KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 364: Henvendelse af 21/6-21 fra DI Energi om perspektiver ved fangst, lagring og anvendelse af CO2

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
KEF Alm.del Bilag 364
Offentligt

ANBEFALINGER

TIL STRATEGI

FOR CO2-FANGST,

ANVENDELSE OG

LAGRING

ADVISORY BOARD FOR PTX/CCU OG CCS

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 364: Henvendelse af 21/6-21 fra DI Energi om perspektiver ved fangst, lagring og anvendelse af CO2

Indhold

Forord

3.1

3.2

3.3

Medlemmer af Advisory Board

Anbefalinger til strategi for CO2-fangst,

anvendelse og lagring

Introduktion

Beskrivelse af CCUS

CCUS værdikæde og teknologier

Igangværende projekter

4.1

4.2

4.3

4.4

4.5

4.6

Markedsoverblik og potentiale

Udvalgte relevante industrier med CO2-fangst potentiale

Potentialet for at indfange CO2 i Danmark

Potentiale for CO2-lagring i Danmark

Potentiale for CO2-brug i Danmark

Internationalt potentiale for CO2 import

Regulering og initiativer indenfor CCUS

5.1

5.2

5.3

5.4

Omkostningsniveau for CCS

CO2-fangst

CO2 transport

CO2-lagring

Udvikling i omkostninger

6.1

6.2

6.3

6.4

Danmarks markedsmuligheder og

erhvervspotentiale indenfor CCUS

CO2-pris og kommerciel relevans

Erhvervsmuligheder – eksport af CCUS-teknologier og ydelser

Erhvervsmuligheder – CO2-import fra omkringliggende lande

Potentielle barrierer og løsninger

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 364: Henvendelse af 21/6-21 fra DI Energi om perspektiver ved fangst, lagring og anvendelse af CO2

ANBEFALINGER TIL STRATEGI FOR

CO2-FANGST, ANVENDELSE OG LAGRING

Forord

Udviklingen af bæredygtige brændstoffer (Power-to-X) samt lagring og anvendelse af

kulstof (CCS) kommer til at gå stærkt i de kommende år. Derfor har DI Energi sammen

med Haldor Topsøe samlet en bred kreds af virksomheder i Advisory Board for PtX/CCU

og CCS, som skal give gode råd til regeringen og Folketinget. Advisory Board for PtX/

CCU og CCS består af 34 virksomheder, som dækker i hele værdikæden.

Dette er Advisory Boards første anbefalinger til regeringens strategi for anvendelse og

lagring af kulstof.

Vi vil med rapporten gerne pege på de markedsmuligheder og det erhvervspotentiale,

der er i anvendelse og lagring af kulstof for danske virksomheder. CO2-fangst og -lagring

er en stor potentiel mulighed for dansk erhvervsliv, og derfor bør vi igangsætte storskala

projekter samt skabe klarhed om de fremtidige regulatoriske rammer. Det vil hjælpe

danske virksomheder og åbne nye markeder ved, at vi udvikler nye løsninger og opbyg-

ger knowhow om anvendelse og handel med CO2, som vil være en gevinst for danske

virksomheder.

For at indfri dette potentiale, er det nødvendigt, at der igangsættes større værdikæde-

projekter som en del af strategien. Vi ved, at det tager lang tid at etablere den

nødvendige infrastruktur til både anvendelse, transport og lagring. Derfor er det vigtigt,

at Danmark hurtigst muligt får igangsat projekter, der kan styrke værdikæden og danne

rammerne for at kunne realisere klimamålsætningerne i 2030.

Der er mange virksomheder, der arbejder med etablering af PtX-anlæg samt anlæg

til fangst og lagring af CO2. I den sammenhæng er det også vigtigt, at strategierne for

CCS og PtX sammentænkes for at undgå lock-in effekter, da begge teknologier vil blive

industrialiseret i de kommende år.

Kim Grøn Knudsen

Chief Strategy & Innovation Officer

Haldor Topsøe

Troels Ranis

Branchedirektør

DI Energi

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 364: Henvendelse af 21/6-21 fra DI Energi om perspektiver ved fangst, lagring og anvendelse af CO2

ANBEFALINGER TIL STRATEGI FOR

CO2-FANGST, ANVENDELSE OG LAGRING

Medlemmer af

Advisory Board

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 364: Henvendelse af 21/6-21 fra DI Energi om perspektiver ved fangst, lagring og anvendelse af CO2

ANBEFALINGER TIL STRATEGI FOR

CO2-FANGST, ANVENDELSE OG LAGRING

1. Medlemmer af

Advisory Board

Navn, titel

Formand, Kim Grøn Knudsen, Chief Strategy & Innovation Officer

Christian Tomsen, Managing Direktor, Nordic Countries

Christian Thomsen, President – Business Unit Welded Heat Exchangers

Mogens Røigaard, COO

Knud Pedersen, Executive Vice President

Kristian Eriknauer, Vice President, Corporate Responsibility

Jens Boe Jacobsen , Business Development Direktør

Kristina Fløche Juelsgaard , Business Development Director

Nikolaj Holmer Nissen, CEO

Michael Hannibal, Partner

Klaus Winther Ringgaard, Senior Vice President

Jakob Fredsted, Senior Vice President

Karl Christian Møller, Director

Finn Bjørn Schousboe, Business Manager

Jakob Steffensen, Head of Innovation and Partnerships

Thea Larsen, Adm. direktør

Jesper Pagh, Group COO

Carsten Riisberg Lund, President

Jens-Ole Aagaard Jensen, CEO

Sebastian Koks Andreasen, Adm. direktør

Christopher Sorensen, Adm. direktør

Claus Madsen, Adm. direktør

Hans Martin Friis Møller, Adm. direktør

Thomas Woldbye, CEO

Bjarne Foldager, Senior Vice President

Ole Hvelplund, Adm. direktør

Nils Christian Holm, Global divisionsdirektør

Simon Pauck Hansen, Koncerndirektør

Lars Jespersen, Adm. direktør

Steen Brødbæk, CEO

Peter Weinreich, Adm. direktør

Martin Rune Pedersen, Country Chair TotalEnergies in Denmark

Ulrik Stridbæk, Vice President

Thomas Uhd, Head of Sustainability & External Relations

Troels Ranis, Branchedirektør

Virksomhed

Haldor Topsøe

Air Liquide

Alfa Laval

Ancotrans

Andel

Arla

Arriva

Ballard Power Systems

BWSC

CIP

COWI

Danfoss

Danish Crown

Dansk Shell

DFDS

DGC – Dansk Gasteknisk Center

DLG

FLSmidth

Focus Bioenergy

Green Hydrogen System

Green Lab Skive

Hitachi ABB Power Grids

Kalundborg Forsyning

Københavns Lufthavne

MAN Energy Solutions

NGF Nature Energy

Rambøll

SAS Danmark

SDK Shipping

Semco Maritime

Siemens Energy

TotalEnergies

Ørsted

Aalborg Portland

DI Energi

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 364: Henvendelse af 21/6-21 fra DI Energi om perspektiver ved fangst, lagring og anvendelse af CO2

ANBEFALINGER TIL STRATEGI FOR

CO2-FANGST, ANVENDELSE OG LAGRING

Anbefalinger til

strategi for CO2-

fangst, anvendelse

og lagring

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 364: Henvendelse af 21/6-21 fra DI Energi om perspektiver ved fangst, lagring og anvendelse af CO2

ANBEFALINGER TIL STRATEGI FOR

CO2-FANGST, ANVENDELSE OG LAGRING

2. Anbefalinger til

strategi for CO2-

fangst, anvendelse

og lagring

1) CO2-fangst er en forudsætning for at opnå vores klimamål – og bør prioriteres på

kort og lang sigt

CO2-fangst spiller en afgørende rolle i at opnå fremtidens klimamål, og det er afgørende,

at den samlede strategi for CCS tager højde for og rammesætter både de kort- og de

langsigtede muligheder og potentialer. De beslutninger, der bliver taget i forhold til inve-

steringer i fangst på punktkilder, infrastruktur til transport og lagring eller investeringer

indenfor CCU, vil have vidtrækkende implikationer på den lange bane. Det er derfor

vigtigt, at strategierne for CCS og PtX/CCU sammentænkes for at undgå lock-in.

Omkostningerne på CO2-fangst forventes at falde i fremtiden, hvilket vil gøre det mere re-

levant for flere punktkilder, biogene og fossile. Punktkilderne forventes over tiden at blive

mindre, og der vil være behov for, at man skaber sikkerhed om rammerne for CO2-fangst

fremadrettet for at reducere risikoen ved investeringer i fangstanlæg. Projekter med CO2-

fangst i Danmark vil styrke danske virksomheders konkurrenceevne globalt i forhold til

eksport af ydelser og teknologier omkring CCUS. Det anbefales på den baggrund, at man

prioriterer CO2-fangst som et værktøj i Danmark og understøtter de nødvendige projekter

og skala, der vil drive lavere enhedsomkostninger og understøtte dansk industri.

2) Fangst af biogen CO2 spiller en vigtig rolle, hvis Danmark skal nå klimamålene i

2030 og 2050.

Biogen CO2 spiller en vigtig rolle i at opnå klimamålene ved at kunne levere negative emis-

sioner og til produktionen af CO2 neutrale grønne brændsler. Derfor vurderes anvendelsen

af CO2-fangst på bl.a. forbrændingsanlæg, biogas, og biomasse varme- og kraftværker for

at kunne møde fremtidens behov for grøn CO2 som værende meget vigtig. I Danmark har vi

et stærkt grundlag for biogen CO2-fangst på store anlæg, men fangst på mindre biogas- og

biomasseværker kan også blive relevant i fremtiden for at møde efterspørgslen.

For at biogen CO2 kan spille en afgørende rolle fremadrettet kræver det, at de rigtige

rammer for biogen CO2-fangst er til stede. Det er således vigtigt, at strategien definerer

og anerkender biogen CO2 som grøn og tager stilling til etablering af internationale

certificeringsordninger og standarder for CO2-fangst fra biogene kilder, herunder

registrering af negative emissioner ved BECCS, i dialog med EU-Kommissionen.

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 364: Henvendelse af 21/6-21 fra DI Energi om perspektiver ved fangst, lagring og anvendelse af CO2

ANBEFALINGER TIL STRATEGI FOR

CO2-FANGST, ANVENDELSE OG LAGRING

Derudover bør strategien forholde sig til, hvordan, hvor meget, og hvorfra hvilke kilder

biogen CO2 kan indsamles i fremtiden for at skabe forsyningssikkerhed for PtX industrien

og negative emissioner fremadrettet, samt hvordan de rigtige rammebetingelser og

økonomiske incitamenter for produktion og fangst af biogen CO2 sammensættes.

3) Der er gode forudsætninger for CO2-lagring i Danmark og strategien bør

understøtte national lagring – potentielt både on-, near- og offshore.

Der er gode forudsætninger for CO2-lagring i den danske undergrund med signifikant

lagerkapacitet on-, near- og offshore.

Der er fordele og ulemper ved forskellige typer lagring, herunder variationer i omkost-

ningsniveauet. Onshore lagring vurderes til at have markant lavere omkostninger end

offshore, og nearshore omkostninger forventes at ligge imellem de to. I Danmark har

man flere års positive erfaringer med onshore lagring af gas, bl.a. ved akviferlageret i

Stenlille. Det anbefales, at strategien tager stilling til de forskellige lagertyper i Danmark.

Strategien bør prioritere løsninger som driver de laveste enhedsomkostninger, hvilket vil

være til fordel for både industrien og samfundsøkonomien. Dette taler for, at man igang-

sætter en bred indsats for at udvikle CO2-lagringsområdet og undersøger muligheder og

potentiale for skalafordele ved lagring både on-, near- og offshore.

Før der kan etableres CO2-lagring i Danmark, uanset valg af type, er det kritisk, at man

hurtigt får igangsat de nødvendige forundersøgelser af reservoirs. Der er behov for udvi-

dede tests og forsøg, samt behov for at øge forståelsen for potentialet i at anvende eksi-

sterende infrastruktur og materialer og, hvor meget tilpasning det i givet fald vil kræve.

For at muliggøre lagring af CO2 i Danmark kræver det desuden justeringer i den danske re-

gulering på området, et arbejde som også skal inkluderes i den danske strategi på området.

4) CO2-fangst og -lagring er en stor, potentiel mulighed for dansk erhverv, og der

bør igangsættes storskala projekter samt skabes klarhed om de fremtidige

regulatoriske rammer

Det vurderes, at CO2-fangst og -lagringsprojekter i Danmark både vil være med til at

styrke mulighederne for at eksportere ydelser og teknologier til et stort globalt marked og

forbedre konkurrenceevnen for dansk procesindustri og skabe arbejdspladser i Danmark.

For at understøtte dette, er det nødvendigt, at man får igangsat større værdikædeprojekter

som en del af strategien. Det tager lang tid at etablere den nødvendige infrastruktur til både

transport og lagring, og det er vigtigt, at man får igangsat projekter for at imødekomme af-

hængigheder i værdikæden og for at danne rammerne for at kunne realisere klimamålsæt-

ningerne i 2030. Det er desuden en vigtig drivkraft for etableringen af et marked for CO2

bør sammentænkes med PtX og den udvikling, der skal ske indenfor det område.

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 364: Henvendelse af 21/6-21 fra DI Energi om perspektiver ved fangst, lagring og anvendelse af CO2

ANBEFALINGER TIL STRATEGI FOR

CO2-FANGST, ANVENDELSE OG LAGRING

Udover igangsættelsen af storskala projekter, er det vigtigt, at der skabes klarhed

omkring de fremtidige regulatoriske rammer i strategien. Manglende gennemsigtighed

og klarhed omkring reguleringen skaber usikkerhed og reducerer investorers og virksom-

heders villighed til at investere og satse på området. Dette inkluderer et overblik over,

hvordan man fremadrettet både vil lagre og anvende CO2 og skabe rammer, der muliggør

begge dele, så man undgår at blive låst på én teknologisk løsning. Virksomheder, der

investerer i PtX/CCU og CCS, skal således have sikkerhed i forhold til de politiske ram-

mevilkår fremadrettet.

5) Import af CO2

fra omkringliggende lande giver mulighed for at opnå skalaeffekter

og forsyningssikkerhed og bør indtænkes i planer for infrastrukturen

For dansk industri er der flere fordele og muligheder ved, at Danmark potentielt importerer

CO2 fra omkringliggende lande. Dette inkluderer lavere priser for nationale virksomheder

drevet af skalaeffekter, øget adgang til CO2 til PtX industri, fortsat udnyttelse af eksiste-

rende olie- og gasfelter, etablering af mere industri omkring CCS og fastholdelse af danske

arbejdspladser, samt et potentielt marked for international CO2 transport. På lang sigt

vurderes det, at der er et signifikant potentiale i markedet for CO2-lagring og -anvendelse

og, at import af CO2 kan være med til at udvikle industri og arbejdspladser i Danmark.

Det anbefales, at strategien indtænker det signifikante langsigtede potentiale for import af

CO2 til Danmark og også inkluderer dette i planlægningen af fremtidig CCUS-infrastruktur.

På den kortere bane bør man fra dansk side få etableret rammerne for dansk CO2-fangst

og -lagring for at kunne dokumentere, at infrastrukturen og de danske løsninger virker.

En forudsætning for international handel med CO2, herunder til lagring, vil være etable-

ring af internationale standarder. Dette kunne inkludere standarder for materialevalg og

standarder for CO2-renhed, som er kritisk at sikre i forbindelse med CCU og PtX. Disse

standarder bør undersøges og etableres i dialog med EU og industrien for at understøtte

mulig import og handel med CO2.

6) Etablering af national og regional CO2-infrastruktur

for at understøtte flere

CCUS-klynger

Infrastrukturen for transport af CO2 spiller en kritisk rolle for at etablere et marked og en

industri omkring CCUS. Det er en forudsætning for et CO2-marked og forbinder udbud

med efterspørgsel. Det skal være på plads for, at virksomheder og investorer er villige til

at satse på området.

Der vurderes at være et signifikant potentiale i etablering af et regionalt og nationalt

CO2-transmissionsnet, som skal danne rygraden for den danske industri for CO2-fangst,

-lagring og -anvendelse og forbinde Danmark. Strategien bør forholde sig til etableringen

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 364: Henvendelse af 21/6-21 fra DI Energi om perspektiver ved fangst, lagring og anvendelse af CO2

ANBEFALINGER TIL STRATEGI FOR

CO2-FANGST, ANVENDELSE OG LAGRING

af en fremtidssikker rørledning-infrastruktur i Danmark, som kan møde den langsigtede

efterspørgsel på CO2 som råvare og mulig import af CO2 fra omkringliggende lande. Det

vil være en drivkraft for at etablere et marked for CCUS, drive lavere enhedsomkostninger

og øge efterspørgsels-sikkerheden for anlæg med CO2-fangst og derigennem investerings-

villigheden. En del af infrastrukturen anses for at være et naturligt monopol på linje med det

nationale elnet. Da infrastrukturen understøtter efterspørgslen og tager lang tid at etablere,

anbefales det, at dette arbejde igangsættes for at imødekomme fremtidigt behov.

I etableringen af dette netværk bør der desuden være fokus på først at etablere netværk

omkring regionale CCUS-klynger samt at forbinde disse klynger for at øge fleksibiliteten

og forsyningssikkerheden. Disse klynger har en række fordele, særligt lavere omkost-

ninger, og gør CO2-fangst tilgængeligt for flere, mindre punktkilder. Ved etablering af

infrastruktur omkring klynger minimerer man desuden risikoen for strandede aktiver

På længere sigt bør det overvejes at etablere en national rørinfrastruktur, som også vil

muliggøre import og udnyttelse af markedspotentialet.

7) Finansiering og prissignaler spiller en afgørende rolle i udbredelsen af CCUS-

løsninger

Der er signifikante omkostninger forbundet med etablering af CO2-fangstanlæg, og det vil

være nødvendigt at etablere effektiv finansiering og prissignaler, der skaber det økonomi-

ske incitament til at opnå den CO2-fangstkapacitet, der er kræves for at opnå klimamålene.

I forhold til finansiering forventes det, at omkostningerne til bl.a. CO2-fangstanlæg vil fal-

de på sigt, men det vil fortsat kræve meget store investeringer at etablere, særligt på den

korte bane. Der er usikkerhed om størrelsen på eksisterende støttepuljer er tilstrække-

lige til at opnå den nødvendige skala. Strategien bør komme med konkrete retningslinjer

for støtte til CCUS-projekter, inkl. anvendelse af specifikke virkemidler. Herunder skal

det sikres, at der tilskyndes til at etablere CCS- og CCU-anlæg med effektive incitamen-

ter til både CCS og Power-to-X, da begge teknologier har brug for industrialisering inden

for en kort årrække. Det er i den forbindelse relevant at udnytte erfaringer fra initiativer,

der er anvendt i udlandet for at accelerere erhvervspotentialet.

Mangelfuld værdiansættelse på CO2-udledninger, herunder negative udledninger fra

biogene kilder, resulterer i manglende prissignaler og incitament for at etablere CO2-

fangstanlæg. Dette fremgår i blandt andet i strukturen af EU’s kvotesystem (EU-ETS)

som understøtter CCS, men ikke CCU i forbindelse med anvendelse af CO2. På baggrund

af dette anbefales det, at man i strategien forholder sig til værdiansættelsen af CO2-

udledninger, inkl. negative emissioner og sammentænker biogen CO2 med CCU og PTX.

Strandede aktiver (stranded assets) refererer til risikoen for at aktiver, som en rørledning, ved eksempelvis pludselig lukning af

virksomhed kraftværk eller anden punktkilde strander/ikke kan anvendes, hvilket kan resultere i spildt kapital

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 364: Henvendelse af 21/6-21 fra DI Energi om perspektiver ved fangst, lagring og anvendelse af CO2

ANBEFALINGER TIL STRATEGI FOR

CO2-FANGST, ANVENDELSE OG LAGRING

Introduktion

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 364: Henvendelse af 21/6-21 fra DI Energi om perspektiver ved fangst, lagring og anvendelse af CO2

ANBEFALINGER TIL STRATEGI FOR

CO2-FANGST, ANVENDELSE OG LAGRING

3. Introduktion

Hvis vi skal nå de ambitiøse målsætninger om reduktion i CO2-udledninger i Parisaftalen

og i transitionen til et nul-emissionssamfund, spiller fangst, lagring og brug af CO2

vigtig rolle. CCUS er et vigtigt redskab til at opnå signifikante og vedvarende reduktioner i

CO2-udslip på globalt plan, og en række lande forholder sig allerede eller vil komme til at

forholde sig til implementering af CCUS. I Danmark er dette bl.a. afspejlet i klimapartner-

skaberne og Klimarådets anbefalinger, som sætter CCUS på agendaen.

CCUS-teknologierne muliggør transformationen af CO2 fra et affaldsprodukt til en vær-

difuld råvare ved at give mulighed for at lagre og/eller genanvende CO2. Der er en række

områder, hvor CCUS er et særligt vigtigt værktøj for at reducere udledningen og koncen-

trationen af CO2. Dette inkluderer:

Håndtering af CO2-udledning fra energisektoren,

herunder kraftværker inkl. biogas-

anlæg og affaldsforbrænding, som ikke kan skifte brændsel men kan gøres CO2-

neutrale, eller potentielt endda net-negative, ved at anvende CO2-fangstanlæg/CCUS.

Understøtning af reduktionen af CO2-udledninger fra transportsektoren og tung

industri,

som repræsenterer nogle af de største enkeltstående udledere i Danmark.

Dette sker både igennem produktion af grønne brændsler, kemikalier og syntetisk

materiale og ved lagring af opfanget CO2.

Understøtning af en grøn hydrogen-drevet fremtid

ved at give adgang til store

mængder bæredygtig CO2, som anvendes i Power-to-X (PtX). Dette kan være med til

at drive grøn transition på tværs af flere sektorer.

Reduktion af CO2 i atmosfæren

ved at trække den direkte ud af luften samt ved

anvendelse af CO2-fangst og lagring på biomassekraftværk og -anlæg. Dette er en

afgørende brik i de globale scenarier for at nå målene i Paris-aftalen og fremhæves af

både IPCC og IEA.

3.1

Beskrivelse af CCUS

CCUS dækker over teknologier relateret til CO2-fangst og -lagring (Carbon Capture and

Storage, CCS) og CO2-fangst og -brug (Carbon Capture Utilisation, CCU).

Kernen i både CCS og CCU er selve fangsten af CO2, som enten kan opfanges direkte

fra punktkilder eller direkte fra luften (Direct Air Capture, DAC). Fangst af CO2

anvender

kendt og velafprøvet teknologi og er foregået i mange år i Danmark, hvor det bl.a. er

anvendt at rense biogas for CO2, så det kan indgå i naturgasnettet. Fangst af CO2

kan

inddeles i fire primære teknikker:

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 364: Henvendelse af 21/6-21 fra DI Energi om perspektiver ved fangst, lagring og anvendelse af CO2

ANBEFALINGER TIL STRATEGI FOR

CO2-FANGST, ANVENDELSE OG LAGRING

Præ-forbrænding

Post-forbrænding (herunder absorption/adsorption og kryogen)

Iltberiget forbrænding (oxyfuel)

Direkte fangst af CO2

fra luften

Der er en række forskellige teknologier, som kan kategoriseres under de forskellige

teknikker, af varierende modenhedsgrad, omkostninger og kommerciel tilgængelighed.

Amin –absorptionsproces, som foregår post-forbrænding, vurderes til at være den do-

minerende teknologi. Fangsten af CO2 fra punktkilder er i dag den mest relevante kilde

til CO2. Her kan især biogasanlæg, affaldsforbrænding, store industrielle punktkilder og

biomassebaseret kraftvarme fremhæves som potentielle kilder.

Efter fangsten af CO2 vil den enten blive anvendt on-site eller blive komprimeret eller

tryksat til en væske og transporteret til langtidsdeponi (CCS) eller anvendelse (CCU).

Lagring/deponi (CCS):

Ved valg af CCS vil CO2’en blive transporteret, eventuelt via

midlertidige lagre, til langtidsdeponi i undergrunden. Denne undergrundslagring kan

både være on-, near- eller offshore, og forskellige typer af reservoirs kan anvendes. Den

mest anvendte type lagring i dag er i oliesektoren, hvor CO2 anvendes til ’enhanced oil

recovery’ (EOR), injektion og monitorering af CO2 i undergrunden er altså velkendt i

oliesektoren.

Anvendelse (CCU):

Den indfangede CO2 kan anvendes enten ifm. med anlæg i nær-

heden af punktkilden eller efter transport. Der er en række muligheder for anvendelse af

indfanget CO2. Det er en central teknologi i understøttelsen af produktionen af grønne

brændsler/e-fuels, syntetisk materiale, kemikalier mm., da det kan levere det nødven-

dige CO2-råmateriale. Her er særligt fokus på biogen CO2, som kan anvendes til at lave

grønne brændsler (PtX). Andre anvendelser inkluderer derudover CO2 i byggemateriale

og til landbruget.

Klimaeffekter:

De egentlige klimaeffekter afhænger af omfanget af indfanget CO2

fra

punktkilden, samt hvis og hvordan CO2’en anvendes.

Ved anvendelse af CO2-fangst og -lagring på biogas- og biomasseanlæg (Bio Energy

Carbon Capture and Storage, BECCS) samt ved direkte fangst fra luften (DAC) er der

potentiale for at reducere kulstof i atmosfæren. Disse teknologier er således afgøren-

de for at producere negative udledninger for at kompensere for emissioner i sektorer,

hvor nul-emission ikke er muligt. I ’Sustainable Development Scenario’ fra IAE

estimeres BECCS og DAC at udgøre 1/3 af al CO2-fangst i 2070. Det er kun muligt at

reducere kulstof i kredsløbet, hvis langtidslagringen er stabil, og kilden er biogen.

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 364: Henvendelse af 21/6-21 fra DI Energi om perspektiver ved fangst, lagring og anvendelse af CO2

ANBEFALINGER TIL STRATEGI FOR

CO2-FANGST, ANVENDELSE OG LAGRING

For at sikre neutrale netto-klimaeffekter ved CCU er det nødvendigt at sikre, at fossil

CO2 fortrænges. Det er afgørende, at man undgår dobbelttælling af CO2-reduktioner,

eksempelvis kan man ved produktion af brændstof med CO2 indfanget fra f.eks. et

affaldsenergianlæg ikke vurdere hele udledningen fra både anlægget og det produce-

rede brændstof til at være grønt.

3.2

CCUS værdikæde og teknologier

CO2-fangst, -lagring og -anvendelse (CCUS) består af flere trin, der hver især indeholder

en række teknologier, og som ofte er gensidigt afhængige. Det kræver udvikling på tværs

af disse trin i værdikæden for at skalere CCUS og indfri potentialet. I figuren herunder er

en simpel visualisering af værdikæden:

Figur 1

Illustration af værdikæden for CCUS

Capture

Capturing CO2 from fossil or

biomass-fuelled power stations,

industrial facilities, or directly

from the air.

Use

Using captured CO2, as an iput or

feedstock to create products or

services.

Transport

Moving compressed CO2 by ship

or pipeline from the point of

capture to the point of use or

storage.

Storage

Permanently storing CO2 in

underground geological forma-

tions, onshore or offshore.

Illustration fra IEA, ‘Energy Technology Perspectives 2020: Special Report on Carbon Capture, Utilisation and Storage’

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 364: Henvendelse af 21/6-21 fra DI Energi om perspektiver ved fangst, lagring og anvendelse af CO2

ANBEFALINGER TIL STRATEGI FOR

CO2-FANGST, ANVENDELSE OG LAGRING

Nogle teknologier indenfor CCUS er modne og implementeret i stor skala, mens en række

fortsat kræver yderligere udvikling og investering. I oversigten herunder illustreres et ud-

pluk af relevante teknologier i CCUS værdikæden og deres modenhedsniveau, baseret på

Rambøll analyse og IEA-estimater. TRL, eller Technology Readiness Levels, beskriver den

teknologiske modenhed, og højere TRL-score indikerer højere teknologisk modenhed. En

score på over 5 indikerer, at teknologien er valideret i det relevante anvendelsesområder

(udenfor laboratorie), og en score på 9 indikerer, at systemet er anvendt og dokumenteret i

en operationel kontekst, jf. beskrivelse fra Europa Kommissionens Horizon 2020 program:

Figur 2

Oversigt over teknologier på tværs af værdikæden og estimeret teknologisk modenhed (TRL)

Capture/Produktion

Pre-combustion IGCC-CCS

(Energy) (7)

Transport/

Storage

Use

Carbon capture and storage

enhanced oil recovery

(CCS-EOR) (9)

PtX teknologier der

anvender CO2 (5-9)

CO2 pipelines (9)

Aquifer CO2 storage (9)

Post-combustion chemical

absorption (9)

Retrofitting of natural gas

pipelines to CO2 (9)

Salt cavern CO2 storage (9)

Post-combustion physical

adsorption (7)

CO2 shipping (8)

Advanced monitoring

techniques (6-7)

Post-combustion membrane

CO2 capture (6-7)

CO2 transport by road (9)

Mineral storage (3)

Post-combustion cryogenic-

based CO2 capture (9)

CO2 compression (9)

Oxyfuel combustion (7)

Chemical looping

combustion (4)

Direct air capture (DAC)

(4-6)

Pyrogenic carbon capture

(9)

CO2 injection pump (9)

CO2 dehydration (9)

CO2 liquefaction (9)

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 364: Henvendelse af 21/6-21 fra DI Energi om perspektiver ved fangst, lagring og anvendelse af CO2

ANBEFALINGER TIL STRATEGI FOR

CO2-FANGST, ANVENDELSE OG LAGRING

3.3

Igangværende projekter

CCUS har generelt fået øget opmærksomhed de seneste år i takt med faldende omkost-

ninger og er understøttet af højere nationale klimamålsætninger og politiske initiativer på

tværs af en række lande. Dette afspejles også i en stigende mængde af CCUS-projekter

globalt, hvilket er illustreret i figur 3 herunder:

Figur 3

Udvikling i antallet af store CCUS-faciliteter i drift og under udvikling globalt

CCUS projekter

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

Early development

Advanced development

Under construction

Operating

Globalt er der siden 2017 annonceret planer om mere end 30 nye CCUS-projekter,

primært indenfor CCS, med en samlet kapacitet på ca. 130 Mt/år. Af disse projekter er

en del i Europa. Herunder følger et kort udpluk af interessante projekter i Danmark og

omkringliggende lande:

IEA, ‘Energy Technology Perspectives 2020: Special Report on Carbon Capture, Utilisation and Storage’

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 364: Henvendelse af 21/6-21 fra DI Energi om perspektiver ved fangst, lagring og anvendelse af CO2

ANBEFALINGER TIL STRATEGI FOR

CO2-FANGST, ANVENDELSE OG LAGRING

Figur 4

Overblik over udvalgte CCUS-projekter

Navn

Type

Longship: Offshore

CCS fra bred vifte

af kilder på tværs af

Europa

Northern Lights:

Offshore CCS fra

cementproduktion og

WtE i Norge

Kapacitet

Status

Beskrivelse

Verdens første

tværnationale projekt

for CO2-transport

og -lagring. Vil give

mulighed for at virk-

somheder på tværs

af EU kan lagre deres

CO2

i den norske

offshore-undergrund

Undersøger mulighe-

derne for at deponere

CO2

i sandreservoirs

ved Ninifeltet

Produktion af

hydrogen og metanol

med el fra onshore-

vind og sol, og CO2

fra lokalt biogasanlæg

Industrielt cluster

med CCS, bioenergi

med CCS (BECCS)

samt CSS i Nordsøen

Anvendelse af

CCS i et industri-

elt cluster, inkl. to

energivirksomheder,

med CO2-lagring i

Nordsøen

Longship &

Northern Lights

(NO/Int.)

Op til 1,5 Mtpa i

2024, planer om at

ekspandere til 5 Mtpa

på sigt

Forventes i drift i

2024

Project Greensand

(DK)

Offshore CCS

0,5-1 Mtpa

Undersøgende fase,

planer om CO2-lagring

i Ninifeltet pr. 2025

Greenlab PtX

(Skive, DK)

CCU/PtX-projekt med

CO2

fra biogasanlæg

12 MW elektrolyse

anlæg plant;

1,5 MWh batteri

I drift

Humber Zero Carbon

Cluster (UK)

Industriel CC, PtX,

hydrogenproduktion

N/A

BECCS-anlæg forven-

tes i drift i 2027

Samlet cluster i 2040

Porthos

(Rotterdam, NL)

Industriel CC

Ca. 5 Mtpa (potentielt

op til 10 Mtpa på sigt)

Feasibility – forventes

i drift i 2024

Andre relevante projekter inkluderer bl.a. ACORN (UK/Scotland), Teeside (UK), HyNet North West (UK), Preem CSS &

Hydrogen (SE), Power2Met (DK) og Ravenna (IT)

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 364: Henvendelse af 21/6-21 fra DI Energi om perspektiver ved fangst, lagring og anvendelse af CO2

ANBEFALINGER TIL STRATEGI FOR

CO2-FANGST, ANVENDELSE OG LAGRING

Markedsoverblik

og potentiale

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 364: Henvendelse af 21/6-21 fra DI Energi om perspektiver ved fangst, lagring og anvendelse af CO2

ANBEFALINGER TIL STRATEGI FOR

CO2-FANGST, ANVENDELSE OG LAGRING

4. Markedsoverblik

og potentiale

CCUS spiller en afgørende rolle i reduktionen af CO2 på tværs af en række lande i Nord-

europa, inkl. Danmark.

For Danmark er der potentiale i både nationale CCUS-aktiviteter, herunder reduktion og

lagring/brug af CO2 fra affaldsanlæg og industri, men også potentielt i import af CO2

fra

omkringliggende lande, enten til lagring eller brug.

4.1

Udvalgte relevante industrier med CO2-fangst potentiale

De mest relevante områder og potentialer for CCUS, og i særdeleshed CO2-fangst, er

store punktkilder. Her kan især energisektoren og energiintensiv/tung industri fremhæ-

ves, hvilket bl.a. inkluderer affaldsforbrænding, biomassekraftværker, cementproduktion

og biogasanlæg. Et overblik over relevante industrier og CCS kan ses herunder

Figur 5

Udvalgte industrier og deres potentiale for CO2-fangst

Teknisk-

potentiale for

CO2-fangst, %

Sektor

Industri

Potentiale for CO2-fangst

Potentialet for fossile/kul-kraftværker, vurderes at være

lavt i Danmark, da størstedelen forventes udfaset inden

2030

. Dette kan dog være aktuelt internationalt.

Kraft- og

varmeværker, inkl.

fossile, biomasse,

biogas, affalds-

forbrænding mm.

Signifikant potentiale for biogas, biomassekraft-værk og

affalds-forbrændingsanlæg som er en kilde til grøn CO2,

der kan anvendes til negative emissioner eller grønne

brændsler.

En potentiel begrænsning for CO2-fangst på biomasse-

anlæg er, at det er mere sæsondrevet (færre driftstimer)

og, at antallet af biomassekraftværk forventes at falde i

Danmark

Produktion af el

og varme

Op til ~90%

Energi-intensive

industrier

Jern og stål-

industrien (metal)

Medium potentiale: Både CO2-fangst og alternative

energikilder (hydrogen) kan anvendes til at reducere

emissioner. Det forventes, at anvendelse af hydrogen vil

foretrækkes. Hvis der anvendes hydrogen fra naturgas

(blå hydrogen), vil CO2-fangst dog være afgørende.

Op til ~60%

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 364: Henvendelse af 21/6-21 fra DI Energi om perspektiver ved fangst, lagring og anvendelse af CO2

ANBEFALINGER TIL STRATEGI FOR

CO2-FANGST, ANVENDELSE OG LAGRING

Figur 5

Udvalgte industrier og deres potentiale for CO2-fangst, fortsat

Teknisk

potentiale for

CO2-fangst, %

Op til ~50%

Sektor

Industri

Potentiale for CO2-fangst

Raffinaderier

Højt potentiale da udledningerne fra raffinering af olie

og gas er svære at reducere.

Højt potentiale: CO2-fangst spiller en afgørende rolle i

at opnå CO2-neutral cementproduktion. Der kan både

anvendes post-combustion men også Oxyfuel og andre

teknologier i denne kontekst.

En del af reduktionen kan dog opnås ved effektivise-

ring, produktion af nye cementtyper og anvendelse af

alternative brændsler.

For glas- og keramikindustrien er der også proces-

udledninger hvor CO2-fangst vil være relevant.

Højt potentiale: CO2-fangst har særligt potentiale som en

transitions-løsning, da vedvarende energi kan substi-

tuere fossile kilder i produktionen. Der er ofte højere

CO2 koncentration, hvilket reducerer omkostninger til

CO2-fangst/ton.

Derudover kan CO2 anvendes som råvare i produktionen.

Mineral-

produktion

(herunder

cement-, beton-,

glas-, og keramik-

industri)

Op til ~70-90%

Kemikalie-

industrien

Op til ~50%

Papir &

papirmasse

Højt potentiale: Det er energikrævende at producere og

anvender ofte biomasse som energikilde. Det giver poten-

tiale for biogen CO2-fangst med potentiale for at skabe

negative emissioner eller grønne brændsler.

Potentialet i Danmark er begrænset, da der kun er

få papirfabrikker i Danmark. Større potentiale

internationalt, herunder i bl.a. Sverige og Finland.

Op til ~90%

Baseret på Rambøll analyse og eksterne kilder, primært ‘The role of Carbon Capture and Storage in a Carbon Neutral Europe,

Carbon Limits, 2020’

KEF, ‘Notat om kuludfasning’

EA Energianalyse, ‘Potentialet for nye teknologier i el- og fjernvarmesektoren’

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 364: Henvendelse af 21/6-21 fra DI Energi om perspektiver ved fangst, lagring og anvendelse af CO2

ANBEFALINGER TIL STRATEGI FOR

CO2-FANGST, ANVENDELSE OG LAGRING

4.2

Potentialet for at indfange CO2 i Danmark

I Klimaprogrammet fra 2020 fremhæves det, at CCUS skal anvendes til at reducere

CO2-udledninger og skabe negative udledninger med et teknisk reduktionspotentiale fra

CCUS på 4-9 Mt CO2 (inkluderer overlap til PtX potentiale)

I den endelige rapport fra Klimarådet ’Kendte veje og nye spor til 70 procents reduktion’

estimeres det samlede potentiale for CCS i Danmark til at være

Figur 6

Reduktionspotentiale for CCS, tabel fra Klimarådet

CCS-potentiale

CCS på biogas

CCS på affaldsanlæg

CCS på industrianlæg

CCS på biomasse kraftvarmeanlæg

Total

Reduktionspotentiale

i 2030, Mt CO2e

1,2

1,1

1,2

1,0

4,5

Sandsynlighed

Høj

Til sammenligning estimerer regeringen i deres Klimaprogram 2020, at det tekniske re-

duktionspotentiale for CCUS er imellem 4 og 9 Mt CO2 i 2030. Rambøll vurderer, at det

reelle tekniske potentiale er højere end, hvad Klimarådet estimerer, da potentialerne på

både affaldsanlæg og biomassekraftværker er i den lave ende af, hvad man kan forvente.

4.2.1

Potentiale på tværs af sektorer

Energisektoren og tung industri fremhæves som områder med stort potentiale. I figur 7

herunder ses fordelingen af bekræftede fossile CO2-udledninger i 2019 for de CO2-udle-

dere, der er en del af EU’s kvotesystem (EU ETS) fordelt efter årlige CO2-udledning i Kt.

Det inkluderer ikke biogene kilder. Dette repræsenterer samlet 329 punktkilder/anlæg.

KEFM, ‘Klimaprogram 2020’

Klimarådet, ’Kendte veje og nye spor til 70 procents reduktion’

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 364: Henvendelse af 21/6-21 fra DI Energi om perspektiver ved fangst, lagring og anvendelse af CO2

ANBEFALINGER TIL STRATEGI FOR

CO2-FANGST, ANVENDELSE OG LAGRING

Figur 7

Overblik over fordelingen af fossile punktkilder efter årlig udledning, interval for udledning

af MtCO2 pr. år pr. udleder på x-aksen

Antal anlæg/punktkilder

280

271

8,6

200

Samlet udledning, MtCO2/år

240

160

120

0,6

0-24,9

Antal punktkilder

1,1

0,4

50-74,9

0,5

75-99,9

0,8

0,0

100-124,9

125-149,9

>150

25-49,9

Udledning MtCO2/år

Det største potentiale for CCUS er således også blandt de største 20 udledere, der sam-

let udgør ca. 71 % af den samlede CO2-udledning fra de inkluderede anlæg med 8,6 Mt

CO2/år.

Her skal det bemærkes at CO2 udledning under EU-ETS på nuværende tidspunkt ude-

lukkende fungerer i forbindelse med lagring og ikke i forbindelse med anvendelse. Det

betyder at en virksomhed kan undgå at indlevere kvoter ved lagring af CO2, men risikere

at skulle indlevere kvoter ved anvendelse af CO2 i forbindelse med f.eks. PtX processor.

Desuden indgår udledning af CO2 fra biogene kilder ikke i EU-ETS. Det betyder at

negative kvoter ikke tildeles i forbindelse med lagring af CO2 fra biogene kilder, samt

at virksomheder der anvender brændstof baseret på biogen CO2

kan risikere at skulle

indlevere kvoter.

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 364: Henvendelse af 21/6-21 fra DI Energi om perspektiver ved fangst, lagring og anvendelse af CO2

ANBEFALINGER TIL STRATEGI FOR

CO2-FANGST, ANVENDELSE OG LAGRING

De 20 største danske fossile udledningskilder er affalds- og kraftvarmeværker og inklude-

rer Aalborg Portland og de danske olie- og gasaktiviteter

. Under antagelse af, at olie- og

gasaktiviteterne forventes at være for nedadgående og skal lukke på sigt, vil disse ikke

være relevante værter for CCUS, medmindre man vil anvende EOR til at hente yderligere

olie op af den danske undergrund. Derudover vil f.eks. Nordjyllandsværket lukke som

kulfyret varmeværk i senest 2028. Dvs., at flere af de større punktkilder, som vi kender i

dag, kan forventes at forsvinde, nogle inden 2030 andre senere.

Udover potentialet på de store anlæg kan CCUS også anvendes på mindre anlæg, i sær-

deleshed indenfor industrier og processer med mere koncentrerede CO2-udledninger, som

f.eks. ved opgradering af biogas til naturgasnettet eller produktion af ammoniak og ethanol.

For disse vil omkostningerne til CO2-fangst være lavere og CO2’en tilgængelig i f.eks. opgra-

deringsanlæggene. Dette ses bl.a. allerede på eksisterende biogasanlæg ved Esbjerg.

Biogasanlæg har desuden den fordel at renhedsgraden af CO2 fanget fra røggassen

er høj. Dette er specielt relevant for CCU og PtX processor, som stiller store krav til

renhedsgraden af den anvendte CO2. Den danske mængde af CO2 produceret fra biogas-

anlæg estimeres i 2030 til 1.2 MtCO2e, hvilket kan være med til at øge forsyningssikker-

heden for danske PtX og CCU-anlæg fremadrettet.

Selv for industrier med mindre koncentration af CO2 kan der være potentiale for CCUS

ved at etablere CCUS-klynger/clusters i områder med højere koncentration af energi-

intensive industrier, hvor der vil være flere CO2-punktkilder, og man derfor kan høste

signifikante stordriftsfordele. Relativt til individuelle ’point-to-point’ projekter reducerer

man risiko og omkostninger for de enkelte projekter ved at samles om CCUS-infra-

strukturen og man kan samtidig facilitere opsamling af CO2 fra mindre CO2-intensive

punktkilder

. I et studie fra BCG vurderer man, at klynger kan være med til at reducere

gennemsnitsomkostningerne ved CCS med op til 80% relativt til stand-alone projekter

Potentialet i oprettelse af clusters afspejles også i ambitionerne fra C4 samarbejdet

(Carbon Capture Cluster Copenhagen), der involverer HOFOR, ARC, ARGO, BIOFOS,

Copenhagen Malmö Port (CMP), CTR, Vestforbrænding, Veks og Ørsted

. De har en

målsætning om at fange 3 Mt CO2 om året i hovedstadsområdet i 2030, hvoraf op imod

1 Mt CO2 skal stamme fra Amagerværket alene.

Ligeledes undersøger man igennem GreenCem-projektet mulighederne for CCUS i Nord-

jylland, hvor især Aalborg Portland er en signifikant punktkilde. Dette projekt evaluerer

Baseret på EEA greenhouse gas emission rapporteret af DK til UNFCCC, estimatet er baseret på 2018 tal for CO2-eq udledning på

57.893 Kt

Global CCS Institute ‘Understanding industrial hubs and clusters’

BCG, ‘Think Small to Unlock Carbon Capture’s Big Potential’

Beskrivelse fra HOFORs hjemmeside, ‘HOFOR ser stort potentiale I grønt klyngesamarbejde om CO2-fangst’

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 364: Henvendelse af 21/6-21 fra DI Energi om perspektiver ved fangst, lagring og anvendelse af CO2

ANBEFALINGER TIL STRATEGI FOR

CO2-FANGST, ANVENDELSE OG LAGRING

bl.a. de tekniske muligheder for CO2-fangst hos Aalborg Portland samt potentialet

ved etablering af lagringsfaciliterer og PtX-anlæg. Aalborg Portland estimerer i deres

2030-roadmap for bæredygtig cementproduktion, at ca. 30 % af CO2-reduktion vil skulle

komme fra CO2-fangst, svarende til ca. 0,65 Mt CO2. Aalborg Portland forventes at for-

bindes til naturgasnettet således, at der på sigt kan anvendes biogas til produktionen.

Under antagelse af, at der er en række sektorer og virksomheder, hvor det vil være

nødvendigt at se på CCUS for at reducere CO2-aftrykket, er der en stor gruppe potentielt

påvirkede virksomheder. I figur 8 herunder illustreres en række af brancher, hvor anven-

delsen af CO2-fangst potentielt vil være relevant:

Figur 8

Overblik over udvalgte brancher, CO2-udledning

og virksomhedsinformation

Branche (DB07

127-grp)

17000

Navn

Udledning, Kt

CO2, 201813

106

Antal virksom-

heder, 201814

124

Antal fuld-

tidsansatte,

2018

4.458

Omsætning

(mio. kr.), 2018

10.218

Papirindustri

Fremstilling af

basiskemikalier

Glasindustri og

keramisk industri

Betonindustri og

teglværker

Fremst. af metal

20001

185

4.552

15.481

23001

113

193

1.546

2.537

23002

2.908

282

11.727

24.728

24000

198

137

4.620

11.545

Total

3.510

797

26.903

64.509

Hvis CCS er relevant for bare en del af disse virksomheder indenfor udvalgte industrier,

så vil man kunne spare signifikante mængder af CO2, og teknologien vil påvirke en bred

pulje af virksomheder og medarbejdere i Danmark. Det egentlige potentiale for CO2

fangst

forventes dog at falde med effektivisering og skift til ikke-fossile brændstoffer. Overordnet

vil CO2-fangst-potentialet være højest for større punktkilder indenfor sektorer, hvor det er

svært at overgå til grønne energikilder og for klynger med energi-intensiv industri.

Danmarks Statistik, Drivhusregnskab I CO2 ækvivalenter efter opgørelsesprincip, branche og tid, DRIVHUS2

Danmarks Statistik, Generel firmastatistik efter tid, branche (DB07 127-grp) og enhed, GF2

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 364: Henvendelse af 21/6-21 fra DI Energi om perspektiver ved fangst, lagring og anvendelse af CO2

ANBEFALINGER TIL STRATEGI FOR

CO2-FANGST, ANVENDELSE OG LAGRING

Udover de fossile punktkilder vil der være potentiale i også at anvende CO2-fangst på bio-

gene punktkilder i form af kraftvarmeværker og industrikilder, herunder biomasseanlæg

og affaldsanlæg (delvist biogene CO2), hvilket giver mulighed for produktion af grønne

PtX-brændsler eller negative emissioner ved lagring (BECCS). Det vil være afgørende at

tage stilling til anvendelsen af indfangen biogen CO2, som både spiller en afgørende rolle

i både decarboniseringen af flere sektorer samt er en kilde til at opnå de negative emissi-

oner, der fremhæves af både IPCC og i IEA’s Sustainable Development Scenario.

4.3

Potentiale for CO2-lagring i Danmark

Danmark er velpositioneret i forhold til lagring af CO2 i undergrunden, med muligheder

for at lagre CO2 både onshore, nearshore, og offshore. GEUS har kortlagt potentialet

for CO2-lagring i Danmark og estimerer, at man potentielt kan lagre 16,2 mia. ton CO2,

hvilket svarer til op imod 320 års dansk udledning på nuværende niveau

Der er således omfattende kapacitet til CO2-lagring, der, som illustreret på figur 9 herun-

der, befinder sig på tværs af Danmark, men i særdeleshed i Nordsøen, og i det nordlige

Jylland:

Figur 9

Lagringskapacitet på tværs af Danmark, illustration fra GEUS

Danmarks CO2-lagringskapacitet

i milloner tons

Hanstholm

Gassum

Havnsø

Paarup

Rødby

Stenlille

Thisted

Tønder

Vedsted

Voldum

Sum

22. september 2020

Undersøgte strukturer

Ikke undersøgte strukturer

Olie/gas felter

Frederikshavn Fm. (800 - 3.000 m)

Haldager Fm. (800 - 3.000 m)

Gassum Fm. (800 - 3.000 m)

Bunter SS Fm. & Skagerak Fm. (800 - 3.000 m)

2753

630

926

152

11.039

162

288

16.183

Udledningen af CO2

fra de 15 største stationære

kilder i 2018 var ca. 15 millioner ton.

GEUS præsentation, September 2020

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 364: Henvendelse af 21/6-21 fra DI Energi om perspektiver ved fangst, lagring og anvendelse af CO2

ANBEFALINGER TIL STRATEGI FOR

CO2-FANGST, ANVENDELSE OG LAGRING

Der er fordele og ulemper ved de forskellige typer af lagring, som er mulig i Danmark. En

af de primære fordele ved anvendelse af offshore-lagring i tømte olie- og gasfelter er, at

tætheden af det geologiske system og seglet allerede er testet. Dette er ikke tilfældet,

hvis man anvender andre typer af løsninger, hvor man skal lave forstudier på seglet, men

der er en potentiel risiko for lækage. Integriteten af eksisterende brønde samt nye vil

ligeledes være kritisk for risikoen for lækage.

Den ekstra kapacitet vi har i Danmark kan potentielt anvendes til import og lagring af

CO2 fra omkringliggende lande i stil med Project Northern Light i Norge. Det projekt for-

ventes at lagre CO2

fra en række forskellige kilder og danne grobund for en international

industri i området. Dette CCUS-projekt forventes ifølge et studie at have omfattende

fordele, herunder reduktion af CO2, styrket konkurrenceevne for norsk industri, under-

støttelse af hydrogen-produktionen og tilførslen af op imod 30.000 jobs i Norge

SINTEF, ‘Industrial opportunities and employment prospects in large-scale CO2 management in Norway’

IEA, ‘Putting CO2 to use’

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 364: Henvendelse af 21/6-21 fra DI Energi om perspektiver ved fangst, lagring og anvendelse af CO2

ANBEFALINGER TIL STRATEGI FOR

CO2-FANGST, ANVENDELSE OG LAGRING

4.4

Potentiale for CO2-brug i Danmark

CO2 kan anvendes til en række forskellige formål med et udpluk af relevante anvendel-

sesområder illustreret herunder

Figur 10

Kilder til CO2 og anvendelsesområder, illustration fra IEA

Fossil fuel

Air

Underground deposits

Biomass

Industrial process

Conversion

CO2

Non-conversion

Direct use

Fuels

· Methane

· Methanol

· Gasoline/diesel/aviation fuel

Yield boosting

· Greenhouses

· Algae

· Urea/fertiliser

Chemicals

· Chemical intermediates

(methane, methanol)

· Polymers (plastic)

Solvent

· Enhanced oil recovery

· Decaffeination

· Dry cleaning

Building materials

· Aggregates (filling material)

· Cement

· Concrete

Heat transfer fluid

· Refrigeration

· Supercritical power system

Other

· Food and beverages

· Welding

· Medical uses

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 364: Henvendelse af 21/6-21 fra DI Energi om perspektiver ved fangst, lagring og anvendelse af CO2

ANBEFALINGER TIL STRATEGI FOR

CO2-FANGST, ANVENDELSE OG LAGRING

I Danmark har man ambitiøse målsætninger for CCU og PtX. PtX spiller en afgørende

brik i at reducere CO2-udledningerne fra den del af energiforbruget, som ikke kan

oversættes til direkte elforbrug og derfor fortsat skal bruge andre brændsler, herunder

transportsektoren. I PtX produktionen skal der anvendes CO2 som råstof til bl.a. at

producere syntetisk metan og syntetiske flydende brændstoffer. Et overblik over potentiel

anvendelse og processen for PtX er illustreret i figur 11 herunder:

Figur 11

Proces og anvendelsesområder for PtX

Renewable energy

in electricity grid

Decarbonisation

– Transport

Decarbonisation

– Heating

Decarbonisation

– Industry

Decarbonisation

– Agriculture

2A E-mobility – fuel cells

Renewable

energy

2B Methane (PtG)

2C Ammonia

2D Liquid fuel

Heavy

transport

Buses

Trains

Heavy

transport

Buses

Shipping

(air)

Aviation

CO2

Electricity

grid

H2O

Electricity

Electrolysis

CO2

4A Chemical industry

4B Refinery process for fuel production

4C Steel industry

Gas-fired CHP

Components

(energy/

automotive

industry)

Leisure

Textile

Cars

Train

Heavy

transport

Buses

Aviation

CO2

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 364: Henvendelse af 21/6-21 fra DI Energi om perspektiver ved fangst, lagring og anvendelse af CO2

ANBEFALINGER TIL STRATEGI FOR

CO2-FANGST, ANVENDELSE OG LAGRING

Der er potentiale for, at CCU kan være med til at substituere eksisterende fossile brænd-

sler på tværs af en række brancher og områder.

Der forventes vækst indenfor PtX drevet af: 1) Ambitiøse klimamål, 2) regulatoriske

initiativer som potentielle CO2-skatter, 3) stigning i offentlig og privat investering, 4)

øget efterspørgsel efter fleksibel energilagring, 5) faldende priser på vedvarende energi,

5) offentligt pres og ønske om bæredygtighed, og 6) teknologisk udvikling og lavere

omkostninger.

De mængder CO2, som skal anvendes til både direkte CO2-anvendelser samt en PtX-in-

dustri i stor vækst, stiller krav til CO2-tilgængelighed i Danmark. CO2-fangst i Danmark

og import af CO2 kan være med til at sikre tilstrækkelig CO2 til fremtidig produktion af

PtX-produkter.

Der er i øjeblikket flere igangværende PtX projekter i Danmark, herunder en produktion

af e-fuels med strøm fra Bornholms energiø (Green Fuels for Denmark, GFDK), en af

Europas største produktionsfaciliteter af CO2-fri grøn ammoniak og en samlet grøn indu-

stripark, forskningscenter og teknologi-katalysator (Green Lab Skive).

4.5

Internationalt potentiale for CO2 import

Der er stor interesse for CCUS internationalt, hvor teknologien har været anvendt i flere

år, bl.a. i USA i forbindelse med EOR (enhanced oil recovery). I Europa er der p.t. to store

CCUS-projekter i drift, Sleipner og Snøhvit, begge i Norge. Udover Norge er der især stor

fokus på CCUS i Storbritannien, hvor man har igangsat eller planlagt en række projekter

og har en målsætning om at blive globalt førende indenfor området.

På tværs af Europa er det samlede potentiale for lagringsmuligheder estimeret til at

være omkring 160 Gt CO2 på land og yderligere 140 Gt CO2 til havs. Anvendelsen af

lagringskapaciteten på land er dog fortsat begrænset af lovgivning på tværs af store dele

af Europa

. Selv uden kapaciteten på land bør der således være rigeligt CO2-kapacitet.

Baseret på Rambølls analyse af CCS-potentialet ses i nedenstående tabel en opsamling

af estimerede CO2-udledninger fordelt på forskellige sektorer samt et overblik over deres

estimerede fokus/støtte til CCS, og potentialet for import af CO2 til Danmark.

IEA, ‘Energy Technology Perspectives 2020: Special Report on Carbon Capture, Utilisation and Storage’

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 364: Henvendelse af 21/6-21 fra DI Energi om perspektiver ved fangst, lagring og anvendelse af CO2

ANBEFALINGER TIL STRATEGI FOR

CO2-FANGST, ANVENDELSE OG LAGRING

Figur 12

Overblik over udvalgte lande og potentiale for DK import/lagring

Land

Relevant CO2-udledning fra store punktkilder,

2017 (Mt CO2/år)

Fordeling på sektorer:

El- og varmeproduktion

Industri

Andet

406

146

36%

63%

32%

67%

53%

42%

69%

27%

75%

23%

Konkrete CCS-målsætninger



Lav



Høj



Høj

Mulighed for national CCS

Lav

Med

Støtte til CO2-lagring i eget land/nationalt

Indikativt potentiale for DK-lagring

Lav værdi

Høj værdi

Høj

Lav

Høj

Lav

Analysen indikerer, at der vil være potentiale for Danmark i at udnytte sine CO2-lagre til

også at importere CO2 fra andre lande. Dette potentiale er særligt højt for Tyskland og

Finland, som begge har begrænsede muligheder for national CCS, grundet henholdsvis

modstand til onshore lagring og uegnede forhold i undergrunden. I Tyskland er en stor

del af deres energiforbrug desuden drevet af fossile kilder, hvilket skaber muligheder for

CO2 fangst og lagring for at reducere emissioner. Dette kunne på sigt blive en potentiel

indtægtskilde for Danmark og give muligheder for erhvervslivet. Der vil potentielt være et

separat marked for CO2-import til lagring og for CO2-import til brug, da klimaeffekterne

vil være forskellige, hvilket vil påvirke de nationale CO2-regnskaber.

Udover markedspotentialet i CCS forventes der omfattende international efterspørgsel

på e-fuels for at understøtte en grøn transition af transportsektoren.

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 364: Henvendelse af 21/6-21 fra DI Energi om perspektiver ved fangst, lagring og anvendelse af CO2

ANBEFALINGER TIL STRATEGI FOR

CO2-FANGST, ANVENDELSE OG LAGRING

4.6

Regulering og initiativer indenfor CCUS

Fra europæisk side er der stor opbakning til CCUS, som også er afgørende i den europæi-

ske ’Green Deal’ og målsætningen om at reducere CO2-udledninger med 55 % før 2030.

Der er således også en række støtteordninger og investeringspuljer, som understøtter

CCUS, herunder Connecting Europe Facility (CEF) og Accelerating CCS Technologies

(CCT), som også beskæftiger sig med CCU. Derudover er CCUS inkluderet i EU-taksono-

mien og inkluderes på tværs af en række initiativer, rapporter og strategier.

I forhold til EU-regulering bliver CO2-lagring reguleret under det såkaldte EU ’CCS-

direktiv’ (2009/31/EF)

. CCS-direktivet er implementeret i Danmark i undergrundslo-

ven og ved bekendtgørelsen om geologisk lagring af CO2. CCS-direktivet giver mulighed

for, at medlemslandene selv bestemmer, om undergrundslagring af CO2 skal tillades,

og man har i Danmark indtil videre besluttet, at det ikke er tilladt. Regeringen er ved af

afdække denne og andre barrierer for CCS

, hvilket potentielt kan åbne døren for dansk

CO2-lagring i fremtiden.

Udover CO2-lagring har EU også igangsat en række politiske initiativer til at understøtte

CCU og PtX, herunder ’Strategy for Energy System Integration and Hydrogen’ (investe-

ring og revision af regulering), EU RED II (øget 2030 målsætning for vedvarende energi)

og EU Green Deal (investering på mindst EUR 1 billion i vedvarende energi i det næste

årti

). Derudover diskuteres CCU og CCS i forhold til EU’s kvotehandelssystem, hvor

priserne er for lave relativt til omkostningerne ved CCS, og hvor produktionen af e-fuels

ved brug af DAC ikke belønnes med det nuværende kvotesystem.

Internationalt påvirkes CCUS-markedet også af London-protokollen

, som er en global

protokol, der forhindrer eksport af CO2 og andre affaldsprodukter med det formål at

dumpe det til søs. En dispensation for eksport af CO2 til lagringsformål blev fremstillet

i 2009, men den er endnu ikke ratificeret af tilstrækkelig mange medlemmer. Denne

protokol var tidligere en signifikant barriere for oprettelsen af et internationalt marked for

CO2-lagring. I oktober 2019 blev Norge og Holland, støttet af Storbritannien, enige om

en midlertidig vedtagelse af ændringen fra 2009, hvilket giver mulighed for transport af

CO2 på tværs af grænser

Udover internationale initiativer er der en række politiske initiativer, som understøtter

CCUS i de enkelte lande. I Storbritannien har man har skabt favorable forhold for CCS

igennem politiske og regulatoriske initiativer og har etableret CSS som en afgørende brik

EU Direktiv: DIRECTIVE 2009/31/EC OF THE EUROPEAN PARLIAMENT AND OF THE COUNCIL of 23 April 2009 on the geolo-

gical storage of carbon dioxide

Bech-Bruun, ‘CCS-teknologi – en klimaløsning med juridiske udfordringer’

EC ‘The European Green Deal Investment Plan and Just Transition Mechanism explained’

IOGP, ’The potential for CCS and CCU in Europe’

IEA, ‘Energy Technology Perspectives 2020: Special report on Carbon Capture Utilisation and Storage’

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 364: Henvendelse af 21/6-21 fra DI Energi om perspektiver ved fangst, lagring og anvendelse af CO2

ANBEFALINGER TIL STRATEGI FOR

CO2-FANGST, ANVENDELSE OG LAGRING

i deres dekarboniserings-strategi. Politiske initiativer inkluderer omfattende investeringer

i forsknings- og udviklingsprojekter og CfD-finansierede CCS-projekter, en tilgang der

også er anvendt på projekter for offshore-vind. I USA har man oprettet et støttesystem

for CO2-fangst under navnet 45Q, hvorved man kan opnå skattefradrag på 35-50 USD

pr. ton CO2. I modsætning til Storbritannien ser man i Holland i højere grad på CCS, som

en kortsigtet løsning og CCU og BECCS som langsigtede løsninger for at reducere CO2

i atmosfæren

. På tværs af Europa er den generelle attitude til CCS i de fleste lande

positiv eller neutral, men mange lande har dog begrænsninger på onshore CO2-lagring,

herunder Tyskland og Holland. Onshore-lagring har i øvrigt mødt stor modstand blandt

befolkningen i bl.a. Holland.

Efterhånden som CCUS-området udvikler sig vil der være stigende behov for at opsætte

effektive markedsmekanismer og regulatoriske standarder. Herunder oprettelsen af et

marked for lagring af CO2 og etablering af et egentligt prisniveau på CO2.

International Energy Agency ‘The Netherlands 2020: Energy Policy Review’

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 364: Henvendelse af 21/6-21 fra DI Energi om perspektiver ved fangst, lagring og anvendelse af CO2

ANBEFALINGER TIL STRATEGI FOR

CO2-FANGST, ANVENDELSE OG LAGRING

Omkostningsniveau

for CCS

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 364: Henvendelse af 21/6-21 fra DI Energi om perspektiver ved fangst, lagring og anvendelse af CO2

ANBEFALINGER TIL STRATEGI FOR

CO2-FANGST, ANVENDELSE OG LAGRING

5. Omkostningsniveau

for CCS

5.1

CO2-fangst

Omkostningerne til CO2-fangst varierer imellem forskellige teknologier men er især

drevet af CO2-koncentrationen, skalaen og prisen på energi. Dette afspejles også i figur

13. Den viser, at omkostningerne for CO2-fangst falder med øget koncentration af CO2.

Derudover viser grafen, at skala er en vigtig parameter for omkostningsniveauet.

Figur 13

Overblik over effekten af CO2 koncentration og skala på omkostningerne for CO2-fangst,

illustration fra Global CCS Institute

Cost of Carbon Capture (USD

2020

per tonne CO₂)

300

Cost difference at various scale of plant

Cost at maximum studied size of capture plant

250

200

150

100

CO₂ Partial Pressure in Flue Gas (kPa)

Aluminium

Smelting: 0.02

to 0.2 Mtpa

CO₂ Captured

Steel COREX

Plant: 0.2 to

2.0 Mtpa CO₂

Captured

NGCC / Steel

SinterPlant: 0.07

to 0.66 Mtpa

CO₂ Captured

Biomass Power

Plant: 0.13 to

1.3 Mtpa CO₂

Captured

Petroleum Coke /

Natural Gas Power

Plant: 0.12 to 1.2 Mtpa

CO₂ Captured

Cement Kiln

Plant: 0.18 to

1.8 Mtpa CO₂

Captured

Steel Hot Stove Plant:

0.2 to 2.0 Mtpa

CO₂ Captured

Steel Plant Dedusting

Chimney: 0.04 to 0.4

Mtpa CO₂ Captured

Coal Power Plant:

0.15 to 1.5 Mtpa

CO₂ Captured

Global CCS Institute, ‘Technology Readiness and Costs of CCS’

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 364: Henvendelse af 21/6-21 fra DI Energi om perspektiver ved fangst, lagring og anvendelse af CO2

ANBEFALINGER TIL STRATEGI FOR

CO2-FANGST, ANVENDELSE OG LAGRING

For et mellemstort affaldsenergianlæg i Danmark har Rambøll i et studie for DAF estimeret

omkostninger til CO2-fangst med aminskrubning, den mest udbredte form for CO2-fangst,

til at være ca. 345 DKK/t CO2

, hvilket stemmer godt overens med ovenstående graf. Det-

te dækker investering, drift og vedligehold frem til, at CO2 er klar til transport. Denne tekno-

logi kan anvendes på eksisterende kraftværker, inkl. WtE, men den kan også anvendes til

at fange CO2 fra andre industrier, herunder raffinaderier, cementproduktion m.m.

Det forventes, at omkostninger til CO2-fangst i Danmark vil falde over de kommende

år. I ovennævnte studie, som Rambøll udarbejdede for DAF i 2020, er det vurderet at

omkostningen for CO2 fangst på et mellemstort Dansk affaldsenergianlæg vil komme

ned omkring 300 DKK/t CO2 indenfor 10 år. Yderligere udvikling og innovation indenfor

fangstteknologien vil kunne bidrage til at drive prisen yderligere ned. Dette ville blandt

andet være i form af teknologi til energieffektiv CO2-fangst, som ville kunne bidrage til at

holde omkostningerne for de konkrete projekter nede og samtidig underbygge danske

styrkepositioner inden for energieffektivitet, overskudsvarme m.v. samt afkorte afstan-

den til at Danmark når sine klimamål.

5.2

Faldende omkostninger til CO2-fangst vil gøre det mere

attraktivt for både energi-intensive industrier og

kraftværker. CO2 transport

Transport af CO2 kan generelt foregå med rørledninger, skib eller tog/vejtransport. Disse

har forskellige fordele, ulemper og prispunkter. Man vil typisk kun anvende vejtransport

til mindre volumen og korte distancer, f.eks. til midlertidige lagre, når det ikke er muligt/

rentabelt at etablere en rørledning.

Rambøll-estimater viser, at transportomkostningerne for rørledning på afstande omkring

50 km bliver sammenlignelige med omkostningerne for tanktrailer, når der ledes ca. 0.2

Mt CO2 igennem pr. år. Det betyder, at omkostningerne for mindre anlæg formentlig vil

være for høje til rørledning. Dette kan imødekommes ved, at flere anlæg slår sig sammen

om tilslutning til en fælles rørledning. Ved at flere anlæg/punktkilder slår sig sammen, vil

man kunne drive endnu lavere omkostninger pr. ton CO2 ved at øge kapaciteten.

Over længere afstande og med større volumen til f.eks offshore lagring står valget imellem

rørledninger og søtransport. Begge teknologier er mulige, om end offshore loading er af-

hængigt af vind og vejr. Omkostningerne forventes at falde over tid, særligt efterhånden som

kapaciteten udbygges og eksisterende infrastruktur eventuelt tilpasses til CO2-transport.

Baseret på et studie fra Storbritannien estimeres de relative omkostninger

. Estimerede

omkostninger, inkl. havnefaciliteter og liquifaction til skibstransport, ses i figur 14 herunder:

Rambøll, ‘CO2 Fangst på Danske Affaldsenergianlæg’, se rapport for fuld liste af forudsætninger og antagelser

Udregninger og figur er baseret på standardforudsætninger og model fra BEIS, ’Shipping CO2: UK cost estimation study’

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 364: Henvendelse af 21/6-21 fra DI Energi om perspektiver ved fangst, lagring og anvendelse af CO2

ANBEFALINGER TIL STRATEGI FOR

CO2-FANGST, ANVENDELSE OG LAGRING

Figur 14

Estimerede omkostninger til transport med rørledning og skib ved forskellige volumen og afstande

Rørledning, DKK/tCO2

600

550

500

450

400

350

300

250

200

150

100

200

400

600

2 Mt CO2/år

5 Mt CO2/år

Skibstransport, DKK/tCO2

600

550

500

450

400

350

300

250

200

150

100

Distance, kilometer

800

1.000

10 Mt CO2/år

200

400

600

Distance, kilometer

800

1.000

0.5 Mt CO2/år

1 Mt CO2/år

For CO2-skibstransport spiller både OPEX og brændselsomkostninger en signifikant

rolle, hvorimod omkostningerne til rørledninger domineres af CAPEX. Analysen viser,

at skibstransport er det billigste alternativ for mindre volumen og ved lange distancer.

Rørledninger har lavere omkostninger end skibstransport ved højt volumen/flow og ved

kort-medium afstande. Dette er også illustreret på figur 15 herunder, som viser omkost-

ningerne for transportrørledning relativ til skibstransport ved 10 Mtpa og 5 Mtpa.

Dette indikerer, at rørledninger vil være billigere for afstande under ca. 500 km ved et

flow på 5 Mt og 750 km ved 10 Mt. Ovenstående priser er indikationer og vil variere

efter, om det bl.a. er en offshore- eller onshore-rørledning.

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 364: Henvendelse af 21/6-21 fra DI Energi om perspektiver ved fangst, lagring og anvendelse af CO2

ANBEFALINGER TIL STRATEGI FOR

CO2-FANGST, ANVENDELSE OG LAGRING

Figur 15

Estimerede omkostninger til rørledning relativ til skibstransport

Rørledning vs skibstransport, DKK/tCO2

135

120

105

200

10 Mt CO2/år

(rørledning)

10 Mt CO2/år

(skib)

Distance, kilometer

400

5 Mt CO2/år

(rørledning)

5 Mt CO2/år

(skib)

600

800

1.000

Nogle af de faktorer som driver de relative omkostninger, udover volumen, tryk og

distance er:

Varigheden af projektet:

Projekter med længere levetid styrker casen for rørledninger

grundet længere afskrivningsperiode for CAPEX.

Midlertidig lagring:

CO2-transport med skib er afhængig af dyre CO2-terminaler inkl.

faciliteter til midlertidig lagring

Størrelsen på tilgængelige skibe:

Større skibe vil give mulighed for at reducere en-

hedsomkostningerne for CO2-transport med skib

Omkostninger til brændsel:

Brændselsomkostninger udgør op til 29 % af omkostnin-

ger til skibstransport og påvirkes i høj grad af omkostninger til liquefaction og vil på

sigt blive afhængig af tilgængeligheden af e-fuels

IOGP, ’The potential for CCS and CCU in Europe’

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 364: Henvendelse af 21/6-21 fra DI Energi om perspektiver ved fangst, lagring og anvendelse af CO2

ANBEFALINGER TIL STRATEGI FOR

CO2-FANGST, ANVENDELSE OG LAGRING

Eksisterende

infrastruktur:

Der er signifikante potentielle omkostningsbesparelser

ved tilpasning og anvendelse af eksisterende rørledningsinfrastruktur til transport af

CO2. I en rapport estimeres det, at omkostningerne ved at genbruge olie- og gasled-

ninger kan være ned til 1-10 % af omkostninger ved etablering af nye rørledninger

Det vil være afgørende at undersøge yderligere præcis hvor meget af dette udstyr, der

kan genanvendes til CO2.

Ved anvendelse af rørledninger på tværs af Danmark vil der desuden være mulighed for

at forbinde importeret CO2 fra lande omkring Østersøen nemmere med lagringsmulig-

heder i Nordsøen eller onshore lagre i Danmark. Derudover vurderes teknologierne for

transport af CO2 ved rørledninger til at være mere modne end stor-skala transport af CO2

med skib, hvormed der kun er begrænset erfaring

5.2

CO2-lagring

Omkostninger til CO2 lagring afhænger af, om lageret er placeret onshore, nearshore

eller offshore og, om der anvendes tidligere olie-/gasfelter eller saline akviferer. Udnyt-

telse af eksisterende infrastruktur har potentiale for at bringe omkostningerne ned med

forbehold for at faciliteterne kan leve op til de sikkerhedskrav, der gælder i forbindelse

med håndtering af CO2.

Internationale studier har dokumenteret, at omkostningerne til onshore generelt er lavere

end for offshore og, at det er billigere at anvende tømte olie- og gasfelter fremfor saline

akvifererer. ZEP (Zero Emissions Platform), estimerer omkostninger til lagring på 2-20

EUR/tCO2. Onshore lagring ligger i den lave ende af dette interval. Disse omkostningsesti-

mater bygger dog på en antagelse om fuld skala CO2-lagring i en moden industri

Dette stemmer overens med Rambølls overordnede estimater på omkostningen for lagring i

Danmark, som skønnes at ligge under 10 EUR/ tCO2 for et større onshore lager og omkring

20 EUR/ tCO2 for et større offshore lager. Omkostningsniveauet for nearshore lagre ligger

herimellem. Enhedsomkostningen er lavere for større veludnyttede lagre og omkostninger til

offshore lagring kan blive lavere, såfremt eksisterende rørledninger kan genbruges.

Udfordringer ved anvendelse af onshore anlæg kan dog gøre dem mindre attraktive,

herunder pladskrav, restriktioner i nuværende regulering, øgede krav til overvågning og

mulig modstand fra lokalsamfund, hvor CO2-lagringen ville foregå.

Global CCS Institute, ‘Technology Readiness and Costs for CCS 2021’

Zero Emission Platform (ZEP), ‘The cost of CO2 Capture, Transport and Storage’

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 364: Henvendelse af 21/6-21 fra DI Energi om perspektiver ved fangst, lagring og anvendelse af CO2

ANBEFALINGER TIL STRATEGI FOR

CO2-FANGST, ANVENDELSE OG LAGRING

5.3

Udvikling i omkostninger

Historisk set har CCUS været anset for at være en dyr løsning, men erfaringer fra projek-

ter som i Duiven, Holland, indikerer, at omkostningerne potentielt har været overvurde-

ret på grund af manglende erfaring med byggede anlæg. Derudover forventes priserne at

falde med udviklingen i nye teknologier, effektiviseringer og øget kapacitet.

Samlet forventer Rambøll, at omkostninger vil falde i fremtiden, drevet af en kombination af:

1 Læringseffekter:

Erfaringer viser, at CAPEX falder fra tidligere udviklingsprojekter til nye-

re projekter i drift. Den estimerede pris på nye foreslåede CO2-fangstprojekter er således

ned til halvdelen af projekter i drift i dag, såsom ’Boundary Dam’ og ’Petra Nova’.

2 Teknologisk udvikling:

Med øget udbredelse af CCUS-teknologier forventes der også

yderligere teknologisk udvikling, der kan være med til at drive prisen på CCUS ned.

3 Konkurrenceudsættelse:

Med konkurrenceudsat udbud af flere kommercielle

projekter vil man drive innovation og øge incitamenterne for leverandører til at levere

løsninger indenfor området.

4 Økonomisk incitament:

Ved inkludering af CCS og CCU i ETS-systemet vil der være

økonomiske fordele ved at installere CC-anlæg, hvilket vil drive større efterspørgsel og

lavere priser.

5 Etablering af netværk/klynger:

Analyser viser, at en afgørende faktor i at reducere

omkostningerne for CCUS er at minimere afstanden fra CO2-udledere til lagring eller

anvendelseslokationen. Dette kan opnås ved at etablere flere netværk med fokus

på at sikre relativ lille geografisk spredning sammenholdt med en kritisk masse af

udledere (nødvendige punktkilder til at opnå kritisk masse vil variere efter CO2-

koncentration og samlet udledning for virksomhederne i området).

Omkostningerne forventes at falde fremadrettet, men fald i prisen på lav-koncentration

CO2-fangst vil kræve en stigning i kapaciteten for at opnå skalafordele og læringskurve-

effekter i stil med dem, man bl.a. har set i vind- og solindustrien

BCG, ’Think Small to Unlock Carbon Capture’s Big Potential’

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 364: Henvendelse af 21/6-21 fra DI Energi om perspektiver ved fangst, lagring og anvendelse af CO2

ANBEFALINGER TIL STRATEGI FOR

CO2-FANGST, ANVENDELSE OG LAGRING

Danmarks markeds-

muligheder og erhvervs-

potentiale indenfor

CCUS

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 364: Henvendelse af 21/6-21 fra DI Energi om perspektiver ved fangst, lagring og anvendelse af CO2

ANBEFALINGER TIL STRATEGI FOR

CO2-FANGST, ANVENDELSE OG LAGRING

6. Danmarks markeds-

muligheder og erhvervs-

potentiale indenfor CCUS

6.1

CO2-pris og kommerciel relevans

En af de afgørende faktorer for den kommercielle udbredelse af CCS-løsninger, og i

særdeleshed CO2-fangst, er det samlede afgifts-/prisniveau på CO2.

De samlede afgiftsniveau på CO2 består i dag af energi/CO2-afgift og et køb af CO2-

kvoter i EU-ETS-systemet. Nødvendigheden af CO2-kvoter gælder i dag kun udledningen

af fossil CO2, hvilket reducerer incitamentet til at implementere CC på områder, hvor der

delvist, eller udelukkende, anvendes biomasse/grønt brændsel.

For at CO2-fangst bliver attraktivt for de danske udledere, vil det kræve, at CO2-priser/

-afgifter kommer op på et niveau, hvor det kan betale sig at indfange, og eventuelt

videresælge, CO2’en. Det vil kræve en udvikling i prisen og/eller omkostningerne

for CO2-fangst, før det bliver kommercielt rentabelt. Det forventes, at prisen på ETS

CO2-kvoter vil stige frem mod 2030 for at give incitament til aktiviteter, der kan nedsætte

CO2

udledningen

6.2

Erhvervsmuligheder – eksport af CCUS-teknologier

og ydelser

For danske virksomheder giver CCUS muligheder indenfor eksport af fysisk udstyr, enten

produceret i Danmark eller udlandet, samt indenfor rådgivning i forbindelse med design,

ingeniørarbejde og konstruktion for kunder udenfor Danmark. I et norsk studie fra 2018

estimeres det, at markedet for CO2-fangstteknologi og installeringer kan nå imellem 75

og 200 mia. NOK i 2030 og op imod 450 mia. NOK i Europa i 2050

. I et andet studie

fra 2016 estimeres det, at CCU-potentialet kan reducere globale emissioner med 10 %

i 2030 og, at det globale marked for CCU- og CO2-baserede produkter vil nå 800 mia.

USD i samme periode

Markedsaktører fra bl.a. Refinitiv og Bloomberg forventer en tredobling af CO2 prisen mod 2030 (til en pris på 80-100 EUR)

SINTEF, ‘Industrial opportunities and employment prospects in large-scale CO2 management in Norway’

ICEF, ’Global Roadmap for Implementing CO2 Utilization’

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 364: Henvendelse af 21/6-21 fra DI Energi om perspektiver ved fangst, lagring og anvendelse af CO2

ANBEFALINGER TIL STRATEGI FOR

CO2-FANGST, ANVENDELSE OG LAGRING

Danmark er velpositioneret til at tappe ind i dette store potentielle marked for CCUS.

Dette er i særdeleshed bygget på en stærk konkurrenceevne drevet af:

Industri der kan levere bred vifte af ydelser og løsninger indenfor CCUS.

I Danmark

er der både virksomheder, som leverer de nødvendige komponenter til CCUS-anlæg

(bl.a. brøndløsninger, pumper, kemikalier, katalysatorer mm.) og udviklere, som

kan levere integrerede løsninger globalt og derefter sælge dem (f.eks. CIP/Ørsted).

En samlet løsning giver mulighed for at optimere processen, reducere prisen og

reducere risikoen for køber – og samtidig mulighed for at involvere en række danske

virksomheder som underleverandører. I Danmark findes samtidig risikovillig kapital,

som gerne vil investere i denne type løsninger, og man kan således også hjælpe med

finansiering af projekterne.

Fokus på CCUS.

Det er en fordel, at man i Danmark har erfaring med pilotprojekter

og fokus på CCUS. For at bibeholde denne fordel er det afgørende, at Danmark fører

an i udviklingsfasen og har pilotprojekter, som fremhæver kvaliteten af danske løs-

ninger. Dette understreger vigtigheden af politiske tiltag som f.eks. en pulje på ca. 16

mia. DKK til CCUS i Klimaaftalen for energi og industri mv. 2020

Global status indenfor grønne løsninger

. Ved at gå forrest med ambitiøse kli-

mamål-sætninger, inkl. CCUS, kan Danmark også lægge internationalt pres på andre

lande for også at være mere ambitiøse. Dette kan være med til at drive efterspørgsel

og skabe markedet.

Danske virksomheder er til stede og leverer ydelser på tværs af værdikæden for både

CCU og CCS. Et high-level overblik, inkl. udpluk af virksomheder på tværs af CCUS

værdikæden, er illustreret herunder:

Klimaaftale for energi og industri mv. 2020, indfases fra 2024 og løber i 20 år

Illustreret ved Danmarks deltagelse og tale ved ‘Leaders Summit on Climate

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 364: Henvendelse af 21/6-21 fra DI Energi om perspektiver ved fangst, lagring og anvendelse af CO2

ANBEFALINGER TIL STRATEGI FOR

CO2-FANGST, ANVENDELSE OG LAGRING

Figur 16

Overblik over trin i CCUS værdikæden, karakteristika og udvalgte virksomheder

Værdikæde

Produktion

Teknologier, ydelser og udstyr

relateret til CO2-fangst

Infrastruktur

Teknologier og ydelser

indenfor liquifaction, transport,

lagring og kompression

Efterspørgsel

PtX teknologier der anvender

CO2 samt slutforbrugere af

hydrogen/carbon-fuels

Karakteristika

Varierende teknologisk moden-

hed af CO2-fangst teknologier

Mange virksomheder som kan

levere ydelser indenfor dette

område

Stærke kompetencer og

muligheder for eksport af

teknologi, produkter, ydelser

og samlede løsninger

(projektudviklere)

Høj teknologisk modenhed, men

begrænset erfaring med lagring

og transport af CO2

i stor skala

Infrastrukturen i Danmark ejes

og opereres især af offentlige

virksomheder, m. begrænset

potentiale for eksport

Eksport af teknologier der

understøtter infrastruktur,

samt serviceydelser

Potentielt marked for PtX drevet

af stærke danske virksomheder

Mulighed for eksport af CCU/

PtX teknologier og ydelser, bl.a.

i sammenhæng med affalds-

anlæg, energiøer mm.

Hydrogen estimeres til at skulle

dække imellem 8.4%-24.2% af

Europas endelige energibehov

i 2050 (Hydrogen Roadmap

Europe)

Virksomhedseksempler (på tværs af værdikæden)

Der er særligt mange virksomheder, som opererer indenfor ’produktion’-leddet, hvor

danske virksomheders kompetencer vurderes at være særligt stærke.

For at estimere hvor de danske virksomheder har størst potentiale for at eksportere

udstyr/ ydelser direkte relateret til CCUS, vurderes de regionale udsigter for CCUS i hen-

holdsvis Nordamerika, Europa, Asien og Mellemøsten kort. Udover disse områder kan

man på sigt også vurdere potentialet i Oceanien, Sydamerika og Afrika.

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 364: Henvendelse af 21/6-21 fra DI Energi om perspektiver ved fangst, lagring og anvendelse af CO2

ANBEFALINGER TIL STRATEGI FOR

CO2-FANGST, ANVENDELSE OG LAGRING

Nordamerika:

Nordamerika er den globalt førende region indenfor CCUS, målt på CO2-fangstkapacitet,

ført an af USA men også med Canada som en signifikant spiller på området med en ræk-

ke igangværende projekter

og en samlet CO2-fangstkapacitet på 25 Mt. Det er således

to signifikante markeder for danske virksomheder at tappe ind i. Der er begrænset fokus

på CCUS i Mexico.

Det er både CCS- og CCU–projekter, som er i fokus i både Canada og USA, der begge har

sat større puljer af til investering indenfor området, bl.a. en USD 131 millioner pulje fra

U.S. Department of Energy til CCUS-teknologier annonceret sidste år

. En lignende pulje

er bl.a. annonceret i Alberta, Canada (ERA). Derudover tilbyder man i USA skattefradrag

for CCUS-tiltag på op til 45 USD/tCO2, en ordning der er kendt under navnet 45Q.

Begge lande har geologiske formationer og olie-/gasfelter, der egner sig til CCS, samt

industrier, som er relevante for CCS, bl.a. cement og stålproduktion, samt fokus på pro-

duktion af hydrogen og e-fuels. I USA kigger man primært på blå hydrogen.

En stor del af projekterne i regionen i dag er EOR-projekter, bl.a. Petra Nova hvor CC er

retrofittet på et kulkraftværk og anvendes/deponeres ifm. olieudvinding. CO2-fangst på

kraftværker har generelt stort potentiale i regionen, og i USA står emissioner fra energi-

produktion for over en tredjedel af deres samlede CO2-udledninger. Der er omfattende

potentiale for at retrofitte mange af disse anlæg med CO2-fangst. Kulkraftværkerne i

USA er dog gamle, med en gennemsnitsalder på 40 år, hvilket kan betyde, at relativ dyr

CC-retrofitting ikke er relevant for alle anlæg. Gaskraftværker har til sammenligning en

gennemsnitsalder på 22 år, og industrielle anlæg 10 år, hvilket kan betyde, at CO2-fangst

vil være en mere attraktive mulighed for disse anlæg

og give muligheder for dansk eks-

port af ydelser og teknologier.

Europa:

Der er fokus på CCUS på tværs af en række europæiske lande. Derudover er der også

igangsat flere CCUS-projekter, bl.a. CO2Fokus og STRATEGY CCUS, som har fået støtte

igennem Horizon 2020-programmet og har til formål at støtte udviklingen af CCUS i

Syd- og Østeuropa. Derudover indgår CCS også som et vigtigt værktøj i den europæiske

’Green Deal’.

Der er flere planlagte CCUS-projekter i Europa og to større projekter i drift, begge i Nor-

ge. Den store politiske støtte til CCUS-projekter i Europa forventes også at drive yderlige-

re efterspørgsel efter både teknologi og tjenester. Gennemsnitsalderen på fossilbaserede

kraftværker i Europa er 28 år (33 år for kul, 17 for naturgas), hvilket gør retrofitting til en

PEMBINA og CMC Research Institute

Energy.gov, ’U.S. Department of Energy Announces $131 Million for CCUS Technologies’

IEA, Energy Technology Perspectives 2020: Special report on Carbon Capture Utilisation and Storag

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 364: Henvendelse af 21/6-21 fra DI Energi om perspektiver ved fangst, lagring og anvendelse af CO2

ANBEFALINGER TIL STRATEGI FOR

CO2-FANGST, ANVENDELSE OG LAGRING

mere attraktiv løsning for mange værker, relativt til i USA. En fordel for CCUS i Europa er,

at meget af udledningen er koncentreret omkring færre industrielle ’hubs’, hvoraf mange

er tæt på potentielle lagringsområder. IEA estimerer, at 19 % af industrielle anlæg er

placeret indenfor 100 km af et potentielt CO2-lager. Disse industrielle hubs ligger især

i Tyskland, Frankrig, Belgien, Holland, Storbritannien samt Skandinavien, alle lande/

regioner hvor der er planlagt eller foreslået CCUS-projekter.

Der vil være muligheder for danske virksomheder for både at sælge ydelser og teknologi

på tværs af Europa, og særligt til flere nærliggende lande. Ved etablering af Danmark

som eksperter vil man kunne høste potentiale for både eksport af teknologier og poten-

tielt salg af lagring.

Asien:

I Asien er der især stort fokus på CCUS i Kina, hvor CCUS specifikt nævnes som en vigtig

teknologi i deres 5-års plan, og der er også flere pilotprojekter samt ét aktivt projekt, CNPC

Jilin. Der er dog også interesse for CCUS i andre dele af Asien, hvor det er blevet promo-

veret af ADB siden 2009. I 2020 blev der desuden indgået et partnerskab mellem Japan,

USA og de 10 ASEAN-lande for at undersøge mulighederne for CCUS i Sydøstasien

Netop Japan har også fokus på CCUS og hydrogen-løsninger. CCUS er således også

defineret i deres ’Environmental innovation Strategy’, hvor der især er fokus på anvendel-

se af CO2 til bl.a. produktion af e-fuels. Det forventes, at Japan både vil anvende CCS

nationalt og eksportere CCUS teknologie

Det individuelle land med størst potentiale for CCUS i Asien er Kina. Kina har erklæret,

at de vil være CO2-neutrale før 2060, hvilket vil kræve omfattende implementering af

CCUS-løsninger for at reducere udledningen fra industrier, hvor man er afhængige af

fossile brændstoffer. Dette inkluderer bl.a. stålproduktion, hvoraf 60 % af den globale

kapacitet ligger i Kina samt 30 % af produktionskapaciteten for ammoniak, metanol og

andre kemikalier. Derudover er kulkraftværker ansvarlige for 45 % af CO2-udledningerne

i Kina

. Relativ til Europa og USA er mange af disse anlæg relativt unge, med en gennem-

snitsalder for kulkraftværker på 13 år og industrielle anlæg på 10-15 år. Der vil således

være stort potentiale for at retrofitte anlæg med CO2-fangstteknologi, da de stadig forven-

tes at være i drift de næste årtier. Der er store industrielle clusters langs kysten, men også

i store dele af fastlandet, hvor der tillige er identificeret muligheder for geologisk lagring,

særligt i forbindelse med EOR. Der er således stort potentiale for CCUS, inkl. dansk eks-

port til Kina, men også nogle udfordringer i forhold bl.a. manglende juridiske og politiske

rammer, manglende stimulans af markeder samt utilstrækkelig finansiering

Nikkei Asia, ’ Japan looks to ASEAN nations for carbon capture and storage’

Global CCS Institute, ‘Global Status of CCS 2020’

IEA, Energy Technology Perspectives 2020: Special report on Carbon Capture Utilisation and Storage, s. 143

Jiant et al, 2020, ’ Privacy-preserving decentralized power system economic dispatch considering carbon capture power plants

and carbon emission trading scheme via over-relaxed ADMM’

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 364: Henvendelse af 21/6-21 fra DI Energi om perspektiver ved fangst, lagring og anvendelse af CO2

ANBEFALINGER TIL STRATEGI FOR

CO2-FANGST, ANVENDELSE OG LAGRING

Mellemøsten:

I Mellemøsten har flere lande udtrykt en målsætning om at anvende CCS og CCUS til at

reducere deres klimaeffekt. Dette er i mange tilfælde i forbindelse med EOR, men regio-

nen er også hjemsted for flere andre energiintensive sektorer og industrier, herunder raf-

finaderier og produktion af petrokemikalier

. Der er således også flere projekter relateret

til CCUS i området, både research-projekter (bl.a. i UAE, Saudi Arabien og Qatar), større

CCUS-anlæg (bl.a. et i Saudi Arabien og et i UAE) samt annoncerede planer om flere pro-

jekter, bl.a. planer om CO2-fangst fra naturgasanlæg på op imod 5 Mt CO2/år i Abu Dha-

bi fra 2030. I forhold til CCU har bl.a. UAE sat en målsætning om at blive storproducent

af hydrogen ved anvendelse af CO2-fangstteknologi (også kendt som blå hydrogen)

Denne region er storproducenter af olie og gas, og knap 75 % af CO2-udledningen i

regionen stammer fra UAE og Saudi Arabien alene. Det forventes, at CCUS kommer til at

spille en afgørende rolle i dekarboniseringen af området, og der er også stort potentiale

for CO2-lagring i undergrunden i størrelsesordenen 5-30 Gt. Udledningen af CO2

centreret omkring relativ få store punktudledere, som er samlet i industrielle klynger

og oliefelter, hvilket forbedrer mulighederne for CCUS. Qamar energi estimerer, at det

vil kræve 40-60 milliarder USD at reducere udledningerne over de næste 10 år

. Der

forventes at være stort potentiale for eksport af teknologi og ydelser til regionen, og

Global CCS Institute beskriver, at regionen potentielt kunne udvikle sig til et ’globalt hot

spot’ for CCS

. Der er dog potentielle udfordringer med skalering på tværs af regionen

grundet høje CAPEX, manglende regulatoriske rammevilkår, teknologisk modenhed og

manglende CO2 priser, ifølge studie fra 2012

Case eksempel: Affaldsforbrændingsanlæg og Kulkraftværker i Kina

Kina har knap halvdelen af den globale kapacitet for kulkraftværker og udbygger kraftigt

antallet af affaldsforbrændingsanlæg, med en relativ lav gennemsnitsalder på anlæggene

og planer om at øge kapaciteten ifølge ’Chinese Electricity Council’

er disse anlæg

oplagte til at eftermontere med CO2-fangst udstyr. Det stigende pres for reduktion af ud-

ledninger udgør en mulighed for danske virksomheder for både at levere serviceydelser

og rådgivning, komponenter og teknologi eller samlede løsninger til CCUS. Mange kul-

kraftværker og affaldsforbrændingsanlæg ligger i nærheden af byer og industriområder,

hvor der vil være behov for grønne brændstoffer til transport og proces-industri. Der vil

være muligheder for at sælge løsninger med CO2-fangst og tilhørende PtX anlæg. For

at udnytte overskudsvarmen kan dette desuden kombineres med fjernvarmenet eller

lignende.

United Nations, Report on Carbon Capture Utilization and Storage Challenges and Opportunities for the Arab Region

World Oil, ’UAE targets carbon-capture hydrogen to reduce greenhouse emissions’, 2021

Qamar Energy præsentation for Global CCS Institute, ‘Building momentum for CCS in the Gulf region’,

Global CCS Institute, ‘Global Status of CCS 2020’

Liu H, Tellez B G, Atallah T, Barghouty, M, ‘The role of CO2 capture and storage in Saudi Arabia’s energy future’, 2012

Carbon Brief, ‘Analysis: will China build hundreds of new coal plants in the 2020s?’

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 364: Henvendelse af 21/6-21 fra DI Energi om perspektiver ved fangst, lagring og anvendelse af CO2

ANBEFALINGER TIL STRATEGI FOR

CO2-FANGST, ANVENDELSE OG LAGRING

Der vil være mulighed for både samlede løsninger eller enkeltstående udstyr/teknologi

og services.

Case eksempel: Løsning til CO2-fangst

Mulighed for salg af løsninger indenfor CO2-fangst, hvor man sælger samlet løsning til

f.eks. affaldsforbrændingsanlæg, kan potentielt blive et område i stor vækst i Asien.

Dette giver mulighed for at reducere emissioner, eller endda give negative emissioner,

på anlæg med hel eller delvis biogen udledning og derved bidrage positivt til de globale

klimamål. På sigt kan det blive en afprøvet teknologi i Danmark, hvor der er stærke kom-

petencer, indsigt i potentielle udfordringer og mulighed for at tilbyde samlede løsninger.

Det vil i fremtiden være oplagt at etablere disse anlæg i forbindelse med PtX eller anden

anvendelse af CO2 – for at udnytte synergier og skabe en potentiel indtægtskilde for

fangstanlægget.

Case eksempel: Grønne byggematerialer

Ved at facilitere etablering af CCUS på danske virksomheder, vil man potentielt sikre

vilkårene for og forbedre konkurrenceevnen for den danske procesindustri og anden tung

industri, som ellers ikke kan opnå CO2-neutralitet. Ved at være foregangsland indenfor

CCUS understøttes eksport af grøn cement og grønne byggematerialer, som er områder

i stor vækst

6.3 Erhvervsmuligheder – CO₂-import fra mkringliggende

lande

For Danmark vil import af CO2 fra omkringliggende lande potentielt være med til at drive

erhvervsmuligheder på tværs af virksomheder i hele værdikæden. Det er veldokumente-

ret, at Danmark har høj lagringskapacitet og, at der er potentielle fordele og muligheder

ved import af CO2 fra omkringliggende lande. Muligheder og potentielle fordele ved at

importere CO2 inkluderer:

Businesswire, ’Green Building Materials Market | Rising Need for Energy-efficient Green Buildings to Boost the Market Growth’

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 364: Henvendelse af 21/6-21 fra DI Energi om perspektiver ved fangst, lagring og anvendelse af CO2

ANBEFALINGER TIL STRATEGI FOR

CO2-FANGST, ANVENDELSE OG LAGRING

Figur 17

Muligheder og fordele for Danmark ved import af CO2

Erhvervsmuligheder for

Danmark ved CCS

Beskrivelse

Import udefra giver skala, hvilket giver lavere pris for CCUS og derved bedre

konkurrenceevne for dansk procesindustri

Reduktion af omkostninger til

national CCS via skalaeffekter

Dette vil især være en fordel for industrier, hvor man ikke kan opnå CO2-neutralitet

ved effektivisering og er afhængige af fossile energikilder, hvor CCUS er et af de

eneste alternativer

Ved at importere CO2

til lagring kan man opbygge infrastruktur, som også kan

understøtte PtX og CCU

Understøtter PtX

og CCU-industri

Hydrogen- og carbon-fuels vil være kritiske for decarboniseringen af en række

sektorer og har stort markedspotentiale

Fangst- og lagring af CO2

fra biogene kilder giver mulighed for produktion

af grønne brændstoffer

Mulighed for at udnytte kapacitet i eksisterende olie- og gas-felter som

potentiel indtægtskilde

Udnytte eksisterende olie-

og gasfelter

Etablering af CCS-industri i Danmark vil skabe jobs, hvor man kan udnytte

stærke kompetencer og erfaringer fra især olie- og gasindustrien

Etablering af industri omkring

CCS og fastholdelse af danske

arbejdspladser

Danmark har stærke kompetencer og virksomheder på tværs af værdikæden,

som vil kunne sælge deres ydelser/teknologier

Ved at etablere en industri for dette i Danmark vil man skabe know-how og

positionere sig til på sigt også at kunne eksportere mere teknologi og ydelser

Marked for international

CO2-transport

Dansk shippingindustri har omfattende erfaring med effektiv og sikker

transport af flydende gas. Disse erfaringer vil kunne udnyttes til også at levere

konkurrencedygtig transport af CO2

Erfaringer gjort nationalt vil også kunne anvendes internationalt og

forbedre konkurrenceevnen

SINTEF, ‘Industrial opportunities and employment prospects in large-scale CO2 management in Norway’

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 364: Henvendelse af 21/6-21 fra DI Energi om perspektiver ved fangst, lagring og anvendelse af CO2

ANBEFALINGER TIL STRATEGI FOR

CO2-FANGST, ANVENDELSE OG LAGRING

6.4

Potentielle barrierer og løsninger

Herunder fremhæves nogle af de potentielle barrierer for bred udbredelse af CCUS.

Figur 18

Potentielle barrierer for udbredelse af CCUS

Barriere

Potentielle løsninger

Klargør værdien af CO2 udledninger, f.eks. ved:

Beskatning (f.eks. CO2 skat eller fradrag ved CO2-fangst)

Udvidelse af ETS (transport med skib samt inkludering af BECCS)

CCS-krav

Standarder for håndtering af CO2-udledninger

Ved at etablere en værdi på CO2 vil man kunne skabe omsætning og/eller incitamen-

ter for etablering af CO2-fangst for flere virksomheder/anlæg

Manglende værdiansættelse

på CO2

udledninger

Import muligheder for CO2

kan sikre internationale kontrakter

Forsyningssikkerhed

’Store or pay’ ordninger som giver mulighed for at garantere omsætning

Den sikkerhedsmæssige

regulering af CO2 er uklar

For at opnå samme høje sikkerhedsniveau ved rørført CO2 som for det

eksisterende gassystem, vurderes det at være en fordel at anvende samme

fremgangsmåde for de sikkerhedsmæssige reguleringer som for det

eksisterende gassystem.

En sådan præcisering kan eksempelvis gennemføres ved at inkludere

rørført brint og CO2 i Bekendtgørelse 1988, som p.t. regulerer

naturgasinfrastruktur. Alternativt kan der etableres en ny standard dedikeret

til brint- og CO2-infrastruktur.

Større grad af carbon capture kræver også infrastruktur til transport

og lagring eller anvendelse. Der vil således være behov for investering

og udvidelse på tværs af værdikæden.

Afhængigheder i værdikæden

Offentlige investeringer er nødvendige for CO2 transport og lagring.

Fremtidig regulering skal tillade CO2-lagring

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 364: Henvendelse af 21/6-21 fra DI Energi om perspektiver ved fangst, lagring og anvendelse af CO2

ANBEFALINGER TIL STRATEGI FOR

CO2-FANGST, ANVENDELSE OG LAGRING

Figur 18

Potentielle barrierer for udbredelse af CCUS, fortsat

Barriere

Potentielle løsninger

Usikkerhed omkring den langsigtede risiko ved CO2 lagring reducerer

investeringsvillighed. Ved at skabe begrænsninger på risikoen og ved

at tillade overtagelse af risiko kan dette minimeres

Usikkerhed om risiko og

omkostninger

Usikkerhed omkring omkostningsniveau da det er et nyt område,

hvor økonomien er ukendt

Usikkerhed om politisk handling skaber usikkerhed, hvilket kan mitigeres

ved at skabe klarhed omkring nationale forventninger på området

Store investeringer indenfor CCUS er nødvendige for at opnå de ambitiøse

klimamålsætninger. Indtil prisen er på et kommercielt rentabelt niveau, vil det

være nødvendigt med offentlige investeringer/subsidier.

Manglende investeringer

til at drive reduktion

i omkostninger

Det vil kræve investeringer og støtte til R&D for at drive innovation og

lavere omkostninger for CCUS

Det er muligt at reducere omkostningerne i takt med øget kommercialisering,

som set ved sol- og vind-industrien, men det vil kræve stærk offentlig støtte

og de rette rammevilkår

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 364: Henvendelse af 21/6-21 fra DI Energi om perspektiver ved fangst, lagring og anvendelse af CO2

ANBEFALINGER TIL STRATEGI FOR

CO2-FANGST, ANVENDELSE OG LAGRING

Maj 2021 | Design: Essensen | Foto: IStock og Unsplash