Bekendtgørelse om tilskud til energiforbedringer og digitale
løsninger
i kommunale og regionale bygninger
1
I medfør af tekstanmærkning nr. 131. ad 29.24.34. til § 29 på finansloven for finansåret 2021 fastsættes
efter bemyndigelse:
Kapitel 1
Anvendelsesområde og definitioner
§ 1.
Bekendtgørelsen finder anvendelse på tilskud til gennemførelse af energiforbedringsprojekter og
digitaliseringsprojekter
i kommunalt eller
regionalt ejede og benyttede bygninger.
Stk. 2.
Energistyrelsen kan yde tilskud, jf. stk. 1, til kommuner og regioner, jf. dog stk. 3.
Stk. 3.
Tilskud kan ikke ydes til fællesskaber, interessentskaber, andelsselskaber, aktieselskaber,
anpartsselskaber, selvejende institutioner og lignende med kommunal eller regional deltagelse eller
kommunalt eller regionalt ejerskab.
§ 2.
Tilskud, jf. § 1, stk. 1, kan kun ydes til gennemførelse af projekter i bygninger, hvori der
varetages aktiviteter, som ikke udgør økonomisk aktivitet, og som dermed ikke er omfattet af artikel
107, stk. 1, i Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Eksempler på aktiviteter, der typisk
ikke indebærer sådan økonomisk aktivitet, omfatter:
1) offentlige sundhedstjenester,
2) offentlige uddannelser,
3) pasning og aktivering af børn og unge i offentligt regi,
4) ældrepleje i offentligt regi,
5) aktiviteter på socialområdet i offentligt regi, herunder dag- og botilbud til handicappede,
6) aktiviteter i offentligt regi inden for teknik, miljø og planlægning,
7) aktiviteter i offentligt regi inden for kultur eller bevarelse af kulturarven, når offentligheden har
gratis adgang til aktiviteten, eller der alene betales et beløb, der kun dækker en mindre andel af de
faktiske omkostninger,
8) beskæftigelsesaktiviteter i offentligt regi,
9) integrationsaktiviteter i offentligt regi,
10) almindelig offentlig myndighedsudøvelse i øvrigt, og
11) administrative opgaver i øvrigt i offentligt regi.
Stk. 2.
Såfremt tilskuddet ikke kan ydes i overensstemmelse med stk. 1, kan tilskud efter en konkret
vurdering ydes til gennemførelse af projekter i bygninger, hvori der varetages idræts- og
Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2012/27/EU af 25. oktober 2012 om energieffektivitet, om ændring af direktiv 2009/125/EF og
2010/30/EU samt om ophævelse af direktiv 2004/8/EF og 2006/32/EF, EU-Tidende 2012, nr. L 315,
side 1, som senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2019/944/EU af 5. juni 2019 om
fælles regler for det indre marked for elektricitet og om ændring af direktiv 2012/27/EU, EU-Tidende
2013, nr. L 158, side 125, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2018/2001/EU af 11.
december 2018 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder, EU-Tidende 2018, nr.
L 328, side 82. Bekendtgørelsen har som udkast været notificeret i overensstemmelse med Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2015/1535/EU om en informationsprocedure med hensyn til tekniske
forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester (kodifikation).
1