KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 342: Orientering om opdatering af Danmarks langsigtede renoveringsstrategi

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
KEF Alm.del Bilag 342
Offentligt

Høringsnotat vedrørende anden del af Danmarks langsig-

tede renoveringsstrategi for støtte til renovering af den na-

tionale masse af såvel offentlige som private beboelses-

ejendomme og erhvervsbygninger

Center i departement

Center for Klimaneutralt Dan-

mark

Team

Klima- og energiadfærd

Dato

20. maj 2021

J nr.

2020 - 1763

Baggrund

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet (herefter KEFM) har afholdt offentlig hø-

ring om udkast til anden del af Danmarks langsigtede renoveringsstrategi for støtte

til renovering af den nationale masse af såvel offentlige som private beboelsesejen-

domme og erhvervsbygninger fra og med den 9. april 2021 til og med den 7. maj

2021.

Den langsigtede renoveringsstrategi implementerer artikel 2a i EU-direktiv om byg-

ningers energimæssige ydeevne, jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2018/844/EU af 30. maj 2018 om ændring af direktiv 2010/31/EU om bygningers

energimæssige ydeevne og direktiv 2012/27/EU om energieffektivitet.

Energistyrelsen har modtaget høringssvar fra følgende:

1. CO-industri (Har sendt et høringssvar, hvori det fremgik, at organisationen

ikke agtede at afgive høringssvar)

2. DPA-System (Dansk Producentansvars-System) (Har sendt et høringssvar,

hvori det fremgik, at organisationen ikke har nogen bemærkninger)

3. VinduesIndustrien

4. Byggeskadefonden (Har sendt et høringssvar, hvori det fremgik, at organi-

sationen ikke har nogen bemærkninger)

5. Intelligent Energi

6. Rådet for Grøn Omstilling

7. Energiforum Danmark

8. Kommunernes Landsforening

9. Brunata, Ista og Techem

10. Finans Danmark

11. Danske Bygningskonsulenter

12. VELUX

13. DI Byg

14. Tekniq Arbejdsgiverne

15. Forbrugerrådet Tænk

16. SYNERGI

17. Københavns Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning

18. Konstruktørforeningen

19. BL

–

Danmarks Almene Boliger

/ EMFRM

Kontor/afdeling i styrelsen

Center for Energieffektivise-

ring

/ ANBN, AHJN, TQHG

Side 1/10

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 342: Orientering om opdatering af Danmarks langsigtede renoveringsstrategi

Høringsnotatet

Nedenfor redegøres for de væsentligste punkter i høringssvarene fra den offentlige

høring. Svarene er opdelt i afsnit, der knytter sig til hovedemner i den langsigtede

renoveringsstrategi. Der henvises i øvrigt til de fremsendte høringssvar, som er

vedlagt dette høringsnotat.

Kommentarer af generel politisk karakter samt forslag og kommentarer, der ikke

vedrører den aktuelle høring, indgår ikke i høringsnotatet.

KEFM’s

bemærkninger til høringssvarene er anført i kursiv på de efterfølgende si-

der.

Renoveringsstrategien som strategi

TEKNIQ Arbejdsgiverne, Energiforum Danmark og Rådet for Grøn Omstilling me-

ner, at strategien i sin nuværende form ikke er en egentlig strategi. TEKNIQ Ar-

bejdsgiverne og Rådet for Grøn Omstilling mener, at strategien nærmere har karak-

ter af en afrapportering, hvor vedtagne virkemidler opremses. Her peger Rådet for

Grøn Omstilling på, at der mangler en analyse af barrierer for energieffektivisering

og hvilke tiltag, der bør gennemføres for at overvinde disse barrierer. Energiforum

Danmark påpeger i stedet, at der mangler en vurdering af iværksatte tiltag.

Det er korrekt, at de vejledende delmål er baseret på en fremskrivning af tiltag og

virkemidler i allerede indgåede aftaler. Der er dog ikke tale om egentlig status quo,

idet de fastsatte mål fortsat skal indfries gennem de besluttede tiltag og virkemidler.

De beskrevne tiltag og virkemidler er således udtryk for aktiv handlen.

Regeringen og Danmark er ikke i mål med energieffektiviseringsindsatsen. Delmå-

lene kan løbende opdateres, så de tager højde for ny politik.

Køreplan for energieffektivisering: Oversigt over besluttede virkemidler i

KEI20 og Grøn Boligaftale

TEKNIQ Arbejdsgiverne bemærker, at der savnes en angivelse af potentialet for re-

duktioner på området i det omfang, det er muligt at opgøre. Desuden ønsker både

TEKNIQ Arbejdsgiverne og Energiforum Danmark en vurdering af effekten af hvert

enkelt initiativ, der angiver i hvilken udstrækning, det bidrager til at reducere driv-

husgasudledningen. TEKNIQ Arbejdsgiverne peger på, at dette med fordel kunne

opstilles som milepæle/KPI’er.

VELUX opfordrer i øvrigt til at undersøge, om nogle af de mange genopretnings-

midler, som Danmark modtager fra EU, kan bruges til at renovere skolerne.

KEFM noterer sig ønsket om en styrket effektvurdering af de enkelte initiativer samt

opstilling af milepæle for initiativerne. Ministeriet bemærker, at effekten af de kon-

krete virkemidler vurderes ved indgåelsen af det politiske initiativ, og derfor fremgår

Side 2/10

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 342: Orientering om opdatering af Danmarks langsigtede renoveringsstrategi

af den tilhørende aftaletekst, i dette tilfælde for hhv. Grøn Boligaftale og Klimaafta-

len for Energi og Industri, som ved indmelding af den langsigtede renoveringsstra-

tegi var de bærende aftaler for energieffektivisering.

Flere af de nævnte tiltag og virkemidler bliver evalueret løbende. Det gælder fx for

Bygningspuljen. Ydermere ønsker KEFM at fremhæve, at der sker en løbende af-

rapportering til Europa-Kommissionen, i form af løbende statusrapporter og en

ajourføring af den danske Nationale Energi og Klimaplan (NECP), som skal ajour-

føres i 2024. Her er det således også muligt at opdatere fremskrivelser, effektbe-

skrivelser mv. under den langsigtede renoveringsstrategi.

Den danske genopretningsplan, som Danmark har sendt til Europa-Kommissionen

april 2021

, skal understøtte den grønne omstilling. Pengene fra EU går allerede i

høj grad til massive investeringer i klima og grøn omstilling samt digitalisering, og

planen er væsentlig mere grøn, end EU egentlig stiller krav om. I den danske gen-

opretningsplan er der afsat 2 mia. til energieffektiviseringer, grøn varme og CCS,

herunder finansieres tilskudspuljen til energieffektiviseringer i offentlige bygninger

med 150 mio. kr. om året for 2021 og 2022. Det følger af principperne for udmønt-

ning af tilskudsordningen til energiforbedringer mv. i kommunale og regionale byg-

ninger, at tilskud ydes med afsæt i en model, der skal fremme flest mulige energi-

besparelser pr. tilskudskrone pr. år. Midlerne målrettes derfor ikke per se skolerne,

men kan jf. principperne målrettes skoler, hvis der kan hentes flest energibesparel-

ser pr. tilskudskrone.

Bygningsreglementets krav ved renovering

Københavns Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning og Rådet for Grøn Omstilling

efterspørger begge en stillingtagen i strategien til, hvordan efterlevelse af bygnings-

reglementets krav ved renovering i højere grad sikres. Endvidere opfordrer SY-

NERGI til mere kontrol af bygningsreglementets efterlevelse, der bør indføres så

arbejds- og omkostningseffektivt så muligt og foreslår, at denne kontrol fx kan være

et element i energimærkningen af bygningen.

KEFM noterer sig ovenstående høringssvar. Rapporten

”Analyse af overholdelse af

energikravene i bygningsreglementet ved renovering samt omfanget af renoverin-

ger” peger blandt andet på, at målrettet information og uddannelse kan være rele-

vante tiltag, der kan styrke de omkostningseffektive energirenoveringer.

Energimærkningsordningen

Kommunernes Landsforening og Dansk Industri efterspørger digitalisering af ener-

gimærkningsordningen med henvisning til, at der er behov for digitale energimærk-

ningsdata dels for at sikre, at energimærket giver så præcist et billede af bygninger-

https://fm.dk/nyheder/nyhedsarkiv/2021/april/dansk-genopretningsplan-skal-understoette-

den-groenne-omstilling

Side 3/10

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 342: Orientering om opdatering af Danmarks langsigtede renoveringsstrategi

nes tilstand som muligt, og dels for igennem digitalisering af kunne udbrede mær-

ket. Det anbefales endvidere af VELUX, at energimærket videreudvikles til at have

data på indetemperatur, dagslysforhold og luftkvalitet.

KEFM har noteret sig efterspørgslen på digitale energimærkningsdata og ønsket

om videreudviklingen af energimærkningsordningen, herunder også ift. indeklima.

KEFM mener, at det er vigtigt, at prioritere den fortsatte udvikling af energimærk-

ningsordningen og udbredelsen af data og digitalisering til brug for energieffektivi-

seringsindsatsen.

Indeklima og dynamiske varmeregnskaber i alment bolig byggeri

Forbrugerrådet Tænk og Rådet for Grøn Omstilling peger på, at forbedring af inde-

klima generelt bør have en mere fremtrædende rolle i renoveringsstrategien, da det

vil være til gavn for klimaet såvel den enkelte forbruger. Et godt indeklima har en

række positive afledte effekter herunder bedre sundhed og indlæringsevne i skoler

og daginstitutioner. Brunata, Ista og Techem giver udtryk for, at de støtter, at det

overvejes at måle på indeklimaet i alment boligbyggeri. Brunata, Ista og Techem

mener ikke, at det er hverken energimæssigt eller målerfagligt ansvarligt at bruge

indeklimamålinger som basis for varmeafregning. De mener endvidere, at det er i

strid med EU-lovgivning. Modsat anbefaler VELUX,

at der under ”dynamiske var-

meregnskaber” måles på

indeklima herunder indetemperatur, luftfugtighed og CO2-

indhold og at de dynamiske varmeregnskaber udvides til at være ”dynamiske ener-

giregnskaber”, der omfatter andre faktorer, der har indflydelse på boligens endelige

energiforbrug og ikke mindst indeklimaet.

KEFM noterer sig ovenstående høringssvar. Forsøgsordningen med dynamiske

varmeregnskaber har til hensigt at motivere lejere i alment boligbyggeri til at vælge

et godt indeklima, da det er godt for lejers sundhed og boligens stand, og samtidig

have fokus på et lavt energiforbrug. Efter en evaluering af forsøgsordningen kan

der tages stilling til den videre proces, herunder eventuelt behov for yderligere af-

klaring vedrørende Energieffektiviseringsdirektivet.

Pulje til energibesparelser i bygninger

VinduesIndustrien anfører i sit høringssvar, at de produkter, som står opført på

Bygningspuljens positivliste til vinduesudskiftning ikke medfører en øget besparelse

på energiforbruget i eksisterende boliger, sammenlignet med produkter, der alene

lever op til kravene i BR18. Endvidere mener VELUX, at der kun bør gives tilskud til

vinduer, ovenlysvinduer og yderdøre med glas, som opfylder bygningsreglementets

§ 258. VELUX kritiserer desuden, at der er indført to niveauer for tilskud, som

begge er betydeligt over bygningsreglementets krav.

VELUX anbefaler, at Bygningspuljen forøges betydeligt. Heroverfor står Rådet for

Grøn Omstilling, som argumenterer for, at midlerne i Bygningspuljen ikke benyttes

effektivt til fremme af energieffektivisering, bl.a. fordi der ydes tilskud til udskiftning

af vinduer, hvor additionaliteten af tilskuddet vurderes at være meget lille, da der er

Side 4/10

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 342: Orientering om opdatering af Danmarks langsigtede renoveringsstrategi

tale om et tiltag, der alligevel ville blive gennemført uden tilskud. Rådet for Grøn

Omstilling vurderer, at der ville kunne opnås langt større effekt ved målretning af

støtten mod de tiltag, der normalt ikke gennemføres uden tilskud, fx efterisoleringer

af loft, ydervægge, terrændæk mv., der i mange tilfælde ikke gennemføres selv om,

at det er et krav i medfør af bygningsreglementet. SYNERGI mener, at Bygnings-

puljen bør forholde sig teknologineutralt i tilskudssatserne og ikke favorisere en-

kelte udvalgte teknologier. Endvidere bør der ligeledes være flere ansøgningsrun-

der, der kan modvirke stop and go-effekten. Intelligent Energi kritiserer, at Byg-

ningspuljen ikke giver støtte til intelligent bygningsstyring, da analyser peger på, at

styring af bygninger øger energibesparelsen fra ca. 15 til 20 pct. og samtidig sikrer,

at bygningen kan spille intelligent sammen med energisystemet.

Vinduesudskiftning er langt den mest almindelige forbedring af klimaskærmen. Hvis

Bygningspuljen skulle give tilskud til enhver lovlig vinduesudskiftning, ville den an-

del af puljen, som ikke er øremærket projekter med konvertering til varmepumpe,

blive opbrugt flere gange alene til det formål. Derfor målrettes de begrænsede til-

skudsmidler til de mest energieffektive vinduer på markedet. Det har da også vist

sig, at udbuddet af de mest energieffektive produkter, som kan modtage tilskud, er

mere end fordoblet, siden puljen åbnede i oktober 2020. Den væsentligt øgede

konkurrence i denne del af markedet vil som al konkurrence medføre faldende pri-

ser, og dermed mere energibesparelse per investeret krone. Kravniveauet for vin-

duer i Bygningspuljen medfører derfor flere energibesparelser for dem, som modta-

ger tilskud, men også i forbindelse med at de mest energieffektive vinduer i sti-

gende grad bliver en standardvare som følge af Bygningspuljen.

Bygningspuljen evalueres og justeres løbende. Forud for puljeåbningen i april 2021

blev det muligt at afholde flere årlige ansøgningsrunder, og der var en nedsættelse

af tilskudssatser. Ved ansøgningsrunden i april 2021 var der en overvældende stor

interesse, og inden for ca. 12 timer blev der søgt om tilsagn om tilskud for mere

end de 250 mio. kr., der var afsat til denne runde af Bygningspuljen. Der er derfor

nu igangsat et arbejde med at justere Bygningspuljen igen, hvor ovenstående op-

mærksomhedspunkter vil blive taget i betragtning. Samlet set er der afsat ca. 2,5

mia. kr. fra 2020-2026 til Bygningspuljen. Midlerne stammer fra Energiaftale 2018,

Klimaaftale for energi og industri mv. 2020 og Finanslovsaftalen 2021.

Pulje til energibesparelser i erhverv

Energiforum Danmark og TEKNIQ Arbejdsgiverne undrer sig over, at effekten af er-

hvervspuljen medregnes, da kun en lille del af denne er målrettet bygninger og en

stor del er målrettet procesenergi og energieffektiviseringer generelt. TEKNIQ Ar-

bejdsgiverne anfører, at det som minimum bør angives, i hvilket omfang Energisty-

relsen forventer, at erhvervspuljen vil blive anvendt til energieffektiviseringer af byg-

ninger.

Side 5/10

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 342: Orientering om opdatering af Danmarks langsigtede renoveringsstrategi

SYNERGI mener, at Erhvervspuljen er et positivt tiltag, der potentielt har stor effekt,

og kan bidrage til at nedbringe energiforbruget i industrien, i denne forbindelse i re-

lation til erhvervsbygninger. Ansøgningsgraden bør dog øges ved at gøre puljen

mere smidig, hvilket vil øge efterspørgslen på puljens midler, hvis der justeres på

budgetafgivelsesmulighederne, betingelserne for tilbagebetalingstiden øges, antal-

let af udbud øges, og dokumentationskravene nedsættes. Det bør også overvejes

at inkludere tilskud til rådgivning i energiledelse målrettet SMV’er. De mindre virk-

somheder har ikke kapacitet til at efterleve den stigende efterspørgsel fra større

virksomheder ift. dokumentationskrav og efterlevelse af skrappe klimakrav.

Igennem Erhvervspuljen kan der søges om tilskud til projekter, der medfører ener-

gieffektiviseringer og energibesparelser i det endelige energiforbrug i Danmark,

herunder til energieffektiviseringer af energiforbrug, der ikke er procesenergiforbrug

–

fx effektiviseringer af energiforbruget til varme, belysning og ventilation mv. i er-

hvervsbygninger. Mængden af puljemidler, der anvendes til energieffektivisering af

bygninger, vil afhænge af søgningen af puljen. Erhvervspuljen bliver løbende evalu-

eret og justeret med henblik på at sikre, at puljen har den tiltænkte effekt, og der

bliver løbende taget stilling til, hvordan rammerne for puljen, herunder ansøgnings-

processen og dokumentationskravene, kan justeres. Det sker i tæt samarbejde

med puljens interessenter.

Krav til energirenovering i kommunale og regionale bygninger

TEKNIQ Arbejdsgiverne peger på, at det fremgår af bygningsdirektivet, at strate-

gien skal indeholde politikker og foranstaltninger, der er målrettet alle offentlige

bygninger, men at kravet om en bindende indsats kun gælder for statens bygnin-

ger. VELUX, Energiforum Danmark og SYNERGI anbefaler i forlængelse heraf, at

EU’s krav om en energirenoveringsrate på

3 pct. af den statslige bygningsmasse

skal udvides til også at omfatte kommunale og regionale bygninger. Omvendt pe-

ger Kommunernes Landsforening på, at der ikke er brug for krav, hvor alle kommu-

ner bliver skåret over én kam men i stedet, at der skal skabes de rette forudsætnin-

ger for at bygge videre på det arbejde, kommunerne allerede er i gang med.

Københavns Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning mener ikke, at de kommunale

virkemidler er tilstrækkelige, og peger på et behov for at styrke de statslige ramme-

betingelser og virkemidler

Som foreslået af Klimapartnerskabet for Byggeri og Anlæg, støtter SYNERGI og

VELUX desuden også, at ingen offentlige bygninger bør have et dårligere energi-

mærke end C i 2030. Rådet for Grøn Omstilling savner også et mere håndfast krav

til energiforbruget i alle offentlige bygninger, og foreslår derfor, at dette skal reduce-

res med 30 eller 40 pct. frem til 2050.

SYNERGI mener, at der i kommuner og regioner skal stilles krav om udarbejdelse

af en energieffektivitetsplan, som skal understøtte kommuner og regioner med at

synliggøre, hvor og hvordan rentable energiprojekter kan gennemføres. SYNERGI

Side 6/10

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 342: Orientering om opdatering af Danmarks langsigtede renoveringsstrategi

mener desuden, at der bør udarbejdes en handleplan for udbredelse af private fx

ESCO-projekter, samt at kommuner og regioner bør stille krav om et ambitiøst

energimærke, når de indgår lejeaftaler.

TEKNIQ Arbejdsgiverne mener, at det er uambitiøst, at tiltag målrettet kommuner

og regioner kun har karakter af information og kortlægning.

KEFM noterer sig de forskellige forslag til at styrke indsatsen for energiforbedringer

i kommuner og regioner. Energirenovering er et vigtigt redskab

–

ikke kun for kli-

maet, men også fordi det tilvejebringer goder som et forbedret indeklima og bespa-

relser på elregningen. Det bemærkes i den forbindelse, at det er en central priorite-

ring for regeringen, at vejen til at indfri de danske klimamål skal være så omkost-

ningseffektiv som mulig så vi ikke fordyrer indsatsen.

Regeringen har en konstruktiv dialog med kommuner og regioner om en ambitiøs

indsats for energirenoveringer i den kommunale og regionale bygningsmasse. Til at

understøtte denne indsats, har regeringen allerede vedtaget en række tiltag, som

er implementeret eller under implementering, herunder:



Kortlægning af kommunale og regionale bygningers olie- og gasfyr fra Kli-

maaftalen for Energi og Industri med henblik på at understøtte en frivillig

udfasning.

Data- og digitaliseringsindsatser, herunder projektet Bygningshubben, som

skal samle og udstille energi-, bygnings- og vejrdata.

Ophævelse af anlægsloftet for kommuner og regioner i 2020 samt for-

øgelse af anlægsloftet i 2021.

En tilskudspulje på 150 mio. kr. årligt i 2021-2022 fra sidste års finanslov

målrettet energirenoveringer i kommunale og regionale bygninger.



Desuden er der også afsat midler til bl.a. energirenoveringer via bygningspuljen

(>2,5 mia. kr. i 2020-2026), erhvervspuljen (3,9 mia. kr.), og til grønne renovering af

de almene boliger (30 mia. kr.).

Regeringen arbejder desuden for et markant højere EU-mål for energieffektivise-

ring på 40 pct. i 2030 (2007-basisår) sammenholdt med det eksisterende på mindst

32,5 pct. Indfrielsen af EU’s mål bør tage højde for de enkelte medlemslandes ud-

gangspunkter; derfor skal indsatsen primært foregå gennem fælleseuropæiske vir-

kemidler som fx produktregulering (ecodesign), renovering af bygninger (renove-

ringsbølgen, herunder bygningsdirektivet), krav til datacentre og EUs kvotehandels-

system (ETS). Det er ifm. revision af direktiv om energieffektivitet en prioritet, at det

fortsat skal være muligt at implementere via den alternative metode, som sikrer, at

art. 5 (vedr. renovering af offentlige bygninger) kan indfries så omkostningseffektivt

Side 7/10

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 342: Orientering om opdatering af Danmarks langsigtede renoveringsstrategi

som muligt. Interessevaretagelsen indgår i det igangværende arbejde med revision

af relevante EU-direktiver

i regi af EU’s ’Fit-for-55’-lovpakke.

Herunder drøftes også

energirenoveringsraten, hvor Kommissionen minimum ønsker en fordobling af den

årlige renoveringsrate. Regeringen støtter her op om en ambitiøs klimaindsats med

fokus på omkostningseffektive energieffektiviseringer og dekarbonisering af den ek-

sisterende bygningsmasse.

Information, uddannelse og rådgivning

Københavns Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning anfører, at de vil forholde sig

positivt til en realisering af anbefalingerne, der fremgår i strategiens bilag 3. Køben-

havns Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning fremhæver dog i den forbindelse, at

der er behov for at større fokus på etageboliger med flere ejere såsom andels- og

ejerboligforeninger, da der for nuværende er meget fokus på enfamiliehuse.

KEFM noterer sig ovenstående.

Data og digitalisering

Intelligent Energi fremhæver, at energieffektivitet ikke er vigtigere end energifleksi-

bilitet på grund af den stigende energiproduktion fra sol og vind. Det afgørende er,

at når man renoverer bygninger i en langsigtet strategi, så er digital styrbarhed af

bygningen, det allervigtigste. Helt konkret hæfter Intelligent Energi sig ved, hvor få

initiativer der målrettet sikrer en digital fremtidssikring af investereringer i renove-

ring af bygningsmassen.

KEFM noterer sig Intelligent Energis høringssvar og anerkender, at der er et væ-

sentligt potentiale i at anvende data- og digitalisering til både energieffektivisering

og energifleksibilitet. KEFM arbejder løbende på at fremme brugen af digitale værk-

tøjer til disse formål samt at styrke datagrundlaget herfor.

Økonomiske incitamenter - puljer

Dansk Industri opfodrer til, at der afsættes en statslig pulje på 100 mio. kr., hvor of-

fentlige myndigheder kan få tilskud til afdækning af energieffektiviseringspotentia-

let. Ydermere foreslår Danmarks Almene Boliger, Danske Arkitektvirksomheder,

Dansk Industri, Dansk Erhverv og BAT-kartellet, at der afsættes godt 100 mio. kr.

årligt frem til 2026 i Nybyggerifonden til en Klima- og Erhvervsfond, som årligt kan

tilvejebringe ca. 2 mia. kr. på lånemarkedet til investeringer i grønne renoveringer,

som har fokus på anvendelse af bæredygtige materialer og fremme af energieffekti-

viseringer.

Regeringen har høje ambitioner på klimaområdet, og regeringen har sat ambitiøse

klimamål på Danmarks vegne, som skal nås gennem en lang række tiltag og virke-

midler. KEFM har noteret sig de to forslag til oprettelse af puljer, som kan under-

støtte en øget energieffektiviseringsindsats både i offentlige og private bygninger.

Side 8/10

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 342: Orientering om opdatering af Danmarks langsigtede renoveringsstrategi

Økonomiske incitamenter

–

anlægsloftet

SYNERGI, VELUX og Rådet for Grøn Omstilling fremhæver anlægsloftet som en

barriere for energirenoveringer i kommunale og regionale bygninger. Rådet for

Grøn Omstilling anfører, at det vil være langt mere effektivt at lempe eller helst

fjerne anlægsloftet for investeringer i energieffektivitet og desuden give udvidet lå-

neadgang uden henlæggelse for disse investeringer fremfor at yde tilskud. VELUX

peger også på at lempe anlægsloftet ved fx at undtage energirelaterede projekter

fra anlægsloftet, og opfordrer til at sætte skolerenoveringer i fokus i økonomiaftalen

for 2022. Sidst fremhæver SYNERGI, at det bør klargøres over for kommuner og

regioner, at det er muligt at foretage energirenoveringer uden om anlægsloftet og

lånebekendtgørelsens deponeringsregler og opfordrer til, at der frem til 2030 udfor-

mes et grønt anlægsloft.

Kommunale udgifter til energibesparelsesprojekter i kommunale bygninger påvirker

de samlede offentlige udgifter på lige fod med andre kommunale investeringer.

Hvis udgifter, som i dag er omfattet af anlægsrammerne, undtages fra udgiftsstyrin-

gen via de aftalte anlægsrammer, vil det således kræve særskilt finansiering af et

højere niveau for de kommunale anlægsudgifter fra det samlede økonomiske råde-

rum eller alternativt svække de offentlige finanser. Undtagelse af specifikke an-

lægsudgifter fra anlægsrammen vil på den led fortrænge rum til andre offentlige in-

vesteringer inden for de samlede udgiftsrammer (kollektiv trafik, infrastruktur mv.).

Undtagelse af specifikke kommunale udgifter fra anlægsrammen vil svække den

samlede styring og prioritering af offentlige anlægsudgifter. Den nuværende ram-

mestyring af kommunernes samlede bruttoanlægsudgifter understøtter, at de en-

kelte kommuner kan foretage prioriteringer af deres anlægsinvesteringer på bag-

grund af lokale behov og ønsker inden for samlede ansvarlige rammer. Styringen

understøtter således endvidere, at de samlede offentlige udgifter overordnet udvik-

ler sig i overensstemmelse med regeringens økonomiske planer.

Vejledende delmål

Rådet for Grøn Omstilling mener, at der bør sættes ambitiøse delmål for energief-

fektiviseringsindsatsen, som tager udgangspunkt i en analyse af det langsigtede

samfundsøkonomiske potentiale for energieffektivisering, og på dette grundlag

fremlægge køreplaner for, hvorledes potentialet kan realiseres. SYNERGI og Ener-

giforum Danmark mener, at regeringen også bør sætte et mål om reduktion af det

faktisk opgjorte nettovarmeforbrug pr. m

for 2040 og 2050.

VELUX og Københavns Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning mener, at det vejle-

dende delmål for det faktisk opgjorte nettovarmeforbrug pr. m

bør skærpes. Kø-

benhavns Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning mener desuden, at målet kan hæ-

ves til 10 pct. og dermed matche det tekniske potentiale, samt at delmålene for

2030, 2040 og 2050 ikke udelukkende bør fastsættes på baggrund af beregnet var-

metab pr. m

, men fremadrettet også ift. det faktiske varmeforbrug.

Side 9/10

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 342: Orientering om opdatering af Danmarks langsigtede renoveringsstrategi

Fsva. de vejledende delmål peger Konstruktørforeningen på, at der ud over de nu-

værende vejledende delmål også bør fastsættes et minimumsmål og gerne et vejle-

dende delmål hertil.

Det er op til de enkelte medlemsstater i EU at vurdere, om de vil fastlægge et eller

flere delmål i hhv. 2030, 2040 og 2050. Regeringen har lagt op til at fastlægge to

vejledende delmål for energieffektivisering af bygningsmassen.

Regeringen og Danmark er ikke i mål med energieffektiviseringsindsatsen. Det er

derfor vigtigt at understrege, at delmålene løbende kan opdateres, så de tager

højde for ny politik. De vejledende delmål er fastsat ud fra Klimaaftalen for Energi

og Industri mv. og Grøn boligaftale. Nye aftaler som finansloven og den nye basis-

fremskrivning, som lander til sommer, kan derfor tænkes at indgå i NECP-ajourfø-

ringen i 2024, hvor afsnit om LTRS’en kan ajourføres med nye politikker og virke-

midler.

Side 10/10