KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 383: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om anvendelse af Danmarks undergrund (Stop for efterforskning og indvinding af kulbrinter efter 2050, stop for nye udbudsrunder, indskrænkning af olie- og gasområdet m.v.)

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
KEF Alm.del Bilag 383
Offentligt

UDKAST

Forslag

til

Lov om ændring af lov om anvendelse af Danmarks undergrund

(Stop for efterforskning og indvinding af kulbrinter efter 2050, stop for

nye udbudsrunder, indskrænkning af olie- og gasområdet m.v.)

§1

I lov om anvendelse af Danmarks undergrund, jf. lovbekendtgørelse nr.

1533 af 16. december 2019, som ændret ved lov nr. 883 af 12. maj 2021,

foretages følgende ændringer:

Fodnoten

til lovens titel ændres »L 20, side 7, som ændret ved Rådets

direktiv 2013/17/EU af 13. maj 2013 om tilpasning af visse direktiver ved-

rørende miljø på grund af Republikken Kroatiens tiltrædelse, EU-Tidende

2013, nr. L 158, side 193« til:

»L

20, side 7, som ændret senest ved Europa-

Parlamentets og Rådets forordning nr. 2019/1010/EU af 5. juni 2019 om

tilpasning af rapporteringsforpligtelser inden for miljølovgivning og om æn-

dring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 166/2006 og

(EU) nr. 995/2010, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/49/EF,

2004/35/EF, 2007/2/EF, 2009/147/EF og 2010/63/EU, Rådets forordning

Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 94/22/EF af 30. maj 1994 om betingelser for tildeling og udnyttelse af tilladelser

til prospektering, efterforskning og produktion af kulbrinter, EF-Tidende 1994, nr. L 164,

side 3, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2018/1999/EU af 11.

december 2018 om forvaltning af energiunionen og klimaindsatsen, om ændring af Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 663/2009 og (EF) nr. 715/2009, Europa-Parla-

mentets og Rådets direktiv 94/22/EF, 98/70/EF, 2009/31/EF, 2009/73/EF, 2010/31/EU,

2012/27/EU og 2013/30/EU, Rådets direktiv 2009/119/EF og (EU) 2015/652 og om ophæ-

velse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013, EU-Tidende 2018,

nr. L 328, side 1.

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 383: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om anvendelse af Danmarks undergrund (Stop for efterforskning og indvinding af kulbrinter efter 2050, stop for nye udbudsrunder, indskrænkning af olie- og gasområdet m.v.)

(EF) nr. 338/97 og (EF) nr. 2173/2005, og Rådets direktiv 86/278/EØF, EU-

Tidende 2019, nr. L 170, side 115«.

§ 3, stk. 2,

indsættes som

2. pkt.:

»Tilladelse

til forundersøgelser med henblik på efterforskning og indvin-

ding af kulbrinter kan uanset stk. 1 ikke meddeles for et tidsrum, der stræk-

ker sig ud over den 31. december 2050.«

§ 12, stk. 1,

ændres »litra

a-d«

til: »litra

a-b«,

litra a og c

ophæves.

Litra b og d bliver herefter litra a og b.

§ 12, stk. 1, litra b,

der bliver litra a, ændres »Såfremt en ansøgning om

meddelelse af tilladelse til et område er indgivet uden forudgående indkal-

delse i henhold til litra a« til: »Såfremt der indgives ansøgning om medde-

lelse af tilladelse til et område«, og »de

i litra a og b, 1. og 2. pkt., nævnte

meddelelser«

ændres til: »den i 1. pkt. nævnte meddelelse«.

§ 12, stk. 1, litra d,

der bliver litra b, ændres i 1. pkt. »procedurerne

litra a-c«

til: »proceduren

i litra a«.

§ 12, stk. 2, 1. pkt.,

udgår » eller b, eller bekendtgørelse i henhold til litra

c udstedes«, og

§ 12, stk. 2, 2. pkt.

ophæves.

§ 12, stk. 3,

ændres »de i stk. 1, litra a og b omhandlede procedurer« til:

»den i stk. 1, litra a omhandlede procedure«.

§ 12, stk. 4,

ophæves.

§ 13, stk. 2, 3. pkt.,

ændres »højst for et tidsrum af 30 år« til: »ikke

længere end til den 31. december 2050«.

10.

§ 13, stk. 3, 3. pkt.,

ændres »højst i 30 år« til: »ikke længere end til den

31. december 2050«.

11.

§ 13

indsættes efter stk. 5:

»Stk. 6.

Tilladelser til efterforskning og indvinding af kulbrinter kan uanset

stk. 1-5 ikke meddeles eller forlænges længere end til den 31. december

2050.

Stk. 7.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan indgå aftale med rettig-

hedshavere, der ved opfyldelse af de i henhold til stk. 1 fastsatte vilkår har

ret til forlængelse af tilladelsen med henblik på indvinding ud over den i stk.

6 fastsatte dato, om opgivelse af tilladelsen.«.

12.

Bilag 1

affattes som bilag 1 til denne lov.

§2

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2022.

Bilag 1

Afgrænsning af det geografiske område for udstedelse af kulbrintetil-

ladelser, jf. § 3, stk. 2, og § 5, stk. 1, 2. pkt.

Det geografiske område for udstedelse af kulbrintetilladelser, jf. § 3, stk. 2,

og § 5, stk. 1, 2. pkt., afgrænses med rette geodætiske linjer mellem punk-

terne 1-10 angivet nedenfor. Koordinaterne til punkterne 1-10 er angivet i

European Datum 1950.

1. 55 grader 25 minutter 08,916 sekunder N 06 grader 15 minutter 00,0 se-

kunder Ø

2. 55 grader 30 minutter 40,3 sekunder N 05 grader 45 minutter 00,0 sekun-

der Ø

3. 55 grader 15 minutter 00,0 sekunder N 05 grader 24 minutter 12,0 sekun-

der Ø

4. 55 grader 15 minutter 00,0 sekunder N 05 grader 09 minutter 00,0 sekun-

der Ø

5. 55 grader 24 minutter 15,0 sekunder N 04 grader 45 minutter 00,0 sekun-

der Ø

6. 55 grader 46 minutter 21,8 sekunder N 04 grader 15 minutter 00,0 sekun-

der Ø

7. 55 grader 55 minutter 09,4 sekunder N 03 grader 21 minutter 00,0 sekun-

der Ø

8. 56 grader 05 minutter 12,0 sekunder N 03 grader 15 minutter 00,0 sekun-

der Ø

9. 56 grader 35 minutter 30,0 sekunder N 05 grader 02 minutter 00,0 sekun-

der Ø

10. 56 grader 58 minutter 11,897 sekunder N 06 grader 15 minutter 00,0

sekunder Ø

Afgrænsningen er gengivet på kortskitsen nedenfor.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Hovedpunkter i lovforslaget

2.1 Stop for efterforskning og indvinding af kulbrinter i Danmark ef-

ter den 31. december 2050

2.1.1

Gældende ret

2.1.2

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets

overvejelser og den foreslåede ordning

2.2 Etablering af hjemmel til at indgå frivillig aftale om opgivelse af

efterforskningstilladelser

2.2.1

Gældende ret

2.2.2

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets

overvejelser og den foreslåede ordning

2.3 Stop for udbudsrunder og Åben Dør-ordningen

2.3.1

Gældende ret

2.3.2

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets

overvejelser og den foreslåede ordning

2.4 Indskrænkning af området for efterforskning og indvinding af kul-

brinter i Danmark frem mod 2050

2.4.1

Gældende ret

2.4.2

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets

overvejelser og den foreslåede ordning

2.5 Tilladelser til forundersøgelser med henblik på efterforskning og

indvinding af kulbrinter i Danmark

2.5.1

Gældende ret

2.5.2

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets

overvejelser og den foreslåede ordning

Konsekvenser for FN’s verdensmål

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

4.1 Samfundsøkonomiske og statsfinansielle konsekvenser

4.2 Indtægter fra refusion og gebyrer

4.3 Implementeringskonsekvenser for det offentlige

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

7. Klimamæssige konsekvenser

7.1 Globale konsekvenser

7.2 Nationale konsekvenser/udledninger

7.3 Lovforslagets øvrige elementer

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

9. Forholdet til EU-retten

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

11. Sammenfattende skema

1. Indledning

Lovforslaget gennemfører dele af den politiske aftale mellem regeringen

(Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Sociali-

stisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om fremtiden for olie- og

gasindvinding i Nordsøen af 3. december 2020 (herefter Nordsøaftale

2020). Aftalen understøtter, at Danmark skal være et klimaneutralt land i

2050. Der indføres en slutdato den 31. december 2050, hvorefter efterforsk-

ning og indvinding af olie og gas (kulbrinter) ikke vil kunne finde sted i

Danmark. Samtidig lukkes det nuværende Åben Dør-område i Nordsøen

mellem den jyske vestkyst og det såkaldte olie- og gasområde vest for 6

grader 15 minutter østlig længde. Der vil derfor fremover alene kunne efter-

forskes og indvindes kulbrinter i olie- og gasområdet i Nordsøen. Det sikres

desuden, at der er stabile rammevilkår for sektoren frem mod 2050, hvilket

understøtter fortsatte investeringer, skatteindtægter, udvikling og beskæfti-

gelse.

Efter den gældende lov om anvendelse af Danmarks undergrund (herefter

undergrundsloven) jf. lovbekendtgørelse nr. 1533 af 16. december 2019,

som ændret ved lov nr. 883 af 12. maj 2021, kan klima-, energi- og forsy-

ningsministeren meddele tilladelse til efterforskning og indvinding af råstof-

fer, herunder kulbrinter. Meddelelse af tilladelser til efterforskning og ind-

vinding af kulbrinter er omfattet af Europaparlamentets og Rådets direktiv

94/22/EF af 30. maj 1994 om betingelser for tildeling og udnyttelse af tilla-

delser til prospektering, efterforskning og produktion af kulbrinter, EF-Ti-

dende 1994, nr. L 164, side 3 (herefter koncessionsdirektivet). Hverken

dansk ret eller EU-retten forpligter til at meddele tilladelser, og et stop for

meddelelse af tilladelser vil derfor kunne effektueres i forbindelse med en

generel praksisændring. For at sikre, at det ikke er op til den til enhver tid

siddende regering at beslutte om og i hvilket omfang, der skal meddeles til-

ladelser til efterforskning og indvinding af kulbrinter, ønsker regeringen og

de øvrige aftaleparter at dele af aftalen gennemføres ved lov. Slutdatoen og

indskrænkningen af, hvor der kan meddeles tilladelser til efterforskning og

indvinding af kulbrinter frem mod den 31. december 2050 omfatter tillige

tilladelser til forundersøgelser med henblik på efterforskning og indvinding

af kulbrinter i det pågældende område.

Det foreslås desuden, at undergrundsloven ændres, så klima-, energi- og for-

syningsministeren får mulighed for at indgå en frivillig aftale med rettig-

hedshavere til tilladelser til efterforskning og indvinding af kulbrinter om

opgivelse af tilladelsen, hvis rettighedshaver måtte blive markant berørt af

den foreslåede slutdato i 2050. Dette omfatter i praksis alene tilladelser, der

på nuværende tidspunkt er i efterforskningsfasen, og som ved fund af kul-

brinter, der kan indvindes kommercielt, har ret til forlængelse ud over den

foreslåede slutdato i 2050. Dette sker for at sikre, at slutdatoen kan føres ud

i livet så smidigt som muligt, og vil medføre, at rettighedshaver opgiver alle

rettigheder til efterforskning og eventuel senere indvinding mod ophævelse

af de arbejdsforpligtelser, der følger af tilladelsen.

Det foreslås endelig, at undergrundsloven ændres, så den til enhver tid sid-

dende regering ikke længere vil kunne tage initiativ til meddelelse af tilla-

delser til efterforskning og indvinding af kulbrinter. Som konsekvens heraf

foreslås det, at muligheden for at indkalde ansøgninger om tilladelser til ef-

terforskning og indvinding af kulbrinter ved de såkaldte udbudsrunder, samt

muligheden for at anvende eller etablere en såkaldt Åben Dør-ordning, fjer-

nes fra loven. Der vil fremover alene kunne meddeles tilladelser til efter-

forskning og indvinding af kulbrinter som led i en såkaldt minirunde, dvs.

en udbudsrunde for et specifikt område, initieret af en uopfordret ansøgning,

eller som en såkaldt naboblok-tilladelse, dvs. en tilladelse meddelt til en ret-

tighedshaver til et tilstødende område, i olie- og gasområdet i den vestlige

del af Nordsøen. Igangsættelse af såvel minirunde- som naboblokprocedu-

ren kræver, at ministeren indledningsvis modtager en uopfordret ansøgning.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1 Stop for efterforskning og indvinding af kulbrinter i Danmark efter

den 31. december 2050

2.1.1 Gældende ret

Undergrundsloven regulerer tildeling af tilladelser til efterforskning og ind-

vinding af råstoffer i Danmark. Efter undergrundslovens § 5, stk. 1, kan

klima-, energi-, forsyningsministeren meddele tilladelse med eneret til ef-

terforskning og indvinding af råstoffer for et nærmere bestemt område på

nærmere fastsatte vilkår. Tilladelser efter undergrundslovens § 5, stk. 1, kan

i henhold til lovens § 1, stk. 2, nr. 1, omfatte et eller flere råstoffer, der ikke

har været undergivet privatøkonomisk udnyttelse før den 23. februar 1932,

hvor den første undergrundslov trådte i kraft. Dette omfatter bl.a. tilladelser

til efterforskning og indvinding af kulbrinter.

Længden af eneretstilladelser efter undergrundslovens § 5 til efterforskning

og indvinding af kulbrinter er reguleret i undergrundslovens § 13.

Tilladelser til efterforskning af kulbrinter meddeles som udgangspunkt for

en periode af 6 år med mulighed for forlængelse med indtil 4 år ad gangen,

dog kun undtagelsesvis over 10 år, jf. undergrundslovens § 13, stk. 1.

Det fremgår af undergrundslovens § 13, stk. 2, at en rettighedshaver har ret

til at få forlænget sin tilladelse med henblik på indvinding, hvis de i tilladel-

sen fastsatte vilkår herfor er opfyldt. Det fremgår af § 13, stk. 2, 3. pkt., at

tilladelsen kun kan forlænges for de dele af området, der omfatter kommer-

cielt indvindelige forekomster, som agtes indvundet, og højst for et tidsrum

af 30 år. Bestemmelsen i stk. 2 sikrer, at tilladelser vedrørende kulbrinter

kun meddeles som kombinerede efterforsknings- og indvindingstilladelser.

Det fremgår af de specielle bemærkninger til § 13, at dette er begrundet i

”

(…) at virksomheder næppe kan forventes at investere de betydelige beløb,

der er nødvendige for at gennemføre dybe efterforskningsboringer og andre

lignende stærkt udgiftskrævende foranstaltninger, medmindre de på forhånd

er sikret ret til indvinding af eventuelle fund og kender de økonomiske vil-

kår, der vil gælde for en sådan indvinding.”,

jf. Folketingstidende 1980-81,

Tillæg A, spalte 7486.

Efter den gældende undergrundslovs § 13, stk. 3, kan klima-, energi- og for-

syningsministeren, når ressourcemæssige, økonomiske eller samfundsmæs-

sige hensyn gør det påkrævet, pålægge en rettighedshaver efter under-

grundsloven, at indsende en fyldestgørende plan for indvindingsforanstalt-

ninger m.m. efter § 10 for en forekomst, der må anses for kommercielt ind-

vindelig. Efter godkendelse af planen kan klima-, energi- og forsyningsmi-

nisteren pålægge rettighedshaveren at iværksætte indvinding. Samtidig for-

længes tilladelsen med henblik på indvinding for den del af området, der

omfatter forekomsten, dog højst i 30 år. Bestemmelsen giver klima-, energi-

og forsyningsministeren adgang til, hvor en tilladelse er i efterforskningsfa-

sen, at pålægge rettighedshaver at udnytte en forekomst, der på grundlag af

udførte undersøgelser må anses for kommercielt indvindelig.

Det følger af undergrundslovens § 13, stk. 4, at det tidsrum for indvinding,

der er fastsat i medfør af § 13, stk. 2 og 3, eller i den pågældende tilladelse,

kan forlænges, når særlige omstændigheder taler herfor. Af bestemmelsens

forarbejder fremgår, at forlængelsesmuligheden i § 13, stk. 4, navnlig tæn-

kes anvendt på

” (…) tilfælde, hvor der i medfør af §§ 14 og 15, stk. 2, ud

fra samfundsmæssige hensyn foretages udskydelser af indvindingen i et så-

dant omfang, at forekomsten ikke kan indvindes som påregnet inden for den

oprindeligt fastsatte frist.”,

jf. Folketingstidende 1980-81, Tillæg A, spalte

7488.

Det fremgår herudover af undergrundslovens § 13, stk. 5, at klima-, energi-

og forsyningsministeren kan meddele tilladelser for tidsrum, der er længere

end de i § 13, stk. 1-3, nævnte, såfremt særlige forhold gør det påkrævet.

Bestemmelsen åbner mulighed for, når særlige forhold gør det påkrævet, at

meddele nye tilladelser, der fra udstedelsen har en længere varighed end

efter de hidtidige regler, dog højst 50 år, jf. undergrundslovens § 7, 2. pkt.

Det fremgår af de specielle bemærkninger til § 13, stk. 5, at tilladelse med

en længere varighed eksempelvis kan meddeles, hvis en ny tilladelse erstat-

ter en eksisterende med en allerede igangværende indvinding, der forventes

at fortsætte i en længere periode, f.eks. på grund af teknologiske fremskridt,

jf. Folketingstidende 2003-04, tillæg A, side 1654-1655.

Den præcise længde af tilladelser til efterforskning og indvinding af kul-

brinter, samt de vilkår, der skal være opfyldt, før rettighedshaver har ret til

forlængelse af tilladelsen med henblik på indvinding, jf. § 13, stk. 2, fremgår

ikke af loven eller af lovens bemærkninger, men fastsættes i de enkelte til-

ladelser. Tilladelser til efterforskning og indvinding af kulbrinter er i vid

udstrækning baseret på standardtilladelser, såkaldte modeltilladelser, der

bl.a. er blevet anvendt i forbindelse med offentlig indkaldelse af ansøgnin-

ger i henhold til undergrundslovens § 12, stk. 1, litra a, de såkaldte ”udbuds-

runder for tilladelser til efterforskning og indvinding af kulbrinter i et om-

råde i Nordsøen” eller blot ”udbudsrunder”. Modeltilladelsen

er en del af

udbudsmaterialet, og indeholder grundlaget og vilkårene for de udbudte kul-

brintetilladelser. Både i 7. og i 8. udbudsrunde er der blevet anvendt model-

tilladelser. For så vidt angår længden af tilladelser fremgår det af § 5, stk. 2,

i modeltilladelserne for 7. udbudsrunde, der blev afsluttet i 2016, og 8. ud-

budsrunde, der blev formelt aflyst i januar 2021, at rettighedshavere har ret

til forlængelse med henblik på indvinding i præcis 30 år.

I forbindelse med behandlingen af en ansøgning om tilladelse til efterforsk-

ning og indvinding af kulbrinter, tilpasses modeltilladelsens bestemmelser

den konkrete ansøgning, herunder i forhold til det ansøgte område, opfyl-

delse af krav om teknisk og finansiel kapacitet, jf. § 12 a, stk. 1, litra a, og

tilbudte efterforskningsarbejder, jf. § 12 a, stk. 1, litra b.

2.1.2 Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og

den foreslåede ordning

Det fremgår af punkt 1 i Nordsøaftale 2020, at der ved lov skal indføres en

slutdato den 31. december 2050 for alle nuværende og eventuelt fremtidige

tilladelser til indvinding af kulbrinter i Danmark. Gennemførelsen af slut-

datoen i undergrundsloven sikrer overensstemmelse mellem indvindingen

af kulbrinter i Danmark, og Danmarks mål om klimaneutralitet i 2050 som

indskrevet i lov nr. 965 af 26. juni 2020 om klima (klimaloven).

Den foreslåede slutdato medfører, at eksisterende og fremtidige rettigheds-

havere til efterforsknings- og indvindingstilladelser ikke kan få meddelt el-

ler forlænget tilladelser ud over den 31. december 2050. Forkortelse af den

periode, hvor en rettighedshaver har mulighed for at efterforske og efterføl-

gende indvinde et eventuelt fund af kulbrinter, vil potentielt reducere den

mængde kulbrinter, rettighedshaver kan indvinde. Det potentielle afkast af

investeringer på området vil dermed blive reduceret, hvorfor efterforskning

og indvinding af kulbrinter i Danmark vil blive mindre attraktivt. Den fore-

slåede slutdato må forventes at medføre, at villigheden til at investere på

området gradvist reduceres, jo nærmere man kommer den 31. december

2050.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet forventer på den baggrund, at den

foreslåede slutdato den 31. december 2050, kombineret med fjernelse af

procedurerne for udbudsrunder og Åben Dør-ordninger, jf. pkt. 2.3 i lov-

forslagets almindelige bemærkninger, og den foreslåede indskrænkning af

det tilgængelige område for kulbrintetilladelser, jf. pkt. 2.4 i lovforslagets

almindelige bemærkninger, vil reducere antallet af ansøgninger om tilladel-

ser betragteligt. Ministeriet forventer desuden, at de foreslåede ændringer

samlet set vil medføre at den samlede mængde olie og gas, der vil blive

indvundet fra den danske del af Nordsøen, vil blive reduceret med, hvad der

svarer til ca. 150 mio. tønder olie.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har ikke identificeret rettigheds-

havere, hvis tilladelser rækker ud over den foreslåede slutdato den 31. de-

cember 2050. Ministeriet har imidlertid identificeret én enkelt efterforsk-

ningstilladelse fra 7. udbudsrunde, hvor rettighedshaver vil kunne opnå et

retskrav på at få forlænget sin efterforskningstilladelse ud over den foreslå-

ede slutdato, hvis betingelserne for en forlængelse måtte blive opfyldt. Til-

ladelsen er baseret på modeltilladelsen for 7. udbudsrunde, herunder be-

stemmelsen i modeltilladelsens § 5, stk. 2, om ret til forlængelse i 30 år.

Det følger således af den gældende bestemmelse i undergrundslovens § 13,

stk. 2, sammenholdt med tilladelsens § 5, stk. 2, at rettighedshaveren har ret

til forlængelse med henblik på indvinding i 30 år, hvis de i tilladelsen fast-

satte vilkår bliver opfyldt. De 30 år regnes fra det tidspunkt, hvor forlængel-

sen med henblik på indvinding meddeles. Der er ikke hidtil fundet kommer-

cielt indvindelige kulbrinter i det område, som tilladelsen dækker, og rettig-

hedshaveren mangler fortsat at udføre en efterforskningsboring for at have

opfyldt tilladelsens arbejdsprogram. Vilkårene for at få forlængelse er der-

med ikke opfyldt på nuværende tidspunkt, og rettighedshaveren har således

ikke endnu opnået ret til forlængelse med henblik på indvinding. Rettig-

hedshaveren vil imidlertid have et retskrav på forlængelse af tilladelsen, hvis

betingelserne herfor måtte blive opfyldt.

For at gennemføre den foreslåede slutdato den 31. december 2050, der skal

bidrage til det politiske ønske om at Danmark skal være klimaneutralt i

2050, foreslås det, at de tidsmæssige rammer for tilladelser til efterforskning

og indvinding af kulbrinter i undergrundslovens § 13 ændres, så slutdatoen

skrives ind i loven, og det fremover ikke vil være muligt at få meddelt eller

forlænget en tilladelse ud over den 31. december 2050. Gennemførelsen sik-

rer overensstemmelse mellem rammerne for indvinding af kulbrinter i Dan-

mark og Danmarks mål om klimaneutralitet i 2050.

Hvis betingelserne for forlængelse med henblik på indvinding bliver op-

fyldt, vil den foreslåede slutdato den 31. december 2050 udgøre et indgreb

i en rettighed, der hviler på en tidsbestemt tilladelse, og hvis etablering for-

udsætter undersøgelser, der normalt er omkostningstunge at gennemføre.

Det kan således ikke udelukkes, at et indgreb i en sådan rettighed vil kunne

udgøre et ekspropriativt indgreb efter grundlovens § 73. Den eventuelle vær-

diforringelse, som den foreslåede slutdato vil kunne medføre, kan ikke an-

slås på nuværende tidspunkt. Der kan i den forbindelse bl.a. henvises til, at

mulighederne for kommerciel indvinding af råstoffer endvidere afhænger af

en række faktiske forhold, jf. nedenfor under afsnit 2.2.2.

2.2 Etablering af hjemmel til at indgå frivillig aftale om opgivelse af

efterforskningstilladelser

2.2.1 Gældende ret

Ifølge undergrundslovens § 30 kan klima-, energi- og forsyningsministeren

helt eller delvis tilbagekalde en tilladelse efter undergrundsloven, såfremt 1)

de i undergrundsloven eller de i medfør af loven fastsatte bestemmelser, vil-

kår eller påbud ikke overholdes, 2) der i en ansøgning om tilladelse er givet

urigtige eller vildledende oplysninger, og 3) rettighedshaveren tages under

rekonstruktionsbehandling eller erklæres konkurs.

Der er ikke efter den gældende undergrundslov mulighed for at indgå aftale

om frivillig opgivelse af en tilladelse efter undergrundslovens § 5 til efter-

forskning og indvinding af kulbrinter.

Ifølge undergrundslovens § 32 skal det i en tilladelse fastsættes, i hvilket

omfang rettighedshaverens forpligtelser består efter udløb, opgivelse, bort-

fald eller tilbagekaldelse af en tilladelse. Det kan endvidere bestemmes, at

klima-, energi- og forsyningsministeren, hvis en arbejdsforpligtelse eller an-

dre forpligtelser ikke er opfyldt, kan kræve, at rettighedshaveren helt eller

delvis indbetaler det beløb, som opfyldelsen af forpligtelserne ville have ko-

stet.

Det fremgår af § 5, stk. 2, i modeltilladelsen for 7. udbudsrunde for tilladel-

ser til efterforskning og indvinding af kulbrinter i et område i Nordsøen, at

rettighedshaver har ret til forlængelse med henblik på indvinding i 30 år. Én

enkelt tilladelse fra 7. udbudsrunde er fortsat i efterforskningsfasen, jf. § 13,

stk. 1. Tilladelsen er baseret på modeltilladelsen for 7. udbudsrunde, herun-

der bestemmelsen i modeltilladelsens § 5, stk. 2, om ret til forlængelse i 30

år.

Det følger af undergrundslovens § 13, stk. 2, sammenholdt med § 5, stk. 2,

i modeltilladelsen for 7. udbudsrunde for tilladelser til efterforskning og ind-

vinding af kulbrinter i et område i Nordsøen, at en rettighedshaver har ret til

forlængelse med henblik på indvinding i 30 år, hvis de i tilladelsen fastsatte

vilkår bliver opfyldt. De 30 år regnes fra det tidspunkt, hvor forlængelsen

med henblik på indvinding meddeles.

Det fremgår af § 4, stk. 1, i modeltilladelsen, at en rettighedshaver skal ud-

føre de efterforskningsarbejder, der fremgår af arbejdsprogrammet for tilla-

delsen. Hvis tilladelsen udløber, opgives, bortfalder eller tilbagekaldes, be-

står rettighedshaverens forpligtelser i henhold til tilladelsen, jf. tilladelsens

§ 36, stk. 1. Hvis arbejdsprogrammet ikke er opfyldt ved tilladelsens ophør,

skal rettighedshaver, medmindre Energistyrelsen meddeler dispensation

herfra, betale til statskassen et beløb svarende til, hvad opfyldelsen af for-

pligtelserne ville have kostet at udføre, jf. tilladelsens § 4, stk. 2. Der er ikke

grundlag i Energistyrelsens praksis for dispensation i forhold til den pågæl-

dende tilladelse fra 7. udbudsrunde, der fortsat er i efterforskningsfasen. Det

fremgår endelig af tilladelsens § 4, stk. 3, at betaling ikke forudsætter, at

Energistyrelsen lader de resterende arbejder udføre.

2.2.2 Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og

den foreslåede ordning

Det fremgår af punkt 2 i Nordsøaftale 2020, at der skal skabes lovhjemmel

til, at der kan indgås en

”forhandlet,

frivillig aftale om ændringer af tilladel-

ser for selskaber, der måtte berøres markant af en slutdato”

den 31. decem-

ber 2050 for tilladelser til efterforskning og indvinding af kulbrinter i Dan-

mark.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har identificeret én enkelt efter-

forskningstilladelse fra 7. udbudsrunde, hvor rettighedshaveren vil kunne

opnå et retskrav på at få forlænget sin efterforskningstilladelse ud over den

foreslåede slutdato, hvis betingelserne herfor bliver opfyldt. Tilladelsen er

baseret på modeltilladelsen for 7. udbudsrunde, herunder bestemmelsen i

modeltilladelsens § 5, stk. 2 om ret til forlængelse i 30 år.

Indførelse af en slutdato som foreslået i lovforslagets § 1, nr. 11, vil kunne

medføre, at den nævnte rettighedshaver får forkortet det tidsrum, hvori ret-

tighedshaveren kan indvinde kulbrinter, til under de 30 år, som rettigheds-

haveren vil opnå ret til efter tilladelsens § 5, stk. 2, hvis betingelserne for

forlængelse bliver opfyldt. Et krav på forlængelse forudsætter imidlertid

bl.a., at rettighedshaveren finder kommercielt indvindelige kulbrinter i det

pågældende område, hvilket endnu ikke er sket. Herudover forudsætter det

tilstedeværelse af en række faktiske forhold, der vil have indflydelse på,

hvor længe det vil være muligt at indvinde eventuelle kulbrinter fra det på-

gældende område, herunder reservoirets størrelse, geologiske karakteristika

og de valgte indvindingsforanstaltninger. Selv hvis der måtte blive fundet

kommercielt indvindelige kulbrinter, er det således usikkert, om indvinding

i det pågældende område ville kunne fortsætte efter den 31. december 2050.

For så vidt angår den eventuelle ekspropriative virkning af den foreslåede

slutdato henvises til bemærkningerne under afsnit 2.1.2.

For den pågældende rettighedshaver udestår en relativt omkostningstung ef-

terforskningsboring. Det er i sagens natur forbundet med stor usikkerhed,

hvilke mængder kulbrinter der vil blive påvist, og om rettighedshaver efter-

følgende ønsker og har mulighed for at indvinde disse. Det bemærkes, at

hvis rettighedshaveren efter de gældende regler måtte ønske at opgive tilla-

delsen, uden at have opfyldt sine arbejdsforpligtelser, vil rettighedshaveren

skulle betale til statskassen, hvad opfyldelse af arbejdsforpligtelserne ville

have kostet, medmindre Energistyrelsen meddeler dispensation herfra. Der

er ikke i det foreliggende tilfælde grundlag i Energistyrelsens praksis for

dispensation.

Det foreslås derfor, at der i undergrundsloven i en ny § 13, stk. 7, indføres

hjemmel for klima-, energi- og forsyningsministeren til at indgå en frivillig

aftale med rettighedshavere om opgivelse af tilladelser i efterforskningsfa-

sen, hvis rettighedshaver ved opfyldelse af de i tilladelsen fastsatte vilkår

har ret til forlængelse af tilladelsen med henblik på indvinding ud over den

31. december 2050.

Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at den foreslå-

ede etablering af hjemmel til at indgå en frivillig aftale ikke indebærer stats-

støtte til rettighedshaver efter artikel 107, stk. 1 i Traktaten om Den Euro-

pæiske Unions Funktionsmåde (EUF-traktaten).

2.3 Stop for udbudsrunder og Åben Dør-ordningen

2.3.1 Gældende ret

Undergrundslovens § 12 regulerer procedurerne for meddelelse af tilladelser

til efterforskning og indvinding af kulbrinter i Danmark.

Procedurerne for indkaldelse af ansøgninger og meddelelse af tilladelser til

efterforskning og indvinding af kulbrinter fremgår af den gældende lovs §

12, stk. 1, litra a-d. § 12, stk. 1 litra a-d gennemfører procedurereglerne i

koncessionsdirektivets artikel 3, stk. 2-4.

Ifølge § 12, stk. 1, litra a, kan tilladelser meddeles efter offentligt udbud af

områder (udbudsrunder), efter litra b ved behandling af indgivne ansøgnin-

ger vedrørende bestemte områder (minirunder), eller efter litra c (Åben Dør)

ved særskilt bekendtgørelse herom, når procedurerne i litra a og b ikke skøn-

nes at være hensigtsmæssige. Endelig kan der efter litra d efter den såkaldte

naboblok-procedure meddeles tilladelse til indehaveren af et område vedrø-

rende et tilstødende område, når geologiske eller produktionsmæssige hen-

syn taler herfor. Anvendelse af procedurerne i undergrundslovens § 12, stk.

1, litra a, b og c, kræver desuden, at der optages meddelelse herom i Den

Europæiske Unions Tidende. Offentliggørelsen sker for at sikre, at alle in-

teresserede enheder (selskaber m.v.) har mulighed for at søge, jf. koncessi-

onsdirektivets artikel 3, stk. 1. Hverken EU-retten eller dansk ret forpligter

imidlertid til at meddele tilladelser til efterforskning og indvinding af kul-

brinter, men hvis der meddeles tilladelser, er det en forudsætning, at der ikke

anvendes andre procedurer, end dem der fremgår af koncessionsdirektivets

artikel 3, stk. 2-4 og tilsvarende af undergrundslovens § 12, stk. 1.

Tilladelser til efterforskning og indvinding af kulbrinter er i Danmark pri-

mært blevet meddelt ved udbudsrunder i henhold til undergrundslovens §

12, stk. 1, litra a. Der har siden 1981 været afholdt i alt 8 sådanne generelle

runder senest i 2019. Klima-, energi- og forsyningsministeren aflyste dog

formelt den 8. udbudsrunde i januar 2021 efter indgåelse af Nordsøaftale

2020. Minirunder, Åben Dør-ordningen og nabobloktilladelser efter hen-

holdsvis undergrundslovens § 12, stk. 1, litra b, c og d har i mindre omfang

været anvendt. Med hjemmel i § 12, stk. 1, litra c, er bekendtgørelse nr. 169

af 24. februar 1997 om visse områder i Danmark, der er åbne for løbende

meddelelse af tilladelser til efterforskning og indvinding af kulbrinter (her-

efter Åben Dør-bekendtgørelsen) fastsat. Bekendtgørelsen giver mulighed

for løbende at indgive ansøgninger om tilladelser til efterforskning og ind-

vinding af kulbrinter uden for olie- og gasområdet.

Inden offentlig indkaldelse af ansøgninger i forbindelse med en udbuds-

runde i henhold til § 12, stk. 1, litra a, skal klima-, energi- og forsyningsmi-

nisteren for et af Folketinget nedsat udvalg, redegøre for hvilke områder

eller blokke, der agtes udbudt og de generelle vilkår, hvorunder tilladelser

agtes meddelt, jf. § 12, stk. 2. Før en tilladelse meddeles skal sagen uanset

valg af procedure forelægges for et af Folketinget nedsat udvalg, jf. § 6, stk.

2.3.2 Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og

den foreslåede ordning

Det følger af punkt 3 og 4 i Nordsøaftale 2020, at staten ikke fremover skal

tage initiativ til meddelelse af tilladelser, og at tilladelser derfor fremover

alene skal meddeles gennem de allerede eksisterende procedurer for mini-

runder og nabobloktilladelser. Som konsekvens heraf foreslås derfor, at

fjerne muligheden for at igangsætte udbudsrunder, jf. den gældende under-

grundslovs § 12, stk. 1, litra a, samt fjerne den eksisterende Åben Dør-pro-

cedure og muligheden for at etablere en ny, jf. den gældende § 12, stk. 1,

litra c, fra undergrundsloven.

Tilladelser til efterforskning og indvinding af kulbrinter vil fremover alene

kunne blive meddelt på ansøgers initiativ efter minirundeproceduren, jf. den

gældende undergrundslovs § 12, stk. 1, litra b, eller efter naboblokprocedu-

ren, jf. den gældende undergrundslovs § 12, stk. 1, litra d. Minirundeproce-

duren og naboblok-proceduren foreslås ikke ændret.

Tilladelser til efterforskning og indvinding af kulbrinter i Danmark er ho-

vedsagelig blevet meddelt i udbudsrunder, jf. den gældende lovs § 12, stk.

1, litra a, og i mindre grad efter Åben Dør-proceduren, jf. den gældende lovs

§ 12, stk. 1, litra c. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet forventer der-

for, at den foreslåede fjernelse af procedurerne for udbudsrunder og Åben

Dør, sammen med den foreslåede slutdato den 31. december 2050, jf. punkt.

2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger, og den foreslåede indskrænk-

ning af det tilgængelige område for kulbrintetilladelser, jf. punkt 2.4 i lov-

forslagets almindelige bemærkninger, vil reducere antallet af ansøgninger

om tilladelser betragteligt. Det formodes dog, at effekten i nogen grad vil

blive mindsket ved udsigten til stabile rammevilkår som følge af politiske

aftalebindinger i forhold til bevarelse af de eksisterende muligheder for for-

længelse af tilladelser samt bevarelse af mini-runde og naboblok procedu-

rerne.

Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at koncessions-

direktivet indrømmer medlemsstaterne en vis valgfrihed med hensyn til valg

af udbudsprocedurer. Som konsekvens heraf er det ministeriets vurdering,

at koncessionsdirektivet ikke er til hinder for, at den gældende undergrunds-

lovs § 12, stk. 1, litra a og c, kan ophæves. Der henvises i øvrigt til behand-

lingen heraf under afsnit 9 i lovforslagets almindelige bemærkninger om

forholdet til EU-retten.

2.4 Indskrænkning af området for efterforskning og indvinding af kul-

brinter i Danmark frem mod 2050

2.4.1 Gældende ret

Undergrundsloven regulerer tildeling af tilladelser til efterforskning og ind-

vinding af råstoffer i Danmark. Efter undergrundslovens § 5, stk. 1 kan

klima-, energi-, forsyningsministeren meddele tilladelse med eneret til ef-

terforskning og indvinding af råstoffer for et nærmere bestemt område på

nærmere fastsatte vilkår. Tilladelser efter undergrundslovens § 5, stk. 1 kan

i henhold til lovens § 1, stk. 2, nr. 1, omfatte et eller flere råstoffer, der ikke

har været undergivet privatøkonomisk udnyttelse før den 23. februar 1932,

hvor den første undergrundslov trådte i kraft. Dette omfatter bl.a. tilladelser

til efterforskning og indvinding af kulbrinter.

Det følger af § 5, stk. 1, 2. pkt., at der kun kan gives tilladelse til efterforsk-

ning og indvinding af kulbrinter inden for det på bilag 1 til loven angivne

område. Bilag 1 blev indført i undergrundsloven med lov nr. 500 af 1. maj

2019, der trådte i kraft den 1. juli 2019, og afgrænser hvor i Danmark, der

kan meddeles tilladelser til efterforskning og indvinding af kulbrinter, jf.

lovens § 5, stk. 1, og tilladelser til forundersøgelser med henblik på efter-

forskning og indvinding af kulbrinter, jf. lovens § 3, stk. 1 og 2. Indtil ind-

førelsen af bilag 1 i undergrundsloven, var der ikke en geografisk afgræns-

ning af, hvor i Danmark, der kunne gives tilladelser til efterforskning og

indvinding af kulbrinter og tilladelser til forundersøgelser med henblik

herpå. Afgrænsningen blev indført på lovniveau for at sikre bred, politisk

forankring omkring den daværende regerings beslutning om at stoppe for

efterforskning og indvinding af kulbrinter på land og i de indre danske far-

vande, og for at sikre klarhed omkring den præcise afgrænsning.

I Danmark er meddelelse af tilladelser til efterforskning og indvinding af

kulbrinter hovedsagelig sket efter offentlig indkaldelse i henhold til den gæl-

dende undergrundslovs § 12, stk. 1, litra a, som led i de såkaldte udbudsrun-

der i olie- og gasområdet på dansk kontinentalsokkelområde i Nordsøen vest

for 6 grader 15 minutter østlig længde. En anden fremgangsmåde, der har

været anvendt i begrænset omfang, er den såkaldte Åben Dør-procedure,

hvorefter der kan søges om tilladelse efter undergrundslovens § 12, stk. 1,

litra c. Det område, hvori der kan søges om tilladelse efter Åben Dør-proce-

duren, er defineret i bekendtgørelse nr. 169 af 24. februar 1997 om visse

områder i Danmark, der er åbne for løbende meddelelse af tilladelser til ef-

terforskning og indvinding af kulbrinter. Efter bekendtgørelsens § 1 kan der

søges om tilladelse i alle ikke-koncessionsbelagte områder i Danmark, bort-

set fra olie- og gasområdet på dansk kontinentalsokkel vest for 6 grader 15

minutter østlig længde. Med afgrænsningen i den gældende undergrunds-

lovs bilag 1, kan der desuden ikke søges om tilladelse efter Åben Dør-pro-

ceduren på land og i de indre danske farvande. Der er ikke gennemført en

strategisk miljøvurdering af Åben Dør-proceduren efter indskrænkningen af

Åben Dør-området med lov nr. 500 af 1. maj 2019 i henhold til reglerne i

bekendtgørelse nr. 973 af 25. juni 2020 af lov om miljøvurdering af planer

og programmer og af konkrete projekter (VVM) (herefter miljøvurderings-

loven). Der kan derfor ikke p.t. meddeles tilladelser i Åben Dør-området.

Meddelelse af tilladelser til efterforskning og indvinding af kulbrinter er

omfattet af koncessionsdirektivet. Koncessionsdirektivet griber ikke ind i

medlemsstaternes ret til at bestemme om og i givet fald hvor, der skal med-

deles tilladelser til efterforskning og indvinding af kulbrinter. Direktivet re-

gulerer hvilke procedurer der kan anvendes, hvis medlemsstaterne ønsker at

meddele tilladelser. Det fremgår således eksplicit af koncessionsdirektivets

artikel 2, stk. 1, at

”Medlemsstaterne bevarer retten til at bestemme, hvilke

områder (…) der skal gøres tilgængelige for (…) efterforskning og produk-

tion af kulbrinter.”,

dog således, at der ikke finder forskelsbehandling sted,

jf. koncessionsdirektivets artikel 2, stk. 2. Tilsvarende fremgår det af under-

grundslovens § 5, stk. 1, at

”Klima-,

energi- og forsyningsministeren kan

for et nærmere bestemt område (…) meddele tilladelse (…)”.

Hverken EU-retten eller dansk ret forpligter således til at give tilladelser til

efterforskning og indvinding af kulbrinter inden for bestemte områder.

2.4.2 Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og

den foreslåede ordning

Det fremgår af punkt 4 i Nordsøaftale 2020, at det såkaldte Åben Dør-om-

råde, der dækker et areal på 23.380 km

mellem den jyske vestkyst og olie-

og gasområdet, skal nedlægges. Med indskrænkningen nedlægges den nu-

værende Åben Dør-ordning, og det område, hvor der fremover vil kunne

meddeles tilladelser til efterforskning og indvinding af kulbrinter i Danmark

begrænses til olie- og gasområdet. Aftaleparterne er desuden enige om, at

området kan udlægges til anden anvendelse som f.eks. udbygning af hav-

vind.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har vurderet, at den foreslåede af-

grænsning alene vil have meget begrænsede konsekvenser for eksisterende

og eventuelt fremtidige rettighedshavere til tilladelser til efterforskning og

indvinding af kulbrinter. Vurderingen er baseret på, at der ikke p.t. er gyl-

dige tilladelser til efterforskning og indvinding af kulbrinter uden for olie-

og gasområdet, og den foreslåede afgrænsning vil derfor ikke have konse-

kvenser for eksisterende rettighedshavere. Historisk har der desuden været

en begrænset interesse for efterforskning og indvinding uden for olie- og

gasområdet.

2.5 Tilladelser til forundersøgelser med henblik på efterforskning og

indvinding af kulbrinter i Danmark

2.5.1 Gældende ret

Undergrundsloven regulerer meddelelse af tilladelser til forundersøgelser

med henblik på efterforskning og indvinding af råstoffer i Danmark. Efter

undergrundslovens § 3 kan klima-, energi- og forsyningsministeren blandt

andet meddele tilladelse til at foretage bestemte typer af forundersøgelser

med henblik på efterforskning og indvinding af de af loven omfattede rå-

stoffer. Forundersøgelser kan omfatte boringer, og bestemmelsen omfatter

forundersøgelser med henblik på efterforskning og indvinding af kulbrinter.

Det følger dog af § 3, stk. 2, at der kun kan gives tilladelse efter stk. 1 til

forundersøgelser med henblik på efterforskning og indvinding af kulbrinter

inden for det på bilag 1 til loven angivne område. Bilag 1 blev indført i un-

dergrundsloven med lov nr. 500 af 1. maj 2019, der trådte i kraft den 1. juli

2019. Bilag 1 afgrænser hvor i Danmark, der kan meddeles tilladelser til

efterforskning og indvinding af kulbrinter, jf. lovens § 5, stk. 1, og tilladelser

til forundersøgelser med henblik på efterforskning og indvinding af kulbrin-

ter, jf. lovens § 3, stk. 1 og 2. Indtil indførelsen af bilag 1 i undergrundsloven

var der ikke en geografisk afgrænsning af hvor i Danmark, der kunne gives

tilladelser til efterforskning og indvinding af kulbrinter og tilladelser til for-

undersøgelser med henblik herpå. Afgrænsningen blev indført på lovniveau

for at sikre bred politisk forankring omkring den daværende regerings be-

slutning om at stoppe for efterforskning og indvinding af kulbrinter på land

og i de indre danske farvande, og for at sikre klarhed omkring den præcise

afgrænsning.

2.5.2 Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og

den foreslåede ordning

Det er en betingelse for meddelelse af tilladelse til forundersøgelse efter un-

dergrundslovens § 3, at forundersøgelsen sker med henblik på efterforsk-

ning og indvinding af det pågældende råstof. Da det foreslås at indføre en

slutdato efterforskning og indvinding af kulbrinter i Danmark efter den 31.

december 2050, bør det klart fremgå af loven, at der ikke vil kunne gives

tilladelse til forundersøgelser med henblik på efterforskning og indvinding

for et tidsrum, der strækker sig ud over den 31. december 2050.

Da området, hvor der frem til den 31. december 2050 kan efterforskes og

indvindes kulbrinter, foreslås indskrænket til olie- og gasområdet på dansk

kontinentalsokkelområde vest for 6 grader 15 minutter østlig længde, jf. af-

snit 2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger, bør det ligeledes klart

fremgå af loven, at der frem til den 31. december 2050 heller ikke vil kunne

meddeles tilladelse til forundersøgelser andre steder end i olie- og gasområ-

det.

Konsekvenser for FN’s verdensmål

Lovforslaget sætter en slutdato for efterforskning og indvinding af kulbrin-

ter i 2050. Samtidig begrænses det område der kan meddeles tilladelser i, og

mulighederne for, at der på regeringens initiativ kan indledes procedurer,

der kan føre til meddelelse af tilladelser, fjernes.

Lovforslaget understøtter Danmarks grønne omstilling, vejen mod 70 pct.

reduktionsmålet i 2030, og målet om klimaneutralitet i 2050. Dette vurderes

at være væsentligt og relevant i forhold til verdensmål 13: Klimaindsats,

delmål 13.2: Tiltag mod klimaforandringer skal integreres i nationale poli-

tikker, strategier og planlægning. Lovforslaget vurderes at understøtte op-

fyldelse af delmål 13.2.1, da lovforslaget fremmer udviklingen mod et sam-

fund med lav udledning af drivhusgasser.

Der henvises til afsnit 7 om klimamæssige konsekvenser for den nærmere

vurdering af lovforslagets konsekvenser for klimaet.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

4.1 Samfundsøkonomiske og statsfinansielle konsekvenser

Konsekvenserne af forslaget om en slutdato den 31. december 2050 for al

efterforskning og indvinding af olie og gas i Nordsøen, samt forslaget om

fjernelse af muligheden for at afholde udbudsrunder i henhold til den gæl-

dende undergrundslovs § 12, stk. 1, litra a, blev vurderet i forbindelse med

indgåelse af Nordsøaftale 2020. Der henvises i den sammenhæng til Klima-

, Energi- og Forsyningsministeriets baggrundsanalyse for aftalen:

”Nordsø-

ens fremtid, Vurderinger af effekter af etablering af begrænsninger for ind-

vinding af olie og gas i Danmark” (herefter baggrundsanalyse for Nordsøaf-

tale 2020), der er offentliggjort på Klima-, Energi- og Forsyningsministeri-

ets hjemmeside.

De forventede økonomiske konsekvenser af den foreslåede slutdato og en

aflysning af 8. og kommende udbudsrunder blev vurderet til at være et sam-

let forventet mindreprovenu for staten på ca. 13 mia. kr. Endvidere blev det

vurderet, at dansk BNP ville blive påvirket negativt med 1 ¾ mia. kr. årligt

i gennemsnit for perioden 2028-2050. Effekten er ikke varig.

Det forventes, at forslaget vil medføre, at der vil blive indvundet mindre olie

og gas i Nordsøen, svarende til 9-15% eller 150 mio. olie-tøndeækvivalen-

ter. Det strukturelle årlige provenutab for staten i år 2021-2024 (2021-ni-

veau), som følge af forslaget, er 90 mio. kr. Dette svarer til virkningen på

den finanspolitiske holdbarhed og følger af, at den strukturelle saldo i år

med udgiftslofter (2021-2024) korrigeres for den varige ændring i indtæg-

terne fra Nordsøen.

Det samlede, akkumulerede provenutab for staten er estimeret til ca. 13 mia.

kr. over ca. 30 år, hvoraf størstedelen ligger i årene efter 2030. Virkningen

på den finanspolitiske holdbarhed af det akkumulerede provenutab svarer

som nævnt til 90 mio. kr. om året. Den beskedne virkning skal ses i sam-

menhæng med det forholdsvis lave renteniveau, hvilket forventes at fort-

sætte på sigt, og at virkningen på den finanspolitiske holdbarhed angiver,

hvor meget de offentlige finanser skal forbedres varigt, dvs. hvert år fra og

med første fremskrivningsår, såfremt forslaget ikke skal føre til en langsigtet

svækkelse af den offentlige gældsdynamik.

På baggrund af de forventede reduktioner af indvundne mængder, som vur-

deres at svare til 9-15 pct., beregnes bl.a. skatteprovenueffekter og BNP-

effekter. Det er således antagede mængdeændringer, der er det drivende ele-

ment i effektestimaterne.

Nordsøaftale 2020 indeholder en varig finansiering på 90 mio. kr. årligt, der

svarer til den varige belastning på tværs af generationer

–

holdbarhedsvirk-

ningen

–

af det fremtidige provenutab, hvilket sikrer uændret finanspolitisk

holdbarhed. Aftalen angiver også finansieringskilder, som anvendes til at

dække det varige finansieringsbehov på 90. mio. kr. årligt. Finansieringskil-

der m.v. fremgår af aftalen.

I forbindelse med indleveringen af ansøgninger i 8. udbudsrunde d. 1. fe-

bruar 2019 blev det anført i en pressemeddelelse fra Energistyrelsen, at

”Det

er intentionen at afholde nye udbud hvert andet år og dermed at åbne den 9.

udbudsrunde i 2020.” Det er eksempelvis investeringer herfra, som ikke for-

ventes realiseret og som medfører skatteindtægtsreduktioner. Energistyrel-

sen har desuden med forbehold for de iboende usikkerheder, der ligger i en

vurdering af denne karakter, vurderet, at i størrelsesordenen 50 eneretstilla-

delser til efterforskning og indvinding af kulbrinter ikke vil blive meddelt

frem mod 2050, som følge af en 2050-slutdato og et stop for udbudsrunder.

Samlet set forventes det, at lovforslaget vil medføre en reduktion i mængden

af ansøgninger om tilladelser til efterforskning og indvinding af kulbrinter

frem mod 2050. Effektvurderingen beskrives herudover i baggrundsanaly-

sen for Nordsøaftale 2020.

4.2 Indtægter fra refusion og gebyrer

Tilladelser til forundersøgelser, efterforskning og indvinding er pålagt gebyr

(25.000 kr.) efter bekendtgørelse nr. 419 af 2. juni 2005 om betaling af ge-

byrer i forbindelse med visse tilladelser efter lov om anvendelse af Dan-

marks undergrund (gebyrbekendtgørelsen), og tilladelser indeholder vilkår

om betaling af vederlag (100.000 kr.) til Energistyrelsen. Hertil kommer, at

Energistyrelsens sagsbehandling af ansøgninger og tilsyn m.v. skal refun-

deres af ansøgeren/tilladelsesindehaveren efter bekendtgørelse nr. 661 af 1.

juni 2018 om refusion af udgifter ved myndighedernes sagsbehandling i for-

bindelse med kulbrinteaktiviteter m.v. (refusionsbekendtgørelsen).

Energistyrelsen har siden 1997 behandlet ca. én ansøgning om året efter

Åben Dør-proceduren uden for olie- og gasområdet vest for 6 grader 15 mi-

nutter i den danske del af Nordsøen. Siden 1. juli 2019, hvor et stop for

tilladelse til efterforskning og indvinding af kulbrinter på land og i de indre

farvande blev indført, har Energistyrelsen ikke modtaget ansøgninger uden

for olie- og gasområdet. I 8. udbudsrunde for olie- og gasområdet, der blev

indledt i 2018 og aflyst i december 2020, indkom der 5 ansøgninger. I 7.

udbudsrunde, der blev afsluttet i 2016, blev der meddelt 16 tilladelser. I be-

tragtning af, at den danske undergrund har været genstand for efterforskning

og indvinding i længere tid, og i olie- og gastermer må betragtes som et

modent område, vurderes der desuden ikke at være samme interesse for om-

rådet som tidligere.

En slutdato i 2050, sammenholdt med afskæring af muligheden for at få til-

ladelse til efterforskning og indvinding af kulbrinter uden for olie- og gas-

området, og afskæring af statens initiativret, vurderes at medføre en nedgang

i ansøgninger og meddelte tilladelser i omegnen af 50 frem mod 2050. Dette

forventes at føre til et samlet tab af direkte indtægter for det offentlige i alle

årene frem til 2050 i forbindelse med tildeling af licenser på 6,25 mio. kr.

for gebyr og vederlag og ca. 40 mio. kr. i refusion fra selskaberne i forbin-

delse med Energistyrelsens sagsbehandling af ansøgninger og tilsyn m.v.

Årligt svarer dette til en nedgang på ca. 1,65 mio. kr. i alle årene frem mod

2050.

Forslaget om hjemmel til at indgå aftale med rettighedshavere, der har et

retskrav på at få forlænget tilladelsen med henblik på indvinding ud over

2050, forventes, hvis hjemlen bliver udnyttet, alene at berøre administratio-

nen af en enkelt tilladelse. Konsekvensen heraf vil i givet fald kunne blive,

at tilladelsen opgives, og at Energistyrelsens tilsyn med tilladelsen afsluttes.

Opgivelse af tilladelsen efter frivillig aftale vil efter den foreslåede lovæn-

dring medføre, at rettighedshaver giver afkald på retten til at indvinde kul-

brinter i det pågældende område samt oppebære eventuelle indtægter herfra.

Rettighedshaver fritages samtidig for at udføre forpligtigelser i henhold til

tilladelsen (en efterforskningsboring) svarende til en omkostning på op til

ca. 300-400 mio. kr. Såfremt tilladelsen består, og boreforpligtelsen ikke

opfyldes, ville rettighedshaver efter de gældende regler skulle betale til sta-

ten, hvad gennemførelse af boringen ville have kostet, hvilket forventes at

være op til ca. 300-400 mio. kr.

Tilsynet med tilladelsen er refusionsdækket virksomhed, jf. refusionsbe-

kendtgørelsen, og opgivelse af tilladelsen vil medføre en årlig nedgang i den

refusion, som det offentlige modtager i forbindelse med Energistyrelsens

tilsyn m.v. på ca. 175.000 kr.

Refusion skal dække udgifterne til myndighedernes sagsbehandling i med-

før af undergrundsloven, og opkræves på baggrund af en timesats for myn-

dighedernes aktuelle timeforbrug. Den forventede nedgang i det offentliges

indtægter forbundet med kulbrinteaktiviteter m.v. vurderes derfor over tid

at blive opvejet af en tilsvarende nedgang i myndighedernes udgifter for-

bundet med kulbrinteaktiviteter, herunder timeforbrug ved udøvelse af til-

syn, sagsbehandling i forbindelse hermed m.v.

Forslaget vurderes ikke herudover at have økonomiske konsekvenser for det

offentlige.

4.3 Implementeringskonsekvenser for det offentlige

Den foreslåede slutdato den 31. december 2050 vil medføre, at der ikke vil

blive meddelt nye tilladelser, der kan strække sig ud over 2050, hverken

indledningsvis eller ved forlængelse, og at eksisterende tilladelser ikke vil

kunne blive forlænget ud over 2050. Den foreslåede indskrænkning af, hvor

der kan meddeles tilladelse til efterforskning og indvinding af kulbrinter vil

indebære, at ansøgninger uden for olie- og gasområdet vest for 6 grader 15

minutter østlig længde uden videre vil blive afvist. Forslaget om, at staten

ikke længere vil kunne tage initiativ til at igangsætte udbudsrunder, samt

afskaffelse af Åben Dør-ordningen, vil medføre, at der fremover alene vil

kunne blive meddelt tilladelser på ansøgers initiativ ved brug af procedu-

rerne for minirunder eller naboblok-tilladelser.

Samlet set forventes det, at konsekvensen af forslagene vil være en reduk-

tion i mængden af ansøgninger om tilladelser til efterforskning og indvin-

ding af kulbrinter frem mod 2050. Det bemærkes i den sammenhæng, at

anvendelsen af udbudsrunder har været den primære procedure for medde-

lelse af tilladelser til efterforskning og indvinding af kulbrinter i Danmark.

Interessen for tilladelser til efterforskning og indvinding af kulbrinter i Dan-

mark har dog været aftagende, og det bemærkes, at der i 8. udbudsrunde,

der blev indledt i 2018 og formelt aflyst i januar 2021, alene indkom 5 an-

søgninger. Forslaget medfører, at der fremover ikke længere vil blive af-

holdt udbudsrunder, og der vil således ikke være behov for administrativ

håndtering heraf.

På trods af at det med lovforslaget fortsat vil være muligt at anvende mini-

runde- og naboblokprocedurerne, og der fortsat vil være mulighed for for-

længelse af eksisterende tilladelser frem mod den 31. december 2050, for-

ventes det, at lovforslaget vil medføre en nedgang i antallet af meddelte ene-

retstilladelser til efterforskning og indvinding af kulbrinter frem mod 2050

på i størrelsesordenen 50 tilladelser, med forbehold for de iboende usikker-

heder, der ligger i en vurdering af denne karakter.

Forslaget om hjemmel til at indgå aftale med rettighedshavere, der har et

retskrav på at få forlænget tilladelsen med henblik på indvinding ud over

2050, forventes, hvis hjemlen bliver udnyttet, alene at berøre administratio-

nen af en enkelt tilladelse. Konsekvensen heraf vil i givet fald blive, at tilla-

delsen opgives, og at Energistyrelsens tilsyn med tilladelsen afsluttes.

Forslaget vurderes ikke at have øvrige administrative og IT-relaterede om-

stillings- eller driftskonsekvenser, og der vil ikke være behov for IT-mæssig

udvikling eller ændring af eksisterende systemer. Grundet det lave antal sa-

ger på området, er principperne for digitaliseringsklar lovgivning af mindre

relevans i forhold til forslagets elementer.

Forslaget vurderes ikke herudover at have implementeringskonsekvenser

for det offentlige, herunder for kommuner og regioner.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Konsekvenserne af forslaget om en slutdato den 31. december 2050 for al

efterforskning og indvinding af olie og gas i Nordsøen, samt forslaget om

fjernelse af muligheden for at afholde udbudsrunder i henhold til den gæl-

dende undergrundslovs § 12, stk. 1, litra a, blev vurderet i forbindelse med

indgåelse af Nordsøaftale 2020. Der henvises i den sammenhæng til bag-

grundsanalysen for Nordsøaftale 2020.

De forventede økonomiske konsekvenser af den foreslåede slutdato og en

aflysning af 8. og kommende udbudsrunder blev vurderet i baggrundsana-

lysen, hvoraf fremgår, at dansk BNP ville blive påvirket negativt med 1 ¾

mia. kr. årligt i gennemsnit for perioden 2028-2050. Effekten er ikke varig.

Det forventes, at forslaget vil medføre, at der vil blive indvundet mindre olie

og gas i Nordsøen, svarende til 9-15% eller 150 mio. olie-tøndeækvivalen-

ter. På baggrund af de forventede reduktioner af indvundne mængder, som

vurderes at svare til 9-15 pct., beregnes bl.a. BNP-effekter. Det er således

antagede mængdeændringer, der er det drivende element i effektestima-

terne.

I forbindelse med indleveringen af ansøgninger i 8. udbudsrunde d. 1. fe-

bruar 2019 blev det anført i en pressemeddelelse fra Energistyrelsen, at

”Det

er intentionen at afholde nye udbud hvert andet år og dermed at åbne den 9.

udbudsrunde i 2020.”

Det er eksempelvis investeringer herfra, som ikke for-

ventes realiseret. Energistyrelsen har, med forbehold for de iboende usik-

kerheder, der ligger i en vurdering af denne karakter, vurderet, at i størrel-

sesordenen 50 eneretstilladelser til efterforskning og indvinding af kulbrin-

ter, ikke vil blive meddelt frem mod 2050, som følge af en 2050-slutdato og

et stop for udbudsrunder.

Samlet set forventes det, at lovforslaget vil medføre en reduktion i mængden

af ansøgninger om tilladelser til efterforskning og indvinding af kulbrinter

frem mod 2050. Effektvurderingen beskrives herudover i baggrundsanaly-

sen for Nordsøaftale 2020.

Det formodes, at eventuelle indirekte effekter for erhvervslivet i nogen ud-

strækning vil blive modvirket af udsigten til stabilitet og ro om rammevil-

kårene, som følge af politiske aftalebindinger og en vis tryghed omkring den

fortsatte mulighed for forlængelse af eksisterende tilladelser og nye licenser

frem til 2050 via naboblok eller mini-rundeproceduren.

I forhold til erhvervslivets eventulle udfordringer omkring omstilling, vur-

deres det, at perioden der går fra, at olie- og gasproduktionen gradvist redu-

ceres til, at berørte virksomheder skal omstilles til en anden branche, er så

tilpas lang, at det må forventes, at dette vil kunne gøres uden væsentlige

omstillingsomkostninger. Andre til en vis grad beslægtede brancher i for-

hold til offshore olieproduktion kunne være havvind eller fangst og geolo-

gisk lagring af CO

. Det bemærkes, at flere olieselskaber allerede i dag er

involveret i udviklingen af fangst og lagring af CO

(Carbon Capture and

Storage

–

CCS) i Danmark.

Forslaget om mulighed for indgåelse af en frivillig aftale om opgivelse af

tilladelser for selskaber, der måtte berøres markant af en 2050-slutdato for-

ventes alene at påvirke et selskab, og vurderes således ikke i øvrigt at have

positive eller negative økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

Forslaget i sin helhed medfører ikke omstillingsomkostninger.

Forslaget vurderes ikke herudover at have løbende administrative konse-

kvenser for erhvervslivet ud over, hvad der kan forventes af normal admi-

nistration.

Lovforslaget vedrører implementering af dele af koncessionsdirektivet.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har derfor vurderet, om lovforsla-

get er i overensstemmelse med de fem principper for erhvervsrettet EU-re-

gulering, der skal sikre, at erhvervslivet ikke pålægges unødvendige byrder

ved implementering af erhvervsrettet EU-lovgivning.

Med lovforslaget fjernes bl.a. visse af koncessionsdirektivets procedurer for

meddelelse af tilladelser til efterforskning og indvinding af kulbrinter, der

er implementeret i undergrundsloven. Dette vurderes ikke, at være i strid

med de fem principper for implementering af erhvervsrettet EU-regulering.

Principperne for agil erhvervsrettet regulering er ikke relevant for lovforsla-

get.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.

7. Klimamæssige konsekvenser

Ved vurderingen af de klimamæssige konsekvenser af forslaget, er det nød-

vendigt at sondre mellem globale konsekvenser, der følger af en reduktion

af den danske produktion af kulbrinter, og nationale konsekvenser, der føl-

ger af reduktionen af national aktivitet, med deraf relateret formindsket ud-

ledning.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet og Energistyrelsen har i bag-

grundsanalysen for Nordsøaftale 2020 analyseret klimaeffekterne ved et

stop for efterforskning og indvinding af kulbrinter efter 2050 kombineret

med aflysning af 8. udbudsrunde og alle fremtidige udbudsrunder.

7.1 Globale konsekvenser

Af analysen fremgår, at det forventes, at det foreslåede stop for efterforsk-

ning og indvinding af kulbrinter efter 2050 kombineret med aflysning af 8.

udbudsrunde og alle fremtidige udbudsrunder vil medføre, at der vil blive

indvundet færre fossile brændsler i Danmark, svarende til 150 mio. olietøn-

deækvivalenter. Den globale klimaeffekt af det foreslåede danske stop er

imidlertid uklar, da det ikke vides, i hvor stort et omfang andre kulbrinte-

producerende lande blot vil øge deres produktion. Det er dog den samlede

vurdering, at det ikke kan afvises, at forslaget kan have en positiv global

klimaeffekt.

7.2 Nationale konsekvenser/udledninger

Effekten på de nationale udledninger vil ske som en reduktion af de natio-

nale udledninger forbundet med produktion af kulbrinter, herunder afbræn-

ding af gas af sikkerhedsmæssige årsager (flaring) og øvrige udledninger til

atmosfæren.

Det vurderes, opgjort efter principperne i FN’s klimakonvention

(UNFCCC), at forslaget vil medføre en reduktion i udledninger forbundet

med produktion af kulbrinter i den danske del af Nordsøen på 0,01 mio. ton

-ækvivalenter i 2030, stigende til 0,15 mio. ton i 2040.

7.3 Lovforslagets øvrige elementer

Effekten af de øvrige elementer af lovforslaget er ikke beregnet.

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Efterforskning og indvinding af kulbrinter medfører aktiviteter, der kan

have miljø- og naturmæssige konsekvenser på flora og fauna i de berørte

områder. Miljøpåvirkningerne stammer bl.a. fra etablering af anlæg, trafik,

støj, og visse udledninger. Miljøpåvirkningerne fra aktiviteterne er primært

lokale, og evt. grænseoverskridende miljøpåvirkninger vurderes generelt

ikke at være væsentlige. Såfremt der ved konkrete projekter kan være græn-

seoverskridende miljøpåvirkninger skal aktiviteten behandles efter reglerne

i konventionen af 25. februar 1991 om vurdering af virkningerne på miljøet

på tværs af landegrænserne (Espoo-konventionen).

Kulbrinteaktiviteter i Danmark er begrænset til Nordsøen, og med forslaget

om begrænsning af området, vil aktiviteterne være begrænset til olie- og

gasområdet vest for 6 grader 15 minutters østlig længde. Miljøpåvirknin-

gerne inden for dette område omfatter mulige miljøpåvirkninger på hav- og

kystfugle, marine pattedyr, fisk, plankton, samt bundfauna og undervands-

vegetation. Konkrete projekter skal vurderes efter reglerne i bekendtgørelse

nr. 434 af 2. maj 2017 om konsekvensvurdering vedrørende internationale

naturbeskyttelsesområder og beskyttelse af visse arter ved forundersøgelser,

efterforskning og indvinding af kulbrinter, lagring i undergrunden, rørled-

ninger, m.v. offshore (offshorekonsekvensvurderingsbekendtgørelsen).

Offshorekonsekvensvurderingsbekendtgørelsen gennemfører bl.a. dele af

Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt

vilde dyr og planter (habitatdirektivet), dele af Europa-Parlamentets og Rå-

dets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde

fugle (fuglebeskyttelsesdirektivet), dele af Rådets direktiv 2011/92/EU af

13. december 2011 om vurdering af visse offentlige og private projekters

indvirkning på miljøet (VVM-direktivet), og dele af Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv 2013/30/EU af 12. juni 2013 om sikkerheden i forbin-

delse med offshore olie- og gasaktiviteter og om ændring af direktiv

2004/35/EF. Dette indebærer bl.a., at konkrete projektet ikke kun skal vur-

deres isoleret set, men også medtage evt. kumulative miljøpåvirkninger, der

evt. kan påvirke et habitatområde eller beskyttede arter.

I forbindelse med 7. udbudsrunde blev der i 2012 foretaget en strategisk

miljøvurdering efter miljøvurderingsloven i forbindelse med udbud i områ-

det vest for 6 grader 15 minutter østlig længde i den danske del af Nordsøen

med henblik på efterforskning af olie og gas, og udbud af tilladelser til in-

jektion af CO

i eksisterende oliefelter med henblik på EOR (Enhanced Oil

Recovery).

I forbindelse med udarbejdelse af Søfartsstyrelsens miljørapport for Dan-

marks første havplan

”Miljøvurdering af Danmarks Havplan” fra marts

2021, er miljøpåvirkningerne fra efterforskning og indvinding af olie og gas

desuden blevet vurderet.

Aktiviteter og arbejder, der udføres i forbindelse med virksomhed omfattet

af undergrundsloven, kræver desuden selvstændig godkendelse af myndig-

hederne, jf. undergrundslovens § 28. Godkendelse kan kun gives på bag-

grund af en fyldestgørende miljøkonsekvensrapport i henhold til § 25 i mil-

jøvurderingsloven og efter en vurdering i henhold til offshorekonsekvens-

vurderingsbekendtgørelsen, der bl.a. gennemfører dele af habitatdirektivet.

Forslaget om stop for efterforskning og indvinding efter 2050, samt afskæ-

ring af statens initiativret (afskaffelse af muligheden for nye udbudsrunder

og Åben Dør-ordningen), forventes at medføre en reduktion i aktiviteterne i

olie- og gasområdet, som konsekvens af bl.a. en forventet reduktion i antal-

let af meddelte tilladelser på i størrelsesordenen 50 tilladelser frem mod

2050. Som konsekvens heraf, forventes en reduktion i miljøpåvirkningerne

på bl.a. havfugle, marine pattedyr, fisk, plankton, samt bundfauna og under-

vandsvegetation samt fysisk forstyrrelse af havbunden.

Forslaget om indførelse af hjemmel til at indgå frivillig aftale om opgivelse

med rettighedshavere til efterforskningstilladelser, forventes at medføre, at

en enkelt efterforskningsboring ikke vil blive udført. De miljø- og natur-

mæssige påvirkninger, boringen ville have medført, vil derfor ikke blive re-

aliseret. Hvis der med efterforskningsboringen blev påvist kommercielt ind-

vindelige kulbrinter, ville indvindingen af disse medføre en række aktivite-

ter og påvirkninger som beskrevet ovenfor.

9. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder EU-retlige aspekter, da procedurerne for medde-

lelse af tilladelser til efterforskning og indvinding af kulbrinter er reguleret

i koncessionsdirektivet.

Med lovforslaget fastsættes en slutdato den 31. december 2050 for, hvornår

der ikke længere kan efterforskes og indvindes kulbrinter i Danmark. Hertil

kommer, at de procedurer, der kan anvendes ved meddelelse af tilladelse til

efterforskning og indvinding af kulbrinter, begrænses, og det område, der

kan meddeles tilladelse indenfor, reduceres.

Der er ikke på EU-niveau regler, der regulerer medlemsstaternes ret til at

meddele tilladelser til efterforskning og indvinding af kulbrinter. Koncessi-

onsdirektivet fastsætter dog hvilke procedurer, der må anvendes, hvis tilla-

delser til efterforskning og indvinding meddeles.

Lovforslagets slutdato i 2050 samt afgrænsningen af, hvor der fremover vil

kunne gives tilladelser til efterforskning og indvinding af kulbrinter, ændrer

ikke på implementeringen af koncessionsdirektivet i dansk ret, men på hvor

længe og hvor der fremover i henhold til national dansk ret, vil kunne med-

deles tilladelser.

Med lovforslaget fjernes muligheden for staten til at tage initiativet til med-

delelse af tilladelser, da muligheden for offentligt at indkalde ansøgninger,

jf. direktivets artikel 3, stk. 2, litra a, eller etablere en løbende procedure for

indkaldelse af ansøgninger (f.eks. en Åben Dør-ordning), jf. direktivets ar-

tikel 3, stk. 3, udgår af undergrundsloven. Med lovforslaget ændres således

gennemførelsen af koncessionsdirektivet i dansk ret. Herefter vil det i Dan-

mark alene være muligt at anvende procedurerne for tildeling på baggrund

af en uanmodet ansøgning, jf. koncessionsdirektivets artikel 3, stk. 2, litra

b, eller naboblokproceduren, jf. artikel 3, stk. 4. Uagtet at det ikke fremover

i Danmark vil være muligt at anvende samtlige de i direktivets artikel 3

nævnte procedurer, sikres det fortsat, at det alene er procedurer fra direkti-

vets artikel 3, der kan anvendes i Danmark, samt at kravet i direktivets arti-

kel 3, stk. 1, om at alle interesserede enheder kan indgive ansøgning, også

fremover vil være opfyldt.

I forhold til lovforslagets indskrænkning af området for efterforskning og

indvinding af kulbrinter og det tidsrum tilladelser kan gives i, fremgår det

af direktivets artikel 2, stk. 1, at

”Medlemsstaterne bevarer retten til at be-

stemme, hvilke

områder (…), der skal gøres tilgængelige for (…) efterforsk-

ning og indvinding af kulbrinter.”.

Det er således medlemsstaterne selv, der

afgør om og hvor inden for de enkelte staters territorium, der skal kunne

gives tilladelse til efterforskning og indvinding af kulbrinter. I forhold hertil

gennemfører lovforslaget ikke EU-retlige regler.

Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at lovforslaget

ikke indeholder statsstøtte efter artikel 107, stk. 1 i Traktaten om den Euro-

pæiske Unions Funktionsmåde.

10. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 5. juli 2021 til den 20. august

2021 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Aalborg Portland A/S, Advokatrådet

–

Advokatsamfundet, Ankenævnet på

Energiområdet, Ankestyrelsen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Ar-

bejdstilsynet, Beredskabsstyrelsen, Beskæftigelsesministeriet, CO-industri,

Concito, Dana Petroleum Denmark B.V., Danish Cable Protection Commit-

tee, Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk

Ornitologisk Forening, Danske Rederier, Dansk Sportsdykker Forbund,

Danmarks Sportsfiskerforbund, DCE

–

Nationalt Center for Miljø og Energi

(Aarhus Universitet), Danmarks Tekniske Universitet (DTU), DTU Aqua,

Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Energi, Dansk Er-

hverv, Dansk Fjernvarme, Dansk Shell A/S, Danske Maritime, Danske Re-

gioner, Danoil Exploration A/S, Debra

–

Energibranchen, De frie Energi-

selskaber, DI- Dansk Industri, Departementet for Mineralske Råstoffer,

DØRS

–

De Økonomiske Råds sekretariat, Energi- og Olieforum.dk, Ener-

giklagenævnet, Energinet, E.ON Danmark A/S, Erhvervsministeriet, Fi-

nansministeriet, Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI), Forsyningstil-

synet, Forsvarskommandoen, Forsvarsministeriet, Friluftsrådet, FSR dan-

ske revisorer, Geodatastyrelsen, Greenpeace, Grønlands Selvstyre, Hess

Denmark ApS, HOFOR A/S, Indenrigs- og Boligministeriet. INEOS E&P

(Petroleum) Denmark ApS, INEOS E&P (Norge) Petroleum DK AS, In-

forse, Ingeniørforeningen i Danmark (IDA), Justitsministeriet, KL (Kom-

munernes Landsforening), Kulturministeriet, Kystdirektoratet, Landsfor-

eningen Levende Hav, Landbrug & Fødevarer, Miljøministeriet, Miljøsty-

relsen, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Miljø- og Fødevare-

klagenævnet, Naturstyrelsen, NEAS Energy A/S, Neptune Energy ApS.,

NGF Nature Energy, NOAH Energi og Klima, Nogat B. V., Nordsøfonden,

Nordstream AG, Nordstream 2 AG, Noreco Olie-og Gasudvinding Dan-

mark B.V., Offshore Center Danmark, Offshoreenergy.dk, Olie Gas Dan-

mark, ONE-Dyas Denmark ApS, Petrogas E&P UK Limited, Reel Energi

Oplysning, Sikkerhedsstyrelsen, Skatteministeriet, Slots- og Kulturstyrel-

sen, Statsministeriet, Swedegas, Søfartsstyrelsen, Total E&P Danmark A/S,

Total Denmark ASW, Filial af Total Denmark ASW, INC., USA, Trans-

portministeriet, Udenrigsministeriet, Verdens Skove, Wintershall Noordzee

B.V., Wintershall DEA International GmbH, og WWF.

11. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgif- Negative konsekvenser/merudgifter

ter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an-

før »Ingen«)

Økonomiske kon- Ingen

sekvenser for stat,

kommuner og re-

gioner

De forventede økonomiske konse-

kvenser af den foreslåede slutdato og

en aflysning af 8. og kommende ud-

budsrunder vurderes at påvirke dansk

BNP negativt med 1 ¾ mia. kr. årligt

i gennemsnit for perioden 2028-

2050. Effekten er ikke varig.

Denne del af lovforslaget forventes

desuden at medføre en nedgang i sta-

tens indtægter fra gebyr og vederlag

i forbindelse med ansøgning og med-

delelse af tilladelser samt refusion

for Energistyrelsens sagsbehandling

på ca. 1,65 mio. kr. i gennemsnit i

alle årene frem mod 2050.

Forslaget om hjemmel til at indgå af-

tale om opgivelse af en tilladelse i ef-

terforskningsfasen forventes at med-

føre en nedgang i statens indtægter

fra refusion for Energistyrelsens

sagsbehandling på ca. 175.000 kr. år-

ligt samt evt. tab af fremtidige ind-

vundne kulbrinter i tilladelsen.

Implementerings- Den foreslåede slutdato den 31. de- Ingen

konsekvenser for cember 2050, den foreslåede ind-

stat, kommuner og skrænkning af, hvor der kan medde-

regioner

les tilladelse til efterforskning og

indvinding af kulbrinter, og afskaf-

felse af udbudsrunder og Åben Dør-

ordningen, forventes at medføre en

reduktion i mængden af ansøgninger

om tilladelser til efterforskning og

indvinding af kulbrinter frem mod

2050. Forslaget medfører, at der

fremover ikke længere vil blive af-

holdt udbudsrunder, og der vil såle-

des ikke være behov for administra-

tiv håndtering heraf. Det forventes

desuden, at lovforslaget vil medføre

en nedgang i antallet af ansøgninger

og meddelte eneretstilladelser til ef-

terforskning og indvinding af kul-

brinter frem mod 2050 på i størrel-

sesordenen 50 tilladelser.

Forslaget om hjemmel til at indgå af-

tale med rettighedshavere, der har et

retskrav på at få forlænget tilladelsen

med henblik på indvinding ud over

2050, forventes at medføre afslut-

ning på Energistyrelsens tilsyn med

én berørt tilladelse.

Økonomiske kon- Ingen

sekvenser for er-

hvervslivet

De forventede økonomiske konse-

kvenser af den foreslåede slutdato og

en aflysning af 8. og kommende ud-

budsrunder forventes at påvirke

dansk BNP negativt med 1 ¾ mia. kr.

årligt i gennemsnit for perioden

2028-2050. Effekten er ikke varig.

Det forventes, at forslaget vil med-

føre mindre indvinding af olie og gas

i Nordsøen, svarende til 9-15% eller

150 mio. olie-tøndeækvivalenter.

Administrative

Ingen

konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative

Ingen

konsekvenser for

borgerne

Klimamæssige

konsekvenser

Ingen

Forslaget om stop for efterforskning Ingen

og indvinding efter 2050, samt af-

skaffelse af muligheden for nye ud-

budsrunder og Åben Dør-ordningen,

og forslaget om indførelse af hjem-

mel til at indgå frivillig aftale om op-

givelse af efterforskningstilladelser,

forventes at medføre en begrænset

reduktion i aktiviteterne i olie- og ga-

sområdet, og dermed begrænsede

positive klimamæssige konsekven-

ser.

Denne del af lovforslaget forventes,

at medføre, at der vil blive indvundet

færre fossile brændsler i Danmark,

svarende til 150 mio. olietøndeækvi-

valenter. Effekten på de nationale

udledninger vil ske som en reduktion

af de nationale udledninger forbun-

det med produktion af kulbrinter

svarende til 0,15 mio. ton CO

-ækvi-

valenter i 2040. Det kan ikke afvises,

at forslaget kan have en positiv glo-

bal klimaeffekt.

Miljø- og natur- Forslaget om stop for efterforskning Ingen

mæssige konse- og indvinding efter 2050, samt af-

kvenser

skaffelse af muligheden for nye ud-

budsrunder og Åben Dør-ordningen,

og forslaget om indførelse af hjem-

mel til at indgå frivillig aftale om op-

givelse af efterforskningstilladelser,

forventes at medføre en begrænset

reduktion i aktiviteterne i olie- og ga-

sområdet, og dermed begrænsede

positive miljø- og naturmæssige

konsekvenser.

Forholdet til EU- Lovforslaget indeholder elementer, der ændrer på den danske implemen-

retten

tering af dele af direktiv 94/22 (koncessionsdirektivet).

Er i strid med de

fem principper for

implementering

af erhvervsrettet

EU-regulering

Nej

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Den gældende fodnote i undergrundsloven indeholder en udtømmende op-

remsning af de EU-retsakter, som loven gennemfører. Loven gennemfører

bl.a. dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. no-

vember 2009 om beskyttelse af vilde fugle.

Det foreslås, at

fodnoten

til lovens titel ændres, således at den seneste æn-

dring til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. no-

vember 2009 om beskyttelse af vilde fugle, fremgår af fodnoten. Den fore-

slåede ændring af fodnoten er en konsekvens af Europa-Parlamentets og Rå-

dets forordning nr. 2019/1010/EU af 5. juni 2019 om tilpasning af rapporte-

ringsforpligtelser inden for miljølovgivning og om ændring af Europa-Par-

lamentets og Rådets forordning (EF) nr. 166/2006 og (EU) nr. 995/2010,

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/49/EF, 2004/35/EF,

2007/2/EF, 2009/147/EF og 2010/63/EU, Rådets forordning (EF) nr. 338/97

og (EF) nr. 2173/2005, og Rådets direktiv 86/278/EØF.

Til nr. 2

Efter undergrundslovens § 3, stk. 1, kan klima-, energi- og forsyningsmini-

steren give tilladelse til at foretage bestemte typer af forundersøgelser med

henblik på efterforskning og indvinding af de af loven omfattede råstoffer.

Forundersøgelser kan omfatte boringer, og bestemmelsen omfatter forun-

dersøgelser med henblik på efterforskning og indvinding af kulbrinter.

Efter den gældende lovs § 3, stk. 2, kan der kun gives tilladelse efter stk. 1

til forundersøgelser med henblik på efterforskning og indvinding af kulbrin-

ter inden for det på bilag 1 til loven angivne område.

Den foreslåede

§ 3, stk. 2, 2. pkt.,

er ny, og vil medføre, at det tidsrum, for

hvilket der kan meddeles tilladelse til forundersøgelse med henblik på efter-

forskning og indvinding af kulbrinter, ikke kan strække sig ud over den 31.

december 2050.

Den tidsmæssige afgrænsning i den foreslåede § 3, stk. 2, 2. pkt., sker som

konsekvens af den tidsmæssige afgrænsning i lovforslaget af, hvornår efter-

forskning og indvinding af kulbrinter i Danmark ikke længere skal finde

sted. Tilladelse til forundersøgelse gives efter den gældende undergrunds-

lovs § 3 med henblik på efterforskning og indvinding af de af loven omfat-

tede råstoffer. Da meddelelse af tilladelser til efterforskning og indvinding

af kulbrinter med de foreslåede ændringer af § 13, ikke vil kunne finde sted

efter den 31. december 2050, foreslås § 3 ændret som konsekvens heraf.

Fremover vil der derfor alene kunne gives tilladelse efter § 3 til forundersø-

gelser med henblik på efterfølgende efterforskning og indvinding af kulbrin-

ter i overensstemmelse med den tidsmæssige afgrænsning i de foreslåede

ændringer til undergrundslovens § 13.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Efter undergrundslovens § 12, stk. 1, 1. pkt., kan klima-, energi- og forsy-

ningsministeren meddele tilladelser til efterforskning og indvinding af kul-

brinter på en af de i § 12, stk. 1, litra a-d nævnte måder. § 12, stk. 1 imple-

menterer bestemmelserne i koncessionsdirektivets artikel 3, stk. 2-4, og spe-

cificerer hvilke procedurer der kan anvendes ved indkaldelse af ansøgninger

om og meddelelse af tilladelser til efterforskning og indvinding af kulbrin-

ter.

Ifølge § 12, stk. 1, litra a, kan tilladelser meddeles efter offentligt udbud af

områder (udbudsrunder), efter litra b ved behandling af indgivne ansøgnin-

ger vedrørende bestemte områder (minirunder), eller efter litra c ved sær-

skilt bekendtgørelse herom, når procedurerne i litra a og b ikke skønnes at

være hensigtsmæssige (Åben Dør). Endelig kan der efter den såkaldte na-

boblok-procedure meddeles tilladelse til indehaveren af et område vedrø-

rende et tilstødende område (litra d), når geologiske eller produktionsmæs-

sige hensyn taler herfor.

Anvendelse af procedurerne i undergrundslovens § 12, stk. 1, litra a, b og c,

kræver desuden, at der optages meddelelse herom i Den Europæiske Unions

Tidende. Offentliggørelsen sker for at sikre, at alle interesserede enheder

(selskaber m.v.) har mulighed for at søge, jf. koncessionsdirektivets artikel

3, stk. 1.

Tilladelser til efterforskning og indvinding af kulbrinter er i Danmark pri-

mært blevet meddelt ved såkaldte udbudsrunder i henhold til undergrunds-

lovens § 12, stk. 1, litra a. Der har siden 1981 og senest i 2019 været afholdt

8 sådanne generelle runder. Den 8. udbudsrunde blev formelt aflyst i januar

2021, efter indgåelse af Nordsøaftale 2020. Minirunder, Åben Dør-ordnin-

gen og nabobloktilladelser efter henholdsvis undergrundslovens § 12, stk.

1, litra b, c og d har i mindre omfang været anvendt. Åben Dør-bekendtgø-

relsen er fastsat med hjemmel i § 12, stk. 1, litra c, og giver mulighed for

løbende at indgive ansøgninger om tilladelser til efterforskning og indvin-

ding af kulbrinter.

Den foreslåede ændring af

§ 12, stk. 1, 1. pkt.

hvorefter der fremover henvi-

ses til procedurerne i § 12, stk. 1, litra a-b i stedet for til procedurerne i § 12,

stk. 1, litra a-d, sker som konsekvens af den foreslåede ophævelse af § 12,

stk. 1, litra a og c. Som konsekvens heraf bliver § 12, stk. 1, litra b og d til

§ 12, stk. 1, litra a og b.

Den foreslåede ophævelse af

§ 12, stk. 1, litra a og c,

sker som følge af det

politiske ønske om, at staten ikke fremover skal tage initiativ til yderligere

efterforskning og indvinding af kulbrinter i Danmark. Det fremgår således

af punkt 3 i Nordsøaftale 2020,

at staten ikke længere skal ”invitere(r) til

efterforskning efter fossile brændsler”.

Den foreslåede ophævelse vil have

som konsekvens, at tilladelser ikke fremover vil kunne meddeles efter of-

fentlig indkaldelse (litra a) eller ved særskilt bekendtgørelse (litra c). Åben

Dør-bekendtgørelsen, der alene er fastsat med hjemmel i § 12, stk. 1, litra c,

bortfalder umiddelbart ved ophævelse af sin hjemmelsbestemmelse.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3. i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger.

Til nr. 4

Den foreslåede ændring af

§ 12, stk. 1, litra b,

der bliver litra a, sker som

konsekvens af den foreslåede ophævelse af den gældende litra a. Der er

alene tale om en lovteknisk tilpasning, og der er ikke med den foreslåede

ændring tilsigtet materielle ændringer af bestemmelsen. Efter den foreslåede

ændring vil der derfor fortsat kunne indgives uopfordrede ansøgninger fra

enhver, der ønsker en tilladelse til efterforskning og indvinding af kulbrin-

ter, og proceduren vil være uændret i forhold til proceduren i den gældende

§ 12, stk. 1, litra b. Meddelelse af tilladelse ved anvendelse af den pågæl-

dende procedure forudsætter således fortsat, at klima-, energi- og forsy-

ningsministeren, hvis ministeren finder, at en uopfordret ansøgning bør be-

handles, offentliggør en meddelelse om ansøgningen i Statstidende og i Den

Europæiske Unions Tidende. Andre interesserede skal have en frist på

mindst 90 dage efter offentliggørelsen til at indsende deres ansøgning.

Til nr. 5

Undergrundslovens § 12, stk. 1, litra d, der bliver til litra b, implementerer

koncessionsdirektivets artikel 3, stk. 4, og indeholder regler om den såkaldte

naboblok-procedure, der giver mulighed for at meddele tilladelse til efter-

forskning og indvinding af kulbrinter til et område til indehavere af et tilstø-

dende område, når geologiske eller produktionsmæssige forhold taler her-

for. Indehaverne af tilladelser i alle øvrige tilstødende områder skal i så-

danne tilfælde have mulighed for at indgive ansøgninger og have tilstræk-

kelig tid hertil samt have adgang til oplysninger om de vilkår m.v., der gæl-

der for sådanne tilladelser.

Med den foreslåede ændring af

§ 12, stk. 1, litra d,

henvises der ikke længere

til procedurerne i de gældende § 12, stk. 1, litra a-c, men alene til proceduren

i den gældende § 12, stk. 1, litra b. Den foreslåede ændring er en lovteknisk

konsekvensændring som følge af den foreslåede nr. 3, hvorefter § 12, stk. 1,

litra a og c, ophæves.

Til nr. 6

Det fremgår af den gældende bestemmelse i undergrundslovens § 12, stk. 2,

1. pkt., at klima-, energi- og forsyningsministeren, før indkaldelse af ansøg-

ninger finder sted i henhold til den gældende § 12, stk. 1, litra a eller b, eller

bekendtgørelse i henhold til den gældende § 12, stk. 1, litra c udstedes, fo-

relægger en redegørelse for et af Folketinget nedsat udvalg for, hvilke om-

råder eller blokke der agtes udbudt, og de generelle vilkår, hvorunder tilla-

delser agtes meddelt.

Det fremgår af den gældende bestemmelse i undergrundslovens § 12, stk. 2,

2. pkt., at udvalgets medlemmer og andre, der måtte være til stede under

udvalgets forhandlinger vedrørende sådanne redegørelser, er forpligtet til at

bevare tavshed om, hvad de erfarer i udvalget med hensyn til de vilkår, hvor-

under tilladelser agtes meddelt efter proceduren i stk. 1, litra a, indtil det

tidspunkt, hvor der foretages offentlig indkaldelse af ansøgninger. Bestem-

melsen i § 12, stk. 2, 2. pkt. implementerer koncessionsdirektivets artikel 5,

stk. 2, 2. pkt., hvorefter de vilkår, som finder anvendelse ved offentlig ind-

kaldelse af ansøgninger efter koncessionsdirektivets artikel 3, stk. 2, litra a,

først må gøres tilgængelige fra det tidspunkt, hvor der kan indgives ansøg-

ninger.

Med den foreslåede ændring af

§ 12, stk. 2, 1. pkt.,

henvises der ikke længere

til procedurerne i de gældende § 12, stk. 1, litra a-c, men alene til proceduren

i den gældende § 12, stk. 1, litra b, der bliver litra a. Den foreslåede ændring

er en lovteknisk konsekvensændring som følge af den foreslåede nr. 3, hvor-

efter § 12, stk. 1, litra a og c, ophæves.

Med den foreslåede ophævelse af

§ 12, stk. 2, 2. pkt.,

fjernes bestemmelsen

om tavshedspligt for udvalgets medlemmer og andre, der måtte være til-

stede under udvalgets forhandlinger. Tavshedspligten efter den gældende

bestemmelse i § 12, stk. 2, 2. pkt. finder alene anvendelse ved offentlig

indkaldelse af ansøgninger (udbudsrunde) i henhold til den gældende be-

stemmelse i § 12, stk. 1, litra a. Som følge af den foreslåede nr. 3 hvorefter

§ 12, stk. 1, litra a og c, foreslås ophævet, vil bestemmelsen om tavsheds-

pligt i § 12, stk. 2, 2. pkt. være indholdsløs. Bestemmelsen foreslås derfor

som en lovteknisk konsekvens heraf ophævet.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3. i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger.

Til nr. 7

Det fremgår af den gældende undergrundslovs § 12, stk. 3, at klima-, energi-

og forsyningsministeren kan undlade at meddele tilladelser til efterforskning

og indvinding af kulbrinter på grundlag af ansøgninger, der er indkommet i

forbindelse med anvendelse af procedurerne i den gældende lovs § 12, stk.

1, litra a og b. Bestemmelsen implementerer koncessionsdirektivets artikel

3, stk. 6, og sikrer, at staten bevarer retten til at afslå at meddele tilladelser,

uanset om indkaldelse af ansøgninger er sket gennem en udbudsrunde ude-

lukkende på statens initiativ, jf. den gældende § 12, stk. 1, litra a, eller som

en mini-runde, hvor staten efter modtagelse af en uopfordret ansøgning har

indkaldt øvrige ansøgninger til det pågældende område, såkaldte minirun-

der, jf. den gældende § 12, stk. 1, litra b. Statens anvendelse af muligheden

for at afvise indkomne ansøgninger er betinget af, at der ikke derved sker

forskelsbehandling af relevante selskaber.

Med den foreslåede ændring af

§ 12, stk. 3,

henvises der ikke længere til

procedurerne i de gældende § 12, stk. 1, litra a-b, men alene til proceduren

i den gældende § 12, stk. 1, litra b, der bliver litra a. Den foreslåede ændring

er en lovteknisk konsekvensændring som følge af den foreslåede nr. 5, hvor-

efter § 12, stk. 1, litra a og c, ophæves.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3. i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger.

Til nr. 8

Efter den gældende undergrundslovs § 12, stk. 4, må vilkår, hvorunder til-

ladelser agtes meddelt efter proceduren i den gældende § 12, stk. 1, litra a,

ikke offentliggøres før det tidspunkt, hvor der foretages offentlig indkal-

delse af ansøgninger. Bestemmelsen implementerer koncessionsdirektivets

artikel 5, stk. 2, 2. pkt., og sikrer, at enkelte potentielle ansøgere ikke kom-

mer i besiddelse af oplysninger før der sker offentlig indkaldelse, og dermed

opnår en fordel i forhold til andre.

Den foreslåede ophævelse af

§ 12, stk. 4,

er en lovteknisk konsekvensæn-

dring som følge af den foreslåede nr. 5, hvorefter § 12, stk. 1, litra a og c,

ophæves.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3. i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger.

Til nr. 9

Bestemmelserne i den gældende undergrundslovs § 13, stk. 1-5 regulerer

det tidsrum, eneretstilladelser efter undergrundslovens § 5 til efterforskning

og indvinding af kulbrinter, kan meddeles og forlænges for.

Tilladelser til efterforskning og indvinding af kulbrinter meddeles som kom-

binerede efterforsknings- og indvindingstilladelser. Indledningsvis medde-

les tilladelser som efterforskningstilladelser efter § undergrundslovens § 13,

stk. 1, hvor det dog følger af undergrundslovens § 13, stk. 2, 1. pkt., at ret-

tighedshavere til efterforskningstilladelser har ret til forlængelse med hen-

blik på indvinding, når de for efterforskningstilladelsen i henhold til § 13,

stk. 1, fastsatte vilkår for forlængelse med henblik på indvinding er opfyldt.

Det fremgår videre af § 13, stk. 2, 2. pkt., at klima-,

energi- og forsyningsmi-

nisteren i særlige tilfælde kan forlænge tilladelsen, selv om vilkårene herfor

ikke er opfyldt.

Det fremgår af § 13, stk. 2, 3. pkt., at tilladelsen kun kan forlænges for de

dele af området, der omfatter kommercielt indvindelige forekomster, som

agtes indvundet, og højst for et tidsrum af 30 år. Bestemmelsen i stk. 2 sik-

rer, at tilladelser vedrørende kulbrinter kun meddeles som kombinerede ef-

terforsknings- og indvindingstilladelser. Det fremgår af de specielle be-

mærkninger til § 13, at dette er begrundet i

”(…) at virksomheder næppe

kan forventes at investere de betydelige beløb, der er nødvendige for at gen-

nemføre dybe efterforskningsboringer og andre lignende stærkt udgiftskræ-

vende foranstaltninger, medmindre de på forhånd er sikret ret til indvinding

af eventuelle fund og kender de økonomiske vilkår, der vil gælde for en

sådan indvinding.”,

jf. Folketingstidende 1980-81, Tillæg A, spalte 7486.

Den præcise længde af tilladelser til efterforskning og indvinding af kul-

brinter samt de vilkår, der skal være opfyldt, før rettighedshaveren har ret til

forlængelse af tilladelsen med henblik på indvinding, jf. § 13, stk. 2, fast-

sættes i de enkelte tilladelser. Tilladelser til efterforskning og indvinding af

kulbrinter er i praksis i vid udstrækning baseret på standardtilladelser, så-

kaldte modeltilladelser, der bl.a. er blevet anvendt i forbindelse med offent-

lig indkaldelse af ansøgninger i henhold til den gældende undergrundslovs

§ 12, stk. 1, litra a, de såkaldte

”udbudsrunder for tilladelser til efterforsk-

ning og indvinding af kulbrinter i et område i Nordsøen”.

Modeltilladelsen

er en del af udbudsmaterialet, og indeholder grundlaget og vilkårene for de

udbudte kulbrintetilladelser. Det fremgår af § 5, stk. 2, i modeltilladelsen

for 7. udbudsrunde, der blev afsluttet i 2016, at rettighedshavere har ret til

forlængelse med henblik på indvinding i præcis 30 år.

Den foreslåede ændring af

§ 13 stk. 2, 3. pkt.,

vil medføre, at forlængelse

med henblik på indvinding ikke kan ske længere end til den 31. december

2050. Den foreslåede ændring sikrer konsistens med den foreslåede nr. 13.

Som konsekvens af den foreslåede nr. 13 vil tilladelser til efterforskning og

indvinding af kulbrinter fremover ikke kunne meddeles eller forlænges læn-

gere end til den 31. december 2050. Der vil således ikke fremover kunne

meddeles forlængelse efter § 13, stk. 2, i 30 år, og en uændret angivelse af

30 år i § 13, stk. 2, 3. pkt., vil derfor være misvisende.

Hvis betingelserne for forlængelse med henblik på indvinding bliver op-

fyldt, vil den foreslåede slutdato den 31. december 2050 udgøre et indgreb

i en rettighed, der hviler på en tidsbestemt tilladelse, og hvis etablering for-

udsætter undersøgelser, der normalt er omkostningstunge at gennemføre.

Det kan således ikke udelukkes, at et indgreb i en sådan rettighed vil kunne

udgøre et ekspropriativt indgreb efter grundlovens § 73. Den eventuelle vær-

diforringelse, som den foreslåede slutdato vil kunne medføre, kan ikke an-

slås på nuværende tidspunkt. Der kan i den forbindelse bl.a. henvises til, at

mulighederne for kommerciel indvinding af råstoffer endvidere afhænger af

en række faktiske forhold, jf. ovenfor under afsnit 2.1.2.

Den foreslåede ændring af de tidsmæssige rammer for tilladelser til efter-

forskning og indvinding af kulbrinter i undergrundslovens § 13 gennemfører

den foreslåede slutdato den 31. december 2050. Den foreslåede ændring sik-

rer desuden overensstemmelse mellem rammerne for indvinding af kulbrin-

ter i Danmark og Danmarks mål om klimaneutralitet i 2050, da det ikke

fremover vil være muligt at få meddelt eller forlænget en tilladelse ud over

den 31. december 2050.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1 og afsnit 2.2 i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

Til nr. 10

Efter den gældende undergrundslovs § 13, stk. 3, kan klima-, energi- og for-

syningsministeren, når ressourcemæssige, økonomiske eller samfundsmæs-

sige hensyn gør det påkrævet, pålægge en rettighedshaver efter under-

grundsloven at indsende en fyldestgørende plan for indvindingsforanstalt-

ninger m.m. efter § 10 for en forekomst, der må anses for kommercielt ind-

vindelig. Efter godkendelse af planen kan klima-, energi- og forsyningsmi-

nisteren pålægge rettighedshaveren at iværksætte indvinding. Samtidig for-

længes tilladelsen med henblik på indvinding for den del af området, der

omfatter forekomsten, dog højst i 30 år.

Bestemmelsen giver klima-, energi- og forsyningsministeren adgang til i ef-

terforskningsperioden at pålægge en rettighedshaver at udnytte en fore-

komst, der på grundlag af udførte undersøgelser må anses for kommercielt

indvindelig.

Den foreslåede ændring af

§ 13 stk. 3, 3. pkt.,

vil medføre, at forlængelse

med henblik på indvinding ikke kan ske længere end til den 31. december

2050. Den foreslåede ændring sikrer konsistens med den foreslåede nr. 11,

hvorefter tilladelser til efterforskning og indvinding af kulbrinter fremover

ikke vil kunne meddeles eller forlænges længere end til den 31. december

2050. Der vil således ikke fremover kunne meddeles forlængelse efter § 13,

stk. 3, i 30 år, og en uændret angivelse af 30 år i § 13, stk. 3, 3. pkt., vil

derfor være misvisende.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 11

Tilladelser til efterforskning af kulbrinter meddelt efter § 13, stk. 1, medde-

les for et tidsrum af indtil 6 år. Såfremt særlige omstændigheder foreligger,

kan en tilladelse til efterforskning af kulbrinter forlænges med indtil 4 år ad

gangen, dog kun undtagelsesvis i mere end 10 år.

Tilladelser til efterforskning og indvinding af kulbrinter meddeles som kom-

binerede efterforsknings- og indvindingstilladelser. Det fremgår således af

undergrundslovens § 13, stk. 2, at rettighedshavere til efterforskningstilla-

delser har ret til forlængelse i indtil 30 år med henblik på indvinding, når de

for efterforskningstilladelsen i henhold til § 13, stk. 1, fastsatte vilkår for

forlængelse med henblik på indvinding er opfyldt. De tidsrum, for hvilke

der kan meddeles tilladelser til efterforskning og indvinding af kulbrinter

efter den gældende lovs § 13, er fastsat for at sikre, at der er tilstrækkelig tid

til at udføre hhv. efterforsknings- og indvindingsaktiviteter, dog således at

tilladelsens varighed ikke må overstige, hvad der er nødvendigt, for at af-

slutte den virksomhed tilladelsen vedrører. Det fremgår således af konces-

sionsdirektivets artikel 4, litra b,

at: ”tilladelsens varighed

må ikke overstige

det tidsrum, der er nødvendigt for at afslutte den virksomhed, tilladelsen

vedrører. Myndighederne kan dog forlænge tilladelsens varighed, når denne

er utilstrækkelig til, at den pågældende virksomhed kan afsluttes, og virk-

somheden er gennemført i overensstemmelse med tilladelsen”. Efterforsk-

ning og indvinding af kulbrinter kræver desuden investering af betydelige

beløb, og er forbundet med meget stor usikkerhed ift. bl.a. chancerne for at

gøre fund og størrelsen heraf.

Efter undergrundslovens § 13, stk. 4, kan tidsrummet for indvinding, fastsat

i medfør af den gældende lovs § 13, stk. 2 og stk. 3, eller i den pågældende

tilladelse, forlænges, når særlige omstændigheder taler herfor. Hvis det sam-

lede tidsrum for tilladelsen dermed vil overstige 50 år, finder proceduren i

lovens § 6 tilsvarende anvendelse, hvorfor forlængelse ikke kan meddeles

før tilladelsen (forlængelsen) har været forelagt et af Folketinget nedsat ud-

valg, jf. undergrundslovens § 6, stk. 1. Særlige omstændigheder vil navnlig

foreligge, hvis indvindingen er blevet udskudt for at sikre varetagelse af

samfundsmæssige hensyn, jf. undergrundslovens § 14 (bl.a. hensigtsmæs-

sigt bidrag til Danmarks energiforsyning) og § 15, stk. 2 (hensynet til en

forsvarlig og hensigtsmæssig indvinding og samfundsmæssige hensyn).

Muligheden for forlængelse ud over 50 år blev indført i undergrundsloven

med lov nr. 1230 af 27. december 2003 om ændring af lov om anvendelse

af Danmarks undergrund (Implementering af aftale af 29. september 2003

mellem

økonomi-

erhvervsministeren

A.P. Møller

–

Mærsk A/S om efterforskning og indvinding af kulbrinter i

Danmarks undergrund). Bestemmelsen giver mulighed for at forlænge en

tilladelse ud over de tidsrum, der er fastsat i medfør af stk. 2 og stk. 3, i

situationer, hvor indvinding allerede foregår og forventes at kunne oprethol-

des længere end oprindeligt forudsat. Ovenstående er nærmere beskrevet i

de almindelige bemærkninger til lovændringen og de specielle bemærknin-

ger til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2003-04, tillæg A, side 1654-

1655.

Bestemmelsen i § 13, stk. 4 blev indført samtidig med bestemmelsen i § 13,

stk. 5, hvorefter tilladelser kan meddeles for længere tidsrum end de i stk.

1-3 nævnte. Meddelelse af en tilladelse med længere varighed vil f.eks.

kunne komme på tale, dersom en ny tilladelse erstatter en eksisterende tilla-

delse med en allerede igangværende indvinding, der forventes at fortsætte i

en længere periode, f.eks. på grund af teknologiske fremskridt.

Den foreslåede

§ 13, stk. 6,

er ny og vil indebære, at tilladelser til efterforsk-

ning og indvinding af kulbrinter, uanset bestemmelserne i lovens § 13, stk.

1-5, ikke vil kunne meddeles eller forlænges længere end til den 31. decem-

ber 2050. Med den foreslåede bestemmelse indføres et fuldstændigt stop for

efterforskning og indvinding af kulbrinter i Danmark efter den 31. december

2050, uanset hvornår en tilladelse er meddelt. Dette vil have som konse-

kvens, at det tidsrum, tilladelser kan meddeles eller forlænges for i henhold

til undergrundslovens § 13, stk. 1-5, vil blive gradvist afkortet frem mod

slutdatoen den 31. december 2050.

Forkortelse af den periode, hvor en rettighedshaver har mulighed for at ef-

terforske og efterfølgende indvinde et eventuelt fund af kulbrinter, vil, alt

efter periodens længde, potentielt reducere den mængde ressourcer, der vil

kunne indvindes. Det potentielle afkast af investeringer på området reduce-

res dermed, hvorfor efterforskning og indvinding af kulbrinter i Danmark

vil blive mindre attraktivt. I takt med, at den mulige tilladelsesperiode bliver

kortere frem mod den 31. december 2050 som følge af den foreslåede § 13,

stk. 6, må det forventes, at villigheden til at tage den risiko, der er forbundet

med efterforskningsindsatsen, og dermed investeringsvilligheden, reduceres

betydeligt.

Den gældende undergrundslov giver ikke hjemmel til at indgå aftale med

rettighedshavere om opgivelse af tilladelser.

Rettighedshavere til tilladelser efter undergrundsloven kan til enhver tid af

egen drift opgive eller tilbagelevere en tilladelse. Efter den gældende under-

grundslovs § 30, har klima-, energi- og forsyningsministeren desuden mu-

lighed for helt eller delvis at tilbagekalde en tilladelse efter undergrundslo-

ven såfremt 1) de i undergrundsloven eller de i medfør af loven fastsatte

bestemmelser, vilkår eller påbud ikke overholdes, 2) der i en ansøgning om

tilladelse er givet urigtige eller vildledende oplysninger, eller 3) rettigheds-

haveren tages under rekonstruktionsbehandling eller erklæres konkurs.

Efter undergrundslovens § 32 skal det i en tilladelse fastsættes, i hvilket om-

fang rettighedshaverens forpligtelser består efter udløb, opgivelse, bortfald

eller tilbagekaldelse af en tilladelse. Det kan endvidere bestemmes, at klima-

, energi- og forsyningsministeren, hvis en arbejdsforpligtelse eller andre for-

pligtelser ikke er opfyldt, kan kræve, at rettighedshaveren helt eller delvis

skal betale, hvad opfyldelse af forpligtelserne ville have kostet. Eventuelle

forpligtelser, som rettighedshaver har påtaget sig, eller som er opstået som

led i virksomhed omfattet af tilladelsen, ophører ikke ved opgivelse eller

tilbagelevering. Dette kan eksempelvis være forpligtelser i forhold til afvik-

ling af anlæg, oprydning/genopretning ift. miljøet, eller erstatning i henhold

til undergrundslovens § 35. Rettighedshaver er desuden, uanset hvordan til-

ladelsen ophører, som et normalt led i processen ved afviklingen af en tilla-

delse, forpligtet til at fremsende en afsluttende rapport vedrørende kulbrin-

tepotentialet i det pågældende område til Energistyrelsen.

Den foreslåede

§ 13, stk. 7,

indebærer, at klima-, energi- og forsyningsmi-

nisteren fremover vil kunne indgå en frivillig aftale om opgivelse af en til-

ladelse med rettighedshavere, der ved opfyldelse af de i henhold til den gæl-

dende bestemmelse i § 13, stk. 1, fastsatte vilkår har ret til forlængelse af

tilladelsen med henblik på indvinding ud over den 31. december 2050. Ind-

gåelse af aftale om opgivelse af tilladelsen kan alene ske i efterforsknings-

perioden, inden betingelserne for forlængelse med henblik på indvinding er

opfyldt. Hjemlen til at indgå aftale forventes udmøntet således, at statens

eventuelle krav på betaling for uopfyldte arbejdsforpligtelser og ikke gen-

nemførte efterforskningsarbejder, jf. den gældende undergrundslovs § 12 a,

stk. 1, litra b, opgives, uanset bestemmelse herom i tilladelsen, jf. under-

grundslovens § 32. Med opgivelse af tilladelsen opgiver rettighedshaveren

enhver ret til efterforskning og indvinding af kulbrinter i det område, tilla-

delsen dækker. Øvrige forhold, rettigheder og forpligtelser, der er omfattet

eller følger af tilladelsen, f.eks. eventuelle oprydnings- og afrapporterings-

forpligtelser, der normalt består efter opgivelse af en tilladelse, forventes

ikke at blive berørt ved udmøntningen af den foreslåede § 13, stk. 7.

Den foreslåede § 13, stk. 7, forventes at ville omfatte en enkelt tilladelse fra

7. udbudsrunde, der fortsat er i efterforskningsfasen, jf. § 13, stk. 1. Tilla-

delsen er baseret på modeltilladelsen for 7. udbudsrunde, herunder bestem-

melsen i modeltilladelsens § 5, stk. 2, om ret til forlængelse i 30 år, der

regnes fra det tidspunkt, hvor forlængelsen med henblik på indvinding med-

deles.

Det følger således af den gældende undergrundslovs § 13, stk. 2, sammen-

holdt med § 5, stk. 2, i tilladelsen, at rettighedshaveren har ret til forlængelse

med henblik på indvinding i 30 år, hvis de i tilladelsen fastsatte vilkår bliver

opfyldt. Der er ikke hidtil fundet kommercielt indvindelige kulbrinter i det

område, som tilladelsen dækker, og rettighedshaver mangler fortsat at ud-

føre en efterforskningsboring, for at have opfyldt tilladelsens arbejdspro-

gram. Vilkårene for at få forlængelse er dermed ikke opfyldt, og rettigheds-

haveren har således endnu ikke opnået ret til forlængelse. Rettighedshaver

har imidlertid et retskrav på forlængelse af tilladelsen med henblik på ind-

vinding, hvis vilkårene herfor opfyldes.

Det fremgår af tilladelsens § 4, stk. 1, at rettighedshaver skal udføre de ef-

terforskningsarbejder, der fremgår af arbejdsprogrammet for tilladelsen, og

af tilladelsens § 36, stk. 1, at rettighedshavers forpligtelser i henhold til til-

ladelsen består, hvis tilladelsen udløber, opgives, bortfalder eller tilbagekal-

des. Hvis arbejdsprogrammet ikke er opfyldt ved tilladelsens ophør, skal

rettighedshaver, medmindre Energistyrelsen meddeler dispensation herfra,

betale til statskassen et beløb svarende til, hvad opfyldelsen af forpligtel-

serne ville have kostet at udføre, jf. tilladelsens § 4, stk. 2. Der er ikke efter

Energistyrelsens praksis mulighed for at meddele dispensation fra ikke op-

fyldte arbejdsforpligtelser i den pågældende tilladelse. Det fremgår endelig

af tilladelsens § 4, stk. 3, at betaling ikke forudsætter, at Energistyrelsen

lader de resterende arbejder udføre.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1 og 2.2 i lovforslagets almindelige be-

mærkninger.

Til nr. 12

Det foreslås, at det gældende bilag 1 til undergrundsloven, erstattes af et nyt

bilag 1, der angiver de områder, hvor det frem mod den 31. december 2050

fortsat vil være muligt at få tilladelse til efterforskning og indvinding af kul-

brinter.

Punkt 1 er defineret som skæringen mellem længdegraden 6 grader 15 mi-

nutter 00 sekunder Ø og grænsen mellem Tyskland og Danmark, jf. defini-

tionen heraf i bekendtgørelse nr. 1662 af 17. november 2020 om Danmarks

eksklusive økonomiske zone.

Punkt 10 er defineret som skæringen mellem længdegraden 6 grader 15 mi-

nutter 00 sekunder Ø og grænsen mellem Norge og Danmark, jf. definitio-

nen heraf i bekendtgørelse nr. 1662 af 17. november 2020 om Danmarks

eksklusive økonomiske zone.

Punkterne 2-9 indgår i afgrænsningen af den eksklusive økonomiske zone,

jf. bekendtgørelse nr. 1662 af 17. november 2020 om Danmarks eksklusive

økonomiske zone.

Den foreslåede afgrænsning betyder, at det ikke længere vil være muligt at

meddele tilladelser til forundersøgelser med henblik på efterforskning og

indvinding af kulbrinter i henhold til undergrundslovens § 3, og tilladelser

til efterforskning og indvinding af kulbrinter i henhold til undergrundslo-

vens § 5, i Nordsøen mellem den jyske vestkyst og olie- og gasområdet for

kulbrinter (6 grader 15 minutter østlig længde). Dermed indskrænkes det

samlede, geografiske potentielle kulbrinteområde, og området kan udlægges

til anden anvendelse, eksempelvis udbygning af havvind.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.4 og 2.5 i lovforslagets almindelige be-

mærkninger.

Til § 2

Det foreslås i § 2, stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar 2022. Loven er

erhvervsrettet, og ikrafttrædelse den 1. januar 2022 vil sikre overensstem-

melse med de fælles ikrafttrædelsesdatoer for erhvervsrettet lovgivning.

Sager, som verserer på tidspunktet for lovens ikrafttræden, følger det almin-

delige udgangspunkt, hvorefter der træffes afgørelse efter de regler, der er

gældende på afgørelsestidspunktet. Dette indebærer, at loven finder anven-

delse ved behandling af ansøgninger og klagesager, der er modtaget før lo-

vens ikrafttræden, men som endnu ikke er færdigbehandlet.

Loven gælder ikke for Grønland og Færøerne, idet hovedloven ikke gælder

for Grønland og Færøerne, jf. undergrundslovens § 43.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om anvendelse af Danmarks

undergrund, jf. lovbekendtgørelse

nr. 1533 af 16. december 2019,

som ændret ved lov nr. 883 af 12.

maj 2021, foretages følgende æn-

dringer:

1) Loven indeholder bestemmelser,

der gennemfører Europa-Parlamen-

tets og Rådets direktiv 94/22/EF af

30. maj 1994 om betingelser for til-

deling og udnyttelse af tilladelser til

prospektering, efterforskning og

produktion af kulbrinter, EF-Ti-

dende 1994, nr. L 164, side 3, som

ændret ved Europa-Parlamentets og

Rådets

forordning

nr.

2018/1999/EU af 11. december

2018 om forvaltning af energiunio-

nen og klimaindsatsen, om ændring

af Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EF) nr. 663/2009 og

(EF) nr. 715/2009, Europa-Parla-

mentets og Rådets direktiv

94/22/EF, 98/70/EF, 2009/31/EF,

2009/73/EF,

2010/31/EU,

2012/27/EU og 2013/30/EU, Rå-

dets direktiv 2009/119/EF og (EU)

2015/652 og om ophævelse af Eu-

ropa-Parlamentets og Rådets for-

ordning (EU) nr. 525/2013, EU-Ti-

dende 2018, nr. L 328, side 1, dele

af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21.

maj 1992 om bevaring af naturtyper

Fodnoten

til lovens titel ændres

»L 20, side 7, som ændret ved Rå-

dets direktiv 2013/17/EU af 13. maj

2013 om tilpasning af visse direkti-

ver vedrørende miljø på grund af

Republikken Kroatiens tiltrædelse,

EU-Tidende 2013, nr. L 158, side

193« til:

»L

20, side 7,

som ændret

senest ved Europa-Parlamentets og

Rådets forordning nr. 2019/1010/EU

af 5. juni 2019 om tilpasning af rap-

porteringsforpligtelser inden for mil-

jølovgivning og om ændring af Eu-

ropa-Parlamentets og Rådets forord-

ning (EF) nr. 166/2006 og (EU) nr.

995/2010, Europa-Parlamentets og

Rådets

direktiv

2002/49/EF,

2004/35/EF,

2007/2/EF,

2009/147/EF og 2010/63/EU, Rådets

forordning (EF) nr. 338/97 og (EF)

nr. 2173/2005, og Rådets direktiv

86/278/EØF, EU-Tidende 2019, nr.

L 170, side 115«.

samt vilde dyr og planter, EF-Ti-

dende 1992, nr. L 206, side 7, som

ændret senest ved Rådets direktiv

2013/17/EU af 13. maj 2013 om til-

pasning af visse direktiver vedrø-

rende miljø på grund af Republik-

ken Kroatiens tiltrædelse, EU-Ti-

dende 2013, nr. L 158, side 193,

dele af Europa-Parlamentets og Rå-

dets direktiv 2008/99/EF af 19. no-

vember 2008 om strafferetlig be-

skyttelse af miljøet, EU-Tidende

2008, nr. L 328, side 28, dele af Eu-

ropa-Parlamentets og Rådets direk-

tiv 2018/2001/EU af 11. december

2018 om fremme af anvendelse af

energi fra vedvarende energikilder,

EU-Tidende 2018, nr. L 328, side

82, dele af Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2009/31/EF af 23.

april 2009 om geologisk lagring af

kuldioxid og om ændring af Rådets

direktiv 85/337/EØF, Europa-Par-

lamentets og Rådets direktiv

2000/60/EF,

2001/80/EF,

2004/35/EF,

2006/12/EF,

2008/1/EF og forordning (EF) nr.

1013/2006, EU-Tidende 2009, nr.

L 140, side 114, som ændret senest

ved Europa-Parlamentets og Rådets

forordning nr. 2018/1999/EU af 11.

december 2018 om forvaltning af

energiunionen og klimaindsatsen,

om ændring af Europa-Parlamen-

tets og Rådets forordning (EF) nr.

663/2009 og (EF) nr. 715/2009, Eu-

ropa-Parlamentets og Rådets direk-

tiv

94/22/EF,

98/70/EF,

2009/31/EF,

2009/73/EF,

2010/31/EU,

2012/27/EU

2013/30/EU,

Rådets

direktiv

2009/119/EF og (EU) 2015/652 og

om ophævelse af Europa-Parla-

mentets og Rådets forordning (EU)

nr. 525/2013, EU-Tidende 2018, nr.

L 328, side 1, dele af Europa-Parla-

mentets og Rådets direktiv

2009/147/EF af 30. november 2009

om beskyttelse af vilde fugle, EU-

Tidende 2010, nr. L 20, side 7, som

ændret ved Rådets direktiv

2013/17/EU af 13. maj 2013 om til-

pasning af visse direktiver vedrø-

rende miljø på grund af Republik-

ken Kroatiens tiltrædelse, EU-Ti-

dende 2013, nr. L 158, side 193,

dele af Europa-Parlamentets og Rå-

dets direktiv 2011/92/EU af 13. de-

cember 2011 om vurdering af visse

offentlige og private projekters ind-

virkning på miljøet, EU-Tidende

2012, nr. L 26, side 1, som ændret

ved Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2014/52/EU af 16. april

2014 om ændring af direktiv

2011/92/EU om vurdering af visse

offentlige og private projekters ind-

virkning på miljøet, EU-Tidende

2014, nr. L 124, side 1, og dele af

Europa-Parlamentets og Rådets di-

rektiv 2013/30/EU af 12. juni 2013

om sikkerheden i forbindelse med

offshore olie- og gasaktiviteter og

ændring

direktiv

2004/35/EF, EU-Tidende 2013, nr.

L 178, side 66, som ændret senest

ved Europa-Parlamentets og Rådets

forordning nr. 2018/1999/EU af 11.

december 2018 om forvaltning af

energiunionen og klimaindsatsen,

om ændring af Europa-Parlamen-

tets og Rådets forordning (EF) nr.

663/2009 og (EF) nr. 715/2009, Eu-

ropa-Parlamentets og Rådets direk-

tiv

94/22/EF,

98/70/EF,

2009/31/EF,

2009/73/EF,

2010/31/EU,

2012/27/EU

2013/30/EU,

Rådets

direktiv

2009/119/EF og (EU) 2015/652 og

om ophævelse af Europa-Parla-

mentets og Rådets forordning (EU)

nr. 525/2013, EU-Tidende 2018, nr.

L 328, side 1.

§ 3. ---

Stk. 2.

Der kan kun gives tilladelse

efter stk. 1 til forundersøgelser med

henblik på efterforskning og ind-

vinding af kulbrinter inden for det

på bilag 1 angivne område.

§ 3, stk. 2,

indsættes som

2. pkt.:

»Tilladelse til forundersøgelser

med henblik på efterforskning og

indvinding af kulbrinter kan uanset

stk. 1 ikke meddeles for et tidsrum,

der strækker sig ud over den 31. de-

cember 2050.«

§ 12.

Tilladelser efter § 5 til efter-

forskning og indvinding af kul-

brinter meddeles efter klima-,

energi- og forsyningsministerens

bestemmelse på en af de i litra a-d

nævnte måder:

a) Efter offentlig indkaldelse af an-

søgninger. Meddelelse om indkal-

delse af ansøgninger offentliggøres

i Statstidende og i Den Europæiske

Unions Tidende mindst 90 dage

før ansøgningsfristens udløb.

b) Såfremt en ansøgning om med-

delelse af tilladelse til et område er

indgivet uden forudgående indkal-

delse i henhold til litra a, og klima-

, energi- og forsyningsministeren

finder, at ansøgningen bør behand-

les, offentliggør ministeren en

meddelelse om ansøgningen i

Statstidende og i Den Europæiske

Unions Tidende. Andre interesse-

rede skal have en frist på mindst

90 dage efter offentliggørelsen til

at indsende deres ansøgning. Det

skal af de i litra a og b, 1. og 2.

pkt., nævnte meddelelser som mi-

nimum fremgå, at der kan ansøges

om eneret til efterforskning og ind-

vinding af kulbrinter, hvilke områ-

der der kan ansøges om eller er an-

søgt om, hvornår tilladelserne for-

ventes meddelt, samt hvor oplys-

ninger om vilkår m.v. kan indhen-

tes. Ændringer af vilkår m.v. med-

deles alle berørte parter.

c) Når anvendelsen af de i litra a

eller b omhandlede procedurer

ikke skønnes at være hensigtsmæs-

sig, kan klima-, energi- og forsy-

§ 12, stk. 1,

ændres »litra

a-d«

til: »litra

a-b«,

litra a og c

ophæ-

ves. Litra b og d bliver herefter litra

a og b.

§ 12, stk. 1, litra b,

der bliver

litra a, ændres »Såfremt en ansøg-

ning om meddelelse af tilladelse til

et område er indgivet uden forudgå-

ende indkaldelse i henhold til litra

a« til: »Såfremt der indgives ansøg-

ning om meddelelse af tilladelse til

et område«, og »de

i litra a og b, 1.

og 2. pkt., nævnte meddelelser«

ændres til: »den i 1. pkt. nævnte

meddelelse«.

ningsministeren meddele tilladel-

ser inden for nærmere angivne om-

råder og eventuelt inden for nær-

mere angivne tidsrum uden at ind-

lede de i litra a og b nævnte proce-

durer. Iværksættelse af en sådan

procedure sker ved særskilt be-

kendtgørelse. Bekendtgørelsen kan

først træde i kraft, når en medde-

lelse om iværksættelse af procedu-

ren er offentliggjort i Den Europæ-

iske Unions Tidende, hvori det

som minimum oplyses, hvilke om-

råder, der kan indgives ansøgning

om, og hvor der kan indhentes

nærmere oplysninger om vilkå-

rene. Ændringer i bekendtgørelsen

meddeles på samme måde.

d) Når geologiske eller produkti-

onsmæssige hensyn taler herfor,

kan klima-, energi- og forsynings-

ministeren meddele tilladelser til et

område til indehavere af tilladelser

til et tilstødende område uden at

anvende procedurerne i litra a-c.

Indehaverne af tilladelser i alle øv-

rige tilstødende områder skal i så-

danne tilfælde have mulighed for

at indgive ansøgninger og have til-

strækkelig tid hertil samt have ad-

gang til oplysninger om de vilkår

m.v., der gælder for sådanne tilla-

delser.

§ 12, stk. 1, litra d,

der bliver

litra b, ændres i 1. pkt. »procedu-

rerne i litra a-c« til: »proceduren i

litra a«.

Stk. 2.

Før indkaldelse af ansøgnin-

ger finder sted i henhold til stk. 1,

litra a eller b, eller bekendtgørelse i

henhold til litra c udstedes, forelæg-

ger klima-, energi- og forsynings-

ministeren for et af Folketinget

nedsat udvalg en redegørelse for,

hvilke områder eller blokke, der ag-

tes udbudt og de generelle vilkår,

hvorunder tilladelser agtes meddelt.

Udvalgets medlemmer og andre,

der måtte være til stede under ud-

valgets forhandlinger vedrørende

sådanne redegørelser, er forpligtet

til at bevare tavshed om, hvad de er-

farer i udvalget med hensyn til de

vilkår, hvorunder tilladelser agtes

meddelt efter proceduren i stk. 1,

litra a, indtil det tidspunkt, hvor der

foretages offentlig indkaldelse af

ansøgninger.

§ 12, stk. 2, 1. pkt.,

udgår » eller

b, eller bekendtgørelse i henhold til

litra c udstedes«, og

§ 12, stk. 2, 2.

pkt.

ophæves.

Stk. 3.

Klima-, energi- og forsy-

ningsministeren kan undlade at

meddele tilladelse på grundlag af

de ansøgninger, der er indkommet i

forbindelse med anvendelse af de i

§ 12, stk. 3,

ændres »de i stk. 1,

litra a og b omhandlede procedu-

rer« til: »den i stk. 1, litra a om-

handlede procedure«.

stk. 1, litra a og b omhandlede pro-

cedurer.

Stk. 4.

De vilkår, hvorunder tilladel-

§ 12, stk. 4,

ophæves.

ser agtes meddelt efter proceduren i

stk. 1, litra a, må ikke offentliggø-

res før det tidspunkt, hvor der fore-

tages offentlig indkaldelse af an-

søgninger.

§ 13, stk. 2, 3. pkt.,

ændres

§ 13. ---

Stk. 2.

Når de i en tilladelse efter »højst for et tidsrum af 30 år« til:

stk. 1 fastsatte vilkår herfor er op- »ikke længere end til den 31. de-

fyldt, har rettighedshaveren ret til cember 2050«.

forlængelse af tilladelsen med hen-

blik på indvinding. Klima-, energi-

og forsyningsministeren kan i sær-

lige tilfælde forlænge tilladelsen,

selv om vilkårene herfor ikke er op-

fyldt. Tilladelsen kan dog kun for-

længes for de dele af området, der

omfatter kommercielt indvindelige

forekomster, som agtes indvundet,

og højst for et tidsrum af 30 år. Hvis

der er stor usikkerhed om den are-

almæssige udstrækning af produk-

tionsmuligheder fra en eller flere af

de forekomster, som findes i et om-

råde, som er omfattet af tilladelsen,

der bliver forlænget med henblik på

indvinding, kan klima-, energi- og

forsyningsministeren ved forlæn-

gelsen beslutte, at afgrænsningen af

forekomsten er midlertidig. Klima-

, energi- og forsyningsministeren

kan som vilkår for forlængelsen be-

stemme, at der inden en nærmere

fastsat frist skal indsendes ansøg-

ning om godkendelse i henhold til §

10.

Stk. 3.

Når ressourcemæssige, øko-

10.

§ 13, stk. 3, 3. pkt.,

ændres

nomiske eller samfundsmæssige »højst i 30 år« til: »ikke længere

hensyn gør det påkrævet, kan end til den 31. december 2050«.

klima-, energi og forsyningsmini-

steren pålægge en rettighedshaver

efter denne lov inden en nærmere

fastsat frist at indsende en fyldest-

gørende plan for indvindingsforan-

staltninger m.m. efter § 10 for en

forekomst, der må anses for kom-

mercielt indvindelig. Klima-,

energi- og forsyningsministeren

kan efter godkendelse af planen på-

lægge rettighedshaveren at iværk-

sætte indvinding. Samtidig forlæn-

ges tilladelsen med henblik på ind-

vinding for den del af området, der

omfatter forekomsten, dog højst i

30 år.

Stk. 4-5. ---

11.

§ 13

indsættes efter

stk. 5:

»Stk. 6.

Tilladelser til efterforsk-

ning og indvinding af kulbrinter

kan uanset stk. 1-5 ikke meddeles

eller forlænges længere end til den

31. december 2050.

Stk. 7.,

Klima-, energi- og forsy-

ningsministeren kan indgå aftale

med rettighedshavere, der ved op-

fyldelse af de i henhold til stk. 1

fastsatte vilkår har ret til forlæn-

gelse af tilladelsen med henblik på

indvinding ud over den i stk. 6 fast-

satte dato, om opgivelse af tilladel-

sen.«.

12.

Bilag 1

affattes som bilag 1 til

denne lov.