Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
KEF Alm.del Bilag 368
Offentligt
2423416_0001.png
Notat om regeringens høringssvar til Europa-Kommissionens offentlige hø-
ring vedr. revision af Direktivet for Bygningers Energimæssige Ydeevne
Center
Center for Global
Klimahandling
Team
EU-grøn omstilling
Dato
29. juni 2021
J nr.
2021 - 1707
/ NABBE
Baggrund
Efter EU’s stats- og regeringschefers beslutning om at opjustere EU’s 2030-kli-
mamål til mindst 55 pct. er Europa-Kommissionen i gang med at forberede den
kommende ”Fit for 55”-pakke.
Som en del af denne pakke har EU-Kommissionen
den 14. oktober 2020 offentliggjort en meddelelse om en EU-strategi for en renove-
ringsbølge for Europa (Renoveringsbølgen). Der blev i den forbindelse udarbejdet
et grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg.
Der lægges i Renoveringsbølgen op til at revidere en række direktiver mhp. at ind-
føre en række konkrete initiativer. Herunder er det primært revisionen af Direktivet
for Bygningers Energimæssige Ydeevne (Bygningsdirektivet), der forventes at
skulle levere på dette. Som opfølgning på Renoveringsbølgen igangsatte Kommis-
sionen derfor en offentlig høring vedr. revisionen af Bygningsdirektivet med svarfrist
den 22. juni 2021.
Regeringshøringssvar
Regeringen stiller sig overordnet positive over for Kommissionens strategi for Re-
noveringsbølgen og byder i den sammenhæng revisionen af Bygningsdirektivet vel-
kommen. Bygningsmassen i EU spiller en vigtig rolle i opnåelsen af målsætnin-
gerne for energieffektivisering i EU. Her kan revisionen af Bygningsdirektivet bi-
drage til at opnå omkostningseffektive energieffektiviseringer samt dekarbonisering
af den eksisterende bygningsmasse.
Kommissionen opfordres endvidere til at sikre omkostningseffektivitet, således at
bygningerne med mest behov for renoveringer bliver prioriteret. Det fremhæves, at
der er et stort potentiale for energieffektivitet gennem forbedringer i bygningsskal-
len, omstillingen til elektriske varmepumper eller fjernvarme og udviklingen af
”smarte bygninger”. Det fremhæves også,
at Kommissionen bør tage højde for for-
skelle i udgangspunktet for medlemsstaterne.
Side 1/2
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 368: Orientering vedr. regeringshøringssvar om revision af Bygningsdirektivet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2423416_0002.png
Dertil fremhæves følgende pointer også:
At Danmark opfordrer Kommissionen til at udfase fossile brændsler i den
individuelle opvarmning og køling ved at samarbejde med medlemssta-
terne om at finde passende løsninger, således af medlemsstaterne kan ud-
fase fossile brændsler i overensstemmelse med EU-lovgivning.
At Danmarks støtter op om at
introducere en definition af ”gennemgribende
renoveringer” (deep renovations) mhp. at understøtte investeringer. Der
opfordres til at denne definition kobles op på EU’s taksonomi for bæredyg-
tige investeringer og baseres på omkostningseffektive renoveringer.
At Danmarks støtter op om Kommissionens ønske om at øge brug af data
og digitalisering, herunder brugen af en indikator til beskrivelse af bygnin-
gers intelligensparathed (Smart Readiness Indicator), og at indikatoren for-
bliver frivillig indtil videre.
At Danmarks støtter op om en opdatering af rammerne for energiattester
(Energy Performance Certificates) for at forbedre kvaliteten og digitaliserin-
gen.
At bygningssektoren bør inkluderes under kvotehandelssystemet (EU ETS)
i revisionen af dette.
Side 2/2