Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
KEF Alm.del Bilag 34
Offentligt
2267264_0001.png
UDKAST
Forslag
til
Lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede pro-
dukter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elek-
tromagnetiske forhold
1
(Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forord-
ning 2019/1020)
§1
I lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, jf. lovbekendt-
gørelse nr. 1093 af 1. november 2019, foretages følgende ændringer:
1.
Fodnoten
til lovens titel affattes således: »Loven gennemfører Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2009/125/EF af 21. oktober 2009 om ram-
merne for fastlæggelse af krav til miljøvenligt design af energirelaterede
produkter (omarbejdning), EU-Tidende 2009, nr. L 285, side 10, som æn-
dret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU af 25. oktober
2012 om energieffektivitet, om ændring af direktiv 2009/125/EF og
I loven er der medtaget visse bestemmelser fra Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2019/1020/EU
af 20. juni 2019 om markedsovervågning og produktoverensstemmelse og om ændring af direktiv
2004/42/EF og forordning (EF) nr. 765/2008 og (EU) nr. 305/2011, EU-Tidende 2019, nr. L 169, side 1.
Ifølge artikel 288 i EUF-Traktaten gælder en forordning umiddelbart i hver medlemsstat. Gengivelsen af
disse bestemmelser i loven er således udelukkende begrundet i praktiske hensyn og berører ikke forordnin-
gens umiddelbare gyldighed i Danmark. Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2009/125/EF af 21. oktober 2009 om rammerne for fastlæggelse af krav til
miljøvenligt design af energirelaterede produkter (omarbejdning), EU-Tidende 2009, nr. L 285, side 10,
som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU af 25. oktober 2012 om energieffek-
tivitet, om ændring af direktiv 2009/125/EF og 2010/30/EU samt om ophævelse af direktiv 2004/8/EF og
2006/32/EF, EU-Tidende 2012, nr. L 315, side 1. Loven gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv 1999/94/EF af 13. december 1999 om adgang til forbrugeroplysninger om brændstoføkonomi og
CO
2
-emissioner i forbindelse med markedsføring af nye personbiler, EF-Tidende 2000, nr. L 12, side 16.
Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/30/EU af 26. februar 2014 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om elektromagnetisk
kompatibilitet, EU-Tidende 2014, nr. L 96, side 79, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/53/EU af 16. april 2014 om harmonisering af medlemsstaternes love om tilgængeliggørelse af radio-
udstyr på markedet og om ophævelse af direktiv 1999/5/EF, EU-Tidende 2014, nr. L 153, side 62, og dele
af Kommissionens direktiv 2008/63/EF af 20. juni 2008 om konkurrence på markederne for teleterminal-
udstyr, EU-Tidende 2008, nr. L 162, side 20.
1
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
2010/30/EU samt om ophævelse af direktiv 2004/8/EF og 2006/32/EF, EU-
Tidende 2012, nr. L 315, side 1, som senest ændret ved Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2018/2002 af 11. december 2018 om ændring af direktiv
2012/27/EU om energieffektivitet, EU-Tidende 2018, nr. L 328, side 210. I
loven er der medtaget visse bestemmelser fra Europa-Parlamentets og Rå-
dets forordning 2019/1020/EU af 20. juni 2019 om markedsovervågning og
produktoverensstemmelse og om ændring af direktiv 2004/42/EF og forord-
ning 2008/765/EF og 2011/305/EU, EU-Tidende 2019, nr. L 169, side 1.
Ifølge artikel 288 i EUF-Traktaten gælder en forordning umiddelbart i hver
medlemsstat. Gengivelsen af disse bestemmelser i loven er således udeluk-
kende begrundet i praktiske hensyn og berører ikke forordningens umiddel-
bare gyldighed i Danmark.«
2.
Overalt i loven bortset fra i § 10, stk. 1, og § 13, stk. 4 og 5, ændres
»Erhvervsministeren« til: »Kontrolmyndigheden«, »erhvervsministeren«
til: »kontrolmyndigheden« og »erhvervsministerens« til: »kontrolmyndig-
hedens«.
3.
I
§ 2,
indsættes som nyt nummer:
»1)
Bemyndiget repræsentant:
Enhver fysisk eller juridisk person, der
er etableret i EU/EØS, og som har fået skriftlig fuldmagt fra producenten,
herunder fabrikanten, til i dennes navn at opfylde alle eller en del af forplig-
telserne efter loven eller regler fastsat i medfør af loven eller en gennemfø-
relsesforanstaltning eller markedsovervågningsforordningen.«
Nr. 1 bliver herefter nr. 2.
4.
I
§ 2, nr. 1,
der bliver til nr. 2, ændres »med henblik på distribution eller
anvendelse i EU/EØS, enten mod betaling eller gratis.« til: »med henblik på
distribution, forbrug eller anvendelse i EU/EØS som led i erhvervsvirksom-
hed, enten mod betaling eller gratis.«
5.
I
§ 2,
indsættes efter nr. 1, der bliver nr. 2, to nye numre:
»3)
Distributør:
Enhver fysisk eller juridisk person i forsyningskæden,
bortset fra producenten, herunder fabrikanten, eller importøren, som gør et
produkt tilgængeligt på markedet.
4)
Erhvervsdrivende:
Producenten, herunder fabrikanten, den bemyn-
digede repræsentant, importøren, distributøren, udbyderen af distributions-
tjenester eller enhver anden fysisk eller juridisk person, der har forpligtelser
i forbindelse med fremstillingen, tilgængeliggørelsen på markedet eller
ibrugtagningen af produkter, som er omfattet af loven eller regler fastsat i
medfør af loven eller en gennemførelsesforanstaltning for produktet.«
Nr. 2-3 bliver herefter nr. 5-6.
6.
I
§ 2,
indsættes efter nr. 3, der bliver nr. 6, et nyt nummer:
Side
2
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
»7)
Fabrikant:
Enhver fysisk eller juridisk person, som fremstiller et
produkt eller får et produkt konstrueret eller fremstillet og markedsfører
dette produkt under sit navn eller varemærke, og som er identisk med be-
grebet ”producent” i ecodesigndirektivets og lovens forstand.«
Nr. 4 bliver herefter nr. 8.
7.
I
§ 2,
indsættes efter nr. 4, der bliver nr. 8, et nyt nummer:
»9)
Gøre tilgængelig på markedet:
Enhver levering af et produkt med
henblik på distribution, forbrug eller anvendelse på EU-markedet som led i
erhvervsvirksomhed mod eller uden vederlag.«
Nr. 5-8 bliver herefter nr. 10-13.
8.
I
§ 2,
indsættes efter nr. 8, der bliver nr. 13, et nyt nummer:
»14)
Onlinegrænseflade:
Enhver form for software, herunder et web-
sted, dele af et websted eller en applikation, der drives af eller på vegne af
en erhvervsdrivende, og som giver slutbrugere adgang til den erhvervsdriv-
endes produkter.«
Nr. 9 bliver herefter nr. 15.
9.
I
§ 2, nr. 9,
der bliver nr. 15, indsættes efter », med henblik på produkter-
nes omsætning eller ibrugtagning«: », og som markedsfører dette produkt«,
efter »under producentens navn eller varemærke« indsættes: »,« og efter
»eller med henblik på producentens egen anvendelse« indsættes: », herunder
en fabrikant som defineret i markedsovervågningsforordningen artikel 3, nr.
8, jf. § 2, stk. 1, nr. 7«.
10.
I
§ 2,
indsættes efter nr. 9, der bliver nr. 15, to nye numre:
»16)
Udbyder af distributionstjenester:
Enhver fysisk eller juridisk per-
son, der som led i erhvervsvirksomhed udbyder mindst to af følgende tjene-
ster: oplagring, emballering, adressering og forsendelse uden at have ejer-
skab over de pågældende produkter, undtagen posttjenester som defineret i
artikel 2, nr. 1), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/67/EF, pakke-
leveringstjenester som defineret i artikel 2, nr. 2), i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning 2018/644/EU, og alle andre posttjenester eller godstrans-
porttjenester.
17)
Udbyder af informationssamfundstjenester:
En udbyder af en tje-
neste som defineret i artikel 1, stk. 1, litra b), i Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2015/1535/EU.«
11.
§ 2, nr. 10,
ophæves.
12.
I
§ 3
indsættes som
stk. 2:
»Stk. 2.
Klima-, energi- og forsyningsministeriet kan fastsætte regler eller
træffe bestemmelser med henblik på at gennemføre eller anvende EU-regler
Side
3
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
om forhold, der er omfattet af denne lov, herunder forordninger, direktiver,
afgørelser og beslutninger om miljøvenligt design af energirelaterede pro-
dukter, herunder regler om forbud og påbud samt sanktioner ved manglende
overholdelse af forordninger, direktiver, afgørelser og beslutninger.«
13.
I
§ 4, stk. 1,
ændres »regler fastsat i medfør af loven eller en gennemfø-
relsesforanstaltning påhviler den producent, som bringer produktet i omsæt-
ning, eller dennes repræsentant.« til: »regler fastsat i medfør af loven eller
en gennemførelsesforanstaltning påhviler den producent, herunder fabri-
kant, som bringer produktet i omsætning, eller dennes bemyndigede repræ-
sentant.«
14.
I
§ 4, stk. 2,
indsættes efter »Er producenten«: », herunder fabrikanten,
« og efter »og findes der ingen« indsættes: »bemyndiget«.
15.
I
§ 4, stk. 3,
indsættes efter »påhviler ansvaret efter stk. 1«: »en udbyder
af distributionstjenester, og findes der ikke en udbyder af distributionstjene-
ster, påhviler ansvaret efter stk. 1«.
16.
I
§ 7
indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om,
at udtagelse af produkter til kontrol efter stk. 2, kan ske ved brug af skjult
identitet«.
Stk. 3-6 bliver herefter stk. 4-7.
17.
I
§ 7, stk. 2, nr. 1,
ændres »stk. 5« til: »stk. 6«.
18.
I
§ 7, stk. 3,
der bliver stk. 4, indsættes efter »stk. 2«: » og 3«.
19.
I
§ 7, stk. 6,
der bliver stk. 7, ændres »stk. 4 og 5« til: »stk. 5 og 6«.
20.
Efter
§ 7,
indsættes:
Ȥ
7 a.
Den ansvarlige efter § 4, som har bragt et energirelateret produkt
i omsætning, eller den erhvervsdrivende, som har gjort et energirelateret
produkt tilgængeligt på markedet, skal straks underrette kontrolmyndighe-
den og samarbejde med myndigheden, hvis vedkommende har grund til at
tro, at et energirelateret produkt udgør en risiko og give nærmere oplysnin-
ger om produktets manglende overensstemmelse og de foranstaltninger, der
er truffet for at fjerne risikoen. Den erhvervsdrivende skal ligeledes straks
underrette den ansvarlige efter § 4 om risikoen og give nærmere oplysninger
om produktets manglende overensstemmelse og de foranstaltninger, der er
truffet for at fjerne risikoen.
Side
4
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
Stk. 2.
Udbydere af informationssamfundstjenester skal på anmodning af
kontrolmyndigheden og i særlige tilfælde samarbejde med kontrolmyndig-
heden med henblik på at fremme ethvert tiltag, der træffes, for at eliminere
eller, hvis dette ikke er muligt, begrænse risiciene forbundet med et energi-
relateret produkt, der udbydes eller var udbudt til salg online gennem deres
tjenester.«
21.
I
§ 8
indsættes efter stk. 1 som to nye stykker:
»Stk. 2.
Den ansvarlige efter § 4 skal angive sit navn, registrerede firma-
navn eller registrerede varemærke og kontaktoplysninger, herunder post-
adresse, på det energirelaterede produkt, som den ansvarlige efter § 4 brin-
ger i omsætning, eller på dets emballage, pakken eller et ledsagelsesdoku-
ment.
Stk. 3.
Den ansvarlige producent, herunder fabrikant, efter § 4, stk. 1, skal
have en bemyndiget repræsentant, hvor dette er krævet, og skal give den
bemyndigede repræsentant de fornødne beføjelser eller midler til at udføre
opgaven.«
22.
Overskriften
og
underoverskriften
til kapitel 3 affattes således:
»Kapitel 3
Kontrol m.v.
Kontrolmyndighed, oplysningspligt m.v.«
23.
§ 10, stk. 1,
affattes således:
»Erhvervsministeren, eller den ministeren bemyndiger hertil, fører kontrol
med, at et energirelateret produkt er i overensstemmelse med de krav, der er
fastsat i loven, regler fastsat i medfør af loven eller en gennemførelsesfor-
anstaltning og påser, at et energirelateret produkt er i overensstemmelse med
overensstemmelseserklæringen efter § 7, stk. 1. Erhvervsministeren, eller
den ministeren bemyndiger hertil, fører endvidere kontrol med overholdelse
af loven, regler fastsat i medfør af loven og gennemførelsesforanstaltnin-
ger.«
24.
I
§ 10, stk. 2,
ændres »tilsyn« til: »kontrol«.
25.
I
§ 10, stk. 3,
indsættes efter »oplysninger, som er nødvendige for vare-
tagelsen af erhvervsministerens opgaver efter stk. 1«: », på et sprog, der er
let forståeligt, herunder relevante dokumenter, tekniske specifikationer,
data, oplysninger om overensstemmelse og tekniske aspekter ved produktet,
herunder adgang til indlejret software, oplysninger, som er nødvendige for
at kunne fastslå ejerskabet af en onlinegrænseflade m.v.«.
Side
5
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
26.
I
§ 10, stk. 4,
indsættes efter »oplysninger, som er nødvendige for at
kunne afgøre, hvem der er ansvarlig for produktet, jf. § 4«: », og relevante
dokumenter, tekniske specifikationer, data eller oplysninger om overens-
stemmelse og tekniske aspekter af produktet, herunder adgang til indlejret
software, oplysninger om mængder af energirelaterede produkter på marke-
det og om andre produktmodeller, der har de samme tekniske egenskaber
som det pågældende energirelaterede produkt. Enhver, som markedsfører
eller erhvervsmæssigt ibrugtager et energirelateret produkt skal endvidere
efter anmodning give alle oplysninger, der er nødvendige for at kunne fast-
slå ejerskabet til en onlinegrænseflade m.v.«.
27.
§ 10, stk. 5,
ophæves.
28.
Efter
§ 10
indsættes:
Ȥ 10 a.
Kontrolmyndigheden kan i kontroløjemed indsamle og be-
handle, herunder samkøre, oplysninger fra andre offentlige myndigheder og
fra offentligt tilgængelige kilder.
Stk. 2.
Kontrolmyndigheden kan i kontroløjemed behandle, herunder
samkøre, oplysninger, som myndigheden, ud over de tilfælde der er nævnt i
stk. 1, er i besiddelse af.
Stk. 3.
Kontrolmyndigheden kan i kontroløjemed indsamle og behandle,
herunder samkøre, ikke-offentligt tilgængelige oplysninger fra offentlige og
private virksomheder og erhvervs- eller forbrugerorganisationer.
Adgang til lokaliteter og transportmidler
§ 10 b.
Kontrolmyndigheden har til enhver tid mod behørig legitimation
og uden retskendelse adgang til alle erhvervsmæssige lokaliteter og trans-
portmidler, hvor der kan findes energirelaterede produkter med henblik på
at kunne udtage energirelaterede produkter til måling og kontrol af, at disse
er i overensstemmelse med krav i regler fastsat i medfør af loven eller en
gennemførelsesforanstaltning.
Stk. 2.
Kontrolmyndigheden kan som led i kontrolbesøget foretage tek-
niske undersøgelser af et energirelateret produkt på stedet.
Stk. 3.
Kontrolmyndigheden kan som en del af dokumentationen af kon-
trolbesøget fotografere og optage video samt medtage prøver til nærmere
analyse eller undersøgelse.
Stk. 4.
Kontrolmyndigheden kan være bistået af en eller flere uaf-
hængige sagkyndige i forbindelse med adgangen efter stk. 1 og tekniske un-
dersøgelser efter stk. 2.
Side
6
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
Stk. 5.
Politiet yder om nødvendigt bistand til gennemførelse af kontrol
som nævnt i stk. 1. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan efter for-
handling med justitsministeren fastsætte nærmere regler herom.«
29.
Efter
§ 10 b
indsættes før § 11 som ny underoverskrift:
»Forbud, påbud m.v.«.
30.
§ 11
affattes således:
Ȥ
11.
Er et produkt ikke i overensstemmelse med, eller lever en er-
hvervsdrivende ikke op til regler i denne lov, regler fastsat i medfør af denne
lov eller gennemførelsesforanstaltninger, kan kontrolmyndigheden træffe
følgende afgørelser over for enhver, der har bragt et produkt i omsætning
efter § 4, eller som har været et led i afsætningen af et produkt, eller der
erhvervsmæssigt ibrugtager produktet:
1) Påbud om at bringe det energirelaterede produkt i overensstem-
melse med kravene.
2) Påbud om at sikre, at det energirelaterede produkt ikke udgør en
risiko.
3) Påbud om at overholde visse betingelser, inden det energirelate-
rede produkt bringes i omsætning eller gøres tilgængeligt på
markedet.
4) Påbud om at advare brugerne om de risici, der er ved produktet
eller at anbringe advarsler på produktet.
5) Påbud om at standse markedsføring, der kan vildlede brugerne.
6) Forbud mod at bringe produktet i omsætning eller gøre det til-
gængeligt på markedet eller forbud mod markedsføring eller er-
hvervsmæssig ibrugtagning af et energirelateret produkt.
7) Påbud om at tilbagetrække produktet fra markedet.
8) Påbud om at tilbagekalde produktet fra brugerne.
9) Påbud om at destruere produktet på forsvarlig måde eller på an-
den vis gøre det ubrugeligt.
Stk. 2.
Kontrolmyndigheden underretter Europa-Kommissionen og de
øvrige medlemsstater om enhver afgørelse i medfør af stk. 1, med angivelse
af årsagerne hertil.
Stk. 3.
Kontrolmyndigheden kan lægge undersøgelser af energirelaterede
produkter, som er gennemført i en anden EU-medlemsstat, og afgørelser,
som er truffet i en anden EU-medlemsstat, til grund og træffe afgørelse i
medfør af stk. 1, eller § 11 b, over for erhvervsdrivende, som bringer et til-
svarende energirelateret produkt i omsætning eller gør det tilgængeligt på
markedet, medmindre kontrolmyndigheden er nået til den modsatte konklu-
sion på grundlag af sin egen kontrol.«
Side
7
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
31.
Efter
§ 11
indsættes:
Ȥ
11 a.
Kontrolmyndigheden kan træffe afgørelse over for den ansvar-
lige efter § 4, der har bragt et energirelateret produkt i omsætning, den er-
hvervsdrivende, der har gjort det energirelaterede produkt tilgængeligt på
markedet, og enhver anden erhvervsdrivende, der har en tilknytning til pro-
duktet end den, der har bragt produktet i omsætning eller gjort det tilgænge-
ligt på markedet, om på relevant måde at bidrage til at begrænse og forhindre
risici i at opstå.
Indhold på onlinegrænseflader
§ 11 b.
Kontrolmyndigheden kan påbyde ejeren af en onlinegrænseflade
at ændre eller fjerne indhold, der henviser til et energirelateret produkt, der
ikke er i overensstemmelse med regler i denne lov, regler fastsat i medfør af
denne lov eller en gennemførelsesforanstaltning.
§ 11 c.
Der kan ske blokering af en onlinegrænseflade, hvis et påbud efter
§ 11 b ikke er efterkommet, eller onlinegrænsefladen gentagne gange har
solgt eller formidlet salg af energirelaterede produkter, der udgør en alvorlig
risiko.
Stk. 2.
Afgørelse efter stk. 1 om blokering af en onlinegrænseflade træffes
af retten ved kendelse efter kontrolmyndighedens begæring. Inden retten
træffer afgørelse, skal den så vidt muligt give parten, som indgrebet retter
sig mod, adgang til at udtale sig. I kendelsen anføres de konkrete omstæn-
digheder i sagen, hvorpå det støttes, at betingelserne for indgrebet er opfyldt.
Stk. 3.
Det påhviler udbydere af informationssamfundstjenester at bistå
kontrolmyndigheden ved gennemførelsen af kendelser efter stk. 2.
Stk. 4.
Kontrolmyndigheden skal påse, at et indgreb efter stk. 1 ikke op-
retholdes ud over det tidsrum, hvor grundlaget for blokeringen er til stede.
Kontrolmyndigheden skal af egen drift eller på foranledning af den, som
indgrebet retter sig mod, træffe afgørelse om ophævelse af blokeringen.
Stk. 5.
Fremsætter den, som indgrebet efter stk. 1 retter sig mod, anmod-
ning om, at blokeringen ophæves, og støttes denne anmodning på, at der er
sket væsentlige ændringer i indholdet af onlinegrænsefladen, skal kontrol-
myndigheden, hvis blokeringen ikke ophæves i medfør af stk. 4, snarest mu-
ligt indbringe spørgsmålet for retten. Retten afgør ved kendelse, om indgre-
bet skal opretholdes. Tages en anmodning ikke til følge, kan ny anmodning
ikke fremsættes, før der er forløbet 3 måneder fra kendelsens afsigelse.«
32.
Efter
§ 11 c
indsættes før § 12 som ny underoverskrift:
»Offentliggørelse«.
Side
8
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
33.
I
§ 12, stk. 1,
indsættes efter »offentliggør«: »resultater af kontrol og «,
og ændres »§ 11, stk. 1-5« til: »§ 11, § 11 a, § 11 b og § 11 c«.
34.
I
§ 12, stk. 2,
ændres »tilsynsresultater« til: »kontrolresultater«.
35.
Overskriften
til kapitel 4 affattes således:
»Kapitel 4
Delegation til andre statslige myndigheder, organer m.v.«.
36.
§ 13, stk. 1,
ophæves.
Stk. 2 til 6 bliver herefter stk. 1 til 5.
37.
I
§ 13, stk. 2,
der bliver stk. 1, ændres »tilsyn« til: »kontrol«.
38.
I
§ 13, stk. 3,
der bliver stk. 1, indsættes efter »der i loven er tillagt klima-
, energi- og forsyningsministeren«: », eller den ministeren bemyndiger her-
til«.
39.
I
§ 13, stk. 4, 1. pkt.,
der bliver stk. 3, 1. pkt., udgår »tilsyn,«, og i
2. pkt.,
ændres »§ 10, stk. 5« til: »§ 10 b«, og efter »eller træffe afgørelse efter §
11« indsættes: », § 11 a, § 11 b, og § 11 c«.
40.
I
§ 13, stk. 5,
der bliver stk. 4, ændres »tilsyn« til: »kontrol« og »stk. 4«
ændres til: »stk. 3«.
41.
I
§ 14,
stk. 1-6 og 8, ændres »Natur- og Miljøklagenævnet« til: »Miljø-
og Fødevareklagenævnet«.
42.
Kapitel 6
affattes således:
»Kapitel 6
Straf m.v.
Tvangsbøder
§ 14 a.
Kontrolmyndigheden kan pålægge udbydere af informationssam-
fundstjenester tvangsbøder med henblik på at gennemtvinge handlinger,
som det påhviler udbyderne at foretage efter § 11 b og § 11 c.
Side
9
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
Straf
§ 15.
Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes
med bøde den, der
1) undlader at afgive oplysninger, som vedkommende er forpligtet til
at give efter § 7 a, stk. 1, og § 10, stk. 3 og 4, eller som afgiver
urigtige eller vildledende oplysninger,
2) undlader at opfylde sine forpligtelser efter § 7 a, stk. 2, og 8, stk. 1,
3) undlader at angive oplysninger efter § 8, stk. 2, eller som afgiver
urigtige eller vildledende oplysninger,
4) ikke har en bemyndiget repræsentant, hvor dette er krævet, eller
ikke har givet den bemyndigede repræsentant de fornødne beføjel-
ser eller midler til at udføre opgaven, jf. § 8, stk. 3,
5) undlader at give kontrolmyndigheden adgang efter § 10 b til udta-
gelse af produkter, som nævnt i § 10 b,
6) overtræder eller undlader at efterkomme en afgørelse efter § 11, §
11 a og § 11 b, eller
7) omgår eller unddrager sig kontrolmyndighedens kontrol eller forsø-
ger herpå.
Stk. 2.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan i regler, der udstedes
i medfør af denne lov, fastsætte bødestraf for overtrædelse af disse regler.
Stk. 3.
Er der ved en overtrædelse opnået en økonomisk fordel, konfi-
skeres denne efter reglerne i straffelovens 9. kapitel, selv om der ved over-
trædelsen ikke er forvoldt skade på miljøet eller fremkaldt fare herfor. Kan
der ikke ske konfiskation, skal der tages særskilt hensyn hertil ved strafud-
måling af bøde, herunder en eventuel tillægsbøde.
Stk. 4.
Har nogen ved én eller flere handlinger begået flere overtrædelser
og undladelser af denne lov, eller regler fastsat i medfør af denne lov, og
medfører overtrædelserne og undladelserne idømmelse af bøde, sammen-
lægges bødestraffen for hver overtrædelse. Har nogen ved én eller flere
handlinger overtrådt denne lov, eller regler fastsat i medfør af denne lov, og
én eller flere andre love, og medfører overtrædelserne idømmelse af bøde,
sammenlægges bødestraffen for hver overtrædelse af denne lov, eller regler
fastsat i medfør af denne lov, og bødestraffen for overtrædelsen af den eller
de andre love.
Stk. 5.
Bestemmelserne i stk. 4 kan fraviges, når særlige grunde taler
herfor.
Stk. 6.
Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar
efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«
Side
10
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
§2
I lov om supplerende bestemmelser til forordning om opstilling af rammer
for energimærkning m.v. (produktenergimærkningsloven), jf. lov nr. 1521
af 18. december 2018, foretages følgende ændringer:
1.
Overalt i loven ændres »Tilsynsmyndighed« til: »Kontrolmyndighed«,
»tilsynsmyndighed« til: »kontrolmyndighed«, »tilsynsmyndigheden« til:
«kontrolmyndigheden«, »Tilsynsmyndigheden« til: «Kontrolmyndighe-
den«, og »tilsynsmyndighedens« til: »kontrolmyndighedens«.
2.
Overalt i loven ændres »tilsyn« til: »kontrol«.
3.
I
§ 1, stk. 1,
indsættes efter »ophævelse af direktiv 2010/30/EU (energi-
mærkningsforordningen)«: »og Europa-Parlamentets og Rådets forordning
1020/2019/EU af 20. juni 2019 om markedsovervågning og produktover-
ensstemmelse og om ændring af direktiv 2004/42/EF og forordning nr.
765/2008/EF og nr. 305/2011/EU (markedsovervågningsforordningen)«.
4.
I
§ 2, stk. 1,
indsættes som
2. pkt.:
»Erhvervsministeren, eller den ministeren bemyndiger hertil, fører endvi-
dere kontrol med, at regler fastsat i energimærkningsforordningen, delege-
rede retsakter, markedsovervågningsforordningen og regler fastsat i medfør
af denne lov, overholdes.«
5.
I
§ 2, stk. 3,
indsættes efter »kontrolmyndighedens kontrol efter stk. 1«:
», herunder relevante dokumenter, tekniske specifikationer, data, oplysnin-
ger om overensstemmelse og tekniske aspekter ved produktet, oplysninger
om mængder af energirelaterede produkter på markedet og om andre pro-
duktmodeller, der har de samme tekniske egenskaber som det pågældende
energirelaterede produkt, oplysninger, der er nødvendige for at kunne fastslå
ejerskabet til en onlinegrænseflade m.v.«.
6.
I
§ 2, stk. 4,
indsættes efter »hvorfra denne har erhvervet et energirelateret
produkt»: », relevante dokumenter, tekniske specifikationer, data eller op-
lysninger om overensstemmelse og tekniske aspekter af produktet, herunder
adgang til indlejret software, oplysninger om mængder af energirelaterede
produkter på markedet og om andre produktmodeller, der har de samme tek-
niske egenskaber som det pågældende energirelaterede produkt. Forhandle-
ren skal endvidere efter anmodning give alle oplysninger, der er nødvendige
for at kunne fastslå ejerskabet til en onlinegrænseflade m.v.«
7.
Efter
§ 2
indsættes:
Side
11
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
Ȥ
2 a.
Kontrolmyndigheden kan i kontroløjemed indsamle og behandle,
herunder samkøre, oplysninger fra andre offentlige myndigheder og fra of-
fentligt tilgængelige kilder.
Stk. 2.
Kontrolmyndigheden kan i kontroløjemed behandle, herunder
samkøre, oplysninger, som myndigheden, ud over de tilfælde der er nævnt i
stk. 1, er i besiddelse af.
Stk. 3.
Kontrolmyndigheden kan i kontroløjemed indsamle og behandle,
herunder samkøre, ikke-offentligt tilgængelige oplysninger fra offentlige og
private virksomheder og erhvervs- eller forbrugerorganisationer.«
8.
I
§ 3
indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk.
3.
Kontrolmyndigheden kan som led i sin kontrol med overholdel-
sen af kravene i energimærkningsforordningen, delegerede retsakter og reg-
ler fastsat i medfør af loven, jf. § 2, stk. 1, udtage ethvert energirelateret
produkt, herunder ved brug af skjult identitet.«
Stk. 3-6 bliver herefter stk. 4-7.
9.
Underoverskriften før § 4
og
§ 4
affattes således:
Adgang til lokaliteter og transportmidler
§ 4.
Kontrolmyndigheden har til enhver tid mod behørig legitimation og
uden retskendelse adgang til alle erhvervsmæssige lokaliteter og transport-
midler, hvor der kan findes energirelaterede produkter med henblik på at
kunne udtage energirelaterede produkter til måling og kontrol af, at disse er
i overensstemmelse med krav i regler fastsat i medfør af loven eller en gen-
nemførelsesforanstaltning.
Stk. 2.
Kontrolmyndigheden kan som led i kontrolbesøget foretage tek-
niske undersøgelser af et energirelateret produkt på stedet.
Stk. 3.
Kontrolmyndigheden kan som en del af dokumentationen af kon-
trolbesøget fotografere og optage video samt medtage prøver til nærmere
analyse eller undersøgelse.
Stk. 4.
Kontrolmyndigheden kan være bistået af en eller flere uaf-
hængige sagkyndige i forbindelse med adgangen efter stk. 1 og tekniske un-
dersøgelser efter stk. 2.
Stk. 5.
Politiet yder om nødvendigt bistand til gennemførelse af kontrol
som nævnt i stk. 1. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan efter for-
handling med justitsministeren fastsætte nærmere regler herom.«
10.
§ 5 affattes således:
Ȥ
5.
Kontrolmyndigheden kan for forhold vedrørende energirelaterede
produkter, der strider mod energimærkningsforordningen, delegerede rets-
akter, markedsovervågningsforordningen, loven eller regler fastsat i medfør
Side
12
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
af loven, træffe følgende afgørelser over for enhver, der har bragt et produkt
i omsætning eller taget det i brug, eller som har været et led i afsætningen
af et produkt:
1) Påbud om at bringe forhold vedrørende det energirelaterede pro-
dukt i overensstemmelse med kravene.
2) Påbud om at sikre, at det energirelaterede produkt ikke udgør en
risiko.
3) Påbud om at overholde visse betingelser, inden det energirelate-
rede produkt bringes i omsætning eller gøres tilgængeligt på
markedet.
4) Påbud om at advare brugerne om de risici, der er ved produktet
eller at anbringe advarsler på produktet.
5) Påbud om at standse markedsføring, der kan vildlede brugerne.
6) Forbud mod at bringe produktet i omsætning, tage det i brug,
gøre det tilgængeligt på markedet eller forbud mod markedsfø-
ring af produktet
7) Påbud om at tilbagetrække produktet fra markedet.
8) Påbud om at tilbagekalde produktet fra brugerne.
9) Påbud om at destruere produktet på forsvarlig måde eller på an-
den vis gøre det ubrugeligt.
Stk. 2.
Kontrolmyndigheden kan lægge undersøgelser af energirelaterede
produkter, som er gennemført i en anden EU-medlemsstat, og afgørelser,
som er truffet i en anden EU-medlemsstat, til grund og træffe afgørelse over
for en erhvervsdrivende, der markedsfører et tilsvarende energirelateret pro-
dukt over for danske forbrugere, i medfør af stk. 1.«
11.
Efter
§ 5
indsættes:
Ȥ
5 a.
Kontrolmyndigheden kan træffe afgørelse over for enhver anden
erhvervsdrivende, der har en tilknytning til produktet, end den, der har gjort
det energirelaterede produkt tilgængeligt på markedet, om på relevant måde
at bidrage til at begrænse og forhindre risici i at opstå.
Indhold på onlinegrænseflader
§ 5 b.
Kontrolmyndigheden kan påbyde ejeren af en onlinegrænseflade
at ændre eller fjerne indhold, der henviser til et energirelateret produkt, der
ikke er i overensstemmelse med de krav, der er fastsat i energimærknings-
forordningen, delegerede retsakter og regler fastsat i medfør af denne lov.
§ 5 c.
Der kan ske blokering af en onlinegrænseflade, hvis et påbud efter
§ 5 b ikke er efterkommet, eller onlinegrænsefladen gentagne gange har
solgt eller formidlet salg af produkter, der udgør en alvorlig risiko.
Side
13
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
Stk. 2.
Afgørelse efter stk. 1 om blokering af en onlinegrænseflade træffes
af retten ved kendelse efter kontrolmyndighedens begæring. Inden retten
træffer afgørelse, skal den så vidt muligt give parten, som indgrebet retter
sig mod, adgang til at udtale sig. I kendelsen anføres de konkrete omstæn-
digheder i sagen, hvorpå det støttes, at betingelserne for indgrebet er opfyldt.
Stk. 3.
Det påhviler udbydere af informationssamfundstjenester at bistå
kontrolmyndigheden ved gennemførelsen af kendelser efter stk. 2. Kontrol-
myndigheden kan pålægge udbydere af informationssamfundstjenester
tvangsbøder med henblik på at gennemtvinge handlinger, som det påhviler
udbyderne at foretage.
Stk. 4.
Kontrolmyndigheden skal påse, at et indgreb efter stk. 1 ikke op-
retholdes ud over det tidsrum, hvor grundlaget for blokeringen er til stede.
Kontrolmyndigheden skal af egen drift eller på foranledning af den, som
indgrebet retter sig mod, træffe afgørelse om ophævelse af blokeringen.
Stk. 5.
Fremsætter den, som indgrebet efter stk. 1 retter sig mod, anmod-
ning om, at blokeringen ophæves, og støttes denne anmodning af, at der er
sket væsentlige ændringer i indholdet af onlinegrænsefladen, skal kontrol-
myndigheden, hvis blokeringen ikke ophæves i medfør af stk. 4, snarest mu-
ligt indbringe spørgsmålet for retten. Retten afgør ved kendelse, om indgre-
bet skal opretholdes. Tages en anmodning ikke til følge, kan ny anmodning
ikke fremsættes, før der er forløbet 3 måneder fra kendelsens afsigelse.«
12.
I
§ 7, stk. 2,
ændres »§ 4, stk. 1«: til: »§ 4« og efter »§ 5« indsættes: »,
§ 5 a, § 5 b og § 5 c.«
13.
I
§ 8, stk. 1,
ændres »§ 5, stk. 1-6« til: »§ 5, § 5 a, § 5 b og § 5 c«.
14.
I
§ 10,
indsættes efter »herunder forordninger, direktiver«: », afgørel-
ser«.
15.
Kapitel 5
affattes således:
»Kapitel 5
Straf m.v.
Tvangsbøder
§ 11 a.
Kontrolmyndigheden kan pålægge udbydere af informationssam-
fundstjenester tvangsbøder med henblik på at gennemtvinge handlinger,
som det påhviler udbyderne at foretage efter § 5 b og § 5 c.
§ 12.
Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes
med bøde den, der
Side
14
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
1) som leverandør ikke overholder sine forpligtelser i henhold til
energimærkningsforordningens artikel 3, stk. 1, 1. eller 3. pkt., el-
ler stk. 2, 3, 4 eller 5,
2) som leverandør ikke overholder sin forpligtelse til at indlæse de
nødvendige oplysninger i produktdatabasen i henhold til energi-
mærkningsforordningens artikel 4, stk. 1 eller 2, stk. 4, 2. pkt., eller
stk. 6, 1. pkt., eller artikel 12, stk. 5, eller bilag I, stk. 1 eller stk. 3,
3) som forhandler ikke overholder sine forpligtelser i henhold til ener-
gimærkningsforordningens artikel 5,
4) som leverandør eller forhandler ikke overholder sine forpligtelser i
henhold til energimærkningsforordningens artikel 6,
5) som leverandør undlader at afgive oplysninger, som vedkommende
er forpligtet til at give efter § 2, stk. 3, eller afgiver urigtige eller
vildledende oplysninger,
6) som leverandør eller forhandler hindrer adgang til udtagelse af pro-
dukter, jf. § 4,
7) som forhandler undlader at afgive oplysninger, som vedkommende
er forpligtet til at give efter § 2, stk. 4, eller afgiver urigtige eller
vildende oplysninger,
8) Som kunde undlader at afgive oplysninger om, hvorfra et energire-
lateret produkt, som er omfattet af en delegeret retsakt, jf. § 2, stk.
5, er erhvervet,
9) som leverandør undlader at efterkomme anmodning om data i hen-
hold til energimærkningsforordningens artikel 12, stk. 6,
10) som leverandør undlader at stille en elektronisk udgave af den tek-
niske dokumentation til rådighed inden for 10 dage efter anmod-
ning herom i henhold til energimærkningsforordningens artikel 20,
stk. 3,
11) overtræder eller undlader at efterkomme en afgørelse efter § 5, stk.
1, nr. 1-9, § 5 a og 5 b, eller
12) omgår eller unddrager sig tilsynsmyndighedens kontrol eller forsø-
ger herpå.
Stk. 2.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan i regler, der udstedes
i medfør af denne lov, fastsætte bødestraf for overtrædelse af disse regler.
Stk. 3.
Har nogen ved én eller flere handlinger begået flere overtrædelser
og undladelser af denne lov, eller regler fastsat i medfør af denne lov, og
medfører overtrædelserne og undladelserne idømmelse af bøde, sammen-
lægges bødestraffen for hver overtrædelse. Har nogen ved én eller flere
handlinger overtrådt denne lov, eller regler fastsat i medfør af denne lov, og
én eller flere andre love, og medfører overtrædelserne idømmelse af bøde,
sammenlægges bødestraffen for hver overtrædelse af denne lov, eller regler
fastsat i medfør af denne lov, og bødestraffen for overtrædelsen af den eller
de andre love.
Side
15
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
Stk. 4.
Bestemmelserne i stk. 3 kan fraviges, når særlige grunde taler
herfor.
Stk. 5.
Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar
efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«
§3
I lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold, jf. lov nr. 260 af 16.
marts 2016, foretages følgende ændringer:
1.
Fodnoten
til lovens titel affattes således: »Loven indeholder bestemmel-
ser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/30/EU af 26. februar 2014 om harmonisering af medlemsstaternes lov-
givning om elektromagnetisk kompatibilitet, EU-Tidende 2014, nr. L 96,
side 79, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/53/EU af 16.
april 2014 om harmonisering af medlemsstaternes love om tilgængeliggø-
relse af radioudstyr på markedet og om ophævelse af direktiv 1999/5/EF,
EU-Tidende 2014, nr. L 153, side 62, og dele af Kommissionens direktiv
2008/63/EF af 20. juni 2008 om konkurrence på markederne for teletermi-
naludstyr, EU-Tidende 2008, nr. L 162, side 20. I loven er der medtaget
visse bestemmelser fra Europa-Parlamentets og Rådets forordning
2019/1020/EU af 20. juni 2019 om markedsovervågning og produktover-
ensstemmelse og om ændring af direktiv 2004/42/EF og forordning
2008/765/EF og 2011/305/EU, EU-Tidende 2019, nr. L 169, side 1. Ifølge
artikel 288 i EUF-Traktaten gælder en forordning umiddelbart i hver med-
lemsstat. Gengivelsen af disse bestemmelser i loven er således udelukkende
begrundet i praktiske hensyn og berører ikke forordningens umiddelbare
gyldighed i Danmark.
2.
I
§ 2, stk. 1, nr. 7,
ændres »og distributøren« til », distributøren og udby-
deren af distributionstjenester«.
3.
I
§ 2, stk. 1,
indsættes efter nr. 14 et nyt nummer:
»15) Onlinegrænseflade: Enhver form for software, herunder et websted,
dele af et websted eller en applikation, der drives af eller på vegne af en
erhvervsdrivende, og som giver slutbrugere adgang til den erhvervsdriven-
des produkter.«.
Nr. 15-17 bliver herefter nr. 16-18.
4.
I
§ 2, stk. 1,
indsættes som nr. 18:
»Risiko: Kombinationen af sandsynligheden for, at der forekommer en fare,
som forårsager skade, og skadens sværhedsgrad.«.
5.
I
§ 2, stk. 1,
indsættes efter nr. 19 to nye numre:
Side
16
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
»20) Udbyder af distributionstjenester: Enhver fysisk eller juridisk person,
der som led i erhvervsvirksomhed udbyder mindst to af følgende tjenester:
oplagring, emballering, adressering og forsendelse uden at have ejerskab
over de pågældende produkter, undtagen posttjenester.
21) Udbyder af informationssamfundstjenester: En udbyder af en tjeneste
som defineret i artikel 1, stk. 1, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2015/1535/EU.«.
6.
Efter
§ 3
indsættes:
»Ansvarlig
erhvervsdrivende
§ 3 a.
Et apparat må kun bringes i omsætning, hvis en erhvervsdrivende,
der er etableret i Den Europæiske Union, er ansvarlig for de i § 4, stk. 4, §
6, stk. 2-4, § 7, stk. 4, nr. 3 og 5-7, § 8, stk. 5, § 9, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3
og 4, og § 11 a, stk. 2, nr. 1-4, omhandlede opgaver med hensyn til dette
apparat.
Stk. 2.
Ved den i stk. 1 omhandlede erhvervsdrivende forstås enhver af
følgende:
a) En fabrikant, der er etableret i Den Europæiske Union.
b) En importør, når fabrikanten ikke er etableret i Den Europæiske
Union.
c) En bemyndiget repræsentant, som ved skriftlig fuldmagt fra fabri-
kanten er udpeget til at udføre de opgaver, der er fastsat i § 7, på
fabrikantens vegne.
d) En udbyder af distributionstjenester, der er etableret i Den Europæ-
iske Union, for så vidt angår de apparater, som denne håndterer, når
ingen anden erhvervsdrivende som omhandlet i litra a), b) og c) er
etableret i Den Europæiske Union.«.
7.
I
§ 4,
indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk.
4.
Fabrikanten skal sørge for, at overensstemmelseserklæringen
står til rådighed for Sikkerhedsstyrelsen i 10 år efter, at apparatet er blevet
bragt i omsætning, og sikre, at den tekniske dokumentation kan stilles til
rådighed for Sikkerhedsstyrelsen, hvis styrelsen anmoder herom.«.
Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 5 og 6.
8.
I
§ 4, stk. 6, nr. 4,
ændres »stk. 4« til: »stk. 5«.
9.
§ 5, stk. 1, 1. og 2. pkt.,
affattes således: »Fabrikantens navn, registrerede
firmanavn eller registrerede varemærke og kontaktoplysninger, herunder
postadresse, skal være angivet på apparatet eller på dets emballage, pakken
Side
17
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
eller et medfølgende dokument. Kontaktoplysningerne skal som udgangs-
punkt angives på apparatet, medmindre det ikke er muligt på grund af appa-
ratets beskaffenhed.«.
10.
I
§ 6, stk. 2,
ændres »Udgør et apparat, som fabrikanten har gjort tilgæn-
geligt på markedet, en risiko, skal fabrikanten straks underrette Energisty-
relsen om risikoen og« til: »Fabrikanten skal underrette Sikkerhedsstyrel-
sen, hvis vedkommende har grund til at tro, at et apparat udgør en risiko.
Fabrikanten skal«.
11.
I
§ 6,
indsættes efter stk. 2 som to nye stykker:
»Stk.
3.
Fabrikanten skal på grundlag af begrundet anmodning fra Sik-
kerhedsstyrelsen give styrelsen al information og dokumentation, der er
nødvendig for at konstatere apparatets overensstemmelse, på et sprog, der
er letforståeligt for Sikkerhedsstyrelsen.
Stk. 4.
Fabrikanten skal samarbejde med Sikkerhedsstyrelsen og skal
herunder efter en begrundet anmodning sikre, at der træffes øjeblikkelige
nødvendige korrigerende tiltag for at afhjælpe eventuelle tilfælde af mang-
lende overensstemmelse med de krav, der finder anvendelse på det pågæl-
dende apparat. Hvis dette ikke er muligt, skal fabrikanten begrænse de risici,
der er forbundet med det pågældende apparat, når det påbydes af Sikker-
hedsstyrelsen eller på eget initiativ, når fabrikanten skønner eller har grund
til at tro, at det pågældende apparat udgør en risiko.«.
12.
I
§ 7, stk. 1,
indsættes efter 1. pkt. som to nye punkter:
»Den bemyndigede repræsentant skal være bemyndiget af fabrikanten til at
udføre de i stk. 4 angivne opgaver, hvis der ikke findes en anden ansvarlig
erhvervsdrivende efter § 3 a. Den bemyndigede repræsentant skal udføre de
opgaver, der er fastsat i fuldmagten.«.
13.
§ 7, stk. 3,
affattes således:
»Den bemyndigede repræsentant skal råde over passende midler til at kunne
udføre sine opgaver efter stk. 4. Råder den bemyndigede repræsentant ikke
over passende midler, kan denne ikke anses for at være ansvarlig efter § 3
a.«.
14.
I
§ 7,
indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk.
4.
Den bemyndigede repræsentant skal
1) angive sit navn, registrerede firmanavn eller registrerede vare-
mærke og kontaktoplysninger, herunder postadresse, på appara-
tet eller på dets emballage, pakken eller et medfølgende doku-
ment,
Side
18
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
2) opbevare den tekniske dokumentation, jf. § 4, stk. 2, og EU-
overensstemmelseserklæringen, jf. § 4, stk. 3, i 10 år efter, at ap-
paratet er blevet bragt i omsætning,
3) verificere, at EU-overensstemmelseserklæringen og den tekni-
ske dokumentation, jf. nr. 2, er udarbejdet, og sørge for, at over-
ensstemmelseserklæringen står til rådighed for Sikkerhedsstyrel-
sen i 10 år efter, at apparatet er blevet bragt i omsætning, og
sikre, at den tekniske dokumentation i samme periode kan stilles
til rådighed for Sikkerhedsstyrelsen, hvis styrelsen anmoder
herom,
4) på anmodning give Sikkerhedsstyrelsen en kopi af fuldmagten
på et af Sikkerhedsstyrelsen fastsat EU-sprog,
5) på grundlag af begrundet anmodning fra Sikkerhedsstyrelsen
give styrelsen al information og dokumentation, der er nødven-
dig for at konstatere apparatets overensstemmelse, på et sprog,
der er letforståeligt for Sikkerhedsstyrelsen,
6) underrette Sikkerhedsstyrelsen, hvis den bemyndigede repræ-
sentant har grund til at tro, at et apparat udgør en risiko, og
7) samarbejde med Sikkerhedsstyrelsen og skal herunder efter en
begrundet anmodning sikre, at der træffes øjeblikkelige nødven-
dige korrigerende tiltag for at afhjælpe eventuelle tilfælde af
manglende overensstemmelse med de krav, der finder anven-
delse på det pågældende apparat. Hvis dette ikke er muligt, skal
den bemyndigede repræsentant begrænse de risici, der er forbun-
det med det pågældende apparat, når det påbydes af Sikkerheds-
styrelsen eller på eget initiativ, når den bemyndigede repræsen-
tant skønner eller har grund til at tro, at det pågældende apparat
udgør en risiko.«.
15.
I
§ 8, stk. 2,
ændres »stk. 5« til: »stk. 6«.
16.
§ 8, stk. 3, 1. og 2. pkt.,
affattes således:
»Importørens navn, registrerede firmanavn eller registrerede varemærke og
kontaktoplysninger, herunder postadresse, skal være angivet på apparatet
eller på dets emballage, pakken eller et medfølgende dokument. Kontaktop-
lysningerne skal som udgangspunkt angives på apparatet, medmindre det
ikke muligt på grund af apparatets beskaffenhed.«.
17.
§ 8, stk. 4, 2. pkt.,
ophæves.
18.
I
§ 8,
indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:
»Stk.
5.
Importøren skal verificere, at EU-overensstemmelseserklærin-
gen, jf. § 4, stk. 3, og den tekniske dokumentation, jf. § 4, stk. 2, er udarbej-
Side
19
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
det, og sørge for, at overensstemmelseserklæringen står til rådighed for Sik-
kerhedsstyrelsen i 10 år efter, at apparatet er blevet bragt i omsætning, og
sikre, at den tekniske dokumentation i samme periode kan stilles til rådighed
for Sikkerhedsstyrelsen, hvis styrelsen anmoder herom.«.
Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 6 og 7.
19.
§ 8, stk. 7,
ophæves.
20.
§ 9, stk. 2,
affattes således:
»Importøren skal underrette Sikkerhedsstyrelsen, hvis vedkommende har
grund til at tro, at et apparat udgør en risiko. Importøren skal give nærmere
oplysninger om apparatets manglende overensstemmelse og eventuelle for-
anstaltninger, der er truffet, for at fjerne risikoen. Udgør et apparat en risiko,
skal importøren endvidere underrette fabrikanten herom.«.
21.
I
§ 9,
indsættes efter stk. 2 som to nye stykker:
»Stk.
3.
Importøren skal på grundlag af begrundet anmodning fra Sik-
kerhedsstyrelsen give styrelsen al information og dokumentation, der er
nødvendig for at konstatere apparatets overensstemmelse, på et sprog, der
er letforståeligt for Sikkerhedsstyrelsen.
Stk. 4.
Importøren skal samarbejde med Sikkerhedsstyrelsen og skal
herunder efter en begrundet anmodning sikre, at der træffes øjeblikkelige
nødvendige korrigerende tiltag for at afhjælpe eventuelle tilfælde af mang-
lende overensstemmelse med de krav, der finder anvendelse på det pågæl-
dende apparat. Hvis dette ikke er muligt, skal importøren begrænse de risici,
der er forbundet med det pågældende apparat, når det påbydes af Sikker-
hedsstyrelsen eller på eget initiativ, når importøren skønner eller har grund
til at tro, at det pågældende apparat udgør en risiko.«.
22.
I
§ 10, stk. 2,
ændres »stk. 4« til: »stk. 5«, og »stk. 5« ændres til: »stk.
6«.
23.
I
§ 11,
indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk.
3.
Distributøren skal samarbejde med Sikkerhedsstyrelsen om til-
tag, der kan eliminere eller begrænse risici forbundet med apparater, som
distributøren har gjort tilgængelige på markedet.«.
24.
Efter
§ 11
indsættes:
»Udbydere
af distributionstjenester
Side
20
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
§ 11 a.
Udbyderen af distributionstjenesters navn, registrerede firma-
navn eller registrerede varemærke og kontaktoplysninger, herunder post-
adresse, skal være angivet på apparatet eller på dets emballage, pakken eller
et medfølgende dokument.
Stk. 2.
Udbyderen af distributionstjenester skal
1) verificere, at EU-overensstemmelseserklæringen, jf. § 4, stk. 3, og
den tekniske dokumentation, jf. § 4, stk. 2, er udarbejdet, og sørge
for, at overensstemmelseserklæringen står til rådighed for Sikker-
hedsstyrelsen i 10 år efter, at apparatet er blevet bragt i omsætning,
og sikre, at den tekniske dokumentation i samme periode kan stilles
til rådighed for Sikkerhedsstyrelsen, hvis styrelsen anmoder herom,
2) underrette Sikkerhedsstyrelsen, hvis vedkommende har grund til at
tro, at et apparat udgør en risiko,
3) på grundlag af begrundet anmodning fra Sikkerhedsstyrelsen give
styrelsen al information og dokumentation, der er nødvendig for at
konstatere apparatets overensstemmelse, på et sprog, der er letfor-
ståeligt for Sikkerhedsstyrelsen, og
4) samarbejde med Sikkerhedsstyrelsen og skal herunder efter en be-
grundet anmodning sikre, at der træffes øjeblikkelige nødvendige
korrigerende tiltag for at afhjælpe eventuelle tilfælde af manglende
overensstemmelse med de krav, der finder anvendelse på det pågæl-
dende apparat. Hvis dette ikke er muligt, skal udbyderen af distribu-
tionstjenester begrænse de risici, der er forbundet med det pågæl-
dende apparat, når det påbydes af Sikkerhedsstyrelsen eller på eget
initiativ, når udbyderen af distributionstjenester skønner eller har
grund til at tro, at det pågældende apparat udgør en risiko.
Udbydere af informationssamfundstjenester
§ 11 b.
Udbydere af informationssamfundstjenester skal på anmodning af
Sikkerhedsstyrelsen og i særlige tilfælde samarbejde med Sikkerhedsstyrel-
sen med henblik på at fremme ethvert tiltag, der træffes, for at eliminere
eller, hvis dette ikke er muligt, begrænse risiciene forbundet med et apparat,
der udbydes eller var udbudt til salg online gennem deres tjenester.«.
25.
Efter
§ 17
indsættes:
»Ansvarlig
erhvervsdrivende
§ 17 a.
Radioudstyr må kun bringes i omsætning, hvis en erhvervsdri-
vende, der er etableret i Den Europæiske Union, er ansvarlig for de i § 18,
stk. 4, § 20, stk. 2-4, § 21, stk. 4, nr. 3 og 5-7, § 22, stk. 5, § 23, stk. 2, 1.
pkt. og stk. 3 og 4, og § 25 a, stk. 2, nr. 1-4, omhandlede opgaver med hensyn
til dette radioudstyr.
Side
21
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
Stk. 2.
Ved den i stk. 1 omhandlede erhvervsdrivende forstås enhver af
følgende:
a) En fabrikant, der er etableret i Den Europæiske Union.
b) En importør, når fabrikanten ikke er etableret i Den Europæiske
Union.
c) En bemyndiget repræsentant, som ved skriftlig fuldmagt fra fabri-
kanten er udpeget til at udføre de opgaver, der er fastsat i § 21, på
fabrikantens vegne.
d) En udbyder af distributionstjenester, der er etableret i Den Europæ-
iske Union, for så vidt angår det radioudstyr, som denne håndterer,
når ingen anden erhvervsdrivende som omhandlet i litra a), b) og c)
er etableret i Den Europæiske Union.«.
26.
I
§ 18,
indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk.
4.
Fabrikanten skal sørge for, at overensstemmelseserklæringen
står til rådighed for Sikkerhedsstyrelsen i 10 år efter, at radioudstyret er ble-
vet bragt i omsætning, og sikre, at den tekniske dokumentation i samme pe-
riode kan stilles til rådighed for Sikkerhedsstyrelsen, hvis styrelsen anmoder
herom.«.
Stk. 4-7 bliver herefter stk. 5-8.
27.
I
§ 18, stk. 7, nr. 3,
ændres »og 4« til: »og 5«.
28.
I
§ 18, stk. 7, nr. 4,
ændres »stk. 5« til: »stk. 6«.
29.
§ 19, stk. 1, 1. og 2. pkt.,
affattes således: »Fabrikantens navn, registre-
rede firmanavn eller registrerede varemærke og kontaktoplysninger, herun-
der postadresse, skal være angivet på radioudstyret eller på dets emballage,
pakken eller et medfølgende dokument. Kontaktoplysningerne skal som ud-
gangspunkt angives på radioudstyret, medmindre det ikke er muligt på
grund af radioudstyrets beskaffenhed.«.
30.
I
§ 19, stk. 4,
ændres »foruden de i stk. 3 nævnte oplysninger indsætte
oplysninger i brugsanvisningen« til: »sikre, at der følger oplysninger« og
efter »disse frekvensbånd« indsættes: », med radioudstyret«.
31.
I
§ 20, stk. 2,
ændres »Udgør radioudstyr, som fabrikanten har gjort til-
gængeligt på markedet, en risiko, skal fabrikanten straks underrette Energi-
styrelsen om risikoen og« til: »Fabrikanten skal underrette Sikkerhedssty-
relsen, hvis vedkommende har grund til at tro, at radioudstyr udgør en risiko.
Fabrikanten skal«.
32.
I
§ 20,
indsættes efter stk. 2 som to nye stykker:
Side
22
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
»Stk.
3.
Fabrikanten skal på grundlag af begrundet anmodning fra Sik-
kerhedsstyrelsen give styrelsen al information og dokumentation, der er
nødvendig for at konstatere radioudstyrets overensstemmelse, på et sprog,
der er letforståeligt for Sikkerhedsstyrelsen.
Stk. 4.
Fabrikanten skal samarbejde med Sikkerhedsstyrelsen og skal
herunder efter en begrundet anmodning sikre, at der træffes øjeblikkelige
nødvendige korrigerende tiltag for at afhjælpe eventuelle tilfælde af mang-
lende overensstemmelse med de krav, der finder anvendelse på det pågæl-
dende radioudstyr. Hvis dette ikke er muligt, skal fabrikanten begrænse de
risici, der er forbundet med det pågældende radioudstyr, når det påbydes af
Sikkerhedsstyrelsen eller på eget initiativ, når fabrikanten skønner eller har
grund til at tro, at det pågældende radioudstyr udgør en risiko.«.
Stk. 3 bliver herefter stk. 5.
33.
I
§ 21, stk. 1,
indsættes efter 1. pkt. som to nye punkter:
»Den bemyndigede repræsentant skal være bemyndiget af fabrikanten til at
udføre de i stk. 4 angivne opgaver, hvis der ikke findes en anden ansvarlig
erhvervsdrivende efter § 17 a. Den bemyndigede repræsentant skal udføre
de opgaver, der er fastsat i fuldmagten.«.
34.
§ 21, stk. 3,
affattes således:
»Den bemyndigede repræsentant skal råde over passende midler til at kunne
udføre sine opgaver efter stk. 4. Råder den bemyndigede repræsentant ikke
over passende midler, kan denne ikke anses for at være ansvarlig efter § 17
a.«.
35.
I
§ 21,
indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk.
4.
Den bemyndigede repræsentant skal
1) angive sit navn, registrerede firmanavn eller registrerede vare-
mærke og kontaktoplysninger, herunder postadresse, på radioud-
styret eller på dets emballage, pakken eller et medfølgende do-
kument,
2) opbevare den tekniske dokumentation, jf. § 18, stk. 2, og EU-
overensstemmelseserklæringen, jf. § 18, stk. 3, i 10 år efter, at
radioudstyret er blevet bragt i omsætning,
3) verificere, at EU-overensstemmelseserklæringen og den tekni-
ske dokumentation, jf. nr. 2, er udarbejdet, og sørge for, at over-
ensstemmelseserklæringen står til rådighed for Sikkerhedsstyrel-
sen i 10 år efter, at radioudstyret er blevet bragt i omsætning, og
sikre, at den tekniske dokumentation i samme periode kan stilles
til rådighed for Sikkerhedsstyrelsen, hvis styrelsen anmoder
herom,
4) på anmodning give Sikkerhedsstyrelsen en kopi af fuldmagten
på et af Sikkerhedsstyrelsen fastsat EU-sprog,
Side
23
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
5) på grundlag af begrundet anmodning fra Sikkerhedsstyrelsen
give styrelsen al information og dokumentation, der er nødven-
dig for at konstatere radioudstyrets overensstemmelse, på et
sprog, der er letforståeligt for Sikkerhedsstyrelsen,
6) underrette Sikkerhedsstyrelsen, hvis den bemyndigede repræ-
sentant har grund til at tro, at radioudstyr udgør en risiko, og
7) samarbejde med Sikkerhedsstyrelsen og skal herunder efter en
begrundet anmodning sikre, at der træffes øjeblikkelige nødven-
dige korrigerende tiltag for at afhjælpe eventuelle tilfælde af
manglende overensstemmelse med de krav, der finder anven-
delse på det pågældende radioudstyr. Hvis dette ikke er muligt,
skal den bemyndigede repræsentant begrænse de risici, der er
forbundet med det pågældende radioudstyr, når det påbydes af
Sikkerhedsstyrelsen eller på eget initiativ, når den bemyndigede
repræsentant skønner eller har grund til at tro, at det pågældende
radioudstyr udgør en risiko.«.
36.
I
§ 22, stk. 2,
ændres »stk. 2, 4 og 5« til: »stk. 2, 5 og 6«, og »stk. 6«
ændres til: »stk. 7«.
37.
§ 22, stk. 3, 1. og 2. pkt.,
affattes således: »Importørens navn, registre-
rede firmanavn eller registrerede varemærke og kontaktoplysninger, herun-
der postadresse, skal være angivet på radioudstyret eller på dets emballage,
pakken eller et medfølgende dokument. Kontaktoplysningerne skal som ud-
gangspunkt angives på radioudstyret, medmindre det ikke er muligt på
grund af radioudstyrets beskaffenhed.«.
38.
§ 22, stk. 4, 2. pkt.,
ophæves.
39.
Efter
§ 22, stk. 4,
indsættes som nyt stykke:
»Stk.
5.
Importøren skal verificere, at EU-overensstemmelseserklærin-
gen, jf. § 18, stk. 3, og den tekniske dokumentation, jf. § 18, stk. 2, er udar-
bejdet, og sørge for, at overensstemmelseserklæringen står til rådighed for
Sikkerhedsstyrelsen i 10 år efter, at radioudstyret er blevet bragt i omsæt-
ning, og sikre, at den tekniske dokumentation i samme periode kan stilles til
rådighed for Sikkerhedsstyrelsen, hvis styrelsen anmoder herom.«.
Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 6 og 7.
40.
§ 22, stk. 7,
ophæves.
41.
§ 23, stk. 2,
affattes således:
»Importøren skal underrette Sikkerhedsstyrelsen, hvis vedkommende har
grund til at tro, at radioudstyr udgør en risiko. Importøren skal give nærmere
oplysninger om radioudstyrets manglende overensstemmelse og eventuelle
Side
24
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
foranstaltninger, der er truffet, for at fjerne risikoen. Udgør radioudstyr en
risiko, skal importøren endvidere underrette fabrikanten herom.«.
42.
I
§ 23,
indsættes efter stk. 2 som to nye stykker:
»Stk.
3.
Importøren skal på grundlag af begrundet anmodning fra Sik-
kerhedsstyrelsen give styrelsen al information og dokumentation, der er
nødvendig for at konstatere radioudstyrets overensstemmelse, på et sprog,
der er letforståeligt for Sikkerhedsstyrelsen.
Stk. 4.
Importøren skal samarbejde med Sikkerhedsstyrelsen og skal
herunder efter en begrundet anmodning sikre, at der træffes øjeblikkelige
nødvendige korrigerende tiltag for at afhjælpe eventuelle tilfælde af mang-
lende overensstemmelse med de krav, der finder anvendelse på det pågæl-
dende radioudstyr. Hvis dette ikke er muligt, skal importøren begrænse de
risici, der er forbundet med det pågældende radioudstyr, når det påbydes af
Sikkerhedsstyrelsen eller på eget initiativ, når importøren skønner eller har
grund til at tro, at det pågældende radioudstyr udgør en risiko.«.
Stk. 3 bliver herefter stk. 5.
43.
I
§ 24, stk. 2,
ændres »stk. 4 og 5« til: »stk. 5 og 6« og »stk. 6« ændres
til: »stk. 7«.
44.
I
§ 25,
indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk.
3.
Distributøren skal samarbejde med Sikkerhedsstyrelsen om til-
tag, der kan eliminere eller begrænse risici forbundet med radioudstyr, som
distributøren har gjort tilgængeligt på markedet.«.
45.
Efter
§ 25
indsættes:
»Udbydere
af distributionstjenester
§ 25 a.
Udbyderen af distributionstjenesters navn, registrerede firma-
navn eller registrerede varemærke og kontaktoplysninger, herunder post-
adresse, skal være angivet på radioudstyret eller på dets emballage, pakken
eller et medfølgende dokument.
Stk. 2.
Udbyderen af distributionstjenester skal
1) verificere, at EU-overensstemmelseserklæringen, jf. § 18, stk. 3, og
den tekniske dokumentation, jf. § 18, stk. 2, er udarbejdet, og sørge
for, at overensstemmelseserklæringen står til rådighed for Sikker-
hedsstyrelsen i 10 år efter, at radioudstyret er blevet bragt i omsæt-
ning, og sikre, at den tekniske dokumentation i samme periode kan
stilles til rådighed for Sikkerhedsstyrelsen, hvis styrelsen anmoder
herom,
2) underrette Sikkerhedsstyrelsen, hvis vedkommende har grund til at
tro, at et apparat udgør en risiko,
Side
25
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
3) på grundlag af begrundet anmodning fra Sikkerhedsstyrelsen give
styrelsen al information og dokumentation, der er nødvendig for at
konstatere apparatets overensstemmelse, på et sprog, der er letfor-
ståeligt for Sikkerhedsstyrelsen, og
4) samarbejde med Sikkerhedsstyrelsen og skal herunder efter en be-
grundet anmodning sikre, at der træffes øjeblikkelige nødvendige
korrigerende tiltag for at afhjælpe eventuelle tilfælde af manglende
overensstemmelse med de krav, der finder anvendelse på det pågæl-
dende apparat, eller. Hvis dette ikke er muligt, skal udbyderen af
distributionstjenester begrænse de risici, der er forbundet med det
pågældende apparat, når det påbydes af Sikkerhedsstyrelsen eller på
eget initiativ, når udbyderen af distributionstjenester skønner eller
har grund til at tro, at det pågældende apparat udgør en risiko.
Udbydere af informationssamfundstjenester
§ 25 b.
Udbydere af informationssamfundstjenester på anmodning af Sik-
kerhedsstyrelsen og i særlige tilfælde skal samarbejde med Sikkerhedssty-
relsen med henblik på at fremme ethvert tiltag, der træffes, for at eliminere
eller, hvis dette ikke er muligt, begrænse risiciene forbundet med radioud-
styr, der udbydes eller var udbudt til salg online gennem deres tjenester.«.
46.
Overskriften
til kapitel 7 affattes således:
»Kapitel 7
Kontrol m.v.«.
47.
§ 32
affattes således:
»Kontrolmyndighed
§ 32.
Sikkerhedsstyrelsen er kontrolmyndighed, medmindre det af den en-
kelte bestemmelse følger, at Energistyrelsen er kontrolmyndighed.«.
48.
§ 33, stk. 1,
affattes således:
»Sikkerhedsstyrelsen og Teleklagenævnet kan ved en begrundet anmodning
kræve oplysninger og materiale, herunder oplysninger, som kan fastslå ejer-
skabet af en onlinegrænseflade, jf. dog stk. 3-5, som skønnes nødvendigt i
forbindelse med administration af loven og regler fastsat i medfør heraf, af
erhvervsdrivende, fabrikanter af faste anlæg eller den ansvarlige for instal-
lationen af et fast anlæg.«.
49.
I
§ 33,
indsættes efter stk. 1 som tre nye stykker:
Side
26
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
»Stk.
2.
Energistyrelsen og Teleklagenævnet kan ved en begrundet an-
modning kræve oplysninger og materiale, som skønnes nødvendigt i forbin-
delse med administration af loven og regler fastsat i medfør heraf, af den
ansvarlige for anvendelsen af et apparat, fast anlæg og radioudstyr og udby-
dere af offentlige elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester.
Stk. 3.
Sikkerhedsstyrelsen kan af fabrikanter, bemyndigede repræsen-
tanter, importører og distributører kræve oplysninger, der identificerer en-
hver erhvervsdrivende, fra hvem den pågældende inden for 10 år har fået
leveret et apparat eller radioudstyr, og enhver erhvervsdrivende, som den
pågældende inden for 10 år har leveret et apparat eller radioudstyr til.
Stk. 4.
Sikkerhedsstyrelsen kan ud over stk. 3 af erhvervsdrivende kræve
relevante oplysninger om forsyningskæden, om de nærmere detaljer for di-
stributionsnettet, om mængder af apparater eller radioudstyr på markedet og
om andre produktmodeller, der har de samme tekniske egenskaber som det
pågældende apparat eller radioudstyr.«.
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 5 og 6.
50.
Efter
§ 33
indsættes:
Ȥ
33 a.
Sikkerhedsstyrelsen og Energistyrelsen kan i kontroløjemed
indsamle og behandle, herunder samkøre, oplysninger fra andre offentlige
myndigheder og fra offentligt tilgængelige kilder.
Stk. 2.
Sikkerhedsstyrelsen og Energistyrelsen kan i kontroløjemed be-
handle, herunder samkøre, oplysninger, som den pågældende styrelse, ud
over de tilfælde der er nævnt i stk. 1, er i besiddelse af.
Stk. 3.
Sikkerhedsstyrelsen og Energistyrelsen kan i kontroløjemed ind-
samle og behandle, herunder samkøre, ikke-offentligt tilgængelige oplys-
ninger fra offentlige og private virksomheder og erhvervs- eller forbruger-
organisationer.«.
51.
§ 34, stk. 1-3
affattes således:
Ȥ
34.
Undlader en erhvervsdrivende i forbindelse med en konkret kon-
trolsag at give de oplysninger eller fremlægge det materiale, som Sikker-
hedsstyrelsen kræver efter § 33, stk. 1, 3 eller 4, kan Sikkerhedsstyrelsen
over for vedkommende
1) nedlægge forbud mod at bringe apparatet eller radioudstyret i omsæt-
ning eller at gøre det tilgængeligt på markedet,
2) give påbud om at trække apparatet eller radioudstyret tilbage fra mar-
kedet,
3) give påbud om at kalde apparatet eller radioudstyret tilbage, eller
4) nedlægge forbud mod, at det faste anlæg anvendes.
Stk. 2.
Giver den ansvarlige for anvendelsen af et apparat, et fast anlæg
eller radioudstyr ikke de oplysninger eller fremlægger det materiale, som
Energistyrelsen anmoder om i medfør af § 33, stk. 2, i forbindelse med en
Side
27
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
konkret tilsynssag, kan Energistyrelsen nedlægge forbud mod, at apparatet,
det faste anlæg eller radioudstyret anvendes.
Stk. 3.
Modtager Sikkerhedsstyrelsen ikke oplysninger eller materiale,
som styrelsen anmoder om i medfør af § 33, stk. 1, 3 eller 4, og er der ikke
tale om en konkret kontrolsag, kan Sikkerhedsstyrelsen give påbud om at
give oplysningerne eller at fremlægge materialet.«.
52.
I
§ 34, stk. 4,
slettes »1 eller«.
53.
§ 35
affattes således:
Ȥ
35.
Sikkerhedsstyrelsen har til enhver tid mod behørig legitimation
og uden retskendelse adgang til alle erhvervsmæssige lokaliteter og trans-
portmidler, hvor der kan findes apparater, faste anlæg eller radioudstyr.
Stk. 2.
Sikkerhedsstyrelsen kan som led i kontrolbesøget foretage tekni-
ske undersøgelser af et apparat, et fast anlæg eller radioudstyr på stedet.
Stk. 3.
Sikkerhedsstyrelsen kan som en del af dokumentationen af kon-
trolbesøget fotografere og optage video samt medtage prøver til nærmere
analyse eller undersøgelse.
Stk. 4.
Sikkerhedsstyrelsen kan være bistået af en eller flere uafhængige
sagkyndige i forbindelse med adgangen efter stk. 1 og tekniske undersøgel-
ser efter stk. 2.
Stk. 5.
Politiet yder om nødvendigt bistand til gennemførelse af kontrol
som nævnt i stk. 1. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan efter for-
handling med justitsministeren fastsætte nærmere regler herom.«.
54.
§ 36
affattes således:
»Udtagelse
af apparater og radioudstyr
§ 36.
Sikkerhedsstyrelsen kan som led i kontrollen med overholdelsen
af loven og regler fastsat i medfør heraf udtage ethvert apparat eller radio-
udstyr, herunder ved brug af skjult identitet. Udtagelsen kan foretages uden
betaling, eller Sikkerhedsstyrelsen kan kræve udgiften refunderet, hvis ud-
tagelsen af apparatet eller radioudstyret har nødvendiggjort en betaling.
Stk. 2.
En erhvervsdrivende, som udgør et led i omsætningen af et ap-
parat eller radioudstyr, er forpligtet til at indsende eller udlevere apparatet
eller radioudstyret til kontrol på Sikkerhedsstyrelsens anmodning, jf. stk. 1.
Den erhvervsdrivende, som apparatet eller radioudstyret udtages fra, skal
afholde udgiften til eventuel fragt til den lokalitet, Sikkerhedsstyrelsen an-
viser.
Stk. 3.
Sikkerhedsstyrelsen kan foretage eller få foretaget tekniske un-
dersøgelser af apparater og radioudstyr udtaget i medfør af stk. 1. Sikker-
hedsstyrelsen kan kræve omkostninger forbundet med de eksterne tekniske
Side
28
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
undersøgelser refunderet af den erhvervsdrivende, der, jf. § 38, stk. 1, træf-
fes afgørelse overfor i forbindelse med undersøgelsen.
Stk. 4.
Sikkerhedsstyrelsen kan indhente erklæringer fra sagkyndige,
som styrelsen skønner nødvendige for at kunne træffe afgørelse. Sikker-
hedsstyrelsen kan kræve omkostninger forbundet med indhentelse af erklæ-
ringer fra sagkyndige refunderet af den erhvervsdrivende, der, jf. § 38, stk.
1, træffes afgørelse over for i forbindelse med undersøgelsen.«.
55.
I
§ 37, stk. 1,
ændres »stk. 6« til: »stk. 7«.
56.
Efter
§ 37
indsættes:
»Midlertidigt
forbud
§ 37 a.
Sikkerhedsstyrelsen kan over for erhvervsdrivende udstede et mid-
lertidigt forbud mod at bringe et apparat og radioudstyr i omsætning eller at
gøre det tilgængeligt på markedet, eller at udstille et apparat og radioudstyr,
hvis apparatet eller radioudstyret vurderes at kunne udgøre en risiko. For-
buddets varighed kan ikke strække sig ud over, hvad der er nødvendigt for
at træffe kontrolforanstaltninger til brug for undersøgelser eller vurderinger
af apparatets eller radioudstyrets sikkerhed.«.
57.
§ 38
og
§ 39
affattes således:
Ȥ
38.
Udgør et apparat eller radioudstyr en risiko, eller overholder et
apparat eller radioudstyr ikke kravene i loven eller regler fastsat i medfør
heraf, uden at den manglende overholdelse medfører en risiko, kan Sikker-
hedsstyrelsen over for en erhvervsdrivende træffe følgende afgørelser, jf.
dog stk. 2:
1) Påbud om at bringe apparatet eller radioudstyret i overensstemmelse
med kravene.
2) Påbud om at sikre, at apparatet eller radioudstyret ikke udgør en ri-
siko.
3) Påbud om at overholde visse betingelser, inden apparatet eller radio-
udstyret kan bringes i omsætning eller gøre det tilgængeligt på mar-
kedet.
4) Påbud om at advare brugerne om de risici, der er ved apparatet eller
radioudstyret eller at anbringe advarsler på apparatet eller radioud-
styret.
5) Påbud om at standse markedsføring, der kan vildlede brugerne.
6) Forbud mod at bringe apparatet eller radioudstyret i omsætning eller
at gøres det tilgængeligt på markedet.
7) Påbud om at trække apparatet eller radioudstyret tilbage fra marke-
det.
Side
29
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
8) Påbud om at kalde apparatet eller radioudstyret tilbage.
9) Påbud om at destruere apparatet eller radioudstyret eller på anden
måde gøre det ubrugeligt.
Stk. 2.
Sikkerhedsstyrelsen kan alene træffe afgørelser efter stk. 1, nr. 3
eller 4, hvis apparatet eller radioudstyret udgør en risiko på visse betingelser
eller for visse brugere.
Stk. 3.
Sikkerhedsstyrelsen kan træffe foranstaltninger for at fjerne eller
begrænse en risiko ved et apparat eller radioudstyr, herunder en alvorlig ri-
siko. Sikkerhedsstyrelsen kan i den forbindelse kræve, at erhvervsdrivende
samarbejder med styrelsen om disse foranstaltninger. Sikkerhedsstyrelsen
kan af den ansvarlige erhvervsdrivende kræve omkostninger forbundet med
de af styrelsen trufne foranstaltninger refunderet.
Stk. 4.
Energistyrelsen kan i særlige tilfælde, hvor radioudstyr har for-
årsaget eller kan forventes at ville forårsage uacceptable forstyrrelser af
samfundsvigtig kommunikation, fastsætte nærmere regler om, at fabrikan-
ter, importører og distributører ikke må bringe radioudstyret i omsætning
eller gøre det tilgængeligt på markedet, eller at radioudstyret skal trækkes
tilbage fra markedet eller kaldes tilbage.
§ 39.
Sikkerhedsstyrelsen skal, hvis det er nødvendigt, oplyse offent-
ligheden om apparater og radioudstyr, der ikke er i overensstemmelse med
denne lov eller regler fastsat i medfør heraf, herunder om
1) relevante kendetegn til brug for identifikation af produktet,
2) risikoens art, hvor dette er relevant,
3) hvilke foranstaltninger der er truffet, og
4) hvordan offentligheden bør forholde sig.
Stk. 2.
Oplysninger, som har karakter af forretningshemmeligheder, kan
kun videregives, hvis dette er nødvendigt for at beskytte menneskers sikker-
hed og sundhed.«.
58.
I
§ 40,
indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk.
2.
Sikkerhedsstyrelsen kan lægge undersøgelser af apparater eller
radioudstyr, som er gennemført i en anden EU-medlemsstat, og afgørelser,
som er truffet i en anden EU-medlemsstat, til grund og træffe afgørelse i
medfør af § 38, stk. 1, eller § 40 a, over for erhvervsdrivende, som bringer
et tilsvarende apparat eller radioudstyr i omsætning eller gør dette tilgænge-
ligt på markedet, medmindre Sikkerhedsstyrelsen er nået til den modsatte
konklusion på grundlag af sin egen kontrol.«.
59.
Efter
§ 40
indsættes:
»Indhold
på onlinegrænseflader
Side
30
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
§ 40 a.
Sikkerhedsstyrelsen kan påbyde ejeren af en onlinegrænseflade
at ændre eller fjerne indhold, der henviser til et apparat, fast anlæg eller ra-
dioudstyr, der ikke er i overensstemmelse med denne lov eller regler fastsat
i medfør heraf.
Stk. 2.
Sikkerhedsstyrelsen kan påbyde ejeren af en onlinegrænseflade
udtrykkeligt at vise en advarsel til slutbrugerne i forbindelse med indhold,
der henviser til et apparat, fast anlæg eller radioudstyr, der ikke er i over-
ensstemmelse med denne lov eller regler fastsat i medfør heraf, når slutbru-
gerne får adgang til onlinegrænsefladen.
§ 40 b.
Der kan ske blokering af en onlinegrænseflade, hvis et påbud
efter § 40 a, stk. 1, ikke er efterkommet, eller onlinegrænsefladen gentagne
gange har solgt eller formidlet salg af apparater og radioudstyr, der udgør
en alvorlig risiko.
Stk. 2.
Afgørelse efter stk. 1 om blokering af en onlinegrænseflade træf-
fes af retten ved kendelse efter Sikkerhedsstyrelsens begæring. Inden retten
træffer afgørelse, skal den så vidt muligt give parten, som indgrebet retter
sig mod, adgang til at udtale sig. I kendelsen anføres de konkrete omstæn-
digheder i sagen, hvorpå det støttes, at betingelserne for indgrebet er opfyldt.
Stk. 3.
Udbydere af informationssamfundstjenester skal bistå Sikker-
hedsstyrelsen ved gennemførelsen af kendelser efter stk. 2.
Stk. 4.
Sikkerhedsstyrelsen skal påse, at et indgreb efter stk. 1 ikke op-
retholdes ud over det tidsrum, hvor grundlaget for blokeringen er til stede.
Sikkerhedsstyrelsen skal af egen drift eller på foranledning af den, som ind-
grebet retter sig mod, træffe afgørelse om ophævelse af blokeringen.
Stk. 5.
Fremsætter den, som indgrebet efter stk. 1 retter sig mod, anmodning
om, at blokeringen ophæves, og støttes denne anmodning på, at der er sket
væsentlige ændringer i indholdet af onlinegrænsefladen, skal Sikkerheds-
styrelsen, hvis blokeringen ikke ophæves i medfør af stk. 4, snarest muligt
indbringe spørgsmålet for retten. Retten afgør ved kendelse, om indgrebet
skal opretholdes. Tages en anmodning ikke til følge, kan ny anmodning ikke
fremsættes, før der er forløbet 3 måneder fra kendelsens afsigelse.«.
60.
§ 41
ophæves.
61.
I
§ 45, stk. 2,
ændres »§§ 38 og 39« til: »»§ 38, stk. 1,«.
62.
I
§ 47
indsættes før stk. 1 som nyt stykke:
»Sikkerhedsstyrelsen kan pålægge udbydere af informationssamfundstjene-
ster tvangsbøder med henblik på at gennemtvinge handlinger, som det på-
hviler udbyderne at foretage efter § 40 b.«.
Stk. 1 bliver herefter stk. 2.
63.
§ 48
affattes således:
Side
31
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
Ȥ
48.
Medmindre strengere straf er forskyldt efter anden lovgivning,
straffes med bøde
1) den fabrikant, der undlader at opfylde sine forpligtelser efter § 4, stk.
1 og 4, § 6, § 18, stk. 1 og 4, eller § 20, stk. 1-4,
2) den fabrikant, som ikke har udpeget en bemyndiget repræsentant,
hvor det kræves efter § 7, stk. 1, 2. pkt., eller § 21, stk. 1, 2. pkt.,
eller som ikke efter § 7, stk. 1, 3. pkt., eller § 21, stk. 1, 3. pkt., har
sikret, at den bemyndigede repræsentant har beføjelser til at løse sine
opgaver, eller som ikke efter § 7, stk. 3, 1. pkt., eller § 21, stk. 3, 1.
pkt., har sikret, at den bemyndigede repræsentant har tilstrækkelige
midler til at løse sine opgaver,
3) den bemyndigede repræsentant, der undlader at opfylde sine forplig-
telser efter § 7, stk. 1., 3. pkt., og stk. 4, nr. 3-7, eller § 21, stk. 1, 3.
pkt., og stk. 4, nr. 3-7,
4) den importør, der undlader at opfylde sine forpligtelser efter § 8, stk.
1, 5 og 6, § 9, § 22, stk. 1, 5 og 6, eller § 23, stk. 1-4,
5) den distributør, som undlader at opfylde sine forpligtelser efter § 10,
stk. 1, 3 og 4, § 11, § 24, stk. 1, 3 og 4, eller § 25,
6) den udbyder af distributionstjenester, der undlader at opfylde sin for-
pligtelse efter § 11 a, stk. 2, eller § 25 a, stk. 2,
7) den udbyder af informationssamfundstjenester, der undlader at op-
fylde sin forpligtelse efter § 11 b eller § 25 b,
8) den fabrikant af et fast anlæg eller den ansvarlige for installationen
af et fast anlæg, som undlader at sikre, at et fast anlæg er konstrueret
og installeret i overensstemmelse med § 14, stk. 1, undlader at sikre
den fornødne dokumentation, jf. § 14, stk. 2, eller undlader at op-
fylde sine forpligtelser efter § 15, stk. 2,
9) den, der overtræder § 13, stk. 2, § 16, stk. 2, § 27, stk. 2,
10) den, der afgiver urigtige oplysninger efter § 33,
11) den, der undlader at give Sikkerhedsstyrelsen adgang efter § 35, stk.
1,
12) den, der undlader at indsende eller udlevere apparater eller radioud-
styr efter § 36, stk. 2, 1. pkt.,
13) den, der omgår eller unddrager sig Sikkerhedsstyrelsens kontrol eller
forsøger herpå,
14) den, der uretmæssigt anvender CE-mærke, jf. Europa-Parlamentets
og Rådets forordning nr. 2008/765/EF af 9. juli 2008 om kravene til
akkreditering og markedsovervågning i forbindelse med markedsfø-
ring af produkter artikel 30, stk. 2,
15) den, der overtræder et påbud efter § 34, stk. 1, nr. 2 eller 3, eller stk.
3 eller 4, § 38, stk. 1, nr. 1-5 og 7-9, § 40 a eller § 43, og
Side
32
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
16) den, undlader at efterkomme et forbud efter § 34, stk. 1, nr. 1 eller
4, eller stk. 2, § 38, stk. 1, nr. 6, eller § 42 eller et midlertidigt forbud
efter § 37 a.
Stk. 2.
Har nogen ved en eller flere handlinger begået flere overtrædelser
af denne lov eller regler fastsat i medfør heraf, og medfører overtrædelserne
idømmelse af bøde, sammenlægges bødestraffen for hver overtrædelse. Har
nogen ved en eller flere handlinger overtrådt denne lov eller regler fastsat i
medfør heraf og en eller flere andre love, og medfører overtrædelserne
idømmelse af bøde, sammenlægges bødestraffen for hver overtrædelse af
denne lov eller regler fastsat i medfør heraf og bødestraffen for overtrædel-
sen af den eller de andre love.
Stk. 3.
Bestemmelsen i stk. 2 kan fraviges, når særlige grunde taler her-
for.
Stk. 4.
I regler, der er udstedt i medfør af denne lov, kan der fastsættes
straf af bøde. Der kan tillige fastsættes forlængede forældelsesfrister på op
til 5 år i regler udstedt i medfør af denne lov.
Stk. 5.
Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar
efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«.
§4
Loven træder i kraft den 1. juli 2021.
§5
Stk. 1.
[Det foreslås her at indsætte overgangsbestemmelser, som skal
sikre, at de erhvervsdrivende ikke i medfør af lovforslagets § 1 pålægges
forpligtelser fra markedsovervågningsforordningen eller kan blive omfattet
af beføjelser i forbindelse med Sikkerhedsstyrelsens kontrol, som stammer
fra markedsovervågningsforordningen, tidligere end den 16. juli 2021, hvor-
fra markedsovervågningsforordningen finder anvendelse.]
Stk. 2.
[Det foreslås her at indsætte overgangsbestemmelser, som skal
sikre, at de erhvervsdrivende ikke i medfør af lovforslagets § 2 pålægges
forpligtelser fra markedsovervågningsforordningen eller kan blive omfattet
af beføjelser i forbindelse med Sikkerhedsstyrelsens kontrol, som stammer
fra markedsovervågningsforordningen, tidligere end den 16. juli 2021, hvor-
fra markedsovervågningsforordningen finder anvendelse.]
Stk. 3.
[Det foreslås her at indsætte overgangsbestemmelser, som skal
sikre, at de erhvervsdrivende ikke i medfør af lovforslagets § 3 pålægges
forpligtelser fra markedsovervågningsforordningen eller kan blive omfattet
af beføjelser i forbindelse med Sikkerhedsstyrelsens kontrol, som stammer
fra markedsovervågningsforordningen, tidligere end den 16. juli 2021, hvor-
fra markedsovervågningsforordningen finder anvendelse.].
Side
33
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
Stk. 4.
Regler fastsat i medfør af lov om miljøvenligt design af energire-
laterede produkter, jf. lovbekendtgørelse nr. 1093 af 1. november 2019, lov
om supplerende bestemmelser til forordning om opstilling af rammer for
energimærkning m.v. (produktenergimærkningsloven), jf. lov nr. 1521 af
18. december 2018, og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold, jf.
lov nr. 260 af 16. marts 2016, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller er-
stattes af regler fastsat i medfør af denne lov.
Stk. 5.
[Det foreslås at fastsætte overgangsbestemmelser, som skal sikre,
at bestemmelser i lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter,
som erstattes af de foreslåede bestemmelser, som efter § 5, stk. 1, foreslås
først at finde anvendelse fra den 16. juli 2021, finder anvendelse til og med
den 15. juli 2021 for at sikre, at der ikke opstår et hul mellem lovens ikraft-
træden den 1. juli 2021 og den 16. juli 2021, hvor bestemmelserne i stk. 1
foreslås at findes anvendelse.]
Stk. 6.
[Det foreslås at fastsætte overgangsbestemmelser, som skal sikre,
at bestemmelser i lov om supplerende bestemmelser til forordning om op-
stilling af rammer for energimærkning m.v. (produktenergimærkningslo-
ven), som erstattes af de foreslåede bestemmelser, som efter § 5, stk. 2, fo-
reslås først at finde anvendelse fra den 16. juli 2021, finder anvendelse til
og med den 15. juli 2021 for at sikre, at der ikke opstår et hul mellem lovens
ikrafttræden den 1. juli 2021 og den 16. juli 2021, hvor bestemmelserne i
stk. 2 foreslås at findes anvendelse.]
Stk. 7.
[Det foreslås at fastsætte overgangsbestemmelser, som skal sikre,
at bestemmelser i radioudstyrsloven, som erstattes af de foreslåede bestem-
melser, som efter § 5, stk. 3, foreslås først at finde anvendelse fra den 16.
juli 2021, finder anvendelse til og med den 15. juli 2021 for at sikre, at der
ikke opstår et hul mellem lovens ikrafttræden den 1. juli 2021 og den 16.
juli 2021, hvor bestemmelserne i stk. 3 foreslås at findes anvendelse.]
§6
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets baggrund
2.1. Markedsovervågningsforordningen
2.2. Sikkerhedsstyrelsen som kontrolmyndighed
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Beføjelser i markedsovervågningsforordningen
Side
34
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
3.1.1. Gældende ret
3.1.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
3.2. Erhvervsdrivendes forpligtelser
3.2.1. Gældende ret
3.2.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser
3.2.3. Den foreslåede ordning
3.3. Forbrugeres køb af produkter fra tredjelande
3.3.1. Gældende ret
3.3.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
3.4. Kontrol
3.4.1. Gældende ret
3.4.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
3.5. Sanktioner
3.5.1. Gældende ret
3.5.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
4. Forholdet til databeskyttelsesforordningen
5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det of-
fentlige
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
7. Administrative konsekvenser for borgerne
8. Klima- og miljømæssige konsekvenser
9. Forholdet til EU-retten
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
11. Sammenfattende skema
1. Indledning
Der er i forordning 2019/1020/EU af 20. juni 2019 om markedsovervågning
og produktoverensstemmelse og om ændring af direktiv 2004/42/EF og for-
ordning nr. 765/2008/EF og nr. 305/2011/EU (markedsovervågningsforord-
ningen) fastsat nye regler, som bl.a. indebærer nye pligter for de erhvervs-
drivende og nye kontrolbeføjelser for Sikkerhedsstyrelsen, som er kontrol-
myndigheden i Danmark for så vidt angår lovforslagets tre produktgrupper.
Lovforslaget gælder for tre grupper produkter og supplerer de relevante re-
gelsæt for disse tre grupper produkter. Den første produktgruppe er energi-
relaterede produkter, som er omfattet af direktiv 2009/125/EF af 21. oktober
2009 om rammerne for fastlæggelse af krav til miljøvenligt design af ener-
girelaterede produkter (ecodesigndirektivet) og Europa-Parlamentets og Rå-
dets forordning 2017/1369/EU af 4. juli 2017 om opstilling af rammer for
Side
35
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
energimærkning og om ophævelse af direktiv 2010/30/EU (energimærk-
ningsforordningen).
Den anden gruppe er radioudstyr, som er omfattet af direktiv 2014/53/EU
af 16. april 2014 om harmonisering af medlemsstaternes love om tilgænge-
liggørelse af radioudstyr på markedet og om ophævelse af direktiv
1999/5/EF (radioudstyrsdirektivet).
Den tredje gruppe af produkter er apparater, der er omfattet af direktiv
2014/30/EU af 26. februar 2014 om harmonisering af medlemsstaternes lov-
givning om elektromagnetisk kompatibilitet (omarbejdning) (EMC-direkti-
vet).
De nævnte direktiver og forordning fastsætter krav til de omfattede produk-
ter, pligter for de erhvervsdrivende i den forbindelse samt regler om kontrol
med overholdelsen af kravene og pligterne. Når et produkt lever op til EU-
kravene, markeres dette over for forbrugerne med et CE-mærke. Når CE-
mærket dokumenterer overensstemmelse med kravene, så skal der kunne
føres effektiv kontrol med overholdelse af kravene. Med dette lovforslag
moderniseres mulighederne for myndighedernes kontrol.
Lovforslaget gengiver de erhvervsdrivendes pligter fra markedsovervåg-
ningsforordningen og sammenskriver dem til de pligter, som fortsat skal
gælde i medfør af bl.a. direktiverne. Herudover gennemfører lovforslaget
markedsovervågningsforordningen ved at sikre, at Sikkerhedsstyrelsen har
de fornødne beføjelser til at gennemføre deres kontrol af de tre produktgrup-
per. Endelig supplerer lovforlaget markedsovervågningsforordningen ved at
fastsætte bestemmelser om straf for overtrædelser af pligter m.v., som stam-
mer fra forordningen.
2. Lovforslagets baggrund
2.1. Markedsovervågningsforordningen
Markedsovervågningsforordningen trådte i kraft den 15. juli 2019 og finder
anvendelse fra den 16. juli 2021.
Markedsovervågningsforordningen afløser Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EF) nr. 765/2008 af 9. juli 2008 om kravene til akkreditering og
markedsovervågning i forbindelse med markedsføring af produkter for så
vidt angår de dele af forordning 765/2008/EF, der omhandler markedsover-
vågning. Markedsovervågningsforordningen bygger videre på principperne
i forordning 765/2008/EF, således at formålet fortsat er, at produkter, der er
omfattet af varernes frie bevægelighed inden for EU, opfylder krav om et
højt beskyttelsesniveau for samfundsinteresser som bl.a. sundhed, sikkerhed
Side
36
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
og forbrugerbeskyttelse. Markedsovervågningsforordningen sigter således
mod at forhindre, at produkter, der ikke overholder de gældende regler, brin-
ges i omsætning på EU-markedet. Formålet er at styrke det indre marked for
varer.
Et af markedsovervågningsforordningens hovedformål er at opdatere reg-
lerne, så de afspejler moderne forsyningskæder og forbrugeradfærd. Det vil
primært sige det øgede udbud af produkter til salg online og stadig mere
komplekse forsyningskæder. Et andet hovedformål er at ensarte markeds-
overvågningen yderligere, både på tværs af medlemsstaterne og på tværs af
produktområderne. Markedsovervågning er den samlede betegnelse for de
kontrolaktiviteter og foranstaltninger, der gennemføres og træffes af myn-
dighederne for at sikre, at markedsførte produkter opfylder de gældende reg-
ler.
Markedsovervågningsforordningen fastsætter regler om markedsovervåg-
ning og erhvervsdrivendes pligter på EU-niveau for bl.a. de produkttyper,
som er omfattet af dette lovforslag.
Markedsovervågningsforordningen gælder umiddelbart i dansk ret, men den
kræver dog enkelte gennemførelsesforanstaltninger vedrørende den prakti-
ske markedsovervågning. Forordningen forpligter medlemslandene til at
sikre, at deres markedsovervågningsmyndigheder har en række konkrete
minimumsbeføjelser til rådighed. De fleste af disse beføjelser findes alle-
rede i dansk ret i dag, mens enkelte enten er helt nye eller er skærpede i
forhold til den eksisterende regulering. Derudover forpligtes medlemslan-
dene til at fastsætte sanktioner for overtrædelse af forordningen. Endelig er
der en række forpligtelser for erhvervsdrivende.
2.2. Sikkerhedsstyrelsen som kontrolmyndighed
I januar 2018 introducerede regeringen anden runde af udflytningen af stats-
lige arbejdspladser (Bedre Balance II), og i initiativet indgik en samling af
en række regulerings- og kontrolopgaver vedrørende produktsikkerhed i et
nyt center for markedsovervågning i Sikkerhedsstyrelsen i Esbjerg. Blandt
markedsovervågningsopgaverne er markedsovervågning af energirelaterede
produkter, radioudstyr, apparater og faste anlæg. Overførslen af markeds-
overvågningen til Sikkerhedsstyrelsen trådte i kraft den 1. august 2018, jf.
kongelig resolution af 25. juni 2018.
Sikkerhedsstyrelsen fører således i dag kontrol med de erhvervsdrivendes
overholdelse af deres pligter, og at produkterne lever op til de krav, som
stilles i de tre love. Energistyrelsen fører dog fortsat efter lov nr. 260 af 16-
Side
37
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
marts 2016 om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (radioudstyrslo-
ven) kontrol med, at apparater, faste anlæg og radioudstyr anvendes i over-
ensstemmelse med kravene herom.
Da det hovedsageligt er Sikkerhedsstyrelsen, som fører kontrol med produk-
terne i de tre love, som er omfattet af lovforslaget, jf. den kongelige resolu-
tion, vil det således være Sikkerhedsstyrelsen, som vil blive tillagt kontrol-
beføjelserne i markedsovervågningsforordningen. Lovforslagets bestem-
melser om kontrolbeføjelserne er derfor så vidt muligt ensrettet med de kon-
trolbeføjelser, som findes i Erhvervsministeriets lov nr. 799 af 9. juni 2020
om produkter og markedsovervågning.
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Beføjelser i markedsovervågningsforordningen
3.1.1. Gældende ret
Markedsovervågningsforordningen fastsætter i artikel 11, 14, 15 og 16 en
række foranstaltninger, herunder beføjelser, som markedsovervågnings-
myndighederne kan gøre brug af i forbindelse med kontrollen af, om pro-
dukterne overholder reglerne. I Danmark er Sikkerhedsstyrelsen markeds-
overvågningsmyndighed (kontrolmyndighed).
De fleste af de beføjelser, som påkræves efter markedsovervågningsforord-
ningen, findes allerede i gældende national ret. Det gælder f.eks. mulighe-
den for, at Sikkerhedsstyrelsen kan pålægge erhvervsdrivende at afgive re-
levant dokumentation eller oplysninger, at indlede undersøgelser på eget ini-
tiativ eller at pålægge erhvervsdrivende at træffe passende foranstaltninger,
hvis et produkt ikke er i overensstemmelse med reglerne.
Krav til nye beføjelser omfatter f.eks. beføjelserne i relation til ”onlinegræn-
seflader” (hjemmesider og apps m.v.), jf. forordningens artikel 14, stk. 4,
litra k, hvis der er en alvorlig risiko ved et produkt. Det betyder, at det skal
kunne påbydes, at produktrelateret indhold fjernes, eller at der tydeligt ad-
vares ved adgangen til en onlinegrænseflade indeholdende produkter, som
udgør en alvorlig risiko. Derudover er der et krav om beføjelse til at kunne
blokere adgangen til en onlinegrænseflade. Der er her tale om særlige befø-
jelser, som kun vil skulle anvendes i de tilfælde, hvor ingen øvrige beføjelser
har virket efter hensigten.
Derudover introducerer forordningen krav om yderligere enkelte nye befø-
jelser f.eks. muligheden for at indhente oplysninger, herunder tekniske
aspekter i indlejret software i produkter, jf. artikel 14, stk. 4, litra a, og mu-
ligheden for at erhverve produktprøver under skjult identitet, jf. artikel 14,
stk. 4, litra j. Forordningen giver samtidig mulighed for, at myndighederne
kan viderefakturere omkostningerne forbundet med markedsovervågningen
Side
38
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
helt eller delvist til virksomheden i tilfælde af manglende overensstem-
melse, jf. artikel 15.
Endvidere er der i forordningens artikel 4 krav om for visse produktområ-
ders vedkommende, at der er etableret en ansvarlig erhvervsdrivende i EU
f.eks. en bemyndiget repræsentant for fabrikanten som en permanent kon-
taktperson, som markedsovervågningsmyndighederne kan rette deres an-
modninger m.v. til. Det gælder for virksomheder, der sælger fra tredjelande
direkte til EU-forbrugere. Der er således et krav i artikel 4, stk. 1, om, at
visse produkter alene må bringes i omsætning, hvis en erhvervsdrivende, der
er etableret i EU, er ansvarlig for en række nærmere angivne opgaver, her-
under bl.a. verificering af dokumentation, oplysningspligt og underretning
af markedsovervågningsmyndighederne, hvis den erhvervsdrivende har
grund til at tro, at et produkt udgør en risiko. Med andre ord skal en er-
hvervsdrivende placeret uden for EU have en bemyndiget repræsentant som
permanent kontaktperson inden for EU, som myndighederne kan samar-
bejde med.
Endelig forpligter forordningen medlemslandene til at fastsætte sanktioner,
som er tilstrækkeligt effektive, proportionale og har en afskrækkende effekt.
Der vil således skulle fastsættes regler for overtrædelse af forordningens be-
stemmelser, herunder f.eks. i relation til de produktområder, hvor der efter
markedsovervågningsforordningen stilles krav om en bemyndiget repræ-
sentant.
3.1.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den fore-
slåede ordning
Formålet med dette lovforslag er at supplere og tilpasse de tre love i forhold
til de nye regler fra markedsovervågningsforordningen. De erhvervsdriven-
des pligter skrives ind i lovene, selv om de allerede gælder direkte gennem
forordningen, og de sammenskrives med de allerede eksisterende pligter,
som bl.a. følger af direktiverne. Hermed gøres det lettere for de erhvervs-
drivende at få et overblik over reglerne, da de kan læses i sammenhæng med
de øvrige regler i lovene. Dette gør sig dog ikke gældende for lov om sup-
plerende bestemmelser til forordning om opstilling af rammer for energi-
mærkning m.v. (produktenergimærkningsloven), jf. lov nr. 1521 af 18. de-
cember 2018 (herefter produktenergimærkningsloven), idet denne alene i
sin nuværende form gennemfører supplerende bestemmelser til energi-
mærkningsforordningen og markedsovervågningsforordningen, og den gen-
giver derfor ingen forpligtelser i loven.
Af samme grund skrives også kontrolbeføjelserne, som stammer fra forord-
ningen, ind i lovene.
Side
39
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
Ud over forpligtelser for de erhvervsdrivende og kontrolbeføjelser til mar-
kedsovervågningsmyndighederne indeholder forordningen bestemmelser
om samarbejdet mellem markedsovervågningsmyndighederne i EU-med-
lemsstaterne og om samarbejdet med toldmyndighederne. De to sidstnævnte
falder uden for anvendelsesområdet for lovene omfattet af lovforslaget, og
forordningens bestemmelser herom er derfor ikke gengivet i lovforslaget,
men gælder direkte i medfør af forordningen.
3.2. Erhvervsdrivendes forpligtelser
3.2.1. Gældende ret
Markedsovervågningsforordningen fastsætter i artikel 4, 5 og 7 en række
forpligtelser for de erhvervsdrivende.
Efter gældende national ret (alle tre love) er den erhvervsdrivende enten fa-
brikanten, den bemyndigede repræsentant, importøren eller distributøren. I
lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 1093 af 1. november 2019 (herefter ecodesignloven) anvendes dog
termen producent i stedet for fabrikant, men definitionerne er identiske og
skal forstås som den samme type erhvervsdrivende. Fabrikanten skal sikre,
at energirelaterede produkter, radioudstyr og apparater lever op til de gæl-
dende krav, har teknisk dokumentation herfor og har udfærdiget en EU-
overensstemmelseserklæring.
I produktenergimærkningsloven anvendes termen leverandør, som defineres
som en producent i EU, den bemyndigede repræsentant for en producent,
der ikke er etableret i EU, eller en importør, der bringer et produkt i omsæt-
ning på EU-markedet. Endvidere anvendes termen forhandler, som define-
res som detailhandler eller anden fysisk eller juridisk person, som udbyder
til salg, udlejer, sælger på afbetaling eller udstiller produkter til kunder eller
installatører som led i erhvervsvirksomhed, mod eller uden vederlag.
Fabrikanten og importøren skal efter de gældende regler i ecodesignloven
og radioudstyrsloven angive sine kontaktoplysninger, og de erhvervsdri-
vende skal sikre, at der er en EU-overensstemmelseserklæring og teknisk
dokumentation, og sikre, at dette kan stilles til rådighed for Sikkerhedssty-
relsen. De erhvervsdrivende har en pligt til, hvis de har grund til at tro, at et
produkt udgør en risiko, at reagere herpå og træffe de nødvendige foranstalt-
ninger for at sikre, at det risikofyldte produkt ikke fremadrettet gøres tilgæn-
geligt på EU-markedet.
I produktenergimærkningsloven er der dog ikke fastsat forpligtelser for de
erhvervsdrivende, idet denne lov alene gennemfører supplerende bestem-
melser til energimærkningsforordningen og markedsovervågningsforord-
ningen.
Side
40
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
3.2.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser
En nyskabelse i markedsovervågningsforordningen er et krav om, at alle
energirelaterede produkter, radioudstyr eller apparater kun må gøres tilgæn-
gelige på EU-markedet, hvis der er en ansvarlig erhvervsdrivende etableret
i EU. Den ansvarlige erhvervsdrivende skal kunne sikre, at kun produkter,
som overholder kravene og ikke udgør en risiko, gøres tilgængelige på EU-
markedet. Det betyder bl.a., at en fabrikant skal sikre, at denne har en be-
myndiget repræsentant etableret i EU, hvis der ikke findes en anden ansvar-
lig erhvervsdrivende.
Herudover vil den ansvarlige erhvervsdrivende være Sikkerhedsstyrelsens
primære samarbejdspartner i forhold til bl.a. at sikre, at de pågældende pro-
dukter ikke fremadrettet er at finde på EU-markedet og til at levere infor-
mationer og materiale, som Sikkerhedsstyrelsen finder nødvendige for at
kunne gennemføre en kontrol af produktet. Også andre erhvervsdrivende
som f.eks. distributører pålægges med forordningen en pligt til at samar-
bejde med Sikkerhedsstyrelsen. Et godt samarbejde mellem de erhvervsdri-
vende og Sikkerhedsstyrelsen er et centralt element, som giver mulighed for
hurtig indgriben og korrigerende tiltag vedrørende produkter.
Dette medfører, at der fastsættes et udvidet krav til de erhvervsdrivende i
forhold til at angive deres kontaktoplysninger, så Sikkerhedsstyrelsen ved,
hvem de skal rette henvendelse til i forbindelse med et konkret produkt.
Pligten til at angive kontaktoplysninger udvides til også at omfatte bemyn-
digede repræsentanter og udbydere af distributionstjenester.
Pligterne for de bemyndigede repræsentanter udvides - ud over pligten til at
angive sine kontaktoplysninger - endvidere på andre punkter i forhold til de
gældende regler. Den bemyndigede repræsentant pålægges således f.eks. en
pligt til af egen drift at sikre, at der træffes foranstaltninger i forhold til et
produkt, som ikke overholder kravene og eventuelt udgør en risiko. Det er
endvidere et nyt krav, at den bemyndigede repræsentant skal have tilstræk-
kelige midler til at kunne løse de opgaver, som er omfattet af den fuldmagt,
som denne har fået af fabrikanten.
For udbydere af distributionstjenester er alle pligter, som følger af markeds-
overvågningsforordningen, nye, idet udbydere af distributionstjenester ikke
i dag er ansvarlige for produkter, som de håndterer i deres forretning.
I forordningen pålægges også udbydere af informationssamfundstjenester
pligter, som dog er af begrænset omfang. De pågældende vil alene have pligt
til at samarbejde med Sikkerhedsstyrelsen i de tilfælde, hvor styrelsen - fordi
andre foranstaltninger ikke har haft den ønskede effekt - har behov for at
Side
41
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
blokere en onlinegrænseflade, som indeholder produkter, der udgør en ri-
siko.
3.2.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at de erhvervsdrivendes pligter gengives i lovforslaget i sam-
menhæng med de øvrige pligter, som fortsat gælder for de erhvervsdrivende
i medfør af direktiverne. Det foreslås, at ordlyden af bestemmelserne i så
høj grad som muligt følger ordlyden i forordningen, som er direkte gæl-
dende i Danmark.
Det foreslås på den baggrund, at der indsættes bestemmelser om, at der skal
være en ansvarlig erhvervsdrivende i EU, og pligter for de erhvervsdrivende
til af egen drift at fortage foranstaltninger over for produkter, som ikke over-
holder kravene eller udgør en risiko, og en pligt til at samarbejde med Sik-
kerhedsstyrelsen, herunder en pligt til at underrette styrelsen om produkter,
hvor der vurderes at være en risiko.
Energirelaterede produkter, radioudstyr og apparater vil alene kunne bringes
i omsætning, hvis der er en ansvarlig erhvervsdrivende for produktet i EU.
De ansvarlige erhvervsdrivende vil være fabrikanten, importøren, den be-
myndigede repræsentant og, hvis ingen af de disse erhvervsdrivende er til
stede, en udbyder af distributionstjenester. Det overordnede ansvar for over-
holdelse af lovgivningen ligger dog som udgangspunkt hos fabrikanten. Er
der ingen ansvarlig erhvervsdrivende, må produktet ikke bringes i omsæt-
ning på EU-markedet.
Herudover foreslås pligterne i forhold til at give Sikkerhedsstyrelsen infor-
mationer og dokumenter, EU-overensstemmelseserklæringen og den tekni-
ske dokumentation gengivet i lovforslaget.
De udvidede krav til den bemyndigede repræsentant og udbydere af distri-
butionstjenester foreslås endvidere gengivet i lovforslaget.
Endelig foreslås pligten for udbydere af informationssamfundstjenester til
at samarbejde med Sikkerhedsstyrelsen i forbindelse med blokering af en
onlinegrænseflade gengivet i lovforslaget.
I produktenergimærkningsloven findes der ikke forpligtelser for erhvervs-
drivende, idet denne alene gennemfører supplerende bestemmelser til ener-
gimærkningsforordningen og markedsovervågningsforordningen. Herud-
over finder artikel 4 om ansvarlige erhvervsdrivendes opgaver i markeds-
overvågningsforordningen ikke anvendelse for energimærkningsforordnin-
gen, hvorfor det alene er de erhvervsdrivendes og udbydere af informations-
samfundstjenesters forpligtelser i artikel 7, stk. 1, og 2, til at samarbejde
Side
42
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
med markedsovervågningsmyndighederne, der gælder for denne lov. Det
fremgår af artikel 7, stk. 1, at erhvervsdrivende skal samarbejde med mar-
kedsovervågningsmyndighederne om tiltag, der kan eliminere eller be-
grænse risici forbundet med produkter, som disse erhvervsdrivende har gjort
tilgængelige på markedet. Det fremgår endvidere af artikel 7, stk. 2, at ud-
bydere af informationssamfundstjenester skal samarbejde med markeds-
overvågningsmyndighederne, på anmodning af markedsovervågningsmyn-
dighederne og i særlige tilfælde, med henblik på at fremme ethvert tiltag,
der træffes for at eliminere eller, hvis dette ikke er muligt, begrænse risici-
ene forbundet med et produkt, der udbydes eller var udbudt til salg online
gennem deres tjenester.
Det foreslås også fremadrettet, at der ikke i denne lov gengives forpligtelser
fra markedsovervågningsforordningen, som gælder for produktenergimærk-
ningsloven, da produktenergimærkningsloven udelukkende består af sup-
plerende bestemmelser.
3.3. Forbrugeres køb af produkter fra tredjelande
3.3.1. Gældende ret
E-handlen er stigende, og på tværs af hele EU oplever medlemsstaterne ud-
fordringer med import af produkter fra tredjelande, som ikke opfylder hver-
ken nationale eller harmoniserede EU-regler.
Markedsovervågningsforordningen fastsætter i artikel 11, 14, 15 og 16 en
række foranstaltninger, herunder beføjelser, som markedsovervågnings-
myndighederne kan gøre brug af i forbindelse med kontrollen af, om pro-
dukterne overholder reglerne. I Danmark er Sikkerhedsstyrelsen markeds-
overvågningsmyndighed (kontrolmyndighed).
Der findes ikke i de tre love, som er omfattet af lovforslaget, en generel
hjemmel til at kunne kontrollere, om privatimporterede produkter fra tred-
jelande opfylder reglerne inden for de forskellige produktområder.
3.3.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den fore-
slåede ordning
Det er hensigten med lovforslaget, at det skal bidrage til at skabe bedre mu-
ligheder for at imødekomme den aktuelle problemstilling på produktområ-
det om forbrugernes køb af produkter direkte fra tredjelande, som i mindre
grad lever op til produktlovgivningen. Klima-, Energi- og Forsyningsmini-
steriet finder, at kravet om en bemyndiget repræsentant, hvis der ikke findes
en anden ansvarlig erhvervsdrivende i EU, som fremgår af markedsover-
vågningsforordningens artikel 4, jf. punkt 3.2.2., indebærer en forbedring af
retstilstanden. Det er ministeriets forventning, at kravet vil gøre det lettere
Side
43
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
at håndhæve dele af produktlovgivningen over for udenlandske erhvervsdri-
vende.
Herudover findes det hensigtsmæssigt, at der kan gribes ind over for hjem-
mesider (onlinegrænseflader), hvorfra der sælges ulovlige produkter, for
sidte ende at hindre forbrugernes adgang hertil.
3.4. Kontrol
3.4.1. Gældende ret
Sikkerhedsstyrelsen fører kontrol med, at energirelaterede produkter, radio-
udstyr og apparater overholder kravene i loven, og at de erhvervsdrivende
overholder deres pligter fastsat i loven. Styrelsen fører endvidere på samme
måde kontrol med faste anlæg, men disse er særlige i forhold til markeds-
overvågningsforordningen, da faste anlæg ikke bringes i omsætning eller
gøres tilgængelige på markedet.
Energistyrelsen fører tillige tilsyn med overholdelsen af kravene til brugen
af apparater, radioudstyr og faste anlæg, men dette påvirkes ikke af bestem-
melserne i markedsovervågningsforordningen.
Kontrollen på området tilrettelægges primært på baggrund af en datadrevet
risikomodel, hvor data primært indsamles ved Sikkerhedsstyrelsens mar-
kedsovervågningsindsatser, anmeldelser, indberetninger fra virksomheder
og enkelte ulykkesstatistikker.
Der føres i dag flere typer af kontrol, der tilpasses i forhold til, hvor indgri-
bende kontrollen er over for de erhvervsdrivende. Der udføres således både
dokumentkontrol, hvor den medfølgende dokumentation og andre formelle
krav til produktet kontrolleres. Der foretages ligeledes besøg i fysiske bu-
tikker og overvågning af internetbutikker, hvor der udtages produkter eller
undersøges skiltning m.m. Derudover foretages kontrol, hvor produkter ud-
vælges, inspiceres visuelt og sendes til fulde eller delvise tests hos uaf-
hængige testlaboratorier. Endelig udføres kontrol på baggrund af anmeldel-
ser fra brugere eller på baggrund af historier i pressen, eller hvis der er sket
en ulykke med et produkt f.eks. en brand, der er opstået i radioudstyr.
Der er i de tre love omfattet af lovforslaget forskellige regler om de er-
hvervsdrivendes dækning af udgifter, som Sikkerhedsstyrelsen har afholdt i
forbindelse med kontrol af produkter f.eks. til tests. Radioudstyrsloven har
de færreste bestemmelser herom. Det er her muligt at kræve, at de erhvervs-
drivende afholder udgifter til forsendelse. Herudover kan Sikkerhedsstyrel-
sen kræve, at fabrikanten eller importøren får foretaget en test af radioud-
styret for den erhvervsdrivendes regning, hvis radioudstyret viser sig at have
utilstrækkelig teknisk dokumentation for radioudstyrets overensstemmelse.
Side
44
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
Endelig vil den erhvervsdrivende kunne få refunderet værdien af et apparat
eller radioudstyr, hvis det har mistet værdi under testen. Det forudsætter
dog, at apparatet eller radioudstyret er i overensstemmelse med kravene i
loven.
De to øvrige love indeholder flere regler om dækning af kontroludgifter med
henblik på ensretning af den praktiske markedsovervågning. De erhvervs-
drivende skal for eksempel afholde udgifterne til forsendelse og øvrige ud-
gifter ved udtagelsen af de pågældende eksemplarer af produktet med hen-
blik på kontrol og måling. Sikkerhedsstyrelsens udgifter i forbindelse med
måling og kontrol af produktet skal endvidere også dækkes af den ansvarlige
erhvervsdrivende, medmindre måle- eller kontrolresultaterne fra test af det
energirelaterede produkt bekræfter rigtigheden af den erhvervsdrivendes
oplysninger.
3.4.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den fore-
slåede ordning
Lovforslaget er som markedsovervågningsforordningen bygget op således,
at de erhvervsdrivende skal være ansvarlige aktører på markedet og leve op
til forpligtelsen om kun at bringe produkter på markedet, der er i overens-
stemmelse med reglerne, og som ikke udgør en fare. Sikkerhedsstyrelsens
kontrol hverken kan eller skal erstatte de erhvervsdrivendes egenkontrol.
Det er ikke intentionen, at der skal ændres på den allerede eksisterende måde
praktisk at udføre kontrol på. Med lovforslaget bliver det dog muligt at sup-
plere kontrollen bl.a. med muligheden for at anvende skjult identitet og med
nye teknologier, herunder anvendelse af kunstig intelligens til billed- og
tekstgenkendelse i den digitale markedsovervågning af internettet.
Det bliver endvidere muligt at sikre, at onlinegrænseflader blokeres, så det
ikke vil være muligt for forbrugerene at få adgang til produkter, som sælges
direkte fra et land uden for EU, og som udgør en risiko.
For så vidt angår anvendelsen af skjult identitet er der et tungtvejende hen-
syn til, at Sikkerhedsstyrelsen kan føre en effektiv kontrol og sørge for, at
der ikke findes platforme, hvor salg af produkter, som udgør en risiko, fore-
går, uden Sikkerhedsstyrelsen kan gribe ind.
For at skabe en højere regelefterlevelse og sikre en effektiv kontrol, er det
essentielt, at Sikkerhedsstyrelsens ressourcer sættes ind, hvor regelefterle-
velsen er lav, eller risikoen for brugerne er størst. Det er vigtigt, at det sikres,
at Sikkerhedsstyrelsen sætter ind over for de virksomheder, der ikke følger
reglerne og omvendt ikke bebyrder virksomheder, som efterlever dem. Kon-
trollen på området vil i højere grad blive baseret på data. Ved at anvende en
Side
45
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
datadrevet risikomodel kan der skabes et objektivt vidensgrundlag for prio-
ritering af Sikkerhedsstyrelsens aktiviteter samt for vejlednings- og infor-
mationskampagner.
Det vil bidrage til en mere effektiv og proportional kontrol, da Sikkerheds-
styrelsen får mulighed for at vurdere, hvilke kontrolforanstaltninger der er
mest hensigtsmæssige at anvende på et givent område. På den måde sikres
det, at det mest proportionale retsmiddel anvendes. Det betyder også, at de
erhvervsdrivende, der har høj regelefterlevelse, belastes mindst muligt af
kontrollen. Der vil være flere parametre, der er afgørende for, hvor ofte en
erhvervsdrivende vil blive underlagt kontrol f.eks. resultatet af Sikkerheds-
styrelsens seneste kontroller og eventuelle anmeldelser eller henvendelser,
som Sikkerhedsstyrelsen har modtaget.
For at kunne skabe det bedst mulige risikobillede foreslås det, at Sikker-
hedsstyrelsen får hjemmel til at indhente og behandle oplysninger og herun-
der foretage samkøring i kontroløjemed.
Med lovforslaget lægges der således op til, at Sikkerhedsstyrelsen i kontrol-
øjemed kan indhente, behandle og samkøre offentligt og ikke-offentligt til-
gængelige oplysninger fra offentlige myndigheder og oplysninger fra of-
fentligt tilgængelige kilder.
Derudover foreslås det, at Sikkerhedsstyrelsen ligeledes kan behandle og
samkøre oplysninger, som styrelsen er i besiddelse af ud over de førnævnte
tilfælde. Endelig foreslås det, at Sikkerhedsstyrelsen i kontroløjemed kan
indhente, behandle og samkøre ikke-offentligt tilgængelige oplysninger fra
offentlige og private virksomheder og erhvervs- eller forbrugerorganisatio-
ner.
Hjemlerne til indhentning, behandling og samkøring af oplysninger kan
f.eks. anvendes til at samkøre offentligt tilgængelige oplysninger fra andre
myndigheder med kontrolmyndighedens egne oplysninger indsamlet i for-
bindelse med Sikkerhedsstyrelsens kontrolaktiviteter. Der kan være tale om
offentligt tilgængelige oplysninger fra andre myndigheder, såsom oplysnin-
ger fra Det Centrale Virksomhedsregister (CVR). Hermed får Sikkerheds-
styrelsen adgang til at anvende stamdata om virksomheder og produkter i
Danmark.
Ved anvendelsen af en datadrevet risikomodel baseret på offentligt tilgæn-
gelige oplysninger og Sikkerhedsstyrelsens egne oplysninger kan der imid-
lertid være et behov for at kunne kvalificere risikobilledet yderligere ved at
indhente ikke-offentligt tilgængelige oplysninger fra andre offentlige myn-
digheder. Det giver mulighed for at lave en helhedsorienteret risikomodel
Side
46
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
på et stærkt datagrundlag, hvor oplysninger om anmeldelser, data fra den
generelle markedsovervågning, herunder brugeradfærd, information om
markedet, øvrige EU-medlemsstaters risikovurderinger og statistisk materi-
ale om skader og data fra de udførte tilsyn kan samles med datakilder fra
andre offentlige myndigheder. Det vil gøre kontrollen på området mere fo-
kuseret og målrettet.
Som eksempel kan nævnes den situation, hvor Sikkerhedsstyrelsen har op-
lysninger om risikoen ved et bestemt produkt, men hvor det er uvist, hvor
tilgængeligt produktet er på det danske marked. I en sådan situation kan op-
lysninger fra f.eks. told- og skatteforvaltningen om antallet af erhvervsmæs-
sigt importerede varer være med til at præcisere Sikkerhedsstyrelsens risi-
kovurdering. Med øget dataanvendelse er det desuden muligt at lave deci-
deret måling på, om f.eks. informationskampagner eller særlige indsatser
har den ønskede effekt.
I radioudstyrsloven foreslås det fastsat, at Sikkerhedsstyrelsen i højere grad
får mulighed for at kræve udgifter i forbindelse med kontrollen, f.eks. i for-
bindelse med tests, refunderet hos de erhvervsdrivende. Bestemmelserne
herom er i høj grad ensrettet med de tilsvarende bestemmelser i lov nr. 799
af 9. juni 2020 om produkter og markedsovervågning.
3.5. Sanktioner
3.5.1. Gældende ret
Markedsovervågningsforordningen fastsætter i artikel 41 en pligt for med-
lemsstaterne til at fastsætte nationale regler omkirng sanktioner for overtræ-
delser af forordningen.
I radioudstyrsloven er det et gennemgående princip, at der hovedsageligt
straffes med bøde, hvis en erhvervsdrivende eller en bruger overtræder et
forbud eller ikke efterkommer et påbud. Kun enkelte overtrædelser er di-
rekte strafbelagte bl.a. i de tilfælde, hvor en afgørelse om et forbud eller
påbud ikke vil have nogen effekt over for det pågældende overtrædelse. Det
gør sig bl.a. gældende for så vidt angår faste anlæg.
I ecodesignloven og produktenergimærkningsloven har det været et gen-
nemgående princip, at der hovedsageligt kunne straffes med bøde, hvis en
erhvervsdrivende overtrådte et forbud eller ikke efterkom et påbud. Kun en-
kelte overtrædelser var direkte strafbelagte bl.a. i de tilfælde, hvor de er-
hvervsdrivende ikke samarbejdede med kontrolmyndigheden og nægtede at
udlevere den tekniske dokumentation til brug for en kontrol, hindrede ad-
gang til udtagelse af produkter, og hvor en afgørelse om et forbud eller på-
bud ikke vil have nogen effekt over for det pågældende overtrædelse.
Side
47
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
3.5.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den fore-
slåede ordning
Med lovforslaget er det intentionen at stramme sanktionsniveauet for alle
typer produkter, som omfattes af lovforslaget. Dels ved at hæve strafferam-
men og dels ved at foretage anmeldelse af flere overtrædelser end tidligere.
De områder, hvor der er krav om forsæt, foreslås det at ændre det til simpel
uagtsomhed, som er det almindelige udgangspunkt på særlovsområdet i øv-
rigt. Der er desuden lagt op til en ændring af praksis, så der politianmeldes
tidligere i sagsforløbet i flere sager. Hensigten er, at erhvervsdrivende, der
ikke har levet op til deres forpligtelser og har bragt et produkt på markedet,
som ikke er i overensstemmelse med reglerne, eller som udgør en risiko, vil
blive meldt til politiet. Der vil også være fokus på de erhvervsdrivende, som
har gjort det til en del af deres forretningsmodel systematisk at sende pro-
dukter, som ikke lever op til kravene i lovgivningen, med høj omsætning
eller høj fortjeneste på markedet, og som herefter samarbejder fuldt ud ved
at følge Sikkerhedsstyrelsens anvisninger, når overtrædelser bliver opdaget
af styrelsen. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 42, §
2, nr. 15, og § 3, nr. 62, om gentagelsestilfælde og systematisk overtrædelse
af reglerne med økonomisk vinding for øje.
Derudover er der i højere grad end tidligere i EU-regi lagt op til også at
straffe erhvervsdrivende for formelle fejl ved produktet, såvel som for de
forpligtelser, som ikke nødvendigvis påvirker sikkerheden for produktet. Et
eksempel herpå er det nye krav i markedsovervågningsforordningens artikel
4 og 5 om, at en fabrikant i et tredjeland skal have en repræsentant i EU.
Det følger af markedsovervågningsforordningens artikel 41, stk. 1, at med-
lemsstaterne skal fastsætte regler om sanktioner for overtrædelser af forord-
ningen. Det følger af artiklens stk. 2, at sanktionerne skal være effektive, stå
i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet er af den opfattelse, at målsætnin-
gen for strafudmålingen bør være, at den økonomiske sanktion fastsættes
således, at den ud fra specialpræventive og generalpræventive hensyn fjer-
ner ethvert incitament til at overtræde lovgivningen for at opnå besparelser
på bekostning af lovgivningens krav. De erhvervsdrivende, der overholder
reglerne, må ikke stilles økonomisk og derved konkurrencemæssigt dårli-
gere end de erhvervsdrivende, der ikke lever op til kravene. Hensynet til, at
brugere skal kunne stole på produktets mærkning gør, at der bør ses med
alvor på overtrædelser af lovgivningen. Dette bør i højere grad end hidtil
komme til udtryk ved strafudmålingen.
Bøder skal i overensstemmelse hermed have en sådan størrelse, at de er eg-
nede til effektivt at få de erhvervsdrivende til at efterleve reglerne, og at det
Side
48
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
ikke økonomisk kan betale sig at overtræde reglerne. Præventive hensyn
kræver, at der ved udmålingen af bøder i alle tilfælde skal tages særligt hen-
syn til en opnået eller tilsigtet økonomisk fordel eller interesse ved en over-
trædelse.
Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at straffen skal
stå i et passende forhold til den pågældende overtrædelse. Bødens størrelse
påvirkes i udgangspunktet af fire forskellige parametre: Tilregnelse, konse-
kvens, sandsynlighed og omsætning. Hertil kommer, om der er tale om gen-
tagelsestilfælde, eller om overtrædelsen er begået under skærpende omstæn-
digheder. I den forbindelse skal blandt andet antallet og alvoren af risikoen,
den opnåede eller tilsigtede økonomiske fordel, samt andre relevante for-
hold kunne tillægges vægt ved udmålingen af straffen.
Lovforslaget lægger op til, at udgangspunktet er en minimumsbøde på ca.
50.000 kr. Det er en betydelig stigning fra de nuværende bødestørrelser på
10-25.000 kr. Der lægges dog op til, at bøden ud fra forskellige hensyn vil
kunne nedsættes, f.eks. ved mindre alvorlige overtrædelser.
For brugere af radioudstyr, apparater og faste anlæg foreslås bøden at være
på 5.000 kr., da der her hovedsageligt ikke er tale om virksomheder, som
kan tjene penge på overtrædelsen, men private brugere. Der vil her være
forskellige hensyn, som vil kunne medføre et stigning i bøden, f.eks. ved
brug af radioudstyr (f.eks. de såkaldte ’jammere’) til overtrædelser af andre
regelsæt f.eks. straffeloven.
Fastsættelse af straffens størrelse vil bero på domstolenes konkrete vurde-
ring i det enkelte tilfælde baseret på sagens omstændigheder. Den angivne
bødestørrelse vil kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der i
den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder
efter de almindelige regler i straffelovens 10. kapitel. Særligt forhold ved-
rørende virksomhedens størrelse, grad af professionalisering og samarbejds-
vilje vil have en indvirkning på bødens størrelse af hensyn til at opnå den
tilsigtede præventive virkning differentieret i forhold til den erhvervsdriv-
endes virksomheds størrelse.
For så vidt angår energirelaterede produkter, apparater, radioudstyr og faste
anlæg ses det sjældent, at en overtrædelse medfører en alvorlig risiko for
f.eks. brugerne af produktet, og dette kan indgå i vurderingen i forbindelse
med fastsættelsen af bødens størrelse.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet finder det dog vigtigt, at bødestør-
relsen er proportional med overtrædelsen, og at den erhvervsdrivende ikke
Side
49
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
får mulighed for reelt at opnå fortjeneste ved at bryde reglerne. Den er-
hvervsdrivende skal ikke kunne opnå fortjeneste ved at overtræde flere reg-
ler på en gang, og derfor finder ministeriet også, at det er nødvendigt at fra-
vige det almindelige princip om modereret kumulation i straffelovens § 88.
Med lovforslaget foreslås derfor, at absolut kumulation anvendes, når der
foretages bødefastsættelse for flere kriminelle forhold til samtidig pådøm-
melse. Det betyder, at der ved udmålingen af den samlede bøde som ud-
gangspunkt skal ske sammenlægning af den fulde straf for hver af overtræ-
delserne. Resultatet er en betydeligt højere bøde end ved modereret kumu-
lation.
4. Forholdet til databeskyttelsesforordningen
Der er i forbindelse med udarbejdelsen af lovforlagets bestemmelser om of-
fentliggørelse foretaget overvejelser af de foreslåede bestemmelsers forhold
til forordning 2016/679/EU af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske per-
soner i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveks-
ling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesforordningen) og lov nr. 502
af 23. maj 2018 om supplerende bestemmelser til forordning om beskyttelse
af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og
fri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven).
Der vil kunne forekomme situationer, hvor en overtrædelse af den foreslå-
ede lov vil kunne udgøre et strafbart forhold, som derved er omfattet af da-
tabeskyttelseslovens § 8, stk. 1. Efter denne bestemmelse må den offentlige
forvaltning ikke behandle oplysninger om strafbare forhold, medmindre det
er nødvendigt for varetagelsen af myndighedens opgaver. Sådanne oplys-
ninger må ikke videregives, medmindre det sker til varetagelse af private
eller offentlige interesser, der klart overstiger hensynet til de interesser, der
begrunder hemmeligholdelsen, herunder hensynet til den oplysningen an-
går, jf. stk. 2, nr. 2. Det er her vurderet, at hensynet til forbrugerbeskyttelse
vejer tungere end hensynet til den pågældende person, da offentliggørelsen
sker til varetagelse af private eller offentlige interesser, og at disse klart
overstiger hensynet til de interesser, der begrunder hemmeligholdelse, her-
under hensynet til den oplysningen angår, jf. databeskyttelseslovens § 8, stk.
2, nr. 2.
De oplysninger, der i øvrigt behandles i medfør af lovforslaget, og som er
omfattet af databeskyttelsesloven og databeskyttelsesforordningen, vil blive
behandlet i overensstemmelse med databeskyttelseslovens §§ 5 og 6 samt
databeskyttelsesforordningens artikel 5 og 6, som foreskriver, at personop-
lysninger skal indsamles til udtrykkeligt angivne og legitime formål og ikke
må viderebehandles på en måde, der er uforenlig med disse formål, samt at
Side
50
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
behandlingen af oplysningerne alene må finde sted, hvis mindst en af betin-
gelserne i databeskyttelsesforordningens artikel 6 er opfyldt, herunder at be-
handling er nødvendig for at overholde en retlig forpligtelse, som påhviler
den dataansvarlige (artikel 6, stk. 1, litra c).
Det er vurderet, at de oplysninger, der behandles i medfør af lovforslaget
ikke er omfattet af databeskyttelseslovens § 7 samt databeskyttelsesforord-
ningen artikel 9, da der ikke behandles oplysninger om race eller etnisk op-
rindelse, politisk, religiøs overbevisning, seksuel orientering mv.
5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det
offentlige
Lovforslaget vurderes ikke at indebære væsentlige økonomiske konsekven-
ser for det offentlige.
Lovforslaget forventes i begrænset omfang at have konsekvenser for sags-
mængden hos politiet, anklagemyndigheden og domstolene. Lovforslaget
vurderes på det foreliggende grundlag således ikke at have økonomiske eller
administrative konsekvenser for Justitsministeriets område af betydning.
Eventuelle merudgifter til politiet, anklagemyndigheden og domstolene af-
holdes inden for Justitsministeriets eksisterende økonomiske ramme.
Det vurderes, at forslaget ikke medfører væsentlige implementeringskonse-
kvenser for staten, regioner og kommuner.
Lovforslaget lægger op til anvendelse af en datadrevet model, der skal be-
nyttes til at føre en mere risikobaseret kontrol på området. Dette er nyt på
området, men er kendt på andre lignede områder.
I forbindelse med behandlingen af data forventes det, at der vil blive sam-
kørt oplysninger fra en række registre, herunder eksempelvis visse oplys-
ninger fra CVR-registeret og oplysninger fra Energistyrelsen i forbindelse
med styrelsens tilsyn i henhold til lov om radiofrekvenser. Der forventes
alene at blive samkørt persondata i form af oplysninger fra enkeltmands-
virksomheder.
Principperne for digitaliseringsklar lovgivning
Det vurderes, at lovforslaget følger principperne for digitaliseringsklar lov-
givning.
Lovforslaget indeholder bestemmelser, som vedrører forpligtelser for er-
hvervsdrivende og beføjelser for markedsovervågningsmyndighederne,
som allerede vil være gældende efter markedsovervågningsforordningen.
For at gøre det mere enkelt for de erhvervsdrivende at få overblik over, hvad
Side
51
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
der gælder for dem, og hvilke former for markedsovervågning de kan blive
omfattet af, indeholder forslaget derfor bestemmelser i de tre love, som sup-
plerer og gennemfører forordningens bestemmelser. Dermed er bestemmel-
serne samlet ét sted.
Da forslaget supplerer og gennemfører dele af markedsovervågningsforord-
ningen, vil der blive anvendt begreber m.v., som vil værende enslydende
med de begreber, som anvendes i forbindelse med markedsovervågningen
på andre produktområder, som også er omfattet af forordningen.
Bestemmelserne vil så vidt muligt blive tilpasset reglerne i lov nr. 799 af 9.
juni 2020 om produkter og markedsovervågning, hvor bl.a. Sikkerhedssty-
relsen er kontrolmyndighed. Det vil gøre det lettere for Sikkerhedsstyrelsen,
som er kontrolmyndighed efter dette lovforslag, at anvende bestemmelserne
i deres kontrol med overholdelsen. Af den grund vurderes princip 1 (enkle
og klare regler) for digitaliseringsklar lovgivning at være opfyldt.
Der fastsættes ikke i bestemmelser, som vedrører korrespondance mellem
markedsovervågningsmyndigheden (Sikkerhedsstyrelsen) og de erhvervs-
drivende, f.eks. i forbindelse med oplysningspligten, krav om, i hvilket for-
mat de pågældende oplysninger kan leveres, men forslaget hindrer ikke, at
Sikkerhedsstyrelsen har mulighed for at indhente oplysninger hos de er-
hvervsdrivende digitalt, hvor dette er muligt. Af den grund vurderes princip
2 (digital kommunikation) for digitaliseringsklar lovgivning at være opfyldt.
Med lovforslaget lægges der op til en mere risikobaseret kontrol, hvorefter
det forventes, at kontrollen kan rettes derhen, hvor regelefterlevelsen er
mindst. Forslaget følger dermed princip 7 (forebyggelse af snyd og fejl).
Den risikobaserede kontrol er baseret på en datadrevet model. Det foreslås
derfor, at Sikkerhedsstyrelsen kan indhente, behandle og samkøre data til
brug for kontrollen. I den forbindelse vil der ske behandling primært af re-
levante produkt- og virksomhedsinformationer. Det forventes dog, at per-
sondata vil blive behandlet i mindre omfang. Det vurderes, at persondataene
alene vil være i form af oplysninger fra enkeltmandsvirksomheder. Behand-
lingen af oplysninger vil ske inden for rammerne af databeskyttelseslovgiv-
ningen. Forslaget følger dermed princip 5 (tryg og sikker datahåndtering).
De resterende principper for digitaliseringsklar lovgivning vurderes ikke at
være relevante for dette lovforslag.
Side
52
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Markedsovervågningsforordningen fastlægger bl.a. forskellige forpligtelser
for medlemsstaterne vedrørende deres kontrol af produkter omfattet af for-
ordningen, og i forhold til dette lovforslag vil det være Sikkerhedsstyrelsen,
som gennemfører kontrollen. De erhvervsøkonomiske konsekvenser i for-
hold til dette er vurderet i forbindelse med forordningen. Det samme gør sig
gældende i forhold til de forpligtelser, som bl.a. pålægges udbydere af di-
stributionstjenester og leverandører af informationssamfundstjenester.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at lovforslaget ikke vil
medføre økonomiske konsekvenser på over 10 mio. kr.
Principperne for agil erhvervsrettede regulering
Forslaget indeholder ikke bestemmelser, som påvirker de erhvervsdrivendes
fremstilling af produkter eller muligheder for at teste, udvikle og anvende
digitale teknologier og forretningsmodeller. Dette følger af EU-harmonise-
ringslovgivning. Herudover stammer de krav til de erhvervsdrivende, som
forslaget omfatter, fra markedsovervågningsforordningen, hvorfor forslaget
ikke medfører nye krav, der er relevante at vurdere i forhold til principperne
for agil erhvervsrettet regulering.
7. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for bor-
gerne.
8. Klima- og miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes ikke at have klima- og miljømæssige konsekvenser.
9. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget supplerer og tilpasser dansk lovgivning til Europa-Parlamen-
tets og Rådets forordning 2019/1020/EU af 20. juni 2019 om markedsover-
vågning og produktoverensstemmelse og om ændring af direktiv
2004/42/EF og forordning (EF) nr. 765/2008 og (EU) nr. 305/2011, EU-
Tidende 2019, nr. L 169, side 1 (markedsovervågningsforordningen). For-
ordningen finder anvendelse fra den 16. juli 2021.
På baggrund af forordningen fastsættes der i lovforslaget bestemmelser om
erhvervsdrivendes pligter i forbindelse med salg m.v. af energirelaterede
produkter omfattet af regler om ecodesign, radioudstyr og apparater (i
ecodesignloven og radioudstyrsloven) og bestemmelser vedrørende Sikker-
hedsstyrelsens kontrol med de pågældende produkter samt energirelaterede
produkter omfattet af regler om energimærkning. Som led heri fastsættes
der sanktionsbestemmelser for overtrædelser af pligterne i forordningen.
Side
53
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
Tilpasningen af de erhvervsdrivendes pligter i lovforslaget ændrer ikke på,
at markedsovervågningsforordningen fortsat er direkte gældende i Dan-
mark, og at det vil være bestemmelserne i forordningen, som vil være gæl-
dende ved eventuelle uoverensstemmelser mellem ordlyden i lovforslaget
og forordningen.
I henhold til markedsovervågningsforordningens artikel 15 kan medlems-
staterne opkræve alle omkostninger ved deres aktiviteter fra den relevante
erhvervsdrivende for så vidt angår tilfælde af manglende overensstemmelse.
Ifølge forordningens betragtning 49 bør medlemsstaterne have mulighed for
at opkræve gebyrer fra de relevante erhvervsdrivende til dækning af om-
kostningerne ved gennemførelse af markedsovervågningsaktiviteter i for-
bindelse med produkter, der ikke overholder de gældende regler.
Det foreslås på den baggrund i radioudstyrslovens § 36, stk. 3, 2. pkt., jf.
den foreslåede § 3, nr. 54, at Sikkerhedsstyrelsen vil kunne kræve omkost-
ninger forbundet med eksterne tekniske undersøgelser af apparater og radio-
udstyr refunderet af erhvervsdrivende, hvis Sikkerhedsstyrelsen træffer af-
gørelse over for den erhvervsdrivende i forbindelse med undersøgelsen.
Det foreslås endvidere i radioudstyrslovens § 36, stk. 4, 2. pkt., jf. den fore-
slåede § 3, nr. 54, at Sikkerhedsstyrelsen vil kunne kræve omkostninger for-
bundet med indhentelse af erklæringer fra sagkyndige refunderet af den er-
hvervsdrivende, hvis Sikkerhedsstyrelsen træffer afgørelse over for den er-
hvervsdrivende i forbindelse med undersøgelsen.
Det er således ikke et krav, at Sikkerhedsstyrelsen opkræver omkostninger
til f.eks. tests dækket hos de erhvervsdrivende, hvis de testede produkter
ikke overholder kravene i loven, og de foreslåede regler herom i lovforslaget
overholder derfor ikke princippet om, at den nationale regulering som ud-
gangspunkt ikke må gå videre end minimumskravene i EU-reguleringen.
Der er med indsættelsen af reglerne om omkostningsdækning i lovforslaget
tale om ensretning med de tilsvarende regler i lov nr. 799 af 9. juni 2020 om
produkter og markedsovervågning, som Sikkerhedsstyrelsen administrerer,
og som tillige er tilpasset markedsovervågningsforordningen.
I henhold til markedsovervågningsforordningens artikel 14, stk. 4, litra k,
nr. 1, kan kontrolmyndighederne, hvis der ikke findes andre effektive midler
til at eliminere en alvorlig risiko, påbyde fjernelse af indhold, der henviser
til de relaterede produkter, fra en onlinegrænseflade eller at påbyde, at en
advarsel til slutbrugerne udtrykkeligt vises, når de får adgang til en online-
Side
54
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
grænseflade. Hvis en sådan anmodning ikke overholdes, kan kontrolmyn-
dighederne påbyde udbydere af informationssamfundstjenester skal be-
grænse adgangen til onlinegrænsefladen.
De foreslåede bestemmelser i § 10 b, jf. den foreslåede § 1, nr. 29, § 5 a, jf.
den foreslåede § 2, nr. 10, og § 40 a, jf. den foreslåede § 3, nr. 59, fastsætter,
at Sikkerhedsstyrelsen vil kunne træffe afgørelse om at påbyde ejeren af en
onlinegrænseflade at ændre eller fjerne indhold, der henviser til et produkt,
er ikke i overensstemmelse med reglerne.
Disse bestemmelser går videre end markedsovervågningsforordningens ar-
tikel 14, stk. 4, litra k, nr. 1, idet disse kan anvendes i forbindelse med salg
af produkter, der ikke er i overensstemmelse med reglerne, og således ikke
alene energirelaterede produkter, der udgør en alvorlig risiko, som det frem-
går af forordningen. Dermed tildeles Sikkerhedsstyrelsen en beføjelse, som
skal gøre det lettere at håndhæve reglerne online på samme vis, som det er
tilfældet over for fysiske butikker.
Der er med indsættelsen af disse regler i lovforslaget tale om ensretning med
de tilsvarende regler i lov nr. 799 af 9. juni 2020 om produkter og markeds-
overvågning, som Sikkerhedsstyrelsen administrerer, og som tillige er til-
passet markedsovervågningsforordningen. Med en ensretning vil det blive
det lettere for de erhvervsdrivende at sætte sig ind i reglerne, idet reglerne
til en vis grad svarer til allerede gældende regler. Det vil endvidere blive
lettere for Sikkerhedsstyrelsen at gennemføre kontrol efter de ensrettede
regler, idet beføjelserne til en vis grad vil svare til de allerede gældende be-
føjelser på andre produktområder.
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den XX oktober 2020 til den XX
november 2020 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organi-
sationer m.v.: ABB, AC systems, ACN Danmark A/S, Ahlsell, Advansor,
Advice Digital ApS, Advokatrådet - Advokatsamfundet, AdvoNordic, Aka-
demisk Arkitektforening, Andels.net ApS, Ankenævnet på Energiområdet,
Antenneforeningen Vejen, APPLiA Danmark, Arbejderbevægelsens Er-
hvervsråd, Arbejdernes Radio- og Fjernsynsforbund, Arbejdstilsynet, As-
faltindustrien, Atea A/S, ATZtel ApS, AURA EL-net A/S, Autoriserede Kø-
lefirmaers Brancheforening, AV Brancheforeningen, Bang og Olufsen,
Barablu, BarkerBille A/S, BBA Brancheforening for Bygningsautomation,
Bech-Bruun, Billund Vand A/S, Biofos A/S, BL – Danmarks almene boli-
ger, Blik- og Rørarbejderforbundet , Bob Production, Bolignet A/S, Bolig-
net-Aarhus F.M.B.A, Boxer TV A/S, Brancheforeningen for Byggesagkyn-
dige og Energikonsulenter, Brancheforeningen Dansk Luftfart, Branchefor-
Side
55
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
eningen for Decentral Kraftvarme, Brancheforeningen for Industriel Tek-
nik, Værktøj og Automation - BITVA, Brancheforeningen for Små- og Mel-
lemstore Vindmøller, Bredbåndsforeningen Primanet, Bredbåndsforenin-
gen Vestdjursnet.dk , Brintbranchen, Brunata, Bruun og Hjejle Advokat-
firma, Bryggeriforeningen, Bornholms Energi og Forsyning (BEOF), Bopa
Law, Bygge-, Anlægs- og Trækartellet (BATT-kartellet), Byggecentrum,
Byggeskadefonden, Callme, Cerius, Center for Beredskabskommunikation,
Center for Electric Power and Energy (DTU), Cirque Bredbånd A/S, Clean
Energy Invest ApS, CO-industri, Cobham SATCOM, Colt Technology Ser-
vices A/S, Comflex Networks A/S, CompanyMobile, ComSystem A/S,
Connect me A/S, COOP, Copenhagen Merchants, Copy-dan, Dagrofa,
Damm Cellular Systems A/S, Dana Petroleum, DANAK (Den Danske Ak-
krediterings- og Metrologifond), DanDial Networks A/S, DANICA RE-
SOURCES APS, Danmarks Almene Boliger (BL), Danmarks Jægerfor-
bund, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Radio , Danmarks Re-
deriforening, Danmarks Tekniske Universitet (DTU), Danfoss, Danoil Ex-
ploration A/S, Dansk Affaldsforening, Dansk Arbejdsgiverforening (DA),
Dansk Biotek, Dansk Byggeri, Dansk Center for Lys, Dansk Ejendoms-
mæglerforening, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Facilities Manage-
ment (DFM), Dansk Fjernvarme, Dansk Gartneri, Dansk Gas Forening,
Dansk Gasteknisk Center (DGC), Dansk Industri Energi, Dansk Kabel TV
A/S, Dansk Køl og Varme, Dansk Metal, Dansk Miljøteknologi, Dansk Net
A/S, Dansk Shell A/S, Dansk Solcelleforening, Dansk Standard, Dansk
Transport og Logistik (DLTL), Dansk Varefakta Nævn, Dansk Varmepum-
peindustri, Danske Advokater, Danske Arkitektvirksomheder, DANSKE
ARK, Danske Commodities A/S, Danske Havne, Danske Maritime, Danske
Mediedistributører , Danske Regioner, Danske Tegl, Danske Udlejere,
DANVA (Dansk Vand- og Spildevandsforening), DANVAK, Datatilsynet,
De frie Energiselskaber , Det Centrale Handicapråd , Det Kongelige Teater,
DELTA Dansk Elektronik, DENFO, Danske Energiforbrugere, Rådet for
grøn omstilling, DI Digital, DI – Organisation for erhvervslivet, DKCPC,
DLA Piper Danmark, Dommerfuldmægtigforeningen, DRB Lys og Lyd ,
Drivkraft Danmark, DSB ,DTU – Institut for Vindenergi, DTU – Myndig-
hedsbetjening, E.ON Danmark A/S, Ejendomsforeningen Danmark, Elcold,
Elektroteknik og Automatik, Energi Danmark, Energi Fyn, Energi Nord
A/S, Energi Viborg Elnet A/S, EnergiMidt, Energiforum Danmark, Energi-
klagenævnet , Energinet, Energisammenslutningen, Energycluster, Energi-
systemer ApS, Energitjenesten, Eniig, Equinor, Erhvervsflyvningens Sam-
menslutning (ES-DAA), European Energy , European Tour Production
ApS, Eurowind Energy A/S, Evercall ApS, Evida, EWE Energie AG, Ex-
perimenterende Danske Radioamatører (EDR), Facilicom A/S, Fagligt Fæl-
les Forbund (3F), Faaborg Vest Antenneforening, FABA, FEHA, FFV EL
A/S, Fiberby ApS, Fibia, Finansrådet, Realkreditforeningen og Realkredit-
Side
56
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
rådet - FinansDanmark, Firstcom A/S, Fjernvarme Fyn, Fonden Kraka, Fo-
net, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet Tænk, Forenede Danske An-
tenneanlæg (FDA), Forenede Danske El-bilister (FDEL), Foreningen af
Danske Internet Medier (FDIM), Foreningen af fabrikanter og importører af
elektriske belysningsarmaturer (FABA), Foreningen af fabrikanter og im-
portører af elektriske husholdningsapparater (FEHA), Foreningen Biogas-
branchen, Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI), Foreningen Danske
Kraftvarmeværker, Foreningen af Danske Leverandører af Pejse og Bræn-
deovne, DAPO, Foreningen af Danske Pumpefabrikanter, Foreningen for
Platformsøkonomi i Danmark (FPD), Foreningen Danske Revisorer (FDR),
Foreningen for Slutbrugere af Energi, Forhandlingsfællesskabet, Forsikring
og Pension Brancheorganisation, Forsyningstilsynet, Fredericia Spildevand
A/S, Frederiksberg Forsyning, Frederiksberg Kommune, Frogne A/S, FSR
Danske revisorer, Føroya Tele, GEV Net A/S, Glentevejs Antennelaug,
Global Connect A/S, Goldfish Sound, Gram Commercial, Greenpeace, Gre-
enTech Advisor, GreenWays, GTS (Godkendt Teknologisk service), H. Jes-
sen-Jürgensen, Havarikommissionen for Offshore Olie- og Gasaktiviteter,
Havarikommissionen, Henso Consult, Hess Denmark ApS, Hi3g Denmark
ApS, HOFOR A/S, HOFOR Fjernkøling A/S, HOFOR Vind A/S, HOFOR
el og varme, Horten Advokatpartnerselskab, Håndværksrådet, SMVdan-
mark, Ingeniørforeningen i Danmark (IDA), Institut for produktudvikling
(IPU), Intelligent Energi, Ineos Danmark, I P Group A/S, Ipnordic A/S, Ip-
vision A/S, IT-Branchen , Itron Inc., Johnson Control International, Kam-
strup A/S, Kjærgaard A/S, KlimaEnergi A/S, Knudsen køling, Komc, Kom-
munernes Landsforening, Kooperationen (Den Kooperative arbejdsgiver-
og interesseorganisation i Danmark), KPR Towers, Kriminalforsorgen, Kro-
mann Reumert, Københavns Kommune - Teknik- og Miljøforvaltningen,
Københavns Kommune - Økonomiforvaltningen, Københavns Kulturcen-
ter, Københavns Universitet, Landbrug & Fødevarer, Landdistrikternes Fæl-
lesråd, Landsbyggefonden, Landsforeningen af Solcelleejere, Landsfor-
eningen Naboer til Kæmpevindmøller, Landsorganisationen i Danmark
(LO), Langelands Mobil- og Bredbåndsforening , LCA Center, Lebara Mo-
bile Danmark, LEF Net A/S , LIDL, Lundsby Biogas, Lydrommet Dan-
mark, Mærsk Drilling, Maabjerg Energy Center - MEC, Metrotherm, Mira
Internet A/S, Motorola Solutions, Mundio, Naviair, NEAS Energy A/S,
Net1, Netgroup A/S, Netteam A/S, NGF Nature Energy - Muligvis ændres
til bare Nature Energy, Nianet A/S, Nidec, Nilan, Nilfisk, Niras, Njord Law
Firm, NOAH Energi og Klima, Nordby Antenneforening, Nordic Connect
Nordic Rentals A/S, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, Noreco,
Norlys, NRGi Renewables A/S, Nævnenes Hus, Olie Gas Danmark, Oticon
Parknet, Partnerskabet for Bølgekraft, PE Professionel Elektronik, Perspek-
tiv Bredbånd, Phonic Ear, Plastindustrien, Primanet, Professional Soundsy-
stems, Radiocom Danmark A/S, Radius Elnet A/S, Redspot Aps, Rema
1000, Ren Energi Oplysning (REO), Region Sjælland, Regstrup Natur og
Side
57
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
2267264_0058.png
UDKAST
miljøforening, Ring Advocacy ApS, Rigsrevisionen, Sagitta ApS, Salling
Group, Sammenslutningen af Danske Småøer, Sammenslutningen af Lokale
Radio- og TV-stationer, SEAS-NVE, SEF Net A/S, Sennheiser Nordic A/S
Sentia, Skagen Antennelaug, Skynet, Skywire, Siemens Gamesa, Solar Ele-
ments A/S, Solar Lightning Consultants ApS, Solaropti, Solenergi Danmark
A/S, Spirit Energy, SportEventDenmark, Sprintlink Danmark ApS, Stand-
lux ApS, Spyker Energy ApS, Statens ByggeforskningsInstitut, Stofa A/S,
Syd Energi (SE), Synergi, Sweco, Taxa Fyn, TDC A/S, Teatret Svalegan-
gen, TEKNIQ Arbejdsgiverne, Teknologisk Institut, Tivoli, Total S.A., T-
REGS, TREFOR/EWII, TV 2 , UNI-C, Varmepumpefabrikantforeningen,
Vattenfall A/S, Vedvarende Energi, Vejle Spildevand, VELTEK – VVS- og
El-Tekniske Leverandørers Brancheforening, Verdens Skove, Verdo Tele
A/S, Verizon Business Danmark , Vest Net A/S, Vestas Wind systems A/S,
Vestforsyning Net A/S, Vestfrost Solutions, Vestjyske Net A/S, Vesttherm,
Vibocold, Vindenergi Danmark, Vinduesindustrien, Viptel Aps, VNG Dan-
mark AS, Wind Denmark, Wind Estate A/S, Wintershall Nordszee B.V.,
Wohlfeldt Lydproduktion, WWF Verdensnaturfonden, Zenitel, Økologisk
Landsforening, Ørsted, Aalborg Portland A/S, Aalborg Universitet, Aarhus
Universitet og 2Tell ApS.
11. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an-
»Ingen«)
før »Ingen«)
Økonomiske
Ingen
konsekvenser for
stat, kommuner
og regioner
Implemente-
Ingen
ringskonsekven-
ser for stat, kom-
muner og regio-
ner
Økonomiske
Ingen
konsekvenser for
erhvervslivet
Begrænsede merudgifter
Begrænsede merudgifter
Begrænsede merudgifter. Klima-,
Energi- og Forsyningsministeriet
vurderer, at lovforslaget ikke vil
medføre økonomiske konsekvenser
på over 10 mio. kr.
Ingen
Administrative Ingen
konsekvenser for
erhvervslivet
Side
58
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
2267264_0059.png
UDKAST
Administrative Ingen
konsekvenser for
borgerne
Miljømæssige
konsekvenser
Ingen
Ingen
Ingen
Forholdet til EU- Lovforslaget supplerer og tilpasser dansk regulering til Europa-Parlamen-
retten
tets og Rådets forordning 2019/1020/EU af 20. juni 2019 om markedsover-
vågning og produktoverensstemmelse og om ændring af direktiv
2004/42/EF og forordning (EF) nr. 765/2008 og (EU) nr. 305/2011, EU-
Tidende 2019, nr. L 169, side 1 (markedsovervågningsforordningen), som
bl.a. fastsætter bestemmelser om erhvervsdrivendes pligter i forbindelse
med salg m.v. af energirelaterede produkter, radioudstyr og apparater og
bestemmelser vedrørende Sikkerhedsstyrelsens kontrol med de pågældende
produkter. Som led heri fastsættes der sanktionsbestemmelser for overtræ-
delser af pligterne i forordningen.
Er i strid med de
Ja
Nej
principper
for
implementering
X
af erhvervsrettet
EU-regulering
Går videre end
minimumskrav i
EU-regulering
(sæt X)
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Den foreslåede nyaffattelse af fodnoten til ecodesignloven er en konsekvens
af, at Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/125/EF af 21. oktober
2009 om rammerne for fastlæggelse af krav til miljøvenligt design af ener-
girelaterede produkter (omarbejdning), EU-Tidende 2009, nr. L 285, side
10, (ecodesigndirektivet) blev ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2012/27/EU af 25. oktober 2012 om energieffektivitet, om ændring
af direktiv 2009/125/EF og 2010/30/EU samt om ophævelse af direktiv
2004/8/EF og 2006/32/EF, EU-Tidende 2012, nr. L 315, side 1, samt at der
i lovforslaget er medtaget visse bestemmelser fra Europa-Parlamentets og
Rådets forordning 2019/1020/EU af 20. juni 2019 om markedsovervågning
Side
59
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
og produktoverensstemmelse og om ændring af direktiv 2004/42/EF og for-
ordning (EF) nr. 765/2008 og (EU) nr. 305/2011, EU-Tidende 2019, nr. L
169, side 1.
I overensstemmelse med EU-retten og punkt 2.3.2 i Justitsministeriets Vej-
ledning om lovkvalitet om notehenvisninger i ændringslove, der gennemfø-
rer EU-retsakter m.v. fremgår det af nyaffattelsen, at det følger af artikel
288 i EUF-Traktaten, at en forordning gælder umiddelbart i hver medlems-
stat, og at gengivelsen af bestemmelser fra forordningen i loven således ude-
lukkende er begrundet i praktiske hensyn og berører ikke forordningernes
umiddelbare gyldighed i Danmark.
Til nr. 2
Energistyrelsen har indtil den 1. august 2018 efter delegation af kompeten-
cen fra klima-, energi- og forsyningsministeren været kontrolmyndighed og
har ført kontrol med, at energirelaterede produkter, som bringes i omsætning
eller ibrugtages her i landet, er i overensstemmelse med regler om ecodesign
af produkter. I henhold til kongelig resolution af 22. juni 2018 har det siden
1. august 2018 været erhvervsministeren, som har ført kontrol med overhol-
delse af reglerne om ecodesign. Erhvervsministeren har delegeret denne be-
føjelse til Sikkerhedsstyrelsen, som er kontrolmyndighed på området.
Det foreslås, at termen overalt i loven bortset fra i § 10, stk. 1, og § 13, stk.
4 og 5, ændres fra ”Erhvervsministeren” til ”Kontrolmyndigheden”, ”er-
hvervsministeren” til ”kontrolmyndigheden” og ”erhvervsministerens” til
”kontrolmyndighedens”.
Formålet med at ændre bestemmelserne er at ændre terminologien, således
at bestemmelserne så vidt muligt bliver ensrettet i forhold til lov nr. 799 af
9. juni 2020 om produkter og markedsovervågning, som Sikkerhedsstyrel-
sen administrerer, hvor termen ”kontrolmyndighed” anvendes. De foreslå-
ede ændringer af terminologien vil ikke medføre nogle realitetsændringer af
den gældende retstilstand.
Til nr. 3
Det fremgår af den gældende bestemmelse i ecodesignlovens § 2, nr. 10, der
ophæves med lovforslagets § 1, nr. 11, at en repræsentant defineres som
enhver fysisk eller juridisk person, der er etableret i EU/EØS, og som har
fået skriftligt mandat fra producenten til i dennes navn at opfylde alle eller
en del af forpligtelserne efter loven eller regler fastsat i medfør af loven eller
en gennemførelsesforanstaltning. Definitionen svarer med enkelte praktiske
Side
60
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
tilpasninger og præciseringer til definitionen i ecodesigndirektivets artikel
2.
Det foreslås at indsætte en ny definition i § 2 af ”bemyndiget repræsentant”.
Med den foreslåede
§ 2, nr. 1,
defineres bemyndiget repræsentant som en-
hver fysisk eller juridisk person, der er etableret i EU/EØS, og som har fået
skriftlig fuldmagt fra producenten, herunder fabrikanten, til i dennes navn
at opfylde alle eller en del af forpligtelserne efter loven eller regler i medfør
af loven eller en gennemførelsesforanstaltning.
Formålet med indsættelsen af en ny definition af bemyndiget repræsentant
er at tilpasse definitionen af en repræsentant i ecodesignloven, således at den
er i overensstemmelse med begrebet bemyndiget repræsentant i markeds-
overvågningsforordningen. Bestemmelsen gengiver således med mindre til-
pasninger markedsovervågningsforordningens definition i artikel 3, nr. 12.
Markedsovervågningsforordningen finder anvendelse på produkter, der er
omfattet af den EU-harmoniseringslovgivning, der er anført i forordningens
bilag I (»EU-harmoniseringslovgivningen«), jf. forordningens artikel 2, stk.
1. Ecodesigndirektivet er angivet i det anførte bilag I.
I markedsovervågningsforordningens artikel 3, nr. 12, er en bemyndiget re-
præsentant defineret som enhver i Unionen etableret fysisk eller juridisk
person, som har modtaget en skriftlig fuldmagt fra fabrikanten til at agere
på dennes vegne i forbindelse med varetagelsen af specificerede opgaver for
så vidt angår fabrikantens forpligtelser i henhold til relevant EU-harmoni-
seringslovgivning eller i henhold til kravene i denne forordning.
I den danske oversættelse af det gældende ecodesigndirektiv er det engelske
begreb ”authorized representative” oversat til ”repræsentant”, og ”written
mandate” oversat til ”skriftligt mandat”. I den danske oversættelse i mar-
kedsovervågningsforordningen er de engelske begreber oversat til ”bemyn-
diget repræsentant” og ”skriftlig fuldmagt”.
Som følge af denne ændring i forbindelse med den danske oversættelse af
begreberne i markedsovervågningsforordningen foreslås en konsekvensret-
telse af udtrykkene og dermed indsættelsen af en ny definition af bemyndi-
get repræsentant i lovforslagets § 2, nr. 3. Indsættelsen af definitionen i § 2,
nr. 3, medfører, at nr. 1 bliver nr. 2.
Indsættelsen af den nye definition og rykningen skyldes, at definitionerne i
§ 2 opstilles i alfabetisk rækkefølge.
De foreslåede ændringer af bestemmelsen i lovforslagets § 1, nr. 3, vil ikke
medføre nogle realitetsændringer af den gældende retstilstand.
Side
61
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
Til nr. 4
Det fremgår af den gældende bestemmelse i ecodesignlovens § 2, nr. 1, at
tidspunktet hvorpå et energirelateret produkt er bragt i omsætning, defineres
som den første gang et energirelateret produkt, uanset salgsmetode, gøres
tilgængeligt på EU/EØS’s marked med henblik på distribution eller anven-
delse i EU/EØS, enten mod betaling eller gratis.
Definitionen svarer med enkelte praktiske tilpasninger og præciseringer til
definitionen i ecodesigndirektivets artikel 2.
Det foreslås i
§
2,
nr. 2,
i ecodesignloven, at der med ”bringe i omsætning”
menes, at et energirelateret produkt er bragt i omsætning den første gang det
energirelaterede produkt, uanset salgsmetode, gøres tilgængeligt på
EU/EØS’s marked med henblik på distribution, forbrug eller anvendelse i
EU/EØS som led i erhvervsvirksomhed, enten mod betaling eller gratis.
Formålet med ændringen er at sikre, at definitionen af, hvornår et produkt
er bragt i omsætning i henhold til ecodesignloven er i overensstemmelse
med definitionen ”bringe i omsætning” i markedsovervågningsforordnin-
gen.
Markedsovervågningsforordningen finder anvendelse på produkter, der er
omfattet af den EU-harmoniseringslovgivning, der er anført i forordningens
bilag I (»EU-harmoniseringslovgivningen«), jf. forordningens artikel 2, stk.
1. Ecodesigndirektivet er angivet i det anførte bilag I.
I markedsovervågningsforordningens artikel 3, nr. 2, er ”bringe i omsæt-
ning” defineret som den første tilgængeliggørelse af et produkt på EU-mar-
kedet og definitionen af ”gøre tilgængelig på markedet” er enhver levering
af et produkt med henblik på distribution, forbrug eller anvendelse på EU-
markedet som led i erhvervsvirksomhed mod eller uden vederlag, jf. forord-
ningens artikel 3, nr. 1.
Den foreslåede ændring af bestemmelsen i lovforslagets § 2, nr. 4, vil ikke
medføre nogle realitetsændringer af den gældende retstilstand, men foreslås
justeret, så ordlyden stemmer overens med definitionerne af ”bringe i om-
sætning” og ”gøre tilgængelig på markedet” i markedsovervågningsforord-
ningens artikel 3, nr. 1 og 2.
Side
62
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
Til nr. 5
Ecodesignloven indeholder ikke i dag en definition af en distributør eller en
erhvervsdrivende.
Det foreslås at indsætte to nye definitioner i § 2, nr. 3 og 4, af ”distributør”
og ”erhvervsdrivende”.
Med den foreslåede
§ 2, nr. 3,
defineres en distributør som enhver anden
fysisk eller juridisk person i forsyningskæden, som gør et produkt tilgænge-
ligt på markedet, bortset fra fabrikanten, producenten eller importøren. Be-
stemmelsen gengiver markedsovervågningsforordningens definition af di-
stributør i artikel 3, nr. 10.
Med den foreslåede § 2,
nr. 4,
defineres en erhvervsdrivende som producen-
ten, herunder fabrikanten, den bemyndigede repræsentant, importøren, di-
stributøren, udbyderen af distributionstjenester eller enhver anden fysisk el-
ler juridisk person, der har forpligtelser i forbindelse med fremstillingen,
tilgængeliggørelsen på markedet eller ibrugtagningen af produkter, som er
omfattet af loven eller regler fastsat i medfør af loven eller en gennemførel-
sesforanstaltning for produktet. Bestemmelsen gengiver markedsovervåg-
ningsforordningens definition i artikel 3, nr. 13.
Definitionerne foreslås indført, da udtrykkene bruges i de lovbestemmelser,
der med lovforslaget foreslås indført i forbindelse med de nye forpligtelser
for de erhvervsdrivende, som er en gennemførelse af markedsovervågnings-
forordningen. Definitionerne er gengivet i overensstemmelse med markeds-
overvågningsforordningens artikel 3, litra 10 og litra 13. Markedsovervåg-
ningsforordningen finder direkte anvendelse i dansk ret, og de foreslåede
definitioner fortolkes derfor i praksis i overensstemmelse med markedsover-
vågningsforordningens bestemmelser.
Indsættelsen af de nye definitioner i de foreslåede § 2, nr. 3 og 4, medfører
en rykning af numrene, således at nr. 2-3 bliver nr. 5-6. Indsættelsen af de
nye definitioner og rykningen skyldes, at definitionerne i § 2 opstilles i al-
fabetisk rækkefølge.
Til nr. 6
Ecodesignloven indeholder ikke i dag en definition af en fabrikant.
Det foreslås at indsætte en ny definition i § 2, nr. 7, af fabrikant.
Side
63
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
Med den foreslåede
§ 2, nr. 7,
defineres en fabrikant som enhver fysisk eller
juridisk person, som fremstiller et produkt eller får et produkt konstrueret
eller fremstillet og markedsfører dette produkt under sit navn eller vare-
mærke. En fabrikant er identisk med ”producent” i ecodesigndirektivets og
lovens forstand, jf. ecodesignlovens § 2, nr. 9, og de specielle bemærkninger
til lovforslagets § 1, nr. 9. Bestemmelsen gengiver markedsovervågnings-
forordningens definition i artikel 3, nr. 8.
Den foreslåede definition vil gøre det tydeligere, hvad der skal forstås ved
en fabrikant, som er omfattet af markedsovervågningsforordningen, og som
også foreslås omfattet af ecodesignloven. Definitionen foreslås indført af
praktiske hensyn, da udtrykket bruges i de lovbestemmelser, der med lov-
forslagets foreslås indført i forbindelse med de nye forpligtelser for de er-
hvervsdrivende, som er en gennemførelse af markedsovervågningsforord-
ningen. Definitionen er gengivet i overensstemmelse med markedsovervåg-
ningsforordningens artikel 3, nr. 8. En fabrikant skal forstås i overensstem-
melse med og er identisk med en producent i ecodesigndirektivets og lovens
forstand, jf. ecodesignlovens § 2, nr. 9, og de specielle bemærkninger til nr.
9.
Markedsovervågningsforordningen finder anvendelse på produkter, der er
omfattet af den EU-harmoniseringslovgivning, der er anført i forordningens
bilag I (»EU-harmoniseringslovgivningen«), jf. forordningens artikel 2, stk.
1. Ecodesigndirektivet er angivet i det anførte bilag I. Markedsovervåg-
ningsforordningen finder direkte anvendelse i dansk ret, og definitionen af
en fabrikant i lovforslaget fortolkes derfor i praksis i overensstemmelse med
markedsovervågningsforordningens bestemmelser. Forslaget vil derfor ikke
påvirke den hidtil gældende retstilstand.
Indsættelsen af definitionen i den foreslåede § 2, stk. 1, nr. 7, medfører en
rykning af numrene, således at nr. 4 bliver til nr. 8. Indsættelsen af den nye
definition og rykningen skyldes, at definitionerne i § 2 opstilles i alfabetisk
rækkefølge.
Til nr. 7
Ecodesignloven indeholder ikke i dag en definition af at ”gøre tilgængelig
på markedet”.
Det foreslås at indsætte en ny definition i § 2, nr. 9, at gøre tilgængelig på
markedet.
Side
64
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
Med den foreslåede
§ 2, nr. 9,
defineres at gøre tilgængelig på markedet som
enhver levering af et produkt med henblik på distribution, forbrug eller an-
vendelse på EU-markedet som led i erhvervsvirksomhed mod eller uden ve-
derlag. Bestemmelsen gengiver markedsovervågningsforordningens defini-
tion i artikel 3, nr. 1.
Den foreslåede definition vil gøre det tydeligere, hvornår et produkt anses
for at blive gjort tilgængeligt på markedet. Definitionen er i forvejen nævnt
og er en del af definitionen ”bringe i omsætning” efter den gældende lovs §
2, nr. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 4, og skal forstås i overensstemmelse her-
med. Forslaget vil derfor ikke påvirke den hidtil gældende retstilstand. De-
finitionen foreslås indført af praktiske hensyn, da udtrykket bruges i lov-
forslaget og er gengivet i overensstemmelse med markedsovervågningsfor-
ordningens artikel 3, nr. 1. Markedsovervågningsforordningen finder di-
rekte anvendelse i dansk ret, og definitionen af ”gøre tilgængelig på marke-
det” fortolkes derfor i praksis i overensstemmelse med markedsovervåg-
ningsforordningens bestemmelser.
Indsættelsen af definitionen i den foreslåede § 2, nr. 9, medfører en rykning
af numrene, således at nr. 5-8 bliver til nr. 10-13. Indsættelsen af den nye
definition og rykningen skyldes, at definitionerne i § 2 opstilles i alfabetisk
rækkefølge.
Til nr. 8
Ecodesignloven indeholder ikke i dag en definition af onlinegrænseflader.
Det foreslås at indsætte en ny definition i § 2, nr. 14, af onlinegrænseflader.
Med den foreslåede
§ 2, nr. 14,
defineres en onlinegrænseflade som enhver
form for software, herunder et websted, dele af et websted eller en applika-
tion, der drives af eller på vegne af en erhvervsdrivende, og som giver slut-
brugere adgang til den erhvervsdrivendes produkter. Det kan særligt være
hjemmesider og applikationer til mobiltelefoner, tablets og computere, men
dette kan dog ændre sig i takt med, at der kommer nye løsninger på marke-
det. Bestemmelsen gengiver markedsovervågningsforordningens definition
i artikel 3, nr. 14. En slutbruger er enhver fysisk eller juridisk person, der er
bosiddende eller etableret i Unionen, og til hvem et produkt er gjort tilgæn-
geligt enten som forbruger uden for et erhverv, en forretning, et håndværk
eller fag, eller som erhvervsmæssig slutbruger som led i dennes industrielle
eller erhvervsmæssige aktiviteter, jf. artikel 3, nr. 21, i markedsovervåg-
ningsforordningen.
Den foreslåede definition vil gøre det tydeligere, hvad der skal forstås ved
onlinegrænseflader, som er omfattet af markedsovervågningsforordningen
Side
65
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
og de bestemmelser, der foreslås indført med dette lovforslag. Markedsover-
vågningsforordningen finder direkte anvendelse i dansk ret, og definitionen
af ”onlinegrænseflader” fortolkes derfor i praksis i overensstemmelse med
markedsovervågningsforordningens bestemmelser.
Indsættelsen af definitionen i den foreslåede § 2, nr. 14, medfører en rykning
af numrene, således at nr. 9 bliver til nr. 15. Indsættelsen af den nye defini-
tion og rykningen skyldes, at definitionerne i § 2 opstilles i alfabetisk ræk-
kefølge.
Til nr. 9
Det fremgår af den gældende bestemmelse i ecodesignlovens § 2, nr. 9, at
en producent defineres som den fysiske eller juridiske person, der produce-
rer energirelaterede produkter, som er omfattet af loven eller regler fastsat i
medfør af loven eller en gennemførelsesforanstaltning for produktet, med
henblik på produkternes omsætning eller ibrugtagning under producentens
navn eller varemærke eller med henblik på producentens egen anvendelse.
Definitionen svarer med enkelte praktiske tilpasninger og præciseringer til
definitionen i ecodesigndirektivets artikel 2, litra 6.
Det foreslås at ændre
§
2,
stk. 1, nr. 9,
der bliver til nr. 15, i ecodesignloven,
således at det præciseres, at der med en producent menes enhver fysisk eller
juridisk person, der producerer energirelaterede produkter, som er omfattet
af loven eller regler fastsat i medfør af loven eller en gennemførelsesforan-
staltning for produktet, med henblik på produkternes omsætning eller ibrug-
tagning, og markedsfører dette produkt under producentens navn eller vare-
mærke, eller med henblik på producentens egen anvendelse, herunder en
fabrikant som defineret i markedsovervågningsforordningen artikel 3, nr. 8,
jf. lovforslagets § 1, nr. 6.
Formålet med ændringen er at sikre, at en ”producent” i ecodesignloven skal
forstås som en ”fabrikant” i markedsovervågningsforordningen, idet en fa-
brikant, som defineret i markedsovervågningsforordningens artikel 3, nr. 8,
jf. lovforslagets § 1, nr. 6, er identisk med termen ”producent” i ecodesign-
direktivets og ecodesignlovens forstand, jf. de specielle bemærkninger til
nr. 6. Med hensyn til situationer, hvor producentens forpligtelser overgår til
andre led i omsætningen af et produkt, henvises til bemærkningerne til
ecodesignlovens § 4.
Markedsovervågningsforordningen finder anvendelse på produkter, der er
omfattet af den EU-harmoniseringslovgivning, der er anført i forordningens
bilag I (»EU-harmoniseringslovgivningen«), jf. forordningens artikel 2, stk.
1. Ecodesigndirektivet er angivet i det anførte bilag I.
Side
66
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
I markedsovervågningsforordningens artikel 3, nr. 8, er en fabrikant define-
ret som enhver fysisk eller juridisk person, som fremstiller et produkt eller
får et produkt konstrueret eller fremstillet og markedsfører dette produkt un-
der sit navn eller varemærke.
I den danske oversættelse af det gældende ecodesigndirektiv er det engelske
ord ”manufacturer” oversat til ”producent”. I den danske oversættelse i mar-
kedsovervågningsforordningen er det engelske ord oversat til ”fabrikant”.
Som følge af denne ændring i forbindelse med den danske oversættelse af
ordet i markedsovervågningsforordningen vil den foreslåede ændring med-
føre, at der ikke er nogen tvivl om, at en producent er identisk med termen
”fabrikant” i markedsovervågningsforordningens forstand og omvendt.
Herudover er der med forslaget ikke tilsigtet nogle realitetsændringer af den
gældende retstilstand.
Årsagen til, at det med lovforslaget ikke foreslås at ændre termen ”produ-
cent” til ”fabrikant” i den gældende lov er, at ”producent” anvendes i samt-
lige danske oversættelser af det engelske ord ”manufacturer” i de gældende
produktforordninger på området for ecodesign, hvorfor det vurderes mest
hensigtsmæssigt forsat at anvende termen ”producent” i den gældende lov.
Til nr. 10
Ecodesignloven indeholder ikke i dag en definition af en udbyder af distri-
butionstjenester eller en udbyder af informationstjenester.
Det foreslås at indsætte to nye definitioner i § 2, nr. 16 og 17, af ”udbyder
af distributionstjenester” og ”udbyder af informationstjenester”.
Med den foreslåede
§ 2, nr. 16,
defineres en udbyder af distributionstjene-
ster som enhver fysisk eller juridisk person, der som led i erhvervsvirksom-
hed udbyder mindst to af følgende tjenester: oplagring, emballering, adres-
sering og forsendelse uden at have ejerskab over de pågældende produkter,
undtagen posttjenester som defineret i artikel 2, nr. 1), i Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv 97/67/EF (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
97/67/EF af 15. december 1997 om fælles regler for udvikling af Fællesska-
bets indre marked for posttjenester og forbedring af disse tjenesters kvalitet
(EFT L 15 af 21.1.1998, s. 14)), pakkeleveringstjenester som defineret i ar-
tikel 2, nr. 2), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2018/644/EU
(Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2018/644/EU af 18. april 2018
om grænseoverskridende pakkeleveringstjenester (EUT L 112 af 2.5.2018,
s. 19)), og alle andre posttjenester eller godstransporttjenester. Den foreslå-
ede bestemmelse gengiver markedsovervågningsforordningens artikel 3, nr.
Side
67
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
11. Markedsovervågningsforordningen finder direkte anvendelse i dansk
ret, og definitionen af en ”udbyder af distributionstjenester” fortolkes derfor
i praksis i overensstemmelse med markedsovervågningsforordningens be-
stemmelser.
I markedsovervågningsforordningen fastsættes der nye forpligtelser for ud-
bydere af distributionstjenester, som disse udbydere ikke har efter ecode-
signloven. Disse nye typer af erhvervsdrivende bliver omfattet af ansvars-
begrebet i den gældende lovs § 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 14 og 15. Det
foreslås derfor, at udbydere af distributionstjenester bliver defineret i ecode-
signloven.
I de tilfælde, hvor der ikke er en klart defineret producent, herunder fabri-
kant, bemyndiget repræsentant eller importør, kan det være relevant at gøre
en udbyder af en distributionstjeneste til pligtsubjekt i henhold til loven. Det
har ikke været klart, hvilken rolle udbydere af distributionstjenester har i
forsyningskæden, hvorfor dette gøres klart i markedsovervågningsforord-
ningen og med de foreslåede ændringer til ecodesignloven. Udbydere af di-
stributionstjenester vil alene kunne være ansvarlige for energirelaterede pro-
dukter i det omfang, hvor der ikke er en ansvarlig producent, herunder fa-
brikant, bemyndiget repræsentant eller importør.
Udbydere af distributionstjenesters rolle på markedet har været svær at pla-
cere, idet disse udbydere ikke kan sidestilles med hverken producenter, her-
under fabrikanter, bemyndigede repræsentanter eller importører. Det har
derfor været svært for kontrolmyndigheder som Sikkerhedsstyrelsen at føre
kontrol med udbyderne. Det har endvidere ikke været klart for udbydere af
distributionstjenester, hvilke pligter de har i forsyningskæden i forbindelse
med tilgængeliggørelse af energirelaterede produkter. I markedsovervåg-
ningsforordningen fastsættes der nye forpligtelser for udbydere af distribu-
tionstjenester, som disse udbydere ikke har efter ecodesignloven.
Ved at udvide kredsen af erhvervsdrivende sikres det, at der ikke gøres ener-
girelaterede produkter tilgængelige på markedet, hvor der ikke er en ansvar-
lig erhvervsdrivende, fordi der hverken er en producent, herunder fabrikant,
bemyndiget repræsentant eller importør. I de tilfælde vil kontrolmyndighe-
den som noget nyt kunne gøre en udbyder af distributionstjenester ansvarlig.
For at sikre, at kontrolmyndigheden kan udføre deres opgaver effektivt, og
for at undgå huller i håndhævelsessystemet, indgår udbydere af distributi-
onstjenester derfor i listen over de erhvervsdrivende, over for hvilke det er
muligt for kontrolmyndigheden at træffe afgørelser m.v.
Med den foreslåede § 2,
nr. 17,
defineres en udbyder af informationstjene-
ster som en udbyder af en tjeneste som defineret i artikel 1, stk. 1, litra b), i
Side
68
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/1535/EU (Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv 2015/1535/EU af 9. september 2015 om en informa-
tionsprocedure med hensyn til tekniske forskrifter samt forskrifter for infor-
mationssamfundets tjenester (EUT L 241 af 17.9.2015, s. 1)). Den foreslå-
ede bestemmelse gengiver markedsovervågningsforordningens artikel 3, nr.
14. Markedsovervågningsforordningen finder direkte anvendelse i dansk
ret, og definitionen af en ”udbyder af informationstjenester” fortolkes derfor
i praksis i overensstemmelse med markedsovervågningsforordningens be-
stemmelser.
Informationssamfundstjenester er defineret i artikel 1, stk. 1, litra b), i Eu-
ropa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/1535/EU. Bestemmelsen heri
fastsætter, at en sådan tjeneste er enhver tjeneste i informationssamfundet,
dvs. enhver tjeneste, der normalt ydes mod betaling, og som teleformidles
ad elektronisk vej på individuel anmodning fra en tjenestemodtager.
Med henblik på den givne definition forstås ved ”teleformidling”, at en tje-
neste ydes, uden at parterne er til stede samtidig, ved ”ad elektronisk”, at
en tjeneste fra afsendelsesstedet sendes og på bestemmelsesstedet modtages
ved hjælp af elektronisk databehandlingsudstyr (herunder digital komprime-
ring) og datalagringsudstyr, og som udelukkende sendes, rutes og modtages
via tråd, radio, optiske midler eller andre elektromagnetiske midler, og ved
”på individuel anmodning fra en tjenestemodtager”, at en tjeneste ydes ved
transmission af data på individuel anmodning.
En vejledende liste over tjenester, der ikke er omfattet af denne definition,
findes i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/1535/EU.
Eksempelvis anses tjenester, der ydes, også under anvendelse af elektroni-
ske anordninger, og hvor tjenesteyderen og -modtageren er fysisk tilstede
som f.eks. ved en søgning i et elektronisk katalog i en forretning, hvor kun-
den er fysisk til stede, ikke som en tjeneste, der teleformidles. Endvidere
anses eksempelvis tjenester med et fysisk indhold, også selv om de indebæ-
rer brug af elektroniske anordninger som f.eks. offlinetjenester, hvor man
distribuere software på cd-rom’er eller lignende, ikke som en tjeneste, der
formidles ad elektronisk vej. Endelig anses eksempelvis tjenester, der ydes
ved datatransmission uden en individuel anmodning med henblik på at
kunne modtages samtidig af et ubegrænset antal modtagere (punkt-til-mul-
tipunkt-transmission) f.eks. radiospredning, ikke som tjenester, der formid-
les på individuel anmodning af en tjenestemodtager.
Eksempler på udbydere af informationssamfundstjenester er hjemmesider,
sociale medier og mobiltelefonapplikationer.
Side
69
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
Energirelaterede produkter omfattet af ecodesignloven gøres i stigende grad
tilgængeligt på markedet via online informationssamfundstjenester (webbu-
tikker), herunder fra lande uden for EU. I de tilfælde, hvor der er risiko for
overtrædelse af regler i denne lov, regler fastsat i medfør af denne lov eller
en gennemførelsesforanstaltning på grund af manglende overensstemmelse,
og kontrolmyndigheden anmoder en ejer af en onlinegrænseflade om at
fjerne onlineindhold, og en sådan anmodning ikke imødekommes, foreslås
det, at udbydere af informationssamfundstjenester skal bistå kontrolmyn-
digheden i at begrænse adgangen til onlinegrænsefladen, jf. den foreslåede
bestemmelse i §§ 11 b og 11 c, jf. lovforslagets nr. 31.
Til nr. 11
Det følger af ecodesignlovens § 2, nr. 10, at en repræsentant defineres som
enhver fysisk eller juridisk person, der er etableret i EU/EØS, og som har
fået skriftligt mandat fra producenten til i dennes navn at opfylde alle eller
en del af forpligtelserne efter loven eller regler fastsat i medfør af loven eller
en gennemførelsesforanstaltning.
Det foreslås, at
§ 2, nr. 10,
ophæves.
Bestemmelsen videreføres med mindre sproglige tilpasninger i den foreslå-
ede bestemmelse i § 2, nr. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 3.
Til nr. 12
Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 3 i ecodesignloven, at klima,
energi- og forsyningsministeren efter forhandling med miljøministeren kan
fastsætte regler med henblik på opfyldelse af Danmarks forpligtelser i hen-
hold til EU-retten inden for lovens område. Bemyndigelsen anvendes, hvis
der vedtages nye EU-retsakter på området, hvis der foretages ændringer i
eksisterende retsakter som f.eks. ecodesigndirektivet, eller hvis det viser sig,
at der er behov for yderligere regler for at gennemføre eksisterende retsak-
ter. Folketingets Europaudvalg, Folketingets Energipolitiske Udvalg og Fol-
ketingets Miljøpolitiske Udvalg får forelagt de eventuelle ændringer af EU-
retten i overensstemmelse med procedurerne herfor. Bestemmelsen finder
anvendelse som supplement til de bemyndigelser, der indgår i ecodesignlo-
ven.
Det foreslås, at der indsættes et nyt
§ 3, stk. 2,
i ecodesignloven, hvorefter
klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler eller træffe be-
stemmelser med henblik på at gennemføre eller anvende EU-regler om for-
hold, der er omfattet af denne lov, herunder forordninger, direktiver, afgø-
relser og beslutninger om miljøvenligt design af energirelaterede produkter,
Side
70
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
herunder regler om forbud og påbud samt sanktioner ved manglende over-
holdelse af forordninger, direktiver, afgørelser og beslutninger.
En tilsvarende bestemmelse findes f.eks. i § 10 i lov nr. 1521 af 18/12/2018
om supplerende bestemmelser til forordning om opstilling af rammer for
energimærkning m.v. (produktenergimærkningsloven).
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at klima-, energi- og forsynings-
ministeren kan fastsætte regler eller træffe bestemmelser, der er nødvendige
for at gennemføre eller anvende bindende og umiddelbart gældende EU-
retsakter på området for miljøvenligt design af energirelaterede produkter,
herunder forordninger, direktiver, afgørelser og beslutninger om miljøven-
ligt design af energirelaterede produkter. Der kan f.eks. være tale om regler
om, at kontrolmyndigheden kan nedlægge forbud mod salg af produkter,
som ikke er i overensstemmelse med EU-retsakten, eller give påbud om at
overholde EU-retsakten. Der kan også være tale om regler om, at overtræ-
delse af EU-retsakten eller et forbud eller en undladelse af at efterkomme et
påbud givet af kontrolmyndigheden i den forbindelse kan straffes med bøde.
Bemyndigelsen tænkes også anvendt ved mindre ændringer eller justeringer
af markedsovervågningsforordningen eller gennemførelse af andre retsak-
ter, der overvejende er af teknisk karakter.
Til nr. 13
Markedsovervågningsforordningens artikel 4 fastsætter de erhvervsdriven-
des opgaver vedrørende produkter, der er omfattet af visse EU-harmonise-
ringsakter, dvs. energirelaterede produkter der er omfattet af ecodesigndi-
rektivet, jf. artikel 4, stk. 5, i markedsovervågningsforordningen.
Det følger af markedsovervågningsforordningens artikel 4, stk. 3, at der med
henblik på denne artikel forstås ved den i artikel 4, stk. 1 omhandlede er-
hvervsdrivende enhver af følgende: a) en fabrikant, der er etableret i Unio-
nen b) en importør, når fabrikanten ikke er etableret i Unionen c) en bemyn-
diget repræsentant, som ved skriftlig fuldmagt fra fabrikanten er udpeget til
at udføre de opgaver, der er fastsat i stk. 3, på fabrikantens vegne d) en ud-
byder af distributionstjenester, der er etableret i Unionen, for så vidt angår
de produkter, som denne håndterer, når ingen anden erhvervsdrivende som
omhandlet i litra a), b) og c) er etableret i Unionen.
Det fremgår af den gældende bestemmelse § 4, stk. 1-4, i ecodesignloven,
hvem der er ansvarlig for overholdelse af bestemmelser i loven og regler
fastsat i medfør af loven eller en gennemførelsesforanstaltning, og hvornår
producentens forpligtelser overgår til andre erhvervsdrivende, som udgør et
led i omsætningen af et produkt.
Side
71
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
Udgangspunktet i den gældende bestemmelse i § 4, stk. 1, er, at producenten
er ansvarlig for, at et energirelateret produkt er i overensstemmelse med reg-
ler for det pågældende produkt. Hvis producenten ikke er etableret i
EU/EØS, påhviler forpligtelserne producentens repræsentant i EU/EØS.
Overdragelsen af opgaver fra producenten til repræsentanten skal være sket
skriftligt, navnlig for at definere indholdet af opgaverne og afgrænsningen
af repræsentantens beføjelser. Den nationale tilsynsmyndighed har herefter
mulighed for at henvende sig til repræsentanten i stedet for producenten, for
så vidt angår overholdelsen af forpligtelserne efter ecodesigndirektivet,
ecodesignloven eller en gennemførelsesforanstaltning.
Repræsentanten kan derfor også være ansvarlig, når producenten er etableret
i EU, såfremt der foreligger en skriftlig fuldmagt fra producenten til i dennes
navn at opfylde alle eller en del af forpligtelserne efter loven eller regler
fastsat i medfør af loven eller en gennemførelsesforanstaltning, jf. ecode-
signlovens § 2, nr. 10. I det tilfælde, hvor producenten ikke har en sådan
repræsentant i EU/EØS, hviler forpligtelserne på importøren, jf. den gæl-
dende bestemmelse i § 4, stk. 2. Endelig, hvis der hverken er en producent,
repræsentant eller importør i EU/EØS, påhviler forpligtelserne enhver fy-
sisk eller juridisk person, der bringer produktet i omsætning eller erhvervs-
mæssig ibrugtager det, jf. den gældende bestemmelse i § 4, stk. 3.
Definitionerne på en producent og de andre erhvervsdrivende i omsætnings-
ledet følger af den gældende § 2, som med enkelte praktiske tilpasninger og
præciseringer svarer til definitionerne i ecodesigndirektivets artikel 2.
Det foreslås med lovforslagets § 1, nr. 13, at ændre »regler fastsat i medfør
af loven eller en gennemførelsesforanstaltning påhviler den producent, som
bringer produktet i omsætning, eller dennes repræsentant.« til: »regler fast-
sat i medfør af loven eller en gennemførelsesforanstaltning påhviler den pro-
ducent, herunder fabrikant, som bringer produktet i omsætning, eller dennes
bemyndigede repræsentant.«, i ecodesignlovens
§ 4, stk. 1.
Det følger af den foreslåede ændring, at ansvaret for, at et energirelateret
produkt er i overensstemmelse med loven og regler fastsat i medfør af loven
eller en gennemførelsesforanstaltning påhviler den producent, herunder fa-
brikant, som bringer produktet i omsætning, eller dennes bemyndiget repræ-
sentant. Det er således i stk. 1 indsat to konsekvensrettelser som følge af
lovforslagets § 1, nr. 3, 6, 9 og 11.
De foreslåede ændringer i bestemmelsen § 4, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr.
13, vil ikke medføre nogen ændring af den gældende retstilstand, men er
Side
72
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
blot en præcisering af, at en producent er identisk med en fabrikant og om-
vendt, og at en repræsentant er identisk med en bemyndiget repræsentant,
jf. de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 3, 6, 9 og 11.
Til nr. 14
Markedsovervågningsforordningens artikel 4 fastsætter de erhvervsdriven-
des opgaver vedrørende produkter, der er omfattet af visse EU-harmonise-
ringsakter, dvs. energirelaterede produkter der er omfattet af ecodesigndi-
rektivet, jf. artikel 4, stk. 5, i markedsovervågningsforordningen.
Det følger af markedsovervågningsforordningens artikel 4, stk. 3, at der med
henblik på denne artikel forstås ved den i artikel 4, stk. 1 omhandlede er-
hvervsdrivende enhver af følgende: a) en fabrikant, der er etableret i Unio-
nen b) en importør, når fabrikanten ikke er etableret i Unionen c) en bemyn-
diget repræsentant, som ved skriftlig fuldmagt fra fabrikanten er udpeget til
at udføre de opgaver, der er fastsat i stk. 3, på fabrikantens vegne d) en ud-
byder af distributionstjenester, der er etableret i Unionen, for så vidt angår
de produkter, som denne håndterer, når ingen anden erhvervsdrivende som
omhandlet i litra a), b) og c) er etableret i Unionen.
Det fremgår af den gældende § 4, stk. 2, i ecodesignloven, at er producenten
ikke etableret i EU/EØS og findes der ingen repræsentant, påhviler ansvaret
efter stk. 1 importøren.
Det foreslås, at der i
§ 4, stk. 2,
efter ”Er producenten” indsættes ”, herunder
fabrikanten,”, og at ”bemyndiget” indsættes efter ”og findes der ingen”.
Det følger af den foreslåede ændring af § 4, stk. 2, at er producenten, herun-
der fabrikanten ikke etableret i EU/EØS, og findes der ingen bemyndiget
repræsentant, påhviler ansvaret efter stk. 1 importøren.
De foreslåede ændringer vil ikke medføre nogen ændring af den gældende
retstilstand, men er blot en præcisering af, at en producent er identisk med
en fabrikant og omvendt, og at en repræsentant er identisk med en bemyn-
diget repræsentant, jf. de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 3,
6, 9 og 11.
Til nr. 15
Markedsovervågningsforordningens artikel 4 fastsætter de erhvervsdriven-
des opgaver vedrørende produkter, der er omfattet af visse EU-harmonise-
ringsakter, dvs. energirelaterede produkter der er omfattet af ecodesigndi-
rektivet, jf. artikel 4, stk. 5, i markedsovervågningsforordningen.
Side
73
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
Det følger af markedsovervågningsforordningens artikel 4, stk. 3, at der med
henblik på denne artikel forstås ved den i artikel 4, stk. 1 omhandlede er-
hvervsdrivende enhver af følgende: a) en fabrikant, der er etableret i Unio-
nen b) en importør, når fabrikanten ikke er etableret i Unionen c) en bemyn-
diget repræsentant, som ved skriftlig fuldmagt fra fabrikanten er udpeget til
at udføre de opgaver, der er fastsat i stk. 3, på fabrikantens vegne d) en ud-
byder af distributionstjenester, der er etableret i Unionen, for så vidt angår
de produkter, som denne håndterer, når ingen anden erhvervsdrivende som
omhandlet i litra a), b) og c) er etableret i Unionen.
Det fremgår af den gældende § 4, stk. 3, i ecodesignloven, at såfremt der
ikke er en importør, påhviler ansvaret efter § 4, stk. 1 enhver fysisk eller
juridisk person, der bringer produktet i omsætning eller erhvervsmæssigt
ibrugtager det.
Det foreslås, at der i
§ 4, stk. 3,
efter ”påhviler ansvaret efter stk. 1” indsættes
”en udbyder af distributionstjenester, og findes der ikke en udbyder af di-
stributionstjenester, påhviler ansvaret efter stk. 1”.
Det følger af den foreslåede ændring, at er der ikke en importør, påhviler
ansvaret efter stk. 1 en udbyder af distributionstjenester, og findes der ikke
en udbyder af distributionstjenester, påhviler ansvaret efter stk. 1 enhver fy-
sisk eller juridisk person, der bringer produktet i omsætning eller erhvervs-
mæssigt ibrugtager det.
Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 4, stk. 3, vil medføre, at en
udbyder af distributionstjenester ligeledes kan tilfalde ansvar efter § 4, stk.
1, såfremt der hverken er en producent, herunder fabrikant, bemyndiget re-
præsentant eller importør etableret i EU/EØS. Med udbyder af distributions-
tjenester, jf. § 2, nr. 16, menes, enhver fysisk eller juridisk person, der som
led i erhvervsvirksomhed udbyder mindst to af følgende tjenester: oplag-
ring, emballering, adressering og forsendelse uden at have ejerskab over de
pågældende produkter, undtagen posttjenester som defineret i artikel 2, nr.
1), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/67/EF, pakkeleveringstje-
nester som defineret i artikel 2, nr. 2), i Europa-Parlamentets og Rådets for-
ordning 2018/644/EU, og alle andre posttjenester eller godstransporttjene-
ster, jf. de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 8.
Ændringen foreslås indsat for at præcisere bestemmelsens ansvarsfordeling
mellem de forskellige typer af erhvervsdrivende, som udgør et led i omsæt-
ningen af et produkt, i overensstemmelse med markedsovervågningsforord-
ningens artikel 4, stk. 2, hvorved en ny type erhvervsdrivende ”udbyder af
distributionstjenester” fremgår.
Side
74
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
Med markedsovervågningsforordningen omfatter erhvervsdrivende som no-
get nyt også udbydere af distributionstjenester, som ikke tidligere har været
pligtsubjekt ifølge ecodesignloven. Udbydere af distributionstjenester kan
dog alene være ansvarlige for energirelaterede produkter i det omfang, hvor
der ikke er en ansvarlig producent, herunder fabrikant, repræsentant eller
importør, jf. markedsovervågningsforordningens artikel 4, stk. 2.
Udbydere af distributionstjenesters rolle på markedet har været svær at de-
finere, idet disse udbydere ikke kan sidestilles med hverken producenter
herunder fabrikanter, repræsentanter eller importører. Det har derfor kunnet
være svært for kontrolmyndigheden at føre kontrol med udbyderne. Det har
endvidere ikke været klart for udbydere af distributionstjenester, hvilke plig-
ter de har i omsætningen af et produkt i forbindelse med tilgængeliggørelse
af energirelaterede produkter.
Ved at udvide kredsen af erhvervsdrivende sikres det, at der ikke gøres ener-
girelaterede produkter tilgængelige på markedet, hvor der ikke er en ansvar-
lig erhvervsdrivende, fordi der hverken er en producent, herunder fabrikant,
bemyndiget repræsentant eller importør. I de tilfælde vil kontrolmyndighe-
den som noget nyt kunne gøre distributionstjenesten ansvarlig som en er-
hvervsdrivende.
Med ændringen sikres, at de nye forpligtelser, der følger af markedsover-
vågningsforordningen, som er indsat og gengivet med sproglige tilpasninger
i de foreslåede bestemmelser i lovforslaget, overholdes af den ansvarlige
efter § 4, dvs. udgangspunktet er, at producenten, herunder fabrikanten, er
ansvarlig for, at et energirelateret produkt er i overensstemmelse med regler
for det pågældende produkt. Hvis producenten, herunder fabrikanten, ikke
er etableret i EU/EØS, påhviler forpligtelserne producentens, herunder fa-
brikantens, bemyndiget repræsentant i EU/EØS. I det tilfælde, hvor produ-
centen, herunder fabrikanten, ikke har en sådan bemyndiget repræsentant i
EU/EØS, hviler forpligtelserne på importøren. Hvis der hverken er en pro-
ducent, herunder fabrikant, bemyndiget repræsentant eller importør i
EU/EØS, påhviler forpligtelserne en udbyder af distributionstjenester, der
er etableret i EU/EØS. Endelig hvis der hverken er en producent, herunder
fabrikant, bemyndiget repræsentant, importør i EU/EØS eller en udbyder af
distributionstjenester, der er etableret i EU/EØS, påhviler forpligtelserne en-
hver fysisk eller juridisk person, der bringer produktet i omsætning eller er-
hvervsmæssig ibrugtager det.
Lovforslaget indeholder således en udvidelse af ansvaret for overholdelse af
bestemmelserne i loven og regler fastsat i medfør af loven eller en gennem-
Side
75
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
førelsesforanstaltning, således at ansvaret ikke kun vil kunne påhvile produ-
centen, herunder fabrikanten, eller dennes repræsentant eller en importør,
men ligeledes også en udbyder af distributionstjenester eller enhver fysisk
eller juridisk person, der bringer produktet i omsætning eller erhvervsmæs-
sig ibrugtager det.
Til nr. 16
Markedsovervågningsforordningens artikel 14 fastsætter markedsovervåg-
ningsmyndighedernes beføjelser. Det fremgår af artikel 14, stk. 1, at med-
lemsstaterne skal tillægge deres markedsovervågningsmyndigheder de mar-
kedsovervågnings-, undersøgelses- og håndhævelsesbeføjelser, der er nød-
vendige for anvendelsen af denne forordning og for anvendelsen af EU-har-
moniseringslovgivningen. Det fremgår endvidere af artikel 14, stk. 4, litra
a) - k), hvilke beføjelser, der som minimum skal tillægges markedsovervåg-
ningsmyndighederne i henhold til artikel 14, stk. 1. Artikel 14, stk. 4, litra j,
fastsætter, at markedsovervågningsmyndighederne som minimum skal til-
lægges beføjelsen til at erhverve produktprøver, herunder under en skjult
identitet, til at kontrollere disse prøver og foretage reverse engineering på
dem med henblik på at identificere manglende overensstemmelse og ind-
hente dokumentation.
Ecodesignlovens § 7 indeholder bemyndigelsesbestemmelser til klima-,
energi- og forsyningsministeren, om at ministeren kan fastsætte regler om,
at den ansvarlige efter § 4, inden et energirelateret produkt bringes i om-
sætning, skal sikre og erklære, at produktet er i overensstemmelse med krav
fastsat i medfør af §§ 5 og 6 eller en gennemførelsesforanstaltning ved at
udarbejde og underskrive en overensstemmelseserklæring (EU-overens-
stemmelseserklæring), jf. stk. 1, og at den ansvarlige efter § 4 skal doku-
mentere, at produktet opfylder kravene. Ministeren kan endvidere efter stk.
2 fastsætte regler om, at den ansvarlige efter § 4 efter anmodning skal udføre
måling og afprøvning af, om produktet overholder de fastsatte krav, når for-
holdene giver anledning hertil i forbindelse med, at produktet bringes i om-
sætning eller senere. Det kan herunder fastsættes, at den ansvarlige efter § 4
skal lade sit produkt udtage til måling og kontrol af en sagkyndig virksom-
hed eller en godkendt institution som nævnt i stk. 5, eller at de omhandlede
produkter efter anmodning skal indleveres til et anvist prøvningssted eller
afprøves på fremstillings-, installations- eller salgsstedet eller andet relevant
sted. Ministeren kan endvidere efter stk. 3 fastsætte regler om, at den an-
svarlige efter § 4 skal afholde udgifterne ved udtagelse, måling og kontrol
af produkterne, og efter stk. 4 om metoder og standarder, som skal være
fulgt ved erklæringer, dokumentation, måling og afprøvning. Endelig kan
ministeren efter stk. 5 fastsætte regler om, at erklæring, dokumentation, må-
ling eller afprøvning som nævnt i stk. 1 og 2 i særlige tilfælde skal være
Side
76
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
verificeret af en sagkyndig institution eller virksomhed, som er godkendt af
erhvervsministeren. Regler i medfør af stk. 4 og 5 fastsættes efter forhand-
ling med miljøministeren, jf. stk. 6.
Bemyndigelsesbestemmelserne i § 7 er udmøntet i bekendtgørelse nr. 1274
af 19. november 2010 om miljøvenligt design af energirelaterede produkter
(herefter ecodesignbekendtgørelsen).
Bestemmelserne gennemfører artikel 3, stk. 2, a) og c) i ecodesigndirektivet.
Det foreslås at indsætte et nyt
§ 7, stk. 3,
efter stk. 2, om at klima-, energi-
og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om, at udtagelse af
produkter til kontrol efter stk. 2, kan ske ved brug af skjult identitet.
Efter den gældende retstilstand har tilsynsmyndigheden i forvejen hjemmel
til at udtage produkter til kontrol i medfør af bemyndigelsesbestemmelsen i
§ 7, stk. 2, i ecodesignloven, som bl.a. er udmøntet i ecodesignbekendtgø-
relsens § 12. Det følger af bekendtgørelsens § 12, at den, der er ansvarlig
for produktet, uden betaling skal stille eksemplarer af produktet til rådighed
for tilsynsmyndigheden med henblik på måling og kontrol samt dække
transport og øvrige udgifter ved udtagelsen af de pågældende eksemplarer,
og udtager tilsynsmyndigheden eksemplarer hos forhandlere med henblik
på måling og kontrol, skal den ansvarlige efter § 3 ligeledes afholde udgif-
terne herved. Endvidere følger det af § 12, at udgifter i forbindelse med må-
ling og kontrol af produktet skal dækkes af den, der er ansvarlig efter § 3 for
produktet, medmindre måle- eller kontrolresultater bekræfter rigtigheden af
dennes oplysninger. Den ansvarlige efter § 3 i ecodesigndirektivet svarer til
den ansvarlige efter bestemmelsen i ecodesignlovens § 4, dvs. som udgangs-
punkt producenten af produktet eller dennes repræsentant, hvis ingen af så-
danne findes, importøren af produktet, og hvis ingen importør findes, enhver
fysisk eller juridisk person, der bringer produktet i omsætning eller er-
hvervsmæssigt ibrugtager det. Kontrolforanstaltningerne som nævnt i § 7,
stk. 2, skal iværksættes, når den, der fører tilsyn med overholdelsen af reg-
lerne, anmoder herom. Det er en betingelse for at anvende stk. 2, at forhol-
dene giver anledning hertil. Bestemmelsen finder anvendelse, hvis tilsyns-
myndigheden finder grund til at betvivle rigtigheden af en overensstemmel-
seserklæring, og den allerede foreliggende dokumentation fra producenten
ikke anses for tilstrækkelig til at bringe en afklaring. Stk. 2 finder anven-
delse ved introduktionen af et energirelateret produkt eller på et senere tids-
punkt som et led i tilsynet efter ecodesignlovens § 10, stk. 1. Kontrollen kan
iværksættes på initiativ af tilsynsmyndigheden eller på baggrund af infor-
mationer fra f.eks. Europa-Kommissionen eller en anden EU-medlemsstat.
Foranstaltninger efter stk. 2 omfatter kontrol af teknisk dokumentation eller
kontrolmålinger for udvalgte produkter. Kontrolmålinger tilrettelægges ved
udvælgelse af et mindre antal eksemplarer.
Side
77
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
Opgaven med at udføre måling og kontrolprøvning indebærer ikke en ad-
gang for den sagkyndige virksomhed eller godkendte institution, der udfører
målingen m.v., til at træffe afgørelser om et forhold, som omfattes af loven.
Med den foreslåede bestemmelse vil klima-, energi- og forsyningsministe-
ren kunne fastsætte nærmere regler om, at udtagelse af produkter til kontrol
efter stk. 2, kan ske ved brug af skjult identitet. Bestemmelsen forventes
udmøntet i ecodesignbekendtgørelsen.
Med den foreslåede bestemmelse sikres det, at kontrolmyndigheden har mu-
lighed for at udtage produkter og udføre kontrol under skjult identitet, med
henblik på at kunne vurdere, om et produkt er i overensstemmelse med reg-
lerne, og bestemmelsen skal derfor ses i sammenhæng med de øvrige be-
stemmelser i ecodesignlovens § 7, stk. 1-6, der herefter bliver stk. 1-7, samt
de bestemmelser i ecodesignbekendtgørelsen som udmønter bemyndigel-
serne. Med ændringen tilsigtes at ændre den gældende retstilstand, således
at kontrolmyndigheden fremadrettet også vil kunne udtage produkter og ud-
føre kontrol under skjult identitet. Bestemmelsen supplerer artikel 14, stk.
4, litra j, i markedsovervågningsforordningen.
Den foreslåede ændring vil medføre, at erhvervsdrivende, der sælger ulov-
lige produkter online, ikke kan omgå kontrollen, når kontrolmyndigheden
tager produkter ud til test. Forsyningskæderne har ændret sig væsentligt og
den stigende nethandel har ført til, at det er blevet sværere at udtage produk-
ter. I dag bestemmer kontrolmyndigheden, hvilket produkter der udtages,
når udtagningen foregår i en fysisk butik, hvorimod webbutikken bestem-
mer hvilket produkt, der udtages i webbutikken. Med henblik på at sikre lige
konkurrence mellem fysiske butikker og webbutikker foreslås det, at kon-
trolmyndigheden kan gøre brug af skjult identitet. Dette sikrer samtidig, at
kontrolmyndigheden ikke modtager særligt gode produkter, såkaldte golden
samples eller får besked om, at produktet er udsolgt, selvom det måske ikke
er tilfældet.
Med skjult identitet menes situationer, hvor myndigheden køber et produkt
uden at give sig til kende eller identificere sig som kontrolmyndighed i for-
bindelse med købet. Kontrolmyndigheden kan skjule sin identitet på for-
skellige måder. Det kan eksempelvis ske ved at foretage køb af produkter i
en medarbejders navn, ved brug af et særligt kreditkort til formålet, ved op-
givelse af en anden mailadresse end kontrolmyndighedens sædvanlige eller
ved at få sendt produktet til en anden adresse end kontrolmyndighedens of-
ficielle postadresse. Der kan også være tale om en kombination af flere for-
skellige tiltag. Målet er, at kontrolmyndigheden i købssituationen ligestilles
med enhver anden aftager af det pågældende produkt.
Side
78
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
Ved anvendelse af skjult identitet vil kontrolmedarbejderen kunne agere
som en almindelig kunde i butikken og vil således ikke påkalde sig særlig
opmærksomhed. I sådanne tilfælde vil anvendelse af skjult identitet kunne
virke ressourcebesparende, da alternativet vil være, at der sendes flere kon-
trolmedarbejdere ud til stedet eller at der anmodes om assistance fra politiet.
Når en vare er udtaget til kontrol under skjult identitet, vil sagsbehandlingen
fortsætte på samme måde som ved varer udtaget, hvor den tilsynsførende
har givet sig til kende ved udtagelsen.
Udtagningen af produkter kan umiddelbart ske fra offentligt tilgængelige
lokaliteter eller fra webbutikker. Udtagning fra ikke-offentligt tilgængelige
lokaliteter kræver særskilt hjemmel. Der henvises til bemærkningerne til
den foreslåede § 10 b, jf. lovforslagets § 1, nr. 28.
Kontrolmyndigheden har ejendomsretten til udtagne produkter. Den er-
hvervsdrivende kan dog få produktet udleveret efter endt sagsbehandling,
hvis denne måtte ønske dette, og hvis der ikke er noget til hinder for en
udlevering. I vurderingen skal der bl.a. tages hensyn til, om produktet efter
test er defekt eller farligt, eller om kontrolmyndigheden er nødt til at beholde
produktet af bevismæssige hensyn. Kontrolmyndigheden udtager kun de
produkter, som er nødvendige for en effektiv kontrol. Det er ikke en forud-
sætning for, at et produkt kan udtages, at kontrolmyndigheden har en kon-
kret mistanke om, at produktet ikke er i overensstemmelse med reglerne.
Formålet med bestemmelsen er at tage højde for webbutikker og handels-
platforme, som udgør en voksende del af den samlede handel, og som sam-
tidig ikke har et offentligt tilgængeligt salgslokale, hvor kontrolmyndighe-
den kan udtage et produkt.
Bestemmelsen finder således anvendelse over for både internetbaserede
virksomheder og fysiske butikker, og gør det således muligt at anmode såvel
webbutikker som fysiske butikker om at indsende produkter til kontrol med
skjult identitet.
Indsættelsen af den foreslåede bestemmelse, medfører en rykning af bestem-
melserne, således at stk. 3-6 bliver til stk. 4-7.
Til nr. 17
Det foreslås i
§ 7, stk. 2, nr. 1,
at ændre stk. 5 til stk. 6.
Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af lovforslagets § 1, nr. 16,
hvor indsættelsen af den foreslåede § 7, stk. 2.
Side
79
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
Til nr. 18
Markedsovervågningsforordningens artikel 15, stk. 1 fastsætter, at med-
lemsstaterne kan tillade deres markedsovervågningsmyndigheder at op-
kræve alle omkostninger ved deres aktiviteter fra den relevante erhvervsdri-
vende for så vidt angår tilfælde af manglende overensstemmelse. Endvidere
fastsættes det i markedsovervågningsforordningens artikel 15, stk. 2, at de
omhandlede omkostninger kan omfatte omkostninger ved prøvning, om-
kostninger ved foranstaltninger truffet i henhold til markedsovervågnings-
forordningens artikel 28, stk. 1 og 2, omkostninger ved oplagring og om-
kostninger ved aktiviteter i forbindelse med produkter, der konstateres ikke
at overholde de gældende regler, og som er genstand for korrigerende tiltag,
inden de overgår til fri omsætning eller bringes i omsætning. Det følger end-
videre af betragtning 49 i markedsovervågningsforordningen, at medlems-
staterne bør have mulighed for at supplere den offentlige finansiering ved at
opkræve gebyrer fra de relevante erhvervsdrivende til dækning af omkost-
ningerne ved gennemførelse af markedsovervågningsaktiviteter i forbin-
delse med produkter, der ikke overholder de gældende regler.
Det fremgår af ecodesignlovens § 7, stk. 3, der bliver stk. 4, at klima-,
energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at den ansvarlige
efter § 4 skal afholde udgifterne ved udtagelse, måling og kontrol af pro-
dukterne, jf. stk. 2. Den gældende bestemmelse er udmøntet således i ecode-
signbekendtgørelsens § 12, at den, der er ansvarlig for produktet, jf. ecode-
signbekendtgørelsens § 3, uden betaling skal stille eksemplarer af produktet
til rådighed for tilsynsmyndigheden med henblik på måling og kontrol samt
dække transport og øvrige udgifter ved udtagelsen af de pågældende eksem-
plarer, og udtager tilsynsmyndigheden eksemplarer hos forhandlere med
henblik på måling og kontrol, skal den ansvarlige efter ecodesignbekendt-
gørelsens § 3 ligeledes afholde udgifterne herved. Endvidere følger det af
ecodesignbekendtgørelsens § 12, at udgifter i forbindelse med måling og
kontrol af produktet skal dækkes af den, der er ansvarlig efter ecodesignbe-
kendtgørelsens § 3 for produktet, medmindre måle- eller kontrolresultater
bekræfter rigtigheden af dennes oplysninger.
Det foreslås i ecodesignlovens
§ 7, stk. 3,
der bliver stk. 4, at indsætte »stk.
2« efter » og 3«.
Den foreslåede ændring vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsmini-
steren også kan fastsætte regler om, at den ansvarlige efter ecodesignlovens
§ 4, jf. de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 13, 14 og 15, skal
afholde udgifterne ved udtagelse, måling og kontrol af energirelaterede pro-
dukter efter den foreslåede § 7, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 16, dvs. kon-
trol foretaget under skjult identitet.
Side
80
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af lovforslagets § 1, nr. 16.
Hjemlen i nærværende lovforslag vil blive udmøntet på tilsvarende måde
som i ecodesignbekendtgørelsens § 12 over for de produkter, der udtages
under skjult identitet, således at blandt andet transport- og fragtomkostnin-
ger og prisen på indkøb af produktet forbundet med udtagelse til kontrol og
måling under skjult identitet i princippet altid skal afholdes af den ansvarlige
efter § 3 i ecodesignbekendtgørelsen, som svarer til ecodesignlovens § 4.
Det bemærkes, at kontrol under skjult identitet af mindre produkter forment-
lig vil kunne foretages på selve udtagelsesstedet. Det forventes endvidere,
at udgifter forbundet med kontrol under skjult identitet og måling vil skulle
afholdes af den ansvarlige efter ecodesignbekendtgørelsens § 3, jf. ecode-
signlovens § 4 og lovforslagets § 1, nr. 13, 14 og 15, medmindre måle- eller
kontrolresultaterne bekræfter rigtigheden af dennes oplysninger. I disse sid-
ste tilfælde vil kontrolmyndigheden skulle betale kontrolomkostningerne.
Til nr. 19
Det foreslås i
§ 7, stk. 6,
der bliver til stk. 7, at ændre stk. 4 og 5 til stk. 5 og
6.
Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af lovforslagets § 1, nr. 16.
Til nr. 20
Markedsovervågningsforordningens artikel 4, stk. 3, c), fastsætter, at den
erhvervsdrivende, der er omhandlet i forordningens artikel 4, stk. 1, skal
underrette markedsovervågningsmyndighederne, hvis vedkommende har
grund til at tro, at et produkt udgør en risiko. Endvidere fastsætter markeds-
overvågningsforordningens artikel 4, stk. 3, d), at den erhvervsdrivende
samarbejder med markedsovervågningsmyndighederne, herunder efter en
begrundet anmodning og sikre, at der træffes øjeblikkelige nødvendige kor-
rigerende tiltag for at afhjælpe eventuelle tilfælde af manglende overens-
stemmelse med de krav, der er fastsat i den gældende EU-harmoniserings-
lovgivning, der finder anvendelse på det pågældende produkt, eller, hvis
dette ikke er muligt, begrænse de risici, der er forbundet med det pågæl-
dende produkt, når det påbydes af markedsovervågningsmyndighederne el-
ler på eget initiativ, når den i stk. 1 omhandlede erhvervsdrivende skønner
eller har grund til at tro, at det pågældende produkt udgør en risiko.
Markedsovervågningsforordningens artikel 7, stk. 1, fastsætter endvidere, at
erhvervsdrivende skal samarbejde med markedsovervågningsmyndighe-
Side
81
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
derne om korrigerende tiltag, der kan eliminere eller begrænse risici forbun-
det med produkter, som disse erhvervsdrivende har gjort tilgængelige på
markedet.
Markedsovervågningsforordningens artikel 7, stk. 2, fastsætter endvidere, at
udbydere af informationssamfundstjenester skal samarbejde med markeds-
overvågningsmyndighederne, på anmodning af markedsovervågningsmyn-
dighederne og i særlige tilfælde, med henblik på at fremme ethvert tiltag,
der træffes for at eliminere eller, hvis dette ikke er muligt, begrænse risici-
ene forbundet med et produkt, der udbydes eller var udbudt til salg online
gennem deres tjenester.
Ecodesignloven indeholder ikke i dag en forpligtelse til den ansvarlige efter
§ 4, der har bragt et produkt i omsætning, eller den erhvervsdrivende, som
har gjort et produkt tilgængeligt på markedet om på egen drift dvs. uden en
begrundet anmodning, at underrette kontrolmyndigheden, hvis vedkom-
mende har grund til at tro, at et energirelaterede produkt udgør en risiko,
eller begrænse de risici, der er forbundet med det pågældende produkt på
eget initiativ, når den i markedsovervågningsforordningens artikel 4, stk. 1
omhandlede erhvervsdrivende skønner eller har grund til at tro, at det på-
gældende produkt udgør en risiko.
Ecodesignlovens § 10, stk. 2-4, og § 11 indeholder dog nogle oplysnings-
forpligtelser og samarbejdsforpligtelser for den ansvarlige efter § 4 og andre
erhvervsdrivende, som de skal udføre efter anmodning fra kontrolmyndig-
heden.
Ecodesignlovens § 10, stk. 2, omhandler den situation, at kontrolmyndighe-
den i forbindelse med en kontrol af et energirelateret produkt får begrundet
mistanke om, at produktet ikke er i overensstemmelse med krav i regler fast-
sat i medfør af loven eller en gennemførelsesforanstaltning. Bestemmelsen
er affødt af ecodesigndirektivets artikel 8, stk. 2. Det følger af bestemmel-
sen, at kontrolmyndigheden hurtigst muligt skal underrette den ansvarlige
efter ecodesignlovens § 4. Underretningen skal være ledsaget af oplysnin-
ger, som understøtter, at kravene ikke er overholdt. Der skal gives en frist
for modtagelse af en udtalelse fra den ansvarlige efter § 4 om, hvorledes
konstaterede mangler i givet fald kan blive rettet op. Formålet er at sikre, at
den ansvarlige efter § 4 så tidligt som muligt bliver sat i stand til at korrigere
eventuelle overtrædelser af de stillede krav. Hvis den ansvarlige efter ecode-
signlovens § 4 ikke på tilfredsstillende vis får rettet op på manglerne, vil
kontrolmyndigheden - eventuelt efter yderligere kontrolmålinger - kunne
træffe afgørelser om påbud eller forbud efter ecodesignlovens § 11 herom.
Side
82
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
Ecodesignlovens § 10, stk. 3, indeholder en forpligtelse til den ansvarlige
efter § 4, som bringer et energirelateret produkt i omsætning, om at de efter
anmodning fra kontrolmyndigheden skal give alle oplysninger, som er nød-
vendige for varetagelsen af erhvervsministerens opgaver efter ecodesignlo-
vens § 10, stk. 1. Ecodesignlovens § 10, stk. 4, indeholder endvidere en for-
pligtelse til enhver, som markedsfører eller erhvervsmæssigt ibrugtager et
energirelateret produkt, om at give alle oplysninger, som er nødvendige for
at kunne afgøre, hvem der er ansvarlig for produktet, jf. ecodesignlovens §
4, efter anmodning fra kontrolmyndigheden.
Det følger af ecodesignlovens § 11, og den foreslåede § 11, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 30, hvilke korrigerende foranstaltninger kontrolmyndigheden kan
påbyde den ansvarlige efter § 4 eller en virksomhed, der markedsfører eller
erhvervsmæssigt ibrugtager et produkt, herunder erhvervsdrivende, som ef-
ter lovforslaget gør et produkt tilgængeligt på markedet, at foretage. F.eks.
kan det være et påbud om, at forhold, der strider mod kravene, bringes i
orden inden for en angivet frist, forbud mod at bringe det energirelateret
produkt i omsætning eller at gøre det tilgængeligt på markedet, forbud mod
markedsføring eller erhvervsmæssig ibrugtagning af et energirelateret pro-
dukt eller påbud om at trække produktet tilbage fra markedet.
Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i ecodesignloven som
§ 7 a, stk.
1,
om at den ansvarlige efter § 4, som har bragt et energirelateret produkt i
omsætning, eller den erhvervsdrivende, som har gjort et energirelateret pro-
dukt tilgængeligt på markedet, straks skal underrette kontrolmyndigheden
og samarbejde med myndigheden, hvis vedkommende har grund til at tro,
at et energirelateret produkt udgør en risiko og give nærmere oplysninger
om produktets manglende overensstemmelse og de foranstaltninger, der er
truffet for at fjerne risikoen. Den erhvervsdrivende skal ligeledes straks un-
derrette den ansvarlige efter § 4 om risikoen og give nærmere oplysninger
om produktets manglende overensstemmelse og de foranstaltninger, der er
truffet for at fjerne risikoen.
Den foreslåede bestemmelse gengiver med sproglige tilpasninger forpligtel-
serne i markedsovervågningsforordningens artikel 4, stk. 3, c) og markeds-
overvågningsforordningens artikel 7, stk. 1.
Forpligtelserne efter den foreslåede bestemmelse rækker videre end de ek-
sisterende pligter i ecodesignlovens § 10, stk. 2-4 og § 11 og den foreslåede
§ 11, jf. lovforslagets § 1, nr. 30, idet vedkommende efter den foreslåede
bestemmelse har en pligt til af egen drift at underrette og indlede et samar-
bejde med kontrolmyndigheden og udføre de afhjælpningsmuligheder og
begrænsninger af risici, som kontrolmyndigheden kan kræve, at de er-
hvervsdrivende samarbejder om. Hvorimod de gældende bestemmelser først
Side
83
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
medfører en pligt for den ansvarlige efter § 4 eller den erhvervsdrivende
efter en anmodning fra kontrolmyndigheden.
Efter markedsovervågningsforordningens artikel 3, nr. 19, er et produkt, der
udgør en risiko, et produkt, der kan indvirke negativt på personers sundhed
og sikkerhed generelt, sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, beskyttelse
af forbrugerne, miljøet, den offentlige sikkerhed og andre offentlige interes-
ser, der beskyttes ved den gældende EU-harmoniseringslovgivning i en
grad, der går ud over det, der anses for rimeligt og acceptabelt i forhold til
det tilsigtede formål eller under normale eller rimeligt forudsigelige anven-
delsesforhold for det pågældende, herunder anvendelsens varighed og, hvis
det er relevant, ibrugtagning, installation og vedligeholdelseskrav.
Et energirelateret produkt, der ikke er i overensstemmelse med krav fastsat
i regler i medfør af loven eller en gennemførelsesforanstaltning, vil kunne
udgøre en risiko, idet disse produkter vil kunne indvirke negativt på miljøet
og beskyttelse af forbrugerne, hvorfor manglende overholdelse af dette kan
forårsage en risiko.
Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 7 a, stk. 1, vil medføre, at så-
fremt den ansvarlige efter § 4 eller en erhvervsdrivende får mistanke om, at
et energirelateret produkt, som vedkommende har bragt i omsætning eller
har gjort tilgængeligt på markedet, udgør en risiko, skal denne straks under-
rette kontrolmyndigheden herom og træffe de nødvendige foranstaltninger.
Endvidere vil den foreslåede bestemmelse medføre, at den erhvervsdrivende
også underretter den ansvarlige efter § 4 om sin mistanke, således at ved-
kommende kan overholde sine forpligtelser i henhold til reglerne om ecode-
sign og træffe de nødvendige foranstaltninger for at bringe produktet i over-
ensstemmelse med kravene i reglerne.
Bestemmelsen fastsætter en oplysningspligt og en samarbejdspligt for den
ansvarlige efter § 4, jf. de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr.
13-15, og de erhvervsdrivende, jf. lovforslagets § 1, nr. 5, om at de af egen
drift skal underrette kontrolmyndigheden om det, når de selv bliver op-
mærksomme på, at det energirelaterede produkt, som vedkommende har
bragt i omsætning eller har gjort tilgængeligt på markedet, udgør en risiko,
og samarbejde med kontrolmyndigheden ved af egen drift at træffe de nød-
vendige foranstaltninger for at bringe produktet i overensstemmelse med
kravene i reglerne. Bestemmelsen fastsætter endvidere, at den erhvervsdri-
vende også skal underrette den ansvarlige efter § 4 om sin mistanke, således
at vedkommende kan overholde sine forpligtelser i henhold til reglerne om
ecodesign og træffe de nødvendige foranstaltninger for at bringe produktet
i overensstemmelse med kravene i reglerne.
Side
84
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
Kravet kan ses sammen med, at den ansvarlige efter § 4 eller andre led i
omsætnings- og forsyningskæden, f.eks. vil modtage underretninger og kla-
ger fra kunder, når et energirelateret produkt ikke fungerer hensigtsmæssigt.
Dette vil især kunne ske, når kontaktoplysningerne på vedkommende frem-
går af det energirelaterede produkt. Giver kundeklagerne anledning til, at
den ansvarlige efter § 4, eller den erhvervsdrivende, som gør et produkt til-
gængelighed på markedet, tror, at det energirelaterede produkt udgør en ri-
siko, skal vedkommende underrette kontrolmyndigheden herom. Ligeledes
er det vigtigt, at den erhvervsdrivende, som har gjort et produkt tilgængeligt
på markedet, underretter den ansvarlige efter § 4, herom, dvs. producenten,
herunder fabrikanten, eller den bemyndigede repræsentant eller importøren,
og såfremt ingen af disse er identificeret i EU, udbyderen af distributions-
tjenesten eller enhver anden juridisk eller fysisk person, som har bragt pro-
duktet i omsætning med det formål, at disse kan overholde deres forpligtel-
ser efter de gældende regler om ecodesign.
Oplysningerne skal blandt andet gøre det muligt præcist at identificere det
pågældende produkt eller produktparti og skal til det formål indeholde op-
lysninger, der kan være nyttige for at finde frem til produktet, f.eks. lister
over hvem produktet er solgt til. Samtidig skal orienteringen indeholde en
nærmere beskrivelse af, på hvilke punkter produktet ikke er i overensstem-
melse med reglerne og den risiko, som produktet frembyder.
Dette er nyt og er en del af markedsovervågningsforordningens hensigt med,
at der for alle energirelaterede produkter, der bringes i omsætning, skal være
en ansvarlig erhvervsdrivende i EU, som iagttager de krav, som stilles til
produkterne. Formålet med bestemmelsen er, at kontrolmyndigheden bedre
kan tilrettelægge sin kontrol og tilpasse de tilgængelige ressourcer. Herud-
over kan energirelaterede produkter, som udgør en alvorlig risiko, nå at blive
opdaget på et tidligere tidspunkt.
Pligten til at orientere og samarbejde med kontrolmyndigheden påhviler alle
erhvervsdrivende som led i afsætningen af produktet, det vil sige både pro-
ducenter, fabrikanter, importører, distributører, handelsagenter, detailfor-
handler og andre led i forsyning-/omsætningskæden. Bestemmelsen afgræn-
ses af det almindelige forbud mod at udsætte andre for selvinkriminering,
som det blandt andet kan udledes af Den Europæiske Menneskerettigheds-
konventions artikel 6 og § 10 i lovbekendtgørelse nr. 1121 af 12. november
2019 om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og
oplysningspligter (retssikkerhedsloven). Er der konkret mistanke om, at det
af oplysningerne i underretningen vil fremgå, at den pågældende har begået
noget strafbart, kan det således ikke kræves, at oplysningerne udleveres.
Side
85
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
Den foreslåede bestemmelse i lovforslaget vil medføre, at kontrolmyndig-
heden i et samarbejde med den ansvarlige efter ecodesignlovens § 4 og er-
hvervsdrivende kan finde den bedste løsning på manglende overholdelse af
kravene i de gældende regler. Især i sager, hvor der ikke er tale om mang-
lende overholdelse af væsentlige krav, men alene formelle krav, giver det
de erhvervsdrivende og kontrolmyndigheden en bedre mulighed for at finde
en rimelig løsning, som de erhvervsdrivende kan samarbejde med kontrol-
myndigheden om med henblik på at afhjælpe den manglende overensstem-
melse.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i §
11 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 31, og der henvises til bemærkningerne til
denne.
Udviklingen af e-handel skaber visse udfordringer for markedsovervåg-
ningsmyndighederne i EU med hensyn til at sikre overensstemmelse af ener-
girelaterede produkter, der udbydes til salg online, og gennemføre kontrol-
len effektivt. Antallet af erhvervsdrivende, der tilbyder produkter direkte til
forbrugerne ad elektronisk vej, er stigende. En erhvervsdrivende med opga-
ver vedrørende energirelaterede produkter spiller derfor en afgørende rolle
ved at give kontrolmyndigheden en samarbejdspartner, der er etableret i EU,
og som tilstrækkeligt hurtigt kan udføre særlige opgaver for at sikre, at ener-
girelaterede produkter opfylder kravene i loven og regler fastsat i medfør af
loven og gennemførelsesforanstaltninger til gavn for forbrugere, andre slut-
brugere og virksomheder i Den Europæiske Union.
Et godt samarbejde mellem den ansvarlige erhvervsdrivende og kontrol-
myndigheden er et centralt element, som giver mulighed for hurtig indgri-
ben og korrigerende tiltag vedrørende det energirelaterede produkt.
Ecodesignloven indeholder ikke nogle forpligtelser til udbydere af informa-
tionssamfundstjenester.
Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i ecodesignloven som § 7 a, stk.
2, om udbydere af informationssamfundstjenesters forpligtelser.
Det foreslås i § 7 a, stk.
2,
at udbydere af informationssamfundstjenester på
anmodning af kontrolmyndigheden og i særlige tilfælde vil skulle samar-
bejde med kontrolmyndigheden med henblik på at fremme ethvert tiltag, der
træffes, for at eliminere eller, hvis dette ikke er muligt, begrænse risiciene
forbundet med et energirelateret produkt, der udbydes eller var udbudt til
salg online gennem deres tjenester.
Side
86
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
Den foreslåede bestemmelse gengiver pligten i markedsovervågningsfor-
ordningens artikel 7, stk. 2.
Det følger af den foreslåede bestemmelse, at udbydere af informationssam-
fundstjenester vil skulle samarbejde med kontrolmyndigheden med henblik
på at fremme ethvert tiltag, der træffes, for at eliminere eller, hvis dette ikke
er muligt, begrænse risiciene forbundet med et energirelateret produkt, der
udbydes eller var udbudt til salg online gennem deres tjenester. Der vil
skulle være tale om et særligt tilfælde.
Samarbejdet med udbydere af informationssamfundstjenester vil omfatte
fjernelse af indhold vedrørende relevante energirelaterede produkter, der
ikke overholder de relevante regler eller, hvis dette ikke er muligt, begræns-
ning af adgangen til sådanne produkter, der tilbydes gennem deres tjenester.
Udbydere af informationssamfundstjenester vil med bestemmelsen hverken
blive pålagt en generel forpligtelse til at overvåge den information, de frem-
sender eller lagrer, eller en generel forpligtelse til aktivt at undersøge for-
hold eller omstændigheder, der tyder på ulovlig virksomhed. Desuden vil
udbydere af informationssamfundstjenester ikke blive draget til ansvar, så
længe de ikke har konkret kendskab til den ulovlige virksomhed eller infor-
mation og ikke har kendskab til forhold eller omstændigheder, hvoraf den
ulovlige aktivitet eller information fremgår.
Det er alene hensigten, at udbydere af informationssamfundstjenester vil
skulle samarbejde om tiltag i de tilfælde, hvor det ikke har været muligt at
håndhæve en manglende overensstemmelse på anden vis f.eks. gennem et
påbud til ejeren af en onlinegrænseflade om at ændre eller fjerne indhold, jf.
den foreslåede § 11 b, jf. lovforslagets § 1, nr. 31.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i §
11 a og § 11 c, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 31, og der henvises til be-
mærkningerne til denne.
E-handlens udvikling skyldes i vid udstrækning udbredelsen af udbydere af
informationssamfundstjenester, som - normalt gennem platforme og mod
betaling - tilbyder formidlingstjenester ved at lagre tredjepartsindhold uden
at udøve kontrol over dette indhold, og de agerer således ikke på vegne af
en erhvervsdrivende.
Et mere retfærdigt indre marked bør sikre lige konkurrencevilkår for alle
erhvervsdrivende og beskyttelse mod illoyal konkurrence. Til dette formål
er det nødvendigt med en styrket håndhævelse af EU-harmoniseringslov-
Side
87
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
givningen for produkter. Et godt samarbejde mellem udbydere af informa-
tionssamfundstjenester og markedsovervågningsmyndigheder er et centralt
element, som giver mulighed for hurtig indgriben og korrigerende tiltag
vedrørende produktet.
Udviklingen af e-handel skaber visse udfordringer for markedsovervåg-
ningsmyndighederne i EU med hensyn til at sikre overensstemmelse af ener-
girelaterede produkter, der udbydes til salg online, og gennemføre kontrol-
len effektivt. Antallet af erhvervsdrivende, der tilbyder energirelaterede pro-
dukter direkte til forbrugerne ad elektronisk vej, er stigende. En erhvervs-
drivende med opgaver vedrørende energirelaterede produkter spiller derfor
en afgørende rolle ved at give kontrolmyndigheden en samarbejdspartner,
der er etableret i EU, og som tilstrækkeligt hurtigt kan udføre særlige opga-
ver for at sikre, at energirelaterede produkter opfylder kravene i loven til
gavn for forbrugere, andre slutbrugere og virksomheder.
Til nr. 21
Markedsovervågningsforordningens artikel 4 fastsætter den ansvarlige er-
hvervsdrivendes opgaver, særlige regler for virksomheder, der sælger fra
tredjelande direkte til EU-forbrugere. Der er således et krav i markedsover-
vågningsforordningens artikel 4, stk. 1, om, at visse produkter alene må
bringes i omsætning, hvis en erhvervsdrivende, der er etableret i EU, er an-
svarlig for en række nærmere angivne opgaver, jf. markedsovervågnings-
forordningens artikel 4, stk. 3 og 5, herunder bl.a. verificering af dokumen-
tation, oplysningspligt og underretning af markedsovervågningsmyndighe-
der, hvis den erhvervsdrivende har grund til at tro, at et produkt udgør en
risiko. Med andre ord skal en erhvervsdrivende placeret uden for EU have
en form for permanent kontaktperson inden for EU, som myndighederne
kan samarbejde med – en bemyndiget repræsentant. Den bemyndigede re-
præsentant skal ligeledes have de fornødne beføjelser eller midler til at ud-
føre opgaven f.eks. midler til at sørge for porto, pakkelabels m.v., jf. mar-
kedsovervågningsforordningens artikel 5, stk. 1-3.
Ecodesignloven og ecodesignbekendtgørelsen danner i dag grundlaget for
implementeringen af ecodesigndirektivet og indeholder krav til energirela-
terede produkter og forpligtelser til den ansvarlige efter ecodesignlovens §
4, jf. lovforslagets § 1, nr. 13-15.
I henhold til ecodesignlovens § 8 skal den ansvarlige efter § 4 opbevare
dokumentation, herunder overensstemmelseserklæringen, som nævnt i
ecodesignlovens § 7, stk. 1 og 2, i mindst 10 år efter, at det sidste eksemplar
af det pågældende produkt er blevet fremstillet. Dokumentationen skal stil-
les til rådighed senest 10 dage efter modtagelse af en anmodning herom.
Side
88
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
Hjemlen vedrørende krav til overensstemmelseserklæringen, som nævnt i
ecodesignlovens § 7, stk. 1 og 2 er udmøntet i ecodesignbekendtgørelsen.
Det følger af ecodesignbekendtgørelsens § 5, at en EU-overensstemmelses-
erklæring efter § 4, stk. 1, nr. 2 (en erklæring om, at produktet er i overens-
stemmelse med regler om ecodesign), skal henvise til den relevante gen-
nemførelsesforanstaltning og blandt andet indeholde oplysninger om navn
og adresse på den ansvarlige efter § 3 og navn på den person, der er bemyn-
diget til at forpligte den ansvarlige efter § 3, og den bemyndigedes under-
skrift. Bestemmelsen gennemfører artikel 5, stk. 3, og bilag 6 i ecodesign-
direktivet.
Ecodesignloven eller ecodesignbekendtgørelsen indeholder ikke i dag be-
stemmelser om, at den ansvarlige efter § 4 er forpligtet til at angive sit navn,
registrerede firmanavn eller registrerede varemærke og kontaktoplysninger,
herunder postadresse, på det energirelaterede produkt, som den ansvarlige
bringer i omsætning, eller på dets emballage, pakken eller et ledsagelsesdo-
kument. Endvidere indeholder de gældende regler ikke en forpligtelse for
den ansvarlige producent, herunder fabrikant, efter § 4, stk. 1, til at have
udpeget en bemyndiget repræsentant i EU, hvor dette er krævet, og at give
den bemyndigede repræsentant de fornødne beføjelser eller midler til at ud-
føre opgaven.
Det foreslås at ændre ecodesignlovens § 8 således, at der indsættes to nye
stykker i den gældende § 8.
Det foreslås i § 8,
stk. 2,
at den ansvarlige efter § 4 skal angive sit navn,
registrerede firmanavn eller registrerede varemærke og kontaktoplysninger,
herunder postadresse, på det energirelaterede produkt, som den ansvarlige
bringer i omsætning, eller på dets emballage, pakken eller et ledsagelsesdo-
kument.
Formålet med ændringen er at lette kontrollen i hele omsætnings-/forsy-
ningskæden.
Den foreslåede bestemmelse i § 8, stk. 2, gengiver med sproglige tilpasnin-
ger artikel 4, stk. 4, i markedsovervågningsforordningen.
Den foreslåede ændring af bestemmelsen ændrer ikke på den hidtidige rets-
tilstand, hvorefter kontaktoplysningerne på den ansvarlige efter § 4 skal
fremgå af overensstemmelseserklæringen, men vil medføre, at kontaktop-
lysningerne ligeledes angives på det energirelaterede produkt, som den an-
svarlige efter § 4 bringer i omsætning, eller på dets emballage, pakken eller
et ledsagelsesdokument.
Side
89
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
Det foreslås i § 8,
stk. 3,
at den ansvarlige producent, herunder fabrikant,
efter § 4, stk. 1, skal have en bemyndiget repræsentant, hvor dette er krævet,
og skal give den bemyndigede repræsentant de fornødne beføjelser eller
midler til at udføre opgaven.
Det er en af de centrale nyskabelser i markedsovervågningsforordningen, at
en producent, herunder fabrikant, der sælger produkter til europæiske bru-
gere, men har hjemsted i et tredjeland, skal have en bemyndiget repræsen-
tant permanent placeret i EU.
Den bemyndigede repræsentant skal blandt andet være kontaktperson for
kontrolmyndighederne.
Den foreslåede ændring vil medføre, at ansvaret falder tilbage på producent,
herunder fabrikant, der har hjemsted i et tredjeland, såfremt denne ikke har
udpeget en bemyndiget repræsentant i EU til at varetage de pligter og krav
som følger af reglerne om ecodesign i de situationer, hvor en anden ansvar-
lig efter § 4 ikke kan identificeres i EU, dvs. der hverken er en producent,
herunder fabrikant, en bemyndiget repræsentant, importør, udbyder af di-
stributionstjenester, jf. de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr.
14, eller anden fysisk eller juridisk person, der har bragt produktet i omsæt-
ning eller erhvervsmæssigt ibrugtager det i EU.
Såfremt en producent, herunder fabrikant, ikke har udpeget en bemyndiget
repræsentant i EU, hvor dette er krævet, eller hvis den bemyndigede repræ-
sentant ikke er givet de fornødne beføjelser eller midler til at udføre opgaven
vil det være strafbart i henhold til den foreslåede bestemmelse i § 15, stk. 1,
nr. 4, jf. de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 42.
Formålet med ændringen er at lette kontrollen for kontrolmyndigheden, så-
ledes at der altid kan identificeres en ansvarlig erhvervsdrivende i EU. Et
godt samarbejde mellem producenter, herunder fabrikanter, og markeds-
overvågningsmyndigheder er et centralt element, som giver mulighed for
hurtig indgriben og korrigerende tiltag vedrørende produktet.
Det er derfor vigtigt, at der etableres en erhvervsdrivende i EU, til hvem
kontrolmyndigheden kan rette deres anmodninger m.v. På den baggrund fin-
des der i markedsovervågningsforordningens artikel 4 om ansvarlige er-
hvervsdrivendes opgaver, særlige regler for virksomheder, der sælger fra
tredjelande direkte til EU-forbrugere. Der er således et krav i markedsover-
vågningsforordningens artikel 4, stk. 1, om, at visse produkter alene må
bringes i omsætning, hvis en erhvervsdrivende, der er etableret i EU, er an-
svarlig for en række nærmere angivne opgaver, herunder bl.a. verificering
Side
90
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
af dokumentation, oplysningspligt og underretning af markedsovervåg-
ningsmyndigheder, hvis den erhvervsdrivende har grund til at tro, at et pro-
dukt udgør en risiko. Med andre ord skal en erhvervsdrivende placeret uden
for EU have en form for permanent kontaktperson inden for EU, som myn-
dighederne kan samarbejde med – en bemyndiget repræsentant. Den bemyn-
digede repræsentant skal ligeledes have de fornødne beføjelser eller midler
til at udføre opgaven f.eks. midler til at sørge for porto, pakkelabels m.v.
Den foreslåede § 8, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 19, gengiver med visse
sproglige tilpasninger forpligtelserne i artikel 5, stk. 1-3, i markedsovervåg-
ningsforordningen.
Til nr. 22
Overskriften til kapitel 3 i ecodesignloven lyder ”Markedsovervågning, for-
bud m.v.” Kapitlet indeholder lovens bestemmelser, som vedrører tilsynet,
herunder hvilke muligheder erhvervsministeren og Sikkerhedsstyrelsen,
som er tilsynsmyndighed på området, har for at gennemføre et tilsyn hos
den ansvarlige efter § 4, andre erhvervsdrivende i omsætningsledet som
f.eks. distributører, samt enhver, der erhvervsmæssigt ibrugtager produktet,
og hvilke afgørelser der kan træffes ved manglende overholdelse.
Det foreslås at ændre overskriften til kapitel 3 til ”Kontrol m.v.” og indsætte
en ny underoverskrift ”Kontrolmyndighed, oplysningspligt m.v.”.
Kapitlet vil fortsat indeholde den samme type bestemmelser som nævnt
ovenfor.
Forslaget til ændringen af overskriftens ordlyd skyldes forslaget til nye og
ændrede bestemmelser i kapitlet, hvor det foreslås at anvende termerne kon-
trol i stedet for tilsyn og kontrolmyndighed i stedet for tilsynsmyndighed.
På andre produktområder, hvor Sikkerhedsstyrelsen er kontrolmyndighed,
anvendes også termerne kontrol og kontrolmyndighed, og for at ensrette be-
stemmelserne så vidt muligt, foreslås det også, at termerne kontrol og kon-
trolmyndighed anvendes i ecodesignloven.
Som en konsekvens af, at der i lovforslaget foreslås indsat flere nye og æn-
drede bestemmelser i kapitlet, er der behov for at tydeliggøre indholdet af
de forskellige bestemmelser ved at indsætte underoverskrifter i lovens kapi-
tel 3. Der foreslås derfor, at der indsættes en ny underoverskrift før § 10.
Underoverskriften omfatter § 10 og den foreslåede § 10 a, og angiver, at
bestemmelserne omhandler kontrolmyndighed, oplysningspligt m.v.
Side
91
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
Til nr. 23
Ecodesignlovens § 10 omhandler overvågning af, om bestemte mærker in-
den for kategorier af energirelaterede produkter er i overensstemmelse med
de stillede krav.
Efter ecodesignlovens § 10, stk. 1, påser erhvervsministeren, at et energire-
lateret produkt, som er omfattet af regler fastsat i medfør af loven eller en
gennemførelsesforanstaltning, er i overensstemmelse med den overensstem-
melseserklæring, som producenten ifølge ecodesignlovens § 7, stk. 1, skal
afgive, når produktet bringes i omsætning i EU.
Efter ecodesignlovens § 13, stk. 1, fører erhvervsministeren endvidere tilsyn
med overholdelse af loven, regler fastsat i medfør af loven og gennemførel-
sesforanstaltninger.
Det foreslås i
§ 10, stk. 1,
at erhvervsministeren, eller den ministeren be-
myndiger hertil, fører kontrol med, at et energirelateret produkt er i over-
ensstemmelse med de krav, der er fastsat i loven, regler fastsat i medfør af
loven eller en gennemførelsesforanstaltning og påser, at et energirelateret
produkt er i overensstemmelse med overensstemmelseserklæringen efter §
7, stk. 1, og endvidere, at der også føres kontrol med overholdelse af loven,
regler fastsat i medfør af loven og gennemførelsesforanstaltninger.
Den foreslåede bestemmelse er en nyaffattelse og en videreførelse af ecode-
signlovens § 10, stk. 1, og § 13, stk. 1. Erhvervsministeren fører efter ecode-
signlovens § 10, stk. 1 og § 13, stk. 1, tilsyn med overholdelse af regler om
miljøvenligt design af energirelaterede produkter. Kompetencen er ved kon-
gelig resolution af 22. juni 2018, jf. bekendtgørelse nr. 860 af 24. juni 2018
om ændring i forretningernes fordeling mellem ministrene, overført til er-
hvervsministeren med virkning fra den 1. august 2018 og delegeret til Sik-
kerhedsstyrelsen, som siden den 1. august 2018 har ført kontrol med de er-
hvervsdrivendes overholdelse af reglerne. Opgavefordelingen mellem Sik-
kerhedsstyrelsen og Energistyrelsen fremgår af kongelig resolution af 22.
juni 2018, jf. bekendtgørelse nr. 860 af 24. juni 2018 om ændring i forret-
ningernes fordeling mellem ministrene.
I den foreslåede
§ 10, stk. 1,
er § 10, stk. 1 og § 13, stk. 1 slået sammen.
Der er behov for at fastsætte en supplerende bestemmelse i dansk lov om,
hvilken dansk myndighed, der er kontrolmyndighed på området for miljø-
venligt design af energirelaterede produkter i Danmark. Det er endvidere
Side
92
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
nødvendigt med en supplerende bestemmelse, der præciserer, at myndig-
hedsbeføjelsen til at foretage kontrol kan delegeres fra en ansvarlig ressort-
minister til en underliggende forvaltningsmyndighed.
Ifølge den foreslåede bestemmelse vil det fortsat være erhvervsministeren,
eller den ministeren bemyndiger hertil, herunder Sikkerhedsstyrelsen, som
fører kontrol med overholdelse af regler om miljøvenligt design af energi-
relaterede produkter.
Den foreslåede bestemmelse i § 10, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 23, vil
medføre at erhvervsministeren, eller den ministeren bemyndiger hertil, her-
under Sikkerhedsstyrelsen, fortsat vil være kontrolmyndighed mht. ecode-
signloven og regler fastsat i medfør af denne lov eller gennemførelsesforan-
staltninger. Det vil således f.eks. være Sikkerhedsstyrelsen, der som kon-
trolmyndighed, undersøger energirelaterede produkter i fysiske butikker og
i webbutikker, og det vil være Sikkerhedsstyrelsen, som træffer afgørelse
ved manglende overholdelse af krav og pligter i loven.
Sikkerhedsstyrelsens kontrol har til formål at medvirke til at sikre beskyt-
telsen af sundhed og sikkerhed for personer og husdyr samt beskyttelsen af
ejendom og andre samfundsinteresser såsom miljøbeskyttelse og forbruger-
beskyttelse samt en fair konkurrence mellem de erhvervsdrivende. Dette
formål kan opnås ved at hindre, at energirelaterede produkter, som ikke er i
overensstemmelse med kravene, gøres tilgængeligt på markedet.
Som udgangspunkt skal kontrolmyndigheden anse et produkt, for hvilket
der foreligger en EU-overensstemmelseserklæring, CE-mærke og teknisk
dokumentation, for at være i overensstemmelse med de fastsatte krav, jf.
bemærkningerne til ecodesignlovens § 7, stk. 1 og 2. Kontrolmyndigheden
kan dog iværksætte en stikprøvekontrol af, om kravene er opfyldt, og her-
under anvende beføjelserne i § 7, stk. 2-5, der bliver til stk. 2-6, jf. lovforsla-
gets § 1, nr. 16. Da kontrol kan være en byrde for erhvervsdrivende, vil
kontrolmyndigheden tilrettelægge og gennemføre sin kontrol baseret på en
risikobaseret tilgang under hensyntagen til disse erhvervsdrivendes interes-
ser og begrænse disse byrder til det, der er nødvendigt for gennemførelsen
af omkostnings- og måleffektiv kontrol. Kontrolmyndigheden vil ved den
risikobaserede kontrol bl.a. tage hensyn til manglende overensstemmelse i
forbindelse med energirelaterede produkter og eventuelt deres forekomst på
markedet. Kontrolmyndigheden vil endvidere tage hensyn til den erhvervs-
drivendes historik for manglende overensstemmelse, en eventuel risikopro-
fil, der er udarbejdet samt forbrugerklager og andre oplysninger modtaget
fra andre myndigheder, erhvervsdrivende, medier og andre kilder, der kan
tyde på manglende overensstemmelse.
Side
93
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
Der vil ved kontrollen endvidere blive taget hensyn til den enkelte erhvervs-
drivendes rolle i omsætnings-/forsyningskæden og i hvilket omfang den er-
hvervsdrivende bidrager til at gøre energirelaterede produkter tilgængeligt
på markedet. Der vil således kunne være forskel på den kontrol, som f.eks.
føres med producenter, herunder fabrikanter, i forhold til distributører, idet
producenter har et ansvar for et energirelateret produkts konstruktion.
Kontrollen kan iværksættes i forbindelse med, at det pågældende produkt
bringes i omsætning eller senere. Beslutningen om at foretage en kontrol
kan træffes på grundlag af myndighedens egen vurdering eller meddelelser
fra Europa-Kommissionen eller andre medlemsstater. Ved måling og af-
prøvning finder § 7, stk. 2, anvendelse.
Kontrolmyndigheden kan ved sin kontrol anvende alle oplysninger, doku-
menter, resultater, erklæringer eller efterretninger som dokumentation til
sine undersøgelser, uanset i hvilket format og det medium, de er lagret på.
Eksempelvis kan resultater af kontrol udført i andre EU/EØS-medlemsstater
lægges til grund ved varetagelse af kontrol efter stk. 1. En forudsætning her-
for vil som udgangspunkt være, at den pågældende kontrol er udført på bag-
grund af målemetoder og standarder i henhold til den for produktet gennem-
førelsesforanstaltning. Hermed varetages hensynet til beskyttelse af slutbru-
gerne og hensynet til at spare ressourcer for staten. Bestemmelsen supplerer
markedsovervågningsforordningens artikel 14, stk. 5.
Myndigheden kan indhente oplysninger hos den ansvarlige efter § 4 i med-
før af den foreslåede § 10, stk. 3, jf. de specielle bemærkninger til § 1, nr.
25. Kontrolmyndigheden kan endvidere i medfør af den foreslåede § 10, stk.
4, jf. de specielle bemærkninger til § 1, nr. 26, indhente oplysninger hos
enhver erhvervsdrivende, som markedsfører eller erhvervsmæssigt ibrugta-
ger et energirelateret produkt.
Til nr. 24
Det foreslås i
§ 10, stk. 2,
at ændre ”tilsyn” til ”kontrol”.
Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af lovforslagets § 1, nr. 22.
Til nr. 25
Det følger af ecodesignloven § 10, stk. 3, at den ansvarlige efter § 4, som
bringer et energirelateret produkt i omsætning, efter anmodning fra tilsyns-
myndigheden skal give myndigheden alle oplysninger, som er nødvendige
for varetagelsen af dennes opgaver efter stk. 1. Oplysningspligten gælder
Side
94
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
også, når det skal afgøres, om et energirelateret produkt er omfattet af regler
fastsat i medfør af loven eller en gennemførelsesforanstaltning.
Forpligtelsen gælder for alle virksomheder, som nævnt i ecodesignlovens §
4, dvs. hvor producenten, herunder fabrikanten, pålægges en forpligtelse,
gælder forpligtelsen i givet fald også for andre virksomheder som nævnt i §
4, stk. 1-3. Tilsvarende forpligtelse gælder således også for enhver, der
handler på vegne af producenten, herunder fabrikanten, såsom bemyndigede
repræsentanter m.v.
Det følger af ecodesignbekendtgørelsens § 9, at den, der efter § 3 er ansvar-
lig for produktet, efter anmodning fra Energistyrelsen eller Sekretariatet for
Ecodesign og Energimærkning (SEE) skal give alle oplysninger, som er
nødvendige for varetagelsen af Energistyrelsen opgaver efter § 7 eller SEE’s
opgaver efter § 7, stk. 2. Energistyrelsen har indtil den 1. august 2018 efter
delegation af kompetencen fra energi-, forsynings- og klimaministeren væ-
ret tilsynsmyndighed og har ført tilsyn med, at energirelaterede produkter,
som bringes i omsætning eller ibrugtages her i landet, er i overensstemmelse
med regler om ecodesign. I praksis har Energistyrelsen haft det overordnede
ansvar for tilsynet, herunder stået for udarbejdelse af tilsynsplaner, mens en
række opgaver vedrørende den faktiske gennemførelse af tilsyn har været
delegeret til et sekretariat, Sekretariatet for Ecodesign og Energimærkning
(SEE), efter bestemmelsen i ecodesignbekendtgørelsen § 7, stk. 2, jf. de spe-
cielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 39. I forbindelse med overførs-
len af kompetencen til erhvervsministeren, jf. kongelig resolution af 22. juni
2018, jf. bekendtgørelse nr. 860 af 24. juni 2018 om ændring i forretninger-
nes fordeling mellem ministrene, blev tilsynet delegeret til Sikkerhedssty-
relsen, som fører tilsyn med overholdelse af regler om ecodesign. SEE blev
herefter nedlagt.
Det følger endvidere af ecodesignbekendtgørelsens § 4, stk. 3, at overens-
stemmelsesvurderingen, den tekniske dokumentation og overensstemmel-
seserklæringen efter bekendtgørelsens § 4, stk. 1, nr. 1 og 2, og stk. 2, skal
udfærdiges på enten dansk, norsk, svensk eller engelsk. Bestemmelsen gen-
nemfører ecodesigndirektivets artikel 8, stk. 4, og bilag I, del 2, hvorefter
det fremgår, at dokumenter vedrørende overensstemmelsesvurderingen og
EF-overensstemmelseserklæringen, jf. ecodesigndirektivets artikel 5, udar-
bejdes på et af Den Europæiske Unions institutioners officielle sprog, samt
hvilke oplysningskrav, der kan kræves fra fabrikanten.
Det foreslås i
§ 10, stk. 3,
at den ansvarlige efter § 4, som bringer et energi-
relateret produkt i omsætning, efter anmodning skal give alle oplysninger,
som er nødvendige for varetagelsen af kontrolmyndighedens opgaver efter
Side
95
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
stk. 1, på et sprog, der er let forståeligt, herunder relevante dokumenter, tek-
niske specifikationer, data eller oplysninger om overensstemmelse og tek-
niske aspekter ved produktet, oplysninger, som er nødvendige for at kunne
fastslå ejerskabet af et onlinegrænseflade m.v.
Kontrolmyndigheden vil efter den foreslåede bestemmelse hovedsageligt
kræve oplysninger, som er til brug for kontrol og afgørelser. Det kan f.eks.
være, at styrelsen har brug for at få tilsendt en kopi af en EU-overensstem-
melseserklæring, den tekniske dokumentation og overensstemmelsesvurde-
ringen. Der kan dog også være tale om anden dokumentation såsom toldpa-
pirer eller afgørelser fra andre landes markedsovervågningsmyndigheder.
Der kan endvidere være tale om oplysninger om mængder af energirelate-
rede produkter på markedet og om andre produktmodeller, der har de samme
tekniske egenskaber som det pågældende energirelaterede produkt. Der kan
også være tale om andre relevante dokumenter, tekniske specifikationer,
data eller oplysninger om overensstemmelse og tekniske aspekter af energi-
relaterede produkter, herunder adgang til indlejret software i det omfang en
sådan adgang er nødvendigt for at vurdere produktets overensstemmelse
med kravene i loven og regler fastsat i medfør af loven eller en gennemfø-
relsesforanstaltning. Oplysningerne kan indhentes uanset form eller format
og uanset lagringsmedium eller det sted, hvor sådanne dokumenter, tekniske
specifikationer, data eller oplysninger er lagret. Kontrolmyndigheden har
endvidere mulighed for at tage eller få kopier heraf.
Som noget nyt omfattes også adgang til at få en kopi af den bemyndigede
repræsentants fuldmagt, og adgang til indlejret software ved de tekniske
aspekter ved et produkt, i det omfang en sådan adgang er nødvendigt for at
vurdere produktets overensstemmelse med reglerne om ecodesign, uanset
form eller format og uanset lagringsmedium eller det sted, hvor sådanne do-
kumenter, tekniske specifikationer, data eller oplysninger er lagret, og at
tage eller få kopier deraf. Som noget nyt omfattes endvidere også oplysnin-
ger, der er nødvendige for at kunne fastslå ejerskabet til en onlinegrænse-
flade, når de pågældende oplysninger har relation til undersøgelsens gen-
stand.
Den foreslåede bestemmelse gengiver med visse sproglige tilpasninger plig-
terne i markedsovervågningsforordningens artikel 4, stk. 3, b) og artikel 5,
stk. 2, og supplerer markedsovervågningsforordningens artikel 14, stk. 4, a)
- c).
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med ecodesignlovens § 8, stk. 1,
hvorefter, den ansvarlige efter § 4 skal stille den tekniske dokumentation,
overensstemmelseserklæringen m.v. til rådighed senest 10 dage efter mod-
tagelse af en anmodning herom fra kontrolmyndigheden.
Side
96
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
Endvidere skal bestemmelsen ses i sammenhæng med ecodesignlovens §
10, stk. 4, og lovforslagets § 1, nr. 26, hvor kontrolmyndigheden kan ind-
hente oplysninger hos enhver, som markedsfører eller erhvervsmæssigt
ibrugtager et energirelateret produkt. Der henvises i øvrigt til de specielle
bemærkninger til denne bestemmelse.
Formålet med indsættelsen er at inkludere de nye oplysninger, som kontrol-
myndigheden efter markedsovervågningsforordningen har beføjelser til at
kræve og sikre, at informationen og dokumentationen skal være på et sprog,
som er letforståeligt for kontrolmyndigheden. Dette vil som udgangspunkt
være dansk, men også norsk, svensk eller engelsk kan være et sprog, som
vil være let forståeligt for kontrolmyndigheden.
Den foreslåede bestemmelse understreger hermed den ansvarlige efter
ecodesignlovens § 4’s oplysningspligt og tilføjer et sprogkrav, som ikke
længere kun gælder den tekniske dokumentation, overensstemmelseserklæ-
ringen og overensstemmelsesvurderingen, men ligeledes andre relevante
oplysninger som følger af den foreslåede bestemmelse så som den bemyn-
digede repræsentants fuldmagt m.v.
Det er i bestemmelsen blandt andet understreget, at kontrolmyndigheden har
mulighed for at pålægge den ansvarlige efter § 4, jf. de specielle bemærk-
ninger til lovforslagets § 1, nr. 13-15, at fremlægge de relevante oplysnin-
ger, der er nødvendige for at kunne fastslå ejerskabet til en onlinegrænse-
flade, når de pågældende oplysninger har relation til det energirelaterede
produkt, som det er nødvendigt at indhente oplysninger om. Dette skyldes,
at stadig flere energirelaterede produkter sælges online, og der kan derfor
være behov for i sidste ende at sikre, at energirelaterede produkter, som ikke
overholder kravene i reglerne om ecodesign, ikke længere sælges eller stil-
les til rådighed på anden måde gennem den pågældende onlinegrænseflade.
Kontrolmyndigheden kan i medfør af de foreslåede § 11 b og § 11 c, jf.
lovforslagets § 1, nr. 31, påbyde ejere af en onlinegrænseflade at ændre eller
fjerne indhold, ligesom onlinegrænsefladen i sidste ende kan blokeres. For
sidstnævnte henvises til de specielle bemærkninger til § 11 c, jf. lovforsla-
gets § 1, nr. 31.
Det er ikke hensigten at pålægge de forpligtede unødige administrative byr-
der, og kontrolmyndigheden vil ikke kunne anmode om oplysninger fra en
erhvervsdrivende, som går videre end det, den erhvervsdrivende efter de
gældende regler om ecodesign og lovforslaget er forpligtet til eller kan for-
ventes at være i besiddelse af.
Side
97
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
Kontrolmyndighedens eventuelle offentliggørelse af oplysninger og materi-
ale, som kontrolmyndigheden har modtaget, vil til enhver tid være begræn-
set af de almindelige regler om tavshedspligt for virke i offentlig tjeneste.
Oplysningerne efter stk. 3 skal gives inden for grænserne af retssikkerheds-
loven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1121 af 12. november 2019 om retssikker-
hed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligt.
Ved at indsætte, at oplysningerne kan kræves ved anmodning, understreges
det, at anvendelsen af den foreslåede bestemmelse begrænses i overensstem-
melse med almindelige forvaltningsretlige principper således, at der kun vil
blive krævet oplysninger i nødvendigt omfang. Det følger af § 10, stk. 1, i
lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og op-
lysningspligter med senere ændringer (retssikkerhedsloven), at har kontrol-
myndigheden en konkret mistanke om, at en juridisk person har begået en
overtrædelse af lovforslaget, der kan medføre straf, kan den foreslåede be-
stemmelse ikke anvendes til at kræve, at den pågældende fremlægger oplys-
ninger eller foretager undersøgelser, medmindre det kan udelukkes, at de
oplysninger, som søges tilvejebragt, kan have betydning for bedømmelsen
af den formodede overtrædelse. En mistænkt må ikke pålægges at give op-
lysninger om, at vedkommende har begået noget strafbart. Kontrolmyndig-
heden må i disse tilfælde overlade sagen til politiets efterforskning.
Bestemmelsen sikrer, at kontrolmyndigheden kan få de nødvendige oplys-
ninger til udførelse af kontrolarbejdet.
Til nr. 26
Efter ecodesignlovens § 10, stk. 4, følger det, at enhver, som markedsfører
eller erhvervsmæssigt ibrugtager et energirelateret produkt, efter anmodning
fra kontrolmyndigheden skal give alle oplysninger, som er nødvendige for
at kunne afgøre, hvem der er ansvarlig for produktet, jf. § 4. Stk. 4 retter sig
til en bredere kreds end i ecodesignlovens § 10, stk. 3, nemlig enhver er-
hvervsdrivende, som markedsfører eller ibrugtager et produkt, som er om-
fattet af loven og regler udstedt i medfør af loven, dvs. også andre end den,
der står som ansvarlig ifølge stk. 3. Ifølge bestemmelsen skal den pågæl-
dende efter anmodning give alle nødvendige oplysninger, så at tilsynsmyn-
digheden kan fastslå, hvem der er ansvarlig for overholde forpligtelserne
efter ecodesignlovens § 4 og lovforslagets § 1, nr. 13-15.
Formålet med bestemmelsen er at sikre, at tilsynet og kontrollen kan være
effektiv, når det ikke på forhånd er klart for tilsynsmyndigheden, hvem der
har bragt det pågældende produkt i omsætning i EU. Bestemmelsen finder
anvendelse ved energirelaterede produkter, som markedsføres eller ibrugta-
ges her i landet, dvs. retter sig til alle erhvervsdrivende i omsætningsleddet,
herunder engros- og detailsælgere, distributører, udlejere o. l.
Side
98
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
Det foreslås at ændre i formuleringen i ecodesignlovens
§ 10, stk. 4,
ved at
indsætte, at kontrolmyndigheden over for enhver, som markedsfører eller
erhvervsmæssigt ibrugtager et energirelateret produkt, udover oplysninger,
som er nødvendige for at kunne afgøre, hvem der er ansvarlig for produktet,
jf. ecodesignlovens § 4, også kan anmode om relevante dokumenter, tekni-
ske specifikationer, data eller oplysninger om overensstemmelse og tekni-
ske aspekter af produktet, herunder adgang til indlejret software, oplysnin-
ger om mængder af energirelaterede produkter på markedet og om andre
produktmodeller, der har de samme tekniske egenskaber som det pågæl-
dende energirelaterede produkt samt oplysninger, der er nødvendige for at
kunne fastslå ejerskabet til en onlinegrænseflade m.v.
Efter den foreslåede bestemmelse omfattes som noget nyt adgang til at få
forelagt relevante dokumenter, tekniske specifikationer, data eller oplysnin-
ger om overensstemmelse og tekniske aspekter af produktet, herunder ad-
gang til indlejret software ved de tekniske aspekter ved et produkt, i det om-
fang en sådan adgang er nødvendigt for at vurdere produktets overensstem-
melse med reglerne om ecodesign, uanset form eller format og uanset lag-
ringsmedium eller det sted, hvor sådanne dokumenter, tekniske specifikati-
oner, data eller oplysninger er lagret, og at tage eller få kopier deraf. Som
noget nyt omfattes også oplysninger om mængder af energirelaterede pro-
dukter på markedet og om andre produktmodeller, der har de samme tekni-
ske egenskaber som det pågældende energirelaterede produkt samt oplys-
ninger, der er nødvendige for at kunne fastslå ejerskabet til en onlinegræn-
seflade, når de pågældende oplysninger har relation til undersøgelsens gen-
stand.
Den foreslåede bestemmelse supplerer markedsovervågningsforordningens
artikel 14, stk. 4, a) - c).
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med ecodesignlovens § 10, stk. 3, og
lovforslagets § 1, nr. 25, og der henvises i øvrigt til de specielle bemærknin-
ger til denne bestemmelse.
Formålet med indsættelsen er at inkludere de nye oplysninger, som kontrol-
myndigheden efter markedsovervågningsforordningen har beføjelser til at
kræve.
Den foreslåede bestemmelse understreger hermed, at den forpligtede efter §
10, stk. 4, ikke længere kun vil have pligt til at give oplysninger som er
nødvendige for at kunne afgøre, hvem der er ansvarlig for produktet, jf. § 4,
til kontrolmyndigheden men ligeledes andre relevante oplysninger, som føl-
Side
99
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
ger af den foreslåede bestemmelse så som oplysninger om mængder af ener-
girelaterede produkter på markedet og om andre produktmodeller, der har
de samme tekniske egenskaber som det pågældende energirelaterede pro-
dukt.
Det er i bestemmelsen blandt andet understreget, at kontrolmyndigheden vil
have mulighed for at pålægge den efter stk. 4 forpligtede at fremlægge de
relevante oplysninger, der er nødvendige for at kunne fastslå ejerskabet til
en onlinegrænseflade, når de pågældende oplysninger har relation til det
energirelaterede produkt, som det er nødvendigt at indhente oplysninger om.
Dette skyldes, at stadig flere energirelaterede produkter sælges online, og
der kan derfor være behov for i sidste ende at sikre, at energirelaterede pro-
dukter, som ikke overholder kravene i reglerne om ecodesign, ikke længere
sælges eller stilles rådighed på anden måde gennem den pågældende onli-
negrænseflade. Kontrolmyndigheden kan i medfør af de foreslåede § 11 b
og § 11 c, jf. lovforslagets § 1, nr. 31, påbyde ejere af en onlinegrænseflade
at ændre eller fjerne indhold, ligesom onlinegrænsefladen i sidste ende kan
blokeres. For uddybning af sidstnævnte henvises til de specielle bemærk-
ninger til § 11 c.
Det er ikke hensigten at pålægge de forpligtede erhvervsdrivende efter § 10,
stk. 4, unødige administrative byrder, og kontrolmyndigheden vil ikke
kunne anmode om oplysninger fra en erhvervsdrivende, som går videre end
det, den erhvervsdrivende efter de gældende regler om ecodesign og lov-
forslaget er forpligtet til eller kan forventes at være i besiddelse af.
Kontrolmyndighedens eventuelle offentliggørelse af oplysninger og materi-
ale, som kontrolmyndigheden har modtaget, vil til enhver tid være begræn-
set af de almindelige regler om tavshedspligt for virke i offentlig tjeneste.
Oplysningerne efter stk. 4 skal gives inden for grænserne af retssikkerheds-
loven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1121 af 12. november 2019 om retssikker-
hed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligt.
Ved at indsætte, at oplysningerne kan kræves ved anmodning, understreges
det, at anvendelsen af den foreslåede bestemmelse begrænses i overensstem-
melse med almindelige forvaltningsretlige principper således, at der kun vil
blive krævet oplysninger i nødvendigt omfang. Det følger af § 10, stk. 1, i
lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og op-
lysningspligter med senere ændringer (retssikkerhedsloven), at har kontrol-
myndigheden en konkret mistanke om, at en juridisk person har begået en
overtrædelse af lovforslaget, der kan medføre straf, kan den foreslåede be-
stemmelse ikke anvendes til at kræve, at den pågældende fremlægger oplys-
ninger eller foretager undersøgelser, medmindre det kan udelukkes, at de
oplysninger, som søges tilvejebragt, kan have betydning for bedømmelsen
Side
100
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
af den formodede overtrædelse. En mistænkt må ikke pålægges at give op-
lysninger om, at vedkommende har begået noget strafbart. Kontrolmyndig-
heden må i disse tilfælde overlade sagen til politiets efterforskning.
Bestemmelsen sikrer, at kontrolmyndigheden kan få de nødvendige oplys-
ninger til udførelse af kontrolarbejdet.
Til nr. 27
Ecodesignlovens § 10, stk. 5, fastsætter, at erhvervsministeren, hvis det
skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden retsken-
delse har adgang til lokaler, der benyttes af en virksomhed som nævnt i stk.
2 og 3, med henblik på at kunne udtage energirelaterede produkter til måling
og kontrol af, at disse er i overensstemmelse med krav i regler fastsat i med-
før af loven eller en gennemførelsesforanstaltning. Denne bestemmelse fin-
der ikke anvendelse på bygninger eller dele af bygninger, der udelukkende
anvendes til privat beboelse.
Det foreslås, at
§ 10, stk. 5,
ophæves.
Bestemmelsen videreføres i den foreslåede bestemmelse i § 10 b, jf. lov-
forslagets § 1, nr. 28.
Til nr. 28
Ecodesignloven indeholder ikke i dag en bestemmelse om, at kontrolmyn-
digheden i kontroløjemed kan indsamle og behandle, herunder samkøring
oplysninger fra andre offentlige myndigheder og fra offentligt tilgængelige
kilder.
Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i ecodesignloven som § 10 a om
indsamling og behandlinger, herunder samkøring af sådanne oplysninger.
Det foreslås i
§ 10 a, stk. 1,
at kontrolmyndigheden i kontroløjemed kan
indsamle og behandle, herunder samkøre, oplysninger fra andre offentlige
myndigheder og fra offentligt tilgængelige kilder.
Det foreslås således, at der indføres bestemmelser, som giver kontrolmyn-
digheden hjemmel til at indsamle, behandle og foretage samkøring af data i
kontroløjemed. Behovet for bestemmelsen i stk. 1 begrundes i, at kontrol-
myndigheden ved hjælp af indsamling og behandling af data kan lette udfø-
relsen af kontrollerne. Bestemmelsen kan alene anvendes i det omfang, at
indsamling og behandling er relevant og proportionalt i forhold til kontrol-
myndighedens kontrolopgaver. Det er hensigten med bestemmelsen, at der
Side
101
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
vil være tale om indsamling og behandling af oplysninger vedrørende virk-
somheder eller ikke-følsomme oplysninger om enkeltmandsvirksomheder.
Bestemmelsen er dog ikke begrænset hertil og kan således omfatte enhver
type oplysning.
Kontrolmyndigheden kan med bestemmelsen i stk. 1 foretage samkøring i
kontroløjemed, blandt andet som udgangspunkt for risikobaseret kontrol.
Bestemmelsen kan anvendes til at indsamle, behandle og samkøre offentligt
eller ikke-offentligt tilgængelige oplysninger fra andre offentlige myndig-
heder eller oplysninger fra offentligt tilgængelige kilder. Der kan være tale
om oplysninger fra andre myndigheder, såsom oplysninger fra Det Centrale
Virksomhedsregister (CVR). Der kan ligeledes være tale om oplysninger fra
udenlandske myndigheder, f.eks. i forbindelse med koordinerede markeds-
overvågningsindsatser på tværs af EU-medlemsstater.
Dette vil bidrage til at kvalificere risikobilledet, så kontrolmyndigheden bli-
ver i stand til mere præcist at vurdere, hvilke kontrolforanstaltninger der vil
være mest effektive og proportionale på et givent område. Formålet er såle-
des en mere effektiv og proportional kontrol, på hvilket grundlag kontrol-
myndigheden kan vurdere, hvilke kontrolforanstaltninger der er mest hen-
sigtsmæssige at anvende. Hermed opnås en yderligere kvalificering af den
proportionalitetsvurdering, der skal foretages af kontrolmyndigheden med
henblik på at sikre, at det proportionale middel anvendes i udførelsen af
kontrollen.
Som eksempel herpå kan nævnes den situation, hvor kontrolmyndigheden
har oplysninger om risikoen ved et bestemt produkt, men hvor det er uvist,
hvor tilgængeligt det pågældende produkt er på det danske marked. I en så-
dan situation vil oplysninger fra told- og skatteforvaltningen om antallet af
erhvervsmæssigt importerede varer kunne være med til at præcisere kontrol-
myndighedens risikovurdering.
Indhentelse, behandling og samkøring af eventuelle personoplysninger (en-
keltmandsvirksomheder) vil ske under hensyntagen til de særlige regler i
databeskyttelseslovgivningen om registersamkøring og sammenstilling i
kontroløjemed, herunder reglerne om sikkerhedsforanstaltninger og log-
ning. Det bemærkes i den forbindelse, at kontrolmyndigheden kan behandle
personoplysninger efter databeskyttelseslovens § 6, stk. 1, jf. artikel 6, stk.
1, litra e i databeskyttelsesforordningen.
Det foreslås i
§ 10 a, stk. 2,
at kontrolmyndigheden i kontroløjemed kan
behandle, herunder samkøre, oplysninger, som myndigheden ud over de til-
fælde der er nævnt i stk. 1, er i besiddelse af.
Side
102
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
Den foreslåede bestemmelse omfatter dermed alle øvrige oplysninger, som
kontrolmyndigheden er i besiddelse af. Det kan eksempelvis være oplysnin-
ger, som erhvervsdrivende har indberettet til kontrolmyndigheden som følge
af eventuelle indberetningspligter i lovgivning, eller det kan være kontrol-
sager, hvor kontrolmyndigheden har indsamlet oplysninger fra erhvervsdri-
vende. Reglen vil blive anvendt til at udnytte kontrolmyndighedens eksiste-
rende oplysninger til at styrke myndighedens kontrol og markedsovervåg-
ning også på tværs af kontrolmyndighedens områder. Det vurderes primært
at være nødvendigt at anvende oplysningerne i kontroløjemed, hvorfor be-
stemmelsen er begrænset hertil. Behandling af oplysninger efter § 10 a, stk.
2 vil skulle ske under hensyntagen til de særlige regler i databeskyttelses-
lovgivningen, som anført ovenfor, i bemærkningerne til § 10 a, stk. 1.
Med bestemmelsen i
§ 10 a, stk. 3,
foreslås det, at kontrolmyndigheden i
kontroløjemed kan indsamle og behandle, herunder samkøre, ikke-offentligt
tilgængelige oplysninger fra offentlige og private virksomheder og er-
hvervs- eller forbrugerorganisationer. Bestemmelsen er ny.
Baggrunden for bestemmelsen er, at kontrolindsatsen primært skal rettes
derhen, hvor regelefterlevelsen er lavest, eller hvor risikoen er størst. Kon-
trolmyndigheden har derfor behov for, at der kan indhentes data, som f.eks.
kan indgå i risikomodeller til brug for planlægning af en effektiv markeds-
overvågning.
Bestemmelsen vil således sikre en klar hjemmel til, at der fra offentlige og
private virksomheder, erhvervs- eller forbrugerorganisationer kan indhentes
og samkøres ikke-offentligt tilgængelige oplysninger, herunder også fra
udenlandske aktører. Der kan eksempelvis være tale om oplysninger fra ad-
ministratoren af danske internetdomæner om registranter og fuldmagtsha-
vere til danske domæner fra DK Hostmaster.
Det foreslås, at muligheden for at indhente og samkøre ikke-offentligt til-
gængelige oplysninger alene skal anvendes i de tilfælde, hvor det har sam-
menhæng med myndighedens kontrolopgaver. En samkøring af oplysninger
vil ske under hensyntagen til de særlige regler i databeskyttelseslovgivnin-
gen, jf. afsnit 4 om forholdet til databeskyttelsesforordningen.
Bestemmelsen begrænses samtidig af bestemmelserne om retten til ikke at
inkriminere sig selv m.v., som følger af § 10 i retssikkerhedsloven.
Endelig sker indsamlingen og samkøringen af data under hensyntagen til
forvaltningslovens § 32 om forbuddet mod, at den, der virker inden for den
offentlige forvaltning, skaffer sig fortrolige oplysninger, som ikke er af be-
tydning for udførelsen af den pågældendes arbejde.
Side
103
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
Ecodesignloven indeholder i dag bestemmelser om kontrolmyndighedens
adgang til erhvervslokaler. Erhvervsministeren har efter ecodesignlovens §
10, stk. 5, der med lovforslaget ophæves, jf. de specielle bemærkninger til §
1, nr. 27, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitima-
tion uden retskendelse, adgang til lokaler, der benyttes af en virksomhed
som nævnt i stk. 2 og 3, med henblik på at kunne udtage energirelaterede
produkter til måling og kontrol af, at disse er i overensstemmelse med krav
i regler fastsat i medfør af loven eller en gennemførelsesforanstaltning.
Denne bestemmelse finder ikke anvendelse på bygninger eller dele af byg-
ninger, der udelukkende anvendes til privat beboelse.
Det foreslås i
§ 10 b, stk. 1,
at kontrolmyndigheden til enhver tid mod behø-
rig legitimation og uden retskendelse vil have adgang til alle erhvervsmæs-
sige lokaliteter og transportmidler, hvor der kan findes energirelaterede pro-
dukter, som er omfattet af denne lovs anvendelsesområde med henblik på at
kunne udtage energirelaterede produkter til måling og kontrol af, at disse er
i overensstemmelse med krav i regler fastsat i medfør af loven eller en gen-
nemførelsesforanstaltning.
Den foreslåede bestemmelse supplerer markedsovervågningsforordningens
artikel 14, stk. 4, litra d og e. Det følger af markedsovervågningsforordnin-
gens artikel 14, stk. 4, litra d og e, at kontrolmyndigheden skal tillægges
beføjelser til uden forudgående varsel at foretage inspektion på stedet og
fysisk kontrol af produkter, samt at få adgang til alle lokaler, arealer eller
transportmidler, som den erhvervsdrivende anvender som led i sit erhverv,
sin forretning, sit håndværk eller sit fag, for at identificere manglende over-
ensstemmelse og indhente dokumentation.
Anvendelsen af stk. 1 skal ske under hensyntagen til bestemmelserne i rets-
sikkerhedsloven, herunder de almindelige regler om fravigelse af varsling
af kontrol. Herudover skal særligt retssikkerhedslovens § 10, om retten til
ikke at inkriminere sig selv, iagttages ved anvendelsen af bestemmelsen. Det
gør sig især gældende i tilfælde, hvor kontrolmyndigheden anvender mulig-
heden for adgang uden retskendelse, fordi myndigheden har en mistanke om
et strafbart forhold.
Det er kun muligt for kontrolmyndigheden at anvende bestemmelsen til at
tilvejebringe oplysninger til brug for kontrollen. Det betyder, at bestemmel-
sen kan anvendes med henblik på at konstatere, om energirelaterede pro-
dukter er i overensstemmelse med reglerne, eller en erhvervsdrivende lever
op til sine forpligtelser. Det kan f.eks. være en kontrol, hvor der er behov
for at udtage energirelaterede produkter fra en lokalitet uden offentlig ad-
gang. Det skal således være formålet med adgangen, at der skal indhentes
Side
104
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
oplysninger, der er nødvendige for selve kontrollen. Adgangshjemlen gæl-
der både i relation til proaktive kontroller, hvor kontrolmyndigheden har
planlagt kontrolopgaven på forhånd, og reaktive kontrolopgaver, som oftest
sker efter en udefrakommende begivenhed, som f.eks. en anmeldelse.
Kontrolmyndigheden kan efter den foreslåede bestemmelse i stk. 1, hvis det
skønnes nødvendigt for at føre en effektiv kontrol, udtage energirelaterede
produkter fra ikke-offentligt tilgængelige lokaliteter m.v., samt føre kontrol
med opstillingen af energirelaterede produkter, hvor dette er relevant, uden
at der på forhånd er en konkret formodning om, at energirelaterede produk-
ter ikke er i overensstemmelse med reglerne. For at kontrolmyndigheden
kan føre en effektiv kontrol, er det nødvendigt at få adgang til steder, hvor
kontrolmyndigheden ikke på forhånd ved, at der er ikke-overensstemmende
energirelaterede produkter. På den måde bliver kontrollen med produktom-
rådet udført på baggrund af en risikobaseret tilgang til indsamlet data og
kvalificering af risikobilledet, så kontroller kan sættes ind der, hvor der er
størst risiko og tilrettelægges så effektivt som muligt.
Om det er nødvendigt at udtage eller kontrollere energirelaterede produkter
på ikke-offentligt tilgængelige lokaliteter, beror bl.a. på, om kontrolmyn-
digheden vil kunne få et tilstrækkeligt retvisende billede af regelefterlevel-
sen, hvis der kun udtages produkter fra offentligt tilgængelige lokaliteter.
Derudover indgår en vurdering af, om det er muligt at skaffe energirelate-
rede produkter på anden måde, om det er nødvendigt, at myndigheden selv
kan udvælge de energirelaterede produkter, der ønskes udtaget til kontrol,
eller om det er tilstrækkeligt, at den erhvervsdrivende udvælger og eventuelt
fremsender et energirelateret produkt. Det indgår også i vurderingen af, om
adgang må anses for nødvendig, om det udvalg, kontrolmyndigheden har på
den offentligt tilgængelige lokalitet, er tilstrækkeligt, eller om det vurderes
at udgøre en så lille andel af de energirelaterede produkter som den pågæl-
dende erhvervsdrivende er i besiddelse af, at der ikke vil være tale om re-
præsentative eksemplarer. Det indgår desuden i vurderingen, om det vil
være muligt at vurdere, om kravene til energirelaterede produkters indret-
ning er opfyldt, medmindre kontrolmyndigheden får adgang til de steder,
hvor de energirelaterede produkter er placeret eller opstillet. Endelig indgår
det i vurderingen, hvordan kontrollen udføres mest effektivt. Der er her tale
om en proportionalitetsafvejning.
Hvis det ud fra en samlet betragtning af blandt andet ovenstående elementer
vurderes, at det vil være nødvendigt at kontrollere eller udtage energirelate-
rede produkter fra ikke-offentligt tilgængelige lokaliteter, vil kontrolmyn-
digheden således kunne anvende bestemmelsen.
Side
105
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
Konkret vil det f.eks. kunne være nødvendigt, hvis kontrolmyndigheden
ikke kan foretage en effektiv kontrol, fordi de energirelaterede produkter,
der er tilgængelige på offentligt-tilgængelige lokaliteter, ikke gør det muligt
at udtage repræsentative eksemplarer til test. Hvis kontrolmyndigheden vur-
derer, at det er nødvendigt, at de energirelaterede produkter, der udtages,
stammer fra samme parti, vil det således ikke altid være muligt at udtage et
passende antal eksemplarer fra samme butik. Samtidig er det ikke sikkert,
at energirelaterede produkter i en anden butik stammer fra samme parti. I
den situation, vil det altså kunne være nødvendigt for at udføre en effektiv
kontrol, at energirelaterede produkter udtages hos eksempelvis producenten,
herunder fabrikanten eller importøren.
Et andet eksempel på en situation, hvor bestemmelsen vil kunne finde an-
vendelse er, hvor et givent energirelateret produkt kun findes i butikken i ét
eksemplar. Det kan være et energirelateret produkt, som brugerne kan af-
prøve i butikken. Afhængigt af hvad produktet skal testes for, er det ikke
sikkert, at et sådant produkt kan give et retvisende billede af kvaliteten af de
eksemplarer, der er på markedet. Kontrolmyndigheden kan vurdere, om det
energirelaterede produkt er repræsentativt for produkttypen som sådan. Er
dette ikke tilfældet, vil det være nødvendigt at udtage et andet eksemplar fra
virksomhedens lager.
Et tredje eksempel på en situation, hvor bestemmelsen vil kunne finde an-
vendelse er, hvor kontrolmyndigheden har bedt den erhvervsdrivende om at
udlevere repræsentative energirelaterede produkter til test, men hvor der en-
ten ikke udleveres energirelaterede produkter, eller hvor de energirelaterede
produkter, der udleveres, ikke udgør repræsentative eksemplarer. I sådanne
situationer, hvor kontrolmyndigheden uden held har forsøgt at få udleveret
relevante eksemplarer, kan det være nødvendigt at få adgang til lokaliteter
uden offentlig adgang, for at kontrolmyndigheden selv kan udtage energire-
laterede produkter med henblik på en effektiv kontrol.
Et fjerde eksempel på en situation, hvor bestemmelsen vil kunne finde an-
vendelse er webbutikker, butikker, der sælger via postordre og lignende. Her
vil energirelaterede produkter ikke kunne udtages til test i offentligt tilgæn-
gelige butikslokaler, da sådanne ikke findes. Vurderingen af, om det er nød-
vendigt at få adgang til at udtage testeksemplarer, vil afhænge af det kon-
krete energirelaterede produkt, der skal testes, og hvor vigtigt det er, at det
er kontrolmyndigheden selv, der udvælger eksemplaret. Hvis det vurderes
ikke at være nødvendigt, at myndigheden selv udvælger de energirelaterede
produkter, vil den kunne bede om, at der tilsendes et eller flere eksemplarer
af et givet produkt til myndigheden efter dette lovforslags § 10 b, stk. 2, jf.
lovforslagets § 1, nr. 28. Såfremt webbutikken drives fra en privat bolig, vil
Side
106
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
adgang dog alene kunne ske til de dele af boligen, der anvendes til erhvervs-
formål. Der vil således ikke være adgang til stuen, hvis energirelaterede pro-
dukter, der sælges via en internetvirksomhed, alene befinder sig i et kontor
eller et anneks.
Et femte eksempel på en situation, hvor bestemmelsen vil kunne finde an-
vendelse, er, hvor der af sikkerhedsmæssige hensyn ikke er tid til at afvente,
at kontrolmyndigheden får tilsendt et energirelateret produkt, eller foretager
en repræsentativ kontrol i detailleddet. I disse situationer, hvor der er tale
om energirelaterede produkter, som udgør en risiko, der forudsætter en me-
get hurtig reaktion fra kontrolmyndighedens side, vil det således også kunne
være nødvendigt, at kontrolmyndigheden kan få direkte adgang til den er-
hvervsdrivendes lokaler.
Hvis det derimod ikke skønnes at være nødvendigt, herunder proportionalt
med det kontrolmyndigheden vil opnå ved at få adgang til de pågældende
lokaler, vil bestemmelsen ikke kunne anvendes. Kontrolmyndigheden er så
henvist til at udtage energirelaterede produkter fra lokaler, der er offentligt
tilgængelige, eller til at bede om at få tilsendt energirelaterede produkter.
Betegnelsen alle erhvervsmæssige lokaliteter, omfatter fabrikations-, salgs-
og lagerlokaliteter og kan eksempelvis også være kontorlokaler, baglokaler
eller udendørs oplag tilhørende den erhvervsdrivende.
Ecodesignloven indeholder i dag bestemmelser om kontrolmyndighedens
mulighed for at udtage produkter til kontrol, jf. ecodesignlovens 7, stk. 1,
samt kontrolmyndighedens adgang til erhvervslokaler, jf. ecodesignlovens
§ 10, stk. 5. Endvidere indeholder ecodesignbekendtgørelsen også bestem-
melser om kontrolmyndighedens mulighed for at udtage produkter til kon-
trol, jf. ecodesignbekendtgørelsens § 12. Kontrolmyndigheden kan med
hjemmel i disse bestemmelser i forbindelse med sin kontrol på stedet fore-
tage tekniske undersøgelser af energirelaterede produkter på stedet.
Det foreslås i
§ 10 b, stk. 2,
at kontrolmyndigheden, som led i kontrolbesø-
get, kan foretage tekniske undersøgelser af et produkt på stedet.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er, at det fremgår tydeligt af lo-
vens ordlyd, at kontrolmyndigheden kan foretage tekniske undersøgelser af
et produkt på stedet.
Det energirelaterede produkts beskaffenhed eller installation kan nødven-
diggøre, at undersøgelsen eller tests udføres på stedet, mens kontrolbesøget
pågår. Det kan f.eks. være størrelsen på det energirelaterede produkt eller
den måde produktet er installeret på, der gør det umuligt eller besværligt at
medtage produktet til yderligere undersøgelse. Det vil i disse tilfælde typisk
Side
107
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
være langt mindre indgribende for ejeren af det energirelaterede produkt, at
undersøgelsen foretages på stedet.
Ecodesignloven indeholder i dag bestemmelser om kontrolmyndighedens
mulighed for at udtage produkter til kontrol, jf. ecodesignlovens 7, stk. 1,
samt kontrolmyndighedens adgang til erhvervslokaler, jf. ecodesignlovens
§ 10, stk. 5. Endvidere indeholder ecodesignbekendtgørelsen også bestem-
melser om kontrolmyndighedens mulighed for at udtage produkter til kon-
trol, jf. ecodesignbekendtgørelsens § 12. Kontrolmyndigheden kan med
hjemmel i disse bestemmelser i forbindelse med sin kontrol på stedet fore-
tage tekniske undersøgelser af energirelaterede produkter på stedet. Det er
med hjemmel i disse bestemmelser og en del af fast praksis, at kontrolmyn-
digheden, som en del af dokumentation af kontrolbesøg, har fotograferet,
optaget video samt medtaget prøver til nærmere analyse eller undersøgelse.
Det foreslås i
§ 10 b, stk. 3,
at kontrolmyndigheden, som en del af dokumen-
tationen af kontrolbesøget, kan fotografere og optage video samt medtage
prøver til nærmere analyse eller undersøgelse.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er, at det fremgår tydeligt af lo-
vens ordlyd, at kontrolmyndigheden, som en del af dokumentationen af kon-
trolbesøget, kan fotografere og optage video samt medtage prøver til nær-
mere analyse eller undersøgelse.
Optagelse af fotografier eller video vil til eksempel være relevant i sager,
hvor det kontrollerede energirelaterede produkt er af en art eller størrelse,
hvor det ikke er muligt eller relevant for kontrolmyndigheden at udtage et
eksemplar. Det kan eksempelvis være, hvis produktet er af en størrelse, hvor
det ikke umiddelbart kan flyttes. I de tilfælde, hvor det ikke er muligt eller
relevant for kontrolmyndigheden at udtage et eksemplar af produktet, er det
dermed nødvendigt for kontrollens udførelse, at kontrolmyndigheden på ste-
det kan dokumentere, hvordan produktet er udformet, opstillet eller mærket.
Det tilstræbes, at der ikke fremgår personer på billederne.
Kontrolmyndigheden vil underrette de berørte parter om optagelsen af foto-
grafier eller video, og om en eventuel udtagelse af et eller flere energirela-
terede produkter.
Der henvises til bemærkningerne til ecodesignlovens § 7, jf. lovforslagets §
1, nr. 16.
Ecodesignloven indeholder i dag en bemyndigelse i § 7, stk. 1, nr. 1, til
klima-, energi, og forsyningsministeren om, at denne kan fastsætte regler
om, at den ansvarlige efter § 4 skal lade sit produkt udtage til måling og
Side
108
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
kontrol af en sagkyndig virksomhed eller en godkendt institution som nævnt
i stk. 5. Bestemmelsen er udmøntet i ecodesignbekendtgørelsen. Det følger
blandt andet af ecodesignbekendtgørelsens § 7, stk. 4, at kontrolmyndighe-
den kan tildele sagkyndige virksomheder opgaver vedrørende måling og
prøvning og akkrediteret certificering. Endvidere følger kontrolmyndighe-
dens hjemmel til at få adgang til erhvervslokaler af ecodesignlovens § 10,
stk. 5. Det følger endvidere af ecodesignlovens § 13, stk. 4, at erhvervsmi-
nisteren kan bemyndige en sagkyndig institution, en organisation eller en
virksomhed til at udøve nærmere angivne beføjelser vedrørende tilsyn, kon-
trol, udtagning, måling og afprøvning af energirelaterede produkter, akkre-
diteret certificering samt sekretariatsbistand til ministeren. Institutionen
m.v. kan ikke træffe bestemmelse om adgang som nævnt i § 10, stk. 5, eller
træffe afgørelse efter § 11.
Det foreslås i
§ 10 b, stk. 4,
at kontrolmyndigheden kan være bistået af en
eller flere uafhængige sagkyndige i forbindelse med adgangen efter stk. 1
og tekniske undersøgelser efter stk. 2.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er, at det fremgår tydeligt af lo-
vens ordlyd, at kontrolmyndigheden i forbindelse med en kontrol kan være
bistået af en eller flere uafhængige sagkyndige i forbindelse med adgangen
efter stk. 1 og tekniske undersøgelser efter stk. 2.
I forbindelse med kontrol, der kræver særligt udstyr eller specialistviden,
kan kontrolmyndigheden have behov for bistand fra en eller flere sagkyn-
dige med henblik på at oplyse sagen i tilstrækkeligt omfang. Den eller de
sagkyndige har med bestemmelsens stk. 4 adgang til samme sted som kon-
trolmyndigheden, så længe den eller de sagkyndige ledsages af mindst en
medarbejder fra kontrolmyndigheden.
Det beror på en konkret og individuel vurdering, om en sagkyndig er uaf-
hængig. Eksempelvis kan kontrolmyndigheden ikke medbringe en sagkyn-
dig til et kontrolbesøg hos en erhvervsdrivende, hvis den pågældende sag-
kyndige samtidig er konkurrent til den erhvervsdrivvende. Er der tale om et
område, hvor der er meget få sagkyndige, vil der således skulle foretages en
afvejning af, hvor stort behovet er for at medbringe en sagkyndig over for
beskyttelsen af den erhvervsdrivendes forretningshemmeligheder, der må
anses som tungtvejende.
Politiet kan endvidere bistå kontrolmyndigheden efter det foreslåede stk. 5.
Side
109
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
Ecodesignloven indeholder ikke i dag en bestemmelse om, at kontrolmyn-
digheden kan få politiets bistand til gennemførelse af kontrolmyndighedens
kontrol.
Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i ecodesignloven som § 10 b,
stk. 5, 1. pkt. om politiets bistand til gennemførelse af kontrolmyndighedens
kontrol.
Det foreslås i
§ 10 b, stk. 5, 1. pkt.,
at politiet om nødvendigt yder bistand
til kontrollens gennemførelse.
Politiets bistand kan være aktuel i en situation, hvor kontrolmyndigheden
nægtes adgang til en lokalitet ad frivillighedens vej. Der kan i sådanne sær-
lige tilfælde være behov for, at politiet anvender magt for at få adgang til
lokaliteten.
I
2. pkt.,
foreslås det, at klima-, energi- og forsyningsministeren efter for-
handling med justitsministeren kan fastsætte nærmere regler herom.
Det kan endvidere være nødvendigt at fastsætte nærmere regler om, hvordan
politiets bistand skal foregå, hvilket klima-, energi- og forsyningsministeren
i så fald vil kunne gøre efter forhandling med justitsministeren.
Til nr. 29
Som en konsekvens af, at der i lovforslaget foreslås indsat flere nye og æn-
drede bestemmelser i kapitlet, er der behov for at tydeliggøre indholdet af
de forskellige bestemmelser ved at indsætte underoverskrifter i lovens kapi-
tel 3. Det foreslås derfor, at der indsættes en ny
underoverskrift ”Forbud,
påbud m.v.”
i kapitel 3 efter den foreslåede § 10 b og før ecodesignlovens
§ 11. Overskriften omfatter den foreslåede § 11 og den foreslåede § 11 a, og
angiver, at bestemmelserne omhandler forbud, påbud m.v.
Til nr. 30
Af § 11, stk. 1, i ecodesignloven, fremgår det, at erhvervsministeren kan
påbyde den ansvarlige efter § 4, at forhold, der strider mod kravene, bringes
i orden inden for en angivet frist, hvis ministeren finder, at et energirelateret
produkt ikke er i overensstemmelse med krav fastsat i regler i medfør af
loven eller en gennemførelsesforanstaltning.
Af § 11, stk. 2, i ecodesignloven, fremgår det, at erhvervsministeren kan
udstede forbud mod markedsføring eller erhvervsmæssig ibrugtagning af et
energirelateret produkt, som ikke er i overensstemmelse med kravene i § 11,
Side
110
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
stk. 1. Forbuddet gælder for alle omsætningsled og for enhver, der erhvervs-
mæssigt ibrugtager produktet.
Af § 11, stk. 3, i ecodesignloven, fremgår det, at erhvervsministeren i til-
fælde som nævnt i § 11, stk. 2 tillige kan påbyde, at virksomheder, som
markedsfører et energirelateret produkt, som ikke er i overensstemmelse
med kravene i stk. 1, skal tage fornødne skridt til at trække produktet tilbage
fra markedet.
Af § 11, stk. 4, i ecodesignloven, fremgår det, at erhvervsministeren kan
udstede forbud mod markedsføring eller erhvervsmæssig ibrugtagning af et
energirelateret produkt over for den ansvarlige efter § 4, hvis denne ikke
stiller dokumentation til rådighed efter § 8.
Af § 11, stk. 5, i ecodesignloven, fremgår det, at erhvervsministeren tillige
kan påbyde, at en virksomhed, som markedsfører et energirelateret produkt
tager de fornødne skridt til at trække produktet tilbage fra markedet, hvis
virksomheden ikke stiller dokumentation til rådighed efter § 8.
Med bestemmelsen i
§ 11, stk. 1,
foreslås det fastsat, at hvis et produkt ikke
er i overensstemmelse med, eller hvis en erhvervsdrivende ikke lever op til
regler i denne lov, regler fastsat i medfør af denne lov eller gennemførelses-
foranstaltninger, for så vidt angår denne lovs anvendelsesområde, kan kon-
trolmyndigheden træffe afgørelse over for enhver, der har bragt et produkt i
omsætning efter § 4, eller som har været et led i afsætningen af et produkt,
eller der erhvervsmæssigt ibrugtager produktet, om en eller flere af følgende
foranstaltninger, som fremgår af bestemmelsens nr. 1-9.
Forslagets § 11 adskiller sig ikke væsentligt fra de gældende bestemmelser.
Der er tale om en sammenskrivning af forskellige regelsæt med henblik på
ensretning, men bestemmelsen viderefører i hovedtræk kontrolmyndighe-
dens påbuds- og forbudsmuligheder.
Den foreslåede bestemmelse omhandler den situation, hvor det er konstate-
ret, at et energirelateret produkt ikke er i overensstemmelse med reglerne,
eller hvor en erhvervsdrivende ikke lever op til sine forpligtelser, og hvor
de tiltag, den erhvervsdrivende eventuelt har foretaget, ikke er tilstrække-
lige. Bestemmelsen kan også anvendes i situationer, hvor det energirelate-
rede produkt er i overensstemmelse med reglerne om ecodesign men allige-
vel udgør en risiko. Kontrolmyndigheden kan i disse situationer være nødt
til at gribe ind med et påbud.
Side
111
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
Påbuddet vil både kunne rette sig mod den, der har bragt det energirelaterede
produkt i omsætning f. eks. producenter, herunder fabrikanter eller impor-
tører, jf. ecodesignlovens § 4 og lovforslagets § 1, nr. 13-15, og imod senere
led i afsætningskæden f.eks. distributører, grossister, som er lagerførende
for producentens produkter, og detailforhandlere, eller enhver anden virk-
somhed, som markedsfører eller erhvervsmæssigt ibrugtager det energirela-
terede produkt, hvis det er relevant. Med erhvervsmæssig ibrugtagning, jf.
ecodesignlovens § 2, nr. 2, der efter lovforslaget er § 2, nr. 6, menes en
virksomheds ibrugtagning med erhvervsmæssigt formål af et energirelateret
produkt, som virksomheden har fremstillet eller erhvervet, og som virksom-
heden ikke markedsfører. Definitionen omfatter produkter, som producen-
ten, herunder fabrikanten, fremstiller eller anskaffer til sit eget brug, uden at
produktet bliver markedsført af virksomheden, eksempelvis produktionsud-
styr eller salgsautomater til opstilling i virksomhedens eget regi i det offent-
lige rum. Derimod vil en forbruger i EU, som hjemtager et energirelateret
produkt til eget brug, ikke være omfattet af forpligtelser, som påhviler den,
der erhvervsmæssigt ibrugtager et produkt. For spørgsmålet om hvorvidt et
produkt er bragt i omsætning, er det uden betydning, om dette er sket mod
eller uden vederlag.
Det vil oftest være relevant at rette et påbud eller forbud imod så tidligt et
led i afsætningskæden som muligt. Hvis et påbud eller forbud rettes imod
det første led i hele afsætningskæden (den, der har bragt det energirelaterede
produkt i omsætning, jf. ecodesignlovens § 4 og lovforslagets § 1, nr. 13-
15, vil efterlevelsen af påbuddet eller forbuddet give den største effekt, da
produktet fjernes fra alle senere led i afsætningskæden. Rettes påbuddet el-
ler forbuddet i stedet imod et senere led i afsætningskæden, vil det ikke have
en effekt over for de tidligere led, uanset at påbuddet eller forbuddet efter-
leves.
Det følger af EU’s harmoniseringsretsakter, at medlemsstaternes markeds-
overvågningsmyndigheder har mulighed for at pålægge erhvervsdrivende,
der er lokaliseret i EU, at træffe de foranstaltninger, der er nødvendige for
at sikre produkters overensstemmelse eller om nødvendigt at trække eller
tilbagekalde produkterne fra markedet. Det medfører, at markedsovervåg-
ningsmyndighederne kan træffe afgørelse over for enhver erhvervsdrivende
med hjemsted i EU, også på tværs af landegrænser. Da de danske myndig-
heder imidlertid ikke har jurisdiktion uden for Danmarks grænser, vil det
ikke være muligt for de danske myndigheder at håndhæve og sanktionere en
sådan afgørelse, hvis den erhvervsdrivende ikke efterlever denne. Her giver
det europæiske system i stedet muligheden for, at der kan rettes henvendelse
til markedsovervågningsmyndigheden i den medlemsstat, hvor den rele-
vante erhvervsdrivende har hjemsted. Herefter vil den pågældende markeds-
overvågningsmyndighed kunne håndhæve afgørelsen.
Side
112
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
Processen gennem det europæiske system, hvor en markedsovervågnings-
myndighed i en anden medlemsstat skal håndhæve en afgørelse, truffet af
den danske kontrolmyndighed, kan være lang. Det må derfor indgå i risiko-
vurderingen af det energirelaterede produkt, hvorvidt det er mest hensigts-
mæssigt at træffe afgørelse over for det første led i EU eller det første led i
Danmark.
Under hensyn til ønsket om at føre en målrettet og effektiv kontrol og i den
forbindelse at undgå unødig gene for erhvervslivet, vil påbud og forbud i
medfør af bestemmelserne som hovedregel blive rettet mod det første dan-
ske led i afsætningen af det energirelaterede produkt. Det betyder, at hvis
det første led i afsætningskæden i Danmark er den, der har bragt det energi-
relaterede produkt i omsætning, vil et påbud eller forbud som udgangspunkt
blive rettet mod denne. Hvis den, der har bragt et energirelateret produkt i
omsætning, er lokaliseret et andet sted end i Danmark, vil det i stedet være
den, der har gjort produktet tilgængeligt på markedet i Danmark, som et
påbud eller forbud vil blive rettet mod.
Vedrørende det sidstnævnte tilfælde kan det være relevant yderligere at rette
et påbud eller forbud mod det første led, der er lokaliseret i EU. Et sådan
påbud eller forbud vil ikke kunne håndhæves eller sanktioneres i Danmark,
hvilket derimod er tilfældet med påbud og forbud over for danske erhvervs-
drivende. Det vil altid være den, afgørelsen er truffet over for, der skal betale
de udgifter, der kan være i forbindelse med at efterkomme afgørelsen.
I overensstemmelse med det forvaltningsretlige proportionalitetsprincip bør
der ikke bruges mere indgribende foranstaltninger end nødvendigt for at
opnå formålet. Det betyder at de foreslåede bestemmelser forudsættes ad-
ministreret således, at kontrolmyndigheden som udgangspunkt meddeler de
mindre indgribende foranstaltninger, før der kan meddeles de mere indgri-
bende. F.eks. vil mindre indgribende foranstaltninger i form af påbud om at
bringe produktet i overensstemmelse med kravene anvendes før et forbud
mod at bringe produktet i omsætning eller gøre det tilgængeligt på markedet,
og endvidere vil forbuddet anvendes før de mere indgribende i form af på-
bud om tilbagetrækning af produktet fra markedet. Der kan opstå tilfælde,
hvor én eller flere af bestemmelserne anvendes på samme tid for at sikre, at
der træffes effektive foranstaltninger for at imødegå manglerne ved produk-
tet.
Den foreslåede bestemmelse supplerer markedsovervågningsforordningens
artikel 14, stk. 3, g og h, og gengiver med tilpasninger beføjelserne i mar-
kedsovervågningsforordningens artikel 16, stk. 2, og artikel 16, stk. 3, litra
a-e og g.
Side
113
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
Markedsovervågningsforordningens artikel 14, stk. 4, litra g, fastsætter, at
de beføjelser, der tillægges markedsovervågningsmyndighederne mindst
skal omfatte beføjelsen til at pålægge erhvervsdrivende at træffe passende
tiltag for at bringe et tilfælde af manglende overensstemmelse til ophør eller
at eliminere risikoen.
Markedsovervågningsforordningens artikel 16, stk. 2, fastsætter, at mar-
kedsovervågningsmyndighederne straks skal påbyde den pågældende er-
hvervsdrivende at træffe passende og forholdsmæssige korrigerende tiltag
for at bringe den manglende overensstemmelse til ophør eller at eliminere
risikoen inden for en frist, som de fastsætter. I den forbindelse fremgår det
af forordningens artikel 16, stk. 3, litra a-e og g, at kontrolmyndigheden skal
kunne træffe afgørelse om, at den erhvervsdrivende skal afhjælpe mangler,
forhindre at produktet gøres tilgængeligt på markedet, trække eller kalde
produktet tilbage, destruere produktet eller på anden vis gøre det ubrugeligt,
anføre advarsler på produktet om de risici, der kan være forbundet med det
eller advare de brugere, der udsættes for risiko, herunder ved udsendelse af
særlige advarsler.
Efter den gældende § 11, stk. 1, i ecodesignloven, kan erhvervsministeren
udstede påbud til den ansvarlige efter § 4 om, at forhold, der strider mod
krav i loven eller regler udstedt i medfør af loven bringes i orden inden for
en angivet frist. Det kan f.eks. være hvis en erhvervsdrivende ikke har over-
holdt såkaldt formelle krav til det energirelaterede produkt f.eks. manglende
kontaktoplysninger eller brugsanvisning, eller hvis en erhvervsdrivende
ikke har overholdt andre krav som f.eks. undlader at sikre overensstemmel-
seserklæringen (CE-erklæring), der angiver om, produktet er i overensstem-
melse med regler om ecodesign, undlader at forsyne produktet med en CE-
mærkning, eller undlader at sikre, at der udarbejdes den tekniske dokumen-
tation eller, at disse ikke er fyldestgørende eller tilstrækkelige.
Med bestemmelsen i § 11, stk. 1,
nr. 1,
foreslås det fastsat, at kontrolmyn-
digheden kan træffe afgørelse om påbud om at bringe det energirelaterede
produkt i overensstemmelse med kravene.
Det vil være relevant at kræve afhjælpning i situationer, hvor det efter en
proportionalitetsvurdering ikke findes hensigtsmæssigt eksempelvis at for-
byde salg af det energirelaterede produkt, hvis fejlen kan afhjælpes på en
mindre indgribende måde. Afhjælpning kan både ske ved, at det tilbydes
brugeren, at manglen på det energirelaterede produkt afhjælpes af den er-
hvervsdrivende, eller ved at brugeren selv foretager en udskiftning af enkle
dele for at opnå den fornødne sikkerhed. I sidstnævnte situation vil den er-
hvervsdrivende kunne tilbyde sine kunder, at de kan fremsende kontaktdata,
Side
114
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
hvorefter de vil modtage de nødvendige reservedele. Denne løsning er alene
egnet til ukomplicerede afhjælpninger.
Uanset om udbedringen foretages af den erhvervsdrivende eller af brugeren,
vil det være den erhvervsdrivende, som skal afholde udgifterne til udbedring
af manglerne ved det energirelaterede produkt, herunder også betale om-
kostningen til, at en autoriseret fagperson foretager udbedringen, hvis dette
er nødvendigt. Påbud om afhjælpning kan både være relevant over for ener-
girelaterede produkter, som allerede er solgt til brugeren, og over for ener-
girelaterede produkter, som befinder sig på et lager.
Den foreslåede bestemmelse gengiver med tilpasninger beføjelsen i mar-
kedsovervågningsforordningens artikel 16, stk. 3, litra a, hvorefter der kan
træffes afgørelse om at bringe produktet i overensstemmelse, herunder ved
at afhjælpe formel manglende overholdelse som defineret i den gældende
EU-harmoniseringslovgivning, dvs. ecodesigndirektivet og gennemførel-
sesforanstaltninger.
Der findes ikke i ecodesignloven regler, som giver kontrolmyndigheden mu-
lighed for at træffe afgørelse om et påbud om at sikre, at det energirelaterede
produkt ikke udgør en risiko.
Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i ecodesignlovens § 11, stk. 1,
nr. 2, om sådanne påbud.
Med bestemmelsen i § 11, stk. 1,
nr. 2,
foreslås det fastsat, at kontrolmyn-
digheden kan træffe afgørelse om påbud om at sikre, at det energirelaterede
produkt ikke udgør en risiko.
Det vil være relevant at kræve afhjælpning i situationer, hvor det efter en
proportionalitetsvurdering ikke findes hensigtsmæssigt, eksempelvis at for-
byde salg af energirelaterede produkter, hvis fejlen kan afhjælpes på en min-
dre indgribende måde. Afhjælpning kan både ske ved, at det tilbydes bruge-
ren, at manglen på det energirelaterede produkt afhjælpes af den erhvervs-
drivende, eller ved at brugeren selv foretager en udskiftning af enkle dele
for at opnå den fornødne sikkerhed. I sidstnævnte situation vil den erhvervs-
drivende kunne tilbyde sine kunder, at de kan fremsende kontaktdata, hvor-
efter de vil modtage de nødvendige reservedele. Denne løsning er alene eg-
net til ukomplicerede afhjælpninger.
Uanset om udbedringen foretages af den erhvervsdrivende eller af brugeren,
vil det være den erhvervsdrivende, som skal afholde udgifterne til udbedring
af manglerne ved det energirelaterede produkt, herunder også betale om-
kostningen til at en autoriseret fagperson foretager udbedringen, hvis dette
Side
115
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
er nødvendigt. Påbud om afhjælpning kan både være relevant over for ener-
girelaterede produkter, som allerede er solgt til brugeren, og over for ener-
girelaterede produkter, som befinder sig på et lager.
Den foreslåede bestemmelse gengiver med tilpasninger beføjelsen i mar-
kedsovervågningsforordningens artikel 16, stk. 3, litra a, hvorefter der kan
træffes afgørelse om at sikre, at produktet ikke længere udgør en risiko.
Markedsovervågningsforordningens artikel 16, stk. 2, fastsætter, at mar-
kedsovervågningsmyndighederne straks skal påbyde den pågældende er-
hvervsdrivende at træffe passende og forholdsmæssige korrigerende tiltag
for at bringe den manglende overensstemmelse til ophør eller at eliminere
risikoen inden for en frist, som de fastsætter.
Markedsovervågningsforordningens artikel 16, stk. 3, litra a, fastsætter, at
med henblik på stk. 2 kan de korrigerende tiltag, der skal træffes af den er-
hvervsdrivende, bl.a. omfatte at bringe produktet i overensstemmelse, her-
under ved at afhjælpe formel manglende overholdelse med kravene eller ved
at sikre, at produktet ikke længere udgør en risiko.
Der findes ikke i ecodesignloven regler, som giver kontrolmyndigheden mu-
lighed for at træffe afgørelse om et påbud om at overholde visse betingelser,
inden det energirelaterede produkt bringes i omsætning eller gøres tilgæn-
geligt på markedet.
Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i ecodesignlovens § 11, stk. 1,
nr. 3, om sådanne påbud.
Med bestemmelsen i § 11, stk. 1,
nr. 3,
foreslås det fastsat, at kontrolmyn-
digheden kan træffe afgørelse om påbud om at overholde visse betingelser,
inden det energirelaterede produkt bringes i omsætning eller gøres tilgæn-
geligt på markedet.
Den foreslåede bestemmelse gengiver med tilpasninger beføjelsen i mar-
kedsovervågningsforordningens artikel 16, stk. 3, litra f, hvorefter der kan
træffes afgørelse om fastlæggelse af betingelser, der skal være opfyldt, før
det pågældende produkt kan gøres tilgængeligt på markedet.
Den foreslåede bestemmelse relaterer sig til de i denne bestemmelse fore-
slåede stk. 1, nr. 1 og 2, hvorefter den erhvervsdrivende vil skulle sikre, at
det pågældende energirelaterede produkt overholder kravene i loven, regler
fastsat i medfør af denne lov eller gennemførelsesforanstaltninger, herunder
at det ikke udgør en risiko. Efter disse to numre vil den erhvervsdrivende
Side
116
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
som udgangspunkt selv kunne træffe beslutning om, hvilken fremgangs-
måde der vil være den mest relevante og effektive til at nå målet om over-
holdelse af loven. Det vil endvidere være et krav ved nr. 1 og 2, at den er-
hvervsdrivende foretager ændringer i forhold til det energirelaterede pro-
dukt eller i forhold til mærkningen eller dokumentationen.
Bestemmelsen gengiver med tilpasninger beføjelsen i markedsovervåg-
ningsforordningens artikel 16, stk. 3, litra f.
Markedsovervågningsforordningens artikel 16, stk. 2, fastsætter, at mar-
kedsovervågningsmyndighederne straks skal påbyde den pågældende er-
hvervsdrivende at træffe passende og forholdsmæssige korrigerende tiltag
for at bringe den manglende overensstemmelse til ophør eller at eliminere
risikoen inden for en frist, som de fastsætter.
Markedsovervågningsforordningens artikel 16, stk. 3, litra f, fastsætter, at
med henblik på stk. 2 kan de korrigerende tiltag, der skal træffes af den er-
hvervsdrivende, bl.a. omfatte at fastlægge betingelser, der skal være opfyldt,
før det pågældende produkt kan gøres tilgængeligt på markedet.
Der findes ikke i ecodesignloven regler, som giver kontrolmyndigheden mu-
lighed for at træffe afgørelse om et påbud om at advare brugerne om de
risici, der er ved et energirelateret produkt eller at anbringe advarsler på et
energirelateret produkt.
Med bestemmelsen i § 11, stk. 1,
nr. 4,
foreslås det fastsat, at kontrolmyn-
digheden kan træffe afgørelse om påbud om at advare brugerne om de risici,
der er ved et energirelaterede produkt eller at anbringe advarsler på produk-
tet.
I den foreslåede nr. 4, kan kontrolmyndigheden pålægge enhver, der har
bragt det energirelaterede produkt i omsætning, eller som har været et led i
afsætningen af produktet, at advare brugerne om de risici, der er ved pro-
duktet.
I nogle tilfælde vil det være tilstrækkeligt at advare behørigt om de risici,
der er ved det energirelaterede produkt. I forbindelse med vurderingen af
hvilken foranstaltning der skal anvendes, vil den effekt, der forventes at
kunne opnås, skulle afvejes i forhold til de omkostninger, der vil være ved
eksempelvis at kalde produktet tilbage fra brugerne. Eksempelvis bør rele-
vant advarselsinformation – i hvad der må anses for et rimeligt omfang, når
de mulige skaders alvorlighed tages i betragtning – anvendes frem for tilba-
gekaldelse, hvis det er tilstrækkeligt til at forhindre skader. Bestemmelsen
Side
117
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
kan anvendes i tilfælde, hvor de pågældende risici vurderes at kunne imø-
degås med advarsler eller ved at foretage tilpasning eller ændre opbevarin-
gen af produktet. Bestemmelsen vil efter en konkret vurdering ligeledes
kunne finde anvendelse i kombination med en eller flere af de øvrige på-
buds- eller forbudsmuligheder.
Advarsler kan gives på selve det energirelaterede produkt, på indlægssedlen
eller i brugsanvisningen, på skilte i fysiske butikker eller på hjemmesider,
der sælger produktet, eller på anden måde, som kontrolmyndigheden måtte
finde nødvendig for at oplyse brugerne om risikoen ved produktet. Der kan
være tale om blandt andet at angive alderskrav, håndteringsvejledning, op-
lysninger om materialets holdbarhed eller relevante sikkerhedsforanstaltnin-
ger, der skal udøves af brugeren. Hvis det energirelaterede produkt er særligt
farligt for visse kategorier af personer, skal advarslen målrettes denne
gruppe. Der kan altså i denne situation være behov for at anvende andre
kanaler for meddelelse af advarslen, end det normalt vil være tilfældet, for
at sikre at advarslen når ud til modtagergruppen.
Advarslen skal være udfærdiget på dansk. Dette udelukker dog ikke, at ad-
varslen derudover kan angives på andre sprog. Kontrolmyndigheden bør
kun anvende bestemmelsen, hvis den erhvervsdrivendes egne forholdsregler
ikke vurderes at være tilstrækkelige, eller hvis den erhvervsdrivende ikke
har truffet nogen forholdsregler.
Den foreslåede bestemmelse gengiver med tilpasninger beføjelserne i artikel
16, stk. 3, litra e og g, og sidste del af litra c, i markedsovervågningsforord-
ningen.
Markedsovervågningsforordningens artikel 16, stk. 3, litra e, fastsætter, at
med henblik på stk. 2 kan de korrigerende tiltag, der skal træffes af den er-
hvervsdrivende, bl.a. omfatte at anføre passende, klart formulerede og let-
forståelige advarsler på produktet om de risici, der kan være forbundet med
det, på det eller de sprog, som den medlemsstat, hvor produktet gøres til-
gængeligt på markedet, fastsætter.
Markedsovervågningsforordningens artikel 16, stk. 3, litra g, fastsætter end-
videre, at med henblik på stk. 2 kan de korrigerende tiltag, der skal træffes
af den erhvervsdrivende, bl.a. omfatte straks og i en passende form at advare
de slutbrugere, der udsættes for risiko, herunder ved udsendelse af særlige
advarsler på det eller de sprog, som den medlemsstat, hvor produktet er gjort
tilgængeligt på markedet, fastsætter.
Side
118
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
Markedsovervågningsforordningens artikel 16, stk. 3, litra c, fastsætter en-
delig, at med henblik på stk. 2 kan de korrigerende tiltag, der skal træffes af
den erhvervsdrivende, bl.a. omfatte at advare offentligheden om risikoen.
Efter § 11, stk. 4, i ecodesignloven, fremgår det, at erhvervsministeren kan
udstede forbud mod markedsføring eller erhvervsmæssig ibrugtagning af et
energirelateret produkt over for den ansvarlige efter § 4, hvis denne ikke
stiller dokumentation til rådighed efter § 8.
Det foreslås i § 11, stk. 1,
nr. 5,
at kontrolmyndigheden kan træffe afgørelse
om at standse markedsføring, der kan vildlede brugerne.
Bestemmelsen vil skulle sikre, at det vil være muligt at hindre fortsat mar-
kedsføring af et energirelateret produkt, der ikke er i overensstemmelse med
de gældende regler, eller såfremt den erhvervsdrivende ikke lever op til og
overholder de gældende regler f.eks. hvis den ansvarlige efter § 4, ikke ud-
leverer den krævede dokumentation, som det er påkrævet efter ecodesign-
lovens § 8, stk. 1, til kontrolmyndigheden for, at kontrollere om hvorvidt et
produkt overholder loven eller regler fastsat i medfør af loven eller gennem-
førelsesforanstaltninger. Markedsføring forstås i den henseende som re-
klame, udstilling, salg m.v. af energirelaterede produkter, der vil kunne give
brugere et fejlagtigt indtryk af, at et produkt er i overensstemmelse med reg-
lerne, hvis det fortsat markedsføres.
Bestemmelsen supplerer markedsovervågningsforordningens artikel 16, stk.
2. Beføjelsen til at træffe afgørelse om påbud om at standse vildledende
markedsføring findes ikke blandt eksemplerne i artikel 16, stk. 3, som ikke
er udtømmende.
Markedsovervågningsforordningens artikel 16, stk. 2, fastsætter, at mar-
kedsovervågningsmyndighederne straks skal påbyde den pågældende er-
hvervsdrivende at træffe passende og forholdsmæssige korrigerende tiltag
for at bringe den manglende overensstemmelse til ophør eller at eliminere
risikoen inden for en frist, som de fastsætter.
Den foreslåede bestemmelse er dog så vidt muligt ensrettet i forhold til lov
nr. 799 af 9. juni 2020 om produkter og markedsovervågning, som Sikker-
hedsstyrelsen administrerer, hvor der i henhold til § 14, nr. 2, er mulighed
for at træffe afgørelse om at standse markedsføring, der kan vildlede bru-
gerne.
Efter § 11, stk. 2, i ecodesignloven, fremgår det, at erhvervsministeren kan
udstede forbud mod markedsføring eller erhvervsmæssig ibrugtagning af et
energirelateret produkt, som ikke er i overensstemmelse med kravene i § 11,
Side
119
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
stk. 1. Forbuddet gælder for alle omsætningsled og for enhver, der erhvervs-
mæssigt ibrugtager produktet.
Efter § 11, stk. 4, i ecodesignloven, fremgår det, at erhvervsministeren kan
udstede forbud mod markedsføring eller erhvervsmæssig ibrugtagning af et
energirelateret produkt over for den ansvarlige efter § 4, hvis denne ikke
stiller dokumentation til rådighed efter § 8.
Det foreslås i § 11, stk. 1,
nr. 6,
at kontrolmyndigheden kan træffe afgørelse
om forbud mod at bringe det energirelaterede produkt i omsætning eller gøre
det tilgængeligt på markedet og endvidere træffe afgørelse om forbud mod
markedsføring eller erhvervsmæssig ibrugtagning af et energirelateret pro-
dukt.
Ved forbud mod at bringe et energirelateret produkt i omsætning eller gøre
det tilgængeligt på markedet og ved forbud mod markedsføring eller er-
hvervsmæssigt ibrugtagning forstås f.eks., at salg eller udlevering af pro-
duktet skal stoppes.
Ved salg forstås salg fra fysiske butikker, webbutikker, på markeder eller
lignende med fortjeneste for øje. Ved udlevering forstås energirelaterede
produkter, der ikke er solgt med fortjeneste for øje, men som f.eks. er udle-
veret gratis. Forbud mod salg angår de produkter, som stadig befinder sig i
butikkerne. Ved et salgsstop forpligtes den erhvervsdrivende ikke til at re-
turnere produktet til et tidligere led i afsætningen af produktet, men alene til
at ophøre med at sælge produktet. Forbuddet vedrører alene den konkrete
erhvervsdrivende.
Salgsstop vil sjældent være en relevant foranstaltning i situationer, hvor par-
ten i sagen er et led i en større omsætningskæde, da salgsstoppet kun vedrø-
rer eksempelvis distributøren og således ikke de detailbutikker, som det
energirelaterede produkt er solgt til.
I situationer hvor detailforhandler og importør er sammenfaldende, eller
hvor der eksempelvis er tale om en erhvervsdrivende, der selv både produ-
cerer og sælger det energirelaterede produkt, vil salgstoppet være relevant,
da produktet afsættes direkte til brugeren, og der dermed ikke er yderligere
erhvervsdrivende i afsætningskæden, som kan være relevante at omfatte af
foranstaltningen.
Et forbud efter den foreslåede bestemmelse vil kunne gælde enhver virk-
somhed, som markedsfører produktet, det vil sige alle omsætningsled og
enhver, der erhvervsmæssigt ibrugtager produktet dvs. at der generelt vil
kunne indføres forbud mod markedsføring i Danmark af et energirelateret
Side
120
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
produkt, der ikke opfylder kravene i regler fastsat i medfør af loven eller en
gennemførelsesforanstaltning. Forbuddet vil kunne udstedes til alle omsæt-
ningsled; det vil sige ikke kun producenten, herunder fabrikanten, eller den-
nes repræsentant eller importøren eller andre som er nævnt i ecodesignlo-
vens § 4 og lovforslagets § 1, nr. 13-15 (en udbyder af distributionstjene-
ster), men også eksempelvis grossister og forhandlere på det danske marked.
Bestemmelsen omfatter derimod ikke privatpersoner.
Et forbud vil kunne udstedes, når et energirelateret produkt ikke er i over-
ensstemmelse med regler i denne lov, regler fastsat i medfør af denne lov
eller gennemførelsesforanstaltninger, for så vidt angår denne lovs anvendel-
sesområde, eller såfremt en erhvervsdrivende ikke lever op til og overholder
de gældende regler om ecodesign. Dette kunne eksempelvis være, hvis en
producent, herunder fabrikant eller dennes bemyndiget repræsentant, ikke
indsender den krævede dokumentation som det er påkrævet efter ecodesign-
lovens § 8, stk. 1, til kontrolmyndigheden for, at kontrollere om hvorvidt et
produkt overholder loven eller regler fastsat i medfør af loven eller gennem-
førelsesforanstaltninger.
Der vil efter omstændighederne kunne gives et tidsbegrænset forbud, indtil
der er indsendt tilstrækkeligt teknisk dokumentationsmateriale til kontrol-
myndigheden. Hvis den manglende overensstemmelse ikke bringes til op-
hør, vil omsætningen, tilgængeliggørelsen, markedsføringen eller ibrugtag-
ningen af produktet kunne forbydes varigt.
Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende bestem-
melse i ecodesignlovens § 11, stk. 3, og gengiver med tilpasninger artikel
16, stk. 3, litra b, i markedsovervågningsforordningen, hvorefter der kan
træffes afgørelse om at forhindre, at produktet gøres tilgængeligt på marke-
det.
Efter ecodesignlovens § 11, stk. 3, kan erhvervsministeren i tilfælde som
nævnt i § 11, stk. 2, tillige påbyde, at virksomheder, som markedsfører et
energirelateret produkt, som ikke er i overensstemmelse med kravene i stk.
1, skal tage fornødne skridt til at trække produktet tilbage fra markedet.
Det foreslås i § 11, stk. 1,
nr. 7,
at kontrolmyndigheden kan træffe afgørelse
om at påbyde, at produktet tilbagetrækkes fra markedet effektivt og øjeblik-
keligt.
I henhold til den foreslåede nr. 7, vil kontrolmyndigheden kunne påbyde, at
et energirelateret produkt tilbagetrækkes fra markedet effektivt og øjeblik-
keligt.
Side
121
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
Det betyder, at den erhvervsdrivende vil kunne påbydes at sikre, at de ener-
girelaterede produkter, der er tilgængelige for, men endnu ikke erhvervet af
brugerne, returneres til det tidligere led i afsætningen af produktet. Der vil
således være tale om en foranstaltning med henblik på at forhindre, at pro-
dukter, der ikke lever op til gældende regler, distribueres, udstilles og tilby-
des brugeren.
Påbud om tilbagetrækning medfører en forpligtelse for den erhvervsdri-
vende til at sikre, at det energirelaterede produkt trækkes tilbage fra eventu-
elle efterfølgende led i afsætningen af produktet. Foranstaltningen vil derfor
typisk være relevant over for en producent, herunder fabrikant, importør el-
ler distributør af produktet, da disse forpligtes til at kontakte de erhvervsdri-
vende, som produktet er afsat til med henblik på at trække produktet tilbage
fra alle de erhvervsdrivende, som måtte udgøre et led i afsætningen af pro-
duktet.
Det er nødvendigt, at den erhvervsdrivende foretager effektive tiltag for at
trække produktet tilbage fra markedet efter et påbud herom. Med effektivt
skal forstås, at den erhvervsdrivende skal sikre sig, at efterfølgende led i
afsætningen af det energirelaterede produkt også forstår vigtigheden af, at
produktet skal trækkes tilbage og returneres til det tidligere led i afsætnings-
kæden for derved at forhindre, at produktet distribueres, udstilles og tilbydes
brugerne. Det vil som udgangspunkt betyde, at den erhvervsdrivende, som
modtager et påbud efter nr. 5, skal give sine efterfølgende led i afsætnings-
kæden direkte besked om, at produktet skal trækkes tilbage fra markedet.
Den foreslåede bestemmelse supplerer artikel 16, stk. 3, litra c, i markeds-
overvågningsforordningen, hvorefter der kan træffes afgørelse om at trække
produktet tilbage straks og advare offentligheden om risikoen.
Der findes ikke i ecodesignloven regler, som giver kontrolmyndigheden mu-
lighed for at træffe afgørelse om et påbud om, at produktet tilbagekaldes fra
brugerne.
Med bestemmelsen i § 11, stk. 1,
nr. 8,
foreslås det fastsat, at kontrolmyn-
digheden kan træffe afgørelse om at påbyde, at produktet tilbagekaldes fra
brugerne.
Der vil således være tale om enhver foranstaltning med henblik på brugerens
returnering af energirelaterede produkter, der ikke lever op til gældende reg-
ler, og som tidligere har været leveret eller stillet til rådighed for brugeren.
Side
122
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
Påbud om tilbagekaldelse anvendes kun, når andre forholdsregler ikke er
tilstrækkelige til at forebygge risici. Tilbagekaldelse er relevant, hvis de ri-
sici, produktet frembyder, ikke kan forebygges på anden vis.
Den erhvervsdrivende vil skulle tilrettelægge tilbagekaldelsen således, at
den ikke medfører væsentlige ulemper for brugeren. Det vil dog i praksis
ikke være muligt helt at friholde brugeren for opgaver i relation til tilbage-
kaldelsen.
Reglerne om tilbagekaldelse af produkter har et andet sigte end købelovens
regler om forbrugerkøb. Muligheden for at gøre et mangelsansvar gældende
i medfør af købeloven i forbindelse med en tilbagekaldelse, er et civilretligt
anliggende og afhænger af de konkrete omstændigheder omkring erhvervel-
sen af produktet. Hvorimod det som oftest, ved en tilbagekaldelse efter dette
lovforslag, vil fremgå af den information, som den erhvervsdrivende udsen-
der eller på anden måde giver, om brugeren kan forvente omlevering, refun-
dering af købesummen eller andet med henblik på at afhjælpe manglen ved
det ikke-overensstemmende produkt.
Hvis der er tale om et brugt produkt, vil et påbud om tilbagekaldelse kun
kunne meddeles den, der oprindeligt har solgt produktet som nyt. Påbud om
tilbagekaldelse af produkter, som i brugt stand er solgt videre af privatper-
soner, kan alene meddeles den erhvervsdrivende, der har udgjort et led i
afsætningskæden, da produktet var nyt. Påbuddet kan dog tillige meddeles
den, der erhvervsmæssigt har bragt det brugte produkt i omsætning. Det vil
sige, at et auktionshus, der alene formidler et salg, uden at vedkommende
kan siges at være distributør, også vil kunne modtage et påbud. Det er uden
betydning, om formidlingen sker via internettet eller på anden måde.
Den foreslåede bestemmelse gengiver med tilpasninger delvist beføjelsen i
markedsovervågningsforordningen artikel 16, stk. 3, litra c, hvorefter der
kan træffes afgørelse om at kalde produktet tilbage straks og advare offent-
ligheden om risikoen.
Der findes ikke i ecodesignloven regler, som giver kontrolmyndigheden mu-
lighed for at træffe afgørelse om at destruere produktet på forsvarlig måde
eller på anden vis gøre det ubrugeligt.
Med bestemmelsen i § 11, stk. 1,
nr. 9,
foreslås det fastsat, at kontrolmyn-
digheden får mulighed for at træffe afgørelse om at destruere produktet på
forsvarlig måde eller på anden vis gøre det ubrugeligt.
Side
123
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
Med destruktion menes, at det pågældende energirelaterede produkt gøres
ubrugeligt. At destruktionen skal ske på forsvarlig måde indebærer, at de-
struktionen skal være tilrettelagt og udført på en sikker måde, og at eventu-
elle rester og bestanddele af produktet bortskaffes i overensstemmelse med
gældende regler, herunder evt. reglerne om bortskaffelse af affald.
Foranstaltningen vil kunne have væsentlige økonomiske konsekvenser for
den, påbuddet rettes imod, og vil derfor kun kunne begrundes, hvor ingen af
de øvrige foranstaltninger vurderes at være tilstrækkelige. Påbud om de-
struktion forudsætter, at det anses for nødvendigt, rimeligt og hensigtsmæs-
sigt at destruere produktet af hensyn til brugerne og af hensyn til at undgå,
at produktet sendes til andre medlemsstater eller lande uden for EU. Det
uoverensstemmende produkt skal udgøre en alvorlig risiko. Produktet må
ikke på anden måde kunne lovliggøres eller ændres til at kunne anvendes
sikkert.
Muligheden for at påbyde destruktion kan finde anvendelse, hvis det er den
eneste måde, som er tilstrækkelig til at forhindre produktet i at blive tilbudt
brugerne.
Kontrolmyndigheden kan ikke påbyde en producent, herunder fabrikant, im-
portør eller distributør at destruere produkter, der befinder sig hos brugeren,
og som derfor ikke længere er i deres besiddelse. Hvis kontrolmyndigheden
træffer afgørelse om, at produktet skal tilbagekaldes hos brugeren, vil de
tilbagekaldte produkter dog også blive omfattet af påbuddet om destruktion.
Bestemmelsen gengiver med tilpasninger beføjelsen i markedsovervåg-
ningsforordningens artikel 16, stk. 3, litra d.
Markedsovervågningsforordningens artikel 16, stk. 3, litra d, fastsætter, at
med henblik på stk. 2 kan de korrigerende tiltag, der skal træffes af den er-
hvervsdrivende, bl.a. omfatte at destruere produktet eller på anden vis gøre
det ubrugeligt.
Det forudses ikke, at det vil være nødvendigt for kontrolmyndigheden at
anvende denne bestemmelse i forhold til energirelaterede produkter, idet de
sjældent vil opfylde betingelserne for at anvende bestemmelsen.
Efter ecodesignlovens § 11, stk. 6, skal erhvervsministeren underrette Eu-
ropa-Kommissionen og de øvrige medlemsstater om enhver afgørelse i
medfør af stk. 1-5 med angivelse af årsagerne hertil.
Side
124
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
Det foreslås endvidere i
stk. 2,
at kontrolmyndigheden underretter Europa-
Kommissionen og de øvrige medlemsstater om enhver afgørelse i medfør af
stk. 1, nr. 1-9 med angivelse af årsagerne hertil.
Der er tale om en videreførelse af ecodesignlovens § 11, stk. 6.
Forpligtelsen følger af ecodesigndirektivets artikel 7, nr. 3, og markedsover-
vågningsforordningens artikel 16, stk. 5.
Den foreslåede bestemmelse medfører, at alle de afgørelser, der træffes i
medfør af § 11, stk. 1, nr. 1-9, vil skulle meddeles til Europa-Kommissionen
og de øvrige medlemsstater med angivelse af årsagerne hertil.
Der findes ikke i ecodesignloven regler om, at kontrolmyndigheden kan
lægge undersøgelser af energirelaterede produkter, som er gennemført i en
anden EU-medlemsstat, og afgørelser, som er truffet i en anden EU-med-
lemsstat, til grund og herefter træffe en tilsvarende afgørelse i medfør af stk.
1, eller § 11 b, over for erhvervsdrivende, som bringer et tilsvarende ener-
girelateret produkt i omsætning eller gør det tilgængeligt på markedet, med-
mindre kontrolmyndigheden er nået til den modsatte konklusion på grund-
lag af sin egen kontrol.
Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i ecodesignlovens § 11, stk. 3,
om kontrolmyndighedens mulighed for dette.
Med bestemmelsen i § 11,
stk. 3,
foreslås det fastsat, at kontrolmyndigheden
kan lægge undersøgelser af energirelaterede produkter, som er gennemført
i en anden EU-medlemsstat, og afgørelser, som er truffet i en anden EU-
medlemsstat, til grund og herefter træffe en tilsvarende afgørelse i medfør
af stk. 1, eller § 11 b, over for erhvervsdrivende, som bringer et tilsvarende
energirelateret produkt i omsætning eller gør det tilgængeligt på markedet,
medmindre kontrolmyndigheden er nået til den modsatte konklusion på
grundlag af sin egen kontrol.
Bestemmelsen supplerer markedsovervågningsforordningens artikel 11, stk.
6., hvorefter den dokumentation, der anvendes af en markedsovervågnings-
myndighed i én medlemsstat, kan anvendes som led i de undersøgelser til at
kontrollere produktoverensstemmelse, der er gennemført af markedsover-
vågningsmyndighederne i en anden medlemsstat uden yderligere formelle
krav. Bestemmelsen supplerer endvidere artikel 11, stk. 9, hvorefter produk-
ter, der på grundlag af en afgørelse truffet af en markedsovervågningsmyn-
dighed i én medlemsstat, for ikke at overholde de gældende regler, også af
markedstilsynsmyndighederne i andre medlemsstater skal anses for ikke at
Side
125
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
overholde de gældende regler. Det gælder dog ikke, hvis en relevant mar-
kedsovervågningsmyndighed i en anden medlemsstat er nået til den mod-
satte konklusion på grundlag af sin egen undersøgelse under hensyntagen til
et eventuelt input fra en erhvervsdrivende.
Formålet er at sikre, at der over for de samme energirelaterede produkter
træffes enslydende afgørelser i hele EU. Herudover undgås det, at hver en-
kelt markedsovervågningsmyndighed i EU-medlemsstaterne skal foretage
deres egne tilsvarende undersøgelser af det samme energirelaterede produkt.
Med bestemmelsen vil kontrolmyndigheden i forbindelse med sin kontrol
kunne lægge afgørelser, som er truffet, eller undersøgelser, som er gennem-
ført i en anden EU-medlemsstat til grund, uden f.eks. at skulle gennemføre
sine egne tilsvarende undersøgelser af det pågældende produkt.
Reglerne og principperne i forvaltningsloven vil dog fortsat skulle overhol-
des f.eks. partshøring af den erhvervsdrivende. Hvis kontrolmyndigheden
f.eks. i forbindelse med et partshøringssvar bliver opmærksom på, at der er
nogle forhold omkring det pågældende energirelaterede produkt, som afvi-
ger fra forholdene i den medlemsstat, hvor den oprindelige afgørelse blev
truffet, vil kontrolmyndigheden dog ikke være forpligtet til at træffe en til-
svarende afgørelse, men vil kunne træffe sin egen evt. mindre indgribende
afgørelse, eller undlade at træffe afgørelse.
Til nr. 31
Der findes ikke i ecodesignloven regler om, at kontrolmyndigheden kan
træffe afgørelse over for enhver anden erhvervsdrivende, der har en tilknyt-
ning til produktet, end den, der har bragt produktet i omsætning eller gjort
det tilgængeligt på markedet, om på relevant måde at bidrage til at begrænse
og forhindre risici i at opstå.
Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i ecodesignlovens § 11 a om
kontrolmyndighedens mulighed for at træffe sådanne afgørelser.
Med bestemmelsen i
§ 11 a
foreslås det fastsat, at kontrolmyndigheden kan
træffe afgørelse over for enhver anden erhvervsdrivende, der har en tilknyt-
ning til produktet, end den, der har bragt produktet i omsætning eller gjort
det tilgængeligt på markedet, om på relevant måde at bidrage til at begrænse
og forhindre risici i at opstå.
Bestemmelsen supplerer markedsovervågningsforordningens artikel 14, stk.
4, g, og artikel 7, stk. 1, og stk. 2, i markedsovervågningsforordningen. Det
Side
126
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
følger af artikel 7, stk. 1, at erhvervsdrivende har en forpligtelse til at sam-
arbejde med markedsovervågningsmyndighederne om tiltag, der kan elimi-
nere eller begrænse risici forbundet med produkter, som disse erhvervsdri-
vende har gjort tilgængelige på markedet. Endvidere fremgår det af artikel
7, stk. 2, at udbydere af informationssamfundstjenester skal samarbejde med
markedsovervågningsmyndighederne, på anmodning af markedsovervåg-
ningsmyndighederne og i særlige tilfælde, med henblik på at fremme ethvert
tiltag, der træffes for at eliminere eller, hvis dette ikke er muligt, begrænse
risiciene forbundet med et produkt, der udbydes eller var udbudt til salg on-
line gennem deres tjenester. Disse forpligtelser er gengivet i de foreslåede §
7 a, stk. 1, og stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 20.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med den foreslåede § 7 a, jf. jf. lov-
forslagets § 1, nr. 20, og den foreslåede § 11, jf. lovforslagets § 1, nr. 30.
Med bestemmelsen i § 11 a, vil kontrolmyndigheden, hvis det er nødvendigt
i forbindelse med afgørelser truffet i medfør af § 11 og den foreslåede § 11
b, kunne bestemme, at enhver anden erhvervsdrivende med tilknytning til
produktet end led i afsætningen af produktet vil skulle bidrage til at be-
grænse og hindre risici i at opstå. Den, kravet vil kunne rettes imod, er en-
hver anden erhvervsdrivende med direkte eller indirekte tilknytning til pro-
duktet, også selvom vedkommende ikke kan siges at have været en del af
afsætningskæden. Det kan eksempelvis være handelsagenter eller ejeren af
en onlinegrænseflade, der stiller en salgsportal til rådighed for forskellige
sælgere. De understøtter på hver sin måde formidlingen af produktet til bru-
gerne. Et andet eksempel kan være aktører, der har uddelt produkter på
vegne af andre, og som derfor ikke er at betragte som en erhvervsdrivende,
men alligevel vil kunne yde et relevant bidrag til at begrænse og forhindre
risici.
Formålet med bestemmelsen er at sikre kontrolmyndighederne fleksible og
tilstrækkelige muligheder for at imødegå faren ved et produkt, ved at ind-
drage samtlige relevante aktører, også selvom disse ikke direkte udgør et led
i afsætningen.
Hvordan der skal bidrages til at begrænse og hindre risici vil afhænge af den
konkrete sag. Omfanget af den forpligtelse, som kontrolmyndigheden efter
bestemmelsen vil kunne pålægge enhver med tilknytning til produktet, vil
dog i alle tilfælde afhænge af en proportionalitetsvurdering.
Det foreslås at indsætte en ny underoverskrift til kapitel 3 ”Indhold på onli-
negrænseflader”, da de nye foreslåede bestemmelser i §§ 11 b og 11 c ved-
rører indhold på onlinegrænseflader.
Side
127
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
Ecodesignloven indeholder ikke bestemmelser om, at kontrolmyndigheden
kan påbyde ejeren af en onlinegrænseflade at ændre eller fjerne indhold, der
henviser til et energirelateret produkt, der ikke er i overensstemmelse med
regler i denne lov, regler fastsat i medfør af denne lov eller en gennemførel-
sesforanstaltning.
Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i ecodesignloven som
§ 11 b,
hvorefter kontrolmyndigheden kan påbyde ejeren af en onlinegrænseflade
at ændre eller fjerne indhold, der henviser til et energirelateret produkt, der
ikke er i overensstemmelse med regler i denne lov, regler fastsat i medfør af
denne lov eller en gennemførelsesforanstaltning.
Det fremgår bl.a. af betragtning 16 i markedsovervågningsforordningen, at
fjernelse af indhold vedrørende produkter, der ikke overholder de gældende
regler, ikke bør berøre bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv 2000/31/EF om elektronisk handel. Ligeledes fremgår det bl.a. af be-
tragtning 41 i markedsovervågningsforordningen, at i de tilfælde, hvor der
er risiko for alvorlig og uoprettelig skade for brugerne på grund af mang-
lende overensstemmelse, bør markedsovervågningsmyndighederne kunne
træffe foranstaltninger, når det er behørigt begrundet og forholdsmæssigt,
og såfremt der ikke er nogen anden mulighed for at forhindre eller begrænse
en sådan skade, herunder om nødvendigt ved at kræve fjernelse af indhold
fra onlinegrænsefladen eller visning af en advarsel.
Den foreslåede bestemmelse vil således ikke berøre anvendelsen af bestem-
melserne i e-handelsloven, som implementerer direktiv 2001/31/EF, herun-
der bestemmelsen i § 16 om ansvarsfrihed for hostingtjenester. Den foreslå-
ede bestemmelse i § 11 b vil skulle sikre, at kontrolmyndigheden vil kunne
påbyde ejere af onlinegrænseflader at ændre den måde, et energirelateret
produkt markedsføres, eller helt at fjerne et energirelateret produkt, der ikke
lever op til reglerne, f.eks. fra en webbutik. Bestemmelsen tænkes også an-
vendt af kontrolmyndigheden til at få omtale af det energirelaterede produkt
fjernet fra f.eks. blogs eller i forbrugertests, ligesom det sikres, at kontrol-
myndigheden vil kunne påbyde ejere at fjerne energirelaterede produkter,
som udgør en risiko, fra hylderne, selv om det ikke er sælger, der ejer onli-
negrænsefladen. Samtidig sikres det, at kontrolmyndigheden vil kunne på-
byde, at en advarsel skal vises til brugerne, når de benytter sig af grænsefla-
den, f.eks. hvis et ulovligt energirelateret produkt er blevet solgt via online-
grænsefladen. I så fald vil kunderne modtage information om dette, når de
besøger webbutikken eller handelsplatformen.
Det vil ikke være muligt at fastslå endeligt, hvad en onlinegrænseflade er,
da der hele tiden sker udvikling inden for området. Umiddelbart vil en onli-
negrænseflade være enhver form for software, herunder et websted, dele af
Side
128
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
et websted eller en applikation, der giver brugere adgang til produkter eller
indhold. I øjeblikket vil det særligt være hjemmesider og applikationer til
mobiltelefoner, tablets og computere, der bliver brugt i denne sammenhæng.
Dette formodes dog at ændre sig i takt med, at der kommer nye løsninger på
markedet.
Der henvises til definitionen i den foreslåede § 2, stk. 1, nr. 14, jf. lovforsla-
gets § 1, nr. 8.
Bestemmelsen indebærer, at beføjelsen i artikel 14, stk. 4, litra k, nr. 1, i
markedsovervågningsforordningen gennemføres. Efter bestemmelsen skal
myndigheden tillægges beføjelse til – hvis der ikke findes andre effektive
midler til at eliminere en alvorlig risiko – at påbyde fjernelse af indhold fra
en onlinegrænseflade, der henviser til produkter, som udgør en alvorlig ri-
siko, eller at påbyde, at en advarsel til brugerne udtrykkeligt vises, når de
får adgang til en onlinegrænseflade.
Bestemmelsen går dog videre end markedsovervågningsforordningens arti-
kel 14, stk. 4, litra k, nr. 1, idet den vil kunne anvendes i forbindelse med
salg af energirelaterede produkter, der ikke er i overensstemmelse med reg-
lerne, og således ikke alene energirelaterede produkter, der udgør en alvorlig
risiko, som det fremgår af forordningen. Dermed vil kontrolmyndigheden
blive tildelt en beføjelse, som vil skulle gøre det lettere at håndhæve reglerne
online på samme vis, som det er tilfældet over for fysiske butikker.
Ecodesignloven indeholder ikke bestemmelser om blokering af onlinegræn-
seflader.
Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i ecodesignloven som § 11 c om
blokering af onlinegrænseflader.
Det foreslås i § 11
c, stk. 1,
at der vil kunne ske blokering af en onlinegræn-
seflade, hvis et påbud efter den foreslåede § 11 b ikke er efterkommet, eller
onlinegrænsefladen gentagne gange har solgt eller formidlet salg af energi-
relaterede produkter, der udgør en alvorlig risiko.
Bestemmelsen gennemfører beføjelsen i artikel 14, stk. 4, litra k, nr. 2, i
markedsovervågningsforordningen. Efter bestemmelsen skal myndigheden
tillægges beføjelse til – hvis der ikke findes andre effektive midler til at eli-
minere en alvorlig risiko, og hvis en anmodning i henhold til artikel 14, stk.
4, litra k, nr. 1, ikke overholdes – at udbydere af informationssamfundstje-
nester skal begrænse adgangen til onlinegrænsefladen, herunder ved at an-
mode en relevant tredjepart om at gennemføre sådanne foranstaltninger.
Side
129
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
Den foreslåede bestemmelse vil ikke berøre anvendelsen af bestemmelserne
i e-handelsloven, som implementerer direktiv 2001/31/EF, herunder be-
stemmelsen i § 16 om ansvarsfrihed for hostingtjenester.
Kontrolmyndigheden vil skulle kunne bringe manglende overensstemmelse
til ophør hurtigt og effektivt, når den erhvervsdrivende, der sælger et ener-
girelateret produkt, ikke samarbejder, skjuler sin identitet eller flytter inden
for EU eller til et tredjeland for at undgå håndhævelse. I de tilfælde, hvor
der er risiko for alvorlig og uoprettelig skade for brugerne på grund af mang-
lende overensstemmelse, bør kontrolmyndigheden kunne træffe foranstalt-
ninger, når det er behørigt begrundet og proportionalt, og såfremt der ikke
er nogen anden mulighed for at forhindre eller begrænse risikoen. Efter ar-
tikel 3, nr. 20, i markedsovervågningsforordningen defineres et produkt, der
udgør en alvorlig risiko, som et produkt, der udgør en risiko, og for hvilket
— på grundlag af en risikovurdering og under hensyntagen til produktets
normale og forventede anvendelse — en kombination af sandsynligheden
for, at en fare forårsager skade, og skadens sværhedsgrad anses for at kræve
hurtig indgriben fra markedsovervågningsmyndighederne, herunder i til-
fælde, hvor virkningerne af risikoen ikke viser sig umiddelbart.
Når et påbud efter den foreslåede § 11 b ikke efterkommes, bør kontrolmyn-
digheden kunne foranledige, at adgangen til en onlinegrænseflade blokeres
i situationer, hvor det energirelaterede produkt udgør en alvorlig risiko.
Ydermere vil bestemmelsen kunne anvendes, hvor en onlinegrænseflade
gentagne gange har solgt eller formidlet salg af energirelaterede produkter,
der udgør en alvorlig risiko. Bestemmelsen vil kunne anvendes over for
webbutikker og handelsplatforme, der formidler et salg af produktet eller
videreformidler kontakten mellem køber og sælger.
I relation til hjemmesider forstås der ved blokering en ordning, der er rettet
mod danske internetudbydere med henblik på direkte DNS-blokering fra
udbyderens side af en onlinegrænseflade med et apparat eller radioudstyr,
der udgør en alvorlig risiko. DNS-blokering vil medføre, at forsøg på at
opnå adgang til blokerede onlinegrænseflader automatisk afvises af inter-
netudbyderen. Det forudsættes, at afvisningen vil være ledsaget af en tekst,
hvoraf det fremgår, at kontrolmyndigheden vil have opnået rettens kendelse
til at blokere den pågældende onlinegrænseflade, og at eventuelle indsigel-
ser kan rettes til kontrolmyndigheden. For danske hjemmesider, der slutter
på .dk, vil blokeringen kunne foretages af webhostingudbyderen.
Kravet om, at onlinegrænsefladen sælger eller formidler salg af et energire-
lateret produkt, der udgør en alvorlig risiko, vil indebære, at der f.eks. sæl-
ges eller formidles et energirelateret produkt, der udgør en alvorlig risiko.
Det afgørende vil således være, at brugere vil kunne få et fejlagtigt indtryk
Side
130
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
af, at et energirelateret produkt ikke udgør en alvorlig risiko, hvis dette er
tilfældet. Omtale af et energirelateret produkt, som udgør en alvorlig risiko,
på en onlinegrænseflade vil dermed ikke som det eneste resultere i blokering
af en onlinegrænseflade.
At onlinegrænsefladen gentagne gange har solgt eller formidlet salg vil sige
tilfælde, hvor den erhvervsdrivende inden for de seneste 2 år har begået
mindst to lignende forseelser – altså tre i alt. Der behøver ikke nødvendigvis
være tale om identiske forseelser. Det afgørende er derimod, at de er ensar-
tede, og at der er tale om energirelaterede produkter, der udgør en alvorlig
risiko. Det vil ikke være en forudsætning, at de tidligere forseelser har udløst
en blokering af onlinegrænsefladen eller har været til pådømmelse i det
strafferetlige system. Der vil udelukkende være tale om, at kontrolmyndig-
heden gentagne gange har truffet afgørelse om, at den pågældende erhvervs-
drivendes energirelaterede produkter har vist sig at udgøre en alvorlig risiko.
I den forbindelse går bestemmelsen videre end markedsovervågningsforord-
ningen artikel 14, stk. 4, litra k, nr. 2.
De situationer, hvor virksomheden selv tager kontakt til kontrolmyndighe-
den, f.eks. ved anvendelse af en Business Application-løsning, og således af
egen drift retter op på fejl, bør ikke indgå i vurderingen af gentagelse.
Det foreslås i § 11 c,
stk. 2, 1. pkt.,
at afgørelse efter stk. 1 om blokering af
en onlinegrænseflade vil blive truffet af retten ved kendelse efter kontrol-
myndighedens begæring.
Imødekommes kontrolmyndighedens anmodning om blokering, vil kendel-
sen skulle indeholde oplysning om, hvilken konkret onlinegrænseflade der
vil kunne blokeres. Kendelse om blokering vil blive truffet over for den in-
formationssamfundstjenesteudbyder, der vil være nærmest til at blokere for
adgangen til onlinegrænsefladen. For hjemmesider vil det typisk være en
webhostingudbyder, hvis det er en dansk hjemmeside med et ”.dk-domæne-
navn”. For en udenlandsk hjemmeside vil det typisk være internetudby-
derne, hvilket i så fald vil ske i form af en såkaldt DNS-blokering.
Retten vil kunne træffe afgørelse om blokeringens varighed. Blokeringen
vil under alle omstændigheder kunne ophæves, når betingelserne i stk. 4 el-
ler 5 er til stede.
Kendelser om blokering vil kunne kæres efter de almindelige betingelser i
retsplejelovens kapitel 37.
Side
131
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
I § 11 c, stk. 2,
2. pkt.,
foreslås det, at inden retten træffer afgørelse, vil den
så vidt muligt skulle give parten, som indgrebet retter sig mod, adgang til at
udtale sig.
Den onlinegrænseflade, der rammes af indgrebet om blokering, vil, som
part, således have mulighed for at komme med sine bemærkninger, inden
kendelsen om blokering træffes over for onlinegrænsefladens udbyder.
Det foreslås i § 11 c, stk. 2,
3. pkt.,
at i kendelsen vil de konkrete omstæn-
digheder i sagen blive anført, hvorpå det støttes, at betingelserne for indgre-
bet er opfyldt.
Kontrolmyndigheden forudsættes at foretage underretning af den, som ind-
grebet retter sig mod, dvs. af ejeren (registranten) af den onlinegrænseflade,
som retten har givet tilladelse til at blokere. Indeholder onlinegrænsefladen
ikke kontaktoplysninger, og vil kontrolmyndigheden ikke umiddelbart
kunne fremskaffe disse oplysninger på anden vis, vil underretning kunne
undlades. Underretning af personer i udlandet vil ske efter de almindelige
retshjælpsregler om underretning til personer i andre lande.
Det foreslås i § 11 c,
stk. 3,
at det vil påhvile udbydere af informationssam-
fundstjenester at bistå kontrolmyndigheden ved gennemførelsen af kendel-
ser efter stk. 2.
Det vil indebære bl.a., at udbyderne vil skulle iværksætte en blokering af
adgangen til den onlinegrænseflade, som rettens kendelse vedrører.
Kontrolmyndigheden vil i praksis skulle videreformidle rettens kendelse til
udbydere af informationssamfundstjenester, som derefter vil forestå den
tekniske gennemførelse af en blokering.
Med udbydere af informationssamfundstjenester forstås enhver fysisk eller
juridisk person, som leverer en informationssamfundstjeneste. Definitionen
vil omfatte alle fysiske og juridiske personer, som leverer tjenester, der er
nødvendige for, at en modtager kan få adgang til f.eks. internettet og kan
søge efter og give oplysninger på åbne netværk. Begrebet vil endvidere om-
fatte fysiske og juridiske personer, der stiller tjenesteydelser og produkter
til rådighed både gratis eller mod betaling på f.eks. internettet. Der vil f.eks.
være tale om internetleverandører, serverejere, webhostingudbydere, appli-
kationsudbydere og erhvervsdrivende, der udbyder tjenesteydelser online.
Det er hensigten med bestemmelsen at omfatte internetudbydere, der udby-
der internet til en bredere kreds af kunder. Det er dermed ikke hensigten at
omfatte virksomheder, der udbyder internet til en begrænset eller lukket
Side
132
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
kreds af personer, herunder restaurationer, hoteller, uddannelsesinstitutio-
ner, boligforeninger eller lignende.
Kontrolmyndigheden vil kunne udstede tvangsbøder efter den foreslåede §
14 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 42.
Det foreslås i § 11 c,
stk. 4, 1. pkt.,
at kontrolmyndigheden vil skulle påse,
at et indgreb efter stk. 1 ikke opretholdes ud over det tidsrum, hvor grund-
laget for blokeringen er til stede.
Det forudsættes i stk. 4, at såfremt kontrolmyndigheden bliver bekendt med,
at grundlaget for blokeringen ikke længere er til stede, vil kontrolmyndig-
heden hurtigst muligt skulle foranledige, at blokeringen fjernes. Ophævel-
sen vil kunne ske på foranledning af den, som indgrebet retter sig mod eller
af kontrolmyndigheden. Da blokering af en hjemmeside er et vidtgående
indgreb, bør der være mulighed for hurtigt at ophæve blokeringen, når
grundlaget for blokeringen ikke længere er til stede.
Det foreslås i § 11 c, stk. 4,
2. pkt.,
at kontrolmyndigheden af egen drift eller
på foranledning af den, som indgrebet retter sig mod, vil skulle træffe afgø-
relse om ophævelse af blokeringen.
For at processen med at ophæve blokeringen vil kunne forløbe så hurtigt
som muligt og uden unødige procestrin, foreslås det at gøre det muligt for
kontrolmyndigheden at træffe afgørelse om, at blokeringen vil skulle ophæ-
ves uden, at domstolene skal træffe kendelse om ophævelsen. Kontrolmyn-
digheden vil have en forpligtelse til at følge op og vurdere, om blokeringen
vil skulle opretholdes. Denne forpligtelse omfatter ikke en pligt til at følge
op og vurdere den blokerede onlinegrænseflade oftere end hver sjette må-
ned. Afgørelse om ophævelse vil blive truffet, når det er godtgjort, at på-
buddet er efterkommet, eller den erhvervsdrivende har truffet de foranstalt-
ninger, der er nødvendige for at undgå, at onlinegrænsefladen igen sælger
eller formidler salg af energirelaterede produkter, der udgør en alvorlig ri-
siko.
I § 11 c,
stk. 5, 1. pkt.,
foreslås det, at fremsætter den, som indgrebet efter
stk. 1 retter sig mod, anmodning om at blokeringen ophæves, og støttes
denne anmodning på, at der er sket væsentlige ændringer i indholdet af on-
linegrænsefladen, skal kontrolmyndigheden, hvis blokeringen ikke ophæves
i medfør af stk. 4, snarest muligt indbringe spørgsmålet for retten.
I relation til hjemmesider vil det i praksis være en registrant, der vil kunne
fremsætte den nævnte anmodning.
Side
133
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
Hjemlen forudsættes benyttet i de tilfælde, hvor indholdet på hjemmesiden
er ændret væsentligt, men hvor kontrolmyndigheden ikke anser denne æn-
dring for at være af en sådan art, at blokeringen skal ophæves som følge af
bestemmelsen i stk. 4. I disse situationer vil onlinegrænsefladerne kunne få
spørgsmålet indbragt for retten.
Det foreslås i § 11 c, stk. 5,
2. pkt.,
at retten ved kendelse vil afgøre, om
indgrebet skal opretholdes.
Der indsættes således en hjemmel til løbende domstolskontrol.
Sagen vil skulle indbringes for den ret, der har truffet afgørelse om bloke-
ring af den pågældende hjemmeside. Kendelsen vil kunne kæres efter de
almindelige regler herom.
Det foreslås i § 11 c, stk. 5,
3. pkt.,
at tages en anmodning ikke til følge, vil
ny anmodning ikke kunne fremsættes, før der er forløbet 3 måneder fra ken-
delsens afsigelse.
Hvis retten træffer afgørelse om, at blokeringen ikke vil skulle ophæves, vil
onlinegrænsefladen ikke kunne forlange spørgsmålet indbragt for retten på
ny, før der er forløbet 3 måneder. Bestemmelsen i stk. 4 vil dog fortsat skulle
overholdes i disse måneder. Det vil derfor sige, at kontrolmyndigheden vil
have pligt til at træffe afgørelse om ophævelse af blokeringen, hvis online-
grænsefladen godtgør, at betingelserne for blokeringen ikke længere er til
stede.
Til nr. 32
Som en konsekvens af, at der i lovforslaget foreslås indsat flere nye og æn-
drede bestemmelser i kapitlet, er der behov for at tydeliggøre indholdet af
de forskellige bestemmelser ved at indsætte underoverskrifter i lovens kapi-
tel 3. Det foreslås derfor, at der indsættes en ny
underoverskrift ”Offentlig-
gørelse”
i kapitel 3 før ecodesignlovens § 12. Overskriften omfatter § 12 og
angiver, at bestemmelsen omhandler offentliggørelse af kontrolresultater og
afgørelser.
Til nr. 33
§ 12 i ecodesignloven giver erhvervsministeren hjemmel til at offentliggøre
afgørelser truffet efter § 11, stk. 1-5, og giver klima-, energi- og forsynings-
ministeren hjemmel til at fastsætte regler om offentliggørelse og videregi-
velse af oplysninger om resultater af tilsyn.
Side
134
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
Efter ecodesignlovens § 12, stk. 1, skal kontrolmyndigheden offentliggøre
de afgørelser, der er truffet i medfør af stk. § 11, stk. 1-5, dvs. forbud eller
påbud.
Af bemærkningerne til § 12 i lovforslaget L 20, jf. Folketingstidende 2007-
08, tillæg A, side 741-742 fremgår, at det følger af ecodesigndirektivets ar-
tikel 7, stk. 7, at medlemsstaterne skal offentliggøre de afgørelser, der træf-
fes vedrørende påbud og forbud. Det fremgår videre af artikel 7, stk. 8, at
Europa-Kommissionens holdning til disse afgørelser offentliggøres i EU-
Tidende.
Ifølge ecodesigndirektivets artikel 3, stk. 3, skal medlemsstaterne løbende
orientere Europa-Kommissionen om resultaterne af markedstilsynet, og Eu-
ropa-Kommissionen skal, hvis det er relevant, videresende oplysningerne til
de øvrige medlemsstater. Medlemsstaterne er endvidere forpligtede til at
samarbejde og udveksle oplysninger, jf. direktivets artikel 12. Det fremgår
videre af direktivets artikel 12, at udveksling af oplysninger i videst muligt
omfang skal ske ved brug af elektroniske kommunikationsmidler.
Efter ecodesignlovens § 12, stk. 2, er der hjemmel til at fastsætte regler om
offentliggørelse af resultater af tilsynet og afgørelser som nævnt i stk. 1. I
den forbindelse kan erhvervsministeren fastsætte regler om offentliggørelse
af navne på produkter og fysiske og juridiske personer, hvis produkter er
kontrolleret, og om offentliggørelsen af afgørelser efter 11, stk. 1-5.
Efter § 12, stk. 3, er der endvidere hjemmel til at fastsætte regler om formen
for og omfanget af offentliggørelse.
Ecodesignlovens § 12 er udmøntet i ecodesignbekendtgørelsens §§ 13-15.
En lignende bestemmelse findes også i produktenergimærkningslovens § 8,
som er udmøntet i bekendtgørelse nr. 808 af 5. august 2019 om tilsyn af
energimærkning af energirelaterede produkter.
Det foreslås at ændre
§ 12, stk. 1,
således, at kontrolmyndigheden vil have
mulighed for at offentliggøre resultater af kontrol og de afgørelser, der træf-
fes i medfør af de foreslåede bestemmelser i § 11, stk. 1, nr. 1-9, 11 a, § 11
b og § 11 c.
Den foreslåede ændring i § 12, stk. 1, vil medføre, at de afgørelser, der kan
træffes efter de foreslåede § 11, stk. 1, nr. 1-9, 11 a, § 11 b og § 11 c, også
vil kunne offentliggøres.
Side
135
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
Der er tale om en videreførelse af de gældende regler om offentliggørelse i
§ 12, dog med de videre offentliggørelsesbeføjelser, der følger af markeds-
overvågningsforordningen, der gennemføres med den foreslåede bestem-
melse, jf. nedenfor. Endvidere er bestemmelsens ordlyd præciseret, hvoref-
ter resultater af kontrol er indsat for at sikre overensstemmelse med ordly-
den i bestemmelsens stk. 2, og de nærmere fastsatte regler herom i ecode-
signbekendtgørelsens § 13-16.
Det skal ved valg af metoden for offentliggørelse tages i betragtning, at med-
lemsstaterne i medfør af ecodesigndirektivets artikel 3, stk. 4, vil skulle
sikre, at forbrugerne og andre interessenter gives mulighed for at fremsætte
bemærkninger til de relevante myndigheder vedrørende produktoverens-
stemmelse, ligesom direktivet kræver, at offentliggørelse vil skulle ske på
en gennemsigtig måde. Der drages omsorg for, at urigtige eller vildledende
oplysninger snarest muligt slettes eller berigtiges.
Offentliggørelsen vil således kunne indeholde oplysninger om:
1. Navn og adresse på den ansvarlige efter ecodesignlovens § 4, dvs. pro-
ducenten, herunder fabrikant, den bemyndiget repræsentant, importø-
ren eller udbyderen af distributionstjenesten eller enhver anden, der har
bragt produktet i omsætning.
2. En beskrivelse af det kontrollerede produkt, således at modellen kan
identificeres entydigt. Det betyder, at kontrolmyndigheden i sin offent-
liggørelse om det uoverensstemmende produkt skal offentliggøre alle
nødvendige informationer til at identificere produktet, herunder beskri-
velse produktet og billedmateriale.
3. Tidspunktet og stedet for kontrollen.
4. Resultatet af kontrollen.
5. Oplysning om, hvilke foranstaltninger der er truffet, herunder hvorvidt
der er meddelt forbud eller påbud samt begrundelsen herfor, og evt.,
hvilke tiltag den erhvervsdrivende har gjort eller er i gang med at gøre,
for at det energirelaterede produkt bringes i overensstemmelse med de
relevante regler eller fjerne produktet markedet.
6. Navne på de fysiske og juridiske personer, som foranstaltningerne, her-
under forbuddet eller påbuddet er rettet til. Det betyder, at kontrolmyn-
digheden i sin offentliggørelse om det uoverensstemmende produkt
skal offentliggøre alle nødvendige informationer til at identificere pro-
duktet, herunder informationer om navn og adresse på tidligere afsæt-
ningsled. I de tilfælde, hvor det vil være nødvendigt at oplyse om virk-
somheden, der f.eks. har fremstillet det energirelaterede produkt, og
denne virksomhed er en enkeltmandsvirksomhed, kan offentliggørel-
sen således berøre personoplysninger. Behandlingen sker i overens-
stemmelse med databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e,
da der er tale om offentlig myndighedsudøvelse.
Side
136
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
7. Oplysninger om, hvordan offentligheden bør forholde sig. Ved offent-
liggørelsen gives brugeren således de oplysninger, der gør det muligt
f.eks. at stoppe brugen af det energirelaterede produkt og levere det til-
bage til sælgeren.
8. Risikoens art, hvor dette er relevant, skal oplyses. Det medfører, at of-
fentligheden skal vide, hvilken eventuel risiko der kan være ved forsat
brug af det energirelaterede produkt.
Det fremgår af ecodesigndirektivet, at der skal ske en afvejning ud fra pro-
portionalitetshensyn af, hvor omfattende en offentliggørelse bør være i det
enkelte tilfælde.
Offentliggørelse af oplysninger om et energirelateret produkt vil tidligst
kunne forekomme, når det er konstateret, at produktet ikke er i overensstem-
melse med reglerne. Det betyder, at der ikke vil kunne ske offentliggørelse,
før kontrolmyndigheden konkret har vurderet, om produktet lever op til reg-
lerne. Det kræves ikke, at der i øvrigt er foretaget indgreb mod produktet.
Kontrolmyndighedens offentliggørelse efter den foreslåede bestemmelse er
således i tråd med den offentliggørelse, som er omfattet af markedsovervåg-
ningsforordningens artikel 16, stk. 3, litra c, og artikel 16, stk. 5. Det følger
således af artikel 16, stk. 3, litra c, at de korrigerende tiltag, som markeds-
overvågningsmyndigheden kan påbyde en erhvervsdrivende efter stk. 2,
bl.a. kan omfatte at trække eller kalde produktet tilbage straks og advare
offentligheden om risikoen. Efter artikel 16, stk. 5, sikrer kontrolmyndighe-
den, at de korrigerende tiltag i stk. 3 foretages, hvis ikke den erhvervsdri-
vende selv har foretaget dem, herunder at underrette offentligheden om til-
tagene. Den foreslåede bestemmelse supplerer således markedsovervåg-
ningsforordningens artikel 16, stk. 5, hvoraf det fremgår, at markedsover-
vågning skal sikre, at offentligheden informeres på behørig vis om produk-
ter, som ikke er i overensstemmelse med gældende krav.
Selve offentliggørelsen vil kunne ske på flere måder, f.eks. ved at lægge
oplysningerne elektronisk på internettet via kontrolmyndighedens hjemme-
side, ved udsendelse af en pressemeddelelse eller de sociale medier. Det vil
også kunne ske ved at oplyse via tv, aviser, relevante fagblade eller andre
medier. Det vil afhænge af de konkrete omstændigheder, hvilken kanal kon-
trolmyndigheden finder mest hensigtsmæssig til at nå de relevante modta-
gere. Energirelaterede produkter vil dog altid kunne findes i databasen på
kontrolmyndighedens, herunder Sikkerhedsstyrelsens hjemmeside efter of-
fentliggørelse.
Tjeklisten, der fremgår af betænkning 2010 nr. 1516 om offentlige myndig-
heders offentliggørelse af kontrolresultater, afgørelser mv., kapitel 4, pkt. 6,
Side
137
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
har desuden indgået i vurderingen af offentliggørelsesordningen efter den
foreslåede stk. 1. Tjeklisten indeholder en række spørgsmål, som det anbe-
fales at overveje ved indførelse af ordninger med systematisk offentliggø-
relse af oplysninger om kontrolresultater, afgørelser mv. på internettet i ikke
anonymiseret form.
Det vurderes ikke, at spørgsmålene i tjeklisten giver anledning til at stille
spørgsmålstegn ved nødvendigheden af og behovet for den forslåede offent-
liggørelsesordning.
Efter forvaltningslovens § 27 har den, der virker inden for den offentlige
forvaltning tavshedspligt med hensyn til oplysninger om enkeltpersoners
private forhold. Da resultater og afgørelser i henhold til stk. 1 kan vedrøre
fysiske personer, fraviger § 12 således forvaltningslovens § 27. Begrundel-
sen herfor er, at offentliggørelse med navns nævnelse af erhvervsdrivende,
som ikke overholder reglerne om ecodesign, vurderes at have en væsentlig
præventiv effekt og dermed vil kunne bidrage til at sikre overholdelse af
reglerne om ecodesign. Det er essentielt for beskyttelsen af forbrugeren, at
forbrugeren kan stole på, at de erhvervsdrivende overholder gældende lov-
givning på området.
Formålet med offentliggørelsen af tilsynsresultater og afgørelser er at med-
virke til at skabe et marked, der både er mere sikkert og i højere grad i over-
ensstemmelse med reglerne, fordi der hurtigt kan oplyses om en konkret
uoverensstemmelse til en bredere kreds af f.eks. brugere og distributører.
Endvidere er formålet med den foreslåede bestemmelse et beskyttelseshen-
syn i forhold til de virksomheder, der overholder lovgivningen. De erhvervs-
drivende, der overholder reglerne, må ikke stilles økonomisk og derved kon-
kurrencemæssigt dårligere end de erhvervsdrivende, der ikke lever op til
kravene.
Desuden supplerer den foreslåede bestemmelse markedsovervågningsfor-
ordningens artikel 17, hvoraf det fremgår, at markedsovervågningsmyndig-
hederne skal respektere fortrolighedskrav, når det er nødvendigt for at be-
skytte forretningshemmeligheder eller for at beskytte personoplysninger i
henhold til national lovgivning, dog altid med det forbehold, at oplysninger
i overensstemmelse med markedsovervågningsforordningen så vidt mulig
skal offentliggøres for at beskytte brugernes interesse.
På den anden side er det også klart, at en erhvervsdrivende har en beskyttel-
sesinteresse i forhold til sin virksomhed eller person. Offentliggørelse af op-
lysninger om virksomhedens forhold vil kunne have betydning for virksom-
hedens drift. Virksomheden har dog en mulighed for selv at regulere sin
Side
138
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
beskyttelsesinteresse, da det kun er overtrædelse af lovgivningen, der har
indflydelse på beskyttelsesinteressen i forhold til mærkningen.
Det vurderes, at den foreslåede stk. 1, ikke går videre i offentliggørelsen af
forretningshemmeligheder, end hvad der følger af artikel 17 i markedsover-
vågningsforordningen.
Det fremgår af markedsovervågningsforordningen, at målene for den pågæl-
dende forordning skal opnås i overensstemmelse med proportionalitetsprin-
cippet. Der vil således skulle ske en afvejning af hensynet til den pågæl-
dende virksomhed over for væsentligheden af, at offentligheden bliver be-
kendt med resultatet af kontrollen ved vurderingen af, hvor omfattende en
offentliggørelse bør være i det enkelte tilfælde.
Det konkrete arbejde vedrørende offentliggørelse af oplysninger vil blive
tilrettelagt under hensyntagen til Datatilsynets vejledninger herom. Der vil
blive draget omsorg for, at urigtige eller vildledende oplysninger snarest
muligt slettes eller berigtiges.
Om forholdet til databeskyttelsesloven, se de almindelige bemærkninger,
afsnit 4.
Til nr. 34
Det foreslås, at det i
§ 12, stk. 2,”tilsynsresultater”
ændres til ”kontrolresul-
tater”.
Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af lovforslagets § 1, nr. 23.
Til nr. 35
Overskriften til kapitel 4 i ecodesignloven lyder ”Tilsyn m.v.”. Kapitlet in-
deholder lovens bestemmelser, som vedrører erhvervsministerens tilsyn
med overholdelse af loven, regler fastsat i medfør af loven og gennemførel-
sesforanstaltninger, samt bemyndigelsesbestemmelser til erhvervsministe-
ren om delegation til andre statslige myndigheder, organer m.v. samt om
fastsættelse af regler om videregivelse af oplysninger om resultater af tilsyn
til andre danske eller udenlandske myndigheder eller sagkyndige institutio-
ner m.v.
Det foreslås, at ændre
overskriften
til kapitel 4 til ”Delegation til andre stats-
lige myndigheder, organer m.v.”.
Side
139
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
Forslaget til ændringen af overskriftens ordlyd skyldes ophævelsen af § 13,
stk. 1, jf. de specielle bemærkninger til lovforslagets nr. 36. Kapitlet vil
overordnet set indeholde den samme type bestemmelser, bortset fra den op-
hævede bestemmelse, hvorfor det vil være mere retvisende at ændre over-
skriften, da kapitlet primært indeholder delegationsbestemmelser m.v.
Til nr. 36
Ecodesignlovens § 13, stk. 1, fastsætter, at erhvervsministeren fører tilsynet
med overholdelse af loven, regler fastsat i medfør af loven og gennemførel-
sesforanstaltninger.
Det foreslås, at
§ 13, stk. 1,
ophæves.
Den foreslåede ændring af bestemmelsen medfører ikke ændringer i gæl-
dende ret, idet indholdet videreføres i den foreslåede § 10, stk. 1, jf. lov-
forslagets nr. 23.
Ændringen foreslås, da bestemmelserne om kontrol, kontrolmyndighed m.v.
følger af ecodesignlovens kapitel 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 22-23, hvorfor
det er mere retvisende og praktisk, at bestemmelsen ophæves i kapitel 4, og
videreføres i den foreslåede § 10, stk. 1, jf. de specielle bemærkninger til
lovforslagets § 1, nr. 23. Kapitel 4 omhandler overordnet bestemmelser om
delegation af erhvervsministerens bemyndigelse til andre statslige myndig-
heder, organer m.v., jf. de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr.
35.
Ophævelsen af stk. 1, medfører en rykning af bestemmelserne, således at
stk. 2-6 bliver til stk. 1 til 5.
Til nr. 37
Det foreslås at ændre »tilsyn« til: »kontrol« i ecodesignlovens
§ 13, stk. 2,
der bliver stk. 1.
Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af lovforslagets § 1, nr. 22-
23.
Til nr. 38
Det følger af ecodesignlovens § 13. stk. 3, at klima-, energi- og forsynings-
ministeren kan bemyndige andre statslige myndigheder uden for ressortom-
rådet til at udføre nærmere angivne beføjelser, som ved loven er tillagt mi-
Side
140
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
nisteren. Dette sker efter forhandling med pågældende ressortminister. De-
legationen vil efter omstændighederne omfatte sagsbehandling eller kompe-
tence til at træffe afgørelser i nærmere bestemt omfang. Bestemmelsen er
aktuel på områder, som har nær berøring med energi- og miljømæssige for-
hold, især bygnings- og sikkerhedslovgivningen. En klageadgang ved even-
tuelle afgørelser vil bero på reglerne herom i pågældende lovgivning.
Det foreslås, at der i
§ 13, stk. 3,
der bliver til stk. 2, indsættes ”, eller den
ministeren bemyndiger hertil” efter ”der i loven er tillagt klima-, energi- og
forsyningsministeren”.
Den foreslåede ændring medfører, at klima-, energi- og forsyningsministe-
ren efter forhandling med vedkommende minister kan bemyndige andre
statslige myndigheder til at udøve nærmere angivne beføjelser, der i loven
er tillagt klima-, energi- og forsyningsministeren, eller den ministeren be-
myndiger hertil.
Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af lovforlagets § 1, nr. 23.
Til nr. 39
Ecodesignlovens § 13, stk. 4, der bliver til stk. 3, omhandler delegation af
opgaver til en sagkyndig institution, en organisation eller en virksomhed.
Formålet er at kunne inddrage sagkyndig kompetence ved administrationen
af regler i medfør af ecodesignloven, etablere en fleksibel og enkel admini-
stration, få udført kontrolopgaver af teknisk art, få tilrettelagt og udført in-
formationsopgaver m.v.
Opgaver omfattet af stk. 4, der bliver til stk. 3, omfatter tilsyn, kontrol, ud-
tagning, måling og afprøvning af energirelaterede produkter, som omfattes
af regler i medfør af loven eller gennemførelsesforanstaltninger, akkredite-
ret certificering samt sekretariatsbistand til kontrolmyndigheden.
Energistyrelsen har indtil den 1. august 2018 efter delegation af kompeten-
cen fra energi-, forsynings- og klimaministeren været tilsynsmyndighed og
har ført tilsyn med, at energirelaterede produkter, som bringes i omsætning,
ibrugtages eller gøres tilgængeligt her i landet, er i overensstemmelse med
regler om ecodesign. I praksis har Energistyrelsen haft det overordnede an-
svar for tilsynet, herunder stået for udarbejdelse af tilsynsplaner, mens en
række opgaver vedrørende den faktiske gennemførelse af tilsyn har været
delegeret til et sekretariat, Sekretariatet for Ecodesign og Energimærkning
(SEE), efter bestemmelsen i ecodesignbekendtgørelsen § 7, stk. 2.
Side
141
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
I forbindelse med overførslen af kompetencen til erhvervsministeren, jf.
kongelig resolution af 22. juni 2018, jf. bekendtgørelse nr. 860 af 24. juni
2018 om ændring i forretningernes fordeling mellem ministrene, blev tilsy-
net delegeret til Sikkerhedsstyrelsen, som fører tilsyn med overholdelse af
regler om ecodesign. SEE blev herefter nedlagt.
Bemyndigelsen i stk. 4, der bliver til stk. 3, giver ikke hjemmel til, at sekre-
tariatet kan tillægges kompetence til at træffe afgørelser efter § 11, dvs. på-
bud og forbud efter § 11, stk. 1-5. Endvidere kan sekretariatet ikke, hvis en
virksomhed modsætter sig et kontrolbesøg, kræve adgang uden retskendelse
efter § 10, stk. 5. I så fald er det alene en offentlig myndighed, der vil kunne
kræve adgang.
Udførelsen af opgaver vedrørende måling og prøvning og akkrediteret cer-
tificering bliver udført af sagkyndige virksomheder på disse områder.
Alle virksomheder, der opfylder en række saglige og objektive krav, kan
opnå erhvervsministerens godkendelse til at udøve kontrolmålinger og kon-
trol- og tilsynsopgaver. De objektive krav opstilles af ministeren for eksem-
pel i forbindelse med udarbejdelse af udbudsmaterialet, når opgaven sendes
i offentligt udbud.
Det foreslås, at ændre ecodesignlovens
§ 13, stk. 4, 1. pkt.,
der bliver stk. 3,
1. pkt., således, at »tilsyn,«, udgår.
Der foreslås, at ordet tilsyn udgår af bestemmelsen, da det følger af lov-
forslagets § 1, nr. 23 og nr. 37, at termen tilsyn ikke længere vil blive an-
vendt, men kontrol, hvorfor der er tale om en konsekvensrettelse.
Det foreslås i
2. pkt., at
ændre »§ 10, stk. 5« til: »§ 10 b«, og indsætte », §
11 a, § 11 b, og § 11 c«. efter »eller træffe afgørelse efter § 11«.
Det følger af den foreslåede ændring af § 13, stk. 4, der bliver til stk. 3, at
den sagkyndige institution, organisation eller virksomhed ikke vil kunne
træffe bestemmelse om adgang som nævnt i den foreslåede § 10 b, eller
træffe afgørelse efter § 11, og de foreslåede § 11 a, § 11 b, og § 11 c.
Den foreslåede ændring vil medføre, at bestemmelserne i § 13, stk. 4, der
bliver stk. 3, ikke giver hjemmel til, at den sagkyndige institution m.v. vil
kunne tillægges kompetence til at træffe afgørelser efter lovforslagets nye
bestemmelser i § 1, nr. 37, dvs. ud over påbud og forbud efter § 11, stk. 1,
nr. 1-9, også afgørelser efter § 11 a, § 11 b og § 11 c. Endvidere vil der heller
ikke være hjemmel til, at den sagkyndige institution m.v., hvis en virksom-
Side
142
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
hed modsætter sig et kontrolbesøg, vil kunne kræve adgang uden retsken-
delse efter den foreslåede § 10 b. I så fald vil det alene være en offentlig
myndighed, der vil kunne kræve adgang.
Til nr. 40
Det foreslås i ecodesignlovens
§ 13, stk. 5,
der bliver stk. 4, at ændre »tilsyn«
til: »kontrol« og »stk. 4« til: »stk. 3«.
Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af lovforslagets § 1, nr. 22-
23, og lovforslagets § 1, nr. 36.
Til nr. 41
Det foreslås i ecodesignlovens
§ 14, stk. 1-6 og 8,
at ændre Natur- og Mil-
jøklagenævnets navn til Miljø- og Fødevareklagenævnet.
De foreslåede ændringer er en konsekvens af lov nr. 1715 af 27. december
2016 om Miljø- og Fødevareklagenævnet, hvorefter Natur- og Miljøklage-
nævnet erstattes af Miljø- og Fødevareklagenævnet og lov om Natur- og
Miljøklagenævnet ophæves.
Det må anses for en fejl, at ”Natur- og Miljøklagenævnet” ikke er ændret til
”Miljø- og Fødevareklagenævnet” i ecodesignlovens § 14, stk. 1-6 og 8, ved
lov nr. 1715 af 27. december 2016 om Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Til nr. 42
Ecodesignlovens kapitel 6 indeholder en strafbestemmelse, § 15, som giver
hjemmel til at straffe visse overtrædelser af loven med bøde.
Det foreslås, at kapitel 6 i ecodesignloven nyaffattes, da den ud over en vi-
dereførelse af den gældende strafbestemmelse i § 15 også indeholder nye
bestemmelser om tvangsbøder og straf, samt en ny underoverskrift. Dermed
foreslås kapitel 6 nyaffattet for at sikre, at der er sammenhæng mellem de
nye bestemmelser og de bestemmelser, der videreføres.
Som en konsekvens af, at der i lovforslagets § 1, nr. 42, foreslås indsat en
ny bestemmelse som § 14 a, der vedrører tvangsbøder, foreslås overskriften
til kapitel 6 nyaffattet, således at det benævnes ”Straf m.v.”, og endvidere
foreslås en ny underoverskrift ”Tvangsbøder”.
Ecodesignloven indeholder ikke bestemmelser, om at udbydere af informa-
tionssamfundstjenester kan pålægges tvangsbøder.
Side
143
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i ecodesignloven som
§ 14 a,
hvorefter kontrolmyndigheden vil kunne pålægge udbydere af informations-
samfundstjenester tvangsbøder med henblik på at gennemtvinge handlinger,
som det påhviler udbydere at foretage efter de foreslåede §§ 11 b og 11 c.
Bestemmelsen vil kunne finde anvendelse over for udbydere af informati-
onssamfundstjenester i tilfælde, hvor den pågældende udbyder – på trods af
kontrolmyndighedens fremvisning af rettens kendelse om blokering – ikke
iværksætter en blokering af den berørte hjemmeside.
Tvangsbøderne vil skulle fastsættes som daglige bøder, indtil den påtvungne
handling efterkommes. Daglige tvangsbøder vil skulle gives for hver kalen-
derdag, det vil sige syv dage om ugen, og bøderne vil kunne forhøjes med
skriftligt varsel, hvis den fastsatte tvangsbøde ikke har givet resultat. Det
almindelige proportionalitetsprincip medfører bl.a., at tvangsbøden ikke må
stå i misforhold til undladelsen, ligesom der ved fastsættelsen af tvangsbø-
den skal tages hensyn til den handlingspligtiges økonomiske formåen, såle-
des at pressionen har effekt, men bødestørrelsen vil i øvrigt bero på et kon-
kret skøn.
De daglige tvangsbøder vil kunne pålægges fra en given dato. Forudsætnin-
gen for at pålægge daglige tvangsbøder vil være, at kontrolmyndigheden
mindst 14 kalenderdage forinden underretter den handlingspligtige om, at
bøden vil blive pålagt fra den anførte dato. Varslingen vil skulle indeholde
oplysninger om tvangsbødens størrelse, og der vil skulle tages forbehold for
en eventuel senere forhøjelse af tvangsbøden. De daglige tvangsbøder vil
kunne forhøjes med en uges skriftligt varsel, hvis den fastsatte tvangsbøde
ikke har givet resultat.
Ved kontrolmyndighedens kontrol af energirelaterede produkter, kan der i
de tilfælde, hvor en kendelse ikke efterkommes, være behov for, at myndig-
heden anvender tvangsbøder med henblik på, at kendelsen efterleves. Det er
en grundlæggende forudsætning for myndighedens kontrolvirksomhed, at
rettens kendelser efterkommes, og muligheden for at pålægge tvangsbøder
anses som et effektivt middel til at sikre, at dette sker.
I § 15 i den gældende ecodesignlov findes hjemmel til at straffe visse over-
trædelser af loven med bøde.
Det foreslås i
§ 15, stk. 1,
at medmindre strengere straf er forskyldt efter
anden lovgivning, straffes med bøde den, der overtræder nr. 1-7.
Side
144
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
Bestemmelserne er en delvis videreførelse af den gældende § 15, stk. 1, og
delvis nye.
Bestemmelserne er en gennemførelse af ecodesigndirektivets artikel 20,
hvorefter medlemsstaterne fastsætter bestemmelser om sanktioner for over-
trædelse af de nationale bestemmelser, der er vedtaget i medfør af dette di-
rektiv, og træffer alle nødvendige foranstaltninger til at sikre gennemførelse
heraf. Sanktionerne skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædel-
sernes grovhed og have afskrækkende virkning samt tage højde for omfan-
get af manglende overensstemmelse og antallet af produktenheder med
manglende overensstemmelse, som er bragt i omsætning i EU.
Bestemmelserne supplerer endvidere markedsovervågningens artikel 14,
stk. 4, litra i, og artikel 41, stk. 1 og 2, hvorefter medlemsstaterne skal kunne
pålægge sanktioner, der skal anvendes i tilfælde af overtrædelser af denne
forordning og af EU-harmoniseringslovgivningen, dvs. ecodesigndirektivet.
Sanktionerne skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen
og have afskrækkende virkning.
Straffen for overtrædelse af ecodesignlovens bestemmelser er i udgangs-
punktet bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning.
Et eksempel kan være straffelovens § 252, stk. 1, om forsætlig fareforvol-
delse, hvor strafferammen er op til 8 års fængsel.
Det foreslås i § 15, stk. 1,
nr. 1,
at den, der undlader at afgive oplysninger,
som vedkommende er forpligtet til at give efter de foreslåede § 7 a, stk. 1,
og § 10, stk. 3 og 4, eller som afgiver urigtige eller vildledende oplysninger,
kan straffes med bøde.
Der er tale om en delvis ny og delvis videreførelse af ecodesignlovens § 15,
stk. 1, nr. 1, hvorefter den, der undlader at afgive oplysninger, som vedkom-
mende er forpligtet til at give efter § 10, stk. 3 og 4, eller som afgiver urigtige
eller vildledende oplysninger, kan straffes med bøde.
Dermed gøres det strafbart med den foreslåede bestemmelse at undlade at
underrette kontrolmyndigheden, hvis den ansvarlige efter § 4, som har bragt
et energirelateret produkt i omsætning, eller den erhvervsdrivende, som har
gjort et energirelateret produkt tilgængeligt på markedet, får viden om, at et
produkt indebærer en risiko, og undlader at give nærmere oplysninger om
produktets manglende overensstemmelse og de foranstaltninger, der er truf-
fet for at fjerne risikoen og endvidere at undlade at give kontrolmyndighe-
den de oplysninger, som kontrolmyndigheden har skønnet nødvendige for
deres virksomhed og krævet fra den pågældende. Herudover vil det også
Side
145
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
være strafbart, hvis den pågældende afgiver urigtige oplysninger i forbin-
delse med den sagsbehandling, som kontrolmyndigheden foretager. Endvi-
dere vil det være strafbart, såfremt den erhvervsdrivende, som har gjort et
energirelateret produkt tilgængeligt på markedet, undlader at underrette den
ansvarlige efter § 4 om risikoen og give nærmere oplysninger om produktets
manglende overensstemmelse og de foranstaltninger, der er truffet for at
fjerne risikoen.
Når kontrolmyndigheden anmoder om oplysninger i henhold til de foreslå-
ede bestemmelser i § 7 a, stk. 1, og § 10, stk. 3 og 4, er oplysningerne af
betydning for, at myndigheden kan udøve sine kontrolaktiviteter. Det vil
ofte være meget væsentligt for kontrolmyndighedens mulighed for hurtigt
at kunne tage stilling til, om et produkt f.eks. er farligt eller på anden måde
ikke er overensstemmende med reglerne, at de ønskede oplysninger stilles
til rådighed uden unødig forsinkelse.
Modtager kontrolmyndigheden ikke de krævede oplysninger, kan det hindre
myndigheden i at udøve effektiv kontrol. Det vil derfor være nødvendigt, at
tilsidesættelse af oplysningspligten vil kunne straffes med bøde af hensyn
til den præventive effekt. Ligeledes vil det være væsentligt at kunne straffe
for afgivelse af urigtige oplysninger, der afgives mundtlig, f.eks. telefonisk.
Det betyder, at bestemmelsen går ud over, hvad straffelovens § 163 om af-
givelse af urigtige skriftlige oplysninger til det offentlige giver mulighed
for. Med den foreslåede bestemmelse vil det desuden i modsætning til straf-
felovens § 163 være tilstrækkeligt, at overtrædelsen sker uagtsomt.
Hvis der opstår mistanke om, at oplysningerne ikke bliver udleveret, fordi
de vil vise, at den pågældende har begået en strafbar handling, vil den fore-
slåede straffebestemmelse ikke kunne håndhæves, jf. § 10 i retssikkerheds-
loven. Sagen må i stedet overgives til politiet til nærmere efterforskning
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 20, 25 og 26.
Det foreslås i § 15, stk. 1,
nr. 2,
at den, der undlader at opfylde sine forplig-
telser efter § 7 a, stk. 2, og § 8, stk. 1, kan straffes med bøde. Bestemmelsen
er ny.
Dermed gøres det strafbart med den foreslåede bestemmelse at undlade at
samarbejde med kontrolmyndigheden med henblik på at fremme ethvert til-
tag, der træffes, for at eliminere eller, hvis dette ikke er muligt, begrænse
risiciene forbundet med et energirelateret produkt, der udbydes eller var ud-
budt til salg online gennem deres tjenester.
Endvidere gøres det strafbart med den foreslåede bestemmelse at undlade at
opbevare dokumentation, herunder overensstemmelseserklæringen, som
Side
146
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
nævnt i § 7, stk. 1 og 2, i mindst 10 år efter, at det sidste eksemplar af det
pågældende produkt er blevet fremstillet, og at undlade at stille dokumenta-
tionen til rådighed senest 10 dage efter modtagelse af en anmodning herom
fra kontrolmyndigheden.
Modtager kontrolmyndigheden ikke de krævede oplysninger, kan det hindre
myndigheden i at udøve effektiv kontrol. Det er derfor nødvendigt, at til-
sidesættelse af oplysningspligten kan straffes med bøde af hensyn til den
præventive effekt.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med den foreslåede § 15, stk. 1, nr.
1, hvorefter undladelse af at give kontrolmyndigheden de oplysninger, som
kontrolmyndigheden har skønnet nødvendige for deres virksomhed og kræ-
vet fra den pågældende kan straffes med bøde. Herudover er det også straf-
bart, hvis den pågældende afgiver urigtige oplysninger i forbindelse med
den sagsbehandling, som kontrolmyndigheden foretager.
Det foreslås i § 15, stk. 1,
nr. 3,
at den, der undlader at angive oplysninger
efter § 8, stk. 2, eller som afgiver urigtige eller vildledende oplysninger, kan
straffes med bøde. Bestemmelsen er ny.
Dermed gøres det strafbart med den foreslåede bestemmelse at undlade at
angive sit navn, registrerede firmanavn eller registrerede varemærke og kon-
taktoplysninger, herunder postadresse, på det energirelaterede produkt, som
den ansvarlige efter § 4 bringer i omsætning, eller på dets emballage, pakken
eller et ledsagelsesdokument, eller såfremt oplysningerne er urigtige eller
vildledende. Hvis kontrolmyndighederne f.eks. opdager at navn og kontakt-
oplysninger på den ansvarlige efter § 4 er urigtige eller vildledende, eller at
der f.eks. ikke eksisterer sådan en person, adresse eller vedkommende ikke
er den ansvarlige person efter § 4, skal vedkommende kunne straffes efter
den foreslåede bestemmelse.
Det foreslås i § 15, stk. 1,
nr. 4,
at det gøres strafbart ikke at have en bemyn-
diget repræsentant, hvor dette er krævet, eller hvis den bemyndigede repræ-
sentant ikke er givet de fornødne beføjelser eller midler til at udføre opga-
ven, jf. § 8, stk. 3. Bestemmelsen er ny.
Det er en af de centrale nyskabelser i markedsovervågningsforordningen, at
en fabrikant, der sælger produkter til europæiske brugere, men har hjemsted
i et tredjeland, skal have en bemyndiget repræsentant permanent placeret i
EU. Den bemyndigede repræsentant skal blandt andet være kontakt for kon-
trolmyndighederne.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 21.
Side
147
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
Det foreslås i § 15, stk. 1,
nr. 5,
at det gøres strafbart at undlade at give
kontrolmyndigheden adgang efter § 10 b til udtagelse af produkter, som
nævnt i § 10 b.
Der er tale om en delvis ny og delvis videreførelse af ecodesignlovens § 15,
stk. 1, nr. 2, hvorefter den, der hindrer adgang til udtagelse af produkter m.v.
som nævnt i § 10, stk. 5, kan straffes med bøde.
Dermed gøres det strafbart at undlade at give kontrolmyndigheden adgang
til alle erhvervsmæssige lokaliteter og transportmidler, hvor der kan findes
energirelaterede produkter, som er omfattet af ecodesignlovens anvendel-
sesområde.
Strafbestemmelsen finder anvendelse uanset, at kontrolmyndigheden efter-
følgende rekvirerer politiets bistand, jf. § 10 b, stk. 5, og på den måde skaffer
sig adgang. I situationer omfattet af § 10 i retssikkerhedsloven, kan denne
straffebestemmelse dog ikke bringes i anvendelse.
Der henvises i øvrigt til bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 27 og 28.
Det foreslås i § 15, stk. 1,
nr. 6,
at det gøres strafbart at overtræde eller
undlade at efterkomme en afgørelse efter § 11, stk. 1, nr. 1-9, § 11 a og § 11
b.
Bestemmelsen er delvis ny og delvis en videreførelse af ecodesignlovens §
15, stk. 1, nr. 3, hvorefter den, der undlader at efterkomme påbud og forbud
efter § 11, stk. 1-5, kan straffes med bøde.
Det gøres strafbelagt at overtræde kontrolmyndighedens afgørelser efter
ecodesignloven og de foreslåede § 11, stk. 1, nr. 1-9, § 11 a og § 11 b, jf.
lovforslagets § 1, nr. 30 og 31. Der vil typisk være tale om afgørelser om
forbud, påbud eller midlertidigt forbud.
Der vil f.eks. kunne gives påbud om tilbagetrækning af energirelaterede pro-
dukter fra markedet, påbud om tilbagekaldelse af energirelaterede produk-
ter, påbud om at fremlægge oplysninger, teknisk dokumentation, materiale
eller overensstemmelseserklæringen, påbud om at bringe energirelaterede
produkter i overensstemmelse med kravene i de gældende regler om ecode-
sign, påbud om at sikre, at energirelaterede produkter ikke udgør en risiko,
påbud om at overholde visse betingelser, inden det energirelaterede produkt
bringes i omsætning eller gøres tilgængelige på markedet, påbud om at ad-
vare brugere om risici ved energirelaterede produkter, påbud om anbringelse
af advarsler på energirelaterede produkter, påbud om at standse vildledende
Side
148
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
markedsføring af energirelaterede produkter, påbud om at destruere energi-
relaterede produkter, påbud om at ændre eller fjerne indhold fra en online-
grænseflade m.v.
Det vil endvidere f.eks. kunne gives forbud mod at bringe energirelaterede
produkter i omsætning eller gøre dem tilgængelige på markedet eller ved
erhvervsmæssig ibrugtagning (salgsforbud), forbud mod at udstille energi-
relaterede produkter, markedsføre dem eller erhvervsmæssigt ibrugtage
dem, såfremt en erhvervsdrivende ikke lever op til og overholder de gæl-
dende regler om ecodesign eller indtil der er indsendt tilstrækkeligt teknisk
dokumentationsmateriale til kontrolmyndigheden. Dette kunne eksempelvis
være, hvis en producent, herunder fabrikant eller dennes bemyndiget repræ-
sentant, ikke indsender den krævede dokumentation som det er påkrævet
efter ecodesignlovens § 8, stk. 1, til kontrolmyndigheden for, at kontrollere
om hvorvidt et produkt overholder loven eller regler fastsat i medfør af lo-
ven eller gennemførelsesforanstaltninger.
Der kan efter omstændighederne gives et midlertidigt (tidsbegrænset) for-
bud mod at bringe energirelaterede produkter i omsætning eller at gøre dem
tilgængelige på markedet, eller midlertidigt forbud mod at udstille energire-
laterede produkter, markedsfører dem og erhvervsmæssigt ibrugtage dem,
indtil forholdet er bragt i overensstemmelse med kravene og reglerne i den
gældende lovgivning, eller indtil der er indsendt tilstrækkeligt teknisk do-
kumentationsmateriale til kontrolmyndigheden. Hvis den manglende over-
ensstemmelse ikke bringes til ophør, kan omsætningen, tilgængeliggørelsen
eller ibrugtagningen af produktet forbydes varigt.
Typerne af påbud og forbud, hvor manglende efterkommelse kan straffes
med bøde, er udvidet i forhold til den gældende bestemmelse i ecodesignlo-
ven.
Straffen for ikke at efterkomme kontrolmyndighedens afgørelser skal være
med til at sikre en høj regelefterlevelse blandt de erhvervsdrivende og andre,
der føres kontrol med efter lovforslaget. På den måde skal straffen også være
med til at sikre effektiviteten i kontrollen med produkter efter ecodesignlo-
ven og dette lovforslag.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 30 og 31.
Det foreslås i § 15, stk. 1,
nr. 7,
at det gøres strafbart, hvis man omgår eller
unddrager sig kontrolmyndighedens kontrol eller forsøger at gøre det. Be-
stemmelsen er ny.
Det er en underliggende præmis for at bringe energirelaterede produkter i
omsætning på det europæiske marked og dermed også det danske marked,
Side
149
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
at den erhvervsdrivende er villig til at samarbejde med kontrolmyndigheden
og underlægge det energirelaterede produkt den fornødne kontrol – både
vedkommendes egen kontrol, men også myndighedens kontrol. Det er såle-
des prisen for, at der ikke er krav om, at energirelaterede produkter skal
godkendes af en tredjepart.
Lovgivningen er således bygget op omkring et princip om frihed under an-
svar, hvor det alene er de erhvervsdrivende, som har ansvaret for at bringe
energirelaterede produkter i omsætning, som lever op til reglerne og er sikre.
Det er helt essentielt, at de erhvervsdrivende handler ansvarligt og lever op
til denne forpligtelse.
Det følger af nyere direktiver og produktforordninger, ligesom det er anført
i betragtning 12 i markedsovervågningsforordningen, at det bør forventes af
erhvervsdrivende i hele forsyningskæden, at de agerer ansvarligt og i fuld
overensstemmelse med de gældende lovgivningsmæssige krav, når de brin-
ger energirelaterede produkter i omsætning eller gør dem tilgængelige på
markedet, for således at sikre overensstemmelse med EU-harmoniserings-
lovgivningen for energirelaterede produkter. I betragtning 24 i markeds-
overvågningsforordningen er det anført, at de erhvervsdrivende bør samar-
bejde med bl.a. markedsovervågningsmyndighederne for at sikre smidig
gennemførelse af markedsovervågning og for at give myndighederne mu-
lighed for at udføre deres opgaver.
Disse to betragtninger er udmøntet i de følgende krav i markedsovervåg-
ningsforordningens artikel 4, stk. 3, litra c og d. I litra c forpligtes den er-
hvervsdrivende til at underrette markedsovervågningsmyndighederne, hvis
vedkommende har grund til at tro, at et produkt udgør en risiko. Efter litra
d er den erhvervsdrivende forpligtet til at samarbejde med markedsovervåg-
ningsmyndighederne, herunder efter en begrundet anmodning at sikre, at der
træffes øjeblikkelige nødvendige korrigerende tiltag for at afhjælpe eventu-
elle tilfælde af manglende overensstemmelse med de krav, der er fastsat i
den gældende EU-harmoniseringslovgivning, der finder anvendelse på det
pågældende produkt, eller, hvis dette ikke er muligt, begrænse de risici, der
er forbundet med det pågældende produkt, når det påbydes af markedsover-
vågningsmyndighederne eller på eget initiativ, når den omhandlede er-
hvervsdrivende skønner eller har grund til at tro, at det pågældende produkt
udgør en risiko.
Da en effektiv kontrol i høj grad er baseret på de erhvervsdrivendes samar-
bejde, skal der være en konsekvens forbundet med at modarbejde markeds-
overvågningen. Den foreslåede bestemmelse skal dæmme op for, at enkelte
Side
150
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
virksomheder har forsøgt at undgå kontrol ved eksempelvis at blokere kon-
trolmyndigheden, herunder Kontrolmyndighedens IP-adresse eller lave
sindrige løsninger, der kan omgå et salgsforbud.
Strafniveau
Det foreslås, at udgangspunktet er en minimumsbøde på ca. 50.000 kr. Bø-
dens størrelse skal afspejle, at en overtrædelse af lovens bestemmelser oftest
betyder en besparelse for den erhvervsdrivende, der vil medføre, at disse
virksomheder opnår en konkurrencefordel frem for de virksomheder, som
følger lovens bestemmelser.
Overtrædelse af en del af lovens bestemmelser vil desuden betyde, at den
erhvervsdrivende ikke samarbejder med kontrolmyndigheden, og at der der-
med ikke kan føres en effektiv kontrol. Bøden fastsættes således, at den ud
fra specialpræventive og generalpræventive hensyn fjerner ethvert incita-
ment til at overtræde lovgivningen for at opnå besparelser på bekostning af
lovgivningens krav til eksempelvis sikkerhed.
De rejste sager sker på anmeldelse fra Sikkerhedsstyrelsen og ledsages af en
indstilling vedrørende bødens størrelse.
Strafudmålingen vil bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte
tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, jf. herved de almindelige regler
om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10. Det angivne strafniveau
vil derfor kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der i den kon-
krete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder. Det for-
udsættes, at bødestørrelserne i øvrigt skal følge den almindelige prisudvik-
ling i samfundet.
Bødens størrelse påvirkes i udgangspunktet af fire forskellige parametre:
Tilregnelse, konsekvens, sandsynlighed og omsætning. Hertil kommer, om
der er tale om gentagelse, eller om overtrædelsen er begået under skærpende
omstændigheder.
Ved tilregnelse forstås vurderingen af, om et forhold er begået forsætligt,
groft eller simpelt uagtsomt. Jo mere culpøs en handling eller undladelse
vurderes at være, des højere bør bøden fastsættes. Det foreslås med dette
lovforslag, at det almindelige udgangspunkt på særlovsområdet, simpel
uagtsomhed, skal finde anvendelse som udgangspunkt.
Konsekvens (skadevirkning) skal forstås som den mulige konsekvens af den
strafbare handling eller undladelse. Det er således ikke en betingelse, at den
strafbare handling eller undladelse har forårsaget en reel skade eller et tab.
Konsekvensen relaterer sig typisk til den risiko, det energirelaterede produkt
Side
151
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
udgør som følge af den strafbare handling eller undladelse. Der kan tillige
være tale om situationer, hvor den strafbare handling eller undladelse kan
vække forestilling hos brugeren om, at det købte energirelaterede produkt
har nogle egenskaber, som ikke er tilfældet. Et eksempel herpå kan være,
hvor et energirelateret produkt er påført CE-mærkning, men reelt ikke lever
op til reglerne for at måtte bære CE-mærket. Konsekvensen kan desuden
være bundet op på hensynet til, at kontrolmyndigheden kan føre en effektiv
kontrol, ligesom der ligger et væsentligt hensyn i forhold til, at virksomhe-
derne kan konkurrere på fair og lige vilkår.
Ved sandsynlighed forstås, hvor stor sandsynligheden er for, at konsekven-
sen udløses. Det vil lidt forenklet sige, hvor stort et skadespotentiale er der
tale om. I denne vurdering indgår særligt, hvor stort kundegrundlag den på-
gældende erhvervsdrivende har, herunder geografisk udbredelse, og hvilke
salgskanaler der anvendes. Er der f.eks. tale om salg i en lukket facebook-
gruppe med få medlemmer eller via en webshop med national, europæisk
eller globalt salg, er det en fysisk butik i en lille by i provinsen eller en stor
landsdækkende eller verdensomspændende kæde af butikker. Antallet af
energirelaterede produkter, der er udbudt til salg, vil også være et moment,
der bør tillægges vægt, da det har stor betydning for, hvor mange brugere
der ville kunne blive udsat for risikoen eller blive ført bag lyset i forhold til
produktets forventede egenskaber ved den strafbare handling eller undla-
delse.
Når straffen udmåles, bør omsætning også indgå som et parameter. Der er
tale om den erhvervsdrivendes samlede omsætning. Omsætningen indike-
rer, dels hvor stort et kundegrundlag der er for virksomheden, og dels hvor
høj grad af professionalisme, de forventes at have. Det er hensigten, at bø-
dens størrelse skal differentiere betydeligt, særligt i relation til virksomhe-
dens omsætning, så bøden for at bringe ulovlige energirelaterede produkter
på markedet får den ønskede præventive effekt. Minimumsbøden vil således
danne udgangspunkt for bødefastsættelsen for virksomheder med en lille
omsætning. Hvorimod det tilsigtes, at virksomheder med ganske stor om-
sætning bør ifalde betydeligt større bøder.
Der bør således for den samme materielle overtrædelse være forskel på en
hobbyvirksomhed, der har fremstillet og solgt tre stykker energirelaterede
produkter i en lukket Facebookgruppe, frem for en stor landsdækkende virk-
somhed, der har solgt 1.000 stykker produkter. De to virksomheder i eksem-
plet adskiller sig således fra hinanden på virksomhedernes kundegrundlag,
graden af professionalisme og antallet af solgte produkter, det vil sige, hvor
mange brugere der potentielt ville kunne have været udsat for risikoen ved
det energirelaterede produkt.
Side
152
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
Gentagelsestilfælde omhandler tilfælde, hvor den erhvervsdrivende inden
for de seneste 5 år har begået en lignende overtrædelse. Den erhvervsdriv-
endes overtrædelser behøver ikke være identiske, når de dog er ensartede.
Hvis kontrolmyndigheden eksempelvis har udstedt flere påbud til virksom-
heden vedrørende salg af ikke-overensstemmende energirelaterede produk-
ter, vil dette være at betragte som en gentagelse, uanset at der ikke er tale
om at gentage præcist samme forhold. Det er ikke en forudsætning, at de
tidligere overtrædelser har været til pådømmelse i det strafferetlige system.
Der er udelukkende tale om, at kontrolmyndigheden gentagne gange har haft
sager, hvor den pågældende erhvervsdrivendes energirelaterede produkter
har vist sig ikke at være i overensstemmelse med reglerne. I gentagelsestil-
fælde bør bøden fordobles ved første gentagelse og tredobles ved anden gen-
tagelse.
Der kan i nogle sager være formildende omstændigheder, der kan have ind-
flydelse på udmålingen af straf. Det kan eksempelvis være virksomhedens
grad af professionalisme, hvis der eksempelvis er tale om en hobbyvirksom-
hed, hvor ejeren ikke lever af dette erhverv, men udelukkende driver det
som hobby. I særlige tilfælde kan det også anses som en formildende om-
stændighed, at der er tale om førstegangstilfælde i den forstand, at kontrol-
myndigheden ikke tidligere har udstedt påbud eller forbud til den erhvervs-
drivende.
Det foreslås i § 15,
stk. 2,
i regler, der er udstedt i medfør af denne lov, kan
der fastsættes straf af bøde.
Bestemmelsen er en videreførelse af ecodesignlovens § 15, stk. 2.
Ecodesignloven og lovforslaget indeholder bemyndigelser for klima-,
energi- og forsyningsministeren til at fastsætte regler om en række forhold.
Derfor kan ministeren ligeledes ifølge stk. 2 fastsætte bestemmelser om bø-
destraf for overtrædelse af regler udstedt med hjemmel i loven. Der er fastsat
straffebestemmelser i ecodesignbekendtgørelsens § 18, hvorefter der f.eks.
kan idømmes bødestraf til den, der undlader at forsyne et energirelateret
produkt med CE-mærkning, som foreskrevet i ecodesignbekendtgørelsens §
6, stk. 1.
Den foreslåede bestemmelse skal give mulighed for at fastsætte straffebe-
stemmelser i bekendtgørelser, så der på samme måde som loven bliver mu-
lighed for at straffe med bøde. Behovet for fastsættelsen af straffebestem-
melser i bekendtgørelser skyldes, at fastsættelsen af de mere specifikke krav
til energirelaterede produkters dokumentation og mærkning sker på be-
kendtgørelsesniveau. Der er derfor behov for, at overtrædelse af disse regler
Side
153
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
kan straffes på samme måde som de krav, der fremgår af lovforslaget. Der
vil kunne fastsættes regler om bødestraf.
Straffastsættelsen i bekendtgørelserne bør i øvrigt følge samme praksis, som
foreslået ved dette lovforslag. Det er således de samme vurderinger og be-
tragtninger, der bør være afgørende for straffastsættelsen ved overtrædelse
af krav i bekendtgørelserne.
Det foreslås i § 15,
stk. 3,
at hvis der ved en overtrædelse af loven er opnået
en økonomisk fordel, enten i form af et udbytte eller i form af en besparelse,
er det udgangspunktet, at denne økonomiske fordel skal konfiskeres. Reg-
lerne om konfiskation findes i straffelovens 9. kapitel.
Forslaget præciserer endvidere, at dette udgangspunkt også skal være gæl-
dende ved formelle overtrædelser, det vil sige overtrædelser, der ikke inde-
bærer skade eller fare for skade på miljøet.
Det skal ved strafudmålingen altid - også hvor der foretages konfiskation -
tillægges vægt, om overtrædelsen er sket med økonomisk vinding eller be-
sparelse for øje, uanset om den økonomiske fordel er opnået eller alene til-
sigtet, jf. straffelovens kapitel 10 om straffens fastsættelse.
Kan der ikke ske konfiskation, skal der tages særskilt hensyn hertil ved straf-
udmåling af bøde, herunder en eventuel tillægsbøde.
Det foreslås i § 15,
stk. 4, 1. pkt.,
at har nogen ved én eller flere handlinger
begået flere overtrædelser og undladelser af denne lov eller regler fastsat i
medfør af denne lov, og medfører overtrædelserne og undladelserne idøm-
melse af bøde, sammenlægges bødestraffen for hver overtrædelse. Bestem-
melsen er ny.
Det foreslås i § 15, stk. 4,
2. pkt.,
at har nogen ved én eller flere handlinger
overtrådt denne lov eller regler fastsat i medfør af denne lov og én eller flere
andre love, og medfører overtrædelserne idømmelse af bøde, sammenlæg-
ges bødestraffen for hver overtrædelse af denne lov eller regler fastsat i med-
før af denne lov og bødestraffen for overtrædelsen af den eller de andre love.
I bestemmelsens stk. 4 foreslås der indført absolut kumulation af bøder i
sager vedrørende overtrædelser af produktlovgivningen omfattet af dette
lovforslags anvendelsesområde. Det betyder, at der ved samtidig pådøm-
melse af flere overtrædelser og undladelser, som udgangspunkt skal ske
sammenlægning af den fulde straf for de enkelte lovovertrædelser. Absolut
kumulation vil ligeledes som udgangspunkt finde anvendelse i tilfælde, hvor
Side
154
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
én eller flere overtrædelser af dette regelsæt pådømmes samtidig med over-
trædelser af anden lovgivning. Det vil f.eks. være en producent, herunder
fabrikant, som ikke har overholdt sin underretningspligt, jf. den foreslåede
§ 10, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 25, i forhold til et energirelateret pro-
dukt, som ikke er i overensstemmelse med reglerne om ecodesign, og som
undlader at efterkomme et forbud mod at bringe produktet i omsætning.
Begge dele er strafbare efter den foreslåede § 15, stk. 1, nr. 1 og 6, jf. lov-
forslagets § 1, nr. 42.
Bestemmelsen vil samtidig betyde, at strafferettens almindelige princip om
modereret kumulation efter straffelovens § 88 fraviges. Ved modereret ku-
mulation forstås, at de enkelte overtrædelser indgår med nedsat vægt, når en
samlet straf skal fastættes for overtrædelser, der pådømmes samtidig.
Hensigten med forslaget om absolut kumulation er at skabe en præventiv
effekt, der skal give de erhvervsdrivende og andre personer, der er forplig-
tede efter lovforslaget, et større incitament til at overholde lovens regler og
regler fastsat i medfør af loven. Inden for lovforslagets anvendelsesområde
er det ikke ualmindeligt, at en erhvervsdrivende anmeldes for flere overtræ-
delser af produktlovgivningen i løbet af en relativ kort periode på et halvt til
et helt år. I de tilfælde vil der til hver enkelt overtrædelse være indstillet til
en bøde for den pågældende overtrædelse. Af administrative hensyn vil den
enkelte politikreds i nogle tilfælde behandle anmeldelserne og dermed over-
trædelserne i samme sag, hvilket vil føre til samtidig pådømmelse af forhol-
dene. I andre tilfælde vil forholdene blive behandlet hver for sig, hvorefter
forholdene også pådømmes hver for sig. Med forslaget om absolut kumula-
tion sikres det, at den, der foretager flere overtrædelser eller undladelser af
produktlovgivningen, som pådømmes samtidig, ikke slipper billigere end
den, der får forskellige overtrædelser eller undladelser pådømt hver for sig.
Det bemærkes, at det alene er bøder efter produktlovgivningen inden for
lovforslagets anvendelsesområde, der er omfattet af princippet om absolut
kumulation efter bestemmelserne i stk. 4 og 5. De foreslåede bestemmelser
angår ikke fastsættelse af bøder efter anden lovgivning f.eks. produktener-
gimærkningsloven. Ved pådømmelse af flere samtidige overtrædelser af an-
den lovgivning, der medfører bødestraf, vil den samlede bøde for disse over-
trædelser således kunne fastsættes uafhængigt af de foreslåede regler om
absolut kumulation i dette lovforslag. Den samlede bøde for overtrædelse af
anden lovgivning lægges herefter sammen med den samlede bøde for en
eller flere overtrædelser eller undladelser på dette lovforslags anvendelses-
område.
Det foreslås i § 15,
stk. 5,
at kumulation efter den foreslåede stk. 4 kan fra-
viges. Bestemmelsen er ny.
Side
155
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
Da en regel om absolut kumulation ikke i alle tilfælde vil føre til et rimeligt
resultat, foreslås det, at bestemmelserne i stk. 4 kan fraviges, når særlige
grunde taler for det.
Dette vil eksempelvis kunne være tilfældet, hvis en sammenlægning af de
forskyldte bøder fører til en uforholdsmæssig høj samlet bøde, herunder
henset til forseelsernes karakter.
Det foreslås i stk. 5, at der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)
strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Bestemmelsen er en videreførelse af ecodesignlovens § 15, stk. 4.
Da lovforslaget i første række er rettet mod en bred skare af erhvervsdri-
vende, er det essentielt for virkningen af reglerne, at juridiske personer kan
ifalde strafansvar. Juridiske personer kan straffes med bøde ved simpel uagt-
somhed ligesom fysiske personer.
Intentionen i den foreslåede tekst er at følge anklagemyndighedens almin-
delige praksis for strafforfølgelse af juridiske personer, jf. Rigsadvokatmed-
delelse af 17. april 2015 om strafansvar for juridiske personer. Det følger af
straffelovens § 27, at strafansvar for en juridisk person forudsætter, at der
inden for dens virksomhed er begået en overtrædelse, der kan tilregnes en
eller flere personer knyttet til den juridiske person eller den juridiske person
som sådan. Udgangspunktet i rigsadvokatmeddelelsen er, at kan en overtræ-
delse eller undladelse tilregnes den juridiske person, vælges denne som
strafsubjekt.
Til § 2
Til nr. 1
Energistyrelsen har indtil den 1. august 2018 efter delegation af kompeten-
cen fra klima-, energi- og forsyningsministeren været kontrolmyndighed og
har ført kontrol med, at energirelaterede produkter, som er bragt i omsæt-
ning på det danske marked, overholder reglerne om energimærkning. I hen-
hold til kongelig resolution af 22. juni 2018 har det siden 1. august 2018
været erhvervsministeren, som har ført kontrol med leverandørers og for-
handleres overholdelse af reglerne om energimærkning. Erhvervsministeren
har delegeret denne beføjelse til Sikkerhedsstyrelsen, som er kontrolmyn-
dighed på området.
Side
156
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
Det foreslås, at termen overalt i loven ændres fra ”Tilsynsmyndighed” til
”Kontrolmyndighed”, ”tilsynsmyndighed” til ”kontrolmyndighed”, ”til-
synsmyndigheden” til ”kontrolmyndigheden”, ”Tilsynsmyndigheden” til
”Kontrolmyndigheden”, og ”tilsynsmyndighedens” til ”kontrolmyndighe-
dens”.
Formålet med at ændre bestemmelserne er, at ændre terminologien, således
at bestemmelserne så vidt muligt bliver ensrettet i forhold til lov nr. 799 af
9. juni 2020 om produkter og markedsovervågning, som Sikkerhedsstyrel-
sen administrerer, hvor termen kontrolmyndighed anvendes. De foreslåede
ændringer af terminologien vil ikke medføre nogle realitetsændringer af den
gældende retstilstand.
Til nr. 2
Det foreslås, at termen overalt i loven ændres fra ”tilsyn” til ”kontrol”.
Formålet med at ændre bestemmelserne er, at bestemmelserne så vidt muligt
bliver ensrettet i forhold til lov nr. 799 af 9. juni 2020 2020 produkter og
markedsovervågning, som Sikkerhedsstyrelsen administrerer, hvor termen
”kontrol” anvendes, hvorfor det findes mest hensigtsmæssigt at anvende den
samme terminologi i lovforslaget, de foreslåede bestemmelser og den gæl-
dende lov.
Der henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger til lovforslagets § 2, nr.
1.
Til nr. 3.
Det følger af produktenergimærkningslovens § 1, stk. 1, at loven supplerer
Europa-Parlamentets og Rådets forordning 1369/2017/EU af 4. juli 2017
om opstilling af rammer for energimærkning og om ophævelse af direktiv
2010/30/EU (Energimærkningsforordningen). Forordningen indeholder
regler om energimærkning af energirelaterede produkter og pålægger med-
lemsstaterne at udfærdige supplerende bestemmelser, der sikrer, at bestem-
melserne i forordningen og i relevante delegerede retsakter udstedt i medfør
af forordningen kan håndhæves og sanktioneres. Det er således produktener-
gimærkningslovens formål at fastsætte nationale supplerende bestemmelser,
som skal sikre håndhævelse og sanktionering af energimærkningsforordnin-
gen.
Energimærkningsforordningen indeholder udtrykkelige henvisninger til be-
stemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 765/2008/EF
Side
157
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
af 9. juli 2008 om kravene til akkreditering og markedsovervågning i for-
bindelse med markedsføring af produkter, som udgør den retlige ramme for
markedsovervågning af en række produkter (Forordning 765/2008/EF). Det
fremgår således af energimærkningsforordningens artikel 8, stk. 1, at artikel
16 til 29 i forordning 765/2008/EF, at den finder anvendelse på produkter,
der er omfattet af energimærkningsforordningen og relevante delegerede
retsakter.
Forordning 765/2008/EF fastsætter bl.a. krav til medlemsstaternes markeds-
overvågning, dvs. kontrollen af, om de produkter, der findes på markedet,
overholder de gældende EU-regler. Markedsovervågningen skal sikre, at der
for disse produkter er et højt beskyttelsesniveau i relation til samfundsinte-
resser, sundhed og sikkerhed generelt, forbrugerbeskyttelse samt miljøbe-
skyttelse. Markedsovervågningen sikrer dette ved, at produkter til skade for
brugernes sikkerhed og sundhed trækkes tilbage, forbydes eller kun gøres
tilgængelige på markedet med de nødvendige begrænsninger, og at offent-
ligheden, Europa-Kommissionen og de øvrige medlemsstater informeres
herom. Europa-Parlamentets og Rådets forordning 1020/2019/EU af 20.
juni 2019 om markedsovervågning og produktoverensstemmelse og om æn-
dring af direktiv 2004/42/EF og forordning nr. 765/2008/EF og nr.
305/2011/EU (Markedsovervågningsforordningen) afløser delvist forord-
ning 765/2008/EF bl.a. for så vidt angår de dele, der omhandler markeds-
overvågning. Det betyder bl.a., at kapitel 3 om markedsovervågning i for-
ordning 765/2008/EF ophæves, men at reglerne om f.eks. CE-mærkning
fortsat gælder efter forordning 765/2008/EF.
I produktenergimærkningsloven er der fastsat supplerende bestemmelser i
relation til forordning 765/2008/EF (benævnt som markedsovervågnings-
forordningen i bemærkningerne til den gældende produktenergimærknings-
lov, men benævnes for læsevenlighedens skyld i dette lovforslag som for-
ordning 765/2008/EF), herunder bestemmelser om kontrolmyndighedens
kontrolbeføjelser og kontrolforanstaltninger, jf. produktenergimærkningslo-
vens § 2, stk. 2 (supplerer artikel 21 i forordning 765/2008/EF), § 2, stk. 3
(supplerer artikel 19, stk. 1, 3. pkt. i forordning 765/2008/EF), § 3, stk. 3
(supplerer artikel 19, stk. 1, 1. pkt. i forordning 765/2008/EF), og § 4, stk. 1
(supplerer artikel 19, stk. 1, 2. afsnit, i forordning 765/2008/EF). Dette frem-
går af bemærkningerne til lovforslaget til produktenergimærkningsloven.
Det foreslås at ændre
§ 1, stk. 1,
i produktenergimærkningsloven, således at
det fremgår tydeligt, at produktenergimærkningsloven også supplerer mar-
kedsovervågningsforordningen.
Side
158
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
Markedsovervågningsforordningen finder direkte anvendelse i dansk ret,
men den kræver visse gennemførelsesforanstaltninger. Forordningen for-
pligter således medlemslandene til at sikre, at markedsovervågningsmyn-
dighederne har en række konkrete minimumsbeføjelser til rådighed. De fle-
ste af disse beføjelser findes allerede i produktenergimærkningsloven i dag,
mens enkelte enten er helt nye eller er skærpet i forhold til den eksisterende
regulering. Medlemslandende forpligtes desuden til at fastsætte sanktioner
for overtrædelse af forordningen.
Med bestemmelsen fastsættes de nødvendige supplerende bestemmelser i
produktenergimærkningsloven til energimærkningsforordningen, som kræ-
ves efter markedsovervågningsforordningen. Med lovforslaget sikres det
derfor, at bestemmelserne i markedsovervågningsforordningen efterleves
for så vidt angår energimærkningsforordningen, som er en af de EU-retsak-
ter, som omfattes af markedsovervågningsforordningen, jf. forordningens
artikel 2, stk. 1 og bilag 1.
Til nr. 4
Det følger af produktenergimærkningslovens § 2, stk. 1, at erhvervsministe-
ren, eller den ministeren bemyndiger hertil, fører tilsyn med, at energirela-
terede produkter er i overensstemmelse med de krav, der er fastsat i energi-
mærkningsforordningen, relevante delegerede retsakter og regler fastsat i
medfør af denne lov. Som udgangspunkt skal tilsynsmyndigheden anse et
produkt, for hvilket der foreligger et (energi) mærke, et produktdatablad og
teknisk dokumentation, for at være i overensstemmelse med de fastsatte
krav. Kontrolmyndigheden kan dog iværksætte en stikprøvekontrol af, om
kravene er opfyldt. Kontrollen kan iværksættes i forbindelse med, at det på-
gældende produkt bringes i omsætning eller senere. Beslutningen om at fo-
retage en kontrol kan træffes på grundlag af myndighedens egen vurdering,
meddelelser fra Europa-Kommissionen eller meddelelser fra andre med-
lemsstater.
Det foreslås, at der i
§ 2, stk. 1,
i produktenergimærkningsloven indsættes et
nyt punktum, hvorefter erhvervsministeren, eller den ministeren bemyndi-
ger hertil, endvidere fører kontrol med, at regler fastsat i energimærknings-
forordningen, delegerede retsakter, markedsovervågningsforordningen og
regler fastsat i medfør af denne lov, overholdes.
Markedsovervågningsforordningen fastlægger rammerne for kontrollen
med energimærkning og fastlægger bl.a., at der skal føres kontrol i et pas-
sende omfang, og hvilke foranstaltninger, der kan finde anvendelse ved til-
synet, herunder kontrol med dokumentation, fysisk kontrol og laboratorie-
undersøgelser samt adgang til erhvervsdrivendes lokaliteter og udtagning af
Side
159
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
passende stikprøver. Forordningen fastlægger endvidere, at der skal træffes
afgørelse om passende foranstaltninger ved overtrædelser.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har vurderet, at det er nødvendigt
at fastsætte supplerende bestemmelser, der skal sikre et effektivt dansk til-
syn i forhold til markedsovervågningsforordningen. Det foreslås derfor, at
bestemmelserne udfylder den ramme for kontrol, der er angivet med mar-
kedsovervågningsforordningen og supplerer forordningen. De supplerende
bestemmelser har til formål at gøre det klart for virksomhederne, hvad de
kan forvente i forbindelse med indgreb som tilsyn og kontrol. Dette er i
overensstemmelse med dansk retstradition.
Forslaget medfører, at der også vil kunne føres kontrol med overholdelse af
markedsovervågningsforordningen, herunder de pligter der følger heraf for
de erhvervsdrivende. Efter artikel 7, stk. 1, i markedsovervågningsforord-
ningen skal erhvervsdrivende samarbejde med markedsovervågningsmyn-
dighederne om tiltag, der kan eliminere eller begrænse risici forbundet med
produkter, som disse erhvervsdrivende har gjort tilgængelige på markedet.
Endvidere skal udbydere af informationssamfundstjenester efter artikel 7,
stk. 2, samarbejde med markedsovervågningsmyndighederne, på anmod-
ning af markedsovervågningsmyndighederne og i særlige tilfælde, med hen-
blik på at fremme ethvert tiltag, der træffes for at eliminere eller, hvis dette
ikke er muligt, begrænse risiciene forbundet med et produkt, der udbydes
eller var udbudt til salg online gennem deres tjenester.
Formålet med den foreslåede ændring er at supplere og tilpasse produkt-
energimærkningsloven til de nye regler fra markedsovervågningsforordnin-
gen. Kontrolbeføjelserne, som stammer fra forordningen, skrives bl.a. ind i
loven. De erhvervsdrivendes pligter skrives dog ikke direkte ind i produkt-
energimærkningsloven, idet den gældende lov alene gennemfører supple-
rende bestemmelser til energimærkningsforordningen og forordning
765/2008/EF, og den gengiver derfor ingen forpligtelser i loven. Pligterne
finder direkte anvendelse gennem forordningen, hvorfor det foreslås at ind-
sætte en bestemmelse, der fastsætter, at kontrolmyndigheden også fører
kontrol med overholdelse af reglerne, herunder de pligter der følger af mar-
kedsovervågningsforordningen.
Der henvises i øvrigt til de foreslåede § 5, 5 a, 5 b og 5 c i lovforslagets § 2,
nr. 9 og 10, der indeholder bestemmelser om, hvilke afgørelser kontrolmyn-
digheden bl.a. kan træffe over for de erhvervsdrivende, der ikke overholder
pligterne i artikel 7, stk. 1 og 2.
Side
160
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
Til nr. 5
Det følger af produktenergimærkningslovens § 2, stk. 3, at leverandøren ef-
ter anmodning skal give alle oplysninger, som er nødvendige for varetagel-
sen af tilsynsmyndighedens tilsyn efter stk. 1. Oplysningspligten gælder
også, når det skal afgøres, om et energirelateret produkt er omfattet af regler
fastsat i medfør af energimærkningsforordningen eller en delegeret retsakt.
Oplysningsforpligtelsen gælder for en leverandør som defineret i energi-
mærkningsforordningens artikel 2, nr. 14, dvs. en producent i EU, den be-
myndigede repræsentant for en producent, der ikke er etableret i EU, eller
en importør, der bringer et produkt i omsætning på EU-markedet. En pro-
ducent er efter energimærkningsforordningens artikel 2, nr. 10, defineret
som en fysisk eller juridisk person, som fremstiller et produkt eller får et
sådant produkt konstrueret eller fremstillet og markedsfører dette produkt
under sit navn eller varemærke, og er identisk med udtrykket og definitionen
af en fabrikant i markedsovervågningsforordningens artikel 3, nr. 8. Defini-
tionerne af en bemyndiget repræsentant og importør er efter begge forord-
ninger ligeledes identiske.
Det følger af bestemmelsen, at leverandøren efter anmodning skal give alle
oplysninger, som er nødvendige for varetagelsen af kontrolmyndighedens
kontrol efter stk. 1. Herunder kan kontrolmyndigheden kræve indsendt do-
kumentation i form af mærker, datablade og salgs- eller reklamemateriale.
Oplysningerne kan endvidere blandt andet omfatte hvor mange eksemplarer
af et produkt, der er bragt i omsætning på det danske marked. Oplysningerne
skal indsendes elektronisk inden for en nærmere fastsat frist.
Bestemmelsen supplerer forordning 765/2008/EF artikel 19, stk. 1, 2. og 3.
pkt., hvorefter markedsovervågningsmyndighederne kan forlange, at de er-
hvervsdrivende fremlægger det dokumentationsmateriale og de oplysnin-
ger, som myndighederne anser for nødvendige for, at de kan udføre deres
opgaver. Forordning 765/2008/EF er blevet afløst af markedsovervågnings-
forordningen , som trådte i kraft 15. juli 2020 og finder anvendelse fra den
16. juli 2021, jf. forordningens Artikel 44. Det følger af sammenligningsta-
bellen i bilag 3 i forordning 765/2008/EF, at artikel 19, stk. 1. svarer til ar-
tikel 11, stk. 3 og 5, og artikel 14, stk. 4, litra a), b), e) og j), i markedsover-
vågningsforordningen.
Det foreslås i
§ 2, stk. 3,
at leverandøren efter anmodning fra kontrolmyn-
digheden skal give alle oplysninger, som er nødvendige for varetagelsen af
kontrolmyndighedens kontrol efter stk. 1, herunder relevante dokumenter,
tekniske specifikationer, data, oplysninger om overensstemmelse og tekni-
ske aspekter ved produktet, oplysninger om mængder af energirelaterede
Side
161
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
produkter på markedet og om andre produktmodeller, der har de samme tek-
niske egenskaber som det pågældende energirelaterede produkt, oplysnin-
ger, der er nødvendige for at kunne fastslå ejerskabet til en onlinegrænse-
flade m.v.
Kontrolmyndigheden vil efter den foreslåede bestemmelse kunne kræve op-
lysninger, som er til brug for kontrol og afgørelser. Det kan f.eks. være, at
kontrolmyndigheden har brug for at få tilsendt en kopi af mærker, datablade
og salgs- eller reklamemateriale. Oplysningerne kan endvidere blandt andet
omfatte, hvor mange eksemplarer af et produkt, der er bragt i omsætning på
det danske marked og om andre produktmodeller, der har de samme tekni-
ske egenskaber som det pågældende energirelaterede produkt. Der kan dog
også være tale om anden dokumentation såsom toldpapirer eller afgørelser
fra andre landes markedsovervågningsmyndigheder. Der kan også være tale
om andre relevante dokumenter, tekniske specifikationer, data eller oplys-
ninger om overensstemmelse og tekniske aspekter af energirelaterede pro-
dukter, herunder adgang til indlejret software i det omfang en sådan adgang
er nødvendig for at vurdere produktets overensstemmelse med kravene i
energimærkningsforordningen eller en delegeret retsakt eller regler fastsat i
medfør af loven. Oplysningerne vil kunne indhentes uanset form eller for-
mat og uanset lagringsmedium eller det sted, hvor sådanne dokumenter, tek-
niske specifikationer, data eller oplysninger er lagret. Kontrolmyndigheden
vil endvidere have mulighed for at tage eller få kopier heraf.
Som noget nyt omfattes også adgang til at få en kopi af den bemyndigede
repræsentants fuldmagt og endvidere også oplysninger, der er nødvendige
for at kunne fastslå ejerskabet til en onlinegrænseflade, når de pågældende
oplysninger har relation til undersøgelsens genstand.
En onlinegrænseflade defineres efter markedsovervågningsforordningens
definition i artikel 3, nr. 14, som enhver form for software, herunder et web-
sted, dele af et websted eller en applikation, der drives af eller på vegne af
en erhvervsdrivende, og som giver slutbrugere adgang til den erhvervsdriv-
endes produkter. Det kan særligt være hjemmesider og applikationer til mo-
biltelefoner, tablets og computere, men dette kan dog ændre sig i takt med,
at der kommer nye løsninger på markedet.
Den foreslåede bestemmelse supplerer markedsovervågningsforordningens
artikel 5, stk. 2, og artikel 14, stk. 4, a) - c).
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med produktenergimærkningslovens
§ 2, stk. 4, og lovforslagets § 2, nr. 5, hvor kontrolmyndigheden kan ind-
hente visse oplysninger hos en forhandler.
Side
162
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
Formålet med indsættelsen er at inkludere de nye oplysninger, som kontrol-
myndigheden efter markedsovervågningsforordningen har beføjelser til at
kræve.
Den foreslåede bestemmelse understreger hermed leverandørens oplys-
ningspligt.
Det er i bestemmelsen blandt andet understreget, at kontrolmyndigheden vil
have mulighed for at pålægge leverandøren at fremlægge de relevante op-
lysninger, der er nødvendige for at kunne fastslå ejerskabet til en online-
grænseflade, når de pågældende oplysninger har relation til det energirela-
terede produkt, som det er nødvendigt at indhente oplysninger om. Dette
skyldes, at stadig flere energirelaterede produkter sælges online, og der kan
derfor være behov for i sidste ende at sikre, at energirelaterede produkter,
som ikke overholder kravene i reglerne om energimærkning, ikke længere
sælges eller stilles rådighed på anden måde gennem den pågældende onli-
negrænseflade. Kontrolmyndigheden vil i medfør af de foreslåede § 5 b og
§ 5 c kunne påbyde ejere af en onlinegrænseflade at ændre eller fjerne ind-
hold, ligesom onlinegrænsefladen i sidste ende vil kunne blokeres.
Det er ikke hensigten at pålægge de forpligtede unødige administrative byr-
der, og kontrolmyndigheden vil ikke kunne anmode om oplysninger fra en
leverandør, som går videre end det, leverandøren efter de gældende regler
om energimærkning og lovforslaget er forpligtet til eller kan forventes at
være i besiddelse af.
Kontrolmyndighedens eventuelle offentliggørelse af oplysninger og materi-
ale, som kontrolmyndigheden har modtaget, vil til enhver tid være begræn-
set af de almindelige regler om tavshedspligt for virke i offentlig tjeneste.
Oplysningerne efter stk. 3 skal gives inden for grænserne af retssikkerheds-
loven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1121 af 12. november 2019 om retssikker-
hed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligt.
Ved at indsætte, at oplysningerne kan kræves ved anmodning, understreges
det, at anvendelsen af den foreslåede bestemmelse begrænses i overensstem-
melse med almindelige forvaltningsretlige principper således, at der kun vil
blive krævet oplysninger i nødvendigt omfang. Det følger af § 10, stk. 1, i
lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og op-
lysningspligter med senere ændringer (retssikkerhedsloven), at har kontrol-
myndigheden en konkret mistanke om, at en juridisk person har begået en
overtrædelse af lovforslaget, der kan medføre straf, kan den foreslåede be-
stemmelse ikke anvendes til at kræve, at den pågældende fremlægger oplys-
ninger eller foretager undersøgelser, medmindre det kan udelukkes, at de
oplysninger, som søges tilvejebragt, kan have betydning for bedømmelsen
Side
163
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
af den formodede overtrædelse. En mistænkt må ikke pålægges at give op-
lysninger om, at vedkommende har begået noget strafbart. Kontrolmyndig-
heden må i disse tilfælde overlade sagen til politiets efterforskning.
Bestemmelsen sikrer, at kontrolmyndigheden kan få de nødvendige oplys-
ninger til udførelse af kontrolarbejdet.
Der kan straffes for manglende overholdelse af oplysningsforpligtelsen i §
2, stk. 3, jf. lovforslagets § 2, nr. 14.
Til nr. 6
Det følger af produktenergimærkningslovens § 2, stk. 4, at forhandlere efter
anmodning skal give tilsynsmyndigheden oplysninger om, hvorfra denne
har erhvervet et energirelateret produkt. Derved får tilsynsmyndigheden
mulighed for at fastslå, hvem der er leverandør eller importør af produktet.
En forhandler defineres efter energimærkningsforordningens artikel 3, nr.
13, som en detailhandler eller anden fysisk eller juridisk person, som udby-
der til salg, udlejer, sælger på afbetaling eller udstiller produkter til kunder
eller installatører som led i erhvervsvirksomhed, mod eller uden vederlag.
Udtrykket og definitionen af en forhandler skal forstås i overensstemmelse
med en erhvervsdrivende i henhold til markedsovervågningsforordningens
artikel 3, nr. 13, hvorefter en erhvervsdrivende defineres som fabrikanten,
den bemyndigede repræsentant, importøren, distributøren, udbyderen af di-
stributionstjenester eller enhver anden fysisk eller juridisk person, der har
forpligtelser i forbindelse med fremstillingen af produkter, tilgængeliggø-
relsen på markedet eller ibrugtagningen af dem i overensstemmelse med den
relevante EU- harmoniseringslovgivning. Det følger af markedsovervåg-
ningsforordningens præambel nr. 14, at moderne forsyningskæder omfatter
en bred vifte af erhvervsdrivende, som alle bør gøres til genstand for hånd-
hævelsen af EU-harmoniseringslovgivningen, samtidig med at der tages be-
hørigt hensyn til deres respektive rolle i forsyningskæden, og i hvilket om-
fang de bidrager til at gøre produkter tilgængelige på EU-markedet. Det er
derfor nødvendigt at anvende denne forordning på erhvervsdrivende, der er
direkte berørt af EU-harmoniseringslovgivningen, jf. listen i bilag I til denne
forordning, såsom producenten af en artikel og leverandøren eller forhand-
leren som defineret i energimærkningsforordningen.
Det foreslås at ændre formuleringen i produktenergimærkningslovens
§ 2,
stk. 4,
ved at indsætte, at kontrolmyndigheden over for forhandleren, udover
oplysninger om, hvorfra denne har erhvervet et energirelateret produkt, at
få forelagt relevante dokumenter, tekniske specifikationer, data eller oplys-
ninger om overensstemmelse og tekniske aspekter af produktet, herunder
adgang til indlejret software ved de tekniske aspekter ved et produkt, i det
Side
164
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
omfang en sådan adgang er nødvendigt for at vurdere produktets overens-
stemmelse med reglerne om energimærkning, uanset form eller format og
uanset lagringsmedium eller det sted, hvor sådanne dokumenter, tekniske
specifikationer, data eller oplysninger er lagret, og at tage eller få kopier
deraf.
Som noget nyt omfattes også oplysninger om mængder af energirelaterede
produkter på markedet og om andre produktmodeller, der har de samme tek-
niske egenskaber som det pågældende energirelaterede produkt samt oplys-
ninger, der er nødvendige for at kunne fastslå ejerskabet til en onlinegræn-
seflade, når de pågældende oplysninger har relation til undersøgelsens gen-
stand. En onlinegrænseflade defineres efter markedsovervågningsforord-
ningens definition i artikel 3, nr. 14, som enhver form for software, herunder
et websted, dele af et websted eller en applikation, der drives af eller på
vegne af en erhvervsdrivende, og som giver slutbrugere adgang til den er-
hvervsdrivendes produkter. Det kan særligt være hjemmesider og applikati-
oner til mobiltelefoner, tablets og computere, men dette kan dog ændre sig
i takt med, at der kommer nye løsninger på markedet.
Den foreslåede bestemmelse supplerer markedsovervågningsforordningens
artikel 14, stk. 4, a) - c).
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med produktenergimærkningslovens
§ 2, stk. 3, og lovforslagets § 2, nr. 4, og der henvises i øvrigt til de specielle
bemærkninger til denne bestemmelse.
Formålet med indsættelsen er at inkludere de nye oplysninger, som kontrol-
myndigheden efter markedsovervågningsforordningen har beføjelser til at
kræve.
Den foreslåede bestemmelse understreger hermed, at den forpligtede efter §
2, stk. 4, ikke længere kun vil have pligt til at give oplysninger om, hvorfra
denne har erhvervet et energirelateret produkt til kontrolmyndigheden, men
ligeledes andre relevante oplysninger som følger af den foreslåede bestem-
melse så som oplysninger om mængder af energirelaterede produkter på
markedet og om andre produktmodeller, der har de samme tekniske egen-
skaber som det pågældende energirelaterede produkt. Det er i bestemmelsen
blandt andet understreget, at kontrolmyndigheden har mulighed for at på-
lægge forhandleren at fremlægge de relevante oplysninger, der er nødven-
dige for at kunne fastslå ejerskabet til en onlinegrænseflade, når de pågæl-
dende oplysninger har relation til det energirelaterede produkt, som det er
nødvendigt at indhente oplysninger om. Dette skyldes, at stadig flere ener-
girelaterede produkter sælges online, og der kan derfor være behov for i
Side
165
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
sidste ende at sikre, at energirelaterede produkter, som ikke overholder kra-
vene i reglerne om energimærkning, ikke længere sælges eller stilles til rå-
dighed på anden måde gennem den pågældende onlinegrænseflade. Kon-
trolmyndigheden kan i medfør af de foreslåede § 5 b og § 5 c påbyde ejere
af en onlinegrænseflade at ændre eller fjerne indhold, ligesom onlinegræn-
sefladen i sidste ende kan blokeres.
Det er ikke hensigten at pålægge de forpligtede erhvervsdrivende efter § 2,
stk. 4, unødige administrative byrder, og kontrolmyndigheden vil ikke
kunne anmode om oplysninger fra en forhandler, som går videre end det,
forhandleren efter de gældende regler om energimærkning og lovforslaget
er forpligtet til eller kan forventes at være i besiddelse af.
Kontrolmyndighedens eventuelle offentliggørelse af oplysninger og materi-
ale, som kontrolmyndigheden har modtaget, vil til enhver tid være begræn-
set af de almindelige regler om tavshedspligt for virke i offentlig tjeneste.
Oplysningerne efter stk. 4 skal gives inden for grænserne af retssikkerheds-
loven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1121 af 12. november 2019 om retssikker-
hed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligt.
Ved at indsætte, at oplysningerne kan kræves ved anmodning, understreges
det, at anvendelsen af den foreslåede bestemmelse begrænses i overensstem-
melse med almindelige forvaltningsretlige principper således, at der kun vil
blive krævet oplysninger i nødvendigt omfang. Det følger af § 10, stk. 1, i
lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og op-
lysningspligter med senere ændringer (retssikkerhedsloven), at har kontrol-
myndigheden en konkret mistanke om, at en juridisk person har begået en
overtrædelse af lovforslaget, der kan medføre straf, kan den foreslåede be-
stemmelse ikke anvendes til at kræve, at den pågældende fremlægger oplys-
ninger eller foretager undersøgelser, medmindre det kan udelukkes, at de
oplysninger, som søges tilvejebragt, kan have betydning for bedømmelsen
af den formodede overtrædelse. En mistænkt må ikke pålægges at give op-
lysninger om, at vedkommende har begået noget strafbart. Kontrolmyndig-
heden må i disse tilfælde overlade sagen til politiets efterforskning.
Bestemmelsen sikrer, at kontrolmyndigheden kan få de nødvendige oplys-
ninger til udførelse af kontrolarbejdet.
Der kan straffes for manglende overholdelse af oplysningsforpligtelsen i §
2, stk. 4, jf. lovforslagets § 2, nr. 14.
Til nr. 7
Produktenergimærkningsloven indeholder ikke i dag en bestemmelse, der
giver kontrolmyndigheden hjemmel til i kontroløjemed at indsamle, be-
Side
166
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
handle og foretage samkøring af data fra offentlige myndigheder og fra of-
fentligt tilgængelige kilder, hvorfor det foreslås, at indføre en bestemmelse
som giver kontrolmyndigheden denne hjemmel.
Med den foreslåede
§ 2 a, stk. 1,
kan kontrolmyndigheden i kontroløjemed
indsamle og behandle, herunder samkøre, oplysninger fra andre offentlige
myndigheder og fra offentligt tilgængelige kilder.
Behovet for bestemmelsen i stk. 1 begrundes i, at kontrolmyndigheden ved
hjælp af indsamling og behandling af data vil kunne lette udførelsen af kon-
trollerne. Bestemmelsen vil alene kunne anvendes i det omfang, at indsam-
ling og behandling er relevant og proportionalt i forhold til kontrolmyndig-
hedens kontrolopgaver. Det er hensigten med bestemmelsen, at der vil være
tale om indsamling og behandling af oplysninger vedrørende virksomheder
eller ikke-følsomme oplysninger om enkeltmandsvirksomheder. Bestem-
melsen er dog ikke begrænset hertil og kan således omfatte enhver type af
oplysning.
Kontrolmyndigheden vil med bestemmelsen i stk. 1 kunne foretage samkø-
ring i kontroløjemed, blandt andet som udgangspunkt for risikobaseret kon-
trol. Bestemmelsen vil kunne anvendes til at indsamle, behandle og samkøre
offentligt eller ikke-offentligt tilgængelige oplysninger fra andre offentlige
myndigheder eller oplysninger fra offentligt tilgængelige kilder. Der kan
være tale om oplysninger fra andre myndigheder, såsom oplysninger fra Det
Centrale Virksomhedsregister (CVR). Der kan ligeledes være tale om op-
lysninger fra udenlandske myndigheder, f.eks. i forbindelse med koordine-
rede markedsovervågningsindsatser på tværs af EU-medlemsstater.
Dette vil bidrage til at kvalificere risikobilledet, så kontrolmyndigheden bli-
ver i stand til mere præcist at vurdere, hvilke kontrolforanstaltninger der vil
være mest effektive og proportionale på et givent område. Formålet er såle-
des en mere effektiv og proportional kontrol, på hvilket grundlag kontrol-
myndigheden kan vurdere, hvilke kontrolforanstaltninger der er mest hen-
sigtsmæssige at anvende. Hermed vil der kunne opnås en yderligere kvali-
ficering af den proportionalitetsvurdering, der skal foretages af kontrolmyn-
digheden med henblik på at sikre, at det proportionale middel anvendes i
udførelsen af kontrollen.
Som eksempel herpå kan nævnes den situation, at kontrolmyndigheden har
oplysninger om risikoen ved et bestemt produkt, men hvor det er uvist, hvor
tilgængeligt det pågældende produkt er på det danske marked. I en sådan
situation vil oplysninger fra told- og skatteforvaltningen om antallet af er-
hvervsmæssigt importerede varer kunne være med til at præcisere kontrol-
myndighedens risikovurdering.
Side
167
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
Indhentelse, behandling og samkøring af eventuelle personoplysninger (en-
keltmandsvirksomheder) vil ske under hensyntagen til de særlige regler i
databeskyttelseslovgivningen om registersamkøring og sammenstilling i
kontroløjemed, herunder reglerne om sikkerhedsforanstaltninger og log-
ning. Det bemærkes i den forbindelse, at kontrolmyndigheden kan behandle
personoplysninger efter databeskyttelseslovens § 6, stk. 1, jf. artikel 6, stk.
1, litra e i databeskyttelsesforordningen.
Produktenergimærkningsloven indeholder ikke i dag en bestemmelse, der
giver kontrolmyndigheden hjemmel til i kontroløjemed at behandle og fore-
tage samkøring af øvrig data ud over det i stk. nævnte, som kontrolmyndig-
heden er i besiddelse af, hvorfor det foreslås, at indføre en bestemmelse som
giver kontrolmyndigheden denne hjemmel.
Med den foreslåede § 2 a,
stk. 2,
kan kontrolmyndigheden i kontroløjemed
behandle, herunder samkøre, oplysninger, som myndigheden ud over de til-
fælde der er nævnt i stk. 1, er i besiddelse af. Det kan eksempelvis være
oplysninger, som leverandører og forhandlere har indberettet til kontrol-
myndigheden som følge af eventuelle indberetningspligter i lovgivning, el-
ler det kan være kontrolsager, hvor kontrolmyndigheden har indsamlet op-
lysninger fra disse. Reglen vil blive anvendt til at udnytte kontrolmyndighe-
dens eksisterende oplysninger til at styrke myndighedens kontrol og mar-
kedsovervågning også på tværs af kontrolmyndighedens områder. Det vur-
deres primært at være nødvendigt at anvende oplysningerne i kontroløje-
med, hvorfor bestemmelsen er begrænset hertil.
Produktenergimærkningsloven indeholder ikke i dag en bestemmelse, der
giver kontrolmyndigheden hjemmel til i kontroløjemed at indsamle, be-
handle og foretage samkøring af ikke-offentligt tilgængelig data fra offent-
lige og private aktører, hvorfor det foreslås, at indføre en bestemmelse som
giver kontrolmyndigheden denne hjemmel.
Med den foreslåede § 2 a,
stk. 3,
kan kontrolmyndigheden i kontroløjemed
indsamle og behandle, herunder samkøre, ikke-offentligt tilgængelige op-
lysninger fra offentlige og private virksomheder og erhvervs- eller forbru-
gerorganisationer.
Baggrunden for bestemmelsen er, at kontrolindsatsen primært skal rettes
derhen, hvor regelefterlevelsen er lavest, eller hvor risikoen er størst. Kon-
trolmyndigheden har derfor behov for, at der kan indhentes data, som f.eks.
kan indgå i risikomodeller til brug for planlægning af en effektiv markeds-
overvågning.
Side
168
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
Bestemmelsen sikrer således en klar hjemmel til, at der fra offentlige og
private virksomheder, erhvervs- eller forbrugerorganisationer vil kunne ind-
hentes og samkøres ikke-offentligt tilgængelige oplysninger, herunder også
fra udenlandske aktører. Der kan eksempelvis være tale om oplysninger fra
administratoren af danske internetdomæner om registranter og fuldmagtsha-
vere til danske domæner fra DK Hostmaster.
Det foreslås, at muligheden for at indhente og samkøre ikke-offentligt til-
gængelige oplysninger alene vil skulle kunne anvendes i de tilfælde, hvor
det har sammenhæng med myndighedens kontrolopgaver. En samkøring af
oplysninger vil ske under hensyntagen til de særlige regler i databeskyttel-
seslovgivningen.
Bestemmelsen begrænses samtidig af bestemmelserne om retten til ikke at
inkriminere sig selv m.v., som følger af § 10 i retssikkerhedsloven.
Endelig sker indsamlingen og samkøringen af data under hensyntagen til
forvaltningslovens § 32 om forbuddet mod, at den, der virker inden for den
offentlige forvaltning, skaffer sig fortrolige oplysninger, som ikke er af be-
tydning for udførelsen af den pågældendes arbejde.
Til nr. 8
§ 3 i produktenergimærkningsloven indeholder bestemmelser om udtagelse,
måling, produktprøvning, kontrol m.v.
Ifølge § 3, stk. 1, skal leverandøren efter anmodning fra tilsynsmyndigheden
udføre måling og produktprøvning af, om leverandørens energirelaterede
produkter overholder kravene i energimærkningsforordningen, delegerede
retsakter og regler fastsat i medfør af loven. Efter lovens § 3, stk. 2, skal
leverandøren efter anmodning fra tilsynsmyndigheden lade energirelaterede
produkter udtage til måling, produktprøvning og kontrol af en sagkyndig
virksomhed eller godkendt institution som nævnt i § 7, stk. 2. Efter lovens
§ 3, stk. 3, skal leverandøren efter anmodning fra tilsynsmyndigheden ind-
levere energirelaterede produkter til et anvist prøvningssted eller lade pro-
dukterne afprøve på fremstillings-, installations- eller salgsstedet eller andet
relevant sted. Fleksibiliteten med hensyn til prøvningsstedet er begrundet i
ønsket om at begrænse de omkostninger, der er forbundet med produktprøv-
ningen for både leverandøren og tilsynsmyndigheden.
Kontrolforanstaltningerne som nævnt i stk. 1-3 supplerer markedsovervåg-
ningsforordningens artikel 19, stk. 1, 1. pkt., jf., § 11, stk. 3, i den nye mar-
kedsovervågningsforordning, jf. sammenligningstabellen i bilag III, hvoraf
det fremgår, at det påhviler markedsovervågningsmyndighederne i passende
Side
169
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
omfang at kontrollere produkternes egenskaber og basere kontrollen på do-
kumentation og om nødvendigt på fysisk kontrol og laboratorieundersøgel-
ser.
I lovforslaget anvendes terminologien ”kontrolmyndighed” som svarer til
forordningens ”markedsovervågningsmyndighed”, idet det findes mest hen-
sigtsmæssigt at anvende samme terminologi som Sikkerhedsstyrelsen i de-
res lov nr. 799 af 9. juni 2020 om produkter og markedsovervågning.
Efter produktenergimærkningslovens § 3, stk. 4 skal leverandøren afholde
udgifterne ved udtagelse, måling, produktprøvning og kontrol i tilfælde af
manglende overholdelse af energimærkningsforordningen, delegerede rets-
akter eller regler fastsat i medfør af loven. Det følger af energimærknings-
forordningens artikel 8, stk. 5, at markedsovervågningsmyndighederne i til-
fælde af manglende overholdelse af markedsovervågningsforordningen el-
ler af de relevante delegerede retsakter har ret til at pålægge leverandøren at
dække omkostningerne til dokumentkontrol og fysisk produktprøvning. Det
følger endvidere af markedsovervågningsforordningens artikel 15, at med-
lemsstaterne kan tillade deres markedsovervågningsmyndigheder at op-
kræve alle omkostninger ved deres aktiviteter fra den relevante erhvervsdri-
vende for så vidt angår tilfælde af manglende overensstemmelse. De om-
handlede omkostninger kan omfatte omkostninger ved prøvning, omkost-
ninger ved foranstaltninger truffet i henhold til artikel 28, stk. 1 og 2, om-
kostninger ved oplagring og omkostninger ved aktiviteter i forbindelse med
produkter, der konstateres ikke at overholde de gældende regler, og som er
genstand for korrigerende tiltag, inden de overgår til fri omsætning eller
bringes i omsætning. Stk. 4 supplerer bestemmelsen i energimærkningsfor-
ordningen ved at præcisere, at efter dansk ret er det udgangspunktet, at le-
verandøren vil blive pålagt at dække de nævnte omkostninger. Udtager til-
synsmyndigheden eksemplarer hos forhandlere med henblik på måling og
kontrol, skal leverandøren af det pågældende produkt afholde alle udgifter
herved. Forpligtelsen til at dække udgifterne gælder dog ikke, hvis den ud-
førte måling og kontrol af de pågældende produkter viser, at den ansvarliges
oplysninger er korrekte. I disse tilfælde afholder tilsynsmyndigheden kon-
trolomkostningerne. Leverandøren skal dog i alle tilfælde uden betaling
stille eksemplarer af produkter til rådighed for tilsynsmyndigheden med
henblik på måling og kontrol samt dække transportudgifter, der er forbundet
herved.
Efter produktenergimærkningslovens § 3, stk. 5, bemyndiges ministeren til
at fastsætte nærmere regler om opgørelsen af de udgifter, leverandøren skal
afholde i forbindelse med udtagelse, måling produktprøvning og kontrol, jf.
stk. 4. Ved opgørelse af udgifterne medtages det tidsforbrug, der er medgået
Side
170
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
til den udførte kontrol, samt det administrative arbejde i forbindelse med
kontrollen.
Efter produktenergimærkningslovens § 3, stk. 6, kan energi-, forsynings- og
klimaministeren fastsætte regler om kontrol af energimærkning af energire-
laterede produkter, som sælges ved fjernsalg, herunder salg via internettet.
Bestemmelsen bemyndiger ministeren til at fastsætte regler for kontrollen
af annoncer og af salgsmateriale, som anvendes ved salg over internettet. En
forhandlers overholdelse eller manglende overholdelse af de krav, som på-
hviler denne, kan være vanskeligere at dokumentere, bl.a. ved salg over in-
ternettet. Der kan derfor vise sig at være behov for at fastsætte regler, som
fastlægger, hvordan overtrædelse af forhandlerens forpligtelser dokumente-
res.
Bemyndigelsesbestemmelserne i § 3, stk. 5 og 6, er udmøntet i bekendtgø-
relse nr. 808 af 5. august 2019 om tilsyn af energimærkning af energirelate-
rede produkter.
Det foreslås at indsætte et nyt
§ 3, stk. 3.
efter stk. 2, om at kontrolmyndig-
heden som led i sin kontrol med overholdelsen af kravene i energimærk-
ningsforordningen, delegerede retsakter og regler fastsat i medfør af loven,
jf. § 2, stk. 1, kan udtage ethvert energirelateret produkt, herunder ved brug
af skjult identitet.
Efter den gældende retstilstand har tilsynsmyndigheden i forvejen hjemmel
til at udtage produkter til kontrol i medfør af bestemmelserne i § 3, stk. 1-3.
Den foreslåede § 3, stk. 3, giver dog kontrolmyndigheden hjemmel til at
udtage ethvert energirelateret produkt til kontrol ved brug af skjult identitet.
Med den foreslåede stk. 3 sikres det, at kontrolmyndigheden har mulighed
for at udtage produkter og udføre kontrol under skjult identitet, med henblik
på at kunne vurdere, om et produkt er i overensstemmelse med energimærk-
ningsreglerne, og skal derfor ses i sammenhæng med de øvrige bestemmel-
ser i produktenergimærkningslovens § 3, stk. 1-4, der herefter bliver stk. 1-
7, samt de bestemmelser i bekendtgørelse nr. 808 af 5. august 2019 om tilsyn
af energimærkning af energirelaterede produkter, som udmønter bemyndi-
gelserne. Med ændringen tilsigtes derfor ikke at ændre den gældende rets-
tilstand, men blot at kontrolmyndigheden fremadrettet også kan udtage pro-
dukter og udføre kontrol under skjult identitet. Bestemmelsen supplerer ar-
tikel 8, stk. 1 i energimærkningsforordningen, der henviser til, at artikel 16
til 29 i forordning 765/2008/EF finder anvendelse på produkter, der er om-
fattet af denne artikel, og de nye beføjelser i artikel 14, stk. 4, litra j, i mar-
kedsovervågningsforordningen.
Side
171
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
Den foreslåede ændring vil medføre, at erhvervsdrivende, der sælger ulov-
lige produkter online, ikke vil kunne omgå kontrol ved kontrolmyndighe-
dens udtagning af produkter. Forsyningskæderne har ændret sig væsentligt
og den stigende nethandel har ført til, at det er blevet sværere at udtage pro-
dukter til kontrol. I dag bestemmer kontrolmyndigheden, hvilket produkt
der udtages, når udtagningen foregår i en fysisk butik, hvorimod webbutik-
ken bestemmer hvilket produkt, der udtages i webbutikken. Med henblik på
at sikre lige konkurrence mellem fysiske butikker og webbutikker foreslås
det, at kontrolmyndigheden kan gøre brug af skjult identitet. Dette sikrer
samtidig, at kontrolmyndigheden ikke modtager særligt gode produkter, så-
kaldte golden samples eller får besked om, at produktet er udsolgt, selvom
det måske ikke er tilfældet.
Med skjult identitet menes situationer, hvor myndigheden køber et produkt
uden at give sig til kende eller identificere sig som kontrolmyndighed i for-
bindelse med købet. Kontrolmyndigheden kan skjule sin identitet på for-
skellige måder. Det kan eksempelvis ske ved at foretage køb af produkter i
en medarbejders navn, ved brug af et særligt kreditkort til formålet, ved op-
givelse af en anden mailadresse end kontrolmyndighedens sædvanlige eller
ved at få sendt produktet til en anden adresse end kontrolmyndighedens of-
ficielle postadresse. Der kan også være tale om en kombination af flere for-
skellige tiltag. Målet er, at kontrolmyndigheden i købssituationen ligestilles
med enhver anden aftager af det pågældende produkt.
Ved anvendelse af skjult identitet vil kontrolmedarbejderen kunne agere
som en almindelig kunde i butikken og vil således ikke påkalde sig særlig
opmærksomhed. I sådanne tilfælde vil anvendelse af skjult identitet kunne
virke ressourcebesparende, da alternativet vil være, at der sendes flere kon-
trolmedarbejdere ud til stedet eller at der anmodes om assistance fra politiet.
Når en vare er udtaget til kontrol under skjult identitet, vil sagsbehandlingen
fortsætte på samme måde som ved varer udtaget, hvor den tilsynsførende
har givet sig til kende ved udtagelsen.
Udtagningen af produkter kan umiddelbart ske fra offentligt tilgængelige
lokaliteter eller fra webbutikker. Udtagning fra ikke-offentligt tilgængelige
lokaliteter kræver særskilt hjemmel. Der henvises til bemærkningerne til
den foreslåede § 4, jf. lovforslagets § 2, nr. 9.
Kontrolmyndigheden har ejendomsretten til udtagne produkter. Den er-
hvervsdrivende kan dog få produktet udleveret efter endt sagsbehandling,
hvis denne måtte ønske dette, og hvis der ikke er noget til hinder for en
udlevering. I vurderingen skal der bl.a. tages hensyn til, om produktet efter
test er defekt eller farligt, eller om kontrolmyndigheden er nødt til at beholde
produktet af bevismæssige hensyn. Kontrolmyndigheden udtager kun de
Side
172
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
produkter, som er nødvendige for en effektiv kontrol. Det er ikke en forud-
sætning for, at et produkt kan udtages, at kontrolmyndigheden har en kon-
kret mistanke om, at produktet ikke er i overensstemmelse med reglerne.
Formålet med bestemmelsen er at tage højde for webbutikker og handels-
platforme, som udgør en voksende del af den samlede handel, og som sam-
tidig ikke har et offentligt tilgængeligt salgslokale, hvor kontrolmyndighe-
den kan udtage et produkt.
Bestemmelsen finder således anvendelse over for både internetbaserede
virksomheder og fysiske butikker, og gør det således muligt at anmode såvel
webbutikker som fysiske butikker om at indsende produkter til kontrol med
skjult identitet.
Indsættelsen af den foreslåede bestemmelse medfører, at stk. 3-6 bliver til
stk. 4 til 7.
Til nr. 9
Det foreslås at ændre underoverskriften i kapitel 2 fra ”Adgang til erhvervs-
lokaler” til ”Adgang til lokaliteter og transportmidler”.
Kapitel 2 indeholder produktenergilovens bestemmelser, om tilsyn og kon-
trol m.v., herunder hvilke muligheder tilsynsmyndigheden, herunder Sik-
kerhedsstyrelsen, som er tilsynsmyndighed på området, har for at gennem-
føre et tilsyn hos leverandører og forhandlere. Endvidere indeholder kapitel
2 bestemmelser om muligheden for at udtage produkter til kontrol, adgang
til erhvervslokaler, og hvilke afgørelser der kan træffes ved manglende over-
holdelse af kravene i loven.
Kapitlet vil fortsat indeholde den samme type bestemmelser.
Forslaget til ændringen af underoverskriftens ordlyd sker på baggrund af
den foreslåede
§ 4,
jf. lovforslagets § 2, nr. 9, hvor det ikke længere kun er
muligt at få adgang til erhvervslokaler men ligeledes også transportmidler.
Underoverskriften dækker kun den foreslåede § 4, hvorfor en ændring af
underoverskriften vil være mere sigende for, hvad bestemmelsen omhand-
ler.
Det foreslås i § 4,
stk. 1,
at kontrolmyndigheden til enhver tid mod behørig
legitimation og uden retskendelse har adgang til alle erhvervsmæssige loka-
liteter og transportmidler, hvor der kan findes energirelaterede produkter,
som er omfattet af denne lovs anvendelsesområde med henblik på at kunne
Side
173
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
udtage energirelaterede produkter til måling og kontrol af, at disse er i over-
ensstemmelse med krav i regler fastsat i medfør af loven eller en gennem-
førelsesforanstaltning.
Tilsynsmyndigheden har efter produktenergimærkningslovens § 4, stk. 1,
adgang til leverandørers og forhandleres erhvervslokaler med henblik på
kontrol af energirelaterede produkters overholdelse af reglerne om energi-
mærkning. Bestemmelsen supplerer markedsovervågningsforordningens ar-
tikel 19, stk. 1, 2. afsnit, hvorefter tilsynsmyndigheden om nødvendigt kan
forlange at få adgang til de erhvervsdrivendes lokaliteter og til at tage de
nødvendige stikprøver af produkterne. Bestemmelsen præciserer således, at
hvis det skønnes nødvendigt, har tilsynsmyndigheden til enhver tid adgang
til leverandørers og forhandleres erhvervslokaler. Det er et krav, at tilsyns-
myndigheden kan fremvise behørig legitimation, men i givet fald er der ikke
krav om retskendelse.
Det følger af den nye markedsovervågningsforordnings artikel 14, stk. 4,
litra d og e, at kontrolmyndigheden skal tillægges beføjelser til uden forud-
gående varsel at foretage inspektion på stedet og fysisk kontrol af produkter,
samt at få adgang til alle lokaler, arealer eller transportmidler, som den er-
hvervsdrivende anvender som led i sit erhverv, sin forretning, sit håndværk
eller sit fag, for at identificere manglende overensstemmelse og indhente
dokumentation.
Anvendelsen af stk. 1 skal ske under hensyntagen til bestemmelserne i rets-
sikkerhedsloven, herunder de almindelige regler om fravigelse af varsling
af kontrol. Herudover skal særligt retssikkerhedslovens § 10 om retten til
ikke at inkriminere sig selv, iagttages ved anvendelsen af bestemmelsen. Det
gør sig især gældende i tilfælde, hvor kontrolmyndigheden anvender mulig-
heden for adgang uden retskendelse, fordi myndigheden har en mistanke om
et strafbart forhold.
Det er kun muligt for kontrolmyndigheden at anvende bestemmelsen til at
tilvejebringe oplysninger til brug for kontrollen. Det betyder, at bestemmel-
sen kan anvendes med henblik på at konstatere, om energirelaterede pro-
dukter er i overensstemmelse med reglerne, eller en leverandør eller for-
handler lever op til sine forpligtelser. Det kan f.eks. være en kontrol, hvor
der er behov for at udtage energirelaterede produkter fra en lokalitet uden
offentlig adgang. Det skal således være formålet med adgangen, at der skal
indhentes oplysninger, der er nødvendige for selve kontrollen. Adgangs-
hjemlen gælder både i relation til proaktive kontroller, hvor kontrolmyndig-
heden har planlagt kontrolopgaven på forhånd, og reaktive kontrolopgaver,
som oftest sker efter en udefrakommende begivenhed, som f.eks. en anmel-
delse.
Side
174
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
Kontrolmyndigheden kan efter den foreslåede bestemmelse i stk. 1, hvis det
skønnes nødvendigt for at føre en effektiv kontrol, udtage energirelaterede
produkter fra ikke-offentligt tilgængelige lokaliteter m.v., samt føre kontrol
med opstillingen af energirelaterede produkter, hvor dette er relevant, uden
der på forhånd er en konkret formodning om, at energirelaterede produkter
ikke er i overensstemmelse med reglerne. For at kontrolmyndigheden kan
føre en effektiv kontrol, er det nødvendigt at få adgang til steder, hvor kon-
trolmyndigheden ikke på forhånd ved, at der er ikke-overensstemmende
energirelaterede produkter. På den måde bliver kontrollen med produktom-
rådet udført på baggrund af en risikobaseret tilgang til indsamlet data og
kvalificering af risikobilledet, så kontroller kan sættes ind der, hvor der er
størst risiko og tilrettelægges så effektivt som muligt.
Om det er nødvendigt at udtage eller kontrollere energirelaterede produkter
på ikke-offentligt tilgængelige lokaliteter, beror bl.a. på, om kontrolmyn-
digheden vil kunne få et tilstrækkeligt retvisende billede af regelefterlevel-
sen, hvis der kun udtages produkter fra offentligt tilgængelige lokaliteter.
Derudover indgår en vurdering af, om det er muligt at skaffe energirelate-
rede produkter på anden måde, om det er nødvendigt, at myndigheden selv
kan udvælge de energirelaterede produkter, der ønskes udtaget til kontrol,
eller om det er tilstrækkeligt, at den erhvervsdrivende udvælger og eventuelt
fremsender et energirelateret produkt. Det indgår også i vurderingen af, om
adgang må anses for nødvendig, om det udvalg, kontrolmyndigheden har på
den offentligt tilgængelige lokalitet, er tilstrækkeligt, eller om det vurderes
at udgøre en så lille andel af de energirelaterede produkter som den pågæl-
dende leverandør eller forhandler er i besiddelse af, at der ikke vil være tale
om repræsentative eksemplarer. Det indgår desuden i vurderingen, om det
vil være muligt at vurdere, om kravene til energirelaterede produkters ind-
retning er opfyldt, medmindre kontrolmyndigheden får adgang til de steder,
hvor de energirelaterede produkter er placeret eller opstillet. Endelig indgår
det i vurderingen, hvordan kontrollen udføres mest effektivt. Der er her tale
om en proportionalitetsafvejning.
Hvis det ud fra en samlet betragtning af blandt andet ovenstående elementer
vurderes, at det vil være nødvendigt at kontrollere eller udtage energirelate-
rede produkter fra ikke-offentligt tilgængelige lokaliteter, vil kontrolmyn-
digheden således kunne anvende bestemmelsen.
Konkret vil det f.eks. kunne være nødvendigt, hvis kontrolmyndigheden
ikke kan foretage en effektiv kontrol, fordi de energirelaterede produkter,
der er tilgængelige på offentligt-tilgængelige lokaliteter, ikke gør det muligt
at udtage repræsentative eksemplarer til test. Hvis kontrolmyndigheden vur-
derer, at det er nødvendigt, at de energirelaterede produkter, der udtages,
Side
175
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
stammer fra samme parti, vil det således ikke altid være muligt at udtage et
passende antal eksemplarer fra samme butik. Samtidig er det ikke sikkert,
at energirelaterede produkter i en anden butik stammer fra samme parti. I
den situation, vil det altså kunne være nødvendigt for at udføre en effektiv
kontrol, at energirelaterede produkter udtages hos eksempelvis leverandø-
ren.
Et andet eksempel på en situation, hvor bestemmelsen vil kunne finde an-
vendelse er, hvor et givent energirelateret produkt kun findes i butikken i ét
eksemplar. Det kan være et energirelateret produkt, som brugerne kan af-
prøve i butikken. Afhængigt af hvad produktet skal testes for, er det ikke
sikkert, at et sådant produkt kan give et retvisende billede af kvaliteten af de
eksemplarer, der er på markedet. Kontrolmyndigheden kan vurdere, om det
energirelaterede produkt er repræsentativt for produkttypen som sådan. Er
dette ikke tilfældet, vil det være nødvendigt at udtage et andet eksemplar fra
virksomhedens lager.
Et tredje eksempel på en situation, hvor bestemmelsen vil kunne finde an-
vendelse er, hvor kontrolmyndigheden har bedt leverandøren eller forhand-
leren om at udlevere repræsentative energirelaterede produkter til test, men
hvor der enten ikke udleveres energirelaterede produkter, eller hvor de ener-
girelaterede produkter, der udleveres, ikke udgør repræsentative eksempla-
rer. I sådanne situationer, hvor kontrolmyndigheden uden held har forsøgt
at få udleveret relevante eksemplarer, kan det være nødvendigt at få adgang
til lokaliteter uden offentlig adgang, for at kontrolmyndigheden selv kan ud-
tage energirelaterede produkter med henblik på en effektiv kontrol.
Et fjerde eksempel på en situation, hvor bestemmelsen vil kunne finde an-
vendelse er webbutikker, butikker, der sælger via postordre og lignende. Her
vil energirelaterede produkter ikke kunne udtages til test i offentligt tilgæn-
gelige butikslokaler, da sådanne ikke findes. Vurderingen af, om det er nød-
vendigt at få adgang til at udtage testeksemplarer, vil afhænge af det kon-
krete energirelaterede produkt, der skal testes, og hvor vigtigt det er, at det
er kontrolmyndigheden selv, der udvælger eksemplaret. Hvis det vurderes
ikke at være nødvendigt, at myndigheden selv udvælger de energirelaterede
produkter, vil den kunne bede om, at der tilsendes et eller flere eksemplarer
af et givet produkt til myndigheden efter dette lovforslags § 4, stk. 2, jf.
lovforslagets § 2, nr. 9. Såfremt webbutikken drives fra en privat bolig, vil
adgang dog alene kunne ske til de dele af boligen, der anvendes til erhvervs-
formål. Der vil således ikke være adgang til stuen, hvis energirelaterede pro-
dukter, der sælges via en internetvirksomhed, alene befinder sig i et kontor
eller et anneks.
Side
176
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
Et femte eksempel på en situation, hvor bestemmelsen vil kunne finde an-
vendelse, er, hvor der af sikkerhedsmæssige hensyn ikke er tid til at afvente,
at kontrolmyndigheden får tilsendt et energirelateret produkt, eller foretager
en repræsentativ kontrol i detailleddet. I disse situationer, hvor der er tale
om energirelaterede produkter, som udgør en risiko, der forudsætter en me-
get hurtig reaktion fra kontrolmyndighedens side, vil det således også kunne
være nødvendigt, at kontrolmyndigheden kan få direkte adgang til leveran-
dørens eller forhandlerens lokaler.
Hvis det derimod ikke skønnes at være nødvendigt, herunder proportionalt
med det kontrolmyndigheden vil opnå ved at få adgang til de pågældende
lokaler, vil bestemmelsen ikke kunne anvendes. Kontrolmyndigheden er så
henvist til at udtage energirelaterede produkter fra lokaler, der er offentligt
tilgængelige, eller til at bede om at få tilsendt energirelaterede produkter.
Betegnelsen alle erhvervsmæssige lokaliteter, omfatter fabrikations-, salgs-
og lagerlokaliteter og kan eksempelvis også være kontorlokaler, baglokaler
eller udendørs oplag tilhørende leverandøren eller forhandleren.
Det foreslås i § 4,
stk. 2,
at kontrolmyndigheden, som led i kontrolbesøget,
kan foretage tekniske undersøgelser af et produkt på stedet. Bestemmelsen
er ny.
Det energirelaterede produkts beskaffenhed eller installation kan nødven-
diggøre, at undersøgelsen eller tests udføres på stedet, mens kontrolbesøget
pågår. Det kan f.eks. være størrelsen på det energirelaterede produkt eller
den måde produktet er installeret på, der gør det umuligt eller besværligt at
medtage produktet til yderligere undersøgelse. Det vil i disse tilfælde typisk
være langt mindre indgribende for ejeren af det energirelaterede produkt, at
undersøgelsen foretages på stedet.
Det foreslås i § 4,
stk. 3,
at kontrolmyndigheden kan, som en del af doku-
mentationen af kontrolbesøget, fotografere og optage video samt medtage
prøver til nærmere analyse eller undersøgelse. Bestemmelsen er ny.
Optagelse af fotografier eller video vil til eksempel være relevant i sager,
hvor det kontrollerede energirelaterede produkt er af en art eller størrelse,
hvor det ikke er muligt eller relevant for kontrolmyndigheden at udtage et
eksemplar. Det kan eksempelvis være, hvis produktet er af en størrelse, hvor
det ikke umiddelbart kan flyttes. I de tilfælde, hvor det ikke er muligt eller
relevant for kontrolmyndigheden at udtage et eksemplar af produktet, er det
dermed nødvendigt for kontrollens udførelse, at kontrolmyndigheden på ste-
det kan dokumentere, hvordan produktet er udformet, opstillet eller mærket.
Det tilstræbes, at der ikke fremgår personer på billederne.
Side
177
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
Kontrolmyndigheden underretter de berørte parter om optagelsen af foto-
grafier eller video, og om en eventuel udtagelse af et eller flere energirela-
terede produkter.
Der henvises til bemærkningerne til produktenergimærkningslovens § 3 for
så vidt angår kontrol mv. af energirelaterede produkter og lovforslagets § 2,
nr. 8 for så vidt angår udtagelse af produkter under skjult identitet.
Det forslås i § 4,
stk. 4,
at kontrolmyndigheden kan være bistået af en eller
flere uafhængige sagkyndige i forbindelse med adgangen efter stk. 1 og tek-
niske undersøgelser efter stk. 2. Bestemmelsen er ny.
I forbindelse med kontrol, der kræver særligt udstyr eller specialistviden,
kan kontrolmyndigheden have behov for bistand fra en eller flere sagkyn-
dige med henblik på at oplyse sagen i tilstrækkeligt omfang. Den eller de
sagkyndige har med bestemmelsens stk. 4 adgang til samme sted som kon-
trolmyndigheden, så længe den eller de sagkyndige ledsages af mindst en
medarbejder fra kontrolmyndigheden.
Det beror på en konkret og individuel vurdering, om en sagkyndig er uaf-
hængig. Eksempelvis kan kontrolmyndigheden ikke medbringe en sagkyn-
dig til et kontrolbesøg hos en leverandør eller forhandler, hvis den pågæl-
dende sagkyndige samtidig er konkurrent til denne. Er der tale om et om-
råde, hvor der er meget få sagkyndige, vil der således skulle foretages en
afvejning af, hvor stort behovet er for at medbringe en sagkyndig over for
beskyttelsen af leverandøren eller forhandlerens forretningshemmeligheder,
der må anses som tungtvejende.
Politiet kan endvidere bistå kontrolmyndigheden efter den foreslåede stk. 5.
Det foreslås i § 4,
stk. 5, 1. pkt.,
at politiet om nødvendigt yder bistand til
kontrollens gennemførelse. Bestemmelsen er ny.
Politiets bistand kan være aktuelt i en situation, hvor kontrolmyndigheden
nægtes adgang til en lokalitet ad frivillighedens vej. Der kan i sådanne sær-
lige tilfælde være behov for, at politiet anvender magt for at få adgang til
lokaliteten.
I stk. 5,
2. pkt.,
foreslås det, at klima-, energi- og forsyningsministeren efter
forhandling med justitsministeren kan fastsætte nærmere regler herom.
Det kan endvidere være nødvendigt at fastsætte nærmere regler om, hvordan
politiets bistand skal foregå, hvilket klima-, energi- og forsyningsministeren
i så fald kan gøre efter forhandling med justitsministeren.
Side
178
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
Til nr. 10
Af § 5, stk. 1, i produktenergimærkningsloven, fremgår det, at tilsynsmyn-
digheden kan påbyde, at forhold vedrørende energirelaterede produkter, der
strider mod energimærkningsforordningen, delegerede retsakter, loven eller
regler fastsat i medfør af loven, bringes i orden inden for en angivet frist
eller straks.
Af § 5, stk. 2, i produktenergimærkningsloven, fremgår det, at såfremt en
leverandør eller forhandler ikke efterkommer et påbud efter stk. 1, kan til-
synsmyndigheden udstede forbud mod, at et energirelateret produkt bringes
i omsætning eller tages i brug.
Af § 5, stk. 3, i produktenergimærkningsloven, fremgår det, at såfremt en
leverandør ikke efterkommer et påbud efter stk. 1, kan tilsynsmyndigheden
tillige udstede påbud om, at den leverandør, der har bragt produktet i om-
sætning eller har taget det i brug, skal tage de fornødne skridt til at trække
produktet tilbage fra markedet.
Af § 5, stk. 4, i produktenergimærkningsloven, fremgår det, at tilsynsmyn-
digheden kan forbyde forhandlere at udstille, sælge eller udleje de produk-
ter, der er omfattet af forbud og påbud efter stk. 2 og 3.
Af § 5, stk. 5, i produktenergimærkningsloven, fremgår det, at tilsynsmyn-
digheden over for leverandøren kan udstede forbud mod, at et energirelate-
ret produkt bringes i omsætning eller tages i brug, hvis leverandøren ikke
overholder § 2, stk. 3, artikel 4, stk. 1, 2, 4 og 6, artikel 12, stk. 5 og 6, og
artikel 20, stk. 3, i energimærkningsforordningen.
Endelig fremgår det af § 5, stk. 6, i produktenergimærkningsloven, at efter-
kommer en leverandør ikke et påbud efter stk. 5, kan tilsynsmyndigheden
tillige udstede påbud om, at den leverandør, der har bragt produktet i om-
sætning eller har taget det i brug, skal tage de fornødne skridt til at trække
produktet tilbage fra markedet.
Det foreslås i
§ 5, stk. 1,
at kontrolmyndigheden for forhold vedrørende
energirelaterede produkter, der strider mod energimærkningsforordningen,
delegerede retsakter, loven eller regler fastsat i medfør af loven, kan træffe
afgørelse over for enhver, der har bragt et produkt i omsætning eller taget
det i brug, eller som har været et led i afsætningen af et produkt, om en eller
flere af følgende foranstaltninger, som fremgår af bestemmelsens nr. 1-9.
Side
179
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
Forslaget til § 5 adskiller sig ikke væsentligt fra de gældende bestemmelser
på området. Der er tale om en sammenskrivning af forskellige regelsæt med
henblik på ensretning, men bestemmelsen viderefører i hovedtræk kontrol-
myndighedens eksisterende påbuds- og forbudsmuligheder.
Produktenergimærkningslovens § 5, stk. 1, supplerer energimærkningsfor-
ordningens artikel 7, stk. 4, hvorefter medlemsstaterne fastsætter sanktions-
og håndhævelsesbestemmelser for overtrædelse af forordningen og af de de-
legerede retsakter og træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at
de gennemføres. Den gældende ordning med forbud og påbud med henblik
på håndhævelse af reglerne om energimærkning af energirelaterede produk-
ter anses for at opfylde kravet i forordningen om håndhævelsesbestemmel-
ser.
Den foreslåede bestemmelse omhandler den situation, hvor det er konstate-
ret, at et energirelateret produkt ikke er i overensstemmelse med reglerne,
eller hvor en erhvervsdrivende ikke lever op til sine forpligtelser, og hvor
de tiltag, den erhvervsdrivende eventuelt har foretaget, ikke er tilstrække-
lige.
Den foreslåede § 5, stk. 1, finder anvendelse, når kontrolmyndigheden fin-
der det godtgjort, at produktet eller mærkningen heraf ikke opfylder de krav,
der er stillet i energimærkningsforordningen, relevante delegerede retsakter,
loven eller regler fastsat i medfør af loven, eller hvor de tiltag, den erhvervs-
drivende eventuelt har foretaget, ikke er tilstrækkelige. Det kan for eksem-
pel være manglende (energi)mærker på de udstillede produkter i butikkerne,
hvor forhandleren vil blive påbudt at foretage den krævede mærkning af
produkterne, eller manglende henvisninger til produktets energieffektivi-
tetsklasse ved reklamer på internettet. Kontrolmyndigheden kan endvidere
påbyde leverandøren af produktet eksempelvis at udarbejde og distribuere
korrekte mærker og datablade og korrigere det tekniske dokumentationsma-
teriale.
Ifølge energimærkningsforordningens artikel 9, stk. 2, anmoder markeds-
overvågningsmyndigheden virksomheden om at træffe alle fornødne afhjæl-
pende foranstaltninger for at bruge produktet i overensstemmelse med kra-
vene i forordningen og delegerede retsakter. Ifølge stk. 4 sikrer forhandleren
eller leverandøren, at der træffes alle de fornødne korrigerende eller restrik-
tive foranstaltninger i overensstemmelse med stk. 2 over alle berørte pro-
dukter, som vedkommende har gjort tilgængelig på EU-markedet. Pligten i
stk. 4 er omfattet af påbud og forbud fra den danske kontrolmyndighed, og
manglende overholdelse heraf kan straffes i medfør af den foreslåede § 12,
stk. 1, nr. 11.
Side
180
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
Kontrolmyndigheden vil efter den foreslåede § 5, stk. 1, kunne påbyde, at
forholdene bringes i orden straks og ikke blot inden for en angivet frist.
Dette er begrundet i energimærkningsforordningens artikel 9, stk. 2, hvor-
efter kontrolmyndigheden straks anmoder leverandøren eller forhandleren
om at træffe alle fornødne afhjælpende foranstaltninger for at bringe pro-
duktet i overensstemmelse med kravene eller om nødvendigt at trække pro-
duktet tilbage fra markedet inden for en rimelig tidsfrist, som kontrolmyn-
digheden fastsætter i forhold til risikoens art.
Det følger endvidere af markedsovervågningsforordningens artikel 16, stk.
2, at kontrolmyndigheden straks skal påbyde den erhvervsdrivende at træffe
passende og forholdsmæssige korrigerende tiltag for at bringe den mang-
lende overensstemmelse til ophør eller at eliminere risikoen inden for en
frist, som kontrolmyndigheden fastsætter. I den forbindelse fremgår det af
artikel 16, stk. 3, litra a-e og g, at kontrolmyndigheden skal kunne træffe
afgørelse om, at den erhvervsdrivende skal afhjælpe mangler, forhindre at
produktet gøres tilgængeligt på markedet, trække eller kalde produktet til-
bage, destruere produktet eller på anden vis gøre det ubrugeligt, anføre ad-
varsler på produktet om de risici, der kan være forbundet med det eller ad-
vare de brugere, der udsættes for risiko, herunder ved udsendelse af særlige
advarsler.
Påbuddet vil både kunne rette sig mod den, der har bragt det energirelaterede
produkt i omsætning eller taget det i brug dvs. alle omsætningsled og en-
hver, der ibrugtager produktet f. eks. leverandører, herunder producenter,
fabrikanter, den bemyndigede repræsentant eller importører, og imod senere
led i afsætningskæden f.eks. distributører, grossister, som er lagerførende
for leverandørens produkter, og detailforhandlere, eller enhver anden fysisk
eller juridisk person, som udbyder til salg, udlejer, sælger på afbetaling,
markedsfører eller udstiller produkter til kunder eller installatører som led i
erhvervsvirksomhed, mod eller uden vederlag. Dermed for spørgsmålet om
hvorvidt et produkt er bragt i omsætning, er det uden betydning, om dette er
sket mod eller uden vederlag.
Det vil oftest være relevant at rette et påbud eller forbud imod så tidligt et
led i afsætningskæden som muligt. Hvis et påbud eller forbud rettes imod
det første led i hele afsætningskæden (den, der har bragt det energirelaterede
produkt i omsætning eller taget det i brug), vil efterlevelsen af påbuddet eller
forbuddet give den største effekt, da produktet fjernes fra alle senere led i
afsætningskæden. Rettes påbuddet eller forbuddet i stedet imod et senere led
i afsætningskæden, vil det ikke have en effekt over for de tidligere led, uan-
set at påbuddet eller forbuddet efterleves.
Side
181
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
Det følger af EU’s harmoniseringsretsakter, at medlemsstaterne markeds-
overvågningsmyndigheder har mulighed for at pålægge erhvervsdrivende,
der er lokaliseret i EU, at træffe de foranstaltninger, der er nødvendige for
at sikre produkters overensstemmelse eller om nødvendigt at trække eller
tilbagekalde produkterne fra markedet. Det medfører, at markedsovervåg-
ningsmyndighederne kan træffe afgørelse over for enhver erhvervsdrivende
med hjemsted i EU, også på tværs af landegrænser. Da de danske myndig-
heder imidlertid ikke har jurisdiktion uden for Danmarks grænser, vil det
ikke være muligt for de danske myndigheder at håndhæve og sanktionere en
sådan afgørelse, hvis den erhvervsdrivende ikke efterlever denne. Her giver
det europæiske system i stedet muligheden for, at der kan rettes henvendelse
til markedsovervågningsmyndigheden i den medlemsstat, hvor den rele-
vante erhvervsdrivende har hjemsted. Herefter vil den pågældende markeds-
overvågningsmyndighed kunne håndhæve afgørelsen.
Processen gennem det europæiske system, hvor en markedsovervågnings-
myndighed i en anden medlemsstat skal håndhæve en afgørelse, truffet af
den danske kontrolmyndighed, kan være lang. Det må derfor indgå i risiko-
vurderingen af det energirelaterede produkt, hvorvidt det er mest hensigts-
mæssigt at træffe afgørelse over for det første led i EU eller det første led i
Danmark.
Under hensyn til ønsket om at føre en målrettet og effektiv kontrol og i den
forbindelse at undgå unødig gene for erhvervslivet, vil påbud og forbud i
medfør af bestemmelserne som hovedregel blive rettet mod det første dan-
ske led i afsætningen af det energirelaterede produkt. Det betyder, at hvis
det første led i afsætningskæden i Danmark er den, der har bragt det energi-
relaterede produkt i omsætning, vil et påbud eller forbud som udgangspunkt
blive rettet mod denne. Hvis den, der har bragt et energirelateret produkt i
omsætning, er lokaliseret et andet sted end i Danmark, vil det i stedet være
den, der har gjort produktet tilgængeligt på markedet i Danmark, som et
påbud eller forbud vil blive rettet mod.
Vedrørende det sidstnævnte tilfælde kan det være relevant yderligere at rette
et påbud eller forbud mod det første led, der er lokaliseret i EU. Et sådan
påbud eller forbud vil ikke kunne håndhæves eller sanktioneres i Danmark,
hvilket derimod er tilfældet med påbud og forbud over for danske erhvervs-
drivende. Det vil altid være den, afgørelsen er truffet over for, der skal betale
de udgifter, der kan være i forbindelse med at efterkomme afgørelsen.
I overensstemmelse med det forvaltningsretlige proportionalitetsprincip bør
der ikke bruges mere indgribende foranstaltninger end nødvendigt for at
opnå formålet. Det betyder at de foreslåede bestemmelser forudsættes ad-
ministreret således, at kontrolmyndigheden som udgangspunkt meddeler de
Side
182
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
mindre indgribende foranstaltninger, før der kan meddeles de mere indgri-
bende. F.eks. vil mindre indgribende foranstaltninger i form af påbud om at
bringe produktet i overensstemmelse med kravene anvendes, før et forbud
mod at bringe produktet i omsætning, tage det i brug eller gøre det tilgæn-
geligt på markedet, og endvidere vil forbuddet anvendes før de mere indgri-
bende i form af påbud om tilbagetrækning af produktet fra markedet. Der
kan opstå tilfælde, hvor én eller flere af bestemmelserne anvendes på samme
tid for at sikre, at der træffes effektive foranstaltninger for at imødegå mang-
lerne ved produktet.
Efter den foreslåede § 5, stk. 1,
nr. 1,
kan kontrolmyndigheden træffe afgø-
relse om påbud om at bringe forhold vedrørende det energirelaterede pro-
dukt i overensstemmelse med kravene.
Efter den gældende § 5, stk. 1, i produktenergimærkningsloven, kan tilsyns-
myndigheden påbyde, at forhold vedrørende energirelaterede produkter, der
strider mod energimærkningsforordningen, delegerede retsakter, loven eller
regler fastsat i medfør af loven, bringes i orden inden for en angivet frist,
herunder at forholdene bringes i orden straks.
Energimærkningsforordningen har karakter af en rammelovgivning og op-
når først virkning for konkrete produktkategorier, når EU-institutionerne
vedtager gennemførelsesforanstaltninger for produktkategorierne ved dele-
gerede retsakter i form af forordninger (benævnes også produktforordnin-
ger). De specifikke mærkningskrav for konkrete produktkategorier følger
således af produktforordningerne. For at en konkret produktgruppe omfattes
af forordningen, skal Kommissionen således vedtage en delegeret retsakt for
hver specifik produktgruppe i henhold til artikel 16 i energimærkningsfor-
ordningen og i overensstemmelse med forordningens artikel 17 og artikel
290 i TEUF.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter med
henblik på at supplere energimærkningsforordningen ved at fastlægge de-
taljerede krav til mærkning af specifikke produktgrupper. Kriterierne for, at
et energirelateret produkt vil blive omfattet af delegerede retsakter fremgår
af forordningens artikel 16. I praksis vil de delegerede retsakter have karak-
ter af en delegeret kommissionsforordning. Forordninger har umiddelbar
retsvirkning i EU og kræver ikke gennemførelse i medlemsstaternes natio-
nale lovgivning. De vil derfor træde i kraft i alle medlemsstaterne samtidigt,
hvilket vil være til fordel for leverandører, forhandlere, forbrugere og for de
nationale kontrolmyndigheder. Arbejdsgangen for vedtagelsen af delege-
rede retsakter i henhold til energimærkningsforordningen følger af forord-
ningens artikel 14 og 17.
Side
183
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
Den foreslåede bestemmelse omhandler den situation, hvor det er konstate-
ret, at et energirelateret produkt ikke er i overensstemmelse med reglerne,
eller hvor en erhvervsdrivende ikke lever op til sine forpligtelser, og hvor
de tiltag, den erhvervsdrivende eventuelt har foretaget, ikke er tilstrække-
lige.
Den foreslåede § 5, stk. 1, finder anvendelse, når kontrolmyndigheden fin-
der det godtgjort, at produktet eller mærkningen heraf ikke opfylder de krav,
der er stillet i energimærkningsforordningen, relevante delegerede retsakter,
loven eller regler fastsat i medfør af loven, eller hvor de tiltag, den erhvervs-
drivende eventuelt har foretaget, ikke er tilstrækkelige. Det kan for eksem-
pel være manglende (energi)mærker på de udstillede produkter i butikkerne,
hvor forhandleren vil blive påbudt at foretage den krævede mærkning af
produkterne, eller manglende henvisninger til produktets energieffektivi-
tetsklasse ved reklamer på internettet. Kontrolmyndigheden kan endvidere
påbyde leverandøren af produktet eksempelvis at udarbejde og distribuere
korrekte mærker og datablade og korrigere det tekniske dokumentationsma-
teriale.
Den foreslåede bestemmelse supplerer energimærkningsforordningens arti-
kel 9, stk. 2 og stk. 4, samt artikel 16, stk. 2, og stk. 3, litra a, hvorefter der
kan træffes afgørelse om at bringe produktet i overensstemmelse, herunder
ved at afhjælpe manglende overholdelse af kravene som defineret i den gæl-
dende EU-harmoniseringslovgivning, dvs. energimærkningsforordningen
og delegerede retsakter.
Efter § 5 stk. 1,
nr. 2,
kan kontrolmyndigheden træffe afgørelse om påbud
om at sikre, at det energirelaterede produkt ikke udgør en risiko. Bestem-
melsen er ny.
Den foreslåede bestemmelse supplerer artikel 16, stk. 3, litra a, i markeds-
overvågningsforordningen, hvorefter der kan træffes afgørelse om at sikre,
at produktet ikke længere udgør en risiko.
Det vil være relevant at kræve afhjælpning i situationer, hvor det efter en
proportionalitetsvurdering ikke findes hensigtsmæssigt, eksempelvis at for-
byde salg af energirelaterede produkter, hvis fejlen kan afhjælpes på en min-
dre indgribende måde. Afhjælpning kan både ske ved, at det tilbydes bruge-
ren, at manglen på det energirelaterede produkt afhjælpes af den erhvervs-
drivende, eller ved at brugeren selv foretager en udskiftning af enkle dele
for at opnå den fornødne sikkerhed. I sidstnævnte situation vil den erhvervs-
drivende kunne tilbyde sine kunder, at de kan fremsende kontaktdata, hvor-
efter de vil modtage de nødvendige reservedele. Denne løsning er alene eg-
net til ukomplicerede afhjælpninger.
Side
184
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
Uanset om udbedringen foretages af den erhvervsdrivende eller af brugeren,
vil det være den erhvervsdrivende, som skal afholde udgifterne til udbedring
af manglerne ved det energirelaterede produkt, herunder også betale om-
kostningen til at en autoriseret fagperson foretager udbedringen, hvis dette
er nødvendigt. Påbud om afhjælpning kan både være relevant over for ener-
girelaterede produkter, som allerede er solgt til brugeren, og over for ener-
girelaterede produkter, som befinder sig på et lager.
Med den foreslåede § 5, stk. 1,
nr. 3,
kan kontrolmyndigheden træffe afgø-
relse om påbud om at overholde visse betingelser, inden det energirelaterede
produkt bringes i omsætning eller gøres tilgængeligt på markedet. Bestem-
melsen er ny.
Den foreslåede bestemmelse supplerer artikel 16, stk. 3, litra f, i markeds-
overvågningsforordningen, hvorefter der kan træffes afgørelse om fastlæg-
gelse af betingelser, der skal være opfyldt, før det pågældende produkt kan
gøres tilgængeligt på markedet.
Den foreslåede bestemmelse relaterer sig til de foreslåede § 5 stk. 1, nr. 1
og 2, hvorefter den erhvervsdrivende vil skulle sikre, at det pågældende
energirelaterede produkt overholder kravene i loven, herunder at det ikke
udgør en risiko. Efter disse to bestemmelser vil den erhvervsdrivende som
udgangspunkt selv kunne træffe beslutning om, hvilken fremgangsmåde der
vil være den mest relevante og effektive til at nå målet om overholdelse af
loven. Det vil endvidere være et krav ved nr. 1 og 2, at den erhvervsdrivende
foretager ændringer i forhold til det energirelaterede produkt eller i forhold
til mærkningen eller dokumentationen.
Med den foreslåede § 5, stk. 1,
nr. 4,
kan kontrolmyndigheden træffe afgø-
relse om påbud om at advare brugerne om de risici, der er ved det energire-
laterede produkt eller at anbringe advarsler på produktet. Bestemmelsen er
ny.
Den foreslåede bestemmelse supplerer artikel 16, stk. 3, litra e og g, i mar-
kedsovervågningsforordningen, hvorefter der kan træffes afgørelse om
straks og i en passende form at advare de slutbrugere, der udsættes for risiko,
herunder ved udsendelse af særlige advarsler på det eller de sprog, som den
medlemsstat, hvor produktet er gjort tilgængeligt på markedet, fastsætter,
eller at advare offentligheden om en risiko i forbindelse med tilbagetræk-
ning eller tilbagekaldelse af et produkt.
I den foreslåede nr. 4, kan kontrolmyndigheden pålægge enhver, der har
bragt det energirelaterede produkt i omsætning, eller som har været et led i
Side
185
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
afsætningen af produktet, at advare brugerne om de risici, der er ved pro-
duktet.
I nogle tilfælde vil det være tilstrækkeligt at advare behørigt om de risici,
der er ved det energirelaterede produkt. I forbindelse med vurderingen af
hvilken foranstaltning der skal anvendes, vil den effekt, der forventes at
kunne opnås, skulle afvejes i forhold til de omkostninger, der vil være ved
eksempelvis at kalde produktet tilbage fra brugerne. Eksempelvis bør rele-
vant advarselsinformation – i hvad der må anses for et rimeligt omfang, når
de mulige skaders alvorlighed tages i betragtning – anvendes frem for tilba-
gekaldelse, hvis det er tilstrækkeligt til at forhindre skader. Bestemmelsen
kan anvendes i tilfælde, hvor de pågældende risici vurderes at kunne imø-
degås med advarsler eller ved at foretage tilpasning eller ændre opbevarin-
gen af produktet. Bestemmelsen vil efter en konkret vurdering ligeledes
kunne finde anvendelse i kombination med en eller flere af de øvrige på-
buds- eller forbudsmuligheder.
Advarsler kan gives på selve det energirelaterede produkt, på indlægssedlen
eller i brugsanvisningen, på skilte i fysiske butikker eller på hjemmesider,
der sælger produktet, eller på anden måde, som kontrolmyndigheden måtte
finde nødvendig for at oplyse brugerne om risikoen ved produktet. Der kan
være tale om blandt andet at angive alderskrav, håndteringsvejledning, op-
lysninger om materialets holdbarhed eller relevante sikkerhedsforanstaltnin-
ger, der skal udøves af brugeren. Hvis det energirelaterede produkt er særligt
farligt for visse kategorier af personer, skal advarslen målrettes denne
gruppe. Der kan i denne situation være behov for at anvende andre kanaler
for meddelelse af advarslen, end det normalt vil være tilfældet, for at sikre
at advarslen når ud til modtagergruppen.
Advarslen skal være udfærdiget på dansk. Dette udelukker dog ikke, at ad-
varslen derudover kan angives på andre sprog. Kontrolmyndigheden bør
kun anvende bestemmelsen, hvis den erhvervsdrivendes egne forholdsregler
ikke vurderes at være tilstrækkelige, eller hvis den erhvervsdrivende ikke
har truffet nogen forholdsregler.
Det foreslås i § 5, stk. 1,
nr. 5,
at kontrolmyndigheden kan træffe afgørelse
om at standse markedsføring, der kan vildlede brugerne.
Efter § 5, stk. 4, i produktenergimærkningsloven, fremgår det, at tilsyns-
myndigheden kan forbyde forhandlere at udstille, sælge eller udleje de pro-
dukter, der er omfattet af forbud og påbud efter stk. 2 og 3.
Den foreslåede bestemmelse supplerer artikel 16, stk. 3, litra g, i markeds-
overvågningsforordningen, hvorefter der kan træffes afgørelse om straks og
Side
186
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
i en passende form at advare de slutbrugere, der udsættes for risiko, herunder
ved udsendelse af særlige advarsler på det eller de sprog, som den medlems-
stat, hvor produktet er gjort tilgængeligt på markedet, fastsætter.
Bestemmelsen skal sikre, at det er muligt at hindre fortsat markedsføring af
et energirelateret produkt, der ikke er i overensstemmelse med de gældende
regler, eller såfremt den erhvervsdrivende ikke lever op til og overholder de
gældende regler f.eks. hvis leverandøren eller forhandleren ikke udleverer
den krævede dokumentation, som det er påkrævet efter produktenergimærk-
ningslovens § 2, stk. 3 og 4, til kontrolmyndigheden for, at kontrollere om
hvorvidt et produkt overholder de gældende regler om energimærkning.
Markedsføring forstås i den henseende som reklame, udstilling, salg m.v. af
energirelaterede produkter, der kan give brugere et fejlagtigt indtryk af, at
et produkt er i overensstemmelse med reglerne, hvis det fortsat markedsfø-
res.
Efter § 5, stk. 1,
nr. 6,
kan kontrolmyndigheden træffe afgørelse om forbud
mod at bringe det energirelaterede produkt i omsætning, tage det i brug eller
gøre det tilgængeligt på markedet og endvidere træffe afgørelse om forbud
mod markedsføring.
Den foreslåede bestemmelse supplerer artikel 16, stk. 3, litra b, i markeds-
overvågningsforordningen, hvorefter der kan træffes afgørelse om at forhin-
dre, at produktet gøres tilgængeligt på markedet.
Efter § 5, stk. 2, i produktenergimærkningsloven, kan tilsynsmyndigheden
udstede forbud mod, at et energirelateret produkt bringes i omsætning eller
tages i brug, hvis en leverandør eller forhandler ikke efterkommer et påbud
efter stk. 1. Det betyder, at hvis der foreligger tilstrækkelig dokumentation
for, at et energirelateret produkt eller mærkningen heraf ikke er i overens-
stemmelse med energimærkningsforordningen, en relevant delegeret rets-
akt, loven eller regler fastsat i medfør af loven, kan tilsynsmyndigheden i
medfør af stk. 2 udstede forbud mod, at produktet bringes i omsætning eller
ibrugtages. Tilstrækkelig dokumentation vil typisk foreligge, når et akkre-
diteret laboratorium har testet produktet i overensstemmelse med gældende
standarder for test af den pågældende produkttype og fundet, at de relevante
regler ikke er overholdt. Tilstrækkelig dokumentation vil også typisk fore-
ligge, når kontrolmyndigheden har været på opfølgende butikskontrol eller
internetbutikskontrol og fortsat kan konstatere, at de manglende energieti-
ketter på de udstillede produkter eller manglende henvisninger til produktets
energieffektivitetsklasse ved reklamer på internettet, fortsat ikke fremgår.
Bestemmelsen gælder for enhver, som bringer energirelaterede produkter i
omsætning, dvs. alle omsætningsled og enhver, der ibrugtager produktet.
Side
187
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
Forbuddet vil være gældende indtil, det er dokumenteret over for tilsyns-
myndigheden, at produktet er bragt i overensstemmelse med den for pro-
duktet gældende delegerede retsakt og regler fastsat i medfør af loven.
Efter § 5, stk. 4, i produktenergimærkningsloven, kan tilsynsmyndigheden
forbyde forhandlere at udstille, sælge eller udleje de produkter, der er om-
fattet af forbud og påbud efter stk. 2 og 3. Efter bestemmelsen i stk. 4 kan
tilsynsmyndigheden forbyde enhver at udstille, sælge eller udleje de pro-
dukter, der er omfattet af forbud og påbud efter stk. 2 og 3. Bestemmelsen
henvender sig hovedsagligt til forhandlere, der har produkter på lager, som
har fejlet i test m.v. Tilsynsmyndigheden kan forbyde, at disse produkter
udstilles, sælges eller udlejes, indtil leverandøren har ændret produktet eller
mærket og databladet og fremsendt nye mærker og datablade, eller indtil
leverandøren har trukket produktet tilbage.
Efter produktenergimærkningslovens § 5, stk. 5. kan tilsynsmyndigheden
over for leverandøren udstede forbud mod, at et energirelateret produkt brin-
ges i omsætning eller tages i brug, hvis leverandøren ikke overholder § 2,
stk. 3, artikel 4, stk. 1, 2, 4 og 6, artikel 12, stk. 5 og 6, og artikel 20, stk. 3,
i energimærkningsforordningen. Tilsynsmyndigheden kan således udstede
forbud mod, at et energirelateret produkt bringes i omsætning eller ibrugta-
ges, hvis leverandøren ikke efter anmodning har givet alle de oplysninger,
som er nødvendige for tilsynsmyndighedens varetagelse af tilsynet, jf. § 2,
stk. 3, eller leverandøren undlader at indlæse og opbevare oplysningerne i
produktdatabasen i overensstemmelse med forordningens bestemmelser i
artikel 4, stk. 1-2 og 6, og artikel 12, stk. 5. Det samme gælder, hvis oplys-
ninger ikke stilles til rådighed for tilsynsmyndighederne i overensstemmelse
med artikel 12, stk. 6 og artikel 20, stk. 3, se nærmere om produktdatabasen
i de almindelige bemærkninger til produktenergimærkningsloven.
Et forbud mod at bringe et produkt i omsætning vil blandt andet kunne ud-
stedes, hvis leverandøren undlader at opbevare den tekniske dokumentation
for en model af et produkt i produktdatabasen i 15 år efter, at sidste enhed
af denne model er bragt i omsætning, jf. energimærkningsforordningen ar-
tikel 4, stk. 6. Ligeledes kan forbud gives, hvis leverandøren undlader at
stille oplysninger, som ikke er tilgængelige i produktdatabasens offentlige
del, til rådighed for tilsynsmyndigheden eller Europa-Kommissionen, jf.
forordningens artikel 12, stk. 6.
Ved forbud mod at bringe et energirelateret produkt i omsætning, tage det i
brug eller gøre det tilgængeligt på markedet og ved forbud mod markedsfø-
ring af produktet forstås f.eks., at salg eller udlevering af produktet skal
stoppes, eller at markedsføringen af produktet skal stoppes.
Side
188
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
Ved salg forstås salg fra fysiske butikker, webbutikker, på markeder eller
lignende med fortjeneste for øje. Ved udlevering forstås energirelaterede
produkter, der ikke er solgt med fortjeneste for øje, men som f.eks. er udle-
veret gratis. Ved markedsføring forstås reklame, udstilling, salg m.v. af
energirelaterede produkter, der kan give brugere et fejlagtigt indtryk af, at
et produkt er i overensstemmelse med reglerne, hvis det fortsat markedsfø-
res. Forbud mod salg angår de produkter, som stadig befinder sig i butik-
kerne. Ved et salgsstop forpligtes den erhvervsdrivende ikke til at returnere
produktet til et tidligere led i afsætningen af produktet, men alene til at op-
høre med at sælge produktet. Forbuddet vedrører alene den konkrete er-
hvervsdrivende.
Salgsstop vil sjældent være en relevant foranstaltning i situationer, hvor par-
ten i sagen er et led i en større omsætningskæde, da salgsstoppet kun vedrø-
rer eksempelvis distributøren og således ikke de detailbutikker, som det
energirelaterede produkt er solgt til.
I situationer hvor detailforhandler og importør er sammenfaldende, eller
hvor der eksempelvis er tale om en erhvervsdrivende, der selv både produ-
cerer og sælger det energirelaterede produkt, vil salgstoppet være relevant,
da produktet afsættes direkte til brugeren, og der dermed ikke er yderligere
erhvervsdrivende i afsætningskæden, som kan være relevante at omfatte af
foranstaltningen.
Et forbud vil kunne gælde enhver virksomhed, som bringer energirelaterede
produkter i omsætning eller gør det tilgængeligt, og enhver, der ibrugtager
og markedsfører produktet, dvs. alle omsætningsled. Der kan således i med-
før af den foreslåede bestemmelse indføres forbud mod forbud mod at
bringe produktet i omsætning, tage det i brug, eller gøre det tilgængeligt på
markedet og endvidere forbud mod markedsføring i Danmark af et energi-
relateret produkt, der ikke opfylder kravene i energimærkningsforordnin-
gen, delegerede retsakter og regler fastsat i medfør af loven. Forbuddet kan
udstedes til alle omsætningsled; det vil sige ikke kun leverandøren men også
eksempelvis grossister og forhandlere på det danske marked. Bestemmelsen
omfatter derimod ikke privatpersoner.
Et forbud vil kunne udstedes, når forhold vedrørende det energirelaterede
produkt ikke er i overensstemmelse med kravene i energimærkningsforord-
ningen, delegerede retsakter og regler fastsat i medfør af loven, eller såfremt
en leverandør, forhandler eller enhver anden erhvervsdrivende ikke lever op
til og overholder de gældende regler om energimærkning. Dette kunne ek-
sempelvis være, hvis der foreligger tilstrækkelig dokumentation for, at et
energirelateret produkt eller mærkningen heraf ikke er i overensstemmelse
Side
189
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
med energimærkningsforordningen, en relevant delegeret retsakt, loven el-
ler regler fastsat i medfør af loven, så kan tilsynsmyndigheden i medfør af
det foreslåede nr. 6 udstede forbud mod at produktet bringes i omsætning,
ibrugtages eller gøres tilgængeligt. Tilstrækkelig dokumentation vil typisk
foreligge, når et akkrediteret laboratorium har testet produktet i overens-
stemmelse med gældende standarder for test af den pågældende produkttype
og fundet, at de relevante regler ikke er overholdt. Det kunne eksempelvis
også være forhandlere, der har produkter på lager, som har fejlet i test m.v.,
så kan kontrolmyndigheden forbyde, at disse produkter udstilles, sælges el-
ler udlejes, indtil leverandøren har ændret produktet eller mærket og data-
bladet og fremsendt nye mærker og datablade, eller indtil leverandøren har
trukket produktet tilbage.
Forbuddet vil være gældende indtil, det er dokumenteret over for tilsyns-
myndigheden, at produktet er bragt i overensstemmelse med den for pro-
duktet gældende delegerede retsakt og regler fastsat i medfør af loven.
Der kan efter omstændighederne gives et tidsbegrænset forbud, indtil der er
indsendt tilstrækkeligt teknisk dokumentationsmateriale til kontrolmyndig-
heden. Hvis den manglende overensstemmelse ikke bringes til ophør, kan
omsætningen, tilgængeliggørelsen, markedsføringen eller ibrugtagningen af
produktet forbydes varigt.
Det foreslås i § 5, stk. 1,
nr. 7,
at kontrolmyndigheden kan træffe afgørelse
om at påbyde, at produktet tilbagetrækkes fra markedet effektivt og øjeblik-
keligt.
Den foreslåede bestemmelse supplerer artikel 16, stk. 3, litra c, i markeds-
overvågningsforordningen, hvorefter der kan træffes afgørelse om at trække
produktet tilbage straks og advare offentligheden om risikoen.
Efter produktenergimærkningslovens § 5, stk. 3, kan tilsynsmyndigheden i
tilfælde som nævnt i § 5, stk. 1, tillige påbyde, at den leverandør, der har
bragt produktet i omsætning eller har taget det i brug, skal tage de fornødne
skridt til at trække produktet tilbage fra markedet. Det vil sige, at leveran-
døren påbydes at sikre, at de produkter, der er tilgængelige for - men endnu
ikke er erhvervet af - brugerne, returneres til leverandøren. Ved et sådant
indgreb kan det sikres, at et markedsføringsforbud bliver gennemført effek-
tivt.
Efter produktenergimærkningslovens § 5, stk. 6. kan tilsynsmyndigheden i
tilfælde som nævnt i § 5, stk. 5, tillige påbyde, at den leverandør, der har
bragt produktet i omsætning eller har taget det i brug, skal tage de fornødne
skridt til at trække produktet tilbage fra markedet. Påbuddet kan udstedes,
Side
190
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
hvis leverandøren ikke efter anmodning har givet alle de oplysninger, som
er nødvendige for tilsynsmyndighedens varetagelse af tilsynet, jf. § 2, stk.
3. Ligeledes kan tilsynsmyndigheden udstede forbud mod, at et energirela-
teret produkt bringes i omsætning eller tages i brug, hvis leverandøren und-
lader at indlæse og opbevare oplysningerne i produktdatabasen i overens-
stemmelse med energimærkningsforordningens bestemmelser i artikel 4,
stk. 1-2 og 6, og artikel 12, stk. 5. Det samme gælder, hvis oplysninger ikke
stilles til rådighed for tilsynsmyndighederne i overensstemmelse med artikel
12, stk. 6 og artikel 20, stk. 3, se nærmere om produktdatabasen i de almin-
delige bemærkninger i produktenergimærkningsloven.
I medfør af den foreslåede nr. 7 kan kontrolmyndigheden påbyde, at et ener-
girelateret produkt tilbagetrækkes fra markedet effektivt og øjeblikkeligt.
Det betyder, at den erhvervsdrivende påbydes at sikre, at de energirelaterede
produkter, der er tilgængelige for, men endnu ikke erhvervet af brugerne,
returneres til det tidligere led i afsætningen af produktet. Der vil således
være tale om en foranstaltning med henblik på at forhindre, at produkter,
der ikke lever op til gældende regler, distribueres, udstilles og tilbydes bru-
geren.
Påbud om tilbagetrækning medfører en forpligtelse for den erhvervsdri-
vende til at sikre, at det energirelaterede produkt trækkes tilbage fra eventu-
elle efterfølgende led i afsætningen af produktet. Foranstaltningen vil derfor
typisk være relevant over for en leverandør, da disse forpligtes til at kontakte
de erhvervsdrivende, som produktet er afsat til med henblik på at trække
produktet tilbage fra alle de erhvervsdrivende, som måtte udgøre et led i
afsætningen af produktet.
Det er nødvendigt, at den erhvervsdrivende foretager effektive tiltag for at
trække produktet tilbage fra markedet efter et påbud herom. Med effektivt
skal forstås, at den erhvervsdrivende skal sikre sig, at efterfølgende led i
afsætningen af det energirelaterede produkt også forstår vigtigheden af, at
produktet skal trækkes tilbage og returneres til det tidligere led i afsætnings-
kæden for derved at forhindre, at produktet distribueres, udstilles og tilbydes
brugerne. Det vil som udgangspunkt betyde, at den erhvervsdrivende, som
modtager et påbud efter nr. 5, skal give sine efterfølgende led i afsætnings-
kæden direkte besked om, at produktet skal trækkes tilbage fra markedet.
Det foreslås i § 5, stk. 1,
nr. 8,
at kontrolmyndigheden kan træffe afgørelse
om at påbyde, at produktet tilbagekaldes fra brugerne.
Side
191
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
Den foreslåede bestemmelse supplerer artikel 16, stk. 3, litra c, i markeds-
overvågningsforordningen, hvorefter der kan træffes afgørelse om at kalde
produktet tilbage straks og advare offentligheden om risikoen.
Der vil således være tale om enhver foranstaltning med henblik på brugerens
returnering af energirelaterede produkter, der ikke lever op til gældende reg-
ler, og som tidligere har været leveret eller stillet til rådighed for brugeren.
Påbud om tilbagekaldelse anvendes kun, når andre forholdsregler ikke er
tilstrækkelige til at forebygge risici. Tilbagekaldelse er relevant, hvis de ri-
sici, produktet frembyder, ikke kan forebygges på anden vis.
Den erhvervsdrivende tilrettelægger tilbagekaldelsen således, at den ikke
medfører væsentlige ulemper for brugeren. Det vil dog i praksis ikke være
muligt helt at friholde brugeren for opgaver i relation til tilbagekaldelsen.
Reglerne om tilbagekaldelse af produkter har et andet sigte end købelovens
regler om forbrugerkøb. Muligheden for at gøre et mangelsansvar gældende
i medfør af købeloven i forbindelse med en tilbagekaldelse, er et civilretligt
anliggende og afhænger af de konkrete omstændigheder omkring erhvervel-
sen af produktet. Hvorimod det som oftest, ved en tilbagekaldelse efter dette
lovforslag, vil fremgå af den information, som den erhvervsdrivende udsen-
der eller på anden måde giver, om brugeren kan forvente omlevering, refun-
dering af købesummen eller andet med henblik på at afhjælpe manglen ved
det ikke-overensstemmende produkt.
Hvis der er tale om et brugt produkt, vil et påbud om tilbagekaldelse kun
kunne meddeles den, der oprindeligt har solgt produktet som nyt. Påbud om
tilbagekaldelse af produkter, som i brugt stand er solgt videre af privatper-
soner, kan alene meddeles den erhvervsdrivende, der har udgjort et led i
afsætningskæden, da produktet var nyt. Påbuddet kan dog tillige meddeles
den, der erhvervsmæssigt har bragt det brugte produkt i omsætning. Det vil
sige, at et auktionshus, der alene formidler et salg, uden at vedkommende
kan siges at være distributør, også vil kunne modtage et påbud. Det er uden
betydning, om formidlingen sker via internettet eller på anden måde.
Det foreslås i § 5, stk. 1,
nr. 9,
at kontrolmyndigheden får mulighed for at
træffe afgørelse om at destruere produktet på forsvarlig måde eller på anden
vis gøre det ubrugeligt. Bestemmelsen er ny.
Den foreslåede bestemmelse supplerer artikel 16, stk. 3, litra c, i markeds-
overvågningsforordningen, hvorefter der kan træffes afgørelse at destruere
produktet eller på anden vis gøre det ubrugeligt.
Side
192
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
Med destruktion menes, at det pågældende energirelaterede produkt gøres
ubrugeligt. At destruktionen skal ske på forsvarlig måde indebærer, at de-
struktionen skal være tilrettelagt og udført på en sikker måde, og at eventu-
elle rester og bestanddele af produktet bortskaffes i overensstemmelse med
gældende regler, herunder evt. reglerne om bortskaffelse af affald.
Foranstaltningen vil kunne have væsentlige økonomiske konsekvenser for
den, påbuddet rettes imod, og vil derfor kun kunne begrundes, hvor ingen af
de øvrige foranstaltninger vurderes at være tilstrækkelige. Påbud om de-
struktion forudsætter, at det anses for nødvendigt, rimeligt og hensigtsmæs-
sigt at destruere produktet af hensyn til brugerne og af hensyn til at undgå,
at produktet sendes til andre medlemsstater eller lande uden for EU. Det
uoverensstemmende produkt skal udgøre en alvorlig risiko. Produktet må
ikke på anden måde kunne lovliggøres eller ændres til at kunne anvendes
sikkert.
Muligheden for at påbyde destruktion kan finde anvendelse, hvis det er den
eneste måde, som er tilstrækkelig til at forhindre produktet i at blive tilbudt
brugerne.
Kontrolmyndigheden kan ikke påbyde en leverandør, distributør eller for-
handler at destruere produkter, der befinder sig hos brugeren, og som derfor
ikke længere er i deres besiddelse. Hvis kontrolmyndigheden træffer afgø-
relse om, at produktet skal tilbagekaldes hos brugeren, vil de tilbagekaldte
produkter dog også blive omfattet af påbuddet om destruktion.
Det forudses ikke, at det vil være nødvendigt for kontrolmyndigheden at
anvende denne afgørelse i forhold til energirelaterede produkter, idet de
sjældent vil opfylde betingelserne for at anvende bestemmelsen.
Endelig foreslås det i § 5,
stk. 2,
at kontrolmyndigheden kan lægge under-
søgelser eller afgørelser i forhold til energirelaterede produkter, som er truf-
fet i en anden medlemsstat til grund og herefter træffe en tilsvarende afgø-
relse efter § 5, stk. 1, eller § 5 a, medmindre kontrolmyndigheden er nået til
den modsatte konklusion på grundlag af sin egen kontrol. Bestemmelsen er
ny.
Bestemmelsen supplerer markedsovervågningsforordningens artikel 11, stk.
6, hvorefter den dokumentation, der anvendes af en markedsovervågnings-
myndighed i én medlemsstat, kan anvendes som led i de undersøgelser til at
kontrollere produktoverensstemmelse, der er gennemført af markedsover-
vågningsmyndighederne i en anden medlemsstat uden yderligere formelle
krav. Bestemmelsen supplerer endvidere artikel 11, stk. 9, hvorefter produk-
Side
193
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
ter, der på grundlag af en afgørelse truffet af en markedsovervågningsmyn-
dighed i én medlemsstat, for ikke at overholde de gældende regler, også af
markedstilsynsmyndighederne i andre medlemsstater skal anses for ikke at
overholde de gældende regler. Det gælder dog ikke, hvis en relevant mar-
kedsovervågningsmyndighed i en anden medlemsstat er nået til den mod-
satte konklusion på grundlag af sin egen undersøgelse under hensyntagen til
et eventuelt input fra en erhvervsdrivende.
Formålet er at sikre, at der over for de samme energirelaterede produkter
træffes enslydende afgørelser i hele EU. Herudover undgås det, at hver en-
kelt markedsovervågningsmyndighed i EU-medlemsstaterne skal foretage
deres egne tilsvarende undersøgelser af det samme energirelaterede produkt.
Med bestemmelsen vil kontrolmyndigheden i forbindelse med sin kontrol
kunne lægge afgørelser, som er truffet, eller undersøgelser, som er gennem-
ført i en anden EU-medlemsstat til grund, uden f.eks. at skulle gennemføre
sine egne tilsvarende undersøgelser af det pågældende produkt.
Reglerne og principperne i forvaltningsloven vil dog fortsat skulle overhol-
des f.eks. partshøring af den erhvervsdrivende. Hvis kontrolmyndigheden
f.eks. i forbindelse med et partshøringssvar bliver opmærksom på, at der er
nogle forhold omkring det pågældende produkt, som afviger fra forholdene
i den medlemsstat, hvor den oprindelige afgørelse blev truffet, er kontrol-
myndigheden dog ikke forpligtet til at træffe en tilsvarende afgørelse, men
kan træffe sin egen evt. mindre indgribende afgørelse, eller undlade at træffe
afgørelse.
Til nr. 11
Produktenergimærkningsloven indeholder ikke i dag en bestemmelse som
giver kontrolmyndigheden mulighed for at træffe afgørelse over for en er-
hvervsdrivende med direkte eller indirekte tilknytning til produktet, uden at
vedkommende nødvendigvis har været en del af produktets afsætningskæde.
Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i produktenergimærkningslo-
vens
§ 5 a,
om at kontrolmyndigheden kan træffe afgørelse over for enhver
anden erhvervsdrivende, der har en tilknytning til produktet, end den er-
hvervsdrivende, der har gjort det energirelaterede produkt tilgængeligt på
markedet, om på relevant måde at bidrage til at begrænse og forhindre risici
i at opstå.
Bestemmelsen supplerer artikel 14, stk. 4, g, og artikel 7, stk. 1, og stk. 2, i
markedsovervågningsforordningen.
Side
194
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 5.
Med bestemmelsen i § 5 a, kan kontrolmyndigheden, hvis det er nødvendigt
i forbindelse med afgørelser truffet i medfør af lovforslagets § 5, bestemme,
at enhver anden erhvervsdrivende med tilknytning til produktet end led i
afsætningen af produktet skal bidrage til at begrænse og hindre risici i at
opstå. Den, kravet vil kunne rettes imod, er enhver anden erhvervsdrivende
med direkte eller indirekte tilknytning til produktet, også selvom vedkom-
mende ikke kan siges at have været en del af afsætningskæden. Det kan ek-
sempelvis være handelsagenter eller ejeren af en onlinegrænseflade, der stil-
ler en salgsportal til rådighed for forskellige sælgere. De understøtter på
hver sin måde formidlingen af produktet til brugerne. Et andet eksempel kan
være aktører, der har uddelt produkter på vegne af andre, og som derfor ikke
er at betragte som en erhvervsdrivende, men alligevel vil kunne yde et rele-
vant bidrag til at begrænse og forhindre risici.
Formålet med bestemmelsen er at sikre kontrolmyndighederne fleksible og
tilstrækkelige muligheder for at imødegå faren ved et produkt, ved at ind-
drage samtlige relevante aktører, også selvom disse ikke direkte udgør et led
i afsætningen.
Hvordan der skal bidrages til at begrænse og hindre risici vil afhænge af den
konkrete sag. Omfanget af den forpligtelse, som kontrolmyndigheden efter
bestemmelsen vil kunne pålægge enhver med tilknytning til produktet, vil
dog i alle tilfælde afhænge af en proportionalitetsvurdering.
Det foreslås at indsætte en ny underoverskrift til kapitel 2 ”Indhold på onli-
negrænseflader”, da de foreslåede bestemmelser i § 5 b og 5 c vedrører ind-
hold på onlinegrænseflader.
Produktenergimærkningsloven indeholder ikke i dag en bestemmelse hvor-
efter kontrolmyndigheden kan udstede påbud om ændring eller fjernelse af
indhold over for ejeren af en onlinegrænseflade.
Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i produktenergimærkningslo-
vens § 5 b, om at kontrolmyndigheden kan påbyde ejeren af en onlinegræn-
seflade at ændre eller fjerne indhold, der henviser til et energirelateret pro-
dukt, der ikke er i overensstemmelse med regler i denne lov, regler fastsat i
medfør af denne lov eller en gennemførelsesforanstaltning.
Bestemmelsen indebærer, at artikel 14, stk. 4, litra k, nr. 1, i markedsover-
vågningsforordningen gennemføres. Efter bestemmelsen skal myndigheden
tillægges beføjelse til – hvis der ikke findes andre effektive midler til at eli-
Side
195
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
minere en alvorlig risiko – at påbyde fjernelse af indhold fra en onlinegræn-
seflade, der henviser til produkter, som udgør en alvorlig risiko, eller at på-
byde, at en advarsel til brugerne udtrykkeligt vises, når de får adgang til en
onlinegrænseflade.
Det fremgår bl.a. af betragtning 16 i markedsovervågningsforordningen, at
fjernelse af indhold vedrørende produkter, der ikke overholder de gældende
regler, ikke bør berøre bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv 2000/31/EF om elektronisk handel. Ligeledes fremgår det bl.a. af be-
tragtning 41 i markedsovervågningsforordningen, at i de tilfælde, hvor der
er risiko for alvorlig og uoprettelig skade for brugerne på grund af mang-
lende overensstemmelse, bør markedsovervågningsmyndighederne kunne
træffe foranstaltninger, når det er behørigt begrundet og forholdsmæssigt,
og såfremt der ikke er nogen anden mulighed for at forhindre eller begrænse
en sådan skade, herunder om nødvendigt ved at kræve fjernelse af indhold
fra onlinegrænsefladen eller visning af en advarsel. Derudover fremgår det,
at foranstaltningen bør træffes i overensstemmelse med principperne i di-
rektiv 2000/31/EF. På den baggrund følger det af artikel 2, stk. 4, at forord-
ningen ikke berører anvendelsen af artikel 12-15 i direktiv 2000/31/EF.
Den foreslåede bestemmelse berører således ikke anvendelsen af bestem-
melserne i e-handelsloven, som implementerer direktiv 2001/31/EF, herun-
der bestemmelsen i § 16 om ansvarsfrihed for hostingtjenester. Den foreslå-
ede bestemmelse i § 11 b skal sikre, at kontrolmyndigheden kan påbyde
ejere af onlinegrænseflader at ændre den måde, et energirelateret produkt
markedsføres, eller helt at fjerne et energirelateret produkt, der ikke lever
op til reglerne, f.eks. fra en webbutik. Bestemmelsen tænkes også anvendt
af kontrolmyndigheden til at få omtale af det energirelaterede produkt fjer-
net fra f.eks. blogs eller i forbrugertests, ligesom det sikres, at kontrolmyn-
digheden kan påbyde ejere at fjerne energirelaterede produkter, som udgør
en risiko, fra hylderne, selv om det ikke er sælger, der ejer onlinegrænsefla-
den. Samtidig sikres det, at kontrolmyndigheden kan påbyde, at en advarsel
skal vises til brugerne, når de benytter sig af grænsefladen, f.eks. hvis et
ulovligt energirelateret produkt er blevet solgt via onlinegrænsefladen. I så
fald vil kunderne modtage information om dette, når de besøger webbutik-
ken eller handelsplatformen.
Det er ikke muligt at fastslå endeligt, hvad en onlinegrænseflade er, da der
hele tiden sker udvikling inden for området. Umiddelbart er en onlinegræn-
seflade enhver form for software, herunder et websted, dele af et websted
eller en applikation, der giver brugere adgang til produkter eller indhold. I
øjeblikket er det særligt hjemmesider og applikationer til mobiltelefoner,
tablets og computere, der bliver brugt i denne sammenhæng. Dette formodes
dog at ændre sig i takt med, at der kommer nye løsninger på markedet.
Side
196
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
Der henvises til definitionen i markedsovervågningsforordningens artikel 3,
nr. 15.
Bestemmelsen går videre end markedsovervågningsforordningens artikel
14, stk. 4, litra k, nr. 1, idet den kan anvendes i forbindelse med salg af
energirelaterede produkter, der ikke er i overensstemmelse med reglerne, og
således ikke alene energirelaterede produkter, der udgør en alvorlig risiko,
som det fremgår af forordningen. Dermed tildeles kontrolmyndigheden en
beføjelse, som skal gøre det lettere at håndhæve reglerne online på samme
vis, som det er tilfældet over for fysiske butikker.
Produktenergimærkningsloven indeholder ikke i dag en bestemmelse der gi-
ver kontrolmyndigheden mulighed for at blokere en onlinegrænseflade, hvis
et påbud efter lovforslagets § 5 b ikke imødekommes. De nærmere regler
for blokering af onlinegrænseflader, som foreslås indsat med lovforslagets
§ 5 c, stk. 1-5 vil blive redegjort nærmere for ved gennemgangen af de re-
spektive bestemmelser nedenfor.
Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i produktenergimærkningslo-
vens
§ 5 c, stk. 1,
om at der kan ske blokering af en onlinegrænseflade, hvis
et påbud efter den foreslåede § 5 b ikke er efterkommet, eller onlinegrænse-
fladen gentagne gange har solgt eller formidlet salg af energirelaterede pro-
dukter, der udgør en alvorlig risiko.
Bestemmelsen supplerer artikel 14, stk. 4, litra k, nr. 2, i markedsovervåg-
ningsforordningen. Efter bestemmelsen skal myndigheden tillægges befø-
jelse til – hvis der ikke findes andre effektive midler til at eliminere en al-
vorlig risiko, og hvis en anmodning i henhold til artikel 14, stk. 4, litra k, nr.
1, ikke overholdes – at udbydere af informationssamfundstjenester skal be-
grænse adgangen til onlinegrænsefladen, herunder ved at anmode en rele-
vant tredjepart om at gennemføre sådanne foranstaltninger.
Det fremgår bl.a. af betragtning 16 i markedsovervågningsforordningen, at
fjernelse af indhold vedrørende produkter, der ikke overholder de gældende
regler, eller, hvis dette ikke er muligt, begrænsning af adgangen til sådanne
produkter, der tilbydes gennem deres tjenester, bør ikke berøre bestemmel-
serne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF om elektronisk
handel. Ligeledes fremgår det bl.a. af betragtning 41 i markedsovervåg-
ningsforordningen, at når en anmodning om fjernelse af indhold eller vis-
ning af advarsel ikke imødekommes, bør den relevante myndighed have be-
føjelse til at påbyde, at leverandører af informationssamfundstjenester be-
grænser adgangen til onlinegrænsefladen, og derudover at foranstaltningen
bør træffes i overensstemmelse med principperne i direktiv 2000/31/EF. På
Side
197
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
den baggrund følger det af artikel 2, stk. 4, at forordningen ikke berører an-
vendelsen af artikel 12-15 i direktiv 2000/31/EF.
Den foreslåede bestemmelse berører således ikke anvendelsen af bestem-
melserne i e-handelsloven, som implementerer direktiv 2001/31/EF, herun-
der bestemmelsen i § 16 om ansvarsfrihed for hostingtjenester.
Kontrolmyndigheden skal kunne bringe manglende overensstemmelse til
ophør hurtigt og effektivt, når den erhvervsdrivende, der sælger et energire-
lateret produkt, ikke samarbejder, skjuler sin identitet eller flytter inden for
EU eller til et tredjeland for at undgå håndhævelse. I de tilfælde, hvor der er
risiko for alvorlig og uoprettelig skade for brugerne på grund af manglende
overensstemmelse, bør kontrolmyndigheden kunne træffe foranstaltninger,
når det er behørigt begrundet og proportionalt, og såfremt der ikke er nogen
anden mulighed for at forhindre eller begrænse risikoen. Efter artikel 3, nr.
20, i markedsovervågningsforordningen defineres et produkt, der udgør en
alvorlig risiko, som et produkt , der udgør en risiko, og for hvilket — på
grundlag af en risikovurdering og under hensyntagen til produktets normale
og forventede anvendelse — en kombination af sandsynligheden for, at en
fare forårsager skade, og skadens sværhedsgrad anses for at kræve hurtig
indgriben fra markedsovervågningsmyndighederne, herunder tilfælde, hvor
virkningerne af risikoen ikke viser sig umiddelbart.
Når et påbud efter det foreslåede § 5 b ikke efterkommes, bør kontrolmyn-
digheden kunne foranledige, at adgangen til en onlinegrænseflade blokeres
i situationer, hvor det energirelaterede produkt udgør en alvorlig risiko.
Ydermere kan bestemmelsen anvendes, hvor en onlinegrænseflade gentagne
gange har solgt eller formidlet salg af energirelaterede produkter, der udgør
en alvorlig risiko. Bestemmelsen kan anvendes over for webbutikker og
handelsplatforme, der formidler et salg af produktet eller videreformidler
kontakten mellem køber og sælger.
I relation til hjemmesider forstås der ved blokering en ordning, der er rettet
mod danske internetudbydere med henblik på direkte DNS-blokering fra
udbyderens side af en onlinegrænseflade med et apparat eller radioudstyr,
der udgør en alvorlig risiko. DNS-blokering medfører, at forsøg på at opnå
adgang til blokerede onlinegrænseflader automatisk afvises af internetudby-
deren. Det forudsættes, at afvisningen vil være ledsaget af en tekst, hvoraf
det fremgår, at kontrolmyndigheden har opnået rettens kendelse til at blo-
kere den pågældende onlinegrænseflade, og at eventuelle indsigelser kan
rettes til kontrolmyndigheden. For danske hjemmesider, der slutter på .dk,
kan blokeringen foretages af webhostingudbyderen.
Side
198
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
Kravet om, at onlinegrænsefladen sælger eller formidler salg af et energire-
lateret produkt, der udgør en alvorlig risiko, indebærer, at der f.eks. sælges
eller formidles et energirelateret produkt, der udgør en alvorlig risiko. Det
afgørende er således, at brugere kan få et fejlagtigt indtryk af, at et energi-
relateret produkt ikke udgør en alvorlig risiko, hvis dette er tilfældet. Omtale
af et energirelateret produkt, som udgør en alvorlig risiko, på en onlinegræn-
seflade kan dermed ikke som det eneste resultere i blokering af en online-
grænseflade.
At onlinegrænsefladen gentagne gange har solgt eller formidlet salg vil sige
tilfælde, hvor den erhvervsdrivende inden for de seneste to år har begået
mindst to lignende forseelser – altså tre i alt. Der behøver ikke nødvendigvis
være tale om identiske forseelser. Det afgørende er derimod, at de er ensar-
tede, og at der er tale om energirelaterede produkter, der udgør en alvorlig
risiko. Det er ikke en forudsætning, at de tidligere forseelser har udløst en
blokering af onlinegrænsefladen eller har været til pådømmelse i det straf-
feretlige system. Der er udelukkende tale om, at kontrolmyndigheden gen-
tagne gange har truffet afgørelse om, at den pågældende erhvervsdrivendes
energirelaterede produkter har vist sig at udgøre en alvorlig risiko. I den
forbindelse går bestemmelsen videre end markedsovervågningsforordnin-
gen artikel 14, stk. 4, litra k, nr. 2.
De situationer, hvor virksomheden selv tager kontakt til kontrolmyndighe-
den, f.eks. ved anvendelse af Business Application-løsningen, og således af
egen drift retter op på fejl, bør ikke indgå i vurderingen af gentagelse.
Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i produktenergimærkningslo-
vens § 5 c,
stk. 2, 1. pkt.,
om at afgørelse efter stk. 1 om blokering af en
onlinegrænseflade træffes af retten ved kendelse efter kontrolmyndighedens
begæring.
Imødekommes kontrolmyndighedens anmodning om blokering, skal ken-
delsen indeholde oplysning om, hvilken konkret onlinegrænseflade der kan
blokeres. Kendelse om blokering træffes over for den informationssam-
fundstjenesteudbyder, der er nærmest til at blokere for adgangen til online-
grænsefladen. For hjemmesider vil det typisk være en webhostingudbyder,
hvis det er en dansk hjemmeside med et ”.dk-domænenavn”. For en uden-
landsk hjemmeside vil det typisk være internetudbyderne, hvilket i så fald
vil ske i form af en såkaldt DNS-blokering.
Retten kan træffe afgørelse om blokeringens varighed. Blokeringen kan un-
der alle omstændigheder ophæves, når betingelserne i stk. 4 eller 5 er til
stede.
Side
199
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
Kendelser om blokering kan kæres efter de almindelige betingelser i rets-
plejelovens kapitel 37.
Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i produktenergimærkningslo-
vens § 5 c, stk. 2,
2. pkt.,
om at inden retten træffer afgørelse, skal den så
vidt muligt give parten, som indgrebet retter sig mod, adgang til at udtale
sig.
Den onlinegrænseflade, der rammes af indgrebet om blokering, har som part
således mulighed for at komme med sine bemærkninger, inden kendelsen
om blokering træffes over for onlinegrænsefladens udbyder.
Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i produktenergimærkningslo-
vens § 5 c, stk. 2,
3. pkt.,
om at der i kendelsen anføres de konkrete omstæn-
digheder i sagen, hvorpå det støttes, at betingelserne for indgrebet er opfyldt.
Kontrolmyndigheden forudsættes at foretage underretning af den, som ind-
grebet retter sig mod, dvs. af ejeren (registranten) af den onlinegrænseflade,
som retten har givet tilladelse til at blokere. Indeholder onlinegrænsefladen
ikke kontaktoplysninger, og kan kontrolmyndigheden ikke umiddelbart
fremskaffe disse oplysninger på anden vis, kan underretning undlades. Un-
derretning af personer i udlandet vil ske efter de almindelige retshjælpsreg-
ler om underretning til personer i andre lande.
Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i produktenergimærkningslo-
vens § 5 c,
stk. 3,
om at det påhviler udbydere af informationssamfundstje-
nester at bistå kontrolmyndigheden ved gennemførelsen af kendelser efter
stk. 2.
Det indebærer bl.a., at udbyderne skal iværksætte en blokering af adgangen
til den onlinegrænseflade, som rettens kendelse vedrører.
Kontrolmyndigheden vil i praksis videreformidle rettens kendelse til udby-
dere af informationssamfundstjenester, som derefter forestår den tekniske
gennemførelse af en blokering.
Med udbydere af informationssamfundstjenester forstås enhver fysisk eller
juridisk person, som leverer en informationssamfundstjeneste. Definitionen
omfatter alle fysiske og juridiske personer, som leverer tjenester, der er nød-
vendige for, at en modtager kan få adgang til f.eks. internettet og kan søge
efter og give oplysninger på åbne netværk. Begrebet omfatter endvidere fy-
siske og juridiske personer, der stiller tjenesteydelser og produkter til rådig-
hed både gratis eller mod betaling på f.eks. internettet. Der vil f.eks. være
Side
200
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
tale om internetleverandører, serverejere, webhostingudbydere, applikati-
onsudbydere og erhvervsdrivende, der udbyder tjenesteydelser online.
Det er hensigten med bestemmelsen at omfatte internetudbydere, der udby-
der internet til en bredere kreds af kunder. Det er dermed ikke hensigten at
omfatte virksomheder, der udbyder internet til en begrænset eller lukket
kreds af personer, herunder restaurationer, hoteller, uddannelsesinstitutio-
ner, boligforeninger eller lignende.
Kontrolmyndigheden kan udstede tvangsbøder efter den foreslåede § 11 a,
jf. lovforslagets § 2, nr. 14.
Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i produktenergimærkningslo-
vens § 5 c,
stk. 4, 1. pkt.,
om at kontrolmyndigheden skal påse, at et indgreb
efter stk. 1 ikke opretholdes ud over det tidsrum, hvor grundlaget for bloke-
ringen er til stede.
Det forudsættes i lovforslagets § 5 c, stk. 4, at såfremt kontrolmyndigheden
bliver bekendt med, at grundlaget for blokeringen ikke længere er til stede,
skal kontrolmyndigheden hurtigst muligt foranledige, at blokeringen fjer-
nes. Ophævelsen kan ske på foranledning af den, som indgrebet retter sig
mod eller af kontrolmyndigheden. Da blokering af en hjemmeside er et vidt-
gående indgreb, bør der være mulighed for hurtigt at ophæve blokeringen,
når grundlaget for blokeringen ikke længere er til stede.
Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i produktenergimærkningslo-
vens § 5 c, stk. 4,
2. pkt.,
at kontrolmyndigheden af egen drift eller på for-
anledning af den, som indgrebet retter sig mod, skal træffe afgørelse om
ophævelse af blokeringen.
For at processen med at ophæve blokeringen kan forløbe så hurtigt som mu-
ligt og uden unødige procestrin, foreslås det at gøre det muligt for kontrol-
myndigheden at træffe afgørelse om, at blokeringen skal ophæves, det vil
sige uden at domstolene skal træffe kendelse om ophævelsen. Kontrolmyn-
digheden har en forpligtelse til at følge op og vurdere, om blokeringen skal
opretholdes. Denne forpligtelse omfatter ikke en pligt til at følge op og vur-
dere den blokerede onlinegrænseflade oftere end hver sjette måned. Afgø-
relse om ophævelse træffes, når det er godtgjort, at påbuddet er efterkom-
met, eller den erhvervsdrivende har truffet de foranstaltninger, der er nød-
vendige for at undgå, at onlinegrænsefladen igen sælger eller formidler salg
af energirelaterede produkter, der udgør en alvorlig risiko.
Der foreslås indsat en ny bestemmelse i produktenergimærkningslovens §
5 c,
stk. 5, 1. pkt.,
hvor foreslås, at fremsætter den, som indgrebet efter stk.
Side
201
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
1 retter sig mod, anmodning om at blokeringen ophæves, og støttes denne
anmodning på, at der er sket væsentlige ændringer i indholdet af online-
grænsefladen, skal kontrolmyndigheden, hvis blokeringen ikke ophæves i
medfør af lovforslagets § 5 c, stk. 4, snarest muligt indbringe spørgsmålet
for retten.
I relation til hjemmesider vil det i praksis være en registrant, der vil kunne
fremsætte den nævnte anmodning.
Hjemlen forudsættes benyttet i de tilfælde, hvor indholdet på hjemmesiden
er ændret væsentligt, men hvor kontrolmyndigheden ikke anser denne æn-
dring for at være af en sådan art, at blokeringen skal ophæves som følge af
bestemmelsen i lovforslagets stk. 4. I disse situationer kan onlinegrænsefla-
derne få spørgsmålet indbragt for retten.
Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i produktenergimærkningslo-
vens § 5 c, stk. 5,
2. pkt.,
om at retten ved kendelse afgør, om indgrebet skal
opretholdes.
Der indsættes således en hjemmel til løbende domstolskontrol.
Sagen skal indbringes for den ret, der har truffet afgørelse om blokering af
den pågældende hjemmeside. Kendelsen vil kunne kæres efter de alminde-
lige regler herom.
Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i produktenergimærkningslo-
vens § 5 c, stk. 5,
3. pkt.,
om at tages en anmodning ikke til følge, kan ny
anmodning ikke fremsættes, før der er forløbet 3 måneder fra kendelsens
afsigelse.
Hvis retten træffer afgørelse om, at blokeringen ikke skal ophæves, kan on-
linegrænsefladen ikke forlange spørgsmålet indbragt for retten på ny, før der
er forløbet 3 måneder. Bestemmelsen i lovforslagets § 5 c, stk. 4 skal dog
fortsat overholdes i disse måneder. Det vil derfor sige, at kontrolmyndighe-
den har pligt til at træffe afgørelse om ophævelse af blokeringen, hvis onli-
negrænsefladen godtgør, at betingelserne for blokeringen ikke længere er til
stede.
Til nr. 12
Efter produktenergimærkningslovens § 7, stk. 2, kan erhvervsministeren de-
legere opgaver til en sagkyndig institution, en organisation eller en virksom-
hed. Institutionen m.v. kan ikke træffe afgørelse om adgang efter lovens §
4, stk. 1, eller træffe afgørelse efter lovens § 5.
Side
202
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
Opgaver omfattet af lovens § 7, stk. 2 vil omfatte praktiske opgaver i for-
bindelse med tilsyn og kontrol af energirelaterede produkter, som omfattes
af regler i energimærkningsforordningen eller i delegerede retsakter eller
regler fastsat i medfør af produktenergimærkningsloven, samt sekretariats-
bistand til kontrolmyndigheden.
Bemyndigelsen i lovens § 7, stk. 2 giver ikke hjemmel til, at sekretariatet
kan tillægges kompetence til at træffe afgørelser efter lovens § 5, dvs. påbud
og forbud efter § 5, stk. 1-6. Endvidere kan sekretariatet ikke, hvis en virk-
somhed modsætter sig et kontrolbesøg, kræve adgang uden retskendelse ef-
ter lovens § 4, stk. 1. I så fald er det alene en offentlig myndighed, der vil
kunne kræve adgang.
Udførelsen af opgaver vedrørende måling og prøvning bliver udført af sag-
kyndige virksomheder på disse områder. Udførelsen af tilsynsaktiviteterne
over for leverandører m.fl. bliver i så vid udstrækning som muligt koordi-
neret med tilsvarende tilsynsaktiviteter efter ecodesignloven.
Alle virksomheder, der opfylder en række objektive krav, vil kunne opnå
erhvervsministerens godkendelse til at udøve henholdsvis kontrolmålinger
og kontrol- og tilsynsopgaver. De objektive krav opstilles af erhvervsmini-
steren for eksempel i forbindelse med udarbejdelse af udbudsmaterialet, når
opgaven sendes i offentligt udbud.
Dermed foreslås i
§ 7, stk. 2,
at ændre ”§ 4, stk. 1” til ”§ 4” og at indsætte
”§ 5 a, § 5 b og § 5 c” efter ”§ 5”.
Det følger af den foreslåede ændring af § 7, stk. 2, at den sagkyndige insti-
tution, organisation eller virksomhed ikke kan træffe bestemmelse om ad-
gang som nævnt i det foreslåede § 4, eller træffe afgørelse efter lovens § 5,
og de foreslåede § 5 a, § 5 b, og § 5 c.
Den foreslåede ændring medfører, at bestemmelserne i lovens § 7, stk. 4,
ikke giver hjemmel til, at den sagkyndige institution m.v. kan tillægges
kompetence til at træffe afgørelser efter lovforslagets nye bestemmelser i §
2, nr. 9 og 10, dvs. ud over påbud og forbud efter lovens § 5, stk. 1, nr. 1-9,
også afgørelser efter § 5 a, § 5 b og § 5 c. Endvidere er der heller ikke hjem-
mel til, at den sagkyndige institution m.v., hvis en virksomhed modsætter
sig et kontrolbesøg, kan kræve adgang uden retskendelse efter den foreslå-
ede § 4. I så fald er det alene en offentlig myndighed, der vil kunne kræve
adgang.
Side
203
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
Til nr. 13
Produktenergimærkningslovens § 8 giver erhvervsministeren hjemmel til at
offentliggøre resultater af tilsyn og afgørelser truffet efter § 5, stk. 1-6, fast-
sætte regler om offentliggørelse af tilsynsresultatet og afgørelser og videre-
givelse af oplysninger om resultater af tilsyn.
Efter produktenergimærkningslovens § 8, stk. 1, , kan tilsynsmyndigheden
offentliggøre resultater af tilsyn og afgørelser truffet efter lovens § 5, stk. 1-
6.
Efter produktenergimærkningslovens § 8, stk. 2, kan tilsynsmyndigheden
videregive oplysninger om resultater af tilsyn til andre danske eller uden-
landske myndigheder eller sagkyndige institutioner m.v.
Efter produktenergimærkningslovens § 8, stk. 3, kan klima-, energi- og for-
syningsministeren fastsætte nærmere regler om offentliggørelse af tilsyns-
resultater og afgørelser som nævnt i stk. 1. Ministeren kan i den forbindelse
fastsætte regler om offentliggørelse af navne på produkter og fysiske og ju-
ridiske personer i forbindelse med offentliggørelse efter stk. 1 samt regler
om formen for offentliggørelse, herunder om at offentliggørelse kan ske
elektronisk og om omfanget af materialet, der offentliggøres
Lignende bestemmelser findes i ecodesignlovens § 12, jf. lovforslagets § 12,
stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 31, som er udmøntet i bekendtgørelse nr.
1274 af 19. november 2010 om miljøvenligt design af energirelaterede pro-
dukter.
Produktenergimærkningslovens § 8 er udmøntet i bekendtgørelse nr. 808 af
5. august 2019 om tilsyn af energimærkning af energirelaterede produkter,
§§ 4-7. Efter bekendtgørelsens § 4, stk. 2 og 5, kan offentliggørelsen inde-
holde oplysninger om 1) navn og adresse på leverandøren eller på den for-
handler, hvor tilsynet er gennemført, 2) en beskrivelse af det kontrollerede
produkt, således at denne kan identificeres entydigt, 3) tidspunkt og sted for
tilsynet, 4) resultatet af tilsynet, 5) oplysning om, hvorvidt der er meddelt
forbud eller påbud samt begrundelsen herfor, og 6) navne på fysiske og ju-
ridiske personer, som påbuddet eller forbuddet er rettet til. Efter bekendtgø-
relsens § 6, kan Sikkerhedsstyrelsen offentliggøre resultater af tilsyn og af-
gørelser om påbud og forbud i deres helhed eller dele heraf, og skal ske efter
en høring af den pågældende leverandør eller forhandler jf. stk. 2. Når den
pågældende leverandør eller forhandler i forbindelse med offentliggjorte re-
sultater af tilsyn og afgørelser om påbud eller forbud har dokumenteret, at
oplysninger om produktets energiforbrug m.v. er i overensstemmelse med
Side
204
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
energimærkeforordningen, de delegerede retsakter, lov om supplerende be-
stemmelser til forordning om opstilling af rammer for energimærkning m.v.
eller regler fastsat i medfør til denne, vil dette blive offentliggjort, jf. stk.
4.§ 7 i bekendtgørelsen fastsætter, at offentliggørelse kan ske i elektronisk
form og tillige ske ved udsendelse af en pressemeddelelse.
Det foreslås at ændre § 8, stk. 1, således, at kontrolmyndigheden har mulig-
hed for at offentliggøre resultater af kontrol og de afgørelser, der træffes i
medfør af de foreslåede bestemmelser i § 5, stk. 1, nr. 1-9, 5 a, § 5 b og § 5
c.
Der er tale om en videreførelse af de gældende regler om offentliggørelse i
produktenergimærkningslovens § 8, dog med de videre offentliggørelsesbe-
føjelser, der følger af markedsovervågningsforordningen, der gennemføres
med den foreslåede bestemmelse, jf. nedenfor.
Efter den foreslåede
§ 8, stk. 1,
kan kontrolmyndigheden offentliggøre re-
sultater af kontrol og afgørelser truffet efter § 5, stk. 1, nr. 1-9, § 5 a, § 5 b
og § 5 c.
Den foreslåede ændring i § 8, stk. 1, vil medføre, at de afgørelser, der kan
træffes efter de foreslåede § 5, stk. 1, nr. 1-9, 5 a, § 5 b og § 5 c, også kan
offentliggøres.
Offentliggørelse af oplysninger om et energirelateret produkt vil tidligst
kunne forekomme, når det er konstateret, at forhold vedrørende det energi-
relaterede produkt, strider mod energimærkningsforordningen, delegerede
retsakter, loven eller regler fastsat i medfør af loven. Det betyder, at der ikke
kan ske offentliggørelse, før kontrolmyndigheden konkret har vurderet, om
reglerne bliver overholdt. Det kræves ikke, at der i øvrigt er foretaget ind-
greb mod produktet.
Formålet med offentliggørelsen af tilsynsresultater er at sikre, at forbrugeren
får mulighed for at træffe et oplyst valg, når denne indkøber energirelaterede
produkter. Endvidere fremgår det af markedsovervågningsforordningens ar-
tikel 16, stk. 5, at markedsovervågning skal sikre, at offentligheden infor-
meres på behørig vis om produkter, som ikke er i overensstemmelse med
gældende krav.
Selve offentliggørelsen kan ske på flere måder, f.eks. ved at lægge oplys-
ningerne elektronisk på internettet via kontrolmyndighedens hjemmeside,
ved udsendelse af en pressemeddelelse eller de sociale medier. Det kan også
ske ved at oplyse via tv, aviser, relevante fagblade eller andre medier. Det
Side
205
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
vil afhænge af de konkrete omstændigheder, hvilken kanal kontrolmyndig-
heden finder mest hensigtsmæssig til at nå de relevante modtagere. Energi-
relaterede produkter kan dog altid findes i databasen på kontrolmyndighe-
dens, herunder Sikkerhedsstyrelsens hjemmeside efter offentliggørelse.
Tjeklisten, der fremgår af betænkning 2010 nr. 1516 om offentlige myndig-
heders offentliggørelse af kontrolresultater, afgørelser mv., kapitel 4, pkt. 6,
har desuden indgået i vurderingen af offentliggørelsesordningen efter det
foreslåede stk. 1. Tjeklisten indeholder en række spørgsmål, som det anbe-
fales at overveje ved indførelse af ordninger med systematisk offentliggø-
relse af oplysninger om kontrolresultater, afgørelser mv. på internettet i ikke
anonymiseret form.
Det vurderes ikke, at spørgsmålene i tjeklisten giver anledning til at stille
spørgsmålstegn ved nødvendigheden af og behovet for den forslåede offent-
liggørelsesordning.
Efter forvaltningslovens § 27 har den der virker inden for den offentlige
forvaltning tavshedspligt med hensyn til oplysninger om enkeltpersoners
private forhold. Da resultater og afgørelser i henhold til stk. 1 kan vedrøre
fysiske personer, fraviger den foreslåede § 8 således forvaltningslovens §
27. Begrundelsen herfor er, at offentliggørelse med navns nævnelse af leve-
randører og forhandlere, som ikke overholder reglerne om energimærkning,
vurderes at have en væsentlig præventiv effekt og dermed vil kunne bidrage
til at sikre overholdelse af reglerne om energimærkning. Det er essentielt for
beskyttelsen af forbrugeren, at denne kan stole på de oplysninger, der er
påsat de energirelaterede produkter, og at forbrugeren kan stole på, at for-
handleren overholder gældende lovgivning på området. Bestemmelsen med-
virker til at sikre, at der stilles korrekt information til rådighed for forbruge-
ren og vil på denne måde beskytte forbruge‐ ren mod at træffe forkerte valg
på baggrund af en forkert mærkning af de energirelaterede produkter.
Endvidere er formålet med den foreslåede bestemmelse at beskytte selve
mærket mod, at dets integritet formindskes ved misbrug, ligesom der fore-
ligger et beskyttelseshensyn i forhold til de virksomheder, der overholder
lovgivningen.
Desuden supplerer den foreslåede bestemmelse markedsovervågningsfor-
ordningens artikel 17, hvoraf det fremgår, at markedsovervågningsmyndig-
hederne skal respektere fortrolighedskrav, når det er nødvendigt for at be-
skytte forretningshemmeligheder eller for at beskytte personoplysninger i
henhold til national lovgivning, dog altid med det forbehold, at oplysninger
i overensstemmelse med markedsovervågningsforordningen så vidt mulig
skal offentliggøres for at beskytte brugernes interesse.
Side
206
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
På den anden side er det også klart, at forhandleren eller leverandøren har
en beskyttelsesinteresse i forhold til sin virksomhed eller person. Offentlig-
gørelse af oplysninger om virksomhedens forhold vil kunne have betydning
for virksomhedens drift. Virksomheden har dog en mulighed for at selv at
regulere sin beskyttelsesinteresse, da det kun er overtrædelse af lovgivnin-
gen, der har indflydelse på beskyttelsesinteressen i forhold til energimærk-
ningen.
Det vurderes, at det foreslåede § 8, stk. 1, ikke går videre i offentliggørelsen
af forretningshemmeligheder, end hvad der følger af artikel 17 i markeds-
overvågningsforordningen.
Det fremgår af markedsovervågningsforordningen, at målene for den pågæl-
dende forordning skal opnås i overensstemmelse med proportionalitetsprin-
cippet. Der skal således ske en afvejning af hensynet til den pågældende
virksomhed over for væsentligheden af, at offentligheden bliver bekendt
med resultatet af kontrollen ved vurderingen af, hvor omfattende en offent-
liggørelse bør være i det enkelte tilfælde.
Det konkrete arbejde vedrørende offentliggørelse af oplysninger vil blive
tilrettelagt under hensyntagen til Datatilsynets vejledninger herom. Der vil
blive draget omsorg for, at urigtige eller vildledende oplysninger snarest
muligt slettes eller berigtiges.
Om forholdet til databeskyttelsesloven, se de almindelige bemærkninger,
afsnit 4.
Til nr. 14
Efter produktenergimærkningslovens § 10, kan ministeren fastsætte regler
eller træffe bestemmelser med henblik på at gennemføre eller anvende EU-
regler om forhold, der er omfattet af denne lov, herunder forordninger, di-
rektiver og beslutninger om energimærkning af energirelaterede produkter.
Det foreslås i
§ 10,
at indsætte ”afgørelser” efter ”herunder forordninger,
direktiver” i bestemmelsen.
Bemyndigelsen tænkes anvendt ved mindre ændringer eller justeringer af
energimærkningsforordningen, herunder markedsovervågningsforordnin-
gens artikel 16 til 29, eller gennemførelse af andre retsakter, der overvejende
er af teknisk karakter.
Side
207
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
Ordlyden af den gældende bestemmelse er i den foreslåede § 10 ændret for
at præcisere, at ikke kun forordninger, direktiver, beslutninger, men også
afgørelser på EU-niveau kan danne grundlag for ministerens fastsættelse af
regler eller bestemmelser. Der er ikke ved den nye ordlyd tilsigtet ændring
af indholdet i bestemmelsen.
Til nr. 15
Produktenergimærkningsloven indeholder ikke i dag en bestemmelse som
giver kontrolmyndigheden hjemmel til at pålægge udbydere af informati-
onssamfundstjenester tvangsbøder i tilfælde hvor den pågældende udbyder
– på trods af kontrolmyndighedens fremvisning af rettens kendelse om blo-
kering – ikke iværksætter en blokering af den berørte hjemmeside.
Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i produktenergimærkningslo-
vens
§ 11 a,
om at kontrolmyndigheden kan pålægge udbydere af informa-
tionssamfundstjenester tvangsbøder med henblik på at gennemtvinge hand-
linger, som det påhviler udbydere at foretage efter § 5 b og § 5 c, jf. de
foreslåede §§ 5 b og 5 c.
Tvangsbøderne vil skulle fastsættes som daglige bøder, indtil den påtvungne
handling efterkommes. Daglige tvangsbøder vil skulle gives for hver kalen-
derdag, det vil sige syv dage om ugen, og bøderne vil kunne forhøjes med
skriftligt varsel, hvis den fastsatte tvangsbøde ikke har givet resultat. Det
almindelige proportionalitetsprincip medfører bl.a., at tvangsbøden ikke må
stå i misforhold til undladelsen, ligesom der ved fastsættelsen af tvangsbø-
den skal tages hensyn til den handlingspligtiges økonomiske formåen, såle-
des at pressionen har effekt, men bødestørrelsen vil i øvrigt bero på et kon-
kret skøn.
De daglige tvangsbøder vil kunne pålægges fra en given dato. Forudsætnin-
gen for at pålægge daglige tvangsbøder vil være, at kontrolmyndigheden
mindst 14 kalenderdage forinden underretter den handlingspligtige om, at
bøden vil blive pålagt fra den anførte dato. Varslingen vil skulle indeholde
oplysninger om tvangsbødens størrelse, og der vil skulle tages forbehold for
en eventuel senere forhøjelse af tvangsbøden. De daglige tvangsbøder vil
kunne forhøjes med en uges skriftligt varsel, hvis den fastsatte tvangsbøde
ikke har givet resultat.
Ved kontrolmyndighedens kontrol af energirelaterede produkter, kan der i
de tilfælde, hvor en kendelse ikke efterkommes, være behov for, at myndig-
heden anvender tvangsbøder med henblik på, at kendelsen efterleves. Det er
en grundlæggende forudsætning for myndighedens kontrolvirksomhed, at
Side
208
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
rettens kendelser efterkommes, og muligheden for at pålægge tvangsbøder
anses som et effektivt middel til at sikre, at dette sker.
I § 12 i den gældende produktenergimærkningslov findes hjemmel til at
straffe visse overtrædelser af energimærkningsforordningen og produkt-
energimærkningsloven med bøde.
Straffen for overtrædelse af lovens bestemmelser er i udgangspunktet bøde,
medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning. Et eksempel kan
være straffelovens § 252, stk. 1, om forsætlig fareforvoldelse, hvor straffe-
rammen er op til 8 års fængsel.
Strafbestemmelserne i produktenergimærkningslovens §§ 12-13 er delvist
videreført og sammenskrevet i den foreslåede § 12.
Det foreslås i
§ 12, stk. 1,
at medmindre strengere straf er forskyldt efter
anden lovgivning, straffes med bøde den, der overtræder nr. 1-12.
De foreslåede §§ 11 a og 12, stk. 1 er en gennemførelse af energimærknings-
forordningens artikel 20, hvorefter medlemsstaterne fastsætter bestemmel-
ser om sanktioner for overtrædelse af de nationale bestemmelser, der er ved-
taget i medfør af dette direktiv, og træffer alle nødvendige foranstaltninger
til at sikre gennemførelse heraf. Sanktionerne skal være effektive, stå i ri-
meligt forhold til overtrædelsernes grovhed og have afskrækkende virkning
samt tage højde for omfanget af manglende overensstemmelse og antallet af
produktenheder med manglende overensstemmelse, som er bragt i omsæt-
ning i Den Europæiske Union.
Bestemmelserne supplerer endvidere markedsovervågningens artikel 14,
stk. 4, litra i, og artikel 41, stk. 1 og 2, hvorefter medlemsstaterne skal kunne
pålægge sanktioner, der skal anvendes i tilfælde af overtrædelser af denne
forordning og af EU-harmoniseringslovgivningen, dvs. energimærknings-
forordningen. Sanktionerne skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til
overtrædelsen og have afskrækkende virkning.
Det foreslås i § 12, stk. 1,
nr. 1,
at den, der som leverandør ikke overholder
sine forpligtelser i henhold til energimærkningsforordningens artikel 3, stk.
1, 1. eller 3. pkt., eller stk. 2, 3, 4 eller 5, kan straffes med bøde.
Der er tale om en videreførelse af produktenergimærkningslovens § 12, stk.
1, nr. 1. Derved videreføres straffebestemmelserne i forbindelse med pligten
til at levere mærke og datablad (energimærkningsforordningens artikel 3,
stk. 1, 1., og 3. pkt., og stk. 2) og pligten til at udarbejde korrekt og nøjagtig
teknisk dokumentation (artikel 3, stk. 3). Endvidere straffes overtrædelse af
Side
209
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
pligten til at indhente samtykke fra kunden til ændringer, som vil forringe
parametrene for energieffektivitetsmærket (energimærket) (artikel 3, stk. 4).
Desuden straffes den leverandør, der sælger produkter, som ændrer ydelsen,
når det bliver testet (artikel 3, stk. 5).
Det foreslås i § 12, stk. 1,
nr. 2, at
den, der som leverandør ikke overholder
sin forpligtelse til at indlæse de nødvendige oplysninger i produktdatabasen
i henhold til energimærkningsforordningens artikel 4, stk. 1-2, stk. 4, 2. pkt.,
stk. 6, 1. pkt. og artikel 12, stk. 5, og bilag I, stk. 1 og stk. 3, kan straffes
med bøde. Derved videreføres straffebestemmelserne i forbindelse med de
tilhørende forpligtelser, der følger af energimærkningsforordningen som en
konsekvens af forordningens indførelse af en produktdatabase pr. 1. januar
2019.
Det foreslås i § 12, stk.1,
nr. 3, at
den, der som forhandler ikke overholder
sine forpligtelser i henhold til energimærkningsforordningens artikel 5,
straffes med bøde. Derved videreføres bestemmelserne om straf af forhand-
leren for manglende overholdelse af pligten til at forsyne et produkt med
mærke eller datablad og pligten til at give kunden mulighed for at gøre sig
bekendt med databladet, jf. energimærkningsforordningens artikel 5.
Det foreslås i § 12, stk. 1,
nr. 4,
at den, der som leverandør eller forhandler
ikke overholder sine forpligtelser i henhold til energimærkningsforordnin-
gens artikel 6, straffes med bøde. Derved straffes blandt andet vildledende
mærkning og manglende henvisning til produktets energieffektivitetsklasse
i reklamer eller teknisk salgsmateriale.
Det foreslås i § 12, stk. 1,
nr. 5,
at den, der som leverandør undlader at afgive
oplysninger, som vedkommende er forpligtet til at give efter § 2, stk. 3, eller
afgiver urigtige eller vildledende oplysninger, kan straffes med bøde. Der er
tale om en delvis ny og delvis videreførelse af produktenergimærkningslo-
vens § 12, stk. 1, nr. 5, om straf for undladelse af at afgive oplysninger til
brug for kontrol eller afgivelse af urigtige oplysninger.
Dermed gøres det strafbart, hvis den pågældende undlader at afgive oplys-
ninger til brug for kontrol eller afgiver urigtige oplysninger i forbindelse
med den sagsbehandling, som kontrolmyndigheden foretager, herunder
f.eks. nægter at udlevere relevante dokumenter, tekniske specifikationer,
data, oplysninger om overensstemmelse og tekniske aspekter ved produktet,
oplysninger om mængder af energirelaterede produkter på markedet og om
andre produktmodeller, der har de samme tekniske egenskaber som det på-
gældende energirelaterede produkt, oplysninger, der er nødvendige for at
kunne fastslå ejerskabet til en onlinegrænseflade m.v., eller afgiver urigtige
oplysninger i forbindelse hermed.
Side
210
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
Når kontrolmyndigheden anmoder om oplysninger i henhold til de foreslå-
ede bestemmelser i § 2, stk. 3, er oplysningerne af betydning for, at myn-
digheden kan udøve sine kontrolaktiviteter. Det er ofte meget væsentligt for
kontrolmyndighedens mulighed for hurtigt at kunne tage stilling til, om et
produkt f.eks. er farligt eller på anden måde ikke er overensstemmende med
reglerne, at de ønskede oplysninger stilles til rådighed uden unødig forsin-
kelse.
Modtager kontrolmyndigheden ikke de krævede oplysninger, kan det hindre
myndigheden i at udøve effektiv kontrol. Det er derfor nødvendigt, at til-
sidesættelse af oplysningspligten kan straffes med bøde af hensyn til den
præventive effekt. Ligeledes er det væsentligt at kunne straffe for afgivelse
af urigtige oplysninger, der afgives mundtlig, f.eks. telefonisk. Det betyder,
at bestemmelsen går ud over, hvad straffelovens § 163 om afgivelse af urig-
tige skriftlige oplysninger til det offentlige giver mulighed for. Med den fo-
reslåede bestemmelse er det desuden i modsætning til straffelovens § 163
tilstrækkeligt, at overtrædelsen sker uagtsomt.
Hvis der opstår mistanke om, at oplysningerne ikke bliver udleveret, fordi
de vil vise, at den pågældende har begået en strafbar handling, vil den fore-
slåede straffebestemmelse ikke kunne håndhæves, jf. § 10 i retssikkerheds-
loven. Sagen må i stedet overgives til politiet til nærmere efterforskning
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 4.
Det foreslås i § 12, stk.1,
nr. 6,
at den, der som leverandør eller forhandler
hindrer adgang til udtagelse af produkter, jf. produktenergimærkningslo-
vens § 4, kan straffes med bøde. Der er tale om en delvis ny og delvis vide-
reførelse af produktenergimærkningslovens § 4, stk. 1, hvorefter den, der
som leverandør eller forhandler hindrer adgang til udtagelse af produkter
m.v. som nævnt i § 4, stk. 1, kan straffes med bøde.
Dermed gøres det strafbart at undlade at give kontrolmyndigheden adgang
til alle erhvervsmæssige lokaliteter og transportmidler, hvor der kan findes
energirelaterede produkter, som er omfattet af produktenergimærkningslo-
vens anvendelsesområde, til udtagelse af produkter til måling og kontrol.
Strafbestemmelsen finder anvendelse uanset, at kontrolmyndigheden efter-
følgende rekvirerer politiets bistand, jf. § 4, stk. 5, og på den måde skaffer
sig adgang. I situationer omfattet af § 10 i retssikkerhedsloven, kan denne
straffebestemmelse dog ikke bringes i anvendelse.
Der henvises i øvrigt til bemærkninger til lovforslagets § 2, nr. 8.
Side
211
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
Det foreslås i § 12, stk.1,
nr. 7,
at den, der som forhandler undlader at afgive
oplysninger, som vedkommende er forpligtet til at give efter produktenergi-
mærkningslovens § 2, stk. 4, eller afgiver urigtige eller vildende oplysnin-
ger, kan straffes med bøde. Der er tale om en delvis ny og delvis viderefø-
relse af produktenergimærkningslovens § 12, stk. 1, nr. 7, om straf for und-
ladelse af at afgive oplysninger om, hvorfra forhandleren eller kunden har
erhvervet produktet.
Dermed gøres det strafbart, hvis den pågældende undlader at afgive oplys-
ninger til brug for kontrol eller afgiver urigtige oplysninger i forbindelse
med den sagsbehandling, som kontrolmyndigheden foretager, herunder
f.eks. nægter at udlevere relevante dokumenter, tekniske specifikationer,
data, oplysninger om overensstemmelse og tekniske aspekter ved produktet,
oplysninger om mængder af energirelaterede produkter på markedet og om
andre produktmodeller, der har de samme tekniske egenskaber som det på-
gældende energirelaterede produkt, oplysninger, der er nødvendige for at
kunne fastslå ejerskabet til et onlinegrænseflade m.v., eller afgiver urigtige
oplysninger i forbindelse hermed.
Når kontrolmyndigheden anmoder om oplysninger i henhold til de foreslå-
ede bestemmelser i § 2, stk. 4, er oplysningerne af betydning for, at myn-
digheden kan udøve sine kontrolaktiviteter. Det er ofte meget væsentligt for
kontrolmyndighedens mulighed for hurtigt at kunne tage stilling til, om et
produkt f.eks. er farligt eller på anden måde ikke er overensstemmende med
reglerne, at de ønskede oplysninger stilles til rådighed uden unødig forsin-
kelse.
Modtager kontrolmyndigheden ikke de krævede oplysninger, kan det hindre
myndigheden i at udøve effektiv kontrol. Det er derfor nødvendigt, at til-
sidesættelse af oplysningspligten kan straffes med bøde af hensyn til den
præventive effekt. Ligeledes er det væsentligt at kunne straffe for afgivelse
af urigtige oplysninger, der afgives mundtlig, f.eks. telefonisk. Det betyder,
at bestemmelsen går ud over, hvad straffelovens § 163 om afgivelse af urig-
tige skriftlige oplysninger til det offentlige giver mulighed for. Med den fo-
reslåede bestemmelse er det desuden i modsætning til straffelovens § 163
tilstrækkeligt, at overtrædelsen sker uagtsomt.
Hvis der opstår mistanke om, at oplysningerne ikke bliver udleveret, fordi
de vil vise, at den pågældende har begået en strafbar handling, vil den fore-
slåede straffebestemmelse ikke kunne håndhæves, jf. § 10 i retssikkerheds-
loven. Sagen må i stedet overgives til politiet til nærmere efterforskning
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 5.
Side
212
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
Det foreslås i § 12, stk. 1,
nr. 8,
at den, der som kunde undlader at afgive
oplysninger, som vedkommende er forpligtet til at give efter § 2, stk. 5, kan
straffes med bøde. Derved videreføres produktenergimærkningslovens § 12,
stk. 1, nr. 7, om straf for undladelse af at afgive oplysninger om, hvorfra
kunden har erhvervet produktet, når kunden er et selskab m.v. (juridisk per-
son).
Når kontrolmyndigheden anmoder om oplysninger i henhold til de foreslå-
ede bestemmelser i § 2, stk. 5, er oplysningerne af betydning for, at myn-
digheden kan udøve sine kontrolaktiviteter. Det er ofte meget væsentligt for
kontrolmyndighedens mulighed for hurtigt at kunne tage stilling til, om et
produkt f.eks. er farligt eller på anden måde ikke er overensstemmende med
reglerne, at de ønskede oplysninger stilles til rådighed uden unødig forsin-
kelse.
Modtager kontrolmyndigheden ikke de krævede oplysninger, kan det hindre
myndigheden i at udøve effektiv kontrol. Det er derfor nødvendigt, at til-
sidesættelse af oplysningspligten kan straffes med bøde af hensyn til den
præventive effekt.
Hvis der opstår mistanke om, at oplysningerne ikke bliver udleveret, fordi
de vil vise, at den pågældende har begået en strafbar handling, vil den fore-
slåede straffebestemmelse ikke kunne håndhæves, jf. § 10 i retssikkerheds-
loven. Sagen må i stedet overgives til politiet til nærmere efterforskning
Det foreslås i § 12, stk. 1,
nr. 9,
at den, der som leverandør undlader at ef-
terkomme anmodning om data i henhold til energimærkningsforordningens
artikel 12, stk. 6, kan straffes med bøde. Derved videreføres produktenergi-
mærkningslovens § 12, stk. 1, nr. 8, hvorefter den leverandør, som undlader
at efterkomme tilsynsmyndighedens eller Europa-Kommissionens anmod-
ning om andre data end de obligatoriske specifikke dele af den tekniske do-
kumentation i produktdatabasen eller data, som ikke er tilgængelige i data-
basens offentlige del, kan straffes med bøde.
Det foreslås i § 12, stk. 1,
nr. 10,
at den, der som leverandør undlader at
stille en elektronisk udgave af den tekniske dokumentation til rådighed in-
den for 10 dage efter anmodning herom i henhold til energimærkningsfor-
ordningens artikel 20, stk. 3, straffes med bøde. Derved videreføres produkt-
energimærkningslovens § 12, stk. 1, nr. 9, hvorefter den, der som leverandør
undlader at stille en elektronisk udgave af den tekniske dokumentation til
rådighed inden for 10 dage efter anmodning herom i henhold til energi-
mærkningsforordningens artikel 20, stk. 3, kan straffes med bøde. Bestem-
melsen er en følge af energimærkningsforordningens artikel 20, stk. 3,
hvoraf det fremgår, at for produkter bragt i omsætning inden 1. august 2017,
Side
213
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
skal leverandøren i fem år efter, at den sidste enhed blev fremstillet, stille
en elektronisk udgave af den tekniske dokumentation til rådighed inden for
10 dage efter anmodningen fra tilsynsmyndigheden eller kommissionen, jf.
artikel 12, stk. 6.
Det foreslås i § 12, stk. 1,
nr. 11,
at den, der overtræder eller undlader at
efterkomme en afgørelse efter § 5, stk. 1, nr. 1-9, § 5 a og 5 b, kan straffes
med bøde.
Bestemmelsen er delvis ny og delvis en videreførelse af produktenergi-
mærkningslovens § 12, stk. 1, nr. 10, hvorefter den, der som leverandør,
forhandler eller kunde undlader at efterkomme påbud og forbud efter § 11,
stk. 1-5, kan straffes med bøde.
Det gøres strafbelagt at overtræde kontrolmyndighedens afgørelser efter
produktenergimærkningsloven og de foreslåede § 5, stk. 1, nr. 1-9, § 5 a og
5 b, jf. lovforslagets § 2, nr. 9 og 10. Der vil typisk være tale om afgørelser
om forbud, påbud eller midlertidigt forbud.
Der vil f.eks. kunne gives påbud om tilbagetrækning af energirelaterede pro-
dukter fra markedet, påbud om tilbagekaldelse af energirelaterede produk-
ter, påbud om at fremlægge oplysninger, teknisk dokumentation, materiale
eller dokumentation i form af mærker, datablade og salgs- eller reklamema-
teriale, eller påbud om at bringe forhold ved det energirelaterede produkt i
overensstemmelse med kravene i de gældende regler energimærkning, så-
fremt produktet eller mærkningen heraf ikke opfylder de krav, der er stillet
i energimærkningsforordningen, relevante delegerede retsakter, loven eller
regler fastsat i medfør af loven. Det kan for eksempel være manglende
(energi)mærker på de udstillede produkter i butikkerne, hvor forhandleren
vil blive påbudt at foretage den krævede mærkning af produkterne, eller
manglende henvisninger til produktets energieffektivitetsklasse ved rekla-
mer på internettet. Kontrolmyndigheden kan endvidere gives påbud om at
udarbejde og distribuere korrekte mærker og datablade og korrigere det tek-
niske dokumentationsmateriale, påbud om at sikre, at energirelaterede pro-
dukter ikke udgør en risiko, påbud om at overholde visse betingelser, inden
det energirelaterede produkt bringes i omsætning eller gøres tilgængelige på
markedet, påbud om at advare brugere om risici ved energirelaterede pro-
dukter, påbud om anbringelse af advarsler på energirelaterede produkter,
påbud om at standse vildledende markedsføring af energirelaterede produk-
ter, påbud om at destruere energirelaterede produkter, påbud om at ændre
eller fjerne indhold fra en onlinegrænseflade m.v.
Side
214
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
Det vil endvidere f.eks. kunne gives forbud mod at bringe energirelaterede
produkter i omsætning, tage dem i brug eller gøre dem tilgængelige på mar-
kedet (salgsforbud), forbud mod at udstille energirelaterede produkter, mar-
kedsføre dem eller ibrugtage dem, såfremt en erhvervsdrivende ikke lever
op til og overholder de gældende regler om energimærkning, eller indtil der
er indsendt tilstrækkeligt teknisk dokumentationsmateriale til kontrolmyn-
digheden. Dette kunne eksempelvis være, hvis en leverandør ikke indsender
den krævede dokumentation, som det er påkrævet efter produktenergimærk-
ningsloven eller energimærkningsforordningen til kontrolmyndigheden for,
at kontrollere om hvorvidt et produkt overholder de krav, der er stillet i ener-
gimærkningsforordningen, relevante delegerede retsakter, loven eller regler
fastsat i medfør af loven.
Der kan efter omstændighederne gives et midlertidigt (tidsbegrænset) for-
bud mod at bringe energirelaterede produkter i omsætning eller at gøre dem
tilgængelige på markedet, eller midlertidigt forbud mod at udstille energire-
laterede produkter, markedsfører dem og ibrugtage dem, indtil forholdet er
bragt i overensstemmelse med kravene og reglerne i den gældende lovgiv-
ning, eller indtil der er indsendt tilstrækkeligt teknisk dokumentationsmate-
riale til kontrolmyndigheden. Hvis den manglende overensstemmelse ikke
bringes til ophør, kan omsætningen, tilgængeliggørelsen eller ibrugtagnin-
gen af produktet forbydes varigt.
Typerne af de påbud og forbud, hvor manglende efterkommelse kan straffes
med bøde, er udvidet i forhold til den gældende bestemmelse i produktener-
gimærkningsloven.
Straffen for ikke at efterkomme kontrolmyndighedens afgørelser skal være
med til at sikre en høj regelefterlevelse blandt de erhvervsdrivende og andre,
der føres kontrol med efter lovforslaget. På den måde skal straffen også være
med til at sikre effektiviteten i kontrollen med produkter efter produktener-
gimærkningsloven og dette lovforslag.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 9 og 10.
Produktenergimærkningsloven indeholder ikke i dag en bestemmelse om
kontrolmyndighedens hjemmel til at straffe med bøde, ved forsøg på eller
omgåelse eller unddragelse af kontrol.
Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i produktenergimærkningslo-
vens § 12, stk.1,
nr. 12,
om at den, der omgår eller unddrager sig tilsyns-
myndighedens kontrol eller forsøger herpå, kan straffes med bøde.
Det er en underliggende præmis for at bringe energirelaterede produkter i
omsætning på det europæiske marked og dermed også det danske marked,
Side
215
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
at den erhvervsdrivende er villig til at samarbejde med kontrolmyndigheden
og underlægge det energirelaterede produkt den fornødne kontrol – både
vedkommendes egen kontrol, men også myndighedens kontrol. Det er såle-
des prisen for, at der ikke er krav om, at energirelaterede produkter skal
godkendes af en tredjepart.
Lovgivningen er således bygget op omkring et princip om frihed under an-
svar, hvor det alene er de erhvervsdrivende, som har ansvaret for at bringe
energirelaterede produkter i omsætning, som lever op til reglerne og er sikre.
Det er helt essentielt, at de erhvervsdrivende handler ansvarligt og lever op
til denne forpligtelse.
Det følger af nyere direktiver og produktforordninger, ligesom det er anført
i betragtning 12 i markedsovervågningsforordningen, at det bør forventes af
erhvervsdrivende i hele forsyningskæden, at de agerer ansvarligt og i fuld
overensstemmelse med de gældende lovgivningsmæssige krav, når de brin-
ger energirelaterede produkter i omsætning eller gør dem tilgængelige på
markedet, for således at sikre overensstemmelse med EU-harmoniserings-
lovgivningen for energirelaterede produkter. I betragtning 24 i markeds-
overvågningsforordningen, er det anført, at de erhvervsdrivende bør samar-
bejde med bl.a. markedsovervågningsmyndighederne for at sikre smidig
gennemførelse af markedsovervågning og for at give myndighederne mu-
lighed for at udføre deres opgaver.
Disse to betragtninger er udmøntet i det følgende krav i markedsovervåg-
ningsforordningens artikel 7, stk. 1 og 2. I artikel 7, stk. 1, forpligtes den
erhvervsdrivende til at samarbejde med markedsovervågningsmyndighe-
derne om tiltag, der kan eliminere eller begrænse risici forbundet med pro-
dukter, som disse erhvervsdrivende har gjort tilgængelige på markedet. Her-
under efter en begrundet anmodning sikre, at der træffes øjeblikkelige nød-
vendige korrigerende tiltag for at afhjælpe eventuelle tilfælde af manglende
overensstemmelse med de krav, der er fastsat i den gældende EU-harmoni-
seringslovgivning, der finder anvendelse på det pågældende produkt, eller,
hvis dette ikke er muligt, begrænse de risici, der er forbundet med det på-
gældende produkt, når det påbydes af markedsovervågningsmyndighederne
eller på eget initiativ, når den omhandlede erhvervsdrivende skønner eller
har grund til at tro, at det pågældende produkt udgør en risiko.
Det samme gælder for udbydere af informationssamfundstjenester, der efter
artikel 7, stk. 2, i markedsovervågningsforordningen, forpligtes til at samar-
bejde med markedsovervågningsmyndighederne, på anmodning af mar-
kedsovervågningsmyndighederne og i særlige tilfælde, med henblik på at
fremme ethvert tiltag, der træffes for at eliminere eller, hvis dette ikke er
Side
216
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
muligt, begrænse risiciene forbundet med et produkt, der udbydes eller var
udbudt til salg online gennem deres tjenester.
Da en effektiv kontrol i høj grad er baseret på de erhvervsdrivendes samar-
bejde, skal der være en konsekvens forbundet med at modarbejde markeds-
overvågningen. Den foreslåede bestemmelse skal dæmme op for, at enkelte
virksomheder har forsøgt at undgå kontrol ved eksempelvis at blokere kon-
trolmyndighedens IP-adresse eller lave sindrige løsninger, der kan omgå et
salgsforbud.
Strafniveau
Det foreslås, at udgangspunktet er en minimumsbøde på ca. 50.000 kr. Bø-
dens størrelse skal afspejle, at en overtrædelse af lovens bestemmelser oftest
betyder en besparelse for den erhvervsdrivende, der vil medføre, at disse
virksomheder opnår en konkurrencefordel frem for de virksomheder, som
følger lovens bestemmelser.
Overtrædelse af en del af lovens bestemmelser vil desuden betyde, at den
erhvervsdrivende ikke samarbejder med kontrolmyndigheden, og at der der-
med ikke kan føres en effektiv kontrol. Bøden fastsættes således, at den ud
fra specialpræventive og generalpræventive hensyn fjerner ethvert incita-
ment til at overtræde lovgivningen for at opnå besparelser på bekostning af
lovgivningens krav til eksempelvis sikkerhed.
De rejste sager sker på anmeldelse fra Sikkerhedsstyrelsen og ledsages af en
indstilling vedrørende bødens størrelse.
Strafudmålingen vil bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte
tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, jf. herved de almindelige regler
om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10. Det angivne strafniveau
vil derfor kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der i den kon-
krete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder. Det for-
udsættes, at bødestørrelserne i øvrigt skal følge den almindelige prisudvik-
ling i samfundet.
Bødens størrelse påvirkes i udgangspunktet af fire forskellige parametre:
Tilregnelse, konsekvens, sandsynlighed og omsætning. Hertil kommer, om
der er tale om gentagelse, eller om overtrædelsen er begået under skærpende
omstændigheder.
Ved tilregnelse forstås vurderingen af, om et forhold er begået forsætligt,
groft eller simpelt uagtsomt. Jo mere culpøs en handling eller undladelse
vurderes at være, des højere bør bøden fastsættes. Det foreslås med dette
Side
217
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
lovforslag, at det almindelige udgangspunkt på særlovsområdet, simpel
uagtsomhed, skal finde anvendelse som udgangspunkt.
Konsekvens (skadevirkning) skal forstås som den mulige konsekvens af den
strafbare handling eller undladelse. Det er således ikke en betingelse, at den
strafbare handling eller undladelse har forårsaget en reel skade eller et tab.
Konsekvensen relaterer sig typisk til den risiko, det energirelaterede produkt
udgør som følge af den strafbare handling eller undladelse. Der kan tillige
være tale om situationer, hvor den strafbare handling eller undladelse kan
vække forestilling hos brugeren om, at det købte energirelaterede produkt
har nogle egenskaber, som ikke er tilfældet. Et eksempel herpå kan være,
hvor et energirelateret produkt er påført et (energi)mærke, men reelt ikke
lever op til reglerne for at måtte bære mærket, eller at mærket eller databla-
det på det pågældende energirelaterede produkt er forkert. Konsekvensen
kan desuden være bundet op på hensynet til, at kontrolmyndigheden kan
føre en effektiv kontrol, ligesom der ligger et væsentligt hensyn i forhold til,
at virksomhederne kan konkurrere på fair og lige vilkår.
Ved sandsynlighed forstås, hvor stor sandsynligheden er for, at konsekven-
sen udløses. Det vil lidt forenklet sige, hvor stort et skadespotentiale er der
tale om. I denne vurdering indgår særligt, hvor stort kundegrundlag den på-
gældende erhvervsdrivende har, herunder geografisk udbredelse, og hvilke
salgskanaler der anvendes. Er der f.eks. tale om salg i en lukket facebook-
gruppe med få medlemmer eller via en webshop med national, europæisk
eller globalt salg, er det en fysisk butik i en lille by i provinsen eller en stor
landsdækkende eller verdensomspændende kæde af butikker. Antallet af
energirelaterede produkter, der er udbudt til salg, vil også være et moment,
der bør tillægges vægt, da det har stor betydning for, hvor mange brugere
der ville kunne blive udsat for risikoen eller blive ført bag lyset i forhold til
produktets forventede egenskaber ved den strafbare handling eller undla-
delse.
Når straffen udmåles, bør omsætning også indgå som et parameter. Der er
tale om den erhvervsdrivendes samlede omsætning. Omsætningen indike-
rer, dels hvor stort et kundegrundlag der er for virksomheden, og dels hvor
høj grad af professionalisme, de forventes at have. Det er hensigten, at bø-
dens størrelse skal differentiere betydeligt, særligt i relation til virksomhe-
dens omsætning, så bøden for at bringe ulovlige energirelaterede produkter
på markedet får den ønskede præventive effekt. Minimumsbøden vil således
danne udgangspunkt for bødefastsættelsen for virksomheder med en lille
omsætning. Hvorimod det tilsigtes, at virksomheder med ganske stor om-
sætning bør ifalde betydeligt større bøder.
Side
218
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
Der bør således for den samme materielle overtrædelse være forskel på en
hobbyvirksomhed, der har fremstillet og solgt tre stykker energirelaterede
produkter i en lukket Facebookgruppe, frem for en stor landsdækkende virk-
somhed, der har solgt 1.000 stykker produkter. De to virksomheder i eksem-
plet adskiller sig således fra hinanden på virksomhedernes kundegrundlag,
graden af professionalisme og antallet af solgte produkter, det vil sige, hvor
mange brugere der potentielt ville kunne have været udsat for risikoen ved
det energirelaterede produkt.
Gentagelsestilfælde omhandler tilfælde, hvor den erhvervsdrivende inden
for de seneste 5 år har begået en lignende overtrædelse. Den erhvervsdriv-
endes overtrædelser behøver ikke være identiske, når de dog er ensartede.
Hvis kontrolmyndigheden eksempelvis har udstedt flere påbud til virksom-
heden vedrørende salg af ikke-overensstemmende energirelaterede produk-
ter, vil dette være at betragte som en gentagelse, uanset at der ikke er tale
om at gentage præcist samme forhold. Det er ikke en forudsætning, at de
tidligere overtrædelser har været til pådømmelse i det strafferetlige system.
Der er udelukkende tale om, at kontrolmyndigheden gentagne gange har haft
sager, hvor den pågældende erhvervsdrivendes energirelaterede produkter
har vist sig ikke at være i overensstemmelse med reglerne. I gentagelsestil-
fælde bør bøden fordobles ved første gentagelse og tredobles ved anden gen-
tagelse.
Der kan i nogle sager være formildende omstændigheder, der kan have ind-
flydelse på udmålingen af straf. Det kan eksempelvis være virksomhedens
grad af professionalisme, hvis der eksempelvis er tale om en hobbyvirksom-
hed, hvor ejeren ikke lever af dette erhverv, men udelukkende driver det
som hobby. I særlige tilfælde kan det også anses som en formildende om-
stændighed, at der er tale om førstegangstilfælde i den forstand, at kontrol-
myndigheden ikke tidligere har udstedt påbud eller forbud til den erhvervs-
drivende.
Det foreslås i § 12,
stk. 2,
at i regler, der er udstedt i medfør af denne lov,
kan der fastsættes straf af bøde. Bestemmelsen er en videreførelse af pro-
duktenergimærkningsloven § 12, stk. 2, hvorefter klima-, energi- og forsy-
ningsministeren kan, i regler, der fastsættes i medfør af denne lov, fastsætte
bødestraf for overtrædelse af disse regler. Bestemmelsen er endnu ikke ud-
møntet.
Den foreslåede bestemmelse skal give mulighed for at fastsætte straffebe-
stemmelser i bekendtgørelser, så der på samme måde som produktenergi-
mærkningsloven bliver mulighed for at straffe med bøde.
Side
219
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
Straffastsættelsen i bekendtgørelserne bør i øvrigt følge samme praksis, som
foreslået ved dette lovforslag. Det er således de samme vurderinger og be-
tragtninger, der bør være afgørende for straffastsættelsen ved overtrædelse
af krav i bekendtgørelserne.
Produktenergimærkningsloven indeholder ikke i dag en bestemmelse om
sammenlægning af bødestraf for hver overtrædelse.
Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i produktenergimærkningslo-
vens § 12,
stk. 3, 1. pkt.,
om at har nogen ved én eller flere handlinger begået
flere overtrædelser og undladelser af denne lov eller regler fastsat i medfør
af denne lov, og medfører overtrædelserne og undladelserne idømmelse af
bøde, sammenlægges bødestraffen for hver overtrædelse.
Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i produktenergimærkningslo-
vens § 12, stk. 3,
2. pkt.,
om at har nogen ved én eller flere handlinger over-
trådt denne lov eller regler fastsat i medfør af denne lov og én eller flere
andre love, og medfører overtrædelserne idømmelse af bøde, sammenlæg-
ges bødestraffen for hver overtrædelse af denne lov eller regler fastsat i med-
før af denne lov og bødestraffen for overtrædelsen af den eller de andre love.
I bestemmelsens stk. 3 foreslås der indført absolut kumulation af bøder i
sager vedrørende overtrædelser af produktlovgivningen omfattet af dette
lovforslags anvendelsesområde. Det betyder, at der ved samtidig pådøm-
melse af flere overtrædelser og undladelser, som udgangspunkt skal ske
sammenlægning af den fulde straf for de enkelte lovovertrædelser. Absolut
kumulation vil ligeledes som udgangspunkt finde anvendelse i tilfælde, hvor
én eller flere overtrædelser af dette regelsæt pådømmes samtidig med over-
trædelser af anden lovgivning. Det vil f.eks. være en leverandør, som ikke
har overholdt sin underretningspligt, jf. den foreslåede § 2, stk. 3, jf. lov-
forslagets § 2, nr. 4, i forhold til et energirelateret produkt, som ikke er i
overensstemmelse med reglerne om energimærkning, og som undlader at
efterkomme et forbud mod at bringe produktet i omsætning. Begge dele er
strafbare efter den foreslåede § 12, stk. 1, nr. 5 og 11, jf. lovforslagets § 2,
nr. 14.
Bestemmelsen vil samtidig betyde, at strafferettens almindelige princip om
modereret kumulation efter straffelovens § 88 fraviges. Ved modereret ku-
mulation forstås, at de enkelte overtrædelser indgår med nedsat vægt, når en
samlet straf skal fastættes for overtrædelser, der pådømmes samtidig.
Hensigten med forslaget om absolut kumulation er at skabe en præventiv
effekt, der skal give de erhvervsdrivende og andre personer, der er forplig-
tede efter lovforslaget, et større incitament til at overholde lovens regler og
Side
220
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
regler fastsat i medfør af loven. Inden for lovforslagets anvendelsesområde
er det ikke ualmindeligt, at en erhvervsdrivende anmeldes for flere overtræ-
delser af produktlovgivningen i løbet af en relativ kort periode på et halvt til
et helt år. I de tilfælde vil der til hver enkelt overtrædelse være indstillet til
en bøde for den pågældende overtrædelse. Af administrative hensyn vil den
enkelte politikreds i nogle tilfælde behandle anmeldelserne og dermed over-
trædelserne i samme sag, hvilket vil føre til samtidig pådømmelse af forhol-
dene. I andre tilfælde vil forholdene blive behandlet hver for sig, hvorefter
forholdene også pådømmes hver for sig. Med forslaget om absolut kumula-
tion sikres det, at den, der foretager flere overtrædelser eller undladelser af
produktlovgivningen, som pådømmes samtidig, ikke slipper billigere end
den, der får forskellige overtrædelser eller undladelser pådømt hver for sig.
Det bemærkes, at det alene er bøder efter produktlovgivningen inden for
lovforslagets anvendelsesområde, der er omfattet af princippet om absolut
kumulation efter bestemmelserne i stk. 3 og 4. De foreslåede bestemmelser
angår ikke fastsættelse af bøder efter anden lovgivning f.eks. ecodesignlo-
ven. Ved pådømmelse af flere samtidige overtrædelser af anden lovgivning,
der medfører bødestraf, vil den samlede bøde for disse overtrædelser således
kunne fastsættes uafhængigt af de foreslåede regler om absolut kumulation
i dette lovforslag. Den samlede bøde for overtrædelse af anden lovgivning
lægges herefter sammen med den samlede bøde for en eller flere overtræ-
delser eller undladelser på dette lovforslags anvendelsesområde.
Som følge af forslaget om at indsætte en ny § 12, stk. 3 i produktenergi-
mærkningsloven, foreslås en ny bestemmelse indsat i lovens § 12,
stk. 4,
om at kumulation efter den foreslåede § 12, stk. 3 kan fraviges.
Da en regel om absolut kumulation ikke i alle tilfælde vil føre til et rimeligt
resultat, foreslås det, at bestemmelserne i § 12, stk. 3 kan fraviges, når sær-
lige grunde taler for det.
Dette vil eksempelvis kunne være tilfældet, hvis en sammenlægning af de
forskyldte bøder fører til en uforholdsmæssig høj samlet bøde, herunder
henset til forseelsernes karakter.
Det foreslås i § 12,
stk. 5,
at der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske per-
soner) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Bestemmelsen er en videreførelse af produktenergimærkningslovens § 13.
Da lovforslaget i første række er rettet mod en bred skare af erhvervsdri-
vende, er det essentielt for virkningen af reglerne, at juridiske personer kan
Side
221
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
ifalde strafansvar. Juridiske personer kan straffes med bøde ved simpel uagt-
somhed ligesom fysiske personer.
Intentionen i den foreslåede tekst er at følge anklagemyndighedens almin-
delige praksis for strafforfølgelse af juridiske personer, jf. Rigsadvokatmed-
delelse af 17. april 2015 om strafansvar for juridiske personer. Det følger af
straffelovens § 27, at strafansvar for en juridisk person forudsætter, at der
inden for dens virksomhed er begået en overtrædelse, der kan tilregnes en
eller flere personer knyttet til den juridiske person eller den juridiske person
som sådan. Udgangspunktet i rigsadvokatmeddelelsen er, at kan en overtræ-
delse eller undladelse tilregnes den juridiske person, vælges denne som
strafsubjekt.
Til § 3
Til nr. 1
Af fodnoten til lov nr. 260 af 16. marts 2016 om radioudstyr og elektromag-
netiske forhold (radioudstyrsloven) fremgår det, at loven gennemfører dele
af direktiv 2014/30/EU, dele af direktiv 2014/53/EU og dele af direktiv
2008/63/EF.
Det foreslås, at det af fodnoten til radioudstyrsloven vil fremgå, at loven
indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af direktiv 2014/30/EU om
harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om elektromagnetisk kom-
patibilitet, dele af direktiv 2014/53/EU om harmonisering af medlemsstater-
nes love om tilgængeliggørelse af radioudstyr på markedet og om ophævelse
Side
222
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
af direktiv 1999/5/EF og dele af Kommissionens direktiv 2008/63/EF om
konkurrence på markederne for teleterminaludstyr.
Det forelås endvidere, at det af fodnoten vil fremgå, at der i loven er der
medtaget visse bestemmelser fra forordning 2019/1020/EU om markeds-
overvågning og produktoverensstemmelse og om ændring af direktiv
2004/42/EF og forordning 2008/765/EF og 2011/305/EU.
Ifølge artikel 288 i EUF-Traktaten gælder en forordning umiddelbart i hver
medlemsstat. Gengivelsen af disse bestemmelser i loven vil således udeluk-
kende være begrundet i praktiske hensyn og vil ikke berøre forordningens
umiddelbare gyldighed i Danmark.
Til nr. 2
I radioudstyrslovens § 2, stk. 1, nr. 7, omfatter definitionen af erhvervsdri-
vende fabrikanter, bemyndigede repræsentanter, importører og distributø-
rer.
Med den foreslåede bestemmelse i
§ 2, stk. 1, nr. 7,
foreslås det at ændre
”og distributøren” til ”, distributøren og udbyderen af distributionstjene-
ster”.
Med den foreslåede bestemmelse udvides definitionen af erhvervsdrivende
til ud over fabrikanter, bemyndigede repræsentanter, importører og distribu-
tører også at omfatte udbydere af distributionstjenester.
Vedrørende udbydere af distributionstjenester henvises til definitionen heraf
i den foreslåede § 2, stk. 1, nr. 20, jf. lovforslagets § 3, nr. 5.
Udbydere af distributionstjenester vil alene kunne være ansvarlige for ra-
dioudstyr eller apparater i det omfang, hvor der ikke er en ansvarlig fabri-
kant, importør eller bemyndiget repræsentant, jf. den foreslåede § 3 a, jf.
lovforslagets § 3, nr. 6, eller den foreslåede § 17 a, jf. lovforslagets § 3, nr.
25.
Udbydere af distributionstjenesters rolle på markedet har været svær at pla-
cere, idet disse udbydere ikke kan sidestilles med hverken fabrikanter, im-
portører eller distributører. Det har derfor været svært for kontrolmyndighe-
der som Sikkerhedsstyrelsen at føre kontrol med udbyderne. Det har endvi-
dere ikke været klart for udbydere af distributionstjenester, hvilke pligter de
har i forsyningskæden i forbindelse med tilgængeliggørelse af radioudstyr
og apparater. I markedsovervågningsforordningen fastsættes der nye for-
pligtelser for udbydere af distributionstjenester, som disse udbydere ikke har
Side
223
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
efter radioudstyrsloven. Det foreslås derfor, at udbydere af distributionstje-
nester også bliver omfattet af definitionen af erhvervsdrivende.
Ved at udvide kredsen af erhvervsdrivende sikres det, at der ikke gøres ra-
dioudstyr eller apparater tilgængelige på markedet, hvor der ikke er en an-
svarlig erhvervsdrivende, fordi der hverken er en fabrikant, importør, be-
myndiget repræsentant eller distributør. I de tilfælde vil Sikkerhedsstyrelsen
som noget nyt kunne gøre en udbyder af distributionstjenester ansvarlig.
Til nr. 3
Markedsovervågningsforordningens artikel 3, nr. 15, fastsætter en definition
af onlinegrænseflade.
Der findes ikke i radioudstyrsloven en definition af onlinegrænseflader.
Med bestemmelsen i
§ 2, stk. 1, nr. 14,
foreslås det at fastsætte en definition
af onlinegrænseflade, som herefter vil være enhver form for software, her-
under et websted, dele af et websted eller en applikation, der drives af eller
på vegne af en erhvervsdrivende, og som giver slutbrugere adgang til den
erhvervsdrivendes produkter.
Der vil særligt kunne være tale om hjemmesider og applikationer til mobil-
telefoner, tablets og computere, men dette kan dog ændre sig i takt med, at
der kommer nye løsninger på markedet.
Bestemmelsen gengiver markedsovervågningsforordningens definition i ar-
tikel 3, nr. 15.
Den foreslåede definition vil gøre det klart, hvad der skal forstås ved onli-
negrænseflader.
Indsættelsen af definitionen i § 2, stk. 1, nr. 14, medfører, at nr. 15-17 bliver
til nr. 16-18.
Til nr. 4
Markedsovervågningsforordningens artikel 3, nr. 18, fastsætter en definition
af risiko.
Efter radioudstyrslovens § 2, stk. 1, nr. 18, er risiko defineret som:
a) Et apparat udgør en risiko, hvis det frembringer så kraftige elektromag-
netiske forstyrrelser, at andre apparater, faste anlæg eller radioudstyr ikke
Side
224
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
kan fungere efter hensigten, eller hvis apparatets funktion forringes i uac-
ceptabel grad på grund af elektromagnetiske forstyrrelser, der er forvente-
lige i forbindelse med apparatets tilsigtede anvendelse.
b) Radioudstyr udgør en risiko, hvis det ikke sikrer beskyttelsen af sundhed
og sikkerhed for personer og husdyr samt beskyttelsen af ejendom, ikke har
et tilstrækkeligt niveau af elektromagnetisk kompatibilitet, ikke anvender
radiofrekvenser på en effektiv måde, så uacceptable forstyrrelser undgås,
eller ikke understøtter en effektiv anvendelse af radiofrekvenser, ved at ra-
dioudstyret er beskyttet mod uacceptable forstyrrelser fra anden frekvens-
anvendelse.
Med bestemmelsen i
§ 2, stk. 1, nr. 19,
foreslås det at fastsætte en definition
af risiko, som herefter vil være kombinationen af sandsynligheden for, at
der forekommer en fare, som forårsager skade, og skadens sværhedsgrad.
Den foreslåede definition af risiko vil sikre en afvejning i forbindelse med
risikovurderingen, som vil sikre, at der både kan tages hensyn til, hvor al-
vorlig en given skade vil være, og hvor sandsynligt det vil være, at skaden
vil optræde.
Forslaget til definition af risiko gengiver markedsovervågningsforordnin-
gens artikel 3, nr. 18.
Den skade, som apparater kan forårsage, er elektromagnetiske forstyrrelser
af andre apparater og udstyr, så de ikke kan fungere efter hensigten, jf. de
væsentlige krav i radioudstyrslovens § 3. Radioudstyr kan også forårsage
skade i form af elektromagnetiske forstyrrelser på samme måde som appa-
rater, og radioudstyr kan skabe forstyrrelser gennem en ikke-effektiv anven-
delse af frekvenser. F.eks. er det en mere alvorlig skade, at frekvenser til
nød- og sikkerhed forstyrres i store dele af landet end, at frekvenser, som
anvendes til Wi-Fi i et afgrænset område, forstyrres. Derudover vil det spille
en rolle, hvor mange apparater eller radioudstyr der er solgt, og som risikerer
at forstyrre.
Herudover skal radioudstyr sikre beskyttelse af sundhed og sikkerhed for
personer og husdyr og beskyttelse af ejendom. Manglende overholdelse af
dette kan også forårsage en skade. Kravene til radioudstyret findes i de væ-
sentlige krav i radioudstyrslovens § 17.
Formålet med den nye definition af risiko er, at metoden og kriterierne for
risikovurdering harmoniseres yderligere i alle medlemsstater for at sikre lige
vilkår for alle erhvervsdrivende. EMC-direktivet og radioudstyrsdirektivet
indeholder ikke en definition af risiko, hvorfor definitionen alene gengiver
Side
225
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
definitionen i markedsovervågningsforordningen. Den nye definition æn-
drer dog ikke på, hvad der kan betragtes som en skade, dvs. manglende over-
holdelse af de væsentlige krav, og som dermed kan udgøre en risiko.
Med den nye definition af risiko skal risikovurderingen både tage hensyn til
risikoen for en skade, samt hvor alvorlig skaden er.
Til nr. 5
Markedsovervågningsforordningens artikel 3, nr. 11, fastsætter en definition
af udbyder af distributionstjenester.
Der findes ikke i radioudstyrsloven en definition af udbyder af distributi-
onstjenester.
Med bestemmelsen i
§ 2, stk. 1, nr. 20,
foreslås det at fastsætte en definition
af udbyder af distributionstjenester, som herefter vil være enhver fysisk eller
juridisk person, der som led i erhvervsvirksomhed udbyder mindst to af føl-
gende tjenester: oplagring, emballering, adressering og forsendelse uden at
have ejerskab over de pågældende produkter, undtagen posttjenester.
I de tilfælde, hvor der ikke er en klart defineret fabrikant, importør eller be-
myndiget repræsentant, kan det være relevant at gøre en udbyder af en di-
stributionstjeneste til pligtsubjekt i henhold til loven, jf. den foreslåede § 3
a, jf. lovforslagets § 3, nr. 6, eller den foreslåede § 17 a, jf. lovforslagets §
3, nr. 25. Udbydere af distributionstjenester udfører mange af de samme
funktioner som importører, men svarer ikke til den eksisterende definition
af importør i loven, og de vil derfor ikke skulle opfylde importørens forplig-
telser. Det har været uklart, hvilken rolle udbydere af distributionstjenester
har i forsyningskæden. Dette gøres derfor klart i loven.
Den foreslåede bestemmelse gengiver markedsovervågningsforordningens
artikel 3, nr. 11.
For at sikre, at Sikkerhedsstyrelsen kan udføre sine opgaver effektivt, og for
at undgå huller i håndhævelsessystemet, indgår udbydere af distributions-
tjenester i listen over de erhvervsdrivende, over for hvilke det er muligt for
Sikkerhedsstyrelsen at træffe afgørelser m.v.
Markedsovervågningsforordningens artikel 3, nr. 14, fastsætter en definition
af udbyder af informationssamfundstjenester.
Der findes ikke i radioudstyrsloven en definition af udbyder af informati-
onssamfundstjenester.
Side
226
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
Med bestemmelsen i § 2, stk. 1,
nr. 21,
foreslås det at fastsætte en definition
af udbyder af informationssamfundstjenester, som herefter vil være en ud-
byder af en tjeneste som defineret i artikel 1, stk. 1, litra b), i Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2015/1535/EU.
Informationssamfundstjenester er defineret i artikel 1, stk. 1, litra b), i Eu-
ropa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/1535/EU. Bestemmelsen heri
fastsætter, at en sådan tjeneste er enhver tjeneste i informationssamfundet,
dvs. enhver tjeneste, der normalt ydes mod betaling, og som teleformidles
ad elektronisk vej på individuel anmodning fra en tjenestemodtager.
Med henblik på den givne definition forstås ved ”teleformidling”, at en tje-
neste ydes, uden at parterne er til stede samtidig, ved ”ad elektronisk”, at en
tjeneste fra afsendelsesstedet sendes og på bestemmelsesstedet modtages
ved hjælp af elektronisk databehandlingsudstyr (herunder digital komprime-
ring) og datalagringsudstyr, og som udelukkende sendes, rutes og modtages
via tråd, radio, optiske midler eller andre elektromagnetiske midler, og ved
”på individuel anmodning fra en tjenestemodtager”, at en tjeneste ydes ved
transmission af data på individuel anmodning.
En vejledende liste over tjenester, der ikke er omfattet af denne definition,
findes i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/1535/EU.
Eksempelvis anses tjenester, der ydes, også under anvendelse af elektroni-
ske anordninger, og hvor tjenesteyderen og -modtageren er fysisk tilstede
som f.eks. ved en søgning i et elektronisk katalog i en forretning, hvor kun-
den er fysisk til stede, ikke som en tjeneste, der teleformidles. Endvidere
anses eksempelvis tjenester med et fysisk indhold, også selv om de indebæ-
rer brug af elektroniske anordninger som f.eks. offlinetjenester, hvor man
distribuere software på cd-rom’er eller lignende, ikke som en tjeneste, der
formidles ad elektronisk vej. Endelig anses eksempelvis tjenester, der ydes
ved datatransmission uden en individuel anmodning med henblik på at
kunne modtages samtidig af et ubegrænset antal modtagere (punkt-til-mul-
tipunkt-transmission) f.eks. radiospredning, ikke som tjenester, der formid-
les på individuel anmodning af en tjenestemodtager.
Eksempler på udbydere af informationssamfundstjenester er hjemmesider,
sociale medier og mobiltelefonapplikationer.
Den foreslåede bestemmelse gengiver markedsovervågningsforordningens
artikel 3, nr. 14.
Apparater og radioudstyr omfattet af denne lov gøres i stigende grad tilgæn-
geligt på markedet via online informationssamfundstjenester (webbutikker),
Side
227
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
herunder fra lande uden for EU. I de tilfælde, hvor der er risiko for overtræ-
delse af de væsentlige krav på grund af manglende overensstemmelse, og
Sikkerhedsstyrelsen anmoder en ejer af en onlinegrænseflade om at fjerne
onlineindhold, og en sådan anmodning ikke imødekommes, foreslås det, at
udbydere af informationssamfundstjenester skal bistå Sikkerhedsstyrelsen i
at begrænse adgangen til onlinegrænsefladen, jf. den foreslåede bestem-
melse i § 40 b, jf. lovforslagets § 3, nr. 59.
Til nr. 6
Det foreslås at fastsætte en underoverskrift i forbindelse med den foreslåede
bestemmelse i § 3 a, som lyder ”Ansvarlig erhvervsdrivende”, for at gøre
det tydeligt, hvad de foreslåede bestemmelser i § 3 a omfatter. Underover-
skriften vil alene omfatte den foreslåede § 3 a.
Markedsovervågningsforordningens artikel 4, stk. 1, fastsætter, at et produkt
kun må bringes i omsætning, hvis en erhvervsdrivende, der er etableret i
Den Europæiske Union, er ansvarlig for de i artikel 4, stk. 3, omhandlede
opgaver med hensyn til dette produkt.
Der findes ikke i radioudstyrsloven regler om, at der vil skulle være en an-
svarlig erhvervsdrivende, der er etableret i Den Europæiske Union.
Med bestemmelsen i
§ 3 a, stk. 1,
foreslås det fastsat, at et apparat kun må
bringes i omsætning, hvis en erhvervsdrivende, der er etableret i Den Euro-
pæiske Union, vil være ansvarlig for de i de foreslåede bestemmelser i § 4,
stk. 4, § 6, stk. 2-4, § 7, stk. 4, nr. 3 og 5-7, § 8, stk. 5, § 9, stk. 2, 1. pkt., og
stk. 3 og 4, og § 11 a, stk. 2, nr. 1-4, omhandlede opgaver med hensyn til
dette apparat.
Det foreslås således at indsætte en bestemmelse, hvorefter et apparat alene
må bringes i omsætning, hvis der findes en erhvervsdrivende etableret i EU,
som er ansvarlig for det pågældende apparat. En ansvarlig erhvervsdrivende
vil kunne være en fabrikant, en importør, en bemyndiget repræsentant eller
en udbyder af distributionstjenester.
Der vil skulle være en ansvarlig erhvervsdrivende for hvert apparat, der
bringes i omsætning. Der vil således godt kunne være flere ansvarlige er-
hvervsdrivende for den samme type og model af et apparat, hvor disse ap-
Side
228
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
parater stammer fra forskellige partier. En bemyndiget repræsentant vil så-
ledes kunne være ansvarlig for apparat A fra parti A, og en importør vil
samtidig kunne være ansvarlig for apparat A fra parti B.
De stadig mere komplekse forsyningskæder samt de stadig flere apparater,
der udbydes til salg online til slutbrugere i EU, kræver en styrkelse af hånd-
hævelsesforanstaltningerne for at sikre forbrugerne. Derfor stilles der krav
om, at der skal være en ansvarlig erhvervsdrivende i EU, når et apparat brin-
ges i omsætning.
Hvis der ikke er en ansvarlig erhvervsdrivende, vil det ikke være tilladt at
sælge apparatet (bringe apparatet i omsætning). Som konsekvens vil appa-
ratet f.eks. kunne blive standset i tolden.
Den foreslåede bestemmelse gengiver med sproglige tilpasninger markeds-
overvågningsforordningens artikel 4, stk. 1.
Kravet skal sikre, at Sikkerhedsstyrelsen altid har en ansvarlig erhvervsdri-
vende i EU, som kan kontaktes i forbindelse med kontrolarbejdet.
Markedsovervågningsforordningens artikel 4, stk. 2, fastsætter, hvilke er-
hvervsdrivende der vil være ansvarlige efter forordningens artikel 4, stk. 1.
Der findes ikke i radioudstyrsloven regler om, hvilke erhvervsdrivende der
vil være en ansvarlig erhvervsdrivende etableret i Den Europæiske Union.
Med bestemmelsen i § 3 a,
stk. 2,
foreslås det fastsat, at der ved den i det
foreslåede stk. 1 omhandlede erhvervsdrivende vil skulle forstås en fabri-
kant, der er etableret i Den Europæiske Union, en importør, når fabrikanten
ikke er etableret i Den Europæiske Union, en bemyndiget repræsentant, som
ved skriftlig fuldmagt fra fabrikanten er udpeget til at udføre de opgaver,
der er fastsat i den foreslåede § 7, stk. 4, jf. lovforslagets § 3, nr. 14, på
fabrikantens vegne, eller en udbyder af distributionstjenester, der er etable-
ret i Den Europæiske Union, for så vidt angår de apparater, som denne hånd-
terer, når ingen anden erhvervsdrivende er etableret i Den Europæiske
Union.
Hvis der ikke er en ansvarlig erhvervsdrivende, vil det ikke være tilladt at
sælge apparatet (bringe apparatet i omsætning). Som konsekvens vil appa-
ratet f.eks. kunne blive standset i tolden.
Den foreslåede bestemmelse gengiver med sproglige tilpasninger markeds-
overvågningsforordningens artikel 4, stk. 2.
Side
229
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
Kravet skal sikre, at Sikkerhedsstyrelsen altid har en ansvarlig erhvervsdri-
vende i EU, som kan kontaktes i forbindelse med kontrolarbejdet, og at af
den foreslåede bestemmelse fremgår, hvilke erhvervsdrivende der vil kunne
betragtes som være en ansvarlig erhvervsdrivende. Det gøres endvidere
klart, at en udbyder af distributionstjenester alene vil være ansvarlig, hvis
ingen anden af de i bestemmelsen opregnede erhvervsdrivende vil være an-
svarlig.
Til nr. 7
Markedsovervågningsforordningens artikel 4, stk. 3, litra a, fastsætter, at en
erhvervsdrivende nævnt i artikel 4, stk. 2, skal sørge for, at EU-overens-
stemmelseserklæringen står til rådighed for markedsovervågningsmyndig-
hederne i den periode, der kræves i henhold til den pågældende lovgivning,
og skal sikre, at den tekniske dokumentation kan stilles til rådighed for disse
myndigheder, hvis de anmoder herom.
I henhold til radioudstyrslovens § 4, stk. 3, er fabrikanten forpligtet til at
udarbejde EU-overensstemmelseserklæringen og opbevare denne og den
tekniske dokumentation i 10 år. Fabrikanten er efter radioudstyrslovens §
33, stk. 1, forpligtet til at udlevere materialet til Sikkerhedsstyrelsen, hvis
styrelsen anmoder herom.
I henhold til kongelig resolution af 22. juni 2018 har det siden den 1. august
2018 været Sikkerhedsstyrelsen, som har ført kontrol med de erhvervsdriv-
endes overholdelse af krav og pligter i radioudstyrsloven.
Med bestemmelsen i
§ 4, stk. 4,
foreslås det fastsat, at fabrikanten vil skulle
sørge for, at EU-overensstemmelseserklæringen står til rådighed for Sikker-
hedsstyrelsen i 10 år efter, at apparatet er bragt i omsætning, og vil skulle
sikre, at den tekniske dokumentation kan stilles til rådighed for Sikkerheds-
styrelsen, hvis styrelsen anmoder herom.
Dette vil f.eks. kunne ske via en bemyndiget repræsentant, men der er i vid
udstrækning metodefrihed.
Sikkerhedsstyrelsen vil kunne anmode om fabrikanten om at udlevere EU-
overensstemmelseserklæringen eller den tekniske dokumentation i forbin-
delse med kontrol efter den foreslåede bestemmelse i § 33, stk. 1, jf. lov-
forslagets § 3, nr. 48.
Den foreslåede bestemmelse gengiver med sproglige tilpasninger pligten i
markedsovervågningsforordningens artikel 4, stk. 3, litra a.
Side
230
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
Fabrikanten vil med den foreslåede bestemmelse blive forpligtet til at sikre,
at Sikkerhedsstyrelsen kan modtage EU-overensstemmelseserklæringen og
den tekniske dokumentation i 10 år efter, at apparatet er bragt i omsætning.
Det vil ikke længere være tilstrækkeligt blot at opbevare dette materiale.
Indsættelsen af det foreslåede stk. 4 medfører, at radioudstyrslovens § 4, stk.
4 og 5, bliver stk. 5 og 6.
Til nr. 8
I radioudstyrslovens § 4, stk. 5, nr. 4, som bliver stk. 6, nr. 4, henvises der
til bestemmelsens stk. 4, som bliver stk. 5, for så vidt angår kravet om, at
der skal anbringes et CE-mærke på apparatet.
Det foreslås i bestemmelsen i
§ 4, stk. 6, nr. 4,
at henvisningen til stk. 4
ændres til stk. 5.
Det skyldes, at det i § 4 foreslås at indsætte et nyt stk. 4, jf. lovforslagets §
3, nr. 7, hvorefter bestemmelsens oprindelige stk. 4 bliver stk. 5. Der fore-
slås derfor i § 4, stk. 6, nr. 4, en konsekvensrettelse i henvisningen til dette
stykke.
Det er hensigten med ændringen at opretholde den eksisterende retstilstand.
Til nr. 9
Markedsovervågningsforordningens artikel 4, stk. 4, fastsætter, at den i stk.
1 omhandlede erhvervsdrivendes navn, registrerede firmanavn eller regi-
strerede varemærke og kontaktoplysninger, herunder postadresse, skal være
angivet på produktet eller på dets emballage, pakken eller et ledsagedoku-
ment.
Det følger af radioudstyrslovens § 5, stk. 1, 1. pkt., at fabrikantens navn og
registrerede firmanavn eller registrerede varemærke og en postadresse, hvor
fabrikanten kan kontaktes, skal fremgå af de apparater, som fabrikanten
bringer i omsætning.
Med bestemmelsen i
§ 5, stk. 1, 1. pkt.,
foreslås det fastsat, at fabrikantens
navn, registrerede firmanavn eller registrerede varemærke og kontaktoplys-
ninger, herunder postadresse, vil skulle være angivet på apparatet eller på
dets emballage, pakken eller et medfølgende dokument.
Side
231
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
2267264_0232.png
UDKAST
Det følger af den foreslåede ændring til bestemmelsen, at fabrikanten som
noget nyt også vil skulle angive kontaktoplysninger, som med den foreslå-
ede ændring til 1. pkt. vil være yderligere oplysninger ud over postadressen.
Eksempler på kontaktoplysninger kan være e-postadresse, hjemmeside,
kontakt via sociale medier eller telefonnummer.
Bestemmelsen vil sikre, at Sikkerhedsstyrelsens opgave med kontrollen af
apparater bliver lettere.
Bestemmelsen gengiver med sproglige tilpasninger pligten i markedsover-
vågningsforordningens artikel 4, stk. 4.
Den foreslåede ændring vil medføre, at fabrikanten vil skulle tilføje yderli-
gere kontaktoplysninger på apparatet.
Markedsovervågningsforordningens artikel 4, stk. 4, fastsætter, at den i stk.
1 omhandlede erhvervsdrivendes navn, registrerede firmanavn eller regi-
strerede varemærke og kontaktoplysninger, herunder postadresse, skal være
angivet på produktet eller på dets emballage, pakken eller et ledsagedoku-
ment.
Det følger af radioudstyrslovens § 5, stk. 1, 2. pkt., at er det ikke muligt på
grund af apparatets beskaffenhed at anbringe oplysningerne nævnt i 1. pkt.
på apparatet, skal oplysningerne fremgå af emballagen eller et medfølgende
dokument.
Med bestemmelsen i § 5, stk. 1,
2. pkt.,
foreslås det fastsat, at kontaktop-
lysningerne nævnt i 1. pkt. som udgangspunkt vil skulle angives på appara-
tet, medmindre det ikke er muligt på grund af apparatets beskaffenhed.
Den tilpassede ordlyd i 2. pkt. vil medføre færre misforståelser hos fabri-
kanter om, at kontaktoplysningerne m.v. skal fremgå af apparatet, og kun
hvis det ikke kan lade sig gøre (f.eks. på grund af størrelsen af apparatet), så
kan oplysningerne fremgå af emballagen, pakken eller på et medfølgende
dokument.
Bestemmelsen vil sikre, at Sikkerhedsstyrelsens opgave med kontrollen af
apparater bliver lettere.
Bestemmelsen gengiver med sproglige tilpasninger pligten i markedsover-
vågningsforordningens artikel 4, stk. 4.
Side
232
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
Til nr. 10
Markedsovervågningsforordningens artikel 4, stk. 3, litra c, fastsætter, at en
erhvervsdrivende nævnt i artikel 4, stk. 2, skal underrette markedsovervåg-
ningsmyndighederne, hvis vedkommende har grund til at tro, at et produkt
udgør en risiko.
Bestemmelsen i radioudstyrslovens i § 6, stk. 2, stiller krav om, at fabrikan-
ten skal underrette Sikkerhedsstyrelsen i tilfælde af, at apparatet udgør en
risiko.
I henhold til kongelig resolution af 22. juni 2018 har det siden den 1. august
2018 været Sikkerhedsstyrelsen, som har ført kontrol med de erhvervsdriv-
endes overholdelse af krav og pligter i radioudstyrsloven.
Med bestemmelsen i
§ 6, stk. 2,
foreslås det fastsat, at udgør et apparat, som
fabrikanten har gjort tilgængeligt på markedet, en risiko, vil fabrikanten
skulle underrette Sikkerhedsstyrelsen, hvis vedkommende har grund til at
tro, at et apparat udgør en risiko.
Efter den foreslåede bestemmelse vil fabrikanter af apparater således ikke
længere skulle være sikre på, at et apparat udgør en risiko, før fabrikanten
vil skulle underrette Sikkerhedsstyrelsen, idet fabrikanten allerede vil skulle
underrette Sikkerhedsstyrelsen, hvis fabrikanten har grund til at tro, at et
apparat udgør en risiko.
Hvis Sikkerhedsstyrelsen finder øjeblikkelige korrigerende tiltag nødven-
dige på baggrund af den underretning, som fabrikanten vil være forpligtet
til at give, vil Sikkerhedsstyrelsen kunne anmode om korrigerende tiltag ef-
ter den foreslåede § 6, stk. 4, jf. lovforslagets § 3, nr. 11.
Den foreslåede ændring af bestemmelsen med sproglige tilpasninger gengi-
ver pligten i markedsovervågningsforordningens artikel 4, stk. 3, litra c.
Ændringen vil sikre, at en sag ikke bliver unødigt forsinket, fordi en fabri-
kant først er forpligtet til at undersøge, om der konkret er en risiko, inden
fabrikanten underretter Sikkerhedsstyrelsen. Fabrikanten vil med den æn-
drede bestemmelse skulle underrette Sikkerhedsstyrelsen, allerede når der
er en begrundet mistanke om, at apparatet udgør en risiko. Apparater, som
udgør en alvorlig risiko, vil således kunne nå at blive opdaget på et tidligere
tidspunkt.
Side
233
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
Til nr. 11
Markedsovervågningsforordningens artikel 4, stk. 3, litra b, fastsætter, at en
erhvervsdrivende nævnt i artikel 4, stk. 2, på grundlag af begrundet anmod-
ning fra en markedsovervågningsmyndighed skal give denne myndighed al
den information og dokumentation, der er nødvendig for at konstatere pro-
duktets overensstemmelse, på et sprog, der er let forståeligt for denne myn-
dighed.
Det følger af radioudstyrslovens § 33, stk. 1, at Sikkerhedsstyrelsen og Te-
leklagenævnet kan pålægge erhvervsdrivende en oplysningspligt vedrø-
rende apparater.
I henhold til kongelig resolution af 22. juni 2018 har det siden den 1. august
2018 været Sikkerhedsstyrelsen, som har ført kontrol med de erhvervsdriv-
endes overholdelse af krav og pligter i radioudstyrsloven.
Med bestemmelsen i
§ 6, stk. 3,
foreslås det fastsat, at fabrikanten på grund-
lag af begrundet anmodning fra Sikkerhedsstyrelsen vil skulle give styrelsen
al information og dokumentation, der er nødvendig for at konstatere appa-
ratets overensstemmelse, på et sprog, der er letforståeligt for Sikkerhedssty-
relsen.
Det følger af den foreslåede bestemmelse, at fabrikanten vil få en pligt til at
give Sikkerhedsstyrelsen al information og dokumentation. Som udgangs-
punkt vil der her være tale om den tekniske dokumentation eller EU-over-
ensstemmelseserklæringen. Der kan dog også være tale om anden dokumen-
tation såsom toldpapirer eller afgørelser fra andre landes markedsovervåg-
ningsmyndigheder.
Det fremgår af bestemmelsen, at informationen og dokumentationen vil
skulle være på et sprog, som er letforståeligt for Sikkerhedsstyrelsen. Dette
vil som udgangspunkt være dansk, men også norsk, svensk eller engelsk kan
være et sprog, som vil være letforståeligt for Sikkerhedsstyrelsen.
Bestemmelsen understreger fabrikantens oplysningspligt og tilføjer et
sprogkrav, som ikke på tilsvarende vis findes i radioudstyrsloven i dag.
Sprogkravet vil sikre, at fabrikanten tilpasser apparatet og dokumentationen
for apparatet til det danske marked og den danske kontrol.
Den foreslåede bestemmelse gengiver med sproglige tilpasninger pligten i
markedsovervågningsforordningens artikel 4, stk. 3, litra b.
Side
234
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med den foreslåede § 33, stk. 1, jf.
lovforslagets § 3, nr. 48, hvorefter bl.a. Sikkerhedsstyrelsen vil kunne op-
kræve oplysninger og materiale af de erhvervsdrivende.
Markedsovervågningsforordningens artikel 4, stk. 3, litra d, 1. pkt., fastsæt-
ter, at en erhvervsdrivende nævnt i artikel 4, stk. 2, skal samarbejde med
markedsovervågningsmyndighederne og sikre, at der træffes øjeblikkelige
nødvendige korrigerende tiltag for at afhjælpe eventuelle tilfælde af mang-
lende overensstemmelse med de krav, der finder anvendelse på det pågæl-
dende produkt.
Det følger af radioudstyrslovens § 38, stk. 3, at Sikkerhedsstyrelsen kan
kræve, at fabrikanten samarbejder med Sikkerhedsstyrelsen om enten for-
bud mod at bringe apparatet i omsætning eller at gøre det tilgængeligt på
markedet, påbud om at trække apparatet tilbage fra markedet eller give på-
bud om at kalde apparatet tilbage, hvis apparatet medfører en risiko.
I henhold til kongelig resolution af 22. juni 2018 har det siden den 1. august
2018 været Sikkerhedsstyrelsen, som har ført kontrol med de erhvervsdriv-
endes overholdelse af krav og pligter i radioudstyrsloven.
Med bestemmelsen i § 6,
stk. 4, 1. pkt.,
foreslås det fastsat, at fabrikanten
vil skulle samarbejde med Sikkerhedsstyrelsen og vil herunder efter en be-
grundet anmodning skulle sikre, at der træffes øjeblikkelige nødvendige
korrigerende tiltag for at afhjælpe eventuelle tilfælde af manglende overens-
stemmelse med de krav, der finder anvendelse på det pågældende apparat.
Fabrikantens pligt til at samarbejde vil række videre end den eksisterende
pligt, idet der i den gældende bestemmelse er en oplistning af muligheder
for afhjælpning eller begrænsning af risici, hvorimod den foreslåede be-
stemmelse ikke vil indeholde en udtømmende liste af afhjælpningsmulighe-
der og begrænsninger af risici, som Sikkerhedsstyrelsen vil kunne kræve, at
fabrikanten samarbejder om.
Den foreslåede bestemmelse gengiver med sproglige tilpasninger pligten i
markedsovervågningsforordningens artikel 4, stk. 3, litra d, 1. pkt.
Den foreslåede bestemmelse i lovforslaget vil medføre, at Sikkerhedsstyrel-
sen i et samarbejde med fabrikanten kan finde den bedste løsning på mang-
lende overholdelse af kravene i loven. Især i sager, hvor der ikke er tale om
manglende overholdelse af væsentlige krav, men alene formelle krav, giver
det fabrikanten og Sikkerhedsstyrelsen en bedre mulighed for at finde en
rimelig løsning, som fabrikanten kan samarbejde med Sikkerhedsstyrelsen
om med henblik på at afhjælpe den manglende overensstemmelse.
Side
235
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
Markedsovervågningsforordningens artikel 4, stk. 3, litra d, 2. pkt., fastsæt-
ter, at hvis det ikke er muligt med korrigerende tiltag efter 1. pkt. at afhjælpe
manglende overensstemmelse, skal en erhvervsdrivende nævnt i artikel 4,
stk. 2, begrænse de risici, der er forbundet med det pågældende produkt, når
det påbydes af markedsovervågningsmyndighederne eller på eget initiativ,
når den erhvervsdrivende skønner eller har grund til at tro, at det pågældende
produkt udgør en risiko.
Det følger af radioudstyrslovens § 38, stk. 3, at Sikkerhedsstyrelsen kan
kræve, at fabrikanten samarbejder med Sikkerhedsstyrelsen om enten for-
bud mod at bringe apparatet i omsætning eller at gøre det tilgængeligt på
markedet, påbud om at trække apparatet tilbage fra markedet eller give på-
bud om at kalde apparatet tilbage, hvis apparatet medfører en risiko.
I henhold til kongelig resolution af 22. juni 2018 har det siden den 1. august
2018 været Sikkerhedsstyrelsen, som har ført kontrol med de erhvervsdriv-
endes overholdelse af krav og pligter i radioudstyrsloven.
Med bestemmelsen i § 6, stk. 4,
2. pkt.,
foreslås det fastsat, at hvis det ikke
er muligt med korrigerende tiltag efter 1. pkt. at afhjælpe manglende over-
ensstemmelse, vil fabrikanten skulle begrænse de risici, der er forbundet
med det pågældende apparat, når det påbydes af Sikkerhedsstyrelsen eller
på eget initiativ, når fabrikanten skønner eller har grund til at tro, at det på-
gældende apparat udgør en risiko.
Fabrikantens pligt til at samarbejde vil række videre end den eksisterende
pligt, idet der i den gældende bestemmelse er en oplistning af muligheder
for afhjælpning eller begrænsning af risici, hvorimod den foreslåede be-
stemmelse ikke vil indeholde en udtømmende liste af afhjælpningsmulighe-
der og begrænsninger af risici, som Sikkerhedsstyrelsen vil kunne kræve, at
fabrikanten samarbejder om.
Den foreslåede bestemmelse gengiver med sproglige tilpasninger pligten i
markedsovervågningsforordningens artikel 4, stk. 3, litra d, 2. pkt.
Den foreslåede bestemmelse i lovforslaget vil medføre, at Sikkerhedsstyrel-
sen i et samarbejde med fabrikanten kan finde den bedste løsning på mang-
lende overholdelse af kravene i loven. Især i sager, hvor der ikke er tale om
manglende overholdelse af væsentlige krav, men alene formelle krav, giver
det fabrikanten og Sikkerhedsstyrelsen en bedre mulighed for at finde en
rimelig løsning, som fabrikanten kan samarbejde med Sikkerhedsstyrelsen
om med henblik på at afhjælpe den manglende overensstemmelse.
Side
236
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
Til nr. 12
Markedsovervågningsforordningens artikel 5, stk. 1, fastsætter, at en be-
myndiget repræsentant som ansvarlig erhvervsdrivende skal være bemyndi-
get af fabrikanten til at udføre de i artikel 4, stk. 3, angivne opgaver.
Der findes ikke i radioudstyrsloven regler, som fastsætter, at der skal være
en bemyndiget repræsentant, hvis er ikke er findes en anden ansvarlig er-
hvervsdrivende.
Med bestemmelsen i
§ 7, stk. 1, 2. pkt.,
foreslås det fastsat, at den bemyndi-
gede repræsentant vil skulle være bemyndiget af fabrikanten til at udføre de
i den foreslåede § 7, stk. 4, jf. lovforslagets § 3, nr. 14, angivne opgaver,
hvis der ikke findes en anden ansvarlig erhvervsdrivende efter § 3 a, jf. lov-
forslagets § 3, nr. 6.
Fabrikanten vil således være forpligtet til at sikre, at denne har en bemyndi-
get repræsentant etableret i EU, hvis der ikke findes en anden ansvarlig er-
hvervsdrivende. Der vil skulle være en ansvarlig erhvervsdrivende for hvert
apparat, der bringes i omsætning. Der vil således godt kunne være flere an-
svarlige erhvervsdrivende for den samme type og model af et apparat, hvor
disse apparater stammer fra forskellige partier. En bemyndiget repræsentant
vil således kunne være ansvarlig for apparat A fra parti A, og en importør
vil samtidig kunne være ansvarlig for apparat A fra parti B.
Den foreslåede bestemmelse gengiver med sproglige tilpasninger markeds-
overvågningsdirektivets artikel 5, stk. 1.
Den foreslåede bestemmelse skal sikre Sikkerhedsstyrelsen en ansvarlig er-
hvervsdrivende i EU, som kan behandle og samarbejde om de anmodninger,
som Sikkerhedsstyrelsen fremsætter i forbindelse med sin kontrol.
For apparater er det vigtigt, at der etableres en erhvervsdrivende i EU, til
hvem markedsovervågningsmyndighederne kan rette deres anmodninger,
herunder anmodninger om oplysninger om apparatets overensstemmelse
med kravene i loven, og som kan samarbejde med Sikkerhedsstyrelsen for
at sikre, at der hurtigt træffes korrigerende tiltag til at afhjælpe tilfælde af
manglende overensstemmelse. Erhvervsdrivende, der skal kunne udføre
disse opgaver, er som udgangspunkt fabrikanten, men når fabrikanten ikke
er etableret i EU, kan en bemyndiget repræsentant, som er udpeget af fabri-
kanten, varetage opgaven.
Side
237
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
Markedsovervågningsforordningens artikel 5, stk. 2, 1. pkt., fastsætter, at
den bemyndigede repræsentant skal udføre de opgaver, der er fastsat i fuld-
magten.
Der findes ikke i radioudstyrsloven regler, som fastsætter en pligt for en
bemyndiget repræsentant til at udføre de opgaver, som er omfattet af dennes
fuldmagt.
Med bestemmelsen i § 7, stk. 1,
3. pkt.,
foreslås det fastsat, at den bemyndi-
gede repræsentant vil skulle udføre de opgaver, der er fastsat i fuldmagten.
Den bemyndigede repræsentant vil således have pligt til at udføre de opga-
ver, som er fastsat i fuldmagten. Der vil for det første være tale om opgaver,
som er angivet i listen i det foreslåede § 7, stk. 4, jf. lovforslagets § 3, nr.
14.
Det vil således være et krav, at den bemyndigede repræsentant udfører de
opgaver, som er omfattet af dennes fuldmagt. Her vil der også kunne være
tale om opgaver, som ikke nødvendigvis er angivet i listen i det foreslåede
stk. 4, men som den bemyndigede repræsentant vil blive forpligtet til at ud-
føre, hvis de er omfattet af fuldmagten. Der vil dog skulle være tale om op-
gaver, som relaterer sig til det apparat, som den bemyndigede repræsentant
er ansvarlig for.
Fuldmagten vil skulle være udformet med tilstrækkelig mulighed for, at den
bemyndigede repræsentant vil kunne udføre alle relevante krav i den kræ-
vede tidshorisont. F.eks. vil den bemyndigede repræsentant skulle sikre, at
EU-overensstemmelseserklæringen og teknisk dokumentation kan stilles til
rådighed for Sikkerhedsstyrelsen i 10 år efter, at apparatet er bragt i omsæt-
ning, jf. den foreslåede § 7, stk. 4, nr. 3, jf. lovforslagets § 3, nr. 14. En
manglende eller mangelfuld fuldmagt vil kunne medføre, at der ikke vil
være en ansvarlig erhvervsdrivende i EU.
Den foreslåede bestemmelse skal sikre Sikkerhedsstyrelsen en ansvarlig er-
hvervsdrivende i EU, som kan behandle og samarbejde om de anmodninger,
som Sikkerhedsstyrelsen fremsætter i forbindelse med sin kontrol.
For apparater er det vigtigt, at der etableres en erhvervsdrivende i EU, til
hvem markedsovervågningsmyndighederne kan rette deres anmodninger,
herunder anmodninger om oplysninger om apparatets overensstemmelse
med kravene i loven, og som kan samarbejde med Sikkerhedsstyrelsen for
at sikre, at der hurtigt træffes korrigerende tiltag til at afhjælpe tilfælde af
manglende overensstemmelse. Erhvervsdrivende, der skal kunne udføre
disse opgaver, er som udgangspunkt fabrikanten, men når fabrikanten ikke
Side
238
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
er etableret i EU, kan en bemyndiget repræsentant, som er udpeget af fabri-
kanten, varetage opgaven.
Den foreslåede bestemmelse gengiver med sproglige tilpasninger den be-
myndigede repræsentants pligter i markedsovervågningsdirektivet artikel 5,
stk. 2, 1. pkt.
Den foreslåede bestemmelse udvider den bemyndigede repræsentants plig-
ter i henhold til loven.
Til nr. 13
Markedsovervågningsforordningens artikel 5, stk. 3, fastsætter, at bemyndi-
gede repræsentanter skal råde over passende midler til at kunne udføre deres
opgaver.
Der findes ikke i radioudstyrsloven regler, som fastsætter, at en bemyndiget
repræsentant skal råde over passende midler til at kunne udføre deres opga-
ver.
Det foreslås i
§ 7, stk. 3, 1. pkt.,
at den bemyndigede repræsentant vil skulle
råde over passende midler til at kunne udføre sine opgaver efter det foreslå-
ede stk. 4.
Den bemyndigede repræsentant vil i medfør af det foreslåede stk. 4, jf. lov-
forslagets § 3, nr. 14, skulle kunne varetage en ny række opgaver i forhold
til, at Sikkerhedsstyrelsen kan føre kontrol med apparater omfattet af den
bemyndigede repræsentants fuldmagt. I de tilfælde, hvor fabrikanten ikke er
etableret i EU, er der med markedsovervågningsforordningen krav om, at
der skal være en bemyndiget repræsentant, jf. den foreslåede § 7, stk. 1, jf.
lovforslagets § 3, nr. 12.
Når fabrikanten udpeger en bemyndiget repræsentant i EU, vil denne skulle
råde over passende dvs. tilstrækkelige midler til at varetage opgaven.
Der er ikke i markedsovervågningen fastsat, hvad der forstås ved passende
midler. Der må her skeles til apparatets funktion, hvor mange apparater der
er gjort tilgængelige på markedet, apparatets risikovurdering, hvor mange
lande apparatet gøres tilgængeligt i og lignende elementer. Det afgørende
vil være, at den bemyndigede repræsentant vil skulle være i stand til at
kunne udføre sine opgaver.
Sikkerhedsstyrelsen vil af den bemyndigede repræsentant kunne kræve, at
denne skal dokumentere at have rådighed over passende midler til at løse
Side
239
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
sine opgaver, jf. den foreslåede bestemmelse i § 33, stk. 1, jf. lovforslagets
§ 3, nr. 48. Sikkerhedsstyrelsen vil på sigt udarbejde en praksis ved behand-
lingen af konkrete sager, der vil vise, hvad der anses som et minimum.
Den foreslåede bestemmelse har til formål at sikre, at der er en ansvarlig
erhvervsdrivende i EU, som også økonomisk og bemandingsmæssigt kan
behandle og samarbejde om de anmodninger, som Sikkerhedsstyrelsen
fremsætter i sin kontrol. Med kravet sigtes der på at undgå, at en fabrikant
for at opfylde kravet om, at der skal være en ansvarlig erhvervsdrivende
etableret i EU, jf. den foreslåede § 3 a, jf. lovforslagets § 3, nr. 6, udpeger
en bemyndiget repræsentant proforma, som reelt ikke vil kunne leve op til
sine forpligtelser.
Bestemmelsen gengiver med sproglige tilpasninger markedsovervågnings-
forordningens artikel 5, stk. 3.
For apparater er det vigtigt, at der etableres en erhvervsdrivende i EU, til
hvem Sikkerhedsstyrelsen kan rette deres anmodninger, herunder anmod-
ninger om oplysninger om et apparats overensstemmelse med loven, og som
kan samarbejde med styrelsen for at sikre, at der hurtigt træffes korrigerende
tiltag til at afhjælpe tilfælde af manglende overensstemmelse. Erhvervsdri-
vende, der skal kunne udføre disse opgaver, er som udgangspunkt fabrikan-
ten, men når fabrikanten ikke er etableret i EU, kan en bemyndiget repræ-
sentant, som er udpeget af fabrikanten, varetage opgaven, såfremt vedkom-
mende har passende midler.
Der findes ikke i radioudstyrsloven regler, som fastsætter, at hvis en bemyn-
diget repræsentant ikke råder over passende midler, kan repræsentanten ikke
anses for at være den ansvarlige erhvervsdrivende.
Det foreslås i § 7, stk. 3,
2. pkt.,
at råder den bemyndigede repræsentant ikke
over passende midler, jf. 1. pkt., vil denne ikke kunne anses for at være an-
svarlig efter det foreslåede § 3 a, jf. lovforslagets § 3, nr. 6.
Der vil skulle være en ansvarlig erhvervsdrivende for hvert apparat, der
bringes i omsætning. Der vil således godt kunne være flere ansvarlige er-
hvervsdrivende for den samme type og model af et apparat, hvor disse ap-
parater stammer fra forskellige partier. En bemyndiget repræsentant vil så-
ledes kunne være ansvarlig for apparat A fra parti A, og en importør vil
samtidig kunne være ansvarlig for apparat A fra parti B.
Den foreslåede bestemmelse har til formål at sikre, at der er en ansvarlig
erhvervsdrivende i EU, som også økonomisk og bemandingsmæssigt kan
behandle og samarbejde om de anmodninger, som Sikkerhedsstyrelsen
Side
240
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
fremsætter i sin kontrol. Med kravet sigtes der på at undgå, at en fabrikant
for at opfylde kravet om, at der skal være en ansvarlig erhvervsdrivende
etableret i EU, jf. den foreslåede § 3 a, jf. lovforslagets § 3, nr. 6, udpeger
en bemyndiget repræsentant proforma, som reelt ikke vil kunne leve op til
sine forpligtelser.
Hvis der ikke er en ansvarlig erhvervsdrivende i EU, er det en overtrædelse
af den foreslåede § 3 a, jf. lovforslagets § 3, nr. 6. I de tilfælde, hvor den
bemyndigede repræsentant ikke råder over passende midler, anses det som,
at der ikke er en ansvarlig erhvervsdrivende.
Hvis der ikke er en ansvarlig erhvervsdrivende, er det ikke tilladt at sælge
apparatet (bringe apparatet i omsætning). Som konsekvens kan apparatet
f.eks. blive standset i tolden.
Til nr. 14
Markedsovervågningsforordningens artikel 4, stk. 4, fastsætter, at den i stk.
1 omhandlede erhvervsdrivendes navn, registrerede firmanavn eller regi-
strerede varemærke og kontaktoplysninger, herunder postadresse, skal være
angivet på produktet eller på dets emballage, pakken eller et ledsagedoku-
ment.
Der findes ikke i radioudstyrsloven regler om, at den bemyndigede repræ-
sentant skal angive sine kontaktoplysninger m.v. på et apparat eller på et
medfølgende dokument.
Med bestemmelsen i
§ 7, stk. 4, nr. 1,
foreslås det fastsat, at den bemyndi-
gede repræsentant vil skulle angive sit navn, registrerede firmanavn eller
registrerede varemærke og kontaktoplysninger, herunder postadresse, på ap-
paratet eller på dets emballage, pakken eller et medfølgende dokument.
Eksempler på kontaktoplysninger kan være e-postadresse, hjemmeside,
kontakt via sociale medier eller telefonnummer.
Den foreslåede bestemmelse vil udvide kravene til den bemyndigede repræ-
sentant til også at omfatte kravet til sporbarhed. Fabrikanten vil kunne be-
myndige en repræsentant i EU til at være ansvarlig erhvervsdrivende. For at
Sikkerhedsstyrelsen skal kunne kontakte den relevante ansvarlige erhvervs-
drivende, vil dennes kontaktoplysninger skulle fremgå af apparatet eller
følge med. Dette vil være oplysninger, som vil sætte Sikkerhedsstyrelsen i
stand til at sikre kontakten til den bemyndigede repræsentant, som vil skulle
være placeret i EU, i forbindelse med sit kontrolarbejde. Hvis der ikke er en
Side
241
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
sådan ansvarlig erhvervsdrivende i EU, vil apparatet ikke lovligt kunne gø-
res tilgængeligt på markedet, jf. den foreslåede § 3 a, jf. lovforslagets § 3,
nr. 6.
De tilfælde, hvor kontaktoplysningerne ikke vil kunne anbringes på appara-
tet, kan f.eks. være, hvor det af rimelige tekniske eller økonomiske grunde
ikke vil være muligt at anbringe oplysningerne på apparatet, dog ikke af
æstetiske grunde. Fabrikanten vil foretage denne vurdering, som vil skulle
baseres på apparatets størrelse eller art. Nogle apparater f.eks. høreappara-
ter, sensorer eller lignende apparater vil være for små til at bære sådanne
oplysninger. I sådanne tilfælde vil oplysningerne som det første alternativ
skulle angives på emballagen og som et andet alternativ på et dokument, der
medfølger apparatet.
For apparater er det vigtigt, at der etableres en erhvervsdrivende i EU, til
hvem markedsovervågningsmyndighederne kan rette deres anmodninger,
herunder anmodninger om oplysninger om apparatets overensstemmelse
med kravene i loven, og som kan samarbejde med Sikkerhedsstyrelsen for
at sikre, at der hurtigt træffes korrigerende tiltag til at afhjælpe tilfælde af
manglende overensstemmelse. Erhvervsdrivende, der skal kunne udføre
disse opgaver, er som udgangspunkt fabrikanten, men når fabrikanten ikke
er etableret i EU, kan en bemyndiget repræsentant, som er udpeget af fabri-
kanten, varetage opgaven.
Den foreslåede bestemmelse gengiver med sproglige tilpasninger pligten i
markedsovervågningsforordningens artikel 4, stk. 4.
Efter gældende ret vil Sikkerhedsstyrelsen som kontrolmyndighed kunne
opleve, at den ansvarlige erhvervsdrivende skal kontaktes i lande uden for
EU. Dette ændres efter denne bestemmelse, idet den bemyndigede repræ-
sentant skal være etableret i en EU-medlemsstat.
Af radioudstyrslovens i § 7, stk. 3, nr. 1, følger det, at den bemyndigede
repræsentant som minimum skal være i stand til at opbevare EU-overens-
stemmelseserklæringen og den tekniske dokumentation i 10 år, efter at ap-
paratet er blevet bragt i omsætning.
Med bestemmelsen i § 7, stk. 4,
nr. 2,
foreslås det fastsat, at den bemyndi-
gede repræsentant vil skulle opbevare den tekniske dokumentation, jf. ra-
dioudstyrslovens § 4, stk. 2, og EU-overensstemmelseserklæringen, jf. ra-
dioudstyrslovens § 4, stk. 3, i 10 år efter, at apparatet er blevet bragt i om-
sætning.
Side
242
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
Ifølge den foreslåede bestemmelse vil det være en pligt for den bemyndi-
gede repræsentant at opbevare den tekniske dokumentation og EU-overens-
stemmelseserklæringen i 10 år efter, at apparatet er bragt i omsætning. 10
års-perioden regnes fra det tidspunkt, hvor det sidste eksemplar af produkt-
modellen blev bragt i omsætning, f.eks. det sidste apparat i en produktions-
serie.
Med den foreslåede bestemmelse gøres det dermed klart, at den bemyndi-
gede repræsentant vil skulle opbevare den tekniske dokumentation og EU-
overensstemmelseserklæringen og ikke alene vil skulle være i stand til dette.
Markedsovervågningsforordningens artikel 4, stk. 3, litra a, fastsætter, at en
erhvervsdrivende nævnt i artikel 4, stk. 2, skal sørge for, at EU-overens-
stemmelseserklæringen står til rådighed for markedsovervågningsmyndig-
hederne i den periode, der kræves i henhold til den pågældende lovgivning,
og skal sikre, at den tekniske dokumentation kan stilles til rådighed for disse
myndigheder, hvis de anmoder herom.
Den bemyndigede repræsentant er efter radioudstyrslovens § 33, stk. 1, for-
pligtet til at udlevere materialet til Sikkerhedsstyrelsen, hvis styrelsen an-
moder herom.
I henhold til kongelig resolution af 22. juni 2018 har det siden den 1. august
2018 været Sikkerhedsstyrelsen, som har ført kontrol med de erhvervsdriv-
endes overholdelse af krav og pligter i radioudstyrsloven.
Med bestemmelsen i § 7, stk. 4,
nr. 3,
foreslås det fastsat, at den bemyndi-
gede repræsentant vil skulle verificere, at EU-overensstemmelseserklærin-
gen og den tekniske dokumentation, jf. det foreslåede nr. 2, er udarbejdet,
og vil skulle sørge for, at overensstemmelseserklæringen står til rådighed
for Sikkerhedsstyrelsen i 10 år efter, at apparatet er blevet bragt i omsæt-
ning, samt sikre, at den tekniske dokumentation i samme periode kan stilles
til rådighed for Sikkerhedsstyrelsen, hvis styrelsen anmoder herom.
Efter den foreslåede bestemmelse vil den bemyndigede repræsentant skulle
bekræfte, at EU-overensstemmelseserklæringen og den tekniske dokumen-
tation er udarbejdet, og repræsentanten vil skulle sikre, at materialet står til
rådighed for Sikkerhedsstyrelsens kontrol i 10 år efter, at apparatet er bragt
i omsætning.
Den bemyndigede repræsentant vil med den foreslåede bestemmelse endvi-
dere blive forpligtet til at sikre, at Sikkerhedsstyrelsen kan modtage EU-
overensstemmelseserklæringen og den tekniske dokumentation i 10 år efter,
at apparatet er blevet bragt i omsætning.
Side
243
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
Den foreslåede bestemmelse gengiver med sproglige tilpasninger pligten i
markedsovervågningsforordningens artikel 4, stk. 3, litra a.
Det er et centralt element i markedsovervågningsforordningen, at der skal
være en ansvarlig erhvervsdrivende i EU, som kan sikre et godt samarbejde
med markedsovervågningsmyndighederne i de forskellige EU-lande. Det
giver i forhold til denne bestemmelse mulighed for hurtig markedskontrol i
forhold til, hvorvidt apparatet har en gyldig EU-overensstemmelseserklæ-
ring og teknisk dokumentation herfor.
Markedsovervågningsforordningens artikel 5, stk. 2, 2. pkt., fastsætter, at
den bemyndigede repræsentant på anmodning skal give markedsovervåg-
ningsmyndighederne en kopi af fuldmagten på et af markedsovervågnings-
myndigheden fastsat EU-sprog.
Den bemyndigede repræsentant er efter radioudstyrslovens § 33, stk. 1, for-
pligtet til at udlevere materialet til Sikkerhedsstyrelsen, hvis styrelsen an-
moder herom.
I henhold til kongelig resolution af 22. juni 2018 har det siden den 1. august
2018 været Sikkerhedsstyrelsen, som har ført kontrol med de erhvervsdriv-
endes overholdelse af krav og pligter i radioudstyrsloven.
Med bestemmelsen i § 7, stk. 4,
nr. 4,
foreslås det fastsat, at den bemyndi-
gede repræsentant på anmodning vil skulle give Sikkerhedsstyrelsen en kopi
af fuldmagten på et af Sikkerhedsstyrelsen fastsat EU-sprog.
Sprogkravet vil sikre, at Sikkerhedsstyrelsen ikke vil skulle vurdere fuld-
magter, som ikke er skrevet på et EU-sprog.
Den bemyndigede repræsentant vil med den foreslåede bestemmelse i § 7,
stk. 4, skulle kunne varetage en ny række opgaver i forbindelse med Sikker-
hedsstyrelsens kontrol. Opgaverne vil være de tiltag, der tidligere var opga-
ver for fabrikanten. I de tilfælde, hvor fabrikanten ikke er etableret i EU, er
der med markedsovervågningsforordningen krav om, at der skal være en
anden etableret ansvarlig erhvervsdrivende. Når fabrikanten udpeger en be-
myndiget repræsentant i EU, vil det være vigtigt, at Sikkerhedsstyrelsen kan
få sikkerhed for, at den bemyndigede repræsenterer fabrikanten i EU for det
pågældende apparat.
Fuldmagten vil skulle være udformet med tilstrækkelig mulighed for, at den
bemyndigede repræsentant vil kunne udføre alle relevante krav i den kræ-
vede tidshorisont. F.eks. vil den bemyndigede repræsentant skulle sikre, at
Side
244
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
EU-overensstemmelseserklæringen og teknisk dokumentation kan stilles til
rådighed for Sikkerhedsstyrelsen i 10 år efter, at apparatet er bragt i omsæt-
ning. En manglende eller mangelfuld fuldmagt vil kunne medføre, at der
ikke vil være en ansvarlig erhvervsdrivende i EU.
De bemyndigede repræsentant vil endvidere have pligt til at udføre de op-
gaver, som er omfattet af fuldmagten, jf., den foreslåede § 7, stk. 1, jf. lov-
forslagets § 3, nr. 12, hvorfor Sikkerhedsstyrelsen vil kunne have behov for
at se fuldmagten.
Den foreslåede bestemmelse gengiver med sproglige tilpasninger pligten i
markedsovervågningsforordningens artikel 5, stk. 2, 2. pkt.
Den foreslåede bestemmelse er en del af bestræbelserne på at sikre, at Sik-
kerhedsstyrelsen har en ansvarlig erhvervsdrivende, som kan behandle og
samarbejde om de anmodninger, som Sikkerhedsstyrelsen fremsætter i for-
bindelse med sin kontrolvirksomhed. Det er et centralt element i markeds-
overvågningsforordningen, at der skal være en ansvarlig erhvervsdrivende i
EU, som kan sikre et godt samarbejde med markedsovervågningsmyndig-
hederne i de forskellige EU-lande. Det giver i forhold til denne bestemmelse
mulighed for hurtig kontrol i forhold til, om apparatet har en ansvarlig er-
hvervsdrivende i EU.
Markedsovervågningsforordningens artikel 4, stk. 3, litra b, fastsætter, at en
erhvervsdrivende nævnt i artikel 4, stk. 2, på grundlag af begrundet anmod-
ning fra en markedsovervågningsmyndighed skal give denne myndighed al
den information og dokumentation, der er nødvendig for at konstatere pro-
duktets overensstemmelse, på et sprog, der er let forståeligt for denne myn-
dighed.
Det følger af radioudstyrslovens § 33, stk. 1, at Sikkerhedsstyrelsen og Te-
leklagenævnet kan pålægge erhvervsdrivende en oplysningspligt vedrø-
rende apparater.
I henhold til kongelig resolution af 22. juni 2018 har det siden den 1. august
2018 været Sikkerhedsstyrelsen, som har ført kontrol med de erhvervsdriv-
endes overholdelse af krav og pligter i radioudstyrsloven.
Med bestemmelsen i § 7, stk. 4,
nr. 5,
foreslås det fastsat, at den bemyndi-
gede repræsentant på grundlag af begrundet anmodning fra Sikkerhedssty-
relsen vil skulle give styrelsen al information og dokumentation, der er nød-
vendig for at konstatere apparatets overensstemmelse, på et sprog, der er
letforståeligt for Sikkerhedsstyrelsen.
Side
245
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
Det følger af den foreslåede bestemmelse, at den bemyndigede repræsentant
vil få en pligt til at give Sikkerhedsstyrelsen al information og dokumenta-
tion. Som udgangspunkt vil der her være tale om den tekniske dokumenta-
tion eller EU-overensstemmelseserklæringen. Der kan dog også være tale
om anden dokumentation såsom toldpapirer eller afgørelser fra andre landes
markedsovervågningsmyndigheder.
Det fremgår af bestemmelsen, at informationen og dokumentationen vil
skulle være på et sprog, som er letforståeligt for Sikkerhedsstyrelsen. Dette
vil som udgangspunkt være dansk, men også norsk, svensk eller engelsk kan
være et sprog, som vil være letforståeligt for Sikkerhedsstyrelsen.
Bestemmelsen understreger den bemyndigede repræsentants oplysnings-
pligt og tilføjer et sprogkrav, som ikke på tilsvarende vis findes i radioud-
styrsloven i dag. Sprogkravet vil sikre, at repræsentanten tilpasser apparatet
og dokumentationen for apparatet til det danske marked og den danske kon-
trol.
Den bemyndigede repræsentant vil med den foreslåede bestemmelse i § 7,
stk. 4, skulle kunne varetage en ny række opgaver i forbindelse med Sikker-
hedsstyrelsens kontrol. Opgaverne vil være de tiltag, der tidligere var opga-
ver for fabrikanten. I de tilfælde, hvor fabrikanten ikke er etableret i EU, er
der med markedsovervågningsforordningen krav om, at der skal være en
anden etableret ansvarlig erhvervsdrivende.
Bestemmelsen er en del af bestræbelserne på at sikre, at Sikkerhedsstyrelsen
har en ansvarlig erhvervsdrivende, som kan behandle og samarbejde om de
anmodninger, som Sikkerhedsstyrelsen fremsætter i forbindelse med sin
kontrolvirksomhed. Det er et centralt element i markedsovervågningsfor-
ordningen, at der skal være en ansvarlig erhvervsdrivende i EU, som kan
sikre et godt samarbejde med markedsovervågningsmyndighederne i de for-
skellige EU-lande. Det giver i forhold til denne bestemmelse mulighed for
hurtig kontrol i forhold til, om apparatet har en ansvarlig erhvervsdrivende
i EU.
Den foreslåede bestemmelse gengiver med sproglige tilpasninger pligten i
markedsovervågningsforordningens artikel 4, stk. 3, litra b.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med den foreslåede § 33, stk. 1, jf.
lovforslagets § 3, nr. 48, hvorefter bl.a. Sikkerhedsstyrelsen vil kunne op-
kræve oplysninger og materiale af de erhvervsdrivende.
Side
246
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
Markedsovervågningsforordningens artikel 4, stk. 3, litra c, fastsætter, at en
erhvervsdrivende nævnt i artikel 4, stk. 2, skal underrette markedsovervåg-
ningsmyndighederne, hvis vedkommende har grund til at tro, at et produkt
udgør en risiko.
Der findes ikke radioudstyrsloven regler om, at den bemyndigede repræsen-
tant skal underrette Sikkerhedsstyrelsen i tilfælde af, at et apparat udgør en
risiko.
Med bestemmelsen i § 7, stk. 4,
nr. 6,
foreslås det fastsat, at den bemyndi-
gede repræsentant vil skulle underrette Sikkerhedsstyrelsen, hvis den be-
myndigede repræsentant har grund til at tro, at et apparat udgør en risiko.
At den bemyndigede repræsentant vil skulle underrette Sikkerhedsstyrelsen,
hvis repræsentanten har grund til at tro, at et apparat udgør en risiko, er nyt
og er en del af markedsovervågningsforordningens hensigt med, at der for
alle apparater, der bringes i omsætning, skal være en ansvarlig erhvervsdri-
vende i EU, som iagttager de krav, som stilles til apparater.
Kravet om, at en bemyndiget repræsentant vil skulle underrette Sikkerheds-
styrelsen om en eventuel risiko, skal ses i sammenhæng med, at den bemyn-
digede repræsentant vil modtage underretninger og klager fra kunder, når et
apparat ikke fungerer hensigtsmæssigt. Dette vil især kunne ske, når den
bemyndigede repræsentants kontaktoplysninger fremgår af apparatet eller
følger med apparatet, idet forbrugerne da klart vil vide, hvem de kan rette
henvendelse til. Giver kundeklagerne anledning til, at den bemyndigede re-
præsentant tror, at apparatet udgør en risiko, vil den bemyndigede repræsen-
tant skulle underrette Sikkerhedsstyrelsen.
Den foreslåede bestemmelse gengiver med sproglige tilpasninger pligten i
markedsovervågningsforordningens artikel 4, stk. 3, litra c.
Den foreslåede bestemmelse er en del af bestræbelserne på at sikre, at Sik-
kerhedsstyrelsen har en ansvarlig erhvervsdrivende, som kan behandle og
samarbejde om de anmodninger, som Sikkerhedsstyrelsen fremsætter i for-
bindelse med sin kontrolvirksomhed. Det er et centralt element i markeds-
overvågningsforordningen, at der skal være en ansvarlig erhvervsdrivende i
EU, som kan sikre et godt samarbejde med markedsovervågningsmyndig-
hederne i de forskellige EU-lande. Det giver i forhold til denne bestemmelse
mulighed for hurtig kontrol i forhold til, om apparatet har en ansvarlig er-
hvervsdrivende i EU.
Markedsovervågningsforordningens artikel 4, stk. 3, litra d, 1. pkt., fastsæt-
ter, at en erhvervsdrivende nævnt i artikel 4, stk. 2, skal samarbejde med
Side
247
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
markedsovervågningsmyndighederne og sikre, at der træffes øjeblikkelige
nødvendige korrigerende tiltag for at afhjælpe eventuelle tilfælde af mang-
lende overensstemmelse med de krav, der finder anvendelse på det pågæl-
dende produkt.
Det følger af radioudstyrslovens § 7, stk. 3, nr. 3, at den bemyndigede re-
præsentant skal samarbejde om foranstaltninger på Sikkerhedsstyrelsens an-
modning, som Sikkerhedsstyrelsen træffer, for at fjerne en risiko, som ud-
gøres af apparater, der er omfattet af den bemyndigede repræsentants fuld-
magt.
Med bestemmelsen i § 7, stk. 4,
nr. 7, 1. pkt.,
foreslås det fastsat, at den
bemyndigede repræsentant vil skulle samarbejde med Sikkerhedsstyrelsen
og vil herunder efter en begrundet anmodning skulle sikre, at der træffes
øjeblikkelige nødvendige korrigerende tiltag for at afhjælpe eventuelle til-
fælde af manglende overensstemmelse med de krav, der finder anvendelse
på det pågældende apparat.
Korrigerende tiltag kan f.eks. handle om, at det pågældende apparat skal
fjernes fra markedet, indtil det er i overensstemmelse med kravene i loven.
Den bemyndigede repræsentant vil få flere forpligtelser i samarbejdet med
Sikkerhedsstyrelsen, hvis Sikkerhedsstyrelsen anmoder om korrigerende til-
tag. Den udvidede samarbejdspligt vil være en udvidelse af kravet til den
bemyndigede repræsentant. Den udvidede samarbejdspligt er en del af mar-
kedsovervågningsforordningens hensigt, hvor der for alle apparater, der
bringes i omsætning, skal være en ansvarlig erhvervsdrivende i EU, som
iagttager de krav, som stilles til apparater.
Den foreslåede bestemmelse gengiver med sproglige tilpasninger pligten i
markedsovervågningsforordningens artikel 4, stk. 3, litra d, 1. pkt.
Markedsovervågningsforordningens artikel 4, stk. 3, litra d, 2. pkt., fastsæt-
ter, at hvis det ikke er muligt med korrigerende tiltag efter 1. pkt. at afhjælpe
manglende overensstemmelse, skal en erhvervsdrivende nævnt i artikel 4,
stk. 2, begrænse de risici, der er forbundet med det pågældende produkt, når
det påbydes af markedsovervågningsmyndighederne eller på eget initiativ,
når den erhvervsdrivende skønner eller har grund til at tro, at det pågældende
produkt udgør en risiko.
Det følger af radioudstyrslovens § 7, stk. 3, nr. 3, at den bemyndigede re-
præsentant skal samarbejde om foranstaltninger på Sikkerhedsstyrelsens an-
Side
248
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
modning, som Sikkerhedsstyrelsen træffer, for at fjerne en risiko, som ud-
gøres af apparater, der er omfattet af den bemyndigede repræsentants fuld-
magt.
Med bestemmelsen i § 7, stk. 4, nr. 7,
2. pkt.,
foreslås det fastsat, at hvis det
ikke er muligt med korrigerende tiltag efter 1. pkt. at afhjælpe manglende
overensstemmelse, vil den bemyndigede repræsentant skulle begrænse de
risici, der er forbundet med det pågældende apparat, når det påbydes af Sik-
kerhedsstyrelsen eller på eget initiativ, når repræsentanten skønner eller har
grund til at tro, at det pågældende apparat udgør en risiko.
Den bemyndigede repræsentant vil med den foreslåede bestemmelse skulle
sikre, at der sker en begrænsning af de risici, der er forbundet med det på-
gældende apparat, når det påbydes af Sikkerhedsstyrelsen eller på eget ini-
tiativ, når den bemyndigede repræsentant skønner eller har grund til at tro,
at det pågældende apparat udgør en risiko, og hvis andre korrigerende tiltag,
jf. det foreslåede stk. 4, nr. 7, 1. pkt., ikke har været tilstrækkelige.
Den bemyndigede repræsentant vil få flere forpligtelser i samarbejdet med
Sikkerhedsstyrelsen, hvis Sikkerhedsstyrelsen anmoder om korrigerende til-
tag, jf. den foreslåede stk. 4, nr. 7, 1. pkt. De samme udvidede forpligtelser
vil gælde, hvis den bemyndigede repræsentant skønner eller har grund til at
tro, at apparatet udgør en risiko. Den udvidede samarbejdspligt er en del af
markedsovervågningsforordningens hensigt, hvor der for alle apparater, der
bringes i omsætning, skal være en ansvarlig erhvervsdrivende i EU, som
iagttager de krav, som stilles til apparater.
Den foreslåede bestemmelse gengiver med sproglige tilpasninger pligten i
markedsovervågningsforordningens artikel 4, stk. 3, litra d, 2. pkt.
Til nr. 15
I radioudstyrslovens § 8, stk. 2, henvises der til § 4, stk. 5, nr. 4, som bliver
stk. 6, nr. 4, og som fastsætter, at Energistyrelsen kan fastsætte regler om
CE-mærke på apparatet.
Det foreslås i bestemmelsen i
§ 8, stk. 2,
at henvisningen til stk. 5 ændres til
stk. 6.
Det skyldes, at det i § 4 foreslås at indsætte et nyt stk. 4, jf. lovforslagets §
3, nr. 7, hvorefter bestemmelsens oprindelige stk. 5 bliver stk. 6. Der fore-
slås derfor i § 8, stk. 2, en konsekvensrettelse i henvisningen til dette stykke.
Det er hensigten med ændringen at opretholde den eksisterende retstilstand.
Side
249
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
2267264_0250.png
UDKAST
Til nr. 16
Markedsovervågningsforordningens artikel 4, stk. 4, fastsætter, at den i stk.
1 omhandlede erhvervsdrivendes navn, registrerede firmanavn eller regi-
strerede varemærke og kontaktoplysninger, herunder postadresse, skal være
angivet på produktet eller på dets emballage, pakken eller et ledsagedoku-
ment.
Det følger af radioudstyrslovens § 8, stk. 3, 1. pkt., at importørens navn og
registrerede firmanavn eller registrerede varemærke og en postadresse, hvor
importøren kan kontaktes, skal fremgå af de apparater, som importøren brin-
ger i omsætning.
Med bestemmelsen i
§ 8, stk. 3, 1. pkt.,
foreslås det fastsat, at importørens
navn, registrerede firmanavn eller registrerede varemærke og kontaktoplys-
ninger, herunder postadresse, skal være angivet på apparatet eller på dets
emballage, pakken eller et medfølgende dokument.
Det følger af den foreslåede ændring til bestemmelsen, at importøren som
noget nyt også vil skulle angive kontaktoplysninger, som med den foreslå-
ede ændring til 1. pkt. vil være yderligere oplysninger ud over postadressen.
Eksempler på kontaktoplysninger kan være e-postadresse, hjemmeside,
kontakt via sociale medier eller telefonnummer.
Bestemmelsen vil sikre, at Sikkerhedsstyrelsens opgave med kontrollen af
apparater bliver lettere.
Bestemmelsen gengiver med sproglige tilpasninger pligten i markedsover-
vågningsforordningens artikel 4, stk. 4.
Den foreslåede ændring vil medføre, at importøren vil skulle tilføje yderli-
gere kontaktoplysninger på apparatet.
Markedsovervågningsforordningens artikel 4, stk. 4, fastsætter, at den i stk.
1 omhandlede erhvervsdrivendes navn, registrerede firmanavn eller regi-
strerede varemærke og kontaktoplysninger, herunder postadresse, skal være
angivet på produktet eller på dets emballage, pakken eller et ledsagedoku-
ment.
Det følger af radioudstyrslovens § 8, stk. 3, 2. pkt., at er det ikke muligt på
grund af apparatets beskaffenhed at anbringe oplysningerne nævnt i 1. pkt.
på apparatet, skal oplysningerne fremgå af emballagen eller et medfølgende
dokument.
Side
250
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
Med bestemmelsen i § 8, stk. 3,
2. pkt.,
foreslås det fastsat, at kontaktop-
lysningerne nævnt i 1. pkt. som udgangspunkt vil skulle angives på appara-
tet, medmindre det ikke er muligt på grund af apparatets beskaffenhed.
Den tilpassede ordlyd i 2. pkt. vil medføre færre misforståelser hos impor-
tører om, at kontaktoplysningerne m.v. skal fremgå af apparatet, og kun hvis
det ikke kan lade sig gøre (f.eks. på grund af størrelsen af apparatet), så kan
oplysningerne fremgå af emballagen, pakken eller på et medfølgende doku-
ment.
Bestemmelsen vil sikre, at Sikkerhedsstyrelsens opgave med kontrollen af
apparater bliver lettere.
Bestemmelsen gengiver med sproglige tilpasninger pligten i markedsover-
vågningsforordningens artikel 4, stk. 4.
Til nr. 17
Det foreslås, at
§ 8, stk. 4, 2. pkt.,
ophæves.
Bestemmelsen fastsætter, at importøren i 10 år efter, at et apparat er bragt i
omsætning, vil skule sikre, at den tekniske dokumentation kan stilles til rå-
dighed for Sikkerhedsstyrelsen på anmodning herom.
Den foreslåede ændring af bestemmelsen vil ikke medføre ændringer i gæl-
dende ret, idet indholdet videreføres i den foreslåede § 8, stk. 5, jf. lovforsla-
gets § 3, stk. 5.
For at sikre bedst mulig overensstemmelse med formuleringerne i markeds-
overvågningsforordningen flyttes afsnittet om, hvornår importøren skal
stille teknisk information til rådighed, til det efterfølgende stykke.
Til nr. 18
Markedsovervågningsforordningens artikel 4, stk. 3, litra a, fastsætter, at en
erhvervsdrivende nævnt i artikel 4, stk. 2, skal sørge for, at EU-overens-
stemmelseserklæringen står til rådighed for markedsovervågningsmyndig-
hederne i den periode, der kræves i henhold til den pågældende lovgivning,
og skal sikre, at den tekniske dokumentation kan stilles til rådighed for disse
myndigheder, hvis de anmoder herom.
Importøren er efter radioudstyrslovens § 33, stk. 1, forpligtet til at udlevere
materialet til Sikkerhedsstyrelsen, hvis styrelsen anmoder herom.
Side
251
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
2267264_0252.png
UDKAST
I henhold til kongelig resolution af 22. juni 2018 har det siden den 1. august
2018 været Sikkerhedsstyrelsen, som har ført kontrol med de erhvervsdriv-
endes overholdelse af krav og pligter i radioudstyrsloven.
Med bestemmelsen i
§ 8, stk. 5,
foreslås det fastsat, at importøren vil skulle
verificere, at EU-overensstemmelseserklæringen, jf. radioudstyrslovens § 4,
stk. 3, og den tekniske dokumentation, jf. radioudstyrslovens § 4, stk. 2, er
udarbejdet, og vil skulle sørge for, at overensstemmelseserklæringen står til
rådighed for Sikkerhedsstyrelsen i 10 år efter, at apparatet er blevet bragt i
omsætning, samt sikre, at den tekniske dokumentation i samme periode kan
stilles til rådighed for Sikkerhedsstyrelsen, hvis styrelsen anmoder herom.
Efter den foreslåede bestemmelse vil importøren skulle bekræfte, at EU-
overensstemmelseserklæringen og den tekniske dokumentation er udarbej-
det, og importøren vil skulle sikre, at materialet står til rådighed for Sikker-
hedsstyrelsens kontrol i 10 år efter, at apparatet er bragt i omsætning.
Den foreslåede bestemmelse gengiver med sproglige tilpasninger pligten i
markedsovervågningsforordningens artikel 4, stk. 3, litra a.
Indsættelsen af det foreslåede stk. 4 medfører, at radioudstyrslovens § 8, stk.
5 og 6, bliver til stk. 6 og 7.
Til nr. 19
Det foreslås, at
§ 8, stk. 7,
ophæves. Bestemmelsen fastsætter, at udgør et
apparat en risiko, skal importøren underrette fabrikanten og Sikkerhedssty-
relsen herom.
Bestemmelsen foreslås videreført i den foreslåede bestemmelse i § 9, stk. 2,
jf. lovforslagets § 3, nr. 20.
For at sikre bedst mulig overensstemmelse med formuleringerne i markeds-
overvågningsforordningen foreslås de to bestemmelser fastsat i en enkelt
bestemmelse.
Til nr. 20
Markedsovervågningsforordningens artikel 4, stk. 3, litra c, fastsætter, at en
erhvervsdrivende nævnt i artikel 4, stk. 2, skal underrette markedsovervåg-
ningsmyndighederne, hvis vedkommende har grund til at tro, at et produkt
udgør en risiko.
Side
252
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
Bestemmelsen i radioudstyrslovens i § 9, stk. 2, stiller krav om, at impor-
tøren skal underrette Sikkerhedsstyrelsen i tilfælde af, at apparatet udgør en
risiko.
I henhold til kongelig resolution af 22. juni 2018 har det siden den 1. august
2018 været Sikkerhedsstyrelsen, som har ført kontrol med de erhvervsdriv-
endes overholdelse af krav og pligter i radioudstyrsloven.
Med bestemmelsen i
§ 9, stk. 2,
foreslås det fastsat, at udgør et apparat, som
importøren har gjort tilgængeligt på markedet, en risiko, vil importøren
skulle underrette Sikkerhedsstyrelsen, hvis vedkommende har grund til at
tro, at et apparat udgør en risiko.
Efter den foreslåede bestemmelse vil importører af apparater således ikke
længere skulle være sikre på, at et apparat udgør en risiko, før importøren
vil skulle underrette Sikkerhedsstyrelsen, idet importøren allerede vil skulle
underrette Sikkerhedsstyrelsen, hvis importøren har grund til at tro, at et ap-
parat udgør en risiko.
Kravet om underretning skal ses sammen med, at importøren vil modtage
underretninger og klager fra kunder, når et apparat ikke fungerer hensigts-
mæssigt. Dette vil især kunne ske, når importørens kontaktoplysninger
fremgår af apparatet, idet forbrugerne da vil vide, hvem de kan rette hen-
vendelse til. Giver kundeklagerne anledning til, at importøren får grund til
at tro, at apparatet udgør en risiko, vil importøren således skulle underrette
Sikkerhedsstyrelsen.
Hvis Sikkerhedsstyrelsen finder øjeblikkelige korrigerende tiltag nødven-
dige på baggrund af den underretning, som importøren vil være forpligtet til
at give, vil Sikkerhedsstyrelsen kunne anmode om korrigerende tiltag efter
den foreslåede § 9, stk. 4, jf. lovforslagets § 3, nr. 21.
Den foreslåede ændring af bestemmelsen med sproglige tilpasninger gengi-
ver pligten i markedsovervågningsforordningens artikel 4, stk. 3, litra c.
Ændringen vil sikre, at en sag ikke bliver unødigt forsinket, fordi en impor-
tøren først er forpligtet til at undersøge, om der konkret er en risiko, inden
importøren underretter Sikkerhedsstyrelsen. Importøren vil med den æn-
drede bestemmelse skulle underrette Sikkerhedsstyrelsen, allerede når der
er en begrundet mistanke om, at apparatet udgør en risiko. Apparater, som
udgør en alvorlig risiko, vil således kunne nå at blive opdaget på et tidligere
tidspunkt.
Side
253
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
Et godt samarbejde mellem importøren og Sikkerhedsstyrelsen er et centralt
element, som giver mulighed for hurtig indgriben og korrigerende tiltag
vedrørende apparatet.
Til nr. 21
Markedsovervågningsforordningens artikel 4, stk. 3, litra b, fastsætter, at en
erhvervsdrivende nævnt i artikel 4, stk. 2, på grundlag af begrundet anmod-
ning fra en markedsovervågningsmyndighed skal give denne myndighed al
den information og dokumentation, der er nødvendig for at konstatere pro-
duktets overensstemmelse, på et sprog, der er let forståeligt for denne myn-
dighed.
Det følger af radioudstyrslovens § 33, stk. 1, at Sikkerhedsstyrelsen og Te-
leklagenævnet kan pålægge erhvervsdrivende en oplysningspligt vedrø-
rende apparater.
I henhold til kongelig resolution af 22. juni 2018 har det siden den 1. august
2018 været Sikkerhedsstyrelsen, som har ført kontrol med de erhvervsdriv-
endes overholdelse af krav og pligter i radioudstyrsloven.
Med bestemmelsen i
§ 9, stk. 3,
foreslås det fastsat, at importøren på grund-
lag af begrundet anmodning fra Sikkerhedsstyrelsen vil skulle give styrelsen
al information og dokumentation, der er nødvendig for at konstatere appa-
ratets overensstemmelse, på et sprog, der er letforståeligt for Sikkerhedssty-
relsen.
Det følger af den foreslåede bestemmelse, at importøren vil få en pligt til at
give Sikkerhedsstyrelsen al information og dokumentation. Som udgangs-
punkt vil der her være tale om den tekniske dokumentation eller EU-over-
ensstemmelseserklæringen. Der kan dog også være tale om anden dokumen-
tation såsom toldpapirer eller afgørelser fra andre landes markedsovervåg-
ningsmyndigheder.
Det fremgår af bestemmelsen, at informationen og dokumentationen vil
skulle være på et sprog, som er letforståeligt for Sikkerhedsstyrelsen. Dette
vil som udgangspunkt være dansk, men også norsk, svensk eller engelsk kan
være et sprog, som vil være letforståeligt for Sikkerhedsstyrelsen.
Bestemmelsen understreger importørens oplysningspligt og tilføjer et
sprogkrav, som ikke på tilsvarende vis findes i radioudstyrsloven i dag.
Sprogkravet vil sikre, at importøren tilpasser apparatet og dokumentationen
for apparatet til det danske marked og den danske kontrol.
Side
254
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
Den foreslåede bestemmelse gengiver med sproglige tilpasninger pligten i
markedsovervågningsforordningens artikel 4, stk. 3, litra b.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med den foreslåede § 33, stk. 1, jf.
lovforslagets § 3, nr. 48, hvorefter bl.a. Sikkerhedsstyrelsen vil kunne op-
kræve oplysninger og materiale af de erhvervsdrivende.
Markedsovervågningsforordningens artikel 4, stk. 3, litra d, 1. pkt., fastsæt-
ter, at en erhvervsdrivende nævnt i artikel 4, stk. 2, skal samarbejde med
markedsovervågningsmyndighederne og sikre, at der træffes øjeblikkelige
nødvendige korrigerende tiltag for at afhjælpe eventuelle tilfælde af mang-
lende overensstemmelse med de krav, der finder anvendelse på det pågæl-
dende produkt.
Det følger af radioudstyrslovens § 38, stk. 3, at Sikkerhedsstyrelsen kan
kræve, at importøren samarbejder med Sikkerhedsstyrelsen om enten forbud
mod at bringe apparatet i omsætning eller at gøre det tilgængeligt på mar-
kedet, påbud om at trække apparatet tilbage fra markedet eller give påbud
om at kalde apparatet tilbage, hvis apparatet medfører en risiko.
I henhold til kongelig resolution af 22. juni 2018 har det siden den 1. august
2018 været Sikkerhedsstyrelsen, som har ført kontrol med de erhvervsdriv-
endes overholdelse af krav og pligter i radioudstyrsloven.
Med bestemmelsen i
§ 9, stk. 4, 1. pkt.,
foreslås det fastsat, at importøren vil
skulle samarbejde med Sikkerhedsstyrelsen og vil herunder efter en begrun-
det anmodning skulle sikre, at der træffes øjeblikkelige nødvendige korri-
gerende tiltag for at afhjælpe eventuelle tilfælde af manglende overensstem-
melse med de krav, der finder anvendelse på det pågældende apparat.
Importørens pligt til at samarbejde vil række videre end den eksisterende
pligt, idet der i den gældende bestemmelse er en oplistning af muligheder
for afhjælpning eller begrænsning af risici, hvorimod den foreslåede be-
stemmelse ikke vil indeholde en udtømmende liste af afhjælpningsmulighe-
der og begrænsninger af risici, som Sikkerhedsstyrelsen vil kunne kræve, at
importøren samarbejder om.
Den foreslåede bestemmelse gengiver med sproglige tilpasninger pligten i
markedsovervågningsforordningens artikel 4, stk. 3, litra d, 1. pkt.
Den foreslåede bestemmelse i lovforslaget vil medføre, at Sikkerhedsstyrel-
sen i et samarbejde med importøren kan finde den bedste løsning på mang-
lende overholdelse af kravene i loven. Især i sager, hvor der ikke er tale om
manglende overholdelse af væsentlige krav, men alene formelle krav, giver
Side
255
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
det importøren og Sikkerhedsstyrelsen en bedre mulighed for at finde en
rimelig løsning, som fabrikanten kan samarbejde med Sikkerhedsstyrelsen
om med henblik på at afhjælpe den manglende overensstemmelse.
Markedsovervågningsforordningens artikel 4, stk. 3, litra d, 2. pkt., fastsæt-
ter, at hvis det ikke er muligt med korrigerende tiltag efter 1. pkt. at afhjælpe
manglende overensstemmelse, skal en erhvervsdrivende nævnt i artikel 4,
stk. 2, begrænse de risici, der er forbundet med det pågældende produkt, når
det påbydes af markedsovervågningsmyndighederne eller på eget initiativ,
når den erhvervsdrivende skønner eller har grund til at tro, at det pågældende
produkt udgør en risiko.
Det følger af radioudstyrslovens § 38, stk. 3, at Sikkerhedsstyrelsen kan
kræve, at importøren samarbejder med Sikkerhedsstyrelsen om enten forbud
mod at bringe apparatet i omsætning eller at gøre det tilgængeligt på mar-
kedet, påbud om at trække apparatet tilbage fra markedet eller give påbud
om at kalde apparatet tilbage, hvis apparatet medfører en risiko.
I henhold til kongelig resolution af 22. juni 2018 har det siden den 1. august
2018 været Sikkerhedsstyrelsen, som har ført kontrol med de erhvervsdriv-
endes overholdelse af krav og pligter i radioudstyrsloven.
Med bestemmelsen i § 9, stk. 4,
2. pkt.,
foreslås det fastsat, at hvis det ikke
er muligt med korrigerende tiltag efter 1. pkt. at afhjælpe manglende over-
ensstemmelse, vil importøren skulle begrænse de risici, der er forbundet
med det pågældende apparat, når det påbydes af Sikkerhedsstyrelsen eller
på eget initiativ, når importøren skønner eller har grund til at tro, at det på-
gældende apparat udgør en risiko.
Importørens pligt til at samarbejde vil række videre end den eksisterende
pligt, idet der i den gældende bestemmelse er en oplistning af muligheder
for afhjælpning eller begrænsning af risici, hvorimod den foreslåede be-
stemmelse ikke vil indeholde en udtømmende liste af afhjælpningsmulighe-
der og begrænsninger af risici, som Sikkerhedsstyrelsen vil kunne kræve, at
importøren samarbejder om.
Den foreslåede bestemmelse gengiver med sproglige tilpasninger pligten i
markedsovervågningsforordningens artikel 4, stk. 3, litra d, 2. pkt.
Den foreslåede bestemmelse i lovforslaget vil medføre, at Sikkerhedsstyrel-
sen i et samarbejde med importøren kan finde den bedste løsning på mang-
lende overholdelse af kravene i loven. Især i sager, hvor der ikke er tale om
manglende overholdelse af væsentlige krav, men alene formelle krav, giver
det importøren og Sikkerhedsstyrelsen en bedre mulighed for at finde en
Side
256
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
rimelig løsning, som fabrikanten kan samarbejde med Sikkerhedsstyrelsen
om med henblik på at afhjælpe den manglende overensstemmelse.
Til nr. 22
I radioudstyrslovens § 10, stk. 2, henvises der til bestemmelserne i § 4 stk.
4, som bliver § 4, stk. 5, og til § 4, stk. 5, som bliver § 4, stk. 6.
Det foreslås i bestemmelsen i
§ 10, stk. 2,
at henvisningen til stk. 4 og stk. 5
ændres til stk. 5 og stk. 6.
Det skyldes, at det i § 4 foreslås at indsætte et nyt stk. 4, jf. lovforslagets §
3, nr. 7, hvorefter bestemmelsens oprindelige stk. 4 bliver stk. 5, og stk. 5
bliver stk. 6. Der foreslås derfor i § 10, stk. 2, en konsekvensrettelse i hen-
visningen til disse stykker.
Det er hensigten med ændringen at opretholde den eksisterende retstilstand.
Til nr. 23
Markedsovervågningsforordningens artikel 7, stk. 1, fastsætter, at Erhvervs-
drivende skal samarbejde med markedsovervågningsmyndighederne om til-
tag, der kan eliminere eller begrænse risici forbundet med produkter, som
disse erhvervsdrivende har gjort tilgængelige på markedet.
Bestemmelsen i radioudstyrslovens § 38, stk. 3, fastsætter, at Sikkerheds-
styrelsen kan kræve, at distributøren samarbejder med Sikkerhedsstyrelsen
om enten forbud mod at bringe apparatet i omsætning eller at gøre det til-
gængeligt på markedet, påbud om at trække apparatet tilbage fra markedet
eller give påbud om at kalde apparatet tilbage, når apparatet medfører en
risiko.
Med bestemmelsen i
§ 11, stk. 3,
foreslås det fastsat, at distributøren vil
skulle samarbejde med Sikkerhedsstyrelsen om tiltag, der vil kunne elimi-
nere eller begrænse risici forbundet med apparater, som distributøren har
gjort tilgængelige på markedet.
Det følger af den foreslåede bestemmelse, at distributøren vil være forpligtet
til at samarbejde med Sikkerhedsstyrelsen om at begrænse de risici, der er
forbundet med det pågældende apparat. Den foreslåede bestemmelse vil
række videre end den eksisterende bestemmelse i radioudstyrslovens § 38,
stk. 3, idet der i den gældende bestemmelse er en oplistning af muligheder
for afhjælpning eller begrænsning af risici, hvorimod den foreslåede be-
Side
257
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
stemmelse ikke vil indeholde en udtømmende liste af afhjælpningsmulighe-
der og begrænsninger af risici, som Sikkerhedsstyrelsen vil kunne kræve, at
distributøren samarbejder om.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der ikke kun vil være tre tiltag
til afhjælpning i tilfælde af, at der er manglende overensstemmelse med lo-
vens krav til apparatet.
Udviklingen af e-handel skaber visse udfordringer for markedsovervåg-
ningsmyndighederne med hensyn til at sikre overensstemmelse af apparater,
der udbydes til salg online og effektiv markedsovervågning. Antallet af er-
hvervsdrivende, der tilbyder apparater direkte til forbrugerne ad elektronisk
vej, er stigende. En distributør kan derfor spille en afgørende rolle ved at
give Sikkerhedsstyrelsen en samarbejdspartner, der er etableret i EU, og
som tilstrækkeligt hurtigt kan udføre særlige opgaver for at sikre, at appara-
ter opfylder kravene i lovgivningen til gavn for forbrugere, andre slutbru-
gere og virksomheder.
Den foreslåede bestemmelse gengiver med sproglige tilpasninger pligten i
markedsovervågningsforordningens artikel 7, stk. 1.
Den foreslåede bestemmelse i lovforslaget vil medføre, at Sikkerhedsstyrel-
sen i et samarbejde med distributøren kan sikre, at apparater, der udgør en
risiko, ikke sælges til slutbrugere eller kan kaldes tilbage.
Til nr. 24
Det foreslås at fastsætte en underoverskrift i forbindelse med den foreslåede
bestemmelse i § 11 a, som lyder ”Udbydere af distributionstjenester”, for at
gøre det tydeligt, hvad den foreslåede bestemmelse i § 11 a omfatter. Un-
deroverskriften vil alene omfatte den foreslåede § 11 a.
Markedsovervågningsforordningens artikel 4, stk. 4, fastsætter, at den i stk.
1 omhandlede erhvervsdrivendes navn, registrerede firmanavn eller regi-
strerede varemærke og kontaktoplysninger, herunder postadresse, skal være
Side
258
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
angivet på produktet eller på dets emballage, pakken eller et ledsagedoku-
ment.
Der findes ikke i radioudstyrsloven regler om, at udbyderen af distributions-
tjenester skal angive sine kontaktoplysninger m.v. på et apparat eller på et
medfølgende dokument.
Med bestemmelsen i
§ 11 a, stk. 1,
foreslås det fastsat, at udbyderen af di-
stributionstjenesters navn, registrerede firmanavn eller registrerede vare-
mærke og kontaktoplysninger, herunder postadresse, vil skulle være angivet
på apparatet eller på dets emballage, pakken eller et medfølgende dokument.
Udbydere af distributionstjenester vil være en ny ansvarlig erhvervsdri-
vende, der forpligtes, hvis der ikke er en fabrikant i EU, eller der ikke er en
ansvarlig importør eller en bemyndiget repræsentant, jf. den foreslåede be-
stemmelse i § 3 a, jf. lovforslagets § 3, nr. 6.
Det følger af den foreslåede bestemmelse, at udbydere af distributionstjene-
ster vil skulle angive kontaktoplysninger, som med den foreslåede bestem-
melse er yderligere oplysninger ud over postadressen. Eksempler på kon-
taktoplysninger ud over postadressen kan være e-postadresse, hjemmeside,
kontakt via sociale medier eller telefonnummer. På grund af udbyderen af
distributørtjenesters behov for ikke at åbne allerede emballerede apparater,
vil der ikke være krav om, at oplysningerne angives på apparatet, selvom
dette er muligt. Det vil være tilstrækkeligt at angive disse på emballagen,
pakken eller et medfølgende dokument.
For at sikre, at Sikkerhedsstyrelsen kan udføre sin kontrol effektivt, er det
hensigtsmæssigt, at Sikkerhedsstyrelsen kan identificere de ansvarlige ud-
bydere af distributionstjenester, hvorfor det foreslås, at udbyderne vil skulle
angive kontaktoplysninger.
Udviklingen af e-handel skaber visse udfordringer for markedsovervåg-
ningsmyndighederne i EU med hensyn til at sikre overensstemmelse af ap-
parater, der udbydes til salg online, og gennemføre kontrollen effektivt. An-
tallet af erhvervsdrivende, der tilbyder apparater direkte til forbrugerne ad
elektronisk vej, er stigende. En erhvervsdrivende med opgaver vedrørende
apparater spiller derfor en afgørende rolle ved at give Sikkerhedsstyrelsen
en samarbejdspartner, der er etableret i EU, og som tilstrækkeligt hurtigt kan
udføre særlige opgaver for at sikre, at apparater opfylder kravene i loven til
gavn for forbrugere, andre slutbrugere og virksomheder.
Moderne forsyningskæder omfatter en bred vifte af erhvervsdrivende, som
alle bør gøres til genstand for håndhævelse af loven samtidig med, at der
Side
259
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
tages behørigt hensyn til deres respektive rolle i forsyningskæden, og i hvil-
ket omfang de bidrager til at gøre apparater tilgængelige på markedet.
Herudover har praktiske erfaringer med kontrollen vist, at forsyningskæ-
derne undertiden involverer nye former for erhvervsvirksomhed, som ikke
passer ind i de traditionelle forsyningskæder i henhold til de eksisterende
retlige rammer. Dette er navnlig tilfældet med udbydere af distributionstje-
nester, som udfører mange af de samme funktioner som importører, men
som ikke altid svarer til den traditionelle definition af importør.
Den foreslåede bestemmelse gengiver med sproglige tilpasninger pligten i
markedsovervågningsforordningens artikel 4, stk. 4.
Markedsovervågningsforordningens artikel 4, stk. 3, litra a, fastsætter, at en
erhvervsdrivende nævnt i artikel 4, stk. 2, skal sørge for, at EU-overens-
stemmelseserklæringen står til rådighed for markedsovervågningsmyndig-
hederne i den periode, der kræves i henhold til den pågældende lovgivning,
og skal sikre, at den tekniske dokumentation kan stilles til rådighed for disse
myndigheder, hvis de anmoder herom.
Der findes ikke i radioudstyrsloven regler, som giver udbydere af distribu-
tionstjenester en pligt til at stille materiale til rådighed for Sikkerhedsstyrel-
sen.
Med bestemmelsen i § 11 a,
stk. 2, nr. 1,
foreslås det fastsat, at udbyderen
af distributionstjenester vil skulle verificere, at EU-overensstemmelseser-
klæringen, jf. radioudstyrslovens § 4, stk. 3, og den tekniske dokumentation,
jf. radioudstyrslovens § 4, stk. 2, er udarbejdet, og vil skulle sørge for, at
overensstemmelseserklæringen står til rådighed for Sikkerhedsstyrelsen i 10
år efter, at apparatet er blevet bragt i omsætning, samt sikre, at den tekniske
dokumentation i samme periode kan stilles til rådighed for Sikkerhedssty-
relsen, hvis styrelsen anmoder herom.
Efter den foreslåede bestemmelse vil udbyderen af distributionstjenester
skulle bekræfte, at EU-overensstemmelseserklæringen og den tekniske do-
kumentation er udarbejdet, og udbyderen vil skulle sikre, at materialet står
til rådighed for Sikkerhedsstyrelsens kontrol i 10 år efter, at apparatet er
bragt i omsætning.
Bestemmelsen gengiver med sproglige tilpasninger pligten i markedsover-
vågningsforordningens artikel 4, stk. 3, litra a.
Det er et centralt element i markedsovervågningsforordningen, at der skal
være en ansvarlig erhvervsdrivende i EU, som kan sikre et godt samarbejde
Side
260
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
med markedsovervågningsmyndighederne i de forskellige EU-lande. Det
giver i forhold til denne bestemmelse mulighed for hurtig markedskontrol i
forhold til, hvorvidt apparatet har en gyldig EU-overensstemmelseserklæ-
ring og teknisk dokumentation herfor.
Markedsovervågningsforordningens artikel 4, stk. 3, litra c, fastsætter, at en
erhvervsdrivende nævnt i artikel 4, stk. 2, skal underrette markedsovervåg-
ningsmyndighederne, hvis vedkommende har grund til at tro, at et produkt
udgør en risiko.
Der findes ikke i radioudstyrsloven regler, som giver udbydere af distribu-
tionstjenester en pligt til at underrette Sikkerhedsstyrelsen, hvis udbyderen
har grund til at tro, at et apparat udgør en risiko.
Med bestemmelsen i § 11 a, stk. 2,
nr. 2,
foreslås det fastsat, at udbyderen
af distributionstjenester vil skulle underrette Sikkerhedsstyrelsen, hvis ved-
kommende har grund til at tro, at et apparat udgør en risiko.
Det følger af den foreslåede bestemmelse, at udbyderen af distributionstje-
nester vil være forpligtet til at underrette Sikkerhedsstyrelsen, hvis udbyde-
ren har grund til at tro, at et apparat udgør en risiko samt de foranstaltninger,
der er truffet i den forbindelse. Det kan f.eks. være udbedring eller tilbage-
trækning fra markedet eller tilbagekaldelse. Det er nyt, at udbyderen af di-
stributionstjenesteren vil skulle underrette Sikkerhedsstyrelsen, idet det til-
lige er nyt, at udbyderen af distributionstjenester vil være omfattet af grup-
pen af ansvarlige erhvervsdrivende.
Den foreslåede bestemmelse er en del af bestræbelserne på at sikre, at Sik-
kerhedsstyrelsen har en ansvarlig erhvervsdrivende i EU, som kan behandle
og samarbejde om de anmodninger, som Sikkerhedsstyrelsen fremsætter i
forbindelse med sin kontrol. Det er et centralt element i markedsovervåg-
ningsforordningen, at der skal være en ansvarlig erhvervsdrivende i EU,
som kan sikre et godt samarbejde med markedsovervågningsmyndighe-
derne i de forskellige EU-lande.
Den foreslåede bestemmelse gengiver med sproglige tilpasninger pligten i
markedsovervågningsforordningens artikel 4, stk. 3, litra c.
Kravet om, at en udbyderen af distributionstjenester skal underrette Sikker-
hedsstyrelsen om en eventuel risiko, skal ses sammen med, at udbyderen af
distributionstjenesteren kun vil være den ansvarlige erhvervsdrivende, så-
fremt der ikke er andre ansvarlige erhvervsdrivende såsom fabrikant, impor-
tør eller bemyndiget repræsentant i EU, jf. den foreslåede bestemmelse i §
Side
261
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
3 a, jf. lovforslagets § 3, nr. 6. Når der ikke er andre ansvarlige erhvervsdri-
vende i EU, vil det også være op til udbyderen af distributionstjenesten at
foretage relevante foranstaltninger i anledning af, at et apparat udgør en ri-
siko.
Markedsovervågningsforordningens artikel 4, stk. 3, litra b, fastsætter, at en
erhvervsdrivende nævnt i artikel 4, stk. 2, på grundlag af begrundet anmod-
ning fra en markedsovervågningsmyndighed skal give denne myndighed al
den information og dokumentation, der er nødvendig for at konstatere pro-
duktets overensstemmelse, på et sprog, der er let forståeligt for denne myn-
dighed.
Der findes ikke i radioudstyrsloven regler, som giver udbydere af distribu-
tionstjenester en pligt til at give Sikkerhedsstyrelsen al information og do-
kumentation, der er nødvendig for at konstatere apparatets overensstem-
melse med kravene i loven.
Med bestemmelsen i § 11 a, stk. 2,
nr. 3,
foreslås det fastsat, at udbyderen
af distributionstjenester på grundlag af begrundet anmodning fra Sikker-
hedsstyrelsen vil skulle give styrelsen al information og dokumentation, der
er nødvendig for at konstatere apparatets overensstemmelse, på et sprog, der
er letforståeligt for Sikkerhedsstyrelsen.
Det følger af den foreslåede bestemmelse, at udbyderen af distributionstje-
nester på begrundet anmodning vil skulle give Sikkerhedsstyrelsen al infor-
mation og dokumentation, der er nødvendig for at konstatere apparatets
overensstemmelse, på et sprog, der er letforståeligt for Sikkerhedsstyrelsen.
Dette vil som udgangspunkt være dansk, men også norsk, svensk eller en-
gelsk kan være et sprog, som vil være letforståeligt for Sikkerhedsstyrelsen.
Sprogkravet vil sikre, at den ansvarlige erhvervsdrivende tilpasser apparatet
og dokumentationen for apparatet til det danske marked og den danske mar-
kedsovervågning.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med den foreslåede § 33, stk. 1, jf.
lovforslagets § 3, nr. 48, hvorefter bl.a. Sikkerhedsstyrelsen kan opkræve
oplysninger og materiale af de erhvervsdrivende.
Den foreslåede bestemmelse gengiver med sproglige tilpasninger pligten i
markedsovervågningsforordningens artikel 4, stk. 3, litra b.
Et godt samarbejde mellem den ansvarlige erhvervsdrivende og Sikkerheds-
styrelsen er et centralt element, som giver mulighed for hurtig indgriben og
korrigerende tiltag vedrørende apparatet.
Side
262
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
Markedsovervågningsforordningens artikel 4, stk. 3, litra d, 1. pkt., fastsæt-
ter, at en erhvervsdrivende nævnt i artikel 4, stk. 2, skal samarbejde med
markedsovervågningsmyndighederne og sikre, at der træffes øjeblikkelige
nødvendige korrigerende tiltag for at afhjælpe eventuelle tilfælde af mang-
lende overensstemmelse med de krav, der finder anvendelse på det pågæl-
dende produkt.
Der findes ikke i radioudstyrsloven regler, som giver udbydere af distribu-
tionstjenester en pligt til at samarbejde med Sikkerhedsstyrelsen eller træffe
korrigerende tiltag.
Med bestemmelsen i § 11 a, stk. 2,
nr. 4, 1. pkt.,
foreslås det fastsat, at ud-
byderen af distributionstjenester vil skulle samarbejde med Sikkerhedssty-
relsen og vil herunder efter en begrundet anmodning skulle sikre, at der træf-
fes øjeblikkelige nødvendige korrigerende tiltag for at afhjælpe eventuelle
tilfælde af manglende overensstemmelse med de krav, der finder anvendelse
på det pågældende apparat.
Den foreslåede bestemmelse fastlægger således et ansvar for udbydere af
distributionstjenester til at samarbejde med Sikkerhedsstyrelsen, herunder
efter påbud fra styrelsen at gennemføre visse korrigerende tiltag.
Den foreslåede bestemmelse i lovforslaget vil medføre, at Sikkerhedsstyrel-
sen i et samarbejde med udbyderen af distributionstjenester vil kunne finde
den bedste løsning på manglende overholdelse af kravene i loven. Især i
sager, hvor der ikke er tale om manglende overholdelse af væsentlige krav,
men alene formelle krav, vil det give udbyderen af distributionstjenester og
Sikkerhedsstyrelsen en bedre mulighed for at finde en rimelig løsning, som
udbyderen vil kunne samarbejde med Sikkerhedsstyrelsen om med henblik
på at afhjælpe den manglende overensstemmelse.
Udviklingen af e-handel skaber visse udfordringer for markedsovervåg-
ningsmyndighederne i EU med hensyn til at sikre overensstemmelse af ap-
parater, der udbydes til salg online, og gennemføre kontrollen effektivt. An-
tallet af erhvervsdrivende, der tilbyder apparater direkte til forbrugerne ad
elektronisk vej, er stigende. En erhvervsdrivende med opgaver vedrørende
apparater spiller derfor en afgørende rolle ved at give Sikkerhedsstyrelsen
en samarbejdspartner, der er etableret i EU, og som tilstrækkeligt hurtigt kan
udføre særlige opgaver for at sikre, at apparater opfylder kravene i loven til
gavn for forbrugere, andre slutbrugere og virksomheder.
Den foreslåede bestemmelse gengiver med sproglige tilpasninger pligten i
markedsovervågningsforordningens artikel 4, stk. 3, litra d.
Side
263
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
Et godt samarbejde mellem den ansvarlige erhvervsdrivende og Sikkerheds-
styrelsen er et centralt element, som giver mulighed for hurtig indgriben og
korrigerende tiltag vedrørende apparatet.
Markedsovervågningsforordningens artikel 4, stk. 3, litra d, 2. pkt., fastsæt-
ter, at hvis det ikke er muligt med korrigerende tiltag efter 1. pkt. at afhjælpe
manglende overensstemmelse, skal en erhvervsdrivende nævnt i artikel 4,
stk. 2, begrænse de risici, der er forbundet med det pågældende produkt, når
det påbydes af markedsovervågningsmyndighederne eller på eget initiativ,
når den erhvervsdrivende skønner eller har grund til at tro, at det pågældende
produkt udgør en risiko.
Der findes ikke i radioudstyrsloven regler, som giver udbydere af distribu-
tionstjenester en pligt til at begrænse eventuelle risici, som måtte være for-
bundet med et apparat, som denne håndterer.
Med bestemmelsen i § 11 a, stk. 2, nr. 4,
2. pkt.,
foreslås det fastsat, at hvis
det ikke er muligt med korrigerende tiltag efter 1. pkt. at afhjælpe mang-
lende overensstemmelse, vil udbyderen af distributionstjenester skulle be-
grænse de risici, der er forbundet med det pågældende apparat, når det på-
bydes af Sikkerhedsstyrelsen eller på eget initiativ, når udbyderen skønner
eller har grund til at tro, at det pågældende apparat udgør en risiko.
Udbyderen af distributionstjenester vil hermed få forpligtelser i samarbejdet
med Sikkerhedsstyrelsen, hvis udbyderen skønner eller har grund til at tro,
at apparatet udgør en risiko. Den udvidede samarbejdspligt er en del af mar-
kedsovervågningsforordningens hensigt, hvor der for alle apparater, der
bringes i omsætning, skal være en ansvarlig erhvervsdrivende i EU, som
iagttager de krav, som stilles til apparater.
Den foreslåede bestemmelse gengiver med sproglige tilpasninger pligten i
markedsovervågningsforordningens artikel 4, stk. 3, litra d, 2. pkt.
Det foreslås at fastsætte en underoverskrift i forbindelse med den foreslåede
bestemmelse i § 11 b, som lyder ”Udbydere af informationssamfundstjene-
ster”, for at gøre det tydeligt, hvad den foreslåede bestemmelse i § 11 b om-
fatter. Underoverskriften vil alene omfatte den foreslåede § 11 b.
Markedsovervågningsforordningens artikel 7, stk. 2, fastsætter, at udbydere
af informationssamfundstjenester skal samarbejde med markedsovervåg-
ningsmyndighederne, på anmodning af markedsovervågningsmyndighe-
derne og i særlige tilfælde, med henblik på at fremme ethvert tiltag, der træf-
Side
264
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
fes for at eliminere eller, hvis dette ikke er muligt, begrænse risiciene for-
bundet med et produkt, der udbydes eller var udbudt til salg online gennem
deres tjenester.
Der findes ikke i radioudstyrsloven regler, som giver udbydere af informa-
tionssamfundstjenester en pligt til at samarbejde med Sikkerhedsstyrelsen
herunder træffe korrigerende tiltag eller begrænse risici ved et apparat.
Med bestemmelsen i
§ 11 b
foreslås det fastsat, at udbydere af informations-
samfundstjenester på anmodning af Sikkerhedsstyrelsen og i særlige til-
fælde vil skulle samarbejde med Sikkerhedsstyrelsen med henblik på at
fremme ethvert tiltag, der træffes, for at eliminere eller, hvis dette ikke er
muligt, begrænse risiciene forbundet med et apparat, der udbydes eller var
udbudt til salg online gennem deres tjenester.
Det er alene hensigten, at udbydere af informationssamfundstjenester vil
skulle samarbejde om tiltag i de tilfælde, hvor det ikke har været muligt at
håndhæve en manglende overensstemmelse på anden vis f.eks. gennem et
påbud til ejeren af en onlinegrænseflade om at ændre eller fjerne indhold, jf.
den foreslåede § 40 a, stk. 1, jf. lovforslagets § 3, nr. 59.
Samarbejdet med udbydere af informationssamfundstjenester vil omfatte
fjernelse af indhold vedrørende relevante apparater, der ikke overholder de
relevante regler eller, hvis dette ikke er muligt, begrænsning af adgangen til
sådanne apparater, der tilbydes gennem deres tjenester.
Udbydere af informationssamfundstjenester vil med bestemmelsen hverken
blive pålagt en generel forpligtelse til at overvåge den information, de frem-
sender eller lagrer, eller en generel forpligtelse til aktivt at undersøge for-
hold eller omstændigheder, der tyder på ulovlig virksomhed. Desuden vil
udbydere af informationssamfundstjenester ikke blive draget til ansvar, så
længe de ikke har konkret kendskab til den ulovlige virksomhed eller infor-
mation og ikke har kendskab til forhold eller omstændigheder, hvoraf den
ulovlige aktivitet eller information fremgår.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i §
40 b, stk. 3, jf. lovforslagets § 3, nr. 59, og der henvises til bemærkningerne
til denne.
E-handlens udvikling skyldes i vid udstrækning udbredelsen af udbydere af
informationssamfundstjenester, som - normalt gennem platforme og mod
betaling - tilbyder formidlingstjenester ved at lagre tredjepartsindhold uden
at udøve kontrol over dette indhold, og de agerer således ikke på vegne af
en erhvervsdrivende.
Side
265
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
Et mere retfærdigt indre marked bør sikre lige konkurrencevilkår for alle
erhvervsdrivende og beskyttelse mod illoyal konkurrence. Til dette formål
er det nødvendigt med en styrket håndhævelse af EU-harmoniseringslov-
givningen for produkter. Et godt samarbejde mellem udbydere af distributi-
onstjenester og markedsovervågningsmyndigheder er et centralt element,
som giver mulighed for hurtig indgriben og korrigerende tiltag vedrørende
apparatet.
Udviklingen af e-handel skaber visse udfordringer for markedsovervåg-
ningsmyndighederne i EU med hensyn til at sikre overensstemmelse af ap-
parater, der udbydes til salg online, og gennemføre kontrollen effektivt. An-
tallet af erhvervsdrivende, der tilbyder apparater direkte til forbrugerne ad
elektronisk vej, er stigende. En erhvervsdrivende med opgaver vedrørende
apparater spiller derfor en afgørende rolle ved at give Sikkerhedsstyrelsen
en samarbejdspartner, der er etableret i EU, og som tilstrækkeligt hurtigt kan
udføre særlige opgaver for at sikre, at apparater opfylder kravene i loven til
gavn for forbrugere, andre slutbrugere og virksomheder.
Den foreslåede bestemmelse gengiver med sproglige tilpasninger pligten i
markedsovervågningsforordningens artikel 7, stk. 2.
Til nr. 25
Det foreslås at fastsætte en underoverskrift i forbindelse med den foreslåede
bestemmelse i § 17 a, som lyder ”Ansvarlig erhvervsdrivende”, for at gøre
det tydeligt, hvad de foreslåede bestemmelser i § 17 a omfatter. Underover-
skriften vil alene omfatte den foreslåede § 17 a.
Markedsovervågningsforordningens artikel 4, stk. 1, fastsætter, at et produkt
kun må bringes i omsætning, hvis en erhvervsdrivende, der er etableret i
Den Europæiske Union, er ansvarlig for de i artikel 4, stk. 3, omhandlede
opgaver med hensyn til dette produkt.
Der findes ikke i radioudstyrsloven regler om, at der vil skulle være en an-
svarlig erhvervsdrivende, der er etableret i Den Europæiske Union.
Med bestemmelsen i
§ 17 a, stk. 1,
foreslås det fastsat, at radioudstyr kun
må bringes i omsætning, hvis en erhvervsdrivende, der er etableret i Den
Europæiske Union, vil være ansvarlig for de i de foreslåede bestemmelser i
§ 18, stk. 4, § 20, stk. 2-4, § 21, stk. 4, nr. 3 og 5-7, § 22, stk. 5, § 23, stk. 2.
Side
266
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
1. pkt., og stk. 3 og 4, og § 25 a, stk. 2, nr. 1-4, omhandlede opgaver med
hensyn til dette radioudstyr.
Det foreslås således at indsætte en bestemmelse, hvorefter radioudstyr alene
må bringes i omsætning, hvis der findes en erhvervsdrivende etableret i EU,
som er ansvarlig for det pågældende radioudstyr. En ansvarlig erhvervsdri-
vende vil kunne være en fabrikant, en importør, en bemyndiget repræsentant
eller en udbyder af distributionstjenester.
Der vil skulle være en ansvarlig erhvervsdrivende for hvert radioudstyr, der
bringes i omsætning. Der vil således godt kunne være flere ansvarlige er-
hvervsdrivende for den samme type og model af radioudstyr, hvor dette ra-
dioudstyr stammer fra forskellige partier. En bemyndiget repræsentant vil
således kunne være ansvarlig for radioudstyr A fra parti A, og en importør
vil samtidig kunne være ansvarlig for radioudstyr A fra parti B.
De stadig mere komplekse forsyningskæder samt den stadig større mængde
af radioudstyr, der udbydes til salg online til slutbrugere i EU, kræver en
styrkelse af håndhævelsesforanstaltningerne for at sikre forbrugerne. Derfor
stilles der krav om, at der skal være en ansvarlig erhvervsdrivende i EU, når
radioudstyr bringes i omsætning.
Hvis der ikke er en ansvarlig erhvervsdrivende, vil det ikke være tilladt at
sælge radioudstyret (bringe radioudstyret i omsætning). Som konsekvens vil
radioudstyret f.eks. kunne blive standset i tolden.
Den foreslåede bestemmelse gengiver med sproglige tilpasninger markeds-
overvågningsforordningens artikel 4, stk. 1.
Kravet skal sikre, at Sikkerhedsstyrelsen altid har en ansvarlig erhvervsdri-
vende i EU, som kan kontaktes i forbindelse med kontrolarbejdet.
Markedsovervågningsforordningens artikel 4, stk. 2, fastsætter, hvilke er-
hvervsdrivende der vil være ansvarlige efter forordningens artikel 4, stk. 1.
Der findes ikke i radioudstyrsloven regler om, hvilke erhvervsdrivende der
vil være en ansvarlig erhvervsdrivende etableret i Den Europæiske Union.
Med bestemmelsen i § 17 a,
stk. 2,
foreslås det fastsat, at der ved den i det
foreslåede stk. 1 omhandlede erhvervsdrivende vil skulle forstås en fabri-
kant, der er etableret i Den Europæiske Union, en importør, når fabrikanten
ikke er etableret i Den Europæiske Union, en bemyndiget repræsentant, som
ved skriftlig fuldmagt fra fabrikanten er udpeget til at udføre de opgaver,
der er fastsat i den foreslåede § 21, stk. 4, jf. lovforslagets § 3, nr. 35, på
Side
267
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
fabrikantens vegne, eller en udbyder af distributionstjenester, der er etable-
ret i Den Europæiske Union, for så vidt angår det radioudstyr, som denne
håndterer, når ingen anden erhvervsdrivende er etableret i Den Europæiske
Union.
Hvis der ikke er en ansvarlig erhvervsdrivende, vil det ikke være tilladt at
sælge radioudstyret (bringe radioudstyret i omsætning). Som konsekvens vil
radioudstyret f.eks. kunne blive standset i tolden.
Den foreslåede bestemmelse gengiver med sproglige tilpasninger markeds-
overvågningsforordningens artikel 4, stk. 2.
Kravet skal sikre, at Sikkerhedsstyrelsen altid har en ansvarlig erhvervsdri-
vende i EU, som kan kontaktes i forbindelse med kontrolarbejdet, og at af
den foreslåede bestemmelse fremgår, hvilke erhvervsdrivende der vil kunne
betragtes som være en ansvarlig erhvervsdrivende. Det gøres endvidere
klart, at en udbyder af distributionstjenester alene vil være ansvarlig, hvis
ingen anden af de i bestemmelsen opregnede erhvervsdrivende vil være an-
svarlig.
Til nr. 26
Markedsovervågningsforordningens artikel 4, stk. 3, litra a, fastsætter, at en
erhvervsdrivende nævnt i artikel 4, stk. 2, skal sørge for, at EU-overens-
stemmelseserklæringen står til rådighed for markedsovervågningsmyndig-
hederne i den periode, der kræves i henhold til den pågældende lovgivning,
og skal sikre, at den tekniske dokumentation kan stilles til rådighed for disse
myndigheder, hvis de anmoder herom.
I henhold til radioudstyrslovens § 18, stk. 3, er fabrikanten forpligtet til at
udarbejde EU-overensstemmelseserklæringen og opbevare denne og den
tekniske dokumentation i 10 år. Fabrikanten er efter radioudstyrslovens §
33, stk. 1, forpligtet til at udlevere materialet til Sikkerhedsstyrelsen, hvis
styrelsen anmoder herom.
I henhold til kongelig resolution af 22. juni 2018 har det siden den 1. august
2018 været Sikkerhedsstyrelsen, som har ført kontrol med de erhvervsdriv-
endes overholdelse af krav og pligter i radioudstyrsloven.
Med bestemmelsen i
§ 18, stk. 4,
foreslås det fastsat, at fabrikanten vil skulle
sørge for, at EU-overensstemmelseserklæringen står til rådighed for Sikker-
hedsstyrelsen i 10 år efter, at radioudstyret er bragt i omsætning, og vil
Side
268
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
skulle sikre, at den tekniske dokumentation kan stilles til rådighed for Sik-
kerhedsstyrelsen, hvis styrelsen anmoder herom.
Dette vil f.eks. kunne ske via en bemyndiget repræsentant, men der er i vid
udstrækning metodefrihed.
Sikkerhedsstyrelsen vil kunne anmode om fabrikanten om at udlevere EU-
overensstemmelseserklæringen eller den tekniske dokumentation i forbin-
delse med kontrol efter den foreslåede bestemmelse i § 33, stk. 1, jf. lov-
forslagets § 3, nr. 48.
Den foreslåede bestemmelse gengiver med sproglige tilpasninger pligten i
markedsovervågningsforordningens artikel 4, stk. 3, litra a.
Fabrikanten vil med den foreslåede bestemmelse blive forpligtet til at sikre,
at Sikkerhedsstyrelsen kan modtage EU-overensstemmelseserklæringen og
den tekniske dokumentation i 10 år efter, at apparatet er bragt i omsætning.
Det vil ikke længere være tilstrækkeligt blot at opbevare dette materiale.
Indsættelsen af det foreslåede stk. 4 medfører, at radioudstyrslovens § 18,
stk. 4-7, bliver stk. 5-8.
Til nr. 27
I radioudstyrslovens § 18, stk. 6, nr. 3, som bliver stk. 7, nr. 3, henvises der
til § 18, stk. 4, som bliver stk. 5, og som vedrører EU-overensstemmelses-
erklæringen.
Det foreslås i bestemmelsen i
§ 18, stk. 7, nr. 3,
at henvisningen til stk. 4
ændres til stk. 5.
Det skyldes, at det i § 18 foreslås at indsætte et nyt stk. 4, jf. lovforslagets §
3, nr. 26, hvorefter bestemmelsens oprindelige stk. 4 bliver stk. 5. Der fore-
slås derfor i § 18, stk. 7, nr. 3, en konsekvensrettelse i henvisningen til dette
stykke.
Det er hensigten med ændringen at opretholde den eksisterende retstilstand.
Til nr. 28
I radioudstyrslovens § 18, stk. 6, nr. 4, som bliver stk. 7, nr. 4, henvises der
til § 18, stk. 5, som bliver stk. 6, og som vedrører CE-mærkning.
Side
269
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
Det foreslås i bestemmelsen i
§ 18, stk. 7, nr. 4,
at henvisningen til stk. 5
ændres til stk. 6.
Det skyldes, at det i § 18 foreslås at indsætte et nyt stk. 4, jf. lovforslagets §
3, nr. 26, hvorefter bestemmelsens oprindelige stk. 5 bliver stk. 6. Der fore-
slås derfor i § 18, stk. 7, nr. 4, en konsekvensrettelse i henvisningen til dette
stykke.
Det er hensigten med ændringen at opretholde den eksisterende retstilstand.
Til nr. 29
Markedsovervågningsforordningens artikel 4, stk. 4, fastsætter, at den i stk.
1 omhandlede erhvervsdrivendes navn, registrerede firmanavn eller regi-
strerede varemærke og kontaktoplysninger, herunder postadresse, skal være
angivet på produktet eller på dets emballage, pakken eller et ledsagedoku-
ment.
Det følger af radioudstyrslovens § 19, stk. 1, 1. pkt., at fabrikantens navn og
registrerede firmanavn eller registrerede varemærke og en postadresse, hvor
fabrikanten kan kontaktes, skal fremgå af det radioudstyr, som fabrikanten
bringer i omsætning.
Med bestemmelsen i
§ 19, stk. 1, 1. pkt.,
foreslås det fastsat, at fabrikantens
navn, registrerede firmanavn eller registrerede varemærke og kontaktoplys-
ninger, herunder postadresse, vil skulle være angivet på radioudstyret eller
på dets emballage, pakken eller et medfølgende dokument.
Det følger af den foreslåede ændring til bestemmelsen, at fabrikanten som
noget nyt også vil skulle angive kontaktoplysninger, som med den foreslå-
ede ændring til bestemmelsen er yderligere oplysninger ud over postadres-
sen. Eksempler på kontaktoplysninger kan være e-postadresse, hjemmeside,
kontakt via sociale medier eller telefonnummer.
Bestemmelsen vil sikre, at Sikkerhedsstyrelsens opgave med kontrollen af
radioudstyr bliver lettere.
Bestemmelsen gengiver med sproglige tilpasninger pligten i markedsover-
vågningsforordningens artikel 4, stk. 4.
Den foreslåede ændring vil medføre, at fabrikanten vil skulle tilføje yderli-
gere kontaktoplysninger på radioudstyret.
Side
270
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
2267264_0271.png
UDKAST
Markedsovervågningsforordningens artikel 4, stk. 4, fastsætter, at den i stk.
1 omhandlede erhvervsdrivendes navn, registrerede firmanavn eller regi-
strerede varemærke og kontaktoplysninger, herunder postadresse, skal være
angivet på produktet eller på dets emballage, pakken eller et ledsagedoku-
ment.
Det følger af radioudstyrslovens § 19, stk. 1, 2. pkt., at er det ikke muligt på
grund af radioudstyrets beskaffenhed at anbringe oplysningerne nævnt i 1.
pkt. på radioudstyret, skal oplysningerne fremgå af emballagen eller et med-
følgende dokument.
Med bestemmelsen i § 19, stk. 1,
2. pkt.,
foreslås det fastsat, at kontaktop-
lysningerne nævnt i 1. pkt. som udgangspunkt vil skulle angives på radio-
udstyret, medmindre det ikke er muligt på grund af radioudstyrets beskaf-
fenhed.
Den tilpassede ordlyd i 2. pkt. vil medføre færre misforståelser hos fabri-
kanter om, at kontaktoplysningerne m.v. skal fremgå af radioudstyret, og
kun hvis det ikke kan lade sig gøre (f.eks. på grund af størrelsen af radioud-
styret), så kan oplysningerne fremgå af emballagen, pakken eller på et med-
følgende dokument.
Bestemmelsen vil sikre, at Sikkerhedsstyrelsens opgave med kontrollen af
radioudstyr bliver lettere.
Bestemmelsen gengiver med sproglige tilpasninger pligten i markedsover-
vågningsforordningens artikel 4, stk. 4.
Til nr. 30
Det følger af radioudstyrslovens § 19, stk. 4, at udsender radioudstyret til-
sigtet radiofrekvenser, skal fabrikanten foruden de i stk. 3 nævnte oplysnin-
ger indsætte oplysninger i brugsanvisningen om de frekvensbånd, som ra-
dioudstyret anvender, og den maksimale effekt, som udsendes i disse frek-
vensbånd.
Med bestemmelsen i
§ 19, stk. 4,
foreslås det fastsat, at udsender radioud-
styret tilsigtet radiofrekvenser, vil fabrikanten skulle sikre, at der følger op-
lysninger om de frekvensbånd, som radioudstyret anvender, og den maksi-
male effekt, som udsendes i disse frekvensbånd, med radioudstyret.
Det foreslås således at ændre formuleringen, så det vil fremgå af bestem-
melsen, at de oplysninger, som er omfattet af stk. 3, dvs. de frekvensbånd,
som radioudstyret anvender, og den maksimale effekt, som udsendes i disse
Side
271
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
frekvensbånd, ikke nødvendigvis vil skulle indsættes i brugsanvisningen,
men alene, at de vil skulle følge med radioudstyret.
Fabrikantens angivelse af de frekvensbånd, som radioudstyret anvender, og
den maksimale effekt, som udsendes i disse frekvensbånd, vil ikke længere
skulle fremgå af brugsanvisningen. Det vil være tilstrækkeligt, at oplysnin-
gerne følger med radioudstyret. Det vil dermed være frit for fabrikanten, om
denne vil anføre frekvensbånd og maksimal effekt i brugsanvisningen, på et
medfølgende dokument eller lignende, så længe dokumentationen følger
med radioudstyret, når det bliver gjort tilgængeligt på markedet.
Bestemmelsen fremgår af radioudstyrsdirektivets artikel 10, stk. 8, og ses
ikke at være implementeret efter sin præcise ordlyd i radioudstyrsloven.
Heri er fabrikanten blevet forpligtet til at angive anvendte frekvensbånd og
maksimal effekt i brugsanvisningen, hvor hensigten i direktivet var en større
valgfrihed om, hvor disse oplysninger skulle angives.
Med den foreslåede bestemmelse, vil fabrikanten få større valgfrihed i for-
hold til, hvordan denne vil angive frekvensbånd og maksimal effekt for ra-
dioudstyret udover at angive det i brugsanvisningen. Dette vil gøre bestem-
melsen mere harmoniseret på tværs af EU.
Til nr. 31
Markedsovervågningsforordningens artikel 4, stk. 3, litra c, fastsætter, at en
erhvervsdrivende nævnt i artikel 4, stk. 2, skal underrette markedsovervåg-
ningsmyndighederne, hvis vedkommende har grund til at tro, at et produkt
udgør en risiko.
Bestemmelsen i radioudstyrslovens i § 20, stk. 2, stiller krav om, at fabri-
kanten skal underrette Sikkerhedsstyrelsen i tilfælde af, at radioudstyret ud-
gør en risiko.
I henhold til kongelig resolution af 22. juni 2018 har det siden den 1. august
2018 været Sikkerhedsstyrelsen, som har ført kontrol med de erhvervsdriv-
endes overholdelse af krav og pligter i radioudstyrsloven.
Med bestemmelsen i
§ 20, stk. 2,
foreslås det fastsat, at udgør radioudstyr,
som fabrikanten har gjort tilgængeligt på markedet, en risiko, vil fabrikanten
skulle underrette Sikkerhedsstyrelsen, hvis vedkommende har grund til at
tro, at radioudstyr udgør en risiko.
Efter den foreslåede bestemmelse vil fabrikanter af radioudstyr således ikke
længere skulle være sikre på, at radioudstyr udgør en risiko, før fabrikanten
Side
272
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
vil skulle underrette Sikkerhedsstyrelsen, idet fabrikanten allerede vil skulle
underrette Sikkerhedsstyrelsen, når fabrikanten har grund til at tro, at radio-
udstyr udgør en risiko.
Hvis Sikkerhedsstyrelsen finder øjeblikkelige korrigerende tiltag nødven-
dige på baggrund af den underretning, som fabrikanten vil være forpligtet
til at give, kan Sikkerhedsstyrelsen anmode om sådanne korrigerende tiltag
efter den foreslåede § 20, stk. 4, jf. lovforslagets § 3, nr. 32.
Den foreslåede ændring af bestemmelsen gengiver med sproglige tilpasnin-
ger pligten i markedsovervågningsforordningens artikel 4, stk. 3, litra c.
Ændringen vil sikre, at en sag ikke bliver unødigt forsinket, fordi en fabri-
kant først er forpligtet til at undersøge, om der konkret er en risiko, inden
fabrikanten underretter Sikkerhedsstyrelsen. Fabrikanten vil med den æn-
drede bestemmelse skulle underrette Sikkerhedsstyrelsen, allerede når der
er en begrundet mistanke om, at radioudstyret udgør en risiko. Radioudstyr,
som udgør en alvorlig risiko, vil således kunne nå at blive opdaget på et
tidligere tidspunkt.
Til nr. 32
Markedsovervågningsforordningens artikel 4, stk. 3, litra b, fastsætter, at en
erhvervsdrivende nævnt i artikel 4, stk. 2, på grundlag af begrundet anmod-
ning fra en markedsovervågningsmyndighed skal give denne myndighed al
den information og dokumentation, der er nødvendig for at konstatere pro-
duktets overensstemmelse, på et sprog, der er let forståeligt for denne myn-
dighed.
Det følger af radioudstyrslovens § 33, stk. 1, at Sikkerhedsstyrelsen og Te-
leklagenævnet kan pålægge erhvervsdrivende en oplysningspligt vedrø-
rende radioudstyr.
I henhold til kongelig resolution af 22. juni 2018 har det siden den 1. august
2018 været Sikkerhedsstyrelsen, som har ført kontrol med de erhvervsdriv-
endes overholdelse af krav og pligter i radioudstyrsloven.
Med bestemmelsen i
§ 20, stk. 3,
foreslås det fastsat, at fabrikanten på grund-
lag af begrundet anmodning fra Sikkerhedsstyrelsen vil skulle give styrelsen
al information og dokumentation, der er nødvendig for at konstatere radio-
udstyrets overensstemmelse, på et sprog, der er letforståeligt for Sikkerheds-
styrelsen.
Side
273
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
Det følger af den foreslåede bestemmelse, at fabrikanten vil få en pligt til at
give Sikkerhedsstyrelsen al information og dokumentation, der er nødven-
dig for at konstatere, om radioudstyret er i overensstemmelse med kravene
i loven. Som udgangspunkt vil der her være tale om den tekniske dokumen-
tation eller EU-overensstemmelseserklæringen. Der kan dog også være tale
om anden dokumentation såsom toldpapirer eller afgørelser fra andre landes
markedsovervågningsmyndigheder.
Det fremgår af bestemmelsen, at informationen og dokumentationen vil
skulle være på et sprog, som er letforståeligt for Sikkerhedsstyrelsen. Dette
vil som udgangspunkt være dansk, men også norsk, svensk eller engelsk kan
være et sprog, som vil være letforståeligt for Sikkerhedsstyrelsen.
Bestemmelsen understreger fabrikantens oplysningspligt og tilføjer et
sprogkrav, som ikke på tilsvarende vis findes i radioudstyrsloven i dag.
Sprogkravet vil sikre, at fabrikanten tilpasser radioudstyret og dokumenta-
tionen for radioudstyret til det danske marked og den danske kontrol.
Den foreslåede bestemmelse gengiver med sproglige tilpasninger markeds-
overvågningsforordningens artikel 4, stk. 3, litra b.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med den foreslåede § 33, stk. 1, jf.
lovforslagets § 3, nr. 48, hvorefter bl.a. Sikkerhedsstyrelsen kan opkræve
oplysninger og materiale af de erhvervsdrivende.
Markedsovervågningsforordningens artikel 4, stk. 3, litra d, 1. pkt., fastsæt-
ter, at en erhvervsdrivende nævnt i artikel 4, stk. 2, skal samarbejde med
markedsovervågningsmyndighederne og sikre, at der træffes øjeblikkelige
nødvendige korrigerende tiltag for at afhjælpe eventuelle tilfælde af mang-
lende overensstemmelse med de krav, der finder anvendelse på det pågæl-
dende produkt.
Det følger af radioudstyrslovens § 38, stk. 3, at Sikkerhedsstyrelsen kan
kræve, at fabrikanten samarbejder med Sikkerhedsstyrelsen om enten for-
bud mod at bringe radioudstyret i omsætning eller at gøre det tilgængeligt
på markedet, påbud om at trække radioudstyret tilbage fra markedet eller
give påbud om at kalde radioudstyret tilbage, hvis radioudstyret medfører
en risiko.
I henhold til kongelig resolution af 22. juni 2018 har det siden den 1. august
2018 været Sikkerhedsstyrelsen, som har ført kontrol med de erhvervsdriv-
endes overholdelse af krav og pligter i radioudstyrsloven.
Side
274
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
Med bestemmelsen i § 20,
stk. 4,
foreslås det fastsat, at fabrikanten vil skulle
samarbejde med Sikkerhedsstyrelsen og vil herunder efter en begrundet an-
modning skulle sikre, at der træffes øjeblikkelige nødvendige korrigerende
tiltag for at afhjælpe eventuelle tilfælde af manglende overensstemmelse
med de krav, der finder anvendelse på det pågældende radioudstyr.
Fabrikantens pligt til at samarbejde vil række videre end den eksisterende
pligt, idet der i den gældende bestemmelse er en oplistning af muligheder
for afhjælpning eller begrænsning af risici, hvorimod den foreslåede be-
stemmelse ikke vil indeholde en udtømmende liste af afhjælpningsmulighe-
der og begrænsninger af risici, som Sikkerhedsstyrelsen vil kunne kræve, at
fabrikanten samarbejder om.
Den foreslåede bestemmelse gengiver med sproglige tilpasninger pligten i
markedsovervågningsforordningens artikel 4, stk. 3, litra d, 1. pkt.
Den foreslåede bestemmelse i lovforslaget vil medføre, at Sikkerhedsstyrel-
sen i et samarbejde med fabrikanten kan finde den bedste løsning på mang-
lende overholdelse af kravene i loven. Især i sager, hvor der ikke er tale om
manglende overholdelse af væsentlige krav, men alene formelle krav, giver
det fabrikanten og Sikkerhedsstyrelsen en bedre mulighed for at finde en
rimelig løsning, som fabrikanten kan samarbejde med Sikkerhedsstyrelsen
om med henblik på at afhjælpe den manglende overensstemmelse.
Markedsovervågningsforordningens artikel 4, stk. 3, litra d, 2. pkt., fastsæt-
ter, at hvis det ikke er muligt med korrigerende tiltag efter 1. pkt. at afhjælpe
manglende overensstemmelse, skal en erhvervsdrivende nævnt i artikel 4,
stk. 2, begrænse de risici, der er forbundet med det pågældende produkt, når
det påbydes af markedsovervågningsmyndighederne eller på eget initiativ,
når den erhvervsdrivende skønner eller har grund til at tro, at det pågældende
produkt udgør en risiko.
Det følger af radioudstyrslovens § 38, stk. 3, at Sikkerhedsstyrelsen kan
kræve, at fabrikanten samarbejder med Sikkerhedsstyrelsen om enten for-
bud mod at bringe radioudstyret i omsætning eller at gøre det tilgængeligt
på markedet, påbud om at trække radioudstyret tilbage fra markedet eller
give påbud om at kalde radioudstyret tilbage, hvis radioudstyret medfører
en risiko.
I henhold til kongelig resolution af 22. juni 2018 har det siden den 1. august
2018 været Sikkerhedsstyrelsen, som har ført kontrol med de erhvervsdriv-
endes overholdelse af krav og pligter i radioudstyrsloven.
Side
275
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
Med bestemmelsen i § 20, stk. 4,
2. pkt.,
foreslås det fastsat, at hvis det ikke
er muligt med korrigerende tiltag efter 1. pkt. at afhjælpe manglende over-
ensstemmelse, vil fabrikanten skulle begrænse de risici, der er forbundet
med det pågældende radioudstyr, når det påbydes af Sikkerhedsstyrelsen el-
ler på eget initiativ, når fabrikanten skønner eller har grund til at tro, at det
pågældende radioudstyr udgør en risiko.
Fabrikantens pligt til at samarbejde vil række videre end den eksisterende
pligt, idet der i den gældende bestemmelse er en oplistning af muligheder
for afhjælpning eller begrænsning af risici, hvorimod den foreslåede be-
stemmelse ikke vil indeholde en udtømmende liste af afhjælpningsmulighe-
der og begrænsninger af risici, som Sikkerhedsstyrelsen vil kunne kræve, at
fabrikanten samarbejder om.
Den foreslåede bestemmelse gengiver med sproglige tilpasninger pligten i
markedsovervågningsforordningens artikel 4, stk. 3, litra d.
Den foreslåede bestemmelse i lovforslaget vil medføre, at Sikkerhedsstyrel-
sen i et samarbejde med fabrikanten kan finde den bedste løsning på mang-
lende overholdelse af kravene i loven. Især i sager, hvor der ikke er tale om
manglende overholdelse af væsentlige krav, men alene formelle krav, giver
det fabrikanten og Sikkerhedsstyrelsen en bedre mulighed for at finde en
rimelig løsning, som fabrikanten kan samarbejde med Sikkerhedsstyrelsen
om med henblik på at afhjælpe den manglende overensstemmelse.
Indsættelsen af de foreslåede stk. 3 og 4 medfører, at radioudstyrslovens §
20, stk. 3, bliver stk. 5.
Til nr. 33
Markedsovervågningsforordningens artikel 5, stk. 1, fastsætter, at en be-
myndiget repræsentant som ansvarlig erhvervsdrivende skal være bemyndi-
get af fabrikanten til at udføre de i artikel 4, stk. 3, angivne opgaver.
Der findes ikke i radioudstyrsloven regler, som fastsætter, at der skal være
en bemyndiget repræsentant, hvis er ikke er findes en anden ansvarlig er-
hvervsdrivende.
Med bestemmelsen i
§ 21, stk. 1, 2. pkt.,
foreslås det fastsat, at den bemyn-
digede repræsentant vil skulle være bemyndiget af fabrikanten til at udføre
de i den foreslåede § 21, stk. 4, jf. lovforslagets § 3, nr. 35, angivne opgaver,
hvis der ikke findes en anden ansvarlig erhvervsdrivende efter § 17 a, jf.
lovforslagets § 3, nr. 25.
Side
276
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
Fabrikanten vil således være forpligtet til at sikre, at denne har en bemyndi-
get repræsentant etableret i EU, hvis der ikke findes en anden ansvarlig er-
hvervsdrivende. Der vil skulle være en ansvarlig erhvervsdrivende for hvert
stykke radioudstyr, der bringes i omsætning. Der vil således godt kunne
være flere ansvarlige erhvervsdrivende for den samme type og model af ra-
dioudstyr, hvor dette radioudstyr stammer fra forskellige partier. En bemyn-
diget repræsentant vil således kunne være ansvarlig for radioudstyr A fra
parti A, og en importør vil samtidig kunne være ansvarlig for radioudstyr A
fra parti B.
Den foreslåede bestemmelse gengiver med sproglige tilpasninger markeds-
overvågningsdirektivets artikel 5, stk. 1.
Den foreslåede bestemmelse skal sikre Sikkerhedsstyrelsen en ansvarlig er-
hvervsdrivende i EU, som kan behandle og samarbejde om de anmodninger,
som Sikkerhedsstyrelsen fremsætter i forbindelse med sin kontrol.
For apparater er det vigtigt, at der etableres en erhvervsdrivende i EU, til
hvem markedsovervågningsmyndighederne kan rette deres anmodninger,
herunder anmodninger om oplysninger om apparatets overensstemmelse
med kravene i loven, og som kan samarbejde med Sikkerhedsstyrelsen for
at sikre, at der hurtigt træffes korrigerende tiltag til at afhjælpe tilfælde af
manglende overensstemmelse. Erhvervsdrivende, der skal kunne udføre
disse opgaver, er som udgangspunkt fabrikanten, men når fabrikanten ikke
er etableret i EU, kan en bemyndiget repræsentant, som er udpeget af fabri-
kanten, varetage opgaven.
Markedsovervågningsforordningens artikel 5, stk. 2, 1. pkt., fastsætter, at
den bemyndigede repræsentant skal udføre de opgaver, der er fastsat i fuld-
magten.
Der findes ikke i radioudstyrsloven regler, som fastsætter en pligt for en
bemyndiget repræsentant til at udføre de opgaver, som er omfattet af dennes
fuldmagt.
Med bestemmelsen i § 21, stk. 1,
3. pkt.,
foreslås det fastsat, at den bemyn-
digede repræsentant vil skulle udføre de opgaver, der er fastsat i fuldmagten.
Den bemyndigede repræsentant vil således have pligt til at udføre de opga-
ver, som er fastsat i fuldmagten. Der vil for det første være tale om opgaver,
som er angivet i listen i det foreslåede § 21, stk. 4, jf. lovforslagets § 3, nr.
35.
Side
277
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
Det vil således være et krav, at den bemyndigede repræsentant udfører de
opgaver, som er omfattet af dennes fuldmagt. Her vil der også kunne være
tale om opgaver, som ikke nødvendigvis er angivet i listen i det foreslåede
stk. 4, men som den bemyndigede repræsentant vil blive forpligtet til at ud-
føre, hvis de er omfattet af fuldmagten. Der vil dog skulle være tale om op-
gaver, som relaterer sig til det apparat, som den bemyndigede repræsentant
er ansvarlig for.
Fuldmagten vil skulle være udformet med tilstrækkelig mulighed for, at den
bemyndigede repræsentant vil kunne udføre alle relevante krav i den kræ-
vede tidshorisont. F.eks. vil den bemyndigede repræsentant skulle sikre, at
EU-overensstemmelseserklæringen og teknisk dokumentation kan stilles til
rådighed for Sikkerhedsstyrelsen i 10 år efter, at apparatet er bragt i omsæt-
ning, jf. den foreslåede § 21, stk. 4, nr. 3, jf. lovforslagets § 3, nr. 35. En
manglende eller mangelfuld fuldmagt vil kunne medføre, at der ikke vil
være en ansvarlig erhvervsdrivende i EU.
Den foreslåede bestemmelse skal sikre Sikkerhedsstyrelsen en ansvarlig er-
hvervsdrivende i EU, som kan behandle og samarbejde om de anmodninger,
som Sikkerhedsstyrelsen fremsætter i forbindelse med sin kontrol.
For radioudstyr er det vigtigt, at der etableres en erhvervsdrivende i EU, til
hvem markedsovervågningsmyndighederne kan rette deres anmodninger,
herunder anmodninger om oplysninger om radioudstyrets overensstem-
melse med kravene i loven, og som kan samarbejde med Sikkerhedsstyrel-
sen for at sikre, at der hurtigt træffes korrigerende tiltag til at afhjælpe til-
fælde af manglende overensstemmelse. Erhvervsdrivende, der skal kunne
udføre disse opgaver, er som udgangspunkt fabrikanten, men når fabrikan-
ten ikke er etableret i EU, kan en bemyndiget repræsentant, som er udpeget
af fabrikanten, varetage opgaven.
Den foreslåede bestemmelse gengiver med sproglige tilpasninger den be-
myndigede repræsentants pligter i markedsovervågningsdirektivet artikel 5,
stk. 2, 1. pkt.
Den foreslåede bestemmelse udvider den bemyndigede repræsentants plig-
ter i henhold til loven.
Til nr. 34
Markedsovervågningsforordningens artikel 5, stk. 3, fastsætter, at bemyndi-
gede repræsentanter skal råde over passende midler til at kunne udføre deres
opgaver.
Side
278
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
Der findes ikke i radioudstyrsloven regler, som fastsætter, at en bemyndiget
repræsentant skal råde over passende midler til at kunne udføre deres opga-
ver.
Det foreslås i
§ 21, stk. 3, 1. pkt.,
at den bemyndigede repræsentant vil skulle
råde over passende midler til at kunne udføre sine opgaver efter det foreslå-
ede stk. 4.
Den bemyndigede repræsentant vil i medfør af det foreslåede stk. 4, jf. lov-
forslagets § 3, nr. 35, skulle kunne varetage en ny række opgaver i forhold
til, at Sikkerhedsstyrelsen kan føre kontrol med radioudstyr omfattet af den
bemyndigede repræsentants fuldmagt. I de tilfælde, hvor fabrikanten ikke er
etableret i EU, er der med markedsovervågningsforordningen krav om, at
der skal være en bemyndiget repræsentant, jf. den foreslåede §21, stk. 1, jf.
lovforslagets § 3, nr. 33.
Når fabrikanten udpeger en bemyndiget repræsentant i EU, vil denne skulle
råde over passende dvs. tilstrækkelige midler til at varetage opgaven.
Der er ikke i markedsovervågningen fastsat, hvad der forstås ved passende
midler. Der må her skeles til radioudstyrets funktion, hvor store mængder
radioudstyr der er gjort tilgængelige på markedet, radioudstyrets risikovur-
dering, hvor mange lande radioudstyret gøres tilgængeligt i og lignende ele-
menter. Det afgørende vil være, at den bemyndigede repræsentant vil skulle
være i stand til at kunne udføre sine opgaver.
Sikkerhedsstyrelsen vil af den bemyndigede repræsentant kunne kræve, at
denne skal dokumentere at have rådighed over passende midler til at løse
sine opgaver, jf. den foreslåede bestemmelse i § 33, stk. 1, jf. lovforslagets
§ 3, nr. 48. Sikkerhedsstyrelsen vil på sigt udarbejde en praksis ved behand-
lingen af konkrete sager, der vil vise, hvad der anses som et minimum.
Den foreslåede bestemmelse har til formål at sikre, at der er en ansvarlig
erhvervsdrivende i EU, som også økonomisk og bemandingsmæssigt kan
behandle og samarbejde om de anmodninger, som Sikkerhedsstyrelsen
fremsætter i sin kontrol. Med kravet sigtes der på at undgå, at en fabrikant
for at opfylde kravet om, at der skal være en ansvarlig erhvervsdrivende
etableret i EU, jf. den foreslåede § 17 a, jf. lovforslagets § 3, nr. 25, udpeger
en bemyndiget repræsentant proforma, som reelt ikke vil kunne leve op til
sine forpligtelser.
Bestemmelsen gengiver med sproglige tilpasninger markedsovervågnings-
forordningens artikel 5, stk. 3.
Side
279
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
For radioudstyr er det vigtigt, at der etableres en erhvervsdrivende i EU, til
hvem Sikkerhedsstyrelsen kan rette deres anmodninger, herunder anmod-
ninger om oplysninger om et radioudstyrets overensstemmelse med loven,
og som kan samarbejde med styrelsen for at sikre, at der hurtigt træffes kor-
rigerende tiltag til at afhjælpe tilfælde af manglende overensstemmelse. Er-
hvervsdrivende, der skal kunne udføre disse opgaver, er som udgangspunkt
fabrikanten, men når fabrikanten ikke er etableret i EU, kan en bemyndiget
repræsentant, som er udpeget af fabrikanten, varetage opgaven, såfremt ved-
kommende har passende midler.
Der findes ikke i radioudstyrsloven regler, som fastsætter, at hvis en bemyn-
diget repræsentant ikke råder over passende midler, kan repræsentanten ikke
anses for at være den ansvarlige erhvervsdrivende.
Det foreslås i § 21, stk. 3,
2. pkt.,
at råder den bemyndigede repræsentant
ikke over passende midler, jf. 1. pkt., vil denne ikke kunne anses for at være
ansvarlig efter det foreslåede § 17 a, jf. lovforslagets § 3, nr. 25.
Der vil skulle være en ansvarlig erhvervsdrivende for hvert stykke radioud-
styr, der bringes i omsætning. Der vil således godt kunne være flere ansvar-
lige erhvervsdrivende for den samme type og model af radioudstyr, hvor
dette radioudstyr stammer fra forskellige partier. En bemyndiget repræsen-
tant vil således kunne være ansvarlig for radioudstyr A fra parti A, og en
importør vil samtidig kunne være ansvarlig for radioudstyr A fra parti B.
Den foreslåede bestemmelse har til formål at sikre, at der er en ansvarlig
erhvervsdrivende i EU, som også økonomisk og bemandingsmæssigt kan
behandle og samarbejde om de anmodninger, som Sikkerhedsstyrelsen
fremsætter i sin kontrol. Med kravet sigtes der på at undgå, at en fabrikant
for at opfylde kravet om, at der skal være en ansvarlig erhvervsdrivende
etableret i EU, jf. den foreslåede § 17 a, jf. lovforslagets § 3, nr. 25, udpeger
en bemyndiget repræsentant proforma, som reelt ikke vil kunne leve op til
sine forpligtelser.
Hvis der ikke er en ansvarlig erhvervsdrivende i EU, er det en overtrædelse
af den foreslåede § 17 a, jf. lovforslagets § 3, nr. 25. I de tilfælde, hvor den
bemyndigede repræsentant ikke råder over passende midler, anses det som,
at der ikke er en ansvarlig erhvervsdrivende.
Hvis der ikke er en ansvarlig erhvervsdrivende, er det ikke tilladt at sælge
radioudstyret (bringe radioudstyret i omsætning). Som konsekvens kan ra-
dioudstyret f.eks. blive standset i tolden.
Side
280
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
Til nr. 35
Markedsovervågningsforordningens artikel 4, stk. 4, fastsætter, at den i stk.
1 omhandlede erhvervsdrivendes navn, registrerede firmanavn eller regi-
strerede varemærke og kontaktoplysninger, herunder postadresse, skal være
angivet på produktet eller på dets emballage, pakken eller et ledsagedoku-
ment.
Der findes ikke i radioudstyrsloven regler om, at den bemyndigede repræ-
sentant skal angive sine kontaktoplysninger m.v. på radioudstyr eller på et
medfølgende dokument.
Med bestemmelsen i
§ 21, stk. 4, nr. 1,
foreslås det fastsat, at den bemyndi-
gede repræsentant vil skulle angive sit navn, registrerede firmanavn eller
registrerede varemærke og kontaktoplysninger, herunder postadresse, på ra-
dioudstyret eller på dets emballage, pakken eller et medfølgende dokument.
Eksempler på kontaktoplysninger kan være e-postadresse, hjemmeside,
kontakt via sociale medier eller telefonnummer.
Den foreslåede bestemmelse vil udvide kravene til den bemyndigede repræ-
sentant til også at omfatte kravet til sporbarhed. Fabrikanten vil kunne be-
myndige en repræsentant i EU til at være ansvarlig erhvervsdrivende. For at
Sikkerhedsstyrelsen skal kunne kontakte den relevante ansvarlige erhvervs-
drivende, vil dennes kontaktoplysninger skulle fremgå af radioudstyret eller
følge med. Dette vil være oplysninger, som vil sætte Sikkerhedsstyrelsen i
stand til at sikre kontakten til den bemyndigede repræsentant, som vil skulle
være placeret i EU, i forbindelse med sit kontrolarbejde. Hvis der ikke er en
sådan ansvarlig erhvervsdrivende i EU, vil radioudstyret ikke lovligt kunne
gøres tilgængeligt på markedet, jf. den foreslåede § 17 a, jf. lovforslagets §
3, nr. 25.
De tilfælde, hvor kontaktoplysningerne ikke vil kunne anbringes på radio-
udstyret, kan f.eks. være, hvor det af rimelige tekniske eller økonomiske
grunde ikke vil være muligt at anbringe oplysningerne på radioudstyret, dog
ikke af æstetiske grunde. Fabrikanten vil foretage denne vurdering, som vil
skulle baseres på radioudstyrets størrelse eller art. Noget radioudstyr vil
være for småt til at bære sådanne oplysninger. I sådanne tilfælde vil oplys-
ningerne som det første alternativ skulle angives på emballagen og som et
andet alternativ på et dokument, der medfølger radioudstyret.
For radioudstyr er det vigtigt, at der etableres en erhvervsdrivende i EU, til
hvem markedsovervågningsmyndighederne kan rette deres anmodninger,
Side
281
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
herunder anmodninger om oplysninger om radioudstyrets overensstem-
melse med kravene i loven, og som kan samarbejde med Sikkerhedsstyrel-
sen for at sikre, at der hurtigt træffes korrigerende tiltag til at afhjælpe til-
fælde af manglende overensstemmelse. Erhvervsdrivende, der skal kunne
udføre disse opgaver, er som udgangspunkt fabrikanten, men når fabrikan-
ten ikke er etableret i EU, kan en bemyndiget repræsentant, som er udpeget
af fabrikanten, varetage opgaven.
Den foreslåede bestemmelse gengiver med sproglige tilpasninger pligten i
markedsovervågningsforordningens artikel 4, stk. 4.
Efter gældende ret vil Sikkerhedsstyrelsen som kontrolmyndighed kunne
opleve, at den ansvarlige erhvervsdrivende skal kontaktes i lande uden for
EU. Dette ændres efter denne bestemmelse, idet den bemyndigede repræ-
sentant skal være etableret i en EU-medlemsstat.
Af radioudstyrslovens i § 21, stk. 3, nr. 1, følger det, at den bemyndigede
repræsentant som minimum skal være i stand til at opbevare EU-overens-
stemmelseserklæringen og den tekniske dokumentation i 10 år, efter at ra-
dioudstyret er blevet bragt i omsætning.
Med bestemmelsen i § 21, stk. 4,
nr. 2,
foreslås det fastsat, at den bemyndi-
gede repræsentant vil skulle opbevare den tekniske dokumentation, jf. ra-
dioudstyrslovens § 18, stk. 2, og EU-overensstemmelseserklæringen, jf. ra-
dioudstyrslovens § 18, stk. 3, i 10 år efter, at radioudstyret er blevet bragt i
omsætning.
Ifølge den foreslåede bestemmelse vil det være en pligt for den bemyndi-
gede repræsentant at opbevare den tekniske dokumentation og EU-overens-
stemmelseserklæringen i 10 år efter, at radioudstyret er bragt i omsætning.
10 års-perioden regnes fra det tidspunkt, hvor det sidste eksemplar af pro-
duktmodellen blev bragt i omsætning, f.eks. det sidste stykke radioudstyr i
en produktionsserie.
Med den foreslåede bestemmelse gøres det dermed klart, at den bemyndi-
gede repræsentant vil skulle opbevare den tekniske dokumentation og EU-
overensstemmelseserklæringen og ikke alene vil skulle være i stand til dette.
Markedsovervågningsforordningens artikel 4, stk. 3, litra a, fastsætter, at en
erhvervsdrivende nævnt i artikel 4, stk. 2, skal sørge for, at EU-overens-
stemmelseserklæringen står til rådighed for markedsovervågningsmyndig-
hederne i den periode, der kræves i henhold til den pågældende lovgivning,
og skal sikre, at den tekniske dokumentation kan stilles til rådighed for disse
myndigheder, hvis de anmoder herom.
Side
282
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
Den bemyndigede repræsentant er efter radioudstyrslovens § 33, stk. 1, for-
pligtet til at udlevere materialet til Sikkerhedsstyrelsen, hvis styrelsen an-
moder herom.
I henhold til kongelig resolution af 22. juni 2018 har det siden den 1. august
2018 været Sikkerhedsstyrelsen, som har ført kontrol med de erhvervsdriv-
endes overholdelse af krav og pligter i radioudstyrsloven.
Med bestemmelsen i § 21, stk. 4,
nr. 3,
foreslås det fastsat, at den bemyndi-
gede repræsentant vil skulle verificere, at EU-overensstemmelseserklærin-
gen og den tekniske dokumentation, jf. det foreslåede nr. 2, er udarbejdet,
og vil skulle sørge for, at overensstemmelseserklæringen står til rådighed
for Sikkerhedsstyrelsen i 10 år efter, at radioudstyret er blevet bragt i om-
sætning, samt sikre, at den tekniske dokumentation i samme periode kan
stilles til rådighed for Sikkerhedsstyrelsen, hvis styrelsen anmoder herom.
Efter den foreslåede bestemmelse vil den bemyndigede repræsentant skulle
bekræfte, at EU-overensstemmelseserklæringen og den tekniske dokumen-
tation er udarbejdet, og repræsentanten vil skulle sikre, at materialet står til
rådighed for Sikkerhedsstyrelsens kontrol i 10 år efter, at radioudstyret er
bragt i omsætning.
Den bemyndigede repræsentant vil med den foreslåede bestemmelse endvi-
dere blive forpligtet til at sikre, at Sikkerhedsstyrelsen kan modtage EU-
overensstemmelseserklæringen og den tekniske dokumentation i 10 år efter,
at radioudstyret er blevet bragt i omsætning.
Den foreslåede bestemmelse gengiver med sproglige tilpasninger pligten i
markedsovervågningsforordningens artikel 4, stk. 3, litra a.
Det er et centralt element i markedsovervågningsforordningen, at der skal
være en ansvarlig erhvervsdrivende i EU, som kan sikre et godt samarbejde
med markedsovervågningsmyndighederne i de forskellige EU-lande. Det
giver i forhold til denne bestemmelse mulighed for hurtig markedskontrol i
forhold til, hvorvidt radioudstyret har en gyldig EU-overensstemmelseser-
klæring og teknisk dokumentation herfor.
Markedsovervågningsforordningens artikel 5, stk. 2, 2. pkt., fastsætter, at
den bemyndigede repræsentant på anmodning skal give markedsovervåg-
ningsmyndighederne en kopi af fuldmagten på et af markedsovervågnings-
myndigheden fastsat EU-sprog.
Side
283
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
Den bemyndigede repræsentant er efter radioudstyrslovens § 33, stk. 1, for-
pligtet til at udlevere materialet til Sikkerhedsstyrelsen, hvis styrelsen an-
moder herom.
I henhold til kongelig resolution af 22. juni 2018 har det siden den 1. august
2018 været Sikkerhedsstyrelsen, som har ført kontrol med de erhvervsdriv-
endes overholdelse af krav og pligter i radioudstyrsloven.
Med bestemmelsen i § 21, stk. 4,
nr. 4,
foreslås det fastsat, at den bemyndi-
gede repræsentant på anmodning vil skulle give Sikkerhedsstyrelsen en kopi
af fuldmagten på et af Sikkerhedsstyrelsen fastsat EU-sprog.
Sprogkravet vil sikre, at Sikkerhedsstyrelsen ikke vil skulle vurdere fuld-
magter, som ikke er skrevet på et EU-sprog.
Den bemyndigede repræsentant vil med den foreslåede bestemmelse i § 21,
stk. 4, skulle kunne varetage en ny række opgaver i forbindelse med Sikker-
hedsstyrelsens kontrol. Opgaverne vil være de tiltag, der tidligere var opga-
ver for fabrikanten. I de tilfælde, hvor fabrikanten ikke er etableret i EU, er
der med markedsovervågningsforordningen krav om, at der skal være en
anden etableret ansvarlig erhvervsdrivende. Når fabrikanten udpeger en be-
myndiget repræsentant i EU, vil det være vigtigt, at Sikkerhedsstyrelsen kan
få sikkerhed for, at den bemyndigede repræsenterer fabrikanten i EU for det
pågældende radioudstyr.
Fuldmagten vil skulle være udformet med tilstrækkelig mulighed for, at den
bemyndigede repræsentant vil kunne udføre alle relevante krav i den kræ-
vede tidshorisont. F.eks. vil den bemyndigede repræsentant skulle sikre, at
EU-overensstemmelseserklæringen og teknisk dokumentation kan stilles til
rådighed for Sikkerhedsstyrelsen i 10 år efter, at radioudstyret er bragt i om-
sætning. En manglende eller mangelfuld fuldmagt vil kunne medføre, at der
ikke vil være en ansvarlig erhvervsdrivende i EU.
De bemyndigede repræsentant vil endvidere have pligt til at udføre de op-
gaver, som er omfattet af fuldmagten, jf., den foreslåede § 21, stk. 1, jf. lov-
forslagets § 3, nr. 33, hvorfor Sikkerhedsstyrelsen vil kunne have behov for
at se fuldmagten.
Den foreslåede bestemmelse gengiver med sproglige tilpasninger pligten i
markedsovervågningsforordningens artikel 5, stk. 2, 2. pkt.
Den foreslåede bestemmelse er en del af bestræbelserne på at sikre, at Sik-
kerhedsstyrelsen har en ansvarlig erhvervsdrivende, som kan behandle og
Side
284
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
samarbejde om de anmodninger, som Sikkerhedsstyrelsen fremsætter i for-
bindelse med sin kontrolvirksomhed. Det er et centralt element i markeds-
overvågningsforordningen, at der skal være en ansvarlig erhvervsdrivende i
EU, som kan sikre et godt samarbejde med markedsovervågningsmyndig-
hederne i de forskellige EU-lande. Det giver i forhold til denne bestemmelse
mulighed for hurtig kontrol i forhold til, om radioudstyret har en ansvarlig
erhvervsdrivende i EU.
Markedsovervågningsforordningens artikel 4, stk. 3, litra b, fastsætter, at en
erhvervsdrivende nævnt i artikel 4, stk. 2, på grundlag af begrundet anmod-
ning fra en markedsovervågningsmyndighed skal give denne myndighed al
den information og dokumentation, der er nødvendig for at konstatere pro-
duktets overensstemmelse, på et sprog, der er let forståeligt for denne myn-
dighed.
Det følger af radioudstyrslovens § 33, stk. 1, at Sikkerhedsstyrelsen og Te-
leklagenævnet kan pålægge erhvervsdrivende en oplysningspligt vedrø-
rende radioudstyr.
I henhold til kongelig resolution af 22. juni 2018 har det siden den 1. august
2018 været Sikkerhedsstyrelsen, som har ført kontrol med de erhvervsdriv-
endes overholdelse af krav og pligter i radioudstyrsloven.
Med bestemmelsen i § 21, stk. 4,
nr. 5,
foreslås det fastsat, at den bemyndi-
gede repræsentant på grundlag af begrundet anmodning fra Sikkerhedssty-
relsen vil skulle give styrelsen al information og dokumentation, der er nød-
vendig for at konstatere radioudstyrets overensstemmelse, på et sprog, der
er letforståeligt for Sikkerhedsstyrelsen.
Det følger af den foreslåede bestemmelse, at den bemyndigede repræsentant
vil få en pligt til at give Sikkerhedsstyrelsen al information og dokumenta-
tion. Som udgangspunkt vil der her være tale om den tekniske dokumenta-
tion eller EU-overensstemmelseserklæringen. Der kan dog også være tale
om anden dokumentation såsom toldpapirer eller afgørelser fra andre landes
markedsovervågningsmyndigheder.
Det fremgår af bestemmelsen, at informationen og dokumentationen vil
skulle være på et sprog, som er letforståeligt for Sikkerhedsstyrelsen. Dette
vil som udgangspunkt være dansk, men også norsk, svensk eller engelsk kan
være et sprog, som vil være letforståeligt for Sikkerhedsstyrelsen.
Bestemmelsen understreger den bemyndigede repræsentants oplysnings-
pligt og tilføjer et sprogkrav, som ikke på tilsvarende vis findes i radioud-
Side
285
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
styrsloven i dag. Sprogkravet vil sikre, at repræsentanten tilpasser radioud-
styret og dokumentationen for radioudstyret til det danske marked og den
danske kontrol.
Den bemyndigede repræsentant vil med den foreslåede bestemmelse i § 21,
stk. 4, skulle kunne varetage en ny række opgaver i forbindelse med Sikker-
hedsstyrelsens kontrol. Opgaverne vil være de tiltag, der tidligere var opga-
ver for fabrikanten. I de tilfælde, hvor fabrikanten ikke er etableret i EU, er
der med markedsovervågningsforordningen krav om, at der skal være en
anden etableret ansvarlig erhvervsdrivende.
Bestemmelsen er en del af bestræbelserne på at sikre, at Sikkerhedsstyrelsen
har en ansvarlig erhvervsdrivende, som kan behandle og samarbejde om de
anmodninger, som Sikkerhedsstyrelsen fremsætter i forbindelse med sin
kontrolvirksomhed. Det er et centralt element i markedsovervågningsfor-
ordningen, at der skal være en ansvarlig erhvervsdrivende i EU, som kan
sikre et godt samarbejde med markedsovervågningsmyndighederne i de for-
skellige EU-lande. Det giver i forhold til denne bestemmelse mulighed for
hurtig kontrol i forhold til, om apparatet har en ansvarlig erhvervsdrivende
i EU.
Den foreslåede bestemmelse gengiver med sproglige tilpasninger pligten i
markedsovervågningsforordningens artikel 4, stk. 3, litra b.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med den foreslåede § 33, stk. 1, jf.
lovforslagets § 3, nr. 48, hvorefter bl.a. Sikkerhedsstyrelsen vil kunne op-
kræve oplysninger og materiale af de erhvervsdrivende.
Markedsovervågningsforordningens artikel 4, stk. 3, litra c, fastsætter, at en
erhvervsdrivende nævnt i artikel 4, stk. 2, skal underrette markedsovervåg-
ningsmyndighederne, hvis vedkommende har grund til at tro, at et produkt
udgør en risiko.
Der findes ikke radioudstyrsloven regler om, at den bemyndigede repræsen-
tant skal underrette Sikkerhedsstyrelsen i tilfælde af, at radioudstyr udgør
en risiko.
Med bestemmelsen i § 21, stk. 4,
nr. 6,
foreslås det fastsat, at den bemyndi-
gede repræsentant vil skulle underrette Sikkerhedsstyrelsen, hvis den be-
myndigede repræsentant har grund til at tro, at radioudstyr udgør en risiko.
At den bemyndigede repræsentant vil skulle underrette Sikkerhedsstyrelsen,
hvis repræsentanten har grund til at tro, at radioudstyr udgør en risiko, er nyt
og er en del af markedsovervågningsforordningens hensigt med, at der for
Side
286
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
alle apparater, der bringes i omsætning, skal være en ansvarlig erhvervsdri-
vende i EU, som iagttager de krav, som stilles til radioudstyr.
Kravet om, at en bemyndiget repræsentant vil skulle underrette Sikkerheds-
styrelsen om en eventuel risiko, skal ses i sammenhæng med, at den bemyn-
digede repræsentant vil modtage underretninger og klager fra kunder, når et
apparat ikke fungerer hensigtsmæssigt. Dette vil især kunne ske, når den
bemyndigede repræsentants kontaktoplysninger fremgår af radioudstyret el-
ler følger med radioudstyret, idet forbrugerne da klart vil vide, hvem de kan
rette henvendelse til. Giver kundeklagerne anledning til, at den bemyndi-
gede repræsentant tror, at radioudstyret udgør en risiko, vil den bemyndi-
gede repræsentant skulle underrette Sikkerhedsstyrelsen.
Den foreslåede bestemmelse gengiver med sproglige tilpasninger pligten i
markedsovervågningsforordningens artikel 4, stk. 3, litra c.
Den foreslåede bestemmelse er en del af bestræbelserne på at sikre, at Sik-
kerhedsstyrelsen har en ansvarlig erhvervsdrivende, som kan behandle og
samarbejde om de anmodninger, som Sikkerhedsstyrelsen fremsætter i for-
bindelse med sin kontrolvirksomhed. Det er et centralt element i markeds-
overvågningsforordningen, at der skal være en ansvarlig erhvervsdrivende i
EU, som kan sikre et godt samarbejde med markedsovervågningsmyndig-
hederne i de forskellige EU-lande. Det giver i forhold til denne bestemmelse
mulighed for hurtig kontrol i forhold til, om radioudstyret har en ansvarlig
erhvervsdrivende i EU.
Markedsovervågningsforordningens artikel 4, stk. 3, litra d, 1. pkt., fastsæt-
ter, at en erhvervsdrivende nævnt i artikel 4, stk. 2, skal samarbejde med
markedsovervågningsmyndighederne og sikre, at der træffes øjeblikkelige
nødvendige korrigerende tiltag for at afhjælpe eventuelle tilfælde af mang-
lende overensstemmelse med de krav, der finder anvendelse på det pågæl-
dende produkt.
Det følger af radioudstyrslovens § 21, stk. 3, nr. 3, at den bemyndigede re-
præsentant skal samarbejde om foranstaltninger på Sikkerhedsstyrelsens an-
modning, som Sikkerhedsstyrelsen træffer, for at fjerne en risiko, som ud-
gøres af radioudstyr, der er omfattet af den bemyndigede repræsentants fuld-
magt.
Med bestemmelsen i § 21, stk. 4,
nr. 7, 1. pkt.,
foreslås det fastsat, at den
bemyndigede repræsentant vil skulle samarbejde med Sikkerhedsstyrelsen
og vil herunder efter en begrundet anmodning skulle sikre, at der træffes
Side
287
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
øjeblikkelige nødvendige korrigerende tiltag for at afhjælpe eventuelle til-
fælde af manglende overensstemmelse med de krav, der finder anvendelse
på det pågældende radioudstyr.
Korrigerende tiltag kan f.eks. handle om, at det pågældende radioudstyr skal
fjernes fra markedet, indtil det er i overensstemmelse med kravene i loven.
Den bemyndigede repræsentant vil få flere forpligtelser i samarbejdet med
Sikkerhedsstyrelsen, hvis Sikkerhedsstyrelsen anmoder om korrigerende til-
tag. Den udvidede samarbejdspligt vil være en udvidelse af kravet til den
bemyndigede repræsentant. Den udvidede samarbejdspligt er en del af mar-
kedsovervågningsforordningens hensigt, hvor der for alt radioudstyr, der
bringes i omsætning, skal være en ansvarlig erhvervsdrivende i EU, som
iagttager de krav, som stilles til radioudstyr.
Den foreslåede bestemmelse gengiver med sproglige tilpasninger pligten i
markedsovervågningsforordningens artikel 4, stk. 3, litra d, 1. pkt.
Markedsovervågningsforordningens artikel 4, stk. 3, litra d, 2. pkt., fastsæt-
ter, at hvis det ikke er muligt med korrigerende tiltag efter 1. pkt. at afhjælpe
manglende overensstemmelse, skal en erhvervsdrivende nævnt i artikel 4,
stk. 2, begrænse de risici, der er forbundet med det pågældende produkt, når
det påbydes af markedsovervågningsmyndighederne eller på eget initiativ,
når den erhvervsdrivende skønner eller har grund til at tro, at det pågældende
produkt udgør en risiko.
Det følger af radioudstyrslovens § 21, stk. 3, nr. 3, at den bemyndigede re-
præsentant skal samarbejde om foranstaltninger på Sikkerhedsstyrelsens an-
modning, som Sikkerhedsstyrelsen træffer, for at fjerne en risiko, som ud-
gøres af radioudstyr, der er omfattet af den bemyndigede repræsentants fuld-
magt.
Med bestemmelsen i § 21, stk. 4, nr. 7,
2. pkt.,
foreslås det fastsat, at hvis
det ikke er muligt med korrigerende tiltag efter 1. pkt. at afhjælpe mang-
lende overensstemmelse, vil den bemyndigede repræsentant skulle be-
grænse de risici, der er forbundet med det pågældende radioudstyr, når det
påbydes af Sikkerhedsstyrelsen eller på eget initiativ, når repræsentanten
skønner eller har grund til at tro, at det pågældende radioudstyr udgør en
risiko.
Den bemyndigede repræsentant vil med den foreslåede bestemmelse skulle
sikre, at der sker en begrænsning af de risici, der er forbundet med det på-
gældende radioudstyr, når det påbydes af Sikkerhedsstyrelsen eller på eget
initiativ, når den bemyndigede repræsentant skønner eller har grund til at
Side
288
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
tro, at det pågældende radioudstyr udgør en risiko, og hvis andre korrige-
rende tiltag, jf. det foreslåede stk. 4, nr. 7, 1. pkt., ikke har været tilstrække-
lige.
Den bemyndigede repræsentant vil få flere forpligtelser i samarbejdet med
Sikkerhedsstyrelsen, hvis Sikkerhedsstyrelsen anmoder om korrigerende til-
tag, jf. den foreslåede stk. 4, nr. 7, 1. pkt. De samme udvidede forpligtelser
vil gælde, hvis den bemyndigede repræsentant skønner eller har grund til at
tro, at radioudstyret udgør en risiko. Den udvidede samarbejdspligt er en del
af markedsovervågningsforordningens hensigt, hvor der for alt radioudstyr,
der bringes i omsætning, skal være en ansvarlig erhvervsdrivende i EU, som
iagttager de krav, som stilles til radioudstyr.
Den foreslåede bestemmelse gengiver med sproglige tilpasninger pligten i
markedsovervågningsforordningens artikel 4, stk. 3, litra d, 2. pkt.
Til nr. 36
I radioudstyrslovens § 22, stk. 2, henvises der til § 18, stk. 2, 4 og 5, som
bliver stk. 2, 5 og 6.
Det foreslås i bestemmelsen i
§ 22, stk. 2,
at henvisningen til stk. 2, 4 og 5
ændres til stk. 2, 5 og 6.
Det skyldes, at det i § 18 foreslås at indsætte et nyt stk. 4, jf. lovforslagets §
3, nr. 26, hvorefter bestemmelsens oprindelige stk. 4 og 5 bliver stk. 5 og 6.
Der foreslås derfor i § 22, stk. 2, en konsekvensrettelse i henvisningen til
disse stykker.
Det er hensigten med ændringen at opretholde den eksisterende retstilstand.
I radioudstyrslovens § 22, stk. 2, henvises der til § 18, stk. 6, som bliver stk.
7.
Det foreslås i bestemmelsen i § 22, stk. 2, at henvisningen til stk. 6 ændres
til stk. 7.
Det skyldes, at det i § 18 foreslås at indsætte et nyt stk. 4, jf. lovforslagets §
3, nr. 26, hvorefter bestemmelsens oprindelige stk. 6 bliver stk. 7. Der fore-
slås derfor i § 22, stk. 2, en konsekvensrettelse i henvisningen til dette
stykke.
Det er hensigten med ændringen at opretholde den eksisterende retstilstand.
Side
289
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
2267264_0290.png
UDKAST
Til nr. 37
Markedsovervågningsforordningens artikel 4, stk. 4, fastsætter, at den i stk.
1 omhandlede erhvervsdrivendes navn, registrerede firmanavn eller regi-
strerede varemærke og kontaktoplysninger, herunder postadresse, skal være
angivet på produktet eller på dets emballage, pakken eller et ledsagedoku-
ment.
Det følger af radioudstyrslovens § 22, stk. 3, 1. pkt., at importørens navn og
registrerede firmanavn eller registrerede varemærke og en postadresse, hvor
importøren kan kontaktes, skal fremgå af det radioudstyr, som importøren
bringer i omsætning.
Med bestemmelsen i
§ 22, stk. 3, 1. pkt.,
foreslås det fastsat, at importørens
navn, registrerede firmanavn eller registrerede varemærke og kontaktoplys-
ninger, herunder postadresse, skal være angivet på radioudstyret eller på
dets emballage, pakken eller et medfølgende dokument.
Det følger af den foreslåede ændring til bestemmelsen, at importøren som
noget nyt også vil skulle angive kontaktoplysninger, som med den foreslå-
ede ændring til 1. pkt. vil være yderligere oplysninger ud over postadressen.
Eksempler på kontaktoplysninger kan være e-postadresse, hjemmeside,
kontakt via sociale medier eller telefonnummer.
Bestemmelsen vil sikre, at Sikkerhedsstyrelsens opgave med kontrollen af
radioudstyr bliver lettere.
Bestemmelsen gengiver med sproglige tilpasninger pligten i markedsover-
vågningsforordningens artikel 4, stk. 4.
Den foreslåede ændring vil medføre, at importøren vil skulle tilføje yderli-
gere kontaktoplysninger på apparatet.
Markedsovervågningsforordningens artikel 4, stk. 4, fastsætter, at den i stk.
1 omhandlede erhvervsdrivendes navn, registrerede firmanavn eller regi-
strerede varemærke og kontaktoplysninger, herunder postadresse, skal være
angivet på produktet eller på dets emballage, pakken eller et ledsagedoku-
ment.
Det følger af radioudstyrslovens § 22, stk. 3, 2. pkt., at er det ikke muligt på
grund af radioudstyrets beskaffenhed at anbringe oplysningerne nævnt i 1.
pkt. på radioudstyret, skal oplysningerne fremgå af emballagen eller et med-
følgende dokument.
Side
290
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
Med bestemmelsen i § 22, stk. 3,
2. pkt.,
foreslås det fastsat, at kontaktop-
lysningerne nævnt i 1. pkt. som udgangspunkt vil skulle angives på radio-
udstyret, medmindre det ikke er muligt på grund af radioudstyrets beskaf-
fenhed.
Den tilpassede ordlyd i 2. pkt. vil medføre færre misforståelser hos impor-
tører om, at kontaktoplysningerne m.v. skal fremgå af radioudstyret, og kun
hvis det ikke kan lade sig gøre (f.eks. på grund af størrelsen af radioudsty-
ret), så kan oplysningerne fremgå af emballagen, pakken eller på et medføl-
gende dokument.
Bestemmelsen vil sikre, at Sikkerhedsstyrelsens opgave med kontrollen af
apparater bliver lettere.
Bestemmelsen gengiver med sproglige tilpasninger pligten i markedsover-
vågningsforordningens artikel 4, stk. 4.
Til nr. 38
Det foreslås, at
§ 22, stk. 4, 2. pkt.,
ophæves.
Bestemmelsen fastsætter, at importøren i 10 år efter, at radioudstyr er bragt
i omsætning, skal sikre, at den tekniske dokumentation kan stilles til rådig-
hed for Sikkerhedsstyrelsen på anmodning herom.
Den foreslåede ændring af bestemmelsen vil ikke medføre ændringer i gæl-
dende ret, idet indholdet videreføres i det foreslåede § 22, stk. 5, jf. lov-
forslagets § 3, nr. 39.
For at sikre bedst mulig overensstemmelse med formuleringerne i markeds-
overvågningsforordningen flyttes afsnittet om, hvornår importøren skal
stille teknisk information til rådighed, til det efterfølgende stykke.
Til nr. 39
Markedsovervågningsforordningens artikel 4, stk. 3, litra a, fastsætter, at en
erhvervsdrivende nævnt i artikel 4, stk. 2, skal sørge for, at EU-overens-
stemmelseserklæringen står til rådighed for markedsovervågningsmyndig-
hederne i den periode, der kræves i henhold til den pågældende lovgivning,
og skal sikre, at den tekniske dokumentation kan stilles til rådighed for disse
myndigheder, hvis de anmoder herom.
Importøren er efter radioudstyrslovens § 33, stk. 1, forpligtet til at udlevere
materialet til Sikkerhedsstyrelsen, hvis styrelsen anmoder herom.
Side
291
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
2267264_0292.png
UDKAST
I henhold til kongelig resolution af 22. juni 2018 har det siden den 1. august
2018 været Sikkerhedsstyrelsen, som har ført kontrol med de erhvervsdriv-
endes overholdelse af krav og pligter i radioudstyrsloven.
Med bestemmelsen i
§ 22, stk. 5,
foreslås det fastsat, at importøren vil skulle
verificere, at EU-overensstemmelseserklæringen, jf. radioudstyrslovens §
18, stk. 3, og den tekniske dokumentation, jf. radioudstyrslovens § 18, stk.
2, er udarbejdet, og vil skulle sørge for, at overensstemmelseserklæringen
står til rådighed for Sikkerhedsstyrelsen i 10 år efter, at radioudstyret er ble-
vet bragt i omsætning, samt sikre, at den tekniske dokumentation i samme
periode kan stilles til rådighed for Sikkerhedsstyrelsen, hvis styrelsen an-
moder herom.
Efter den foreslåede bestemmelse vil importøren skulle bekræfte, at EU-
overensstemmelseserklæringen og den tekniske dokumentation er udarbej-
det, og importøren vil skulle sikre, at materialet står til rådighed for Sikker-
hedsstyrelsens kontrol i 10 år efter, at radioudstyret er bragt i omsætning.
Den foreslåede bestemmelse gengiver med sproglige tilpasninger pligten i
markedsovervågningsforordningens artikel 4, stk. 3, litra a.
Indsættelsen af det foreslåede stk. 5 medfører, at radioudstyrslovens § 8, stk.
5 og 6, bliver til stk. 6 og 7.
Til nr. 40
Det foreslås, at
§ 22, stk. 7,
ophæves. Bestemmelsen fastsætter, at udgør
radioudstyr en risiko, skal importøren underrette fabrikanten og Sikkerheds-
styrelsen herom.
Bestemmelsen foreslås videreført sammen med radioudstyrslovens § 23,
stk. 2, i den foreslåede bestemmelse i § 23, stk. 2, jf. lovforslagets § 3, nr.
41.
For at sikre bedst mulig overensstemmelse med formuleringerne i markeds-
overvågningsforordningen foreslås de to bestemmelser fastsat i en enkelt
bestemmelse.
Til nr. 41
Side
292
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
Markedsovervågningsforordningens artikel 4, stk. 3, litra c, fastsætter, at en
erhvervsdrivende nævnt i artikel 4, stk. 2, skal underrette markedsovervåg-
ningsmyndighederne, hvis vedkommende har grund til at tro, at et produkt
udgør en risiko.
Bestemmelsen i radioudstyrslovens i § 23, stk. 2, stiller krav om, at impor-
tøren skal underrette Sikkerhedsstyrelsen i tilfælde af, at radioudstyret udgør
en risiko.
I henhold til kongelig resolution af 22. juni 2018 har det siden den 1. august
2018 været Sikkerhedsstyrelsen, som har ført kontrol med de erhvervsdriv-
endes overholdelse af krav og pligter i radioudstyrsloven.
Med bestemmelsen i
§ 23, stk. 2,
foreslås det fastsat, at udgør radioudstyr,
som importøren har gjort tilgængeligt på markedet, en risiko, vil importøren
skulle underrette Sikkerhedsstyrelsen, hvis vedkommende har grund til at
tro, at radioudstyret udgør en risiko.
Efter den foreslåede bestemmelse vil importører af radioudstyrsåledes ikke
længere skulle være sikre på, at radioudstyr udgør en risiko, før importøren
vil skulle underrette Sikkerhedsstyrelsen, idet importøren allerede vil skulle
underrette Sikkerhedsstyrelsen, hvis importøren har grund til at tro, at ra-
dioudstyret udgør en risiko.
Kravet om underretning skal ses sammen med, at importøren vil modtage
underretninger og klager fra kunder, når radioudstyr ikke fungerer hensigts-
mæssigt. Dette vil især kunne ske, når importørens kontaktoplysninger
fremgår af radioudstyret, idet forbrugerne da vil vide, hvem de kan rette
henvendelse til. Giver kundeklagerne anledning til, at importøren får grund
til at tro, at radioudstyret udgør en risiko, vil importøren således skulle un-
derrette Sikkerhedsstyrelsen.
Hvis Sikkerhedsstyrelsen finder øjeblikkelige korrigerende tiltag nødven-
dige på baggrund af den underretning, som importøren vil være forpligtet til
at give, vil Sikkerhedsstyrelsen kunne anmode om korrigerende tiltag efter
den foreslåede § 23, stk. 4, jf. lovforslagets § 3, nr. 42.
Den foreslåede ændring af bestemmelsen med sproglige tilpasninger gengi-
ver pligten i markedsovervågningsforordningens artikel 4, stk. 3, litra c.
Ændringen vil sikre, at en sag ikke bliver unødigt forsinket, fordi en impor-
tøren først er forpligtet til at undersøge, om der konkret er en risiko, inden
importøren underretter Sikkerhedsstyrelsen. Importøren vil med den æn-
drede bestemmelse skulle underrette Sikkerhedsstyrelsen, allerede når der
Side
293
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
er en begrundet mistanke om, at radioudstyret udgør en risiko. Radioudstyr,
som udgør en alvorlig risiko, vil således kunne nå at blive opdaget på et
tidligere tidspunkt.
Et godt samarbejde mellem importøren og Sikkerhedsstyrelsen er et centralt
element, som giver mulighed for hurtig indgriben og korrigerende tiltag
vedrørende radioudstyret.
Til nr. 42
Markedsovervågningsforordningens artikel 4, stk. 3, litra b, fastsætter, at en
erhvervsdrivende nævnt i artikel 4, stk. 2, på grundlag af begrundet anmod-
ning fra en markedsovervågningsmyndighed skal give denne myndighed al
den information og dokumentation, der er nødvendig for at konstatere pro-
duktets overensstemmelse, på et sprog, der er let forståeligt for denne myn-
dighed.
Det følger af radioudstyrslovens § 33, stk. 1, at Sikkerhedsstyrelsen og Te-
leklagenævnet kan pålægge erhvervsdrivende en oplysningspligt vedrø-
rende radioudstyr.
I henhold til kongelig resolution af 22. juni 2018 har det siden den 1. august
2018 været Sikkerhedsstyrelsen, som har ført kontrol med de erhvervsdriv-
endes overholdelse af krav og pligter i radioudstyrsloven.
Med bestemmelsen i
§ 23, stk. 3,
foreslås det fastsat, at importøren på grund-
lag af begrundet anmodning fra Sikkerhedsstyrelsen vil skulle give styrelsen
al information og dokumentation, der er nødvendig for at konstatere radio-
udstyrets overensstemmelse, på et sprog, der er letforståeligt for Sikkerheds-
styrelsen.
Det følger af den foreslåede bestemmelse, at importøren vil få en pligt til at
give Sikkerhedsstyrelsen al information og dokumentation. Som udgangs-
punkt vil der her være tale om den tekniske dokumentation eller EU-over-
ensstemmelseserklæringen. Der kan dog også være tale om anden dokumen-
tation såsom toldpapirer eller afgørelser fra andre landes markedsovervåg-
ningsmyndigheder.
Det fremgår af bestemmelsen, at informationen og dokumentationen vil
skulle være på et sprog, som er letforståeligt for Sikkerhedsstyrelsen. Dette
vil som udgangspunkt være dansk, men også norsk, svensk eller engelsk kan
være et sprog, som vil være letforståeligt for Sikkerhedsstyrelsen.
Side
294
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
Bestemmelsen understreger importørens oplysningspligt og tilføjer et
sprogkrav, som ikke på tilsvarende vis findes i radioudstyrsloven i dag.
Sprogkravet vil sikre, at importøren tilpasser radioudstyret og dokumentati-
onen for radioudstyret til det danske marked og den danske kontrol.
Den foreslåede bestemmelse gengiver med sproglige tilpasninger pligten i
markedsovervågningsforordningens artikel 4, stk. 3, litra b.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med den foreslåede § 33, stk. 1, jf.
lovforslagets § 3, nr. 48, hvorefter bl.a. Sikkerhedsstyrelsen vil kunne op-
kræve oplysninger og materiale af de erhvervsdrivende.
Markedsovervågningsforordningens artikel 4, stk. 3, litra d, 1. pkt., fastsæt-
ter, at en erhvervsdrivende nævnt i artikel 4, stk. 2, skal samarbejde med
markedsovervågningsmyndighederne og sikre, at der træffes øjeblikkelige
nødvendige korrigerende tiltag for at afhjælpe eventuelle tilfælde af mang-
lende overensstemmelse med de krav, der finder anvendelse på det pågæl-
dende produkt.
Det følger af radioudstyrslovens § 38, stk. 3, at Sikkerhedsstyrelsen kan
kræve, at importøren samarbejder med Sikkerhedsstyrelsen om enten forbud
mod at bringe radioudstyret i omsætning eller at gøre det tilgængeligt på
markedet, påbud om at trække radioudstyret tilbage fra markedet eller give
påbud om at kalde radioudstyret tilbage, hvis radioudstyret medfører en ri-
siko.
I henhold til kongelig resolution af 22. juni 2018 har det siden den 1. august
2018 været Sikkerhedsstyrelsen, som har ført kontrol med de erhvervsdriv-
endes overholdelse af krav og pligter i radioudstyrsloven.
Med bestemmelsen i § 23,
stk. 4, 1. pkt.,
foreslås det fastsat, at importøren
vil skulle samarbejde med Sikkerhedsstyrelsen og vil herunder efter en be-
grundet anmodning skulle sikre, at der træffes øjeblikkelige nødvendige
korrigerende tiltag for at afhjælpe eventuelle tilfælde af manglende overens-
stemmelse med de krav, der finder anvendelse på det pågældende radioud-
styr.
Importørens pligt til at samarbejde vil række videre end den eksisterende
pligt, idet der i den gældende bestemmelse er en oplistning af muligheder
for afhjælpning eller begrænsning af risici, hvorimod den foreslåede be-
stemmelse ikke vil indeholde en udtømmende liste af afhjælpningsmulighe-
der og begrænsninger af risici, som Sikkerhedsstyrelsen vil kunne kræve, at
importøren samarbejder om.
Side
295
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
Den foreslåede bestemmelse gengiver med sproglige tilpasninger pligten i
markedsovervågningsforordningens artikel 4, stk. 3, litra d, 1. pkt.
Den foreslåede bestemmelse i lovforslaget vil medføre, at Sikkerhedsstyrel-
sen i et samarbejde med importøren kan finde den bedste løsning på mang-
lende overholdelse af kravene i loven. Især i sager, hvor der ikke er tale om
manglende overholdelse af væsentlige krav, men alene formelle krav, giver
det importøren og Sikkerhedsstyrelsen en bedre mulighed for at finde en
rimelig løsning, som fabrikanten kan samarbejde med Sikkerhedsstyrelsen
om med henblik på at afhjælpe den manglende overensstemmelse.
Markedsovervågningsforordningens artikel 4, stk. 3, litra d, 2. pkt., fastsæt-
ter, at hvis det ikke er muligt med korrigerende tiltag efter 1. pkt. at afhjælpe
manglende overensstemmelse, skal en erhvervsdrivende nævnt i artikel 4,
stk. 2, begrænse de risici, der er forbundet med det pågældende produkt, når
det påbydes af markedsovervågningsmyndighederne eller på eget initiativ,
når den erhvervsdrivende skønner eller har grund til at tro, at det pågældende
produkt udgør en risiko.
Det følger af radioudstyrslovens § 38, stk. 3, at Sikkerhedsstyrelsen kan
kræve, at importøren samarbejder med Sikkerhedsstyrelsen om enten forbud
mod at bringe radioudstyret i omsætning eller at gøre det tilgængeligt på
markedet, påbud om at trække radioudstyret tilbage fra markedet eller give
påbud om at kalde radioudstyret tilbage, hvis radioudstyret medfører en ri-
siko.
I henhold til kongelig resolution af 22. juni 2018 har det siden den 1. august
2018 været Sikkerhedsstyrelsen, som har ført kontrol med de erhvervsdriv-
endes overholdelse af krav og pligter i radioudstyrsloven.
Med bestemmelsen i § 23, stk. 4,
2. pkt.,
foreslås det fastsat, at hvis det ikke
er muligt med korrigerende tiltag efter 1. pkt. at afhjælpe manglende over-
ensstemmelse, vil importøren skulle begrænse de risici, der er forbundet
med det pågældende radioudstyr, når det påbydes af Sikkerhedsstyrelsen el-
ler på eget initiativ, når importøren skønner eller har grund til at tro, at det
pågældende radioudstyr udgør en risiko.
Importørens pligt til at samarbejde vil række videre end den eksisterende
pligt, idet der i den gældende bestemmelse er en oplistning af muligheder
for afhjælpning eller begrænsning af risici, hvorimod den foreslåede be-
stemmelse ikke vil indeholde en udtømmende liste af afhjælpningsmulighe-
der og begrænsninger af risici, som Sikkerhedsstyrelsen vil kunne kræve, at
importøren samarbejder om.
Side
296
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
Den foreslåede bestemmelse gengiver med sproglige tilpasninger pligten i
markedsovervågningsforordningens artikel 4, stk. 3, litra d, 2. pkt.
Den foreslåede bestemmelse i lovforslaget vil medføre, at Sikkerhedsstyrel-
sen i et samarbejde med importøren kan finde den bedste løsning på mang-
lende overholdelse af kravene i loven. Især i sager, hvor der ikke er tale om
manglende overholdelse af væsentlige krav, men alene formelle krav, giver
det importøren og Sikkerhedsstyrelsen en bedre mulighed for at finde en
rimelig løsning, som fabrikanten kan samarbejde med Sikkerhedsstyrelsen
om med henblik på at afhjælpe den manglende overensstemmelse.
Stk. 3 bliver herefter stk. 5.
Til nr. 43
I radioudstyrslovens § 24, stk. 2, henvises der til § 18, stk. 4 og 5, som bliver
stk. 5 og 6.
Det foreslås i bestemmelsen i
§ 24, stk. 2,
at henvisningen til stk. 4 og 5
ændres til stk. 5 og 6.
Det skyldes, at det i § 18 foreslås at indsætte et nyt stk. 4, jf. lovforslagets §
3, nr. 26, hvorefter bestemmelsens oprindelige stk. 4 og 5 bliver stk. 5 og 6.
Der foreslås derfor i § 24, stk. 2, en konsekvensrettelse i henvisningen til
disse stykker.
Det er hensigten med ændringen at opretholde den eksisterende retstilstand.
I radioudstyrslovens § 24, stk. 2, henvises der til § 18, stk. 6, som bliver stk.
7.
Det foreslås i bestemmelsen i § 24, stk. 2, at henvisningen til stk. 6 ændres
til stk. 7.
Det skyldes, at det i § 18 foreslås at indsætte et nyt stk. 4, jf. lovforslagets §
3, nr. 26, hvorefter bestemmelsens oprindelige stk. 6 bliver stk. 7. Der fore-
slås derfor i § 24, stk. 2, en konsekvensrettelse i henvisningen til dette
stykke.
Det er hensigten med ændringen at opretholde den eksisterende retstilstand.
Side
297
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
Til nr. 44
Markedsovervågningsforordningens artikel 7, stk. 1, fastsætter, at Erhvervs-
drivende skal samarbejde med markedsovervågningsmyndighederne om til-
tag, der kan eliminere eller begrænse risici forbundet med produkter, som
disse erhvervsdrivende har gjort tilgængelige på markedet.
Bestemmelsen i radioudstyrslovens § 38, stk. 3, fastsætter, at Sikkerheds-
styrelsen kan kræve, at distributøren samarbejder med Sikkerhedsstyrelsen
om enten forbud mod at bringe radioudstyret i omsætning eller at gøre det
tilgængeligt på markedet, påbud om at trække radioudstyret tilbage fra mar-
kedet eller give påbud om at kalde radioudstyret tilbage, når radioudstyret
medfører en risiko.
Med bestemmelsen i
§ 25, stk. 3,
foreslås det fastsat, at distributøren vil
skulle samarbejde med Sikkerhedsstyrelsen om tiltag, der vil kunne elimi-
nere eller begrænse risici forbundet med radioudstyr, som distributøren har
gjort tilgængeligt på markedet.
Det følger af den foreslåede bestemmelse, at distributøren vil være forpligtet
til at samarbejde med Sikkerhedsstyrelsen om at begrænse de risici, der er
forbundet med det pågældende radioudstyr. Den foreslåede bestemmelse vil
række videre end den eksisterende bestemmelse i radioudstyrslovens § 38,
stk. 3, idet der i den gældende bestemmelse er en oplistning af muligheder
for afhjælpning eller begrænsning af risici, hvorimod den foreslåede be-
stemmelse ikke vil indeholde en udtømmende liste af afhjælpningsmulighe-
der og begrænsninger af risici, som Sikkerhedsstyrelsen vil kunne kræve, at
distributøren samarbejder om.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der ikke kun vil være tre tiltag
til afhjælpning i tilfælde af, at der er manglende overensstemmelse med lo-
vens krav til radioudstyret.
Udviklingen af e-handel skaber visse udfordringer for markedsovervåg-
ningsmyndighederne med hensyn til at sikre overensstemmelse af radioud-
styr, der udbydes til salg online og effektiv markedsovervågning. Antallet
af erhvervsdrivende, der tilbyder radioudstyr direkte til forbrugerne ad elek-
tronisk vej, er stigende. En distributør kan derfor spille en afgørende rolle
ved at give Sikkerhedsstyrelsen en samarbejdspartner, der er etableret i EU,
og som tilstrækkeligt hurtigt kan udføre særlige opgaver for at sikre, at ra-
dioudstyr opfylder kravene i lovgivningen til gavn for forbrugere, andre
slutbrugere og virksomheder.
Side
298
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
Den foreslåede bestemmelse gengiver med sproglige tilpasninger pligten i
markedsovervågningsforordningens artikel 7, stk. 1.
Den foreslåede bestemmelse i lovforslaget vil medføre, at Sikkerhedsstyrel-
sen i et samarbejde med distributøren kan sikre, at radioudstyr, der udgør en
risiko, ikke sælges til slutbrugere eller kan kaldes tilbage.
Til nr. 45
Det foreslås at fastsætte en underoverskrift i forbindelse med den foreslåede
bestemmelse i § 25 a, som lyder ”Udbydere af distributionstjenester”, for at
gøre det tydeligt, hvad den foreslåede bestemmelse i § 25 a omfatter. Un-
deroverskriften vil alene omfatte den foreslåede § 25 a.
Markedsovervågningsforordningens artikel 4, stk. 4, fastsætter, at den i stk.
1 omhandlede erhvervsdrivendes navn, registrerede firmanavn eller regi-
strerede varemærke og kontaktoplysninger, herunder postadresse, skal være
angivet på produktet eller på dets emballage, pakken eller et ledsagedoku-
ment.
Der findes ikke i radioudstyrsloven regler om, at udbyderen af distributions-
tjenester skal angive sine kontaktoplysninger m.v. på radioudstyr eller på et
medfølgende dokument.
Med bestemmelsen i
§ 25 a, stk. 1,
foreslås det fastsat, at udbyderen af di-
stributionstjenesters navn, registrerede firmanavn eller registrerede vare-
mærke og kontaktoplysninger, herunder postadresse, vil skulle være angivet
på radioudstyret eller på dets emballage, pakken eller et medfølgende doku-
ment.
Udbydere af distributionstjenester vil være en ny ansvarlig erhvervsdri-
vende, der forpligtes, hvis der ikke er en fabrikant i EU, eller der ikke er en
ansvarlig importør eller en bemyndiget repræsentant, jf. den foreslåede be-
stemmelse i § 17 a, jf. lovforslagets § 3, nr. 25.
Det følger af den foreslåede bestemmelse, at udbydere af distributionstjene-
ster vil skulle angive kontaktoplysninger, som med den foreslåede bestem-
melse er yderligere oplysninger ud over postadressen. Eksempler på kon-
taktoplysninger ud over postadressen kan være e-postadresse, hjemmeside,
kontakt via sociale medier eller telefonnummer. På grund af udbyderen af
distributørtjenesters behov for ikke at åbne allerede emballeret radioudstyr,
vil der ikke være krav om, at oplysningerne angives på radioudstyret,
selvom dette er muligt. Det vil være tilstrækkeligt at angive disse på embal-
lagen, pakken eller et medfølgende dokument.
Side
299
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
For at sikre, at Sikkerhedsstyrelsen kan udføre sin kontrol effektivt, er det
hensigtsmæssigt, at Sikkerhedsstyrelsen kan identificere de ansvarlige ud-
bydere af distributionstjenester, hvorfor det foreslås, at udbyderne vil skulle
angive kontaktoplysninger.
Udviklingen af e-handel skaber visse udfordringer for markedsovervåg-
ningsmyndighederne i EU med hensyn til at sikre overensstemmelse af ra-
dioudstyr, der udbydes til salg online, og gennemføre kontrollen effektivt.
Antallet af erhvervsdrivende, der tilbyder radioudstyr direkte til forbrugerne
ad elektronisk vej, er stigende. En erhvervsdrivende med opgaver vedrø-
rende radioudstyr spiller derfor en afgørende rolle ved at give Sikkerheds-
styrelsen en samarbejdspartner, der er etableret i EU, og som tilstrækkeligt
hurtigt kan udføre særlige opgaver for at sikre, at radioudstyr opfylder kra-
vene i loven til gavn for forbrugere, andre slutbrugere og virksomheder.
Moderne forsyningskæder omfatter en bred vifte af erhvervsdrivende, som
alle bør gøres til genstand for håndhævelse af loven samtidig med, at der
tages behørigt hensyn til deres respektive rolle i forsyningskæden, og i hvil-
ket omfang de bidrager til at gøre radioudstyr tilgængeligt på markedet.
Herudover har praktiske erfaringer med kontrollen vist, at forsyningskæ-
derne undertiden involverer nye former for erhvervsvirksomhed, som ikke
passer ind i de traditionelle forsyningskæder i henhold til de eksisterende
retlige rammer. Dette er navnlig tilfældet med udbydere af distributionstje-
nester, som udfører mange af de samme funktioner som importører, men
som ikke altid svarer til den traditionelle definition af importør.
Den foreslåede bestemmelse gengiver med sproglige tilpasninger pligten i
markedsovervågningsforordningens artikel 4, stk. 4.
Markedsovervågningsforordningens artikel 4, stk. 3, litra a, fastsætter, at en
erhvervsdrivende nævnt i artikel 4, stk. 2, skal sørge for, at EU-overens-
stemmelseserklæringen står til rådighed for markedsovervågningsmyndig-
hederne i den periode, der kræves i henhold til den pågældende lovgivning,
og skal sikre, at den tekniske dokumentation kan stilles til rådighed for disse
myndigheder, hvis de anmoder herom.
Der findes ikke i radioudstyrsloven regler, som giver udbydere af distribu-
tionstjenester en pligt til at stille materiale til rådighed for Sikkerhedsstyrel-
sen.
Side
300
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
Med bestemmelsen i § 25 a,
stk. 2, nr. 1,
foreslås det fastsat, at udbyderen
af distributionstjenester vil skulle verificere, at EU-overensstemmelseser-
klæringen, jf. radioudstyrslovens § 18, stk. 3, og den tekniske dokumenta-
tion, jf. radioudstyrslovens § 18, stk. 2, er udarbejdet, og vil skulle sørge for,
at overensstemmelseserklæringen står til rådighed for Sikkerhedsstyrelsen i
10 år efter, at radioudstyret er blevet bragt i omsætning, samt sikre, at den
tekniske dokumentation i samme periode kan stilles til rådighed for Sikker-
hedsstyrelsen, hvis styrelsen anmoder herom.
Efter den foreslåede bestemmelse vil udbyderen af distributionstjenester
skulle bekræfte, at EU-overensstemmelseserklæringen og den tekniske do-
kumentation er udarbejdet, og udbyderen vil skulle sikre, at materialet står
til rådighed for Sikkerhedsstyrelsens kontrol i 10 år efter, at radioudstyret er
bragt i omsætning.
Bestemmelsen gengiver med sproglige tilpasninger pligten i markedsover-
vågningsforordningens artikel 4, stk. 3, litra a.
Det er et centralt element i markedsovervågningsforordningen, at der skal
være en ansvarlig erhvervsdrivende i EU, som kan sikre et godt samarbejde
med markedsovervågningsmyndighederne i de forskellige EU-lande. Det
giver i forhold til denne bestemmelse mulighed for hurtig markedskontrol i
forhold til, hvorvidt radioudstyret har en gyldig EU-overensstemmelseser-
klæring og teknisk dokumentation herfor.
Markedsovervågningsforordningens artikel 4, stk. 3, litra c, fastsætter, at en
erhvervsdrivende nævnt i artikel 4, stk. 2, skal underrette markedsovervåg-
ningsmyndighederne, hvis vedkommende har grund til at tro, at et produkt
udgør en risiko.
Der findes ikke i radioudstyrsloven regler, som giver udbydere af distribu-
tionstjenester en pligt til at underrette Sikkerhedsstyrelsen, hvis udbyderen
har grund til at tro, at radioudstyr udgør en risiko.
Med bestemmelsen i § 25 a, stk. 2,
nr. 2,
foreslås det fastsat, at udbyderen
af distributionstjenester vil skulle underrette Sikkerhedsstyrelsen, hvis ved-
kommende har grund til at tro, at radioudstyr udgør en risiko.
Det følger af den foreslåede bestemmelse, at udbyderen af distributionstje-
nester vil være forpligtet til at underrette Sikkerhedsstyrelsen, hvis udbyde-
ren har grund til at tro, at radioudstyr udgør en risiko samt de foranstaltnin-
ger, der er truffet i den forbindelse. Det kan f.eks. være udbedring eller til-
bagetrækning fra markedet eller tilbagekaldelse. Det er nyt, at udbyderen af
distributionstjenesteren vil skulle underrette Sikkerhedsstyrelsen, idet det
Side
301
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
tillige er nyt, at udbyderen af distributionstjenester vil være omfattet af grup-
pen af ansvarlige erhvervsdrivende.
Den foreslåede bestemmelse er en del af bestræbelserne på at sikre, at Sik-
kerhedsstyrelsen har en ansvarlig erhvervsdrivende i EU, som kan behandle
og samarbejde om de anmodninger, som Sikkerhedsstyrelsen fremsætter i
forbindelse med sin kontrol. Det er et centralt element i markedsovervåg-
ningsforordningen, at der skal være en ansvarlig erhvervsdrivende i EU,
som kan sikre et godt samarbejde med markedsovervågningsmyndighe-
derne i de forskellige EU-lande.
Den foreslåede bestemmelse gengiver med sproglige tilpasninger pligten i
markedsovervågningsforordningens artikel 4, stk. 3, litra c.
Kravet om, at en udbyderen af distributionstjenester skal underrette Sikker-
hedsstyrelsen om en eventuel risiko, skal ses sammen med, at udbyderen af
distributionstjenesteren kun vil være den ansvarlige erhvervsdrivende, så-
fremt der ikke er andre ansvarlige erhvervsdrivende såsom fabrikant, impor-
tør eller bemyndiget repræsentant i EU, jf. den foreslåede bestemmelse i §
17 a, jf. lovforslagets § 3, nr. 25. Når der ikke er andre ansvarlige erhvervs-
drivende i EU, vil det også være op til udbyderen af distributionstjenesten
at foretage relevante foranstaltninger i anledning af, at radioudstyr udgør en
risiko.
Markedsovervågningsforordningens artikel 4, stk. 3, litra b, fastsætter, at en
erhvervsdrivende nævnt i artikel 4, stk. 2, på grundlag af begrundet anmod-
ning fra en markedsovervågningsmyndighed skal give denne myndighed al
den information og dokumentation, der er nødvendig for at konstatere pro-
duktets overensstemmelse, på et sprog, der er let forståeligt for denne myn-
dighed.
Der findes ikke i radioudstyrsloven regler, som giver udbydere af distribu-
tionstjenester en pligt til at give Sikkerhedsstyrelsen al information og do-
kumentation, der er nødvendig for at konstatere radioudstyrets overensstem-
melse med kravene i loven.
Med bestemmelsen i § 25 a, stk. 2,
nr. 3,
foreslås det fastsat, at udbyderen
af distributionstjenester på grundlag af begrundet anmodning fra Sikker-
hedsstyrelsen vil skulle give styrelsen al information og dokumentation, der
er nødvendig for at konstatere radioudstyrets overensstemmelse, på et sprog,
der er letforståeligt for Sikkerhedsstyrelsen.
Side
302
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
Det følger af den foreslåede bestemmelse, at udbyderen af distributionstje-
nester på begrundet anmodning vil skulle give Sikkerhedsstyrelsen al infor-
mation og dokumentation, der er nødvendig for at konstatere radioudstyrets
overensstemmelse, på et sprog, der er letforståeligt for Sikkerhedsstyrelsen.
Dette vil som udgangspunkt være dansk, men også norsk, svensk eller en-
gelsk kan være et sprog, som vil være letforståeligt for Sikkerhedsstyrelsen.
Sprogkravet vil sikre, at den ansvarlige erhvervsdrivende tilpasser radioud-
styret og dokumentationen for radioudstyret til det danske marked og den
danske markedsovervågning.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med den foreslåede § 33, stk. 1, jf.
lovforslagets § 3, nr. 48, hvorefter bl.a. Sikkerhedsstyrelsen kan opkræve
oplysninger og materiale af de erhvervsdrivende.
Den foreslåede bestemmelse gengiver med sproglige tilpasninger pligten i
markedsovervågningsforordningens artikel 4, stk. 3, litra b.
Et godt samarbejde mellem den ansvarlige erhvervsdrivende og Sikkerheds-
styrelsen er et centralt element, som giver mulighed for hurtig indgriben og
korrigerende tiltag vedrørende radioudstyret.
Markedsovervågningsforordningens artikel 4, stk. 3, litra d, 1. pkt., fastsæt-
ter, at en erhvervsdrivende nævnt i artikel 4, stk. 2, skal samarbejde med
markedsovervågningsmyndighederne og sikre, at der træffes øjeblikkelige
nødvendige korrigerende tiltag for at afhjælpe eventuelle tilfælde af mang-
lende overensstemmelse med de krav, der finder anvendelse på det pågæl-
dende produkt.
Der findes ikke i radioudstyrsloven regler, som giver udbydere af distribu-
tionstjenester en pligt til at samarbejde med Sikkerhedsstyrelsen eller træffe
korrigerende tiltag.
Med bestemmelsen i § 25 a, stk. 2,
nr. 4, 1. pkt.,
foreslås det fastsat, at ud-
byderen af distributionstjenester vil skulle samarbejde med Sikkerhedssty-
relsen og vil herunder efter en begrundet anmodning skulle sikre, at der træf-
fes øjeblikkelige nødvendige korrigerende tiltag for at afhjælpe eventuelle
tilfælde af manglende overensstemmelse med de krav, der finder anvendelse
på det pågældende radioudstyr.
Den foreslåede bestemmelse fastlægger således et ansvar for udbydere af
distributionstjenester til at samarbejde med Sikkerhedsstyrelsen, herunder
efter påbud fra styrelsen at gennemføre visse korrigerende tiltag.
Side
303
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
Den foreslåede bestemmelse i lovforslaget vil medføre, at Sikkerhedsstyrel-
sen i et samarbejde med udbyderen af distributionstjenester vil kunne finde
den bedste løsning på manglende overholdelse af kravene i loven. Især i
sager, hvor der ikke er tale om manglende overholdelse af væsentlige krav,
men alene formelle krav, vil det give udbyderen af distributionstjenester og
Sikkerhedsstyrelsen en bedre mulighed for at finde en rimelig løsning, som
udbyderen vil kunne samarbejde med Sikkerhedsstyrelsen om med henblik
på at afhjælpe den manglende overensstemmelse.
Udviklingen af e-handel skaber visse udfordringer for markedsovervåg-
ningsmyndighederne i EU med hensyn til at sikre overensstemmelse af ra-
dioudstyr, der udbydes til salg online, og gennemføre kontrollen effektivt.
Antallet af erhvervsdrivende, der tilbyder radioudstyr direkte til forbrugerne
ad elektronisk vej, er stigende. En erhvervsdrivende med opgaver vedrø-
rende radioudstyr spiller derfor en afgørende rolle ved at give Sikkerheds-
styrelsen en samarbejdspartner, der er etableret i EU, og som tilstrækkeligt
hurtigt kan udføre særlige opgaver for at sikre, at radioudstyr opfylder kra-
vene i loven til gavn for forbrugere, andre slutbrugere og virksomheder.
Den foreslåede bestemmelse gengiver med sproglige tilpasninger pligten i
markedsovervågningsforordningens artikel 4, stk. 3, litra d.
Et godt samarbejde mellem den ansvarlige erhvervsdrivende og Sikkerheds-
styrelsen er et centralt element, som giver mulighed for hurtig indgriben og
korrigerende tiltag vedrørende radioudstyret.
Markedsovervågningsforordningens artikel 4, stk. 3, litra d, 2. pkt., fastsæt-
ter, at hvis det ikke er muligt med korrigerende tiltag efter 1. pkt. at afhjælpe
manglende overensstemmelse, skal en erhvervsdrivende nævnt i artikel 4,
stk. 2, begrænse de risici, der er forbundet med det pågældende produkt, når
det påbydes af markedsovervågningsmyndighederne eller på eget initiativ,
når den erhvervsdrivende skønner eller har grund til at tro, at det pågældende
produkt udgør en risiko.
Der findes ikke i radioudstyrsloven regler, som giver udbydere af distribu-
tionstjenester en pligt til at begrænse eventuelle risici, som måtte være for-
bundet med radioudstyr, som denne håndterer.
Med bestemmelsen i § 25 a, stk. 2, nr. 4,
2. pkt.,
foreslås det fastsat, at hvis
det ikke er muligt med korrigerende tiltag efter 1. pkt. at afhjælpe mang-
lende overensstemmelse, vil udbyderen af distributionstjenester skulle be-
grænse de risici, der er forbundet med det pågældende radioudstyr, når det
påbydes af Sikkerhedsstyrelsen eller på eget initiativ, når udbyderen skøn-
ner eller har grund til at tro, at det pågældende radioudstyr udgør en risiko.
Side
304
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
Udbyderen af distributionstjenester vil hermed få forpligtelser i samarbejdet
med Sikkerhedsstyrelsen, hvis udbyderen skønner eller har grund til at tro,
at radioudstyret udgør en risiko. Den udvidede samarbejdspligt er en del af
markedsovervågningsforordningens hensigt, hvor der for alt radioudstyr,
der bringes i omsætning, skal være en ansvarlig erhvervsdrivende i EU, som
iagttager de krav, som stilles til radioudstyr.
Den foreslåede bestemmelse gengiver med sproglige tilpasninger pligten i
markedsovervågningsforordningens artikel 4, stk. 3, litra d, 2. pkt.
Det foreslås at fastsætte en underoverskrift i forbindelse med den foreslåede
bestemmelse i § 25 b, som lyder ”Udbydere af informationssamfundstjene-
ster”, for at gøre det tydeligt, hvad den foreslåede bestemmelse i § 25 b om-
fatter. Underoverskriften vil alene omfatte den foreslåede § 25 b.
Markedsovervågningsforordningens artikel 7, stk. 2, fastsætter, at udbydere
af informationssamfundstjenester skal samarbejde med markedsovervåg-
ningsmyndighederne, på anmodning af markedsovervågningsmyndighe-
derne og i særlige tilfælde, med henblik på at fremme ethvert tiltag, der træf-
fes for at eliminere eller, hvis dette ikke er muligt, begrænse risiciene for-
bundet med et produkt, der udbydes eller var udbudt til salg online gennem
deres tjenester.
Der findes ikke i radioudstyrsloven regler, som giver udbydere af informa-
tionssamfundstjenester en pligt til at samarbejde med Sikkerhedsstyrelsen
herunder træffe korrigerende tiltag eller begrænse risici ved radioudstyr.
Med bestemmelsen i
§ 25 b
foreslås det fastsat, at udbydere af informations-
samfundstjenester på anmodning af Sikkerhedsstyrelsen og i særlige til-
fælde vil skulle samarbejde med Sikkerhedsstyrelsen med henblik på at
fremme ethvert tiltag, der træffes, for at eliminere eller, hvis dette ikke er
muligt, begrænse risiciene forbundet med radioudstyr, der udbydes eller var
udbudt til salg online gennem deres tjenester.
Det er alene hensigten, at udbydere af informationssamfundstjenester vil
skulle samarbejde om tiltag i de tilfælde, hvor det ikke har været muligt at
håndhæve en manglende overensstemmelse på anden vis f.eks. gennem et
påbud til ejeren af en onlinegrænseflade om at ændre eller fjerne indhold, jf.
den foreslåede § 40 a, stk. 1, jf. lovforslagets § 3, nr. 59.
Samarbejdet med udbydere af informationssamfundstjenester vil omfatte
fjernelse af indhold vedrørende relevant radioudstyr, der ikke overholder de
Side
305
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
relevante regler eller, hvis dette ikke er muligt, begrænsning af adgangen til
sådant radioudstyr, der tilbydes gennem deres tjenester.
Udbydere af informationssamfundstjenester vil med bestemmelsen hverken
blive pålagt en generel forpligtelse til at overvåge den information, de frem-
sender eller lagrer, eller en generel forpligtelse til aktivt at undersøge for-
hold eller omstændigheder, der tyder på ulovlig virksomhed. Desuden vil
udbydere af informationssamfundstjenester ikke blive draget til ansvar, så
længe de ikke har konkret kendskab til den ulovlige virksomhed eller infor-
mation og ikke har kendskab til forhold eller omstændigheder, hvoraf den
ulovlige aktivitet eller information fremgår.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i §
40 b, stk. 3, jf. lovforslagets § 3, nr. 59, og der henvises til bemærkningerne
til denne.
E-handlens udvikling skyldes i vid udstrækning udbredelsen af udbydere af
informationssamfundstjenester, som - normalt gennem platforme og mod
betaling - tilbyder formidlingstjenester ved at lagre tredjepartsindhold uden
at udøve kontrol over dette indhold, og de agerer således ikke på vegne af
en erhvervsdrivende.
Et mere retfærdigt indre marked bør sikre lige konkurrencevilkår for alle
erhvervsdrivende og beskyttelse mod illoyal konkurrence. Til dette formål
er det nødvendigt med en styrket håndhævelse af EU-harmoniseringslov-
givningen for produkter. Et godt samarbejde mellem udbydere af distributi-
onstjenester og markedsovervågningsmyndigheder er et centralt element,
som giver mulighed for hurtig indgriben og korrigerende tiltag vedrørende
radioudstyret.
Udviklingen af e-handel skaber visse udfordringer for markedsovervåg-
ningsmyndighederne i EU med hensyn til at sikre overensstemmelse af ra-
dioudstyr, der udbydes til salg online, og gennemføre kontrollen effektivt.
Antallet af erhvervsdrivende, der tilbyder radioudstyr direkte til forbrugerne
ad elektronisk vej, er stigende. En erhvervsdrivende med opgaver vedrø-
rende radioudstyr spiller derfor en afgørende rolle ved at give Sikkerheds-
styrelsen en samarbejdspartner, der er etableret i EU, og som tilstrækkeligt
hurtigt kan udføre særlige opgaver for at sikre, at radioudstyr opfylder kra-
vene i loven til gavn for forbrugere, andre slutbrugere og virksomheder.
Den foreslåede bestemmelse gengiver med sproglige tilpasninger pligten i
markedsovervågningsforordningens artikel 7, stk. 2.
Til nr. 46
Side
306
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
Overskriften til
kapitel 7
i radioudstyrsloven lyder ”Tilsyn m.v.”.
Det foreslås at ændre overskriften til kapitel 7 til ”Kontrol m.v.”.
Kapitlet vil indeholde lovens bestemmelser, som vedrører tilsynet, herunder
hvilke muligheder Sikkerhedsstyrelsen og Energistyrelsen vil have for at
gennemføre et tilsyn hos de erhvervsdrivende og brugerne, og hvilke afgø-
relser der vil kunne træffes ved manglende overholdelse.
Forslaget til ændringen af overskriftens ordlyd skyldes forslaget til nye og
ændrede bestemmelser i kapitlet, hvor det foreslås at anvende termen kon-
trol i stedet for tilsyn. På andre produktområder, hvor Sikkerhedsstyrelsen
er kontrolmyndighed, anvendes også termen kontrol, og for at ensrette be-
stemmelserne så vidt muligt, foreslås det også, at termen kontrol anvendes i
dette lovforslag.
En ensretning vil gøre det lettere for f.eks. de erhvervsdrivende at genkende
bestemmelser på de forskellige produktområder.
Til nr. 47
Markedsovervågningsforordningens artikel 10, stk. 1, fastsætter, at med-
lemsstaterne skal tilrettelægge og gennemføre markedsovervågning som
fastsat i denne forordning. Artikel 10, stk. 2, 1. pkt., fastsætter, at hver med-
lemsstat med henblik på stk. 1 udpeger en eller flere markedsovervågnings-
myndigheder på sit område.
Det følger af radioudstyrslovens § 32, at Energistyrelsen fører tilsyn med
overholdelse af loven og regler fastsat i medfør heraf.
Med bestemmelsen i
§ 32
foreslås det fastsat, at Sikkerhedsstyrelsen er kon-
trolmyndighed, medmindre det af den enkelte bestemmelse følger, at Ener-
gistyrelsen er kontrolmyndighed.
Det vil som udgangspunkt vil være Sikkerhedsstyrelsen, som fører kontrol
med overholdelsen af krav og pligter i loven rettet mod erhvervsdrivende.
Herudover vil Energistyrelsen føre kontrol med overholdelsen af visse krav
og pligter i loven rettet mod brugere.
Sikkerhedsstyrelsen har siden den 1. august 2018 ført kontrol med de er-
hvervsdrivendes overholdelse af krav og pligter i radioudstyrsloven. Ener-
Side
307
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
gistyrelsen fører kontrol med overholdelsen af kravene til brugen af radio-
udstyr, apparater og faste anlæg. Opgavefordelingen mellem Sikkerhedssty-
relsen og Energistyrelsen fremgår af kongelig resolution af 22. juni 2018.
Det vil fortsat være Sikkerhedsstyrelsen, som vil føre kontrol med de er-
hvervsdrivendes pligter og kravene i loven, og det vil fortsat være Energi-
styrelsen, som vil føre kontrol med brugen af radioudstyr, apparater og faste
anlæg, jf. opgavefordelingen i den kongelige resolution. Det vil således
f.eks. være Sikkerhedsstyrelsen, som vil undersøge radioudstyr og apparater
i fysiske butikker og i webbutikker, og det vil være Sikkerhedsstyrelsen,
som vil træffe afgørelse ved manglende overholdelse af krav og pligter i
loven. Energistyrelsen vil føre kontrol med, at en bruger af f.eks. radioudstyr
overholder de krav, som loven fastsætter, og det vil være Energistyrelsen,
som træffer afgørelser over for brugerne ved manglende overholdelse.
For så vidt angår uacceptable forstyrrelser vil Energistyrelsen føre tilsyn i
henhold til lov om radiofrekvenser. Der kan her både være tale om forstyr-
relser af frekvensanvendelse eller af apparater eller radioudstyr, og forstyr-
relserne kan bl.a. være forårsaget af apparater eller radioudstyr. Hvor for-
styrrelsen medfører en overtrædelse af reglerne i lov om radiofrekvenser, vil
Energistyrelsen træffe afgørelse efter denne lov. Det udelukker dog ikke, at
der ved forstyrrelsen, hvor denne er forårsaget af et apparat eller radioudstyr,
også kan være tale om en overtrædelse af regler i radioudstyrsloven. Det kan
f.eks. være, hvor apparatet eller radioudstyret ikke overholder de væsentlige
krav, jf. §§ 3 og 17 eller regler fastsat i medfør heraf. I disse tilfælde vil
Sikkerhedsstyrelsen kunne træffe afgørelse efter dette lovforslag.
Sikkerhedsstyrelsens kontrol har til formål at medvirke til at sikre beskyt-
telsen af sundhed og sikkerhed for personer og husdyr samt beskyttelsen af
ejendom og andre samfundsinteresser såsom adgang til radiokommunika-
tion uden uacceptable forstyrrelser, effektiv frekvensanvendelse, et pas-
sende niveau af elektromagnetisk kompatibilitet samt en fair konkurrence
mellem de erhvervsdrivende. Dette formål kan opnås ved at hindre, at appa-
rater og radioudstyr, som ikke er i overensstemmelse med kravene, gøres
tilgængelige på markedet.
Da kontrol kan være en byrde for erhvervsdrivende, vil Sikkerhedsstyrelsen
tilrettelægge og gennemføre sin kontrol baseret på en risikobaseret tilgang
under hensyntagen til disse erhvervsdrivendes interesser og begrænse disse
byrder til det, der er nødvendigt for gennemførelsen af omkostnings- og må-
leffektiv kontrol.
Sikkerhedsstyrelsen vil ved den risikobaserede kontrol bl.a. tage hensyn til
mulige farer og manglende overensstemmelse i forbindelse med apparater,
Side
308
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
radioudstyr og faste anlæg og eventuelt deres forekomst på markedet. Sty-
relsen vil endvidere tage hensyn til den erhvervsdrivendes historik for
manglende overensstemmelse med en eventuel risikoprofil, der er udarbej-
det, samt forbrugerklager og andre oplysninger modtaget fra andre myndig-
heder, erhvervsdrivende, medier og andre kilder, der kan tyde på manglende
overensstemmelse.
Der vil ved kontrollen endvidere blive taget hensyn til den enkelte erhvervs-
drivendes rolle i forsyningskæden, og i hvilket omfang den erhvervsdri-
vende bidrager til at gøre apparater og radioudstyr tilgængeligt på markedet.
Der vil således kunne være forskel på den kontrol, som f.eks. føres med
fabrikanter i forhold til distributører, idet fabrikanter har et ansvar for appa-
ratets eller radioudstyrets konstruktion.
Sikkerhedsstyrelsen vil ved sin kontrol kunne anvende alle oplysninger, do-
kumenter, resultater, erklæringer eller efterretninger som dokumentation til
sine undersøgelser, uanset i hvilket format de forefindes og hvilket medium
de er lagret på. Styrelsen vil kunne indhente oplysninger hos de erhvervs-
drivende i medfør af den foreslåede § 33, jf. lovforslagets § 3, nr. 48 og 49.
Energistyrelsen vil endvidere i medfør af den foreslåede § 33, stk. 2, jf. lov-
forslagets § 3, nr. 49, kunne indhente oplysninger hos brugere af apparater,
radioudstyr og faste anlæg.
Til nr. 48
Ifølge radioudstyrslovens § 33, stk. 1, kan Sikkerhedsstyrelsen og Telekla-
genævnet ved en begrundet anmodning kræve oplysninger og materiale, jf.
dog stk. 2 og 3, som skønnes nødvendigt i forbindelse med administration
af loven og regler fastsat i medfør heraf, af erhvervsdrivende, fabrikanter af
faste anlæg eller den ansvarlige for installationen af et fast anlæg.
I henhold til kongelig resolution af 22. juni 2018 har det siden den 1. august
2018 været Sikkerhedsstyrelsen, som har ført kontrol med de erhvervsdriv-
endes overholdelse af krav og pligter i radioudstyrsloven.
Med bestemmelsen i
§ 33, stk. 1,
foreslås det fastsat, at Sikkerhedsstyrelsen
og Teleklagenævnet ved en begrundet anmodning vil kunne kræve oplys-
ninger og materiale, herunder oplysninger, som kan fastslå ejerskabet af en
onlinegrænseflade, jf. dog de foreslåede stk. 3-5, som skønnes nødvendigt i
forbindelse med administration af loven og regler fastsat i medfør heraf, af
erhvervsdrivende, fabrikanter af faste anlæg eller den ansvarlige for instal-
lationen af et fast anlæg.
Side
309
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
Den foreslåede bestemmelse fastsætter således, at Sikkerhedsstyrelsen vil
kunne kræve de oplysninger og det materiale, som er nødvendigt for, at sty-
relsen bl.a. kan føre kontrol med overholdelsen af loven. Bestemmelsen fast-
sætter endvidere, at Teleklagenævnet på tilsvarende vis vil kunne kræve op-
lysninger og materiale til brug for behandlingen af eventuelle klagesager.
I medfør af den foreslåede § 33, stk. 1, vil Sikkerhedsstyrelsen ved begrun-
det anmodning kunne kræve oplysninger og materiale, som er nødvendigt i
forbindelse med administration af loven og regler fastsat i medfør heraf.
Oplysningerne vil kunne kræves af erhvervsdrivende, fabrikanter af faste
anlæg eller den ansvarlige for installationen af et fast anlæg.
Ved at fastholde, at oplysningerne vil kunne kræves ved begrundet anmod-
ning, understreges det, at anvendelsen af den foreslåede bestemmelse be-
grænses i overensstemmelse med almindelige forvaltningsretlige principper
således, at der kun vil blive krævet oplysninger i nødvendigt omfang.
Sikkerhedsstyrelsen vil efter den foreslåede bestemmelse hovedsageligt
kunne kræve oplysninger, som er til brug for kontrol og afgørelser. Det kan
f.eks. være, at styrelsen har brug for at få tilsendt en kopi af en EU-overens-
stemmelseserklæring eller kopi af dele af en teknisk dokumentation. Der
kan også være tale om andre relevante dokumenter, tekniske specifikationer,
data eller oplysninger om overensstemmelse og tekniske aspekter af appa-
rater eller radioudstyr, herunder adgang til indlejret software, i det omfang,
en sådan adgang er nødvendigt for at vurdere apparatets eller radioudstyrets
overensstemmelse med kravene i loven. Oplysningerne vil kunne indhentes
uanset form eller format og uanset lagringsmedium eller det sted, hvor så-
danne dokumenter, tekniske specifikationer, data eller oplysninger er lagret.
Sikkerhedsstyrelsen vil endvidere have mulighed for at tage eller få kopier
heraf.
Det er i bestemmelsen understreget, at Sikkerhedsstyrelsen og Teleklage-
nævnet har mulighed for at pålægge erhvervsdrivende at fremlægge de re-
levante oplysninger, der er nødvendige for at kunne fastslå ejerskabet til en
onlinegrænseflade, når de pågældende oplysninger har relation til det appa-
rat eller radioudstyr, som det er nødvendigt at indhente oplysninger om.
Dette skyldes, at stadig flere apparater og radioudstyr sælges online, og der
kan derfor være behov for i sidste ende at sikre, at apparater og radioudstyr,
som ikke overholder kravene i loven, ikke længere sælges eller stilles rådig-
hed på anden måde gennem den pågældende onlinegrænseflade. Sikker-
hedsstyrelsen vil i medfør af de foreslåede § 40 a, stk. 1, og § 40 b kunne
påbyde ejere af en onlinegrænseflade at ændre eller fjerne indhold, ligesom
onlinegrænsefladen i sidste ende kan blokeres.
Side
310
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
Bestemmelsen fastsætter, at Sikkerhedsstyrelsen og Teleklagenævnet vil
kunne kræve oplysninger til brug for administration af loven. Ved admini-
stration forstås ikke kun oplysninger, som skal bruges i forbindelse med sty-
relsens kontrol af, om loven og regler fastsat i medfør heraf overholdes, eller
oplysninger, som Teleklagenævnet har brug for i forbindelse med dets kon-
krete sagsbehandling. Bestemmelsen vil også kunne bruges til at kræve
mere generelle oplysninger f.eks. vedrørende de erhvervsdrivendes tilgæn-
geliggørelse af apparater eller radioudstyr, som ikke specifikt relaterer sig
til et bestemt apparat eller radioudstyr, og som ikke skal bruges til at vur-
dere, om loven eller regler fastsat i medfør heraf er overholdt. Det vil særligt
være Sikkerhedsstyrelsen og ikke Teleklagenævnet, som vil kunne have be-
hov for at kræve oplysninger, som er til brug for andet end kontrol.
Oplysninger, som er til brug for anden administration af loven, vil bl.a.
kunne være oplysninger, som skal videregives til Europa-Kommissionen,
eller oplysninger, som skal videregives til nationale tilsynsmyndigheder i en
anden EU-medlemsstat i forbindelse med dennes behandling af en konkret
kontrolsag, jf. principperne for samarbejdet mellem Europa-Kommissionen
og EU-medlemsstaterne i markedsovervågningsforordningen.
Det er ikke hensigten at pålægge de forpligtede unødige administrative byr-
der, og Sikkerhedsstyrelsen eller Teleklagenævnet vil ikke kunne anmode
om oplysninger fra en erhvervsdrivende, som går videre end det, den er-
hvervsdrivende efter lovforslaget er forpligtet til eller kan forventes at være
i besiddelse af.
Sikkerhedsstyrelsens eventuelle offentliggørelse af oplysninger og materi-
ale, som styrelsen har modtaget, vil til enhver tid være begrænset af de al-
mindelige regler om tavshedspligt for virke i offentlig tjeneste.
Det følger af § 10, stk. 1, i lov om retssikkerhed ved forvaltningens anven-
delse af tvangsindgreb og oplysningspligter med senere ændringer (retssik-
kerhedsloven), at har Sikkerhedsstyrelsen eller Teleklagenævnet en konkret
mistanke om, at en juridisk person har begået en overtrædelse af lovforsla-
get, der kan medføre straf, vil den foreslåede bestemmelse ikke kunne an-
vendes til at kræve, at den pågældende fremlægger oplysninger eller foreta-
ger undersøgelser, medmindre det kan udelukkes, at de oplysninger, som
søges tilvejebragt, kan have betydning for bedømmelsen af den formodede
overtrædelse. En mistænkt må ikke pålægges at give oplysninger om, at ved-
kommende har begået noget strafbart. Sikkerhedsstyrelsen og Teleklage-
nævnet må i disse tilfælde overlade sagen til politiets efterforskning.
Bestemmelsen gengiver med tilpasninger beføjelsen i markedsovervåg-
ningsforordningens artikel 14, stk. 4, litra c.
Side
311
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
Markedsovervågningsforordningens artikel 14, stk. 1, fastsætter, at med-
lemsstaterne tillægger deres markedsovervågningsmyndigheder de mar-
kedsovervågnings-, undersøgelses- og håndhævelsesbeføjelser, der er nød-
vendige for anvendelsen af denne forordning og for anvendelsen af EU-har-
moniseringslovgivningen.
Artikel 14, stk. 4, litra c, fastsætter, at de beføjelser, der tillægges markeds-
overvågningsmyndighederne i henhold til stk. 1, mindst skal omfatte befø-
jelsen til at pålægge erhvervsdrivende at fremlægge de relevante oplysnin-
ger, der er nødvendige for at kunne fastslå ejerskabet til et websted, når de
pågældende oplysninger har relation til undersøgelsens genstand.
Bestemmelsen vil sikre, at Sikkerhedsstyrelsen og Teleklagenævnet kan få
de nødvendige oplysninger til udførelse af såvel kontrolarbejdet som den
generelle administration af loven.
Til nr. 49
Ifølge radioudstyrslovens § 33, stk. 1, kan Energistyrelsen og Teleklage-
nævnet kan ved en begrundet anmodning kræve oplysninger og materiale,
jf. dog stk. 2 og 3, som skønnes nødvendigt i forbindelse med administration
af loven og regler fastsat i medfør heraf, af den ansvarlige for anvendelsen
af et apparat, fast anlæg og radioudstyr og udbydere af offentlige elektroni-
ske kommunikationsnet eller -tjenester.
Med bestemmelsen i
§ 33, stk. 2,
foreslås det fastsat, at Energistyrelsen og
Teleklagenævnet ved en begrundet anmodning vil kunne kræve oplysninger
og materiale, som skønnes nødvendigt i forbindelse med administration af
loven og regler fastsat i medfør heraf, af den ansvarlige for anvendelsen af
et apparat, fast anlæg og radioudstyr og udbydere af offentlige elektroniske
kommunikationsnet eller -tjenester.
Det foreslås således, at Energistyrelsen ved begrundet anmodning vil kunne
kræve oplysninger og materiale af den ansvarlige for anvendelsen af et ap-
parat, fast anlæg og radioudstyr. Herudover vil Energistyrelsen kunne kræve
oplysninger af udbydere af offentlige elektroniske kommunikationsnet eller
-tjenester.
Ved at indsætte, at oplysningerne kan kræves ved begrundet anmodning,
understreges det, at anvendelsen af den foreslåede bestemmelse vil blive be-
grænset i overensstemmelse med almindelige forvaltningsretlige principper
således, at der kun vil blive krævet oplysninger i nødvendigt omfang.
Side
312
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
Energistyrelsen vil efter den foreslåede bestemmelse hovedsageligt kunne
kræve oplysninger, som er til brug for kontrol og afgørelser. Vedrørende
den ansvarlige for anvendelsen af apparater, faste anlæg eller radioudstyr vil
der typisk kunne være behov for hos disse at indhente oplysninger i forbin-
delse med sager om forstyrrelser. Det kan f.eks. være en sag, hvor der ople-
ves forstyrrelser af en trådløs forbindelse, som kan være forårsaget af radio-
udstyr, som ikke overholder de væsentlige krav, jf. radioudstyrslovens § 17.
En ansvarlig for anvendelsen vil som udgangspunkt være ejeren, men det
kan også tænkes, at et fast anlæg f.eks. er lejet eller leaset, så den ansvarlige
for anvendelsen ikke er ejeren, men derimod lejeren.
Vedrørende udbydere af offentlige elektroniske kommunikationsnet eller -
tjenester vil der kunne være behov for at indhente oplysninger hos disse i
forbindelse med Energistyrelsens kontrol af, at udbyderne overholder radio-
udstyrslovens § 28 og § 29, stk. 1, hvorefter udbyderne skal offentliggøre
tekniske specifikationer for de fysiske karakteristika for de grænseflader, de
stiller til rådighed, og hvorefter udbyderne ikke kan nægte slutbrugere at
tilslutte terminaludstyr til de pågældende net eller tjenester. Oplysningerne
vil kunne indhentes uanset form eller format og uanset lagringsmedium eller
det sted, hvor sådanne oplysninger eller materiale er lagret. Energistyrelsen
vil endvidere have mulighed for at tage eller få kopier heraf.
Energistyrelsen og Teleklagenævnet vil ifølge den foreslåede bestemmelse
kunne kræve oplysninger til brug for administration af loven. Ved admini-
stration forstås ikke kun oplysninger, som skal bruges i forbindelse med sty-
relsens kontrol af, om loven og regler fastsat i medfør heraf overholdes, eller
oplysninger, som Teleklagenævnet har brug for i forbindelse med dets kon-
krete sagsbehandling. Bestemmelsen vil også kunne bruges til at kræve
mere generelle oplysninger, som ikke specifikt relaterer sig til et bestemt
apparat eller radioudstyr, og som ikke skal bruges til at vurdere, om loven
eller regler fastsat i medfør heraf er overholdt. Sådanne oplysninger vil dog
hovedsageligt kun kunne kræves af udbydere af offentlige elektroniske
kommunikationsnet eller -tjenester.
Det er ikke hensigten at pålægge de forpligtede unødige administrative byr-
der, og Energistyrelsen eller Teleklagenævnet vil ikke kunne anmode om
oplysninger, som går videre end det, den pågældende efter lovforslaget er
forpligtet til eller kan forventes at være i besiddelse af.
For så vidt angår den ansvarlige for anvendelsen af apparater, faste anlæg
eller radioudstyr vil det almindelige forbud mod selvinkriminering i § 10 i
retssikkerhedsloven gælde.
Side
313
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
Dette vil som udgangspunkt ikke indebære begrænsninger i forhold til at
anvende dette lovforslags bestemmelser om udøvelse af almindelig forud-
gående eller efterfølgende tilsyns- og kontrolvirksomhed.
Det følger imidlertid af § 10, stk. 1, i lov om retssikkerhed ved forvaltnin-
gens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter med senere ændrin-
ger (retssikkerhedsloven), at har Energistyrelsen eller Teleklagenævnet en
konkret mistanke om, at en enkeltperson eller en juridisk person har begået
en overtrædelse af lovforslaget, der kan medføre straf, vil den foreslåede
bestemmelse ikke kunne anvendes til at kræve, at den pågældende fremlæg-
ger oplysninger eller foretager undersøgelser, medmindre det kan udeluk-
kes, at de oplysninger, som søges tilvejebragt, kan have betydning for be-
dømmelsen af den formodede overtrædelse. En mistænkt må ikke pålægges
at give oplysninger om, at vedkommende har begået noget strafbart. Ener-
gistyrelsen og Teleklagenævnet må i disse tilfælde overlade sagen til politi-
ets efterforskning.
Hvis det bliver nødvendigt for Energistyrelsen at behandle personoplysnin-
ger, skal denne behandling foregå i overensstemmelse med EU-retten om
beskyttelse af personoplysninger. Enhver behandling af personoplysninger
i medfør af den foreslåede bestemmelse er underlagt Europa-Parlamentets
og Rådets forordning 2016/679/EU og Europa-Parlamentets og Rådets for-
ordning 2018/1725/EU, alt efter hvad der er relevant.
Modtager Energistyrelsen ikke de oplysninger, som styrelsen kræver efter
denne bestemmelse, vil styrelsen kunne træffe afgørelse efter den foreslåede
bestemmelse i § 34, jf. lovforslagets nr. 51, om bl.a. forbud mod at anvende
de apparater, det faste anlæg eller det radioudstyr, som oplysningerne ved-
rører, eller påbud om at fremlægge oplysningerne eller materialet.
Bestemmelsen gengiver med tilpasninger beføjelsen i markedsovervåg-
ningsforordningens artikel 14, stk. 4, litra a.
Markedsovervågningsforordningens artikel 14, stk. 4, litra a, fastsætter, at
de beføjelser, der tillægges markedsovervågningsmyndighederne mindst
skal omfatte beføjelsen til at pålægge erhvervsdrivende at forelægge rele-
vante dokumenter, tekniske specifikationer, data eller oplysninger om over-
ensstemmelse og tekniske aspekter af produktet, herunder adgang til indlej-
ret software i det omfang en sådan adgang er nødvendigt for at vurdere pro-
duktets overensstemmelse, uanset form eller format og uanset lagringsme-
dium eller det sted, hvor sådanne dokumenter, tekniske specifikationer, data
eller oplysninger er lagret, og at tage eller få kopier deraf.
Side
314
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
Bestemmelsen sikrer, at Energistyrelsen og Teleklagenævnet kan få de nød-
vendige oplysninger til udførelse af såvel kontrolarbejdet som den generelle
administration af loven.
Det følger af radioudstyrslovens § 33, stk. 2, at Sikkerhedsstyrelsen af en
erhvervsdrivende kan kræve oplysninger, der identificerer enhver anden er-
hvervsdrivende, som inden for 10 år har leveret et apparat eller radioudstyr
til den pågældende erhvervsdrivende, og enhver anden erhvervsdrivende,
som den pågældende erhvervsdrivende inden for 10 år har leveret et apparat
eller radioudstyr til.
I henhold til kongelig resolution af 22. juni 2018 har det siden den 1. august
2018 været Sikkerhedsstyrelsen, som har ført kontrol med de erhvervsdriv-
endes overholdelse af krav og pligter i radioudstyrsloven.
Med bestemmelsen i § 33,
stk. 3,
foreslås det fastsat, at Sikkerhedsstyrelsen
af fabrikanter, bemyndigede repræsentanter, importører og distributører vil
kunne kræve oplysninger, der identificerer enhver erhvervsdrivende, fra
hvem den pågældende inden for 10 år har fået leveret et apparat eller radio-
udstyr, og enhver erhvervsdrivende, som den pågældende inden for 10 år
har leveret et apparat eller radioudstyr til.
Der er tale om en indholdsmæssig videreførsel af § 33, stk. 2, i radioudstyrs-
loven. Definitionen af erhvervsdrivende i radioudstyrslovens § 2, stk. 1, nr.
7, er dog anderledes end definitionen af erhvervsdrivende i henhold til den
foreslåede § 2, stk. 1, nr. 7, jf. lovforslagets § 3, nr. 2, idet også udbydere af
distributionstjenester foreslås medtaget. Det foreslåede stk. 2 gennemfører
EMC-direktivets artikel 12 og radioudstyrsdirektivets artikel 15.
Bestemmelsen fastsætter, at Sikkerhedsstyrelsen af fabrikanter, bemyndi-
gede repræsentanter, importører og distributører vil kunne kræve oplysnin-
ger om levering af apparater eller radioudstyr til og fra erhvervsdrivende.
Det drejer sig alene om oplysninger, som vedrører de seneste 10 år. Der vil
med bestemmelsen blive fastlagt en pligt for de nævnte erhvervsdrivende til
at sikre, at de kan stille oplysningerne til rådighed for styrelsen, indtil op-
lysningerne er 10 år gamle. Identifikationen af den erhvervsdrivende vil
f.eks. kunne ske ved fremlæggelse af fakturaer, men der vil f.eks. ikke være
pligt til at føre et register over de pågældende erhvervsdrivende. Det fremgår
af betragtning 25 til EMC-direktivet og betragtning 37 til radioudstyrsdirek-
tivet, at de erhvervsdrivende i den nævnte 10-årsperiode ikke er forpligtede
til at ajourføre oplysningerne vedrørende de andre erhvervsdrivende.
Side
315
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
Bestemmelsen har til formål at gøre det muligt at fastslå identiteten på er-
hvervsdrivende, som har gjort apparater og radioudstyr, der ikke er i over-
ensstemmelse med reglerne, tilgængelige på markedet. Dette vil gøre kon-
trollen med bestemmelsernes overholdelse mere effektiv, idet det kan med-
virke til, at apparater og radioudstyr kan spores gennem hele forsyningskæ-
den.
Udover at fastlægge en pligt for de nævnte erhvervsdrivende til at kunne
stille oplysningerne til rådighed for Sikkerhedsstyrelsen, fastsætter bestem-
melsen samtidig en begrænsning for, hvor langt tilbage i tiden styrelsen vil
kunne kræve oplysninger af denne art. Det foreslås endvidere fastsat, at det
alene vil være Sikkerhedsstyrelsen, som kan kræve disse oplysninger. Be-
stemmelsen fungerer på grund af tidsbegrænsningen som en undtagelse til
det foreslåede stk. 1, hvor der ikke er indbygget en sådan tidsbegrænsning.
Sikkerhedsstyrelsen vil endvidere kunne kræve oplysninger i medfør af det
foreslåede stk. 3 af de erhvervsdrivende, som vedrører forsyningskæden,
herunder f.eks. oplysninger om mængder af apparater og radioudstyr. Hvor
der er tale om en fabrikant, bemyndiget repræsentant, importør eller distri-
butør, og hvor der er tale om oplysninger om, hvem der er leveret apparater
eller radioudstyr til eller fra, vil det være det dog foreslåede stk. 2, som fin-
der anvendelse, idet der her er tale om en indbygget tidsbegrænsning. Øv-
rige erhvervsdrivende og øvrige typer oplysninger vil være omfattet af det
foreslåede stk. 3.
Der findes ikke i radioudstyrsloven regler, som fastsætter, at Sikkerhedssty-
relsen kan opkræve den type oplysninger vedrørende forsyningskæden, som
er nævnt i markedsovervågningsforordningens artikel 14, stk. 4, litra b.
Med bestemmelsen i § 33,
stk. 4,
foreslås det fastsat, at Sikkerhedsstyrelsen
kan ud over i det foreslåede stk. 3 af erhvervsdrivende vil kunne ræve rele-
vante oplysninger om forsyningskæden, om de nærmere detaljer for distri-
butionsnettet, om mængder af apparater eller radioudstyr på markedet og
om andre produktmodeller, der har de samme tekniske egenskaber som det
pågældende apparat eller radioudstyr.
Sikkerhedsstyrelsen vil af erhvervsdrivende efter den foreslåede bestem-
melse kunne kræve forskellige typer af relevante oplysninger i forhold til
forsyningskæden. Bestemmelsen omfatter i modsætning til det foreslåede
stk. 2 alle erhvervsdrivende, hvilket i henhold til lovforslagets § 3, nr. 2, ud
over fabrikanten, den bemyndigede repræsentant, importøren og distributø-
ren også omfatter udbyderen af distributionstjenester.
Side
316
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
Oplysninger om forsyningskæden vil kunne inkludere oplysninger om,
hvorfra den erhvervsdrivende har fået leveret apparater eller radioudstyr, el-
ler hvem der er leveret til. Fabrikanter, bemyndigede repræsentanter, impor-
tører og distributører vil dog allerede have denne forpligtelse i henhold til
det foreslåede stk. 3, hvor der fastsættes en tidsbegrænsning på 10 år.
Det foreslåede stk. 3 skal på dette punkt forstås som en undtagelse til det
foreslåede stk. 4, idet de nævnte typer erhvervsdrivende i det foreslåede stk.
3 vil kunne blive forpligtet til at afgive oplysninger om leveringer i forsy-
ningskæden, som ligger mere end 10 år tilbage i tiden. Oplysninger om,
hvem der er leveret fra og til efter denne bestemmelse, vil derfor alene være
relevant for udbydere af distributionstjenester.
Udover oplysninger om forsyningskæden vil Sikkerhedsstyrelsen endvidere
efter den foreslåede bestemmelse kunne kræve, at de erhvervsdrivende giver
oplysninger om andre detaljer for distributionsnettet og oplysninger om,
hvor store mængder af de pågældende apparater eller radioudstyr, der findes
på markedet, herunder på andre EU-markeder. Sikkerhedsstyrelsen vil end-
videre af de erhvervsdrivende kunne kræve oplysninger om andre produkt-
modeller på markedet, som har samme tekniske egenskaber som de appara-
ter eller radioudstyr, som oplysningerne vedrører. Der vil hovedsageligt
være tale om produktmodeller, som den pågældende erhvervsdrivende selv
har bragt i omsætning eller har gjort tilgængelig på markedet. Men der vil
også kunne være tale om oplysninger om andre produktmodeller, som den
pågældende erhvervsdrivende måtte have kendskab til.
Det vil særligt være fabrikanter eller importører, som vil være i besiddelse
af sådanne oplysninger, da f.eks. distributører og udbydere af distributions-
tjenester i mindre grad forventes at have samme overblik.
Bestemmelsen gengiver med tilpasninger beføjelsen i markedsovervåg-
ningsforordningens artikel 14, stk. 4, litra b.
Markedsovervågningsforordningens artikel 14, stk. 4, litra b, fastsætter, at
de beføjelser, der tillægges markedsovervågningsmyndighederne mindst
skal omfatte beføjelsen til at pålægge erhvervsdrivende at levere relevante
oplysninger om forsyningskæden, om de nærmere detaljer for distributions-
nettet, om mængder af produkter på markedet og om andre produktmodeller,
der har de samme tekniske egenskaber som det pågældende produkt, når det
er relevant for overensstemmelse med de gældende krav.
Formålet er så vidt muligt at kunne standse tilgængeliggørelsen af apparater
og radioudstyr, som ikke overholder kravene i loven eller i regler fastsat i
medfør heraf ved, at Sikkerhedsstyrelsen samarbejder med de pågældende
Side
317
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
erhvervsdrivende eller kan træffe afgørelser over for de erhvervsdrivende,
hvorved brugerne i sidste ende bliver beskyttet mod de pågældende appara-
ter eller radioudstyr.
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 5 og 6.
Til nr. 50
Der findes ikke i radioudstyrsloven regler, som fastsætter, at Sikkerhedssty-
relsen og Energistyrelsen i kontroløjemed kan indsamle og behandle, her-
under samkøre, oplysninger fra andre offentlige myndigheder og fra offent-
ligt tilgængelige kilder.
Med bestemmelsen i
33 a, stk. 1,
foreslås det fastsat, at Sikkerhedsstyrelsen
og Energistyrelsen i kontroløjemed vil kunne indsamle og behandle, herun-
der samkøre, oplysninger fra andre offentlige myndigheder og fra offentligt
tilgængelige kilder.
Det foreslås således, at der indføres bestemmelser, som vil give Sikkerheds-
styrelsen og Energistyrelsen hjemmel til at indsamle, behandle og foretage
samkøring af data i kontroløjemed. Behovet for bestemmelsen i stk. 1 be-
grundes i, at Sikkerhedsstyrelsen og Energistyrelsen ved hjælp af indsam-
ling og behandling af data kan lette udførelsen af kontrollerne. Bestemmel-
sen vil alene kunne anvendes i det omfang, at indsamling og behandling er
relevant og proportional i forhold til Sikkerhedsstyrelsens og Energistyrel-
sens kontrolopgaver. Det er hensigten med bestemmelsen, at der vil være
tale om indsamling og behandling af oplysninger vedrørende virksomheder
eller ikke-følsomme oplysninger om enkeltmandsvirksomheder. Bestem-
melsen vil dog ikke være begrænset hertil og vil således kunne omfatte en-
hver type oplysning. Sidstnævnte er særligt relevant i forbindelse med Ener-
gistyrelsens kontrol med anvendelsen af apparater, faste anlæg eller radio-
udstyr, idet der også her vil kunne være tale om, at private brugere anvender
produkter, som ikke overholder lovens krav, herunder de væsentlige krav,
jf. radioudstyrslovens §§ 3, 14 og 17.
Sikkerhedsstyrelsen og Energistyrelsen vil med bestemmelsen i stk. 1 kunne
foretage samkøring i kontroløjemed bl.a. som udgangspunkt for risikobase-
ret kontrol. Bestemmelsen vil kunne anvendes til at indsamle, behandle og
samkøre offentligt eller ikke-offentligt tilgængelige oplysninger fra andre
offentlige myndigheder eller oplysninger fra offentligt tilgængelige kilder.
Der vil kunne være tale om oplysninger fra andre myndigheder såsom op-
lysninger fra Det Centrale Virksomhedsregister (CVR). Der vil ligeledes
kunne være tale om oplysninger fra udenlandske myndigheder f.eks. i for-
bindelse med koordinerede markedsovervågningsindsatser på tværs af EU-
Side
318
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
medlemsstater. Herudover vil det kunne være relevant at samkøre oplysnin-
ger mellem Sikkerhedsstyrelsen og Energistyrelsen f.eks. i forbindelse med
kontrol af det samme apparat eller radioudstyr.
Dette vil bidrage til at kvalificere risikobilledet, så Sikkerhedsstyrelsen og
Energistyrelsen vil blive i stand til mere præcist at vurdere, hvilke kontrol-
foranstaltninger der vil være mest effektive og proportionale på et givent
område. Formålet er således en mere effektiv og proportional kontrol, på
hvilket grundlag Sikkerhedsstyrelsen og Energistyrelsen vil kunne vurdere,
hvilke kontrolforanstaltninger der er mest hensigtsmæssige at anvende. Her-
med opnås en yderligere kvalificering af den proportionalitetsvurdering, der
vil skulle foretages af Sikkerhedsstyrelsen og Energistyrelsen med henblik
på at sikre, at proportionale midler anvendes i udførelsen af kontrollen.
Som eksempel herpå kan nævnes den situation, hvor Sikkerhedsstyrelsen
har oplysninger om risikoen ved et bestemt produkt, men hvor det er uvist,
hvor tilgængeligt det pågældende produkt er på det danske marked. I en så-
dan situation vil oplysninger fra told- og skatteforvaltningen om antallet af
erhvervsmæssigt importerede varer kunne være med til at præcisere kontrol-
myndighedens risikovurdering. Der kunne også være tale om oplysninger
fra Beredskabsstyrelsen om formodede brandårsager, brandplaceringer og
skadede objekter, som kan kvalificere sandsynligheden og give indikationer
på effekten af gennemførte aktiviteter.
Indhentelse, behandling og samkøring af eventuelle personoplysninger (en-
keltmandsvirksomheder) vil ske under hensyntagen til de særlige regler i
databeskyttelseslovgivningen om registersamkøring og sammenstilling i
kontroløjemed, herunder reglerne om sikkerhedsforanstaltninger og log-
ning. Det bemærkes i den forbindelse, at Sikkerhedsstyrelsen og Energisty-
relsen vil kunne behandle personoplysninger efter databeskyttelseslovens §
6, stk. 1, jf. artikel 6, stk. 1, litra e i databeskyttelsesforordningen.
Den foreslåede bestemmelse er så vidt muligt ensrettet i forhold til lov nr.
799 af 9. juni 2020 om produkter og markedsovervågning, som Sikkerheds-
styrelsen administrerer.
Der findes ikke i radioudstyrsloven regler, som fastsætter, at Sikkerhedssty-
relsen og Energistyrelsen i kontroløjemed kan behandle, herunder samkøre,
oplysninger, som den pågældende styrelse, ud over de tilfælde der er nævnt
i den foreslåede § 33 a, stk. 1, er i besiddelse af.
Side
319
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
Med bestemmelsen i § 33 a,
stk. 2,
foreslås det, at Sikkerhedsstyrelsen og
Energistyrelsen i kontroløjemed vil kunne behandle, herunder samkøre, op-
lysninger, som den pågældende styrelse, ud over de tilfælde der er nævnt i
det foreslåede stk. 1, er i besiddelse af.
Den foreslåede bestemmelse vil dermed omfatte alle øvrige oplysninger,
som Sikkerhedsstyrelsen eller Energistyrelsen er i besiddelse af. Det vil ek-
sempelvis kunne være oplysninger, som erhvervsdrivende har indberettet til
Sikkerhedsstyrelsen eller Energistyrelsen som følge af eventuelle indberet-
ningspligter i lovgivning, eller det vil kunne være kontrolsager, hvor Sik-
kerhedsstyrelsen eller Energistyrelsen har indsamlet oplysninger fra er-
hvervsdrivende. Reglen vil blive anvendt til at udnytte Sikkerhedsstyrelsens
eller Energistyrelsens eksisterende oplysninger til at styrke Sikkerhedssty-
relsens og Energistyrelsens kontrol og markedsovervågning også på tværs
af styrelsernes områder. Det vurderes primært at være nødvendigt at an-
vende oplysningerne i kontroløjemed, hvorfor bestemmelsen er begrænset
hertil.
Den foreslåede bestemmelse er så vidt muligt ensrettet i forhold til lov nr.
799 af 9. juni 2020 om produkter og markedsovervågning, som Sikkerheds-
styrelsen administrerer.
Der findes ikke i radioudstyrsloven regler, som fastsætter, at Sikkerhedssty-
relsen og Energistyrelsen i kontroløjemed kan indsamle og behandle, her-
under samkøre, ikke-offentligt tilgængelige oplysninger fra offentlige og
private virksomheder og erhvervs- eller forbrugerorganisationer.
Med bestemmelsen i § 33 a,
stk. 3,
foreslås det, at Sikkerhedsstyrelsen og
Energistyrelsen i kontroløjemed vil kunne indsamle og behandle, herunder
samkøre, ikke-offentligt tilgængelige oplysninger fra offentlige og private
virksomheder og erhvervs- eller forbrugerorganisationer.
Baggrunden for bestemmelsen er, at kontrolindsatsen primært vil skulle ret-
tes derhen, hvor regelefterlevelsen er lavest, eller hvor risikoen er størst.
Sikkerhedsstyrelsen og Energistyrelsen vil derfor have behov for, at der kan
indhentes data, som f.eks. kan indgå i risikomodeller til brug for planlæg-
ning af en effektiv markedsovervågning.
Bestemmelsen vil således sikre en klar hjemmel til, at der fra offentlige og
private virksomheder samt erhvervs- eller forbrugerorganisationer kan ind-
hentes og samkøres ikke-offentligt tilgængelige oplysninger, herunder også
fra udenlandske aktører.
Side
320
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
Der vil eksempelvis kunne være tale om oplysninger fra administratoren af
danske internetdomæner om registranter og fuldmagtshavere til danske do-
mæner fra DK Hostmaster.
Det foreslås, at muligheden for at indhente og samkøre ikke-offentligt til-
gængelige oplysninger alene vil skulle anvendes i de tilfælde, hvor det har
sammenhæng med Sikkerhedsstyrelsens eller Energistyrelsens kontrolopga-
ver. En samkøring af oplysninger vil ske under hensyntagen til de særlige
regler i databeskyttelseslovgivningen.
Bestemmelsen begrænses samtidig af bestemmelserne om retten til ikke at
inkriminere sig selv m.v., som følger af § 10 i retssikkerhedsloven.
Endelig vil indsamlingen og samkøringen af data ske under hensyntagen til
forvaltningslovens § 32 om forbud mod, at den, der virker inden for den
offentlige forvaltning, skaffer sig fortrolige oplysninger, som ikke er af be-
tydning for udførelsen af den pågældendes arbejde.
Den foreslåede bestemmelse er så vidt muligt ensrettet i forhold til lov nr.
799 af 9. juni 2020 om produkter og markedsovervågning, som Sikkerheds-
styrelsen administrerer.
Til nr. 51
Det følger af § 34, stk. 1, i radioudstyrsloven, at undlader en erhvervsdri-
vende i forbindelse med en konkret tilsynssag at give de oplysninger eller
fremlægge det materiale, som Sikkerhedsstyrelsen kræver efter § 33, stk. 1,
eller undlader en erhvervsdrivende at give oplysninger efter § 33, stk. 2, kan
Sikkerhedsstyrelsen over for fabrikanten, importøren eller distributøren
nedlægge forbud mod at bringe apparatet eller radioudstyret i omsætning
eller at gøre det tilgængeligt på markedet.
Med bestemmelsen i
§ 34, stk. 1, nr. 1,
foreslås det fastsat, at undlader en
erhvervsdrivende i forbindelse med en konkret kontrolsag at give de oplys-
ninger eller fremlægge det materiale, som Sikkerhedsstyrelsen kræver efter
de foreslåede § 33, stk. 1, 3 eller 4, jf. lovforslagets § 3, nr. 48 og 49, vil
Sikkerhedsstyrelsen over for vedkommende kunne nedlægge forbud mod at
bringe apparatet eller radioudstyret i omsætning eller at gøre det tilgængeligt
på markedet.
Det foreslås i stk. 1 gjort klart, hvilke afgørelser Sikkerhedsstyrelsen vil
kunne træffe, hvis en erhvervsdrivende, en fabrikant af et fast anlæg eller en
ansvarlig for installationen af et fast anlæg undlader at give styrelsen de op-
lysninger eller fremlægge det materiale, som styrelsen kræver i forbindelse
Side
321
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
med en konkret tilsynssag, jf. de foreslåede bestemmelser i § 33, stk. 1, 3
eller 5, jf. lovforslagets § 3, nr. 48 og 49. For så vidt angår oplysningerne i
den foreslåede bestemmelse i § 33, stk. 3, vil Sikkerhedsstyrelsen alene
kunne kræve disse i 10 år efter, at et apparat eller radioudstyr er bragt i om-
sætning eller er gjort tilgængeligt på markedet.
Efter det foreslåede nr. 1 vil Sikkerhedsstyrelsen kunne forbyde, at en fabri-
kant, en importør eller en udbyder af distributionstjenester bringer et apparat
eller radioudstyr i omsætning, eller at en distributør gør et apparat eller ra-
dioudstyr tilgængeligt på markedet. Det vil indebære, at den pågældende
forbydes at sælge apparatet eller radioudstyret eller på anden vis stille det til
rådighed for andre.
Bemyndigede repræsentanter bringer ikke apparater eller radioudstyr i om-
sætning eller gør dem tilgængelige på markedet, men kan være ansvarlig for
apparater eller radioudstyr, som fabrikanten bringer i omsætning. I det til-
fælde, hvor en bemyndiget repræsentant ikke opfylder sin oplysningspligt,
vil Sikkerhedsstyresen kunne træffe afgørelse over for fabrikanten.
Sikkerhedsstyrelsen vil på baggrund af en proportionalitetsvurdering træffe
afgørelse om den mindst indgribende foranstaltning over for den erhvervs-
drivende, som er tilstrækkelig for at afhjælpe den manglende overholdelse
af reglerne.
Den afgørelse, som måtte være blevet truffet efter det foreslåede nr. 1, vil
efterfølgende blive ophævet, hvis Sikkerhedsstyrelsen modtager de oplys-
ninger eller det materiale, som styrelsen vil have anmodet om.
Den foreslåede bestemmelse vil kun finde anvendelse i forbindelse med op-
lysninger eller materiale til brug for en konkret tilsynssag. Det kan f.eks.
omfatte tilfælde, hvor Sikkerhedsstyrelsen vil kunne kræve, at en fabrikant
sender en kopi af EU-overensstemmelseserklæringen eller af den tekniske
dokumentation for et apparat eller radioudstyr. Hvis fabrikanten undlader at
sende dokumentet, eller hvis det, fabrikanten har sendt, er mangelfuldt,
f.eks. hvor en EU-overensstemmelseserklæring ikke indeholder oplysninger
om, hvilket direktiv det erklærer overensstemmelse med, vil Sikkerhedssty-
relsen kunne træffe afgørelse efter denne bestemmelse og f.eks. nedlægge
forbud over for fabrikanten mod at sælge det apparat eller radioudstyr, som
det manglende materiale vedrører, indtil styrelsen modtager materialet.
Den foreslåede bestemmelse vil ikke finde anvendelse i de situationer, hvor
Sikkerhedsstyrelsen kræver, at en erhvervsdrivende, en fabrikant af et fast
anlæg eller en ansvarlig for installationen af et fast anlæg fremlægger op-
lysninger eller materiale, som ikke vedrører en konkret tilsynssag, f.eks.
Side
322
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
hvor der er tale om oplysninger, som Europa-Kommissionen efterspørger.
Sådanne oplysninger vil være omfattet det foreslåede stk. 3.
Det følger af § 34, stk. 1, i radioudstyrsloven, at undlader en erhvervsdri-
vende i forbindelse med en konkret tilsynssag at give de oplysninger eller
fremlægge det materiale, som Sikkerhedsstyrelsen kræver efter § 33, stk. 1,
eller undlader en erhvervsdrivende at give oplysninger efter § 33, stk. 2, kan
Sikkerhedsstyrelsen give fabrikanten, importøren eller distributøren påbud
om at trække apparatet eller radioudstyret tilbage fra markedet.
Med bestemmelsen i § 34, stk. 1,
nr. 2,
foreslås det fastsat, at undlader en
erhvervsdrivende i forbindelse med en konkret kontrolsag at give de oplys-
ninger eller fremlægge det materiale, som Sikkerhedsstyrelsen kræver efter
de foreslåede § 33, stk. 1, 3 eller 4, jf. lovforslagets § 3, nr. 48 og 49, vil
Sikkerhedsstyrelsen over for vedkommende kunne give påbud om at trække
apparatet eller radioudstyret tilbage fra markedet.
Det foreslås i stk. 1 gjort klart, hvilke afgørelser Sikkerhedsstyrelsen vil
kunne træffe, hvis en erhvervsdrivende, en fabrikant af et fast anlæg eller en
ansvarlig for installationen af et fast anlæg undlader at give styrelsen de op-
lysninger eller fremlægge det materiale, som styrelsen kræver i forbindelse
med en konkret tilsynssag, jf. de foreslåede bestemmelser i § 33, stk. 1, 3
eller 5, jf. lovforslagets § 3, nr. 48 og 49. For så vidt angår oplysningerne i
den foreslåede bestemmelse i § 33, stk. 3, vil Sikkerhedsstyrelsen alene
kunne kræve disse i 10 år efter, at et apparat eller radioudstyr er bragt i om-
sætning eller er gjort tilgængeligt på markedet.
Efter det foreslåede nr. 2 vil Sikkerhedsstyrelsen kunne give en erhvervsdri-
vende påbud om at trække et apparat eller radioudstyr tilbage fra markedet.
Det vil sige, at den pågældende skal sikre, at det ikke er muligt for en bruger
eller andre erhvervsdrivende at købe eller på anden måde erhverve det på-
gældende apparat eller radioudstyr. Det kan f.eks. betyde, at en fabrikant
skal sørge for, at salget af dennes apparat eller radioudstyr bliver standset
hos alle distributører, og fabrikanten kan være nødt til at få tilbageleveret
disse fra distributørerne for at sikre, at apparaterne eller radioudstyret bliver
bragt i orden.
Den afgørelse, som måtte være blevet truffet efter det foreslåede nr. 2, vil
efterfølgende blive ophævet, hvis Sikkerhedsstyrelsen modtager de oplys-
ninger eller det materiale, som styrelsen vil have anmodet om.
Den foreslåede bestemmelse vil kun finde anvendelse i forbindelse med op-
lysninger eller materiale til brug for en konkret tilsynssag. Det kan f.eks.
omfatte tilfælde, hvor Sikkerhedsstyrelsen vil kunne kræve, at en fabrikant
Side
323
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
sender en kopi af EU-overensstemmelseserklæringen eller af den tekniske
dokumentation for et apparat eller radioudstyr. Hvis fabrikanten undlader at
sende dokumentet, eller hvis det, fabrikanten har sendt, er mangelfuldt,
f.eks. hvor en EU-overensstemmelseserklæring ikke indeholder oplysninger
om, hvilket direktiv det erklærer overensstemmelse med, vil Sikkerhedssty-
relsen kunne træffe afgørelse efter denne bestemmelse og f.eks. nedlægge
forbud over for fabrikanten mod at sælge det apparat eller radioudstyr, som
det manglende materiale vedrører, indtil styrelsen modtager materialet.
Den foreslåede bestemmelse vil ikke finde anvendelse i de situationer, hvor
Sikkerhedsstyrelsen kræver, at en erhvervsdrivende, en fabrikant af et fast
anlæg eller en ansvarlig for installationen af et fast anlæg fremlægger op-
lysninger eller materiale, som ikke vedrører en konkret tilsynssag, f.eks.
hvor der er tale om oplysninger, som Europa-Kommissionen efterspørger.
Sådanne oplysninger vil være omfattet det foreslåede stk. 3.
Det følger af § 34, stk. 1, i radioudstyrsloven, at undlader en erhvervsdri-
vende i forbindelse med en konkret tilsynssag at give de oplysninger eller
fremlægge det materiale, som Sikkerhedsstyrelsen kræver efter § 33, stk. 1,
eller undlader en erhvervsdrivende at give oplysninger efter § 33, stk. 2, kan
Sikkerhedsstyrelsen give fabrikanten, importøren eller distributøren påbud
om at trække apparatet eller radioudstyret tilbage fra markedet.
Med bestemmelsen i § 34, stk. 1,
nr. 3,
foreslås det fastsat, at undlader en
erhvervsdrivende i forbindelse med en konkret kontrolsag at give de oplys-
ninger eller fremlægge det materiale, som Sikkerhedsstyrelsen kræver efter
de foreslåede § 33, stk. 1, 3 eller 4, jf. lovforslagets § 3, nr. 48 og 49, vil
Sikkerhedsstyrelsen over for vedkommende kunne give påbud om at kalde
apparatet eller radioudstyret tilbage.
Det foreslås i stk. 1 gjort klart, hvilke afgørelser Sikkerhedsstyrelsen vil
kunne træffe, hvis en erhvervsdrivende, en fabrikant af et fast anlæg eller en
ansvarlig for installationen af et fast anlæg undlader at give styrelsen de op-
lysninger eller fremlægge det materiale, som styrelsen kræver i forbindelse
med en konkret tilsynssag, jf. de foreslåede bestemmelser i § 33, stk. 1, 3
eller 5, jf. lovforslagets § 3, nr. 48 og 49. For så vidt angår oplysningerne i
den foreslåede bestemmelse i § 33, stk. 3, vil Sikkerhedsstyrelsen alene
kunne kræve disse i 10 år efter, at et apparat eller radioudstyr er bragt i om-
sætning eller er gjort tilgængeligt på markedet.
Efter det foreslåede nr. 3 vil Sikkerhedsstyrelsen kunne give en erhvervsdri-
vende påbud om at kalde et apparat eller radioudstyr tilbage, hvilket vil have
til formål at sikre, at apparater eller radioudstyr, der er solgt til brugere, re-
Side
324
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
turneres. Den pågældende vil således skulle sikre, at alle apparater eller ra-
dioudstyr af den pågældende type, som allerede er solgt eller på anden vis
stillet til rådighed for brugerne og andre, så vidt muligt leveres tilbage til
fabrikanten, importøren, distributøren eller udbyderen af distributionstjene-
ster. Det vil af påbuddet kunne fremgå, hvordan dette skal efterkommes. Der
vil kunne være tale om indrykning af annoncer i dagblade, hvori apparatet
eller radioudstyret kaldes tilbage, opslag i butikker, e-mails til kunder eller
offentliggørelse af en pressemeddelelse. Det vil også kunne være en kombi-
nation af flere tiltag.
Den afgørelse, som måtte være blevet truffet efter det foreslåede nr. 3, vil
efterfølgende blive ophævet, hvis Sikkerhedsstyrelsen modtager de oplys-
ninger eller det materiale, som styrelsen vil have anmodet om.
Den foreslåede bestemmelse vil kun finde anvendelse i forbindelse med op-
lysninger eller materiale til brug for en konkret tilsynssag. Det kan f.eks.
omfatte tilfælde, hvor Sikkerhedsstyrelsen vil kunne kræve, at en fabrikant
sender en kopi af EU-overensstemmelseserklæringen eller af den tekniske
dokumentation for et apparat eller radioudstyr. Hvis fabrikanten undlader at
sende dokumentet, eller hvis det, fabrikanten har sendt, er mangelfuldt,
f.eks. hvor en EU-overensstemmelseserklæring ikke indeholder oplysninger
om, hvilket direktiv det erklærer overensstemmelse med, vil Sikkerhedssty-
relsen kunne træffe afgørelse efter denne bestemmelse og f.eks. nedlægge
forbud over for fabrikanten mod at sælge det apparat eller radioudstyr, som
det manglende materiale vedrører, indtil styrelsen modtager materialet.
Den foreslåede bestemmelse vil ikke finde anvendelse i de situationer, hvor
Sikkerhedsstyrelsen kræver, at en erhvervsdrivende, en fabrikant af et fast
anlæg eller en ansvarlig for installationen af et fast anlæg fremlægger op-
lysninger eller materiale, som ikke vedrører en konkret tilsynssag, f.eks.
hvor der er tale om oplysninger, som Europa-Kommissionen efterspørger.
Sådanne oplysninger vil være omfattet det foreslåede stk. 3.
Det følger af § 34, stk. 2, i radioudstyrsloven, at giver fabrikanten af et fast
anlæg eller den ansvarlige for installationen af et fast anlæg ikke de oplys-
ninger eller fremlægger det materiale, som Sikkerhedsstyrelsen anmoder
om, jf. § 33, stk. 1 eller 3, i forbindelse med en konkret tilsynssag, kan Sik-
kerhedsstyrelsen over for den ansvarlige for anvendelsen af det faste anlæg
nedlægge forbud mod, at det faste anlæg anvendes.
I henhold til kongelig resolution af 22. juni 2018 har det siden den 1. august
2018 været Sikkerhedsstyrelsen, som har ført kontrol med de erhvervsdriv-
endes overholdelse af krav og pligter i radioudstyrsloven. Energistyrelsen
Side
325
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
fører fortsat kontrol med anvendelsen af apparater, radioudstyr og faste an-
læg.
Med bestemmelsen i § 34, stk. 1,
nr. 4,
foreslås det fastsat, at undlader en
erhvervsdrivende i forbindelse med en konkret kontrolsag at give de oplys-
ninger eller fremlægge det materiale, som Sikkerhedsstyrelsen kræver efter
de foreslåede § 33, stk. 1, 3 eller 4, jf. lovforslagets § 3, nr. 48 og 49, vil
Sikkerhedsstyrelsen over for vedkommende kunne nedlægge forbud mod,
at det faste anlæg anvendes.
Det foreslås i stk. 1 gjort klart, hvilke afgørelser Sikkerhedsstyrelsen vil
kunne træffe, hvis en erhvervsdrivende, en fabrikant af et fast anlæg eller en
ansvarlig for installationen af et fast anlæg undlader at give styrelsen de op-
lysninger eller fremlægge det materiale, som styrelsen kræver i forbindelse
med en konkret tilsynssag, jf. de foreslåede bestemmelser i § 33, stk. 1, 3
eller 5, jf. lovforslagets § 3, nr. 48 og 49. For så vidt angår oplysningerne i
den foreslåede bestemmelse i § 33, stk. 3, vil Sikkerhedsstyrelsen alene
kunne kræve disse i 10 år efter, at et apparat eller radioudstyr er bragt i om-
sætning eller er gjort tilgængeligt på markedet.
Efter det foreslåede nr. 4 vil Sikkerhedsstyrelsen kunne træffe afgørelse om
et forbud mod at anvende et fast anlæg.
Det vil ikke være muligt at træffe afgørelse over for fabrikanter af faste an-
læg eller ansvarlige for installationen af faste anlæg på samme måde som
over for de øvrige typer af erhvervsdrivende. Faste anlæg er unikke og er
permanent installerede, og de gøres ikke tilgængelige på markedet på
samme måde som apparater og radioudstyr. En afgørelse om f.eks. et salgs-
forbud vil således ikke have en effekt i forhold til et pågældende fast anlæg.
Det foreslås derfor, at bestemmelsen i radioudstyrslovens § 34, stk. 2, vide-
reføres i det foreslåede nr. 4.
Sikkerhedsstyrelsen vil på baggrund af en proportionalitetsvurdering træffe
afgørelse om den mindst indgribende foranstaltning over for den erhvervs-
drivende, som er tilstrækkelig for at afhjælpe den manglende overholdelse
af reglerne.
Den afgørelse, som måtte være blevet truffet efter det foreslåede nr. 4, vil
efterfølgende blive ophævet, hvis Sikkerhedsstyrelsen modtager de oplys-
ninger eller det materiale, som styrelsen vil have anmodet om.
Den foreslåede bestemmelse vil kun finde anvendelse i forbindelse med op-
lysninger eller materiale til brug for en konkret tilsynssag. Det kan f.eks.
omfatte tilfælde, hvor Sikkerhedsstyrelsen vil kunne kræve, at en fabrikant
Side
326
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
sender en kopi af EU-overensstemmelseserklæringen eller af den tekniske
dokumentation for et apparat eller radioudstyr. Hvis fabrikanten undlader at
sende dokumentet, eller hvis det, fabrikanten har sendt, er mangelfuldt,
f.eks. hvor en EU-overensstemmelseserklæring ikke indeholder oplysninger
om, hvilket direktiv det erklærer overensstemmelse med, vil Sikkerhedssty-
relsen kunne træffe afgørelse efter denne bestemmelse og f.eks. nedlægge
forbud over for fabrikanten mod at sælge det apparat eller radioudstyr, som
det manglende materiale vedrører, indtil styrelsen modtager materialet.
Den foreslåede bestemmelse vil ikke finde anvendelse i de situationer, hvor
Sikkerhedsstyrelsen kræver, at en erhvervsdrivende, en fabrikant af et fast
anlæg eller en ansvarlig for installationen af et fast anlæg fremlægger op-
lysninger eller materiale, som ikke vedrører en konkret tilsynssag, f.eks.
hvor der er tale om oplysninger, som Europa-Kommissionen efterspørger.
Sådanne oplysninger vil være omfattet det foreslåede stk. 3.
Det følger af § 34, stk. 2, i radioudstyrsloven, at giver den ansvarlige for
anvendelsen af et fast anlæg ikke de oplysninger eller fremlægger det mate-
riale, som Energistyrelsen anmoder om, jf. § 33, stk. 1, i forbindelse med en
konkret tilsynssag, kan Energistyrelsen over for den ansvarlige for anven-
delsen af det faste anlæg nedlægge forbud mod, at det faste anlæg anvendes.
Med bestemmelsen i § 34,
stk. 2,
foreslås det fastsat, at giver den ansvarlige
for anvendelsen af et apparat, et fast anlæg eller radioudstyr ikke de oplys-
ninger eller fremlægger det materiale, som Energistyrelsen anmoder om i
medfør af det foreslåede § 33, stk. 2, jf. lovforslagets § 3, nr. 49, i forbin-
delse med en konkret tilsynssag, vil Energistyrelsen kunne nedlægge forbud
mod, at apparatet, det faste anlæg eller radioudstyret anvendes.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 er en videreførsel af dele af radioud-
styrslovens § 34, stk. 2.
Den foreslåede bestemmelse vil kun finde anvendelse i forbindelse med op-
lysninger eller materiale til brug for en konkret tilsynssag. Det vil f.eks.
kunne omfatte tilfælde, hvor Energistyrelsen har modtaget en klage over
forstyrrelser, som kan stamme fra et apparat eller radioudstyr, som befinder
sig hos den ansvarlige for anvendelsen, og hvor styrelsen i forbindelse med
sine undersøgelser vil have behov for oplysninger til sagen. Modtager sty-
relsen ikke oplysningerne, vil det ikke kunne lægges til grund, at apparatet
eller radioudstyret er i overensstemmelse med radioudstyrslovens §§ 3 og
17 og regler fastsat i medfør heraf, og der vil derfor kunne være behov for
at få standset anvendelsen af apparatet eller radioudstyret.
Side
327
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
Den foreslåede bestemmelse vil ikke finde anvendelse i de situationer, hvor
Energistyrelsen kræver, at der fremlægges oplysninger eller materiale, som
ikke vedrører en konkret tilsynssag, f.eks. hvor der er tale om oplysninger,
som Europa-Kommissionen efterspørger. Sådanne oplysninger vil være om-
fattet af radioudstyrslovens § 34, stk. 4. Det forudses kun sjældent, at Ener-
gistyrelsen vil have behov for at indhente oplysninger fra den ansvarlige for
anvendelsen af et fast anlæg, apparat eller radioudstyr, som ikke har relation
til en konkret kontrolsag.
Efter radioudstyrslovens § 34, stk. 4, kan Sikkerhedsstyrelsen, hvis styrelsen
ikke modtager de oplysninger eller materiale, som styrelsen anmoder om i
medfør af radioudstyrslovens § 33, stk. 1 eller 2, og er der ikke tale om en
konkret tilsynssag, kan Sikkerhedsstyrelsen give påbud om at give oplys-
ningerne eller at fremlægge materialet.
Med bestemmelsen i § 34,
stk. 3,
foreslås det fastsat, at modtager Sikker-
hedsstyrelsen ikke oplysninger eller materiale, som styrelsen anmoder om i
medfør af de foreslåede § 33, stk. 1, 3 eller 4, jf. lovforslagets § 3, nr. 48 og
49, og er der ikke tale om en konkret kontrolsag, vil Sikkerhedsstyrelsen
kunne give påbud om at give oplysningerne eller at fremlægge materialet.
Sikkerhedsstyrelsen vil kunne give påbud om, at oplysningerne eller mate-
rialet, som styrelsen har anmodet om efter den foreslåede § 33, stk. 1, 3 eller
4, jf. lovforslagets § 3, nr. 48 og 49, skal gives, eller at materialet skal frem-
lægges. For så vidt angår oplysningerne i den foreslåede bestemmelse i §
33, stk. 3, vil Sikkerhedsstyrelsen alene kunne kræve disse i 10 år efter, at
et apparat eller radioudstyr er bragt i omsætning eller er gjort tilgængeligt
på markedet.
Bestemmelsen vil alene omfatte oplysninger og materiale, som ikke vedrø-
rer en konkret tilsynssag. Oplysninger og materiale, som vedrører en kon-
kret tilsynssag, vil være omfattet af det foreslåede stk. 1.
Bestemmelsen i det foreslåede stk. 3 vil f.eks. kunne omhandle oplysninger,
som f.eks. i anonymiseret form skal videregives til Europa-Kommissionen.
Til nr. 52
Det følger af radioudstyrslovens § 34, stk. 4, at modtager Energistyrelsen
ikke oplysninger eller materiale, som Energistyrelsen anmoder om i medfør
af radioudstyrslovens § 33, stk. 1 eller 2, og er der ikke tale om en konkret
tilsynssag, kan Energistyrelsen give påbud om at give oplysningerne eller at
fremlægge materialet.
Side
328
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
I henhold til kongelig resolution af 22. juni 2018 har det siden den 1. august
2018 været Sikkerhedsstyrelsen, som har ført kontrol med de erhvervsdriv-
endes overholdelse af krav og pligter i radioudstyrsloven. Energistyrelsen
fører kontrol med anvendelse af apparater, radioudstyr og faste anlæg.
Det foreslås i
§ 34, stk. 4,
at slette henvisningen til den foreslåede § 33, stk.
1, jf. lovforslagets § 3, nr. 48. Henvisningen til § 33, stk. 1, vil ikke være
relevant, idet bestemmelsen omhandler oplysninger og materiale, som Sik-
kerhedsstyrelsen vil kunne opkræve. Den foreslås derfor slettet fra bestem-
melsen i stk. 4.
Til nr. 53
Det følger af radioudstyrslovens § 35, stk. 1, 1. pkt., at Sikkerhedsstyrelsen
mod behørig legitimation og uden retskendelse har adgang til lokaliteter og
transportmidler tilhørende fabrikanter, importører og distributører for at føre
stikprøvevis kontrol med, om loven og regler fastsat i medfør heraf overhol-
des.
I henhold til kongelig resolution af 22. juni 2018 har det siden den 1. august
2018 været Sikkerhedsstyrelsen, som har ført kontrol med de erhvervsdriv-
endes overholdelse af krav og pligter i radioudstyrsloven.
Med bestemmelsen i
§ 35, stk. 1,
foreslås det fastsat, at Sikkerhedsstyrelsen
til enhver tid mod behørig legitimation og uden retskendelse vil have adgang
til alle erhvervsmæssige lokaliteter og transportmidler, hvor der kan findes
apparater, faste anlæg eller radioudstyr.
Anvendelsen af stk. 1 vil skulle ske under hensyntagen til bestemmelserne i
retssikkerhedsloven, herunder de almindelige regler om fravigelse af vars-
ling af kontrol. Herudover vil særligt retssikkerhedslovens § 10 om retten til
ikke at inkriminere sig selv skulle iagttages ved anvendelsen af bestemmel-
sen. Det vil især gøre sig gældende i tilfælde, hvor Sikkerhedsstyrelsen an-
vender muligheden for adgang uden retskendelse, fordi styrelsen har en mis-
tanke om et strafbart forhold.
Det vil kun være muligt for Sikkerhedsstyrelsen at anvende bestemmelsen
til at tilvejebringe oplysninger til brug for kontrollen. Det betyder, at be-
stemmelsen vil kunne anvendes med henblik på at konstatere, om apparater,
faste anlæg eller radioudstyr er i overensstemmelse med reglerne, eller en
erhvervsdrivende lever op til sine forpligtelser. Det vil f.eks. kunne være en
kontrol, hvor der er behov for at udtage apparater eller radioudstyr fra en
lokalitet uden offentlig adgang. Det vil således skulle være formålet med
adgangen, at der vil skulle indhentes oplysninger, der er nødvendige for
Side
329
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
selve kontrollen. Adgangshjemlen vil både gælde i relation til proaktive
kontroller, hvor Sikkerhedsstyrelsen har planlagt kontrolopgaven på for-
hånd, og reaktive kontrolopgaver, som oftest vil ske efter en udefrakom-
mende begivenhed som f.eks. en anmeldelse.
Sikkerhedsstyrelsen vil efter den foreslåede bestemmelse i stk. 1, hvis det
skønnes nødvendigt for at føre en effektiv kontrol, kunne udtage apparater
eller radioudstyr fra ikke-offentligt tilgængelige lokaliteter m.v. samt føre
kontrol med opstillingen af apparater eller radioudstyr, hvor dette vil være
relevant, uden der på forhånd er en konkret formodning om, at apparaterne
eller radioudstyret ikke vil være i overensstemmelse med reglerne. For at
Sikkerhedsstyrelsen vil kunne føre en effektiv kontrol, vil det være nødven-
digt at få adgang til steder, hvor Sikkerhedsstyrelsen ikke på forhånd ved, at
der er ikke-overensstemmende apparater, faste anlæg eller radioudstyr. På
den måde vil kontrollen med produktområdet blive udført på baggrund af en
risikobaseret tilgang til indsamlet data og kvalificering af risikobilledet, så
kontroller vil kunne sættes ind der, hvor der er størst risiko og tilrettelægges
så effektivt som muligt.
Om det vil være nødvendigt at udtage eller kontrollere apparater eller radio-
udstyr på ikke-offentligt tilgængelige lokaliteter vil bero på bl.a., om Sik-
kerhedsstyrelsen vil kunne få et tilstrækkeligt retvisende billede af regelef-
terlevelsen, hvis der kun udtages produkter fra offentligt tilgængelige loka-
liteter. Derudover vil der indgå en vurdering af, om det vil være muligt at
skaffe apparaterne eller radioudstyret på anden måde, om det vil være nød-
vendigt, at styrelsen selv kan udvælge de apparater eller radioudstyr, der
ønskes udtaget til kontrol, eller om det vil være tilstrækkeligt, at den er-
hvervsdrivende udvælger og eventuelt fremsender et apparat eller radioud-
styr. Det vil også indgå i vurderingen af, om adgang må anses for nødvendig,
om det udvalg, Sikkerhedsstyrelsen har på den offentligt tilgængelige loka-
litet, vil være tilstrækkeligt, eller om det vurderes at udgøre en så lille andel
af de apparater eller radioudstyr, som den pågældende erhvervsdrivende er
i besiddelse af, at der ikke vil være tale om repræsentative eksemplarer. Det
vil desuden indgå i vurderingen, om det vil være muligt at vurdere, om kra-
vene til apparaternes eller radioudstyrets indretning er opfyldt, medmindre
Sikkerhedsstyrelsen vil få adgang til de steder, hvor apparaterne eller radio-
udstyret er placeret eller opstillet. Dette vil gælde i relation til faste anlæg,
hvor den konkrete opstilling vil kunne være en del af de krav, der stilles til
indretningen efter direktiverne. Endelig vil det indgå i vurderingen, hvordan
kontrollen udføres mest effektivt. Der vil her være tale om en proportiona-
litetsafvejning.
Side
330
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
Hvis det ud fra en samlet betragtning af bl.a. ovenstående elementer vurde-
res, at det vil være nødvendigt at kontrollere eller udtage apparater eller ra-
dioudstyr fra ikke-offentligt tilgængelige lokaliteter, vil Sikkerhedsstyrelsen
således kunne anvende bestemmelsen.
Konkret vil det f.eks. kunne være nødvendigt, hvis Sikkerhedsstyrelsen ikke
kan foretage en effektiv kontrol, fordi de apparater eller radioudstyr, der er
tilgængelige på offentligt-tilgængelige lokaliteter, ikke gør det muligt at ud-
tage repræsentative eksemplarer til test. Hvis Sikkerhedsstyrelsen vurderer,
at det vil være nødvendigt, at de apparater eller radioudstyr, der udtages,
stammer fra samme parti, vil det således ikke altid være muligt at udtage et
passende antal eksemplarer fra samme butik. Samtidig vil det ikke være sik-
kert, at apparaterne eller radioudstyret i en anden butik stammer fra samme
parti. I den situation vil det altså kunne være nødvendigt for at udføre en
effektiv kontrol, at apparaterne eller radioudstyret udtages hos eksempelvis
fabrikanten eller importøren.
Et andet eksempel på en situation, hvor bestemmelsen vil kunne finde an-
vendelse, er, hvor et givent apparat eller radioudstyr kun findes i butikken i
ét eksemplar. Det kan være et apparat eller radioudstyr, som brugerne kan
afprøve i butikken. Afhængigt af hvad apparatet eller radioudstyret vil skulle
testes for, vil det ikke være sikkert, at et sådant apparat eller radioudstyr vil
kunne give et retvisende billede af kvaliteten af de eksemplarer, der er på
markedet. Sikkerhedsstyrelsen vil kunne vurdere, om apparatet eller radio-
udstyret er repræsentativt for produkttypen som sådan. Er dette ikke tilfæl-
det, vil det være nødvendigt at udtage et andet eksemplar fra virksomhedens
lager.
Et tredje eksempel på en situation, hvor bestemmelsen vil kunne finde an-
vendelse, er, hvor Sikkerhedsstyrelsen har bedt den erhvervsdrivende om at
udlevere repræsentative apparater eller radioudstyr til test, men hvor der en-
ten ikke udleveres apparater eller radioudstyr, eller hvor de apparater eller
radioudstyr, der udleveres, ikke udgør repræsentative eksemplarer. I så-
danne situationer, hvor Sikkerhedsstyrelsen uden held har forsøgt at få ud-
leveret relevante eksemplarer, vil det kunne være nødvendigt at få adgang
til lokaliteter uden offentlig adgang, for at Sikkerhedsstyrelsen selv vil
kunne udtage apparater eller radioudstyr med henblik på en effektiv kontrol.
Et fjerde eksempel på en situation, hvor bestemmelsen vil kunne finde an-
vendelse er webbutikker og butikker, der sælger via postordre og lignende.
Her vil apparaterne eller radioudstyret ikke kunne udtages til test i offentligt
tilgængelige butikslokaler, da sådanne ikke findes. Vurderingen af, om det
vil være nødvendigt at få adgang til at udtage testeksemplarer, vil afhænge
af det konkrete apparat eller radioudstyr, der vil skulle testes, og hvor vigtigt
Side
331
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
det vil være, at det er Sikkerhedsstyrelsen selv, der udvælger eksemplaret.
Hvis det vurderes ikke at være nødvendigt, at styrelsen selv udvælger appa-
raterne eller radioudstyret, vil den kunne bede om, at der tilsendes et eller
flere eksemplarer af et givet produkt til styrelsen efter dette lovforslags §
35, stk. 2, jf. nr. 53. Såfremt webbutikken drives fra en privat bolig, vil ad-
gang dog alene kunne ske til de dele af boligen, der anvendes til erhvervs-
formål. Der vil således ikke være adgang til stuen, hvis apparater eller ra-
dioudstyr, der sælges via en internetvirksomhed, alene befinder sig i et kon-
tor eller et anneks.
Et femte eksempel på en situation, hvor bestemmelsen vil kunne finde an-
vendelse, er, hvor der af sikkerhedsmæssige hensyn ikke er tid til at afvente,
at Sikkerhedsstyrelsen får tilsendt et apparat eller radioudstyr eller foretager
en repræsentativ kontrol i detailleddet. I disse situationer, hvor der er tale
om apparater eller radioudstyr, som udgør en risiko, der forudsætter en me-
get hurtig reaktion fra Sikkerhedsstyrelsens side, vil det således også kunne
være nødvendigt, at Sikkerhedsstyrelsen kan få direkte adgang til den er-
hvervsdrivendes lokaler.
Hvis det derimod ikke skønnes at være nødvendigt, herunder proportionalt
med det Sikkerhedsstyrelsen vil opnå ved at få adgang til de pågældende
lokaler, vil bestemmelsen ikke kunne anvendes. Sikkerhedsstyrelsen vil så
være henvist til at udtage apparater eller radioudstyr fra lokaler, der er of-
fentligt tilgængelige, eller til at bede om at få tilsendt apparaterne eller ra-
dioudstyret. Betegnelsen alle erhvervsmæssige lokaliteter, vil omfatte fabri-
kations-, salgs- og lagerlokaliteter og vil eksempelvis også kunne være kon-
torlokaler, baglokaler eller udendørs oplag tilhørende den erhvervsdrivende.
For faste anlæg vil det ikke være muligt at vurdere, om kravene til anlæggets
indretning er opfyldt, medmindre Sikkerhedsstyrelsen vil få adgang til de
steder, hvor det faste anlæg er placeret eller installeret, herunder også pri-
vate ejere og brugeres lokaliteter.
Den foreslåede bestemmelser viderefører bestemmelsen i radioudstyrslo-
vens § 35, stk. 1, 1. pkt.
Bestemmelsen gengiver med tilpasninger beføjelsen i markedsovervåg-
ningsforordningens artikel 14, stk. 4, litra e.
Markedsovervågningsforordningens artikel 14, stk. 4, litra e, fastsætter, at
de beføjelser, der tillægges markedsovervågningsmyndighederne mindst
skal omfatte beføjelsen til at få adgang til alle lokaler, arealer eller trans-
portmidler, som den pågældende erhvervsdrivende anvender som led i sit
Side
332
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
erhverv, sin forretning, sit håndværk eller sit fag, for at identificere mang-
lende overensstemmelse og indhente dokumentation.
Den foreslåede bestemmelse er så vidt muligt ensrettet i forhold til lov nr.
799 af 9. juni 2020 om produkter og markedsovervågning, som Sikkerheds-
styrelsen administrerer.
Det følger af radioudstyrslovens § 35, stk. 1, 2. pkt., at Sikkerhedsstyrelsen
i forbindelse med sin kontrol på stedet kan foretage undersøgelser af appa-
rater, faste anlæg og radioudstyr.
I henhold til kongelig resolution af 22. juni 2018 har det siden den 1. august
2018 været Sikkerhedsstyrelsen, som har ført kontrol med de erhvervsdriv-
endes overholdelse af krav og pligter i radioudstyrsloven.
Med bestemmelsen i
§ 35, stk. 2,
foreslås det fastsat, at Sikkerhedsstyrelsen
som led i kontrolbesøget vil kunne foretage tekniske undersøgelser af et ap-
parat, et fast anlæg eller radioudstyr på stedet.
Apparatets, det faste anlægs eller radioudstyrets beskaffenhed eller installa-
tion vil kunne nødvendiggøre, at undersøgelsen eller tests udføres på stedet,
mens kontrolbesøget pågår. Det vil f.eks. kunne være størrelsen på apparatet
eller radioudstyret eller den måde, et fast anlæg er installeret på, der gør det
umuligt eller besværligt at medtage produktet til yderligere undersøgelse.
Det vil i disse tilfælde typisk være langt mindre indgribende for ejeren af
apparatet, det faste anlæg eller radioudstyret, at undersøgelsen foretages på
stedet.
Den foreslåede bestemmelser viderefører bestemmelsen i radioudstyrslo-
vens § 35, stk. 1, 2. pkt.
Bestemmelsen gengiver med tilpasninger beføjelsen i markedsovervåg-
ningsforordningens artikel 14, stk. 4, litra d.
Markedsovervågningsforordningens artikel 14, stk. 4, litra d, fastsætter, at
de beføjelser, der tillægges markedsovervågningsmyndighederne mindst
skal omfatte beføjelsen til uden forudgående varsel at foretage inspektion
på stedet og fysisk kontrol af produkter.
Den foreslåede bestemmelse er så vidt muligt ensrettet i forhold til lov nr.
799 af 9. juni 2020 om produkter og markedsovervågning, som Sikkerheds-
styrelsen administrerer.
Side
333
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
Der findes ikke i radioudstyrsloven regler om, at Sikkerhedsstyrelsen som
en del af dokumentationen af kontrolbesøget kan fotografere og optage vi-
deo samt medtage prøver til nærmere analyse eller undersøgelse.
Med bestemmelsen i § 35,
stk. 3,
foreslås det fastsat, at Sikkerhedsstyrelsen
som en del af dokumentationen af kontrolbesøget vil kunne fotografere og
optage video samt medtage prøver til nærmere analyse eller undersøgelse.
Optagelse af fotografier eller video vil til eksempel være relevant i sager,
hvor det kontrollerede apparat, faste anlæg eller radioudstyr er af en art eller
størrelse, hvor det ikke vil være muligt eller relevant for Sikkerhedsstyrelsen
at udtage et eksemplar. Det vil eksempelvis kunne være, hvis produktet er
af en størrelse, hvor det ikke umiddelbart kan flyttes. Et andet eksempel vil
være, hvis et apparat indgår som en del af et fast anlæg, eller hvis der gælder
særlige krav til den konkrete opstilling af det faste anlæg, der gør, at kon-
trollen som udgangspunkt vil skulle udføres, hvor det faste anlæg er opstil-
let. I de tilfælde, hvor det ikke er muligt eller relevant for Sikkerhedsstyrel-
sen at udtage et eksemplar af produktet, vil det dermed være nødvendigt for
kontrollens udførelse, at Sikkerhedsstyrelsen på stedet vil kunne dokumen-
tere, hvordan produktet er udformet, opstillet eller mærket. Det tilstræbes,
at der ikke vil fremgå personer på billederne.
Sikkerhedsstyrelsen vil underrette de berørte parter om optagelsen af foto-
grafier eller video og om en eventuel udtagelse af et eller flere apparater
eller radioudstyr.
Den foreslåede bestemmelse er så vidt muligt ensrettet i forhold til lov nr.
799 af 9. juni 2020 om produkter og markedsovervågning, som Sikkerheds-
styrelsen administrerer.
Der henvises endvidere til bemærkningerne til den foreslåede § 36, jf. lov-
forslagets § 3, jf. nr. 54.
Der findes ikke i radioudstyrsloven regler om, at Sikkerhedsstyrelsen kan
være bistået af en eller flere uafhængige sagkyndige i forbindelse med ad-
gangen til lokaler m.v. og i forbindelse med og tekniske undersøgelser.
Med bestemmelsen i § 35,
stk. 4,
foreslås det fastsat, at Sikkerhedsstyrelsen
vil kunne være bistået af en eller flere uafhængige sagkyndige i forbindelse
med adgangen efter det foreslåede stk. 1 og tekniske undersøgelser efter det
foreslåede stk. 2.
Side
334
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
I forbindelse med kontrol, der vil kræve særligt udstyr eller specialistviden,
vil Sikkerhedsstyrelsen kunne have behov for bistand fra en eller flere sag-
kyndige med henblik på at oplyse sagen i tilstrækkeligt omfang. Den eller
de sagkyndige vil med bestemmelsens stk. 4 have adgang til samme sted
som Sikkerhedsstyrelsen, så længe den eller de sagkyndige ledsages af
mindst én medarbejder fra Sikkerhedsstyrelsen.
Det vil bero på en konkret og individuel vurdering, om en sagkyndig er uaf-
hængig. Eksempelvis vil Sikkerhedsstyrelsen ikke kunne medbringe en sag-
kyndig til et kontrolbesøg hos en erhvervsdrivende, hvis den pågældende
sagkyndige samtidig er konkurrent til den erhvervsdrivvende. Er der tale om
et område, hvor der er meget få sagkyndige, vil der således skulle foretages
en afvejning af, hvor stort behovet vil være for at medbringe en sagkyndig
over for beskyttelsen af den erhvervsdrivendes forretningshemmeligheder,
der må anses som tungtvejende.
Politiet vil endvidere kunne bistå Sikkerhedsstyrelsen efter det foreslåede
stk. 5.
Den foreslåede bestemmelse er så vidt muligt ensrettet i forhold til lov nr.
799 af 9. juni 2020 om produkter og markedsovervågning, som Sikkerheds-
styrelsen administrerer.
Det følger af radioudstyrslovens § 35, stk. 2, 1. pkt., at politiet om nødven-
digt yder bistand til gennemførelse af tilsyn som nævnt i stk. 1.
Med bestemmelsen i § 35,
stk. 5, 1. pkt.,
foreslås det fastsat, at politiet yder
om nødvendigt bistand til gennemførelse af kontrol som nævnt i det foreslå-
ede stk. 1.
Politiets bistand vil kunne være aktuelt i en situation, hvor Sikkerhedssty-
relsen nægtes adgang til en lokalitet ad frivillighedens vej. Der vil i sådanne
særlige tilfælde kunne være behov for, at politiet anvender magt for at få
adgang til lokaliteten.
Den foreslåede bestemmelse viderefører radioudstyrslovens § 35, stk. 2, 1.
pkt.
Den foreslåede bestemmelse er så vidt muligt ensrettet i forhold til lov nr.
799 af 9. juni 2020 om produkter og markedsovervågning, som Sikkerheds-
styrelsen administrerer.
Side
335
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
Det følger af radioudstyrslovens § 35, stk. 2, 2. pkt., at klima-, energi- og
forsyningsministeren efter forhandling med justitsministeren vil kunne fast-
sætte nærmere regler om politiets bistand efter det foreslåede 1. pkt.
Med bestemmelsen i § 35, stk. 5,
2. pkt.,
foreslås det fastsat, at klima-,
energi- og forsyningsministeren efter forhandling med justitsministeren vil
kunne fastsætte nærmere regler herom.
Det vil kunne være nødvendigt at fastsætte nærmere regler om, hvordan po-
litiets bistand vil skulle foregå, hvilket klima-, energi- og forsyningsmini-
steren i så fald vil kunne gøre efter forhandling med justitsministeren.
Den foreslåede bestemmelse viderefører radioudstyrslovens § 35, stk. 2, 1.
pkt.
Den foreslåede bestemmelse er så vidt muligt ensrettet i forhold til lov nr.
799 af 9. juni 2020 om produkter og markedsovervågning, som Sikkerheds-
styrelsen administrerer.
Til nr. 54
Det foreslås at fastsætte en underoverskrift i forbindelse med den foreslåede
bestemmelse i § 36, som lyder ”Udtagelse af apparater og radioudstyr”, for
at gøre det tydeligt, hvad den foreslåede bestemmelse i § 36 omfatter. Un-
deroverskriften vil alene omfatte den foreslåede § 36.
Sikkerhedsstyrelsen kan i medfør af radioudstyrslovens § 36, stk. 1, med-
tage apparater eller radioudstyr uden betaling herfor fra fabrikanter eller im-
portører i forbindelse med sit tilsyn. Hvis dette ikke er muligt, kan det i ste-
det ske hos distributører, jf. stk. 3. Der findes ikke regler om, at dette kan
foregå under skjult identitet.
Med bestemmelsen i
§ 36, stk. 1, 1. pkt.,
foreslås det fastsat, at Sikkerheds-
styrelsen som led i kontrollen med overholdelsen af loven og regler fastsat
i medfør heraf vil kunne udtage ethvert apparat eller radioudstyr, herunder
ved brug af skjult identitet.
Sikkerhedsstyrelsen vil således som led i kontrollen med overholdelse af
reglerne, jf. den foreslåede § 35, jf. lovforslagets § 3, nr. 53, kunne udtage
ethvert apparat eller radioudstyr, som er omfattet af denne lovs anvendel-
sesområde, herunder ved brug af en skjult identitet.
Side
336
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
Med bestemmelsen sikres det, at Sikkerhedsstyrelsen vil have mulighed for
at udtage apparater eller radioudstyr med henblik på at kunne vurdere, om
et apparatet eller radioudstyret er i overensstemmelse med reglerne.
Det foreslås som noget nyt, at Sikkerhedsstyrelsen vil få mulighed for at
udtage apparater eller radioudstyr under skjult identitet. Forsyningskæderne
har ændret sig væsentligt, og den stigende nethandel har ført til, at det er
blevet sværere at udtage apparater eller radioudstyr. I dag bestemmer Sik-
kerhedsstyrelsen, hvilket apparat eller radioudstyr der udtages, når udtag-
ningen foregår i en fysisk butik, hvorimod webbutikken bestemmer, hvilket
apparat eller radioudstyr der udtages i webbutikken. Med henblik på at sikre
lige konkurrence mellem fysiske butikker og webbutikker foreslås det, at
Sikkerhedsstyrelsen vil kunne gøre brug af skjult identitet. Dette vil samti-
dig sikre, at Sikkerhedsstyrelsen ikke modtager særligt gode apparater eller
radioudstyr, såkaldte golden samples, eller får besked om, at apparatet eller
radioudstyr er udsolgt, selvom det måske ikke er tilfældet.
Med skjult identitet menes situationer, hvor styrelsen køber et produkt uden
at give sig til kende eller identificere sig som Sikkerhedsstyrelsen i forbin-
delse med købet. Sikkerhedsstyrelsen vil kunne skjule sin identitet på for-
skellige måder. Det vil eksempelvis kunne ske ved at foretage køb af appa-
rater eller radioudstyr i en medarbejders navn, ved brug af et særligt kredit-
kort til formålet, ved opgivelse af en anden e-mailadresse end Sikkerheds-
styrelsens sædvanlige eller ved at få sendt apparatet eller radioudstyret til en
anden adresse end Sikkerhedsstyrelsens officielle postadresse. Der vil også
kunne være tale om en kombination af flere forskellige tiltag. Målet vil
være, at Sikkerhedsstyrelsen i købssituationen ligestilles med enhver anden
aftager af det pågældende produkt.
Ved anvendelse af skjult identitet vil kontrolmedarbejderen kunne agere
som en almindelig kunde i butikken og vil således ikke påkalde sig særlig
opmærksomhed. I sådanne tilfælde vil anvendelse af skjult identitet kunne
virke ressourcebesparende, da alternativet vil være, at der sendes flere kon-
trolmedarbejdere ud til stedet, eller at der anmodes om assistance fra poli-
tiet.
Når en vare er udtaget til kontrol under skjult identitet, vil sagsbehandlingen
fortsætte på samme måde som ved varer udtaget, hvor kontrolmedarbejde-
ren har givet sig til kende ved udtagelsen. Udtagningen af apparater eller
radioudstyr vil umiddelbart kunne ske fra offentligt tilgængelige lokaliteter
eller fra webbutikker.
Side
337
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
Udtagning fra ikke-offentligt tilgængelige lokaliteter vil kræve særskilt
hjemmel. Der henvises til bemærkningerne til den foreslåede § 35, jf. lov-
forslagets § 3, nr. 53.
Sikkerhedsstyrelsen vil have ejendomsretten til udtagne apparater eller ra-
dioudstyr. Den erhvervsdrivende vil dog kunne få apparatet eller radioud-
styret udleveret efter endt sagsbehandling, hvis denne måtte ønske dette, og
hvis der ikke er noget til hinder for en udlevering. I vurderingen vil der bl.a.
skulle tages hensyn til, om apparater eller radioudstyr efter test er defekt,
eller om Sikkerhedsstyrelsen vil være nødt til at beholde apparatet eller ra-
dioudstyret af bevismæssige hensyn. Sikkerhedsstyrelsen vil kun udtage de
apparater eller radioudstyr, som er nødvendige for en effektiv kontrol. Det
vil ikke være en forudsætning for, at et apparat eller radioudstyr vil kunne
udtages, at Sikkerhedsstyrelsen har en konkret mistanke om, at apparatet
eller radioudstyret ikke er i overensstemmelse med reglerne.
Bestemmelsen gengiver med tilpasninger beføjelsen i markedsovervåg-
ningsforordningens artikel 14, stk. 4, litra j.
Markedsovervågningsforordningens artikel 14, stk. 4, litra j, fastsætter, at
de beføjelser, der tillægges markedsovervågningsmyndighederne mindst
skal omfatte beføjelsen til at erhverve produktprøver, herunder under en
skjult identitet, til at kontrollere disse prøver og foretage reverse engineering
på dem med henblik på at identificere manglende overensstemmelse og ind-
hente dokumentation.
Den foreslåede bestemmelse er så vidt muligt ensrettet i forhold til lov nr.
799 af 9. juni 2020 om produkter og markedsovervågning, som Sikkerheds-
styrelsen administrerer.
Sikkerhedsstyrelsen kan i medfør af radioudstyrslovens § 36, stk. 1, med-
tage apparater eller radioudstyr uden betaling herfor fra fabrikanter eller im-
portører i forbindelse med sit tilsyn. Hvis dette ikke er muligt, kan det i ste-
det ske hos distributører, jf. stk. 3.
Med bestemmelsen i § 36, stk. 1,
2. pkt.,
foreslås det fastsat, at udtagelsen
af apparater eller radioudstyr efter det foreslåede 1. pkt., vil kunne foretages
uden betaling, eller Sikkerhedsstyrelsen kan kræve udgiften refunderet, hvis
udtagelsen af apparatet eller radioudstyret har nødvendiggjort en betaling.
Sikkerhedsstyrelsen vil udtage apparater eller radioudstyr uden betaling el-
ler kræve udgiften refunderet hos virksomheder. Privatpersoner, der anmel-
der et apparat eller radioudstyr, og i den forbindelse bliver bedt om at ind-
Side
338
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
sende et apparat eller radioudstyr til Sikkerhedsstyrelsen, vil blive kompen-
seret for apparatet eller radioudstyret, hvis de ønsker dette. Denne udgift vil
Sikkerhedsstyrelsen kunne kræve refunderet hos den erhvervsdrivende.
Den foreslåede bestemmelse viderefører radioudstyrslovens § 36, stk. 1 og
3.
Bestemmelsen supplerer markedsovervågningsforordningens artikel 15, stk.
1.
Markedsovervågningsforordningens artikel 15, stk. 1, fastsætter, at med-
lemsstaterne kan tillade deres markedsovervågningsmyndigheder at op-
kræve alle omkostninger ved deres aktiviteter fra den relevante erhvervsdri-
vende for så vidt angår tilfælde af manglende overensstemmelse.
Den foreslåede bestemmelse er så vidt muligt ensrettet i forhold til lov nr.
799 af 9. juni 2020 om produkter og markedsovervågning, som Sikkerheds-
styrelsen administrerer.
Sikkerhedsstyrelsen kan i medfør af radioudstyrslovens § 36, stk. 2, kræve,
at fabrikanter eller importører sender apparater eller radioudstyr til styrelsen
uden forudgående betaling herfor. Hvis dette ikke er muligt, kan det i stedet
ske hos distributører, jf. stk. 3.
Med bestemmelsen i § 36,
stk. 2, 1. pkt.,
foreslås det fastsat, at en erhvervs-
drivende, som udgør et led i omsætningen af et apparat eller radioudstyr, vil
være forpligtet til at indsende eller udlevere apparatet eller radioudstyret til
kontrol på Sikkerhedsstyrelsens anmodning, jf. det foreslåede stk. 1.
Bestemmelsen vil finde anvendelse over for både internetbaserede virksom-
heder og fysiske butikker, og det vil således gøre muligt at anmode såvel
webbutikker som fysiske butikker om at indsende apparat eller radioudstyr
til kontrol.
Formålet med bestemmelsen er at tage højde for webbutikker og handels-
platforme, som udgør en voksende del af den samlede handel, og som sam-
tidig ikke har et offentligt tilgængeligt salgslokale, hvor Sikkerhedsstyrelsen
vil kunne udtage et apparat eller radioudstyr. Herudover er formålet at kunne
tilrettelægge kontroller, hvor der er behov for at apparatet eller radioudstyret
fragtes til et bestemt testlaboratorie i Danmark eller udlandet. Endelig er
formålet med bestemmelsen at tage hensyn til Sikkerhedsstyrelsens plan-
lægning af effektive kontroller og forsøge at undgå ressourcespild ved først
at sende apparatet eller radioudstyret til Sikkerhedsstyrelsen, som derefter
Side
339
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
vil sende apparatet eller radioudstyret videre til testlaboratoriet. Sikkerheds-
styrelsen vil afholde fragtomkostninger, hvis der er behov for yderligere
transport af apparatet eller radioudstyret ud over den anviste lokalitet.
Bestemmelsen gengiver med tilpasninger beføjelsen i markedsovervåg-
ningsforordningens artikel 14, stk. 4, litra j.
Markedsovervågningsforordningens artikel 14, stk. 4, litra j, fastsætter, at
de beføjelser, der tillægges markedsovervågningsmyndighederne mindst
skal omfatte beføjelsen til at erhverve produktprøver, herunder under en
skjult identitet, til at kontrollere disse prøver og foretage reverse engineering
på dem med henblik på at identificere manglende overensstemmelse og ind-
hente dokumentation.
Den foreslåede bestemmelse er så vidt muligt ensrettet i forhold til lov nr.
799 af 9. juni 2020 om produkter og markedsovervågning, som Sikkerheds-
styrelsen administrerer.
Markedsovervågningsforordningens artikel 15, stk. 1, fastsætter, at med-
lemsstaterne kan tillade deres markedsovervågningsmyndigheder at op-
kræve alle omkostninger ved deres aktiviteter fra den relevante erhvervsdri-
vende for så vidt angår tilfælde af manglende overensstemmelse.
Der findes ikke radioudstyrsloven regler om, at de erhvervsdrivende vil
skulle afholde fragtomkostninger i forbindelse med indsendelse eller udle-
vering af apparater eller radioudstyr efter det foreslåede 1. pkt.
Med bestemmelsen i § 36, stk. 2,
2. pkt.,
foreslås det fastsat, at den erhvervs-
drivende, som apparatet eller radioudstyret udtages fra, jf. det foreslåede 1.
pkt., vil skulle afholde udgiften til eventuel fragt til den lokalitet, Sikker-
hedsstyrelsen anviser.
Bestemmelsen supplerer markedsovervågningsforordningens artikel 15, stk.
1.
Markedsovervågningsforordningens artikel 15, stk. 1, fastsætter, at med-
lemsstaterne kan tillade deres markedsovervågningsmyndigheder at op-
kræve alle omkostninger ved deres aktiviteter fra den relevante erhvervsdri-
vende for så vidt angår tilfælde af manglende overensstemmelse.
Den foreslåede bestemmelse er så vidt muligt ensrettet i forhold til lov nr.
799 af 9. juni 2020 om produkter og markedsovervågning, som Sikkerheds-
styrelsen administrerer.
Side
340
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
Der findes ikke i radioudstyrsloven regler, som fastsætter, at Sikkerhedssty-
relsen kan foretage eller få foretaget tekniske undersøgelser af apparater og
radioudstyr, som styrelsen har udtaget.
Med bestemmelsen i § 36,
stk. 3, 1. pkt.,
foreslås det fastsat, at Sikkerheds-
styrelsen vil kunne foretage eller få foretaget tekniske undersøgelser af ap-
parater og radioudstyr udtaget i medfør af det foreslåede stk. 1.
En teknisk undersøgelse vil kunne være nødvendig for at afgøre, om et ap-
parat eller radioudstyr er i overensstemmelse med de relevante regler. Be-
stemmelsen vil skulle sikre, at Sikkerhedsstyrelsen har mulighed for at teste
ethvert apparat eller radioudstyr, der er udtaget efter stk. 1, hvis det skønnes
at være nødvendigt. Testen vil kunne foretages af Sikkerhedsstyrelsen selv
eller f.eks. af et testlaboratorium.
Bestemmelsen gengiver med tilpasninger beføjelsen i markedsovervåg-
ningsforordningens artikel 14, stk. 4, litra f.
Markedsovervågningsforordningens artikel 14, stk. 4, litra f, fastsætter, at
de beføjelser, der tillægges markedsovervågningsmyndighederne mindst
skal omfatte beføjelsen til at indlede undersøgelser på markedsovervåg-
ningsmyndighedernes eget initiativ med henblik på at identificere tilfælde
af manglende overensstemmelse og bringe dem til ophør.
Den foreslåede bestemmelse er så vidt muligt ensrettet i forhold til lov nr.
799 af 9. juni 2020 om produkter og markedsovervågning, som Sikkerheds-
styrelsen administrerer.
Der findes ikke radioudstyrsloven regler om, at Sikkerhedsstyrelsen kan
kræve omkostninger forbundet med de eksterne tekniske undersøgelser re-
funderet af den erhvervsdrivende, der træffes afgørelse overfor i forbindelse
med undersøgelsen.
Med bestemmelsen i § 36, stk. 3,
2. pkt.,
foreslås det fastsat, at Sikkerheds-
styrelsen vil kunne kræve omkostninger forbundet med de eksterne tekniske
undersøgelser refunderet af den erhvervsdrivende, der, jf. det foreslåede §
38, stk. 1, jf. lovforslagets § 3, nr. 57, træffes afgørelse overfor i forbindelse
med undersøgelsen.
Bestemmelsen vil skulle bidrage til at sikre en højere regelefterlevelse. Det
vurderes, at det er hensigtsmæssigt, at det er Sikkerhedsstyrelsen, der i ud-
gangspunktet afholder omkostningerne til eksterne tekniske undersøgelser,
Side
341
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
der skønnes nødvendige for vurderingen af, om der skal træffes foranstalt-
ninger i relation til et apparat eller radioudstyr, der ikke er i overensstem-
melse med de gældende regler.
Samtidig findes det rimeligt, at omkostningerne vil kunne kræves refunderet
af den erhvervsdrivende i det tilfælde, hvor et apparat eller radioudstyr ikke
er i overensstemmelse med de gældende regler. Sikkerhedsstyrelsens om-
kostningsdækning vil således alene kunne ske, når en erhvervsdrivende får
meddelt et påbud eller et forbud efter den foreslåede § 38, stk. 1, jf. lov-
forslagets § 3, nr. 57. Omkostningsdækningen vil gælde alle Sikkerhedssty-
relsens udgifter, herunder også eventuelle fragtomkostninger.
Bestemmelsen supplerer markedsovervågningsforordningens artikel 15, stk.
1.
Markedsovervågningsforordningens artikel 15, stk. 1, fastsætter, at med-
lemsstaterne kan tillade deres markedsovervågningsmyndigheder at op-
kræve alle omkostninger ved deres aktiviteter fra den relevante erhvervsdri-
vende for så vidt angår tilfælde af manglende overensstemmelse.
Den foreslåede bestemmelse er så vidt muligt ensrettet i forhold til lov nr.
799 af 9. juni 2020 om produkter og markedsovervågning, som Sikkerheds-
styrelsen administrerer.
Der findes ikke i radioudstyrsloven regler om, at Sikkerhedsstyrelsen kan
indhente erklæringer fra sagkyndige, som styrelsen skønner nødvendige for
at kunne træffe afgørelse.
Med bestemmelsen i § 36,
stk. 4, 1. pkt.,
foreslås det fastsat, at Sikkerheds-
styrelsen vil kunne indhente erklæringer fra sagkyndige, som styrelsen
skønner nødvendige for at kunne træffe afgørelse.
I lighed med det anførte til stk. 3, 1. pkt., vil det kunne være nødvendigt for
Sikkerhedsstyrelsen at indhente erklæringer fra sagkyndige for at afgøre, om
et apparat eller radioudstyr er i overensstemmelse med de relevante regler.
Det vil f.eks. kunne være, hvis Sikkerhedsstyrelsen ikke besidder den for-
nødne kompetence.
Den foreslåede bestemmelse er så vidt muligt ensrettet i forhold til lov nr.
799 af 9. juni 2020 om produkter og markedsovervågning, som Sikkerheds-
styrelsen administrerer.
Side
342
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
Der findes ikke radioudstyrsloven regler om, at Sikkerhedsstyrelsen kan
kræve omkostninger forbundet med indhentelse af erklæringer fra sagkyn-
dige refunderet af den erhvervsdrivende, der træffes afgørelse over for i for-
bindelse med undersøgelsen.
Med bestemmelsen i § 36, stk. 4,
2. pkt.,
foreslås det fastsat, at Sikkerheds-
styrelsen vil kunne kræve omkostninger forbundet med indhentelse af er-
klæringer fra sagkyndige refunderet af den erhvervsdrivende, der, jf. det fo-
reslåede § 38, stk. 1, træffes afgørelse over for i forbindelse med undersø-
gelsen.
Er apparatet eller radioudstyret i overensstemmelse med reglerne under kon-
trollen, vil virksomheden ikke afholde udgifterne for erklæringer fra sag-
kyndige, men alene bære omkostningen ved udtagelse og eventuel fragt af
apparatet eller radioudstyret, der udtages til kontrol. Det vil således kun
være i sager, hvor apparatet eller radioudstyret ikke er i overensstemmelse,
og den erhvervsdrivende modtager en afgørelse, at refusion af Sikkerheds-
styrelsens udgifter vil kunne ske.
I tilfælde, hvor det vil være nødvendigt at udstede et midlertidigt forbud, jf.
den foreslåede § 37 a, jf. lovforslagets § 3, nr. 56, vil den erhvervsdrivende
først skulle refundere eventuelle udgifter til tests o. lign., når den endelige
afgørelse inklusive udtømt klageadgang foreligger, og sagen således er fuldt
oplyst.
Bestemmelsen supplerer markedsovervågningsforordningens artikel 15, stk.
1.
Markedsovervågningsforordningens artikel 15, stk. 1, fastsætter, at med-
lemsstaterne kan tillade deres markedsovervågningsmyndigheder at op-
kræve alle omkostninger ved deres aktiviteter fra den relevante erhvervsdri-
vende for så vidt angår tilfælde af manglende overensstemmelse.
Den foreslåede bestemmelse er så vidt muligt ensrettet i forhold til lov nr.
799 af 9. juni 2020 om produkter og markedsovervågning, som Sikkerheds-
styrelsen administrerer.
Til nr. 55
Det følger af radioudstyrslovens § 37, stk. 1, at er den tekniske dokumenta-
tion for radioudstyr ikke i overensstemmelse med regler fastsat i medfør af
§ 18, stk. 6, nr. 2, som bliver § 18, stk. 7, nr. 2, kan Sikkerhedsstyrelsen
anmode fabrikanter eller importører af radioudstyr om for egen regning at
Side
343
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
få foretaget en test af radioudstyret af en virksomhed, som Sikkerhedssty-
relsen kan godkende, for at efterprøve, om radioudstyret er i overensstem-
melse med § 17 og regler fastsat i medfør heraf.
I henhold til kongelig resolution af 22. juni 2018 har det siden den 1. august
2018 været Sikkerhedsstyrelsen, som har ført kontrol med de erhvervsdriv-
endes overholdelse af krav og pligter i radioudstyrsloven.
Det foreslås at ændre henvisningen i radioudstyrslovens
§ 37, stk. 1,
fra stk.
6 til stk. 7.
Det skyldes, at det i § 18 foreslås at indsætte et nyt stk. 4, jf. lovforslagets §
3, nr. 26, hvorefter bestemmelsens oprindelige stk. 6 bliver stk. 7. Der fore-
slås derfor i § 37, stk. 1, en konsekvensrettelse i henvisningen til dette
stykke.
Det er hensigten med ændringen at opretholde den eksisterende retstilstand.
Til nr. 56
Det foreslås at fastsætte en underoverskrift i forbindelse med den foreslåede
bestemmelse i § 37 a, som lyder ”Midlertidigt forbud”, for at gøre det tyde-
ligt, hvad den foreslåede bestemmelse i § 37 a omfatter. Underoverskriften
vil alene omfatte den foreslåede § 37 a.
Der findes ikke i radioudstyrsloven regler om, at Sikkerhedsstyrelsen over
for erhvervsdrivende kan udstede et midlertidigt forbud mod at bringe et
apparat og radioudstyr i omsætning eller at gøre det tilgængeligt på marke-
det, eller at udstille et apparat og radioudstyr, hvis apparatet eller radioud-
styret vurderes at kunne udgøre en risiko.
Med bestemmelsen i
§ 37 a, 1. pkt.,
foreslås det fastsat, at Sikkerhedsstyrel-
sen over for erhvervsdrivende vil kunne udstede et midlertidigt forbud mod
at bringe et apparat og radioudstyr i omsætning eller at gøre det tilgængeligt
på markedet, eller at udstille et apparat og radioudstyr, hvis apparatet eller
radioudstyret vurderes at kunne udgøre en risiko.
Bestemmelsen vil give mulighed for at træffe en midlertidig afgørelse om
forbud mod et givent apparat eller radioudstyr, mens Sikkerhedsstyrelsens
sagsbehandling og oplysning af sagen pågår. Sikkerhedsstyrelsen vil i den
forbindelse foretage en proportionalitetsafvejning, så de midler, der anven-
des, ikke vil være mere indgribende end nødvendigt i forhold til det formål,
Sikkerhedsstyrelsen ønsker at opnå.
Side
344
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
Bestemmelsen vil alene finde anvendelse i sager, hvor der er formodning
for, at apparatet eller radioudstyret udgør en risiko, og hvor hensynet gør, at
det ud fra et forsigtighedsprincip vurderes uforsvarligt, at apparatet eller ra-
dioudstyret forsat er i omsætning, imens Sikkerhedsstyrelsen foretager de
nødvendige undersøgelser eller tests af apparatet eller radioudstyret for der-
ved endeligt at afklare risikoen og træffe endelig afgørelse. Risikobegrebet
er nærmere beskrevet i de specielle bemærkninger til lovforslagets § 2, stk.
1, nr. 18, jf. lovforslagets § 3, nr. 4.
Det vil være en betingelse for anvendelsen af bestemmelsen, at der ikke er
tale om en formodning for så bagatelagtige mangler ved apparatet eller ra-
dioudstyret, at apparatet eller radioudstyret ikke vil kunne anses for at ud-
gøre en risiko. En bagatelagtig mangel i denne henseende vil f.eks. kunne
være konstatering af mindre formelle mangler ved et apparat eller radioud-
styr, som i sig selv ikke vil kunne danne baggrund for en vurdering af, at et
apparatet eller radioudstyret udgør en risiko.
Den foreslåede bestemmelse er så vidt muligt ensrettet i forhold til lov nr.
799 af 9. juni 2020 om produkter og markedsovervågning, som Sikkerheds-
styrelsen administrerer.
Der findes ikke i radioudstyrsloven regler om, at forbuddets varighed, jf. det
foreslåede 1. pkt., ikke kan strække sig ud over, hvad der er nødvendigt for
at træffe kontrolforanstaltninger til brug for undersøgelser eller vurderinger
af apparatets eller radioudstyrets sikkerhed.
Med bestemmelsen i § 37 a,
2. pkt.,
forslås det fastsat, at forbuddets varig-
hed, jf. det foreslåede 1. pkt., ikke vil kunne strække sig ud over, hvad der
vil være nødvendigt for at træffe kontrolforanstaltninger til brug for under-
søgelser eller vurderinger af apparatets eller radioudstyrets sikkerhed.
Angivelsen af, at forbuddets varighed ikke kan strække sig ud over, hvad
der er nødvendigt for at foretage de nævnte undersøgelser, vil ligeledes være
udtryk for det almindelige proportionalitetsprincip. Sikkerhedsstyrelsen vil
i den forbindelse sikre, at de nødvendige undersøgelser foretages uden unø-
digt ophold for derved at mindske eventuelle gener for den erhvervsdri-
vende.
Den foreslåede bestemmelse er så vidt muligt ensrettet i forhold til lov nr.
799 af 9. juni 2020 om produkter og markedsovervågning, som Sikkerheds-
styrelsen administrerer.
Til nr. 57
Side
345
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
Efter radioudstyrslovens § 38, stk. 1 og 2, kan Sikkerhedsstyrelsen, hvis et
apparat eller radioudstyr udgør en risiko, træffe afgørelse over for den er-
hvervsdrivende. For så vidt angår radioudstyr kan Sikkerhedsstyrelsen efter
radioudstyrslovens § 39, stk. 1, træffe ligeledes træffe afgørelse over for den
erhvervsdrivende, hvis radioudstyr udgør en risiko, selvom det er i overens-
stemmelse med kravene i loven.
Efter radioudstyrslovens § 41, stk. 1, kan Sikkerhedsstyrelsen, hvis en er-
hvervsdrivende ikke har overholdt såkaldt formelle krav til apparatet eller
radioudstyret, og hvor apparatet eller radioudstyret ikke udgør en risiko,
træffe afgørelse om påbud om at overholde de pågældende formelle krav.
Overholder den erhvervsdrivende ikke påbuddet, kan Sikkerhedsstyrelsen
efter radioudstyrslovens § 41, stk. 2, træffe en anden type afgørelse over for
den erhvervsdrivende.
I henhold til kongelig resolution af 22. juni 2018 har det siden den 1. august
2018 været Sikkerhedsstyrelsen, som har ført kontrol med de erhvervsdriv-
endes overholdelse af krav og pligter i radioudstyrsloven.
Med bestemmelsen i
§ 38, stk. 1,
foreslås det fastsat, at udgør et apparat eller
radioudstyr en risiko, eller overholder et apparat eller radioudstyr ikke kra-
vene i loven eller regler fastsat i medfør heraf, uden at den manglende over-
holdelse medfører en risiko, vil Sikkerhedsstyrelsen over for en erhvervs-
drivende kunne træffe afgørelser.
Den foreslåede bestemmelse omhandler den situation, hvor det er konstate-
ret, at et apparat eller radioudstyr ikke er i overensstemmelse med reglerne,
eller hvor en erhvervsdrivende ikke lever op til sine forpligtelser, og hvor
de tiltag, den erhvervsdrivende eventuelt har foretaget, ikke er tilstrække-
lige. Bestemmelsen vil også kunne anvendes i situationer, hvor apparatet
eller radioudstyret er i overensstemmelse med reglerne, men alligevel udgør
en risiko. Sikkerhedsstyrelsen vil i disse situationer kunne være nødt til at
gribe ind med et påbud.
Påbuddet vil både kunne rette sig mod den, der har bragt apparatet eller ra-
dioudstyret i omsætning f.eks. fabrikanter eller importører og imod senere
led i afsætningskæden f.eks. distributører, hvis det er relevant. For spørgs-
målet om, hvorvidt et apparat eller radioudstyr er bragt i omsætning, vil det
være uden betydning, om dette er sket mod eller uden vederlag.
Det vil oftest være relevant at rette et påbud eller forbud imod så tidligt et
led i afsætningskæden som muligt. Hvis et påbud eller forbud rettes imod
det første led i hele afsætningskæden (den, der har bragt apparatet eller ra-
dioudstyret i omsætning), vil efterlevelsen af påbuddet eller forbuddet give
Side
346
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
den største effekt, da apparatet eller radioudstyret vil blive fjernet fra alle
senere led i afsætningskæden. Vil påbuddet eller forbuddet i stedet blive
rettet imod et senere led i afsætningskæden, vil det ikke have en effekt over
for de tidligere led, uanset at påbuddet eller forbuddet efterleves. Det følger
af EU’s harmoniseringsregler, at medlemsstaternes markedsovervågnings-
myndigheder har mulighed for at pålægge erhvervsdrivende, der er lokali-
seret i EU, at træffe de foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre pro-
dukters overensstemmelse eller om nødvendigt at trække eller tilbagekalde
produkterne fra markedet. Det medfører, at markedsovervågningsmyndig-
hederne kan træffe afgørelse over for enhver erhvervsdrivende med hjem-
sted i EU også på tværs af landegrænser. Da de danske myndigheder imid-
lertid ikke har jurisdiktion uden for Danmarks grænser, vil det ikke være
muligt for de danske myndigheder at håndhæve og sanktionere en sådan af-
gørelse, hvis den erhvervsdrivende ikke efterlever denne. Her giver det eu-
ropæiske system i stedet muligheden for, at der kan rettes henvendelse til
markedsovervågningsmyndigheden i den medlemsstat, hvor den relevante
erhvervsdrivende har hjemsted. Herefter vil den pågældende markedsover-
vågningsmyndighed kunne håndhæve afgørelsen.
Processen gennem det europæiske system, hvor en markedsovervågnings-
myndighed i en anden medlemsstat vil skulle håndhæve en afgørelse truffet
af den danske kontrolmyndighed, kan være lang. Det må derfor indgå i risi-
kovurderingen af apparatet eller radioudstyret, hvorvidt det vil være mest
hensigtsmæssigt at træffe afgørelse over for det første led i EU eller det før-
ste led i Danmark.
Under hensyn til ønsket om at føre en målrettet og effektiv kontrol og i den
forbindelse at undgå unødig gene for erhvervslivet vil påbud og forbud i
medfør af bestemmelserne som hovedregel blive rettet mod det første dan-
ske led i afsætningen af apparatet eller radioudstyret. Det betyder, at hvis
det første led i afsætningskæden i Danmark er den, der har bragt apparatet
eller radioudstyret i omsætning, vil et påbud eller forbud som udgangspunkt
blive rettet mod denne. Hvis den, der har bragt et apparat eller radioudstyr i
omsætning, er lokaliseret et andet sted end i Danmark, vil det i stedet være
den, der har gjort apparatet eller radioudstyret tilgængeligt på markedet i
Danmark, som et påbud eller forbud vil blive rettet mod.
Vedrørende det sidstnævnte tilfælde vil det kunne være relevant yderligere
at rette et påbud eller forbud mod det første led, der er lokaliseret i EU. Et
sådan påbud eller forbud vil ikke kunne håndhæves eller sanktioneres i Dan-
mark, hvilket derimod vil være tilfældet med påbud og forbud over for dan-
ske erhvervsdrivende. Det vil altid være den, afgørelsen er truffet over for,
der vil skulle betale de udgifter, der kan være i forbindelse med at efter-
komme afgørelsen.
Side
347
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
I overensstemmelse med det forvaltningsretlige proportionalitetsprincip bør
der ikke bruges mere indgribende foranstaltninger end nødvendigt for at
opnå formålet. Der vil kunne opstå tilfælde, hvor én eller flere af bestem-
melserne anvendes på samme tid for at sikre, at der træffes effektive foran-
staltninger for at imødegå manglerne ved apparatet eller radioudstyret.
Hvor et apparat eller radioudstyr ikke udgør en risiko, vil principperne i ra-
dioudstyrsdirektivets artikel 43 og EMC-direktivets artikel 40 skulle følges.
Det vil sige, at Sikkerhedsstyrelsen indledningsvis vil kunne træffe afgø-
relse om påbud om, at det pågældende apparat eller radioudstyr overholder
kravene, f.eks. at apparatet eller radioudstyret påføres kontaktoplysninger,
jf. det foreslåede stk. 1, nr. 1. Herefter vil Sikkerhedsstyrelsen kunne træffe
afgørelse efter det foreslåede stk. 1, nr. 2-10, alt efter, hvad der ses som
værende proportionalt i forhold til den manglende efterkommelse. Mest re-
levant ses at være nr. 7-9.
Bestemmelsen gengiver med tilpasninger beføjelsen i markedsovervåg-
ningsforordningens artikel 14, stk. 4, litra g.
Markedsovervågningsforordningens artikel 14, stk. 4, litra g, fastsætter end-
videre, at de beføjelser, der tillægges markedsovervågningsmyndighederne
mindst skal omfatte beføjelsen til at pålægge erhvervsdrivende at træffe pas-
sende tiltag for at bringe et tilfælde af manglende overensstemmelse til op-
hør eller at eliminere risikoen.
Markedsovervågningsforordningens artikel 16, stk. 2, fastsætter, at mar-
kedsovervågningsmyndighederne straks skal påbyde den pågældende er-
hvervsdrivende at træffe passende og forholdsmæssige korrigerende tiltag
for at bringe den manglende overensstemmelse til ophør eller at eliminere
risikoen inden for en frist, som de fastsætter.
Efter radioudstyrslovens § 41, stk. 1, kan Sikkerhedsstyrelsen, hvis en er-
hvervsdrivende ikke har overholdt såkaldt formelle krav til apparatet eller
radioudstyret, og hvor apparatet eller radioudstyret ikke udgør en risiko,
træffe afgørelse om påbud om at overholde de pågældende formelle krav.
Overholder den erhvervsdrivende ikke påbuddet, kan Sikkerhedsstyrelsen
efter radioudstyrslovens § 41, stk. 2, træffe en anden type afgørelse over for
den erhvervsdrivende.
I henhold til kongelig resolution af 22. juni 2018 har det siden den 1. august
2018 været Sikkerhedsstyrelsen, som har ført kontrol med de erhvervsdriv-
endes overholdelse af krav og pligter i radioudstyrsloven.
Side
348
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
Med bestemmelsen i § 38, stk. 1,
nr. 1,
foreslås det fastsat, at udgør et ap-
parat eller radioudstyr en risiko, eller overholder et apparat eller radioudstyr
ikke kravene i loven eller regler fastsat i medfør heraf, uden at den mang-
lende overholdelse medfører en risiko, vil Sikkerhedsstyrelsen over for en
erhvervsdrivende kunne træffe afgørelse om påbud om at bringe apparatet
eller radioudstyret i overensstemmelse med kravene.
Det vil være relevant at kræve afhjælpning i situationer, hvor det efter en
proportionalitetsvurdering ikke findes hensigtsmæssigt eksempelvis at for-
byde salg af apparatet eller radioudstyret, hvis fejlen kan afhjælpes på en
mindre indgribende måde. Afhjælpning vil både kunne ske ved, at det tilby-
des brugeren, at manglen på apparatet eller radioudstyret afhjælpes af den
erhvervsdrivende, eller ved at brugeren selv foretager en udskiftning af
enkle dele for at opnå den fornødne sikkerhed. I sidstnævnte situation vil
den erhvervsdrivende kunne tilbyde sine kunder, at de kan fremsende kon-
taktdata, hvorefter de vil modtage de nødvendige reservedele. Denne løs-
ning vil alene være egnet til ukomplicerede afhjælpninger.
Uanset om udbedringen foretages af den erhvervsdrivende eller af brugeren,
vil det være den erhvervsdrivende, som vil skulle afholde udgifterne til ud-
bedring af manglerne ved apparatet eller radioudstyret, herunder også betale
omkostningen til, at en autoriseret fagperson foretager udbedringen, hvis
dette er nødvendigt. Påbud om afhjælpning vil både kunne være relevant
over for apparater eller radioudstyr, som allerede er solgt til brugeren, og
over for apparater eller radioudstyr, som befinder sig på et lager.
Bestemmelsen gengiver med tilpasninger beføjelsen i markedsovervåg-
ningsforordningens artikel 16, stk. 3, litra a.
Markedsovervågningsforordningens artikel 16, stk. 3, litra a, fastsætter, at
med henblik på stk. 2 kan de korrigerende tiltag, der skal træffes af den er-
hvervsdrivende, bl.a. omfatte at bringe produktet i overensstemmelse, her-
under ved at afhjælpe formel manglende overholdelse med kravene eller ved
at sikre, at produktet ikke længere udgør en risiko.
Efter radioudstyrslovens § 38, stk. 1 og 2, kan Sikkerhedsstyrelsen, hvis et
apparat eller radioudstyr udgør en risiko, træffe afgørelse over for den er-
hvervsdrivende. For så vidt angår radioudstyr kan Sikkerhedsstyrelsen efter
radioudstyrslovens § 39, stk. 1, træffe ligeledes træffe afgørelse over for den
erhvervsdrivende, hvis radioudstyr udgør en risiko, selvom det er i overens-
stemmelse med kravene i loven.
Side
349
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
I henhold til kongelig resolution af 22. juni 2018 har det siden den 1. august
2018 været Sikkerhedsstyrelsen, som har ført kontrol med de erhvervsdriv-
endes overholdelse af krav og pligter i radioudstyrsloven.
Med bestemmelsen i § 38, stk. 1,
nr. 2,
foreslås det fastsat, at udgør et ap-
parat eller radioudstyr en risiko, eller overholder et apparat eller radioudstyr
ikke kravene i loven eller regler fastsat i medfør heraf, uden at den mang-
lende overholdelse medfører en risiko, vil Sikkerhedsstyrelsen over for en
erhvervsdrivende kunne træffe afgørelse om påbud om at sikre, at apparatet
eller radioudstyret ikke udgør en risiko.
Det vil være relevant at kræve afhjælpning i situationer, hvor det efter en
proportionalitetsvurdering ikke findes hensigtsmæssigt eksempelvis at for-
byde salg af apparatet eller radioudstyret, hvis fejlen kan afhjælpes på en
mindre indgribende måde. Afhjælpning kan både ske ved, at det tilbydes
brugeren, at manglen på apparatet eller radioudstyret afhjælpes af den er-
hvervsdrivende, eller ved at brugeren selv foretager en udskiftning af enkle
dele for at opnå den fornødne sikkerhed. I sidstnævnte situation vil den er-
hvervsdrivende kunne tilbyde sine kunder, at de kan fremsende kontaktdata,
hvorefter de vil modtage de nødvendige reservedele. Denne løsning er alene
egnet til ukomplicerede afhjælpninger.
Uanset om udbedringen foretages af den erhvervsdrivende eller af brugeren,
vil det være den erhvervsdrivende, som skal afholde udgifterne til udbedring
af manglerne ved apparatet eller radioudstyret, herunder også betale om-
kostningen til at en autoriseret fagperson foretager udbedringen, hvis dette
er nødvendigt. Påbud om afhjælpning kan både være relevant over for ap-
parater eller radioudstyr, som allerede er solgt til brugeren, og over for ap-
parater eller radioudstyr, som befinder sig på et lager.
Bestemmelsen gengiver med tilpasninger beføjelsen i markedsovervåg-
ningsforordningens artikel 16, stk. 3, litra a.
Markedsovervågningsforordningens artikel 16, stk. 2, fastsætter, at mar-
kedsovervågningsmyndighederne straks skal påbyde den pågældende er-
hvervsdrivende at træffe passende og forholdsmæssige korrigerende tiltag
for at bringe den manglende overensstemmelse til ophør eller at eliminere
risikoen inden for en frist, som de fastsætter.
Markedsovervågningsforordningens artikel 16, stk. 3, litra a, fastsætter, at
med henblik på stk. 2 kan de korrigerende tiltag, der skal træffes af den er-
hvervsdrivende, bl.a. omfatte at bringe produktet i overensstemmelse, her-
under ved at afhjælpe formel manglende overholdelse med kravene eller ved
at sikre, at produktet ikke længere udgør en risiko.
Side
350
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
Der findes ikke i radioudstyrsloven regler, som giver Sikkerhedsstyrelsen
mulighed for at træffe afgørelse om et påbud om at overholde visse betin-
gelser, inden et apparat eller radioudstyr kan bringes i omsætning eller gøre
det tilgængeligt på markedet.
Med bestemmelsen i § 38, stk. 1,
nr. 3,
foreslås det fastsat, at udgør et ap-
parat eller radioudstyr en risiko, eller overholder et apparat eller radioudstyr
ikke kravene i loven eller regler fastsat i medfør heraf, uden at den mang-
lende overholdelse medfører en risiko, vil Sikkerhedsstyrelsen over for en
erhvervsdrivende kunne træffe afgørelse om påbud om at overholde visse
betingelser, inden apparatet eller radioudstyret kan bringes i omsætning eller
gøre det tilgængeligt på markedet.
Den foreslåede bestemmelse relaterer sig til de i denne bestemmelse fore-
slåede stk. 1, nr. 1 og 2, hvorefter den erhvervsdrivende vil skulle sikre, at
det pågældende apparat eller radioudstyr overholder kravene i loven, herun-
der at det ikke udgør en risiko. Efter disse to numre vil den erhvervsdrivende
som udgangspunkt selv kunne træffe beslutning om, hvilken fremgangs-
måde der vil være den mest relevante og effektive til at nå målet om over-
holdelse af loven. Det vil endvidere være et krav ved nr. 1 og 2, at den er-
hvervsdrivende foretager ændringer i forhold til apparatet eller radioudstyret
eller i forhold til mærkningen eller dokumentationen.
Bestemmelsen gengiver med tilpasninger beføjelsen i markedsovervåg-
ningsforordningens artikel 16, stk. 3, litra f.
Markedsovervågningsforordningens artikel 16, stk. 2, fastsætter, at mar-
kedsovervågningsmyndighederne straks skal påbyde den pågældende er-
hvervsdrivende at træffe passende og forholdsmæssige korrigerende tiltag
for at bringe den manglende overensstemmelse til ophør eller at eliminere
risikoen inden for en frist, som de fastsætter.
Markedsovervågningsforordningens artikel 16, stk. 3, litra f, fastsætter, at
med henblik på stk. 2 kan de korrigerende tiltag, der skal træffes af den er-
hvervsdrivende, bl.a. omfatte at fastlægge betingelser, der skal være opfyldt,
før det pågældende produkt kan gøres tilgængeligt på markedet.
Der findes ikke i radioudstyrsloven regler, som giver Sikkerhedsstyrelsen
mulighed for at træffe afgørelse om et påbud om at advare brugerne om de
risici, der er ved et apparat eller radioudstyr eller at anbringe advarsler på et
apparat eller radioudstyr.
Side
351
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
Med bestemmelsen i § 38, stk. 1,
nr. 4,
foreslås det fastsat, at udgør et ap-
parat eller radioudstyr en risiko, eller overholder et apparat eller radioudstyr
ikke kravene i loven eller regler fastsat i medfør heraf, uden at den mang-
lende overholdelse medfører en risiko, vil Sikkerhedsstyrelsen over for en
erhvervsdrivende kunne træffe afgørelse om påbud om at advare brugerne
om de risici, der er ved apparatet eller radioudstyret eller at anbringe advars-
ler på apparatet eller radioudstyret.
I det foreslåede nr. 4, vil Sikkerhedsstyrelsen kunne pålægge erhvervsdri-
vende at advare brugerne om de risici, der er ved apparatet eller radioudsty-
ret.
I nogle tilfælde vil det være tilstrækkeligt at advare behørigt om de risici,
der er ved apparatet eller radioudstyret. I forbindelse med vurderingen af,
hvilken foranstaltning der vil skulle anvendes, vil den effekt, der forventes
at kunne opnås, skulle afvejes i forhold til de omkostninger, der vil være ved
eksempelvis at kalde apparatet eller radioudstyret tilbage fra brugerne. Ek-
sempelvis bør relevant advarselsinformation – i hvad der må anses for et
rimeligt omfang, når de mulige skaders alvor tages i betragtning – anvendes
frem for tilbagekaldelse, hvis det vil være tilstrækkeligt til at forhindre ska-
der. Bestemmelsen vil kunne anvendes i tilfælde, hvor de pågældende risici
vurderes at kunne imødegås med advarsler eller ved at foretage tilpasning
eller ændre opbevaringen af apparatet eller radioudstyret. Bestemmelsen vil
efter en konkret vurdering ligeledes kunne finde anvendelse i kombination
med en eller flere af de øvrige påbuds- eller forbudsmuligheder, jf. det fore-
slåede stk. 1.
Advarsler vil kunne gives på selve apparatet eller radioudstyret, på indlægs-
sedlen eller i brugsanvisningen, på skilte i fysiske butikker eller på hjemme-
sider, der sælger produktet, eller på anden måde, som Sikkerhedsstyrelsen
måtte finde nødvendig for at oplyse brugerne om risikoen ved apparatet eller
radioudstyret. Der vil kunne være tale om bl.a. at angive alderskrav, hånd-
teringsvejledning, oplysninger om materialets holdbarhed eller relevante
sikkerhedsforanstaltninger, der vil skulle udøves af brugeren. Hvis apparatet
eller radioudstyret vil være særligt farligt for visse kategorier af personer,
skal advarslen målrettes denne gruppe. Der vil altså i denne situation kunne
være behov for at anvende andre kanaler for meddelelse af advarslen, end
det normalt vil være tilfældet, for at sikre, at advarslen når ud til modtager-
gruppen.
Advarslen skal være udfærdiget på dansk. Dette udelukker dog ikke, at ad-
varslen derudover vil kunne angives på andre sprog. Sikkerhedsstyrelsen
Side
352
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
bør kun anvende bestemmelsen, hvis den erhvervsdrivendes egne forholds-
regler ikke vurderes at være tilstrækkelige, eller hvis den erhvervsdrivende
ikke har truffet nogen forholdsregler.
Bestemmelsen gengiver med tilpasninger beføjelserne i markedsovervåg-
ningsforordningens artikel 16, stk. 3, litra e og g og sidste del af litra c.
Markedsovervågningsforordningens artikel 16, stk. 3, litra e, fastsætter, at
med henblik på stk. 2 kan de korrigerende tiltag, der skal træffes af den er-
hvervsdrivende, bl.a. omfatte at anføre passende, klart formulerede og let-
forståelige advarsler på produktet om de risici, der kan være forbundet med
det, på det eller de sprog, som den medlemsstat, hvor produktet gøres til-
gængeligt på markedet, fastsætter.
Markedsovervågningsforordningens artikel 16, stk. 3, litra g, fastsætter end-
videre, at med henblik på stk. 2 kan de korrigerende tiltag, der skal træffes
af den erhvervsdrivende, bl.a. omfatte straks og i en passende form at advare
de slutbrugere, der udsættes for risiko, herunder ved udsendelse af særlige
advarsler på det eller de sprog, som den medlemsstat, hvor produktet er gjort
tilgængeligt på markedet, fastsætter.
Markedsovervågningsforordningens artikel 16, stk. 3, litra c, fastsætter en-
delig, at med henblik på stk. 2 kan de korrigerende tiltag, der skal træffes af
den erhvervsdrivende, bl.a. omfatte at advare offentligheden om risikoen.
Der findes ikke i radioudstyrsloven regler, som giver Sikkerhedsstyrelsen
mulighed for at træffe afgørelse om et påbud om at standse markedsføring,
der kan vildlede brugerne.
Med bestemmelsen i § 38, stk. 1,
nr. 5,
foreslås det fastsat, at udgør et ap-
parat eller radioudstyr en risiko, eller overholder et apparat eller radioudstyr
ikke kravene i loven eller regler fastsat i medfør heraf, uden at den mang-
lende overholdelse medfører en risiko, vil Sikkerhedsstyrelsen over for en
erhvervsdrivende kunne træffe afgørelse om påbud om at standse markeds-
føring, der kan vildlede brugerne.
Bestemmelsen vil skulle sikre, at det er muligt at hindre fortsat markedsfø-
ring af apparater eller radioudstyr, der ikke er i overensstemmelse med de
gældende regler. Markedsføring forstås i den henseende som reklame, ud-
stilling, salg m.v. af apparater eller radioudstyr, der vil kunne give brugere
et fejlagtigt indtryk af, at apparatet eller radioudstyret er i overensstemmelse
med reglerne, hvis det fortsat markedsføres.
Side
353
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
Bestemmelsen supplerer beføjelsen i markedsovervågningsforordningens
artikel 16, stk. 2. Beføjelsen til at træffe afgørelse om påbud om at standse
vildledende markedsføring findes ikke blandt eksemplerne i artikel 16, stk.
3, som ikke er udtømmende.
Markedsovervågningsforordningens artikel 16, stk. 2, fastsætter, at mar-
kedsovervågningsmyndighederne straks skal påbyde den pågældende er-
hvervsdrivende at træffe passende og forholdsmæssige korrigerende tiltag
for at bringe den manglende overensstemmelse til ophør eller at eliminere
risikoen inden for en frist, som de fastsætter.
Den foreslåede bestemmelse er dog så vidt muligt ensrettet i forhold til lov
nr. 799 af 9. juni 2020 om produkter og markedsovervågning, som Sikker-
hedsstyrelsen administrerer, hvor der i henhold til § 14, nr. 2, er mulighed
for at træffe afgørelse om at standse markedsføring, der kan vildlede bru-
gerne.
Efter radioudstyrslovens § 38, stk. 1 og 2, kan Sikkerhedsstyrelsen, hvis et
apparat eller radioudstyr udgør en risiko, træffe afgørelse over for den er-
hvervsdrivende, herunder forbud mod tilgængeliggørelse. For så vidt angår
radioudstyr kan Sikkerhedsstyrelsen efter radioudstyrslovens § 39, stk. 1,
træffe ligeledes træffe afgørelse over for den erhvervsdrivende, herunder
forbud mod tilgængeliggørelse, hvis radioudstyr udgør en risiko, selvom det
er i overensstemmelse med kravene i loven.
Efter radioudstyrslovens § 41, stk. 1, kan Sikkerhedsstyrelsen, hvis en er-
hvervsdrivende ikke har overholdt såkaldt formelle krav til apparatet eller
radioudstyret, og hvor apparatet eller radioudstyret ikke udgør en risiko,
træffe afgørelse om påbud om at overholde de pågældende formelle krav.
Overholder den erhvervsdrivende ikke påbuddet, kan Sikkerhedsstyrelsen
efter radioudstyrslovens § 41, stk. 2, træffe en anden type afgørelse over for
den erhvervsdrivende, herunder forbud mod tilgængeliggørelse.
I henhold til kongelig resolution af 22. juni 2018 har det siden den 1. august
2018 været Sikkerhedsstyrelsen, som har ført kontrol med de erhvervsdriv-
endes overholdelse af krav og pligter i radioudstyrsloven.
Med bestemmelsen i § 38, stk. 1,
nr. 6,
foreslås det fastsat, at udgør et ap-
parat eller radioudstyr en risiko, eller overholder et apparat eller radioudstyr
ikke kravene i loven eller regler fastsat i medfør heraf, uden at den mang-
lende overholdelse medfører en risiko, vil Sikkerhedsstyrelsen over for en
erhvervsdrivende kunne træffe afgørelse om forbud mod at bringe apparatet
eller radioudstyret i omsætning eller at gøres det tilgængeligt på markedet.
Side
354
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
Ved forbud mod at bringe apparater og radioudstyr i omsætning eller gøre
det tilgængeligt på markedet forstås f.eks., at salg eller udlevering af appa-
ratet eller radioudstyret vil skulle stoppes.
Ved salg forstås salg fra fysiske butikker, webbutikker, på markeder eller
lignende med fortjeneste for øje. Ved udlevering forstås apparater eller ra-
dioudstyr, der ikke er solgt med fortjeneste for øje, men som f.eks. er udle-
veret gratis. Forbud mod salg angår de apparater eller radioudstyr, som sta-
dig befinder sig i butikkerne. Ved et salgsstop vil den erhvervsdrivende ikke
blive forpligtet til at returnere apparaterne eller radioudstyret til et tidligere
led i afsætningen af apparatet eller radioudstyret, men alene til at ophøre
med at sælge apparatet eller radioudstyret. Forbuddet vil alene vedrører den
konkrete erhvervsdrivende.
Salgsstop vil sjældent være en relevant foranstaltning i situationer, hvor par-
ten i sagen er et led i en større omsætningskæde, da salgsstoppet kun vil
vedrøre eksempelvis distributøren og således ikke de detailbutikker, som
apparatet eller radioudstyret er solgt til.
I situationer hvor detailforhandler og importør er sammenfaldende, eller
hvor der eksempelvis er tale om en erhvervsdrivende, der selv både produ-
cerer og sælger apparatet eller radioudstyret, vil salgstoppet være relevant,
da apparatet eller radioudstyret afsættes direkte til brugeren, og der dermed
ikke er yderligere erhvervsdrivende i afsætningskæden, som vil kunne være
relevante at omfatte af foranstaltningen.
Bestemmelsen gengiver med tilpasninger beføjelsen i markedsovervåg-
ningsforordningens artikel 16, stk. 3, litra e og g.
Markedsovervågningsforordningens artikel 16, stk. 3, litra b, fastsætter, at
med henblik på stk. 2 kan de korrigerende tiltag, der skal træffes af den er-
hvervsdrivende, bl.a. omfatte at forhindre, at produktet gøres tilgængeligt
på markedet.
Efter radioudstyrslovens § 38, stk. 1 og 2, kan Sikkerhedsstyrelsen, hvis et
apparat eller radioudstyr udgør en risiko, træffe afgørelse over for den er-
hvervsdrivende, herunder at trække apparater eller radioudstyr tilbage fra
markedet. For så vidt angår radioudstyr kan Sikkerhedsstyrelsen efter radio-
udstyrslovens § 39, stk. 1, træffe ligeledes træffe afgørelse over for den er-
hvervsdrivende, herunder at trække apparater eller radioudstyr tilbage fra
markedet, hvis radioudstyr udgør en risiko, selvom det er i overensstem-
melse med kravene i loven.
Side
355
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
Efter radioudstyrslovens § 41, stk. 1, kan Sikkerhedsstyrelsen, hvis en er-
hvervsdrivende ikke har overholdt såkaldt formelle krav til apparatet eller
radioudstyret, og hvor apparatet eller radioudstyret ikke udgør en risiko,
træffe afgørelse om påbud om at overholde de pågældende formelle krav.
Overholder den erhvervsdrivende ikke påbuddet, kan Sikkerhedsstyrelsen
efter radioudstyrslovens § 41, stk. 2, træffe en anden type afgørelse over for
den erhvervsdrivende, herunder at trække apparater eller radioudstyr tilbage
fra markedet.
I henhold til kongelig resolution af 22. juni 2018 har det siden den 1. august
2018 været Sikkerhedsstyrelsen, som har ført kontrol med de erhvervsdriv-
endes overholdelse af krav og pligter i radioudstyrsloven.
Med bestemmelsen i § 38, stk. 1,
nr. 7,
foreslås det fastsat, at udgør et ap-
parat eller radioudstyr en risiko, eller overholder et apparat eller radioudstyr
ikke kravene i loven eller regler fastsat i medfør heraf, uden at den mang-
lende overholdelse medfører en risiko, vil Sikkerhedsstyrelsen over for en
erhvervsdrivende kunne træffe afgørelse om påbud om at trække apparatet
eller radioudstyret tilbage fra markedet.
I henhold til det foreslåede nr. 7 vil Sikkerhedsstyrelsen kunne påbyde, at
apparatet eller radioudstyret tilbagetrækkes fra markedet effektivt og øje-
blikkeligt.
Det betyder, at den erhvervsdrivende vil blive påbudt at sikre, at de appara-
ter eller radioudstyr, der er tilgængelige, men endnu ikke erhvervet af bru-
gerne, returneres til det tidligere led i afsætningen af apparatet eller radio-
udstyret. Der vil således være tale om en foranstaltning med henblik på at
forhindre, at apparater eller radioudstyr, der ikke lever op til gældende reg-
ler, distribueres, udstilles og tilbydes brugeren.
Påbud om tilbagetrækning vil medføre en forpligtelse for den erhvervsdri-
vende til at sikre, at apparatet eller radioudstyret trækkes tilbage fra eventu-
elle efterfølgende led i afsætningen af apparatet eller radioudstyret. Foran-
staltningen vil derfor typisk være relevant over for en fabrikant, importør
eller distributør af apparatet eller radioudstyret, da disse forpligtes til at kon-
takte de erhvervsdrivende, som apparatet eller radioudstyret er afsat til med
henblik på at trække apparatet eller radioudstyret tilbage fra alle de er-
hvervsdrivende, som måtte udgøre et led i afsætningen af apparatet eller ra-
dioudstyret.
Det vil være nødvendigt, at den erhvervsdrivende foretager effektive tiltag
for at trække apparatet eller radioudstyret tilbage fra markedet efter et påbud
herom. Med effektivt skal forstås, at den erhvervsdrivende vil skulle sikre
Side
356
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
sig, at efterfølgende led i afsætningen af apparatet eller radioudstyret også
forstår vigtigheden af, at apparatet eller radioudstyret vil skulle trækkes til-
bage og returneres til det tidligere led i afsætningskæden for derved at for-
hindre, at apparatet eller radioudstyret distribueres, udstilles og tilbydes bru-
gerne. Det vil som udgangspunkt betyde, at den erhvervsdrivende, som
modtager et påbud efter nr. 7 vil skulle give sine efterfølgende led i afsæt-
ningskæden direkte besked om, at apparatet eller radioudstyret skal trækkes
tilbage fra markedet.
Bestemmelsen gengiver med tilpasninger delvist beføjelsen i markedsover-
vågningsforordningens artikel 16, stk. 3, litra c.
Markedsovervågningsforordningens artikel 16, stk. 3, litra c, fastsætter, at
med henblik på stk. 2 kan de korrigerende tiltag, der skal træffes af den er-
hvervsdrivende, bl.a. omfatte at trække produktet tilbage.
Efter radioudstyrslovens § 38, stk. 1 og 2, kan Sikkerhedsstyrelsen, hvis et
apparat eller radioudstyr udgør en risiko, træffe afgørelse over for den er-
hvervsdrivende, herunder at tilbagekalde apparater eller radioudstyr. For så
vidt angår radioudstyr kan Sikkerhedsstyrelsen efter radioudstyrslovens §
39, stk. 1, træffe ligeledes træffe afgørelse over for den erhvervsdrivende,
herunder at tilbagekalde apparater eller radioudstyr, hvis radioudstyr udgør
en risiko, selvom det er i overensstemmelse med kravene i loven.
Efter radioudstyrslovens § 41, stk. 1, kan Sikkerhedsstyrelsen, hvis en er-
hvervsdrivende ikke har overholdt såkaldt formelle krav til apparatet eller
radioudstyret, og hvor apparatet eller radioudstyret ikke udgør en risiko,
træffe afgørelse om påbud om at overholde de pågældende formelle krav.
Overholder den erhvervsdrivende ikke påbuddet, kan Sikkerhedsstyrelsen
efter radioudstyrslovens § 41, stk. 2, træffe en anden type afgørelse over for
den erhvervsdrivende, herunder at tilbagekalde apparater eller radioudstyr.
I henhold til kongelig resolution af 22. juni 2018 har det siden den 1. august
2018 været Sikkerhedsstyrelsen, som har ført kontrol med de erhvervsdriv-
endes overholdelse af krav og pligter i radioudstyrsloven.
Med bestemmelsen i § 38, stk. 1,
nr. 8,
foreslås det fastsat, at udgør et ap-
parat eller radioudstyr en risiko, eller overholder et apparat eller radioudstyr
ikke kravene i loven eller regler fastsat i medfør heraf, uden at den mang-
lende overholdelse medfører en risiko, vil Sikkerhedsstyrelsen over for en
erhvervsdrivende kunne træffe afgørelse om påbud om at kalde apparatet
eller radioudstyret tilbage.
Side
357
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
Der vil således være tale om enhver foranstaltning med henblik på brugerens
returnering af apparater eller radioudstyr, der ikke lever op til gældende reg-
ler, og som tidligere har været leveret eller stillet til rådighed for brugeren.
Påbud om tilbagekaldelse vil kun blive anvendt, når andre forholdsregler
ikke er tilstrækkelige til at forebygge risici. Tilbagekaldelse er relevant, hvis
de risici, apparatet eller radioudstyret frembyder, ikke vil kunne forebygges
på anden vis.
Den erhvervsdrivende vil skulle tilrettelægge tilbagekaldelsen således, at
den ikke medfører væsentlige ulemper for brugeren. Det vil dog i praksis
ikke være muligt helt at friholde brugeren for opgaver i relation til tilbage-
kaldelsen.
Reglerne om tilbagekaldelse af apparater eller radioudstyr vil have et andet
sigte end købelovens regler om forbrugerkøb. Muligheden for at gøre et
mangelsansvar gældende i medfør af købeloven i forbindelse med en tilba-
gekaldelse er et civilretligt anliggende og afhænger af de konkrete omstæn-
digheder omkring erhvervelsen af apparatet eller radioudstyret. Hvorimod
det som oftest ved en tilbagekaldelse efter dette lovforslag vil fremgå af den
information, som den erhvervsdrivende udsender eller på anden måde giver,
om brugeren kan forvente omlevering, refundering af købesummen eller an-
det med henblik på at afhjælpe manglen ved det ikke-overensstemmende
apparat eller radioudstyr.
Hvis der vil være tale om et brugt apparat eller radioudstyr, vil et påbud om
tilbagekaldelse kun kunne meddeles den, der oprindeligt har solgt apparatet
eller radioudstyret som nyt. Påbud om tilbagekaldelse af apparater eller ra-
dioudstyr, som i brugt stand er solgt videre af privatpersoner, vil alene kunne
meddeles den erhvervsdrivende, der har udgjort et led i afsætningskæden,
da apparatet eller radioudstyret var nyt.
Bestemmelsen gengiver med tilpasninger delvist beføjelsen i markedsover-
vågningsforordningens artikel 16, stk. 3, litra c.
Markedsovervågningsforordningens artikel 16, stk. 3, litra c, fastsætter, at
med henblik på stk. 2 kan de korrigerende tiltag, der skal træffes af den er-
hvervsdrivende, bl.a. omfatte at kalde produktet tilbage.
Der findes ikke i radioudstyrsloven regler, som giver Sikkerhedsstyrelsen
mulighed for at træffe afgørelse om et påbud om at destruere et apparat eller
radioudstyr eller på anden måde gøre det ubrugeligt.
Med bestemmelsen i § 38, stk. 1,
nr. 9,
foreslås det fastsat, at udgør et ap-
parat eller radioudstyr en risiko, eller overholder et apparat eller radioudstyr
Side
358
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
ikke kravene i loven eller regler fastsat i medfør heraf, uden at den mang-
lende overholdelse medfører en risiko, vil Sikkerhedsstyrelsen over for en
erhvervsdrivende kunne træffe afgørelse om påbud om at destruere appara-
tet eller radioudstyret eller på anden måde gøre det ubrugeligt.
Med destruktion menes, at det pågældende apparat eller radioudstyr gøres
ubrugeligt. At destruktionen vil skulle ske på forsvarlig måde indebærer, at
destruktionen vil skulle være tilrettelagt og udført på en sikker måde, og at
eventuelle rester og bestanddele af apparatet eller radioudstyret bortskaffes
i overensstemmelse med gældende regler, herunder evt. reglerne om bort-
skaffelse af affald.
Foranstaltningen vil kunne have væsentlige økonomiske konsekvenser for
den, påbuddet rettes imod, og vil derfor kun kunne begrundes, hvor ingen af
de øvrige foranstaltninger vurderes at være tilstrækkelige. Påbud om de-
struktion vil forudsætte, at det anses for nødvendigt, rimeligt og hensigts-
mæssigt at destruere apparatet eller radioudstyret af hensyn til brugerne og
af hensyn til at undgå, at apparatet eller radioudstyret sendes til andre med-
lemsstater eller lande uden for EU. Det uoverensstemmende apparat eller
radioudstyr vil skulle udgøre en alvorlig risiko. Apparatet eller radioudstyret
må ikke på anden måde kunne lovliggøres eller ændres til at kunne anvendes
sikkert.
Muligheden for at påbyde destruktion vil kunne finde anvendelse, hvis det
er den eneste måde, som er tilstrækkelig til at forhindre apparatet eller ra-
dioudstyret i at blive tilbudt brugerne.
Sikkerhedsstyrelsen vil ikke kunne påbyde en fabrikant, importør eller di-
stributør at destruere apparater eller radioudstyrer, der befinder sig hos bru-
geren, og som derfor ikke længere er i deres besiddelse. Hvis Sikkerheds-
styrelsen træffer afgørelse om, at apparatet eller radioudstyret vil skulle til-
bagekaldes hos brugeren, vil de tilbagekaldte apparater eller radioudstyr dog
også blive omfattet af påbuddet om destruktion.
Bestemmelsen gengiver med tilpasninger beføjelsen i markedsovervåg-
ningsforordningens artikel 16, stk. 3, litra d.
Markedsovervågningsforordningens artikel 16, stk. 3, litra d, fastsætter, at
med henblik på stk. 2 kan de korrigerende tiltag, der skal træffes af den er-
hvervsdrivende, bl.a. omfatte at destruere produktet eller på anden vis gøre
det ubrugeligt.
Side
359
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
Det forudses ikke, at det vil være nødvendigt for Sikkerhedsstyrelsen at an-
vende denne bestemmelse i forhold til apparater eller radioudstyr, idet de
sjældent vil opfylde betingelserne for at anvende bestemmelsen.
Der findes ikke regler i radioudstyrsloven, som fastsætter, at Sikkerhedssty-
relsen alene kan træffe afgørelse om påbud om at overholde visse betingel-
ser, inden et apparat eller radioudstyr kan bringes i omsætning eller gøre det
tilgængeligt på markedet, eller påbud om at advare brugerne om de risici,
der er ved et apparat eller radioudstyr eller at anbringe advarsler på et appa-
rat eller radioudstyr.
Med bestemmelsen i § 38,
stk. 2,
foreslås det fastsat, at Sikkerhedsstyrelsen
alene vil kunne træffe afgørelser efter det foreslåede stk. 1, nr. 3 eller 4, hvis
apparatet eller radioudstyret udgør en risiko på visse betingelser eller for
visse brugere.
Bestemmelsen vil begrænse Sikkerhedsstyrelsen adgang til at træffe afgø-
relse efter de foreslåede stk. 1, nr. 3 og 4. Det vil dreje sig om afgørelser om
påbud om at overholde visse betingelser, inden apparatet eller radioudstyret
kan bringes i omsætning eller gøres tilgængeligt på markedet og påbud om
at advare brugerne om de risici, der vil være ved apparatet eller radioudsty-
ret eller at anbringe advarsler på apparatet eller radioudstyret.
Ved at apparatet eller radioudstyret kun udgør en risiko på visse betingelser
eller for visse brugere forstås, at det ikke vil være en risiko, som er til stede
generelt. Det vil f.eks. kunne være radioudstyr, som alene skaber forstyrrel-
ser af en bestemt type udstyr, som kun visse brugere benytter f.eks. i forbin-
delse med deres arbejde. Her vil Sikkerhedsstyrelsen således f.eks. kunne
træffe afgørelse om, at der påføres en advarsel på radioudstyret om, at det
kan skabe forstyrrelser at anvende radioudstyret i nærheden af det pågæl-
dende arbejdsudstyr.
Er risikoen ved et apparat eller radioudstyr af en mere generel karakter, vil
Sikkerhedsstyrelsen have adgang til at træffe afgørelser efter de foreslåede
stk. 1, nr. 1, 2 eller 5-9.
Bestemmelsen gengiver med tilpasninger markedsovervågningsforordnin-
gens artikel 16, stk. 4.
Markedsovervågningsforordningens artikel 16, stk. 4, fastsætter, at der kan
kun påbydes korrigerende tiltag som omhandlet i stk. 3, litra e), f) og g), i
de tilfælde, hvor produktet alene kan udgøre en risiko på visse betingelser
eller kun for visse slutbrugere.
Side
360
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
Med bestemmelsen vil det blive sikret, at Sikkerhedsstyrelsen træffer den
afgørelse, som bedst imødegår den manglende overensstemmelse med lo-
vens krav. Hermed vil det undgås, at der ved en generelt forekommende
risiko er mulighed for alene at træffe en afgørelse om, at der på apparatet
eller radioudstyret vil skulle påsættes en advarsel, hvorefter apparatet eller
radioudstyret fortsat vil kunne gøres tilgængeligt. I så fald ville risikoen fort-
sat kunne påvirke en stor kreds af brugere m.fl., hvilket ville kunne undgås
ved at træffe en anden type afgørelse som f.eks. et forbud mod at bringe
apparatet eller radioudstyret i omsætning.
I henhold til radioudstyrslovens § 38, stk. 3, 1. pkt., kan Sikkerhedsstyrelsen
kan træffe foranstaltninger for at fjerne risikoen nævnt i stk. 1 og 2.
I henhold til kongelig resolution af 22. juni 2018 har det siden den 1. august
2018 været Sikkerhedsstyrelsen, som har ført kontrol med de erhvervsdriv-
endes overholdelse af krav og pligter i radioudstyrsloven.
Med bestemmelsen i § 38,
stk. 3, 1. pkt.,
foreslås det fastsat, at Sikkerheds-
styrelsen vil kunne træffe foranstaltninger for at fjerne eller begrænse en
risiko ved et apparat eller radioudstyr, herunder en alvorlig risiko.
Sådanne foranstaltninger kan f.eks. omfatte at trække eller kalde apparatet
eller radioudstyret tilbage og advare offentligheden om risikoen.
Sikkerhedsstyrelsen vil særligt kunne anvende den foreslåede bestemmelse
i de tilfælde, hvor den erhvervsdrivende ikke selv træffer tilstrækkelige for-
anstaltninger til at for at fjerne eller begrænse en risiko.
Den foreslåede bestemmelse viderefører radioudstyrslovens § 38, stk. 3, 1.
pkt.
Bestemmelsen gengiver med tilpasninger markedsovervågningsforordnin-
gens artikel 16, stk. 1 og 5.
Markedsovervågningsforordningens artikel 16, stk. 1, fastsætter, at mar-
kedsovervågningsmyndighederne træffer passende foranstaltninger, hvis et
produkt, selv om det anvendes i overensstemmelse med sit formål eller på
betingelser, som med rimelighed kan forudses, og selv om det er installeret
og vedligeholdt korrekt: a) kan bringe brugernes sundhed eller sikkerhed i
fare, eller b) ikke er i overensstemmelse med de gældende krav.
Markedsovervågningsforordningens artikel 16, stk. 5, fastsætter, at hvis den
erhvervsdrivende ikke træffer korrigerende tiltag, jf. stk. 3, eller hvis den
manglende overensstemmelse eller den i stk. 1 omhandlede risiko fortsat
Side
361
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
2267264_0362.png
UDKAST
består, sikrer markedsovervågningsmyndighederne, at produktet trækkes
tilbage eller kaldes tilbage, eller at produktets tilgængeliggørelse på marke-
det forbydes eller begrænses.
Markedsovervågningsforordningens artikel 7, stk. 1, fastsætter, at erhvervs-
drivende skal samarbejde med markedsovervågningsmyndighederne om til-
tag, der kan eliminere eller begrænse risici forbundet med produkter, som
disse erhvervsdrivende har gjort tilgængelige på markedet.
I henhold til radioudstyrslovens § 38, stk. 3, 2. pkt., skal fabrikanten, impor-
tøren eller distributøren skal på Sikkerhedsstyrelsens anmodning samar-
bejde med styrelsen om de foranstaltninger, der er truffet efter 1. pkt.
I henhold til kongelig resolution af 22. juni 2018 har det siden den 1. august
2018 været Sikkerhedsstyrelsen, som har ført kontrol med de erhvervsdriv-
endes overholdelse af krav og pligter i radioudstyrsloven.
Med bestemmelsen i § 38, stk. 3,
2. pkt.,
foreslås det fastsat, at Sikkerheds-
styrelsen vil kunne kræve, at erhvervsdrivende samarbejder med styrelsen
om foranstaltninger, som er truffet efter det foreslåede 1. pkt.
De erhvervsdrivende vil have pligt til at samarbejde efter de foreslåede § 6,
stk. 4, § 7, stk. 4, nr. 7, § 9, stk. 4, § 11, stk. 3, § 11 a, stk. 2, nr. 4, § 11 b, §
20, stk. 4, § 21, stk. 4, nr. 7, § 23, stk. 4, § 25, stk. 3, § 25 a, stk. 2, nr. 4, og
§ 25 b, jf. lovforslagets § 3, nr. 11, 14, 21, 23, 24, 32, 35, 42, 44 og 45.
Dette samarbejde kan f.eks. vedrøre tiltag, der kan forebygge eller begrænse
risici forbundet med apparatet eller radioudstyret, fremsendelse af oplysnin-
ger om apparatet eller radioudstyret til Energistyrelsen til brug for offentlig-
gørelse på styrelsens hjemmeside eller andre steder samt udarbejdelse af an-
noncering, skiltning eller underretning af importører, distributører eller bru-
gere.
Den foreslåede bestemmelse viderefører radioudstyrslovens § 38, stk. 3, 1.
pkt.
Bestemmelsen supplerer markedsovervågningsforordningens artikel 7, stk.
1.
Der findes ikke regler i radioudstyrsloven, som fastsætter, at Sikkerhedssty-
relsen af den ansvarlige erhvervsdrivende kan kræve omkostninger forbun-
det med de af styrelsen trufne foranstaltninger refunderet.
Side
362
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
Med bestemmelsen i § 38, stk. 3,
3. pkt.,
foreslås det fastsat, at Sikkerheds-
styrelsen af den ansvarlige erhvervsdrivende vil kunne kræve omkostninger
forbundet med de af styrelsen trufne foranstaltninger refunderet.
Forslaget vil give hjemmel til, at Sikkerhedsstyrelsen vil kunne kræve de
omkostninger, den har afholdt i forbindelse med, at den har truffet foran-
staltninger i medfør af stk. 3, 1. pkt., refunderet af den, der skulle have af-
holdt dem.
Bestemmelsen supplerer markedsovervågningsforordningens artikel 15, stk.
1.
Markedsovervågningsforordningens artikel 15, stk. 1, fastsætter, at med-
lemsstaterne kan tillade deres markedsovervågningsmyndigheder at op-
kræve alle omkostninger ved deres aktiviteter fra den relevante erhvervsdri-
vende for så vidt angår tilfælde af manglende overensstemmelse.
Bestemmelsen vil hovedsageligt være relevant i de situationer, hvor myn-
digheden har grebet ind, fordi en afgørelse ikke er fulgt. Stk. 3, 3. pkt. vil
som udgangspunkt ikke have nogen betydning i de situationer, hvor det ikke
er muligt at finde den, en afgørelse skulle have været rettet imod, da det så
heller ikke vil være muligt at finde den, det økonomiske krav ville kunne
rettes imod. Hvis det vil være muligt på et senere tidspunkt at finde ved-
kommende, vil det afhængig af omstændighederne være muligt at rejse kra-
vet om refusion over for den pågældende.
Radioudstyrslovens § 38, stk. 4, fastsætter, at Energistyrelsen i særlige til-
fælde, hvor radioudstyr har forårsaget eller kan forventes at ville forårsage
uacceptable forstyrrelser af samfundsvigtig kommunikation, kan fastsætte
nærmere regler om, at fabrikanter, importører og distributører ikke må
bringe radioudstyret i omsætning eller gøre det tilgængeligt på markedet,
eller at radioudstyret skal trækkes tilbage fra markedet eller kaldes tilbage.
Med bestemmelsen i § 38,
stk. 4,
foreslås det fastsat, at Energistyrelsen i
særlige tilfælde, hvor radioudstyr har forårsaget eller kan forventes at ville
forårsage uacceptable forstyrrelser af samfundsvigtig kommunikation, vil
kunne fastsætte nærmere regler om, at fabrikanter, importører og distributø-
rer ikke må bringe radioudstyret i omsætning eller gøre det tilgængeligt på
markedet, eller at radioudstyret skal trækkes tilbage fra markedet eller kal-
des tilbage.
Det vil være relevant for Energistyrelsen at fastsætte sådanne regler i situa-
tioner, hvor forstyrrelserne vil kunne indebære en sikkerhedsmæssig risiko
Side
363
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
f.eks. ved forstyrrelse af radiofrekvenser, der benyttes til nød- og sikker-
hedstjenester. Der vil være tale om en foranstaltning, som vil skulle med-
virke til at sikre, at radioudstyr kun gøres tilgængeligt på markedet, hvis det
opfylder kravene, jf. radioudstyrsdirektivets artikel 6.
Det vil endvidere kunne være relevant for Energistyrelsen at fastsætte så-
danne regler i stedet for f.eks. at træffe afgørelser over for konkrete er-
hvervsdrivende i medfør af den foreslåede § 38, stk. 1, hvis antallet af er-
hvervsdrivende med relation til radioudstyret er meget stort. I sådanne til-
fælde vil Energistyrelsen kunne vurdere, at eneste egnede metode til at gribe
ind over for det konkrete radioudstyr er ved at udstede en bekendtgørelse.
Der ændres ikke på retstilstanden med den foreslåede bestemmelse. Dog vil
eventuelle regler i høj grad tage udgangspunkt i oplysninger fra Sikkerheds-
styrelsen, som relaterer sig til kontrol med det pågældende radioudstyr.
Den foreslåede bestemmelse viderefører bestemmelsen i radioudstyrslovens
§ 38, stk. 4.
Der findes ikke i radioudstyrsloven regler, som fastsætter, at Sikkerhedssty-
relsen skal oplyse offentligheden om apparater og radioudstyr, der ikke er i
overensstemmelse med denne lov eller regler fastsat i medfør heraf.
Med bestemmelsen i
§ 39, stk. 1,
foreslås det fastsat, at Sikkerhedsstyrelsen,
hvis det er nødvendigt, vil skulle oplyse offentligheden om apparater og ra-
dioudstyr, der ikke er i overensstemmelse med denne lov eller regler fastsat
i medfør heraf.
Selve offentliggørelsen vil kunne ske på flere måder f.eks. ved at lægge op-
lysningerne på internettet via Sikkerhedsstyrelsens hjemmeside eller de so-
ciale medier. Det vil også kunne ske ved at oplyse via tv, aviser, relevante
fagblade eller andre medier. Det vil afhænge af de konkrete omstændighe-
der, hvilken kanal Sikkerhedsstyrelsen vil finde mest hensigtsmæssig til at
nå de relevante modtagere. Apparater eller radioudstyr vil dog altid kunne
findes på Sikkerhedsstyrelsens hjemmeside efter offentliggørelse.
Bestemmelsen gengiver med tilpasninger markedsovervågningsforordnin-
gens artikel 16, stk. 5, for så vidt angår underretning af offentligheden, og
artikel 17.
Markedsovervågningsforordningens artikel 16, stk. 5, fastsætter, at hvis den
erhvervsdrivende ikke træffer korrigerende tiltag, jf. stk. 3, eller hvis den
manglende overensstemmelse eller den i stk. 1 omhandlede risiko fortsat
består, sikrer markedsovervågningsmyndighederne, at produktet trækkes
Side
364
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
tilbage eller kaldes tilbage, eller at produktets tilgængeliggørelse på marke-
det forbydes eller begrænses, og at offentligheden, Kommissionen og de øv-
rige medlemsstater underrettes herom.
Tjeklisten, der fremgår af betænkning 2010 nr. 1516 om offentlige myndig-
heders offentliggørelse af kontrolresultater, afgørelser m.v., kapitel 4, pkt.
6, har desuden indgået i vurderingen af offentliggørelsesordningen efter det
foreslåede stk. 1. Tjeklisten indeholder en række spørgsmål, som det anbe-
fales at overveje ved indførelse af ordninger med systematisk offentliggø-
relse af oplysninger om kontrolresultater, afgørelser m.v. på internettet i
ikke anonymiseret form.
Det vurderes ikke, at spørgsmålene i tjeklisten giver anledning til at stille
spørgsmålstegn ved nødvendigheden af og behovet for den forslåede offent-
liggørelsesordning.
Der findes ikke i radioudstyrsloven regler, som fastsætter, hvilke oplysnin-
ger Sikkerhedsstyrelsen skal give offentligheden om apparater og radioud-
styr, der ikke er i overensstemmelse med denne lov eller regler fastsat i med-
før heraf.
Med bestemmelsen i § 39, stk. 1,
nr. 1,
foreslås det fastsat, at Sikkerheds-
styrelsen, hvis det er nødvendigt, vil skulle oplyse offentligheden om appa-
rater og radioudstyr, der ikke er i overensstemmelse med denne lov eller
regler fastsat i medfør heraf, herunder om relevante kendetegn til brug for
identifikation af produktet.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at relevante kendetegn til brug for
identifikation af apparatet eller radioudstyret vil skulle oplyses. Det betyder,
at Sikkerhedsstyrelsen i sin offentliggørelse om det uoverensstemmende ap-
parat eller radioudstyr vil skulle offentliggøre alle nødvendige informationer
til at identificere apparatet eller radioudstyret. Bestemmelsen vil give hjem-
mel til at offentliggøre alle nødvendige oplysninger til identifikation af ap-
paratet eller radioudstyret, herunder beskrivelse af apparatet eller radioud-
styret, billedmateriale og informationer om navn og adresse på tidligere af-
sætningsled. I de tilfælde, hvor det vil være nødvendigt at oplyse om virk-
somheden, der f.eks. har fremstillet apparatet eller radioudstyret, og denne
virksomhed er en enkeltmandsvirksomhed, vil offentliggørelsen således
kunne berøre personoplysninger. Behandlingen vil ske i overensstemmelse
med databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, da der vil være
tale om offentlig myndighedsudøvelse.
Den foreslåede bestemmelse supplerer markedsovervågningsforordningens
artikel 16, stk. 5, og artikel 17.
Side
365
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
Markedsovervågningsforordningens artikel 17, 1. pkt., fastsætter endvidere,
at markedsovervågningsmyndighederne skal gøre alle oplysninger, som de
finder relevante for at beskytte slutbrugernes interesser, tilgængelige for of-
fentligheden.
Sikkerhedsstyrelsens offentliggørelse efter det foreslåede stk. 1 vil være i
tråd med den offentliggørelse, som er omfattet af markedsovervågningsfor-
ordningens artikel 16, stk. 3, litra c, og artikel 16, stk. 5. Det følger således
af artikel 16, stk. 3, litra c, at de korrigerende tiltag, som markedsovervåg-
ningsmyndigheden kan påbyde en erhvervsdrivende efter stk. 2, bl.a. kan
omfatte at trække eller kalde produktet tilbage straks og advare offentlighe-
den om risikoen. Efter artikel 16, stk. 5, sikrer markedsovervågningsmyn-
digheden, at de korrigerende tiltag i stk. 3 foretages, hvis ikke den erhvervs-
drivende selv har foretaget dem, herunder at underrette offentligheden om
tiltagene.
Den foreslåede bestemmelse er så vidt muligt ensrettet i forhold til lov nr.
799 af 9. juni 2020 om produkter og markedsovervågning, som Sikkerheds-
styrelsen administrerer.
Der findes ikke i radioudstyrsloven regler, som fastsætter, hvilke oplysnin-
ger Sikkerhedsstyrelsen skal give offentligheden om apparater og radioud-
styr, der ikke er i overensstemmelse med denne lov eller regler fastsat i med-
før heraf.
Med bestemmelsen i § 39, stk. 1,
nr. 2,
foreslås det fastsat, at Sikkerheds-
styrelsen, hvis det er nødvendigt, vil skulle oplyse offentligheden om appa-
rater og radioudstyr, der ikke er i overensstemmelse med denne lov eller
regler fastsat i medfør heraf, herunder om risikoens art, hvor dette er rele-
vant.
Det medfører, at offentligheden skal vide hvilke eventuelle farer, der kan
være ved forsat brug af apparatet eller radioudstyret.
Den foreslåede bestemmelse supplerer markedsovervågningsforordningens
artikel 16, stk. 5, og artikel 17.
Markedsovervågningsforordningens artikel 16, stk. 5, fastsætter, at hvis den
erhvervsdrivende ikke træffer korrigerende tiltag, jf. stk. 3, eller hvis den
manglende overensstemmelse eller den i stk. 1 omhandlede risiko fortsat
består, sikrer markedsovervågningsmyndighederne, at produktet trækkes
Side
366
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
tilbage eller kaldes tilbage, eller at produktets tilgængeliggørelse på marke-
det forbydes eller begrænses, og at offentligheden, Kommissionen og de øv-
rige medlemsstater underrettes herom.
Den foreslåede bestemmelse er så vidt muligt ensrettet i forhold til lov nr.
799 af 9. juni 2020 om produkter og markedsovervågning, som Sikkerheds-
styrelsen administrerer.
Der findes ikke i radioudstyrsloven regler, som fastsætter, hvilke oplysnin-
ger Sikkerhedsstyrelsen skal give offentligheden om apparater og radioud-
styr, der ikke er i overensstemmelse med denne lov eller regler fastsat i med-
før heraf.
Med bestemmelsen i § 39, stk. 1,
nr. 3,
foreslås det fastsat, at Sikkerheds-
styrelsen, hvis det er nødvendigt, vil skulle oplyse offentligheden om appa-
rater og radioudstyr, der ikke er i overensstemmelse med denne lov eller
regler fastsat i medfør heraf, herunder om hvilke foranstaltninger der er truf-
fet.
Den foreslåede bestemmelse om at offentliggørelsen skal indeholde oplys-
ninger om, hvilke foranstaltninger der er truffet, medfører, at offentliggørel-
sen skal fortælle om, hvilke tiltag den erhvervsdrivende har gjort eller er i
gang med at gøre, for at apparatet eller radioudstyret bringes i overensstem-
melse med de relevante regler eller fjerne apparatet eller radioudstyret fra
markedet.
Den foreslåede bestemmelse supplerer markedsovervågningsforordningens
artikel 16, stk. 5, og artikel 17.
Markedsovervågningsforordningens artikel 16, stk. 5, fastsætter, at hvis den
erhvervsdrivende ikke træffer korrigerende tiltag, jf. stk. 3, eller hvis den
manglende overensstemmelse eller den i stk. 1 omhandlede risiko fortsat
består, sikrer markedsovervågningsmyndighederne, at produktet trækkes
tilbage eller kaldes tilbage, eller at produktets tilgængeliggørelse på marke-
det forbydes eller begrænses, og at offentligheden, Kommissionen og de øv-
rige medlemsstater underrettes herom.
Den foreslåede bestemmelse er så vidt muligt ensrettet i forhold til lov nr.
799 af 9. juni 2020 om produkter og markedsovervågning, som Sikkerheds-
styrelsen administrerer.
Side
367
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
Der findes ikke i radioudstyrsloven regler, som fastsætter, hvilke oplysnin-
ger Sikkerhedsstyrelsen skal give offentligheden om apparater og radioud-
styr, der ikke er i overensstemmelse med denne lov eller regler fastsat i med-
før heraf.
Med bestemmelsen i § 39, stk. 1,
nr. 4,
foreslås det fastsat, at Sikkerheds-
styrelsen, hvis det er nødvendigt, vil skulle oplyse offentligheden om appa-
rater og radioudstyr, der ikke er i overensstemmelse med denne lov eller
regler fastsat i medfør heraf, herunder om hvordan offentligheden bør for-
holde sig.
Det følger af den foreslåede bestemmelse, at offentliggørelsen vil skulle in-
deholde oplysninger om, hvordan offentligheden bør forholde sig. Ved of-
fentliggørelsen vil brugeren således blive givet de oplysninger, der gør det
muligt f.eks. at stoppe brugen af apparatet eller radioudstyret og levere det
tilbage til sælgeren.
Den foreslåede bestemmelse supplerer markedsovervågningsforordningens
artikel 16, stk. 5, og artikel 17.
Markedsovervågningsforordningens artikel 16, stk. 5, fastsætter, at hvis den
erhvervsdrivende ikke træffer korrigerende tiltag, jf. stk. 3, eller hvis den
manglende overensstemmelse eller den i stk. 1 omhandlede risiko fortsat
består, sikrer markedsovervågningsmyndighederne, at produktet trækkes
tilbage eller kaldes tilbage, eller at produktets tilgængeliggørelse på marke-
det forbydes eller begrænses, og at offentligheden, Kommissionen og de øv-
rige medlemsstater underrettes herom.
Den foreslåede bestemmelse er så vidt muligt ensrettet i forhold til lov nr.
799 af 9. juni 2020 om produkter og markedsovervågning, som Sikkerheds-
styrelsen administrerer.
Der findes ikke i radioudstyrsloven regler, som fastsætter, at oplysninger,
som har karakter af forretningshemmeligheder, kun kan videregives, hvis
dette er nødvendigt for at beskytte menneskers sikkerhed og sundhed.
Med bestemmelsen i § 39,
stk. 2,
foreslås det fastsat, at oplysninger, som
har karakter af forretningshemmeligheder, kun vil kunne videregives, hvis
dette er nødvendigt for at beskytte menneskers sikkerhed og sundhed.
Det vil påhvile Sikkerhedsstyrelsen at sikre, at de oplysninger, der har væ-
sentlig økonomisk betydning for den pågældende virksomhed, og som der-
for kan betegnes som forretningshemmeligheder, ikke viderebringes. De op-
lysninger, som Sikkerhedsstyrelsen vil komme i besiddelse af, vil ofte kunne
Side
368
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
være følsomme og af stor økonomisk og konkurrencemæssig betydning for
virksomheden. Det vil derfor være af væsentlig betydning for, om virksom-
hederne stiller de nødvendige oplysninger til rådighed for styrelsens kontrol,
at de ikke behøver at frygte, at oplysninger, som har karakter af forretnings-
hemmeligheder, vil blive offentliggjort, medmindre det vil være nødvendigt
for at beskytte menneskers sikkerhed og sundhed. I de situationer, hvor det
vil være nødvendigt af hensyn til at beskytte brugernes sikkerhed og sund-
hed, vil oplysningerne dog kunne viderebringes, selvom de indeholder for-
retningshemmeligheder.
Der vil være tale om helt særegne situationer, hvor de oplysninger, der ikke
vil kunne betegnes som forretningshemmeligheder, ikke vil være tilstræk-
kelige til at sikre offentligheden den information, der vil gøre det muligt at
undgå, at der opstår fare.
Sikkerhedsstyrelsen vil ved vurderingen af, hvorvidt det er nødvendigt at
offentliggøre de pågældende oplysninger, have pligt til at høre den berørte
virksomhed. Herefter vil Sikkerhedsstyrelsen foretage en afvejning af den
økonomiske betydning for virksomheden og brugernes sikkerhed.
Den foreslåede bestemmelse supplerer markedsovervågningsforordningens
artikel 16, stk. 5, og artikel 17, 2. pkt.
Markedsovervågningsforordningens artikel 17, 2. pkt., fastsætter, at mar-
kedsovervågningsmyndighederne skal respektere fortrolighedsprincippet
og tavshedspligten og forretningshemmeligheder og skal beskytte person-
oplysninger i overensstemmelse med EU-retten og national ret.
Til nr. 58
Markedsovervågningsforordningens artikel 11, stk. 6, fastsætter, at den do-
kumentation, der anvendes af en markedsovervågningsmyndighed i én med-
lemsstat, kan anvendes som led i de undersøgelser til at kontrollere produkt-
overensstemmelse, der er gennemført af markedsovervågningsmyndighe-
derne i en anden medlemsstat uden yderligere formelle krav.
Markedsovervågningsforordningens artikel 11, stk. 9, fastsætter, at skal pro-
dukter, der på grundlag af en afgørelse truffet af en markedsovervågnings-
myndighed i én medlemsstat er blevet anset for ikke at overholde de gæl-
dende regler, af markedstilsynsmyndighederne i andre medlemsstater anses
for ikke at overholde de gældende regler, medmindre en relevant markeds-
overvågningsmyndighed i en anden medlemsstat er nået til den modsatte
konklusion på grundlag af sin egen undersøgelse under hensyntagen til et
eventuelt input fra en erhvervsdrivende.
Side
369
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
Der findes ikke i radioudstyrsloven regler om, at Sikkerhedsstyrelsen kan
lægge undersøgelser af apparater eller radioudstyr, som er gennemført i en
anden EU-medlemsstat, og afgørelser, som er truffet i en anden EU-med-
lemsstat, til grund og træffe afgørelse over for erhvervsdrivende, som brin-
ger et tilsvarende apparat eller radioudstyr i omsætning eller gør dette til-
gængeligt på markedet.
Med bestemmelsen i
§ 40, stk. 2,
foreslås det fastsat, at Sikkerhedsstyrelsen
vil kunne lægge undersøgelser af apparater eller radioudstyr, som er gen-
nemført i en anden EU-medlemsstat, og afgørelser, som er truffet i en anden
EU-medlemsstat, til grund og træffe afgørelse i medfør af de foreslåede §
38, stk. 1, eller § 40 a, jf. lovforslagets § 3, nr. 57 og 59, over for erhvervs-
drivende, som bringer et tilsvarende apparat eller radioudstyr i omsætning
eller gør dette tilgængeligt på markedet, medmindre Sikkerhedsstyrelsen er
nået til den modsatte konklusion på grundlag af sin egen kontrol.
Formålet er at sikre, at der over for de samme apparater eller radioudstyr vil
blive truffet enslydende afgørelser i hele EU. Herudover undgås det, at hver
enkelt markedsovervågningsmyndighed i EU-medlemsstaterne vil skulle
foretage deres egne tilsvarende undersøgelser af det samme apparat eller ra-
dioudstyr.
Med bestemmelsen vil Sikkerhedsstyrelsen i forbindelse med sin kontrol
kunne lægge afgørelser, som er truffet, eller undersøgelser, som er gennem-
ført i en anden EU-medlemsstat, til grund, uden f.eks. at skulle gennemføre
sine egne tilsvarende undersøgelser af det pågældende apparat.
Reglerne og principperne i forvaltningsloven vil dog fortsat skulle overhol-
des f.eks. partshøring af den erhvervsdrivende. Hvis Sikkerhedsstyrelsen
f.eks. i forbindelse med et partshøringssvar bliver opmærksom på, at der er
nogle forhold omkring det pågældende apparat eller radioudstyr, som afvi-
ger fra forholdene i den medlemsstat, hvor den oprindelige afgørelse blev
truffet, vil Sikkerhedsstyrelsen dog ikke være forpligtet til at træffe en til-
svarende afgørelse, men vil kunne træffe sin egen evt. mindre indgribende
afgørelse, eller undlade at træffe afgørelse.
Den foreslåede bestemmelse supplerer markedsovervågningsforordningens
artikel 11, stk. 6 og 9.
Til nr. 59
Det foreslås at fastsætte en underoverskrift i forbindelse med de foreslåede
bestemmelser i § 40 a og § 40 b, som lyder ”Indhold på onlinegrænseflader”,
Side
370
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
for at gøre det tydeligt, hvad de foreslåede bestemmelser i § 40 a og § 40 b
omfatter. Underoverskriften vil alene omfatte de foreslåede § 40 a og § 40
b.
Der findes ikke regler i radioudstyrsloven, som fastsætter, at Sikkerhedssty-
relsen kan påbyde ejeren af en onlinegrænseflade at ændre eller fjerne ind-
hold.
Med bestemmelsen i
§ 40 a, stk. 1,
foreslås det fastsat, at Sikkerhedsstyrel-
sen vil kunne påbyde ejeren af en onlinegrænseflade at ændre eller fjerne
indhold, der henviser til et apparat, fast anlæg eller radioudstyr, der ikke er
i overensstemmelse med denne lov eller regler fastsat i medfør heraf.
Det fremgår bl.a. af betragtning 16 i markedsovervågningsforordningen, at
fjernelse af indhold vedrørende produkter, der ikke overholder de gældende
regler, ikke bør berøre bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv 2000/31/EF om elektronisk handel. Ligeledes fremgår det bl.a. af be-
tragtning 41 i markedsovervågningsforordningen, at i de tilfælde, hvor der
er risiko for alvorlig og uoprettelig skade for brugerne på grund af mang-
lende overensstemmelse, bør markedsovervågningsmyndighederne kunne
træffe foranstaltninger, når det er behørigt begrundet og forholdsmæssigt,
og såfremt der ikke er nogen anden mulighed for at forhindre eller begrænse
en sådan skade, herunder om nødvendigt ved at kræve fjernelse af indhold
fra onlinegrænsefladen eller visning af en advarsel.
Den foreslåede bestemmelse vil således ikke berøre anvendelsen af bestem-
melserne i e-handelsloven, som implementerer direktiv 2001/31/EF, herun-
der bestemmelsen i § 16 om ansvarsfrihed for hostingtjenester. Den foreslå-
ede bestemmelse i § 40 a, stk. 1, vil skulle sikre, at Sikkerhedsstyrelsen vil
kunne påbyde ejere af onlinegrænseflader at ændre den måde, et apparat
eller radioudstyr markedsføres eller helt at fjerne et apparat eller radioud-
styr, der ikke lever op til reglerne f.eks. fra en webbutik. Bestemmelsen tæn-
kes også anvendt af Sikkerhedsstyrelsen til at få omtale af apparatet eller
radioudstyret fjernet fra f.eks. blogs eller i forbrugertests, ligesom det sikres,
at Sikkerhedsstyrelsen vil kunne påbyde ejere at fjerne apparater eller radio-
udstyr, som udgør en risiko, fra hylderne, selvom det ikke er sælger, der ejer
onlinegrænsefladen.
Det vil ikke være muligt at fastslå endeligt, hvad en onlinegrænseflade er,
da der hele tiden sker udvikling inden for området. Umiddelbart vil en onli-
negrænseflade være enhver form for software, herunder et websted, dele af
et websted eller en applikation, der giver brugere adgang til produkter eller
indhold. I øjeblikket vil det særligt være hjemmesider og applikationer til
mobiltelefoner, tablets og computere, der bliver brugt i denne sammenhæng.
Side
371
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
Dette formodes dog at ændre sig i takt med, at der kommer nye løsninger på
markedet.
Der henvises til definitionen af en onlinegrænseflade i den foreslåede § 2,
stk. 1, nr. 15, jf. lovforslagets § 3, nr. 3.
Bestemmelsen gengiver med tilpasninger beføjelsen i markedsovervåg-
ningsforordningens artikel 14, stk. 4, litra k, nr. 1, 1. pkt.
Markedsovervågningsforordningens artikel 14, stk. 4, litra k, nr. 1, 1. pkt.,
fastsætter, at de beføjelser, der tillægges markedsovervågningsmyndighe-
derne i henhold til stk. 1, skal mindst omfatte beføjelsen til at påbyde fjer-
nelse af indhold, der henviser til de relaterede produkter, fra en onlinegræn-
seflade, hvis der ikke findes andre effektive midler til at eliminere en alvor-
lig risiko.
Den foreslåede bestemmelse går dog videre end markedsovervågningsfor-
ordningens artikel 14, stk. 4, litra k, nr. 1, idet den vil kunne anvendes i
forbindelse med salg af apparater eller radioudstyr, der ikke er i overens-
stemmelse med reglerne, og således ikke alene apparater eller radioudstyr,
der udgør en alvorlig risiko, som det fremgår af forordningen. Dermed vil
Sikkerhedsstyrelsen blive tildelt en beføjelse, som vil skulle gøre det lettere
at håndhæve reglerne online på samme vis, som det er tilfældet over for
fysiske butikker.
Den foreslåede bestemmelse er så vidt muligt ensrettet i forhold til lov nr.
799 af 9. juni 2020 om produkter og markedsovervågning, som Sikkerheds-
styrelsen administrerer.
Der findes ikke reglerne i radioudstyrsloven, som fastsætter, at Sikkerheds-
styrelsen kan påbyde ejeren af en onlinegrænseflade udtrykkeligt at vise en
advarsel til slutbrugerne, når de får adgang til en onlinegrænseflade.
Med bestemmelsen i § 40 a,
stk. 2,
foreslås det fastsat, at Sikkerhedsstyrel-
sen vil kunne påbyde ejeren af en onlinegrænseflade udtrykkeligt at vise en
advarsel til slutbrugerne i forbindelse med indhold, der henviser til et appa-
rat, fast anlæg eller radioudstyr, der ikke er i overensstemmelse med kra-
vene, når slutbrugerne får adgang til onlinegrænsefladen.
Sikkerhedsstyrelsen vil således kunne påbyde, at en advarsel skal vises til
brugerne, når de benytter sig af en onlinegrænsefladen, f.eks. hvis et ulovligt
apparat eller radioudstyr er blevet solgt via onlinegrænsefladen. I så fald vil
kunderne modtage information om dette, når de besøger webbutikken eller
handelsplatformen.
Side
372
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
Det vil ikke være muligt at fastslå endeligt, hvad en onlinegrænseflade er,
da der hele tiden sker udvikling inden for området. Umiddelbart vil en onli-
negrænseflade være enhver form for software, herunder et websted, dele af
et websted eller en applikation, der giver brugere adgang til produkter eller
indhold. I øjeblikket vil det særligt være hjemmesider og applikationer til
mobiltelefoner, tablets og computere, der bliver brugt i denne sammenhæng.
Dette formodes dog at ændre sig i takt med, at der kommer nye løsninger på
markedet.
Der henvises til definitionen af en onlinegrænseflade i den foreslåede § 2,
stk. 1, nr. 15, jf. lovforslagets § 3, nr. 3.
Bestemmelsen gengiver med tilpasninger beføjelsen i markedsovervåg-
ningsforordningens artikel 14, stk. 4, litra k, nr. 1, 2. pkt.
Markedsovervågningsforordningens artikel 14, stk. 4, litra k, nr. 1, 2. pkt.,
fastsætter, at de beføjelser, der tillægges markedsovervågningsmyndighe-
derne i henhold til stk. 1, skal mindst omfatte beføjelsen til at påbyde, at en
advarsel til slutbrugerne udtrykkeligt vises, når de får adgang til en online-
grænseflade, hvis der ikke findes andre effektive midler til at eliminere en
alvorlig risiko.
Den foreslåede bestemmelse går dog videre end markedsovervågningsfor-
ordningens artikel 14, stk. 4, litra k, nr. 1, idet den vil kunne anvendes i
forbindelse med salg af apparater eller radioudstyr, der ikke er i overens-
stemmelse med reglerne, og således ikke alene apparater eller radioudstyr,
der udgør en alvorlig risiko, som det fremgår af forordningen. Dermed vil
Sikkerhedsstyrelsen blive tildelt en beføjelse, som vil skulle gøre det lettere
at håndhæve reglerne online på samme vis, som det er tilfældet over for
fysiske butikker.
Der findes ikke regler i radioudstyrsloven, som fastsætter, at der kan ske
blokering af en onlinegrænseflade, hvis et påbud efter det foreslåede § 40 a,
stk. 1, ikke er efterkommet, eller onlinegrænsefladen gentagne gange har
solgt eller formidlet salg af apparater og radioudstyr, der udgør en alvorlig
risiko.
Med bestemmelsen i
§ 40 b, stk. 1,
foreslås det fastsat, at der vil kunne ske
blokering af en onlinegrænseflade, hvis et påbud efter det foreslåede § 40 a,
stk. 1, ikke er efterkommet, eller onlinegrænsefladen gentagne gange har
solgt eller formidlet salg af apparater og radioudstyr, der udgør en alvorlig
risiko.
Side
373
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
Den foreslåede bestemmelse vil således ikke berøre anvendelsen af bestem-
melserne i e-handelsloven, som implementerer direktiv 2001/31/EF, herun-
der bestemmelsen i § 16 om ansvarsfrihed for hostingtjenester.
Sikkerhedsstyrelsen vil skulle kunne bringe manglende overensstemmelse
til ophør hurtigt og effektivt, når den erhvervsdrivende, der sælger et apparat
eller radioudstyr, ikke samarbejder, skjuler sin identitet eller flytter i EU
eller til et tredjeland for at undgå håndhævelse. I de tilfælde, hvor der er
risiko for alvorlig og uoprettelig skade for brugerne på grund af manglende
overensstemmelse, bør Sikkerhedsstyrelsen kunne træffe foranstaltninger,
når det er behørigt begrundet og proportionalt, såfremt der ikke er nogen
anden mulighed for at forhindre eller begrænse risikoen. Efter artikel 3, nr.
20, i markedsovervågningsforordningen defineres et produkt, der udgør en
alvorlig risiko, som et produkt, der udgør en risiko, og for hvilket — på
grundlag af en risikovurdering og under hensyntagen til produktets normale
og forventede anvendelse — en kombination af sandsynligheden for, at en
fare forårsager skade, og skadens sværhedsgrad anses for at kræve hurtig
indgriben fra markedsovervågningsmyndighederne, herunder i tilfælde,
hvor virkningerne af risikoen ikke viser sig umiddelbart.
Når et påbud efter det foreslåede § 40 a, stk. 1, ikke efterkommes, bør Sik-
kerhedsstyrelsen kunne foranledige, at adgangen til en onlinegrænseflade
blokeres i situationer, hvor apparatet eller radioudstyret udgør en alvorlig
risiko. Ydermere vil bestemmelsen kunne anvendes, hvor en onlinegrænse-
flade gentagne gange har solgt eller formidlet salg af apparater eller radio-
udstyr, der udgør en alvorlig risiko. Bestemmelsen vil kunne anvendes over
for webbutikker og handelsplatforme, der formidler et salg af produktet eller
videreformidler kontakten mellem køber og sælger.
I relation til hjemmesider forstås der ved blokering en ordning, der er rettet
mod danske internetudbydere med henblik på direkte DNS-blokering fra
udbyderens side af en onlinegrænseflade med et apparat eller radioudstyr,
der udgør en alvorlig risiko. DNS-blokering vil medføre, at forsøg på at
opnå adgang til blokerede onlinegrænseflader automatisk afvises af inter-
netudbyderen. Det forudsættes, at afvisningen vil være ledsaget af en tekst,
hvoraf det fremgår, at Sikkerhedsstyrelsen vil have opnået rettens kendelse
til at blokere den pågældende onlinegrænseflade, og at eventuelle indsigel-
ser vil kunne rettes til Sikkerhedsstyrelsen. For danske hjemmesider, der
slutter på .dk, vil blokeringen kunne foretages af webhostingudbyderen.
Omtale af et apparat eller radioudstyr, som udgør en alvorlig risiko, på en
onlinegrænseflade vil ikke som det eneste kunne resultere i blokering af en
onlinegrænseflade. Der vil blive stillet et krav om, at onlinegrænsefladen
Side
374
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
sælger eller formidler salg af et apparat eller radioudstyr, der udgør en al-
vorlig risiko.
At onlinegrænsefladen gentagne gange har solgt eller formidlet salg vil sige
tilfælde, hvor den erhvervsdrivende inden for de seneste 2 år har begået
mindst to lignende forseelser – altså tre i alt. Der behøver ikke nødvendigvis
være tale om identiske forseelser. Det afgørende vil derimod være, at de er
ensartede, og at der er tale om apparater eller radioudstyr, der udgør en al-
vorlig risiko. Det vil ikke være en forudsætning, at de tidligere forseelser
har udløst en blokering af onlinegrænsefladen eller har været til pådøm-
melse i det strafferetlige system. Der vil udelukkende være tale om, at Sik-
kerhedsstyrelsen gentagne gange har truffet afgørelse om, at den pågæl-
dende erhvervsdrivendes apparater eller radioudstyr har vist sig at udgøre
en alvorlig risiko.
De situationer, hvor virksomheden selv tager kontakt til Sikkerhedsstyrelsen
f.eks. ved anvendelse af Business Application-løsningen og således af egen
drift retter op på fejl, bør ikke indgå i vurderingen af gentagelse.
Bestemmelsen gengiver med tilpasninger beføjelsen i markedsovervåg-
ningsforordningens artikel 14, stk. 4, litra k, nr. 2.
Markedsovervågningsforordningens artikel 14, stk. 4, litra k, nr. 2, fastsæt-
ter, at de beføjelser, der tillægges markedsovervågningsmyndighederne i
henhold til stk. 1, skal mindst omfatte beføjelsen til at påbyde, hvis en an-
modning i henhold til nr. 1 ikke overholdes, at udbydere af informations-
samfundstjenester skal begrænse adgangen til onlinegrænsefladen, herunder
ved at anmode en relevant tredjepart om at gennemføre sådanne foranstalt-
ninger, hvis der ikke findes andre effektive midler til at eliminere en alvorlig
risiko.
Den foreslåede bestemmelse er så vidt muligt ensrettet i forhold til lov nr.
799 af 9. juni 2020 om produkter og markedsovervågning, som Sikkerheds-
styrelsen administrerer.
Der findes ikke i radioudstyrsloven regler, som fastsætter, at afgørelse om
blokering af en onlinegrænseflade træffes af retten ved kendelse efter Sik-
kerhedsstyrelsens begæring.
Med bestemmelsen i § 40 b,
stk. 2, 1. pkt.,
foreslås det fastsat, at afgørelse
efter det foreslåede stk. 1 om blokering af en onlinegrænseflade træffes af
retten ved kendelse efter Sikkerhedsstyrelsens begæring.
Side
375
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
Imødekommes Sikkerhedsstyrelsens anmodning om blokering, vil kendel-
sen skulle indeholde oplysning om, hvilken konkret onlinegrænseflade der
vil kunne blokeres. Kendelse om blokering vil blive truffet over for den in-
formationssamfundstjenesteudbyder, der vil være nærmest til at blokere for
adgangen til onlinegrænsefladen. For hjemmesider vil det typisk være en
webhostingudbyder, hvis det er en dansk hjemmeside med et ”.dk-domæne-
navn”. For en udenlandsk hjemmeside vil det typisk være internetudby-
derne, hvilket i så fald vil ske i form af en såkaldt DNS-blokering.
Retten vil kunne træffe afgørelse om blokeringens varighed. Blokeringen
vil under alle omstændigheder kunne ophæves, når betingelserne i stk. 4 el-
ler 5 er til stede.
Kendelser om blokering vil kunne kæres efter de almindelige betingelser i
retsplejelovens kapitel 37.
Den foreslåede bestemmelse er så vidt muligt ensrettet i forhold til lov nr.
799 af 9. juni 2020 om produkter og markedsovervågning, som Sikkerheds-
styrelsen administrerer.
Der findes ikke i radioudstyrsloven regler, som fastsætter, at retten, inden
den træffer afgørelse, så vidt muligt skal give parten, som indgrebet retter
sig mod, adgang til at udtale sig.
Med bestemmelsen i § 40 b, stk. 2,
2. pkt.,
foreslås det fastsat, at inden retten
træffer afgørelse, vil den så vidt muligt skulle give parten, som indgrebet
retter sig mod, adgang til at udtale sig.
Den onlinegrænseflade, der rammes af indgrebet om blokering, vil som part
således have mulighed for at komme med sine bemærkninger, inden kendel-
sen om blokering træffes over for onlinegrænsefladens udbyder.
Den foreslåede bestemmelse er så vidt muligt ensrettet i forhold til lov nr.
799 af 9. juni 2020 om produkter og markedsovervågning, som Sikkerheds-
styrelsen administrerer.
Der findes ikke i radioudstyrsloven regler, som fastsætter, at der i kendelsen
anføres de konkrete omstændigheder i sagen, hvorpå det støttes, at betingel-
serne for indgrebet er opfyldt.
Med bestemmelsen i § 40 b, stk. 2,
3. pkt.,
foreslås det fastsat, at der i ken-
delsen vil skulle anføres de konkrete omstændigheder i sagen, hvorpå det
støttes, at betingelserne for indgrebet efter det foreslåede stk. 1 er opfyldt.
Side
376
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
Den foreslåede bestemmelse er så vidt muligt ensrettet i forhold til lov nr.
799 af 9. juni 2020 om produkter og markedsovervågning, som Sikkerheds-
styrelsen administrerer.
Der findes ikke i radioudstyrsloven regler, som fastsætter, at udbydere af
informationssamfundstjenester skal bistå Sikkerhedsstyrelsen ved gennem-
førelsen af kendelser.
Med bestemmelsen i § 40 b,
stk. 3,
foreslås det fastsat, at udbydere af infor-
mationssamfundstjenester vil skulle bistå Sikkerhedsstyrelsen ved gennem-
førelsen af kendelser efter det foreslåede stk. 2.
Det vil indebære bl.a., at udbyderne vil skulle iværksætte en blokering af
adgangen til den onlinegrænseflade, som rettens kendelse vedrører.
Sikkerhedsstyrelsen vil i praksis videreformidle rettens kendelse til udby-
dere af informationssamfundstjenester, som derefter vil forestå den tekniske
gennemførelse af en blokering.
Med udbydere af informationssamfundstjenester forstås enhver fysisk eller
juridisk person, som leverer en informationssamfundstjeneste, jf. den fore-
slåede § 2, stk. 1, nr. 20, jf. lovforslagets § 3, nr. 5. Definitionen vil omfatte
alle fysiske og juridiske personer, som leverer tjenester, der er nødvendige
for, at en modtager kan få adgang til f.eks. internettet og kan søge efter og
give oplysninger på åbne netværk. Begrebet vil endvidere omfatte fysiske
og juridiske personer, der stiller tjenesteydelser og produkter til rådighed
både gratis eller mod betaling på f.eks. internettet. Der vil f.eks. være tale
om internetleverandører, serverejere, webhostingudbydere, applikationsud-
bydere og erhvervsdrivende, der udbyder tjenesteydelser online.
Udbydere af informationssamfundstjenester vil skulle samarbejde med Sik-
kerhedsstyrelsen, jf. de foreslåede bestemmelser i § 11 b og § 25 b, jf. lov-
forslagets § 3, nr. 24 og 45.
Det vil være hensigten med bestemmelsen at omfatte internetudbydere, der
udbyder internet til en bredere kreds af kunder. Det vil dermed ikke være
hensigten at omfatte virksomheder, der udbyder internet til en begrænset
eller lukket kreds af personer, herunder restaurationer, hoteller, uddannel-
sesinstitutioner, boligforeninger eller lignende.
Sikkerhedsstyrelsen vil kunne udstede tvangsbøder efter den foreslåede §
47, stk. 1, jf. lovforslagets § 3, nr. 62.
Side
377
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
Den foreslåede bestemmelse er så vidt muligt ensrettet i forhold til lov nr.
799 af 9. juni 2020 om produkter og markedsovervågning, som Sikkerheds-
styrelsen administrerer.
Der findes ikke i radioudstyrsloven regler, som fastsætter, at Sikkerhedssty-
relsen skal påse, at et indgreb ikke opretholdes ud over det tidsrum, hvor
grundlaget for blokeringen er til stede.
Med bestemmelsen i § 40 b,
stk. 4, 1. pkt.,
foreslås det fastsat, at Sikker-
hedsstyrelsen vil skulle påse, at et indgreb efter det foreslåede stk. 1 ikke
opretholdes ud over det tidsrum, hvor grundlaget for blokeringen er til stede.
Det forudsættes i stk. 4, at såfremt Sikkerhedsstyrelsen bliver bekendt med,
at grundlaget for blokeringen ikke længere er til stede, vil Sikkerhedsstyrel-
sen hurtigst muligt skulle foranledige, at blokeringen fjernes. Ophævelsen
vil kunne ske på foranledning af den, som indgrebet retter sig mod eller af
Sikkerhedsstyrelsen. Da blokering af en hjemmeside vil et vidtgående ind-
greb, bør der være mulighed for hurtigt at ophæve blokeringen, når grund-
laget for blokeringen ikke længere er til stede.
Den foreslåede bestemmelse er så vidt muligt ensrettet i forhold til lov nr.
799 af 9. juni 2020 om produkter og markedsovervågning, som Sikkerheds-
styrelsen administrerer.
Der findes ikke i radioudstyrsloven regler, som fastsætter, at Sikkerhedssty-
relsen af egen drift eller på foranledning af den, som indgrebet retter sig
mod, skal træffe afgørelse om ophævelse af en blokering.
Med bestemmelsen i § 40 b, stk. 4,
2. pkt.,
foreslås det fastsat, at Sikker-
hedsstyrelsen af egen drift eller på foranledning af den, som indgrebet retter
sig mod, vil skulle træffe afgørelse om ophævelse af blokeringen.
For at processen med at ophæve blokeringen vil kunne forløbe så hurtigt
som muligt og uden unødige procestrin, foreslås det at gøre det muligt for
Sikkerhedsstyrelsen at træffe afgørelse om, at blokeringen vil skulle ophæ-
ves uden, at domstolene vil skulle træffe kendelse om ophævelsen. Sikker-
hedsstyrelsen vil have en forpligtelse til at følge op og vurdere, om bloke-
ringen skal opretholdes. Denne forpligtelse omfatter ikke en pligt til at følge
op og vurdere den blokerede onlinegrænseflade oftere end hver sjette må-
ned. Afgørelse om ophævelse vil blive truffet, når det er godtgjort, at på-
buddet er efterkommet, eller den erhvervsdrivende har truffet de foranstalt-
ninger, der er nødvendige for at undgå, at onlinegrænsefladen igen sælger
eller formidler salg af apparater eller radioudstyr, der udgør en alvorlig ri-
siko.
Side
378
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
Den foreslåede bestemmelse er så vidt muligt ensrettet i forhold til lov nr.
799 af 9. juni 2020 om produkter og markedsovervågning, som Sikkerheds-
styrelsen administrerer.
Der findes ikke i radioudstyrsloven regler, som fastsætter, at fremsætter den,
som indgrebet retter sig mod, anmodning om, at blokeringen ophæves, og
støttes denne anmodning på, at der er sket væsentlige ændringer i indholdet
af onlinegrænsefladen, skal Sikkerhedsstyrelsen, hvis blokeringen ikke op-
hæves, snarest muligt indbringe spørgsmålet for retten.
Med bestemmelsen i § 40 b,
stk. 5, 1. pkt.,
foreslås det fastsat, at fremsætter
den, som indgrebet efter det foreslåede stk. 1 retter sig mod, anmodning om,
at blokeringen ophæves, og støttes denne anmodning på, at der er sket væ-
sentlige ændringer i indholdet af onlinegrænsefladen, vil Sikkerhedsstyrel-
sen, hvis blokeringen ikke ophæves i medfør af det foreslåede stk. 4, snarest
muligt skulle indbringe spørgsmålet for retten.
I relation til hjemmesider vil det i praksis være en registrant, der vil kunne
fremsætte den nævnte anmodning.
Hjemlen forudsættes benyttet i de tilfælde, hvor indholdet på hjemmesiden
vil være ændret væsentligt, men hvor Sikkerhedsstyrelsen ikke anser denne
ændring for at være af en sådan art, at blokeringen vil skulle ophæves som
følge af bestemmelsen i stk. 4. I disse situationer vil onlinegrænsefladerne
kunne få spørgsmålet indbragt for retten.
Den foreslåede bestemmelse er så vidt muligt ensrettet i forhold til lov nr.
799 af 9. juni 2020 om produkter og markedsovervågning, som Sikkerheds-
styrelsen administrerer.
Der findes ikke i radioudstyrsloven regler, som fastsætter, at retten ved ken-
delse afgør, om et indgreb skal opretholdes.
Med bestemmelsen i § 40 b, stk. 5,
2. pkt.,
foreslås det fastsat, at retten ved
kendelse vil afgøre, om indgrebet skal opretholdes.
Der indsættes således en hjemmel til løbende domstolskontrol.
Sagen vil skulle indbringes for den ret, der har truffet afgørelse om bloke-
ring af den pågældende hjemmeside. Kendelsen vil kunne kæres efter de
almindelige regler herom.
Side
379
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
Den foreslåede bestemmelse er så vidt muligt ensrettet i forhold til lov nr.
799 af 9. juni 2020 om produkter og markedsovervågning, som Sikkerheds-
styrelsen administrerer.
Der findes ikke i radioudstyrsloven regler, som fastsætter, at tages en an-
modning ikke til følge, kan ny anmodning ikke fremsættes, før der er forlø-
bet 3 måneder fra kendelsens afsigelse.
Med bestemmelsen i § 40 b, stk. 5,
3. pkt.,
foreslås det fastsat, at tages en
anmodning, jf. det foreslåede 1. pkt., ikke til følge, vil en ny anmodning ikke
kunne fremsættes, før der er forløbet 3 måneder fra kendelsens afsigelse.
Hvis retten træffer afgørelse om, at blokeringen ikke vil skulle ophæves, vil
onlinegrænsefladen ikke kunne forlange spørgsmålet indbragt for retten på
ny, før der er forløbet 3 måneder. Bestemmelsen i stk. 4 vil dog fortsat skulle
overholdes i disse måneder. Det vil derfor sige, at Sikkerhedsstyrelsen vil
have pligt til at træffe afgørelse om ophævelse af blokeringen, hvis online-
grænsefladen godtgør, at betingelserne for blokeringen ikke længere er til
stede.
Den foreslåede bestemmelse er så vidt muligt ensrettet i forhold til lov nr.
799 af 9. juni 2020 om produkter og markedsovervågning, som Sikkerheds-
styrelsen administrerer.
Til nr. 60
Radioudstyrslovens § 41, stk. 1, fastsætter, at Sikkerhedsstyrelsen, hvis en
erhvervsdrivende ikke har overholdt såkaldt formelle krav til apparatet eller
radioudstyret, og hvor apparatet eller radioudstyret ikke udgør en risiko,
kunne træffe afgørelse om påbud om at overholde de pågældende formelle
krav. Overholder den erhvervsdrivende ikke påbuddet, vil Sikkerhedsstyrel-
sen efter radioudstyrslovens § 41, stk. 2, kunne træffe afgørelse om forbud
mod at bringe apparatet eller radioudstyret i omsætning eller gøre det til-
gængeligt på markedet, påbud om at trække det tilbage fra markedet eller
påbud om at kalde det tilbage.
Det foreslås at ophæve bestemmelsen i
§ 41.
Bestemmelsens indhold videreføres i den foreslåede § 38, stk. 1, nr. 1, 2, 7
og 8, jf. lovforslagets § 3, nr. 57.
Til nr. 61
Side
380
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
Bestemmelsen i radioudstyrslovens § 45, stk. 2, fastsætter, at Sikkerheds-
styrelsens afgørelser truffet i medfør af §§ 38 og 39, som styrelsen skal un-
derrette de øvrige EU-medlemsstater og Europa-Kommissionen om ikke
kan påklages til Teleklagenævnet.
Det foreslås at ændre henvisningen i
§ 45, stk. 2,
til bestemmelserne i §§ 38
og 39 til bestemmelsen i den foreslåede § 38, stk. 1, jf. lovforslagets § 3, nr.
57.
Bestemmelserne i §§ 38 og 39 videreføres i den foreslåede § 38, stk. 1, jf.
lovforslagets § 3, nr. 57, hvorfor det foreslås at ændre henvisningen i § 45,
stk. 2.
Til nr. 62
Der findes ikke i radioudstyrsloven regler om, at Sikkerhedsstyrelsen kan
pålægge udbydere af informationssamfundstjenester tvangsbøder med hen-
blik på at gennemtvinge handlinger, som det påhviler udbydere at foretage.
Med bestemmelsen i
§ 47, stk. 1,
foreslås det fastsat, at Sikkerhedsstyrelsen
vil kunne pålægge udbydere af informationssamfundstjenester tvangsbøder
med henblik på at gennemtvinge handlinger, som det vil påhviler udbyderne
at foretage efter de foreslåede § 40 b, jf. lovforslagets § 3, nr. 59.
Bestemmelsen vil kunne finde anvendelse over for udbydere af informati-
onssamfundstjenester i tilfælde, hvor den pågældende udbyder – på trods af
Sikkerhedsstyrelsens fremvisning af rettens kendelse om blokering – ikke
iværksætter en blokering af den berørte hjemmeside.
Tvangsbøderne vil skulle fastsættes som daglige bøder, indtil den påtvungne
handling efterkommes. Daglige tvangsbøder vil skulle gives for hver kalen-
derdag, det vil sige syv dage om ugen, og bøderne vil kunne forhøjes med
skriftligt varsel, hvis den fastsatte tvangsbøde ikke har givet resultat. Det
almindelige proportionalitetsprincip vil bl.a. medføre, at tvangsbøden ikke
må stå i misforhold til undladelsen, ligesom der ved fastsættelsen af tvangs-
bøden vil skulle tages hensyn til den handlingspligtiges økonomiske for-
måen således, at pressionen har effekt, men bødestørrelsen vil i øvrigt bero
på et konkret skøn.
De daglige tvangsbøder vil kunne pålægges fra en given dato. Forudsætnin-
gen for at pålægge daglige tvangsbøder vil være, at Sikkerhedsstyrelsen
mindst 14 kalenderdage forinden underretter den handlingspligtige om, at
bøden vil blive pålagt fra den anførte dato. Varslingen vil skulle indeholde
oplysninger om tvangsbødens størrelse, og der vil skulle tages forbehold for
Side
381
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
en eventuel senere forhøjelse af tvangsbøden. De daglige tvangsbøder vil
kunne forhøjes med en uges skriftligt varsel, hvis den fastsatte tvangsbøde
ikke har givet resultat.
Ved Sikkerhedsstyrelsens kontrol af apparater eller radioudstyr vil der i de
tilfælde, hvor en kendelse ikke efterkommes, kunne være behov for, at sty-
relsen anvender tvangsbøder med henblik på, at kendelsen efterleves. Det
vil være en grundlæggende forudsætning for styrelsens kontrolvirksomhed,
at rettens kendelser efterkommes, og muligheden for at pålægge tvangsbø-
der anses som et effektivt middel til at sikre, at dette sker.
Indsættelsen af det nye stk. 1 medfører, at det gældende stk. 1 herefter bliver
stk. 2.
Til nr. 63
Efter radioudstyrslovens § 48, stk. 1, kan der pålægges straf af bøde.
Med bestemmelsen i
§ 48, stk. 1,
foreslås det fastsat, at medmindre strengere
straf er forskyldt efter anden lovgivning, vil stk. 1, nr. 1-16 kunne straffes
med bøde.
Straffen for overtrædelse af lovens bestemmelser er i udgangspunktet bøde,
medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning. Et eksempel vil
kunne være straffelovens § 252, stk. 1, om forsætlig fareforvoldelse, hvor
strafferammen er op til 8 års fængsel.
Bestemmelsen supplerer markedsovervågningsforordningens 14, stk. 4, litra
i, og artikel 41, stk. 1 og 2.
Markedsovervågningsforordningens artikel 14, stk. 4, litra i, fastsætter, at
de beføjelser, der tillægges markedsovervågningsmyndighederne mindst
skal omfatte beføjelsen til at pålægge sanktioner i overensstemmelse med
artikel 41.
Markedsovervågningsforordningens artikel 41, stk. 1, fastsætter, at med-
lemsstaterne fastsætter regler om sanktioner, der skal anvendes i tilfælde af
overtrædelser af denne forordning og af den EU-harmoniseringslovgivning,
som pålægger de erhvervsdrivende forpligtelser, og træffer alle nødvendige
foranstaltninger for at sikre, at de anvendes i overensstemmelse med natio-
nal ret.
Side
382
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
Markedsovervågningsforordningens artikel 41, stk. 2, fastsætter, at sanktio-
nerne skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have
afskrækkende virkning.
Den foreslåede bestemmelse er så vidt muligt ensrettet i forhold til lov nr.
799 af 9. juni 2020 om produkter og markedsovervågning, som Sikkerheds-
styrelsen administrerer.
Strafniveau
Det foreslås, at udgangspunktet er en minimumsbøde på ca. 50.000 kr. Bø-
dens størrelse vil skulle afspejle, at en overtrædelse af lovens bestemmelser
oftest betyder en besparelse for den erhvervsdrivende, der vil medføre, at
disse virksomheder vil opnå en konkurrencefordel frem for de virksomhe-
der, som følger lovens bestemmelser.
Overtrædelse af en del af lovens bestemmelser vil desuden betyde, at den
erhvervsdrivende ikke vil samarbejde med Sikkerhedsstyrelsen, og at der
dermed ikke vil kunne føres en effektiv kontrol. Bøden vil blive fastsat så-
ledes, at den ud fra specialpræventive og generalpræventive hensyn fjerner
ethvert incitament til at overtræde lovgivningen for at opnå besparelser på
bekostning af lovgivningens krav til f.eks. at undgå risiko ved produkterne.
De rejste sager vil ske på anmeldelse fra Sikkerhedsstyrelsen og blive led-
saget af en indstilling vedrørende bødens størrelse.
Strafudmålingen vil bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte
tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, jf. herved de almindelige regler
om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10. Det angivne strafniveau
vil derfor kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der i den kon-
krete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder. Det for-
udsættes, at bødestørrelserne i øvrigt skal følge den almindelige prisudvik-
ling i samfundet.
Bødens størrelse påvirkes i udgangspunktet af fire forskellige parametre:
Tilregnelse, konsekvens, sandsynlighed og omsætning. Hertil kommer, om
der er tale om gentagelsestilfælde, eller om overtrædelsen er begået under
skærpende omstændigheder.
Ved tilregnelse forstås vurderingen af, om et forhold er begået forsætligt,
groft eller simpelt uagtsomt. Jo mere culpøs en handling eller undladelse
vurderes at være, des højere bør bøden fastsættes. Det foreslås med dette
lovforslag, at det almindelige udgangspunkt på særlovsområdet, simpel
uagtsomhed, skal finde anvendelse som udgangspunkt.
Side
383
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
Konsekvens (skadevirkning) vil skulle forstås som den mulige konsekvens
af den strafbare handling eller undladelse. Det vil således ikke være en be-
tingelse, at den strafbare handling eller undladelse har forårsaget en reel
skade eller et tab. Konsekvensen vil typisk relatere sig til den risiko, appa-
ratet, det faste anlæg eller radioudstyret udgør som følge af den strafbare
handling eller undladelse. Der vil tillige kunne være tale om situationer,
hvor den strafbare handling eller undladelse vil kunne vække forestilling
hos brugeren, om at det købte apparat eller radioudstyr har nogle egenska-
ber, som ikke er tilfældet. Et eksempel herpå kunne være, hvor et apparat
eller radioudstyr er påført CE-mærkning, men reelt ikke lever op til reglerne
for at måtte bære CE-mærket. Konsekvensen vil desuden kunne være bundet
op på hensynet til, at Sikkerhedsstyrelsen vil kunne føre en effektiv kontrol,
ligesom der ligger et væsentligt hensyn til, at virksomhederne kan konkur-
rere på fair og lige vilkår.
Ved sandsynlighed forstås, hvor stor sandsynligheden vil være for, at kon-
sekvensen udløses. Det vil lidt forenklet sige, hvor stort et skadespotentiale
vil der være tale om. I denne vurdering vil særligt indgå, hvor stort kunde-
grundlag den pågældende erhvervsdrivende har, herunder geografisk udbre-
delse, og hvilke salgskanaler der anvendes. Vil der f.eks. være tale om salg
i en lukket facebookgruppe med få medlemmer eller via en webshop med
national, europæisk eller globalt salg, er det en fysisk butik i en lille by i
provinsen eller en stor landsdækkende eller verdensomspændende kæde af
butikker. Antallet af apparater eller radioudstyr, der er udbudt til salg, vil
også være et moment, der bør tillægges vægt, da det vil have stor betydning
for, hvor mange brugere, der ville kunne blive udsat for risikoen eller blive
ført bag lyset i forhold til apparatets eller radioudstyrets forventede egen-
skaber ved den strafbare handling eller undladelse.
Når staffen udmåles, bør omsætning også indgå som et parameter. Der vil
være tale om den erhvervsdrivendes samlede omsætning. Omsætningen vil
indikere dels hvor stort et kundegrundlag, der er for virksomheden og dels
hvor høj grad af professionalisme, de forventes at have. Det vil være hen-
sigten, at bødens størrelse vil skulle differentiere betydeligt, særligt i rela-
tion til virksomhedens omsætning, så bøden for at bringe ulovlige apparater
eller radioudstyr på markedet vil få den ønskede præventive effekt. Mini-
mumsbøden vil således danne udgangspunkt for bødefastsættelsen for virk-
somheder med en lille omsætning. Hvorimod det tilsigtes, at virksomheder
med ganske stor omsætning bør ifalde betydeligt større bøder.
Der bør således for den samme materielle overtrædelse være forskel på en
hobbyvirksomhed, der har fremstillet og solgt tre stykker radioudstyr i en
lukket Facebookgruppe, frem for en stor landsdækkende virksomhed, der
Side
384
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
har solgt 1.000 stykker radioudstyr. De to virksomheder i eksemplet vil så-
ledes adskille sig fra hinanden på virksomhedernes kundegrundlag, graden
af professionalisme og antallet af solgte apparater eller radioudstyr, det vil
sige, hvor mange brugere, der potentielt ville kunne have været udsat for
risikoen ved apparatet eller radioudstyret.
Gentagelsestilfælde omhandler tilfælde, hvor den erhvervsdrivende inden
for de seneste 5 år har begået en lignende overtrædelse. Den erhvervsdriv-
endes overtrædelser behøver ikke være identiske, når de dog er ensartede.
Hvis Sikkerhedsstyrelsen eksempelvis har udstedt flere påbud til virksom-
heden vedrørende salg af ikke-overensstemmende apparater, vil dette være
at betragte som en gentagelse, uanset at der ikke er tale om at gentage præ-
cist samme forhold. Det vil ikke være en forudsætning, at de tidligere over-
trædelser har været til pådømmelse i det strafferetlige system. Der vil ude-
lukkende være tale om, at Sikkerhedsstyrelsen gentagne gange har haft sa-
ger, hvor den pågældende erhvervsdrivendes apparater eller radioudstyr har
vist sig ikke at være i overensstemmelse med reglerne. I gentagelsestilfælde
bør bøden fordobles ved første gentagelse og tredobles ved anden genta-
gelse.
Der vil i sagerne kunne være formildende omstændigheder, der vil kunne
have indflydelse på udmålingen af straf. Det vil eksempelvis kunne være
virksomhedens grad af professionalisme, hvis der eksempelvis er tale om en
hobbyvirksomhed, hvor ejeren ikke lever af dette erhverv, men udelukkende
driver det som hobby. I særlige tilfælde vil det også kunne anses som en
formildende omstændighed, at der er tale om førstegangstilfælde i den for-
stand, at Sikkerhedsstyrelsen ikke tidligere har udstedt påbud eller forbud
til den erhvervsdrivende.
Herudover vil det være en formildende omstændighed, at overtrædelsen
ikke har medført en risiko, dvs. der har ikke været tale om en overtrædelse
af de væsentlige krav i lovens §§ 3, 14 eller 17. Det vil f.eks. kunne fore-
komme i de tilfælde, hvor den manglende overholdelse drejer sig om mærk-
ning ud over CE-mærkning i strid med reglerne og mangelfuld dokumenta-
tion, men hvor der ikke er grundlag for at konkludere, at selve apparatet, det
faste anlæg eller radioudstyret af den grund udgør en risiko.
For så vidt angår overtrædelser af påbud givet efter lovens § 42, jf. det fo-
reslåede stk. 1, nr. 17, foreslås som udgangspunkt et bødeniveau på mini-
mum 5.000 kr. Påbud efter § 42 gives ved anvendelse af radioudstyr, appa-
rater eller faste anlæg, som ikke overholder de væsentlige krav i §§ 3, 14
eller 17. Det vil ofte være private brugere, som modtager påbud efter § 42.
Side
385
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
Der vil i forhold til en eventuel forhøjelse af bøden til f.eks. 10.000 kr. kunne
inddrages som hensyn, hvad det pågældende produkt f.eks. har forstyrret,
herunder udstyr eller radiofrekvenser som er af samfundsvigtig værdi. Det
vil f.eks. kunne være forstyrrelser af nød- og beredskabskommunikation.
Herudover vil der kunne henses til, om det pågældende produkt formodes at
have været anvendt i forbindelse med en handling, som er strafbar efter et
andet regelsæt f.eks. efter straffeloven. Det vil i nogle tilfælde f.eks. kunne
være såkaldte jammere, som kan være radioudstyr, der ved hjælp af radio-
frekvenser hensigtsmæssigt forstyrrer f.eks. andre radiofrekvenser.
Der findes ikke i radioudstyrsloven bestemmelser, som fastsætter, at fabri-
kanter straffes med bøde for ikke at have opfyldt sine forpligtelser.
Med bestemmelsen i § 48, stk. 1,
nr. 1,
foreslås det fastsat, at medmindre
strengere straf er forskyldt efter anden lovgivning, vil den fabrikant, der
undlader at opfylde sine forpligtelser efter § 4, stk. 1 og stk. 4, § 6, § 18, stk.
1 og 4, eller § 20, stk. 1-4, kunne straffes med bøde.
Fabrikanten vil efter radioudstyrslovens § 4, stk. 1, og § 18, stk. 1, skulle
sikre, at apparater eller radioudstyr er konstrueret, så det overholder de væ-
sentlige krav, jf. radioudstyrslovens §§ 3 og 17, og at der er udarbejdet tek-
nisk dokumentation og en EU-overensstemmelseserklæring, som kan stilles
til rådighed for Sikkerhedsstyrelsen, jf. det foreslåede § 4, stk. 4, og § 18,
stk. 4, jf. lovforslagets § 3, nr. 7 og 26.
Fabrikanten vil endvidere efter radioudstyrslovens § 6, stk. 1, og § 20, stk.
1, skulle sikre, at apparater eller radioudstyr, som ikke er i overensstem-
melse med kravene i radioudstyrsloven, trækkes tilbage fra markedet eller
kaldes tilbage eller bringes i overensstemmelse med kravene.
Herudover vil fabrikanten skulle sikre, at denne giver Sikkerhedsstyrelsen
al information og dokumentation, som styrelsen måtte anmode om, jf. de
foreslåede § 6, stk. 3, og § 20, stk. 3, jf. lovforslagets § 3, nr. 11 og 32.
Endelig vil fabrikanten have pligt til at samarbejde med Sikkerhedsstyrelsen
og underrette styrelsen, hvis fabrikanten har grund til at tro, at et apparat
eller radioudstyr udgør en risiko, jf. de foreslåede § 6, stk. 2 og 4, og § 20,
stk. 2 og 4, jf. lovforslagets § 3, nr. 10, 11, 31 og 32.
Manglende overholdelse af de nævnte pligter vil kunne straffes med bøde.
Side
386
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
Den foreslåede bestemmelse er så vidt muligt ensrettet i forhold til lov nr.
799 af 9. juni 2020 om produkter og markedsovervågning, som Sikkerheds-
styrelsen administrerer.
Der findes ikke i radioudstyrsloven bestemmelser, som fastsætter, at fabri-
kanter skal sikre, at der er en bemyndiget repræsentant, at denne har tilstræk-
kelige midler, eller at repræsentanten har beføjelser til at løse sine opgaver.
Med bestemmelsen i § 48, stk. 1,
nr. 2,
foreslås det fastsat, at medmindre
strengere straf er forskyldt efter anden lovgivning, vil den fabrikant, som
ikke har udpeget en bemyndiget repræsentant, hvor det kræves efter § 7, stk.
1, 2. pkt., eller § 21, stk. 1, 2. pkt., eller som ikke efter § 7, stk. 1, 3. pkt.,
eller § 21, stk. 1, 3. pkt., har sikret, at den bemyndigede repræsentant har
beføjelser til at løse sine opgaver, eller som ikke efter § 7, stk. 3, 1. pkt.,
eller § 21, stk. 3, 1. pkt., har sikret, at den bemyndigede repræsentant har
tilstrækkelige midler til at løse sine opgaver, kunne straffes med bøde.
Det vil være et krav, jf. de foreslåede § 7, stk. 1, 2. pkt., og § 21, stk. 1, 2.
pkt., jf. lovforslagets § 3, nr. 12 og 33, at fabrikanten har udpeget en bemyn-
diget repræsentant, hvis der ikke findes en anden ansvarlig erhvervsdrivende
efter de foreslåede § 3 a eller § 17 a, jf. lovforslagets § 3, nr. 6 og 25.
Fabrikanten vil herudover efter de foreslåede § 7, stk. 1, 3. pkt., eller § 21,
stk. 1, 3. pkt., jf. lovforslagets § 3, nr. 12 og 33, skulle sikre, at den bemyn-
digede repræsentant har beføjelser i den fuldmagt, hvori denne er udpeget
af fabrikanten, til at kunne løse sine opgaver efter de foreslåede § 7, stk. 4,
og § 21, stk. 4, jf. lovforslagets § 3, nr. 14 og 35.
Fabrikanten vil endelig jf. de foreslåede § 7, stk. 3, 1. pkt., og § 21, stk. 3,
1. pkt., jf. lovforslagets § 3, nr. 13 og 34, skulle sikre, at den bemyndigede
repræsentant råder over passende midler til at kunne varetage sine opgaver
efter de foreslåede § 7, stk. 4, og § 21, stk. 4, jf. lovforslagets § 3, nr. 14 og
35.
Det er en af de centrale nyskabelser i markedsovervågningsforordningen, at
en fabrikant, der sælger apparater eller radioudstyr til europæiske brugere,
men har hjemsted i et tredjeland, skal have en bemyndiget repræsentant per-
manent placeret i EU. Den bemyndigede repræsentant skal bl.a. være kon-
takt for Sikkerhedsstyrelsen.
Manglende overholdelse af de nævnte pligter vil kunne straffes med bøde.
Side
387
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
Den foreslåede bestemmelse er så vidt muligt ensrettet i forhold til lov nr.
799 af 9. juni 2020 om produkter og markedsovervågning, som Sikkerheds-
styrelsen administrerer.
Der findes ikke i radioudstyrsloven bestemmelser, som fastsætter, at en be-
myndiget repræsentant vil kunne straffes med bøde, hvis denne undlader at
opfylde sine forpligtelser.
Med bestemmelsen i § 48, stk. 1,
nr. 3,
foreslås det fastsat, at medmindre
strengere straf er forskyldt efter anden lovgivning, vil den bemyndigede re-
præsentant, der undlader at opfylde sine forpligtelser efter § 7, stk. 1., 3.
pkt., og stk. 4, nr. 3-7, eller § 21, stk. 1, 3. pkt., og stk. 4, nr. 3-7, kunne
straffes med bøde.
Den bemyndigede repræsentant vil efter de foreslåede § 7, stk. 1, 3. pkt., og
§ 21, stk. 1, 3. pkt., jf. lovforslagets § 3, nr. 12 og 33, skulle udføre de op-
gaver, som er omfattet af fabrikantens fuldmagt.
Den bemyndigede repræsentant vil endvidere skulle sikre, at denne kan stille
EU-overensstemmelseserklæringen og den tekniske dokumentation til rå-
dighed for Sikkerhedsstyrelsen, og repræsentanten vil på anmodning skulle
give Sikkerhedsstyrelsen en kopi af sin fuldmagt samt al information og do-
kumentation, der er nødvendig for at konstatere apparatets overensstem-
melse med kravene, jf. de foreslåede § 7, stk. 4, nr. 3-5, og § 21, stk. 4, nr.
3-5, jf. lovforslagets § 3, nr. 14 og 35.
Den bemyndigede repræsentant vil endelig skulle underrette Sikkerhedssty-
relsen, hvis repræsentanten har grund til at tro, at et apparat eller radioudstyr
udgør en risiko, og repræsentanten vil skulle samarbejde med Sikkerheds-
styrelsen herunder vedrørende korrigerende tiltag for at afhjælpe eventuelle
tilfælde af manglende overensstemmelse med kravene eller vedrørende be-
grænsning af risici, jf. de foreslåede § 7, stk. 4, nr. 6 og 7, og § 21, stk. 4,
nr. 6 og 7, jf. lovforslagets § 3, nr. 14 og 35.
Manglende overholdelse af de nævnte pligter vil kunne straffes med bøde.
Den foreslåede bestemmelse er så vidt muligt ensrettet i forhold til lov nr.
799 af 9. juni 2020 om produkter og markedsovervågning, som Sikkerheds-
styrelsen administrerer.
Der findes ikke i radioudstyrsloven bestemmelser, som fastsætter, at en im-
portør vil kunne straffes med bøde, hvis denne undlader at opfylde sine for-
pligtelser.
Side
388
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
Med bestemmelsen i § 48, stk. 1,
nr. 4,
foreslås det fastsat, at medmindre
strengere straf er forskyldt efter anden lovgivning, vil den importør, der und-
lader at opfylde sine forpligtelser efter § 8, stk. 1, 5 og 6, § 9, § 22, stk. 1, 5
og 6, eller § 23, stk. 1-4, kunne straffes med bøde.
Ifølge radioudstyrslovens § 8, stk. 1, og § 22, stk. 1, skal importøren sikre,
at denne alene bringer apparater eller radioudstyr i omsætning, som er i
overensstemmelse med § 3 eller § 17.
I medfør af de foreslåede § 8, stk. 5, og § 22, stk. 5, vil en importøren skulle
verificere, at EU-overensstemmelseserklæringen og den tekniske dokumen-
tation er udarbejdet, og importøren vil skulle sørge for, at disse kan stilles
til rådighed for Sikkerhedsstyrelsen, jf. lovforslagets § 3, nr. 18 og 39.
Ifølge radioudstyrslovens § 8, stk. 6, og § 22, stk. 6, skal importøren sikre,
at dennes opbevaring og transport af apparater eller radioudstyr ikke bringer
apparaternes overensstemmelse med de væsentlige krav i § 3 og § 17 i fare.
Ifølge radioudstyrslovens § 9, stk. 1, og § 23, stk. 1, skal importøren endvi-
dere bringe et apparat eller radioudstyr, som denne har bragt i omsætning, i
overensstemmelse med kravene eller trække det tilbage fra markedet eller
kalde det tilbage, hvis importøren finder eller har grund til at tro, at apparatet
eller radioudstyret ikke er i overensstemmelse med kravene.
Importøren vil endvidere på anmodning fra Sikkerhedsstyrelsen skulle give
styrelsen al information og dokumentation, der er nødvendig for at konsta-
tere apparatets eller radioudstyrets overensstemmelse med kravene, jf. de
foreslåede § 9, stk. 3, og § 23, stk. 3, jf. lovforslagets § 3, nr. 21 og 42.
Importøren vil endelig skulle underrette Sikkerhedsstyrelsen, hvis importø-
ren har grund til at tro, at et apparat eller radioudstyr udgør en risiko, og
importøren vil skulle samarbejde med Sikkerhedsstyrelsen herunder vedrø-
rende korrigerende tiltag for at afhjælpe eventuelle tilfælde af manglende
overensstemmelse med kravene eller vedrørende begrænsning af risici, jf.
de foreslåede § 9, stk. 2 og 4, og § 23, stk. 2 og 4, jf. lovforslagets § 3, nr.
20, 21, 41 og 42.
Manglende overholdelse af de nævnte pligter vil kunne straffes med bøde.
Den foreslåede bestemmelse er så vidt muligt ensrettet i forhold til lov nr.
799 af 9. juni 2020 om produkter og markedsovervågning, som Sikkerheds-
styrelsen administrerer.
Side
389
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
Der findes ikke i radioudstyrsloven bestemmelser, som fastsætter, at en di-
stributør vil kunne straffes med bøde, hvis denne undlader at opfylde sine
forpligtelser.
Med bestemmelsen i § 48, stk. 1,
nr. 5,
foreslås det fastsat, at medmindre
strengere straf er forskyldt efter anden lovgivning, vil den distributør, som
undlader at opfylde sine forpligtelser efter § 10, stk. 1, 3 og 4, § 11, § 24,
stk. 1, 3 og 4, eller § 25, kunne straffes med bøde.
Ifølge radioudstyrslovens § 10, stk. 1, og § 24, stk. 1, må distributøren ikke
gøre apparater eller radioudstyr tilgængelige på markedet, før de er blevet
bragt i overensstemmelse med de væsentlige krav i § 3 og § 17, hvis distri-
butøren finder eller har grund til at tro, at de ikke er i overensstemmelse med
kravene.
Ifølge radioudstyrslovens § 10, stk. 3, og § 24, stk. 3, skal distributøren end-
videre sikre, at dennes opbevaring og transport af radioudstyr ikke bringer
apparatets eller radioudstyrets overensstemmelse med de væsentlige krav i
§ 3 og § 17 og regler fastsat i medfør heraf i fare.
Udgør radioudstyret eller apparatet en risiko, skal distributøren herudover
underrette fabrikanten eller importøren samt Sikkerhedsstyrelsen herom, jf.
radioudstyrslovens § 10, stk. 4, § 11, stk. 2, § 24, stk. 4 og § 25, stk. 2.
I henhold til kongelig resolution af 22. juni 2018 har det siden den 1. august
2018 været Sikkerhedsstyrelsen, som har ført kontrol med de erhvervsdriv-
endes overholdelse af krav og pligter i radioudstyrsloven.
Ifølge radioudstyrslovens § 11, stk. 1, og § 25, stk. 1, skal distributøren end-
videre sikre, at et apparat eller radioudstyr, som distributøren har gjort til-
gængeligt på markedet, bringes i overensstemmelse med kravene, eller
trække det tilbage fra markedet eller kalde det tilbage, hvis distributøren
finder eller har grund til at tro, at apparatet eller radioudstyret ikke er i over-
ensstemmelse med kravene.
Distributøren vil endelige skulle samarbejde med Sikkerhedsstyrelsen om
tiltag, der kan eliminere eller begrænse risici forbundet med apparater eller
radioudstyr, som distributøren har gjort tilgængelige på markedet, jf. de fo-
reslåede § 11, stk. 3, og § 25, stk. 3, jf. lovforslagets § 3, nr. 23 og 44.
Manglende overholdelse af de nævnte pligter vil kunne straffes med bøde.
Side
390
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
Den foreslåede bestemmelse er så vidt muligt ensrettet i forhold til lov nr.
799 af 9. juni 2020 om produkter og markedsovervågning, som Sikkerheds-
styrelsen administrerer.
Der findes ikke i radioudstyrsloven bestemmelser, som fastsætter, at en ud-
byder af distributionstjenester vil kunne straffes med bøde, hvis denne und-
lader at opfylde sine forpligtelser.
Med bestemmelsen i § 48, stk. 1,
nr. 6,
foreslås det fastsat, at medmindre
strengere straf er forskyldt efter anden lovgivning, vil den udbyder af distri-
butionstjenester, der undlader at opfylde sin forpligtelse efter § 11 a, stk. 2,
eller § 25 a, stk. 2, kunne straffes med bøde.
Udbydere af distributionstjenester vil skulle verificere, at EU-overensstem-
melseserklæringen og den tekniske dokumentation er udarbejdet, og udby-
deren vil skulle sørge for, at overensstemmelseserklæringen står til rådighed
for Sikkerhedsstyrelsen og sikre, at den tekniske dokumentation kan stilles
til rådighed for Sikkerhedsstyrelsen, jf. de foreslåede § 11 a, stk. 2, nr. 1, og
§ 25 a, stk. 2, nr. 1, jf. lovforslagets § 3, nr. 24 og 45.
Udbydere af distributionstjenester vil endvidere skulle underrette Sikker-
hedsstyrelsen, hvis udbyderen har grund til at tro, at et apparat eller radio-
udstyr udgør en risiko, og udbyderen vil skulle samarbejde med Sikkerheds-
styrelsen herunder vedrørende korrigerende tiltag for at afhjælpe eventuelle
tilfælde af manglende overensstemmelse med kravene eller vedrørende be-
grænsning af risici, jf. de foreslåede § 11 a, stk. 2, nr. 2 og 4, og § 25 a, stk.
2, nr. 2 og 4, jf. lovforslagets § 3, nr. 24 og 45.
Udbydere af distributionstjenester vil endelig på anmodning fra Sikkerheds-
styrelsen skulle give styrelsen al information og dokumentation, der er nød-
vendig for at konstatere apparatets eller radioudstyrets overensstemmelse
med kravene, jf. de foreslåede § 11 a, stk. 2, nr. 3, og § 25 a, stk. 2, nr. 3, jf.
lovforslagets § 3, nr. 24 og 45.
Manglende overholdelse af de nævnte pligter vil kunne straffes med bøde.
Den foreslåede bestemmelse er så vidt muligt ensrettet i forhold til lov nr.
799 af 9. juni 2020 om produkter og markedsovervågning, som Sikkerheds-
styrelsen administrerer.
Der findes ikke i radioudstyrsloven bestemmelser, som fastsætter, at en ud-
byder af informationssamfundstjenester vil kunne straffes med bøde, hvis
denne undlader at opfylde sine forpligtelser.
Side
391
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
2267264_0392.png
UDKAST
Med bestemmelsen i § 48, stk. 1,
nr. 7,
foreslås det fastsat, at medmindre
strengere straf er forskyldt efter anden lovgivning, vil den udbyder af infor-
mationssamfundstjenester, der undlader at opfylde sin forpligtelse efter § 11
b eller § 25 b, kunne straffes med bøde.
Udbydere af informationssamfundstjenester vil på anmodning af Sikker-
hedsstyrelsen og i særlige tilfælde skulle samarbejde med Sikkerhedsstyrel-
sen med henblik på at fremme ethvert tiltag, der træffes, for at eliminere
eller, hvis dette ikke er muligt, begrænse risiciene forbundet med apparater
eller radioudstyr, der udbydes eller var udbudt til salg online gennem deres
tjenester, jf. de foreslåede § 11 b og § 25 b, jf. lovforslagets § 3, nr. 24 og
45.
Manglende overholdelse af de nævnte pligter vil kunne straffes med bøde.
Den foreslåede bestemmelse er så vidt muligt ensrettet i forhold til lov nr.
799 af 9. juni 2020 om produkter og markedsovervågning, som Sikkerheds-
styrelsen administrerer.
Det følger af radioudstyrslovens § 48, stk. 1, nr. 2, at en fabrikant af et fast
anlæg eller den ansvarlige for installationen af et fast anlæg, som undlader
at sikre, at et fast anlæg er konstrueret og installeret i overensstemmelse med
§ 14, stk. 1, eller undlader at sikre den fornødne dokumentation, jf. § 14, stk.
2, straffes med bøde.
Det følger af radioudstyrslovens § 48, stk. 1, nr. 3, at den fabrikant af et fast
anlæg eller den ansvarlige for installationen af et fast anlæg, som undlader
at sikre, at der med de i § 15, stk. 1, nævnte apparater følger informations-
materiale, hvis indhold er i overensstemmelse med § 15, stk. 2, straffes med
bøde.
Med bestemmelsen i § 48, stk. 1,
nr. 8,
foreslås det fastsat, at medmindre
strengere straf er forskyldt efter anden lovgivning, vil den fabrikant af et fast
anlæg eller den ansvarlige for installationen af et fast anlæg, som undlader
at sikre, at et fast anlæg er konstrueret og installeret i overensstemmelse med
§ 14, stk. 1, undlader at sikre den fornødne dokumentation, jf. § 14, stk. 2,
eller undlader at opfylde sine forpligtelser efter § 15, stk. 2, kunne straffes
med bøde.
Ifølge radioudstyrslovens § 14, stk. 1, skal fabrikanten af et fast anlæg eller
den ansvarlige for installationen af et fast anlæg sikre, at anlægget er kon-
strueret og installeret i overensstemmelse med god teknisk praksis og under
iagttagelse af oplysningerne om dets komponenters tilsigtede anvendelse, så
Side
392
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
1) det faste anlæg ikke frembringer kraftigere elektromagnetiske forstyrrel-
ser, end at apparater, andre faste anlæg og radioudstyr kan fungere efter hen-
sigten, og 2) det faste anlæg har den immunitet over for elektromagnetiske
forstyrrelser, der kan forventes i forbindelse med det faste anlægs tilsigtede
anvendelse, og som gør, at det faste anlægs funktion ikke forringes i uac-
ceptabel grad.
Ifølge radioudstyrslovens § 14, stk. 2, skal fabrikanten af et fast anlæg eller
den ansvarlige for installationen af et fast anlæg endvidere kunne dokumen-
tere, at det faste anlæg er installeret i overensstemmelse med god teknisk
praksis.
Ifølge radioudstyrslovens § 15, stk. 2, skal fabrikanten af et fast anlæg eller
den ansvarlige for installationen af et fast anlæg skal sikre, at der med ap-
parater, der alene er bestemt til indbygning i et bestemt fast anlæg og i øvrigt
ikke er gjort tilgængelige på markedet følger informationsmateriale, der
1) identificerer det faste anlæg og beskriver dets karakteristika med hensyn
til elektromagnetisk kompatibilitet, 2) oplyser om, hvilke foranstaltninger
der skal træffes ved indbygningen af apparatet i det faste anlæg med henblik
på at sikre anlæggets overensstemmelse med kravene, og 3) indeholder de
krævede oplysninger. Det drejer sig om oplysninger om fabrikantens navn
og registrerede firmanavn eller registrerede varemærke og en postadresse,
et type- parti- eller serienummer eller anden form for angivelse, der kan
identificere apparatet samt importørens navn og registrerede firmanavn eller
registrerede varemærke og en postadresse, jf. radioudstyrslovens § 5, stk. 1
og 2, og § 8, stk. 3.
Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af bestemmelsen i radioud-
styrslovens § 48, stk. 1, nr. 2 og 3.
Manglende overholdelse af de nævnte pligter vil kunne straffes med bøde.
Det følger af radioudstyrslovens § 48, stk. 1, nr. 1, at den, som overtræder §
13, stk. 2, § 16, stk. 2, og § 27, stk. 2, straffes med bøde.
Med bestemmelsen i § 48, stk. 1,
nr. 9,
foreslås det fastsat, at medmindre
strengere straf er forskyldt efter anden lovgivning, vil den, der overtræder §
13, stk. 2, § 16, stk. 2, § 27, stk. 2, kunne straffes med bøde.
Ifølge radioudstyrslovens § 13, stk. 2, § 16, stk. 2, § 27, stk. 2, skal den, der
på handelsmesser, udstillinger og ved lignende lejligheder viser og demon-
strerer et apparat, fast anlæg eller radioudstyr, som ikke er i overensstem-
melse med kravene, ved synlig skiltning klart oplyse, at apparatet, det faste
Side
393
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
anlæg eller radioudstyret hverken må gøres tilgængeligt på markedet eller
anvendes, før det er bragt i overensstemmelse med kravene.
Den foreslåede bestemmelse viderefører bestemmelsen i radioudstyrslovens
§ 48, stk. 1, nr. 1.
Manglende overholdelse af oplysningspligten vil kunne straffes med bøde.
Der findes ikke i radioudstyrsloven bestemmelser, som fastsætter, at den,
der afgiver urigtige oplysninger over for Sikkerhedsstyrelsen, Energistyrel-
sen eller Teleklagenævnet, straffes med bøde.
Med bestemmelsen i § 48, stk. 1,
nr. 10,
foreslås det fastsat, at medmindre
strengere straf er forskyldt efter anden lovgivning, vil den, der afgiver urig-
tige oplysninger efter § 33, kunne straffes med bøde.
Det gøres dermed strafbart at afgive urigtige oplysninger i forbindelse med
den kontrol og sagsbehandling, som Sikkerhedsstyrelsen, Energistyrelsen
eller Teleklagenævnet foretager ved at kræve oplysninger og materiale efter
den foreslåede § 33, jf. lovforslagets § 3, nr. 48 og 49.
Når Sikkerhedsstyrelsen anmoder om oplysninger i henhold til den foreslå-
ede § 33, stk. 1, 3 eller 4, vil oplysningerne være af betydning for, at styrel-
sen kan udøve sine kontrolaktiviteter. Det vil ofte være meget væsentligt for
Sikkerhedsstyrelsens mulighed for hurtigt at kunne tage stilling til, om f.eks.
et apparat eller radioudstyr ikke er i overensstemmelse med reglerne, at de
ønskede oplysninger stilles til rådighed uden unødig forsinkelse.
Modtager Sikkerhedsstyrelsen ikke de rigtige oplysninger, vil det kunne
hindre styrelsen i at udøve effektiv kontrol. Det vil derfor være af hensyn til
den præventive effekt være væsentligt at kunne straffe for afgivelse af urig-
tige oplysninger, der afgives mundtlig f.eks. telefonisk. Det vil betyde, at
bestemmelsen går ud over, hvad straffelovens § 162 om afgivelse af urigtige
skriftlige oplysninger til det offentlige giver mulighed for. Med den foreslå-
ede bestemmelse vil det desuden i modsætning til straffelovens § 162 være
tilstrækkeligt, at overtrædelsen sker uagtsomt.
Det samme gælder for så vidt angår urigtige oplysninger, som gives til Ener-
gistyrelsen, jf. den foreslåede § 33, stk. 2, jf. lovforslagets § 3, nr. 49, eller
til Teleklagenævnet, jf. den foreslåede § 33, stk. 1 eller 2, jf. lovforslagets §
3, nr. 48 og 49.
Side
394
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
Den foreslåede bestemmelse er så vidt muligt ensrettet i forhold til lov nr.
799 af 9. juni 2020 om produkter og markedsovervågning, som Sikkerheds-
styrelsen administrerer.
Ved manglende afgivelse af oplysninger vil der kunne træffes afgørelse om
påbud eller forbud efter den foreslåede § 34, jf. lovforslagets § 3, nr. 51.
Manglende efterkommelse af et sådan påbud eller forbud vil kunne straffes
med bøde, jf. den foreslåede § 48, stk. 1, nr. 15 og 16.
Der findes ikke i radioudstyrsloven bestemmelser, som fastsætter, at den,
der undlader at give Sikkerhedsstyrelsen adgang erhvervsmæssige lokalite-
ter og transportmidler, straffes med bøde.
Med bestemmelsen i § 48, stk. 1,
nr. 11,
foreslås det fastsat, at medmindre
strengere straf er forskyldt efter anden lovgivning, vil den, der undlader at
give Sikkerhedsstyrelsen adgang efter § 35, stk. 1, kunne straffes med bøde.
I medfør af den foreslåede § 35, stk. 1, jf. lovforslagets § 3, nr. 53, vil Sik-
kerhedsstyrelsen til enhver tid mod behørig legitimation og uden retsken-
delse have adgang til alle erhvervsmæssige lokaliteter og transportmidler,
hvor der kan findes apparater, faste anlæg eller radioudstyr.
Det gøres dermed strafbart at undlade at give Sikkerhedsstyrelsen adgang til
alle erhvervsmæssige lokaliteter og transportmidler, hvor der vil kunne fin-
des apparater, faste anlæg eller radioudstyr, som er omfattet af radioudstyrs-
lovens anvendelsesområde.
Strafbestemmelsen vil finde anvendelse uanset, at Sikkerhedsstyrelsen ef-
terfølgende rekvirerer politiets bistand, jf. § 35, stk. 5, og på den måde skaf-
fer sig adgang. I situationer omfattet af § 10 i retssikkerhedsloven, vil denne
straffebestemmelse dog ikke kunne bringes i anvendelse.
Den foreslåede bestemmelse er så vidt muligt ensrettet i forhold til lov nr.
799 af 9. juni 2020 om produkter og markedsovervågning, som Sikkerheds-
styrelsen administrerer.
Der findes ikke i radioudstyrsloven bestemmelser, som fastsætter, at den,
der undlader at indsende eller udlevere apparater eller radioudstyr til Sik-
kerhedsstyrelsen, straffes med bøde.
Med bestemmelsen i § 48, stk. 1,
nr. 12,
foreslås det fastsat, at medmindre
strengere straf er forskyldt efter anden lovgivning, vil den, der undlader at
indsende eller udlevere apparater eller radioudstyr efter § 36, stk. 2, 1. pkt.,
kunne straffes med bøde.
Side
395
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
I medfør af den foreslåede § 36, stk. 2, 1. pkt., jf. lovforslagets § 3, nr. 54,
vil en erhvervsdrivende, som udgør et led i omsætningen af et apparat eller
radioudstyr, være forpligtet til at indsende eller udlevere apparatet eller ra-
dioudstyret til kontrol på Sikkerhedsstyrelsens anmodning.
Det gøres dermed strafbart for den erhvervsdrivende, som udgør et led i om-
sætningen af et apparat eller radioudstyr, hvis denne ikke udleverer det ap-
parat eller radioudstyr til kontrol, som Sikkerhedsstyrelsen har anmodet om
udlevering af.
På samme måde som oplysningspligten i den foreslåede § 33, stk. 1 og 3 og
4, jf. lovforslagets § 3, nr. 48 og 49, er selve apparatet eller radioudstyret af
betydning for, at Sikkerhedsstyrelsen kan udøve sine kontrolaktiviteter. Det
vil ofte være meget væsentligt for Sikkerhedsstyrelsens mulighed for hurtigt
at kunne tage stilling til, om et apparat eller radioudstyr ikke er overens-
stemmende med reglerne, at det ønskede apparat eller radioudstyr stilles til
rådighed uden unødig forsinkelse.
Modtager Sikkerhedsstyrelsen ikke de krævede apparater eller radioudstyr,
vil det kunne hindre styrelsen i at udøve effektiv kontrol. Det vil derfor være
nødvendigt, at tilsidesættelse af denne pligt vil kunne straffes med bøde af
hensyn til den præventive effekt.
Den foreslåede bestemmelse er så vidt muligt ensrettet i forhold til lov nr.
799 af 9. juni 2020 om produkter og markedsovervågning, som Sikkerheds-
styrelsen administrerer.
Der findes ikke i radioudstyrsloven bestemmelser, som fastsætter, at den,
der omgår eller unddrager sig Sikkerhedsstyrelsens kontrol eller forsøger
herpå, straffes med bøde.
Med bestemmelsen i § 48, stk. 1,
nr. 13,
foreslås det fastsat, at medmindre
strengere straf er forskyldt efter anden lovgivning, vil den, der omgår eller
unddrager sig Sikkerhedsstyrelsens kontrol eller forsøger herpå, kunne
straffes med bøde.
Da en effektiv kontrol i høj grad er baseret på de erhvervsdrivendes samar-
bejde, vil der skulle være en konsekvens forbundet med at modarbejde mar-
kedsovervågningen. Den foreslåede bestemmelse vil f.eks. skulle dæmme
op for, at erhvervsdrivende vil forsøge at undgå kontrol ved eksempelvis at
blokere Sikkerhedsstyrelsens IP-adresse eller lave løsninger, der kan omgå
et salgsforbud. På fysiske lokaliteter som f.eks. en butik eller et lager kan
det også være, at den erhvervsdrivende skjuler apparater eller radioudstyr
Side
396
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
for Sikkerhedsstyrelsen, så styrelsen ikke i forbindelse med et besøg på lo-
kaliteten har mulighed for at kontrollere apparatet eller radioudstyret eller
tage det med til kontrol.
Det er en underliggende præmis for at bringe apparater eller radioudstyr i
omsætning på det europæiske og dermed også det danske marked, at den
erhvervsdrivende vil være villig til at samarbejde med Sikkerhedsstyrelsen
og underlægge apparatet eller radioudstyret den fornødne kontrol – både
vedkommendes egen kontrol, men også styrelsens kontrol. Det vil således
være prisen for, at der ikke er krav om, at apparatet eller radioudstyret skal
godkendes af en tredjepart.
Lovgivningen er således bygget op om et princip om frihed under ansvar,
hvor det er de erhvervsdrivende, som vil have ansvaret for at bringe appara-
ter eller radioudstyr i omsætning, som lever op til reglerne.
Det følger af nyere direktiver og produktforordninger, ligesom det er anført
i betragtning 12 i markedsovervågningsforordningen, at det bør forventes af
erhvervsdrivende i hele forsyningskæden, at de agerer ansvarligt og i fuld
overensstemmelse med de gældende lovgivningsmæssige krav, når de brin-
ger apparater eller radioudstyr i omsætning eller gør dem tilgængelige på
markedet, for således at sikre overensstemmelse med EU-harmoniserings-
lovgivningen for apparater og radioudstyr. I betragtning 24 i markedsover-
vågningsforordningen er det anført, at de erhvervsdrivende bør samarbejde
med bl.a. markedsovervågningsmyndighederne for at sikre smidig gennem-
førelse af markedsovervågning og for at give myndighederne mulighed for
at udføre deres opgaver.
Disse to betragtninger er udmøntet i de følgende krav i markedsovervåg-
ningsforordningens artikel 4, stk. 3, litra c og d. I litra c forpligtes den er-
hvervsdrivende til at underrette markedsovervågningsmyndighederne, hvis
vedkommende har grund til at tro, at et produkt udgør en risiko. Efter litra
d er den erhvervsdrivende forpligtet til at samarbejde med markedsovervåg-
ningsmyndighederne, herunder sikre, at der træffes øjeblikkelige nødven-
dige korrigerende tiltag for at afhjælpe eventuelle tilfælde af manglende
overensstemmelse med de krav, der er fastsat i den gældende EU-harmoni-
seringslovgivning, der finder anvendelse på det pågældende produkt, eller,
hvis dette ikke er muligt, begrænse de risici, der er forbundet med det på-
gældende produkt, når det påbydes af markedsovervågningsmyndighederne
eller på eget initiativ, når den omhandlede erhvervsdrivende skønner eller
har grund til at tro, at det pågældende produkt udgør en risiko.
Side
397
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
Den foreslåede bestemmelse er så vidt muligt ensrettet i forhold til lov nr.
799 af 9. juni 2020 om produkter og markedsovervågning, som Sikkerheds-
styrelsen administrerer.
Der findes ikke i radioudstyrsloven bestemmelser, som fastsætter, at den,
der uretmæssigt anvender CE-mærke, straffes med bøde.
Med bestemmelsen i § 48, stk. 1,
nr. 14,
foreslås det fastsat, at medmindre
strengere straf er forskyldt efter anden lovgivning, vil den, der uretmæssigt
anvender CE-mærke, jf. radioudstyrslovens § 4, stk. 4, som bliver stk. 5, og
regler fastsat i medfør af § 4, stk. 5, nr. 4, som bliver stk. 6, nr. 4, jf. lov-
forslagets § 3, nr. 7, samt § 18, stk. 5, som bliver stk. 6, og regler fastsat i
medfør af § 18, stk. 6, nr. 4, som bliver stk. 7, nr. 4, jf. lovforslagets § 3, nr.
18, kunne straffes med bøde.
CE-mærkningen, som er gengivet i bilag II i forordning 2008/765/EF, må
kun må anbringes på apparater eller radioudstyr, for hvilke der er fastsat
specifikke bestemmelser om mærkning i Fællesskabets harmoniseringslov-
givning, og må ikke anbringes på noget andet produkt.
Bestemmelsen foreslås anvendt, hvor en erhvervsdrivende har CE-mærket
sine apparater eller radioudstyr, selvom disse falder uden for det harmoni-
serede område i direktiverne.
Bestemmelsen vil tillige finde anvendelse i de situationer, hvor hensigten
med mærket har været f.eks. økonomisk vinding, men hvor den, der har på-
sat mærket, har fulgt påbuddet om at fjerne mærket. I sådanne situationer
vil mærkningen kunne straffes, uanset påbuddet er efterkommet.
Den foreslåede bestemmelse er så vidt muligt ensrettet i forhold til lov nr.
799 af 9. juni 2020 om produkter og markedsovervågning, som Sikkerheds-
styrelsen administrerer.
Efter radioudstyrslovens § 48, stk. 1, nr. 5, kan der pålægges straf af bøde
ved manglende efterkommelse af et påbud pålagt i medfør af loven.
Med bestemmelsen i § 48, stk. 1,
nr. 15,
foreslås det fastsat, at medmindre
strengere straf er forskyldt efter anden lovgivning, vil den, der overtræder et
påbud efter § 34, stk. 1, nr. 2 eller 3, eller stk. 3 eller 4, § 38, stk. 1, nr. 1-5
og 7-9, § 40 a eller § 43, kunne straffes med bøde.
I medfør af den foreslåede § 34, stk. 1, nr. 2 og 3, jf. lovforslagets § 3, nr.
51, følger det, at undlader en erhvervsdrivende i forbindelse med en konkret
Side
398
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
kontrolsag at give de oplysninger eller fremlægge det materiale, som Sik-
kerhedsstyrelsen kræver efter de foreslåede § 33, stk. 1, 3 eller 4, jf. lov-
forslagets § 3, nr. 48 og 49, vil Sikkerhedsstyrelsen over for vedkommende
kunne give påbud om at trække apparatet eller radioudstyret tilbage fra mar-
kedet eller give påbud om at kalde apparatet eller radioudstyret tilbage.
I medfør af det foreslåede § 34, stk. 3, jf. lovforslagets § 3, nr. 51, følger det,
at modtager Sikkerhedsstyrelsen ikke oplysninger eller materiale, som sty-
relsen anmoder om i medfør af de foreslåede § 33, stk. 1, 3 eller 4, og er der
ikke tale om en konkret kontrolsag, vil Sikkerhedsstyrelsen kunne give på-
bud om at give oplysningerne eller at fremlægge materialet.
I radioudstyrslovens § 34, stk. 4, fastsættes det, at modtager Sikkerhedssty-
relsen ikke oplysninger eller materiale, som Sikkerhedsstyrelsen anmoder
om i medfør af det foreslåede § 33, stk. 1 eller 2, jf. lovforslagets § 3, nr. 48
og 49, og er der ikke tale om en konkret tilsynssag, kan Sikkerhedsstyrelsen
give påbud om at give oplysningerne eller at fremlægge materialet.
I henhold til kongelig resolution af 22. juni 2018 har det siden den 1. august
2018 været Sikkerhedsstyrelsen, som har ført kontrol med de erhvervsdriv-
endes overholdelse af krav og pligter i radioudstyrsloven.
Efter de foreslåede § 38, stk. 1, nr. 1-5 og 7-9, jf. lovforslagets § 3, nr. 57,
vil Sikkerhedsstyrelsen, hvis et apparat eller radioudstyr udgør en risiko el-
ler ikke overholder kravene, kunne træffe afgørelse om påbud om at bringe
apparatet eller radioudstyret i overensstemmelse med kravene, at sikre, at
apparatet eller radioudstyret ikke udgør en risiko, at overholde visse betin-
gelser, inden apparatet eller radioudstyret kan bringes i omsætning eller gøre
det tilgængeligt på markedet, at advare brugerne om de risici, der er ved
apparatet eller radioudstyret eller at anbringe advarsler på apparatet eller ra-
dioudstyret, at standse markedsføring, der kan vildlede brugerne, at trække
apparatet eller radioudstyret tilbage fra markedet, at kalde apparatet eller
radioudstyret tilbage eller at destruere apparatet eller radioudstyret eller på
anden måde gøre det ubrugeligt.
Ifølge det foreslåede § 40 a, stk. 1, jf. lovforslagets § 3, nr. 59, vil Sikker-
hedsstyrelsen kunne påbyde ejeren af en onlinegrænseflade at ændre eller
fjerne indhold, der henviser til et apparat, fast anlæg eller radioudstyr, der
ikke er i overensstemmelse med denne lov eller regler fastsat i medfør heraf.
Ifølge det foreslåede § 40 a, stk. 2, jf. lovforslagets § 3, nr. 59, vil Sikker-
hedsstyrelsen endvidere kunne påbyde ejeren af en onlinegrænseflade ud-
trykkeligt at vise en advarsel til slutbrugerne i forbindelse med indhold, der
Side
399
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
henviser til et apparat, fast anlæg eller radioudstyr, der ikke er i overens-
stemmelse med kravene, når slutbrugerne får adgang til onlinegrænsefladen.
I medfør af radioudstyrslovens § 43 fastsættes det, at undlader en udbyder
af offentlige elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester at offentlig-
gøre tekniske specifikationer efter § 28, eller nægter en udbyder af offentlige
elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester en slutbruger at tilslutte ter-
minaludstyr efter § 29, kan Energistyrelsen give udbyderen påbud om at
offentliggøre de pågældende tekniske specifikationer eller lade en slutbru-
ger tilslutte det pågældende terminaludstyr.
Typerne af de påbud, hvor manglende efterkommelse vil kunne straffes med
bøde, er udvidet i forhold til den gældende bestemmelse i radioudstyrsloven.
Efter radioudstyrslovens § 48, stk. 1, nr. 4, kan der pålægges straf af bøde
ved manglende efterkommelse af et forbud pålagt i medfør af loven.
Med bestemmelsen i § 48, stk. 1,
nr. 16,
foreslås det fastsat, at medmindre
strengere straf er forskyldt efter anden lovgivning, vil den, undlader at ef-
terkomme et forbud efter § 34, stk. 1, nr. 1 eller 4, eller stk. 2, § 38, stk. 1,
nr. 6, eller § 42 eller et midlertidigt forbud efter § 37 a, kunne straffes med
bøde.
Ifølge den foreslåede § 34, stk. 1, nr. 1 og 4, jf. lovforslagets § 3, nr. 51,
følger det, at undlader en erhvervsdrivende i forbindelse med en konkret
kontrolsag at give de oplysninger eller fremlægge det materiale, som Sik-
kerhedsstyrelsen kræver efter de foreslåede § 33, stk. 1, 3 eller 4, jf. lov-
forslagets § 3, nr. 48 og 49, kan Sikkerhedsstyrelsen over for vedkommende
nedlægge forbud mod at bringe apparatet eller radioudstyret i omsætning
eller at gøre det tilgængeligt på markedet eller mod, at det faste anlæg an-
vendes.
Ifølge den foreslåede § 34, stk. 2, jf. lovforslagets § 3, nr. 51, følger det, at
giver den ansvarlige for anvendelsen af et apparat, et fast anlæg eller radio-
udstyr ikke de oplysninger eller fremlægger det materiale, som Energisty-
relsen anmoder om i medfør af det foreslåede § 33, stk. 2, jf. lovforslagets
§ 3, nr. 49, i forbindelse med en konkret tilsynssag, kan Energistyrelsen ned-
lægge forbud mod, at apparatet, det faste anlæg eller radioudstyret anven-
des.
Ifølge den foreslåede § 38, stk. 1, jf. lovforslagets § 3, nr. 57, følger det, at
Sikkerhedsstyrelsen, hvis et apparat eller radioudstyr udgør en risiko eller
ikke overholder kravene, vil kunne træffe afgørelse om forbud mod at bringe
Side
400
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
apparatet eller radioudstyret i omsætning eller at gøres det tilgængeligt på
markedet.
I radioudstyrslovens § 42 fremgår det, at overholder den ansvarlige for an-
vendelsen af et apparat, fast anlæg eller radioudstyr ikke § 13, stk. 1, § 16,
stk. 1, eller § 27, stk. 1, eller regler fastsat i medfør af § 13, stk. 3 og 4, § 16,
stk. 3 og 4, eller § 27, stk. 3 og 4, kan Energistyrelsen over for den pågæl-
dende nedlægge forbud mod, at apparatet, det faste anlæg eller radioudstyret
anvendes.
Ifølge den foreslåede § 37 a, jf. lovforslagets § 3, nr. 56, følger det, at Sik-
kerhedsstyrelsen over for erhvervsdrivende vil kunne udstede et midlertidigt
forbud mod at bringe et apparat og radioudstyr i omsætning eller at gøre det
tilgængeligt på markedet, eller at udstille et apparat og radioudstyr, hvis ap-
paratet eller radioudstyret vurderes at kunne udgøre en risiko.
Det er nyt i den foreslåede bestemmelse, at manglende efterkommelse af
midlertidige forbud kan straffes med bøde.
Der findes ikke i radioudstyrsloven bestemmelser, som fastsætter, at har no-
gen ved en eller flere handlinger begået flere overtrædelser, og medfører
overtrædelserne idømmelse af bøde, sammenlægges bødestraffen for hver
overtrædelse.
Der findes endvidere ikke i radioudstyrsloven bestemmelser, som fastsætter,
at har nogen ved en eller flere handlinger overtrådt denne lov eller regler
fastsat i medfør heraf og en eller flere andre love, og medfører overtrædel-
serne idømmelse af bøde, sammenlægges bødestraffen for hver overtræ-
delse af denne lov eller regler fastsat i medfør heraf og bødestraffen for
overtrædelsen af den eller de andre love.
Med bestemmelsen i § 48,
stk. 2, 1. pkt.,
foreslås det fastsat, at har nogen
ved en eller flere handlinger begået flere overtrædelser af denne lov eller
regler fastsat i medfør heraf, og medfører overtrædelserne idømmelse af
bøde, vil bødestraffen for hver overtrædelse blive sammenlagt.
Med bestemmelsen i § 48, stk. 2,
2. pkt.,
foreslås det fastsat, at har nogen
ved en eller flere handlinger overtrådt denne lov eller regler fastsat i medfør
heraf og en eller flere andre love, og medfører overtrædelserne idømmelse
af bøde, vil bødestraffen for hver overtrædelse af denne lov eller regler fast-
sat i medfør heraf og bødestraffen for overtrædelsen af den eller de andre
love blive sammenlagt.
Side
401
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
I bestemmelsens stk. 2 foreslås der indført absolut kumulation af bøder i
sager vedrørende overtrædelser af produktlovgivningen omfattet af dette
lovforslags anvendelsesområde. Det betyder, at der ved samtidig pådøm-
melse af flere overtrædelser og undladelser, som udgangspunkt vil skulle
ske sammenlægning af den fulde straf for de enkelte lovovertrædelser. Ab-
solut kumulation vil ligeledes som udgangspunkt finde anvendelse i til-
fælde, hvor én eller flere overtrædelser af dette regelsæt pådømmes samtidig
med overtrædelser af anden lovgivning. Det vil f.eks. være en fabrikant, som
ikke har overholdt sin underretningspligt, jf. den foreslåede § 6, stk. 2, jf.
lovforslagets § 3, nr. 9, i forhold til et apparat, som udgør en risiko, og som
undlader at efterkomme et forbud mod at bringe apparatet i omsætning.
Begge dele er strafbare efter den foreslåede § 48, stk. 1, nr. 1 og 17.
Bestemmelsen vil samtidig betyde, at strafferettens almindelige princip om
moderet kumulation efter straffelovens § 88 fraviges. Ved modereret kumu-
lation forstås, at de enkelte overtrædelser indgår med nedsat vægt, når en
samlet straf skal fastættes for overtrædelser, der pådømmes samtidig.
Hensigten med forslaget om absolut kumulation er at skabe en præventiv
effekt, der skal give de erhvervsdrivende og andre personer, der er forplig-
tede efter lovforslaget, et større incitament til at overholde lovens regler og
regler fastsat i medfør af loven. Inden for lovforslagets anvendelsesområde
er det ikke ualmindeligt, at en erhvervsdrivende anmeldes for flere overtræ-
delser af produktlovgivningen i løbet af en relativ kort periode på et halvt til
et helt år. I de tilfælde vil der til hver enkelt overtrædelse være indstillet til
en bøde for den pågældende overtrædelse. Af administrative hensyn vil den
enkelte politikreds i nogle tilfælde behandle anmeldelserne og dermed over-
trædelserne i samme sag, hvilket vil føre til samtidig pådømmelse af forhol-
dene. I andre tilfælde vil forholdene blive behandlet hver for sig, hvorefter
forholdene også pådømmes hver for sig. Med forslaget om absolut kumula-
tion sikres det, at den, der foretager flere overtrædelser eller undladelser af
produktlovgivningen, som pådømmes samtidig, ikke slipper billigere end
den, der får forskellige overtrædelser eller undladelser pådømt hver for sig.
Det bemærkes, at det alene er bøder efter produktlovgivningen inden for
lovforslagets anvendelsesområde, der er omfattet af princippet om absolut
kumulation efter bestemmelserne i stk. 3 og 4. De foreslåede bestemmelser
angår ikke fastsættelse af bøder efter anden lovgivning f.eks. lov om radio-
frekvenser. Ved pådømmelse af flere samtidige overtrædelser af anden lov-
givning, der medfører bødestraf, vil den samlede bøde for disse overtrædel-
ser således kunne fastsættes uafhængigt af de foreslåede regler om absolut
kumulation i dette lovforslag. Den samlede bøde for overtrædelse af anden
lovgivning lægges herefter sammen med den samlede bøde for en eller flere
overtrædelser eller undladelser på dette lovforslags anvendelsesområde.
Side
402
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
Den foreslåede bestemmelse er så vidt muligt ensrettet i forhold til lov nr.
799 af 9. juni 2020 om produkter og markedsovervågning, som Sikkerheds-
styrelsen administrerer.
Der findes ikke i radioudstyrsloven bestemmelser, som fastsætter, at kumu-
lation af bødestraf kan fraviges.
Med bestemmelsen i § 48,
stk. 3,
foreslås det fastsat, at kumulation efter det
det foreslåede stk. 2 kan fraviges.
Da en regel om absolut kumulation ikke i alle tilfælde vil føre til et rimeligt
resultat, foreslås det, at bestemmelserne i stk. 4 kan fraviges, når særlige
grunde taler for det.
Dette vil eksempelvis kunne være tilfældet, hvis en sammenlægning af de
forskyldte bøder fører til en uforholdsmæssig høj samlet bøde, herunder
henset til forseelsernes karakter.
Den foreslåede bestemmelse er så vidt muligt ensrettet i forhold til lov nr.
799 af 9. juni 2020 om produkter og markedsovervågning, som Sikkerheds-
styrelsen administrerer.
I radioudstyrslovens § 48, stk. 2, fastsættes det, at der i regler fastsat i med-
før af denne lov kan fastsættes straf af bøde for overtrædelse af reglerne.
Der findes ikke i radioudstyrsloven bestemmelser om, at der i disse regler
tillige kan fastsættes forlængede forældelsesfrister på op til 5 år.
Med bestemmelsen i § 48,
stk. 4, 1. pkt.,
foreslås det fastsat, at der i regler,
der er udstedt i medfør af denne lov, vil kunne fastsættes straf af bøde.
Med bestemmelsen i § 48, stk. 4,
2. pkt.,
foreslås det fastsat, at der tillige vil
kunne fastsættes forlængede forældelsesfrister på op til 5 år i regler udstedt
i medfør af radioudstyrsloven.
Den foreslåede bestemmelse vil skulle give mulighed for at fastsætte straf-
febestemmelser i bekendtgørelserne, så der på samme måde som efter loven
bliver mulighed for at straffe med bøde. Behovet for fastsættelsen af straf-
febestemmelser i bekendtgørelser skyldes, at fastsættelsen af de mere spe-
cifikke krav til apparaternes, de faste anlægs og radioudstyrs dokumentation
og mærkning sker på bekendtgørelsesniveau. Der vil kunne fastsættes regler
om bødestraf.
Side
403
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
Straffastsættelsen i bekendtgørelserne bør i øvrigt følge samme praksis som
foreslået i dette lovforslag. Det er således de samme vurderinger og betragt-
ninger, der bør være afgørende for straffastsættelsen ved overtrædelse af
krav i bekendtgørelserne.
Den foreslåede bestemmelse er så vidt muligt ensrettet i forhold til lov nr.
799 af 9. juni 2020 om produkter og markedsovervågning, som Sikkerheds-
styrelsen administrerer.
Af radioudstyrslovens § 48, stk. 3, fremgår det, at der kan pålægges selska-
ber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. ka-
pitel.
Med bestemmelsen i § 48,
stk. 5,
foreslås det fastsat, at der vil kunne pålæg-
ges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelo-
vens 5. kapitel.
Da lovforslaget i første række er rettet mod en bred skare af erhvervsdri-
vende, er det essentielt for virkningen af reglerne, at juridiske personer kan
ifalde strafansvar. Juridiske personer kan straffes med bøde ved simpel uagt-
somhed ligesom fysiske personer.
Intentionen i den foreslåede tekst er at følge anklagemyndighedens almin-
delige praksis for strafforfølgelse af juridiske personer, jf. Rigsadvokatmed-
delelse af 17. april 2015 om strafansvar for juridiske personer. Det følger af
straffelovens § 27, at strafansvar for en juridisk person forudsætter, at der
inden for dens virksomhed er begået en overtrædelse, der kan tilregnes en
eller flere personer knyttet til den juridiske person eller den juridiske person
som sådan. Udgangspunktet i rigsadvokatmeddelelsen er, at kan en overtræ-
delse eller undladelse tilregnes den juridiske person, vælges denne som
strafsubjekt.
Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af radioudstyrslovens § 48,
stk. 3.
Til § 4
Det foreslås i
stk. 1,
at loven træder i kraft den 1. juli 2021. Datoen foreslås
fastsat, så den er i overensstemmelse med principperne for de fælles ikraft-
trædelsesdatoer, som gælder for erhvervsrettet regulering.
Til § 5
Side
404
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
[Det foreslås i § 5, stk. 1, at overgangsbestemmelser, som skal sikre, at de
erhvervsdrivende ikke i medfør af lovforslagets § 1 pålægges forpligtelser
fra markedsovervågningsforordningen eller kan blive omfattet af beføjelser
i forbindelse med Sikkerhedsstyrelsens kontrol, som stammer fra markeds-
overvågningsforordningen, tidligere end den 16. juli 2021, hvorfra markeds-
overvågningsforordningen finder anvendelse.]
[Det foreslås i § 5, stk. 2, at overgangsbestemmelser, som skal sikre, at de
erhvervsdrivende ikke i medfør af lovforslagets § 2 pålægges forpligtelser
fra markedsovervågningsforordningen eller kan blive omfattet af beføjelser
i forbindelse med Sikkerhedsstyrelsens kontrol, som stammer fra markeds-
overvågningsforordningen, tidligere end den 16. juli 2021, hvorfra markeds-
overvågningsforordningen finder anvendelse.]
[Det foreslås i § 5, stk. 3, at overgangsbestemmelser, som skal sikre, at de
erhvervsdrivende ikke i medfør af lovforslagets § 3 pålægges forpligtelser
fra markedsovervågningsforordningen eller kan blive omfattet af beføjelser
i forbindelse med Sikkerhedsstyrelsens kontrol, som stammer fra markeds-
overvågningsforordningen, tidligere end den 16. juli 2021, hvorfra markeds-
overvågningsforordningen finder anvendelse.]
Det foreslås i
stk. 4,
at regler fastsat i medfør af lov om miljøvenligt design
af energirelaterede produkter, jf. lovbekendtgørelse nr. 1093 af 1. november
2019, lov om supplerende bestemmelser til forordning om opstilling af ram-
mer for energimærkning m.v. (produktenergimærkningsloven), jf. lov nr.
1521 af 18. december 2018 og lov om radioudstyr og elektromagnetiske for-
hold, jf. lov nr. 260 af 16. marts 2016, forbliver i kraft, indtil de ophæves
eller erstattes af regler fastsat i medfør af denne lov.
Det drejer sig om bekendtgørelse nr. 1274 af 19. november 2010 om miljø-
venligt design af energirelaterede produkter, og bekendtgørelse nr. 808 af 5.
august 2019 om tilsyn af energimærkning af energirelaterede produkter.
Herudover drejer det sig om bekendtgørelse nr. 1107 af 6. november 2019
om radioudstyr og elektromagnetiske forhold.
[Det foreslås i § 5, stk. 5, at fastsætte overgangsbestemmelser, som skal
sikre, at bestemmelser i ecodesignloven, som erstattes af de foreslåede be-
stemmelser, som efter § 5, stk. 1, foreslås først at finde anvendelse fra den
16. juli 2021, finder anvendelse til og med den 15. juli 2021 for at sikre, at
der ikke opstår et hul mellem lovens ikrafttræden den 1. juli 2021 og den
16. juli 2021, hvor bestemmelserne i stk. 3 foreslås at findes anvendelse.]
Side
405
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
UDKAST
[Det foreslås i § 5, stk. 6, at fastsætte overgangsbestemmelser, som skal
sikre, at bestemmelser i produktenergimærkningsloven, som erstattes af de
foreslåede bestemmelser, som efter § 5, stk. 3, foreslås først at finde anven-
delse fra den 16. juli 2021, finder anvendelse til og med den 15. juli 2021
for at sikre, at der ikke opstår et hul mellem lovens ikrafttræden den 1. juli
2021 og den 16. juli 2021, hvor bestemmelserne i stk. 3 foreslås at findes
anvendelse.]
[Det foreslås i § 5, stk. 7, at fastsætte overgangsbestemmelser, som skal
sikre, at bestemmelser i radioudstyrsloven, som erstattes af de foreslåede
bestemmelser, som efter § 5, stk. 3, foreslås først at finde anvendelse fra den
16. juli 2021, finder anvendelse til og med den 15. juli 2021 for at sikre, at
der ikke opstår et hul mellem lovens ikrafttræden den 1. juli 2021 og den
16. juli 2021, hvor bestemmelserne i stk. 3 foreslås at findes anvendelse.]
Til § 6
Det foreslås, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland.
Side
406
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
2267264_0407.png
UDKAST
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§1
I lov om miljøvenligt design af
energirelaterede produkter, jf. lov-
bekendtgørelse nr. 1093 af 1. no-
vember 2019, foretages følgende
ændringer:
1.
Fodnoten
til lovens titel affattes
således: »Loven gennemfører Eu-
ropa-Parlamentets og Rådets direk-
tiv 2009/125/EF af 21. oktober
2009 om rammerne for fastlæg-
gelse af krav til miljøvenligt design
af energirelaterede produkter (om-
arbejdning), EU-Tidende 2009, nr.
L 285, side 10, som ændret ved Eu-
ropa-Parlamentets og Rådets direk-
tiv 2012/27/EU af 25. oktober 2012
om energieffektivitet, om ændring
af direktiv 2009/125/EF og
2010/30/EU samt om ophævelse af
direktiv 2004/8/EF og 2006/32/EF,
EU-Tidende 2012, nr. L 315, side 1,
som senest ændret ved Europa-Par-
lamentets og Rådets direktiv
2018/2002 af 11. december 2018
om ændring af direktiv 2012/27/EU
om energieffektivitet, EU-Tidende
2018, nr. L 328, side 210. I loven er
der medtaget visse bestemmelser
fra Europa-Parlamentets og Rådets
forordning 2019/1020/EU af 20.
juni 2019 om markedsovervågning
og produktoverensstemmelse og
om ændring af direktiv 2004/42/EF
og forordning 2008/765/EF og
2011/305/EU, EU-Tidende 2019,
nr. L 169, side 1. Ifølge artikel 288
i EUF-Traktaten gælder en forord-
Side
407
af
477
1) Loven indeholder bestemmelser,
der gennemfører dele af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv
2009/125/EF af 21. oktober 2009
om rammerne for fastlæggelse af
krav til miljøvenligt design af ener-
girelaterede produkter (omarbejd-
ning), EU-Tidende 2009, nr. L 285,
side 10.
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
2267264_0408.png
UDKAST
ning umiddelbart i hver medlems-
stat. Gengivelsen af disse bestem-
melser i loven er således udeluk-
kende begrundet i praktiske hensyn
og berører ikke forordningens
umiddelbare gyldighed i Dan-
mark.«
2.
Overalt i loven bortset fra i § 10,
stk. 1, og § 13, stk. 4 og 5, ændres
»Erhvervsministeren« til: »Kon-
trolmyndigheden«, »erhvervsmini-
steren« til: »kontrolmyndigheden«
og »erhvervsministerens« til: »kon-
trolmyndighedens«.
3.
I
§ 2,
indsættes som nyt nummer:
»1)
Bemyndiget repræsentant:
En-
hver fysisk eller juridisk person, der
er etableret i EU/EØS, og som har
fået skriftlig fuldmagt fra produ-
centen, herunder fabrikanten, til i
dennes navn at opfylde alle eller en
del af forpligtelserne efter loven el-
ler regler fastsat i medfør af loven
eller en gennemførelsesforanstalt-
ning eller markedsovervågnings-
forordningen.«
Nr. 1 bliver herefter nr. 2.
4.
I
§ 2, nr. 1,
der bliver til nr. 2,
ændres »med henblik på distribu-
tion eller anvendelse i EU/EØS, en-
ten mod betaling eller gratis.« til:
»med henblik på distribution, for-
brug eller anvendelse i EU/EØS
som led i erhvervsvirksomhed, en-
ten mod betaling eller gratis.«
5.
I
§ 2,
indsættes efter nr. 1, der bli-
ver nr. 2, to nye numre:
»3)
Distributør:
Enhver fysisk eller
juridisk person i forsyningskæden,
bortset fra producenten, herunder
fabrikanten, eller importøren, som
Side
408
af
477
§ 2.
I denne lov forstås ved:
1)
Bringe i omsætning:
Den første
gang et energirelateret produkt,
uanset salgsmetode, gøres tilgæn-
geligt på EU/EØS’s marked med
henblik på distribution eller anven-
delse i EU/EØS, enten mod beta-
ling eller gratis.
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
2267264_0409.png
UDKAST
gør et produkt tilgængeligt på mar-
kedet.
4)
Erhvervsdrivende:
Producenten,
herunder fabrikanten, den bemyn-
digede repræsentant, importøren,
distributøren, udbyderen af distri-
butionstjenester eller enhver anden
fysisk eller juridisk person, der har
forpligtelser i forbindelse med
fremstillingen, tilgængeliggørelsen
på markedet eller ibrugtagningen af
produkter, som er omfattet af loven
eller regler fastsat i medfør af loven
eller en gennemførelsesforanstalt-
ning for produktet.«
Nr. 2-3 bliver herefter nr. 5-6.
6.
I
§ 2,
indsættes efter nr. 3, der bli-
ver nr. 6, et nyt nummer:
»7)
Fabrikant:
Enhver fysisk eller
juridisk person, som fremstiller et
produkt eller får et produkt konstru-
eret eller fremstillet og markedsfø-
rer dette produkt under sit navn el-
ler varemærke, og som er identisk
med begrebet ”producent” i ecode-
signdirektivets og lovens forstand.«
Nr. 4 bliver herefter nr. 8.
7.
I
§ 2,
indsættes efter nr. 4, der bli-
ver nr. 8, et nyt nummer:
»9)
Gøre tilgængelig på markedet:
Enhver levering af et produkt med
henblik på distribution, forbrug el-
ler anvendelse på EU-markedet
som led i erhvervsvirksomhed mod
eller uden vederlag.«
Nr. 5-8 bliver herefter nr. 10-13.
8.
I
§ 2,
indsættes efter nr. 8, der bli-
ver nr. 13, et nyt nummer:
Side
409
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
2267264_0410.png
UDKAST
»14)
Onlinegrænseflade:
Enhver
form for software, herunder et web-
sted, dele af et websted eller en ap-
plikation, der drives af eller på
vegne af en erhvervsdrivende, og
som giver slutbrugere adgang til
den erhvervsdrivendes produkter.«
Nr. 9 bliver herefter nr. 15.
---
9)
Producent:
Den fysiske eller ju-
ridiske person, der producerer ener-
girelaterede produkter, som er om-
fattet af loven eller regler fastsat i
medfør af loven eller en gennemfø-
relsesforanstaltning for produktet,
med henblik på produkternes om-
sætning eller ibrugtagning under
producentens navn eller varemærke
eller med henblik på producentens
egen anvendelse.
9.
I
§ 2, nr. 9,
der bliver nr. 15, ind-
sættes efter », med henblik på pro-
dukternes omsætning eller ibrug-
tagning«: », og som markedsfører
dette produkt«, efter »under produ-
centens navn eller varemærke« ind-
sættes: »,« og efter »eller med hen-
blik på producentens egen anven-
delse« indsættes: », herunder en fa-
brikant som defineret i markeds-
overvågningsforordningen artikel
3, nr. 8, jf. § 2, stk. 1, nr. 7«.
10.
I
§ 2,
indsættes efter nr. 9, der
bliver nr. 15, to nye numre:
»16)
Udbyder af distributionstjene-
ster:
Enhver fysisk eller juridisk
person, der som led i erhvervsvirk-
somhed udbyder mindst to af føl-
gende tjenester: oplagring, embal-
lering, adressering og forsendelse
uden at have ejerskab over de på-
gældende produkter, undtagen
posttjenester som defineret i artikel
2, nr. 1), i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 97/67/EF, pakkele-
veringstjenester som defineret i ar-
tikel 2, nr. 2), i Europa-Parlamen-
tets
og
Rådets
forordning
2018/644/EU, og alle andre posttje-
nester eller godstransporttjenester.
17)
Udbyder af informationssam-
fundstjenester:
En udbyder af en
Side
410
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
2267264_0411.png
UDKAST
tjeneste som defineret i artikel 1,
stk. 1, litra b), i Europa-Parlamen-
tets
og
Rådets
direktiv
2015/1535/EU.«
---
10)
Repræsentant:
Enhver fysisk
11.
§ 2, nr. 10,
ophæves.
eller juridisk person, der er etable-
ret i EU/EØS, og som har fået
skriftligt mandat fra producenten til
i dennes navn at opfylde alle eller
en del af forpligtelserne efter loven
eller regler fastsat i medfør af loven
eller en gennemførelsesforanstalt-
ning.
12.
I
§ 3
indsættes som
stk. 2:
§ 3. ---
»Stk. 2.
Klima-, energi- og forsy-
ningsministeriet kan fastsætte reg-
ler eller træffe bestemmelser med
henblik på at gennemføre eller an-
vende EU-regler om forhold, der er
omfattet af denne lov, herunder for-
ordninger, direktiver, afgørelser og
beslutninger om miljøvenligt de-
sign af energirelaterede produkter,
herunder regler om forbud og på-
bud samt sanktioner ved mang-
lende overholdelse af forordninger,
direktiver, afgørelser og beslutnin-
ger.«
§ 4.
Ansvaret for, at et energirelate-
13.
I
§ 4, stk. 1,
ændres »regler fast-
ret produkt er i overensstemmelse sat i medfør af loven eller en gen-
med loven og regler fastsat i medfør nemførelsesforanstaltning påhviler
af loven eller en gennemførelses- den producent, som bringer pro-
foranstaltning, påhviler den produ- duktet i omsætning, eller dennes re-
cent, som bringer produktet i om- præsentant.« til: »regler fastsat i
sætning, eller dennes repræsentant. medfør af loven eller en gennemfø-
relsesforanstaltning påhviler den
producent, herunder fabrikant, som
bringer produktet i omsætning, el-
ler dennes bemyndigede repræsen-
tant.«
Side
411
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
2267264_0412.png
UDKAST
Stk. 2.
Er producenten ikke etable-
ret i EU/EØS, og findes der ingen
repræsentant, påhviler ansvaret ef-
ter stk. 1 importøren.
Stk. 3.
Er der ikke en importør, på-
hviler ansvaret efter stk. 1 enhver
fysisk eller juridisk person, der
bringer produktet i omsætning eller
erhvervsmæssigt ibrugtager det.
§ 7. ---
14.
I
§ 4, stk. 2,
indsættes efter »Er
producenten«: », herunder fabri-
kanten, « og efter »og findes der in-
gen« indsættes: »bemyndiget«.
15.
I
§ 4, stk. 3,
indsættes efter »på-
hviler ansvaret efter stk. 1«: »en ud-
byder af distributionstjenester, og
findes der ikke en udbyder af distri-
butionstjenester, påhviler ansvaret
efter stk. 1«.
16.
I § 7 indsættes efter stk. 2 som
nyt stykke:
»Stk.
3.
Klima-, energi- og forsy-
ningsministeren kan fastsætte reg-
ler om, at udtagelse af produkter til
kontrol efter stk. 2, kan ske ved
brug af skjult identitet«.
Stk. 3-6 bliver herefter stk. 4-7.
Stk. 2.
Klima-, energi- og forsy-
ningsministeren kan fastsætte reg-
ler om, at den ansvarlige efter § 4
efter anmodning skal udføre måling
og afprøvning af, om produktet
overholder de fastsatte krav, når
forholdene giver anledning hertil i
forbindelse med, at produktet brin-
17.
I
§ 7, stk. 2, nr. 1,
ændres »stk.
ges i omsætning eller senere. Det 5« til: »stk. 6«.
kan herunder fastsættes,
1) at den ansvarlige efter § 4 skal
lade sit produkt udtage til måling og
kontrol af en sagkyndig virksom-
hed eller en godkendt institution
som nævnt i stk. 5, eller
2) […]
Stk. 3.
Klima-, energi- og forsy-
ningsministeren kan fastsætte reg-
ler om, at den ansvarlige efter § 4
skal afholde udgifterne ved udta-
gelse, måling og kontrol, jf. stk. 2.
Stk. 6.
Regler i medfør af stk. 4 og
5 fastsættes efter forhandling med
miljøministeren.
18.
I
§ 7, stk. 3,
der bliver stk. 4,
indsættes efter »stk. 2«: » og 3«.
19.
I
§ 7, stk. 6,
der bliver stk. 7,
ændres »stk. 4 og 5« til: »stk. 5 og
6«.
20.
Efter
§ 7,
indsættes:
Side
412
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
2267264_0413.png
UDKAST
§ 8. ---
Ȥ
7 a.
Den ansvarlige efter § 4,
som har bragt et energirelateret pro-
dukt i omsætning, eller den er-
hvervsdrivende, som har gjort et
energirelateret produkt tilgængeligt
på markedet, skal straks underrette
kontrolmyndigheden og samar-
bejde med myndigheden, hvis ved-
kommende har grund til at tro, at et
energirelateret produkt udgør en ri-
siko og give nærmere oplysninger
om produktets manglende overens-
stemmelse og de foranstaltninger,
der er truffet for at fjerne risikoen.
Den erhvervsdrivende skal ligele-
des straks underrette den ansvarlige
efter § 4 om risikoen og give nær-
mere oplysninger om produktets
manglende overensstemmelse og
de foranstaltninger, der er truffet
for at fjerne risikoen.
Stk. 2.
Udbydere af informations-
samfundstjenester skal på anmod-
ning af kontrolmyndigheden og i
særlige tilfælde samarbejde med
kontrolmyndigheden med henblik
på at fremme ethvert tiltag, der
træffes, for at eliminere eller, hvis
dette ikke er muligt, begrænse risi-
ciene forbundet med et energirela-
teret produkt, der udbydes eller var
udbudt til salg online gennem deres
tjenester.«
21.
I
§ 8
indsættes efter stk. 1 som
to nye stykker:
»Stk. 2.
Den ansvarlige efter § 4
skal angive sit navn, registrerede
firmanavn eller registrerede vare-
mærke og kontaktoplysninger, her-
under postadresse, på det energire-
laterede produkt, som den ansvar-
lige efter § 4 bringer i omsætning,
eller på dets emballage, pakken el-
ler et ledsagelsesdokument.
Side
413
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
2267264_0414.png
UDKAST
»Kapitel 3
Markedsovervågning, forbud m.v.«
§ 10.
Erhvervsministeren
3)
påser, at
et energirelateret produkt er i over-
ensstemmelse med overensstem-
melseserklæringen efter § 7, stk. 1.
Stk. 3.
Den ansvarlige producent,
herunder fabrikant, efter § 4, stk. 1,
skal have en bemyndiget repræsen-
tant, hvor dette er krævet, og skal
give den bemyndigede repræsen-
tant de fornødne beføjelser eller
midler til at udføre opgaven.«
22.
Overskriften
og
underoverskrif-
ten
til kapitel 3 affattes således:
»Kapitel 3
Kontrol m.v.
Kontrolmyndighed, oplysningspligt
m.v.«
23.
§ 10, stk. 1,
affattes således:
»Erhvervsministeren, eller den mi-
nisteren bemyndiger hertil, fører
kontrol med, at et energirelateret
produkt er i overensstemmelse med
de krav, der er fastsat i loven, regler
fastsat i medfør af loven eller en
gennemførelsesforanstaltning og
påser, at et energirelateret produkt
er i overensstemmelse med over-
ensstemmelseserklæringen efter §
7, stk. 1. Erhvervsministeren, eller
den ministeren bemyndiger hertil,
fører endvidere kontrol med over-
holdelse af loven, regler fastsat i
medfør af loven og gennemførel-
sesforanstaltninger.«
§ 10
---
Stk. 2.
Hvis erhvervsministeren i
24.
I
§ 10, stk. 2,
ændres »tilsyn« til:
forbindelse med tilsyn efter stk. 1 »kontrol«.
får begrundet mistanke om, at et
energirelateret produkt ikke er i
overensstemmelse med regler i
medfør af loven eller en gennemfø-
relsesforanstaltning,
underrettes
den ansvarlige efter § 4 hurtigst
muligt herom.
§ 10
---
Side
414
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
2267264_0415.png
UDKAST
Stk. 3.
Den ansvarlige efter § 4, som
bringer et energirelateret produkt i
omsætning, skal efter anmodning
give alle oplysninger, som er nød-
vendige for varetagelsen af er-
hvervsministerens opgaver efter
stk. 1.
25.
I
§ 10, stk. 3,
indsættes efter
»oplysninger, som er nødvendige
for varetagelsen af erhvervsmini-
sterens opgaver efter stk. 1«: », på
et sprog, der er let forståeligt, her-
under relevante dokumenter, tekni-
ske specifikationer, data, oplysnin-
ger om overensstemmelse og tekni-
ske aspekter ved produktet, herun-
der adgang til indlejret software,
oplysninger, som er nødvendige for
at kunne fastslå ejerskabet af en on-
linegrænseflade m.v.«.
§ 10
---
Stk. 4.
Enhver, som markedsfører
eller erhvervsmæssigt ibrugtager et
energirelateret produkt, skal efter
anmodning give alle oplysninger,
som er nødvendige for at kunne af-
gøre, hvem der er ansvarlig for pro-
duktet, jf. § 4.
26.
I
§ 10, stk. 4,
indsættes efter
»oplysninger, som er nødvendige
for at kunne afgøre, hvem der er an-
svarlig for produktet, jf. § 4«: », og
relevante dokumenter, tekniske
specifikationer, data eller oplysnin-
ger om overensstemmelse og tekni-
ske aspekter af produktet, herunder
adgang til indlejret software, oplys-
ninger om mængder af energirela-
terede produkter på markedet og
om andre produktmodeller, der har
de samme tekniske egenskaber som
det pågældende energirelaterede
produkt. Enhver, som markedsfører
eller erhvervsmæssigt ibrugtager et
energirelateret produkt skal endvi-
dere efter anmodning give alle op-
lysninger, der er nødvendige for at
kunne fastslå ejerskabet til en onli-
negrænseflade m.v.«.
§ 10
---
Stk. 5.
Erhvervsministeren har, hvis
27.
§ 10, stk. 5,
ophæves.
det skønnes nødvendigt, til enhver
tid mod behørig legitimation uden
retskendelse adgang til lokaler, der
benyttes af en virksomhed som
nævnt i stk. 2 og 3, med henblik på
Side
415
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
2267264_0416.png
UDKAST
at kunne udtage energirelaterede
produkter til måling og kontrol af,
at disse er i overensstemmelse med
krav i regler fastsat i medfør af lo-
ven eller en gennemførelsesforan-
staltning. Denne bestemmelse fin-
der ikke anvendelse på bygninger
eller dele af bygninger, der udeluk-
kende anvendes til privat beboelse.
28.
Efter
§ 10
indsættes:
Ȥ 10 a.
Kontrolmyndigheden kan i
kontroløjemed indsamle og be-
handle, herunder samkøre, oplys-
ninger fra andre offentlige myndig-
heder og fra offentligt tilgængelige
kilder.
Stk. 2.
Kontrolmyndigheden kan i
kontroløjemed behandle, herunder
samkøre, oplysninger, som myn-
digheden, ud over de tilfælde der er
nævnt i stk. 1, er i besiddelse af.
Stk. 3.
Kontrolmyndigheden kan i
kontroløjemed indsamle og be-
handle, herunder samkøre, ikke-of-
fentligt tilgængelige oplysninger
fra offentlige og private virksomhe-
der og erhvervs- eller forbrugeror-
ganisationer.
Adgang til lokaliteter og transport-
midler
§ 10 b.
Kontrolmyndigheden har til
enhver tid mod behørig legitima-
tion og uden retskendelse adgang til
alle erhvervsmæssige lokaliteter og
transportmidler, hvor der kan fin-
des energirelaterede produkter med
henblik på at kunne udtage energi-
relaterede produkter til måling og
kontrol af, at disse er i overens-
stemmelse med krav i regler fastsat
i medfør af loven eller en gennem-
førelsesforanstaltning.
Stk. 2.
Kontrolmyndigheden kan
som led i kontrolbesøget foretage
Side
416
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
2267264_0417.png
UDKAST
tekniske undersøgelser af et energi-
relateret produkt på stedet.
Stk. 3.
Kontrolmyndigheden kan
som en del af dokumentationen af
kontrolbesøget fotografere og op-
tage video samt medtage prøver til
nærmere analyse eller undersø-
gelse.
Stk. 4.
Kontrolmyndigheden kan
være bistået af en eller flere uaf-
hængige sagkyndige i forbindelse
med adgangen efter stk. 1 og tekni-
ske undersøgelser efter stk. 2.
Stk. 5.
Politiet yder om nødvendigt
bistand til gennemførelse af kontrol
som nævnt i stk. 1. Klima-, energi-
og forsyningsministeren kan efter
forhandling med justitsministeren
fastsætte nærmere regler herom.«
29.
Efter
§ 10 b
indsættes før § 11
som ny underoverskrift:
»Forbud, påbud m.v.«.
§ 11.
Hvis erhvervsministeren fin-
30.
§ 11
affattes således:
der, at et energirelateret produkt
ikke er i overensstemmelse med Ȥ
11.
Er et produkt ikke i overens-
krav fastsat i regler i medfør af lo- stemmelse med, eller lever en er-
ven eller en gennemførelsesforan- hvervsdrivende ikke op til regler i
staltning, kan ministeren påbyde denne lov, regler fastsat i medfør af
den ansvarlige efter § 4, at forhold, denne lov eller gennemførelsesfor-
der strider mod kravene, bringes i anstaltninger, kan kontrolmyndig-
orden inden for en angivet frist.
heden træffe følgende afgørelser
Stk. 2.
Erhvervsministeren kan ud- over for enhver, der har bragt et
stede forbud mod markedsføring el- produkt i omsætning efter § 4, eller
ler erhvervsmæssig ibrugtagning af som har været et led i afsætningen
et energirelateret produkt, som ikke af et produkt, eller der erhvervs-
er i overensstemmelse med kravene mæssigt ibrugtager produktet:
i stk. 1. Forbuddet gælder for alle 1) Påbud om at bringe det energi-
omsætningsled og for enhver, der
relaterede produkt i overens-
erhvervsmæssigt ibrugtager pro-
stemmelse med kravene.
duktet.
2) Påbud om at sikre, at det ener-
Stk. 3.
Erhvervsministeren kan i til-
girelaterede produkt ikke ud-
fælde som nævnt i stk. 2 tillige på-
gør en risiko.
byde, at virksomheder, som mar-
Side
417
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
2267264_0418.png
UDKAST
kedsfører et energirelateret pro-
dukt, som ikke er i overensstem-
melse med kravene i stk. 1, skal
tage fornødne skridt til at trække
produktet tilbage fra markedet.
Stk. 4.
Erhvervsministeren kan ud-
stede forbud mod markedsføring el-
ler erhvervsmæssig ibrugtagning af
et energirelateret produkt over for
den ansvarlige efter § 4, hvis denne
ikke stiller dokumentation til rådig-
hed efter § 8.
Stk. 5.
Erhvervsministeren kan til-
lige påbyde, at en virksomhed, som
markedsfører et energirelateret pro-
dukt, tager de fornødne skridt til at
trække produktet tilbage fra marke-
det, hvis virksomheden ikke stiller
dokumentation til rådighed efter §
8.
Stk. 6.
Erhvervsministeren under-
retter Europa-Kommissionen og de
øvrige medlemslande om enhver
afgørelse i medfør af stk. 1-5 med
angivelse af årsagerne hertil.
3) Påbud om at overholde visse
betingelser, inden det energire-
laterede produkt bringes i om-
sætning eller gøres tilgængeligt
på markedet.
4) Påbud om at advare brugerne
om de risici, der er ved pro-
duktet eller at anbringe advars-
ler på produktet.
5) Påbud om at standse markeds-
føring, der kan vildlede bru-
gerne.
6) Forbud mod at bringe produk-
tet i omsætning eller gøre det
tilgængeligt på markedet eller
forbud mod markedsføring el-
ler erhvervsmæssig ibrugtag-
ning af et energirelateret pro-
dukt.
7) Påbud om at tilbagetrække pro-
duktet fra markedet.
8) Påbud om at tilbagekalde pro-
duktet fra brugerne.
9) Påbud om at destruere produk-
tet på forsvarlig måde eller på
anden vis gøre det ubrugeligt.
Stk. 2.
Kontrolmyndigheden under-
retter Europa-Kommissionen og de
øvrige medlemsstater om enhver
afgørelse i medfør af stk. 1, med an-
givelse af årsagerne hertil.
Stk. 3.
Kontrolmyndigheden kan
lægge undersøgelser af energirela-
terede produkter, som er gennem-
ført i en anden EU-medlemsstat, og
afgørelser, som er truffet i en anden
EU-medlemsstat, til grund og
træffe afgørelse i medfør af stk. 1,
eller § 11 b, over for erhvervsdri-
vende, som bringer et tilsvarende
energirelateret produkt i omsætning
eller gør det tilgængeligt på marke-
det, medmindre kontrolmyndighe-
Side
418
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
2267264_0419.png
UDKAST
den er nået til den modsatte konklu-
sion på grundlag af sin egen kon-
trol.«
31.
Efter
§ 11
indsættes:
Ȥ
11 a.
Kontrolmyndigheden kan
træffe afgørelse over for den an-
svarlige efter § 4, der har bragt et
energirelateret produkt i omsæt-
ning, den erhvervsdrivende, der har
gjort det energirelaterede produkt
tilgængeligt på markedet, og en-
hver anden erhvervsdrivende, der
har en tilknytning til produktet end
den, der har bragt produktet i om-
sætning eller gjort det tilgængeligt
på markedet, om på relevant måde
at bidrage til at begrænse og forhin-
dre risici i at opstå.
Indhold på onlinegrænseflader
§ 11 b.
Kontrolmyndigheden kan
påbyde ejeren af en onlinegrænse-
flade at ændre eller fjerne indhold,
der henviser til et energirelateret
produkt, der ikke er i overensstem-
melse med regler i denne lov, regler
fastsat i medfør af denne lov eller
en gennemførelsesforanstaltning.
§ 11 c.
Der kan ske blokering af en
onlinegrænseflade, hvis et påbud
efter § 11 b ikke er efterkommet, el-
ler onlinegrænsefladen gentagne
gange har solgt eller formidlet salg
af energirelaterede produkter, der
udgør en alvorlig risiko.
Stk. 2.
Afgørelse efter stk. 1 om blo-
kering af en onlinegrænseflade
træffes af retten ved kendelse efter
kontrolmyndighedens begæring.
Inden retten træffer afgørelse, skal
den så vidt muligt give parten, som
Side
419
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
2267264_0420.png
UDKAST
indgrebet retter sig mod, adgang til
at udtale sig. I kendelsen anføres de
konkrete omstændigheder i sagen,
hvorpå det støttes, at betingelserne
for indgrebet er opfyldt.
Stk. 3.
Det påhviler udbydere af in-
formationssamfundstjenester at bi-
stå kontrolmyndigheden ved gen-
nemførelsen af kendelser efter stk.
2.
Stk. 4.
Kontrolmyndigheden skal
påse, at et indgreb efter stk. 1 ikke
opretholdes ud over det tidsrum,
hvor grundlaget for blokeringen er
til stede. Kontrolmyndigheden skal
af egen drift eller på foranledning af
den, som indgrebet retter sig mod,
træffe afgørelse om ophævelse af
blokeringen.
Stk. 5.
Fremsætter den, som indgre-
bet efter stk. 1 retter sig mod, an-
modning om, at blokeringen ophæ-
ves, og støttes denne anmodning
på, at der er sket væsentlige ændrin-
ger i indholdet af onlinegrænsefla-
den, skal kontrolmyndigheden, hvis
blokeringen ikke ophæves i medfør
af stk. 4, snarest muligt indbringe
spørgsmålet for retten. Retten afgør
ved kendelse, om indgrebet skal op-
retholdes. Tages en anmodning
ikke til følge, kan ny anmodning
ikke fremsættes, før der er forløbet
3 måneder fra kendelsens afsi-
gelse.«
32.
Efter
§ 11 c
indsættes før § 12
som ny underoverskrift:
»Offentliggørelse«.
§ 12.
Erhvervsministeren offentlig-
33.
I
§ 12, stk. 1,
indsættes efter
gør afgørelser truffet efter § 11, stk. »offentliggør«: »resultater af kon-
1-5.
trol og «, og ændres »§ 11, stk. 1-
5« til: »§ 11, § 11 a, § 11 b og § 11
c«.
Side
420
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
2267264_0421.png
UDKAST
§ 12.
---
Stk. 2.
Klima-, energi- og forsy-
34.
I
§ 12, stk. 2,
ændres »tilsynsre-
ningsministeren kan fastsætte reg- sultater« til: »kontrolresultater«.
ler om offentliggørelse af tilsynsre-
sultater og afgørelser som nævnt i
stk. 1. Ministeren kan fastsætte reg-
ler om offentliggørelse af navne på
produkter og fysiske og juridiske
personer, hvis produkter er kontrol-
leret, og af afgørelser som nævnt i
stk. 1.
Stk. 3.
---
35.
Overskriften
til kapitel 4 affat-
tes således:
»Kapitel 4
Delegation til andre statslige myn-
digheder, organer m.v.«.
§ 13.
Erhvervsministeren fører til-
36.
§ 13, stk. 1,
ophæves.
syn med overholdelse af loven, reg-
ler fastsat i medfør af loven og gen- Stk. 2 til 6 bliver herefter stk. 1 til
nemførelsesforanstaltninger.
5.
§ 13.
---
Stk. 2.
Klima-, energi- og forsy-
37.
I
§ 13, stk. 2,
der bliver til stk.
ningsministeren kan efter forhand- 1, ændres »tilsyn« til: »kontrol«.
ling med miljøministeren fastsætte
regler om, at miljøministeren fører
tilsyn efter kapitel 3 med overhol-
delsen af miljøkrav. Miljøministe-
ren udøver i så fald de beføjelser,
som i stk. 3 er henlagt til klima-,
energi- og forsyningsministeren.
§ 13.
---
Stk. 3.
Klima-, energi- og forsy-
38.
I
§ 13, stk. 3,
der bliver til stk.
ningsministeren kan efter forhand- 1, indsættes efter »der i loven er til-
ling med vedkommende minister lagt klima-, energi- og forsynings-
bemyndige andre statslige myndig- ministeren«: », eller den ministeren
heder til at udøve nærmere angivne bemyndiger hertil«.
beføjelser, der i loven er tillagt
Side
421
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
2267264_0422.png
UDKAST
klima-, energi- og forsyningsmini-
steren.
§ 13.
---
Stk. 4.
Erhvervsministeren kan be-
myndige en sagkyndig institution,
en organisation eller en virksomhed
til at udøve nærmere angivne befø-
jelser vedrørende tilsyn, kontrol,
udtagning, måling og afprøvning af
energirelaterede produkter, akkre-
diteret certificering samt sekretari-
atsbistand til ministeren. Institutio-
nen m.v. kan ikke træffe bestem-
melse om adgang som nævnt i § 10,
stk. 5, eller træffe afgørelse efter §
11.
§ 13.
---
Stk. 5.
Erhvervsministeren fører til-
syn med varetagelsen af opgaver,
som er henlagt til en institution m.v.
som nævnt i stk. 4.
39.
I
§ 13, stk. 4, 1. pkt.,
der bliver
stk. 3, 1. pkt., udgår »tilsyn,«, og i
2. pkt.,
ændres »§ 10, stk. 5« til: »§
10 b«, og efter »eller træffe afgø-
relse efter § 11« indsættes: », § 11
a, § 11 b, og § 11 c«.
40.
I
§ 13, stk. 5,
der bliver stk. 4,
ændres »tilsyn« til: »kontrol« og
»stk. 4« ændres til: »stk. 3«.
Stk. 6.
---
§ 14.
Afgørelser truffet af klima-,
41.
I
§ 14,
stk. 1-6 og 8, ændres
energi- og forsyningsministeren el- »Natur- og Miljøklagenævnet« til:
ler en myndighed under ministeriet, »Miljø- og Fødevareklagenævnet«.
som ministeren har henlagt sine be-
føjelser efter loven til, kan påklages
til Energiklagenævnet4). Miljømi-
nisterens afgørelser kan påklages til
Natur- og Miljøklagenævnet.
Stk. 2.
Klage til Natur- og Miljøkla-
genævnet indgives skriftligt til den
myndighed, der har truffet afgørel-
sen, ved anvendelse af digital selv-
betjening, jf. dog § 18 b, stk. 2-4, i
lov om Natur- og Miljøklagenæv-
net. Endvidere skal efterfølgende
kommunikation om klagesagen ske
ved anvendelse af digital selvbetje-
ning. En klage anses for indgivet,
Side
422
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
2267264_0423.png
UDKAST
når den er tilgængelig for myndig-
heden. Myndigheden skal, hvis den
vil fastholde afgørelsen, snarest og
som udgangspunkt ikke senere end
3 uger efter klagefristens udløb vi-
deresende klagen til Natur- og Mil-
jøklagenævnet. Klagen skal ved vi-
deresendelsen være ledsaget af den
påklagede afgørelse, de dokumen-
ter, der er indgået i sagens bedøm-
melse, og en udtalelse fra myndig-
heden med myndighedens bemærk-
ninger til sagen og de anførte klage-
punkter.
Stk. 3.
Når myndigheden videresen-
der klagen til Natur- og Miljøklage-
nævnet, sender den samtidig en
kopi af sin udtalelse til de i klagesa-
gen involverede med en frist for at
afgive bemærkninger til Natur- og
Miljøklagenævnet på 3 uger fra
modtagelsen.
Stk. 4.
Myndigheden skal straks un-
derrette Natur- og Miljøklagenæv-
net, hvis den, efter at klagen er vi-
deresendt til nævnet, inddrages i
forhandlinger med adressaten for
afgørelsen og klageren om tilpas-
ninger af det ansøgte projekt, der er
af betydning for klagen. Natur- og
Miljøklagenævnet kan sætte be-
handlingen af sagen i bero, indtil
forhandlingerne er afsluttet. Myn-
digheden underretter nævnet om re-
sultatet af forhandlingerne, når de
er afsluttet.
Stk. 5.
Myndighedens videresen-
delse af klage til og efterfølgende
kommunikation om klagesagen
med Natur- og Miljøklagenævnet
skal ske ved anvendelse af digital
selvbetjening. Det samme gælder
sager, hvor klage ikke er indgivet
Side
423
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
2267264_0424.png
UDKAST
ved anvendelse af digital selvbetje-
ning, men hvor Natur- og Miljøkla-
genævnet har truffet afgørelse om,
at klagen ikke afvises.
Stk. 6.
Indgives en klage ikke ved
anvendelse af digital selvbetjening,
skal myndigheden snarest videre-
sende klagen til Natur- og Miljøkla-
genævnet. I sådanne tilfælde finder
stk. 2, 4. og 5. pkt., og stk. 3 ikke
anvendelse.
Stk. 7. […]
Stk. 8.
Klima-, energi- og forsy-
ningsministeren kan efter forhand-
ling med miljøministeren fastsætte
regler om adgangen til at klage til
Energiklagenævnet og Natur- og
Miljøklagenævnet, herunder om
opsættende virkning af klage, af-
skæring af klageadgang og søgs-
målsfrist til prøvelse af afgørelser
truffet af klagenævnene.
§ 15.
Med bøde straffes den, der
1) undlader at afgive oplysninger,
som vedkommende er forpligtet til
at give efter § 10, stk. 3 og 4, eller
som afgiver urigtige eller vildle-
dende oplysninger,
2) hindrer adgang til udtagelse af
produkter m.v. som nævnt i § 10,
stk. 5, eller
3) undlader at efterkomme påbud
og forbud efter § 11, stk. 1-5.
Stk. 2.
Klima-, energi- og forsy-
ningsministeren kan i regler, der
udstedes i medfør af denne lov,
fastsætte bødestraf for overtrædelse
af disse regler.
Stk. 3.
Er der ved en overtrædelse
opnået en økonomisk fordel, konfi-
skeres denne efter reglerne i straf-
felovens 9. kapitel, selv om der ved
overtrædelsen ikke er forvoldt
skade på miljøet eller fremkaldt
42.
Kapitel 6
affattes således:
»Kapitel 6
Straf m.v.
Tvangsbøder
§ 14 a.
Kontrolmyndigheden kan
pålægge udbydere af informations-
samfundstjenester
tvangsbøder
med henblik på at gennemtvinge
handlinger, som det påhviler udby-
derne at foretage efter § 11 b og §
11 c.
Straf
§ 15.
Medmindre højere straf er for-
skyldt efter anden lovgivning, straf-
fes med bøde den, der
1) undlader at afgive oplys-
ninger, som vedkommende
Side
424
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
2267264_0425.png
UDKAST
fare herfor. Kan der ikke ske konfi-
skation, skal der tages særskilt hen-
syn hertil ved strafudmåling af
bøde, herunder en eventuel tillægs-
bøde.
Stk. 4.
Der kan pålægges selskaber
m.v. (juridiske personer) strafan-
svar efter reglerne i straffelovens 5.
kapitel.
er forpligtet til at give efter
§ 7 a, stk. 1, og § 10, stk. 3
og 4, eller som afgiver
urigtige eller vildledende
oplysninger,
2) undlader at opfylde sine
forpligtelser efter 7 a, stk.
2, og 8, stk. 1,
3) undlader at angive oplys-
ninger efter § 8, stk. 2, eller
som afgiver urigtige eller
vildledende oplysninger,
4) ikke har en bemyndiget re-
præsentant, hvor dette er
krævet, eller ikke har givet
den bemyndigede repræ-
sentant de fornødne befø-
jelser eller midler til at ud-
føre opgaven, jf. § 8, stk. 3,
5) undlader at give kontrol-
myndigheden adgang efter
§ 10 b til udtagelse af pro-
dukter, som nævnt i § 10 b,
6) overtræder eller undlader at
efterkomme en afgørelse
efter § 11, stk. 1, nr. 1-9, §
11 a og § 11 b, eller
7) omgår eller unddrager sig
kontrolmyndighedens kon-
trol eller forsøger herpå.
Stk. 2.
Klima-, energi- og forsy-
ningsministeren kan i regler, der
udstedes i medfør af denne lov,
fastsætte bødestraf for overtrædelse
af disse regler.
Stk. 3.
Er der ved en overtrædelse
opnået en økonomisk fordel, konfi-
skeres denne efter reglerne i straf-
felovens 9. kapitel, selv om der ved
overtrædelsen ikke er forvoldt
skade på miljøet eller fremkaldt
fare herfor. Kan der ikke ske konfi-
skation, skal der tages særskilt hen-
syn hertil ved strafudmåling af
Side
425
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
2267264_0426.png
UDKAST
bøde, herunder en eventuel tillægs-
bøde.
Stk. 4.
Har nogen ved én eller flere
handlinger begået flere overtrædel-
ser og undladelser af denne lov, el-
ler regler fastsat i medfør af denne
lov, og medfører overtrædelserne
og undladelserne idømmelse af
bøde, sammenlægges bødestraffen
for hver overtrædelse. Har nogen
ved én eller flere handlinger over-
trådt denne lov, eller regler fastsat i
medfør af denne lov, og én eller
flere andre love, og medfører over-
trædelserne idømmelse af bøde,
sammenlægges bødestraffen for
hver overtrædelse af denne lov, el-
ler regler fastsat i medfør af denne
lov, og bødestraffen for overtrædel-
sen af den eller de andre love.
Stk. 5.
Bestemmelserne i stk. 4 kan
fraviges, når særlige grunde taler
herfor.
Stk. 6.
Der kan pålægges selskaber
m.v. (juridiske personer) strafan-
svar efter reglerne i straffelovens 5.
kapitel.«.
§2
I lov om supplerende bestemmelser
til forordning om opstilling af ram-
mer for energimærkning m.v. (pro-
duktenergimærkningsloven), jf. lov
nr. 1521 af 18. december 2018, fo-
retages følgende ændringer:
1.
Overalt i loven ændres »Tilsyns-
myndighed« til: »Kontrolmyndig-
hed«, »tilsynsmyndighed« til:
»kontrolmyndighed«, »tilsynsmyn-
digheden« til: «kontrolmyndighe-
den«, »Tilsynsmyndigheden« til:
Side
426
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
2267264_0427.png
UDKAST
§ 2.
Erhvervsministeren eller den,
ministeren bemyndiger hertil, fører
tilsyn med, at energirelaterede pro-
dukter er i overensstemmelse med
de krav, der er fastsat i energimærk-
ningsforordningen, delegerede rets-
akter og regler fastsat i medfør af
denne lov.
§2
---
Stk. 3.
Leverandøren skal efter an-
modning give alle oplysninger, som
er nødvendige for varetagelsen af
tilsynsmyndighedens tilsyn efter
stk. 1.
«Kontrolmyndigheden«, og »til-
synsmyndighedens« til: »kontrol-
myndighedens«.
2.
Overalt i loven ændres »tilsyn«
til: »kontrol«.
3.
I
§ 1, stk. 1,
indsættes efter »op-
hævelse af direktiv 2010/30/EU
(energimærkningsforordningen)«:
»og Europa-Parlamentets og Rå-
dets forordning 1020/2019/EU af
20. juni 2019 om markedsovervåg-
ning og produktoverensstemmelse
og om ændring af direktiv
2004/42/EF og forordning nr.
765/2008/EF og nr. 305/2011/EU
(markedsovervågningsforordnin-
gen)«.
4.
I
§ 2, stk. 1,
indsættes som
2. pkt.:
»Erhvervsministeren, eller den mi-
nisteren bemyndiger hertil, fører
endvidere kontrol med, at regler
fastsat i energimærkningsforord-
ningen, delegerede retsakter, mar-
kedsovervågningsforordningen og
regler fastsat i medfør af denne lov,
overholdes.«
5.
I § 2, stk. 3, indsættes efter »kon-
trolmyndighedens kontrol efter stk.
1«: », herunder relevante dokumen-
ter, tekniske specifikationer, data,
oplysninger om overensstemmelse
og tekniske aspekter ved produktet,
oplysninger om mængder af energi-
relaterede produkter på markedet
og om andre produktmodeller, der
har de samme tekniske egenskaber
som det pågældende energirelate-
rede produkt, oplysninger, der er
nødvendige for at kunne fastslå
ejerskabet til en onlinegrænseflade
m.v.«.
Side
427
af
477
§2
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
2267264_0428.png
UDKAST
---
Stk. 4.
Forhandleren skal efter an-
modning give tilsynsmyndigheden
oplysninger om, hvorfra denne har
erhvervet et energirelateret pro-
dukt.
6.
I
§ 2, stk. 4,
indsættes efter
»hvorfra denne har erhvervet et
energirelateret produkt»: », rele-
vante dokumenter, tekniske specifi-
kationer, data eller oplysninger om
overensstemmelse og tekniske
aspekter af produktet, herunder ad-
gang til indlejret software, oplys-
ninger om mængder af energirela-
terede produkter på markedet og
om andre produktmodeller, der har
de samme tekniske egenskaber som
det pågældende energirelaterede
produkt. Forhandleren skal endvi-
dere efter anmodning give alle op-
lysninger, der er nødvendige for at
kunne fastslå ejerskabet til en onli-
negrænseflade m.v.«
Stk. 5-6. ---
7.
Efter
§ 2
indsættes:
Ȥ
2 a.
Kontrolmyndigheden kan i
kontroløjemed indsamle og be-
handle, herunder samkøre, oplys-
ninger fra andre offentlige myndig-
heder og fra offentligt tilgængelige
kilder.
Stk. 2.
Kontrolmyndigheden kan i
kontroløjemed behandle, herunder
samkøre, oplysninger, som myn-
digheden, ud over de tilfælde der er
nævnt i stk. 1, er i besiddelse af.
Stk. 3.
Kontrolmyndigheden kan i
kontroløjemed indsamle og be-
handle, herunder samkøre, ikke-of-
fentligt tilgængelige oplysninger
fra offentlige og private virksomhe-
der og erhvervs- eller forbrugeror-
ganisationer.«
8.
I
§ 3
indsættes efter stk. 2 som
nyt stykke:
Side
428
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
2267264_0429.png
UDKAST
Adgang til erhvervslokaler
§ 4.
Tilsynsmyndigheden har, hvis
det skønnes nødvendigt, til enhver
tid mod behørig legitimation uden
retskendelse adgang til leverandø-
rers og forhandleres erhvervsloka-
ler med henblik på at kunne udtage
energirelaterede produkter til må-
ling og kontrol af, om disse er i
overensstemmelse med krav i ener-
gimærkningsforordningen, de dele-
gerede retsakter og regler fastsat i
medfør af loven.
Stk. 2.
Politiet yder om nødvendigt
tilsynsmyndigheden bistand til gen-
nemførelsen af bestemmelserne om
adgang i stk. 1.
Stk. 3.
Justitsministeren kan efter
forhandlinger med tilsynsmyndig-
heden fastsætte regler om politiets
bistand efter stk. 2.
Stk. 4.
Energi-, forsynings- og kli-
maministeren kan fastsætte regler
om tilsynsmyndighedens adgang til
leverandørers og forhandleres er-
hvervslokaler, jf. stk. 1.
»Stk.
3.
Kontrolmyndigheden kan
som led i sin kontrol med overhol-
delsen af kravene i energimærk-
ningsforordningen, delegerede rets-
akter og regler fastsat i medfør af
loven, jf. § 2, stk. 1, udtage ethvert
energirelateret produkt, herunder
ved brug af skjult identitet.«
Stk. 3-6 bliver herefter stk. 4-7.
9.
Underoverskriften før § 4
og
§ 4
affattes således:
Adgang til lokaliteter og transport-
midler
§ 4.
Kontrolmyndigheden har til en-
hver tid mod behørig legitimation
og uden retskendelse adgang til alle
erhvervsmæssige lokaliteter og
transportmidler, hvor der kan fin-
des energirelaterede produkter med
henblik på at kunne udtage energi-
relaterede produkter til måling og
kontrol af, at disse er i overens-
stemmelse med krav i regler fastsat
i medfør af loven eller en gennem-
førelsesforanstaltning.
Stk. 2.
Kontrolmyndigheden kan
som led i kontrolbesøget foretage
tekniske undersøgelser af et energi-
relateret produkt på stedet.
Stk. 3.
Kontrolmyndigheden kan
som en del af dokumentationen af
kontrolbesøget fotografere og op-
tage video samt medtage prøver til
nærmere analyse eller undersø-
gelse.
Stk. 4.
Kontrolmyndigheden kan
være bistået af en eller flere uaf-
hængige sagkyndige i forbindelse
med adgangen efter stk. 1 og tekni-
ske undersøgelser efter stk. 2.
Stk. 5.
Politiet yder om nødvendigt
bistand til gennemførelse af kontrol
Side
429
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
2267264_0430.png
UDKAST
som nævnt i stk. 1. Klima-, energi-
og forsyningsministeren kan efter
forhandling med justitsministeren
fastsætte nærmere regler herom.«
§ 5.
Tilsynsmyndigheden kan på-
10.
§ 5 affattes således:
byde, at forhold vedrørende energi-
relaterede produkter, der strider Ȥ
5.
Kontrolmyndigheden kan for
mod energimærkningsforordnin- forhold vedrørende energirelate-
gen, delegerede retsakter, loven el- rede produkter, der strider mod
ler regler fastsat i medfør af loven, energimærkningsforordningen, de-
bringes i orden inden for en angivet legerede retsakter, markedsover-
frist. Herunder kan ministeren på- vågningsforordningen, loven eller
byde, at forholdene bringes i orden regler fastsat i medfør af loven,
straks.
træffe følgende afgørelser over for
Stk. 2.
Efterkommer en leverandør enhver, der har bragt et produkt i
eller forhandler ikke et påbud efter omsætning eller taget det i brug, el-
stk. 1, kan tilsynsmyndigheden ud- ler som har været et led i afsætnin-
stede forbud mod, at et energirela- gen af et produkt:
teret produkt bringes i omsætning
1) Påbud om at bringe for-
eller tages i brug.
hold vedrørende det
Stk. 3.
Efterkommer en leverandør
energirelaterede produkt
ikke et påbud efter stk. 1, kan til-
i overensstemmelse med
synsmyndigheden tillige udstede
kravene.
påbud om, at den leverandør, der
2) Påbud om at sikre, at det
har bragt produktet i omsætning el-
energirelaterede produkt
ler har taget det i brug, skal tage de
ikke udgør en risiko.
fornødne skridt til at trække pro-
3) Påbud om at overholde
duktet tilbage fra markedet.
visse betingelser, inden
Stk. 4.
Tilsynsmyndigheden kan
det energirelaterede pro-
forbyde forhandlere at udstille,
dukt bringes i omsæt-
sælge eller udleje de produkter, der
ning eller gøres tilgæn-
er omfattet af forbud og påbud efter
geligt på markedet.
stk. 2 og 3.
4) Påbud om at advare bru-
Stk. 5.
Tilsynsmyndigheden kan
gerne om de risici, der
over for leverandøren udstede for-
er ved produktet eller at
bud mod, at et energirelateret pro-
anbringe advarsler på
dukt bringes i omsætning eller ta-
produktet.
ges i brug, hvis leverandøren ikke
5) Påbud om at standse
overholder § 2, stk. 3, artikel 4, stk.
markedsføring, der kan
1, 2, 4 og 6, artikel 12, stk. 5 og 6,
vildlede brugerne.
og artikel 20, stk. 3, i energimærk-
6) Forbud mod at bringe
ningsforordningen.
produktet i omsætning,
tage det i brug, gøre det
tilgængeligt på markedet
Side
430
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
2267264_0431.png
UDKAST
Stk. 6.
Efterkommer en leverandør
ikke et påbud efter stk. 5, kan til-
synsmyndigheden tillige udstede
påbud om, at den leverandør, der
har bragt produktet i omsætning el-
ler har taget det i brug, skal tage de
fornødne skridt til at trække pro-
duktet tilbage fra markedet.
eller forbud mod mar-
kedsføring af produktet
7) Påbud om at tilbage-
trække produktet fra
markedet.
8) Påbud om at tilbage-
kalde produktet fra bru-
gerne.
9) Påbud om at destruere
produktet på forsvarlig
måde eller på anden vis
gøre det ubrugeligt.
Stk. 2.
Kontrolmyndigheden kan
lægge undersøgelser af energirela-
terede produkter, som er gennem-
ført i en anden EU-medlemsstat, og
afgørelser, som er truffet i en anden
EU-medlemsstat, til grund og
træffe afgørelse over for en er-
hvervsdrivende, der markedsfører
et tilsvarende energirelateret pro-
dukt over for danske forbrugere, i
medfør af stk. 1.«
11.
Efter
§ 5
indsættes:
Ȥ
5 a.
Kontrolmyndigheden kan
træffe afgørelse over for enhver an-
den erhvervsdrivende, der har en
tilknytning til produktet, end den,
der har gjort det energirelaterede
produkt tilgængeligt på markedet,
om på relevant måde at bidrage til
at begrænse og forhindre risici i at
opstå.
Indhold på onlinegrænseflader
§ 5 b.
Kontrolmyndigheden kan på-
byde ejeren af en onlinegrænse-
flade at ændre eller fjerne indhold,
der henviser til et energirelateret
produkt, der ikke er i overensstem-
melse med de krav, der er fastsat i
Side
431
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
2267264_0432.png
UDKAST
energimærkningsforordningen, de-
legerede retsakter og regler fastsat i
medfør af denne lov.
§ 5 c.
Der kan ske blokering af en
onlinegrænseflade, hvis et påbud
efter § 5 b ikke er efterkommet, el-
ler onlinegrænsefladen gentagne
gange har solgt eller formidlet salg
af produkter, der udgør en alvorlig
risiko.
Stk. 2.
Afgørelse efter stk. 1 om blo-
kering af en onlinegrænseflade
træffes af retten ved kendelse efter
kontrolmyndighedens begæring.
Inden retten træffer afgørelse, skal
den så vidt muligt give parten, som
indgrebet retter sig mod, adgang til
at udtale sig. I kendelsen anføres de
konkrete omstændigheder i sagen,
hvorpå det støttes, at betingelserne
for indgrebet er opfyldt.
Stk. 3.
Det påhviler udbydere af in-
formationssamfundstjenester at bi-
stå kontrolmyndigheden ved gen-
nemførelsen af kendelser efter stk.
2. Kontrolmyndigheden kan på-
lægge udbydere af informations-
samfundstjenester
tvangsbøder
med henblik på at gennemtvinge
handlinger, som det påhviler udby-
derne at foretage.
Stk. 4.
Kontrolmyndigheden skal
påse, at et indgreb efter stk. 1 ikke
opretholdes ud over det tidsrum,
hvor grundlaget for blokeringen er
til stede. Kontrolmyndigheden skal
af egen drift eller på foranledning af
den, som indgrebet retter sig mod,
træffe afgørelse om ophævelse af
blokeringen.
Stk. 5.
Fremsætter den, som indgre-
bet efter stk. 1 retter sig mod, an-
Side
432
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
2267264_0433.png
UDKAST
modning om, at blokeringen ophæ-
ves, og støttes denne anmodning
på, at der er sket væsentlige ændrin-
ger i indholdet af onlinegrænsefla-
den, skal kontrolmyndigheden, hvis
blokeringen ikke ophæves i medfør
af stk. 4, snarest muligt indbringe
spørgsmålet for retten. Retten afgør
ved kendelse, om indgrebet skal op-
retholdes. Tages en anmodning
ikke til følge, kan ny anmodning
ikke fremsættes, før der er forløbet
3 måneder fra kendelsens afsi-
gelse.«.
§ 7.
---
Stk. 2.
Erhvervsministeren kan be-
myndige en sagkyndig institution,
12.
I
§ 7, stk. 2,
ændres »§ 4, stk.
en organisation eller en virksomhed 1«: til: »§ 4« og efter »§ 5« indsæt-
til at udøve nærmere angivne befø- tes: », § 5 a, § 5 b og § 5 c.«
jelser vedrørende tilsyn og kontrol
af energirelaterede produkter og til
at udøve sekretariatsbistand til til-
synsmyndigheden.
Institutionen
m.v. kan ikke træffe afgørelse om
adgang efter § 4, stk. 1, eller træffe
afgørelse efter § 5.
Stk. 3.
---
§ 8.
Tilsynsmyndigheden kan of-
fentliggøre resultater af tilsyn og
afgørelser truffet efter § 5, stk. 1-6.
Stk. 2-3.
---
§ 10.
Energi-, forsynings- og kli-
maministeren kan fastsætte regler
eller træffe bestemmelser med hen-
blik på at gennemføre eller anvende
EU-regler om forhold, der er omfat-
tet af denne lov, herunder forord-
ninger, direktiver og beslutninger
om energimærkning af energirela-
terede produkter.
§ 12.
Medmindre højere straf er
forskyldt efter anden lovgivning,
straffes med bøde den, der
13.
I
§ 8, stk. 1,
ændres »§ 5, stk. 1-
6« til: »§ 5, § 5 a, § 5 b og § 5 c«.
14.
I
§ 10,
indsættes efter »herunder
forordninger, direktiver«: », afgø-
relser«.
15.
Kapitel 5
affattes således:
»Kapitel 5
Side
433
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
2267264_0434.png
UDKAST
1) som leverandør ikke over-
holder sine forpligtelser i
henhold til energimærk-
ningsforordningens artikel
3, stk. 1, 1. eller 3. pkt., el-
ler stk. 2, 3, 4 eller 5,
2) som leverandør ikke over-
holder sin forpligtelse til at
indlæse de nødvendige op-
lysninger i produktdataba-
sen i henhold til artikel 4,
stk. 1 eller 2, stk. 4, 2. pkt.,
eller stk. 6, 1. pkt., eller ar-
tikel 12, stk. 5, eller bilag I,
stk. 1 eller stk. 3,
3) som forhandler ikke over-
holder sine forpligtelser i
henhold til energimærk-
ningsforordningens artikel
5,
4) som leverandør eller for-
handler ikke overholder
sine forpligtelser i henhold
til energimærkningsforord-
ningens artikel 6,
5) som leverandør undlader at
afgive oplysninger, som
vedkommende er forpligtet
til at give efter § 2, stk. 3,
eller afgiver urigtige eller
vildledende oplysninger,
6) som leverandør hindrer ad-
gang til udtagelse af pro-
dukter, jf. § 4, stk. 1,
7) som forhandler eller kunde
undlader at afgive oplys-
ninger om, hvorfra et ener-
girelateret produkt, som er
omfattet af en delegeret
retsakt, jf. § 2, stk. 4 og 5,
er erhvervet,
8) som leverandør undlader at
efterkomme anmodning om
Straf m.v.
Tvangsbøder
§ 11 a.
Kontrolmyndigheden kan
pålægge udbydere af informations-
samfundstjenester
tvangsbøder
med henblik på at gennemtvinge
handlinger, som det påhviler udby-
derne at foretage efter § 5 b og § 5
c.
§ 12.
Medmindre højere straf er for-
skyldt efter anden lovgivning, straf-
fes med bøde den, der
1) som leverandør ikke over-
holder sine forpligtelser i
henhold til energimærk-
ningsforordningens artikel
3, stk. 1, 1. eller 3. pkt., el-
ler stk. 2, 3, 4 eller 5,
2) som leverandør ikke over-
holder sin forpligtelse til at
indlæse de nødvendige op-
lysninger i produktdataba-
sen i henhold til energi-
mærkningsforordningens
artikel 4, stk. 1 eller 2, stk.
4, 2. pkt., eller stk. 6, 1.
pkt., eller artikel 12, stk. 5,
eller bilag I, stk. 1 eller stk.
3,
3) som forhandler ikke over-
holder sine forpligtelser i
henhold til energimærk-
ningsforordningens artikel
5,
4) som leverandør eller for-
handler ikke overholder
sine forpligtelser i henhold
til energimærkningsforord-
ningens artikel 6,
5) som leverandør undlader at
afgive oplysninger, som
Side
434
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
2267264_0435.png
UDKAST
data i henhold til energi-
mærkningsforordningens
artikel 12, stk. 6,
9) som leverandør undlader at
stille en elektronisk udgave
af den tekniske dokumenta-
tion til rådighed inden for
10 dage efter anmodning
herom i henhold til energi-
mærkningsforordningens
artikel 20, stk. 3, eller
10) som leverandør, forhandler
eller kunde ikke efterkom-
mer påbud eller forbud ef-
ter § 5.
Stk. 2.
Energi-, forsynings- og kli-
maministeren kan i regler, der fast-
sættes i medfør af denne lov, fast-
sætte bødestraf for overtrædelse af
disse regler.
vedkommende er forpligtet
til at give efter § 2, stk. 3,
eller afgiver urigtige eller
vildledende oplysninger,
6) som leverandør eller for-
handler hindrer adgang til
udtagelse af produkter, jf. §
4,
7) som forhandler undlader at
afgive oplysninger, som
vedkommende er forpligtet
til at give efter § 2, stk. 4,
eller afgiver urigtige eller
vildende oplysninger,
8) Som kunde undlader at af-
give oplysninger om, hvor-
fra et energirelateret pro-
dukt, som er omfattet af en
delegeret retsakt, jf. § 2,
stk. 5, er erhvervet,
9) som leverandør undlader at
efterkomme anmodning
om data i henhold til ener-
gimærkningsforordningens
artikel 12, stk. 6,
10) som leverandør undlader at
stille en elektronisk udgave
af den tekniske dokumenta-
tion til rådighed inden for
10 dage efter anmodning
herom i henhold til energi-
mærkningsforordningens
artikel 20, stk. 3,
11) overtræder eller undlader at
efterkomme en afgørelse
efter § 5, stk. 1, nr. 1-9, § 5
a og 5 b, eller
12) omgår eller unddrager sig
tilsynsmyndighedens kon-
trol eller forsøger herpå.
Stk. 2.
Klima-, energi- og forsy-
ningsministeren kan i regler, der
udstedes i medfør af denne lov,
Side
435
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
2267264_0436.png
UDKAST
fastsætte bødestraf for overtrædelse
af disse regler.
Stk. 3.
Har nogen ved én eller flere
handlinger begået flere overtrædel-
ser og undladelser af denne lov, el-
ler regler fastsat i medfør af denne
lov, og medfører overtrædelserne
og undladelserne idømmelse af
bøde, sammenlægges bødestraffen
for hver overtrædelse. Har nogen
ved én eller flere handlinger over-
trådt denne lov, eller regler fastsat i
medfør af denne lov, og én eller
flere andre love, og medfører over-
trædelserne idømmelse af bøde,
sammenlægges bødestraffen for
hver overtrædelse af denne lov, el-
ler regler fastsat i medfør af denne
lov, og bødestraffen for overtrædel-
sen af den eller de andre love.
Stk. 4.
Bestemmelserne i stk. 3 kan
fraviges, når særlige grunde taler
herfor.
Stk. 5.
Der kan pålægges selskaber
m.v. (juridiske personer) strafan-
svar efter reglerne i straffelovens 5.
kapitel.«
§3
I lov om radioudstyr og elektro-
magnetiske forhold, jf. lov nr. 260
af 16. marts 2016, foretages føl-
gende ændringer:
1.
Fodnoten
til lovens titel affattes
således: » Loven indeholder be-
stemmelser, der gennemfører dele
af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2014/30/EU af 26. februar
2014 om harmonisering af med-
lemsstaternes lovgivning om elek-
tromagnetisk kompatibilitet, EU-
Tidende 2014, nr. L 96, side 79,
dele af Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2014/53/EU af 16.
Side
436
af
477
Loven indeholder bestemmelser,
der gennemfører dele af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv
2014/30/EU af 26. februar 2014 om
harmonisering af medlemsstaternes
lovgivning om elektromagnetisk
kompatibilitet, EU-Tidende 2014,
nr. L 96, side 79, dele af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv
2014/53/EU af 16. april 2014 om
harmonisering af medlemsstaternes
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
2267264_0437.png
UDKAST
love om tilgængeliggørelse af ra-
dioudstyr på markedet og om op-
hævelse af direktiv 1999/5/EF, EU-
Tidende 2014, nr. L 153, side 62,
og dele af Kommissionens direktiv
2008/63/EF af 20. juni 2008 om
konkurrence på markederne for te-
leterminaludstyr,
EU-Tidende
2008, nr. L 162, side 20.
april 2014 om harmonisering af
medlemsstaternes love om tilgæn-
geliggørelse af radioudstyr på mar-
kedet og om ophævelse af direktiv
1999/5/EF, EU-Tidende 2014, nr. L
153, side 62, og dele af Kommissi-
onens direktiv 2008/63/EF af 20.
juni 2008 om konkurrence på mar-
kederne for teleterminaludstyr, EU-
Tidende 2008, nr. L 162, side 20. I
loven er der medtaget visse bestem-
melser fra Europa-Parlamentets og
Rådets forordning 2019/1020/EU
af 20. juni 2019 om markedsover-
vågning og produktoverensstem-
melse og om ændring af direktiv
2004/42/EF
og
forordning
2008/765/EF og 2011/305/EU, EU-
Tidende 2019, nr. L 169, side 1.
Ifølge artikel 288 i EUF-Traktaten
gælder en forordning umiddelbart i
hver medlemsstat. Gengivelsen af
disse bestemmelser i loven er såle-
des udelukkende begrundet i prak-
tiske hensyn og berører ikke forord-
ningens umiddelbare gyldighed i
Danmark.
§ 2.
I denne lov forstås ved:
1-6) ---
7) Distributør: Enhver fysisk eller
juridisk person i forsyningskæden
ud over fabrikanten eller importø-
ren, som gør et apparat eller radio-
udstyr tilgængeligt på markedet.
8-14) ---
15) Radiofrekvenser: Elektromag-
netiske bølger med frekvenser un-
der 3.000 GHz, som udbredes i
rummet uden kunstig afskærmning.
3.
I
§ 2, stk. 1,
indsættes efter nr. 14
et nyt nummer:
»15) Onlinegrænseflade: Enhver
form for software, herunder et web-
Side
437
af
477
2.
I
§ 2, stk. 1, nr. 7,
ændres »og di-
stributøren« til », distributøren og
udbyderen af distributionstjene-
ster«.
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
2267264_0438.png
UDKAST
sted, dele af et websted eller en ap-
plikation, der drives af eller på
vegne af en erhvervsdrivende, og
som giver slutbrugere adgang til
16) Radiokommunikation: Kom- den erhvervsdrivendes produkter.«.
munikation ved hjælp af radiofre- Nr. 15-17 bliver herefter nr. 16-18.
kvenser.
17) Radioudstyr: Et elektrisk eller
elektronisk produkt, som tilsigtet
udsender eller modtager radiofre-
kvenser eller begge dele med hen-
blik på radiokommunikation eller
radiostedbestemmelse eller begge
dele, eller et elektrisk eller elektro-
nisk produkt, som skal suppleres
med ekstraudstyr, f.eks. en antenne,
for tilsigtet at udsende eller mod-
tage radiofrekvenser eller begge
dele med henblik på radiokommu-
nikation eller radiostedbestem-
melse eller begge dele.
18) Risiko:
a) Et apparat udgør en risiko, hvis
4.
I
§ 2, stk. 1,
indsættes efter nr. 18
det frembringer så kraftige elektro- et nyt nummer:
magnetiske forstyrrelser, at andre »19) Risiko: Kombinationen af
apparater, faste anlæg eller radio- sandsynligheden for, at der fore-
udstyr ikke kan fungere efter hen- kommer en fare, som forårsager
sigten, eller hvis apparatets funk- skade, og skadens sværhedsgrad.«.
tion forringes i uacceptabel grad på
grund af elektromagnetiske forstyr-
relser, der er forvente‐ lige i forbin-
delse med apparatets tilsigtede an-
vendelse.
b) Radioudstyr udgør en risiko, hvis
det ikke sikrer beskyttelsen af sund-
hed og sikkerhed for personer og
husdyr samt beskyttelsen af ejen-
dom, ikke har et tilstrækkeligt ni-
veau af elektromagnetisk kompati-
bilitet, ikke anvender radiofrekven-
ser på en effektiv måde, så uaccep-
table forstyrrelser undgås, eller
ikke understøtter en effektiv anven-
Side
438
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
2267264_0439.png
UDKAST
delse af radiofrekvenser, ved at ra-
dioudstyret er beskyttet mod uac-
ceptable forstyrrelser fra anden fre-
kvensanvendelse.
19) Trække tilbage fra markedet:
Enhver foranstaltning, der har til Nr. 19 bliver herefter nr. 20.
formål at forhindre, at et apparat el-
ler radioudstyr i forsyningskæden
gøres tilgængeligt på markedet.
5.
I
§ 2, stk. 1,
indsættes efter nr. 20
to nye numre:
»21) Udbyder af distributionstjene-
ster: Enhver fysisk eller juridisk
person, der som led i erhvervsvirk-
somhed udbyder mindst to af føl-
gende tjenester: oplagring, embal-
lering, adressering og forsendelse
uden at have ejerskab over de på-
gældende produkter, undtagen
posttjenester.
22) Udbyder af informationssam-
fundstjenester: En udbyder af en
tjeneste som defineret i artikel 1,
stk. 1, litra b), i Europa-Parlamen-
tets
og
Rådets
direktiv
2015/1535/EU.«.
6.
Efter
§ 3
indsættes:
»Ansvarlig
erhvervsdrivende
§ 3 a.
Et apparat må kun brin-
ges i omsætning, hvis en erhvervs-
drivende, der er etableret i Den Eu-
ropæiske Union, er ansvarlig for de
i § 4, stk. 4, § 6, stk. 2-4, § 7, stk. 4,
nr. 3 og 5-7, § 8, stk. 5, § 9, stk. 2-
4, og § 11 a, stk. 2, nr. 1-4, omhand-
lede opgaver med hensyn til dette
apparat.
Stk. 2.
Ved den i stk. 1 omhand-
lede erhvervsdrivende forstås en-
hver af følgende:
Side
439
af
477
Stk. 2.
---
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
2267264_0440.png
UDKAST
a) En fabrikant, der er
etableret i Den Europæ-
iske Union.
b) En importør, når fabri-
kanten ikke er etableret
i Den Europæiske
Union.
c) En bemyndiget repræ-
sentant, som ved skrift-
lig fuldmagt fra fabri-
kanten er udpeget til at
udføre de opgaver, der
er fastsat i § 7, på fabri-
kantens vegne.
d) En udbyder af distribu-
tionstjenester, der er
etableret i Den Europæ-
iske Union, for så vidt
angår de apparater, som
denne håndterer, når in-
gen anden erhvervsdri-
vende som omhandlet i
litra a), b) og c) er etab-
leret i Den Europæiske
Union.«.
§ 4. ---
Stk. 2-3.
---
7.
I
§ 4,
indsættes efter stk. 3 som
nyt stykke:
»Stk.
4.
Fabrikanten skal sørge
for, at overensstemmelseserklærin-
gen står til rådighed for Sikkerheds-
styrelsen i den periode, der kræves
i henhold til stk. 3, og sikre, at den
tekniske dokumentation kan stilles
til rådighed for Sikkerhedsstyrel-
sen, hvis styrelsen anmoder
herom.«.
Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 5 og
Stk. 5.
Energistyrelsen fastsætter 6.
nærmere regler om
Stk. 4.
Fabrikanten skal anbringe et
CE-mærke på apparater, som er i
overensstemmelse med § 3, inden
fabrikanten bringer apparaterne i
omsætning. Er det ikke muligt på
grund af apparatets beskaffenhed at
anbringe et CE-mærke på appara-
tet, skal fabrikanten i stedet an-
bringe et CE-mærke på apparatets
emballage og de medfølgende do-
kumenter.
Side
440
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
2267264_0441.png
UDKAST
1) formodning for et apparats
overensstemmelse med § 3
eller dele heraf, jf. stk. 1,
hvis apparatet er i overens-
stemmelse med harmonise-
rede standarder eller dele
heraf,
2) procedurerne til vurdering
af apparaters overensstem-
melse med § 3 og indholdet
af den tekniske dokumenta-
tion, jf. stk. 2,
3) indholdet af EU-overens-
stemmelseserklæringen, jf.
stk. 3, og
4) CE-mærkning, jf. stk. 4.
§ 5.
Fabrikantens navn og registre-
rede firmanavn eller registrerede
varemærke og en postadresse, hvor
fabrikanten kan kontaktes, skal
fremgå af de apparater, som fabri-
kanten bringer i omsætning. Er det
ikke muligt på grund af apparatets
beskaffenhed at anbringe oplysnin-
gerne på apparatet, skal oplysnin-
gerne fremgå af emballagen eller et
medfølgende dokument. Kontakt-
oplysningerne skal være på et
sprog, der er let forståeligt for bru-
gerne og Energistyrelsen.
Stk. 2-4.
---
§ 6.
---
Stk. 2.
Udgør et apparat, som fabri-
kanten har gjort tilgængeligt på
markedet, en risiko, skal fabrikan-
ten straks underrette Energistyrel-
sen om risikoen og give nærmere
oplysninger om apparatets mang-
lende overensstemmelse og eventu-
elle foranstaltninger, der er truffet
for at fjerne risikoen.
8.
I
§ 4, stk. 6, nr. 4,
ændres »stk.
4« til: »stk. 5«.
9.
§ 5, stk. 1, 1. og 2. pkt.,
affattes
således: »Fabrikantens navn, regi-
strerede firmanavn eller registre-
rede varemærke og kontaktoplys-
ninger, herunder postadresse, skal
være angivet på apparatet eller på
dets emballage, pakken eller et
medfølgende dokument. Kontakt-
oplysningerne skal som udgangs-
punkt angives på apparatet, med-
mindre det ikke er muligt på grund
af apparatets beskaffenhed.«.
10.
I
§ 6, stk. 2,
ændres »Udgør et
apparat, som fabrikanten har gjort
tilgængeligt på markedet, en risiko,
skal fabrikanten straks underrette
Energistyrelsen om risikoen og« til:
»Fabrikanten skal underrette Sik-
kerhedsstyrelsen, hvis vedkom-
mende har grund til at tro, at et ap-
parat udgør en risiko. Fabrikanten
skal«.
Side
441
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
2267264_0442.png
UDKAST
11.
I
§ 6,
indsættes efter stk. 2 som
to nye stykker:
»Stk.
3.
Fabrikanten skal på
grundlag af begrundet anmodning
fra Sikkerhedsstyrelsen give styrel-
sen al information og dokumenta-
tion, der er nødvendig for at konsta-
tere apparatets overensstemmelse,
på et sprog, der er letforståeligt for
Sikkerhedsstyrelsen.
Stk. 4.
Fabrikanten skal samarbejde
med Sikkerhedsstyrelsen og skal
herunder efter en begrundet anmod-
ning sikre, at der træffes øjeblikke-
lige nødvendige korrigerende tiltag
for at afhjælpe eventuelle tilfælde
af manglende overensstemmelse
med de krav, der finder anvendelse
på det pågældende apparat. Hvis
dette ikke er muligt, skal fabrikan-
ten begrænse de risici, der er for-
bundet med det pågældende appa-
rat, når det påbydes af Sikkerheds-
styrelsen eller på eget initiativ, når
fabrikanten skønner eller har grund
til at tro, at det pågældende apparat
udgør en risiko.«.
§ 7.
Fabrikanten kan ved en skrift-
12.
I
§ 7, stk. 1,
indsættes efter 1.
lig fuldmagt udpege en bemyndiget pkt. som to nye punkter:
repræsentant.
»Den bemyndigede repræsentant
skal være bemyndiget af fabrikan-
ten til at udføre de i stk. 4 angivne
opgaver og skal udføre de opgaver,
der er fastsat i fuldmagten.«.
Stk. 2.
---
13.
§ 7, stk. 3,
affattes således:
»Den bemyndigede repræsentant
Stk. 3.
Fabrikantens udpegning af skal være bemyndiget af fabrikan-
den bemyndigede repræsentant ef- ten til at udføre de i stk. 4 angivne
ter stk. 1 skal som minimum sætte opgaver, hvis der ikke findes en an-
den bemyndigede repræsentant i den ansvarlig erhvervsdrivende ef-
stand til at
Side
442
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
2267264_0443.png
UDKAST
1) opbevare EU-overensstem-
melseserklæringen og den
tekniske dokumentation i
10 år, efter at apparatet er
blevet bragt i omsætning, jf.
§ 4, stk. 3,
2) give Energistyrelsen oplys-
ninger og dokumentation på
Energistyrelsens begrun-
dede anmodning, som er
nødvendige for at påvise ap-
paratets overensstemmelse
med kravene, som følger af
§ 4 og regler fastsat i med-
før heraf og § 5, og
3) samarbejde om foranstalt-
ninger på Energistyrelsens
anmodning, som Energisty-
relsen træffer for at fjerne
en risiko, som udgøres af et
apparat, der er omfattet af
den bemyndigede repræ-
sentants fuldmagt.
ter § 3 a. Den bemyndigede repræ-
sentant skal udføre de opgaver, der
er fastsat i fuldmagten.«.
14.
I
§ 7,
indsættes efter stk. 3 som
nyt stykke:
»Stk.
4.
Den bemyndigede re-
præsentant skal
1) angive sit navn, regi-
strerede firmanavn eller
registrerede varemærke
og kontaktoplysninger,
herunder postadresse,
på apparatet eller på
dets emballage, pakken
eller et medfølgende do-
kument,
2) opbevare den tekniske
dokumentation, jf. § 4,
stk. 2, og EU-overens-
stemmelseserklærin-
gen, jf. § 4, stk. 3, i 10
år efter, at apparatet er
blevet bragt i omsæt-
ning,
Side
443
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
2267264_0444.png
UDKAST
3) verificere, at EU-over-
ensstemmelseserklærin-
gen og den tekniske do-
kumentation, jf. nr. 2, er
udarbejdet, og sørge for,
at overensstemmelses-
erklæringen står til rå-
dighed for Sikkerheds-
styrelsen i 10 år efter, at
apparatet er blevet bragt
i omsætning, og sikre, at
den tekniske dokumen-
tation i samme periode
kan stilles til rådighed
for Sikkerhedsstyrelsen,
hvis styrelsen anmoder
herom,
4) på anmodning give Sik-
kerhedsstyrelsen
en
kopi af fuldmagten på et
af Sikkerhedsstyrelsen
fastsat EU-sprog,
5) på grundlag af begrun-
det anmodning fra Sik-
kerhedsstyrelsen give
styrelsen al information
og dokumentation, der
er nødvendig for at kon-
statere apparatets over-
ensstemmelse, på et
sprog, der er letforståe-
ligt for Sikkerhedssty-
relsen,
6) underrette Sikkerheds-
styrelsen, hvis den be-
myndigede repræsen-
tant har grund til at tro,
at et apparat udgør en ri-
siko, og
7) samarbejde med Sikker-
hedsstyrelsen og skal
herunder efter en be-
grundet
anmodning
Side
444
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
2267264_0445.png
UDKAST
§ 8.
---
sikre, at der træffes øje-
blikkelige nødvendige
korrigerende tiltag for at
afhjælpe eventuelle til-
fælde af manglende
overensstemmelse med
de krav, der finder an-
vendelse på det pågæl-
dende apparat. Hvis
dette ikke er muligt,
skal den bemyndigede
repræsentant begrænse
de risici, der er forbun-
det med det pågældende
apparat, når det påbydes
af Sikkerhedsstyrelsen
eller på eget initiativ,
når den bemyndigede
repræsentant skønner
eller har grund til at tro,
at det pågældende appa-
rat udgør en risiko.«.
Stk. 2.
Importøren må kun bringe
15.
I
§ 8, stk. 2,
ændres »stk. 5« til:
apparater i omsætning, når impor- »stk. 6«.
tøren har sikret, at fabrikanten af
apparaterne har overholdt § 4, stk.
2 og 4, regler fastsat i medfør af §
4, stk. 5, nr. 4, og § 5.
Stk. 3.
Importørens navn og regi-
strerede firmanavn eller registre-
rede varemærke og en postadresse,
hvor importøren kan kontaktes,
skal fremgå af de apparater, som
importøren bringer i omsætning. Er
det ikke muligt på grund af appara-
tets beskaffenhed at anbringe op-
lysningerne på apparatet, skal op-
lysningerne fremgå af emballagen
eller et medfølgende dokument.
Kontaktoplysningerne skal være på
16.
§ 8, stk. 3, 1. og 2. pkt.,
affattes
således:
»Importørens navn, registrerede
firmanavn eller registrerede vare-
mærke og kontaktoplysninger, her-
under postadresse, skal være angi-
vet på apparatet eller på dets embal-
lage, pakken eller et medfølgende
dokument. Kontaktoplysningerne
skal som udgangspunkt angives på
apparatet, medmindre det ikke mu-
ligt på grund af apparatets beskaf-
fenhed.«.
Side
445
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
2267264_0446.png
UDKAST
et sprog, der er let forståeligt for
17.
§ 8, stk. 4, 2. pkt.,
ophæves.
brugerne og Energistyrelsen.
Stk. 4.
Importøren skal i 10 år, efter
at et apparat er blevet bragt i om-
sætning, opbevare en kopi af EU-
overensstemmelseserklæringen, jf.
§ 4, stk. 3. Importøren skal i samme
tidsrum sikre, at den tekniske doku-
mentation, jf. § 4, stk. 2, kan stilles
til rådighed for Energistyrelsen på
18.
I
§ 8,
indsættes efter stk. 4 som
anmodning herom.
nyt stykke:
»Stk.
5.
Importøren skal verifi-
Stk. 5.
Importøren skal sikre, at im-
portørens opbevaring og transport cere, at EU-overensstemmelseser-
af apparater ikke bringer apparater- klæringen, jf. § 4, stk. 3, og den tek-
nes overensstemmelse med § 3 i niske dokumentation, jf. § 4, stk. 2,
er udarbejdet, og sørge for, at over-
fare.
ensstemmelseserklæringen står til
rådighed for Sikkerhedsstyrelsen i
10 år efter, at apparatet er blevet
bragt i omsætning, og sikre, at den
tekniske dokumentation i samme
periode kan stilles til rådighed for
Sikkerhedsstyrelsen, hvis styrelsen
anmoder herom.«.
Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 6 og
7.
19.
§ 8, stk. 7,
ophæves.
Stk. 6.
Udgør et apparat en risiko,
skal importøren underrette fabri-
kanten og Energistyrelsen herom.
§ 9.
---
Stk. 2.
Udgør et apparat, som im-
portøren har gjort tilgængeligt på
markedet, en risiko, skal importø-
ren straks underrette Energistyrel-
sen om risikoen og give nærmere
oplysninger om apparatets mang-
lende overensstemmelse og eventu-
elle foranstaltninger, der er truffet
for at fjerne risikoen.
20.
§ 9, stk. 2,
affattes således:
»Importøren skal underrette Sik-
kerhedsstyrelsen, hvis vedkom-
mende har grund til at tro, at et ap-
parat udgør en risiko. Importøren
skal give nærmere oplysninger om
apparatets manglende overens-
stemmelse og eventuelle foranstalt-
Side
446
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
2267264_0447.png
UDKAST
ninger, der er truffet, for at fjerne ri-
sikoen. Udgør et apparat en risiko,
skal importøren endvidere under-
rette fabrikanten herom.«.
21.
I
§ 9,
indsættes efter stk. 2 som
to nye stykker:
»Stk.
3.
Importøren skal på
grundlag af begrundet anmodning
fra Sikkerhedsstyrelsen give styrel-
sen al information og dokumenta-
tion, der er nødvendig for at konsta-
tere apparatets overensstemmelse,
på et sprog, der er letforståeligt for
Sikkerhedsstyrelsen.
Stk. 4.
Importøren skal samarbejde
med Sikkerhedsstyrelsen og skal
herunder efter en begrundet anmod-
ning sikre, at der træffes øjeblikke-
lige nødvendige korrigerende tiltag
for at afhjælpe eventuelle tilfælde
af manglende overensstemmelse
med de krav, der finder anvendelse
på det pågældende apparat. Hvis
dette ikke er muligt, skal importø-
ren begrænse de risici, der er for-
bundet med det pågældende appa-
rat, når det påbydes af Sikkerheds-
styrelsen eller på eget initiativ, når
importøren skønner eller har grund
til at tro, at det pågældende apparat
udgør en risiko.«.
§ 10.
---
Stk. 2.
Distributøren må kun gøre
22.
I
§ 10, stk. 2,
ændres »stk. 4 og
apparater tilgængelige på markedet, 5« til: »stk. 5 og 6«.
når distributøren har kontrolleret, at
fabrikanten af apparaterne har over-
holdt § 4, stk. 4, regler fastsat i
medfør af § 4, stk. 5, nr. 4, og § 5,
og at importøren af apparaterne har
overholdt § 8, stk. 3.
Stk. 3-4.
---
Side
447
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
2267264_0448.png
UDKAST
§ 11.
---
Stk. 2.
---
23.
I
§ 11,
indsættes efter stk. 2 som
nyt stykke:
»Stk.
3.
Distributøren skal samar-
bejde med Sikkerhedsstyrelsen om
tiltag, der kan eliminere eller be-
grænse risici forbundet med appa-
rater, som distributøren har gjort til-
gængelige på markedet.«.
24.
Efter
§ 11
indsættes:
»Udbydere
af distributionstje-
nester
§ 11 a.
Udbyderen af distributi-
onstjenesters navn, registrerede fir-
manavn eller registrerede vare-
mærke og kontaktoplysninger, her-
under postadresse, skal være angi-
vet på apparatet eller på dets embal-
lage, pakken eller et medfølgende
dokument.
Stk. 2.
Udbyderen af distributi-
onstjenester skal
1) verificere, at EU-overens-
stemmelseserklæringen, jf.
§ 4, stk. 3, og den tekniske
dokumentation, jf. § 4, stk.
2, er udarbejdet, og sørge
for, at overensstemmelses-
erklæringen står til rådighed
for Sikkerhedsstyrelsen i 10
år efter, at apparatet er ble-
vet bragt i omsætning, og
sikre, at den tekniske doku-
mentation i samme periode
kan stilles til rådighed for
Sikkerhedsstyrelsen, hvis
styrelsen anmoder herom,
2) underrette Sikkerhedssty-
relsen, hvis vedkommende
Side
448
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
2267264_0449.png
UDKAST
har grund til at tro, at et ap-
parat udgør en risiko. Udby-
deren af distributionstjene-
ster skal give nærmere op-
lysninger om apparatets
manglende overensstem-
melse og eventuelle foran-
staltninger, der er truffet,
for at fjerne risikoen,
3) på grundlag af begrundet
anmodning fra Sikkerheds-
styrelsen give styrelsen al
information og dokumenta-
tion, der er nødvendig for at
konstatere apparatets over-
ensstemmelse, på et sprog,
der er letforståeligt for Sik-
kerhedsstyrelsen, og
4) samarbejde med Sikker-
hedsstyrelsen og skal her-
under efter en begrundet an-
modning sikre, at der træf-
fes øjeblikkelige nødven-
dige korrigerende tiltag for
at afhjælpe eventuelle til-
fælde af manglende over-
ensstemmelse med de krav,
der finder anvendelse på det
pågældende apparat. Hvis
dette ikke er muligt, skal
udbyderen af distributions-
tjenester begrænse de risici,
der er forbundet med det på-
gældende apparat, når det
påbydes af Sikkerhedssty-
relsen eller på eget initiativ,
når udbyderen af distributi-
onstjenester skønner eller
har grund til at tro, at det på-
gældende apparat udgør en
risiko.
Udbydere af informationssam-
fundstjenester
Side
449
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
2267264_0450.png
UDKAST
§ 11 b.
Udbydere af informations-
samfundstjenester skal på anmod-
ning af Sikkerhedsstyrelsen og i
særlige tilfælde samarbejde med
Sikkerhedsstyrelsen med henblik
på at fremme ethvert tiltag, der
træffes, for at eliminere eller, hvis
dette ikke er muligt, begrænse risi-
ciene forbundet med et apparat, der
udbydes eller var udbudt til salg on-
line gennem deres tjenester.«.
25.
Efter
§ 17
indsættes:
»Ansvarlig
erhvervsdrivende
§ 17 a.
Radioudstyr må kun
bringes i omsætning, hvis en er-
hvervsdrivende, der er etableret i
Den Europæiske Union, er ansvar-
lig for de i § 18, stk. 4, § 20, stk. 2-
4, § 21, stk. 4, nr. 3 og 5-7, § 22,
stk. 5, § 23, stk. 2-4, og § 25 a, stk.
2, nr. 1-4, omhandlede opgaver
med hensyn til dette radioudstyr.
Stk. 2.
Ved den i stk. 1 omhand-
lede erhvervsdrivende forstås en-
hver af følgende:
a) En fabrikant, der er etable-
ret i Den Europæiske
Union.
b) En importør, når fabrikan-
ten ikke er etableret i Den
Europæiske Union.
c) En bemyndiget repræsen-
tant, som ved skriftlig fuld-
magt fra fabrikanten er ud-
peget til at udføre de opga-
ver, der er fastsat i § 21, på
fabrikantens vegne.
d) En udbyder af distributions-
tjenester, der er etableret i
Den Europæiske Union, for
Side
450
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
2267264_0451.png
UDKAST
så vidt angår det radioud-
styr, som denne håndterer,
når ingen anden erhvervs-
drivende som omhandlet i
litra a), b) og c) er etableret
i Den Europæiske Union.«.
§ 18.
---
Stk. 2-3.
---
Stk. 3.
Fabrikanten skal, inden fa-
brikanten bringer radioudstyr i om-
sætning, udarbejde en EU-overens-
stemmelseserklæring, hvorved fa-
brikanten indestår for, at radioud-
styret er i overensstemmelse med §
17 og regler fastsat i medfør heraf,
på baggrund af vurderingen i stk. 2.
Fabrikanten skal opbevare EU-
overensstemmelseserklæringen og
den tekniske dokumentation, jf. stk.
2, i 10 år, efter at radioudstyret er
blevet bragt i omsætning.
Stk. 4-5.
---
Stk. 6.
Energistyrelsen fastsætter
nærmere regler om
1) ---
2) procedurerne til vurdering
af radioudstyrs overens-
stemmelse med § 17 og reg-
ler fastsat i medfør heraf og
indholdet af den tekniske
dokumentation, jf. stk. 2,
3) indholdet af EU-overens-
stemmelseserklæringen og
den forenklede EU-over-
ensstemmelseserklæring, jf.
stk. 3 og 4, og
4) ---
Stk. 7.
---
Side
451
af
477
26.
I
§ 18,
indsættes efter stk. 3 som
nyt stykke:
»Stk.
4.
Fabrikanten skal sørge
for, at overensstemmelseserklærin-
gen står til rådighed for Sikkerheds-
styrelsen i 10 år efter, at radioudsty-
ret er blevet bragt i omsætning, og
sikre, at den tekniske dokumenta-
tion i samme periode kan stilles til
rådighed for Sikkerhedsstyrelsen,
hvis styrelsen anmoder herom.«.
Stk. 4-7 bliver herefter stk. 5-8.
27.
I
§ 18, stk. 7, nr. 2,
ændres »og
4« til: »og 5«.
28.
I
§ 18, stk. 7, nr. 3,
ændres »stk.
5« til: »stk. 6«.
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
2267264_0452.png
UDKAST
§ 19.
Fabrikantens navn og registre-
rede firmanavn eller registrerede
varemærke og en postadresse, hvor
fabrikanten kan kontaktes, skal
fremgå af radioudstyr, som fabri-
kanten bringer i omsætning. Er det
ikke muligt på grund af radioudsty-
rets beskaffenhed at anbringe op-
lysningerne på radioudstyret, skal
oplysningerne fremgå af emballa-
gen eller et medfølgende doku-
ment. Kontaktoplysningerne skal
være på et sprog, der er let forståe-
ligt for brugerne og Energistyrel-
sen.
Stk. 2-3.
---
Stk. 4.
Udsender radioudstyret til-
sigtet radiofrekvenser, skal fabri-
kanten foruden de i stk. 3 nævnte
op‐ lysninger indsætte oplysninger
i brugsanvisningen om de frekvens-
bånd, som radioudstyret anvender,
og den maksimale effekt, som ud-
sendes i disse frekvensbånd.
Stk. 5.
---
§ 20.
---
Stk. 2.
Udgør radioudstyr, som fa-
brikanten har gjort tilgængeligt på
markedet, en risiko, skal fabrikan-
ten straks underrette Energistyrel-
sen om risikoen og give nærmere
oplysninger om radioudstyrets
manglende
overensstemmelse,
eventuelle foranstaltninger, der er
truffet for at fjerne risikoen, og re-
sultaterne heraf.
29.
§ 19, stk. 1, 1. og 2. pkt.,
affattes
således: » Fabrikantens navn, regi-
strerede firmanavn eller registre-
rede varemærke og kontaktoplys-
ninger, herunder postadresse, være
angivet på radioudstyret eller på
dets emballage, pakken eller et led-
sagedokument. Kontaktoplysnin-
gerne skal som udgangspunkt angi-
ves på radioudstyret, medmindre
det ikke muligt på grund af radio-
udstyrets beskaffenhed.«.
30.
I
§ 19, stk. 4,
ændres »foruden
de i stk. 3 nævnte oplysninger ind-
sætte oplysninger i brugsanvisnin-
gen« til: »sikre, at der følger oplys-
ninger« og efter »disse frekvens-
bånd« indsættes: », med radioud-
styret«.
31.
I
§ 20, stk. 2,
ændres »Udgør ra-
dioudstyr, som fabrikanten har
gjort tilgængeligt på markedet, en
risiko, skal fabrikanten straks un-
derrette Energistyrelsen om risi-
koen og« til: »Fabrikanten skal un-
derrette Sikkerhedsstyrelsen, hvis
vedkommende har grund til at tro,
at radioudstyr udgør en risiko. Fa-
brikanten skal«.
32.
I
§ 20,
indsættes efter stk. 2 som
to nye stykker:
Side
452
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
2267264_0453.png
UDKAST
»Stk.
3.
Fabrikanten skal på
grundlag af begrundet anmodning
fra Sikkerhedsstyrelsen give styrel-
sen al information og dokumenta-
tion, der er nødvendig for at konsta-
tere radioudstyrets overensstem-
melse, på et sprog, der er letforstå-
eligt for Sikkerhedsstyrelsen.
Stk. 4.
Fabrikanten skal samar-
bejde med Sikkerhedsstyrelsen og
skal herunder efter en begrundet
anmodning sikre, at der træffes øje-
blikkelige nødvendige korrige-
rende tiltag for at afhjælpe eventu-
elle tilfælde af manglende overens-
stemmelse med de krav, der finder
anvendelse på det pågældende ra-
dioudstyr. Hvis dette ikke er mu-
ligt, skal fabrikanten begrænse de
risici, der er forbundet med det på-
gældende radioudstyr, når det på-
bydes af Sikkerhedsstyrelsen eller
på eget initiativ, når fabrikanten
skønner eller har grund til at tro, at
det pågældende radioudstyr udgør
en risiko.«.
Stk. 3.
Energistyrelsen fastsætter Stk. 3 bliver herefter stk. 5.
regler om, at fabrikanter for at be-
skytte brugernes sundhed og sik-
ker‐ hed skal foretage stikprøve-
kontrol af radioudstyr, der er gjort
tilgængeligt på markedet, under-
søge radio‐ udstyr, der ikke er i
overensstemmelse med § 17 og reg-
ler fastsat i medfør heraf eller er
blevet kaldt tilbage, og føre et regi-
ster over klager over radioudstyr,
og at fabrikanter skal holde distri-
butørerne orienteret om aktivite-
terne.
§ 21.
Fabrikanten kan ved skriftlig
33.
I
§ 21, stk. 1,
indsættes efter 1.
fuldmagt udpege en bemyndiget re- pkt. som to nye punkter:
præsentant.
Side
453
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
2267264_0454.png
UDKAST
» Den bemyndigede repræsentant
skal være bemyndiget af fabrikan-
ten til at udføre de i stk. 4 angivne
opgaver, hvis der ikke findes en an-
den ansvarlig erhvervsdrivende ef-
ter § 17 a. Den bemyndigede repræ-
sentant skal udføre de opgaver, der
Stk. 3.
Fabrikantens udpegning af er fastsat i fuldmagten.«.
den bemyndigede repræsentant ef-
ter stk. 1 skal som minimum sætte
34.
§ 21, stk. 3,
affattes således:
den bemyndigede repræsentant i »Den bemyndigede repræsentant
stand til at
skal råde over passende midler til at
1) opbevare EU-overensstem- kunne udføre sine opgaver efter stk.
melseserklæringen og den
4. Råder den bemyndigede repræ-
tekniske dokumentation i
sentant ikke over passende midler,
10 år, efter at radioudstyret kan denne ikke anses for at være
er blevet bragt i omsæt-
ansvarlig efter § 17 a.«.
ning, jf. § 18, stk. 3,
2) give Energistyrelsen oplys-
ninger og dokumentation
på Energistyrelsens be-
grundede anmodning, der
er nødvendige for at påvise
radioudstyrets overens-
stemmelse med de krav,
som følger af §§ 18 og 19
og regler fastsat i medfør
heraf, og
3) samarbejde om foranstalt-
ninger på Energistyrelsens
anmodning, som Energisty-
relsen træffer for at fjerne
en risiko, som udgøres af
det radioudstyr, der er om-
fattet af den bemyndigede
repræsentants fuldmagt.
Stk. 2.
---
35.
I
§ 21,
indsættes efter stk. 3 som
nyt stykke:
»Stk.
4.
Den bemyndigede re-
præsentant skal
Side
454
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
2267264_0455.png
UDKAST
1) angive sit navn, regi-
strerede firmanavn eller
registrerede varemærke
og kontaktoplysninger,
herunder postadresse,
på radioudstyret eller på
dets emballage, pakken
eller et medfølgende do-
kument,
2) opbevare den tekniske
dokumentation, jf. § 18,
stk. 2, og EU-overens-
stemmelseserklærin-
gen, jf. § 18, stk. 3, i 10
år efter, at radioudstyret
er blevet bragt i omsæt-
ning,
3) verificere, at EU-over-
ensstemmelseserklærin-
gen og den tekniske do-
kumentation, jf. nr. 2, er
udarbejdet, og sørge for,
at overensstemmelses-
erklæringen står til rå-
dighed for Sikkerheds-
styrelsen i 10 år efter, at
radioudstyret er blevet
bragt i omsætning, og
sikre, at den tekniske
dokumentation i samme
periode kan stilles til rå-
dighed for Sikkerheds-
styrelsen, hvis styrelsen
anmoder herom,
4) på anmodning give Sik-
kerhedsstyrelsen
en
kopi af fuldmagten på et
af Sikkerhedsstyrelsen
fastsat EU-sprog,
5) på grundlag af begrun-
det anmodning fra Sik-
kerhedsstyrelsen give
styrelsen al information
og dokumentation, der
Side
455
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
2267264_0456.png
UDKAST
§ 22.
---
er nødvendig for at kon-
statere radioudstyrets
overensstemmelse, på et
sprog, der er letforståe-
ligt for Sikkerhedssty-
relsen,
6) underrette Sikkerheds-
styrelsen, hvis den be-
myndigede repræsen-
tant har grund til at tro,
at radioudstyr udgør en
risiko, og
7) samarbejde med Sikker-
hedsstyrelsen og skal
herunder efter en be-
grundet
anmodning
sikre, at der træffes øje-
blikkelige nødvendige
korrigerende tiltag for at
afhjælpe eventuelle til-
fælde af manglende
overensstemmelse med
de krav, der finder an-
vendelse på det pågæl-
dende radioudstyr. Hvis
dette ikke er muligt,
skal den bemyndigede
repræsentant begrænse
de risici, der er forbun-
det med det pågældende
radioudstyr, når det på-
bydes af Sikkerhedssty-
relsen eller på eget initi-
ativ, når den bemyndi-
gede repræsentant skøn-
ner eller har grund til at
tro, at det pågældende
radioudstyr udgør en ri-
siko.«.
Stk. 2.
Importøren må kun bringe
36.
I
§ 22, stk. 2,
ændres »stk. 2, 4
radioudstyr i omsætning, når im- og 5« til: »stk. 2, 5 og 6«, og »stk.
portøren har sikret, at radioudstyret 6« ændres til: »stk. 7«.
Side
456
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
2267264_0457.png
UDKAST
kan anvendes i mindst én EU-med-
lemsstat, uden at gældende regler
om anvendelse af radiofrekvenser
overtrædes, og at fabrikanten af ra-
dioudstyret har overholdt § 18, stk.
2, 4 og 5, regler fastsat i medfør af
§ 18, stk. 6, nr. 3 og nr. 4, for så vidt
angår CE-mærkning, § 19, stk. 1-5,
og regler fastsat i medfør af § 19,
stk. 6. 8
Stk. 3.
Importørens navn og regi-
strerede firmanavn eller registre-
rede varemærke og en postadresse,
hvor importøren kan kontaktes,
skal fremgå af radioudstyret, som
importøren bringer i omsætning. Er
det ikke muligt på grund af radio-
udstyrets beskaffenhed at anbringe
oplysningerne på radioudstyret,
skal op‐ lysningerne fremgå af em-
ballagen eller et medfølgende do-
kument. Kontaktoplysningerne skal
være på et sprog, der er let forståe-
ligt for brugerne og Energistyrel-
sen.
37.
§ 22, stk. 3, 1. og 2. pkt.,
affattes
således: »Importørens navn, regi-
strerede firmanavn eller registre-
rede varemærke og kontaktoplys-
ninger, herunder postadresse, skal
være angivet på radioudstyret eller
på dets emballage, pakken eller et
medfølgende dokument. Kontakt-
oplysningerne skal som udgangs-
punkt angives på radioudstyret,
medmindre det ikke er muligt på
grund af radioudstyrets beskaffen-
hed.«.
Stk. 4.
Importøren skal i 10 år, efter
38.
§ 22, stk. 4, 2. pkt.,
ophæves.
at radioudstyret er blevet bragt i
omsætning, opbevare en kopi af
EU-overensstemmelseserklærin-
gen, jf. § 18, stk. 3. Importøren skal
i samme tidsrum sikre, at den tekni-
ske dokumentation, jf. § 18, stk. 2,
kan stilles til rådighed for Energi-
styrelsen på anmodning herom.
Stk. 5.
Importøren skal sikre, at im-
portørens opbevaring og transport
af radioudstyr ikke bringer radio‐
udstyrets overensstemmelse med §
17 og regler fastsat i medfør heraf i
fare.
39.
§ 22, stk. 5,
affattes således:
»Importøren skal verificere, at EU-
overensstemmelseserklæringen, jf.
§ 18, stk. 3, og den tekniske doku-
mentation, jf. § 18, stk. 2, er udar-
bejdet, og sørge for, at overens-
Side
457
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
2267264_0458.png
UDKAST
stemmelseserklæringen står til rå-
dighed for Sikkerhedsstyrelsen i 10
år efter, at radioudstyret er blevet
bragt i omsætning, og sikre, at den
tekniske dokumentation i samme
periode kan stilles til rådighed for
Sikkerhedsstyrelsen, hvis styrelsen
anmoder herom.«.
Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 6 og
Stk. 6.
Udgør radioudstyr en risiko, 7.
skal importøren underrette fabri-
kanten og Energistyrelsen herom.
40.
§ 22, stk. 7,
ophæves.
§ 23.
---
Stk. 2.
Udgør radioudstyr, som im-
portøren har gjort tilgængeligt på
markedet, en risiko, skal importø-
ren straks underrette Energistyrel-
sen om risikoen og give nærmere
oplysninger om radioudstyrets
manglende overensstemmelse og
eventuelle foranstaltninger, der er
truffet for at fjerne risikoen.
41.
§ 23, stk. 2,
affattes således:
»Importøren skal underrette Sik-
kerhedsstyrelsen, hvis vedkom-
mende har grund til at tro, at radio-
udstyr udgør en risiko. Importøren
skal give nærmere oplysninger om
radioudstyrets manglende overens-
stemmelse og eventuelle foranstalt-
ninger, der er truffet, for at fjerne ri-
sikoen. Udgør radioudstyr en ri-
siko, skal importøren endvidere un-
derrette fabrikanten herom.«.
42.
I
§ 23,
indsættes efter stk. 2 som
to nye stykker:
»Stk.
3.
Importøren skal på
grundlag af begrundet anmodning
fra Sikkerhedsstyrelsen give styrel-
sen al information og dokumenta-
tion, der er nødvendig for at konsta-
tere radioudstyrets overensstem-
melse, på et sprog, der er letforstå-
eligt for Sikkerhedsstyrelsen.
Stk. 4.
Importøren skal samar-
bejde med Sikkerhedsstyrelsen og
skal herunder efter en begrundet
anmodning sikre, at der træffes øje-
blikkelige nødvendige korrige-
rende tiltag for at afhjælpe eventu-
Side
458
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
2267264_0459.png
UDKAST
elle tilfælde af manglende overens-
stemmelse med de krav, der finder
anvendelse på det pågældende ra-
dioudstyr. Hvis dette ikke er mu-
ligt, skal importøren begrænse de
risici, der er forbundet med det på-
gældende radioudstyr, når det på-
bydes af Sikkerhedsstyrelsen eller
på eget initiativ, når importøren
skønner eller har grund til at tro, at
det pågældende radioudstyr udgør
Stk. 3.
Energistyrelsen fastsætter en risiko.«.
regler om, at importører for at be- Stk. 3 bliver herefter stk. 5.
skytte brugernes sundhed og sik-
kerhed skal foretage stikprøvekon-
trol af radioudstyr, der er gjort til-
gængeligt på markedet, undersøge
radioudstyr, der ikke er i overens-
stemmelse med § 17 og regler fast-
sat i medfør heraf eller er blevet
kaldt tilbage, og føre et register
over klager over radioudstyr samt
holde distributørerne orienteret om
aktiviteterne.
§ 24.
---
Stk. 2.
Distributøren må kun gøre
43.
I
§ 24, stk. 2,
ændres »stk. 4 og
radioudstyr tilgængeligt på marke- 5« til: »stk. 5 og 6« og »stk. 5« æn-
det, hvis distributøren har kontrol- dres til: »stk. 7«.
leret, at radioudstyret er konstrue-
ret, så det kan anvendes i mindst én
EU-medlemsstat, uden at gældende
regler om anvendelse af radiofre-
kvenser overtrædes, at fabrikanten
har overholdt § 18, stk. 4 og 5, reg-
ler fastsat i medfør af § 18, stk. 6,
nr. 3 og nr. 4, for så vidt angår CE-
mærkning, og § 19, stk. 1-5, samt
regler fastsat i medfør af § 19, stk.
6, og at importøren har overholdt §
22, stk. 3.
Stk. 3-4.
---
§ 25.
---
Side
459
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
2267264_0460.png
UDKAST
Stk. 2.
---
44.
I
§ 25,
indsættes efter stk. 2 som
nyt stykke:
»Stk.
3.
Distributøren skal samar-
bejde med Sikkerhedsstyrelsen om
tiltag, der kan eliminere eller be-
grænse risici forbundet med radio-
udstyr, som distributøren har gjort
tilgængeligt på markedet.«.
45.
Efter
§ 25
indsættes:
»Udbydere
af distributionstje-
nester
§ 25 a.
Udbyderen af distributi-
onstjenesters navn, registrerede fir-
manavn eller registrerede vare-
mærke og kontaktoplysninger, her-
under postadresse, skal være angi-
vet på radioudstyret eller på dets
emballage, pakken eller et medføl-
gende dokument.
Stk. 2.
Udbyderen af distributi-
onstjenester skal
1) verificere, at EU-overens-
stemmelseserklæringen, jf.
§ 4, stk. 3, og den tekniske
dokumentation, jf. § 4, stk.
2, er udarbejdet, og sørge
for, at overensstemmelses-
erklæringen står til rådighed
for Sikkerhedsstyrelsen i 10
år efter, at radioudstyret er
blevet bragt i omsætning,
og sikre, at den tekniske do-
kumentation i samme peri-
ode kan stilles til rådighed
for
Sikkerhedsstyrelsen,
hvis styrelsen anmoder
herom,
2) underrette Sikkerhedssty-
relsen, hvis vedkommende
Side
460
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
2267264_0461.png
UDKAST
har grund til at tro, at et ap-
parat udgør en risiko. Udby-
deren af distributionstjene-
ster skal give nærmere op-
lysninger om apparatets
manglende overensstem-
melse og eventuelle foran-
staltninger, der er truffet,
for at fjerne risikoen,
3) på grundlag af begrundet
anmodning fra Sikkerheds-
styrelsen give styrelsen al
information og dokumenta-
tion, der er nødvendig for at
konstatere apparatets over-
ensstemmelse, på et sprog,
der er letforståeligt for Sik-
kerhedsstyrelsen, og
4) samarbejde med Sikker-
hedsstyrelsen og skal her-
under efter en begrundet an-
modning sikre, at der træf-
fes øjeblikkelige nødven-
dige korrigerende tiltag for
at afhjælpe eventuelle til-
fælde af manglende over-
ensstemmelse med de krav,
der finder anvendelse på det
pågældende apparat, eller.
Hvis dette ikke er muligt,
skal udbyderen af distributi-
onstjenester begrænse de ri-
sici, der er forbundet med
det pågældende apparat, når
det påbydes af Sikkerheds-
styrelsen eller på eget initi-
ativ, når udbyderen af di-
stributionstjenester skønner
eller har grund til at tro, at
det pågældende apparat ud-
gør en risiko..
Udbydere af informationssam-
fundstjenester
Side
461
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
2267264_0462.png
UDKAST
Kapitel 7
Tilsyn m.v.
§ 25 b.
Udbydere af informations-
samfundstjenester på anmodning af
Sikkerhedsstyrelsen og i særlige til-
fælde skal samarbejde med Sikker-
hedsstyrelsen med henblik på at
fremme ethvert tiltag, der træffes,
for at eliminere eller, hvis dette
ikke er muligt, begrænse risiciene
forbundet med radioudstyr, der ud-
bydes eller var udbudt til salg on-
line gennem deres tjenester.«.
46.
Overskriften
til kapitel 7 affat-
tes således:
»Kapitel 7
Kontrol m.v.«.
47.
§ 32
affattes således:
Tilsynsmyndighed
§ 32.
Energistyrelsen fører tilsyn
»Kontrolmyndighed
med overholdelse af loven og regler
fastsat i medfør heraf.
§ 32.
Sikkerhedsstyrelsen er kon-
trolmyndighed, medmindre det af
den enkelte bestemmelse følger, at
Energistyrelsen er kontrolmyndig-
hed.«.
§ 33.
Energistyrelsen og Teleklage-
48.
§ 33, stk. 1,
affattes således:
nævnet kan ved en begrundet an- »Sikkerhedsstyrelsen og Telekla-
modning kræve oplysninger og ma- genævnet kan ved en begrundet an-
teriale, jf. dog stk. 2 og 3, som modning kræve oplysninger og ma-
skønnes nødvendigt i forbindelse teriale, herunder oplysninger, som
med administration af loven og reg- kan fastslå ejerskabet af en online-
ler fastsat i medfør heraf, af er- grænseflade, jf. dog stk. 3-5, som
hvervsdrivende, fabrikanter af faste skønnes nødvendigt i forbindelse
anlæg eller den ansvarlige for in- med administration af loven og reg-
stallationen af et fast anlæg, den an- ler fastsat i medfør heraf, af er-
svarlige for anvendelsen af et appa- hvervsdrivende, fabrikanter af faste
rat, fast anlæg og radioudstyr samt anlæg eller den ansvarlige for in-
udbydere af offentlige elektroniske stallationen af et fast anlæg.«.
kommunikationsnet eller -tjenester.
49.
I
§ 33,
indsættes efter stk. 1 som
tre nye stykker:
Stk. 2.
---
Side
462
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
2267264_0463.png
UDKAST
»Stk.
2.
Energistyrelsen og Te-
leklagenævnet kan ved en begrun-
det anmodning kræve oplysninger
og materiale, som skønnes nødven-
digt i forbindelse med administra-
tion af loven og regler fastsat i med-
før heraf, af den ansvarlige for an-
vendelsen af et apparat, fast anlæg
og radioudstyr og udbydere af of-
fentlige elektroniske kommunikati-
onsnet eller -tjenester.
Stk. 3.
Sikkerhedsstyrelsen kan
af fabrikanter, bemyndigede repræ-
sentanter, importører og distributø-
rer kræve oplysninger, der identifi-
cerer enhver erhvervsdrivende, fra
hvem den pågældende inden for 10
år har fået leveret et apparat eller
radioudstyr, og enhver erhvervsdri-
vende, som den pågældende inden
for 10 år har leveret et apparat eller
radioudstyr til.
Stk. 4.
Sikkerhedsstyrelsen kan
ud over stk. 3 af erhvervsdrivende
kræve relevante oplysninger om
forsyningskæden, om de nærmere
detaljer for distributionsnettet, om
mængder af apparater eller radioud-
styr på markedet og om andre pro-
duktmodeller, der har de samme
tekniske egenskaber som det på-
gældende apparat eller radioud-
styr.«.
Stk. 3.
Energistyrelsen kan af fabri-
kanter af faste anlæg eller den an-
svarlige for installationen af et fast Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 5 og
anlæg kræve, at de fremlægger do- 6.
kumentation som nævnt i § 14, stk.
2, så længe det faste anlæg er i drift,
hvis der er tegn på, at det faste an-
læg ikke er i overensstemmelse
med § 14, stk. 1.
Side
463
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
2267264_0464.png
UDKAST
Stk. 4.
Energistyrelsen kan fastsætte
nærmere regler om, at fabrikanter
af radioudstyr og programmel skal
oplyse, om påtænkte kombinatio-
ner af radioudstyr og programmel
er i overensstemmelse med § 17 og
regler fastsat i medfør heraf, hvis
Europa-Kommissionen træffer af-
gørelse om, at disse oplysninger
skal afgives for bestemte kategorier
af radioudstyr.
50.
Efter
§ 33
indsættes:
Ȥ
33 a.
Sikkerhedsstyrelsen
og Energistyrelsen kan i kontrol-
øjemed indsamle og behandle, her-
under samkøre, oplysninger fra an-
dre offentlige myndigheder og fra
offentligt tilgængelige kilder.
Stk. 2.
Sikkerhedsstyrelsen og
Energistyrelsen kan i kontroløje-
med behandle, herunder samkøre,
oplysninger, som den pågældende
styrelse, ud over de tilfælde der er
nævnt i stk. 1, er i besiddelse af.
Stk. 3.
Sikkerhedsstyrelsen og
Energistyrelsen kan i kontroløje-
med indsamle og behandle, herun-
der samkøre, ikke-offentligt tilgæn-
gelige oplysninger fra offentlige og
private virksomheder og erhvervs-
eller forbrugerorganisationer.«.
51.
§ 34, stk. 1-3
affattes således:
Ȥ
34.
Undlader en erhvervsdri-
vende i forbindelse med en konkret
kontrolsag at give de oplysninger
eller fremlægge det materiale, som
Sikkerhedsstyrelsen kræver efter §
33, stk. 1, 3 eller 4, kan Sikkerheds-
styrelsen over for vedkommende
1) nedlægge forbud mod at
bringe apparatet eller radioud-
styret i omsætning eller at gøre
det tilgængeligt på markedet,
Side
464
af
477
§ 34.
Undlader en erhvervsdrivende
i forbindelse med en konkret til-
synssag at give de oplysninger eller
fremlægge det materiale, som Ener-
gistyrelsen kræver efter § 33, stk. 1,
eller undlader en erhvervsdriven‐
de at give oplysninger efter § 33,
stk. 2, kan Energistyrelsen over for
fabrikanten, importøren eller distri-
butøren
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
2267264_0465.png
UDKAST
1) nedlægge forbud mod at
bringe apparatet eller radio-
udstyret i omsætning eller at
gøre det tilgængeligt på
markedet,
2) give påbud om at trække ap-
paratet eller radioudstyret
tilbage fra markedet eller
3) give påbud om at kalde ap-
paratet eller radioudstyret
tilbage.
Stk. 2.
Giver fabrikanten af et fast
anlæg, den ansvarlige for installati-
onen af et fast anlæg eller den an‐
svarlige for anvendelsen af et fast
anlæg ikke de oplysninger eller
fremlægger det materiale, som
Energistyrelsen anmoder om, jf. §
33, stk. 1 eller 3, i forbindelse med
en konkret tilsynssag, kan Energi-
styrelsen over for den ansvarlige
for anvendelsen af det faste anlæg
nedlægge forbud mod, at det faste
anlæg anvendes.
Stk. 3.
Giver den ansvarlige for an-
vendelsen af et apparat eller radio-
udstyr ikke de oplysninger eller
fremlægger det materiale, som
Energistyrelsen anmoder om i med-
før af § 33, stk. 1, i forbindelse med
en konkret tilsynssag, kan Energi-
styrelsen nedlægge forbud mod, at
apparatet eller radioudstyret anven-
des.
Stk. 4.
Modtager Energistyrelsen
ikke oplysninger eller materiale,
som Energistyrelsen anmoder om i
medfør af § 33, stk. 1 eller 2, og er
der ikke tale om en konkret tilsyns-
sag, kan Energistyrelsen give på-
bud om at give oplysningerne eller
at fremlægge materialet.
2) give påbud om at trække ap-
paratet eller radioudstyret til-
bage fra markedet,
3) give påbud om at kalde appa-
ratet eller radioudstyret tilbage,
eller
4) nedlægge forbud mod, at det
faste anlæg anvendes.
Stk. 2.
Giver den ansvarlige for
anvendelsen af et apparat, et fast
anlæg eller radioudstyr ikke de op-
lysninger eller fremlægger det ma-
teriale, som Energistyrelsen anmo-
der om i medfør af § 33, stk. 2, i
forbindelse med en konkret tilsyns-
sag, kan Energistyrelsen nedlægge
forbud mod, at apparatet, det faste
anlæg eller radioudstyret anvendes.
Stk. 3.
Modtager Sikkerhedssty-
relsen ikke oplysninger eller mate-
riale, som styrelsen anmoder om i
medfør af § 33, stk. 1, 3 eller 4, og
er der ikke tale om en konkret kon-
trolsag, kan Sikkerhedsstyrelsen
give påbud om at give oplysnin-
gerne eller at fremlægge materia-
let.«.
52.
I
§ 34, stk. 4,
slettes »1 eller«.
Side
465
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
2267264_0466.png
UDKAST
§ 35.
Energistyrelsen har mod be-
hørig legitimation og uden retsken-
delse adgang til lokaliteter og trans-
portmidler tilhørende fabrikanter,
importører og distributører for at
føre stikprøvevis kontrol med, om
loven og regler fastsat i medfør
heraf overholdes. Energistyrelsen
kan i forbindelse med sin kontrol på
stedet foretage undersøgelser af ap-
parater, faste anlæg og radioudstyr.
Stk. 2.
Politiet yder om nødvendigt
bistand til gennemførelse af tilsyn
som nævnt i stk. 1. Energi-, forsy-
nings- og klimaministeren kan efter
forhandling med justitsministeren
fastsætte nærmere regler herom.
53.
§ 35
affattes således:
Ȥ
35.
Sikkerhedsstyrelsen har
til enhver tid mod behørig legitima-
tion og uden retskendelse adgang til
alle erhvervsmæssige lokaliteter og
transportmidler, hvor der kan fin-
des apparater, faste anlæg eller ra-
dioudstyr.
Stk. 2.
Sikkerhedsstyrelsen kan
som led i kontrolbesøget foretage
tekniske undersøgelser af et appa-
rat, et fast anlæg eller radioudstyr
på stedet.
Stk. 3.
Sikkerhedsstyrelsen kan
som en del af dokumentationen af
kontrolbesøget fotografere og op-
tage video samt medtage prøver til
nærmere analyse eller undersø-
gelse.
Stk. 4.
Sikkerhedsstyrelsen kan
være bistået af en eller flere uaf-
hængige sagkyndige i forbindelse
med adgangen efter stk. 1 og tekni-
ske undersøgelser efter stk. 2.
Stk. 5.
Politiet yder om nødven-
digt bistand til gennemførelse af
kontrol som nævnt i stk. 1. Energi-,
forsynings- og klimaministeren kan
efter forhandling med justitsmini-
steren fastsætte nærmere regler
herom.«.
54.
§ 36
affattes således:
»Udtagelse
af apparater og
radioudstyr
§ 36.
Sikkerhedsstyrelsen kan
som led i kontrollen med overhol-
delsen af loven og regler fastsat i
medfør heraf udtage ethvert apparat
eller radioudstyr, herunder ved
brug af skjult identitet. Udtagelsen
kan foretages uden betaling, eller
Side
466
af
477
Undersøgelse af apparater og ra-
dioudstyr
§ 36.
Energistyrelsen kan medtage
apparater eller radioudstyr uden be-
taling herfor fra fabrikanter eller
importører i forbindelse med sit til-
syn, jf. dog stk. 5 og 6.
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
2267264_0467.png
UDKAST
Stk. 2.
Energistyrelsen kan i forbin-
delse med sit tilsyn kræve, at fabri-
kanter eller importører sender appa-
rater eller radioudstyr til Energisty-
relsen uden forudgående betaling
herfor, jf. dog stk. 4-6, med henblik
på at undersøge apparaterne eller
radioudstyret.
Stk. 4.
Sikkerhedsstyrelsen kan ind-
hente erklæringer fra sagkyndige,
som styrelsen skønner nødvendige
for at kunne træffe afgørelse. Sik-
kerhedsstyrelsen kan kræve om-
kostninger forbundet med indhen-
telse af erklæringer fra sagkyndige
refunderet af den erhvervsdrivende,
der, jf. § 38, stk. 1 eller 4, træffes
afgørelse over for i forbindelse med
Stk. 5-7.
---
undersøgelsen.«.
§ 37.
Er den tekniske dokumenta-
55.
I
§ 37, stk. 1,
ændres »stk. 6« til:
tion for radioudstyr ikke i overens- »stk. 7«.
Side
467
af
477
Stk. 3.
Energistyrelsen kan i forbin-
delse med sit tilsyn hos distributø-
rer medtage apparater og radioud-
styr uden betaling herfor, jf. dog
stk. 5 og 6, eller kræve, at distribu-
tører sender apparater eller radioud-
styr til Energistyrelsen uden forud-
gående betaling herfor, jf. dog stk.
4-6, hvis det ikke er muligt for
Energistyrelsen at medtage eller få
tilsendt disse fra fabrikanten eller
importøren i medfør af stk. 1 eller
2.
Stk. 4.
Energistyrelsen refunderer
de udgifter, som fabrikanten, im-
portøren eller distributøren kan do-
kumentere at have afholdt, ved at
den pågældende har sendt et appa-
rat eller radioudstyr til Energisty-
relsen i medfør af stk. 2 eller 3.
Sikkerhedsstyrelsen kan kræve ud-
giften refunderet, hvis udtagelsen
af apparatet eller radioudstyret har
nødvendiggjort en betaling.
Stk. 2.
En erhvervsdrivende,
som udgør et led i omsætningen af
et apparat eller radioudstyr, er for-
pligtet til at indsende eller udlevere
apparatet eller radioudstyret til kon-
trol på Sikkerhedsstyrelsens an-
modning, jf. stk. 1. Den erhvervs-
drivende, som apparatet eller radio-
udstyret udtages fra, skal afholde
udgiften til eventuel fragt til den lo-
kalitet, Sikkerhedsstyrelsen anvi-
ser.
Stk. 3.
Sikkerhedsstyrelsen kan
foretage eller få foretaget tekniske
undersøgelser af apparater og ra-
dioudstyr udtaget i medfør af stk. 1.
Sikkerhedsstyrelsen kan kræve om-
kostninger forbundet med de eks-
terne tekniske undersøgelser refun-
deret af den erhvervsdrivende, der,
jf. § 38, stk. 1 eller 4, træffes afgø-
relse overfor i forbindelse med un-
dersøgelsen.
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
2267264_0468.png
UDKAST
stemmelse med regler fastsat i med-
før af § 18, stk. 6, nr. 2, kan Energi-
styrelsen anmode fabrikanter eller
importører af radioudstyr om for
egen regning at få foretaget en test
af radioudstyret af en virksomhed,
som Energistyrelsen kan godkende,
for at efterprøve, om radioudstyret
er i overensstemmelse med § 17 og
regler fastsat i medfør heraf.
Stk. 2
---
56.
Efter
§ 37
indsættes:
»Afgørelse
vedrørende appa-
rater og radioudstyr
§ 37 a.
Sikkerhedsstyrelsen kan
over for erhvervsdrivende udstede
et midlertidigt forbud mod at bringe
et apparat og radioudstyr i omsæt-
ning eller at gøre det tilgængeligt på
markedet, eller at udstille et apparat
og radioudstyr, hvis apparatet eller
radioudstyret vurderes at kunne ud-
gøre en risiko. Forbuddets varighed
kan ikke strække sig ud over, hvad
der er nødvendigt for at træffe kon-
trolforanstaltninger til brug for un-
dersøgelser eller vurderinger af ap-
paratets eller radioudstyrets sikker-
hed.«.
57.
§ 38
og
§ 39
affattes således:
§ 38.
Udgør et apparat en risiko,
kan Energistyrelsen over for en fa-
brikant, en importør eller en distri-
butør
1) nedlægge forbud mod at bringe
apparatet i omsætning eller at gøre
det tilgængeligt på markedet,
2) give påbud om at trække appara-
tet tilbage fra markedet eller
Ȥ
38.
Udgør et apparat eller
radioudstyr en risiko, eller overhol-
der et apparat eller radioudstyr ikke
kravene i loven eller regler fastsat i
medfør heraf, uden at den mang-
lende overholdelse medfører en ri-
siko, kan Sikkerhedsstyrelsen over
for en erhvervsdrivende træffe føl-
gende afgørelser, jf. dog stk. 2:
Side
468
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
2267264_0469.png
UDKAST
3) give påbud om at kalde apparatet
tilbage.
Stk. 2.
Udgør radioudstyr en risiko,
kan Energistyrelsen over for en fa-
brikant, en importør eller en distri-
butør
1) nedlægge forbud mod at bringe
radioudstyret i omsætning eller at
gøre det tilgængeligt på markedet,
2) give påbud om at trække radio-
udstyret tilbage fra markedet eller
3) give påbud om at kalde radioud-
styret tilbage.
Stk. 3.
Energistyrelsen kan træffe
foranstaltninger for at fjerne risi-
koen nævnt i stk. 1 og 2. Fabrikan-
ten, importøren eller distributøren
skal på Energistyrelsens anmod-
ning samarbejde med Energistyrel-
sen om disse foranstaltninger.
Stk. 4. Energistyrelsen kan i særlige
tilfælde, hvor radioudstyr har forår-
saget eller kan forventes at ville for-
årsage uacceptable forstyrrelser af
samfundsvigtig kommunikation,
fastsætte nærmere regler om, at fa-
brikanter, importører og distributø-
rer ikke må bringe radioudstyret i
omsætning eller gøre det tilgænge-
ligt på markedet, eller at radioud-
styret skal trækkes tilbage fra mar-
kedet eller kaldes tilbage.
1) Påbud om at bringe appara-
tet eller radioudstyret i
overensstemmelse med
kravene.
2) Påbud om at sikre, at appa-
ratet eller radioudstyret
ikke udgør en risiko.
3) Påbud om at overholde
visse betingelser, inden ap-
paratet eller radioudstyret
kan bringes i omsætning el-
ler gøre det tilgængeligt på
markedet.
4) Påbud om at advare bru-
gerne om de risici, der er
ved apparatet eller radioud-
styret eller at anbringe ad-
varsler på apparatet eller ra-
dioudstyret.
5) Påbud om at standse mar-
kedsføring, der kan vildlede
brugerne.
6) Forbud mod at bringe appa-
ratet eller radioudstyret i
omsætning eller at gøres det
tilgængeligt på markedet.
7) Påbud om at trække appara-
tet eller radioudstyret til-
bage fra markedet.
8) Påbud om at kalde apparatet
eller radioudstyret tilbage.
9) Påbud om at destruere ap-
paratet eller radioudstyret
eller på anden måde gøre
det ubrugeligt.
Stk. 2.
Sikkerhedsstyrelsen kan
alene træffe afgørelser efter stk. 1,
nr. 3 eller 4, hvis apparatet eller ra-
dioudstyret udgør en risiko på visse
betingelser eller for visse brugere.
Stk. 3.
Sikkerhedsstyrelsen kan
træffe foranstaltninger for at fjerne
eller begrænse en risiko ved et ap-
parat eller radioudstyr, herunder en
Side
469
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
2267264_0470.png
UDKAST
alvorlig risiko. Sikkerhedsstyrelsen
kan i den forbindelse kræve, at er-
hvervsdrivende samarbejder med
styrelsen om disse foranstaltninger.
Sikkerhedsstyrelsen kan af den an-
svarlige erhvervsdrivende kræve
omkostninger forbundet med de af
styrelsen trufne foranstaltninger re-
funderet.
Stk. 4.
Energistyrelsen kan i
særlige tilfælde, hvor radioudstyr
har forårsaget eller kan forventes at
ville forårsage uacceptable forstyr-
relser af samfundsvigtig kommuni-
kation, fastsætte nærmere regler
om, at fabrikanter, importører og
distributører ikke må bringe radio-
udstyret i omsætning eller gøre det
tilgængeligt på markedet, eller at
radioudstyret skal trækkes tilbage
fra markedet eller kaldes tilbage.
§ 39.
Sikkerhedsstyrelsen skal,
hvis det er nødvendigt, oplyse of-
fentligheden om apparater og radio-
udstyr, der ikke er i overensstem-
melse med denne lov eller regler
fastsat i medfør heraf, herunder om
1) relevante kendetegn til
brug for identifikation af
produktet,
2) risikoens art, hvor dette er
relevant,
3) hvilke foranstaltninger der
er truffet, og
4) hvordan offentligheden bør
forholde sig.
Stk. 2.
Oplysninger, som har
karakter af forretningshemmelighe-
der, kan kun videregives, hvis dette
er nødvendigt for at beskytte men-
neskers sikkerhed og sundhed.«.
Side
470
af
477
§ 39.
Udgør radioudstyr en risiko,
selv om det er i overensstemmelse
med § 17 og regler fastsat i medfør
heraf, kan Energistyrelsen
1) give en fabrikant eller en impor-
tør påbud om at sikre, at radioud-
styret ikke udgør en risiko, når det
bringes i omsætning,
2) give en fabrikant, en importør el-
ler en distributør påbud om at
trække radioudstyret tilbage fra
markedet eller
3) give en fabrikant, en importør el-
ler en distributør påbud om at kalde
radioudstyret tilbage.
Stk. 2.
Energistyrelsen kan træffe
foranstaltninger for at fjerne risi-
koen nævnt i stk. 1. Fabrikanten,
importøren eller distributøren skal
på Energistyrelsens anmodning
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
2267264_0471.png
UDKAST
samarbejde med Energistyrelsen
om disse foranstaltninger.
§ 40
---
58.
I
§ 40,
indsættes efter stk. 1 som
nyt stykke:
»Stk.
2.
Sikkerhedsstyrelsen
kan lægge undersøgelser af appara-
ter eller radioudstyr, som er gen-
nemført i en anden EU-medlems-
stat, og afgørelser, som er truffet i
en anden EU-medlemsstat, til
grund og træffe afgørelse i medfør
af § 38, stk. 1, eller § 40 a, over for
erhvervsdrivende, som bringer et
tilsvarende apparat eller radioud-
styr i omsætning eller gør dette til-
gængeligt på markedet, medmindre
Sikkerhedsstyrelsen er nået til den
modsatte konklusion på grundlag af
sin egen kontrol«.
59.
Efter
§ 40
indsættes:
»Indhold
på onlinegrænsefla-
der
§ 40 a.
Sikkerhedsstyrelsen kan
påbyde ejeren af en onlinegrænse-
flade at ændre eller fjerne indhold,
der henviser til et apparat, fast an-
læg eller radioudstyr, der ikke er i
overensstemmelse med denne lov
eller regler fastsat i medfør heraf.
§ 40 b.
Der kan ske blokering
af en onlinegrænseflade, hvis et på-
bud efter § 40 a ikke er efterkom-
met, eller onlinegrænsefladen gen-
tagne gange har solgt eller formid-
let salg af apparater og radioudstyr,
der udgør en alvorlig risiko.
Stk. 2.
Afgørelse efter stk. 1 om
blokering af en onlinegrænseflade
træffes af retten ved kendelse efter
Sikkerhedsstyrelsens begæring. In-
den retten træffer afgørelse, skal
Side
471
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
2267264_0472.png
UDKAST
den så vidt muligt give parten, som
indgrebet retter sig mod, adgang til
at udtale sig. I kendelsen anføres de
konkrete omstændigheder i sagen,
hvorpå det støttes, at betingelserne
for indgrebet er opfyldt.
Stk. 3.
Udbydere af informati-
onssamfundstjenester skal bistå
Sikkerhedsstyrelsen ved gennem-
førelsen af kendelser efter stk. 2.
Stk. 4.
Sikkerhedsstyrelsen skal
påse, at et indgreb efter stk. 1 ikke
opretholdes ud over det tidsrum,
hvor grundlaget for blokeringen er
til stede. Sikkerhedsstyrelsen skal
af egen drift eller på foranledning af
den, som indgrebet retter sig mod,
træffe afgørelse om ophævelse af
blokeringen.
Stk. 5.
Fremsætter den, som indgre-
bet efter stk. 1 retter sig mod, an-
modning om, at blokeringen ophæ-
ves, og støttes denne anmodning
på, at der er sket væsentlige ændrin-
ger i indholdet af onlinegrænsefla-
den, skal Sikkerhedsstyrelsen, hvis
blokeringen ikke ophæves i medfør
af stk. 4, snarest muligt indbringe
spørgsmålet for retten. Retten afgør
ved kendelse, om indgrebet skal op-
retholdes. Tages en anmodning
ikke til følge, kan ny anmodning
ikke fremsættes, før der er forløbet
3 måneder fra kendelsens afsi-
gelse.«.
§ 41.
Har en fabrikant ikke over-
60.
§ 41
ophæves.
holdt §§ 4 og 5 og regler fastsat i
medfør heraf eller §§ 18 og 19 og
regler fastsat i medfør heraf, har en
importør ikke overholdt § 8, stk. 1-
4, eller § 22, stk. 1-4, eller har en
distributør ikke overholdt § 10, stk.
1 og 2, eller § 24, stk. 1 og 2, og
Side
472
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
2267264_0473.png
UDKAST
vurderer Energistyrelsen, at appara-
tet eller radioudstyret ikke udgør en
risiko, kan Energistyrelsen give den
pågældende påbud om at overholde
den eller de pågældende bestem-
melser.
Stk. 2.
Efterkommer fabrikanten,
importøren eller distributøren ikke
Energistyrelsens påbud efter stk. 1,
kan Energistyrelsen over for fabri-
kanten, importøren eller distributø-
ren
1) nedlægge forbud mod at bringe
apparatet eller radioudstyret i om-
sætning eller at gøre det tilgænge-
ligt på markedet,
2) give påbud om at trække appara-
tet eller radioudstyret tilbage fra
markedet eller
3) give påbud om at kalde apparatet
eller radioudstyret tilbage.
Stk. 3.
Overholder en importør ikke
§ 8, stk. 5, eller § 22, stk. 5, eller
overholder en distributør ikke § 10,
stk. 3, eller § 24, stk. 3, kan Energi-
styrelsen give importøren eller di-
stributøren påbud om at overholde
den eller de pågældende bestem-
melser.
Stk. 4.
Underretter en importør ikke
fabrikanten i henhold til § 8, stk. 6,
eller § 22, stk. 6, eller underretter en
distributør ikke fabrikanten eller
importøren i henhold til § 10, stk. 4,
eller § 24, stk. 4, kan Energistyrel-
sen give importøren påbud om at
underrette fabrikanten eller give di-
stributøren påbud om at underrette
importøren eller fabrikanten.
62.
I
§ 47
indsættes som stk. 1:
»Sikkerhedsstyrelsen kan pålægge
udbydere af informationssam-
fundstjenester tvangsbøder med
Side
473
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
2267264_0474.png
UDKAST
henblik på at gennemtvinge hand-
linger, som det påhviler udbyderne
at foretage efter § 40 a og § 40 b.«.
§ 47.
Undlader en udbyder af of- Stk. 1 bliver herefter stk. 2.
fentlige elektroniske kommunikati-
onsnet eller -tjenester at efter-
komme Energistyrelsens påbud i
medfør af § 43, kan Energistyrelsen
pålægge udbyderen tvangsbøder.
63.
§ 48
affattes således:
§ 48.
Med bøde straffes
Ȥ
48.
Medmindre strengere
1) den, som overtræder § 13, stk. 2, straf er forskyldt efter anden lov-
§ 16, stk. 2, og § 27, stk. 2,
givning, straffes med bøde
2) den fabrikant af et fast anlæg el-
1) den fabrikant, der undlader
ler den ansvarlige for installationen
at opfylde sine forpligtelser
af et fast anlæg, som undlader at
efter § 4, stk. 1 og 4, § 6, §
sikre, at et fast anlæg er konstrueret
18, stk. 1 og 4, eller § 20,
og installeret i overensstemmelse
2) den fabrikant, som ikke har
med § 14, stk. 1, eller undlader at
udpeget en bemyndiget re-
sikre den fornødne dokumentation,
præsentant, hvor det kræ-
jf. § 14, stk. 2,
ves efter § 7, stk. 1, 1. pkt.,
3) den fabrikant af et fast anlæg el-
eller § 21, stk. 3, 1. pkt., el-
ler den ansvarlige for installationen
ler som ikke har sikret, at
af et fast anlæg, som undlader at
den bemyndigede repræ-
sikre, at der med de i § 15, stk. 1,
sentant har tilstrækkelige
nævnte apparater følger informati-
midler efter § 7, stk. 3, el-
onsmateriale, hvis indhold er i
ler § 21, stk. 3, eller befø-
overensstemmelse med § 15, stk. 2,
jelser til at løse sine opga-
4) den fabrikant, importør eller di-
ver efter § 7, stk. 4, eller §
stributør, den fabrikant af et fast an-
21, stk. 4,
læg, den ansvarlige for installatio-
3) den bemyndigede repræ-
nen af et fast anlæg eller den an-
sentant, der undlader at op-
svarlige for anvendelsen af et appa-
fylde sine forpligtelser efter
rat, fast anlæg eller radioudstyr,
§ 7, stk. 1. 2. pkt., og 4, nr.
som overtræder et forbud efter § 34,
3-7, eller § 21, stk. 1, 2. pkt.,
stk. 1, nr. 1, stk. 2 og 3, § 36, stk. 7,
og 4, nr. 3-7,
nr. 1, § 38, stk. 1, nr. 1, og stk. 2, nr.
4) den importør, der undlader
1, § 41, stk. 2, nr. 1, og § 42, eller
at opfylde sine forpligtelser
5) den fabrikant, importør eller di-
efter § 8, stk. 1 og 6, § 9, §
stributør, den fabrikant af et fast an-
22, stk. 1 og 6, eller § 23,
læg, den ansvarlige for installatio-
5) den distributør, som undla-
nen af et fast anlæg, den ansvarlige
der at opfylde sine forplig-
for anvendelsen af et apparat, fast
telser efter § 10, stk. 1, 3 og
Side
474
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
2267264_0475.png
UDKAST
anlæg eller radioudstyr eller den
udbyder af offentlige elektroniske
kommunikationsnet eller -tjenester,
som undlader at efterkomme et på-
bud efter § 34, stk. 1, nr. 2 og 3, og
stk. 4, § 36, stk. 7, nr. 2 og 3, § 38,
stk. 1, nr. 2 og 3, og stk. 2, nr. 2 og
3, § 39, § 41, stk. 2, nr. 2 og 3, og
stk. 3 og 4, og § 43.
Stk. 2.
I regler fastsat i medfør af
denne lov kan der fastsættes straf af
bøde for overtrædelse af reglerne.
Stk. 3.
Der kan pålægges selskaber
m.v. (juridiske personer) strafan-
svar efter reglerne i straffelovens 5.
kapitel.
4, § 11, § 24, stk. 1, 3 og 4,
eller § 25,
6) den udbyder af distributi-
onstjenester, der undlader at
opfylde sin forpligtelse ef-
ter § 11 a, stk. 2, nr. 2-4, el-
ler § 25 a, stk. 2,
7) den udbyder af informati-
onssamfundstjenester, der
undlader at opfylde sin for-
pligtelse efter § 11 b eller §
25 b,
8) den fabrikant af et fast an-
læg eller den ansvarlige for
installationen af et fast an-
læg, som undlader at sikre,
at et fast anlæg er konstrue-
ret og installeret i overens-
stemmelse med § 14, stk. 1,
eller undlader at sikre den
fornødne dokumentation, jf.
§ 14, stk. 2,
9) den fabrikant af et fast an-
læg eller den ansvarlige for
installationen af et fast an-
læg, der undlader at opfylde
sine forpligtelser efter § 15,
stk. 2,
10) den, der overtræder § 13,
stk. 2, § 16, stk. 2, § 27, stk.
2,
11) den, der undlader at give
oplysninger og materiale ef-
ter § 33, stk. 1 og 3-5, eller
afgiver urigtige oplysnin-
ger,
12) den, der undlader at give
Sikkerhedsstyrelsen adgang
efter § 35, stk. 1,
13) den, der undlader at ind-
sende eller udlevere appara-
ter eller radioudstyr efter §
36, stk. 2,
Side
475
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
2267264_0476.png
UDKAST
14) den, der omgår eller und-
drager sig Sikkerhedsstyrel-
sens kontrol eller forsøger
herpå,
15) den, der uretmæssigt anven-
der CE-mærke, jf. Europa-
Parlamentets og Rådets for-
ordning (EF) nr. 765/2008
af 9. juli 2008 om kravene
til akkreditering og mar-
kedsovervågning i forbin-
delse med markedsføring af
produkter artikel 30, stk. 2,
16) den, der overtræder et på-
bud efter § 34, stk. 1, nr. 2
eller 3, eller stk. 3 eller 4, §
38, stk. 1, nr. 1-5 og 7-10, §
40 a eller § 43, og
17) den, undlader at efter-
komme et forbud efter § 34,
stk. 1, nr. 1 eller 4, eller stk.
2, § 38, stk. 1, nr. 6, eller §
42 eller et midlertidigt for-
bud efter § 37 a.
Stk. 2.
Har nogen ved en eller
flere handlinger begået flere over-
trædelser af denne lov eller regler
fastsat i medfør heraf, og medfører
overtrædelserne idømmelse af
bøde, sammenlægges bødestraffen
for hver overtrædelse. Har nogen
ved en eller flere handlinger over-
trådt denne lov eller regler fastsat i
medfør heraf og en eller flere andre
love, og medfører overtrædelserne
idømmelse af bøde, sammenlægges
bødestraffen for hver overtrædelse
af denne lov eller regler fastsat i
medfør heraf og bødestraffen for
overtrædelsen af den eller de andre
love.
Stk. 3.
Bestemmelsen i stk. 2
kan fraviges, når særlige grunde ta-
ler herfor.
Side
476
af
477
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 34: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med EU-forordning 2019/1020)
2267264_0477.png
UDKAST
Stk. 4.
I regler, der er udstedt i
medfør af denne lov, kan der fast-
sættes straf af bøde. Der kan tillige
fastsættes forlængede forældelses-
frister på op til 5 år i regler udstedt
i medfør af denne lov.
Stk. 5.
Der kan pålægges sel-
skaber m.v. (juridiske personer)
strafansvar efter reglerne i straffe-
lovens 5. kapitel.«.
Side
477
af
477