KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 400: Orientering om Forsyningstilsynets årsberetning for 2020

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
KEF Alm.del Bilag 400
Offentligt

Årsberetning

2020

Årsberetning

2020

Indhold

Forord

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Forsyningstilsynets profil og strategi

Gebyrer og indtægter

Tilsyn

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

4.1

Sidste år med energispareordningen

4.2

Hvad kostede strømmen i 2019?

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

4.3

Seks elhandelsvirksomheder var gentagende regelbrydere

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

4.4

Nye vurderinger om prisen for naturgastransport i Nordsøen på vej

Godkendelser

. . . . . . . . . . . . . . . .

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

5.1

Ny enklere vurderinger af varmeværkers indskudskapital

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

5.2

Energinets overvågning af markedet for el-reserver godkendt

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

5.3

Vejen banet for øget brug af batterier og varmepumper i elsystemet

5.4

Bedre og grønnere udnyttelse af elnettet

Økonomisk regulering

. . . . . . . . . . . . . . .

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

6.1

Pukkel af sager om justering indtægtsrammer nedbragt

6.2

Første reguleringsregnskaber fra det nye Evida

Internationalt samarbejde

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

7.1

Nordiske regulatorer gik sammen om gennemførsel af grønne EU-krav

7.2

Vigtige knaster løst på vejen mod nordisk el-reservehandel

7.3

Styrket regionalt koordinationscenter i København

7.4

Udfordringer for den danske gaseksport til Tyskland

Analyse og overvågning

. . . . . . . . . . . . . .

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

8.1

Nyt center for analyse

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

8.2

Mulig forbrugergevinst på en mia. om året identificeret

8.3

Mulig uhensigtsmæssig økonomisk gevinst ved fusioner

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

8.4

Nyt antologiprojekt med forskere om regulering i en grøn omstilling

. . . . . . . . . . . . . . . .

Forsyningstilsynet

Torvegade 10, 3300 Frederiksværk ∙ Tlf. 41 71 54 00 ∙ [email protected] ∙ www.forsyningstilsynet.dk

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 400: Orientering om Forsyningstilsynets årsberetning for 2020

Årsberetning

2020

Forord

Covid-19, grøn omstilling og nye arbejdsopgaver. Sådan lyder bare

nogle af nøgleordene, når vi fortæller om vores arbejde i 2020. Som

alle andre blev vi kraftigt påvirket af situationen omkring bekæmpelsen

af den smitsomme virus Covid-19. Som statslig organisation betød

det bl.a., at vi fra den 11. marts 2020 skulle vende os til obligatorisk

hjemmearbejde fem dage om ugen frem for den ene frivillige dag om

ugen, som vi indførte ved Forsyningstilsynets flytning fra København til

Frederiksværk i december 2019. Ud over løsning af alle de tekniske og

organisatoriske udfordringer som det gav, har vi især haft fokus på at

fastholde fremdriften i vores opgaver og understøtte medarbejdernes

trivsel i perioderne med fuld hjemmearbejde. Det sidste er bl.a. sket

gennem udlevering af kontorudstyr og afholdelse af sociale arrange-

menter møntet på at modarbejde hjemmearbejdets mulige negative

fysiske og psykiske konsekvenser.

Covid-19 fik også konsekvenser for vores sagsbehandling, da vi valgte

at udskyde indberetningsfrister for fastsættelse af elnetselskabernes

indtægtsrammer og effektiviseringskrav. Ud over de udskudte frister

blev sagsbehandlingen i 2020 også kendetegnet ved en ekstraordinær indsats for at få bugt med en puk-

kel af sager om godkendelse af elforsyningsselskabers ansøgninger om opjusterede indtægtsrammer.

Ligesom resten af energisektoren har vores fokus i 2020 også været på den grønne omstilling. Det gælder

bl.a. muligheden for grøn omstilling inden for rammerne af den økonomiske regulering og arbejdet med

fleksibelt elforbrug. Hvor fleksibelt elforbrug på den ene side fremmes gennem nye intelligente teknolo-

gier, er det mindst lige så vigtigt, at de regulatoriske rammer for den øgede fleksibilitet kommer på plads.

Det fik vi i 2020 taget flere vigtige skridt i retning af bl.a. ved godkendelse af en ny metode for udformning

af aftaler om tilslutning med såkaldt begrænset netadgang og for øget brug af batterier og varmepumper

i forbindelse med sikringen af stabilitet i elsystemet. I nordisk regi har vi været med til at udvikle fælles

nordiske anbefalinger for implementering af nogle nye EU-krav, der giver adgang for nye markedsaktører

(aggregatorer), der flytter elforbrug fra og til forskellige tidspunkter af døgnet.

2020 blev endelig også året, hvor vi bl.a. som følge af en række allerede igangsatte og kommende opga-

ver med bl.a. udvikling af regulering satte tre nye centre i søen. Et med fokus på udvikling af reguleringen

på fjernvarmeområdet, et med samling af alle sager om nettilslutning og et særligt fokus på tariffer og

endelig et nyt center for analyse.

Udviklingen i vores sagsbehandling, vores arbejde med grøn omstilling og etableringen af vores nye cen-

tre udgør bare nogle få eksempler på de mange aktiviteter, som har præget vores hverdag i 2020, og som

jeg håber i vil læse mere om i nærværende årsberetning.

God læselyst!

Carsten Smidt / Direktør

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 400: Orientering om Forsyningstilsynets årsberetning for 2020

Ligesom resten af energisektoren har vores

fokus i 2020 også været på den grønne

omstilling. Det gælder bl.a. muligheden for

grøn omstilling inden for rammerne af den

økonomiske regulering og arbejdet med

fleksibelt elforbrug.

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 400: Orientering om Forsyningstilsynets årsberetning for 2020

Årsberetning

2020

Forsyningstilsynets profil og strategi

Forsyningstilsynet er regulator på el-, gas- og fjernvarmeområdet. Vores grundlæggende opgave er at

sikre, at energisektoren udviser høj effektivitet, sikker og stabil forsyning til lavest mulige priser samt en

omkostningseffektiv teknologiudvikling og grøn omstilling til gavn for forbrugerne. Vi ledes af en direktør,

der er udpeget af klima-, energi-, og forsyningsministeren for en periode af fem år ad gangen.

Ingen instruktion udefra

Vores nuværende direktør, Carsten Smidt, blev udpeget 1. juli 2018. Tilsynets direktør og medarbejdere er

uafhængige og kan dermed ikke modtage eller søge instruktion udefra. Direktøren har det fulde ansvar for

den daglige ledelse af hele tilsynsorganisationen, for at træffe afgørelser i sager og for medarbejdernes

varetagelse af alle de andre opgaver og beføjelser, som lovgivningen giver os. Vores tilsyn er grundlæg-

gende finansieret gennem en kombination af såkaldte grundgebyrer, lovfikserede gebyr og timebaserede

gebyrer, som betales af virksomheder, der er omfattet af vores tilsyn. (Læs mere om vores indtægtsgrund-

lag nedenfor i afsnit 3).

Tre nye centre

Forsyningstilsynet består af i alt otte centre, hvoraf de tre blev oprettet i 2020. Det skete bl.a. som følge af

behov for omorganisering og begrænsning af centerstørrelserne, efter at nye opgaver var kommet til. De

tre nye centre blev henholdsvis et som står for nettilslutning, tariffer og kommunale indberetninger, et som

beskæftiger sig med analyse og overvågning og endelig et som har fokus på kommende ny regulering på

varmeområdet. Formålet med oprettelsen af netcenteret var at få adskilt en række nyere opgaver, som

tidligere havde ligget under vores stabsfunktion (tekniske netregler, juridiske problemstillinger vedrøren-

de nettilslutning og kommunale indberetninger), samt at etablere et fokus på tariffer, hvor vi forventer

stigende aktivitet. De nye centre for hhv analyse og varme afspejler også nye opgaver bl.a. med bidrag til

udvikling af regulering generelt og specifikt på varmeområdet. Det nye varmecenter var ved årets udgang

endnu ikke fuldt bemandet, da der ikke var klarhed over, hvor omfattende de nye opgaver bliver.

Et stærkt og effektivt tilsyn

Strategien for vores samlede indsats kalder vi for ”Et stærkt og effektivt tilsyn”. Med en mission om at

skabe rammer for en effektiv og innovativ energiforsyning, og en vision for en energiforsyning, der møder

samfundets behov til de laveste priser, har vi sat ind på fem strategiske indsatsområder. Vores arbejde

skal have en stor effekt for samfundet, vi skal stå for en åben dialog og klar kommunikation, vores opga-

veløsning skal være smart, vi skal styrke vores udvikling af faglig ekspertise, og så skal vores medarbej-

dere opleve, at de har et godt arbejdsliv på en attraktiv arbejdsplads.

Stor effekt for

samfundet

Åben dialog

og klar

kommunikation

Smart

opgaveløsning

Styrket udvikling

af faglig

ekspertise

Godt arbejdsliv

og attraktiv

arbejdsplads

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 400: Orientering om Forsyningstilsynets årsberetning for 2020

Årsberetning

2020

Gebyrer og indtægter

Tilsigtet underskud på 5.6 mio. kr.

Omkostningerne til vores arbejde i Forsyningstilsynet finansieres gennem opkrævning af gebyrer fra de

forsyningsvirksomheder i energisektoren, som vi fører tilsyn med. Isoleret set udviser resultatet af vores

gebyropkrævning og omkostninger for 2020 et samlet underskud på 5,6 mio. kr. jf. tabel 1.

Tabel 1

Gebyrregnskab 2020

Energi-

besparelser

Lov om

Forsyningstilsynet

Mio. kr.

Gas

Varme

I alt

Beholdning ultimo 2020

Gebyrindtægter 2020

Omkostninger 2020

Regnskabsresultat 2020

Beholdning ultimo 2020

15,8

40,7

43,5

-2,8

12,9

13,7

5,1

7,8

-2,7

11,0

14,9

15,8

24,0

-8,2

6,7

15,5

15,7

9,6

6,1

21,6

4,1

2,1

2,0

59,8

81,4

87,0

-5,6

54,2

Kilde: Forsyningstilsynet

Udligning af opbygget overskud

Underskuddet for regnskabsåret 2020 har været tilsigtet som en konsekvens af, at vi i årene forinden hav-

de opbygget et overskud i forhold til vores omkostninger. Et sådan overskud skal ifølge gældende regler

i videst muligt omfang udlignes over en 4-årig periode. I lyset heraf kommer vi også i de kommende år til

at opkræve færre gebyrindtægter, end hvad de forventede omkostninger tilsiger. Det skal her bemærkes,

at der findes en begrænsning i forhold til anvendelsen af tidligere års overskud, som følge af at det ikke er

muligt at overføre midler til finansiering af vores opgaver mellem de forskellige love eller virksomhedstyper.

Vi opkræver fem forskellige gebyrer

Vi opkræver i Forsyningstilsynet gebyrer på grundlag af bekendtgørelser udstedt med hjemmel i hver af

lovene om henholdsvis Forsyningstilsynet, el-, gas- og varmeforsyning, fremme af vedvarende energi og

besparelser i energiforbruget. Opkrævningen sker gennem følgende fem gebyrtyper:

Bek nr. 1384 af 29/11/2018 Bekendtgørelse om betaling for myndighedsbehandling i Forsyningstilsynet efter lov om elforsyning

med seneste ændringer.

Bek nr. 1385 af 29/11/2018 Bekendtgørelse om betaling for myndighedsbehandling i Forsyningstilsynet efter lov om

naturgasforsyning med seneste ændringer.

Bek nr. 1383 af 29/11/2018 Bekendtgørelse om betaling for myndighedsbehandling i Forsyningstilsynet efter lov om

varmeforsyning med seneste ændringer.

Bek nr. 864 af 26/08/2019 om energispareydelser i net- og distributionsvirksomheder.

Bek nr. 780 af 29/05/2020 Bekendtgørelse om betaling for myndighedsbehandling efter lov om Forsyningstilsynet.

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 400: Orientering om Forsyningstilsynets årsberetning for 2020

Årsberetning

2020

Grundgebyr 1

Grundgebyr 1 dækker bl.a. vores lovbestemte aktiviteter forbundet med almindeligt tilsyn, godkendelser,

klagesagsbehandling, internationalt arbejde og registrering på prisportaler. Indtægterne for disse aktivite-

ter opgøres og opkræves på baggrund af følgende tre trin.

Vores indtægtsramme bliver fastsat på baggrund af budgettet for næste års forventede omkostninger

(personale og driftsmidler) opdelt på hhv. el-, gas- og varmeområdet. Rammen bliver reguleret

for tidligere års over-/underskud på aktivitets- og virksomhedstypeniveau på baggrund af

medarbejdernes tidsregistrering.

Gebyrsatserne pr. energienhed (GWh el, mio. Nm

gas og TJ varme) bliver fastsat ud fra vores

indtægtsrammer for hhv. el-, gas- og varmeområdet, delt med de samlede leverede mængder hhv. el,

gas og varme til forbrug i Danmark året forinden.

De enkelte el-, gas- eller varmeforsyningsvirksomheder bliver siden opkrævet gebyrer i forhold til

deres specifikt leverede energimængder til forbrug i Danmark året forinden. Det betyder, at mindre

selskaber, som leverer mindre, betaler mindre og større selskaber, som leverer mere, betaler mere.

Grundgebyr 2

Grundgebyr 2 dækker omkostninger til nye opgaver, som vi i Forsyningstilsynet fik med vedtagelsen af

Lov om Forsyningstilsynet i januar 2018. Opgaverne drejer sig især om analyser og overvågning af forhold

inden for og på tværs af forsyningssektorerne, samt administrationen af et kontaktudvalg med branchen

og udarbejdelsen af en årlig arbejdsplan. Gebyrsatsen er fastsat ud fra vores fastsatte ramme for næste

års forventede omkostninger til løsning af de pågældende opgaver og siden opkrævet hos de enkelte

el-, gas- og varmevirksomheder ud fra deres andel den samlede leverede energimængde (GWh el, mio.

og TJ varme). Der er således i modsætning til grundgebyr 1 her i udgangspunktet tale om en ligelig

fordeling mellem de tre energisektorer el, gas og varme. Fordelingen mellem de enkelte forsyningsarter

forventes dog at blive justeret, efterhånden som vi får tidsregistreringsdata for de nye aktiviteter.

Lovpligtigt gebyr

Et gebyr på 200.000 kr. om året betales til dækning af vores omkostninger til opgaver efter forsyningslo-

vene for el, gas og varme, som vedrører kommunerne

. Gebyret opkræves som et tillæg til grundgebyret

fra virksomhederne på henholdsvis el-, gas og varmeområdet i forhold til den mængde, som virksomhe-

derne har leveret til forbrug i Danmark. På elområdet er gebyret splittet med 100.000 kr. til hver af hhv.

elnet- og elhandelsvirksomhederne. På gasområdet er det splittet mellem gasdistributionsvirksomheder-

ne og gasleverandørerne. På varmeområdet opkræves det samlede gebyr på 200.000 kr. hos de varme-

virksomheder, som leverer over 100 TJ varme til forbrugerne (korrigeret for graddage).

Timebaseret gebyr

Det timebaserede gebyr opkræves til dækning af opgaver inden for elforsynings- og naturgasforsynings-

loven, hvor der er en direkte modydelse (behandling af tilladelser, godkendelser, ansøgninger mv.). De

enkelte selskaber bliver her opkrævet svarende til de timer, som medarbejderne registrerer til løsningen

af de konkrete opgaver. Det betyder, at mindre og større virksomheder betaler det samme for løsning af

disse opgaver. Det er herudover ikke afgørende for virksomhederne, om opgaven løses af en nyuddannet

fuldmægtig eller en erfaren konsulent, da opgørelsen af gebyret tager udgangspunkt i en gennemsnitlig

timepris. Timeprisen beregnes ved at dividere de samlede omkostninger til løsningen af alle vores gebyrfi-

nansierede tilsynsopgaver med det samlede antal timer, som er blevet anvendt på samme, jf. tabel 2.

Hjemmelsgrundlaget til denne opkrævning findes henholdsvis i elforsyningsloven § 78, stk. 2, jf.

lovbekendtgørelse nr. 52 af 17. januar 2019, i naturgasforsyningsloven § 44, stk. 2, jf. lovbekendtgørelse nr. 126

af 6. februar 2020, og i varmeforsyningsloven § 23 c, stk. 2, jf. lovbekendtgørelse af 14. august 2020.

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 400: Orientering om Forsyningstilsynets årsberetning for 2020

Årsberetning

2020

Tabel 2

Timepris for de timebaserede gebyrer

2018

Omkostninger mio. kr.

Direkte faglige timer

Timepris kr.

71,4

83.481

855

2019

82,6

95.124

879

2020

86,7

107.574

807

Kilde: Forsyningstilsynet

Note: Omkostningerne består af personaleomkostninger, øvrige driftsomkostninger og andre driftsindtægter, som kan henføres til gebyr-

finansiering.

Særskilt gebyr for energisparetilsyn

Alle vores aktiviteter forbundet med tilsyn af den såkaldte energispareordning finansieres gennem op-

krævning af særskilte gebyrer. Gebyrniveauet for el- og varmevirksomheder fastsættes på grundlag af en

arbejdsfordeling mellem Energistyrelsen og os i Forsyningstilsynet. Energistyrelsen udmelder først ener-

gisparemål og deraf følgende gebyrniveauer for de enkelte virksomheder. Vi står herefter for faktureringen

af gebyrerne i henhold til Energistyrelsens afgørelser. For naturgasdistributionsselskaberne er gebyrerne

fastsat på forhånd i bekendtgørelsen. Gebyrene på energispareområdet opkræves af alle net- og distribu-

tionsvirksomheder på el-, gas- og varmeområdet og behandles særskilt fra det øvrige gebyrregnskab.

Grundgebyr 1 fylder mest

I 2020 var vores samlede indtægter på 81,4 mio. kr., hvoraf over halvdelen blev opkrævet via grundgebyr

1. Herefter er det især det særskilte gebyr for tilsyn på energispareområdet og det timebaserede gebyr,

som fyldte i regnskabet, jf. figur 1.

Figur 1

Forsyningstilsynet finansiering i 2020 fordelt på gebyrtyper

Særskilt gebyr

15,7 %

Timebaseret gebyr

Grundgebyr 1

14 %

47,5 %

Lov kseret gebyr

0,6 %

Grundgebyr 2

4,1 %

Kilde: Forsyningstilsynet

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 400: Orientering om Forsyningstilsynets årsberetning for 2020

Årsberetning

2020

Elvirksomheder betaler mest

Opkrævningen af vores gebyrer hænger tæt sammen med de opgaver, vi udfører. Det betyder, at der er

størst betaling fra de områder, hvor vi løser flest opgaver. Langt størstedelen af vores indtægter betales

således af elvirksomhederne, og størstedelen af denne betaling kommer fra henholdsvis elnetvirksomhe-

derne og det ene transmissionsselskab (Energinet) jf. tabel 3.

Tabel 3

Elvirksomheder betaler den største andel

Grundgebyr

Lovfikseret

gebyr

Timebaseret

gebyr

Særskilt

gebyr

Mio. kr.

I alt

El Transmissionsselskab

El Net-virksomheder

El Handlere

El-virksomheder

Gas Transmissionsselskab

Gas Lager

Gas Distributører

Gas Opstrømselskab

Gas Leverandører

Naturgas-virksomheder

Varme-virksomheder

I alt

6,7

16,8

6,3

29,8

0,2

0,1

1,0

0,3

1,6

15,6

47,0

0,4

0,5

1,4

0,3

0,4

1,4

1,3

4,1

0,1

0,2

0,1

0,2

0,6

5,8

4,9

10,7

0,5

0,8

1,9

0,1

3,3

14,0

5,7

3,3

6,7

15,7

12,9

28,0

6,9

47,8

1,0

0,4

5,6

1,9

0,9

9,8

23,8

81,4

Kilde: Forsyningstilsynet

Der er tale om en forholdsvis stor spredning på opkrævningerne hos de enkelte selskaber, som følge af

store forskelle i størrelsen på de leverede mængder, som har betydning for størrelsen på grundgebyr 1

og 2. F.eks. lå det laveste beløb opkrævet hos en elnetvirksomhed på 22.100 kr., mens det højeste beløb

opkrævet hos samme type virksomhed lå på 4.790.000 mio. kr. jf. tabel 4.

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 400: Orientering om Forsyningstilsynets årsberetning for 2020

Årsberetning

2020

Tabel 4

Laveste og højeste gebyropkrævninger

Kr.

Gebyropkrævning – forsyningslove

Elnet-virksomheder

Elhandlere

Gasdistributører

Gasleverandører

Varmevirksomheder

22.100

200

210.800

1.093

13.400

4.790.000

1.381.000

1.194.000

1.626.000

4.269.000

Laveste

Højeste

Gebyropkrævning – særskilt gebyr Energisparetilsyn

Elnet-virksomheder

Gasdistributører

Varmevirksomheder

900

283.520

100

1.447.000

2.011.675

922.500

Kilde: Forsyningstilsynet

Note:

Gebyropkrævningerne vedrører grundgebyr 1, grundgebyr 2, lovfikseret gebyr og timebaseret gebyr.

Indtægterne går til løsning af vores fem kerneopgaver

Vores indtægter går samlet set til løsning af vores fem forskellige kerneopgaver, som er henholdsvis tilsyn,

godkendelser, økonomisk regulering, analyser og overvågning og internationalt samarbejde. Langt stør-

stedelen af vores indtægter blev i 2020 brugt til tilsyn, hvorefter vores arbejde med økonomisk regulering

af el- og gasforsyningsselskaberne udgjorde den næststørste andel jf. figur 2.

Figur 2

Fordeling af indtægter på forskellige opgaver i forsyningstilsynet i 2020

Internationalt arbejde

Analyser og overvågning

5,9 %

8,2 %

Økonomisk regulering

Tilsyn

23,7 %

54 %

Kilde: Forsyningstilsynet

Godkendelser

8,1 %

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 400: Orientering om Forsyningstilsynets årsberetning for 2020

Vores opgaver

Tilsyn

Analyser og

overvågning

Godkendelser

Internationalt

samarbejde

Økonomisk

regulering

Lovgrundlaget for vores opgavevaretagelse fremgår af

- Lov om Forsyningstilsynet

- Lov om elforsyning

- Lov om naturgasforsyning

- Lov om varmeforsyning

- Lov om fremme af vedvarende energi

- Lov om fremme af besparelser i energiforbruget

- EU’s regulering på de pågældende områder

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 400: Orientering om Forsyningstilsynets årsberetning for 2020

Tilsyn

Vi fører tilsyn med at energisektorens

forsyningsvirksomheder overholder

el-, gas- og varmelovgivningen

4.1 Sidste år med energispareordningen

4.2 Hvad kostede strømmen i 2019?

4.3 Seks elhandelsvirksomheder var gentagende regelbrydere

4.4 Nye vurderinger om prisen for naturgastransport i Nordsøen på vej

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 400: Orientering om Forsyningstilsynets årsberetning for 2020

Årsberetning

2020

Tilsyn / 13

Tilsyn

Vi fører tilsyn med, at energisektorens forsyningsvirksomheder overholder el-, gas- og varmelovgivningen.

Finder vi tegn på eller bevis for, at en lovgivning er overtrådt, griber vi ind i form af enten en indskærpelse

(tegn på overtrædelse, men ingen beviser), påtale (bevis på et lovbrug, der ikke længere består) eller på-

bud (beviser for en bestående lovstridig adfærd). Tilsynet omfatter blandt meget andet løbende kontroller

af, at elhandelsvirksomheder oplyser korrekte priser på hjemmesiden Elpris.dk, at forsyningsvirksomhe-

dernes indkøb af energispareydelser og handler internt i koncerner sker på markedsmæssige vilkår og at

fastsættelsen af fjernvarmepriser sker på de korrekte grundlag. Vi gennemfører som regel vores tilsyn ved

hjælp af stikprøveundersøgelser og gennem løbende dialog med de regulerede virksomheder. Vi behand-

ler herudover klagesager f.eks. om tredjepartsadgang til nettet.

4.1

Sidste år med

energispareordningen

Vi fik i Forsyningstilsynet (dengang Energitil-

synet) i 2017 ansvar for at opbygge et helt nyt

tilsyn med forsyningsvirksomhedernes omkost-

ninger til energispareaktiviteter. Forud var gået

en kritisk rapport fra Rigsrevisionen. Det nye

omkostningstilsyn blev operationelt i 2018 og

tilpasset i 2019. Den 29. juni 2018 besluttede

regeringen og Folketinget så at erstatte ener-

gispareordningen i 2021 med en markedsbase-

ret tilskudspulje. Det betød, at 2020 blev sidste

år med gennemførelse stikprøvekontroller på

området, samtidig med at vi forberedte afslut-

ningen af vores tilsyn i 2021.

Statsrevisorernes rapport

Baggrunden for indførelsen af tilsynet med

virksomhedernes energispareomkostninger var

en beretning fra statsrevisorerne i 2017 om sta-

tens energispareordning. Statsrevisorerne fandt

det meget utilfredsstillende, at Energi-, Forsy-

nings- og Klimaministeriet ikke havde sikret,

at de indberettede ener¬gibesparelser levede

op til ordningens regler. Statsrevisorerne fandt

det også utilfredsstillende, at mini¬steriet ikke i

tilstrækkelig grad havde sikret, at energibespa-

relserne var blevet realiseret til færrest mulige

omkostninger. Ministeren tog beretningen til

efterretning og overdrog ansvaret for et styrket

tilsyn til os i Forsyningstilsynet.

Rigsrevisionen fandt det i

2020 tilfredsstillende, at vi

i Forsyningstilsynet havde

iværksat et tilsyn med

energiselskabernes omkostninger

til energispareordningen.

Rigsrevisionen afslutter sagen

I september 2020 fulgte Rigsrevisionen op på beretningen fra 2017. Her fandt institutionen det tilfreds-

stillende, at vi i Forsyningstilsynet havde iværksat et tilsyn med energiselskabernes omkostninger til

energispareordningen, samt at Energistyrelsen havde gennemført en bagudrettet kontrol for perioden

2012-2016. Rigsrevisionen fandt også, at Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets indsats i forhold til

de bagudrettede kontroller vedrørende mistanker om misbrug med ordningen, herunder vores tilsyn med

aftalernes såkaldte markedsmæssighed, var tilfredsstillende. Rigsrevisionen vurderede på den baggrund

at sagen kunne afsluttes.

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 400: Orientering om Forsyningstilsynets årsberetning for 2020

Årsberetning

2020

Tilsyn / 14

To spor i tilsynet

Vores tilsyn har haft fokus på to centrale områder. For det første har vi undersøgt, om de omkostninger til

realisering af energibesparelser, som forsyningsvirksomhederne har opkrævet hos forbrugerne, har været

opgjort korrekt og været dækningsberettigede. For det andet har vi ført tilsyn med, om virksomhedernes

aftaler har været indgået til priser og vilkår der er markedsmæssige. Det skal forstås på den måde, at de

svarer til, hvad der kan opnås mellem uafhængige parter på markedet. Det tilsyn har især været vigtigt,

når køberen (forsyningsvirksomheden) og sælgeren (leverandø¬ren af energispareydelsen) har været en

del af samme koncern. Tilsynene et sket i form af tilrettelagte stikprøvekontroller eller enkelte tilsyn, som

vi har taget op af egen drift eller på baggrund af henvendelser udefra. Vi afsluttede i 2020 34 omkostnin-

gersager, med 24 påtaler, samt 14 markedsmæssighedssager, med 8 påtaler.

Fortsat fokus på markedsmæssighed

Ud over tilsynsaktiviteten udarbejdede og offentliggjorde vi i starten 2020 ligeledes en vejledning til

virksomhederne om, hvordan omkostningerne til energibesparelser skulle behandles regnskabsmæssigt i

lyset af energispareordningens afvikling. Vi har i 2020 også arbejdet med opsamling af praktiske erfaringer

fra tilsynet med markedsmæssighed på energispareområdet. Formålet med det har været at tilrettelægge

mulige videre tilsynsaktiviteter med fokus på markedsmæssighed i flere typer af koncerninterne handler.

Et sådan tilsyn, vil understøtte konkurrencen og adskillelsen af monopol- og konkurrenceudsatte aktivite-

ter i energisektoren til fordel for sikringen af de bedst mulige priser og vilkår for forbrugerne.

4.2

Hvad kostede strømmen i 2019?

I Forsyningstilsynet har vi til opgave en gang om året at udgive en undersøgelse af udviklingen i elpriser-

ne. Formålet med undersøgelsen er, sammen med prissammenligningsportalen Elpris.dk, at understøtte

forbrugernes aktive valg af et elprodukt ved at skabe mere gennemsigtighed på detailmarkedet for el.

Prisundersøgelsen giver overblik over priser på de udbudte produkter, og gør det muligt at sammenligne

produkternes priser.

Penge at spare for den aktive forbruger

Prisundersøgelsen for 2019 viste bl.a., at forbrugere kunne have sparet op til 2.030 kr i 2019 (parcelhus

med elvarme og et forbrug på 15.000 kWh) ved at være aktive på elmarkedet og løbende skifte til de

billigste produkter. Besparelserne ved aktivt produktvalg var større for forbrugere med et stort forbrug.

60-500

kroner

150-980

kroner

630-2.030

kroner

En forbruger i lejlighed

(forbrug på 1.800 kWh)

kunne i 2019 spare

mellem 60-500 kr.

En forbruger i parcelhus

(forbrug på 4.500 kWh)

kunne i 2019 spare

mellem 150-980 kr.

En forbruger i parcelhus

med elvarme (forbrug på 15.000

kWh) kunne i 2019 spare

mellem 630-2.030 kr.

Stigende detailpris

Vi kunne også konstatere en stigning i elhandelsvirksomhedernes mark-up, som er det beløb en virk-

somhed kan sælge strømmen til fratrukket den pris, de betaler for den på engrosmarkedet. Prisen på

detailprisen var således stedet med 2 øre/kWh fra 2018 til 2019, samtidig med engrosprisen på Nordpool

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 400: Orientering om Forsyningstilsynets årsberetning for 2020

Årsberetning

2020

Tilsyn / 15

var faldet i samme periode. En mulig forklaring på udviklingen kan være, at der i 2019 blev udbudt færre

produkter end i 2018, samtidig med at andelen af aktive forbrugere fortsat befinder sig på et lavt niveau.

4.3

Seks elhandelsvirksomheder

var gentagende regelbrydere

Seks elhandelsvirksomheder har gentagne

gange brudt lovgivningens krav om korrekte og

tilstrækkelige oplysninger om priser og pro-

dukter ved indberetning til prisportalen elpris.

dk og på deres egne hjemmesider. Det fremgik

af en stikprøvekontrol, som Forsyningstilsynet

afsluttede i 2020.

Tillid afgørende for det frie elmarked

Det er afgørende for det frie elmarkeds funkti-

on, at forbrugerne kunne have fuld tillid til, at

oplysningerne på den offentlige prisportal elpris.

dk og på virksomhedernes egne hjemmeside er

korrekte. Resultaterne fra vores stikprøvekontrol

var derfor lidt nedslående med flere gengangere,

hvilket talte for, at vi fortsatte med den skærpe-

de kurs, som vi havde indledt på området.

Skærpet kurs

Vores skærpede kurs blev indledt i 2019, da vi

kunne konstatere, at en hidtidig dialogbaseret

tilgang ikke var tilstrækkelig til at få alle elhan-

delsvirksomheder til at indrette sig efter regler-

ne. Vi besluttede derfor, at bruge vores forvalt-

ningsmæssige indgrebsmuligheder mere aktivt.

Seks elhandelsvirksomheder

havde gentagende gange

uoverensstemmelse mellem

oplysninger på deres hjemmeside

og prisportalen elpris.dk

Påtaler og påbud

Blandt indgrebsmulighederne finder man bl.a. ”påtale” og ”påbud”, hvor en påtale handler om en over-

trædelse, der er bragt i orden, mens et påbud handler om en overtrædelse, der omgående skal bringes i

orden. Gør virksomheden ikke det, kan det medføre bødestraf. Ved gentagende overtrædelser af reglerne

skal Forsyningstilsynet herudover orientere ministeren, som i sidste ende vil kunne afgøre om den pågæl-

dende virksomhed fortsat skal have lov til at sælge el til forbrugere.

10 virksomheder omfattet

Forsyningstilsynets stikprøvekontrol omfattede i alt 10 elhandelsvirksomheder. Virksomhederne blev

udtaget, fordi de i to år i træk havde modtaget enten påbud eller påtale for manglende overholdelse af

reglerne. Stikprøven viste, at fire ud af de 10 elhandelsvirksomheder levede op til reglerne på tidspunktet

for kontrollen, hvorfor de slap for videre påtale. De seks resterende elhandelsvirksomheder bragte først

forholdene i orden, efter de modtog et udkast til påbud i partshøring fra Forsyningstilsynet. På denne

baggrund har traf vi afgørelse om påtale over for de seks virksomheder, samtidig med at vi i øvrigt orien-

terede ministeren om virksomhedernes gentagende forseelser. Resultaterne af undersøgelsen viste både

de positive effekter, men også nødvendigheden af at vi viderefører den skærpede kurs i 2021.

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 400: Orientering om Forsyningstilsynets årsberetning for 2020

Årsberetning

2020

Tilsyn / 16

Vestre Landsret afsagde den 16. april

2020 dom i en sag om fastsættelsen

af tariffer for transport af naturgas i

Nordsøren. Dommen har ført til, at vi nu

genbehandler sagen.

4.4

Nye vurderinger om prisen for naturgastransport i Nordsøen på vej

Hvad skal det koste at transportere naturgas gennem rørledningerne under vandet fra Tyra-platformen i

den danske Nordsø og til behandlingsanlægget Nybro på den jyske vestkyst? Det spørgsmål blev åbnet

op på ny, da Vestre Landsret ved en dom i april 2020 ophævede afgørelser i en klagesag fra 2011 om

fastsættelsen af tarifferne for den pågældende gastransport truffet af hhv. Energitilsynet (i dag Forsy-

ningstilsynet) og Energiklagenævnet.

I Forsyningstilsynet tolkede vi dommen som, at vi skal genbehandle

den gamle klagesag. Efter en yderligere granskning af dommen og de mange sagsakter, inddragelse af

flere senere klager om lignende tariffer og en dialog med sagsparterne, har vi foreløbigt lagt os fast på, at

de kommende afgørelser i sagskomplekset grundlæggende vil komme til at bero på en markedssammen-

ligning, en korrigeret beregningsmodel og en konkurrencevurdering.

Langstrakt sagsforløb

Vestre Landsret afsagde den 16. april 2020 dom i en sag om fastsættelsen af tariffer for transport af

naturgas i rørledningerne fra Tyra-platformen til behandlingsanlæget Nybro, som er en del af Ørsteds

såkaldte opstrømssystem. Sagen startede med en klage i 2011 til det daværende Energitilsynet (i dag

Forsyningstilsynet) fra Maersk Energy Marketing A/S. Klagen omhandlede niveauet på transporttariffer for

strækningen opkrævet af DONG Naturgas A/S for perioden juli 2011 til oktober 2012. Maersks påstand

lød på, at tariffen på 10 øre/m^3 ikke lå på et rimeligt niveau. Det burde i stedet ligge lavere end 7 øre/

m^3. Energitilsynet kom med en afgørelse i sagen den 30. oktober 2012, hvor det rimelige tarifniveau blev

Sag BS-117/2014-VLR

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 400: Orientering om Forsyningstilsynets årsberetning for 2020

Årsberetning

2020

Tilsyn / 17

fastsat til at ligge i prisspændet 5-7 øre/m^3. DONG valgte herefter at anke sagen til Energiklagenævnet,

der ved afgørelse den 7. oktober 2013 pålagde Energitilsynet at fastsætte en specifik tarif frem for et pris-

spænd. Energitilsynet traf derefter en ny afgørelse den 28. januar 2014, hvor den rimelige tarif blev fastsat

til 5,75 øre/m^3. I januar 2016 indbragte DONG både Energitilsynets og Energiklagenævnets tidligere

afgørelser for domstolene. Vestre Landsrets dom fandt, at Energitilsynets og Energiklagenævnets afgørel-

ser led af retlige mangler, og at 2012- og 2014-afgørelserne derfor skulle ophæves. Retten tog ikke stilling

til, hvilken tarif der skulle gælde i tvisten mellem sagens parter, ”da en sådan afgørelse skal træffes af

Energitilsynet (Forsyningstilsynet)” (VL-dom, side 207). I Forsyningstilsynet fandt vi herefter, at landsretten

dermed havde hjemvist sagen ved at overlade det til Forsyningstilsynet at træffe en ny afgørelse i tvisten.

Nye klager

Siden den første klage fra 2011 havde vi i Energitilsynet og siden Forsyningstilsynet modtaget flere nye

klager over tarifferne for transport af naturgas fra Tyra til Nybro (en i 2014 og to i 2018). Med den nye dom

blev det besluttet at indlede et parallelt behandlingsforløb af både den oprindelige 2011-klage og den

videre behandling af de senere klager med henblik på at sikre en optimal sagsoplysning, og at sagsbe-

handlingen er konsistent på tværs af klagerne. Det betyder samtidigt, at vores kommende afgørelser

kommer til at omhandle fastsættelsen af rimelige tariffer for alle de relevante påklagede perioder mellem

2011 og 2020. Vi modtog herudover tre nye klager i slutningen af 2020 og er ved at vurdere, om disse

skal medtages i sagskomplekset på lige fod med de fire gamle klager.

Markedssammenligning

Et af landsrettens centrale krav til genbehandlingen af 2011-klagen var, at der skal lægges vægt på mar-

kedets praksis for aftaler af tilsvarende varighed og omfang. Opfyldelsen af dette krav er særligt ressour-

cekrævende. Derfor valgte vi sidst i 2020 at sætte opgaven med dataindsamling og analyse i udbud, sam-

tidig med at vi har søgt assistance hos relevante regulatormyndigheder i EU/EØS, samt Storbritannien.

Forbedring af beregningsmodel

Vores oprindelige afgørelse fra 2011 havde i forbindelse med fastsættelsen af den rimelige tarif lagt vægt

på en såkaldt cost-plus-beregningsmodel. Ifølge landsrettens dom, vil det fortsat være sagligt at anven-

de den pågældende type beregningsmodel som en del af et bredere skøn. Men hovedvægten i vores

kommende vurdering skal ligge på markedssammenligningen. Landsretten pegede endvidere på en række

metodefejl og mangler ved den konkret anvendte beregningsmodel. På denne baggrund påbegyndte vi et

arbejde med forbedring af beregningsmodellens grundlag, samt udvidelse og validering af datagrundlaget.

Konkurrencevurdering

Som en yderligere validering af vores afgørelsesgrundlag, har vi ligesom i vores tidligere afgørelser valgt

også at foretage en konkurrencevurdering. Den skal afsøge hvilke effekter urimelige tariffer for transport af

naturgas fra Tyra til Nybro kan have haft for konkurrencen på det danske og europæiske gasengrosmarked.

Afgørelser forventes i 2022

På baggrund af markedssammenligningen, beregningsmodellen og konkurrencevurderingen forventer vi

alt andet lige og under de nuværende omstændigheder at kunne træffe afgørelser om rimelige tariffer for

transport af naturgas i rørledningerne fra Tyra til Nybro i løbet af 2022.

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 400: Orientering om Forsyningstilsynets årsberetning for 2020

Godkendelser

Vi godkender

forsyningsvirksomhedernes

beregningsmetoder

og betingelser

5.1 Ny enklere vurderinger af varmeværkers indskudskapital

5.2 Energinets overvågning af markedet for el-reserver godkendt

5.3 Vejen banet for øget brug af batterier og varmepumper i elsystemet

5.4 Bedre og grønnere udnyttelse af elnettet

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 400: Orientering om Forsyningstilsynets årsberetning for 2020

Årsberetning

2020

Godkendelser / 19

Godkendelser

Vi godkender forsyningsvirksomhedernes beregningsmetoder og betingelser. Det omfatter metoder til

fastsættelse af tariffer for brug af nettene, samt den statslige system- og transmissionsvirksomheds

Energinets betingelser og vilkår for f.eks. markedsaktørernes netadgang og for leverandørskift. Med hører

også Energinets metoder for køb af systemydelser til opretholdelse af balance i nettene og for indsamling

og bearbejdning af oplysninger om kunder, forbrug og priser gennem det centrale it-system Datahub. Vi

godkender også selskabers forrentning af indskudskapital på varmeområdet.

5.1

Ny enklere vurderinger af varmeværkers indskudskapital

Varmeforsyningsvirksomheder har mulighed for at indregne forrentning af indskudskapital i de priser, som

de opkræver hos deres kunder. Det er vores rolle at afgøre størrelsen af den pågældende forrentning på

baggrund af ansøgninger fra de enkelte virksomheder. Efter en længere årrække med store mængder af

ansøgninger, udfordrende afklaring af komplicerede juridiske spørgsmål og udvikling af nye komplekse

opgørelsesmetoder, havde der ophobet sig en større pukkel af 65 sager. Efter at have høvlet puklen ned til

fem ved udgangen af 2019 udestod der ved udgangen af 2020 tre af de tungeste mest komplekse sager.

En af disse er et større sagskompleks bestående af ansøgninger fra flere værker. Vi kunne ved udgangen

af 2020 samtidig konstatere en enklere og dermed også en mere rettidig sagsbehandling i kølvandet på

indførslen af nogle nye klarere regler på området i 2017.

Alene drift eller anlægsinvesteringer

Ændringen af reglerne om forrentning af indskudskapital indebar, at virksomhederne i dag alene kan få

godkendt forrentning af den del af indskudskapitalen, der anvendes til virksomhedens drift eller anlægsin-

vesteringer. Det betød, at den forrentning, virksomhederne får godkendt og kan opkræve hos forbrugerne,

generelt blev mindre end tidligere. Effekten af regelændringen varierer imidlertid betydeligt og afhænger

bl.a. af, hvilket grundlag virksomhederne før har ansøgt om forrentning på, samt finansieringen af deres

drift og anlægsinvesteringer, samt afskrivninger. Siden regelændringen og frem til og med marts 2021 har

22 virksomheder fået afgjort ansøgninger om forrentning efter de nye regler for perioden 2017-2021. 16

virksomheder har fået godkendt forrentning for et eller flere af de ansøgte år. Seks virksomheder har ikke

fået godkendt forrentning enten pga. negativ anvendt indskudskapital eller pga. for sen ansøgning. I 2020

modtog vi 18 ansøgninger om forrentning af indskudskapital for 2021.

Fortrolighed med de nye regler

Ud af de 18 ansøgninger som vi har modtaget om forrentning af indskudskapital for 2021 var samtlige

gengangere fra forrige ansøgningsår. Med andre ord er det i vid udstrækning de samme virksomheder,

der årligt ansøger om forrentning. Det betyder bl.a., at disse virksomheder efterhånden har opbygget en

vis fortrolighed med de nye regler, hvilket generelt har resulteret i en enklere sagsbehandling. Vi formo-

der i øvrigt, at virksomhedernes fortrolighed med de nye regler har medført, at meget få ansøgninger om

forrentning efterhånden afvises pga. ikke-rettidig indgivelse heraf. For ansøgningsårene 2020-2021 har

samlet set to virksomheder ikke fået godkendt forrentning pga. for sen ansøgning herom. Til sammenlig-

ning var dette tal fire for alene ansøgningsåret 2019. Trods de klarere regler, oplever vi dog fortsat sager,

der grundet konkrete forhold (f.eks. fusion eller spaltning) er særligt tunge og komplekse, og som derfor

kræver ekstra stor opmærksomhed fra vores sagsbehandleres side.

5.2

Energinets overvågning af markedet for el-reserver godkendt

I december 2018 udpegede vi den danske systemoperatør Energinet til at varetage en ny vigtig overvåg-

ningsrolle i relation til organisationens placering som arrangør af handler på det omfattende engrosmarked

for reserver til sikring stabilitet i elsystemet. Rollen, som går under betegnelsen PPAT (Person [who/which]

Professionally [is] Arranging Transactions), udspringer af EU’s REMIT-forordning om integritet og gennemsig-

tighed på engrosenergimarkedet. På baggrund af et første tilsyn med området kunne vi så i december 2020

konstatere, at Energinet levede tilstrækkeligt op til sine nye forpligtelser som PPAT på elengrosmarkedet.

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 400: Orientering om Forsyningstilsynets årsberetning for 2020

Årsberetning

2020

Godkendelser / 20

Forbyggelse af markedsmisbrug

Med vedtagelsen af EU’s reviderede Remit-forordning i 2011 (1227/2011) blev der sat en ny fælles euro-

pæisk ramme for forebyggelse og forhindring af markedsmisbrug (markedsmanipulation eller insiderhan-

del) på engrosmarkederne for køb og salg af energi i EU. REMIT-forordningens artikel 15 beskriver forplig-

telserne for personer, der som led i deres erhverv arrangerer transaktioner med engrosenergiprodukter,

de såkaldte PPATs. Ifølge forordningen skal en PPAT, der fatter mistanke om markedsmisbrug, indberette

hændelsen til den national regulerende myndighed.

Større redegørelse

Vores vurdering af, at Energinet udgør en PPAT i REMIT-forordningens forstand skete som led i en større

redegørelse om Energinets indkøb af reserver på elområdet , herunder en hensyntagen til indretningen

af det pågældende reservemarked og Energinets rolle deri. Den nye status som PPAT indebar for Energi-

net en række forpligtelser bl.a. til markedsovervågning og indrapportering til os i Forsyningstilsynet ved

begrundede mistanker om markedsmisbrug, og dermed også en adgang for Energinet til at indhente

oplysninger fra andre markedsaktører.

Lever tilstrækkeligt op til forpligtelser

Udover at være myndigheden, som vurderer

hvilke danske aktører, der skal anses som

PPAT’er i overenstemmelse med REMIT-forord-

ningen, er det ligeledes vores rolle, at føre tilsyn

med om PPAT’erne overholder deres forpligtel-

ser. Dette tilsyn med Energinets rolle som PPAT

blev første gang gennemført mellem august og

december 2020, hvor vi kunne konstatere, at

Energinet lever tilstrækkeligt op til forpligtel-

serne . Vi lagde i konklusionerne her vægt på

Energinets organisatoriske struktur, ordninger og

procedurer i tilfælde af mulige overtrædelser af

Remit-forordningens forbud og organisationens

opmærksomhed på sin særlige tavshedsforplig-

telse som PPAT.

Videre dialog

Vi identificerede i forbindelse med tilsynet også

en særskilt udfordring som følge af Energinets

rolle som både PPAT på reservemarkederne, og

som central indkøber af ydelser på de samme

markeder. Denne problemstilling er vi i færd med

at få yderligere afdækket og håndteret som led

i en opfølgende møderække med Energinets

eksperter, hvor vi i det hele taget drøfter opga-

vevaretagelsen som PPAT, herunder konkrete

sager og procedurer, og den løbende udvikling

på REMIT-området mv. (05.01.21).

Øget brug af nye kraftigere

batteriteknologier og

varmepumper i forbindelse med

sikringen af stabiliteten i det

europæiske elsystem udgør et

vigtigt led i den grønne omstilling.

5.3

Vejen banet for øget brug af batterier og varmepumper i elsystemet

Øget anvendelse af bl.a. nye kraftigere batteriteknologier og varmepumper i forbindelse med sikringen af

stabiliteten i det europæiske elsystem udgør et vigtigt led i den grønne omstilling. Batterierne kan gemme

stadig større mængder af den volatile grønne sol- og vindenergi til senere anvendelse og en øget brug af

eldrevne varmepumper er central for elektrificeringen af varmeforsyningen. Men er bidragene fra de nye

klimavenlige teknologier så stabile, at de kan indgå i den superliga af elproduktions- og forbrugsenheder

som står i første række, når det handler om sikring af forsyningssikkerheden EU? Det spørgsmål har opta-

get flere af vores eksperter i løbet af 2020 i forbindelse med Forsyningstilsynets deltagelse som en blandt

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 400: Orientering om Forsyningstilsynets årsberetning for 2020

Årsberetning

2020

Godkendelser / 21

flere godkendende myndigheder i en række europæiske systemoperatørers (TSO’ere - i Danmark Energi-

Net) udvikling af gældende normer for levering af den særligt fintfølende type af primær reservekapacitet

til elnettet – den såkaldte

Frequency Containment reserve

(FCR).

Den primære reserve

De europæiske TSO’ere har ansvaret for at sikre stabiliteten og dermed forsyningssikkerheden i de euro-

pæiske elnet. Stabilitet er et udtryk for, at der er balance mellem produktionen og forbruget af elektricitet i

systemet. Balancen måles i frekvenser, og stabiliteten måles i, hvor meget frekvensen i nettet bevæger sig

væk fra et centralt balancepunkt på 50 Hz. TSO’ens vigtigste redskab til balancering består i køb og salg

af elreserver, der kan skydes ind i eller ud af systemet, alt efter om frekenvensen falder hhv under eller

over balancepunktet. Elreserverne er på markedet opdelt i forskellige typer i forhold til hvor hurtigt reser-

ven skal kunne bringes i anvendelse og en af disse typer er FCR. Den blev tidligere kaldt for primærreser-

ven, da der er tale om den allerførste reserve, som bliver bragt i anvendelse i det øjeblik, hvor frekvensen

begynder at afvige fra balancepunktet. Den hurtige reaktion sikres ved hjælp af frekvensmålere på selve

produktions- eller forbrugsanlægget, der får det til at reagere øjeblikkeligt med automatiske op- og ned-

lukninger, når der opstår frekvensændringer på nettet. Man kan populært sige, at FCR-reserven er sat i

verden for at ”fin-tune” frekvensen og derfor skal kunne aktiveres øjeblikkeligt.

Begrænset energireservoir

Historisk har FCR-reserven været leveret af traditionelle kraftværksteknologier. Det stadig stigende antal

af solceller og vindmøller i elsystemet har dog gennem årene fortrængt flere og flere af de traditionelle

kraftværker og dermed skabt et behov for, at FCR-reserven i fremtiden også skal kunne leveres fra nyere

og grønnere energiteknologier. I modsætning til de traditionelle kraftværksteknologier har varmepumper,

batterier, vise typer af vandkraft og andre af de nyere grønne energiteknologier i energisystemet imidler-

tid hvad der i lovgivningen defineres som et begrænset energireservoir. Det betyder i praksis, at deres

kapacitet er udtømmelig, og at der derfor eksisterer en risiko for at de sætter ud, lige der hvor det virkelig

gælder. Hvor udviklingen af de nye teknologier på den ene side løbende har reduceret den pågældende

udfaldsrisiko har udfordringen i forhold til at få udnyttet deres fleksibilitet som en del af den fintfølende

FCR-reserve været at formulere de nye tekniske krav og specifikationer for driften af de pågældende

anlæg (såkaldte yderligere FCR-egenskaber), der sikrer at risikoen for udfald er lig nul. Det gælder især på

de aggregerede systemniveauer, hvor den reservekapaiciteten skal stå til rådighed alle døgnets 24 timer.

Stresstests af FCR-reserven

Energinet kom sammen med de øvrige TSO’er i det såkaldte synkronområde Kontinentaleuropa (dækker

over Vestdanmark og 23 lande syd for den dansk-tyske grænse) i december 2019 med et første omfat-

tende og gennemarbejdet bud på formuleringen af de nye yderligere FCR-egenskabers krav og specifi-

kationer. Sammen med de øvrige regulerende myndigheder har vi så været med til bl.a. at stresteste de

nye egenskaber i forskellige situationer og komme med bud på forskellige ændringer og præciseringer.

I Danmark har vi bl.a. været i tæt dialog med Energinet og forskellige brancheaktører med henblik på

at sikre, at den nye metode kommer til at understøtte den danske del af elnettet og FCR-markedet. Alt

sammen som led i den europæiske dialog, der ledte frem til myndighederes formelle fælles enighed om at

godkende TSO’ernes nye metode for yderligere egenskaber for FCR i januar 2021. Til fordel for det videre

arbejde med grøn omstilling, samtidig med at vi opretholder en høj grad af forsyningssikkerhed.

5.4

Bedre og grønnere udnyttelse af elnettet

Et centralt element i den grønne omstilling af elsektoren handler om, at få forbrugerne til at hjælpe til

med at balancere elsystemet ved at de forbruger, når det er smartest. Det smartere eller mere fleksible

forbrug sker, når produktionen af elektricitet er høj, mens det omvendt minimeres, når produktionen er lav.

Dermed skabes der mere plads til de grønne vedvarende energikilder som vind og sol, hvor produktionen

i høj grad afhænger af vejret, samtidig med at man får udnyttet kapaciteten i de eksisterende elnet bedre.

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 400: Orientering om Forsyningstilsynets årsberetning for 2020

Årsberetning

2020

Godkendelser / 22

Begrænset netadgang

Hvor det fleksible forbrug på den ene side fremmes gennem udvikling og introduktion af nye intelligente

teknologier, er det mindst lige så vigtigt, at de regulatoriske rammer for en øget fleksibilitet også kommer

på plads. Et lille men vigtigt skridt i denne retning blev taget i 2019-20, med brancheorganisationen Dansk

Energis udvikling af en ny metode for udformning af aftaler om forbrugernes tilslutning til elnettet med

såkaldt begrænset adgang. En metode, som vi i Forsyningstilsynet kunne godkende den 31. marts 2020

Periodevise reduktioner i effekttrækket

Den nye metode for udformning af aftaler om nettilslutning med begrænset adgang giver netselskaberne

mulighed for at tilbyde fleksible erhvervsforbrugere på det såkaldte mellemspændingsnet (10-60 kv) en

fjernelse af det bidrag, som de ellers betaler for deres initiale tilslutning til nettet (tilslutningsbidraget). Det

sker mod en accept af et lavere niveau af forsyningssikkerhed. Forbrugerne på mellemspændingsnettet er

typisk store og små erhvervsvirksomheder inden for produktion og detail, der ved at indgå den nye aftale

om begrænset netadgang, konkret giver netselskabet mulighed for at justere kapaciteten i elnettet i det

område, hvor virksomheden er tilsluttet, i forhold til den elproduktion som sendes ind i nettet. Rent tek-

nisk sker det ved, at netselskabet foretager periodevise midlertidige reduktioner i effekttrækket i konkrete

anlæg ude hos forbrugeren (f.eks. diverse produktionsanlæg, varmepumper, opladning af elbusser mm).

Anlæggene gentilkobles så i det øjeblik, hvor der igen er tilstrækkelig med kapacitet på nettet.

Bedre kapacitetsudnyttelse

Muligheden for at justere i effektrækket til anlæg ude hos erhvervsforbrugerne på mellemspændingsnettet

vil være med til at øge grundlaget for anvendelse af de mere flukturerende grønne energikilder og dermed

en hurtigere grøn omstilling af energisystemet. En ekstra fordel findes i netselskabernes mulighed for

bedre at udnytte overskudskapaciteten i det eksisterende net, modvirke flaskehalsproblemer og udskyde

eller reducere behovet for netforstærkninger. Alternativet til den begrænsede netadgang ville således have

være et større behov for udbygning af den samlede netkapacitet som følge af den elektriciering, som vi

for øjeblikket ser på både transport- og varmesiden. Såvel den hurtigere grønne omstilling og muligheden

for bedre kapacitetsudnyttelse var centrale for vores vurdering af, at den begrænsede netadgang kan

betegnes som et såkaldt fleksibilitetsprodukt og dermed kunne godkendes i henhold til elforsyningsloven.

Udvidelse af tidligere metodik

Metoden for tilslutning med begrænset netadgang er en udvidelse af metodikken fra en tidligere tilkende-

givelse, som vi foretog i 2015 om nettilslutning af elkedler, herunder varmepumper der opfylder betingel-

serne i den såkaldte elpatron-ordning

. Vejledningen gjorde det muligt for elkedler at blive tilsluttet med

en begrænset adgang med et lavere tilslutningsbidrag, fordi elkedlernes adgang til nettet begrænses

af den til enhver tid ledige kapacitet i nettet. Sammen med en øget brug af differentierede tariffer ved

levering af elektricitet via lavspændingsnettet til husholdningerne, udgør begge de to nye ordninger for

begrænset netadgang vigtige brikker på vejen mod at fremme det smartere mere fleksible elforbrug og

dermed den grønne omstilling af det danske energisystem.

’Nettilslutningsaftale for tilslutning med begrænset netadgang’, og tilhørende ’Vilkår og betingelser for tilslutning

med begrænset netadgang’, taget til efterretning af Forsyningstilsynet i medfør af elforsyningslovens § 73 b.

Vejledning om nettilslutning af elkedler – herunder varmepumper der opfylder

betingelserne i elpatron-ordningen, den 28. april 2015

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 400: Orientering om Forsyningstilsynets årsberetning for 2020

Økonomisk

regulering

Vi sikrer at energisektorens

monopolaktiviteter sker under

så konkurrencelignende

vilkår som muligt

6.1 Pukkel af sager om justering indtægtsrammer nedbragt

6.2 Første reguleringsregnskaber fra det nye Evida

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 400: Orientering om Forsyningstilsynets årsberetning for 2020

Årsberetning

2020

Økonomisk regulering / 24

Økonomisk regulering

Vi arbejder for, at el- og gasvirksomhedernes monopolaktiviteter udføres så effektivt som muligt. Det sker

ved, at vi fastsætter indtægtsrammer for forsyningsvirksomhederne, der sætter loft over, hvor meget de

må opkræve hos forbrugerne. Vi fastlægger herudover generelle og individuelle effektivitetskrav baseret

på benchmarkinganalyser af virksomhedernes omkostningseffektivitet. Ud over administrationen af den

gældende økonomiske regulering bidrager vi også til dens videreudvikling i form af bl.a. metoder for ben-

chmarking og input til ny økonomisk regulering af bl.a. Energinet og fjernvarmesektoren.

6.1

Pukkel af sager om justering indtægtsrammer nedbragt

Folketinget vedtog den 2. juni 2017 en ny elforsyningslov med ændrede rammer for den økonomiske

regulering af elforsyningsvirksomhederne, som blev udmøntet i en indtægtsrammebekendtgørelse. Ifølge

både de gamle og nye regler sker eventuelle opjusteringer i de enkelte selskabers indtægtsrammer på

baggrund af individuelle ansøgninger. I forbindelse med bl.a. dette regelskift ophobede der sig en pukkel

af godkendelsessager efter de to regelsæt. Den fik vi bugt med i 2020, således at vi ved årets udgang

kunne se frem til at kunne træffe rettidig afgørelse om indtægtsrammerne for 2019.

Konkrete indtægtsrammer årligt

Blandt formålene med den nye indtægtsrammeregulering fandt man behovet for at skabe bedre mulig-

heder for at gennemføre investeringer bl.a. i forbindelse med den grønne omstilling, samt at sikre større

regulatorisk sikkerhed for virksomhederne. Det sidste sikres gennem 5-årige reguleringsperioder, der

konkret indebærer, at vi i Forsyningstilsynet fastsætter nogle overordnede omkostnings- og forrentnings-

rammer for perioden. Vi udmelder herudover årligt konkrete indtægtsrammer for de enkelte virksomheder,

som er justeret i forhold til løbende krav om effektivisering, virksomhedens godkendte investeringer der

understøtter bl.a. den grønne omstilling, ændrede aktivitetsniveauer mv.

Prioriteret indsats

Både efter de gamle og nye regler sker eventuelle opjusteringer i de årlige indtægtsrammer på baggrund

af ansøgninger fra virksomhederne. Der er her ofte tale om forholdsvis komplekse sager med vanskelige

dokumentationskrav for omkostninger, som går flere år tilbage i tiden. På den baggrund var der i løbet af

2018 ophobet sig en pukkel af ansøgninger for 2017. I 2019 oplevede vi så oveni en stor interesse for at

søge om opjusteringer for 2018 i overensstemmelse med de nye regler. På den måde endte 2020 altså

med at blive et særligt år på indtægtsrammeområdet, idet vi sad med behandling af forhold som vedrørte

alle de tre reguleringsår 2017, 2018 og 2019. Efter en prioriteret indsats lykkedes det både at afslutte de

ophobede sager fra 2017, træffe afgørelse om indtægtsrammerne for 2018 og endelig at behandle ind-

tægtsrammerne for 2019 med henblik på rettidig afgørelse senest den 31. marts 2021.

Faldende sagsbehandlingstider

Ser man på behandlingstiden for indtægtsrammesager i 2017, 2018 og 2019 er den ændret fra ca. 21

måneder for sager vedrørende 2017 til ca. 6 måneder for sager vedrørende 2019, jf. tabel 1.

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 400: Orientering om Forsyningstilsynets årsberetning for 2020

Årsberetning

2020

Økonomisk regulering / 25

Tabel 1

Gennemsnitlig sagsbehandlingstid / måned pr. 27. April 2021

Sagstype

Indtægtsrammesager for 2017

Ansøgninger vedr. 2017

Åbne sager for 2017

I alt for 2017

Indtægtsrammesager for 2018

Ansøgninger vedr. 2018

Åbne sager for 2018

I alt for 2018

Indtægtsrammesager for 2019

Ansøgninger vedr. 2019

Åbne sager for 2019

I alt for 2019

#Dage

31.207

45.532

1.048

77.787

18.877

52.914

3.383

75.174

8.076

21.414

860

30.350

#Sager

124

148

202

120

164

Gennemsnit/Måneder

23,12

19,46

34,93

20,91

14,30

11,92

11,28

12,40

6,73

5,95

7,17

6,17

Kilde: Forsyningstilsynet

Note: Indtægtsrammesager for 2017 er afgrænset til sager der er oprettet i 2018. I 2018 var der også åbne sager, som vedrørte ansøg-

ninger om forhøjelse af indtægtsrammen før 2017, men som havde betydning for indtægtsrammen for 2017. Disse ansøgninger er ikke

medregnet i ovenstående tabel, men indgår i indtægtsrammeafgørelsen for 2017.

6.2

Første reguleringsregnskaber fra det nye Evida

1. oktober 2019 blev det nye statslige selskab for ejerskab, drift og vedligehold af den danske del af gas-

nettet Evida dannet som en datter at den statslige systemoperatør Energinet.dk. Det skete på baggrund

af politiske beslutninger i 2016 om, at den danske gasdistribution skulle anses som kritisk infrastruktur og

at alle aktiviteter derfor skulle samles i et statsligt selskab.

Samling af drift og administration

Da Evida blev etableret i 2019 var det som et datterselskab under Energinet.dk med samlet ejerskab over

de tre dele af gasnettet som før havde tilhørt henholdsvis det delvist statsejede selskab DONG Energy og

de to kommunalt ejede selskaber NGF Nature Energy og HMN Gasnet. Administrationen og driften af de

tre selskaber blev samlet, men i 2020 var der fortsat tale om tre gasdistributionsselskaber, henholdsvis Evi-

da Syn A/S, Evida Nord A/S og Evida Fyn A/S, som aflagde reguleringsregnskaber for 2019. I 2020 flyttede

Evida-koncernen hovedsæde til Viborg, som en del af regeringens udflytning af statslige arbejdspladser.

Ny forrentningssats

Som noget særligt i 2020 udmeldte vi en ny forrentningssats for Evida Syd A/S for så vidt angår den så-

kaldte regulatoriske nettogæld i perioden 2018-2021. Den regulatoriske nettogæld er en særlig gældspost

der vedrører tidligere investeringer og som opgøres i overensstemmelse med gasforsyningsloven, og som

selskaberne har lov at få forrentet over de almindelige tariffer. Årsagen til at vi udmeldte en ny sats var, at

selskabet havde påklaget den forrentningssats for den regulatoriske nettogæld, som vi havde fastsat i 2017

for alle de tre Evida-selskaber til Energiklagenævnet. Her fik Evida Syd A/S delvist medhold, hvilket vi tog til

efterretning og anvendte som baggrund for fastsættelsen af en ny forrentningssats. Evida Syd A/S har også

påklaget denne og ved årets udgang afventede vi på ny en afgørelse fra Energiklagenævnet i sagen.

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 400: Orientering om Forsyningstilsynets årsberetning for 2020

Internationalt

samarbejde

Vi deltager som national regulator

i europæisk, nordisk og andet

internationalt samarbejde

7.1 Nordiske regulatorer gik sammen om gennemførsel af grønne EU-krav

7.2 Vigtige knaster løst på vejen mod nordisk el-reservehandel

7.3 Styrket regionalt koordinationscenter i København

7.4 Udfordringer for den danske gaseksport til Tyskland

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 400: Orientering om Forsyningstilsynets årsberetning for 2020

Årsberetning

2020

Økonomisk regulering / 27

Internationalt samarbejde

Vi deltager som national regulator i europæisk og internationalt samarbejde. Det sker primært gennem

EU-organisationerne ACER og CEER og den nordiske organisation Nordreg, hvor fokus er på udvikling

af effektive engros- og detailmarkeder for transmission af el og gas på tværs af de nationale grænser. Vi

overvåger den grænseoverskridende udveksling af el og gas for at sikre, at fælles regler bliver overholdt

og for at skride ind over for markedsmanipulation og insiderhandler. Vi bakker op om et stærkt og velfun-

gerende ACER og NordReg og om CEER som en positiv ramme for vidensdeling

7.1

Nordiske regulatorer gik sammen om gennemførsel af grønne EU-krav

Forsyningstilsynet og de øvrige nordiske regulatorer på energimarkedet (organiseret i NordREG) blev i

2020 enige om en række anbefalinger til gennemførelsen af en stribe nye EU-krav, der har til hensigt at

fremme fleksibiliteten i elforbruget og dermed rammerne for den grønne omstilling. De nye krav var en del

af et revideret eldirektiv, som medlemsstaterne skulle gennemføre i national ret inden udgangen af 2020.

Direktivet var igen en del af EU’s store Ren Energipakke fra 2019, som vi i Forsyningstilsynet i det hele

taget brugte en del ressourcer på at være med til at gennemføre i 2020.

Nye markedsaktører

Anbefalingerne fra NordREG handler mere konkret om adgang til elmarkedet for nogle nye markedsaktø-

rer (de såkaldte aggregatorer), som er specialiserede i at flytte elforbrug fra og til forskellige tidspunkter

af døgnet. Det gør de ved at købe og sælge fleksibilitet på vegne af slutkunder på både produktions- og

forbrugssiden. Udsigten til større mængder vedvarende energi og vækst i antallet af elbiler og varme-

pumper i forbindelse med den grønne omstilling stiller i det hele taget betydelige krav til udnyttelsen af

kapaciteten i energisystemet. Ét nøgleord er her fleksibilitet, og én vigtig måde at skabe den på er ved at

sikre gode rammer for de nye aggregatorers flytning af forbrug væk fra spidsbelastede og begrænsede

perioder, hvor priserne er høje, og der er risiko for begrænset kapacitet i el-nettet, til de mere afdæmpede

perioder typisk om natten, hvor priserne er lave, og der er større ledig kapacitet i el-nettet.

Harmoniserede rammer

Med NordREGs anbefalinger blev der skabt grundlag for koordination af de nationale gennemførelser af

de nye fælles europæiske markedsregler og dermed også forventning om ensartede rammer for de nye

aggregatorer. Rammer som gerne skulle gøre det nordiske marked mere interessant for investorer og nye

forretningsmodeller og give bedre forudsætninger for konkurrencen og dermed lavere forbrugerpriser. Ren

Energipakken og det reviderede eldirektiv indeholdt også nye krav til energilagring, regler for adgangen

til og kapaciteten i de elkabler, der binder elmarkederne sammen i EU (interkonnektorer) mv., som vi i tæt

samarbejde med Energistyrelsen har været med til at udmønte i dansk lovgivning.

Styrkede muligheder for markedsdeltagelse

En ting er rammerne for elmarkedet, noget andet er at sikre forbrugernes rettigheder på samme. Ændrin-

gen af eldirektivet indeholdt således også flere bestemmelser møntet på at styrke forbrugerne, som vi

i Forsyningstilsynet var med til at implementere i 2020. De nye regler skal således give f.eks. el-kunder

større muligheder for til at deltage i elmarkedet, ved at producere deres egen el (eksempelvis solceller),

som de sælger ind i nettet, eller ved at tilbyde at være fleksible forbrugere - altså at tilrettelægge deres

forbrug på tidspunkter, hvor det belaster elnettet mindst muligt. Elkunderne kan enten vælge at gøre dette

individuelt, gennem føromtalte aggregatorer eller ved at indgå i såkaldte borgerenergifællesskaber, hvor

man bl.a. kan sælge og købe strøm af sine naboer. Reglerne om borgerenergifællesskaber blev gennem-

ført ved bekendtgørelse udstedt af Energistyrelsen med input fra os, der trådte i kraft 1. januar 2021.

Øget gennemsigtighed på erhvervskunders elregninger

Det nye eldirektiv indeholdt også skærpede bestemmelser for elhandleres regninger møntet på at styrke

forbrugernes muligheder for at prioritere de grønne energikilder. Det skete især ved at inkludere erhvervs-

virksomheder i reglerne om elhandelsvirksomheders pligt til bl.a. at afgive detaljerede oplysninger om

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 400: Orientering om Forsyningstilsynets årsberetning for 2020

Årsberetning

2020

Internationalt samarbejde / 28

energikilders oprindelse på deres elregninger. Vi implementerede de nye bestemmelser med udstedelse

af ny bekendtgørelse om elhandelsvirksomhederes regninger, fakturering og faktureringsoplysninger til

slutkunder i november 2020.

Sektorkobling mellem el og gas

Aggregatorer, lagring, interkonnektorer, energifællesskaber og fakturaoplysninger var bare udvalgte dele

af vores arbejde i 2020 med EU’s Ren Energipakke, der i høj grad også kommer til at præge vores aktivi-

teter i de kommende år, bl.a. i form af metodegodkendelser og andre afgørelser. Desuden kan vi se frem

til et forslag til revision af den eksisterende EU-ramme for gasmarkedet, som EU-Kommissionen ventes

at fremlægge i 2021. Den nye pakke har arbejdstitlen ”Hydrogen- og dekarboniseringsmarkedspakken”.

Ændringerne ventes bl.a. at omhandle såkaldt sektorkobling mellem el og gas i konteksten af den grønne

omstilling, regulering af grønne gasser og en udvikling af de eksisterende markedsregler på gasområdet

på en måde, der afspejler markedsreglerne for el i Ren Energipakken.

7.2

Vigtige knaster løst på vejen mod nordisk el-reservehandel

Et fælles nordisk marked for køb og salg af såkaldte aFRR-reserver til sikring af stabiliteten i det grænse-

overskridende nordiske el-system kan skabe en samfundsøkonomisk nettogevinst for de nordiske lande

Danmark, Sverige, Norge og Finland på ca. 50 mio. EUR (375 mio. DKR). Bag dette estimat står de fire

nordiske systemansvarlige organisationer (TSO’erne), som i april 2019 afleverede et forslag til rammerne

for det nye marked til de fire landes regulerende myndigheder. Efter to på hinanden følgende forsøg på at

skabe enighed mellem de fire regulatorer, overgik sagen til Agenturet for europæiske regulatorer, ACER.

Med fire ACER-afgørelser i august 2020 lykkes det at få banet vejen for en trinvis og delvis implemente-

ring af de nye markedsrammer som led i fuldendelsen af EU’s indre marked for energihandel i Norden.

”Black-out” yderste konsekvens

Muligheden for hurtig og fleksibel indkøb af aFRR-reserver er vigtig for de systemsvarlige organisatio-

ners sikring af stabiliteten i el-systemerne. Stabilitet er her et udtryk for balance mellem el-produktionen

og forbruget i systemet, og den måles i frekvenser og tilladte grænseværdier. Når elforbruget overstiger

produktionen, falder frekvensen, og hvis der omvendt er overskud af el-produktion, vil frekvensen stige.

En overskridelse af grænseværdierne kan medføre automatisk afkobling af elforbrug eller af produktions-

anlæg og kan i yderste konsekvens medføre en komplet strømafbrydelse – den såkaldte ”blackout”.

Lavere tariffer til forbrugerne

TSO’ens opretholdelse af balancen inden for grænseværdierne sker gennem indkøb af bl.a. de såkaldte

reserver. Der er flere typer af reserver, herunder frekvensgenoprettelsesreserver med manuel aktivering

(mFRR), og frekvensgenoprettelsesreserver med automatisk aktivering (aFRR). Indkøbet af reserver sker

på det frie elmarked, og jo mere velfungerende og konkurrenceudsatte disse markeder er, jo skarpere

bliver priserne, hvilket alt andet lige vil sætte sig i lavere omkostninger for TSO’erne til at drive systemet til

glæde for forbrugerne, som får lavere tariffer.

Et lille men vigtigt skridt

Det var således et lille, men vigtigt skridt i bestræbelserne på at fuldende EU’s indre marked for energi-

handel, da de fire nordiske TSO’er (danske Energinet, norske Statnett, svenske Svenska kraftnät og finske

Fingrid) i april 2019 forslog en metode for markedsbaseret allokering af grænseoverskridende udveksling

af aFFR-reserver i Norden. Forslaget blev i overensstemmelse med EU-Kommissionens forordning om

retningslinjer for elektricitetsbalancering (Forordning nr. 2017/2195) stillet til de fire nordiske regulatorer,

danske Forsyningstilsynet, norske Reguleringsmyndigheten for energi (uformelt, da Norge ikke er bundet

af forordningen), svenske Energimarknadsinspektionen og finske Energiavirasto.

Knaster i forhandlingerne

Efter flere forhandlingsrunder uden enighed fandt de fire regulatorer det nødvendigt at bede TSO’erne

om et revideret forslag. De centrale knaster i forhandlingerne handlede bl.a. om de konkrete betingelser

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 400: Orientering om Forsyningstilsynets årsberetning for 2020

Årsberetning

2020

Internationalt samarbejde / 29

for den nye handel, metoderne for opgørelse af omkostninger og gevinster, og om gennemførelsen af

aFFR-markedet skulle betinges af den samtidige implementering af en planlagt, men forsinket, digital

opgradering af det nordiske elhandelssystem. En opgradering, der ventes at effektivisere el-handelen på

tværs af grænserne ved hjælp af såkaldte flowbaserede pris- og kapacitetsberegninger. Heller ikke det

reviderede forslag kunne imidlertid løsne op for knasterne i forslaget. Efter gældende regler overgik forsla-

get dermed til Agenturet for europæiske regulatorer, ACER.

ACER-forhandlinger løser knaster

Efter ikke mindre end 14 telefonmøder med de nordiske TSO’er og regulatorer hver for sig og samlet,

en høringsrunde og løbende inddragelse af ACER’s samlede bestyrelse (Board of Regulators, BoR, som

består af repræsentanter fra samtlige EU’s 27 ”forsyningstilsyn”) banede ACER med fire afgørelser den 5.

august 2020 vejen for påbegyndelsen af en trinvis og delvis implementering af et fælles nordisk aFFR-mar-

ked. Som opfølgning på ACER’s afgørelser har de nordiske regulatorer vejledt deres TSO’er om, at de kan

begynde at implementere de nye aFFR-markeder nationalt. Det vil sige uden udveksling og reservation

af kapacitet via de grænseoverskridende forbindelser. I praksis vil det ske med et norsk aFFR-marked fra

september 2021, et dansk aFFR-marked fra november 2021 samt et svensk og et finsk aFFR-marked fra

januar 2022. Den endelige sammenkobling af de nationale markeder og dermed lanceringen af et fælles

nordisk aFFR-marked kommer til gengæld ifølge ACER’s afgørelser til at skulle afvente færdiggørelsen af

nogle af de centrale tekniske milepæle i implementeringen af de flowbaserede pris- og kapacitetsbereg-

ninger. Om alt går efter de senest opdaterede planer herfor, vil dette kunne ske i løbet af 2022.

7.3

Styrket regionalt koordinationscenter i København

Med vedtagelsen af EU’s Ren Energipakke i 2019 blev det besluttet, at de nationale transmissions- og

systemansvarlige organisationer (TSOerne, i Danmark Energinet) skal etablere nogle såkaldte regionale

koordinationscentre (Regional Coordination Centres – RCC) senest i 2022. I praksis bliver der tale om en

omorganisering og styrkelse af seks allerede eksisterende såkaldte regionale sikkerhedskoordinatorer

(Regional Security Coordinators - RSC). RSC’en for Norden har i dag adresse i Ørestaden i København,

og i løbet af 2020 besluttede de fire nordiske TSO’ere, at den nye styrkede koordinationsenhed – den

nordiske RCC - ligeledes kommer til at ligge i København. En af de centrale ændringer med den nye RCC

bliver, at vi sammen med de øvrige landes tilsynsmyndigheder skal til at føre tilsyn med det regionale

koordinationsarbejde. Alene placeringen i København vil give os i det danske tilsyn en særlig rolle i forbin-

delse med koordinationen af det nye fælles nordiske tilsynsarbejde.

Samarbejde om det nordiske elmarked

EU’s markedsliberalisering og en stigende elhandel på tværs af landegrænserne har gradvist øget beho-

vet for regionale samarbejder mellem EU-landenes TSO’ere. De fire nordiske TSO’ere, Energinet, Svenska

kraftnät, Statnett og Fingrid, har således gennem årene arbejdet stadig tættere sammen omkring driften

af det nordiske elsystem. Samarbejdet blev formaliseret i 2016, bl.a. med etableringen af en RSC for Nor-

den, der officielt gik i drift i 2018. RSC’en fik sæde i København, blev udstyret med en gruppe medarbej-

dere på tværs af TSO’erne og fik til opgave at samarbejde om løsningen af en række konkrete driftsopga-

ver. Mere specifikt involverer RSC’ens arbejde indsamling og bearbejdning af data fra de fire TSO’ere. På

det grundlag gennemfører den nordiske RSC bl.a. koordinerede beregninger af transmissionskapaciteter,

analyser af systemsikkerheden, udarbejdelse og vedligeholdelse af fælles beredskabsplaner for strøm-

svigt og estimater for elnettenes kapacitet på kort og mellemlang sigt.

I alt seks regionale sikkerhedscentre

Den nordiske RSC, blev skabt efter at lignende regionale sikkerhedscentre var blevet etableret i Bruxelles

(Coroso dannet i 2008), München (TSC dannet i 2008) og i Beograd (SCC dannet i 2015), og efter at der

året forinden i 2015 var indgået en større multilateral aftale om RSC-deltagelsen i regi af Det Europæiske

Netværk for TSOer for Elektricitet (ENTSO-E). 2016 blev ligeledes året for etablering af en ny RSC for

Baltikum (med placering i såvel Riga, Tallinn, og Vilnius). I 2020 blev der etableret endnu en RSC for det

sydøstlige Europa (SEIeNe) i Thessaloniki, således at der i dag eksisterer i alt seks regionale sikkerheds-

centre på EU’s indre marked for el-handel.

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 400: Orientering om Forsyningstilsynets årsberetning for 2020

Årsberetning

2020

Internationalt samarbejde / 30

Større uafhængighed

Ifølge EU’s Ren Energipakke skal de nye regionale koordinationscentre udstyres med flere opgaver og

også en større uafhængighed i relation til TSO’ernes drift af de grænseoverskridende elnet. Den nye

nordiske RCC forventes at blive oprettet som et aktieselskab (A/S), der ejes ligeligt med 25 pct. hver af

de fire nordiske TSO’ere. Herudover bliver den regionale finske operatør Kraftnät Åland repræsenteret

uden stemmeret på det nye centers centrale møder. Til forskel fra den eksisterende RCS, som ledes af en

administrationschef, vil RCC’en skulle ledes af en direktør. Ud over organisatoriske ændringer indebærer

de nye regler også, som noget nyt, at vi sammen med de øvrige nordiske landes tilsynsmyndigheder skal

føre et fælles tilsyn med RCC’ens budgetter og opgavevaretagelse.

Særlig rolle i det fælles tilsyn

Efter drøftelse af alternative modeller, besluttede de fire TSO’ere i løbet af 2020, at det regionale koordina-

tionsarbejde fortsat skal foregå fra København. Alene denne placering kommer til at give os i Forsynings-

tilsynet en særlig rolle i forbindelse med koordinationen det nye fælles nordiske tilsynsarbejde. Det nye

nordiske tilsynsarbejde blev for alvor startet op i 2020, hvor vi sammen med de øvrige nordiske regulato-

rer og i forbindelse med etableringen af den nye RCC har haft særligt fokus på at sikre, at den nye enhed

reelt bliver uafhængig fra de enkelte TSO’er og individuelle interesser i ejerkredsen. Et andet fokus har lig-

get på afklaring af spørgsmålet om Norges rolle i det nye regionale samarbejde, der sker i medfør af EU’s

Ren Energipakke, som ikke gælder i ikke-EU-landet Norge. Vi håber sammen med de øvrige nordiske

tilsynsmyndigheder at kunne godkende TSOernes forslag til organisering af RCC’en i andet kvartal 2021.

7.4

Udfordringer for den danske

gaseksport til Tyskland

Den 2. februar 2019 blev den danske operatør

af gastransmissionsnettet, Energinet, bekendt

med, at organisationens tyske modstykke, Ga-

sunie Deutschland (GUD), fra 1. januar 2020 ville

reducere den sydgående uafbrydelige kapacitet

på den tyske side af grænsen til 0 GWh/h. Med

udsigt til betydelige samfundsøkonomiske tab

og negative konsekvenser for funktionaliteten

af det danske gasmarked lykkedes det efter en

række forhandlinger at få de relevante interes-

senter til at bane vejen for reetablering af en del

af kapaciteten fra 2023 og en mulig etablering af

ny uafbrydelig kapacitet fra 2027.

Grænsepunktet

Landsbyen Ellund er grænsepunktet for ga-

stransmission mellem Danmark og Tyskland,

der siden 1984 har sikret eksport af naturgas

til Tyskland. Da Energinet den 2. februar 2019

blev bekendt med, at GUD havde besluttet at

reducere den sydgående uafbrydelige kapacitet

på den tyske side af Ellund fra det eksisterende

3,6 GWh/h til 0 GWh/h, blev det startskuddet

på et intenst forhandlingsforløb. Baggrunden for

den tyske beslutning var et behov for at undgå

flaskehalse i det tyske ledningsnet. Fra dansk

side ville reduktionen til 0 GWh/h imidlertid give

anledning til et betydeligt samfundsøkonomisk

tab samt svækkelse af markedsfunktionaliteten.

Ikke på kort sigt, hvor nedlukningen af Tyra-plat-

Et ønske om at reducere den

sydgående uafbrydelige kapacitet

på den tyske side af grænsen

udfordrede den danske gaseksport.

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 400: Orientering om Forsyningstilsynets årsberetning for 2020

Årsberetning

2020

Internationalt samarbejde / 31

formen i Nordsøen midlertidigt har gjort Danmark til gasimportør. Men på længere sigt, når gassen efter

planen fra 2023 igen kommer til at flyde fra Danmarks største gasfelt i Nordsøen, og når den nye gasled-

ning Baltic Pipe vil forbinde Norsk produktion med Polen via det danske marked fra oktober 2022, ville

reduktionen af den sydgående kapacitet svække funktionaliteten af såvel det danske gasmarked som

systemintegrationen mellem Danmark og hele det nordvesteuropæiske område. Udover at være til skade

for målet om et integreret, fælles europæisk gasmarked, ville det hæmme de danske forsyningsselskabers

muligheder for at agere på gasmarkedet.

Dialog med vores tyske modpart

Den danske systemoperatør Energinet meddelte både de tyske parter og Forsyningstilsynet, at de anså

reduktionen af den uafbrydelige kapacitet fra Danmark til Tyskland som værende i strid med gældende

regler og intentionen bag målet om et fælles europæisk gasmarked. På dette grundlag valgte vi i Forsy-

ningstilsynet at indlede en dialog med vores kollegaer hos den tyske regulator, Bundesnetzagentur, samt

de berørte systemoperatører. Målet med denne var at få reetableret den sydgående uafbrydelige kapa-

citet af hensyn til den grænseoverskridende systemintegration og effektiviteten på det indre gasmarked.

Myndighedsindsatsen blev medvirkende til at skabe en fælles forståelse for behovet for en ny kapacitet.

En fremtidig løsning

Parallelt hermed havde Energinet og de to tyske systemoperatører, GUD og Open Grid Europe (OGE)

igangsat en markedsefterspørgselsvurdering for at afklare behovet for den uafbrydelige sydgående ka-

pacitet. På dette grundlag anmeldte de tre systemoperatører den 9. oktober 2020 et projektforslag om at

etablere 2,5 GWh/h ny sydgående uafbrydelig kapacitet fra 10. oktober 2027. Energinet anlagde dog som

krav for deres deltagelse i projektet, at parterne ligeledes ville aftale en delvis reetablering af den oprin-

delige uafbrydelige kapacitet fra 2022. Dette udmøntede sig i en fælles aftale, hvori systemoperatørerne

aftalte andre initiativer, som skulle sikre uafbrydelig kapacitet fra 2022. Vi modtog systemoperatørernes

projektforslag til godkendelse og kunne ved udgangen af 2020 se frem at tage stilling til dette, i tæt koor-

dination med Bundesnetzagentur, inden slutningen af april 2021.

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 400: Orientering om Forsyningstilsynets årsberetning for 2020

Analyser og

overvågning

Vi analyserer og overvåger en

række forhold på energimarkedet

8.2 Mulig forbrugergevinst på en mia. om året identificeret

8.3 Mulig uhensigtsmæssig økonomisk gevinst ved fusioner

8.4 Nyt antologiprojekt med forskere om regulering i en grøn omstilling

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 400: Orientering om Forsyningstilsynets årsberetning for 2020

Årsberetning

2020

Internationalt samarbejde / 33

Analyse og overvågning

Vi overvåger og analyserer en række forhold på energimarkedet. Vi analyserer specifikke markedsforhold

og udgiver årlige statistikker over el- og gaspriserne. Vi holder også øje med forholdene på energibørser-

ne, leverandørskifter og forsyningsafbrydelser mv. Overvågningen sker løbende for at kunne identificere

og håndtere nye forhold i forsyningssektoren, og for at skabe markedstransparens for forbrugere, virk-

somheder og politiske beslutningstagere. Herudover bidrager vi med analyser og anbefalinger til udviklin-

gen af reguleringen på forsyningsområdet.

8.1

Nyt center for analyse

Den 1. februar 2020 etablerede vi et nyt Center for Analyse. Centeret har fået til opgave at overvåge og

analysere forhold indenfor og på tværs af forsyningssektorerne og medvirke til løbende at tilvejebringe

grundlag for vurdering af effekterne og udviklingen af reguleringen på området.

Projektorienteret organisation

Kontorets overvågningsopgaver bliver organiseret som projekter, der på baggrund af systematisk data-

indsamling med et regelmæssigt tidsinterval, får til formål at frembringe et overblik over udvikling eller

fremskridt inden for nærmere afgrænsede områder. Analyseopgaverne får til formål at belyse og analysere

specifikke problemstillinger og kan indeholde kvantitative og kvalitative elementer. Overvågnings- og ana-

lyseopgaverne kan både gå på tværs af forsyningssektorerne, eller fokusere på hver enkelt.

Pipeline af analyser

Centeret bestod ved udgangen af 2020 af syv økonomer. I takt med opbygningen af centret er arbejdet

med afdækning af muligheder for overvågning i elsektoren påbegyndt, og en pipeline af analyser til offent-

liggørelse i 2021 er opbygget. Den omfatter bl.a. analyser af afskrivningsforhold i varmesektoren samt

effektiviseringskrav i indtægtsrammeregulering. Endelig bidrager centeret til løsning af analyseopgaver på

tværs af Forsyningstilsynets områder.

Grøn omstilling og økonomisk regulering

I en analyse om ’Grøn omstilling og økonomisk regulering’, der udkom i april 2020, anbefalede vi en

tilgang til justering af netvirksomhedernes indtægtsrammer som følge af mulige ekstra udgifter til grøn

omstilling. Analysen beskriver forskellige justeringsmetoder, og anbefaler en såkaldt ex-post ansøgnings-

baseret tilgang, hvor virksomhederne på baggrund af allerede foretagne grønne investeringer gennem en

ansøgning skal i) påvise et bidrag til den grønne omstilling, ii) påvise at tiltaget er omkostningseffektivt og

attraktivt i forhold til alternative løsninger og endelig iii) dokumentere at tiltaget er nødvendigt og rettidigt.

8.2

Mulig forbrugergevinst på en mia. om året identificeret

Forbrugerne kan frem til 2030 spare mellem 800 mio. og 1,5 mia. kr. om året som følge af effektiviseringer

hos de danske fjernvarmeværker. I elsektoren ligger der en mulig effektiviseringsgevinst på mellem 300

og 360 mio. kr. om året. Det viste analyser af effektiviseringspotentialet i varme- og elforsyningsssektoren,

som vi udarbejdede i foråret 2020 efter anmodning fra klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen.

Betydelige potentialer

Forsyningstilsynets direktør, Carsten Smidt, udtalte ved offentliggørelsen at den omfattende analyse, at

der er tale om betydelige potentialer, som det er vigtigt, at virksomhederne har de rette incitamenter til at

realisere, hvis forbrugerne skal sikres så lave priser for deres fjernvarme og el som muligt.

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 400: Orientering om Forsyningstilsynets årsberetning for 2020

Årsberetning

2020

Analyser og overvågning / 34

Domineret af monopoler

Produktionen og distributionen af fjernvarme er sammen med distributionen af elektricitet domineret af

monopoler. Det indebærer et manglende effektivt konkurrencepres og dermed et betydeligt fravær af

de incitamenter for effektivisering, som almindelige konkurrenceudsatte virksomheder har. En effektfuld

måde at sikre sådanne incitamenter er gennem en velindrettet regulering, lød begrundelsen videre.

Realisering af potentialerne

Som en vej til realisering af effektiviseringspotentialerne i fjernvarmesektoren anbefalede vi, at den nuvæ-

rende hvile-i-sig-selv regulering for de største fjernvarmeselskaber bliver erstattet af en indtægtsrammere-

gulering, som i dag kendes fra el-netsektoren. Vi anbefalede herudover også en række regulatoriske tiltag

til realisering af det identificerede effektiviseringspotentiale i eldistributionssektoren under hensyntagen til

den grønne omstilling, forsyningssikkerhed, høj kundeservice, og teknologiudvikling.

Årlig benchmarkinganalyse

Blandt de foreslåede tiltag fandt man indførsel af en årlig benchmarkinganalyse af elnetvirksomhedernes

effektivitet, frem for i dag hvor analyserne foretages hver femte år. Det vil understøtte, at virksomhederne

har løbende fokus på et opdateret effektiviseringskrav til gavn for forbrugerne.

Input til politisk proces

Både i reguleringen af elnet- og fjernvarmeselskaberne pegede vi herudover på muligheden for, at ind-

tægtsrammereguleringen indeholder et tillæg til finansiering af grønne aktiviteter og investeringer. Det vil

understøtte en effektiv grøn omstilling og fastholde fordelene ved indtægtsrammereguleringen for forbru-

gerne. Analysernes konklusioner og anbefalinger har fungeret et input blandt flere til den politiske proces

omkring udviklingen af reguleringen på el- og varmeområdet.

8.3

Mulig uhensigtsmæssig

økonomisk gevinst ved fusioner

Fusioner mellem elnetvirksomheder kan

udløse en stigning i de indtægter, som de må

opkræve hos forbrugerne, alene som følge

af en uhensigtsmæssig udformning af lov-

grundlaget. Udsigten til stigningen risikerer at

give en ekstra tilskyndelse til fusioner og kan

med fordel for forbrugerne fjernes gennem en

justering af lovgivningen. Det var konklusionen

på en analyse, som vi offentliggjorde i decem-

ber 2020.

Indtægtsrammer giver i sig selv

incitamenter

Måden indtægtsrammerne fastlægges over

flere år, giver i sig selv et incitament til fusi-

oner, som følge af stordriftsfordele og deraf

følgende fald i omkostningerne. Den mulige

stigning i de tilladte indtægter, som vi redegør

for i analysen, kan have den konsekvens, at

forbrugeren risikerer at betale en højere elpris,

uden at de oplever en tilsvarende forbedring i

kvaliteten eller serviceniveauet, lød det fra vo-

res direktør, Carsten Smidt i forbindelse med

offentliggørelsen af analysen.

Fusioner mellem elnetvirksomheder

kan udløse en stigning i de

indtægter, som de må opkræve hos

forbrugerne, alene som følge af en

uhensigtsmæssig udformning af

lovgrundlaget.

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 400: Orientering om Forsyningstilsynets årsberetning for 2020

Årsberetning

2020

Analyser og overvågning / 35

Baseret på historiske forretningssatser

Vores beregning af elnetvirksomhedernes indtægtsrammer er bl.a. baseret på en opgørelse af historiske

forrentningssatser for de enkelte virksomheders aktiver. Satserne er virksomhedsspecifikke, hvilket inde-

bærer, at ellers identiske aktiver ikke nødvendigvis forrentes ens i forskellige virksomheder. Forrentningen

for et aktiv i en netvirksomhed kan altså være højere end for et identisk aktiv hos den anden netvirksom-

hed. Når to elnetvirksomheder så fusionerer, skal Forsyningstilsynet beregne en ny historisk forrentnings-

sats for den fortsættende virksomhed. Som loven er udformet i dag, skal denne beregning ske på en

måde, der indebærer, at den samlede forrentning for den fortsættende virksomhed kan ende på et højere

niveau end før fusionen, uden at omkostningerne er steget tilsvarende.

Uvist omfang

Det er uvist, i hvor stort et omfang den uhensigtsmæssige udformning i lovgivningen i praksis har ført til

den beskrevne stigning i indtægtsrammer med deraf følgende højere forbrugerpriser. Det skyldes bl.a. at

elnetvirksomhederne har mulighed for at tage hensyn til forbrugerne ved aktivt at fravælge den mulige

stigning i indtægtsrammerne. Det gøres ved, at den fusionerede virksomhed afstår sig dele af indtægts-

rammen gennem såkaldte bindende midlertidige prisnedsættelser.

8.4

Nyt antologiprojekt med forskere om regulering i en grøn omstilling

Vi nedsatte i 2020 en redaktionsgruppe med en række fremtrædende danske og udenlandske forskere til

et antologiprojekt om effektiv regulering i en grøn omstilling. Målet for redaktionsgruppen var at udgive en

antologi om ”Regulering af energisektoren i en grøn omstilling” og afholde et lanceringsseminar i foråret

2021 i samarbejde med Florence School og Regulation og Copenhagen School of Energy Infrastructure.

Effektiv håndtering af udfordringer

Antologien skulle bestå af 10 artikler med overordnet fokus på, hvordan bedre regulering af energisek-

toren bedst muligt sikrer en effektiv håndtering af de udfordringer en ambitiøs grøn omstilling stiller.

Antologiens artikler skulle udarbejdes af akademikere med juridisk, økonomisk og teknisk baggrund,

og behandle bl.a. tarifdesign, betydning af forskning og innovation, indtægtsrammeregulering, folkelig

opbakning til grønne investeringer, erfaringer med regulatoriske eksperimenter og investeringsrammer for

grønne investeringer.

Redaktionsgruppen bestod af:

• Tooraj Jamasb, professor i energiøkonomi ved CBS og leder af Copenhagen School of Energy Infra-

structure (CSEI)

• Henrik Lund, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet og chefredaktør for det viden-

skabelige tidsskrift Energy

• Peter Mølgaard, professor i industriøkonomi, formand for Klimarådet og dekan ved Maastricht Uni-

versity School of Business

• Birgitte Egelund Olsen, professor i miljø- og energiret ved Aarhus Universitet, formand for Miljø- og

fødevareklagenævnet og medlem af Energiklagenævnet.

Positivt for forbrugerne

I forbindelse med etableringen af redaktionsgruppen udtalte vores direktør, Carsten Smidt, at det er

positivt for forbrugerne, at fire topforskere på området bidrager til udgivelsen af antologien, som kan give

os indsigt i, hvilke særlige hensyn en ambitiøs grøn omstilling stiller til en effektiv økonomisk regulering af

de naturlige monopoler. I arbejdet med antologien fokuserede vi på, hvordan reguleringen kan forbedres

og hvad den grønne omstilling betyder for reguleringen. Ellers risikerer vi, at den grønne omstilling bliver

unødvendigt dyr for forbrugerne og samfundet, lød det videre fra Carsten Smidt.

Første bind udgivet

Antologiens første bind om bedre regulering i den grønne omstilling blev efter planen udgivet på vores

hjemmeside i første kvartal af 2021. Der vil udkomme et nyt bind i antologiserien hvert andet år fremover.