KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 372: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser om bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
KEF Alm.del Bilag 372
Offentligt

HØRINGSNOTAT

Center i Energistyrelsen

Center for VE

Enhed

Bioenheden

Dato

27.05.2021

J nr.

2020-5896

Høringsnotat vedr. udkast til to bekendtgørelser om bæ-

redygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende bio-

brændsler (delvis implementering af direktiv om fremme af anvendelse af energi fra

vedvarende energikilder).

Udkast til bekendtgørelse om bæredygtighed og reduktion af drivhusgasemissioner for bio-

massebrændsler og flydende biobrændsler til energiformål m.v. (bæredygtighedsbekendtgø-

relsen) og udkast til bekendtgørelse om Håndbog om opfyldelse af bæredygtighedskrav og

krav til reduktion af drivhusgasemissioner for biomassebrændsler til energiformål (håndbogs-

bekendtgørelsen) blev sendt i ekstern høring den 9. december 2020 med frist for afgivelse af

høringssvar den 15. januar 2021.

Der er modtaget i alt 23 høringssvar i høringsperioden.

Følgende 21 høringsparter har fremsendt bemærkninger til lovforslaget:

Asfaltindustrien

Biogas Danmark

Dall Energy

Dansk Affaldsforening

Dansk Energi og Dansk Fjernvarme (samlet høringssvar)

Dansk Erhverv

Dansk Miljøteknologi

Dansk Skovforening

Danske Halmleverandører

Danske Maskinstationer og Entreprenører

DSH Wood

HOFOR

Landbrug og Fødevarer

Nature Energy

Preferred by Nature

Partnerskabet for Ansvarlig Træbiomasse

–

Skovejer

Træ- og Møbelindustrien

Verdens Skove, Rådet for Grøn Omstilling, Verdens Naturfonden, Danmarks

Naturfredningsforening, Greenpeace, Klimabevægelsen og Dansk Ornitologisk

Forening (samlet høringssvar)

Verdo Trading

Følgende to høringsparter har oplyst, at de ingen bemærkninger har til lovforslaget:

Dansk Arbejdsgiverforening

Erhvervsflyvningens Sammenslutning

Side 1/48

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 372: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser om bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

I det følgende vil de væsentligste punkter i de indkomne høringsvar blive gennemgået efter-

fulgt af Energistyrelsen s bemærkninger for hvert emne. Bemærkningerne er markeret med

kursiv. For detaljerede oplysninger om svarenes indhold henvises der til de fremsendte hø-

ringssvar, som kan ses på Høringsportalen.

Høringssvarene har berørt følgende emner:

Nr. 1: Generelle bemærkninger

1.1. Overordnet

1.2. Krav til bestemte anvendelser

1.3. Klageadgang og sanktioner

1.4. Andet

Nr. 2: Bemærkninger til håndbogsbekendtgørelsens opbygning m.v.

2.1. Sproglige præciseringer

2.2. Håndbogsbekendtgørelsens opbygning

2.3. Simplificering af håndbogsbekendtgørelsen

Nr. 3: Omfattede aktører og biomasser

3.1. Omfattede aktører

3.2. Kategorisering af landbrugsbiomasser

Nr. 4: Bæredygtighedskrav til biomasse fra landbrug

4.1. Udskydelse af krav for landbrugsbiomasse

4.2. Energiafgrødekrav

4.3. Opfyldelse af krav til jordbundskvalitet og kulstofindhold i jord

4.4. Data og kortmateriale til at bevise efterlevelse af bæredygtighedskriterierne

4.5. Klassificering af flerårige energiafgrøder

4.6. Hvilket niveau kriterierne skal dokumenteres på

4.7. Definitioner

Nr. 5: Bæredygtighedskrav til biomasse fra skovbrug

5.1 Definitioner vedrørende træbiomasse

5.2 Kildeområde

5.3 Lovlighed

5.4 Genplantning

5.5 Beskyttelse af udpegede naturområder

5.6 Opretholdelse af jordbundens kvalitet og biodiversitet

5.7 Fældningen opretholder eller forbedrer skovenes produktionskapacitet på lang sigt

5.8. VE-direktivets bæredygtighedskrav til arealanvendelse og LULUCF

5.9. Sociale bæredygtighedskriterier

Nr. 6: Supplerende dansk krav vedrørende biodiversitet

6.1. Dokumentation af kravet

6.2. Identifikation og beskyttelse af bevaringsværdige områder

6.3. Udpegning af 5 træer pr hektar til naturligt henfald

6.4. HCV-konceptet

6.5. Andet

Nr. 7: Supplerende dansk klimakrav

7.1. Krav om at skovkulstoflageret ikke er i tilbagegang

7.2. Krav om at skovene er skovcertificeret

7.3. Krav om at der kun anvendes restprodukter

Side 2/48

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 372: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser om bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

7.4. Diametergrænse på 20 cm.

7.5. Undtagelser og kalamiteter

7.6. Andel på 50 pct.

7.7. Andet

Nr. 8. Krav til træbiomasse fra ikkeskov

8.1. Definitioner

8.2. Udskydelse af krav

8.3. Andet

Nr. 9: Krav til restprodukter

9.1. Restprodukter fra træindustri

9.2. Krav til husholdningslignende affald

9.3. Kommunalt affald

Nr. 10: Krav til reduktion af drivhusgasemissioner

Nr. 11: Krav om indberetning, dokumentation og verifikation

11.1. Opgørelse pr. kalenderår

11.2. Udeladelse af enkelte dele biomasser

11.3. Indberetning

11.4. Geografisk oprindelse

11.5. Fortrolighed ved offentliggørelse af oplysninger

11.6. Massebalancesystemet

11.7. Små selskabers mulighed for at indberette sammen

11.8. Frivillig ordning

11.9. Krav til verifikator

11.10. Tredjeparts verifikation frem til første opsamlingssted for skovbiomasse

Side 3/48

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 372: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser om bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

Ad nr. 1: Generelle bemærkninger

1.1. Overordnede bemærkninger

Dansk Energi og Dansk Fjernvarme (DE & DFj) udtrykker generel tilfredshed med

implementering af bæredygtighedskriterier. DE & DFj vurderer, at kriterierne for biomasse fra

skovbrug er tilpas nuanceret, så der opstilles meget ambitiøse krav til branchen samtidig med,

at de overvejende kan implementeres og efterleves operationelt.

HOFOR vurderer, at der er lagt op til ambitiøse bæredygtighedskrav, som overordnet set er

afbalancerede og implementerbare.

DE & DFj og Danske Træindustrier (DTI) bakker op om lovindgrebet og accepterer generelt

kravene.

DE & DFj finder, at dokumentationskravene bærer præg af at være tænkt ind i en dansk

sammenhæng og gør opmærksom på, at hovedparten af biomassen, som anvendes i

Danmark importeres. Der bør derfor tages højde for, at kriterierne skal anvendes i

internationale og ofte komplekse forsyningskæder, hvor dyrkningssystemer og

branchesammensætning er væsentlig forskellig fra Danmark.

Preferred by Nature (PbN) vurderer, at håndbogsbekendtgørelsen potentielt vil kunne medføre

udfordringer for en række aktører og disses leverandørkæder. PbN anbefaler, at gennemføre

pilot-test af kritiske krav i håndbogsbekendtgørelsen inden den færdiggøres, og at justere og

tilpasse kravene, hvis de viser sig at være uhensigtsmæssige.

Partnerskabet for Ansvarlig Træbiomasse (PfAT) (HedeDanmark, Skovdyrkerne og Dansk

Skovfornening (DS)) mener, at det er vigtigt, at kravene til producenten bliver anvendelig i

praksis også for den lille lokale flisproducent.

Energistyrelsen noterer sig den brede generelle opbakning til lovkravene. Styrelsen

bemærker, at pilot-tests ville være at foretrække. Tidsplanen for implementering af VE-

direktivet giver dog desværre ikke mulighed herfor, men kravene kan blive justeret efter en

analyse i 2023.

Skovejer Paul Lillelund (Skovejer PL) anbefaler, at nogle krav i stedet laves som en tilpasning

i skovloven, som vedrører den matrikulære lodsejer. En skoventreprenør har ikke indflydelse

på, om der sker genplantning, da han ikke er bestemmende over for skovejer. Derfor kan

biomassen være solgt i god tro og alligevel ikke opfylde kravene.

Træ- og Møbelindustrien (TMI) støtter ønsket om at beskytte skovområder med værdifuld bio-

diversitet. TMI opfordrer i den forbindelse miljøministeren til at gennemføre samme kortlæg-

ning af § 25-skov i de private skove, som tidligere er gennemført i statsskovene. En kortlæg-

ning i de private skove vil lette dokumentationsbyrden ift. til biomasseproduktionen, og den

økonomiske byrde ved at tiltræde en certificeringsordning (PEFC og/eller FSC).

Danske Maskinstationer og Entreprenører (DM&E) mener, at håndbogsbekendtgørelsen en-

kelte steder bevæger sig fra at være en håndbog til at være forslag til skovdriften, som burde

ligge i f.eks. skovloven.

Energistyrelsen skal hertil bemærke, at bæredygtighedskravene gælder uanset biomassens

geografiske oprindelse, dvs. også for importeret biomasse. Kravene kan derfor ikke

implementeres som tilpasninger i den danske skovlov. Kravet om genetablering er opfyldt,

Side 4/48

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 372: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser om bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

hvis lovgivning i oprindelseslandet sikrer dette. Den danske skovlov sikrer f.eks. at fredsskov

bevares som skov. Hvis genetablering af det konkrete kildeområde ikke er sikret

gennemlovgivning, må en skoventreprenør sikre det på anden vis f.eks. gennem aftaler med

skovejer. Energistyrelsen anderkender at en kortlægning af områder med værdifuld

biodiversitet i de private skove ville lette dokumentationsbyrden og har videreformidlet denne

kommentar til Miljøministeriet.

Dansk Affaldsforening opfordrer til særlig opmærksomhed på at sikre ligebehandling på tværs

af EU, så der ikke fastsættes regler, eller at der administreres på en måde, hvor særlige dan-

ske krav er i konflikt med EU-retten og bestemmelserne for varernes frie bevægelighed

–

her-

iblandt også at være opmærksom på uhensigtsmæssige krav i forhold til import af biomasse.

Energistyrelsen bemærker, at kravene gælder uanset geografisk oprindelse af biomassen,

hvorfor der er ligebehandling på tværs af EU. Energistyrelsen vurderer samtidig, at de særlige

danske krav til træbiomasse vil kunne retfærdiggøres ud fra miljøhensyn, og at tiltagene er

både egnede til at opnå formålet om miljøbeskyttelse og proportionelle i forhold til den restrik-

tion de indebærer.

Verdens Skove m.fl. mener, at der bør gælde de samme kriterier for biomasse fra skovbrug,

som der gør sig gældende for biomasse fra landbrug i pkt. 4.1 bi, bii, biii. Det gælder også,

hvor der ikke er nationale lovgivninger for dette.

Energistyrelsen bemærker, at forslaget fra Verdens Skove m.fl. ikke kan implementeres inden

for rammerne af den politiske aftale og VE-direktivet.

1.2. Krav til bestemte anvendelser

Dansk Affaldsforening opfordrer til at skelne mellem biobrændsler afhængig af fremstillings-

form og oprindelse. Der bør opstilles kriterier for, at biomassebrændsler fremstillet af biomas-

seaffald jf. definitionen i biomassebekendtgørelsen, og at anvendelse af biogent affald kun er

bæredygtigt, hvis det fra udgangspunktet ikke har kunne genanvendes. Affaldshierarkiet gæl-

der også for biomasseaffald, og fremstilling af biomassebrændsler fra affald skal ses som for-

beredelse for energiudnyttelse og ikke som genanvendelse.

Dansk Miljøteknologi mener, at der mangler en mekanisme for at tilskynde bedste klima, miljø

og samfundsmæssige anvendelse af biomassen. Anvendelsen af biomassen bør intensiveres

ud fra princippet om kaskadeudnyttelse, så det eksempelvis sikres, at værdifulde næringsstof-

fer i biomassen nyttiggøres til f.eks. foder, inden resten af biomassen går til energiformål.

Dansk Skovforening (DS), DM&E og PfAT mener, det er forkert, at der indføres bæredygtig-

hedskrav til bestemte slutanvendelser. Der burde også være regulering af primærproduktet og

ikke kun af restproduktet. DS mener, at der i stedet burde fokuseres på at fremme udbredelsen

af bæredygtig skovdrift generelt og udbredelsen af certificeret skov i Danmark.

Verdens skove m.fl.: påpeger, at det ikke fremgår af håndbogsbekendtgørelsen, hvordan kra-

vene for anvendelse af træbiomasse til energiformål vil leve op til EU’s mål om cirkulær øko-

nomi, principperne for kaskade-anvendelse

og EU’s affaldsrammedirektiv.

Håndbogsbekendt-

gørelsen bør reflektere, at træbiomasse bør anvendes til byggematerialer, møbler, og andre

trævarer, før biomassen til sidst anvendes til energiformål.

Side 5/48

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 372: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser om bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

PfAT mener, at det er kritisabelt, at regulere den primære produktion via restproduktet og

pointerer, at der ikke afdrives for at lave flis men for at lave træ til byggeri og møbelindustri

m.fl. Flisen er blot et restprodukt.

Dansk Erhverv støtter fastsættelse af klima-bæredygtighedskrav til anvendelse af alle former

for biomasse og mener, at der bør være samme krav uanset i hvilken sektor den anvendes.

Dog kan kravene til drivhusgasreduktion differentieres på basis af substitutionsmuligheder.

Kravene bør understøtte en kaskadeanvendelse, så biomasse udnyttelse optimalt.

Energistyrelsen bemærker, at VE-direktivet og den politiske aftale om bæredygtighed for træ-

biomasse m.v., som bekendtgørelserne skal implementere, vedrører anvendelsen af bio-

masse til energiformål. Danmark er altså pålagt at stille krav til brugen af biomasse til netop

dette formål. Energistyrelsen er dog enig i princippet om kaskadeanvendelse og har indsat en

tekst herom i Håndbogens indledning.

Energistyrelsen anerkender betragtningerne om, at biomasse skal udnyttes dér, hvor det har

størst samfundsmæssig værdi. I udgangspunktet er det kun biomasse, der ikke kan anvendes

til højere værdi, der bør anvendes til energiformål, iht. affaldshierarkiet. Overholdelse af af-

faldshierarkiet kan ikke sikres alene gennem bekendtgørelsen og håndbogsbekendtgørelsen,

da disse kun regulerer anvendelsen af biomasse til energiformål. Håndbogen understøtter dog

princippet f.eks. gennem krav, der i bestemte situationer begrænser, hvilke træbiomasser, der

kan anvendes til energi.

Dansk Affaldsforening påpeger, at reguleringen indeholder mange nye krav, som de involve-

rede brancher endnu ikke har erfaringer med, og at reguleringen samtidigt er tiltænkt at træde

i kraft allerede inden for meget kort tid. Derfor er der behov for vejledning i forbindelse med

reglernes indførelse og senere evaluering. Af samme grund finder Dansk Affaldsforening stor

usikkerhed for de nye reglers administrative og økonomiske konsekvenser.

Energistyrelsen anerkender, at der med implementeringen af VE-direktivet er en række nye

krav, som aktørerne fremover skal leve op til. Derfor er det intentionen at give bedst mulig

vejledning, så de påvirkede aktører har mulighed for at overholde de nye krav. Hvad angår de

administrative og økonomiske konsekvenser vurderes det umiddelbart, at de vil være forholds-

vis lave, selvom der på den korte bane kan være nogle omkostninger til at tilpasse sig de nye

krav.

1.3. Klageadgang og sanktioner

Nature Energy bemærker, at det er uklart, hvad konsekvensen/sanktionen er, hvis et anlæg

eksempelvis har overskredet energiafgrødegrænsen eller ikke fået certificeret 100 pct. af de

anvendte biomasser. I dag vil et anlæg, der overskrider energiafgrødegrænsen, skulle afstå

fra støtte på den gasmængde, der kan henføres til den mængde energiafgrøder, der ligger

over grænsen. Det er vores forventning, at en tilsvarende forholdsregning og afståen fra støtte

fortsat vil være gældende.

Energistyrelsen er enig heri og vil ændre bekendtgørelsen på baggrund af bemærkningen fra

Nature Energy.

DE & DFj stiller sig uforstående overfor, at der er manglende mulighed for at påklage

afgørelser. Det fremgår af § 30 af udkast til bekendtgørelse, at afgørelser truffet af

Side 6/48

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 372: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser om bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

Energistyrelsen i henhold til denne bekendtgørelse ikke kan påklages til hverken klima-,

energi- og forsyningsministeren eller Energiklagenævnet.

Energistyrelsen skal hertil bemærke, at paragraffen om klageadgang er taget ud af

bæredygtighedsbekendtgørelsen. På baggrund af bemærkningen fra DE og DFJ er

Energistyrelsen blevet opmærksomme på, at Energistyrelsen ikke træffer afgørelser efter

bæredygtighedsbekendtgørelsen. Energistyrelsen vil kunne udstede påbud, hvis

Energistyrelsen bliver opmærksomme på at reglerne ikke efterleves. Dette vil dog være med

hjemmel i § 71 i lov om fremme af vedvarende energi.

1.4. Andet

PbN

konstaterer, at begrebet ’aktør’ ikke

er defineret og anbefaler at tilføje en præcis defini-

tion, da det kan

forekomme uklart, hvornår krav kan opfyldes af ’aktørerne’ og/eller af ”leve-

randører af biomasse”.

Håndbogsbekendtgørelsen bør anvende præcise og veldefinerede ter-

mer for ”leverandører til aktører”, ”producenter af biomasse”, og ”EUTR

-operators”

–

dvs. den

juridiske person i værdikæden, der har due diligence forpligtelsen iht. EUTR.

Asfaltindustrien

mener, at de to begreber ”produktion af elektricitet, varme, køling og brænds-

ler” og ”energiformål i virksomheder” skal defineres enten i bekendtgørelsen eller i

håndbogs-

bekendtgørelsen. Foreningen henstiller til, at der løbende vil være fokus på, at reguleringen

og implementeringen heraf gør det nemt og enkelt for virksomheder, der har behov for brænds-

ler til procesenergi, at anvende bæredygtige biomassebrændsler.

Energistyrelsen

bemærker, at der med ”aktør” menes, de juridiske personer, der skal sikre, at

kravene opfyldes, hvilket er virksomheder, der forbruger biomasse på anlæg over den angivne

størrelse, samt importører og producenter af biomasse over den angivne mængde. Disse ak-

tører må, for at tilvejebringe den nødvendige dokumentation, stille nogle krav videre til deres

leverandører af biomasse. Der er indsat en uddybende tekst herom i kapitel 3 i håndbogsbe-

kendtgørelsen.

Energistyrelsen har valgt at ændre ”aktør” til ”virksomhed”. Energistyrelsen

vurderer ikke, at det er nødvendigt med en nærmere definition

af ”produktion af elektricitet,

varme, køling og brændsler” og ”energiformål i virksomheder”.

L&F, Danske Halmleverandører og Biogas Danmark foreslår, at

betegnelserne ”ved landbrug”

og ”ved skovbrug” præciseres.

Energistyrelsen bemærker, at det er nærmere defineret i afsnit 2.1 i håndbogsbekendtgørel-

sen og uddybet i afsnit 3.3. Energistyrelsen vil desuden udarbejde vejledningsmateriale

herom.

påpeger, at der i definitionen står ”træ fra ikkeskov”, mens der i en figur anvendes

termen

”træbiomasse fra ikkeskov”.

PfAT

mener, at ”indfyret termisk effekt” er defineret forskelligt for-

skellige steder.

Energistyrelsen har slettet definitionen af

”indfyret termisk effekt” i

håndbogsbekendtgørelsen,

så termen kun defineres i bekendtgørelsen.

”Træ fra ikkeskov” og ”Træbiomasse fra ikkeskov”

er synonymer.

2. Bemærkninger til håndbogsbekendtgørelsen

2.1. Sproglige præciseringer

Side 7/48

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 372: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser om bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

Landbrug & Fødevarer og Danske Halmleverandører bemærker, at bekendtgørelserne bærer

præg af at være implementering af et direktiv. Det ses ud fra en række oversættelser direkte

fra engelsk, uden skelen til hvilke termer, der anvendes i Danmark på området. Energistyrel-

sen opfordres derfor til at gå materialet igennem og sikre, at der anvendes danske termer,

hvilket vil bidrage til at lette forståelsen af direktivets hensigt.

Energistyrelsen er enig i, at nogle begreber i den danske oversættelse af VE-direktivet ikke er

korrekte. Energistyrelsen har gennemgået håndbogen og ændret en række termer for at lette

forståelsen.

2.2. Håndbogsbekendtgørelsens opbygning

DE & DFj og HOFOR foreslår, at håndbogsbekendtgørelsen opsættes i et værktøjsformat,

som det er gjort i bæredygtighedstandarderne i SBP, FSC og PEFC, da det vil understøtte

håndbogsbekendtgørelsens implementering og anvendelse i felten.

DS, DM&E, PfAT, HOFOR og L&F og Danske Halmleverandører foreslår, at håndbogsbe-

kendtgørelsen omstruktureres, så den ikke opbygges ud fra et regulatorisk synspunkt ud fra,

hvor kravene kommer fra, men sammenskrives ud fra læserens behov, så der kommer over-

blik over, hvem der skal registrere hvad og leve op til hvilke krav. DS og PfAT skriver dog

samtidig, at det er fint, at bekendtgørelsen er bygget op om den politiske sondring mellem krav

fra EU og de ekstra danske krav.

DS og PfAT foreslår, at der udarbejdes et flow-diagram, så det er lettere at overskue, hvilke

krav der skal opfyldes i hvilke situationer lidt på samme måde som beslutningstræet til kate-

gorisering af biomassen. Det kunne f.eks. tage udgangspunkt i om træbiomassen kommer fra

Danmark eller importeres.

DS vil gerne have, at det fremgår klart, hvilke krav der stilles til dokumentation af den danske

flis, da det vil udgøre en betydende del særligt på de mindre værker og være en hjælp til de

danske skovejere.

Skovejer PL foreslår en oversigt, hvor det tydeligt fremgår, hvad der forventes af hhv. skovejer,

landbruger, producent af biomasse og energiproducenten (kraft-varmeværk). Oplysninger om,

hvilke krav, som stammer fra henholdsvis EU- og specielle danske krav kan stå et andet sted.

Energistyrelsen har stor forståelse for forslagene til forbedring af håndbogsbekendtgørelsens

opbygning. Energistyrelsen vurderer dog, at disse forslag ikke kan gennemføres, før Energi-

styrelsen har modtaget de endelige guidelines fra Europa-Kommissionen om implementering

af kravene i VE-direktivet. Indtil da må VE-direktivets krav og de ekstra danske krav holdes

adskilt, så det tydeligt fremgår, hvor kravene kommer fra. Håndbogsbekendtgørelsen kan ikke

skelne mellem dansk produceret biomasse og importeret biomasse som PfAT og DS foreslår,

da kravene gælder uafhængig af geografisk oprindelse. Energistyrelsen anerkender dog, at

der kan være et behov for at konkretisere kravene til en dansk kontekst og vil overveje nær-

mere, hvordan dette behov kan imødekommes for eksempel gennem vejledningsmateriale på

Energistyrelsens hjemmeside.

2.3. Simplificering af Håndbogsbekendtgørelsen

DE & DFj, DM&E og HOFOR sætter pris på, at der er udarbejdet en håndbog, men foreslår,

at den simplificeres.

Side 8/48

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 372: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser om bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

Dansk Affaldsforening, DE & DFj bemærker, at landbrugsbiomasse ikke tidligere været

underlagt denne type regulering. Derfor kan det ikke forventes, at der er opbygget samme

erfaring hos energiselskaberne og producenterne inden for certificering, dokumentation mm.,

sammenlignet med skovbiomasse. Udkastet til håndbogen foreslås derfor ændret til en

administrativt simplere løsning, der med fordel kan tage udgangspunkt i dansk

landbrugsbiomasse, f.eks. halm, som udgør langt den største ressource.

Energistyrelsen anerkender, at det er omfattende materiale, men påpeger også at dette er

nødvendigt for at sikre en fyldestgørende vejledning.

I det omfang det er muligt vil Energistyrelsen søge at gøre håndbogen endnu mere operatio-

nel for brugeren, blandt andet med udgangspunkt i input fra denne høring. Her er der en ba-

lance mellem at tydeliggøre reglerne og vejlede aktørerne på den ene side, og på den anden

side samtidigt sikre en smidighed og simpel tekstmæssig fremstilling. På baggrund af input

vil Energistyrelsen tilrette håndbog og bekendtgørelse.

Det må forventes at håndbogen bliver revideret løbende og i takt med at, der kommer mere

klarhed om, hvordan de nye bæredygtighedskriterier finder anvendelse i Danmark.

Ad nr. 3: Omfattede aktører og biomasser

3.1. Omfattede aktører

Verdo Trading anbefaler, at bagatelgrænsen med tiden fjernes så alle aktører

–

uanset størrelse

–

omfattes af bæredygtighedskravene. Det gælder både el- og/eller

varmeproducenter og importører af træpiller.

Rådet for Grøn Omstilling mener, at kravene om opfyldelse af kriterier for bæredygtighed og

drivhusgasemissionsbesparelser også bør gælde for private, der anvender brænde, træpiller

m.v.

Energistyrelsen skal hertil bemærke, at det som udgangspunkt er de krav, der følger af VE II-

direktivet, der gennemføres med de to bekendtgørelser. Der har dog været et flertal i

Folketinget, der har ønsket at skærpe direktivets krav hvorfor lovkravene for træbiomasse

omfatter væsentligt flere aktører end direktivet. Det private forbrug af brænde, træpiller og

træbriketter er således også delvist omfattet gennem krav til importører og producenter af

biomasse. Hvorvidt der herudover skal omfattes flere vil være en politisk beslutning. Den

planlagte analyse i 2023 vil kunne give grundlag for en beslutning i aftalekredsen om, hvorvidt

en større del af det private forbrug kan omfattes af bæredygtighedskravene fra 2025.

Rådet for Grøn Omstilling bemærker, at kravene for anlæg, der anvender landbrugsbiomasse

bør gælde alle anlæg uanset størrelse og som minimum bør det følge samme

indfasningsmodel for mindre anlæg, som det der er beskrevet for træbiomasse.

Energistyrelsen skal hertil bemærke, at der lægges op til en differentieret implementering for

biomasse fra hhv. landbrug og skovbrug. For skovbiomasse har de fleste af de større aktører

været omfattet af brancheaftalen for bæredygtig biomasse, som har været medvirkende til at

opbygge kompetencer og erfaring med at dokumentere bæredygtighed i branchen. For land-

brugsbiomassen er kravene derimod helt nye for aktørerne. Der har derfor været politisk enig-

hed om, at følge direktivets ordlyd for landbrugsbiomasse. Det vil være oplagt, at der kommer

større erfaring med de nye krav, før der tages stilling til, om kravene også skal omfatte de små

aktører.

Side 9/48

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 372: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser om bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

Nature Energy bemærker, at der er flere steder er angivet en nedre grænse på 2 MW. Hvis

der blev produceret el til nettet, var det indlysende den termiske input effekt på motoren. Men

for anlæg, der opgraderer biogassen, findes ikke en lignende termisk effekt. Her vil enten

opgraderingsanlæggets kapacitet eller størrelse af nettilslutning være de relevante størrelser

at opgøre efter, som også er de to parametre der tildeles årsnormer ud fra i Naturgasforsy-

ningsloven. Det foreslås derfor, at det for opgraderingsanlæg ændres til max. kapacitet opgjort

ved 65 pct. metanindhold på 200 Nm3/h på opgraderingsanlægget.

Energistyrelsen anerkender, at der er behov for at præcisere en minimumskapacitet for op-

graderingsanlæg og har derfor tilføjet, at opgraderingsanlæg med en kapacitet på 200 m3

metan per time eller derover er omfattede af kravene i bekendtgørelsen og håndbogen.

Landbrug & Fødevarer og Danske Halmleverandører bemærker, at der i § 4 beskrives, hvilke

anlæg der omfattes i bekendtgørelsen, og i stk. 3 er der en undtagelse for værker under 20

MW, ved anvendelse af fast biomasse fra landbrugsafgrøder. Dette fremgår ikke af punkt 3.1

i håndbogen om landbrugsbiomassebrændsler. Delen om landbrugsbiomassebrændsler (§ 4

i bekendtgørelsen og VEII-direktivets Artikel 29) bør inkluderes. Her er grænsen for biomasse

fra landbrugsprodukter på 20 MW. Ligeledes er afsnit 4.1 i håndbogen, hvor der står ” Bære-

dygtighedskriterierne gælder for alle anlæg over 2 MW” ikke i overensstemmelse med den

anden bekendtgørelse og VEII-direktivets Artikel 29.

Energistyrelsen skal hertil bemærke, at det er korrekt, at dette er en fejl. Det er præciseret i

den nye udgave, at grænsen på 2 MW gælder for anlæg, der anvender gasformige biomas-

sebrændsler, og at grænsen på 20 MW gælder for anlæg, der anvender faste biomasse-

brændsler.

3.2. Kategorisering af landbrugsbiomasser

Biogas Danmark og Nature Energy foreslår, at det i beslutningstræet på s. 15 i håndbogen

præciseres, hvilke biomasser, der skal/ikke skal kategoriseres ud fra træet. I forhold til proble-

matikken om, hvordan gylle/dybstrøelse skal defineres, er det uklart, om det overhovedet skal

kategoriseres ud fra beslutningstræet eller ej. Det skal ligeledes præciseres i afsnit 3.2 i hånd-

bogen.

Landbrug & Fødevarer

bemærker til figur 1.1. i håndbogen, at den første boks ”Er biomassen

produceret ved landbrug dvs. ved landbrugsdrift

på dyrkede arealer” ikke beskriver med sik-

kerhed, hvor f.eks. gylle skal placeres.

Danske Halmleverandører og Landbrug & Fødevarer bemærker til figur 1.1 i håndbogen, at

der mangler en præcisering af at figuren udelukkende handler om biomasse som kommer

direkte fra landbrugsarealet, uden at være bearbejdet på et industrianlæg? Mangler der en

beskrivelse af, at figuren udelukkende handler om den biomasse som kommer direkte fra mar-

ken f.eks. halm?

Biogas Danmark bemærker, at der i § 4, samt i håndbogen, bør præciseres, at det er bio-

masse, som hentes direkte på de i §§ 5-9 specificerede arealer, der er omfattet af kravet om

overholdelse af bæredygtighedskriterierne i §§ 5-9. Og herunder specielt, at det ikke gælder

for f.eks. husdyrgødning. Det bør tilsvarende præciseres, om der er tale om arealer, der i 2008

ikke var i omdrift.

Nature Energy bemærker, at det ikke er tydeligt af § 3 hvilke kategorier gylle/dybstrøelse pas-

ser i. Det er Nature Energys opfattelse, at gylle/dybstrøelse er et affald fra landbrug

–

men en

Side 10/48

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 372: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser om bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

anden mulig tolkning er et restprodukt. Dersom gylle/dybstrøelse skal defineres som et rest-

produkt, skal det i § 4 gøres klart evt. ved tilføjelse til stk. 2, at kravene om bæredygtigheds-

kriterierne stk. 5-7 ikke finder anvendelse på restprodukter, som alene består af gylle/dybstrø-

else.

Energistyrelsen bemærker, at håndbogens figur 1.1. skal kunne anvendes til at opdele bio-

masser i kategorier. Figur 1.1 samt afsnit 3.2 er i den nye udgave præciseret således, at det

tydeliggøres hvor der hhv. er tale om biomasse fra landbrugsarealer og biomasse fra anden

produktion såsom gylle og dybstrøelse. Energistyrelsen planlægger at udarbejde vejlednings-

materiale, der kan bidrage til at kategorisere biomassetyper i korrekte kategorier.

Ift. den specifikke problemstilling vedr. klassificering af gylle/dybstrøelse, henvises der til Mil-

jøstyrelsens klassifikation, som er, at husdyrgødning i dette tilfælde er defineret som et rest-

produkt. Hvorvidt det er affald eller restprodukt er dog i direktivets forstand underordnet ift.

hvilke krav det skal leve op til. Her er det centralt om det stammer fra et landbrugsareal eller

ej. Her tolker Energistyrelsen, at husdyrgødning ikke stammer fra et landbrugsareal, men der-

imod fra en staldbygning/gylletank, og skal dermed kun leve op til DHG-kravene.

Ad nr. 4: Bæredygtighedskrav til biomasse fra landbrug

4.1. Udskydelse af krav for landbrugsbiomasse

DE & DFj mener, at kravene for landbrugsbiomasse bør udskydes. På nuværende tidspunkt

er det yderst vanskeligt at komme med en samlet vurdering for implementeringen af bæredyg-

tighedskriterierne for landbrugsbiomasse, da dette afhænger af EU-Kommissionens imple-

menting acts, som fortsat udestår. Derfor er der i nuværende udkast til håndbogen adskillige

uklarheder. Andre steder i håndbogen, som omhandler skovbiomasse, henvises der specifikt

til danske lister, myndigheder, oplysninger m.v. Samme tilgang for landbrugsbiomasse ville

gøre det mindre byrdefuldt at implementere reglerne i de enkelte virksomheder.

Danske Halmleverandører foreslår en udskydelse af kravet til landbrugsbiomasse, til der er

klarhed over hvordan reglerne kan overholdes. Der skal indgås kontrakter om levering af halm

i kommende sæson (1. august 21 til 31. juli 22), hvor begge parter står uden kendskab til

hvordan reguleringen her skal efterleves.

Energistyrelsen skal hertil bemærke, at bæredygtighedskravene til landbrugsbiomasse har

ophæng i Direktiv 2018/2001 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikil-

der, som stiller krav om, at EU’s medlemsstater har implementeret kravene senest den 30.

juni 2021. Det er derfor ikke muligt at udskyde implementeringen af kravene. Der kan dog blive

mulighed for at revidere kravene på et senere tidspunkt, såfremt dette viser sig nødvendigt.

Energistyrelsen er klar over, at der i høringsversionerne af bekendtgørelserne er uklarheder

omkring hvordan bæredygtighedskravene til landbrugsbiomasse skal administreres i praksis.

Disse uklarheder er blevet forsøgt præciseret med udgangspunkt i svarene fra denne høring,

samt gennem dialog med relevante aktører, således at kravene bliver konkrete og operatio-

nelle. Det er Energistyrelsens vurdering, at mange aktører på grund at den omfattende danske

regulering på landbrugsområdet, i de fleste tilfælde, allerede vil leve op til kravene.

4.2. Energiafgrødekrav

Nature Energy, Biogas Danmark og Landbrug & Fødevarer bemærker, at den nuværende

grænse om brug af max 12 pct. energiafgrøder løber frem til 31. juli 2021 (§ 9 stk. 2). Men det

Side 11/48

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 372: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser om bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

fremgår ikke hvilke regler, der tænkes anvendt efter 31. juli 2021. Af hensyn til eksisterende

biogasanlægs drift anbefales det, at de nugældende krav forlænges til at udløbe 31. juli 2022,

da det vil give mulighed for at overholde allerede indgåede kontrakter. Samtidig opfordres

kraftigt til, at der snarest muligt meldes ud, hvilke krav til energiafgrødeanvendelse der vil være

gældende efter 31. juli 2022.

Nature Energy, Biogas Danmark, L&F og Danske Halmleverandører bemærker, at det i

bekendtgørelsen fremgår af bilag 1 hvilke afgrøder/dele af afgrøder, der skal henregnes som

energiafgrøder. I Håndbogen fremgår kun afgrøderne ved navn og ikke hvilke dele af afgrøden

der skal betragtes som energiafgrøde. Der anbefales derfor, at ordlyden af bilag 1 gengives i

Håndbogen, så der bliver overensstemmelse.

Energistyrelsen kan hertil oplyse, at det er aftalt med forligskredsen at forlænge

energiafgrødegrænsen på 12 pct. et år, således at denne grænse også gælder for

indberetningsåret 1. august 2021 til 31. juli 2022. Dette fremgik af den fornyede høring af

bæredygtighedsbekendtgørelsen, der blev sendt i fornyet høring i april 2021. Energistyrelsen

bemærker, at der yderligere er en proces i gang vedrørende beslutning om de fremtidige

rammer for energiafgrødegrænsen. Det er Energistyrelsens forventning, at den bliver afsluttet

rettidigt i forhold til anlæggenes muligheder for overholde indgåede kontrakter. I forhold til

overensstemmelse mellem bilag 1 og ordlyden i håndbogen, så er Energistyrelsen enig i dette,

og vil rette håndbogen til.

Biogas Danmark bemærker, at det er vigtigt, at Energistyrelsen i forbindelse med håndbogens

afsnit 4.4.2 vedr. indberetning af energiafgrøder i biogasproduktionen, i god tid forud for start

af en planperiode (1. august) bekendtgør, om der er krav om revisorerklæring i den kommende

planperiode.

Energistyrelsen skal hertil bemærke, at muligheden for at stille krav om revisorerklæring alle-

rede indgår i den gældende lovgivning på området, og at formålet med denne er, at kunne

bekræfte forhold vedrørende de anvendte råvarer i biogasproduktionen, hvis der ved indbe-

retningsårets afslutning er mistanke om snyd i indberetningen. Et eventuelt krav om revisor-

erklæring kan derfor ikke meldes ud forud for en planperiode.

4.3. Opfyldelse af krav til jordbundskvalitet og kulstofindhold i jord

Biogas Danmark tager det for givet, at håndbogen vil komme i fornyet høring, når de i afsnit

4.2.1 varslede nærmere retningslinjer fra Kommissionen for, hvordan kravene i forhold til

”overvågnings- og håndteringsplaner” og overvågning af jordkvaliteten og kulstoflageret

jorden, skal udmøntes.

Dansk Affaldsforening, DE & DFj bemærker, at det ikke er særligt klart, hvad de omtalte over-

vågnings- eller forvaltningsplaner indebærer, jf. afsnit. 4.1.1 i Bæredygtighedskriterier for land-

brugsbiomasse i håndbogen.

Biogas Danmark understreger, at det er afgørende at de i bekendtgørelsens § 8 nævnte over-

vågnings- og håndteringsplaner, der ifølge EØK-notatet om erhvervsmæssige konsekvenser,

kan etableres i offentligt eller andet kollektivt regi, bliver etableret umiddelbart, eller at det

præciseres, at det i en overgangsperiode ikke vil blive håndhævet indtil de rette systemer er

på plads.

L&F og Danske Halmleverandører forespørger, om der til afsnit 4.1.1 (a) og afsnit 4.2.1 for-

ventes indført en national overvågnings- eller håndteringsplan? Hvis ikke, hvilke krav forven-

tes der så at skulle efterleves til overvågning af kulstofindhold? Er der tale om et regnskab for

Side 12/48

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 372: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser om bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

kulstof som fraføres og tilførsel på arealerne, hvor det så i gennemsnit over f.eks. 10 år skal

være positivt bidrag med kulstof. Vil en beregning i et markstyringsprogram, som MarkOnline,

kunne benyttes som dokumentation?

L&F, Danske Halmleverandører og Biogas Danmark forespørger hvad der menes med beteg-

nelsen ”hensigtsmæssig forvaltning af landbrugsjorden” i afsnit

4.2.1? Vil det sige dyrkning i

overensstemmelse med gældende dansk lovgivning?

DE & DFj, L&F og Danske Halmleverandører bemærker at det er væsentligt at skelne mel-

lem, om jordkvaliteten og kulstoflageret ikke er i tilbagegang eller om der blot er indført over-

vågnings- eller forvaltningsplaner. Hvis man skal bekræfte, at jordkvaliteten og kulstoflageret

ikke er i tilbagegang, så kræver det vel en tidserie af målinger? Foreslår at formuleringen

ændres, så verifikator skal bekræfte om der er indført overvågnings- eller forvaltningsplaner,

og altså ikke tage stilling til jordens indhold af kulstof.

Energistyrelsen skal hertil bemærke, at hvorledes dette krav skal efterleves er præciseret i et

nyt udkast af håndbogen, og henviser til høringsnotatet for den fornyede høring for

kommentarer hertil. Der kommer ikke som ventet retningslinjer vedrørende kravet fra Europa-

Kommissionen. I stedet vil der være høj grad af fleksibilitet for medlemsstaterne, til at håndtere

lokale risici.

Der vil ikke blive indført en national overvågnings- eller håndteringsplan. I det omfang det er

muligt kan der henvises til eksisterende indberetninger til Landbrugsstyrelsen og

Miljøstyrelsen.

Energistyrelsen er enig i, at formuleringen om, at verifikator skal bekræfte, at jordkvaliteten og

kulstoflageret i jorden ikke er i tilbagegang skal revideres, således at det ikke kan misforstås

til, at der er krav om løbende analyser af kulstofindholdet i jorden på de enkelte bedrifter.

L&F og Danske Halmleverandører bemærker til § 8 at Energistyrelsen tidligere har tilkendegi-

vet, at affaldsprodukter fra industri (f.eks. kornafrens), hører med i gruppen af affald som kom-

munalt affald (figur 1.1. i Håndbog). Det fremgår ikke tydeligt af § 8, da der står ”… som

stam-

mer

fra landbrugsarealer…”. F.eks. kornafrens fra det korn landmænd årligt høster fra ca. 1,4

mio. ha, og som sælges til industrier, der renser korn for avner, ukrudtsfrø, halm, sand og

småsten. Oprindeligt kommer det fra landbrugsarealet, men affaldsproduktet kommer fra et

korn- eller frørenseri, så affaldsproduktet stammer fra industri. Kan det bekræftes, at f.eks.

kornafrens håndteres i gruppen af ”affald herunder kommunalt”?

Det er Energistyrelsens tolkning, at kun biomasse der kommer fra landbrugsarealer, skal

leve op til bæredygtighedskriterierne. Hvis affaldet/restproduktet opstår ved en senere

forarbejdning af biomassen, skal det kun leve op til kravene om

drivhusgasemissionsbesparelser. Det skal også bemærkes, at kravene til kommunalt affald

er anderledes, idet de hverken er omfattet af bæredygtighedskriterier eller krav om

besparelser af drivhusgasemissioner. Kornafrens skal dog ikke håndteres i den angivne

gruppe, men i kategorien "restprodukter fra anden produktion". Det er en fejl, at den kategori

ikke også omfatter "affald fra anden produktion", og dette er derfor præciseret.

Side 13/48

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 372: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser om bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

4.4. Data og kortmateriale til at bevise efterlevelse af bæredygtighedskriterierne

L&F, Danske Halmleverandører, DE og DFj påpeger at for at leve op til bestemmelserne i §§

5-7 og afsnit 4.1 og 4.3 i håndbogen vil der være behov for, at der kan fremskaffes dokumen-

tation og kortmateriale over alle de typer af naturarealer. Da der lægges op til, at det specifikt

er kortlag fra 2008 der skal administreres efter, bør Håndbogen indeholde en klar anvisning

til, hvor der kan findes adgang til kortmateriale samt henvise til den relevante lovgivning hos

andre myndigheder, f.eks. via et skema.

L&F, Danske Halmleverandører, DE & DFj bemærker at der lægges op til et meget admini-

strativt tungt system, hvor en række kortlag m.v. skal konsulteres. Det foreslås at der i stedet

afsøges andre muligheder for at sikre, at de ønskede krav til bæredygtighed overholdes. Kan

det her forventes at være tilstrækkeligt, med en erklæring om at der ikke er sket nogen over-

trædelser af gældende miljølovgivning på arealerne siden referenceåret 2008?

L&F og Danske Halmleverandører anmoder om, at der f.eks. i Håndbogen beskrives hvilke

naturtyper der menes, ligesom det ikke er alle de nævnte naturtyper / arealer der er entydigt

defineret i henhold til dansk regulering og forvaltning. Hvis der ikke sikres et sådan overblik vil

det være vanskeligt at sikre, at reglerne overholdes og alle relevante typer er undersøgt.

Energistyrelsen bemærker, at der i håndbogen henvises til relevant sektorlovgivning på natur-

beskyttelsesområdet, der skal være overholdt. Det vurderes derfor ikke hensigtsmæssigt at

Energistyrelsen udformer lister over omfattede naturtyper og arealer, eller de offentligt tilgæn-

gelige kortdatabaser, da håndbogen i så fald skal opdateres hver gang der sker ændringer i

anden lovgivning.

4.5. Klassificering af flerårige energiafgrøder og energitræ fra landbrugsarealer

L&F og Danske Halmleverandører bemærker til § 6 (stk. 2 og 3) og afsnit 4.1.1 (c), at der er

uklarhed omkring hvis et areal har været dyrket med flerårige energiafgrøder (f.eks. pil eller

poppel) i 2008, og siden omlagt til f.eks. korn, om halmen kan sælges som bæredygtig bio-

masse, og om hvorvidt det samme vil gælde fremtidige omlægninger af sådanne arealer. Der

spørges til, om der mangler en præcisering i teksten om, at der er tale om arealer som ikke er

i omdrift?

Energistyrelsen skal hertil bemærke, at såfremt det var klassificeret som landbrugsdrift af dyr-

kede arealer, da der blev dyrket flerårige energiafgrøder eller energitræ fra landbrugsarealer,

vil dette ikke hindre, at en senere omlægning til f.eks. kornproduktion vil kunne levere bio-

masse til energiformål. Energistyrelsen vil se på, om dette kan blive præciseret i bekendtgø-

relse og håndbog.

L&F og Danske Halmleverandører bemærker at til § 6 at bekendtgørelsen henviser til bilag 1

del C i Håndbogen. De findes ikke noget bilag 1, da de kaldes med bogstaver, og i bilag A er

der ikke inddeling med bogstaver, så ikke noget afsnit C.

Energistyrelsens er enig i dette og retter bekendtgørelsens § 6 således at der henvises til rette

bilag. Henvisningen bør være til Bilag B i Håndbogen.

Side 14/48

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 372: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser om bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

4.6. Hvilket niveau kriterierne skal dokumenteres på

L& F, DE & DFj bemærker at der

i afsnittet der starter med: ”Virksomheden skal forlange, at biomasseleve-

randørerne…”, mangler igen beskrivelse af, hvilket

niveau der er tale om. Er det på landsplan, regionalt el-

ler ned på matrikel (mark)? Skal data gemmes de 5 år, som fremgår i kap. 10.6? Er det f.eks. en liste med

matrikelnumre eller markbloknumre (i DK) eller hvilket niveau er der tale om? Kan det være digitalt kortma-

teriale, f.eks. .shp-filer el. lign? I udlandet er det måske mere vanskeligt at opstille arealer på en liste, hvis

de ikke er navngivet/nummereret i deres systemer.

Energistyrelsen skal hertil bemærke, at det vil være på den enkelte biomasseleverandørs

arealer, så på bedriftsniveau, f.eks. i form af matrikelnumre eller markbloknumre.

Dokumentation kan leveres i form af digitalt kortmateriale. For at kunne leve op til kravene for

at opretholde et massebalancesystem, er det et krav fra direktivet at data gemmes i fem år.

4.7. Definitioner

Biogas Danmark opfordrer til, at § 3, nr. 8 og nr. 9 præciseres, således at det tydeliggøres at

der kan være tale om både biogas produceret ved anaerob omsætning af organisk materiale

og ved termisk forgasning af biomasse. Biogas Danmark mener, at det er uheldigt at forgas-

ningsgas beskrives specifikt, mens biogassen (den biologiske) ikke specificeres. Dette gælder

også definitionen i håndbogen.

Biogas Danmark anerkender VE-direktivets nye definition af biogas, men påpeger, at den for-

slåede formulering i § 3, nr. 9 er misledende idet biogas, som defineret i § 3, nr. 8, opdeles i

1. opgraderet og renset biogas og 2. forgasningsgas. Biogas Danmark opfordrer til, at det

tydeliggøres, at der med betegnelsen biogas kan være tale om biogas dannet ved anaerob

omsætning af biomasse eller forgasningsgas dannet ved en termisk proces. Det samme gæl-

der i Håndbogen.

Energistyrelsen er enig i, at der med VE-direktivets definition på biogas, er behov for at præ-

cisere, hvornår der er tale om hhv. biogas produceret ved anaerob omsætning af organisk

materiale og biogas produceret ved termisk forgasning i både bekendtgørelsen og håndbogen.

Energistyrelsen vil ikke foretage ændringer i definitionen

af ”biogas” under §3,

da denne er

nødvendig for forståelsen af bæredygtighedskravene, men vil i stedet præcisere i de relevante

følgende §§ samt i håndbogen, således at det bliver klart at der skelnes mellem hhv. biogas

produceret ved anaerob omsætning og forgasningsgas. Definitionen

af ”brændsler” tages ud

af bekendtgørelsen, da Energistyrelsen er enig i, at denne kan skabe forvirring.

Biogas Danmark undrer sig over, at biomassebrændsel defineres som brændsler produceret

”af

biomasse”,

hvorimod biobrændstof defineres som produceret

”på

grundlag af biomasse”

og spørger om der er nogen forskel på de to betegnelser?

Energistyrelsen bemærker at de to definitioner er taget direkte fra direktivet. Energistyrelsen

vurderer, at der i praksis ikke er nogen forskel på de to betegnelser for biomasse.

Biogas Danmark mener at formuleringen i § 6 er særdeles uheldig i forhold til de arealmæssige

ændringer, som kan imødeses i forhold til at tilgodese såvel vandmiljø- som klimahensyn gen-

nem omlægning af landbrugsarealer til permanente græsarealer og hvor dræning ophører.

Energistyrelsen bemærker, at direktivet giver mulighed for at høste biomasse fra arealer defi-

neret som havende store kulstoflagre, såfremt arealet ikke har ændret status siden 2008. Dette

er præciseret i håndbogen.

Side 15/48

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 372: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser om bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

Ad nr. 5: Bæredygtighedskrav til skovbiomasse

5.1. Definitioner vedrørende træbiomasse

DM&E og PfAT spørger, om alle arealer med juletræer eller produktion af pyntegrønt uden for

skov hører under ”anden produktion”, selv om det hører under FAO’s definition på ”skov”.

Betragter man juletræer som et landbrugsprodukt, så længe arealet ikke ligger i fredsskov?

Og hvor hører de hjemme, hvis de ligger i skov eller op ad en skov?

Energistyrelsen betragter juletræer som resttræ fra landbrugsarealer med mindre området er

fredskov i Danmark (DK-særregel). FAO betragter juletræer som skov, fordi træerne KAN blive

over 5 meter høje m.v. men bæredygtighedskravene til biomasse fra skov, herunder kravet

om genetablering, er uegnet til arealer i Danmark med juletræsproduktion uden for fredskov.

Træ fra produktion af pyntegrønt betragtes som restprodukter fra skovbrug. Energistyrelsen

har lavet vejledningsmateriale til biomassetyperne siden høringen, som lægges på Energisty-

relsens hjemmeside.

savner en definition af ”primær skov”.

DM&E

spørger om ”naturplejebiomasse” hører under ”træbiomasse fra ikkeskov”?

DE & DFJ og HOFOR foreslår, at lade 3.-partsverificeret naturplejebiomasse være et godkendt

restprodukt og/eller tilføje det til listen af biomassetyper i kapitel 10, samt at udvide definitionen

til at inkludere 3.-partsverificerede invasive arter på landbrugsarealer.

PfAT spørger: Hvor lander flis fra naturpleje f.eks. hederydning? Er det træbiomasse fra ikke-

skov?

Energistyrelsen bemærker, at naturplejebiomasse ikke udgør en særskilt kategori med særlige

krav. Definitionen i kapitel 2 vil derfor blive slettet. Energistyrelsen kan bekræfte, at biomasse

fra f.eks. hederydning hører under ”Træbiomasse fra ikkeskov”. Kravene forhindrer ikke, at

træbiomasse fra naturpleje, anvendes til energiformål, men det skal dokumenteres, at der er

tale om naturpleje. Med hensyn

til en definition på ”primær skov” afventer

Energistyrelsen

vejledning fra Europa-Kommissionen.

Dall Energy spørger, hvor biomasse fra

”vedligeholdelse af haver, parker, og offentlige områ-

der (herunder vejkanter)”

hører hjemme og mener ikke, at det er under

kategorien ’Træ fra

ikkeskov’. Dall Energy foreslår at tilføje dette til definitionen af ”biomasse”.

Dansk Erhverv mener, at der i begge bekendtgørelser mangler en klar definition af biomasse.

Denne definition skal inkludere vedligeholdelse af haver, parker og offentlige områder (herun-

der vejkanter).

Energistyrelsen bemærker, at træbiomasse fra

”vedligeholdelse af haver,

parker, og offentlige

områder” hører under ”træaffald”, der i Håndbogen defineres således: ”Træaffald:

1) Have-

/parkaffald, træ fra rydninger til ny infrastruktur og ny bebyggelse, samt biologisk materiale fra

beskæringer m.m., der opretholder funktionen af veje, jernbaner, elledninger og lignende. 2)

Side 16/48

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 372: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser om bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

Træaffald fra produktion og bearbejdning af træ, som indeholder tilsætningsstoffer

. 3) Tertiært

træaffald i kommunalt fast affald, dvs. kasserede træmøbler, byggematerialer og andre træ-

varer.

DE & DFj og HOFOR og PfAT finder det uklart om energipil og små træer fra brakmarker

anses som skov, landbrug eller ikkeskov. Kan det blive afklaret nærmere?

Energistyrelsen

bemærker, at hvis et areal opfylder definitionen på ”skov”, så er der tale om

”skov”. Definitionen lyder: ”Et areal på mere end 0,5 hektar

og en minimumsbredde pa 20

meter med træer højere end 5 meter og en kronedækningsgrad på mere end 10 pct. eller med

træer, som er i stand til at nå disse grænseværdier på stedet, dog ikke jord, der overvejende

er under landbrugs- eller urban arealanvendelse jf. FAOs

definition af skov. Som skov regnes

desuden områder, der af den kompetente myndighed i landet er defineret som skov. I Dan-

mark anses således blandt andet træbevoksede arealer, der er pålagt fredsskovspligt, for

skov. Dette gælder også, når er mindre end 0,5 hektar, og når de indeholder skovlysninger,

der ikke er træbevoksede”.

Det antages, at dyrkning af energipil og poppel med maksimum

10 års omdrifts- eller stævningsinterval kan betegnes som en landbrugsaktivitet, hvorfor der

vil

være tale om ”biomasse fra landbrug”.

FSC- eller PEFC-certificeret træ i kort omdrift kan

dog betragtes som Energitræ fra skov. Træer fra brakmarker, som ikke dyrkes landbrugsmæs-

sigt, og som ikke opfylder definitionen på ”skov” vil høre under ’træ fra ikkeskov’.

Energisty-

relsen har lavet vejledningsmateriale til biomassetyperne siden høringen, som lægges på

Energistyrelsens hjemmeside.

DE & DFj finder definitionen på stammetræ uklar og foreslår, at anvende samme definition

som SBP-certificeringen.

PfAT

foreslår at tilføje ’afgrenede’ i ”omfatter afgrenede stammer af hele fældede træer”. PfAT

opfatter ”Low grade stemwood” som et restprodukt, der pt. kun kan afsættes til energitræ.

PfAT foreslår denne definition af ”stammetræ”: ”Omfatter rundtræ, som er oparbejdede effek-

ter i en fast længde og som er afgrenede.” Hvis der er en rådden bund bør det være low

grade/rest.

Energistyrelsen bemærker,

at ”stammetræ” (stemwood) er nævnt i VE-direktivet

uden dog at

være defineret heri.

Det defineres nu som ”Træets

stamme eller del heraf - uden rødder, stub,

grene og top”.

Energistyrelsen har lavet vejledningsmateriale til biomassetyperne siden hørin-

gen, som lægges på Energistyrelsens hjemmeside.

5.2 Kildeområde

Rådet for Grøn Omstilling bemærker, at der bør refereres til ejendomsniveau i stedet for kil-

deområdeniveau, da brugen af kildeområdeniveau åbner for et væsentligt smuthul i lovgivnin-

gen, da det på det nærmeste altid vil være muligt at leve op til krav på kildeområdeniveau, da

afgrænsningen herpå kan sættes arbitrært. I FSC-skovcertificeringen opereres der på skov-

eller ejendomsniveau, hvilket sikrer, at de relevante kriterier overholdes på hele ejendommen.

Træ med indhold af lim (>1 % målt på tørstof), lak, imprægnering, maling (ud over evt. sav-

Food and Agriculture Organization

værksstempler o.l.), folie, laminat, søm, skruer, beslag etc.

Side 17/48

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 372: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser om bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

L&F og Danske Halmleverandører mener, at der mangler en nærmere beskrivelse af, hvilket

niveau

kildeområde

defineres på. Er det på landsplan, regionalt eller på matrikel? Baseret på

figur 10.1 i håndbogen, tyder det på, at landsniveau er det forventede. Kan det bekræftes?

Verdens Skove m.fl. mener, at bekendtgørelse og håndbog burde referere til ejendomsniveau

i stedet for blot kildeområde, idet kildeområde giver for store smuthuller, f.eks. at ejeren kan

vælge at følge reglerne på en del af sin ejendom, men overtræde dem på resten af ejendom-

men.

DS påpeger, at kildeområde er defineret anderledes i håndbogen end i bekendtgørelsen. DS

og PfAT ønsker et eksempel på, hvordan betegnelsen ”kildeområde” skal opfattes i Danmark.

Kan hele landet f.eks. indgå som kildeområde? Eller skal der f.eks. deles op i regioner?

L&F mener, at der mangler en nærmere beskrivelse af, hvilket niveau kildeområde defineres

på. Er det på landsplan, regionalt eller på matrikel?

Energistyrelsen

bemærker, at definitionen på ”kildeområde” i bekendtgørelsen er identisk

med

VE-direktivets definition. Definitionen er uddybet i håndbogen for at tydeliggøre, hvad der skal

til for at opfylde den, herunder f.eks., at der er tale om et geografisk afgrænset område, der

kan blive vist på et kort. Definitionen i håndbogen

uddyber også at ”tilstrækkelig ensartede

forhold” som minimum betyder, at den samme lovgivning gælder i hele området. Kildeområde

skal være det område, der reelt hentes biomasse fra. Definitionerne forhindrer ikke, at hele

Danmark kan angives som ”kildeområde”, hvis f.eks. en biomasseproducent henter biomasse

fra hele landet.

5.3.

Lovlighed

DE & DFj mener ikke, at der er grund til i Håndbogen at gå i detaljer med indholdet i EUTR

–

herunder Due Diligence systemet. Det er tilstrækkeligt at stille krav om, at EUTR overholdes.

Det er i forvejen de enkelte omfattede aktørers ansvar at være bekendt med indholdet.

Energistyrelsen finder, at det er service for læseren at det fremgår af håndbogen, hvad dette

krav indebærer. Dette er relevant, fordi VE-direktivets krav om lovlighed henviser til EUTR.

5.4. Genplantning

Verdens Skove m.fl mener, at der bør indgå et krav om en tidsramme, inden for hvilken træer

og skove er genplantede. Verdens Skove m.fl. mener også, at det bør fremgå tydeligt, at man

ikke må erstatte naturskove med f.eks. plantager med eksotiske arter.

DE & DFj mener, at

”bør” er en meget løs formulering i sætningen:

Lovgivningen bør indeholde

en tidsfrist for, hvornår arealet er skov igen, efter at den forrige skovbevoksning er fjernet.

Betyder det ”skal”?

DS og PfAT spørger, om der i Danmark skal tages særlige hensyn uden for fredsskovspligtige

områder, når det kun er på de fredskovspligtige arealer, at der er lovgivning som sikrer opret-

holdelse af skov.

PfAT og Skovejer PL spørger, om den danske skovlov er tilstrækkelig sikkerhed for gentil-

plantning og om Danmark dermed opfylder håndbogens A-niveau, når der også findes skov

uden fredsskovspligt, hvor genplantning ikke er et krav.

Side 18/48

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 372: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser om bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

Skovejer PL finder, at det bør

konkretiseres, hvornår et areal kan betragtes som ”genplantet”.

Skovejer PL mener, at det er umuligt for en skoventreprenør at sikre, at et areal bliver gen-

plantet, da skoventreprenøren ikke har ejendomsretten og dermed bestemmende indflydelse

på skoven. Hvor ligger ansvaret, hvis arealet ikke er genplantet efter 3 år? Her er det ikke

optimalt, at der lovgives for dyrkning af skov i en lovtekst uden for skovloven.

DS og PfAT formoder, at kravet om genplantning på b-niveau kan opfyldes, selv om der over-

gås til mere lysåbent areal, jf. skovlovens mulighed for at have lysåbne arealer i skoven. DS

bemærker desuden, at tidsgrænsen for genetablering (tre år) bør forlænges.

Skovejer PL spørger om det er tilladt at etablere et lysåbent areal og stadig kunne afsætte

biomasse herfra?

DS og PfAT anfører, at det kan være svært at fremskaffe satellitbilleder samt svært at erkende

nye plantninger de første år på disse fotos. I Danmark må det være nok at levere en fil over

arealerne, så kan luftfotos fra forskellige årstal genfindes online.

HOFOR foreslår, at kravet følger FAO’s skovdefinition, og at de tre år rettes til fem år, men at

national lovgivning følges, hvis en sådan foreligger.

PbN finder, at treårs kravet i praksis ikke vil kunne verificeres eller håndhæves, da der ikke

kan etableres skov på tre år jf. definitionen af skov. Krav om, at der skal være foretaget foryn-

gelse af arealet inden for en nærmere fastsat periode, fremgår normalt af skovlovgivning. Kra-

vet bør i stedet henvise til, at gældende lovgivning skal være opfyldt, og at der skal være

ubetydelige risiko for, at der ikke sker retablering efter afdrift. For lande, hvor reetablering er

lovkrævet, vil dette være vurderet ifm. EUTR Risikovurdering.

Verdo Trading mener ikke, at det kan sikres eller garanteres at et areal er skovbevokset inden

for en fastlagt tidsramme. Verdo opfordrer i stedet til, at der henvises til FAO’s skovdefinition

Energistyrelsen bemærker,

termen ”genplantning” er erstattet med ”genetablering” for at tyde-

liggøre,

at kravet kan opfylde både med ”naturlig foryngelse” og ”plantning”.

Det vil blive i

Håndbogen blive præciseret, at på a-niveau skal gældende love sigte mod etablering af en ny

skov i samme område inden for ti år efter hugsten gennem naturlig eller kunstig foryngelse

eller en kombination. På b-niveau kan kravet anses for opfyldt, når et styringssystem på skov-

kildeområdeniveau sikrer, at arealet er forynget med skov senest ti år efter, at den forrige

skovbevoksning er fjernet. Kravet om genetablering gælder uanset geografisk oprindelse, dvs.

også for importeret biomasse fra andre lande. Det er derfor ikke muligt i stedet at indføje kravet

i den danske skovlov. For fredsskovspligtige arealer i Danmark er kravet om genetablering

opfyldt på a-niveau, også når der er lysåbne arealer i skoven. Hvis kildeområdet ikke er dæk-

ket af lovgivning om genetablering, som det f.eks. er tilfældet med et ikke-fredsskovpligtigt

areal i Danmark, så skal kravet opfyldes på kildeområdeniveau (b). Hvis man på b-niveau,

som PbN foreslår, blot henviser til, at gældende lovgivning skal være overholdt, vil det være

det samme som at frafalde kravet om genetablering, da b-niveauet kun bliver relevant, når der

ikke findes lovgivning, der sikrer genetablering. Skovejer PL påpeger, at skoventreprenøren

ikke har bestemmende indflydelse på skoven. Entreprenøren kan dermed kun sikre sig, at

genetablering sker, gennem aftaler med skovejeren. Ansvaret ligger hos den, der skal opfylde

reglerne, f.eks. el- og varmeværket, som må stille de relevante krav videre til biomasseleve-

randørerne, som igen må stille dem til skovejerne, og etablere en passende overvågning.

Side 19/48

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 372: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser om bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

5.5. Beskyttelse af udpegede naturområder

DS og PfAT bemærker, at det har ligget klart i forudsætningerne siden udpegningen af Natura

2000-områderne, at ejerne ikke blev pålagt erstatningsfrie indskrænkninger på arealer i Natura

2000-områderne. Kravet kan give unødig usikkerhed om, hvorvidt træ fra Natura 2000-beskyt-

tede områder kan anvendes. Foreningen efterlyser, at det konkretiseres med eksempler fra

Danmark, hvad der er tilladt.

DE & DFj spørger om dokumentation for at høst af biomasse fra naturbeskyttelsesområder

ikke strider mod beskyttelsesgrundlaget skal komme fra den ansvarlige myndighed. DE & DFj

anbefaler, at vurdering fra en anden sagkyndig kan være tilstrækkelig.

Verdo Trading anbefaler, at i forhold til muligheden for at benytte satellit- eller ortofotos til

dokumentation, at det også skal være muligt at anvende målfast kortmateriale.

Energistyrelsen bemærker, at der fortsat kan foregå skovdrift i Natura 2000-områder, hvis det

ikke påvirker udpegningsgrundlaget negativt. Dokumentation herfor kan være i form af en be-

kræftelse eller bestilling fra den ansvarlige myndighed eller en Natura 2000-forvaltningsplan,

hvoraf det for eksempel fremgår, at et område skal friholdes for trævækst. I forhold til brug af

kort i stedet for satellit- eller orthofotos, vil denne mulighed blive indføjet fsa. angivelse af

naturbeskyttelsesområder.

5.6. Opretholdelse af jordbundens kvalitet og biodiversiteten

DS og PfAT

foreslår, at der stedet for ”at fældning skal ske uden for yngletiden” skrives uden

for ”defineret yngletid for særligt følsomme arter”. Yngletid generelt er for bredt, da det kan

være det meste af året, ligesom det ikke er alle arter, der vil blive påvirket af fældning.

HOFOR

finder det ikke klart, hvad der menes med ”sårbare områder”. HOFOR er enige i, at

der gennem Best Management Practices skal fokus på tiltag, som minimerer risikoen for ne-

gative virkninger på jordbundens kvalitet og biodiversiteten, men mener, at eksemplificeringen

er problematisk, da den kan misforstås af ikke-sagkyndige som en positivliste, hvor alle punk-

ter skal/bør opfyldes. Desuden vil det i praksis være meget vanskeligt at dokumentere hvilke

tiltag, der implementeres i de respektive skove. HOFOR foreslår, at der også bliver givet ek-

sempler på, hvad et sårbart område kan være, eller at der indføres definitioner på henholdsvis

sårbare, sensitive og bevaringsværdige områder i definitionsafsnittet.

PfAT gør opmærksom på, at opretholdelse af jordbundens kvalitet dyrkningsmæssigt og op-

retholdelse af biodiversitet ikke nødvendigvis er sammenhængende. Det kan faktisk være godt

for biodiversiteten med skader på rødder og små vandstuvninger som følge af aktivitet med

maskiner, men det er skidt dyrkningsmæssigt. Eksempler på konkrete tiltag bør fjernes, idet

de ikke alle er relevante, og der bør kun henvises til relevante nationale skovstandarder.

Verdens skove m.fl. mener ikke, at VE-direktivets krav på lovgivningsniveau er tilstrækkeligt

til at sikre jordbundens kvalitet og biodiversiteten i et område. Hvis det klargøres, at det særlige

danske krav til biodiversitet er additionelt til VE-direktivets krav, vil Verdens Skove frafalde

kritikken af dette krav i VE-direktivet.

Verdo Trading mener, at listen med eksempler på tiltag, der kan sikre at fældningen tager

hensyn til opretholdelse af jordbundens kvalitet og biodiversitet, bør fjernes, da den kan mis-

forstås og blive opfattet som krav.

Side 20/48

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 372: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser om bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

Verdo Trading opfordrer til, at det gøres tydeligt i Håndbogsbekendtgørelsen, at de i afsnit

5.2.1 nævnte dokumentationskilder er eksempler på kilder der kan, men ikke nødvendigvis

skal benyttes.

Energistyrelsen bemærker, at der for dette krav er tale om ren direktivimplementering og at

teksten vil blive tilrettet, hvis der kommer vejledning fra Europa-Kommissionen. Energistyrel-

sen finder, at det allerede fremgår af teksten, at der er tale om eksempler og ikke en obligato-

risk

liste. Teksten ”fældning skal ske uden for yngletiden” er således også et illustrativt

eksem-

pel og ikke et krav, og skovforeningens formulering vil også falde ind under ”regler om hensyn

under yngletiden”.

Energistyrelsen vil tydeliggøre i Håndbogsbekendtgørelsen, at der er tale

om ”mulige informationskilder”, som ikke nødvendigvis

alle skal benyttes. Det er korrekt, at det

særlige danske biodiversitetskrav er additionelt til VE-direktivets krav.

5.7. Fældningen opretholder eller forbedrer skovenes produktionskapacitet på lang sigt

Verdo Trading

anfører, at begrebet ”restrukturering af ensaldrende skove” er uklart, og anbe-

faler at erstatte teksten med følgende: ”Kravet kan anses for opfyldt på b-niveau,

når et sty-

ringssystem på skovbrugets kildeområdeniveau sikrer, at hugsten ikke overstiger skovenes

årlige tilvækst i kildeområdet set over en periode på [5-10] år, medmindre dette skyldes doku-

menteret sygdom eller andre kalamiteter, stormfald eller anden udefra kommende hændelse

eller hugsten følger en plan der har til hensigt at opretholde skovens samlede produktionska-

pacitet på langt sigt. Således også ud over planperioden”.

Energistyrelsen

er enig i, at det er uklart, hvad der præcis menes med ”restrukturering af ens-

aldrene skove”, og at Verdos forslag er mere præcist. Begrebet ”restrukturering

af ensaldrene

skove” er nævnt, fordi det indgik i et udkast til vejledning fra Europa-Kommissionen.

Teksten

vil blive tilrettet

til: ”Kravet

kan anses for opfyldt på b-niveau, når et styringssystem på skovkil-

deområdeniveau sikrer, at hugsten ikke overstiger skovenes gennemsnitlige årlige tilvækst i

kildeområdet i indenfor 5 års perioden op til hugstindgrebet, medmindre andre mængder er

behørigt begrundet for at forbedre skovens fremtidige produktionskapacitet eller på grund af

dokumenterede skadedyr, storme eller anden naturlig forstyrrelse.”

5.8. VE-direktivets bæredygtighedskrav til arealanvendelse og LULUCF

Rådet for Grøn Omstilling mener, at det skal være et krav, at der kun må importeres træ fra

de 20 lande, der ligger bedst i korruptionsindekset. Rådet for Grøn Omstilling anfører endvi-

dere, at der bør stilles krav om kun at anvende biomasse fra lande, der har underskrevet

Parisaftalen, og har inkluderet LULUCF-sektoren i deres nationale klimamål, da der ellers er

risiko for, at CO

-udledningen fra biomasse ikke tælles med noget sted.

Energistyrelsen bemærker, at forslagene fra Rådet for Grøn Omstilling ikke kan implemente-

res inden for rammerne af den politiske aftale af 2. oktober 2020. Det er aftalt, at kravene skal

drøftes politisk efter en evaluering i 2023.

Dansk Affaldsforening, DE & DFj påpeger, at der som følge af VE-direktivet stilles krav til

specifikt indhold i National Determined Contribution (NDC). De opdaterede NDC’er er forsin-

kede pga. Covid-19 og den udskudte COP. Der opfordres til at adressere dette forhold, da der

ellers vil være en tidsperiode, hvor der stilles krav til noget, som endnu ikke findes.

Side 21/48

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 372: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser om bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

DE& DFj undrer sig over, at lovene om at øge skovkulstoflagre og

–dræn

skal have til formål

at modvirke klimaforandringer, da der kan være andre grunde til at øge kulstoflagre og -dræn.

DS og PfAT påpeger, at Danmark pt. ikke har en opdateret NDC

–

ligesom alle andre lande.

DS efterlyser en overgangsperiode, så landene har haft en reel mulighed for at opdatere deres

NDC. DS og PfAT mener, at der kun bør ses på kulstofbalance i skovbruget, og at landbrugets

balance ikke bør indgå.

Verdens Skove m.fl. mener, at der bør sættes OG mellem kravene, de steder, der står ELLER.

Desuden bør kravet under b)

for at sikre, at ”niveauet af kulstoflagre og

-dræn i skovene op-

retholdes eller forbedres på lang sigt” ikke begrænses til at gælde

”på

lang sigt”, men bør også

gælde

”på

kort sigt”. De næste 10 år er altafgørende, og det må siges at være kort sigt i en

skovsammenhæng. Desuden bør loven ikke stræbe efter, at kulstoflageret “kun” opretholdes

–

det bør forbedres

på kort sigt. Derfor bør sidste del af sætningen hedde ”at rapporterede

emissioner fra LULUCF-sektoren

ligger markant under optag”.

Verdens Skove m.fl mener ikke, at det skal være op til den økonomiske operatør selv at defi-

nere perioden ”lang sigt”

fsa opfyldelsen af kravet på kildeområdeniveau. Den bør være fast-

sat, og den bør relatere sig til de mål, der er sat i Parisaftalen.

Energistyrelsen bemærker, at der for dette krav er tale om ren direktivimplementering, og at

en evt. udskydelse af krav vedr. NDC’er kun kan ske på EU-plan.

VE-direktivets krav vedrø-

rende lovgivning om opretholdelse af kulstoflagre og -dræn henviser til Paris aftalens artikel

5, der handler om at bevare og øge skovenes kulstoflagre og

–dræn

for at modvirke klimaæn-

dringer, men Energistyrelsen er enig i at det centrale er, at lovene skal have til formål at øge

kulstoflagre og

–dræn,

hvorfor kravet, at lovene også skal have til formål at modvirke klima-

ændringer vil blive slettet.

DE & DFj bemærker, at der skal fremlægges dokumentation for, hvordan LULUCF-emissioner

forventes at udvikle sig i fremtiden og spørger hvad denne dokumentation skal bestå af? Kan

man f.eks. lave sin egen lille fremskrivning i Excel? Positivliste bør af ovenstående grunde

udarbejdes og vedligeholdes af den ansvarlige danske myndighed.

Verdo Trading mener, at VE-direktivets krav vedrørende arealanvendelse og LULUCF er så

komplekse og omfattende, at det vil påføre aktørerne store byrder og indebærer en stor risiko

for fejl som i sidste ende kan være til stor skade for den enkelte aktør. Verdo Trading anbefaler,

at den ansvarlige danske myndighed udarbejder og vedligeholder en “Positivliste” over lande,

der kan leve op til kravene, og at en sådan liste stilles til rådighed for aktørerne.

Energistyrelsen bemærker, at kravet om, at der skal fremlægges dokumentation for, hvordan

LULUCF-emissioner forventes at udvikle sig i fremtiden, udgår, da det var medtaget på grund

af et tidligt udkast til gennemførelsesretsakt, som ikke længere er gældende. Vedrørende

forslag om ”positivliste” bemærker

Energistyrelsen,

at det fremgår af en ”positivliste” på FNs

hjemmeside, som håndbogen henviser til, om et landet er part i Parisaftalen. For så vidt angår

a-i om indholdet i landenes NDC og a-ii om love om at bevare og øge kulstoflagre- og

–dræn

kan Energistyrelsen ikke påtage sig at lave og vedligeholde en positivliste, der dækker alle

lande i verden. Energistyrelsen vil dog overveje om en partiel positivliste kan udarbejdes.

HOFOR og DE & DFj bemærker, at listen over hvad der skal til for at opfylde kravet på b-

niveau er meget vanskelig at efterleve i praksis. Det vil være nærmest umuligt for en biomas-

seproducent, som får træ fra mange forskellige skove, at skulle kræve sådanne data fra alle

skovejerene. HOFOR og DE & DFj forstår, at formuleringen stammer fra et udkast til en ”EU

Side 22/48

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 372: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser om bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

implementing act”. HOFOR foreslår, hvis kravet i ”EU’s

implementing act” ændres i den ende-

lige version, at det tilsvarende ændres i denne håndbog.

DE & DFj frygter, at der kan opstå en situation, hvor man laver denne beregning korrekt, men

hvor Energistyrelsen ikke er enige i nogle af valgene og derfor ikke mener kravet er opfyldt.

DE & DFj foreslår, hvis kravet fastholdes, at Energistyrelsen beskriver helt nøjagtigt, hvad

Energistyrelsen lægger til grund for at kunne forkaste en beregning.

Verdo Trading mener, at det vil være en så godt som umulig opgave for en Biomasseprodu-

cent at tilvejebringe valide data til objektivt at opfylde kravet om kriterierne for arealanvendelse

of LULUCF på kildeområdeniveau. Verdo Trading mener, at der er stor sandsynlighed for at

forskellige aktører vil nå til forskellige resultater i det samme scenario. Verdo Trading anbefaler

derfor, at der findes en anden lettere tilgængelig og gennemførlig form for dokumentations-

krav.

PbN bemærker, at dokumentationen nævnt under 5.5.2 (link til NDC og henvisning til love) vel

ikke skal fremlægges, hvis biomassen er omfattet af (certificeret) 'frivillig ordning'.

Energistyrelsen har forståelse for, at HOFOR og Verdo Trading finder listen over, hvad der

skal til for at opfylde kravet på b-niveau, vanskelig at efterleve i praksis, og vil revidere denne,

hvis det det viser sig muligt på baggrund af retningslinjer fra Europa-Kommissionen. Energi-

styrelsen kan bekræfte, at dokumentationen, som PbN nævner, ikke skal fremlægges, hvis

biomasse er certificeret efter en frivillig ordning.

5.9. Sociale bæredygtighedskriterier

3F mener, at kravene til bæredygtighed er meget relevante, men savner den sociale dimen-

sion. 3F anmoder derfor om, at de sociale aspekter, såsom arbejdstagerrettigheder, arbejds-

miljø og organiseringsfrihed medtages i de to bekendtgørelser, så det fremgår, at sociale

aspekter er en del af bæredygtighedsbegrebet. Alternativt bør titlen på bekendtgørelserne

ændres, så det klargøres at de kun omhandler miljøet, biodiversitet og lign.

Verdens skove m.fl. ønsker, at krav til social bæredygtighed herunder arbejdsvilkår og konse-

kvenser for lokalsamfund og oprindelige folk skal inkluderes i håndbogen.

PbN anbefaler, at der i lovgivningen stilles sociale krav, da biomassen bl.a. kommer fra

lande/områder, hvor der er risiko for uacceptable sociale forhold (arbejdstagerrettigheder, op-

rindelige folk, lokal befolkning mv). PbN påpeger at certificeringsordninger som FSC, SBP og

PEFC til en vis grad opfanger disse problemer og allerede i vid udstrækning anvendes af

aktører.

Energistyrelsen bemærker, at sociale bæredygtighedskrav ikke indgår i VE-direktivet, som al-

ligevel omtaler kravene som ”bæredygtighedskrav”.

Energistyrelsen vil følge direktivets sprog-

brug på dette punkt. Ifølge den politiske aftale vil bæredygtighedskriterierne følges op af en

analyse i 2023, der overordnet skal vurdere bæredygtigheden af energisektorens forbrug af

biomasse og evaluere kravene. Analysen vil bl.a. give grundlag for en beslutning i aftalekred-

sen om, hvorvidt visse krav bør justeres, herunder om der skal indføres sociale bæredygtig-

hedskrav.

Side 23/48

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 372: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser om bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

Ad. 6: Supplerende dansk krav vedrørende biodiversitet

6.1. Dokumentation af kravet

DE & DFj finder, at det er vigtigt, at energiselskaber kan gøre brug af eksisterende certifice-

ringsordninger som FSC, PEFC og SBP, der allerede anvendes i en stor del af skov- og træ-

industrien. Det bør derfor tilstræbes, at de dokumentationskrav, som stilles ift. de danske sær-

krav, kan eftervises udelukkende ved brug af certificeringsordningerne og ikke gennem ekstra

dataindsamling, som vil medføre en urimelig byrde for skovbruget, træindustrier og energisek-

toren.

DS anfører, at hvis frivillige ordninger, godkendt af EU, er accepteret som dokumentation for

det danske ekstra krav om biodiversitet krav, bør det fremgå af afsnit 5.4.2.

Verdens Skove m.fl. mener ikke, at SBP udgør en tilstrækkelig dokumentation for styringssy-

stemer for sikring af biodiversitet på kildeområdeniveau, og heller ikke PEFC uden en vurde-

ring af det enkelte lands implementering af PEFC, da dette er nationalt bestemt og ikke giver

samme garanti i alle lande. Desuden anerkender PEFC certificeringsordninger som SFI og

CSA, der ikke sikrer beskyttelse af HCV-områder og oprindelige folks rettigheder. FSC certifi-

ceringsordningen er den eneste certificeringsordning, der i dag tilstrækkeligt dokumenterer

overholdelse af HCV kriterierne.

Energistyrelsen kan bekræfte, at det tilstræbes, at de eksisterende certificeringsordninger kan

anvendes. Det særlige danske krav vedr. biodiversitet i skov kan således dokumenteres op-

fyldt med FSC, PEFC og SBP. Dette fremgår af afsnit 5.4.2. Det er dog fortsat aktørernes

ansvar at sikre sig, at certificeringsordningerne er fyldestgørende i det konkrete tilfælde, f.eks.

at den relevante nationale PEFC-standard i oprindelseslandet er dækkende. Energistyrelsen

bemærker desuden, at restprodukter fra træindustrien ikke skal opfylde det særlige danske

krav vedr. biodiversitet. Dette fremgår af tabellen over krav til forskellige biomassekategorier i

kapitel 3.

6.2. Identifikation og beskyttelse af bevaringsværdige områder

DS og PfAT forstår kravet om identifikation og beskyttelse af bevaringsværdige områder såle-

des, at der kan udtages produkter fra bevaringsværdige områder, så længe det gøres med en

forvaltning, der tager hensyn til disse.

DS og PfAT bemærker, at en stor del af de danske skove står oven på grundvandsressourcer.

DS forventer ikke, at der skal udarbejdes særlige planer i forhold til det, så længe skovene

dyrkes efter gode forstlige principper.

DS og PfAT spørger, hvilke kategorier på rødlisten, der menes at være i risiko for at uddø?

DS mener, at rødlisten er et forkert værktøj f.eks. står vildsvin som truet, fordi den er ved at

etablere sig. Det bør ikke være hele rødlisten, som indgår. Og skal særlige arter afføde, at der

skal efterlades træer til henfald og død? PfAT spørger, hvordan vil man gøre med flis fra ud-

landet, da der må være stor forskel på potentielle rødlister og deres kvalitet.

Energistyrelsen bemærker, at det særlige danske krav om beskyttelse af biodiversitet anses

for opfyldt, når et styringssystem på skovbrugets kildeområdeniveau sikrer, at fældningsom-

rådet inden hugst vurderes og gennemgås i felten af en sagkyndig person, og gennemgangen

dokumenteres i kort og arbejdsbeskrivelser, der bruges af relevante parter, og som sikrer, at

de identificerede værdier beskyttes. Dette fremgår af afsnit 5.4.1. Der kan således udtages

Side 24/48

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 372: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser om bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

produkter, hvis værdierne samtidig kan beskyttes gennem forvaltningen. I visse tilfælde kan

beskyttelse dog kræve, at f.eks. nøglebiotoper friholdes for hugst. Energistyrelsen bemærker,

at beskyttelsen af grundvandsressourcer ikke kræver særlige planer. Endelig er det ikke hele

rødlisten, der henvises til, men kun de kategorier, der er i risiko for at uddø, og som kan være

forskellige fra land til land.

6.3. Udpegning af 5 træer pr hektar til naturligt henfald

DE & DFj, HOFOR, DS, PfAT og DM&E finder, at det tredje kriterie (udpegning af 5 træer) bør

udgå eller ændres til et mere generelt kriterie om opretholdelse af biodiversitet i skoven. For

eksempel at Best Management Practices skal sikre, at skovdrift og hugst udføres med hen-

syntagen til opretholdelse eller forbedring af skovens biodiversitet.

PfAT bemærker, at der er krav til højstubbe og efterladelse af dødt ved i FSC og PEFC, mens

det er ikke muligt for SBP at efterleve dette

–

kun i form af at efterlade nogle træer ved fæld-

ning, men der er ikke en opfølgende kontrol af, om de bliver stående.

Skovejer PL mener, at ønsket om, at der skal efterlades 5 træer til henfald i givet fald bør

reguleres i skovloven. Kravet sætter producenten af biomasse i en unødvendig konflikt mellem

køber af biomassen, verifikator og skovejer. Skovejeren har magten til at udøve sin ejendoms-

ret i forhold til lovgivningen. Derfor er det ikke fornuftigt at regulere driftsmæssige forhold i en

”forsyningslov” eller ”håndbog” hertil.

Energistyrelsen medgiver, at kravet om udpegning af 5 levende træer pr hektar til naturligt

henfald og død kan give administrative udfordringer og være svært at kontrollere uden for

Danmarks grænser. Kravet vil derfor blive slettet som en del af det ekstra danske biodiversi-

tetskrav og blive genovervejet i forbindelse med evalueringen i 2023. Energistyrelsen bemær-

ker at dét, at efterlade livstræer og dødt ved, fortsat indgår som mulige måder at opfylde VE-

direktivets krav (iv) om, at fældningen tager hensyn til opretholdelse af jordbundens kvalitet

og biodiversiteten.

6.4. HCV-konceptet

DS mener ikke, at der skal være krav, om at det skal vises, hvordan HCV konceptet anvendes,

hvis biomassen er certificeret efter PEFC, FSC eller SBP og tilsvarende certificeringsordnin-

ger. Disse ordninger skal således kunne anerkendes som dokumentation for at dette krav er

opfyldt.

DS og PfAT mener ikke, der bør være krav om at anvende en bestemt metode, da HCV fra en

lille organisation ikke nødvendigvis er bredt anerkendt og desuden kræver meget detaljerede

informationer. DS finder det desuden uklart, om det er nok at anvende en af informationskil-

derne, eller om alle de nævnte kilder for Danmark skal anvendes for at opfylde kravet.

Verdens Skove m.fl: finder det positivt, at der refereres til HCV definitioner af biodiversitets og

andre bevaringsværdier og anser det for meget vigtigt, at denne reference bibeholdes.

Energistyrelsen vil ændre teksten i Håndbogen til

”Vurderingen

skal anvende velegnede

metoder, som f.eks.

HCV konceptet (High Conservation Value),

eller tilsvarende,

jf infor-

mationskilderne (,,) Hvis det er muligt skal vurderingen tage udgangspunkt i eksisterende kort

over HCV-områder”. Energistyrelsen bemærker desuden, at SBP, FSC (Forest management)

og PEFC (Forest Management) er nævnt som eksempler på styringssystemer, som vil kunne

Side 25/48

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 372: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser om bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

anerkendes som dokumentation for, at det ekstra danske biodiversitetskrav er opfyldt. At de

vil kunne anerkendes betyder ikke, at de nødvendigvis altid bliver det. Det vil altid være aktø-

rens ansvar at sikre sig, at certificeringsordningen er tilstrækkelig i det konkrete tilfælde. Dette

vil blive tydeliggjort i håndbogen. EU-godkendte frivillige ordninger vil ikke nødvendigvis sikre

det ekstra danske krav og vil derfor ikke blive nævnt generelt i afsnit 5.4.2. Men hvis aktørerne

kan argumentere for at en bestemt frivillig ordning, udover FSC, PEFC og SBP, vil sikre opfyl-

delse af det ekstra danske klimakrav vil en sådan potentielt kunne anerkendes.

DS og PfAT mener, at stikprøvekontrol ved certificerede skove vil være et unødvendigt og

uhensigtsmæssigt ekstra arbejde

Energistyrelsen bemærker, at det er korrekt, at hvis skoven er certificeret med FSC, PEFC

eller SBP så behøver verifikators stikprøvekontrol ikke omfatte navne på sagkyndige eller ar-

bejdsbeskrivelser. Stikprøvekontrollen skal i stedet tjekke at den pågældende certificerings-

ordning sikrer kravet, og at der er dokumentation for at biomasse er certificeret. Teksten æn-

dres derfor

til ”Verifikator

skal foretage stikprøvekontrol af ovenstående og i den forbindelse

efterspørge dokumentation for certificering, for at certificeringsordningen har en til-

strækkelig standard

eller navne på sagkyndige, kort og arbejdsbeskrivelser m.v.”

Endelig

bemærker Energistyrelsen at informationskilderne er eksempler, og at der ikke er krav om at

alle bruges. Principperne for HCV bør dog tages i betragtning, da dette vurderes at være den

pt. bedste og mest generelle vejledning til, hvordan bevaringsværdige områder kan identifice-

res.

6.5. Andet

DS savner en faglig begrundelse for det supplerende danske krav.

Energistyrelsen bemærker, at baggrunden for kravet er, at skovbiodiversiteten i Danmark,

ifølge vurderinger lavet i forbindelse med habitatdirektivet ikke er i gunstig tilstand, at biodiver-

sitetsmæssigt værdifulde arealer ikke er kortlagt eller beskyttet i de private skov i Danmark,

og at der ifølge FSC og

SBPs risikovurdering af Danmark er en ”specificeret risiko” for biodi-

versiteten. Dette kan også være tilfældet i lande, som Danmark importerer fra. Desuden indgik

et tilsvarende krav i den frivillige brancheaftale fra 2014.

Ad. 7: Supplerende dansk klimakrav

7.1. Krav om at skovkulstoflageret ikke er i tilbagegang

DE og DFj og PfAT mener, at 5 år er alt for kort tid i betragtning af de naturlige udsving, der

kan være i skovbrug som et resultat af kalamiteter eller historiske incitamenter til at plante

skov, som giver en uensaldret alderssammensætning, som man ser i Danmark, Baltikum og

en lang række andre lande. DE og DFj anbefaler, at der anvendes 10 år i stedet. PfAT foreslår,

at der åbnes for en mulighed for vurdering, hvis kravet ikke opfyldes.

Verdens Skove mfl. mener, at det ekstra danske krav bør være mere ambitiøst end VE-direk-

tivet og fokusere på øge kulstoflageret såvel som optaget (drænet). Det er vigtigt, at LULUCF

emissionerne er negative og gerne i stigende grad. Derfor bør DK afvise biomasse fra lande

og kildeområder, der ikke har en øget negativ LULUCF emission.

Energistyrelsen bemærker, at det danske krav er mere ambitiøst end VE-direktivet, idet der i

tillæg til direktivets krav, ses på bevarelsen af kulstoflageret på kortere og mellemlang sigt.

Side 26/48

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 372: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser om bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

Konkret skal kulstoflageret i den seneste 5 års periode sammenlignes med den foregående 5

års periode, hvorved udviklingen ses over en 10-årig periode. Det er korrekt, at hvis et helt

land har en skæv aldersklassefordeling og vælger at fælde store skovområder på én gang, så

vil kriteriet om bevarelse af skovkulstoflageret (a) ikke kunne opfyldes. I den situation må kri-

terie b) eller c) tages i anvendelse. Energistyrelsen er enig med Verdens Skove i at optaget

(drænet) også er vigtigt, men det er svært at finde data for og dermed at administrere. Drænet

indgår derfor indirekte i kravet, idet optaget skal være højere end hugsten, hvis kulstoflageret

skal bevares. Energistyrelsen konstaterer, at Verdens Skoves forslag om at kulstoflageret ikke

bare skal bevares, men øges, ligger uden for den politiske aftale.

7.2. Krav om at skovene er skovcertificeret

Verdens Skove mfl. mener ikke, at FSC og PEFC er en garanti for skovenes kulstofindhold,

og de bør derfor ikke bruges til at verificere biomassens klimapåvirkning. Desuden bør dette

ikke kun sikres på lang sigt, men også på kort sigt via reelle og retvisende kulstofmodeller.

FSC er den eneste certificeringsordning, der for nuværende kan accepteres.

DE & DFj mener ikke, at det er korrekt, at SBP ikke i sig selv er tiltrækkelig som dokumentation,

og at FSC, PEFC og SBP kan levere den samme sikkerhed.

PbN gør opmærksom på, at Chain of Custody certificering ikke sikrer, at skove i kildeområdet

er certificerede, hvis der er anvendt mixsystemer i leverandørkæden.

Energistyrelsen bemærker, at når en skovejer har certificeret sin skov efter FSC, PEFC eller

en tilsvarende bæredygtighedscertificeringsordning har skovejeren forpligtet sig til at drive

skoven efter en langsigtet forvaltningsplan, der har til formål at sikre en bæredygtig skovdrift.

FSC og PEFC har ikke direkte krav, der forhindrer, at kulstoflageret i skoven falder. Men cer-

tificeringen stiller indirekte krav, som fremmer klimabæredygtighed og biodiversitet på længere

sigt herunder, at hugstmængden ikke overskrider et bæredygtigt niveau, at hugsten baseres

på en opdateret vedmasseopgørelse og en vurdering af tilvækst og mulig hugst mm. Med

skovcertificering er der dermed en større sikkerhed for, at skovkulstoflageret bevares på et

vist niveau eller genoprettes efter en evt. nedgang, end hvis skoven ikke er skovcertificeret.

SBP certificerer ikke skoven, men biomasseproducenten, som køber biomassen af skoveje-

ren. Krav til en bæredygtig forvaltning af skoven kan dermed sikres bedre af skovcertifice-

ringssystemer som FSC (FM) og PEFC (FM) end af SBP. SBP’s kriterier vedrørende skovkul-

stoflageret handler desuden om skovens evne til at fungere som et effektivt dræn eller kulstof-

lager på lang sigt. Det er således ikke et krav i SBP, at kulstoflageret eller drænet faktisk

bevares, ligesom det lange sigt øger usikkerheden om, hvordan biomasseproducenten skulle

kunne sikre dette i skove, som han ikke ejer, men kun køber biomasse fra. Energistyrelsen

bemærker, at teksten i Håndbogen vil blive ændret, så det fremgår, at der ikke kan anvendes

mix-systemer i leverandørkæden.

7.3. Krav om at der kun anvendes restprodukter

DS og PfAT savner en faglig argumentation for de valgte dokumentationskrav og anfører, at

afgrænsningen ikke omfatter alle restprodukter fra skov. DS og PfAT mener, at der er tale om

en politisk afgrænsning ikke en faglig og et forsøg på at sætte kriterier, der sikrer, at brugen

af restprodukter til energi ikke har et negativt klimaaftryk. Det er kun, hvis kulstofbalancen ikke

kan dokumenteres via a) eller b) i de ekstra danske klimakrav, at de særlige krav om diameter

og andel anvendt til energi skal opfyldes.

Side 27/48

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 372: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser om bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

Verdens skove m.fl.

foreslår, at det skal indgå i definitionen af ”restprodukt”, at der ikke må

være en ”højere anvendelse” jf. EU's affaldshierarki.

Desuden bør der kun bruges rester, som

har en meget lille klimaeffekt. Det vil sige små tyndingstræer, grene, toppe og fraskær.

DS og PfAT

foreslår, at teksten ”som

ellers ville efterlades på stedet efter høst af gavntræ eller

efter en tyndingsoperation på et areal, der bruges til produktion af gavntræ”,

slettes for at

muliggøre, at det træ, der tidligere blev afsat til brænde, afsættes til flis.

PfAT

bemærker, at ”rester fra anden produktion” (ikke skovbiomasse) indgår som en del af

definitionen på restprodukter, og spørger om den type biomasse også skal opfylde kravene?

PfAT konstaterer, at træ fra ikke-skov ikke skal opfylde kravene om en diametergrænse og

finder det konkurrenceforvridende.

DM&E og PfAT

mener, at ”restprodukter” er ”træ, som ikke kan anvendes på et savværk”.

PfAT bemærker, at skovbrugets slutprodukt og primære formål med produktionen er at produ-

cere træ til anvendelse i f.eks. byggeri og møbelindustri, hvilket kræver træ i en vis kvalitet og

dimension. I den proces opstår der en del restprodukter, som ikke er savværksegnede. PfAT

mener, at der i definitionen bør undlades de særlige krav, der stilles i det ekstra danske klima-

krav.

DS og PfAT foreslår følgende formulering:

Restprodukter fra skovbrug, dvs. hugstrester i form af toppe og grene, tyndingstræ m.v. For at

sikre at restprodukter ikke har en negativ klimaeffekt er det politisk besluttet, at rester fra skov-

brug desuden skal opfylde et eller begge af følgende krav (..)

DS og PfAT mener, at det bør

være tydeligt, at 20 cm grænsen ikke er en generel definition af et ”restprodukt fra skovbrug”,

og at denne derfor ikke kan overføres i til andre sammenhænge.

DE & DFj og HOFOR

anbefaler Energistyrelsen at italesætte ”20 cm grænsen”, som et krav

og ikke en del af definitionen på et ”restprodukt”.

Skovejer PL er bekymret over disse krav set i relation til driftsøkonomien af skoven. Skovejer

PL finder, at de skitserede krav er mere tilpasset nåletræsskovbruget end løvtræsskovbruget

og ikke er forenelige med driften af mindre skove. Større skovejendomme vil have større mu-

lighed for at flexe med mængden af vedmasse, da skovejer PL antager, at de har mere nor-

malskovs fordelte driftsklasser.

mener, at brændetræ bør kunne anvendes. DS definerer ”brændetræ” som: træ med ka-

lamiteter f.eks. skader, formudsving, træarter uden produktionspotentiale og rester fra skov-

ning

–

træ, der ikke kan finde anvendelse på et savværk. DS anfører, at der historisk set

mange steder er afbrændt restprodukter på stedet efter høst pga. pladsmangel til at efterlade

dem, eller fordi de kan være en brandfælde og grobund for opformering af skadedyr.

Energistyrelsen bemærker, at baggrunden for diametergrænsen på 20 cm er et ønske om at

tillade brug af de mest klimavenlige biomassetyper til energi også i situationer, hvor risikoen

er forhøjet, fordi skovkulstoflageret er i tilbagegang, og skovene ikke er skovcertificerede. De

mest klimavenlige biomassetyper er ”små restprodukter”

. Energistyrelsen er enig med DS i,

at ”20 cm” og ”50 pct.” er politisk fastsatte

grænser, der har til formål at reducere risikoen for

at brugen af biomassen til energi har et negativt klimaaftryk. Der er således ikke tale om en

Se f.eks. ”The use of

woody biomass for energy production in

the EU” JRC, EU Commission 2021.

Side 28/48

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 372: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser om bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

generel definition på restprodukter, der kan overføres til andre sammenhænge. Energistyrel-

sen vil ændre

definitionen af ”Restprodukter fra skovbrug” til ”1)

Grene og toppe, 2) Heltræer,

som er restprodukt fra igangværende produktion af stammetræ, herunder ved udtynding, og

3) Resttræ fra produktion af pyntegrønt, gummi, kork, pinjekerner eller juletræer i (DK) fred-

skov eller tilsvarende Indbefatter ikke stubbe eller rødder”.

Grænserne vedr. ”20 cm” og ”50

pct.” vil således ikke indgå i definitionen af ”Restprodukter fra skovbrug”, men alene under det

ekstra danske klimakrav, hvor teksten vil blive ændret til følgende:

”Det

ekstra klimakrav til skovbiomasse kan opfyldes ved at dokumentere, at der udelukkende

anvendes restprodukter fra skovbrug, Konkret skal et af følgende to krav opfyldes, a eller b:

a) Der anvendes ikke træ over 20 cm i diameter

b) Mindre end 50 pct. af den solgte skovbiomasse fra kildeområdet afsættes direkte til

energiformål.

Undtagelser fra a. og b: Situationer, hvor større skovområder dokumenteret er ramt af storm-

fald, brand eller er skadede af insekt- eller sygdomsangreb, samt tilfælde, hvor lovgivning

kræver, at træ tages ud af skoven for f.eks. at undgå brand eller insektangreb”.

Energistyrelsen er enig med Verdens Skove i, at EU's affaldshierarki bør overholdes, og at

træ bør bruges til en ”højere anvendelse”, hvis en sådan findes, inden det anvendes til energi.

Der er indsat en tekst herom i indledningen, jf. tidligere bemærkning.

HOFOR, DE & DFj foreslår, at SBP’s kategorisering af biomassetyper kan bruges som doku-

mentation for anvendelse af restprodukter.

PbN foreslår, at der tilføjes et tredje kriterie for resttræ, så det er muligt at dokumentere dette

baseret på en objektiv klassificering, der foretages i forbindelse med modtagelse af råvarer til

biomasseproduktion. PbN anbefaler, at der lægges op til, at operatøren kan dokumentere, at

krav om resttræ er opfyldt ved at benytte en eller flere af de tre nævnte kriterier (20 cm, 50

pct. eller restproduktkategorisering), således at kriterierne sidestilles og kan anvendes hver

for sig eller i kombination. PbN anbefaler, at der lægges op til en risikobaseret verifikation af

opfyldelse af alle resttræ-kriterierne.

Energistyrelsen har noteret sig, at PbN, HOFOR og DE & DFj anbefaler, at afgrænsningen til

restprodukter baseres på en objektiv ensartet, og international anerkendt klassificering, der

foretages i forbindelse med modtagelse af råvarer til biomasseproduktion og som verificeres

af kompetent tredjepart. Konkret anbefales SBP’s kategorier. Energistyrelsen er enig i denne

intention forudsat, at kategorierne afgrænser reelle restprodukter, og noterer sig i øvrigt at

SBP’s kategorier m.m. er under revision.

Energistyrelsen vil derfor undersøge mulighederne

for at udvide dokumentationsmulighed a) for skovrestprodukter til ud over træ under 20 cm i

diameter også at omfatte SBP-kategorien

”Residues without stumps”, der er defineret som ”

Tops, branches and bark, excluding stumps” eller

restproduktkategorier fra tilsvarende inter-

nationale certificeringsordninger. Overvejelserne vil indgå i en analyse i 2023, som bl.a. skal

evaluere kravene.

7.4. Diametergrænse på 20 cm.

DS foreslår følgende formulering:

a. Der anvendes ikke træ over 20 cm i diameter, hvis det

kan anvendes på savværk (…)

Side 29/48

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 372: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser om bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

Energistyrelsen

bemærker, at indsættelse af betingelsen, ”hvis det kan anvendes på savværk”

under punkt a (om 20 cm) betyder, at alt træ, der ikke kan afsættes til et savværk, derved ville

kunne bruges til energiformål. Dette ville gælde i enhver situation, også når det kommer fra

naturskove i tilbagegang, eller fra produktionsskove, som ikke er skovcertificerede og dermed

ikke dokumenteret drives bæredygtigt. Denne ændring kan ikke foretages inden for den poli-

tiske aftale.

DE & DFj mener, at der efterspørges dokumentation, der kun vaskeligt lader sig fremskaffe.

Der er for nuværende ingen styringssystemer, der sikrer og dokumenterer diametergrænsen.

PfAT mener, at 20 cm-grænsen er umuligt at kontrollere og dokumentere, vil være bekosteligt

i nåletræskovbruget og fjerne det økonomiske grundlag for løvskovbrug. PfAT kan ikke se det

faglige belæg for 20 cm i brysthøjde. PfAT påpeger, at der kan være nogle tyndingstræer over

20 cm, der ikke kan finde anden anvendelse og tages ud i samme omgang som resten af

tyndingstræerne under 20 cm.

DS anfører, at det i praksis er vanskeligt at dokumentere, at 20 cm kravet er opfyldt og spørger,

hvor de 20 cm måles. I skovbruget regnes normalt med en brystdiameter. Det bliver en svær

opgave for maskinføreren af afgøre diametergrænsen, og det kan begrænse udbyttet f.eks.

de første tyndinger af klimavenlige skovrejsninger med hurtigtvoksende træ som lærk.

Energistyrelsen bemærker, at 20 cm-grænsen ikke skal måles i brysthøjde. Der er tale om, at

det træ, der anvendes, ikke må være over 20 cm i diameter, hvis denne dokumentationsmu-

lighed skal anvendes. Hvis et træ f.eks. er over 20 cm i diameter i bunden, men under højere

oppe, kan den del af stammen anvendes, der er under 20 cm i diameter.

Skovejer PL vurderer, at løvtræskovbruget vil blive særdeles hårdt ramt driftsøkonomisk så-

fremt diameterkravet skal opfyldes. På trods af en skovbrugsfaglig dyrkningsindsats i løvbe-

voksningens yngre år (<20 cm) er der en stor andel træer, der fortsat ikke vil kunne findes

afsætning for til andet end energitræ i form af brænde og flis. Dertil bør noteres, at langt de

fleste sortimenter i løv/gavntræ først kan afsættes fra 35-40 cm midtmål, ergo en noget højere

bunddiameter.

DS mener ikke, at en fast diametergrænse giver mening. For nåletræskovbruget vil det være

meget bekosteligt, da træ med råd i bunden og skrælletræ (træ skrællet af krondyr), hvor de

nederste 2-3 m af stammen er skadet og skal skæres fra, på nogle ejendomme udgør en

betragtelig andel ved både tyndinger og afdrift. Stykket sidder i bunden af træet, og det vil

være urimeligt, unødvendigt og skovdriftsmæssigt umuligt at efterlade alle bundstykkerne i

skoven.

DS mener, at en grænse på 20 cm vil fjerne det økonomiske grundlag for et løvskovbrug.

Junckertræ udgør i mellemaldrende bøg pga. kvalitetskrav kun 20-30 pct. af mængden, der

dimensionsmæssigt opfylder kravene. I ældre bevoksninger er det 10-20 pct. Det findes pt.

ikke noget alternativ til energitræ, som tidligere blev afsat som brænde. I forhold til kravet om

maksimalt 50 pct. til energiproduktion kan det ramme unge skove med ujævn aldersfordeling

hårdt.

DS og TMI & DTI mener, at ammetræer også kan nå en diameter over 20 cm før de fjernes i

de første tyndinger. Ammetræerne er med til at danne et godt skovklima og hjælper den bli-

vende bevoksning på vej, og samtidig er ammetræerne med til hurtigt at binde en masse CO

i de unge kulturer. Ammetræerne skal fjernes for at give hovedtræerne plads. Det vil være

Side 30/48

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 372: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser om bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

ærgerligt, hvis denne mulighed for at fremme en kulstofbinding og en sikker kulturstart mistes

udelukkende, fordi ammetræerne ikke kan afsættes.

HOFOR finder, at det i praksis er vanskeligt at forestille sig, hvordan et styringssystem skal

kunne implementeres til at sikre, at diameter er under 20 cm og foreslår, at Energistyrelsen

tager initiativ til evt. i samarbejde med skovindustrien at opstille eksempler på praktisk anven-

delige og ressourceeffektive styringssystemer, som kan anvendes til dokumentation på både

dansk og internationalt niveau.

TMI & DTI er bekymrede for, at stor efterspørgsel på træ til energi kan bevirke, at gavntræ-

segnet tømmer anvendes til energi, særligt hvad angår gavntræ af lavere kvalitet. TMI & DTI

mener dog ikke, at dette imødekommes ved at sætte en diametergrænsen på 20 cm, hvorfor

kravet bør udgå. En fast grænseværdi, hvad end den er på 10, 20 eller 30 cm er ikke afgørende

for, om træindustrien kan anvende og dermed har interesse i at aftage tømmeret til varige

træprodukter. Afsætningen afgøres derimod af almindelige markedsmekanismer som udbud

og efterspørgsel, herunder tømmerets kvalitet, mængde, tilgængelighed.

TMI & DTI frygter, at en begrænsning i afsætningsmulighederne som følge af en diameter-

grænse på 20 cm risikerer at føre til forringet gavntræskvalitet på sigt og potentielt øgede

priser på råtræ, som følge af begrænsede indtægtsmuligheder. En grænseværdi på 20 cm

kan også få skovejere til at afholde sig fra at plante ammetræer, som er nødvendige for at

sikre god kvalitet af de blivende gavntræer, som i sidste ende er træindustriens råvare. Det er

ikke usædvanligt, at hurtigtvoksende ammetræer som f.eks. rødel og lærk opnår stammedia-

meter over 20 cm inden fældning/udtynding. Samtidig er hurtigtvoksende ammetræer typisk

en uegnet råvare for træindustrien.

PbN vurderer, at i velfungerende markeder for træprodukter sikrer prissætning og efterspørg-

sel, at industritræ kun i meget begrænset omfang anvendes til fremstilling af biomasse. PbN

vurderer, at markederne generelt er velfungerende. PbN vurderer imidlertid, at det er fornuftigt

at stille enkle og operationelle krav, der kan sikre, at ’industritræ’ (ikke resttræ) generelt ude-

lukkes fra biomasseproduktion.

PbN mener, at lovgivningen bør sikre, at der etableres troværdig og verificeret dataindsamling,

uanset land/kildeområde, og uanset om skovene er certificerede eller ej. Derfor er det fornuf-

tigt, at lovgivningen lægger op til, at der anvendes en risikobaseret tilgang til at sikre, at kun

resttræ anvendes.

PbN vurderer, at 20 cm kriteriet i mange tilfælde er enten umuligt eller meget ressourcekræ-

vende at dokumentere og verificere. Der er desuden mange eksempler på, at træ med større

diameter udgør ”resttræ”, herunder f.eks. træ med vildtskader, billeskader og trædele af dårlig

kvalitet som udtages i forbindelse med almindelig skovdrift. PbN konkluderer, at 20 cm kriteriet

derfor bør være en af flere muligheder for at dokumentere, at der anvendes ’resttræ’.

Verdo Trading og anbefaler, at svamp, råd, fysisk skade af hjortevildt, påkørsel eller andet, i

definitionen sidestilles med angreb af biller eller sygdom.

DSHwood mener, at dimensionen på 20 cm i diameter er et upræcist begreb at anvende i

forbindelse med vurdering af, hvorvidt træet er egnet til et højere forædlingsniveau end af-

brænding. Det er i stedet kvalitetsspecifikationerne for råtræ som afgør dette. DSHwood an-

befaler at definitionen af restprodukter omdefineres ti, at skovbrugserhvervets standarder for

klassificering af råtræ anvendes.

Side 31/48

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 372: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser om bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

Energistyrelsen

bemærker, at ”20 cm-grænsen” ikke er et krav, der

altid skal overholdes, men

én blandt flere muligheder for at dokumentere overholdelse af det ekstra danske klimakrav.

De andre muligheder er, at bruge træ fra områder, hvor skovkulstoflageret er opretholdt, eller

fra områder, hvor skovene er skovcertificerede eller at sørge for, at maksimalt 50 pct. af bio-

massen fra kildeområdet afsættes til energiformål.

Formålet med ”20 cm-grænsen” er, at mu-

liggøre brug af træ fra tidlige tyndinger, herunder fældning af ammetræer under 20 cm i dia-

meter, til energi i situationer, hvor skovkulstoflageret er i tilbagegang, skovene ikke er skov-

certificeret og hvor 50 pct.- grænsen ikke vurderes hensigtsmæssig.

Energistyrelsen har noteret sig, at flere høringsparter ikke finder denne mulighed attraktiv,

mens andre på den anden side finder, at en begrænsning til maksimalt 20 cm i diameter, er

det eneste, der i tilstrækkelig grad ville kunne sikre klimabæredygtigheden af biomassen, hvis

det blev stillet som absolut krav. Energistyrelsen vurderer, at aktører, der er utilfredse med

”20

cm-grænsen”,

ikke vil være bedre stillet, hvis denne dokumentationsmulighed bliver fjernet.

Det vurderes desuden, at 20 cm-grænsen vil kunne stimulere udvikling af anvendelsesformer

og afsætningsmuligheder til andre formål end energitræ. Energistyrelsen vil på den baggrund

fastholde denne mulighed som én blandt flere, som PbNs foreslår. Energistyrelsen vil som

nævnt oven for samtidig undersøge mulighederne for at udvide dokumentationsmulighed til

også

at omfatte SBP kategorien ”Residues without stumps”

eller tilsvarende restproduktkate-

gorier internationale certificeringsordninger. Overvejelserne vil indgå i en analyse i 2023, som

bl.a. skal evaluere kravene.

7.5. Undtagelser og kalamiteter

DS konstaterer, at træ fra saneringshugst ikke ser ud til at kunne anvendes. Ifølge beskrivel-

sen ” gået ud som følge af... ” skal træet være dødt, før det kan anvendes. Det er det levende

billeramte træ, der udgør en risiko for den resterende bevoksning. DS

foreslår, at ”gået ud som

følge af” erstattes med ”er skadede som følge af kalamiteter som

f.eks. bille eller sygdomsan-

greb” så tørke og andre fænomener kan indgå.

DE & DFj og HOFOR

foreslår, at undtagelserne ”Stormfaldstræ og ”træ angrebet af biller eller

sygdom” ændres til ”3.-partsverificerede

Kalamiteter

samt relateret saneringshugst”.

Verdo Trading

mener, at kravet vedr. om at ”Der ikke anvendes træ over 20 cm i diameter,

medmindre der er tale om stormfaldstræ eller træ, der dokumenteret er angrebet af biller eller

sygdom,” er uhensigtsmæssigt og

anbefaler, at svamp, råd, fysisk skade af hjortevildt, påkør-

sel eller andet, i definitionen sidestilles med angreb af biller eller sygdom.

DE & DFj

foreslår, at ”Kalamiteter” defineres som: ”Ødelæggende begivenhed, som medfører

at træer beskadiges og ikke kan anvendes af savværker. Eksempler på kalamiteter kan være

stormfald, insekt- eller sygdomsangreb, svamp, råd, fysiske skader ved f.eks. påkørsel og

hjortevildt, samt skovbrand”. Man bør desuden tillade saneringshugst, hvor træerne endnu

ikke er gået ud, men vil blive angrebet og hugges for at forhindre yderligere spredning. Der

kan i den forbindelse stilles krav om en fytosanitær vurdering fra en sagkyndig for at undgå

snyd med saneringshugst.

PfAT foreslår følgende formulering:

a. Der anvendes ikke træ over 20 cm i diameter, medmindre der er tale om træ med kalamiteter

som f.eks. stormfaldstræ, træ angrebet af biller eller sygdom, tørke osv. og andet træ, der ikke

egner sig til savværksbrug.

DS og PfAT foreslår følgende formulering:

Side 32/48

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 372: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser om bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

b. Mindre end 50 pct. af den solgte skovbiomasse fra kildeområdet afsættes til energiformål.

Undtagelser for procentgrænsen: Situationer, hvor større skovområder dokumenteret er ramt

af stormfald eller skadede som følge af kalamiteter f.eks. bille- eller sygdomsangreb og skov-

brand.”

Energistyrelsen vil imødekomme skovforeningen og ændre undtagelserne

til ”situationer,

hvor

større skovområder dokumenteret er ramt af stormfald, brand eller er skadede af insekt- eller

sygdomsangreb, samt tilfælde, hvor lovgivning kræver, at træ tages ud af skoven for f.eks. at

undgå brand eller insektangreb. Energistyrelsen

er betænkelig ved at bruge ordet ”kalamite-

ter”, da mange forhold, og potentielt store mængder biomasse, ville kunne kategoriseres under

”kalamiteter”.

Energistyrelsen

vurderer ligeledes, at ”saneringshugst”, hvor træer fældes, fordi

de måske i fremtiden kan blive angrebet af barkbiller, potentielt ville kunne være en ukontrol-

label kilde til forbrug af træ med en høj risiko for ikke at være klimabæredygtigt.

7.6. Andel på 50 pct.

DE & DFj mener at dokumentation kun vanskeligt lader sig fremskaffe, da der efterspørges

data fra skovejere, der opfattes som forretningshemmeligheder og/eller slet ikke dokumente-

res. Skovejeren ved jo ikke nødvendigvis, hvad hans solgte træ skal bruges til. Slutanvenderen

kan jo være flere trin fra skoverejeren, der sælger til en træhandler, som igen videresælger

osv. En del træ bliver også solgt på rod eller på auktion.

konstaterer, at definitionen af ”kildeområde” vil få stor betydning, hvis der sættes en

grænse på maksimalt 50 pct. til energiformål fra et kildeområde. Områder med ung skov og

meget skovrejsning vil nemt kunne komme over 50 pct., da de første tyndinger kun kan an-

vendes til flis indtil videre.

HOFOR finder, at det af forretningsfortrolige årsager kan være svært at dokumentere, at højst

50 pct. af biomassen afsættes til energi og foreslår, at Energistyrelsen tager initiativ til evt. i

samarbejde med skovindustrien at opstille eksempler på praktisk anvendelige og ressource-

effektive styringssystemer, som kan anvendes til dokumentation på både dansk og internatio-

nalt niveau.

Skovejer PL mener, at 50 pct. reglen vil give løvtræsskovbruget store udfordringer, idet udta-

get til energitræ et større end 50 pct. af vedmassen helt frem til kævleskovning.

Verdens Skove m.fl. mener, at definitionen restprodukter i det ekstra danske klimakrav er for

bred og ikke sikrer, at der er tale om reelle restprodukter. Procentgrænsen på 50 pct. sikrer

ikke, at der kun bruges restprodukter. Meget gamle træer vil kunne blive taget ud af skoven

og brændt af som rester, selvom de ville have gjort stor gavn for kulstoflager og biodiversitet i

skoven. Store og gamle træer har en meget stor klimabelastning, når de brændes af, da de

har lagret kulstof i over hundrede år. Definitionen af rester bør sikre, at det kun er rester i form

af meget små træer, toppe, grene, som har et mindre klimaaftryk, der kan brændes af som

rester.

Verdens Skove anbefaler at slette b (om 50 pct.) i definitionen af rester og kun acceptere

opfyldelsen af a) om at der ikke anvendes træ over 20 cm i diameter, som er et langt bedre

kriterie for at kunne anses som et restprodukt. Her tages der samtidig i højere grad hensyn til

værdien for både biodiversitet og klima ved at lade større stykker dødt ved stå eller ligge i

skovene som dødt ved og kulstoflagre. Når der ikke er tale om reelle restprodukter, men der-

imod større stykker træ, hele stammer, additional fældning m.v. vil anvendelsen til energifor-

Side 33/48

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 372: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser om bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

mål give minimale reduktioner eller endda øgede udledninger af drivhusgasser. Stik imod in-

tentionen af direktivet. Det skal derfor understreges, at der skal gøres langt mere end hvad

denne håndbog beskriver for at sikre, at kun reelle restprodukter anvendes til energiformål.

PbN vurderer, at 50 pct. kriteriet er operationelt, hvis det opgøres ud fra troværdige og offent-

ligt tilgængelige data f.eks. på lande- eller regionsniveau. Men at det vil være vanskeligt eller

umuligt at foretage en præcis procentopgørelse for kildeområder, hvor der ikke systematisk

indsamles troværdige og verificerbare data for effektfordelinger i forbindelse med skovhugst.

PbN vurderer, at kriteriet er ’grovkornet’ og kun i begrænset omfang fanger en evt. IWUC

problematik (Indirekte ændring af anvendelsen af træet). PbN mener, at det bør præciseres,

hvordan procenten skal beregnes. Endelig mener PbN, at det bør præciseres, at der kan an-

vendes en risikobaseret tilgang til at verificere, at procentkravet er opfyldt, således at det vil

være tilstrækkeligt med rimelig sikkerhed at godtgøre, at procenten er under 50 pct. for kilde-

området, for at opfylde kriteriet. Muligheden for at dokumentere, at højst 50 pct. af producen-

tens solgte biomasse i det pågældende kalenderår er afsat til energi sikrer ikke, at 50 pct.

kravet er opfyldt inden for kildeområdet, da der ikke nødvendigvis er sammenhæng mellem

procentfordeling på biomasseproducent niveau og på kildeområdeniveau.

Energistyrelsen minder om, at 20 cm- og 50 pct.-grænserne kun kommer i spil, hvis man som

aktør ønsker at anvende træbiomasse fra områder, hvor skovkulstoflageret er i tilbagegang,

og hvor skovene ikke er skovcertificeret. I øjeblikket er skovkulstoflageret opretholdt eller sti-

gende i Danmark og i størstedelen af EU. Det er derfor foreløbig ikke nødvendigt for aktører,

der køber biomasse fra disse lande at opfylde hverken 20 cm eller 50 pct. grænsen. En dansk

skovejer vil også, selv om skovkulstoflageret i Danmark skulle begynde at falde, kunne sælge

alt sit træ til energiformål uden dokumentation for 20 cm- eller 50 pct.-grænsen, hvis han lader

sin skov certificere med enten FSC (FM) eller PEFC (FM). Danske skovejere vil desuden

kunne sælge op til 5000 tons brænde om året uden at skulle opfylde disse krav. Energistyrel-

sen konstaterer desuden, at mens nogle høringsparter finder 50 pct. grænsen for skrap og

svær at dokumentere, så finder andre, at den ikke giver tilstrækkelig sikkerhed for klimabære-

dygtigheden af biomassen. Energistyrelsen fastholder på den baggrund 50 pct.-grænsen som

én mulighed blandt flere for at opfylde det ekstra danske klimakrav. Beregningen skal laves

for al biomasse fra skov inden for kildeområdet og dække ét kalenderår. I forhold til, at der

ikke nødvendigvis er sammenhæng mellem producentniveau og kildeområdeniveau, bemær-

ker Energistyrelsen, at biomasseproducenten i så fald skal etablere denne sammenhæng ved

at angive det relevante kildeområde.

Energistyrelsen kan oplyse, at kravet om 3. parts verifikation af oprindelse og type gælder for

al biomasse, der bruges til energiformål. VE-direktivet har imidlertid i artikel 30.3 en undtagelse

for skovbiomasse frem til det første opsamlingssted. Det er denne undtagelse, som det ekstra

danske krav vedr. 3. parts verifikation har til formål at eliminere. Energistyrelsen kan bekræfte,

at såfremt træet kommer fra skov, der er certificeret efter PEFC eller FSC og har en efterføl-

gende sporbarhedscertificering i alle led eller er SBP-certificeret, er dette krav opfyldt. VE-

direktivets undtagelse for skovbiomasse frem til første opsamlingssted er slettet i de danske

krav, da skovbiomasse udgør et meget stort volumen samtidig med, at der vurderes at være

bæredygtighedsmæssige risici med denne biomassetype, som kræver 3. parts verifikation

frem til første opsamlingssted, hvis lav risiko skal sikres.

7.7. Andet

Rådet for Grøn Omstilling bemærker, at i forhold til det ekstra danske klimakrav, der bør der

ske en uafhængig 3. parts verifikation af en anerkendt international part. Derudover mener

Side 34/48

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 372: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser om bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

de, at alle tre krav bør være opfyldt, da de hver især adresserer fuldstændig forskellige

aspekter af træets bæredygtighed, og dermed ikke kan stå i stedet for hinanden. Især mener

Rådet for Grøn Omstilling, at det er nødvendigt at sikre, at det udelukkende er reelle restpro-

dukter der anvendes til energiformål, da anvendelsen af anden træbiomasse har stor risiko

for at give øget drivhusgasudledning, frem for at reducere disse.

Verdens Skove m.fl. mener, at definitionen af restprodukter er for bred og at definitionen ikke

kan sikre, at det der udtages er reelle restprodukter. Med mulighed b) vil meget gamle træer

kunne blive taget ud af skoven og brændt af som rester, selvom de ville have gjort stor gavn

for kulstoflager og biodiversitet i skoven. Verdens Skove mfl. mener derfor, at definitionen af

rester til hver en tid bør sikre, at det kun er rester i form af meget små træer, toppe, grene og

andre efterladenskaber, som har et mindre klimaaftryk, der kan brændes af som rester. Vi

anbefaler at slette b. i definitionen af rester og kun acceptere opfyldelsen af a) om at der ikke

anvendes træ over 20 cm i diameter, som er et langt bedre kriterie for at kunne anses som et

restprodukt. Her tages der samtidig i højere grad hensyn til værdien for både biodiversitet og

klima ved at lade større stykker dødt ved stå eller ligge i skovene som dødt ved og kulstoflagre.

Verdens Skove m.fl.

mener, at der bør være et ”og” imellem de tre danske krav, da de tre krav

leverer fuldstændig forskellige ting og ikke sikrer det samme.

Energistyrelsen

bemærker, at den politiske aftale ikke muliggør indsættelse af et ”og” mellem

de tre alternative krav i det ekstra danske klimakrav.

Ad nr. 8: Krav til træbiomasse fra ikkeskove

8.1. Definitioner

DME

spørger om produktion af juletræer hører under ”anden produktion”.

Energistyrelsen

bemærker, at juletræer uden for skov er at betragte som ”anden produktion”

og derfor ikke ”træ fra ikkeskov”.

Dansk Erhverv

finder, at definitionen på “ikke skov” i Håndbogen for upræcis og ikke omfatter

have-park biomasse.

DE mener, at det ikke er relevant at bevise, at man genplanter en plante, nedskåret træ fra

private haver, trimmer en hæk på en vej eller fjerner et træ der står i vejen for trafikken. Derfor

foreslår de, at der oprettes en særskilt kategori for have- og parkaffald.

Energistyrelsen bemærker, at have-park

affald hører under kategorien ”Træaffald” og ikke

”Træ fra ikkeskov” hvorfor der ikke er krav om, at fældede træer i folks haver skal genetable-

res

HOFOR og DE & DFj

foreslår, at der udover ”hegn” nævnes ”og/eller anden bevoksning”. DE

& DFj mener, at der i visse tilfælde skal være mulighed for selvforyngelse selv om det ofte

ikke er tilstrækkeligt uden for skov.

Energistyrelsen

vil udover ”hegn” nævne ”andre bevoksede arealer”.

Side 35/48

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 372: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser om bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

8.2. Udskydelse af krav

Dansk Affaldsforening mener, at implementeringen af krav til træbiomasse fra ikkeskov bør

udskydes indtil der foreligger certificeringsordninger, som kan leve op til kravene i håndbogen.

L&F og Danske Halmleverandører ser med stor alvor på, at der også på dette område skal

overimplementeres i Danmark, bl.a. med træ fra ikkeskov. Det giver større omkostninger til

det danske erhvervsliv end nødvendigt ud fra EU’s krav og bidrager negativt til den danske

konkurrenceevne. Derudover giver det helt overordnet ikke mening. Hvis f.eks. et levende

hegn af dyrkningstekniske årsager skal nedlægges, ændrer det ikke noget med et særligt

dansk genplantningskrav, da det ikke vil ændre på beslutningen om at fjerne hegnet.

L&F og Danske Halmleverandører bemærker, at der i § 16 stilles krav om genplantning for træ

fra ikkeskov. Det er uforståeligt, at der med bestemmelsen stilles krav om reetablering f.eks. i

situationer, hvor der af landbrugsmæssige hensyn sker nedtagning af f.eks. læhegn. Det be-

tyder, at ved lovlig fjernelse af et læhegn, kan biomassen fra denne proces ikke benyttes til

bæredygtig energi. Hvis et levende hegn af dyrkningstekniske årsager skal nedlægges, æn-

drer det ikke noget med et genplantningskrav, da indtægt fra bæredygtigt salg af flis ikke vil

ændre på beslutningen om at fjerne hegnet. I landbruget sker der løbende forandringer med

hensyn til behovet for bl.a. placering af læhegn. Biomassen fra arbejdet med at fjerne læhegn

burde på denne baggrund anerkendes som et restprodukt.

Muligheden der beskrives i Håndbogen for etablering af tilsvarende hegn andet sted giver ikke

landbrugsmæssigt mening, da man ikke altid kan planlægges, at nye hegn skal etableres, når

gamle skal væk.

DE & DFj, HOFOR, PfAT, Dansk Affaldsforening, Danske Halmleverandører og L&F anbefa-

ler, at udskyde implementeringen af krav af træbiomasse fra ikkeskov, indtil der foreligger

certificeringsordninger, som kan leve op til kravene i håndbogen. Sådanne er undervejs i regi

af SBP og PEFC. Alternativt kan man indføre kravene gradvist, så man f.eks. først lader krav

gælde for det fulde volumen efter en vis periode.

Energistyrelsen skal hertil bemærke, at kravet udsættes et halvt år, så det først træder i kraft

1. januar 2022 for at give energiselskaberne bedre tid til at genforhandle kontrakter.

8.3. Andet

L&F og Danske Halmleverandører bemærker at det er uforståeligt, at der i kapitel 6 i håndbo-

gen er et er krav om reetablering, når der af landbrugsmæssige hensyn sker nedtagning af

f.eks. læhegn. Det betyder, at ved lovlig fjernelse af et læhegn, kan biomasse, der bliver fra

denne proces, ikke benyttes til bæredygtig energi. Biomassen er et restprodukt fra en naturlig

del af arbejdet med produktion af landbrugsafgrøder. Her sker der forandringer med hensyn

til behovet for bl.a. placering af læhegn. Mængden af biomasse fra læhegn, der fjernes, er

yderst begrænset, og salget af flis er ikke baggrund for at fjerne læhegn.

L&F og Danske Halmleverandører bemærker I kapitel 6 at der henvises til en sagkyndig per-

son. Det er ikke lykkedes at finde beskrivelse af hvilke krav, der er til en sagkyndig. Udarbejdes

en beskrivelse af minimumskrav til en sagkyndig?

L&F bemærker til kapitel 6, at af relevante informationskilder er beskrevet bl.a. Rødlisten.

Hvilke kategorier i listen skal tages i betragtning? En lidt nærmere beskrivelse er nødvendig.

Side 36/48

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 372: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser om bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

L&F mener, at krav til træ fra ikkeskov giver større omkostninger til det danske erhvervsliv end

nødvendigt og bidrager negativt til den danske konkurrenceevne. L&F mener ikke, at kravet

giver mening. Hvis f.eks. et levende hegn af dyrkningstekniske årsager skal nedlægges, æn-

drer det ikke noget med et særligt dansk genplantningskrav, da det ikke vil ændre på beslut-

ningen om at fjerne hegnet. Biomassen fra arbejdet med at fjerne læhegn burde på denne

baggrund anerkendes som et restprodukt. Muligheden der beskrives i Håndbogen for etable-

ring af tilsvarende hegn andet sted giver ikke landbrugsmæssigt mening, da man ikke altid

kan planlægges, at nye hegn skal etableres, når gamle skal væk. L&F kan ikke finde en be-

skrivelse af, hvilke krav der er til en sagkyndig og spørger om en sådan udarbejdes, selv om

det er en vanskelig opgave, da kravene skal gælde uden for Danmark. L&F spørger hvilke

kategorier i rødlisten, der skal tages i betragtning?

DS mener ikke, at det giver mening at henvise til følgende informationskilder når der er tale

om ikkeskov:



Nøgle til kortlægning af naturmæssigt særlig værdifuld skov



Nøglebiotoper i skov.



HCV-vejledningen til brug ved FSC-certificering af skov i Danmark, bilag 1 side

16-18

DS mener, at den bedømmelse som kræves, blive vanskelig og uforholdsmæssig omkost-

ningstung set i forhold til produktets værdi.

Energistyrelsen bemærker, at formålet med kravet er, at nedbringe risikoen for at manglende

krav til biomasse

fra ikkeskov medfører et ”hul” i reguleringen som giver mulighed for brug af

udokumenteret og potentielt ikke-bæredygtig biomasse. Energistyrelsen er enig med L&F og

Danske Halmleverandører i, at mængden af biomasse fra læhegn, der fjernes, er relativt be-

grænset, hvorfor de økonomiske konsekvenser af kravene for landbruget, derfor også vurde-

res at være beskedne. Der vil fortsat kunne ske lovlig nedlæggelse af læhegn i det åbne land,

men kravene skal mindske risikoen for at efterspørgslen efter biomasse bidrager til, at der

bliver nedlagt læhegn og anden bevoksning i det åbne land. Baggrunden er, at det vurderes,

at nedlæggelse af læhegn mv. udgør en risiko for biodiversiteten, en risiko som kravene har

til formål at begrænse. Energistyrelsen bemærker, at den bedømmelse, som kræves, og som

DS mener er for omkostningsfuld, består i, at der inden et hegn eller en bevoksning fældes,

tages stilling til, om der er biodiversitetsmæssige værdier, der bør tages hensyn til. Det er

vanskeligt at undgå at en sådan vurdering skal laves, hvis der skal stilles biodiversitetsmæs-

sige krav til denne type biomasse. Der stilles for nuværende ikke bestemte krav til sagkyndige.

Der tilføjes tekst om hvilke kategorier fra rødlisten, der skal tages i betragtning.

Energistyrelsen er enig i, at nøglen til kortlægning at skov og HCV-vejledningen vedr. skov

ikke er relevante i forhold til ikke-skov. Disse henvisninger vil derfor blive slettet. Katalog over

nøglebiotoper i skov indeholder imidlertid elementer som også findes i det åbne land og kan

derfor være relevant, ligesom katalog over mikrohabitater på træer er relevant i forhold til be-

skyttelse af enkelttræer i landskabet. Henvisningen til

”Nøglebiotoper i skov” vil derfor blive

bevaret.

PbN mener, at det generelt bør anerkendes, at verifikation af kravopfyldelse, herunder også

de særlige danske krav, kan baseres på evidens som stilles til rådighed af leverandør/leve-

randøræder, og som sikrer et tilstrækkeligt grundlag for, at verifikator kan bekræfte, at der er

ubetydelig risiko for, at et eller flere krav ikke er opfyldt. Intentionen bør være at leverandør-

kæderne sikrer, at krav er opfyldt, dvs. at arbejdsgange indrettes iht. kravene, og at leveran-

dørkæderne kan leverer dokumentation for opfyldelse til deres kunder. Det system for verifi-

Side 37/48

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 372: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser om bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

kation, som der lægges op til vil ifølge PbN indebære, at producenter, der leverer til flere ak-

tører, skal omfattes af kontroller på vegne af flere kunder, hvilket er en ineffektiv og fordyrende

måde at verificere efterlevelse på. PbN spørger hvad der skal forstås ved 'Stikprøve'? Kræves

der feltbesøg, eller kan det ske på anden måde? PbN mener, at det er mere relevant at sample

på leverandør(kæde) fremfor på landeniveau og at verifikation bør kunne baseres på ordninger

eller anden dokumentation, der bekræfter, at de relevante krav er opfyldt, så stikprøvekontrol-

ler begrænses til leverandørkæder, hvor der er risiko for manglende opfyldelse af kravet.

Energistyrelsen bemærker, at teksten håndbogens afsnit om

”Træ

fra ikkeskov” vil blive tilrettet

til følgende:



Verifikator skal i sin rapport bekræfte, at kriteriet er opfyldt og beskrive hvilken

dokumentation verifikator har baseret sin bekræftelse på. Hvis certificering indgår,

skal verifikator angive, hvilke krav, kriterier og indikatorer i certificeringssystemet,

der vurderes at sikre, at kravet er opfyldt.



Verifikator skal foretage stikprøvekontrol af ovenstående og i den forbindelse ef-

terspørge

dokumentation for certificering jf. ovenfor

eller navne på sagkyndige

samt kort og arbejdsbeskrivelser. Der skal foretages mindst én stikprøve pr. oprin-

delsesland. Verifikator skal i verifikationsrapporten beskrive resultatet af stikprø-

vekontrollen og angive, hvor stor en del af leverancerne stikprøverne dækker.

Med ”stikprøve” menes, at verifikator efterspørger navne på sagkyndige samt kort og arbejds-

beskrivelser eller, hvis certificering indgår, skal verifikator efterspørge dokumentation for cer-

tificering samt hvilke krav, kriterier og indikatorer i certificeringssystemet, der vurderes at sikre,

at kravet er opfyldt. Da kravet til stikprøvekontrollen er ”mindst én pr. oprindelsesland” vurderer

Energistyrelsen ikke, at risikoen for at biomasseleverandører vil blive udsat for uhensigtsmæs-

sigt mange kontroller vil være særlig stor. Energistyrelsen vurderer, at det er fint, at verifikator

begrænser stikprøvekontrol til leverandørkæder, hvor der er risiko for manglende opfyldelse

af kravet.

Ad nr. 9. Krav til restprodukter

9.1. Restprodukter fra træindustri

TMI & DTI er betænkelige ved, at savværkernes restprodukter omfattes, da det stiller danske

trævirksomheder ringere end konkurrenter i udlandet, og de anser det også for overflødigt, da

restprodukter fra træindustri i sig selv er bæredygtige. Træindustrien arbejder dog selv i retning

af fuld dokumentation for bæredygtige primærprodukter, hvorved restprodukterne naturligvis

også er dokumenteret bæredygtige. Træindustrien er også forberedt, idet man har været un-

derlagt den frivillige brancheaftale siden 2014. Kravet om verifikation fra 3. part, kan dog vise

sig at øge omkostningerne. Da nogle råvarer ikke kan købes med den nødvendige dokumen-

tation er TMI & DTI tilfredse med, at dokumentationskravet for træindustriens restprodukter er

90 pct., hvilket efterlader

en ’bagatelgrænse’ på 10 pct.,

som sikrer den nødvendige fleksibili-

tet. TMI & DTI opfordrer til, at beskrivelsen af 90 pct.-kravet præciseres, således, at det omta-

les som et minimumskrav.

DS konstaterer, at når der stilles krav til restprodukter fra træindustrien, stilles der ad omveje

bæredygtighedskrav til alt træ. Foreningen frygter, at administrationen af disse krav kan det få

betydning for forholdet mellem lokal anvendelse i Danmark og eksporten af gavntræet.

DS og PfAT vurderer, at træindustrien vil få svært ved at opfylde kravene, med mindre de kun

anvender certificeret træ i deres primærproduktion. Der virker ikke hensigtsmæssigt, idet det

kan resultere i, at restprodukterne fra træindustrien ikke kan afsættes og måske ender med at

Side 38/48

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 372: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser om bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

blive lagt på lager til det forgår

–

og dermed afgiver kulstof til atmosfæren, uden at det har en

reel anvendelse. DS og PfAT finder det uacceptabelt, at der stilles bæredygtighedskrav til

primærproduktionen gennem en håndbog, der skal håndtere særlige krav til træbiomasse der

anvendes til energiformål.

PfAT: Det bør indgå i betragtningen, at der er tale om et decideret restprodukt

–

nemlig rester

fra forarbejdning af træ til varige produkter. Der bør ikke være yderligere krav for at dokumen-

tere, at der er tale om et restprodukt.

Energistyrelsen bemærker, at krav til affald og rester fra træindustrien indgår i den politiske

aftale om bæredygtighedskrav til træbiomasse til energi. DE & DFjs brancheaftale for bære-

dygtig biomasse indeholdt også krav til rester fra træindustri. Det blev med den politiske af-

tale besluttet at fastholde niveauet af krav fra brancheaftalen. Formålet er bl.a. at undgå, at

der er biomassetyper, som der ikke stilles krav til, som kan risikere at åbne for en udoku-

menteret biomasseanvendelse, som indebærer en større risiko ift. bæredygtigheden. Energi-

styrelsen vil på den baggrund fastholde kravene, og bemærker, at der er tale om færre krav

til rester fra træindustri end til skovbiomasse samt en bagatelgrænse. Det ekstra krav om 3.

partsverifikation frem til biomassens første opsamlingssted kræves ikke opfyldt for rester fra

træindustri. Det ekstra dansk klimakrav, kræves ikke opfyldt, ligesom det ekstra dansk krav

om beskyttelse af værdifulde områder og særlige arter heller ikke kræves opfyldt. Energisty-

relsen kan desuden for at lette dokumentationsbyrden for træindustrien beslutte, at bestemte

certificeringsordninger kan bruges som dokumentation for overholdelse af bæredygtigheds-

kravene affald og restprodukter fra træindustri. Energistyrelsen vil i så fald offentliggøre dette

på sin hjemmeside. Energistyrelsen er enig i, at dokumentationskravet til 90 pct. af restpro-

dukterne fra træindustrien er et minimum og vil tilrette teksten som foreslået af TMI & DTI.

9.2. Restprodukter og affald fra anden produktion samt til kommunalt affald mv.

DE & DFj spørger, om der er en særlig grund til, at kommunalt affald ikke skal opfylde de

samme krav, som biomasse lavet af træ uden for skove? Betyder det, at hvis man laver træflis

af træ uden for skove og kører det på den kommunale genbrugsstation eller den lokale af-

faldsforbrænding, så er der ingen krav, men hvis man kører samme flis til et kraftvarme-værk,

så skal man efterleve kravene i afsnit 6? DE er klar over, at det er reguleret af forskellige

lovgivninger, men hvis der er et ”smuthul” for at få ikke-bæredygtig

biomasse ind i energisy-

stemet ved at kalde det kommunalt affald, så bør det adresseres. I DE & DFjs optik bør bio-

masse følge de samme regler, uanset i hvilken type anlæg den afbrændes.

PfAT bemærker, at krav til affald kun har et krav om type og spørger, hvad årsagen er til, at

der ikke er krav om geografisk oprindelse, så man kan dokumentere, hvor det kommer fra?

PfAT foreslår en undtagelse for have/park affald, hvor genbrugspladsen kan være oprindel-

sen. Hvis ikke der er krav i denne kategori til at kunne dokumentere oprindelse, kan det være

en åben invitation for omgåelse af intentionerne i håndbogen.

Energistyrelsen bemærker, at bekendtgørelserne er blevet tilrettet, så geografisk oprindelse

også skal indberettes for både affald og restprodukter fra anden produktion og fra kommunalt

affald og træaffald. Energistyrelsen vurderer ikke, at træflis

fra ”træ uden for skov”

i større stil

vil blive kørt til genbrugsstationen, da de i så fald ville skulle betale et gebyr. Affaldsforbræn-

dingsanlæg over minimumsstørrelsen vil også være omfattet af bekendtgørelserne, og vil der-

for skulle overholde de samme regler som energianlæg. Risiko for omgåelse af reglerne vil

generelt blive overvejet i forbindelse med den planlagte evaluering i 2023.

Side 39/48

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 372: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser om bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

Biogas Danmark

bemærker, at forskellen på ”affald” og ”restprodukter” i § 3, nr. 1 og nr. 17,

bør præciseres. Denne præcisering kunne eventuelt være i håndbogen.

Energistyrelsen

bemærker, at ”affald” og ”restprodukt” i bekendtgørelsens §

3 defineres som

i VE-direktivet, hvorfor Energistyrelsen ikke agter at ændre definitionen.

Nature Energy bemærker, at husholdningslignende affald, ikke er omfattet af kravet om opfyl-

delse af kriterier for besparelse i drivhusgasemissioner (§ 19, stk. 5). Nature Energy forstår

det som, at biogasproducenten skal sætte GHG-værdien for det nævnte affald til 0 ved bereg-

ning, samt at den gasproduktion, det giver anledning til, indgår i den samlede gasproduktion.

Det anbefales, at dette præciseres i håndbogen.

Energistyrelsen skal hertil bemærke, at det er korrekt tolket, at husholdningslignende affald

hverken er omfattet af bæredygtighedskriterier, eller DHG-krav. Dette er præciseret i den nye

udgave af bekendtgørelsen.

Biogas Danmark anmoder om en uddybning af, hvad der er baggrunden for henvisningen i §

17 stk. 1 til bæredygtighedskriterierne i § 5, herunder en præcisering af, at der ikke er tale om

biomasse, der opstår som restprodukter fra fiskeri eller akvakultur.

Energistyrelsen skal hertil bemærke, at ifølge bekendtgørelsens § 17, stk. 1, skal anvendelsen

af restprodukter fra akvakultur og fiskeri opfylde bæredygtighedskravet om, at biomassen ikke

må fremstilles af råmaterialer fra et areal der havde høj biodiversitet i 2008 (jf. §5). De råma-

terialer som restprodukterne stammer fra, må dermed eksempelvis ikke være produceret i et

område der ved lov har status som et naturbeskyttelsesområde.

Ad nr. 10: Krav til reduktion af drivhusgasemissioner

Rådet for Grøn Omstilling mener, at CO

-emissionen for biomasse med mellemlang eller lang

-cyklus bør medregnes, hvor CO

udledes, ligesom for kul. Det bør indgå både i nationale

og energiselskabers/virksomheders CO

-regnskaber parallelt de steder, hvor det angives, at

biomasse er CO

-neutralt.

L&F og Danske Halmleverandører bemærker til note 36 i tabel 9.3 at måling af en ændring i

jord-kulstof er meget svær at dokumentere, da ændringen udgør så lille en andel af jordens

samlede kulstofindhold, at en analyse af en uhomogen jord ikke giver entydigt svar. En må-

ling med 10 års afstand vil sandsynligvis ikke være signifikant forskellig fra den forrige. Dette

for at understrege hvor usikkert det er med analyser og kulstof. Derfor er metoden her i ener-

gisammenhæng mere enkel med en model, der ser på tilførsel og fraførsel af kulstof. Der er

værktøjer, der kan udregne dette.

DE & DFj og HOFOR foreslår,

at formuleringen på s. 46 ”…det fossile alternativ,” ændres til

”EU’s fossile reference”, som er den normalt anvendte terminologi.

HOFOR foreslår, at det tydeligt skal fremgå, at besparelserne er på årsbasis, ikke per leve-

rance.

Side 40/48

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 372: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser om bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

Energistyrelsen er enig heri og vil justere teksten i overensstemmelse hermed.

DE & DFj bemærker til afsnittet på s. 56 om BioGrace II-værktøjet, at andre værktøjer kan lave

samme beregninger som BioGrace II. Anbefaler at det udspecificeres, at disse værktøjer også

kan anvendes, hvis de følger beregningsmetoderne beskrevet.

Energistyrelsen skal hertil bemærke, at det er præciseret i den nye udgave af håndbogen, at

andre værktøjer også kan anvendes, såfremt de overholder beregningsmetoderne i håndbo-

gen.

Biogas Danmark bemærker, at håndbogens bilag A - F bør gengive VE-direktivets bilag uden

bearbejdning, men at der med fordel kan indsættes et ekstra bilag eller fodnoter til at forklare

vanskeligt forståelige begreber. Biogas Danmark foreslår i denne forbindelse, en række forkla-

ringer af begreberne i VE-direktivets bilag.

Landbrug & Fødevarer og Danske Halmleverandører opfordrer kraftigt til at lave en særlig ord-

liste eller fodnoter, der sikrer anvendelse af de korrekte danske betegnelser, og ikke de i direk-

tivet dårlige oversættelser fra originalsproget.

Energistyrelsen er enig i denne betragtning og vil så vidt muligt indsætte korrekte danske be-

tegnelser i håndbogens bilag.

Dansk Energi og Dansk Fjernvarme, Landbrug & Fødevarer og Danske Halmleverandører be-

mærker til

bilag E, at i verifikators erklæring under ”Resumé af udført arbejde” er der beskrevet,

at der er ”Gennemført en gennemgang og test af målinger af data for kulstof og bæredygtig-

hed……”. Det er uklart hvad det betyder, da det ikke giver fagligt mening at

måle kulstof i jord,

og om det har nogen forbindelse til afsnit 4.2.2.

Landbrug & Fødevarer og Danske Halmleverandører bemærker til bilag F, at formuleringen i

boksen med Biodiversitet på side 142 ikke er let at forstå. Det ville være nemmere at forstå,

hvis der benyttes formuleringen fra bekendtgørelsen §5, hvor det står beskrevet uden anven-

delse af to gange ”ikke”.

Ad nr. 11: Krav om indberetning, dokumentation og verifikation

Nature Energy bemærker, at det er uklart om en virksomhed, der producerer biogas, men

samtidig vælger at anvende egenproduceret biogas til procesenergi i virksomheden der skal

indberette efter stk. 1 eller stk. 2 i § 23. Det er Nature Energys opfattelse, at den primære

forretning

–

altså for Nature Energys vedkommende produktion af biogas

–

vil være afgørende

for indberetningstidspunkt, men det kunne med fordel præciseres i håndbogen.

Energistyrelsen skal hertil bemærke, at det vil blive præciseret, at virksomheder der anvender

biogas skal indberette efter stk. 2, og altså skal indberette 1. september. Virksomheder der

producerer og importerer skal ikke indberette. Det skal desuden bemærkes, at opgradering af

biogas anses som anvendelse af biogas, idet biogassen anvendes til at producere et brænd-

sel.

Side 41/48

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 372: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser om bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

11.1. Opgørelse pr. kalenderår

Nature Energy bemærker, at det fremgår af § 23 stk. 1, at det indsendte materiale skal vise,

hvordan virksomheden det foregående kalenderår har overholdt kravene. En opgørelse pr.

kalenderår er udfordrende på to områder. Dels opgøres brugen af energiafgrøder for et

gødningsår, som strækker sig fra 1. august til 31 juli det efterfølgende år. Dels laves den

frivillige certificering altid for en max 12 måneders periode, men sker løbende over året. Dette

er nødt til at være tilladt, da det ellers vil blive svært at få samtlige biogasanlæg certificeret i

januar med de godkendte auditorer, der er til rådighed. Der bør derfor blødes op, så

dokumentation skal være for 12 måneder og ikke nødvendigvis strikt på et kalenderår.

Energistyrelsen er enig i, at det ville være uhensigtsmæssigt, hvis indberetningsperioderne

ikke er synkroniserede. Derfor er det præciseret, at indberetning af overholdelse af bæredyg-

tighedskriterier og DHG-krav vil følge samme periode, som indberetning af biomasseopgørel-

sen gør i dag, altså løbe fra 1. august til 31. juli det efterfølgende år.

11.1. Udeladelse af enkelte dele biomasser

Nature Energy bemærker, at der i dag i de frivillige certificeringsordninger er mulighed for at

undtage enkelte biomasser fra certificering. Da det fremgår, at en frivillig, godkendt

certificering vil være en mulig opfyldelse af betingelserne om bæredygtighed, er det vores

forventning, at det også fremadrettet vil være muligt. Muligvis er det sådan, det er tiltænkt ved,

at der side 14 i håndbogen står anført, at det er tilstrækkeligt, at 90 pct. af industrielle

biomasser er certificeret. Andetsteds i materialet fremgår teksten dog til, at samtlige

biomasser, der indgår i biogasanlægget skal være certificeret (afsnit 4.3.1). Vi opfordrer derfor

til, at ordlyden bringes i overensstemmelse gennem hele materialet, og at der fortsat er

mulighed for at udelade enkelte biomasser anvendt i begrænset omfang.

Nature Energy bemærker, at det på s. 20-21, pkt. 4.3.1 i håndbogen fremgår indledningsvist

”Såfremt biomassen ikke er certificeret...”. Ordlyden giver anledning til en tolkning om, at

samtlige biomasser, skal være certificeret enten via en frivillig ordning eller via de her

beskrevne regler. Det kolliderer med, at det andetsteds (side 14) fremgår, at det er

tilstrækkeligt, at 90 pct. af de industrielle biomasser skal være certificeret, og dels giver det

anledning til et spørgsmål om sanktionerne i den forbindelse.

Energistyrelsen bemærker, at kravet om at kun 90 pct. af anvendte industrielle restprodukter

skal opfylde bæredygtighedskriterierne, kun gælder for affald og restprodukter fra træindustri.

Samtlige omfattede biomasser fra landbruget skal enten bæredygtighedscertificeres eller på

anden vis leve op til de beskrevne regler.

Energistyrelsen bemærker desuden, at der for landbrugsbiomasse ikke er et decideret krav

om certificering af biomasser. Hvis en frivillig ordning tillader at 10 pct. af industriel biomasse

ikke behøves at leve op til certificeringsstandarderne vil Energistyrelsen acceptere dette.

11.3. Indberetning

Danske Halmleverandører foreslår at eventuelle registreringer fra marken, kan foregå i de

systemer som anvendes til markstyring i dag og kan indberettes sammen med de øvrig data

landmænd årligt indsender til Landbrugsstyrelsen. Bæredygtighedskrav i bekendtgørelsen er

til en ny gruppe biomasse, som ikke tidligere har skulle dokumentere overholdelse af kravene

over for aftagerne af biomassen. Det vil kræve et stort arbejde at få indrettet enkle systemer,

der kan dokumentere reglerne overholdes, hvis systemet til indberetninger hos Landbrugssty-

relsen ikke kan benyttes.

Side 42/48

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 372: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser om bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

Energistyrelsen vil, I den udstrækning det er muligt, overveje hvordan indberetning kan indret-

tes smidigt og evt. strømlines med eksisterende indberetninger.

Biogas Danmark anbefaler, at der allerede nu bør ske en tilretning af figurerne 10.4 og 10.5 i

håndbogen, af ”naturgasnettet” til ”gasnettet”, jf. den varslede ændring af ”lov om naturgasfor-

syning” til ”lov om gasforsyning”.

Energistyrelsen imødekommer den foreslåede tilretning.

DS og PfAT mener at det bør være tydeligere, hvem der skal opfylde hvilke krav. Er det de

”omfattede aktører” eller er det et bredere begreb?

DE & DFj og HOFOR finder det meget tidskrævende at skulle udregne GHG-udledning og

–

besparelser for hvert parti biomasse. Desuden er der her tale om et detaljeniveau, som vil

gøre, at oplysningerne er fortrolige af forretningsmæssige hensyn.

HOFOR

foreslår, at ”drivhusgasudledning

(gram CO

pr MJ, drivhusgasbesparelse (%)” slet-

tes, og at det fremgår klart af teksten, at Energistyrelsen behandler data på leveranceniveau

fortroligt. Af forretningsfortrolige hensyn lægger HOFOR vægt på, at det kun er de samlede/ag-

gregerede opgørelser, der offentliggøres, og at der ikke offentliggøres data på leveranceni-

veau.

PbN mener ikke, at det er effektivt at skulle opbevare dokumentation per 'parti'. Kontrol udføres

bedst for hver leverandørafregning (typisk månedsvis afregning), da det er på dette dokument

at leverandøren anfører relevante data. Ved lastbiltransport knytter der sig typisk vejeseddel

for hver vognlæs til afregningen. Ved bådtransport omfatter afregning typisk et bådlæs. Der

bør ikke stilles krav om et massebalancesystem. Det er vel en mulighed - ikke et krav at be-

nytte et massebalancesystem? Sporbarhedskrav bør kunne dokumenteres gennem eksiste-

rende ordninger for sporbarhedscertificering (FSC, PEFC, SBP)

PfAT spørger hvad oplysninger om, hvorvidt det er løv eller nål skal bruges til og bemærker,

at kravet er svært at opfylde. I dag er der to niveauer som blot sandsynliggøres og det er svært

i sig selv. Stilles der krav om opgørelse af biomassetype, bør det være tilstrækkeligt at sand-

synliggøre det frem for sporbar opgørelse på læsniveau. Det reelle fordeling mellem løv og

nål kan ikke angives præcist i varierede skove. Hvilke af disse oplysninger anvendes til hvad,

og hvor store krav er der til fuld sporbarhed. Det er i praksis stort set umuligt at tilvejebringe

registreringer af disse forhold på læsniveau.

Energistyrelsen bemærker, at kravet til indberetning er justeret for at imødekomme aktørernes

ønsker, således at det ikke længere er et krav at det oplyses, hvilken type af skov og type af

operation, samt om det er løv- eller nåletræ, der er tale om. Samtidig er der sket præciseringer

i hvilke biomassekategorier og

–

typer, der skal indberettes. Der er udarbejdet vejledningsma-

teriale, som lægges på Energistyrelsens hjemmeside. Det er de omfattede virksomheder, der

skal opfylde kravene, men de vil skulle stille krav videre til deres leverandører i værdikæden.

Intentionen med udtrykket per ”parti” er, at dokumentationen skal følge relevante leverancer

med tilknyttede bæredygtighedsoplysninger. Oplysningerne kan ikke laves pr. måned, hvis der

inden for en måned kommer et bådlæs fra USA og et andet fra Baltikum. I et sådant tilfælde

skal oplysninger indberettes for hvert bådlæs. Da det formentlig også vil være sådan virksom-

hederne modtager dem, vil der kun være minimalt ekstraarbejde forbundet med at indberette

Side 43/48

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 372: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser om bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

dem pr. bådlæs. Hvis leverancerne derimod kommer fra samme geografiske oprindelse, dæk-

ker samme biomassetype og har samme bæredygtighedskarakteristika vil de kunne slås sam-

men til en

”månedsleverance”. Med ordet ”parti” menes således ”leverance” eller ”sum af le-

verancer med de samme egenskaber”.

Energistyrelsen vurderer, at det vil være nødvendigt at udregne GHG-udledning og

–bespa-

relse for hvert ”parti”, når der ved ”parti” forstås ”leverance” eller ”sum af leverancer med de

samme egenskaber”. Denne beregning vil være

en forudsætning for, at der kan udregnes en

samlet drivhusgasbesparelse for den biomassemængde, der anvendes i et bestemt anlæg,

som skal opfylde drivhusgasemissionsbesparelseskravet.

Energistyrelsen vil offentliggøre oplysninger om biomassetyper, oprindelseslande og drivhus-

gasbesparelse mv. i aggregeret og anonymiseret form på Energistyrelsens hjemmeside. For-

retningshemmeligheder vil kunne undtages fra aktindsigt efter en konkret vurdering. Hvis bio-

massetypen ikke er afgørende for opfyldelse af kravene, accepteres et estimat af fordelingen.

Hvis biomassetypen er afgørende for opfyldelse af kravene kræves fuld sporbarhed på parti-

niveau. Dette vil blive præciseret i håndbogen. Energistyrelsen kan bekræfte, at det ikke er et

krav at benytte et massebalancesystem, hvis partier med forskellige karakteristika ikke sam-

menblandes.

Indberetningerne vil ligge til grund for indberetninger til EU som følge af Governance-forord-

ningen

og vil blive anvendt til nødvendige afrapporteringer som følge af klimaloven

. Oplys-

ningerne vil desuden danne basis for en evaluering af bæredygtighedskravene i 2023.

11.4. Geografisk oprindelse

L&F og Danske Halmleverandører bemærker, at der

i sidste afsnit i kapitel 10 fremgår ”at

oplysninger om geografisk oprindelse og typen af råprodukt for biomassebrændslerne skal

stilles til rådighed for forbrugerne på operatørernes, leverandørernes eller de relevante kom-

petente myndigheders websteder…”. Det fremgår ikke klart, hvilket niveau af ”geografisk op-

rindelse” der er tale om. Ud fra figur 10.1 vurderes at det må være oprindelsesland der er tale

om. Er det korrekt?

DE & DFJ foreslår at fjerne kravet om, at oprindelsen skal angives som region for store lande

over 1,5 mio. km2, da det ikke indgår i de nuværende certificeringsordninger. Hvad er den

faglige begrundelse for at sætte særlige krav til store lande? Dermed pålægger man store

lande en væsentlig hindring for samhandel, som små lande ikke har.

L&F

mener ikke, at det fremgår klart, hvilket niveau af ”geografisk oprindelse”, der skal indbe-

rettes. Er det oprindelsesland, region eller kommune niveau. Dette bør fremgå mere klart af

Håndbogen.

Energistyrelsen bemærker,

at ”geografisk oprindelse” i indberetningen er ”land” for lande un-

der 1,5 mio. km

og ”land samt

subnational

region/stat” for lande over 1,5 mio. km

. Hvis lan-

det, hvorfra skovbiomasse stammer, er større end 1,5 mio. km2 skal den geografiske oprin-

delse således angives på regionalt niveau, svarende til f.eks. en stat i USA.

”

Geografisk op-

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2018/1999 af 11. december 2018 om

forvaltning af energiunionen og klimaindsatsen, artikel 20 og bilag IX del 1.

Lov nr. 965 af 26/06/2020

Side 44/48

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 372: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser om bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

rindelse” er

dog for

biomassekategorierne: ”restprodukter fra træindustri”, ”affald

og restpro-

dukter fra anden produktion” samt for

”kommunalt

affald og træaffald” begrænset til

oprindel-

sesland

uanset landets størrelse. Dette vil blive præciseret i håndbogen. Energistyrelsen øn-

sker ikke at besværliggøre administrationen unødigt, men finder, at f.eks. ”USA”, ”Rusland”

eller ”Brasilien” er en for grovmasket kategorisering af den geografiske oprindelse

for skovbio-

masse. Risikoen for, at kravene ikke overholdes, ikke har nogen effekt eller ikke kan kontrol-

leres er for stor, hvis en aktør f.eks. kan angive ”Rusland” som sit kildeområde. Kravet vil

derfor blive fastholdt.

11.6. Massebalancesystemet

DE & DFj

mener at følgende sætning om massebalancesystemet kan misforstås ”Systemet

skal således sikre, at der kan trækkes partier ud af en blanding med bestemte karakteristika.”

Foreslår at ændre sætningen til ”Systemet

skal således sikre, at certificeret materiale ikke

blandes sammen med materiale, som certificeringsordningens standarder ikke tillader sam-

menblanding med, samt at der ikke trækkes mere materiale med certificeringsbetegnelse ud

af sammenblandingen, end der er kommet ind.”

Derudover kan følgende sætning misforstås: ”

skal det være muligt at opdele de to leverancer

i den efterfølgende distribution, selvom biomassen fysisk er blevet blandet",

og bør omformu-

leres til ”skal

det kun være muligt at udtage en mængde certificeret materiale til videresalg

svarende til mængden i leverancen fra den certificerede skov.”

Energistyrelsen bemærker, at sætningen

”Systemet

skal således sikre, at der kan trækkes

partier ud af en blanding med bestemte karakteristika” slettes, da den kan undværes i defini-

tionen, men bemærker at massebalanceprincippet ikke kun skal sikre transparens om certifi-

cering, men også om bæredygtighedskarakteristika.

11.7. Små selskabers mulighed for at indberette sammen

DE & DFj foreslår, at mindre selskaber, for at reducere omkostningerne, bør kunne gå sam-

men om indrapportering og dokumentation eller købe ydelsen fra et eksternt selskab. DE &

DFj foreslår, at håndbogen beskriver dette.

Energistyrelsen bemærker, at aktører, der skal opfylde kravene og som beskrives i Håndbo-

gens kapitel 3, juridisk set står til ansvar hver især. Men det står dem frit for at skaffe ekstern

hjælp til indrapportering og dokumentation. Aktørerne kan også indkøbe biomasse i fælles-

skab og bede biomasseleverandørerne om at tilvejebringe hovedparten af de oplysninger, der

skal bruges til indrapporteringen. For at tydeliggøre dette indsættes denne tekst i håndbogens

kapitel 3: ”De

oven for angivne aktører står juridisk set til ansvar for overholdelse af kravene.

For at kunne gøre dette, kan aktørerne stille krav, herunder dokumentationskrav, til deres bio-

masseleverandører. Aktørerne kan også indhente ekstern hjælp til indrapportering og doku-

mentation, men dette ændrer ikke ansvarsforholdene”.

11.8. Frivillig ordning

Landbrug & Fødevarer anmoder om en beskrivelse i 2.1 i håndbogen af, hvordan en

frivillig

ordning

adskiller sig fra en certificeringsordning? Hvis det tænkes som systemer, som udeluk-

kende viser, at direktivet overholdes, vil de ikke dække de den danske implementering.

Side 45/48

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 372: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser om bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

Energistyrelsen

bemærker at en ”Frivillig

ordning”

er defineret således i Håndbogen: ”En

cer-

tificeringsordning, (eng. ”Voluntary Scheme”) som mindst

indeholder samme krav til bæredyg-

tighed m.v., som VE-direktivets minimumskrav, og som Europa-Kommissionen har godkendt

kan dokumentere overholdelse heraf”.

Det er korrekt, at en ”frivillig ordning” dermed ikke nød-

vendigvis kan dokumentere overholdelse af de ekstra danske krav. Dog kan nogle ekstra krav

dokumenteres overholdt med bestemte certificeringsordninger, som muligvis på et tidspunkt

vil blive EU-godkendt som frivillige ordninger.

DS og PfAT bemærker, at der bør være en henvisning til listen over EU godkendte frivillige

ordninger. DS og PfAT mener ikke, at kravene kan træde i kraft, før der kan findes en fyldest-

gørende liste, da skovejerne skal have tid til at forberede sig. DS og PfAT antager, at FSC,

PEFC og SBP bliver godkendt af EU-kommissionen

og kan opfylde kravet til ”frivillig ordning”.

DM&E spørger hvilke ordninger, der er godkendt af EU kommissionen og efterlyser en defini-

tion af ”alternativ dokumentation”.

PfAT og Landbrug & Fødevarer spørger, hvordan en frivillig ordning adskiller sig fra en certifi-

ceringsordning. PfAT formoder, da en ”frivillig ordning” skal være godkendt af EU, at der er

tale om de store certificeringsordninger og ikke alle former for alternativ dokumentation.

PfAT finder det tvivlsomt, om der kommer en fyldestgørende liste med certificeringsordninger

allerede til sommer, og mener derfor der bør indføres en overgangsordning, hvor man fra

dansk side f.eks. anerkender FSC, PEFC og SBP frem til EU er klar med deres liste. PfAT

anser SBP som et vigtigt redskab og finder det problematisk hvis SBP ikke i sig selv er til-

strækkelig.

Energistyrelsen bemærker, at der endnu ikke findes godkendte frivillige ordninger. Der kan

derfor endnu ikke henvises til en liste, men der vil komme en henvisning på Energistyrelsens

hjemmeside, når sådanne ordninger er godkendt. Hvis der ikke findes EU-godkendte certifi-

ceringsordninger (frivillige ordninger), når bekendtgørelserne træder i kraft, vil Energistyrelsen

midlertidig kunne godkende, at visse certificeringsordninger kan anvendes. Hvis SBP godken-

des af EU-Kommissionen som en frivillig ordning, vil denne kunne anvendes til at dokumentere

opfyldelse af VE-direktivets krav og visse af de ekstra danske krav.

11.9. Krav til verifikator

DS bemærker, at der stilles krav til verifikator i forhold til skovbiomasse om at være akkredite-

ret til at certificere efter mindst én sporbarhedscertificeringsordning, f.eks. SBP. DS foreslår,

at der efter kravet ”mindst én sporbarhedscertificeringsordning” skrives f.eks. SBP, FSC eller

PEFC.

PbN foreslår, at verifikatorer skal være akkrediteret til at udføre certificering efter:

- mindst én skovcertificeringsordning, f.eks. FSC eller PEFC, og

- mindst én certificeringsordning for biomasseproduktion, f.eks. SBP, og

- mindst én sporbarheds certificeringsordning, f.eks. FSC eller PEFC, samt

være EUTR ”monitoring organisation”.

PbN mener, at det er relevant at stille krav om akkreditering til en biomasseproducent ordning

som SBP da langt det meste certificerede biomasse i dag leveres med SBP certificering. PbN

skriver, at da SBP kræver, at biomasseproducenten er certificeret efter FSC og/eller PEFC

sporbarhedsstandard, er det også relevant at stille krav om at verifikator er akkrediteret til

Side 46/48

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 372: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser om bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

mindst en af de to sporbarhedscertificeringer. Alle certificeringsorganer, der har SBP akkredi-

tering i dag, har også akkreditering til mindst en sporbarhedscertificeringsordning (FSC og/el-

ler PEFC), da det er et krav for at kunne udføre SBP certificering.

Energistyrelsen har justeret teksten i overensstemmelse med PbNs forslag, da både SBP,

FSC og PEFC bliver nævnt, men SBP ikke specielt bliver nævnt under sporbarhedscertifice-

ring, da SBP selv henviser til FSC og PEFC. Det vil desuden fremgå af Håndbogen, at Ener-

gistyrelsen kan dispensere for ovenstående krav efter en konkret vurdering. Energistyrelsen

kan desuden beslutte, at andre ordninger, end de her nævnte, kan være kvalifikationsgrund-

lag for verifikator. Energistyrelsen vil offentliggøre en liste over disse ordninger på styrelsens

hjemmeside.

11.10. Tredjeparts verifikation frem til første opsamlingssted

DS bemærker, at det er uklart om kravet om 3. parts verifikation af skovbiomasse, gælder

skovbiomasse generelt eller kun restprodukter, og om det kun er i forhold til klimakravet i 5.6

eller helt generelt. DS finder det ikke tydeligt, om det kun er oprindelsen eller også typen, der

kræves verificeret. Som det umiddelbart forstås, gælder det for oprindelsen af al skovbio-

masse og særligt for typen, hvis der anvendes mulighed C under punkt 5.6.1. DS spørger,

hvorfor der kun er krav, når det gælder skovbiomasse og mener, at det vil være lige så relevant

at verificere oprindelsen f.eks. af affald. Det bør fremgå, at såfremt træet kommer fra skov, der

er certificeret efter PEFC og FSC og har en efterfølgende sporbarhedscertificering i alle led

eller er SBP-certificeret, er dette krav opfyldt.

PfAT spørger, hvorfor der kun er krav om 3. parts verifikation, når det gælder skovbiomasse,

og frygter at det bliver nødvendigt med dobbeltcertificering, med både skovcertificering og

SBP, hvilket vil være byrdefuldt for ikke mindst de mindre skovejendomme, som der er mange

af i Danmark. PfAT forstår behovet for at sikre, at den anvendte biomasse kategoriseres rigtigt,

men det bør gælde alle kategorier og ikke kun skovbiomasse.

DE & DFj spørger, om kravet om 3. parts certificering svarer til PEFCs og FSCs CoC-certifi-

cering? I så fald bør det udpensles, at man kan efterleve dette krav vha. CoC-certifikat fra

disse organisationer. Det bruger man i dag, så det vil være nemt at forholde sig til for aktører.

DS mener ikke, at det er tydeligt, om det forventes, at verifikator skal ud i skoven og kontrollere,

at et bestemt læs flis kommer fra det angivne område? Det vurderes at være stort set umuligt

i praksis. Særligt i de tilfælde, hvor der indkøbes fra små skove der kun leverer få læs med års

mellemrum. Eller er det ved varmeværket? Og skal værket så med mellemrum ud til leveran-

dører og tjekke hvilke elementer, der indgår i flis?

DS og DM&E, PfAT og TMI & DTI

mener, at det er uklart, hvordan definitionen ”det første

opsamlingssted” skal forstås. En stor del af den danske flisproduktion sker direkte i skoven

enten direkte fra bevoksningen eller fra stak, så det er flis, der forlader skoven. Kun en meget

lille del af skovens restproduktion fragtes ud af skoven uforarbejdet. DS mener, at det i stedet

bør defineres som det første distributionssted, efter biomassen har forladt skoven.

DE& DFj

foreslår, at ændre definitionen til: ”Det første opsamlingspunkt for skovbiomasse

første centrale logistikpunkt, hvorfra biomasse transporteres til centrallager eller kunde”.

Side 47/48

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 372: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser om bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

Energistyrelsen er enig i, at definitionen er uklar, og at det første opsamlingssted ikke er sko-

ven. Definitionen vil blive ændret til ”Det

første opsamlingspunkt for skovbiomasse er

”en

la-

ger- eller forarbejdningsfacilitet, der forvaltes af en virksomhed, der indkøber råvarer direkte

fra primære producenter af skovbiomasse”.

Energistyrelsen kan oplyse, at kravet om 3. parts verifikation af oprindelse og type gælder for

al biomasse, der bruges til energiformål. VE-direktivet har imidlertid i artikel 30.3 en undtagelse

for skovbiomasse frem til det første opsamlingssted. Det er denne undtagelse, som det ekstra

danske krav vedr. 3. parts verifikation har til formål at eliminere. Ministeriet kan bekræfte, at

såfremt træet kommer fra skov, der er certificeret efter PEFC eller FSC og har en efterfølgende

sporbarhedscertificering i alle led eller er SBP-certificeret, er dette krav opfyldt. VE-direktivets

undtagelse for skovbiomasse frem til første opsamlingssted er ikke medtaget i de danske krav,

da skovbiomasse udgør et meget stort volumen samtidig med, at der vurderes at være bære-

dygtighedshedsmæssige risici med denne biomassetype, som kræver 3. parts verifikation

frem til første opsamlingssted, hvis lav risiko skal sikres.

Side 48/48