Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
KEF Alm.del Bilag 409
Offentligt
2438460_0001.png
11-03-2021
JNH, AKW, LBO
Analyse af betydningen af mere ambitiøse EU
klimamål frem mod 2030 for dansk eksport af
energiteknologier
I 2016 offentliggjorde EU Kommissionen en omfattende lovpakke med navnet
Clea E ergy For All Europea s , so skulle sætte ra
er e for op åelse
af ålet o
pct. reduktio af EU’s sa lede drivhusgasudled i ger i
.
I
december 2020 blev man i EU enige om øget ambitionsniveauet således at
målet nu er 55% reduktion i udledningen af drivhusgasser i 2030.
I den kommende tid vil det derfor skulle drøftes på EU plan, hvilke konkrete
policy-værktøjer, der skal tages i brug for at opnå 55%-reduktionen, og
hvordan indsatsen skal fordele sig indenfor hhv. energiforsynings- og
energiforbrugssiden.
Formålet med dette notat er at belyse, hvad en mere ambitiøs målsætning for
energieffektiviseringer (EE) i EU kan have af konsekvenser for dansk eksport af
EE-teknologier og -løsninger. Desuden undersøger notatet de
beskæftigelsesmæssige effekter af en øget eksport.
Notatet er udarbejdet af Ea Energianalyse for SYNERGI. De undersøgte EE-
tiltag dækker både over klassiske energieffektiviseringstiltag som
energirenovering og styring, men også over teknologier til produktion og
distribution af energi, energilagring og fjernvarmeteknologi
1
.
Executive summary
EU’s
yligt
vedtagne 55% målsætning for reduktion af emissioner af
drivhusgasser vil kræve markante forøgelser af investeringer i
Jf. de grupperinger på teknologikategorier, som anvendes af Energistyrelsen mf. i rapporten
Eksport af
Energiteknologi og- service 2019
.
1 | Analyse af betydningen af mere ambitiøse EU klimamål frem mod 2030 for dansk eksport af
energiteknologier - 11-03-2021
1
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 409: Henvendelse af 27/8-21 fra SYNERGI om en rapport fra Ea Energianalyse ifm. foretræde om konkrete forslag i ’Klar-til-55-pakken’
2438460_0002.png
energiteknologier- og løsninger i det kommende årti. Danmark har igennem
de sidste ti år set en pæn vækst i eksporten af energiteknologier fra ca. 70
milliarder om året i 2010 til 99 milliarder om året i 2019.
Eksporten af energiteknologier der er relateret til mere energieffektive
løsninger til EU, ekskl. Storbritannien som er udtrådt af EU, udgjorde cirka
16,6 milliarder kroner i 2019. Det er denne andel af eksporten af
energiteknologier- og løsninger, som nærværende analyse tager
udgangspunkt i.
I takt med at EU-landene skruer op for investeringerne i energieffektive
teknologier, forventes den danske eksport at kunne øges tilsvarende. Det er
således en grundantagelse, at danske virksomheder fastholder samme
markedsandele som i dag. Det kan dog også vise sig, at den danske
eksportandel vil øges i de kommende år. Det kan blandt andet ske på
baggrund af de meget store summer der investeres i renovering og
energieffektivisering af bygninger, som står for ca. 40% af det samlede
energiforbrug i EU og 36% af drivhusgasemissionerne, og som er et område
hvor Danmark står stærkt. Eksempelvis har den Europæiske Genopretnings-
og resiliensfacilitet tildelt 672,5 milliarder euro til investeringer i perioden
2021-2027, hvoraf 37% - dvs. 249 mia. euro eller ca. 1.850 milliarder kroner
–
vil blive målrettet klimarelaterede udgifter.
I den danske Eksportstrategi for Energiområdet fra 2017
2
er det visionen at
Danmark udnytter sine styrkepositioner på energiområdet med henblik på
mindst at fordoble den samlede eksport af energiteknologi fra ca. 70 mia. kr. i
2015 (99 mia. kr. i 2019) til over 140 mia. kr. i 2030. For EU isoleret set peger
strategien på et eksportpotentiale på 100 mia. kr. i 2030.
Som hovedkilde til at vurdere efterspørgslen på investeringer i energieffektive
teknologier anvendes EU-Kommissionens Impact Assessment Report fra
september 2020, hvor konsekvenserne og omkostningerne ved at øge
ambitionsniveauet fra 40% reduktion i 2030 til 55% vurderes. Impact
Assessment rapporten belyser seks scenarier og opgør i den forbindelse de
energirelaterede investeringer i husholdninger, handel/service og
industrivirksomheder, hvilket vi bruger som udtryk for investeringerne i EE-
tiltag (i bred forstand).
2
Eksportstrategi for Energiområder, Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet mf. 2017
https://kefm.dk/media/7079/eksportstrategien-enkeltsidet_21_03_2017.pdf
2 | Analyse af betydningen af mere ambitiøse EU klimamål frem mod 2030 for dansk eksport af
energiteknologier - 11-03-2021
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 409: Henvendelse af 27/8-21 fra SYNERGI om en rapport fra Ea Energianalyse ifm. foretræde om konkrete forslag i ’Klar-til-55-pakken’
2438460_0003.png
Vi vælger at fokusere på de fire mest relevante scenarier:
•
BSL (Baseline):
Hvor udgangspunktet er opfyldelse af 40%
målsætningen for drivhusgasemissioner og en
energieffektiviseringsgrad på 32,5% i 2030
3
.
REG (Regulatory):
Et scenarie hvor reguleringsmæssige tiltag opnår
55% reduktion af drivhusgas emissioner i 2030 og en
energieffektiviseringsgrad på 36,6%. Der antages et højt
ambitionsniveau i forhold til energieffektivitet, vedvarende energi og
transportpolitikker.
CPRICE (Carbon Pricing):
Et andet 55%-scenarie, hvor reduktionerne
primært opnås gennem højere CO
2
-priser, enten gennem EU's ETS
system eller andre prissætningsinstrumenter. Der forventes i dette
scenarie at opnås en energieffektiviseringsgrad på 35,5%. Der gøres
også en større indsats på transportområdet.
MIX: MIX-scenariet
er et middelscenarie imellem
REG
og
CPRICE,
hvori en 55% reduktion i udledningen af drivhusgasser opnås gennem
udvidet beskatning af CO
2
-udledning og gennem en moderat
forøgelse af policy-ambitioner, som dog ikke når niveauet i
REG.
Energieffektiviseringsgraden er i dette scenarie 35,9%.
•
•
•
Allerede i udgangspunktet med 40%-reduktionsmålet forventes
investeringerne i energieffektiviseringsteknologier at blive forøget i forhold til
i dag. Præcis hvor meget er vanskeligt at bestemme ud fra EU Kommissionens
rapport, men formentligt med ca. 10-15% i forhold til i dag, hvilket vi
oversætter til en tilsvarende stigning i dansk eksport af EE-teknologi.
Scenarierne involverer også en større grad af selvforsyning og uafhængighed
af energi fra lande uden for EU.
Uanset hvilke policy-redskaber og tiltag, man vælger at anvende for at indfri
55%-reduktionsmålsætningen, forventes det højere mål at indebære flere
investeringer i EE-teknologier og dermed føre til en forøgelse af dansk EE-
eksport.
Det 55 %-scenarie, som kan forventes at have den mindste effekt på dansk EE-
eksport, er
CPRICE,
hvor det primære værktøj er CO
2
-kvoter- og beskatning,
og hvor en større del af indsatsen ligger i udbudssiden, som ikke analyseres i
Reduktion i det endelige energiforbrug i 2030 sammenlignet med energiforbruget i en business-as-usual
fremskrivning.
3 | Analyse af betydningen af mere ambitiøse EU klimamål frem mod 2030 for dansk eksport af
energiteknologier - 11-03-2021
3
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 409: Henvendelse af 27/8-21 fra SYNERGI om en rapport fra Ea Energianalyse ifm. foretræde om konkrete forslag i ’Klar-til-55-pakken’
2438460_0004.png
denne sammenhæng. I det scenarie forventes eksporten af EE-teknologi at
blive forøget til gennemsnitligt 22,0 milliarder kroner om året over perioden
2021-2030. Det er 3,2 milliarder over
BSL,
og en forøgelse på 5,4 milliarder
kroner om året i forhold til 2019, svarende til en stigning på 32%.
Scenariet med den største effekt på dansk eksport af EE-teknologi er
REG,
hvor en forstærket indsats indenfor energieffektivisering og vedvarende
energi, er meget væsentlig for at opnå 55% -målsætningen. Her forventes
værdien af den danske eksport af EE-teknologi at blive forøget til 24,8
milliarder kroner om året over perioden 2021-2030, hvilket er en forøgelse på
49% eller 8,2 milliarder kroner om året i forhold til 2019.
Vi har foretaget en regression
4
på den beregnede eksport for scenarierne og
de tilhørende EE-mål, som gør det muligt at beregne et forventet eksport-
niveau for et energieffektiviseringsmål på 40%. Denne lineære regression
indikerer, at det danske eksportniveau af effektiv energiteknologi vil være
28,8 milliarder om året i gennemsnit frem mod 2030, eller 12,2 milliarder
kroner om året over Baseline-scenariets 32,5 % energieffektiviseringsgrad.
Eksportniveauet for en 40% EE-målsætning fremgår af Tabel 1 og Figur 1
under titlen 40% EE .
Tabellen nedenfor viser den estimerede årlige dansk eksport af EE-teknologi
til EU27 for perioden 2021-2029 beregnet på baggrund af Impact Assessment
scenarierne. Desuden fremgår den faktiske eksport i 2019.
BSL
(40%)
18,8
REG
(55%)
24,8
CPRICE
(55%)
22,0
MIX
(55%)
23,2
40%
EE
28,8
Eksport EU27 (mia. kr.)
Eksport af EE-teknologi
2019
16,6
Tabel 1: Oversigt over estimeret gennemsnitlig årlig dansk eksport af EE-teknologi til EU27 for
perioden 2021-2030 beregnet på baggrund af Impact Assessment scenarierne. Desuden fremgår
den faktiske eksport i 2019.
Figur 1 nedenfor viser et skitseret forløb for stigningen i den årlige eksport til
EU27 i de forskellige scenarier under antagelse af støt stigende årlige
investeringer og konstant markedsandel.
4
Der er en meget stærk sammenhæng mellem eksport-niveauet og energieffektiviseringsgraden samlet i de
fire scenarier, og regressionsligningen har et overordentligt godt fit med punkterne (R
2
=0,946). Dermed kan
det beregnede eksporttal for et energieffektiviseringsniveau på 40% siges at være et ganske godt bud, hvis
den lineære sammenhæng varer ved op til 40%, og at dansk eksport vil beholde samme markedsandele.
4 | Analyse af betydningen af mere ambitiøse EU klimamål frem mod 2030 for dansk eksport af
energiteknologier - 11-03-2021
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 409: Henvendelse af 27/8-21 fra SYNERGI om en rapport fra Ea Energianalyse ifm. foretræde om konkrete forslag i ’Klar-til-55-pakken’
2438460_0005.png
Figur 1: Skitseret forløb af eksport af anden energieffektiv teknologi og fjernvarme til EU27
(egne beregninger baseret på
”Impact
Assessment Report” og
”Eksport
af dansk energiteknologi
2019” rapporten).
Effekten af eksport af EE-teknologi på jobskabelse
Et andet spørgsmål, som dette notat søger at svare på, er den potentielle
effekt af øget eksport af EE-teknologi på jobskabelsen i Danmark.
Figur 2 viser det beregnede forløb for jobskabelse i de forskellige
eksportscenarier. Det estimeres, at den danske eksport af EE-teknologier til
EU i 2019 (16,6 mia. kr.) skabte 12.100 årsværk
5
. I MIX-scenariet skabes
yderligere ca. 8.200 årsværk frem mod 2030, mens der vurderes at blive
genereret ekstra 15.000 årsværk, hvis 40% EE-scenariet opfyldes. Frem mod
2030 kan antallet af danske jobs knyttet til eksport af EE-teknologi til EU
således nå i alt 20.200 årsværk i MIX-scenariet, og 27.100 i 40%-EE-scenariet.
Beskæftigelseseffekterne er beregnet vha. multiplikatorer fra Danmarks
Statistik og vedrører både den direkte beskæftigelse hos de pågældende
industrier og beskæftigelsen hos deres underleverandører.
5
Beregningen omfatter således ikke alle beskæftigede i EE-teknologibranchen, men alene de årsværk der er
knyttet til den givne værdi af eksport af EE-teknologi til EU.
5 | Analyse af betydningen af mere ambitiøse EU klimamål frem mod 2030 for dansk eksport af
energiteknologier - 11-03-2021
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 409: Henvendelse af 27/8-21 fra SYNERGI om en rapport fra Ea Energianalyse ifm. foretræde om konkrete forslag i ’Klar-til-55-pakken’
2438460_0006.png
Figur 2: Skitseret forløb af jobskabelse knyttet til Impact Assessment scenarier (egne
beregninger baseret på Danmarks Statistik Input-Output tabeller).
Tidligere analyser udarbejdet af hhv. CONCITO (2018) og Teknologisk Institut
for Region Syddanmark (2016) viser, at størstedelen af de grønne jobs i
Danmark ligger i Region Midtjylland, Region Hovedstaden og Region
Syddanmark.
Under den forudsætning at nye grønne jobs vil fordele sig på samme måde
som i dag, er der i
Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.
foretaget en fordeling
på regionalt niveau af de ekstra jobs, der kan forventes at blive skabt frem
mod 2030 i hhv. MIX scenariet og 40%-EE scenariet
Regional fordeling af årsværk
Yderligere årsværk frem mod 2030
Procentandel
Scenariet MIX
Scenariet 40%-EE
12%
961
1.767
34%
2.745
5.049
23%
1.876
3.450
24%
1.933
3.555
8%
641
1.178
I alt
8.155
14.999
Region
Nordjylland
Midtjylland
Syddanmark
Hovedstaden
Sjælland
Figur 3: Regional fordeling af yderligere årsværk knyttet til eksport af EE-teknologi
(procentandel
svarer til CONCITOs studie af
8 ”Status
for Danmark som grøn vindernation”)
6 | Analyse af betydningen af mere ambitiøse EU klimamål frem mod 2030 for dansk eksport af
energiteknologier - 11-03-2021
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 409: Henvendelse af 27/8-21 fra SYNERGI om en rapport fra Ea Energianalyse ifm. foretræde om konkrete forslag i ’Klar-til-55-pakken’
2438460_0007.png
Bilag: Baggrund, forudsætninger og analytisk
tilgang
EU's energieffektiviseringspolitik
EU's direktiv om energieffektivitet fra 2012
6
fastsatte en målsætning om at
opnå 20% højere energieffektivitet i det endelige energiforbrug. I 2018
udvides denne målsætning med et energieffektiviseringsmål på 32,5% i 2030
og reduktion på 40% i udledningen af drivhusgasser.
Den 11. december 2020 blev EU's ledere enige om at øge ambitionen til 55%
reduktion i udledningen af drivhusgasser i 2030. Det er endnu ikke besluttet,
hvilke virkemidler der skal sættes i spil for at opnå dette, men formentligt vil
indfrielsen i stort omfang blive henlagt til nationale tiltag. Samtidig vil
Kommission dog skulle genbesøge de eksisterende EE og VE politikker,
ligesom et udvidet kvotehandelssystem kan komme til at spille en større rolle.
Dansk eksport af energiteknologier- og services
I 2019 var størrelsen af den samlede eksport af energiteknologi- og service på
122,6 mia. kr., hvilket er en stigning på 61% i forhold til niveauet i 2010, hvor
størrelsen af eksporten var 76,1 mia. kr. Eksporten af energiteknologier steg
dobbelt så meget som den samlede danske vareeksport mellem 2018 og 2019
med en procentvis stigning på hhv. 13,5% mod 6,6%.
Figur 4: Dansk eksport af energiteknologi- og service, 2010-2019. (Kilde: Dansk Energi: Eksport
af Energiteknologi og- service 2019, Figur 1).
Den samlede eksport af teknologier og services er opgjort i Tabel 2 nedenfor,
sammen med andelen af eksporten der er udgjort af effektiv energiteknologi,
som er fokus for denne analyse. Effektiv energiteknologi omfatter blandt
6
https://ec.europa.eu/energy/topics/energy-efficiency/targets-directive-and-rules/energy-efficiency-
directive_en
7 | Analyse af betydningen af mere ambitiøse EU klimamål frem mod 2030 for dansk eksport af
energiteknologier - 11-03-2021
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 409: Henvendelse af 27/8-21 fra SYNERGI om en rapport fra Ea Energianalyse ifm. foretræde om konkrete forslag i ’Klar-til-55-pakken’
2438460_0008.png
andet teknologier til produktion og distribution af energi, energilagring,
energibesparelser og fjernvarme.
Mia. kr.
Eksport af effektiv energiteknologi
Samlet eksport af energiteknologi
2017
33,6
91,1
2018
33,9
86,3
2019
35,6
99,6
Tabel 2: Eksport af effektiv energiteknologi og samlet eksport af al energiteknologi (Kilde:
Energistyrelsen, 2019: Eksport af Energiteknologi og- service 2019, Tabel 2)
Særligt to lande har i høj grad været modtagere af dansk eksport af
energiteknologi. Som det fremgår af Tabel 3 nedenfor, så er de to største
modtagere af dansk energiteknologi Tyskland og Storbritannien, som i 2019
tilsammen stod for ca. 27% af dansk eksport af energiteknologi. Eksporten til
Tyskland er steget en anelse i løbet af de to år, mens eksporten til
Storbritannien er faldet dramatisk i samme periode.
Mia. kr.
1 Tyskland
2 Storbritannien
3 Holland
4 USA
5 Sverige
6 Norge
7 Kina
8 Frankrig
9 Polen
10 Italien
I alt
2017
14,0
19,1
2,0
5,9
4,1
3,7
4,6
3,6
1,8
1,6
60,6
2018
17,0
10,5
3,4
5,6
5,0
3,6
4,2
3,5
2,0
2,1
56,9
2019
15,6
11,7
7,3
7,1
6,5
5,3
4,6
3,6
2,6
1,9
66,2
Tabel 3: Top 10 modtagerlande af dansk energiteknologi (Kilde: Energistyrelsen, 2019: Eksport
af Energiteknologi og- service 2019, Tabel 5)
Da Storbritannien udtræder af EU, vil de ikke længere være bundet af de nye
højere reduktionsmålsætninger, og vil derfor ikke blive talt med i eksporten til
EU27. Der ses i denne analyse på eksporten af fjernvarme og effektiv
energiteknologi til EU27 i det kommende årti. Størrelsen af denne del af den
danske eksport er opgjort er estimeret til 16,6 mia. kr. Det er denne andel af
den danske eksport, som der vil blive foretaget beregninger på senere i
analysen.
Af Tabel 4 nedenfor fremgår den samlede danske eksport af energiteknologi
til EU fordelt på teknologityper.
8 | Analyse af betydningen af mere ambitiøse EU klimamål frem mod 2030 for dansk eksport af
energiteknologier - 11-03-2021
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 409: Henvendelse af 27/8-21 fra SYNERGI om en rapport fra Ea Energianalyse ifm. foretræde om konkrete forslag i ’Klar-til-55-pakken’
2438460_0009.png
Dansk eksport af fjernvarme og effektiv energiteknologi til EU27 (mia.
kr.)
Eksport af effektiv energiteknologi
Samlet eksport af energiteknologier
2019
16,6
48,6
Tabel 4: Dansk eksport effektiv energiteknologi til EU27 i 2019 (mia. kr.) (egne beregninger
baseret på Energistyrelsen, 2019: Eksport af Energiteknologi og- service 2019).
Impact Assessment rapporten
EU-Kommissionen udkom i september 2020 med en vurdering af
konsekvenserne ved forskellige målsætninger for CO
2
-reduktioner frem mod
2030 i forhold til samlede emissioner, andelen af vedvarende energi i
energimikset, udviklingen i energieffektivitet i forskellige sektorer og
omkostningerne forbundet med at opfylde målsætningerne.
Impact Assessment analyserne er baseret på to forskellige kategorier af policy
tiltag: det overordnede ambitionsniveau for 2030 i forhold til reduktion af
drivhusgasser, og sammensætningen af specifikke policy værktøjer, der skal
understøtte opnåelsen af målet.
I Baseline (BSL) scenariet, der bruges som reference for de øvrige scenarier er
målsætningen, at der skal opnås mindst 40% reduktion i udledningen af
drivhusgasser i EU i 2030 i forhold til året 1990. Dertil kommer også en
målsætning om mindst 32,5% forøget effektivitet i anvendelsen af energi og
mindst 32% vedvarende energi i det samlede energimiks. Implementeringen
foregår primært gennem Energy Efficiency Directive og Renewable Energy
Directive,
e i kluderer også policies fra Clea E ergy for All Europea s
pakken.
De forskellige policy-optioner er beskrevet i nedenstående Figur 5, der
beskriver mulige tiltag på seks forskellige områder, rangeret fra ingen nye
tiltag til de mest ambitiøse tiltag.
9 | Analyse af betydningen af mere ambitiøse EU klimamål frem mod 2030 for dansk eksport af
energiteknologier - 11-03-2021
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 409: Henvendelse af 27/8-21 fra SYNERGI om en rapport fra Ea Energianalyse ifm. foretræde om konkrete forslag i ’Klar-til-55-pakken’
2438460_0010.png
Figur 5: Overblik over policy optioner i forhold til policy-rammen (kilde: EU Commission, 2020:
Impact Assessment Report, Table 2)
De forskellige policy-tiltag inddeles i seks forskellige kategorier. Den første
kategori omhandler anvendelsen af handel og prissætning af carbon credits.
Den anden kategori omhandler ambitionsniveauet for vedvarende energi,
efterfulgt af ambitionsniveauet for energieffektivisering, transport, LULUCF
(der omhandler anvendelse og dyrkning af landbrugs- og jordarealer) og
endeligt bidrag fra ikke-CO
2
relaterede emissioner. Disse forskellige policy-
tiltag varieres og sammensættes på forskellig vis i seks forskellige scenarier,
som EU Kommissionen har lavet konsekvensvurderinger på. Disse scenarier
er
7
:
•
•
BSL (Baseline):
hvor udgangspunktet er opfyldelse af 40%-
målsætningen for drivhusgasemissioner, andel af VE og EE-mål i 2030.
REG (Regulatory):
et scenarie hvor reguleringsmæssige tiltag opnår
55% reduktion af drivhusgasemissioner i 2030. Der antages et højt
ambitionsniveau i forhold til energieffektivitet, vedvarende energi og
transport politikker, mens systemet for handel med CO
2
-kvoter
fortsætter uændret. Der lægges derfor ikke op til højere carbon-
priser.
CPRICE (Carbon Pricing):
Et andet 55%-scenarie, hvor reduktionerne
primært opnås gennem højere priser på Carbon, enten gennem EU's
ETS system eller andre prissætningsinstrumenter. Der gøres også en
større indsats på transportområdet, mens ambitionsniveauet for
•
7
For en mere detaljeret gennemgang af indholdet i scenarierne se Appendix A.
10 | Analyse af betydningen af mere ambitiøse EU klimamål frem mod 2030 for dansk eksport af
energiteknologier - 11-03-2021
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 409: Henvendelse af 27/8-21 fra SYNERGI om en rapport fra Ea Energianalyse ifm. foretræde om konkrete forslag i ’Klar-til-55-pakken’
2438460_0011.png
energieffektivisering og udbygning af vedvarende energi fortsætter
uændret.
•
MIX:
Dette scenarie er en kombination af
REG
og
CPRICE,
som også
opnår 55% reduktion af drivhusgasser i 2030. Dette gøres gennem en
moderat højere beskatning af CO
2
og gennem et moderat øget
ambitionsniveau for energieffektivisering og vedvarende energi.
MIX-50:
Et mindre ambitiøst sammensat scenarie som
MIX,
hvor
målsætningen er 50% reduktion af drivhusgasudledninger i 2030. Der
arbejdes med de samme tiltag som i
MIX,
men med et lavere
ambitionsniveau.
ALLBNK (All Bunker):
Det mest ambitiøse scenarie for reduktion af
drivhusgasemissioner med en målsætning om 58% reduktion i
udledningen af drivhusgasser. Scenariet er baseret på
MIX-scenariet,
men omfatter også et højere ambitionsniveau for luftfartssektoren og
den maritime sektor.
•
•
Figur 6: Oversigt over Policy Scenarier i Impact Assessment rapporten (kilde: EU Commission,
2020: Impact Assessment Report).
Årlige investeringer i scenarierne
Opnåelsen af målsætningen om ca. 40% reduktion i udledningen af
drivhusgasser i 2030 i
BSL-scenariet
vurderes i Impact Assessment rapporten
at kræve samlede årlige investeringer på 336 milliarder euro i perioden 2021-
30 i energisystemsinvesteringer (ekskl. investeringer i transportsektoren).
Nedenstående Tabel 5 viser investeringsudgifterne i EU27 fordelt på sektorer i
de forskellige scenarier.
11 | Analyse af betydningen af mere ambitiøse EU klimamål frem mod 2030 for dansk eksport af
energiteknologier - 11-03-2021
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 409: Henvendelse af 27/8-21 fra SYNERGI om en rapport fra Ea Energianalyse ifm. foretræde om konkrete forslag i ’Klar-til-55-pakken’
2438460_0012.png
Bln. EUR (2015)
EU 27
Investments in power grid
Investments in power plants
Investment in boilers
Investments in new fuels production and distribution
Total supply side investments
Industrial sector investments
Residential sector investments
Tertiary sector investments
Total demand side investments
Total energy system investments
BSL
REG
CPRICE
MIX
MIX-50
ALLBNK
Avg. 2021- Avg. 2021- Avg. 2021- Avg. 2021- Avg. 2021- Avg. 2021-
2030
2030
2030
2030
2030
2030
50,5
57,4
58,3
58,2
52,7
60,1
42,1
55,7
55,6
56,5
48,1
59,6
2,0
3,9
4,1
3,8
3,4
4,6
0,2
1,8
1,4
1,5
1,1
2,2
94,8
118,8
119,4
120,0
105,3
126,5
16,9
19,4
20,5
20,3
19,4
21,9
151,2
212,6
172,3
190,0
166,6
193,1
73,2
87,3
89,3
87,7
83,4
92,8
241,3
319,3
282,1
298,0
269,4
307,8
336,1
438,1
401,5
418,0
374,7
434,3
Tabel 5: Oversigt over årlige EU-27 investeringer i energisystemer i forskellige scenarier i
milliarder EUR (2015). (kilde: EU Commission, 2020: Impact Assessment Report, egne
beregninger).
Investeringerne i de forskellige scenarier er grupperet på to overordnede
poster: investeringer i energiforsyningssiden, dvs. investeringer i elnet,
kraftværker, kedler osv., og investeringer i efterspørgselssiden i industrien,
husholdningerne og den tertiære sektor. Fordelingen mellem investeringer på
forsyningssiden og efterspørgselssiden er omtrent 1:2.5, om end der er
variationer i de forskellige scenarier. De højeste investeringer på udbudssiden
finder sted i
ALLBNK-scenariet,
hvor investeringerne her er ca. 30 mia. euro
højere om året end i
BSL-scenariet.
Investeringerne på efterspørgselssiden er
de næsthøjeste
ALLBNK-scenariet,
og højest i
REG-scenariet,
hvor der især
kræves mange investeringer fra husholdningerne. Investeringer i den
industrielle sektor varierer kun i begrænset omfang mellem de forskellige
scenarier, og er ligeledes også begrænsede i forhold til den tertiære sektor,
hvor der dog investeres markant mere i alle scenarier i forhold til
BSL.
Nedenstående Tabel 6 viser stigningen i årlige investeringer udtrykt i procent
for de forskellige scenarier i forhold til
BSL-scenariet.
De samlede årlige
investeringer er fx dermed 30% højere i
REG-scenariet
end i
BSL-scenariet.
Relative increase in investment expenditures
EU 27
Investments in power grid
Investments in power plants
Investment in boilers
Investments in new fuels production and distribution
Total supply side investments
Industrial sector investments
Residential sector investments
Tertiary sector investments
Total demand side investments
Total energy system investments
BSL
REG
CPRICE
MIX
MIX-50
ALLBNK
Avg. 2021- Avg. 2021- Avg. 2021- Avg. 2021- Avg. 2021- Avg. 2021-
2030
2030
2030
2030
2030
2030
50,5
1,14
1,15
1,15
1,04
1,19
42,1
1,32
1,32
1,34
1,14
1,42
2,0
1,95
2,05
1,90
1,70
2,30
0,2
9,00
7,00
7,50
5,50
11,00
94,8
1,25
1,26
1,27
1,11
1,33
16,9
1,15
1,21
1,20
1,15
1,30
151,2
1,41
1,14
1,26
1,10
1,28
73,2
1,19
1,22
1,20
1,14
1,27
241,3
1,32
1,17
1,23
1,12
1,28
336,1
1,30
1,19
1,24
1,11
1,29
Tabel 6: Relativ forøgelse i investeringsudgifter i de forskellige scenarier i forhold til BSL-
scenariet (kilde: EU Commission, 2020: Impact Assessment Report, egne beregninger).
12 | Analyse af betydningen af mere ambitiøse EU klimamål frem mod 2030 for dansk eksport af
energiteknologier - 11-03-2021
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 409: Henvendelse af 27/8-21 fra SYNERGI om en rapport fra Ea Energianalyse ifm. foretræde om konkrete forslag i ’Klar-til-55-pakken’
2438460_0013.png
Der er foretaget en regression af sammenhængen mellem EE-målene i
scenarierne og det beregnede niveau af dansk eksport af anden
energiteknologi, for at give en vurdering af størrelsen af dansk eksport i
perioden 2021-2030 under forudsætning af en 40% EE-målsætning.
Regressionen fremgår af Figur 7 nedenfor. Regressionen indikerer, at det
danske eksportniveau af effektiv energiteknologi til EU27 i gennemsnit vil
være 28,8 mia. kr. i perioden 2021-2030, hvis EE-målsætningen er 40%. Dette
beregnede tal kan give en indikation af niveauet for dansk eksport ved en 40%
målsætning, men er ikke direkte underbygget af en model som de øvrige
scenarier, og er derfor behæftet med en større usikkerhed. Der er antaget en
lineær sammenhæng mellem eksportniveauet og
energieffektiviseringsgraden, men det er også muligt, at dette vil være en
konservativ antagelse på den korte bane, og at investeringsbehovet godt kan
stige mere end lineært for at nå den målsætning. Eksporten vil i det tilfælde
sandsynligvis blive højere end den beregnede værdi.
Figur 7: Regression over sammenhængen mellem eksporttallet og EE-målene i scenarierne.
Betydning af
EU’s ye e ergieffektiviseri gs ål for o fa get af
dansk eksport
Arbejdet med at relatere den danske eksport af teknologiløsninger til Impact
Assessment rapportens scenarier præsenterede en udfordring i at justere
eksporttallet til et højere grundlæggende ambitionsniveau svarende til
BSL-
scenariet. I
BSL-scenariet
regnes der med en 40% reduktion af drivhusgasser i
2030 i forhold til 1990, mindst 32% VE i energiforsyningen og 32,5 %
reduceret energiforbrug. I Impact Assessment rapporten beskrives det
13 | Analyse af betydningen af mere ambitiøse EU klimamål frem mod 2030 for dansk eksport af
energiteknologier - 11-03-2021
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 409: Henvendelse af 27/8-21 fra SYNERGI om en rapport fra Ea Energianalyse ifm. foretræde om konkrete forslag i ’Klar-til-55-pakken’
2438460_0014.png
hvordan dette grundscenarie inkluderer betydende 2030-mål fra eksisterende
klima- og energitiltag, og at opnåelsen af dette mål vil kræve en indsats over
de kommende ti år, som er større end i de forgangne ti år. Vi estimerer med
nogen usikkerhed merinvesteringsbehovet til 13% i forhold til i dag
8
. Under
antagelse om, at Danmark bevarer den samme procentuelle andel af
investeringerne i EU, vil den danske eksport i 2019 derfor blive forøget med
2,2 mia. kr. pr. år til samlet 18,8 mia. kr. pr. år, for at ligge på det niveau, der
vil svare til udgangspunktet for scenarieanalyserne i
BSL-scenariet.
Af dette
beløb ser vi specifikt på den del af eksporten, som hidrører effektiv
energiteknologi, dvs. primært løsninger forbundet med energibesparelser og
lignende på forbrugssiden. Tabel 7 nedenfor viser størrelsen af de forskellige
poster på eksporten af energiløsninger i 2019 og under fremskrivning til
BSL-
scenariet.
Eksport EU27 (mia. kr.)
Eksport af effektiv energiteknologi
2019
16,6
BSL-scenarie
18,8
Tabel 7: Eksport af effektiv energiteknologi til EU27 i 2019 og BSL-scenariet, egne beregninger.
Værdien af eksporten af effektiv energiteknologi er som nævnt 18,8 mia. kr.
om året i
BSL-scenariet.
Det er dette eksportniveau, der danner udgangspunkt
for konsekvensanalysen i de forskellige scenarier beskrevet i tabellen
nedenfor
9
.
Eksport EU27 (mia. kr.)
Eksport af effektiv energiteknologi
BSL
18,8
REG
24,9
CPRICE
22,0
MIX
23,2
ALLBNK
24,0
Tabel 8: Oversigt over gennemsnitlig årlig dansk eksport af effektiv energiteknologi til EU27 i
Impact Assessment scenarierne, egne beregninger.
Scenariet med den største danske eksport er
REG,
hvor virkemidlerne først og
fremmest er særligt intensive og omfattende mål for energieffektivisering og
vedvarende energi i energiforsyningen. I dette scenarie beregnes den
gennemsnitlige eksport til EU27 til at være 24,9 mia. kr. over perioden. Den
For at udregne værdien af dansk eksport i
BSL-scenariet,
antages det, at udgifterne forbundet med
reduktion af drivhusgasser pr år fra 30% til 40%, er de samme som for 40% til 50%. Dermed bliver
investeringsbehovet (336-38,6) = 297,4 mia. euro om året for at nå 30% reduktion i 2030.
Investeringsbehovet i
BSL-scenariet
er (336/297,4) = 13% højere i forhold til niveauet for 30% reduktion.
Dermed vil den danske eksport af fjernvarme og effektiv energiteknologi til EU27, under antagelse om
konstant markedsandel, også være 13% højere i perioden 2021-2030, for at modsvare målene i
BSL-
scenariet svarende til (16,6*1,13) = 18,8 mia. kr. Forøgelsen er derfor 2,2 mia. kr. pr år.
9
Værdierne i de øvrige scenarier er fremkommet ved at gange den gennemsnitlige faktor for øgede
investeringer for efterspørgselssiden (dvs. industri, husstande og tertiær) fra Tabel 6 med EU27
efterspørgslen i
BSL-scenariet.
Fx er investeringerne i på efterspørgselssiden 32% større i
REG-scenariet
(jf.
Tabel 6), hvorfor eksporten beregnes til (18,8 * 1,32) = 24,8 mia. kr. om året.
14 | Analyse af betydningen af mere ambitiøse EU klimamål frem mod 2030 for dansk eksport af
energiteknologier - 11-03-2021
8
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 409: Henvendelse af 27/8-21 fra SYNERGI om en rapport fra Ea Energianalyse ifm. foretræde om konkrete forslag i ’Klar-til-55-pakken’
2438460_0015.png
laveste forøgelse af dansk eksport finder sted i
CPRICE
scenariet, hvor det
primære virkemiddel er mere omfattende CO
2
-beskatning og dyrere CO
2
-
kvoter. Her opnås en større andel af reduktionen af drivhusgasser på
udbudssiden og giver derfor en mindre stigning i energibesparende tiltag. I
dette scenarie øges dansk eksport til 22 mia. kr. om året. De forskellige
scenarier repræsenterer forskellige tilgange til at opnå 55%-målsætningen, og
kan derfor anskues som et muligt udfaldsrum for dansk eksport af fjernvarme
og andre effektive energiteknologier alt efter hvilken sammensætning af
virkemidler, der anvendes. Dermed kan eksporten på baggrund af EU's egen
Impact Assessment rapport og under antagelse om konstant markedsandel
forventes at øges til mellem 22,0 og 24,8 mis. om året i gennemsnit over
perioden som følge af 55% målsætningen. Det er en stigning på mellem 5,4 og
8,2 mia. kr. om året i forhold til 2019-niveauet.
Jobskabelse på baggrund af eksport
Med det formål at vurdere effekten af en eventuel forøgelse af eksporten af
EE-teknologi på jobskabelse i Danmark, er der anvendt en
multiplikatormetode, som er baseret på Input-Output tabeller produceret af
Danmarks Statistik.
Til at bestemme beskæftigelseseffekterne anvendes den såkaldte
si ple
beskæftigelsesmultiplikator. Multiplikatoren udtrykker, hvor mange ekstra
jobs, der skabes i en given branche, når den endelige anvendelse (forbrug,
investeringer eller eksport) stiger med 1 mio. kr. Multiplikatoren tager højde
for beskæftigelseseffekten hos både den pågældende industri og hos
underleverandører.
På baggrund af en gennemgang af de relevante virksomheder i EE-
teknologibranchen ud fra indberettede branchekoder i det Centrale
Virksomhedsregister (CVR), er der valgt en række simple multiplikatorer. Disse
er indhentet fra BESKMUL1-tabellen (beskæftigelsesmultiplikator efter
multiplikatortype, branchefordelt stød, branchefordelt effekt og
beskæftigelse) fra Danmarks Statistiks statistikbank.
10
Multiplikatorerne er
anvendt som input til et samlet gennemsnit, der afspejler en multiplikator for
hele EE-teknologibranchen.
10
Tabellen kan tilgås her:
www.statistikbanken.dk/BESKMUL1
15 | Analyse af betydningen af mere ambitiøse EU klimamål frem mod 2030 for dansk eksport af
energiteknologier - 11-03-2021
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 409: Henvendelse af 27/8-21 fra SYNERGI om en rapport fra Ea Energianalyse ifm. foretræde om konkrete forslag i ’Klar-til-55-pakken’
2438460_0016.png
Branchekode
160000 Træindustri
220000 Plast- og gummiindustri
230010 Glasindustri og keramisk
industri
230020 Betonindustri og teglværker
250000 Metalvareindustri
260020 Fremst. af andet elektronisk
udstyr
280010 Fremst. af motorer, vindmøller
og pumper
280020 Fremst. af andre maskiner
Gennemsnit
Simpel multiplikator
0,889
0,644
0,94
0,732
0,868
0,512
0,488
0,752
0,728
Tabel 9: Simpel multiplikator. Kilde: Danmarks Statistiks beskæftigelsesmultiplikator
(BESKMUL1)
Den gennemsnitlige simple multiplikator (0,728) multipliceres herefter med
den samlede forøgelsen af eksport i perioden 2019-2030 under hvert
scenarie:
•
For scenariet MIX er forøgelsen af eksporten 11,2 mia. kr. Dette tal
ganges med 0,728, dvs. 11,2 mia. kr. * 0,728 = 8.200 ekstra årsværk
frem mod 2030
For scenariet 40%-EE er forøgelsen af eksporten 20,6 mia. kr. Dette tal
ganges med 0,728, dvs. 20,6 mia. kr. * 0,728 = 15.000 ekstra årsværk
frem mod 2030
•
På en lignende måde multipliceres den faktiske værdi af eksport for 2019 med
multiplikatoren, dvs. 16,6 mia. kr. * 0,728 = 12.100 årsværk knyttet til den
nuværende eksport.
Referencer
CONCITO
:
Status for Danmark som grøn vindernation: Danmarks
position i det grønne kapløb med andre nordeuropæiske lande
, tilgået
gennem:
https://concito.dk/udgivelser/status-danmark-gron-vindernation
16 | Analyse af betydningen af mere ambitiøse EU klimamål frem mod 2030 for dansk eksport af
energiteknologier - 11-03-2021
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 409: Henvendelse af 27/8-21 fra SYNERGI om en rapport fra Ea Energianalyse ifm. foretræde om konkrete forslag i ’Klar-til-55-pakken’
2438460_0017.png
Eksportstrategi for Energiområder, Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet
mf., 2017, tilgået gennem
https://kefm.dk/media/7079/eksportstrategien-
enkeltsidet_21_03_2017.pdf
E ergistyrelse ,
:
Eksport af energiteknologi- og service 2019
EU Co
issio ,
:
E ergy efficie cy directive”,
tilgået gennem:
https://ec.europa.eu/energy/topics/energy-efficiency/targets-directive-and-
rules/energy-efficiency-directive_en
EU Co
issio ,
:
I pact Assess e t Report”
tilgået gennem:
https://ec.europa.eu/clima/sites/clima/files/eu-climate-
action/docs/impact_en.pdf
EU Kommissionen,
:
En renoveringsbølge for Europa
–
grønnere
bygninger, flere arbejdspladser, bedre levevilkår
, tilgået gennem:
https://eur-lex.europa.eu/resource.html?uri=cellar:0638aa1d-0f02-11eb-
bc07-01aa75ed71a1.0020.02/DOC_1&format=PDF
Region Syddanmark (
6 : E ergieffektive tek
ologier: National
kortlægning af virksomheder inden for forretningsområdet
, tilgået ge e :
https://www.regionsyddanmark.dk/wm483762
17 | Analyse af betydningen af mere ambitiøse EU klimamål frem mod 2030 for dansk eksport af
energiteknologier - 11-03-2021