Udkast af 23. oktober 2020
Bekendtgørelse om henlæggelse af beføjelser til Søfartsstyrelsen
I medfør af § 45, stk. 1-3, jf. §§ 28 og 29 i lov om radiofrekvenser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1100
af 10. august 2016, som ændret ved lov nr. [xx] af [dato]. [måned] 2020, fastsættes:
§ 1.
Søfartsstyrelsen bemyndiges til at afholde prøver og udstede SRC-certifikater (Short Range
Certificate) til betjening af maritime VHF-radioanlæg (Very High Frequency-radioanlæg) efter
bestået prøve.
Stk. 2.
Søfartsstyrelsen bemyndiges til at godkende og bemyndige private til at afholde prøver og
udstede SRC-certifikater til betjening af maritime VHF-radioanlæg efter bestået prøve.
§ 2.
Søfartsstyrelsen bemyndiges til at tilbagekalde SRC-certifikater til betjening af maritime
VHF-radioanlæg.
§ 3.
Søfartsstyrelsen bemyndiges til at fastsætte regler for prøver, udstedelse af SRC-certifikater til
betjening af maritime VHF-radioanlæg, godkendelse af private som nævnt i § 1 samt til at
tilbagekalde de pågældende certifikater som nævnt i § 2.
Stk. 2.
Reglerne kan omfatte indholdet, aflæggelse og gyldighed af prøverne og betingelserne for
udstedelse af SRC-certifikater til betjening af maritime VHF-radioanlæg efter bestået prøve samt
for tilbagekaldelse af de pågældende certifikater.
Stk. 3.
Søfartsstyrelsen bemyndiges til at fastsætte regler for handicappede personers aflæggelse af
prøver som nævnt i § 1.
Stk. 4.
Søfartsstyrelsen bemyndiges til at fastsætte regler, hvorefter prøver som nævnt i § 1 afholdt
af andre offentlige myndigheder, herunder udenlandske myndigheder, og private anerkendes.
§ 4.
Søfartsstyrelsen bemyndiges til at udstede og tilbagekalde kaldesignaler og andre
identifikationsnumre, som Energistyrelsen anviser, til anvendelse af radiofrekvenser i maritime
radiotjenester i danske skibe og til sømærker. Ved danske skibe forstås i denne sammenhæng også
offshore platforme/anlæg, radioskoler, laboratorier, demonstration og udstillinger samt
redningsstationer, redningskøretøjer, redningsfly og skydeområder med farvandsafmærkning.
§ 5.
Søfartsstyrelsen bemyndiges til at fastsætte regler for udstedelse af kaldesignaler og andre
identifikationsnumre som nævnt i § 4.
§ 6.
Søfartsstyrelsen bemyndiges til at fastsætte regler om gebyrer for Søfartsstyrelsens afholdelse
af prøver, udstedelse af certifikater, herunder genparter af certifikater, og udstedelse af
kaldesignaler og identifikationsnumre omfattet af denne bekendtgørelse.
Stk. 2.
Søfartsstyrelsen bemyndiges til at fastsætte regler om gebyrer for udsendelse af rykkere i
tilfælde af manglende betaling af gebyrer fastsat i medfør af stk. 1.
§ 7.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2021.
Stk. 2.
Bekendtgørelse nr. 1500 af 13. december 2018 om henlæggelse af beføjelser til
Søfartsstyrelsen ophæves.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, den [dato]. [måned] 2020
Dan Jørgensen