KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 385: Lovudkast: Forslag til l ov om projektering og anlæg af en energiø i Nordsøen

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
KEF Alm.del Bilag 385
Offentligt

UDKAST

Forslag

til

Lov om projektering og anlæg af en energiø i Nordsøen

Anvendelsesområde

§ 1.

Denne lov finder anvendelse på projektering og anlæg af en energiø

i Nordsøen, jf. § 2.

Stk. 2.

Loven finder ikke anvendelse på elproduktionsanlæg, eltransmis-

sionsnettet, herunder kabler, og udlandsforbindelser, der skal kobles til ener-

giøen i Nordsøen.

§ 2.

Anlægget betegnet som energiøen i Nordsøen anlægges som en ind-

dæmmet ø, der placeres i den eksklusive økonomiske zone ud for den jyske

vestkyst, jf. lovens bilag 1.

Projektering og meddelelse af anlægstilladelse

§ 3.

Klima-, energi- og forsyningsministeren bemyndiges til at foretage

den forberedelse, projektering, herunder afholdelse af udbud, samt øvrige

dispositioner, som er nødvendige for projektering og anlæg af energiøen i

Nordsøen.

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 385: Lovudkast: Forslag til l ov om projektering og anlæg af en energiø i Nordsøen

UDKAST

§ 4.

Klima-, energi- og forsyningsministeren meddeler tilladelse til anlæg

af energiøen i Nordsøen, jf. § 2, herunder til dispositioner, som er nødven-

dige for projektering og anlæg af energiøen.

Stk. 2.

Tilladelsen, der fastsætter den konkrete konstruktion, størrelse og

design af energiøen, meddeles projektansøger på baggrund af projektbeskri-

velse, ansøgning om anlægstilladelse og ansøgning om eventuelle supple-

rende tilladelser fra projektansøger.

Stk. 3.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan i tilladelsen fastsætte

vilkår for anlægsarbejdet, herunder frister knyttet til anlægsarbejdets udfø-

relse. Ministeren kan i tilladelsen endvidere fastsætte vilkår for den efterføl-

gende vedligeholdelse og drift af energiøen i Nordsøen.

Stk. 4.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere

regler om ansøgnings- og tilladelsesprocessen, herunder om udarbejdelse af

projektbeskrivelse, ansøgninger og supplerende ansøgninger.

§ 5.

Tilladelser og afgørelser efter loven offentliggøres samtidig med, at

de meddeles projektansøger.

Forholdet til anden lovgivning

§ 6.

Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler med hen-

blik på at gennemføre eller anvende internationale konventioner og EU-reg-

ler om forhold, der er omfattet af denne lov, herunder forordninger, direkti-

ver og beslutninger om naturbeskyttelse.

§ 7.

Klima-, energi- og forsyningsministeren er myndighed for sagsbe-

handlingen af energiøen i Nordsøen efter lov om miljøvurdering af planer

og programmer og af konkrete projekter (VVM), og ministeren kan træffe

de nødvendige afgørelser og tilladelser efter denne lov.

Stk. 2.

Tilladelsen efter lovens § 4 træder i stedet for afgørelsen om tilla-

delse i § 25 i lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete

projekter (VVM).

Tilsyn og gebyr

§ 8.

Klima-, energi- og forsyningsministeren fører tilsyn med overholdel-

sen af denne lov og af de regler, der er fastsat i medfør af loven. Ministeren

fører ligeledes tilsyn med tilladelser og afgørelser truffet efter loven, herun-

der at vilkår i disse tilladelser og afgørelser overholdes.

Stk. 2.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere

regler om udøvelsen af tilsyn efter stk. 1.

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 385: Lovudkast: Forslag til l ov om projektering og anlæg af en energiø i Nordsøen

UDKAST

§ 9.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om be-

taling af gebyrer til dækning af omkostningerne ved

1) forberedelse til og projektering af anlægget af energiøen efter § 3,

2) behandling af ansøgning om tilladelser efter § 4, og

3) tilsyn efter § 8.

Delegation

§ 10.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan bemyndige en myn-

dighed, der er oprettet under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, eller

efter aftale med vedkommende minister andre statslige myndigheder til at

udøve beføjelser efter denne lov. Ministeren kan herunder bemyndige en

myndighed oprettet under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet til at

meddele tilladelse efter § 4.

Stk. 2.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om

udøvelsen af de beføjelser, som en myndighed bemyndiges til at udøve efter

stk. 1.

Klageadgang

§ 11.

Klima-, energi og forsyningsministerens tilladelser og afgørelser

efter denne lov eller efter regler fastsat i medfør af denne lov kan ikke på-

klages til anden administrativ myndighed.

Stk. 2.

Tilladelser og afgørelser efter denne lov eller regler fastsat i medfør

af denne lov truffet af en myndighed, til hvilken klima-, energi- og forsy-

ningsministeren har delegeret en beføjelse, jf. § 10, stk. 1, kan ikke påklages

til ministeren eller anden administrativ myndighed.

§ 12.

Miljøministerens tilladelser efter § 20 i lov om råstoffer i sager ved-

rørende anlæg af energiøen i Nordsøen, jf. § 2, kan ikke påklages til anden

administrativ myndighed.

§ 13.

Kulturministerens tilladelser efter § 28 a, stk. 4, i museumsloven i

sager vedrørende projektering og anlæg af energiøen i Nordsøen, jf. § 2, kan

ikke påklages til anden administrativ myndighed.

Domstolsprøvelse

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 385: Lovudkast: Forslag til l ov om projektering og anlæg af en energiø i Nordsøen

UDKAST

§ 14.

Søgsmål til prøvelse af tilladelser og afgørelser efter denne lov og

afgørelser nævnt i §§ 12 og 13 skal være anlagt senest 6 måneder efter med-

delelsen til adressaten. Er tilladelsen eller afgørelsen offentliggjort, regnes

søgsmålsfristen fra offentliggørelsen.

Stk. 2.

Ved søgsmål om forhold vedrørende miljøet, der er omfattet af

denne lov, skal retten påse, at omkostningerne ved sagen ikke er uoverkom-

meligt høje for de berørte parter.

Påbud og strafbestemmelser

§ 15.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan påbyde, at forhold,

der strider mod loven eller mod regler udstedt i medfør af loven eller mod

tilladelser eller afgørelser truffet i henhold til nævnte regler, bringes i or-

den straks eller inden en nærmere angivet frist.

§ 16.

Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes

med bøde den, der

1) påbegynder forundersøgelser eller anlæg af energiøen uden tilladelse

efter § 4,

2) tilsidesætter vilkår i en tilladelse eller afgørelse i medfør af loven eller

3) undlader at efterkomme påbud efter loven, herunder påbud om at be-

rigtige et ulovligt forhold.

Stk.2.

I regler, som udstedes i henhold til loven, kan der fastsættes bødes-

traf for overtrædelse af reglerne eller af vilkår og påbud fastsat i medfør af

reglerne.

Stk. 3.

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar

efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Ikrafttræden

§ 17.

Loven træder i kraft den 1. januar 2022.

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 385: Lovudkast: Forslag til l ov om projektering og anlæg af en energiø i Nordsøen

UDKAST

Bilag 1

Oversigtkort over energiøens forventede placering i Nordsøen:

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 385: Lovudkast: Forslag til l ov om projektering og anlæg af en energiø i Nordsøen

UDKAST

Bilag 2

Oversigtskort over energiøens forventede placering i Nordsøen i forhold til

Natura 2000-områder, havstrategiområder og sejlruter:

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 385: Lovudkast: Forslag til l ov om projektering og anlæg af en energiø i Nordsøen

UDKAST

Bemærkninger

til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

2. Lovforslagets baggrund

2.1. Den grønne omstilling

2.2. Placering af energiøen i Nordsøen

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Projektering, anlæg og meddelelse af tilladelse til en energiø i

Nordsøen

3.1.1. Gældende ret

3.1.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

3.2. Miljøforhold ved anlæg af energiøen i Nordsøen

3.2.1. Gældende ret

3.2.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

3.3. Beskyttelse af internationale naturbeskyttelsesområder og beskyttede

arter ved anlæg af energiøen

3.3.1. Gældende ret

3.3.1.1. Beskyttelse af Natura 2000-områder

3.3.1.2. Beskyttelse af arter og deres levesteder

3.3.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

3.4. Forhold vedrørende kulturarv ved projektering og anlæg af energiøen

3.4.1. Gældende ret

3.4.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

3.5. Klageadgang og domstolsprøvelse

3.5.1. Århus-Konventionen

3.5.1.1. Gældende ret

3.5.1.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

3.5.2. Lov om råstoffer

3.5.2.1. Gældende ret

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 385: Lovudkast: Forslag til l ov om projektering og anlæg af en energiø i Nordsøen

UDKAST

3.5.2.2. Klima-, Energi og Forsyningsministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

3.5.3. Museumsloven

3.5.3.1. Gældende ret

3.5.3.2. Klima-, Energi og Forsyningsministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

3.6. Lovforslagets forhold til lovgivning inden for Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriets ressort

3.6.1. Lov om fremme af vedvarende energi (VE-loven)

3.6.1.1. Gældende ret

3.6.1.2. Klima-, energi og forsyningsministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

3.6.2. Lov om Energinet

3.6.2.1. Gældende ret

3.6.2.2. Klima-, energi og forsyningsministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

3.7. Ejerskab af energiøen i Nordsøen

3.7.1.Lov om screening af visse udenlandske direkte investeringer m.v. i

Danmark (Investeringsscreeningsloven)

4. FNs Verdensmål

5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

7. Administrative konsekvenser for borgerne

8. Klimamæssige konsekvenser

9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

10. Forholdet til EU-retten

10.1. Miljøvurderingsdirektivet

10.2. VVM-direktivet

10.3. Naturbeskyttelsesdirektiverne

10.4. Miljøstraffedirektivet

10.5. Vandrammedirektivet og havstrategidirektivet

10.6. EU-regler om udbud

11. Hørte myndigheder og organisationer mv.

12. Sammenfattende skema

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 385: Lovudkast: Forslag til l ov om projektering og anlæg af en energiø i Nordsøen

UDKAST

1. Indledning

Regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk

Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti,

Liberal Alliance og Alternativet indgik den 22. juni 2020 klimaaftalen for

energi og industri mv. (herefter Klimaaftalen 2020) med henblik på at ud-

vikle, udbygge og integrere grønne teknologier i energisektoren og indu-

strien. Et af Klimaaftalens forskellige initiativer er etableringen af verdens

første energiøer, idet aftalepartierne ved aftalen var enige om, at tiden er

inde til en ny epoke for udbygningen af dansk havvind. Det følger således

af Klimaaftalen 2020, at der skal anlægges en energiø i Nordsøen med 3

GW havvindmøller tilkoblet. På sigt er det ambitionen, at energiøen i Nord-

søen skal have en kapacitet med plads til mindst 10 GW havvindmøller.

Med Tillæg af 4. februar 2021 til klimaaftale om energi og industri af 22.

juni 2020 vedr. ejerskab og konstruktion af energiøer mv. (herefter Tillægs-

aftalen af 4. februar 2021) blev det besluttet, at energiøen i Nordsøen skal

konstrueres som en inddæmmet ø ca. 100 km ud fra Thorsminde ved den

vestjyske kyst. Energiøen skal ejes i et delt ejerskab mellem staten og én

eller flere private aktører, hvor staten til enhver tid har majoritet i det fælles

ejerskab. Energiøen skal udgøre et knudepunkt for de tilkoblede havvind-

mølleparker, og elektriciteten fra havvindmølleparkerne skal distribueres til

Danmark og til de nabolande, der efter aftale deltager med udlandsforbin-

delser. Dette sker ved Energinets udbygning af eltransmissionsnettet på ha-

vet og på land. Af Tillægsaftalen af 4. februar 2021 fremgår endvidere, at

anlægget af energiøen, de tilkoblede 3 GW havvindmølleparker, eltransmis-

sionsnettet og forbindelserne til de deltagende nabolande på det forelig-

gende grundlag vanskeligt forventes at kunne realiseres før 2033, men dette

søges optimeret.

Dette lovforslag angår projektering og anlæg af energiøen i Nordsøen, og

lovforslaget har til formål at fastsætte de overordnede retlige rammer for det

videre projekterings- og anlægsarbejde vedrørende energiøen. Projektering

og anlæg af havvindmølleparker, eltransmissionsnettet og udlandsforbindel-

ser, der skal kobles til energiøen i Nordsøen, er ikke omfattet af lovforslaget,

da disse elementer forventes at kunne rummes inden for eksisterende lov-

givning, ligesom energiøen på Bornholm og de dertil tilkoblede havvind-

mølleparker af samme årsag ikke er omfattet af lovforslaget.

Energiøen i Nordsøen er et hidtil uset energianlægsprojekt både i størrelse,

kompleksitet og udviklingspotentiale. Arbejdet med projektet kræver derfor

en række forberedende og projekteringsmæssige skridt hen mod energiøens

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 385: Lovudkast: Forslag til l ov om projektering og anlæg af en energiø i Nordsøen

UDKAST

endelige anlæg og ibrugtagning. Som led i dette arbejde foreslås det med

lovforslaget, at klima-, energi- og forsyningsministeren bemyndiges til at

forberede og projektere anlægget af energiøen i Nordsøen. Selve driften af

energiøen i Nordsøen forventes hovedsagligt reguleret inden for rammerne

af eksisterende lovgivning samt ved vilkår i anlægstilladelsen. Hertil kom-

mer vedtægterne for det selskab, der skal eje energiøen, og aftalevilkår i

kontrakter indgået mellem staten og den eller de deltagende private aktører,

som skal eje energiøen.

Med lovforslaget bemyndiges klima-, energi- og forsyningsministeren end-

videre til at meddele tilladelse til energiøens anlæg (anlægstilladelse). Til

brug for meddelelsen af anlægstilladelsen indeholder lovforslaget en række

bestemmelser, som regulerer natur- og miljøforhold, og som giver hjemmel

til at fastsætte regler herom. Lovforslagets bestemmelser og regler fastsat i

medfør heraf, vil blive iagttaget forud for meddelelse af anlægstilladelsen.

Ved udnyttelsen af bemyndigelserne i lovforslaget skal klima-, energi- og

forsyningsministeren endvidere sikre, at Danmarks EU-retlige forpligtelser

i relation til natur- og miljøbeskyttelse efterleves. Det vil navnlig indebære

forpligtelser i relation til habitatdirektivet, havstrategidirektivet og VVM-

direktivet.

Lovforslaget etablerer endvidere hjemmel til, at klima-, energi- og forsy-

ningsministeren kan fastsætte vilkår i anlægstilladelsen, som tager højde for

eksempelvis sikkerhed til søs under anlægsarbejdet, forhold vedrørende kul-

turarv, miljøhensyn samt andre rammer for anlægsarbejdets udførelse. Lov-

forslaget indebærer i den forbindelse, at klima, - energi- og forsyningsmini-

steren fører tilsyn med overholdelsen af disse vilkår. Endelig indeholder

lovforslaget bestemmelser om klageadgang, frister for domstolsprøvelse,

påbud og straf.

2. Lovforslagets baggrund

2.1. Den grønne omstilling

Som pioner inden for vedvarende energi har Danmark en lang historie for at

udnytte den kraftige vind på havet til produktion af strøm. Verdens første

havvindmøllepark blev bygget i Danmark i 1991. Med Klimaaftalen 2020

blev det besluttet, at Danmark skal fortsætte traditionen ved at opføre to

energiøer, nemlig en energiø i Nordsøen og en energiø på Bornholm.

Energiøen i Nordsøen skal bidrage til at udnytte Nordsøens vindressourcer.

Energiøen vil udgøre et knudepunkt, der kan skabe bedre sammenhæng mel-

lem energi fra havvind og energisystemerne i regionen omkring Nordsøen.

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 385: Lovudkast: Forslag til l ov om projektering og anlæg af en energiø i Nordsøen

UDKAST

Energiøen vil være begyndelsen på en ny æra for produktion af energi fra

havvind, der skal sikre grøn forsyning til Danmark, men også til udlandet.

Realiseringen af energiøen har afgørende betydningen for implementerin-

gen af Klimaaftalen 2020 for så vidt angår den havvindudbygning, som på

sigt skal bidrages til at elektrificere Danmark og Europa. Som grønne kraft-

værker på havet skal energiøen spille en betydelig rolle i andelen af vedva-

rende energi i Europa og dermed i udfasningen af fossile energikilder i Dan-

mark og Europa.

Danmark såvel som vores nabolande kan forvente et markant øget strømfor-

brug, og det er derfor afgørende for den grønne omstilling, at forøgelsen

baseres på vedvarende energikilder.

Disse behov kan indfries ved at planlægge udbygningen med vedvarende

energi sammen og på et regionalt plan, ligesom dette også bidrager til ener-

giens frie bevægelighed på tværs af det indre marked. Med energiøen i

Nordsøen viser Danmark vejen for Europa. Med energiøen bidrager Dan-

mark også

til opfyldelsen af Parisaftalen og til EU’s ambitioner om at øge

den europæiske kapacitet med havvind svarende til 300 GW inden 2050.

Tillægsaftalen af 4. februar 2021 lægger grundstenene til energiøen i Nord-

søen med beslutninger om konstruktion og om privat-offentligt partnerskab

for at udnytte kompetencer på tværs af staten og den private sektor med

henblik på en omkostningseffektiv realisering af den grønne omstilling.

Lovforslaget er til det formål påtænkt at udgøre rammerne for udmøntnin-

gen af de politiske aftaler om energiøen i Nordsøen. Lovforslaget vil udgøre

det retlige grundlag for det videre arbejdet med projektering og anlæg af

energiøen som led i den grønne omstilling med udgangspunkt i Danmark

unikke placering i forhold til udnyttelse af denne type energi.

2.2. Placering af energiøen i Nordsøen

I april 2019 offentliggjorde Energistyrelsen en analyserapport om Havvind-

spotentialet i Danmark: screening af de danske farvande for mulige place-

ringer til ny havvind. Screeningen identificerede egnede arealer til etable-

ring af samlet 12,4 GW havvind og dette omfattede også et større område i

Nordsøen. Klima-, energi- og forsyningsministeren reserverede herefter

området til havvind. Resultatet af screeningen blev også indmeldt som hav-

vindsegnede havarealer til havplanen. Af lovforslagets bilag 1 fremgår, at

energiøen og de dertil koblede 3 GW havvindmøller forventes placeret i et

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 385: Lovudkast: Forslag til l ov om projektering og anlæg af en energiø i Nordsøen

UDKAST

af de screenede område i Nordsøen, som endvidere er omfattet af Klima-,

Energi- og Forsyningsministeriet arealudlæg efter havplanen.

I november 2020 besluttede aftaleparterne bag Klimaaftalen 2020, at der

inden for de screenede og havvindsegnede havarealer i Nordsøen, hvor ener-

giøen og de tilkoblede 3 GW havvindmøller forventes placeret, skulle

iværksættes forundersøgelser. I tilknytning hertil besluttede aftaleparterne

ved Tillægsaftalen af 4. februar 2021 at indsnævre området for placeringen

af energiøen samt de første 3 GW havvindmølleparker, som på sigt skal ud-

vides til samlet 10 GW havvindmølleparker. Energiøen forventes placeret

ca. 100 km fra den jyske vestkyst, mens de nærmeste 3 GW havvindmølle-

parker vil blive placeret ca. 80 km fra den jyske vestkyst ud fra Thorsminde,

jf. lovforslagets bilag 1. Denne placering vil indebære, at energiøen og de

tilkoblende 3 GW havvindmølleparker, bliver placeret i den eksklusive øko-

nomiske zone. Derved vil rammerne for en fortsat grøn udbygning med ved-

varende energi med fokus på at begrænse visuelle gener og beskytte den

kystnære natur i Danmark være sikret.

Beslutningerne i november 2020 om placeringen af energiøen og de tilkob-

lede 3 GW havvindmølleparker, er baseret på en yderligere finscreening af

de relevante områder i Nordsøen, som allerede var reserverede til havvind i

forbindelse med screeningen i april 2019. Denne yderligere finscreeningen

tog bl.a. højde for havbunds- og geologiske forhold, vindressourcer, eksi-

sterende infrastruktur (eksempelvis rørledninger og kabler), økonomiske

forhold som fiskeriinteresser og sejlruter såvel som miljøforhold (beskyt-

tede områder, sårbare naturtyper mv).

Aftaleparternes besluttede placeringen af energiøen, og de første tilkoblede

3 GW havvindmølleparker fremgår af

Oversigtskort over energiøens for-

ventede placering i den eksklusive økonomiske zone (lovforslagets bilag 1)

oversigtskort over energiøens forventede placering i forhold til Na-

tura-2000 områder, havstrategiområder og sejlruter (lovforslagets bilag 2).

Natura 2000-områder består af fuglebeskyttelsesområder og habitatområder

for beskyttelsen af arter eller natur. Det bemærkes, at der ikke er overlap-

pende eksisterende arealinteresser mellem energiøens forventede placering

og de Natura 2000-områder, havstrategiområder og sejlruter i Nordsøen,

som er indmeldt til havplanen.

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 385: Lovudkast: Forslag til l ov om projektering og anlæg af en energiø i Nordsøen

UDKAST

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Projektering, anlæg og meddelelse af tilladelse til en energiø i

Nordsøen

3.1.1. Gældende ret

Energiøen i Nordsøen skal placeres i Danmarks eksklusive økonomiske

zone, jf. lovforslagets bilag 1. De Forenede Nationers Havretskonvention af

10. december 1982, jf. bekendtgørelse nr. 17 af 21. juli 2005 (‟Havretskon-

ventionen”) indeholder bestemmelser, som tildeler stater rettigheder på ha-

vet, herunder i den eksklusive økonomiske zone.

Anlæg af kunstige øer og anlæg m.v. er nærmere reguleret i havretskonven-

tionens artikel 60, stk. 1, hvorefter kyststaten i den eksklusive økonomiske

zone har eneret til at bygge, give tilladelse til og regulere opførelsen, driften

og brugen heraf. Det omfatter også kunstige øer samt anlæg og installationer

til brug for udvinding af energi fra vind, jf. artikel 56, stk. 1, litra a. Af hav-

retskonventionens artikel 60, stk. 2, fremgår endvidere, at staten har eksklu-

siv jurisdiktion over sådanne kunstige øer, installationer og anlæg. Endvi-

dere fremgår det af havretskonventionens artikel 60, stk. 7, at kunstige øer,

installationer, anlæg og sikkerhedszonerne rundt om disse ikke må etable-

res, hvor de kan virke forstyrrende på brugen af anerkendte sejlruter af væ-

sentlig betydning for international sejlads. Endelig fremgår det af havrets-

konventionens artikel 60, stk. 8, at kunstige øer, installationer og anlæg ikke

besidder ø-status. De generer således maritime zoner og har intet søterrito-

rium, selvstændig eksklusiv økonomisk zone eller kontinentalsokkel, og de-

res tilstedeværelse berører endvidere ikke afgrænsningen af søterritoriet,

den eksklusive økonomiske zone eller kontinentalsoklen.

Dele af havretskonventions artikel 56 og 60 er i dansk ret indarbejdet i § 3 i

lov nr. 411 af 22. maj 1996 om eksklusive økonomiske zoner. Ifølge § 3 har

Danmark i de eksklusive økonomiske zoner bl.a. suveræne rettigheder med

hensyn til aktiviteter til økonomisk udnyttelse og efterforskning af zonerne,

såsom udvinding af energi fra vind, jf. 1. pkt. Endvidere fremgår det af § 3,

2. pkt., at Danmark har jurisdiktion i de eksklusive økonomiske zoner med

hensyn til anlæg og benyttelse af kunstige øer, installationer og anlæg, vi-

denskabelig havforskning samt beskyttelse og bevarelse af havmiljøet. En-

delig har Danmark sådanne andre rettigheder i de eksklusive økonomiske

zoner, som tilkommer Danmark i medfør af folkeretten. Rettigheder i § 3

fastlægges ved selvstændig lovgivning eller administrativ regulering.

Udover ovennævnte findes der ikke lovgivning, som særligt regulerer pro-

jektering og anlæg af en energiø i den eksklusive økonomiske zone.

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 385: Lovudkast: Forslag til l ov om projektering og anlæg af en energiø i Nordsøen

UDKAST

Der er således på nuværende tidspunkt ikke et generelt selvstændigt lov-

grundlag i dansk ret, der gør det muligt at gennemføre projektering og anlæg

af energiøen i Danmarks eksklusive økonomiske zone i Nordsøen, eller et

lovgrundlag, der regulerer de afledte retlige behov, herunder meddelelse af

anlægstilladelse og tilsyn med projektansøgers efterlevelse af vilkår i an-

lægstilladelsen.

Der ses dog lovgivning herom inden for søterritoriet og dermed noget tæt-

tere på kysten end energiøens forventede placering. Gennemgangen neden-

for er ikke udtømmende, men berører relevant lovgivning for placering og

tilladelse til projektering og anlæg af energiøen i Nordsøen.

Efter § 16 a, stk. 1, i lov om kystbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 705

af 29. maj 2020, må der således på søterritoriet, og til andre formål end kyst-

beskyttelse kun efter tilladelse fra miljøministeren foretages inddæmning,

opfyldning, udføres anlæg eller anbringes faste eller forankrede indretnin-

ger. Dette gælder dog ikke for anlæg m.v. på søterritoriet, der er etableret

efter anden lovgivning, jf. § 16 a, stk. 1.

Lov om havstrategi, jf. lovbekendtgørelse nr. 1161 af 25. november 2019

omfatter også danske havområder, herunder havbund og undergrund, på sø-

territoriet og i de eksklusive økonomiske zoner. Loven har til formål at fast-

lægge rammerne for de foranstaltninger, der skal gennemføres for at opnå

eller opretholde god miljøtilstand i havets økosystemer, og muliggøre en

bæredygtig udnyttelse af havets ressourcer. Med hjemmel i loven udstedes

havstrategier, der bl.a. indeholder miljømål og indsatsprogrammer. I hen-

hold til lovens § 18 er statslige, regionale og kommunale myndigheder ved

udøvelse af beføjelser i medfør af lovgivningen bundet af fastsatte miljømål

og indsatsprogrammer. Regeringen har i ultimo marts 2021 sendt udkast til

udpegning af beskyttede områder i Nordsøen i høring. Når disse endelige

områder er vedtaget, vil de blive omfattet af havstrategiens indsatsprogram.

Områderne fremgår af udkast til havplanen, og er ligeledes medtaget på lov-

forslagets bilag 2. I henhold til § 14 i lov om maritim fysisk planlægning, jf.

lovbekendtgørelse nr. 400 af 6. april 2020, må statslige og kommunale myn-

digheder med enkelte undtagelser ikke efter anden lovgivning vedtage pla-

ner om eller meddele tilladelse m.v. til anlæg eller arealanvendelser, der er

i strid med havplanen eller er i strid med et forslag til havplan eller ændrin-

ger af havplanen, der er offentliggjort af erhvervsministeren.

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 385: Lovudkast: Forslag til l ov om projektering og anlæg af en energiø i Nordsøen

UDKAST

Bekendtgørelse nr. 1351 af 29. november 2013 om sejladssikkerhed ved en-

treprenørarbejder og andre aktiviteter mv. i danske farvande finder anven-

delse i den eksklusive økonomiske zone. Bekendtgørelsen finder anvendelse

på forhold om sejladssikkerhed ved arbejder på anlæg, programsatte begi-

venheder, arrangementer og lignende aktiviteter i de danske farvande og på

medvirkende danske og udenlandske skibe, jf. § 1. Bekendtgørelsen regule-

rer ikke procedurer for ansøgning om tilladelse til aktiviteter, som kræver

tilladelse efter anden lovgivning, herunder projekter vedtaget ved lov. I

medfør af bekendtgørelsens § 3, stk. 1, må en aktivitet dog kun gennemfø-

res, hvis den ansvarlige har foretaget en konkret vurdering af risikoen (sej-

ladsrisikoanalyse), som viser, at sejladssikkerheden ikke vil blive nævne-

værdigt forringet, og at den frie sejlads ikke hindres. Bekendtgørelsens § 9

indeholder endvidere særlige regler til de arbejdsfartøjer, som udfører en-

treprenørarbejder på havet, herunder krav til at kunne kommunikere og

varsle med andre skibe på havet.

Herudover indeholder lov nr. 261 af 21. marts 2019 om fiskeri og fiskeop-

dræt (herefter fiskeriloven) også bestemmelser om, at foranstaltninger eller

indgreb i fiskeriterritoriet kun kan ske efter forudgående tilladelse, jf. §§ 77-

80. Fiskeriterritoriet skal i medfør af § 1 i lov nr. 597 af 17. december 1976

om Danmarks Riges fiskeriterritorium forstås som et territorie med en

bredde op til 200 sømil fra den danske kysts basislinjer. Det vil sige, at fi-

skeriterritoriet også omfatter den eksklusive økonomiske zone, hvori ener-

giøen vil blive placeret.

Det fremgår af fiskerilovens § 77, stk. 1, at foranstaltninger eller indgreb,

der kan forårsage ulemper eller hindre fiskeriet i saltvandsområder, gøre

bundforholdene uegnede til fiskeri eller i øvrigt påvirke fauna og flora på

fiskeriterritoriet, kun må foretages efter tilladelse. Såfremt foranstaltninger

eller indgrebene ikke kræver tilladelse efter anden lovgivning, må de kun

foretages efter tilladelse fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, jf.

stk. 2. I de tilfælde hvor tilladelse udstedes af anden myndighed, sker det

efter forhandling med ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, jf. stk.

Fiskerilovens § 78 fastsætter, at der kun gives tilladelse til foranstaltninger

eller indgreb i følgende tre situationer: 1) der er taget endelig stilling til

spørgsmålet om erstatning i forhold til de erhvervsfiskere, der normalt udø-

ver erhvervsmæssigt fiskeri på stedet, og hvis indtjening vil blive berørt af

foranstaltningen eller indgrebet, 2) der er indledt forhandlinger om eventuel

erstatning mellem den, der gennemfører foranstaltningen eller indgrebet, og

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 385: Lovudkast: Forslag til l ov om projektering og anlæg af en energiø i Nordsøen

UDKAST

de erhvervsfiskere, der normalt udøver erhvervsmæssigt fiskeri på stedet,

og hvis indtjening vil blive berørt af foranstaltningen eller indgrebet, eller

3) spørgsmålet om eventuel erstatning til de berørte erhvervsfiskere er ble-

vet henvist til afgørelse ved et nævn, jf. §§ 79 og 80.

Af bemærkningerne til fiskerilovens § 78, jf. Folketingstidende 1998-99,

tillæg A, spalte 2742 fremgår endvidere, at der kun kan udstedes tilladelse,

når der er truffet endelig afgørelse eller indledt forhandling, dvs. at der i det

mindste er sket en brevveksling mellem parterne vedrørende spørgsmålet

om erstatning til de berørte erhvervsfiskere eller spørgsmålet er blevet hen-

vist til nævnsbehandling.

3.1.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den fore-

slåede ordning

Den inddæmmede energiø i Nordsøen vil blive placeret i den eksklusive

økonomiske zone, jf. lovforslagets bilag 1. Som følge heraf vil der være be-

hov for en udfyldende regulering af den retlige ramme, hvorved de rettighe-

der, som Danmark efter folkeretten er tillagt i den eksklusive økonomiske

zone, bliver udmøntet konkret ved national lovgivning. Lovforslaget vil

netop have til formål at skabe disse retlige rammer, ligesom lovforslaget vil

udmønte Klimaaftalen 2020 og Tillægsaftalen af 4. februar 2021 om ener-

giøen i Nordsøen. Såfremt lovforslaget bliver vedtaget, vil det udgøre det

retlige grundlag for det videre arbejde med projektering og anlæg af ener-

giøen i Nordsøen.

På den baggrund foreslår lovforslagets § 3, at klima-, energi- og forsynings-

ministeren bliver bemyndiget til at projektere og anlægge energiøen i Nord-

søen som en inddæmmet ø. Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeri-

ets vurdering, at det vil være hensigtsmæssigt at sikre, at den foreslåede be-

myndigelse til klima-, energi- og forsyningsministeren er relativt bred. Be-

myndigelsens relativt brede omfang vurderes at være nødvendig, fordi pro-

jektet om en energiø i Nordsøen på tidspunktet for lovforslagets fremsæt-

telse, ikke er endeligt fastlagt og heller ikke kan endeligt fastlægges. Der er

i den forbindelse foretaget en omhyggelig afvejning af bemyndigelsens

principielle betydning og rækkevidde over for de praktiske forhold, der kan

tilsige, at kompetencen til at fastsætte regler bør overlades til administratio-

nen. Det er her taget i betragtning, at projektet ikke er endeligt udviklet, og

at forberedelse, projektering og øvrige dispositioner, som er nødvendige for

projektering og anlæg af en energiø i Nordsøen fordrer fleksibilitet. Det vur-

deres, at yderligere forelæggelse for Folketinget af lovforslag om konkrete

trin i udmøntningen ikke kræves henset til, at projektet og dets udvikling har

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 385: Lovudkast: Forslag til l ov om projektering og anlæg af en energiø i Nordsøen

UDKAST

den nødvendige politiske opbakning med Klimaaftalen 2020 og Tillægsaf-

talen af 4. februar 2021.

Ministeren vil herefter kunne foretage de nødvendige projekteringsskridt i

forbindelse med anlægget af energiøen, herunder afholdelse af udbud om

ejerskab og/eller anlægsarbejde for energiøen samt indgå kontrakter med de

vindende parter.

Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at det er afgø-

rende for projektets økonomi, at det bedst mulige udbudsdesign vælges. Det

er derfor ministeriets vurdering, at den foreslåede bemyndigelse også af

denne grund er bred, så den vil kunne rumme fleksibilitet til at kunne vælge

det mest fordelagtige udbudsdesign i en udbudsproces, hvor private aktører

ved tilbud forventes at skulle definere store dele af energiøens konstruktion

og design. Den foreslåede bemyndigelse er herefter tiltænkt at kunne favne

forskellige udbudsformer omkring forskellige ejerskabsstrukturer. Udbud-

det forventes at blive gennemført som et udbud med forhandling efter ud-

budslovens § 55, stk. 1, nr. 3.

Med Tillægsaftalen af 4. februar 2021 enedes aftalepartierne om, at staten

til enhver tid skal være majoritetsejer af energiøen i Nordsøen, mens den

eller de private medejere skal eje 49,9 pct. af øen, med mindre markedsdia-

log viser, at en lavere privat ejerandel er mere hensigtsmæssig. Desuden skal

staten til enhver tid være majoritetsejer af de aktiviteter, der udgør kritisk

infrastruktur.

På tidspunktet for lovforslagets fremsættelse er det endnu ikke afklaret, om

den private part, der vinder udbuddet, vil anlægge energiøen, hvorefter sta-

ten efterfølgende køber 50,1% af ejerandelene i det selskab, der ejer ener-

giøen. Hvis udbuddet gennemføres i to trin, vil processen kunne gennemfø-

res således, at staten vil gennemføre udbud af medejerskabet, hvorefter sta-

ten og udbudsvinder anlægger energiøen i et fælles selskab efter afholdelse

af et fælles anlægsudbud. Alternativt vil staten kunne oprette et anlægs- og

driftsselskab, der anlægger energiøen, hvorefter 49,9% af ejerandelene i på-

gældende selskab sælges til den private part, der vandt udbuddet af medejer-

skabet.

Det fremadrettede arbejde med projektering og anlæg af energiøen i Nord-

søen vil herefter kunne bestå i forberedelse af et eller flere udbud for ener-

giøen.

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 385: Lovudkast: Forslag til l ov om projektering og anlæg af en energiø i Nordsøen

UDKAST

Det fremadrettede arbejde vil også kunne omfatte forberedelse af det kom-

mende anlægsarbejde for energiøen. Dette forberedende arbejde vil bl.a. be-

stå i tilrettelæggelsen og den delvise gennemførelse af en miljøkonsekvens-

vurdering (VVM) for bygherren. Dette forberedende arbejde vil tillige

kunne bestå af eksempelvis arbejde i relation til identifikation af en sand-

ressource til anlægget af energiøen, såfremt det måtte være nødvendigt og

hensigtsmæssigt.

Såfremt lovforslaget vedtages, vil den vedtagne lov ikke i sig selv udgøre

en tilladelse til anlæg af energiøen. I stedet vil klima-, energi- og forsynings-

ministeren med lovforslaget få bemyndigelse til at meddele en tilladelse til

anlæg af energiøen, jf. lovforslagets § 4.

Denne bemyndigelse forventes at blive delegereret til Energistyrelsen, jf.

lovforslagets § 10. Efter lovforslagets § 4 vil tilladelse meddeles på bag-

grund af projektansøgers projektbeskrivelse og ansøgning. Klima-, energi-

og forsyningsministeren vil kunne fastsætte yderligere regler om kravene til

projektbeskrivelse og ansøgning samt for den nærmere tilladelsesproces, jf.

lovforslagets § 4, stk. 4. Disse krav vil skulle fastsætte i overensstemmelse

med EU-retten og for så vidt angår de miljømæssige forhold med udgangs-

punkt i kravene til en projektbeskrivelse og ansøgning i miljøvurderingslo-

ven.

Der vil først kunne meddeles tilladelse til anlæg af energiøen, når projekt-

ansøger har gennemført de nødvendige og påkrævede natur- og miljøvurde-

ringer. I forbindelse med udnyttelsen af bemyndigelsen skal klima-, energi-

og forsyningsministeren således sikre, at Danmarks EU-retlige forpligtelser

efterleves, herunder EU-regler om natur- og miljøbeskyttelse og administra-

tion af internationale naturbeskyttelsesområder. Lovforslaget vil derfor in-

deholde bestemmelser, som vil sikre, at projektansøger ved fremsendelse af

ansøgningen og projektbeskrivelsen tager hensyn til overholdelse af natur-

beskyttelsesdirektiverne, Rådets direktiv nr. 92/43/EØF af 21. maj 1992 om

bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter med senere ændringer (her-

efter habitatdirektivet) og Rådets direktiv nr. 2009/147/EF af 30. november

2009 om beskyttelse af vilde fugle (herefter fuglebeskyttelsesdirektivet).

Der henvises også til afsnit 3.3. i de almindelige bemærkninger.

Klima-, energi- og forsyningsministeren vil endvidere ved meddelelse af til-

ladelse til anlæg af energiøen i Nordsøen kunne stille vilkår med krav til

anlægsarbejdet. Lovforslaget vil ikke omhandle den efterfølgende selskabs-

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 385: Lovudkast: Forslag til l ov om projektering og anlæg af en energiø i Nordsøen

UDKAST

mæssige eller forretningsmæssige drift af energiøen, idet denne drift af ener-

giøen navnlig forventes reguleret kontraktmæssigt. Klima-, energi- og for-

syningsministeren vil dog i anlægstilladelsen kunne stille vilkår for den ef-

terfølgende drift af energiøen relateret til eksempelvis hensyn til sejlads

samt overholdelsen af national lovgivning, såfremt det vurderes nødvendigt

og hensigtsmæssigt. I tilknytning hertil vil lovforslagets § 8, stk. 1, inde-

holde en bestemmelse om tilsyn med de fastsatte vilkår, ligesom lovforsla-

gets § 8, stk. 2, fastslår, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-

sætte nærmere regler herom.

Såfremt lovforslaget vedtages, vil tilladelse til anlæg af energiøen meddeles

efter den vedtagne lov. Henset til energiøens placering i den eksklusive øko-

nomiske zone og dermed uden for søterritoriet vil anlægsprojektet ikke være

omfattet af kystbeskyttelseslovens § 16 a, stk. 1. Lovforslagets vedtagelse

vil dermed indebære, at der ikke skal meddeles tilladelse til anlæg af ener-

giøen efter kystbeskyttelsesloven.

Meddelelse af tilladelse vil også se i overensstemmelse med § 14 i lov om

maritim planlægning, idet det dog bemærkes, at Klima-, Energi- og Forsy-

ningsministeriet allerede har reserveret og indmeldt de relevante arealer for

energiøen og tilkoblede havvindmølleparker til havplanen, og at der ikke er

indmeldte overlappende arealinteresser for så vidt angår den forventede pla-

cering af energiøen og de tilkoblede 3 GW havvindmølleparker.

For så vidt angår sejlads i området, er der med den foreslåede placering, jf.

lovforslagets bilag 2, i overensstemmelse med havretskonventionens artikel

60, stk. 7, taget højde for at placere disse projekter uden om de mest trafi-

kerede områder i Nordsøen. Overvejelser om den bedste placering af bl.a.

passager om energiøen og havvindparkerne forventes at indgå i de videre

undersøgelser, som vil blive gennemført i takt med, at projekterne realiseres

yderligere. I den forbindelse vil der også blive foretage sejladsrisikovurde-

ring(-er) i overensstemmelse med bl.a. § 3 i bekendtgørelse nr. 1351 af 29.

november 2021 om sejladssikkerhed ved entreprenørarbejder og andre akti-

viteter mv. i danske farvande. Disse overvejelserne vil også tage afsæt i hav-

retskonventionens artikel 60, stk. 4 og 5, hvorefter Danmark kan fastsætte

sikkerhedszoner rundt om

kunstige øer,

anlæg og installationer i den eksklu-

sive økonomiske zone. En analyse af samspillet mellem hensynet til at sikre

sejlads og hensynet til anlæg af energiøen og etablering af nødvendige sik-

kerhedszoner, vil i den forbindelse blive udarbejdet og indgå i sejladsrisiko-

vurderingerne.

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 385: Lovudkast: Forslag til l ov om projektering og anlæg af en energiø i Nordsøen

UDKAST

Energiøens betydning for det omkringliggende fiskeri kendes endnu ikke,

idet energiøens konstruktion og størrelse ikke er fastlagt. Fiskeriet forventes

inddraget i et større omfang, når der foreligger et mere konkret projekt for

energiøen.

Klima-, energi- og forsyningsministerens bemyndigelse til at meddele tilla-

delse til anlæg af energiøen efter lovforslagets § 4, stk. 1, vil udgøre tilla-

delsen efter fiskerilovens § 77, stk. 1, såfremt energiøen vil forårsage ulem-

per eller hindre fiskeriet i saltvandsområder, gøre bundforholdene uegnede

til fiskeri eller i øvrigt påvirke fauna og flora på fiskeriterritoriet.

Klima-, energi- og forsyningsministerens bemyndigelse i lovforslagets § 4,

stk. 1, vil således have den konsekvens, at tilladelse til anlæg af energiøen

nu følger af anden lovgivning end fiskeriloven. Som følge heraf vil tilladelse

til anlæg af energiøen ikke kræve en tilladelse fra ministeren for fødevarer,

landbrug og fiskeri, jf. fiskerilovens § 77, stk. 2.

Meddelelse af tilladelse efter lovforslagets § 4, stk. 1, vil ske i overensstem-

melse med fiskerilovens regler herom i §§ 77-80.

Såfremt lovforslaget vedtages, er det forventningen, at der på sigt kan være

behov for at fremsætte forslag til ændring af loven med henblik på at indføre

bestemmelser om eksempelvis selskabsretlig organisering og finansiering af

ejerskabet af energiøen i Nordsøen. Dette vil dog afhænge af den valgte mo-

del for ejerskab, som endnu ikke kendes.

Når den nærmere konstruktion af energiøen kendes bedre, er det også for-

ventningen, at der vil være behov for at regulere miljømæssige forhold for

energiøen, herunder i relation til anvendelsesområdet for lov nr. 1165 af 25.

november 2019 om havmiljøet (herefter havmiljøloven) og dele af lov nr.

124 af 26. januar 2017 om råstoffer (herefter råstofloven), jf. nærmere ne-

denfor i afsnit 3.2.2. Endelig kan det ikke udelukkes, at det ved senere lov-

ændringer vil være nødvendigt at tildele klima-, energi- og forsyningsmini-

steren en bemyndigelse til at overtage tilladelseskompetencen inden for de

områder, som ikke allerede er behandlet i lovforslaget. Det kan eksempelvis

være i relation til nye teknologier, eksempelvis Power to X eller

‟PtX”.

der

af elektrisk strøm fremstiller et givet produkt, bl.a. brint.

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 385: Lovudkast: Forslag til l ov om projektering og anlæg af en energiø i Nordsøen

UDKAST

3.2. Miljøforhold ved anlæg af energiøen i Nordsøen

3.2.1. Gældende ret

Gennemførelsen af et anlægsprojekt som energiøen i Nordsøen vil forud-

sætte overholdelse af miljølovgivning og eventuelt meddelelse af dispensa-

tion eller tilladelser efter denne lovgivning. Da den nærmere konstruktion,

design og faciliteter for energiøen endnu ikke kendes, kan der ikke på nu-

værende tidspunkt tages endeligt stilling til, hvilken lovgivning, der vil være

relevant. Anlægget af den tilkoblende havvind, eltransmissionsnettet og

udenlandsforbindelserne, vil dog gennemgå en strategisk miljøvurdering

(SMV) i løbet af 2021-2022 i medfør af miljøvurderingsloven. Der er end-

videre en klar forventning om, at meddelelse af tilladelse til anlæg af ener-

giøen vil forudsætte gennemførelse af en miljøkonsekvensvurdering (VVM)

efter miljøvurderingsloven. Reglerne om strategetiske miljøvurderinger

(SMV) og miljøkonsekvensvurderinger (VVM) er direktivbaserede. For en

gennemgang af det EU-retlige grundlag herom henvises til afsnit 10.1 og

afsnit 10.2 i de almindelige bemærkninger.

I national lovgivning er reglerne om miljøvurderinger af konkrete projekter

(VVM) implementeret i miljøvurderingslovens afsnit III (§§ 15-30), som

indeholder regler, der er rettede mod miljøkonsekvensvurdering af konkrete

projekter, herunder bestemmelser som pålægger bygherren ansøgningspligt

og krav om screeningsafgørelse eller VVM-tilladelse, myndighedskompe-

tence, krav til bygherrens ansøgning og miljøkonsekvensrapport, scree-

ningsafgørelsen, afgrænsning af miljøkonsekvensrapporten og VVM- tilla-

delsen.

I tilknytning hertil indeholder miljøvurderingslovens bilag 1 og 2 en over-

sigt over henholdsvis de projekttyper, der er VVM-pligtige og de projektty-

per, der er screeningspligtige for VVM. Projekter inden for energiindustrien

og projekter, som vedrører opfyldning på havbunden, er omfattet af miljø-

vurderingslovens bilag 2, jf. pkt. 3, litra j og pkt. 10, litra l. Når den endelige

konstruktion og design af energiøen kendes, vil det være muligt at tage en-

deligt stilling til, hvilke projektbeskrivelser, som anlægget af energiøen vil

være omfattet af, jf. miljøvurderingslovens bilag 2. De væsentligste bestem-

melserne i miljøvurderingsloven for anlægget af energiøen behandles ne-

denfor.

Efter miljøvurderingslovens § 15, stk. 1, nr. 2 og 3, må projekter, som er

omfattet af bilag 2, hvorom der efter miljøvurderingslovens § 21 er truffet

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 385: Lovudkast: Forslag til l ov om projektering og anlæg af en energiø i Nordsøen

UDKAST

afgørelse om krav om miljøvurdering og projekter, hvor bygherre har an-

modet om, at ansøgningen skal miljøvurderes, ikke påbegyndes, før der fo-

religger en VVM-tilladelse.

Miljøvurderingslovens § 17 fastsætter den kompetente VVM-myndighed

for behandling af sager vedrørende projekter omfattet af bilag 1 og 2. I med-

før af § 17, stk. 4, er klima-, energi- og forsyningsministeren VVM-myn-

dighed for behandling af sager vedrørende projekter på havområdet, der er

omfattet af bilag 1 eller 2, herunder for vurderingen af, om projekter omfat-

tet af bilag 2 på grund af deres art, dimensioner eller placering kan forventes

at få væsentlige indvirkninger på miljøet, hvis der er tale om følgende pro-

jekter: 1) Projekter om efterforskning og indvinding af kulbrinter, lagring i

undergrunden, rørledninger m.v. omfattet af bilag 1, nr. 14, 16, 22, 23 og

29, og bilag 2, nr. 2, litra d og e, nr. 3, litra a, nr. 10, litra i, og nr. 13, litra a

og b. 2) Projekter om etablering af elproduktionsanlæg, der udnytter vand

og vind, med tilhørende interne ledningsanlæg omfattet af bilag 2, nr. 3, litra

i og j, og nr. 13, litra a.

I medfør af miljøvurderingslovens § 21 træffer myndigheden i § 17 på

grundlag af bygherrens ansøgning afgørelse om, hvorvidt et projekt omfattet

af bilag 2 på grund af dets art, dimensioner eller placering er omfattet af

krav om miljøvurdering og tilladelse. Ved vurderingen skal myndigheden

tage hensyn til kriterierne i bilag 6. Afgørelsen skal endvidere tage hensyn

til resultaterne af foreløbig kontrol eller vurderinger af indvirkningen på

miljøet, der er foretaget i medfør af EU-lovgivningen.

Herudover indeholder miljøvurderingslovens §§ 18 og 19 krav til bygherres

ansøgning om projektet, mens miljøvurderingslovens § 20 angår bygherres

udarbejdelse af miljøvurderingskonsekvensrapport (VVM).

Endvidere indeholder miljøvurderingslovens § 25 bestemmelser om afgø-

relse vedrørende projekter omfattet af kravet om miljøvurdering. Af bestem-

melsens stk. 1, fremgår, at afgørelsen træffes på grundlag af bygherrens an-

søgning, miljøkonsekvensrapporten, eventuelle supplerende oplysninger,

resultaterne af de høringer, der er foretaget, og myndighedens begrundede

konklusion. Såfremt projektet kan få væsentlig indvirkning på miljøet i en

anden stat, kan myndigheden først træffe afgørelse om tilladelse til projek-

tet, når miljøministerens samtykke efter § 38 foreligger.

Endvidere indeholder miljøvurderingslovens § 27 krav til sagsbehandling

og indhold af afgørelsen efter § 25. Det fremgår af § 27, stk. 1, at afgørelsen

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 385: Lovudkast: Forslag til l ov om projektering og anlæg af en energiø i Nordsøen

UDKAST

skal indeholde den begrundede konklusion og indeholde alle de miljømæs-

sige betingelser, der er knyttet til afgørelsen, en beskrivelse af alle projektets

særkender og de foranstaltninger, der påtænkes truffet for at undgå, fore-

bygge eller begrænse og om muligt neutralisere væsentlige skadelige ind-

virkninger på miljøet, som bygherren skal gennemføre, og eventuelle over-

vågningsforanstaltninger.

Endelig indeholder miljøvurderingslovens kapitel 14 (§§ 35-38) bestemmel-

ser om høring af offentligheden og myndigheder i forbindelse med foreta-

gelsen af miljøvurderingerne efter miljøvurderingslovens afsnit III. Efter

miljøvurderingslovens § 35 indebærer dette, at den myndighed, der foreta-

ger en miljøvurdering af bygherrens ansøgning og træffer afgørelse efter

reglerne i afsnit III, skal sikre, at offentligheden, berørte myndigheder og

berørte stater informeres tidligt i beslutningsprocessen. Høringen af berørte

stater er særligt regulering i miljøvurderingslovens § 38. Høring af berørte

stater, inden der meddeles tilladelse til projekter, foretages ved en såkaldt

Espoo-høring.

De nærmere bestemmelser herom er indeholdt i Espoo-konventionen af 25.

februar 1991 om vurdering af virkningerne på miljøet på tværs af lande-

grænserne (BKI nr. 71 af 4. november 1999). Espoo-konventionen skal

sikre, at der gennemføres høring af nabolande i de tilfælde, hvor gennemfø-

relsen af en plan eller et program kan medføre grænseoverskridende miljø-

påvirkninger. Konventionen finder anvendelse på aktiviteter omfattet af

konventionens Appendix 1. Espoo-konventionens bestemmelser er indar-

bejdet i miljøvurderingsdirektivet og VVM-direktivet og Espoo-konventio-

nens regler om grænseoverskridende miljøpåvirkninger omfatter de projek-

ter, som er omfattet af VVM-direktivets bilag 1 og bilag 2.

Bekendtgørelse nr. 244 af 22. februar 2021 om miljøvurdering af planer og

programmer og af konkrete projekter (herefter miljøvurderingsbekendtgø-

relsen) fastsætter regler for ansøgninger og visse tilladelser om konkrete

projekter, der er omfattet af lov om miljøvurdering af planer og programmer

og af konkrete projekter (VVM). Bekendtgørelsen fastsætter også regler om

samordning af miljøvurderinger for konkrete projekter.

I medfør af miljøvurderingsbekendtgørelsens §§ 6-8 er der således krav om

samordning af miljøvurderinger efter miljøvurderingsloven og andre miljø-

vurderinger, som foretages efter habitatbekendtgørelserne, jf. § 6, stk. 1, nr.

1-6.

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 385: Lovudkast: Forslag til l ov om projektering og anlæg af en energiø i Nordsøen

UDKAST

3.2.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den fore-

slåede ordning

Det kan ikke udelukkes, at der - når den endelige konstruktion, design, stør-

relse og karakter af energiøen i Nordsøen kendes - vil være yderligere mil-

jølovgivning end miljøvurderingsloven, som vil være relevant for anlægget

af energiøen. Såfremt der i medfør af denne yderligere miljølovgivning stil-

les krav om dispensation eller tilladelse til gennemførelse af anlægget af

energiøen, vil disse skulle indhentes af projektansøger i medfør af gældende

ret og forud for, at anlægget af energiøen kan påbegyndes endeligt. Lov-

forslaget vil ikke ændre på den eksisterende kompetencefordeling, herunder

tilladelseskompetence hos andre myndigheder. Det er dog forventningen, at

der vil være et behov for at fremsætte et ændringslovforslag, forudsat at

dette lovforslaget vedtages, som vil tage højde for den miljømæssige regu-

lering af energiøen, herunder i relation til havmiljøloven, lov nr. 1218 af 25.

november 2019 om miljøbeskyttelse (herefter miljøbeskyttelsesloven) og

råstoflovens § 20 b. Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vur-

dering, at en sådan lovændring mest hensigtsmæssigt kan gennemføres, når

der foreligger yderligere oplysninger om energiøens konstruktion.

For så vidt angår miljøvurderingsloven vil lovforslagets § 7, stk. 1, inde-

bære, at klima-, energi- og forsyningsministeren bliver VVM-myndighed

for behandlingen af energiøen som et projekt omfattet af miljøvurderingslo-

ven. Det vil sige, at miljøvurderingsprocessen vil ske i overensstemmelse

med dette regelsæt. Således vil projektansøger/bygherre for energiøen ek-

sempelvis skulle indsende ansøgningen om projektet til klima-, energi- og

forsyningsministeren i overensstemmelse med kravene i miljøvurderingslo-

vens §§ 18 og 19, ligesom processen vedrørende udarbejdelse af miljøkon-

sekvensvurderingen (VVM) også vil følge miljøvurderingsloven.

Såfremt der henset til udfaldet af screeningsafgørelsen efter miljøvurde-

ringslovens § 21 bestemmes, at anlægget af energiøen skal gennemgå en

VVM-proces, vil der ikke kunne meddeles tilladelse til anlæg af energiøen,

før der er udarbejdet en miljøkonsekvensvurdering (VVM) for projektet.

Bestemmelserne herom er indeholdt i miljøvurderingslovens § 25. I medfør

af lovforslagets § 7, stk. 2, vil tilladelsen i lovforslagets § 4, stk. 1, erstatte

tilladelsen i miljøvurderingslovens § 25, men således, at kravene til sagsbe-

handling samt indhold i afgørelsen i medfør miljøvurderingsloven vil skulle

overholdes ved meddelelse af tilladelse efter lovforslagets § 4, stk. 1.

Det bemærkes i den forbindelse, at klima-, energi- og forsyningsministeren

allerede ved sektorlovgivning i eksempelvis lov om fremme af vedvarende

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 385: Lovudkast: Forslag til l ov om projektering og anlæg af en energiø i Nordsøen

UDKAST

energi er VVM-myndighed for så vidt angår projekter vedrørende havvind-

møller. Tilladelse til etablering af havvindmøller efter § 25 i lov om fremme

af vedvarende energi erstatter på samme vis som lovforslagets § 4, stk. 1,

VVM-tilladelsen i miljøvurderingslovens § 25.

For vidt angår høringer af berørte stater gennem en Espoo-høring, er det

Klima-, Energi og Forsyningsministeriets vurdering, at anlæg af energiøen

i Nordsøen vil være aktiviteter, som forventes omfattet af Espoo-konventi-

onen. Der forventes derfor at blive foretaget Espoo-høringer af berørte stater

i forbindelse med miljøvurderingerne efter VVM-direktivet og miljøvurde-

ringsdirektivet (SMV).

Endelig vil der som følge af lovforslagets § 7 kunne fastsættes de nødven-

dige regler, der sikrer samordningen af miljøvurderinger for projektet i over-

ensstemmelse med miljøvurderingsbekendtgørelsen.

3.3. Beskyttelse af internationale naturbeskyttelsesområder og be-

skyttede arter ved anlæg af energiøen

3.3.1. Gældende ret

3.3.1.1. Beskyttelse af Natura 2000-områder

Der gælder særlige regler for Natura 2000-områder, som skal iagttages i alle

sager, der kan påvirke de udpegede Natura 2000-områder. Det gælder også

anlægsprojekter og andre aktiviteter, der påtænkes iværksat uden for Natura

2000-områderne, men kan påvirke ind i områderne. Grundlaget for Natura

2000 er EU’s naturbeskyttelsesdirektiver, som består af fuglebeskyttelses-

direktivet og habitatdirektivet. Fuglebeskyttelsesdirektivet og habitatdirek-

tivet pålægger EU's medlemslande at bevare en række arter og naturtyper,

som er sjældne, truede eller karakteristiske for EU-landene. Det skal ske ved

at udpege særlige områder, hvor disse arter og naturtyper er beskyttede.

Det er et hovedelement i beskyttelsen af Natura 2000-områderne, at der ikke

må vedtages planer eller iværksættes projekter, der kan skade et Natura

2000-områdes integritet, jf. habitatdirektivets artikel 6, stk. 3.

Der er derfor krav til myndighederne om at vurdere konsekvenserne af en

plan eller et projekt i de tilfælde, hvor planen eller projektet kan påvirke et

Natura 2000-område væsentligt. Myndigheden skal indledningsvis foretage

en vurdering af, om en plan eller et projekt - alene eller i forbindelse med

andre planer og projekter - kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt.

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 385: Lovudkast: Forslag til l ov om projektering og anlæg af en energiø i Nordsøen

UDKAST

Hvis væsentlighedsvurderingens konklusion er, at det ikke kan udelukkes,

at en plan eller et projekt kan påvirke et Natura 2000-områdes bevarings-

målsætning væsentligt, skal der herefter gennemføres en konsekvensvurde-

ring.

En vurdering skal foretages i forhold til det berørte områdes bevaringsmål-

sætninger, som er fastsat i Natura 2000-planerne. Hvis myndigheden ud fra

konsekvensvurderingen har opnået vished for, at aktiviteten ikke har skade-

lige virkninger for det pågældende Natura 2000-områdes integritet, kan der

meddeles tilladelse til det konkrete projekt. Det er tilfældet, når det ud fra

den bedste videnskabelige viden på området uden rimelig tvivl kan fastslås,

at der ikke er sådanne virkninger, idet vurderingen skal indeholde fuldstæn-

dige, præcise og endelige konstateringer og konklusioner, der kan fjerne en-

hver rimelig videnskabelig tvivl. Myndigheder kan først godkende en plan

eller et projekt, der kan påvirke et Natura 2000-områdes bevaringsmålsæt-

ninger væsentligt, når myndigheden har sikret sig, at planen eller projektet

ikke skader Natura 2000-områdets integritet.

Fravigelse af Natura 2000-beskyttelse kan alene ske i særlige tilfælde, hvor

tre konkrete betingelser er opfyldt, jf. habitatdirektivets artikel 6, stk. 4. Der

skal for det første foreligge bydende nødvendige hensyn til særlige sam-

fundsinteresser, herunder sociale og økonomiske. For det andet må der ikke

findes alternative løsninger. For det tredje skal der gennemføres kompense-

rende foranstaltninger, der opvejer skaden, og som sikrer sammenhængen i

Natura 2000- netværket. De kompenserende foranstaltninger skal som ud-

gangspunktet være på plads, inden skaden sker.

Europa-Kommissionen skal i alle sager om fravigelse efter habitatdirekti-

vets artikel 6, stk. 4, orienteres om, hvilke kompensationsforanstaltninger,

der iværksættes. Det indebærer også, at der skal orienteres om selve projek-

tet, og det skal godtgøres, at der foreligger bydende nødvendige hensyn til

væsentlige samfundsinteresser, og at der ikke findes nogen alternativ løs-

ning. Endelig skal der redegøres for mulige kompensationsforanstaltninger,

og det skal begrundes, at de opvejer skaden.

I sager, der vedrører Natura 2000-områder med prioriterede naturtyper og

arter, kan fravigelse kun ske med henvisning til menneskers sundhed, den

offentlige sikkerhed eller væsentlige gavnlige virkninger på miljø, eller, ef-

ter udtalelse fra Europa-Kommissionen, andre bydende nødvendige hensyn

til væsentlig samfundsinteresser. Kravene følger af habitatdirektivets artikel

6, stk. 4, og er implementeret ved love eller bekendtgørelser. For projekter

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 385: Lovudkast: Forslag til l ov om projektering og anlæg af en energiø i Nordsøen

UDKAST

på havet er habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, og 4, implementeret i sektor-

lovgivning, som finder anvendelse for de specifikke projekter, der efter

denne sektorlovgivning kan gives tilladelse til. For så vidt angår etablerin-

gen af havvindmølleparker er habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, og 4, inde-

holdt i VE-lovens § 27 og § 2 i bekendtgørelse nr. 1476 af 13. december

2010 om konsekvensvurdering vedrørende internationale naturbeskyttelses-

områder samt beskyttelse af visse arter ved projekter om etablering m.v. af

elproduktionsanlæg og elforsyningsnet på havet.

Herudover påhviler det efter habitatdirektivets artikel 6, stk. 1, og 2, med-

lemsstaterne at iværksætte de nødvendige bevaringsforanstaltninger for Na-

tura 2000-områderne, herunder forvaltningsplaner som er specifikke for lo-

kaliteterne. Samtidig skal der træffes passende foranstaltninger for at undgå

forringelse af naturtyperne og levestederne for arterne og væsentlige for-

styrrelser af de arter, som områderne er udpeget for at beskytte. For projek-

ter på havet er denne forpligtelse også implementeret ved sektorlovgivning

i forhold til denne lovgivnings specifikke projekter, herunder eksempelvis i

VE-lovens § 28 for havvindmøller eller § 28 b i lov nr. 1533 af 16. december

2019 om anvendelse af Danmarks undergrund for boreplatforme.

3.3.1.2. Beskyttelse af arter og deres levesteder

Habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet sætter ligeledes rammer for

beskyttelsen af arter og deres levesteder. Efter habitatdirektivets artikel 12

gælder en generel beskyttelse af bilag IV dyrearter og deres levesteder også

uden for Natura 2000-områderne. Beskyttelsen af fugle omfatter alle vilde

fugles levesteder også udenfor Natura 2000-områderne jf. fuglebeskyttel-

sesdirektivets artikel 5.

Dyrearter, omfattet af bilag IV, må ikke fanges, dræbes, forstyrres forsætligt

eller få beskadiget eller ødelagt deres yngle- eller rasteområder, jf. habitat-

direktivets artikel 12. Bestemmelsen varetager dermed dels en individbe-

skyttelse af de enkelte arter i forhold til forbuddet mod indfangning og drab

samt en levestedsbeskyttelse af artens yngle- eller rasteområder.

Habitatdirektivets artikel 12 er bl.a. implementeret ved § 29 a i lov nr. 240

af 13. marts 2019 om naturbeskyttelse (herefter naturbeskyttelseslove) samt

ved § 6 a i lov nr. 265 af 21. marts 2019 om jagt og vildtforvaltning (herefter

jagtloven).

Naturbeskyttelseslovens § 29 a, stk. 1, indeholder bestemmelser om, at nær-

mere angivne arter ikke forsætligt må forstyrres med skadelig virkning for

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 385: Lovudkast: Forslag til l ov om projektering og anlæg af en energiø i Nordsøen

UDKAST

arten eller bestanden. I tilknytning hertil fremgår det af naturbeskyttelseslo-

vens § 29 a, stk. 2, at yngle- eller rasteområder for de arter, der er nævnt i

bilag 3 til loven, ikke må beskadiges eller ødelægges. Tilsvarende bestem-

melser fremgår af jagtlovens § 6 a.

Efter naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 3, kan miljøministeren, hvis der ikke

findes et tilfredsstillende alternativ meddele dispensation fra forbuddet i §

29 a. Efter stk. 3, kan der dispenseres, hvis den pågældende bestands beva-

ringsstatus opretholdes i dens naturlige udbredelsesområde. Herudover det

en betingelse af dispensationen sker af hensyn til en række formål, som bl.a.

kan være af hensyn til den offentlige sundhed og sikkerhed eller af andre

bydende nødvendige hensyn til væsentlige samfundsinteresser, herunder af

social og økonomisk art, og hensyn til væsentlige gavnlige virkninger på

miljøet.

I medfør af naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 4, træder afgørelser efter lov-

givningen eller regler fastsat i medfør heraf, som indebærer fravigelse af

beskyttelsen efter § 29 a i stedet for dispensationer efter stk. 3, hvis afgørel-

sen er truffet under betingelser, som svarer til stk. 3, og som er fastsat i lov-

givningen.

Endvidere er dele af habitatdirektivets artikel 12, herunder særligt levesteds-

beskyttelsen af bilag IV-arterne, implementeret ved en række habitatbe-

kendtgørelser. For projekter på havet er habitatdirektivet bl.a. implemente-

ret i bekendtgørelse nr. 1476 af 13. december 2010 om konsekvensvurdering

vedrørende internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af

visse arter ved projekter om etablering m.v. af elproduktionsanlæg og elfor-

syningsnet på havet og i bekendtgørelse nr. 434 af 2. maj 2017 om konse-

kvensvurdering vedrørende internationale naturbeskyttelsesområder og be-

skyttelse af visse arter ved forundersøgelser, efterforskning og indvinding

af kulbrinter, lagring i undergrunden, rørledninger, m.v. offshore.

Herudover er individbeskyttelsen i fuglebeskyttelsesdirektivet og habitatdi-

rektivet gennemført i bekendtgørelse nr. 521 af 25. marts 2021 om fredning

af visse dyre- og plantearter og pleje af tilskadekommet vildt (artsfrednings-

bekendtgørelsen).

Artsfredningsbekendtgørelsen er bl.a. udstedt i medfør af naturbeskyttelses-

loven. Bekendtgørelsens § 4, stk. 1, indeholder et forbud mod forsætligt at

dræbe eller indfange fugle, mens bekendtgørelsens § 10, stk. 1, indeholder

forbud mod alle former for forsætlig indfangning eller drab af bilag IV-arter

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 385: Lovudkast: Forslag til l ov om projektering og anlæg af en energiø i Nordsøen

UDKAST

og forsætlig ødelæggelse eller indsamling af æg i naturen. Artsfredningsbe-

kendtgørelsen varetager dermed også individbeskyttelsen for beskyttede bi-

lag IV-arter. Beskyttelsen varetages af Miljøministeriet.

3.3.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den fore-

slåede ordning

Habitatdirektivets artikel 6 rummer bestemmelser, der gælder for både ha-

bitatområderne og for fuglebeskyttelsesområderne, herunder en beskyttelse

mod forringelse af naturtyper og levesteder og et krav om vurdering af pla-

ner og projekter, der kan påvirke et Natura 2000- områdes integritet væsent-

ligt, jf. navnlig habitatdirektivets § 6, stk. 3 og 4.

Efter gældende ret i bl.a. VE-loven meddeler klima-, energi- og forsynings-

ministeren tilladelse til etablering af havvindmøller på havet. VE-loven in-

deholder i den forbindelse bestemmelser, som varetager de hensyn, der føl-

ger af habitatdirektivets artikel 6, stk. 3 og stk. 4, når der meddeles tilladelse

til havvindmøller, jf. VE-lovens 27 (artikel 6, stk. 3 og stk. 4), ligesom § 28

indeholder bestemmelser, der implementer artikel 6, stk. 2, og som sikrer

beskyttelsen af Natura 2000-områderne efter projektets realisering.

Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at dette ud-

gangspunkt, hvorefter klima-, energi- og forsyningsministeren varetager be-

skyttelsen i habitatdirektivet for Natura 2000-områder efter artikel 6, stk. 2,

samt stk. 3-4, også bør fastholdes i forbindelse med meddelelse af anlægs-

tilladelse for energiøen i Nordsøen efter lovforslaget § 4 og for energiøen

efter anlægget. Dog sådan at ovennævnte artikler i habitatdirektivet vil blive

udmøntet ved fastsættelse af regler ved bekendtgørelse. Af denne grund vil

lovforslagets § 6 indeholde en bred bemyndigelse til klima-, energi, og for-

syningsministeren, hvorefter ministeren bl.a. vil fastsætte regler med hen-

blik på gennemførelse af EU-regler på naturbeskyttelsesområdet.

Denne fremgangsmåde er valgt med henblik på at sikre en sammenhæn-

gende implementering af habitatdirektivet, som vil være i overensstemmelse

med gældende EU-praksis samt eventuelle direktivændringer, når habitatdi-

rektivet vil skulle finde anvendelse for anlægget af energiøen. Tidsmæssigt

vil det ligge nogle år ude i fremtiden. Med den foreslåede § 6 sikres en tids-

mæssig holdbar løsning, som vil sikre, at anlægget af energiøen vil ske i

overensstemmelse med gældende EU-ret inden for naturbeskyttelsesområ-

det på tidspunktet for foretagelsen af de relevante vurderinger. Særligt for

så vidt angår habitatdirektivets artikel 6, stk. 2, kan det endvidere ikke ude-

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 385: Lovudkast: Forslag til l ov om projektering og anlæg af en energiø i Nordsøen

UDKAST

lukkes, at der kun i begrænset omfang vil være et behov for implementerin-

gen af denne bestemmelse i regi af energiøen i Nordsøen. Det er således

forventningen, at habitatdirektivets artikel 6, stk. 2, i højere grad kan være

relevant i forhold til de havvindmølleparker, som vil blive tilkoblet ener-

giøen i Nordsøen. Artikel 6, stk. 2, er for havvindmølleprojekter allerede

implementeret i VE-lovens § 28. Lovforslagets § 6 vil således give mulighed

for at sikre den passende og rette implementering af habitatdirektivets arti-

kel 6, stk. 2, når påvirkningerne af projektet og sammenspillet med havvind-

mølleparkerne kendes bedre.

Fremgangsmåden med fastsættelse af regler ved bekendtgørelse, som im-

plementerer habitatdirektivet artikel 6, stk. 3, og 4, samt i øvrigt artikel 12,

ses også anvendt på land og inden for Miljøministeriets område, jf. eksem-

pelvis naturbeskyttelseslovens § 71, stk. 4, og de regler, der er fastsat heref-

ter i bekendtgørelse nr. 1595 af 6. december 2018 om udpegning og admi-

nistration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af

visse arter. En samlet implementering af habitatdirektivets artikel 6, stk. 2-

4 samt artikel 12 ved fastsættelse af regler ses i øvrigt også på søterritoriet

inden for Transportministeriets område, jf. havnelovens § 1a og de regler,

der er fastsat i medfør heraf i §§ 11- 18 i bekendtgørelse nr. 517 af 24. marts

2021 om vurdering af virkning på miljøet (VVM) af projekter vedrørende

erhvervshavne og Københavns Havn samt om administration af internatio-

nale naturbeskyttelsesområder og beskyttelse af visse arter for så vidt angår

anlæg og udvidelse af havn.

Efter lovforslagets § 6 vil klima-, energi- og forsyningsministeren på natur-

beskyttelsesområdet skulle fastsætte regler, hvorefter der bl.a. skal foretages

en vurdering af, om anlægget af energiøen i sig selv, eller i forbindelse med

andre planer og projekter, kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt,

før der gives tilladelse. Endvidere vil klima-, energi- og forsyningsministe-

ren skulle fastsætte regler om, at der i så fald, vil skulle foretages en konse-

kvensvurdering, ligesom der også vil skulle fastsættes regler om, at der ikke

kan meddeles tilladelse, hvis vurderingen viser, at anlægget af energiøen vil

skade det internationale naturbeskyttelsesområdes integritet.

Det følger af kort over energiøens forventede placering i forhold til Natura

2000-områder, havstrategiområder og sejladsruter, jf. lovforslagets bilag 2,

at der ikke vil være overlap med energiøens placering og arealudlæg til disse

formål, herunder Natura 2000-områder. De nødvendige vurderinger efter

habitatdirektivet vil blive foretaget i forhold til de Natura 2000-områder,

som måtte ligge i nærheden og som kan antages at blive påvirkede.

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 385: Lovudkast: Forslag til l ov om projektering og anlæg af en energiø i Nordsøen

UDKAST

I medfør af habitatdirektivets artikel 12 skal medlemsstaterne træffe de nød-

vendige foranstaltninger til at indføre beskyttelsesordning i det naturlige ud-

bredelsesområde for de dyrearter, der er nævnt i bilag IV. Det omfatter efter

bestemmelsen bl.a. forbud mod alle former for forsætlig indfangning eller

drab, forsætlig forstyrrelse af arterne samt beskadigelse eller ødelæggelse af

yngle- eller rasteområder.

Med lovforslagets § 6 vil klima-, energi- og forsyningsministerens ministe-

ren endvidere få bemyndigelse til at indføre en beskyttelsesordning i over-

ensstemmelse med artikel 12, som vil sikre overholdelsen af denne artikel

ved anlægget af energiøen. Som det er tilfældet for andre projekter på havet

vil de regler, som klima-, energi- og forsyningsministerens kan fastsætte

angå levestedsbeskyttelsen for bilag IV-arterne. Det vil sige regler om, at

der ikke vil kunne meddeles tilladelse til anlægget af energiøen, såfremt det

ansøgte projekt forsætligt vil forstyrre de dyrearter, der er nævnt i habitat-

direktivets bilag IV i deres naturlige udbredelsesområde, i særdeleshed i pe-

rioder, hvor dyrene yngler, udviser ynglepleje, overvintrer eller vandrer, el-

ler vil beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det naturlige ud-

bredelsesområde for de dyrearter, der er nævnt i habitatdirektivets bilag IV.

Den øvrige beskyttelse i habitatdirektivets artikel 12 varetages ved gæl-

dende lovgivning i naturbeskyttelsesloven, jagtloven og artfredningsbe-

kendtgørelsen, som hører under Miljøministeriets ressort. Dog bemærkes, at

lovforslagets § 6 vil gøre det muligt at fastsætte regler, som undtager anven-

delsen af naturbeskyttelseslovens § 29 a, jf. § 65, stk. 3, idet der ved regler

fastsat i medfør af lovforslagets § 6, vil kunne indføres en ordning, der på

tilsvarende vis viderefører dispensationsordningen i naturbeskyttelseslo-

vens § 65, stk. 3. For en nærmere beskrivelse henvises også til de specielle

bemærkninger til lovforslagets § 6.

De oplistede bilag IV arter af særlig relevans for energiøen vil omfatte mar-

svin, hval, gråsæler og spættet sæl. Der vurderes ikke at være beskyttede

plantearter i området for energiøens forventede placering.

I det omfang, der vil blive indført ny EU-regulering eller internationale kon-

ventioner, som stiller andre eller lignende krav til vurderinger forud for og

til håndteringen af realiserede anlæg, vil klima-, energi- og forskningsmini-

steren med lovforslagets § 6 også kunne fastsætte regler, der vil kunne sikre

gennemførelse af den rette implementering af disse i relation til anlægget af

energiøen.

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 385: Lovudkast: Forslag til l ov om projektering og anlæg af en energiø i Nordsøen

UDKAST

3.4. Forhold vedrørende kulturarv ved projektering og anlæg af ener-

giøen

3.4.1. Gældende ret

Energiøen forventes placeret i den eksklusive økonomiske zone og ca. 100

km eller ca. 54 sømil fra den vestjyske kyst, jf. lovforslagets bilag 1. Be-

skyttelsen af undervandskultur og fortidsminder, herunder vrag af skibe,

skibsladninger og dele fra sådanne skibsvrag på havet er behandlet i muse-

umsloven. Henset til energiøens placering i den eksklusive økonomiske

zone, vil flere af bestemmelserne i museumsloven ikke finde anvendelse,

idet museumslovens bestemmelser om undervandskulturarv særligt finder

anvendelse frem til 24 sømil fra de basislinjer, hvorfra bredden af det ydre

territorialfarvand måles, jf. bl.a. museumslovens §§ 28 og 29 g.

Museumslovens § 28 a regulerer dog undervandskultur på den dybe hav-

bund og indeholder bl.a. en anmelderpligt samt bestemmelser om kulturmi-

nisterens tilladelse til at ændre i tilstanden af undervandskulturarv. I medfør

af § 28 a, stk. 1, tilhører fund af fortidsminder, herunder vrag af skibe, skibs-

ladninger og dele fra sådanne skibsvrag, der må antages at være gået tabt for

mere end 100 år siden, gjort på den dybe havbund, jf. stk. 2, af danske stats-

borgere eller af et dansk indregistreret fartøj, den danske stat, medmindre

andre lande eller private kan bevise deres ejendomsret. Efter museumslo-

vens § 28 a, stk. 2, skal den dybe havbund forstås som den havbund og den-

nes undergrund, der ligger uden for grænserne for national jurisdiktion.

I medfør af museumslovens § 28 a, stk. 3, skal fund omfattet af stk. 1, an-

meldes til kulturministeren. Endvidere fremgår det af museumslovens § 28

a, stk. 4, at der ikke uden kulturministerens (delegeret til Slots-og Kultur-

styrelsen) tilladelse må foretages ændringer i tilstanden af undervandskul-

turarv, jf. stk.1, som tilhører den danske stat, danske statsborgere eller juri-

diske personer, der er hjemmehørende i Danmark.

Afgørelser efter museumslovens § 28 a, stk. 4, kan påklages til Miljø- og

Fødevareklagenævnet, jf. § 12, stk. 5, jf. § 10, nr. 39, i bekendtgørelse nr.

1442 af 12. december 2010 om henlæggelse af opgaver og beføjelser til Kul-

turarvsstyrelsen

3.4.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den fore-

slåede ordning

Der udføres i øjeblikket forundersøgelser på havet inden for det bruttoom-

råde, hvori energiøen i Nordsøen forventes at blive placeret, jf. lovforslagets

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 385: Lovudkast: Forslag til l ov om projektering og anlæg af en energiø i Nordsøen

UDKAST

bilag 1. Disse forundersøgelser vil bl.a. omfatte undersøgelser af havbun-

den, herunder for undervandskulturarv. Det er dermed forventningen, at

eventuelle fund af undervandskulturarv vil blive håndteret tidligt i projektet

og på et tidspunkt, som vil lægge år forud for igangsættelsen af anlægsar-

bejdet.

Kulturministeren vil varetage myndighedsbehandlingen efter museumslo-

ven, såfremt der under forundersøgelserne måtte vise sig fund af under-

vandskulturarv. Denne myndighedsbehandling vil ikke være til hinder for,

at der meddeles tilladelse efter lovforslagets § 4, stk. 1, idet tilladelsen til

anlægsarbejde vedrørende energiøen, som vil indebære ændringer i under-

vandkulturarven, dog ikke kan udnyttes, før kulturministeren har givet tilla-

delse efter museumsloven.

Det er endvidere hensigten, at kulturministeren vil varetage myndighedsbe-

handlingen efter museumsloven, såfremt der måtte blive afdækket fund af

undervandskulturarv i forbindelse med anlægsarbejdet af energiøen i Nord-

søen. Klima-, energi- og forsyningsministeren vil ikke med lovforslaget

overtage kompetencer fra kulturministeren. Endelig vil lovforslagets § 4,

stk. 2, om fastsættelse af vilkår ved meddelelse af tilladelser efter lovforsla-

gets § 4, stk. 1, også vil omfatte vilkår om varetagelse af hensynet til kultur-

arv samt overholdelse af museumslovens regler herom i forbindelse med

anlægsarbejdet.

3.5. Klageadgang og domstolsprøvelse

3.5.1. Århus-Konventionen

3.5.1.1. Gældende ret

Århus-konventionen af 25. juni 1998 om adgang til oplysninger, offentlig

deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprø-

velse på miljøområdet (BKI nr. 10 af 13. marts 2013) finder anvendelse for

de tilladelser, der træffes inden for miljø.

Det følger af Århus-konventionens artikel 9, stk. 2, at hver part under kon-

ventionen inden for rammerne af national lovgivning skal sikre, at medlem-

mer af den berørte offentlighed, som har tilstrækkelig interesse, har adgang

til ved en domstol og/eller et andet ved lov etableret uafhængigt og upartisk

organ at få prøvet den materielle og processuelle lovlighed af enhver afgø-

relse, handling eller undladelse, der er omfattet af bestemmelserne i Århus-

konventionens artikel 6.

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 385: Lovudkast: Forslag til l ov om projektering og anlæg af en energiø i Nordsøen

UDKAST

I tilknytning hertil fastslår Århuskonventionens artikel 9, stk. 3, at enhver

part under konventionen endvidere sikrer, at medlemmer af offentligheden,

der opfylder eventuelle kriterier i national ret, har adgang til administrative

eller retslige procedurer for at anfægte private personers og offentlige myn-

digheders handlinger eller undladelser, der er i strid med nationale

bestemmelser, der vedrører miljøet.

Efter Århuskonventionens artikel 9, stk. 4, må procedurer omfattet af be-

stemmelsens stk. 1-3 stille tilstrækkelige og effektive retsmidler til rådig-

hed, inklusive foreløbige retsmidler, hvor dette findes passende, der skal

være rimelige og retfærdige, betimelige og ikke uoverkommeligt dyre.

VVM-direktivet, der gennemfører dele af Århuskonventionen, indeholder

lignende bestemmelser, hvorefter medlemsstaterne skal sikre adgang til

klage og domstolsprøvelse.

3.5.1.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den fo-

reslåede ordning

Lovforslagets §§ 11, 12 og 13 indeholder bestemmelser om afskæring af

administrativ klageadgang for tilladelser og afgørelser truffet efter lov-

forslaget, råstoflovens § 20 og museumslovens § 28 a, stk. 4. Disse foreslå-

ede bestemmelser skal bidrage til at sikre projektets fremdrift. Færdiggørel-

sen af anlægget af energiøen er således af afgørende betydning for den sam-

lede realisering af projektet, herunder etableringen af havvindmølleparker

og eltransmissionsnettet, idet disse dele skal henholdsvis tilkobles og etab-

leres på energiøen.

I tilknytning hertil indeholder lovforslagets § 14 bestemmelser om søgs-

målsfrist for domstolsprøvelse af disse tilladelser og afgørelser. Det følger

af den foreslåede bestemmelse i § 14, stk. 1, at der vil være adgang til dom-

stolsprøvelse inden for en søgsmålsfrist på 6 måneder. Af den foreslåede

stk. 2, fremgår videre, at ved søgsmål ved domstolene om forhold vedrø-

rende miljøet, der er omfattet af denne lov, skal retten påse, at omkostnin-

gerne ved sagen ikke er uoverkommeligt høje for de berørte parter.

Det er på den baggrund Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurde-

ring, at lovforslagets §§ 11-14 er i overensstemmelse med kravene om kla-

geadgang i Århus-konventionen.

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 385: Lovudkast: Forslag til l ov om projektering og anlæg af en energiø i Nordsøen

UDKAST

Det bemærkes, at det endnu ikke er afklaret, om staten i regi af et statsligt

selskab eller om en privat aktør vil ansøge om tilladelser i medfør af lov-

forslaget og ovennævnte bestemmelser i råstofloven og museumsloven. Så-

ledes er den endelige organisering af energiøen og statens rolle i anlægsfa-

sen endnu ikke afklaret. Afskæring af administrativ klageadgang i medfør

af lovforslagets §§ 11-13, vil dermed potentielt kunne indebære, at tilladel-

ser til brug for anlægget af energiøen udstedes til en privat aktør og som

følge af lovforslaget ikke vil kunne påklages administrativt. I tilknytning

hertil bemærkes, at lovforslaget også vil indeholde bestemmelser om fast-

sættelse af vilkår (§ 4, stk. 2), tilsyn med vilkårene (§ 8) samt bestemmelser

om påbud og straf (§§ 15 og 16), hvis disse vilkår ikke bliver overholdt.

Hermed vil der med lovforslaget være en række lovgreb, som skal sikre, at

anlægsprojektet gennemføres i overensstemmelse med lovgivningen.

3.5.2. Lov om råstoffer

3.5.2.1. Gældende ret

Efter § 20, stk. 1, i råstofloven må efterforskning og indvinding af råstoffer

på søterritoriet og kontinentalsoklen kun ske efter tilladelse fra miljømini-

steren. Beføjelsen til at meddele tilladelse efter råstoflovens § 20 er delege-

ret til Miljøstyrelsen. Tilladelse til råstofindvinding efter råstoflovens § 20,

stk. 1, omfatter også indvinding af sand, jf. råstoflovens § 2.

Råstoflovens § 20, stk. 2, indeholder en præcisering af de tilladelser til rå-

stofindvinding, som miljøministeren kan meddele tilladelse til. Bestemmel-

sen omfatter, ud over en indvindingstilladelse, også en forudgående efter-

forskningstilladelse til større anlægsprojekter, jf. råstoflovens § 20, stk. 2,

nr. 3. Råstofindvinding på havet er omfattet af både miljøvurderingslovens

bilag 1 og 2 over projekter, der skal miljøkonsekvensvurderes (VVM). Det

er miljøministeren (delegeret til Miljøstyrelsen) som tager stilling til, om

råstofindvinding skal miljøkonsekvensvurderes (VVM), før der kan medde-

les tilladelse hertil.

Det følger af råstoflovens § 26, stk. 2, at afgørelser efter råstoflovens § 20

kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klagefristen er 4 uger efter

råstofloven § 26 b, stk. 1. I medfør af råstoflovens § 26 b, stk. 7, må en

tilladelse ikke udnyttes, før klagefristen er udløbet. Af stk. 7 fremgår det

endvidere, at rettidig klage har opsættende virkning for den påklagede afgø-

relse, medmindre Miljø- og Fødevareklagenævnet bestemmer andet.

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 385: Lovudkast: Forslag til l ov om projektering og anlæg af en energiø i Nordsøen

UDKAST

3.5.2.2. Klima-, Energi og Forsyningsministeriets overvejelser og den fo-

reslåede ordning

Energiøen i Nordsøen skal anlægges som en inddæmmet ø. Selvom den kon-

krete konstruktion af energiøen som en inddæmmet ø endnu ikke kendes, er

det forventningen, at der til brug for anlægget af energiøen i Nordsøen, vil

skulle benyttes sand til opfyldning af den inddæmmede ø.

Sandindvinding til større anlægsprojekter følger en to-trins proces. I første

omfang ansøger projektansøger miljøministeren (delegeret til Miljøstyrel-

sen) om tilladelse til at efterforske et relevant område i tilknytning til an-

lægsprojektet, som kan danne grundlag for en senere sandindvindingsansøg-

ning. Når området er efterforsket, og der er udarbejdet en miljøkonsekvens-

vurdering (VVM), vil miljøministeren (delegeret til Miljøstyrelsen) i med-

før af råstoflovens § 20 kunne træffe afgørelse om sandindvinding. En sådan

proces vil formentlig kunne gennemføres på 2-3 år fra ansøgning om efter-

forskningstilladelse til meddelelse af sandindvindingstilladelse. Sand vur-

deres som et afgørende materiale til brug for anlægget af energiøen. Endvi-

dere vil der være behov for sand i den helt indledende fase af anlægsperio-

den på havet. Det vil dermed være nødvendigt, at sandindvinding kan påbe-

gyndes tidligt. I den forbindelse bemærkes, at administrativ klage over så-

danne afgørelser kan tillægges opsættende virkning af Miljø- og Fødevare-

klagenævnet, hvorved det ikke vil være muligt at udnytte den pågældende

sandindvindingstilladelse, såfremt der verserer en administrativ klagesag.

Henset til ovenstående er det Klima-, Energi og Forsyningsministeriets vur-

dering, at der af hensyn til anlægsprojektets fremdrift bør afskæres klagead-

gang for de afgørelser og tilladelser, der meddeles af miljøministeren (dele-

geret til Miljøstyrelsen) til brug for en proces vedrørende sandindvinding.

Af lovforslagets § 12 fremgår således, at miljøministerens tilladelser efter §

20 i lov om råstoffer vedrørende energiøen i Nordsøen, jf. § 2, ikke kan

påklages til anden administrativ myndighed. Dette vil også omfatte afskæ-

ring af klageadgang til ministeren, hvis tilladelsen meddeles af en anden

myndighed. Den foreslåede bestemmelse vil omfatte alle tilladelser og af-

gørelser, som måtte blive truffet i relation til sand-og grusindvinding for så

vidt angår anlægget af energiøen.

Som følge af at den administrative klageadgang afskæres, vil en tilladelse

til sandindvinding kunne benyttes med det samme. Adgang til domstolsprø-

velse for sådanne tilladelser og afgørelser vil ikke blive afskåret ved lov-

forslaget, jf. lovforslagets § 14. Den foreslåede § 12 vil ikke indebære, at

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 385: Lovudkast: Forslag til l ov om projektering og anlæg af en energiø i Nordsøen

UDKAST

der fra miljøministeren overføres myndighedskompetencer til klima-,

energi- og forsyningsministeren.

Det bemærkes, at staten ikke nødvendigvis selv vil afsøge mulighederne for

sandindvinding til energiøen, herunder igangsætte og udføre processen ved-

rørende efterforsknings-og indvindingstilladelserne. Dette vil også kunne

ske i regi af et statsligt selskab eller statslig institution. Afhængigt af orga-

niseringen af energiøen i anlægsfasen vil det også kunne ske i regi af den

private aktør, som bygger energiøen,. I alle tilfælde vurderes der dog at være

behov for, at klageadgangen afskæres af hensyn til projektets fremdrift.

3.5.3. Museumsloven

3.5.3.1. Gældende ret

Museumslovens § 28 a regulerer undervandskultur på den dybe havbund og

indeholder bl.a. en anmelderpligt om fortidsfund, jf. stk. 3, samt bestemmel-

ser om kulturministerens tilladelse til at ændre i tilstanden af undervands-

kulturarv på havbunden, jf. museumslovens § 28 a, stk. 4. For en nærmere

gennemgang af museumsloven henvises endvidere til afsnit 3.4.1 i de al-

mindelige bemærkninger.

Tilladelser efter museumslovens § 28 a, stk. 4, kan inden for en 4 ugers

klagefrist påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, jf. § 12, stk. 5, jf. §

10, nr. 39, i bekendtgørelse nr. 1442 af 12. december 2010 om henlæggelse

af opgaver og beføjelser til Kulturarvsstyrelsen. I medfør af denne bekendt-

gørelses § 13, stk. 2, må en tilladelse ikke udnyttes, før klagefristen er udlø-

bet, medmindre andet er tilkendegivet i afgørelsen. Af bekendtgørelsens §

13, stk. 5, fremgår endvidere, at rettidig klage har opsættende virkning for

den påklagede afgørelse, medmindre klagemyndigheden bestemmer andet.

3.5.3.2. Klima-, Energi og Forsyningsministeriets overvejelser og den fo-

reslåede ordning

Med henblik på allerede nu at afklare, om der på energiøens forventede pla-

cering i Nordsøen, jf. lovforslagets bilag 1, findes fortidsminder på havbun-

den, udfører Energinet i forbindelse med forundersøgelserne for havvindar-

ealerne til energiøen, også forundersøgelser af havbunden. Herved sikres det

tidligt i processen, at energiøen ikke vil blive placeret et sted, hvor der findes

fortidsminder.

Herudover er det forventningen, at bygherre forud for anlægsfasen vil ud-

føre selvstændige forundersøgelser i et yderligere afgrænset område for

energiøen.

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 385: Lovudkast: Forslag til l ov om projektering og anlæg af en energiø i Nordsøen

UDKAST

Under begge disse forundersøgelser vil henholdsvis Energinet og bygherre

være forpligtede til at anmelde fortidsfund i medfør af museumslovens § 28

a, stk. 3, jf. stk. 1. Endvidere vil en tilladelse til ændring af fortidsfund i

forbindelse med anlægsarbejdet forudsætte en tilladelse fra kulturministe-

ren, jf. museumslovens § 28 a, stk. 4. En sådan tilladelse kan som udgangs-

punkt tillægges opsættende virkning. Af hensyn til projektets fremdrift

fremgår det således af lovforslagets § 13, at kulturministerens tilladelser ef-

ter § 28 a, stk. 4 i sager vedrørende energiøen i Nordsøen, jf. § 2, ikke vil

kunne påklages til anden administrativ myndighed. Dette vil også omfatte

afskæring af klageadgang til ministeren, hvis tilladelsen meddeles af en an-

den myndighed.

Som følge af at den administrative klageadgang bliver afskåret efter lov-

forslaget, vil en tilladelse efter museumslovens § 28 a, stk. 4, kunne benyttes

med det samme, og vil ikke skulle afvente en 4 ugers klagefrist. Adgang til

domstolsprøvelse for sådanne tilladelser vil ikke blive afskåret ved lov-

forslaget, jf. lovforslagets § 14.

3.6. Lovforslagets forhold til lovgivning inden for Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriets ressort

3.6.1. Lov om fremme af vedvarende energi (VE-loven)

3.6.1.1. Gældende ret

Lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 125 af 7.

februar 2020 (herefter VE-loven) regulerer bl.a. etableringen af havvind-

mølleparker.

VE-lovens formål er at fremme produktion af energi ved anvendelse af ved-

varende energikilder, jf. § 1. I medfør af VE-lovens § 2, stk. 1, finder loven

særligt anvendelse på bl.a. adgangen til at udnytte energi fra vind på havet.

VE-lovens kapitel 3 (§§ 22-29) om adgang til at udnytte energi fra vand og

vind på havet indeholder i tilknytning hertil de nærmere bestemmelser om

etablering af havvindmølleparker, herunder bestemmelser om tilladelser til

forundersøgelser af større bruttoarealer til havvind, etablerings- og produk-

tionstilladelser til havvindmølleparker samt fastsættelsen af vilkår ved med-

delelse af tilladelser. VE-lovens kapitel 3 er i hovedtræk delt sådan op, at

bestemmelserne først regulerer forundersøgelser til havvindmølleparker (§§

23-24), dernæst meddelelse af etableringstillader (§§ 25, 27 og 28) og ende-

lig meddelelse af elproduktionstilladelse (§ 29). De bestemmelser, som har

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 385: Lovudkast: Forslag til l ov om projektering og anlæg af en energiø i Nordsøen

UDKAST

relevans og tilknytning til anlæg af energiøen i Nordsøen, behandles neden-

for i det følgende:

Efter VE-lovens § 22, stk. 1, 2. pkt., kan forundersøgelser og efterfølgende

udnyttelse af energi kun finde sted efter tilladelse fra klima-, energi- og for-

syningsministeren. I medfør af § 22, stk. 3, kan klima-, energi- og forsy-

ningsministeren endvidere udpege områder, hvortil der ikke allerede er

meddelt tilladelse, som reserveres til statslige udbud af arealer til store hav-

vindmølleparker. Forundersøgelser til reserverede arealer kan gennemføres

af Energinet, jf. § 23, stk. 2.

VE-lovens § 25 indeholder regler om meddelelse af tilladelse til etablering

af havvindmølleparkerne. Af VE-lovens § 25, stk. 1, fremgår således, at

etablering af elproduktionsanlæg, der udnytter vand og vind, med tilhørende

interne ledningsanlæg på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone

samt væsentlige ændringer i bestående anlæg kun kan foretages efter forud-

gående tilladelse fra klima-, energi- og forsyningsministeren.

VE-lovens § 25, stk. 3, indeholder hjemmel til, at klima-, energi- og forsy-

ningsministeren kan fastsætte vilkår i etableringstilladelsen til havvindmøl-

leparker. Disse vilkår angår bl.a. krav til konstruktion, indretning, installa-

tioner, opstilling, drift, nedtagning og sikkerhedsstillelse for nedtagning af

anlæg samt økonomiske, tekniske, sikkerheds- og miljømæssige forhold i

forbindelse med etablering og drift, herunder ophold og beboelse.

Klima-, energi- og forsyningsministerens beføjelser efter VE-lovens § 22

(med undtagelse af § 22, stk. 4) og § 25 er delegeret til Energistyrelsen, jf.

bekendtgørelse nr. 1068 af 25. oktober 2019 om Energistyrelsens opgaver

of beføjelser.

Endelig indeholder VE-loven regler om påbud og straf i §§ 71-73, som in-

debærer, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan sikre, at etablerin-

gen af bl.a. havvindmølleparkerne sker efter gældende ret, ligesom VE-lo-

vens § 25 fastslår, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte

vilkår ved meddelelse af tilladelse til etablering af havvind.

3.6.1.2. Klima-, energi og forsyningsministeriets overvejelser og den fore-

slåede ordning

Som udgangspunkt vil projektering og anlæg af energiøen i Nordsøen ikke

være omfattet af VE-loven. Bestemmelserne i VE-lovens kapitel 3 (§§ 22-

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 385: Lovudkast: Forslag til l ov om projektering og anlæg af en energiø i Nordsøen

UDKAST

29) er i stedet centreret om etableringen af havvindmølleparker (elprodukti-

onsanlæg). Energiøen udgør dog ikke i sig selv et elproduktionsanlæg, men

i stedet et knudepunkt for de tilkoblede havvindmølleparker. Det vil inde for

realiseringen af projektet om energiøen indebære, at de 3 GW havvindmøl-

leparker, der skal tilkobles energiøen, såvel som en fremtidig udbygning op

til 10 GW, vil være omfattet af VE-loven, jf. hertil lovforslagets § 1, som

præciserer anvendelsesområdet for lovforslaget.

Dele af det forberedende arbejde vedrørende energiøen har dog som følge

af den fremtidige tilkobling af havvindmølleparker til energiøen et vist sam-

spil med VE-loven.

De indledende forundersøgelser for det område, hvori der skal placeres hav-

vindmøller og anlægges en energiø foretages eksempelvis i medfør af VE-

lovens § 22, som netop indeholder hjemmel til at gennemføre forundersø-

gelser af områder til større områder for havvind. Tilladelser til forundersø-

gelser, som kun angår det konkrete anlægsarbejde af energiøen, herunder

dens præcise størrelse og konstruktion, meddeles imidlertid i medfør af lov-

forslagets § 4, stk. 1. Det er forventningen, at netop denne type forundersø-

gelse vil blive gennemført, når der på baggrund af et udbud er valgt en kon-

kret projektbeskrivelse for anlægget af energiøen.

Lovforslagets bestemmelser i § 4 om navnlig meddelelse af tilladelse og

fastsættelse af vilkår følger dog på flere punkter VE-lovens tilladelsessy-

stem for havvindmølleparker i § 25 og §§ 27-28. Herved videreføres de po-

sitive erfaringer, herunder navnlig i relation til fastsættelse af vilkår og ka-

rakteren heraf for projekter på havet, i lovforslagets § 4, stk. 2. Herudover

afspejler lovforslagets bestemmelser om påbud (§ 15) og straf (§ 16) også

VE-lovens §§ 71-73.

3.6.2. Lov om Energinet

3.6.2.1. Gældende ret

Lov om Energinet, jf. lov nr. 118 af 6. februar 2020, indeholder bestemmel-

ser om godkendelse af de anlægsprojekter vedrørende eltransmissionsnettet,

herunder eltekniske anlæg, som Energinet udfører på havet og på land.

Bestemmelsen om etablering af eltransmissionsnettet på havet er indeholdt

i § 4 a i lov om Energinet. Af denne bestemmelse følger, at etablering af nye

eltransmissionsnet på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone skal

godkendes af klima-, energi- og forsyningsministeren efter § 4 a i lov om

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 385: Lovudkast: Forslag til l ov om projektering og anlæg af en energiø i Nordsøen

UDKAST

Energinet. I Danmark foretages udbygningen af eltransmissionsnettet som

hovedregel af Energinet, der samtidig ejer og driver nettet.

3.6.2.2. Klima-, energi og forsyningsministeriets overvejelser og den fore-

slåede ordning

Realiseringen af energiø-projektet vil kræve en udbygning af eltransmissi-

onsnettet på havet og på land. I Tillægsaftalen af 4.februar 2021 besluttede

aftalepartierne, at Energinet skal etablere, drive og eje det kollektive eltrans-

missionsnet og dertilhørende eltekniske anlæg, som skal forbinde energiøen

i Nordsøen til fastlandet i Danmark og udlandet.

Den fremtidige nødvendige udbygning af eltransmissionsnettet til brug for

energiøen kendes endnu ikke, og arbejdet med at afdække det præcise om-

fang af den fremtidige udbygning af eltransmissionsnettet er stadig på et

tidligt stadie.

Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at det eksiste-

rende regelgrundlag i lov om Energinet på tilstrækkelig vis kan sikre den

fornødne udbygning af eltransmissionsnettet til energiøen. Det vurderes der-

for, at der ikke er behov for bestemmelser i lovforslaget, som ændrer eller

supplerer § 4 a i lov om Energinet. Som følge af disse overvejelser indehol-

der lovforslaget ikke bestemmelser om projektering eller meddelelse af til-

ladelse til anlæg af eltransmissionsnettet, jf. lovforslagets § 1, som præcise-

rer anvendelsesområdet for lovforslaget. Ansøgnings- og godkendelsespro-

cessen for Energinets etablering af nye eltransmissionsnet til energiøen vil

dermed blive gennemført inden for rammerne af lov om Energinet.

3.7. Ejerskab af energiøen i Nordsøen

Energiøen skal ejes i et delt ejerskab mellem staten og én eller flere private

aktører, jf. Tillægsaftalen af 4. februar 2021. Ved Tillægsaftalen af 4. fe-

bruar 2021 blev det endvidere besluttet, at staten til enhver tid skal være

majoritetsejer, mens den eller de private medejere skal eje 49,9 pct. af øen,

med mindre markedsdialogen viser, at en lavere privat ejerandel er mere

hensigtsmæssig.

Lovforslaget vil ikke regulere organiseringen af og de finansielle rammer

for det statslige ejerskab af energiøen og sammenspillet med den/de private

aktører, idet rammerne herfor endnu ikke kendes. Det er forventningen, at

de overordnede organisatoriske og finansielle rammer for et statsligt og pri-

vat fælles ejerskab, vil blive besluttet i løbet af 2021.Når den nærmere or-

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 385: Lovudkast: Forslag til l ov om projektering og anlæg af en energiø i Nordsøen

UDKAST

ganisering og de finansielle rammer for energiøen kendes, er det forventnin-

gen, at der vil være et behov for at fremsætte lovforslag eller et aktstykke

med henblik på at etablere hjemmel til udmøntning af den statslige organi-

sering og finansiering af energiøen.

3.7.1. Lov om screening af visse udenlandske direkte investeringer m.v. i

Danmark (Investeringsscreeningsloven)

Lov nr. 842 af 1. maj 2021 om screening af visse udenlandske direkte inve-

steringer m.v. i Danmark har til formål at forhindre, at udenlandske direkte

investeringer og særlige økonomiske aftaler kan udgøre en trussel mod den

nationale sikkerhed eller offentlige orden i Danmark.

Loven indeholder bestemmelser om en pligtmæssig tilladelsesordning for

udenlandske direkte investeringer og indgåelse af særlige økonomiske afta-

ler i sektorer, der vurderes som særligt følsomme i forhold til national sik-

kerhed eller offentlig orden (forsvar, dual-use, it-sikkerhed, kritisk infra-

struktur og kritisk teknologi) og en frivillig anmeldelsesordning inden for

andre sektorer end de særligt følsomme.

Loven trådte i kraft den 1. juli 2021. Loven finder dog ikke anvendelse på

udenlandske direkte investeringer og særlige økonomiske aftaler, der er gen-

nemført eller indgået inden den 1. september 2021.

Den nærmere afgrænsning af kritisk infrastruktur og kritisk teknologi, lo-

vens anvendelse på stiftelse af nye virksomheder (greenfield-investeringer)

og særlige økonomiske aftaler samt hvilke enheder

–

ud over virksomheder

- der omfattes af screening fastsættes nærmere på bekendtgørelsesniveau.

Det forventes på baggrund af lovbemærkningerne, at bekendtgørelsen bl.a.

vil udvide lovens anvendelsesområde til myndigheder inden for kritisk in-

frastruktur. Bekendtgørelsen skal træde i kraft samtidig med loven den 1.

juli 2021, men vil i lighed med loven først finde anvendelse den 1. septem-

ber 2021.

Udenlandske direkte investeringer, der indgås i relation til kritisk infrastruk-

tur på energiøerne kan være omfattet af reglerne om tilladelse efter investe-

ringsscreeningsloven, såfremt betingelserne i loven i øvrigt er opfyldt. Li-

geledes kan særlige økonomiske aftaler om drift, service og leverancer, der

indgås med virksomheder kontrolleret fra et ikke EU/EFTA-land være om-

fattet af reglerne om tilladelse, såfremt betingelserne i loven i øvrigt er op-

fyldt. Tilladelseskravet for investeringer og særlige økonomiske aftaler om-

fatter såvel opførelses- som driftsfasen af den kritiske infrastruktur, og vil

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 385: Lovudkast: Forslag til l ov om projektering og anlæg af en energiø i Nordsøen

UDKAST

indebære en forudgående screening af, om den pågældende investering eller

aftale kan udgøre en trussel mod den nationale sikkerhed eller offentlige

orden. Investeringer, der falder ind under investeringsscreeningsloven, skal

notificeres til EU-Kommissionen, jf. Europa-Parlamentets og Rådets for-

ordning (EU) 2019/452 af 19. marts 2019 om et regelsæt for screening af

udenlandske direkte investeringer i Unionen med senere ændringer (FDI-

forordningen).

4. FNs Verdensmål

På baggrund af Vejledning om konsekvensvurdering af lovforslag i forhold

til FN’s verdensmål

for bæredygtig udvikling er der foretaget en screening

af, om lovforslaget vedrører temaer omfattet af verdensmålene. Det er til-

fældet for særligt verdensmål 7 om bæredygtig energi, verdensmål 9 om

industri, innovation og infrastruktur, verdensmål 13 om klimaindsats samt

verdensmål 17 om offentlig-private partnerskabers samarbejde om bære-

dygtighed i understøttelsen af realiseringen af verdensmålene.

På det grundlag er foretaget en vurdering af, om lovforslaget vil have væ-

sentlige og relevante konsekvenser i forhold til opfyldelse af verdensmålene

i dansk kontekst. Det er vurderingen, at projektering og anlæg af en energiø

i Nordsøen vil understøtte en række verdensmål og delmål. Det er herefter

vurderingen, at lovforslaget vil have relevante og væsentlige konsekvenser

på følgende områder vedrørende særligt verdensmål 7, verdensmål 9, ver-

densmål 13 og verdensmål 17. Det forventes, at lovforslaget vil påvirke ver-

densmålene i positiv retning, og selvom det ikke vil ske inden 2030, vil pro-

jektet bidrage hertil langsigtet og på afgørende vedvarende vis.

Verdensmål 7 angår bæredygtig energi, herunder adgang til pålidelig og mo-

derne energiforsyning til en overkommelig pris og væsentlig forøgelse af

andelen af vedvarende energi i det globale energimix. Lovforslaget vil ud-

gøre rammen for et kommende omfattende anlægsprojekt i form af en ener-

giø i Nordsøen. Formålet med energiøen er at udbygge havvind, og set i

dette perspektiv er der tale om et konkret initiativ til reduktion af Danmarks

drivhusgasudledninger. Som det fremgår af verdensmål 7, delmål 7.2, skal

andelen af vedvarende energi i det globale energimix øges væsentligt inden

2030. Set i projektets brede sammenhæng bidrager lovforslaget til positive

konsekvenser i delmålets ånd.

Herudover vil lovforslaget også have positive konsekvenser for opnåelse af

verdensmål 9 om industriindustri, innovation og infrastruktur. Det samlede

etablerede projekt i form af energiøen og havvindmøller vil således være

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 385: Lovudkast: Forslag til l ov om projektering og anlæg af en energiø i Nordsøen

UDKAST

toneangivende og afgørende for omstilling til bæredygtig energi og for kli-

maindsats i Danmark og blandt naboer. Dette understøtter delmål 9.1. om at

udvikle pålidelig, bæredygtig og robust infrastruktur af høj kvalitet, herun-

der regionale og grænseoverskridende infrastruktur.

I forhold til verdensmål 13 om klimaindsats har lovforslaget positive kon-

sekvenser i forhold til det konkrete delmål 13.2, der fordrer, at tiltag mod

klimaforandringer integreres i nationale politikker, strategier og planlæg-

ning. Lovforslaget vil således bidrage positivt til den danske klimaindsats

ved at skabe rammerne for projektering og anlæg af en energiø i Nordsøen

som afgørende infrastruktur i en historisk udbygning af vedvarende energi.

Ejerskabsmodellen for energiøen, hvor private aktørers ekspertise og inno-

vationskraft aktiveres, vil bidrage til at give de bedste muligheder for at ind-

fri ambitionerne for vedvarende energi. Denne tilgang er en afgørende ud-

møntning af verdensmål 17 om partnerskaber for handling, der understreger

betydningen af offentlig-private partnerskaber i opgaven med at løfte og im-

plementere verdensmålene. Dette vil også være reflekteret i lovforslagets

bestemmelser med tanke på et udbud og retsgrundlaget for vilkår for an-

lægstilladelse til en projektansøger. Således vil lovforslaget have positive

konsekvenser i forhold til verdensmål 17.

Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for

det offentlige

Det er et bærende element for projektets realisering, at energiøen i Nordsøen

skal konstrueres som en inddæmmet ø og etableres samt ejes i et tæt offent-

ligt-privat samarbejde, hvor staten indgår som majoritetsejer. Lovforslaget

forventes på den baggrund ikke at medføre økonomiske konsekvenser eller

implementeringskonsekvenser for kommuner eller regioner.

De økonomiske konsekvenser for staten forbundet med projektering og an-

læg af energiøen vil på nuværende tidspunkt alene kunne vurderes overord-

net og kvalitativt. Dette skyldes for det første, at lovforslaget alene udstikker

overordnede rammer med bemyndigelse til klima-, energi- og forsynings-

ministeren, hjemmel samt krav til anlægstilladelse. For det andet er projektet

på et meget tidligt udviklingsstadie.

Lovforslagets brede bemyndigelse i § 3 forventes anvendt til at iværksætte

udbud af medejerskabet i et partnerskabsudbud og af entreprisekontrakten

i et anlægsudbud, evt. kombineret i ét samlet udbud. Lovforslaget regule-

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 385: Lovudkast: Forslag til l ov om projektering og anlæg af en energiø i Nordsøen

UDKAST

rer dog ikke selve udbuddet, ligesom det ikke angår bevillingssiden. Lov-

forslaget medfører således ikke direkte omkostninger til forberedelsen,

projekteringen og afholdelsen af udbud.

Set i lyset af projektets udvikling kan følgende dog skitseres om kom-

mende mulige økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekven-

ser for det offentlige, selvom de ikke udspringer af dette lovforslag.

Størrelsen på anlægsomkostningerne til etablering af energiøen vil af-

hænge af det endelige projektforslag. Energistyrelsens tekniske rådgivere

har foretaget en indledende analyse af anlægs- og driftsomkostninger for

en inddæmmet ø etableret som sænkekasseø. Det bemærkes, at energiøens

endelige areal fortsat er forbundet med stor usikkerhed. Afhængig af stør-

relsen og faciliteter på øen vurderes anlægsomkostninger for selve øen fo-

reløbigt at udgøre mellem 5,6-10,9 mia. DKK for hhv. en inddæmmet ø på

12 ha, som kan understøtte GW havvind, og en inddæmmet ø på 49 ha,

som kan understøtte GW havvind, og som rummer beskyttet havn og ser-

vicefaciliteter. Løbende driftsomkostninger vurderes at udgøre ca. 1% af

anlægsomkostningerne. Det bemærkes, at skønnene er behæftede med væ-

sentlig usikkerhed, og at de endelige sammensætning af anlægsomkostnin-

gerne for den endelige ø vil afhænge af det konkrete projektforslag.

I tillæg til anlægsomkostningerne, som dækker over fremstilling, transport

og installering, påløber der finansieringsomkostninger og projekteringsom-

kostninger. Disse vil afhænge af det specifikke projekt samt den valgte

ejerskabsstruktur og finansieringsmodel.

Et statsligt bidrag til anlægsinvesteringen kan ikke estimeres nærmere på

nuværende tidspunkt. Statens udgifter i forbindelse med anlæg og ejerskab

af energiøen i Nordsøen vil afhænge af det endelige projektforslag, den en-

delige ejerskabsstruktur og de endelige ejerskabsvilkår.

Det forventes, at ejerskabet til energiøen vil blive organiseret selskabsret-

ligt, hvorfor de løbende omkostninger til drift og vedligehold af energiøen

forventes at være adskilt fra statens formue.

Lovforslaget medfører administrative opgaver, der knytter sig til forbere-

delse, projektering og afholdelse af udbud. Denne proces vil blive foran-

kret i Energistyrelsen med bidrag fra Klima-, Energi-, Forsyningsministe-

riet og Finansministeriet. Udgifter til disse opgaver finansieres via myn-

dighedernes driftsbudgetter og eventuelle sideløbende bevillingssager.

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 385: Lovudkast: Forslag til l ov om projektering og anlæg af en energiø i Nordsøen

UDKAST

Med lovforslagets §§ 4, 7 og 8 foreslås det, at klima-, energi- og forsy-

ningsministeren henholdsvis bemyndiges til at meddele anlægstilladelse,

udpeges som VVM-myndighed for energiø-projektet og gives beføjelser til

at føre tilsyn med overholdelse af anlægstilladelsens vilkår. Disse opgaver

forventes delegeret til Energistyrelsen efter den foreslåede § 10. Sådan

sagsbehandling vil udgøre meradministration hos Energistyrelsen. Om-

kostningerne til dette afventer afklaring, og der kan derfor ikke nærmere

redegøres for det på nuværende tidspunkt. Det bemærkes dog, at der i

medfør af den foreslåede § 9, nr. 2 og 3, kan opkræves gebyrer for omkost-

ninger forbundet sagsbehandling efter lovforslagets § 4 og tilsyn efter lov-

forslagets § 8.

Lovforslaget medfører ikke i sig selv implementeringskonsekvenser for det

offentlige relateret direkte til ejerskabet og anlæg af energiøen. Det forven-

tes, at statens medejerskab til energiøen i Nordsøen vil blive varetaget via

et ejerministerium. Hvilket ministerium, der bliver ejerministerium, er

endnu ikke afklaret. Reguleringsbehov, der knytter sig til statens majori-

tetsejerskab i det privat-offentlige partnerskab, kan indgå i et kommende

ændringsforslag til nærværende lovforslag, hvorefter ejerministeriets befø-

jelser mv. også kan udmøntes i sammenspil med de selskabsretlige doku-

menter.

Da de endelige rammer for statens medejerskab ikke er afklarede, kan mu-

lige driftskonsekvenser hos involverede myndigheder ikke vurderes på nu-

værende tidspunkt. Hvis et kommende ændringsforslag regulerer disse for-

hold, vil de mulige driftskonsekvenser hos involverede myndigheder vur-

deres da.

Principperne for digitaliseringsklar lovgivning er fulgt i det omfang, de er

relevante for lovforslaget. Her kan det første princip om formulering af

enkle og klare regler fremhæves, idet lovforslaget tilstræber at formulere

regler og begreber på en klar, enkel, entydig og konsistent måde.

Det andet princip om digitaldigital kommunikation tilsiger, at lovgivnin-

gen skal understøtte, at der kan kommunikeres digitalt med borgere og

virksomheder. Lovforslaget kendetegnes ved den foreslåede bemyndigelse

til ministeren, der forventes anvendt til at afholde udbud, og retsgrundlaget

for at meddele tilladelse til anlæg af ø-konstruktionen i Nordsøen. Den fo-

reslåede brede bemyndigelse i § 3 nødvendiggør ikke yderligere tiltag om-

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 385: Lovudkast: Forslag til l ov om projektering og anlæg af en energiø i Nordsøen

UDKAST

kring digitalisering. Specifikt for den påtænkte anvendelse til iværksæt-

telse af et udbud kan det nævnes, at erhvervslivets tilbudsgivere givetvis er

bekendt med de forskellige digitale platforme, der benyttes til udbudspro-

cesser. Her kan eksempelvis fremhæves den digitale offentliggørelse af ud-

buddet og software benyttes til digital kommunikation samt afgivelse af

tilbud.

Det tredje princip drejer sig om, hvordan lovgivningen bør understøtte, at

administrationen af lovgivningen kan ske helt eller delvist digitalt og under

hensyntagen til borgernes og virksomhedernes retssikkerhed. I den sam-

menhæng bemærkes det, at klima-, energi- og forsyningsministeren med

lovforslaget foreslås bemyndiget til at meddele en tilladelse til anlæg af

energiøen. Her er tale om en enkeltstående tilladelse, der meddeles på bag-

grund af projektansøgers projektbeskrivelse m.v. Ministeren kan fastsætte

nærmere regler om processen, og kan i øvrigt fastsætte vilkår for tilladel-

sen. Det er vurderingen, at der omkring tilladelser ikke er behov for yderli-

gere digitalisering eller automatisering. Det er i sagens natur heller ikke

nødvendigt, hvad klageadgang angår, da den foreslås afskåret med lov-

forslaget.

Under henvisning til det fjerde princip om sammenhæng på tværs af lov-

givningen bemærkes det, at lovforslagets begreber er nøje afstemt med re-

levante love på området, bl.a. lov om vedvarende energi.

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

I forbindelse med udbuddet af medejerskab kan selskaber frivilligt vælge

at benytte sig af muligheden for at afgive tilbud på energiøen.

Potentielle økonomiske og administrative konsekvenser vil i den forbin-

delse relatere sig til aktørernes arbejde med at udforme tilbud samt imøde-

komme de informationsforpligtigelser og oplysningskrav, som vil fremgå

af udbudsdesignet. Der forventes at være direkte omkostninger til en mil-

jøkonsekvensvurdering (VVM) samt anlægs- og projekteringsomkostnin-

ger i forbindelse med etableringen af energiøen for udbudsvinderen. Stør-

relsen på udbudsvindersomkostninger vil afhænge af det endelige projekt-

forslag og ejerskabsstruktur for energiøen.

Det er sandsynligt, at aktører, som vælger at deltage i udbuddet, vil ind-

drage tekniske, finansielle og juridiske rådgivere i forbindelse med ud-

formning af tilbud og, for vinderen af udbuddet, i forbindelse med anlæg,

drift og vedligehold af øen. Etablering af energiøen kan potentielt have en

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 385: Lovudkast: Forslag til l ov om projektering og anlæg af en energiø i Nordsøen

UDKAST

positiv effekt i bygge- og anlægssektoren. Det er dog ikke muligt at kvan-

tificere sådanne afledte effekter på nuværende tidspunkt.

Det kan forventes, at private aktører alene vil vælge at investere i projektet

ud fra en analyse af, om en investering vil give et afkast, der står mål med

de påtagede risici.

Lovforslagets indebærer ikke økonomiske eller administrative byrder for

erhvervslivet. Der vil kun være økonomiske og administrative konsekven-

ser for de selskaber, som frivilligt vælger at deltage i udbuddet. Der vurde-

res derfor ikke at være omstillingsomkostninger, løbende efterlevelseskon-

sekvenser eller administrative konsekvenser ved dette lovforslag.

Da udbudsdesignet, herunder oplysnings- og informationskrav, endnu ikke

er fastsat, kan disse omkostninger ikke kvantificeres på nuværende tids-

punkt.

Udbudsvinder skal som projektansøger opfylde krav til ansøgning om ud-

stedelse af anlægstilladelse, jf. lovforslagets § 4, og underlægges tilsyn

med vilkårene for anlægstilladelsens opfyldelse, jf. lovforslagets § 8. Om-

kostninger til dette kan ikke estimeres, før end de endelige krav er fastsat,

og eventuelle væsentlige miljøforhold er afgjort. Det er derfor ikke muligt

at kvantificere sådanne omkostninger på nuværende tidspunkt.

Forud for meddelelse af tilladelse i medfør af lovforslagets § 4, stk. 1, vil

det blive vurderet, om der måtte være grundlag for at tildele erstatning til

fiskere i området, som følge af det indgreb, energiøen måtte udgøre for fi-

skeriområdet. Afhængig af udbuds-og ejerskabsmodeller vil en dialog med

relevante fiskere og fiskeriorganisationer formentlig ske i regi af den pri-

vate aktør eller statslige selskab i energiøen, som også vil skulle afholde

udgifterne til en eventuel erstatning. På den baggrund, og fordi omfang og

karakter af anlægget af energiøen endnu ikke kendes i detaljer, er der ikke

grundlag for at vurdere, om lovforslaget i denne henseende vil have øko-

nomiske konsekvenser.

Principperne for agil erhvervsrettet regulering er lagt til grund i udarbej-

delsen af dette lovforslaget. Her kan det bl.a. fremhæves, hvordan den

brede bemyndigelse i den foreslåede § 3 er påtænkt at favne forskellige

ejerskabsstrukturer i kombination med forskellige udbudsprocesser, hvil-

ket er hensigtsmæssigt for på sigt at kunne understøtte realiseringen af nye

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 385: Lovudkast: Forslag til l ov om projektering og anlæg af en energiø i Nordsøen

UDKAST

forretningsmodeller. Dette stemmer overens med det første princip, der an-

går om regulering, som kan understøtte, at nye forretningsmodeller kan re-

aliseres. I den sammenhæng kan det også fremhæves, hvordan et udbud

iværksat i medfør af bemyndigelsen vil kunne tage højde for Tillægsafta-

len af 4. februar

2021’s understregning af, at øen er fremtidssikret og har

de rette egenskaber med tilstrækkeligt rum for innovation. Sådanne forhold

reguleres imidlertid ikke direkte i medfør af lovforslaget. I tråd med det

andet princippet, som drejer sig om mere enkel og formålsbestemt regule-

ring, er lovforslaget udarbejdet som en ny hovedlov i form af en bemyndi-

gelseslov med adgang til at meddele tilladelse til anlæg af energiøen og

med beføjelser til på flere områder er udmønte nærmere regler ved be-

kendtgørelser.

Et hovedelement i lovforslaget er dets forslag om, at klima, energi-og for-

syningsministeren bemyndiges til at projektere og anlægge energiøen i

Nordsøen som en inddæmmet ø. Klima, energi-og forsyningsministeren

kan herefter foretage de nødvendige projekteringsskridt i forbindelse med

etableringen af energiøen, herunder afholdelse af udbud om ejerskab og/el-

ler anlægsarbejde for energiøen samt indgå kontrakter medudbudsvinder.

Udbudsprocesser er i høj grad digitaliserede, jf. også det femte princip om

brugervenlig digitalisering, men derudover er det påtænkt med lovforsla-

get, at dets foreslåede ordninger kan understøtte, at virksomhederne kan

følge med i den teknologiske udvikling, jf. det tredje princip om teknologi-

neutralitet. Således undlader lovforslaget at stille krav om anvendelse af

specifikke teknologier eller løsninger som en forudsætning for at over-

holde lovens formål.

Lovforslaget søger i det omfang, det er muligt, at sikre sig, at de foreslåede

ordninger tager højde for samspil med andre reguleringsområder, som har

betydning for virksomhedernes anvendelse af nye teknologier og forret-

ningsmodeller. Det gælder eksempelvis afstemning med regler på natur-

og miljøområdet, jf. de foreslåede §§ 4, 7 og 8, samt fleksibilitet i tilrette-

læggelsen af udbud efter gældende udbudsregler i medfør af den foreslå-

ede bemyndigelse i § 3. Det vurderes at leve op til det fjerde princip om

helhedstænkning i ny regulering.

Tiltag, der øger produktiviteten og øger strukturelt bruttonationalprodukt

(BNP), bidrager til at øge samfundets velstandsniveau. Finansministeriet

skønner over strukturelle BNP-effekter ved erhvervsøkonomiske konse-

kvenser for virksomhederne på mere end 50 mio. kr. årligt, eller hvor

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 385: Lovudkast: Forslag til l ov om projektering og anlæg af en energiø i Nordsøen

UDKAST

BNP-effekterne forventes at være større end 100 mio. kr. årligt. Da den en-

delige regulering af energiøen endnu ikke ligger fast, er det ikke på nuvæ-

rende tidspunkt muligt at foretage en vurdering af konsekvenser for BNP.

Først i forbindelse med en endelige stillingtagen til reguleringsforhold,

herunder ejerskab og finansiering m.v., kan det forventes muligt at kvanti-

ficere en BNP-effekt.

7. Administrative konsekvenser for borgerne

Med lovforslaget afskæres en række klageadgange for borgere i forhold til

statslige myndigheders afgørelser og tilladelser vedrørende anlægsprojek-

tet energiøen. Lovforslaget vil indebære, at administrativ klageadgang ef-

ter §§ 11-13 afskæres for afgørelser og tilladelse, der træffes efter lov-

forslaget og regler udstedt i medfør heraf, ligesom klageadgang for tilla-

delser i medfør af råstoflovens §§ 20 og museumslovens § 28 a, stk. 4,

også afskæres. Der vil efter lovforslagets § 14 fortsat være domstolsprø-

velse for disse afgørelser og tilladelser. Lovforslaget har derudover ikke

administrative konsekvenser for borgere.

8. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget vil ikke have væsentlige klimamæssige konsekvenser af varig

karakter isoleret set. Selve konstruktionsarbejdet i forbindelse med det se-

nere anlæg af energiøen må dog forventes at medføre éngangsudledninger

af drivhusgasser. Lovforslaget skal ses i sammenhæng med, at der i til-

knytning til energiøen forventes etableret 3 GW havvindmøller, som til-

kobles energiøen. Etableringen af disse havvindmøller forventes at have

positive klimamæssige konsekvenser, idet den klimaneutrale energipro-

duktion fra havvindmøllerne i et vist omfang vil fortrænge fossile energi-

former som naturgas, kul og olie.

Selvom det ikke er klimaeffekter, der udspringer af lovforslaget, kan føl-

gende beskrivelser bidrage til kontekst for projektet. Energiøernes klimaef-

fekt i Danmark vil afhænge af, i hvilket omfang den grønne strøm, som vil

blive produceret på havvindmøllerne i tilknytning til energiøerne, fortræn-

ger brugen af fossile brændsler i den øvrige elproduktion i Danmark. Ener-

giøernes klimaeffekt vil derfor variere over tid i takt med udviklingen i

Danmarks elforbrug og elproduktion.

I Energistyrelsens Klimafremskrivning og - status 2021 forventes der i

2030 at være en elproduktion fra vedvarende energi-anlæg (VE-anlæg) i

Danmark svarende til 97 pct. af Danmarks elforbrug i 2030 (VE-andelen i

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 385: Lovudkast: Forslag til l ov om projektering og anlæg af en energiø i Nordsøen

UDKAST

Danmarks el-forbrug). Denne fremskrivning er uden indregning af den po-

litiske beslutning om at etablere energiøer i Nordsøen og på Bornholm

med dertilhørende havvindmøller. En partiel følsomhedsberegning, hvor

begge energiøer forudsættes at være i drift i 2030, giver en VE-andel i

Danmarks el-forbrug på 122 pct. Dette vil i praksis sige, at Danmark i

2030, uden indregning af energiøerne, er fremskrevet til at have en pro-

duktion af grøn strøm, som næsten svarer til det fremskrevne forbrug. I

årene omkring 2030 vil potentialet for, at energiøerne kan fortrænge bru-

gen af fossile brændsler i elproduktion, derfor være begrænset. Energi-

øerne vil imidlertid kunne spille en afgørende rolle i, at VE-andelen af

Danmarks el-forbrug fastholdes i omegnen af 100 pct. eller højere, i takt

med at Danmarks elforbrug forventes at stige som følge af den fortsatte

elektrificering af det danske samfund.

9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Det forventes, at energiøen i Nordsøen vil blive etableret som en inddæm-

met ø. Miljøpåvirkninger fra denne type konstruktion i Nordsøen er ikke

velkendte, men det forventes at energiøen vil kunne påvirke miljøet på

flere måder. Dette gælder eksempelvis i forhold til indvinding af sand til

øen (som vil ske i andre områder, end der hvor øen er beliggende), samt

mulige påvirkninger på hydrografi (vandstrømme) og havbundens flora og

fauna.

Påvirkningerne kan både være negative (f.eks. i forbindelse med tab af ha-

bitat og fjernelse af levesteder der hvor øen placeres samt i de områder,

hvor der indvindes råstoffer til øen, hvilket kan fortrænge naturligt fore-

kommende arter) og positive. Der er en risiko for, at særligt anlægsfasen

vil påvirke marinepattedyr og andre arter negativt ved bl.a. støjpåvirkning

og ophvirvling af materiale til vandsøjlen. For så vidt angår påvirkningen

af spildevand og maritimt aftalt i anlægs-og driftsfasen vil det afhænge af

energiøens endelige konstruktion, som endnu ikke kendes. Blandt de posi-

tive effekter kan selve energiøen potentielt fungere som kunstigt rev i ha-

vet. Etableringen vil dog medføre tab af havbund, og dermed levested for

de arter, der er tilknyttet til havbunden, hvor øen etableres.

Som en del af den videre proces vil de potentielle miljøpåvirkninger blive

kortlagt i forbindelse med, at der foretages en strategisk miljøvurdering

(SMV) og en miljøkonsekvensvurdering (VVM) for det konkrete projekt.

Miljøvurderingerne har bl.a. til formål at minimere miljøpåvirkningerne

gennem planlægning.

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 385: Lovudkast: Forslag til l ov om projektering og anlæg af en energiø i Nordsøen

UDKAST

10. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget gennemfører ikke nye eller ændrede EU-regler. Anlægget af

energiøen i Nordsøen skal ske i overensstemmelse med EU-retten. I de føl-

gende afsnit gennemgås de EU-regler, der vurderes at være relevante for

energiøen i Nordsøens projektering og anlæg.

10.1. Miljøvurderingsdirektivet

Anlægget af den kommende energiø i Nordsøen er omfattet af reglerne om

vurdering af bestemte planers og programmers indvirkning på miljøet, som

følger af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/42/EF af 27. juni

2001 om vurdering af bestemte planers og programmers indvirkning på mil-

jøet (miljøvurderingsdirektivet).

Forud for anlægget af energiøen skal der udarbejdes en strategisk miljøvur-

dering (også benævnt SMV), som på et planniveau vurderer energiøen og

de dele, der skal tilkobles energiøen, såsom havvindmøller og kabler. Denne

strategiske miljøvurdering gennemføres i overensstemmelse med miljøvur-

deringsdirektivet og sådan, at myndigheder og offentligheden vil få lejlig-

hed til at udtale sig om den strategiske miljøvurdering, inden programmet

vedtages, jf. miljøvurderingsdirektivets artikel 5 og 6.

Det er forventningen, at den strategiske miljøvurdering vedrørende ener-

giøen i Nordsøen og de kommende havvindmølleparker til energiøen i

Nordsøen igangsættes samlet i løbet af 2021.

10.2. VVM-direktivet

Anlæg af en energiø i Nordsøen er som udgangspunkt omfattet af reglerne

om vurdering af virkningerne på miljøet og om inddragelse af offentlighe-

den, der følger af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af

13. december 2011 om vurdering af visse offentlige og private projekters

indvirkning på miljøet (VVM-direktivet). Direktivet er ændret ved Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2014/52/EU af 16. april 2014 om ændring

af direktiv 2011/92/EU om vurdering af visse offentlige og private projek-

ters indvirkning på miljøet. VVM-direktivet indeholder i bilag I og II en

række projekter, hvortil tilladelse forudsætter udarbejdelse og vurdering af

en miljøkonsekvensrapport (VVM).

Den endelige konstruktion, størrelse og design af energiøen i Nordsøen ken-

des endnu ikke, men det er forventningen, at anlægsarbejderne vil være af

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 385: Lovudkast: Forslag til l ov om projektering og anlæg af en energiø i Nordsøen

UDKAST

en sådan karakter, at de udgør et VVM-pligtigt projekt efter VVM-direkti-

vets bilag II.

For projekter omfattet af VVM-direktivets bilag II skal der i første omgang

træffes en screeningsafgørelse på baggrund af projektansøgers ansøgning og

projektbeskrivelse i overensstemmelse med VVM-direktivets 4, stk. 2, jf.

også miljøvurderingslovens § 21. Denne screeningsafgørelse vil tage ende-

ligt stilling til, om anlæg af en energiø kræver en VVM-tilladelse efter

VVM-direktivet. Lovforslagets rammer sikrer, at tilladelse til anlæg af ener-

giøen kun kan meddeles i overensstemmelse med miljøvurderingslovens

regler, som netop udgør en implementering af VVM-direktivet.

Der henvises til bemærkninger til lovforslagets § 7, som indebærer, at klima-

, energi- og forsyningsministeren bliver VVM-myndighed for energiø-pro-

jektet.

For så vidt angår VVM-direktivets gennemførelse af Århus Konventionens

bestemmelse om adgang til klage og domstolsprøvelse henvises til afsnit

3.5. i de almindelige bemærkninger.

10.3. Naturbeskyttelsesdirektiverne

Ved meddelelse af anlægstilladelse efter lovforslagets § 4 skal klima-,

energi- og forsyningsministeren overholde Danmarks forpligtelser på natur-

området. Disse forpligtelser af relevans for energiøen i Nordsøen følger af

habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet. Der henvises til afsnit 3.3. i

de almindelige bemærkninger for en uddybning af forpligtelserne.

Lovforslagets § 6 vil indebære, at klima-, energi- og forsyningsministeren

kan fastsætte regler, som vil sikre, at tilladelse til anlæg af energiøen i Nord-

søen meddeles i overensstemmelse med Danmarks forpligtelser efter habi-

tatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet.

10.4. Miljøstraffedirektivet

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (2008/99/EF) af 19. november

2008 om strafferetlig beskyttelse af miljøet (miljøstraffedirektivet) indehol-

der bestemmelser om indførelsen af strafferetlige sanktioner i national lov-

givning for alvorlige overtrædelser af fællesskabsrettens bestemmelser om

miljøbeskyttelse.

Efter miljøstraffedirektivets artikel 3, stk. 1, litra h, skal medlemsstaterne

sikre, at enhver adfærd, der forårsager betydelig beskadigelse af levesteder

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 385: Lovudkast: Forslag til l ov om projektering og anlæg af en energiø i Nordsøen

UDKAST

inden for et beskyttet område udgør strafbar handling, hvis den er ulovlig

og begås forsætligt eller i det mindste ved grov uagtsomhed. Ved »levested

inden for et beskyttet område« forstås alle levesteder for arter, for hvilke et

område er klassificeret som særligt beskyttet område i henhold til artikel 4,

stk. 1 eller 2, i fuglebeskyttelsesdirektivet (direktiv 79/409/EØF), eller alle

naturtyper eller levesteder for arter, for hvilke en lokalitet er udpeget som

særligt bevaringsområde i henhold til artikel 4, stk. 4, i habitatdirektivet (di-

rektiv 92/43/EØF).

Efter miljøstraffedirektivets artikel 3, stk. 1, litra f, skal medlemsstaterne

sikre, at drab på, destruktion, besiddelse eller indfangning/-samling af be-

skyttede vilde dyre- eller plantearter, udgør strafbar handling, hvis den er

ulovlig og begås forsætligt eller i det mindste ved grov uagtsomhed, med-

mindre adfærden vedrører et ubetydeligt antal af sådanne arter og kun har

ubetydelig indvirkning på arternes bevaringsstatus. De omhandlede dyre-

og plantearter er dem, der er opført i bilag IV til habitatdirektivet og bilag I

til og omhandlet i artikel 4, stk. 2, i fuglebeskyttelsesdirektivet.

Lovforslaget indeholder ikke strafferetlige sanktioner til gennemførelse af

miljøstraffedirektivet og implementerer dermed ikke miljøstraffedirektivet.

I stedet følger af det lovforslagets § 6, at klima, energi, og forsyningsmini-

steren med henblik på gennemførelse af EU-regler på naturbeskyttelsesom-

rådet kan fastsætte regler om, i hvilke tilfælde og på hvilke vilkår tilladelser

kan meddeles efter lovens § 4. Der vil her være tale om fastsættelse af regler

for vurderingen af projektet vedrørende energiøen i Nordsøen, herunder for

miljøkonsekvensvurderingen i forhold til internationale naturbeskyttelses-

områder. I tilknytning hertil fremgår af lovforslagets § 16, sk. 2, at klima-,

energi- og forsyningsministeren i regler, som udstedes i henhold til loven,

kan fastsætte bødestraf for overtrædelse af disse regler.

Lovforslaget vil dermed give adgang til, at der ved fastsættelse af regler i

medfør af lovforslaget også kan fastsættes regler om straf, herunder til im-

plementeringen af ovennævnte bestemmelser vedrørende miljøstraffedirek-

tivet. Som eksempel på fastsættelse af sådanne regler, som vil være sam-

menlignelige med de regler, der vil blive fastsat for så vidt angår energiøen,

henvises til § 7, jf. § 4, i bekendtgørelse nr. 1476 af 13. december 2010 om

konsekvensvurdering vedrørende internationale naturbeskyttelsesområder

samt beskyttelse af visse arter ved projekter om etablering m.v. af elproduk-

tionsanlæg og elforsyningsnet på havet.

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 385: Lovudkast: Forslag til l ov om projektering og anlæg af en energiø i Nordsøen

UDKAST

10.5. Vandrammedirektivet og havstrategidirektivet

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om

fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger

(vandrammedirektivet) fastlægger rammerne for beskyttelsen af vandløb og

søer, overgangsvande (flodmundinger, laguner o.l.), kystvande og grund-

vand i alle EU-lande, også jf. artikel 1. Direktivet fastsætter en række mil-

jømål og opstiller overordnede rammer for den administrative struktur for

planlægning og gennemførelse af tiltag og for overvågning af vandmiljøet.

Energiøen skal placeres ca. 100 km fra den danske kyst, jf. lovforslagets

bilag 1, og dermed uden for det danske søterritorium. I det omfang det måtte

være relevant, vil det som led i udarbejdelsen af den strategiske miljøvurde-

ring (SMV) og miljøkonsekvensvurderingen (VVM) blive vurderet, om

gennemførelsen kan ske inden for rammerne af vandrammedirektivet. Så-

fremt disse vurderinger viser, at kystvandet vil kunne blive påvirket af an-

lægget af energiøen, som følge af f.eks. indstrømning af stoffer til kysten

eller anden påvirkning, vil anlægget af energiøen tage højde for overholdel-

sen af vandrammedirektivet.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/56/EF af 17. juni 2008 om

fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets havmiljøpolitiske foranstaltnin-

ger (havstrategidirektivet), skal bidrage til, at der opnås eller opretholdes

god miljøtilstand i havets økosystemer, samtidig med, at bæredygtig udnyt-

telse af havets ressourcer muliggøres. Havstrategidirektivet er inddelt i 11

emner (deskriptorer), der beskriver en række tilstandselementer og påvirk-

ninger i havmiljøet. Emnerne angår bl.a. undervandsstøj, havbundens inte-

gritet og hydrografiske ændringer, og disse emner giver tilsammen en hel-

hedsorienteret vurdering af havmiljøets tilstand.

De emner i havstrategidirektivet, som vil være relevante for anlægget af

energiøen, vil indgå i vurderingerne i udarbejdelsen af den strategiske mil-

jøvurdering (SMV) og miljøkonsekvensvurderingen (VVM).

10.6. EU-regler om udbud

EU’s udbudsregler gælder statslige og lokale myndigheder samt offentlige

virksomheder. Endvidere gælder udbudsreglerne for organer kontrolleret af

offentlige myndigheder, der er oprettet specielt med henblik på at imøde-

komme almenhedens behov, dog ikke behov af industriel eller kommerciel

karakter.

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 385: Lovudkast: Forslag til l ov om projektering og anlæg af en energiø i Nordsøen

UDKAST

EU’s udbudsregler indebærer en pligt for ordregivere til at følge bestemte

procedurer ved indgåelse af visse offentlige kontrakter. Det er kun gensidigt

bebyrdende aftaler, hvor en ordregiver over for en økonomisk aktør indvil-

liger i at betale en aftalt sum penge eller en anden form for økonomisk mod-

ydelse for en ydelse, der er omfattet af udbudsdirektiverne.

Det er forventningen, at de udbud, der skal afholdes vedrørende energiøen i

Nordsøen, er underlagt EU-reglerne vedrørende udbud, herunder bl.a.

direktiv 2014/24/EU (udbudsdirektivet). Udbuddene vil derfor blive udar-

bejdet, tilrettelagt og gennemført i overensstemmelse hermed.

11. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den … til den … været sendt i

høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

…

12. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindre udgif- Negative konsekvenser/merudgifter

ter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an-

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør før »Ingen«)

»Ingen«)

Økonomiske

Ingen

konsekvenser for

stat, kommuner

og regioner

Implemente-

Ingen

ringskonsekven-

ser for stat, kom-

muner og regio-

ner

Ingen

Økonomiske

Lovforslaget vurderes ikke at have di- Der vil kun være økonomiske om-

konsekvenser for rekte økonomiske konsekvenser for kostninger for de aktører i erhvervs-

erhvervslivet

erhvervslivet.

livet, som frivilligt vælger at benytte

muligheden for at deltage i udbud

vedrørende energiøen i Nordsøen.

Administrative Lovforslaget vurderes ikke at have Der vil kun være administrative om-

konsekvenser for væsentlige administrative konsekven- kostninger for de aktører i erhvervs-

erhvervslivet

ser for erhvervslivet.

livet, som frivilligt vælger at benytte

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 385: Lovudkast: Forslag til l ov om projektering og anlæg af en energiø i Nordsøen

UDKAST

muligheden for at deltage i udbud

vedrørende energiøen i Nordsøen.

Administrative Ingen.

konsekvenser for

borgerne

Klimamæssige

konsekvenser

Etableringen af 3 GW havvind og på

sigt 10 GW havvind, som kobles til

energiøen i Nordsøen, vil have posi-

tive klimamæssige konsekvenser.

Anlæg af energiøen vil have natur-

og miljømæssige konsekvenser.

Konsekvenserne vil blive vurderet i

forbindelse med projektering og til-

ladelsesprocessen. Visse forstyrrel-

ser af natur, især i anlægsfasen.

Afskæring af administrativ klagead-

gang.

Miljø- og natur-

naturmæssige

konsekvenser

Forholdet til EU- Lovforslaget indeholder ikke bestemmelser, der gennemfører ny eller æn-

retten

dret EU regulering. Lovforslaget er i overensstemmelse med Rådets direktiv

92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og

planter, EF-Tidende 1992, nr. L 206, side 7 og dele af Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af

vilde fugle, EU-Tidende 2010, nr. L 20, side 7.

Går videre end

minimumskrav i

EU-regulering

(sæt X)

Nej X

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Det følger af den foreslåede

stk. 1,

at loven finder anvendelse på projekte-

ring og anlæg af en energiø i Nordsøen. Den foreslåede stk. 1 har til formål

at definere anvendelsesområdet for loven, så det klart fremgår, at loven kun

vil angå projektering og anlæg af selve den inddæmmede energiø i Nord-

søen. Anlæg af energiøen i Nordsøen udgør således kun en del af de samlede

anlægsarbejder med tilknytning til programmet for energiø i Nordsøen. For-

uden anlægget af energiøen, vil der også skulle etableres havvindmøller, el-

transmissionsnet samt forbindelser til udvalgte nabolande.

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 385: Lovudkast: Forslag til l ov om projektering og anlæg af en energiø i Nordsøen

UDKAST

Efter den foreslåede stk. 1, vil loven kun finde anvendelse på projektering

og anlæg af en energiø i Nordsøen. De øvrige elementer for energiøerne i

Nordsøen, som beskrevet ovenfor, vil dermed efter den foreslåede stk. 1

ikke være omfattet af loven, jf. også nærmere nedenfor under den foreslåede

stk. 2.

Projekterings- og anlægsarbejde for energiøen i Nordsøen vil efter lov-

forslaget omfatte alle skridt mod en færdiganlagt energiø. Dette beskrives

nærmere under den foreslåede bestemmelse om projektering og meddelelse

af anlægstilladelse i lovforslagets §§ 3 og 4. Energiøen vil blive anlagt som

en inddæmmet ø, jf. også lovforslagets foreslåede § 2. Herudover kendes

den endelige konstruktionsmodel for energiøen endnu ikke, ligesom størrel-

sen af og design for energiøen heller ikke er fastlagt. Den forventede place-

ring af energiøen i Nordsøen er angivet ved lovforslagets bilag 1, jf. lov-

forslagets § 2.

I tilknytning til den foreslåede stk. 1 fremgår det af den foreslåede

stk. 2,

loven ikke finder anvendelse på elproduktionsanlæg, eltransmissionsnettet,

herunder kabler, og udlandsforbindelser, der skal kobles til energiøen i

Nordsøen. Den foreslåede stk. 2 har til formål at afgrænse lovens anvendel-

sesområde negativt og konkret undtage etableringen af elproduktionsanlæg,

eltransmissionsnettet, herunder kabler, og udlandsforbindelser.

Det foreslåede stk. 2 indeholder således en oplistning af, hvilke dele af det

samlede energiø-projekt for Nordsøen, der ikke vil være omfattet af loven.

Efter lovforslagets foreslåede stk. 2 vil elproduktionsanlæg ikke være om-

fattet af lovforslaget. Ved elproduktionsanlæg forstås havvindmøller, og be-

grebet vil dække over de kommende havvindmølleparker, der vil blive til-

koblet energiøen i Nordsøen. Ved Klimaaftalen 2020 blev det besluttet, at

der til energiøen i Nordsøen skal tilkobles en havvindmøllepark på 3 GW

med plads til 10 GW på sigt.

Virkningen af den foreslåede stk. 2, vil være, at etableringen af elprodukti-

onsanlæg vil følge reglerne i bl.a. VE-loven. VE-lovens kapitel 3 indeholder

flere centrale regler om etableringen af havvindmølleparker, herunder bl.a.

adgangen til at foretage forundersøgelser (§ 22), give etableringstilladelser

(§ 25) og udstede elproduktionstilladelser (§ 29), som også vil finde anven-

delse for de havvindmølleparker med interne ledningsanlæg, der tilkobles

energiøen i Nordsøen. Interne ledningsanlæg er de kabler, som går fra hav-

vindmølleparkerne til energiøen, hvor kablerne vil blive tilsluttet. For en

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 385: Lovudkast: Forslag til l ov om projektering og anlæg af en energiø i Nordsøen

UDKAST

nærmere gennemgang af VE-lovens relevante bestemmelser henvises til af-

snit 3.6.1. i de almindelige bemærkninger.

For så vidt angår eltransmissionsnettet, herunder kabler, og udenlandsfor-

bindelser vil disse dele heller ikke være omfattet af lovforslaget. Ved el-

transmissionsnettet forstås de søkabler, som går fra energiøen til et tilslut-

ningspunkt på land. Tilslutningspunktet på land kendes endnu ikke for ener-

giøen i Nordsøen. Ved udenlandsforbindelse forstås anlægsarbejdet vedrø-

rende de forbindelsesdele (interkonnektorer) og søkabler, som skal etableres

fra energiøen til andre deltagende nabolande, som måtte ønske at modtage

el fra havvindmølleparkerne, der vil blive koblet til energiøen i Nordsøen.

Virkningen af den foreslåede stk. 2, i relation til eltransmissionsnettet, her-

under kabler, og udenlandsforbindelser, vil være, at etableringen af disse

dele navnlig vil være reguleret i lov om Energinet. I medfør af bl.a. lov om

Energinet § 4 a, kræver etableringen af ovennævnte tilladelse fra klima,

energi- og forsyningsministeren. For en nærmere gennemgang af lov om

Energinet henvises til pkt. 3.6.2. de almindelige bemærkninger.

Til § 2

Med lovforslagets

§ 2

foreslås en bestemmelse om, at anlægget betegnet

som energiøen i Nordsøen anlægges som en inddæmmet ø, der placeres i

den eksklusive økonomiske zone ud for den jyske vestkyst, jf. lovens bilag

Henvisningen til lovforslagets foreslåede bilag 1, som et oversigtskort med

energiøens forventede placering i Nordsøen, tjener til at illustrere anlæggets

placering. Baggrunden for den forventede placering i lovforslagets bilag 1

er aftalepartiernes beslutning af 21. november 2020 om at igangsætte forbe-

redelser til forundersøgelser af et stort bruttoområde i Nordsøen, inden for

hvilket 3 GW havvindkapacitet og en energiø-konstruktion skal placeres.

Med Tillægsaftalen af 4. februar 2021 enedes aftalepartierne om at ind-

snævre området for etablering af den inddæmmede ø og de første 3 GW

havvindmølleparker. I første fase vil de nærmeste havvindmølleparker ligge

ca. 100 km fra den jyske vestkyst. De dertil koblede havvindmøller, som er

tættest på kysten, vil blive placeret ca. 80 km fra den jyske vestkyst.

Ved Tillægsaftalen af 4. februar 2021 blev det besluttet, at energiøen i en

første fase skal kunne rumme mindst 3 GW havvindmøller med mulighed

for på sigt at rumme mindst 10 GW havvindmøller, evt. fordelt på flere faser

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 385: Lovudkast: Forslag til l ov om projektering og anlæg af en energiø i Nordsøen

UDKAST

af udbygning. Det betyder, at energiøen som minimum skal have en stør-

relse, der kan facilitere tilkoblingen af 3 GW havvindmøller, men at der også

allerede nu vil kunne gives tilladelse til en større energiø, jf. lovforslagets §

4, stk. 1. Det bemærkes, at energiøens endelige størrelse ikke er afklaret og

fortsat er forbundet med stor usikkerhed. Energiøen vil kunne anlægges med

en størrelse i omegnen mellem 12 ha. og 49 ha. Størrelsen vil afhænge af

den tilkoblede GW havvindmøller, men kan også afhænge af ønsker og be-

hov for arealer, indretning og faciliteter på energiøen. Energiøens initiale

størrelse vil have betydning for, om der eksempelvis kan etableres infra-

struktur til fremtidig udbygning med havvind ud over de allerede besluttede

3 GW havvind (‟fleksibilitetszone”),

og om private investorer kan gives

mu-

lighed for at tilbyde etablering af yderligere areal til innovation og kommer-

cielle aktiviteter (‟innovationszone”). Faciliteter såsom anlæggelsen af en

havn vil også kunne have betydning for energiøens udformning og størrelse.

Af hensyn til fleksibilitet, der tillader den mest samfundsmæssigt hensigts-

mæssige realisering af projektet, beskrives forholdet omkring energiøens

størrelse og dets betydning for arealer, indretning og faciliteter ikke nær-

mere i den foreslåede bestemmelse. Det bemærkes i den forbindelse, at det

ved Tillægsaftalen af 4. februar 2021 netop blev besluttet, at disse forhold

skulle afklares på baggrund af drøftelser med private aktører.

Uanset energiøens størrelse og uanset størrelsens betydning for arealer, ind-

retning og faciliteter, er det påtænkt, at hele energiøen omfattes af definiti-

onen i den foreslåede bestemmelse.

Den foreslåede bestemmelse anvender begrebet en inddæmmet ø, hvorved

der forstås et kunstig anlagt anlæg. Valget af realisering i form af en ind-

dæmmet ø bunder i Tillægsaftalen af 4. februar 2021, og med den foreslåede

bestemmelse vil valget af denne konstruktionstype forankres i loven.

Tillægsaftalen af 4. februar 2021 tager ikke nærmere stilling til, hvordan

beslutningen om konstruktionstype og ejerskab udmøntes i konkrete ud-

budsrammer. I overensstemmelse med den linje vil den foreslåede § 2 heller

ikke tage stilling hertil, hvilket heller ikke vurderes at være nødvendigt for

opfyldelsen af dens formål.

Samlet foreslås det, at betegnelsen med dens ophæng i lovforslagets bilag 1

vil kunne anvendes som en definition af anlægget og et ophæng for lov-

forslagets henvisninger til energiøen i Nordsøen. Den foreslåede bestem-

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 385: Lovudkast: Forslag til l ov om projektering og anlæg af en energiø i Nordsøen

UDKAST

melse vil endvidere også have til formål at understøtte det foreslåede anven-

delsesområde i § 1, og det er forventningen, at bestemmelsens definition

også vil kunne lette retsanvendelsen med en fælles referenceramme.

Med den foreslåede § 2 vil energiøens placering i Nordsøen og konstrukti-

onstypen inddæmmet ø i overensstemmelse med Tillægsaftalen af 4. februar

2021 blive lovfæstet.

Til § 3

Det foreslås i

§ 3,

at klima-, energi- og forsyningsministeren bemyndiges til

at foretage den forberedelse, projektering, herunder afholdelse af udbud,

samt øvrige dispositioner, som er nødvendige for projektering og anlæg af

en energiø i Nordsøen.

Den foreslåede bemyndigelse til ministeren vil være relativt bred. For en

nærmere beskrivelse af vurderingen bag behovet for denne bredde henvises

til afsnit 3.1.2. i de almindelige bemærkninger.

Den foreslåede bemyndigelse til klima-, energi- og forsyningsministeren vil

bl.a. omfatte forberedelsesskridt. Et sådant skridt, som vil kunne favnes af

bemyndigelsen, kan eksempelvis være behovet for, at ministeren iværksæt-

ter identifikation af egnede sandressourcer og eventuelt en proces med ind-

vindingstilladelse hertil, hvis det vurderes hensigtsmæssigt for projektets re-

alisering. Den foreslåede bestemmelse vil dog ikke indebære, at der fra rå-

stofloven overføres tilladelseskompetencer fra miljøministeren til klima-,

energi- og forsyningsministeren. Sand må forventes at blive en nødvendig

ressource i indfrielsen af Tillægsaftalen af 4. februar 2021. Her blev det af-

talt, at energiøen i Nordsøen anlægges som en inddæmmet ø, hvilket for-

ventes at forudsætte sandopfyldning. Det undersøges, om et sådant opdrag

til at identificere en sandressource bør placeres hos staten som part i projek-

tet, og hvis det viser sig at være den mest hensigtsmæssige løsning for sam-

fundsøkonomien og for realisering af projektet inden for en tidsplan, bør det

være muligt at bemyndige ministeren hertil.

Den foreslåede bemyndigelse til ministeren påtænkes desuden anvendt til at

gennemføre udbud, hvilket derfor fremgår af bestemmelsens ordlyd som et

eksempel på et projekteringsskridt, som bestemmelsen vil kunne favne. Ud-

buddet vil kunne gennemføres samlet, således at staten udbyder såvel med-

ejerskab til energiøen i Nordsøen og en entreprisekontrakt, eller opdelt, hvor

partnerskabet med staten først udbydes og først derefter udbydes entrepri-

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 385: Lovudkast: Forslag til l ov om projektering og anlæg af en energiø i Nordsøen

UDKAST

sekontrakten. Uden at være udtømmende beskrives i det følgende udbuds-

modeller og scenarier, som den foreslåede bemyndigelse i § 3 er tiltænkt at

kunne favne.

Et offentlig-privat partnerskab er ikke fast defineret, men det betegner ty-

pisk en samarbejdsmodel, hvor det offentlige og en privat part indgår et

partnerskabsbaseret samarbejde om etablering, drift og vedligeholdelse af et

aktiv samt eventuel finansiering.

Realisering af projektet kan også tage form af gennemførelsen af et partner-

skabsudbud, hvor staten udbyder en ejeraftale og en investeringsplan. Staten

og den private part, der vinder partnerskabsudbuddet, ville da stifte et sel-

skab, hvor de i fællesskab anlægger en energiø i Nordsøen. Det vil kunne

gennemføres ved, at selskabet som bygherre udbyder en entreprisekontrakt

i et traditionelt anlægsudbud.

Udbudsdesignet vil dog med den foreslåede bestemmelse kunne tage form

af kombinerede skridt, hvor partnerskabskontrakt og entreprisekontrakt ud-

bydes samlet.

De nærmere selskabsretlige forhold og forhold omkring finansiering af sel-

skabet, herunder fordelingen af økonomisk ansvar, afklares og fastlægges i

samspil mellem kontrakter og et ændringsforslag til dette lovforslag i nød-

vendigt omfang.

Det bemærkes, at udbud af havvindmølleparker tilkoblet energiøen forven-

tes konkurrenceudsat med udbud efter lov om vedvarende energi.

Den foreslåede bemyndigelse til klima-, energi- og forsyningsministeren vil

desuden omfatte projekteringsskridt i bred forstand. Bemyndigelsen vil i

denne henseende også kunne omfatte, at staten påtager sig bygherreopgaver

relateret til VVM-processen, såfremt dette vurderes hensigtsmæssigt.

Projekterings- og anlægsskridt, som kan omfattes af den foreslåede bemyn-

digelse til klima-, energi- og forsyningsministeren, kan også tælle udbud om

miljøkontrol under anlægsarbejdet og overholdelsen af relevante aktørers

politikker om samfundsansvar (CSR og ESG). Det bemærkes, at tilsyn med

sådanne forhold i øvrigt kan indgå i virket som tilsynsmyndighed. Med § 8

foreslås det, at klima-, energi- og forsyningsministeren forpligtes til at føre

tilsyn med projektansøgers overholdelse af vilkår i anlægstilladelsen fastsat

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 385: Lovudkast: Forslag til l ov om projektering og anlæg af en energiø i Nordsøen

UDKAST

efter lovforslagets § 6. Desuden kan andre udbud blive nødvendige i projek-

tets realisering, eksempelvis udbud af forskellige rådgivningskontrakter, og

sådanne udbud vil også kunne omfattes af den foreslåede bemyndigelse.

Den foreslåede bemyndigelse vil yderligere give klima-, energi- og forsy-

ningsministeren mulighed for at træffe beslutninger om dispositioner, der er

nødvendige for at sikre anlæggelsen af energiøen i Nordsøen, eksempelvis

af tidsmæssige og økonomiske årsager. Klima-, energi- og forsyningsmini-

steren kan eksempelvis i medfør af bestemmelsen foretage bestilling af nød-

vendige bygherreleverancer, som af tidsmæssige årsager bør ske allerede i

projekteringsfasen. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan også træffe

beslutninger omkring kontrol med kritisk infrastruktur, som energiøen for-

ventes at udgøre, hvilket kan blive nødvendigt for at indfri Tillægsaftalen af

4. februar 2021.

Med den foreslåede bemyndigelse vil klima-, energi- og forsyningsministe-

ren også kunne erhverve tekniske anlæg og iværksætte nødvendig dataind-

samling med henblik på varetagelse af sejladssikkerheden i anlægsperioden.

Sådanne aktiviteter vil med forslaget kunne forankres i en såkaldt innovati-

onszone. Et kommende udbud vil kunne formulere forskellige zoner på

energiøen under hensyn til forskellige tildelingskriterier. Her vil eksempel-

vis en zone kunne dedikeres til aktiviteter omkring innovation, herunder

med sigte på erhvervelse og udbygning med ny teknologi. Den foreslåede

bemyndigelsen i § 3 er tiltænkt også at kunne favne sådanne tiltag.

Som det fremgår af Tillægsaftalen af 4. februar 2021, skal energiøen i Nord-

søen opføres som en inddæmmet ø, der i første fase kan håndtere minimum

3 GW og på sigt skal kunne rumme 10 GW. Det er et særegent forhold ved

realiseringen af projektet om anlæg af en energiø i Nordsøen, at der endnu

ikke er afklaring omkring anlæggets kapacitet i første fase andet end mini-

mum 3 GW og heller ikke afklaring omkring den inddæmmede øs størrelse.

Den foreslåede bestemmelsen er påtænkt også at kunne favne dispositioner,

der knytter sig til energiøens størrelse og udbygning i faser. Det gælder som

særskilte forberedelsesskridt, projekteringsskridt og øvrige dispositioner, li-

gesom det gælder energiøens størrelses betydning for udformning af udbud.

Eksempelvis vil en udbudsproces, der kombinerer udbud af medejerskab og

entreprisekontrakt, skulle indeholde en nærmere beskrivelse af den tilbudte

ø, der opfylder de funktionskrav, som staten har beskrevet i udbudsmateri-

alet, herunder eksempelvis forhold omkring energiøens størrelse.

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 385: Lovudkast: Forslag til l ov om projektering og anlæg af en energiø i Nordsøen

UDKAST

I den forbindelse er den foreslåede bestemmelse påtænkt at kunne bemyn-

dige klima-, energi- og forsyningsministeren til at foretage den forberedelse,

projektering, herunder afholdelse af udbud, samt øvrige dispositioner, som

er nødvendige for projektering og anlæg af en energiø i Nordsøen, tillige

hvad angår den inddæmmede øs størrelse og dens udbygning til 10 GW.

Således er bemyndigelsen påtænkt at kunne favne udbygning af energiøen i

også senere faser.

Til § 4

Efter havretskonventionens artikel 56, stk. 1, litra a, tilkommer adgangen til

at udnytte energi fra vind i den eksklusive økonomiske zone den enkelte

stat. Endvidere følger det af havretskonventionens artikel 60, stk. 1, at ud-

nyttelsen af energi fra vind i den eksklusive økonomiske zone kan ske ved

etablering af installationer og anlæg.

I dansk lovgivning reguleres den eksklusive økonomiske zone bl.a. i lov nr.

411 af 22. maj 1996 om eksklusive økonomiske zoner. Ifølge lovens § 3 har

Danmark i de eksklusive økonomiske zoner suveræne rettigheder med hen-

syn til aktiviteter til økonomisk udnyttelse og efterforskning af zonerne, så-

som udvinding af energi fra vind, jf. § 3, 1.pkt. Endvidere fremgår af § 3, 2.

pkt., at Danmark har jurisdiktion i de eksklusive økonomiske zoner med

hensyn til anlæg og benyttelse af kunstige øer, installationer og anlæg, vi-

denskabelig havforskning samt beskyttelse og bevarelse af havmiljøet. En-

delig har Danmark sådanne andre rettigheder i de eksklusive økonomiske

zoner, som tilkommer Danmark i medfør af folkeretten. Af forarbejderne til

§ 3, jf. Folketingstidende 1995/1996, tillæg A, spalte 3174, fremgår endvi-

dere, at Danmarks udnyttelse af disse rettigheder er eller vil blive fastlagt

ved selvstændig lovgivning eller administrativ regulering.

I tilknytning hertil forslås det i

§ 4, stk. 1,

at klima-, energi- og forsynings-

ministeren meddeler tilladelse til anlæg af energiøen i Nordsøen, jf. § 2,

herunder til dispositioner, som er nødvendige for projektering og anlæg af

energiøen.

Den foreslåede stk. 1, vil have til formål at udfylde den retlige ramme for

anlæg af energiøen til udnyttelse af vind i den eksklusive økonomiske zone,

som følger af havretskonventionens artikel 56 og 60 samt af § 3 i lov om

eksklusive økonomiske zone. Den foreslåede § 4, stk. 1, vil indebære, at

rettigheder til etablering af sådanne anlæg og installationer, som efter hav-

retskonventionen tilkommer staten, vil blive udmøntet af klima-, energi- og

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 385: Lovudkast: Forslag til l ov om projektering og anlæg af en energiø i Nordsøen

UDKAST

forsyningsministeren for så vidt angår anlægget af en energiø i Nordsøen.

Energiøen i Nordsøen vil udgøre et anlæg, som skal bidrage til udnyttelsen

af energi fra vind i den eksklusive økonomiske zone, jf. oversigtkort over

energiøens forventede placering i Nordsøen (lovforslagets bilag 1).

Der er endnu ikke taget stilling til energiøens præcise konstruktion, stør-

relse, og design (funktionalitet og faciliteter). Dette forventes nærmere af-

klaret ved kommende markedsdialoger og politiske drøftelser samt på bag-

grund af en udbudsproces, hvor private aktører vil byde ind med konkrete

projekter om anlæg af energiøen. Disse forhold vil tilsammen bidrage til en

nærmere afklaring af energiøens konstruktion, størrelse og design, hvorefter

klima, energi- og forsyningsministeren vil kunne meddele tilladelse efter

lovforslagets § 4, stk. 1. Tilladelsen efter den foreslåede stk. 1, vil dermed

blive meddelt på baggrund af et konkret projekt med kendskab til energiøens

konstruktion, størrelse og design, jf. også lovforslagets § 4, stk. 2. Det er

forventningen, at den valgte entreprenør efter tilladelsen er meddelt, vil

skulle foretage yderligere detailprojektering af energiøen. I det omfang de-

tailprojekteringen ikke vil kunne rummes inden for tilladelsen, som netop

også vil udgøre VVM-tilladelsen, vil der skulle indgives en supplerende an-

søgning efter bestemmelserne i lovforslagets § 4.

Til energiøens konstruktion bemærkes, at det ved Tillægsaftalen af 4 februar

2021, blev besluttet, at energiøen i Nordsøen vil blive anlagt som en ind-

dæmmet ø. Denne politiske beslutning fastsætter dermed den overordnede

ramme for energiøens konstruktionstype. Ved en inddæmmet ø forstås et

kunstig anlagt anlæg.

Til energiøens størrelse bemærkes, at det ved Tillægsaftalen af 4. februar

2021 blev politisk besluttet, at energiøen i en første fase skal kunne rumme

mindst 3 GW havvindmøller og med mulighed for på sigt at rumme mindst

10 GW havvindmøller. For så vidt angår energiøens størrelse vil det betyde,

at energiøen som minimum skal have en størrelse, der kan facilitere tilkob-

lingen af 3 GW havvindmøller, men at der også allerede nu vil kunne gives

tilladelse til en større energiø efter lovforslagets § 4, stk. 1. En tilladelse til

en større ø vil endvidere kunne meddeles ved en supplerende tilladelse på et

senere tidspunkt, og under iagttagelse af lovforslagets §§ 6 og 7 om natur-

og miljøbeskyttelse. Arealmæssigt forventes energiøen afhængig af tilkob-

lede GW havvindmøller at få en størrelse på mellem 12 ha. Og 49 ha, hvortil

kommer eventuelle arealer til andre aktiviteter på øen i en

‟innovations-

zone”.

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 385: Lovudkast: Forslag til l ov om projektering og anlæg af en energiø i Nordsøen

UDKAST

Endelig er det forventningen, at energiøens design vil rumme en række

funktioner og faciliteter. Således har der bl.a. været overvejelser om, at ener-

giøen skal indeholde en servicehavn, helikopterplads, mandskabsbeboelse

og veje mv. Den foreslåede tilladelsesbemyndigelse i stk. 1, vil også omfatte

denne del af energiøen. Lovgivning vedrørende eksempelvis havne og byg-

geloven finder ikke umiddelbart anvendelse i den eksklusive økonomiske

zone. De hensyn, der ved kysten og på land varetages af disse regelsæt, vil

i stedet varetages gennem lovforslagets tilladelsesbestemmelse i § 4, stk. 1.

I denne henseende fremgår det af lovforslagets § 4, stk. 1, at klima-, energi-

og forsyningsministeren også vil kunne give tilladelse til dispositioner, som

er nødvendige for projektering og anlæg af energiøen. Formuleringen vil

omfatte dispositioner, som ikke er reguleret ved anden lovgivning. Lov-

forslagets § 4 vil dermed ikke indebære, at der overtages kompetencer til

klima-, energi- og forsyningsministeriet fra transportministeren i relation til

havne, bygge og vejområdet, ligesom lovforslagets § 4 heller ikke vil inde-

bære, at der overføres kompetencer til klima-, energi- og forsyningsministe-

riet fra miljøministeren.

Det kan i den forbindelse ikke udelukkes, at der vil være behov for yderli-

gere lovregulering af tilladelseskompetencen med henblik på at imøde-

komme de behov for funktioner og faciliteter, som vil skulle rummes på

energiøen. Dette reguleringsbehov vil kunne vedtages som lovændringer til

dette lovforslag eller ved fastsættelse af regler for tilladelsesprocessen efter

lovforslagets § 4, stk. 4, jf. nærmere nedenfor.

Den foreslåede stk. 1 vil, jf. ovenfor, også indebære, at klima-, energi- og

forsyningsministeren kan meddele supplerende tilladelser, som dels vil være

en forudsætning for anlægget af energiøen, og som dels vil angå tilladelse

til de ovennævnte funktioner og faciliteter, som skal placeres ved eller på

energiøen. Det kan eksempelvis være tilladelser vedrørende etablering af en

mindre servicehavn (hvilket ikke vil udgøre en havn efter havneloven) på

energiøen, mandsskabsbeboelse eller lignende. Da meddelelsen af sådanne

tilladelser kan kræve inddragelse af andre myndigheder, vil det være nød-

vendigt, at den foreslåede stk. 1 også omfatter meddelelse af supplerende

tilladelser, sådan at anlægget af energiøens afgørende konstruktion ikke skal

afvente projektets mindre dele. Eventuelle supplerende tilladelser vil også

skulle meddeles i overensstemmelse med gældende natur- og miljølovgiv-

ning, herunder miljøvurderingslovens bestemmelser om VVM.

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 385: Lovudkast: Forslag til l ov om projektering og anlæg af en energiø i Nordsøen

UDKAST

Eventuelle miljøtilladelser efter miljølovgivning, herunder f.eks. udled-

ningstilladelser og tilladelser til klapning falder dog uden for tilladelsesbe-

myndigelsen i stk. 1. Disse tilladelser vil skulle indhentes særskilt af pro-

jektansøger hos de relevante miljømyndigheder. De foreløbige analyser og

forventninger til energiøens konstruktion og design har ikke afdækket et

særligt behov for indhentelsen af sådanne tilladelser for så vidt angår udled-

ning, idet det dog ikke kan udelukkes, at der vil være behov for indhentelse

af tilladelser vedrørende klapning.

Lovforslagets forslåede § 4 stk. 1, vil erstatte den eventuelle tilladelse, som

skal meddeles efter fiskerlovens § 77, stk. 1. Herved vil anlægstilladelsen i

lovforslagets § 4, stk. 1, opfylde kravet om tilladelse i fiskerilovens § 77,

stk. 1. Efter fiskerilovens § 77, stk. 1, er der et krav om tilladelse forud for

gennemførelsen af foranstaltninger eller indgreb, der kan forårsage ulemper

eller hindre fiskeriet i saltvandsområder, gøre bundforholdene uegnede til

fiskeri eller i øvrigt påvirke fauna og flora på fiskeriterritoriet. Det er endnu

ikke afdækket, om energiøen vil have en sådan virkning på fiskeriterritoriet,

idet væsentlige parametre som energiøens størrelse og dimensioner under

vandet endnu ikke kendes.

Efter det foreslåede

stk. 2

meddeles tilladelsen, der fastsætter den konkrete

konstruktion, størrelse og design af energiøen, på baggrund af projektbe-

skrivelse, ansøgning om anlægstilladelse og ansøgning om eventuelle sup-

plerende tilladelser fra projektansøger.

For så vidt angår konstruktion bemærkes, at det ved Tillægsaftale af 4. fe-

bruar 2021 blev besluttet, at energiøen vil blive anlagt som en inddæmmet

ø, og at dette vil udgøre de overordnede rammer for konstruktion. Ved kon-

krete konstruktion forstås en nærmere beskrivelse af konstruktionen med

angivelse af en byggeproces, herunder særligt for så vidt angår konstruktio-

nens placering på havbunden samt en beskrivelse af materialevalg for kon-

struktionen og dimensioner for konstruktionen. Ved størrelse forstås ener-

giøens samlede overflade eller arealstørrelse, som angivet i hektar eller an-

den lignende angivelse. Endelig forstås ved design bl.a. det visuelle format

for energiøen samt anlægget af bygninger, servicehavn mv. på energiøen.

Sidstnævnte vil eksempelvis være omfattet af supplerende ansøgninger jf.

også bemærkningerne til den foreslåede stk. 1.

Efter lovforslagets § 7, stk. 2, vil VVM- tilladelse i miljøvurderingslovens

§ 25 erstattes af tilladelsen efter stk. 2. Da det konkrete projekt for anlægget

vil afhænge af udbudsprocessen, og da projektets herefter vil materialiseret,

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 385: Lovudkast: Forslag til l ov om projektering og anlæg af en energiø i Nordsøen

UDKAST

er det forventningen, at der ske opdateringer at den oprindelige projektbe-

skrivelse og ansøgning undervejs mod en mere endelig projektbeskrivelse

og ansøgning frem mod meddelelsen af tilladelsen i stk. 1, som vil opfylde

kravene i stk. 2.

Det foreslås i

stk.3,

at klima-, energi- og forsyningsministeren i tilladelsen

kan fastsætte vilkår til anlægsarbejdet, herunder frister knyttet til anlægsar-

bejdets udførelse. Ministeren kan i tilladelsen endvidere fastsætte vilkår for

den efterfølgende vedligeholdelse og drift af energiøen i Nordsøen.

Den forslåede stk. 3 vil indebære, at der i tilladelsen kan fastsættes nødven-

dige og relevante vilkår, som vil sikre en hensigtsmæssig gennemførelse af

anlægget af energiøen i Nordsøen i overensstemmelse med gældende ret og

med fokus på tidsstyring.

De vilkår, som klima, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte

efter den foreslåede stk. 3, vil imidlertid navnlig angå krav til konstruktion,

indretning, installationer, opstilling, nedtagning og sikkerhedsstillelse for

nedtagning af anlæg. Vilkårene vil også kunne angå økonomiske, tekniske

og sikkerhedsmæssige forhold, herunder om ophold og beboelse samt natur

og miljømæssige forhold i forbindelse med anlæg, vedligeholdelse og drift.

Med det foreslåede stk. 3, vil der dermed også kunne fastsættes de fornødne

vilkår om naturbeskyttelseshensyn, som også vil blive udmøntet nærmere

ved de regler, der bl.a. vil kunne fastsættes i medfør af lovforslagets § 6.

Disse vilkår kan både fastsættes i relation til anlægsarbejdet og den efterføl-

gende drift af energiøen.

Den foreslåede stk. 3, vil som nævnt give klima-, energi- og forsyningsmi-

nisteren mulighed for at fastsætte vilkår vedrørende den efterfølgende drift,

selvom lovforslaget som udgangspunkt vil angå projektering og anlæg. Vil-

kårene om drift efter lovforslaget vil ikke angå den selskabs- eller forret-

ningsmæssige drift af det selskab, der måtte eje energiøen, ligesom vilkå-

rene heller ikke vil sætte de finansielle rammer for driften af dette selskab.

Eventuelle vilkår om drift vil i stedet angå, at driften af energiøen vil skulle

ske i overensstemmelse med national lovgivning, herunder lovgivning som

ikke specifikt finder anvendelse i den eksklusive økonomiske zone.

Oplistningen af ovennævnte vilkår, som vil kunne fastsættes i medfør af den

foreslåede stk. 3, vil dog ikke være udtømmende, og der vil med hjemmel i

stk. 3, også kunne fastsættes lignende relevante og nødvendige vilkår.

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 385: Lovudkast: Forslag til l ov om projektering og anlæg af en energiø i Nordsøen

UDKAST

Det bemærkes, at hjemmel til at stille lignende vilkår ved tilladelse til etab-

lering af andre energi-projekter, herunder f.eks. vindmølleparker på havet,

er indeholdt i lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovens § 25, stk. 3,

og at lovforslagets § 4, stk. 3, vil videreføre denne praksis, herunder for så

vidt angår vilkår om drift.

Efter den foreslåede

stk. 4

kan klima, - energi- og forsyningsministeren fast-

sætte nærmere regler om ansøgnings- og tilladelsesprocessen, herunder om

udarbejdelse af projektbeskrivelse, ansøgninger og supplerende ansøgnin-

ger.

Miljøvurderingsloven indeholder en række bestemmelser, som allerede ta-

ger stilling til ansøgnings- og tilladelsesprocessen, jf. f.eks. miljøvurde-

ringslovens §§ 18 og 19 samt §§ 24-27 samt gennemgang i de almindelige

bemærkningers afsnit 3.2.1. Lovforslagets § 4, stk. 4, vil ikke fravige eller

udvide adgangen til at fastsætte regler, der vil gå videre end dette. Imidlertid

vil der være et behov for kunne fastsætte nærmere regler om ansøgnings- og

tilladelsesprocessen, herunder om udarbejdelse af projektbeskrivelse, an-

søgninger og supplerende ansøgninger, som går ud over sigtet for miljøvur-

deringsloven. Det vil eksempelvis kunne være tilrettelæggelsen af ansøg-

nings- og tilladelsesprocessen i relation tekniske, sikkerhedsmæssige eller

finansielle og økonomiske anliggender.

For så vidt angår behovet for at fastsætte regler om supplerende ansøgninger

henvises til bemærkningerne til ovennævnte stk. 1 om klima-, energi- og

forsyningsministerens adgang til også at meddele supplerende tilladelser

med hjemmel i den forslåede stk. 1. Reglerne om de supplerende ansøgnin-

ger skal i denne sammenhæng sikre, at projektansøger i ansøgningen og pro-

jektbeskrivelsen vil medtage de oplysninger, som er nødvendige for, at

klima-, energi- og forsyningsministeren kan meddele tilladelse til hele an-

lægget af energiøen i Nordsøen, ligesom der også kan fastsættes regler,

hvorefter projektansøger vil skulle redegøre for overholdelsen af anden re-

levant lovgivning, som vil være relevantrelevant for opførelsen af det øn-

skede energiø-projekt.

Til § 5

Af miljøvurderingslovens § 36 fremgår, at afgørelser efter lovens § 21 skal

offentliggøres. Afgørelser efter miljøvurderingslovens § 21 angår scree-

ningsafgørelser, hvor den kompetente myndighed på grundlag af bygherrens

ansøgning, træffer afgørelse om, hvorvidt et projekt omfattet af bilag 2 på

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 385: Lovudkast: Forslag til l ov om projektering og anlæg af en energiø i Nordsøen

UDKAST

grund af dets art, dimensioner eller placering er omfattet af krav om miljø-

vurdering og tilladelse forud for påbegyndelse af projektet.

Endvidere fremgår det af miljøvurderingslovens § 37, stk. 1, at når der er

truffet afgørelse om at give eller nægte tilladelse til et projekt omfattet af

projekter, som skal miljøvurderes, skal en række oplysninger gøres tilgæn-

gelige for offentligheden og de berørte myndigheder. Disse oplysninger om-

fatter bl.a. indholdet af afgørelsen og de betingelser, der eventuelt er knyttet

hertil, og de begrundelser og overvejelser, der ligger til grund for afgørelsen,

jf. § 37, stk. 1, nr. 1 og 2.

Offentliggørelsen efter miljøvurderingslovens §§ 36 og 37 er begrundet i at

styrke offentlighedens adgang til rettidige miljøoplysninger og dermed øge

gennemsigtigheden i miljøprocessen.

I overensstemmelse med ovennævnte følger det af den foreslåede

§ 5,

klima-, energi- og forsyningsministeren vil offentliggøre afgørelser og tilla-

delser efter loven samtidig med, at de meddeles projektansøger. Afgørel-

serne og tilladelser vil blive offentliggjort digitalt på hjemmesiden for ener-

giøerne.

Såfremt anlægget af energiøen er omfattet af miljøvurderingsloven, følger

offentliggørelse af screeningsafgørelsen og anlægstilladelsen efter lov-

forslagets § 4, stk. 1, allerede af miljøvurderingslovens §§ 36 og 37, ligesom

kravene til offentliggørelse af indhold i anlægstilladelsen også følger af §

37, stk. 1. Den foreslåede § 5 vil ikke fravige miljøvurderingsloven for så

vidt angår offentliggørelse eller kravene hertil.

Den foreslåede bestemmelse vil dog på to områder have et selvstændigt ind-

hold i forhold til miljøvurderingsloven. Først vil den foreslåede bestem-

melse sikre en offentlighed om anlægstilladelsen i det tilfælde, at scree-

ningsafgørelsen måtte fastslå, at miljøvurderingsloven ikke vil finde anven-

delse. Dernæst vil den foreslåede bestemmelse sikre, at andre tilladelser, ek-

sempel forundersøgelsestilladelser efter lovforslagets § 4, stk. 1, også vil

blive offentliggjort. Sidstnævnte vil også være relevant i den situation, hvor

miljøvurderingsloven vil finde anvendelse for anlægget af energiøen.

Uanset om miljøvurderingsloven finder anvendelse, vil den foreslåede § 4

dermed føre til, at screeningsafgørelse efter miljøvurderingslovens § 21 om,

hvorvidt anlægget af energiøen skal miljøvurderes eller ej, vil blive offent-

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 385: Lovudkast: Forslag til l ov om projektering og anlæg af en energiø i Nordsøen

UDKAST

liggjort. Kompetencen til at træffe denne screeningsafgørelse er ved lov-

forslagets § 7 tillagt klima-, energi-, og forsyningsministeren. Endvidere vil

anlægstilladelsen og supplerende tilladelser efter lovforslagets § 4, stk. 1,

eksempelvis til forundersøgelser, blive offentliggjort.

Den foreslåede bestemmelse vil ikke omfatte påbud udstedt efter lovforsla-

gets § 15. Det vil på baggrund af en konkret vurdering tilkomme klima-,

energi- og forsyningsministeren at tage stilling til, om påbud vedrørende

energiøen vil blive offentliggjort.

Den foreslåede bestemmelse har endelig en sammenhæng med lovforslagets

§ 14 om domstolsprøvelse, idet fristen for indbringelse af afgørelser og til-

ladelser vil løbe fra tidspunktet for offentliggørelse, jf. nærmere i bemærk-

ningerne til lovforslagets § 14. Offentliggørelse i den foreslåede § 5 vil der-

med have fristbegyndende virkning i forhold til fristen for indbringelse af

afgørelser og tilladelser for domstolene.

Til § 6

Det EU-retlige naturbeskyttelsesområde omfatter navnlig habitatdirektivet

og fuglebeskyttelsesdirektivet. Habitatdirektivets artikel 6 indeholder en be-

skyttelse mod forringelse af naturtyper og levesteder og et krav om vurde-

ring af planer og projekter, der kan påvirke et Natura 2000-områdes integri-

tet væsentligt. Hvis et område er udpeget som fuglebeskyttelsesområde, er

det omfattet af beskyttelseskravene i habitatdirektivets artikel 6, stk. 2-4.

Det følger af habitatdirektivets artikel 7, som udstrækker habitatdirektivets

beskyttelse til også at omfatte fuglebeskyttelsesområder.

Ifølge habitatdirektivets artikel 6, stk. 2, skal medlemslandene træffe pas-

sende foranstaltninger over for nuværende og fremtidige aktiviteter for at

forhindre forringelser af naturtyperne og levestederne for arterne i interna-

tionale naturbeskyttelsesområder samt forstyrrelser af de arter, som lokali-

teterne er udpeget for, hvis disse forstyrrelser har betydelige konsekvenser

for habitatdirektivets målsætninger.

Habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, angår projekter og planers samspil med

direktivet. I medfør af bestemmelsen, skal alle planer eller projekter, der

ikke er direkte forbundet med eller nødvendige for lokalitetens forvaltning,

men som i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan

påvirke en sådan lokalitet væsentligt, vurderes med hensyn til deres virknin-

ger på lokaliteten under hensyn til bevaringsmålsætningerne for denne. På

baggrund af konklusionerne af vurderingen af virkningerne på lokaliteten,

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 385: Lovudkast: Forslag til l ov om projektering og anlæg af en energiø i Nordsøen

UDKAST

og med forbehold for stk. 4, giver de kompetente nationale myndigheder

først deres tilslutning til en plan eller et projekt, når de har sikret sig, at

den/det ikke skader lokalitetens integritet, og når de, hvis det anses for nød-

vendigt, har hørt offentligheden.

I tilknytning hertil indeholder habitatdirektivets artikel 6, stk. 4, fravigelses-

bestemmelser til stk. 3.

Af bestemmelsen fremgår således, at hvis en plan eller et projekt, på trods

af at virkningerne på lokaliteten vurderes negativt, alligevel skal gennemfø-

res af bydende nødvendige hensyn til væsentlige samfundsinteresser, her-

under af social eller økonomisk art, fordi der ikke findes nogen alternativ

løsning, træffer medlemsstaten alle nødvendige kompensationsforanstalt-

ninger for at sikre, at den globale sammenhæng i Natura 2000 beskyttes.

Medlemsstaten underretter Kommissionen om, hvilke kompensationsforan-

staltninger der træffes.

Hvis der er tale om en lokalitet med en prioriteret naturtype og/eller en pri-

oriteret art, kan der alene henvises til hensynet til menneskers sundhed og

den offentlige sikkerhed eller væsentlige gavnlige virkninger på miljøet, el-

ler, efter udtalelse fra Kommissionen, andre bydende nødvendige hensyn til

væsentlige samfundsinteresser.

Efter habitatdirektivets artikel 12, stk. 1, skal medlemsstaterne træffe de

nødvendige foranstaltninger til at indføre en beskyttelsesordning i det natur-

lige udbredelsesområde for de dyrearter og plantearter, der er omfattet af

direktivets bilag IV. En tilsvarende forpligtelse gælder efter fuglebeskyttel-

sesdirektivets artikel 5, for så vidt angår fugle, som i vild tilstand har deres

naturlige ophold på medlemsstaternes område i Europa.

Habitatdirektivets artikel 12, stk. 1, litra b indeholder forbud mod forsætlige

forstyrrelser af de dyrearter på habitatdirektivets bilag IV, som er naturligt

hjemmehørende i Danmark, mens artikel 12, stk. 1, litra d, indeholder for-

bud mod at beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de bilag

IV-arter, som er naturligt hjemmehørende i Danmark. Fuglebeskyttelsesdi-

rektivet indeholder lignende bestemmelse i artikel 5 om forbud mod forsæt-

lige forstyrrelser af fugle og beskyttelse af æg og reder.

Habitatdirektivets artikel 16 og fuglebeskyttelsesdirektivets artikel 9 inde-

holder fravigelsesbestemmelser for ovennævnte forbud. I medfør af habitat-

direktivets artikel 16, stk. 1, kan medlemsstaterne fravige artikel 12, hvis

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 385: Lovudkast: Forslag til l ov om projektering og anlæg af en energiø i Nordsøen

UDKAST

der ikke findes nogen anden brugbar løsning, og fravigelsen ikke hindrer

opretholdelse af den pågældende bestands bevaringsstatus i dens naturlige

udbredelsesområde. Herudover fastsætter artikel 16, stk. 1, på baggrund af

hvilke formål, der kan ske fravigelse. Disse formål omfatter bl.a. hensynet

til den offentlige sundhed og sikkerhed eller af andre bydende nødvendige

hensyn til væsentlige samfundsinteresser, herunder af social og økonomisk

art, og hensyn til væsentlige gavnlige virkninger på miljøet, jf. habitatdirek-

tivets artikel 16, stk. 1, litra c.

Efter den foreslåede

§ 6

fastsætter klima-, energi- og forsyningsministeren

regler med henblik på at gennemføre eller anvende internationale konventi-

oner og EU-regler om forhold, der er omfattet af denne lov, herunder for-

ordninger, direktiver og beslutninger om naturbeskyttelse.

Den foreslåede § 6 vil sikre, at der i loven er den fornødne hjemmel for

klima-, energi- og forsyningsministeren til at fastsætte regler om at gennem-

føre eller anvende de EU-retlige regler, herunder forordninger, direktiver og

beslutninger, der vedrører energiøen i Nordsøen. Ligeledes sikres en hjem-

mel til at fastsætte regler om at opfylde internationale konventioner, der ved-

rører forhold omfattet af loven. Sigtet med den foreslåede § 6 vil dog navnlig

være miljøforhold og naturbeskyttelsesforhold, der skal varetages i forbin-

delse med projekteringen og anlægget af energiøen i Nordsøen, herunder

ved udarbejdelse af VVM-vurdering af projekters virkning og vurderinger

af virkninger på udpegede Natura 2000-områder og fastsættelse af vilkår om

naturbeskyttelse i forbindelse med tilladelsen efter lovforslagets § 4.

De regler, som klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter efter lov-

forslagets § 6 vil udelukkende angå energiøen i Nordsøen. Klima-, energi-

og forsyningsministeren vil ikke med lovforslagets § 6 fastsætte regler, som

vil udvide ministerens kompetence på miljø- og naturbeskyttelsesområder i

et videre omfang end det allerede er tilfældet for Klima-, Energi- og Forsy-

ningsministeriets projekter på havet.

For så vidt angår naturbeskyttelse vil formålet med den foreslåede bestem-

melse navnlig være at muliggøre gennemførelsen af implementeringen af

medlemsstaternes forpligtelser efter habitatdirektivets artikel 6 og 12 i for-

hold til meddelelse af tilladelser til anlæg af energiøen efter lovforslagets §

4 samt at der kan indføres de nødvendige strafbestemmelser for overtræ-

delse heraf, som følger af miljøstraffedirektivet. Den foreslåede bestem-

melse vil også kunne anvendes til at gennemføre implementering af fremti-

dige EU-regler inden for naturbeskyttelsesområdet, jf. nærmere nedenfor.

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 385: Lovudkast: Forslag til l ov om projektering og anlæg af en energiø i Nordsøen

UDKAST

Den foreslåede bestemmelse vil indeholde en pligt til klima-, energi- og for-

syningsministeren om at fastsætte regler, der sikrer, at der i forbindelse med

klima-, energi- og forsyningsministerens stillingtagen til anlægsprojektet,

foretages en vurdering af projektets eventuelle påvirkning af internationale

naturbeskyttelsesområder og af beskyttede arters yngle- og rasteområder.

Den foreslåede bestemmelse vil dermed navnlig muliggøre gennemførelsen

af habitatdirektivets artikel 6, stk. 2-4 samt 12, stk. 1, og vil være hjemmel

til at udstede regler om bl.a. beskyttelse af Natura 2000-området samt bilag

IV-arter, herunder om den nærmere fremgangsmåde for vurderinger af ener-

giø-projektet i overensstemmelse med habitatdirektivet.

For så vidt angår fastsættelsen af regler, der vil skulle implementere artikel

6, stk. 2, vil disse alene kunne fastsættes i relation til tilladelsesordningen

for energiøen. De regler, der vil fastsættes i medfør af habitatdirektivets ar-

tikel 6, stk. 3-4, vil følge ordlyden af habitatdirektivet, og vil fastsætte, at

klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne foretage de nødvendige

vurderinger og skridt i forhold til disse bestemmelser.

I relation til habitatdirektivets artikel 12, vil klima-, energi-, og forsynings-

ministeren fastsætte regler, der vil implementere artikel 12, stk. 1, litra b og

d, og som vil angå levestedsbestemmelsen af bilag IV-arterne. De fastsatte

regler vil dermed indeholde forbuddet mod at meddele tilladelse efter lov-

forslagets § 4, hvis projektet forsætligt vil forstyrre de dyrearter, der er

nævnt i habitatdirektivets bilag IV, litra a, i deres naturlige udbredelsesom-

råde, i særdeleshed i perioder, hvor dyrene yngler, udviser ynglepleje, over-

vintrer eller vandrer, eller vil beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteom-

råder i det naturlige udbredelsesområde for de dyrearter, der er nævnt i ha-

bitatdirektivets bilag IV, litra a.

Der vil ikke efter lovforslaget kunne fastsættes regler vedrørende beskyttel-

sen i habitatdirektivets artikel 12, stk. 1, litra a og c. Disse bestemmelser er

allerede implementeret i dansk ret ved naturbeskyttelseslovens § 29 a, stk.

1, jagtlovens § 6 a, stk. 1, og artfredningsbekendtgørelsen og denne beskyt-

telse vil ved meddelelse af tilladelse og anlæg af energiøen fortsat være gæl-

dende og henhøre under Miljøministeriets ressort.

Klima-, energi-, og forsyningsministeren vil efter lovforslagets § 6 dog

kunne fastsætte regler, der implementerer fravigelsesbestemmelsen i habi-

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 385: Lovudkast: Forslag til l ov om projektering og anlæg af en energiø i Nordsøen

UDKAST

tatdirektivets artikel 16, så der under visse konkrete betingelser og til kon-

krete formål, alligevel vil kunne meddeles tilladelse, til energiøen. I forhold

til naturbeskyttelseslovens 29 a, stk. 2, og jagtlovens § 6 a, stk. 2, vil de

regler, der vil blive fastsat efter lovforslagets § 6 føre til, at disse to bestem-

melser ikke vil finde anvendelse.

Således vil der efter lovforslagets § 6 fastsættes regler, der i forbindelse med

ansøgningen om tilladelse til anlæg af energiøen vil vurdere aktiviteternes

forhold til de forbud, som er indeholdt i naturbeskyttelseslovens § 29 a, stk.,

2, ligesom de fastsatte regler vil kunne dispensere under de samme snævre

betingelser, som er fastsat i naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 3, jf. stk. 4.

Ved regler fastsat efter lovforslagets § 6 vil der også kunne fastsættes straf-

bestemmelser for overtrædelse af habitatdirektivets bestemmelser. Der hen-

vises særligt til bemærkningerne til lovforslagets § 16 om straf.

I det omfang der vil blive indført ny EU-regulering inden for naturbeskyt-

telsesområdet, som vil stille andre eller lignende krav til vurderinger forud

for og til håndteringen af realiserede anlæg, vil klima-, energi- og forsy-

ningsministeren med den foreslåede § 6 også kunne fastsætte regler, der vil

sikre den rette implementering i relation til anlægget af energiøen.

Til § 7

Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter

(VVM) (i det følgende omtalt som

‟miljøvurderingsloven”) indeholder en

række bestemmelser om den miljøkonsekvensvurdering (VVM) for et pro-

jekt, som skal foretages, før der kan meddeles tilladelse til det pågældende

projekt. De projekter, som er omfattet af kravet om miljøkonsekvensvurde-

ring (VVM), er indeholdt i miljøvurderingslovens bilag 1, mens bilag 2 in-

deholder de projekter, der på baggrund af en forudgående screeningsafgø-

relse og vurdering af projektet kan blive omfattet af kravet om miljøkonse-

kvensvurdering (VVM).

I miljøvurderingslovens § 17 fastlægges den såkaldte

‟VVM-myndighed”.

Det er VVM-myndigheden, som er sagsbehandlingsmyndighed for bygher-

rens ansøgninger om projekter og de dertil knyttede afgørelser og tilladelser

efter lovens afsnit III. Det vil for bilag 2 projekter omfatte screeningsafgø-

relsen efter § 21 og for de projekter, som er omfattet af kravet om miljøkon-

sekvensvurdering endvidere VVM- tilladelsen efter § 25.

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 385: Lovudkast: Forslag til l ov om projektering og anlæg af en energiø i Nordsøen

UDKAST

I medfør af miljøvurderingslovens § 17, stk. 4, er klima-, energi- og forsy-

ningsministeren myndighed for behandling af sager vedrørende projekter på

havområdet, der er omfattet af bilag 1 eller 2, og som angår etablering af

elproduktionsanlæg, der udnytter vand og vind, med tilhørende interne led-

ningsanlæg omfattet af miljøvurderingslovens bilag 2, nr. 3, litra i og j, og

nr. 13, litra a.

Efter § 15, stk. 4, kan miljøministeren fastsætte regler om, at en afgørelse

om tilladelse efter § 25 helt eller delvis kan erstattes af en tilladelse, som

udstedes i medfør af anden lov for projekter omfattet af miljøvurderingslo-

vens bilag 1 og 2. For en yderligere gennemgang af miljøvurderingslovens

bestemmelser henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 3.2.1.

Den nærmere udmøntning af bl.a. miljøvurderingslovens § 15, stk. 4, er fast-

sat miljøvurderingsbekendtgørelsen. Af miljøvurderingsbekendtgørelsens §

2, nr. 1, fremgår, at der ved VVM-myndighed forstås den myndighed, som

efter lovens § 17 eller bekendtgørelsens § 3 skal træffe afgørelse efter § 21

eller § 25 om et konkret projekt omfattet af miljøvurderingsloven. Endvi-

dere fremgår det, at VVM-myndigheden omfatter Miljøstyrelsen, Kystdi-

rektoratet under Naturstyrelsen, og Energistyrelsen, som har fået delegeret

henholdsvis miljøministerens og klima-, energi- og forsyningsministerens

kompetence til at træffe afgørelse efter lovens §§ 21 og 25 for projekter på

havet. Miljøvurderingsbekendtgørelsen opremser endvidere i § 10 den sek-

torlovgivning, hvor tilladelsen i miljøvurderingslovens § 25 er blevet erstat-

tet af en bemyndigelse til at meddele tilladelse i den pågældende sektorlov-

givning.

Det følger af det foreslåede

stk. 1,

at klima-, energi- og forsyningsministeren

er myndighed for sagsbehandlingen af energiøen i Nordsøen efter lov om

miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM),

og klima-, energi- og forsyningsministeren kan træffe de nødvendige afgø-

relser og tilladelser efter denne lov.

Baggrunden for den foreslåede bestemmelse er tildele kompetencen som

VVM-myndighed for energiøen til klima-, energi- og forsyningsministeren.

At klima-, energi- og forsyningsministeren er VVM-myndighed for sagsbe-

handlingen af projektet vedrørende energiøen vil indebære, at bygher-

rens/projektansøgerens ansøgninger og projektbeskrivelser for energiøen i

Nordsøen vil skulle indsendes til klima-, energi-, og forsyningsministeren

(forventes delegeret til Energistyrelsen efter lovforslagets § 10), som heref-

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 385: Lovudkast: Forslag til l ov om projektering og anlæg af en energiø i Nordsøen

UDKAST

ter vil træffe de afgørelser og tilladelser, som er knyttet til miljøvurderings-

loven. Det drejer sig om screeningafgørelsen i miljøvurderingslovens § 21

(såfremt bygherre anmoder herom) og tilladelsen i miljøvurderingslovens §

25.

Vedrørende screeningsafgørelsen i miljøvurderingslovens § 21 bemærkes

særligt, at klima-, energi- og forsyningsministeren med den foreslåede stk.

1, vil få kompetencen til at træffe afgørelse om, hvorvidt anlægget af ener-

giøen i Nordsøen, som et projekt omfattet af bilag 2, på grund af projektets

art, dimensioner eller placering, vil være omfattet af krav om miljøvurdering

og tilladelse. Såfremt det er tilfældet, vil der gælde et krav om, at der skal

gennemføres en miljøkonsekvensvurdering (VVM), inden der efter lov-

forslagets § 4 meddeles tilladelse til anlæg af energiøen. Screeningsafgørel-

sen efter § 21 træffes på baggrund af ansøgning fra bygherre/projektansøger.

Det bemærkes i den forbindelse, at ansøgningsskemaet til miljøvurderings-

bekendtgørelsen (bilag 1) ikke anvendes for ansøgninger, der behandles af

Energistyrelsen. Bygherre/projektansøgning kan dog også efter miljøvurde-

ringslovens § 19, stk. 4, anmode om, at et projekt, som er omfattet af bilag

2, miljøvurderes uden at VVM-myndigheden træffer afgørelse herom. Så-

fremt det er tilfældet, vil der ikke blive truffet en screeningsafgørelse.

Selvom den endelige konstruktion og størrelse af energiøen endnu ikke ken-

des, viser de foreløbige dimensioner af og karakteristika for projektet, at

anlægget af energiøen formentlig vil være omfattet miljøvurderingslovens

bilag 2, idet den endelige vurdering af vil ske ved en screeningsafgørelse

efter miljøvurderingslovens § 21. Dog bemærkes, at anlægget af energiøen

bl.a. andet vil indebære opfyldning på havbunden, jf. miljøvurderingslovens

bilag 2, nr. 10, litra l, udgøre et projekt inden for energi, jf. bilag 2, nr. 3.

Afhængigt af om energiøen vil blive anlagt med havn eller andre infrastruk-

turfaciliteter, vil projektet også kunne omfattes af bilag 2, nr. 10, litra e.

Lovforslagets § 7 vil ikke give klima-, energi og forsyningsministeren hjem-

mel til at fravige miljøvurderingsloven. Bestemmelserne i miljøvurderings-

loven vil således skulle overholdes i det omfang, projektet vil være omfattet

af kravet om miljøkonsekvensvurdering. I den forbindelse vil VVM-proces

gennemføres i overensstemmelse med miljøvurderingslovens regler. Det vil

bl.a. indebære, at kravene til bygherre/projektansøgers ansøgning og pro-

jektansøgning i miljøvurderingslovens § 18 og § 19, vil finde direkte anven-

delse, ligesom bestemmelserne om krav til indhold og proces for miljøkon-

sekvensrapporten, herunder høring af offentligheden og berørte stater i mil-

jøvurderingslovens § 20, §§ 23-25 og §§ 31- 38, vil finde anvendelse.

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 385: Lovudkast: Forslag til l ov om projektering og anlæg af en energiø i Nordsøen

UDKAST

Om forholdet mellem lovforslaget § 7 og miljøvurderingslovens § 25 hen-

vises særligt til de specielle bemærkninger nedenfor om lovforslagets § 7,

stk. 2.

Lovforslagets § 11 om klageadgang vil afskære den administrative klagead-

gang for afgørelser og tilladelser, som træffes efter lovforslaget eller som

udspringer heraf. Lovforslagets § 11 vil også omfatte klima-, energi- og for-

syningsministerens screeningafgørelse efter miljøvurderingslovens § 21,

idet klima-, energi- og forsyningsministeren med hjemmel i den foreslåede

§ 7 vil få kompetencen til at træffe afgørelsen efter loven

Som følge heraf vil en screeningsafgørelse vedrørende energiøen ikke

kunne indbringes for Energiklagenævnet. Der vil dog fortsat være adgang

til at indbringe en sådan afgørelse for domstolene, jf. lovforslagets § 11.

Efter det foreslåede

stk. 2,

træder klima-, energi- og forsyningsministerens

anlægstilladelse efter lovforslagets § 4 i stedet for § 25 tilladelsen i miljø-

vurderingsloven.

Den foreslåede stk. 2 vil ikke tilsidesætte miljøvurderingslovens bestem-

melser, jf. også bemærkningerne til den foreslåede stk. 1 ovenfor. Det fo-

reslåede stk. 2 vil derimod indebære, at anlægstilladelsen i lovforslagets § 4

skal opfylde de samme krav, som skal være opfyldt for meddelelse af en §

25-tilladelse efter miljøvurderingslovens bestemmelser. Det vil navnlig sige

gennemførelse af en VVM-proces i medfør af loven. En afgørelse efter mil-

jøvurderingslovens § 25 træffes således på grundlag af bygherrens ansøg-

ning, miljøkonsekvensrapporten, eventuelle supplerende oplysninger, resul-

taterne af de høringer, der er foretaget, og myndighedens begrundede kon-

klusion, jf. miljøvurderingslovens § 25.

Såfremt der meddeles tilladelse ved afgørelsen i miljøvurderingslovens §

25, skal tilladelsen omfatte den begrundede konklusion og indeholde alle de

miljømæssige betingelser, der er knyttet hertil, en beskrivelse af alle projek-

tets særkender og de foranstaltninger, der påtænkes truffet for at undgå, fo-

rebygge eller begrænse og om muligt neutralisere væsentlige skadelige ind-

virkninger på miljøet, som bygherren skal gennemføre, og eventuelle over-

vågningsforanstaltninger, jf. miljøvurderingslovens § 27.

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 385: Lovudkast: Forslag til l ov om projektering og anlæg af en energiø i Nordsøen

UDKAST

Ansøgning om anlægstilladelse og anlægstilladelse efter lovforslagets § 4,

stk. 1, vil dermed skulle meddeles under overholdelse af bestemmelserne i

miljøvurderingsloven.

Miljøvurderingsloven § 46 indeholder endvidere regler om tilsyn, og inde-

bærer, at VVM-myndigheden er tilsynsmyndighed bl.a. for så vidt angår

overholdelsen af miljøvurderingsloven og af de regler, der er fastsat i med-

før heraf. Den kompetente myndighed er ligeledes tilsynsmyndighed for de

afgørelser, der er truffet efter §§ 21 og 25, og for, at vilkår, jf. § 27, fastsat i

tilladelser overholdes. Tilsynsmyndigheden påser også, at påbud og forbud

efter miljøvurderingsloven og regler i medfør af overholdes, jf. miljøvurde-

ringslovens § 46, stk. 2, jf. nærmere under de specielle bemærkninger til

lovforslagets § 8. Lovforslagets foreslåede § 7, stk. 1, vil i relation til tilsynet

i miljøvurderingsloven, indebære, at klima-, energi- og forsyningsministe-

ren også er tilsynsmyndighed for så vidt angår projektet for energiøen.

Til § 8

Efter miljøvurderingslovens § 56, stk. 1, er den kompetente myndighed efter

miljøvurderingsloven også tilsynsmyndighed. I medfør af miljøvurderings-

lovens § 56, stk. 2, 1. pkt., påser tilsynsmyndigheden overholdelsen af mil-

jøvurderingsloven og regler udstedt i medfør af miljøvurderingsloven. Den

kompetente myndighed efter miljøvurderingsloven er ligeledes tilsynsmyn-

dighed for de afgørelser, der er truffet efter miljøvurderingslovens §§ 21 og

25, og for, at vilkår, jf. § 27, fastsat i tilladelser overholdes, jf. § 56, stk. 2,

2. pkt. Miljøvurderingslovens § 21 angår screeningsafgørelsen, hvor den

kompetente myndighed træffer afgørelse om, hvorvidt et projekt skal miljø-

konsekvensvurderes eller ej, mens miljøvurderingslovens § 25 angår tilla-

delsen til at påbegynde et projekt omfattet af miljøvurderingsloven.

I medfør af den foreslåede

stk. 1,

fører klima-, energi- og forsyningsmini-

steren tilsyn med overholdelsen af denne lov og af de regler, der er fastsat i

medfør af loven. Klima-, energi- og forsyningsministeren fører ligeledes til-

syn med tilladelser og afgørelser truffet efter loven, herunder at vilkår i disse

tilladelser og afgørelser overholdes.

Som anført ovenfor, er der efter miljøvurderingslovens § 56, tillagt den

kompetente myndighed efter miljøvurderingsloven en tilsynsforpligtelse for

så vidt angår overholdelsen af miljøvurderingslovens regler og bekendtgø-

relser udstedt i medfør af miljøvurderingsloven. Dette tilsyn omfatter også

screeningafgørelsen og tilladelsen til projektets anlæggelse. Ved lovforsla-

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 385: Lovudkast: Forslag til l ov om projektering og anlæg af en energiø i Nordsøen

UDKAST

gets § 7 vil klima-, energi-, og forsyningsministeren blive kompetent myn-

dighed efter miljøvurderingsloven. Lovforslagets § 7 vil dermed i sig selv

indebære, at klima-, energi-, og forsyningsministeren bliver tilsynsmyndig-

hed for screeningsafgørelsen og anlægstilladelsen efter lovforslagets § 4,

stk. 1. Den foreslåede § 8, stk. 1, vil dermed ikke fravige miljøvurderings-

lovens regler om tilsyn.

Den foreslåede stk. 1, vil imidlertid også have et bredere anvendelsesområde

end det tilsyn, som følger af miljøvurderingsloven.

Den foreslåede stk. 1, 1. pkt., vil nærmere indebære, at klima-, energi- og

forsyningsministeren pålægges pligt til at føre tilsyn med overholdelsen af

denne lov og af de regler, der er fastsat i medfør af loven. Tilsynet vil efter

den foreslåede stk. 1, 1. pkt., bl.a. indebære, at klima-, energi-, og forsy-

ningsministeren vil føre tilsyn med overholdelse af de regler, som klima-,

energi-, og forsyningsministeren kan udstede efter lovforslagets § 4, stk. 4.

I medfør af lovforslagets § 4, stk. 4, vil klima-, energi-, og forsyningsmini-

steren kunne fastsætte regler om ansøgning om tilladelse, herunder om ud-

arbejdelse af projektbeskrivelse og ansøgninger samt supplerende ansøgnin-

ger.

Det foreslåede stk. 1, 2. pkt., vil endvidere indeholde bestemmelser om

klima-, energi- og forsyningsministeren adgang til at føre tilsyn med, at til-

ladelser og afgørelser truffet efter loven, herunder at vilkår i disse tilladelser

og afgørelser overholdes. Det foreslåede stk. 1, 2. pkt., vil bidrage til, at

anlægget af energiøen udføres i overensstemmelse med den meddelte tilla-

delse efter lovforslagets § 4, stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 1, 2. pkt. vil omfatte alle afgørelser og

tilladelser efter lovforslaget, herunder tilladelser udstedt efter regler i lov-

forslaget. Tilsynet vil som følge heraf spænde bredere end tilsynet efter mil-

jøvurderingslovens § 56, idet klima-, energi-, og forsyningsministeren i

medfør af lovforslagets § 4, stk. 2, i afgørelser og tilladelser, også vil kunne

fastsætte vilkår vedrørende krav til konstruktion, indretning, installationer,

opstilling, drift, nedtagning og sikkerhedsstillelse for nedtagning af anlæg,

samt økonomiske, tekniske, sikkerheds- og miljømæssige forhold i forbin-

delse med etablering og drift, herunder ophold og beboelse, jf. også be-

mærkningerne til lovforslagets § 4, stk. 2.

Efter lovforslagets § 4, stk. 2, vil klima-, energi-, og forsyningsministeren

også kunne fastsætte vilkår i tilladelser, som ikke nødvendigvis vil være

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 385: Lovudkast: Forslag til l ov om projektering og anlæg af en energiø i Nordsøen

UDKAST

omfattet af miljøvurderingslovens regler, såsom visse forundersøgelsestilla-

delser til brug for bl.a. miljøvurderinger vedrørende energiøen eller forun-

dersøgelser af havbunden. Disse tilladelser kan indeholde vilkår, som vil

fastsætte krav til forundersøgelsesudførelse, herunder navnlig af hensyn til

beskyttelse af dyrelivet i området.

Omfanget og organisering af klima-, energi-, og forsyningsministerens til-

synsudøvelse forventes at afhænge af, hvordan ejerskabet af energiøen vil

blive organiseret i anlægsfasen af energiøen. Statens præcise rolle i anlægs-

fasen af energiøen kendes således endnu ikke. Det er endvidere forventnin-

gen, at tilsynet med anlægget af energiøen også vil blive reguleret i kontrak-

ter om ejerskab og/eller entreprise. Den foreslåede stk. 1, 2. pkt., vil dermed

udgøre et supplement til eventuelle kontraktvilkår om tilsyn.

I henhold til anden lovgivning er der også allerede tillagt andre myndigheder

tilsynsmæssige beføjelser i forhold til anlægsarbejder på havet. Bl.a. vil der

inden for Erhvervsministeriets område være tilsyn for så vidt angår arbejds-

og sikkerhedsmæssige forhold, jf. eksempelvis kapitel 6, i lov om nr. 1629

af 17. december 2018 om sikkerhed til søs. Sådanne tilsynsbeføjelser vil

ikke berøres af den foreslåede bestemmelse.

Den foreslåede bestemmelse skal i øvrigt ses i sammenhæng med lovforsla-

gets § 10 om delegation, hvorefter klima-, energi-, og forsyningsministeren

kan bemyndige myndigheder til at udøve beføjelser, der ved loven er tillagt

klima-, energi- og forsyningsministeren.

Det følger af det foreslåede

stk. 2,

at klima-, energi- og forsyningsministeren

kan fastsætte nærmere regler om udøvelsen af tilsyn efter stk. 1.

Ved det foreslåede stk. 2, vil klima-, energi- og forsyningsministeren kunne

fastsætte nærmere regler om tilsyn. Ministeren vil således bl.a. kunne fast-

sætte regler om omfanget og karakteren af tilsynet, herunder regler om ind-

sendelse af dokumentation til brug for tilsynet.

Til § 9

I medfør af miljøvurderingslovens § 42 kan miljøministeren efter forhand-

ling med vedkommende minister fastsætte regler om gebyrer til dækning af

myndighedens omkostninger ved administration og tilsyn efter loven for

projekter. Bestemmelsen giver miljøministeren bemyndigelse til efter for-

handling med vedkommende ressortminister at fastsætte regler om bruger-

betaling i forbindelse med lovens administration for så vidt angår projekter

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 385: Lovudkast: Forslag til l ov om projektering og anlæg af en energiø i Nordsøen

UDKAST

(VVM), herunder til dækning af myndighedernes omkostninger til tilsyn

samt behandling af sager om tilladelser. Bemyndigelsen forudsættes an-

vendt til fastsættelse af gebyrer, som alene kan dække myndighedernes fak-

tiske omkostninger.

Det følger af den foreslåede

§ 9,

at klima-, energi- og forsyningsministeren

kan fastsætte regler om betaling af gebyrer til dækning af omkostningerne

ved 1) forberedelse til og projektering af anlægget af energiøen efter § 3,

2) behandling af ansøgning om tilladelser efter § 4 og 3) tilsyn efter § 8.

I medfør af den foreslåede § 9, nr. 1, vil klima-, energi- og forsyningsmini-

steren kunne fastsætte regler om, at der kan opkræves gebyrer for de forbe-

redende og projekteringsmæssige skridt til energiøen, som vil være omfattet

af lovforslagets § 3. Det forventes navnlig at omfatte gebyrer for omkost-

ninger ved opgaver, som normalt vil skulle udføres af bygherre, men som

klima-, energi- og forsyningsministeren eller en myndighed, der i medfør af

lovforslagets § 10 har fået delegeret denne opgave, i stedet vil udføre på

vegne af bygherre af hensyn til tidsoptimering af anlægsarbejdet. Det vil

eksempelvis kunne være gebyrer for omkostninger forbundet med forbere-

delsen af bygherrens VVM-proces eller dennes arbejde med identifikation

af en egnet sandressource. Det er dog endnu ikke afklaret, i hvilket omfang

staten vil skulle påtage sig disse opgaver. Når det er afklaret, vil klima-,

energi-, og forsyningsministeren i medfør af den foreslåede § 9, nr. 1, kunne

fastsætte regler om, hvilke konkrete opgaver efter lovforslaget, som vil

kunne pålægges gebyrer. I de regler, som klima-, energi- og forsyningsmi-

nisteren vil kunne fastsætte efter den foreslåede § 9, nr. 1, vil det også

fremgå, at det er bygherren, som vil skulle afholde de omkostninger til op-

gaver, der i medfør af lovforslagets § 3 udføres af klima-, energi- og forsy-

ningsministeren eller en myndighed, som i medfør af lovforslagets § 10 har

fået delegeret denne opgave. Afhængig af ejerskabsmodellen for energiøen,

der endnu ikke kendes, kan bygherre for energiøen være den private aktør,

som vil skulle eje og opføre energiøen, ligesom det også kan være det stats-

lige og private selskab, der i fællesskab skal eje og opføre energiøen.

I forhold til miljøvurderingslovens § 42 vil den foreslåede § 9, nr. 1, angå

fastsættelse af gebyrer for opgaver, som går ud over miljøvurderingslovens

§ 42. Miljøvurderingslovens § 42 angår således fastsættelse af regler om

gebyrer for opgaver, som relaterer sig til behandlingen af tilladelser som

VVM-myndighed, mens den foreslåede § 9, nr. 1, vil angå fastsættelse af

gebyrer for opgaver, som myndigheden påtager sig som bygherre på vegne

af en privat aktør.

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 385: Lovudkast: Forslag til l ov om projektering og anlæg af en energiø i Nordsøen

UDKAST

De regler, som ministeren vil kunne fastsætte efter den foreslåede § 9, nr. 1,

vil kunne angå beregningen af gebyrets størrelse. Gebyret vil alene skulle

dække de faktiske omkostninger i forbindelse med sagsbehandlingen af for-

beredelse til og projekteringen af anlægget af energiøen. Det vil sige antallet

af timer, som myndigheden bruger på sagsbehandling, samt eventuelle om-

kostninger til indhentning af ekspertbistand på f.eks. miljøområdet eller af

mere teknisk karakter. Reglerne vil dermed også kunne fastsætte en konkret

timetakst.

I medfør af den foreslåede § 9, nr. 2, vil klima-, energi- og forsyningsmini-

steren også kunne fastsætte regler om dækning af omkostninger til behand-

ling af ansøgning om tilladelser efter § 4. I modsætning til den foreslåede §

9, nr. 1, angår den foreslåede § 9, nr. 2, opgaver, som klima-, energi- og

forsyningsministeren eller en anden myndighed, jf. lovforslagets § 10, vil

udføre som tilladelsesmyndighed. Det vil indebære, at der for de myndig-

hedsopgaver som falder inden for miljøvurderingsloven, vil skulle fastsæt-

tes regler om gebyrer efter miljøvurderingslovens § 42, mens der for øvrige

myndighedsopgaver, som vil relatere sig til tilladelsesopgaver ud over mil-

jøvurderingsloven, vil skulle fastsættes regler om gebyrer i medfør af den

foreslåede § 9, nr. 2. Den foreslåede § 9, nr. 2, vil dermed ikke ændre på den

eksisterende kompetencefordeling i miljøvurderingslovens § 42.

De regler, som ministeren vil kunne fastsætte efter den foreslåede § 9, nr. 2,

vil, ligesom det er tilfældet for miljøvurderingslovens § 42, bl.a. kunne angå

beregningen af gebyrets størrelse. Gebyret vil alene skulle dække de fakti-

ske omkostninger i forbindelse med behandling af tilladelser. Det vil sige

antallet af timer, som myndigheden bruger på sagsbehandling i forbindelse

med meddelelse af tilladelser efter § 4 samt eventuelle omkostninger til ind-

hentning af ekspertbistand på f.eks. miljøområdet eller af mere teknisk ka-

rakter. Reglerne vil dermed også kunne fastsætte en konkret timetakst.

Den foreslåede bestemmelse vil omfatte behandlingen af ansøgninger om

tilladelser efter § 4. Bestemmelsen vil skulle forstås bredt, sådan at den fo-

reslåede bestemmelse vil omfatte alle sagsbehandlingsskridt fra projektan-

søgerens ansøgning frem mod meddelelse af tilladelsen, som går ud over

miljøvurderingsloven. Det vil eksempelvis angå, om ansøgningen lever op

til det indsendte projekt, og at betingelser for meddelelse af tilladelsen i lov-

forslaget § 4 er til stede. Behandlingen af ansøgningen om VVM-tilladelse

og sagsbehandlingen af VVM-processen vil dog være omfattet af miljøvur-

deringslovens § 42. I medfør af lovforslagets § 7, stk. 2, vil VVM-tilladelsen

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 385: Lovudkast: Forslag til l ov om projektering og anlæg af en energiø i Nordsøen

UDKAST

efter miljøvurderingsloven således erstatte tilladelsen efter § 4. Da der for-

ventes en samlet ansøgning om anlægstilladelse, hvori VVM tilladelsen ind-

går, er der behov for, at der med hjemmel i lovforslagets § 9, nr. 2 og mil-

jøvurderingslovens § 42 fastsættes samlede regler for opkrævningen af ge-

byrer herfor.

Det følger af den foreslåede § 9, nr. 3, at klima-, energi- og forsyningsmi-

nisteren kan fastsætte regler om gebyrer til dækning af omkostninger til til-

syn, som udføres i medfør af lovforslagets § 8. Tilsynet i lovforslaget § 8,

stk. 1, vil angå overholdelse af loven og af de regler, der er fastsat i medfør

af loven. Ministeren vil ligeledes efter lovforslagets § 8, stk. 1, føre tilsyn

med tilladelser og afgørelser truffet efter loven, herunder at vilkår i disse

tilladelser og afgørelser overholdes. Det vil sige, at tilsynet, som det er til-

fældet med lovforslaget, er begrænset til et tilsyn vedrørende projekteringen

og anlægget af energiøen i Nordsøen. På samme vis som den foreslåede § 9,

nr. 2, vil miljøvurderingslovens § 42 finde anvendelse for så vidt angår fast-

sættelse af regler om gebyrer for tilsyn, der følger af miljøvurderingsloven.

Det vil indebære, at der efter den foreslåede § 9, nr. 3, vil kunne fastsættes

regler om gebyrer ved tilsyn, som går videre end miljøvurderingslovens reg-

ler. Det kan eksempelvis være tilsyn, som vil angår selve anlægsarbejdet

samt sikkerhedsmæssige forhold i den forbindelse.

I medfør af det foreslåede § 9, nr. 3, vil klima-, energi, og forsyningsmini-

steren kunne fastsætte regler om, hvem der vil skulle afholde omkostnin-

gerne forbundet med tilsynet. For så vidt angår eksempelvis tilsyn med til-

ladelser og afgørelser truffet efter loven kan ministeren fastsætte regler om,

at opkrævningen af gebyrer for tilsynet rettes mod modtageren af disse til-

ladelser og afgørelser. I den forbindelse vil klima-, energi- og forsynings-

ministeren endvidere kunne fastsætte regler om, hvordan omkostningerne

ved tilsyn mellem flere aktører kan fordeles.

Den foreslåede bemyndigelse forudsættes anvendt til fastsættelse af geby-

rer, som alene kan dække de faktiske omkostninger i forbindelse med det

udførte tilsyn. Klima-, energi-, og forsyningsministeren vil herefter efter be-

stemmelsen eksempelvis kunne fastsætte regler om gebyr ud fra antallet af

timer, som myndigheden bruger på tilsynet samt eventuelle omkostninger

til indhentning af ekspertbistand på f.eks. miljøområdet eller af mere teknisk

karakter. Der vil også i medfør af bestemmelsen kunne fastsættes regler om,

at gebyret kan dække eventuelle rejseomkostninger til og fra energiøen, som

måtte være nødvendige for udøvelsen af tilsynet for myndigheden og for

den indhentede ekspertbistand.

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 385: Lovudkast: Forslag til l ov om projektering og anlæg af en energiø i Nordsøen

UDKAST

I medfør af den foreslåede § 9 vil klima-, energi- og forsyningsministeren

også kunne fastsætte regler om, at andre myndigheder, som i medfør af lov-

forslagets § 10 måtte få delegeret hele eller dele af opgaverne efter lovforsla-

gets §§ 3, 4 og 8, vil kunne få dækket deres faktiske omkostninger ved disse

opgaver.

Det bemærkes, at lovforslagets § 11 vil afskære administrativ klageadgang

for afgørelser truffet i medfør af lovforslaget og regler udstedt i medfør

heraf. Den foreslåede § 9, vil også være omfattet heraf, hvorefter opkræv-

ning af gebyrer, ikke vil kunne påklages til anden administrativ myndighed.

Til § 10

Det foreslås i

stk. 1,

at klima-, energi- og forsyningsministeren kan bemyn-

dige en myndighed, der er oprettet under Klima-, Energi- og Forsyningsmi-

nisteriet, eller efter aftale med vedkommende minister andre statslige myn-

digheder til at udøve beføjelser efter denne lov. Klima-, energi- og forsy-

ningsministeren kan herunder bemyndige en myndighed oprettet under

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet til at meddele tilladelse efter § 4.

Den foreslåede bestemmelse svarer til den almindeligt forekommende hjem-

mel i Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets lovgivning til at delegere

beføjelser til en under ministeriet oprettet statslig myndighed eller efter for-

handling med vedkommende minister andre statslige myndigheder. Eksem-

pelvis kan vil klima-, energi- og forsyningsministeren i medfør af VE-lo-

vens § 70

bemyndige en under ministeriet oprettet institution eller anden myn-

dighed til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren.

Den foreslåede adgang til delegation giver mulighed for en til enhver tid

fleksibel organisering af ministeriets opgaver. Klima-, energi- og forsy-

ningsministeren vil således med den foreslåede bestemmelse kunne delegere

sine beføjelser efter loven til enhver myndighed inden for ministeriets ad-

ministrative hierarki uanset myndighedens placering i hierarkiet. Derudover

vil klima-, energi- og forsyningsministeren kunne delegere opgaver til andre

statslige myndigheder efter aftale med vedkommende minister. Der vil alene

kunne ske delegation til statslige myndigheder. Der vil således ikke i medfør

af den foreslåede bestemmelse kunne ske delegation til kommuner, regio-

ner, private virksomheder eller organisationer.

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 385: Lovudkast: Forslag til l ov om projektering og anlæg af en energiø i Nordsøen

UDKAST

Den foreslåede bestemmelse i

§ 10, stk. 1, 1. pkt.,

giver bl.a. klima-, energi-

og forsyningsministeren adgang til at delegere beføjelser efter loven til myn-

dighed, der er oprettet under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet,

hvorunder hører Energistyrelsen.

Med lovforslagets §§ 3, 7 og 8 foreslås det, at ministeren henholdsvis be-

myndiges til at foretage den forberedelse, projektering, herunder afholdelse

af udbud, samt øvrige dispositioner, som er nødvendige for projektering og

anlæg af energiøen i Nordsøen, udpeges som VVM-myndighed for energiø-

projektet og gives beføjelser til at føre tilsyn med overholdelse af anlægstil-

ladelsens vilkår. Disse er centrale opgaver, hvor det kan forventes, at mini-

steren vil benytte den foreslåede § 10, stk. 1, 1. pkt. til at delegere sine be-

føjelser til Energistyrelsen. Det er tillige forventningen, at ministeren vil be-

nytte den foreslåede bestemmelse i § 10, stk. 1, 1. pkt., til at delegere mini-

sterens beføjelse til i medfør af den foreslåede § 9, nr. 1, at fastsætte regler

om, at der kan opkræves gebyrer for de forberedende og projekteringsmæs-

sige skridt til energiøen, som vil være omfattet af lovforslagets § 3.

Med den foreslåede § 4, stk. 1, vil klima-, energi- og forsyningsministeren

kunne meddele tilladelse til anlæg af energiøen i Nordsøen, jf. § 2. I § 4, stk.

3, foreslås det, at Klima-, energi- og forsyningsministeren i tilladelsen kan

fastsætte vilkår for anlægsarbejdet samt fastsætte vilkår for den efterføl-

gende vedligeholdelse og drift af energiøen i Nordsøen. Med den foreslåede

§ 4, stk. 4, gives klima-, energi- og forsyningsministeren beføjelser til at

fastsætte nærmere regler om ansøgnings- og tilladelsesprocessen. Dette rets-

grundlag for anlægstilladelsen er bærende for realiseringen af projektet. På

den baggrund fremhæves det i den foreslåede

§ 10, stk. 1, 2. pkt.,

at der

under den foreslåede § 10, stk. 1, 1. pkt., vil høre klima-, energi- og forsy-

ningsministeren adgang til at bemyndige en myndighed oprettet under

klima-, energi- og forsyningsministeriet til at meddele tilladelse efter den

foreslåede § 4. Det kan forventes, at klima-, energi- og forsyningsministeren

vil bemyndige Energistyrelsen til at meddele tilladelsen efter den foreslåede

§ 4.

stk. 2

foreslås det, at klima-, energi- og forsyningsministeren bemyndiges

til at fastsætte regler om udøvelsen af de beføjelser, som en anden statslig

myndighed efter forhandling med vedkommende minister bliver bemyndi-

get til at udøve efter stk. 1.

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 385: Lovudkast: Forslag til l ov om projektering og anlæg af en energiø i Nordsøen

UDKAST

Den foreslåede bestemmelse vil omhandle de tilfælde, hvor klima-, energi-

og forsyningsministeren udnytter sin adgang til at delegere beføjelser til an-

dre statslige myndigheder uden for Klima-, Energi- og Forsyningsministe-

riet. Der består i disse tilfælde ikke et over-/underordnelsesforhold mellem

klima-, energi- og forsyningsministeren og den pågældende myndighed.

Ved andre statslige myndigheders varetagelse af f.eks. myndighedsopgaver

efter delegation vil klima-, energi- og forsyningsministeren bevare sine be-

føjelser, herunder instruktionsbeføjelsen, i relation til de delegerede opga-

ver, da myndigheden på det delegerede område funktionelt vil høre under

klima-, energi- og forsyningsministeren.

Til § 11

Det foreslås i

stk. 1,

at klima-, energi og forsyningsministerens tilladelser

og afgørelser efter denne lov eller efter regler fastsat i medfør af denne lov

ikke kan påklages til anden administrativ myndighed. I det foreslåede

stk.

fastsættes, at tilladelser og afgørelser truffet af en myndighed, til hvilken

klima-, energi- og forsyningsministeren har delegeret en beføjelse, ikke

kan påklages til ministeren eller anden administrativ myndighed.

Lovforslagets foreslåede § 11 vil indebære, at tilladelser og afgørelser

alene kan indbringes for domstolene efter de almindelige regler herom.

Dette vil gøre sig gældende, uanset om tilladelsen eller afgørelsen er truf-

fet af klima-, energi og forsyningsministeren eller af en myndighed, til

hvilken klima-, energi- og forsyningsministeren har delegeret en beføjelse

efter den foreslåede § 10, stk. 1.

De foreslåede bestemmelser skal således forstås bredt og vil omfatte alle

tilladelser og afgørelser, som vil blive truffet vedrørende energiøen i med-

før af loven. Det vil eksempelvis sige, at de foreslåede bestemmelser vil

afskære klageadgangen for screeningsafgørelsen efter miljøvurderingslo-

vens § 21. Denne afgørelse vil klima-, energi-, og forsyningsministeren ef-

ter lovforslaget § 7 få kompetence til at træffe. Endvidere vil den foreslå-

ede bestemmelse afskære klageadgangen for tilladelser og supplerende til-

ladelser efter lovforslagets § 4. Påbud udstedt efter lovforslagets § 15 vil

endvidere være omfattet af bestemmelsen, så påbud ikke vil kunne påkla-

ges administrativt. I medfør af den foreslåede stk. 1 vil klageadgangen

også afskæres for regler udstedt i medfør af loven. Det vil eksempelvis

være tilfældet for opkrævninger af gebyr for omkostninger ved tilsyn og

sagsbehandling, som indeholdt i de regler, der vil kunne fastsættes efter

lovforslagets § 9.

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 385: Lovudkast: Forslag til l ov om projektering og anlæg af en energiø i Nordsøen

UDKAST

En afskæring af klageadgangen er fundet nødvendig af hensyn til projek-

tets fremdrift samt grundet projektets særlige karakter. Processen ved dan-

ske domstole forudsættes at leve op til kravene i Århus-konventionen,

hvorefter offentligheden skal have adgang til administrative eller retslige

procedurer for at anfægte private personers og offentlige myndigheders

handlinger eller undladelser, der er i strid med nationale bestemmelser, der

vedrører miljøet. Der henvises endvidere til de specielle bemærkninger til

§ 14 om domstolsprøvelse.

Til § 12

Efter § 20, stk. 1, i lov nr. 124 af 26. januar 2017 om råstoffer (i det følgende

råstofloven) må efterforskning og indvinding af råstoffer på søterritoriet og

kontinentalsoklen kun ske efter tilladelse fra miljøministeren. Beføjelsen til

at meddele tilladelse efter råstoflovens § 20 er delegeret til Miljøstyrelsen.

Tilladelse til råstofindvinding efter råstoflovens § 20, stk. 1, omfatter også

indvinding af sand, jf. råstoflovens § 2. Råstoflovens § 20, stk. 2, indeholder

en præcisering af de tilladelser til råstofindvinding, som miljøministeren kan

meddele tilladelse til. Ud over indvindingstilladelse omfatter bestemmelsen

også en forudgående efterforskningstilladelse til større anlægsprojekter, jf.

råstoflovens § 20, stk. 2, nr. 3.

Det følger af råstoflovens § 26, stk. 2, at afgørelser efter lovens § 20 kan

påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Råstoflovens § 26 a indeholder

endvidere en oplistning af kredsen af klageberettigede for afgørelser efter

loven.

Den konkrete konstruktion af energiøen kendes endnu ikke, jf. bemærknin-

gerne til den foreslåede § 2. Det er dog forventningen, at der til brug for

anlægget af energiøen vil være et behov for opfyldning med sand, idet ener-

giøen vil blive anlagt som en inddæmmet ø, jf. også lovforslagets § 2. An-

vendelsen af sand til brug for anlægget af energiøen, vil formentlig forud-

sætte, at der opnås tilladelse til først efterforskning og dernæst indvinding

af sand i medfør af ovennævnte regler i råstofloven. Det er endnu ikke af-

klaret, hvordan denne konkrete proces for indvinding af sand vil blive struk-

tureret for energiøen, idet dette afventer yderligere drøftelser med markedet

i løbet af 2021.

Efter den foreslåede

§ 12

kan miljøministerens tilladelser efter § 20 i lov om

råstoffer i sager vedrørende anlæg af energiøen i Nordsøen, jf. § 2, kan ikke

påklages til anden administrativ myndighed.

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 385: Lovudkast: Forslag til l ov om projektering og anlæg af en energiø i Nordsøen

UDKAST

Den foreslåede § 12 vil kun angå klageadgang for afgørelser truffet efter

råstoflovens § 20. Miljøministerens (delegeret til Miljøstyrelsen) sagsbe-

handling af ansøgninger om efterforskning og indvinding af sand vil der-

imod ikke blive berørt af lovforslaget. Sagsbehandlingen vil i denne hen-

seende følge af råstofloven. Den foreslåede § 12 vil dog fravige klagead-

gangen i råstofloven, så afgørelser truffet i medfør af råstoflovens § 20 ikke

kan indbringes administrativt til Miljø- og Fødevareklagenævnet i medfør

af råstoflovens § 26. Den foreslåede bestemmelse vil omfatte efterforsk-

ning- og indvindingstilladelser efter råstoflovens § 20. En afskæring af kla-

geadgangen er fundet nødvendig af hensyn til projektets fremdrift samt

grundet projektets særlige karakter.

I stedet vil sådanne tilladelser kunne indbringes for domstolene efter den

foreslåede § 14. Herved vil klageadgangen for tilladelser til energiøen efter

råstofloven svare til den foreslåede klageadgang for anlægstilladelsen og

andre supplerende tilladelser efter lovforslaget, jf. den foreslåede § 11. Der

henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 3.5.2. om råstoflo-

ven. I det omfang, at kompetencen til at træffe afgørelser efter råstofloven,

er delegeret til anden myndighed, vil den foreslåede bestemmelse indebære,

at denne myndigheds afgørelser heller ikke vil kunne indbringes for mini-

steren.

Til § 13

Museumslovens § 28 a regulerer undervandskultur på den dybe havbund og

indeholder bl.a. en pligt til at anmelde sådanne fund samt bestemmelser om

kulturministerens tilladelse til at ændre i tilstanden af undervandskulturarv.

I medfør af § 28 a, stk. 1, tilhører fund af fortidsminder, herunder vrag af

skibe, skibsladninger og dele fra sådanne skibsvrag, der må antages at være

gået tabt for mere end 100 år siden, gjort på den dybe havbund, jf. stk. 2, af

danske statsborgere eller af et dansk indregistreret fartøj, den danske stat,

medmindre andre lande eller private kan bevise deres ejendomsret. Efter

museumslovens § 28 a, stk. 2, skal den dybe havbund forstås som den hav-

bund og dennes undergrund, der ligger uden for grænserne for national ju-

risdiktion.

I medfør af museumslovens § 28 a, stk. 3, skal fund omfattet af stk. 1, an-

meldes til kulturministeren. Endvidere fremgår det af museumslovens § 28

a, stk. 4, at der ikke uden kulturministerens (delegeret til Slots-og Kultur-

styrelsen) tilladelse må foretages ændringer i tilstanden af undervandskul-

turarv, jf. stk.1, som tilhører den danske stat, danske statsborgere eller juri-

diske personer, der er hjemmehørende i Danmark.

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 385: Lovudkast: Forslag til l ov om projektering og anlæg af en energiø i Nordsøen

UDKAST

Tilladelser efter museumslovens § 28 a, stk. 4, kan påklages til Miljø- og

Fødevareklagenævnet og fristen for klage er 4 uger fra tilladelsens offent-

liggørelse, jf. § 12, stk. 5, jf. § 10, nr. 39, i bekendtgørelse nr. 1442 af 12.

december 2010 om henlæggelse af opgaver og beføjelser til Kulturarvssty-

relsen. I medfør af denne bekendtgørelses § 13, stk. 2, må en tilladelse må

ikke udnyttes, før klagefristen er udløbet, medmindre andet er tilkendegivet

i afgørelsen.

Det følger af det foreslåede

§ 13,

at kulturministerens tilladelser efter § 28

a, stk. 4, i museumsloven i sager vedrørende projektering og anlæg af ener-

giøen i Nordsøen, jf. § 2, ikke kan påklages til anden administrativ myndig-

hed.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at adgangen til at klage til Miljø-

og Fødevareklagenævnet over kulturministerens tilladelser efter § 28 a, stk.

4, i museumsloven i sager vedrørende anlæg af energiøen i Nordsøen vil

blive afskåret.

Den foreslåede § 13 vil kun angå klageadgang for tilladelser truffet efter

museumslovens § 28 a, stk. 4. Kulturministerens sagsbehandling af tilladel-

ser efter museumslovens § 28 a, stk. 4, vil derimod ikke blive berørt af lov-

forslaget. Sagsbehandlingen vil i denne henseende følge af museumsloven.

Den foreslåede § 13 vil dog fravige klageadgangen i museumsloven, så af-

gørelser truffet i medfør af museumslovens § 28 a, stk. 4, ikke kan indbrin-

ges administrativt til Miljø- og Fødevareklagenævnet i medfør af bekendt-

gørelse nr. 1442 af 12. december 2010 om henlæggelse af opgaver og befø-

jelser til Kulturarvsstyrelsen. Den foreslåede bestemmelse vil omfatte alle

tilladelser efter museumslovens § 28 a stk. 4, vedrørende projektering og

anlæg af energiøen og uanset, om der måtte opstå et behov for at ansøge om

tilladelse før eller efter meddelelse af anlægstilladelse efter lovforslagets §

4. Henset til, at klageadgangen vil blive afskåret efter den foreslåede be-

stemmelse, vil en tilladelse efter museumslovens § 28 a, stk. 4, kunne be-

nyttes med det samme.

En afskæring af klageadgangen er fundet nødvendig af hensyn til projektets

fremdrift samt grundet projektets særlige karakter.

I stedet for administrativ klageadgang vil sådanne tilladelser kunne indbrin-

ges direkte for domstolene efter den foreslåede § 14. Herved vil klagead-

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 385: Lovudkast: Forslag til l ov om projektering og anlæg af en energiø i Nordsøen

UDKAST

gangen for tilladelser til ændring af undervandskultur ved anlæg af ener-

giøen svare til den foreslåede klageadgang for anlægstilladelsen og andre

supplerende tilladelser efter lovforslaget, jf. den foreslåede § 11. I det om-

fang, at kompetencen til at træffe afgørelser efter råstofloven, er delegeret

til anden myndighed, vil den foreslåede bestemmelse indebære, at denne

myndigheds afgørelser heller ikke vil kunne indbringes for ministeren.

Til § 14

Den foreslåede bestemmelse angår domstolsprøvelse af tilladelser og afgø-

relser efter lovforslaget, tilladelser givet af miljøministeren efter råstoflo-

vens § 20, råstoflovens § 20 b, og havmiljølovens § 26 samt kulturministe-

rens tilladelser efter museumslovens § 28 a, stk. 4.

Efter den foreslåede bestemmelse i

§ 14, stk. 1,

skal søgsmål til prøvelse af

tilladelser og afgørelser efter denne lov og afgørelser nævnt i §§ 12 og 13,

skal være anlagt senest 6 måneder efter meddelelsen til adressaten. Er tilla-

delsen eller afgørelsen offentliggjort, regnes søgsmålsfristen fra offentlig-

gørelsen.

Den foreslåede søgsmålsfrist afbrydes ved sagsanlæg, det vil sige ved at

indgive stævning til retten. Søgsmålsfristen foreslås at være 6 måneder og

regnes fra dagen, hvor afgørelsen eller tilladelsen er meddelt adressaten, el-

ler, hvis afgørelsen er offentliggjort, fra tidspunkt et fra offentliggørelsen.

Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåede § 5, som fastsætter, at

afgørelser og tilladelser efter loven offentliggøres samtidig med, at de med-

deles til projektansøger. Den foreslåede § 5 vil bl.a. omfatte anlægstilladel-

sen efter den foreslåede § 4, stk. 1, herunder supplerende tilladelser efter

denne bestemmelse.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at sikre, at retstilstanden ikke

er uvis over længere tid. Med den foreslåede søgsmålsfrist i stk. 1 sikres det,

at der efter en vis periode ikke ved domstolene vil kunne rejses tvivl om

rigtigheden af en tilladelse eller afgørelse efter loven eller i de tilladelser,

der er nævnt i §§ 12 og 13. Den foreslåede frist vil gælde ethvert søgsmål

mod myndighederne, der forudsætter en prøvelse af den pågældende afgø-

relse eller beslutning.

Det foreslås i

stk. 2,

at retten ved søgsmål om forhold vedrørende miljøet,

der er omfattet af denne lov, skal påse, at omkostningerne ved sagen ikke er

uoverkommeligt høje for de berørte parter.

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 385: Lovudkast: Forslag til l ov om projektering og anlæg af en energiø i Nordsøen

UDKAST

Den foreslåede stk. 2, har til formål at sikre overholdelsen af kravet i År-

huskonventionen og VVM-direktivet om, at de tilgængelige retsmidler

ikke må være uoverkommeligt dyre, og forpligtelsen til at påse dette på-

hviler samtlige retsinstanser. Den foreslåede bestemmelsen skal derfor for-

stås i overensstemmelse med konventionen og direktivet, herunder den

praksis fra EU-domstolen, der knytter sig hertil. jf. herved bl.a. EU-Dom-

stolens domme af henholdsvis 11. april 2013 i sag C- 260/11, Edwards og

Pallikaropoulos, og 13. februar 2014 i sag C- 530/11, Kommissionen mod

Storbritannien.

Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med de gældende

regler i retsplejeloven. Udgangspunktet efter retsplejelovens § 312, stk. 1,

jf. § 316 er, at den tabende part erstatter de udgifter, som den vindende

part har afholdt, forudsat disse har været fornødne til sagens forsvarlige

udførelse. Udgifter til bistand af advokat m.v. erstattes med et passende

beløb, og de øvrige udgifter erstattes fuldt ud.

I medfør af retsplejelovens § 312, stk. 2, kan retten dog af egen drift be-

stemme, at den tabende part ikke eller kun delvist skal erstatte modparten

de påførte udgifter, hvis særlige grunde taler for det. Sådanne grunde vil

kunne foreligge, såfremt omkostningerne i modsat fald vurderes at være

uoverkommeligt høje for den pågældende, hvor der i henhold til lovgivnin-

gen eller internationale forpligtelser m.v. er et krav om, at de tilgængelige

retsmidler ikke må være uoverkommeligt dyre.

Det bemærkes, at den nærmere fastsættelse af størrelsen af udgifter til ad-

vokatbistand vil blive foretaget med udgangspunkt landsretspræsidenterne

udarbejdede notat om sagsomkostninger i civile sager. Med henblik på at

tilgodese kravet i Århus Konventionen og VVM direktivet vil der efter den

foreslåede stk. 2, kunne blive tale om en fravigelse af de vejledende salær-

intervaller i forhold til sagens genstand. Der henvises i øvrigt til de almin-

delige bemærkningers punkt 3.5.1. om Århus-Konventionen.

Til § 15

Efter den foreslåede

§ 15

kan klima-, energi- og forsyningsministeren på-

byde, at forhold, der strider mod loven, eller mod regler udstedt i medfør af

loven, eller mod tilladelser eller afgørelser truffet i henhold til nævnte reg-

ler, bringes i orden straks eller inden en nærmere angivet frist.

Den foreslåede bestemmelse har til formål at sikre, at disse forhold bringes

i orden, så anlægget af energiøen sker i overensstemmelse med lovforslaget,

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 385: Lovudkast: Forslag til l ov om projektering og anlæg af en energiø i Nordsøen

UDKAST

regler udstedt i medfør af loven samt i overensstemmelse med de fastsatte

vilkår i tilladelser eller afgørelser.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at klima-, energi- og forsynings-

ministeren kan udstede påbud, når der eksempelvis konstateres forhold, der

angår manglende overholdelse af vilkår i tilladelsen vedrørende miljø- eller

sikkerhedsmæssige forhold. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan

meddele påbud til adressaten af tilladelsen eller afgørelsen.

De tilladelser, som vil være omfattet af den foreslåede bestemmelse, vil

navnligt være anlægstilladelsen og tilladelser til eventuelle forundersøgel-

ser, som meddeles efter lovforslagets § 4, stk. 1. De omfattede afgørelser vil

navnlig være screeningsafgørelsen efter miljøvurderingslovens § 21, hvor

der vil blive taget stilling til, om anlægget af energiøen udgør et VVM-plig-

tigt projekt, der skal miljøkonsekvensvurderes, jf. også lovforslagets § 7.

Udover meddelelse af påbud til adressaten af ovennævnte tilladelser og af-

gørelser, vil klima-, energi- og forsyningsministeren også kunne meddele

påbud til aktører, som i kraft af deres arbejde med anlægget af energiøen

omfattes af loven og regler udstedt efter loven, eller som vil udføre det ar-

bejde, der er givet tilladelse til efter den foreslåede § 4.

Det bemærkes, at den foreslåede § 15 ikke vil omfatte adgangen til at med-

dele påbud efter anden lovgivning som eksempelvis miljølovgivning. Den

foreslåede § 15 er begrænset til meddelelse af påbud vedrørende forhold,

der udspringer af lovforslaget. Dette er begrundet i, at bestemmelser om på-

bud ofte vil være indeholdt i anden lovgivning, og at andre myndigheder i

den forbindelse vil kunne meddele påbud for eventuelle overtrædelser af

denne lovgivning. Eksempelvis indeholder havmiljølovens § 52 a, stk. 1,

bestemmelser om, at miljøministeren kan meddele påbud til skibe, hvis der

er sket eller er fare for udtømning eller udledning fra skibet. En sådan anden

lovgivning med påbudsbestemmelser vil fortsat være gældende for anlægget

af energiøen, hvor det vil være relevant, og denne anden lovgivning vil ikke

blive berørt af den foreslåede § 15. I ovennævnte eksempel vedrørende hav-

miljøloven vil det indebære, at miljøministeren fortsat vil kunne meddele

påbud til skibe, som skal bistå i anlægsarbejdet af energiøen, hvis bestem-

melserne i havmiljølovens § 52 a, stk. 1, er opfyldt.

Da den foreslåede § 15 også vil indeholde hjemmel til at udstede påbud for

manglende overholdelse af vilkår i tilladelser og afgørelser, herunder hvor

disse vilkår vil kunne angå eksempelvis miljø- eller sikkerhedsmæssige for-

hold, vil der givetvis kunne være et vist sammenfald mellem klima-, energi-

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 385: Lovudkast: Forslag til l ov om projektering og anlæg af en energiø i Nordsøen

UDKAST

og forsyningsministerens påbudsbeføjelser efter den foreslåede § 15 og an-

dre myndigheders påbudsbeføjelser efter anden lovgivning. Dette sammen-

fald er dog vurderet hensigtsmæssigt af hensyn til at sikre, at anlægget af

energiøen sker i overensstemmelse med loven, regler udstedt i medfør af

lovforslaget samt afgørelser og tilladelser.

I forbindelse med påbuddet vil klima-, energi- og forsyningsministeren

kunne fastsætte en nærmere angiven frist for at efterkomme påbuddet. Hvis

ministeren ikke fastsætter en nærmere angiven frist, vil påbuddet skulle ef-

terkommes straks. Ved straks menes uden ugrundet ophold.

Efterkommes påbud efter den foreslåede § 15 ikke, vil dette i henhold til

den foreslåede § 16 kunne straffes med bøde, med mindre højere straf er

forskyldt efter anden lovgivning, jf. mere herom under bemærkningerne til

den foreslåede § 16.

Som følge af lovforslagets § 11, hvorefter der ikke er administrativ klage-

adgang for afgørelser og tilladelser efter loven, vil klima-, energi- og forsy-

ningsministerens afgørelser om påbud efter det foreslåede § 15 ikke kunne

indbringes for anden administrativ myndighed, herunder ikke kunne ind-

bringes for Energiklagenævnet. Klima-, energi- og forsyningsministerens

påbud efter lovforslaget vil være rettet mod direkte konstaterbare typiske

overtrædelser af lovforslaget, regler udstedt i medfør af loven samt vilkår

fastsat i afgørelser eller tilladelser, hvorfor der ikke ud fra et retssikkerheds-

mæssigt eller håndhævelsesmæssigt synspunkt findes fornødent med admi-

nistrativ klageadgang.

Til § 16

Efter § 3, 2. pkt., i lov om eksklusive økonomiske zoner har Danmark juris-

diktion i de eksklusive økonomiske zoner med hensyn til anlæg og benyt-

telse af kunstige øer, installationer og anlæg, videnskabelig havforskning

samt beskyttelse og bevarelse af havmiljøet. Ifølge forarbejderne (Folke-

tingstidende 1995/1996, tillæg A, spalte 3175) er § 3 i lov om eksklusive

økonomiske zoner en rammebestemmelse, hvor de nærmere rettigheder for

Danmark vil blive udfyldt ved særskilt lovgivning eller administrativ regu-

lering.

I tilknytning hertil fremgår endvidere af Justitsministeriets Jurisdiktionsud-

valgs betænkning nr. 1488 af 2007 om Dansk strafmyndighed, side 47, at

Danmark efter lovens § 3 har jurisdiktion i de eksklusive økonomiske zoner

med hensyn til anlæggelse af og benyttelse af kunstige øer, installationer og

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 385: Lovudkast: Forslag til l ov om projektering og anlæg af en energiø i Nordsøen

UDKAST

anlæg, videnskabelig havforskning samt beskyttelse og bevarelse af havmil-

jøet. Videre følger det af betænkningen, at retsvirkningerne af den udvidede

jurisdiktionskompetence i forhold til Danmarks eksklusive økonomiske

zone er, at de nævnte anlæg mv. betragtes som dansk territorium for så vidt

angår udstrækningen af dansk ret.

Lovovertrædelser, der begås på disse steder, herunder i forbindelse med an-

læggelsen af disse steder, er dermed undergivet dansk straffemyndighed i

kraft af straffelovens § 6, nr. 1, om territorialprincippet. Ifølge straffelovens

§ 6, nr. 1, omfatter den danske straffemyndighed handlinger, som foretages

i den danske stat.

Af den foreslåede

§ 16, stk. 1,

følger, at medmindre højere straf er forskyldt

efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der 1) påbegynder forunder-

søgelser eller anlæg af energiøen uden tilladelse efter § 4, 2) tilsidesætter

vilkår i en tilladelse eller afgørelse i medfør af loven eller 3) undlader at

efterkomme påbud efter loven, herunder påbud om at berigtige et ulovligt

forhold.

Den foreslåede bestemmelse i § 16, stk. 1, vedrører straf for overtrædelse af

visse af lovens bestemmelser. I medfør af § 3 i lov om eksklusive økonomi-

ske zoner har Danmark jurisdiktion i den eksklusive økonomiske zone. Det

omfatter også strafferetlig jurisdiktion, men sådan at de konkrete strafferet-

lige bestemmelser skal fastsættes ved selvstændig lovgivning eller admini-

strative regler. Den foreslåede § 16, stk. 1, vil udgøre selvstændig lovgiv-

ning for så vidt angår lovovertrædelser, der begås på energiøen. Da de fore-

slåede lovovertrædelser i § 16, stk. 1, nr. 1-3, navnlig vil angå forhold, som

vil kunne overtrædes i anlægsfasen, og dermed på et tidspunkt, hvor der

endnu ikke vil være en energiø, vil § 16, stk. 1, også finde anvendelse i

anlægsfasen. Lovovertrædelse efter den foreslåede § 16, stk. 1, vil dermed

kunne begås og straffes uden, at der endnu er et konkret fysisk sted i form

af energiø, hvorpå lovovertrædelser kan begås.

Hermed vil den foreslåede § 16, stk. 1, indebære, at overtrædelse af ger-

ningsindholdet i nr. 1-3, jf. nærmere nedenfor, vil kunne straffes, såfremt en

overtrædelse begås i den eksklusive økonomiske zone, og uanset om der vil

være en færdig energiø-konstruktion på tidspunktet for lovovertrædelsen.

Hermed vil den foreslåede § 16, stk. 1, i princippet udstrække jurisdiktionen

i lovforslaget til hele den eksklusive økonomiske zone, dog særligt i tilknyt-

ning til energiøens forventede placering, jf. lovforslagets bilag 1. Da lov-

forslaget imidlertid kun vil angå anlæg af energiøen, er det klima-, energi-

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 385: Lovudkast: Forslag til l ov om projektering og anlæg af en energiø i Nordsøen

UDKAST

og forsyningsministerens vurdering, at dette er sagligt begrundet. Således

vil ovennævnte sikre, at lovovertrædelser, der begås i anlægsfasen også vil

kunne straffes, herunder hvor de bliver begået ved eksempelvis skibstrans-

port til og fra energiøen i dennes anlægsfase. Hertil kommer, at kredsen af

ansvarssubjekter efter den foreslåede bestemmelse vil være en relativ min-

dre kreds, jf. nedenfor. Det bemærkes, at lovovertrædelser efter den foreslå-

ede § 16, stk. 1, som begås på søterritoriet og på land i kraft af dansk juris-

diktion i sig selv vil være omfattet af den foreslåede bestemmelse.

Den foreslåede bestemmelse i § 16, stk. 1, vil rette sig mod virksomheder

(juridiske selskaber) og fysiske personer, som ikke overholder det nærmere

beskrevne gerningsindhold i det foreslåede stk. 1, nr. 1-3, jf. nærmere ne-

denfor. Ansvarssubjektet for den foreslåede bestemmelse er snævert i den

forstand, at det kun er virksomheder og fysiske personer, som har en tilknyt-

ning til anlægget af energiøen, som vil kunne opfylde gerningsindholdet i

den foreslåede bestemmelse. Eksempelvis vil den virksomhed eller fysiske

person, som har fået tilladelse til anlæg af energiøen, og som ikke overhol-

der vilkårene i tilladelsen, kunne straffes, ligesom andre virksomheder eller

fysiske personer, som den pågældende har entreret med, og som vil udføre

arbejdet i tilladelserne, også vil kunne straffes efter den foreslåede bestem-

melse.

For så vidt angår gerningsindholdet i det foreslåede nr. 1-3 svarer bestem-

melsen på flere punkter indholdsmæssigt til VE-lovens § 72, stk. 1, og mil-

jøvurderingslovens § 56, stk. 1. Både VE-lovens § 72, stk. 1, og miljøvur-

deringslovens § 56, stk. 1, indeholder således bestemmelser om straf i situ-

ationer, hvor projekter påbegyndes uden tilladelse, hvor vilkår i tilladelser

tilsidesættes, og hvor påbud ikke efterkommes.

Det foreslås i

stk. 1, nr. 1,

at medmindre højere straf er forskyldt efter anden

lovgivning, straffes med bøde den, der påbegynder forundersøgelser eller

anlæg af energiøen uden tilladelse efter § 4.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 1, nr. 1, har til formål at indføre hjemmel

til bødestraf i loven for at sikre, at forundersøgelser og anlægsarbejde ved-

rørende energiøen ikke påbegyndes, uden at de nødvendige tilladelser i med-

før af loven er meddelt af klima-, energi- og forsyningsministeren.

Lovforslagets § 4 indeholder bestemmelser om klima-, energi- og forsy-

ningsministerens meddelelse af anlægstilladelse til energiøen, jf. navnlig

stk. 1. Lovforslagets § 4, stk. 1, omfatter også andre supplerende tilladelser,

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 385: Lovudkast: Forslag til l ov om projektering og anlæg af en energiø i Nordsøen

UDKAST

herunder tilladelser til eksempelvis forundersøgelser til brug for anlægsar-

bejdet af energiøen. Henset hertil er forundersøgelser også medtaget i ord-

lyden af den foreslåede § 16, stk. 1, nr. 1.

Fastsættelse af bødens størrelse sker i overensstemmelse med straffelovens

bestemmelser herom.

Det foreslås i

stk. 1, nr. 2,

at der fastsættes straf i form af bøde, medmindre

højere straf er forskyldt efter anden lovgivning for den, som tilsidesætter

vilkår i en tilladelse eller afgørelse i medfør af loven.

Den foreslåede hjemmel til straf vil blandt omfatte tilsidesættelse af vilkår

om sikkerhedsmæssige eller miljømæssige forhold, ligesom den også vil

omfatte tilsidesættelse af vilkår om eksempelvis koordinering med og ind-

hentelse af tilladelser fra andre myndigheder, inden anlægsarbejdet påbe-

gyndes.

Endelig foreslås det i

stk. 1, nr. 3,

at der fastsættes straf i form af bøde for

den, som undlader at efterkomme påbud efter loven, herunder påbud om at

berigtige et ulovligt forhold. Den foreslåede bestemmelse vil også omfatte

påbud om at berigtige et ulovligt forhold.

Efter den foreslåede

stk. 2

kan der i regler, der udstedes i henhold til loven,

fastsættes bødestraf for overtrædelse af reglerne eller vilkår og påbud fastsat

i medfør af reglerne.

Ligesom det foreslåede stk. 1, vil det foreslåede stk. 2 rette sig mod virk-

somheder (juridiske selskaber) og fysiske personer, som ikke overholder det

nærmere beskrevne gerningsindhold i de regler, der kan udstedes i medfør

af loven. For en gennemgang af ansvarssubjekterne henvises til bemærknin-

gerne ovenfor til den foreslåede stk. 1.

Det bemærkes, at § 3 i lov om eksklusive økonomiske zoner også giver mu-

lighed for at udfylde rammebestemmelsen ved administrativ regulering.

Den foreslåede stk. 2, indeholder netop hjemmel til bødestraf, som skal

medvirke til at sikre lovforslagets overholdelse, når lovforslaget udmøntes

ved administrativ regulering i form af bekendtgørelser.

I modsætning til det foreslåede stk. 1 indeholder det foreslåede stk. 2 ikke i

sig selv straffebestemmelser, men giver i stedet mulighed for at fastsætte

bødestraf i bekendtgørelser om f.eks. krav til projektansøgerens ansøgning

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 385: Lovudkast: Forslag til l ov om projektering og anlæg af en energiø i Nordsøen

UDKAST

efter lovforslagets § 4, stk. 4, eller i regler om beskyttelse af udpegede na-

turbeskyttelsesområder og beskyttede dyrearter efter lovforslagets § 6. For

så vidt angår sidstnævnte kan det eksempelvis angå fastsættelse af strafbe-

stemmelse ved bekendtgørelse, som fastsætter straf for forsætlig forstyrrelse

af beskyttede dyrearter i habitatdirektivets bilag IV, litra a. Sådanne bestem-

melser ses bl.a. i § 7 i bekendtgørelse nr. 1476 af 13. december 2010 om

konsekvensvurdering vedrørende internationale naturbeskyttelsesområder

samt beskyttelse af visse arter ved projekter om etablering m.v. af elproduk-

tionsanlæg og elforsyningsnet på havet.

Straffelovens kapitel 5 indeholder nærmere regler om strafansvar for juridi-

ske personer. Efter straffelovens § 25 kan en juridisk person straffes med

bøde, når det er bestemt ved lov eller fastsættes i medfør af lov. Bestemmel-

sen fastslår den generelle regel om, at juridiske personer alene kan straffes,

når der er særlig hjemmel hertil i lov. Straffelovens § 25 indeholder dog ikke

i selv hjemmel til at pålægge juridiske personer bødestraf. I stedet forudsæt-

ter bestemmelsen, at det i eller i medfør af den pågældende lov er fastsat, at

der skal være strafansvar for juridiske personer, jf. Folketingstidende

1995/1996, tillæg A, spalte 4062. Af disse bemærkninger fremgår endvidere

følgende:

‟Nye

bestemmelser om hjemmel til strafansvar for juridiske per-

soner bør, medmindre der tilsigtes afvigelser fra den almindelige ordning,

affattes således:

‟Der

kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)

strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel”.

Den foreslåede

stk. 3,

fastslår, at der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske

personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Den foreslåede stk. 3, har det formål at sikre, at juridiske personer kan på-

lægges bødestraf for såvel overtrædelse af loven som overtrædelse af be-

kendtgørelser udstedt i medfør af loven. For så vidt angår overtrædelse af

loven, vil det eksempelvis kunne angå tilsidesætte af de vilkår, som kan fast-

sættes i medfør af lovforslagets § 4, stk. 3. For så vidt angår overtrædelse af

bekendtgørelser, vil det eksempelvis kunne angår forhold i medfør af lov-

forslaget § 4, stk. 4, om fastsættelse af regler med krav til projektansøgers

ansøgning samt lovforslagets § 6 om fastsættelse af regler, der bl.a. vil im-

plementere naturbeskyttelsesdirektiverne.

Til § 17

Det foreslås med lovforslagets

§ 17,

at loven træder i kraft den 1. januar

2022. Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at princippet om fælles

ikrafttrædelse af erhvervsrettet regulering overholdes.