KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 341: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om fjernkøling (Geografisk afgrænsning og myndighedsgodkendelse af kommunal fjernkølingsvirksomhed, dataindberetningskrav og ophævelse af synergikrav)

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
KEF Alm.del Bilag 341
Offentligt

UDKAST

Forslag

til

Lov om ændring af lov om fjernkøling

(Geografisk afgrænsning og myndighedsgodkendelse af kommunal fjern-

kølingsvirksomhed, dataindberetningskrav og ophævelse af synergikrav)

§1

I lov om fjernkøling, jf. lovbekendtgørelse nr. 804 af 12. august 2019, som

ændret ved lov nr. x af x, foretages følgende ændringer:

§ 1

indsættes som

stk. 4:

»Stk. 4.

Ved effektiv fjernkøling forstås et fjernkølesystem, der anvender

mindst 50 pct. vedvarende energi, 50 pct. spildvarme, 75 pct. kraftvarme

eller 50 pct. af en kombination af sådan energi og varme.«

§ 2

affattes således:

»§

Kommuner kan udøve fjernkølingsvirksomhed inden for egen kom-

munegrænse, når

1) kommunen helt eller delvist ejer varmeforsyningsvirksomhed,

2) fjernkølingsvirksomhed er med til at fremme effektiv fjernkø-

ling.

Stk. 2.

En kommune kan udøve fjernkølingsvirksomhed i andre kommuner,

når betingelserne i stk. 1 er opfyldt, og når

1) fjernkølingsvirksomheden udøves inden for et område udlagt til

fjernvarme, som forsynes af den varmeforsyningsvirksomhed,

som kommunen, jf. stk. 1, nr. 1, er helt eller delvist ejer af, eller

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 341: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om fjernkøling (Geografisk afgrænsning og myndighedsgodkendelse af kommunal fjernkølingsvirksomhed, dataindberetningskrav og ophævelse af synergikrav)

UDKAST

fjernkølingsvirksomheden udnytter synergieffekter med den

fjernvarme, som kommunen, jf. stk. 1, nr. 1, er helt eller delvist

ejer

af.«

§ 5, stk. 2, 2. pkt.

affattes således:

»Kommunalbestyrelsen kan alene godkende et fjernkølingsprojekt, som

fremmer effektiv fjernkøling og som sammenlignet med et relevant alterna-

tivt scenarie, målbart reducerer den mængde energi, der er påkrævet for at

forsyne en enhed med køling.«

§ 6 a

indsættes som

stk. 2 og 3:

»Stk. 2.

Klima-, energi- og forsyningsministeren fører tilsyn med regler

fastsat i medfør af stk. 1.

Stk. 3.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere

regler om tilsyn med regler fastsat i medfør af stk. 1, herunder om indhent-

ning af nødvendige oplysninger i forbindelse med tilsyn.«

Efter § 8 b indsættes:

»§

8 c.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan til sikring af Dan-

marks forpligtigelser i henhold til EU-retten, forsyningssikkerhed og til op-

følgning af energi- og miljøpolitiske målsætninger, herunder til udarbej-

delse af det nødvendige datagrundlag i forbindelse hermed, pålægge de af

loven omfattede fjernkølingsanlæg at udarbejde og udlevere nærmere an-

givne oplysninger om fjernkølingsanlæggenes produktions- og kapacitets-

mæssige forhold samt om de af fjernkølingsanlæggene købte og solgte ydel-

ser, mv.

Stk. 2.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere

regler om oplysningspligten efter stk. 1.

§ 8 d.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan bemyndige Forsy-

ningstilsynet, en under ministeriet oprettet institution eller anden myndig-

hed til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren.

Stk. 2.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om

at afgørelser truffet af en institution under Klima-, Energi og Forsyningsmi-

nisteriet, Forsyningstilsynet eller anden myndighed i henhold til en bemyn-

digelse i stk. 1 ikke skal kunne indbringes for klima-, energi- og forsynings-

ministeren.«

§2

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2022.

UDKAST

Stk. 2.

§ 1, nr. 1, 2 og 3, finder ikke anvendelse på ansøgninger om god-

kendelse af projekter, jf. § 5, indgivet før lovens ikrafttræden. For sådanne

ansøgninger finder de hidtil gældende regler anvendelse.

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Ophævelse af synergikrav og indførelse af frit teknologivalg

2.1.1. Gældende ret

2.1.1.1. Kommunernes hjemmel til at indgå i fjernkølingsaktiviteter

2.1.1.2. Projektgodkendelse af fjernkølingsanlæg

2.1.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den fore-

slåede ordning

2.2. Geografisk afgrænsning af kommunal fjernkølingsvirksomhed

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den fore-

slåede ordning

2.3. Myndighedsgodkendelse af kommunale fjernkølingsprojekter

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den fore-

slåede ordning

2.4. Indberetning af produktions- og kapacitetsdata

2.4.1. Gældende ret

2.4.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den fore-

slåede ordning

2.5. Delegation og tilsyn

2.5.1. Gældende ret

2.5.1.1. Delegation

2.5.1.2. Tilsyn

2.5.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den fore-

slåede ordning

2.5.2.1. Delegation

2.5.2.2. Tilsyn

3. Konsekvenser for FN’s verdensmål

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det of-

fentlige

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

7. Klimamæssige konsekvenser og miljø- og naturmæssige konsekvenser

8. Forholdet til EU-retten

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

UDKAST

10. Sammenfattende skema

UDKAST

1. Indledning

Fjernkøling er køleforsyning via et centralt anlæg, som sender køligt vand

ud til en eller flere bygninger gennem et net. Fjernkøling er i dag en grøn

energiform, der i stigende grad efterspørges blandt danske industri- og er-

hvervsvirksomheder. Teknologien, der dækker ca. 1 pct. af det danske kø-

lebehov, anvendes typisk kun af erhvervs- og industrivirksomheder til indu-

striel køling af maskiner og fødevarer mv. og til it- og komfortkøl af konto-

rer.

Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), So-

cialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Alternativet, Radikale

Venstre og Socialistisk Folkeparti indgik den 29. juni 2018 en ny energiaf-

tale, der blandt andet har til formål at igangsætte en række initiativer, der

skal fremme udviklingen af fjernkølingssektoren såsom frit teknologivalg

og bedre muligheder for drift af fjernkølingsprojekter på tværs af kommu-

negrænser.

Danmark er endvidere i henhold til artikel 14 i Europa-Parlamentets og Rå-

dets direktiv 2012/27/EU af 25. oktober 2012 om energieffektivitet, om æn-

dring af direktiv 2009/125/EF og 2010/30/30EU samt om ophævelse af di-

rektiv 2004/8/EF og 2006/32/EF (energieffektivitetsdirektivet), forpligtet til

hvert femte år at gennemføre en omfattende vurdering, der identificerer og

høster det samfundsøkonomiske potentiale for effektiv køling. Den seneste

vurdering fra december 2020 peger på et uudnyttet potentiale for effektiv

fjernkøling.

Dette lovforslag har til formål at implementere fjernkølingsinitiativerne fra

energiaftalen 2018 og initiativerne fra den omfattende vurdering fra decem-

ber 2020 udarbejdet i henhold til art. 14 i energieffektiviseringsdirektivet.

Med lovforslaget foreslås det, at ophæve det generelle synergikrav, hvilket

giver kommunerne mulighed for at drive fjernkølingsvirksomhed uden krav

om udnyttelse af synergieffekter med fjernvarme. Det foreslås dog, at fast-

holde synergikravet i visse tilfælde, hvor kommunen ønsker at etablere

fjernkøling uden for kommunegrænsen. Ophævelsen af det generelle krav

om udnyttelse af synergieffekter med fjernvarmen medfører, at de kommu-

nale fjernkølingsvirksomheder får et friere teknologivalg og dermed bedre

rammer for at udøve fjernkølingsvirksomhed. Derudover foreslås det, at den

geografisk afgrænsning for udøvelse af kommunal fjernkølingsvirksomhed

i form af krav om ejerskabsmæssig tilknytning til varmeforsyningsvirksom-

hed fastholdes og skrives eksplicit ind i lovgivningen. Det foreslås endvi-

dere, at der indføres klarere regler for den kommunale myndighedsgodken-

delse af fjernkølingsprojekter, og at der stilles krav om, at fjernkølingsvirk-

somheder årligt indberetter visse data om deres fjernkølingsanlæg til Ener-

gistyrelsen. Endelige foreslås det, at der indføres en bemyndigelse til, at

UDKAST

klima-, energi- og forsyningsministeren kan delegere opgaver til andre myn-

digheder, herunder delegere tilsynsopgaven med fjernkølingsvirksomhe-

derne til Forsyningstilsynet.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Ophævelse af synergikrav og indførelse af frit teknologivalg

2.1.1. Gældende ret

2.1.1.1. Kommuners hjemmel til at indgå i fjernkølingsaktiviteter

Det følger af § 2 i lov om fjernkøling, at kommuner, under visse betingelser,

kan indgå i fjernkølingsaktiviteter, når dette sker på kommercielle vilkår, jf.

§ 3. Formålet med at give kommunerne hjemmel til at udøve fjernkølings-

aktivitet er bl.a. at udnytte kommunernes erfaring og kompetencer med at

drive varmeforsyningsvirksomhed, eftersom der er sammenfald mellem de

tekniske aspekter af fjernvarme og fjernkøling. Kommunerne kan derfor,

bidrage til at etablere og udvikle et effektivt marked for fjernkøling i Dan-

mark.

Den gældende bestemmelse i § 2 i lov om fjernkøling regulerer kommuners

hjemmel til at etablere og drive fjernkølingsanlæg. Det følger af § 2, at kom-

muner, der helt eller delvist ejer varmeforsyningsvirksomheder, kan udøve

fjernkølingsvirksomhed med henblik på at fremme energieffektiv køling og

udnytte synergieffekter med fjernvarme. Betingelserne i § 2 for etablering

og drift af kommunale fjernkølingsanlæg er kumulative, og det er derfor en

forudsætning for kommunernes deltagelse i fjernkølingsaktiviteter, at alle

tre betingelse er opfyldt. Betingelserne om energieffektiv køling og udnyt-

telse af synergieffekter (synergikrav) skal derfor ses i sammenhæng med

kravet om helt eller delvist ejerskab af varmeforsyningsvirksomhed.

Betingelsen om, at fremme energieffektiv køling fremgik allerede som en

del af lovens formål ved vedtagelsen af lov om fjernkøling fra 2008, jf. LSF

nr. 127 af 28. marts 2008, s. 3. Ved energieffektiv køling forstås de tilfælde,

hvor fjernkølingsprojektet kan medføre ressourcebesparelser og miljøfor-

dele ved at reducere CO2-udslippet eller anvendelsen af de kølemidler, der

bruges i traditionelle kølingsanlæg.

Betingelsen om, at kommuner helt eller delvist skal eje varmeforsynings-

virksomhed for at udøve fjernkølingsvirksomhed betyder, at kommunale

fjernkølingsaktiviteter skal udøves i tilknytning til den fjernvarme, som

kommunen er enten helt eller delvist ejer af. Hvornår en kommune kan siges

at eje varmeforsyningsvirksomhed helt eller delvist, afhænger af reglerne i

lov om varmeforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1215 af 14. august 2020,

UDKAST

som ændret ved lov nr. 833 af 12. maj 2021. Reglerne for kommuners del-

tagelse i varmeforsyningsvirksomhed, herunder hvor en kommune kan etab-

lere fjernvarme, følger af kapitel 1 a i lov om varmeforsyning. Det fremgår

heraf, at kommunen i visse tilfælde kan drive varmeforsyningsvirksomhed

ud over egne kommunegrænser. Det er herefter tilladt for en kommune at

varetage varmeforsyningsvirksomhed i andre kommuner, hvis udvidelsen af

forsyningsområder sker på baggrund af et godkendt projektforslag eller

overtagelse af en virksomhed, og der er fysisk forbindelse mellem varmedi-

stributionsnettene i og uden for kommunen. Kommunale fjernkølingsvirk-

somheder kan dermed etablere fjernkølingsaktiviteter inden for det sam-

menhængende fjernvarmenet, som kommunen efter lov om varmeforsyning

er helt eller delvist ejer af. Dette kan eksempelvis være kommunens egen

fjernvarme, såvel som en anden fjernvarme inden for det fysiske net, som

kommunen er helt eller delvist ejer af. Kommunernes fjernkølingsaktiviteter

er dermed indirekte afgrænset til etableringen af fjernvarmeaktiviteterne ef-

ter lov om varmeforsyning.

Delvist ejerskab af varmeforsyningsvirksomhed omfatter de tilfælde, hvor

flere kommuner sammen ejer et fjernvarmeselskab, fx transmissionsselska-

ber. Transmissionsselskaber, der går på tværs af kommunegrænser, findes

fx i Trekantsområdet samt Hovedstadsområdet.

Betingelsen om, at kommuner kun har adgang til at udøve fjernkølingsvirk-

somhed, hvis der derved kan udnyttes synergieffekter med fjernvarme, har

til formål at sikre energieffektiv fjernkølingsproduktion samt ressourcebe-

sparelser ved, at fjernkølingsanlæg kan udnytte spildvarme fra fjernvarme-

produktion og

–distribution.

Synergikravet skal forstås som et teknisk sy-

nergikrav. Med teknisk synergikrav menes, at kommunale fjernkølingspro-

jekter skal udnytte fjernvarme til at producere fjernkøling, eller udnytte

overskudsvarme fra fjernkølingsaktiviteten til fjernvarmeproduktion.

Kravet om at fjernkøling skal ske med henblik på at udnytte synergieffekter

med fjernvarme, medfører ikke nødvendigvis, at en kommune ikke har

hjemmel til at eje, etablere og drive rene kølingsanlæg, men det er påkrævet,

at det samlede kølingssystem er med til at udnytte synergier med fjern-

varme. Det vil sige, at den kommunale fjernkølingsvirksomhed kan anvende

forskellige teknikker til produktionen af køling, som fx absorptions- eller

kompressionsvarmepumper kombineret med et kølingslager og frikøling,

hvis systemet som helhed i overvejende grad udnytter synergieffekter med

fjernvarme. Synergikravet skaber derfor ikke en barriere for etablering af

rene fjernkølingsanlæg, men det er et krav, at det samlede fjernkølingssy-

stem er med til at udnytte synergieffekter med fjernvarmen.

Kommuner har efter gældende ret adgang til at levere køling til bygninger

og proceskøling, som fx er køling af udstyr på et hospital eller køling af

UDKAST

varer i en køledisk i supermarkedet. I forhold til de overordnede formål om

at fremme energieffektiv køling og udnytte synergieffekter med fjernvarme

er det ikke relevant, til hvilket formål kølingen leveres. De overordnede for-

mål kan opnås såvel ved at levere komfortkøling af bygninger som ved at

levere proceskøling.

2.1.1.2. Projektgodkendelse af fjernkølingsanlæg

Det følger af § 5, stk. 2, i lov om fjernkøling, at etablering af et kommunalt

fjernkølingsanlæg forudsætter projektgodkendelse. Kommunalbestyrelsen

træffer afgørelse om projektgodkendelse af kommunale fjernkølingsanlæg

med en indfyret termisk effekt på 20 MW eller derunder. Projekter med en

indfyret termisk effekt på over 20 MW skal godkendes af klima-, energi- og

forsyningsministeren.

Det følger af § 5, stk. 2, 2. pkt., at kommunalbestyrelsen alene kan godkende

et fjernkølingsprojekt, som fremmer en energieffektiv køling og udnytter

synergieffekter med fjernvarme. Betingelserne om, at projektet skal fremme

energieffektiv køling og udnytte synergieffekter med fjernvarme, har

samme indhold og betydning som betingelserne i lovens § 2, som er gen-

nemgået under punkt 2.1.1.1.

Det følger af § 6 i lov om fjernkøling, at klima-, energi- og forsyningsmini-

steren kan fastsætte regler om nærmere angivne forudsætninger, som skal

lægges til grund for godkendelse af projekter efter § 5. Denne bemyndigelse

er bl.a. udnyttet ved bekendtgørelse nr. 564 af 2. juni 2014 om godkendelse

af projekter for industri- og fjernkølingsanlægs § 13, som fastsætter, at an-

søgningen om godkendelse af projekter bl.a. skal være ledsaget af en ener-

gieffektivitetsvurdering af fjernkølingsprojektet samt en vurdering af det

samlede energisystems synergieffekter med fjernvarme.

2.1.2. Klima-, Energi og Forsyningsministeriets overvejelser og

den foreslåede ordning

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at synergikravet udgør

en barriere for, at fjernkølingsvirksomheder kan anvende mere energieffek-

tive teknologier, som fx frikøling, i tilfælde hvor udnyttelse af synergieffek-

ter med fjernvarme ikke er relevant eller ikke forbedrer energieffektiviteten.

Det er derfor Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at syner-

gikravet, som det fremgår i dag, udgør en begrænsning for de kommunale

fjernkølingsselskabers valg af teknologi, da selskaberne er tvunget til at in-

UDKAST

vestere i anlæg, som har en teknisk synergi mellem fjernvarme og fjernkø-

ling. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet foreslår derfor, at det eksi-

sterende synergikrav ophæves.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at ophævelsen af det ge-

nerelle synergikrav i lovens § 2 og § 5, stk. 2, 2. pkt., vil være med til at

opfylde initiativerne fra energiaftalen af 29. juni 2018, eftersom ophævelsen

af synergikravet vil fremme udviklingen af fjernkølingssektoren, da det gi-

ver de kommunale fjernkølingsvirksomheder et friere teknologivalg og der-

med mulighed for at investere i den teknologi, som er mest rentabel for det

pågældende projekt.

Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at en ophæ-

velse af synergikravet vil bidrage til teknologiudviklingen, eftersom kom-

munale fjernkølingsvirksomheder får mulighed for anvende den mest ren-

table og bedste lokale løsning.

Det er endvidere Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at en

ophævelse af synergikravet vil bidrage til lavere kølepriser, eftersom de

kommunale fjernkølingsselskaber får mulighed for at investere i den mest

effektive og rentable teknologi. I mange tilfælde forventes det, at den mest

rentable teknologi vil være omgivelseskøling, hvor en lokal kølekilde i form

af fx søvand, havvand, mm., udnyttes til at producere køling enten med eller

uden hjælp af el fra elnettet.

Synergikravet blev indført ved lov nr. 345 af 8. april 2014, med det formål

at sikre energieffektiv fjernkølingsproduktion samt ressourcebesparelser

ved, at fjernkølingsanlægget udnytter spildvarme fra fjernvarmeproduktion

–distribution.

Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurde-

ring, at det ved ophævelsen af synergikravet fortsat vil være muligt at sikre,

at kommunal fjernkølingsvirksomhed er tilstrækkelig effektiv. Det skyldes,

at kommunale fjernkølingsselskaber får mulighed for at investere i den mest

effektive og rentable teknologi. Oftest anvendes varmepumper til produk-

tion af fjernkøling. Varmepumpeteknologien har udviklet sig markant siden

indførelse af synergikravet i 2014, hvorfor denne teknologiudvikling bety-

der, at en ophævelse af synergikravet ikke vurderes at udgøre en hindring

for udviklingen af effektiv fjernkøling i sektoren.

Det er dog Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at der fort-

sat bør stilles krav om udnyttelse af synergieffekter med fjernvarme i de

tilfælde, hvor en kommune ønsker at etablere fjernkølingsaktivitet uden for

egen kommunegrænse, og hvor

fjernkølingsaktiviteten ikke udøves inden

UDKAST

for et område udlagt til fjernvarme, som forsynes af den varmeforsynings-

virksomhed,

som kommunen er helt eller delvist ejer af. For en nærmere

beskrivelse af dette henvises der til punkt 2.2.2.

Det forslås derfor, at § 2 og § 5, stk. 2, 2. pkt., i lov om fjernkøling, ændres

således, at synergikravet ophæves med undtagelse af de tilfælde, hvor en

kommune ønsker at etablere fjernkølingsaktivitet uden for egen kommune-

grænse, og hvor fjernkølingsaktiviteten ikke udøves inden for et område ud-

lagt til fjernvarme, der forsynes af den varmeforsyningsvirksomhed, som

kommunen er helt eller delvist ejer af.

Den foreslåede ændring vil medføre, at kommunale fjernkølingsvirksomhe-

der kan udøve fjernkølingsaktiviteter uden krav om, at der skal udnyttes sy-

nergieffekter med fjernvarme på nær i situationer, hvor en kommune ønsker

at etablere fjernkølingsaktivitet uden for egen kommunegrænse, og hvor

fjernkølingsaktiviteten ikke udøves inden for et område udlagt til fjern-

varme, der forsynes af den varmeforsyningsvirksomhed, som kommunen er

helt eller delvist ejer af. Dermed fastholdes de eksisterende muligheder for,

at kommunale fjernkølingsvirksomheder kan udøve fjernkølingsaktiviteter

uden for egen kommunegrænse, samtidig med at der sker en udvidelse af

kommunernes mulighed for at udøve fjernkølingsvirksomhed. Dermed vil

en kommune fortsat kunne udøve fjernkølingsvirksomhed uden for egen

kommunegrænse, når fjernkølingsvirksomheden udnytter synergieffekter

med den fjernvarme, som kommunen er helt eller delvist ejer

af.

Derudover

bliver det med lovforslaget muligt for kommunerne at udøve fjernkølings-

virksomhed uden for egen kommunegrænse, når fjernkølingsvirksomheden

udøves inden for

et område udlagt til fjernvarme, som forsynes af den var-

meforsyningsvirksomhed, som kommunen er helt eller delvist ejer af, uden

at der stilles krav om udnyttelse af synergieffekter.

For en nærmere beskrivelse af den foreslåede ændrings virkning i forhold

til kommuners fjernkølingsaktivitet uden for egen kommunegrænse henvi-

ses der til afsnit 2.2.2.

For nærmere beskrivelse af ophævelsen af synergikravet, henvises til lov-

forslagets § 1, nr. 2, og 3, samt bemærkningerne hertil.

2.2. Geografisk afgrænsning af kommunal fjernkølingsvirksomhed

2.2.1. Gældende ret

UDKAST

Gældende ret giver i et vist omfang kommunale fjernkølingsvirksomheder

mulighed for at varetage fjernkølingsvirksomhed på tværs af kommune-

grænser.

Kommunernes mulighed for at udøve fjernkølingsvirksomhed inden for og

på tværs af kommunegrænserne er reguleret i lov om fjernkøling § 2 og § 5,

stk. 2, 2. pkt., hvorefter kommunernes etablering og drift af fjernkølings-

virksomhed i og uden for kommunegrænsen er geografisk begrænset af kra-

vet om udnyttelse af synergieffekter med den varmeforsyningsvirksomhed,

som kommunen er helt eller delvist ejer af.

Det følger således af § 2, at kommuner, der helt eller delvist ejer varmefor-

syningsvirksomheder, kan udøve fjernkølingsvirksomhed med henblik på at

fremme energieffektiv køling og udnytte synergieffekter med fjernvarme.

En af forudsætningerne for at kommunen kan udøve fjernkølingsvirksom-

hed, jf. § 2, er, at der udnyttes synergieffekter med den fjernvarme, som

kommunen er helt eller delvist ejer af.

Kravet i § 2 om at der skal udnyttes synergieffekter med den fjernvarme,

som kommunen er helt eller delvist ejer af, betyder, at kommunal fjernkø-

lingsvirksomhed skal udøves i tilknytning til den fjernvarme, som kommu-

nen selv er hel eller delvis ejer af. Det er således afgørende for den geogra-

fiske afgrænsning af en kommunes muligheder for at udøve fjernkølings-

virksomhed, hvilken fjernvarme kommunen er helt eller delvist ejer af.

Hvornår en kommune kan siges at eje varmeforsyningsvirksomhed helt eller

delvist, afhænger af reglerne i lov om varmeforsyning. Reglerne for kom-

muners deltagelse i varmeforsyningsvirksomhed, herunder hvor en kom-

mune kan etablere fjernvarme, følger af kapitel 1 a i lov om varmeforsyning.

Det fremgår heraf, at kommunen i visse tilfælde kan drive varmeforsynings-

virksomhed ud over egne kommunegrænser. Det er således tilladt for kom-

munerne at varetage varmeforsyningsvirksomhed i andre kommuner, hvis

udvidelsen af forsyningsområder sker på baggrund af et godkendt projekt-

forslag eller overtagelse af en virksomhed, og der er fysisk forbindelse mel-

lem varmedistributionsnettene i og uden for kommunen.

Da kommunale fjernkølingsaktiviteter skal udøves i tilknytning til den var-

meforsyningsvirksomhed, som kommunen er helt eller delvist ejer af, kan

kommunen etablere fjernkølingsaktiviteter inden for det sammenhængende

fjernvarmenet, som kommunen, efter lov om varmeforsyning, er helt eller

delvist ejer af.

UDKAST

Ved delvist ejerskab forstås de tilfælde, hvor kommunen ejer en varmefor-

syningsvirksomhed sammen med en anden kommune, fx transmissionssel-

skaber. En kommune, der har delvist ejerskab i en varmeforsyningsvirksom-

hed, vil dermed kunne etablere fjernkøling i de kommuner, hvor denne for-

syner med fjernvarme. Det kan eksempelvis være kommunens egen fjern-

varme, såvel som anden fjernvarme inden for det fysiske net, som kommu-

nen er helt eller delvist ejer af.

Etablering og drift af kommunale fjernkølingsanlæg er betinget af, at kom-

munalbestyrelsen godkender fjernkølingsprojektet. Det følger af § 5, stk. 2.,

2. pkt., i lov om fjernkøling, at kommunalbestyrelsen alene kan godkende

fjernkølingsprojekter, som fremmer en energieffektiv køling og udnytter sy-

nergieffekter med fjernvarme. Synergikravet i § 5, stk. 2, 2. pkt., svarer til

synergikravet i § 2.

Synergikravet i lovens § 2 og § 5, stk. 2, 2. pkt., skal forstås som et teknisk

synergikrav. Med teknisk synergikrav menes, at kommunale fjernkølings-

projekter skal udnytte fjernvarme til at producere køling eller udnytte over-

skudsvarme fra fjernkølingsaktiviteten til fjernvarmeproduktion. Kravet

medfører en geografisk afgrænsning af kommunal fjernkølingsaktivitet, da

kravet kun kan opfyldes ved udnyttelse af synergieffekter med den varme-

forsyningsvirksomhed, som kommunen er helt eller delvist ejer af, hvilket

typisk er inden for kommunens egne grænser.

Den geografiske afgrænsning for kommunal udøvelse af fjernkølingsaktivi-

teter følger således af § 2 og § 5, stk. 2, 2. pkt. i lov om fjernkøling, hvorefter

det ejerskabsmæssige krav om helt eller delvist ejerskab af varmeforsy-

ningsvirksomhed og synergikravet afgrænser den geografiske udstrækning

af etablering og drift af kommunale fjernkølingsprojekter.

2.2.2. Klima-, Energi og Forsyningsministeriets overvejelser og

den foreslåede ordning

Aftaleparterne blev med energiaftalen af 29. juni 2018 enige om at iværk-

sætte en række initiativer for at fremme udviklingen af fjernkølingssektoren,

herunder bedre muligheder for drift af fjernkøling på tværs af kommune-

grænser og mulighed for frit teknologivalg.

Hvis synergikravet ophæves for at imødekomme initiativet fra energiaftalen

af 29. juni 2018 om at indføre et frit teknologivalg, fjernes en del af den

UDKAST

geografiske afgrænsning for etablering og drift af kommunale fjernkølings-

anlæg. Se mere om ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning i

forhold til ophævelsen af synergikravet under punkt 2.1.2.

Det er Klima-, Energi og Forsyningsministeriet vurdering, at Energiaftalen

af 2018 ikke indeholder et politisk mandat til at give kommunerne frie ram-

mer til at etablere og drive fjernkøling på tværs af kommunegrænserne. Det

er derfor Klima-, Energi og Forsyningsministeriet vurdering, at det ejer-

skabsmæssige krav i lovens § 2, hvorefter den kommunale fjernkølingsvirk-

somhed skal udøves i tilknytning til den fjernvarme, som kommunen er helt

eller delvist ejer af, bør videreføres.

Formålet bag en videreførelse af den geografiske afgrænsning i form af et

ejerskabsmæssigt krav er at sikre, at kommunale fjernkølingsvirksomheder

ikke frit kan etablere fjernkølingsaktiviteter på tværs af kommunegræn-

serne.

Kommunerne har efter kommunalfuldmagtsreglerne et forbud mod at drive

kommunal erhvervsvirksomhed. Dette forbud er blandt andet begrundet i, at

visse erhvervsaktiviteter, herunder handel, industri, og finansiel virksomhed

i et økonomisk blandingssamfund som det danske er forbeholdt den private

sektor og at kommunen alene har til opgave at udføre opgaver, der kommer

almenvellet og kommunens egne borgere til gode. Undtagelsen hertil er de

tilfælde, hvor der er særskilt lovhjemmel. Lov om fjernkøling giver kom-

munerne en sådan særskilt lovhjemmel til at drive kommunal erhvervsvirk-

somhed. Der blev dog allerede ved tilblivelsen af lov om fjernkøling fastsat

en geografisk afgrænsning af de kommunale fjernkølingsaktiviteter i form

af kravet om, at kommunen helt eller delvist skulle eje varmeforsynings-

virksomhed, jf. lov nr. 465 af 17. juni 2008 om fjernkøling (hovedloven).

Kravet om at udnytte synergieffekter med fjernvarmen blev først indført ved

lov nr. 345 af 8. april 2014, med det formål at sikre ressourcebesparelser

Formålet med synergikravet var derfor ikke at sikre eller fastsætte en geo-

grafisk afgrænsning for udøvelse af kommunal fjernkølingsvirksomhed,

men derimod at fremme energieffektive løsninger.

Kommunens ret til at drive erhvervsvirksomhed i form af fjernkøling på

kommercielle vilkår videreføres fra gældende ret. Eftersom Energiaftalen af

2018 ikke vurderes at give kommunerne frie rammer til at etablere fjernkø-

lingsvirksomheder på tværs af kommunegrænserne, vurderes det nødven-

digt fortsat at fastsætte regler om den geografiske afgrænsning for udøvelse

af kommunal fjernkølingsaktivitet uden for og inden for kommunegrænsen.

UDKAST

En fortsat regulering af den geografiske afgrænsning vil sikre grundtanken

om, at visse erhvervsaktiviteter i et økonomisk blandingssamfund som det

danske i udgangspunktet er forbeholdt den private sektor, og at kommunen

i den forbindelse primært har til opgave at udføre opgaver, der kommer al-

menvellet og kommunens egne borgere til gode.

Det er derfor Klima-, Energi og Forsyningsministeriets vurdering, at der

fortsat bør være en geografisk afgrænsning i form af krav om helt eller del-

vist ejerskab af varmeforsyningsvirksomhed.

Det er Klima-, Energi og Forsyningsministeriets vurdering, at de gældende

regler for etablering og drift af kommunal fjernkølingsvirksomhed i og uden

for kommunegrænsen er uklare og skaber forvirring omkring reguleringen

af kommunernes mulighed for at udøve fjernkøling i og uden for egen kom-

munegrænse. Klima-, Energi og Forsyningsministeriets vurderer derfor, at

den geografiske afgrænsning af kommunal fjernkølingsaktivitet bør beskri-

ves i loven, så det tydeligt fremgår, under hvilke nærmere betingelser kom-

munen kan udøve fjernkølingsaktivitet inden for og uden for kommune-

grænsen.

Det foreslås derfor, at det af lovens § 2, stk. 1, fremgår, at kommuner kan

udøve fjernkølingsvirksomhed inden for egen kommunegrænse, når kom-

munen helt eller delvist ejer varmeforsyningsvirksomhed og fjernkølings-

aktiviteten er med til at fremme effektiv fjernkøling. Det forslås endvidere,

at det af § 2, stk. 2, fremgår, at kommuner kan udøve fjernkølingsvirksom-

hed i andre kommuner, når betingelserne i stk. 1 er opfyldt, og når fjernkø-

lingsaktiviteten udøves inden for et område udlagt til fjernvarme, som for-

synes af den varmeforsyningsvirksomhed, som kommunen er helt eller del-

vist ejer af, eller når fjernkølingsaktiviteten udnytter synergieffekter med

den fjernvarme, som kommunen er helt eller delvist ejer af.

Den foreslåede ændring vil medføre, at kommunale fjernkølingsselskaber

får en mere klar regulering af deres muligheder for at udøve fjernkølingsak-

tiviteter inden for og på tværs af kommunegrænserne. Den foreslåede æn-

dring vil medføre, at kommunen frit kan udøve fjernkølingsvirksomhed in-

den for egen kommunegrænse, uden at der stilles krav om udnyttelse af sy-

nergieffekter med den fjernvarme, som kommunen er helt eller delvist ejer

af. Den foreslåede ændring vil endvidere medføre, at den gældende geogra-

fiske afgrænsning af kommunal udøvelse af fjernkølingsaktiviteter uden for

egen kommunegrænse som udgangspunkt videreføres, hvorefter kommunen

UDKAST

kan udøve fjernkølingsvirksomhed, der hvor fjernkølingsvirksomheden ud-

nytter synergieffekter med den fjernvarme, som kommunen er helt eller del-

vist ejer af. Derudover vil den foreslåede ændring også medføre, at kommu-

nen vil kunne udøve fjernvarmevirksomhed uden for egen kommunegrænse

uden krav om udnyttelse af synergieffekter i de tilfælde, hvor fjernkølings-

virksomheden udøves inden for et område udlagt til fjernvarme, som forsy-

nes af den varmeforsyningsvirksomhed, som kommunen er helt eller delvist

ejer af.

Det er vurderingen, at den foreslåede ændring vil medvirke til at opfylde

initiativet fra Energiaftalen af 29. juni 2018 om bedre mulighed for drift af

fjernkølingsaktiviteter på tværs af kommunegrænser. Det vurderes, at en

mere klar lovgivning forventes at skabe bedre rammer for kommunernes

forståelse og efterlevelse af reglerne og derigennem skabe bedre vilkår for

udøvelse af fjernkølingsvirksomhed. Derudover forbedres kommunernes

mulighed for drift af fjernkølingsaktivitet på tværs af kommunegrænser gen-

nem den udvidede mulighed for udøvelse af fjernkølingsvirksomhed uden

for egen kommunegrænse.

For nærmere om den geografiske afgrænsning henvises til lovforslagets § 1,

nr. 2 og bemærkningerne hertil.

2.3. Myndighedsgodkendelse af kommunale fjernkølingsprojekter

2.3.1. Gældende ret

Etablering af nye eller omfattende renovering af eksisterende kommunale

fjernkølingsanlæg forudsætter en projektgodkendelse, jf. § 5 i lov om fjern-

køling.

Projekter, der omfatter etablering og renovering af et eksisterende fjernkø-

lingsanlæg med en indfyret termisk effekt på over 20 MW, skal godkendes

af klima-, energi- og forsyningsministeren, jf. § 5, stk. 1. Projekter, der om-

fatter etablering og renovering af eksisterende kommunale fjernkølingsan-

læg med en indfyret termisk effekt på 20 MW eller derunder, skal godken-

des af kommunalbestyrelsen, jf. § 5, stk. 2.

Det fremgår af § 5, stk. 2, 2. pkt., at kommunalbestyrelsen kun kan godkende

et kommunalt fjernkølingsprojekt, hvis projektet fremmer energieffektiv kø-

ling og udnytter synergieffekter med fjernvarme. Betingelsen om, at kom-

munale fjernkølingsprojekter skal fremme energieffektiv køling, har til for-

mål at sikre ressourcebesparelser i energisektoren for at kunne anvende res-

sourcerne klogt og bidrage til at nå klima- og miljømål for energisektoren.

UDKAST

Det fremgår af § 6 i lov om fjernkøling, at klima-, energi- og forsyningsmi-

nisteren kan fastsætte regler om behandling af sager efter § 5 og om, at nær-

mere angivne forudsætninger skal lægges til grund for godkendelse af pro-

jekter efter § 5. Denne bemyndigelse er udnyttet ved bekendtgørelse nr. 564

af 2. juni 2014 om godkendelse af projekter for industri- og fjernkølingsan-

læg. Bekendtgørelsens kapitel 3 fastsætter nærmere regler om projektbe-

handling i kommunalbestyrelsen, hvorefter projekter omfattet af § 5, stk. 2,

i lov om fjernkøling skal godkendes hos kommunalbestyrelsen i den kom-

mune, hvor projektet skal gennemføres. Det fremgår endvidere af bekendt-

gørelsens § 15, at kommunalbestyrelsen kun kan godkende et projekt, hvis

det samlede energisystem fremmer en energieffektiv køling og udnytter sy-

nergieffekter med fjernvarme. For at sikre, at kravet i § 15 er opfyldt, skal

projektforslaget, jf. bekendtgørelsens § 13, bl.a. være ledsaget af en energi-

effektivitetsvurdering af fjernkølingsprojektet i forhold til en reference,

hvor kølebehovet dækkes af et individuelt kølingsanlæg. Projektet og refe-

rencen skal være defineret således, at de dækker samme kølebehov. Det er

endvidere et krav, at projektforslaget indeholder en vurdering af det samlede

energisystems synergieffekter med fjernvarme.

Det er ikke i loven eller bekendtgørelsen angivet, hvad der nærmere forstås

ved energieffektiv køling, eller hvornår dette krav kan anses som opfyldt.

Det følger dog af bekendtgørelsens § 13, stk. 1, nr. 6, at energieffektivitets-

vurderingen af fjernkølingsprojektet skal udarbejdes i forhold til en refe-

rence, hvor kølebehovet dækkes af et individuelt kølingsanlæg. Det følger

endvidere af bemærkningerne til lov nr. 465 af 17. juni 2008 om fjernkøling

(hovedloven), at der ved energieffektiv køling forstås et fjernkølingsprojekt,

der kan medføre ressourcebesparelser og miljøfordele ved reduktion af driv-

husgasudledningen fra de kølemidler, der anvendes i traditionelle kølings-

anlæg.

2.3.2. Klima-, Energi og Forsyningsministeriets overvejelser og

den foreslåede ordning

I forbindelse med udarbejdelsen af den omfattende vurdering fra december

2020, jf. energieffektivitetsdirektivets art. 14, blev Energi-, Klima og For-

syningsministeriet opmærksom på, at kommunerne ikke i tilstrækkelig grad

er vejledt i, hvordan de kan vurdere, om et fjernkølingsprojekt kan siges at

være energieffektivt eller ej. Det skyldes, at det ikke i lov om fjernkøling

eller bemærkningerne hertil er præciseret, hvad der nærmere skal forstås ved

begrebet energieffektiv køling, og hvornår et projektforslag kan siges, at op-

fylde dette kriterie. Det betyder, at kommunalbestyrelsen i deres godken-

delse af fjernkølingsprojekter, ikke har et håndgribeligt værktøj til at fore-

tage vurderingen af, hvornår et projektforslag opfylder betingelsen om at

UDKAST

fremme energieffektiv køling. Det anses som centralt, at kommuner som

godkendelsesmyndighed har et klart grundlag at administrere ud fra. Det

vurderes, at konsekvensen ved ikke at have et klart grundlag at administrere

ud fra er, at der er risiko for, at kommunalbestyrelsen utilsigtet godkender

ulovlige projekter, og at projekterne ikke understøtter lovens formål om at

fremme energieffektiv køling.

Det er derfor Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at den

gældende anvendelse af begrebet energieffektiv køling i forbindelse med

godkendelse af fjernkølingsprojekter, ikke i tilstrækkelig grad sikrer formå-

let om at skabe ressourcebesparelser i energisektoren for at kunne anvende

ressourcerne klogt og bidrage til at nå klima- og miljømål for energisekto-

ren. Det vurderes, at en præcisering af, hvad der nærmere skal forstås ved

energieffektiv køling, vil styrke lovens formål om at fremme energieffektiv

køling og gøre det klart, at kommunale fjernkølingsselskabers engagement

i kølemarkedet skal bidrage til at energieffektivisere sektoren, samtidig med

at en præcisering vil give kommunalbestyrelsen et mere håndgribeligt værk-

tøj i sagsbehandlingen af projektforslag.

Der er i bekendtgørelse nr. 564 af 2. juni 2014 om godkendelse af projekter

for industri- og fjernkølingsanlæg fastsat nærmere regler for kommunalbe-

styrelsens godkendelse af projektforslag. Det følger af bekendtgørelsens §

13, nr. 6, at projektforslaget skal omfatte en energieffektivitetsvurdering af

fjernkølingsanlægget i forhold til en reference, hvor kølebehovet dækkes af

et individuelt kølingsanlæg. Bestemmelsen er efter Klima-, Energi- og For-

syningsministeriets vurdering ikke tilstrækkelig til at sikre en korrekt vur-

dering af projektets energieffektivitet. Det skyldes, at der efter bestemmel-

sen kun skal sammenlignes med et individuelt kølingsanlæg. Dette vurderes

uhensigtsmæssigt, eftersom det vurderes at det også kan være relevant at

sammenligne med et alternativt fjernkølingsprojekt, som anvender en alter-

nativ kølekilde eller brændsel end i det ansøgte projekt. Princippet om at

sammenligne med et alternativt projekt, uanset om alternativet er kollektivt

eller individuelt, stemmer overens med princippet om projektforslag om

kollektive varmeforsyningsanlæg, hvor hensigten er at afspejle flere alter-

nativer.

Det er derfor Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at der i

lov om fjernkøling skal være krav om, at kommunalbestyrelsens godken-

delse af fjernkølingsprojektet forudsætter, at fjernkølingsprojektet målbart

skal reducere den mængde energi, der er påkrævet for at forsyne en enhed

med køling, når det sammenlignes med et relevant alternativt scenarie. Det

UDKAST

vil betyde, at kommunen i deres projektforslag skal sammenligne fjernkø-

lingsprojektet med et relevant alternativt scenarie, fx et alternativt individuel

kølingsprojekt, eller et alternativt fjernkølingsprojekt.

Det er endvidere Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at

anvendelsen af begrebet energieffektiv køling i lovens § 2 og § 5, stk. 2, 2.

pkt., bør bringes i overensstemmelse med det tilsvarende begreb, effektiv

fjernkøling, i energieffektiviseringsdirektivet. Dette vil sikre korrekt imple-

mentering af definitionen i energieffektiviseringsdirektivet, som bl.a. ved-

rører medlemsstaters engagement i fjernkølingssektoren. Det er derfor mi-

nisteriets vurdering, at begrebet energieffektiv køling bør erstattes med be-

grebet effektiv fjernkøling fra energieffektiviseringsdirektivets artikel 2 litra

41, hvilket vil medføre en ensretning af ordlyden og forståelsen af begrebet

i lov om fjernkøling med definitionen i energieffektiviseringsdirektivet.

Det er endvidere Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurdering, at be-

grebet effektiv fjernkøling bør defineres direkte i lov om fjernkøling for at

sikre en ensartet forståelse og anvendelse af begrebet. En definitionen i lo-

ven af begrebet effektiv fjernkøling, vil medvirke til at give kommunalbe-

styrelsen et klart udgangspunkt for, hvad der skal forstås med effektiv fjern-

køling og dermed et konkret redskab til at vurdere, hvornår et fjernkølings-

projekt opfylder betingelsen om at fremme effektiv fjernkøling.

Det foreslås på baggrund af ovenstående, at begrebet energieffektiv køling

i § 2 og § 5, stk. 2, 2. pkt., lov om fjernkøling, erstattes af begrebet effektiv

fjernkøling, og at der i lovens § 1, stk. 4, indsættes en definition af begrebet

effektiv fjernkøling i overensstemmelse med definitionen af effektiv fjern-

køling i energieffektivitetsdirektivet.

Det foreslås endvidere, at § 5, stk. 2, 2. pkt., i lov om fjernkøling ændres

således, at der fastsættes krav om projektets energieffektivitet ved, at kom-

munalbestyrelsen kun kan godkende kommunale fjernkølingsprojekter, der

sammenlignet med et relevant alternativt scenarie målbart reducerer den

mængde energi, der er påkrævet for at forsyne en enhed med køling. Kom-

munalbestyrelsen kan som en del af godkendelsen vælge at indregne en

eventuel reduktion i anden fjernvarmeproduktionen i tilfælde, hvor over-

skudsvarmen fra et fjernkølingsanlæg anvendes til fjernvarmeproduktion.

Hensigten bag kommunalbestyrelsens mulighed for at indregne en reduktion

i fjernvarmeproduktion som konsekvens af udnyttelse af overskudsvarme

fra et fjernkølingsanlæg er at øge energieffektiviteten i energisystemet som

UDKAST

helhed. Dette vurderes at være i overensstemmelsen med den overordnede

hensigt i Energieffektiviseringsdirektivet.

Den foreslåede bestemmelse i § 5, stk. 2, 2. pkt., vil medføre, at kommunal-

bestyrelsen får klarere og mere letforståelige rammer for deres godkendelse

af fjernkølingsprojekter. Det vil fremme en mere korrekt og ensartet myn-

dighedsgodkendelse samt bidrage til Danmarks efterlevelse af energieffek-

tivitetsdirektivets krav om effektiv fjernkøling.

Den foreslåede bestemmelse i § 5, stk. 2, 2. pkt., medfører desuden, at det

godkendte fjernkølingsprojekt målbart skal reducere den mængde energi,

der er påkrævet for at forsyne en enhed med køling sammenlignet med et

relevant alternativt scenarie. Dermed sikres det, at det godkendte fjernkø-

lingsprojekt er det mest energieffektive projekt, hvilket bidrager til at skabe

et mere effektivt energisystem.

Det bemærkes, at det forventes, at ministeren med hjemmel i § 6 i lov om

fjernkøling på bekendtgørelsesniveau fastsætter nærmere regler om projekt-

behandlingen i kommunalbestyrelsen, herunder, at projektforslaget skal in-

deholde en sammenstilling af det planlagte projekt sammenlignet med et

relevant alternativt scenarie.

For nærmere om definitionen af effektiv fjernkøling henvises til lovforsla-

gets § 1, nr. 1, og bemærkningerne hertil. For nærmere om kommunalbesty-

relsens godkendelse af fjernkølingsprojekter henvises der til lovforslagets §

1 nr. 3, og bemærkningerne hertil.

2.4. Indberetning af produktions- og kapacitetsdata

2.4.1. Gældende ret

Lov om fjernkøling indeholder ikke regler, der regulerer private og kommu-

nale fjernkølingsselskabers pligt til at indberette data om deres fjernkølings-

anlæg til Energistyrelsen. Fordi de kommunale og private fjernkølingssel-

skaber ikke er lovmæssigt forpligtet til at indberette data om deres fjernkø-

lingsanlæg, findes der ingen centrale data om sektoren, herunder data om

omsætning, brændselsforbrug og udledninger i sektoren. Til brug for Dan-

marks udarbejdelse af den omfattende analyse fra december 2020 efter ener-

gieffektiviseringsdirektivets artikel 14 er der derfor anvendt kvalitative me-

toder for at indhente data, såsom interviews. De indhentede data berører

produktionsmetode, kølekilde, antal kølekunder, mv.

UDKAST

2.4.2. Klima-, Energi og Forsyningsministeriets overvejelser og

den foreslåede ordning

De kommunale og private fjernkølingsselskaber er ikke forpligtet til at ind-

berette data om deres fjernkølingsanlæg til Energistyrelsen. Det manglende

indberetningskrav på fjernkølingsområdet medfører, at der i dag er en be-

grænset viden om fjernkølingssektoren i Danmark.

Årsagen til, at det ikke tidligere har været lovpligtigt for fjernkølingsvirk-

somheder at indberette data, er primært, at fjernkølingssektoren er en lille

sektor, som i dag kun dækker ca. 1 pct. af kølebehovet i Danmark. Det har

derfor tidligere været vurderet, at det ikke var nødvendigt at fastsætte ind-

beretningskrav fra sektoren.

Kølebehovet i Danmark forventes ikke at stige markant i fremtiden, men der

blev ved udarbejdelsen af den omfattende vurdering fra december 2020, ud-

arbejdet i henhold til art. 14 i energieffektivitetsdirektivet, identificeret et

behov for at kende de centrale data i sektoren. Den omfattende analyse, der

har til formål at identificere og høste potentialer for køling i Danmark, kon-

kluderer således, at der bør etableres et datagrundlag for at sikre en hensigts-

mæssig regulering af sektoren, og at dette anses som det primære initiativ

for at fremme effektiv fjernkøling.

Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at den indsam-

lede data kan bidrage til en korrekt efterlevelse af energieffektiviseringsdi-

rektivets artikel 24 litra 6, hvorefter Danmark årligt skal indberette statistik-

ker om produktion og kapaciteter i fjernvarme- og fjernkølingssektoren til

Kommissionen.

For at identificere og udnytte potentialer for fjernkøling er det nødvendigt

at kende til de centrale data i sektoren. Klima-, Energi- og Forsyningsmini-

steriet vurderer på den baggrund, at den manglende viden om sektoren be-

grænser mulighederne for tiltag i forhold til at identificere og sikre udnyt-

telsen af potentialer for fjernkøling. Det er hensigten, at det indsamlede da-

tagrundlag skal give den regulerende myndighed viden om, hvordan sekto-

ren er sammensat ift. produktion og kapacitet, herunder brændsler, produk-

tionsteknologi, køleleverance mm.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at et indberetningskrav

for fjernkølingssektoren vil kunne bidrage til at opfylde initiativet fra ener-

giaftalen af 29. juni 2018 om at fremme udviklingen af fjernkølingssektoren.

Det skyldes, at et fyldestgørende datagrundlag vil medvirke til, at sektoren

i højere grad kan gøres til genstand for en analyse baseret på reelle statistiker

UDKAST

og tal og derigennem identificere potentialer og sikre den mest hensigts-

mæssige udvikling af sektoren.

Det er derfor Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at der

bør fastsættes krav om indberetning af visse fjernkølingsdata for at sikre en

mere hensigtsmæssig regulering og udvikling af sektoren.

El- og fjernvarmeproducenter, der leverer el og/eller varme til et offentligt

net, indberetter årligt oplysninger til Energistyresen om bl.a. brændselsfor-

brug og produktion for deres anlæg (Energiproducenttællingen). Indberet-

ningerne sker som udgangspunkt digitalt med en digital signatur, fx via Ne-

mID og medarbejdersignatur. Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministe-

riets vurdering, at indberetning af data om fjernkølingsanlæg som udgangs-

punkt kan følge de gældende principper for Energiproducenttællingen.

Det foreslås derfor, at det i § 8 c, stk. 1, i lov om fjernkøling fastsættes, at

klima-, energi- og forsyningsministeren til sikring af Danmarks forpligtelser

i henhold til EU-retten, forsyningssikkerhed og til opfølgning af energi- og

miljøpolitiske målsætninger, herunder til udarbejdelse af det nødvendige da-

tagrundlag i forbindelse hermed, kan pålægge de af loven omfattede fjern-

kølingsanlæg at udarbejde og udlevere nærmere angivne oplysninger om

fjernkølingsanlæggenes købte og solgte ydelser, mv.

Den foreslåede § 8 c, stk. 1, vil medføre, at klima-, energi- og forsynings-

ministeren kan pålægge private og kommunale fjernkølingsvirksomheder at

udarbejde og udlevere visse produktions- og kapacitetsmæssige oplysninger

for fjernkølingsanlæggene. Indberetningskravet vil styrke det regulatoriske

arbejde samt bidrage til, at politikudviklingen på området sker på et oplyst

grundlag.

Det foreslås endvidere, at der i § 8 c, stk. 2, i lov om fjernkøling fastsættes,

at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om

oplysningspligten efter stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse i § 8 c, stk. 2, vil medføre, at klima-, energi-

og forsyningsministeren ved bekendtgørelse kan fastsætte nærmere regler

om indberetningen, herunder om indberetning af frivillige og obligatoriske

data. Det forventes, at indberetningen af de obligatoriske data vil blive be-

grænset til data, der er nødvendige for, at Danmark kan leve op til sine EU-

retlige forpligtelser, fx art. 14 i energieffektivitetsdirektivet. Indberetning af

UDKAST

frivillig data forventes rettet mod data, der kan bidrage til en bedre regule-

ring af sektoren, men som ikke vurderes essentielle for overholdelse af EU-

retslige regler. Det forventes, at de obligatoriske data kan omfatte køleka-

pacitet, køleanlæggenes udnyttelse af overskudsvarme mv., mens indberet-

ningen af frivillige data forventes at omfatte anvendt kølemiddel, kølekilde,

produktionsteknologi, antal kunder, leveret mængde fjernkøling, mv. Listen

over obligatoriske og frivillige data vil blive udmøntet ved bekendtgørelse.

For nærmere om dataindberetningskravet henvises til lovforslagets § 1, nr.

5, og bemærkningerne hertil.

2.5. Delegation og tilsyn

2.5.1. Gældende ret

2.5.1.1. Delegation

Klima-, energi- og forsyningsministeren har ikke efter gældende ret bemyn-

digelse til at delegere sine beføjelser efter lov om fjernkøling til Forsynings-

tilsynet eller til myndigheder uden for Klima-, Energi- og Forsyningsmini-

steriet.

Energistyrelsen udøver i henhold til § 3, nr. 8, i bekendtgørelse nr. 1068 af

25. oktober 2019 om Energistyrelsens opgaver og beføjelser på ministerens

vegne de beføjelser, der er tillagt klima, - energi- og forsyningsministeren i

henhold til lov om fjernkøling.

Energistyrelsen udøver således på vegne af ministeren en række opgaver i

henhold til lov om fjernkøling, herunder projektgodkendelse af visse fjern-

kølingsanlæg, jf. § 5, samt udstedelse, annullering og tilsyn med oprindel-

sesgarantier for køling fra vedvarende energi, jf. § 6 b.

2.5.1.2. Tilsyn

Det følger af § 6 a i lov om fjernkøling, at klima, - energi- og forsyningsmi-

nisteren kan fastsætte regler om fakturering og faktureringsoplysninger til

fjernkølingskunder og om disse kunders adgang til forbrugsoplysninger. Be-

stemmelsen blev indsat ved lov nr. 1876 af 29. december 2015 med henblik

på at implementere regler fra Energieffektivitetsdirektivet. Bestemmelsen i

§ 6 a er udmøntet ved bekendtgørelse nr. 2251 af 29. december 2020 om

energivirksomheder og bygningsejeres oplysningsforpligtigelser over for

slutkunder om energiforbrug og fakturering mv.

UDKAST

Der er i lov om fjernkøling ikke en bestemmelse om, at klima-, energi- og

forsyningsministeren skal føre tilsyn med reglerne fastsat i bekendtgørelsen.

Det er derimod efter bekendtgørelsens § 24, stk. 1, henlagt til Energistyrel-

sen at føre tilsyn med fjernkølingsvirksomheders overholdelsen af bekendt-

gørelsens §§ 16-19.

Det følger af § 6 b, stk. 1, i lov om fjernkøling, at klima-, energi- og forsy-

ningsministeren fører tilsyn med oprindelsesgarantier for køling fra vedva-

rende energikilder. Det følger endvidere af § 6 b, stk. 5, nr. 3, at ministeren

kan fastsætte nærmere regler om tilsyn med oprindelsesgarantier for køling

fra vedvarende energikilder, herunder indhentning af nødvendige oplysnin-

ger i forbindelse med tilsyn.

2.5.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og

den foreslåede ordning

2.5.2.1. Delegation

Lov om fjernkøling er siden lov nr. 465 af 17. juni 2008 (hovedloven), ble-

vet ændret således, at ministeren i højere grad er blevet tillagt en række ad-

ministrative beføjelser.

Reguleringen af forsyningsområderne er underlagt et stigende fokus, hvilket

i høj grad skyldes EU’s målsætning om klimaneutralitet i 2050. Klima-,

Energi, og Forsyningsministeriet vurderer, at der i takt med den øgede EU-

regulering af forsyningssektoren, herunder fjernkølingssektoren, kan for-

ventes at blive fastsat flere regler, der pålægger klima-, energi- og forsy-

ningsministeren, herunder Energistyrelsen, administrative opgaver.

Det er derfor Klima-, Energi, og Forsyningsministeriets vurdering, at der

bør gives klima-, energi- og forsyningsministeren lovhjemmel til at bemyn-

dige Forsyningstilsynet, en under ministeriet oprettet institution eller anden

myndighed til at udøve de beføjelser, der i lov om fjernkøling er tillagt mi-

nisteren. Det vurderes, at en sådan bemyndigelse vil udgøre en fremtidssik-

ring af loven, fordi ministeren så til hver en tid kan vælge den mest kompe-

tente myndighed til at varetage de i loven fastsatte administrative opgaver.

Der er fastsat tilsvarende bestemmelser i de andre forsyningslove, hvorfor

Klima, - Energi, og Forsyningsministeriet vurderer, at indførelsen af en til-

svarende bestemmelse i lov om fjernkøling vil medvirke til at skabe en kon-

sekvent sammenhæng og overensstemmelse i reguleringen af forsynings-

sektoren.

Det forslås derfor, at der indføres en ny bestemmelse i § 8 d i lov om fjern-

køling, der giver klima-, energi- og forsyningsministeren mulighed for at

UDKAST

uddelegere de til ministeren efter loven fastlagte beføjelser til Forsynings-

tilsynet eller anden myndighed.

Den foreslåede bestemmelse i § 8 d vil medføre, at klima-, energi- og forsy-

ningsministeren ved bekendtgørelse kan fastsætte regler om, at administra-

tive opgaver, der i loven er tillagt ministeren, herunder tilsyn med sektoren,

kan varetages af andre end Energistyrelsen, såfremt det vurderes at være

mest hensigtsmæssigt. Ministeren vil i den forbindelse kunne fastsætte reg-

ler om, at afgørelser truffet i henhold til delegationen ikke kan påklages til

ministeren. Det er hensigten, at Energistyrelsen som udgangspunkt fortsat

skal varetage de i loven tillagte beføjelser, men at opgaverne på sigt kan

søges delegeret til andre myndigheder, f.eks. Forsyningstilsynet, hvis det

vurderes hensigtsmæssigt.

En udmøntning af bemyndigelsen i form af overførsel af tilsyn til anden

myndighed vil ske med inddragelse af den myndighed, hvortil tilsynet på

tænkes overført.

2.5.2.2. Tilsyn

Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at bemyndigel-

sen efter den foreslåede nye bestemmelse i § 8 d i lov om fjernkøling, der

vil give klima-, energi- og forsyningsministeren mulighed for at delegere de

til ministeren efter loven fastlagte beføjelser til Forsyningstilsynet eller an-

den myndighed, også skal omfatte muligheden for at delegere opgaven med

at føre tilsyn med regler fastsat i henhold til den gældende § 6 a i lov om

fjernkøling.

Dette vil kræve, at tilsynsopgaven som udgangspunkt tillægges ministeren i

lov om fjernkøling. Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vur-

dering, at det i forbindelse med en sådan ændring er hensigtsmæssigt at præ-

cisere, at der i henhold til § 6 a i lov om fjernkøling kan fastsættes regler om

tilsyn.

Det vurderes desuden, at ændringen vil medvirke til at ensrette bestemmel-

sen i forhold til tilsvarende bestemmelser på forsyningsområdet.

Det foreslås derfor, at der i § 6 a i lov om fjernkøling, indsættes et nyt stykke

2, hvorefter klima-, energi-, og forsyningsministeren fører tilsyn med regler

fastsat i medfør af § 6 a, stk. 1, og at der indsættes et nyt stk. 3, hvorefter

klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om

tilsyn med regler fastsat i medfør af stk. 1, herunder indhentning af nødven-

dige oplysninger i forbindelse med tilsyn.

UDKAST

Den foreslåede ændring vil medføre en præcisering af gældende ret. Den

foreslåede ændring vil endvidere medføre, at klima-, energi- og forsynings-

ministeren ved bekendtgørelse kan fastsætte regler om, at opgaven med at

føre tilsyn med regler fastsat i medfør af § 6 a, stk. 1, varetages af andre end

Energistyrelsen, såfremt det vurderes at være mest hensigtsmæssigt.

Det er hensigten, at Energistyrelsen som udgangspunkt fortsat skal varetage

tilsynsopgaven, men at opgaverne på sigt kan søges delegeret til andre myn-

digheder, f.eks. Forsyningstilsynet, hvis det vurderes hensigtsmæssigt. En

udmøntning af bemyndigelsen i form af overførsel af tilsynsopgaven til an-

den myndighed vil ske med inddragelse af den myndighed, hvortil opgaven

påtænkes overført.

3. Konsekvenser for FN’s verdensmål

De klimamæssige konsekvenser ved ophævelsen af synergikravet, indførel-

sen af frit teknologivalg og klare regler for myndighedsgodkendelse af kom-

munale fjernkølingsprojekter vurderes at understøtte delmål 7.3 om forbed-

ring af energieffektiviteten. Der henvises til punkt 7. om klimamæssige kon-

sekvenser og miljø- og naturmæssige konsekvenser.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

Det er alene initiativet om årlig indberetning af data, som implementeres

ved den foreslåede § 8 c, som forventes at resultere i økonomiske konse-

kvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige. Der vurderes

ikke at være direkte økonomiske konsekvenser eller implementeringskon-

sekvenser for den kommunale og regionale opgavevaretagelse, da dataind-

beretning skal ske til Energistyrelsen.

Der forventes at være en mindre omstillingsomkostning for Energistyrelsen

i forbindelse med udarbejdelse af indberetningsskemaet, som de kommu-

nale og private fjernkølingsselskaber skal indberette via. Derudover forven-

tes der at være løbende omkostninger for Energistyrelsen i forbindelse med

den årlige bearbejdning af indberetningsskemaerne.

Konsekvenserne vurderes dog at være minimale, da volumen af kommunale

fjernkølingsselskaber er lav (ca. 15 selskaber), og ministeret ikke er bekendt

med eksisterende private fjernkølingsselskaber. Derfor er mængden af data,

som skal bearbejdes årligt, minimal.

UDKAST

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

Lovforslaget implementerer med undtagelse af den foreslåede bestemmelse

i § 8 c om dataindberetningskrav og den foreslåede § 8 d om ministerens

mulighed for at delegere beføjelser der i loven er tillagt ministeren, kun æn-

dringer, der helt eller delvist berører kommunalt ejede fjernkølingsvirksom-

heder. Dertil bemærkes, at der på nuværende tidspunkt ikke er kendskab til

ikke-kommunalt ejede selskaber, der udøver fjernkølingsvirksomhed. Lov-

forslaget medfører derfor primært konsekvenser for denne type virksomhe-

der. Der vurderes at være ca. 15 kommunale fjernkølingsselskaber i 2021,

der vil blive berørt af lovforslaget. Samlet vurderes lovforslaget ikke at med-

føre en væsentlig ændring i de berørte virksomheders mulighed for at drive

fjernkølingsvirksomhed.

Kun initiativet om årlig indberetning af data, som implementeres ved den

foreslåede § 8 c, forventes at resultere i økonomiske og administrative kon-

sekvenser. Initiativet har til formål at gøre det obligatorisk for kommunale

fjernkølingsselskaber årligt at indberette visse produktions- og kapacitets-

mæssige data til Energistyrelsen. Derudover gøres det frivilligt at indberette

visse andre data om produktions- og kapacitetsmæssige forhold. Indberet-

ningen forventes at ske via et indberetningsskema, som kan fremfindes på

Energistyrelsens hjemmeside. Der forventes at blive udsendt en informati-

onsmail til kommunale fjernkølingsselskaber inden første indberetning.

Hverken kommunale eller private fjernkølingsselskaber er omfattet af data-

indberetningskrav i dag. Derfor vil indberetningskravene, som indføres med

nærværende lovforslag, medføre negative administrative konsekvenser for

de eksisterende fjernkølingsselskaber, som er omfattet af lov om fjernkø-

ling.

Der forudsættes i 2021 at være ca. 15 kommunale fjernkølingsselskaber,

som én gang årligt skal udfylde et indberetningsskemaet, udarbejdet af Ener-

gistyrelsen, og sende indberetningsskemaet til Energistyrelsen.

Den obligatoriske dataindberetning skønnes at medføre en omstillingsbyrde

på 245.000 kr. samlet for de ca. 15 kommunale fjernkølingsselskaber. Den

obligatoriske dataindberetning medfører ligeledes løbende konsekvenser,

som skønnes at være 50.000 kr. årligt samlet for de ca. 15 kommunale fjern-

kølingsselskaber.

Lovforslaget vurderes ikke at have yderligere direkte eller indirekte økono-

miske konsekvenser for erhvervslivet.

UDKAST

Det forventes, at Energistyrelsen på bagkant af den årlige indberetning vil

vurdere, hvorvidt indberetningen virker efter hensigten, således at byrderne

ved indberetning til Energistyrelsen minimeres så vidt muligt. Ligeledes for-

ventes indberetningen at ske via Energistyrelsen, som øvrige forsyningssel-

skaber, som fx fjernvarmeselskaber, i forvejen indberetter til. Det er ligele-

des forventningen, at indberetning for fjernkølingsvirksomheder skal syn-

kroniseres med anden dataindberetning til den relevante myndighed. Det

gælder både for tidspunktet for indberetningen og format på data, der skal

indberettes, hvilket samlet vurderes at gøre det så enkelt som muligt for de

kommunale fjernkølingsselskaber at indberette data hvorfor byrderne for

selskaberne reduceres.

Det vurderes, at de eksisterende fjernkølingsselskaber allerede er i besid-

delse af de obligatoriske data, som skal indberettes årligt. Det vurderes dog,

at selskaberne skal samle data i rette format, førend de kan indberettes via

indberetningsskemaet. Dog forventes indberetningen af data, at foregå i et

format, der allerede er kendt af forsyningsselskaberne.

For så vidt angår principperne for agil erhvervsrettet lovgivning, vurderes

lovforslaget at berøre principperne. Principperne handler om at muliggøre

anvendelsen af nye forretningsmodeller, mere enkel og formålsbestemt, tek-

nologineutral, helhedstænkende og sikker, brugervenlig digitalisereret regu-

lering.

I forhold til at muliggøre anvendelse af nye forretningsmodeller vurderes

lovforslaget ikke at ændre på anvendelsen af nye forretningsmodeller. Det

skyldes, at der under gældende ret vurderes at være fri muligheder for an-

vendelse af forretningsmodeller.

I forhold til princippet om mere enkel og formålsbestemt regulering vurde-

res lovforslaget at udgøre en formålsbestemt regulering. Den nuværende lov

om fjernkøling vurderes at være uklart formuleret, og bemærkningerne til

loven er ligeledes sparsomme. Det giver uklarhed om gældende ret på om-

rådet, og gør loven svært forståelig. Nærværende lovforslag skaber større

klarhed om gældende ret ved bl.a. at indsætte definitionsbestemmelser for

centrale dele af lovgivningen samt klare regler for geografisk afgrænsning

af fjernkølingsvirksomhed og klarere regler for kommunal godkendelse af

fjernkølingsprojekter.

I forhold til princippet om teknologineutral regulering bemærkes, at det føl-

ger af gældende ret, at etablering og drift af fjernkølingsanlæg skal fremme

UDKAST

energieffektiv køling og udnytte synergieffekter med fjernvarme. Det for-

slås med nærværende lovforslag at ophæve synergikravet, hvilket vil med-

føre teknologineutralitet og et frit teknologivalg. Det er Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriets samlede vurdering, at lovforslaget efterlever ønsket

om teknologineutral regulering.

I forhold til princippet om helhedstænkende regulering vurderes lovforsla-

get ikke at have konsekvenser for øvrige reguleringsområder, som har be-

tydning for virksomhedernes anvendelse af nye teknologier og forretnings-

modeller.

I forhold til at sikre brugervenlig digitalisering vurderer Energistyrelsen, at

der er sikret tilstrækkelig brugervenlighed i implementering af den digitale

indberetningsløsning.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Det vurderes, at lovforslaget ikke har administrative konsekvenser for bor-

gerne.

7. Klimamæssige konsekvenser og miljø- og naturmæssige konsekven-

ser

Nedenfor gennemgås lovforslagets relevante hovedpunkter enkeltvis for en

nærmere vurdering af lovforslagets klima-, miljø- og naturmæssige konse-

kvenser. Der er ikke vurderet at være klima-, miljø- og naturmæssige kon-

sekvenser ud over det, som fremgår nedenfor. Det vurderes ikke muligt at

kvantificere de positive eller negative klimamæssige konsekvenser. Det

skyldes bl.a., at en kvantificering kræver bedre data om fjernkølingsanlæg-

genes produktions- og kapacitetsmæssige forhold, end hvad Klima-, Energi-

og Forsyningsministeriet har til rådighed på nuværende tidspunkt.

Det forventes, at ophævelsen af synergikravet og indførelse af et frit tekno-

logivalg vil bidrage til, at fjernkølingssektoren i fremtiden vil blive mere

effektiv, da kommunale fjernkølingsvirksomheder får mulighed for frit at

investere i den mest effektive teknologi. Energibesparelser, der opstår heraf,

forventes at kunne give en positiv indirekte klimamæssig effekt, og vil

kunne bidrage til at opnå målet om et klimaneutralt Danmark i 2050. Det

vurderes ikke muligt at kvantificere denne effekt.

Ophævelsen af synergikravet og indførelse af et frit teknologivalg vil lige-

ledes kunne medføre positive indirekte natur- og miljømæssige konsekven-

ser i form af en mulig reduktion i energianvendelse, og heraf afledt reduceret

UDKAST

anvendelse af miljøbelastende kølemidler. Det vurderes ikke muligt at kvan-

tificere denne effekt.

Fastsættelse af en geografisk afgrænsning af kommunal fjernkølingsaktivi-

tet vurderes ikke at medføre klimamæssige konsekvenser.

Krav om indberetning af visse produktions- og driftsdata vurderes ikke at

medføre klimamæssige konsekvenser.

Indførelse af en bemyndigelse til klima-, energi- og forsyningsministeren til

at overflytte tilsynet med virksomheder omfattet af lov om fjernkøling vur-

deres ikke at medføre klimamæssige konsekvenser.

Hverken gældende ret eller nærværende lovforslag indeholder afværgende

foranstaltninger for at reducere negative klimakonsekvenser ved fjernkø-

lingsproduktion yderligere. Der er dog fastsat krav til drivhusgasudlednin-

gen fra kølemidler, hvilket falder under Miljøministeriets ressortområde.

8. Forholdet til EU-retten

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU af 25. oktober 2012

om energieffektivitet, om ændring af direktiv 2009/125/EF og

2010/30/30EU samt om ophævelse af direktiv 2004/8/EF og 2006/32/EF

(energieffektivitetsdirektivet) art. 14 stiller krav om, at medlemsstaterne

hvert femte år udarbejder en omfattende vurdering med henblik på at iden-

tificere potentialet for energieffektivitet inden for opvarmning og køling, og

at et evt. fundet potentiale indfris ved national implementering af relevante

initiativer. Vurderingen skal omfatte alle de elementer, der er nævnt i bilag

VIII til energieffektivitetsdirektivet. Medlemsstaterne har endvidere pligt til

at indberette den omfattende vurdering og evt. initiativer til EU-Kommissi-

onen.

Ved brev af 8. april 2019 anmodede Kommissionen medlemsstaterne om,

senest den 31. december 2020 at indsende ajourførte omfattende vurderinger

i henhold til artikel 14, stk. 1, i energieffektivitetsdirektivet.

Danmark fremsendte, i henhold til art. 14, stk. 1 og 3, i december 2020, en

omfattende vurdering til Kommissionen, der beskrev to nye initiativer til

sikring af energieffektivitet i fjernkølingssektoren.

Initiativerne omfatter klare regler for myndighedsgodkendelse af fjernkø-

lingsprojekter, herunder en præcisering af hvornår et fjernkølingsprojekt op-

UDKAST

fylder betingelsen om at være effektivt, samt krav om at fjernkølingsvirk-

somheder indberetter visse produktions- og kapacitetsdata for at skabe et

bedre datagrundlag for sektoren.

Som opfølgning på den omfattende vurdering udarbejdet i 2015 indgår to

endnu ikke implementerede fjernkølingsinitiativer fra energiaftalen 2018.

Initiativerne fra 2015-vurderingen og energiaftalen af 29. juni 2018 indfris

ved dette lovforslag sammen med implementering af initiativerne fra 2020-

vurderingen. Initiativerne fra 2015-vurderingen og energiaftalen 2018 om-

fatter ophævelse af det generelle synergikrav samt klare regler for den geo-

grafiske afgrænsning af kommunal fjernkølingsaktivitet.

De fem principper for implementering af erhvervsrettet EU-regulering er

iagttaget. Det vurderes, at implementeringen af initiativerne fra den omfat-

tende vurdering af december 2020 udarbejdet i henhold til art. 14 i energi-

effektivitetsdirektivet, opfylder de fem principper for implementering af er-

hvervsrettet EU-regulering.

Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at der ikke er

statsstøtteretlige konsekvenser ved nærværende lovforslag.

Det er vurderet, at lovforslaget ikke indeholder EU-retlige aspekter ud over

det ovenfor anførte.

9. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den

…

til den

…

været sendt i

høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Københavns Kommune; Albertslund Kommune; Allerød Kommune; As-

sens Kommune; Ballerup Kommune; Billund Kommune; Bornholms Kom-

mune; Brøndby Kommune; Brønderslev Kommune; Dragør Kommune;

Egedal Kommune; Esbjerg Kommune; Fanø Kommune; Favrskov Kom-

mune; Faxe Kommune; Fredensborg Kommune; Fredericia Kommune; Fre-

deriksberg Kommune; Frederikshavn Kommune; Frederikssund Kommune;

Furesø Kommune; Faaborg-Midtfyns Kommune; Gentofte Kommune;

Gladsaxe Kommune; Glostrup Kommune; Greve Kommune; Gribskov

Kommune; Guldborgsund Kommune; Haderslev Kommune; Halsnæs

Kommune; Hedensted Kommune; Helsingør Kommune; Herlev Kommune;

Herning Kommune; Hillerød Kommune; Hjørring Kommune; Holbæk

Kommune; Holstebro Kommune; Horsens Kommune; Hvidovre Kom-

mune; Høje-Taastrup Kommune; Hørsholm Kommune; Ikast-Brande Kom-

mune; Ishøj Kommune; Jammerbugt Kommune; Kalundborg Kommune;

Kerteminde Kommune; Kolding Kommune; Køge Kommune; Langeland

Kommune; Lejre Kommune; Lemvig Kommune; Lolland Kommune;

UDKAST

Lyngby-Taarbæk Kommune; Læsø Kommune; Mariagerfjord Kommune;

Middelfart Kommune; Morsø Kommune; Norddjurs Kommune; Nordfyns

Kommune; Nyborg Kommune; Næstved Kommune; Odder Kommune;

Odense Kommune; Odsherred Kommune; Randers Kommune; Rebild

Kommune; Ringkøbing-Skjern Kommune; Ringsted Kommune; Roskilde

Kommune; Rudersdal Kommune; Rødovre Kommune; Samsø Kommune;

Silkeborg Kommune; Skanderborg Kommune; Skive Kommune; Slagelse

Kommune; Solrød Kommune; Sorø Kommune; Stevns Kommune; Struer

Kommune; Svendborg Kommune; Syddjurs Kommune; Sønderborg Kom-

mune; Thisted Kommune; Tønder Kommune; Tårnby Kommune; Vallens-

bæk Kommune; Varde Kommune; Vejen Kommune; Vejle Kommune;

Vesthimmerlands Kommune; Viborg Kommune; Vordingborg Kommune;

Ærø Kommune; Aabenraa Kommune; Aalborg Kommune; Århus Kom-

mune; Advokatrådet

–

Advokatsamfundet; Akademisk Arkitektforening;

Ankenævnet på Energiområdet; Arbejderbevægelsens Erhvervsråd; Ar-

bejdstilsynet; Asfaltindustrien; Billund Vand A/S; Biofos A/S; Blik- og

Rørarbejderforbundet; Brancheforeningen Dansk Luftfart; Brancheforenin-

gen for Decentral Kraftvarme; Brancheforeningen for Små- og Mellemstore

Vindmøller; Brintbranchen; Brunata; Bryggeriforeningen; Bornholms

Energi og Forsyning (BEOF); Bopa Law; Bygge-, Anlægs- og Trækartellet

(BATT-kartellet); Byggecentrum; Byggeskadefonden; Cerius; Center for

Electric Power and Energy (DTU); Clean Energy Invest ApS; CO-industri;

Copenhagen Merchants; Dana Petroleum; DANAK (Den Danske Akkredi-

terings- og Metrologifond); DANICA RESOURCES APS; Danmarks Al-

mene Boliger (BL); Danmarks Jægerforbund; Danmarks Naturfredningsfor-

ening; Danmarks Rederiforening; Danmarks Tekniske Universitet (DTU);

Danoil Exploration A/S; Dansk Affaldsforening; Dansk Arbejdsgiverfor-

ening (DA); Dansk Biotek; Dansk Byggeri; Dansk Ejendomsmæglerfor-

ening; Dansk Energi; Dansk Erhverv; Dansk Facilities Management (DFM);

Dansk Fjernvarme; Dansk Gartneri; Dansk Gas Forening; Dansk Gastek-

nisk Center (DGC); Dansk Miljøteknologi; Dansk Shell A/S; Dansk Solcel-

leforening; Dansk Standard; Dansk Transport og Logistik (DLTL); Danske

Advokater; Danske Arkitektvirksomheder, DANSKE ARK; Danske Mari-

time; Danske Mediedistributører; Danske Regioner; Danske Tegl; DANVA

(Dansk Vand- og Spildevandsforening); DANVAK; Datatilsynet; De frie

Energiselskaber; DELTA Dansk Elektronik; DENFO, Danske Energifor-

brugere; Rådet for grøn omstilling; DI; Dommerfuldmægtigforeningen;

Drivkraft Danmark; DTU

–

Institut for Vindenergi; DTU

–

Myndighedsbe-

tjening; E.ON Danmark A/S; Energi Danmark; Energi Fyn; Energiforum

Danmark; Energiklagenævne; Energisammenslutningen; Energycluster;

Energisystemer ApS; Energitjenesten; Eniig; Equinor; European Energy;

Eurowind Energy A/S; Evida; EWE Energie AG; Fagligt Fælles Forbund

(3F); Finansrådet, Realkreditforeningen og Realkreditrådet - FinansDan-

mark; Fjernvarme Fyn; Fonden Kraka; Forbrugerrådet Tænk; Foreningen af

fabrikanter og importører af elektriske belysningsarmaturer (FABA); For-

eningen af fabrikanter og importører af elektriske husholdningsapparater

(FEHA); Foreningen Biogasbranchen; Foreningen af Rådgivende Ingeniø-

rer (FRI); Foreningen Danske Kraftvarmeværker; Foreningen for Slutbru-

gere af Energi; Forsyningstilsynet; Fredericia Spildevand A/S; Frederiks-

berg Forsyning; FSR Danske revisorer; Greenpeace; GreenTech Advisor;

GreenWays; GTS (Godkendt Teknologisk service); Havarikommissionen

UDKAST

for Offshore Olie- og Gasaktiviteter; Havarikommissionen; Hess Denmark

ApS; HOFOR A/S; HOFOR Fjernkøling A/S; HOFOR Vind A/S; HOFOR

el og varme; SMV danmark; Ingeniørforeningen i Danmark (IDA); Institut

for produktudvikling (IPU); Intelligent Energi; Ineos Danmark; IT-Bran-

chen; Kjærgaard A/S; KlimaEnergi A/S; Kommunernes Landsforening; Kø-

benhavns Universitet; Landbrug & Fødevarer; Landsbyggefonden; Lands-

foreningen af Solcelleejere; Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller;

LCA Center; Lundsby Biogas; Middelgrundens Vindmøllelaug; Mærsk

Drilling; Maabjerg Energy Center

–

MEC; NEAS Energy A/S; Nature

Energy; NOAH Energi og Klima; Nordisk Folkecenter for Vedvarende

Energi; Noreco; NRGi Renewables A/S; Olie Gas Danmark; Plastindu-

strien; Ren Energi Oplysning (REO); SEAS-NVE; Siemens Gamesa; Solar

Elements A/S; Solar Lightning Consultants ApS; Solaropti; Solenergi Dan-

mark A/S; Statens ByggeforskningsInstitut; Syd Energi (SE); Synergi;

TEKNIQ Arbejdsgiverne; Teknologisk Institut; Total S.A.; T-REGS; TRE-

FOR/EWII; Varmepumpefabrikantforeningen; Vattenfall A/S; Vedvarende

Energi; Vejle Spildevand; VELTEK

–

VVS- og El-Tekniske Leverandørers

Brancheforening; Verdens Skove; Vestas Wind systems A/S; VNG Dan-

mark AS; Wind Denmark; Wind Estate A/S; WWF Verdensnaturfonden;

Økologisk Landsforening; Ørsted; Aalborg Portland A/S; Aalborg Univer-

sitet; Aarhus Universitet.

10. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreud- Negative konsekvenser/merudgifter

gifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an-

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej,

før »Ingen«)

anfør »Ingen«)

Økonomiske konse- Ingen

kvenser for stat,

kommuner og regi-

oner

Implementerings- Ingen

konsekvenser for

stat, kommuner og

regioner

Ingen

Mindre udgifter i form af udarbej-

delse af et indberetningsskema (om-

stillingsomkostning) og årlig bear-

bejdning af data (løbende omkost-

ning). Omfanget vurderes at være be-

grænset, da kun ca. 15 virksomheder

vurderes at være omfattet af lov om

fjernkøling.

Ingen

Økonomiske konse- Ingen

kvenser for er-

hvervslivet

UDKAST

Administrative kon- Ingen

sekvenser for er-

hvervslivet

Obligatorisk dataindberetning:

Den obligatoriske dataindberetning

skønnes at medføre en omstillings-

omkostning på 245.000 kr. samlet for

de ca. 15 kommunale fjernkølings-

selskaber. Den obligatoriske dataind-

beretning medfører ligeledes løbende

omkostninger som skønnes at være

50.000 kr. årligt samlet for de ca. 15

kommunale fjernkølingsselskaber.

Ingen

Administrative kon- Ingen

sekvenser for bor-

gerne

Klimamæssige kon- Positive direkte konsekvenser i Ingen

sekvenser

form af mulige energibesparelser,

da kommunale fjernkølingsselska-

ber skal påvise, at deres projekt

målbart reducerer den mængde

energi, som er brug for til at for-

syne en enhed med køling sammen-

lignet med et eller flere alternati-

ver.

Positive indirekte konsekvenser i

form af en mulig reduceret energi-

anvendelse, og heraf afledt reduce-

ret anvendelse af miljøbelastende

kølemiddel, som ligeledes reduce-

rer klimapåvirkningen fra disse kø-

lemidler.

Det vurderes ikke muligt at kvanti-

ficere ovenstående effekter.

Miljø- og natur- Positive indirekte konsekvenser i Ingen

mæssige

konse- form af en mulig reduktion i ener-

kvenser

gianvendelse, og heraf afledt redu-

ceret anvendelse af miljøbela-

stende

kølemiddel.

Det vurderes ikke muligt at kvanti-

ficere ovenstående effekter.

Forholdet til EU- Danmark er i henhold til artikel 14 i direktiv 2012/27/EU (energieffekti-

retten

vitetsdirektivet), forpligtet til hvert femte år at gennemføre en omfattende

UDKAST

vurdering, der identificerer og høster det samfundsøkonomiske potenti-

ale for effektiv køling og at de fundne potentialer indfris ved national

implementering af relevante initiativer. Med lovforslaget forslås det, at

indføre klare regler for myndighedsgodkendelse af fjernkølingsprojekter,

samt krav om dataindberetning for at skabe et bedre datagrundlag for

sektoren, hvilket udgør en national implementering af de relevante initi-

ativer fra den omfattende vurdering af december 2020.

Er i strid med prin-

cipperne for imple-

mentering

erhvervsrettet

EU-regulering/

Går videre end mi-

nimumskrav i EU-

regulering

(sæt X)

Nej

UDKAST

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Der findes på nuværende tidspunkt ikke en bestemmelse i lov om fjernkø-

ling, som definerer begrebet effektiv fjernkøling.

Det følger af den foreslåede ændring af

§ 1

i lov om fjernkøling, at der ind-

sættes et

stk. 4

med følgende ordlyd: Ved effektiv fjernkøling forstås et

fjernkølesystem, der anvender mindst 50 pct. vedvarende energi, 50 pct.

spildvarme, 75 pct. kraftvarme eller 50 pct. af en kombination af sådan

energi og varme.

Formålet med den foreslåede § 1, stk. 4, er at give kommunalbestyrelsen et

klart udgangspunkt for, hvad der forstås med effektiv fjernkøling og dermed

et redskab til at vurdere, hvornår et fjernkølingsprojekt opfylder betingelsen

om at fremme effektiv fjernkøling i den foreslåede § 2, stk. 1, nr. 2, i lov om

fjernkøling, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, og den foreslåede § 5, stk. 2, 2. pkt.,

i lov om fjernkøling, jf. lovforslagets § 1, nr. 3.

Den foreslåede § 1, stk. 4, vil medføre, at der skabes klarhed om, hvad der

skal til, for at et fjernkølingssystem kan betegnes som effektiv fjernkøling.

Opremsningen af muligheder for hvornår et fjernkølingssystem kan anses

som effektivt, er ikke udtryk for kumulative betingelser. Et fjernkølingssy-

stem vil således efter definitionen anses som effektivt, hvis blot det opfylder

én af de i den foreslåede definition angivne betingelser.

Ved begrebet vedvarende energi i den foreslåede definition forstås vedva-

rende energi, som defineret i den til enhver tid gældende lov om fremme af

vedvarende energi. Det følger af den gældende lov om fremme af vedva-

rende energi, at der ved vedvarende energikilder forstås vedvarende ikke-

fossile kilder i form af vindkraft, solenergi, geotermisk energi, omgivelses-

energi, tidevands-, bølge- og andre former for havenergi, vandkraft, bio-

masse, lossepladsgas, gas fra spildevandsanlæg og biogas.

Ved begrebet spildvarme i den forslåede definition forstås overskudsvarme,

som defineret i den til enhver tid gældende lov om kollektiv varmeforsy-

ning. Det følger af den gældende lov om varmeforsyning, at der ved over-

UDKAST

skudsvarme forstås uundgåelig varme produceret som biprodukt fra indu-

stri- eller elproduktionsanlæg eller i tertiærsektoren, der ville blive bortledt

uudnyttet i luft eller vand uden adgang til et fjernvarmesystem.

Ved begrebet kraftvarme i den foreslåede definition forstås kraftvarmean-

læg, som er anlæg til samtidig produktion af termisk energi og elektrisk eller

mekanisk energi i en og samme proces.

Et fjernkølingsanlæg kan, efter den foreslåede definition, eksempelvis være

effektiv fjernkøling, når anlægget producerer fjernkøling via en eldrevet

varmepumpe, som anvender mindst 50 pct. vedvarende el. Derudover kan

et fjernkølingsanlæg fx opfylde bestemmelsen ved at producere fjernkøling

via en absorptionsvarmepumpe, som anvender mindst 50 pct. overskuds-

varme. Det er hensigten, at der både er tale om den mængde drivenergi, som

anvendes, samt den energi, som benyttes fra en kølekilde, fx overskuds-

varme, søvand, havvand, mv.

Definitionen af effektiv fjernkøling har oprindelse i Energieffektiviserings-

direktivets artikel 2 litra 41.

Det bemærkes, at den foreslåede § 1, stk. 4, har sammenhæng med den fo-

reslåede § 2, stk. 1, nr. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, og den foreslåede § 5,

stk. 2, 2. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 3. Det følger af den foreslåede § 2,

stk. 1, at kommunal udøvelse af fjernkølingsaktivitet skal være med til at

fremme effektiv fjernkøling, og det følger af den foreslåede § 5, stk. 2, 2.

pkt., at kommunalbestyrelsen alene kan godkende et fjernkølingsprojekt,

som fremmer effektiv fjernkøling, og som sammenlignet med et relevant

alternativt scenarie målbart reducerer den mængde energi, der er påkrævet

for at forsyne en enhed med køling.

Til nr. 2

Det fremgår af § 2 i lov om fjernkøling, at kommuner, der helt eller delvist

ejer varmeforsyningsvirksomheder, kan udøve fjernkølingsvirksomhed med

henblik på at fremme energieffektiv køling og udnytte synergieffekter med

fjernvarme. Deraf følger, at tre betingelser skal være opfyldt for, at en kom-

mune kan udøve fjernkølingsvirksomhed: Kommunen skal helt eller delvist

eje en varmeforsyningsvirksomhed, fjernkølingsvirksomheden skal fremme

energieffektiv køling, og fjernkølingsvirksomheden skal udøve synergief-

fekter med fjernvarme. For en uddybende forklaring henvises til punkt [ind-

sæt punkt(er)] i lovforslagets almindelige bemærkninger.

UDKAST

Det følger af den foreslåede ændring af

§ 2

i lov om fjernkøling, at § 2,

stk.

affattes således, at kommuner kan udøve fjernkølingsvirksomhed inden

for egen kommunegrænse, når kommunen helt eller delvist ejer en varme-

forsyningsvirksomhed, og fjernkølingsvirksomheden er med til at fremme

effektiv fjernkøling.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at fastsætte regler for, hvor og

hvornår en kommune kan udøve fjernkølingsvirksomhed. Den foreslåede

bestemmelse indeholder derfor en række betingelser, som har til formål at

fastsætte en geografisk afgrænsning for kommuners etablering og drift af

fjernkølingsvirksomhed inden for egen kommunegrænse, samt krav om at

fjernkølingsaktiviteten skal være med til at fremme effektiv fjernkøling.

Hensigten med bestemmelsen er således at sikre hjemmel til, at kommuner,

der helt eller delvist ejer en varmeforsyningsvirksomhed, på kommercielle

vilkår kan udøve fjernkølingsvirksomhed inden for egen kommunegrænse.

Det er endvidere hensigten, at den geografiske afgrænsning for udøvelse af

kommunal fjernkølingsvirksomhed imødekommer de almindelige kommu-

nalretlige principper for kommuners ageren på kommercielle markeder,

hvorefter kommunens foranstaltninger skal komme det kommunale fælles-

skab til gode. Endelig er det hensigten, at bestemmelsen skal medvirke til at

fremme udviklingen af effektiv fjernkøling.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at reglerne for kommunal fjern-

kølingsaktivitet inden for kommunens egen grænse ændres. Det betyder, at

kommuner kan udøve fjernkølingsvirksomhed inden for egen kommune-

grænse, når betingelserne i den foreslåede § 2, stk. 1 er opfyldt. Der er tale

om betingelser der i forvejen følger af gældende ret. Den foreslåede bestem-

melse medfører endvidere som noget nyt, at kommunen inden for egen kom-

munegrænse kan udøve fjernkølingsvirksomhed uden krav om udnyttelse af

teknisk synergi med fjernvarme.

Betingelserne i § 2 stk. 1, er kumulative betingelser, hvorfor den kommunale

fjernkølingsaktivitet kun er tilladt, hvis begge betingelser er opfyldt.

Det følger af den foreslåede § 2, stk. 1,

nr. 1,

at kommunen, for at udøve

fjernkølingsvirksomhed inden for egen kommunegrænse, helt eller delvist

skal eje varmeforsyningsvirksomhed.

Bestemmelsen er en videreførelse af gældende ret, og bestemmelsen har til

hensigt at sikre at kommunerne udnytter deres erfaring og kompetencer med

UDKAST

at drive varmeforsyningsvirksomhed i fjernkølingsvirksomheden. For en

uddybende forklaring henvises til de almindelige bemærkninger punkt

2.1.1.1.

Den foreslåede bestemmelse medfører, at en kommune, der helt eller delvist

ejer varmeforsyningsvirksomhed, i henhold til lov om varmeforsyning ka-

pitel 1 a, jf. lovbekendtgørelse nr. 1215 af 14. august 2020, frit kan etablere

fjernkølingsvirksomhed inden for egen kommunegrænse, såfremt kravet om

fremme af effektiv fjernkøling i henhold til den foreslåede § 2, stk. 1, nr. 2,

er opfyldt. Det vil således ikke længere være et krav, at fjernkølingsaktivi-

teten udnytter synergieffekter med fjernvarmen eller på anden måde place-

res i teknisk tilknytning til fjernvarmeaktiviteten.

Med helt ejerskab af varmeforsyningsvirksomhed menes de tilfælde, hvor

kommunen ejer en varmeforsyningsvirksomhed 100 pct. Varmeforsynings-

virksomheden kan være placeret enten i eller uden for kommunens egen

kommunegrænse.

Ved delvist ejerskab af varmeforsyningsvirksomhed forstås de tilfælde,

hvor kommunen ejer en varmeforsyningsvirksomhed sammen med en eller

flere andre kommuner.

Det følger af den foreslåede § 2, stk. 1,

nr. 2,

at for at kommunen kan udøve

fjernkølingsvirksomhed inden for egen kommunegrænse, så skal fjernkø-

lingsvirksomheden være med til at fremme effektiv fjernkøling.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at sikre, at kommunens fjern-

kølingsaktiviteter er med til at fremme en effektiv udvikling af fjernkølings-

sektoren og dermed bidrage til opfyldelse af målet i Klimaloven fra 2020

om 70 pct. reduktion af drivhusgasser i 2030 set ift. 1990-niveau, samt et

mål om klimaneutralitet i Danmark i 2050.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at kommunen i deres projektfor-

slag til kommunalbestyrelsen skal redegøre for, hvorvidt den påtænkte fjern-

kølingsaktivitet er med til at fremme effektiv fjernkøling.

Det bemærkes, at den forslåede bestemmelse i nr. 2 har sammenhæng med

den foreslåede definition af effektiv fjernkøling i § 1, stk. 4, jf. lovforslagets

§ 1, nr. 1., eftersom definitionen fastsætter, hvad der udgør effektiv fjernkø-

ling og dermed også fastsætter udgangspunktet for kommunen i forbindelse

med vurderingen af, hvorvidt projektforslaget kan siges at fremme effektiv

UDKAST

fjernkøling. Den foreslåede betingelse i nr. 2 har ligeledes sammenhæng

med den foreslåede bestemmelse i § 5, stk. 2, 2. pkt., jf. lovforslagets § 1,

nr. 3, hvorefter kommunalbestyrelsen alene kan godkende et fjernkølings-

projekt, som fremmer effektiv fjernkøling og som sammenlignet med et re-

levant alternativt scenarie målbart reducerer den mængde energi, der er på-

krævet for at forsyne en enhed med køling.

Det følger desuden af den foreslåede ændring af § 2, i lov om fjernkøling,

at § 2,

stk. 2,

affattes således, at

en kommune kan udøve fjernkølingsvirk-

somhed i andre kommuner, når betingelserne i stk. 1 er opfyldt, og når fjern-

kølingsvirksomheden udøves inden for et område udlagt til fjernvarme, som

forsynes af den varmeforsyningsvirksomhed, som kommunen, jf. stk. 1, nr.

1, er helt eller delvist ejer af eller når fjernkølingsvirksomheden udnytter

synergieffekter med den fjernvarme, som kommunen, jf. stk. 1, nr. 1, er helt

eller delvist ejer af.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at fastsætte regler for kommu-

nernes udøvelse af fjernkølingsvirksomhed i andre kommuner.

Bestemmelsen medfører, at en kommune under visse omstændigheder kan

udøve fjernkølingsvirksomhed på tværs af egen kommunegrænse. En kom-

mune, der helt eller delvist ejer en varmeforsyningsvirksomhed, vil således

i visse tilfælde kunne etablere fjernkøling i de kommuner, hvor den pågæl-

dende varmeforsyningsvirksomhed har aktiviteter.

Det følger af den foreslåede § 2, stk. 2,

nr. 1,

at en kommune kan udøve

fjernkølingsvirksomhed i andre kommuner, når betingelserne i § 2, stk. 1 er

opfyldt, og når fjernkølingsvirksomheden udøves inden for et område udlagt

til fjernvarme, som forsynes af den varmeforsyningsvirksomhed, som kom-

munen, jf. stk. 1, nr. 1, er helt eller delvist ejer af.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at når betingelserne i den foreslå-

ede § 2, stk. 1, er opfyldt, så kan kommunen etablere fjernkølingsaktiviteter

i en anden kommune inden for det varmeforsyningsområde, som kommu-

nens varmedistributionsvirksomhed er tildelt ret til at forsyne gennem et

godkendt projektforslag, jf. bekendtgørelse nr. 1794 af 02/12/2020 om god-

kendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg (projektbekendt-

gørelsen), uden at der stilles krav om udnyttelse af synergieffekter med

fjernvarme. Dette udgør en udvidelse af kommunens mulighed for at udøve

fjernkølingsvirksomhed uden for egen kommunegrænse i forhold til gæl-

dende ret, hvor kommunen udelukkende kan udøve fjernkølingsvirksomhed

UDKAST

uden for egen kommunegrænse, i tilfælde hvor fjernkølingsaktiviteten ud-

nytter synergieffekter med den fjernvarme, som kommunen er helt eller del-

vist ejer af. Ved varmedistributionsvirksomhed forstås enhver fysisk eller

juridisk person, der driver anlæg til fremføring af opvarmet vand eller damp

som omfattet af § 2, stk. 1, nr. 2, i lov om varmeforsyning.

Retten til at forsyne et fjernvarmeområde er reguleret af § 8 i bekendtgørelse

nr. 1794 af 2. december 2020 om godkendelse af projekter for kollektive

varmeforsyningsanlæg. Det vil fx være muligt for kommune A at etablere

fjernkøling inden for et fjernvarmeområde i kommune B, hvis kommune A

helt eller delvist ejer den varmedistributionsvirksomhed, der er tildelt retten

til at forsyne det pågældende fjernvarmeområde. Det vil omvendt ikke være

tilstrækkeligt, at en kommunes varmeforsyningsvirksomhed leverer opvar-

met vand eller damp til et fjernvarmeområde, hvor samme kommune ønsker

at etablere fjernkølingsvirksomhed. Pågældende varmeforsyningsvirksom-

hed skal være tildelt ret til at forsyne området gennem et godkendt projekt-

forslag jf. projektbekendtgørelsen. Med fjernvarmeområde menes en områ-

deafgrænsning, som er udlagt til fjernvarme iht. lov om varmeforsyning kap.

2. Der stilles i dette tilfælde ikke krav om teknisk synergi mellem fjernvar-

meaktiviteten og fjernkølingsaktiviteten. Det er blot et krav, at der er ejer-

skabsmæssigt sammenfald mellem en varmedistributionsvirksomhed, der

har ret til at forsyne området, og den fjernkølingsvirksomhed, som forsyner

eller har til hensigt at forsyne en enhed inden for området med køling.

Det følger af den foreslåede § 2, stk. 2,

nr. 2,

at en kommune endvidere kan

udøve fjernkølingsvirksomhed i andre kommuner, når betingelserne i § 2,

stk. 1, er opfyldt, og når fjernkølingsaktiviteten udnytter synergieffekter

med den fjernvarme, som kommunen, jf. stk. 1, nr. 1, er helt eller delvist

ejer

af.

Bestemmelsen er en videreførelse af den eksisterende mulighed i gældende

lovgivning, der giver kommunalt ejede fjernkølingsselskaber mulighed for

at drive fjernkølingsvirksomhed uden for kommunegrænsen, når denne ud-

nytter synergieffekter med den fjernvarme, som kommunen er helt eller del-

vist ejer af.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at når betingelserne i den foreslå-

ede § 2, stk. 1, er opfyldt, så kan en kommune drive fjernkølingsvirksomhed

uden for egen kommunegrænse, hvis det pågældende fjernkølingsanlæg ud-

nytter synergieffekter med et fjernvarmenet eller -anlæg, godkendt efter pro-

jektbekendtgørelsen, som kommunen, jf. stk. 1, nr. 1, er helt eller delvist

UDKAST

ejer

af.

Med fjernvarmenet menes et fjernvarmedistributionsnet. Synergief-

fekter skal forstås som et teknisk synergikrav. Med teknisk synergikrav me-

nes, at fjernkølingsprojektet enten skal udnytte fjernvarme til at producere

køling eller udnytte overskudsvarme fra fjernkølingsaktiviteten til fjernvar-

meproduktion.

For en nærmere beskrivelse af synergikravet henvises der til punkt 2.2 i de

almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Det fremgår af § 5, stk. 2, 2. pkt., i lov om fjernkøling, at kommunalbesty-

relsen alene kan godkende et fjernkølingsprojekt, som fremmer en energi-

effektiv køling og udnytter synergieffekter med fjernvarme.

Det følger af den foreslåede ændring af § 5, stk. 2,

2. pkt.,

i lov om fjernkø-

ling, at bestemmelsen affattes således, at kommunalbestyrelsen alene kan

godkende et fjernkølingsprojekt, som fremmer effektiv fjernkøling og som

sammenlignet med et relevant alternativt scenarie, målbart reducerer den

mængde energi, der er påkrævet for at forsyne en enhed med køling.

Formålet med ændringen er at fremme effektiv fjernkøling samt at skabe

klarere regler for myndighedsgodkendelse af fjernkølingsanlæg. Den forslå-

ede ændring har således til formål at sikre, at et godkendt fjernkølingspro-

jekt er det mest energieffektive sammenlignet med et relevant alternativt

scenarie. Derudover har den foreslåede ændring også til formål at give kom-

munerne et mere håndgribeligt værktøj til at håndtere projektgodkendelsen,

herunder vurderingen af hvorvidt projektet kan siges at opfylde kravet om,

at fjernkølingsaktiviteten skal være med til at fremme effektiv fjernkøling.

Formålet med bestemmelsen er endvidere at minimere den kapacitet og

energimængde, som er nødvendig for at levere køling til en enhed. Derved

fremmes effektiv køling og ressourcebesparelser i fjernkølingssektoren, og

det sikres, at kun de mest effektive fjernkølingsprojekter, ift. det relevante

alternative projekt etableres.

Den foreslåede ændring vil medføre, at kommunalbestyrelsen kun kan god-

kende et fjernkølingsprojekt, som fremmer effektiv fjernkøling samtidig

med, at projektet også sammenlignet med et relevant alternativt scenarie

målbart skal reducere den energi, som skal forbruges til at levere køling til

en enhed. Der er tale om to separate vurderinger. Det betyder, at kommu-

nalbestyrelsen ved projektbehandlingen skal forholde sig til effektiviteten

UDKAST

af det ansøgte projekt sammenlignet med effektiviteten af et relevant alter-

nativt projekt. Projektforslaget skal præsentere det foreslåede projekt sam-

menlignet med ét eller flere relevante alternativer. Et relevant alternativt

scenarie skal udgøre et relevant alternativ til at dække det samme kølebehov

som projektforslaget, og kan fx være individuel køling, såvel som fjernkø-

ling ved brug af andre produktionsmetoder, kølekilder, mv.

Det følger af den foreslåede bestemmelse, at fjernkølingsprojektet skal

fremme effektiv fjernkøling. Dette medfører at kommunalbestyrelsen skal

forelægges dokumentation der påviser i hvilket omfang projektet fremmer

effektiv fjernkøling defineret ud fra lovforslagets

§ 1 stk. 4.

På baggrund af

dette skal kommunalbestyrelsen vurdere om det indsendte projekt fremmer

effektiv fjernkøling. Kommunalbestyrelsen kan hertil vælge at anvende

sammenligningen med et alternativt projekt i sin vurdering.

Det følger endvidere af den foreslåede bestemmelse, at fjernkølingsprojek-

tet målbart skal reducerer den mængde energi, der er påkrævet for at forsyne

en enhed med køling. Dette medfører, at kommunalbestyrelsen skal fore-

lægges en beregning af den mængde energi, der er påkrævet for at forsyne

en enhed med køling, for både fjernkølingsprojektet samt et projekt, som

anses for et relevant alternativt projekt. Med enhed forstås det kølebehov,

som projektet har til hensigt at forsyne. Det er derfor ikke afgørende om

projektet omfatter én eller flere fysiske bygninger, eller et kølebehov ifm.

køling til proces, så længe sammenligningen af projektet og et relevant al-

ternativt scenarie dækker samme kølebehov.

Ud fra sammenligningen af projektforslaget og minimum ét relevant alter-

nativt scenarie, vurderer kommunalbestyrelsen, hvorvidt projektforslaget

udgør det mest effektive projekt, ved målbart at reducere den energi, som

skal forbruges til at levere køling til en enhed, samt om projektet fremmer

effektiv fjernkøling.

Bestemmelsen kan efterleves ved, at kommunalbestyrelsen bliver præsente-

ret for et projektforslag, som sammenligner det ansøgte projekt med et eller

flere alternative scenarier, som der ligeledes påvises beregninger for i pro-

jektforslaget. Ved sammenligningen kan kommunalbestyrelsen kun god-

kende det projekt, som reducerer den mængde energi, der er nødvendig for

at forsyne et kølebehov eller det projekt, som har behov for den mindste

mængde energi til at forsyne et kølebehov. Det er kommunalbestyrelsen, der

vurderer, hvorvidt et scenarie vurderes som værende relevant. Deraf følger,

UDKAST

at kommunalbestyrelsen kan vælge at afvise et projektforslag, såfremt et el-

ler flere scenarier i projektforslaget ikke vurderes at være relevante for pro-

jektforslaget. Kommunalbestyrelsen kan for eksempel vurdere, at et scena-

rie ikke er relevant, hvis det ikke er sammenligneligt med de andre be-

skrevne scenarier, eller hvis det ikke vurderes at udgøre et realistisk alter-

nativ til det fremsendte projektforslag.

Kommunalbestyrelsen kan i sin vurdering af projektet efter den foreslåede

§ 5, stk. 2, 2. pkt., vælge at indregne en evt. reduktion i anden fjernvarme-

produktionen i tilfælde, hvor overskudsvarmen fra et fjernkølingsanlæg an-

vendes til fjernvarmeproduktion.

Det er således hensigten, at ministeren med hjemmel i § 6 i lov om fjernkø-

ling, på bekendtgørelsesniveau fastsætter nærmere regler om projektbe-

handlingen i kommunalbestyrelsen.

Det er hensigten, at der ved bekendtgørelse fastsættes nærmere regler om,

at projektforslaget skal indeholde en sammenstilling af det planlagte projekt

sammenlignet med et relevant alternativt scenarie, samt nærmere krav til

denne sammenligning. Det er endvidere hensigten at fastsætte regler om, at

det fremsendte projektforslag til kommunalbestyrelsen skal indeholde be-

regninger af den mængde energi for det ansøgte fjernkølingsprojekt såvel

som for et relevant alternativ, der er påkrævet for at forsyne en enhed med

køling. Beregningerne skal således tage udgangspunkt i forsyning af den

samme mængde energi.

Det bemærkes, at den foreslåede ændring har sammenhæng med den fore-

slåede definition af effektiv fjernkøling i § 1, stk. 4, jf. lovforslagets § 1, nr.

1. Kommunalbestyrelsen kan således i sin vurdering af projektforslaget an-

vende definitionen som udgangspunkt for vurderingen af, hvorvidt projekt-

forslaget kan siges at fremme effektiv fjernkøling. Der henvises til punkt

2.3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger samt de specielle bemærk-

ninger til den foreslåede § 1, stk. 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 1.

Til nr. 4

Det fremgår af § 6 a i lov om fjernkøling, at klima, - energi- og forsynings-

ministeren kan fastsætte regler om fakturering og faktureringsoplysninger

til fjernkølingskunder og om disse kunders adgang til forbrugsoplysninger.

Bestemmelsen i § 6 a er udmøntet ved bekendtgørelse nr. 2251 af 29. de-

cember 2020 om energivirksomheder og bygningsejeres oplysningsforplig-

UDKAST

tigelser over for slutkunder om energiforbrug og fakturering mv. (energiop-

lysningsbekendtgørelsen). I energioplysningsbekendtgørelsen er der bl.a.

med hjemmel i § 6 a fastsat regler om, at Energistyrelsen skal føre tilsyn

med fjernkølingsvirksomheders overholdelse af bekendtgørelsens §§ 16-19,

jf. energioplysningsbekendtgørelsens § 24, stk. 1.

Det følger af den foreslåede ændring af § 6 a i lov om fjernkøling, at der

indsættes et

stk. 2

med følgende ordlyd: Klima-, energi- og forsyningsmini-

steren fører tilsyn med overholdelse af regler fastsat i medfør af stk. 1.

Formålet med den foreslåede § 6 a, stk. 2, er at tillægge ministeren tilsyns-

forpligtelsen i loven, således at tilsynsopgaven kan delegeres efter § 8 c i

lov om fjernkøling, som foreslås indsat, jf. lovforslagets § 1, nr. 5.

Den foreslåede § 6 a, stk. 2, vil medføre, at klima-, energi- og forsynings-

ministeren i henhold til den foreslåede § 8 c, kan delegere tilsynet med regler

fastsat i medfør af § 6 a, stk. 1, til Forsyningstilsynet, en under ministeriet

oprettet institution eller anden myndighed. Ministeren vil i den forbindelse

kunne fastsætte regler om, at afgørelser truffet i henhold til delegationen

ikke kan påklages til ministeren. Det er hensigten, at Energistyrelsen som

udgangspunkt fortsat skal varetage tilsynsopgaven, men at opgaven på sigt

kan søges delegeret til andre myndigheder, f.eks. Forsyningstilsynet, hvis

det vurderes hensigtsmæssigt.

En udmøntning af bemyndigelsen i form af overførsel af tilsyn til anden

myndighed vil ske med inddragelse af den myndighed, hvortil tilsynet på

tænkes overført

Det følger desuden af den foreslåede ændring af § 6 a i lov om fjernkøling,

at der indsættes et

stk. 3

med følgende ordlyd: Klima-, energi- og forsy-

ningsministeren kan fastsætte nærmere regler om tilsyn med regler fastsat i

medfør af stk. 1, herunder om indhentning af nødvendige oplysninger i for-

bindelse med tilsyn.

Formålet med den foreslåede § 6 a, stk. 3, er at præcisere, at der i henhold

til § 6 a i lov om fjernkøling kan fastsættes regler om tilsyn, herunder om

indhentning af nødvendige oplysninger i forbindelse med tilsyn.

Den foreslåede § 6 a, stk. 3, vil ikke medføre ændringer i forhold til gæl-

dende ret.

UDKAST

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.5.1.2 og 2.5.2.2 i de almindelige bemærk-

ninger, som giver et overblik over gældende ret og overvejelserne bag den

foreslåede præcisering af ministerens tilsynsbestemmelse.

Til nr. 5

(§ 8 c)

Der findes på nuværende tidspunkt ikke en bestemmelse i lov om fjernkø-

ling, der giver klima, - energi- og forsyningsministeren mulighed for at på-

lægge de af loven omfattede virksomheder at indberette data om produkti-

ons- og kapacitetsmæssige forhold.

Det følger af den foreslåede ændring, at der indsættes en ny bestemmelse

som

§ 8 c, stk. 1,

med følgende ordlyd: Klima-, energi- og forsyningsmini-

steren kan til sikring af Danmarks forpligtelser i henhold til EU-retten, for-

syningssikkerhed og til opfølgning af energi- og miljøpolitiske målsætnin-

ger, herunder til udarbejdelse af det nødvendige datagrundlag i forbindelse

hermed, pålægge de af loven omfattede fjernkølingsanlæg at udarbejde og

udlevere nærmere angivne oplysninger om fjernkølingsanlæggenes produk-

tions- og kapacitetsmæssige forhold samt om fjernkølingsanlæggenes købte

og solgte ydelser mv.

Den foreslåede § 8 c, stk. 1, vil medføre, at klima-, energi- og forsynings-

ministeren til brug for de i bestemmelsen anførte formål kan pålægge de af

loven omfattede fjernkølingsanlæg at udarbejde og udlevere nærmere an-

givne oplysninger om fjernkølingsanlæggenes produktions- og kapacitets-

mæssige forhold samt om fjernkølingsanlæggenes købte og solgte ydelser

mv.

Bestemmelsen vil bl.a. medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren

kan stille krav om, at både private og kommunale fjernkølingsvirksomheder

årligt indberetter visse produktions- og kapacitetsmæssige oplysninger for

fjernkølingsanlæggene.

Den foreslåede ændring har til hensigt at sikre, at klima-, energi- og forsy-

ningsministeren har de fornødne oplysninger til at leve op til Danmarks for-

pligtelser i henhold til EU-retten, forsyningssikkerhed og til opfølgning af

energi- og miljøpolitiske målsætninger.

UDKAST

Det følger af den foreslåede ændring, at der indsættes en ny bestemmelse

som § 8 c,

stk. 2,

med følgende ordlyd: Klima-, energi- og forsyningsmini-

steren kan fastsætte nærmere regler om oplysningspligten efter stk. 1.

Den foreslåede bemyndigelse vil medføre, at klima-, energi- og forsynings-

ministeren ved bekendtgørelse bl.a. kan fastsætte nærmere regler om oplys-

ningernes karakter og omfang, samt om hvordan virksomhederne skal ind-

berette oplysningerne.

Det forventes, at ministeren med hjemmel i den foreslåede § 8 c, stk. 2, fast-

sætter regler om, at fjernkølingsvirksomhederne én gang årligt skal indbe-

rette en række obligatoriske og frivillige data.

De obligatoriske data forventes bl.a. at omfatte oplysninger om installeret

kølekapacitet for det enkelte fjernkølingsanlæg samt angivelse af udnyttet

energimængde overskudsvarme fra fjernvarme til produktion af fjernkøling,

såfremt et fjernkølingsanlæg i fjernkølingsvirksomheden udnytter over-

skudsvarme hertil. Det forventes, at de frivillige data bl.a. skal bestå af op-

lysninger om fjernkølingsanlæggets anvendte produktionsteknologi fx ab-

sorptionskøling, kompressionskøling mv., oplysninger om fjernkølingsan-

læggets anvendte kølekilde fx havvand, søvand, udeluft mv., effektiviteten

på fjernkølingsvirksomhedens fjernkølingsanlæg og anvendt kølemiddel

mv. Det forventes, at det gøres frivilligt for fjernkølingsvirksomhederne at

indberette den solgte mængde af fjernkøling leveret til fjernkølingskun-

derne. Den solgte mængde af fjernkøling henviser til fjernkøling, som sæl-

ges til en fjernkølingskunde i en given periode. Derudover forventes det, at

det gøres frivilligt for fjernkølingsvirksomheden at indberette købte mæng-

der af fjernkøling leveret fra et fjernkølingsanlæg til et fjernkølingsnet, i

tilfælde hvor ejerskabet mellem fjernkølingsanlæg og fjernkølingsnet ikke

er sammenfaldende.

I forbindelse med indberetning af data er det hensigten, at ministeren kan

anmode fjernkølingsvirksomheden om stamdata såsom virksomhedsnavn,

cvr-nummer, mv. til brug for identificering af fjernkølingsvirksomheden.

Det forventes ikke, at der i henhold den foreslåede § 8 c vil blive indhentet

personoplysninger. Hvis der mod forventningen indhentes personoplysnin-

ger i henhold til bestemmelsen, vil dette ske i overensstemmelse med reg-

lerne i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.

UDKAST

Det er hensigten at fastsætte regler om bødestraf for manglende indberetning

af de obligatoriske data, jf. § 9, stk. 2, i lov om fjernkøling.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan i medfør af den gældende § 8

a, i lov om fjernkøling fastsætte regler om, at kommunikation om forhold,

som er omfattet af loven eller fastsat i henhold til loven, skal ske digitalt.

Ministeren kan herunder fastsætte regler om obligatorisk digital anvendelse

af et bestemt digitalt system. Det er hensigten, at ministeren med hjemmel i

§ 8 a fastsætter nærmere regler om, at oplysningerne skal indberettes digi-

talt. Det er i den forbindelse hensigten, at ministeren opretter en digital ind-

beretningsplatform, hvor fjernkølingsvirksomhederne skal indberette oplys-

ninger omfattet af den foreslåede § 8 c. Det forventes, at indberetningen i

første omgang vil kunne ske ved at udfylde et fortrykt Excel ark, som vil

være tilgængeligt på Energistyrelsens hjemmeside. Det er i den forbindelse

hensigten at udarbejde en vejledning til indberetning af data. Vejledningen

vil blive offentliggjort på Energistyrelsens hjemmeside.

Indsamling af data skal være med til at sikre, at Danmark lever op til sin

EU-retlige forpligtigelser i henhold til energieffektiviseringsdirektivets ar-

tikel 14 og artikel 24 litra 6. Den indsamlede data skal endvidere give den

regulerende myndighed viden om, hvordan sektoren er sammensat, herun-

der brændsler, produktionsteknologi, køleleverance mm. Som udgangs-

punkt skal den indsamlede data understøtte Danmarks EU-retlige forpligti-

gelser og give Energistyrelsen den nødvendige viden om sektoren for at

sikre den bedst mulige regulering.

(§ 8 d)

Lov om fjernkøling indeholder ikke regler om delegation af klima-, energi-

og forsyningsministerens beføjelser efter loven. Klima-, energi- og forsy-

ningsministeren kan derfor i dag kun delegere sine beføjelser efter loven i

henhold til den ulovbestemte delegationsadgang, hvorefter ministeren bl.a.

kan delegere beføjelserne til Energistyrelsen.

Det følger af den foreslåede ændring, at der indsættes en ny bestemmelse

som

§ 8 d, stk. 1,

med følgende ordlyd: Klima-, energi- og forsyningsmini-

steren kan bemyndige Forsyningstilsynet, en under ministeriet oprettet in-

stitution eller anden myndighed til at udøve de beføjelser, der i loven er til-

lagt ministeren.

Energistyrelsen udøver i henhold til § 3, nr. 8, i bekendtgørelse nr. 1068 af

25. oktober 2019 om Energistyrelsens opgaver og beføjelser, på ministerens

UDKAST

vegne, de beføjelser, der er tillagt klima, - energi- og forsyningsministeren

i henhold til lov om fjernkøling.

Formålet med den forslåede bestemmelse er at fremtidssikre lov om fjern-

køling således, at en efter loven fastsat tilsynsopgave eller anden admini-

strativ opgave kan varetages af den bedst egnede institution eller myndig-

hed.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at klima-, energi- og forsynings-

ministeren ved bekendtgørelse kan fastsætte regler om, at administrative op-

gaver, der i loven er tillagt ministeren, herunder tilsyn med sektoren, kan

varetages af andre end Energistyrelsen, såfremt det vurderes at være mest

hensigtsmæssigt. Det er hensigten, at Energistyrelsen som udgangspunkt

fortsat skal varetage de i loven tillagte beføjelser, men at opgaverne på sigt

kan søges delegeret til andre myndigheder, f.eks. Forsyningstilsynet, hvis

det vurderes hensigtsmæssigt.

En udmøntning af bemyndigelsen i form af overførsel af tilsyn til anden

myndighed vil ske med inddragelse af den myndighed, hvortil tilsynet på

tænkes overført.

Det følger af den foreslåede ændring, at der indsættes en ny bestemmelse

som § 8 d,

stk. 2,

med følgende ordlyd: Klima-, energi- og forsyningsmini-

steren kan fastsætte regler om at afgørelser truffet af en institution under

Klima-, Energi og Forsyningsministeriet, Forsyningstilsynet eller anden

myndighed i henhold til en bemyndigelse i stk. 1 ikke skal kunne indbringes

for klima-, energi- og forsyningsministeren.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at klima-, energi- og forsynings-

ministeren i forbindelse med delegation efter § 8 c, stk. 1, kan afskære kla-

geadgangen til ministeren.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2021.

Det foreslås i

stk. 2,

at § 1, nr. 1, 2 og 3, ikke finder anvendelse på ansøg-

ninger om godkendelse af projekter, jf. § 5, indgivet før lovens ikrafttræden,

idet sådanne ansøgninger om godkendelse skal behandles efter de hidtil gæl-

dende regler.

UDKAST

Formålet med bestemmelsen er at sikre, at projektforslag, indsendt inden

lovens ikrafttrædelse ikke bliver afvist af kommunalbestyrelsen som følge

af de nye regler.

Bestemmelsen vil medfører at ansøgninger om godkendelse af fjernkølings-

projekter, som er indgivet før lovens ikrafttrædelse, ikke vil skulle opfylde

kravet om at fremme effektiv fjernkøling, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, ud fra

definitionen i lovforslagets § 1, nr. 1. Bestemmelsen vil endvidere medføre,

at førnævnte ansøgninger ikke skal opfylde kravet i lovforslagets § 1, nr. 3,

om, at projektforslaget sammenlignet med et relevant alternativt scenarie

målbart skal reducere den mængde energi, der er påkrævet for at forsyne en

enhed med køling.

Det vil således, for ansøgninger om godkendelse af fjernkølingsprojekter,

som er indgivet før lovens ikrafttrædelse, være de hidtidige regler, der finder

anvendelse.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, fordi hovedlovene ikke gæl-

der eller kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland.

UDKAST

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om fjernkøling, jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 804 af 12. august

2019, som ændret ved lov nr. x af

x, foretages følgende ændringer:

§ 1

indsættes som

stk. 4:

»Stk. 4.

Ved effektiv fjernkøling

forstås et fjernkølesystem, der an-

vender mindst 50 pct. vedvarende

energi, 50 pct. spildvarme, 75 pct.

kraftvarme eller 50 pct. af en kom-

bination af sådan energi og varme.«

§ 2.

Kommuner, der helt eller delvis

§ 2

affattes således:

»§

Kommuner kan udøve

ejer fjernvarmevirksomheder kan

fjernkølingsvirksomhed inden

udøve fjernkølingsvirksomhed med

henblik på at fremme energieffektiv

for egen kommunegrænse, når

1) kommunen helt eller

køling og udnytte synergieffekter

delvist ejer varmeforsy-

med fjernvarme.

ningsvirksomhed, og

2) fjernkølingsaktiviteten

er med til at fremme ef-

fektiv fjernkøling.

Stk. 2.

En kommune kan udøve

fjernkølingsvirksomhed i andre

kommuner, når betingelserne i stk.

1 er opfyldt, og når

1) fjernkølingsvirksomhe-

den udøves inden for et

område udlagt til fjern-

varme, som forsynes af

den varmeforsynings-

virksomhed, som kom-

munen, jf. stk. 1, nr. 1,

UDKAST

er helt eller delvist ejer

af, eller

fjernkølingsvirksomhe-

den udnytter synergief-

fekter med den fjern-

varme, som kommunen,

jf. stk. 1, nr. 1, er helt

eller delvist ejer

af.«

§ 5. ---

Stk. 1.

–

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen god-

kender projekter vedrørende etable-

ring af nye eller omfattende renove-

ring af eksisterende kommunale

fjernkølingsanlæg med en indfyret

termisk effekt på 20 MW eller der-

under. Kommunalbestyrelsen kan

alene godkende et fjernkølingspro-

jekt, som fremmer energieffektiv

køling og udnytter synergieffekter

med fjernvarme.

§ 5, stk. 2, 2. pkt.

affattes således:

»Kommunalbestyrelsen

kan

alene godkende et fjernkølingspro-

jekt, som fremmer effektiv fjernkø-

ling og som sammenlignet med et

relevant alternativt scenarie, mål-

bart reducerer den mængde energi,

der er påkrævet for at forsyne en

enhed med køling.«

§ 6 a

indsættes som

stk. 2 og 3:

»Stk.

Klima-, energi- og for-

syningsministeren fører tilsyn med

regler fastsat i medfør af stk. 1.

Stk. 3.

Klima-, energi- og forsy-

ningsministeren kan fastsætte nær-

mere regler om tilsyn med regler

fastsat i medfør af stk. 1, herunder

indhentning af nødvendige oplys-

ninger i forbindelse med tilsyn.«

Efter § 8 b indsættes:

»§

8 c.

Klima-, energi- og forsy-

ningsministeren kan til sikring af

Danmarks forpligtigelser i henhold

til EU-retten, forsyningssikkerhed

§ 6 a.

Klima-, energi- og forsy-

ningsministeren kan fastsætte reg-

ler om fakturering og fakturerings-

oplysninger til fjernkølingskunder

og om disse kunders adgang til for-

brugeroplysninger.

UDKAST

og til opfølgning af energi- og mil-

jøpolitiske målsætninger, herunder

til udarbejdelse af det nødvendige

datagrundlag i forbindelse hermed,

pålægge de af loven omfattede

fjernkølingsanlæg at udarbejde og

udlevere nærmere angivne oplys-

ninger om fjernkølingsanlæggenes

produktions- og kapacitetsmæssige

forhold samt om de af fjernkølings-

anlæggene købte og solgte ydelser,

mv.

Stk. 2.

Klima-, energi- og forsy-

ningsministeren kan fastsætte nær-

mere regler om oplysningspligten

efter stk. 1.

§ 8 d.

Klima-, energi- og forsy-

ningsministeren kan bemyndige

Forsyningstilsynet, en under mini-

steriet oprettet institution eller an-

den myndighed til at udøve de be-

føjelser, der i denne lov er tillagt

ministeren.

Stk. 2.

Klima-, energi- og forsy-

ningsministeren kan fastsætte reg-

ler om at afgørelser truffet af en in-

stitution under Klima-, Energi og

Forsyningsministeriet, Forsynings-

tilsynet eller anden myndighed i

henhold til en bemyndigelse i stk. 1

ikke skal kunne indbringes for

klima-, energi- og forsyningsmini-

steren.«