Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
KEF Alm.del Bilag 382
Offentligt
2426831_0001.png
Samarbejdsforums anbefalinger til producentansvar
Formål og baggrund for Samarbejdsforum for producentansvar
Af kommissorieret for Samarbejdsforum for implementering af udvidet producentansvar
fremgår, at forummet er nedsat af regeringen med henblik på at modtage anbefalinger fra
offentlige og private aktører frem mod politisk beslutning i 2021 om nye
producentansvarsordninger i Danmark.
Baggrundener, at der fra 2020-24 implementeres en række EU-direktiver, der medfører
indførsel af nye producentansvarsordninger. Producentansvar for emballage skal være
indført i Danmark senest 31. december 2024. Affaldsdirektivets nye administrative
minimumskrav for eksisterende producentansvarsordninger (biler, batterier og
elektronikaffald) skal være implementeret fra den 5. januar 2023. Nye producentansvar som
følge af engangsplastikdirektivet skal være implementeret fra hhv. 1. januar 2023 og 31
december 2024.
Samarbejdsforum er sammensat af en kreds af ledende repræsentanter for de centrale
aktører ift. producentansvaret, som fremadrettet i et tæt samarbejde vil skulle løfte de
konkrete og praktiske opgaver med affaldshåndtering af affaldsfraktioner omfattet af
producentansvar.
Deltagerne har været følgende:
Kommunernes Landsforening
Dansk Affaldsforening
Dansk Industri
Dansk Erhverv
Landbrug & Fødevarer
Samarbejdsforum har i arbejdet med anbefalingerne inddraget affaldssektoren repræsenteret
ved Affalds- og Ressourceindustrien og Genvindingsindustrien.
Rammer for samarbejdsforums anbefalinger
De juridiske rammer for implementering af producentansvar fremgår af ændring af
miljøbeskyttelsesloven (L807), som blev vedtaget af et enigt Folketing juni 2020, hvor det er
aftalt, at Folketingets partier inviteres til politiske forhandlinger om udmøntningen. De
juridiske hjemler til implementering af de nye producentansvar, som følger af
engangsplastikdirektivet, fremgår af supplerende ændringer af Miljøbeskyttelsesloven
(L786), som er vedtaget af Folketinget maj 2021 med alle Folketingets partier undtagen Nye
Borgelige.
Derudover er de politiske rammer for affaldssektoren generelt fastsat ved bred politisk aftale
om en klimaplan for en grøn affaldssektor og mere cirkulær økonomi af 16. juni 2020.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 382: Orientering om Samarbejdsforums anbefalinger til producentansvar
Anbefalinger til otte temaer
Der er mange elementer, der skal tages stilling til i udvidede producentansvarsordninger og
mange nye krav, som skal træde i kraft i de kommende fem år. Anbefalingerne er derfor
opdelt i otte temaer med anbefalinger inden for hvert tema.
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
Organisering af emballageaffald fra husholdninger
- ansvarsfordeling og rammer for samarbejdet mellem producenter og kommuner
Fastlæggelse af producenternes kompensation af kommunale aktiviteter
Organisering af emballageaffald fra erhverv
Regulering af kollektive ordninger
Permanent samarbejdsforum
Miljøgraduerede bidrag
Engangsplastikdirektivets oprydningsansvar
Administration af producentansvarsordninger
2
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 382: Orientering om Samarbejdsforums anbefalinger til producentansvar
2426831_0003.png
Forord
Formålet for Samarbejdsforum har været at finde frem til en model for producentansvar for
emballage og oprydningsansvar for engangsplastik, der med udgangspunkt i den danske
affaldssektor skaber incitamenter til at reducere affaldsmængder, øger genanvendelse på en
økonomisk effektiv måde og understøtter mere cirkulære forretningsmodeller.
Anbefalingerne fra Samarbejdsforum er et kompromis mellem erhvervsorganisationer,
kommuner og kommunale affaldsselskaber. De er resultatet af næsten et års arbejde, hvor
Samarbejdsforum har mødtes og drøftet de mange elementer i de kommende nye
producentansvarsordninger for emballage og engangsplastik. Tekniske detaljer er blevet
analyseret, erfaringer fra udlandet er blevet inddraget, og en række forskellige
løsningsmuligheder er blevet overvejet og drøftet.
Det er kompliceret at oprette en helt ny producentansvarsordning, der grundlæggende
ændrer på finansieringen af og ansvaret for emballageaffaldet. Samarbejdsforum har lagt et
stort arbejde i at undersøge, hvordan producentansvaret kan indrettes, så der opstår de rette
incitamenter til miljø og effektivitet hele vejen rundt i værdikæden. Vi har med det grundige
arbejde samtidig lagt et godt fundament for det helt nødvendige samarbejde mellem den
kommunale affaldssektor og producenterne, som fra 2025 og i årene fremad skal løfte
producentansvaret.
Vi opfordrer derfor regeringen og Folketingets partier til at følge det samlede sæt af
anbefalinger og til at inddrage både kommuner og producenter tæt i det videre arbejde med
at fastlægge de nærmere krav og regler for de nye producentansvarsordninger.
Samarbejdsforums anbefalinger er i hovedtræk:
Organisering af emballageaffald fra husholdninger
- ansvarsfordeling og rammer for samarbejdet mellem producenter og kommuner
Samarbejdsforum anbefaler, at producentansvaret implementeres som en såkaldt
’hybridmodel’, som er en hybrid mellem en kommunal og producentdrevet
affaldshåndtering. Det anbefales, at der tages udgangspunkt i en strømlinet
affaldsindsamling (jf.
Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi),
og at
emballager indsamles sammen med ikke-emballager af samme materialer. Med
hybridmodellen fastholdes kommunernes ansvar for indsamling af affald fra borgerne, mens
ansvaret for den videre affaldsbehandling overdrages til producenterne. Det er
Samarbejdsforums vurdering, at en sådan ansvarsfordeling samlet set indeholder flest
fordele i forhold til at sikre enkelhed for danskerne i forhold til at sortere og have færrest
mulige spande ved husstanden. Samtidig giver modellen producenterne mulighed for at
skabe volumen og stordrift i den videre affaldsbehandling og for at få direkte indsigt i
betydningen af design af emballager. Modellen kræver et tæt samarbejde mellem kommuner
og producenter, hvorfor det anbefales, at der bygges videre på det gode samarbejde parterne
imellem ved at etablere et ’permanent samarbejdsforum’.
Fastlæggelse af producenternes kompensation af kommunale aktiviteter
Omkostningerne til den kommunale indsamling skal finansieres af producenterne.
Samarbejdsforum anbefaler, at kompensationen til kommunerne fastsættes ved hjælp af det
’permanente samarbejdsforum’, hvor kommuner og producenter løbende aftaler
serviceniveau og nøgletal for priserne for kommunernes affaldsindsamling. Dette er for at
sikre både økonomisk effektivitet og fleksibilitet i opgaveløsningen, samt løbende sikre, at
3
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 382: Orientering om Samarbejdsforums anbefalinger til producentansvar
indsamlingen af affald tilpasses nye sorterings- og genanvendelsesteknologier, nye
materialer og emballagedesign.
Organisering af emballageaffald fra erhverv
Med hensyn til emballageaffald fra erhverv, anbefaler Samarbejdsforum en model, der sikrer,
at eksisterende genbrugs- og retursystemer for fx transportemballage kan fastholdes og
videreudvikles. Det anbefales, at producenternes kollektive ordninger har mulighed for at
håndtere både husholdnings- og erhvervsemballage for at gøre det mere enkelt for
producenterne at opfylde deres ansvar.
Regulering af kollektive ordninger
Producenterne vil typisk etablere såkaldte kollektive ordninger, som på vegne af
producenterne løfter en række opgaver. Kollektive ordninger for emballage vil derfor etablere
sig som nye aktører i affaldssektoren, som får en væsentlig rolle i at sikre et godt samarbejde
med kommunerne samt levere effektivt på miljømål. Samarbejdsforum anbefaler, at der
etableres en tæt regulering af kollektive ordninger for emballage i form af en
godkendelsesordning/akkreditering. Det er KL og Dansk Affaldsforenings anbefaling, at der
kun akkrediteres én kollektiv ordning ad gangen, der har ansvaret for alt emballageaffald i en
given periode. Derefter kan der åbnes for en ny akkreditering og mulighed for, at en ny
kollektiv ordning kan overtage opgaven efter udbud. Ordningen skal arbejde ”not for profit”
med fokus på miljø. Repræsentanterne fra erhvervsorganisationerne vurderer, at en
godkendelsesordning vil medføre, at producenterne vil organisere sig i få store kollektive
ordninger, der kan sikre en vis volumen i affaldshåndteringen, og at det bør være muligt for
flere aktører at indtræde, såfremt disse kan levere en mere effektiv ordning til
producenterne.
Miljøgraduerede bidrag
Miljøgraduerede bidrag er et nyt og væsentligt miljø-virkemiddel, som skal indføres i både
nye og eksisterende producentansvarsordninger. Samarbejdsforum anbefaler, at
miljøgradueringen af producenternes finansielle bidrag til producentansvaret skal udformes
på en sådan måde, at det har en reel effekt på virksomheders valg af miljøvenlig emballage.
Samarbejdsforum finder det afgørende, at metode og valg af de kriterier, der ligger til grund
for de miljøgraduerede bidrag, harmoniseres på tværs af EU for at sikre et samlet og ensartet
signal til markedet om bedre miljødesign, idet emballager bevæger sig på tværs af
landegrænser.
Engangsplastdirektivets oprydningsansvar
Med oprydningsansvaret skal producenterne fremover finansiere omkostningerne til
oprydning af visse engangsplastprodukter, der ender i skraldespande og som henkastet affald
i det offentlige rum. Opgørelse af det offentliges omkostninger til renhold er afgørende for
det økonomiske bidrag, som producenterne skal betale til kommuner og stat for at varetage
oprydningsopgaven. Samarbejdsforum anbefaler, at omkostningerne hvert 3. år opgøres af
en ekstern part baseret på kriterier for fx opgørelsesår og aktivitetsniveau, som ’det
permanente samarbejdsforum’
bidrager til at udarbejde. Samarbejdsforum anbefaler
desuden, at omkostningerne fordeles på de enkelte producenter på en måde, som afspejler
hvilke engangsplastprodukter, der faktisk henkastes.
Administration af producentansvar
Samarbejdsforum finder, at en forudsætning for et velfungerende og økonomisk effektivt
producentansvar er, at der etableres et enkelt administrativt system, der er så simpelt som
4
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 382: Orientering om Samarbejdsforums anbefalinger til producentansvar
muligt for producenter, kommuner, kollektive ordninger og affaldsaktører fx via én central
registreringsplatform. Implementeringen af producentansvaret skal være digitaliseret og
datadrevet og udnytte det faktum, at Danmark har en førende position i registreringen af
affaldsdata. Samarbejdsforum anbefaler, at der sikres et målrettet og effektivt tilsyn med
free-riders (producenter, der ikke påtager sig deres producentansvar), og at der sættes
særligt fokus på tilsyn med den stigende e-handel over grænser. Desuden anbefales det, at
der sættes en administrativ bagatelgrænse i producentansvaret for emballage for at undgå
uforholdsmæssigt store administrative byrder for små virksomheder.
Samarbejdsforum for producentansvar, den 7. juni 2021
Laila Kildesgaard
Kommunernes Landsforening
Mikkel Brandrup
Dansk Affaldsforening
Karin Klitgaard
Dansk Industri
Henrik Hyltoft
Dansk Erhverv
Anette Christiansen
Landbrug og Fødevarer
5
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 382: Orientering om Samarbejdsforums anbefalinger til producentansvar
1. Organisering af emballageaffald fra husholdninger
- ansvarsfordeling og rammer for samarbejdet mellem
producenter og kommuner
Samarbejdsforum anbefaler følgende:
-
Samarbejdsforum ser som en forudsætning for anbefalingerne, at organiseringen af
producentansvaret skal tage udgangspunkt i den til en hver tid gældende organisering af
affaldssektoren.
Samarbejdsforums parter er enige om, at håndteringen af emballageaffald skal tage
udgangspunkt i strømliningen af affaldsindsamlingen i Danmark, der følger af den
politiske aftale fra 16. juni 2020 og regler, som er implementeret den 1. januar 2021,
herunder at emballager og ikke-emballager af samme materialer indsamles samlet.
Samarbejdsforum er enige om, at anbefalinger ift. ansvarsfordeling og metode til
fastlæggelse af producenternes kompensation af kommunale aktiviteter også omfatter
emballageaffald fra erhverv, der i art og mængder svarer til en husholdnings, og som
indsamles via kommunale indsamlingsordninger.
Samarbejdsforum anbefaler, at strømliningen og tilhørende sorteringskriterier og
vejledninger med regelmæssige mellemrum evalueres, så emballageaffaldets sortering og
indsamling løbende tilpasses udviklingen i affaldsteknologi.
Samarbejdsforums parter er enige om at anbefale et delt ansvar mellem producenter og
kommuner, en såkaldt hybridmodel. Dette er på en sådan måde, at kommunerne har
ansvar for opgaver relateret til opsætning af affaldsspande og indsamling af affald (ved
husstande, små erhverv, kuber og genbrugspladser). Ansvaret for affaldet overdrages
efter indsamling til producenterne med henblik på producenternes sortering og
genanvendelse af affaldet. Det er Samarbejdsforums vurdering, at en sådan
ansvarsfordeling samlet set indeholder flest fordele i forhold til at sikre enkelhed for
forbrugerne i forhold til at sortere og have færrest mulige spande ved husstanden.
Samarbejdsforums parter bemærker, at den konkrete overdragelse af affaldet mellem
kommuner og producenter kan ske fx via transport til modtageanlæg udpeget af
producenterne eller via kommunale omlastepladser afhængigt af konkrete lokale forhold.
Samarbejdsforum anbefaler, at der indgås nærmere aftale om dette mellem parterne
frem mod producentansvarets ikrafttrædelse, jf. anbefaling om et permanent
samarbejdsforum under tema 5.
-
-
-
-
-
6
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 382: Orientering om Samarbejdsforums anbefalinger til producentansvar
2. Fastlæggelse af producenternes kompensation af kommunale
aktiviteter
Samarbejdsforum konstaterer, at det følger af direktivkrav, at producenterne som
udgangspunkt skal dække alle nødvendige omkostninger i relation til en omkostningseffektiv
håndteringen af emballageaffald fra husholdninger. Herunder fx administrationsopgaver i
direkte relation til producentansvaret og kommunikation til borgere og virksomheder.
Samarbejdsforum ser derfor behov for at få etableret en metode til at fastlægge
producenternes kompensation af de kommunale aktiviteter, jf. ovenstående beskrivelse af et
delt ansvar. Dertil kommer, at kommunerne skal kompensere producenterne økonomisk
(kan have positiv eller negativ værdi) for den del af affaldet, som overdrages til
producenterne, og som ikke er emballageaffald.
I forhold til metode til at fastlægge disse kompensationer er Samarbejdsforum enige om at
anbefale følgende:
-
At der fastsættes et basisserviceniveau for kommunernes aktiviteter i forbindelse med
håndtering af emballageaffald, som sikrer, at de miljømæssige målsætninger opfyldes.
Basisserviceniveauet er et udtryk for den service, som producenterne er forpligtet til at
afholde omkostningerne til og fastlægger fx tømningsfrekvens, krav til
indsamlingsmateriel mv. Hertil kommer, at der skal fastsættes et omkostningsniveau for
den vejledning og kommunikation til borgere, som kommunerne varetager vedrørende
sortering af emballageaffald.
At basisserviceniveauet fastlægges senest 1 år før producentansvaret træder i kraft og
revurderes efter en relativt kort årrække (2-3 år) og derefter med faste mellemrum (fx
hver 5. år).
At det skal være muligt for kommunerne at implementere lokalpolitiske ønsker til
ordninger uden at gå på kompromis med basisserviceniveauet ved at definere en række
tillægsydelser. Omkostningerne til dette finansieres af affaldsgebyret, jf. den generelle
økonomiske regulering af affaldssektoren.
At der fastsættes en fordelingsnøgle mellem emballager og ikke-emballager for hver af de
pågældende materialestrømme. Kommunernes kompensation af producenterne
fastsættes på baggrund af denne fordelingsnøgle. Fordelingsnøglen skal løbende
revurderes på samme vis som basisserviceniveauet.
Samarbejdsforum er enige om, at noget af emballageaffaldet fejlsorteres og derfor ender i
den forkerte ordning fx restaffaldet, ordninger i det offentlige rum eller som henkastet
affald, hvilket også skal håndteres.
At ovenstående fastsættes i et samarbejde mellem kommunerne og producenterne i et
permanent samarbejdsforum. Samarbejdsforums parter er bevidste om, at dette kan
indebære uenigheder, og finder det derfor vigtigt, at der er adgang til passende uvildig
mediering fra en uafhængig instans som fx Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. I
tilfælde af uenigheder træffer denne instans afgørelse om fx serviceniveau og model for
den økonomiske kompensation af hhv. producenter og kommuner.
-
-
-
-
-
7
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 382: Orientering om Samarbejdsforums anbefalinger til producentansvar
-
Samarbejdsforum kan konstatere, at langt de fleste kommuner i dag udbyder
indsamlingsopgaven. Ved indførelse af producentansvaret er producenterne forpligtet til
at afholde udgifterne ved en omkostningseffektiv indsamling af affaldet og altså
kompensere kommunerne. Når kommunerne udbyder indsamlingsopgaven sker
prisfastsættelsen for kompensationen igennem markedsprøvning, hvilket er en velkendt,
gennemsigtigt og enkel metode.
I det tilfælde at en kommune ikke udbyder indsamlingsopgaven, fastsættes prisen på
baggrund af nøgletal for basisserviceniveauet, som baseres på sammenlignelige priser og
omkostningsniveauer fra de kommuner, som har udbudt opgaven. Prissætningen er
baseret på den tredjedel af udbuddene med sammenlignelige kommunale
indsamlingsordninger og aktiviteter, der har den laveste pris. En transparent metode for
beregning af nøgletal besluttes i det permanente samarbejdsforum.
Såfremt der sker en markant ændring i antallet af kommuner, der ikke udbyder
opgaverne, og en fastsættelse af nøgletal baseret på markedsprøvning dermed
vanskeliggøres, skal metoden til omkostningsfastsættelse revurderes og genforhandles i
det permanente samarbejdsforum.
-
-
8
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 382: Orientering om Samarbejdsforums anbefalinger til producentansvar
3. Organisering af emballageaffald fra erhverv
Samarbejdsforum anbefaler:
-
At producentansvar for erhvervsemballage udmøntes på en måde, hvor eksisterende
genbrugs- og retursystemer for fx transportemballage kan fastholdes og videreudvikles.
At det på samme måde som i de eksisterende producentansvarsordninger gøres muligt
for producenter at etablere kollektive ordninger for både husholdnings- og
erhvervsemballage. Dette vil gøre det mere enkelt for de producenter, der er omfattet af
producentansvar for både husholdningsemballage og erhvervsemballage.
At det analyseres nærmere, hvornår emballagetyper, der både kan blive til affald i en
husholdning og hos en virksomhed, defineres som hhv. en husholdningsemballage, en
erhvervsemballage (fx emballager til foodservice, kantiner mv.) eller en blanding. Denne
skelnen skal sikre en administrativ simpel, omkostningseffektiv, kostægte og fair
fordeling af omkostninger hos producenter, der markedsfører produkter, der ender som
affald både hos virksomheder og i husholdninger. Det anbefales, at analysen baseres på
erfaringer fra andre lande.
At ordningen evalueres efter 1 år med henblik på at sikre, at der sker en korrekt fordeling
mellem husholdningsemballage og erhvervsemballage.
-
-
-
9
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 382: Orientering om Samarbejdsforums anbefalinger til producentansvar
4. Regulering af kollektive ordninger for udvidet producentansvar
Samarbejdsforum tager i anbefalingerne vedr. kollektive ordninger for emballage
udgangspunkt i, at producentansvar
for emballage organiseres efter ’hybridmodellen’, hvor
kommunerne har det organisatoriske ansvar for affaldsindsamlingen fra husholdninger og
små erhverv (med affald, der i art og mængder svarer til en husholdning), og producenterne
(via kollektive ordninger) har det organisatoriske ansvar for affaldssorteringen og -
behandlingen.
Godkendelsesordning for kollektive ordninger for husholdningsemballage
Samarbejdsforum bemærker, at emballage udgør en væsentlig del af det samlede
affaldssystem, og det vil kræve et tæt samarbejde mellem kommuner og producenternes
kollektiv(e) ordning(er), når producenterne overtager ansvaret for behandlingen (jf.
hybridmodellen).
På den baggrund anbefaler Samarbejdsforum, at der etableres en
godkendelsesordning/akkreditering for kollektive ordninger for emballage med henblik på at
skabe rammevilkår, der kan understøtte et effektivt samarbejde mellem kommuner og
producenter og sikre stabilitet på markedet samt volumen i udbud af affaldsbehandling.
Samarbejdsforum er enige om, at en godkendelsesordning/akkreditering skal afspejle, at de
kollektive ordninger spiller en væsentlig rolle i forhold til at fremme genbrug, miljøvenlige
emballager, øge genanvendelse og skal understøtte udvikling og innovation i dialog med
producenter, kommuner og genanvendelsessektoren. En godkendelsesordning/akkreditering
vil løbende kunne revideres og vil således muliggøre løbende ændringer for at nå affalds- og
emballagedirektivets mål fx fremme af genbrug og fokus på kvalitet i genanvendelsen.
Det anbefales, at godkendelse/akkrediteringen af kollektive ordninger varetages af en statslig
instans. For at sikre mulighed for udvikling i markedet anbefales det, at
godkendelsen/akkrediteringen af kollektive ordninger skal fornys periodisk, fx hvert 5. år,
hvor evt. nye kollektive ordninger kan søge om godkendelse/akkreditering.
Samarbejdsforum anbefaler også, at godkendelses-/akkrediteringsmyndigheden etablerer
procedurer for:
-
-
-
evaluering af kollektivordningers drift med mulighed for at give påtaler for kritisable
forhold.
godkendelse/akkreditering med forbehold for at bestemte forhold forbedres.
tilsagn om godkendelse/akkreditering for nye såvel som eksisterende kollektivordninger,
mindst 12 måneder før godkendelsesperiodens udløb med henblik på skabe
forudsigelighed og dermed stabilitet i markedet.
10
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 382: Orientering om Samarbejdsforums anbefalinger til producentansvar
2426831_0011.png
Samarbejdsforum anbefaler, at følgende minimumskrav indgår i en godkendelses-
/akkrediteringsordning for kollektive ordninger for husholdningsemballage:
-
Skal kunne håndtere alt slags emballageaffald fra alle typer producenter for at undgå
’cherry picking’, hvor nogle kollektive ordninger håndterer bestemte værdifulde
emballager, hvorved det bliver vanskeligt for øvrige producenter at opfylde deres
producentansvar på en effektiv måde. På den måde sikres det, at en kommune kun har
én kollektiv ordning, som de skal samarbejde med. Dette spørgsmål afventer endelig
juridisk afklaring.
Skal kunne håndtere emballageaffald i hele landet for at sikre affaldshåndtering i alle
landsdele på en effektiv måde.
Skal indgå aftaler med kommunale aktører om indsamling, herunder hvordan
omkostninger skal dækkes, jf. anbefaling om et permanent samarbejdsforum.
Alt emballageaffald, der indsamles, skal håndteres med udgangspunkt i affaldshierarkiet.
Skal redegøre for hvordan de vil sikre økonomisk effektivitet i opgavevaretagelsen.
Skal sandsynliggøre hvordan de vil opfylde affalds- og emballagedirektivets mål.
Skal facilitere dialog mellem producenter og affaldsvirksomheder med henblik på at
fremme genbrug, miljøvenlige emballager, øge og styrke kvaliteten af genanvendelsen og
nå genanvendelsesmålene for emballager.
Skal leve op til EU’s minimumskrav til producentansvar
ift. økonomisk transparens,
offentliggørelse af oplysninger, egenkontrol mv., samt sikre gennemsigtighed i
genanvendelsesrater for specifikke emballagematerialer.
Skal bidrage med viden og deltage som observatør i det permanente samarbejdsforum og
deltage i forhandlingsudvalg ift. forhandling af aftaler mellem kommuner og producenter
om serviceniveau og kompensation for de opgaver, kommunerne varetager i
producentansvaret.
Skal udregne og opkræve producenters medlemsbidrag samt bidrage til fastsættelse af
kriterierne for de graduerede bidrag.
-
-
-
-
-
-
-
-
-
Delt anbefaling
Det er KL og Dansk Affaldsforenings anbefaling, at der kun akkrediteres én kollektiv
ordning ad gangen, der har ansvaret for alt emballageaffald i en given periode. Derefter kan
der åbnes for en ny akkreditering og mulighed for, at en ny kollektiv ordning kan overtage
opgaven efter udbud. Ordningen skal arbejde ”not for profit” med fokus på miljø. I
anbefalinger til Kommissionen om producentansvaret (Study to Support Preparation of the
Commission’s
Guidance for Extended Producer Responsibility Schemes, April 2020) er
man forbeholden overfor flere kollektive ordninger. Her vægtes konkurrencen omkring
indsamling og behandling, som det afgørende og ikke mellem kollektive ordninger. I såvel
Belgien
som Holland er der kun én kollektiv ordning, der arbejder ”not for profit”. Det
”nabotjek” Miljøministeriet har lavet, viser tilfredshed med systemet i de to lande, ligesom
det fortsat vil være op til den kollektive ordning af udbyde affaldet på markedet.
11
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 382: Orientering om Samarbejdsforums anbefalinger til producentansvar
2426831_0012.png
DE, LF og DI vurderer, at det med ovennævnte godkendelsesordning, der bl.a. stiller krav
om landsdækkende rækkevidde og håndtering af alle typer emballager, er sandsynligt, at
producenterne vil organisere sig i få store kollektive ordninger, der kan sikre en vis volumen
i affaldshåndteringen. Det ser DE, LF og DI som en fordel, da det vil sikre ressourcer til
kapacitetsopbygning og give stordriftsfordele ift. administration, drift og udbud af
affaldsbehandlingen samt sikre, at andre aktører kan indtræde, såfremt disse kan levere en
mere effektiv ordning til producenterne.
Samarbejdsforum inddrages i det videre arbejde med at konkretisere hvilke krav, der skal
stilles i en godkendelses-/akkrediteringsordning for producentansvar emballage.
Forskel på husholdningsaffald og erhvervsaffald
Samarbejdsforum anbefaler, at der ikke skelnes mellem krav til de kollektive ordningers
håndtering af emballageaffald fra husholdninger og fra erhverv, som har affald i art og
mængde som en husholdning, og som benytter de kommunale ordninger, da de to
affaldsstrømme finansieres, indsamles og behandles sammen.
Samarbejdsforum anbefaler, at det vurderes nærmere, hvilke krav der skal gælde ift.
kollektive ordningers håndtering af emballageaffald fra erhverv, da denne affaldsstrøm
adskiller sig væsentligt fra det husholdningslignende emballageaffald og inkluderer fx
landbrugsaffald og industriaffald. Her vurderes det, at der er behov for mere frie rammer, så
eksisterende velfungerende ordninger ikke påvirkes negativt.
Regulering af kollektive ordninger for øvrige produktkategorier
Samarbejdsforum anbefaler, at den generelle regulering af kollektive ordninger for øvrige
producentansvar (batterier og elektronik) ensrettes ift. affaldsdirektivets administrative
minimumskrav.
Desuden anbefaler Samarbejdsforum, at godkendelses-/akkrediteringsordningen for
emballage evalueres i 2027/28. En ensartet regulering gennem en godkendelses-
/akkrediteringsordning kan være relevant for øvrige producentansvarsordninger. Dette skal
overvejes nærmere. Samarbejdsforum bemærker i den forbindelse, at den praktiske
behandling, omkostninger og påvirkning af det samlede affaldssystem varierer væsentligt for
de forskellige producentansvarsordninger, og at dette skal afspejle sig i en differentieret
regulering af kollektive ordninger og evt. etablering af godkendelses-
/akkrediteringsordninger.
12
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 382: Orientering om Samarbejdsforums anbefalinger til producentansvar
5. Permanent samarbejdsforum for producentansvar for
emballage
Formålet med et permanent samarbejdsforum er grundlæggende at skabe et ligeværdigt
samarbejde mellem kommuner og producenter, som kan understøtte et robust
producentansvarssystem med konstruktiv dialog og mulighed for løbende udvikling og
tilpasning af regulatoriske såvel som praktiske forhold. Dermed undgås detailregulering af
opgaveløsningen og detailregulering af samarbejdet mellem parterne, som kan medføre
ufleksible og statiske løsninger, hvilket er erfaringen fra de eksisterende
producentansvarsordninger.
Et permanent samarbejdsforum er relevant uanset organiseringsmodel for producentansvar,
hvor kommuner løfter opgaver på vegne af producenterne. Det er særligt relevant i de
tilfælde, hvor der også skal ske en økonomisk kompensation mellem parterne.
Opgaver for et permanent samarbejdsforum for emballage
Samarbejdsforum ser overordnet to væsentlige opgaver for det permanente
samarbejdsforum: Den ene er at sikre en omkostningseffektiv indsamling og behandling af
emballageaffald. Den anden er at understøtte samarbejde og udvikling på tværs af
værdikæden ift. at opnå affalds- og emballagedirektivets mål gennem udvikling af
miljøvenlige emballager, mindre ressourceforbrug, mere genbrug og mere genanvendelse.
Opgaverne for det permanente samarbejdsforum inkluderer:
-
At fastlægge, og periodisk revurdere, et basisserviceniveau for kommunernes aktiviteter i
forbindelse med håndtering af emballageaffald i de kommunale ordninger
–
både
materiel, transport, tømningshyppighed og kommunikation til borgere.
At fastlægge, og periodisk revurdere, et omkostningsniveau for kommunernes
administrative opgaver.
At iværksætte udviklingsprojekter med henblik på højere miljøeffekt eller mere effektiv
drift fx pilotprojekter med nye indsamlingsordninger, transportløsninger og
borgerettede initiativer og kommunikation.
På baggrund af ovenstående: At fastlægge, og periodisk revurdere, den økonomiske
kompensation, som producenter skal betale for den kommunale opgaveløsning (hvis ikke
udbud, så nøgletalsmodel, jf. anbefalinger under tema 2).
At bidrage til at fastlægge, og periodisk revurdere, fordelingsnøgler mellem emballage og
ikke-emballager, der hhv. skal finansieres af producenter og kommuner. Ved behov
baseres dette på sorteringsanalyser.
Periodisk at evaluere om systemet understøtter opfyldelse af affalds- og
emballagedirektivets målsætninger og på den baggrund vurdere, om der skal anbefales
ændringer af systemet.
Bidrage til revision af Miljøstyrelsens vejledninger om indsamling og sorteringskriterier
for husholdningsaffald.
-
-
-
-
-
-
13
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 382: Orientering om Samarbejdsforums anbefalinger til producentansvar
-
At løse tvister, uenigheder mv. imellem parterne omkring den praktiske udførsel af
opgaver hos kommunerne samt i forbindelse med den konkrete overdragelse af affald
mellem kommuner og producenter (kollektive ordninger). I tilfælde af uenigheder
træffer en uafhængig instans afgørelse.
Dertil kommer, at det permanente samarbejdsforum for emballage også løbende skal drøfte
aftale og koordinere:
-
Kommunikationskampagner til borgere og virksomheder om affaldssortering og cirkulær
økonomi.
Forslag til ændringer i regulering.
-
Kompetencer og beslutningskraft
Det er centralt for parterne, at samarbejdsforum får karakter af et forpligtende samarbejde
og med en reel kompetence til at handle. Derfor anbefales det, at det permanente
samarbejdsforum får følgende kompetencer:
-
Enstemmige forslag til ændringer af regulering der påvirker producentansvar, får
karakter af ’følg eller forklar’ som kendt fra erhvervslivets regelforenklingsforum.
Der etableres en model for at indgå bindende aftaler (kontrakter) om serviceniveau og
kompensation mellem producenter og kommuner, med de tilhørende privatretslige
konsekvenser som misligholdelse af forpligtelser medfører (fx bodsbestemmelser). Det er
oplagt, at den ene part i en sådan model er kollektivordningen, mens kommunerne er
den anden part. Det undersøges nærmere, hvorvidt der ud over kommunen selv kan
være muligheder (herunder juridisk) for, at kommuner forhandler gennem en fælles
enhed.
-
Deltagerkreds
Det permanente samarbejdsforum er et ligeværdigt samarbejde. Det skal afspejles i
deltagerkredsen, som skal have en passende balance af interessenter med mandat til at
forhandle. Det anbefales, at deltagerkredsen begrænses til repræsentanter fra de parter, der
får opgaver i og skal afholde omkostningerne til producentansvaret. Dette er producenter
(repræsenteret ved interesseerhvervsorganisationer) og kommuner og kommunale
affaldsselskaber (repræsenteret ved deres interesseorganisationer):
-
-
-
-
-
Kommunernes Landsforening (KL)
Dansk Affaldsforening (DAF)
Dansk Industri (DI)
Dansk Erhverv (DE)
Landbrug & Fødevarer (L&F)
For at sikre en tilstrækkelig viden og erfaring fra praksis i det permanente samarbejdsforum
anbefales det, at repræsentanter for producentansvarsregisteret og de kollektive ordninger
deltager i samarbejdsforum som observatører men uden stemmeret.
Under det permanente samarbejdsforum nedsættes et forhandlingsudvalg med deltagelse af
kommunale aktører og kollektive ordninger, som skal forhandle en aftale om serviceniveau
og kompensation mellem kommuner og producenter.
14
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 382: Orientering om Samarbejdsforums anbefalinger til producentansvar
Det anbefales, at det permanente samarbejdsforum igangsættes senest umiddelbart efter, at
bekendtgørelse om producentansvar for emballage udstedes.
Sammensætningen af det permanente samarbejdsforum skal revurderes efter 2 års virke og
evalueres periodisk, fx hvert 4. år.
Formandskab, sekretariat, advisory board og arbejdsgrupper
Det anbefales, at Miljøministeriet er sekretariat for det permanente samarbejdsforum.
Miljøministeriet faciliterer møder og bidrager til iværksættelse af udviklingsprojekter,
analyser mv. Der er ikke en formand og beslutninger træffes ved konsensus. Miljøministeriet
er dirigent. De løbende driftsomkostninger til det permanente samarbejdsforum afholdes af
producenterne, jf. direktivkrav.
Til det permanente samarbejdsforum anbefales det at tilknytte et advisory board, hvorved
andre interessenter kan bidrage med ekspertise og erfaring samt give deres mening til kende
over for det permanente samarbejdsforum. Det kan fx være forbruger- og
miljøorganisationer, emballagefabrikanter og affaldsbehandlere. Det permanente
samarbejdsforum kan desuden nedsætte ad hoc arbejdsgrupper ud fra et kommissorium,
som det permanente samarbejdsforum er enige om, fx i forbindelse med innovationsforløb
eller oplysningskampagner.
Reguleringsmæssigt set-up for et permanent samarbejdsforum for emballage
De lovgivningsmæssige rammer for et permanent samarbejdsforum, som beskrevet i dette
dokument, skal fastsættes i samarbejde med de involverede parter (KL, DE, LF, DAF & DI).
Samarbejdsforum er på nuværende tidspunkt ikke klar til at anbefale egentlige elementer til
en eventuel bekendtgørelse.
Øvrige permanente Samarbejdsfora for producentansvar
Ovenstående løsning, der tager afsæt i etableringen af et producentansvar for emballage, vil
umiddelbart også være relevant i de øvrige producentansvarsordninger, særligt hvor der skal
ske en økonomisk kompensation mellem parterne. Dette gælder: producentansvar og
oprydningsansvar for engangsplastik, producentansvar for fiskeredskaber, plastsortering i
det offentlige rum samt producentansvar for elektronik og batterier (afhænger af
igangværende revision af batteridirektiv). Dette skal overvejes nærmere.
15
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 382: Orientering om Samarbejdsforums anbefalinger til producentansvar
6. Miljøgraduerede bidrag
Miljøgraduerede bidrag under producentansvaret er et virkemiddel, der binder miljø og
økonomi sammen. Miljøgradueringen skal give producenterne yderligere incitament til
miljødesign af emballage, end producentansvaret giver i sig selv. Bidragene skal gradueres på
baggrund af miljøkriterier og på en sådan måde, at producenterne skal betale et større bidrag
for emballage, der ikke opfylder fastsatte miljøkriterier, og et mindre bidrag for produkter,
der opfylder kriterierne.
Det fremgår af affaldsdirektivet, at gradueringen af bidrag skal tage hensyn til principper om
reparerbarhed, genbrugelighed, genanvendelighed samt tilstedeværelsen af farlige stoffer.
Disse principper støtter Samarbejdsforum.
Samarbejdsforum bemærker, at medlemsstaterne afventer den endelige udgave af EU-
kommissionens guidelines ift. implementering af udvidet producentansvar, herunder
definition af nødvendige omkostninger, som skal finansieres af producenterne, samt
retningslinjer for graduering af bidrag. Anbefalingerne til graduerede bidrag gives derfor
med forbehold for, at de kan justeres, såfremt de endelige guidelines giver anledning til
dette.
Samarbejdsforum anbefaler:
-
At gradueringen af de finansielle bidrag til producentansvaret skal have en reel effekt på
virksomheders valg af miljøvenlig emballage.
At der, i forbindelse med fastsættelsen af de graduerede bidrag, sikres harmonisering på
tværs af EU. Dette er afgørende for, at der sikres ensartede rammevilkår for
virksomheder, der sælger på det europæiske marked om ét udviklingsparadigme mod
bedre miljødesign, særligt hvis de graduerede bidrag omfatter formål, der rækker
udover, hvad der er fastsat i affaldsdirektivet og emballagedirektivet, fx indhold af
genanvendt materiale. Der er stor risiko for, at formålet med graduering går tabt i
blandede signaler, og at det indre marked fragmenteres, hvis hvert medlemsland laver sit
eget system med egne kriterier.
At det med henblik på at fremme genbrug sikres, at producenter, der markedsfører
produkter, der genbruges en eller flere gange, før de bliver til affald, kun betaler bidrag,
når produktet bliver til affald, og dermed indgår i en kollektiv ordning. Idet, at
producenten ikke betaler for det antal gange emballagen cirkuleres, får
genbrugsemballager en fordel i producentansvaret.
Kriterier for fastlæggelse af graduerede bidrag fastlægges centralt på nationalt niveau for
at sikre et samlet og ensartet nationalt signal til markedet og sammenhæng med andre
EU-lande, samtidig med, at det sikres, at der er transparens omkring kriterierne på tværs
af kollektive ordninger.
At størrelsesordenen på den bonus/straf, som er udgangspunktet for beregning af
graduerede bidrag, fastlægges centralt på nationalt niveau, for at sikre, at det ikke bliver
et konkurrenceparameter mellem de kollektive ordninger at tilbyde en lille forskel på
størrelsesordenen af gradueringen. Gradueringen skal understøtte en øget og forbedret
miljøperformance og ikke være et konkurrenceparameter.
-
-
-
-
16
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 382: Orientering om Samarbejdsforums anbefalinger til producentansvar
-
At kriterier for graduering fastlægges på baggrund af objektive vurderinger af
miljøpåvirkning via relevant livscyklusanalyse basereret på europæiske standarder og
genanvendelsespotentiale. Erfaring skal inddrages fra producenter, kollektive ordninger
samt genbrugs- og genanvendelsessektorens indsigt og viden om udvikling i emballage,
affalds- og genanvendelsesteknologi og markedsudvikling.
At kriterierne evalueres og revideres løbende og som minimum hvert 2.-3. år, så der
tages højde for fx løbende sorterings- og genanvendelsesteknologiudvikling og nye
materiale- og produkttyper. Det anbefales, at denne evaluering og revision sker i tæt
dialog med andre EU medlemslande.
At der etableres få og tydelige transparente kriterier i stedet for mange og detaljerede
kriterier, som giver risiko for modsatrettet effekt med forvirrende signaler til markedet.
-
-
Samarbejdsforum bemærker, at de samlede bidrag fra producenterne afspejler de reelle
omkostninger til at nå de miljømål, der er fastsat i affaldsdirektivet. Samarbejdsforum
bemærker desuden, at vi afventer Kommissionens guideline om nødvendige omkostninger og
graduerede bidrag, og hvordan de relaterer sig til fx kvalitet i genanvendelsen og andre
miljømålsætninger.
17
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 382: Orientering om Samarbejdsforums anbefalinger til producentansvar
7. Engangsplastikdirektivets oprydningsansvar
Engangsplastikdirektivet indeholder krav om, at medlemslandene implementerer et
oprydningsansvar for en række engangsplastprodukter. Dvs. at producenterne skal bære det
økonomiske ansvar for de produkter, der ender i offentlige affaldssystemer og som henkastet
affald. For at implementere oprydningsansvaret kræves det, at der fastlægges en model for
omkostningsopgørelse og en model for fordeling af omkostningerne for de produkter, der er
omfattet.
Samarbejdsforum (SAF) finder det essentielt, at der i udarbejdelsen af modellen for
omkostningsopgørelse og -fordeling er fokus på, at modellen lever op til følgende
overordnede hensyn:
-
-
Afspejler kommuner og stats reelle omkostninger til renhold.
Producenterne skal ikke betale mere end renholdet koster for de omfattede
engangsplastprodukter. Ordningen skal afspejle det reelle omfang af omkostninger til
renhold af det, der henkastes og det, der bortskaffes i offentlige affaldssystemer.
Skal skabe incitament for kommuner og stat til, at der bliver mindre henkastet affald i
naturen og på offentlige arealer.
-
SAF kan konstatere, at det er et direktivkrav, at oprydningsansvaret skal afgrænses til
aktiviteter til oprydning af henkastet affald iværksat af offentlige myndigheder eller på deres
vegne. SAF konstaterer ligeledes, at det er muligt at udvikle sine produkter/emballager, så de
ikke længere er omfattet af direktivet (fx ved at ændre materialet eller ved at skifte til et
produkt/emballage, der ikke er til engangsbrug).
Med implementeringen skal der udarbejdes en model til fastlæggelse af de omkostninger til
renhold, som producenterne skal betale. Hensigten er gennem beregninger at komme så tæt
som muligt på, at en virksomheder alene betaler for egne produkter/emballager, der er
henkastet eller indsamlet via offentlig skraldespand. I denne forbindelse anbefaler SAF
følgende:
Model for omkostningsopgørelse:
1. Omkostningerne skal opgøres transparent, så der ikke er tvivl om, hvilke
renholdelsesomkostninger i kommuner og stat producenterne betaler for.
Omkostningerne bør defineres med udgangspunkt i de omkostninger, som
kommunerne og staten har i dag (eller udvalgt, repræsentativt år, som det
permanente samarbejdsforum er med til at udpege).
2. Omkostningsopgørelsen skal sondre mellem det affald, som ender i skraldespande
(vægtbaseret) i det offentlige rum og den del, der ender som henkastet affald (stykvis
opgørelse).
3. Omkostningerne opgøres af en ekstern part. Kriterierne for opgørelsen
(opgørelsesår, aktivitetsniveauer, produktkategorier mm.) fastlægges af det
permanente SAF, og opgørelsen bør udføres på baggrund af konkrete optællinger og
affaldsanalyser. Det bør desuden gøres muligt, at der kan indgå en årlig justering for
fordeling af omkostninger pr. produktkategori.
18
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 382: Orientering om Samarbejdsforums anbefalinger til producentansvar
4. En ekstern part reviderer omkostningsopgørelsen hvert 3. år. Ved revisionen bør
indgå en evaluering af omkostningsniveauet, som sikrer, at det fortsat afspejler en
effektiv opgaveløsning.
Model for omkostningsfordeling:
1.
Betalingsbidraget fra producenterne opgøres på baggrund af ovennævnte
omkostningsopgørelse og fordeles mellem producenterne på baggrund af
omkostningsopgørelsen, som fordeles på baggrund af den enkelte producents
markedsførte mængder. SAF konstaterer, at det er essentielt at opgørelsen afspejler
hvilke produkter, der faktisk henkastes, så producenter ikke risikerer at betale en
regning for produkter, der oftest ikke henkastes.
2. Betalingsbidraget fra producenterne fordeles mellem kommuner og stat baseret på et
vægtet gennemsnit pr. borger baseret på de enkelte kommuners belastningsgrad ift.
behov for renhold. Renhold og oprydning af henkastet affald er meget mangfoldigt i
kommunerne og serviceniveau er bl.a. afhængigt af demografi og geografi.
3. Det anbefales, at omkostningsfordelingen sker uden transaktioner direkte mellem
producenter og kommuner og stat, men at dette varetages af central myndighed eller
organisation, som opkræver og udbetaler til de involverede parter.
4. Det anbefales, at modellen evalueres efter 1 år med henblik på at sikre, at der sker en
omkostningsægte betaling fra virksomhederne.
Øvrigt:
1. Samarbejdsforum konstaterer, at der er behov for at nedsætte et permanent
samarbejdsforum, som kan involveres ved revidering og evaluering af
omkostningsniveauet og definere kriterierne for omkostningsopgørelsen.
2. Samarbejdsforum opfordrer til, at der med implementeringen skabes incitamenter til
effektiv opgaveløsning og at mindske mængden af henkastet affald.
3. De danske myndigheder bør samarbejde med EU-Kommissionen om at undgå free-
riders og ulige konkurrencevilkår mellem danske og udenlandske virksomheder.
Samarbejdsforum opfordrer Miljøministeriet til fortsat at have tæt dialog med parterne i
forbindelse med fastlæggelsen af de nærmere detaljer forbundet med implementeringen af
ovenstående anbefalinger.
19
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 382: Orientering om Samarbejdsforums anbefalinger til producentansvar
8. Administration af producentansvaret
Samarbejdsforum anbefaler:
-
At der tilstræbes en model for indberetning af data, der er så simpel som mulig for
producenter, kommuner, kollektive ordninger og affaldsaktører, fx via én central
registreringsplatform, og at digitalisering og datadreven understøttelse indgår naturligt
som et vigtigt element i implementeringen af producentansvaret.
Et ensartet administrativt set-up på tværs af producentansvarsordninger, så det bliver så
enkelt og effektivt som muligt især for virksomheder, som er omfattet af flere forskellige
producentansvar. Det anbefales, at der så vidt muligt tages udgangspunkt i den
organisering af administration af producentansvar, som er etableret for de eksisterende
producentansvarsordninger, så der bygges videre på erfaringer og kompetencer. En
mulighed er at udvide DPA-System til også at løfte de administrative opgaver, som DPA-
System i dag løfter i de eksisterende ordninger, for de nye producentansvarsordninger.
Dette skal vurderes nærmere.
At der sikres et målrettet og effektivt tilsyn med free-riders for at sikre opnåelse af de
fastsatte miljømål og fair fordeling af omkostninger på tværs af producenter. Det
vedrører en sikring af, at producenter på det danske marked omfattes af
producentansvaret, og det vedrører grænseoverskridende handel: En stigende e-handel
via platforme og e-handel over grænser uden virksomhedsrepræsentant i Danmark
udfordrer tilsynet samt fastlæggelsen af, hvem der er producent. De samme
problemstillinger gør sig gældende i forhold til fx produktsikkerhed, kemi i produkter og
moms- og afgiftspligter. Samarbejdsforum anbefaler derfor en ny tilgang til tilsyn med e-
handel over grænser, hvor der er langt højere grad af datadrevet koordination og
samarbejde på tværs af myndigheder og medlemslande. Nationalt kan administrationen i
tilsynet med free-riders også lettes ved fx at lægge kompetencen til scoping, tilsyn og
håndhævelse hos samme organisation.
At de administrative minimumskrav til producentansvar (egenkontrol,
sikkerhedsstillelse, offentliggørelse af oplysninger om miljømål) som udgangspunkt
udmøntes ens på tværs af producentansvarsordninger.
At der arbejdes med en administrativ bagatelgrænse, hvor virksomheder omfattet af
producentansvar, som markedsfører meget små mængder, mødes med reducerede
administrative krav, fx via et fast bidrag. Et fast bidrag skal sikre, at virksomheder
omfattet af bagatelgrænsen samlet set dækker deres andel af de administrative
omkostninger og omkostninger til affaldshåndtering. Baggrunden for at etablere en
administrativ bagatelgrænse skal være for at undgå uforholdsmæssigt store
administrative byrder for små virksomheder. Det anbefales, at det undersøges nærmere,
hvor en evt. administrativ bagatelgrænse skal sættes.
At deadlines for producenters indberetning af data harmoniseres således at fx mængder
skal registreres og afregnes på samme tid for forskellige producentansvarsordninger.
At Samarbejdsforum inddrages i den nærmere indretning af den administrative
organisering, herunder datasystemer og udformning af administrativ bagatelgrænse, da
det er vigtigt med et nemt og effektivt set-up for alle involverede aktører.
-
-
-
-
-
-
20