Notat
Dato
4. juni 2021
J nr.
2021-2007
Notat om roaming uden for EU
Baggrund
Som opfølgning på samrådet i Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget den 27. maj
2021 forud for telerådsmøde den 4. juni 2021 følger neden for en beskrivelse af
status på aftaler mv., som gælder i forhold til roaming uden for EU
–
nærmere be-
stemt EØS-landene, Storbritannien, tredjelande samt Grønland og Færøerne.
Roamingregler for EØS-landene
EU’s roamingforordning gælder også for EØS-landene
Norge, Island og Lichten-
stein. Forbrugerne kan således som udgangspunkt anvende deres mobiltelefoner i
samtlige EU- og EØS-lande uden merbetaling.
Brexit’s betydning
for danske telekunder, der roamer i Storbritannien
Handels- og Samarbejdsaftalen mellem EU og Storbritannien indebærer, at danske
teleselskaber ikke længere vil være forpligtet til at tilbyde Roam-Like-At-Home i
Storbritannien. Borgere og virksomheder risikerer derfor at blive mødt med højere
udgifter, når de eller virksomhedens ansatte anvender danske mobilabonnementer
i Storbritannien.
En række danske teleselskaber tilbyder dog i dag Roam-Like-At-Home i lande uden
for EU, og flere større og mindre danske teleselskaber har offentligt meldt ud, at de
fortsat vil tilbyde Roam-Like-At-Home i Storbritannien. Klima-, Energi- og Forsy-
ningsministeriet har alene kendskab til et enkelt teleselskab, der fra 1. januar 2021
har valgt at opkræve et gebyr for brug af mobiltelefonen i Storbritannien.
EU-initiativer om at nedbringe priserne på roaming uden for EU?
International roaming
uden for EU
er, i modsætning til international roaming
inden
for EU,
ikke underlagt (pris-)regulering. Derfor kan det ofte være dyrere at roame
uden for EU.
Flere danske teleselskaber tilbyder dog mobilabonnementer, hvor roaming i flere
lande uden for EU er inkluderet, således at det inden for en fastsat datagrænse
(fair use) ikke koster ekstra at roame i visse lande uden for EU, f.eks. USA, Tyrkiet
og Thailand.
Priserne for roaming uden for EU vil således afhænge af det pågældende abonne-
ment, og hvor i verden kunden bruger mobiltelefonen.
Side 1/2