KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 367: Orientering vedr. høringssvar om dekarboniseringspakken for brint- og gasmarkedet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
KEF Alm.del Bilag 367
Offentligt

Notat til FT om høringssvar vedr. Europa-Kommissionens dekarboniserings-

pakke for brint- og gasmarkedet

Center

Center for Global

Klimahandling

Team

EU-grøn omstilling

Dato

29. juni 2021

J nr.

2021 - 1908

Problem

Europa-Kommissionen gennemfører en offentlig høring af den kommende lovgiv-

ningspakke på gasområdet. Høringen gennemføres ved spørgeskema, hvortil Dan-

mark svarer i et overordnet høringssvar.

Danske prioriteter for brint- og gasmarkedets dekarboniseringspakke

En effektiv grøn omstilling af gassystemet



Modernisering af gasmarkedslovgivning til at bidrage til dekarboniseringen af

gassektoren gennem et marked for grønne gasser og gennem udfasning af fos-

sil energi



Der skal indarbejdes regler om rene brintsystemer i den eksisterende gasregu-

lering



Der skal sørges for lige og ensartede vilkår for forskellige typer af gas (harmo-

nisering af klassifikation ift. klimavenlighed)



Eksisterende viden og know-how i ENTSO-G skal udnyttes til at sikre den nød-

vendige planlægning i forhold til konvertering til brint og gaskvaliteternes sam-

menhæng.

Fælles regler for et gennemsigtigt og ikkediskriminerende brintmarked og andre

grønne gasser



Der skal udarbejdes regler for brintmarkedet, som passer til markedets moden-

hed



Der skal sørges for tilstrækkeligt fleksible regler til at understøtte brintmarkedet



Kompetencerne hos de nationale regulatorer skal udnyttes til at sikre tilstræk-

kelige fleksibilitet gennem mulighed for midlertidige undtagelser for det opstart-

ende brintmarked



Medlemsstater skal have frihed til at finde deres egne modeller for brinttrans-

missionsselskaber

Baggrund

El- og gasmarkedet har EU-retligt fulgtes ad med samme langsigtede mål

–

liberali-

sering, gennemsigtighed og fokus på grænseoverskridende handel. EU-reguleringen

på elområdet blev revideret med vinterpakken fra 2017 og implementeret pr. 1. ja-

nuar 2021. En tilpasning af gasmarkedsreguleringen har været planlagt gennem læn-

gere tid og forventes nu at blive præsenteret i slutningen af 2021. I mellemtiden er

brint blevet et stadigt større emne i lyset af den grønne omstilling.

/ NABBE

Side 1/3

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 367: Orientering vedr. høringssvar om dekarboniseringspakken for brint- og gasmarkedet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Der findes forskellige holdninger til brint og brintreguleringen. Det danske hørings-

svar lægger sig op ad den danske position til EU-regulering af el- og gasmarkederne

gennem de sidste ca. 25 år. Her fremhæves det, at brint bør ses som én af mulighe-

derne for en grøn omstilling af gassektoren. Derudover holdes døren åben for, at der

fortsat ikke er fundet en fælles løsning, der passer til alle medlemsstater. Hvorvidt,

gassektoren skal konvertere sin infrastruktur til brintinfrastruktur, eller der kan iblan-

des ren brint i gasinfrastrukturen, er grundlæggende et spørgsmål om markedsefter-

spørgsel. Disse spørgsmål er endnu ikke afklaret, men i de forskellige medlemsstater

arbejdes der på at finde frem til gode svar

–

i dansk regi med hhv. en PtX-strategi og

en gasstrategi. Udfordringen er dog, at der endnu ikke foreligger et endegyldigt svar,

hvorfor en åben, realpolitisk tilgang bør anvendes.

Position

Danmark byder revisionen af gasmarkedslovgivningen velkommen og understreger,

at en sådan revision skal bidrage til dekarboniseringen af EU’s energisystem på linje

med EU’s klimamål. Derfor er den overordnede linje, at gasmarkedet skal moderni-

seres, således at det baner vej for et marked for grønne gasser såsom biogas og

grøn brint og ved at udfase fossil energi, herunder ikke-dekarboniseret naturgas.

Naturgassystemet skal konverteres til at kunne varetage brug af biogas og brint. Især

biogas har vi erfaring med i Danmark, hvorfor det fremhæves, at gasmarkedslovgiv-

ning skal kunne varetage forskellige scenarier, da f.eks. grøn biogas (metan) kan

iblandes fossil gas.

Danmark har draget nytte af fælleseuropæiske regler på hhv. el- og gasområdet. Det

vægtes højt, at også brint bliver underlagt sådanne fælleseuropæiske regler for, at

den grønne omstilling af gassektoren sker på en omkostningseffektiv måde.

For at sikre, at der er fokus på det langsigtede mål

–

et velintegreret, likvidt og kon-

kurrencebaseret brintmarked

–

foreslås det at indarbejde brint i den eksisterende

gasregulering. Begrundelsen er dels, at gasreguleringen allerede indeholder grund-

læggende god konkurrenceregulering, men også dels at både brint og (metan)gas

kan transporteres og lagres i den samme type infrastruktur. Det vurderes derfor, at

der er væsentlig viden at hente i den eksisterende gassektor, der til daglig arbejder

med både rørtransport og lagring af store energimængder.

Indarbejdelsen af brint i den eksisterende gasregulering, medfører også at gastrans-

missionsselskaber som Energinet og deres europæiske sammenslutning, ETNSO-

G, får et ansvar for at drive brintmarkedet frem.

Indarbejdelsen i den eksisterende gasregulering skal dog ikke nødvendigvis med-

føre, at den fulde pakke af ”hårde” regler skal pålægges brintsektoren. Her kan kom-

petencerne og kendskabet hos de nationale regulatorer med fordel udnyttes til at

indrømme midlertidige undtagelser fra den fulde reguleringspakke, for at brintmarke-

det kan komme op at køre.

Side 2/3

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 367: Orientering vedr. høringssvar om dekarboniseringspakken for brint- og gasmarkedet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Indarbejdelsen og ovenstående vil også tage højde for forskellige tempi i en grøn

omstilling. Samtidig er det vigtigt at sikre, at der er ensartede og lige vilkår ift. gasser

af forskellig oprindelse, så der ikke sættes tekniske begrænsninger for indpasning af

VE-gasser. Kun gennem harmoniserede standarder, kan der handles på tværs af

grænserne.

Side 3/3