Kontor/afdeling
Center for forsyning
Dato
04-06-2021
J nr.
2020 - 9265
Til høringsparterne på vedlagte liste
/LIHE
Høring over lov om ændring af lov om fjernkøling (Geografisk afgrænsning og
myndighedsgodkendelse af kommunal fjernkølingsaktivitet, dataind-
beretningskrav og ophævelse af synergikrav).
Energistyrelsen sender hermed vedlagte udkast til lovforslag om ændring af lov om
fjernkøling i høring.
Energistyrelsen skal venligst anmode om at modtage eventuelle høringssvar
senest
fredag d. 2. juli 2021.
Høringssvaret med angivelse af journalnummer 2020-9565 bedes sendt til
med kopi til
Baggrund og indhold
Formålet med lovforslaget er at implementere fjernkølingsinitiativerne fra
Energiaftalen af 29. juni 2018 og initiativerne fra den danske analyse fra december
2020 udarbejdet i henhold til energieffektiviseringsdirektivets art. 14 (analyse af det
samfundsøkonomiske potentiale for effektiv køling). Initiativerne fra Energiaftalen
omfatter frit teknologivalg og bedre muligheder for drift af fjernkølingsprojekter på
tværs af kommunegrænser. Initiativerne implementeres ved en ophævelse af det
generelle synergikrav samt fastsættelse af klarere regler for den geografiske
afgrænsning af kommunal fjernkølingsaktivitet. Initiativerne fra den danske analyse
omfatter klare regler for myndighedsgodkendelse af fjernkølingsprojekter, herunder
en præcisering af hvornår et fjernkølingsprojekt opfylder betingelsen om at være
effektivt, samt krav om, at fjernkølingsvirksomheder indberetter produktions- og
kapacitetsdata for at skabe et bedre datagrundlag for sektoren. Derudover indføres
der en bemyndigelse til, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan udflytte
tilsynet med sektoren, hvis der i fremtiden kommer ønske herom.
Energistyrelsen
Det foreslås, at loven skal træde i kraft d. 1. januar 2022.
Lovforslagets hovedindhold gennemgås nedenfor.
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
Niels Bohrs Vej 8
6700 Esbjerg
T: +45 3392 6700
www.ens.dk
Side 1/3