KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 405: Henvendelse af 26/8-21 fra Ulrik Jørgensen, København Ø, m.fl. om lokale energifællesskaber (VE-fællesskaber) og deres klimaeffekt hhv. implementering i dansk lovgivning

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
KEF Alm.del Bilag 405
Offentligt

ELEKTRIFICERING

AF LOKALSAMFUND

Borgerinddragelse og lokale energifællesskaber

som drivkraft i den bæredygtige omstilling

August 2021

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 405: Henvendelse af 26/8-21 fra Ulrik Jørgensen, København Ø, m.fl. om lokale energifællesskaber (VE-fællesskaber) og deres klimaeffekt hhv. implementering i dansk lovgivning

Indhold

Forord

Borgerinddragelse i klimapolitikken

Lokale energifællesskaber som ramme for handling

Case 1: Energifællesskaber i ældre bykvarterer

Case 2: Bæredygtige bofællesskaber / økosamfund

Case 3: Nye naturintegrerede bykvarterer

Case 4: Fælles varme og el i landsbyer / villakvarterer

Klimapotentialet ved lokale energifællesskaber

Handlingsplan for elektrificering af lokalsamfund

ELEKTRIFICERING AF LOKALSAMFUND

Forord

Dette oplæg anviser veje til, hvorledes den lokale

energiindsats kan gøres til et aktiv i omstillingen af

det danske energisystem og viser det potentiale,

som dette har for realiseringen af Danmarks mål-

sætning for reduktion af CO

-udledningerne.

Oplægget har fokus på inddragelse af borgerne i

klimaindsatsen gennem styrkelse af lokale energi-

fællesskaber. De kan øge mængden af vedvarende

energi til produktion af el og bidrage til, at varme og

transport bliver elektrificeret.

Konklusionerne er baseret på beregning af mulig-

hederne for at styre lokal produktion af el, konver-

tering til varme, opladning af elbiler og lagring af

energi, så de kan spille optimalt sammen med de

kollektive forsyninger inden for el og varme.

Beregningerne viser et meget stort potentiale for

lokale investeringer i vedvarende energi og lokal

omstilling af varme og transport.

Oplægget er skrevet af Ulrik Jørgensen i dialog

med underskriverne og projekterne ’Sol over Byen’

finansieret af Grundejernes Investeringsfond og

’Udvikling af lokale energifællesskaber som led i

omstillingen af det danske energisystem’ støttet af

Vissing Fonden, som bl.a. har støttet udviklingen af

den benyttede beregningsmodel.

Der er igennem disse projekter opnået viden som

kan supplere det udspil, som Klima-, Energi- og

Forsyningsministeren på vegne af regeringen, har

fremlagt om ’ELEKTRIFICERING AF SAMFUNDET –

Vejen til et mere elektrificeret Danmark’.

Nærværende oplæg er foranlediget af, at regerin-

gens udspil alene fokuserer på politikere, eksperter

og virksomheder, som drivende i denne omstilling,

mens civilsamfundet, borgerne og de lokale aktører

ikke er tiltænkt nogen væsentlig og aktiv rolle. Det

er uheldigt, da de store net og produktionsenheder

ikke gennem markedsstyring har mulighed for at

sikre de energibesparelser og reducerede belast-

ninger af el-forsyningsnettet, som kan være med

til at gøre elektrificeringen mulig og begrænse

omkostningerne ved denne omstilling. Samtidig

udnytter man ikke det potentiale, der ligger i at give

borgerne mulighed for konkret at engagere sig i

klimaindsatsen.

Vi foreslår støtte til etablering af lokale VE- og

Borgerenergifællesskaber, der kan bidrage til at

Danmark vil realisere målsætningen om en reduk-

tion på 70% af CO

-udledninger frem til 2030 og

klimaneutralitet i 2050.

Københavns Kommune, BL - Danmarks Almene

Boliger, Landsforeningen for Økosamfund, Middel-

grunden Vindmøllelaug, Bærebo og Foreningen

Bofællesskab.dk.

ELEKTRIFICERING AF LOKALSAMFUND

Borgerinddragelse

i klimaindsatsen

Gennem det omfattende arbejde, som er udført i

den almene boligsektor, blandt andelsboligforenin-

ger, i private boligorganisationer, i den kommunale

planlægning af energieffektivisering og nye bydele

samt af nye boligfællesskaber, der ønsker at

etablere en effektiv energiforsyning alene baseret

på vedvarende energi, har det i praksis vist sig, at

der er et stort engagement blandt lokale borgere

og andre aktører i civilsamfundet, som ønsker at bi-

drage på klimaområdet. Mens borgere i den enkelte

husholdning, butikker og små virksomheder har ret

begrænsede handlemuligheder, bliver det gennem

etablering af lokale fællesskaber muligt at gen-

nemføre en langt mere omfattende planlægning af

egne investeringer i produktion og en styring af pro-

duktion og forbrug, som kan yde et seriøst bidrag

til klimapolitikken. Der åbnes herved for, at lokale

initiativer kan gennemføre en ganske omfattende

indsats for energibesparelser og samtidig bidrage

til en øget klimabevidsthed.

Ofte er der i eksisterende bydele ligesom ved

nyetablerede bydele og boligfællesskaber en meget

stor interesse blandt borgere for at bidrage til kli-

mapolitikken og skabe muligheder for besparelser i

el- og varmeforbrug. Da de har adgang både til are-

aler, boligejendomme og kommunale institutioner

med store tagflader, der er egnede til opsætning af

solceller, har disse lokale aktører et stort potentiale

for at bidrage til omstillingen til vedvarende energi

og til elektrificering, som det især i byerne ellers er

vanskeligt at gennemføre bl.a. for den eksisterende

fjernvarme. De nye energiteknologier med solceller,

varmepumper og lagring åbner for et langt større

bidrag til omstilling gennem lokalt forankrede pro-

jekter og energifællesskaber.

Alle Folketingets partier har understreget behovet

for en øget borgerinddragelse i energi- og klima-

politikken og udtrykt vilje til at understøtte denne

involvering. Det kan opnås ved at den danske

regulering åbner for og støtter etablering af lokale

energifællesskaber og fjerner de barrierer, der

fortsat eksisterer for at lokale energiløsninger kan

blive etableret på en optimal måde i samspil med

de eksisterende forsyninger. Etablering af lokale

energifællesskaber med ansvar for disse anlæg

viser erfaringsmæssigt at have en afgørende effekt

på bevidstheden omkring el og varmeforbrug og vil

derfor også lede til et større fokus på flere mulighe-

der og energibesparelser.

Kommentar

Borgernes

rolle

I regeringens udspil lægges der vægt på, at elektrificeringen skal være omkostningseffektiv

og i social balance (beskyttelse af husholdninger og mindre virksomheder), intelligent integra-

tion (koordinering af produktion og forbrug ved sektorkoblingen) samt at de berørte borgere

skal inddrages (ved skånsom udbygning – jf. de otte pejlemærker s. 15 med efterfølgende

uddybninger). EU har også i de nye energidirektiver lagt vægt på, at alle skal kunne deltage i

den grønne omstilling. Trods disse punkter, er der i udspillet ikke tænkt på den rolle, som lokale

løsninger og inddragelse af borgere, kommuner og lokale aktører kan spille.

Undersøgelser bl.a. udført på Statens Byggeforskningsinstitut (nu en del af Aalborg Universitet)

har påvist, at borgernes engagement og involvering øges væsentligt, hvis de selv får ansvar og

kan bidrage til omstillingen. Det kan f.eks. foregå gennem ejerskab til vedvarende energianlæg.

Det understøttes af Compass-projektet ved Københavns Universitet, der viser et markant lavere

-aftryk hos borgere, der indgår i grønne fællesskaber. Det er muligt at handle i fællesskaber,

hvor mange tidligere undersøgelser har vist, at den enkelte husholdning har et meget begræn-

set handlerum.

ELEKTRIFICERING AF LOKALSAMFUND

Lokale energifællesskaber

som ramme for handling

Den danske udbygning af både elforsyning og

varmeforsyning har hidtil været præget af store

centrale – ofte kommercielle – produktionsanlæg

sammen med en udbygning af de kollektive forsy-

ningsnet. Uden for fjernvarmeområderne har det

været suppleret med individuel opvarmning. Der er

endnu kun få eksempler på lokale energifællesska-

ber, som har kunnet få lov til at demonstrere den

store klimaeffekt, der er knyttet til en lokal styring

af produktion og forbrug.

Udfordringen er, at eksemplerne på realiserede

projekter ofte har haft ambitiøse målsætninger,

men i praksis er blevet begrænset i deres mulighe-

der. Det skyldes i høj grad den hidtidige regulering,

som – ikke mindst på el-området – har gjort det

nødvendigt at gå på kompromis bl.a. ved opdeling

af projekterne og svækkede muligheder for styring.

Det har ført til, at anlæggene er blevet suboptimale,

investeringerne i VE er blevet reduceret og behovet

for net-udbygning ikke er blevet mindsket.

Det har derfor været nødvendigt at dokumentere,

at lokale energifællesskaber, der bygger på nærhed

mellem de involverede parter og en stærk kobling

mellem produktion og forbrug, lader sig realisere.

Med en forskningsbevilling fra Vissing Fonden er

der udviklet en model for forskellige typer af lokale

energifællesskaber, som inkluderer alle energifor-

mer i et optimeret energisystem, beregner investe-

ringsbehov og omkostninger, belyser koblingen til

de kollektive forsyningsnet samt belyser løsninger-

nes klimaeffekt. Resultaterne fra disse beregninger

vil i det følgende indgå i redegørelsen for effekterne

af de beskrevne fire typer af lokale koblinger, som

beskrives i de efterfølgende cases.

Lokal styring af

produktion og forbrug

Helt centralt for lokale energifællesskabers klima-

effekt og samlede effektivitet er den tidsmæssige

koordinering af produktion og forbrug af el. Netop

elektrificeringen af varme og transport bidrager

til klimaindsatsen ved lokal styring af tidspunktet

for anvendelsen af el til disse formål. Det er især

på det lokale niveau, at det er muligt at styre både

varmeproduktion, lagring af el og varme, ladning af

elbiler samt visse dele af elforbruget i den daglige

praksis. Alt i alt opnås en effektiv udnyttelse af el og

en placering af forbruget optimalt over døgn og uge

i forhold til de kollektive forsyningers belastning.

Energibesparelser som

nødvendigt led i omstillingen

Den øgede bevidsthed og viden, som deltagerne i

et energifællesskab opnår om deres energiforbrug,

resulterer sammen med de omkostninger, der er

knyttet til en uhensigtsmæssig adfærd, i større inte-

resse for energibesparelser og en større omhu for

bygningers tilstand og den daglige forbrugsadfærd.

Elektrificeringen øger behovet for energibesparel-

ser snarere end at mindske det. Det skal forhindre

overinvestering i store distributionsnet med meget

skæv udnyttelse og sikre en optimal dimensione-

ring af varmepumper. Selv om vedvarende energi i

dag er konkurrencedygtig med fossil energi, er der

grund til at minimere behovet for investeringer i de

nye energianlæg.

Kommentar

Markeder

Bag regeringens udspil ligger der store forventninger til, at markeder for elektricitet og fleksibili-

tet gennem prissignaler er i stand til at sikre en optimal udligning af produktion og forbrug i den

danske elektrificering. Undersøgelser (bl.a. Utiligize, EcoGrid og EnergyLab Norhavn) har dog

vist, at den markedsbaserede efterspørgsel efter fleksibilitet hverken har et omfang, der afgøren-

de kan påvirke udbygningen af elforsyningsnettet, eller gennem bl.a. prissignaler kan påvirke det

lokale forbrug af el. Den markedsbaserede efterspørgsmål sikrer ikke en optimal koordinering af

produktion og forbrug, men afspejler snarere udbud og indtjening hos markedsaktørerne.

I et lokalt energifællesskab fører den lokale optimering af energisystemet i kombination med

energibesparelser til, at både energitekniske og økonomiske forhold gør det fordelagtigt at redu-

cere energiforbruget og optimere tidspunkterne for træk på el-forsyningsnettet.

ELEKTRIFICERING AF LOKALSAMFUND

CASE 1

Energifællesskaber

i ældre bykvarterer

I ældre tæt bebyggede bykvarterer med fjernvarme

er der flere muligheder for væsentlige energibespa-

relser. Det kan ske ved etablering af egen VE produk-

tion med solceller på eksisterende tagflader, der kan

fungere som supplement til elforsyningen. Desuden

ved at elektrificere varmeforsyningen i samarbejde

med fjernvarmeselskaber og ved at etablere ladning

af elbiler i tilknytning til boliger og institutioner.

Der er startet en række initiativer for at skabe energi-

fællesskaber i eksisterende bykvarterer i København

bl.a. Folehaven, Sydhavnen, NordVest, Sundby og

Bavnehøj samt i projekter som Avedøre Green City.

Samlet set kan lokale fællesskaber, der koordinerer

og styrer produktion og forbrug, nedsætte omkost-

ningerne for beboere, butiksejere og kommunale

institutioner, bidrage til en samfundsøkonomisk for-

delagtig omstilling til mere VE samt forskyde belast-

ningen af det kollektive elforsyningsnet til perioder

med lavlast. Det åbnes der for med de nye aktiviteter

omkring elektrificeringen af varme og transport.

I den valgte varmeløsning er lokale (store) varm-

pumper kombineret med udnyttelse af fjernvar-

mens returløb som primær kreds, hvilket samtidig

bidrager til en større energieffektivitet for fjernvar-

meproduktionen. Andre løsninger, hvor fjernvarmen

kombineres med varmepumper vil give tilsvarende

resultater, som bidrager til optimering af det eksi-

sterende fjernvarmesystem. Vi har i beregningerne

medtaget netto-udledning fra biobrændsler, da

disse ikke reelt er CO

-neutrale og enhver reduktion

uanset oprindelse bidrager til klimaindsatsen.

Der er også en fordelingspolitisk effekt af, at

beboerne i bl.a. almene boliger på denne måde

kan handle i fællesskab og opnå besparelser. De

nuværende tariffer dækker en subsidiering af store

anlæg og lange net-afstande, som husstande i

etageejendomme yder et væsentlig bidrag til. Det

vil kunne nedsættes til alene at gælde det faktiske

træk på den kollektive el-forsyning.

Der er også samfundsøkonomiske fordele ved at få

placeret solcelleanlæg tæt på forbrugsstederne, da

de derved er meget lettere at få til at indgå i en sam-

let styring. Der opnås herved investeringer i VE betalt

af forbrugerne og en aflastning af elnettet, især hvis

der som skitseret indgår elektrificering af opvarmnin-

gen og ladning af elbiler. Det vil effektivt nedbringe

-udledningerne i de større byer med fjernvarme

ved ikke blot sikre udfasning af kulkraftværker, men

også reducere behovet for biomasse som brændsel.

Figur 1

Modelbereg-

ning for ældre

bykvarter

1000 boliger placeret i

etagebyggeri med fælles

faciliteter, grønne områder

og både butikker og

kommunale institutioner

som skole, børnehave og

plejehjem, hvor der opsæt-

tes solceller, ladepladser

til 180 biler og fjernvarmen

udnyttes i kombination

med lokale varmepumper

(data pr. år med empiri fra

Folehaven kvarteret).

EL-NETTET

EL TIL

FORBRUG

EL TIL

VARME

3.146 MWh

KØB FRA NETTET

1.824 MWh

FJERNVARME

1.250 MWh

3.462 MWh

SALG TIL NET

646 MWh

BRUG AF EGEN

VE-PRODUKTION

33%

2.004 MWh

EGEN VE-PRODUKTION

58%

Samlet

elektricitets-

forbrug

10.410 MWh

OPVARMNING

5.466 MWh

FORBRUG IALT

2.600 t. km

TRANSPORT

EL TIL BILER

2.650 MWh

Samlet C0

-udledning uden energifællesskab: 2.336 tons

DIFFERENCE

25%

EL-FORBRUG

EL-BILER

50%

VARMEPUMPE

496 MWh

75%

100%

742 tons

166 tons

249 tons

1.179 tons (inkl. neutrale C0

: 884 tons)

SAMLET REDUKTION: 1.594 tons = 68%

ELEKTRIFICERING AF LOKALSAMFUND

CASE 2

Bæredygtige bofælles-

skaber / økosamfund

Der er en opblomstring af initiativer til at etablere

bæredygtige bofællesskaber med egen dyrkning

af grønsager og mindre dyrehold. De ønsker at etab-

lere fælles solceller, vindmøller og varmepumper,

som et led i en vedvarende energiløsning, der både

omfatter el til forbrug, varme og ladning af elbiler.

Det giver optimale mulighed for at styre sammen-

hængen mellem egen produktion og forbruget af el,

så belastningen af det kollektive elnet lægges på de

tidspunkter af døgnet, hvor det er mindst belastet.

Der findes en række eksisterende eksempler på

bæredygtige bofællesskaber, som Permatopia,

Svalin og Munksøgaard, der begrænset af regule-

ringen delvist har realiseret disse muligheder, og

aktuelt en række bofællesskaber, der planlægger at

etablere lokale energifællesskaber i fuldt omfang

ved én fælles tilslutning til det kollektive elnet, som

f.eks. Hyllegaard Høje. Etableringen af et boligfæl-

lesskab vil typisk strække sig over en periode på

3 til 8 år, hvor det fra starten er afgørende, at få

etableret det interne net og den styring, som kan

sikre et optimalt energisystem.

Styringen er essentiel både for at kunne minime-

re forbruget af og omkostningerne ved køb af el

fra det kollektive elnet. Samtidig kræver denne

styring fuld datamæssig kontrol med tidstro data

på øjebliksniveau af alle producerende og forbru-

gende enheder. Denne tidstro type data kan i dag

kun leveres ved direkte aflæsning af alle relevante

målepunkter i et internt net og evt. tilkoblede enhe-

der via det kollektive elnet. Egen varmeforsyning og

ladning til elbiler er en nødvendighed for disse fæl-

lesskaber, da de typisk ikke ligger i områder udlagt

til fjernvarme og langt fra etablerede lade-standere.

Nye bofællesskaber kan bidrage væsentligt til inve-

steringer i VE og dermed reducere klimabelastnin-

gen betydeligt. Det vil give plads til elektrificering af

både varme og transport uden behov for ekstraordi-

nær net-udbygning og bidrage til en bedre døgnfor-

deling af belastningen af de eksisterende elnet.

Ejermæssigt kan et bofællesskab være organiseret

enten som ejerforening eller andelsboligselskab,

som i fællesskab driver og styrer VE-anlæg og

varmepumper. Et fælles tilslutningspunkt til elnettet

er en forudsætning for, at styringen af produktion

og forbrug kan foregå optimalt, hvor en opdeling

på flere enheder vil fordyre de fælles løsninger og

ikke give nogen samfundsøkonomisk eller energi-

mæssig fordel. Den ejermæssige organisering af

bofællesskaber bliver i høj grad styret af den politik

og praksis som banker og kreditinstitutioner har for

belåning af nye boliger, som ofte ved krav om indivi-

dualiseret finansiering vanskeliggør fællesskaberne.

Figur 2

Modelberegning

for bofællesskab

160 boliger fordelt på 5

klynger, der etableres i eta-

per med fælleshuse samt

fælles arealer til dyrkning

og bygninger til drift og

aktiviteter samt solceller,

vindmølle, varmepumper

og fælles lade-standere til

105 elbiler (data pr. år med

empiri fra Hyllegaard Høje).

EL-NETTET

EL TIL

FORBRUG

EL TIL

VARME

374 MWh

KØB FRA NETTET

98 MWh

12%

490 MWh

OPVARMNING

120 MWh

SALG TIL NET

317 MWh

BRUG AF EGEN

VE-PRODUKTION

44%

729 MWh

Samlet

elektricitets-

forbrug

44%

EGEN VE-PRODUKTION

849 MWh

FORBRUG IALT

EL TIL BILER

1.700 t. km

TRANSPORT

1.046 MWh

Samlet C0

-udledning uden energifællesskab: 319 tons

DIFFERENCE EL-FORBRUG

25%

EL-BILER

50%

377 MWh

75%

VARMEPUMPE

100%

25 tons

45 tons

182 tons

67 tons

SAMLET REDUKTION: 294 tons = 92%

ELEKTRIFICERING AF LOKALSAMFUND

CASE 3

Nye naturintegrerede

bykvarterer

En række kommuner er i gang med at planlægge

nye bydele, som bygger på principper om en bæ-

redygtig og naturintegreret bebyggelse. Tanken er

her at bevare tætheden i en bebyggelse svarende

til typiske villakvarterer, men at samle boligerne og

evt. fælles faciliteter i klynger, så der bliver plads

til åbne naturarealer mellem klyngerne. Sådanne

planer findes bl.a. udviklet i Middelfart, Gribskov og

Aarhus Kommuner.

Denne type af nye bykvarterer bør i langt større om-

fang allerede fra starten planlægges og etableres

med en samlet bæredygtig energiløsning støttet

af en integreret kommunal planlægning. Her vil

lokale varmepumper knyttet til hver af klyngerne

være et billigt og godt alternativ til udbygning af

fjernvarmen. Ligesom det er indlysende at satse

på en omfattende elektrificering af transporten.

En større udbredelse af denne type planlægning af

nye bykvarterer vil nok kræve en udbygning af de

planinstrumenter, som kommunerne råder over.

Enkelte nye bydele kan måske ud over at etab-

lere solceller som egen VE-baseret elproduktion

også tilslutte sig en vindmøllepark i nærheden og

dermed opnå samme store effekt for klima og lokal

styring af energien, som boligfællesskaberne kan. I

samspil med elforsyningen vil de kunne bidrage til

at styre belastningen af elnettet.

Hvis naturintegrerede nye bydele bliver etableret

med lokalt koblet produktion og forbrug, vil den

samlede effekt på lokale VE-investeringer og der-

med reduktion af klimabelastningen ved udvidelser

af de bebyggede arealer være betydelig. Bidraget

vil både give plads til elektrificering af varme og

transport uden behov for ekstraordinær net-udbyg-

ning og bidrage til bedre døgnfordelt belastning af

de eksisterende elnet.

Ejermæssigt kan boligerne i et nyt bykvarter være

organiseret på flere måder. Enten samlet som

en ejerforening eller et andelsboligselskab, som

i fællesskab driver VE-anlæg, varmepumper og

har en samlet tilslutning til elnettet eller opdelt på

flere enheder, eller opdelt på boliger, der er ejet

individuelt. Den ejermæssige organisering er i

meget høj grad betinget af den politik som banker

og kreditinstitutioner har for belåning til etablering

af nye bykvarterer.

Figur 3

Modelberegning

nyt natur-

integreret

bykvarter

160 boliger fordelt på

12 klynger med fælles-

huse samt solceller og

varmepumper og fælles

lade-standere til 100 elbiler

(data pr. år med empiri fra

ny bydel ved Middelfart).

EL-NETTET

EL TIL

FORBRUG

EL TIL

VARME

347 MWh

KØB FRA NETTET

78 MWh

10%

458 MWh

OPVARMNING

321 MWh

SALG TIL NET

194 MWh

BRUG AF EGEN

VE-PRODUKTION

44%

473 MWh

EGEN VE-PRODUKTION

Samlet

elektricitets-

forbrug

46%

794 MWh

FORBRUG IALT

EL TIL BILER

1.700 t. km

TRANSPORT

667 MWh

Samlet C0

-udledning uden energifællesskab: 302 tons

DIFFERENCE

EL-FORBRUG

25%

EL-BILER

50%

369 MWh

75%

VARMEPUMPE

100%

35 tons

33 tons 170 tons

64 tons

SAMLET REDUKTION: 267 tons = 88%

ELEKTRIFICERING AF LOKALSAMFUND

CASE 4

Fælles varme og el i

landsbyer / villakvarterer

I landdistrikterne og i en del villakvarterer spiller

udfasningen af olie, gas og træpiller som brændsler

til opvarmning en afgørende rolle for klimaomstillin-

gen, hvor en erstatning med varmepumper vil have

en stor CO

effekt.

Selvom der er etableret incitamenter til denne

omstilling bl.a. gennem individuelle tilskud er om-

stillingen langsom og domineret af individuelle og

ikke specielt optimale løsninger. Det drejer sig bl.a.

om luftbaserede varmepumper, der energimæssigt

og klimamæssigt er mindre effektive og bliver ret

støjende i et villakvarter eller en landsby. Alterna-

tivet, som bygger på et fælles primært kredsløb til

varmepumper (kombinationer af brine og termonet),

vil få år efter etableringen blive økonomisk mere

fordelagtigt.

I SEP-samarbejdet mellem de sønderjyske kommuner

og i bl.a. Middelfart, Silkeborg og Høje Taastrup Kom-

muner arbejdes der med at etablere fælles løsninger

for udfasning af opvarmning med fossile brændsler.

I disse lokale fællesskaber med enten klyngebase-

rede eller individuelle varmepumper, der har fælles

primær kreds, kan også indgå lokale butikker og kom-

munale institutioner, som ud over at få leveret varme

kan udnytte den primære kreds til effektiv køling.

Kombineret med hensigtsmæssig dimensionering

af buffertanke vil den nye belastning af elnettet fra

elektrificeringen af varme og transport kunne læg-

ges i lavlastperioden, så det ikke belastes yderligere

af denne løsning. Der er samfundsøkonomiske

fordele ved disse løsninger, som væsentligt bidrager

til reduktionen af CO

udledningerne ved fjernelse af

fossile brændsler og effektiviseringer.

Suppleres disse varmepumper med solceller og om

muligt lokale landvindmøller, udgør det en endnu

større fordel for klimaet og vil yderligere bidrage til

aflastning af det kollektive elforsyningsnet.

De fælles løsninger kan enten etableres ved lokale

andelsselskaber eller ved at fjernvarmeselskaber

tilbyder beboere og institutioner at etablere og/eller

drive både de fælles anlæg og evt. også varmepum-

perne inden for rammen af det, som er godkendt

som ’kold fjernvarme’ af Energistyrelsen.

Der er også en fordelingspolitisk fordel knyttet til

etablering af fælles løsninger i landdistrikterne, der

ofte står over for at lave ejendomsvurderinger og

salgspriser og dårlige muligheder for opnå belå-

ning fra kreditforeningerne. Samlet set kan både et

styrket fællesskab og bedre finansiering bidrage til

at skabe bedre vilkår i landdistrikterne.

Figur 4

Modelberegning

for fælles

landsbyløsning

50 boliger med fælles

primær kreds (termonet)

til varmepumper evt.

suppleret med butikker og

kommunale institutioner,

hvor der opsættes solceller

og ladepladser til 35 elbiler

(data pr. år med empiri fra

landsbyer på Sydals).

EL-NETTET

EL TIL

FORBRUG

EL TIL

VARME

737 MWh

KØB FRA NETTET

387 MWh

1.677 MWh

OPVARMNING

31%

1.079 MWh

SALG TIL NET

0 MWh

BRUG AF EGEN

VE-PRODUKTION

174 MWh

EGEN VE-PRODUKTION

59%

Samlet

elektricitets-

forbrug

10%

1.253 MWh

FORBRUG IALT

575 t. km

TRANSPORT

EL TIL BILER

174 MWh

Samlet C0

-udledning uden energifællesskab: 497 tons

DIFFERENCE

25%

EL-FORBRUG

EL-BILER

50%

VARMEPUMPE

129 MWh

75%

100%

115 tons

21 tons

64 tons

297 tons

SAMLET REDUKTION: 382 tons = 77%

ELEKTRIFICERING AF LOKALSAMFUND

Klimapotentiale ved lokale

energifællesskaber

reduktionerne i hver af de fire cases er for et

ældre bykvarter på 68% (1.594 tons), et bofælles-

skab på 92% (294 tons), en ny naturintegreret bydel

på 88% (267 tons) og i en landsby (som også kunne

være et villakvarter uden fjernvarme) med en reduk-

tion på 77% (382 tons).

Det skal ses i sammenhæng med, at der i Danmark

findes godt 1 million etageboliger fordelt med

omkring 390.000 almene boliger, 217.000 andels-

boliger, 160.000 ejerlejligheder og resten i udled-

ningsejendomme. Dertil 1,17 millioner parcel huse

og 415.000 rækkehuse. I parcelhuse og rækkehuse

med omkring 80.000 oliefyr og 380.000 gasfyr, der

alle skal udfases.

Ifølge Energistyrelsens klimafremskrivning vil

realisering af 70% målsætningen for 2030 kræve en

reduktion på 34 mio. tons, hvor planen om klima-

neutralitet i 2050 indebærer en samlet reduktion

af alle de i 2019 udledte 48,5 mio. tons CO

. I disse

tal indgår endda ikke den CO

-udledning på reelt

mellem 1 og 2 mio. tons, der kommer fra bl.a. træflis

og træpiller, benyttet som brændsel til fjernvarme.

Antal

boliger

i case

Ældre bykvarter

Bofællesskab

Nyt bykvarter

Landsby / villaer

1.000

160

-reduktion

i ét fællesskab

i tons

1.594 tons

294 tons

267 tons

382 tons

Disse tal vedrører ikke blot reduktioner, som kan

realiseres inden for rammerne af lokale energifæl-

lesskaber. Store udledninger skyldes godstransport,

industri og landbrug.

Sammenlignes det potentiale for reduktion på

omkring 2,4 mio. tons frem til 2030, som fremgår af

tabellen nedenfor, med et skøn over, hvad de samme

boliger, institutioner og småerhverv udleder i dag til

el, varme og transport på skønnede 8,3 mio. tons er

bidraget fra energifællesskaber dog betydeligt. Og

her er ikke medtaget reduktioner i bygninger, der ikke

kan indgå i et lokalt energifællesskab, de personbiler,

som bliver udskiftet til el-biler senere, ligesom der

kun er regnet med at omkring halvdelen af potentia-

let realistisk kan nås frem til 2030.

Pointen er da også, at de viste cases hver for sig

viser en meget betydelig klimaeffekt i % redukti-

on af CO

-udledningerne og udbygning med VE,

som udbredt til de mange boliger og institutioner i

eksisterende bykvarterer, landsbyer og planer om

nye bofællesskaber og nye bydele bliver til et mere

væsentligt bidrag til de opstillede målsætninger.

Nye

fællesskaber

inden 2030

500

150

4.000

-potentiale

frem til 2030

797 t. tons

12 t. tons

19 t. tons

1.528 t. tons

-reduktion

Antal

i ét fælleskab

boliger

i Danmark

68%

92%

88%

77%

1.000.000

100

150

1.000.000

Kommentar

Klimaeffekt

I regeringens udspil er der taget udgangspunkt i Energistyrelsens klimafremskrivning fra

2021. I denne inddrages alle de planlagte og forventede reduktioner af CO

ved f.eks. planlagte

udfasninger af kul- kraftværker og forventede omlægninger af gas- og oliefyr som følge af de

støttemidler, der er afsat til udskiftning til individuelle varmepumper. Udspillet er opdelt i tre

hovedområder: husholdninger, erhverv og transport, hvor erhverv f.eks. også omfatter offent-

lige institutioner. Det antages samtidig, at biobrændsler brugt i fjernvarmen er CO

-neutral, så

udledningerne ikke er medtaget i klimafremskrivningen, selvom udledningen fra afbrænding af

træpiller endda er større end for kul.

Lokale energifællesskaber går på tværs af de tre nævnte hovedområder, idet de også omfatter

den del af erhvervenes energiforbrug og CO

-udledninger, som vedrører serviceerhverv og de

kommunale institutioner samt transporten i personbiler. Ældre bykvarterer ligger også inden for

de store fjernvarmeforsynede områder, så klimaeffekten af elektrificering af denne varmepro-

duktion undervurderes, hvis der ikke arbejdes med mere realistiske tal for netto-udledningerne

af CO

fra afbrænding af de biobrændsler, der ikke er affald.

ELEKTRIFICERING AF LOKALSAMFUND

Handlingsplan for elek-

trificering af lokalsamfund

Der er behov for en direkte og understøttende

statslig og kommunal indsats for, at potentialet i

form af energieffektivisering, optimeret udnyttelse

af det kollektive el-forsyningsnet og nedbringelse

af CO

-udledningerne ved lokale energifællesskaber

kan blive realiseret i overensstemmelse med det

potentiale, der er beskrevet i det foregående afsnit.

Det kræver en reel politisk støtte til borgerinddra-

gelse i klimaindsatsen og fjernelse af en række

barrierer for etablering af lokale energifællesskaber.

En handlingsplan skal omfatte:

1. Afklaring af de krav, der skal opfyldes om nær-

hed inden for et lokalt energifællesskab og de

ydelser, det forventes at bidrage med til fælles-

skabet.

2. Skabelse af entydige regulatoriske rammer for

lokale energifællesskaber, så de kan optræde

som én el- kunde med fælles målerpunkt i tilslut-

ningen til el-forsyningsnettet.

3. Tydeliggørelse af, at der skal være kostægte beta-

ling af tariffer for benyttelse af el-forsyningsnettet

til lokal transport af el fra egne VE-installationer.

4. Etablering af en integreret og borgerrettet råd-

givning omkring etablering, drift og fornyelse af

vedvarende energianlæg tæt ved forbruget.

5. Udvikling af den kommunale planlægning, så

den kan understøtte etablering af lokale ener-

gifællesskaber med deltagelse af kommunale

institutioner og skabe rammer for nye bæredyg-

tige bydele.

6. Støtte til at kommuner og deres institutioner

aktivt kan deltage i etableringen af lokale energi-

fællesskaber og stille bl.a. tagarealer til rådighed

for solcelleanlæg.

7. Fremskyndet elektrificering af fjernvarmen, så

den kan omlægges til lavere temperaturer og i

tæt samarbejde med bykvarterer støtter etable-

ring af lokale, store varmepumper.

8. Støtteordninger til udfasning af fossile varme-

kilder i parcel- og klyngehuse ved etablering

af fælles, lokale løsninger med termonet og

varmepumper.

Ved gennemførelsen af denne handlingsplan kan

der sikres rammer om en inddragelse af borgerne i

en meningsfuld og konstruktiv klimaindsats samti-

dig med at udfasningen af fossile brændsler bliver

fremskyndet. Med de stadig mere truende klimafor-

andringer kan denne indsats bidrage til at Dan-

marks målsætning om nedbringelse af CO

-udslip

med 70% i 2030 bliver fremskyndet og målet med

klimaneutralitet i 2050 også reelt bliver nået.

Kommentar

Barrierer

I den nuværende regulering af mulighederne for at etablere lokale energifællesskaber har net-

virksomhederne reelt fået tildelt en for omfattende og samtidig uklar indflydelse. Det skyldes,

at der alene er gennemført en minimumsimplementering i dansk lovgivning af de regler, der

er anvist for energifællesskaber i EU-direktiverne for elmarkedet og støtte til VE. I stedet for at

skabe et gunstigt og gennemtænkt regelsæt, som foreskrevet i EU-direktiverne har Energisty-

relsen fået pålagt, at der ikke må ændres ved det eksisterende energisystem, som helt er base-

ret på kommerciel handel med el på ét stort marked og monopolbaseret net-ejerskab. Dermed

er der blevet skabt både administrative og økonomiske barrierer for etablering af de ikke-kom-

mercielle lokale energifællesskaber, som netop var tænkt som et egentligt og nyt supplement

til det eksisterende energisystem.

Mange af de rettigheder, der burde være fastlagt ved lov eller bekendtgørelser, er blevet over-

ladt til fortolkning hos net-selskaberne, der ikke er uvildige og har en økonomiske interesse i at

bevare kontrollen med de små el-kunder og dermed kan modarbejde etableringen af fælles-

skaber. Det drejer om sikring af kostægte tariffer, om kriterier for tilslutning af fællesskaber til

forsyningsnettet samt om afgrænsning af monopolet i relation til privat ejendom, som bunder i

uklare bestemmelse i den nye bekendtgørelse om energifællesskaber.

Et oplæg til realisering af elektrificeringen af lokalsamfund. Oplægget er skrevet af Ulrik Jørgensen

i samarbejde med BL - Danmarks Almene Boliger, Landsforeningen for Økosamfund, Middelgrunden

Vindmøllelaug, Bærebo og Foreningen Bofællesskab.dk