Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
KEF Alm.del Bilag 372
Offentligt
2424129_0001.png
Lovtidende A
2021
Udgivet den 19. juni 2021
Nr. 1313.
14. juni 2021.
Bekendtgørelse om bæredygtighed og besparelse af drivhusgasemissioner for
biomassebrændsler og flydende biobrændsler til energiformål, m.v.
1)
I medfør af § 3, stk. 2, § 56 c, stk. 1-3, § 56 d, § 58 b, stk.
1, § 68, nr. 1, og § 73, stk. 1, i lov om fremme af vedvarende
energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 125 af 7. februar 2020, som
ændret ved lov nr. 883 af 12. maj 2021, og § 35 d, stk. 4, 2.
og 3. pkt., i lov om naturgasforsyning, jf. lovbekendtgørelse
nr. 126 af 6. februar 2020, som ændret ved lov nr. 883 af
12. maj 2021, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til §
4, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1068 af 25. oktober 2019 om
Energistyrelsens opgaver og beføjelser:
Kapitel 1
Formål, anvendelsesområde og definitioner
Formål
§ 1.
Denne bekendtgørelse har til formål at mindske risi‐
koen for, at produktionen af biomassebrændsler og flydende
biobrændsler, der anvendes til produktion af elektricitet, var‐
me, køling eller brændsler eller til energiformål i virksomhe‐
der eller private husholdninger, sker ved en ikkebæredygtig
anvendelse af biomasse og uden en tilstrækkelig begræns‐
ning af drivhusgasemissioner set i forhold til anvendelse af
fossile brændstoffer. Endvidere skal bekendtgørelsen sikre,
at Danmark kan opfylde sine indberetningsforpligtelser ved‐
rørende anvendelse af biomasse til energiformål i henhold til
Europa-Parlamentet og Rådets forordning om forvaltning af
energiunionen og klimaindsatsen.
Anvendelsesområde
§ 2.
Denne bekendtgørelse finder anvendelse for følgen‐
de:
1) Virksomheder, der anvender biomassebrændsler i an‐
læg til produktion af elektricitet, opgraderet eller renset
biogas eller forgasningsgas, varmeproduktion eller kø‐
ling, eller der anvender biogas til transport eller proces‐
formål.
2) Virksomheder, der anvender biomasse til energiformål i
en virksomhed.
3)
4)
Importører og producenter af træpiller, træbriketter og
brænde til energiformål.
Verifikatorer, der foretager uafhængig kontrol af doku‐
mentation afgivet i medfør af denne bekendtgørelse
eller i medfør af Håndbogen.
Definitioner
§ 3.
I denne bekendtgørelse forstås ved:
1)
Affald: Affald som defineret i artikel 3, nr. 1, i Euro‐
pa-Parlamentets og Rådets direktiv om affald (affalds‐
direktivet), med undtagelse af stoffer, der er blevet be‐
vidst ændret eller forurenet med henblik på at opfylde
denne definition.
2)
Anden produktion: En produktionsproces, der ikke
er drift af landbrugsarealer, skovbrug eller træindu‐
stri. Omfatter blandt andet husdyrproduktion og spil‐
devandsrensning.
3)
Anlæg: En teknisk enhed, der anvender biomasse‐
brændsler eller flydende biobrændsler til produktion
af elektricitet, varme, køling, brændsler eller til pro‐
cesformål i virksomheder. Eksempler på anlæg er en
kraftværksblok, en kedel og et biogasopgraderingsan‐
læg.
4)
Biomasse: Den bionedbrydelige del af primære pro‐
dukter, affald og restprodukter af biologisk oprindel‐
se fra landbrug, herunder vegetabilske og animalske
stoffer, fra skovbrug og tilknyttede erhvervsgrene, fis‐
keri og akvakultur, samt den bionedbrydelige del af
affald, herunder industriaffald, samt træaffald og kom‐
munalt fast affald af biologisk oprindelse.
5)
Biomasse fra landbrug: Biomasse, som er produceret
ved landbrugsdrift af dyrkede arealer.
6)
Biomasse fra skov: Biomasse, som er produceret ved
skovbrug. Dette omfatter træbiomasse fra arealer, der
er defineret som ”skov” i nærværende bekendtgørelse.
7)
Biomassebrændsler: Gasformige og faste brændsler
produceret af biomasse.
1)
Bekendtgørelsen gennemfører dele af Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2018/2001/EU af 11. december 2018 om fremme af anvendelsen af energi
fra vedvarende energikilder (omarbejdning), EU-Tidende 2018, nr. L 328, side 82. Bekendtgørelsen har som udkast været notificeret i overensstemmelse
med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/1535/EU om en informationsprocedure med hensyn til tekniske forskrifter samt forskrifter for
informationssamfundets tjenester (kodifikation).
DB000357
Klima-, Energi- og Forsyningsmin.,
Energistyrelsen, j.nr. 2020-5896
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 372: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser om bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler
14. juni 2021.
2
Nr. 1313.
8)
9)
10)
11)
12)
13)
14)
15)
16)
17)
18)
19)
20)
21)
Biogas: Gasformige brændsler produceret af biomas‐
se. Dette omfatter både biogas produceret ved anaerob
omsætning af organisk materiale og ved termisk for‐
gasning af biomasse.
Drivhusgasemissioner: Udledning af CO2 (kuldioxid),
CH4 (metan) og N2O (lattergas).
EU’s fossile reference: Den procentvise besparelse af
drivhusgasser beregnet i forhold til en fossil reference
som angivet i VE-direktivet.
Fast biomassebrændsel: Biomassebrændsel lavet af
træ fra skov, landbrug og ikke-skov, træaffald og fast
kommunalt affald, halm og andre faste biomasser fra
landbrug samt affald og restprodukter fra træindustri
og faste affalds- og restprodukter fra anden produk‐
tion.
Flydende biobrændsler: Flydende brændsel til energi‐
formål, bortset fra transport, herunder elektricitet og
opvarmning og køling, fremstillet på grundlag af bio‐
masse.
Frivillig ordning: En certificeringsordning, (eng. ”Vo‐
luntary Scheme”) som mindst indeholder samme
krav til bæredygtighed m.v., som VE-direktivets mi‐
nimumskrav, og som Europa-Kommissionen har god-
kendt kan dokumentere overholdelse heraf.
Forgasningsgas: Gas produceret ved termisk forgas‐
ning af biomasse.
Geografisk oprindelse: Det geografiske område hvor
biomassen blev høstet. Kan angives som land, stat/
region eller kildeområde. I håndbogen fastsættes nær‐
mere regler for angivelse af geografisk oprindelse.
Håndbogen: Bekendtgørelse om Håndbog om opfyl‐
delse af bæredygtighedskrav og krav til reduktion af
drivhusgasemissioner for biomassebrændsler til ener‐
giformål.
Indfyret termisk effekt: Den maksimale indfyrede
brændselsmængde pr. tidsenhed, målt i megawatt,
som kan tilføres et anlæg, og som enten afbrændes på
anlægget til produktion af elektricitet, varme eller pro‐
cesformål, eller som indgår i det biomassebrændsel,
som anlægget producerer.
Kildeområde: Geografisk afgrænset område, som rå‐
produkter i form af biomasse stammer fra, hvorfra der
er pålidelige og uafhængige oplysninger, og hvor for‐
holdene er tilstrækkelig ensartede til, at risikoen i for‐
bindelse med biomassens bæredygtigheds- og lovlig‐
hedskarakteristik kan vurderes. I håndbogen fastsættes
nærmere regler for definition af kildeområde.
Restprodukt: Et stof, som ikke er det slutprodukt el‐
ler de slutprodukter, der er det primære formål med
produktionsprocessen, og processen er ikke bevidst
ændret for at producere det.
Restprodukter fra landbrug, akvakultur, fiskeri og
skovbrug: Restprodukter, som direkte genereres af
landbrug, akvakultur, fiskeri og skovbrug, og som ik‐
ke omfatter restprodukter fra tilknyttede erhvervssek-
torer eller tilknyttet forarbejdning.
Restprodukter fra landbrugsarealer: Restprodukter fra
dyrkning og høst af afgrøder.
22)
23)
24)
25)
26)
27)
28)
29)
30)
Råmateriale: Inputmateriale til en produktionsproces
for biomassebrændsler.
Skov: Et areal på mere end 0,5 hektar og en mini‐
mumsbredde på 20 meter med træer højere end 5 me‐
ter og en kronedækningsgrad på mere end 10 pct. eller
med træer, som er i stand til at nå disse grænseværdier
på stedet, dog ikke jord, der overvejende er under
landbrugs- eller urban -arealanvendelse, jf. FN’s Food
and Agriculture Organizations definition af skov. Som
skov regnes desuden områder, der af den kompetente
myndighed i landet er defineret som skov. I Danmark
anses blandt andet træbevoksede arealer, der er pålagt
fredsskovspligt, for skov. Dette gælder også, når de er
mindre end 0,5 hektar, og når de indeholder skovlys‐
ninger, der ikke er træbevoksede.
Skovcertificeringsordning (Eng: Forest Management
Certification): En certificeringsordning, der indehol‐
der en standard med kriterier for skovforvaltning, som
tager bestemte hensyn til biologiske, økonomiske og
sociale forhold, og som skovens ejer eller forvalter
forpligter sig til at følge.
Sporbarhedscertificering: Certificering af systemer
til at viderebringe oplysninger i produktionskæden
om biomassens oprindelse og bæredygtighedskarakte‐
ristika, som sikrer at massebalanceprincippet er over‐
holdt, og at output-biomassens karakteristika er doku‐
menteret i overensstemmelse med tilsvarende input.
Støtteberettiget biogas: Ved støttet biogas forstås bio‐
gas, undtagen forgasningsgas, der anvendes til pro‐
duktion af elektricitet, opgraderet biogas leveret til
et sammenkoblet gassystem eller renset biogas leve‐
ret til et bygasnet eller sælges til brug for transport
eller procesformål i virksomheder eller til varmepro‐
duktion, og som er omfattet af støtteordningerne i
bekendtgørelse om pristillæg til elektricitet produceret
ved anvendelse af biogas eller af forgasningsgas frem‐
stillet ved biomasse, bekendtgørelse om pristillæg til
opgraderet biogas leveret til et sammenkoblet gassy‐
stem og til renset biogas leveret til et bygasnet og
bekendtgørelse om tilskud til biogas, der sælges til
brug for transport eller anvendes til procesformål i
virksomheder eller til varmeproduktion.
Træaffald: Som defineret i Håndbogen.
Træbiomasse: Som defineret i Håndbogen.
Træ fra ikkeskov: Som defineret i Håndbogen.
VE-direktivet: Europa-Parlamentets og Rådets direk‐
tiv 2018/2001/EU om fremme af anvendelsen af ener‐
gi fra vedvarende energikilder (omarbejdning).
Kapitel 2
Bæredygtighedskrav til flydende biobrændsler og
biomassebrændsler, der anvendes til produktion af
elektricitet, varme, køling og brændsler, til energiformål i
virksomheder, samt til træpiller, træbriketter eller brænde
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 372: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser om bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler
14. juni 2021.
3
Nr. 1313.
som produceres eller importeres med henblik på salg til bl.a.
private husholdninger
Biomassebrændsler produceret af biomasse fra
landbrugsarealer, herunder affald og restprodukter fra
landbrugsarealer
§ 4.
En virksomhed, der anvender biomassebrændsler
produceret af biomasse, som stammer fra landbrugsarealer,
til produktion af elektricitet, varme, køling eller til produk‐
tion af opgraderet biogas, renset biogas eller forgasningsgas,
skal sikre, at de anvendte biomassebrændsler opfylder de
bæredygtighedskriterier, der er fastsat i §§ 5-9, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Biomassebrændsler, der anvendes af virksomheder
i anlæg til produktion af elektricitet, varme, køling eller
brændsler med en samlet indfyret termisk effekt på under
20 MW for faste biomassebrændsler og på under 2 MW for
gasformige biomassebrændsler, er undtaget fra kravet i stk.
1. For opgraderingsanlæg gælder, at anlæg med en kapacitet
på under 200 m3 metan pr. time, er undtaget fra kravet i stk.
1.
§ 5.
Det skal sikres, at biomassebrændsler ikke fremstilles
af råmaterialer fra et areal med høj biodiversitet, jf. dog
stk. 2. Ved et areal med høj biodiversitet forstås i denne
bestemmelse et areal, som havde en af følgende statusser i
januar 2008 eller senere, uanset om arealet fortsat har denne
status:
1) Primærskov og andre træbevoksede arealer, hvorved
forstås skov og andre træbevoksede arealer med hjem‐
mehørende arter, hvor der ikke er noget klart synligt
tegn på menneskelig aktivitet, og hvor de økologiske
processer ikke er forstyrret i væsentlig grad.
2) Skov og andre træbevoksede arealer med høj biodiver‐
sitet, som er artsrige og ikke nedbrudte eller af den
relevante kompetente myndighed i det pågældende land
er blevet udpeget som et areal med høj biodiversitet,
med mindre det dokumenteres, at produktionen af dette
råmateriale ikke har forstyrret disse naturbeskyttelses‐
formål.
3) Områder der ved international eller national ret eller
af den relevante kompetente myndighed er udlagt som
naturbeskyttelsesområde.
4) Områder til beskyttelse af sjældne, truede eller udryd‐
delsestruede økosystemer eller arter, der er anerkendt i
internationale aftaler eller er medtaget på lister udarbej‐
det af mellemstatslige organisationer eller Den Interna‐
tionale Naturværnsunion (IUCN).
5) Græsarealer med høj biodiversitet på over en hektar,
som er naturlige, hvorved forstås græsarealer, der ville
forblive græsarealer uden menneskelig intervention, og
som opretholder den naturlige artssammensætning og
de økologiske kendetegn og processer.
6) Græsarealer med høj biodiversitet på over en hektar,
som er ikkenaturlige, hvorved forstås græsarealer, der
ville ophøre med at være græsarealer uden menneskelig
intervention, og som er artsrige og ikke nedbrudte og
af en relevant kompetent myndighed er blevet udpeget
som arealer med høj biodiversitet, med mindre det do‐
kumenteres, at det er nødvendigt at høste råmaterialet
for at bevare deres status som græsarealer med høj
biodiversitet.
Stk. 2.
Kan det dokumenteres, at produktionen af råma‐
terialer fra områder omfattet af stk. 1, nr. 3 og 4, ikke for‐
styrrer de naturbeskyttelsesformål, som beskyttelsen af de
ovenfor nævnte områder skal sikre, kan råmaterialer fra dis‐
se områder anvendes til fremstilling af biomassebrændsler.
§ 6.
Det skal sikres, at biomassebrændsler produceret af
biomasse fra landbrug ikke fremstilles af råmaterialer fra
arealer med stort kulstoflager. Ved et areal med stort kulstof‐
lager forstås et areal, der havde en af følgende statusser i
januar 2008, og som ikke længere har denne status:
1) Vådområder, hvorved forstås arealer, der permanent
eller i en betydelig del af året er vanddækkede eller
vandmættede.
2) Sammenhængende arealer på over en hektar bevokset
med træer af en højde på over fem meter og med en
kronedækningsgrad på mindst 30 pct. eller med træer,
der kan nå disse tærskler på lokaliteten.
3) Arealer på over en hektar bevokset med træer af en
højde på over fem meter og med en kronedækningsgrad
på mellem 10 pct. og 30 pct. eller med træer, der kan nå
disse tærskler på lokaliteten, med mindre det dokumen‐
teres, at arealets kulstoflager før og efter omlægning er
således, at det ved anvendelsen af metoden i bilag B
i Håndbogen vil opfylde betingelserne i § 18 i denne
bekendtgørelse.
§ 7.
Det skal sikres, at biomassebrændsler produceret af
biomasse fra landbrug ikke fremstilles af råmaterialer fra
arealer, der var tørvebundsarealer i januar 2008, medmindre
det dokumenteres, at dyrkning og høst af dette råmateriale
ikke indebærer afvanding af hidtil udrænet jord.
Bæredygtighedskrav til affald og restprodukter fra
landbrugsarealer
§ 8.
Det skal sikres, at der for biomassebrændsler, der
er fremstillet af affald eller restprodukter, som stammer fra
landbrugsarealer, er indført overvågnings- eller håndterings‐
planer på bedrifts- eller leverandørniveau for at afhjælpe
virkningerne på jordbundens kvalitet og kulstofindholdet i
jorden på de landbrugsarealer, som affaldet eller restproduk‐
tet stammer fra.
Særligt bæredygtighedskrav for støtteberettiget biogas
§ 9.
Støttet biogas skal ud over kriterierne i §§ 5-8, opfyl‐
de stk. 2, jf. stk. 3-5.
Stk. 2.
Produktion af støttet biogas skal hovedsagelig ba‐
seres på anvendelse af rest- og affaldsprodukter. I perioden
fra den 1. august 2018 til og med den 31. juli 2022 må der
pr. indberetningsperiode højst anvendes 12 pct. energiafgrø‐
der ved produktionen af støttet biogas målt i vægtinput pr.
anlæg til produktion af biogas. Denne betingelse finder an‐
vendelse for al produktion af biogas, uanset biogasanlæggets
størrelse og størrelsen på de anlæg, der anvender den støt‐
teberettigede biogas til produktion af elektricitet, transport,
proces, varme eller brændsler.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 372: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser om bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler
14. juni 2021.
4
Nr. 1313.
Stk. 3.
Anvendelse af energiafgrøder efter stk. 2 opgøres
som et gennemsnit pr. indberetningsperiode.
Stk. 4.
Ved energiafgrøder forstås i denne bestemmelse
energiafgrøder omfattet af bilag 1 i denne bekendtgørelse,
bortset fra efterafgrøder. Ved efterafgrøder forstås afgrøder
der dyrkes på marken, med det primære formål at reducere
kvælstofudvaskningen fra hovedafgrøden høstes, og indtil
der etableres en ny hovedafgrøde.
Stk. 5.
Afgrøder, som efter deres beskaffenhed ikke kan
anvendes til det formål, de er dyrket til og derfor må kasse‐
res, medtages ikke ved opgørelsen af energiafgrøder.
Biomassebrændsler produceret af biomasse fra skov,
herunder affald og restprodukter fra skovbrug, og af affald
og restprodukter fra træindustri samt af træbiomasse fra
ikkeskov
§ 10.
Ved anvendelse, produktion og import af biomasse‐
brændsler produceret af biomasse, som stammer fra skov,
skal virksomheder sikre, at bæredygtighedskriterierne i §§
12-15 er opfyldt, jf. dog § 11.
Stk. 2.
Ved anvendelse, produktion og import af biomas‐
sebrændsler produceret af affald og restprodukter fra træin‐
dustri skal virksomheder sikre, at bæredygtighedskriterierne
i § 12 og § 14 er opfyldt, jf. dog § 11.
Stk. 3.
Ved anvendelse, produktion og import af biomas‐
sebrændsler produceret af træbiomasse fra ikkeskov skal
virksomheder sikre, at bæredygtighedskriterierne i § 16 er
opfyldt, jf. dog § 11.
§ 11.
En virksomhed skal sikre, at bæredygtighedskriteri‐
erne i §§ 12-16 opfyldes, når:
1) Virksomheden anvender faste biomassebrændsler jf. §
10, i anlæg til produktion af elektricitet, opvarmning
eller køling, når anlægget har en indfyret termisk effekt
på 5 megawatt eller derover, jf. dog stk. 2.
2) Virksomheden anvender biomasse jf. § 10, i anlæg til
energiformål i virksomheder, når anlægget har en ind‐
fyret termisk effekt på 20 megawatt eller derover, jf.
dog stk. 3.
3) Virksomheden årligt producerer eller importerer mindst
20.000 ton træpiller, jf. dog stk. 4 og stk. 5.
4) Virksomheden anvender gasformige biomassebrænd‐
sler jf. § 10, i anlæg til produktion af elektricitet, op‐
varmning eller køling, når anlægget har en indfyret
termisk effekt på 2 megawatt eller derover.
Stk. 2.
Fra 30. juni 2023 finder reglerne anvendelse for
anlægsejere, der anvender biomasse jf. § 10, i anlæg til
produktion af elektricitet, opvarmning eller køling med en
kapacitet på 2,5 megawatt eller derover.
Stk. 3.
Fra 30. juni 2023 finder reglerne anvendelse for
anlægsejere, der anvender biomasse jf. § 10, til energiformål
i anlæg med en kapacitet på 2,5 megawatt eller derover.
Stk. 4.
Fra 30. juni 2023 finder reglerne anvendelse for
virksomheder, der årligt producerer eller importerer mindst
5.000 ton træpiller, træbriketter eller brænde.
Stk. 5.
Hvor der foreligger dokumentation for, at en speci‐
ficeret mængde træpiller, brænde eller træbriketter vil blive
anvendt til andet end energiformål, kan opfyldelse af bære‐
dygtighedskriterierne i §§ 12-16 undlades for den pågælden‐
de mængde.
Biomasse fra skov
§ 12.
For at minimere risikoen for, at der anvendes skov‐
biomasse fra ikkebæredygtig produktion, skal det sikres,
at det land, hvor skovbiomassen blev fældet, har indført
national eller regional lovgivning, der finder anvendelse i
fældningsområdet, samt overvågnings- og håndhævelsessy‐
stemer, der sikrer, jf. dog stk. 2:
1) fældningens lovlighed,
2) at skove genetableres på fældede arealer,
3) at områder, der ved international eller national ret el‐
ler af den relevante kompetente myndighed i det på‐
gældende land er udlagt som naturbeskyttelsesområder,
herunder vådområder og tørvemoser, beskyttes,
4) at fældningen udføres under hensyntagen til oprethol‐
delsen af jordbundens kvalitet og biodiversiteten med
det formål at minimere skadevirkninger, og
5) at fældningen opretholder eller forbedrer skovens pro‐
duktionskapacitet på lang sigt.
Stk. 2.
Hvis den dokumentation, der fremgår af stk. 1,
ikke er tilgængelig på landeniveau for et eller flere af de
under stk. 1, nr. 1-5 anførte kriterier, skal der i stedet være
indført systemer til styring på skovkildeområdeniveau, der
sikrer, at de pågældende kriterier overholdes.
Stk. 3.
Dokumentation af kravene i stk. 1 og 2, skal ske i
overensstemmelse med de krav, som er fastsat i Håndbogen.
Ekstra krav til skovbiomasse om beskyttelse af værdifulde
områder og særlige arter
§ 13.
For at minimere risikoen for, at der anvendes bio‐
masse, der har haft negativ effekt på biodiversiteten m.v.,
skal det sikres, at der ved forvaltningen af skoven ydes
beskyttelse af biodiversitet, følsomme og bevaringsværdige
områder og særlige arter.
Stk. 2.
Dokumentation af kravene i stk. 1, skal ske i over‐
ensstemmelse med de krav, som er fastsat i Håndbogen.
Klimakrav til skovbiomasse, herunder LULUCF
§ 14.
Det skal sikres, at landet eller den regionale orga‐
nisation for økonomisk integration, hvorfra skovbiomassen
stammer, er part i Parisaftalen, og enten:
1) har forelagt et nationalt bestemt bidrag for De For‐
enede Nationers rammekonvention om klimaændringer
(UNFCCC), som omfatter emissioner og optag i land‐
brug, skov og arealanvendelse, hvormed det sikres, at
ændringer i kulstoflagrene i forbindelse med hugst af
biomasse medregnes i landets forpligtelse til at minds‐
ke drivhusgasemissioner, jf. det nationalt bestemte bi‐
drag, eller
2) har indført nationale eller regionale love i overensstem‐
melse med Parisaftalens artikel 5, som finder anven‐
delse i fældningsområdet, med henblik på at bevare
og øge kulstoflagre og –dræn, og det dokumenteres,
at rapporterede emissioner fra LULUCF-sektoren ikke
overstiger optag.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 372: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser om bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler
14. juni 2021.
5
Nr. 1313.
Stk. 2.
Hvor dokumentationen i stk. 1 ikke er tilgængelig
skal der i stedet være indført systemer til styring på skovkil‐
deområdeniveau for at sikre, at niveauet af kulstoflagre og
–dræn i skovene opretholdes eller forbedres på lang sigt.
Stk. 3.
Dokumentation af kravene i stk. 1 og stk. 2 skal
ske i overensstemmelse med de krav, der er fastsat i Hånd‐
bogen.
Ekstra klimakrav til skovbiomasse om bevarelse af
kulstoflagre
§ 15.
Det skal sikres:
1) at skovkulstoflageret ikke er i tilbagegang i skovbio‐
massens oprindelsesland eller skovkildeområdet,
2) at skovene i kildeområdet er skovcertificeret, eller
3) at der kun anvendes restprodukter.
Stk. 2.
Dokumentation af kravene i stk. 1, nr. 1-3 skal
ske i overensstemmelse med de krav, som er fastsat i Hånd‐
bogen.
Bæredygtighedskrav for biomassebrændsel produceret af
træ fra ikkeskov
§ 16.
Ved anvendelse jf. § 11 af træbiomasse fra ikkeskov
skal følgende krav opfyldes:
1) Krav om genetablering.
2) Krav om risikovurdering og risikominimering ift. na‐
turværdier.
Stk. 2.
Dokumentation skal ske i overensstemmelse med
de krav, som er fastsat i Håndbogen.
Stk. 3.
Kravet i stk. 1 gælder fra den 1. januar 2022.
Flydende biobrændsler
§ 17.
En virksomhed, der anvender flydende biobrændsler
til produktion af elektricitet, varme eller køling, skal sikre,
at de anvendte flydende biobrændsler opfylder følgende bæ‐
redygtighedskriterier:
1) Kriterierne i §§ 5-8 for flydende biobrændsler produce‐
ret af biomasse fra landbrugsarealer, herunder affald og
restprodukter fra landbrugsarealer.
2) Kriterierne i §§ 12 og 14 for flydende biobrændsler
produceret af biomasse fra skov, herunder affald og
restprodukter fra skovbrug.
Kapitel 3
Krav om besparelser af drivhusgasemissioner for
biomassebrændsler og flydende biobrændsler, der anvendes
til produktion af elektricitet, varme, køling, brændsler og til
energiformål i virksomheder
Biomassebrændsler produceret af biomasse fra landbrug
samt affald og restprodukter fra anden produktion, herunder
husdyrbrug, akvakultur og fiskeri
§ 18.
En virksomhed, der anvender biomassebrændsler
produceret af biomasse fra landbrug samt affald og restpro‐
dukter fra anden produktion i anlæg til produktion af elektri‐
citet, varme, køling, opgraderet biogas, renset biogas eller
forgasningsgas, skal opfylde følgende besparelse af drivhus‐
gasemissioner set i forhold til EU’s fossile reference, jf. dog
stk. 4 og 5:
1) mindst 70 pct. i anlæg, der sættes i drift fra den 1.
januar 2021 og til og med den 31. december 2025, og
2) mindst 80 pct. i anlæg, der sættes i drift den 1. januar
2026 eller senere.
Stk. 2.
Et anlæg anses for at være i drift, hvis den fysiske
produktion af elektricitet, varme, køling eller brændsler pro‐
duceret ved anvendelse af biomassebrændsel er påbegyndt.
Stk. 3.
Besparelsen i drivhusgasemissioner skal beregnes i
overensstemmelse med reglerne i kapitel 9 i Håndbogen.
Stk. 4.
Anlæg med en samlet indfyret termisk effekt på
under 20 MW for faste biomassebrændsler og på under 2
MW for gasformige biomassebrændsler, samt opgraderings‐
anlæg med en kapacitet på under 200 m3 metan pr. time, er
ikke omfattet af krav om opfyldelse af kriterier for besparel‐
se af drivhusgasemissioner.
Stk. 5.
Elektricitet, opvarmning, køling og brændsler, der
produceres ved anvendelse af husholdnings- eller hushold‐
ningslignende affald, er ikke omfattet af krav om opfyldelse
af kriterier for besparelse af drivhusgasemissioner.
Biomassebrændsler produceret af biomasse fra skov, affald
og restprodukter fra træindustri samt træbiomasse fra
ikkeskov
§ 19.
En virksomhed, der anvender biomassebrændsler,
jf. § 10, til produktion af elektricitet, varme eller køling, til
energiformål i virksomheder eller importerer eller produce‐
rer træpiller, træbriketter eller brænde skal opfylde følgende
besparelse af drivhusgasemissioner set i forhold til EU’s
fossile reference, jf. dog stk. 3 og 4:
1) mindst 75 pct. frem til og med den 31. december 2024,
2) mindst 80 pct. fra den 1. januar 2025, og
3) mindst 83 pct. fra den 1. januar 2028.
Stk. 2.
Besparelsen i drivhusgasemissionerne skal bereg‐
nes for hvert anlæg i overensstemmelse med reglerne i kapi‐
tel 9 i Håndbogen.
Stk. 3.
For anlæg med en kapacitet på 5 megawatt el‐
ler derover og for årlig import eller produktion af mindst
20.000 tons træpiller gælder kravene i stk. 1 frem til 29.
juni 2023. Fra 30. juni 2023 gælder kravene i stk. 1 for
anlæg med en kapacitet på 2,5 megawatt eller derover og for
årlig import eller produktion af mindst 5.000 tons træpiller,
træbriketter eller brænde.
Flydende biobrændsler
§ 20.
En virksomhed, der anvender flydende biobrændsler
til produktion af elektricitet, opvarmning eller køling, skal
opfylde følgende besparelse af drivhusgasemissioner set i
forhold til EU’s fossile reference:
1) mindst 50 pct. for flydende biobrændsler, der er produ‐
ceret i anlæg, der var sat i drift senest den 5. oktober
2015,
2) mindst 60 pct. for flydende biobrændsler, der er produ‐
ceret i anlæg, der er sat i drift fra den 6. oktober 2015
og indtil den 31. december 2020, og
3) mindst 65 pct. for flydende biobrændsler, der er produ‐
ceret i anlæg, der sættes i drift fra den 1. januar 2021.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 372: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser om bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler
14. juni 2021.
6
Nr. 1313.
Stk. 2.
Besparelsen i drivhusgasemissionerne skal bereg‐
nes i overensstemmelse med reglerne i kapitel 9 i Håndbo‐
gen.
Stk. 3.
Et anlæg anses for at være sat i drift, hvis den
fysiske produktion af flydende biobrændsler er påbegyndt.
Kapitel 4
Indberetning og dokumentation
Fast biomasse
§ 21.
En virksomhed, der anvender fast biomassebrændsel
til at producere elektricitet, varme eller køling eller til ener‐
giformål i virksomheder, eller som importerer eller produce‐
rer træpiller, brænde eller briketter skal hvert forår indsende
følgende oplysninger til Energistyrelsen:
1) Oplysninger om geografisk oprindelse, mængde og ty‐
pe af anvendte råprodukter for det foregående kalen‐
derår.
2) Oplysninger om, hvordan virksomheden det foregåen‐
de kalenderår har overholdt krav om opfyldelse af
bæredygtighedskriterier og kriterier for besparelse af
drivhusgasemissioner i henhold til kapitel 2 og 3. Op‐
lysningerne skal inden indberetning være verificeret af
en 3. part, jf. § 23.
Stk. 2.
Virksomheden skal efter anmodning endvidere stil‐
le de data, der er anvendt til at udarbejde oplysningerne, til
rådighed for Energistyrelsen.
Stk. 3.
Oplysninger om geografisk oprindelse, mængde og
type af råprodukt jf. stk. 1, nr. 1, offentliggøres i aggregeret
form på Energistyrelsen hjemmeside.
Stk. 4.
Energistyrelsen fastsætter frist for indsendelse af
oplysningerne og offentliggør denne på Energistyrelsens
hjemmeside.
Biogas
§ 22.
En virksomhed, der anvender biogas til at producere
elektricitet, opgraderet eller renset biogas, eller anvender
biogas til transport, procesformål, varme eller køling skal
årligt og inden den 1. september hvert år indsende følgende
oplysninger til Energistyrelsen, jf. dog stk. 4:
1) Oplysninger om geografisk oprindelse, mængde og ty‐
pe af anvendte råprodukter for den foregående indbe‐
retningsperiode.
2) Oplysninger om, hvordan virksomheden i den foregå‐
ende indberetningsperiode har overholdt krav om op‐
fyldelse af bæredygtighedskriterier og kriterier for be‐
sparelse af drivhusgasemissioner i henhold til kapitel
2 og 3. Oplysningerne skal inden indberetning være
verificeret af en 3. part, jf. § 25.
Stk. 2.
Virksomheden skal efter anmodning endvidere stil‐
le de data, der er anvendt til at udarbejde oplysningerne, til
rådighed for Energistyrelsen.
Stk. 3.
Oplysninger om geografisk oprindelse, mængde og
type af råprodukt jf. stk. 1, nr. 1, offentliggøres i aggregeret
form på Energistyrelsen hjemmeside.
Stk. 4.
For indberetningsåret 1. august 2020 til 31. juli
2021 skal alle støttemodtagere senest den 1. september 2021
indberette alle typer og mængder af biomasser, der er an‐
vendt i biogasproduktionen fra den 1. august 2020 til den
31. juli 2021.
Stk. 5.
Ved indberetning for indberetningsåret 1. august
2021 til 31. juli 2022 skal alle virksomheder, der anvender
biogas til de i § 2 nævnte formål, uanset om de er støttemod‐
tagere eller ej, senest den 1. september 2022 indsende to
separate indberetninger. Den ene indberetning skal indehol‐
de de i stk. 1. omfattede oplysninger og vedrøre perioden
fra den 1. august 2021 til den 31. juli 2022. Den anden ind‐
beretning skal indeholde de i stk. 1 omfattede oplysninger
og vedrøre perioden fra den 1. juli 2021 til den 31. juli 2021.
Stk. 6.
For indberetning af opfyldelse af krav i medfør af
§ 9, gælder endvidere følgende:
1) Energistyrelsen kan kræve, at støttemodtageren for
egen regning indsender en revisorerklæring, som be‐
kræfter forhold vedrørende de anvendte råvarer samt
produktionen og leveringen af biogas, og som påtegnes
af en godkendt revisor.
2) Producenter af biogas skal stille de nødvendige oplys‐
ninger om type og vægt af anvendte råvarer til rådighed
for støttemodtageren. Oplysningerne skal til brug for
periodisk kontrol løbende registreres i en logbog.
3) Energistyrelsen kan indhente yderligere oplysninger fra
tilskudsmodtagere, producenter af biogas eller forgas‐
ningsgas og Landbrugsstyrelsens Leverandørregister
for gødningsleverancer.
4) Indberetningen skal attesteres af producenten af biogas.
Stk. 7.
Energistyrelsen fastsætter en revisionsinstruks for
den godkendte revisors revision efter stk. 6, nr. 1.
§ 23.
Omkostninger ved indberetning og måling efter § 21
og 22 afholdes af virksomheden.
Uafhængig kontrol
§ 24.
Virksomheden skal over for Energistyrelsen doku‐
mentere, at der er etableret en forudgående uafhængig kon‐
trol (verifikation) af de oplysninger, den forelægger for
Energistyrelsen i henhold til §§ 21 og 22, og at denne kon‐
trol er af en tilstrækkelig standard.
Stk. 2.
Den uafhængige kontrol skal bekræfte, at de syste‐
mer, der anvendes af de økonomiske aktører er nøjagtige,
pålidelige og sikret mod svindel, herunder at materialer ikke
bevidst ændres eller kasseres, så partiet eller en del deraf
kan blive til affald eller et restprodukt.
Krav til verifikatorer
§ 25.
For at kunne udføre uafhængig kontrol af virksom‐
heders opfyldelse af bæredygtighedskriterier for biomasse‐
brændsler produceret af skovbiomasse, affald og restproduk‐
ter fra træindustri eller træbiomasse fra ikke-skov, skal en
verifikator være godkendt til eller akkrediteret til at udføre
certificering efter:
1) mindst én skovcertificeringsordning,
2) mindst én certificeringsordning for biomasseprodukti‐
on, f.eks. SBP,
3) mindst en sporbarhedscertificeringsordning, og
4) være godkendt af Europa-Kommissionen som overvåg‐
ningsorgan (monitorering organisation) i henhold til
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 372: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser om bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler
14. juni 2021.
7
Nr. 1313.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
995/2010 af 20. oktober 2010 om fastsættelse af krav
til virksomheder, der bringer træ og træprodukter i om‐
sætning (EU’s tømmerforordning, EUTR).
Stk. 2.
Energistyrelsen fører på sin hjemmeside en liste
over de ordninger, der kan danne kvalifikationsgrundlag for
verifikatorer.
Stk. 3.
For at kunne udføre uafhængig kontrol af virksom‐
heders opfyldelse af bæredygtighedskriterier for biomasse‐
brændsler produceret af biomasse fra landbrug skal verifika‐
tor være godkendt eller akkrediteret til at udføre certifice‐
ring efter mindst en frivillig ordning.
Stk. 4.
Energistyrelsen kan træffe afgørelse om dispensa‐
tion fra et eller flere af kravene i stk. 1 og stk. 3.
Stk. 5.
En afgørelse efter stk. 4 kan ikke påklages til kli‐
ma-, energi- og forsyningsministeren eller Energiklagenæv‐
net.
Krav og retningslinjer i Håndbogen
§ 26.
Oplysninger og dokumentation, der rapporteres el‐
ler indberettes til Energistyrelsen i henhold til §§ 21-22 og
24-25 skal udarbejdes i overensstemmelse med de krav og
retningslinjer, der er fastsat i Håndbogen.
Frivillige nationale eller internationale ordninger
§ 27.
Har Europa-Kommissionen i henhold til VE-direk‐
tivets artikel 30, stk. 4, 1. afsnit, 1. pkt., truffet afgørelse
om, at en national eller international certificeringsordning,
der fastsætter standarder for fremstilling af biomassebrænd‐
sler eller flydende biobrændsler, indeholder nøjagtige data
om drivhusgasbesparelser med henblik på overholdelse af
VE-direktivets kriterier i artikel 29, stk. 10, eller påviser,
at partier af biomassebrændsler eller flydende biobrændsler
overholder bæredygtighedskriterierne i artikel 29, stk. 2-7,
kan virksomheden bruge en sådan ordning til at dokumente‐
re opfyldelse af §§ 5-8 og 12 og 14. For § 12 og § 14 skal
verifikator dog fortsat bekræfte oplysningerne om de certifi‐
cerede mængder. Certificeringsorganet kan blive underlagt
tilsyn jf. § 29.
Stk. 2.
Energistyrelsen kan træffe afgørelse om, at virk‐
somheder kan bruge bestemte nationale eller internationale
certificeringsordninger til at dokumentere opfyldelse af be‐
stemte krav.
Kapitel 5
Digital kommunikation
§ 28.
Energistyrelsen kan forlange, at indberetninger, som
virksomheder er forpligtet til at foretage i medfør af denne
bekendtgørelse eller af Håndbogen, skal ske digitalt ved at
anvende et af Energistyrelsen udarbejdet indberetningsske‐
ma, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Undtaget fra kravet i stk. 1 er juridiske enheder,
der er fritaget for obligatorisk tilslutning til Digital Post
efter bekendtgørelse om fritagelse af juridiske enheder med
CVR-nummer, samt fysiske personer med erhvervsaktivite‐
ter for tilslutning til Digital Post.
Kapitel 6
Tilsyn
§ 29.
Energistyrelsen eller den, som klima-, energi- og
forsyningsministeren bemyndiger hertil, fører tilsyn med
virksomhedernes overholdelse af krav i denne bekendtgørel‐
se og Håndbogen.
Stk. 2.
Virksomhederne skal til en hver tid udlevere mate‐
riale til brug for Energistyrelsens tilsyn, der omfatter doku‐
mentation af kravene i §§ 4-20.
Kapitel 7
Indhentelse af oplysninger om anvendelse og forbrug af
energi fra vedvarende energikilder
§ 30.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan til
sikring af Danmarks overholdelse af Europa-Parlamentets
og Rådets forordning om forvaltning af energiunionen og
klimaindsatsen indhente nødvendige oplysninger hos enhver
juridisk og fysisk person om forhold vedrørende anvendelse
og forbrug af energi fra vedvarende energikilder.
Kapitel 8
Sanktioner
§ 31.
Med mindre højere straf er forskyldt efter anden
lovgivning, straffes med bøde den, der:
1) undlader at efterkomme et eller flere af kriterierne for
bæredygtighed i §§ 5-8 eller §§ 12-17,
2) undlader at efterkomme et eller flere af kriterierne for
besparelser af drivhusgasemissioner i §§ 18-20,
3) afgiver urigtige oplysninger eller undlader at afgive
oplysninger i henhold til §§ 21-22,
4) undlader at overholde krav til en uafhængig kontrol i
henhold til § 24 eller § 25, eller
5) undlader at udlevere materiale til Energistyrelsen i hen‐
hold til § 29, stk. 2.
Stk. 2.
Med bøde straffes den, der undlader at efterkomme
påbud udstedt i henhold til § 71 i lov om fremme af ved‐
varende energi, herunder påbud om at berigtige et ulovligt
forhold.
Stk. 3.
Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske person‐
er) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Kapitel 9
Ikrafttræden
§ 32.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 30. juni 2021.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 372: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser om bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler
14. juni 2021.
8
Nr. 1313.
Stk. 2.
Bekendtgørelse nr. 301 af 25. marts 2015 om bære‐
dygtig produktion af biogas ophæves.
Energistyrelsen, den 14. juni 2021
Janni Torp Kjærgaard
/ Lisbet Ølgaard
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 372: Orientering om udstedelse af bekendtgørelser om bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler
2424129_0009.png
14. juni 2021.
9
Nr. 1313.
Bilag 1
Liste over energiafgrøder
Afgrøde
Majs
Kolber
Helsæd
1)
Roer
Rod
Korn
Kerner
Helsæd
Græs
2)
Helsæd fra arealer i omdrift
Kløvergræs
3)
Helsæd fra ikke-økologiske arealer i omdrift
Jordskokker
Rod
1)
Ved
2)
helsæd forstås en afgrøde, hvor hele planten høstes og benyttes samlet.
Græs og kløvergræs fra flerårige arealer, dvs. arealer, der ikke har været pløjet op i 5 år, er
undtaget.
Kløvergræs fra økologiske arealer er undtaget.
3)