Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
KEF Alm.del Bilag 358
Offentligt
2416766_0001.png
Kommentering af
Klimastatus og
-fremskrivning 2021
Vurderingsnotat med Klimarådets kommentarer til Energistyrelsens
klimafremskrivning
Den årlige klimafremskrivning fra Energistyrelsen redegør for, hvor langt Danmark er fra at nå sine lovbundne
klimamål frem mod 2030. Fremskrivningen udgør derfor en vigtig del af beslutningsgrundlaget for dansk
klimapolitik. Som en del af klimalovens årshjul skal Klimarådet kommentere klimafremskrivningen. Klimarådet
kommenterer i dette notat på:
1)
Om fremskrivningens metodevalg og forudsætninger vurderes at være retvisende.
Klimarådet baserer sin kommentering på en overordnet vurdering af en række af fremskrivningens
metodevalg og forudsætninger.
2) Om fremskrivningens klimafokus er styrket i forhold til tidligere fremskrivninger.
Der lægges vægt på, at der i klimalovens bemærkninger efterspørges et styrket klimafokus, bedre overblik
over klimaindsatsen og fremskridtet i de enkelte sektorer samt udbygning af datagrundlaget.
Indledningen på side 1-4 sammenfatter Klimarådets overordnede kommentarer, som har relevans for de politiske
prioriteringer, mens rådets mere specifikke kommentarer fra side 4 og frem er af mere teknisk karakter med
henblik på at øge præciseringen i forudsætningerne og at øge klimafokus.
Klimarådets overordnede kommentarer kan opsummeres til følgende:
Klimarådet vurderer, at fremskrivningen er velunderbygget, men at en række metodevalg og forudsætninger kan
medføre risiko for, at fremskrivningen ikke er helt retvisende. Endvidere bemærker Klimarådet, at
fremskrivningen er lykkes med opdraget fra klimaloven om et større klimafokus, som det dog også er muligt at
styrke yderligere.
Klimarådet finder således, at:
Fremskrivningen er velunderbygget, men visse metodevalg og forudsætninger bør genovervejes
Fremskrivningen giver et velunderbygget bud på Danmarks udledning af drivhusgasser fremadrettet,
såfremt der ikke ændres på den gældende politik (det vil sige i et såkaldt
frozen policy-scenarie).
Klimarådet har dog identificeret en række metodevalg og forudsætninger, som rådet vurderer, kan
medføre, at fremskrivningen ikke giver det mest retvisende estimat for udledningerne under den
gældende politik. Her fremhæver Klimarådet fx den estimerede effekt af grænsehandlen med brændstof
og den anvendte CO
2
-kvotepris. Læs mere om grænsehandel med brændstof på side 4 og læs mere om
CO
2
-kvoteprisen på side 10. Metode og valg af forudsætninger på disse områder vil efter Klimarådets
opfattelse med fordel kunne ændres, hvilket kan have indflydelse på det opgjorte reduktionsbehov. Det
1
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 358: Notat fra Klimarådet om kommentering af klimastatus og -fremskrivning 2021
2416766_0002.png
har ikke været muligt for Klimarådet at beregne, hvor mange ton CO
2
e, en ændring af disse metodevalg og
forudsætninger potentielt vil kunne påvirke reduktionsbehovet.
Fremskrivningen indregner de relevante virkemidler, men burde have inkluderet skovvirkemidler
Klimarådet er overordnet set enig i Energistyrelsens anlagte snit med hensyn til hvilke politiske
virkemidler, det er metodisk korrekt at indregne, når frozen policy-tilgangen skal følges. Det gælder fx
valget om at udelade de politisk aftalte initiativer om kilometerbaserede vejafgifter for lastbiler og om
etableringen af energiøer, da de endnu er for svagt definerede til at kunne anses som besluttet politik. Men
i
Klimastatus og -fremskrivning 2021
burde effekterne af de politiske initiativer om udlægning af arealer
til urørt skov og øget skovrejsning i forbindelse med Den Danske Klimaskovfond have været indregnet, da
der er tale om vedtagne og konkrete virkemidler, og da førstnævnte allerede delvist er implementeret.
Fremskrivningens øgede klimafokus kan styrkes yderligere
Med den nye fremskrivning er der blevet gjort væsentlige fremskridt både med hensyn til klimafokus og
med hensyn til transparens i fremskrivningens datagrundlag. Drivhusgasudledningen er i højere grad
omdrejningspunktet, og væsentlige udledninger af CO
2
fra biogene kilder, fx fra biologisk baseret
materiale som træpiller, formidles på systematisk vis. Sammenlignet med tidligere fremskrivninger har
energiområdet i
Klimastatus og -fremskrivning 2021
afgivet plads til fordel for beskrivelsen af store
udledningssektorer som landbrug og transport. Der er dog mulighed for et yderligere styrket klimafokus,
da fremskrivningens hovedrapport stadig fokuserer forholdsmæssigt meget på energiområdet, og da der
særligt for arealanvendelse og landbrug ses en mindre detaljegrad i beskrivelserne af årsagssammenhænge
mellem aktiviteter og udledninger.
Stigende kvotepris understreger behov for løbende opdatering af fremskrivning
EU's CO
2
-kvotepris er steget betydeligt i den seneste tid og var primo juni 2021 cirka 47 pct. højere end
kvoteprisen anvendt i fremskrivningen for 2021. Den var samtidig højere end fremskrivningens bud på
prisen i hele perioden frem mod 2030. En højere kvotepris må forventes at medføre lavere udledninger
med de nuværende rammevilkår, end fremskrivningen viser, da en øget kvotepris fx kan give tilskyndelse
til udfasning af kulkraft og til industrivirksomheders indsats inden for energieffektivisering. Klimarådet
opfordrer derfor Energistyrelsen til at inkludere følsomhedsanalyser for udviklingen i kvoteprisen i
kommende fremskrivninger. Stigningen i kvoteprisen er også et eksempel på en mere generel
problematik, nemlig at forudsætningerne bag fremskrivningen kan ændre sig markant mellem hver årlig
udgivelse. Hvis virkemidlers reduktionseffekt opgøres på baggrund af og relativt til
Klimastatus og -
fremskrivning 2021,
er der således risiko for, at reduktionsbehov og effektopgørelser ikke er baseret på et
tidssvarende og dermed retvisende grundlag. Klimarådet opfordrer derfor Energistyrelsen til at foretage
en delvis opdatering af fremskrivningen med hensyn til kvoteprisen og eventuelt andre centrale
forudsætninger forud for større klimapolitiske beslutninger. Rådet opfordrer også til, at Energistyrelsen i
den forbindelse offentliggør de opdaterede forudsætninger og resultater.
Klimaredegørelse til Folketinget og klimafremskrivningen ser ikke ens på effekter
Ifølge klimaloven skal klima-, energi- og forsyningsministeren efter indgåelse af den årlige aftale om
finansloven udfærdige en redegørelse til Folketinget om effekterne af den samlede klimapolitik.
Redegørelsen fra december 2020 indeholder imidlertid reduktionseffekter af flere politiske initiativer end
Klimastatus og -fremskrivning 2021,
selvom initiativerne ligger inden for begge afrapporteringers
analyseperiode. Det gælder for initiativet om etableringen af energiøer, initiativet om kilometerbaserede
vejafgifter for lastbiler og effekten på grænsehandel af CO
2
-fortrængningskravet for brændstof.
Regeringen bør fremadrettet undgå, at der er forskel på hvilke politiske initiativer, der indregnes som
bidrag til klimamålene i henholdsvis klimaredegørelsen til Folketinget og i klimafremskrivningen, så der
ikke opstår tvivl om status for klimamålene.
Årstal, som er væsentlige for klimamål, bør være i fokus
Efter udgivelsen af
Klimastatus og -fremskrivning 2021
har Folketinget vedtaget et reduktionsmål for
2025 i regi af klimaloven
1
på 50-54 pct. i forhold til 1990 opgjort som gennemsnit af udledningerne i
2
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 358: Notat fra Klimarådet om kommentering af klimastatus og -fremskrivning 2021
2416766_0003.png
perioden 2024-2026. Reduktionsbehovet for 2025-målet kan på baggrund af
Klimastatus og -
fremskrivning 2021
opgøres til 2,3-5,4 mio. ton CO
2
e. Det vil efter Klimarådets opfattelse være naturligt,
at næste års klimafremskrivning fokuserer både på 2025-målet og på 2030-målet. Klimarådet efterspørger
endvidere, at fremskrivningsperioden forlænges, gerne frem til 2035 med henblik på fastsættelse af næste
delmål, men som minimum til 2031, så det er muligt at beregne reduktionsbehovet for 70-procentsmålet,
som ifølge klimaloven skal opgøres som et gennemsnit af 2029-2031.
Samlet usikkerhedsskøn i fremskrivningen efterlyses
Der er helt naturligt betydelig usikkerhed om fremskrivningen og dermed reduktionsbehovet.
Energistyrelsen bør derfor fremlægge hvilke usikkerheder, der anses for vigtigst. Samtidig bør
fremskrivningens følsomhedsberegninger give en bedre indikation af den samlede usikkerhed.
Vurderingen af den samlede usikkerhed kan være statistisk baseret, hvis det er muligt at fastlægge en
sandsynlighedsfordeling for de usikre parametre. Et alternativ kan være at indarbejde usikkerheder i
forskellige scenarier, så der kan vises et plausibelt spænd mellem scenarier for henholdsvis positive og
negative udviklinger i udledningerne som supplement til grundscenariet.
Danmarks annullering af kvoter til opfyldelse af EU-klimamål bør fremgå
I klimafremskrivningen redegør Energistyrelsen også for status på Danmarks opfyldelse af EU-
forpligtelsen om reduktion af udledninger uden for kvoteområdet (ofte
benævnt ”non-ETS-målet”).
Imidlertid indeholder denne redegørelse ikke en beskrivelse af, at Danmark har indmeldt til EU-
Kommissionen,
2
at Danmark har intentioner om at benytte muligheden for at annullere kvoter som led i
opfyldelsen af målet. Der er tale om cirka 0,8 mio. kvoter årligt fra 2021 til 2030. For nuværende har
Danmark bundet sig til at annullere kvoter hvert år frem til 2024, hvorefter det er muligt at nedjustere
mængden af annullerede kvoter. Hvis der annulleres kvoter helt frem til 2030, udgør den samlede
annullering for i alt cirka 8 mio. ton i forpligtelsesperioden et væsentligt omfang som bidrag til
målopfyldelsen, og det er derfor væsentligt at vise i en rapportering af status for målopfyldelsen.
Energistyrelsen har omtalt beslutningens klimamæssige effekter i Global Afrapportering 2021, men
Klimarådet opfordrer Energistyrelsen til at inkludere aspektet i klimafremskrivningen i sammenhæng
med status for målopfyldelse fremover.
Klimarådet vil endvidere fremhæve en række specifikke kommentarer til fremskrivningen, som er opsummeret i
Boks 1. Kommentarerne uddybes efterfølgende. Det bemærkes, at Klimarådet i januar 2021 også har afgivet
høringssvar
3
til Energistyrelsen om forudsætningerne bag
Klimastatus og -fremskrivning 2021,
som
Energistyrelsen har responderet
4
på, og hvor det derfor er muligt at finde flere detaljer om Klimarådets input til
fremskrivningen.
3
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 358: Notat fra Klimarådet om kommentering af klimastatus og -fremskrivning 2021
2416766_0004.png
Boks 1: Klimarådets specifikke kommentarer
Transport
1.
2.
3.
Effekter af grænsehandel med brændstof bør afspejles bedre
Fremskrivningen bør vise effekter af konkrete infrastrukturprojekter
Udledning fra hybridbiler bør undersøges nærmere
Landbrug og arealanvendelse
4.
5.
6.
7.
8.
Forventning til biogasudbygning bør bygge på flere analyser af ressourcer
Følsomhedsanalyse af lavbundsjorde bør tage højde for flere forhold
Effekter af vedtagne skovvirkemidler mangler
Forudsætningsskift for skoves udledning er centrale, men også usikre og underbelyste
Effekter af skovvirkemidler bør beregnes, så de passer med fremskrivningen
Affald
9.
Vidensgrundlag om metan fra affaldsdeponier bør øges
10. Forbrændingskapaciteten for affald er usikker
Energi og industri
11. Omverdenens omstillingshastighed er central og bør følsomhedsvurderes
12. Stigende kvotepris understreger behov for løbende opdateringer
Overblik og klimafokus
13. Billedet af øget behov for grøn strøm bør være mere tydeligt
14. Flere detaljer om landbrug bør fremgå
15. Flere indikatorer for omstillingen bør fremgå
16. Flere data bør offentliggøres
Klimarådets specifikke kommentarer
Transport
1. Effekter af grænsehandel med brændstof bør afspejles bedre
De bogførte danske udledninger fra transporten beregnes ud fra salget af brændstof i Danmark. Grænsehandel
med brændstof øger dermed Danmarks udledning, når der tankes brændstof her i landet, som forbruges i udlandet
og vice versa. Det er positivt, at fremskrivningen nu viser udledningerne fra grænsehandel separat i
klimafremskrivningen, hvor det førhen var lagt ind under primært lastbilers brændstofforbrug. I fremskrivningen
tages der højde for grænsehandlen, og det resulterer i en udledning på 0,7 mio. ton CO
2
e i 2030.
Klimarådet gør i den forbindelse opmærksom på en svaghed ved metoden til at fremskrive nettoudledningen fra
grænsehandlen. Metoden består i at sammenligne prisforskelle på benzin og diesel mellem Danmark, Tyskland og
Sverige, og disse forskelle indgår i en model, som estimerer grænsehandlen. Den seneste opgørelse estimerer
grænsehandlen for 2019. I fremskrivningen lægges 2019-udledningen fra grænsehandel ind i alle årene frem mod
2030. Dette er problematisk, da der således ikke tages højde for politiske udmeldinger, der øger eller mindsker
afgiftsforskellen over tid. Det er samtidig uhensigtsmæssigt, at politiske initiativer i ind- og udland, som påvirker
grænsehandlen, altid vil afspejles i fremskrivningen med en forsinkelse på mindst et år. Eksempelvis er der i
fremskrivningen for 2021 benyttet grænsehandelseffekter opgjort i 2019.
Et aktuelt eksempel på ovennævnte problemstilling er den i Tyskland nyligt vedtagne stigning af CO
2
-afgiften for
brændsler til transport, for hvilken Skatteministeriet estimerer en samlet grænsehandelseffekt for benzin og diesel,
4
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 358: Notat fra Klimarådet om kommentering af klimastatus og -fremskrivning 2021
2416766_0005.png
som øger de danske udledninger i 2021 med 0,30 mio. ton CO
2
,
5
men som på grund af ovennævnte metode ikke
indgår i
Klimastatus og -fremskrivning 2021.
Et andet eksempel på problemstillingen er regeringens effektvurdering af
Aftale om grøn omstilling af
vejtransporten.
I denne aftale blev der opgjort en reduktion i de danske udledninger som følge af en påvirket
grænsehandel, da CO
2
-fortrængningskravet forventes at øge brændstofpriserne. Ifølge Skatteministeriet forventes
prisstigningen alene at medføre et fald i danske udledninger på 0,32 mio. ton CO
2
i 2030
6
på grund af
grænsehandel med brændstof. Denne effekt indgår heller ikke i fremskrivningen af udledningerne.
Klimarådet opfordrer derfor Energistyrelsen til at revidere sin metode for indfangning af effekten af politiske
initiativer på grænsehandlen.
2. Fremskrivningen bør vise effekter af konkrete infrastrukturprojekter
Den offentlige sektor er ansvarlig for langt størstedelen af de store infrastrukturinvesteringer. Mange af disse
investeringer vil have en direkte indflydelse på udledningerne, både gennem øget trafikarbejde og fordelingen
mellem transportformer og i anlægsfasen.
Klimarådet finder det positivt, at det i
Klimastatus og -fremskrivning 2021
er belyst, at 9 procentpoint af den
forventede trafikvækst på 21 pct. i perioden frem til 2030 kan henføres til forventede infrastrukturinvesteringer.
Det svarer til 0,7 mio. ton CO
2
e i 2030.
Idet udledninger påvirkes af både allerede vedtagne og kommende statslige investeringsbeslutninger opfordrer
Klimarådet til, at de enkelte større infrastrukturinvesteringer indgår eksplicit i klimafremskrivningen, med
angivelse af de forventede udledninger fra vejtransporten og bygge- og anlægssektoren. Klimarådet anerkender, at
dette kan være en vanskelig opgave, men foreslår, at man som minimum supplerer fremskrivningen med en
oplistning af de væsentligste planlagte statslige investeringers indflydelse på de samlede forventede udledninger,
som følge af anlægsfasen samt deres påvirkning af trafikefterspørgslen. Rådet opfordrer til, at også forprojekter
inkluderes, således at de mulige effekter fra projekter, der endnu ikke er besluttet, fremgår. Dette vil bidrage til en
forståelse af hvor store yderligere reduktioner, der skal findes andre steder, såfremt et givet infrastrukturprojekt
vedtages.
3. Udledningen fra hybridbiler bør undersøges nærmere
Klimarådet opfordrer Energistyrelsen til at analysere den fremskrevne fordeling mellem elbiler og plugin-
hybridbiler samt at initiere en grundig analyse af hybridbilers faktiske udledning, specielt hvor stor en andel der i
praksis køres på el under danske forhold og adfærdsmønstre. Baggrunden for opfordringen er, at der i fordelingen
mellem plugin-hybridbiler og elbiler i nybilsalget af el- og hybridpersonbiler i de første fem måneder af 2021 er
forholdsmæssigt flere plugin-hybridbiler end i
Klimastatus og -fremskrivning 2021.
I fremskrivningen forventes
elbiler at udgøre 60 pct. af det samlede salg af el- og hybridbiler i 2021, mens de udgjorde 27 pct. af det faktiske
nysalg af el- og hybridbiler i perioden fra januar t.o.m. maj 2021.
7
Selvom dette er et kort tidsperspektiv i forhold til
at kunne drage konklusioner vedrørende fordelingen i hele 2021, finder Klimrådet det centralt at undersøge
nærmere, om der er tale om en tendens. Analysen er væsentlig, da plugin-hybridbiler ikke reducerer udledninger i
nær samme omfang som elbiler. EU-kommissionen har i april 2021 fastlagt, at plugin-hybridbiler fra 2026 ikke
længere bør betragtes som ’grønne’.
8
Den faktiske viden er sparsom, men der er en reel risiko for, at plugin-
hybridbilerne har en anden fordeling af kørslen på henholdsvis elmotoren og forbrændingsmotoren end antaget.
I
Klimastatus og -fremskrivning 2021
er andelen af el- og hybridbiler i det samlede nybilsalg fremskrevet til at
være 48 pct. for personbiler i 2030. Et nyt studie fra Bloomberg New Energy Finance udført for NGO’en Transport
& Environment
9
opstiller scenarier for elbiler i nysalget og skelner her mellem forskellige landegrupper i EU,
herunder de nordiske lande. Dette studie viser en estimeret andel af elbiler i nysalget i de nordiske lande på 82 pct.
i 2030 i et scenarie, hvor markedet driver udviklingen. Klimarådet opfordrer på den baggrund Energistyrelsen til
at følge el- og plugin-hybridbilers andel af nysalget tæt og sammenligne med klimafremskrivningen med henblik
på at opdatere fremskrivningsmetoden, når der er et tilstrækkeligt empirisk grundlag.
5
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 358: Notat fra Klimarådet om kommentering af klimastatus og -fremskrivning 2021
2416766_0006.png
Landbrug og arealanvendelse
4. Forventning til biogasudbygning bør bygge på flere analyser af ressourcer
I
Klimastatus og -fremskrivning 2021
stiger mængden af gylle, der anvendes til biogasproduktion, fra cirka 20 pct.
af den samlede gyllemængde til cirka 62 pct. på 10 år. I fremskrivningens tilhørende sektornotat gøres der flere
gange opmærksom på, at der er betydelig usikkerhed forbundet med estimaterne for udviklingen, dels fordi
udbudsvilkårene ikke er fastlagt endnu, og dels fordi investoradfærd under de eksisterende rammer ikke kendes
før om et til to år. Da priser på gylle og andet input til biogasproduktionen er afgørende for den samlede økonomi i
biogasanlæggene, er det vigtigt at kunne sandsynliggøre, at det kan betale sig for virksomhederne at udnytte gyllen.
I Klimarådets
Statusrapport 2021
blev de forventede sidste 10 PJ i udbygningen med biogas fra 42 til 52 PJ
tilskrevet risikoen
moderat
af ovennævnte årsager.
Klimarådet opfordrer derfor til, at Energistyrelsen dels udarbejder en arealanalyse, der kan redegøre for, om
fremtidige biogasanlæg vil blive placeret de steder, hvor der er gylle tilgængelig inden for omkostningseffektiv
afstand. Endvidere opfordres Energistyrelsen til at udarbejde en bredere analyse af udnyttelsen af biomasse- såvel
som arealressourcer for at klarlægge balancen mellem de samlede træk på ressourcer og tilgængeligheden af
ressourcer. Det vil bidrage til at sikre en samlet systemtænkning på tværs af energirelaterede anvendelser og øvrige
anvendelser af ressourcerne.
5. Følsomhedsanalyse af lavbundsjorde bør tage højde for flere forhold
I
Klimastatus og -fremskrivning 2021
vises en følsomhedsanalyse af udledningen fra lavbundsjorder, hvor
jorderne har en højere vandstand end forudsat i grundscenariet. Det vil føre til en mindsket udledning fra disse
jorder. Imidlertid savner Klimarådet, at der også foretages en følsomhedsanalyse af effekten af kendte faktorer,
som kan medføre, at udledningen fra jorderne øges, således at følsomhedsanalyserne bliver tovejs i stedet for
envejs. Blandt andet er det et kendt forhold, at udledningsfaktorerne for jorder med 6-12 pct. kulstofindhold kan
være underestimeret som bemærket i Klimarådets analyse
Kulstofrige lavbundsjorder
fra november 2020 og
beskrevet i to forskningsrapporter.
10, 11
6. Effekter af vedtagne skovvirkemidler mangler
Effekten af udlægning af arealer til urørt skov siden 2018 og skovrejsning, som har været en følge af oprettelsen af
Den Danske Klimaskovfond, er ikke regnet med i
Klimastatus og -fremskrivning 2021,
selvom der er tale om
vedtagne virkemidler, og selvom indsatsen angående urørt skov allerede delvist er implementeret.
Det udlagte areal til urørt skov på 75.000 hektar repræsenterer cirka 12 pct. af Danmarks skovareal. Johannsen fra
Institut for Naturforvaltning og Geovidenskab på Københavns Universitet (IGN) opgjorde i 2019 kulstofeffekten
ved udlægning af de 13.800 hektar, der var en del af Naturpakken fra 2018, som urørt skov.
12
Det er uvist, hvordan
udlægningen af de samlede 75.000 hektar vil påvirke kulstoflageret i skoven. Det skyldes, at alderen og
artssammensætningen på den udlagte skov har stor betydning for udledningerne. Endvidere kan mere eller mindre
aktiv pleje af arealerne påvirke kulstofbalancen og hermed udledningerne. Det kræver viden om disse forhold for at
kunne estimere, om nettoudledningerne vil blive påvirket negativt eller positivt af udlægning af urørt skov.
Energistyrelsen bemærker i fremskrivningen, at effekterne vil blive belyst i næste års fremskrivning. Det burde
efter Klimarådets opfattelse have været prioriteret at opgøre de forventede effekter af disse tiltag på
kulstoflagringen, således at de kunne have været inkluderet i
Klimastatus og -fremskrivning 2021.
7. Forudsætningsskift for skoves udledning er centrale, men også usikre og underbelyste
Figur 1 viser, at der er sket større ændringer i både historiske og fremskrevne nettoudledninger fra skov
sammenlignet med
Basisfremskrivning 2020. Klimastatus og -fremskrivning 2021
fremskriver et samlet
nettooptag på 2,3 mio. ton CO
2
e i perioden 2019-2030, mens
Basisfremskrivning 2020
fremskrev en samlet
nettoudledning på 2,4 mio. ton CO
2
e.
6
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 358: Notat fra Klimarådet om kommentering af klimastatus og -fremskrivning 2021
2416766_0007.png
Millioner ton CO2e
1,5
0,5
-0,5
-1,5
-2,5
-3,5
2019
2020
2021
2022
2023
2024
Basisfremskrivning 2020
2025
2026
2027
Klimafremskrivning 2021
2028
2029
2030
Figur 1
Anm.:
Kilder:
Nettoudledninger fra skov i LULUCF
Negative værdier er lig nettooptag
Energistyrelsen,
Basisfremskrivning 2020,
2020; Energistyrelsen,
Klimastatus og fremskrivning 2021,
2021
Begge fremskrivninger i figur 1 henviser til
The Danish National Forest Accounting Plan
13
fra 2019, som den
primære kilde bag fremskrivningen. Tallene præsenteret i
Basisfremskrivning 2020
og
Klimastatus og -
fremskrivning 2021
kan dog ikke findes i denne plan. Da begge fremskrivninger er baseret på planen fra 2019 kan
dette heller ikke forklare forskellene, som ses på figuren. Klimarådet fremhæver derfor, at der i forbindelse med
fremskrivningen med fordel kunne have været fremlagt en mere fyldestgørelse beskrivelse af opgørelsesmetoden
og af de ændrede forudsætninger. Der er særligt behov for mere dokumentation, fordi der er så markante forskelle
i fremskrivningen af udledningerne fra skov i henholdsvis fremskrivningen fra 2020 og 2021.
8. Effekter af skovvirkemidler bør beregnes, så de passer med fremskrivningen
Når der besluttes politiske virkemidler, som har betydning for drivhusgasudledningen, opgøres virkemidlernes
effekt af forskellige ministerier og myndighedsinstanser. De forskellige instanser opgør ikke altid effekten på en
måde, som er konsistent med klimafremskrivningen. På skovområdet benyttes i nogle tilfælde en tilgang for
beregning af klimaeffekten, der ikke er konsistent med opgørelsen af de nationale udledninger. Konsekvensen er,
at effekten af politikken ikke umiddelbart er mulig at indregne i regnskabet for klimamålene. Denne kommentar er
dermed ikke møntet specifikt på
Klimastatus og -fremskrivning 2021,
men på behovet for koordinering mellem
Naturstyrelsen, IGN og Energistyrelsen, som henholdsvis bestiller, udfører og rapporterer virkemiddeleffekterne.
Klimarådet peger særligt på effektberegningen fra udlægningen af urørt skov, som blev politisk vedtaget med
finansloven for 2020. Her blev effekten udregnet ud fra en tilgang, der ikke er konsistent med de nationale
opgørelser.
14
Nogle af forskellene består i, at der i tilgangen for effektberegningen foretages antagelser om, hvilke materialer
høstet træ erstatter, og hvad udledningen fra disse andre materialer er, for at kunne tilskrive projektet en
reduktionseffekt herfra. Men for det første kan nogle af disse effekter forekomme i udlandet, hvor Danmarks
nationale klimaregnskab, som følger FN’s opgørelsesregler,
har en national afgrænsning. For det andet tilskrives
7
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 358: Notat fra Klimarådet om kommentering af klimastatus og -fremskrivning 2021
2416766_0008.png
det høstede træ, som anvendes til træprodukter (såkaldte
harvested wood products),
en CO
2
-lagrende effekt.
Endvidere indeholder det nationale klimaregnskab alle sektorers udledning, så i det omfang, det høstede træ
fortrænger materialer, som forårsager udledninger i Danmark, vil det slå igennem i det nationale klimaregnskab.
Her er der således ikke brug for at opstille isolerede antagelser om hvilke produkter, der fortrænges, og effekten
heraf.
Selvom det i andre sammenhænge kan være interessant at benytte den anvendte projekttilgang, er der behov for at
supplere denne med udregninger af effekter, som kan relateres til Danmarks nationale klimamål, når det drejer sig
om effekter til brug for klimafremskrivningen.
Affald
9. Vidensgrundlag om metan fra affaldsdeponier bør øges
Klimarådet fremhævede i
Statusrapport 2021
et opmærksomhedspunkt om, at metanudledning fra
affaldsdeponier kan være overestimeret i fremskrivningerne. Deponierne vil ifølge de seneste fremskrivninger
udlede 0,3 mio. ton CO
2
e i 2030. I et notat
15
til Energistyrelsen redegør forskere fra DCE (Nationalt Center for
Miljø og Energi, Aarhus Universitet) for, at en række målinger har vist, at udledningen fra en række undersøgte
deponier var lavere, end hvad der var forventet på baggrund af den beregningsmodel, som FN-organet
Intergovernmental Panel on Climate Change
(IPCC) anviser. Dog redegør DCE i notatet for, at målingerne er for
få til at kunne konkludere på modellens generelle nøjagtighed. Endvidere redegøres der for, at det vil kræve
omfattende målinger og dokumentation at forbedre opgørelsen af udledningerne. Der er således på nuværende
tidspunkt hverken mulighed for eller udsigt til at kunne basere opgørelsen af metan fra affaldsdeponier på
målinger, eller at justere den anvendte model på baggrund af de foretagne målinger.
Energistyrelsen opfordres i den forbindelse til at følge den teknologiske udvikling af nye målemetoder ved hjælp af
droneteknologi, som potentielt kan gøre det billigere at måle metanudledningen, heriblandt målinger udført i det
MUDP-støttede
Plane Project.
16
Metoden vil ikke alene kunne anvendes til måling af metanudslip fra biogasanlæg,
men også til måling af metan udledt fra affaldsdeponier. Det væsentlige her er at følge udviklingen i
måleomkostninger og undersøge, om nye måleteknologier kan gøre det attraktivt fremadrettet at måle metan fra
deponier.
Brug af målinger vil potentielt kunne give yderligere viden om den faktiske udledning og om den anvendte
beregningsmodels nøjagtighed. I sidste ende kan den ny viden muligvis også udgøre et grundlag for at kunne gå i
dialog med IPCC om i højere grad at basere opgørelsen på målinger.
10. Forbrændingskapaciteten for affald er usikker
Energistyrelsen har i fremskrivningen valgt at inkludere drivhusgasreduktionen forbundet med den politiske aftale
om, at 30 pct. af affaldsforbrændingskapaciteten skal reduceres frem mod 2030.
17
Der er dog endnu ikke vedtaget
virkemidler til at gennemføre denne politiske aftale, og derfor kan indregningen af dette tiltag siges at være på kant
med den tilstræbte frozen policy-tilgang. Den politiske aftale om forbrændingskapacitet er dog ledsaget af en
række idéer til virkemidler, som skal kunne realisere kapacitetstilpasningen, hvilket trækker i retning af, at denne
tilpasning faktisk bliver gennemført. Energistyrelsen har suppleret fremskrivningen med en følsomhedsberegning,
som viser, at hvis der blot realiseres en 15 pct. kapacitetsreduktion frem for de forventede 30 pct., vil
udledningerne blive 0,6-0,7 mio. ton CO
2
e højere i 2030 end angivet i fremskrivningen. Energistyrelsens valg om
at inkludere effekten af den aftalte kapacitetsreduktion og om at supplere med en følsomhedsberegning ligger tæt
op ad Klimarådets behandling af emnet i
Statusrapport 2021.
Her valgte Klimarådet også at indregne effekten,
men i en risikovurdering påhæfte ’høj risiko’ på netop denne kapacitetsreduktion. Klimarådet finder
det relevant at
fremhæve denne kommentar grundet den store usikkerhed om realiseringen af initiativet og grundet initiativets
betydning for størrelsen af det beregnede reduktionsbehov i forhold til 70-procentsmålet.
8
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 358: Notat fra Klimarådet om kommentering af klimastatus og -fremskrivning 2021
2416766_0009.png
Energi og industri
11. Omverdenens omstillingshastighed er central og bør følsomhedsvurderes
Energistyrelsen skriver i fremskrivningens hovedrapport, at frozen policy-tilgangen alene indebærer en
fastfrysning af den danske klima- og energipolitik. For omverdenen gælder det derimod om at forsøge at forudsige
den mest sandsynlige udvikling og effekten heraf på de danske udledninger. På den måde kan fremskrivningen
anvendes til at vise det resterende reduktionsbehov, som dansk klimapolitik skal udfylde.
Klimarådet gør i den forbindelse opmærksom på, at rådet på flere punkter opfatter klimafremskrivningen som
baseret på relativt konservative forventninger til klimaomstillingen i udlandet. Det gælder for fremskrivningen af
priser på fossile brændsler og elproduktionskapaciteter i udlandet.
I øjeblikket baseres fremskrivningen af elproduktionskapaciteter på scenariet
National Trends
fra
sammenslutningen af europæiske systemoperatører af el- og gasnet.
National Trends-scenariet
indeholder ikke
EU’s vedtagne skærpede mål om mindst
55 pct. drivhusgasreduktion i 2030, men alene det tidligere mål om 40
pct. reduktion i 2030. Det kan ikke siges med sikkerhed, hvorvidt EU-landene vil lykkes med at indfri et mål om
mindst 55 pct. drivhusgasreduktion i 2030, men der er meget, der tilsiger, at fastholdelse af en forventning om 40
pct. reduktion er en konservativ antagelse. Denne pointe blev fremført i Klimarådets høringssvar til
Energistyrelsen, og Energistyrelsen har efterfølgende tilkendegivet, at der eventuelt vil blive lavet
følsomhedsanalyser med scenarierne
Distributed Energy
og
Global Ambition,
der flugter bedre med Parisaftalen
og EU’s nye klimamål. Det er positivt, men da det ikke er blevet indarbejdet i
Klimastatus og -fremskrivning 2021,
fremhæves det her som en kommentar. Klimarådet opfordrer fortsat til, at effekten på de nationale udledninger af
at anvende de alternative scenarier for elproduktionskapaciteten i udlandet afsøges. Som minimum bør der laves
følsomhedsanalyser, hvor de alternative scenarier anvendes.
Helt parallelt ses det, at priserne på fossile brændsler i fremskrivningen baseres på forwardpriser på kort sigt og
Det Internationale Energiagenturs (IEA)
Stated Policy Scenario
på langt sigt. Scenariet er et såkaldt frozen
targets-scenarie, som indregner landenes klimamål (indmeldt i regi af Parisaftalen). Aktuelt har flere lande
udmeldt, at de sætter mere ambitiøse klimamål sammenlignet med grundlaget for det seneste
Stated Policy
Scenario.
Det gælder blandt andet EU, USA, Tyskland og Storbritannien.
18, 19 ,20, 21
Klimarådet betragter derfor ikke
Stated Policy Scenario
som et bedste bud på udviklingen i udlandet.
Klimarådet opfordrer fortsat til, at Energistyrelsen afsøger effekten af at basere fremskrivningen af
brændselspriser på IEA’s
Sustainable Development Scenario
eller på anden vis enten helt eller delvist afspejle, at
omverdenens aktuelle klimamål er højere end anført i
Stated Policy Scenario.
I 2030 er priserne på kul, råolie og
naturgas henholdsvis 26 pct., 34 pct. og 73 pct. højere
i IEA’s
Stated Policy Scenario
sammenlignet med
Sustainable Development Scenario.
Det understreger vigtigheden af at afdække betydningen for de danske
udledninger, og som minimum bør der laves en følsomhedsanalyse af dette. Brændselspriserne i et eventuelt
følsomhedsscenarie kan
baseres på et konvergensforløb mellem forwardpriser på kort sigt og IEA’s
Sustainable
Development Scenario
på langt sigt, og det er en mulighed, at priserne fra
Sustainable Development Scenario
anvendes fuldt ud fra 2025 og frem. Figur 2 illustrerer et sådant muligt alternativt forløb for prisen på naturgas, og
tilsvarende forløb kan laves for kulprisen og råolieprisen. I forløbet er anvendt Energistyrelsens metode til at
fastlægge et konvergensforløb i årene 2020-2024, dog med en højere vægt på IEA-forløbet i 2024.
9
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 358: Notat fra Klimarådet om kommentering af klimastatus og -fremskrivning 2021
2416766_0010.png
kr./GJ
50
45
40
35
30
25
20
15
10
5
0
2020
2021
2022
2023
2024
2025
2026
2027
2028
2029
2030
Alternativt forløb (Baseret
på forwardpriser &
Sustainable Development
Scenario)
Anvendte priser i KF21
(Baseret på forwardpriser &
Stated Policies Scenario)
Sustainable Development
Scenario
Stated Policies Scenario
Figur 2
Anm. 1:
Prisscenarier for naturgas
Serien
’Alternativt forløb (Baseret
på forwardpriser
og Sustainable Development Scenario)’
viser et konvergensforløb
mellem forwardpriser på kort sigt og IEA’s Sustainable Development Scenario
på langt sigt. I forløbet er anvendt
Energistyrelsens metode til at fastlægge et konvergensforløb i årene 2020-2023. Derefter tildeles IEA-scenariet en
vægt på 0,75 i 2024, og fra 2025 og frem følger priserne IEA-scenariet.
Danske CIF-priser (2020-priser)
Klimarådets egne beregninger på baggrund af Energistyrelsen,
Klimastatus og -fremskrivning 2021,
2021.
Anm: 2:
Kilder:
12. Stigende kvotepris understreger behov for løbende opdateringer
EU's CO
2
-kvotepris er steget betydeligt i den seneste tid og var primo juni 2021 cirka 47 pct. højere end kvoteprisen
anvendt i fremskrivningen for 2021. Den var samtidig højere end fremskrivningens bud på prisen i hele perioden
frem mod 2030.
Dette må forventes at medføre en hurtigere omstilling med de nuværende rammevilkår, end fremskrivningen viser.
Det kan have betydning fx i relation til udfasning af kulkraft, udbygningen af støttefri vedvarende elproduktion og
industrivirksomheders energieffektivitet og elektrificering. Klimarådet opfordrer derfor Energistyrelsen til at
inkludere følsomhedsanalyser for udviklingen i kvoteprisen i kommende fremskrivninger.
Stigningen i kvoteprisen er også et eksempel på en mere generel problematik, nemlig at forudsætningerne bag
fremskrivningen kan ændre sig markant mellem hver årlig udgivelse. Det kan påvirke beregningerne dels af
reduktionsbehovet og dels af virkemiddeleffekter. Hvis virkemidlers reduktionseffekt er afhængig af de
fremskrevne udledningsniveauer og opgøres på baggrund af og relativt til
Klimastatus og -fremskrivning 2021,
er
der således risiko for, at opgørelsen af effekterne ikke er baseret på et tidssvarende og dermed retvisende grundlag.
Klimarådet opfordrer derfor Energistyrelsen til at foretage en delvis opdatering af fremskrivningen med hensyn til
kvoteprisen og eventuelt andre centrale forudsætninger forud for større klimapolitiske beslutninger og i den
forbindelse at offentliggøre de opdaterede forudsætninger og resultater.
Overblik og klimafokus
13. Billedet af øget behov for grøn strøm bør være mere tydeligt
I
Klimastatus og -fremskrivning 2021
når andelen af vedvarende energi i elforbruget op på 97 pct. i 2030. De
politisk besluttede energiøer er ifølge fremskrivningen endnu ikke konkretiseret nok til at kunne indgå som frozen
policy, og derfor har Energistyrelsen foretaget en følsomhedsanalyse, der viser effekten på andelen af vedvarende
energi i elforbruget, hvis energiøerne på i alt 5 GW tilsluttes nettet allerede 1. januar 2030. Herved vil andelen af
vedvarende energi i elforbruget øges til 122 pct., idet øernes fulde kapacitet tilskrives Danmark. Klimarådet anser
det for metodisk korrekt at undlade energiøerne fra frozen policy-scenariet og påskønner følsomhedsanalysen.
10
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 358: Notat fra Klimarådet om kommentering af klimastatus og -fremskrivning 2021
2416766_0011.png
Imidlertid efterspørger Klimarådet, at Energistyrelsen fuldender billedet over for beslutningstagere og andre
modtagere af fremskrivningen med hensyn til det fremtidige behov for grøn strøm i relation til at kunne nå 70-
procentsmålet i 2030. Energistyrelsen skriver, at
”… Danmark med energiøer forventes at have et stort overskud
af grøn elektricitet, som kan udnyttes for at nedbringe drivhusgasudledningen fra andre sektorer gennem
direkte eller indirekte elektrificering. Beregningen af energiøerne inkluderer ikke disse mulige afledte CO
2
-
fortrængningseffekter, som dog kan være betydelige, men som også må forventes overvejende at indfindes i
perioden efter øernes realisering (dvs. efter 2030).”
Udfordringen er, at læseren med følsomhedsanalysen og beskrivelsen kan få indtryk af, at der vil være tilstrækkelig
med grøn strøm til både at dække eksport, dansk elforbrug og yderligere drivhusgasreduktion i samfundet gennem
direkte elektrificering og indirekte elektrificering som fx produktion af PtX-brændsler. Det ville bidrage til
helhedsforståelsen at vise et beregningsteknisk eksempel på andelen af vedvarende energi i elforbruget, hvis
Danmark realiserer de tekniske reduktionspotentialer, som regeringen har anvist som en vej til at nå 70-
procentsmålet.
22
Det væsentlige her er ikke at vise en præcis fordeling af effekter mellem initiativer, men at
formidle den størrelsesorden af grøn strøm, der er nødvendig for at kunne nå 70-procentsmålet i 2030 ved hjælp af
de af regeringen anviste teknologiske tiltag. Eksempelvis er elforbruget relateret til det tekniske
reduktionspotentiale for PtX opgjort til at udgøre 4-21 TWh.
23
Hertil kommer behovet for grøn strøm til fx den
nødvendige yderligere elektrificering af industrien og vejtransporten samt elforbrug til indfangning af CO
2
fra
punktkilder. Til sammenligning bidrager energiøerne ifølge fremskrivningen med 23 TWh til det danske elforbrug.
14. Flere detaljer for landbrug bør fremgå
Dansk husdyrproduktion er væsentlig for udledningerne, men der er i fremskrivningen ikke redegjort for hvilke
faktorer, der driver udviklingen i dyreholdet og i arealanvendelsen. I fremskrivningen kan Energistyrelsen
fremadrettet med fordel redegøre for relevante prisforudsætninger, teknologikataloger med videre. Endvidere bør
Energistyrelsen henvise til den relevante metodebeskrivelse
24
for fremskrivningen af landbrugsaktiviteterne.
Kulstofopbygning i mineraljord er med til at nedbringe landbrugets fremskrevne udledninger frem mod 2030. I
forbindelse med
Klimastatus og -fremskrivning 2021
benytter forskere fra DCE (Nationalt Center for Miljø og
Energi på Aarhus Universitet) en model kaldet C-Tool til opgørelsen. Modellen har stor betydning i forhold til
vurderingen af de langsigtede konsekvenser på kulstofpuljen i jorden som følge af den førte landbrugspraksis.
Klimarådet efterspørger derfor en tilgængelig beskrivelse af forudsætningerne i C-Tool samt en beskrivelse af,
hvorvidt modellens resultater er eftervist ved jordprøver, som kan være med til at demonstrere modellens
nøjagtighed.
Se endvidere kommentar nummer 7, hvori Klimarådet efterspørger en beskrivelse af opgørelsesmetoden for
udledninger fra skov og de forudsætninger, som ændres fra et års fremskrivning til det næste.
15. Flere indikatorer for omstillingen bør fremgå
Ifølge den politiske aftale om klimaloven skulle der i klimahandlingsplanen specifikt for 2020 indgå indikatorer for
væsentlige sektorer.
25
I klimalovens bemærkninger anføres det endvidere, at fremskrivningen skal give et bedre
overblik over de enkelte sektorer.
26
Klimarådet finder det positivt, at Energistyrelsen har inkluderet arbejdet med
indikatorer i sammenhæng med fremskrivningen. Klimarådet opfordrer dog til, at der for alle valgte indikatorer
vises den fremskrevne udvikling, og ikke alene den historiske udvikling, som det er tilfældet nu, for dele af
indikatorsættet. Klimarådet har gennemgået alle udledningssektorer med henblik på at kunne udvælge relevante
indikatorer for sektorernes årlige udvikling frem mod 2030. I dette arbejde er der fokuseret dels på indikatorer,
som er relevante for opfølgning på politiske delmål, eller viser en relevant årsagssammenhæng mellem aktiviteter
og udledninger, og dels på indikatorer, som vedrører store udledningskilder. Klimarådet finder mange af
regeringens indikatorer relevante, men har også forslag til supplerende indikatorer. Derfor fremhæver Klimarådet
følgende supplerende indikatorer, som med fordel kan indgå fremadrettet. Se Boks 2.
11
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 358: Notat fra Klimarådet om kommentering af klimastatus og -fremskrivning 2021
2416766_0012.png
Boks 2: Klimarådets forslag til yderligere indikatorer
Transport
Transport- og trafikarbejdet* fordelt på køretøjer (personkilometer samt køretøjskilometer)
Landbrug og arealanvendelse
Metanudledning fra køer pr. energiindhold i foderindtag
Affald
Miljøgodkendt forbrændingskapacitet
Andel af plast udsorteret fra restaffald
Energi og industri
Opstillet elektrolysekapacitet**
Andel vedvarende energi i ledningsgasnettet***
Byggeri og anlæg
CO
2
-udledning pr. kvadratmeter for nybyggeri
CO
2
-udledning fra offentlige anlægsprojekter
*Indekseret trafikarbejde indgår i dataark for transport for, men ikke som udvalgt årlig indikator
**Elforbrug fra brintproduktion indgår, men ikke som udvalgt årlig indikator
***Indgår i Klimastatus og -fremskrivning 2021, men ikke som udvalgt årlig indikator
16. Flere data bør offentliggøres
I klimalovens bemærkninger anføres det, at fremskrivningens datagrundlag skal udbygges inden for landbrug,
transport, byggeri og erhverv. Dette lever fremskrivningen op til, særligt med udgivelsen af de sektorspecifikke
dataark. Det er dog Klimarådets ønske, at endnu flere data bag fremskrivningen gøres tilgængelige, og at det i
højere grad bliver muligt at se underinddelinger af udledningerne i CRF-tabellen. Der opfordres til at udgive data
for udledninger og energiforbrug på et så detaljeret niveau som muligt. Lettere adgang til mere detaljerede data vil
lette arbejdet for Klimarådet og andre interessenter og aktører på det klimapolitiske område. Klimarådet savner
specifikt en række data for udledninger fra drænede lavbundsjorder fordelt efter kategori, data for udledninger fra
tunge køretøjer fordelt efter kategori samt data for udledninger fra store punktkilder per år.
12
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 358: Notat fra Klimarådet om kommentering af klimastatus og -fremskrivning 2021
2416766_0013.png
Noter
Finansministeriet,
Aftale om et indikativt drivhusgasreduktionsmål for 2025,
2021.
European Commision,
Assesment of the final national energy climate plan of Denmark,
2020.
3
Klimarådet,
Høringssvar vedrørende forudsætninger til Klimafremskrivning 2021,
2021.
(https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Basisfremskrivning/klimaraadet_0.pdf)
4
Energistyrelsen,
Høringsnotat vedrørende høring af forudsætninger for Klimastatus og fremskrivning
2021 (KF21),
2021.
5
Skatteministeriet,
SAU alm. del
–
endeligt svar på spørgsmål 251,
2021.
(https://www.ft.dk/samling/20201/almdel/sau/spm/251/svar/1772309/2377037.pdf)
6
Skatteministeriet,
SAU alm. del
–
svar på spørgsmål 103,
2020.
(https://www.ft.dk/samling/20201/almdel/kef/spm/103/svar/1731205/2310710/index.htm)
7
Danske Bilimportører,
Salget af grønne biler fortsætter fremgangen,
2021.
(https://www.bilimp.dk/nyheder/salget-af-groenne-biler-fortsaetter-fremgangen/)
8
EU-Kommissionen,
Communication - Sustainable finance package,
2021.
9
Bloomberg New Energy Finance,
Hitting the EV Inflection Point,
2021.
10
Tiemeyer, B. et al.,
A new methodology for organic soils in national greenhouse gas inventories: Data
synthesis, derivation and application, 2020.
11
Olesen, J. E., Greve, M. H., Elsgaard, L., Lærke, P. E., & Dalgaard, T.,
CAP2020 analyse om muligheder for
beskyttelse af tørvejorde, No. 2019-760-001097, 13 p., Apr 30,
2019.
12
Johannsen, V. K.,
Klimaeffekter af urørt skov og anden biodiversitetsskov,
2019.
13
Johannsen, V. K., Nord-Larsen, T., Bentsen, N. S., & Vesterdal, L.
Danish National Forest Accounting Plan
2021-2030
–
resubmission 2019,
2019.
14
Naturstyrelsen,
Høringsmateriale: bilag 4
–
miljørapport,
2021.
(https://naturstyrelsen.dk/naturbeskyttelse/naturprojekter/uroert-skov/hoering/)
15
Nielsen, O.-K. og Thomsen, M,
Udledninger af metan fra affaldsdeponier, Aarhus Universitet, DCE
–
Nationalt Center for Miljø og Energi, Fagligt notat nr. 79,
2020.
16
Miljøministeriet, Miljøteknologisk Udviklingsprogram (MUDP),
Oversigt over tilskudsprojekter 2020,
2020 (https://ecoinnovation.dk/media/216171/mudp-projekter-okt_2020_foreloebig-liste.pdf)
17
Regeringen og aftalepartier,
Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi,
2020
18
European Commission,
Commission welcomes provisional agreement on the European Climate Law,
2021. (https://ec.europa.eu/commission/presscorner/detail/en/ip_21_1828)
19
The White House,
President Biden Sets 2030 Greenhouse Gas Pollution Reduction Target Aimed at
Creating Good-Paying Union Jobs and Securing U.S. Leadership on Clean Energy Technologies,
2021.
(https://www.whitehouse.gov/briefing-room/statements-releases/2021/04/22/fact-sheet-president-biden-
sets-2030-greenhouse-gas-pollution-reduction-target-aimed-at-creating-good-paying-union-jobs-and-
securing-u-s-leadership-on-clean-energy-technologies/)
20
Reuters,
Germany sets tougher CO2 emission reduction targets after top court ruling,
2021.
(https://www.reuters.com/business/environment/germany-raise-2030-co2-emissions-reduction-target-65-
spiegel-2021-05-05/)
21
UK Government,
UK enshrines new target in law to slash emissions by 78 % by 2035,
2021.
(https://www.gov.uk/government/news/uk-enshrines-new-target-in-law-to-slash-emissions-by-78-by-
2035)
22
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet,
Klimaprogram 2020,
2020.
23
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet,
Metodenotat om de tekniske reduktionspotentialer i
Klimaprogram 2020,
2020.
24
Jørgen, J. D.,
Fremskrivning af dansk landbrug frem mod 2030,
2017.
25
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet,
Aftale om klimalov af 6. december 2019,
2019.
26
Retsinformation,
Forslag til Lov om klima (2019/1 LSF 117),
2019.
1
2
13