Lovtidende A
2021
30. maj 2021.
Bekendtgørelse om VE-fællesskaber og borgerenergifællesskaber og
forholdet mellem VE-fællesskaber og borgerenergifællesskaber og
elhandelsvirksomheder og kollektive elforsyningsvirksomheder
I medfør af § 6 b, stk. 13 og § 9, i lov om elforsyning, jf.
lovbekendtgørelse nr. 984 af 12. maj 2021, som ændret ved
lov nr. 883 af 12. maj 2021, fastsættes efter bemyndigelse
i henhold til § 4, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1068 af 25.
oktober 2019 om Energistyrelsens opgaver og beføjelser:
Anvendelsesområde og definitioner
§ 1.
Bekendtgørelsen finder anvendelse på VE-fællesska‐
bers, borgerenergifællesskabers, elhandelsvirksomheders og
kollektive elforsyningsvirksomheders opgaver og forpligtel‐
ser i forbindelse med deling, forbrug eller produktion af
elektricitet inden for et VE-fællesskab og et borgerenergi‐
fællesskab.
§ 2.
Ved næsten realtid forstås i denne bekendtgørelse i
forbindelse med elmåling, en kort tidsperiode, normalt ned
til sekunder eller op til tidsrammen for afregning af ubalan‐
cer.
§ 3.
Ved VE-fællesskab forstås i denne bekendtgørelse en
juridisk person, der er baseret på åben og frivillig deltagelse,
og er uafhængig og faktisk kontrolleres af kapitalejere eller
deltagere, der er beliggende i nærheden af de projekter for
vedvarende energi, der ejes og udvikles af denne juridiske
person, hvis kapitalejere eller deltagere er fysiske person‐
er, SMV�½er eller lokale myndigheder, herunder kommuner,
og hvis hovedformål er at give sine kapitalejere eller delta‐
gere eller de lokalområder, hvor den opererer, miljømæssi‐
ge, økonomiske eller sociale fællesskabsfordele snarere end
økonomisk fortjeneste.
Stk. 2.
SMV’er skal forstås som mikrovirksomheder,
små virksomheder eller mellemstore virksomheder som de‐
fineret i artikel 2 i bilaget til Kommissionens henstilling
2003/361/EF.
§ 4.
Ved borgerenergifællesskab forstås i denne bekendt‐
gørelse en juridisk person, der er baseret på frivillig og åben
deltagelse og reelt kontrolleres af deltagere eller kapitaleje‐
re, der er fysiske personer, lokale myndigheder, herunder
kommuner, eller små virksomheder, hvis primære formål er
at give sine deltagere eller kapitalejere eller de lokalområ‐
der, hvor det drives, miljømæssige, økonomiske eller sociale
fællesskabsfordele frem for at give økonomisk gevinst.
Generelle bestemmelser
§ 5.
Deltagelse i et VE-fællesskab og et borgerenergifæl‐
lesskab og ejerskab af kapitalandele i et VE-fællesskab og
borgerenergifællesskab er åben og frivillig. Deltagelse i et
VE-fællesskab og et borgerenergifællesskab og ejerskab af
kapitalandele i et VE-fællesskab og et borgerenergifælles‐
skab kan dog begrænses af VE-fællesskabets og borgerener‐
gifællesskabets interessentskabskontrakt eller vedtægter.
Stk. 2.
Deltagere og kapitalejere i et VE-fællesskab og et
borgerenergifællesskab bevarer deres rettigheder og forplig‐
telser som elforbrugere, herunder som husholdningsforbru‐
ger og aktiv kunde.
Stk. 3.
Hvis en deltager eller kapitalejer i et VE-fælles‐
skab og et borgerenergifællesskab trækker sig ud af VE-fæl‐
lesskabet og borgerenergifællesskabet finder de relevante
selskabsretlige regler anvendelse afhængig af selskabsfor‐
men. Retten til at trække sig ud af et VE-fællesskab og et
borgerenergifællesskab påvirker ikke eventuelle hæftelses‐
forpligtelser for deltageren eller kapitalejeren i forhold til
VE-fællesskabet og borgerenergifællesskabet eller forplig‐
telser indgået af VE-fællesskabet og borgerenergifællesska‐
bet.
Stk. 4.
En deltager eller kapitalejer i et VE-fællesskab og
borgerenergifællesskab anvender sin ret til at vælge elhan‐
delsvirksomhed efter elforsyningsloven § 6, stk. 1, 2. pkt.,
når VE-fællesskabet og borgerenergifællesskabet indgår en
aftale om levering og deling af elektricitet med en elhandel‐
svirksomhed, jf. § 13. Dette påvirker dog ikke deltagerens
eller kapitalejerens adgang til frit at aftale levering af elek‐
tricitet med en anden elhandelsvirksomhed, forudsat at den
krævede tilslutning og de nødvendige målepunkter er etable‐
ret.
§ 6.
Et VE-fællesskab og borgerenergifællesskab kan
etableres og drives som en forening, et interessentskab, et
andelsselskab eller et kapitalselskab.
Stk. 2.
Fysiske og juridiske personer, der træffer beslut‐
ninger på et VE-fællesskabs og borgerenergifællesskabs
vegne må ikke deltage i omfattende kommercielle aktiviteter
DB000338
Klima-, Energi- og Forsyningsmin.,
Energistyrelsen, j.nr. 2020-4295