KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 372: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser om bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
KEF Alm.del Bilag 372
Offentligt

Aktoversigt

Sagstitel: Regelarbejde for implementering af artikel 29-31 i VE II-

direktivet vedr. biomasse

Sagsnummer: 2020 - 5896

Akt nr.

Dato

Titel

Akt ID

2304530

Parter

Til

Katrine

Pilmark

Elkjær

Katrine

Pilmark

Elkjær

Katrine

Pilmark

Elkjær;

Jonas

Jürgens

Katrine

Pilmark

Elkjær;

Jonas

Jürgens

Katrine

Pilmark

Elkjær

Katrine

Pilmark

Elkjær;

Jonas

Jürgens

Katrine

Pilmark

Elkjær

Katrine

Pilmark

Elkjær;

Jonas

Jürgens

Katrine

Pilmark

Elkjær

Katrine

Pilmark

Elkjær

Katrine

Pilmark

Elkjær;

Jonas

Jürgens

Katrine

Pilmark

Elkjær;

Jonas

Jürgens

Katrine

Pilmark

Elkjær

Katrine

Pilmark

Kommentar

306 10-12-2020 07:57:13 SV: Høring over udkast til to bekendtgørelser vedr.

bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og

flydende biobrændsler til energiformål

307 15-01-2021 17:44:40 Høringssvar

2310670

308 15-01-2021 17:54:23 journalnummer 2020-5896.

2310669

309 15-01-2021 16:57:13 Høringssvar til bæredygtighedsbekendtgørelsen og

Håndbogen j. nr. 2020-5896

2310665

310 15-01-2021 16:49:00 Høringssvar vedr. håndbog for bæredygtig biomasse

- journalnummer 2020-5896

311 15-01-2021 16:46:51 Høringssvar til udkast til to bekendtgørelser vedr.

bæredygtighed m.v. (journalnummer: 2020-5896)

2310666

2310667

313 15-01-2021 16:36:12 Høringssvar vedr. håndbog for bæredygtig biomasse

- journalnummer 2020-5896

314 15-01-2021 15:45:48 Høringssvar til udkast til to bekendtgørelser vedr.

bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og

flydende biobrændsler (journalnummer: 2020-5896)

2310662

2310663

315 15-01-2021 15:06:39 Høringssvar, journalnr 2020-5896

2310661

316 15-01-2021 15:40:05 Svar til Høring over udkast til to bekendtgørelser

vedr. bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og

flydende biobrændsler til energiformål (2020-5896)

317 15-01-2021 15:04:08 Høringssvar vedr. journalnummer 2020-5896.

2310664

2310517

318 15-01-2021 14:30:28 Dansk Erhvervs høringssvar til journalnummer -

2020-5896

2310513

319 15-01-2021 13:40:13 høringssvar j. nr. 2020-5896 fra Partnerskabet for

Ansvarlig Træbiomasse

320 15-01-2021 13:35:11 høringssvar j. nr. 2020-5896 fra Dansk Skovforening

2310400

2310327

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 372: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser om bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

Elkjær

321 15-01-2021 12:55:02 Dansk Energi og Dansk Fjernvarmes svar på

Energistyrelsens høring af

bæredygtighedsbekendtgørelse og tilhørende

håndbog. Journalnummer 2020-5896.

323 15-01-2021 11:49:35 Journalnummer 2020-5896 Høringssvar til udkast til

bekendtgørelser om Håndbog om opfyldelse af

bæredygtighedskrav for biomassebrændsler til

energiformål

324 15-01-2021 11:04:58 SV: Høring over udkast til to bekendtgørelser vedr.

bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og

flydende biobrændsler til energiformål 2020 - 5896

2310329

Katrine

Pilmark

Elkjær

Katrine

Pilmark

Elkjær

Katrine

Pilmark

Elkjær;

Jonas

Jürgens

Katrine

Pilmark

Elkjær;

Jonas

Jürgens

Katrine

Pilmark

Elkjær

Katrine

Pilmark

Elkjær

Katrine

Pilmark

Elkjær

Katrine

Pilmark

Elkjær

Katrine

Pilmark

Elkjær

Katrine

Pilmark

Elkjær

Katrine

Pilmark

Elkjær

Katrine

Pilmark

Elkjær

Katrine

Pilmark

Elkjær

Katrine

Pilmark

Elkjær;

Jonas

Jürgens

2310331

2310143

325 15-01-2021 09:11:57 Dansk Affaldsforenings høringssvar: Journalnummer

2020-5896: bæredygtighedsbekendtgørelse og

håndbog

2309905

326 14-01-2021 21:39:30 Høringssvar Journalnummer 2020 -5896

2309820

328 12-01-2021 16:57:12 Høring - bekendtgørelser vedr. bæredygtighed m.v.

for biomassebrændsler og flydende biobrændsler til

energiformål (j.nr. 2020-5896)

331 15-01-2021 12:10:53 Høringssvar ang : Høring over udkast til to

bekendtgørelser vedr. bæredygtighed m.v. for

biomassebrændsler og flydende biobrændsler til

energiformål

333 15-01-2021 10:54:46 EMs høringssvar: Høring over udkast til to

bekendtgørelser vedr. bæredygtighed m.v. for

biomassebrændsler og flydende biobrændsler til

energiformål 2020-5896 (EM Id nr.: 254017)

334 15-01-2021 09:58:16 Vedr. journal 2020-5896 - Høring over udkast til to

bekendtgørelser vedr. bæredygtighed m.v. for

biomassebrændsler og flydende biobrændsler til

energiformål

336 12-01-2021 21:52:29 J.nr 2020-5896 - Høring over udkast til to

bekendtgørelser vedr. bæredygtighed m.v. for

biomassebrændsler og flydende biobrændsler til

energiformål

337 12-01-2021 21:52:29 J.nr 2020-5896 - Høring over udkast til to

bekendtgørelser vedr. bæredygtighed m.v. for

biomassebrændsler og flydende biobrændsler til

energiformål

338 12-01-2021 13:54:35 SV: Høring over udkast til to bekendtgørelser vedr.

bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og

flydende biobrændsler til energiformål

2306980

2310330

2310084

2309944

2309913

2307400

2306981

372 28-01-2021 11:37:59 SV: høringssvar j. nr. 2020-5896 fra Partnerskabet for 2332856

Ansvarlig Træbiomasse

380 11-01-2021 11:23:55 Høring over udkast til to bekendtgørelser vedr.

bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og

flydende biobrændsler til energiformål, J nr. 2020 -

5896: ES 12-2021.

384 19-01-2021 15:18:29 Eksterne høringssvar - samlet

# = antal relaterede dokumenter.

2305186

2313731 27

3. juni 2021

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 372: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser om bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

Aktdetaljer

Akttitel: SV: Høring over udkast til to bekendtgørelser vedr.

bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

til energiformål

Aktnummer: 306

Akt ID:

Dato:

Type:

Dokumenter:

2304530

10-12-2020 07:57:13

Indgående

[1] SV Høring over udkast til to bekendtgørelser vedr. bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og

flydende biobrændsler til energiformål (ENS Id nr. 2280358).eml

3. juni 2021

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 372: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser om bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

== AKT 2304530 == [ SV: Høring over udkast til to bekendtgørelser vedr. bæredygtighed m.v. for biomassebrændsl… ==

Til:

Fra:

Titel:

Katrine Pilmark Elkjær ([email protected])

Dansk Arbejdsgiverforening ([email protected])

SV: Høring over udkast til to bekendtgørelser vedr. bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende

biobrændsler til energiformål

E-mailtitel:

SV: Høring over udkast til to bekendtgørelser vedr. bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende

biobrændsler til energiformål (ENS Id nr.: 2280358)

10-12-2020 07:57

Sendt:

Under henvisning til det til DA fremsendte høringsbrev af 9. december 2020 vedrørende ovennævnte skal vi

oplyse, at sagen falder uden for DA’s virkefelt, og at vi under henvisning hertil ikke ønsker at afgive

bemærkninger.

Med venlig hilsen

Susanne Borvang

Chefsekretær

Fra:

Katrine Pilmark Elkjær <[email protected]>

Sendt:

9. december 2020 11:41

Emne:

Høring over udkast til to bekendtgørelser vedr. bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende

biobrændsler til energiformål (ENS Id nr.: 2280358)

Til høringsparterne

Se venligst vedlagte høringsbrev, høringsliste, EØK-notat og to udkast til nye bekendtgørelser vedrørende

bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler til energiformål.

Venlig hilsen / Best regards

Katrine Pilmark Elkjær

Fuldmægtig / Advisor

Center for Energiressourcer / Centre for Energy Resources

Mobil / cell

E-mail

+45 33 92 66 41

[email protected]

Danish Energy Agency:

www.ens.dk

- part of the Danish Ministry of Energy, Utilities and Climate

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 372: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser om bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

Aktdetaljer

Akttitel: Høringssvar

Aktnummer: 307

Akt ID:

Dato:

Type:

Dokumenter:

2310670

15-01-2021 17:44:40

Indgående

[1] Høringssvar.eml

3. juni 2021

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 372: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser om bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

== AKT 2310670 == [ Høringssvar ] == Dokument 1 == [ Høringssvar ] ==

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

Sendt:

Katrine Pilmark Elkjær ([email protected])

Jonas Jürgens ([email protected]), [email protected] ([email protected]), Erik Kjær ([email protected])

Rasmus Grønborg Bak ([email protected])

Høringssvar

15-01-2021 17:44

Til Energistyrelsen

DSHwood A/S (cvr 2567 2305) ønsker med nedenstående bidrag at kommentere på udkast til bekendtgørelse om

”Håndbog om opfyldelse af bæredygtighedskrav og krav til reduktion af drivhusgasemissioner for

biomassebrændsler til energiformål (håndbogen)”

1. Restprodukter fra skovbruget defineres i håndbogen s11, s39 og s40 jf nedenstående:

Dimensionen er et upræcist begreb at anvende i forbindelse med vurdering af, hvorvidt træet er egnet til

et højere forædlingsniveau end afbrænding. Det er i stedet kvalitetsspecifikationerne for råtræ som afgør

dette.

DSHwood indstiller at definitionen af restprodukter omdefineres til: ”Skovbrugs erhvervets standarder for

klassificering af råtræ anvendes. Træ i kvaliteterne A, B og C både i løv og nål, anses ikke for at være et

restprodukt fra skovbruget. Alene kvalitet D eller ringere anses for at være restprodukter.

Link kan til klassificering:

https://www.skovforeningen.dk/nyhed/find-handelsbetingelserne-for-trae-i-

raatraehaeftet/

DSHwood A/S er ejet af Dansk Skovforening, og er Danmarks største handelsselskab inden for råtræ. Desuden

handler DSHwood løv- og nåletræ som gavntræ i EU og Fjernøsten. DSHwood er SBP, FSC og PEFC

sporbarhedscertificeret. Se mere om DSHwood her:

http://www.dshwood.com/

Vi står naturligvis til rådighed for en uddybelse af ovenstående.

Med venlig hilsen / Best Regards / Mit Freundlichen Grüssen

Rasmus Grønborg Bak

CEO

Address :

Glarmestervej 7, 7000 Fredericia, Denmark

Mobile:

+45 61353810

Email :

[email protected]

Website :

www.dshwood.com

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 372: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser om bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

Aktdetaljer

Akttitel: journalnummer 2020-5896.

Aktnummer: 308

Akt ID:

Dato:

Type:

Dokumenter:

2310669

15-01-2021 17:54:23

Indgående

[1] journalnummer 2020-5896..eml

[2] Høringssvar_Bekendtgørelsen_journalnummer 2020-5896.pdf

3. juni 2021

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 372: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser om bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

== AKT 2310669 == [ journalnummer 2020-5896. ] == Dokument 1 == [ journalnummer 2020-5896. ] ==

Til:

Fra:

Titel:

Sendt:

Bilag:

Katrine Pilmark Elkjær ([email protected]), Jonas Jürgens ([email protected])

Kåre Press ([email protected])

journalnummer 2020-5896.

15-01-2021 17:54

Høringssvar_Bekendtgørelsen_journalnummer 2020-5896.pdf;

Hermed høringssvar - rigtig god weekend, Kåre

------------------------------------------------------

KÅRE PRESS-KRISTENSEN

Senior advisor, Air Quality & Climate

M.Sc in engineering, Ph.D., HD(A)

Tlf: (+45) 2281 1027

Kompagnistræde 22, 3. sal

1208 Copenhagen, Denmark

www.rgo.dk

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 372: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser om bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

== AKT 2310669 == [ journalnummer 2020-5896. ] == Dokument 2 == [ Høringssvar_Bekendtgørelsen_journalnum… ==

Høringssvar (journalnummer 2020-5896):

Bekendtgørelse om bæredygtighed og reduktion af drivhusgasemissioner for

biomassebrændsler og flydende biobrændsler til energiformål m.v.

Indledende bemærkninger:

Rådet for Grøn Omstilling mener at afbrænding af biomasse som udgangspunkt skal udfases og i

stedet erstattes af bedre isoleret bygningsmasse, varmepumper (centrale og decentrale), varmelagre

(centrale og decentrale), geotermi og bedre udnyttelse af overskudsvarme fra erhvervslivet.

Afbrænding af affald, der ikke kan genanvendes/genbruges/nyttiggøres og afbrænding af biomasse

med en kort CO

-cyklus (halm, have- og parkaffald m.v.) kan dog tjene som backup.

Man bør sigte imod en total udfasning af træbaseret biomasse allersenest i 2040.

Høringssvar til bekendtgørelsen:

§ 2: Kravene skal også gælde private, der anvender brænde, træpiller m.v.

(Uanset om det kan håndhæves eller ej bør det skrives ind, så alt biomasse er omfattet).

§4: Kravet skal gælde alle energianlæg, der afbrænder biomasse.

(Særlig små brændefyringsenheder står for en stor del af luftforureningen og afbrændingen af træ

med en lang CO

cyklus og bør derfor omfattes uanset om det kan håndhæves eller ej).

For anlæg til produktion af elektricitet, opvarmning mv. samt virksomheder bør begrænsningen på

20 MW også fjernes, og som minimum bør det følge samme indfasningsmodel for mindre anlæg

som beskrevet for træbiomasse i §11.

§12: Der skal stilles krav til kun at importere træ fra de 20 lande, der ligger bedst i korruptions-

indekset:

https://www.transparency.org/en/cpi/2019/results/table.

Der skal ligeledes stilles krav om

kun at anvende biomasse fra lande, der har underskrevet Parisaftalen, og har inkluderet LULUCF

(Land Use, Land Use Change and Forestry - Arealanvendelse) sektoren i deres NDC (Nationally

Determined Contributions - Nationale Klimamål) med udsigt til øgning af CO

-puljen i LULUCF.

(Ellers er der risiko for, at CO

-udledningen fra biomasse ikke tælles med noget sted).

Stk 2: Loven bør referere til ejendomsniveau i stedet for kildeområdeniveau. At bruge

kildeområdeniveau åbner for et væsentligt smuthul i lovgivningen, da det på det nærmeste altid vil

være muligt at leve op til krav på kildeområdeniveau, da afgrænsningen herpå kan sættes arbitrært. I

FSC-skovcertificeringen opereres der på skov- eller ejendomsniveau. Dvs. at man sikrer sig, at

producenten overholder de relevante kriterier på hele sin ejendom. Det minimerer risiko for snyd,

da vedkommende ikke kan blande materiale fra ikke certificerede dele af ejendommen ind i det

certificerede. Endelig vil ejendomsniveau sikre, at dansk indkøb af certificeret biomasse ikke

understøtter ubæredygtige og måske ulovlige praksisser på andre dele af producentens områder.

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 372: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser om bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

§15: Der skal ske en uafhængig 3. parts verifikation af en anerkendt international part.

Desuden bør alle tre krav være opfyldt, da de hver især adresserer fuldstændig forskellige aspekter

af træets bæredygtighed. De er dermed ikke en garanti for hinanden og kan ikke stå i stedet for

hinanden. Især er det nødvendigt at sikre, at det udelukkende er reelle restprodukter der anvendes til

energiformål, da anvendelsen af anden træbiomasse har stor risiko for at give øget

drivhusgasudledning, frem for at reducere disse. Definitionen af hvad der udgør et restprodukt skal

også strammes. Her henviser vi til vores høringssvar til Håndbogen, som vi har udarbejdet i

samarbejde med en række andre organisationer.

§16: Skal også gælde private.

§20: CO

-emissionen for biomasse med mellemlang eller lang CO

-cyklus bør medregnes, hvor

udledes, ligesom for kul. Det bør indgå både i nationale og energiselskabers/virksomheders

-regnskaber parallelt de steder, hvor det angives, at biomasse er CO

-nautralt.

(Træ med mellemlang og lang CO

-cyklus bidrager til varig CO

-koncentration i atmosfæren).

Yderligere informationer:

Kåre Press-Kristensen, seniorrådgiver,

[email protected]

Annika Lund Gade, projektmedarbejder,

[email protected]

Rådet for Grøn Omstilling, Kompagnistræde 22, 1208 København K.

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 372: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser om bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

Aktdetaljer

Akttitel: Høringssvar til bæredygtighedsbekendtgørelsen og

Håndbogen j. nr. 2020-5896

Aktnummer: 309

Akt ID:

Dato:

Type:

Dokumenter:

2310665

15-01-2021 16:57:13

Indgående

[1] Høringssvar til bæredygtighedsbekendtgørelsen og Håndbogen j. nr. 2020-5896.eml

[2] Biogas Danmark 21 01 14 Høring af udkast til Bæredygtighedsbekendtgørelse og

Bæredygtighedshåndbog for biomassebrændsler og flydende biobrændsler ENDELIG.pdf

3. juni 2021

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 372: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser om bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

== AKT 2310665 == [ Høringssvar til bæredygtighedsbekendtgørelsen og Håndbogen j. nr. 2020-5896 ] == Dokum… ==

Til:

Fra:

Titel:

Sendt:

Bilag:

Katrine Pilmark Elkjær ([email protected]), Jonas Jürgens ([email protected])

Bruno Sander Nielsen ([email protected])

Høringssvar til bæredygtighedsbekendtgørelsen og Håndbogen j. nr. 2020-5896

15-01-2021 16:57

Biogas Danmark 21 01 14 Høring af udkast til Bæredygtighedsbekendtgørelse og Bæredygtighedshåndbog for

biomassebrændsler og flydende biobrændsler ENDELIG.pdf;

Hej

Vedhæftet høringssvar til de to bekendtgørelser.

Jeg var lidt i tvivl om det var Energistyrelsen eller Departementet, der skulle være modtager – men da I to står som

modtagere tænkte jeg, at Styrelsen er rette modtager.

Hvis det er forkert antaget hører jeg gerne og sætter Holmens Kanal på i stedet.

m.v.h

Bruno

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 372: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser om bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

== AKT 2310665 == [ Høringssvar til bæredygtighedsbekendtgørelsen og Håndbogen j. nr. 2020-5896 ] == Dokum… ==

Energistyrelsen

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

Att.: [email protected] og [email protected]

Biogas Danmark

Axeltorv 3

1609 København V

15. januar 2021

Høring over udkast til to bekendtgørelser vedr. bæredygtighed m.v. for

biomassebrændsler og flydende biobrændsler

Energistyrelsen har den 9. december 2020 udsendt ovennævnte to bekendtgørelsesudkast, henholdsvis Bæredyg-

tighedsbekendtgørelsen og Bæredygtighedshåndbogen, til delvis implementering af direktiv om fremme af an-

vendelse af energi fra vedvarende energikilder, i høring,

J. nr. 2020-5896.

Generelle bemærkninger

Præcisering af bekendtgørelsernes rækkevidde

Biogas Danmark anerkender,

det er vanskeligt at implementere og formidle et så kompliceret regelsæt som EU’s

VE II-direktiv og skal derfor hilse det særdeles velkomment, at den egentlige bekendtgørelse suppleres af en (be-

kendtgørelse af en) håndbog, der tjener som en vejledning, som giver mulighed for yderligere forklaring og for-

tolkning.

Biogas Danmark finder imidlertid, det er nødvendigt yderligere at præcisere tankegangen i bekendtgørelsernes

opbygning og herunder primært, at der er tale om anvendelse af biomasse til energiformål, der stammer direkte

fra arealkrævende aktiviteter.

Og herunder specielt, at restprodukter fra anden produktion (fx gylle og anden husdyrgødning, afrens fra forar-

bejdning af frø m.v.) ikke er omfattet af kravet om bæredygtighedsvurdering. Uden en sådan præcisering er det

således vanskeligt at tolke det

–

i øvrigt særdeles illustrative

–

beslutningstræ på side 15 i Håndbogen.

Oversættelse af bilagene

Håndbogens bilag A

–

F er direkte optryk af direktivets bilag. Det kan ud fra et myndighedssynspunkt være juridisk

hensigtsmæssigt at gengive bilagene uden bearbejdning. Biogas Danmark finder imidlertid, det er vigtigt, at

Håndbogen bidrager til at lette forståelsen af direktivets hensigt ved at forklare en række af de vanskeligt forståe-

lige begreber. Det kunne være i et selvstændigt bilag eller ved indsættelse af fodnoter i de enkelte bilag.

Det gælder blandt andet begreberne ”åbent

fermentat”,

”lukket

fermentat”,

”afgasforbrænding”, som hensigts-

mæssigt kunne forklares som efterlagre henholdsvis uden og med overdækning og gasopsamling og fakkel til af-

brænding af den biogas, som ikke nyttiggøres.

”Forgæret

naturgødningsfermentat”

kunne betegnes som ”afgasset husdyrgødning”. ”Fermentat,

der hidrører fra

nedbrydningsprocessen”

bør kaldes ”den afgassede biomasse”,

”kombineret

nedbrydning af forskellige substrater

i et biogasanlæg”

kunne beskrives med den gode danske vending ”samudrådning af forskellige biomasser”.

Side 1 af 5

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 372: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser om bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

Tilsvarende i forhold til mere landbrugsrettede

betegnelser: ”forbedrede afgrøder/vekseldrift”. Her kan ”veksel-

drift” oversættes til ”sædskifte” – men hvad menes med ”forbedrede afgrøder”? Skal man ved ”dækafgrøder” for-

stå ”efterafgrøder”?

Definition af biogas

Biogas Danmark anerkender, at der i VE II-direktivet

er en ny definition af biogas, der omfatter ”alle

gasser produ-

ceret af biomasse”.

Dette er en væsentlig ændring i forhold til den hidtidige danske definition, hvor biogas har væ-

ret brugt som betegnelse for den blanding af primært metan og CO2, som dannes ved anaerob omsætning af or-

ganisk materiale i en biologisk proces. Andre gasser produceret ud fra biomasse ved termisk forgasning har der-

imod været betegnet syntesegas eller forgasningsgas.

Den foreslåede formulering i § 3 9) er misledende, idet biogas, som defineret i § 3 8), opdeles i 1. opgraderet og

renset biogas og 2. forgasningsgas.

Biogas Danmark skal derfor opfordre til, at det i § 3 nr. 8) og 9) i bekendtgørelse om bæredygtighed og reduktion

af drivhusgasemissioner for biomassebrændsler og flydende biobrændsler til energiformål m.v. tydeliggøres, at

der med betegnelsen biogas kan være tale om biogas dannet ved anaerob omsætning af biomasse eller forgas-

ningsgas dannet ved en termisk proces. Det samme gælder i Håndbogen.

Specifikke bemærkninger

Bemærkninger til bekendtgørelse om bæredygtighed og reduktion af drivhusgasemissioner for biomasse-

brændsler og flydende biobrændsler til energiformål m.v. (Bæredygtighedsbekendtgørelsen)

Ad § 3 Definitioner

nr. 1) og 17)

–

eller i hvert fald i Håndbogen

– bør forskellen på ”affald” og ”restprodukter” præciseres, herunder

at affald er produkter en affaldsproducent har til hensigt/behov for at bortskaffe, mens restproduktet er et pro-

dukt, som bare ikke er hovedproduktet i en produktionskæde.

nr. 5) og 6)

bør betegnelserne ”ved landbrug” og ”ved skovbrug” præciseres, så det tydeliggøres, om der er tale

om biomasse, der er frembragt ved ”landbrugsmæssig henholdsvis skovbrugsmæssig drift” eller om det er bio-

masse som er indsamlet fra et areal, som kunne være på en matrikel på en gård, men hvor der ikke sker erhvervs-

mæssig landbrugs- eller skovdrift.

nr. 8) og 9)

bør det præciseres, at der kan være tale om både biogas produceret ved anaerob omsætning af orga-

nisk materiale og ved termisk forgasning af biomasse. Det er specielt uheldigt, at betegnelsen forgasningsgas og

dermed den termisk/fysiske produktionsvej beskrives specifikt, mens den biologiske og i Danmark fuldstændig

dominerende produktionsvej ikke specificeres. Dette bør naturligvis tilsvarende beskrives i Håndbogen.

Nr. 22)

skal lige gås efter med en botanikbog i hånden i forhold til opdelingen i rod- og knoldfrugter og stængel-

knolde. Det skal således bemærkes, at kartofler er stængelknolde. Er der i øvrigt en særlig grund til at definere sti-

velsesholdige afgrøder frem for andre afgrøder?

Ad § 4-8 Biomassebrændsler produceret af biomasse fra landbrug

Det bør i §4

–

og tilsvarende i Håndbogen - præciseres, at det er biomasse, som hentes direkte på de i §§ 5-9 speci-

ficerede arealer, der er omfattet af kravet om overholdelse af bæredygtighedskriterierne i §§ 5-9. Og herunder

specielt, at det ikke gælder for fx husdyrgødning.

Side 2 af 5

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 372: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser om bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

Det bør tilsvarende præciseres, om der er tale om arealer, der i 2008 ikke var i omdrift idet den nuværende formu-

lering vil stille forskellige krav til arealer, hvorfra der i dag fx nyttiggøres halm afhængigt af, om arealet også blev

dyrket med korn i 2008 eller der i 2008 blev dyrket flerårige energiafgrøder i form af pil eller poppel, som er en fler-

årig afgrøde, der også dyrkes i omdrift, selv om omdriftstiden er længere end 10 år.

Formuleringen i § 6 er særdeles uheldig i forhold til de arealmæssige ændringer, som kan imødeses i forhold til at

tilgodese såvel vandmiljø- som klimahensyn gennem omlægning af landbrugsarealer til permanente græsarealer

og hvor dræning ophører. Her vil der være en meget betydelig såvel vandmiljø- som klimagevinst ved, at der kan

høstes biomasse fra arealerne

–

både så det ønskede åbne landskab bevares, og så næringsstoffer fjernes fra om-

rådet - og det undgås, at store mængder plantemateriale rådner under frigivelse af metan. Dette vil imidlertid

blive pålagt unødvendige administrative byrder med den nuværende formulering.

I notatet med de erhvervsmæssige konsekvenser diskuteres, at de i § 8 nævnte overvågnings- og håndteringspla-

ner kan etableres i offentligt eller andet kollektivt regi. Det er helt afgørende dette sker umiddelbart

–

eller at det

præciseres, at det i en overgangsperiode ikke vil blive håndhævet. For eksempel indtil programmet Markonline,

som bruges bredt i landbruget, er opgraderet til at foretage disse vurderinger eller at det er konkretiseret, hvordan

det indgår i de generelle landovervågningsprogrammer såsom Kvadratnettet.

Ad § 9 Supplerende bæredygtighedskrav for støtteberettiget biogas

Den i medfør af Energiforliget fra 2012 indførte begrænsning i anvendelsen af visse dele fra 5 energiafgrøder til

biogas er aftalt frem til 31. juli 2021. Det er helt afgørende, at eventuelt opstrammede regler varsles med minimum

ét års implementeringsfrist.

Biogasanlæg indgår således allerede på nuværende tidspunkt aftaler med landmænd som også nu færdiggør

markplaner for de afgrøder, der skal sås og høstes i år, men som vil blive anvendt i biogasanlæg i planlægningspe-

rioden fra 1. august 2021

–

31. juli 2022.

Biogas Danmark har med tilfredshed noteret, at det i bekendtgørelsesudkastet er præciseret, at efterafgrøder ikke

er omfattet af energiafgrødebegrænsningen. Det er vigtigt for at stimulere kreativiteten i forhold til at udnytte

restprodukter fra landbruget, hvor anvendelsen af energiafgrøder fortsat er på et meget lavt niveau.

Ad § 17 Biomassebrændsler produceret af biomasse fra akvakultur og fiskeri

Biogasanlæg er et vigtigt redskab til at sikre en ressource-, miljø- og klimamæssig optimal nyttiggørelse af rest- og

affaldsprodukter fra akvakultur og fiskeri. Biogas Danmark skal i den forbindelse anmode om en uddybning af,

hvad der er baggrunden for henvisningen i § 17 stk. 1 til bæredygtighedskriterierne i § 5, herunder en præcisering

af, at der ikke er tale om biomasse, der opstår som restprodukter fra fiskeri eller akvakultur.

Ad Bekendtgørelse om Håndbog om opfyldelse af bæredygtighedskrav og krav til reduktion af drivhusgas-

emissioner for biomassebrændsler til energiformål (Håndbogen 2021)

Ad 1. Indledning

På side 4 nederst bør det præciseres, at der er tale om

”anvendelsen af energiafgrøder i biogasanlæg” eller ”bio-

gasproduktion”.

Side 3 af 5

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 372: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser om bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

Ad 2. Vejledning til definitioner og begreber

Biomassebrændsel defineres som brændsler produceret ”af

biomasse”,

hvorimod biobrændstof defineres som pro-

duceret ”på

grundlag af biomasse”.

Er der nogen forskel på de to betegnelser?

Som beskrevet ovenfor bør definitionen af biogas i medfør af den nye definition i VE II-direktivet præciseres, så det

er tydeligt, at betegnelsen nu både dækker biogas produceret ved anaerobe biologiske processer og termisk for-

gasning.

Med den angivne definition af ”energiafgrøder

til biogas”

er det alle dele af de fem afgrøder majs, roer, græs/kløver-

græs, korn og jordskokker, der er omfattet af energiafgrødebegrænsningen i medfør af de særlige bæredygtig-

hedskrav til biogas. Det er helt afgørende, at bilag 1 i Bæredygtighedsbekendtgørelsen også gengives i Håndbo-

gen, så det præciseres, at det kun er kolber og kerner af henholdsvis majs og korn samt de underjordiske dele af

roer og jordskokker samt græs der er dyrket i under fem års omdrift, der er omfattet af begrænsningerne, men

ikke fx halm, roetoppe og økologisk kløvergræs.

Ad 3: Omfattede aktører og biomasser

I afsnit 3.2 og specielt i forhold til beslutningstræet på side 15 er det vigtigt, at det i teksten præciseres, at det ikke

finder anvendelse til en række biomasser, herunder gylle, dybstrøelse, frøafrens m.v. og at der for disse derfor ikke

skal udarbejdes bæredygtighedsvurdering.

Ad 4: Bæredygtighedskrav til biomasse fra landbrugsarealer

I afsnit 4.1.2. skal det præciseres, at de særlige bæredygtighedskrav til biogasproduktion (energiafgrødebegræns-

ningen) kun gælder dele af de fem specifikt nævnte afgrøder, så det ikke kun er den i fodnoten fremhævede und-

tagelse for økologisk kløvergræs og græs med omdriftstid over 5 år, der er undtaget

Det er ligeledes vigtigt, at skemaet fra bilag 1 i Bæredygtighedsbekendtgørelsen indsættes.

Biogas Danmark tager for givet, at håndbogen vil komme i fornyet høring, når de i afsnit 4.2.1 varslede nærmere

retningslinier fra Kommissionen for, hvordan kravene i forhold til

”overvågnings- og håndteringsplaner” og over-

vågning af jordkvaliteten og kulstoflageret i jorden, skal udmøntes.

Hvad menes med betegnelsen ”

hensigtsmæssig forvaltning af landbrugsjorden”?

Vil det sige dyrkning i overens-

stemmelse med gældende dansk lovgivning?

I 4.4.2 fastslås, at ”Energistyrelsen

kan kræve, at tilskudsmodtageren indsender en revisorerklæring”.

Af hensyn til

sikre en effektiv og administrativ enkel drift er det vigtigt, at Energistyrelsen i god tid forud for start af en planperi-

ode (1. august) bekendtgør, om der er krav om revisorerklæring i den kommende planperiode.

Ad 10: Krav om indberetning og verifikation

I figurerne 10.4 og 10.5 bør allerede nu ske en tilretning

fra ”naturgasnettet” til ”gasnettet” jf. den varslede ændring

af lov om naturgasforsyning til lov om gasforsyning.

Ad Bilag A - F

Biogas Danmark har forstået hensigten med at optrykke bilagene fra VE-direktivet uforarbejdet, men skal opfor-

dre kraftigt til i enten en særlig ordliste eller i fodnoter at tilpasse de i direktivet meget dårlige oversættelser fra

originalsproget til de korrekte danske betegnelser. Se nærmere i de generelle bemærkninger.

Side 4 af 5

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 372: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser om bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

Biogas Danmark skal ligeledes opfordre til,

at en række begreber forklares, herunder fx betegnelserne ”typiske

værdier”

og ”standardværdier” for drivhusgasemissioner.

Ad Erhvervsøkonomiske konsekvensvurderinger af bekendtgørelse om bæredygtighed og drivhusgasemissi-

onsbesparelser for biomassebrændsler og flydende biobrændsler til energiformål m.v.

Af notatet fremgår det tydeligt, at der er betydelige omkostninger for aktørerne forbundet med implementerin-

gen af direktivet.

Det gælder specielt for de elproducerende biogasanlæg, der med en udgift på knap 8 mio. kr., der skal fordeles ud

på en produktion på 4�½ Pj, rammes betydeligt hårdere end såvel opgraderingsanlæg som el- og fjernvarmepro-

duktion på halm. Biogas Danmark skal i den forbindelse påpege vigtigheden af, at de i notatet diskuterede mulig-

heder for en national indsats vedr. kulstofindhold i jord og jordkvalitet m.v. igangsættes umiddelbart, så markeds-

aktørerne ikke pålægges udgifter i en mellemperiode.

Afsluttende bemærkninger

Biogas Danmark står naturligvis til rådighed for en uddybning af bemærkningerne og skal opfordre til, at bekendt-

gørelserne udsendes i en anden høringsrunde så der bliver mulighed for at bidrage til en optimal implementering

af VE II-direktivet. Det gælder både i forhold til tilpasninger som følge af høringen af de foreliggende udkast og i

forhold til de retningslinier, der forventes fremlagt af Kommissionen.

Med venlig hilsen

Bruno Sander Nielsen

2724 5967

[email protected]

Side 5 af 5

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 372: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser om bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

Aktdetaljer

Akttitel: Høringssvar vedr. håndbog for bæredygtig biomasse -

journalnummer 2020-5896

Aktnummer: 310

Akt ID:

Dato:

Type:

Dokumenter:

2310666

15-01-2021 16:49:00

Indgående

[1] Høringssvar vedr. håndbog for bæredygtig biomasse - journalnummer 2020-5896.eml

[2] TMI-høringssvar vedr bekendtgørelse for bæredygtig biomasse.pdf

3. juni 2021

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 372: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser om bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

== AKT 2310666 == [ Høringssvar vedr. håndbog for bæredygtig biomasse - journalnummer 2020-5896 ] == Doku… ==

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

Sendt:

Bilag:

Katrine Pilmark Elkjær ([email protected])

Jonas Jürgens ([email protected])

Simon Auken Beck ([email protected])

Høringssvar vedr. håndbog for bæredygtig biomasse - journalnummer 2020-5896

15-01-2021 16:47

TMI-høringssvar vedr bekendtgørelse for bæredygtig biomasse.pdf;

Til Energistyrelsen, Center for VE

Hermed fremsendes høringssvar vedr. håndbog for bæredygtig biomasse - journalnummer 2020-5896.

Med venlig hilsen

Simon Auken Beck

Konsulent

(+45) 3377 3411

(+45) 2671 9651 (Mobil)

[email protected]

tmi.dk

Læs, hvordan DI behandler og beskytter

persondata i

DI’s Privatlivspolitik

Hold dig ajour, følg TMI

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 372: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser om bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

== AKT 2310666 == [ Høringssvar vedr. håndbog for bæredygtig biomasse - journalnummer 2020-5896 ] == Doku… ==

Til

Center for VE

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

Sendt på mail til [email protected] med kopi til [email protected]

Journalnummer 2020-5896.

SIAB

15. januar 2021

Høringssvar vedr. bekendtgørelse for bæredygtig biomasse

Træ- og Møbelindustrien (TMI) og Danske Træindustrier (DTI) takker for muligheden for at kommentere på

udkast til de to bekendtgørelser:

•

Udkast til bekendtgørelse om bæredygtighed og reduktion af drivhusgasemissioner for

biomassebrændsler og flydende biobrændsler til energiformål m.v. (bæredygtighedsbekendtgørelsen)

Udkast til bekendtgørelse om Håndbog om opfyldelse af bæredygtighedskrav og krav til reduktion af

drivhusgasemissioner for biomassebrændsler til energiformål (håndbogen).

Generelle kommentarer:

Træindustriens restprodukter

Træ- og Møbelindustrien (TMI) og Danske Træindustrier bakker op om lovindgrebet og ønsket om at

forbruget af biomasse til energiformål er garanteret bæredygtig. Vi er dog betænkelige ved, at aftalen

overimplementerer VE-II direktivet, herunder at savværkernes restprodukter omfattes.

VI mener grundlæggende, at dokumentationskravet for træindustrien er overflødigt, fordi restprodukter fra

træindustrien i udgangspunktet er bæredygtige.

Overimplementeringen skaber problemer for danske savværker der opererer på et

europæisk/internationalt og meget konkurrencepræget marked, til forskel fra energisektoren der opererer

på et udelukkende dansk marked, hvor loven stiller alle lige. Med dansk overimplementering stilles vores

medlemmer dermed ringere, end deres konkurrenter i udlandet.

Træindustrien arbejder dog selv i retning af fuld dokumentation for bæredygtige primærprodukter,

hvorved restprodukterne naturligvis også er dokumenteret bæredygtige. Træindustrien er også til dels

forberedt på dokumentationskravet, idet man har været underlagt den frivillige brancheaftale siden 2014.

Kravet om verifikation fra 3. part, kan dog vise sig at fordyre omkostningerne. Derfor er der generelt accept

af kravet.

Der er imidlertid nogle råvarer som ikke kan købes med den nødvendige dokumentation, da certifikater og

krav om dokumentation ikke har nogen værdi for sælgerne. Det fx tilfældet når halvfabrikata træprodukter

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 372: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser om bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

videreforarbejdning inden salg i fx Danmark eller til eksport. Under videreforarbejdningen vil der opstå små

rester fra spåner og fraskær mv. som der i så fald ikke vil være dokumentation for. Konkurrencesituationen

for disse produkter er typisk relativ skarp, så stiller man som køber krav om dokumentation, er meldingen

oftest, at varen vil blive solgt til en anden.

Vi er derfor tilfredse med, at dokumentationskravet for træindustriens restprodukter er 90 %, hvilket

efterlader e ’bagatelgrænse’

på 10 %, som sikrer den nødvendige fleksibilitet der giver mulighed for

fortsat forarbejdning af halvfabrikata-træprodukter, uden at der skal opsættes separat og fordyrende

affalds/rest-håndtering.

Såfremt der er basis for at dokumentere mere end 90 pct. af træindustriens restprodukter, så antager vi, at

dette selvfølgelig er muligt. Vi opfordrer derfor til at beskrivelsen af 90 pct.-kravet præciseres, således, at

det omtales som et minimumskrav. Se eksempel på formulering nedenfor :

Håndbogens side 6 nederst:

Kapitel 7 beskriver de danske krav til restprodukter fra træindustri, herunder særlige forhold som gælder for

denne biomassetype, herunder at kravene

kun skal dokumenteres

skal være

opfyldt for

minimum

90 pct. af

biomassen.

Håndbogens side 44:

For den enkelte aktør skal

dog kun

minimum

90 pct. af den anvendte mængde restprodukter fra træindu-

strien i det pågældende år opfylde disse krav beregnet på basis af energiindhold.

Biodiversitet og §25-skov

Under

5.4.1 Opfyldelse af særligt dansk krav om beskyttelse af biodiversitet

stilles der krav om kortlægning

og beskyttelse af HCV-områder, som også falder under begrebet §25-skov. TMI støtter ønsket om at

beskytte skovområder med værdifuld biodiversitet. TMI opfordrer i den forbindelse Miljøministeren til at

gennemføre samme kortlægning af §25-skov i de private skove, som tidligere er gennemført i statsskovene.

En kortlægning i de private skove vil dels lette dokumentationsbyrden ift. til biomasseproduktionen, men vil

også lette den økonomiske byrde forbundet med at tiltræde en certificeringsordning (PEFC og/eller FSC).

Tiltaget vil således yderligere tilskynde en udvikling, som vil sikre at både primærprodukter og

restprodukter er dokumenteret bæredygtige.

Diametergrænse

Som definition af

Restprodukter fra skovbrug,

samt under

5.6.1 Opfyldelse af det danske krav til

klimabæredygtighed

fremgår, at der ikke må anvendes træ over 20 cm i diameter.

Træindustrien er bekymrede for, at stor efterspørgsel på træ til energi kan bevirke, at gavntræsegnet

tømmer anvendes til energi, særligt hvad angår gavntræ af lavere kvalitet. Vi mener dog ikke, at dette

imødekommes ved at sætte en diametergrænsen på 20 cm, hvorfor kravet bør udgå. En fast grænseværdi,

hvad end den er på 10, 20 eller 30 cm er ikke afgørende for, om træindustrien kan anvende og dermed har

interesse i at aftage tømmeret til varige træprodukter. Afsætningen afgøres derimod af almindelige

markedsmekanismer som udbud og efterspørgsel, herunder tømmerets kvalitet, mængde, tilgængelighed

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 372: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser om bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

mv. Træ med skævheder, skader, knaster eller andre kvalitetsforringelser, vil heller ikke få anvendelse i

industrien med en fast diametergrænse.

Vi er bekymrede for, at en begrænsning i bedst mulig udnyttelse af skovens biomasse kan få en langsigtet

negativ effekt på skovens gavntrækvalitet. Det gælder for så vidt begrænsning i for alm. udtynding og brug

af ammetræer:

Tidlige udtyndinger i en skovbevoksning er en del af en langsigtet investering i træproduktion af høj

kvalitet. Udtynding medvirker herunder til højere kulstofoptag og højere kvalitet af skovbevoksningen som

helhed. Det er vigtigt at skovejere har mulighed for at dække omkostningerne ved disse nødvendige

udtyndinger, fx ved at afsætte træ, der ikke kan afsættes til træindustrien, til energiudnyttelse. En

begrænsning i afsætningsmulighederne som følge af en diametergrænse på 20 cm risikerer derfor føre til

forringet gavntræskvalitet på sigt og potentielt øgede priser på råtræ, som følge af begrænsede

indtægtsmuligheder.

En grænseværdi på 20 cm kan også få skovejere til at afholde sig fra at plante ammetræer som ligeledes er

nødvendige for at sikre god kvalitet af de blivende gavntræer, som i sidste ende er træindustriens råvare.

Det er ikke usædvanligt, at hurtigtvoksende ammetræer som fx rødel og lærk opnår stammediameter over

20 cm inden fældning/udtynding. Samtidig er hurtigtvoksende ammetræer typisk en uegnet råvare for

træindustrien. Såfremt ammetræerne ikke kan anvendes til energiformål, kan konsekvensen blive, at

ammetræerne slet ikke plantes, eller at ammetræerne fældes på et uhensigtsmæssigt tidspunkt, hvorved

gavntrækvaliteten potentielt forringes. Samtidig vil man miste den vigtige klimaeffekt der ligger i

ammetræernes hurtige vækst og CO2 optag i unge skovkulturer. Også af denne årsag bør diametergrænsen

udgå.

Første opsamlingssted

Det fremgår af

7. Krav til restprodukter fra træindustri

3. parts verifikation frem til første opsamlingssted

jf. afsnit 5.7

ikke kræves opfyldt.

Vi fi der i de forbi delse defi itio e af ”første

opsamlingssted”

uklart. Første opsa li gssted ”med

henblik på forarbejdning eller videre salg”

kan være i skoven, langs skovvej, leveret på savværk m.fl.

Uklarheden skaber tvivl om hvor kravet om verifikation på øvrige områder kræves.

På vegne af Træ- og Møbelindustrien og Danske Træindustrier

Med venlig hilsen

Simon Auken Beck

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 372: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser om bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

Aktdetaljer

Akttitel: Høringssvar til udkast til to bekendtgørelser vedr.

bæredygtighed m.v. (journalnummer: 2020-5896)

Aktnummer: 311

Akt ID:

Dato:

Type:

Dokumenter:

2310667

15-01-2021 16:46:51

Indgående

[1] Høringssvar til udkast til to bekendtgørelser vedr. bæredygtighed m.v. (journalnummer 2020-5896).eml

[2] 210115 thl Høringssvar bæredygtighed af biomasse jnr 2020-5896 FINAL.pdf

3. juni 2021

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 372: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser om bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

== AKT 2310667 == [ Høringssvar til udkast til to bekendtgørelser vedr. bæredygtighed m.v. (journalnummer: 2020-… ==

Til:

Cc:

Katrine Pilmark Elkjær ([email protected]), Jonas Jürgens ([email protected])

hoering ([email protected]), Thomas Holst ([email protected]), '[email protected]' ([email protected]) ([email protected]), Simon Horsholt

([email protected])

Thomas Holst ([email protected])

Fra:

Titel:

Høringssvar til udkast til to bekendtgørelser vedr. bæredygtighed m.v. (journalnummer: 2020-5896)

Sendt:

15-01-2021 16:45

Bilag:

210115 thl Høringssvar bæredygtighed af biomasse jnr 2020-5896 FINAL.pdf;

Kære Energistyrelse

Hermed fremsendes høringssvar til udkast til to bekendtgørelser vedr. bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og

flydende biobrændsler (journalnummer: 2020-5896).

Skulle der være ønske om uddybende forklaringer, står vi selvfølgelig til rådighed.

Venlig hilsen

Thomas Holst

Chefkonsulent

EU & Frø

Landbrug & Fødevarer F.m.b.A.

T +45 3339 4691 | M +45 2076 2061 | E

[email protected]

Landbrug & Fødevarer F.m.b.A.

Axelborg, Axeltorv 3 · DK-1609 København V

www.lf.dk

Det danske fødevareerhverv har en vision om at være klimaneutralt i 2050. Sammen med vores medlemmer fra

landbruget, fødevare- og agroindustrien, vil vi vise, at der findes en økonomisk bæredygtig vej til en klimaneutral

fødevareproduktion. Som repræsentant for hele fødevareklyngen, der understøtter 189.000 arbejdspladser og en årlig

eksport på 170 milliarder kroner, repræsenterer vi en værdikæde med tyngde og vilje til at finde løsninger på verdens

klimaudfordringer i tæt samspil med resten af Danmark.

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 372: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser om bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

== AKT 2310667 == [ Høringssvar til udkast til to bekendtgørelser vedr. bæredygtighed m.v. (journalnummer: 2020-… ==

Ref

Dato

Side

2020-5896

14. januar 2021

1 af 8

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

[email protected]

Høringssvar til udkast til to bekendtgørelser vedr. bæredygtighed m.v. for

biomassebrændsler og flydende biobrændsler (journalnummer: 2020-5896)

Det er positivt, at Danmark får implementeret VEII direktivet til sikring af bl.a. bæredygtighed af

biomasse anvendt til energi. Anvendelse af biomasse til energi er ofte kritiseret for ikke at være

bæredygtig energiproduktion, og Landbrug & Fødevarer hilser det derfor velkomment, at der

skabes klarhed over bæredygtighed af den anvendte biomasse. Det er samtidig med til at sikre

ensartethed på området i EU, lige vilkår på markedet og for anvendelsen af biomasse til energi.

Landbrug & Fødevarer er dog kritiske over for, at der nu indføres ekstra bæredygtighedskrav til

landbrugsbiomasse. Biomasse fra landbrugsarealet er allerede underlagt en omfattende regulering

af alle aktiviteter, der sker på arealet og de sikrer efter vores vurdering at biomassen kan betragtes

som bæredygtig. Med denne nye regulering tilføjer man et ekstra lag regulering på arealet, som

baseres på, hvad produktet eller restproduktet skal benyttes til og med en

ikke

landbrugsfaglig

styrelse som myndighed. Det er uhensigtsmæssigt.

Der indføres bæredygtighedskrav til en ny gruppe af biomasse med bekendtgørelsen og

Håndbogen. Det vil kræve et stort arbejde at få indrettet enkle systemer med henblik på

overholdelse af de nye krav. Landbrug & Fødevarer deltager allerede i arbejdet med at skabe disse

enkle systemer, og vi bidrager fortsat gerne i samarbejde med Energistyrelsen om dette i den

kommende periode.

Vi ser dog med stor alvor på, at et flertal af politikere i Folketinget har besluttet, at der også på dette

område skal overimplementeres i Danmark, bl.a. med træ fra ikkeskov. Det giver større

omkostninger til det danske erhvervsliv end nødvendigt ud fra EU’s krav og bidrager negativt til den

danske konkurrenceevne.

Derudover giver det helt overordnet ikke mening. Hvis f.eks. et levende hegn af dyrkningstekniske

årsager skal nedlægges, ændrer det ikke noget med et særligt dansk genplantningskrav, da det

ikke vil ændre på beslutningen om at fjerne hegnet.

Generelt bør det bemærkes, at bekendtgørelserne bærer præg af at være implementering af et

direktiv. Det ses ud fra en række oversættelser direkte fra engelsk, uden skelen til hvilke termer der

anvendes i Danmark på området. Det gør det vanskeligt at sikre sig overholdelse af reglerne.

Det gælder f.eks. i bekendtgørelsens kapitel 2, hvor definitioner af naturtyper skaber

forståelsesmæssige vanskeligheder. Der bør benyttes danske termer, uanset at listen så måske

bliver længere eller kortere end i VEII-direktivet.

Et andet eksempel på udtryk der ikke anvendes i Danmark er

”forgæret

naturgødningsfermentat”,

der kan oversættes til ”afgasset husdyrgødning”.

Energistyrelsen opfordres derfor til at gå materialet igennem og sikre, at der anvendes danske

termer, hvilket vil bidrage til at lette forståelsen af direktivets hensigt.

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 372: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser om bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

Side 2 af 8

Det er rigtig positivt med udgivelse af Håndbogen sammen med reguleringen. Desværre bærer

Håndbogen præg at en opbygning, der er tænkt ud fra et regulatorisk synspunkt. Når nu der bruges

kræfter på at lave en håndbog, kunne den med fordel opbygges så den tager udgangspunkt i

læserens behov for at finde oplysninger. Det vil gøre den mere tilgængelig for brugere, der gerne vil

sikre sig at overholde reglerne.

Mere specifikke bemærkninger til bekendtgørelsen og Håndbogen:

Bekendtgørelse om bæredygtighed og reduktion af drivhusgas-emissioner for

biomassebrændsler og flydende biobrændsler til energiformål m.v.

Landbrugs-

biomasse

§3

nr. 5) og 6)

bør betegnelserne ”ved landbrug” og ”ved skovbrug” præciseres, så det

tydeliggøres, om der er tale om biomasse, der er frembragt ved ”landbrugsmæssig

henholdsvis skovbrugsmæssig drift” eller om det er biomasse som er indsamlet fra et

areal, som kunne være på en matrikel på en gård, men hvor der ikke sker

erhvervsmæssig landbrugs- eller skovdrift.

§4 stk. 3

Her beskrives, hvilke anlæg der omfattes i bekendtgørelsen, og i stk. 3 er der en

undtagelse for værker under 20 MW, ved anvendelse af fast biomasse fra

landbrugsafgrøder. Men i Håndbogen fremgår denne grænse ikke, muligvis pga. en

forglemmelse i Håndbogen.

§5, §6 &

§7

For at leve op til bestemmelserne i §§ 5-7 vil der være behov for, at der kan

fremskaffes kortmateriale over alle de typer af naturarealer, der nævnes i

bestemmelserne. Da der kan være tale om flere naturtyper under flere af punkterne,

vil vi anmode om, at der f.eks. i Håndbogen beskrives hvilke naturtyer der menes

ligesom det ikke er alle de nævnte naturtyper / arealer der er entydigt defineret i

henhold til dansk regulering og forvaltning. Hvis der ikke sikres et sådan overblik vil

det være vanskeligt at sikre, at reglerne overholdes og alle relevante typer er

undersøgt.

Sådanne kortlag være tilgængelige for kortprogrammer som anvendes i

markplanlægning eller let tilgængelige på myndighedernes hjemmesider. Da der

lægges op til, at det specifikt er kortlag fra 2008 der skal administreres efter, bør

Håndbogen indeholde en klar anvisning til, hvor der kan findes adgang til disse.

Med de beskrevne retningslinjer lægges der op til en meget administrativt tungt

system, hvor en række kortlag m.v. skal konsulteres. Landbrug & Fødevares skal

derfor foreslå, at der i stedet afsøges andre muligheder for at sikre, at de ønskede

krav til bæredygtighed overholdes. Dette kunne f.eks. være et krav om en erklæring

om at der ikke er sket nogen overtrædelser af gældende miljølovgivning på

arealerne siden referenceåret 2008. En sådan eller lignende løsning vil kunne lette

administrationen betragteligt for hovedparten af biomasseleverandører.

Særligt til §6: Skal stk. 2 og 3 forstås således, at hvis et areal har været dyrket med

f.eks. poppel eller pil i 2008 og siden er omlagt til f.eks. korn, så kan halmen ikke

sælges som bæredygtigt biomasse, medmindre der laves særlig beregning af

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 372: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser om bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

Side 3 af 8

klimagasfortrængning? Og vil det samme gælde fremtidige omlægninger af sådanne

arealer?

Eller mangler der en præcisering i teksten om, at der er tale om arealer som ikke er i

omdrift? Arealer etableret med f.eks. poppel og pil som afgrøder vil være defineret

som værende fortsat i omdrift.

I fald det første gør sig gældende, vil det være en forkert måde at belønne de

landmænd, som for 10-20 år siden lyttede til politikernes råd og ønsker, hvorefter de

etablerede arealer med produktion af biomasse til energi, samtidig med at de

leverede på politisk ønske om reduktion i udvaskning af kvælstof og forbrug af

pesticider. Politikerne må ikke vende sig mod dem ved nu at gøre livet mere

besværligt for dem.

Bekendtgørelsen henviser til bilag 1 del C i Håndbogen. Der findes ikke noget bilag

1, da de kaldes med bogstaver, og i bilag A er der ikke inddeling med bogstaver, så

ikke noget afsnit C.

§8

Her er tale om implementering af VEII krav.

Landbrug & Fødevarer har tidligere i dialogen med Energistyrelsen fået tilkendegivet,

at affaldsprodukter fra industri (f.eks. kornafrens), hører med i gruppen af affald som

kommunalt affald (se figur 1.1. i Håndbog). Det vil sige, at der udelukkende skal

overholdes DHG krav (se tabel 1.1 i Håndbog).

Det fremgår ikke tydeligt

af §8, da der står ”… som stammer fra landbrugsarealer

…”.

F.eks. kornafrens fra det korn landmænd årligt høster fra ca. 1,4 mio. ha, og som

sælges til industrier, der renser korn for avner, ukrudtsfrø, halm, sand og småsten.

Oprindeligt kommer det fra landbrugsarealet, men affaldsproduktet kommer fra et

korn- eller frørenseri, så affaldsproduktet stammer fra industri.

Kan det bekræftes,

at f.eks. kornafrens håndteres i gruppen af ”affald herunder

kommunalt”?

§9

Stk. 2: Der står

”I

perioden fra den 1. august 2018 til og med den 31. juli 2021 må

der pr. indberetningsperiode….”, er det muligt med beskrivelse af reglerne for mere

end 1 måned fra bekendtgørelsen træder i kraft 30. juni 2021.

Ikke-skov

§16

Det fremgår af bestemmelse, at træ fra ikkeskov stilles over for et krav om

genplantning.

Det er uforståeligt, at der med bestemmelsen stilles krav om reetablering f.eks. i

situationer, hvor der af landbrugsmæssige hensyn sker nedtagning af f.eks. læhegn.

Det betyder, at ved lovlig fjernelse af et læhegn, kan biomassen fra denne proces

ikke benyttes til bæredygtig energi.

Hvis et levende hegn af dyrkningstekniske årsager skal nedlægges, ændrer det ikke

noget med et genplantningskrav, da indtægt fra bæredygtigt salg af flis ikke vil

ændre på beslutningen om at fjerne hegnet. I landbruget sker der løbende

forandringer med hensyn til behovet for bl.a. placering af læhegn. Biomassen fra

arbejdet med at fjerne læhegn burde på denne baggrund anerkendes som et

restprodukt.

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 372: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser om bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

Side 4 af 8

Muligheden der beskrives i Håndbogen for etablering af tilsvarende hegn andet sted

giver ikke landbrugsmæssigt mening, da man ikke altid kan planlægges, at nye hegn

skal etableres, når gamle skal væk.

Indfasning af krav til træ fra ikke-skov bør udsættes, så der kan komme et system på

plads til dokumentation af kravene. Det bliver f.eks. ikke muligt at nå at få en

certificeringsordning klar inden sommer 2021. Der kan laves en delvis indfasning,

hvor kravet til sporbarhed inkluderes fra starten, og så følger resten senere, når

systemerne er på plads.

Bekendtgørelse om Håndbog om opfyldelse af bæredygtighedskrav og krav til reduktion af

drivhusgasemissioner for biomassebrændsler til energiformål

2.1

Hvor adskiller en

frivillig ordning

sig fra en certificeringsordning?

Hvis det tænkes som systemer, som udelukkende viser, at direktivet overholdes,

vil de ikke dække de den danske implementering.

Der mangler en nærmere beskrivelse af, hvilket niveau

kildeområde

defineres

på. Er det på landsplan, regionalt eller på matrikel?

3.1

Det virker som om der mangler et punkt om landbrugsbiomassebrændsler.

Beskrivelserne virker til udelukkende at vedrøre træbaseret biomasse.

Delen om landbrugsbiomassebrændsler (§4 i den anden bekendtgørelse og

VEII-direktivets Artikel 29) bør inkluderes. Her er grænsen for biomasse fra

landbrugsprodukter på 20 MW.

Figur 1.1

Den første boks ”Er biomassen produceret ved landbrug dvs. ved landbrugsdrift

på dyrkede arealer”

beskriver ikke med sikkerhed, hvor f.eks. gylle skal placeres.

Det kommer jo umiddelbart ikke fra det dyrkede areal, og derfor kan der svares

”NEJ”, men skal vi så ende i ”restprodukt fra anden produktion” eller ”affald,

herunder kommunalt”?

Umiddelbart er vores forventning, at der skal

svares ”JA” i den første boks og det

er ”restprodukt” af ”biomasse fra landbrug”.

Kan Energistyrelsen bekræfte den forventning?

Eller er det fordi der mangler en beskrivelse af, at figuren udelukkende handler

om den biomasse som kommer direkte fra marken f.eks. halm? Det vil betyde at

f.eks. gylle og kornafrens ikke skal gennem figuren.

Bortset fra denne mulighed for misforståelse er det generelt godt med en tydelig

beskrivelse af, hvor forskellige typer biomasse skal hen.

4.1

Her står ”

Bæredygtighedskriterierne gælder for alle anlæg over 2 MW”. Dette er

ikke i overensstemmelse med den anden bekendtgørelse og VEII-direktivets

Artikel 29. Vi forventer, at dette bliver tilrettet de andre.

I afsnittet ”Hvis biomassen ikke er certificeret”, er det positivt,

at efterlevelse

vurderes at være opfyldt ved overholdelse af allerede gældende lovgivning.

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 372: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser om bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

Side 5 af 8

Det vil være en stor hjælp, hvis der kunne laves et skema, der viser, hvilken

lovgivning der er tale om, så der ikke opstår tvivl om dette.

4.1.1

a) Forventes der indført en national overvågnings- eller håndteringsplan? En

national plan vil betyde, at den enkelte operatør ikke skal udarbejde sin egen

plan.

b) Kan der også her forventes at være tilstrækkeligt, såfremt der ikke er ændret

på arealerne og deres anvendelse siden 2008, og der ikke har været

overtrædelser af regler for opdyrkning af natur siden 2008 (som ovenfor)?

Det er her vanskeligt at finde dokumentation for de typer af natur, som

beskrives. Det vil også her være en fordel, at der anvendes de termer for

naturtyper, som generelt benyttes i Danmark.

Kan Energistyrelsen anvise, hvor der kan findes data?

c) Samme bemærkning vedr. beskrivelse af termer for naturtyper.

ii og iii) Her er det vanskeligt at forstå, om dette betyder, at lavskov og flerårige

energiafgrøder på landbrugsjord etableret inden 2008, ikke længere kan

benyttes som bæredygtigt flis til energi, og om arealerne efter omlægning til korn

ikke kan benyttes til f.eks. produktion af bæredygtig halm uden særlige krav til

dokumentation.

Hvis det ikke er det, som menes, bør det forklares, hvad punkterne betyder.

Landbrug & Fødevarer har meget vanskeligt ved at forstå, hvis en afgrøde

etableret til produktion af flis, pludselig ikke kan høstes som bæredygtigt flis.

4.1.2

Kunne listen med energiafgrøder ikke skiftes med tabellen fra bilaget, der

henvises til. Så vil det være tydeligt, om det er hele planten eller f.eks. kun

roden.

Det er positivt, at efterafgrøder er klart beskrevet til ikke at være en

energiafgrøde.

4.2

4.2.1

Planlægges der oprettelse af en national overvågnings- eller håndteringsplan for

at afhjælpe virkningerne for jordbundens kvalitet og kulstofindholdet i jorden?

Hvis ikke der kommer national overvågnings- eller håndteringsplan, hvilke krav

forventes der så at skulle efterleves til overvågning af kulstofindhold?

Er der tale om et regnskab for kulstof som fraføres og tilførsel på arealerne, hvor

det så i gennemsnit over f.eks. 10 år skal være positivt bidrag med kulstof.

F.eks. når der fjernes halm til energi, skal der så regnes med kulstof, som bliver

taget væk fra arealet, og den mængde sammenholdes med kulstof tilført med

organiske gødninger, efterafgrøder, rodnet m.m.

Vil en beregning i et markstyringsprogram, som MarkOnline, kunne benyttes

som dokumentation? Det er programmet, hvor næsten alle landmænd har data

for deres arbejde i marken liggende. Det indeholder også fra 2022 et modul, der

kan beregne kulstofbalance på arealerne, med baggrund i modellen C-tool.

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 372: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser om bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

Side 6 af 8

Hvad menes med betegnelsen ” hensigtsmæssig forvaltning af landbrugs-

jorden”? Vil det sige dyrkning i overensstemmelse med gældende dansk

lovgivning?

4.2.2

Verifikator skal bekræfte, at jordkvaliteten og kulstoflageret i jorden ikke er i

tilbagegang. Det er en formulering, som kan misforstås sådan, at der skal

foretages jordanalyser af kulstofindhold. Det er ikke muligt at følge

kulstofindholdet med analyser, da usikkerheden på analyserne er så store, at de

ikke giver mening at foretage. Dette samtidig med at ændringen af jordens

kulstofpulje sker meget langsomt.

Vi vil foreslå en formulering i retning af ”Verifikator

skal bekræfte, at der er

overvågnings- eller håndteringsplan for kulstofbalancen og jordkvaliteten på

arealet”.

4.3

Her er der igen udfordringen med, hvor der findes dokumentation for, hvilke

arealer der er tale om. Samtidig er der ikke kendskab til fyldestgørende

database med oplysninger om status på kulstofindholdet på sådanne arealer i

januar 2008. Kan Energistyrelsen anvise, hvor der kan findes data?

Er det muligt igen her, at såfremt der ikke er overtrådt anden lovgivning vedr.

inddragelse af natur til opdyrket areal siden 2008, så er denne regel ligeledes

overholdt?

4.3.1

Det er positivt med listen med relevant lovgivning, der forventes overholdt, til

efterlevelse af punkt b)

I fravær af b)

- For store kulstoflagre: Her kan der igen være en udfordring med at finde

dokumentation for status på arealet i 2008.

I afsnittet

der starter med: ”Virksomheden

skal forlange, at

biomasseleverandørerne…”.

Her mangler igen beskrivelse af, hvilket niveau der er tale om. Er det på

landsplan, regionalt eller ned på matrikel (mark)? Skal data gemmes de 5 år,

som fremgår i kap. 10.6?

4.3.2

Se 4.3.1

Særligt dansk krav om reetablering.

Det er uforståeligt, at der er krav om reetablering, når der af landbrugsmæssige

hensyn sker nedtagning af f.eks. læhegn. Det betyder, at ved lovlig fjernelse af

et læhegn, kan biomasse, der bliver fra denne proces, ikke benyttes til

bæredygtig energi.

Biomassen er et restprodukt fra en naturlig del af arbejdet med produktion af

landbrugsafgrøder. Her sker der forandringer med hensyn til behovet for bl.a.

placering af læhegn.

Mængde af biomasse fra læhegn, der fjernes, er yderst begrænset, og salget af

flis er ikke baggrund for at fjerne læhegn.

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 372: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser om bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

Side 7 af 8

I kapitlet henvises til en sagkyndig person. Det er ikke lykkedes at finde

beskrivelse af hvilke krav der er til en sagkyndig. Udarbejdes en beskrivelse af

minimumskrav til en sagkyndig? Det er en vanskelig opgave, da kravene skal

gælde for sagkyndig uden for Danmark.

Af relevante informationskilder er beskrevet bl.a. Rødlisten. Hvilke kategorier i

listen skal tages i betragtning? En lidt nærmere beskrivelse er nødvendig.

”Affald

herunder kommunalt” vurderes ud fra definitionen at være f.eks.

kornafrens og frøafrens fra virksomheder, der modtager korn og frø direkte fra

landmænd. Virksomhederne processerer herefter korn og frø, så de

efterfølgende vil være renset for urenheder som sand, sten og ukrudtsfrø. Den

frarensede del, som er blanding af ukrudtsfrø, avner, halmrester, sand og

småsten behandles som affald. Er dette korrekt?

Tabel 9.3

Note 36 i tabellen. Her står anvendelse af målinger af kulstofniveau i jord som en

mulighed. Her er det vigtigt at bemærke, at måling af en ændring i jord-kulstof er

meget svær at dokumentere, da ændringen udgør så lille en andel af jordens

samlede kulstofindhold, at en analyse af en uhomogen jord ikke giver entydigt

svar. Landbrug & Fødevarer har i PlantePro regnet på et eksempel, der viser, at

en dyrkningspraksis øger kulstofindholdet over 25 år med 8,9 ton kulstof,

svarende til godt 30 ton CO

ekv. I eksemplet har vi en opbygning i de første 10

år på 4,3 t kulstof pr. ha, hvilket øger humusprocenten med 0,2, som er inden for

usikkerheden ved en analyse. Så en måling med 10 års afstand vil sandsynligvis

ikke være signifikant forskellig fra den forrige.

Dette for at understrege hvor usikkert det er med analyser og kulstof. Derfor er

metoden her i energisammenhæng mere enkel med en model, der ser på

tilførsel og fraførsel af kulstof. Der er værktøjer, der kan udregne dette.

10.1

I Sidste afsnit fremgår ”

at oplysninger om geografisk oprindelse og typen af

råprodukt for biomassebrændslerne skal stilles til rådighed for forbrugerne på

operatørernes, leverandørernes eller de relevante kompetente myndigheders

websteder…”.

Det fremgår ikke klart, hvilket niveau

af ”geografisk oprindelse” der er tale om. Er

det oprindelsesland, region eller kommune niveau?

Det gør sig gældende flere gange i kapitlet.

Det bør fremgå mere klart af Håndbogen, på hvilket niveau der skal beskrives

oprindelse.

Bilag

Landbrug & Fødevarer forstår baggrunden for at optrykke bilagene fra VE-

direktivet uforarbejdet, men skal opfordre kraftigt til at lave en særlig ordliste eller

i fodnoter, at tilpasse de i direktivet meget dårlige oversættelser fra

originalsproget til de korrekte danske betegnelser.

Bilag E

I Verifikators erklæring

under ”Resumé

af udført arbejde”

er der beskrevet, at der

er ”Gennemført

en gennemgang og test af målinger af data for kulstof og

bæredygtighed……”.

Hvad er det for ”målinger af data for kulstof”?

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 372: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser om bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

Side 8 af 8

Det giver ikke fagligt mening at måle kulstofindhold i jord.

Bilag F

I boksen med Biodiversitet på side 142 er formuleringen ikke let at forstå. Det

ville være nemmere at forstå, hvis der benyttes formuleringen fra

bekendtgørelsen §5, hvor det står beskrevet uden anvendelse af to gange ”ikke”.

Ønskes ovennævnte uddybet, er I velkomne til at kontakte undertegnede, ligesom vi fra Landbrug &

Fødevarers side gerne deltager i yderligere afklaringer og forbeholder os muligheden for at vende

tilbage med yderligere kommentarer, hvis vi finder det nødvendigt.

Med venlig hilsen

Thomas Holst

Chefkonsulent

EU og Frø

D +45 3339 4691

M +45 2076 2061

E [email protected]

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 372: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser om bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

Aktdetaljer

Akttitel: Høringssvar vedr. håndbog for bæredygtig biomasse -

journalnummer 2020-5896

Aktnummer: 313

Akt ID:

Dato:

Type:

Dokumenter:

2310662

15-01-2021 16:36:12

Indgående

[1] Høringssvar vedr. håndbog for bæredygtig biomasse - journalnummer 2020-5896.eml

[2] TMI-høringssvar vedr bekendtgørelse for bæredygtig biomasse.pdf

3. juni 2021

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 372: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser om bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

== AKT 2310662 == [ Høringssvar vedr. håndbog for bæredygtig biomasse - journalnummer 2020-5896 ] == Doku… ==

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

Sendt:

Bilag:

Katrine Pilmark Elkjær ([email protected])

Jonas Jürgens ([email protected])

Simon Auken Beck ([email protected])

Høringssvar vedr. håndbog for bæredygtig biomasse - journalnummer 2020-5896

15-01-2021 16:36

TMI-høringssvar vedr bekendtgørelse for bæredygtig biomasse.pdf;

Til Energistyrelsen, Center for VE

Hermed fremsendes høringssvar vedr. håndbog for bæredygtig biomasse - journalnummer 2020-5896.

Med venlig hilsen

Simon Auken Beck

Konsulent

(+45) 3377 3411

(+45) 2671 9651 (Mobil)

[email protected]

tmi.dk

Læs, hvordan DI behandler og beskytter

persondata i

DI’s Privatlivspolitik

Hold dig ajour, følg TMI

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 372: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser om bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler