Efter § 2 a indsættes som ny bestemmelse:

»§ 2 b. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere

regler om, at offentlige finansielle foranstaltninger til fremme af energief-

fektive renoveringer af bygninger sammenkædes med kvaliteten af renove-

ringen, samt regler i relation hertil.«

§3

lov nr.

1756 af 27. december 2016

om ændring af lov om elforsyning, lov

om fremme af vedvarende energi og elsikkerhedsloven og om ophævelse af lov

om tilskud til fremme af vedvarende energi i virksomheders produktionspro-

cesser,

foretages følgende ændringer:

§ 5, stk. 5,

ændres

»2021« til: »2023«.

§4

Loven træder i kraft den 1.juli 2021.

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets baggrund

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Ændringer som følge af klimaaftalen

3.1.1. Gældende ret

3.1.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

3.2. Ændring af energispareloven vedrørende Energisparerådet

3.2.1. Gældende ret

3.2.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

3.3. Ændring af lov om fremme af energibesparelser i bygninger

3.3.1. Gældende ret

3.3.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

3.4. Udsættelse af frist for anmodning om udbetaling af tilskud

3.4.1. Gældende ret

3.4.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

7. Miljømæssige konsekvenser

8. Forholdet til EU-retten

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

10. Sammenfattende skema

UDKAST

1. Indledning

Forslagets del om ændring af lov om fremme af energibesparelser, jf. for-

slagets § 1, fremsættes som led i gennemførelse af dele af Klimaaftalen fra

22. juni 2020. Forslagets del om ændring af lov om fremme af energibespa-

relser i bygninger, jf. forslagets § 2 fremsættes for at implementere byg-

ningsdirektivets artikel 10, stk. 6, i dansk ret. Forslagets del om forlængelse

af en overgangsbestemmelse for udfasning af VE til proces-ordningen, jf.

forslagets § 3, fremsættes med henblik på at udsætte fristen for indsendelse

af anmodning om udbetaling af tilskud, hvortil tilsagn allerede er meddelt.

For at understøtte målet om en 70 pct. reduktion af udledningen af drivhus-

gasser i 2030 blev Klimaaftale for energi og industri m.v. (herefter klimaaf-

talen) indgået den 22. juni 2020 med Folketingets partier på nær Nye Bor-

gerlige. Til opfølgning af klimaaftalen og en fremadrettet fokusering af mål-

sætningen på klimaområdet foreslås lovens formålsbestemmelse tydelig-

gjort ved udtrykkeligt at nævne tilskud til tiltag til reduktion i anvendelsen

af fossile brændsler i forbindelse med energibesparelser og energieffektivi-

seringer. Derudover foreslås i forlængelse af klimaaftalen og tekstanmærk-

ning nr. 128, ad 29.24.27, jf. aktstykke nr. 294 til § 29 på finansloven for

finansåret 2020, at hjemlen til at kunne give tilskud til virksomheder, der

gennemfører projekter med henblik på energibesparelser og energieffektivi-

seringer, ikke længere bliver begrænset til projekter med henblik på energi-

besparelser og energieffektiviseringer overvejende i procesenergi. Dermed

vil tilskud kunne gives til reduktion i anvendelsen af fossile brændsler i for-

bindelse med energibesparelses- og energieffektiviseringsprojekter i det en-

delige energiforbrug, uden at tilskudsmuligheden begrænses af krav om en

bestemt andel af sparet procesenergi i forbindelse med projektet.

Det vurderes, at Energisparerådets navn, som er fastsat ved lov, ikke bør

være fastlagt på lovniveau, men at ministeren af egen drift eller eventuelt

efter indstilling fra rådet selv har mulighed for at give det et andet navn, der

vurderes at være bedre egnet til at afspejle energibesparelsernes aktuelle fo-

kusområde. Dette foreslås derfor ændret.

Med ændringen af bygningsdirektivet i 2018 blev der indført krav om, at

Danmark og de øvrige medlemsstater skal stille krav til kvaliteten af ener-

gieffektive bygningsrenoveringer, når de fastsætter og udmønter offentlige

finansielle foranstaltninger hertil. Finansielle foranstaltninger kan f.eks.

være direkte støtte, afgiftsfritagelser eller andre skattefordele, som giver

modtageren en økonomisk fordel. En støttemodtager skal f.eks. således

fremadrettet opfylde minimum ét af fem kvalitetskrav, som fremgår af byg-

ningsdirektivet, for at de kan modtage offentlig støtte til energieffektive

bygningsrenoveringsprojekter. Det er hensigten, at offentlige finansielle

UDKAST

foranstaltninger dermed i højere grad skal understøtte yderligere reducerin-

ger af bygningsmassens samlede CO₂ -udledning.

Formålet med ændringen vedrørende denne del af lovforslaget, jf. forslagets

§ 2, er at implementere bygningsdirektivets kvalitetskrav i dansk ret. Det

foreslås således, at der i lov om fremme af energibesparelser i bygninger

etableres bemyndigelse til, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan

fastsætte nærmere regler om, at offentlige finansielle foranstaltninger til

fremme af energieffektive renoveringer af bygninger sammenkædes med

kvaliteten af renoveringen. Det foreslås endvidere, at klima-, energi- og for-

syningsministeren bemyndiges til at kunne fastsætte nærmere regler om

f.eks. definitioner, anvendelsesområde, undtagelser, bagatelgrænser m.v. i

relation hertil. Det bemærkes, at bemyndigelsen også finder anvendelse i

forhold til fremtidig EU-regulering om sammenkædning af offentlige finan-

sielle foranstaltninger med kvalitetskrav, samt regler i relation hertil.

Lovforslaget om ændring af lov nr. 1756 af 27. december 2016 om ændring

af lov om elforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og elsikker-

hedsloven og om ophævelse af lov om tilskud til fremme af vedvarende

energi i virksomheders produktionsprocesser, jf. forslagets § 3, indeholder

forslag til ændring af overgangsreglen i ændringslov nr. 1756 af 27. decem-

ber 2016. Ved den pågældende lovændring blev lov om tilskud til fremme

af vedvarende energi i virksomheders produktionsprocesser ophævet, og i

overgangsreglen blev der fastsat en frist for anmodning om udbetaling af

tilskud for projekter, der allerede har fået tilsagn herom under VE til pro-

cesordningen.

Med forslagets § 3 ændres endelig fristen for indsendelse af anmodning om

udbetaling af tilskud for projekter, der allerede har fået tilsagn, fra 31. de-

cember 2021 til 31. december 2023.

2. Lovforslagets baggrund

Ændring af energispareloven

Forslaget om ændring af lov om fremme af energibesparelser fremsættes

som et led i udmøntningen af klimaaftalen.

Ved gennemførelse af dele af Energiaftalen af 29. juni 2018 (herefter ener-

giaftalen af 2018) ved § 1 i lov nr. 739 af 30. maj 2020 om ændring af lov

om fremme af besparelser i energiforbruget, blev der fastsat regler om til-

skud til fremme af energibesparelser og energieffektiviseringer, der er en

UDKAST

del af det endelige energiforbrug (slutforbruget). Målsætning for tilskuds-

ordningerne skulle udmøntes i overensstemmelse med energiaftalen af 2018

til start fra 2021, som særligt var at fremme energibesparelser og energief-

fektiviseringer, jf. energisparelovens § 1, stk. 2, nr. 4. Til opfølgning af ener-

giaftalen blev tilskudsordningerne med hjemmel i bemyndigelsesbestem-

melserne i loven udmøntet gennem tre ordninger, henholdsvis en erhvervs-

pulje, en bygningspulje og en skrotningsordning for oliefyr.

Ved klimaaftalen blev det aftalt at ændre, udvide og fremrykke tilskudsord-

ningerne til start allerede i 2020. For skrotningsordningen blev det besluttet,

at ordningen også skal omfatte naturgasfyr, og at tilskud skal kunne gives

uden for områder besluttet udlagt til fjernvarme, og for bygningspuljen blev

det aftalt bl.a. at etablere en forenklet tilskudsordning. Yderligere fremhæ-

ves i klimaaftalen behov for en målrettet energieffektiviseringsindsats, sær-

ligt i erhvervet, med henblik på at sænke forbruget af fossile brændsler samt

at spare på den grønne energi, herunder at målrette konverteringer væk fra

anvendelsen af fossil energi. Dette rummes inden for erhvervspuljen. Afta-

len indeholder en række initiativer, som tilsammen sikrer mere effektiv brug

af energien frem mod 2030, herunder tilskud til udfasning af olie- og gasfyr

og grøn omstilling af industrien.

En fremrykket iværksættelse og tilpasning af ordningerne i overensstem-

melse med klimaaftalen blev gennemført i efteråret 2020 med hjemmel i

energispareloven og i tekstanmærkning nr. 128, ad 29.24.27, jf. aktstykke

nr. 294 til § 29 på finansloven for finansåret 2020. Tekstanmærkningen er

videreført i finansloven for finansåret 2021. Formålet med forslaget om æn-

dring af energispareloven er således at tilvejebringe et hjemmelsgrundlag

gennem videreførelse af tekstanmærkningen i energispareloven samt herud-

over at tydeliggøre lovens anvendelsesområde og formålsbestemmelse, så-

ledes at det tydeliggøres, at de ligger i tråd med målsætningen om en frem-

adrettet styrket indsats i reduktionen af fossile brændsler i forbindelse med

projekter om energibesparelser og energieffektiviseringer.

Ændring af lov om fremme af energibesparelser i bygninger

Med tiltrædelsen af Kyoto-aftalen i 1997 forpligtede EU sig til at reducere

udledningen af CO₂ . Der var endvidere et generelt ønske i EU om at redu-

cere energiforbruget og miljøbelastningerne. For at fremme disse mål blev

det første bygningsdirektiv vedtaget i 2003.

Bygningsdirektivet er efterfølgende blevet ændret flere gange og senest ved

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2018/844 af 30. maj 2018 om æn-

dring af direktiv 2010/31/EU om bygningers energimæssige ydeevne og di-

rektiv 2012/27/EU om energieffektivitet.

UDKAST

Et væsentligt element ved ændringen i 2018 er, at finansielle foranstaltnin-

ger i større omfang skal anvendes som redskab til at reducere bygningsmas-

sens CO₂ udledning. Der er således nu flere bestemmelser i bygningsdirek-

tivet om finansielle foranstaltninger til fremme af energieffektivitet, og det

forventes, at dette vil medføre, at medlemsstaterne vil yde mere støtte til

energieffektive renoveringsprojekter og mindre til uambitiøse renoverings-

projekter.

Ændring af lov nr. 1756 af 27. december 2016 om ændring af lov om elfor-

syning, lov om fremme af vedvarende energi og elsikkerhedsloven og om op-

hævelse af lov om tilskud til fremme af vedvarende energi i virksomheders

produktionsprocesser

Ved aftale om den danske energipolitik 2012-2020 af 22. marts 2012 indgået

mellem den daværende regering (Socialdemokraterne, Det Radikale Ven-

stre, Socialistisk Folkeparti), Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og

Det Konservative Folkeparti blev der afsat en tilskudspulje på i alt 3,75 mia.

kr. Af energiaftalen fremgik bl.a., at puljen skulle fremme energieffektiv

anvendelse af vedvarende energi i virksomhedernes produktionsprocesser.

Støtten blev givet som anlægstilskud til projekter, der erstatter fossile

brændsler med vedvarende energi eller fjernvarme samt energieffektivise-

ringer i direkte tilknytning til disse konverteringsprojekter.

Aftalen blev udmøntet ved lov om tilskud til fremme af vedvarende energi

i virksomheders produktionsprocesser, der blev vedtaget ved lov nr. 607 af

12. juni 2013, og loven er siden ændret ved § 4 i lov nr. 1498 af 23. december

2014 og § 2 i lov nr. 744 af 1. juni 2015.

Af PSO-aftalen af 17. november 2016 fremgår, at Regeringen, Socialdemo-

kratiet, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Radikale Venstre, Sociali-

stisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti er enige om enkelte juste-

ringer, der fortsat understøtter en hensigtsmæssig grøn omstilling. Et af

disse elementer er, at puljen for VE til proces afskaffes fra 2017. Ved lov

nr. 1756 af 27. december 2016 blev lov om tilskud til fremme af vedvarende

energi i virksomheders produktionsprocesser derfor ophævet. PSO-aftalen

indeholder ikke beslutninger om de overgangsregler, som nødvendigvis

måtte udformes, da en del virksomheder på ophævelsestidspunktet var med-

delt tilsagn om tilskud til omstilling af procesenergi fra fossilt brændsel til

procesenergi fra vedvarende energikilder.

I lovens overgangsbestemmelse blev således på Klima-, Energi- og Forsy-

ningsministeriets foranledning indsat en frist for indgivelse af anmodning

om udbetaling af tilskud for igangværende projekter. Fristen blev fastsat til

senest den 31. december 2021.

3. Lovforslagets hovedpunkter

UDKAST

3.1. Ændringer som følge af klimaaftalen

3.1.1. Gældende ret

Det fremgår af energisparelovens § 1, stk. 1, at lovens formål er at fremme

energibesparelser og energieffektivisering hos energiforbrugerne i overens-

stemmelse med klima- og miljømæssige hensyn og hensyn til forsynings-

sikkerhed og samfundsøkonomi.

Lovens målsætning blev i 2020 udvidet med § 1, stk. 2, nr. 4, jf. § 1, nr. 5, i

lov nr. 739 af 30. maj 2020. Formålet med ændringsloven var blandt andet

at tilvejebringe en hjemmel til at iværksætte tilskudsordninger til fremme af

energibesparelser og energieffektiviseringer med henblik på at gennemføre

energiaftalen af 2018, og at afspejle tilskudsinstrumentet i lovens formåls-

bestemmelse. Det fremgår således af energisparelovens § 1, stk. 2, nr. 4, at

loven for at fremme denne målsætning bl.a. særligt skal fremme energibe-

sparelser og energieffektiviseringer gennem tilskud.

Endvidere fremgår det af bemærkningerne, at det ved den udtrykkelige ud-

videlse af energisparelovens formålsbestemmelse til også at omfatte tilskud

ville være tydeligt, at tilskudshjemlen for så vidt angår bygninger henhører

under energispareloven og ikke under lov om fremme af energibesparelser

i bygninger, jf. Folketingstidende 2019-20, A L 116 som fremsat, side 7.

Energispareloven indeholder således med den seneste lovændring hjemmel

til at yde tilskud til at fremme lovens overordnede målsætning gennem til-

skud til energibesparelser og energieffektiviseringer. Der er dermed hjem-

mel til at yde tilskud til energibesparelser og energieffektiviseringer i byg-

ninger og til produktionserhverv (bygningspuljen, skrotningsordningen og

erhvervspuljen), jf. energisparelovens § 7, stk. 1, nr. 1-3. Vedrørende den

såkaldte erhvervspulje fremgår det således af energisparelovens § 7, stk. 1,

nr. 3, at

klima-, energi- og forsyningsministeren forud for påbegyndelse af

et projekt om energibesparelser og energieffektiviseringer og efter ansøg-

ning kan give tilsagn om tilskud til virksomheder, der gennemfører projekter

med henblik på at opnå energibesparelser og energieffektiviseringer over-

vejende i procesenergi.

Tilskudsordningerne blev til opfølgning af klimaaftalen med hjemmel i § 7,

stk. 2, udmøntet i følgende tre bekendtgørelser, som trådte i kraft i oktober

2020: Bekendtgørelse nr. 1415 af 29. september 2020 om tilskud til indivi-

duelle varmepumper ved skrotning af olie- og gasfyr og bekendtgørelse nr.

1414 af 29. september 2020 om tilskud til energibesparelser og energieffek-

tiviseringer i erhvervsvirksomheder (ikrafttræden den 1. oktober 2020) samt

bekendtgørelse nr. XX af XX. oktober 2020 om tilskud til energibesparelser

UDKAST

og energieffektiviseringer i bygninger til helårsbeboelser (ikrafttræden den

15. oktober 2020).

Vedrørende erhvervspuljen er tilskudsordningen til opfølgning af klimaaf-

talen udmøntet i ovennævnte bekendtgørelse om tilskud til energibesparel-

ser og energieffektiviseringer i erhvervsvirksomheder. Ud over hjemmel i

energisparelovens § 7, stk. 2, har bekendtgørelsen hjemmel i tekstanmærk-

ning nr. 128, ad 29.24.27, jf. aktstykke nr. 294 til § 29 på finansloven for

finansåret 2020, hvorefter der ikke længere stilles krav om, at projekter skal

gennemføres ved energibesparelser og energieffektiviseringer overvejende

i procesenergi. Tekstanmærkningen er videreført på finansloven for finans-

året 2021.

Kravet relateret til procesenergi havde til hensigt at gøre det muligt at yde

tilskud til gennemførelse af energibesparende projekter i virksomheder, der

anvender energi til procesformål, såfremt besparelsestiltagene vil resultere i

besparelser i det endelige energiforbrug i Danmark. Med procesenergi me-

nes den energi, en virksomhed bruger til en produktion, hvor en vare under-

går en forandring eller den energi, som en virksomhed bruger til at fremstille

en vare, der er bestemt for afsætning. Ved ikke at stille dette krav i forhold

til procesenergi, jf. tekstanmærkning nr. 128, ad 29.24.27 i aktstykke nr. 294

til § 29 på finansloven for finansåret 2020, kan der også ydes tilskud til virk-

somhedens energiforbrug i forbindelse med f.eks. rumopvarmning, opvarm-

ning af brugsvand eller til komfortkøling.

3.1.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den fore-

slåede ordning

Klimaaftalen fremhæver vigtigheden af at konvertere væk fra anvendelsen

af fossil energi samt at energieffektivisere de processer, som ikke kan om-

stilles til grøn produktion for derved at mindske erhvervslivets klimabelast-

ning, hvilket bl.a. blev udmøntet ved at afsætte ekstra midler til erhvervs-

puljen. Ved klimaaftalen blev parterne desuden enige om, at olie og naturgas

skal ud af varmesystemet i boliger, og at grøn strøm og grøn fjernvarme skal

ind i stedet for. Derfor blev der bl.a. afsat ekstra midler til skrotningsordnin-

ger og bygningspuljen for at fremme omlægningen væk fra fossile brændsler

i energiforbruget.

Forud for klimaaftalen var der i medfør af energiaftalen af 2018 enighed om

ikke at forlænge energispareordningen, som udløber i 2020. I stedet blev det

aftalt at indføre en konkurrencebaseret tilskudspulje i 2021-2024, som var

målrettet besparelser i procesenergi i industri- og serviceerhverv og energi-

forbrug i bygninger. Herudover blev det aftalt at kunne yde tilskud til skrot-

ning af oliefyr uden for det kollektive forsyningsnet. Det var i energiaftalen

af 2018 forudsat, at tilskudsordningerne, herunder tilskud i henhold til ener-

UDKAST

gispareloven, skulle udmøntes fra 2021 i forlængelse af energispareordnin-

gen. Med § 1 i lov nr. 739 af 30. maj 2020 blev der tilvejebragt hjemmel til

at iværksætte tilskudsordninger til energibesparelser og energieffektivise-

ringer med bemyndigelse til ministeren til at udmønte disse ordninger i be-

kendtgørelser.

Partierne blev dog ved klimaaftalen enige om at fremrykke indsatsen, såle-

des at der skulle kunne gives tilskud til en fokuseret grøn omstilling af in-

dustrien, som også skulle kunne målrettes konverteringer væk fra anven-

delse af fossil energi, samt tilskud til energieffektivisering af de processer

m.v., som ikke i dag kan konverteres til el, herunder elektrificering og ener-

gieffektivisering af intern transport (gaffeltrucks, traktorer m.v.) i fremstil-

lingserhverv, landbrug m.v.

Lov nr. 739 af 30. maj 2020 indeholder således bemyndigelser til at udmønte

tilskudsordninger til energibesparelser og energieffektiviseringer med afsæt

i at gennemføre energiaftalen af 2018. Hjemlen er imidlertid udformet såle-

des, at den i videst muligt omfang også ville kunne anvendes til udmøntning

af fremtidige tilskud til energibesparelser og energieffektiviseringer, hvis

der fremover blev indgået politiske aftaler, herunder om finansieringen

heraf. Gennemførelsen af energiaftalen af 2018 er således siden suppleret

med klimaaftalen, som ligeledes er omfattet af disse hjemmelsbestemmel-

ser.

Klimaaftalens øgede fokus på at understøtte reduktion i anvendelsen af fos-

sile brændsler i forhold til energiaftalen af 2018 er derfor med hjemmel i

energispareloven (og for erhvervspuljens vedkommende også i tekstan-

mærkning nr. 128, ad 29.24.27, jf. aktstykke nr. 294 til § 29 på finansloven

for finansåret 2020, som beskrevet i afsnit 3.1.1.) udmøntet i bekendtgørel-

serne til gennemførelse af klimaaftalen. For skrotningsordningens vedkom-

mende medfører tilpasningen til klimaaftalen eksempelvis, at indsatsen om

energibesparelser og energieffektiviseringer udvides til også at omfatte

skrotning af naturgasfyr inden for områder, som ikke er besluttet udlagt til

fjernvarme, hvor det tidligere alene var oliefyr uden for det kollektive for-

syningsnet. For erhvervspuljens vedkommende tilføjes særligt et priorite-

ringskriterium til styrkelse af energispareprojekter med vægtede effekter på

reduktioner.

Under bygningspuljen er den positivliste over mulige tiltag, som kan

komme i betragtning for tilskud til energibesparelser og energieffektivise-

ringer blevet udvidet, samtidig med, at der indgår en række forenklinger af

ordningen, herunder at den konkurrencebaserede tilskudsmodel, som var af-

talt under energiaftalen af 2018, i forbindelse med klimaaftalen blev erstattet

med en traditionel ansøgningsmodel, hvor ansøgninger behandles, som de

UDKAST

modtages. Med en mere traditionel ansøgningsmodel kan ordningen udmøn-

tes enklere, hvilket tillige kan understøtte, at midlerne kan komme ud og

virke hurtigt i samfundet, mens en konkurrencebaseret tilskudsmodel kan

understøtte det formål, at midlerne kan prioriteres i forhold til størst mulig

effekt.

Med henvisning til et fremadrettet sigte og klimaaftalens ønske om at tyde-

liggøre et øget fokus på at tilskynde omlægningen væk fra fossile brændsler,

hvilket stemmer overens med klimamæssige hensyn som nævnt i lovens §1,

stk.1, og dermed at styrke en fremadrettet understøttelse af bl.a. målet om

en 70 pct. reduktion af udledningen af drivhusgasser i 2030, foreslås, at for-

målet i energisparelovens § 1, stk. 2, nr. 4, formuleres til udtrykkeligt at

kunne omfatte tilskud til tiltag til reduktion i anvendelsen af fossile brænds-

ler i forbindelse med energibesparelser og energieffektiviseringer.

Den foreslåede ændring af § 1, stk. 2, nr. 4, vil tydeliggøre, at tilskud til

energibesparelser og energieffektiviseringer kan målrettes reduktioner i an-

vendelsen af fossile brændsler i forbindelse hermed, hvilket understøtter et

fremadrettet fokus på klimaindsatsen, herunder indsatsen mod en 70 pct.

reduktion af CO

udledningen.

Som opfølgning på klimaaftalen og tekstanmærkning nr. 128, ad 29.24.27,

jf. aktstykke nr. 294 til § 29 på finansloven for finansåret 2020, foreslås det,

at hjemlen i § 7, stk. 1, nr. 3, til at give tilskud til energibesparelser og ener-

gieffektiviseringer overvejende i procesenergi ændres, således at kravet om

at energibesparelserne og energieffektiviseringerne skal være ovevejende i

procesenergi ændres til et krav om, at energibesparelserne og energieffekti-

viseringerne skal være i det endelige energiforbrug.

Den foreslåede ændring af § 7, stk. 1, nr. 3, vil medføre, at hjemlen udvides

til ikke kun at omfatte tilskud til tiltag i projekter, hvor energibesparelser og

energieffektiviseringer er overvejende i procesenergi, men også til at om-

fatte tilskud til virksomheder, der gennemfører øvrige projekter med henblik

på at opnå energibesparelser og energieffektiviseringer i det endelige ener-

giforbrug, f.eks. elektrificering af intern transport (gaffeltrucks, traktorer

m.v.). Dette forventes at have en positiv effekt på reduktionen i anvendelsen

af fossile brændsler.

Det forventes, at de tilskudsberettigede foranstaltninger vil udgøres af ener-

gibesparende projekter i alle energiformer, dvs. fossile brændsler, fjern-

varme, el og vedvarende energiformer i de pågældende virksomheder. Ind-

satsen vil kun omfatte besparelsestiltag, der resulterer i reduktioner i virk-

somhedens endelige energiforbrug. De tilskudsberettigede foranstaltninger

forventes som hidtil ved bekendtgørelse afgrænset af en negativliste over

UDKAST

projekttyper, der ikke vil være støtteberettigede og dermed ikke vil kunne

komme i betragtning for tilskud. Det vil sige, at alle tiltag, der ikke bliver

opført på listen, som udgangspunkt er støtteberettigede.

Ændringen, hvormed der i stedet for kravet om procesenergi tilføjes et krav

om, at besparelsen eller effektiviseringen skal vedrøre virksomhedens ende-

lige energiforbrug, har alene til hensigt at tydeliggøre forskellen mellem

henholdsvis § 7, stk. 1, nr. 2 og § 7, stk. 1, nr. 3, og selve tilføjelsen om at

besparelsen eller effektiviseringen skal vedrøre slutforbruget er ikke nyt

krav i forhold til gældende ret, idet det også hidtil har været et krav som en

delmængde af kravet om procesenergi i henhold til § 7, stk. 1, nr. 3, at be-

sparelsen eller effektiviseringen skal vedrøre virksomhedernes endelige

energiforbrug.

For nærmere beskrivelse af tydeliggørelsen af bestemmelserne i lovens § 1,

stk. 2, nr. 4, og ændringen af § 7, stk. 1, nr. 3, henvises til de specielle be-

mærkninger hertil, jf. lovforslagets § 1, nr. 1 og nr. 3.

3.2. Ændring af energispareloven vedrørende Energisparerådet

3.2.1. Gældende ret

Det fremgår af energisparelovens § 5, stk. 2, at klima-, energi- og forsy-

ningsministeren nedsætter et uafhængigt rådgivende Energispareråd, som

skal bidrage til at styrke koordineringen og fremme udviklingen af den sam-

lede energispareindsats. Ministeren udpeger formanden og medlemmerne

og fastsætter udvalgets forretningsorden. Medlemmerne skal repræsentere

aktører, interessenter og sagkyndige vedrørende energibesparelser.

Energisparerådet rådgiver ministeren og ministeriet og bidrager til at styrke

koordineringen og fremme udviklingen af den samlede energispareindsats i

Danmark. Rådet blev oprettet ved lov nr. 1516 af 27. december 2009 og

erstattede det tidligere Koordinationsudvalg for energibesparelser og de lo-

kale energispareudvalg. Rådet skal bl.a. medvirke til en optimal koordine-

ring af energispareindsatsen og kan på eget initiativ komme med forslag til

nye energispareinitiativer til klima-, energi- og forsyningsministeren.

Klima, energi- og forsyningsministeren fastsætter rådets forretningsorden,

antallet af medlemmer og udpeger formand og menige medlemmer. I forret-

ningsordenen kan fastsættes nærmere regler om rådets organisering, herun-

der om oprettelse af arbejds- og styregrupper, mødefrekvens m.v. Energi-

UDKAST

styrelsen er sekretariat for rådet. Forretningsordenen indeholder bestem-

melse om blandt andet indstillingsberettigede organisationer, opgaver og

mødefrekvens.

3.2.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den fore-

slåede ordning

Energisparelovens formål er at fremme energibesparelser og energieffekti-

visering hos energiforbrugerne i overensstemmelse med klima- og miljø-

mæssige hensyn og hensyn til forsyningssikkerhed og samfundsøkonomi.

Dagsordenen på klima-, energi- og forsyningsområdet ændrer sig stadig i

takt med at ny teknologi og viden udvikles. Der kan derfor være et behov

for at ændre prioriteringen af rådets opgaver inden for energibesparelser,

eller at rådet signalerer visse dele af lovens underliggende formål vedrø-

rende energibesparelser, som kan være mere møntet på energibesparelsens

afledte effekter vedrørende energieffektivisering eller gavnlige klimaeffek-

ter som følge af reduktioner i udledning af drivhusgasser og understøttelse

af Danmarks styrkeposition på energieffektiviseringsområdet nationalt så-

vel som internationalt.

Energieffektiviseringsindsatsen har gennem tiden været drevet af forskel-

lige hensyn. Den politiske argumentation har baseret sig på ønsket om større

olieuafhængighed i 70’erne, økonomiske

hensyn i forbindelse med de kraf-

tige olieprisstigninger i 1980’erne, og klimahensynet og de umiddelbare

økonomiske fordele, som har været voksende fra 1990’erne og frem. Hertil

kommer, at klimamæssige hensyn fremadrettet forventes at få et øget fokus.

På denne baggrund vurderes det, at hensynene bag indsatsen er meget brede,

og at Energisparerådets navn, som er fastsat ved lov, ikke bør være fastlagt

på lovniveau, men at ministeren af egen drift eller eventuelt efter indstilling

fra rådet selv har mulighed for at give det et andet navn, der vurderes at være

bedre egnet til at afspejle energibesparelsernes aktuelle fokusområde. Rå-

dets formål vil dog som hidtil være at rådgive ministeren om den samlede

energibespareindsats i overensstemmelse med lovens overordnede formål.

Det vurderes således, at lovens ordlyd bør ændres, hvormed rådet i stedet

navngives administrativt, f. eks. i forbindelse med fastsættelsen af rådets

forretningsorden.

Energisparerådet er oprettet ved lov i forbindelse med ændring af energispa-

reloven i 2009. Af bemærkningerne til bestemmelsen fremgår, at Energispa-

rerådet skal bestå af repræsentanter for aktører og interessenter og evt. en-

kelte sagkyndige med viden om energibesparelser, herunder markedsintro-

duktion m.v., og at rådet vil bestå af en formand og 15-20 medlemmer, jf.

Folketingstidende A 2009-10, L4, side 6, 2. spalte. Antallet af interessenter,

UDKAST

som vurderes at være relevante at være repræsenteret i rådet, har dog vist

sig at være større end oprindeligt antaget, således at dette tal fremover skøn-

nes at være omkring 20-25.

Rådets arbejde kan som hidtil foregå i arbejdsgrupper til behandling af spe-

cifikke spørgsmål, eller der kan oprettes en eller flere styregrupper til at gøre

rådet mere effektivt og agilt for at hjælpe formanden i sit arbejde og sikre

fremdrift og hurtig levering af anbefalinger, som regeringen aktivt kan

bruge. Om nødvendigt kan der fastsættes bestemmelser herom i rådets for-

retningsorden.

Det foreslås, at energisparelovens § 5, stk. 2, 1. pkt., ændres således, at ordet

»rådgivende Energispareråd« ændres til »råd«.

Den foreslåede ændring af § 5, stk. 2, 1. pkt., vil medføre, at klima-, energi-

og forsyningsministeren selv får mulighed for at navngive rådet, hvilket f.

eks. kan gøres i forbindelse med fastsættelsen af rådets forretningsorden.

3.3. Ændring af lov om fremme af energibesparelser i bygninger

3.3.1. Gældende ret

I bygningsdirektivet fra 2010 fremgår det af artikel 10, stk. 6, at medlems-

staterne skal tage de omkostningsoptimale niveauer for energimæssig yde-

evne i betragtning, når de tilvejebringer incitamenter til opførelse eller større

renoveringer af bygninger. Efter en evaluering af bestemmelsen har Europa-

Kommissionen dog konstateret, at bestemmelsen ikke har haft den ønskede

effekt. I forbindelse med ændringen af bygningsdirektivet i 2018 er artikel

10, stk. 6, derfor blevet nyaffattet, således at følgende nu fremgår:

”Medlemsstaterne

skal sammenkæde deres finansielle foranstaltninger til

energieffektivitetsforbedringer inden for renovering af bygninger med plan-

lagte eller gennemførte energibesparelser, som fastsættes ved hjælp af et

eller flere af følgende kriterier:



Den energimæssige ydeevne for det udstyr eller materiale, der an-

vendes til renoveringen, i hvilke tilfælde det udstyr eller materiale,

der anvendes til renoveringen, skal installeres af en installatør med

det relevante certificerings- eller færdighedsniveau.

Standardværdier til beregning af energibesparelser i bygninger.

De forbedringer, der er opnået som følge af en sådan energireno-

vering, ved at sammenligne energiattester udstedt før og efter reno-

veringen.

Resultatet af et energisyn.



UDKAST



Resultatet af en anden relevant, gennemsigtig og forholdsmæssig

metode, som viser forbedringen af den energimæssige ydeevne.”

Europa-Kommissionen bemærker, at hensigten med nyaffattelsen af artikel

10, stk. 6, ikke er at normere en specifik retstilstand, men derimod at til-

skynde medlemsstaterne til at anvende deres offentlige midler til at opnå

maksimal energieffektivitet ved de støttede projekter.

Der er ikke i dansk ret generelle regler om, at offentlige finansielle foran-

staltninger, som anvendes til energieffektive renoveringer af bygninger, skal

sammenkædes med kvaliteten af renoveringen. Der er heller ikke for nuvæ-

rende hjemmel til at fastsætte sådanne regler. Lov om fremme af energibe-

sparelser i bygninger regulerer dog en række lignende forhold, da loven pri-

mært har til formål at fremme energibesparelser, øge effektiviteten inden for

al anvendelse af energi i bygninger og øge andelen af energi fra vedvarende

energikilder.

På flere ministerområder er der fastsat specifikke puljer, ordninger m.v.,

som via finansielle foranstaltninger har til formål at fremme energieffektive

renoveringer af bygninger. Dette sker f.eks. via skattefradrag eller direkte

tilskud. I lovgrundlaget for disse ordninger er det oftest fastsat, at visse kva-

litetskrav skal opfyldes for, at der kan modtages støtte. Kvalitetskravene va-

rierer afhængig af den konkrete ordning.

3.3.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den fore-

slåede ordning

Som følge af ændringen af artikel 10, stk. 6, i bygningsdirektivet i 2018 skal

der i dansk lovgivning fastsættes regler om, at offentlige finansielle foran-

staltninger til energieffektive bygningsrenoveringer skal sammenkædes

med kvaliteten af renoveringen. Konkret skal ét eller flere af fem kriterier,

som er fastsat i bygningsdirektivet, finde anvendelse, jf. nærmere ovenfor

under afsnit 2.1.

Det er ikke hensigten med ændringen af artikel 10, stk. 6, at normere en

konkret retstilstand. Tværtimod påpeger EU-Kommissionen, at medlems-

staterne har fleksibilitet til selv at tilpasse kravene i bygningsdirektivet til

nationale forhold og ambitioner. Det er således op til medlemsstaterne selv,

om de f.eks. alene vil gøre det obligatorisk at anvende ét lempeligt krav

(minimumsimplementering) eller flere omfattende krav m.v., ligesom kra-

vene i øvrigt er fleksible.

UDKAST

Der er ikke for nuværende fastsat dansk lovgivning om sammenkædning af

offentlige finansielle foranstaltninger med kvaliteten af energirenoveringer.

I lov om fremme af energibesparelser i bygninger reguleres dog en række

lignende forhold, da loven primært har til formål at fremme energibesparel-

ser og øge effektiviteten inden for al anvendelse af energi i bygninger m.v.

Det er derfor Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at byg-

ningsdirektivets artikel 10, stk. 6, skal implementeres i dansk ret, og at dette

bør ske i lov om fremme af energibesparelser i bygninger.

Teknologien og ambitionerne for fremme af energibesparelser i bygninger

er under hastig udvikling i både Danmark, EU og resten af verden, og som

følge af politisk fokus på området forventes der fastsat nye og/eller ændrede

incitamenter, foranstaltninger og regulering i de kommende år. For at sikre,

at de nye kvalitetskrav således kan tilpasses ændringer i de løbende politiske

prioriteringer, foreslår Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet derfor, at

artikel 10, stk. 6, implementeres via en bemyndigelseshjemmel. Konkret fo-

reslås det, at der i lov om fremme af energibesparelser i bygninger indsættes

en bemyndigelseshjemmel som ny § 2 b.

I Danmark er der allerede fastsat en række finansielle foranstaltninger, som

har til formål at fremme energieffektive renoveringer af bygninger, herunder

f.eks. BoligJob-ordningen, skrotningsordningen m.fl. I lovgrundlaget for

disse ordninger er der ofte fastsat betingelser om, at der skal dokumenteres

en energibesparelse eller f.eks. anvendes VE-godkendte installatører m.v.,

for at der kan udbetales støtte. De konkrete kvalitetskrav varierer dog af-

hængig af, hvilken ordning der er tale om. Dette skyldes, at ordningerne ofte

har forskellige formål og er fastsat i forskellige ministerielle regi.

Udmøntningen af den foreslåede § 2 b forventes at ske ved bekendtgørelse

indeholdende de fem kvalitetskrav, som fremgår af bygningsdirektivet. Der-

udover forventes det, at der vil blive fastsat regler om definitioner, anven-

delsesområde, bagatelgrænser m.v. Det forventes, at § 2 b udmøntes på en

sådan måde, at offentlige myndigheder m.fl. får valgfrihed til selv at be-

slutte, hvorvidt de ved fastsættelse af nye finansielle foranstaltninger alene

vil anvende ét eller flere af kvalitetskravene. Dermed forventes de nye kva-

litetskrav ikke at gå videre end i de eksisterende ordninger, medmindre de

relevante myndigheder selv beslutter dette. Dette er for at sikre, at kravene

er praktisk anvendelige og for ikke at påføre virksomheder, borgere og det

offentlige nye administrative og økonomiske byrder.

UDKAST

EU's ambitioner på området er i hastig udvikling, og der vil muligvis inden

for en årrække blive foretaget ændringer eller vedtaget supplerende regule-

ring om sammenkædning af offentlige finansielle foranstaltninger med kva-

litetskrav. Den foreslåede bemyndigelse i § 2 b skal derfor også finde an-

vendelse i forhold til fremtidig EU-regulering om sammenkædning af of-

fentlige finansielle foranstaltninger med kvalitetskrav, samt regler i relation

hertil. Dermed undgås det, at der skal foretages en fornyet lovproces om

samme emne inden for en kort årrække.

3.4. Udsættelse af frist for anmodning om udbetaling af tilskud

3.4.1. Gældende ret

I henhold til lov nr. 607 af 12. juni 2013 om fremme af vedvarende energi i

virksomheders produktionsprocesser med senere ændringer har det været

muligt at opnå tilsagn om tilskud til projekter, der erstatter fossile brændsel

med vedvarende energi eller fjernvarme samt energieffektiviseringer i di-

rekte tilknytning til disse konverteringsprojekter.

Den pågældende lov blev ophævet ved § 3 i lov nr. 1756 af 27. december

2016 om ændring af lov om elforsyning, lov om fremme af vedvarende

energi og elsikkerhedsloven og om ophævelse af lov om tilskud til fremme

af vedvarende energi i virksomheders produktionsprocesser, og der blev i

den forbindelse fastsat en overgangsregel i § 5, stk. 5, for de tilsagn, der var

var meddelt forud for ophævelsen, der trådte i kraft den 1. januar 2017.

Det fremgår således af § 5, stk. 5, at § 3 ikke finder anvendelse for tilsagn

om tilskud efter lov om tilskud til fremme af vedvarende energi i virksom-

heders produktionsprocesser og regler udstedt i medfør heraf, hvis der er

truffet afgørelse om tilskud før lovens ikrafttræden. For sådanne tilsagn fin-

der de hidtil gældende regler anvendelse. Det er en betingelse for udbetaling

af tilskud, hvorom der er truffet afgørelse om tilskud før lovens ikrafttræden,

at anmodning om udbetaling af tilskud er indgivet til Energistyrelsen senest

den 31. december 2021.

Overgangsreglen medfører, at de virksomheder, som allerede er meddelt til-

sagn om tilskud til omstilling af produktionen af procesenergi fra fossile

brændsler til vedvarende energi, skal indgive anmodning om udbetaling af

dette tilskud senest den 31. december 2021.

Anmodning om udbetaling af tilskud i henhold til den gældende overgangs-

regel kan imidlertid først indgives, når de projekter, hvortil tilsagn om støtte

under ordningen er meddelt, er realiseret. Hvis virksomhedernes projekter

ikke er realiserede tids nok til, at en betalingsanmodning kan indgives senest

den 31. december 2021, bortfalder det meddelte tilsagn om tilskud efter ord-

ningen.

UDKAST

3.4.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den fore-

slåede ordning

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet er blevet opmærksom på, at den

fastsatte frist for anmodning om udbetaling af tilskud til projekter, der er-

statter fossile brændsler med vedvarende energi eller fjernvarme samt ener-

gieffektiviseringer i direkte tilknytning til disse konverteringsprojekter, ikke

vil være muligt at overholde for alle de virksomheder, der er meddelt tilsagn

om tilskud.

I et konkret projekt, som allerede er meddelt tilsagn om tilskud, har virk-

somheden således henvendt sig og meddelt, at der er tilstødt praktiske ud-

fordringer i forbindelse med realiseringen af det godkendte projekt, som

medfører så omfattende forsinkelser, at projektet ikke kan nå at blive fær-

diggjort inden udløbet af fristen for indgivelse af anmodning om udbetaling

senest den 31. december 2021.

Energistyrelsen har desuden identificeret 10 andre projekter med forventet

slutdato i andet halvår 2021. I alle disse sager har virksomheden søgt om

udsættelse af den afslutningsfrist, der oprindeligt var meddelt i tilsagnene.

Status på disse projekters gennemførelse er dog pt. ukendt. Derfor kan en

udsættelse af fristen også være relevant for disse virksomheder, givet de ge-

nerelle risici forbundet med projektgennemførelse og dermed også for for-

sinkelser.

Det foreslås derfor, at fristen for indgivelse af anmodning om udbetaling af

tilskud ændres fra senest den 31. december 2021 til senest den 31. december

2023. Hvis fristen for anmodning om udbetaling ikke forlænges som fore-

slået, kan det ikke udelukkes, at meddelte tilsagn om tilskud under VE til

procesordningen kan være i risiko for at bortfalde, fordi projekterne ikke

kan afsluttes før sidste frist for anmodning om udbetaling, jf. ovenfor.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at forslaget understøtter

VE til procesordningens formål om at fremme projekter, der har en klima-

og energieffekt, som kan bidrage til energieffektiviseringer, herunder reduk-

tion i CO

-udledningen.

Overgangsbestemmelsen og fristen heri for projekter, som allerede er med-

delt tilsagn om tilskud under VE til procesordningen, er ikke en del af PSO-

aftalens indhold.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det of-

fentlige

UDKAST

De foreslåede ændringer af energispareloven, jf. lovforslagets § 1, vil ikke

føre til direkte økonomiske konsekvenser for det offentlige, idet udmøntnin-

gen af erhvervspuljen først sker ved udstedelse af bekendtgørelse i henhold

til energispareloven.

Lovforslagets § 1 udspringer af Klimaaftale for energi og industri m.v. fra

22. juni 2020, hvor partierne blev enige om at tilføre ekstra midler til bl.a.

erhvervspuljen, som med tekstanmærkning nr. 128, ad 29.24.27, jf. akt-

stykke nr. 294 til § 29 på finansloven for finansåret 2020, som videreføres

ved tekstanmærkning på finansloven for finansåret for 2021, er udvidet og

med lovforslaget skal gøres permanent.

For erhvervspuljen blev det aftalt, at der afsættes 200 mio. kr. i 2020, 305

mio. kr. i 2021, 210 mio. kr. i 2022, 215 mio. kr. årligt i 2023 og i 2024,

325 mio. kr. i 2025, 230 mio. kr. i 2026, 235 mio. kr. årligt i 2027-2029 og

45 mio. kr. i 2030 (opgjort i 2020-priser og inklusiv afledt afgiftstab) til

tilskud til grøn omstilling af industrien. Tilskuddene skal i henhold til afta-

len også målrettes konverteringer væk fra anvendelse af fossil energi, til-

skud til energieffektivisering af de processer m.v., som ikke i dag kan kon-

verteres til el samt elektrificering og energieffektivisering af intern trans-

port (gaffeltrucks, traktorer mv.) i fremstillingserhverv, landbrug m.v.

De foreslåede ændringer af energispareloven vil ikke føre til nye økonomi-

ske konsekvenser for det offentlige, idet de statslige merudgifter som føl-

ger af lovforslagets § 1 allerede er vedtaget ved aktstykke nr. 294 til § 29

på finansloven for finansåret 2020, som er udmøntet ved bekendtgørelse

nr. 1414 af 29. september 2020 om tilskud til energibesparelser og energi-

effektiviseringer i erhvervsvirksomheder. Forslaget om ændring af energi-

spareloven var forudsat ved aktstykket for at tilvejebringe et hjemmels-

grundlag til afholdelse af de pågældende udgifter.

Det følger af lovforslagets § 2, at der i nye ordninger om offentlige finan-

sielle foranstaltninger til energieffektive bygningsrenoveringer skal indar-

bejdes minimum ét af de 5 nye fastsatte generelle kvalitetskrav. Det bliver

imidlertid op til den enkelte myndighed selv at beslutte, hvorvidt de i nye

ordninger alene vil anvende ét krav eller flere af kvalitetskravene. De nye

kvalitetskrav vil derfor som udgangspunkt ikke gå videre end de eksiste-

rende ordninger, medmindre den relevante myndighed selv beslutter dette.

Det forudsættes her, at myndighederne ved udarbejdelse af finansielle for-

anstaltninger vil fortsætte den eksisterende praksis med konkret at stille kva-

litetskrav, uanset om der fastsættes generelle regler eller ikke. Lovforslaget

vurderes derfor ikke i sig selv at medføre forøgede økonomiske konsekven-

ser for stat, regioner eller kommuner.

UDKAST

Lovforslagets § 2 kan dog have en marginal positiv implementeringskonse-

kvens for stat, regioner og kommuner, da det fremover bliver muligt at finde

kvalitetskrav til energieffektive bygningsrenoveringer ét sted.

Det bemærkes, at den foreslåede bemyndigelse i § 2 b også finder anven-

delse i forhold til fremtidig EU-regulering om sammenkædning af offentlige

finansielle foranstaltninger med kvalitetskrav, samt regler i relation hertil.

Da denne mulige kommende regulering ikke kendes, så kan konsekvenserne

heraf ikke opgøres.

Lovforslagets del om ændring af lov nr. 1756 af 27. december 2016, jf. for-

slagets § 3, vil ikke føre til øgede udgifter eller implementeringskonsekven-

ser for det offentlige.

Såfremt fristen for anmodning om udbetaling af tilskud ikke ændres, må der

påregnes et tilbageløb, som ikke kan genudmøntes, og dermed reduceres

omkostningerne for staten til VE til procesordningen.

Principperne for digitaliseringsklar lovgivning vurderes ikke at være rele-

vante for forslagets bestemmelser, da lovforslaget ikke påvirker borgernes

eller virksomhedernes brug af digitale løsninger.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslagets § 1 vurderes ikke direkte at medføre økonomiske konsekven-

ser for erhvervslivet. Forslaget tilvejebringer et udvidet hjemmelsgrundlag

for at yde tilskud i henhold til erhvervspuljen. De nærmere økonomiske kon-

sekvenser for erhvervslivet er der redegjort for særskilt i forbindelse med

ændringen af den relevante bekendtgørelse som følge af ønsket om en frem-

rykning af ordningen, jf. aktstykke nr. 294 til § 29 på finansloven på finans-

året 2020. De økonomiske tilskud vedrørende erhvervspuljen som inklusiv

administrationsomkostninger er på 305 mio. kr. i 2021, 210 mio. kr. i 2022,

215 mio. kr. årligt i 2023 og i 2024, 325 mio. kr. i 2025, 230 mio. kr. i 2026,

235 mio. kr. årligt i 2027-2029 og 45 mio. kr. i 2030, vil være frivillige at

søge.

Lovforslagets § 1 vurderes ikke direkte at medføre administrative konse-

kvenser for erhvervslivet. Forslaget tilvejebringer et udvidet hjemmels-

grundlag for at yde tilskud i henhold til erhvervspuljen. Administrative krav

i forbindelse med ansøgning om tilsagn om tilskud og efterfølgende krav

om dokumentation med henblik på udbetaling af støtten antages i forhold til

omstillingsomkostninger og/eller løbende konsekvenser for virksomhe-

derne for hver ordning ikke at overstige 4 mio. kr. årligt på samfundsplan.

Tilskudsordningen reguleres særskilt i bekendtgørelsen, og vurderingen af

UDKAST

de erhvervsøkonomiske konsekvenser bliver foretaget i forbindelse med ud-

møntningen af bekendtgørelsen.

Det følger af lovforslagets § 2, at der i nye ordninger om offentlige finan-

sielle foranstaltninger til energieffektive bygningsrenoveringer skal indar-

bejdes minimum ét af de 5 nye fastsatte generelle kvalitetskrav. Det bliver

imidlertid op til den enkelte myndighed selv at beslutte, hvorvidt de i nye

ordninger alene vil anvende ét eller flere af kvalitetskravene. De nye kvali-

tetskrav vil derfor som udgangspunkt ikke gå videre end de eksisterende

ordninger, medmindre den relevante myndighed selv beslutter dette. Det

forudsættes her, at myndighederne ved udarbejdelse af finansielle foran-

staltninger ville fortsætte den eksisterende praksis med konkret at stille

kvalitetskrav, uanset om der fastsættes generelle regler eller ikke. Lov-

forslaget vurderes derfor ikke i sig selv at medføre forøgede økonomiske

konsekvenser for erhvervslivet m.fl.

Lovforslaget kan dog have en marginal positiv administrativ konsekvens

for erhvervslivet, da det skaber forudsigelighed, at kvalitetskrav ved of-

fentlige finansielle foranstaltning til bygningsrenoveringer som udgangs-

punkt fremgår af § 2 b.

Det bemærkes, at den foreslåede bemyndigelse i § 2 b også finder anven-

delse i forhold til fremtidig EU-regulering om sammenkædning af offentlige

finansielle foranstaltninger med kvalitetskrav, samt regler i relation hertil.

Da denne mulige kommende regulering ikke kendes, så kan konsekvenserne

heraf ikke opgøres.

Lovforslagets § 3 om ændring af lov nr. 1756 af 27. december 2016, vurde-

res ikke at have økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervsli-

vet.

Det bemærkes dog, at en udsættelse af fristen for indgivelse af anmodning

om udbetaling for meddelte tilsagn om tilskud til VE til proces kan gavne

de erhvervsvirksomheder, der er meddelt et tilsagn om tilskud til omstilling

af procesenergi fra fossile brændsler til procesenergi fra vedvarende energi.

Vedrørende lovforslagets § 3 vurderes det ikke realistisk, at projekterne gen-

nemføres uden den støtte, hvortil tilsagn allerede er meddelt.

Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at ingen dele af

lovforslaget er relevante for principperne om agil erhvervsrettet regulering.

UDKAST

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslagets §§ 1 og 3 vurderes ikke i sig selv at have væsentlige admini-

strative konsekvenser for borgere.

Lovforslagets § 2 kan få en marginal positiv administrativ konsekvens for

borgerne, da de kvalitetskrav, som offentlige myndigheder fremadrettet an-

vender, udmøntes på baggrund af forslaget til § 2 b, hvilket skaber forudsi-

gelighed.

Det bemærkes, at den foreslåede bemyndigelse i § 2 b også finder anven-

delse i forhold til fremtidig EU-regulering om sammenkædning af offentlige

finansielle foranstaltninger med kvalitetskrav, samt regler i relation hertil.

Da denne mulige kommende regulering ikke kendes, så kan konsekvenserne

heraf ikke opgøres.

7. Miljømæssige konsekvenser

Forslagets del om ændring af energispareloven, jf. lovforslagets § 1, vurde-

res ikke at medføre direkte positive klima- og miljømæssige konsekvenser,

idet udmøntning af tilskudsordningerne sker ved udstedelse af bekendtgø-

relsen vedrørende erhvervspulje i henhold til energisparelovens § 7, stk. 3.

Forhøjelse af tilskudsmidlerne til erhvervspuljen vurderedes i forbindelse

med klimaaftalen at ville medføre en reduktionseffekt på 0,1 mio. ton CO

ekvivalenter i 2025 og 0,2 mio. ton CO

-ekvivalenter i 2030. Reduktionen i

fossile brændsler vil have en positiv direkte klimaeffekt.

Hensigten med kvalitetskravene i lovforslagets § 2 er, at de skal understøtte

yderligere reduceringer af bygningsmassens samlede udledning af CO₂ . Da

kvalitetskravene som udgangspunkt ikke går videre end krav i eksisterende

konkrete ordninger, forventes lovforslaget dog ikke i sig selv at medføre

hverken positive eller negative miljø- og klimamæssige konsekvenser.

Det bemærkes, at den foreslåede bemyndigelse i § 2 b også finder anven-

delse i forhold til fremtidig EU-regulering om sammenkædning af offentlige

finansielle foranstaltninger med kvalitetskrav, samt regler i relation hertil. I

det omfang evt. ny EU-regulering går videre end den eksisterende praksis,

vil dette således have en positiv effekt for miljøet.

Lovforslagets del om ændring af lov nr. 1756 af 27. december 2016, jf. for-

slagets § 3, har positive klima- og miljømæssige konsekvenser, idet

de projekter, hvortil tilsagn om tilskud er meddelt, omstiller forbrug af pro-

cesenergi fra en produktion baseret på fossile brændsler til en produktion

baseret på vedvarende energi.

UDKAST

Det vurderes ikke realistisk, at projekterne gennemføres uden den støtte,

hvortil tilsagn allerede er meddelt. Den foreslåede udsættelse af fristen kan

medvirke til, at de projekter, hvortil tilsagn om tilskud er meddelt, gennem-

føres, og at de dermed forbundne positive klima- og miljømæssige konse-

kvenser realiseres.

8. Forholdet til EU-retten

Erhvervspuljen blev indført med hjemmel i § 1 i lov nr. 739 af 30. maj 2020

om ændring af lov om fremme af besparelser i energiforbruget, lov om

fremme af energibesparelser i bygninger, afskrivningsloven og ligningslo-

ven m.v., og blev den 17. juli 2020 statsstøtteanmeldt til Europa-Kommis-

sion efter Europa-Kommissionens forordning nr. 651/2014/EU af 17. juni

2014 om visse kategorier af støttes forenelighed med det indre marked i

henhold til traktatens artikel 107 og 108 (den generelle gruppefritagelses-

forordning).

Det er vurderet, at de foreslåede ændringer af erhvervspuljen ligeledes rum-

mes inden for den generelle gruppefritagelsesforordning.

Lovforslagets § 2 har til formål at implementere artikel 10, stk. 6, i Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2018/844 af 30. maj 2018 om ændring af

direktiv 2010/31/EU om bygningers energimæssige ydeevne og direktiv

2012/27/EU om energieffektivitet.

Med lovforslaget indsættes der således ny bestemmelse, § 2 b, i lov om

fremme af energibesparelser i bygninger, som bemyndiger klima-, energi-

og forsyningsministeren til at fastsætte nærmere regler om sammenkædning

af offentlige finansielle foranstaltninger til energieffektive bygningsrenove-

ringer med kvaliteten af renoveringen.

Implementeringen gennemføres ved bekendtgørelse indeholdende de kon-

krete krav samt andre nødvendige regler i relation hertil. Det bemærkes, at

den foreslåede bemyndigelse i § 2 b også finder anvendelse i forhold til

fremtidig EU-regulering om sammenkædning af offentlige finansielle for-

anstaltninger med kvalitetskrav, samt regler i relation hertil.

Lovforslagets § 3 indeholder i sig selv ikke et statsstøtteretligt element, da

der alene er tale om udsættelse af en frist for indgivelse af anmodning om

udbetaling for allerede meddelte tilsagn om tilskud.

UDKAST

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslaget har i perioden 26. oktober til 23. november 2020

været i høring hos nedenstående myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatrådet

–

Advokatsamfundet, Akademisk Arkitektforening, Anke-

nævnet på Energiområdet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdstilsy-

net, Asfaltindustrien, Billund Vand A/S, Biofos A/S, Blik- og Rørarbejder-

forbundet, Brancheforeningen Dansk Luftfart, Brancheforeningen for De-

central Kraftvarme, Brancheforeningen for Små- og Mellemstore Vindmøl-

ler, Brintbranchen, Brunata, Bryggeriforeningen, Bornholms Energi og For-

syning (BEOF), Bopa Law, Bygge-, Anlægs- og Trækartellet (BATT-kar-

tellet), Byggecentrum, Byggeskadefonden, Cerius, Center for Electric Po-

wer and Energy (DTU), Clean Energy Invest ApS, CO-industri, Copenha-

gen Merchants, Dana Petroleum, DANAK (Den Danske Akkrediterings- og

Metrologifond), DANICA RESOURCES APS, Danmarks Almene Boliger

(BL), Danmarks Jægerforbund, Danmarks Naturfredningsforening, Dan-

marks Rederiforening, Danmarks Tekniske Universitet (DTU), Danoil Ex-

ploration A/S, Dansk Affaldsforening, Dansk Arbejdsgiverforening (DA),

Dansk Biotek, Dansk Byggeri, Dansk Center for Lys, Dansk Ejendoms-

mæglerforening, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Facilities, Manage-

ment (DFM), Dansk Fjernvarme, Dansk Gartneri, Dansk Gas Forening,

Dansk Gasteknisk Center (DGC), Dansk Miljøteknologi, Dansk Shell A/S,

Dansk Solcelleforening, Dansk Standard, Dansk Transport og Logistik

(DLTL), Dansk Varefakta Nævn, Danske Advokater, Danske Arkitektvirk-

somheder, DANSKE ARK, Danske Maritime, Danske Mediedistributører,

Danske Regioner, Danske Tegl, Danske Udlejere, Datatilsynet, De frie

Energiselskaber, DELTA Dansk Elektronik, Rådet for grøn omstilling, DI

–

Organisation for erhvervslivet, DLA Piper Danmark, Dommerfuldmægtig-

foreningen, Drivkraft Danmark, DTU

–

Institut for Vindenergi, DTU

–

Myndighedsbetjening, E.ON Danmark A/S, Energi Danmark, Energi Fyn,

Energiforum Danmark, Energiklagenævnet, Energisammenslutningen,

Energycluster, Energisystemer ApS, Energitjenesten, Eniig, Equinor, Er-

hvervsflyvningens Sammenslutning (ES-DAA), European Energy, Euro-

wind Energy A/S, Evida, EWE Energie AG, Fagligt Fælles Forbund (3F),

Finansrådet, Realkreditforeningen og Realkreditrådet - FinansDanmark,

Fjernvarme Fyn, Fonden Kraka, Forbrugerrådet Tænk, Forenede Danske El-

bilister (FDEL), Foreningen af fabrikanter og importører af elektriske be-

lysningsarmaturer (FABA), Foreningen af fabrikanter og importører af elek-

triske husholdningsapparater (FEHA),Foreningen Biogasbranchen, For-

eningen af Rådgivende Ingeniører (FRI), Foreningen Danske Kraftvarme-

værker, Foreningen for Slutbrugere af Energi, Forsyningstilsynet, Frederi-

cia Spildevand A/S, Frederiksberg Forsyning, Frederiksberg Kommune,

FSR Danske revisorer, Greenpeace, GreenTech Advisor, GreenWays, GTS

(Godkendt Teknologisk service), Hess Denmark ApS, HOFOR A/S,

HOFOR Fjernkøling A/S, HOFOR Vind A/S, HOFOR el og varme, SMV

UDKAST

danmark, Ingeniørforeningen i Danmark (IDA), Institut for produktudvik-

ling (IPU), Intelligent Energi, Ineos Danmark, IT-Branchen, Kjærgaard

A/S, KlimaEnergi A/S,Kommunernes Landsforening, Kooperationen (Den

Kooperative arbejdsgiver- og interesseorganisation i Danmark), Køben-

havns Kommune - Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune

–

Økonomiforvaltningen, Københavns Kulturcenter, Københavns Universi-

tet, Landbrug & Fødevarer, Landsbyggefonden, Landsforeningen af Solcel-

leejere, Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller, LCA Center,

Lundsby Biogas, Middelgrundens Vindmøllelaug, Maabjerg Energy Center

–

MEC, NEAS Energy A/S, NGF Nature Energy - Muligvis ændres til bare

Nature Energy, NOAH Energi og Klima, Nordisk Folkecenter for Vedva-

rende Energi, Noreco, NRGi Renewables A/S, Nævnenes Hus, Olie Gas

Danmark, Partnerskabet for Bølgekraft, Plastindustrien, Radius Elnet A/S,

Ren Energi Oplysning (REO), Regstrup Natur og miljøforening, SEAS-

NVE, Siemens Gamesa, Solar Elements A/S, Solar Lightning Consultants

ApS, Solaropti, Solenergi Danmark A/S, Spirit Energy, Spyker Energy ApS,

Statens ByggeforskningsInstituty, Syd Energi (SE), Synergi, TEKNIQ Ar-

bejdsgiverne, Teknologisk Institut, Total S.A., T-REGS, TREFOR/EWII,

Varmepumpefabrikantforeningen, Vattenfall A/S, Vedvarende Energi,

Vejle Spildevand, VELTEK

–

VVS- og El-Tekniske Leverandørers Bran-

cheforening, Verdens Skove, Vestas Wind systems A/S, Vindenergi Dan-

mark, VNG Danmark AS, Wind Denmark, Wind Estate A/S, Wintershall

Nordszee B.V., WWF Verdensnaturfonden, Økologisk Landsforening, Ør-

sted, Aalborg Portland A/S, Aalborg Universitet, Aarhus Universitet.

10. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/ Negative konsekven-

mindreudgifter

ser/

(hvis ja, angiv om- merudgifter

fang/Hvis nej, anfør (hvis ja, angiv om-

”Ingen”)

fang/Hvis nej, anfør

”Ingen”)

Økonomiske konsekvenser for Ingen

stat, kommuner og regioner

Implementeringskonsekvenser Marginalt positive

for stat, kommuner og regioner

Økonomiske konsekvenser for Marginalt positive

erhvervslivet

Administrative konsekvenser for Marginalt positive

erhvervslivet

Administrative konsekvenser for Marginalt positive

borgerne

Ingen

UDKAST

Miljømæssige konsekvenser

Lovforslagets § 3 er til Ingen

gavn for den grønne

omstilling

Lovforslagets § 2 implementerer EU-ret.

NEJ

Forholdet til EU-retten

Er i strid med de fem principper

for implementering af erhvervs-

rettet EU-regulering (sæt X)

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det fremgår af energisparelovens § 1, stk. 1, at lovens formål er at fremme

energibesparelser og energieffektivisering hos energiforbrugerne i overens-

stemmelse med klima- og miljømæssige hensyn og hensyn til forsynings-

sikkerhed og samfundsøkonomi.

Det fremgår af § 1, stk. 2, nr. 4, at loven for at fremme denne målsætning

bl.a. særligt skal fremme energibesparelser og energieffektiviseringer gen-

nem tilskud. For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt.

3.2.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det følger af den foreslåede ændring af energisparelovens

§ 1, stk. 2, nr. 4,

at efter

»energieffektiviseringer« indsættes: »samt

reduktioner i anvendelsen

af fossile brændsler i forbindelse hermed«.

Formålet med ændringen er at tydeliggøre en fremadrettet fokusering, ved

at lovens formål og anvendelsesområde også er at fremme reduktioner i an-

vendelsen af fossile brændsler i forbindelse med energibesparelser og ener-

gieffektiviseringer, hvilket bl.a. er i overensstemmelse med lovens kli-

mamæssige hensyn, jf. lovens § 1, stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 1, nr. 1, vil medføre, at det

tydeliggøres, at tilskud i henhold til tilskudsordninger som erhvervs-, byg-

ningspuljen og skrotningsordningen også fremover klart og uden tvivl kan

målrettes reduktioner i anvendelsen af fossile brændsler i forbindelse med

energibesparelser og energieffektiviseringer for at understøtte klimamålsæt-

ningen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

UDKAST

Til nr. 2

Det fremgår af energisparelovens § 5, stk. 2, at klima-, energi- og forsy-

ningsministeren nedsætter et uafhængigt rådgivende Energispareråd, som

skal bidrage til at styrke koordineringen og fremme udviklingen af den sam-

lede energispareindsats. Ministeren udpeger formanden og medlemmerne

og fastsætter udvalgets forretningsorden. Medlemmerne skal repræsentere

aktører, interessenter og sagkyndige vedrørende energibesparelser. Rådet

består af en formand og 15-20 medlemmer.