Til Transportudvalget samt Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
10-06-2021
Dir. tlf.
+45 45 27 07 12
E-Mail
Ref: IDO/
Effektiv omstilling til elektriske køretøjer kræver et nationalt center
for innovation og videndeling
Grøn omstilling af vejtransporten er godt i gang i Danmark, og salget af elbiler
og opladningshybrider er stigende. Væksten forventes at fortsætte og forstær-
kes. En langsigtet bilbeskatning er på plads, bilproducenterne markedsfører
stadig flere elektriske modeller, forhandlere og værksteder er klar, og forbru-
gernes interesse er overvældende. Men hvis omstillingen ikke skal bremses,
er det helt afgørende, at de elektriske køretøjer kan oplades uproblematisk og
dermed bruges i praksis. Indtil nu har de fleste elbilister relativt let kunnet få
opladet deres bil, men med den kraftige vækst i salget, og dermed bestanden
af opladelige biler, er der allerede i dag begyndende kø problemer ved mange
ladestandere, og der er stor risiko for, at mangel på lademulighed på sigt kan
bremse elbilsalget. Det aktuelle salg af opladelige biler består af ¼ elbiler og
¾ opladningshybrider. Dette er potentielt med til at lægge et endnu større
pres på ladestandere. Dels grundet opladningshybridernes relativt lille batteri
med behov for daglig opladning, dels da de fleste opladningshybridmodeller
lader langsomt. At opladningshybrider har let adgang til at lade er derudover
også en forudsætning for, at disse bilers grønne potentiale udnyttes bedst
muligt.
Hvis der skal sikres en uhindret og optimal udrulning af opladelige køretøjer i
hele Danmark, er det derfor afgørende, at opladningsmulighederne kommer
forud for elbilsalget. Denne udrulning bør ske på kommercielle vilkår; men i
en styret, strategisk proces, hvor kommuner, regioner, stat og den private
sektor arbejder sammen. En pointe, der også står centralt i Bilkommissionens
seneste delrapport med følgende:
”efter
hollandsk forbillede anbefaler kom-
missionen, at der oprettes et nationalt videnscenter med repræsentanter for
staten, kommunerne og øvrige eksperter med henblik på opsamling og deling
af viden, standardisering af fx udbudsmateriale mv.”
Det hollandske forbillede er det såkaldte Formula E-Team (FET), som er et
offentlig-privat partnerskab mellem interesseorganisationer, erhvervsliv,
energiselskaber, videncentre, tænketanke, NGO'er, forbrugerorganisationer
og ikke mindst den hollandske regering. FET’s fornemmeste opgave er at pege
på hindringer for omstilling til elektriske køretøjer, og FET’s mål er at videre-
udvikle e-mobilitet i Holland samt skabe grøn vækst. FET er i dag et rådgi-
vende organ for skiftende hollandske regeringer og har i høj grad æren for, at
Holland i dag er en af Europas førende elbilnationer. FET har især haft succes
med at samle viden og dele den med lokale kommuner, således at udrulningen
af ladeinfrastruktur har været foran elbilsalget. På trods af at Holland har en
Firskovvej 32
Postboks 500
2800 Kgs. Lyngby
Tlf. +45 70 13 30 40
CVR nr. 10 37 67 18
www.fdm.dk