KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 351: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse nr. 1216 af 7/6-21 om oprindelsesgarantier for elektricitet, gas, fjernvarme og fjernkøling fra vedvarende energikilder

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
KEF Alm.del Bilag 351
Offentligt

Kontor

Center for Grøn Omstilling

Dato

1. juni 2021

J nr.

2021 - 266

/ LASJA

Høringsnotat vedrørende udkast til bekendtgørelse om oprindelsesgarantier

for elektricitet, gas, fjernvarme og fjernkøling fra vedvarende energikilder

Udkast til bekendtgørelse om oprindelsesgarantier for elektricitet, gas, fjernvarme og

fjernkøling fra vedvarende energikilder, der har været udsendt i høring fra den 16.

april til den 14. maj 2021.

Energistyrelsen har modtaget i alt 19 høringssvar, hvoraf følgende parter har frem-

sendt bemærkninger:



Biogas Danmark

Better Energy

Dansk Affaldsforening (DAF)

Dansk Energi

Dansk Fjernvarme

Danske Advokater

HOFOR

Kommunernes Landsforening (KL)

Landwärme GMBH

Wind Denmark

Ørsted

Følgende høringsparter har meddelt, at de ikke har bemærkninger til høringen:



Dansk Arbejdsgiverforening

Dansk Industri

DPA-System

Erhvervsflyvningens Sammenslutning (ES)

Forbrugerrådet Tænk

Foreningen af Rådgivende Ingeniører

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse

Sekretariatet for Danske Bygningskonsulenter

Svarene har berørt følgende punkter:

1. Støtteordninger

a. Begrebet støtteordning

b. Oprindelsesgarantier til VE-produktion, som har modtaget statsstøtte.

Side 1/16

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 351: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse nr. 1216 af 7/6-21 om oprindelsesgarantier for elektricitet, gas, fjernvarme og fjernkøling fra vedvarende energikilder

2. Udstedelse, annullering og gebyrer

a. Udstedelse

b. Annullering

c. Gebyrer

3. Oprindelsesgarantier for varme

a. Udformning af oprindelsesgarantisystemet for varme

b. Indregning af omkostninger

c. VE-kilder for varmeproducerende anlæg

d. Indberetningskrav

4. Oprindelsesgarantier for gas

a. Indførelse af oprindelsesgarantier for gas

b. Støtte til biogas

5. Egenproduktion

6. Øvrigt

I det følgende vil de væsentligste punkter i de indkomne høringsvar blive gennem-

gået efterfulgt af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger for hvert

emne. Bemærkningerne er markeret med kursiv.

Det skal bemærkes, at høringssvarene kun er gengivet i hovedtræk. For detalje-

rede oplysninger om svarenes indhold henvises der til de fremsendte høringssvar,

som kan ses på Høringsportalen. Såfremt høringssvaret giver anledning til ændrin-

ger i udkastet til bekendtgørelsen, vil det fremgå af Klima-, Energi- og Forsynings-

ministeriets bemærkninger for hver behandling af høringssvaret.

Ud over de ændringer, som høringssvarene har givet anledning til, er der foretaget

en række mindre ændringer, herunder af redaktionel og lovteknisk karakter i udka-

stet til bekendtgørelsen.

1. Støtteordninger

1.a Begrebet støtteordning

Biogas Danmark mener, at det i bekendtgørelsen bør specificeres, hvilke former for

investeringsstøtte, der kan være tale om, herunder om det kun gælder investerings-

støtte modtaget inden for en given periode og hvilke typer anlæg i produktionskæ-

den, der skal gives oplysninger om. Ligeledes efterspørges betydningen af hvilke

anlæg, der må betragtes som værende modtager af investeringsstøtte samt gene-

relle skatteregler, herunder afgiftsfritagelse for visse typer anlæg.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vil gerne henlede opmærksomheden på be-

kendtgørelsen §2, stk. 5, hvor støtteordning defineres. Definitionen er formuleret di-

rektivnært. Det er således definitionen i VE II-direktivet, som ligger til grund for, hvad

der må forstås som investeringsstøtte og eller produktionsstøtte i bekendtgørelsen.

Som det fremgår af § 2, stk. 5, omfatter støtteordning blandt andet skattefritagelse,

Side 2/16

skattenedsættelse og skatterefusion, der som mekanisme eller instrument fremmer

brugen af vedvarende energi enten fordi omkostningerne reduceres eller prisen øges

for den energi, der sælges.

Anmodning og udstedelse af én oprindelsesgaranti fra ét givet anlæg er blandt andet

betinget af, at VE-produktionen har fundet sted på netop dét specifikke anlæg. Der-

med er det anlægget for hvilket, der anmodes om udstedelse af en oprindelsesga-

ranti, der skal have modtaget støtten (eller anden form for støtte jf. definitionen på

en støtteordning).

Wind Denmark påpeger,

at brug af terminologien ”afregningstarif” i bekendtgørel-

sens § 2, stk. 5 kan skabe uklarhed på grund af ordvalget.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet noterer sig Wind Denmarks bekymring og

forsikrer om, at der i denne sammenhæng menes markedspris plus et pristillæg.

Begrebet skal dermed ikke blandes sammen med nettarif for brug af det kollektive

net.

1b. Oprindelsesgarantier til VE-produktion, som har modtaget statsstøtte

Better Energy anfører, at udstedelsen af oprindelsesgarantier til statsstøttede og

eksisterende VE-produktion vil fortrænge investeringer i additionel støttefri VE-pro-

duktion. På baggrund heraf foreslår Better Energy, at der indføres to kategorier af

oprindelsesgarantier, således at der er én kategori til al VE-produktion og én kate-

gori, som kun udstedes til støttefri VE-produktion.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at det allerede følger af udka-

stets § 10, stk. 1, nr. 5, at det skal fremgå af en oprindelsesgaranti, hvorvidt der er

tale om støttet VE-produktion.

Ministeriet vurderer, at det er hensigtsmæssigt at fortsætte det nuværende system

for oprindelsesgarantier, hvor der tildeles oprindelsesgarantier til al VE-produktion,

uanset om denne produktion har modtaget statsstøtte eller ej. Det er ministeriets

vurdering, at fastholdelsen af de kendte rammevilkår samlet set er positiv for VE-

anlægsejere. Det skal også understreges, at fremadrettet støtte til udbygning af ny

VE-produktion forventes at blive tildelt på baggrund af udbud, hvorved værdien af

oprindelsesgarantier internaliseres i budprisen.

Ministeriet bemærker, at oprindelsesgarantisystemer først og fremmest er en vare-

deklaration over for forbrugerne. Oprindelsesgarantier vurderes dog også at kunne

fremme salget af energi fra VE-kilder, da forbrugerne får mere gennemsigtige og

verificerede oplysninger om oprindelsen af den energi fra VE-kilder, som udbydes

på markedet. Derved vil oprindelsesgarantier have en indirekte effekt via øgede

indtægter til VE-produktion, som kan lede til en udbygning af eksisterende eller nye

VE-produktionsanlæg.

Side 3/16

Oprindelsesgarantierne bidrager til transparens omkring klimavenlig versus fossil-

baseret energi, og dermed kan aftagerne selv træffe det grønne valg. På hver op-

rindelsesgaranti skal der fremgå en række oplysninger om energikilden, herunder

bl.a. teknologi, anlæg og hvorvidt anlægget har modtaget støtte fra en støtteord-

ning.

2. Udstedelse, annullering og gebyrer

2.a Udstedelse

Biogas Danmark opfordrer til, at det tydeliggøres i bekendtgørelsen, hvem der skal

ansøge om oprindelsesgarantier, herunder om det er biogasproducenten eller den,

der leverer henholdsvis opgraderet biogas til gasnettet eller leverer elektricitet til el-

nettet. Biogas Danmark anfører endvidere, at det er uhensigtsmæssigt, at begre-

berne ”anlæg” og ”producenten” ikke er defineret tydeligt i bekendtgørelsen samt at

begrebet ”producenten” bør defineres i § 2.

Biogas Danmark spørger endvidere i

relation til udkastets § 10, stk. 1, litra 2, om biogasproducenten skal oplyse, hvilke

råvarer biogassen er produceret af.

Dansk Fjernvarme anbefaler, at det defineres klart hvilke aktører, der kan anmode

om udstedelse af oprindelsesgarantier, herunder om det er producenten eller distri-

butøren. Dansk Fjernvarme mener endvidere, at det bør afklares hvilken af de to

parter, der skal sørge for annullering, hvis ikke oprindelsesgarantien tillades at ud-

løbe automatisk efter 18 måneder.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker hertil, at det følger af udkastets

§ 2, nr. 2, litra a, at bekendtgørelsen omfatter gas omfattet af anvendelsesområdet i

§ 2, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt., i lov om naturgasforsyning. Det følger af natur-

gasforsyningslovens § 2, stk. 2, 1. pkt., at loven finder anvendelse på biogas, gas

fra biomasse og andre typer gas i det omfang sådanne gasser teknisk og sikkert

kan injiceres og transporteres gennem naturgassystemet.

Det følger heraf, at det kun er den gas, der injiceres og transporteres gennem na-

turgassystemet, der er omfattet af bekendtgørelsen, hvilket betyder, at det kun er

den producent, der leverer opgraderet biogas til naturgassystemet, der kan få ud-

stedt oprindelsesgarantier for sin produktion. På baggrund heraf kan der efter mini-

steriets

opfattelse ikke være tvivl om, at ”producenten” i relation til biogas skal for-

stås som den producent, der leverer opgraderet biogas til naturgassystemet eller

elektricitet produceret på biogas,

eller at ”anlæg” skal forstås som det anlæg,

hvorpå der produceres opgraderet biogas til naturgassystemet eller elektricitet pro-

duceret på biogas.

Side 4/16

Det bemærkes endvidere, at energileverandøren skal sikre, at en anvendt oprindel-

sesgaranti annulleres, jf. § 12 stk. 4. Energileverandøren er det selskab, som leve-

rer den pågældende energi til slutkunden.

Ministeret gør opmærksom på, at udkastet til bekendtgørelsen ikke regulerer oprin-

delsesgarantier for brint, der ikke tilføres det sammenhængende net. Reguleringen

heraf forventes fastsat ved en ændring i bekendtgørelsen i andet halvår af 2021.

Biogas Danmark opfordrer til, at det tydeliggøres, om det kun er anlæg, der i hen-

hold til udkastets § 5 anmoder om oprindelsesgarantier for fjernvarme og fjernkø-

ling, der skal registreres i Energistyrelsens Oprindelsesgarantiregister, eller om det

også gælder for anlæg, der anmoder Energinet om oprindelsesgarantier for elektri-

citet og gas.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har foretaget en sproglig præcisering af §

5, således at det fremgår tydeligt, at det kun er anlæg, der anmoder om oprindel-

sesgarantier for fjernvarme eller fjernkøling, der skal registreres i Energistyrelsens

Oprindelsesgarantiregister.

Dansk Energi bemærker, at det må være den energitype, som slutbrugerne tager

ud af et kollektivt net og anvender, der er definerende for hvilke type oprindelsesga-

ranti, der er tale om.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet skal understrege, at det er VE-producen-

ten, der anmoder om udstedelse af en oprindelsesgaranti baseret på den VE-ener-

giproduktion, der har fundet sted. Det er således ikke slutbrugerens anvendelse,

der er definerende for typen af oprindelsesgaranti.

Dansk Fjernvarme efterspørger klarhed om reglerne for fornyelser vedrørende en-

gangsudstedelser og løbende udstedelser. Det formodes, at en engangsudstedelse

er gyldig i 18 måneder, men det ønskes afklaret, hvor ofte en løbende udstedelse

skal fornys.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker hertil, at der ved ansøgning om

løbende udstedelse i medfør af udkastets § 5, stk. 4, nr. 2, forstås, at en producent

har mulighed for ved en ansøgning at ansøge om oprindelsesgarantier for sin frem-

tidige produktion. Det forudsættes dog, at der tilvejebringes fornøden dokumenta-

tion for den faktiske produktion. Enhver given oprindelsesgaranti, udstedt på bag-

grund af en ansøgning om løbende udstedelse, vil blive udstedt på baggrund af

produktion for en bestemt periode (typisk en måned). Det har således ingen indfly-

delse på gyldighedsperioden for oprindelsesgarantien, om den er udstedt på bag-

grund af en ansøgning om engangsudstedelse eller om løbende udstedelse. Mini-

steriet bemærker afslutningsvist, at en oprindelsesgaranti kan anvendes i 12 måne-

der fra den måned, hvor produktionen har fundet sted, og at den udløber efter 18

måneder, såfremt den ikke forinden er blevet annulleret.

Side 5/16

2.b Annullering

Better Energy har anført, at den i § 12, stk. 4, i udkastet anvendte formulering

”Energileverandøren skal sikre, at en anvendt oprindelsesgaranti annulleres”

bør

ændres til ”Energileverandøren skal sikre, at en anvendt oprindelsesgaranti annul-

leres i slutkundens navn”.

Better Energy har endvidere anført, at ændringen vil

sikre en højere grad af gennemsigtighed.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at det følger af udkastets § 2,

nr. 1, at en oprindelsesgaranti er et ”Elektronisk

dokument, hvis eneste funktion er

over for en slutkunde at dokumentere, at en given andel eller mængde af energi er

produceret fra vedvarende energikilder.”

En oprindelsesgaranti er således først og

fremmest er en varedeklaration, som kan bruges af leverandører af vedvarende

energi over for forbrugere. Ministeriet bemærker endvidere, at det følger af § 10,

stk. 2, at oprindelsesgarantien indsættes på en konto i det digitale oprindelsesga-

rantisystem tilhørende producenten eller dennes befuldmægtigede samt at det føl-

ger af § 11, at oprindelsesgarantier frit kan overføres mellem kontohavere i det digi-

tale system.

Da en oprindelsesgaranti således er et elektronisk dokument, der udstedes til en

producent, handles mellem kontohavere i det digitale oprindelsesgarantisystem, og

ultimativt anvendes af en energileverandør som varedeklaration over for en slut-

kunde, har oprindelsesgarantien på intet tidspunkt været i slutkundens besiddelse.

På baggrund heraf er det efter ministeriets vurdering mest hensigtsmæssigt, hvis

annullering af en anvendt oprindelsesgaranti ikke sker i slutkundens navn. På bag-

grund heraf har ministeriet ikke foretaget den foreslåede ændring.

Danske Advokater påpeger, at der i § 12, stk. 1, står at en oprindelsesgaranti skal

bruges inden for 12 måneder, mens en oprindelsesgaranti udløber efter 18 måne-

der jf. §12, stk. 6. Danske Advokater mener, at forholdet mellem de to tidsfrister er

uklart og ønsker en præcisering.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet fastholder, at en oprindelsesgaranti skal

anvendes inden for 12 måneder efter den kalendermåned, hvori produktionen af

den omhandlede energi har fundet sted. Hvis oprindelsesgarantien ikke er anvendt,

vil den efterfølgende udløbe efter 18 måneder, og vil derved ændre status.

HOFOR anbefaler at lade det fremgå eksplicit i bekendtgørelsen, at man kun kan

købe oprindelsesgarantier inden for den energiart, som man anvender.

Side 6/16

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker indledningsvist, at oprindelses-

garantier kan handles frit, hvilket betyder køb og salg ikke reguleres. Ministeriet be-

mærker endvidere, at det fremgår af udkastets § 12, stk. 3, at en oprindelsesgaranti

betragtes som anvendt, når energileverandøren leverer en tilsvarende mængde

energi af samme type energi, som fremgår af oprindelsesgarantien til en slutkunde.

2.c Gebyrer

Biogas Danmark har med henvisning til udkastets § 18 anført, at der ikke er grund-

lag for at pålægge branchen nye gebyrer, da der i forvejen betales gebyrer for de

opgaver, som Energinet udfører.

Klima- Energi- og Forsyningsministeriet bemærker hertil, at det står forsyningssel-

skaberne frit for, om de vil anmode om udstedelse af oprindelsesgarantier eller ej,

og at de således også er fritstillede til at vælge, om de ønsker at betale de gebyrer,

der er forbundet med at benytte sig af oprindelsesgarantier.

Ministeriet bemærker endvidere, at der i § 3, nr. 6, § 5, nr. 6 og § 6, nr. 3, i lov nr.

883 af 12. maj 2021 samt i elforsyningslovens § 63 a, stk. 7, er hjemmel til, at

klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om betaling

og opkrævning af nødvendige omkostninger i forbindelse med udstedelse, overfør-

sel og annullering af samt tilsyn med oprindelsesgarantier.

Wind Denmark stiller sig på baggrund af formuleringen

i § 18, stk. 1, ”... kan myn-

digheden opkræve gebyr hos den, der anmoder herom”,

undrende over for, om der

er lige vilkår eller risiko for diskrimination mellem typer af oprindelsesgarantier så-

vel som forbrugere.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har anlagt et princip om, at oprindelsesga-

rantiordningerne administreres efter hvile i sig selv-princippet. De specifikke faste

og variable gebyrer for en given energiform kan dog variere også givet volumen af

oprindelsesgarantier for en specifik energitype. Endvidere er efterspørgsel og ud-

bud ligeledes en funktion af, hvor modne markederne er for de forskellige oprindel-

sesgarantityper, hvilket også påvirker omkostningsniveauet.

Dansk Fjernvarme spørger, hvorfor Energistyrelsen skal modtage et gebyr for an-

nulleringer, som selskaberne selv udfører.

Dansk Fjernvarme efterspørger endvidere klarhed om, hvordan Energistyrelsen er

involveret i overførsel af oprindelsesgarantier imellem parterne, og hvilke typer af

overførsler der kan være tale om.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker hertil, at administrationen af op-

rindelsesgarantiordningen er gebyrfinansieret. Overførsel af oprindelsesgarantier

mellem kontohavere og annullering af forbrugte oprindelsesgarantier indgår i den

Side 7/16

samlede administration for at sikre, at oprindelsesgarantiordningen fungerer efter

hensigten. Der vil være både faste og variable omkostninger forbundet med admini-

strationen af ordningen, som skal dækkes ved hjælp af de opkrævede gebyrer. Mi-

nisteriet bemærker endvidere, at de endelige gebyrtakster endnu ikke er fastsat.

Overførsel sker mellem to kontohavere i det digitale oprindelsesgarantisystem.

3. Oprindelsesgarantier for varme

3.a Udformning af oprindelsesgarantisystemet for varme

Dansk Affaldsforening (DAF), Dansk Fjernvarme, HOFOR og Kommunernes

Landsforening (KL) finder en række forskelle mellem elektricitet- og varmesyste-

met, som gør, at de ikke mener, at oprindelsesgarantisystemet for elområdet me-

ningsfyldt kan overføres til varmeområdet. Oprindelsesgarantisystemet for varme

bør ifølge ovenstående parter i stedet indrettes, så en oprindelsesgaranti kun kan

købes, hvis den fysiske varme også kan aftages. Det indebærer, at der etableres

separate oprindelsesgarantisystemer for varme for hvert fjernvarmedistributionsnet.

HOFOR foreslår, at det skrives eksplicit i bekendtgørelsen, at energien skal være

produceret i det samme net, som oprindelsesgarantikøberen befinder sig i.

HOFOR anbefaler, at implikationerne af, at energien ikke skal være produceret i

samme net, som oprindelsesgarantierne anvendes i, overvejes.

DAF forventer, at store erhvervskunder vil købe oprindelsesgarantier for fjern-

varme. DAF og Dansk Fjernvarme udtrykker bekymring for, om dette vil gøre fjern-

varmen mindre grøn for de resterende varmekunder og dermed potentielt kan føre

til deres fravalg af fjernvarmen. DAF spørger, om Energistyrelsen har foretaget en

egentlig undersøgelse af efterspørgslen på oprindelsesgarantier til fjernvarme og af

oprindelsesgarantisystemets konsekvenser for dansk fjernvarme.

DAF finder det problematisk, at fjernvarmeselskaber ikke har adgang til at købe

VE-elektricitet-oprindelsesgarantier, fordi det er muligt for individuelle varmepum-

per.

KL foreslår, at slutkunder kun kan købe et maksimalt antal oprindelsesgarantier for

fjernvarme, da flere kommuner, og måske især bykommuner, vil kunne få glæde af

at købe oprindelsesgarantier til at supplere deres grønne regnskab med, især hvis

de ikke selv har mulighed for at opstille VE-produktion.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at Kommissionen har gjort det

klart, at oprindelsesgarantier kan handles separat fra den fysisk leverede energi.

Endvidere har Kommissionen meddelt, at en medlemsstat ikke kan kræve fysisk

sammenhæng mellem den energi, der udbydes som oprindelsesgaranti og den

energi, der leveres til slutkunden. På den baggrund vurderer ministeriet, at oprin-

delsesgarantisystemet for varme skal muliggøre handel på tværs af fjernvarmenet.

Side 8/16

Oprindelsesgarantier er en mulighed for slutkunder til at støtte produktionen af grøn

fjernvarme. Ministeriet vurderer, at en udstrakt anvendelse af oprindelsesgarantier

vil medføre øgede indtægter for varmeproducenter på VE-baserede kilder. De

øgede indtægter for salg af oprindelsesgarantier vil potentielt kunne bidrage til en

grøn omstilling af fjernvarmen. Oprindelsesgarantisystemet er uafhængigt af VE-

andelen i et givent varmenet. Ministeriet deler derfor ikke bekymringen om, at op-

rindelsesgarantisystemet vil føre til fravalg af fjernvarme.

En konsekvens af ovenstående er også, at individuelle varmepumper ikke kan kø-

bes mere grønne end fjernvarmeselskabets varmepumper, da VE-andelen i elfor-

bruget er uafhængig af oprindelsesgarantisystemet.

Oprindelsesgarantisystemet regulerer ikke køb og salg, men markedet for oprindel-

sesgarantier er styret af udbud og efterspørgsel.

3.b Indregning af omkostninger

Dansk Energi, Dansk Fjernvarme, HOFOR, KL og Ørsted påpeger, at barriererne

for, at fjernvarmeselskaber kan købe oprindelsesgarantier, bør løses ved, at varme-

forsyningsvirksomheder gives mulighed for at indregne indkøb af oprindelsesgaran-

tier i varmeprisen. Dansk Fjernvarme opfordrer endvidere Energistyrelsen til at vi-

deregive oplysninger om det forventede omkostningsniveau.

DAF efterspørger regnskabsteknisk afklaring på, hvordan et overskud eller under-

skud af oprindelsesgarantier samt administrationsomkostninger forbundet med op-

rindelsesgarantier skal håndteres. Dansk Fjernvarme og KL anbefaler at inddrage

Forsyningstilsynet i denne afklaring.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker hertil, at varmeforsyningslovens

§ 20, stk. 1 og 2 regulerer, hvilke omkostninger, der kan indregnes i varmeprisen.

Det er ministeriets vurdering, at hensigten med § 20, stk. 1, og dermed princippet

om nødvendige omkostninger ikke er, at varmeforsyningsvirksomheder kan ind-

regne omkostninger til køb af oprindelsesgarantier i fjernvarmepriserne, når købet

ikke er koblet sammen med levering af fysisk energi. Køb af oprindelsesgarantier er

ikke en forudsætning for at kunne producere fjernvarme, hvorfor udgifterne herfor

ikke vurderes at være ”nødvendige” for at producere og levere varme.

Det følger af varmeforsyningslovens § 20, stk. 2, at klima-, energi- og forsyningsmi-

nisteren kan fastsætte regler om, hvilke omkostninger, der kan indregnes i varme-

prisen ud over de i § 20, stk. 1, nævnte. En eventuel ret for varmeforsyningsvirk-

somheder til at indregne omkostninger for køb af grøn energi i form af oprindelses-

garantier forudsætter derfor, at ministeren med hjemmel i § 20, stk. 2, fastsætter

nærmere regler på området. Der er på nuværende tidspunkt ikke fastsat regler om,

hvorvidt køb af oprindelsesgarantier kan indregnes i varmeprisen. Det er ministeri-

Side 9/16

ets vurdering, at en eventuel udmøntning af ministerens bemyndigelse i varmefor-

syningslovens § 20, stk. 2, bør ske på baggrund af en politisk beslutning, da det an-

går indregning af omkostninger i varmeprisen, som ikke er nødvendige omkostnin-

ger.

Omkostninger, der opstår i forbindelse med salg af oprindelsesgarantier, skal afreg-

nes ved at sende en faktura til køberen, der efterspørger oprindelsesgarantien. Pri-

sen på oprindelsesgarantien fastsættes på baggrund af en aftale mellem køber og

varmeforsyningsvirksomheden, og eventuelle overskud eller underskud forbundet

med handlen af oprindelsesgarantier er ikke reguleret i varmeforsyningsloven. Var-

meforsyningsloven forhindrer alene, at omkostningerne, herunder også eventuelle

underskud, overvæltes generelt på varmeprisen.

Ministeriet har ikke nogen oplysninger om forventet prissætning og prisdannelse for

oprindelsesgarantier. Energistyrelsen vil opkræve gebyrer i forbindelse med admi-

nistrationen af ordningen og disse vil blive offentliggjort hurtigst muligt.

3.c VE-kilder for varmeproducerende anlæg

DAF mener, at biogent restaffald skal betegnes som hhv. VE-elektricitet og VE-

varme, og overskudsvarme fra CCS som VE-varme.

Dansk Energi mener, at oprindelsesgarantier udstedt til hele produktionen fra en el-

baseret varmeenhed bør kræve, at der er indkøbt oprindelsesgarantier for varme-

pumpens elforbrug.

DAF efterspørger nærmere regler for, hvornår anvendelse af biomasse og biogent

affald kan tildeles oprindelsesgarantier som værende VE-energi, idet det formodes,

at en del af biomassen ikke er bæredygtig.

DAF og Dansk Fjernvarme pointerer, at bekendtgørelsen bør være tydelig om,

hvorvidt emissioner allokeres efter f.eks. 125% eller 200% metoden. Dansk Energi

mener, at det er uklart i § 7, stk. 5, hvordan anlæg, der benytter flere brændsler

(fossilt og VE) til samproduktion af elektricitet og varme skal allokere brændselsfor-

bruget til disse to ydelser.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at definitionen på VE-kilder re-

guleres i VE-loven.

Udstedelsen af en oprindelsesgaranti beror på dokumentationen af de fysiske in-

puts i produktionen af varme. Derfor kan oprindelsesgarantier for VE-elektricitet

ikke benyttes til at dokumentere VE-andelen i varmeproduktionen fra en elbaseret

varmeproduktionsenhed.

Side 10/16

Endvidere bemærkes det, at det er op til det enkelte anlæg at dokumentere den

faktiske fordeling mellem varme- og elproduktion. Der lægges derfor hverken op til

at anvende 125%- eller 200%-metoden. Særskilt dokumentation er også nødvendig

for produktionsanlæg, der bruger flere typer brændsler. Dokumentationen skal re-

degøre for andelen af leveret varme, der kan henføres til et givet brændsel.

3.d Indberetningskrav

HOFOR foreslår, at anlæg under en vis størrelse kan undtages fra kravet om må-

nedlig indberetning og i stedet kan indberette f.eks. halvårligt. Det skal gøre oprin-

delsesgarantisystemet mindre administrativt tungt.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker indledningsvist, at efterspørgs-

len efter oprindelsesgarantier på varmeområdet forventes at være på et niveau, der

vil være relativt beskedent. Endvidere vurderes håndteringen af en sådan undta-

gelse at komplicere administrationen af oprindelsesgarantiordningen for varme. I

øvrigt bør samme regler være gældende på tværs af de forskellige energityper. På

baggrund heraf vurderer ministeriet, at det ikke er hensigtsmæssigt at indføre reg-

ler, der tager specifikke hensyn til mindre anlæg.

Dansk Fjernvarme mener, at bekendtgørelsen vil medføre dobbeltkontrol med bæ-

redygtigheden af biomasse fra den 1. juli 2021 og efterlyser entydighed om detalje-

ringsgraden på den månedlige indberetning.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet præciserer, at bekendtgørelsen ikke regu-

lerer biomassens bæredygtighed. Dermed indføres der ikke heller nogen form for

kontrol heraf. Der er således ikke tale om dobbeltkontrol.

4. Oprindelsesgarantier for gas

4.a Indførelse af oprindelsesgarantiordning for gas

Biogas Danmark fremfører, at bekendtgørelsen på en række områder bør tage

hensyn til den frivillige ordning for bionaturcertifikater. Dette omfatter blandt andet,

at anmodning om udstedelse per automatik videreføres, og at der bør tages hensyn

til, at der potentielt kan opstå tidsforskydning mellem udstedelse af bionaturgascer-

tifikater og oprindelsesgarantier. Endvidere mener Biogas Danmark, at implemente-

ringsdatoen bør tilpasses og flugte med svar for anmodning om udstedelse, samt at

overgangen fra den frivillige bionaturgascertifikatordning har implikationer for eksi-

sterende aftaler for levering af bionaturgascertifikater.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet noterer sig Biogas Danmarks bemærknin-

ger og ønsket om at tilrette reguleringen til den frivillige ordning for bionaturgascer-

tifikater. Bekendtgørelsen har som formål etablere en oprindelsesgarantiordning for

Side 11/16

elektricitet, gas, herunder brint, varme og køling baseret på VE-kilder. Bekendtgø-

relsen regulerer derimod ikke frivillige ordninger mellem brancheaktører. Bekendt-

gørelsen regulerer således heller ikke overgangen til en lovbestemt oprindelsesga-

rantiordning. Det skal i øvrigt understreges, at det er et krav, at VE II-direktivet skal

være implementeret senest den 30. juni 2021, hvorfor lov nr. 883 af 12. maj 2021

og bekendtgørelsen skal træde kraft senest denne dato.

4. b Støtte til biogas

Landwärmes høringssvar er disponeret således, at de beskriver den konkurrence-

fordrejende virkning af den eksisterende statsstøtteordning til biometan samt gør

rede for, hvordan denne virkning (delvist) ville blive fjernet, hvis Danmark opfyldte

deres forpligtelser efter art. 19, stk. 2, i VE II-direktivet. Afslutningsvis beskrives

virkningen på det europæiske marked for biometan af den manglende overholdelse

af art. 19, stk. 2, i VE II-direktivet, og at den nuværende konkurrencefordrejende

virkning af den danske statsstøtteordning for biometan vil blive forstærket ved den

foreslåede gennemførelse.

Landwärme fremfører, at den danske statsstøtteordning for biometan har ført til

overkompensation af de danske producenter af biometan. Danmark kompenserer

med sin støtteordning for forskellen i driftsomkostninger afholdt af producenter af

biometan sammenlignet med naturgas. Ved fastsættelsen af støttebeløbet tager

Danmark kun hensyn til indtægterne fra fysisk salg af biometan på gasmarkedet.

Indtægterne fra fysisk salg af biometan fastsættes i forhold til produktionsomkost-

ningerne for biometan. Forskellen mellem disse to parametre bestemmer størrelsen

af den støtte, der ydes til danske producenter af biometan. Ved fastsættelsen af

støttebeløbet tager Danmark ikke hensyn til andre indtægter, der opnås ved salg af

fysisk biometan, herunder de indtægter, som producenter af biometan opnår ved

salg af oprindelsesgarantier.

Sekundært fremfører Landwärme, at den danske statsstøtteordning for biometan

skader producenter af biometan i andre EU-medlemsstater. På grund af den mod-

tagne støtte i Danmark er danske producenter af biometan i stand til at tilbyde de-

res biometan til lavere priser end producenter af biometan fra andre EU-medlems-

stater. Derfor har den statsstøttede danske biometan ifølge Landwärme oversvøm-

met det europæiske marked for biometan, og producenter af biometan fra andre

EU-medlemsstater tvinges ud af markedet.

Slutteligt hævder Landwärme, at Danmark på mangelfuld vis implementerer VE II-

direktivet, art. 19, stk. 2., idet bekendtgørelsen (eller andre gennemførelsesforan-

staltninger) efter

Landwärme’s

opfattelse ikke sikrer,, at oprindelsesgarantiens mar-

kedsværdi for samme produktion tages i betragtning på passende vis i den rele-

vante støtteordning, f.eks. hvor finansiel støtte ydes via en udbudsprocedure, når

en producent modtager finansiel støtte fra en støtteordning.

Side 12/16

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet skal hertil bemærke, at støtteordningen til

biometan, der injiceres i det danske gassystem, formelt blev godkendt af Kommissi-

onen den 14. november 2013 i henhold til statsstøttereglerne fra 2008. Statsstøtte-

godkendelsen omfatter støtte til biogas til produktion af elektricitet og opgraderet

biogas, der injiceres i gassystemet. På baggrund heraf er det ministeriets vurde-

ring, at støtteordningen er implementeret i overensstemmelse med national lovgiv-

ning, Kommissionens afgørelse og guidelines for statsstøttereglerne (EAG 2008).

Endvidere kan det oplyses, at Energistyrelsen løbende foretager overkompensati-

onsvurderinger af støtteordningen, hvori det forudsættes, at en eventuel indkomst

fra salg af bionaturgascertifikater medtages som indkomst i de lovregulerede års-

regnskaber for biogasanlæggene, der er grundlaget for overkompensationsvurde-

ringen. Som eksempel kan det nævnes, at overkompensationsvurderingen i 2018,

baseret på støtten i 2017, førte til en reduktion i støtteniveauet for opgraderet bio-

gas fra 1. januar 2019.

Det skal endvidere understreges, at den frivillige ordning for bionaturgascertifikater

er etableret af brancheaktører. Dermed er der ikke tale om en reguleret ordning.

Ministeriet anerkender, at manglen på et harmoniseret marked for biometan på

tværs af EU kan medføre uhensigtsmæssigheder, når biometan handles mellem

medlemsstater, der har implementeret forskellige nationale støttesystemer. Ministe-

riet skal i denne sammenhæng præcisere, at Danmark ikke kan gøres ansvarlig for

nuværende og fremtidige støtteordninger til fremme af biometan i de øvrige EU-

medlemsstater. Det skal hertil nævnes, at der ved handel med danske bionatur-

gascertifikater indgår oplysninger om, at den pågældende biometan har modtaget

støtte i Danmark og i øvrigt tæller med i de danske opgørelser af vedvarende

energi.

Ministeriet skal hermed understrege og forsikre, at VE II-direktivets artikel 19, stk.

2, implementeres i henhold til VE II-direktivet, lov nr. 883 af 12. maj 2021 og be-

kendtgørelsen ved sin ikrafttræden. Lov nr. 883 af 12. maj 2021 og bekendtgørel-

sen sikrer ved sin ikrafttræden, at når en producent modtager finansiel støtte fra en

støtteordning, tages oprindelsesgarantiens markedsværdi for samme produktion i

betragtning på passende vis i den relevante støtteordning, f.eks. hvor finansiel

støtte ydes via en udbudsprocedure.

Fremadrettet forventes statsstøtte til biometan at blive tildelt gennem udbud, hvor-

ved markedsværdien af oprindelsesgarantierne tages i betragtning på passende

vis. Derved efterlever Danmark sin forpligtelse med hensyn til implementering af

VE II-direktivets artikel 19, stk. 2.

5. Egenproduktion

Wind Denmark støtter overordnet set det fremlagte udkast til bekendtgørelse. Dog

er Wind Denmark af den opfattelse, at der ikke er hjemmel til at ophæve § 2 stk. 2, i

Side 13/16

bkg. nr. 1323 af 30. november 2010, der omhandler udstedelse af oprindelsesga-

rantier til anvendelse til en elproducents egetforbrug af elektricitet.

Wind Denmark anfører til støtte herfor, at egenproduktion af VE-elektricitet kan

være et delkomponent i en samlet produktion, og at dette særligt gør sig gældende

for produktion af brint, og at den egenforbrugte VE-elektricitet således vil blive stillet

til rådighed for markedet som en anden energibærer.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har noteret sig Wind Denmarks bekymring

om produktion til egetforbrug, og at det ikke er omfattet af det system for oprindel-

sesgarantier, som der lægges op til med udkastet til bekendtgørelsen. Det er mini-

steriets vurdering, at VE II-direktivet udelukker, at egetforbrug kan omfattes af op-

rindelsesgarantisystemerne. Kommissionen har i et fortolkningsbidrag til direktivet

præciseret, at det er et krav, at den producerede energi, som der udstedes en op-

rindelsesgaranti for, skal stilles til rådighed for markedet. Det er derfor kun den

overskydende energi fra eksempelvis et solcelleanlæg fra en husstand, som udby-

des til markedet, der kan modtage en oprindelsesgaranti.

6. Øvrigt

Wind Denmark anfører, at det er uklart i udkastets § 14 vedrørende tilsyn, om tilsy-

net kun vedrører selve oprindelsesgarantien eller også selve systemet med oprin-

delsesgarantier.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker hertil, at det følger af udkastets

§ 14, stk. 1, 2. pkt., at ”Myndigheden fører herunder tilsyn med, (…) at oprindelses-

garantisystemet er transparent og indrettet på en sådan måde, at risikoen for svin-

del er minimal.”

På baggrund heraf kan der efter ministeriets vurdering ikke være

tvivl om, at det er oprindelsesgarantisystemet i sin helhed, der føres tilsyn med.

Biogas Danmark anmoder om en begrundelse for den betydelige forskel, der er i

specifikationerne af de oplysninger, der skal indsendes til henholdsvis Energinet og

Energistyrelsen i forbindelse med ansøgning om oprindelsesgarantier. Biogas Dan-

mark anfører endvidere, at det bør præciseres i relation til udkastets § 4, om der

skal anvendes et bestemt ansøgningsskema til ansøgning om oprindelsesgarantier

for fjernvarme og fjernkøling.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at den endelige ansøgnings-

procedure, herunder hvilket ansøgningsskema, der skal anvendes, og hvilke oplys-

ninger, der skal indgives i forbindelse med en ansøgning til Energinet, vil blive fast-

sat af henholdsvis Energistyrelsen og Energinet i vejledninger mv., som vil blive of-

fentliggjort på myndighedernes hjemmesider. De pågældende vejledninger er fort-

sat under udarbejdelse. Det forventes, at der i vid udstrækning vil være sammen-

fald mellem de oplysninger, som anmodninger til henholdsvis Energistyrelsen og

Energinet skal indeholde.

Side 14/16

Danske Advokater opfordrer til, at det præciseres, hvad baggrunden er for, at det

fremgår af udkastets § 8, at 55% af elektriciteten fra en affaldsforbrændingsanlæg

anses for at være VE-elektricitet, når det følger af den nugældende bekendtgørelse

om oprindelsesgarantier for VE-elektricitet, at 60% af den elektricitet, der produce-

res på affaldsforbrændingsanlæg, anses for at være VE-elektricitet.

DAF beder om dokumentation for regnemetoden bag opgørelsen på 55%.

Dansk Fjernvarme anfører i relation til ovennævnte, at bekendtgørelsen ikke bør in-

deholde absolutte værdier, men at det i stedet bør tages udgangspunkt i de faktiske

årlige opgørelser.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker hertil, at andelen af elektricitet

produceret på affaldsforbrændingsanlæg, der anses for at stamme fra VE-kilder, er

fastsat til 55%, da det fremgår af Energistyrelsens Klimastatus- og Fremskrivning

2021, at det forventes, at 55% af den energi, der vil blive produceret ved hjælp af

affaldsforbrænding i 2021, vil stamme fra biogent affald.

Ministeriet er endvidere opmærksom på, at det fremgår samme sted, at mængden

af energi produceret på biogent affald forventes at stige frem mod år 2030. Ministe-

riet forudser på baggrund heraf at opdatere bekendtgørelsen, så den bliver ved

med at være i overensstemmelse med Energistyrelsens Klimastatus- og Fremskriv-

ning.

Danske Advokater anfører, at der med fordel kan henvises til § 12, stk. 3 i udka-

stets § 12, stk. 2, og at det med fordel kan præciseres, hvad der menes med ener-

gileverandør i § 12, stk. 4. Derudover påpeger Danske Advokater, at terminologien

i § 12 ikke er konsekvent, idet der i stk. 1 tales om

”brug”,

mens der i stk. 2 og 3 an-

vendes terminologien ”anvendt”.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har foretaget en sproglig præcisering af

udkastets § 12.

Danske Advokater anfører, at der flere steder i udkastet henvises til lov om natur-

gasforsyning, samt at lov om naturgasforsyning ved lovforslag L 171 ændres og

herefter kommer til at hedde lov om gasforsyning. Danske Advokater anfører endvi-

dere, at ændringen af lov om naturgasforsyning træder i kraft samme dag som

nærværende bekendtgørelse. På baggrund heraf finder Danske Advokater det

mest hensigtsmæssigt, hvis der i stedet henvises til den nye gasforsyningslov.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker indledningsvist, at pågældende

lovforslag nu er vedtaget som lov nr. 923 af 18. maj 2021. Ministeriet bemærker

endvidere, at det følger af lovens § 1, nr. 1, at loven ændrer navn til ”Lov om gas-

forsyning”, og at det følger af § 10, stk. 2, at bl.a. § 1, nr. 1, træder i kraft den 1. juli

Side 15/16

2021. Ministeriet bemærker endelig, at det følger af udkastets § 21, stk. 1, at nær-

værende bekendtgørelse træder i kraft den 30. juni 2021. Da ændringen af lov om

naturgasforsyningsloven således træder i kraft dagen efter nærværende bekendt-

gørelse, er det efter ministeriets vurdering mest korrekt, at der henvises til den lov,

der er gældende på tidspunktet for bekendtgørelsens ikrafttræden. Ministeriet hen-

viser til, at det er varslet i høringsbrevet, at bekendtgørelsen vil blive ændret, så

den kommer i overensstemmelse med den fra 1. juli 2021 gældende lov om gasfor-

syning.

Side 16/16