Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
KEF Alm.del Bilag 370
Offentligt
2424089_0001.png
Høringsnotat
Kontor/afdeling
Center
for
vedvarende
energi
Dato
20-05-2021
J. nr.
2020 - 4295
/MNRK
Høringsnotat
om
forslag
til
ændring
af
bekendtgørelse
om
borgerenergifællesskaber
og
forholdet mellem
borgerenergifælles-
skaber og elhandelsvirksomheder og kollektive elforsyningsvirksomheder
Udkast til ændring af bekendtgørelsen blev sendt i ekstern høring den 15. april 2021
med frist for afgivelse af høringssvar den 14. maj 2021.
Der er modtaget i alt 16 høringssvar i forbindelse med høringen.
Følgende 7 høringsparter har oplyst, at de ingen bemærkninger har til ændringen af
bekendtgørelsen:
- Forbrugerrådet Tænk
- Danske Bygningskonsulenter
- DI
- CO-Industri
- Danske Revisorer
- FRI
–
Foreningen af Rådgivende Ingeniører
- Dansk Arbejdsgiverforening
Følgende 9 høringsparter har fremsendt bemærkninger til ændringen af
bekendtgørelsen:
- VedvarendeEnergi
- Middelgrundens Vindmøllelaug
- Forsyningstilsynet
- KL
- Dansk Energi
- Martin Dietz
- Energinet
- Københavns Kommune
- Intelligent Energi
I det følgende vil de indkomne høringssvar blive gennemgået efterfulgt af
Energistyrelsens bemærkninger. Bemærkningerne er markeret med kursiv. For
detaljerede oplysninger om svarenes indhold henvises der til de fremsendte
Energistyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
T: +45 3392 6700
E: [email protected]
www.ens.dk
Side 1/7
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 370: Orientering om høring af 3 bekendtgørelser om nettoafregning, øjebliksafregning og VE-fællesskaber
2424089_0002.png
høringssvar, som kan ses på Høringsportalen. Høringssvarene har givet anledning
til at præcisere § 12 og § 15 i udkastet til bekendtgørelsen.
Implementering af VE II-direktivet
VedvarendeEnergi, Middelgrundens Vindmøllelaug, KL og Københavns Kommune
anfører, at udkastet til bekendtgørelsen ikke i tilstrækkelig grad understøtter de
formål, der er angivet i VE II-direktivets art. 22. Der peges bl.a. på, at der ikke gives
forbrugerne tilstrækkelige incitamenter til at producere og forbruge lokal elektricitet,
samt at der ikke af udkastet til bekendtgørelsen fremgår tydelige bestemmelser om
opfølgning på eksisterende hindringer for og potentialet for udviklingen af VE-
fællesskaber. Der peges bl.a. på, at der er en række administrative og økonomiske
hindringer ved at oprette og drive VE-fællesskaber.
Martin Dietz har anført, at lokale borgerenergifællesskaber og VE-fællesskaber kan
bidrage til VE II-direktivets art. 3 om udvikling af transmissions og
distributionsinfrastruktur, intelligente net, lagringsfaciliteter og sammenkoblinger
med det mål at nå et el sammenkoblingsmål på 15 % senest i 2030, for at øge det
teknisk gennemførelige og økonomisk overkommelige niveau af vedvarende energi
elektricitetssystemer.
Energistyrelsen kan indledningsvis bemærke, at indførelsen af VE II-direktivets
regler i dansk ret, herunder reglerne om VE-fællesskaber, bygger på en række
faglige analyser, der er foretaget for sikre korrekt implementering. Det er således
vurderingen, at der med ændringen af bekendtgørelsen (og L 148 A som vedtaget
den 6. maj 2021
1
) foreslås en implementering af VE II-direktivet, som er i
overensstemmelse med direktivets bestemmelser, herunder også for så vidt angår
art. 22. Hvis der skulle opstå hindringer, som Energistyrelsen i lovgivningsarbejdet
ikke har været opmærksom på, vil de kunne håndteres enten ved en lovændring eller
ved en bekendtgørelsesændring af de forhold, som stiller hindringer i vejen for VE-
fællesskaber. Da man har valgt at implementere reglerne om VE-fællesskaber i
bekendtgørelsesform i dansk ret, vil en ændring af disse regler som udgangspunkt
kunne foretages hurtigt og smidigt.
Ejerskab af distributionsnet og deling af elektricitet uden om det kollektive
net
KL, Københavns Kommune og VedvarendeEnergi har anført, at VE-fællesskaber bør
kunne eje, etablere, købe eller leje distributionsnet, og at de økonomiske hindringer
for VE-fællesskaber bør fjernes ved bl.a. at nedsætte eller ophæve elafgift og
nettariffer for VE-fællesskabers deling af elektricitet mellem boligblokke både inden
for eller uden for samme matrikel.
1
https://www.ft.dk/ripdf/samling/20201/lovforslag/l148a/20201_l148a_som_vedtaget.pdf
Side 2/7
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 370: Orientering om høring af 3 bekendtgørelser om nettoafregning, øjebliksafregning og VE-fællesskaber
2424089_0003.png
Dansk Energi har anført, at det er fornuftigt, at VE- og borgerenergifællesskaber
underlægges rammer på lige fod med øvrige kunder i elnettet, og at der ikke indføres
særlige økonomiske incitamenter, der specifikt begunstiger netop VE- eller
borgerenergifællesskaber. Det sikrer en hensyntagen til alle andre elkunder og det
kollektive energifællesskab, herunder kollektiviteten i elnettet.
Forsyningstilsynet har anført, at der er borgere, som er af den opfattelse, at et
borgerenergifællesskab som følge af bekendtgørelsens ordlyd kan have ret til at
etablere et fælles målepunkt for borgerenergifællesskabet, og at de enkelte
forbrugere bag det fælles målerpunkt kan dele elektricitet uden brug af det kollektive
elnet. Det er disse borgeres opfattelse, at den elektricitet, der deles bag det fælles
målepunkt, vil være fritaget for tariffer. Forsyningstilsynet foreslår, at den endelige
bekendtgørelse præciserer benyttelsen af fælles målepunkter samt benyttelsen af
det kollektive elnet ved deling af elektricitet.
Energistyrelsen kan indledningsvis bemærke, at det i reglerne er forudsat, at VE-
fællesskabers deling af elektricitet sker via det kollektive net. Tarifering af både VE-
fællesskaber og borgerenergifællesskaber er således underlagt de almindelige
principper for tarifering i EU-reglerne, herunder elmarkedsforordningen, hvorefter
tariffer bl.a. skal afspejle omkostningerne, være gennemsigtige og anvendes uden
forskelsbehandling.
I
bemærkningerne
til
L
67,
der
gennemførte
elmarkedsdirektivets bestemmelser om borgerenergifælleskaber, fremgår det
desuden, at det gøres muligt at tarifere borgerenergifællesskaberne ud fra objektive
kriterier, der tager højde for forbrugs- og produktionsenhedernes indbyrdes nærhed
til hinanden, herunder tilgodeser borgenergifællesskaber, hvis deltagere og
kapitalejeres forbrug er beliggende i nærheden af den produktion, der ejes og
udvikles af borgerenergifællesskabets deltagere og kapitalejere. Med L 148 A gives
samme mulighed for at tarifere VE-fællesskaber ud fra objektive kriterier, der er
udtryk for indbyrdes nærhed mellem produktion og forbrug.
Energistyrelsen bemærker, at der, jf. tillægsbetænkningen til lovforslag L 67 om
ændring af elforsyningsloven, i december 2020 er igangsat en analyse af bl.a.
reglerne for direkte linjer og kravet om geografisk og brugsmæssig sammenhæng i
forhold til samspillet mellem produktion og forbrug i elsystemet. Den 12. maj 2021
udsendte Energistyrelsen et spørgsmålskatalog, med henblik på at give borgere,
interesseorganisationer mfl. mulighed for at bidrage med skriftligt input til den
igangsatte analyse.
§ 12, stk. 3, i udkastet til bekendtgørelsen er indsat på baggrund af
præambelbetragtning 46 i elmarkedsdirektivet, hvor begrebet deling af elektricitet
forklares. § 12, stk. 3 gengiver ordret dele af præambelbetragtningen i den danske
udgave af elmarkedsdirektivet. Energistyrelsen er dog blevet opmærksom på, at der
er sproglig og indholdsmæssig uoverensstemmelse mellem den danske og den
Side 3/7
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 370: Orientering om høring af 3 bekendtgørelser om nettoafregning, øjebliksafregning og VE-fællesskaber
2424089_0004.png
engelske udgave af præambelbetragtning 46. I den danske udgave anvendes
formuleringen ”
m
ed deling af elektricitet kan medlemmerne eller partshaverne
forsynes med elektricitet
… uden at være bag et fælles målepunkt”.
I den engelske
udgave anvendes formuleringen
”
e
lectricity sharing enables members or
shareholders to be supplied with electricity
…
without being behind a single metering
point”. Den danske udgave muliggør således
–
modsat den engelske udgave
–
en
forståelse, hvor medlemmer eller partshavere også kan være bag et fælles
målepunkt.
Forsyningstilsynets kommentarer har givet anledning til, at § 12, stk. 3, udgår af
bekendtgørelsen. Årsagen er den, at bestemmelsen kan give anledning til tvivl om,
hvorvidt VE- og borgerenergifællesskaber kan foranstalte deling bag et fælles
målepunkt, selvom det klart fremgår af § 12, stk. 1, at deling sker på det kollektive
net. Energistyrelsen vurderer, at denne tvivl skyldes en fejl i oversættelsen af
elmarkedsdirektivet til dansk.
Aggregatorvirksomhed
VedvarendeEnergi anfører, at en del af de opgaver, der i forslaget er forbeholdt
elhandelsselskaber, også kunne varetages af aggregatorer.
Intelligent Energi understreger, at VE-fællesskaber og borgerenergifællesskaber ikke
skal stilles bedre end aggregatorer, der yder services til den aktive kunde og har
samspillet med energimarkedet og elnettet for øje.
Energistyrelsen kan hertil bemærke, at der gælder de samme regler for VE-
fællesskaber og borgerenergifællesskaber, når de udøver aggregator-virksomhed,
som der gælder for kommercielle aggregatorvirksomheder. Det er Energinet og
netvirksomhederne, der i deres metoder, der vil skulle godkendes af
Forsyningstilsynet, bør tage hensyn til de omkostninger og eventuelle fordele
bestemte kundekategorier giver anledning til.
Nærhedskravet
KL og Københavns Kommune har anført, at det bør defineres klart i regler, hvor
geografisk nært beliggende et VE-produktionsanlæg skal ligge på kapitalejer eller
deltagerne i et VE-fællesskab, samt hvornår en sammenslutning af husholdninger i
f.eks. samme boligforening eller etageejendom kan afregnes som en samlet aktiv
kunde, og hvornår disse skal danne et VE-fællesskab.
Forsyningstilsynet
har anført, at begrebet ”nærhed”
ikke er defineret i udkastet til
bekendtgørelsen. Udkastet til bekendtgørelsen definerer heller ikke, hvem der er
kompetent til at vurdere, om nærhedskravet er opfyldt. Forsyningstilsynet foreslår, at
den endelige bekendtgørelse indeholder bestemmelser herom.
Side 4/7
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 370: Orientering om høring af 3 bekendtgørelser om nettoafregning, øjebliksafregning og VE-fællesskaber
2424089_0005.png
Energinet har tillige rejst spørgsmål om, hvilken myndighed, der er kompetent til at
vurdere, om nærhedskravet er opfyldt.
Energistyrelsen kan bemærke, at
begrebet ”nærhed”
anvendes i artikel 2, nr. 16, i
VE II-direktivet i relation til definitionen af et VE-fællesskab.
Begrebet ”nærhed”
anvendes i VE II-direktivet som en begrænsning for VE-fællesskaber. Der stilles
således i direktivet krav om, at kapitalejere og deltager i et VE-fællesskab skal være
beliggende i nærheden af de projekter for vedvarende energi, der ejes og udvikles
af VE-fællesskabet. Det vil sige, at hvis man ønsker for eksempel at producere,
forbruge, lagre eller sælge vedvarende energi som et VE-fællesskab, så skal man
være beliggende i nærheden af produktionsanlægget. Der er ikke i VE II-direktivet
angivet fortolkningsbidrag til, hvorledes begrebet ”nærhed” nærmere skal forstås. En
nærmere definition af ”nærhed” (f.eks. i form af matrikelkrav eller krav om regional
eller kommunal nærhed) i L 148 A og bekendtgørelsen vurderes derfor at kunne
skabe uhensigtsmæssige barrierer for udbredelsen af VE-fællesskaber i visse
situationer. Den foreslåede implementering giver således mulighed for, at
nærhedskravet udvikles i praksis og sikrer dermed en fleksibel regulering til gavn for
de, som ønsker at udøve bl.a. de nævnte aktiviteter som et VE-fællesskab.
Energistyrelsen kan desuden i forhold til de rejste spørgsmål om, hvilken myndighed,
der skal vurdere om nærhedskravet er opfyldt, bemærke, at der ikke ligger en
ansøgningsprocedure eller certificeringsordning til grund for, at en juridisk person
kan anses som et VE-fællesskab. Hvis man opfylder betingelserne, vil der være tale
om et VE-fællesskab, som kan agere som et VE-fællesskab. Der vil derfor ikke være
en overordnet myndighed, der som sådan vil skulle påse om nærhedskravet er
opfyldt. Hvis nærhedskravet er centralt i forbindelse med eventuelle tilladelser
el.lign., som VE-fællesskabet skal opnå for at kunne producere, forbruge, lagre eller
sælge vedvarende energi, vil vurderingen af om nærhedskravet er opfyldt, blive
påset af den, som giver den konkrete tilladelse el.lign. i forbindelse med den konkrete
sag. I sidste ende vil det være op til klageinstansen at afgøre sagen, hvis der er
uenighed om, hvorvidt nærhedskravet i den enkelte sag er opfyldt. Derved vil praksis
udvikles ensartet.
Øvrigt
Dansk Energi har anført, at man ser frem Energistyrelsens videre arbejde med cost-
benefit-analysen, der skal danne grundlag for vurderingen af den særlige tarif rettet
til borgerenergifællesskaber som køberkategori sammen med principperne i § 73,
stk. 1, om rimelige, objektive og ikkediskriminerende kriterier for kollektive
elforsyningsvirksomheders prisfastsættelse af deres ydelser og færdiggørelse heraf,
da dette skal danne baggrund for tariferingsdesignet for VE-fællesskaber og
borgerenergifællesskaber.
Side 5/7
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 370: Orientering om høring af 3 bekendtgørelser om nettoafregning, øjebliksafregning og VE-fællesskaber
2424089_0006.png
Forsyningstilsynet har foreslået en række præciseringer af bekendtgørelsens ordlyd.
For det første anføres det, at udkastet til bekendtgørelsen ikke synes at være
konsekvent i terminologi i forhold til om Energinet skal kunne omfattes af reglerne,
da f.eks. § 15 ikke finder anvendelse på Energinet
–
jf. at bestemmelsen specifikt
henviser til netvirksomheder - mens at § 16 vil kunne finde anvendelse over for
Energinet, da den anvender terminologien kollektiv elforsyningsvirksomhed.
For det andet foreslås det, at det præciseres hvad der udgør økonomiske
fællesskabsfordele i § 4, fx ved brug af en ikke-udtømmende liste.
For det tredje anføres det, at det er uklart for Forsyningstilsynet, hvad der forstås
ved, at tilsynet skal vurdere rimeligheden af det gebyr, der omfattes af § 15, stk. 2.
Det
foreslås,
at
bestemmelsen
præciseres,
eventuelt
tilsvarende
bekendtgørelsesudkastets § 16, hvor der henvises til tilsynets godkendelser af
metoder for fastsættelse af priser og tariffer i medfør af elforsyningslovens § 73 a.
Slutteligt anfører Forsyningstilsynet i forhold til § 18 om tilsyn med hindringer for VE-
fællesskaber, at det er tilsynets vurdering, at Forsyningstilsynet med denne
bestemmelse ikke er tillagt kompetence til at fjerne hindringer for udviklingen af VE-
fællesskaber eller borgerenergifællesskaber. Tilsynet er alene tildelt en kompetence
til at identificere og overvåge disse hindringer. Det er dog ikke klart for tilsynet, hvilke
forpligtelser der ligger i at skulle identificere uberettigede hindringer og restriktioner
for udviklingen af VE-fællesskaber og borgerenergifællesskaber.
Energistyrelsen bemærker, at det er korrekt, at bekendtgørelsen finder anvendelse
for kollektive elforsyningsvirksomheder. Det generelle anvendelsesområdet for en
bekendtgørelse udelukker dog ikke, at enkeltbestemmelser i bekendtgørelsen alene
forpligter et udsnit af de subjekter, som bekendtgørelsen i sin helhed er rettet imod.
§ 15 bærer overskriften ”Netvirksomheders samarbejde”. Bestemmelsen er indført
som en del af implementeringen af elmarkedsdirektivet i december 2020.
Energistyrelsen bemærker, at anvendelsesområdet for § 15 er afgrænset i
overensstemmelse med elmarkedsdirektivets artikel 16, stk. 1, litra d, der alene er
rettet mod distributionssystemoperatører. Af denne årsag omfattes Energinet ikke af
bestemmelsen. Energistyrelsen bemærker i denne forbindelse også, at forpligtelsen
for Forsyningstilsynet til at vurdere rimeligheden af et gebyr, der er begrundet i et
konkret tiltag, der er iværksat af en netvirksomhed, er udtryk for direktivnær
implementering af artikel 16, stk. 1, litra d. Forsyningstilsynets bemærkninger har dog
givet anledning til, at der indsættes en henvisning i § 15, stk. 3, til elforsyningsloven
§ 73 a, da et sådan gebyr vil være omfattet af Forsyningstilsynets almindelige
godkendelseshjemmel.
Side 6/7
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 370: Orientering om høring af 3 bekendtgørelser om nettoafregning, øjebliksafregning og VE-fællesskaber
2424089_0007.png
Energistyrelsen bemærker endelig, at definitionen af et borgerenergifællesskab er
direktivnært gennemført. Energistyrelsen har derfor ikke kompetence til at fastlægge
ved bekendtgørelse, hvad der konkret skal forstås ved ”økonomiske
eller sociale
fællesskabsfordele”. Det samme gælder for § 18, der også er direktivnært
implementeret. Det er dog Energistyrelsens opfattelse, at Forsyningstilsynets
fortolkning af bestemmelsen er korrekt. Energistyrelsen foreslår således en løbende
dialog med Forsyningstilsynet omkring bestemmelsens anvendelse i praksis.
Side 7/7