Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
KEF Alm.del Bilag 390
Offentligt
2429013_0001.png
Høringsnotat vedr. 2. eksterne høring af den globale afrapportering 2021
Kontor/afdeling
Systemanalyse
Dato
11-06-2021
J nr.
/ALWN, JLUN, TKI, LGJ,
HANJE, LIBK, IMRET
Indhold
Indledning............................................................................................................... 2
Overordnede bemærkninger .................................................................................. 3
Kapitel 2: Danmarks forbrugsbaserede klimaaftryk ............................................... 5
Kapitel 3, afsnit 3.1: Ændringer i arealanvendelse som følge af forbrug ............. 12
Kapital 3, afsnit 3.2: Forbrug af biomasse til energiformål og biobrændstoffer ... 13
Kapitel 3, afsnit 3.3: International skibs- og luftfart .............................................. 15
Kapitel 3, afsnit 3.4: Eludveksling med udlandet ................................................. 16
Kapitel 4: Dansk erhvervslivs indsats for det globale klima ................................. 16
Kapitel 5: Finansiering af grønne investeringer internationalt ............................. 17
Kapitel 6: Dansk klimabistand samt bilaterale energi- og miljøsamarbejder ....... 19
Kapitel 7: Politiske aftaler med global klimaeffekt................................................ 25
Energistyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
T: +45 3392 6700
E: [email protected]
www.ens.dk
Side 1/26
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 390: Orientering om indkomne høringssvar til Global Afrapportering 2021, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2429013_0002.png
Indledning
Energistyrelsen offentliggjorde den 30. april den globale afrapportering 2021.Frem
til den 17. maj har det været muligt for eksterne at komme med bemærkninger til
afrapporteringen samt baggrundsmaterialet. Materialet omfatter selve
afrapporteringen, en række bilag, to baggrundsnotater og tre baggrundsrapporter.
Følgende respondenter har afgivet høringssvar:
Landbrug og Fødevarer
Dansk Industri
92-gruppen
Danske Rederier
Klimapartnerskabet for affald, vand og cirkulær økonomi
Globalt Fokus
Indeværende notat organiserer høringssvarene efter emne og respondent og med
Energistyrelsens kommentarer angivet efter hvert svar. Høringssvarene kan findes i
deres fulde længde på Energistyrelsens hjemmeside.
Side 2/26
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 390: Orientering om indkomne høringssvar til Global Afrapportering 2021, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2429013_0003.png
Overordnede bemærkninger
Høringssvar
Der er et behov for at udvikle faste meningsfulde indikatorer i GA så
det let bliver muligt at følge udviklingen år for år. Ift. investeringer
angiver GA21 blot en række krone beløb for forskellige aktørers
(pensionskasser, banker) grønne investeringer og hvad de har lovet
(GA s. 96). Krone beløb er ikke en særlig brugbar indikator til at følge
udviklingen år for år. For grønne investeringer kan indikatoren f.eks.
være at oplyse hvor stor en andel af hver aktørs samlede
investeringspulje og nye investeringer, der er grønne. Der bør for
andre afsnit og sektorer udvikles tilsvarende indikatorer der går igen i
hvert års globale afrapporteringer.
Samspil mellem Klimastatus og -fremskrivning (KF) og GA bør
udvikles og synliggøres. Ifølge klimaloven, §6, skal global
afrapportering udgives som en del af Klimastatus og -fremskrivning.
Det må således antages, at klimalovens hensigt er, at de to rapporter
sammentænkes. Disse første udgaver, KF21 og GA21, fremstår
imidlertid som selvstændige rapporter.
KF21 fremhæver f.eks. at biobrændstoffer i 2030 vil bidrage med 1,2
mio. ton CO2 reduktion i Danmarks nationale regnskab (KF s.29, 33).
Det er imidlertid en kendsgerning at afgrødebaserede biobrændstoffer,
især biodiesel, via øget afskovning har større udledning end den
fossile diesel de erstatter, og at nettoresultatet af Danmarks brug af
biodiesel er et øget globalt CO2-udslip
1
.
For sådanne lækage-situationer, dvs. både situationer hvor der er
begrundet formodning om et dansk klimatiltag (som biobrændstoffer)
skader klimaet globalt; og lækage-situationer hvor Danmark har et
udslip nationalt, der skyldes at Danmark har lavere diesel- eller
1
Afsender
92-gruppen
Energistyrelsens kommentar
ENS er enig i, at det kan være hensigtsmæssigt at supplere GA
med en række indikatorer.
ENS vil undersøge mulighederne for dette frem mod GA22.
92-gruppen
De to produkter hænger sammen på den vis, at KF fokuserer på
effekter i Danmark, mens GA primært fokuserer på effekter uden
for Danmark. De to produkter giver derfor i fælleskab en række
centrale informationer om begge type effekter på en række
områder.
https://ec.europa.eu/energy/sites/ener/files/documents/Final%20Report_GLOBIOM_publication.pdf
Side 3/26
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 390: Orientering om indkomne høringssvar til Global Afrapportering 2021, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2429013_0004.png
flyafgifter end vore nabolande. I begge situationer bør GA/KF også
omfatte informationer om de provenu- og samfundsøkonomiske
omkostninger ved tiltaget. Nationale tiltag der kan medføre lækage,
dvs. en negativ klimapåvirkning i udlandet, bør ligeledes opgøres i
både KF og GA.
Ideen med en Global Afrapportering er netop
ikke
at følge FN’s
begrænsninger af, hvad der skal afrapporteres på, hvilket er baseret
på en territorial opgørelse (nationalt udslip), men at afrapportere på de
internationale effekter af Danmarks klimaindsats og udledning. Derfor
er det urimeligt, at der henvises til FN’s opgørelsesregler som ENS’s
begrundelse for ikke at medregne CO2-udslippet fra biomasse og
biobrændstof i GA21 (s. 50). FN’s opgørelsesregler indgår ikke
som et
krav under bemærkningerne til §6 i Klimaloven om Klimastatus- og
fremskrivning. Tværtimod er det netop meningen med GA, at den ikke
følger FN’s regler. Derfor
bør der fastsættes nye GA-regler for, hvad
der skal opgøres i GA.
Der indgår ikke umiddelbart nogle CO2-lækage betragtninger i
afrapporteringen, hvilket er rimeligt når rapporten søges afholdt ikke-
normativ. Man kan argumentere for, at dele af det importerede
forbrugs CO2 skyldes tidligere udflagning af produktion. Det kan lede
til det forhold, som også klimaloven indeholder, at danske CO2-
reduktioner skal være reelle, således at man ikke blot forskyder
udledningerne til mindre effektive producenter for dernæst at
importere udledningen - uden nogen global CO2-effekt eller ligefrem
et forværret globalt CO2-aftryk.
Der kan være fordele for det globale klima ved at have produktion i
lande, som er ekstra dygtige til klimavenlig produktion fra nogle
sektorer. Dette aspekt berøres ikke i rapporten. Det gælder bl.a. ift.
fødevareproduktion. Ifølge WRI’s seneste rapport er der et behov for
en ekstra fødevareproduktion globalt på 45 pct., hvis man skal
brødføde verdens øgede befolkning (WRI 2021). Herunder vil
efterspørgslen
på kød ifølge FAO’s prognoser i 2050 at være vokset til
455 mio. tons kød. Det er en stigning på knap 200 tons fra
Side 4/26
92-gruppen
FN’s
opgørelsesregler er ikke brugt som begrundelse for ikke at
medregne udledninger fra biomasse i det forbrugsbaserede
klimaaftryk i GA21. Tværtimod henvises der i GA21 til, at de
biogene udledninger fra afbrænding af biomasse rapporteres
som ’memo item’
som
følge af FN’s opgørelsesregler
og de
rapporterede tal opgives. Herudover anføres det, at en egentlig
vurdering af de samlede klimaeffekter fra forbrug af biomasse
ikke er foretaget i GA21 pga. mangel på robuste data og
opgørelsesmetoder.
Dansk Industri (DI)
CO2-lækage er en væsentlig dimension, når man beskæftiger
sig med Danmarks globale påvirkning af klimaet. Dette er dog
ikke et forhold, som det har været muligt at undersøge nærmere
i forbindelse med GA21, da det forudsætter en nærmere analyse
af klimaaftryk og erhvervsudvikling over tid m.v.
Landbrug og
Fødevarer
En analyse af, hvad klimaaftrykket af dansk landbrugs- &
fødevareproduktion er ift. udenlandsk landbrugs-, og
fødevareproduktion har ikke været inden for scopet af GA21.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 390: Orientering om indkomne høringssvar til Global Afrapportering 2021, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2429013_0005.png
kødefterspørgslen i 2005. Det danske fødevareerhverv er blandt
verdens bedste til at producere klimaeffektive fødevarer, som jf.
rapporten udgør en stor del af føde-vare-aftrykket (Lesschen et al
2011, WRI 2020). Når man kigger på det globale aftryk, bør man
således også kigge på den klimaeffektive danske produktion og den
stigende efterspørgsel ift. at måle effekterne.
Kapitel 2: Danmarks forbrugsbaserede klimaaftryk
Høringssvar
Omkring halvdelen af de samlede globale udledninger af
drivhusgasser skyldes, at vi udvinder og forarbejder naturressourcer.
I klimaindsatsen er det ikke nok kun at fokusere på vedvarende
energi og energieffektivitet. Vi skal også bruge cirkulær økonomi som
en del af værktøjskassen. Klimapartnerskabet savner en tydelig
reference til den danske indsats i forhold til omstilling til en cirkulær
økonomi i rapportens afsnit om Danmarks forbrugsbaserede
klimaaftryk.
Under rapportens øvrige kapitler er det i faktabokse illustreret, hvad
der kan have effekt på klimaudledningerne
–
herunder konkrete
eksempler fra virksomheder eller konkrete indsatsområder, der kan
arbejdes med. Det savnes under kapitlet om Danmarks
forbrugsbaserede klimaaftryk.
Klimapartnerskabet opfordrer derfor til, at der indsættes faktaboks
om koblingen mellem klima, forbrug og cirkulær økonomi i kapitlet om
dansk forbrug. Klimapartnerskabet har beskrevet seks
indsatsområder indenfor en cirkulær omstilling i Danmark, der på
forskellig vis har en positivt effekt på klimaet.
Omkring halvdelen af de samlede globale udledninger af
drivhusgasser skyldes, at vi udvinder og forarbejder naturressourcer.
Vi skal derfor have cirkulær økonomi med som en del af
værktøjskassen, når vi adresserer klimaudfordringen. DI savner en
tydelig reference til den danske indsats i forhold til omstilling til en
Side 5/26
Afsender
Klimapartnerskab
for affald, vand og
cirkulær økonomi
Energistyrelsens kommentar
ENS vil undersøge mulighederne for at belyse indsatsen vedr.
cirkulær økonomi i GA22 på den efterspurgte vis.
Dansk Industri (DI)
Se svar ovenfor.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 390: Orientering om indkomne høringssvar til Global Afrapportering 2021, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2429013_0006.png
cirkulær økonomi i rapportens afsnit om Danmarks for-
brugsbaserede klimaaftryk.
DI opfordrer derfor til, at der indsættes faktaboks om koblingen
mellem klima, forbrug og cirkulær økonomi i kapitlet om Danmarks
forbrugsbaserede udledninger.
Netto CO2-effekten ved at medtage forbrug af importerede varer og
fratrække eksport kan føre til den konklusion, at nettoudledningen
bliver mindre såfremt CO2-intensiteten i dansk eksporterede varer er
så høj som muligt. Og realisering af det danske 70 pct. klimamål vil
på den måde forværre forbrugsaftrykket samlet set. Det understreger
den påpasselighed, der skal til for ikke at overfortolke på disse data.
Det fremgår af rapporten, at fødevarer står for en væsentlig del af
danskernes klimaaftryk ift. forbrug. Det er dog vigtigt, at danskernes
kost aldrig kun vælges ud fra dets klimaaftryk. I stedet bør man kigge
på det i sammenhæng med ernæring, så der ikke løses et problem
ved at skabe et nyt. Hvis man kun kigger på klimaaftrykket, vil det fx
være bedre at drikke cola end mælk, hvilket i længden kan blive en
udfordring ernæringsmæssigt.
Opgaven, Global Afrapportering skal opfylde, er at belyse de globale
effekter af dansk import og de dele af dansk forbrug, der (som f.eks.
internationale flyrejser) ikke fanges af det nationale CO2-regnskab.
GA skal dermed sikre at indsatsen med at reducere Danmarks
indenlandske udslip ikke sker på bekostning af øget udslip i udlandet.
Der står intet i klimaloven om, at den globale opgørelse skal fraregne
CO2-udslippet fra de varer, der indgår i Danmarks eksport. Danmark
har en meget eksport-intensiv økonomi, hvorfor effekterne af dansk
import umuligt kan belyses af en metode, der fraregner eksportens
klimaeffekterne. Det er dog desværre præcis, hvad ENS har gjort i
denne første Global Afrapportering ved at bruge input:output
modellen. Det medfører følgende:
-
GA21 skjuler 18 mio. ton CO2e indenlandsk udslip.
Danmarks udslip var i 2019 46,7MT (KF21 s11). Ved at
fraregne udslippet fra varer, der eksporteres ud af Danmarks
Dansk Industri (DI)
Dansk eksport er et område med væsentlig betydning for det
globale klima. ENS vil derfor se på mulighederne for
fremadrettet at belyse effekterne nyttet til den danske eksport
yderligere.
Landbrug og
Fødevarer
Formålet med Global Afrapportering er jf. klimaloven at belyse
Danmarks effekt på det globale klima. Fokus har derfor været på
at belyse klimaaftrykket fra bl.a. fødevarer. Men det er rigtigt, at
der er mange andre hensyn, som man kan tage højde for ifm.
f.eks. valg af fødevarer.
92-gruppen
Der står i Klimaloven at GA skal søge at belyse effekterne af
dansk
forbrug
og import. I GA21 belyses dette via en metode,
der tilnærmelsesvis er sammenlignelig, med den metode lande,
vi normalt sammenligner os med, også anvender. Det betyder,
at der anvendes en metode, hvor både nationale og
importrelaterede udledninger indgår i udgangspunktet, men hvor
eksportrelaterede udledninger trækkes fra i den endelige
opgørelse af Danmarks samlede forbrugsrelaterede udledninger,
da udledningerne fra disse varer og tjenesteydelse ikke er
knyttet til Danmarks forbrug, men til andre landes forbrug.
I GA er udledningerne fra Danmarks eksport dog samtidig
opgjort, oplyst og fordelt på forskellige sektorer, således at
effekterne af denne kan vurderes uanset, at udledningerne
herfra ikke indgår i det forbrugsbaserede klimaaftryk.
Side 6/26
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 390: Orientering om indkomne høringssvar til Global Afrapportering 2021, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2429013_0007.png
-
-
territorium nedskriver GA21 DK’s indenlandske udslip fra
46,7 til 28,7 mio. ton CO2e
2
.
GA21 skjuler 38 mio. ton CO2e fra udlandet af det udslip GA21
tilskriver dansk import. Udslippet fra Danmarks samlede
vareimport er beregnet til 70,2MT for 2019
3
. Ved at fraregne
CO2-udslip, der indgår i varer der eksporteres ud af Danmarks
territorium, nedskriver GA21 klimaeffekten i udlandet af dansk
import fra 70,2MT til 32,3MT.
GA21 ignorerer at medregne 26,6 MT. Udover at skjule 38
mio. ton af de 72 mio. ton CO2e udenlandsk udslip som GA21
dog sætter tal på, udelader GA21 at sætte tal på en lang række
andre udslip, der er forårsaget af dansk import og forbrug
(uddybes i senere kommentar).
Udledningerne for import vil således enten indgå i det
forbrugsbaserede klimaaftryk eller være en del af de udledninger
forbundet med eksporten, der er angivet i GA.
Til at opgøre det samlede forbrugsbaserede klimaaftryk vurderer
ENS, at Input-Output tilgangen er den bedste anvendelige.
Dansk eksport er samtidig et område med væsentlig betydning
for det globale klima. ENS vil derfor se på mulighederne for
fremadrettet at belyse effekterne knyttet til den danske eksport
yderligere.
For så vidt angår de indenlandske udledninger opgøres alle
disse i KF, hvor de sættes i forhold til 70 pct. målet, men indgår
ikke fuldt ud det forbrugsbaserede klimatryk. Det skyldes, at ikke
alle udledninger fra dansk territorium er knyttet til forbrug i
Danmark.
Udledningerne knyttet til Danmarks forbrug af importeret soja er
kun delvist indregnet i opgøresen af Danmarks samlede
forbrugsbaserede udledninger. Det skyldes, at de udledninger,
der knytter sig til ændringer i arealanvendelse pga.
metodemæssige udfordringer ikke indgår i opgørelsen af
Danmarks samlede forbrugsbaserede udledninger. Udledninger
fra dansk forbrug knyttet til ændringer i arealanvendelse
(herunder også de udledninger der er forbundet med dansk
forbrug af soja) er således belyst og kvantificeret særskilt i
GA21.
Input-output metoden er en uhensigtsmæssig opgørelsesmetode, der
ikke bør gentages i GA22.
Input:output modellen går imod regeringens erklærede hensigt om, at
GA skulle omfatte hele den globale klima- og afskovningseffekt af
Danmarks import. Under forespørgselsdebatten i folketinget den 29.
april 2020 blev fødevareministeren af Søren Egge (EL) spurgt,
hvordan regeringen agtede at håndtere de 6,2MT CO2-udslip
(udenfor Danmarks eget territorium), som Danmarks årlige import af
1,7 MT sojaskrå er årsag til. Mogens Jensen svarede:
“Der skal ikke være nogen tvivl om, at jeg
mener, at den soja, vi
importerer til Danmark, skal kunne garanteres hundrede procent og
ikke medvirke til afskovning eller anden fortrængning af vegetation.
(...) Når klimapartnerskabet ikke har taget sojaproblematikken eller
udledningen ind i deres rapport, er det jo, fordi de er blevet bedt om
at forholde sig til den nationale kontekst. Men jeg er selvfølgelig også
enig i, at vi skal se det her på et globalt niveau, og derfor vil jeg
2
3
92-gruppen
GA21 s34 oplyser at DKs eksport-korrigerede forbrugsaftryk i 2019 er 61 mio. ton CO2e hvoraf 53% hidrører fra udlandet.
GA21 delrapport2 s17 https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Basisfremskrivning/delrapport_2_-
_beregning_af_danmarks_samlede_forbrugsbaserede_klimaaftryk.pdf
Side 7/26
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 390: Orientering om indkomne høringssvar til Global Afrapportering 2021, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2429013_0008.png
selvfølgelig også gerne presse på for, at vi sikrer, at det kommer ind i
den globale afrapportering, som jo også ligger i vores nationale
klimalov, så vi får talt den her udledning med, når vi nu skal gøre op,
hvordan indvirkningen er på miljøet og klimaet, også på globalt
plan.”
4
Til trods for, at fødevareministeren altså lovede Folketinget, at
sojaimportens CO2s aftryk, inklusiv CO2 udslippet fra
afskovning/ændring i arealanvendelsen, ville blive indregnet i den
Globale Afrapportering, har GA21 gjort det modsatte.
I forsvar for input:output modellen henviser ENS til, at input:output
modellen også blev brugt af UK og SE i hhv. 2017 og 2018 (GA21 s.
30). Det vil dog være langt mere perspektivrigt, hvis Danmark i stedet
kopierede EU’s tilgang.
EU er som en del af Green Deal undervejs med opdatering af direktiv
om ikke-financiel rapportering, som omdøbes til Corporate
Sustainability Reporting Directive (CSRD). Det nyligt fremsatte
direktivforslag stiller krav om, at virksomheder rapporterer på
klimapåvirkning af hele deres værdikæder
5
. I EU forståelsen af
værdikædeansvar er der ingen ansvarsfritagelse for CO2-udslip fra
importerede komponenters, der senere eksporteres. Regeringens
globale afrapportering bør, ligesom danske virksomheder vil skulle
under det nye direktiv, rapportere på klimapåvirkningen af hele
importen.
Hensigten med værdikæde-rapporteringen i CSRD er skridt mod at
opfylde EU’s biodiversitetsstrategis hensigt om stoppe, at EU er
92-gruppen
Der vurderes, at de samlede danske forbrugsbaserede
udledninger bedst belyses ved hjælp af den anvendte metode i
GA, der ligeledes anvendes i en række andre lande herunder
Sverige, Holland, Frankrig og Storbritannien (for metodiske
forskelle henvises til Beregning af Danmarks samlede
forbrugsbaserede klimaaftryk - Delrapport 1: Metodevalg, afsnit
2.3). På nær Frankrig har disse lande alle anvendt Exiobase
koblet til nationale statistiske data. Frankrig overvejer at
anvende Exiobase i deres kommende revision. I UNEP’s
Emission Gap Report 2020
7
(Figur 2.3, s. 7), beregnes det
forbrugsbaserede klimaaftryk for USA, Japan, Kina, Indien,
Rusland og EU27-UK. Her anvendes ligeledes den overodnet
set samme metode. Dog anvendes databasen GTAP uden
kobling til nationale statistiske data.
Dansk eksport er samtidig et område med væsentlig betydning
for det globale klima. ENS vil derfor se på mulighederne for
fremadrettet at belyse effekterne knyttet til den danske eksport
samt virksomhedernes styring af værdikæder yderligere.
4
92-gruppens egen fremhævning, uddrag fra referat af møde 101 i Folketinget d. 29. april 2020:
https://www.folketingstidende.dk/samling/20191/salen/M101/20191_M101_referat.pdf
5
https://ec.europa.eu/info/publications/210421-sustainable-finance-communication_en#csrd
7
https://www.unep.org/emissions-gap-report-2020
Side 8/26
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 390: Orientering om indkomne høringssvar til Global Afrapportering 2021, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2429013_0009.png
årsag til afskovning udenfor EU’s grænser
6
. EP havde flertal for det
samme krav i oktober 2020. Danmark har som et af de ni lande i
Amsterdam partnerskabet under skiftende regeringer arbejdet for
EU-lovgivning vedrørende afskovningsfri værdikæder. Det vil på den
baggrund være mærkeligt, at Danmark i GA skulle have anlagt en
anden forståelse af værdikæder - hvor eksport fraregnes og hvor
afskovning udelades og ikke indregnes i de importerede produkters
CO2-aftryk - end den der endelig er ved at komme til at gælde i EU.
Den forbrugsbaserede opgørelse, der opnås ved input:output
modellen
giver kun et billede af Danmarks “eget forbrug”. Det er
udmærket at få lavet en sådan analyse ca. hvert tiende år. Men
netop fordi input-output modellen trækker så meget af udslippet fra,
fordi eksporten trækkes fra, er input-output modellen særdeles
uegnet til år for år at kortlægge, om Danmarks globale klimaaftryk
øges eller mindskes. Hvis f.eks. danske svineproducenter til næste år
skulle lykkedes med at have erstattet 100.000 ton af den nuværende
import på 1,7 mio. tons Sydamerikansk sojaskrå med dansk dyrket
græs-proteinfoder, ville det give en global CO2-reduktion på ca.
370.000 ton CO2
8
. Det er netop sådan en årlig udvikling, som de
årlige GA’er skal kunne opfange. Det vil GA22 sagtens kunne, hvis
den blot holdt sig til opgaven beskrevet i klimaloven om at belyse
klimaeffekten af DK’s import. Men det kan ikke gøres med
input:output metoden, der fraregner alt CO2, der skyldes varer DK
eksporterer. 95% af dansk svinekød eksporteres. Så med
input:output metoden vil kun 5% af svineproducenternes 370.000 ton
CO2-reduktion, dvs. blot 18.500 ton CO2, blive medregnet i den
globale afrapportering. Input:output modellen er således ubetinget
uegnet til at belyse udviklingen i Danmarks internationale
klimaeffekter -både udledning og reduktion. Som grønt
foregangsland der hjælper andre lande til at blive mere klimavenlige,
6
92-gruppen
Se svar ovenfor
https://www.google.com/url?q=https://eur-lex.europa.eu/legal-
content/EN/TXT/PDF/?uri%3DCELEX:52020DC0380%26from%3DEN&sa=D&source=editors&ust=1621238657216000&usg=AOvVaw2WEDN4D94sjH
ibHChIddVe
8
IFRO opgør udslippet fra DKs 1.7MT soja til 6,2MT CO2. Hvorfor 100.000ton soja må udgøre 365.000 ton CO21
Side 9/26
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 390: Orientering om indkomne høringssvar til Global Afrapportering 2021, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2429013_0010.png
skal vi selvfølgelig sikre, at de produkter de køber af os er mest
muligt klimavenlige.
Svinekød er ikke alene om at have en meget høj eksportratio. Det
samme er tilfældet for en lang række danske virksomheder (se
sektion 2a i 92grps høringssvar til forudsætningerne for GA).
Brug af branchegennemsnit forhindrer at Global Afrapportering kan
opfange begyndende udvikling i Danmarks globale klimaeffekter.
Input-output modellen, der anvendes i GA21 vil formentligt ikke
engang registrere de 18.500 ton CO2. Det skyldes at CO2-tallene i
import:eksport modellen er udregnet på baggrund af gennemsnitlige
CO2-tal for hver branche (GA21, s.29). Et sådan CO2-gennemsnit for
en hel branche kan per definition ikke opfange klimaindsatsen hos
early adapters. Forbedringer vil først begynde at blive opfanget i
branchegennemsnittet efter den klimarigtige produktionsmetode har
nået ret stor udbredelse i hele branchen. Også af denne grund er det
meningsløst at bruge input:output modellen til en årlig opgave som
GA. GA udføres årligt netop fordi det skal være et redskab for
folketinget til at kunne følge med i udviklingen af Danmarks faktiske
globale klimapåvirkning år for år.
De globale klimaeffekter af Danmarks import i 2019 sættes i GA21 til
samlet 70,2 mio. ton CO2e (dvs. de 70,2 MT fremgår af uransagelige
grunde IKKE i GA21 hovedrapporten, men skal findes i et bilag til
GA21, delrapport 2). Dette tal, 70,2 MT CO2, omfatter dog ikke en
lang række globale udslip som DK er årsag til. GA21s ignorerer
således:
-
Ca. 6,2MT CO2-udslip
fra afskovningseffekten af DK’s import
af sojaskrå GA21 medregner udslippet fra selve dyrkning af
soja og processing, men medtager ikke CO2 fra ændringer i
arealanvendelsen (LUC), der skyldes sojadyrkning. LUC
-
Det er rigtigt at de 70,2 MT import ikke inkluderer
effekter fra afskovning. Der er dog et særskilt afsnit i
GA21 om effekter fra ændringer i arealanvendelse
relateret til dansk forbrug, hvor disse er kvantificeret.
92-gruppen
Det vurderes, at danske forbrugsbaserede udledninger bedst
belyses ved hjælp af den anvendte metode i GA21. For at
opfange tendenser på mikro-niveau
–
for enkelte virksomheder
–
vil der skulle anlægges et andet perspektiv. Hvilket kan være
relevant i visse sammenhænge. Fx til at belyse mulige
udviklingstendenser i en branche. Effekter på dette niveau vil
dog ikke grundlæggende rykke på størrelsen af Danmark
forbrugsrelaterede udledninger,
Side 10/26
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 390: Orientering om indkomne høringssvar til Global Afrapportering 2021, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2429013_0011.png
-
effekt af sojaskrå er af DCA beregnet til 3,667ton
9
CO2 per
ton sojaskrå. DK’s import af ca. 1,7MT sojaskrå er således
ansvarlig for en et CO2-udslip på ca. 6,2 MT som er
afskovningseffekten af den danske sojaskrå.
Ca. 7 mio. ton CO2-udslip fra importeret træbiomasse.
Danmark importerede 53% af vores træbiomasse i 2018.
Træbiomasse udgør størstedelen af den faste biomasse, der
bruges til energiformål (75%), hvilket medfører en væsentlig
CO2 udledning ved forbrænding. Alene den importerede del
af træbiomassen udgjorde derfor i 2018 hele 7 mio. ton
CO2
10
.
-
Hvis udledningerne fra
afbrænding af træbiomassen
isoleret set blev lagt til grund for vurderingen af
biomasseforbrugets klimaeffekt, ville klimaaftrykket blive
overvurderet, idet optaget af CO2 i de skove biomassen
stammer fra ikke ville indgå. Klimaaftrykket fra brug af
biomasse er ikke medregnet i GA21, da det
eksisterende metodiske og datamæssige grundlag ikke
vurderes at være tilstrækkeligt robust. Der er i GA21 i et
særskilt afsnit beskrevet, hvilke faktorer, der skulle tages
højde for, hvis effekten fra forbrug af biomasse skulle
opgøres. Energistyrelsen arbejder på at sikre
metodeudvikling og mere solide data på dette område,
således at det bliver muligt at belyse området bedre i
kommende globale afrapporteringer.
-
0,46-1,6
mio. ton udslip som afskovningseffekten af DK’s
forbrug af biodiesel. Danmark brugte i 2019 7PJ biodiesel
11
.
GA21 medregner kun udslippet fra at fremstille denne
biodiesel. GA21 indregner dog ikke de biodiesel-LUC-
faktorer, som EU kommissionen har beregnet til mellem
65gCO2/MJ for rapsdiesel og 231gCO2/MJ for palmeolie
12
.
-
På s. 58 i GA21 er ILUC effekter for det danske forbrug
af forskellige biobrændstoffer vist såfremt VE-direktivets
ILUC værdier anvendes.
9
DCA side 117. Sojaskrå inkl. ændringer i arealanvendelse udleder 4,219 kg CO2 per kg sojaskrå. Sojaskrå uden ændringer i arealanvendelsen udleder 0,552Kg CO2
per kg sojaskrå. https://dcapub.au.dk/djfpublikation/djfpdf/DCArapport116.pdf
10
Danmarks forbrug af fast biomasse til energiformål udgør 157 PJ, og 75% deraf er træbiomasse (=117.75 PJ). Ud af den træbiomasse blev der i 2018 importeret
53%, svarende til 62.41 PJ. (Beregnet på tal fra Energistyrelsens Biomasseanalyse fra 2020:
https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Bioenergi/biomasseanalyse_final_ren.pdf
Ganget op med IPCC’s (2006) emissionsfaktor for træ på 112 kg/GJ (se tabel i DCE rapportering til FN s. 126
http://dce2.au.dk/pub/SR231.pdf)
giver det en udledning
på
= 6.97 mio. ton CO2.
11
12
KF21 transport excel f, energiforbrug https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Basisfremskrivning/kf21_transport.xlsx
Globiom s10
https://ec.europa.eu/energy/sites/ener/files/documents/Final%20Report_GLOBIOM_publication.pdf
Side 11/26
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 390: Orientering om indkomne høringssvar til Global Afrapportering 2021, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2429013_0012.png
-
Ca. 3,5-10 mio. ton udslip ved ikke at medregne non-CO2
effekt af fly
13
. Klimapåvirkningen (GWP) fra flytransport er
ifølge det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur mellem 1,7
og tre gange større end selve CO2-udslippet fra flyets
brændstof. GA21 medregner 5MT CO2 som flytrafikkens
udslip, men undlader at indregne GWP.
Ca. 5,6 MT ved ikke at medregne opstrømsudslippet af
Danmarks forbrug af fossile brændstoffer. Når fossilt
brændstof anvendes i en bil udleder det ved forbrænding
73gCO2e/MJ for benzin. Men udover CO2-udslip ved
afbrænding har fossile brændstoffer et betydeligt
opstrømsudslip (fra udvinding, flaring, raffinering mm.), som
betyder at fossilt brændstof ifølge VE-direktivet
14
udleder
94gCO2e/MJ. Den globale effekt af hver MJ fossilt brændstof
Danmark anvender, eller undlader at anvende, er således
28,7% højere end det udslip der opgøres af Energistyrelsen.
Danmarks forbrug af olie i 2019 resulterede i 19,5 mio. ton
CO2
15
. Ved ikke at medregne dette opstrømsudslip ignoreres
5,6MT CO2 (se videre i 92-gruppens kommentarer til KF
forudsætninger, pkt2
16
).
-
Det er korrekt, at non-CO2 effekter fra flytrafik ikke er
indregnet. Dette skyldes usikkerheden knyttet til disse
estimater.
-
-
Opstrømsudslippet af Danmarks forbrug af fossile
brændstoffer
er
medregnet i det forbrugsbaserede
klimaaftryk. Disse udledninger er medtaget i de brancher
som køber det udvundne, raffinerede og transporterede
fossile brændstof. Dvs. når en dansker køber benzin på
en tankstation så vil dette køb indeholde en udledning
fra både udvinding, flaring, raffinering, transport, etc.
Selve afbrændingen af benzinen opgøres derudover
som en del af den post,
der hedder ”direkte udledninger
fra husholdninger” (se. Figur 3 på s. 34 i GA21)
Kapitel 3, afsnit 3.1: Ændringer i arealanvendelse som følge af forbrug
Høringssvar
I rapporten nævnes fødevareerhvervets import af soja, og dettes
klimaaftryk i flere kapitler, ligesom det medregnes under det det
gennemsnitlige forbrug for fødevarer. I den henseende er det dog
vigtigt, at huske på følgende faktorer. Først og fremmest er der stor
usikkerhed om drivhusgasemissioner ved LULUCF, og LUC, som er
hovedparten af klimaaftrykket ved importeret soja. Dernæst så er
13
14
Afsender
Landbrug og
Fødevarer
Energistyrelsens kommentar
1) Der er taget højde for at dansk produceret fødevarer i
vid udstrækning eksporteres ud af landet.
2) LUC effekter er beskrevet i særskilt afsnit netop pga.
meget store usikkerheder
“Updated analysis of the non-CO2 effects of aviation”
https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/HTML/?uri=CELEX:52020SC0277&from=EN
EU’s VE direktiv, Bilag V, C. Metoder, pkt. 19:
https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:32018L2001&from=LV
15
Energistyrelsen (2019) ‘Energistatistik 2019.’ S. 40.
16
https://92grp.dk/files/92-gruppens_kommentarer_til_KF21_foruds%C3%A6tninger.pdf
Side 12/26
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 390: Orientering om indkomne høringssvar til Global Afrapportering 2021, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2429013_0013.png
emissionen fra importen tilføjet under forbruget af fødevarer, uden at
der tages tilstrækkelig højde for, at importen af soja i høj grad
anvendes til foder til den animalske produktion som i overvejende
grad eksporteres. Det danske fødevareerhverv er et eksporterhverv,
og 75 pct. af alle de fødevarer, der produceres i Danmark,
eksporteres. Det giver et ufuldstændigt billede blot at indregne
importen af soja uden at tage tilstrækkeligt højde for det i eksport-
udregningerne.
Kapital 3, afsnit 3.2: Forbrug af biomasse til energiformål og biobrændstoffer
Høringssvar
Klimaloven var ekstremt tydelig mht., at en hovedopgave for GA er at
“redegøre
for de
internationale effekter af den danske klimaindsats”.
DK’s import af biomasse og biobrændstoffer er i allerhøjeste grad en
helt direkte konsekvens af den danske klimaindsats. Det er derfor
fuldstændigt uacceptabelt at ENS s. 49 kaster håndklædet netop
mht. bioenergien:
“Det er vanskeligt at give et retvisende billede af, hvordan Danmarks
forbrug af biomasse til energiproduktion og biobrændstoffer til
transport påvirker det globale klima. En kvantificering af de samlede
udledninger knyttet til dette har således ikke været mulig at
gennemføre ifm. Global Afrapportering 2021.”
Ingen kræver at ENS får alle tallene rigtigt i den første GA. Det er
korrekt at det er en vanskelig opgave, men det er ikke korrekt, når
ENS hævder, at der ikke kan gives et retvisende billede af omfanget
af bioenergi-udledningerne (GA21 s.28, 49)
For biobrændstoffer har ENS siden 2010 årligt modtaget detaljeret
rapportering om hvert eneste parti biobrændstof de danske
benzinselskaber har benyttet. Denne rapportering omfatter
informationer om hvor meget CO2/MJ, der er blevet udledt ved
fremstilling af biobrændstofferne. Benzinselskabernes rapportering
Side 13/26
92-gruppen
I den globale afrapportering indgår der en afrapportering af
ILUC-effekter fra de anvendte biobrændstoffer. Her er benyttet
de værdier, der indgår i EU’s VE2-direktiv.
Det er således disse
værdier som brændstofleverandørerne er forpligtet til at
indberette efter på nuværende tidspunkt. Tallene er baseret på
Afsender
92-gruppen
Energistyrelsens kommentar
ENS vurdering er, at det for indeværende ikke har været muligt
at opgøre de udledninger der er forbundet med Danmarks
forbrug af biomasse på en måde der var tilstrækkelig solid.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 390: Orientering om indkomne høringssvar til Global Afrapportering 2021, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2429013_0014.png
omfatter derimod ikke CO2-udslippet fra den afskovning (ILUC) som
biobrændstofferne har været årsag til. De specifikke ILUC faktorer,
der gælder for de enkelte typer biobrændstoffer, er at finde i EU-
kommissionens Globiom rapport
17
. Med de to oplysninger ville ENS
let og præcist kunne beregne klimaeffekten af DK’s import af
biobrændstoffer. Af uransagelige grunde valgte ENS/KEFM, at den
globale afrapportering af de internationale klimaeffekter af Danmarks
klimaindsats IKKE omfatter biobrændstoffernes afskovnings (ILUC)
effekt (GA21 s. 56). ENS forsvarer sin beslutning med, at ILUC
tallene er upræcise. Det er ubestridt, at der ikke eksisterer 100%
præcise opgørelser af ILUC tallene. Det får vi i sagens natur aldrig.
ENS løsning (s.59) om at afvente med at indregne ILUC indtil der
eksistere solide data er derfor helt uacceptabel. Løsningen i GA22
bør være, at Globiom ILUCs tal benyttes. ENS har ret i. at det ikke vil
give 100% præcise tal, men det vil være langt mere retvisende tal,
end resultatet ved ikke at medtage dem.
For biomasse har ENS et dårligere datagrundlag end for
biobrændstoffer. Det er først med det nye VE-direktiv fra 2018 at
biomasse importørerne, på samme vis som biobrændstof
importørerne allerede gør, årligt skal indlevere tilsvarende detaljeret
rapporteringer, for hvert parti biomasse de anvender. I afventning af,
at ENS næste år modtager meget bedre biomasse data er et rimeligt
2021-forsøg på at belyse de internationale effekter af Danmarks
forbrug af biomasse at udregne CO2-udslippet fra den importerede
biomasse. ENS egen biomasseopgørelse viser, at 53% af
træbiomassen var importeret i 2018
18
. Den importerede biomasse
kan tillægges DCE’s/IPCC’s emissionsfaktorer for biomasse. Man
kan således udregne at DK import af biomasse giver et CO2-udslip
på ca. 7MT CO2. DCE’s/IPCC’s emissionsfaktor medregner kun
udslippet, når træet brændes. Udslip forbundet med skovenes
kulstofpulje og udslippet fra den procesenergi der er brugt til at fælde,
flise, tørre, presse og transportere træbiomassen er heller ikke
17
18
EU-Kommissionens gennemgang af en lang række studier af
ILUC-effekter af forskellige former for biobrændstoffer. Hvorvidt
Globiom-studiet er mere korrekt end andre studier er fortsat
noget, der diskuteres, da der er endog meget store variationer i
værdierne, hvilket der også redegøres for i den globale
afrapportering.
92-gruppen
ENS vurdering er, at det for indeværende ikke har været muligt
at opgøre de udledninger der er forbundet med Danmarks
forbrug af biomasse på en måde, der var tilstrækkelig solid.
https://ec.europa.eu/energy/sites/ener/files/documents/Final%20Report_GLOBIOM_publication.pdf
Energistyrelsen (2020) ‘Biomasseanalyse’:
https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Bioenergi/biomasseanalyse_final_ren.pdf
Side 14/26
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 390: Orientering om indkomne høringssvar til Global Afrapportering 2021, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2429013_0015.png
medregnet i de 7MT. Udslip til biomassens procesenergi skulle, hvis
Dansk Energis Brancheaftale er blevet fulgt, være blevet reduceret til
187 Kg CO2/MWt i 2020.
Kapitel 3, afsnit 3.3: International skibs- og luftfart
Høringssvar
Som det fremgår af perspektiveringen af afrapporteringen for
International skibsfart i afsnit 3.3.2, så er der fortsat behov for dialog
om metodeudviklingen og datagrundlaget for afrapporteringen for
international skibsfart.
Afrapporteringen afspejler det niveau for opgørelse
af udledningerne fra international skibsfart, som er muligt på
nuværende tidspunkt. Dog undrer det, at den danske indsats i den
International Maritime Organisation (IMO), ikke er beskrevet i afsnittet
”Globale klimadiplomatiske indsatser” (afsnit
6.4). Her gøres en
betydelig konkret klimadiplomatisk indsats, som bør beskrives på
linje med ”Getting-to-Zero-Coalition” og ”Mission Innovation.”
Kommentar til illustration 8: Danske skibe i udlandet er ikke kun skibe
under danske flag, men skibe opereret af et dansk rederi. Det er ofte
en udfordring for udenforstående at følge denne distinktion og derfor
er det uheldigt, at skibet til højre på illustrationen har et Dannebrog
på siden. Vi vil foreslå at tage det væk, da teksten under billedet
forklarer skibets tilhørsforhold.
Kommentar til boks
15: Beskrivelsen under ”Verdens første
containerskib med mulighed for CO2-neutral
drift” er ikke helt korrekt.
Selvom skibet vil være i stand til at sejle på VLSFO (lavsvovlsolie) er
det planen, at skibet skal drives af kulstof-neutralt e-metanol eller
bæredygtigt bio-metanol fra starten. Etanol er således ikke en del af
planen.
Afsnit 3.3, side 60 midtfor, hvor I skriver ”for begge udledningstal er
der en svagt…..” Det er korrekt, men I kunne dog som andre steder i
materialet skrive ”i perioden frem til xx….” for at indikere at COVID19-
effekten vil vise helt andre reducerede tal fremover.
Side 15/26
Afsender
Danske Rederier
Energistyrelsens kommentar
ENS er enig heri, og imødeser fortsat samarbejde om
datagrundlag, metodeudvikling og indikatorer for udviklingen.
Danske Rederier
ENS vil undersøge mulighederne for at belyse indsatsen i GA22
på den efterspurgte vis.
Danske Rederier
Illustrationen på side 8 er udarbejdet mhp. at understøtte
teksten, men selve flaget som symbol kan for søfartskyndige
forstås som det samme som ”dansk flagede”, hvilket det ikke
betyder her. Det overvejes enten af fjerne flaget eller forsyne
figuren med yderligere forklaring.
Det vil blive rettet i teksten.
Danske Rederier
Dansk Industri (DI)
Det fremgår af tekst og figurer generelt, at den anvendte data er
frem til seneste statistikår, og det fremgår også, at det i dette
tilfælde er 2018, og at den udvikling der beskrives, således er
frem til og med 2018. Det er indlysende, at data for 2020 vil give
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 390: Orientering om indkomne høringssvar til Global Afrapportering 2021, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2429013_0016.png
Boks 14, side 64 (om SAS): SAS gør opmærksom på at de har
skærpet deres mål, således at det nu hedder 25 % i 2025 ift 2005
(det samme går igen i baggrundsnotatet for international transport,
side 6)
Bemærkningen om SAS-ejerstrukturen øverst side 65. Norge har
efter 2019 ikke længere nogen ejerandel i SAS. Til gengæld er den
svenske og danske øget. Det skal huskes til næste rapport.
Til baggrundsnotat for international transport:
Boks 1, side 3 nederst: Her burde I slutte med samme
sætning, der er i hovedrapportens boks 13, side 62:
”Rapporten peger endvidere på, at bæredygtigt brændstof
kan være en væsentlig kilde til at nedbringe denne effekt”.
SAS-afsnittet, side 6
–
se bemærkningen om SAS-mål i
parentesen ovenfor.
Øverst side 8: Thomas Cook Airlines hedder nu Sunclass
Airlines
Dansk Industri (DI)
et andet billede, men det vil næppe være typisk for udviklingen,
og vil først kunne beskrives i en senere GA.
Det vil blive rettet, såfremt der kan findes en kilde hertil.
M.h.t. ejerandele af SAS vil dette blive rettet i kommende GA.
Dansk Industri (DI)
Baggrundsnotat fokuserer på baggrund og derfor er den
sidste sætning, som repræsenterer en konklusion, ikke
med.
SAS-mål rettes også i baggrundsnotat, såfremt der kan
tilvejebringes en kilde hertil.
Ang. ”Thomas Cook Airlines”, så slettes delsætningen
”som
luftfartselskaberne SAS og Thomas Cook Airlines”,
for at undgå forvirringen omkring lukning/navneskift for
Thomas Cook Airlines (og fordi kilden nævner flere
selskaber).
Samtidig ændres kildehenvisningen fra ”Side
45” til ”slide 44”.
Kapitel 3, afsnit 3.4: Eludveksling med udlandet
Høringssvar
Der bruges en betydelig del af GA-rapporten på at opgøre den
positive effekt af vores el-eksport fra vedvarende energi, men ikke
den samtidige negative effekt af vores eksport af naturgas produceret
i Danmark.
Afsender
92-gruppen
Energistyrelsens kommentar
Det fremgår specifikt af klimaloven, at den globale afrapportering
skal belyse effekterne af eksport vedvarende energi.
Kapitel 4: Dansk erhvervslivs indsats for det globale klima
Høringssvar
Afsender
Energistyrelsens kommentar
Side 16/26
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 390: Orientering om indkomne høringssvar til Global Afrapportering 2021, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2429013_0017.png
Rapporten har undersøgt og kortlagt en række af de globale
klimaeffekter ud fra de 13 klimapartnerskaber, som leverede deres
anbefalinger til regeringen i marts 2020. Selvom flere klimapartner-
skaber nævnte, og i nogen tilfælde behandlede, sektorernes
internationale klimaeffekter, så er dette ikke belyst tilstrækkeligt i flere
af rapporterne. Derfor bør Energistyrelsen kigge ud over klima-
partnerskaberne og undersøge effekterne yderligere. Det skyldes, at
klimapartnerskabernes opgave var at komme med anbefalinger til
opfyldelse af det nationale 70 pct. reduktionsmål i 2030, og ikke
belyse den internationale problemstilling.
I Landbrug & Fødevarer har vi nedsat en global klima task force, som
netop skal undersøge hvilke effekter og løsninger, som man bidrager
med globalt fra fødevareklyngen. Ligesom der vil komme
anbefalinger til, hvordan man forstærker disse effekter. Dette arbejde
drøfter vi gerne med Energistyrelsen.
Landbrug og
Fødevarer
Afrapporteringen fra klimapartnerskaberne i marts 2020
fokuserede primært på partnerskabernes bidrag til Danmarks 70
pct.-mål, men vigtigheden af den globale dimension er alligevel
fremtrædende i mange af rapporterne. Formålet med
kortlægningen af erhvervslivets indsats igennem
Klimapartnerskabernes afrapportering var at give et første
overblik. Et overblik som vil blive uddybet i kommende Globale
Afrapporteringer, hvor effekterne af bl.a. dansk eksport vil blive
belyst yderligere.
Landbrug og
Fødevarer
Energistyrelsen indgår gerne i en drøftelse med Landbrug &
Fødevarer om fødevareklyngens globale bidrag.
Kapitel 5: Finansiering af grønne investeringer internationalt
Høringssvar
EU’s initiativ omkring bæredygtige investeringer har netop udsendt
deres forslag til taksonomi for klima samt forslag til rapporteringskrav.
Reglerne er ikke endelige endnu, men forventes vedtaget senest
medio juli og træder i kraft allerede for rapporteringen for
indeværende år. Det er helt essentielt
–
således som det også
fremføres at det er intentionen
–
at eventuelle danske initiativer
spiller direkte sammen med disse EU-regler og at der ikke
udarbejdes dansk gold-plating. Der vil dog være et stort behov for at
vejlede ikke mindst SME’erne i hvordan de kan navigere rundt i hele
taksonomien.
I forhold til Task Force on Climate-related Financial Disclosures
(TCFD), så forventes denne at indgå som en del af grundlaget for de
europæiske standarder, der skal udarbejdes som følge af CSRD-
forslaget, og i den nye, internationale standardsætter, ISSB, som
forventes at blive annonceret i november 2021. Danske initiativer må
Side 17/26
Afsender
Dansk Industri (DI)
Energistyrelsens kommentar
Der er fra dansk side stor opmærksomhed på, at taksonomien
skal være et redskab, der kan guide virksomheder og andre
aktører til at investere i bæredygtige økonomiske aktiviteter.
Regeringen har derfor også over for Kommissionen bl.a. betonet
behovet for god vejledning til interessenter og støttet passende
indfasningsordninger.
Dansk Industri (DI)
Danmark har tilsluttet sig TCFD, fordi regeringen ønsker at
bakke op om initiativet. Initiativet er med til at skabe en ensartet
international rapporteringsramme og sætte fokus hos
virksomheder på de klimarisici og
–muligheder,
der er forbundet
med deres forretning. Regeringen er opmærksom på, at TCFD
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 390: Orientering om indkomne høringssvar til Global Afrapportering 2021, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2429013_0018.png
ikke medføre dobbeltarbejde i forhold til dette, men en god anbefaling
for danske virksomheder, der frivilligt vil i gang, vil være at benytte
TCFD.
Parisaftalens art 2.1(c) stiller, i samme stykke hvor målet om at
begrænse temperaturstigninger til 1,5-2C fastsættes, krav om at alle
finansielle strømme bringes på linje med at nå klimamålet. Art2.1c er
således en todelt opgave, der både omfatter flere grønne
investeringer men især omfatter at stoppe sorte investeringer. I GA21
(s. 94) er fokus alene på den første halvdel om grønne investeringer.
Ifølge GA21 fremstår det som om ENS ikke mener, at DK er forpligtet
af den anden halvdel af art 2.1(c), der handler om at stoppe sorte
investeringer.
er nævnt i CSRD-forslaget (Corporate Sustainability Reporting
Directive).
92-gruppen
Opgørelsen af danske private investeringer internationalt er
komplekst, da der er stor mangel på data. Der vil blive set på
muligheder for på sigt at udvikle en metode til en mere
kvantitativ GA-afrapportering på private investeringer. Det
forventes, at mulighederne vil blive bedre i takt med, at bl.a.
EU’s taksonomi for bæredygtige investeringer
er begyndt at
finde anvendelse, og virksomhederne er begyndt at afrapportere
i henhold til taksonomiforordningen.
EKF-støttede projekter vedrørende produktion af fossile
brændstoffer, samt fossilt fyrede kraftværker er oplyst i GA 2021.
Opgørelse af danske private investeringer internationalt er
komplekst, da der er stor mangel på data. Der vil blive set på
muligheder for på sigt at udvikle en metode til en mere
kvantitativ GA-afrapportering på private investeringer. Det
forventes, at mulighederne vil blive bedre i takt med, at bl.a.
EU’s taksonomi for bæredygtige investeringer er begyndt at
finde anvendelse, og virksomhederne er begyndt at afrapportere
i henhold til taksonomiforordningen.
Selv på grønne investeringer er GA21 præsentationen desværre ikke
et særligt brugbart forandrings-instrument. Det skyldes at GA21 ikke
sætter benchmark for andelen af grønne investeringer. Grønne
investeringer fra forskellige aktører præsenteres blot som løsrevne
tal, uden at stille størrelsen af de grønne investeringer i forhold til de
samlede investeringsstrømme, hver aktør har kontrol over. Fordi
GA21 ikke leverer benchmarks afskæres fremtidige GA’er fra at
kunne rapportere på, om udviklingen går den rette eller forkerte vej.
Finanssektorens rolle bør derfor kvantificeres i højere grad, hvorfor
92-gruppen opfordrer til at fremtidige GA’er opgør andelen af både
grønne og sorte investeringer ift. de samlede investeringsstrømme
de forskellige finansielle aktører har kontrol over.
I GA21 henvises der til
EU’s taksonomi for bæredygtig finansiering
som rammesættende ift. at identificere bæredygtige økonomiske
aktiviteter og fremme investeringer heri samt modvirke
green-
washing.
I den forbindelse forholder GA21 sig ikke kritisk til EU
Kommissionens endelige tekniske screeningskriterier for klima
(reduktion og tilpasning), hvor bl.a. bioenergi kategoriseres som
bæredygtigt. Det er centralt, at man fra dansk side arbejder på at
sikre en robust og science-based taksonomi, da alternativet ligefrem
kan lede til mere
green-washing
i finanssektoren. Man kan derfor
være nødsaget til at tage en “beyond compliance” tilgang, når grønne
Side 18/26
92-gruppen
92-gruppen
Danmark har igennem hele taksonomiprocessen støttet op om
arbejdet og taksonomiens bærende principper, bl.a. at der skal
være en science-based tilgang. Fsva. bioenergi er det
forventningen, at de tekniske screeningskriterier i taksonomien
vil blive revideret, når revisionen af direktivet om vedvarende
energi er blevet vedtaget i løbet af 2021.
Ifølge taksonomiforordningen skal Kommissionen offentliggøre
en rapport, der beskriver de bestemmelser, som er nødvendige
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 390: Orientering om indkomne høringssvar til Global Afrapportering 2021, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2429013_0019.png
investeringer opgøres i fremtidige GAer. Ligeledes bør man fra dansk
side arbejde på udvikling af en såkaldt “brun” taksonomi, der
identificerer ikke-bæredygtige investeringer såsom fossil energi. I
fremtidige GAer kunne danske finansielle institutioners ikke-
bæredygtige/sorte investeringer med fordel opgøres ud fra en sådan
taksonomi.
for at omfatte økonomiske aktiviteter, der er til væsentlig skade
for miljømæssig bæredygtighed. Dette arbejde pågår. Fra dansk
side finder man det vigtigt, at der udarbejdes et solidt grundlag
for en eventuel beslutning om udvidelse af
taksonomiforordningens anvendelsesområde.
Kapitel 6: Dansk klimabistand samt bilaterale energi- og miljøsamarbejder
Høringssvar
GA21 valgte kun at vise Danmarks klimafinansiering fra 2017 og
frem. Det er en beklagelig beslutning. Data fra årene 2011-2016 ville
have vist at Danmark markant underfinansierede tilpasning i alle
årene, på nær 2016. Danmark har nu i blot tre år haft balance mellem
tilpasning og reduktioner (2016, 2017 og 2018), inden tilpasning igen
i 2019 blev underfinansieret med 400 mio. ift. reduktionsindsatsen.
Det er ikke umuligt, som GA21 hævder, at ubalancen i 2019 blot er et
hændeligt udsving, som vil blive indhentet næste år:
“Der
har været en rimelig balance mellem indsatser, som støtter
tilpasning til effekterne af klimaforandringerne, og indsatser, som
sigter mod at reducere udledninger over
årene.
I 2019 har enkelte
meget store energiprojekter, fx et stort vindmølleprojekt, Assela i
Etiopien forskudt balancen mod emissionsreduktioner. Når
klimabistanden opgøres som
årlige
tilsagn, vil den slags udsving
mellem
årene
forekomme.” (GA s. 102, vores fremhævning).
Det at GA21 ikke viser alle de foregående år, hvor tilpasning
konsekvent blev underfinansieret; at den nye ubalance i 2019 affejes
som
“...den slags udsving…”
; Og det at det af de foreløbige bud på
fordelingen af klimabistanden i 2021 (de skraverede dele af figuren)
igen forventes en massiv underfinansiering af tilpasning i 2021, giver
desværre tilsammen en oplevelse af, at GA forsøger bevidst at
forklejne/skjule noget der i virkeligheden er en tilbagevendende
Side 19/26
Afsender
92-gruppen
Energistyrelsens kommentar
Tal for Danmarks klimafinansiering til udviklingslande fra
tidligere år fremgår af Danmarks indberetninger til FN’s
Klimakonvention ifm. de såkaldte Nationale Kommunikationer og
2-årige rapporter.
I perioden 2011-2019 udgjorde nye tilsagn til
tilpasningsaktiviteter i gennemsnit ca. 45% af den samlede
klimafinansiering rapporteret (bidrag til tværgående aktiviteter og
fonde, som fx den Grønne Klimafond er her fordelt ligeligt
mellem tilpasning og reduktioner).
Med regeringens styrkede fokus på klimatilpasning i de fattigste
og mest sårbare lande, må det forventes at støtten til
klimatilpasning vil stige i de kommende år.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 390: Orientering om indkomne høringssvar til Global Afrapportering 2021, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2429013_0020.png
problemstilling. Skævheden er fundamentalt i strid med Danmarks
forpligtelser under Parisaftalen
og DK’s regerings hensigt om at
balancere tilpasning og reduktioner. 92-gruppen opfordrer til, at
GA21 tager det som en fast årlig indikator for klimafinansiering 1) at
vurdere hvorvidt en tilfredsstillende balance er opnået i det seneste
år, og 2) vurderer balancen aggregeret ved årligt at samle tallene fra
2009 og frem.
GA21 omtaler s.104 de 2,2 mia. klimafinansiering Danmark leverede
i 2019. Her nævnes det, at Danmarks klimafinansiering forventes
øget til 2,5 mia. i 2021. I samme kapitel om klimafinansiering nævner
GA21 3,5-4 mia. kr. dansk klimafinansiering, der kommer via de
multilaterale udviklingsbanker (Tabel 8, s 107). Der er stor forskel
mellem disse to typer penge. Den klimafinansiering Danmark giver
over statskassen er gavebistand. Klimafinansieringen der tilskrives
Danmark via udviklingsbankerne er lån. Det er meningsløst at
sammenligne de to typer klimafinansiering fra face value, som GA21
gør.
OECD har vedtaget regler for at udregne Grant Equivalence af
kommercielle/concessionelle lån, så det er muligt at sammenligne
værdien af lån med beløb givet som gavebistand. 92-gruppen
opfordrer ENS til fremover at omregne beløbene Danmark tilskrives
fra udviklingsbankerne til grant equivalence, inden de medtages i GA
Det bør være et helt fundamentalt krav til data, der medtages i GA, at
det er muligt at efterprøve kilde og opgørelsesmetode. Det er ikke
tilfældet for de tal i tabel 7, der vedrører klimafinansiering gennem og
mobiliseret af udviklingsbanker.
Det fremgår heller ikke, hvordan de af IFU privatmobiliserede midler
er opgjort. Der er formentlig i alle tilfælde tale om investeringer, som
der forventes en normal forrentning af. Dermed har Danmark ikke
mobiliseret nogen midler. Det er ulandene selv, der har mobiliseret.
IFU’s rolle er altså investorkoordinering og
ikke mobilisering af støtte.
Side 20/26
92-gruppen
92-gruppen
Det er helt korrekt, at der forskel.
Figur 23 og 24 viser klimabistanden som gives over
udviklingsrammen på finansloven, og som altovervejende er
gavebistand.
Tabel 7 og 8 viser mobiliseret klimafinansiering gennem hhv.
IFU og de multilateral udviklingsbanker og EU. Nogle af disse
mobiliserede midler har gavekarakter eller indeholder
gaveelementer. Men en del er privat finansiering, som er
mobiliseret på markedsvilkår.
ENS vil i samarbejde med UM vil se på muligheden for at angive
gaveelementdelen (grant equivalent), hvor det er muligt.
Tabel 7 viser klimafinansiering mobiliseret gennem IFU eller IFU
forvaltede instrumenter. Mobiliseret privatfinansiering er
beregnet pba. OECD’s metode og dataset, som også
rapporteres til OECD DAC’s CRS database.
Det skal beklages, at referencen mangler i tabellen.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 390: Orientering om indkomne høringssvar til Global Afrapportering 2021, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2429013_0021.png
I boks 31 og 32 mangler centrale oplysninger, fx hvor meget hhv.
Kina og Vietnam selv bidrager med knowhow og investeringer til at
realisere klimagevinsterne.
92-gruppen
Dansk klimafinansiering er, som nævnt i 6b, på finansloven som
gavebistand. Det er positivt. Om Danmarks klimafinansiering er der
dog det ærgerlige at sige, at den er taget fra ulandsbistanden (de
0,7% af BNI). Konsekvensen er, at Danmarks øgede
klimafinansiering ikke betyder nye penge fra Danmark til ulandene.
Danmarks øgede klimafinansiering til klima-rettede-
udviklingsprojekter betales i stedet af ikke-klimarettede-
udviklingsprojekter. Eller med andre ord: Det er verdens fattige, som
reelt betaler for Danmarks internationale klimaindsats. Der bør være
transparens om dette, og derfor bør GA22 indeholde data og figurer,
som viser, hvor stor en del af Danmarks klimabistand, der er
finansieret indenfor og uden for ulandsrammen på de 0,7% af BNI.
Disse data bør vises helt tilbage til COP15, hvor Danmark påtog sig
nye klimafinansierings-forpligtelser.
Danmark har en selvstændig forpligtelse til at give minimum 0,7% af
BNI til udviklingsbistand, og en selvstændig forpligtelse til at give en
’fair share’ af målet på 100 milliarder dollars årligt i ny og additionel
klimafinansiering til fattige lande. Begge dele er uhyre vigtigt, hvis vi
globalt set skal have en chance for at nå FN’s verdensmål, og hvis
Danmark skal spille den rolle som brobygger i det internationale
klimasamarbejde, som regeringens globale klimastrategi lægger op
til. I GA21 bliver en del af udviklingsbistanden medregnet som
klimafinansiering, og dette giver et misvisende billede af Danmarks
bidrag. På den måde tæller regeringen nemlig de samme midler med
to gange, og lever ikke op til den erklærede målsætning fra COP15 i
København om at give nye og additionelle midler til klimafinansiering.
Side 21/26
92-gruppen
Igennem de bilaterale energisamarbejder tilbydes danske
kernekompetencer inden for omstilling af energisektoren.
Igennem samarbejderne stilles dansk ekspertise således til
rådighed, mens partnerne i de respektive lande forventes at
allokere arbejdstid til samarbejdet og udviklingen af den
nationale kapacitet. I praksis er det dog samarbejdslandene,
som skal implementere resultaterne af samarbejdet i national
lovgivning og ordninger, såsom eksempelvis
incitamentordningen i Vietnam og tekniske fleksibilitetsløsninger
i Kina
Danmarks klimabistand til udviklingslandene har været en del af
udviklingsrammen på finansloven i hele perioden siden 2009.
Tal for Danmarks samlede udviklingsbistand, herunder
bistandsprocenten er offentligt tilgængelige for alle årene og
almindeligt kendte.
Globalt Fokus
Udviklingsbistanden bidrager til mange forskellige internationale
forpligtelser, globale mål og prioriteter, herunder Parisaftalens
mål og FN’s verdensmål.
Det er rigtigt, at pengene ikke kan bruges to gange. Men der er
et kæmpe potentiale i at samtænke udviklingsindsatser og
klimaindsatser. Det er både-og, ikke enten-eller.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 390: Orientering om indkomne høringssvar til Global Afrapportering 2021, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2429013_0022.png
Samtænkning af udviklingsindsatser og klimaindsatser skal
naturligvis styrkes, og klimaprojekter kan fint indgå i
udviklingsbistanden, så
længe der i udviklingssamarbejderne fortsat er et overordnet fokus
på bekæmpelse af ulighed og fattigdom og et samlet fokus på
efterlevelse af FN’s verdensmål.
Danmark har ifølge Parisaftalen en forpligtelse til at sikre en balance
mellem finansiering til hhv. reduktioner og tilpasning fra og med
2020. Klimatilpasning er afgørende for at opbygge modstandsdygtige
samfund, særligt i fattige og skrøbelige lande, der rammes hårdt af
klimaforandringer
–
og det er derfor afgørende, at rige lande som
Danmark tager ansvar og sikrer den nødvendige finansiering. Selvom
GA21 anerkender denne forpligtelse, er det foruroligende at se, at en
balance ikke er nået, hverken i opgørelsen for 2019 eller i tilsagnene
for 2021. Baseret på GA21 giver Danmark således fortsat
størstedelen af sine bevillinger til hhv. reduktioner og blandede
formål. For reelt at kunne vurdere balancen i Danmarks bidrag
kræves en større præcision i opgørelsesmetoden for de blandede
indsatser, så det bliver muligt at vurdere den reelle balance. Dette
bør Danmark tilstræbe i sine bilaterale indsatser, og derudover gå
forrest i arbejdet for, at balancen i multilaterale bevillinger (gennem
udviklingsbanker, GCF og ikke mindst EU) opgøres tydeligere.
Globalt Fokus
De tværgående indsatser udgøres af bidrag til store fonde eller
puljer, som kan støtte både tilpasning og reduktionsindsatser.
Mange af disse har selv sat styringsmål for tilpasning som andel
af deres samlede portefølje. Det gælder fx den Grønne
Klimafond, som har et mål om 50% tilpasning. En ligelig
fordeling (50-50) mellem tilpasning og reduktioner af disse
tværgående indsatser er efter UM’s opfattelse en rimelig
antagelse.
For at øge gennemsigtigheden vil ENS i samarbejde med UM
arbejde på at bidrag til fonde og puljeordninger vurderes mere
præcist, herunder også fordelingen mellem reduktionsindsatser
og tilpasning, når det er muligt. Dette vil blive afspejlet i
fremtidige GA rapporter.
I perioden 2011-2019 udgjorde nye tilsagn til
tilpasningsaktiviteter i gennemsnit ca. 45% af den samlede
klimafinansiering rapporteret. Med regeringens styrkede fokus
på klimatilpasning i de fattigste og mest sårbare lande, må det
forventes at støtten til klimatilpasning vil stige i de kommende år.
Danmark bør ikke blot leve op til forpligtelsen om en balance mellem
reduktion og klimatilpasning
–
vi bør øge vores ambitioner om
finansiering til klimatilpasning, og bidrage til at skabe den aftalte
globale balance mellem hhv. reduktioner og tilpasning ved markant at
øge vores eget forholdsmæssige bidrag til tilpasning. Den globale
balance er nemlig langt fra opnået. Ifølge OECD blev kun 20,3 mia.
USD i 2018 - knap 26% af den offentlige og privatmobiliserede
klimafinansiering - brugt på klimatilpasning i udviklingslande. Der
mangler altså 30 mia. USD til klimatilpasning, for at nå op på
Side 22/26
Globalt Fokus
Formålet med GA21 er at synliggøre Danmarks globale
klimaindsats. Den er som sådan primært bagudrettet i karakter,
og vil ikke være politiklæggende fremadrettet.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 390: Orientering om indkomne høringssvar til Global Afrapportering 2021, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2429013_0023.png
Parisaftalens årlige mål om 50 mia. fra 2020. For at skabe en reel
global balance opfordrer vi derfor til, at Danmark kanaliserer 70% af
sin klimafinansiering til tilpasningsprojekter, der i højere grad
tilgodeser de behov folk, der lever i udsatte situationer, har.
Det
konkluderes i GA21, at Danmarks klimabistand ’primært’ går til
verdens fattigste lande, mens det fremgår af Figur 24 at størstedelen
af de midler, der tælles med som klimabistand, de sidste tre år faktisk
er gået til ikke-navngivne
landegrupper (’Støtte
til programmer uden
øremærkning til landegrupper’) gennem regionale programmer og
klimafonde. I afrapporteringen forklares dette med, at Danmarks
støtte gennem regionale programmer og klimafonde
’ikke
umiddelbart kan
fordeles på landegrupper’. For det første
synes
konklusionen altså at være upræcis og måske endda direkte forkert
–
Danmarks klimabistand kan ikke siges at gå ’primært’ til nogen
landegruppe, når der ikke foreligger data om modtagerne af
størstedelen af midlerne. For det andet må det være en ambition for
Danmark, når Danmark nu ønsker at kanalisere klimabistand primært
til verdens fattigste, at sikre øget transparens omkring
landefordelingen. GA21 lader også til at mangle noget data herom,
da det antydes, at ’de programmer, Danmark vælger at støtte,
ofte vil
have særligt fokus på de fattigste udviklingslande’.
Den Grønne Klimafond (GCF), hvor Danmark aktuelt sidder i
bestyrelsen, fremhæves i GA21 som noget nær en succeshistorie.
Mens det er positivt, at Danmark fordoblede sit bidrag i 2019, og
arbejder for en række vigtige prioriteter i sit bestyrelsesarbejde, giver
GA21 et lidt misvisende billede af fonden som velfungerende i forhold
til sit formål om at støtte klimaprojekter i udviklingslande. I realiteten
er fondens arbejde præget af et højt niveau af bureaukrati og
politiske diskussioner på bestyrelsesniveau, hvilket bidrager til
langtrukne beslutningsprocesser og ineffektiv anvendelse af midler til
de fattige lande, som retmæssigt bør modtage midlerne hurtigst
muligt. Fondens nuværende sociale og miljømæssige
beskyttelsesforanstaltninger (‘safeguards’) er ikke tilstrækkelige, og
den fulde implementering af politikken om oprindelige folks
beskyttelse er eksempelvis forsinket. Dette medfører risiko for at
Side 23/26
Globalt Fokus
Som det fremgår af GA21, figur 24, er der en klar overvægt af
klimastøtte til de fattigste udviklingslande og Afrika i den del af
klimabistanden, som er landespecifik.
En relativt stor andel af støtten er kanaliseret gennem forskellige
multilaterale eller regionale programmer og klimafonde, hvor
støtten ikke umiddelbart kan fordeles på landegrupper. Men ofte
vil de programmer, som Danmark vælger at støtte, ligesom den
bilaterale støtte, have særligt fokus på de fattigste
udviklingslande. Det kan bemærkes, at størstedelen af
klimabistanden som er kanaliseret gennem danske NGO’er
indgår i den ikke-landespecifikke støtte.
Globalt Fokus
Den Grønne Klimafond har i 2020 formået at øge hastigheden af
programmering og godkendelse af projekter væsentligt og til
trods for COVID-19 nåede fonden dens målsætning for
udbetalinger til projekter for 2020. Dermed har fondens ofte
lange beslutningsprocesser ikke haft nævneværdig negativ
indflydelse på klimahandling i udviklingslandene i det sidste år.
UM er bekendt med utilstrækkeligheden af fondens nuværende
politik for sociale og miljømæssige beskyttelsesforanstaltninger
og har netop dette område som specifik prioritet i den fornyligt
godkendte danske organisationsstrategi for GCF. Monitorering
af indikatorerne i organisationsstrategien vil ske på en årlig
basis, men forventes ikke på nuværende tidspunkt inkluderet i
fremtidige globale afrapporteringer.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 390: Orientering om indkomne høringssvar til Global Afrapportering 2021, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2429013_0024.png
menneskerettighederne, og især oprindelige folks rettigheder,
krænkes i implementeringen af projekter støttet af fonden. Dertil
kommer principielle og politiske diskussioner om anvendelse af
midler til fossile brændsler og i samarbejde med privatsektoraktører.
Disse udfordringer er ingen hemmelighed, og bør derfor anerkendes i
omtalen af GCF. Danmarks nye organisationsstrategi for GCF er på
mange måder progressiv, også med hensyn til udviklingen af stærke
beskyttelsesforanstaltninger. Det kunne derfor være relevant at
inkludere monitorering af indikatorerne under den danske strategis
fire prioritetsområder i fremtidige globale afrapporteringer. Danmark
vil dermed tydeligt vise, hvordan der arbejdes strategisk for at denne
type beslutningsfora kan bidrage til det paradigmeskifte, de fattige
lande er blevet lovet.
Vi er bekymrede for det manglende fokus på menneskerettigheder i
GA21. Da der desværre er mange eksempler på globale klimatiltag,
der krænker menneskerettighederne, bør en rettighedsbaseret
tilgang være udgangspunktet i Danmarks internationale klimaarbejde.
Danmark må derfor sætte arbejdet for rettigheder centralt både i sin
klimafinansiering såvel som ved internationale forhandlinger. Dette
bør fremgå tydeligt af såvel regeringens globale strategi som den
globale afrapportering. Vi håber se dette øgede fokus allerede i det
globale kapitel i klimaprogrammet for 2022.
Globalt Fokus
Det er vigtigt, at naturbaserede løsninger prioriteres i den danske
klimafinansiering, så indsatsen er langsigtet bæredygtig og har lokal
forankring med rettigheder i fokus. Derfor anbefaler vi, at Danmark
fremadrettet følger UK’s og Frankrigs eksempel med at øremærke
30% af klimafinansieringen til det formål. Naturbaserede løsninger er
et centralt bidrag til at udviklingslandene kan nå klimamålene i deres
National Determined Contributions (NDC) under Paris-aftalens artikel
4, og vi anbefaler derfor, at en opgørelse over Danmarks bidrag til
naturbaserede løsninger fremgår af kommende globale
afrapporteringer. Naturbaserede løsninger har et stort potentiale for
at give flere fordele på samme tid, herunder øget klimaresiliens,
forbedring af levestandard og -muligheder lokalt, biodiversitet, samt
CO2-reduktion.
Side 24/26
Globalt Fokus
Jf. klimaloven er ”Formålet med afrapporteringen […] at
synliggøre Danmarks globale påvirkning af klimaet.” Derfor har
fokus været på dette. Det fremgår af regeringens langsigtede
strategi for global klimaindsats at ”Danmarks klimadiplomatiske
indsats vil også bygge på vores rolle som forkæmper for
demokrati og menneskerettigheder, hvor særligt oprindelige folk
rammes hårdt af klimaforandringer”, og Danmark arbejder bredt
for at fremme og styrke menneskerettigheder. Både direkte i de
enkelte lande og i internationale
fora som bl.a. i FN’s
Menneskerettighedsråd.
Som allerede nævnt ovenfor er GA21 og fremtidige rapporter
ikke politiklæggende,
ENS vil i samarbejde med UM overveje muligheden for at
inkludere særlige temaer, som fx naturbaserede løsninger i
kommende afrapporteringer. Disse temaer kunne eventuelt
skifte fra år til år.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 390: Orientering om indkomne høringssvar til Global Afrapportering 2021, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2429013_0025.png
Vi anbefaler, at fremtidige globale afrapporteringer ikke blot
rapporterer på Danmarks finansieringsforpligtelser inden for
reduktion og tilpasning, men også rapporterer på det danske bidrag
til tab og skader (‘loss and damage’). Der er globalt en stor kløft i
finansiering og modaliteter for tab og skader. Danmark har en oplagt
rolle i at presse på for højere ambitioner både gennem gennemsigtig
afrapportering, investeringer i katastroferisikoreduktion (‘Disaster
Risk Reduction’) og
-forebyggelse, pilotering af nye modaliteter for
katastroferespons samt klimadiplomatiske indsatser for at skabe nye
finansieringsforpligtelser.
Det er positivt, at der i GA21 er fokus på Danmarks klimadiplomati og
målsætningerne hermed. I forbindelse med regeringens globale
klimastrategi efterspurgte vi som civilsamfund tydeligere og
veldefinerede mål for klimadiplomatiet. For med tydeligere mål, vil det
også være nemmere at vurdere aktiviteternes effekt. I forbindelse
med GA21 vil vi gerne understrege, at konkrete mål ikke kun skal
synliggøres bagudrettet, men også fremgå af det globale kapitel af
klimaprogrammet for 2022, og der skal være sammenhæng mellem
disse. Herudover vil vi anbefale, at Danmark i sine
myndighedssamarbejder og arbejdet i klimafrontposterne også
indtænker engagement og alliancer med civilsamfundet. Danmark er
blevet et klima-foregangsland på baggrund af en stærk mobilisering i
det danske civilsamfund, særligt blandt unge. Et stærkt pres fra
civilsamfundet er afgørende for at presse andre lande og det
internationale niveau mod en mere ambitiøs klimapolitik. Presset for
mere ambitiøse nationale klimaplaner er både et selvstændigt mål,
men danner også grundlaget for bedre partnerskaber på officielt
regeringsplan og for engagement af den danske private sektor med
innovative klimaløsninger.
Globalt Fokus
ENS vil i samarbejde med UM overveje muligheden for at
inkludere særlige temaer, som fx tab og skader i kommende
afrapporteringer. Disse temaer kunne eventuelt skifte fra år til år.
Globalt Fokus
Der arbejdes løbende på at konkretisere og kvantificere det
klimadiplomatiske arbejde i det omfang det er muligt, herunder
ift. mål. Dette bl.a. i forbindelse med udarbejdelsen af
klimaprogrammets globale kapitel. Klimadiplomatiske indsatser
er dog i sagens natur ofte udfordrende at gøre kvantitativt
målbare, da indsatsernes effekt meget ofte afhænger af faktorer
såsom partnerlandets ambitioner, multi- og bilaterale
forhandlingsrum mv., ligesom der er begrænset mulighed for at
opstille egne mål på vegne af andre landes ambitionsniveau.
Ang. samarbejde med civilsamfundet har regeringen generelt en
ambition om at styrke samarbejdet med civilsamfundet om den
grønne omstilling og ønsker at indgå et grønt partnerskab med
dansk civilsamfund på udviklingsområdet. Formålet med
partnerskabet er at skabe en platform for dialog med
civilsamfundet om i fællesskab at bidrage til løsninger på klima-
og miljøudfordringer i udviklingslandene. Der var opstartsmøde
for partnerskabet d. 8. juni 2021.
Kapitel 7: Politiske aftaler med global klimaeffekt
Høringssvar
Det er positivt, at der redegøres for klimaeffekten danske og
europæiske politiske aftaler og initiativer kan have ude i verden. Men
Side 25/26
Afsender
92-gruppen
Energistyrelsens kommentar
Det har ligget uden for scopet af Global Afrapportering 21 at
analysere dette emne.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 390: Orientering om indkomne høringssvar til Global Afrapportering 2021, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2429013_0026.png
inkluderes der sådan et afsnit, må der også ses på, om der er
politiske tiltag, som har negativ klimaeffekt. Det gælder f.eks.
Mercosur-handelsaftalen. Denne spås allerede før den er indgået at
ville få negative konsekvenser for skove og andre kulstofrige
økosystemer i Sydamerika og vil dermed have en negativ effekt på
klimaet. Denne globale afrapportering, der skal guide Danmark til,
hvor vi skal sætte ind for at sænke vores internationale udledninger,
bør derfor også indeholde en vurdering af effekterne af de store
internationale politiske aftaler og tiltag vi indgår i.
Side 26/26