KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 372: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser om bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
KEF Alm.del Bilag 372
Offentligt

Lovtidende A

2021

Udgivet den 24. juni 2021

Nr. 1352.

18. juni 2021.

Bekendtgørelse om Håndbog om opfyldelse af bæredygtighedskrav og krav til

besparelse af drivhusgasemissioner for biomassebrændsler til energiformål (HB

2021)

I medfør af § 56 c, stk. 1-3, og § 58 b, stk. 1, i lov

om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr.

125 af 7. februar 2020, som ændret ved lov nr. 883 af 12.

maj 2021, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 4,

stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1068 af 25. oktober 2019 om

Energistyrelsens opgaver og beføjelser:

§ 1.

Hermed offentliggøres Håndbog om opfyldelse af

bæredygtighedskrav og krav til besparelse af drivhusgase‐

missioner for biomassebrændsler til energiformål, som angi‐

vet i bilag 1 til denne bekendtgørelse.

§ 2.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 30. juni 2021.

Energistyrelsen, den 18. juni 2021

Janni Torp Kjærgaard

/ Lisbet Ølgaard

Bekendtgørelsen gennemfører dele af Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2018/2001/EU af 11. december 2018 om fremme af anvendelsen af energi

fra vedvarende energikilder (omarbejdning), EU-Tidende 2018, nr. L 328, side 82.

DB000360

Klima-, Energi- og Forsyningsmin.,

Energistyrelsen, j.nr. 2020-5896

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 372: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser om bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

18. juni 2021.

Nr. 1352.

Bilag 1

Håndbog om opfyldelse af bæredygtighedskrav og krav til besparelse af drivhusgasemissioner for

biomassebrændsler til energiformål.

Indhold

1 Indledning

1.1

Baggrund

1.2

Sådan læses Håndbogen

2 Vejledning til definitioner og begreber

2.1

Definitioner og ordforklaringer

3 Omfattede virksomheder og biomasser

3.1

Omfattede virksomheder - biomasse fra landbrug og anden produktion

3.2

Omfattede virksomheder, der anvender træbiomasse

3.3

Omfattede biomasser

4 Bæredygtighedskrav til biomasse fra landbrugsarealer

4.1

Biomassebrændsler produceret af biomasse fra landbrug

4.1.1

Bæredygtighedskriterier for landbrugsbiomasse

4.1.2

Ekstra krav om begrænsning af brug af energiafgrøder til biogasproduktion

4.2

Opfyldelse af krav til jordbundskvalitet og kulstofindhold i jord

4.2.1

Dokumentation

4.2.2

Verifikation

4.3

Opfyldelse af biodiversitetskrav og krav til beskyttelse af store kulstoflagre

4.3.1

Dokumentation

4.4.2

Verifikation

5 Bæredygtighedskrav til biomasse fra skov

5.1

VE-direktivets bæredygtighedskrav til biomassebrændsler af biomasse fra skov

5.2

Opfyldelse af VE-direktivets bæredygtighedskrav via lovgivning (a)

5.2.1

Dokumentation

5.2.2

Verifikation

5.3

Opfyldelse på skovkildeområdeniveau (b)

5.3.1

Dokumentation

5.3.2

Verifikation

5.4

Ekstra krav til skovbiomasse om beskyttelse af værdifulde områder og særlige arter

5.4.1

Opfyldelse af det ekstra krav om beskyttelse af områder og arter

5.4.2

Dokumentation

5.4.3

Verifikation

5.5

VE-direktivets bæredygtighedskrav til arealanvendelse og LULUCF

5.5.1

Opfyldelse af til arealanvendelse og LULUCF på nationalt niveau (a):

5.5.2

Dokumentation

5.5.3

Verifikation

5.5.4

Opfyldelse af krav til arealanvendelse og LULUCF på skovkildeområdeniveau (b)

5.5.5

Dokumentation

5.5.6

Verifikation

5.6

Ekstra klimakrav til skovbiomasse om bevarelse af kulstoflagre

5.6.1

Opfyldelse af det ekstra klimakrav til skovbiomasse

5.6.2

Dokumentation

5.6.3

Verifikation

5.7

Ekstra krav om 3. partsverifikation af skovbiomasse

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 372: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser om bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

18. juni 2021.

Nr. 1352.

6 Krav til træbiomasse fra ikkeskov

6.1.1

Opfyldelse

6.1.2

Dokumentation

6.1.3

Verifikation

7 Krav til affald og restprodukter fra træindustri

8 Krav til affald og restprodukter fra anden produktion samt til kommunalt fast affald mv

9 Krav til besparelse af drivhusgasemissioner

9.1

Krav til drivhusgasemissionsbesparelser

9.2

Beregning af drivhusgasemissionsbesparelser

9.2.1

Metode 1: Standardværdier

9.2.2

Metode 2: Faktiske værdier

9.2.3

Metode 3: Sum af faktorer

9.2.4

Biograce og andre beregningsværktøjer

9.3

Beregning af drivhusgasemissioner for producenter og importører af træpiller

9.4

Beregning af emissioner for kategorier og typer af biomasse uden angivne standardværdier

9.5

Krav til verifikation af besparelser af drivhusgasemissioner

10 Krav om indberetning og verifikation

10.1 VE-direktivets krav

10.2 Det danske kontrolsystem

10.3 Krav til verifikator

10.4 Den årlige indberetning

10.5 Indhold i indberetningen for fast biomasse til afbrænding

10.6 Indhold i indberetningen for biogas

10.6.1 Særligt for indberetning af brug af energiafgrøder i støtteberettiget biogasproduktion

10.7 Virksomhedernes håndtering af dataindsamling, indberetning og kontrol

10.7.1 Verifikation af indberetningen

10.8 Dokumentation for overholdelse af massebalanceprincippet

10.8.1 Hvad skal dokumenteres igennem værdikæden?

10.8.2 Hvordan kan partier blandes?

Bilag A. Standardværdier for drivhusgasemissionsbesparelser

Bilag B. Beregning af faktisk drivhusgasemissionsbesparelse

Bilag C. Disaggregerede standardværdier for drivhusgasemission

Bilag D. Standardværdier for drivhusgasemissioner

Bilag E. Verifikators erklæring

Bilag F. Arealtyper og krav til biomasse fra landbrugsarealer

1 Indledning

1.1 Baggrund

Danmark indfører med

bekendtgørelse om bæredygtighed og besparelse af drivhusgasemissioner for

biomassebrændsler og flydende biobrændsler til energiformål m.v.

samt

denne håndbog

lovkrav til bære‐

dygtighed af faste og gasformige biomassebrændsler.

Bekendtgørelse om bæredygtighed og besparelse af drivhusgasemissioner for biomassebrændsler og fly‐

dende biobrændsler til energiformål m.v.

(Bekendtgørelsen) indeholder kravene i kort form. Håndbogen

supplerer og uddyber kravene og vejleder om opfyldelse og dokumentation. Håndbogen er juridisk set

også en bekendtgørelse, men vil i det følgende blive benævnt ”Håndbogen”.

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 372: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser om bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

18. juni 2021.

Nr. 1352.

Bekendtgørelsen og Håndbogen implementerer den politiske aftale af 2. oktober 2020:

Bæredygtigheds‐

krav til træbiomasse til energi.

Bekendtgørelsen og Håndbogen implementerer desuden bæredygtigheds‐

krav og krav om drivhusgasemissionsbesparelser, som fremgår af Europa-Parlamentet og Rådets direktiv

2018/2001/EU om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder

(VE-direktivet).

VE-direktivet indeholder obligatoriske bæredygtighedskriterier og kriterier for besparelse af drivhusgase‐

missioner for biomassebrændsler fra landbrug, skov m.v., som anvendes til produktion af el, varme,

køling eller brændsler i anlæg over en vis størrelse. Biomassebrændsler er brændsler, der er fremstillet af

biomasse, f.eks. halm, flis, træpiller og biogas.

Overholdelse af kriterierne i VE-direktivet er en betingelse for, at energi baseret på biomasse kan bidrage

til opfyldelsen af Danmarks og EU�½s mål for andele af vedvarende energi og for fremover at kunne mod‐

tage støtte. For faste og gasformige biomassebrændsler angiver direktivets kriterier et minimumsniveau

og de enkelte medlemslande har mulighed for at indføre yderligere krav.

Den politiske aftale om bæredygtighedskrav til træbiomasse implementerer VE-direktivets kriterier og

bygger videre på den brancheaftale, som Dansk Energi og Dansk Fjernvarme etablerede i 2014 om

bæredygtighed af træpiller og skovflis. Den politiske aftale går på nogle punkter videre end kriterierne i

VE-direktivet og på andre punkter videre end kravene i brancheaftalen. Boks 1 nedenfor viser kravene i

den politiske aftale, og på hvilke punkter aftalen går videre end kriterierne i VE-direktivet.

For

biomasse fra landbrug

implementeres VE-direktivets kriterier samt særligt krav til anvendelsen af

energiafgrøder i biogasproduktionen.

Håndbogen beskriver kun kravene til

faste og gasformige biomassebrændsler.

Krav til

biobrændstoffer

beskrevet andre steder

Boks 1

Politisk aftale om bæredygtighedskrav til træbiomasse af 2. oktober 2020

Krav, der er mere ambitiøse end VE-direktivet, er markeret med

fed.

Politisk aftale af 2. oktober 2020

Omfattede aktører: Fra 2021:

• Alle el- og varmeanlæg

over 5 MW,

• Industrianlæg over 20 MW,

•

Importører og producenter af over 20.000 tons træpiller/år

Fra 2023:

• Alle el- og varmeanlæg

over 2,5 MW,

• Industrianlæg

over 2,5 MW.

•

Importører og producenter af over 5000 tons træpiller/år, brænde og briket‐

ter pr. år.

Klima-, energi- og forsyningsministeren gives hjemmel til at sænke grænserne

yderligere og dermed omfatte flere aktører fra 2025 efter forligskredsens ac‐

cept.

Omfattede biomas‐

Primære biomasse fra skove

ser:

Rester fra træindustrien,

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 372: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser om bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

18. juni 2021.

Nr. 1352.

Bæredygtigheds‐

krav

Klimabæredygtig‐

hed - LULUCF og

kulstoflagre

Både krav i VE-di‐

rektivet og ekstra

dansk krav skal op‐

fyldes.

For VE-direktivet

skal a opfyldes. Hvis

ikke a kan opfyldes,

kan b anvendes.

For det ekstra dansk

krav skal a, b eller c

opfyldes

besparelses‐

krav

Dokumentation og

kontrol

Træbiomasse fra ikkeskov

Krav om lovgivning eller systemer på kildeområdeniveau, der sikrer lovlighed,

genplantning, at udlagte naturbeskyttelsesområder beskyttes, at fældning tager hen‐

syn til jordkvalitet og biodiversitet med det formål at minimere negative virknin‐

ger, samt at fældningen opretholder eller forbedrer skovens produktionskapacitet

på lang sigt.

Krav om at særligt værdifulde områder identificeres og beskyt‐

tes. Samt krav om hensyn til særlige arter.

Krav til klimabæredygtighed i VE-direktivet

a) Landet eller den regionale organisation for økonomisk integration, hvorfra skov‐

biomasse stammer er part i Parisaftalen og entener part i Paris-aftalen

i) har forelagt et nationalt bestemt reduktionsmål (NDC) for FN, der medregner

arealsektoren (LULUCF) eller

ii) har love om at bevare/øge kulstoflagre og –dræn og det dokumenteres, at

emissioner fra LULUCF ikke overstiger optag

b. Der er indført systemer på skovbrugets kildeområdeniveau for at sikre, at niveau‐

et af kulstoflagre og -dræn i skovene opretholdes eller forbedres på lang sigt.

Ekstra dansk krav til klimabæredygtighed, der skal bidrage til, at skovkuls‐

toflagrene ikke går tilbage på kortere og mellemlang sigt (a, b eller c skal

opfyldes):

Det skal dokumenteres at skovkulstoflageret ikke går tilbage enten for i) op‐

rindelseslandet eller ii) for kildeområdet

Kildeområdet skal være skovcertificeret

Kun restprodukter må anvendes

Krav til CO

-besparelse i produktionskæden sammenlignet med fossil energi:

75 pct. fra 2021 og

80 pct. fra 2025 og

83 pct. fra 2028

for omfattede aktører.

Krav om indberetning af biomasseforbrug, biomassetype og geografisk oprindelse,

krav om dokumentation. Aktørerne kan bruge certificeringsordninger som doku‐

mentation.

Verifikation af en 3. part.

Som det fremgår, vedrører Håndbogen kun anvendelsen af biomasse

til energiformål.

De virksomheder,

der stilles krav til, er derfor producenter, importører og forbrugere af biomassebrændsler til energifor‐

mål. Ifølge princippet om kaskadeanvendelse, som bl.a. følger af EU’s mål om cirkulær økonomi og EU’s

affaldsrammedirektiv, skal biomasse anvendes til f.eks. byggematerialer og andre ”højere anvendelser”

før den resterende biomasse uden andre anvendelsesmuligheder bruges til energiformål. Dette princip er

fortsat gældende, men reguleres ikke direkte med denne Håndbog. Håndbogen understøtter dog princippet

gennem krav, der i bestemte situationer begrænser, hvilke træbiomasser, der kan anvendes til energifor‐

mål.

Kravene omfatter VE-direktivets kriterier samt ekstra krav, som følger af danske politiske aftaler. De

præcise krav afhænger af

1) Biomassekategorien, dvs. om der er tale om biomasse fra landbrug, biomasse fra skov, træbiomasse

fra ikkeskov, etc.

2) Formen, dvs. om der er tale om fast biomasse eller gas, samt af

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 372: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser om bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

18. juni 2021.

Nr. 1352.

3) Energianvendelsen, dvs. om biomassen afbrændes i anlæg til produktion af el, varme, køling, eller om

der er tale om import eller produktion af træpiller til videre salg

Håndbogen tydeliggør og supplerer reglerne for, hvordan virksomheder kan leve op til kravene, samt hvil‐

ken dokumentation herfor, der skal foreligge. Håndbogen beskriver det danske kontrolsystem, herunder

krav til verifikation og til de verifikatorer, der får til opgave at verificere, at kravene er opfyldt. Håndbo‐

gen udgør derfor samtidig en vejledning for virksomheder og verifikatorer. Endelig beskriver Håndbogen

de oplysninger, som skal indberettes til Energistyrelsen.

1.2 Sådan læses Håndbogen

Kapitel 2 gengiver, uddyber og supplerer definitioner fra lov om Fremme af Vedvarende Energi (VE-lo‐

ven) og Bekendtgørelsen. Definitionen af ord og begreber, der er relevante for opfyldelse af kravene,

fremgår af dette kapitel.

Kapitel 3 beskriver hvilke virksomheder, der er omfattet, og hvilke biomasser, der er omfattet af hvilke

krav, samt hvordan det afgøres, hvilken kategori en given biomasse tilhører.

Kapitel 4 beskriver bæredygtighedskriterier for faste og gasformige biomassebrændsler produceret af

biomasse fra landbrug.

Kapitlet beskriver kravene i VE-direktivet og de udvalgte områder, hvor der er

truffet dansk politisk beslutning om, at reglerne skal gå længere end VE-direktivet. Det fremgår desuden,

hvordan opfyldelsen af de samlede regler kan dokumenteres over for Energistyrelsen.

Kapitel 5 beskriver bæredygtighedskriterier for brændsler produceret af

biomasse fra skov.

Kapitlet be‐

skriver de bæredygtighedskriterier, der følger af VE-direktivet, og de ekstra krav til hhv. biodiversitet og

klimabæredygtighed som følger af den politiske aftale. Kapitlet gengiver kravene og beskriver for hvert

krav, hvordan det opfyldes, hvordan opfyldelsen dokumenteres, samt hvordan verifikator kan verificere,

at kravet er opfyldt.

Kapitel 6 beskriver kravene til

træbiomasse fra ikkeskov,

herunder krav om genetablering samt krav om

risikovurdering og risikominimering ift. naturværdier. Kapitlet beskriver, hvordan kravene opfyldes, og i

hvilke situationer kravet om genetablering kan fraviges.

Kapitel 7 beskriver kravene til affald og

restprodukter fra træindustri,

herunder særlige forhold som

gælder for denne biomassekategori, herunder at kravene skal dokumenteres opfyldt for minimum 90 pct.

af biomassen.

Kapitel 8 beskriver krav til affald og

restprodukter fra anden produktion

og til

træaffald og kommunalt

fast affald.

Det fremgår her, at restprodukter fra anden produktion skal opfylde krav om drivhusgasbespa‐

relser, mens træaffald og kommunalt fast affald kun skal opfylde visse dokumentationskrav.

Kapitel 9 beskriver krav til

besparelse af drivhusgasemissioner

samt metoder til at opgøre besparel‐

sen. Metoderne er identiske med metoderne i VE-direktivet, som giver mulighed for at anvende stan‐

dardværdier, disaggregerede standardværdier eller faktiske værdier i opgørelsen af drivhusgasudlednin‐

gen. Udledningen ved brug af biomassebrændsler sammenlignes med VE-direktivets standardværdier for

det fossile alternativ.

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 372: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser om bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

18. juni 2021.

Nr. 1352.

Kapitel 10 beskriver kontrolsystemet herunder indberetningskrav, massebalanceprincippet og generelle

krav til verifikation, herunder verifikators erklæring og rapport. Kapitlet beskriver desuden, hvilke krav

verifikator skal opfylde.

2 Vejledning til definitioner og begreber

2.1 Definitioner og ordforklaringer

Dette kapitel gengiver, uddyber og supplerer definitioner af ord og begreber, der er relevante for opfyldel‐

se af kravene, inden for rammerne af definitionerne i VE-loven og Bekendtgørelsen.

Affald:

Ethvert stof eller enhver genstand, som indehaveren skiller sig af med eller agter eller er forpligtet

til at skille sig af med, jf. art. 3, nr. 1 i direktiv 2008/98/EF, med undtagelse af stoffer, der er blevet

bevidst ændret eller forurenet med henblik på at opfylde denne definition. Se også Træaffald.

Affald og restprodukter fra træindustri:

Rent affald og restprodukter fra træindustri, dvs. råtræ (herunder

savværksflis, bark og fraskær), rent træ (herunder spåner og savsmuld) og træaffald fra produktion og

bearbejdning af rent, limet træ med et indhold af lim, der ikke overstiger 1% målt på tørstof. Definitionen

svarer til træ, som er omfattet af punkt 1, 2 og 3 i bilag 1 til biomassebekendtgørelsen BEK nr. 84 af

26/01/2016.

Anden produktion:

En produktionsproces, der ikke er drift af landbrugsarealer, skovbrug eller træindu‐

stri. Omfatter blandt andet husdyrproduktion og spildevandsrensning.

Bekendtgørelsen:

Bekendtgørelse om bæredygtighed og besparelse af drivhusgasemissioner for biomasse‐

brændsler og flydende biobrændsler til energiformål, m.v.

Biomasse:

Den bionedbrydelige del af primære produkter, affald og restprodukter af biologisk oprindelse

fra landbrug, herunder vegetabilske og animalske stoffer, fra skovbrug og tilknyttede erhvervsgrene,

fiskeri og akvakultur, samt den bionedbrydelige del af affald, herunder industriaffald, samt træaffald og

kommunalt fast affald af biologisk oprindelse.

Biomasse fra landbrug:

Biomasse som er produceret ved landbrugsdrift af dyrkede arealer.

Biomasse fra skov:

Biomasse, som er produceret ved skovbrug. Dette omfatter træbiomasse fra arealer,

der er defineret som ”skov” i nærværende Håndbog.

Biomassebrændsel:

Gasformige og faste brændsler produceret af biomasse.

Biobrændstof:

Flydende brændstof til transport, som er produceret på grundlag af biomasse.

Brændstofleverandør:

En enhed, som leverer brændstof til markedet, og som er ansvarlig for ekspedition

af brændstof gennem et punktafgiftsopkrævningssted, eller i tilfælde af elektricitet, eller hvor der ikke

opkræves nogen afgift, eller hvor det er behørigt begrundet, enhver anden relevant enhed udpeget af en

medlemsstat.

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 372: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser om bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

18. juni 2021.

Nr. 1352.

Biomassebrændselsleverandør:

En virksomhed, som leverer biomassebrændsler til markedet.

Biogas:

Gasformige brændsler produceret af biomasse. Dette omfatter både biogas produceret ved anae‐

rob omsætning af organisk materiale og ved termisk forgasning af biomasse.

Bioaffald:

Bionedbrydeligt have- og parkaffald, mad- og køkkenaffald fra husholdninger, kontorer,

restauranter, engrossalg, kantiner, cateringfirmaer og detailforretninger samt lignende affald fra føde‐

vareforarbejdningsvirksomheder, jf. EU-direktiv 2018/851 af 30. maj 2018 om ændring af direktiv

2008/98/EF.

Certificeringsordning:

En certificeringsordning er en national eller international ordning, som indeholder

en række krav, som virksomheder, der opfylder kravene, kan vælge at lade sig certificere under. Certifice‐

ringen foretages af certificeringsorganer, der er godkendt til at udføre opgaven og evt. akkrediteret af en

akkrediteringsorganisation.

Drivhusgasemissioner:

Udledning af CO

(kuldioxid), CH

(metan) og N

O (lattergas), jf. VE-direktivets

bilag VI. Opgøres i CO

-ækvivalenter, som skrives ”CO

e”.

Dødt ved:

Al ikke-levende træagtig biomasse, dvs. stående, liggende på jorden eller i jorden; herunder

træ, der ligger på overfladen, grove trædele samt døde rødder og stubbe.

Energiafgrøder til biogas:

Afgrøder, der høstes årligt og er dyrket på landbrugsjord mhp. energiprodukti‐

on. Omfatter afgrøderne majs, roer, græs, kløvergræs, korn og jordskokker jf. bilag 1. til Bekendtgørelsen.

Energiafgrøder til andre formål:

Afgrøder dyrket som en landbrugsaktivitet til anden energiproduktion

end biogas.

Energitræ fra landbrugsarealer:

Træarter som for eksempel pil, poppel og eucalyptus dyrket på

landbrugsarealer i max 10 års omdrift eller stævningsinterval. Også kaldet hurtigtvoksende stævnings‐

skov. Engelsk: Short rotation coppice (direktivterm) og short rotation woody crops.

Energitræ fra skov:

Heltræer fra bevoksninger, der fældes altovervejende til energiformål, uden at være

resttræ fra produktion af pyntegrønt, gummi, kork, pinjekerner, juletræer i (DK) fredskov eller tilsvaren‐

de.

EUTR-overvågningsorgan (Monitoring Organisation):

En organisation, som Europa-Kommissionen, i

hht. EU’s forordning 363/2012, har godkendt som såkaldt Overvågningsorgan (Monitoring Organisation)

for EU’s Tømmerforordning (EUTR). Kan findes på https://ec.europa.eu/environment/forests/mos.htm.

Faktisk værdi:

Drivhusgasemissionsbesparelse på visse eller samtlige trin i en specifik proces til pro‐

duktion af biobrændstof, biobrændsler eller biomassebrændsler beregnet i overensstemmelse med den

metode, der er fastlagt i Bilag B.

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 372: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser om bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

18. juni 2021.

Nr. 1352.

Fast biomassebrændsel:

Biomassebrændsel lavet af træ fra skov, landbrug og ikke-skov, træaffald og fast

kommunalt affald, halm og andre faste biomasser fra landbrug samt affald og restprodukter fra træindustri

og faste affalds- og restprodukter fra anden produktion.

Flydende biobrændsler:

Flydende brændsel til energiformål, bortset fra transport, herunder elektricitet og

opvarmning og køling, fremstillet på grundlag af biomasse.

Frivillig ordning

(eng. ”Voluntary Scheme”): En certificeringsordning, som mindst indeholder samme

krav til bæredygtighed m.v., som VE-direktivets minimumskrav, og som Europa-Kommissionen har

godkendt kan dokumentere overholdelse heraf.

Første opsamlingspunkt for skovbiomasse:

Det første opsamlingspunkt for skovbiomasse er en lager-

eller forarbejdningsfacilitet, der forvaltes af en virksomhed, og som modtager råvarer direkte fra primære

producenter af skovbiomasse.

Genetablering af en skovbevoksning:

Foryngelse af en skovbevoksning med naturlige midler (selvforyng‐

else) eller kunstige midler (plantning) efter at den forrige skovbevoksning er fjernet ved fældning eller

som følge af naturlige årsager, herunder brand og storm.

Genetablering af en bevoksning uden for skov (ikkeskov):

Genetablering af en bevoksning uden for skov

kan ske ved, at der kun sker beskæring eller stævning af buske eller træer, der vokser op igen, eller ved, at

nye træer eller buske plantes. Selvforyngelse er ikke genetablering af en bevoksning uden for skove.

Geografisk oprindelse:

Det geografiske område hvor biomassen blev høstet. Kan angives som land,

stat/region eller kildeområde. For lande større end 1,5 mio. km

vil ”geografisk oprindelse” for nogle

biomassetyper maksimalt kunne være en stat eller region i landet.

Have/parkaffald:

Træer, grene, hækafklip, blade, buske, blomster og ukrudt fra private haver, parker,

kirkegårde og offentlige anlæg.

Kildeområde (forsyningsområde) (eng: ”sourcing area”):

Geografisk afgrænset område, som råmateria‐

ler i form af biomasse stammer fra, hvorfra der er pålidelige og uafhængige oplysninger, og hvor

forholdene er tilstrækkelig ensartede til, at risikoen i forbindelse med biomassens bæredygtigheds- og

lovlighedskarakteristik kan vurderes. Definitionen kræver

– at området, hvorfra biomassen er hentet, er geografisk afgrænset, kendt, og kan blive vist på et kort.

– at den information, som er nødvendig for at kunne vurdere overholdelse af bæredygtighedskriterierne

er tilgængelig fra uafhængige offentlige eller private institutioner, som har kompetencen til at produce‐

re pålidelig information.

– at forholdene i kildeområdet er tilstrækkelig ensartede, hvilket som minimum kræver, at den samme

lovgivning gælder i hele området.

Et kildeområde for skovbiomasse betegnes

skovkildeområde (eng: ”forest sourcing area”).

Kulstoflager:

Mængden af kulstof på et areal i den levende og døde biomasse. For træ opdeles kulstofla‐

geret ofte i fem puljer: Levende overjordisk biomasse (træernes stammer og grene), levende underjordisk

biomasse (træernes rødder), døde grene og stammer, jordbundens lag af uomsat organisk materiale (døde

blade og nåle = litterlaget) samt mineraljordens indhold af organisk materiale.

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 372: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser om bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

18. juni 2021.

Nr. 1352.

Kulstofoptag:

Enhver proces, aktivitet eller mekanisme, som optager en drivhusgas, en aerosol eller et

forstadie til en drivhusgas fra atmosfæren. Kaldes også et ”dræn” (på engelsk ”sink”).

Kommunalt fast affald:

Blandet affald og særskilt indsamlet affald fra husholdninger, herunder papir

og pap, glas, metal, plast, bioaffald, træ, tekstiler, emballage, affald af elektrisk og elektronisk udstyr,

udtjente batterier og akkumulatorer samt storskrald, herunder madrasser og møbler, samt blandet affald og

særskilt indsamlet affald fra andre kilder, når dette affald med hensyn til type og sammensætning er sam‐

menligneligt med affald fra husholdninger. Kommunalt fast affald omfatter ikke affald fra anden produk‐

tion, landbrug, skovbrug, fiskeri, septiktanke, spildevandsledninger og spildevandsbehandling, herunder

spildevandsslam, udrangerede køretøjer eller bygge- og nedrivningsaffald. jf. EU-direktiv 2018/851 af 30.

maj 2018 om ændring af direktiv 2008/98/EF.

Massebalancesystem:

Massebalancesystemet er et element i et sporbarhedssystem (”chain

of custody”-

system), der sikrer, at der - når biomassepartier sammenblandes - er transparens om biomassens bære‐

dygtighedskarakteristika og drivhusgas-udledninger hele vejen igennem værdikæden fra produktion til

slutanvendelse.

Oprindelsesland:

Det land, hvor biomassen er høstet eller fældet. Kaldes også ”hugstland” for skovbio‐

masse. For affald er oprindelseslandet det land, hvor biomassen er blevet til affald.

Plantage:

Plantede skove, der forvaltes intensivt og opfylder alle følgende kriterier ved plantning og

modenhed: en eller to træarter, ens aldersklasse og regelmæssig afstand.

Restprodukt:

Et stof, som ikke er det slutprodukt eller de slutprodukter, der er det primære formål med

produktionsprocessen, og processen er ikke bevidst ændret for at producere det, jf. VE-direktivet

Restprodukter fra landbrug, akvakultur, fiskeri og skovbrug:

Restprodukter, som direkte genereres af

landbrug, akvakultur, fiskeri og skovbrug, og som ikke omfatter restprodukter fra tilknyttede erhvervssek‐

torer eller tilknyttet forarbejdning.

Restprodukter fra landbrugsarealer:

Restprodukter fra dyrkning og høst af afgrøder.

Restprodukter fra skovbrug:

1) Grene og toppe, 2) Heltræer, som er restprodukt fra igangværende produk‐

tion af stammetræ, herunder ved udtynding, og 3) Resttræ fra produktion af pyntegrønt, gummi, kork,

pinjekerner eller juletræer i (DK) fredskov eller tilsvarende. Ej stubbe og rødder.

Råmateriale:

Inputmateriale til en produktionsproces for biomassebrændsler.

Skov:

Et areal på mere end 0,5 hektar og en minimumsbredde pa 20 meter med træer højere end 5

meter og en kronedækningsgrad på mere end 10 pct.; eller med træer, som er i stand til at nå disse

grænseværdier på stedet; dog ikke jord, der overvejende er under landbrugs- eller urban arealanvendelse,

jf. FAO s

definition af skov. Som skov regnes desuden områder, der af den kompetente myndighed i

landet er defineret som skov. I Danmark anses således blandt andet træbevoksede arealer, der er pålagt

fredskovspligt, for skov. Dette gælder også, når de er mindre end 0,5 hektar, og når de indeholder

skovlysninger, der ikke er træbevoksede.

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 372: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser om bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

18. juni 2021.

Nr. 1352.

Skovcertificeringsordning (Eng: Forest Management Certification):

En certificeringsordning, der inde‐

holder en standard med kriterier for skovforvaltning, som tager bestemte hensyn til biologiske, økonomi‐

ske og sociale forhold, og som skovens ejer eller forvalter forpligter sig til at følge.

Skovstatistik:

En opgørelse af et land eller et områdes skovressourcer, herunder skovareal og kulstoflager,

lavet af en sagkyndig institution.

Sporbarhedscertificering:

Certificering af systemer til at viderebringe oplysninger i produktionskæden

om biomassens oprindelse og bæredygtighedskarakteristika, som sikrer at massebalanceprincippet er

overholdt, og at output-biomassens karakteristika er dokumenteret i overensstemmelse med tilsvarende

input.

Stammetræ:

Træets stamme eller del heraf – uden rødder, stub, grene og top.

Standardværdi:

En værdi, som under omstændigheder, der specificeres i denne Håndbog, kan anvendes i

stedet for en faktisk værdi.

Stubbe og rødder:

Dele af hele træet volume fraregnet volumet af den træagtige biomasse over stubben,

idet stubhøjden betragtes som den højde, hvori træet ville blive fældet ved normal fældningspraksis i det

relevante land eller region.

Styringssystem:

Et styringssystem betyder et informationsstyringssystem, der drives af en økonomisk

operatør for at demonstrere, at biomasseindkøb er i overensstemmelse med bæredygtighedskriterierne på

skovkildeområdeniveau i VE-direktivets art. 29, stk. 6, litra b og 29, stk. 7, litra b. Systemet skal omfatte

alle kriterier og henvise til de informationskilder, der kontrolleres for at demonstrere overensstemmel‐

se. Derudover kan der anvendes et beslutningstræ, der hjælper med vurderingen af de tilgængelige

oplysninger. Systemet sikrer, at oplysninger, der er nødvendige for at demonstrere overensstemmelse, ind‐

samles, verificeres, vurderes og holdes lagret af den økonomiske operatør. Systemet skal være nøjagtigt,

pålideligt og beskyttet mod svindel samt sikre, at materialer ikke med vilje modificeres eller kasseres, så

forsendelser eller en del deraf kan blive spild eller rest (VE-direktivet art. 30, stk.3).

Træaffald: 1)

Have-/parkaffald, træ fra rydninger til ny infrastruktur og ny bebyggelse, samt biologisk

materiale fra beskæringer m.m., der opretholder funktionen af veje, jernbaner, elledninger og lignende. 2)

Træaffald fra produktion og bearbejdning af træ, som indeholder tilsætningsstoffer

. 3) Tertiært træaffald

i kommunalt fast affald, dvs. kasserede træmøbler, byggematerialer og andre trævarer.

Træbiomasse:

Træ fra skov, affald og restprodukter fra træindustri og træ fra ikkeskov.

Træbiomasse fra ikkeskov:

Træ, som stammer fra træbevoksede arealer uden for skovområder, f.eks.

levende hegn og andre små træbevoksede arealer i det åbne land, og som ikke passer i andre kategorier, jf.

kategoriseringen af biomasse i afsnit 3.

Verifikation:

Når en kvalificeret 3. part, en verifikator, undersøger og bekræfter, at krav er overholdt, og

at dokumentationen herfor er tilstrækkelig. Verifikation og krav til verifikator beskrives nærmere i kapitel

10.

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 372: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser om bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

18. juni 2021.

Nr. 1352.

3 Omfattede virksomheder og biomasser

3.1 Biomasse fra landbrug og anden produktion samt træaffald og kommunalt fast affald

Nedenfor angivne virksomheder skal overholde krav til bæredygtighed og til besparelse af drivhusga‐

semissioner, når de anvender biomasse fra landbrugsarealer. Virksomhederne skal overholde krav om

drivhusgasemissioner, når de anvender affald og restprodukter fra anden produktion. Desuden skal de

overholde visse indberetningskrav, når de anvender træaffald eller kommunalt fast affald.

Fra den 30. juni 2021 skal virksomheder, der anvender biomassebrændsler, sikre at brændslerne opfylder

de krav, der beskrives i kapitel 2-4 og 8-10, når de anvendes eller produceres i nedenstående anlæg:

1) anlæg, der leverer el, varme og/eller køling til kollektiv forsyning, med en indfyret termisk kapacitet

på 2 MW eller derover for gasformige brændsler og på 20 MW eller derover for faste biomasse‐

brændsler.

2) anlæg, der anvender gasformige biomassebrændsler, med en indfyret termisk kapacitet på 2 MW eller

derover, eller på 200 m3 metan pr. time eller derover.

Anlæg, uanset kapacitet, der anvender støtteberettiget biogas, skal desuden leve op til det ekstra krav om

begrænsning af brugen af energiafgrøder som beskrevet i afsnit 4.1.2.

Drivhusgasemissionskravene gælder kun for anlæg, der idriftsættes den 1. januar 2021 eller derefter.

De oven for angivne virksomheder står juridisk til ansvar for overholdelse af kravene. For at kunne gøre

dette, kan virksomhederne stille krav, herunder dokumentationskrav, til deres biomasseleverandører. Virk‐

somhederne kan også indhente ekstern hjælp til indrapportering og dokumentation, men dette ændrer ikke

ansvarsforholdet.

3.2 Biomasse fra skov, træindustri og ikke-skov

Fra den 30. juni 2021 skal virksomheder, der anvender brændsler af biomasse fra skov, affald og restpro‐

dukter fra træindustri og træbiomasse fra ikkeskov, sikre at brændslerne opfylder de krav, der beskrives i

kapitel 2-3 og 5-10, når de anvendes i nedenstående anlæg:

1. anlæg, der leverer el, varme og/eller køling til kollektiv forsyning, med en indfyret termisk effekt på 5

MW eller derover.

2. anlæg, der leverer el, varme og/eller køling til energiformål i virksomheder, med en indfyret termisk

effekt på 20 MW eller derover.

Producenter og importører af træpiller skal desuden opfylde kravene i kapitel 2-3 og 5-10, når de

henholdsvis:

1. importerer 20.000 tons træpiller om året eller derover

2. producerer 20.000 tons træpiller om året eller derover

Fra den 30. juni 2023 skal virksomheder, der anvender brændsler af biomasse fra skov, affald og restpro‐

dukter fra træindustri og træbiomasse fra ikkeskov, sikre, at brændslerne opfylder de krav, der beskrives i

kapitel 2–3 og 5–10, når de anvendes i nedenstående anlæg:

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 372: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser om bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

18. juni 2021.

Nr. 1352.

1. anlæg, der leverer el, varme og/eller køling til kollektiv forsyning, med en indfyret termisk effekt på

2,5 MW eller derover.

2. anlæg, der leverer el, varme og/eller køling til energiformål i virksomheder, med en indfyret effekt på

2,5 MW eller derover.

Producenter og importører af træpiller, brænde og briketter, skal desuden opfylde kravene i kapitel 2-3 og

5-10, når den producerede eller importerede mængde pr. år udgør 5.000 tons eller derover.

De oven for angivne virksomheder står juridisk til ansvar for overholdelse af kravene. For at kunne gøre

dette, kan virksomhederne stille krav, herunder dokumentationskrav, til deres biomasseleverandører. Virk‐

somhederne kan også indhente ekstern hjælp til indrapportering og dokumentation, men dette ændrer ikke

ansvarsforholdet.

3.3 Omfattede biomasser

Forskellige kategorier af biomasse skal opfylde forskellige krav. Det er derfor nødvendigt at kategorisere

biomassen, før det kan afgøres, hvilke krav, den skal opfylde.

Kategorisering af biomassen fremgår af Figur 3.1. De krav, der stilles til hver kategori, fremgår af Tabel

3.1. Krav til ”Træbiomasse fra ikkeskov” skal først opfyldes fra 1. januar 2022.

Kategorierne ”Biomasse fra landbrug” og ”Biomasse fra skov” omfatter både primære produkter og affald

og restprodukter. Det er af flere grunde nødvendigt at skelne mellem primære produkter og restprodukter:

Biomasse fra landbrug:

– Der stilles krav om overvågnings-eller håndteringsplaner af jordkvalitet og kulstofindhold i jord

til affald- og restprodukter fra landbrugsarealer. Dette krav stilles ikke til primære produkter fra

landbrugsarealer.

– Ved beregning af drivhusgasemissionsbesparelsen er det nødvendigt at skelne både mellem de over‐

ordnede kategorier og mellem forskellige mere detaljerede biomassetyper for at kunne bruge en

standardværdi for f.eks. ”restprodukter fra landbruget” eller for en bestemt type f.eks. ”majs”, ”halm”

m.v.

Biomasse fra skov:

– Det indgår i det ekstra klimakrav til skovbiomasse, at der i visse situationer kun må anvendes

restprodukter fra skovbrug. Der stilles i denne situation særlige krav til dokumentation.

– Ved beregning af drivhusgasemissionsbesparelsen er det nødvendigt at skelne mellem primære pro‐

dukter (stammetræ og energitræ) og restprodukter. Det er f.eks. nødvendigt for at afgøre hvilken

standardværdi, der skal anvendes.

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 372: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser om bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

18. juni 2021.

Nr. 1352.

Figur 3.1: Beslutningstræ til kategorisering af biomasseressourcerne.

Som det fremgår af Figur 3.1 stilles der bæredygtighedskrav til biomasse, herunder affald og restproduk‐

ter, der stammer fra landbrugsarealer. I denne sammenhæng er det vigtigt at bemærke, at eksempelvis

husdyrgødning og dybstrøelse falder under kategorien ”affald og restprodukter fra anden produktion”, og

at bæredygtighedskravene for landbrugsarealer derfor ikke gælder for disse typer af biomasser.

De krav, de enkelte biomasser skal opfylde, fremgår af nedenstående Tabel 3.1.

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 372: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser om bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

18. juni 2021.

Nr. 1352.

Krav til besparelser af drivhusgasemissioner

Afsnit i Håndbogen, der 4.2

beskriver kravet

Primær biomasse fra

landbrug

Affald og restprodukter x

fra landbrugsarealer

Biomasse fra skov

Restprodukter fra

træindustri

Affald og restprodukter

fra anden produktion

Træaffald og

kommunalt fast affald

Træbiomasse fra

ikkeskov

4.3

4.4

5.1

5.5

5.6

Ekstra bæredygtighedskrav til

skovbiomasse

om beskyttelse af værdifulde områder og

hensyn til særlige arter

5.4

Ekstra krav om genetablering samt

risikominimering for biomasse fra ikkeskov

Krav til arealer, biodiversitet og store

kulstoflagre

VE-direktivets krav om genetablering,

biodiversitet, LULUCF mv.

Ekstra klimakrav til skovbiomasse om

bevarelse af kulstoflagre

5.7

Note 1: For skovbiomasse er der krav om 3. partsverifikation frem til første opsamlingspunkt.

Tabel 3.1. : Oversigt over krav til forskellige biomassekategorier. Krav som følger af VE-direktivet markeres med ”x”. Ekstra krav samt krav til ekstra kategorier af biomasse = ”E”.

Dokumentation for geografisk oprindelse

Dokumentation for biomassetype, mængde

mv.

Særligt krav om begrænsning af

energiafgrøder til biogas

Krav om 3. partsverifikation.

Krav til jordkvalitet

Tabel 3.1. Oversigt

over krav til

forskellige

biomassekategorier.

Bæredygtighedskrav til råmaterialer

Krav til biomasse fra landbrug Krav til biomasse fra skov

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 372: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser om bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

18. juni 2021.

Nr. 1352.

Kravene skal som hovedregel opfyldes for hele den anvendte, producerede eller importerede mængde af

biomasse. For affald og rester fra træindustri skal minimum 90 pct. af de anvendte mængder biomasse,

som bruges af en omfattet virksomhed, opfylde bæredygtighedskrav til råmaterialer.

Importerede og nationalt producerede træpiller, træbriketter og brænde skal opfylde bæredygtighedskrite‐

rier og kriterier for besparelse af drivhusgasemissioner med mindre importøren eller producenten kan

dokumentere, at træpillerne, træbriketterne eller brændet ikke skal anvendes til at producere elektricitet

eller varme. Hvor der således foreligger dokumentation for, at en specificeret mængde træpiller, brænde

eller træbriketter vil blive anvendt til andet end energiformål, kan opfyldelse af bæredygtighedskrav m.v.

undlades for den pågældende mængde. Dokumentation kan være i form af en tro- og loveerklæring fra

køberen, om at denne ikke vil anvende biomassen til energiformål og ikke vil videresælge den.

4 Bæredygtighedskrav til biomasse fra landbrugsarealer

4.1 Biomassebrændsler produceret af biomasse fra landbrug

Formål

Biomassebrændsler produceret af biomasse fra landbrugsarealer skal i overensstemmelse med art. 29, stk.

2-5, i VE-direktivet opfylde de i dette kapitel nævnte bæredygtighedskriterier for at minimere risikoen

for, at der anvendes biomasse fra ikke-bæredygtig produktion.

Størstedelen af kriterierne har ophæng i det foregående direktiv

, der fastsatte bæredygtighedskriterier for

transportsektoren. Nogle af kriterierne er derfor knyttet op på den status udvalgte arealer havde i ”januar

2008”.

Bæredygtighedskriterierne er knyttet til de arealer, hvor den biomasse der anvendes i produktionen bliver

produceret. Kriterierne skal sikre beskyttelse af tre aspekter:

– Jordbundskvalitet og kulstofindhold i jord (a)

– Biodiversitet (b)

– Store kulstoflagre (c og d)

Bæredygtighedskriterierne a - d anses som udgangspunkt for opfyldt, hvis virksomheden eller biomassen

er certificeret efter en frivillig ordning, f.eks. ISCC eller REDCert, der er godkendt af Europa-Kommissi‐

onen. Verifikator eller tilsynsmyndighed kan dog fortsat udbede sig oplysninger om opfyldelsen og udføre

stikprøvevis kontrol med opfyldelsen af kriterierne a - d.

Hvis virksomheden eller biomassen

ikke

er certificeret efter en EU-godkendt frivillig ordning, opfyldes

kriterierne som beskrevet i de følgende afsnit 4.2 og 4.3.

Energistyrelsen kan beslutte at bestemte certificeringsordninger eventuelt i en fastsat periode kan bruges

som dokumentation, for overholdelse af bæredygtighedskrav. Energistyrelsen vil i så fald offentliggøre

dette på sin hjemmeside.

Ud over bæredygtighedskriterierne a – d, stilles der særlige krav til brugen af energiafgrøder i produktio‐

nen af støtteberettiget biogas som er produceret ved anaerob omsætning af organisk materiale (se afsnit

4.1.2, samt 4.4).

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 372: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser om bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

18. juni 2021.

Nr. 1352.

4.1.1 Bæredygtighedskriterier for landbrugsbiomasse

De konkrete bæredygtighedskriterier fra VE-direktivet er beskrevet her. Hvordan kriterierne dokumente‐

res efterlevet er uddybet i afsnit 4.2 og 4.3.

a) Affald og restprodukter fra landbrugsarealer må kun tages i betragtning, hvis operatørerne eller de

nationale myndigheder har indført overvågnings- eller håndteringsplaner for at afhjælpe virkningerne

for jordbundens kvalitet og kulstofindholdet i jorden.

b) Biomassebrændsler må ikke fremstilles af råmaterialer fra et areal med høj biodiversitetsværdi. Dvs.

et areal, der havde en af følgende statusser i januar 2008 eller derefter:

primærskov og andre træbevoksede arealer, dvs. skov og andre træbevoksede arealer med hjem‐

mehørende arter, hvor der ikke er noget klart synligt tegn på menneskelig aktivitet, og hvor de

økologiske processer ikke er forstyrret i væsentlig grad.

ii)

skov og andre træbevoksede arealer med høj biodiversitet, som er artsrige og ikke nedbrudte

eller af den relevante kompetente myndighed er blevet udpeget som areal med høj biodiversitet,

medmindre det dokumenteres, at produktionen af dette råmateriale ikke har forstyrret disse naturbe‐

skyttelsesformål

iii) områder:

- Der ved lov har fået status som naturbeskyttelsesområde, eller

- Til beskyttelse af sjældne, truede eller udryddelsestruede økosystemer eller arter, der er anerkendt i

internationale aftaler eller er medtaget på lister udarbejdet af mellemstatslige organisationer eller Den

Internationale Naturværnsunion.

- Medmindre det dokumenteres, at produktionen af dette råmateriale ikke har forstyrret disse naturbeskyt‐

telsesformål.

iv) Græsarealer med høj biodiversitet på over 1 ha, som er:

- Naturlige, dvs. græsarealer, der ville forblive græsarealer uden menneskelig intervention, og som

opretholder den naturlige artssammensætning og de økologiske kendetegn og processer, eller:

- Ikkenaturlige, dvs. græsarealer, der ville ophøre med at være græsarealer uden menneskelig interven‐

tion, og som er artsrige og ikke nedbrudte og er blevet udpeget som areal med høj biodiversitet, medmin‐

dre det dokumenteres, at det er nødvendigt at høste råmaterialet for at bevare deres status som græsarealer

med høj biodiversitet.

c) Biomassebrændsler må ikke fremstilles af råmaterialer fra arealer der havde et stort kulstoflager i

2008. Dvs. arealer, der havde en af følgende statusser i januar 2008, men som ikke længere har denne

status:

vådområder, dvs. arealer, der permanent eller i en betydelig del af året er vanddækkede eller

vandmættede.

ii)

sammenhængende arealer på over en ha bevokset med træer af en højde på over fem meter og med

en kronedækningsgrad på mindst 30 pct. eller med træer, der kan nå disse tærskler på lokaliteten

iii) arealer på over en ha bevokset med træer af en højde på over fem meter og med en kronedæknings‐

grad på mellem 10 pct. og 30 pct. eller med træer, der kan nå disse tærskler på lokaliteten,

medmindre det dokumenteres, at arealets kulstoflager før og efter omlægning er således, at det ved

anvendelse af metoden beskrevet i Håndbogens Bilag B vil opfylde kravene om drivhusgasemissi‐

onsbesparelser (se Håndbogens kapitel 9).

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 372: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser om bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

18. juni 2021.

Nr. 1352.

d) Biomassebrændsler må ikke fremstilles af råmaterialer fra arealer, der var tørvebundsarealer i januar

2008, medmindre det dokumenteres, at dyrkning og høst af dette råmateriale ikke indebærer afvan‐

ding af hidtil udrænet jord.

4.1.2 Ekstra krav om begrænsning af brug af energiafgrøder til biogasproduktion

Der gælder et ekstra bæredygtighedskrav for støtteberettiget biogas i form af en begrænsning af brugen af

energiafgrøder. Kravet har været gældende i Danmark siden 2015.

Bekendtgørelse om bæredygtighed og besparelse af drivhusgasemissioner for biomassebrændsler og fly‐

dende biobrændsler til energiformål m.v.

er der etableret et loft for, hvor meget energiafgrøder maksimalt

må udgøre af det samlede biomasseinput i den støttede biogasproduktion. Frem til og med den 31. juli

2022 er grænsen på 12 pct.

Energiafgrøder er i bilag 1 til Bekendtgørelsen defineret som:

– Majs (kolber og helsæd

)

– Korn (kerner og helsæd)

– Roer (rod)

– Græs og kløvergræs

(helsæd fra arealer i omdrift)

– Jordskokker (rod)

Efterafgrøder er dog ikke omfattet af begrænsningen. Ved efterafgrøder forstås afgrøder der dyrkes på

marken, med det primære formål at reducere kvælstofudvaskningen fra hovedafgrøden høstes, og indtil

der etableres en ny hovedafgrøde.

4.2 Opfyldelse af krav til jordbundskvalitet og kulstofindhold i jord

Affald og restprodukter fra landbrugsarealer til energiformål må i henhold til direktivets artikel 29, stk.

2, kun tages i betragtning som vedvarende energi, hvis operatørerne eller de nationale myndigheder har

indført overvågnings- eller håndteringsplaner for at afhjælpe virkningerne for jordbundens kvalitet og

kulstofindholdet i jorden.

Resttræ fra landbrugsarealer, såsom fx udtjente frugttræer, er dog undtaget fra dette krav.

4.2.1 Dokumentation

Virksomheden, der anvender biomassen, skal sikre, at der foreligger dokumentation for, at der er indført

overvågnings- eller håndteringsplaner på nationalt/regionalt plan eller på bedrifts- eller leverandørniveau,

for at afhjælpe virkningerne på jordbundens kvalitet og kulstofindhold på de landbrugsarealer hvorfra

affalds- eller restproduktet stammer.

I Danmark anses kriteriet for opfyldt, hvis følgende fire punkter er overholdt:

1) Der er indført planer til at håndtere kulstofindholdet i jorden, enten i form af:

– Modeldata, der viser at kulstofindholdet i jorden vil være stabilt eller stigende i et mellemlangt til

langt tidsperspektiv,

eller

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 372: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser om bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

18. juni 2021.

Nr. 1352.

– Der henvises til konkrete praksisser, der fordrer dette, f.eks. reduceret pløjning eller lignende, der er

sværere at påvise kvantitativt.

2) Gødningsregnskabet til Landbrugsstyrelsen er indberettet.

3) Kravet om afgrødediversificering er overholdt, via indberetning i fællesskemaet til Landbrugsstyrel‐

sen.

4) Forbuddet mod markafbrænding af halm er overholdt, iht. Miljøstyrelsens regler.

Kravet i 1) kan overholdes ved at fremvise f.eks. markplaner i markstyringssystemer hvori jordens

kulstofindhold overvåges. Der vil generelt være stor metodefrihed til overholdelse af kravet. Eksempler

på overholdelse kan være en henvisning til tilførsel af husdyrgødning og/eller at man har haft mellem/ef‐

terafgrøder på bedriften. Overholdelse kan også påvises i form af en fremskrivning, der viser udviklingen

i kulstofindholdet i jorden over tid.

Leverandøren erklærer på tro og love at alle fire punkter er overholdt på bedrifts- eller leverandørniveau,

men kan ifm. stikprøvekontrol skulle fremlægge dokumentation. Stikprøvekontrol foretages af en verifi‐

kator (se afsnit 4.2.2), så dokumentationen skal opbevares på bedriften eller af leverandøren, så kontrollen

kan gennemføres.

Når der foretages stikprøvekontrol, vil leverandøren skulle fremlægge markplaner, samt kvitteringer på

indberetninger til Landbrugsstyrelsen.

4.2.2 Verifikation

Verifikator skal bekræfte, at der på bedrifts- eller leverandørniveau er indført systemer, der afhjælper

virkningerne på jordkvaliteten og kulstoflageret i jorden jf. afsnit 4.2.1, og beskrive den fremlagte

dokumentation herfor. Verifikators rolle afhænger af, om dokumentationen består af en henvisning til

nationale/regionale overvågnings- eller håndteringsplaner eller om informationen skal verificeres på

aktørniveau.

4.3 Opfyldelse af biodiversitetskrav og krav til beskyttelse af store kulstoflagre

Der stilles krav om at faste og gasformige biomassebrændsler, der produceres af biomasse fra landbrugs‐

arealer, ikke må være fremstillet af biomasse fra arealer med høj biodiversitet eller arealer med store

kulstoflagre. Dette gælder både primærprodukter, såvel som affald og restprodukter fra landbrugsarealer. I

enkelte tilfælde tillades det at biomassen kan anvendes, såfremt det påvises at produktionen og/eller

høsten ikke er i strid med naturbeskyttelsesformålet i området.

Arealer med høj biodiversitet defineres i denne sammenhæng som de typer af arealer, der er listet i

afsnit 4.1.1 punkt b (i – iv), og som havde en af de listede statusser i januar 2008 eller derefter, uanset

om arealet har skiftet status siden. I Danmark vil disse områder som regel være underlagt en form

for naturbeskyttelse, f.eks. Natura 2000-områder eller § 3-områder, mens anden lovgivning kan være

relevant, hvis virksomheden importerer biomasse.

Arealer med store kulstoflagre defineres i denne sammenhæng som de typer af arealer, der er listet

i afsnit 4.1.1, punkt c (i – iii) og punkt d. Biomasser der stammer fra disse arealer der havde store

kulstoflagre i 2008, må som udgangspunkt ikke anvendes, hvis arealernes kulstoflager siden 2008 har

været i tilbagegang. Såfremt arealet ikke har ændret status siden 2008, er det tilladt at anvende biomasse

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 372: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser om bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

18. juni 2021.

Nr. 1352.

herfra, hvilket muliggør brug af høstet biomasse ifm. f.eks. naturpleje. For tørvebundsarealer gælder det

særlige krav, at der ikke må anvendes biomasse fra arealer der var tørvebundsarealer i 2008, med mindre

dyrkning og høst af biomassen ikke har indebåret afvanding af hidtil udrænet jord.

4.3.1 Dokumentation

Såfremt biomassen ikke er certificeret gennem en godkendt frivillig ordning, skal virksomheden kunne

fremvise følgende dokumentation:

a) Dokumentation for biomassens oprindelsesland.

b) Henvisning til de relevante love, som regulerer b), c) og/eller d) i afsnit 4.1.1 samt henvisning til de

myndigheder, der er ansvarlige for overvågning og håndhævelse af disse.

I Danmark vil punkt b) ovenfor være efterlevet per automatik, da aktøren må antages at overholde Na‐

turbeskyttelsesloven, Skovloven, og internationalt beskyttede områder, som f.eks. Natura 2000-områder,

som beskytter disse typer områder i Danmark.

I fravær af b):

– For biodiversitet:

Dokumentation for, at landbrugsjorden i 2008 eller senere ikke har haft en eller flere af de nævnte

statusser (i – iv) (dog punkt 1 og 2 nedenfor).

1) I tilfælde hvor landbrugsjorden har/har haft de i punkt ii) eller iii) nr. 2 nævnte statusser, og der

anvendes biomasse herfra, skal der forelægges dokumentation for at produktionen på arealet ikke har

forstyrret formålet med arealets naturbeskyttelse.

2) I tilfælde hvor landbrugsjorden har/har haft den i punkt iv) nr. 2 nævnte status, og der anvendes

biomasse herfra, skal der forelægges dokumentation for, at høst af biomassen på arealet er nødvendig

for at bevare arealets status.

– For store kulstoflagre:

Dokumentation for, at biomassen ikke stammer fra et areal der havde de i punkt c (i – iii) nævnte statusser

i 2008, og hvor arealerne ikke længere har denne status, i form af

1) Dokumentation for arealets status i januar 2008

2) Dokumentation for arealets status på høsttidspunktet for den pågældende biomasse

Særligt for tørvebundsarealer:

1) Dokumentation for om arealet var drænet i januar 2008

2) Dokumentation for om arealet var drænet på høsttidspunktet for den pågældende biomasse. Såfremt

arealet er blevet drænet, skal det yderligere dokumenteres, at dyrkning og høst af den pågældende

biomasse ikke er årsagen til dræningen.

I Bilag F findes en tabeloversigt der viser hvornår ovenstående bæredygtighedskriterier overholdes alt

efter hvilken arealtype biomassen stammer fra.

Virksomheden skal forlange, at biomasseleverandørerne:

– udarbejder, opdaterer, opbevarer og på verifikators eller Energistyrelsens forlangende udleverer en

liste over de bedrifter hvorfra biomassen stammer, på basis af hvilken, der kan laves stikprøvekontrol.

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 372: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser om bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

18. juni 2021.

Nr. 1352.

på forlangende kan fremlægge dokumentation fra den ansvarlige myndighed om, at høst af biomassen

ikke er sket i naturbeskyttelsesområdet eller ikke strider mod beskyttelsesformålet.

4.3.2 Verifikation

Såfremt biomassen ikke er certificeret gennem en frivillig ordning, skal verifikator bekræfte:

1) At der er fremlagt dokumentation for biomassens oprindelsesland

2) At der er fremlagt dokumentation for at hensyn til opretholdelsen af arealets biodiversitet og kulstof‐

lager er sikret gennem lovgivning. Verifikator kan gøre dette ved at sammenholde oplysninger om

lovgivning fra virksomheden med oplysninger på den kompetente nationale myndigheds hjemmeside.

I fravær af 2) skal verifikator bekræfte:

For biodiversitet:

– At der er fremlagt dokumentation for, at landbrugsjorden ikke har en af de i i – iv nævnte statusser,

eller

– At der er fremlagt dokumentation for, at produktion eller høst af biomassen ikke har forstyrret formålet

med arealets naturbeskyttelse

For store kulstoflagre:

– At der er fremlagt dokumentation for arealets status i 2008 samt arealets status på høsttidspunktet,

samt at kravet er overholdt

Særligt for tørvebundsarealer:

– At der er fremlagt dokumentation for, hvorvidt arealet var drænet i hhv. 2008 og på høsttidspunk‐

tet. Såfremt arealet er blevet drænet, skal verifikator bekræfte, at dette ikke skyldes dyrkning eller høst

af den pågældende biomasse.

Til brug for verifikationen kan tabeloversigten i Bilag F anvendes. Tabellen viser et overblik over hvornår

bæredygtighedskriterierne for hhv. biodiversitet, arealer med store kulstoflagre og tørvebundsarealer er

opfyldt, fordelt på forskellige arealtyper.

4.4 Opfyldelse af særligt krav om begrænsning af energiafgrøder til biogas

Som beskrevet i bekendtgørelsen, skal støttemodtagere én gang årligt indberette oplysninger om type og

vægt af den biomasse der er anvendt i produktionen i det foregående år. Såfremt den anvendte mængde

energiafgrøder ikke overstiger grænsen på 12 pct., jf. § 9, stk. 2, i Bekendtgørelsen, vil den anvendte

biogas fortsat kunne modtage finansiel støtte.

4.4.1 Dokumentation

Overholdelsen af energiafgrødegrænsen dokumenteres gennem følgende:

– En årlig indberetning af typer og mængder af biomasser anvendt i biogasproduktionen.

– Indberetningen skal attesteres af producenten af biogas.

Til brug for periodisk kontrol skal tilskudsmodtageren opbevare følgende information:

– En logbog, hvori typer og mængder af biomasser anvendt i biogasproduktionen registreres løbende.

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 372: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser om bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

18. juni 2021.

Nr. 1352.

4.4.2 Verifikation

For anlæg med en kapacitet på 2 MW (eller 200 m3 metan pr. time) eller derover, skal verifikator

konstatere om virksomhedens forbrug af energiafgrøder har opfyldt kravet om begrænset anvendelse samt

om de angivne mængder af anvendte energiafgrøder i produktionen er retvisende.

5 Bæredygtighedskrav til biomasse fra skov

5.1 VE-direktivets bæredygtighedskrav til biomassebrændsler af biomasse fra skov

Faste og gasformige biomassebrændsler produceret af biomasse fra skov skal opfylde nedenstående

kriterier for at minimere risikoen for, at der anvendes biomasse fra ikke-bæredygtig produktion. Kravene

følger af VE-direktivet (art. 29, stk. 6).

Bæredygtighedskriterierne i - v anses for opfyldt, hvis biomassen er certificeret efter en frivillig ordning,

der er godkendt af Europa-Kommissionen. Verifikator eller tilsynsmyndighed kan dog fortsat udbede sig

oplysninger om opfyldelsen af kriterierne i – v. Energistyrelsen kan beslutte at bestemte certificeringsord‐

ninger eventuelt i en fastsat periode kan bruges som dokumentation, for overholdelse af bæredygtigheds‐

krav. Energistyrelsen vil i så fald offentliggøre dette på sin hjemmeside.

Hvis biomassen

ikke

er certificeret efter en godkendt frivillig ordning, opfyldes kriterierne som bekrevet i

dette kapitel.

Kravene kan opfyldes via lovgivning på nationalt niveau (a-niveau). Hvis den nødvendige dokumentation

herfor ikke er tilgængelig, skal der i stedet være indført systemer til styring på skovkildeområdeniveau for

at sikre at kravene opfyldes (b-niveau).

–

a-niveau:

Det land, hvor skovbiomasse blev fældet, har indført national eller regional lovgivning,

der finder anvendelse i fældningsområdet, samt overvågnings- og håndhævelsessystemer, der sikrer, at

kravet opfyldes.

–

b-niveau:

Der findes systemer til styring på skovkildeområdeniveau, der sikrer, at kravet opfyldes.

Der er krav om

ii.

iii.

iv.

at fældningen er lovlig

at skove genetableres på fældede arealer

at områder, der ved international eller national ret eller af den relevante kompetente myndighed er

udlagt som naturbeskyttelsesområder, herunder vådområder og tørvemoser, beskyttes

at fældningen udføres under hensyntagen til opretholdelsen af jordbundens kvalitet og biodiversite‐

ten med det formål at minimere skadevirkninger og

at fældningen opretholder eller forbedrer skovens produktionskapacitet på lang sigt

Nogle krav, f.eks. i, ii og iii, vil således kunne være dækket af lovgivning, mens andre, f.eks. iv og v,

opfyldes via styringssystemer på kildeområdeniveau.

Opfyldelse af kravet på a-niveau kræver, at der findes lovgivning, der sikrer, at kravet er opfyldt. For

alle krav gælder, at lovgivningen skal indeholde overvågnings- og håndhævelsesforpligtelser og angive en

ansvarlig organisation herfor. Systemerne til overvågning og håndhævelse skal indeholde en risikobaseret

kontrol; effektive, afskrækkende og forholdsmæssige sanktioner; systemer til appel af afgørelser; og

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 372: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser om bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

18. juni 2021.

Nr. 1352.

offentlig adgang til information. For alle krav gælder, at der ikke må foreligge evidens fra nationale eller

internationale regeringsinstitutioner for betydelig, systematisk og fortsat manglende håndhævelse.

Hvis der foreligger en gældende gennemførelsesretsakt fra EU-Kommissionen skal denne desuden tages i

betragtning.

5.2 Opfyldelse af VE-direktivets bæredygtighedskrav via lovgivning (a).

i. Fældningens lovlighed

Dette kriterium anses for opfyldt, når kravene i EU�½s tømmerforordning

10)

er opfyldt. EU�½s tømmerfor‐

ordning forpligter alle, der markedsfører træprodukter i EU, til ved hjælp af et

Due Diligencesystem

sikre, at der er ”ubetydelig risiko” for, at træet er fældet ulovligt, dvs. i strid med gældende lovgivning

11)

oprindelseslandet.

Relevant ”gældende lovgivning” omhandler hugstrettigheder, skovforvaltning, miljø- og naturbeskyttelse

herunder biodiversitet, samt betalinger og afgifter. I Danmark er relevant lovgivning for eksempel:

Skovloven om bl.a. fredskov

Naturbeskyttelsesloven om bl.a. fredninger og beskyttede træbevoksede moser

EUTR om handel med træ

Miljømålsloven om Natura 2000-områder

Miljøvurderingsloven om bl.a. rydning af skov

Ved køb af træprodukter produceret inden for det indre marked, er det sælger, dvs.

producenten,

der

har pligt til at etablere et Due Diligencesystem. Såfremt der købes træprodukter importeret til det indre

marked, er det

importøren

i første led, der er forpligtet til at etablere et Due Diligencesystem.

Due Diligencesystemet omfatter tre trin, som tilpasses de konkrete forhold i produktionslandet:

1. Indsamling af relevant information, f. eks. oprindelseslandets lovgivning og –håndhævelse, herunder

adgang til hugstrettigheder, forekomst af væbnede konflikter, hjemmehørende folks rettigheder og

forekomst af korruption

2. Risikovurdering. En systematisk gennemgang af forsyningskæden med henblik på at identificere,

hvor og i givet fald hvordan der kan opstå risiko for, at forsyningskæden kan forurenes med ulovlig

fældet træ

3. Risikominimering. Hvilke konkrete tiltag har virksomheden gennemført for at sikre sig, at der er

”ubetydelig risiko” for at træbiomassen eller dele heraf kan være ulovligt fældet. Hvis der ikke kan

statueres ubetydelig risiko, skal virksomheden afstå fra at købe biomassen.

Due Diligencesystemet skal være skriftligt, og dets anvendelse på alle importer og mængder skal være

dokumenteret. Systemet skal evalueres mindst hvert år og revideres i forbindelse med leverandørskift.

Forhandlere, der ikke selv har bragt varen på markedet, skal dokumentere af hvem de har købt varen, og

til hvem den er solgt.

I nogle tilfælde er forholdene i oprindelseslandet meget komplicerede og det kan være vanskeligt, ved

egen informationsindsamling og besøg i landet med tilstrækkelig sikkerhed at kunne udelukke risikoen

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 372: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser om bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

18. juni 2021.

Nr. 1352.

for ulovligt træ. I sådanne tilfælde benytter visse virksomheder sig af tredjepartscertificering, idet certifi‐

ceringsvirksomhederne ofte har førstehåndskendskab til de lokale forhold. Certificering anerkendes dog

ikke uden videre som en opfyldelse af virksomhedens Due Diligenceforpligtelse. Virksomheden skal

således dokumentere en selvstændig vurdering af certificeringsvirksomhedens oplysninger.

Europa-Kommissionen kan, i hht. EU’s forordning 363/2012, godkende såkaldte Overvågningsorganer

(Monitoring Organisations), som stiller et Due Diligencesystem til rådighed for virksomheden og kon‐

trollerer dets korrekte anvendelse. Europa-Kommissionens godkendelse baseres bl.a. på en granskning

af ansøgers faglige kvalifikationer, kapacitet og fravær af interessekonflikter. Godkendelsen af overvåg‐

ningsorganet kan annulleres af Europa-Kommissionen. En liste over godkendte Overvågningsorganer kan

findes på EU-Kommissionens hjemmeside

12)

Organisationen

Preferred by Nature

(tidl. NEPCon), som er et godkendt Overvågningsorgan, har lavet

risikovurderinger i relation til EU�½s Tømmerforordning for 71 lande

13)

Der føres løbende kontrol med overvågningsorganerne af de kompetente myndigheder (EUTR-myndighe‐

den) i det land, hvor overvågningsorganet er registreret. Der skal gennemføres tilsyn mindst hvert andet

år. Miljøstyrelsen er den kompetente myndighed i Danmark

14)

ii Genetablering

Kravet om genetablering, herunder for eksempel naturlig foryngelse, af fældede skovarealer anses for

opfyldt på a-niveau, hvis genetablering (foryngelse) af fældede skovarealer er sikret gennem lovgivning

i oprindelseslandet. De gældende love skal sigte mod etablering af en ny skov i samme område inden

for 10 år efter hugsten gennem naturlig eller kunstig foryngelse eller en kombination. Lovgivningen skal

sikre, at arealet ikke overgår til anden anvendelse, og at primær skov ikke omdannes til plantage. Lovgiv‐

ningen i oprindelseslandet skal gælde al skov i landet eller hele det relevante skovkildeområde.

iii Beskyttelse af udpegede naturområder

Kravet anses for opfyldt på a-niveau, hvis der findes nationalt eller internationalt udpegede naturbeskyt‐

telsesområder samt lovgivning, der beskytter disse områder. Kravet er også opfyldt, hvis kildeområdet

hverken indeholder eller grænser op til nationalt eller internationalt udpegede naturbeskyttelsesområder.

iv. Fældningen tager hensyn til opretholdelse af jordbundens kvalitet og biodiversiteten med det formål at

minimere negative virkninger.

Kravet anses for opfyldt på a-niveau, hvis der er lovgivning i oprindelseslandet, der på passende niveau

regulerer opretholdelsen af jordbundens kvalitet og biodiversiteten. Lovene skal regulere, hvornår og

hvordan fældning må foretages af hensyn til jordkvalitet og biodiversitet.

Relevante love kan f.eks. indeholde regler om

- at fjernelse af stubbe og rødder skal begrænses af hensyn til jordkvalitet eller biodiversitet

- at fældning skal ske uden for yngletiden eller i en bestemt afstand til yngleområder af hensyn til

biodiversiteten.

v. Fældningen opretholder eller forbedrer skovenes produktionskapacitet på lang sigt

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 372: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser om bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

18. juni 2021.

Nr. 1352.

Kravet anses for opfyldt på a-niveau, når der i oprindelseslandet er love om, at fældning skal ske således,

at skovens langsigtede produktionskapacitet opretholdes eller forbedres, samt at disse love gælder i

skovkildeområdet.

Relevante love kan f.eks. indeholde regler om

- at hugsten ikke må overstige tilvæksten, medmindre dette skyldes dokumenteret sygdom, stormfald eller

anden udefra kommende hændelse.

- at forvaltningen skal forebygge tab af næringsstoffer f.eks. ved at efterlade nåle og blade i skoven.

5.2.1 Dokumentation

Virksomheden skal beskrive oprindelsesland, hvor det er relevant, den subnationale region, hvor biomas‐

sen blev fældet, herunder skovkildeområdet og kunne fremvise følgende dokumentation:

– Dokumentation for, at hele biomassen er certificeret efter godkendte frivillige ordninger.

Alternativt skal virksomheden kunne fremvise følgende dokumentation:

– Dokumentation for den risikovurdering eller det Due Diligencesystem, som giver ”ubetydelig risiko”

for ulovligt træ.

– Angivelse på kort, om naturbeskyttelsesområder findes i, eller grænser op til, skovkildeområdet (i og

iv)

– Henvisning til de relevante love, som regulerer i – v samt henvisning til de myndigheder, der er

ansvarlige for overvågning og håndhævelse af disse.

– En vurdering af, i hvilken udstrækning lovgivningen sikrer, at kravene i - v er opfyldt, og at oprindel‐

seslandet håndhæver gældende regler. Hvis vurderingen viser, at der er risiko for at kravene ikke

opfyldes eller reglerne ikke håndhæves, skal aktøren opfylde det relevante krav på skovkildeområdeni‐

veau (b).

Mulige informationskilder:

– UN-FAO FAOLEX database of forest laws

– Transparency International PCI, Rule of Law

– Fragile States index

– Preferred by Nature sourcing hub, https://preferredbynature.org/sourcinghub

– International Union for Conservation of Nature (IUCN)s database

– World Database on Protected Areas (WDPA)

– UNEP-WCMC

15)

Country Overviews

– UNEP-WCMC briefing notes on EUTR implementation

– TREE (Timber Regulation Enforcement Exchange)

– NGO-rapporter fra WWF, EIA, Earthsight

– Commission Expert Group/Multi-Stakeholder Platform on Protecting and Restoring the World’s

Forests, including the EU Timber Regulation and the FLEGT Regulation (E03282)

– De relevante nationale myndigheders hjemmesider

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 372: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser om bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

18. juni 2021.

Nr. 1352.

5.2.2 Verifikation

Hvis hele biomassen er certificeret efter godkendte frivillige ordninger, skal verifikator ikke verificere

at ovenstående krav i – v er opfyldt, men udelukkende bekræfte, at hele biomassen er certificeret efter

godkendte ordninger

16)

. Hvis dette ikke er tilfældet, skal verifikator følge retningslinjerne nedenfor.

Verifikator skal undersøge om dokumentation for oprindelsesland, evt. region og skovkildeområde

forefindes, og om skovkildeområdet er veldefineret og kortlagt. Verifikator skal desuden vurdere, om

skovkildeområdet lever op til kravene om, at der for området forefindes pålidelige og uafhængige

oplysninger, og at forholdene er tilstrækkelig ensartede til, at risikoen i forbindelse med skovbiomassens

bæredygtigheds- og lovlighedskarakteristik kan vurderes.

Verifikator skal kontrollere, om kravene i – v er opfyldt enten via nationale love og håndhævelse (a) eller

gennem systemer på skovkildeområdeniveau (b).

For (a) skal verifikator for i – v kontrollere at:

– der er fremlagt dokumentation for fældningens lovlighed jf. 5.2.1

– de love, der henvises til, gælder i skovkildeområdet

– naturbeskyttelsesområder i – og grænsende op til - skovkildeområdet er korrekt angivet på kort

– lovene indeholder bestemmelser, der sikrer, at det pågældende krav er opfyldt

– at de ansvarlige myndigheder for håndhævelse er korrekt angivet og dækkende

– der foreligger en vurdering, der sandsynliggør, at lovgivningen sikrer lav risiko for, at kravene i - v

ikke er opfyldt

Verifikator skal desuden bekræfte, at der ikke foreligger evidens for manglende håndhævelse af nogle af

ovenstående love fra nationale eller internationale regeringsinstitutioner.

Verifikator kan i sin kontrol sammenholde oplysninger om lovgivning fra virksomheden med oplysninger

fra ovenstående kilder og på den kompetente nationale myndigheds hjemmeside.

5.3 Opfyldelse på skovkildeområdeniveau (b)

Virksomheden skal beskrive oprindelsesland og hvor relevant, den subnationale region, hvor biomassen

blev fældet, samt de geografiske grænser for skovkildeområdet.

Godkendte frivillige ordninger vil kunne anerkendes som dokumentation for, at kravene i – v er op‐

fyldt. Alternativ dokumentation vil også kunne anerkendes, hvis den dokumenterer, at kriterierne er

opfyldt, som bekrevet nedenfor.

Opfyldelse af bæredygtighedskravene på b-niveau kræver, at de relevante virksomheder har styringssyste‐

mer, der

– er i stand til at demonstrere, at alle krav er opfyldt

– bruges til at indsamle, verificere, vurdere og gemme data

– er nøjagtige, troværdige og beskyttede mod svindel

– indeholder referencer til anvendte informationskilder

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 372: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser om bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

18. juni 2021.

Nr. 1352.

Virksomhederne skal fremlægge nøjagtig, ajourført og verificerbar dokumentation for følgende elemen‐

ter:

i. Fældningens lovlighed

EU�½s Tømmerforordning skal være opfyldt, jf. afsnit 5.2 ovenfor.

ii Genetablering

Kravet om genetablering, herunder for eksempel naturlig foryngelse, af fældede arealer betyder, at arealet

ikke må overgå til anden anvendelse. Kravet skal opfyldes for selve det fældede areal og kan ikke

opfyldes via ”erstatningsarealer” andre steder. På b-niveau kan kravet anses for opfyldt, når et styringssy‐

stem på skovkildeområdeniveau sikrer, at arealet er forynget med skov senest 10 år efter, at den forrige

skovbevoksning er fjernet. Styringssystemet kan f.eks. sikre, at genetablering indgår som en betingelse i

relevante leverandørkontrakter inklusive en opfølgende overvågning. Kravet kan også anses for opfyldt,

hvis skoven er certificeret efter en skovcertificeringsordning, der sikrer genetablering. Genetablering kan

fraviges, hvis det kan dokumenteres, at arealet er ryddet af biodiversitetshensyn.

iii Beskyttelse af udpegede naturområder

Kravet kan anses for opfyldt på b-niveau, når et styringssystem på skovkildeområdeniveau sikrer, at

biomassen ikke stammer fra udpegede naturbeskyttelsesområder, eller at der findes dokumentation for,

at høsten i naturbeskyttelsesområdet ikke strider mod beskyttelsesformålet i form af erklæring eller

bestilling fra den kompetente myndighed.

iv. Fældningen tager hensyn til opretholdelse af jordbundens kvalitet og biodiversiteten med det formål at

minimere skadevirkninger.

Kravet kan anses for opfyldt på b-niveau, når et styringssystem på skovkildeområdeniveau sikrer, at

der er redegjort for risici for negative effekter på jordbundens kvalitet og biodiversiteten, så vidt muligt

baseret på en risikovurdering foretaget af en uafhængig part, og at der er foretaget tiltag, der minimerer

disse negative effekter. Redegørelsen skal indeholde angivelse af sårbare områder og retfærdiggøre, hvis

der er fældet i disse. Den skal også demonstrere, at stubbe og rødder ikke fjernes. De tiltag, der gøres for

at undgå skadevirkninger kan være tiltag som følger Best Management Practises eller tiltag, der fremgår

af relevante nationale skovstandarder f.eks:

– at der ikke foretages dybdepløjning

– at hugsten sker med metoder, der beskytter jordbunden

– at høst foregår i sensommeren, hvor jorden er tør, eller om vinteren, når jorden er frossen

– at der anvendes en fældningspraksis, der forebygger erosion

– at hugst finder sted uden for yngletiden eller i en bestemt afstand til yngleområder, for ikke at skade

ynglende arter

– at livstræer efterlades

– at der opretholdes eller opbygges et vist niveau af dødt ved

– at der ikke drænes

– at der ikke benyttes pesticider

v. Fældningen opretholder eller forbedrer skovenes produktionskapacitet på lang sigt

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 372: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser om bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

18. juni 2021.

Nr. 1352.

Kravet kan anses for opfyldt på b-niveau, når et styringssystem på skovkildeområdeniveau sikrer, at hug‐

sten ikke overstiger skovenes gennemsnitlige årlige tilvækst i kildeområdet i indenfor 5 års perioden op

til hugstindgrebet, medmindre andre mængder er behørigt begrundet for at forbedre skovens fremtidige

produktionskapacitet eller på grund af dokumenterede skadedyr, storme eller anden naturlig forstyrrelse.

5.3.1 Dokumentation

Aktøren skal kunne dokumentere, at hele biomassen er certificeret efter godkendte frivillige ordninger.

Alternativt skal aktøren:

– sikre, at der foreligger en beskrivelse af og dokumentation for, at der findes et styringssystem på

skovområdeniveau, der sikrer at ovenstående krav i – v er opfyldt.

– sikre, at der foreligger en beskrivelse af relevante risici af den skovforvaltning, de fældningsmetoder

og de hensyn, der specifikt tages i skovkildeområdet for at sikre i – v.

– sikre, at der foreligger angivelse af, hvorvidt skovkildeområderne indeholder eller grænser op til

naturbeskyttelsesområder, dokumenteret med satellitfotos eller kort

– sikre, at biomasseproducenten udarbejder, opdaterer, opbevarer og på verifikators eller tilsynsmyndig‐

hedens forlangende udleverer en liste over fældede arealer med tilhørende satellit- eller orthofotos før

og efter, på basis af hvilken, der efterfølgende kan laves stikprøvekontrol i forhold til genetablering og

andre krav.

– at biomasseproducenterne på forlangende kan fremlægge dokumentation for at høst af skovbiomassen

i et naturbeskyttelsesområde ikke strider mod beskyttelsesformålet (iv). Det kan være i form af

en erklæring eller bestilling fra den ansvarlige myndighed eller en forvaltningsplan for et Natura

2000-område, hvoraf det fremgår at et område skal friholdes for den pågældende trævækst.

– at biomasseproducenten på forlangende kan fremvise dokumentation, hvis der henvises til sygdom,

stormfald eller anden udefra kommende hændelse eller hensyn til aldersklassefordeling eller naturvær‐

dier.

Mulige informationskilder:

– Forvaltningsplaner

– Arbejdsordrer

– Hugstprotokoller

– Hugsttilladelser, for eksempel tilladelser til tidsmæssigt afgrænset hugst over tilvækstniveauet for at

udjævne aldersklassefordelingen i skove.

– Kort

Satellit- eller orthofotos

5.3.2 Verifikation

Hvis hele biomassen er certificeret efter en godkendt frivillig ordning, kan verifikator nøjes med at

bekræfte, at hele biomassen er certificeret efter en sådan ordning. Hvis dette ikke er tilfældet, skal

verifikator følge retningslinjerne nedenfor for den del af biomassen, der ikke er certificeret efter en

frivillig ordning.

Verifikator skal undersøge om dokumentation for oprindelsesland og skovkildeområde forefindes, og om

skovkildeområdet er veldefineret og kortlagt. Verifikator skal desuden vurdere, om skovkildeområdet

lever op til kravene om, at der for området forefindes pålidelige og uafhængige oplysninger, og at

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 372: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser om bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

18. juni 2021.

Nr. 1352.

forholdene er tilstrækkelig ensartede til, at risikoen i forbindelse med skovbiomassens bæredygtigheds-

og lovlighedskarakteristik kan vurderes.

Verifikator skal kontrollere, om kravene i – v er opfyldt enten via nationale love (a) eller gennem

systemer på skovkildeområdeniveau (b).

For b skal verifikator bekræfte, at der er fremlagt beskrivelse af og dokumentation for, at der findes et

styringssystem, der sikrer, at kravene i – v er opfyldt samt kontrollere at:

– de styringssystemer for skovkildeområdeniveauet, der henvises til, sikrer opfyldelse af det pågældende

krav

– naturbeskyttelsesområder i skovkildeområdet, og grænsende op til kildeområdet, er korrekt angivet og

dokumenteret med satellit-, orthofotos eller kort

– der kan fremskaffes dokumentation for, at høst ikke strider mod beskyttelsesformålet, hvis skovbi‐

omassen helt eller delvist stammer fra naturbeskyttelsesområder eller er ryddet af biodiversitetshen‐

syn. Dokumentation kan være en erklæring fra den ansvarlige myndighed eller en skriftlig udtalelse fra

en uafhængig sagkyndig.

Verifikator skal sammenholde biomasseproducentens angivelser og fotos af, hvorvidt skovkildeområdet

indeholder udpegede naturområder med oplysninger herom på den kompetente nationale myndigheds

hjemmeside, i International Union for Conservation of Nature (IUCN)s database eller i World Database

on Protected Areas (WDPA). Hvis relevant skal verifikator desuden bekræfte, at styringssystemet sikrer,

at der er dokumentation for, at fældningen ikke strider mod beskyttelsesformålet.

Certificeringsordninger, som ikke er godkendt, kan kun anvendes som dokumentation for krav, hvis

verifikator bekræfter, at den faktiske standard, som gælder i skovkildeområdet, og det tilhørende kontrol‐

system, udgør en tilstrækkelig dokumentation for, at det relevante krav er opfyldt.

5.4 Ekstra krav til skovbiomasse om beskyttelse af værdifulde områder og særlige arter

Faste og gasformige biomassebrændsler produceret af biomasse fra skov skal, uanset deres geografiske

oprindelse, opfylde nedenstående ekstra bæredygtighedskrav for at minimere risikoen for, at der anvendes

biomasse, der har haft negativ effekt på biodiversiteten m.v.:

Forvaltningen af skoven skal sikre beskyttelse af biodiversitet, følsomme og bevaringsværdige områder

og særlige arter gennem:

– identifikation af særligt følsomme områder eller områder, der er særligt bevaringsværdige, samt

– beskyttelse af identificerede områder gennem forvaltning af skoven under hensyntagen til de udpegede

følsomme og bevaringsværdige områder.

Områder kan være bevaringsværdige, hvis de har høj værdi for biodiversiteten, særlig landskabsmæssig

værdi, indeholder kulturarv eller rummer særlige arter. Områder kan være særligt følsomme, hvis de

beskytter mod erosion eller beskytter vandressourcer. Der skal tages forvaltningsmæssige hensyn, når der

er risiko for en negativ påvirkning.

”Særlige arter” er beskyttede arter eller arter, der fremgår af den danske rødliste over danske plante-,

dyre- og svampearter, der er blevet vurderet til at være i risiko for at uddø, samt tilsvarende lister i andre

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 372: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser om bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

18. juni 2021.

Nr. 1352.

lande. Disse rødlistearter er de kritisk truede (CR), truede (EN) eller sårbare (VU), jf. rødlistekategorier‐

17)

5.4.1 Opfyldelse af det ekstra krav om beskyttelse af områder og arter

Det ekstra bæredygtighedskrav til skovbiomasse om beskyttelse af værdifulde områder og hensyn til sær‐

lige arter anses for opfyldt, når et styringssystem på skovkildeområdeniveau sikrer, at fældningsområdet

inden hugst vurderes og gennemgås i felten af en sagkyndig person, og gennemgangen dokumenteres i

kort og arbejdsbeskrivelser, der bruges af relevante parter, og som sikrer, at de identificerede værdier og

arter beskyttes.

Vurderingen skal anvende velegnede metoder, som f.eks. HCV-konceptet (High Conservation Value), el‐

ler tilsvarende, jf. informationskilderne nedenfor. Hvis det er muligt skal vurderingen tage udgangspunkt i

eksisterende kort over HCV-områder.

Vurdering og gennemgang skal undersøge om området indeholder høj biodiversitet, egnede levesteder for,

eller kendte forekomster af særlige arter, kulturarv, landskabelige eller andre værdier eller om området er

særligt følsomt fordi det f.eks. beskytter vandressourcer eller beskytter mod jorderosion.

Hvis der er tale om hugstområder, hvor det uden feltgennemgang med stor sikkerhed kan konstateres, at

de ikke vil indeholde høj biodiversitet eller andre af de ovenfor nævnte værdier, eller at værdierne med

stor sikkerhed ikke skades af hugsten, kan dette begrundes skriftligt, og feltgennemgangen kan udelades.

Mulige informationskilder:

For Danmark:

– Nøglebiotoper i skov

18)

– HCV-vejledningen til brug ved FSC-certificering af skov i Danmark

19)

– Nøgle til bestemmelse af Naturmæssigt særlig værdifuld skov

20)

– Rødlisten

21)

– Artsfredningsbekendtgørelsen

22)

– Miljøportalen

– Arter.dk

– Katalog over mikrohabitater på træer

23)

– Tinglysningsinformation

Internationalt:

– Guide for National Interpretations of High Conservation Values

24)

. HCV Resource Network, 2019.

– Good practice guidelines for High Conservation Value assessments - A practical guide for practitioners

and auditors

25)

Forestry and our cultural heritage

26)

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 372: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser om bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

18. juni 2021.

Nr. 1352.

5.4.2 Dokumentation

Der skal foreligge en beskrivelse af, hvordan systemer på skovkildeområdeniveau sikrer, at kravene

er opfyldt. Hvis feltgennemgangen er udeladt, skal der foreligge en skriftlig begrundelse herfor. Den

anvendte sagkyndige persons navn og uddannelse samt de udarbejdede vurderinger, begrundelser, kort og

arbejdsbeskrivelser skal kunne udleveres, hvis verifikator eller tilsynsmyndigheden forlanger dette.

Certificeringssystemerne SBP, FSC-Forest Management og PEFC-Forest Management er eksempler på

styringssystemer på skovkildeområdeniveau, som vil kunne anerkendes som dokumentation for, at det

ekstra bæredygtighedskrav for biomasse fra skov er opfyldt. Det vil dog altid være virksomhedens ansvar

at sikre sig, at certificeringsordningen er tilstrækkelig i det konkrete tilfælde. Den godkendte biomasse fra

de pågældende systemer har et af følgende såkaldte claims: FSC 100 %, FSC Mix Credit, 100 % PEFC

Certified, 100 % PEFC Origin (ikke i funktion endnu) eller SBP Compliant.

5.4.3 Verifikation

Verifikator skal i sin verifikationsrapport bekræfte, at kravet er opfyldt, og beskrive hvilken dokumenta‐

tion bekræftelsen er baseret på. Hvis certificering indgår, skal verifikator angive, hvilke krav, kriterier og

indikatorer i certificeringssystemet, der vurderes at sikre, at kravet er opfyldt.

Verifikator skal foretage stikprøvekontrol af ovenstående og i den forbindelse efterspørge dokumentation

for certificering eller navne på sagkyndige samt kort og arbejdsbeskrivelser m.v. Der skal foretages

mindst én stikprøve pr. oprindelsesland. Verifikator skal i verifikationsrapporten beskrive resultatet af

stikprøvekontrollen og angive, hvor stor en del af leverancerne stikprøverne dækker.

5.5 VE-direktivets bæredygtighedskrav til arealanvendelse og LULUCF

Hvis hele biomassen er certificeret efter en godkendt frivillig ordning, kan verifikator nøjes med at

bekræfte, at hele biomassen er certificeret efter en sådan ordning. Hvis dette ikke er tilfældet, skal

verifikator følge retningslinjerne i dette afsnit 5.5 for den del af biomassen, der ikke er certificeret efter en

frivillig ordning.

VE-direktivets art. 29, stk. 7 om faste og gasformige biomassebrændsler produceret af biomasse fra skov

fastsætter nedenstående kriterier vedrørende arealanvendelse, ændret arealanvendelse og LULUCF:

a) landet eller den regionale organisation for økonomisk integration, hvorfra skovbiomasse stammer, er

part i Parisaftalen og:

i) har forelagt et nationalt bestemt bidrag for De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændrin‐

ger (UNFCCC), som omfatter emissioner og optag i landbrug, skovbrug og arealanvendelse, hvormed det

sikres, at ændringer i kulstoflagrene i forbindelse med hugst af biomasse medregnes i landets forpligtelse

til at mindske eller begrænse drivhusgasemissioner, jf. det nationalt bestemte bidrag, eller

ii) har indført nationale eller regionale love i overensstemmelse med Parisaftalens artikel 5, som finder

anvendelse i fældningsområdet, med henblik på at bevare og øge kulstoflagre og -dræn, og dokumenterer,

at rapporterede emissioner fra LULUCF-sektoren ikke overstiger optag.

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 372: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser om bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

18. juni 2021.

Nr. 1352.

b) hvor den dokumentation, der er omhandlet i dette stykkes litra a), ikke er tilgængelig, skal der være

indført systemer til styring på skovkildeområdeniveau for at sikre, at niveauet af kulstoflagre og -dræn i

skovene opretholdes eller forbedres på lang sigt.

Hvis der foreligger en gældende gennemførelsesretsakt fra EU-Kommissionen skal denne desuden tages i

betragtning.

5.5.1 Opfyldelse af til arealanvendelse og LULUCF på nationalt niveau (a):

Part i Parisaftalen

For at opfylde VE-direktivets kriterier vedrørende arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skov‐

brug (LULUCF) på a-niveauet skal oprindelseslandet eller den regionale organisation for økonomisk

integration være part i Parisaftalen. Hvorvidt det er tilfældet, fremgår af FN’s liste over parter i Parisafta‐

len

27)

. Hvis det ikke fremgår af denne side, at oprindelseslandet har underskrevet Parisaftalen, er kriteriet

på a-niveau ikke opfyldt.

NDC, som omfatter LULUCF (i)

Kriterie a-ii om at oprindelseslandet skal have forelagt et nationalt bestemt bidrag (NDC) for FN’s klima‐

konvention, som omfatter emissioner og optag i landbrug, skovbrug og arealanvendelse kan verificeres

via FN’s NDC register

28)

. Heraf fremgår om landet har forelagt en NDC. Hvorvidt NDC’en omfatter

emissioner og optag i landbrug, skovbrug og arealanvendelse fremgår af NDC’ens tekst.

NDC’er kan være udformet på mange måder. Det er ikke nok, at LULUCF- eller AFOLU

29)

-sektoren er

nævnt i NDC’en, eller at det fremgår, at NDC’en dækker ”alle sektorer”. Hvis kriteriet skal være opfyldt,

skal det eksplicit forklares i NDC’en, hvordan LULUCF-sektoren indgår i reduktionsforpligtelsen, og at

denne sektors emissioner og kulstofdræn medregnes i forhold til landets overordnede reduktionsmål.

Love om at bevare og øge kulstoflagre og –dræn samt netto LULUCF-optag (ii)

Kriterie a-ii om at oprindelseslandet har indført nationale eller regionale love i overensstemmelse med

Parisaftalens art. 5 med henblik på at bevare og øge kulstoflagre og –dræn er opfyldt, hvis landet har love,

der specifikt har til formål at bevare og øge skovkulstoflagre og –dræn, hvis lovene indeholder relevante

tiltag, og der findes en ansvarlig og troværdig organisation for overvågning og håndhævelse.

Kriterie a-ii kræver desuden dokumentation for, at rapporterede emissioner fra LULUCF-sektoren ikke

overstiger optag. Denne dokumentation kan i nogle tilfælde findes på FN’s hjemmeside

30)

, hvor landespe‐

cifikke LULUCF-data kan fremsøges via ”flexible queries”. Tabel 5.1 nedenfor viser en oversigt over de

sidste 10 års LULUCF-emissioner for Danmark samt gennemsnittet for de seneste 5 og 10 år.

Kriteriet om, at rapporterede emissioner fra LULUCF-sektoren ikke overstiger optag, anses for opfyldt,

hvis den gennemsnitlige emission i de seneste 10 år er negativ. Negative emissioner svarer her til

optag. Som det ses af Tabel 5.1 opfylder Danmark ikke dette kriterium, da Danmark har en positiv

gennemsnitsemission fra LULUCF-sektoren de seneste 10 år.

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 372: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser om bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

18. juni 2021.

Nr. 1352.

Tabel 5.1: Danmarks netto-CO2-emissioner de seneste 10 år fra LULUCF-sektoren.

Ikke alle lande opgør emissioner fra LULUCF-sektoren. Nogle opgør i stedet udledningen fra AFOLU-

sektoren, der indeholder LULUCF-sektoren. Nogle rapporterer ikke deres emissioner således, at de

kan fremsøges via ”flexible queries”. I så fald kan data evt. findes i de pågældende landes nationale

drivhusgasopgørelser. Disse kan fremsøges på UNFCCC’s hjemmeside

31)

under ”Reporting and review

under the Convention”, hvor man kan vælge mellem:

– National Communications and Biennial Update Reports - non-Annex I Parties

– National Communications and Biennial Reports - Annex I Parties

– Greenhouse Gas Inventories - Annex I Parties

Ikke alle lande har fremskrivninger af, hvordan emissioner og optag fra skovsektoren forventes at udvikle

sig i fremtiden.

Hvis ovenfor nævnte data ikke kan findes, kan kriteriet a-ii ikke anses for opfyldt.

5.5.2 Dokumentation

Virksomheder skal fremlægge følgende dokumentation:

For i:

- link til den relevante NDC på FN’s hjemmeside

- beskrivelse af, hvor i NDC’en det fremgår, hvordan LULUCF-sektoren indgår i reduktionsforpligtelsen,

og at denne sektors emissioner og kulstofdræn medregnes i forhold til landets overordnede reduktionsmål.

For ii:

- henvisning/link til de nationale eller regionale love, der specifikt har til formål at bevare og øge

skovkulstoflagre og –dræn, samt

- henvisning til den ansvarlige organisation for overvågning- og håndhævelse, samt henvisning/link

til dokumentation for, at rapporterede emissioner fra LULUCF-sektoren ikke overstiger optag (10 års

gennemsnit).

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 372: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser om bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

18. juni 2021.

Nr. 1352.

5.5.3 Verifikation

Hvis hele biomassen er certificeret af en eller flere frivillige ordninger kan verifikator lægge til grund,

at kravene om at være part i Parisaftalen samt a-i eller a-ii, der følger direkte af VE-direktivet, er

dokumenteret opfyldt. Verifikator skal i så fald udelukkende bekræfte, at hele biomassen er omfattet af

godkendte frivillige ordninger.

Alternativt skal verifikator bekræfte:

– At oprindelseslandet er part i Parisaftalen og optræder på FN’s liste.

– For i: at oprindelseslandet har en NDC, der indeholder LULUCF-sektoren, og at det heri forklares

hvordan LULUCF-sektoren medregnes i forhold til landets reduktionsmål.

– For ii: at der findes dokumentation for, at der findes nationale eller regionale love, der specifikt har

til formål at bevare og øge skovkulstoflagre og –dræn, at der findes en ansvarlig organisation for

overvågning- og håndhævelse, samt at rapporterede emissioner fra LULUCF-sektoren ikke overstiger

optag.

Verifikator skal i sin verifikationsrapport beskrive, hvad der ligger til grund for bekræftelsen.

5.5.4 Opfyldelse af krav til arealanvendelse og LULUCF på skovkildeområdeniveau (b)

Når kriterierne for arealanvendelse og LULUCF ikke kan opfyldes på nationalt niveau (a) kan de i stedet

opfyldes, hvis ”der er indført systemer til styring på skovkildeområdeniveau for at sikre, at niveauet af

kulstoflagre og -dræn i skovene opretholdes eller forbedres på lang sigt”.

En virksomhed kan opfylde dette krav ved at tilpasse eksisterende metoder til at vurdere udviklingen i

skovenes kulstoflager og –optag, f.eks. de der er udviklet i forbindelse med LULUCF-reguleringen, og

anvende dem på sit skovkildeområde. Dette kræver, at virksomheden

1. Definerer kildeområdet.

2. Definerer alle relevante kulstoflagre, dvs. over jorden, under jorden, dødt ved, skovbund og kulstof i

jord.

3. Definerer en historisk referenceperiode, f.eks. 2000 - 2009.

4. Beskriver forvaltningspraksis i skoven i referenceperioden.

5. Kvantificerer kulstoflagre og kulstofoptag i skovkildeområdet i referenceperioden.

6. Definerer tidsperioden for ”lang sigt”.

7. Beskriver forvaltningspraksis i skovkildeområdet i denne langsigtede tidsperiode.

8. Kvantificerer udviklingen i skovkulstoflagre og –optag i den langsigtede tidsperiode.

9. Sammenligner det gennemsnitlige skovkulstoflager og –optag i den fremtidige periode med det gen‐

nemsnitlige skovkulstoflager og –optag i referenceperioden.

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 372: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser om bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

18. juni 2021.

Nr. 1352.

Hvis det gennemsnitlige skovkulstoflager og –optag i den fremtidige langsigtede periode er lig med eller

større end det gennemsnitlige skovkulstoflager og –optag i referenceperioden er kravet opfyldt.

Virksomheden skal desuden sikre sig, at skovene er underlagt passende forvaltningsplaner, som sikrer, at

den forventede udvikling i skovkulstoflagre og –dræn finder sted.

5.5.5 Dokumentation

Aktøren skal som dokumentation for opfyldelse af kravet om, at niveauet af kulstoflagre og –dræn opret‐

holdes på lang sigt, kunne fremlægge det udarbejdede materiale i medfør af punkt 1 – 9 ovenfor. Aktøren

skal desuden beskrive de forvaltningsplaner, som skovene er underlagt, og som sikrer, at den beskrevne

udvikling i kulstoflagre og –dræn vil finde sted.

5.5.6 Verifikation

Hvis biomassen er certificeret af en frivillig ordning kan verifikator lægge til grund, at kravet b, der følger

direkte af VE-direktivet, er opfyldt.

Hvis dette ikke er tilfældet, skal verifikator bekræfte, at ovenstående dokumentation for opfyldelsen af

kravet b er fremlagt.

5.6 Ekstra klimakrav til skovbiomasse om bevarelse af kulstoflagre

Faste og gasformige biomassebrændsler produceret af biomasse fra skov skal uanset oprindelsesland

opfylde et ekstra klimakrav. Ifølge dette skal det dokumenteres, enten for oprindelseslandet (i) eller for

skovkildeområdet (ii), at skovkulstoflageret ikke går tilbage på kortere og mellemlang sigt. Alternativt

skal skovene i kildeområdet være skovcertificerede, eller der må kun anvendes restprodukter fra skov‐

brug.

5.6.1 Opfyldelse af det ekstra klimakrav til skovbiomasse

Det ekstra klimakrav kan altså opfyldes på en af tre måder:

a) Det dokumenteres, enten for oprindelseslandet eller for skovkildeområdet, at skovkulstoflageret ikke er

i tilbagegang.

b) Skovene i kildeområdet er skovcertificerede.

c) Der anvendes kun restprodukter.

a) Skovkulstoflageret er ikke i tilbagegang

To former for dokumentation for, at skovkulstoflageret ikke er i tilbagegang i oprindelseslandet eller

skovkildeområdet kan anvendes:

– en opgørelse i en skovstatistik af udviklingen af kulstofmængden i den stående vedmasse samt evt. i

dødt ved, der viser, at skovkulstoflageret ikke er i tilbagegang

– dokumentation for at LULUCF-udledninger fra

skovbrugssektoren (Kategori 4A)

i oprindelseslandet

ikke overstiger optag.

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 372: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser om bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

18. juni 2021.

Nr. 1352.

Skovstatistik

Dokumentationen kan være en national eller en regional skovstatistik eller en skovstatistik for skovkil‐

deområdet lavet af en uafhængig sagkyndig, som viser, at kulstofindholdet i den stående vedmasse

(levende træer over jord) samt evt. i dødt ved i den seneste 5-årsperiode frem til seneste statistik-år ikke

er faldet i forhold til det gennemsnitlige skovkulstoflager i den foregående 5-årsperiode eller i forhold til

perioden 2015 – 2020. Det er som minimum tilstrækkeligt, at statistikken indeholder data for

den levende

biomasse over jord

(stående vedmasse), men mængden af

dødt ved

kan inkluderes, såfremt der findes

pålidelige data herfor.

LULUCF-emissioner

Kravet anses for opfyldt, hvis den gennemsnitlige nettoudledning fra

skovbrugssektoren

(LULUCF-ka‐

tegori 4A i indberetninger af nationale drivhusgasudledninger til FN’s Klimakonvention) set over de

seneste 10 år er 0 eller negativ.

b) Skovene i skovkildeområdet er skovcertificerede

Det ekstra klimakrav kan også opfyldes ved, at de skove, som skovbiomassen stammer fra, er skovcerti‐

ficerede med FSC-Forest Management, PEFC-Forest Management eller tilsvarende skovcertificeringssy‐

stem godkendt af Energistyrelsen, der indeholder krav til den langsigtede forvaltning af skoven, som

direkte eller indirekte bevarer eller øger skovens kulstoflager, og som skovejeren har forpligtet sig til at

leve op til.

c) Der anvendes kun restprodukter

Det ekstra klimakrav til skovbiomasse kan opfyldes ved at dokumentere, at der udelukkende anvendes

affald og restprodukter fra skovbrug. Konkret skal et af følgende to krav skal opfyldes, a eller b:

a. Der anvendes ikke træ over 20 cm i diameter

b. Mindre end 50 pct. af den solgte skovbiomasse fra kildeområdet afsættes direkte til energiformål.

Undtagelser fra a. og b. : Situationer, hvor større skovområder dokumenteret er ramt af stormfald, brand

eller er skadede af insekt- eller sygdomsangreb, samt tilfælde, hvor lovgivning kræver, at træ tages ud af

skoven for f.eks. at undgå brand eller insektangreb.

5.6.2 Dokumentation

For at skovkulstoflageret ikke er i tilbagegang

Virksomheden skal kunne fremlægge en skovstatistik, der viser, at skovkulstoflageret i den levende

biomasse samt evt. dødt ved ikke er i tilbagegang jf. ovenstående.

Nationale skovstatistikker kan findes på FAO’s hjemmeside: fra-data.fao.org.

For lande med et areal på over 1,5 mio. km

i størrelse må den anvendte statistik højst være på regionalt

niveau, svarende til f.eks. en stat i USA. En skovstatistik for hele USA eller hele Rusland vil ikke kunne

anvendes som dokumentation. Lande større end 1,5 mio. km

er f.eks. Rusland, Canada, USA, Brasilien,

Australien, DR Congo og Indonesien.

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 372: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser om bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

18. juni 2021.

Nr. 1352.

Der er mulighed for at fremlægge en skovstatistik for skovkildeområdet i stedet for en national skovstati‐

stik. Denne skal i så fald være lavet af en uafhængig sagkyndig.

LULUCF-emissioner fra

skovbrugssektoren

kan findes på UNFCCC’s hjemmeside under ”flexible que‐

ries” (kategori 4 A, ”total per category” eller ”carbon stock above ground”, net emissions/removals,

aggregate GHG, CO

e) for annex-1 lande eller i de nationale drivhusgasopgørelser for Annex-2 lande.

For at skovene i skovkildeområdet er skovcertificerede

Kravet kan dokumenteres opfyldt gennem en sporbarhedscertificering, der bekræfter, at skovene i

skovkildeområdet er certificerede med FSC-Forest Management eller PEFC-Forest Management eller

tilsvarende skovcertificeringsordning. For at opfylde dette, kan der ikke anvendes mixsystemer i leve‐

randørkæden. SBP er ikke i sig selv tiltrækkelig dokumentation, da SBP ikke certificerer skovejerne,

men biomasseproducenterne, som ikke i alle tilfælde har bestemmende indflydelse på skovenes drift på

længere sigt.

For at der kun bruges restprodukter

Virksomheden skal kunne fremlægge dokumentation i form af fakturaer i det omfang, der anvendes

restprodukter fra træindustri eller fra anden produktion.

Virksomheden skal kunne fremlægge dokumentation for, at der er tale om restprodukter fra skov‐

brug. Dette kan for dokumentationsmetode a, træ som ikke er over 20 cm i diameter, opfyldes ved,

at biomasseproducenten har et styringssystem, der sikrer og dokumenterer dette. Dokumentationen skal

opbevares og stilles til rådighed for verifikator eller tilsynsmyndighed på forlangende.

For dokumentationsmetode b, højst 50 pct. af skovbiomassen afsættes til energi, kan kravet opfyldes ved,

at biomasseproducentens kontrakter med alle skovejere i skovkildeområdet indeholder kravet samt en

forpligtelse for skovejerne til på forlangende at dokumentere de afsatte træmængder til gavntræ og energi‐

træ. Virksomheden skal på forlangende kunne fremvise denne dokumentation. Hvis biomasseproducenten

både producerer gavntræ og biomasse, kan det alternativt dokumenteres, at højst 50 pct. af producentens

solgte biomasse i det pågældende kalenderår for det relevante kildeområde, som biomasseproducenten

skal angive, er afsat til energi.

5.6.3 Verifikation

Verifikator skal bekræfte, at skovkulstoflageret ikke er i tilbagegang, og beskrive den fremlagte dokumen‐

tation herfor.

Verifikator skal alternativt bekræfte, at skovbiomassen stammer fra skovcertificerede skove og gøre rede

for hvilken dokumentation, der foreligger herfor.

Verifikator skal alternativt bekræfte, at kravet om, at der udelukkende anvendes restprodukter, er opfyldt,

foretage stikprøvekontrol af dokumentationen og beskrive denne kontrol.

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 372: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser om bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

18. juni 2021.

Nr. 1352.

5.7. Ekstra krav om 3. partsverifikation af skovbiomasse

Faste og gasformige biomassebrændsler produceret af biomasse fra skov skal opfylde et ekstra krav

om 3. partsverifikation frem til første opsamlingssted for biomassen. Dette kræves ikke i alle tilfælde i

VE-direktivet og kontrolleres derfor ikke nødvendigvis af de EU-godkendte frivillige ordninger.

Kravet betyder, at verifikator skal kontrollere, at den biomasse, der opsamles på det første opsamlings‐

sted, kommer fra det angivne skovkildeområde, og at den er af den angivne biomassetype f.eks. restpro‐

dukter fra skovbrug eller stammetræ.

Verifikator kan gøre dette ved med mellemrum at besøge de relevante opsamlingssteder eller indhente

anden dokumentation for hvilken biomasse, der opsamles.

Såfremt træet kommer fra skov, der er certificeret efter PEFC-Forest Management eller FSC-Forest

Management og har en efterfølgende sporbarhedscertificering i alle led, eller såfremt træet er SBP-certifi‐

ceret, er dette krav opfyldt.

6 Krav til træbiomasse fra ikkeskov

Faste og gasformige biomassebrændsler produceret af biomasse fra ikkeskov, f.eks. levende hegn og

andre små træbevoksede arealer i det åbne land, skal fra 1. januar 2022 opfylde krav om

– genetablering samt

– risikovurdering og risikominimering ift. naturværdier.

Træbiomasse fra ikkeskov skal desuden opfylde krav om dokumentation for biomassetype og geografisk

oprindelse som beskrevet i kapitel 10, og krav til besparelse af drivhusgasemissioner som beskrevet i

kapitel 9.

6.1.1 Opfyldelse

Kravet om genetablering anses for opfyldt, hvis der kun sker beskæring, herunder stævning og udtyn‐

ding, eller hvis der aktivt genplantes buske eller træer. Kravet om genetablering kan fraviges, hvis der

foreligger en skriftlig vurdering, der viser, at permanent rydning af bevoksningen tilgodeser natur og

biodiversitet bedre end genetablering, eller hvis der er dokumentation for, at et tilsvarende levende hegn

eller anden lille bevoksning med tilsvarende eller større biodiversitetsmæssig omfang og værdi etableres

et andet sted. Selvforyngelse er ikke tiltrækkelig til at opfylde kravet om genetablering for træ fra

områder uden for skove (ikkeskov).

Krav om risikovurdering og risikominimering ift. naturværdier anses for opfyldt, hvis et styringssystem

på kildeområdeniveau sikrer, at området inden hugst:

1. gennemgås i felten af en sagkyndig person, som undersøger om fældningsområdet indeholder høj bio‐

diversitet, egnede levesteder for, eller kendte forekomster af, særlige dyre-, plante- eller svampearter,

kulturarv, landskabelige eller andre værdier

2. gennemgangen dokumenteres i kort og vejledninger, der bruges af relevante parter, og som sikrer, at

de identificerede værdier beskyttes.

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 372: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser om bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

18. juni 2021.

Nr. 1352.

Vurderingen skal anvende velegnede metoder, som f.eks. HCV-konceptet (High Conservation Value), el‐

ler tilsvarende, jf. informationskilderne nedenfor, Hvis det er muligt skal vurderingen tage udgangspunkt i

eksisterende kort over HCV-områder.

”Særlige arter” er arter, der fremgår af den danske rødliste over danske plante-, dyre- og svampearter, der

er blevet vurderet til at være i risiko for at uddø, og tilsvarende lister i andre lande. Disse rødlistearter er

de kritisk truede (CR), truede (EN) eller sårbare (VU), jf. rødlistekategorierne

32)

Hvis der er tale om hugstområder af typer, hvor det uden feltgennemgang med stor sikkerhed kan

konstateres, at de ikke vil indeholde høj biodiversitet eller andre af de ovenfor nævnte værdier kan dette

begrundes skriftligt, og feltgennemgangen kan udelades. Mulige informationskilder:

For Danmark:

– Nøglebiotoper i skov

33)

– Nøgle til bestemmelse af Naturmæssigt særlig værdifuld skov

34)

– Katalog over mikrohabitater på træer

35)

– Rødlisten

36)

– Arter.dk

– Artsfredningsbekendtgørelsen

37)

– Biodiversitetskortet (www.biodiversitetskortet.dk)

– Miljøportalen

– Tinglysningsinformation

Internationalt

– Guide for National Interpretations of High Conservation Values

38)

. HCV Resource Network, 2019.

– Forestry and our cultural heritage

39)

6.1.2 Dokumentation

Der skal foreligge en beskrivelse af, hvad der er gjort for at identificere særligt følsomme eller værdifulde

områder eller arter, og hvordan disse er blevet beskyttet i forbindelse med høsten af biomasse. Det kan

også være en beskrivelse af, hvordan systemer på kildeområdeniveau sikrer, at kravet er opfyldt. Den

anvendte sagkyndige persons navn og uddannelse samt de udarbejdede kort og arbejdsbeskrivelser skal

kunne udleveres, hvis verifikator eller tilsynsmyndigheden forlanger dette.

Certificeringssystemer vil i visse tilfælde kunne anerkendes som dokumentation for, at kravet er opfyldt,

hvis de eksplicit indeholder krav om beskyttelse af naturværdier i ikkeskov-områder.

6.1.3 Verifikation

Verifikator skal i sin rapport bekræfte, at kriteriet er opfyldt, og beskrive hvilken dokumentation verifika‐

tor har baseret sin bekræftelse på. Hvis certificering indgår, skal verifikator angive, hvilke krav, kriterier

og indikatorer i certificeringssystemet, der vurderes at sikre, at kravet er opfyldt.

Verifikator skal foretage stikprøvekontrol af ovenstående og i den forbindelse efterspørge dokumentation

for certificering jf. ovenfor eller navne på sagkyndige samt kort og arbejdsbeskrivelser. Der skal foretages

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 372: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser om bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

18. juni 2021.

Nr. 1352.

mindst én stikprøve pr. oprindelsesland. Verifikator skal i verifikationsrapporten beskrive resultatet af

stikprøvekontrollen og angive, hvor stor en del af leverancerne stikprøverne dækker.

7 Krav til affald og restprodukter fra træindustri

Faste og gasformige biomassebrændsler produceret af affald og restprodukter fra træindustri f.eks. sav‐

smuld, afskær, høvlspåner m.v. skal opfylde de bæredygtighedskrav som i VE-direktivet stilles til biomas‐

se fra skovbrug. Affald og restprodukter fra træindustri skal desuden opfylde drivhusgasbesparelseskrav

samt krav om indberetninger af oplysninger m.v. Kravene fremgår af tabel 3.1. For den enkelte omfattede

virksomhed skal minimun 90 pct. af den anvendte mængde affald og restprodukter fra træindustrien i det

pågældende år opfylde disse krav. Andelen på 90 pct. beregnes på basis af energiindhold.

Bæredygtighedskravene fremgår af afsnit 5.1, 5.2, 5.3 og 5.5. Krav til besparelse af drivhusgasemissioner

opfyldes som beskrevet i kapitel 9 om besparelse af drivhusgasemissioner. Kravet om dokumentation for

biomassetype og geografisk oprindelse opfyldes som beskrevet i kapitel 10. For affald og restprodukter

fra træindustri er kravet om angivelse af den geografiske oprindelse begrænset til oprindelsesland, uanset

landets størrelse.

Opfyldelse af kravene indebærer, at træindustrien skal kende oprindelseslandet for det træ, som indkøbes

og videreforarbejdes, og stille krav til sine leverandører om at opfylde kravene til bæredygtighed og

dokumentation. Energistyrelsen kan beslutte, at bestemte certificeringsordninger (claims) kan bruges som

dokumentation for overholdelse af bæredygtighedskravene i kapitel 5 for affald og restprodukter fra

træindustri. Energistyrelsen vil i så fald offentliggøre dette på sin hjemmeside.

Det ekstra bæredygtighedskrav, som stilles til skovbiomasse jf. afsnit 5.4, kræves ikke opfyldt for affald

og restprodukter fra træindustrien. Det ekstra klimakrav, jf. afsnit 5.6 kræves heller ikke opfyldt for denne

biomassekategori. Kravet om 3. partsverifikation frem til første opsamlingssted jf. afsnit 5.7 kræves heller

ikke opfyldt.

8 Krav til affald og restprodukter fra anden produktion samt til kommunalt fast affald mv.

Affald og restprodukter fra anden produktion

skal opfylde krav om drivhusgasemissionsbesparelser

jf. Tabel 3.1, samt krav om indberetninger af oplysninger om geografisk oprindelse, biomassetype og

mængde m.v.

”Affald og restprodukter fra anden produktion” omfatter blandt andet affald og restprodukter fra anden

industri end træindustri, samt restprodukter fra dyrehold såsom husdyrgødning og dybstrøelse. Spilde‐

vandsslam fra renseanlæg, samt affald og restprodukter fra fiskeri og akvakultur er ligeledes omfattet af

denne kategori.

”Træaffald og kommunalt fast affald”,

såsom kildesorteret organisk dagrenovation, skal ikke opfylde

krav om drivhusgasemissionsbesparelser, men kun krav om indberetning af oplysninger om geografisk

oprindelse, biomassetype og mængde.

Krav til besparelse af drivhusgasemissioner opfyldes som beskrevet i kapitel 9. Kravet om indberetning af

biomassetype og geografisk oprindelse opfyldes som beskrevet i kapitel 10.

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 372: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser om bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

18. juni 2021.

Nr. 1352.

”Geografisk oprindelse” er for ”affald og restprodukter fra anden produktion” samt for ”træaffald og

kommunalt fast affald” begrænset til ”oprindelsesland” uanset landets størrelse.

9 Krav til besparelse af drivhusgasemissioner

Ifølge VE-direktivets art. 29 stk. 10 skal drivhusgasemissionsbesparelserne ved anvendelse af biomasse‐

brændsler leve op til minimumskrav. Drivhusgasemissionsbesparelsen for biomassebrændsler fastsættes

ud fra standardværdier eller gennem en beregningsmetode beskrevet i direktivets anneks IV (se Bilag A

til D i denne Håndbog), og den procentvise besparelse af drivhusgasser beregnes i forhold til en fossil

reference fastsat i direktivet.

9.1 Krav til drivhusgasemissionsbesparelser

For biomassebrændsler, der ikke er baseret på træbiomasse, gælder VE-direktivets minimumskriterier for

drivhusgasemissionsbesparelser:

– 70 pct. for anlæg idriftsat fra 1. januar 2021 indtil 31. december 2025

– 80 pct. for anlæg idriftsat fra 1. januar 2026

Anlæg over størrelsesgrænserne, fastsat i kapitel 3.1, der anvender biomassebrændsel fra biomasse til

produktion af el, varme, køling eller brændsler, herunder opgraderet biogas til gasnettet eller renset

biogas, skal dokumentere, at der leves op til disse minimumskriterier.

Der stilles særlige danske krav til anlæg, der anvender træbiomasse. Her bliver både nye

og eksisterende

anlæg

over de i kapitel 3.1 angivne størrelser, pålagt følgende drivhusgasemissionsbesparelseskrav:

– 75 pct. indtil 31. december 2024

– 80 pct. fra 1. januar 2025

– 83 pct. fra 1. januar 2028

Besparelsen beregnes for hvert anlæg på årsbasis i forhold til EU�½s fossile reference som angivet i VE

direktivet. De fossile emissionsfaktorer fremgår af bilag B, pkt. 19 men vil normalt være 183 gram

CO2e/MJ for elproduktion og 80 g CO2e/MJ for varme. Beregningen skal ske som beskrevet i afsnit 9.2.

9.2 Beregning af drivhusgasemissionsbesparelser

Besparelsen i drivhusgasemissionen som følge af anvendelse af biomassebrændsler anvendt i anlæg, der

producerer biomasse til opvarmning, køling og elektricitet, beregnes i overensstemmelse med VE-direkti‐

vets art. 31, stk. 1.

De i kapitel 3 nævnte biomasser er omfattet af kravene og skal dermed indgå i beregningen af drivhusga‐

semissionsbesparelserne. Det bemærkes, at anvendelsen af træaffald og kommunalt fast affald i form af

f.eks. kildesorteret organisk dagrenovation (KOD) eller have-parkaffald ikke er omfattet af drivhusgasbe‐

sparelseskravene, hvorfor biomasse af denne kategori ikke skal indgå i beregningerne.

Drivhusgasemissionsbesparelsen for faste og gasformige biomassebrændsler beregnes via én af de tre

metoder beskrevet i Tabel 9.1. Hver metode er beskrevet nærmere i de følgende afsnit samt i de tilhørende

bilag til denne Håndbog. Bemærk at der i stedet for beregningen af faktiske værdier (metode 2) kan

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 372: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser om bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

18. juni 2021.

Nr. 1352.

anvendes programmet Biograce II (se kapitel 9.2.4). Andre programmer kan ligeledes anvendes, hvis de

følger de beskrevne beregningsmetoder.

Tabel 9.1 Metoder til beregning af drivhusgasemissionsbesparelsen

Metode 1: Standard‐ Metode 2: Faktiske værdier Metode 3: Sum af faktorer

værdier

Beskrivelse Standardværdier anven‐ Faktiske værdier for drivhusga‐ Drivhusgasemissionsbespa‐

des for drivhusgasemi‐ semissionsbesparelsen kan be‐ relsen beregnes som summen

ssionsbesparelsen

regnes via fire forskellige me‐ af de faktorer, der indgår

toder (a-d) hvori der indgår in‐ i udregningen af de faktiske

put som f.eks. emissioner, emis‐ værdier (metode 2), hvor dis‐

sionsbesparelser, andel af an‐ agregerede standardværdier

vendt råprodukt, vandindhold, (del C) kan anvendes for

energiudbytte mm.

nogle faktorer.

1. Alle relevante informationer

For faktorer udregnet via

Forudsætnin‐ 1. De årlige emissio‐

ger for anven‐ ner fra ændringer i det om input (se tabel Tabel 9.3) til

metode 2:

delse af meto‐ pågældende areals kul‐ beregningen haves.

1. Alle relevante informatio‐

den

stoflager pga. ændringer

ner om input til beregningen

i arealanvendelsen skal

haves (se nødvendige

input

være lig med eller min‐

til regnemetoderne under Af‐

dre end nul sammenlig‐

snit 9.2.2 i Tabel 9.2.3).

net med referencen i

2008.

2. De i Afsnit 9.2.1 (Ta‐

bel 9.2.2) nævnte råva‐

rer anvendes i produkti‐

onen.

3. Transportafstanden

for det anvendte brænd‐

sel, råmaterialer og halv‐

fabrikata er kendt.

4. For brændsler, der er

forarbejdet under brug

af energi: Kilden til pro‐

cesvarme og/eller -el an‐

vendt til produktion af

brændslet er kendt.

5. For biogas/opgrade‐

ret biogas: der er viden

om hvorvidt efterlager‐

tank er åben eller luk‐

For disaggregerede stan‐

dardværdier:

2. De i Afsnit 9.2.3 (Tabel

9.2.4) nævnte råvarer anven‐

des i produktionen

3. Transportafstanden for det

anvendte brændsel, råmate‐

rialer og halvfabrikata er

kendt.

4. For brændsler der er for‐

arbejdet under energiforbrug:

kilden til procesvarme og/el‐

ler -el anvendt til produktion

af brændslet er kendt.

5. For biogas/opgraderet bio‐

gas: der er viden om hvor‐

vidt efterlagertank er åben

eller lukket, samt hvilken op‐

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 372: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser om bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

18. juni 2021.

Nr. 1352.

Se Håndbo‐

gens Bilag:

ket, samt hvilken opgra‐

deringsteknologi der an‐

vendes såfremt gassen

opgraderes.

Bilag A

Bilag B

graderingsteknologi, der an‐

vendes såfremt gassen op‐

graderes.

Bilag B og Bilag C

VE-direktivet Bilag VI del A

(Værdier fra Bilag C og Bilag

D kan benyttes i nogle tilfælde)

Bilag VI del B og del D

Bilag VI del B pkt 1 og del

9.2.1 Metode 1: Standardværdier

Ved

metode 1

anvendes standardværdier for drivhusgasemissionsbesparelser for en givet produktionsvej,

som er angivet i Bilag A.

Metode 1 kan anvendes i situationer, hvor de årlige emissioner fra ændringer i kulstoflagrene som

følge af ændringer i arealanvendelsen af det pågældende areal siden 2008 er lig med eller mindre end

nul. Standardværdien kan altså kun anvendes, hvis arealets kulstoflager over og i jorden er uændret eller

steget siden 2008. Kulstoflageret er f.eks. uændret, hvis arealanvendelsen er den samme som i 2008. Der

skal kunne forelægges pålidelig og verificerbar dokumentation for den uændrede arealanvendelse eller for

udviklingen i kulstoflageret på arealet. Beregningsmetoden fremgår af Bilag B punkt 7.

For at kunne anvende standardværdierne skal det pågældende biomassebrændsel være produceret af

én eller flere af de i Tabel 9.2 nævnte biomasser. Hvis der er anvendt energi, i form af procesvarme

og/eller el, til forarbejdning af brændslet, skal kilden til denne kendes. Desuden skal transportafstanden

for det anvendte brændsel, halvfabrikata og råmaterialer kendes. For biogas og opgraderet biogas kan

det yderligere være nødvendigt at have viden om hvorvidt biogasanlæggets efterlagertank er åben eller

lukket, samt om typen af opgraderingsteknologi (med/uden afgasforbrænding) i tilfælde med opgraderet

biogas (se Tabel 9.2).

Tabel 9.2 Forudsætninger for anvendelsen af standardværdier under metode 1

40)

Biobrændsel

Træbiomasse

Landbrugsbio‐ Biogas

masse til el og

varme

Biomasse an‐

Træflis fra

Træbriketter/piller Restprodukter fra Gylle

vendt i produkti‐

fra

landbruget

Restprodukter

Majs

onen

fra skovbrug

Restprodukter fra Halmpiller

Bioaffald

skovbrug

Stammetræ

Bagassebriketter

Stammetræ

Restprodukter

Palmekernemel

fra træindustri Restprodukter fra

Hurtigvoksende

træindustrien

stævningsskov

(=Energitræ fra

landbrugsarealer i

Opgraderet

biogas (bi‐

ometan)

Gylle

Majs

Bioaffald

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 372: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser om bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

18. juni 2021.

Nr. 1352.

Kilden til

procesvar‐

me og/eller

Transpor‐

tafstanden

Efterlager‐

tank (åben

eller luk‐

ket)

Typen af

opgrade‐

ringstekno‐

logi

Nødvendigt med viden om

Nej

max 10 års om‐

drift eller stæv‐

ningsinterval)

Nej

Såfremt den anvendte biomasse fremgår af Tabel 9.2, samt at den nødvendige viden om biomassebræ‐

ndslet forefindes, kan standardværdierne for drivhusgasemissionsbesparelser som angivet i VE-direktivets

Bilag VI del A, benyttes. Disse standardværdier kan findes i Håndbogens Bilag A. Standardværdier for

drivhusgasemissionsbesparelser.

9.2.2 Metode 2: Faktiske værdier

Ved

metode 2

anvendes formler angivet i Bilag B til at udregne faktiske værdier for drivhusgasemissions‐

besparelsen. Først beregnes drivhusgasemissionen og dernæst besparelsen. Alternativt kan programmet

Biograce II (se afsnit 9.2.4) eller lign. værktøjer benyttes til at udføre beregningen.

Udregning af drivhusgasemissioner

I Bilag B punkt 1 er angivet fire (a-d) metoder, der kan anvendes til beregningen af drivhusgasemissioner

for hhv:

a) produktion og anvendelse af biomassebrændsler inden konvertering til el, varme eller køling

b) kombineret nedbrydning af forskellige substrater i en biogasanlæg til biogas eller biomethan

c) kombineret nedbrydning af forskellige substrater i en biogasanlæg til el- eller biomethan

d) produktion og anvendelse af biomassebrændsler inklusiv konvertering til el, varme eller køling

I Tabel 9.3 ses et overblik over disse metoder, samt hvilke input hver metode kræver for at kunne anven‐

des til beregning af et brændsels drivhusgasemissioner. Emissioner fra drivhusgasserne CO

(kuldioxid),

O (lattergas) og CH

(metan) skal medregnes og der benyttes de i Bilag B specificerede koefficienter

ved beregning af CO

-ækvivalenter.

Tabel 9.3 Beskrivelse af udregning af faktiske værdier for drivhusgasemissioner under metode 2

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 372: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser om bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

18. juni 2021.

Nr. 1352.

Metode

Beskrivelse

Input til beregning

Udregning af drivhusgasemissioner Emissioner fra:

for produktion og anvendelse af bi‐

omassebrændsler forud for konver‐ - Udvinding/dyrkning

af råmaterialer

tering til elektricitet, opvarmning

- Årlig ændring i kulstoflager pga ændret arealanven‐

og køling.

delse

- Forarbejdning

- Transport og distribution

- Anvendelse af brændslet

Emissionsbesparelser fra:

- Akkumulering af kulstof i jorden via forbedret

landbrugsforvaltning

- Opsamling og geologisk lagring af CO

- Separation og erstatning af CO

Emissioner fra biomassebrændslets fossile reference

Emissioner fra fremstilling af maskiner og udstyr

medregnes ikke

For affalds- og restprodukter sættes drivhusgasemis‐

sionen til nul i de processer i deres livscyklus, der

ligger forud for indsamlingen af disse materialer.

Udregning af standardværdier for - Energiudbyttet pr kg våd tilførsel af råprodukt (an‐

drivhusgasemissioner per energien‐ givet i Bilag)

hed i tilfælde med kombineret ned‐

brydning af substrater (majs/hus‐ - Årligt input af frisk substrat i reaktortank

dyrgødning/bioaffald) i

biogasan‐

- Substratets gennemsnitlige årlige vandindhold

lægget

- Substratets standardvandindhold (angivet i Bilag)

- Samlede standardværdier for emissionen for den

givne produktionsvej (angivet i Håndbogens Bilag

D eller VE II dir Bilag VI del D)), ud fra viden om‐

kring typen af anvendt procesvarme og/eller -el, om

efterlagertanken er hhv. åben eller lukket, og/eller

typen af opgraderingsteknologi (hvis relevant).

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 372: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser om bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

18. juni 2021.

Nr. 1352.

Udregning af faktiske drivhusgase‐ - Andel af råprodukt tilført reaktortanken ud af den

missioner forud for konvertering totale tilførsel

til elektricitet eller opgraderet bio‐

gas/biometan i tilfælde med kom‐

bineret nedbrydning af substrater i Emissioner fra:

biogasanlægget

- Udvinding/dyrkning af råprodukt

- Transport af råprodukt til reaktortank

- Årlig ændring i kulstoflager pga ændret arealanven‐

delse

- Forarbejdning

- Transport og distribution af biogas/biometan

- Anvendelse/forbrænding af brændslet

Emissionsbesparelser fra:

- Bedre landbrugsforvaltning af råprodukt

- Opsamling og geologisk lagring af CO

- Separation og erstatning af CO

Udregning af i) For energianlæg - Samlede drivhusgasemissioner fra brændstoffet in‐

drivhusgasemis‐ som kun leverer den den afsluttende konvertering (a)

sioner per ener‐ varme

- Varmeeffektiviteten (den årlige nyttevarmeproduk‐

gienhed ved an‐

tion divideret med den årlige tilførsel af brændsel

vendelsen af bi‐

basseret på brændslets energiindhold)

omassebrænd‐

ii) For energian‐ - Samlede drivhusgasemissioner fra brændstoffet in‐

sler til elpro‐

læg som kun leve‐ den den afsluttende konvertering (a)

duktion, og/

eller opvarm‐ rer elektricitet

- Eleffektiviteten (den årlige elproduktion divideret

ning eller kø‐

med den årlige tilførsel af brændsel baseret på

ling, i følgende

brændslets energiindhold)

tilfælde (i – iv)

iii) For den elek‐ - Samlede drivhusgasemissioner fra brændstoffet in‐

triske eller meka‐ den den afsluttende konvertering (a)

niske energi fra

energianlæg, som - Eleffektiviteten (den årlige elproduktion divideret

leverer nyttevar‐ med den årlige tilførsel af brændsel baseret på

sammen med brændslets energiindhold)

elektricitet og/eller

mekanisk energi - Varmeeffektiviteten (den årlige nyttevarmeproduk‐

tion divideret med den årlige tilførsel af brændsel

basseret på brændslets energiindhold)

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 372: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser om bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

18. juni 2021.

Nr. 1352.

- Brøkdelen af eksergi i elektricitet og/eller mekanisk

energi, fastsat til 100 pct.

- Carnotvirkningsgrad (brøkdel af eksergi i nyttevar‐

men)

iv) For nyttevar‐ - Samlede drivhusgasemissioner fra brændstoffet in‐

men fra energian‐ den den afsluttende konvertering (a)

læg, som leverer

- Eleffektiviteten (den årlige elproduktion divideret

varme sammen

med elektricitet med den årlige tilførsel af brændsel baseret på

og/eller mekanisk brændslets energiindhold)

energi

- Varmeeffektiviteten (den årlige nyttevarmeproduk‐

tion divideret med den årlige tilførsel af brændsel

basseret på brændslets energiindhold)

- Brøkdelen af eksergi i elektricitet og/eller mekanisk

energi, fastsat til 100 pct.

- Carnotvirkningsgrad (brøkdel af eksergi i nyttevar‐

men)

I emissionerne fra udvinding, høst eller dyrkning af råmaterialerne, indgår emissioner fra følgende: selve udvindings-, høst- eller dyrkningsprocessen; ind‐

samlingen, tørringen og lagringen af råmaterialerne; svind og lækager; fremstillingen af kemikalier eller produkter, der benyttes ved udvindingen eller

dyrkningen. Opsamling af CO.

I emissionerne fra forarbejdning, skal indgå emissioner fra følgende: selve forarbejdningen, svind og lækager; fremstilling af kemikalier eller produkter,

der benyttes ved forarbejdningen, herunder CO.

Der tages kun hensyn til emissionsbesparelser fra forbedret landbrugsforvaltning hvis der forelægges pålidelig og verificerbar dokumentation for øget

kulstof i jorden eller hvis det med rimelighed kan forventes, at kulstoffet er øget over den periode hvor de pågældende råmaterialer blev dyrket, på

trods af eventuelle emissioner fra f.eks. anvendt gødning og ukrudtsmidler. Direkte måling (evt med brug af repræsentative målinger før anden måling er

tilgængelig) af ændringen af kulstof i jorden over tid kan udgøre dokumentation.

"nyttevarme": Varme, der produceres med henblik på tilfredsstillelse af en økonomisk begrundet efterspørgsel efter varme til opvarmning eller køling.

I stedet for de faktiske værdier af emissionen fra dyrkning af landbrugsbiomasse kan der benyttes skøn,

der bygger på regionale gennemsnit for dyrkningsemissioner indeholdt i de rapporter, der er omhandlet

i VE-direktivets art. 31, stk. 4, eller oplysningerne om de disaggregerede standardværdier for dyrknings‐

emissioner i VE-direktivets bilag C (Håndbogens Bilag C). Er der ingen relevante informationer i de

nævnte rapporter, er det tilladt at beregne gennemsnit på grundlag af lokal landbrugspraksis, f.eks. ud fra

data om grupper af landbrug, som et alternativ til brugen af faktiske værdier.

I stedet for de faktiske værdier af emissioner fra dyrkning og høst af biomasse fra skov kan der benyttes

skøn, der bygger på gennemsnit for dyrknings- og høstemissioner beregnet for geografiske områder på

nationalt plan.

De detaljerede formler for metode a – d, samt formler for konvertering af forskellige enheder, findes i

Håndbogens Bilag B.

Beregning af drivhusgasemissionsbesparelser

Når drivhusgasemissionerne er beregnet via én af de i Tabel 9.3 nævnte metoder, kan drivhusgasemissi‐

onsbesparelsen beregnes. Den endelige beregning af drivhusgasemissionsbesparelsen gennem metode 2

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 372: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser om bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

18. juni 2021.

Nr. 1352.

findes i VE II-direktivets Bilag IV del B punkt 3, hvor besparelsen udregnes ved sammenligning med

biomassebrændslets fossile alternativ.

Metoden for beregning af drivhusgasemissionsbesparelserne findes videre i denne Håndbogs Bilag B

punkt 3.

9.2.3 Metode 3: Sum af faktorer

Ved

metode 3

anvendes de formler der er angivet i VE-direktivets Bilag VI del B, punkt 1 (se

metode 2

– d) i Tabel 9.3). Ved

metode 3

er det dog muligt at anvende de disaggregerede standardværdier i VE II

direktivets Bilag VI del C som nogle faktorer i formlerne, så længe alle andre faktorer er udregnet ud fra

metoden fastlagt i bilagets del B (metode

2).

For at kunne anvende bilagets disaggregerede standardværdier skal det pågældende biomassebrændsel

være produceret af én eller flere af de i Tabel 9.4 nævnte biomasser under hhv. træbiomasse, landbrugsbi‐

omasse, biogas eller opgraderet biogas. Det er i nogle tilfælde nødvendigt at have baggrundsviden om

kilden til den procesvarme og/eller –el der er anvendt i produktionen af brændslet, og viden om den

afstand brændslet, råvarer og halvfabrikata er blevet transporteret. For biogas og opgraderet biogas kan

det yderligere være nødvendigt at have viden om hvorvidt biogasanlæggets efterlagertank er åben eller

lukket, samt om typen af opgraderingsteknologi (med/uden afgasforbrænding) i tilfælde med opgraderet

biogas (se tabel).

Tabel 9.4 Forudsætninger for anvendelsen af disaggregerede standardværdier under metode 3

41)

Biobrændsel

Træbiomasse

Landbrugsbi‐ Biogas Opgrade‐

omasse til el

ret biogas

og varme

(biom‐

etan)

Biomasse an‐ Træflis fra

Træbriketter/ Restprodukter Gylle

Gylle

vendt i produk‐

piller fra

fra landbruget

Restprodukter fra skovbrug

Majs

tionen

Restprodukter Halmpiller

Stammetræ

Bioaffald Bioaffald

fra skovbrug

Bagassebriket‐

Restprodukter fra træindustri Stammetræ

ter

Restprodukter Palmekernemel

fra træindu‐

Hurtigvoksen‐

strien

de stævnings‐

skov (=Energi‐

træ fra land‐

brugsarealer i

max 10 års om‐

drift eller stæv‐

ningsinterval)

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 372: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser om bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

18. juni 2021.

Nr. 1352.

Kilden til Nej

procesvar‐

me og/

eller el

Transpor‐ Ja

tafstanden

Efterlager‐ -

tank (åben

eller luk‐

ket)

Typen af -

opgrade‐

ringstek‐

nologi

Nødvendigt med viden om

Nej

De disaggregerede standardværdier fra VE-direktivets Bilag VI del C kan findes i Håndbogens Bilag C.

9.2.4 Biograce og andre beregningsværktøjer

Beregningen af drivhusgasbesparelsen kan foretages med beregningsværktøjer, såsom programmet Bio‐

grace II (https://www.biograce.net/biograce2), såfremt de overholder beregningsmetoderne beskrevet

ovenfor. Biograce II er et excel-baseret program udviklet til at beregne drivhusgasemissioner ud fra

VE-direktivets principper.

9.3 Beregning af drivhusgasemissioner for producenter og importører af træpiller

Producenter og importører af træpiller, briketter m.v. skal, når de sælger biomassebrændslerne videre til

detailhandel, andre salgssteder eller direkte til husholdninger, beregne drivhusgasemissionsbesparelsen

efter samme metoder som ovenfor angivet, selvom de ikke anvender træpillerne i et energianlæg.

– Standardværdier efter metode 1 kan anvendes på samme betingelser, idet transportafstanden regnes fra

oprindelsesområde til det sted biomassebrændslerne leveres til slutkunden.

– Faktiske værdier efter metode 2 kan anvendes, idet transportafstanden regnes fra oprindelsesområde

til det sted biomassebrændslerne leveres til slutkunden, og idet det antages at træpillerne anvendes til

varmeproduktion med en varmeeffektivitet på 90 pct.

– Sum af faktorer efter metode 3 kan anvendes, idet transportafstanden regnes fra oprindelsesområde til

det sted biomassebrændslerne leveres til slutkunden, og idet ikke-CO

udledningerne fra anvendelsen

af biomassebrændslet indregnes med 0,3 g CO2e/mj.

Producenter eller importører af træpiller, briketter m.v., der sælger biomassebrændsler videre til virksom‐

heder, som er omfattet af denne Håndbogs drivhusgasbesparelseskrav, skal ikke selv indberette drivhus‐

gasbesparelsen for pågældende mængde af biomassebrændsler. I stedet skal de nødvendige oplysninger

om drivhusgasudledninger m.v. videregives til kunden til brug for dennes indberetning. Producenter og

leverandører af træpiller, briketter m.v. skal dog i indberetningen oplyse hvilke mængder, der er solgt til

omfattede virksomheder.

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 372: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser om bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

18. juni 2021.

Nr. 1352.

De vil også kunne anvende BioGrace II, idet varmeeffektiviteten sættes til 90 pct. og transportafstanden

regnes til det sted, hvor biomassebrændslet leveres til slutkunden.

9.4 Beregning af emissioner for kategorier og typer af biomasse uden angivne standardværdier.

Ved beregning af drivhusgasemissionsbesparelser for træbiomasse af kategorierne ”træbiomasse fra ikke‐

skov” samt ”affald og restprodukter fra anden produktion” kan samme standardværdier og disaggregerede

standardværdier som for biomassetypen ”restprodukter fra skovbrug” anvendes.

Ved beregning af drivhusgasemissionsbesparelser for biomasse af typen ”energitræ fra skov” kan samme

standardværdier og disaggregerede standardværdier som for biomassetypen ”stammetræ” anvendes.

9.5 Krav til verifikation af besparelser af drivhusgasemissioner

Verifikator skal lave stikprøvekontrol.

10 Krav om indberetning og verifikation

10.1 VE-direktivets krav

Ifølge VE-direktivet skal medlemsstaterne træffe foranstaltninger til at sikre, at omfattede virksomheder

forelægger pålidelige oplysninger om overholdelsen af bæredygtighedskriterier og kriterier for besparelse

af drivhusgasemissioner.

Medlemsstaterne skal sikre, at omfattede virksomheder efter anmodning stiller de data, der blev anvendt

til at udarbejde oplysningerne, til rådighed for den relevante medlemsstat. Medlemsstaterne skal kræve

af omfattede virksomheder, at de sørger for en tilstrækkelig standard for en uafhængig kontrol af de

oplysninger, de forelægger, og at de dokumenterer, at dette er blevet gjort.

Ifølge direktivet skal kontrollen bekræfte, at de systemer, der anvendes af omfattede virksomheder, er

nøjagtige, pålidelige og sikret mod svindel, herunder ved en kontrol, som sikrer, at materialer ikke bevidst

ændres eller kasseres, så partiet eller en del deraf kan blive til affald eller et restprodukt.

Endelig følger det af direktivet, at oplysninger om geografisk oprindelse og typen af råprodukt for biom‐

assebrændslerne skal stilles til rådighed for forbrugerne på de omfattede virksomheders, leverandørernes

eller de relevante kompetente myndigheders websteder og ajourføres en gang om året.

10.2 Det danske kontrolsystem

Omfattede virksomheder skal hvert år indberette deres biomasseforbrug, import eller –produktion af

biomasse og oplysninger om overholdelsen af bæredygtighedskrav og krav om drivhusgasemissionsbe‐

sparelser. Rapporteringen er nærmere beskrevet i afsnit 10.4.

Virksomhederne skal sørge for, at oplysningerne bliver kontrolleret af en uafhængig kontrollant, før de

indberettes til Energistyrelsen. Kontrollanten skal kontrollere, at de oplysninger, virksomheden angiver,

herunder om opfyldelsen af bæredygtighedskrav og drivhusgasbesparelseskrav, er korrekte og fyldestgø‐

rende i forhold til retningslinjerne i denne Håndbog.

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 372: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser om bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

18. juni 2021.

Nr. 1352.

For biomasse fra landbrug, der alene skal opfylde VE-direktivets minimumskrav, kan en certificering

efter en frivillig ordning i sig selv udgøre en tiltrækkelig kontrol. Foreligger der ikke en certificering efter

en frivillig ordning skal opfyldelse af kravene verificeres af en Verifikator.

For træbiomasse, der ikke stammer fra landbrug, vil det i alle tilfælde være nødvendigt med en Verifi‐

kator. Verifikator skal som minimum kontrollere, at relevante ekstra krav, ud over VE-direktivets mini‐

mumskrav, er opfyldt. Hvis den leverede biomasse er certificeret under en EU-godkendt frivillig ordning,

vil verifikator kunne basere sig på denne certificering for de krav, som den frivillige ordning er godkendt

til at kunne dokumentere. Verifikator vil i så fald alene skulle kontrollere, at biomassen er certificeret

under en frivillig ordning, og at denne er godkendt til at dokumentere opfyldelse af kravene. Verifikator

kan bede virksomheden eller den frivillige ordning om yderligere oplysninger vedrørende opfyldelsen af

krav jf. retningslinjerne i denne Håndbog. Det kan f.eks. være relevant i forhold til det ekstra krav om 3.

partsverifikation frem til første opsamlingspunkt for biomasse fra skov, som er beskrevet i afsnit 5.7.

Der kan foretages såkaldt "efterfølgende" kontrol. Dette indebærer, at kontrollen gennemføres, efter

at produkterne er leveret fra de pågældende producenter i produktionskæden. Kontrollen foretages nor‐

malt via en risikobaseret stikprøveudtagning, og derfor vil ikke alle data blive kontrolleret. Verifikator

vurderer, på baggrund af retningslinjer angivet i denne Håndbog, hvilket omfang prøveudtagningen

skal have. Efterfølgende kontrol bør suppleres med stikprøvevis besøg på relevante produktion- og

opsamlingssteder.

Efter kontrol skal verifikator fremkomme med en erklæring, som bekræfter overholdelse af kravene og en

verifikationsrapport. Erklæringen skal indsendes til Energistyrelsen sammen med indberetningen.

Det anbefales, at virksomhederne tager kontakt til en verifikator på et tidligt tidspunkt i forhold til

levering af produkterne og indgåelse af kontrakter herom, således at det kan sikres, at de relevante

oplysninger og den relevante dokumentation vil kunne fremskaffes, og at de nødvendige dokumentations‐

systemer er på plads.

10.3 Krav til verifikator

Verifikatorer skal være godkendt eller akkrediteret til at udføre certificering efter:

For træbiomasse:

– mindst én skovcertificeringsordning, f.eks. FSC-Forest Management eller PEFC-Forest Management,

– mindst én certificeringsordning for biomasseproduktion, f.eks. SBP, og

– mindst én sporbarheds certificeringsordning, f.eks. FSC-CoC eller PEFC-CoC, samt

– være EUTR ”monitoring organisation”.

For biomasse fra landbrug:

– mindst én frivillig ordning, f.eks. ISCC eller RedCERT

For affald og restprodukter fra anden produktion samt for træaffald og kommunalt fast affald antages

det, at verifikator er kvalificeret til at udføre certificering af disse biomasser såfremt verifikator opfylder

ovenstående krav vedrørende træbiomasse eller biomasse fra landbrug.

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 372: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser om bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

18. juni 2021.

Nr. 1352.

Energistyrelsen kan dispensere for ovenstående krav efter en konkret vurdering. Energistyrelsen kan

desuden beslutte, at andre ordninger end de her nævnte kan være kvalifikationsgrundlag for verifika‐

tor. Energistyrelsen vil offentliggøre en liste over disse ordninger på styrelsens hjemmeside.

10.4 Den årlige indberetning

Omfattede virksomheder skal hvert år indberette oplysninger til Energistyrelsen om geografisk oprindel‐

se, mængder og biomassetyper samt om opfyldelse af krav for al biomasse anvendt, produceret eller

importeret i det foregående år. Indholdet i rapporteringen for fast biomasse til afbrænding er beskrevet

i afsnit 10.5. Indholdet i rapporteringen for biogas er beskrevet i afsnit 10.6. Indberetningen skal ske

i tabelform (regneark) efter en skabelon udarbejdet af Energistyrelsen. Indberetningen kan senere blive

elektronisk via en IT-platform.

Indberetningen skal ledsages af en erklæring fra verifikator, som bekræfter, at bæredygtighedskrav m.v.

er opfyldt. Desuden skal verifikator lave en verifikationsrapport til aktøren, jf. Figur 10.1. For biomasse

fra landbrug, der alene skal opfylde VE-direktivets minimumskrav, er det dog tilstrækkeligt at indsende

dokumentation for, at virksomheden/biomassen er certificeret under en frivillig ordning.

Figur 10.1: De omfattede virksomheder er ansvarlige for at udarbejde en årlig verificeret indberetning. Verifikator udarbejder desuden er verifikationsrapport

til virksomheden.

Energistyrelsen vil på baggrund af indberetningerne offentliggøre aggregerede opgørelser af Danmarks

samlede forbrug af biomasse fordelt på biomassetyper og geografisk oprindelse, drivhusgasemissionsbe‐

sparelser m.v.

Indberetningerne vil ligge til grund for indberetninger til EU som følge af f.eks. Governance-forordnin‐

gen

42)

og blive anvendt til nødvendige afrapporteringer som følge af klimaloven

43)

. Oplysningerne vil

desuden danne basis for en evaluering af bæredygtighedskravene til træbiomasse i 2023.

Erklæring af verifikator

I erklæringen konkluderer verifikator

– om oplysningerne i indberetningen er retvisende, herunder om kravene til sporbarhed, fuldstændighed,

pålidelighed og nøjagtighed er opfyldt

– om virksomhedens forbrug af biomasse har opfyldt bæredygtighedskriterier, som beskrevet i denne

Håndbog eller via frivillige ordninger

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 372: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser om bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

18. juni 2021.

Nr. 1352.

– hvis relevant om de angivne mængder af anvendte energiafgrøder i produktionen er retvisende

– hvis relevant om virksomheden har opfyldt kriterierne vedr. drivhusgasemissioner, som beskrevet i

denne Håndbog

– erklæring om, at verifikator ikke har fået kendskab til forhold, der indikerer, at der kan være væsentli‐

ge fejl, under forudsætning af et passende undersøgelsesniveau

Verifikator udfører verifikationsprocessen og opsummerer i erklæringen, hvad vurderingen er baseret

på. For at sikre ensartethed af kontrol mellem virksomhederne, indeholder Bilag E til denne Håndbog

vejledning om de oplysninger, der skal indgå i verifikators erklæring.

Energistyrelsen forventer, at alle de ønskede oplysninger i Bilag E er omfattet af erklæringen. Hvis der

ikke er dokumentation for et bestemt punkt, vil Energistyrelsen på baggrund af verifikators forklaring om

årsagen til den manglende dokumentation og manglens alvorlighed, vurdere konsekvenserne heraf.

Verifikationsrapport

Verifikator indsender ud over erklæringen en rapport til deres klient (virksomheden). Verifikator beskriver

uddybende i verifikationsrapporten, hvordan virksomhedens oplysninger er kontrolleret.

Herunder:

1) Evalueringsprocessen

2) Observationer om virksomhedens system til indsamling af oplysninger om overholdelse af bæredyg‐

tighedskriterierne

3) Interessentinddragelse

4) Observationer vedr. sporbarhed

5) Beskrivelse af, hvordan korrekt opgørelse af mængder og biomassetyper sikres

6) Oplysninger om hvordan kriterieopfyldelsen er vurderet, jf. kravene til verifikation under de enkelte

kriterier

7) Evt. beskrivelse af baggrundsdata, som ikke indgår i indberetningen, som vurderingen er baseret på.

8) Evt. anbefalinger om forbedringer til virksomheden

9) Dokumentation for at Energistyrelsens kvalifikationskrav til verifikator er opfyldt.

Formålet med sådanne oplysninger er at gøre det nemmere for virksomhederne at forstå processen og

forbedre resultaterne. Herudover øger sådanne oplysninger verifikators muligheder for at overføre viden

til virksomheden. Verifikators rapport sendes til de ansvarlige fra den indberettende virksomhed. Verifi‐

kationsrapporten er ikke en del af den årlige indberetning, men udleveres til tilsynsmyndigheden på

forlangende.

10.5 Indhold i indberetningen for fast biomasse til afbrænding

Dette afsnit er relevant for virksomheder, der afbrænder fast biomassebrændsel i varmeværker, kraftvar‐

meværker eller i industrivirksomheder samt for virksomheder, som importerer eller producerer træpiller,

briketter eller brænde.

Indberetning skal ske første gang i foråret 2022 for 1. juli – 31. december 2021 og derefter hvert forår

for det foregående kalenderår. Energistyrelsen fastsætter en frist for indberetningen og offentliggør den på

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 372: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser om bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

18. juni 2021.

Nr. 1352.

Energistyrelsens hjemmeside. Kravene til træbiomasse fra ikkeskov træder først i kraft 1. januar 2022 og

medtages derfor ikke i første indberetning.

Indberetningen udarbejdes for hver virksomhed og kan altså omfatte virksomhedens samlede forbrug af

biomasse til et eller flere værker eller anlæg, som virksomheden ejer.

For producenter og importører af træpiller, brænde eller briketter skal indberetningen omfatte den samle‐

de import eller produktion af træpiller det foregående kalenderår. Det skal af indberetningen fremgå, hvor

stor en importeret eller produceret mængde, der er afsat til virksomheder, som er omfattet af kravene i

denne Håndbog, samt hvor stor en mængde, der er afsat til ikke-energiformål. Virksomheden kan undlade

at indberette nærmere oplysninger om disse mængder.

Indberetningen skal indeholde oplysninger om virksomhedens:

– samlede forbrug, import eller produktion

– CVR/CPR-nummer, adresse, m.v.

– Virksomhedens omfattede anlæg, samt disses drivhusgasemissionsbesparelse mv.

Metode til beregning af drivhusgasemissionen skal fremgå. Hvis der er brugt standardværdier, skal det

fremgå om det er vurderet, hvorvidt biomassen er produceret uden nettokulstofemission som følge af

ændret arealanvendelse (LUC-vurdering).

Biomassen skal i indberetningen kategoriseres i biomassekategorier, dvs.

Biomasse fra skov,

Biomasse fra landbrug

Affald og restprodukter fra træindustri

Affald og restprodukter fra anden produktion

Træaffald og kommunalt fast affald

Træbiomasse fra ikkeskov

For hver kategori af biomasse, skal der udfyldes en tabel med følgende oplysninger for hvert parti

biomasse: Biomassetype, mængde (ton, MJ), geografisk oprindelse (land/region/kildeområde), evt. certi‐

ficering, drivhusgasudledning (gram CO

pr MJ), drivhusgasemissions-besparelse (pct.) samt oplysninger

om opfyldelse af bæredygtighedskravene.

Biomassetypen er en nærmere angivelse af, hvilken råvare, der er tale om inden for kategorien. For

”biomasse fra skov” kan der f.eks. være følgende biomassetyper:

1. Restprodukter fra skovbrug

2. Stammetræ

3. Energitræ fra skov

Energistyrelsen vil lægge en oversigt over biomassetyper på Energistyrelsens hjemmeside.

Det skal desuden fremgå af indberetningen, hvilken brændselstype, der er tale om, f.eks. flis, træpiller/bri‐

ketter, brænde m.v.

Verifikatorerklæringen skal vedlægges indberetningen.

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 372: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser om bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

18. juni 2021.

Nr. 1352.

Hvis der foreligger en gældende gennemførelsesretsakt fra EU-Kommissionen skal denne desuden tages i

betragtning.

10.6 Indhold i indberetningen for biogas

Én gang årligt skal alle omfattede virksomheder indberette deres biomasseforbrug, og oplysninger om

overholdelsen af bæredygtighedskrav og krav om drivhusgasemissionsbesparelser i det foregående indbe‐

retningsår.

Indberetning skal ske første gang senest 1. september 2022 for perioden 1. august 2021 – 31. juli

2022. Dog skal der ved denne indberetning yderligere indberettes for juli måned 2021, da VE-II-direkti‐

vet træder i kraft fra den 30. juni 2021 og der dermed er behov for dokumentation af kravene for juli

2021. Herefter skal der indberettes hvert år den 1. september for indberetningsperioden 1. august – 31.

juli (se tabel 10.1. nedenfor med oversigt over hvornår der skal indberettes samt hvilke krav der skal

dokumenteres for de forskellige perioder). Indberetningsperioderne gælder både biogas produceret ved

anaerob omsætning af organisk materiale og biogas produceret ved termisk forgasning.

Indberetningen udarbejdes for hvert omfattet anlæg og der skelnes i indberetningen mellem biogas produ‐

ceret ved anaerob omsætning af organisk materiale og biogas produceret ved termisk forgasning. Neden‐

stående oplysninger skal indgå i indberetningen.

For biogas produceret ved anaerob omsætning

Indhold

1) Informationer om virksomheden:

– CVR/CPR-nummer

– Anlægsnavn og adresse

– GSRN-nr.

– Kontaktoplysninger (e-mail og telefon)

– Samlet produktion og forbrug

2) Indberetning af biomasser:

– Samlet forbrug af biomasser/råmaterialer det foregående indberetningsår opdelt på biomassetyper og

mængder

– Biomassens geografiske oprindelse

3) Verifikatorerklæring eller dokumentation for certificering efter en frivillig ordning

For biogas produceret ved anaerob omsætning af organisk materiale, vil de indberettede informationer

vil, udover de formål der nævnes i afsnit 10.4, yderligere benyttes til at kontrollere den samlede andel af

energiafgrøder anvendt i biogasproduktionen. Såfremt der gøres brug af en verifikator, skal verifikatorer‐

klæringen og verifikationsrapporten desuden indeholde oplysninger om hvorvidt virksomhedens forbrug

af energiafgrøder har opfyldt kravet om begrænset anvendelse, samt om de angivne mængder af anvendte

energiafgrøder i produktionen er retvisende.

For biogas produceret ved termisk forgasning

For biogas produceret ved termisk forgasning, skal indberetningen indeholde de beskrevne oplysninger i

forrige afsnit 10.5 om ”Indhold i indberetningen for fast biomasse til afbrænding”.

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 372: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser om bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

18. juni 2021.

Nr. 1352.

10.6.1 Særligt for indberetning af brug af energiafgrøder i støtteberettiget biogasproduktion

Indberetningsåret 1. august 2020 til 31. juli 2021

Alle virksomheder der anvender støtteberettiget biogas skal den 1. september 2021 indberette alle typer

og mængder af biomasser der er anvendt i biogasproduktionen fra 1. august 2020 til 31. juli 2021.

De informationer der indberettes under disse kategorier benyttes til at udregne og kontrollere den samlede

andel af energiafgrøder anvendt i biogasproduktionen. Energistyrelsen kan yderligere på baggrund af

indberetningerne offentliggøre opgørelser af Danmarks samlede forbrug af biomasse fordelt på biomasse‐

typer.

Indberetningen udarbejdes for hver støttemodtager og nedenstående oplysninger skal indgå i indberetnin‐

gen.

Indhold

1) Informationer om virksomheden:

– Anlægsnavn og adresse

– CVR/CPR-nummer

– GSRN-nr.

– Kontaktoplysninger (e-mail og telefon)

– Samlet produktion og forbrug

– Leveret mængde støtteberettiget energi

– For el-producerende anlæg, hvorvidt der anvendes øvrige brændsler end biogas på anlægget

– Hvorvidt tilskudsmodtager kun forbruger egenproduceret biogas

2) Indberetning af biomasser

– Samlet forbrug af biomasser det foregående indberetningsår opdelt på biomassetyper og mængder af

hver type

– Indberetningen skal attesteres af producenten af biogas

Energistyrelsen kan kræve, at tilskudsmodtageren indsender en revisorerklæring jf. bekendtgørelse om

bæredygtighed og besparelse af drivhusgasemissioner for biomassebrændsler og flydende biobrændsler til

energiformål, mv.

For indberetningsåret der løber fra 1. august 2020 til 31. juli 2021 stilles der kun krav om efterlevelse af

VE II-direktivets bæredygtighedskrav og krav om drivhusgasemissionsbesparelser for juli måned 2021,

da VE II-direktivet træder i kraft fra den 30. juni 2021. Den 1. september 2021, skal der dog indberettes

energiafgrøder som vanligt, hvor der med indberetningen den 1. september 2022 vil blive bedt om en

separat indberetning for juli 2021 hvori der skal indberettes efter VE II-direktivets krav. Se tabel 10.1

med oversigt over hvornår der skal indberettes samt hvilke krav der skal dokumenteres for de forskellige

perioder.

Tabel 10.1 Oversigt over indberetningsperioder og krav der skal dokumenteres

Krav der skal dokumenteres i indberet‐

Indberetningsda‐

ningen

Indberetningsperiode

Energiafgrødekrav

VE II-krav

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 372: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser om bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

18. juni 2021.

Nr. 1352.

1. sept 2021

1. sept 2022

1. aug 2020 til 31. jul

2021

1. jul 2021 til 31. jul 2021

1. aug 2021 til 31. jul

2022

1. aug 2022 til 31. jul

2023

1. aug til 31. jul

1. sept 2023

1. sept 2024 og

fremover

Energistyrelsen vil udsende nærmere information samt indberetningsskema.

Anlæg under 2 MW eller 200 m3 metan pr. time

Anlæg der anvender støtteberettiget biogas, og som har en samlet nominel indfyret termisk effekt på

under 2 MW, samt opgraderingsanlæg med en kapacitet på under 200 m3 metan pr. time, skal fra

1. august 2021 alene leve op til kravet om begrænsning af energiafgrøder i biogasproduktionen som

beskrevet i afsnit 4.1.2. Disse anlæg kan dermed se bort fra de krav der stilles til indberetningen i første

del af afsnit 10.6 og fokusere på det følgende.

Alle virksomheder der anvender støtteberettiget biogas skal én gang årligt den 1. september, indberette

alle typer og mængder af biomasser der er anvendt i biogasproduktionen fra 1. august forrige år til 31. juli

samme år.

De informationer der indberettes under disse kategorier benyttes til at kontrollere den samlede andel af

energiafgrøder anvendt i biogasproduktionen. Energistyrelsen kan yderligere på baggrund af indberetnin‐

gerne offentliggøre opgørelser af Danmarks samlede forbrug af biomasse fordelt på biomassetyper. Indbe‐

retningerne vil ligge til grund for indberetninger til EU som følge af Governance-forordningen

44)

og blive

anvendt til nødvendige afrapporteringer som følge af klimaloven

45)

Indberetningen udarbejdes for hver støttemodtager og nedenstående oplysninger skal indgå i indberetnin‐

gen.

Indhold

1) Informationer om virksomheden:

– Anlægsnavn og adresse

– CVR/CPR-nummer

– GSRN-nr.

– Kontaktoplysninger (e-mail og telefon)

– Samlet produktion og forbrug

– Leveret mængde støtteberettiget energi

– For el-producerende anlæg, hvorvidt der anvendes øvrige brændsler end biogas på anlægget

– Hvorvidt tilskudsmodtager kun forbruger egenproduceret biogas

2) Indberetning af biomasser

– Samlet forbrug af biomasser det foregående indberetningsår opdelt på biomassetyper og mængder af

hver type

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 372: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser om bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

18. juni 2021.

Nr. 1352.

– Indberetningen skal attesteres af producenten af biogas

Der stilles intet krav om certificering, verifikatorerklæring eller verifikationsrapport. Energistyrelsen kan

kræve, at tilskudsmodtageren indsender en revisorerklæring jf. bekendtgørelse om bæredygtighed og

besparelse af drivhusgasemissioner for biomassebrændsler og flydende biobrændsler til energiformål, mv.

10.7 Virksomhedernes håndtering af dataindsamling, indberetning og kontrol

For at kunne fremlægge pålidelige bæredygtighedsoplysninger i forbindelse med indberetningen til Ener‐

gistyrelsen bør de omfattede virksomheder sikre, at de og deres leverandører har etableret effektive

systemer til at kunne indberette, indhente og opbevare tilstrækkelig og relevant dokumentation for

oplysningerne.

Det betyder, at de skal have et kontrollerbart system til dokumentation af de oplysninger, de videregiver,

at dokumentationen skal gemmes i mindst fem år, og at de skal påtage sig ansvaret for at stille dokumen‐

tation og andre oplysninger til rådighed for verifikator og tilsynsmyndighed.

Energistyrelsen anbefaler, at de omfattede virksomheder udpeger en kontaktperson med ansvar for indbe‐

retning af bæredygtighedsoplysninger.

Det er god praksis at:

1) holde kontakt med leverandørerne i produktionskæden for at sikre bevidsthed om behovet for samar‐

bejde og for kontrollerbar efterlevelse af principperne,

2) fremlægge data på en overskuelig måde og så konsistent som muligt over årene (men med plads til

forbedringer af metoden),

3) sikre, at ansvaret for levering af oplysninger er pålagt de relevante leverandører,

4) kortlægge dataflowet inden for virksomheden og i produktionskæden

5) sikre tilstrækkelige kontroller vedrørende data,

6) dokumentere systemet (hvem gør hvad, hvornår m.v.),

7) sikre sporbarhed af data over tid

8) muliggøre at relevant viden fra eksterne interessenter inddrages

Organisering af kontrol

Alle omfattede virksomheder skal indgå aftale med en verifikator om verifikation. Verifikation kræver, at

virksomheden gennemgår følgende trin:

Trin 1

Indgå aftale med en verifikator, som opfylder kvalifikationskravene

Forelægge relevante oplysninger om biomasser og bæredygtighed for verifika‐

Trin 2

tor

Forelægge understøttende oplysninger og dokumentation, som virksomheden

Trin 3

er i besiddelse af

Trin 4

Tillade besøg fra verifikator

Trin 5

Trin 6

Svare på alle verifikators spørgsmål

Korrigere eventuelle væsentligt forkerte oplysninger, som verifikator har opda‐

get

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 372: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser om bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

18. juni 2021.

Nr. 1352.

Trin 7

Forelægge verifikators erklæring for Energistyrelsen sammen med den årlige

indberetning

Verifikationsprocessen kan vare flere uger eller længere, især hvis produktionskæden er kompleks eller

lang, og hvis svar på spørgsmål fra verifikator trækker ud. Energistyrelsen anbefaler, at virksomheder

så tidligt som muligt i processen finder deres uafhængige verifikatorer, dvs. i god tid før fristen for

indsendelse af den årlige indberetning til Energistyrelsen.

10.7.1 Verifikation af indberetningen

Verifikator skal kontrollere alle oplysninger i den årlige indberetning og den underliggende dokumenta‐

tion herfor. Kontrollen omfatter f.eks. følgende oplysninger:

Oplysninger vedrørende hvert parti af biomasse

– Mængde af leveret biomasse (tons, MJ)

– Biomassetype

– Biomassebrændselstype

– Produktionsproces

– Geografisk oprindelse

– Evt. certificering efter frivillig ordning eller andre certificeringsordninger

– Dokumentation for overholdelse af bæredygtighedskriterier, jf. krav i denne Håndbog

– Dokumentation for besparelse af drivhusgasser og dertil hørende baggrundsdata, hvis der anvendes

faktiske værdier

– Hvor relevant, dokumentation for vurdering af LUC, hvis der anvendes standardværdier

– Dokumenter som dokumenterer overholdelse af massebalanceprincipperne ved sammenblanding af

biomasser med forskellige karakteristika.

Med ”parti” menes en eller flere leverancer med samme karakteristika. Hvis leverancerne kommer fra

samme geografiske oprindelse, dækker samme brændsels- og biomassetype og har samme bæredygtig‐

hedskarakteristika, vil de kunne slås sammen til et ”parti”.

Verifikator skal benytte følgende kriterier:

1. Sporbarhed

a. Kan de indberettede oplysninger spores tilbage til leverandører, som har genereret de oprindelige

oplysninger?

b. Findes der tilstrækkelig og relevant dokumentation, som understøtter alle indberettede oplysnin‐

ger, dvs. foreligger der oplysninger, som dokumenterer overholdelse af alle krav til bæredygtig‐

hed, drivhusgasbesparelser og evt. massebalance?

2. Fuldstændighed

a. Foreligger der oplysninger om alle partier af biomasser?

b. Afspejler indberetningen den samlede mængde biomasse, som virksomheden har leveret eller fået

leveret?

3. Pålidelighed

a. Er der anvendt pålidelige metoder til beregning og indberetning af faktiske CO2-data?

b. Er de indberettede råmaterialetyper til biobrændstof fra aktører højere oppe i produktionskæden

repræsentative for de faktiske råmaterialer, der er leveret?

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 372: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser om bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

18. juni 2021.

Nr. 1352.

c. For biobrændstof leveret med specifikke oplysninger om råmaterialeblanding (f.eks. ved blanding

af tekniske årsager) svarer de indberettede bæredygtighedsoplysninger da til den faktiske råmateri‐

alesammensætning?

4. Nøjagtighed

a. Er de indberettede oplysninger indsamlet på en grundig og fejlminimerende måde

Ikke alle disse kriterier vil være relevante for alle indberetninger (f.eks. benytter ikke alle virksomheder

faktiske data for CO2-emissioner). Endvidere kan nogle verifikatorer vælge at anvende yderligere kriteri‐

er.

Bortset fra de oplysninger, som indberettes eller som kontrolleres af verifikator, kan dokumentation

for oplysninger, herunder for overholdelse af bæredygtighedskriterierne, forblive hos den virksomhed i

kæden, som dokumentationen vedrører, og skal således ikke videregives til de følgende led i produktions‐

kæden. Al dokumentation skal imidlertid opbevares og på forlangende gøres tilgængelig i forbindelse

med verifikationen eller Energistyrelsens tilsyn. Der kan f.eks. være landkort, fakturaer, oplysninger om

drivhusgasemissioner, certifikater m.m.

Ved udførelsen af den stikprøvebaserede kontrol vil verifikator skulle arbejde sig bagud i produktions‐

kæden, herunder ved hjælp af de oplysninger, som er videregivet i overensstemmelse med massebalance‐

principperne. Det er derfor vigtigt, at aktørerne i produktionskæden samarbejder om at videreformidle

disse oplysninger.

Verifikator vil i passende omfang besøge virksomhederne og deres leverandører. Verifikator vil gennemgå

verifikationsprocessen og møde den ansvarlige for de oplysninger, som indberettes. Verifikator ser på

hele produktionskæden og dataflowet og gennemfører kontroller. Typisk vil ikke alle virksomheder

i produktionskæden blive kontaktet. Den præcise fremgangsmåde kan variere alt efter verifikator og

produktionskæde.

Verifikator kan også vælge at foretage test i løbet af året for at undgå eventuelle flaskehalse i slutningen

af året.

Hvis kontrollen viser, at visse oplysninger i indberetningen ikke er dokumenteret, skal virksomhederne

skaffe den nødvendige dokumentation. Verifikator kan ikke godkende indberetningen uden anmærkning

om forholdet, hvis de pågældende oplysninger ikke ændres. Der skal foreligge bemærkninger om, hvilke

og hvor mange data der er ændret, hvor det måtte være relevant. Biomasser, for hvilke man ikke

har kunnet dokumentere og kontrollere de krævede bæredygtighedsoplysninger, kan ikke anses for at

overholde bæredygtighedskriterierne.

10.8 Dokumentation for overholdelse af massebalanceprincippet

VE-direktivet tillader, at partier af biomasse med forskellige bæredygtigheds- og drivhusgasemissionska‐

rakteristika blandes i produktionskæden, hvis opfyldelse af kravene kan dokumenteres ved hjælp af et

såkaldt ”massebalancesystem”.

Massebalancesystemet skal sikre, at der - når biomassepartier sammenblandes - er transparens om biom‐

assens bæredygtighedskarakteristika og drivhusgasudledninger hele vejen igennem værdikæden – fra

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 372: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser om bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

18. juni 2021.

Nr. 1352.

produktion til slutanvendelse. Systemet skal således sikre, at der kan trækkes partier ud af blandingen

med bestemte karakteristika. F.eks. hvis en træpilleproducent modtager én leverance fra certificeret skov,

og én fra en ikke-certificeret skov, skal det være muligt at opdele de to leverancer i den efterfølgende

distribution, selvom biomassen fysisk er blevet blandet.

Massebalancesystemet er et element i et sporbarheds (”chain

of custody”)-system.

Der findes også

andre beregningsmetoder i

chain of custody-systemer,

men det eneste der er tilladt under VE-II er

massebalancesystemet, hvis biomassen sammenblandes i produktionskæden. Systemet har også været

anvendt i det foregående VE I-direktiv, som kun stillede bæredygtighedskrav til biogas til transport og til

biobrændstoffer.

Oprindelsesgarantier, som også udvides til biomassebrændsler i direktivet, er et såkaldt

book and claim-

system, som kan dokumentere, at en given andel eller mængde af energi er produceret fra vedvarende

energi. Der følger altså ikke anden information med, som kan spores igennem værdikæden. Oprindelses‐

garantier er ikke tilstrækkelig dokumentation, da de præcise bæredygtighedskarakteristika og drivhusga‐

sudledninger skal være kendte.

10.8.1 Hvad skal dokumenteres igennem værdikæden?

De oplysninger vedrørende hvert parti af biomasse, der er beskrevet i afsnit 10.4 og 10.5 skal følge

hvert enkelt parti. Herunder de dokumenter, der er nødvendige for at kunne opretholde et massebalance‐

system. Hver operatør i værdikæden har pligt til at dokumentere input og output. Hvis et led i værdikæden

ikke er dokumenteret korrekt, så kan anvendelsen af biomassen ikke leve op til bæredygtighedskriterierne

og besparelseskravene i VE II-direktivet. Dokumentation skal indeholde:

Fakturaer

Beskrivelser af det fysiske produkt

Volumen på input/output på det givne produkt

Dokumentation af konverteringsfaktorer

Leverandører og aftagere af produktet

Transaktionsdatoer

Bæredygtigheds- og drivhusgasemissions-informationer

Det er den enkelte operatørs ansvar at opretholde dokumentationen, når produktet passerer længere ned i

værdikæden, så det kan efterses ved et tilsyn.

10.8.2. Hvordan kan partier blandes?

Når partier blandes, er der to typer informationer, der skal tages højde for: 1) Bæredygtighedskarakteri‐

stika og 2) Drivhusgasudledninger gennem værdikæden.

10.8.2.1 Bæredygtighedskarakteristika

Det første er illustreret i Figur 10.3 med udgangspunkt i en træpillefabrik og i Figur 10.4 med udgangs‐

punkt i et opgraderingsanlæg. Princippet for faste og gasformige biomassebrændsler er ens, selvom

distributionsmetoderne er forskellige. Den der anvender biomassebrændslet er ansvarlig for, at dokumen‐

tationen følger med i hele kæden.

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 372: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser om bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

18. juni 2021.

Nr. 1352.

Figur 10.3: Eksempel på, hvordan forskellige partier med forskellig bæredygtighedskarakteristika kan

blandes i en træpillefabrik.

Figur 10.4: Eksempel på, hvordan forskellige partier med forskellige bæredygtighedskarakteristika kan

blandes i gasnettet.

10.8.2.2 Drivhusgasudledninger

Derudover skal partier med forskellige drivhusgasudledninger kunne blandes. Her er der to mulighe‐

der. Enten kan man vælge den mest konservative værdi, eller man kan beregne et vægtet gennemsnit. Det‐

te er illustreret i Figur 10.5 og Figur 10.6, hvor der er taget udgangspunkt i en træpillefabrik og et

opgraderingsanlæg. Hvis man anvender den mest konservative værdi tager man den højeste drivhusga‐

sværdi af de partier, der blandes (se Figur 10.5).

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 372: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser om bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

18. juni 2021.

Nr. 1352.

Figur 10.5: Beregning af DHG-udledning ved at anvende den mest konservative værdi.

Hvis man anvender et vægtet gennemsnit, beregnes drivhusgasudledningen for hver andel, der går ind i

træpillefabrikken/opgraderingsanlægget, og summeres på output-siden (se Figur 10.6)

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 372: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser om bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

18. juni 2021.

Nr. 1352.

Figur 10.6: Beregning af drivhusgasudledning ved at anvende vægtet gennemsnit.

10.8.2.3 Konverteringsfaktorer

Når en operatør behandler materialet i sin del af værdikæden, skal operatøren dokumentere brugen af

konverteringsfaktorer. Ifølge VE II-direktivets art. 30, stk. 2 skal konverteringsfaktorerne beregnes som

forholdet mellem massen på outputtet og massen på råmaterialet i inputtet. Operatørerne skal bogføre

hvilke konverteringsfaktorer de anvender ift. :

Hvilket input der henvises til

Hvilket output der henvises til

Konverteringsfaktorernes enheder

Konverteringsfaktorernes værdier

Datoer hvor en specifik konverteringsfaktor er valid

Beregninger og anden dokumentation, der har betydning for konverteringsfaktoreren.

Principperne i, hvordan konverteringsfaktorerne anvendes er illustreret i Figur 10.7, hvor der er taget

udgangspunkt i en træpillefabrik og et opgraderingsanlæg.

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 372: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser om bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

18. juni 2021.

Nr. 1352.

Figur 10.7: Eksempel på anvendelse af konverteringsfaktorer.

Operatørerne bør også tage hensyn til, at der kan ske tilføjelse eller tab af materiale i produktionen, som

kan give anledning til at justere data i værdikæden.

Der skal etableres og opretholdes et massebalancesystem for hvert enkelt anlæg. Hvis en virksomhed

f.eks. ejer en række forskellige anlæg, skal hvert anlæg have sit eget system. Derudover, hvis to eller flere

forskellige juridiske enheder (f.eks. to virksomheder) anvender det samme anlæg, skal hver virksomhed

have sit eget massebalancesystem.

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 372: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser om bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

18. juni 2021.

Nr. 1352.

10)

11)

12)

13)

14)

15)

16)

17)

18)

19)

20)

21)

22)

23)

24)

25)

26)

27)

28)

29)

30)

31)

32)

33)

34)

35)

36)

37)

38)

39)

40)

41)

42)

43)

44)

45)

Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2018/2001/EU af 11. december 2018 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder (omarbejd‐

ning), EU-Tidende 2018, nr. L 328, side 82.

Bekendtgørelse om Håndbog om dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed (HB 2021).

Definitionen af ”restprodukt” i VE-direktivet adskiller sig fra affaldsdirektivet, som ikke skelner mellem ”affald” og ”restprodukt”. Denne forskel fritager

ikke ”restprodukter” for at overholde affaldslovgivningen.

Food and Agriculture Organization.

Træ med indhold af lim (>1 % målt på tørstof), lak, imprægnering, maling (ud over evt. savværksstempler o.l.), folie, laminat, søm, skruer, beslag etc.

Europa-Parlamentet og Rådets direktiv (EU) 2009/28/EF af 23. april 2009 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder.

Ved helsæd forstås en afgrøde, hvor hele planten høstes og benyttes samlet.

Græs og kløvergræs fra flerårige arealer, dvs. arealer, der ikke har været pløjet op i mindst 5 år, er undtaget. Kløvergræs fra økologiske arealer er undtaget.

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. 995/2010 af 20. oktober 2010 om fastsættelse af krav til virksomheder, der bringer

træ og træprodukter i omsætning.

”gældende lovgivning” er defineret i ovenstående forordning nr. 995/2010 artikel 2 punkt h.

http://ec.europa.eu/environment/forests/pdf/list_of_recognised_MOs_for_web_updated_17jan2018. pdf

https://preferredbynature.org/sourcinghub/timber

http://eutr.dk/lovligt-trae/

www.unep-wcmc.org/featured-projects/eu-timber-regulation-and-flegt.

Det forventes, at der vil kunne findes en liste over disse på Europa-Kommissionen hjemmeside.

https://bios.au.dk/forskningraadgivning/temasider/redlistframe/om-roedlisten/roedlistekategorierne/

https://naturstyrelsen.dk/publikationer/2008/dec/noeglebiotoper-i-skov eller.

https://dk.fsc.org/preview.vejledning-til-identifikation-og-operationel-hndtering-af-hje-bevaringsvaerdier-hcver-i-danmark.a-1431.pdf samt.

https://mst.dk/service/publikationer/publikationsarkiv/2017/jun/noegle-til-kortlaegning-af-naturmaessigt-saerlig-vaerdifuld-skov/

https://mst.dk/natur-vand/natur/national-naturbeskyttelse/beskyttede-arter/roedlisten/

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2018/1466

https://naturstyrelsen.dk/publikationer/2017/mar/katalog-over-mikrohabitater-paa-traeer/

https://hcvnetwork.org/wp-content/uploads/2018/05/2019-HCV-National-Interpretation-Guide.pdf

http://d2ouvy59p0dg6k. cloudfront.net/downloads/hcv_good_practice_final. pdf

https://www.foresteurope.org/documentos/heritage.pdf

https://treaties.un.org/Pages/ViewDetails.aspx? src=TREATY&mtdsg_no=XXVII-7-d&chapter=27&clang=_en

https://www4. unfccc.int/sites/ndcstaging/Pages/Home.aspx, https://www4. unfccc.int/sites/ndcstaging/Pages/LatestSubmissions.aspx

AFOLU = Landbrug, skovbrug og arealanvendelse. AFOLU er landbrug + LULUCF-sektoren.

https://unfccc.int/process-and-meetings/transparency-and-reporting/greenhouse-gas-data/ghg-data-unfccc/ghg-data-from-unfccc

https://unfccc.int/process-and-meetings#:0c4d2d14-7742-48fd-982e-d52b41b85bb0:f666393f-34f5-45d6-a44e-8d03be236927:cc852874-8331-492c-a332-

cc6313dec434

https://bios.au.dk/forskningraadgivning/temasider/redlistframe/om-roedlisten/roedlistekategorierne/

https://naturstyrelsen.dk/publikationer/2008/dec/noeglebiotoper-i-skov eller.

https://mst.dk/service/publikationer/publikationsarkiv/2017/jun/noegle-til-kortlaegning-af-naturmaessigt-saerlig-vaerdifuld-skov/

https://naturstyrelsen.dk/publikationer/2017/mar/katalog-over-mikrohabitater-paa-traeer/

https://mst.dk/natur-vand/natur/national-naturbeskyttelse/beskyttede-arter/roedlisten/https://bios.au.dk/raadgivning/natur/redlistframe/)

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2018/1466

https://hcvnetwork.org/wp-content/uploads/2018/05/2019-HCV-National-Interpretation-Guide.pdf

https://www.foresteurope.org/documentos/heritage.pdf

Se afsnit 9.4 for beregning af emissioner for kategorier og typer af biomasse uden angivne standardværdier.

Se afsnit 9.4 for beregning af emissioner for kategorier og typer af biomasse uden angivne dissaggregerede standardværdier.

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2018/1999 af 11. december 2018 om forvaltning af energiunionen og klimaindsatsen,

artikel 20 og bilag IX del 1.

LOV nr. 965 af 26/06/2020.

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2018/1999 af 11. december 2018 om forvaltning af energiunionen og klimaindsatsen,

artikel 20 og bilag IX del 1.

LOV nr 965 af 26/06/2020.

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 372: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser om bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

18. juni 2021.

Nr. 1352.

Bilag A

Standardværdier for drivhusgasemissionsbesparelser

Standardværdier for drivhusgasemissionsbesparelser for biomassebrændsler, når de produceres uden net‐

tokulstofemission som følge af ændret arealanvendelse.

Drivhusgasemissionsbesparel‐

System til biomassebrændstof‐

ser - standardværdi

Transportafstand

produktion

Varme

Elektricitet

1-500 km

Træflis fra restprodukter fra

500-2 500 km

skovbrug, rester fra anden pro‐

duktion og træbiomasse fra ikke‐ 2 500-10 000 km

skov

Over 10 000 km

Træflis fra hurtigvoksende stæv‐

2 500-10 000 km

ningsskov (eukalyptus)

1-500 km

500-2 500 km

Træflis fra hurtigvoksende stæv‐

ningsskov (poppel – gødet)

2 500-10 000 km

Over 10 000 km

1-500 km

Træflis fra hurtigvoksende stæv‐

500-2 500 km

ningsskov (poppel – uden gød‐

2 500-10 000 km

ning)

Over 10 000 km

1-500 km

500-2 500 km

Træflis fra stammetræ

2 500-10 000 km

Over 10 000 km

1-500 km

500-2 500 km

Træflis fra restprodukter fra

træindustri

2 500-10 000 km

Over 10 000 km

91 %

87 %

78 %

60 %

73 %

87 %

84 %

74 %

57 %

90 %

86 %

77 %

59 %

92 %

88 %

79 %

61 %

93 %

90 %

80 %

63 %

87 %

81 %

67 %

41 %

60 %

81 %

76 %

62 %

35 %

85 %

79 %

65 %

39 %

88 %

82 %

68 %

42 %

90 %

85 %

71 %

44 %

System til biomassebrændstofpro‐

duktion*

Drivhusgasemissionsbesparel‐

ser - standardværdi

Transportafstand

Varme

Elektricitet

49 %

47 %

40 %

72 %

70 %

63 %

90 %

24 %

25 %

21 %

11 %

59 %

55 %

45 %

85 %

86 %

Træbriketter eller træpiller

fra restprodukter fra skov‐

brug, restprodukter fra an‐

den produktion og træbio‐

masse fra ikkeskov

1-500 km

500-2 500 km

Scenarie 1

2 500-10 000 km

Over 10 000 km

1-500 km

500-2 500 km

Scenarie 2a

2 500-10 000 km

Over 10 000 km

1-500 km

Scenarie 3a

500-2 500 km

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 372: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser om bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

18. juni 2021.

Nr. 1352.

Træbriketter eller træpiller Scenarie 1

fra hurtigvoksende stæv‐ Scenarie 2a

ningsskov (eukalyptus) Scenarie 3a

Scenarie 1

Træbriketter eller træpiller

fra hurtigvoksende stæv‐ Scenarie 2a

ningsskov (poppel – gødet)

Scenarie 3a

Scenarie 1

Træbriketter eller træpiller

fra hurtigvoksende stæv‐

Scenarie 2a

ningsskov (poppel – uden

gødning)

Scenarie 3a

Scenarie 1

Stammetræ

Scenarie 2a

Scenarie 3a

Scenarie 1

Træbriketter eller træpiller

fra restprodukter fra træin‐

dustri

Scenarie 2a

Scenarie 3a

2 500-10 000 km

Over 10 000 km

2 500-10 000 km

1-500 km

500-10 000 km

Over 10 000 km

1-500 km

500-10 000 km

Over 10 000 km

1-500 km

500-10 000 km

Over 10 000 km

1-500 km

500-10 000 km

Over 10 000 km

1-500 km

500-10 000 km

Over 10 000 km

1-500 km

500-10 000 km

Over 10 000 km

1-500 km

500-2 500 km

2 500-10 000 km

Over 10 000 km

1-500 km

500-2 500 km

2 500-10 000 km

Over 10 000 km

1-500 km

500-2 500 km

2 500-10 000 km

Over 10 000 km

1-500 km

500-2 500 km

2 500-10 000 km

Over 10 000 km

1-500 km

500-2 500 km

2 500-10 000 km

Over 10 000 km

1-500 km

500-2 500 km

88 %

81 %

43 %

66 %

83 %

46 %

44 %

37 %

69 %

67 %

60 %

87 %

84 %

78 %

48 %

46 %

40 %

72 %

69 %

63 %

90 %

87 %

81 %

49 %

47 %

40 %

73 %

70 %

64 %

91 %

88 %

82 %

69 %

70 %

67 %

61 %

84 %

82 %

75 %

94 %

81 %

72 %

15 %

49 %

75 %

20 %

16 %

54 %

50 %

41 %

81 %

77 %

67 %

23 %

20 %

10 %

58 %

54 %

45 %

85 %

81 %

71 %

24 %

25 %

21 %

11 %

60 %

56 %

46 %

86 %

87 %

83 %

73 %

55 %

51 %

42 %

76 %

77 %

73 %

63 %

91 %

92 %

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 372: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser om bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

18. juni 2021.

Nr. 1352.

2 500-10 000 km

Over 10 000 km

92 %

85 %

88 %

78 %

Scenarie 1

henviser til processer, hvor et naturgaskedelanlæg anvendes til at levere procesvarmen til

pillepresseren. Elektriciteten til pillepresseren leveres fra nettet.

Scenarie 2a

henviser til processer, hvor et træfliskedelanlæg med fortørret flis anvendes til at levere

procesvarme. Elektriciteten til pillepresseren leveres fra nettet.

Scenarie 3a

henviser til processer, hvor et kraftvarmeanlæg fyret med fortørret træflis anvendes til at

levere elektricitet og varme til pillepresseren.

Drivhusgasemissionsbesparel‐

System til biomassebrændstof‐

ser - standardværdi

Transportafstand

produktion

Varme

Elektricitet

1-500 km

Restprodukter fra landbrugsarea‐

500-2 500 km

ler med en massefylde på < 0,2

2 500-10 000 km

t/m

Over 10 000 km

1-500 km

Restprodukter fra landbrugsarea‐

500-2 500 km

ler med en massefylde på > 0,2

2 500-10 000 km

t/m

3**

Over 10 000 km

1-500 km

Halmpiller

500-10 000 km

Over 10 000 km

500-10 000 km

Bagassebriketter

Over 10 000 km

Palmekernemel

Over 10 000 km

Palmekernemel (ingen CH

Over 10 000 km

emissioner fra oliemøllen)

93 %

86 %

73 %

48 %

93 %

92 %

85 %

74 %

85 %

83 %

76 %

91 %

85 %

11 %

42 %

90 %

80 %

60 %

23 %

90 %

87 %

78 %

61 %

78 %

74 %

64 %

87 %

77 %

-33 %

14 %

Denne gruppe af materialer omfatter restprodukter fra landbruget med en lav rumvægt og omfatter

materialer såsom halmballer, havreskaller, risskaller og bagasseballer (ikke udtømmende liste).

Denne gruppe af restprodukter fra landbruget med højere rumvægt omfatter materialer som såsom

majskolber, nøddeskaller, sojaskaller, palmekerneskaller (ikke udtømmende liste).

Teknologiske mulig‐ Drivhusgasemissionsbesparel‐

System til biogasproduktion*

heder

ser - standardværdi

94 %

Åbent fermentat

Scenarie 1

240 %

Lukket fermentat

Åbent fermentat

85 %

Gylle

Scenarie 2

Lukket fermentat

219 %

Åbent fermentat

86 %

Scenarie 3

Lukket fermentat

235 %

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 372: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser om bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

18. juni 2021.

Nr. 1352.

Scenarie 1

Majs (Maize), hele

Scenarie 2

planten

Scenarie 3

Scenarie 1

Bioaffald

Scenarie 2

Scenarie 3

Åbent fermentat

Lukket fermentat

Åbent fermentat

Lukket fermentat

Åbent fermentat

Lukket fermentat

Åbent fermentat

Lukket fermentat

Åbent fermentat

Lukket fermentat

Åbent fermentat

Lukket fermentat

21 %

53 %

18 %

47 %

10 %

43 %

26 %

78 %

21 %

68 %

14 %

66 %

Værdierne for produktionen af biogas fra husdyrgødning omfatter negative emissioner for emissioner, som er sparet gennem håndtering af uforarbejdet

husdyrgødning. Værdien af e.

Efterlager uden overdækning:

Åben lagring af fermentat/afgasset biomasse tegner sig for yderligere emissioner af CH4og N2O. Omfanget af disse

emissioner skifter alt efter de omgivende betingelser, substrattyper og nedbrydningseffektiviteten.

Efterlager med overdækning og gasopsamling:

Lukket lagring betyder, at den fermentat/afgassede biomasse, der hidrører fra nedbrydningsprocessen,

lagres i en gastæt beholder, og at den supplerende biogas, som frigives under lagringen, anses for at være nyttiggjort til produktion af yderligere

elektricitet eller biomethan. Ingen drivhusgasemissioner er medtaget i denne proces.

Majs (Maize), hele planten: majs høstet som foder og ensileret med henblik på konservering.

Scenarie 1

henviser til produktionsveje, hvor den til processen krævede elektricitet og varme leveres af

selve motoren i kraftvarmeanlægget.

Scenarie 2

henviser til produktionsveje, hvor den til processen krævede elektricitet tages fra nettet, og

procesvarmen leveres af selve motoren i kraftvarmeanlægget. I nogle medlemsstater er det ikke tilladt for

operatørerne at kræve støtte til bruttoproduktion, og scenarie 1 er den mere sandsynlige konfiguration.

Scenarie 3

henviser til produktionsveje, hvor den til processen krævede elektricitet tages fra nettet, og

procesvarmen leveres af et biogaskedelanlæg. Dette scenarie gælder for nogle anlæg, hvor motoren til

kraftvarmeanlægget ikke er på stedet, og biogas sælges (men opgraderes ikke til biomethan).

System til biogasprodukti‐ Teknologiske mu‐ Drivhusgasemissionsbesparel‐

ligheder

ser - standardværdi

45 %

Åbent fermentat

Scenarie 1

114 %

Lukket fermentat

Husdyrgødning –

Åbent fermentat

40 %

Majs (Maize)

Scenarie 2

Lukket fermentat

103 %

80 % - 20 %

Åbent fermentat

35 %

Scenarie 3

Lukket fermentat

106 %

Åbent fermentat

37 %

Scenarie 1

Lukket fermentat

94 %

Husdyrgødning –

32 %

Majs (Maize) Scenarie 2 Åbent fermentat

Lukket fermentat

85 %

70 % - 30 %

Åbent fermentat

27 %

Scenarie 3

Lukket fermentat

85 %

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 372: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser om bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

18. juni 2021.

Nr. 1352.

Åbent fermentat

Lukket fermentat

Husdyrgødning –

Majs (Maize) Scenarie 2 Åbent fermentat

Lukket fermentat

60 % - 40 %

Åbent fermentat

Scenarie 3

Lukket fermentat

Scenarie 1

32 %

82 %

28 %

73 %

22 %

72 %

Efterlager uden overdækning.

Efterlager med overdækning og gasopsamling.

System til biomethan‐

produktion

Teknologiske muligheder

Åbent fermentat, uden afgasfor‐

brænding

Åbent fermentat, med afgasfor‐

brænding

Lukket fermentat, uden afgas‐

forbrænding

Lukket fermentat, med afgas‐

forbrænding

Åbent fermentat, uden afgasfor‐

brænding

Åbent fermentat, med afgasfor‐

brænding

Lukket fermentat, uden afgas‐

forbrænding

Lukket fermentat, med afgas‐

forbrænding

Åbent fermentat, uden afgasfor‐

brænding

Åbent fermentat, med afgasfor‐

brænding

Lukket fermentat, uden afgas‐

forbrænding

Lukket fermentat, med afgas‐

forbrænding

Drivhusgasemissionsbesparel‐

ser - standardværdi

72 %

94 %

179 %

202 %

17 %

39 %

41 %

63 %

20 %

42 %

58 %

80 %

Gylle

Majs (Maize), hele

planten

Bioaffald

Efterlagertank uden overdækning og gasopsamling eller fakkel til afbrænding af den biogas som ikke nyttiggøres.

Efterlagertank uden overdækning, men med gasopsamling og fakkel til afbrænding af den biogas som ikke nyttiggøres.

Overdækket efterlagertank uden gasopsamling og fakkel til afbrænding af den biogas som ikke nyttiggøres.

Overdækket efterlagertank med gasopsamling og fakkel til afbrænding af den biogas som ikke nyttiggøres.

Drivhusgasemissionsbesparelserne for biomethan henviser kun til komprimeret biomethan i forhold til

det fossile brændstof for transport, der sammenlignes med, på 94 g CO

eq/MJ

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 372: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser om bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

18. juni 2021.

Nr. 1352.

System til biom‐

ethanproduktion

Teknologiske muligheder

Åbent fermentat, uden afgas‐

forbrænding

Åbent fermentat, med afgas‐

forbrænding

Lukket fermentat, uden afgas‐

forbrænding

Lukket fermentat, med afgas‐

forbrænding

Åbent fermentat, uden afgas‐

forbrænding

Åbent fermentat, med afgas‐

forbrænding

Lukket fermentat, uden afgas‐

forbrænding

Lukket fermentat, med afgas‐

forbrænding

Åbent fermentat, uden afgas‐

forbrænding

Åbent fermentat, med afgas‐

forbrænding

Lukket fermentat, uden afgas‐

forbrænding

Lukket fermentat, med afgas‐

forbrænding

Drivhusgasemissionsbesparel‐

ser - standardværdi

35 %

57 %

86 %

108 %

29 %

51 %

71 %

94 %

25 %

48 %

62 %

84 %

Husdyrgødning –

Majs (Maize)

80 % - 20 %

Husdyrgødning –

Majs (Maize)

70 % - 30 %

Husdyrgødning –

Majs (Maize)

60 % - 40 %

Denne kategori omfatter følgende kategorier for teknologier, der opgraderer biogas til biomethan: PSA (Pressure Swing Adsorption), PWS (Pressure

Water Scrubbing), membraner, kryogen og OPS (Organic Physical Scrubbing). Det omfatter en emission på 0,03 MJ CH4/MJ biomethan for emission af

methan i afgasserne.

Denne kategori omfatter følgende kategorier for teknologier, der opgraderer biogas til biomethan: PWS (Pressure Water Scrubbing), når vand genanven‐

des, PSA (Pressure Swing Adsorption), kemisk skrubber, OPS (Organic Physical Scrubbing), membraner og kryogen opgradering. Der medtages ikke

nogen methanemissioner for denne kategori (methanen i afgassen forbrændes, hvis den er til stede).

Besparelserne i drivhusgasemissioner for biomethan henviser kun til komprimeret biomethan i forhold

til det fossile brændstof for transport, der sammenlignes med, på 94 g CO

eq/MJ.

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 372: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser om bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

18. juni 2021.

Nr. 1352.

Bilag B

Beregning af faktisk drivhusgasemissionsbesparelse.

Metoder for beregning af faktiske værdier for drivhusgasemissionsbesparelse

1. Drivhusgasemissionerne fra produktion og anvendelse af biomassebrændstoffer beregnes som følger:

a. Drivhusgasemissionerne fra produktion og anvendelse af biomassebrændstoffer forud for konverterin‐

gen til elektricitet, opvarmning og køling beregnes ved følgende formel:

E = e

+ e

- e

sca

– e

ccs

- e

ccr

hvor

E = de samlede emissioner fra produktionen af brændstoffet før energikonvertering

= emissionerne fra udvinding eller dyrkning af råmaterialerne

= de årlige emissioner fra ændringer i kulstoflagrene som følge af ændringer i arealanvendelsen

= emissionerne fra forarbejdning

= emissionerne fra transport og distribution

= emissionerne fra selve anvendelsen af brændstoffet

sca

= emissionsbesparelserne fra akkumulering af kulstof i jorden via forbedret landbrugsforvaltning

ccs

= emissionsbesparelserne fra opsamling og geologisk lagring af CO

ccr

= emissionsbesparelser fra separation og erstatning af CO

Emissioner fra fremstilling af maskiner og udstyr medregnes ikke.

b. I tilfælde af kombineret nedbrydning

46)

af forskellige substrater i et biogasanlæg til produktion af

biogas eller biomethan beregnes standardværdierne for drivhusgasemissioner ved følgende formel:

hvor

E = drivhusgasemissionerne pr. MJ biogas eller biogas produceret fra kombineret nedbrydning af den

definerede blanding af substrater

= andelen af råprodukter n i energiindhold

= emissionen i g CO

/MJ for produktionsvej n som angivet i del D i dette bilag

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 372: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser om bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

18. juni 2021.

Nr. 1352.

hvor

= energiudbytte [MJ] pr. kg våd tilførsel af råprodukt n

= vægtningsfaktor af substrat n, defineret som:

Hvor

= årligt input til reaktortank af substrat n [ton frisk produkt]

= gennemsnitlige årlige vandindhold af substrat n [kg vand/kg frisk produkt]

= standardvandindhold for substrat n

***

For husdyrgødning anvendt som substrat tilføjes en bonus på 45 g CO

eq/MJ husdyrgødning (-54 kg

eq/t frisk produkt) for forbedret landbrugs- og husdyrgødningsforvaltning.

Følgende

værdier P

anvendes til beregning af standardværdier:

P(Majs): 4,16 [MJ

biogas

/kg

våd majs med 65 % fugtighed

]

P(Husdyrgødning): 0,50 [MJ

biogas

/kg

gylle med 90 % fugtighed

]

P(Bioaffald) 3,41 [MJ

biogas

/kg

vådt bioaffald med 76 % fugtighed

]

***

Følgende

værdier for standardvandindholdet af substrat SM

anvendes:

SM(Majs): 0,65 [kg vand/kg frisk produkt]

SM(Husdyrgødning): 0,90 [kg vand/kg frisk produkt]

SM(Bioaffald): 0,76 [kg vand/kg frisk produkt]

c. I tilfælde af kombineret nedbrydning af n-substrater i et biogasanlæg til el- eller biomethanproduktion,

beregnes de faktiske drivhusgasemissioner for biogas og biomethan således:

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 372: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser om bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

18. juni 2021.

Nr. 1352.

hvor

E = de samlede emissioner fra produktionen af biogas eller biomethan før energikonvertering

= andelen af råprodukt n, som brøkdel af tilførsel til reaktortanken

ec,n

= emissionerne fra udvinding eller dyrkning af råprodukter n

td,råprodukt,n

= emissionerne fra transport af råprodukt til reaktortanken

l,n

= de årlige emissioner fra ændringer i kulstoflagrene som følge af ændringer i arealanvendelsen, for

råprodukter n

sca

= emissionsbesparelserne fra forbedret landbrugsforvaltning af råprodukt n

= emissionerne fra forarbejdning

td,product

= emissionerne fra transport og distribution af biogas og/eller biomethan

= emissionerne fra selve anvendelsen af brændstoffet, dvs. drivhusgasemissioner i forbindelse med

forbrænding

ccs

= emissionsbesparelserne fra opsamling og geologisk lagring af CO

ccr

= emissionsbesparelser fra separation og erstatning af kulstof.

For e

sca

finder en bonus på 45 g CO

eq /MJ husdyrgødning anvendelse for forbedret landbrugs- og

gødningsforvaltning, hvis husdyrgødning anvendes som substrat til produktion af biogas og biomethan.

d. Drivhusgasemissioner fra anvendelsen af biomassebrændstof til elproduktion, opvarmning eller køling,

herunder energikonverteringen til den producerede elektricitet og/eller opvarmning eller køling, beregnes

på følgende måde:

i) For energianlæg, som kun leverer varme:

ii) Energianlæg, som kun leverer elektricitet:

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 372: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser om bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

18. juni 2021.

Nr. 1352.

hvor

h,el

= De samlede drivhusgasemissioner fra det endelige energiprodukt.

E = De samlede drivhusgasemissioner fra brændstoffet inden den afsluttende konvertering.

= Eleffektiviteten, defineret som den årlige elproduktion divideret med den årlige tilførsel af brændsel

baseret på dets energiindhold.

= Varmeeffektiviteten, defineret som den årlige nyttevarmeproduktion divideret med den årlige tilfør‐

sel af brændsel baseret på dets energiindhold.

Producenter og importører af træpiller, der ikke anvender brændslet i et anlæg, men sælger det, kan

anvende en værdi på 90% for η

iii) For den elektriske eller mekaniske energi fra energianlæg, som leverer nyttevarme sammen med

elektricitet og/eller mekanisk energi:

iv) For nyttevarmen fra energianlæg, som leverer varme sammen med elektricitet og/eller mekanisk

energi:

hvor

h,el

= De samlede drivhusgasemissioner fra det endelige energiprodukt.

E = De samlede drivhusgasemissioner fra brændstoffet inden den afsluttende konvertering.

= Eleffektiviteten, defineret som den årlige elproduktion divideret med den årlige energitilførsel

baseret på dets energiindhold.

= Varmeeffektiviteten, defineret som den årlige nyttevarmeproduktion divideret med den årlige energi‐

tilførsel baseret på dets energiindhold.

= Brøkdelen af eksergi i elektricitet og/eller mekanisk energi, fastsat til 100 % (C

= 1).

= Carnotvirkningsgrad (brøkdel af eksergi i nyttevarmen).

Carnotvirkningsgraden, C

, for nyttevarme ved forskellige temperaturer er defineret som:

hvor

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 372: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser om bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

18. juni 2021.

Nr. 1352.

= Nyttevarmens temperatur, målt i absolut temperatur (kelvin) på det sted, hvor den leveres.

= Omgivelsernes temperatur, fastsat til 273,15 kelvin (svarende til 0 °C)

Hvis den overskydende varme overføres til opvarmning af bygninger ved en temperatur under 150 °C

(423,15 kelvin), kan Ch alternativt defineres således:

= Carnotvirkningsgrad for varme ved 150 °C (423,15 kelvin), som er: 0,3546

Med henblik på denne beregning finder følgende definitioner anvendelse:

i) "kraftvarmeproduktion": samtidig produktion af termisk energi og elektrisk og/eller mekanisk energi i

en og samme proces

ii) "nyttevarme": varme, der produceres med henblik på tilfredsstillelse af en økonomisk begrundet

efterspørgsel efter varme til opvarmning eller køling

iii) "økonomisk begrundet efterspørgsel": den efterspørgsel, der ikke overstiger behovet for opvarmning

eller køling, og som ellers ville kunne imødekommes på markedets betingelser.

2. Drivhusgasemissionerne fra biomassebrændstoffer udtrykkes som følger:

a) Drivhusgasemissionerne fra biomassebrændstof, E, udtrykkes i gram CO

-ækvivalenter pr. MJ biomas‐

sebrændstof, g CO

eq/MJ.

b) Drivhusgasemissionerne fra opvarmning eller elektricitet, der fremstilles på grundlag af biomasse‐

brændstof, EC, udtrykkes i gram CO

-ækvivalenter pr. MJ endeligt energiprodukt (varme eller elektrici‐

tet), g CO

eq/MJ.

Når opvarmning og køling produceres i én proces med elektricitet, skal emissionerne fordeles mellem

varme og elektricitet (som under punkt 1, litra d)), uanset om varmen faktisk anvendes til opvarmning

eller køling.

47)

Hvor drivhusgasemissionerne fra udvinding eller dyrkning af råmaterialerne e

udtrykkes i enheden g

eq/tørton råprodukt, beregnes konverteringen til gram CO

-ækvivalent pr. MJ brændsel, g CO

eq/MJ,

således:

48)

Hvor

Emissioner pr. tørton råprodukt beregnes således:

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 372: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser om bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

18. juni 2021.

Nr. 1352.

3. Drivhusgasemissionsbesparelserne er fra biomassebrændstoffer beregnes således:

a) drivhusgasemissionsbesparelser fra biomassebrændstoffer anvendt som transportbrændstoffer:

BESPARELSE = (E

F(t)

– E

)/E

F(t)

hvor

= de samlede emissioner fra biobrændstoffer anvendt som transportbrændstoffer og

F(t)

= de samlede emissioner fra det fossile transportbrændstof, der sammenlignes med

b) drivhusgasemissionsbesparelser fra varme og køling og elektricitet, der produceres ud fra biomasse‐

brændstoffer, som følger:

BESPARELSE = (EC

F(h&c,el)

– EC

B(h&c,el)

)/EC

F (h&c,el)

hvor

B(h&c,el)

= de samlede emissioner fra varmen eller elektriciteten

F(h&c,el)

= de samlede emissioner fra det fossile brændstof, der sammenlignes med, for nyttevarme eller

elektricitet.

4. Ved beregningen efter punkt 1 medregnes drivhusgasserne CO

, N

O og CH

. Der benyttes følgende

koefficienter ved beregning af CO

-ækvivalenter:

O 298

5. I emissionerne fra udvinding, høst eller dyrkning af råmaterialerne, e

, indgår emissioner fra følgende:

selve udvindings-, høst- eller dyrkningsprocessen; indsamlingen, tørringen og lagringen af råmaterialer‐

ne; svind og lækager; fremstillingen af kemikalier eller produkter, der benyttes ved udvindingen eller

dyrkningen. Opsamling af CO

ved dyrkning af råmaterialer medregnes ikke. I stedet for de faktiske

værdier af emissionen fra dyrkning af landbrugsbiomasse kan der benyttes skøn, der bygger på regionale

gennemsnit for dyrkningsemissioner indeholdt i de rapporter, der er omhandlet i dette direktivs artikel 28,

stk. 4, eller oplysningerne om de disaggregerede standardværdier for dyrkningsemissioner i dette bilag. Er

der ingen relevante information i de nævnte rapporter, er det tilladt at beregne gennemsnit på grundlag af

lokal landbrugspraksis, f.eks. ud fra data om grupper af landbrug, som et alternativ til brugen af faktiske

værdier.

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 372: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser om bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

18. juni 2021.

Nr. 1352.

I stedet for de faktiske værdier af emissioner fra dyrkning og høst af biomasse fra skov kan der benyttes

skøn, der bygger på gennemsnit for dyrknings- og høstemissioner beregnet for geografiske områder på

nationalt plan.

6. I forbindelse med den i punkt 1, litra a), omhandlede beregning tages der kun hensyn til besparelser

i emissionerne fra forbedret landbrugsforvaltning e

sca

, f.eks. skifte til begrænset eller ingen jordbear‐

bejdning, forbedrede afgrøder/vekseldrift/sædskifte, brug af dækafgrøder, herunder håndtering af afgrø‐

derester, og brug af organiske jordforbedringsmidler (f.eks. kompost, forgæret naturgødningsfermentat /

afgasset husdyrgødning), hvis der forelægges pålidelig og verificerbar dokumentation for øget kulstof i

jorden, eller hvis det er rimeligt at forvente, at kulstoffet er øget over den periode, hvor de pågældende

råmaterialer blev dyrket, samtidig med at der også tages hensyn til emissioner, hvor sådan praksis har ført

til øget brug af gødning og ukrudtsmidler

49)

7. Årlige emissioner fra ændringer i kulstoflagrene som følge af ændringer i arealanvendelsen, e

, be‐

regnes ved fordeling af de samlede emissioner ligeligt over 20 år. Sådanne emissioner beregnes efter

følgende formel:

= (CS

– CS

) × 3,664 × 1/20 × 1/P– e

50)

hvor

= de årlige drivhusgasemissioner fra ændringer i kulstoflagrene som følge af ændringer i arealanvendel‐

sen (målt i vægtmængde CO

-ækvivalenter pr. biomassebrændstofenergienhed). "Dyrkede arealer"

51)

"dyrkede arealer med flerårige afgrøder"

52)

betragtes som én arealanvendelse.

= det kulstoflager pr. arealenhed, der svarer til referencearealanvendelsen (målt i vægtmængde (tons)

kulstof pr. arealenhed, inkl. jord og vegetation). Som referencearealanvendelse gælder arealanvendelsen i

januar 2008, eller 20 år før råmaterialet er høstet, afhængigt af hvilken der er senest

= det kulstoflager pr. arealenhed, der svarer til den faktiske arealanvendelse (målt i vægtmængde

(tons) kulstof pr. arealenhed, inkl. jord og vegetation). I tilfælde, hvor kulstoflagrene akkumuleres over

mere end et år, skal den værdi, der tillægges CS

, være det skønnede lager pr. arealenhed efter 20 år, eller

når afgrøden er moden, afhængigt af hvilket der er tidligst og

P = afgrødens produktivitet (målt i biomassebrændstoffets energiindhold pr. arealenhed pr. år).

= bonus på 29 g CO

eq /MJ biomassebrændstof, såfremt biomassen stammer fra genoprettede ned‐

brudte arealer på de i punkt 8 fastlagte betingelser.

8. Bonussen på 29 g CO

eq /MJ finder anvendelse, såfremt det kan dokumenteres, at det pågældende

areal:

a) ikke blev udnyttet til landbrugsformål i januar 2008 eller til nogen anden aktivitet og

b) er et stærkt nedbrudt areal, herunder sådanne arealer, der tidligere har været udnyttet til landbrugsfor‐

mål.

Bonussen på 29 g CO

eq/MJ finder anvendelse i en periode på op til 20 år fra tidspunktet for omlægnin‐

gen af jorden til landbrugsmæssig udnyttelse, forudsat at der på arealer, der hører under litra b), sikres en

regelmæssig vækst i kulstoflageret samt en anselig reduktion af erosionen.

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 372: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser om bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

18. juni 2021.

Nr. 1352.

9. "Stærkt nedbrudte arealer" betyder arealer, som i et betydeligt tidsrum har været enten betydeligt

tilsaltede eller har haft et særlig lavt indhold af organiske materialer, og som har været stærkt eroderede.

10. I overensstemmelse med bilag V, del C, punkt 10, i dette direktiv fungerer Kommissionens afgørelse

2010/335/EU

53)

, der giver retningslinjer for beregning af kulstoflagre i jorden i forbindelse med dette

direktiv på grundlag af IPCC�½s 2006 retningslinjer for nationale drivhusgasopgørelser — bind 4 og i

overensstemmelse med forordning (EU) nr. 525/2013 og (EU) 2018/841 som grundlag ved beregning af

kulstoflagre i jorden.

11. I emissionerne fra forarbejdning, ep, skal indgå emissioner fra følgende: selve forarbejdningen,

svind og lækager; fremstilling af kemikalier eller produkter, der benyttes ved forarbejdningen, herunder

-emissioner svarende til kulstofindholdet af fossile tilførsler, uanset om de faktisk forbrændes i

processen.

Ved indregningen af det elforbrug, der ikke produceres på selve anlægget for produktion af fast eller

gasformigt biomassebrændstof, antages intensiteten af drivhusgasemissionerne ved produktion og distri‐

bution af den pågældende elektricitet at have samme størrelse som den gennemsnitlige emissionsintensitet

ved produktion og distribution af elektricitet i et nærmere defineret område. Uanset denne regel kan

producenter benytte en gennemsnitsværdi for et enkelt elværks elproduktion, hvis det pågældende værk

ikke er tilsluttet til elnettet.

Emissioner fra forarbejdning skal omfatte emissioner fra tørring af mellemprodukter og -materialer, hvis

relevant.

12. I emissionerne fra transport og distribution, e

, indgår emissioner fra transport af råmaterialer og

halvfabrikata samt fra lagring og distribution af færdigvarer. Emissionerne fra transport og distribution,

der medtages i henhold til punkt 5, er ikke omfattet af dette punkt.

13. CO

-emissionerne fra selve anvendelsen af brændstoffet, e

, sættes til nul for biomassebrændstof‐

fer. Emissioner af ikke-CO

-drivhusgasserne (CH

og N

O) fra det anvendte brændsel inkluderes i eu

-faktoren.

14. Emissionsbesparelse fra opsamling og geologisk lagring af CO

, e

ccs

, der ikke allerede er medregnet

i ep, må kun omfatte emissioner, der undgås ved opsamling og lagring af CO

, hvis emission er direkte

knyttet til udvinding, transport, forarbejdning og distribution af biomassebrændstof, hvis lagringen sker i

overensstemmelse med direktiv 2009/31/.

15. Emissionsbesparelse fra opsamling og erstatning af CO

, e

ccr

, skal være direkte forbundet med den

produktion af biomassebrændstof, som de er knyttet til, og må kun omfatte emissioner, der undgås ved

opsamling af CO

, hvis kulstof hidrører fra biomasse, og som anvendes til at erstatte fossilt afledt CO

under produktion af kommercielle produkter og tjenesteydelser.

16. Hvis en kraftvarmeproduktionsenhed – som leverer varme og/eller elektricitet til en biomassebrænd‐

stoffremstillingsproces, for hvilke emissionerne beregnes – producerer overskydende elektricitet og/eller

overskydende nyttevarme, fordeles drivhusgasemissionerne mellem elektriciteten og nyttevarmen i hen‐

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 372: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser om bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

18. juni 2021.

Nr. 1352.

hold til varmens temperatur (som afspejler udbyttet (nytten) af varmen). Den nyttige del af varmen fås

ved at gange dens energiindhold med Carnotvirkningsgraden C

, beregnet således:

= Nyttevarmens temperatur, målt i absolut temperatur (kelvin) på det sted, hvor den leveres.

= Omgivelsernes temperatur, fastsat til 273,15 kelvin (svarende til 0 °C

Hvis den overskydende varme overføres til opvarmning af bygninger ved en temperatur under 150 °C

(423,15 kelvin), kan C

alternativt defineres således:

= Carnotvirkningsgrad for varme ved 150 °C (423,15 kelvin), som er: 0,3546

I forbindelse med denne beregning anvendes de faktiske virkningsgrader, der er defineret som den årlige

mekaniske energi, elektricitet og varme produceret, som hver især divideres med den årlige energitilfør‐

sel.

Med henblik på denne beregning finder følgende definitioner anvendelse:

a) "kraftvarmeproduktion": samtidig produktion af termisk energi og elektrisk og/eller mekanisk energi i

en og samme proces

b) "nyttevarme": varme, der produceres med henblik på tilfredsstillelse af en økonomisk begrundet

efterspørgsel efter varme til opvarmning eller køling

c) "økonomisk begrundet efterspørgsel": den efterspørgsel, der ikke overstiger behovet for opvarmning

eller køling, og som ellers ville kunne imødekommes på markedets betingelser

17. Hvis der ved en biomassebrændstofproduktionsproces fremstilles en kombination af det brændstof,

hvis emissioner beregnes, og et eller flere andre produkter ("biprodukter"), fordeles drivhusgasemissio‐

nerne mellem brændstoffet eller dets mellemprodukt og biprodukterne i forhold til deres energiindhold

(udtrykt ved nedre brændværdi for alle andre biprodukter end elektricitet og varme). Drivhusgasintensite‐

ten af overskydende nyttevarme eller overskydende elektricitet er den samme som drivhusgasintensiteten

af varme eller elektricitet, der leveres til biomassebrændstofproduktionsprocessen, og bestemmes ved

at beregne drivhusgasintensiteten af alle tilførsler og emissioner, herunder råprodukter og CH

- og N

O-

emissioner, til og fra kraftvarmeproduktionsenheden, kedelanlægget eller andet udstyr, der leverer varme

eller elektricitet til biomassebrændstofproduktionsprocessen. Hvis der er tale om samtidig produktion af

varme og elektricitet (kraftvarmeproduktion), foretages beregningen som i punkt 16.

18. De emissioner, der skal fordeles ved beregningen under punkt 17, er e

+ e

sca

+ de brøkdele

af e

, e

ccs

og e

ccr

, som finder sted til og med det procestrin, hvor et biprodukt er fremstillet. Hvis

der på et tidligere procestrin i livscyklussen er sket allokering til biprodukter, træder den brøkdel af

disse emissioner, der i det sidste procestrin er tilskrevet brændstofmellemproduktet, i stedet for den fulde

emission ved beregningen.

For biogas og biomethan skal alle biprodukter tages med ved beregningen. Der allokeres ingen emissioner

til affald og restprodukter. Biprodukter med negativt energiindhold sættes ved beregningen til et energi‐

indhold på nul.

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 372: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser om bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

18. juni 2021.

Nr. 1352.

Affald og restprodukter, herunder trætoppe og grene, halm, bælge, avner og nøddeskaller, og restproduk‐

ter fra forarbejdning, restprodukter fra træindustri og råglycerin (glycerin, der ikke er raffineret) og

bagasse, sættes til at have drivhusgasemissioner på nul i de processer i deres livscyklus, der ligger forud

for indsamlingen af disse materialer, uanset om de forarbejdes til mellemprodukter, inden de omdannes til

det endelige produkt.

Hvis der er tale om biomassebrændstoffer produceres i raffinaderier, i andre tilfælde end kombinationen

af forarbejdningsanlæg med kedelanlæg eller kraftvarmeproduktionsanlæg, der leverer varme og/eller

elektricitet til forarbejdningsanlægget, skal den enhed, der analyseres i forbindelse med beregningen i

punkt 17, være raffinaderiet.

19. Ved beregninger efter formlen i punkt 3 for biomassebrændstof til elproduktion benyttes for emissio‐

nen fra det fossile brændstof, der sammenlignes med, ECF(el), værdien 183 g CO

eq/MJ elektricitet, eller

212 g CO

eq/MJ elektricitet for regionerne i den yderste periferi.

Ved beregninger efter formlen i punkt 3 for biomassebrændstof til produktion af nyttevarme, opvarmning

og/eller køling benyttes for emissionen fra det fossile brændstof, der sammenlignes med, EC

F(h)

, værdien

80 g CO

eq/MJ varme. Denne værdi skal også bruges af producenter og importører af træpiller, for den

andel af træpillerne som afsættes til private husholdninger.

Ved beregninger efter formlen i punkt 3 for biomassebrændstof til nyttevarmeproduktion, hvor der kan

påvises en direkte fysisk substitution af kul, benyttes for emissionen fra det fossile brændstof, der

sammenlignes med, EC

F(h)

, værdien 124 g CO

eq/MJ varme.

Ved beregninger efter formlen i punkt 3 for biomassebrændstof til transport benyttes for emissionen fra

det fossile brændstof, der sammenlignes med, EC

F(t)

, værdien 94 g CO

eq/MJ.

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 372: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser om bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

18. juni 2021.

Nr. 1352.

46)

47)

48)

49)

50)

51)

52)

53)

Samudrådnin.

Varme eller overskudsvarme anvendes til at producere køling (kold luft eller koldt vand) via absorptionskølere. Det er derfor hensigtsmæssigt kun at

beregne emissionerne, der er knyttet til varmen, pr. MJ varme, uanset om slutanvendelsen af den pågældende varme faktisk er opvarmning eller køling via

absorptionskølere.

Formlen til beregning af drivhusgasemissioner fra udvinding eller dyrkning af råmaterialerne eec beskriver tilfælde, hvor råprodukter konverteres til

biobrændstof i et enkelt skridt. Ved mere komplekse forsyningskæder er det nødvendigt at foretage justeringer med henblik på beregning af drivhusgase‐

missioner fra udvinding eller dyrkning af råmaterialerne eec for mellemprodukter.

Måling af kulstof i jorden kan udgøre en sådan dokumentation, f.eks. ved en første måling før dyrkningen og efterfølgende målinger med regelmæssige

mellemrum adskilt af flere år.

Størrelsen 3,664 er den kvotient, der fås ved at dividere molekylvægten af CO

(44,010 g/mol) med molekylvægten af kulstof (12,011 g/mol).

Dyrkede arealer som defineret af IPCC.

Flerårige afgrøder er defineret som stedsevarende afgrøder, hvis stængel eller stamme sædvanligvis ikke høstes hvert år, såsom hurtigvoksende stævnings‐

skov og oliepalmer.

Europa-Kommissionens afgørelse 2010/335/EU af 10. juni 2010 om retningslinjer for beregning af kulstoflagre i jorden med henblik på bilag V til

direktiv 2009/28/EF (EUT L 151 af 17.6.2010, s. 19).

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 372: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser om bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

18. juni 2021.

Nr. 1352.

Bilag C

Disaggregerede standardværdier for drivhusgasemission.

Disaggregerede standardværdier for drivhusgasemissioner fra biomassebrændsler

Træbriketter eller træpiller

Drivhusgasemissioner - standardværdi (g

eq/MJ)

System til biomassebrænd‐

Ikke-CO

-emis‐

Transportafstand

stofproduktion

Forarbejd‐

sionerne fra selve

Transport

Dyrkning

ning

anvendelsen af

brændstoffet

1-500 km

0,0

1,9

3,6

0,5

0,0

1,9

6,2

0,5

Træflis fra restprodukter fra 500-2 500 km

skovbrug

2 500-10 000 km

0,0

1,9

12,6

0,5

Over 10 000 km

0,0

1,9

24,6

0,5

Træflis fra hurtigvoksende

2 500-10 000 km

4,4

0,0

13,2

0,5

stævningsskov (eukalyptus)

1-500 km

3,9

0,0

4,2

0,5

Træflis fra hurtigvoksende

500-2 500 km

3,9

0,0

6,8

0,5

stævningsskov (poppel –

2 500-10 000 km

3,9

0,0

13,2

0,5

gødet)

Over 10 000 km

3,9

0,0

25,2

0,5

1-500 km

2,2

0,0

4,2

0,5

Træflis fra hurtigvoksende

500-2 500 km

2,2

0,0

6,8

0,5

stævningsskov (poppel –

2 500-10 000 km

2,2

0,0

13,2

0,5

uden gødning)

Over 10 000 km

2,2

0,0

25,2

0,5

1-500 km

1,1

0,4

3,6

0,5

500-2 500 km

1,1

0,4

6,2

0,5

Træflis fra stammetræ

2 500-10 000 km

1,1

0,4

12,6

0,5

Over 10 000 km

1,1

0,4

24,6

0,5

1-500 km

0,0

0,4

3,6

0,5

0,0

0,4

6,2

0,5

Træflis fra restprodukter fra 500-2 500 km

træindustri

2 500-10 000 km

0,0

0,4

12,6

0,5

Over 10 000 km

0,0

0,4

24,6

0,5

Drivhusgasemissioner - standardværdi (g

eq/MJ)

Ikke-CO

-emis‐

Dyrk‐ Forarbejd‐ Transport og sionerne fra sel‐

ning

distribution ve anvendelsen

af brændstoffet

1-500 km

0,0

30,9

3,5

0,3

Træbriketter eller træpiller

0,0

30,9

3,3

0,3

fra restprodukter fra skov‐ 500-2 500 km

brug (scenarie 1)

2 500-10 000 km 0,0

30,9

5,2

0,3

Træbriketter eller træpiller

System til biomassebrænd‐

Transportafstand

stofproduktion

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 372: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser om bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

18. juni 2021.

Nr. 1352.

Træbriketter eller træpiller

fra restprodukter fra skov‐

brug (scenarie 2a)

Træbriketter eller træpiller

fra restprodukter fra skov‐

brug (scenarie 3a)

Træbriketter fra hurtigvok‐

sende stævningsskov (euka‐ 2 500-10 000 km

lyptus – scenarie 1)

Træbriketter fra hurtigvok‐

sende stævningsskov (euka‐ 2 500-10 000 km

lyptus – scenarie 2a)

Træbriketter fra hurtigvok‐

sende stævningsskov (euka‐ 2 500-10 000 km

lyptus – scenarie 3a)

1-500 km

Træbriketter fra hurtigvok‐ 500-10 000 km

sende stævningsskov (pop‐

pel – gødet – scenarie 1) Over 10 000 km

1-500 km

Træbriketter fra hurtigvok‐ 500-10 000 km

sende stævningsskov (pop‐

pel – gødet – scenarie 2a) Over 10 000 km

1-500 km

Træbriketter fra hurtigvok‐ 500-10 000 km

sende stævningsskov (pop‐

pel – gødet – scenarie 3a) Over 10 000 km

1-500 km

Træbriketter fra hurtigvok‐

sende stævningsskov (pop‐ 500-2 500 km

pel – uden gødning – scena‐

2 500-10 000 km

rie 1)

1-500 km

Træbriketter fra hurtigvok‐

sende stævningsskov (pop‐ 500-10 000 km

pel – uden gødning – scena‐

Over 10 000 km

rie 2a)

1-500 km

Træbriketter fra hurtigvok‐

500-10 000 km

sende stævningsskov (pop‐

Over 10 000 km

1-500 km

500-2 500 km

2 500-10 000 km

Over 10 000 km

1-500 km

500-2 500 km

2 500-10 000 km

Over 10 000 km

0,0

3,9

5,0

5,3

3,4

4,4

4,6

2,0

2,5

2,6

30,9

15,0

2,8

29,4

12,7

0,4

29,4

12,7

0,4

29,4

12,7

0,4

9,5

3,6

3,5

5,3

9,8

3,6

3,5

5,3

9,8

5,2

5,3

3,5

5,2

9,5

3,6

5,3

9,8

3,6

5,3

9,8

3,5

5,2

9,5

3,6

5,3

9,8

3,6

5,3

9,8

0,3

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 372: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser om bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

18. juni 2021.

Nr. 1352.

pel – uden gødning – scena‐

rie 3a)

Træbriketter eller træpiller

fra stammetræ (scenarie 1)

1-500 km

500-2 500 km

2 500-10 000 km

Over 10 000 km

1-500 km

500-2 500 km

2 500-10 000 km

Over 10 000 km

1-500 km

500-2 500 km

2 500-10 000 km

Over 10 000 km

1-500 km

500-2 500 km

2 500-10 000 km

Over 10 000 km

1-500 km

500-2 500 km

2 500-10 000 km

Over 10 000 km

1-500 km

500-2 500 km

2 500-10 000 km

Over 10 000 km

1,1

1,4

0,0

29,8

13,2

0,9

17,2

7,2

0,3

3,5

3,3

5,2

9,5

3,6

3,5

5,3

9,8

3,6

3,5

5,3

9,8

3,3

3,2

5,0

9,2

3,4

3,3

5,1

9,3

3,4

3,3

5,1

9,3

0,3

Træbriketter eller træpiller

fra stammetræ (scenarie 2a)

Træbriketter eller træpiller

fra stammetræ (scenarie 3a)

Træbriketter eller træpiller

fra restprodukter fra træin‐

dustri (scenarie 1)

Træbriketter eller træpiller

fra restprodukter fra træin‐

dustri (scenarie 2a)

Træbriketter eller træpiller

fra restprodukter fra træin‐

dustri (scenarie 3a)

Landbrugsproduktionsveje

System til Biomassebrænd‐

Transportafstand Drivhusgasemissioner - standardværdi (g CO

eq/MJ)

stofproduktion

Ikke-CO

-emis‐

Dyrk‐ Forarbejd‐ Transport og sionerne fra sel‐

ning

distribution ve anvendelsen

af brændstoffet

1-500 km

0,0

1,1

3,1

0,3

Restprodukter fra land‐

500-2 500 km

0,0

1,1

7,8

0,3

brugsarealer med en masse‐

2 500-10 000 km 0,0

1,1

17,0

0,3

fylde på < 0,2 t/m

Over 10 000 km

0,0

1,1

34,0

0,3

1-500 km

0,0

1,1

3,1

0,3

Restprodukter fra land‐

500-2 500 km

0,0

1,1

4,4

0,3

brugsarealer med en masse‐

2 500-10 000 km 0,0

1,1

8,5

0,3

fylde på > 0,2 t/m

Over 10 000 km

0,0

1,1

16,3

0,3

1-500 km

0,0

6,0

3,6

0,3

Halmpiller

500-10 000 km

0,0

6,0

5,5

0,3

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 372: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser om bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

18. juni 2021.

Nr. 1352.

Bagassebriketter

Palmekernemel

Palmekernemel (ingen CH

Over 10 000 km

emissioner fra oliemøllen)

Over 10 000 km

500-10 000 km

Over 10 000 km

0,0

21,6

6,0

0,4

25,4

4,2

10,0

5,2

9,5

13,5

0,3

0,5

0,3

Disaggregerede standardværdier for biogas til elproduktion

STANDARDVÆRDI (g CO

eq/MJ)

Ikke-CO

emissio‐

System til biomasse‐

Teknologi Dyrk‐ Forarbejd‐ nerne fra Trans‐ Gødningsgods‐

brændstofproduktion

selve an‐

port

krivning

ning

vendelsen

af brænd‐

stoffet

Åbent fer‐

0,0

97,4

-107,3

12,5

0,8

mentat

Scenarie 1

Lukket fer‐

0,0

-97,6

12,5

0,8

mentat

Åbent fer‐

0,0

103,7

-107,3

12,5

0,8

mentat

Scenarie 2

Gylle

Lukket fer‐

0,0

5,9

-97,6

12,5

0,8

mentat

Åbent fer‐

0,0

116,4

-120,7

12,5

0,9

mentat

Scenarie 3

Lukket fer‐

0,0

6,4

-108,5

12,5

0,8

mentat

Åbent fer‐

15,6

18,9

12,5

0,0

mentat

Scenarie 1

Lukket fer‐ 15,2

0,0

12,5

0,0

mentat

Åbent fer‐

15,6

26,3

Majs (Mai‐

12,5

0,0

mentat

ze), hele Scenarie 2

Lukket fer‐ 15,2

7,2

12,5

0,0

planten

mentat

Åbent fer‐

17,5

29,3

12,5

0,0

mentat

Scenarie 3

Lukket fer‐ 17,1

7,9

12,5

0,0

mentat

Åbent fer‐

0,0

30,6

12,5

0,5

mentat

Scenarie 1

Lukket fer‐

0,0

12,5

0,5

Bioaffald

mentat

Åbent fer‐

0,0

39,0

12,5

0,5

Scenarie 2

mentat

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 372: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser om bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

18. juni 2021.

Nr. 1352.

Scenarie 3

Lukket fer‐

mentat

Åbent fer‐

mentat

Lukket fer‐

mentat

0,0

8,3

43,7

9,1

12,5

0,5

Værdierne for produktionen af biogas fra husdyrgødning omfatter negative emissioner for emissioner, som er sparet gennem håndtering af uforarbejdet

husdyrgødning. Værdien af esca er lig med -45 g CO2eq/MJ husdyrgødning anvendt i anaerob nedbrydning.

Majs (Maize), hele planten: majs høstet som foder og ensileret med henblik på konservering.

Transport af landbrugsråvarer til omdannelsesanlægget indgår i overensstemmelse med metoden i Europa-Kommissionens rapport af 25. februar 2010 om

bæredygtighedskrav for anvendelsen af fast og gasformig biomasse til elproduktion, opvarmning og køling i værdien "dyrkning".

Disaggregerede standardværdier for biomethan

System til bi‐

Kom‐

omethanpro‐ Teknologiske muligheder Dyrk‐ Forar‐ Opgra‐ Trans‐ pression Gødnings‐

duktion

ning bejdning dering port på tank‐ godskrivning

station

uden afgasfor‐

0,0

117,9

27,3

1,0

4,6

-124,4

brænding

Åbent fer‐

mentat med afgasfor‐

0,0

117,9

6,3

1,0

4,6

-124,4

brænding

Gylle

uden afgasfor‐

0,0

4,4

27,3

0,9

4,6

-111,9

Lukket fer‐ brænding

mentat med afgasfor‐

0,0

4,4

6,3

0,9

4,6

-111,9

brænding

uden afgasfor‐

18,1

28,1

27,3

0,0

4,6

brænding

Åbent fer‐

mentat med afgasfor‐

18,1

28,1

6,3

0,0

4,6

brænding

Majs (Maize),

hele planten

uden afgasfor‐

17,6

6,0

27,3

0,0

4,6

Lukket fer‐ brænding

mentat med afgasfor‐

17,6

6,0

6,3

0,0

4,6

brænding

uden afgasfor‐

0,0

42,8

27,3

0,6

4,6

brænding

Åbent fer‐

mentat med afgasfor‐

0,0

42,8

6,3

0,6

4,6

brænding

Bioaffald

uden afgasfor‐

0,0

7,2

27,3

0,5

4,6

Lukket fer‐ brænding

mentat med afgasfor‐

0,0

7,2

6,3

0,5

4,6

brænding

STANDARDVÆRDI (g CO

eq/MJ)

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 372: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser om bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

18. juni 2021.

Nr. 1352.

Bilag D

Standardværdier for drivhusgasemissioner

Standardværdier for produktionsveje for biomassebrændsler

Drivhusgasemissio‐

System til biomassebrænd‐

Transportafstand ner - standardværdi

stofproduktion

(g CO

eq/MJ)

1-500 km

500-2 500 km

Træflis fra restprodukter fra

skovbrug

2 500-10 000 km

Over 10 000 km

Træflis fra hurtigvoksende

2 500-10 000 km

stævningsskov (eukalyptus)

1-500 km

Træflis fra hurtigvoksende

500-2 500 km

stævningsskov (poppel –

2 500-10 000 km

gødet)

Over 10 000 km

1-500 km

Træflis fra hurtigvoksende

500-2 500 km

stævningsskov (poppel –

2 500-10 000 km

uden gødning)

Over 10 000 km

1-500 km

500-2 500 km

Træflis fra stammetræ

2 500-10 000 km

Over 10 000 km

1-500 km

500-2 500 km

Træflis fra restprodukter fra

træindustri

2 500-10 000 km

Over 10 000 km

1-500 km

Træbriketter eller træpiller

500-2 500 km

fra restprodukter fra skov‐

2 500-10 000 km

brug (scenarie 1)

Over 10 000 km

1-500 km

Træbriketter eller træpiller

500-2 500 km

fra restprodukter fra skov‐

2 500-10 000 km

brug (scenarie 2a)

Over 10 000 km

1-500 km

Træbriketter eller træpiller

500-2 500 km

fra restprodukter fra skov‐

2 500-10 000 km

brug (scenarie 3a)

Over 10 000 km

Træbriketter eller træpiller

fra hurtigvoksende stæv‐

2 500-10 000 km

ningsskov (eukalyptus –

scenarie 1)

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 372: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser om bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

18. juni 2021.

Nr. 1352.

Træbriketter eller træpiller

fra hurtigvoksende stæv‐

2 500-10 000 km

ningsskov (eukalyptus –

scenarie 2a)

Træbriketter eller træpiller

fra hurtigvoksende stæv‐

2 500-10 000 km

ningsskov (eukalyptus –

scenarie 3a)

Træbriketter eller træpiller

1-500 km

fra hurtigvoksende stæv‐

500-10 000 km

ningsskov (poppel – gødet –

Over 10 000 km

scenarie 1)

Træbriketter eller træpiller

1-500 km

fra hurtigvoksende stæv‐

500-10 000 km

ningsskov (poppel – gødet –

Over 10 000 km

scenarie 2a)

Træbriketter eller træpiller

1-500 km

fra hurtigvoksende stæv‐

500-10 000 km

ningsskov (poppel – gødet –

Over 10 000 km

scenarie 3a)

1-500 km

Træbriketter eller træpiller

fra hurtigvoksende stæv‐

500-10 000 km

ningsskov (poppel – uden

Over 10 000 km

gødning – scenarie 1)

Træbriketter eller træpiller

1-500 km

fra hurtigvoksende stæv‐

500-10 000 km

ningsskov (poppel – uden

Over 10 000 km

gødning – scenarie 2a)

Træbriketter eller træpiller

1-500 km

fra hurtigvoksende stæv‐

500-10 000 km

ningsskov (poppel – uden

Over 10 000 km

gødning – scenarie 3a)

1-500 km

500-2 500 km

Træbriketter eller træpiller

fra stammetræ (scenarie 1) 2 500-10 000 km

Over 10 000 km

1-500 km

500-2 500 km

Træbriketter eller træpiller

fra stammetræ (scenarie 2a) 2 500-10 000 km

Over 10 000 km

1-500 km

500-2 500 km

Træbriketter eller træpiller

fra stammetræ (scenarie 3a) 2 500-10 000 km

Over 10 000 km

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 372: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser om bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

18. juni 2021.

Nr. 1352.

Træbriketter eller træpiller

fra restprodukter fra træin‐

dustri (scenarie 1)

Træbriketter eller træpiller

fra restprodukter fra træin‐

dustri (scenarie 2a)

Træbriketter eller træpiller

fra restprodukter fra træin‐

dustri (scenarie 3a)

1-500 km

500-2 500 km

2 500-10 000 km

Over 10 000 km

1-500 km

500-2 500 km

2 500-10 000 km

Over 10 000 km

1-500 km

500-2 500 km

2 500 til 10 000 km

Over 10 000 km

Scenarie 1

henviser til processer, hvor et naturgaskedelanlæg anvendes til at levere procesvarmen til

pillepresseren. Procesel købes fra nettet.

Scenarie 2

henviser til processer, hvor et kedelanlæg fyret med træflis anvendes til at levere procesvar‐

men til pillepresseren. Procesel købes fra nettet.

Scenarie 3

henviser til processer, hvor et kraftvarmeanlæg fyret med træflis anvendes til at levere

elektricitet og varme til pillepresseren.

System til biomassebrænd‐

stofproduktion

Transportafstand

Drivhusgasemissio‐

ner - standardværdi

(g CO

eq/MJ)

1-500 km

Restprodukter fra land‐

500-2 500 km

brugsarealer med en masse‐

2 500-10 000 km

fylde på < 0,2 t/m

31)

Over 10 000 km

1-500 km

Restprodukter fra land‐

500-2 500 km

brugsarealer med en masse‐

2 500-10 000 km

fylde på > 0,2 t/m

32)

Over 10 000 km

1-500 km

Halmpiller

500-10 000 km

Over 10 000 km

500-10 000 km

Bagassebriketter

Over 10 000 km

Palmekernemel

Over 10 000 km

Palmekernemel (ingen CH

Over 10 000 km

emissioner fra oliemøllen)

Denne gruppe af materialer omfatter restprodukter fra landbruget med en lav rumvægt og omfatter materialer såsom halmballer, havreskaller, risskaller og

bagasseballer (ikke udtømmende liste).

Denne gruppe af restprodukter fra landbruget med højere rumvægt omfatter materialer som f.eks. majskolber, nøddeskaller, sojaskaller, palmekerneskaller

(ikke udtømmende liste).

Standardværdier - biogas til elektricitet

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 372: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser om bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

18. juni 2021.

Nr. 1352.

System til bioga‐

sproduktion

Teknologiske muligheder

Åbent fermentat

Lukket fermentat

Åbent fermentat

Lukket fermentat

Åbent fermentat

Lukket fermentat

Åbent fermentat

Lukket fermentat

Åbent fermentat

Lukket fermentat

Åbent fermentat

Lukket fermentat

Åbent fermentat

Lukket fermentat

Åbent fermentat

Lukket fermentat

Åbent fermentat

Lukket fermentat

Standardværdier

Drivhusgasemissio‐

ner

(g CO

eq/MJ)

-84

-78

-89

Scenarie 1

Biogas til el fra

gylle

Scenarie 2

Scenarie 3

Scenarie 1

Biogas til el fra

majs (Maize),

hele planten

Scenarie 2

Scenarie 3

Scenarie 1

Biogas til el fra

bioaffald

Scenarie 2

Scenarie 3

Efterlager uden overdækning:

Åben lagring af fermentat/afgasset husdyrgødning tegner sig for yderligere emissioner af methan, som skifter alt efter

vejret, substraten og nedbrydningseffektiviteten. I disse beregninger sættes mængderne til at være lig med 0,05 MJ CH.

Efterlager med overdækning:

Lukket lagring betyder, at den fermentat/afgassede husdyrgødning, der hidrører fra nedbrydningsprocessen, lagres i en

gastæt beholder, og den supplerende biogas, som frigives under lagringen, anses for at være nyttiggjort til produktion af yderligere elektricitet eller

biomethan.

Standardværdier for biomethan

Drivhusgasemissio‐

System til biomethan‐

Teknologiske muligheder

ner (g CO

eq/MJ)

produktion

Åbent fermentat, uden afgasforbræn‐

ding

Åbent fermentat, med afgasforbræn‐

ding

Biomethan fra gylle

Lukket fermentat, uden afgasforbræn‐

-79

ding

Lukket fermentat, med afgasforbræn‐

-100

ding

Åbent fermentat, uden afgasforbræn‐

ding

Biomethan fra majs Åbent fermentat, med afgasforbræn‐

ding

(Maize), hele planten

Lukket fermentat, uden afgasforbræn‐

ding

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 372: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser om bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

18. juni 2021.

Nr. 1352.

Lukket fermentat, med afgasforbræn‐

ding

Åbent fermentat, uden afgasforbræn‐

ding

Åbent fermentat, med afgasforbræn‐

ding

Biomethan fra bioaf‐

fald

Lukket fermentat, uden afgasforbræn‐

ding

Lukket fermentat, med afgasforbræn‐

ding

Denne kategori omfatter følgende kategorier for teknologier, der opgraderer biogas til biomethan: PSA (Pressure Swing Adsorption), PWS (Pressure

Water Scrubbing), membraner, kryogen og OPS (Organic Physical Scrubbing). Det omfatter en emission på 0,03 M JCH4 / MJ biomethan for emission af

methan i afgasserne.

Denne kategori omfatter følgende kategorier for teknologier, der opgraderer biogas til biomethan: PWS (Pressure Water Scrubbing), når vand genanven‐

des, PSA (Pressure Swing Adsorption), kemisk skrubber, OPS (Organic Physical Scrubbing), membraner og kryogen opgradering. Der medtages ikke

nogen methanemissioner for denne kategori (methanen i afgassen forbrændes, hvis den er til stede).

Standardværdier - biogas til elproduktion - blandinger af husdyrgødning og majs (Maize): drivhusgase‐

missioner angivet som andele på basis af frisk masse

Drivhusgasemissio‐

System til biogasproduktion Teknologiske muligheder ner - standardværdi

(g CO

eq/MJ)

Åbent fermentat

Scenarie 1

Lukket fermentat

-9

Husdyrgødning

Åbent fermentat

– Majs (Maize)

Scenarie 2

Lukket fermentat

-2

80 % - 20 %

Åbent fermentat

Scenarie 3

Lukket fermentat

-4

Åbent fermentat

Scenarie 1

Lukket fermentat

Husdyrgødning

Åbent fermentat

– Majs (Maize)

Scenarie 2

Lukket fermentat

70 % - 30 %

Åbent fermentat

Scenarie 3

Lukket fermentat

Åbent fermentat

Scenarie 1

Lukket fermentat

Husdyrgødning

Åbent fermentat

– Majs (Maize)

Scenarie 2

Lukket fermentat

60 % - 40 %

Åbent fermentat

Scenarie 3

Lukket fermentat

Bemærkninger:

Scenarie 1

henviser til produktionsveje, hvor den til processen krævede elektricitet og varme leveres af

selve motoren i kraftvarmeanlægget.

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 372: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser om bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

18. juni 2021.

Nr. 1352.

Scenarie 2

henviser til produktionsveje, hvor den til processen krævede elektricitet tages fra nettet, og

procesvarmen leveres af selve motoren i kraftvarmeanlægget. I nogle medlemsstater er det ikke tilladt for

operatørerne at kræve støtte til bruttoproduktion, og scenarie 1 er den mere sandsynlige konfiguration.

Scenarie 3

henviser til produktionsveje, hvor den til processen krævede elektricitet tages fra nettet, og

procesvarmen leveres af et biogaskedelanlæg. Dette scenarie gælder for nogle anlæg, hvor motoren til

kraftvarmeanlægget ikke er på stedet, og biogas sælges (men opgraderes ikke til biomethan).

Standardværdier – biomethan - blandinger af husdyrgødning og majs (Maize): drivhusgasemissioner

angivet som andele på basis af frisk masse

Standardværdi

System til biomethan‐

Teknologiske muligheder

(g CO

eq/MJ)

produktion

Åbent fermentat, uden afgasforbræn‐

ding

Husdyrgødning – Åbent fermentat, med afgasforbrænding

Majs (Maize)

Lukket fermentat, uden afgasforbræn‐

ding

80 % - 20 %

Lukket fermentat, med afgasforbræn‐

-12

ding

Åbent fermentat, uden afgasforbræn‐

ding

Husdyrgødning – Åbent fermentat, med afgasforbrænding

Majs (Maize)

Lukket fermentat, uden afgasforbræn‐

ding

70 % - 30 %

Lukket fermentat, med afgasforbræn‐

ding

Åbent fermentat, uden afgasforbræn‐

ding

Husdyrgødning – Åbent fermentat, med afgasforbrænding

Majs (Maize)

Lukket fermentat, uden afgasforbræn‐

ding

60 % - 40 %

Lukket fermentat, med afgasforbræn‐

ding

For biomethan, der anvendes som komprimeret biomethan som brændstof til transport, skal der lægges en

værdi på 4,6 g CO

eq/MJ biomethan til standardværdierne.

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 372: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser om bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

18. juni 2021.

Nr. 1352.

Bilag E

Verifikators erklæring.

Skal indeholde ordene ’Verifikators erklæring�½

Adressat

Emne

Kriterier

Adressaten er den omfattede virksomhed, som erklæringen er adresseret til, dvs.

ledelsen af den virksomhed, der har pålagt kontrollanten opgaven.

Henvisning til det specifikke dokument omfattet af denne erklæring.

Her angives de kriterier, der er anvendt til evaluering af virksomhedens indbe‐

retning.

Indberettede

oplysninger

Alle nødvendige oplysninger i henhold til dette vejledende dokument.

Resumé af ud‐

Et resumé over udført arbejde, herunder alle begrænsninger i udformning, tids‐

ført arbejde

plan og omfang af procedurerne for bevisindsamling. Beskrivelsen skal være

tilstrækkeligt detaljeret til, at læseren af erklæringen let kan forstå, hvilket arbej‐

de Verifikator har udført. Det skal omfatte en beskrivelse af, hvilke aktiviteter

der er blevet udført i virksomheden, og hvordan beviser på bæredygtighedsop‐

lysninger gennem produktionskæden er blevet testet.

For eksempel:

Gennemført interviews med _____ for at få forståelse af _____.

Gennemført en gennemgang af data for kulstof og bæredygtighed, indsamlings-

og indberetningssystemer og processer, herunder _____.

Gennemgået massebalanceoplysninger, herunder _____.

Gennemført interviews med leverandører for at fastslå _____.

Begrænsnin‐

Alle begrænsninger i den kontrol, som er gennemført ud fra de opstillede krite‐

ger

rier. Anførte begrænsninger skal kun medtages for at præcisere omfanget af

kontrolaktiviteterne – ikke som en modsigelse af den formelle erklæring.

Konklusion og

Konklusionen og eventuelle forbehold ved denne konklusion

forbehold

Bemærk, at en indberetning med konklusioner med forbehold vil blive nøje

vurderet af Energistyrelsen, og at dette kan føre til, at Energistyrelsen ikke kan

godkende de omfattede biomassebrændsler som bæredygtige.

Andre rele‐

vante be‐

mærkninger

Alle andre relevante bemærkninger (efter behov) – de skal være klart adskilt fra

konklusionen og formuleret så de ikke påvirker denne.

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 372: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser om bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

18. juni 2021.

Nr. 1352.

Bilag F

Arealtyper og krav til biomasse fra landbrug

Oversigt over hvorvidt og under hvilke betingelser bæredygtighedskriterierne for biomasse fra landbrugs‐

arealer vedrørende biodiversitet, arealer med store kulstoflagre og tørvebundsarealer (afsnit 4.3) overhol‐

des, hvis biomassen stammer fra et areal der havde en af de pågældende arealtyper i januar 2008.

Arealtype

Beskrivelse

Biodiversitet Store kulstof‐ Tørvebunds‐

lagre

arealer

(pr januar 2008)

(VE-Direktivets

artikel 29(3)) (VE-direktivets (VE-direkti‐

artikel 29(4)) vets artikel

29(5))

Overholdes

Agerjord må ikke væ‐ Overholdes

re et naturbeskyttet

område som define‐

ret i VE-direktivets

artikel 29(3)(c). Kate‐

gorien omfatter ager‐

jord (herunder ris‐

Agerjord – ikke-beskyttet

marker og brakmar‐

ker

) og landbrugs‐

skovsystemer, hvor

plantevækststrukturen

ligger under tærskler‐

ne for skovarealkate‐

gorier

Agerjord – beskyttet

Samme som ovenfor, Overholdes, hvis Overholdes

Overholdes

men hvor agerjorden det dokumente‐

ligger i naturbeskyttet res, at produktion

område som defineret af råmaterialet ik‐

i VE-direktivets arti‐ ke har grebet for‐

kel 29(3)(c).

styrrende ind i

naturbeskyttelsen

af området. Den

krævede doku‐

mentation vil af‐

hænge af den spe‐

cifikke naturbe‐

skyttelsestype,

men kan forven‐

tes at omfatte be‐

vis på tiltag for at

undgå at skade el‐

ler for aktivt at

fremme naturbe‐

skyttelsen.

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 372: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser om bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

18. juni 2021.

Nr. 1352.

Dokumentation

kan også bestå i

henvisning til en

frivillig kontrol‐

ordning, som om‐

fatter biodiversi‐

tetskriteriet.

Græsarealer (og skovklæd‐ Denne kategori om‐ Overholdes, hvis Overholdes

te arealer, der ikke indgår

fatter græsningsarea‐ græsarealerne ik‐

under definitionen på et

ler og græsgange, der ke er græsarealer

træbevokset areal jf. neden‐ ikke anses for at væ‐ med stor biodi‐

for) med landbrugsmæssig re agerjord, men som versitet, eller hvis

anvendelse

har landbrugsmæssig det dokumente‐

anvendelse. Kategori‐ res, at det er nød‐

en omfatter også sy‐ vendigt at høste

stemer med træbe‐ råmaterialet for at

voksning og andre ty‐ bevare den høje

biodiversitet.

per plantevækst end

græs så som urter og

krat, der er under tær‐

skelværdierne for de‐

finitionerne af træbe‐

voksede områder (jf.

nedenfor), og som har

en landbrugsmæssig

anvendelse. Den om‐

fatter endvidere eks‐

tensivt dyrkede græs‐

ningsarealer samt va‐

rige græsgange og

arealer med dyrkning

af hø, som er intensivt

plejede (f.eks. med

gødning, vanding el‐

ler ændring af sorter).

Græsarealer (og skovklæd‐ Denne kategori om‐ Overholdes, hvis Overholdes

fatter græsarealer græsarealerne ik‐

te arealer, der ikke indgår

under definitionen på et træ‐ uden landbrugsmæs‐ ke er græsarealer

bevokset areal jf. nedenfor) sig anvendelse. Kate‐ med høj biodiver‐

uden landbrugsmæssig an‐ gorien omfatter også sitet eller hvis det

systemer med træbe‐ dokumenteres, at

vendelse

voksning og andre ty‐ det er nødvendigt

per plantevækst end at høste råmate‐

græs så som urter og rialet for at beva‐

krat, der er under tær‐ re den høje biodi‐

versitet.

skelværdierne for de‐

finitionerne af træbe‐

voksede områder (jf.

Overholdes

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 372: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser om bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

18. juni 2021.

Nr. 1352.

nedenfor), og som ik‐

ke har en landbrugs‐

mæssig anvendelse.

Arealer med træbevoksning Sammenhængende Overholdes, hvis

Dette arealkri‐

Overholdes

(Kronedækningsgrad >30

bevoksning af træer, det kan bevises,

terium vil nor‐

dvs. et område, der at det relevante

malt ikke væ‐

dækker mere end en areal ikke var pri‐

re overholdt.

hektar og med træ‐ mær skov (dvs.

er højere end fem ikke havde tegn

meter og en krone‐ på menneskelig Det overholdes

dækningsgrad, der er indgriben som dog, hvis det

over 30 %, eller med f.eks. skovdrift), dokumenteres,

træer, der kan nå dis‐ og at arealet ikke at arealets sta‐

se tærskler på lokali‐ lå i et område ud‐ tus ikke er for‐

teten.

peget til naturbe‐ andret. Bevis

skyttelse, eller på arealets om‐

hvis det doku‐ fang og karak‐

menteres, at det ter og dens kro‐

er nødvendigt at nedæknings‐

høste råmaterialet grad skal fore‐

for at bevare den ligge for januar

høje biodiversitet. 2008 og for

tidspunktet,

hvor råmateria‐

let blev høstet.

Arealer med træbevoksning Et område, der dæk‐ Overholdes, hvis Overholdes, Overholdes

(Kronedækningsgrad 10-30 ker mere end en hek‐ det kan bevises, hvis beviser

tar med træer høje‐ at det relevante fremlægges på,

re end fem meter areal ikke var pri‐ at arealets sta‐

tus ikke er

og en kronedæknings‐ mær skov (dvs.

grad på mellem 10 % ikke havde tegn ændret, eller

og 30 %, eller træer på menneskelig hvis drivhusga‐

i stand til at nå dis‐ indgriben som sudledninger

se tærskler på lokali‐ f.eks. skovdrift), fra ændringer i

og at arealet ikke arealanvendel‐

teten.

lå i et område ud‐ sen tages i be‐

peget til naturbe‐ tragtning, og

skyttelse, eller kravet om re‐

hvis det doku‐ duktion af driv‐

menteres, at det husgasemissio‐

nen stadig

er nødvendigt at

høste råmaterialet overholdes.

for at bevare den

høje biodiversitet.

n/a

Et område, der er Overholdes, hvis

Dette arealkri‐

dækket af vand el‐ det kan påvises,

terium vil nor‐

Vådområde

ler er vandmættet

at det relevante

malt ikke væ‐

vådområde ikke

re overholdt.

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 372: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser om bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

18. juni 2021.

Nr. 1352.

Udrænet

tørvebundsareal

Drænet tørvebundsareal

permanent eller i en var primær skov,

betydelig del af året. ikke var belig‐ Det overholdes

gende i udpeget kun, hvis det

naturbeskyttelses‐ kan dokumen‐

område og ikke teres, at vå‐

var græsareal dområdet ikke

med høj biodiver‐ er forandret.

sitet.

Dokumentation

for vådområ‐

dets omfang og

karakter skal

være oplyst for

januar 2008 og

for tidspunktet,

hvor råmateria‐

let blev høstet.

n/a

Dette areal‐

Dvs. tørvebundsareal, Overholdes, hvis

kriterium vil

der ikke var drænet det kan påvises,

normalt ikke

(enten delvist eller at det relevante

være over‐

fuldstændigt) i januar tørveområde ikke

holdt.

2008.

var primær skov,

ikke var belig‐

gende i et udpe‐

Overholdes,

get naturbeskyt‐

hvis det kan

telsesområde og

dokumente‐

ikke var græsare‐

res, at arealet

al med høj biodi‐

ikke er blevet

versitet.

drænet.

n/a

Overholdes,

Dvs. tørvebundsareal, Overholdes, hvis

hvis der frem‐

der enten var del‐ det kan påvises,

lægges bevis

vist eller fuldstændigt at det relevante

på, at arealet

drænet i januar 2008. tørveområde ikke

var fuldstæn‐

var primær skov,

dig drænet i

ikke var belig‐

januar 2008,

gende i udpeget

eller der ikke

naturbeskyttelses‐

er foregået

område og ikke

nogen dræ‐

var græsareal

ning af arealet

med høj biodiver‐

siden januar

sitet.

2008. Det be‐

tyder, at for

tørvebunds‐

arealer, der

var delvist

drænet i janu‐

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 372: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser om bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

18. juni 2021.

100

Nr. 1352.

ar 2008, vil en

yderligere,

dybere dræ‐

ning, som på‐

virker arealer

der ikke var

fuldstændigt

drænet, være

en overtrædel‐

se af kriteriet

Brakjord er et begreb forbundet med EU�½s fælles landbrugspolitik. Det henviser til arealer, der er taget ud af produktionen for at mindske risiko for føde‐

vareoverskud, mens det øger muligheden for miljømæssige fordele. Fra 2007 er brakjord blevet afskaffet i henhold til den fælles landbrugspolitik. Også i

tråd med den fælles landbrugspolitik omfatter agerjord brakjord og græsmarker som del af en landbrugsmæssig rotation (denne type areal skal have været

græsmark i under 5 år for stadig at blive medregnet som landbrugsjord).

I meddelelse fra Kommissionen 2010/C 160/02 klassificeres plantager med flerårige afgrøder, herunder oliepalmeplantager, som agerjord.