KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 381: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning og forskellige andre love (Tariffer, udfasning af PSO, forenkling af bevillingskrav for VE elproduktion, justering af netvirksomheders økonomiske regulering, opfølgning på konkurrenceanalysen, m.v.) § 1

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
KEF Alm.del Bilag 381
Offentligt

UDKAST

Forslag

til

Lov om ændring af lov om elforsyning og forskellige andre love

(Tariffer, udfasning af PSO, forenkling af bevillingskrav for VE elproduk-

tion, justering af netvirksomheders økonomiske regulering, opfølgning på

konkurrenceanalysen, m.v.)

§1

I lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 984 af 12. maj 2021, som

ændret ved § 7 i lov nr. 883 af 12. maj 2021 og § 4 i lov nr. 923 af 18. maj

2021, foretages følgende ændringer:

Overalt i loven ændres »elforbruger« til: »elkunde«.

Overalt i loven ændres »elforbrugere« til: »elkunder«.

Overalt i loven ændres »forbrugere« til: »elkunder«.

§ 1

affattes således:

»§

Lovens formål er at sikre, at landets elforsyning tilrettelægges og gen-

nemføres i overensstemmelse med hensynet til klima, miljø, elforsynings-

sikkerhed, forbrugerbeskyttelse og samfundsøkonomi.

Stk. 2.

Loven skal inden for dette formål

Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2019/944/EU af 5. juni 2019 om fælles regler for det indre marked for elektricitet

og om ændring af direktiv 2012/27/EU (omarbejdning), EU-Tidende 2019, nr. L 158, side

125.

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 381: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning og forskellige andre love (Tariffer, udfasning af PSO, forenkling af bevillingskrav for VE elproduktion, justering af netvirksomheders økonomiske regulering, opfølgning på konkurrenceanalysen, m.v.) § 1

UDKAST

sikre elkunder adgang til rimelige priser,

fremme anvendelsen af vedvarende og miljøvenlige energikilder,

fremme effektiv energianvendelse,

fremme fleksibilitet i energisystemet,

sikre en effektiv anvendelse af økonomiske ressourcer,

sikre konkurrencen i elsektoren, og

fremme sektorintegration.

§ 5, nr. 4,

ændres »Slutkunde eller gruppe af slutkunder,« til: »Elkunde

eller gruppe af elkunder,«.

§ 5, nr. 11, § 22, stk. 1, nr. 6, § 72 b, stk. 1, 2. pkt., § 72 b, stk. 3, § 77,

stk. 4, 1. pkt.,

ændres »forbrugerne« til: »elkunderne«.

§ 5

indsættes efter nr. 12 som nyt nummer:

»13)

Elkunde:

En fysisk eller juridisk person, der råder over et aftagenum-

mer.«

Nr. 13-32 bliver herefter nr. 14-33.

§ 5, nr. 19,

der bliver nr. 20, ændres »tilførsel af hurtig reaktiv strøm«

til: »hurtig tilførsel af reaktiv strøm«.

§ 6, stk. 1, 1.

3. pkt., § 72 a, stk. 3, 2. pkt., § 72 e, stk. 5, 2. pkt.,

72 f, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »elforbrugeren« til: »elkunden«.

10.

§ 6, stk. 2,

§ 72 e, stk. 6, 3. pkt.,

ændres »elforbrugerens« til: »el-

kundens«.

11.

§ 6 a, stk. 2, nr. 1,

ændres »forbrugerens« til: »elkundens«.

12.

§ 6 a, stk. 2, nr. 2, § 72 a, stk. 3, 1. pkt.,

§ 72 c, stk. 3,

ændres

»forbruger« til: »elkunde«.

13.

§ 6 a, stk. 4,

ændres »forbrugernes« til: »elkundernes«.

14.

§ 6 b

affattes således:

»§

6 b.

En elhandelsvirksomhed, som tilbyder levering af elektricitet til hus-

holdningsforbrugere, skal på anmodning om levering og mod betaling le-

vere ethvert elprodukt til husholdningsforbrugere inden for det eller de net-

områder, hvor elhandelsvirksomheden tilbyder elprodukter.

Stk. 2.

Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter nærmere regler

om leveringspligten efter stk. 1, herunder regler om elhandelsvirksomheders

opkrævning af sikkerhedsstillelse fra husholdningsforbrugere, regler om op-

hævelse af aftaler om levering, regler om en husholdningsforbrugers ret til

at kræve levering fra en elhandelvirksomhed, der har hævet leveringsafta-

UDKAST

len, samt regler om forsyningsafbrydelse ved manglende indbetaling af sik-

kerhed. Regler efter dette stk. omfatter bl.a. sikkerhedens størrelse, forrent-

ning, tilbagebetaling, samt betingelser, vilkår, frister og afholdelse af om-

kostninger, der er forbundet med en forsyningsafbrydelse.

Stk. 3.

Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter nærmere regler

om leveringspligten efter stk. 1, herunder om prisforskelle på produkter, der

er omfattet af geografiske differentierede tariffer efter §73, stk. 1, undtagel-

ser fra leveringspligten, herunder for levering af elektricitet til deltagere og

kapitalejere i borgerenergifællesskaber og levering af elektricitet i forbin-

delse med aggregering.

Stk. 4.

Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om elhan-

delsvirksomhedernes pligt til at udbyde dynamiske elpriskontrakter.

Stk. 5.

Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om, at For-

syningstilsynet fører tilsyn med elhandelsvirksomheders overholdelse af le-

veringspligten, jf. stk. 1-3.

Stk. 6.

Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om indbrin-

gelser af klager for det private ankenævn på energiområdet.«

15.

§ 6 c

affattes således:

»§

6 c.

Ejeren af en ejendom skal betale for levering af elektricitet til et

aftagenummer, der forsyner ejendommen eller dele heraf i henhold til regler

udstedt i medfør af stk. 2. Betalingsforpligtelsen indtræder ikke i det om-

fang, der er indgået en aftale mellem en elhandelsvirksomhed og ejeren eller

med en anden elkunde om levering af elektricitet til aftagenummeret i med-

før af § 6.

Stk. 2.

Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om ejeren

af en ejendoms betalingsforpligtelse efter stk. 1, 1. pkt., og ejerens og elhan-

delsvirksomhedens rettigheder og forpligtelser i denne forbindelse, herun-

der

indtræden, varighed, priser og vilkår for betalingsforpligtelsen,

elhandelsvirksomhedens pligt til at give meddelelse til ejeren, og

elhandelsvirksomhedens adgang til at anmode netvirksomheden om

at afbryde levering af elektricitet til et aftagenummer uden ejeren af

ejendommens accept.

16.

Efter § 6 d indsættes som

§§ 6 e-g:

»§

6 e.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om

kompensation af elkunderne for de omkostninger de måtte blive pålagt som

følge af netvirksomhedernes nødvendige omkostninger til

1) nettilslutning af anlæg omfattet af § 30 i lov om vedvarende energi,

2) nettab, drift og vedligehold relateret til anlæg omfattet af § 30 i lov om

vedvarende energi, og

3) nettilslutning af anlæg omfattet af § 67.

UDKAST

Stk. 2.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan således fastsætte regler

om ordningens afgrænsning, gennemførelse og administration, betingelser

og vilkår for kompensation, forpligtelser for netvirksomhederne, samt bort-

fald og tilbagebetaling af kompensation ved manglende overholdelse af be-

tingelser og vilkår.

Stk. 3.

Klima-, energi og forsyningsministeren kan fastsætte regler om tilsyn

med ordningen samt klageadgang, herunder at klager ikke kan indbringes

for anden administrativ myndighed end Energiklagenævnet.«

»§

6 f.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler til brug

for afslutning af slutregnskabet for de offentlige forpligtelser, herunder om

en bagatelgrænse for opkrævning eller tilbagebetaling af beløb til offentlige

forpligtelser.«

»§

6 g.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om net-

toafregning for egenproducenter af elektricitet, herunder regler om opgø-

relse og måling af elproduktion og forbrug og regler for afgørelse om års-

baseret nettoafregning. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, at le-

jere, der ikke selv producerer elektricitet, kan omfattes af 1. pkt.

for den

elektricitet, som de forbruger, når elektriciteten er produceret på nærmere

angivne elproduktionsanlæg med en begrænset eleffekt eller elproduktion,

som anvender vedvarende energikilder omfattet af lov om fremme af ved-

varende energi, og som er etableret i tilknytning til forbrugsstedet.«

17.

§ 7

ophæves.

18.

§§ 8-8 b

ophæves.

19.

§ 9 a

ophæves.

20.

§ 10

indsættes som

stk. 8:

»Stk.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om

undtagelse fra bevillingspligten for elproduktion fra anlæg, som er omfattet

af stk. 1.«

21.

§ 11

indsættes i stk. 1 som nyt punktum: »Det samme gælder elpro-

duktion fra anlæg, der er undtaget fra bevillingspligten i regler udstedt i

medfør af § 10, stk. 8.«

22.

§ 11, stk. 2,

indsættes efter »tilladelse«: »til etablering af nye elproduk-

tionsanlæg samt væsentlige ændringer i bestående anlæg«.

23.

§ 11

indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk.

Meddelelse af tilladelse til elproduktion fra anlæg er betinget af, at

ansøgeren opfylder krav til ejerens tekniske og finansielle kapacitet.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

UDKAST

24.

§ 11

indsættes efter stk. 3, som bliver stk. 4, som nyt stykke:

»Stk. 5.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan bestemme, at visse

elproduktionsanlæg skal undtages fra kravet om tilladelse i stk. 1.«

Stk. 4 bliver herefter stk. 6.

25.

§ 12

indsættes som

stk. 2:

»Stk. 2.

I tilladelser til elproduktion efter § 11 kan der ud over de vilkår,

der kan fastsættes i medfør af stk. 1, i særlige tilfælde af hensyn til opfyl-

delse af lovens formål fastsættes sådanne vilkår, som er begrundet i virk-

somhedens særlige forhold. Endvidere kan der fastsættes vilkår, som er nød-

vendige af hensyn til overholdelsen af EU-regler eller EU-henstillinger på

området.«

26.

§ 19 a, stk. 1,

ændres »stk. 2-8« til: »stk. 2-10«.

27.

§ 19 a

indsættes efter stk. 1, som nyt stykke:

»Stk.

Hver virksomhed, der ejer et transmissionsnet, skal optræde som

transmissionsvirksomhed.«

Stk. 2-8 bliver herefter stk. 3-9.

28.

§ 19 a

indsættes som

stk. 10:

»Stk.

10.

Kravet i stk. 2 anses for opfyldt når to eller flere virksomheder,

der ejer transmissionsnet, har oprettet et joint venture, der varetager trans-

missionsopgaver i Danmark og en eller flere andre EU-medlemsstater for

de pågældende transmissionsnet.«

29.

§ 20 a, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »Transmissionsvirksomheder, der ikke er

ejermæssig adskilt i henhold til § 19 a, og netvirksomheder« til: »Netvirk-

somheder«, og efter »skal opstille« indsættes: »og offentliggøre«.

30.

§ 20 a, stk. 2, 2. pkt.,

ophæves.

31.

§ 20 a, stk. 3

ophæves.

Stk. 5 bliver herefter stk. 3.

32.

§ 20 a, stk. 5,

der bliver stk. 3, ændres »stk. 1« til: »stk. 1 og 2«, og

efter »skal kontrolleres« indsættes: », og om den overvågningsansvarliges

uafhængighed, opgaver og kompetencer«.

33.

§ 22, stk. 1, nr. 6,

ændres »stærkstrømanlæg og« til: »stærkstrømanlæg,«.

34.

§ 22, stk. 1, nr. 7,

ændres »hvert andet år.« til: »hvert andet år, og«.

35.

I §

22, stk. 1,

indsættes som

nr. 8:

»8) frisætte data ved at offentliggøre anonymiserede målerdata vedrørende el-

forbrug og elproduktion og anden relevant data, som netvirksomheden indsam-

ler som led i at efterkomme sin forpligtelse i medfør af stk. 3, 1. pkt.«

UDKAST

36.

§ 22, stk. 5, 1. pkt.,

ændres »nr. 1-6,«, til: »nr. 1-6 og nr. 8,«, og efter

»elektricitet,« indsættes: »om datafrisættelse, «.

37.

§ 26

indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere reg-

ler om procedure for at udarbejde og godkende regler fastsat i henhold til

stk. 3, herunder om Energinets tilsyn.

38.

§ 27 b

indsættes som

stk. 4:

»Stk. 4.

Ejere af elproduktionsanlæg med en kapacitet på mere end 25 MW

skal underrette Energinet mindst et år i forvejen, når det besluttes, at anlæg-

get skal lukkes eller tages ud af drift, så det ikke er til rådighed i en længere

periode.«

39.

§ 27 c, stk. 2,

indsættes efter »Europa-Kommissionens forordning om

fastsættelse af retningslinjer for drift af elektricitetstransmissionssystemer«:

», jf. dog artikel 13, stk. 7 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om

det indre marked for elektricitet«.

40.

§ 28, stk. 1,

ophæves.

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 1 og 2.

41.

§ 28, stk. 2, nr. 8,

der bliver til stk. 1, nr. 8, udgår: »og

om omkostninger til offentlige forpligtelser, jf. § 8, «.

42.

§ 28, stk. 2,

der bliver til stk. 1, ophæves nr. 14.

Nr. 15-21 bliver herefter til nr. 14-20.

43.

§ 28, stk. 3,

der bliver stk. 2, indsættes efter »bestemmelser«: », herun-

der regler om proceduren for at udarbejde og godkende forskrifter, samt

Energinets tilsyn med forskrifter«.

44.

Overskriften

før § 45 affattes således:

»Netvirksomheders

funktionelle adskillelse«

45.

§ 45

affattes således:

»§ 45.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om en

netvirksomheds funktionelle adskillelse fra selskabsmæssig forbundne

kommercielle aktiviteter, der ikke er monopolaktiviteter. Ministeren kan i

denne forbindelse fastsætte regler om ledelsens habilitet, herunder om le-

delsens uafhængighed af erhvervsmæssige interesser, om ledelsens kompe-

tencer og om netvirksomhedens uafhængige beslutningstagning i øvrigt.«

46.

§ 46, stk. 3 affattes således:

UDKAST

»Stk. 3.

Klima-, energi og forsyningsministeren kan fastsætte regler om vur-

dering af markedsmæssigheden og om fastsættelse af den markedsmæssige

pris, herunder regler om metoder til fastsættelse af den markedsmæssige

pris, for aftaler omfattet af stk. 1. «

47.

I § 46, stk. 4, indsættes efter »og rækkevidde«: », om offentliggørelse af

oplysninger.«.

48.

§ 47 a, stk. 1,

udgår »direkte og indirekte«.

49.

§ 47 b

udgår »direkte og indirekte«.

50.

Efter § 47 b indsættes:

»§ 47 c.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om de

kollektive elforsyningsvirksomheders indirekte varetagelse af energilager-

aktiviteter og ladestanderaktiviteter og om netvirksomheders indirekte va-

retagelse af konkurrenceudsatte elektricitetsaktiviteter i øvrigt, herunder el-

produktion, elhandel og aggregering.«

51.

§ 49,

udgår » og betaling af omkostninger til offentlige forpligtelser,

jf. § 8, stk. 1«.

52.

Efter § 50 indsættes:

»§ 50 a.

Klima-, energi- og forsyningsministeren fører tilsyn med overhol-

delsen af vilkår og krav i tilladelser til elproduktion efter § 11, stk. 1.

Stk. 2.

Tilladelsesindehavere til elproduktion efter § 11, stk. 1, skal eje de

anlæg, som anvendes til gennemførelsen af elproduktionsaktiviteten.«

53.

§ 51 a, stk. 1,

indsættes efter »Bevillingshavere«: »eller tilladelsesin-

dehavere«, og efter »af bevilling« indsættes: »eller tilladelse«.

54.

§ 51 d, stk. 1,

indsættes efter »§ 10, stk. 1,«: »eller med tilladelse til

elproduktion fra anlæg over 25 MW efter § 29 i lov om fremme af vedva-

rende energi eller § 11,«.

55.

§ 52

indsættes efter »bevilling«: »og tilladelse til elproduktion efter §

11«.

56.

§ 53, stk. 1,

indsættes efter »Bevillinger efter denne lov«: »og tilladel-

ser til elproduktion efter § 11«.

57.

§ 63 a, stk. 3 og § 72 c, stk. 2, 4 og 6,

ændres »forbrugeren« til: »el-

kunden«.

58.

§ 65, stk. 1, 2. pkt.,

ophæves.

59.

§ 67

ophæves, og i stedet indsættes:

UDKAST

»§ 67.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om til-

slutning m.m. af miljøvenlige el- og kraft-varme-produktionsanlæg.«

60.

§ 69, stk. 4, nr. 1,

udgår », utilstrækkelig leveringskvalitet«.

61.

§ 69, stk. 4, nr. 3,

indsættes efter »Justeringer«: »i forbindelse med

netvirksomhedernes leveringskvalitet og justeringer«.

62.

§ 69, stk. 5, nr. 6,

affattes således:

»6) Netvirksomheders leveringskvalitet og justeringer af netvirksomheders

indtægtsrammer i forbindelse hermed.«

63.

§ 69, stk. 5,

indsættes som

nr. 11:

»11) Fusioner og spaltningers påvirkning på indtægtsrammen.«

64.

§ 72 a, stk. 1,

udgår », § 8, stk. 4,«.

65.

§ 72 b, stk. 1, 2. pkt.,

ændres »§ 8, stk. 2 og 3, omkostninger

til offentlige forpligtelser, jf. § 8, stk. 1« til: »§ 73, stk. 3,«.

66.

§ 72 b, stk. 1, 3. pkt.,

udgår »og betaling af omkostninger til offentlige

forpligtelser, jf. § 8, stk. 1,«.

67.

§ 72 d, stk. 1, 3. pkt.,

udgår »for omkostninger i medfør af § 8, stk. 1,

og«

68.

§ 72 e, stk. 6, 2. pkt.,

ændres »Elforbrugeren« til: »Elkunden«.

69.

§ 72 f, stk. 1, 3. pkt.,

udgår »betaling for omkostninger i medfør af § 8,

stk. 1,«

70.

§ 73, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »køberkategorier« til »kategorier af netbru-

gere«.

71.

§ 73, stk. 1, 2. pkt.,

ændres »kun tilladt i særlige tilfælde« til: »tilladt

over for elproducenter« og som nyt punktum indsættes: »Prisdifferentiering

på baggrund af en geografisk afgrænsning er kun tilladt i særlige tilfælde

over for elkunder.«

72.

§ 73

indsættes som stk. 3:

»Stk.

De kollektive elforsyningsvirksomheders omkostninger i medfør af

denne lov og lov om fremme af vedvarende energi påhviler de brugere, der

modtager virksomhedens ydelser, og opkræves gennem den enkelte virk-

somheds tariffer, medmindre omkostningerne er finansieret på anden måde,

herunder af statsmidler.«

UDKAST

73.

§ 77, stk. 4,

ændres »forbrugerpriserne« til: »kundepriserne«.

74.

§ 84 a

indsættes som

stk. 6:

»Stk. 6.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om net-

virksomheders dataadskillelse.«

75.

§ 85 a, stk. 1,

ændres »opkrævning og udbetaling af beløb til dækning

af nødvendige omkostninger ved at gennemføre de offentlige forpligtelser,

der påhviler de kollektive elforsyningsvirksomheder efter« til »registrering

af stamdata for elproducerende anlæg omfattet af«, og i stk. 2, nr. 2, udgår

»eller Energinet«.

76.

§ 85 b, stk. 1,

indsættes efter »§§ 10 og 19«: », har tilladelse til elpro-

duktion fra anlæg over 25 MW efter § 29 i lov om fremme af vedvarende

energi eller § 11,«.

77.

§ 85 c, stk. 1,

indsættes efter »§§ 10 og 19,«: »har tilladelse til elpro-

duktion fra anlæg over 25 MW efter § 29 i lov om fremme af vedvarende

energi eller § 11,«.

78.

Efter § 86 indsættes som

§ 86 a:

»§

86 a.

Energinet kan pålægge adressaten for påbud daglige eller ugentlige bøder

for at undlade at efterkomme påbud efter § 31, stk. 3, eller påbud i medfør

af regler udstedt efter § 26, stk. 3, eller § 28, stk. 2.«

79.

§ 87, stk. 1, nr. 10,

ændres »§ 19 a, stk. 8« til: »§ 19 a, stk. 9«.

80.

§ 89, stk. 2,

ophæves.

81.

§ 89, stk. 3, 1. pkt.,

udgår »og Energinets afgørelser nævnt i stk. 2 «.

82.

§ 92 a

indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om,

at forskrifter udstedt af Energinet i medfør af § 26, stk.3, § 28, stk. 2, nr. 12-

13, ikke indføres i Lovtidende.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

83.

Efter § 98 indsættes:

»§ 98 a.

Bevillinger til elproduktion fra anlæg, som er undtaget fra bevil-

lingspligten efter regler udstedt i medfør af § 10, stk. 8, opretholdes i over-

ensstemmelse med deres indhold og varighed.

UDKAST

Stk. 2.

Vil en virksomhed med bevilling, som er omfattet af stk. 1, fortsætte

driften, skal virksomheden inden bevillingens udløb have tilladelse efter §

11 til elproduktion fra anlægget.

Stk. 3.

Bevillinger, som er omfattet af stk. 1, ophæves ved meddelelse af

tilladelse til elproduktion efter § 11.«

§2

I lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 125 af 7.

februar 2020, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 883 af 12. maj 2021 og senest

ved § 2

i lov nr. 923 af 18. maj 2021, foretages følgende ændringer:

§ 30, stk. 1, nr. 4,

ændres »jf. § 8, stk. 1 og 2,« til: »jf. § 73, stk. 3,«.

§ 49, stk. 5,

ophæves 1. pkt., og i

2. pkt.,

der bliver til 1. pkt., ændres

»Ministeren kan endvidere« til: »Klima-,

energi- og forsyningsministeren

kan«.

§3

I lov nr. 1390 af 23. december 2012 om ændring af lov om fremme af ved-

varende energi, lov om elforsyning, lov om afgift af elektricitet og lignings-

loven (Støtte til solcelleanlæg og øvrige små vedvarende energi-anlæg

m.v.), som ændret ved § 6 i lov nr. 641 af 12. juni 2013, § 2 i lov nr. 900 af

4. juli 2013 og senest ved § 2 lov nr. 578 af 4. maj 2015, foretages følgende

ændringer:

§ 6, stk. 6,

indsættes som

4. pkt.:

»Det er endvidere en forudsætning for afgiftsfritagelsen efter 1. pkt., at

egenproducenten senest den 31. marts 2022 har anmodet om, at der afregnes

på årsbasis. Energinet fører et register med oplysninger om ejer af elproduk-

tionsanlægget, installeret effekt, aftagenummer og aftagenummerets adresse

og om, at der i Bygnings- og Boligregistret er opført en boligenhed for denne

adresse, vedrørende hvert enkelt elproduktionsanlæg, som 1. pkt. finder an-

vendelse for.«

§4

Stk. 1.

Loven træder i kraft den …..

Stk. 2.

§ 1, nr. 60 og 61, har virkning for netvirksomheders årlige indtægts-

rammer fra 2025.

UDKAST

Stk. 3.

For netvirksomheders årlige indtægtsrammer finder de hidtil gæl-

dende regler i § 69, stk. 4, nr. 1 og 3, i lov om elforsyning, jf. lovbekendt-

gørelse nr. 984 af 12. maj 2021, anvendelse til og med 2024.

Stk. 4.

Regler fastsat i medfør af § 20 a, stk. 5, § 26, stk. 3, § 28, stk. 3,

§ 45, stk. 4, § 46, stk. 3 og 4, §§ 47 a og 47 b, § 69, stk. 5, nr. 6, § 85 a, stk.

1 og 2, samt § 92 a, stk. 2, i lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr.

984 af 12. maj 2021, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af nye

regler fastsat i medfør af denne lov.

Stk. 5.

De hidtil gældende regler i § 8, stk. 1, 4 og 5, § 28, stk. 1, 28, stk.

2, nr. 8, 28, stk. 2, nr. 14, § 49, § 72 a, stk. 1, § 72 b, stk. 1, § 72 d, stk. 1, §

72, stk. 1, § 85 a, finder anvendelse, indtil slutregnskabet for de offentlige

forpligtelser er opgjort i 2. kvartal i 2022. Til brug for afslutning af regnska-

bet for de offentlige forpligtelser skal netvirksomhederne indsende ansøg-

ning om udligning af nødvendige omkostninger til nettilslutning afholdt i

2021 inden den 3. januar 2022 og indsende ansøgning om udligning af nød-

vendige omkostninger til nettab, drift og vedligehold afholdt i 2021 inden

den 10. januar 2022 for at kunne få udligning i henhold elforsyningslovens

§ 8, stk. 1, nr. 4 sammenholdt med § 67 i lov om elforsyning og § 30 i lov

om fremme af vedvarende energi samt regler udstedt i medfør heraf.

Stk. 6.

Ansøgninger efter regler udstedt i medfør af § 9 a, i lov om elfor-

syning, jf. lovbekendtgørelse nr. 984 af 27. maj 2021, og som er modtaget,

inden denne lovs ikrafttræden behandles efter de hidtil gældende regler.

Stk. 7.

Regler om time- og årsbaseret nettoafregning, der er udstedt i med-

før af § 8 b i lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 984 af 12. maj

2021, som ændret senest ved lov nr. 923 af 18. maj 2021, forbliver i kraft,

indtil de ophæves eller afløses af nye regler fastsat i medfør af denne lov.

Stk. 8.

En netvirksomhed skal senest fra den 31. december 2022 frisætte

data i medfør af § 22, stk. 1, nr. 8, i lov om elforsyning, jf. denne lovs § 1,

nr. 35.«

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse:

1. Indledning

2. Lovforslagets baggrund

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Modernisering af elforsyningsloven

3.1.1.

Formålsbestemmelsen

3.1.1.1. Gældende ret

3.1.1.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

3.1.1.3. Den foreslåede ordning

3.1.2.

Detailbestemmelser

3.1.2.1. Gældende ret

3.1.2.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

3.1.2.3. Den foreslåede ordning

3.1.3.

Forbruger- og kundebegreber

3.1.3.1. Gældende ret

3.1.3.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

3.1.3.3. Den foreslåede ordning

3.1.4.

Energinets forskrifter

3.1.4.1. Gældende ret

3.1.4.2. El-reguleringsudvalget

3.1.4.3. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

3.1.4.4. Den foreslåede ordning

3.1.5.

Forenkling af bevillingskravet for VE el-produktion

3.1.5.1. Gældende ret

3.1.5.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

3.1.5.3. Den foreslåede ordning

3.2. Transmissionsnet og udlandsforbindelser

3.2.1. Gældende ret

3.2.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

3.2.3. Den foreslåede ordning

3.3. Ophævelse af PSO-systemet

3.3.1. Gældende ret

3.3.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

3.3.3. Den foreslåede ordning

3.4. Overgangsordning for omkostninger forbundet med nettilslutning

UDKAST

3.4.1. Gældende ret

3.4.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

3.4.3. Den foreslåede ordning

3.5. Omkostningsægte prissignaler for VE-producenter

3.5.1. Gældende ret

3.5.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

3.5.3. Den foreslåede ordning

3.6. Henvisning til elmarkedsforordningens art. 13, stk. 7 i elforsynings-

loven

3.6.1. Gældende ret

3.6.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

3.6.3. Den foreslåede ordning

3.7. Justering af netvirksomhedernes økonomiske regulering

3.7.1.

Leveringskvalitet

3.7.1.1. Gældende ret

3.7.1.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

3.7.1.3. Den foreslåede ordning

3.7.2.

Fusioner og spaltninger

3.7.2.1.Gældende ret

3.7.2.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

3.7.2.3. Den foreslåede ordning

3.8. Opfølgning på konkurrenceanalysen

3.8.1.

Netvirksomheders funktionelle adskillelse m.v.

3.8.1.1.

Ledelsens habilitet m.v.

3.8.1.1.1. Gældende ret

3.8.1.1.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

3.8.1.1.3. Den foreslåede ordning

3.8.1.2.

Forbud mod netvirksomheders indirekte varetagelse af konkurren-

ceudsatte elektricitetsaktiviteter

3.8.1.2.1. Gældende ret

3.8.1.2.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

3.8.1.2.3. Den foreslåede ordning

3.8.1.3.

Dataadskillelse

3.8.1.3.1. Gældende ret

3.8.1.3.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

3.8.1.3.3. Den foreslåede ordning

3.8.1.4.

Interne overvågningsprogrammer

3.8.1.4.1. Gældende ret

3.8.1.4.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

3.8.1.4.3. Den foreslåede ordning

3.8.2.

Markedsmæssighed

UDKAST

3.8.2.1. Gældende ret

3.8.2.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

3.8.2.3. Den foreslåede ordning

3.9. Datafrisættelse

3.9.1. Gældende ret

3.9.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

3.9.3. Den foreslåede ordning

3.10. Årsbaseret nettoafregning for elafgift

3.10.1. Gældende ret

3.10.2. Skatteministeriets overvejelser

3.10.3. Den foreslåede ordning

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

7. Klimamæssige konsekvenser

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

9. Regionale konsekvenser, herunder for landdistrikter

10. Forholdet til EU-retten

11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

12. Sammenfattende skema

UDKAST

1. Indledning

Lovforslagets overordnede formål er at modernisere og fremtidssikre elfor-

syningsloven gennem en tilpasning af rammerne for elproduktion, transmis-

sion, netvirksomhed, handel og øvrige elektricitetsaktiviteter.

Den grønne omstilling frem mod 70 pct. CO2-reduktion i 2030 og videre

mod klimaneutralitet i 2050 er i vidt omfang afhængig af en omfattende

elektrificering af det danske samfund med et markant øget elforbrug og med

elproduktion baseret på vedvarende energi.

Klare og fremtidssikrede rammer for elsektoren skal understøtte et energi-

system i balance, der leverer grøn omstilling og fortsat høj forsyningssik-

kerhed til rimelige forbrugerpriser.

Med lovforslaget følges der op på stemmeaftalen af 4. juni 2021 om

”En

effektiv og fremtidssikret elinfrastruktur til understøttelse af den grønne om-

stilling og elektrificeringen”

og på

”Klimaaftale for energi og industri mv.

2020” af 22. juni 2020 om geografisk

differentieret tilslutningsbidrag og

indfødningstariffer for producenter på både distributions- og transmissions-

niveau med den opfølgende aftale af 17. december 2020 om overgangsord-

ning for tarifudligningsordningen i 2022. Endvidere følger lovforslaget op

på PSO-aftalen af 17. november 2016 og dele af Energiaftalen af 29. juni

2018 i forhold til tiltag om forenkling af forsyningsreguleringen.

Lovforslaget indebærer for det første en modernisering af visse dele af el-

forsyningsloven. Der foretages med lovforslaget en ændring af formålsbe-

stemmelsen i loven, hvorefter varetagelse af hensyn til klimaet kommer til

at fremgå som et hovedformål. De nuværende hensyn i formålsbestemmel-

sen om elforsyningssikkerhed, forbrugerbeskyttelse og samfundsøkonomi

er stadig relevante hensyn og indgår derfor fortsat i formålsbestemmelsen.

Samtidig foretages en række forenklinger i loven med henblik på at gøre

loven mere overskuelig og brugervenlig i praksis. Endelig omfatter moder-

UDKAST

niseringen enkelte justeringer vedrørende udstedelse og tilsyn med de for-

skrifter, der udstedes af Energinet i forhold til aktørernes adgang til elforsy-

ningsnettet og elmarkederne.

Lovforslaget indebærer for det andet en administrativ forenkling af bevil-

lingskravet for producenter af vind- og solenergi, idet de grundlæggende

hensyn bag bevillingerne kan varetages via de tilladelser, der også udstedes

under gældende regler. Dermed forenkles reglerne og ansøgningsprocedu-

ren for at etablere produktionsanlæg for producenterne.

Lovforslaget indebærer for det tredje en ophævelse af reglerne om opkræv-

ning af PSO og dermed en endelig afskaffelse af PSO-systemet. Den ende-

lige udfasning betyder, at støtte til vedvarende energi fra 2022 vil blive fi-

nansieret over finansloven, og at PSO-systemet er afviklet 1. januar 2022. I

forbindelse med ophævelse af PSO-reglerne indsættes der i lovforslaget en

frist for at ansøge om at komme på ordningen for årsbaseret nettoafregning

for så vidt angår elafgiftsfritagelse for små VE-anlæg, der bl.a. er købt se-

nest i november 2012 og nettilsluttet senest i 2013. Ansøgningsfristen har

ingen betydning for egenproducenter, der allerede er på ordningen, idet det

ikke vil være nødvendigt at ansøge igen.

Lovforslaget indebærer for det fjerde en tilpasning af reglerne om tariffer

for at gennemføre beslutningen fra klimaaftalen fra juni 2020 om at indføre

mulighed for geografisk differentieret tilslutningsbidrag og indfødningsta-

riffer for producenter på både distributions- og transmissionsniveau. Dette

sker bl.a. ved en præcisering af, at netvirksomhederne har en adgang til at

udvikle en tarifmetode, der indeholder indfødningstariffer. Derudover vil

det eksisterende forbud mod geografisk differentiering af tarifferne blive

ændret, hvad angår tariffer for producenter. Den konkrete udformning af

metoderne for tarifering påhviler netvirksomhederne og Energinet, og skal

godkendes af Forsyningstilsynet og kan ikke fastsættes i lov. Ændringerne

sikrer, at tarifferne fremover i højere grad bliver omkostningsægte ved, at

forskellige brugere af nettet betaler for de omkostninger, de giver anledning

til. Det vil give incitament til, at nye VE-anlæg placeres der, hvor nettet

UDKAST

bedst kan håndtere det og dermed sikre en bedre udnyttelse af det eksiste-

rende kollektive elnet. Derved sikres en mere ressourceeffektiv elektrifice-

ring og grøn omstilling.

Lovforslaget indebærer for det femte en justering af den økonomiske regu-

lering af netvirksomheder. Justeringen har til formål at sikre, at ministeren

kan fastsætte regler for en ændret model for netvirksomheders leveringskva-

litet, der skal give incitament til et mere samfundsøkonomisk hensigtsmæs-

sigt niveau af leveringskvalitet. Justeringen har endvidere til formål at mu-

liggøre ændrede regler om, hvordan fusioner påvirker indtægtsrammen for

at imødegå uhensigtsmæssige indtægtsrammeforhøjelser.

Lovforslaget indebærer for det sjette en række ændringer, som har til formål

at sikre en klar adskillelse mellem netvirksomhedernes monopolaktiviteter

og andre kommercielle aktiviteter samt en markedsmæssig pris for indkøb

af ydelser i netvirksomheder. Ændringerne skal sikre en robust regulering

af netvirksomhederne gennem krav om klare rollefordelinger og gennem-

sigtig ageren. Der lægges op til en graduering af de konkrete krav under

hensyntagen til netvirksomhedens størrelse, målt i antal tilsluttede kunder.

Det skal sikre, at elkunder og øvrige aktører på elmarkedet kan have tillid

til, at der er fair og effektiv konkurrence, og at varetagelsen af monopolak-

tiviteter ikke bliver dyrere end nødvendigt.

Lovforslaget indebærer for det syvende, at netvirksomhederne vil blive på-

lagt datafrisættelse af bl.a. forbrugs- og produktionsdata. Det vil give mar-

kedsaktører et mere effektivt og datadrevet grundlag for at udvikle elmar-

kedsprodukter, herunder fleksibilitetsprodukter, samt generelt understøtte

aktivering af fleksibelt og intelligent forbrug hos husstande og virksomhe-

der.

2. Lovforslagets baggrund

Energiaftalen af 29. juni 2018 indgået mellem den tidligere regering (Ven-

stre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet,

Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Alternativet, Radikale Venstre og Sociali-

UDKAST

stisk Folkeparti indeholder tiltag om forenkling og sammentænkning af for-

syningsreguleringen. På baggrund heraf nedsatte Klima-, Energi- og Forsy-

ningsministeriet en lovgivningstaskforce, der fik til opgave at udarbejde an-

befalinger om forenkling og sammentænkning af reguleringen på forsy-

ningsområdet. Med afsæt i arbejdet fra lovgivningstaskforcen foreslås en

række justeringer i elforsyningsloven med et overordnet formål om opryd-

ning, forenkling og tilpasning af terminologi.

PSO-aftalen af 17. november 2016 blev indgået mellem den daværende

Venstre-regering og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance,

Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti

om afskaffelse af PSO-afgiften og omlægning af PSO-udgifterne til finans-

loven. Med PSO-aftalen blev aftaleparterne enige om at afskaffe PSO-afgif-

ten og afholde udgifterne til støtte til vedvarende energi over finansloven.

Dette skulle

ske som en gradvis udfasning af PSO’en og indfasning af støt-

teomkostninger til vedvarende energi på finansloven i perioden 2017-2021.

Den endelige udfasning af PSO-afgiften betyder, at støtte til vedvarende

energi fra 2022 vil blive fuldt ud finansieret over finansloven, og at PSO-

systemet er fuldt afviklet 1. januar 2022.

Med ”Klimaaftale for energi og industri mv. 2020” indgået den 22. juni

2020 af Regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Radi-

kale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Fol-

keparti, Liberal Alliance og Alternativet blev aftaleparterne enige om tiltag

til fremme af overgangen til markedsdrevet udbygning af solceller og land-

vind i form af bl.a. indførelsen af et geografisk differentieret tilslutningsbi-

drag og indfødningstariffer for producenter samt tiltag til sikring af et frem-

tidssikret elnet (herefter benævnt klimaaftale).

Afviklingen af PSO-systemet indebærer bl.a., at den ordning, hvor netvirk-

somhedernes omkostninger til netforstærkning og netudbygning er blevet

udlignet via PSO-systemet (herefter benævnt udligningsordningen), ligele-

des ophører. Med den opfølgende aftale til klimaaftalen af 17. december

UDKAST

2020 blev aftaleparterne enige om en 1-årig overgangsordning for tarifud-

ligningsordningen i 2022.

Endelig følger lovforslaget op på stemmeaftalen »En effektiv og fremtids-

sikret elinfrastruktur til understøttelse af den grønne omstilling og elektrifi-

ceringen« af 4. juni 2021 indgået mellem regeringen (Socialdemokratiet) og

Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, En-

hedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet.

Med stemmeaftalen blev aftaleparterne bl.a. enige om at gennemføre tiltag

til at sikre solide og ansvarlige rammer for netvirksomhedernes ageren, om

en ny model for en samfundsøkonomisk hensigtsmæssig leveringskvalitet,

om at fusioner fremadrettet ikke kan resultere i, at den samlede indtægts-

ramme for fusionerede netvirksomheder overstiger summen af netvirksom-

hedernes indtægtsrammer før fusionen, og om netvirksomheders datafrisæt-

telse. Stemmeaftalen benævnes herefter stemmeaftalen af 4. juni 2021.

Terminologi:

I det følgende anvendes følgende terminologi: Lov om elforsyning, lovbe-

kendtgørelse nr. 984 af 12. maj 2021, herefter benævnt elforsyningsloven;

lov om fremme af vedvarende energi, lovbekendtgørelse nr. 125 af 7. fe-

bruar 2020 herefter benævnt VE-loven; Europaparlamentets og Rådets for-

ordning (EU) 2019/943 af 5. juni 2019 om det indre marked for elektricitet,

herefter benævnt elmarkedsforordningen, Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv (EU) 2019/944 af 5. juni 2019 om fælles regler for det indre marked

for elektricitet og om ændring af direktiv 2012/27/EU, herefter benævnt el-

markedsdirektivet.

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Modernisering af elforsyningsloven

3.1.1 Ajourføring af formålsbestemmelsen

3.1.1.1. Gældende ret

Efter § 1, stk. 1, i elforsyningsloven, er lovens formål at sikre, at landets

elforsyning tilrettelægges og gennemføres i overensstemmelse med hensy-

net til elforsyningssikkerhed, samfundsøkonomi, miljø og forbrugerbeskyt-

UDKAST

telse. Det fremgår videre af bestemmelsen, at loven inden for denne målsæt-

ning skal sikre forbrugerne adgang til billig elektricitet og fortsat give for-

brugerne indflydelse på forvaltningen af elsektorens værdier.

Loven viderefører således den indflydelse, som forbrugerne havde forud for

gennemskrivningen af elforsyningsloven i 1999 i kraft af direkte forbruger-

ejede eller kommunalt ejede virksomheder inden for elforsyningen. Målsæt-

ningen afspejler hensynet til en balance mellem på den ene side overordnede

samfundsmæssige forhold som forsyningssikkerhed og opfyldelse af miljø-

mæssige forpligtelser og på den anden side hensynet til forbrugerne gennem

forbrugerbeskyttelse og en sikker og billig elforsyning.

Efter § 1, stk. 2, i elforsyningsloven, skal loven i overensstemmelse med de

i stk. 1 nævnte formål særligt fremme en bæredygtig energianvendelse, her-

under ved energibesparelser og anvendelse af kraftvarme, vedvarende og

miljøvenlige energikilder, samt sikre en effektiv anvendelse af økonomiske

ressourcer og skabe konkurrence på markeder for produktion og handel med

elektricitet.

Med effektiv anvendelse af økonomiske ressourcer sigtes til, at der lægges

øget vægt på opnåelse af rationaliseringer, dels gennem priskontrol af net-,

systemansvar- og forsyningspligtydelser dels gennem konkurrence for el-

produktion og handel. Med samfundsøkonomiske hensyn sigtes dels til sam-

fundsøkonomiske gevinster ved effektiviseringerne, dels til de samfunds-

økonomiske afvejninger, der ligger til grund for den måde, hvorpå målsæt-

ningerne om miljø og forsyningssikkerhed gennemføres.

3.1.1.2 Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

Elmarkedet har udviklet sig væsentlig siden hovedlovens tilblivelse i 1999,

hvor hovedformålene var elforsyningssikkerhed, samfundsøkonomi, miljø

og forbrugerbeskyttelse. Elmarkedet har siden været og vil i endnu højere

grad i de kommende år være under omfattende forandring som følge af om-

stillingen mod et klimaneutralt samfund. Det er Klima-, Energi- og Forsy-

ningsministeriets vurdering, at formålsbestemmelsen bør ajourføres, således

den også understøtter udviklingen mod et klimaneutralt samfund.

Klima og miljø

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at varetagelsen af et

hensyn til miljøet er angivet som et hovedformål ved tilrettelæggelsen og

gennemførelsen af elforsyningen. Det fremgår desuden i formålsbestemmel-

UDKAST

sens andet stykke, at loven i overensstemmelse med bl.a. formålet om vare-

tagelsen af hensynet til miljøet, særligt skal fremme en bæredygtig energi-

anvendelse, herunder gennem energibesparelser og anvendelse af kraft-

varme, vedvarende og miljøvenlige energikilder.

Siden vedtagelsen af formålsbestemmelsen i elforsyningsloven i 1999 er det

politiske fokus skiftet. Miljøhensyn står således ikke længere alene i relation

til fremme af vedvarende energi og bæredygtig energianvendelse. Ministe-

riet vurderer, at der er behov for, at hensynet til miljø bør ledsages af et

hensyn til klima, således at begge hensyn fremstår som overordnede hoved-

hensyn i formålsbestemmelsen.

I 2020 blev klimaloven vedtaget. I formålsbestemmelsen til denne lov frem-

går det, at formålet med loven er, at Danmark skal reducere udledningen af

drivhusgasser i 2030 med 70 pct. i forhold til niveauet i 1990, og at Danmark

opnår at være et klimaneutralt samfund i senest 2050 Siden vedtagelsen af

lov om klima har regeringen og et bredt flertal i Folketinget bl.a. indgået en

Klimaaftale for energi og industri m.v. af 22. juni 2020. Klimaaftalen er en

del af regeringens klimahandlingsplan, der er hjemlet i lov om klima.

Ministeriet vurderer samlet, at formålsbestemmelsen i elforsyningsloven

bør understøtte udviklingen mod et klimaneutralt samfund på en sådan

måde, at varetagelsen af hensynet til klimaet kommer til at fremgå som et

hovedformål i elforsyningsloven sidestillet med hensynet til miljø.

Ministeriet bemærker yderligere, at effektiv energianvendelse bør fremmes

af hensyn til klima og miljø. En effektiv energianvendelse omfatter bl.a.

energibesparelsestiltag samt energieffektivitet i konvertering, herunder

kraftvarme.

Elforsyningssikkerhed

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at varetagelsen af elfor-

syningssikkerheden fortsat skal udgøre et hovedformål i tilrettelæggelsen og

gennemførelsen af elforsyningen.

Ministeriet bemærker i den forbindelse, at sikkerhed om elforsyningen er en

forudsætning for, at et samfund kan basere sit energiforbrug på elektricitet.

Det forventes, at andelen af elforbruget i det samlede endelige energiforbrug

vil være stigende i de kommende år, bl.a. som følge af den øgede elektrifi-

cering af samfundet, herunder med nyt elforbrug i f.eks. varmesektoren,

transportsektoren og industrien. Modelkørsler efter Klimafremskrivningen

UDKAST

fra 2021 viser, at elektrificeringsgraden i det klimakorrigerede samlede en-

delige energiforbrug i 2020 var 20% inkl. fjernvarme og 24% ekskl. fjern-

varme. De samme modelkørsler viser, at elektrificeringsgraden i det klima-

korrigerede samlede endelige energiforbrug i 2030 forventes at stige til 35%

inkl. fjernvarme og 34% ekskl. fjernvarme. Elforsyningssikkerheden vil så-

ledes have en stigende grad af betydning for det samlede endelige energi-

forbrug i fremtiden.

Ministeriet bemærker desuden, at fleksibilitet i elsystemet bør fremmes af

hensyn til elforsyningssikkerheden, bl.a. fordi fleksibilitet kan medvirke til

at imødegå unødvendige belastninger af nettet eller undgå elunderskud.

Fleksibilitet i elsystemet kan fremmes på forbrugs- og produktionssiden,

herunder i forbindelse med sektorintegration, ligesom fleksibilitet f.eks. kan

fremmes ved udbygning af kapacitet til lagring af elektricitet.

Forbrugerbeskyttelse

Ministeriet vurderer også, at varetagelsen af et hensyn til forbrugerbeskyt-

telse fortsat bør udgøre et hovedformål i tilrettelæggelsen og gennemførel-

sen af elforsyningen.

Det følger af dette lovforslag, at rettighedsbegrebet elforbruger skifter navn

til elkunde for at sikre transparens i forhold til de andre forbrugerrelaterede

rettighedsbegreber i elforsyningsloven. Ministeriet vurderer dog, at begre-

bet forbrugerbeskyttelse bør videreføres, fordi begrebet anvendes på tværs

af alle sektorer, hvor forbrugere sikres rettigheder.

Ministeriet vurderer, at hensynet til forbrugerbeskyttelse bl.a. kan forfølges

ved at sikre elkunder adgang til rimelige priser, herunder ved overvågning

af elpriser, samt ved at sikre frit valg af elleverandør. Hensynet kan også

forfølges ved regulatoriske rammer, der sikrer et bredt udbud af elprodukter

for alle elkunder, herunder for husholdningsforbrugere, hvor forbrugerbe-

skyttelseshensynet har særlig vægt. Ministeriet vurderer desuden, at hensy-

net til forbrugerbeskyttelse kan varetages ved at give elkunderne mulighed

for indflydelse på elsektoren, eksempelvis ved at videreføre kravet om for-

brugerrepræsentation i bestyrelsen i en netvirksomhed.

Samfundsøkonomi

Ministeriet vurderer også, at varetagelsen af et hensyn til samfundsøkonomi

fortsat skal udgøre et hovedformål i tilrettelæggelsen og gennemførelsen af

elforsyningen. Hensynet favner bl.a. samfundsøkonomiske gevinster ved ef-

fektiviseringer samt de samfundsøkonomiske afvejninger, der ligger til

UDKAST

grund for den måde, hvorpå målsætningerne forsyningssikkerhed, forbru-

gerbeskyttelse, klima og miljø gennemføres.

Hensynet til samfundsøkonomi skal bl.a. sikres ved effektiv anvendelse af

økonomiske ressourcer, herunder ved effektiviseringer, økonomisk regule-

ring af Energinet og netvirksomheder, prisovervågning af elprodukter, samt

ved at sikre konkurrencen i elsektoren, herunder på markeder for produktion

og handel med elektricitet samt på aggregering og energilagring.

Hensynet til samfundsøkonomi skal yderligere sikres ved at fremme fleksi-

bilitet i energisystemet. Ministeriet vurderer i den forbindelse, at fleksibilitet

i energisystemet vil kunne mindske behovet for netforstærkninger og netud-

bygninger, ligesom fleksibilitet i energisystemet vil have en betydning for

behovet for udbygning af produktion.

Hensynet til samfundsøkonomi skal sikres ved overordnede samfundsmæs-

sige økonomiske analyser, der har et bredt økonomisk perspektiv og sikres

endvidere gennem et fokus på sektorintegration, så værdikæderne på tværs

af sektorer tænkes ind i de beslutninger, der træffes i henhold til loven.

Det er ministeriets vurdering, at et afgørende element i sikringen af hensynet

til samfundsøkonomien i elsektoren og hensynet til elkunderne er velfunge-

rende markeder. Loven skal derfor medvirke til at sikre konkurrencen i el-

sektoren, herunder navnlig på de dele af markedet, hvor der ikke gælder

enerettigheder. I de dele af elsektoren, hvor der gælder enerettigheder, og

navnlig de dele der har en direkte eller indirekte afhængighed af disse dele,

skal der ligeledes søges at skabe tilsvarende resultater, der understøtter kon-

kurrencen og dermed en samfundsøkonomisk effektiv elsektor til fordel for

elkunderne.

3.1.1.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at formålet med elforsyningsloven skal være at sikre, at landets

elforsyning tilrettelægges og gennemføres i overensstemmelse med hensy-

net til klima, miljø, elforsyningssikkerhed, forbrugerbeskyttelse og sam-

fundsøkonomi.

Det foreslåede vil medføre, at de nævnte hensyn får status af ligestillede

hovedhensyn efter hvilke elforsyningen skal tilrettelægges og gennemføres.

Lovens enkelte bestemmelser uden for formålsbestemmelsen kan dog være

begrundet i varetagelsen af ét hensyn eller et udsnit af hensynene. Hensy-

nene giver en overordnet rettesnor for reguleringen i loven, samt et juridisk

UDKAST

fortolkningsbidrag, der angiver i hvilket lys, lovens enkelte bestemmelser

skal ses i.

Målsætningen i formålsbestemmelsen skal fortsat afspejle hensynet til en

balance mellem på den ene side overordnede samfundsmæssige forhold som

elforsyningssikkerhed og opfyldelse af klima- og miljømæssige forpligtel-

ser og på den anden side hensynet til elkunderne gennem forbrugerbeskyt-

telse og adgangen til rimelige priser.

Det foreslås desuden, at loven inden for målsætningen om at tilrettelægge

og gennemføre elforsyningen efter de nævnte hensyn skal fremme og sikre

en række forhold. Disse udgør sikring af rimelige priser for elkunder,

fremme af anvendelsen af vedvarende og miljøvenlige energikilder, fremme

af effektiv energianvendelse, fremme af fleksibilitet i energisystemet, sik-

ring af en effektiv anvendelse af økonomiske ressourcer, sikring af konkur-

rencen i elsektoren, og fremme af sektorintegration.

Det foreslåede vil medføre, at loven skal sikre og fremme de ovenfor nævnte

forhold i tilrettelæggelsen og gennemførelsen af elforsyningen i medfør af

et eller flere af de i § 1, stk. 1, nævnte hensyn.

3.1.2. Detailbestemmelser

3.1.2.1. Gældende ret

Detailbestemmelserne i kapitel 2 i elforsyningsloven indeholder de almin-

delige sektorspecifikke elforbruger- og husholdningsforbrugerrettigheder

–forpligtelser.

§ 6 b indeholder regler om leveringspligten og pligten til at udbyde dynami-

ske elpriskontrakter. Leveringspligten forpligter elhandelsvirksomheder til

at levere ethvert elprodukt til husholdningsforbrugere, når elproduktet ud-

bydes i et netområde, hvor elhandelsvirksomheden tilbyder elprodukter. § 6

b indeholder desuden bl.a. regler om elhandelsvirksomheders adgang til at

stille krav om sikkerhedsstillelse, adgang til forsyningsafbrydelse, undtagel-

ser til leveringspligten og regler om tilsyn. § 6 b indeholder endelig en for-

pligtelse for elhandelsvirksomheder til at udbyde dynamiske elpriskontrak-

ter.

§ 6 c indeholder regler om ejerhæftelse. Bestemmelsen angiver, at ejeren af

en ejendom skal betale for levering af elektricitet til et aftagenummer, der

forsyner ejendommen eller dele heraf i henhold til § 6 c, hvis ikke ejeren

UDKAST

eller en anden elforbruger har en aftale om levering af elektricitet på aftage-

nummeret. § 6 c indeholder desuden regler om elhandelsvirksomhedens

pligt til at give meddelelse til ejeren af en ejendom, hvis en leveringsaftale

opsiges og nærmere regler der forpligter ejeren til at betale for levering af

elektricitet til en reguleret pris.

§ 7 indeholder en overgangsregel i forbindelse med indførelsen af engros-

modellen.

3.1.2.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

bemærker, at begrebet ”elforbru-

ger” skifter navn til ”elkunde” og defineres i

elforsyningsloven af hensyn til

klarhed om og imellem forbruger- og kundebegreber. Det sproglige be-

grebsskift til elkunde medfører ikke, at begrebet skifter indhold, men be-

grebsskiftet anvendes bl.a. i § 6 b og § 6 c.

Ministeriet vurderer, at bestemmelserne i § 6 b og § 6 c i elforsyningsloven

bør moderniseres, da bestemmelserne indeholder detailpræget regulering,

der med fordel kan flyttes til bekendtgørelse.

Formålet med moderniseringen af § 6 b og § 6 c er overordnet og juridisk

teknisk at forenkle bestemmelserne på lovniveau, sådan at den detaljerede

regulering kommer til at ligge på bekendtgørelsesniveau. Ministeriet vur-

derer ikke, at reguleringen ved første nyaffatelse ved bekendtgørelse skal

adskille sig indholdsmæssigt fra den gældende regulering i loven. Ved ud-

møntningen af det nuværende indhold af § 6 b og § 6 c i forlængelse af dette

lovforslag, vil reguleringen således få det samme indhold som de allerede

gældende bestemmelser. Hvis fremtidige udviklinger i elsektoren bevirker,

at det er nødvendigt at justere materielle detaljer i den regulering, der ved

første udmøntning kommer til at foreligge ved bekendtgørelse, giver be-

myndigelsesbestemmelserne i § 6 b og § 6 c adgang til, at sådanne materielle

detaljer kan justeres.

I forhold til regler fastsat i medfør af forslag til ny § 6 b vil materielle detal-

jer, der vil kunne justeres eksempelvis kunne være sikkerhedens størrelse,

den nærmere proces vedrørende forsyningsafbrydelse, forhold vedrørende

forrentning og tilbagebetaling, samt betingelser, vilkår, frister og afholdelse

af omkostninger forbundet med en forsyningsafbrydelse. Materielle detaljer

vil også kunne angå den nærmere beskaffenhed af undtagelser fra leverings-

pligten, herunder for levering af elektricitet til deltagere og kapitalejere i

UDKAST

borgerenergifællesskaber og levering af elektricitet i forbindelse med aggre-

gering.

I forhold til regler fastsat i medfør af forslag til ny § 6 c vil materielle detal-

jer, der vil kunne justeres eksempelvis kunne være tidsfristen for fremsen-

delse af meddelelse, vilkår i den kontrakt, som en elhandelsvirksomhed

fremsender i denne meddelelse, omfanget af elhandelsvirksomhedens pligt

til at opsøge ejeren af en ejendom, ejerens tidsfrist til at indgå en ny kontrakt

for at imødegå ejerhæftelse efter denne bestemmelse og regler om afbry-

delse.

Ministeriet har i forbindelse med fremsættelsen af dette lovforslag overord-

net ikke fundet, at udviklinger i elsektoren bevirker, at den første udmønt-

ning af de nye regler i § 6 b og § 6 c skal afvige fra indholdet af de gældende

bestemmelser i § 6 b og § 6 c.

Ministeriet vurderer endelig, at § 7 bør ophæves i sin helhed, da bestemmel-

sen ikke længere er gyldig jf. § 7, stk. 2.

3.1.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås med forslaget til nyaffattelse af § 6 b og § 6 c i elforsyningslo-

ven, at de gældende bestemmelser i § 6 b og § 6 c videreføres som bemyn-

digelsesbestemmelser. Det foreslåede vil medføre, at de nuværende regler i

§ 6 b og § 6 c i vidt omfang vil blive fastsat ved bekendtgørelse og med det

samme materielle indhold som i gældende ret. Hvis fremtidige udviklinger

i elsektoren bevirker, at det er nødvendigt at justere materielle detaljer i den

fastsatte regulering, giver bemyndigelsesbestemmelserne i § 6 b og § 6 c

adgang til, at sådanne materielle detaljer kan justeres.

Det foreslås ved lovforslagets § 1, nr. 17, at § 7 i elforsyningsloven ophæ-

ves. Det foreslåede vil medføre, at § 7 i elforsyningsloven ophæves.

3.1.3. Forbruger- og kundebegreber

3.1.3.1. Gældende ret

Elforsyningsloven indeholder flere forbruger- og kundebegreber. Disse er

aktiv kunde, slutkunde, husholdningsforbruger og elforbruger.

En aktiv kunde er defineret i elforsyningslovens § 5, stk. 1, nr. 4, som en

slutkunde eller en gruppe af slutkunder, som handler i fællesskab, og som

forbruger eller lagrer elektricitet, der er produceret på dennes lokalitet,

UDKAST

eller som sælger egenproduceret elektricitet eller deltager i fleksibilitetsord-

ninger eller energieffektivitetsordninger, forudsat at disse aktiviteter ikke

udgør dennes primære forretnings- eller erhvervsmæssige virksomhed. El-

forsyningslovens § 9 giver klima-, energi- og forsyningsministeren bemyn-

digelse til at fastsætte regler vedrørende aktive kunder. Bemyndigelsen er

ikke udnyttet.

En slutkunde er ikke defineret i elforsyningsloven, men i elmarkedsdirekti-

vets artikel 2, nr. 3, er en slutkunde defineret som en kunde, der køber elek-

tricitet til eget forbrug. Begrebet slutkunde indgår i den direktivnære gen-

nemførsel af definitionen på en aktiv kunde i elforsyningslovens § 5, stk. 1,

nr. 4.

En husholdningsforbruger er defineret i elforsyningslovens § 5, stk. 1, nr.

18, som en elforbruger, der køber elektricitet til eget eller hovedsagelig til

eget husholdningsforbrug. Husholdningsforbrugerens stilling reguleres i el-

forsyningslovens § 6 a, der bl.a. giver klima-, energi- og forsyningsministe-

ren bemyndigelse til at fastsætte regler om kontrakter og fakturering i afta-

leforhold med husholdningsforbrugere, § 6 b om leveringspligten, og § 72

a, stk. 2, der forpligter elhandelsvirksomheder til at udføre informationsak-

tiviteter.

Det bredeste forbruger- eller kundebegreb i elforsyningsloven er en elfor-

bruger. Der er ikke en formel definition af en elforbruger i elforsyningslo-

ven. Begrebet anvendes dog adskillige steder i loven.

Selvom der ikke er en formel definition af en elforbruger i elforsyningslo-

ven, er der fast administrativ praksis for, at en elforbruger er en fysisk eller

juridisk person, der råder over et aftagenummer. Et aftagenummer er defi-

neret i elforsyningslovens § 5, stk. 1, nr. 1, som et nummer, der entydigt

identificerer et målepunkt, som er omfattet af netvirksomhedens pligt til at

måle levering og aftag af elektricitet i nettet, jf. § 20, stk. 1, nr. 4.

Ud over de i elforsyningsloven anvendte forbruger- og kundebegreber, er

begrebet forbrugeraftale defineret § 2, stk. 1, i lovbekendtgørelse nr. 1457

af 17. december 2013 om forbrugeraftaler, som i denne lov en aftale, som

en erhvervsdrivende indgår som led i sit erhverv, når den anden part (for-

brugeren) hovedsagelig handler uden for sit erhverv.

3.1.3.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

UDKAST

Af hensyn til klarhed om reguleringen af elforbrugerens stilling, bør der ind-

føres en formel definition af begrebet elforbruger i elforsyningsloven. Defi-

nitionen af en elforbruger bør følge den allerede gældende praksis om be-

grebet som en fysisk eller juridisk person, der råder over et aftagenummer.

Elforsyningsloven indeholder flere forbruger- og kundebegreber. I tillæg

hertil udleder nogle elforbrugere rettigheder af lov om forbrugeraftaler, da

de efter omstændighederne også kan være omfattede af forbrugerbegrebet i

denne lov. Ministeriet vurderer, at det kan være en kilde til uklarhed, at be-

grebet elforbruger sprogligt ligger tæt op ad begreberne forbruger og hus-

holdningsforbruger. Det er bl.a. misvisende, at begrebet elforbruger ligger

meget tæt op ad begrebet forbruger, når elforbrugerbegrebet omfatter alle

fysiske og juridiske personer, der råder over et aftagenummer, herunder

virksomheder i alle størrelser, mens forbrugere er et væsentligt mere afgræn-

set begreb. Desuden vurderer Ministeriet,

at komponenten ”forbruger” i be-

grebet ”elforbruger” bevirker, at der vil kunne dannes associationer til en

væsentligt snævrere kreds af rettighedshavere end tilfældet er. En elforbru-

ger bør derfor defineres med et andet begreb og samtidigt beholde den af-

grænsning, der er dannet på begrebet i praksis.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet overvejede i forbindelse med im-

plementeringen af elmarkedsdirektivet at gennemføre begrebet slutkunde i

elforsyningsloven i stedet for begrebet elforbruger. Det ville have bevirket,

at afgrænsningen af elforsyningslovens bredeste forbruger- eller kundebe-

greb var blevet indholdsmæssigt ændret. Hvor elmarkedsdirektivets defini-

tion af en slutkunde betyder, at der i den bredeste forbruger- eller kundede-

finition alene differentieres på kundeniveau, dvs. en fysisk eller juridisk per-

son, differentierer elforbrugerbegrebet i elforsyningsloven på aftagenum-

mer-niveau. Dette bevirker, at én slutkunde kan være flere elforbrugere,

fordi én slutkunde kan råde over flere aftagenumre. Dette kan bl.a. være

tilfældet for virksomheder, der aftager elektricitet. Af hensyn til sammen-

hængen i elforsyningsloven, herunder netvirksomhedernes pligt til at måle

elektricitetsstrømme efter elforsyningslovens § 22, stk. 1, nr. 2, bør den

mere opløste og brede danske forbruger- eller kundedefinition videreføres.

Dette bevirker, at definitionen på en aktiv kunde bør ændres, således at en

aktiv kunde ikke defineres ud fra elmarkedsdirektivets slutkundebegreb men

ud fra det danske elforbrugerbegreb.

3.1.3.3. Den foreslåede ordning

UDKAST

Det foreslås, at begrebet elkunde i elforsyningsloven defineres som en fy-

sisk eller juridisk person, der råder over et aftagenummer. Det foreslås des-

uden, at begrebet elkunde erstatter begrebet elforbruger, begrebet forbruger,

når det anvendes synonymt med elforbruger og begrebet slutkunde. Defini-

tionen på og anvendelsen af begrebet husholdningsforbruger videreføres

uændret.

Det foreslåede vil medføre, at begrebet elkunde defineres og anvendes i el-

forsyningsloven i stedet for det gældende praksisbestemte begreb, elforbru-

ger. Det foreslåede vil alene medføre en sproglig ændring

–

ikke en ind-

holdsmæssig ændring.

3.1.4.

Energinets forskrifter

3.1.4.1. Gældende ret

Energinet udarbejder i dag tekniske forskrifter og markedsforskrifter med

hjemmel i §§ 7 og 8 i bekendtgørelse nr. 1067 af 28. maj 2021 om system-

ansvarlig virksomhed og anvendelse af eltransmissionsnettet m.v. (system-

ansvarsbekendtgørelsen), jf. elforsyningslovens § 26, stk. 3 og §§ 28, stk. 2,

nr. 12 og 13. Derudover kan Energinet stille vilkår for brugernes adgang til

at benytte virksomheders ydelser, jf. elforsyningslovens § 31, stk. 2.

Herudover fastsætter Europa-Kommissionen i henhold til elmarkedsforord-

ningens artikel 58

–

62 netregler og retningslinjer for indretningen af elmar-

kedet.

Medlemsstaterne kan i henhold til elmarkedsforordningens artikel 62 opret-

holde eller indføre mere detaljerede regler, end hvad der følger af netreg-

lerne og retningslinjerne, forudsat at disse er i overensstemmelse med EU-

retten.

Energinet kan i henhold til elforsyningslovens § 31, stk. 3, meddele påbud

til brugere, der groft eller gentagne gange tilsidesætter vilkår efter stk. 2.

Ved manglende opfyldelse af et påbud kan Energinet træffe afgørelse om,

at brugeren helt eller delvis udelukkes fra at gøre brug af Energinets ydelser,

indtil vilkåret opfyldes, medmindre der er tale om bevillingspligtig virksom-

hed for en netvirksomhed.

Forskellen på forskrifter og vilkår er, at forskrifterne er generelle rammer

for el-markedets funktion samt tekniske standarder og krav for adgang til og

benyttelse af det kollektive elforsyningsnet, hvorimod vilkår kan stilles af

UDKAST

Energinet for brugernes adgang til at benytte Energinets ydelser, herunder

f.eks. Datahubben eller tilslutningsydelser.

Det følger af § 2, stk. 2, i Lovtidendeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1098

af 10. august 2016, at der i Lovtidende

–

foruden love og kongelige anord-

ninger, jf. stk. 1

–

indføres alle ministerielle bekendtgørelser.

I henhold til elforsyningslovens § 92 a kan klima-, energi- og forsyningsmi-

nisteren fastsætte nærmere regler om, at nærmere angivne internationale

vedtagelser og tekniske specifikationer vedrørende krav til virksomheder,

anlæg, indretninger, produkter m.v., som der henvises til i regler udstedt i

medfør af denne lov, ikke indføres i Lovtidende. Klima-, energi- og forsy-

ningsministeren fastsætter endvidere regler om, hvorledes oplysning om de

internationale vedtagelser og tekniske specifikationer, der ikke indføres i

Lovtidende, kan fås.

Energinets gældende og historiske forskrifter skal i henhold til systeman-

svarsbekendtgørelsen § 7 være tilgængelige for brugere og potentielle bru-

gere af det kollektive elforsyningsnet.

Energinets forskrifter kan i henhold til systemansvarsbekendtgørelsen §§ 7

og 8 indbringes for Forsyningstilsynet. En eventuel afgørelse fra Forsy-

ningstilsynet kan påklages til Energiklagenævnet i henhold til elforsynings-

lovens § 89.

3.1.4.2 El-reguleringsudvalget

I forbindelse med El-reguleringsudvalgets redegørelse om forsyningsregu-

leringen, blev der i 2014 gennemført en analyse af Energinets forskrifter.

El-reguleringsudvalget anbefalede på den baggrund bl.a., at Energinet

skulle gennemføre en gennemgang af samtlige forskrifter med henblik på at

sikre en klarere adskillelse mellem de retlig bindende regler og de vejle-

dende regler. El-reguleringsudvalget anbefalede endvidere, at det blev over-

vejet, hvorvidt de bindende regler burde udstedes i bekendtgørelsesform og

de vejledende regler i form af forskrifter.

El-reguleringsudvalget anbefalede desuden, at der skulle tilvejebringes en

mere klar hjemmel for klageadgangen i forhold til forskrifter til Energitilsy-

net (nu Forsyningstilsynet), og at håndhævelsesbehovet i forhold til bin-

dende regler og vejledende forskrifter skulle afdækkes, herunder hvordan

overtrædelser skulle sanktioneres.

UDKAST

På baggrund af El-reguleringsudvalgets rapport og anbefalinger blev der

primo 2015 nedsat en arbejdsgruppe, der bestod af Energinet, Energistyrel-

sen og Energitilsynet (nu Forsyningstilsynet). Arbejdsgruppens formål var

at fastlægge metoder og principper for en klarere adskillelse mellem retligt

bindende regler og vejledende regler i Energinets forskrifter, og i forlæn-

gelse heraf at vurdere, om hjemmelsgrundlaget, klageadgangen og sankti-

onssystemet er hensigtsmæssigt og tilstrækkeligt klart.

Energinet afsluttede i juni 2020 arbejdet med nyordning af Energinets for-

skrifter.

3.1.4.3. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at Energinet har hjem-

mel i elforsyningsloven og elmarkedsforordningen til at udstede både tekni-

ske forskrifter og markedsforskrifter med henblik på at sikre de forskrifter,

som er nødvendige for elmarkedets funktion, herunder også hjemmel til at

fastsætte mere detaljerede bestemmelser, der har til formål at supplere og

uddybe netreglerne, der udstedes af Europa-Kommissionen i henhold til el-

markedsforordningens regler.

Med afsæt i El-reguleringsudvalgets rapport og med henvisning til lovgiv-

ningstaskforcen nedsat i forlængelse af energiaftalen fra 2018, jf. nærmere

ovenfor under pkt. 2, har ministeriet endvidere vurderet systemet for udar-

bejdelse, klageadgang og sanktionssystemet i forbindelse med Energinets

udstedelse af forskrifter.

Det er vurderingen, at den eksisterende ordning efter Energinets nyordning

af forskrifterne overordnet set er velfungerende, og giver de relevante inte-

ressenter mulighed for at blive inddraget i forbindelse med udarbejdelsen af

forskrifter, herunder både ved Energinets udarbejdelse af udkast og i forbin-

delse med metodegodkendelsen hos Forsyningstilsynet. Ministeriet vurde-

rer, at der er behov for enkelte justeringer og præciseringer for at skabe øget

klarhed om offentliggørelse af forskrifter, tilsyn og sanktioner ved mang-

lende efterlevelse af Energinets forskrifter.

Vedrørende offentliggørelse af forskrifter er det Ministeriets vurdering, at

den gældende proces for udarbejdelse af forskrifter bør fastholdes. Det vur-

deres dog, at hjemlen til undtagelse af forskrifter fra kundgørelse i Lovti-

dende bør tydeliggøres, så den klart omfatter markedsforskrifter, der vedta-

ges efter ovennævnte proces, hvor de berørte aktørers retssikkerhed sikres

UDKAST

gennem pligtmæssig inddragelse og høring, samt klar og systematisk offent-

liggørelse på Energinets hjemmeside.

Ministeriet har i denne forbindelse navnlig lagt vægt på, at markedsforskrif-

terne retter sig mod en snæver kreds af professionelle aktører, herunder ba-

lanceansvarlige aktører, elleverandører og netvirksomheder, der alle er i lø-

bende dialog og kontakt med Energinet som systemansvarlig operatør. Mar-

kedsforskrifterne er til stadighed under udvikling med revisioner og ændrin-

ger, herunder blandt andet på baggrund af ændringer i EU-retlige regler og

retningslinjer, der kræver en agil og samlet systematisk offentliggørelse af

retningslinjer, netregler, høringer fra Energinet, Europa-Kommissionen og

fælleseuropæiske myndigheds- og branchesamarbejder, herunder ENTSO-

E, der er en sammenslutning af elektricitetstransmissionssystemoperatø-

rerne, hvor Energinet er repræsenteret, ACER (Agenturet for Samarbejde

mellem Energireguleringsmyndigheder), hvor Forsyningstilsynet er repræ-

senteret og DSO EU, der er en sammenslutning af eldistributionsselskaber

eller i en dansk kontekst, netvirksomheder.

Vedrørende tilsyn er det vurderingen, at der bør fastsættes regler om Ener-

ginets tilsyn, der giver Energinet mulighed for at træffe afgørelse og even-

tuelt udstede påbud om overholdelse af forskrifterne.

Vedrørende sanktioner ved manglende efterlevelse af Energinets forskrifter

er det Ministeriets vurdering, at der bør tilvejebringes en sanktion, der i flere

situationer kan sikre efterlevelse af Energinets forskrifter på en proportional

måde. Ministeriet har i vurderingen af valg af sanktioner inddraget, at for-

skrifterne udgør et betydeligt og særdeles teknisk regelsæt, hvor der kan fo-

rekomme undskyldelige situationer og misforståelser. Det er derfor Mini-

steriets opfattelse, at håndhævelsesbehovet primært skal sikre efterlevelse

og ikke indeholde et element af straf. Ministeriet vurderer på den baggrund,

at tvangsbøder vil være det rette middel til at sikre efterlevelse på en pro-

portional måde.

3.1.4.4. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at præcisere og justere de hjemler, der gælder for Energinets

udarbejdelse af forskrifter, samt de procedureregler, der gælder i forbindelse

med dels udarbejdelsen og offentliggørelsen af forskrifterne og dels tilsyn,

tvangsfuldbyrdelse og klageadgang.

Det er med de udvidede bemyndigelser i § 26, stk. 4 og § 28, stk. 3, der

bliver stk. 2, intentionen, at klima-, energi- og forsyningsministeren skal

UDKAST

sikre en procedure for udarbejdelsen af forskrifterne, hvorefter Energinet og

Forsyningstilsynet sikrer en meget høj grad af inddragelse af brancheaktø-

rer, der bliver berørt af forskrifterne. Endvidere er det intentionen, at klima-

, energi- og forsyningsministeren, skal fastsætte regler, der sikrer en klar

klageprocedure for både markedsforskrifterne og i forhold til Energinets ad-

ministration af forskrifterne.

3.1.5.

Forenkling af bevillingskravet for VE el-produktion

3.1.5.1. Gældende ret

Når et nyt elproduktionsanlæg skal etableres og producere elektricitet, kræ-

ver det en række tilladelser fra forskellige myndigheder, herunder fra klima-

, energi- og forsyningsministeren.

Det følger af § 11, stk. 1, i elforsyningsloven, at etablering af nye elproduk-

tionsanlæg samt væsentlige ændringer i bestående anlæg kun kan foretages

efter forudgående tilladelse fra klima-, energi- og forsyningsministeren. Der

er i bekendtgørelse nr. 2244 af 29. december 2020 om tilladelse til etablering

og ændring af elproduktionsanlæg (kraftværksbekendtgørelsen) fastsat nær-

mere regler om betingelserne og procedurer for meddelelse af tilladelse, ef-

ter § 11, stk. 3, i elforsyningsloven. Etablering af elproduktionsanlæg, der

udnytter energi fra vand eller vind på søterritoriet eller i den eksklusive øko-

nomiske zone samt vindkraftanlæg, der opfylder kravene i bekendtgørelse

nr. 651 af 27. juni 2008 om teknisk godkendelsesordning for konstruktion,

fremstilling, opstilling, vedligehold og service af vindmøller og senere æn-

dringer heri, er ikke omfattet af reglerne i kraftværksbekendtgørelsen.

Elproduktionsanlæg på havet skal have en etableringstilladelse efter § 25 i

VE-loven. For at opnå tilladelse til etablering af vindmøller på havet skal en

række betingelser være opfyldt. Disse betingelser er beskrevet i kapitel 3 i

VE-loven og øvrig sektorlovgivning, herunder miljøvurderingsloven. Tilla-

delsen er betinget af, at ansøgerne har ret til at udnytte en forundersøgelses-

tilladelse efter § 24 i VE-loven, og at ansøgerne har den fornødne tekniske

og finansielle kapacitet. Tilladelsen kan endvidere betinges af vilkår, herun-

der krav til konstruktion, indretning, installationer, opstilling, drift, nedtag-

ning og sikkerhedsstillelse for nedtagning af anlæg, samt økonomiske, tek-

niske, sikkerheds- og miljømæssige forhold i forbindelse med etablering og

drift, herunder ophold og beboelse, jf. § 25 i VE-loven.

Derudover skal havvindmølleparker have en elproduktionstilladelse til at

producere strøm, jf. § 29 i VE-loven. En tilladelse efter § 29 gives for 25 år

UDKAST

og kan efter ansøgning forlænges. Der kan i tilladelsen stilles vilkår, herun-

der om tekniske og økonomiske forhold vedrørende drift af anlægget, om

pligt til at sikre fremtidig overholdelse af vilkår, der er stillet i tilladelser

efter §§ 22-25, 27 og 28 i lov om miljøvurdering af planer og programmer

og af konkrete projekter (VVM), om tilsynsforpligtelse i forhold til det sam-

lede anlæg og stillede vilkår om pligt til indrapportering vedrørende de

nævnte forhold.

Det følger af § 10, stk. 1, i elforsyningsloven, at elproduktion fra anlæg med

en kapacitet på over 25 MW kun kan udøves af virksomheder, der har opnået

bevilling fra klima-, energi- og forsyningsministeren. Kravet om bevilling

til elproduktion gælder både for elproduktionsanlæg på land og på havet.

Det følger af § 10, stk. 3, at en virksomhed med bevilling til at udøve elpro-

duktionsvirksomhed skal have den fornødne tekniske og finansielle kapaci-

tet til varetagelsen af den bevillingspligtige aktivitet.

Elforsyningslovens § 10, stk. 3, gennemfører artikel 8, stk. 2, litra h, i el-

markedsdirektivet.

Artikel 8 i elmarkedsdirektivet vedrører bevillingsprocedure med henblik på

ny kapacitet. Artikel 8, stk. 2, litra h, fastsætter, at medlemsstater bl.a. skal

tage hensyn til bevillingsansøgerens karakteristika såsom teknisk, økono-

misk og finansiel formåen ved fastsættelse af passende kriterier for medde-

lelse af bevillinger til etablering af produktionskapacitet. Bevillingspligten

blev oprindeligt indført i dansk lovgivning ved lov nr. 54 af 25. februar

1976. Pligten blev videreført ved lov nr. 375 af 2. juni 1999, der gennem-

førte elreformen og elmarkedsdirektivet fra 1996, og som trådte i kraft den

30. december 1999. Elreformen opstillede rammerne for et liberaliseret el-

marked, hvor bl.a. elproduktionsvirksomhed skulle ske på markedsvilkår,

mens transmissions- og netvirksomhed fortsat ville være naturlige monopo-

ler.

Der kan efter § 12 i elforsyningsloven stilles vilkår i både tilladelser efter §

11, stk. 1, i elforsyningsloven, og i bevillinger efter § 10, stk. 1. Vilkårene

omfatter bl.a., at ejeren forpligter sig til at ændre produktionsomfanget efter

Energinets bestemmelse, når denne finder det nødvendigt for at opretholde

en effektiv udnyttelse af nettet, elforsyningssikkerheden eller kvaliteten i

det sammenhængende forsyningsnet, at ejeren stiller sikkerhed for nedtag-

ning af anlæg, og at ejeren forpligter sig til at underrette Energinet mindst

UDKAST

et år i forvejen, såfremt det besluttes, at et anlæg skal lukkes eller tages ud

af drift, så det ikke er til rådighed i en længere periode.

Det følger af § 50, stk. 2, i elforsyningsloven, at der i bevillinger ud over de

vilkår, der kan fastsættes i medfør af kapitel 3-6, i særlige tilfælde af hensyn

til opfyldelse af lovens formål kan fastsættes sådanne vilkår, som er begrun-

det i den pågældende virksomheds særlige forhold. Endvidere kan der fast-

sættes vilkår, som er nødvendige af hensyn til overholdelse af EU-regler

eller EU-henstillinger på området.

Det følger af § 52 i elforsyningsloven, at der efter 5 år og med et forudgå-

ende varsel på 1 år kan fastsættes nye vilkår i en bevilling.

Det følger af § 51, stk. 1, 1. pkt., i elforsyningsloven, at klima-, energi- og

forsyningsministeren fører tilsyn med overholdelsen af vilkårene i bevillin-

gerne samt med den virksomhed, som Energinet og denne virksomheds he-

lejede datterselskaber i medfør af § 2, stk. 2 og 3, i lov om Energinet udøver

i medfør af elforsyningsloven, regler udstedt i medfør af loven og bestem-

melser indeholdt i eller udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets

forordning nr. 714/2009/EF af 13. juli 2009 om betingelserne for netadgang

i forbindelse med grænseoverskridende elektricitetsudveksling.

Det følger af § 53. stk. 1, i elforsyningsloven, at bevillinger efter denne lov

er undtaget fra retsforfølgning og hverken direkte eller indirekte kan over-

drages til andre, medmindre klima-, energi- og forsyningsministeren tillader

overdragelsen og godkender vilkårene herfor.

Det følger af § 51 a, stk. 1, i elforsyningsloven, at bevillingshavere skal be-

tale omkostningerne til myndighedsbehandling forbundet med bevilling ef-

ter § 10, stk. 1 og § 19, stk. 1, og til myndighedsbehandling forbundet med

tilladelse til overdragelse af bevilling efter § 53.

Det følger af § 51 a, stk. 2, i elforsyningsloven, at virksomheder, som med-

deles tilladelse efter § 11, stk. 1, § 12 a, stk. 1, § 21, skt. 1, §§ 22 a og b eller

§ 23, stk. 1, skal betale omkostningerne forbundet med tilladelse nævnt i §

11, stk. 1, § 12 a, stk. 1, § 21, stk. 1, §§ 22 a og 22 b eller § 23, stk. 1, til

virksomhederne.

Det følger af § 51 a, stk. 3, i elforsyningsloven, at virksomheder med elpro-

duktionsbevilling efter § 10, stk. 1, og virksomheder, som meddeles tilla-

delse efter § 11, stk. 1, § 12 a, stk. 1, § 21, stk. 1, §§ 22 a og 22 b eller § 23,

UDKAST

stk. 1, skal betale omkostningerne til tilsyn med overholdelse af vilkår i be-

villing udstedt til virksomhederne efter § 10, stk. 1, og tilladelse efter § 11,

stk. 1, § 12 a, stk. 1, § 21, stk. 1, §§ 22 a og 22 b eller § 23, stk. 1, udstedt

til virksomhederne.

Beredskabskravene i §§ 85 b og 85 c i elforsyningsloven følger i dag bevil-

lingskravet således, at virksomheder, som er bevillingspligtige efter §§ 10

og 19 samt elforsyningsvirksomhed, der varetages af Energinet eller denne

virksomheds helejede datterselskaber i medfør af § 2, stk. 2 og 3, i lov om

Energinet, skal foretage nødvendig planlægning og træffe nødvendige for-

anstaltninger for at sikre elforsyningen i beredskabssituationer og andre eks-

traordinære situationer, jf. § 85 b, stk. 1, i elforsyningsloven. Endvidere skal

virksomheder, som er bevillingspligtige efter §§ 10 og 19, Energinet og den-

nes helejede datterselskaber samt virksomheder, der yder balancering af el-

systemet, opretholde et it-beredskab, herunder planlægge og træffe nødven-

dige foranstaltninger for at sikre beskyttelsen af kritiske it-systemer, der er

af betydning for elforsyningen, jf. § 85 c, stk. 1.

3.1.5.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

Tilladelser anvendes i dag når der meddeles tilladelse til etablering af nye

elproduktionanlæg og væsentlige ændringer i bestående anlæg på land. På

havet anvendes tilladelser ved tilladelse til etablering af samt tilladelse til

elproduktion fra havvindmølleparker. Derudover kræver det en bevilling at

producere elektricitet fra alle elproduktionsanlæg over 25 MW uagtet om

anlægget er placeret på havet eller på land. Bevillingspligten blev indført i

1976, hvor elproduktionsvirksomhed var en monopolaktivitet med en eks-

klusiv ret til at producere elektricitet fra de store kraftværker i Danmark.

Bevillinger var og er fortsat tidsbegrænsede til 20 år. Bevillingssystemet på

elforsyningsområdet omfatter i dag elproduktion samt transmissions- og

netvirksomheder.

Selvom bevillingssystemet blev videreført i forbindelse med gennemførel-

sen af elreformen i 1999, var der alligevel tale om en liberalisering af elmar-

kedet, hvor elproduktionsvirksomhed skulle ske på markedsvilkår. I dag er

elproduktion en konkurrenceudsat aktivitet uden en eksklusiv ret til at pro-

ducere elektricitet. Transmissions- og netvirksomhed er fortsat naturlige

monopoler. Elproduktionsaktiviteter er således den eneste elforsyningsakti-

vitet, der er omfattet af bevillingskravet, selvom der er tale om en konkur-

renceudsat aktivitet. Det vurderes derfor hensigtsmæssigt, at visse elproduk-

tionsvirksomheder ikke længere reguleres ved et bevillingssystem, da der er

tale om et system, der anvendes til naturlige monopoler.

UDKAST

Derudover er der sket og sker fortsat en markant udvikling i sol- og vind-

energi. Der foregår elproduktionen i Danmark ikke længere alene fra de

centrale kraftværker, men derimod i stigende omfang fra sol- og vindanlæg,

der ligeledes er bevillingspligtige i dag. Med denne udvikling ses der et sti-

gende behov for en forenklet procedure for tilladelser til ny produktionska-

pacitet, der dog fortsat skal varetage de samme hensyn som bevillingssyste-

met, herunder navnlig hensynet til forsyningssikkerheden. Dette begrundes

med, at sol- og vindenergi fortsat vil have en stor betydning for forsynings-

sikkerheden i Danmark i takt med, at stadigt flere vind- og solanlæg etable-

res og de større kraftværker gradvist udfases.

Der findes både på land og på havet en tilladelsesprocedure for ny elproduk-

tionskapacitet, hvor der skal indhentes tilladelser til etablering af elproduk-

tionsanlæg på land og tilladelser til etablering og til at producere elektricitet

fra elproduktionsanlæg på havet. Der er derfor allerede i dag tilladelsessy-

stemer på plads for elproduktionsanlæg, hvor krav og vilkår til elprodukti-

onsvirksomheder kan fremgå.

Det vurderes på den baggrund hensigtsmæssigt at elproduktionsvirksomhe-

der, der producerer elektricitet fra vindmølleanlæg, solcelleanlæg, bølge-

kraftsanlæg, koncentrerede solfangeranlæg og lignende anlæg fremover

alene reguleres ved et tilladelsessystem, men at krav og vilkår fra bevillings-

systemet videreføres i det omfang, det vurderes nødvendigt bl.a. for at sikre,

at elproduktionsvirksomheder drives forsvarligt af hensyn til elforsynings-

sikkerheden.

3.1.5.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der indsættes en ny stk. 8 i § 10 i elforsyningsloven, der

giver klima-, energi- og forsyningsministeren bemyndigelse til at fastsætte

regler om, at elproduktion fra anlæg med en kapacitet på over 25 MW, som

er omfattet af stk. 1, er undtaget fra bevillingspligten. Herved vil vindmøl-

leanlæg, solcelleanlæg, bølgekraftsanlæg, koncentrerede solfangeranlæg og

lignende anlæg kunne undtages fra bevillingskravet i § 10, stk. 1. Herefter

følger, at tilladelseskravet i § 11, stk. 1, vil finde anvendelse på disse anlæg,

der således fortsat vil skulle leve op til relevante krav og vilkår, som følger

af bevillingssystemet, herunder navnlig krav til teknisk og finansiel kapaci-

tet.

3.2. Transmissionsnet og udlandsforbindelser

3.2.1. Gældende ret

UDKAST

Det følger af elforsyningslovens § 19 a, stk. 1, at transmissionsvirksomheder

efter reglerne i stk. 2-8 skal være ejermæssigt adskilt fra produktions- og

handelsaktiviteter. § 19 a har til formål at gennemføre kravene i elmarkeds-

direktivets artikel 43 om ejermæssig adskillelse.

Det er et grundlæggende krav i elmarkedsdirektivet, at transmissionsaktivi-

teter skal adskilles fra produktions- og handelsaktiviteter, da det er afgø-

rende, at der er lige adgang til nettet. En lige adgang til nettet kan ikke sikres

såfremt transmissionsaktiviteter og produktions- og handelsaktiviteter eksi-

sterer inden for samme virksomhedsgruppering, da der således er en grund-

læggende interessekonflikt mellem monopol- og konkurrenceudsatte aktivi-

teter. Til sikring af en lige adgang til nettet opstiller elmarkedsdirektivet

flere adskillelsesoptioner for at sikre, at transmissionsaktiviteter og produk-

tions- og handelsaktiviteter er adskilt, så der ikke sker forskelsbehandling.

En af optionerne for adskillelse af produktions- og handelsaktiviteter er ejer-

mæssig adskillelse, som er den eneste option, der er indarbejdet i elforsy-

ningsloven i dag i § 19 a. Ejermæssig adskillelse indebærer en udpegning af

en eller flere transmissionsvirksomheder, som skal ejermæssigt adskilles fra

alle leverings- og produktionsinteresser.

Det følger af § 19, stk. 1, i elforsyningsloven, at transmissionsvirksomhed

kun kan udøves efter bevilling, der kan gives til virksomheder, som opfylder

kravene i kapitel 7 og 8. Transmissionsvirksomhed varetaget af Energinet

eller denne virksomheds helejede datterselskaber udføres dog uden bevil-

ling.

Det følger af § 51, stk. 2, i elforsyningsloven, at bevillingshavere til net-,

transmissions- og produktionsvirksomhed skal eje de anlæg, som anvendes

til gennemførelsen af de bevillingspligtige aktiviteter.

Transmissionsvirksomhed varetages aktuelt kun af Energinet, der ejer trans-

missionsnettet i Danmark. Energinet er nærmere reguleret i lov om Energi-

net. Det fremgår blandt andet af § 2, stk. 2, i lov om Energinet, at Energinet

efter reglerne i lov om Energinet samt efter reglerne i elforsyningsloven,

VE-loven og lov om naturgasforsyning og med baggrund i en sammenhæn-

gende og helhedsorienteret planlægning varetager systemansvarlig virksom-

hed og eltransmissionsvirksomhed.

Energinets muligheder for at eje ejerandele i andre selskaber og indgå sam-

arbejdsaftaler om varetagelsen af Energinets opgaver er reguleret af lov om

Energinet og elforsyningsloven.

UDKAST

Det fremgår af § 2, stk. 3, i lov om Energinet, at Energinet efter godkendelse

fra klima-, energi- og forsyningsministeren kan oprette helejede dattersel-

skaber. Energinet kan derudover eje ejerandele i andre selskaber med be-

grænset ansvar og indgå samarbejdsaftaler og lignende i forbindelse med

udøvelse af sin virksomhed.

Det følger af de specielle bemærkninger til § 2, stk. 3, i lov om Energinet,

at det er en forudsætning for henlæggelse af selskabets kerneopgaver i dat-

terselskaber, at disse er helejede

–

altså at Energinet ejer samtlige aktier i de

pågældende selskaber, jf. Folketingstidende 2018-19, tillæg A, L 178 som

fremsat, side 23.

For så vidt angår muligheden for at eje ejerandele i andre selskaber med

begrænset ansvar samt indgå samarbejdsaftaler og lignende følger det end-

videre af de specielle bemærkninger til § 2, stk. 3, i lov om Energinet, at

bestemmelsen endvidere giver Energinet mulighed for at strukturere sig,

som det findes mest hensigtsmæssigt, jf. Folketingstidende 2004-05, tillæg

A, L 82 som fremsat, side 2398.

Det fremgår af § 28, stk. 2, nr. 3, i elforsyningsloven, at Energinet skal sam-

arbejde med systemansvarlige virksomheder i andre lande om etablering af

gensidige, ligeværdige principper for elforsyning samt om nettariffer, net-

adgang og transit, markedsspørgsmål m.v., samkøring af transmissionsfor-

bindelser, herunder håndtering af balance- og kapacitetsproblemer samt

indgå nødvendige fælles systemdriftaftaler, som sikrer udnyttelsen af de for-

dele, som sammenkoblede systemer giver.

Det fremgår af § 28 c, stk. 1, i elforsyningsloven, at Energinet eller denne

virksomheds helejede datterselskaber som led i samarbejdet med andre lan-

des systemansvarlige virksomheder efter klima-, energi- og forsyningsmi-

nisterens godkendelse kan indtræde som medejer af selskaber med begræn-

set ansvar, der udfører grænseoverskridende systemansvarsopgaver som

nævnt i § 28, stk. 2, nr. 3, og opgaver vedrørende sammenkoblingen af el-

markeder.

Elmarkedsdirektivets bestemmelser om ejermæssig adskillelse fremgår af

artikel 43.

UDKAST

Det følger af elmarkedsdirektivets artikel 43, stk. 1, litra a, at hver virksom-

hed, der ejer et transmissionssystem, skal optræde som transmissionssy-

stemoperatør.

Det følger af elmarkedsdirektivets artikel 43, stk. 4, at forpligtelsen i stk. 1,

litra a, anses for opfyldt, hvis to eller flere virksomheder, der ejer transmis-

sionssystemer, har oprettet et joint venture, der fungerer som transmissions-

systemoperatør i to eller flere medlemsstater for de pågældende transmissi-

onssystemer. Ingen anden virksomhed kan være en del af dette joint venture,

medmindre den er blevet godkendt som uafhængig systemoperatør i hen-

hold til artikel 44 eller som uafhængig transmissionsoperatør med henblik

på afdeling 3.

3.2.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

Elmarkedsdirektivets artikel 43, stk. 1, litra a, fremgår ikke direkte af dansk

ret. Direktivet blev gennemført ved lov nr. 466 af 18. maj 2011, hvor det

fremgår, at kravet om ejermæssig adskillelse i praksis blev vurderet til at

være opfyldt for så vidt angår det overordnede eltransmissionsnet gennem

lov om Energinet, jf. Folketingstidende 2010-11 (1. samling), L 87 som

fremsat, tillæg A, side 13. Det er i lov om Energinet forudsat, at Energinet

ejer og driver det overordnede eltransmissionsinfrastruktur.

Transmissionsvirksomhed blev ved direktivets gennemførelse ved lov nr.

466 af 18. maj 2011 varetaget af både Energinet og de regionale transmissi-

onsvirksomheder, der på daværende tidspunkt havde bevilling til at udøve

transmissionsvirksomhed. Systemansvaret blev kun varetaget af Energinet,

ligesom det fortsat er tilfældet i dag. Der eksisterer aktuelt ikke transmissi-

onsvirksomheder med bevilling, da det regionale transmissionsnet er over-

draget til Energinet, så Energinet i dag ejer transmissionsnettet i Danmark

og er transmissionsvirksomhed. Transmissionsvirksomheder med bevilling

ville i øvrigt være underlagt kravet om, at bevillingshavere til transmissi-

onsvirksomhed skal eje de anlæg, som anvendes til gennemførelsen af de

bevillingspligtige aktiviteter efter § 51, stk. 2, i elforsyningsloven.

Det er efter Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering hensigts-

mæssigt, at kravet i elmarkedsdirektivets artikel 43, stk. 1, litra a, gennem-

føres eksplicit i bestemmelsen om ejermæssig adskillelse i elforsyningslo-

ven.

UDKAST

Forslaget om gennemførelse af elmarkedsdirektivets artikel 43, stk. 1, litra

a, vil i praksis ikke medføre materielle ændringer, da Energinet ejer trans-

missionsnettet i Danmark og er eneste transmissionsvirksomhed i Danmark,

ligesom Energinet er certificeret som ejermæssig adskilt af Forsyningstilsy-

net.

Elmarkedsdirektivet opererer i artikel 43, stk. 1, litra a, med begrebet »trans-

missionssystemoperatør«, men ved gennemførelsen af reglerne om ejer-

mæssig adskillelse i dansk ret ved lov nr. 466 af 18. maj 2011 anvendes

begreberne »transmissionsvirksomhed« og »systemansvarlig virksomhed«,

jf. Folketingstidende 2010-11 (1. samling), L 87 som fremsat, tillæg A, side

13. Transmissionssystemoperatør i direktivets forstand omfatter således

både transmissionsvirksomheder med bevilling og Energinet.

§ 19 a, i elforsyningsloven, gennemfører direktivets krav om ejermæssig

adskillelse mellem transmissionsaktiviteter og produktions- og handelsakti-

viteter både for så vidt angår Energinet, Energinets helejede datterselskaber

og transmissionsvirksomheder med bevilling. Gennemførelsen af elmar-

kedsdirektivets artikel 43, stk. 1, litra a, vil ligeledes finde anvendelse for

Energinet, Energinets helejede datterselskaber og transmissionsvirksomhe-

der med bevilling.

Elmarkedsdirektivets artikel 43, stk. 4, er ikke gennemført i dansk ret. Be-

stemmelsen indebærer, at kravet i elmarkedsdirektivets artikel 43, stk. 1,

litra a, anses for opfyldt, hvis to eller flere virksomheder, der ejer transmis-

sionssystemer, har oprettet et joint venture, der fungerer som transmissions-

systemoperatør i to eller flere medlemsstater for de pågældende transmissi-

onssystemer.

Elmarkedsdirektivets artikel 43, stk. 4, er en modifikation til elmarkedsdi-

rektivets artikel 43, stk. 1, litra a, således, at kravet fortsat vil være opfyldt i

de tilfælde, at flere transmissionsvirksomheder, der ejer transmissionsnet,

har oprettet et joint venture, der optræder som transmissionsvirksomhed i

stedet for transmissionsvirksomhederne selv. Et eksempel herpå kan være

når to eller flere transmissionsvirksomheder opretter et joint venture til sam-

arbejde om drift af en udlandsforbindelse.

Et joint venture efter elmarkedsdirektivets artikel 43, stk. 4, vil være under

fælles kontrol af to eller flere virksomheder, der ejer transmissionsnet. Et

joint venture kan både oprettes ved selskab eller ved aftale.

UDKAST

Energinet har med hjemmel i elforsyningsloven og lov om Energinet mulig-

hed for at indgå i selskabskonstruktioner og indgå samarbejdsaftaler. Ener-

ginet har i forbindelse med udøvelse af systemansvarlig virksomhed hjem-

mel til at indgå samarbejdsaftaler samt være medejer af selskaber med be-

grænset ansvar jf. § 28, stk. 2, nr. 3 og § 28 c, i elforsyningsloven. Energinet

kan også efter godkendelse fra klima-, energi- og forsyningsministeren op-

rette helejede datterselskaber. Energinet kan herudover eje ejerandele i an-

dre selskaber med begrænset ansvar og indgå samarbejdsaftaler og lignende

i forbindelse med udøvelsen af sin virksomhed, jf. § 2, stk. 3, i lov om Ener-

ginet.

Det er en forudsætning for henlæggelse af Energinets kerneopgaver til dat-

terselskaber, at disse er helejede, altså at Energinet ejer samtlige andele i de

pågældende selskaber. Det er derfor ikke muligt for Energinet at afhænde

andele i de datterselskaber, der driver den offentlige infrastruktur. Det er

dog muligt for Energinet at strukturere sig, som det findes mest hensigts-

mæssigt, ved at eje ejerandele i andre selskaber med begrænset ansvar og

indgå samarbejdsaftaler og lignende.

Der er ikke ved gennemførelsen af elmarkedsdirektivets artikel 43, stk. 4,

taget stilling til, hvorvidt Energinet har hjemmel til at indgå i joint ventures.

Det vil være en konkret vurdering, om en transmissionsvirksomhed, herun-

der Energinet, har indgået i et joint venture med en eller flere virksomheder,

der ejer transmissionsnet, og om dette joint venture fungerer som transmis-

sionsvirksomhed for de pågældende virksomheders transmissionsnet. Så-

fremt der er tale om et joint venture i direktivets forstand, vil transmissions-

virksomheden fortsat leve op til kravet om ejermæssig adskillelse. Det er

hensigten med ændringen at sikre fuld direktivgennemførelse.

3.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 2 i § 19 a i elforsyningsloven, der

vil sikre, at det fremgår direkte af elforsyningsloven, at hver virksomhed,

der ejer et transmissionsnet, skal optræde som transmissionsvirksomhed.

Det nye stk. 2 i § 19 a i elforsyningsloven vil gennemføre elmarkedsdirek-

tivets artikel 43, stk. 1, litra a. Forslaget vil dog i praksis ikke medføre ma-

terielle ændringer, da Energinet ejer transmissionsnettet i Danmark og ak-

tuelt er den eneste transmissionsvirksomhed i Danmark, ligesom Energinet

er certificeret som ejermæssig adskilt.

UDKAST

Det foreslås endvidere, at der indsættes et nyt stk. 10 i § 19 a i elforsynings-

loven. Bestemmelsen vil sikre, at kravet i den foreslåede § 19 a, stk. 2, er

opfyldt, når to eller flere virksomheder, der ejer transmissionsnet, har opret-

tet et joint venture, der varetager transmissionsopgaver i Danmark og en

eller flere andre EU-medlemsstater for de pågældende transmissionsnet. Be-

stemmelsen vil sikre, at transmissionsvirksomheder vil leve op til kravet om

ejermæssig adskillelse, selvom der ikke er sammenfald mellem den, der ejer

nettet, og den, der optræder som transmissionsvirksomhed, i de tilfælde,

hvor opgaverne varetages af et joint venture, som er oprettet af to eller flere

transmissionsvirksomheder, der ejer det pågældende net.

3.3. Opfølgning på PSO-aftale og ophævelse af PSO-systemet

3.3.1. Gældende ret

Støtte til fremme af miljøvenlig elproduktion i Danmark anses som en Pub-

lic Service Obligation (PSO), der finansieres af elforbrugerne ved PSO-op-

krævningen. En del af omkostningerne til PSO har siden 2015 været finan-

sieret ved bevilling på finansloven i medfør af aftale af 14. juli 2014 om

tilbagerulning af forsyningssikkerhedsafgiften mv. og lempelser af PSO.

Elforsyningsloven indeholder i § 8, stk. 1, regler om elforbrugernes finan-

siering af visse offentlige forpligtelser (dvs. Public Service Obligation,

PSO), og § 8 udgør dermed hovedbestemmelsen om PSO-opkrævning. Det

følger af bestemmelsen, at alle elforbrugere her i landet skal, medmindre

omkostningerne er finansieret af statsmidler, jf. stk. 5, eller andet følger af

§§ 8 a, 8 b og 9 a, betale en forholdsmæssig andel af de nødvendige omkost-

ninger ved at gennemføre nærmere angivne offentlige forpligtelser, som er

opremset i bestemmelsen.

En væsentlig del af de offentlige forpligtelser vedrører omkostninger til

støtte til elektricitet, der er produceret på anlæg, som anvender vedvarende

energikilder, f.eks. solcelleanlæg, vindmøller og biomasse- samt biogasan-

læg efter bestemmelserne i §§ 21, 35 a, 35 b, 36-40, 42 og 43, § 43 f, stk. 1-

3, § 43 g, stk. 1-3, og §§ 45 a og 49 i VE-loven og til ydelser efter bestem-

melserne i §§ 58 og 58 b i elforsyningsloven, jf. § 8, stk. 1, nr. 1 og 2. Om-

kostninger til disse støtteordninger er i udfasningsperioden 2017-2022 del-

vist blevet finansieret via PSO’en,

delvist via finansloven.

Det følger af elforsyningslovens § 8, stk. 1, nr. 3, at omkostninger til offent-

lige forpligtelser også omfatter Energinets omkostninger til ydelser efter

regler fastsat i medfør af § 30 i elforsyningsloven og omkostninger forbun-

det med at sikre tilstedeværelsen af en tilstrækkelig elproduktionskapacitet

efter Europa-Kommissionens forordning (EU) 2017/1485 af 2. august 2017

UDKAST

om fastsættelse af retningslinjer for drift af elektricitetstransmissionssyste-

mer. Efter § 30 kan klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætte regler

om, at Energinet skal drage omsorg for, at der opretholdes lagre af brændsel

til el- og kraftvarmeproduktion af hensyn til elforsyningssikkerheden, her-

under regler om, at elproduktionsvirksomheder skal bistå ved indkøb og an-

bringelse mv. af lagrene. Bestemmelsen er udmøntet ved bekendtgørelse nr.

917 af 13. november 2002 om pligt til oplagring af brændstoffer i medfør af

lov om elforsyning.

Endelig omfatter PSO-omkostningerne netvirksomhedernes omkostninger

til de ydelser, som disse efter bestemmelserne i § 22, stk. 8, og § 67 i elfor-

syningsloven og § 30 i VE-loven er pålagt. Ligesom de omfatter omkost-

ninger, som transmissionsvirksomhederne er pålagt efter § 67 i elforsy-

ningsloven og § 30 i VE-loven.

Efter elforsyningslovens § 22, stk. 8, er der tale om netvirksomhedernes om-

kostninger til at iværksætte forskning og udvikling med henblik på effektiv

energianvendelse, også benævnt ELFORSK.

Netvirksomhedernes omkostninger til ydelser efter § 67 i elforsyningsloven

og § 30 i VE-loven omfatter omkostninger, som netvirksomhederne efter

disse bestemmelser er pålagt til bl.a. netforstærkning og netudbygning af

distributionsnettet. Ordningen, hvorefter netvirksomhedernes omkostninger

til ydelser efter § 67 i elforsyningsloven og § 30 i VE-loven dækkes af PSO-

midler, kaldes udligningsordningen.

Tilsvarende kan transmissionsvirksomhedernes (dvs. Energinets) omkost-

ninger til netforstærkning og netudbygning af transmissionsnettet efter § 67

i elforsyningsloven og § 30 i VE-loven dækkes af PSO-midler. I praksis er

disse omkostninger dog hidtil blevet dækket af Energinets tariffer og ikke

af PSO-midler.

Det følger af elforsyningslovens § 67, at ved tilslutning til elforsyningsnettet

af decentrale kraft-varme-anlæg og elproduktionsanlæg, der anvender affald

eller producerer VE-elektricitet, skal ejeren af anlægget alene afholde den

udgift, der ville være forbundet med at lade sig tilslutte 10-20 kV-nettet,

uanset om netvirksomheden ud fra objektive kriterier vælger et andet tilslut-

ningspunkt. Hvis valg af andet tilslutningspunkt berører transmissionsnettet,

skal netvirksomheden indgå aftale med transmissionsvirksomheden herom.

Øvrige omkostninger, herunder til netforstærkning og netudbygning, afhol-

des af netvirksomheden, hvis omkostningerne vedrører distributionsnettet,

UDKAST

eller af transmissionsvirksomheden, hvis omkostningerne vedrører trans-

missionsnettet.

Af bestemmelsens stk. 2, fremgår, at ejere af anlæg som nævnt i stk. 1, der

ønsker at levere elektricitet på et højere spændingsniveau end 10-20 kV, skal

selv afholde den udgift, der er forbundet med at lade sig tilslutte et net med

det tilsvarende højere spændingsniveau. Øvrige omkostninger, herunder til

netforstærkning og netudbygning, afholdes af netvirksomheden, hvis om-

kostningerne vedrører distributionsnettet, eller af transmissionsvirksomhe-

den, hvis omkostningerne vedrører transmissionsnettet.

Af bestemmelsens stk. 3, fremgår, at bestemmelserne i stk. 1 og 2 gælder

ikke for vindmøller, solcelleanlæg, bølgekraftanlæg og vandkraftværker.

Endelig fremgår af bestemmelsens stk. 4, at bestemmelserne i stk. 1 og 2

gælder endvidere ikke for elproduktionsanlæg, som etableres med henblik

på at kunne imødegå ubalancer i det kollektive elforsyningsnet. Klima-,

energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, hvilke anlæg der

omfattes af bestemmelserne i 1. pkt., og om dokumentation for det projek-

terede anlægs tekniske og driftsmæssige forhold.)

VE-loven indeholder også PSO-relaterede bestemmelser. Det fremgår af

VE-lovens § 30, stk. 1, nr. 4, at klima-, energi- og forsyningsministeren fast-

sætter nærmere regler om vindmøllers og solcelleanlægs tilslutning til elfor-

syningsnettet, herunder regler om, hvorledes omkostninger, der påhviler de

kollektive elforsyningsvirksomheder, indregnes i priserne for elektricitet, jf.

§ 8, stk. 1 og 2, i elforsyningsloven.

Det følger af elforsyningslovens § 8, stk. 2, at de kollektive elforsynings-

virksomheders øvrige omkostninger i medfør af elforsyningsloven og VE-

loven påhviler de brugere, der modtager virksomhedens ydelser, og opkræ-

ves gennem den enkelte virksomheds tariffer, medmindre omkostningerne

er finansieret på anden måde, herunder af statsmidler. Det følger af elforsy-

ningslovens § 8, stk. 3, at for Energinet opgøres omkostningerne, som nævnt

i § 8, stk. 2, for hele landet og opkræves hos de brugere, der modtager Ener-

ginets ydelser.

Elforsyningsloven indeholder i § 8, stk. 4, bestemmelser om, hvordan be-

regningen og opkrævningen af PSO foretages i dag. Det følger heraf, at de

kollektive elforsyningsvirksomheder afholder hver for sig omkostningerne

til de offentlige forpligtelser, som påhviler dem, og som er nævnt i elforsy-

ningslovens § 8, stk. 1, og indberetter forventede og afholdte omkostninger

UDKAST

til klima-, energi- og forsyningsministeren, der beregner de samlede om-

kostninger efter stk. 1. Energinet oplyser på baggrund heraf elhandelsvirk-

somhederne om det beløb, som elhandelsvirksomhederne skal opkræve fra

elforbrugerne og indbetale til Energinet. På grundlag heraf opkræver elhan-

delsvirksomhederne beløb fra elforbrugerne til dækning af omkostningerne

og indbetaler de opkrævede midler til Energinet, som dækker klima-, energi-

og forsyningsministeren og de kollektive elforsyningsvirksomheders om-

kostninger til de offentlige forpligtelser. Klima-, energi- og forsyningsmini-

steren kan fastsætte regler om gennemførelsen af de nævnte opgaver og om

samarbejde herom mellem ministeren, de kollektive elforsyningsvirksom-

heder og elhandelsvirksomhederne. Denne mulighed for udmøntning er ikke

blevet udnyttet.

Efter elforsyningslovens § 89, stk. 2, behandler Energiklagenævnet klager

over afgørelser truffet af Energinet efter § 8, stk. 4, jf. § 8, stk. 1, nr. 4.

Klageadgangen vedrører således Energinets afgørelser i forhold til udbeta-

ling til netvirksomhederne efter udligningsordningen, idet dog selve afgø-

relsen om udligning træffes af klima-, energi- og forsyningsministeren (dvs.

Energistyrelsen efter delegation). Efter elforsyningslovens § 89, stk. 3, kan

Energinets afgørelser efter § 8, stk. 2 ikke indbringes for anden administra-

tiv myndighed end Energiklagenævnet.

Det fremgår af elforsyningslovens § 8, stk. 5, at staten på baggrund af en

finanslovsbevilling afholder en del af de nødvendige omkostninger ved at

gennemføre offentlige forpligtelser omfattet af lovens § 8, stk. 1, nr. 1-5.

Elforsyningsloven indeholder i §§ 8 a, 8 b og 9 a en række PSO-fritagelses-

ordninger. Det følger af § 8 a, i elforsyningsloven, at klima-, energi- og for-

syningsministeren kan fastsætte regler om, at elforbrugere, der helt eller del-

vis selv producerer den elektricitet, de selv forbruger, under nærmere an-

givne betingelser kun skal betale pristillæg m.v. som nævnt i §§ 58 og 58 b

i elforsyningsloven og §§ 35 a, 35 b, 36-43, 43 f, 43 g, 44, 45 a, 47, 49 og

50 i VE-loven, i forhold til det elforbrug, som aftages gennem det kollektive

elforsyningsnet. Ministeren kan herunder fastsætte, at reglerne kun gælder

for anlæg, som var i drift den 12. april 2000. Ministeren kan endvidere fast-

sætte regler om, at lejere, der ikke selv producerer elektricitet, under nær-

mere angivne betingelser i samme omfang som efter 1. pkt. kan fritages for

betaling af pristillæg m.v. for den elektricitet, som de forbruger, når elektri-

citeten er produceret på elproduktionsanlæg, som anvender vedvarende

energikilder omfattet af VE-loven, og som er etableret i tilknytning til for-

brugsstedet.

UDKAST

Det følger videre af bestemmelsens stk. 2, at klima-, energi- og forsynings-

ministeren kan fastsætte regler om, hvorledes elforbruget og elproduktionen

skal måles og opgøres. Udgifterne til målingen afholdes af elproducenten.

Elforsyningslovens § 65 bestemmer, at klima-, energi- og forsyningsmini-

steren kan fastsætte regler om, hvorledes pristillæg efter lovens § 58 (pris-

tillæg til decentrale kraft-varme-anlæg og elproduktionsanlæg med affald

som brændsel) beregnes til egenproducenter af elektricitet som nævnt i § 8

a, stk. 1.

Efter elforsyningslovens § 8 b, kan klima-, energi- og forsyningsministeren

fastsætte regler om, at elforbrugerne ikke skal betale beløb til dækning af

omkostninger ved gennemførelse af de offentlige forpligtelser som nævnt i

§ 8, stk. 1, der modsvarer den del af deres elforbrug, som de selv producerer

på nærmere angivne elproduktionsanlæg med en begrænset eleffekt eller el-

produktion. De offentlige forpligtelser, som ministeren kan undtage egen-

producenter at betale efter § 8 b i elforsyningsloven, er betalinger til miljø-

venlig elproduktion m.v., som afholdes af elforbrugerne i forhold til deres

elforbrug (PSO-tarif).

Ministeren kan yderligere efter § 8 b i elforsyningsloven fastsætte regler om,

at lejere, der ikke selv producerer elektricitet, kan fritages for den i § 8, stk.

1, nævnte betalingsforpligtelse for den elektricitet, som de forbruger, når

elektriciteten er produceret på nærmere angivne elproduktionsanlæg med en

begrænset eleffekt eller elproduktion, som anvender vedvarende energikil-

der omfattet af VE-loven, og som er etableret i tilknytning til forbrugsstedet.

Ministeren kan fastsætte regler om betingelser for undtagelse fra betalings-

forpligtelsen, herunder om grænser for størrelser af produktionsanlæg og

produktioner.

De nærmere regler for, hvornår egenproducenter med små elproduktionsan-

læg kan undtages at betale PSO-tarif efter § 8 b i elforsyningsloven, er bl.a.

udmøntet ved bekendtgørelse nr. 1044 af 27. maj 2021 om nettoafregning

for egenproducenter af elektricitet (herefter nettoafregningsbekendtgørel-

sen).

Nettoafregningsbekendtgørelsen indeholder regler om nettoafregning. Ved

nettoafregning skal forstås, at en egenproducent helt eller delvist bliver fri-

taget for at betale PSO-tarif og elafgift i forhold til den andel af elforbruget,

som egenproducenten selv producerer. Der kan ske nettoafregning på enten

time- eller årsbasis, og både den time- og årsbaserede nettoafregningsord-

UDKAST

ning gælder til og med den 19. november 2032. Den timebaserede nettoaf-

regningsordning for så vidt angår elafgiftsfritagelse blev lukket for tilgang i

2017, mens det stadig er muligt at ansøge om at blive omfattet af den årsba-

serede nettoafregningsordning, hvis betingelserne herfor er opfyldt.

Årsbaseret nettoafregning er i dag en 20-årig overgangsordning, der gælder

til og med den 19. november 2032, jf. bekendtgørelsens § 21, stk. 1. Ord-

ningen har været lukket for tilgang siden 2012, hvor overgangsordningen

blev etableret for at sikre ejere af små VE-anlæg, der havde investeret med

forventning om at blive omfattet af ordningen, jf. § 6, stk. 6, i lov nr. 1390

af 23. december 2012. Der blev ikke i forbindelse med vedtagelse af over-

gangsordningen indsat en frist for ansøgning om at blive omfattet af den

årsbaserede nettoafregningsordning. Ordningen er derfor fortsat åben for

ejere af VE-anlæg, der opfylder betingelserne i §§ 20 eller 21 i nettoafreg-

ningsbekendtgørelsen.

For nærmere om årsbaseret nettoafregning efter elafgiftsloven henvises til

lovforslagets punkt 3.10.

Efter elforsyningslovens § 9 a, kan en virksomhed, som producerer fjern-

varme på et kraft-varme-værk eller på et fjernvarmeværk, som den 1. okto-

ber 2005 var indrettet til kraft-varme-produktion, betaler ikke beløb til dæk-

ning af omkostninger til offentlige forpligtelser efter § 8, stk. 1, for det el-

forbrug, som medgår til at producere fjernvarme til forbrugere ved hjælp af

elektricitet. En virksomhed, som producerer fjernvarme, betaler ikke beløb

til dækning af omkostninger til offentlige forpligtelser efter § 8, stk. 1, for

det elforbrug, som medgår til at producere fjernvarme til forbrugere ved

hjælp af elektricitet, og for hvilket der sker tilbagebetaling af elafgift efter

elpatronordningen i lov om afgift af elektricitet.

Det fremgår af stk. 2, at en elforbruger, der producerer varme på et kraft-

varme-værk med henblik på at dække sit eget varmeforbrug, ikke betaler

beløb til dækning af omkostninger til offentlige forpligtelser efter § 8, stk.

1, for det elforbrug, som medgår til at producere varme i det varmeproduce-

rende anlæg ved hjælp af elektricitet.

Det fremgår af stk. 3, at omkostninger til offentlige forpligtelser, som ikke

dækkes som følge af ovenstående bestemmelser, opkræves med en forholds-

mæssig andel hos de øvrige forbrugere efter de i § 8, stk. 1, nævnte princip-

per.

UDKAST

Det følger videre af stk. 4, at fritagelse for betaling af beløb som nævnt i stk.

1 og 2 kan betinges af, at et kraft-varme-produktionsanlæg opfylder nær-

mere angivne krav til elproduktionens andel af energiproduktionen.

Endelig følger det af stk. 5, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan

fastsætte regler om afgrænsning af virksomheder og produktioner, som om-

fattes af ovenstående bestemmelser, samt om måling og dokumentation af

elforbrug.

Der er med hjemmel i bestemmelsen udstedt bekendtgørelse nr. 324 af 28.

april 2009 med senere ændringer om fritagelse for betaling til dækning af

offentlige forpligtelser for forbrug af elektricitet til produktion af varme i

medfør af § 9 a i elforsyningsloven.

Elforsyningsloven indeholder regler, som pålægger Energinet visse opgaver

i forbindelse med udmelding af PSOtariffen i datahubben og modtagelse af

PSO-indbetalinger fra elhandelsvirksomhederne. Udover ovennævnte § 8,

stk. 4, i elforsyningsloven følger det af elforsyningslovens § 28, stk. 1, at

Energinet i samarbejde med klima-, energi- og forsyningsministeren og de

øvrige kollektive elforsyningsvirksomheder skal sikre, at de offentlige for-

pligtelser, jf. § 8, opfyldes.

Det fremgår af elforsyningslovens § 28, stk. 2, nr. 8, at Energinet skal ind-

berette oplysninger til datahubben om tariffer og om omkostninger til of-

fentlige forpligtelser, jf. § 8, og via datahubben varsle ændringer i priser og

vilkår.

Det følger af elforsyningslovens § 28, stk. 2, nr. 14, at Energinet varetager

opgaver vedrørende betaling for offentlige forpligtelser ifølge §§ 8, 8 a, 8 b

og 9 a og regler fastsat i medfør af disse bestemmelser.

Ligeledes indeholder elforsyningsloven regler, som pålægger elhandelsvirk-

somheder og netvirksomheder visse pligter i forhold til

PSO’en. Elforsy-

ningslovens § 49 bestemmer, at midler, som en virksomhed opkræver for

andre ifølge bestemmelserne i denne lov, herunder elafgifter og betaling af

omkostninger til offentlige forpligtelser, jf. § 8, stk. 1, som faktureres efter

§ 72 b, stk. 1, 2. pkt., og § 72 d, stk. 1, 2. pkt., skal holdes adskilt fra virk-

somhedens formue.

Det følger af elforsyningslovens § 72 a, at en elhandelsvirksomhed skal

være registreret som bruger af datahubben i henhold til vilkår fastsat af

UDKAST

Energinet i medfør af § 31, stk. 2, for at kunne varetage sine opgaver efter

stk. 2-5, § 8, stk. 4, og §§ 72 b-72 d.

Det følger af elforsyningslovens § 72 b, stk. 1, at elhandelsvirksomheden

køber net- og systemydelser af netvirksomhederne og Energinet. Elhandels-

virksomheden fakturerer forbrugerne for levering af elektricitet, herunder

net- og systemydelser, jf. § 8, stk. 2 og 3, omkostninger til offentlige for-

pligtelser, jf. § 8, stk. 1, elafgifter i henhold til lov om afgift af elektricitet

og moms i henhold til momsloven. Elafgifter og betaling af omkostninger

til offentlige forpligtelser, jf. § 8, stk. 1, viderefaktureres uændret til det re-

levante aftagenummer. Endvidere viderefaktureres netvirksomheders bin-

dende midlertidige prisnedsættelser uændret til de relevante aftagenumre.

Det følger af elforsyningslovens § 72 d, stk. 1, at netvirksomheden og Ener-

ginet fakturerer elhandelsvirksomheden for deres ydelser ud fra det samlede

forbrug i en måned og betalingen på elhandelsvirksomhedens

aftagenumre. Netvirksomheden fakturerer ligeledes elhandelsvirksomheden

for elafgift, som netvirksomheden skal svare efter lov om afgift af elektrici-

tet. Energinet fakturerer endvidere elhandelsvirksomheden for betaling for

omkostninger i medfør af § 8, stk. 1, og for elafgift, som Energinet skal svare

efter lov om afgift af elektricitet, for elforbrugere, som er direkte tilsluttet

transmissionsnettet.

Det fremgår af elforsyningslovens § 72 f, stk. 1, at for timemålte aftage-

numre, der aftager elektricitet efter § 6 c, stk. 7, eller § 72 e, stk. 5, fastsættes

en pris svarende til en udpeget elektricitetsmarkedsoperatørs timepris

pr. kilowatt-time på day ahead-markedet i det budområde, hvor elforbruge-

ren aftager sin elektricitet, med et tillæg, der er fastsat af Forsyningstilsynet

efter stk. 3. For ikketimemålte aftagenumre, der aftager elektricitet efter § 6

c, stk. 7, eller § 72 e, stk. 5, fastsættes en pris svarende til en udpeget elek-

tricitetsmarkedsoperatørs gennemsnitlige timepris pr. kilowatt-

time på day ahead-markedet i det budområde, hvor elforbrugeren aftager sin

elektricitet, med et tillæg, der er fastsat af Forsyningstilsynet efter stk. 3.

Elspotpriser tillægges endvidere net- og systemtariffer, betaling for omkost-

ninger i medfør af § 8, stk. 1, elafgifter i henhold til lov om afgift af elektri-

citet og moms i henhold til momsloven.

Det fremgår af elforsyningslovens § 85 a, stk. 1, at klima-, energi- og forsy-

ningsministeren kan fastsætte regler om udøvelse af tilsyn og kontrol med

opkrævning og udbetaling af beløb til dækning af nødvendige omkostninger

UDKAST

ved at gennemføre de offentlige forpligtelser, der påhviler de kollektive el-

forsyningsvirksomheder efter denne lov, VE-loven og lov om pilotudbud af

pristillæg for elektricitet fremstillet på solcelleanlæg samt regler fastsat i

medfør af disse love.

Af bestemmelsens stk. 2 følger bl.a., at klima-, energi- og forsyningsmini-

steren kan fastsætte regler om dokumentation for forhold, der er omfattet

af stk. 1. Ministeren kan herunder fastsætte, at

1) en elproducent, som modtager pristillæg, skal meddele oplysninger om

el- og varmeproduktion, produktionsanlæg, driftsmæssige forhold og

brændselsanvendelse,

2) oplysninger som nævnt i nr. 1 skal indberettes til et register, som mini-

steren eller Energinet har oprettet.

Der er i medfør af bestemmelsen bl.a. udstedt bekendtgørelse nr. 1601 af

17. december 2018

om stamdataregistret for elproducerende anlæg m.v.

Det følger af VE-lovens § 49, at klima-, energi- og forsyningsministeren

yder tilskud til fremme af udbredelsen af elproduktionsanlæg med en mindre

elproduktionskapacitet, herunder solceller, bølgekraftanlæg og andre VE-

anlæg, som anvender energikilder eller teknologier af betydning for den

fremtidige udbredelse af VE-elektricitet. Efter § 49, stk. 5, kan ministeren

fastsætte nærmere regler om, at en plan for anvendelsen af midlerne i puljen

skal godkendes af ministeren, før udgifterne hertil kan pålægges forbru-

gerne, jf. § 8, stk. 1, nr. 1, i elforsyningsloven.

3.3.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

I 2016 udtrykte Europa-Kommissionen bekymring for, om PSO-tariffen var

diskriminerende over for udenlandske producenter af vedvarende energi

sammenlignet med danske producenter af vedvarende energi. Det var derfor

en bunden opgave at finde en langsigtet løsning, der sikrede finansieringen

af den grønne omstilling. Den daværende regering (Venstre) Socialdemo-

kratiet, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Radikale Venstre, Socialistisk

Folkeparti og Det Konservative Folkeparti indgik derfor den 17. november

2016 ”Aftale om afskaffelse af PSO-afgiften”, herefter benævnt PSO-afta-

len.

Med PSO-aftalen blev aftaleparterne enige om at afskaffe PSO-systemet og

afholde udgifterne til støtte til vedvarende energi over finansloven. Dette

UDKAST

skulle ske som en gradvis udfasning af PSO’en og indfasning af støtteom-

kostninger til vedvarende energi på finansloven i perioden 2017-2021, den

langsigtede PSO-løsning.

Den langsigtede PSO-løsning blev udmøntet ved lov nr. 1756 af 27. decem-

ber 2016, som dermed indførte den gradvise udfasning af PSO-opkrævnin-

gen og en tilsvarende gradvis indfasning af PSO-omkostninger på finanslo-

ven.

Denne lov blev fulgt op af lov nr. 1667 af 26. december 2017 om ændring

af lov om elforsyning, lov om fremme af vedvarende energi, lov om natur-

gasforsyning, lov om Energinet.dk, lov om afgift af elektricitet og forskel-

lige andre love, hvoraf det bl.a. fremgår, at der med henblik på at sikre en

fuldstændig balancering af PSO-udgifter og -indtægter i forbindelse med

udfasningen senere vil blive fremsat et forslag til en lovændring om, hvor-

dan der i 2022 foretages slutafregning med henblik på at udligne en konsta-

teret under- eller overdækning. Med nærværende lovforslag følges der såle-

des op på PSO-aftalen, lov nr. 1756 af 27. december 2016 og lov nr. 1667

fra 2017, idet lovforslaget bl.a. ophæver reglerne om PSO-opkrævning hos

elforbrugerne og dermed endeligt ophæver PSO-systemet.

For at kunne afskaffe PSO-tariffen fra 2022 vurderer Ministeriet, at en

række bestemmelser primært i elforsyningsloven og i VE-loven om PSO-

systemet skal ophæves, herunder bestemmelser om opkrævning af PSO hos

elforbrugerne, om opgaver og pligter pålagt Energinet, netvirksomheder og

elhandelsvirksomheder samt kontrol og tilsyn med opkrævning og udbeta-

ling af PSO.

Som det fremgår af PSO-aftalen blev en række PSO-omkostninger til nye

og renotificerede støtteordninger allerede flyttet til finansloven fra 2017. De

resterende støtteordninger, som fortsat er i kraft, og som i udfasningsperio-

den er blevet finansieret delvis gennem PSO-opkrævninger delvis over fi-

nansloven, skal således fra 2022 finansieres fuldt ud over finansloven. Det

drejer sig f.eks. om støtteordninger til solcelleanlæg, vindmøller og bio-

masse- samt biogasanlæg efter en række bestemmelser i VE-loven samt

pristillæg til kraftvarme efter bestemmelser i elforsyningsloven.

Ophævelsen af elforsyningslovens § 8, stk. 1, nr. 3, indebærer, at Energinets

eventuelle omkostninger til opretholdelse af lagre af brændsel til el- og

kraftvarmeproduktion efter elforsyningslovens § 30, ikke fremover er PSO-

UDKAST

finansieret. Ministeriet vurderer, at sikring af en sådan tilstrækkelig elkapa-

citet er en typisk opgave for Energinet som systemansvarlig virksomhed,

hvorfor Energinets eventuelle omkostninger hertil mere naturligt bør opkræ-

ves over Energinets systemtarif end over finansloven. Opgaven vil derfor

fremover finansieres på samme måde, som Energinets øvrige opgaver, som

karakteriseres som værende en typisk opgave for Energinet som systeman-

svarlig virksomhed. Det bemærkes dog samtidig, at elforsyningslovens § 30

er en beredskabsbestemmelse, som ikke er anvendt i nyere tid, men som dog

fortsat vurderes relevant i tilfælde af en beredskabssituation, hvor der er ud-

sigt til eller er mangel på elproduktion pga. manglende brændsel.

Ved udligningsordningen forstås den ordning, hvor netvirksomhedernes

omkostninger til bl.a. netforstærkning og netudbygning finansieres via PSO-

systemet, jf. elforsyningslovens § 8, stk. 1, nr. 4, sammenholdt med elforsy-

ningslovens § 67 og regler fastsat i medfør af § 30 i VE-loven. Når PSO-

finansieringen af udligningsordningen ophører fra 1. januar 2022, erstattes

den af den overgangsordning, som blev besluttet ved den opfølgende aftale

til klimaaftalen af 17. december 2020 om overgangsordning for tarifudlig-

ningsordningen i 2022. Om denne ordning henvises til punkt 3.5.

Tilsvarende foreslås elforsyningslovens § 8, stk. 1, nr. 5, ophævet, hvorefter

transmissionsvirksomhedernes, dvs. Energinets omkostninger til netfor-

stærkning og netudbygning af transmissionsnettet efter lovens § 67 og efter

§ 30 i VE-loven, kan PSO-finansieres. Herefter vil Energinets omkostninger

skulle dækkes via den til enhver tid gældende tarifmetode, som er godkendt

af Forsyningstilsynet i medfør af elforsyningslovens § 73 a, stk. 1.

For så vidt angår de kollektive elforsyningsvirksomheders (dvs. netvirksom-

hedernes og Energinets) øvrige omkostninger i medfør af elforsyningsloven

og VE-loven, som opkræves over tarifferne, jf. elforsyningslovens § 8, stk.

2, vurderer ministeriet, at bestemmelsen fortsat skal bevares, men foreslås

flyttet til elforsyningslovens § 73, der i forvejen handler om tariffer, jf. dette

lovforslags § 1, nr. 72.

Ved flytningen af bestemmelsen til § 73 ændres ”brugere” til ”netbrugere”

for at tydeliggøre, at der er tale om brugere af henholdsvis distributions-

eller transmissionsnet, der betaler tariffer, og ikke f.eks. elkunder, der intro-

duceres med dette lovforslag.

UDKAST

Eftersom PSO’en med dette lovforslag ophører med udgangen af 2021, vil

grundlaget for de PSO-fritagelsesordninger, der fremgår af elforsyningslo-

vens §§ 8 a og 8 b om nettoafregning og øjebliksafregning af egenprodu-

center, naturligt også bortfalde. Endvidere vil PSO-fritagelsesordningen ef-

ter elforsyningslovens § 9 a, hvorefter virksomheder, som producerer fjern-

varme på et kraft-varme-værk eller på et fjernvarmeværk, kan blive fritaget

for at betale PSO, også ophøre.

Som følge af PSO-systemets ophævelse foreslås reglerne om beregning og

opkrævning af PSO ophævet. Det gælder f.eks. elforsyningslovens § 8, stk.

4, og reglerne i elforsyningslovens § 28, stk. 1 og stk. 2, nr. 8 og 14, der

pålægger Energinet visse opgaver i forbindelse med udmelding af PSO-ta-

riffen i datahubben og modtagelse af PSO-indbetalinger. Ligeledes foreslås

en række konsekvensrettelser i en række bestemmelser i elforsyningsloven,

der alle henviser til enten § 8 eller § 8 a, der ophæves med dette lovforslag.

Den nuværende PSO-opkrævning er indrettet så over-/underdækning kvar-

talsvist justeres ved de efterfølgende PSO-opkrævninger. Over-/underdæk-

ning opstår som resultat af, at PSO-tarifferne fastsættes forud for hvert kvar-

tal på baggrund af forventet elforbrug, elproduktion og elmarkedspris. Det

resulterer i en over- eller underdækning i forhold til kvartalets realiserede

forbrug og produktion. Realiseres markedsprisen under den forventede mar-

kedspris, eller realiseres produktionen større end forventet, skabes en under-

dækning og omvendt. Over-/underdækningen indgår som et element i fast-

sættelsen af kommende kvartalers PSO-tarif med henblik på enten at tilba-

gebetale forbrugerne det, der historisk er opkrævet for meget, eller opkræve

det fra forbrugerne, der historisk er opkrævet for lidt.

Metoden for denne fastsættelse af PSO-tariffen indebærer, at det først i løbet

af første halvår af 2022 vil være muligt at opgøre alle poster i PSO-regnska-

bet og få klarhed over, om der er blevet opkrævet for lidt eller for meget

PSO i 2021. For derfor at kunne foretage den endelige slutafregning af PSO-

regnskabet for 2021 og udligne en eventuel konstateret over- /underdækning

hidrørende fra 2021, vurderer Ministeriet, at det er nødvendigt med over-

gangsregler i lovforslaget, som gør det muligt f.eks. i tilfælde af, at der er

blevet opkrævet for lidt i PSO (underdækning) at opkræve PSO-tariffer

2022. I tilfælde af, at der måtte være opkrævet for meget PSO for 2021

(overdækning), vil overgangsreglerne medføre, at der kan ske en tilbagebe-

taling til elforbrugerne. Ministeriet vurderer i den forbindelse, at der er brug

for en bagatelgrænse for, hvornår der gennemføres ekstra tarifbetaling i

UDKAST

2022 i form af en sådan ’slut-tarif’

eller for og hvornår der sker tilbagebeta-

ling til forbrugerne.

Der foreslås derfor indsat en bemyndigelse, om at klima-, energi- og forsy-

ningsministeren kan fastsætte regler til brug for afslutning af slutregnskabet

for de offentlige forpligtelser, herunder om en bagatelgrænse for opkræv-

ning eller tilbagebetaling af beløb til offentlige forpligtelser.

PSO-tariffen fastsættes med én decimal (øre/kWh), hvorfor der foreslås en

bagatelgrænse svarende til en PSO-tarif på 0,1 øre/kWh opkrævet over én

måned. Med udgangspunkt i elforbruget for en repræsentativ måned vil dette

beløbe sig til 2,7 mio. kr. fordelt på alle elkunder, herunder husstande og

erhvervskunder. Dette må anses for at være det mindste beløb, som giver

mening at efteropkræve eller tilbagebetale til elkunderne.

Overgangsreglerne vil medføre, at en række PSO-regler, som med dette lov-

forslag ellers foreslås ophævet med udgangen af 2021, fortsat vil finde an-

vendelse, indtil PSO slutregnskabet kan opgøres endeligt i 2022.

Som følge af PSO-aftalen fra 2016 foreslås PSO-reglerne i elforsyningslo-

vens § 8 b, ophævet fra og med den 1. januar 2022 (for nærmere herom se

ovenfor i samme afsnit). Dette indebærer, at også reglerne for nettoafreg-

ning, herunder nettoafregningsbekendtgørelsen, ophæves. Som følge af

PSO-aftalen skal forbrugerne ved udgangen af 2021 således ikke længere

betale PSO-tarif. Der vil herefter ikke være behov for, at egenproducenter

opnår nettoafregning for PSO-tariffen efter den 31. december 2021. Egen-

producenter skal imidlertid fortsat have mulighed for nettoafregning af el-

afgiften frem til år 2032, hvor både den time- og årsbaserede overgangsord-

ning ophører.

For at sikre denne mulighed for nettoafregning for elafgift vurderer ministe-

riet, at der er behov for at indsætte en bemyndigelsesbestemmelse, som gi-

ver klima-, energi- og forsyningsministeren adgang til at udstede de regler

om nettoafregning, der vurderes fortsat at være relevante for nettoafreg-

ningsordningerne. Reglerne som vil skulle udstedes i medfør af bemyndi-

gelsesbestemmelsen bør medføre, at der (fortsat) kan ske sagsbehandling af

ansøgninger om at blive omfattet af den årsbaserede nettoafregningsordning

for elafgift.

UDKAST

Overvejelserne skal desuden ses i sammenhæng med den nye ansøgnings-

frist for at blive omfattet af årsbaseret nettoafregning for elafgift, som fore-

slås fastsat i elafgiftsloven, jf. lovforslagets § 3, nr. 1.

Ansøgningsfristen og bemyndigelsen til at udstede regler om nettoafregning

vil medføre, at Energistyrelsen (fortsat) kan træffe afgørelse om den årsba-

serede nettoafregningsordning efter PSO-tariffens udfasning. Herved vil

egenproducenter og lejere (fortsat) kunne omfattes af den årsbaserede net-

toafregningsordning for så vidt angår elafgiftsfritagelse fra 1. januar 2022,

og til og med alle ansøgninger modtaget inden for ansøgningsfristen er fær-

digbehandlet.

Som følge af at PSO-reglerne ophæves, vil reglerne i nettoafregningsbe-

kendtgørelsen for måling og opgørelse af elproduktion på anlæg, der er om-

fattet af time- eller årsbaseret nettoafregning ligeledes blive ophævet ved

udgangen af 2021. Disse regler er afgørende for, at det kan sikres, at der

sker korrekt elafgiftsfritagelse på de to nettoafregningsordninger.

Det er derfor yderligere vurderingen, at der er behov for at give ministeren

bemyndigelse til at udstede regler som sikrer, at man kan måle og opgøre

elproduktionen på anlæg omfattet af time- eller årsbaseret nettoafregning til

og med ordningernes endelige ophør den 19. november 2032.

3.3.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås som opfølgning på PSO-aftalen, at hovedbestemmelsen om

PSO-opkrævning i elforsyningslovens § 8 ophæves.

Det indebærer for det første, at omkostninger til de støtteordninger, som

fremgår af § 8, stk. 1, nr. 1 og 2, fra 1. januar 2022 vil være fuldt finansieret

over finansloven og ikke længere delvist skal opkræves som PSO hos elfor-

brugerne. Det omfatter bl.a. støtte til solcelleanlæg, vindmøller og bio-

masse- samt biogasanlæg efter VE lovens §§ 21, 35 a, 35 b, 36-40, 42 og

43, § 43 f, stk. 1-3, § 43 g, stk. 1-3, og §§ 45 a og 49 og til ydelser efter

elforsyningslovens i §§ 58 og 58 b.

For det andet indebærer det, at Energinets eventuelle omkostninger til sik-

ring af brændselslagre og mindste kapacitet efter § 30 i elforsyningsloven,

ikke længere vil være delvist PSO-finansieret, men vil blive opkrævet over

systemtariffen, såfremt en beredskabssituation skulle opstå.

UDKAST

For det tredje indebærer den foreslåede ordning, at netvirksomhedernes om-

kostninger til udviklingsprogrammet ELFORSK ikke længere vil være del-

vist PSO-finansieret, men overgå til fuld finanslovsfinansiering.

Den foreslåede ordning medfører for det fjerde, at PSO-finansieringen af

udligningsordningen efter elforsyningslovens § 8, stk. 1 nr. 4, dvs. netvirk-

somhedernes omkostninger til bl.a. netforstærkning og netudbygning af di-

stributionsnettet ophører med udgangen af 2021, og fra 1. januar 2022 er-

stattes den af den overgangsordning, som blev besluttet ved den opfølgende

aftale til klimaaftalen af 17. december 2020 om overgangsordning for tarif-

udligningsordningen i 2022. Om denne ordning henvises til punkt 3.5. Som

følge af PSO-systemets ophævelse vil Energinet ikke længere skulle træffe

afgørelse om dækning over PSO’en af netvirksomhedernes omkostninger i

medfør af udligningsordningen, hvorfor klageadgangen i elforsyningslo-

vens § 89, stk. 2 og 3, til Energiklagenævnet over sådanne afgørelser ligele-

des foreslås ophævet.

Den foreslåede ordning medfører for det femte, at PSO-finansieringen af

transmissionsvirksomhedernes, dvs. Energinets omkostninger til netfor-

stærkning og netudbygning af transmissionsnettet efter elforsyningslovens

§ 8, stk. 1, nr. 5, ophører, hvorefter Energinets omkostninger vil skulle dæk-

kes via den til enhver tid gældende tarifmetode, som er godkendt af Forsy-

ningstilsynet i medfør af elforsyningslovens § 73 a, stk. 1.

Som følge af PSO-systemets ophævelse foreslås endvidere, at en række be-

stemmelser om beregning og opkrævning af PSO og de dermed forbundne

opgaver og pligter for bl.a. Energinet, netvirksomhederne og elhandelsvirk-

somheder ligeledes ophævet. Det gælder f.eks. elforsyningslovens § 8, stk.

4, og reglerne i elforsyningslovens § 28, stk. 1, § 28 stk. 2, nr. 8 og 14, der

pålægger Energinet visse opgaver i forbindelse med udmelding af PSO ta-

riffen i datahubben og modtagelse af PSO-indbetalinger samt kontrol og til-

syn med opkrævning og udbetaling af PSO. Ligeledes foreslås en række

konsekvensrettelser i elforsyningslovens § 49, § 65, stk. 1, § 72 a, stk. 1, §

72 b, stk. 1, § 72 d, stk. 1, § 72 f, stk. 1, § 85 a, stk. 1 og 2, § 89, stk. 2 og 3

samt i VE lovens §§ 30, stk. 1, nr. 4, og 49, stk. 5, da bestemmelserne alle

henviser til § 8 eller 8 a.

Der foreslås samtidigt indsat en overgangsbestemmelse i lovforslagets § 4,

stk. 5, hvorefter de hidtil gældende regler om PSO-opkrævning m.v. fortsat

vil finde anvendelse med henblik på at gøre det muligt i 2022 enten at op-

kræve en sluttarif eller at tilbagebetale for meget opkrævet PSO. Det gælder

UDKAST

således elforsyningslovens § 8, stk. 1 og 5, om alle elforbrugeres pligt til at

betale en forholdsmæssig andel af de offentlige forpligtelser, elforsynings-

lovens § 8, stk. 4, § 28, stk. 1, § 28, stk. 2, nr. 8 og 14, § 49, § 72 a, stk. 1, §

72 b, stk. 1, § 72 d, stk. 1, samt § 72 f, stk. 1, 3. pkt. om pligter og opgaver

for henholdsvis Energinet, netvirksomhederne og elhandelsvirksomhederne

i forhold til opkrævning af PSO mv., elforsyningslovens § 85 a, stk. 1 og 2,

om bemyndigelse til at fastsætte regler om udøvelse af tilsyn og kontrol med

opkrævning og udbetaling af PSO, samt elforsyningslovens § 89, stk. 2 og

3, om Energiklagenævnets behandling af klager over Energinets afgørelser

efter

8, stk. 4, jf.

8, stk. 1, nr. 4.

Den foreslåede overgangsbestemmelse vil medføre, at en række af de nu-

gældende regler om PSO-opkrævning og de med hele PSO-systemet for-

bundne regler fortsat vil gælde, indtil det endelige PSO-regnskab er gjort op

i 2. kvartal i 2022.

Som ny § 6 f foreslås indsat en bemyndigelse til klima-, energi- og forsy-

ningsministeren til at fastsætte regler til brug for afslutning af regnskabet

for de offentlige forpligtelser, herunder om en bagatelgrænse for opkræv-

ning eller tilbagebetaling af beløb til offentlige forpligtelser.

Bagatelgrænsen forventes fastsat med udgangspunkt i, at PSO-tariffen fast-

sættes med én decimal (øre/kWh), hvorfor der foreslås en bagatelgrænse

svarende til en PSO-tarif på 0,1 øre/kWh opkrævet over én måned. Med

udgangspunkt i forbruget for en repræsentativ måned vil dette beløbe sig til

2,7 mio. kr. Dette må anses for at være det mindste beløb, som giver mening

at efteropkræve eller tilbagebetale til forbrugerne.

Som naturlig konsekvens af, at elforbrugere ikke længere skal betale PSO

foreslås det tillige, at elforsyningslovens §§ 8 a og b samt 9 a, der alle hjem-

ler mulighed for at blive fritaget for at betale PSO, ophæves. De foreslåede

ændringer vil indebære, at egenproducenter af vedvarende energi, som de-

fineret i §§ 8 a og b, eller virksomheder, som producerer fjernvarme på et

kraft-varme-værk eller på et fjernvarmeværk, som omhandlet i elforsynings-

lovens § 9 a, selvsagt ikke længere kan blive fritaget for at betale PSO, i og

med at pligten til at betale PSO ophører.

Samtidigt foreslås i dette lovforslags § 4, stk. 5, indført en overgangsregel,

som muliggør, at klima-, energi- og forsyningsministeren (i praksis Energi-

styrelsen efter delegation) kan færdigbehandle anmodninger om fritagelse

UDKAST

for PSO efter elforsyningslovens § 9 a hidrørende fra 2021, indtil PSO slut-

regnskabet er opgjort i 2022.

Det foreslås, at der indføres en bemyndigelsesbestemmelse i § 6 g i elforsy-

ningsloven, som muliggør, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan

fastsætte regler om nettoafregning af elektricitet for egenproducenter og le-

jere. Formålet med bemyndigelsen er at sikre, at der kan udstedes regler om

opgørelse og måling af elproduktion og forbrug for time- og årsbaseret net-

toafregning, og at disse regler kan gælde til og med den 19. november 2032,

hvor ordningerne ophører. Formålet med bemyndigelsen er endvidere at

sikre, at der kan etableres et administrationsgrundlag for at træffe afgørelse

om årsbaseret nettoafregning for elafgift fra den 1. januar 2022.

Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse skal ses i sammenhæng med

dette lovforslags § 3, nr. 1, hvorefter den 31. marts 2022 indsættes som an-

søgningsfrist for tilgang til den årsbaserede nettoafregningsordning for el-

afgift.

Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse vil, i sammenhæng med dette

lovforslags § 3, nr. 1, således sikre, at der kan udstedes regler om sagsbe-

handling af ansøgninger fra egenproducenter, der opfylder betingelserne for

årsbaseret nettoafregning, og som har sendt en ansøgning om at blive om-

fattet herom til Energistyrelsen senest den 31. marts 2022.

Bemyndigelsen vil tillige sikre, at Skatteforvaltningen kan få mulighed for

at kontrollere rigtigheden af elafgiftsfritagelse for anlæg omfattet af time-

eller årsbaseret nettoafregning frem til ordningernes ophør. Det betyder, at

bemyndigelsesbestemmelsen som nævnt vil give adgang til, at der kan fast-

sættes regler for at måle og opgøre elproduktion på anlæg omfattet af time-

eller årsbaseret nettoafregning til og med ordningernes endelige ophør den

19. november 2032.

Desuden bemærkes det, at Energistyrelsens ”Vejledning om beregning af

nettoafregning og opgørelse af egenproducentens køb og salg af elektricitet

på elmarkedet” af den 21. december 2018, fortsat vil være tilgængelig på

ens.dk.

3.4. Overgangsordning for omkostninger forbundet med nettilslutning

3.4.1 Gældende ret

En række af de forpligtelser og omkostninger der påhviler netvirksomhe-

derne i medfør af elforsyningsloven og VE-loven udlignes i dag delvist af

UDKAST

PSO-systemet, som fremgår af elforsyningslovens § 8 (se afsnit 3.3. om op-

hævelse af PSO-systemet). Dette indebærer bl.a., at de omkostninger til net-

tilslutning, der påhviler netvirksomhederne efter elforsyningslovens § 67 og

§ 30 i VE-loven bliver dækket forholdsmæssigt af elforbrugerne via PSO-

tariffen, jf. elforsyningslovens § 8, stk. 1, nr. 4. Denne ordning kaldes ud-

ligningsordningen.

Det følger af elforsyningslovens § 67, stk. 1, at ved tilslutning til elforsy-

ningsnettet af decentrale kraft-varme-anlæg og elproduktionsanlæg, der an-

vender affald eller producerer VE-elektricitet, skal ejeren af anlægget alene

afholde den udgift, der ville være forbundet med at lade sig tilslutte 10-20

kV-nettet. Dette gælder uanset om netvirksomheden ud fra objektive krite-

rier vælger et andet tilslutningspunkt. Hvis valg af et andet tilslutningspunkt

berører transmissionsnettet, skal netvirksomheden indgå aftale med trans-

missionsvirksomheden herom. Øvrige omkostninger, herunder til netfor-

stærkning og netudbygning, afholdes af netvirksomheden, hvis omkostnin-

gerne vedrører distributionsnettet, eller af transmissionsvirksomheden, hvis

omkostningerne vedrører transmissionsnettet. Det følger videre af stk. 2, at

ejere af anlæg som nævnt i stk. 1, der ønsker at levere elektricitet på et højere

spændingsniveau end 10-20 kV, selv skal afholde den udgift, der er forbun-

det med at lade sig tilslutte et net med det tilsvarende højere spændingsni-

veau. Øvrige omkostninger, herunder til netforstærkning og netudbygning,

afholdes af netvirksomheden, hvis omkostningerne vedrører distributions-

nettet, eller af transmissionsvirksomheden, hvis omkostningerne vedrører

transmissionsnettet.

Bestemmelserne i elforsyningslovens § 67 gælder ikke for vindmøller, sol-

celleanlæg, bølgekraftanlæg og vandkraftværker, jf. § 67, stk. 3. Disse an-

læg er reguleret i bekendtgørelse nr. 743 af 30/05/2020 om nettilslutning af

vindmøller, solcelleanlæg, bølgekraftanlæg og vandkraftværker (herefter

nettilslutningsbekendtgørelsen), som er fastsat i medfør af § 30 i VE-loven.

Efter nettilslutningsbekendtgørelsen påhviler omkostninger til udbygning

og forstærkning af det kollektive elforsyningsnet ved nettilslutning af en

vindmølle på land, et solcelleanlæg, et bølgekraftanlæg, et vandkraftværk

eller havvindmøller, der ikke er etableret efter udbud, net- og transmissions-

virksomhederne, jf. § 3, stk. 3. Det samme gælder omkostninger til nettab i

ledningsforbindelser, hvortil der ikke er tilsluttet forbrugere eller andre el-

producenter end vindmøller, solcelleanlæg, bølgekraftanlæg og vandkraft-

UDKAST

værker, jf. § 5, stk. 2. Dette gælder dog ikke driftsomkostninger til lednings-

forbindelser, som er nævnt i § 5, stk. 2, og som er en del af det kollektive

opsamlingsnet, jf. § 6, stk. 7.

3.4.2. Klima- Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

Det fremgår af klimaaftale for energi og industri mv. 2020 under afsnittet

om omkostningsægte prissignaler for VE-producenter, at:

”Partierne er enige om, at udligningsordningen, der dækker netvirksomhe-

dernes omkostninger forbundet med nettilslutning af VE-anlæg og efterføl-

gende nettab, drift

og vedligehold, afskaffes fra 2023 og frem.”

Idet PSO-systemet ophæves den 1. januar 2022 og udligningsordningen ef-

ter den politiske aftale først skal afskaffes den 1. januar 2023, vil der være

en periode i 2022, hvor netvirksomhedernes nødvendige omkostninger til

nettilslutning, nettab, drift og vedligehold af anlæg omfattet af § 30 i VE-

loven og de nødvendige omkostninger til nettilslutning af anlæg omfattet af

§ 67 i elforsyningsloven i stedet i medfør af § 73 i elforsyningsloven vil

skulle dækkes af elkunderne i form af lokale tarifstigninger, såfremt der ikke

introduceres en anden løsning til dækning af omkostningerne. På denne bag-

grund er det besluttet i den opfølgende aftale til klimaaftalen af 17. decem-

ber 2020 om overgangsordning for tarifudligningsordningen i 2022, at der i

forbindelse med overgangen til det nye tarifsystem skal indføres en midler-

tidig finanslovsfinansieret overgangsordning i 2022. Overgangsordningen

indebærer, at de omkostninger, som netvirksomhederne uden udlignings-

ordningen ville skulle opkræve fra elkunderne, i stedet kompenseres af sta-

ten. Som nævnt i aftalen, skal der laves en bemyndigelseshjemmel til, at

klima-, energi- og forsyningsministeren kan udstede regler om udmøntning

af overgangsordningen. Reglerne for overgangsordningen udmøntes i en be-

kendtgørelse, der forventes at træde i kraft 1. januar 2022. Bekendtgørelsen

vil skulle bruges til sagsbehandling af ansøgninger om kompensation og vil

derfor være i kraft, indtil alle ansøgninger der er indkommet i perioden for

overgangsordningen er færdigbehandlede.

3.4.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der indsættes en bemyndigelse i elforsyningslovens § 6 e til,

at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om

at kompensere elkunderne for de omkostninger de måtte blive pålagt som

følge af netvirksomhedernes nødvendige omkostninger til nettilslutning,

UDKAST

nettab, drift og vedligehold af anlæg omfattet af § 30 i VE-loven og de nød-

vendige omkostninger til nettilslutning af anlæg omfattet af § 67 i elforsy-

ningsloven.

Det er forudsat, at netvirksomhederne skal ansøge klima-, energi- og forsy-

ningsministeren (dvs. Energistyrelsen efter delegation) om kompensation på

vegne af elkunderne. I den forbindelse foreslås det, at klima-, energi- og for-

syningsministeren kan fastsætte regler om kompensationsordningens af-

grænsning, gennemførelse og administration, betingelser og vilkår for kom-

pensation, forpligtelser for netvirksomhederne, samt bortfald og tilbagebe-

taling af kompensation ved manglende overholdelse af betingelser og vilkår.

Det foreslås endvidere, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-

sætte regler om kompensationsordningens tilsyn og klageadgang, herunder

muligheden for at fastsætte en frist for indsendelse af klager samt bestem-

melse om at klager ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed

end Energiklagenævnet.

For at sikre, at alle anmodninger om kompensation kan blive behandlet in-

den for rammerne af finansloven for 2022, vil der blive indsat en frist for

anmodning om kompensation for henholdsvis løbende omkostninger til net-

tab, drift og vedligehold og engangsomkostninger til anlæg og forstærkning

af elnet. Det vil være muligt for netvirksomhederne at anmode om kompen-

sation for omkostninger til anlæg og forstærkning af elnettet afholdt frem til

fristen 1. november 2022, mens fristen for omkostninger til nettab, drift og

vedligehold er fastsat til 10. januar 2023. For begge typer af omkostninger

er det et krav, at VE-anlægget tilsluttes nettet senest 31. december 2022.

3.5. Omkostningsægte prissignaler for VE-producenter

3.5.1. Gældende ret

Elmarkedsforordningen indeholder regler for fastsættelsen af tariffer på

både transmissions- og distributionsniveau. Disse regler fremgår navnlig af

forordningens art. 18, hvor de væsentligste bestemmelser gennemgås i det

følgende.

Artikel 18, stk. 1, 1. afsnit, indebærer, at afgifter, der opkræves af netopera-

tører for adgang til net, herunder afgifter for tilslutning til net, afgifter for

brugen af net og i givet fald afgifter i tilknytning til styrkelse af net, skal

afspejle omkostningerne, være gennemsigtige, tage hensyn til behovet for

netsikkerhed og fleksibilitet og afspejle de faktiske omkostninger, for så vidt

disse svarer til en effektiv og strukturelt sammenlignelig netoperatørs om-

kostninger og anvendes uden forskelsbehandling. Disse afgifter omfatter

UDKAST

ikke ikkerelaterede omkostninger, der støtter ikkerelaterede politiske mål-

sætninger.

Ved ”afgifter” i

elmarkedsforordningen forstås ikke afgifter i traditionel

dansk skatteretlig forstand i form af obligatoriske betalinger fra det private

til det offentlige.

Et mere nærliggende dansk begreb vil være ”tariffer”.

Bestemmelsens andet afsnit indebærer, at uden at det berører artikel 15, stk.

1 og 6, i direktiv 2012/27/EU (energieffektivitetsdirektivet) og kriterierne i

bilag XI til nævnte direktiv (som vedrører energieffektivitetskriterier for re-

gulering af Energinet og for netvirksomhederne), skal den metode, der an-

vendes til at bestemme netafgifterne, på neutral vis understøtte systemets

samlede effektivitet på længere sigt i kraft af prissignaler til kunder og pro-

ducenter og navnlig anvendes på en måde, der ikke indebærer positiv eller

negativ forskelsbehandling mellem produktion forbundet på distributions-

niveauet og produktion forbundet på transmissionsniveauet. Netafgifterne

må hverken indebære positiv eller negativ forskelsbehandling af energilag-

ring eller aggregering og må ikke virke hæmmende for egenproduktion,

egetforbrug eller deltagelse i fleksibelt elforbrug. Uden at det berører artikel

18, stk. 3, må disse afgifter ikke være afstandsrelaterede.

Artikel 18, stk. 2, indebærer, at tarifmetoder skal afspejle transmissionssy-

stemoperatørers og distributionssystemoperatørers faste omkostninger og

tilvejebringe passende incitamenter til transmissionssystemoperatører og di-

stributionssystemoperatører på både kort og lang sigt for at øge effekten,

herunder energieffektiviteten, fremme markedsintegrationen og forsynings-

sikkerheden, understøtte effektive investeringer, understøtte de dermed for-

bundne forskningsaktiviteter og lette innovationen i forbrugeres interesse

inden for områder såsom digitalisering, fleksibilitetsydelser, og samkørings-

linjer.

Artikel 18, stk. 3, indebærer, at størrelsen af producenttariffer eller slutkun-

detariffer eller begge skal, hvor det er hensigtsmæssigt, udsende lokalise-

ringsbestemte signaler på EU-plan og tage hensyn til omfanget af nettab og

kapacitetsbegrænsninger og investeringsomkostninger for infrastrukturen.

Artikel 18, stk. 7, indebærer, at distributionstariffer skal afspejle omkostnin-

ger under hensyntagen til systembrugeres, herunder aktive kunders, brug af

distributionsnettet. Distributionstariffer kan indeholde elementer med rela-

tion til nettilslutningsmuligheder og kan differentieres på grundlag af sy-

stembrugeres forbrugs- eller produktionsprofiler. Hvor medlemsstaterne har

UDKAST

iværksat indførelsen af intelligente målersystemer, skal de regulerende

myndigheder overveje tidsdifferentierede nettariffer, når de fastsætter eller

godkender transmissions- og distributionstariffer eller metoder for disse, i

overensstemmelse med artikel 59 i direktiv (EU) 2019/944, og tidsdifferen-

tierede nettariffer kan, hvor det er hensigtsmæssigt, indføres til at afspejle

anvendelsen af nettet på en for slutkunden gennemsigtig, omkostningseffek-

tiv og forudsigelig måde.

Kommissionens forordning (EU) 838/2010 af 23. september 2010 om ret-

ningslinjer for ordningen for kompensation mellem transmissionssystem-

operatører og en fælles fremgangsmåde for regulering af transmissionsaf-

gifter, herefter transmissionsafgiftsforordningen, indeholder to regler.

Artikel 1 indebærer, at transmissionssystemoperatører ydes kompensation

for de omkostninger, der er forbundet med at huse grænseoverskridende

elektricitetsstrømme i deres net, på grundlag af retningslinjerne i del A i

bilaget til transmissionsafgiftsforordningen.

Artikel 2 indebærer, at de afgifter, som netoperatørerne anvender for adgang

til transmissionssystemet, skal være i overensstemmelse med retningslin-

jerne i del B i bilaget til transmissionsafgiftsforordningen.

Artikel 2 sætter dermed et loft over de tariffer som netoperatørerne anvender

for adgang til transmissionssystemet. Det indebærer, at den gennemsnitlige

årlige transmissionstarif, som producenterne skal betale i Danmark, skal

ligge inden for intervallet 0-1,2 EUR/MWh. Det svarer til ca. 0,9 øre/kWh.

Elmarkedsdirektivet indeholder regler om ansvars- og rollefordeling, herun-

der hvordan tariffer for adgang til transmissions- og distributionsnet fast-

sættes i de enkelte medlemslande.

Artikel 59, stk. 1, litra a, indebærer, at den regulerende myndighed (i Dan-

mark Forsyningstilsynet) har til opgave at fastsætte eller godkende trans-

missions- eller distributionstariffer eller deres metoder eller begge dele i

overensstemmelse med gennemsigtige kriterier.

Denne regel er implementeret i dansk ret i elforsyningslovens § 73 a. § 73

a, stk. 1, 1. pkt., indebærer således, at priser og betingelser for anvendelse

af transmissions- og distributionsnet fastsættes af de kollektive elforsy-

ningsvirksomheder efter offentliggjorte metoder, som er godkendt af Forsy-

ningstilsynet.

UDKAST

Disse offentliggjorte metoder skal overholde elforsyningslovens § 73, stk.

1, hvorefter de kollektive elforsyningsvirksomheders prisfastsættelse af de-

res ydelser efter §§ 69-71 (dvs. tariffer for adgang til henholdvis distributi-

onsnet, der er reguleret i §§ 69-69 c, og transmissionsnet, som er reguleret i

§ 71) skal ske efter rimelige, objektive og ikkediskriminerende kriterier for,

hvilke omkostninger de enkelte køberkategorier giver anledning til.

Det følger af bestemmelsens 2. pkt., at prisdifferentiering på baggrund af en

geografisk afgrænsning kun er tilladt i særlige tilfælde.

Endelig indebærer elforsyningslovens § 73 b, stk. 1, 1. pkt., at energibran-

chens organisationer kan udarbejde standardiserede vejledninger om fast-

sættelse af tariffer og betingelser m.v. for net- og transmissionsvirksomhe-

dernes ydelser.

Af øvrig gældende ret, som har relevans for lovændringen om omkostnings-

ægte prissignaler for VE-producenter, kan nævnes elforsyningslovens § 8

og § 67.

Elforsyningslovens § 8 indeholder regler om omkostninger til offentlige for-

pligtelser (det såkaldte PSO-system). For en nærmere beskrivelse af gæl-

dende ret ifølge disse regler, se det ovenstående afsnit 3.3 om ophævelse af

PSO.

Elforsyningslovens § 67 indebærer, at ved tilslutning til elforsyningsnettet