Danske Halmleverandører
www.danskhalm.dk
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
KEF Alm.del - Bilag 399
Offentligt
Klima-, energi- og forsyningsudvalget
20. august 2021
Tilgængelighed af halmressource begrænses af efterafgrøderegler
Danske Halmleverandører ønsker at høre, om det er muligt at få foretræde for udvalget, da vi
har en vigtig sag at gøre udvalget opmærksom på.
Det kan være relevant at indbyde Miljø- og Fødevareudvalget til at lytte med til foretrædet, da
det også handler om deres område.
Med svaret til os fra fødevareminister Rasmus Prehn den 19. august, står det klart for os, at
der mangler en forståelse af kompleksiteten i denne problemstilling. Det er ikke udelukkende
et spørgsmål om kompromis mellem bøvl for landmanden og risiko for vandmiljøet, men
også kompromis til klima og den grønne omstilling. Her er vi noget i tvivl om det er vurderet
med ind, i det svar som er modtaget fra ministeren. Vi håber I kan se de mange dilemmaer i
sagen, efter en forklaring på et foretræde.
Baggrund
Der anvendes i dag ca. 1,6 millioner tons halm til energi. Det er et forbrug, som de kom-
mende år skal øges som del af den grønne omstilling væk fra fossile afhængighed. Der er
fortsat ca. 2. millioner tons som ikke anvendes.
Til fremtidens teknologier til bioraffinering af halm er det vigtigt med forsyningssikkerhed af
halmen. Bioraffinaderier er afhængige af en eller få typer biomasse for at kunne producere
de byggesten, der er nødvendige til de materialer og kemikalier, vi anvender i dagligdagen.
Halmen skal også anvendes til f.eks. anlæg som SkyClean, der producerer biobrændstoffer
(potentielt til fly) og biokul, der kan lagre kulstof på marken i flere hundrede år.
Her er halmleverandører nu blevet presset på sikring af ressourcen med reguleringen med
dato for etablering af efterafgrøder (20. august).
Den dato får en række landmænd til at se på omkostningen ved at etablere efterafgrøder ef-
ter den 20. august og droppe en aftale med en halmleverandør, der har købt halmen til leve-
ring til energiselskaber.
Omkostningen for landmanden ved ekstra forsinkelse af etablering af efterafgrøder kan være
stor i manglende udbytte i næste års afgrøde, og kan nemt være større end tabet ved mang-
lede salg af halm til en halmleverandør.
Derfor er der brug for, at I som politikere tager fat i regulering, som begrænser mulighederne
for fremtidig sikring af halmressourcen til den grønne omstilling. Her er datoreguleringen med
tilhørende kvælstof straffekatalog en stor udfordring.
Det er en usikkerhedsfaktor, som skal fjernes, såfremt der skal sikres investering i teknologi-
erne, der i fremtiden skal sikre halmens plads i den grønne omstilling.
Vi har kendskab til en række bio-raffinaderiprojekter, som baseres på halm som råvarer, og
her er et vigtigt punkt i investorernes vurdering, om der er sikkerhed for råvarerne hvert ene-
ste år. Her tæller en regulering, der modarbejder dette, ikke positivt.
Et år som i år viser tydeligt udfordringen, hvor de nødvendige høstdage i store dele af landet,
er druknet, og skæringsdatoen betyder, at halm snittes og ikke får lov at ligge og tørre på
marken, til det kan presse i halmballer.