KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 339: Energinets årsrapport 2020 og afsluttende rapportering på billiggørelsestiltag besluttet med Energiaftalen 2012 samt Solcelleaftalerne 2012 og 2013

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
KEF Alm.del Bilag 339
Offentligt

2020

ENERGINET, TONNE KJÆRSVEJ 65, 7000 FREDERICIA, CVR-NR. 28980671

ÅRSRAPPORT

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 339: Energinets årsrapport 2020 og afsluttende rapportering på billiggørelsestiltag besluttet med Energiaftalen 2012 samt Solcelleaftalerne 2012 og 2013 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 339: Energinets årsrapport 2020 og afsluttende rapportering på billiggørelsestiltag besluttet med Energiaftalen 2012 samt Solcelleaftalerne 2012 og 2013

INDHOLDSFORTEGNELSE

LEDELSESBERETNING

Status og udsyn fra bestyrelsesformand og CEO ............................................................4

Mål og resultater .........................................................................................................................9

Energinets risikolandskab ......................................................................................................13

Virksomhedsmål ......................................................................................................................16

Forretningsområder

Elsystemansvar ........................................................................................................................ 20

Eltransmission .......................................................................................................................... 22

DataHub ....................................................................................................................................... 24

Gas TSO ....................................................................................................................................... 26

Gas Storage Denmark............................................................................................................. 28

Styring og ledelse

Ledelse ........................................................................................................................................ 30

ÅRSREGNSKAB

Regnskabsberetning ............................................................................................................... 42

Regnskab for koncern............................................................................................................. 45

Anvendt regnskabspraksis for koncernen ....................................................................... 62

Regnskab for moderselskab................................................................................................. 69

Anvendt regnskabspraksis for moderselskabet ............................................................ 77

Ledelsespåtegning................................................................................................................... 78

Revisionspåtegning afgivet af intern revisor ................................................................... 81

Den uafhængige revisors revisionspåtegning ................................................................ 82

Koncernen per 31. december 2020 .................................................................................... 85

Hoved- og nøgletal ................................................................................................................... 86

Hoved- og nøgletalsdefinition ............................................................................................. 87

Energinet marts 2021

Dokumentnummer: 20/03316-37

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 339: Energinets årsrapport 2020 og afsluttende rapportering på billiggørelsestiltag besluttet med Energiaftalen 2012 samt Solcelleaftalerne 2012 og 2013

Årsrapport 2020

STATUS

& UDSYN

STATUS

Mon ikke Energinet må indlede sin

årsrapport for 2020, sådan som alle

andre virksomheder i denne tid må

indlede deres årsrapporter?

For Corona-pandemien har i 2020 haft

gennemgribende betydning for alle,

således også for Energinet. Ikke nok

med det. Det er også sådan, at vi her

i marts 2021 stadig lever i skyggen af

Corona, noget som de færreste ville

havde gættet på i marts 2020, mens vi

var på vej ind i den første nedlukning af

det danske samfund.

For Energinet betyder pandemien sta-

dig udstrakt hjemmearbejde, næsten

ingen rejseaktivitet og en markant

omstilling til online samarbejdsformer.

Energinet driver imidlertid forsynings-

kritiske systemer og infrastruktur

inden for gas og el. Det betyder, at

en del af Energinets medarbejdere

er blandt de frontlinjemedarbejdere

i Danmark, som uanset smittetal og

pandemiens tag i samfundet er nødt

til at møde op fysisk på deres arbejde

og udføre deres vigtige funktioner på

samme måde som før pandemien.

For de strengt forsyningskritiske

funktioner, hvad enten der er tale om

vedligehold af anlæg eller den daglige

drift i kontrolcentrene, har Energinet

løbende arbejdet efter særlige be-

redskabsplaner og indført skærpede,

smitteforebyggende tiltag for at sikre

bemandingen bedst muligt. Energinet

har også fastholdt aktiviteter på byg-

gepladserne og dermed understøttet

regeringens ønske om så vidt muligt at

holde gang i hjulene.

De forsyningskritiske funktioner er

også grunden til, at Energinet igennem

pandemien har været indkaldt til

den nationale krisestab på tværs af

myndigheder, den såkaldte NOST (Den

Nationale Operative Stab).

Pandemien er en global og national

krise, som har nedkaldt alvorlige og

stærkt uønskede realiteter over vores

samfund. Som alle andre ser Energinet

derfor frem til, at vi kan vende tilbage

til mere normale tilstande. Det skal

dog ikke forhindre os i at tage nogle

af de ting, som håndteringen af krisen

undervejs har lært os, med ind i en ny

tid; efter at vi forhåbentligt har lagt den

akutte sundhedskrise bag os.

Under krisen har medarbejdere i

Energinet oplevet det belastende ved at

være frarøvet et fysisk arbejdsmiljø og

samværet med kolleger i store dele af

tiden. Men samtidigt fortæller de, at de

har oplevet positive effekter af at kun-

ne arbejde meget hjemmefra. Positive

effekter i form af mere tid i hverdagen,

bedre samvær med ens nærmeste

og generelt en højere effektivitet og

kvalitet i opgaveløsningen.

Energinet har derfor i kriseåret 2020

besluttet at arbejde hen imod den

fleksible arbejdsplads. Den fleksible

arbejdsplads betyder, at medarbejdere

har mulighed for at udføre deres

arbejde, hvor og når de vil, så længe

det er foreneligt med, at arbejdet kan

udføres med høj kvalitet og i forening

med fællesskabet.

Den fleksible arbejdsplads er desuden

del af en omfattende ændring i Ener-

ginets generelle måde at arbejde på –

hen imod en forbedret evne til at agere

hurtigere og mere agilt, sådan at vi kan

respondere på selv usikre scenarier

for energisystemets gennemgribende

forandringer i disse år.

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 339: Energinets årsrapport 2020 og afsluttende rapportering på billiggørelsestiltag besluttet med Energiaftalen 2012 samt Solcelleaftalerne 2012 og 2013

Årsrapport 2020

Thomas Egebo

CEO & President

Mogens Lykketoft

Bestyrelsesformand

UDSYN

Dansk klimapolitik tog et historisk

skridt i 2019, da et bredt flertal i

Folketinget vedtog den efterhånden

notoriske målsætning om at reducere

den danske udledning af drivhusgasser

med 70 % inden 2030, set i forhold til

niveauet i 1990.

I juni 2020 vedtog endnu et bredt flertal

den første konkrete aftale, som dels

sætter de første mål for energi- og

industrisektorernes bidrag til 70 %

målsætningen, dels sætter gang i en

række konkrete virkemidler og tiltag

inden for disse sektorer.

Den politiske aftale rummer et mål

om, at der skal etableres to energiøer

i Danmark, én kunstig i Nordsøen og

én i Østersøen med Bornholm som

naturligt centrum. Senest i 2033 skal

de to energiøer med tilknyttede hav-

mølleparker kunne levere 5 GW grøn

strøm eller nok til det gennemsnitlige

strømforbrug i 5 millioner husstande.

Energiøen i Nordsøen skal i løbet af

2030’erne udbygges fra 3 til 10 GW, og

i en historisk politisk aftale blev det 4.

februar 2021 besluttet, at energiøen

skal etableres som en inddæmmet ø og

ejet af et offentligt-privat samarbejde

med statslig majoritet.

Aftalen fra juni 2020 indeholder i tæt

sammenhæng hermed et markant

fokus på udvikling af brint og såkaldt

Power-to-X i Danmark. Det vil sige

vedvarende energi fra for eksempel

vind og sol, som via elektrolyse bruges

til at udskille brint fra vand, hvorefter

brinten kan bruges som selvstændig

energibærer eller indgå som kompo-

nent i grønne brændstoffer.

Alene de to nye punkter på den

energipolitiske dagsorden, energiøer

og brint, vil de kommende år fylde

massivt i Energinets arbejde på alle

leder og kanter. Det vil sige med

analyse og energiplanlægning, såvel

som med forberedelse af infrastruktur,

systemer og markeder. De samme

emner og forventninger genspejles i

den europæiske dagsorden.

Energiøerne bliver de første i verden

og markerer et gearskifte i den

europæiske udbygning af vindenergi

på havet. Et gearskifte fra at hvert

land udbygger havvind radialt med én

elforbindelse til ét land, til at havvind

udbygges rundt om kunstige øer i form

af platforme, sandopfyldninger eller

sænkekasser, hvorfra strømmen så

føres direkte til mere end ét land.

Klima-, energi- og forsyningsministe-

ren gav i 2020 Energinet til opgave at

udføre omfattende forundersøgelser

til anlæggelsen af de forskellige dele

af energiøerne, dvs. ud over selve den

kunstige økonstruktion i Nordsøen

også omformeranlæg og øvrige elektri-

ske systemer på land og på øen samt

udlandsforbindelser.

Forundersøgelserne bliver de med

afstand mest omfattende i Energinets

historie. I løbet af 2020 er en projek-

torganisation blevet bygget op, og det

forberedende arbejde er i fuld gang på

alle fronter fra miljøundersøgelser på

havet til indledende samarbejder om

udlandsforbindelser med Energinets

TSO-partnere i fx Tyskland, Holland og

Belgien.

Det strategiske udviklingsarbejde i for-

bindelse med fremtidig produktion og

forbrug af brint i det danske energisy-

stem er også i fuld gang, og 2020 blev

året, hvor denne indsats for alvor fik sit

gennembrud. Energinet samarbejder

bredt med Energistyrelsen, Klima-,

Energi- og Forsyningsministeriets

departement samt en række relevante

aktører om at tilvejebringe analyser

og data på området, med henblik på

at der i Danmark kan tages rettidige

beslutninger om fx brintinfrastruktur,

særligt egnede områder for produktion

af brint og Power-to-X, mv.

Endelig indvarsler en politiske beslut-

ning fra februar 2021 om at anlægge

en gasledning til Lolland-Falster

fortsat fremdrift i Energinets bidrag

til at omstille gasnettet til biogas, som

estimeres at udgøre 60 % i 2030 og

100 % i 2040.

Energinet er rustet og ser frem til det

vigtige og spændende arbejde med

disse og flere andre centrale opgaver

i den grønne omstilling i årene, der

kommer.

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 339: Energinets årsrapport 2020 og afsluttende rapportering på billiggørelsestiltag besluttet med Energiaftalen 2012 samt Solcelleaftalerne 2012 og 2013

LEDELSES-

BERETNING

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 339: Energinets årsrapport 2020 og afsluttende rapportering på billiggørelsestiltag besluttet med Energiaftalen 2012 samt Solcelleaftalerne 2012 og 2013

Årsrapport 2020

ENERGIENS

TRILEMMA

Energinet arbejder med at løse energiens trilemma. Det vil sige, at vi omstiller energisystemet til

vedvarende energi med en høj forsyningssikkerhed og til en pris, der kan betales.

GRØN

OMSTILLING

FORSYNINGSSIKKERHED

TIL AT BETALE

I 2020 indtager det danske energisystem igen en topplacering i World Energy Council’s opgørelse

over de bedste energisystemer i verden – målt netop på energiens trilemma (se side 16).

I 2020 har Energinet opnået adskillige milepæle, som bidrager til en fortsat eﬀektiv løsning af

energiens trilemma. Det gælder fx Kriegers Flak, som bidrager til højere forsyningssikkerhed i det

østlige Danmark samt til øget havvind på europæisk plan (se side 21) og Baltic Pipe, som

medfører lavere gastariﬀer for danske forbrugere end ellers, samt bidrager til reduktion af

klimagasudledninger i Polen (se side 27).

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 339: Energinets årsrapport 2020 og afsluttende rapportering på billiggørelsestiltag besluttet med Energiaftalen 2012 samt Solcelleaftalerne 2012 og 2013

Årsrapport 2020

STRATEGI

NYE VINDE

De enorme havvindressourcer og boomet af vedvarende energi på markedsvilkår er Danmarks styrkepo-

sition. En styrkeposition, som kan føre til store klimareduktioner inden for ellers vanskelige sektorer som

landbrug og transport – samtidigt med at energisystemet bliver 100 % grønt. Med de nye vinde følger nye

potentialer.

POTENTIALER

SEKTORKOBLING

Grøn gas og omdan-

nelse af el til brint,

varme og VE-basere-

de brændstoffer

bliver afgørende for

klimareduktioner i

svære sektorer som

landbrug og transport.

STORSKALA HAVVIND

Vindpotentialet i

danske farvande er

mere end tre gange så

stort som elforbruget

i et fuldt elektrificeret

Danmark. Nye stor-

skalaløsninger bliver

afgørende for dansk

bidrag til Europas

grønne omstilling.

SOL OG VIND PÅ

MARKEDSVILKÅR

Produktionsanlæg til

vedvarende energi

popper op i højere

antal og hastighed end

antaget hidtil. En god

og nødvendig udvikling

i lyset af de høje

klimaambitioner. Men

nye løsninger kræves,

hvis udviklingen skal

fortsætte.

SAMARBEJDE MED

SAMFUNDET

Udviklingen frem

mod et klimaneutralt

samfund vil kræve

udbygning med ekstra

infrastruktur, i forhold

til hvad vi kender i

dag. Nye teknologiske

løsninger, nye hensyn

og nye samarbejds-

former med samfun-

det bliver afgørende.

EFFEKTER

REDUKTION AF

KLIMAGASUD-

LEDNING FRA

VANSKELIGE

SEKTORER

Hvis vi lykkes med

at understøtte

Power-to-X som

forretning, vil

klimagasreduk-

tioner inden for fx

landbrug, skibe og

fly kunne ske hur-

tigere end ellers.

ELEKTRI-

FICERING

Hvis vi lykkes med

effektiv integration

af VE-potentialer,

vil elektrificering

af fx boligvarme,

personbiler og in-

dustrielle proces-

ser gennemføres

hurtigere end

ellers.

FÆRRE LUFT-

LEDNINGER END

ELLERS

Hvis vi lykkes med

sektorkobling på

tværs af el, varme

og grønne gasser,

vil elektrificerin-

gen kræve færre

ekstra luftled-

ninger end ellers.

ENERGILAGRING

OG BALANCERING

AF ELSYSTEMET

Hvis vi lykkes med

øget fleksibilitet,

nye former for

energilagring og

storskala havvinds-

løsninger, kan vi

integrere 100 %

vedvarende energi,

samtidig med at vi

bevarer høj forsy-

ningssikkerhed.

BIDRAG TIL GLOBAL

OMSTILLING

Hvis vi lykkes med

at understøtte dansk

havvindspotentiale

og nye løsninger i

næste fase af den

grønne omstilling,

så bidrager vi mere

virkningsfuldt end

ellers til den globale

kamp mod klima-

forandringer.

MÅL

2050

KLIMANEUTRALT

SAMFUND I

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 339: Energinets årsrapport 2020 og afsluttende rapportering på billiggørelsestiltag besluttet med Energiaftalen 2012 samt Solcelleaftalerne 2012 og 2013

Årsrapport 2020

MÅL OG RESULTATER

Klimahandling og Corona-

krisen har kendetegnet Energi-

nets arbejde og fokus i 2020. Vi

har lært os helt nye måder at

arbejde på, ikke mindst gen-

nem udstrakt brug af online

platforme. Samtidig er der poli-

tisk sat retning for klimaomstil-

lingen, som får afgørende

betydning for Energinets arbej-

de fremover – ikke mindst med

energiøer, brint og Power-to-X.

Energinet og omverdenen

Klimakrisen var i den grad bekendt ved

indgangen til 2020, men snart ankom

en anden global krise, der i løbet af

kort tid fik massiv indflydelse på stort

set alle aktiviteter i samfundet.

Et år med Corona

En ny Corona-virus voksede sig med

høj smitsomhed til en global pandemi

med millioner af syge og døde men-

nesker samt med alvorlige negative

effekter for verdensøkonomien til følge.

Trods det, at vaccinen nu er kommet,

og den danske befolkning er i gang med

at lade sig vaccinere, så er hverken

Energinet eller det øvrige danske

samfund endnu sluppet ud af kløerne

på pandemien og dens følgevirkninger

for den måde, vi kan leve og arbejde på.

Vi må tværtimod konstatere, at vi her

i marts 2021, mere end et år efter

pandemiens begyndelse, stadig lever i

Corona-tiden sådan, som vi måtte gøre

i det meste af 2020 også.

Energinet arbejder med grøn energi

for en bedre verden, og i løbet af 2020

måtte vi lære at udføre vores arbejde

under meget anderledes rammer med

udstrakt hjemmearbejde, aflysninger

af fysiske møder, risiko for forsinkelser

af anlægsprojekter mv.

Med andre ord: Vores arbejde med

at bane vejen for et stadigt grønnere

energisystem til at afbøde klimakrisen

skulle fra den ene dag til den anden

omstilles sådan, at det kunne foregå på

måder, der ikke bidrog til at forværre

den anden krise: Corona-pandemien og

den omfattende sundhedskrise.

Trods Corona kan vi imidlertid se

tilbage på et år, hvor udviklingsfronten

i den grønne omstilling rykkede sig

fremad med nogle meget markante

syvmileskridt, blandt andet i de

politiske aftaler. Det er syvmileskridt,

som ikke mindst Energinet har et stort

ansvar for at realisere.

Et år med store klimabeslutninger

I løbet af ikke ret meget mere end ét

år er emner som brint, Power-to-X

og energiøer ikke alene vandret fra

energinørdernes verden og direkte ind

i en bredt funderet politisk klimaaftale

for energi og industri den 22. juni 2020.

Emnerne er også kommet på dagsor-

denen i den offentlige samtale om de

nye teknologier og energibærere, der

skal vinde udbredelse, hvis andelen af

vedvarende energi fortsat skal øges.

Ikke mindst, hvis vi vil skabe en grøn

energiforsyning til aktiviteter, der ikke

let kan elektrificeres, som fx tunge

industriprocesser, fly og skibe.

Samtidig går der nærmest ikke en dag

uden nye forsknings- eller erhvervs-

initiativer, ikke mindst inden for brint,

Power-to-X, havvind samt projekterin-

gen af et stigende antal store, støttefrie

solcelleanlæg på marker og andre frie

arealer på land.

I løbet af 2020 har vi dermed oplevet

et imponerende momentum for nogle

af de helt centrale emner i Energinets

strategi "Nye vinde" fra 2019, såsom

sektorkobling, havvind i storskala og

VE på markedsvilkår.

Den politiske aftale fra den 22. juni

2020 er den første del af regeringens

klimahandlingsplan, og selvom der

også er kommet flere politiske aftaler

og led i klimahandlingsplanen siden, så

er aftalen fra juni 2020 utvivlsomt en af

årets absolut vigtigste og mest vidt-

rækkende begivenheder for Energinet.

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 339: Energinets årsrapport 2020 og afsluttende rapportering på billiggørelsestiltag besluttet med Energiaftalen 2012 samt Solcelleaftalerne 2012 og 2013

Årsrapport 2020

Aftalen er udtryk for en politisk dedi-

kation til blandt andet energiøer som

næste skridt i udnyttelsen af enorme

havvindressourcer og arbejdet for

at udvikle brint og grønne brændsler

som led i det danske samfunds grønne

omstilling. Den politiske dedikation til

disse virkemidler har allerede haft og

vil fortsat have vidtrækkende implika-

tioner for Energinets prioriteringer og

arbejde de næste mange år frem.

Det øgede momentum for omstillingen

til klimaneutralt samfund har i slutnin-

gen af 2020 også medført den første

ændring af Energinets lovfæstede

formålsparagraf siden Energinets

etablering i 2005. Nu fremhæves det

eksplicit i beskrivelsen af formålet, at

Energinets arbejde med den overord-

nede energiinfrastruktur skal bidrage

til ”udviklingen af en klimaneutral

energiforsyning”.

Lovgivningen indeholder også en anden

vigtig nyskabelse, idet loven nu stiller

krav om en tidligere og bredere inddra-

gelse af interessenter og offentlighed,

før der tages større beslutninger om

samfundets investeringer i overordnet

energiinfrastruktur. Energinet har i

2020 forberedt og udgivet de første

eksempler på to mere langsigtede

behovsanalyser og udviklingsplaner for

hhv. el- og gasnettet og er påbegyndt

den tidlige dialog med interessenter og

offentligheden herom.

Energinet hilser lovgivningen vel-

kommen – det er yderst væsentligt,

at dialoger med offentligheden kan

indledes, længe inden anlægsprojek-

terne er besluttet, blandt andet fordi

de beslutninger, der tages nu, skal

være robuste over for de ændringer i

energilandskabet, som vil dominere de

næste mange år.

Et år med omstillinger

Corona udviklede sig fra at være en

akut sundhedskrise til at være en

semipermanent tilstand, der påtvang

os helt nye vilkår at arbejde under. Det

gjaldt for Energinet, ligesom det gjaldt

for stort set alle borgere, virksomhe-

der, organisationer og institutioner i

Danmark i 2020.

Energinet er en virksomhed, der i høj

grad beskæftiger sig med at vedlige-

holde, udskifte og bygge anlæg i form

af elledninger, gasrør, højspændings-

stationer mv. Med de skærpede regler

for afstand, hygiejne og periodevist

nedlukkede landegrænser har Corona

påvirket dette arbejde betydeligt. Da

store dele af dette arbejde er forsy-

ningskritisk, har det imidlertid på intet

tidspunkt været helt stoppet, selvom

nogle forsinkelser har været uundgå-

elige. Forsinkelser, som dog ikke har

forringet forsyningssikkerheden.

Som statsligt ejet virksomhed lagde

Energinet sig fra starten af krisen

forholdsvist tæt op ad retningslinjerne

for den offentlige sektor med udstrakt

hjemmearbejde, grundig implemente-

ring af nye hygiejniske forholdsregler,

rejse- og besøgsrestriktioner mv.

Som et svar på pandemiens omstæn-

digheder og den øgede nødvendighed

af online samarbejde, men også som en

naturlig understregning af Energinets

tillidsbaserede ledelse, har direktionen

i 2020 indført et gennemgribende

princip om en fleksibel arbejdsplads for

alle medarbejdere i Energinet.

Det betyder, at alle medarbejdere i

udgangspunktet har mulighed for at

udføre deres arbejde, hvor og hvornår

de vil, så længe det er foreneligt

med, at arbejdet kan udføres effektivt

og med høj kvalitet. Ledere har en

pligt til at tage hensyn hertil, mens

det samtidig skal ske i forening med

opretholdelse af et godt arbejdsmiljø

og arbejdsfællesskab.

Lederne har desuden en forpligtelse til

at realisere det potentiale, der ligger i

online samarbejdsmuligheder og den

fleksible arbejdsplads, som hverken

var fuldt erkendt eller forløst før 2020.

Gearingen af lederne til at lede under

hensyn til den fleksible arbejdsplads

opjusteres i regi af den transformation

til mere agile arbejdsmetoder og et

nyt ledelsesgrundlag, som er under

implementering i Energinet.

Direktionen har indført den fleksible

arbejdsplads ud fra den overbevisning,

at udstrakt tillid giver den enkelte

mulighed for en nemmere tilpasning

af arbejdstiden til egne og nære

relationers øvrige livsomstændigheder,

ligesom fleksibilitet skaber de bedste

rammer for motivation og ansvarsfø-

lelse i det vigtige arbejde, som Energi-

net udfører for samfundet.

Fremdrift i Energinets

løbende arbejde

Det er en tid med adskillige meget sto-

re anlægsprojekter, og det er samtidigt

en tid, hvor energisystemet er under

radikal forandring som følge af hastig

vækst i vedvarende energi, både hvad

angår vind, sol og biogas. Derfor er

2020 endnu et Energinet-år, der ikke

har savnet projekter og milepæle –

hverken for de store byggeprojekter

eller for udvikling af energisystemet og

de hermed forbundne energimarkeder.

Kriegers Flak blev indviet og taget i

brug i 2020. Kriegers Flak kombinerer

et elektrisk handelskabel mellem Dan-

mark og Tyskland med ilandføring af el

fra nuværende og kommende vindmøl-

leparker i Østersøen. Kriegers Flak er

dermed endnu et pionerarbejde inden

for offshore vindenergi i Danmark,

idet anlægget er det første og endnu

eneste eksempel i verden på, at samme

kabel bruges til transport af strøm fra

vindmøller på havet og til ilandføring af

strøm mellem to lande. Både teknologi

og markedsdesign er nyskabende og

yderst kompliceret i Kriegers Flak-pro-

jektet, og det er fra dansk såvel som

fra tysk side derfor med meget stor

tilfredshed at man nu kan konstatere,

at forbindelsen fungerer.

Baltic Pipe tog for alvor hul på

anlægsfasen i 2020. Baltic Pipe er

en gasledning, der skal transportere

naturgas fra de norske gasfelter

via den internationale gasledning i

Nordsøen, hen over Danmark og til

Polen. I 2020 har projektet særligt

gennemført to komplicerede faser af

anlægsarbejdet, nemlig nedlægning af

gasrør på bunden af Lillebælt samt en

underboring af gasrøret under klitterne

ved Houstrup Strand ved den jyske

vestkyst. Anlægsarbejdet er i gang

flere andre steder langs den vedtagne

rute, og i løbet af 2020 har aktivisme

og offentlig debat om gasledningen

fyldt en del. Energinet gør sit yderste

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 339: Energinets årsrapport 2020 og afsluttende rapportering på billiggørelsestiltag besluttet med Energiaftalen 2012 samt Solcelleaftalerne 2012 og 2013

Årsrapport 2020

for at møde aktivister og debattører

med beredvillig information og dialog i

øjenhøjde, samtidig med at vi har fokus

på såvel vores opgave med at sikre

projektets fremdrift i god ro og orden

og ikke mindst sikkerhed og arbejdsvil-

kår for de ansatte i projektet.

Evida, som driver det danske gasdistri-

butionsnet, blev solgt til Finansmini-

steriet i slutningen af 2020. Energinet

har siden 2015 efter opdrag fra staten

arbejdet med at opkøbe de danske gas-

distributionsselskaber og konsolidere

dem til et samlet selskab i statsligt eje.

Evida er i forbindelse med salgsaftalen

værdiansat til DKK 4.4 milliarder, og

salget markerer endemålet for Energi-

nets opgave med at samle gasdistribu-

tionen under ét selskab. Begrundelsen

for at samle gasdistributionen i ét

statsligt selskab har været hensyn til

den kritiske infrastruktur samt til en

effektiv omstilling af gasnettet. Evida

har opsparet et likviditetsberedskab på

lige godt DKK 700 millioner, der nu står

klar til at understøtte nye investeringer

i biogasudbygninger og den fortsatte

udvikling af gasnettet til fremtidens

grønne energiforsyning. Evida råder

over 20.000 km gasrørledninger i hele

landet, som forsyner over 400.000

husstande og virksomheder med gas.

Værdien af Evida er øget under

Energinets ejerskab, og selskabet

er overdraget til den ny ejer med en

fortjeneste, der afspejler dette.

Efter afhændelsen af Evida er

Energinet nu igen fortrinsvist en

selvstændig offentlig virksomhed, som

ejer, driver og udbygger overordnet

energiinfrastruktur, dvs. på transmis-

sionsniveau og ikke som Evidas net på

distributionsniveau.

Digitalisering og omfattende udvikling

af den IT-teknologiske understøttelse

af et energisystem med stigende

andele af energi fra vejrafhængige

energikilder har igen i 2020 fyldt meget

i Energinets portefølje af projekter og

aktiviteter. Fortsat outsourcing af de

omfattende IT-driftsmæssige systemer

og services er foregået i 2020 med

henblik på at fokusere Energinets

egen udvikling af IT og digitalisering på

energisystemspecifikke behov.

Der foregår en løbende, teknologisk

opjustering af kontrolcentrets mulighe-

der for at bruge store datamængder og

automatiserede beregningsprocesser

til at foregribe og styre den komplice-

rede balance mellem produktion og

forbrug af energi, der er så vital for et

velfungerende og forsyningssikkert

energisystem. Samtidigt har Energi-

nets DataHub-system, der samler alle

data om energiforbrug i Danmark, sat

gang i en omfattende modernisering

og omstilling. Det er en omstilling, som

gennem adgang til data skal gøre det

langt nemmere end i dag for tredje-

parter at levere intelligente og grønne

energiservices til hele værdikæden,

dvs. producenter, forbrugere og

leverandører.

Fremdrift i den strategiske udvikling

Som nævnt har 2020 været et år

med markante politiske beslutninger

på klimaområdet, ligesom man kan

observere et imponerende momentum

i omverdenen og et tilsvarende højt

aktivitetsniveau i Energinet inden for

de fire prioriterede potentialer, som er

kernen i Energinets strategi fra 2019,

”Nye Vinde” (se infografik side 8).

Strategien udpeger storskala havvind,

sektorkobling, vedvarende energi på

markedsvilkår og samarbejde med

samfundet som de fire potentialer, som

Energinet vurderer, er særligt vigtige at

realisere de kommende år.

Storskala havvind – energiøer

Etablering af energiøer er uden

sammenligning det vigtigste og mest

omfattende punkt på den dagsorden,

der hedder storskala havvind. I juni

2020 vedtog et politisk flertal i Dan-

mark et mål om, at der skal etableres

to energiøer i Danmark med forbin-

delser til andre lande. Den ene som en

kunstig ø i Nordsøen, den anden med

Bornholm som en naturlig energiø,

hvor strøm fra havmølleparker kan

opsamles og sendes videre til det

danske fastland samt til et eller flere

andre lande.

Energinet har i løbet af 2020 opbygget

en projektorganisation, som i tæt

samarbejde med Energistyrelsen

skal varetage Energinets arbejde med

forundersøgelser af energiøerne samt

forberedelse af udlandsforbindelser,

når der indgås erklæringer om

samarbejde med de konkrete lande.

Tilsammen skal de to energiøer levere

5 GW havvind i 2030, stigende mod

minimum 12 GW i løbet af 2030’erne.

4. februar 2021 fulgte forligskredsen

bag energiaftalen i juni 2020 op med

en historisk aftale, som slår fast, et

energiøen i Nordsøen skal ejes af et

offentligt-privat partnerskab med

statslig majoritet grundet den kritiske

infrastruktur. Tillige og ikke mindst,

at øen skal etableres som en egentlig

kunstig, inddæmmet ø med plads til

udbygning op til 10 GW havvind samt

eventuelle anlæg til energilagring og

brintproduktion, mv.

I løbet af de første måneder af 2021

har Energinet desuden indgået aftaler

om at undersøge udlandsforbindelser

knyttet til energiøerne med transmis-

sionsselskaber i Tyskland, Holland og

Belgien.

Banen er kridtet op for danmarkshisto-

riens største anlægsprojekt, som vil få

enorm betydning for grøn omstilling i

Danmark og verden og for Energinets

virke i de kommende år.

Sektorkobling

Brint er brudt igennem lydmuren

hos beslutningstagere, forskere,

erhvervsfolk og offentligheden som

den energibærer, der vil spille en helt

central rolle i næste fase af den grønne

omstilling. Ved hjælp af elektrolyse kan

strøm fra vedvarende energikilder som

fx vindkraft udskille brint fra vand, og

hermed opstår en grøn energibærer,

der dels er nemmere at lagre i større

mængder end elektricitet, dels kan

bruges til gennem videre forædling at

producere klimaneutrale brændstoffer

– den proces, man kalder Power-to-X.

Energinet har i 2020 arbejdet på

mange fronter og i samarbejde med

stort set alle centrale aktører i ener-

gisektoren at analysere og formidle

viden og fremtidsscenarier for brint og

Power-to-X i Danmark. Blandt andet

på en baggrund af offentliggjorte

rapporter og webinarer fra aktørerne

deltager Energinet i et samarbejde

med Energistyrelsen om at skabe

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 339: Energinets årsrapport 2020 og afsluttende rapportering på billiggørelsestiltag besluttet med Energiaftalen 2012 samt Solcelleaftalerne 2012 og 2013

Årsrapport 2020

videns- og beslutningsgrundlag for en

kommende brint- og Power-to-X-stra-

tegi for Danmark. Blandt de spørgsmål,

som skal afklares, vil være behovet

for en dedikeret brintinfrastruktur

samt muligheden for indfødningszoner,

hvor vedvarende energi fra vind eller

sol kan omdannes til brint i større

mængder. Samtidigt arbejder Energi-

net systematisk med at analysere og

forberede det danske gassystem til

nye roller med brint og Power-to-X i

den grønne omstilling. Herunder bør

ikke mindst fremhæves arbejdet med

Green Hydrogen Hub, hvor Energinet i

samarbejde med kommercielle aktører

undersøger muligheden for at etablere

et stort elektrolyseanlæg i kombination

med et brintlager i undergrunden (læs

mere på side 29).

Endeligt fortsætter Energinets arbejde

med at udvikle og omstille gassyste-

met til biogas og til fremtidens grønne

gasser. En udvikling, som fik åbnet et

nyt kapitel i februar 2021, hvor regerin-

gen besluttede, at der skal bygges en

gasledning til Lolland-Falster. Gasled-

ningen skal sikre, at virksomheder på

Lolland og Falster, blandt andet Nordic

Sugars to, store sukkerfabrikker,

kan reducere deres CO2-udledning.

Gasledningen vil bidrage til at bevare

lokale virksomheder og arbejdspladser

og desuden fremme udbygningen af

lokal biogasproduktion på Lolland og

Falster.

Biogas udgør i dag 21 % af gassen i

det samlede danske gasnet. Prognoser

viser, at det tal i 2024 vil være 34 %,

i 2030 60 % og i 2040 100 %. Grøn Gas

Lolland-Falster-projektet giver mulig-

hed for, at der fra start - i 2024 - kan

etableres biogasproduktion på Lolland

og Falster, som vil kunne dække mindst

50 % af det lokale gasforbrug.

Vedvarende energi på markedsvilkår

Den danske samfundskontrakt mellem

borgere, politikere og erhvervsliv om

en ambitiøs omstilling til et grønnere

samfund skubber mange succesek-

sempler foran sig. Et af eksemplerne

på succes er, at store produktions-

anlæg til vedvarende energi nu i vidt

omfang etableres som kommercielt

konkurrencedygtige forretninger. Ikke

mindst store solcelleanlæg på land

oplever markant vækst i disse år.

Hvis denne succes skal fortsætte

til gavn for et mere klimaneutralt

energiforbrug i det danske samfund, er

det imidlertid nødvendigt, at infra-

strukturen kan følge med. I samklang

med andre aktører i energisektoren

har Energinet et ansvar her. I 2020 har

Energinet i workshops med Energisty-

relsen og departementet givet input til

mulige virkemidler, der kan sikre bedre

incitamenter end i dag til at placere nye

VE-anlæg på steder, hvor nettet har

kapacitet til at transportere strømmen

videre til relevante forbrugscentre.

Desuden arbejder Energinet med

interne processer for anlægsprojekter

med henblik på at øge hastigheden,

hvormed anlæg kan etableres.

Samarbejde med samfundet

Grundig og tidlig samtale og samar-

bejde med samfundets parter er helt

nødvendigt, når den grønne omstilling

skal fortsætte, samtidigt med at

forsyningssikkerheden skal fastholdes

på et højt niveau og på måder, der kan

betales. Længe inden beslutninger

tages, er det nødvendigt, at mulige

løsninger er lagt frem, og at der har

været dialog om alternativer.

Som beskrevet oven for skal energiens

infrastruktur udbygges og ombygges,

så den kan følge med udviklingen inden

for nye energiformer og nye energi-

produktionsanlæg. Energinet er i 2020

begyndt at monitorere meget nøjere

end tidligere, hvilke VE-produktions-

anlæg på land der er i pipelinen – helt

fra et meget tidligt stadie, hvor en

udvikler har markeret interesse hos en

kommune eller i medierne. Samtidigt

lancerede Energinet i 2020 første

prototype på en ny form for langsigtet

planlægning af el- og gasinfrastruktur

med en væsentligt tidligere inddra-

gelse af interessenter sådan, at nye

udbygninger af infrastrukturen kan

foregribes mange år før, og dialog om

alternativer kan kvalificere senere

beslutninger.

I det igangværende anlægsarbejde

udvikler Energinet kontinuerligt

dialogen med lodsejere og borgere

i de berørte områder – herunder

om den helt konkrete placering af fx

elledninger på en given rute. Desuden

udfører Energinet forskningsarbejde,

der skal bidrage til at afklare og udvide

mulighederne for kabellægning ud fra

det hensyn i videst muligt omfang at

undgå nye luftledninger.

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 339: Energinets årsrapport 2020 og afsluttende rapportering på billiggørelsestiltag besluttet med Energiaftalen 2012 samt Solcelleaftalerne 2012 og 2013

Årsrapport 2020

ENERGINETS

RISIKOLANDSKAB

Energinets strategi ”Nye vinde”

afspejler, at energisektoren er

under omfattende forandring.

Omstillingen til et klimaneutralt

samfund og hastigheden, hvor-

med forvandlingen skal ske,

stiller store krav til

Energinet.

Energinet har ansvaret for omfattende

og komplekse opgaver i næste fase

af den grønne omstilling. Vi skal

løse energiens trilemma om at opnå

høj forsyningssikkerhed, øget grøn

omstilling, som samtidig er betalbar

for samfundet. Med disse opgaver

følger der en række risici, som vi skal

håndtere. I Energinet er risikostyring

en integreret del af vores forretnings-

processer og omfatter alle risici fra det

strategiske til det operationelle niveau.

Risikostyring styrker vores evne til at

forudse og tilpasse os de omfattende

forandringer, som energisektoren vil

gennemgå i omstillingen til et klima-

neutralt samfund.

De strategiske risici er de væsentligste

risici, der på sigt kan forhindre eller

forsinke Energinet i at realisere strate-

gien og nå i mål med næste fase af den

grønne omstilling. Energinet arbejder

med at afhjælpe de strategiske risici

både via strategiske initiativer og tiltag

i den daglige drift. På de følgende sider

uddybes de strategiske risici, ligesom

et uddrag af de væsentligste afhjæl-

pende tiltag beskrives.

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 339: Energinets årsrapport 2020 og afsluttende rapportering på billiggørelsestiltag besluttet med Energiaftalen 2012 samt Solcelleaftalerne 2012 og 2013

Årsrapport 2020

STRATEGISKE

RISICI

RISIKO:

Mangelfuld evne til at håndtere øget hastighed i

klimaomstillingen

En mangelfuld evne hos Energinet til at håndtere den øgede

hastighed i klimaomstillingen kan medføre, at Energinet bliver

en forsinkende og ikke en fremmende faktor på vejen mod

anvendelse af 100 % grøn energi.

MITIGERENDE TILTAG

Energinet har med flere initiativer fokus

på at forbedre vores analysekraft og gøre os bedre i stand til

tidligere at forstå og forudsige den nødvendige udvikling i både

marked og infrastruktur. Andre initiativer har fokus på forøgel-

se af eksekveringshastigheden gennem fx implementering af

agile arbejdsmetoder og effektivisering af markeds- drifts- og

planlægningsopgaver. Desuden har Energinet fokus på at

blive bedre til at tiltrække, fastholde og udvikle de nødvendige

kompetencer gennem læring og samarbejde.

RISIKO:

Mangelfuld evne til rettidig reinvestering af elnettet

En mangelfuld evne hos Energinet til at gennemføre rettidige

vedligeholdelses- og udskiftningsopgaver i et aldrende og

presset elnet kan medføre forringelse af forsyningssikkerhed.

MITIGERENDE TILTAG

Energinet arbejder fokuseret med

udbredelse af serieproduktion, forbedret porteføljestyring og

standardisering af processer for at øge hastigheden i arbejdet

med etablering og drift af infrastruktur. Desuden fokuserer vi

på udvikling og implementering af nye løsninger til risikostyring

af udtjente anlæg, som på kort sigt skal håndtere risikoen ved

efterslæbet på reinvesteringer og på lang sigt skal få anlægge-

ne til at leve længere.

RISIKO:

Manglende eﬀekttilstrækkelighed og

stigende afhængighed af udlandet

RISIKO:

Ændring af grænsestrukturen for

kapacitetsberegningsregionerne

En foreslået ændring af grænsestrukturen for kapacitetsbereg-

ningsregionerne vil betyde, at Danmark markedsmæssigt deles

i to, hvorved grænseforbindelserne i Øst- og Vestdanmark vil

skulle følge forskellige metoder i tre forskellige regioner, hvilket

vil øge kompleksiteten og mindske effektiviteten af processer

i Kontrolcenteret, påvirke det nordiske el-TSO-samarbejde

og mindske Energinets strategiske indflydelse i de enkelte

regioner.

MITIGERENDE TILTAG

Energinet har afgivet et stærkt juridisk

funderet høringssvar, som søger at modbevise ACER’s argu-

menter for en ændring af grænsestrukturen for kapacitets-

beregningsregionerne. ACER er EU’s Agentur for Samarbejde

mellem Energireguleringsmyndigheder, som skal medvirke til

at sikre et velfungerende indre marked for gas og el i EU. Der er

skabt enighed blandt de nordiske TSO’er om at ACER’s forslag

ikke bør vedtages, og der arbejdes på at etablere et blokerende

mindretal blandt de nationale regulerende myndigheder

til afstemningen om forlaget i ACER’s Board of Regulators.

Såfremt ovenstående tiltag ikke fører til et acceptabelt resultat

vil det blive overvejet at gennemføre en administrativ appelsag

til ACER’s Board of Appeal.

Reduceret indenlandsk fleksibel elproduktionskapacitet

kan medføre manglende effekttilstrækkelighed og stigende

afhængighed af udlandet i kritiske situationer.

MITIGERENDE TILTAG

Den langsigtede risiko for effektmangel

analyseres årligt i forbindelse med Energinets redegørelse

for elforsyningssikkerhed, hvor også igangværende og mulige

afhjælpende tiltag beskrives, herunder implementeringen af

ny europæisk regulering og behovet for en strategisk reserve.

Derudover er der fokus på mere forpligtende driftssamar-

bejde med nabolande, via fx Nordic RSC, samt forbedring af

samarbejdsrelationer.

RISIKO:

Utilstrækkelig eﬀekt af elmarkedsløsninger

En utilstrækkelig effekt af elmarkedsløsninger kan medføre, at

effekttilstrækkeligheden ikke kan sikres alene med markedets

hjælp.

MITIGERENDE TILTAG

Energinet arbejder med udvikling af

fleksibilitetsmonitorering, der kan dokumentere effekten

af igangværende markedstiltag og samtidig understøtte, at

Energinet kan træffe rettidige valg i forhold til nye initiativer.

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 339: Energinets årsrapport 2020 og afsluttende rapportering på billiggørelsestiltag besluttet med Energiaftalen 2012 samt Solcelleaftalerne 2012 og 2013

Årsrapport 2020

RISIKO:

Øgede omkostninger til systemydelser

Et øget behov for indkøb af systemydelser samt stigende priser

kan medføre uhensigtsmæssigt store tarifforøgelser.

MITIGERENDE TILTAG

Nordic Balancing Model og et nationalt

markedsdesign, som skal udvikle markedet for systemydelser

og øge konkurrencen, er blandt de initia-

tiver, som skal nedbringe omkostningerne til system-

ydelser. Derudover arbejdes der med at muliggøre systemydel-

ser fra sol og vind og der samarbejdes med teknologileveran-

dører om innovation, der kan muliggøre leverancer fra fleksibelt

forbrug. Desuden udvikles sandsynlighedsbaserede metoder til

bedre udnyttelse af elnet og fastlæggelse af behov for syste-

mydelser, hvilket forventes at reducere behovet og dermed

omkostningerne til systemydelser.

RISIKO:

National suboptimering blandt el-TSO’er i Europa

Fokus på national suboptimering blandt el-TSO’er kan udfordre

det internationale samarbejde og betyde, at Energinet ikke

rettidigt kan få etableret grænseoverskridende infrastruktur og

markedsløsninger.

MITIGERENDE TILTAG

Samarbejdsrelationer støttes aktivt

ved fx kvartalsvise CEO-møder og gennem solid repræ-

sentation i strategisk vigtige udvalg og arbejdsgrupper i

ENTSO-E. Fokus på forbedring af samarbejdet via de mange

igangværende samarbejdsprojekter, herunder fx Regional

Coordination Center og Nordic Balancing Model.

RISIKO:

Manglende opbakning til nødvendig infrastruktur

Manglende folkelig eller politisk opbakning til den nødvendige

infrastruktur kan betyde, at mængden af Energinets virkemidler

til håndtering af den grønne omstilling indskrænkes.

MITIGERENDE TILTAG

Overordnet er Energinets interessent-

politik med til at fremme åbenhed og samarbejde i relationen

til vores interessenter. Energinet arbejder på at skabe øget

opbakning til den grønne omstillings infrastruktur gennem

initiativer med fokus på bedre borgerinddragelse og gennem

rettidig involvering af ejer, både i enkeltsager og i den lang-

sigtede udviklingsplan. Vi fokuserer på at kommunikere mere

tydeligt, hvorfor Energinets store infrastrukturprojekter er til

gavn for samfundet og den grønne omstilling. Desuden arbejder

vi på at reducere behovet for luftledninger fx gennem nye

markedsløsninger og ved at forske i metoder, der kan bidrage til

øget kabellægning.

RISIKO:

Manglende evne til at understøtte realiseringen af

Power-to-X

En mangelfuld evne hos Energinet til at understøtte udviklingen

og realiseringen af Power-to-X og de tilhørende værdikæder

kan begrænse eller forsinke den maksimale samfundsværdi

og udnyttelse af de danske havvindressourcer, ligesom

Danmark kan blive mindre attraktiv i forhold til investering i

brintinfrastruktur.

MITIGERENDE TILTAG

Handlingsplanen for Power-to-X "Nye

vinde til brint" indeholder blandt andet initiativer, som skal

skabe klarhed over regulatoriske muligheder og barrierer for

grøn el og gas i forhold til Power-to-X.

Der fokuseres på udvikling af markedsrammer og etablering

af øget teknisk forståelse til understøttelse af sektorkobling,

Power-to-X og brint.

RISIKO:

Manglende evne til at modstå fremtidige

IT-sikkerhedsudfordringer

RISIKO:

Langsom omstilling til et grønt gassystem

Manglende evne til at understøtte indfasning af grøn gas og

udnytte det eksisterende gassystem optimalt i en fremtid

med reduceret dansk gasforbrug kan begrænse eller forsinke

transformationen af gassystemet og dets rolle i den grønne

omstilling.

MITIGERENDE TILTAG

Samarbejdet mellem gasinfrastruk-

turselskaberne skal øges for at skabe værdi for kunder og

samfund. Med fælles analysekraft og markedsviden skal vi

forstå behovet for ændringer i systemet og realisere synergier

i gassystemet. Hermed sikres udvikling og implementering

af løsninger til håndtering af faldende forbrug, øget transit og

øget andel af biogas i samarbejde med andre aktører som fx

transitkunder, biogasproducenter og myndigheder.

Manglende evne til at modstå de fremtidige IT-sikkerhedsud-

fordringer, som følger med øget digitalisering samt en stigende

trussel for cyberangreb, kan medføre, at såvel forsynings-

sikkerheden som persondata bliver kompromitteret og kan

desuden nedsætte hastigheden af den grønne omstilling.

MITIGERENDE TILTAG

Energinet fokuserer løbende på at sikre

en klar og tidssvarende governance for IT-sikkerhedsområdet.

Energinets strategi for cyber- og informationssikkerhed

beskriver en række konkrete tiltag, der skal imødegå fremtidige

IT-sikkerhedsudfordringer. Igangsatte initiativer fokuserer

blandt andet på højere sikkerhed mod cyberangreb samt

styrkelse af rettighedsstyring. Desuden vil den nyligt etable-

rede EnergiCERT, et samarbejde med Dansk Energi og Dansk

Fjernvarme om overvågning og respons af sikkerhedshændel-

ser, understøtte arbejdet med IT-sikkerhed.

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 339: Energinets årsrapport 2020 og afsluttende rapportering på billiggørelsestiltag besluttet med Energiaftalen 2012 samt Solcelleaftalerne 2012 og 2013

Årsrapport

2020

2018

VIRKSOMHEDSMÅL

Energinets virksomhedsmål er

fastsat af bestyrelsen i sam-

arbejde med Energinets ejer,

klima-, energi- og forsynings-

ministeren. Resultater for må-

lene giver et billede af, hvordan

Energinet lykkes med at løse

energiens trilemma: at fremme

vedvarende energi, samtidigt

med at den høje forsyningssik-

kerhed fastholdes – og begge

dele til en pris, der kan betales.

Blandt verdens bedste

World Energy Council undersøger hvert

år, hvilket land der har det bedste ener-

gisystem målt på energiens trilemma,

dvs. vedvarende energi, forsyningssik-

kerhed og økonomisk overkommelig-

hed. I 2019 og 2020 indtager Danmark

igen en topplacering i form af en flot

tredjeplads efter Sverige og Schweiz.

Danmark gør sig særligt bemærket på

forsyningssikkerhed og økonomi, hvor

Danmark placerer sig bedre end første

og andenpladsen, men ligger lavere på

grøn omstilling. Læs mere her:

www.worldenergy.org

Energinet har i 2020 igen levet op til de

centrale mål vedrørende forsynings-

sikkerhed, økonomi og andelen af grøn

energi i systemet.

Økonomiske nøgletal

De gode økonomiske resultater er

afspejlet i de realiserede omkostninger

for drift og opførelse af anlæg, hvor

der i 2020 er opnået resultater over

målsætningerne (se OPEX og CAPEX i

infografikken på side 17). Det samme

gælder i øvrigt driften af Energinets

gaslager, hvor forretningen drives på

markedsbaserede vilkår (se ROCE i

infografik på side 17).

I målene for driftsomkostninger er der

medregnet krav om en årlig effekti-

visering. Effektiviseringen er opnået,

samtidigt med at større andele af

vedvarende energi i energisystemet og

en aldrende infrastruktur stiller øgede

krav til drift og modernisering af nette-

ne og de tilknyttede driftssystemer.

Udover det gode resultat for omkost-

ninger til anlæg og drift af nettet, har

Energinet desuden i 2020 opnået en

markant produktivitetsforbedring af

den samlede løbende drift på 7,0 %.

Forsyningssikkerhed og vedvarende

energi

Forsyningssikkerheden er igen i 2020

markant bedre end målsætningerne.

Dette er især tilfredsstillende, set

i lyset af at målene er fastsat på et

højt niveau, og fordi fluktuerende og

dermed mere vanskeligt regulerbar

energi udgør en meget stor andel af

det samlede energimiks. En andel,

som ville have slået alle rekorder, hvis

det ikke var på grund af flaskehalse i

det europæiske net, som har betydet

nedreguleringer. Uden nedreguleringer

ville procenten have været 53,8%

mod de realiserede 49,9%, der ligger

2,7%-point lavere end forventningen.

Der er også rekord for andelen af

grønne gasser, som i 2020 er fortsat

i tråd med de senere års markante

stigning.

Omdømme

Energinet har i 2020 forbedret sit

omdømme fra et niveau på 71 i 2019 til

72,2 i 2020. Energinet finder forbedrin-

gen positiv og tråd med resultaterne af

det arbejde, som i øvrigt er gennemført

i relation til Energinets interessenter.

Målet på 75 er fastsat forud for

målingen i 2019 og udtryk for et meget

ambitiøst mål, når der tages afsæt i et

udgangsniveau på 71.

Arbejdsulykker

Energinet har endnu ikke nået sit mål

for reduktion af antal arbejdsulykker

med fravær per million arbejdstimer,

som er opgjort til 2,9 hvor målet er 2,0.

Det er dog en væsentlig forbedring i

forhold til resultatet for 2019, som var

5,0. Resultatet er dog ikke tilfredsstil-

lende, og Energinet er yderst bevidst

om nødvendigheden af at nedbringe

LTIF-tallet og dermed øge sikkerheden.

I 2021 vil Energinet fortsætte dette

vigtige arbejde med henblik på en

reduktion af antallet af ulykker.

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 339: Energinets årsrapport 2020 og afsluttende rapportering på billiggørelsestiltag besluttet med Energiaftalen 2012 samt Solcelleaftalerne 2012 og 2013

Årsrapport 2020

OPEX

(INDEKS)

OMDØMME 2020

(INDEKS)

CAPEX

(INDEKS)

82/95

MÅL: 86/96

EL/GAS

72,2

MÅL: 75

GENNEMSNITLIG

VURDERING

FOR ENERGINETS

OPGAVER**

MÅL: 84

TSO-AKTIVITETER

AFKASTGRAD/

SOLIDITETSGRAD

PRODUKTIVITETS-

FORBEDRING

HÆNDELSER

6,9/42

MÅL: 5,0/30-40

7,0

MÅL: 7,0

8,0*

MÅL: 8,0

ANTAL HÆNDELSER MED

TAB AF KRITISK IT-UNDER-

STØTTELSE.

GAS STORAGE DENMARK

FÆLLES VIRKSOMHEDSMÅL

IKKE

LEVERET EL (SEK.)

GRØN GAS

(%***)

SVIGT AF

GASFORSYNING

(%***)

MÅL: MAKS. 60

21*

4,0

MÅL: 4,0

FORVENTNING: 15

NUL

MÅL: NUL

TSO-EL

FÆLLES VIRKSOMHEDSMÅL

TSO-GAS

VIND OG SOL

INFORMATIONSSIKKERHED

ARBEJDSULYKKER

49,9*

FORVENTNING: 52,6

2,9*

MÅL: 2,0

PER MILLION

ARBEJDSTIMER

FÆLLES VIRKSOMHEDSMÅL

Målet/forventningen er ikke nået

FÆLLES VIRKSOMHEDSMÅL

Energinets virksomhedsmål er fastsat af bestyrelsen i et samarbejde med Energinets ejer, klima- energi- og forsyningsministeren. I

graﬁkken herover ses en oversigt over målene og de tilhørende resultater for 2020. Evida fremgår ikke af virksomhedsmål i og med

at Energinet ikke ejer dem på rapporteringstidspunktet.

OPEX: Driftsomkostninger/CAPEX: Anlægsomkostninger. Jo lavere tallet er, jo bedre er resultatet. Vi henviser desuden til nøglet-

alsdeﬁnitioner på side 87.

*KPI er Ikke en del af statens strategiske ejerskabsdokument.

**Omdømme: Et udvalg af interessenter spørges i en online omdømmemåling om deres vurdering af Energinets opgaveløsning

*** Grøn gas er (pt) andelen af biogas set i forhold til det samlede danske gasforbrug. Vind og sol er andelen af elektricitet fra

vindmøller og solceller på elnettet set i forhold til det samlede danske elforbrug.

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 339: Energinets årsrapport 2020 og afsluttende rapportering på billiggørelsestiltag besluttet med Energiaftalen 2012 samt Solcelleaftalerne 2012 og 2013

FORRETNINGS-

OMRÅDER

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 339: Energinets årsrapport 2020 og afsluttende rapportering på billiggørelsestiltag besluttet med Energiaftalen 2012 samt Solcelleaftalerne 2012 og 2013

Årsrapport 2020

FORRETNINGS-

OMRÅDERNES

ROLLE I ENERGINET

NET

Vi driver og udvikler

el- og gasnet samt

gaslagre, og vi

etablerer udlands-

forbindelser.

SYSTEM

Vi har det daglige

og langsigtede

operatøransvar

for el- og gassy-

stemet.

MARKED

Vi er med til at

udvikle energimar-

keder og markeds-

regler i Danmark,

Norden og EU.

ELSYSTEMANSVAR

ELTRANSMISSION

DATAHUB

GAS TSO

GAS STORAGE DENMARK

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 339: Energinets årsrapport 2020 og afsluttende rapportering på billiggørelsestiltag besluttet med Energiaftalen 2012 samt Solcelleaftalerne 2012 og 2013

ELSYSTEMANSVAR

Energinet Elsystemansvar udvikler elmarkeder og har ansvar for den daglige

elforsyningssikkerhed.

OMKOSTNINGER TIL

SYSTEMYDELSER EL

DKK MIO.

AFBRUDS-

SEKUNDER

SAMME ELPRIS

SOM UDLANDET

Andelen af timer, hvor prisen

i Danmark er den samme som

i et eller ﬂere nabolande.

935

2019: 665

Energinet køber system-

ydelser i form af reser-

ver, regulerkraft mv., der

skal opretholde balancen

og den tekniske kvalitet i

elsystemet.

2019: 13

Den gennemsnitlige

varighed af afbrydelser i

elforsyningen per

elforbrugerper år som

følge af fejl i eltransmis-

sionsnettet.

Vestdanmark:

2020: 91 %

2019: 94 %

Østdanmark:

2020: 94 %

2019: 94 %

FLASKEHALSINDTÆGTER

DKK MIO.

1500

1200

900

600

300

Energinet får indtægter fra

udlandsforbindelser dels aﬂedt af

udvekslinger mellem naboom-

råder som følge af aktørernes

handel i eksportmarkederne og

dels fra kapacitetsauktioner.

2016

2017

2018

2019

2020

TOP 3 RISICI

RISIKO

Mangel på ﬂeksibel produk-

tionskapacitet i det regionale

markedsområde kan medføre

manglende e ekttilstrækkelighed.

TILTAG

Øget samarbejde med vores

europæiske nabolande.

RISIKO

Øget behov for indkøb af

systemydelser samt stigende priser

kan medføre betydeligt stigende

omkostninger.

TILTAG

Løbende udvikling af system-

ydelsesmarkederne.

RISIKO

Antallet og etablerings-

hastigheden af ny VE på land kan

medføre, at udbygning af elnettet

ikke kan følge med.

TILTAG

Skabe incitamenter til

hensigtsmæssig placering af ny VE

samt øget dialog med interessenter.

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 339: Energinets årsrapport 2020 og afsluttende rapportering på billiggørelsestiltag besluttet med Energiaftalen 2012 samt Solcelleaftalerne 2012 og 2013

Årsrapport 2020

ELSYSTEMANSVAR

CEO:

Søren Dupont Kristensen

BESTYRELSESFORMAND

Thomas Egebo

Energinet Elsystemansvar har i

2020 arbejdet med at sikre fun-

dament for en sikker og effektiv

grøn omstilling. Forberedelsen

af energiøer samt dialog med

nye producenter af vedvarende

energi (VE) har sammen med

en række udviklingsaktivite-

ter på elmarkedsområdet sat

dagsordenen i 2020. Samtidig

blev 2020 endnu et år, hvor

Energinet Elsystemansvar

sammen med distributions-

selskaberne sikrede et niveau

af elforsyningssikkerhed i den

absolutte europæiske top.

STATUS I 2020

Elforsyning

I 2020 oplevede danskerne igen få

sekunders afbrud pga. fejl i Energinets

elsystem. Redegørelsen for elforsy-

ningssikkerhed viser, at flere tiltag

er vigtige for at sikre elforsyningen,

også i en fremtid, hvor strømmen

udelukkende kommer fra VE, og i 2020

har ansøgninger til solcelletilkoblinger

sat rekord. Elnettets kapacitet til at

transportere VE fra produktionssted

til forbrugssted er udfordret, og det

stiller nye krav til Energinets elnet og

samarbejde med distributionsselska-

berne. Brugen af specialregulering, der

kompenserer for manglende kapacitet

i nettet, er vokset betydeligt. Aktuelt er

det primært udfordringer i det tyske

elnet, der driver specialreguleringen.

Det rejser dog opmærksomhed

på samme problemstilling i dansk

kontekst og betyder konkret, at en del

VE-produktion tabes. Derfor arbejdes

der på udvikling og implementering af

ny modhandelsmodel med Tyskland.

Derudover har 2020 budt på stigende

omkostninger til systemydelser, og

der arbejdes målrettet på at udvikle

markederne og sikre samfundsøko-

nomisk effektivitet og lavest mulig

tarifomkostning for elforbrugerne.

Klimaaftalen

Energinet Elsystemansvar har fået

en central rolle i forberedelsen af

etablering af to energiøer, ligesom

klimaaftalen også danner grundlag

for planarbejdet for eltransmissions-

nettet. De første publikationer i den

langsigtede planlægningsmodel er

udkommet. Fokus er at identificere

udfordringer i elnettets kapacitet, i

takt med at omstillingen forandrer

elproduktion og elforbrugsmønstre.

Planlægningsmodellen indebærer at

informere og involvere myndigheder og

interessenter tidligt og vil undersøge,

om elsystemets udfordringer adres-

seres mest effektivt med udbygning af

nettet eller andre virkemidler.

Energidataportalen

Vi genererer og høster store mængder

energidata og har etableret Energi-

dataportalen i 2020. Formålet er at

samle alle services og henvendelser

for åbne data, som Energinet stiller til

rådighed. Data er et vigtigt råstof i at

sikre effektiv grøn omstilling, hvorfor

det er afgørende at sikre åben og enkel

adgang til energidata.

FORVENTNINGER TIL 2021

Energinet Elsystemansvar har i 2021

fokus på at understøtte klimaaftalens

målsætninger, herunder forberedelsen

af to energiøer samt analyser af

aftalens konsekvenser for elnettet og

forsyningssikkerheden. Der vil tillige

i 2021 være fokus på at tilslutte nye

vedvarende energiproducenter og

store forbrugere til elnettet.

Det er forventningen, at flere

væsentlige milepæle i vores interna-

tionale samarbejde passeres i 2021.

Arbejdet med etablering af fælles

kapacitetsberegning på tværs af de

nordiske TSO’er i Nordic RSC går ind

i en afgørende fase, hvor det fælles

nordiske ”Nordic Balancing Model”

-program forventes at etablere et

nyt fælles marked for automatiske

frekvensreguleringsreserver.

Energinet Elsystemansvar forventer et

højere omkostnings- og investeringsni-

veau end i 2020, hvorfor tarifferne for

eltransmissionssystemet stiger med

1,3 øre/kWh fra 2020 til 2021. Dette

skyldes blandt andet stigende omkost-

ninger til systemydelser, mens driften

af Energinet effektiviseres.

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 339: Energinets årsrapport 2020 og afsluttende rapportering på billiggørelsestiltag besluttet med Energiaftalen 2012 samt Solcelleaftalerne 2012 og 2013

ELTRANSMISSION

Energinet Eltransmission omstiller og vedligeholder dansk elnet og etablerer

udlandsforbindelser.

INVESTERINGER

DKK MIA.

AKKUMULLERET REDUKTION AF

ENHEDSOMKOSTNINGER

17 %

2019: 23 %

2,5

2019

2,7

2020

4,5

2021

estimeret

siden 2013, referenceåret

Energinet

arbejder på at reducere enhedsomkostnin-

gerne til anlægsprojekter gennem optimering af

processerne ved reinvestering og investering i nye anlæg.

IKKE PLANLAGTE AFBRYDELSER PÅ STATIONER REINVESTERINGSPROJEKTER 2021-2025

OPGJORT PER 1.000 FELTER

ANTAL

120

100

2009

ENERGINET

Kommende projekter med planlagt anlægsstart og

igangværende projekter mhp. idriftsættelse.

2011

2013

2015

2017

2019

GENNEMSNITTET AF ITOMS-BENCHMARK

STATIONER OG

TRANSFORMERE

Energinet formår at holde antallet af afbrydelser nede, trods

mange anlæg og reinvesteringer.

LUFTLEDNINGS- OG

KABELFORBINDELSER

TOP 3 RISICI

RISIKO

Elnettets alder medfører

øget sandsynlighed for driftsfor-

styrrelser de næste 3 til 5 år.

TILTAG

E ektivisering af reinveste-

ringsprogrammet samt øget digital

overvågning af ældre anlæg.

RISIKO

Corona kan medføre forsinkels-

er, mangelfuld auditering og begrænse

udskiftning af defekte anlægsdele.

TILTAG

Opdatering af Corona-retnings-

linjer og teststrategi for byggepladser

samt samarbejde med eksterne

auditører.

RISIKO

En voksende projektportefølje,

øget belastning og et aldrende net

stiller krav til eksekveringskraften,

herunder planlægningen af udetider.

TILTAG

Minimering af behovet for

afbrydelser samt tidligere tværgående

koordinering af planlagte afbrydelser.

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 339: Energinets årsrapport 2020 og afsluttende rapportering på billiggørelsestiltag besluttet med Energiaftalen 2012 samt Solcelleaftalerne 2012 og 2013

ELTRANSMISSION

CEO:

Henrik Riis

BESTYRELSESFORMAND:

Torben Thyregod

I 2020 har Energinet Eltrans-

mission sat væsentlige nye

elanlæg i drift. Samtidig vokser

porteføljen af reinvesterings-

projekter kraftigt, og hensynet

til minimering af afbrydelser

ved arbejde i anlæggene føjer

ekstra kompleksitet til arbej-

det. Eksekveringskraften øges

gennem forstærkning af orga-

nisationen, indfasning af serie-

producerende tilgange samt

et øget udbud af nøglefærdige

anlæg.

STATUS I 2020

Året bød på idriftsættelser af flere

markante infrastrukturprojekter:

Kriegers Flak CGS, der er verdens første

offshore gridløsning, som nu forbinder

Danmark med Tyskland; en ny 400 kV

luftledning mellem Kassø og Frøslev,

som forstærker rygraden i det østjyske

elnet; samt to store reinvesteringer i det

københavnske elnet og over Øresund,

som skal understøtte en høj forsynings-

sikkerhed i hovedstadsområdet.

Reinvesteringer

I 2020 er porteføljen udvidet med

mange komplekse reinvesteringer,

hvor aldrende anlæg skal renoveres

og udskiftes. Organisationen er derfor

tilpasset, så denne type opgaver løses

mere effektivt og enkelt.

Den voksende projektportefølje skaber

mulighed og behov for at gå i dialog med

borgere og interessenter på nye måder.

Udover større konventionelle borgermø-

der blev der i 2020 afholdt flere mindre

dialogmøder om konkrete projekter.

Elnettets robusthed

Transmissionsnettet er robust desig-

net, og det medvirker sammen med

risikobaseret vedligehold til en høj

forsyningssikkerhed. Imidlertid har vi

i 2020 oplevet flere driftsforstyrrelser,

som på grund af ændrede system-

forhold havde eller kunne have haft

betydning for elforsyningssikkerheden.

Det lykkedes at holde antallet af

afbrudssekunder på et acceptabelt

lavt niveau gennem en kombination af

hurtig reaktion og optimal systemdrift.

Der er igangsat tiltag, der skal styrke

robustheden i eltransmissionsnettet.

Udfasning af SF6-gas

Energinet Eltransmission har i 2020

undersøgt, hvad der skal til for over tid

£ 2 t ¢o ¡ p s r Å

at udfase SF6-baserede koblingsan-

læg, der bruger den kraftige drivhus-

gas som isolation. Vi har sat som mål,

at denne type koblingsanlæg helt skal

udfases i takt med, at der reinvesteres,

og grønnere alternativer kommer på

markedet. Emissionsmålet for SF6 er

derfor 0 kg i 2050.

FORVENTNINGER TIL 2021

Der forventes væsentlig fremdrift på

arbejdet med større nye anlæg, fx

Viking Link samt et stort antal parallel-

le reinvesteringsprojekter, samt med

forundersøgelser til nye havmøllepar-

ker og energiøer. Det øger kravene til

samarbejdet med eksterne parter, der

skal opleve en tæt og løbende koordi-

nering. Derfor opprioriterer vi dialog i

øjenhøjde og den tidlige involvering. Et

godt eksempel er den planlægnings-

opgave, som følger efter den politiske

beslutning om øget kabellægning af

132-150 kV-luftledninger frem mod

2030, og hvor Energinet Eltransmission

er i gang med at identificere alle de

luftledninger på 132-150 kV-niveau, der

umiddelbart skal erstattes af kabelan-

læg efter kriterierne i den politiske

aftale. Det ambitiøse udviklingsprojekt

DANPAC arbejder for at løse de

tekniske udfordringer og mindske de

økonomiske omkostninger ved ka-

bellægning, og projektet bliver endnu

vigtigere med den politiske aftale om

øget kabellægning.

Den voksende mængde af opgaver

med vedligehold og udskiftning af

komponenter i elnettet kræver, at

arbejdsprocesserne og overvågningen

af anlæggene kontinuerligt forbedres,

sådan at driftsstabiliteten og forsy-

ningssikkerheden kan bevares i top.

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 339: Energinets årsrapport 2020 og afsluttende rapportering på billiggørelsestiltag besluttet med Energiaftalen 2012 samt Solcelleaftalerne 2012 og 2013

DATAHUB

Energinet DataHub er knudepunkt for kommunikation mellem aktørerne i

elmarkedet. Vi sikrer lige vilkår og stiller data til rådighed for aktørerne og for

Danmark.

OMKOSTNINGER PER

TERABYTE DATA

OPPETID PÅ

DATAHUB

KUNDETILFREDSHED

MIO.

1,97

2019: 2,64

99,2 %

2019: 99,9 %

Driftsudfordringer isoleret til marts

2020 har bevirket, at oppetiden i 2020

lå en anelse under målet på 99,5 %.

85,0

2019: 83,8

ANTAL FLEXAFREGNEDE MÅLEPUNKTER

3.500.000

3.000.000

2.500.000

2.000.000

1.500.000

1.000.000

500.000

JAN. FEB. MAR. APR. MAJ. JUN. JUL. AUG. SEP. OKT. NOV. DEC.

ANDEL AF FLEXAFREGNEDE MÅLEPUNKTER

50 %

50 – 75 %

75 – 99 %

100 %

Antal målepunkter, der er ændret fra skabelon- til ﬂex-

afregning i 2020. Overgangen til ﬂexafregning begyndte

i december 2018. 3,5 mio. målepunkter skulle være

konverteret inden udgangen af 2020.

TOP 3 RISICI

RISIKO

Datalæk af personfølsomme

data kan medføre bødeforlæg og

påvirke tilliden til DataHub

TILTAG

Selskabet overholder og

forbedrer løbende interne processer

og kontroller for at undgå dette.

RISIKO

Øget datamængde i DataHub

udfordrer systemets performance og evne

til at overholde markedsforskrifterne.

TILTAG

Løbende performanceoptimering i

nuværende DataHub indtil idriftsættelse

af ny DataHub med optimeret perfor-

mance.

RISIKO

Intern udvikling af nyt

DataHub-system og nye agile

arbejdsformer kan udfordre

fremdriften i projektet.

TILTAG

Løbende afrapportering og

demonstrationer af udviklingen skal

sikre, at dette ikke er tilfældet.

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 339: Energinets årsrapport 2020 og afsluttende rapportering på billiggørelsestiltag besluttet med Energiaftalen 2012 samt Solcelleaftalerne 2012 og 2013

DATAHUB

CEO:

Martin Lervad Lundø

BESTYRELSESFORMAND

Thomas Egebo

Data kan være med til at acce-

lerere den grønne omstilling. I

2020 satte Energinet DataHub

derfor gang i udviklingen af et

nyt DataHub-system, der skal

sikre fremtidige muligheder og

høj performance, mens data-

mængden stiger. Sideløbende

arbejdes målrettet for at sikre

værdien af grøn energi ved at

dokumentere samtidigheden

mellem forbrug og produktion

af vedvarende energi i projektet

”Eloprindelse”.

STATUS I 2020

I 2020 er antallet af målepunkter steget

markant. Samtidig har implemen-

teringen af flexafregning betydet, at

mængden af data er steget kraftigt.

Stigningen skaber nye muligheder for

Energinet DataHubs værdiskabelse i

samfundet baseret på data, men lægger

samtidig pres på både DataHub-system

og processer.

Forbedret platform

Det nuværende DataHub-system gik i

drift i 2016. Den teknologiske udvikling

siden dengang og det stigende pres

på systemet har ført til en erkendelse

af, at tiden er inde til at bygge en ny

fleksibel og omkostningseffektiv plat-

form baseret på en åben tilgang. Den

omfattende opgave er nu sat i gang og

vil fortsætte frem til idriftsættelsen

i 2022. Den nye platform skal kunne

understøtte behovet for datadrevne

beslutninger, øget sektorkobling og

være med til at danne grundlag for nye

forretningsmodeller i samfundet.

Øget adgang til data

Med relanceringen af kundeportalen

Eloverblik i slutningen af 2019 forbed-

rede Energinet DataHub adgangen til

data. I løbet af 2020 har der været en

stigning i antallet af tredjeparter, der

aktivt henter og anvender forbrugs-

data, på 25 %, mens også private

elforbrugere og erhvervskunder

har fået nemmere adgang til egne

forbrugsdata.

Prototype på nyt certifikat

I 2020 har Energinet DataHub testet

en prototype, der kan dokumentere, at

der er blevet produceret grøn strøm i

samme time, som strømmen er blevet

brugt. Prototypen kan bruges til at

sikre mere transparens i de oprindel-

sesgarantier, der i dag dokumenterer

©¨ §¦ ¥ ¤

grøn strøm på årsbasis og dermed

øge værdien af den grønne strøm og

sikkerheden for forbrugeren.

Fælles nordisk balanceafregning

Som led i det internationale samar-

bejde har Energinet DataHub arbejdet

for den danske implementering af den

fælles nordiske balanceafregning, og

løsningen står klar til at gå i drift primo

2021.

FORVENTNINGER TIL 2021

I 2021 vil Energinet DataHub fortsat

have fokus på at øge værdiskabelsen

på baggrund af data, øge værdien af

grøn energi samt udvikle og drifte

velfungerende markeder. Det sker ved

at videreføre og skalere aktiviteterne

fra 2020.

Gennem yderligere interessentind-

dragelse og anvendelse af data er

forventningen, at Energinet DataHub

kan forbedre vores dataservices, som

nye løsninger og produkter med afsæt i

energidata kan baseres på.

I 2021 forventer Energinet DataHub at

videreudvikle prototypen Eloprindelse,

og muligvis gennemføre en fuld

idriftsættelse, hvis det viser sig, at den

ønskede værdi kan opnås.

Forventningen er, at omkostningerne i

Energinet DataHub falder, primært som

følge af faldende afskrivninger, mens

investeringerne stiger, som følge af

investeringerne i den nye platform.

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 339: Energinets årsrapport 2020 og afsluttende rapportering på billiggørelsestiltag besluttet med Energiaftalen 2012 samt Solcelleaftalerne 2012 og 2013

GAS TSO

Energinet Gas TSO omstiller og vedligeholder dansk gasnet, udvikler gas-

markeder og har ansvar for den daglige gasforsyningssikkerhed.

ANDEL AF

BIOGAS

SVIGT AF

GASFORSYNING

2019: 5

ANTAL

BIOGASINDFØD-

NINGSPUNKTER

17 %

2019: 10,4 %

Mængden af biogas opgjort som

et gennemsnit for hele året.

NUL

2019: NUL

2019: 2

ANTAL

KOMPRESSOR-

STATIONER

UDVIKLINGEN I BIOGASPRODUKTION

IFT. FORBRUG I DANMARK

Grafen viser status for biogasproduktion ultimo året siden

2014. Andelen nåede over 21 % ved udgangen af 2020.

BALTIC PIPE

UDLANDSFORBINDELSER

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

UNDER ETABLERING

EKSISTERENDE

TOP 3 RISICI

RISIKO

Øget risiko for forsynings-

svigt under renovering af Tyra-plat-

formen.

TILTAG

Tilskynde kommercielle

aktørers leverancer fra Tyskland og

gaslagrene. Stigende dansk biogas-

produktion bidrager også positivt.

RISIKO

Corona, stram tidsplan samt

ugunstige markedsvilkår kan fordyre og

forsinke Baltic Pipe.

TILTAG

Styrket styring og monitorering

af anlægsaktiviteters fremdrift samt

intensiveret brug af kontraktuelle

virkemidler.

RISIKO

Manglende evne til at under-

støtte indfasning af grøn gas og

udnytte det eksisterende gassystem

optimalt.

TILTAG

Tæt samarbejde mellem

producenter, aftagere, Evida og

Energinet Gas TSO og en tilgang, som

sikrer størst mulig værdi af gasnettet.

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 339: Energinets årsrapport 2020 og afsluttende rapportering på billiggørelsestiltag besluttet med Energiaftalen 2012 samt Solcelleaftalerne 2012 og 2013

GAS TSO

CEO:

Torben Brabo

BESTYRELSESFORMAND

Thomas Egebo

Planlægning og etablering af

Baltic Pipe, som er en gasled-

ning mellem Polen og Norge,

har fyldt meget i 2020. I land-

skabet, i medierne og internt i

Energinet har der været stort

fokus på Baltic Pipe, som skal

være klar til at transportere

gas fra Norge, over Danmark

til Polen i oktober 2022. Derud-

over blev andelen af grøn gas i

nettet kraftigt forøget i 2020, og

Danmark er førende i Europa.

STATUS I 2020

Tyra

Den første vinter uden gas fra

Tyra-komplekset er forløbet uden pro-

blemer. Indtil Tyra-komplekset åbner

igen den 1. juni 2023, er Danmark mere

sårbar overfor situationer med afbrud

af gasforsyningen eller ekstraordinær

efterspørgsel efter gas. På trods af

udsættelsen af genåbningen vurderes

forsyningssituationen til Danmark

fortsat som robust.

Grøn gas

I februar 2020 udgjorde biogas i gasnet-

tet 13,6 % af det danske gasforbrug, og

i november 2020 var tallet steget til 21

%. For at identificere fremtidige behov

for ændringer i transmissionssystemet

og de nødvendige investeringer er der i

2020 udarbejdet en rapport ”Langsigte-

de Udviklingsbehov i Gassystemet”, der

ser frem i tiden. Desuden har Energinet

Gas TSO bidraget til perspektiveringen

af den grønne udvikling i rapporterne

"European Hydrogen Backbone" i regi af

Gas for Climate og "Gamechangers for

Power-to-X" i samarbejde med Dansk

Energi. Analyserne antyder, at der selv

efter nedlukning af gasfelterne i Nord-

søen i 2050 er potentielle anvendelses-

muligheder for transmissionsnettet.

Baltic Pipe

Fra oktober 2022 vil det være muligt

at transportere gas fra Norge, over

Danmark til Polen og videre til andre

dele af Central- og Østeuropa. Det vil

blandt andet bidrage til at reducere

afhængigheden af kul i regionen, og for

Danmark understøtter Baltic Pipe en

udvikling mod billigere danske gasta-

riffer. I 2020 lykkedes det at krydse

Lillebælt og udføre teknisk udfordren-

de underboringer under naturarealer

på den jyske vestkyst og på Sjælland.

På Sjælland er også etablering af ny

' & % $# " !

kompressorstation og nedgravning af

rørledningen igangsat. God dialog med

lokale lodsejere om anlægsarbejdet

er fortsat højt prioriteret. Corona har

været særligt udfordrende i projektet

grundet en international forsynings-

kæde og medarbejdere fra flere lande.

Samlet har vores tiltag imidlertid sikret

næsten alle deadlines.

FORVENTNINGER TIL 2021

Der vil fortsat være fokus på at sikre

forsyningssikkerheden under ned-

lukningen af Tyra og etableringen af

Baltic Pipe. Også andet anlægsarbejde

kommer til at fylde i 2021. Herunder

omlægning af noget af ledningsnettet

og etablering af nye tilslutnings- og

tilbageførelsesanlæg for biogas,

fordi stigningen i andelen af biogas på

nettet vil fortsætte. Arbejdet med grøn

omstilling nationalt og internationalt

fylder stadig mere i Energinet Gas TSO.

Med en forventning om 25 % biogas

i nettet ved udgangen af 2021 har vi

fortsat fokus på effektiv integration af

grøn gas i systemet. Den europæiske

udvikling af rammevilkår og teknologi

er afgørende for, at det danske gas-

system kan blive CO2-neutralt. Det

internationale arbejde prioriteres højt

og forventningerne hertil er store, især

med baggrund i at Gas TSO’ens CEO er

valgt til præsident for Gas Infrastruc-

ture Europe, der er samarbejdsorga-

nisation for mere end 70 europæiske

gasinfrastrukturselskaber.

Tarifniveauet forventes at være

stabilt frem mod implementeringen

af Baltic Pipe, til trods for et mindre

fald i de transporterede mængder

og stigende omkostninger til grøn

omstilling af gassystemet og afdæk-

ning af forsyningssikkerheden under

Tyra-genopbygningen.

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 339: Energinets årsrapport 2020 og afsluttende rapportering på billiggørelsestiltag besluttet med Energiaftalen 2012 samt Solcelleaftalerne 2012 og 2013

GSD

Gas Storage Denmark bidrager til dansk forsyningssikkerhed og sælger

lagerydelser på det nordvesteuropæiske gasmarked.

BALANCESUM

DKK MIO.

UDTRÆKSKAPACITET

LAGER-

KAPACITET

GWh

ÅRETS

RESULTAT

DKK MIO.

3.545

2019:

3.920

ROCE

-2

-4

-6

-8

-10

MÅL

7.500

2019: 7.500

10.458

2019: 10.643

110

2019: 82

GASLAGRE I DANMARK

2016

2018 2019 2020 2021

estimeret

GASLAGRE

2017

TSO-GASTRANSMISSIONSNET

TOP 3 RISICI

RISIKO

Skade eller utæthed i en

produktionsbrønd kan påvirke

driftsresultatet markant.

TILTAG

Vedligehold og drift af de 21

brønde planlægges på baggrund af

både myndighedskrav og anlæg-

genes stand og alder.

RISIKO

Manglende afsætning af

gaslagerkapacitet vil have negativ

ﬁnansiel påvirkning på GSD.

TILTAG

Der arbejdes løbende – i

samarbejde med kunderne – på at

udvikle og tilpasse lagerprodukter til

kundernes behov.

RISIKO

Forretningsmulighederne for

de danske gaslagre vil blive påvirket

af Baltic Pipe-gasledningen.

TILTAG

Markedsudviklingen

overvåges og analyseres nøje, så

rette tiltag kan tages rettidigt.

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 339: Energinets årsrapport 2020 og afsluttende rapportering på billiggørelsestiltag besluttet med Energiaftalen 2012 samt Solcelleaftalerne 2012 og 2013

GAS STORAGE DENMARK

CEO:

Adam Elbæk

BESTYRELSESFORMAND

Torben Thyregod

2020 har været et godt år for

gaslagervirksomheden. Det

finansielle resultat er tilfreds-

stillende, og driften har kørt

uden større hændelser. Der

blev gennemført en fordelagtig

udvidelse af lagerkapaciteten i

Stenlille, som følge af gunstige

markedsforhold. Endelig var

2020 året, hvor det ambitiøse

arbejde med at finde fremti-

dens gaslagerkunder blev søsat

i form af projektet Green Hy-

drogen Hub.

STATUS I 2020

Tyra-feltet

Nedlukningen af Tyra-feltet og

indvirkningen af samme på det

samlede gassystem var fortsat et

stort fokusområde ved indgangen til

2020. Fokus var i starten af året på

kapacitetssalget, og efterfølgende blev

lagrene forholdsvist hurtigt fyldte. Den

milde vinter betød, at lagrene ikke var

helt tømte hen over udtrækssæsonen,

og derfor også blev ekstraordinært

tidligt fyldte i 2020.

Udvidelse af Stenlille-lageret

Gas Storage Denmark har i 2020

udvidet gaslageret i Stenlille med

ca. 60 millioner Nm3. Udvidelsen

blev iværksat på baggrund af en helt

ekstraordinær markedsudvikling hen

over sommeren, hvor gaspriserne faldt

kraftigt, og efterspørgslen på lagerka-

pacitet tilsvarende steg. Markedssitua-

tionen gjorde det muligt at gennemføre

en udvidelse af volumenkapaciteten

med en meget kort tilbagebetalingstid.

Det styrker lageret til en fremtidig

driftssituation, når både Baltic Pipe og

Tyra forventes at være i drift i løbet af

2022 og 2023. Udvidelsen gennemfør-

tes i et tæt samspil med vores kunder

gennem auktion over et nyt specialde-

signet, innovativt produkt, som både

indeholdt salg af lagerkapacitet, køb

af cushion gas og et forbehold for

udviklingen i gaspriserne.

Green Hydrogen Hub

Med samarbejdet Green Hydrogen

Hub vil Gas Storage Denmark og

private aktører afsøge og konkretisere

mulighederne for etableringen af en

fuld Power-to-X-værdikæde med pro-

duktion, lager og forbrug af grøn brint.

Projektet er et af de første af sin art i

verden og vil kunne spille en væsentlig

rolle i den grønne omstilling. Gas

@ 9 8 76 5 43 10 ) (

Storage Denmark bidrager med viden

og kompetencer inden for undergrunds

energilagring i stor skala. Projektet har

i slutningen af året søgt om fondsmid-

ler fra EU Innovation Fund.

FORVENTNINGER TIL 2021

For den traditionelle lagerforretning

vil markedets håndtering af, at

Tyra-feltet ikke leverer gas fortsat

være et fokuspunkt. De særlige

markedsforhold i 2021 forventes

således at kunne påvirke omsætningen

for virksomheden på samme vis, som

omsætningen har været påvirket af

de særlige markedsforhold under

Tyra-vedligeholdet i 2019 og 2020. En

særlig opmærksomhed vil også være

rettet mod, hvordan markedet arbejder

sig henimod den planlagte idriftsættel-

se af Baltic Pipe-gasledningen i 2022.

Projektudviklingen og videre forun-

dersøgelser på Green Hydrogen Hub

forventes at fortsætte i det kommende

år. Blandt andet er lovgrundlaget

for nuværende ikke til stede for, at

Energinet kan gå i hverken anlægs-

eller driftsfase med et brintlager.

Udover Green Hydrogen Hub vil

andre initiativer inden for den grønne

omstilling være på dagsordenen i 2021.

Det gælder for eksempel afsøgningen

af muligheden for etablering af et

CO2-lager, der gennemføres i tæt

samarbejde med GEUS.

Gas Storage Denmark forventer i

2021 et resultat på niveau med eller

lige omkring afkastkravet på 5 % som

aftalt med ejer i statens strategiske

ejerskabsdokument for Energinet.

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 339: Energinets årsrapport 2020 og afsluttende rapportering på billiggørelsestiltag besluttet med Energiaftalen 2012 samt Solcelleaftalerne 2012 og 2013

STYRING OG

LEDELSE

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 339: Energinets årsrapport 2020 og afsluttende rapportering på billiggørelsestiltag besluttet med Energiaftalen 2012 samt Solcelleaftalerne 2012 og 2013

Årsrapport 2020

LEDELSES-

STRUKTUR

Styring og ledelse af Energinet skal udføres ud fra principperne om god selskabsledelse og

statens ejerskabspolitik.

RAMMER

LEDELSES-

STRUKTUR

KLIMA-, ENERGI- OG

FORSYNINGSMINISTEREN

KONTROL

EKSTERNE RAMMER:

• Krav fra myndigheder

og lovgivning

• Aftaler og

anbefalinger

INTERNE RAMMER:

• Vedtægter for

Energinet

• Politikker og

principper

• Certiﬁceringer og

godkendelser

• Administrations-

grundlag

INTERNE KONTROLLER:

• Målstyring

• Risikostyring

• Kontrolaktiviteter

BESTYRELSE

• Revisions- og

risikoudvalg

EKSTERNE

KONTROLLER:

DIREKTION

• Rigsrevisor og EY

(ekstern og intern

revision)

• Energistyrelsen

(sektortilsyn)

ORGANISATION

• Forsyningstilsynet

(økonomi og metode)

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 339: Energinets årsrapport 2020 og afsluttende rapportering på billiggørelsestiltag besluttet med Energiaftalen 2012 samt Solcelleaftalerne 2012 og 2013

Energinet er til for at tjene

samfundets interesser. Det

afspejles i de eksterne rammer

for virksomheden, i organisa-

tionens tilgang til ledelse samt

i den måde, hvorpå vi forvalter

vores samfundsansvar.

BÆREDYGTIGHED OG

SAMFUNDSANSVAR

Energinet laver en samlet

redegørelse, CSR-rapporten

2020, for bæredygtighed

og samfundsansvar iht.

årsregnskabslovens § 99 a

og b. Denne kan findes på

www.energinet.dk/CSR. CSR-

rapporten indeholder blandt

andet beskrivelser af Energinets

bidrag til FN´s Verdensmål samt

indsatser inden for klima, miljø,

menneskerettigheder, anti-

korruption og medarbejder- og

sociale forhold.

R Q P IH G FE DC B A

LEDELSE

Energinet er en selvstændig offentlig

virksomhed, som er ejet af Klima-,

Energi- og Forsyningsministeriet. Eje-

ren har den endelige myndighed over

virksomheden inden for de rammer,

der er fastlagt i lovgivningen, og udøver

sit ejerskab i overensstemmelse med

de retningslinjer, der er givet i lov

om Energinet, i bekendtgørelse om

økonomisk regulering af Energinet og i

statens ejerskabspolitik.

Ledelsesstruktur

Klima-, energi- og forsyningsmini-

steren varetager statens ejerskab af

Energinet. Energinets ledelsesstruktur

består af bestyrelsen og direktionen.

De to organer er uafhængige af hinan-

den, og ingen personer er medlem af

dem begge. Det er afgørende, at ejeren

løbende orienteres om virksomhedens

aktuelle drift samt de fremtidige

udfordringer, som virksomheden står

overfor. Denne orientering sker blandt

andet ved afholdelse af kvartalsvise

møder mellem klima-, energi- og

forsyningsministeren/departements-

chefen, bestyrelsesformanden, evt.

andre bestyrelsesmedlemmer samt

direktionsmedlemmer. Dertil kommer

afholdelse af tilsynsmøder, strategi-

seminarer, dialog om godkendelse af

større investeringer mv.

Bestyrelsen

Bestyrelsen fastlægger på ejerens

vegne den overordnede strategi og

medvirker aktivt til at udvikle virk-

somheden. Bestyrelsen fører tilsyn

med direktionens beslutninger og

dispositioner. Der blev afholdt seks

bestyrelsesmøder i 2020. For at sikre,

at bestyrelsen er tilstrækkeligt velin-

formeret om Energinets drift, deltager

direktionen i bestyrelsesmøderne

og har taleret, men ikke stemmeret.

Direktionen deltager dog ikke under

punkter, der er forbeholdt bestyrelsens

interne drøftelser ved møderne.

Bestyrelsens selvevaluering

Bestyrelsen har siden 2009 foretaget

en årlig selvevaluering via anonyme

spørgeskemaer, hvor der scores på

en skala fra 1-5. Selvevalueringen

omhandler emner som samarbejdet

med direktionen, bestyrelsens kompe-

tencemæssige sammensætning samt

bestyrelsens samlede indsats. I 2020

var resultatet en samlet score på 4,5,

hvilket er på samme niveau som i 2019.

I alle årene har scoren ligget på et

meget højt niveau.

God selskabsledelse

Selskabsledelse er et emne, som

virksomhedens bestyrelse fortløbende

behandler. God selskabsledelse er

en dynamisk proces, hvor ledelsen

løbende vurderer, om der er behov for

ændringer. Energinet har beskrevet

virksomhedens efterlevelse af samt

begrundelser for afvigelser fra de

danske anbefalinger for god selskabs-

ledelse (af 2013, opdateret nov. 2017) i

henhold til årsregnskabslovens § 107

b. Derudover er virksomhedens pligter

i henhold til statens ejerskabspolitik af

2015 beskrevet. Læs mere på

www.energinet.dk/CSR

Revisions- og risikoudvalg

Energinet har etableret et revisions- og

risikoudvalg for Energinet og Energi-

nets datterselskaber. Revisions- og

risikoudvalget nedsættes af Energinets

bestyrelse, ligesom medlemmerne

findes blandt Energinets bestyrelse.

Udvalget arbejder forberedende ift.

bestyrelsens opgave med at overvåge,

om virksomhedens interne kontrolsy-

stem fungerer effektivt. Udvalget har

særligt fokus på koncernens risikosty-

ring, regnskabsprocesser, samt IT- og

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 339: Energinets årsrapport 2020 og afsluttende rapportering på billiggørelsestiltag besluttet med Energiaftalen 2012 samt Solcelleaftalerne 2012 og 2013

cybersikkerhed. Udvalget håndterer

også henvendelser fra Energinets

whistleblowerordning.

Revisions- og risikoudvalget trådte i

kraft per 1. september 2018 og mødes

4-6 gange om året. Til støtte for

udvalgets arbejde er der etableret en

uafhængig koncernintern revisions-

funktion, hvor koncernintern revisions-

chef ansættes af bestyrelsen.

Risikostyring og interne kontroller

Energinet følger som nævnt statens

ejerskabspolitik og anbefalingerne

for god selskabsledelse. Bestyrelsen

påser, jf. selskabsloven § 115, stk. 1,

nr. 2, at der er etableret de fornødne

procedurer for risikostyring og interne

kontroller. Direktionen er ansvarlig

for den løbende evaluering af risi-

kostyringen, og at Energinet ledes i

overensstemmelse med den vedtagne

risikopolitik.

Energinet har en proaktiv og helheds-

orienteret tilgang til risikostyringen,

som er baseret på rammeværket

”COSO Enterprise Risk Management

(ERM) – Integrated Framework”.

Med udgangspunkt i best practice er

Energinets risikostyring organiseret

efter Three Lines Model, som består af

tre linjer, der er uafhængige af hinan-

den (se figur nedenfor). I januar 2021

etablerer Koncernledelsen et Gover-

nance, Risk og Compliance-udvalg

(GRC-udvalg), som skal medvirke til

sikre en effektiv forvaltning af risiko-

styringen i Energinet. Udover større

sammentænkning af disciplinerne,

så vil GRC-udvalget have et holistisk

perspektiv med fokus på den tværgå-

ende risikostyring i Energinet.

Risikostyring er en integreret del

af Energinets aktiviteter og der er

etableret interne kontroller for alle

væsentlige forretningsprocesser. Ener-

ginets risikostyring fokuserer på vores

kerneopgave med at drifte og udvikle

markederne og infrastrukturen for el

og gas, men omfatter også cyber- og

informationssikkerhed, arbejdsmiljø og

-sikkerhed, økonomistyring, databe-

skyttelse, klima, miljø, CSR m.m. Som

ejer af samfundskritisk infrastruktur

har vi en særlig forpligtelse til at

sikre, at vi forvalter vores projekt- og

aktivportefølje forsvarligt.

Cyber- og informationssikkerhed

Energinet har i en årrække arbejdet

med procesmodenhed på forsynings-

kritiske IT-systemer og har opnået en

høj modenhed på 4 på CMMI-skalaen

for disse processer. Energinet vil

fremadrettet udvide rammen for

arbejdet med modenhed til at omfatte,

kultur og teknologi på forsynings- og

forretningskritiske IT-systemer. Der

er etableret et større initiativ til at

understøtte dette. Målsætningen er

i lighed med processerne at opnå en

KONCERNBESTYRELSE

REVISIONS- OG

RISIKOUDVALG

VALGT INTERN REVISION

DIREKTION/KONCERNLEDELSE

GRC-UDVALG

KONCERNJURA

SERVICE- OG

DATTERSELSKABER

KONCERNØKONOMI

UNDERSTØTTENDE

ENHEDER I SERVICE-

SELSKABER

SECOND LINE

KONCERNINTERN

REVISION

FIRST LINE

THIRD LINE

ANSVAR, RAPPORTERING

DELEGERING, RETNING,

RESSOURCER OG TILSYN

KOMMUNIKATION, KOORDINATION

OG SAMARBEJDE

d c b a` Y XW VU T S

høj modenhed, så der på tværs af alle

områder ud fra en risikobaseret tilgang

i gennemsnit opnås en modenhed på 4

inden udgangen af 2024.

Energinet påbegyndte i 2020 arbejdet

med at skabe sammenhæng fra IT-sik-

kerhedskrav til ledelsesrapportering

med henblik på at skabe et objektivt

risikobillede for respektive ledelses-

niveauer. Dette arbejde vil fortsætte

i 2021 med fokus på at automatisere

gennemførelsen af kontroller i videst

muligt omfang.

Sammen med Dansk Energi og Dansk

Fjernvarme har Energinet etableret

EnergiCERT. Dette sker som en del af

implementeringen af energisektorer-

nes strategi for cyber- og informati-

onssikkerhed for den samlede sektor.

Energinet har implementeret en række

forbedringer og tekniske foranstalt-

ninger for derved at øge robustheden

overfor cyberangreb, herunder

nye driftsmodeller, endnu højere

beskyttelsesniveau på stationer og

anlæg, forbedring og automatisering

af kontroller med særligt fokus på

adgangsstyring og projekter samt øget

indsigt i sårbarheder i IT-systemer og

IT-infrastruktur. Dermed er Energinet i

stand til at modtage og dele viden om

cyberangreb hurtigt og effektivt på

tværs.

GLOBAL COMPACT

Energinet er medlem af

FN´s Global Compact og

har dermed forpligtet sig

til leve op til initiativets

principper. Derudover bruger

Energinet blandt andet Global

Compacts principper til at

målrette den strategiske

indsats på bæredygtighed og

samfundsansvar yderligere.

Det har resulteret i en

væsentlighedsanalyse, der

konkretiserer Energinets CSR-

fundament samt et opdateret

Etisk Regelsæt og Code of

Conduct.

RIGSREVISIONEN

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 339: Energinets årsrapport 2020 og afsluttende rapportering på billiggørelsestiltag besluttet med Energiaftalen 2012 samt Solcelleaftalerne 2012 og 2013

Direktionsaflønning

DKK MIO.

Årlig basisløn

Udbetalt

basisløn i 2020 pension i 2020

Udbetalte andre

ydelser i 2020*

Samlet

udbetalt løn udbetalt løn

i 2020

i 2019

Thomas Egebo

Torben Glar Nielsen

Torben Thyregod

Koncerndirektionen i alt

3,2

2,4

3,2

8,8

*Værdien af fri bil og telefon er indeholdt i ’andre ydelser’ for alle tre koncerndirektører.

Bestyrelses- og udvalgshonorar

TDKK

Årligt honorar

Udbetalt 2020

Formand: Mogens Lykketoft

Medlemmer:

Marianne Sørensen Henriksen

Lars Erik Clausen

Nana Bule Sejbæk

Niels Frederik Bergh-Hansen

Søren Marinus Sørensen

Louise Saabye Høst

Rikke Hvilshøj

Jakob Bruun Andersen

Rasmus Thomsen Ingstrup

Berit Schilling Nielsen

Fratrådte medlemmer

Bestyrelsen i alt

Revisions- og risikoudvalg

TDKK

Årligt honorar

Udbetalt 2020

Formand: Marianne Sørensen Henriksen

Medlemmer:

Lars Erik Clausen

Louise Saabye Høst

Fratrådt medlem

Revisions- og risikoudvalget i alt

Interessentforum honorar

TDKK

Årligt honorar

Udbetalt 2020

Formand: Birte Holst Jørgensen

Interessentforum i alt

Bestyrelsesformanden fremsætter forslag om koncerndirektørernes aﬂønning, som derefter skal godkendes af bestyrelsen. Aﬂønningen

sammenholdes hvert år med niveauet i tilsvarende stillinger i større danske virksomheder.

Honoraret til bestyrelsen omfatter et fast basisvederlag. Vederlaget fastsættes af virksomhedens ejer. Formanden for Interessentforum modtager

et årligt honorar. Øvrige medlemmer honoreres ikke, men får rejsegodtgørelse efter regning.

v u t sr q pi hg f e

3,2

2,4

3,2

8,8

0,5

0,3

0,8

0,2

0,1

0,2

0,5

3,9

2,8

3,4

10,1

3,7

2,6

3,3

9,6

479

158

2.059

160

158

599

1.971

47,5

190

47,5

16,5

190

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 339: Energinets årsrapport 2020 og afsluttende rapportering på billiggørelsestiltag besluttet med Energiaftalen 2012 samt Solcelleaftalerne 2012 og 2013

DIREKTION

Direktionen varetager virksomhedens daglige ledelse i

overensstemmelse med de retningslinjer og anvisninger, som bestyrelsen

fastlægger.

CEO & PRESIDENT

CFO & EXECUTIVE VICE PRESIDENT

TORBEN THYREGOD

Øvrige ledelseshverv:

• Bestyrelsesformand i 5 af Energinets

helejede datterselskaber

• Direktion og/eller bestyrelse i Torben

Thyregod Holding ApS og dettes

datterselskaber samt i Grapevine ApS

y x w

THOMAS ALS EGEBO

Øvrige ledelseshverv:

• Bestyrelsesformand i 3 af Energinets

helejede datterselskaber

• Bestyrelsesmedlem i 1 af Energinets

helejede datterselskaber

• Bestyrelsesmedlem i DI Hovedbestyrelsen

og i DI Energi

CTO & EXECUTIVE VICE PRESIDENT

TORBEN GLAR NIELSEN

Øvrige ledelseshverv:

• Bestyrelsesformand i 1 af Energinets

helejede datterselskaber

• Bestyrelsesmedlem i 1 af Energinets

helejede datterselskaber

• Bestyrelsesmedlem i Fonden Lindoe

Offshore Renewables Center

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 339: Energinets årsrapport 2020 og afsluttende rapportering på billiggørelsestiltag besluttet med Energiaftalen 2012 samt Solcelleaftalerne 2012 og 2013

BESTYRELSE

Bestyrelsen fastlægger på ejerens vegne den overordnede strategi og

medvirker aktivt til at udvikle virksomheden. Bestyrelsen fører tilsyn med

koncerndirektionens dispositioner.

FORMAND

MOGENS LYKKETOFT

Tidl. MF, minister, folketingsformand og formand for

FN’s Generalforsamling, 75 år.

Indtrådt som ministerudpeget den 1. september

2020. Udpegningsperioden udløber den 30. april

2022.

Øvrige ledelseshverv:

• Ingen

NANA BULE SEJBÆK

Administrerende direktør, 43 år,

Microsoft Danmark & Island.

Indtrådt som ministerudpeget den 1.

maj 2018, genudpeget den 1. september

2020. Udpegningsperioden udløber den

30. april 2022.

Øvrige ledelseshverv:

• Bestyrelsesmedlem i Arla Group A/S

• Bestyrelsesmedlem i Dansk Industri

(Hovedbestyrelsen)

e d

MARIANNE SØRENSEN

HENRIKSEN

Group CFO, 56 år, Rambøll Gruppen A/S.

Indtrådt som ministerudpeget den 1. maj

2018, genudpeget den 1. september 2020.

Udpegningsperioden udløber den 30. april

2022.

Medlem af bestyrelsens revisions- og

risikoudvalg fra den 1. september 2018,

formand for udvalget fra den 17. september

2019.

RIKKE HVILSHØJ

Administrerede direktør, 50 år, Dansk

Indtrådt som ministerudpeget den 1.

september 2020. Udpegningsperioden

udløber den 30. april 2022.

Øvrige ledelseshverv:

• Bestyrelsesmedlem i GRACE Public

Affairs

Øvrige ledelseshverv:

• Næstformand i Rambøll Danmark A/S

• Bestyrelsesmedlem i Rambøll

Management Consulting A/S samt i

en række datterselskaber i Rambøll

Gruppen A/S

• Næstformand i Henning Larsen

Architects A/S

• Bestyrelsesmedlem i

Udviklingsselskabet By & Havn I/S

• Bestyrelsesmedlem i Copenhagen

Malmø Port AB

LARS ERIK CLAUSEN

Direktør, 61 år.

Indtrådt som ministerudpeget den 17. maj 2016, genudpeget den 1. maj 2018 og 1. september

2020. Udpegningsperioden udløber den 30. april 2022.

Medlem af bestyrelsens revisions- og risikoudvalg fra den 17. september 2019.

Øvrige ledelseshverv:

• Bestyrelsesmedlem i Ellevio AB, Stockholm, Sverige, medlem af Sustainability & Security

Committee

• Direktion og bestyrelse i Clausen Consulting

• Senior advisor Norden CEF

• Senior advisor OMERS Infrastructure Europe Ltd., London, England

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 339: Energinets årsrapport 2020 og afsluttende rapportering på billiggørelsestiltag besluttet med Energiaftalen 2012 samt Solcelleaftalerne 2012 og 2013

SØREN MARINUS SØRENSEN

Associate Professor, 57 år, Institut for

Forretningsudvikling og Teknologi, Aarhus

Universitet.

Indtrådt som ministerudpeget den 1. maj

2018, genudpeget 1. september 2020.

Udpegningsperioden udløber den 30. april

2022.

Øvrige ledelseshverv:

• Ingen

NIELS FREDERIK

BERGH-HANSEN

Tidl. direktør, 72 år.

Indtrådt som ministerudpeget den 17. maj

2016, genudpeget den 1. maj 2018 og den

1. september 2020. Udpegningsperioden

udløber den 30. april 2022.

Øvrige ledelseshverv:

• Næstformand i Aabenraa Havn

• Bestyrelsesmedlem i Meldgaard

Holding A/S samt i en række

datterselskaber heraf.

JAKOB BRUUN ANDERSEN

Gruppeleder, 48 år, Asset Optimering i

Energinet Eltransmission A/S.

Indtrådt som medarbejdervalgt

den 24. august 2019. Valgperioden

udløber den 23. august 2023.

Øvrige ledelseshverv:

• Ingen

BERIT SCHILLING NIELSEN

Gruppeleder, 56 år, Afregning

i Energinet Forretningsservice A/S.

Indtrådt som medarbejdervalgt den 1.

januar 2021. Valgperioden udløber den

23. august 2023. Tidligere medlem af

bestyrelsen fra den 24. august 2007

til den 23. august 2011 samt fra den 1.

marts 2013 til den 23. august 2019.

Øvrige ledelseshverv:

• Ingen

Bestyrelsen består af 11

medlemmer, hvoraf 8 er

udpeget af klima- energi-

forsyningsministeren, og 3

er valgt af medarbejderne.

Medarbejdervalgte

medlemmer af bestyrel-

sen vælges for 4 år ad

gangen og har samme

rettigheder, pligter og

ansvar som de øvrige

bestyrelsesmedlemmer.

Bestyrelsens samlede

kompetenceprofil dækker

følgende områder:

• Strategi og

forretningsudvikling

• Virksomhedsledelse

• Finans, økonomi og

risikostyring

• Reguleringsforhold

• Organisationsforhold

• Forbrugerforhold

v u q nm l kj ih g f

LOUISE SAABYE HØST

Direktør/Executive director, 43 år,

Metroselskabet og Hovedstadens Letbane.

Indtrådt som ministerudpeget den 1. september

2020. Udpegningsperioden udløber den 30. april

2022.

Medlem af bestyrelsens revisions- og

risikoudvalg fra den 1. september 2020.

Øvrige ledelseshverv:

• Ingen

RASMUS THOMSEN

INGSTRUP

Chefforretningsudvikler, 36 år, Innovation

i Energinet.

Indtrådt som medarbejdervalgt

den 24. august 2019. Valgperioden

udløber den 23. august 2023.

Øvrige ledelseshverv:

• Bestyrelsesformand i Fonden DGI-

Huset i Nordkraft

• Adm. direktør i refuture ApS og dets

helejede datterselskaber

• Konkurrenceforhold

• Forskningsmiljøer

• Sektorkendskab

• Energisystemer, natio-

nalt og internationalt

• Specifikt kendskab

til det danske el- og

gassystem

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 339: Energinets årsrapport 2020 og afsluttende rapportering på billiggørelsestiltag besluttet med Energiaftalen 2012 samt Solcelleaftalerne 2012 og 2013

Energinet har følgeskab af et

interessentforum, som består

af 25 eksterne repræsentanter

fra el-, gas- og varmesektoren,

interesseorganisationer og

forskningsmiljøer. Energinets

interessentforum er en lov-

pligtig del af virksomhedens

styring.

~ } |{ zy x w

INTERESSENTFORUM

Klima-, energi- og forsyningsministe-

ren udpeger medlemmer af Energinets

interessentforum efter indstilling

fra en række organisationer. Inte-

ressentforum bidrager til at sikre, at

Energinets overordnede planlægning

tager hensyn til energibranchen og

samfundets udfordringer.

Interessentforum udpeges for to

år ad gangen. Forummet har ingen

beslutningskompetence, men afgiver

udtalelser til Energinets ledelse om

virksomhedens overordnede strategier

og planer med henblik på at understøt-

te driften af virksomheden. Forummet

mødes normalt to gange om året til

heldagsmøder.

Interessentforum har i 2020 afgivet

to udtalelser til Energinets ledelse

blandt andet med fokus på følgende

anbefalinger:

• Interessentforum anbefaler, at

Energinet i fremtiden udarbejder og

fremstiller forskellige scenarier med

skønnede investeringsomkostninger,

når investeringsplanen udgives.

• Interessentforum anbefaler Energi-

net at komme med tidligere varsling

af stigende tariffer og opfordrer helt

generelt til politiske overvejelser om

det rimelige i, at store investerings-

omkostninger til hele samfundets

grønne omstilling overvæltes på

elforbrugerne.

• Interessentforum finder, at det er

et dilemma, at en ny økonomisk

regulering, der skal give Energinet

incitamenter til effektiv drift, ser ud

til at ville give anledning til markant

stigende tariffer, fordi reguleringen

stiller krav om øget konsolidering af

Energinet samt øger kapitalomkost-

ningerne. På denne baggrund finder

Interessentforum det vigtigt, at den

fremtidige regulering udformes,

så den indeholder incitamenter til

effektiv drift samt ikke i sig selv giver

anledning til stigende tariffer.

• Interessentforum mener, at en

hensigtsmæssig placering af nye

VE-anlæg er vigtig for at minimere

investeringsbehovet og undgå tarif-

stigninger. I det omfang en ændret

måde at opkræve tariffer på kan

medvirke til dette, er det en god idé.

• Grøn gas er i fortsat vækst og helt

nødvendigt for at indfri Danmarks

2030-mål, hvor ikke mindst dele af

industrien bliver afhængig af gasfor-

syning. Biogaspotentialet bør derfor

udnyttes mest hensigtsmæssigt.

• Ligesom Baltic Pipe har givet

anledning til en række protester

og bekymringer fra borgere og

organisationer, gør Interessentforum

opmærksom på, at den kommende

udbygning med brintproduktion,

CO2- opsamling, transport, lagring

(CCS) og Power-to-X vil kunne skabe

folkelig bekymring. Energinet opfor-

dres til rettidig kommunikation og

involvering i forbindelse med dette.

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 339: Energinets årsrapport 2020 og afsluttende rapportering på billiggørelsestiltag besluttet med Energiaftalen 2012 samt Solcelleaftalerne 2012 og 2013

INTERESSENTFORUM

FORMAND

BIRTE HOLST JØRGENSEN

MEDLEMMER

MIE PREHN NYEGAARD

Konsulent, Dansk Energi

BENEDIKTE FOGH LARSEN

Konsulent, Dansk Energi

JULIE STAROSTKA

Teamleder, Dansk Energi

PER G. KRISTENSEN

Chef for forretningsudvikling,

Dansk Gasteknisk Center

MARIA HOLM BOHSEN

Konsulent, Dansk Energi

FRANK ROSAGER

Direktør, Biogas Danmark

KIM MORTENSEN

Direktør, Dansk Fjernvarme

ERIK NØRREGAARD HANSEN

JAN HYLLEBERG

VAdm. direktør, Wind Denmark

ALLAN KJERSGAARD

Specialkonsulent, Dansk

Affaldsforening

JETTE MILLER

Adm. direktør, De Frie Energiselskaber

LOUISE BANK

Seniorchefkonsulent, Dansk Industri

ANDERS PLEJDRUP HOUMØLLER

Sekretær, Foreningen for Slutbrugere

af Energi

JENS ASTRUP MADSEN

Chefkonsulent og Energichef, Landbrug

& Fødevarer

HENRIK LILJA

Chefkonsulent, SMVdanmark

MARTIN SALAMON

Cheføkonom, Forbrugerrådet Tænk

NILS OVE

Vicedirektør, Aalborg Service, Aalborg

Forsyning

MOGENS ERIKSEN

Afdelingsformand, TL SydØst

DORTE GRINDERSLEV

Chefkonsulent, De Økonomiske Råds

sekretariat

JACOB ØSTERGAARD

Professor, Centerleder for Institut for

Elektroteknologi, DTU Elektro

METTE ASMILD

Professor, Institut for Fødevare- og

Ressourceøkonomi, Københavns

Universitet

BIRGITTE EGELUND OLSEN

Professor, ph.d., cand.jur., Juridisk

Institut, Aarhus BSS, Aarhus

Universitet

PETER BIRCH SØRENSEN

Professor, Økonomisk Institut,

Københavns Universitet

GUNNAR BOYE OLESEN

Politisk koordinator, VedvarendeEnergi

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 339: Energinets årsrapport 2020 og afsluttende rapportering på billiggørelsestiltag besluttet med Energiaftalen 2012 samt Solcelleaftalerne 2012 og 2013

ÅRS-

REGNSKAB

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 339: Energinets årsrapport 2020 og afsluttende rapportering på billiggørelsestiltag besluttet med Energiaftalen 2012 samt Solcelleaftalerne 2012 og 2013

Årsrapport 2020

REGNSKABET

I ET BLIK

Energinets indtægter stammer primært fra tariﬀer, som opkræves fra forbrugerne, og som er

underlagt særlig lovgivning og tilsyn.

TSO-EL

Energinet

Eltransmission

A/S

Energinet

Elsystemansvar

A/S

Energinet

DataHub A/S

TSO-GAS

Energinet

Gas TSO A/S

GAS STORAGE

DENMARK

Gas Storage

Denmark A/S

ØVRIGE

Energinet SOV

Energinet Teknik

og Anlæg A/S

Energinet

Forretningsser-

vice A/S

Energinet

Associated

Activities A/S

I regnskabet opgør Energinet indtægter og omkostninger pr. ovenstående ﬁre regnskabsområder.

ÅRETS RESULTAT

BALANCESUM

DKK MIA.

OVERDÆKNING

DKK MIO.

610

2019: 165

Årets resultat er

tilfredsstillende.

DKK MIO.

648

2019: 314 UNDERDÆKNING

Den akkumulerede

overdækning per 31. december

2020 er DKK 375 mio. mod en

akkumuleret underdækning

DKK 273 mio. i 2019.

2019: 52

Balancesummer er øget

primært som følge af anlægs-

investeringer.

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 339: Energinets årsrapport 2020 og afsluttende rapportering på billiggørelsestiltag besluttet med Energiaftalen 2012 samt Solcelleaftalerne 2012 og 2013

Virksomhedens indtægter

stammer primært fra tariffer,

der betales af forbrugerne, og

som er underlagt særlig lovgiv-

ning og tilsyn. Regnskabet og

noter er udarbejdet på basis af

disse principper.

REGNSKABSBERETNING

Energinets TSO-aktiviteter er underlagt

et økonomisk hvile i sig selv-princip

for alle tariffer til og med 2022. Der

er den 18. december 2020 vedtaget et

lovforslag, som betyder, at Energinets

datterselskaber Energinet Eltransmis-

sion A/S, Energinet Elsystemansvar

A/S, Energinet DataHub A/S og

Energinet Gas TSO A/S overgår til

en indtægtsrammeregulering per 1.

januar 2023. Grundprincippet i den

nye regulering er, at der bliver øget

fokus på Energinets evne til at skabe

et positivt økonomisk resultat på

bundlinjen. Et økonomisk resultat, som

vil blive overført til egenkapitalen med

henblik på konsolidering eller tilbage-

betaling til forbrugerne, hvis ejer tager

en aktiv beslutning om dette. Denne

ændring betyder, at Energinet i 2020

har indarbejdet en regnskabsprak-

sisændring, som tydeliggør bundlinjen

i form af det regulatoriske resultat,

og en egenkapital, som tydeliggør de

reserver, som Energinet har opsparet

i form af konsolidering af tidligere års

resultater.

Med regnskabspraksisændringen

periodiseres langsigtede regulatoriske

poster fremover i stedet for som

tidligere, hvor de blev resultatdispo-

neret og henlagt under egenkapitalen.

Derved flyttes egenkapitalens

andre reserver bortset fra resultat af

markedsbaseret aktiviteter og værdi-

regulering af finansielle instrumenter

til hensatte forpligtelser under posten

”Regulatoriske periodiseringer”.

Årets resultat for TSO-aktiviteter

består efter den nye praksis under

hvile i sig selv-princippet derfor alene

af en lovbestemt forrentning af grund-

kapitalen. I modsætning til tidligere

år er øvrige reguleringer, som ikke

kan indregnes i førstkommende års

tariffer, ikke længere en del af årets

resultat og Energinets egenkapital,

jævnfør ovenstående praksisændring.

Midlertidige forskelle mellem de

opkrævede indtægter og de afholdte

omkostninger betragtes som tilgode-

havender hos eller gæld til forbrugerne

og vil derfor ikke påvirke årets resultat,

men korrigeres under en særlig linje

i resultatopgørelsen. I balancen er

denne gæld og/eller tilgodehavende

opdelt i en langsigtet og en kortsigtet

post. Sidstnævnte indregnes i tarif-

ferne på kort sigt (1-2 år), i henhold til

gældende lovgivning, og benævnes i

årsregnskabet ”Over- eller underdæk-

ning”. De langsigtede tilgodehavender

eller gæld indregnes over en længere

tidshorisont og benævnes i regnskabet

”Regulatoriske periodiseringer”.

De regulatoriske periodiseringer, som

ikke indregnes i tarifferne på den korte

bane, er typisk regnskabsmæssige

poster underlagt særlig lovgivning

i forhold til tilbagebetaling med en

ofte lang tidshorisont for indregning,

eksempelvis henlagte flaskehalsind-

tægter, EU-tilskud og forskydning

mellem udskudt og betalbar skat.

Disse poster vil også blive indregnet i

tarifferne, men over en noget længere

og ofte ubestemmelig tidshorisont på

tidspunktet for regnskabsaflæggelsen.

I modsætning til tidligere indregnes

disse poster ikke længere på egen-

kapitalen, men er placeret som en

langfristet gæld til forbrugerne under

hensatte forpligtelser i balancen. En

konsekvens heraf er, at periodens

resultat ikke længere påvirkes af regu-

leringer på disse langsigtede poster.

Med den ændrede regnskabspraksis

består koncernresultatet i 2020

derfor af det resultat, som Ener-

ginet opnår gennem driften af de

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 339: Energinets årsrapport 2020 og afsluttende rapportering på billiggørelsestiltag besluttet med Energiaftalen 2012 samt Solcelleaftalerne 2012 og 2013

markedsbaserede selskaber og for-

rentningen af grundkapitalen i TSO-ak-

tiviteterne. Efter implementering af

indtægtsrammeregulering vil TSO-ak-

tiviteternes resultat dannes på basis

af de betingelser, som bliver gældende

under indtægtsrammereguleringen.

Med den ændrede praksis består

egenkapitalen derfor herefter udeluk-

kende af de poster, som Energinet kan

disponere over, og som blandt andet

skal være værn mod de risici, som

Energinet kommer til at påtage sig

ved overgangen fra hvile i sig selv-re-

guleringen til den nye indtægtsram-

meregulering. Under den nuværende

regulering bærer det store fællesskab

de primære risici, hvilket samtidig

betyder, at Energinets mulighed for

at skabe et økonomisk resultat er

begrænset.

Den ændrede regnskabspraksis

betyder en forøgelse af årets resultat

med DKK 52 millioner og en reduceret

egenkapital på DKK 1.380 millioner.

Årsagen til det forbedrede resultat

er primært, at tilbagebetalingen af

flaskehalsindtægter, i henhold til

Energiforliget i 2012, ikke længere

reducerer resultatet, og egenkapitalen

reduceres, primært som følge af at

henlagte flaskehalsindtægter og mod-

tagne EU-tilskud fremtidigt indregnes

under hensatte forpligtelser i stedet

for at være en del af egenkapitalen. Vi

henviser i øvrigt til anvendt regnskabs-

praksis side 62, hvor den ændrede

praksis fremgår.

Resultatet af Gas Storage Denmark og

de øvrige aktiviteter har ikke samme

bindinger, som resultatet fra TSO-ak-

tiviteter. Resultatet kan betragtes

som et markedsbaseret overskud og

er ikke underlagt særlig økonomisk

regulering. Med baggrund heri indgår

resultatet ikke i tarifopkrævningerne

hos forbrugerne.

Energinets to serviceselskaber (Ener-

ginet Forretningsservice og Energinet

Teknik & Anlæg) indgår under øvrige

aktiviteter, og al samhandel mellem

disse og koncernens øvrige selskaber

sker på markedsvilkår. Omkostninger

til koncernstabe fordeles til datter-

selskaberne fra moderselskabet ud

fra ressourcetræk. Aktiviteterne i

koncernstabene er i årsrapporten

ligeledes præsenteret under øvrige

aktiviteter.

Evida-koncernen er afhændet til

Finansministeriet per 31. december

2020. Med baggrund heri er Evida

præsenteret som ophørende aktivitet i

årsrapporten for 2020 under resultat-

opgørelsen. Der er opgjort en fortjene-

ste ved overdragelsen og Evida indgår

ikke længere i Energinet-koncernens

balanceværdier. Salget omfatter også

et holdingselskab og de tilhørende

serviceselskaber.

Koncernresultat for 2020

Det regnskabsmæssige resultat for

2020 et overskud på DKK 610 mio. De

markedsbaserede aktiviteter giver

et overskud på DKK 630 millioner

efter skat, mens Energinets hvile i sig

selv-aktiviteter viser et underskud

på DKK 20 millioner efter skat. Årets

resultat er påvirket af ophørende

aktiviteter, herunder fortjenesten ved

salg af virksomheder, med DKK 410

millioner.

Energinet arbejder kontinuerligt med

at forbedre produktiviteten, og i 2020

er der, som en del af et 3-årigt projekt

med at gennemføre produktivitets-

forbedringer på i alt 10 %, opnået en

produktivitetsforbedring på 7,0 % alene

målt på 2020. Dette bidrager til de

positive resultater for året og direktio-

nens tilfredshed med årets resultat.

Resultatet for Energinet-koncernen

anses samlet set som værende

tilfredsstillende. Resultaterne for

Energinets aktiviteter er for hvert

enkelt forretningsområde kommente-

ret nedenfor.

TSO-EL

TSO-EL er opdelt i tre datterselskaber

med hvert sit ansvarsområde, egen

bestyrelse og økonomiske mål samt

opfølgning. Der henvises til ledelses-

beretningen, hvor resultater for 2020

og forventninger til 2021 er beskrevet

for de tre selskaber Energinet Elsyste-

mansvar A/S, Energinet Eltransmission

A/S og Energinet DataHub A/S. Ener-

ginets omkostninger til aktiviteterne

under TSO-EL dækkes primært af de

opkrævede net- og systemtariffer. De

tre datterselskaber præsenteres som

en samlet aktivitet i årsrapporten, da

blandt andet net- og systemtariffen

opkræves af Energinet Elsystemansvar

og efterfølgende fordeles til Energinet

Eltransmission og Energinet DataHub,

indtil Energinet overgår til en ny og

opdelt økonomisk regulering. Forvent-

ningen er, at selskaberne fra 2023

vil blive omfattet af en ny regulering,

hvor indtægtsrammer erstatter den

nuværende hvile i sig selv-regulering.

Resultatet for 2020 udgør et under-

skud på DKK 19 millioner efter skat.

Underskuddet svarer til den regula-

toriske forrentning af grundkapitalen

efter skat. Reguleringen af TSO-EL

betyder, at det økonomiske resultat

i højere grad skal læses i over-/

underdækningen end af bundlinjen

i datterselskaberne. I 2020 er der

realiseret en overdækning på DKK 570

millioner, hvilket primært kan henføres

til store flaskehalsindtægter, især på

forbindelse til Norge. Norge har haft

et såkaldt våd år, som indebærer en

kraftig reduktion af elprisen i Norge,

som følge af at der kan produceres

billig strøm på deres vandkraftanlæg.

Dette øger prisforskellen til Danmark

og Centraleuropa, hvilket har betydet

en forøgelse af flaskehalsindtægterne

med DKK 365 millioner, sammenholdt

med forventningen i forbindelse med

tariffastsættelse i slutningen af 2019.

Der ses en række forhold, som trækker

modsat, blandt andet øgede omkost-

ninger til at sikre forsyningen med køb

af systemydelser.

Forbrugernes samlede kortsigtede

tilgodehavende (overdækning) udgør

per 31. december 2020 DKK 247 milli-

oner. Der sker en indregning af disse

i tarifferne i 2021, hvilket er med til at

reducere tarifstigningen. Der er ud-

meldt en tarifstigning fra 9,7 til 11,0 øre

per kWh. Det svarer til en prisstigning

på 13 % sammenlignet med tariffen for

2020. Den primære årsag til stigningen

er kraftig øgede systemomkostninger,

som sikrer forsyningen. Et begrænset

udbud af disse er med til at presse

prisen i vejret, blandt andet som følge

af nedlukning af kraftværker mv. Sam-

tidig er tariffen påvirket af forventede

omkostninger til havarier og generelt

øgede afskrivninger, som følge af

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 339: Energinets årsrapport 2020 og afsluttende rapportering på billiggørelsestiltag besluttet med Energiaftalen 2012 samt Solcelleaftalerne 2012 og 2013

understøttelse af den grønne omstil-

ling med transmissionsforbindelser

mv. En accelereret grøn omstilling

til 100 % vedvarende energi fører til

højere eltransmissionstariffer. Omstil-

ling af elsystemet fra central termisk

kraftværksproduktion til VE-baseret

elproduktion, placeret langt væk fra

de store byer, giver et øget behov for

transport af energi og nødvendiggør

investeringer i transmissionsnettet

og IT-systemer. Samtidig med den

øgede opgave omkring transport af

strøm bliver opgaven med at balancere

elsystemet langt mere kompleks, når

hovedparten af strømmen kommer,

som vinden blæser, og solen skinner.

Der er i 2020 investeret i alt DKK 5.5

milliarder i Energinet-koncernen, hvor-

af de DKK 2.7 milliarder er investeret

i eltransmissionsnettet. Investeringer

i udlandsforbindelserne til England

(Viking Link) og Tyskland (Kriegers

Flak), reinvesteringer i 132/150 kV-net-

tet samt net-forstærkninger internt

i Danmark. Det er således primært

investeringer, som er med til at sikre

værdien af den grønne omstilling, som

gennemføres, men også investeringer

som er med til at sikre forsyningen de

steder, hvor anlæggene er aldrende,

blandt andet i København.

Resultatet for 2020 vurderes at være

tilfredsstillende, med baggrund i at

overdækningen på DKK 570 millioner

i høj grad kan henføres til særlige

poster, og dermed ikke kan anses som

en del af den ordinære drift. Samtidig

er opfyldelsen af target i virksomheds-

mål ligeledes tilfredsstillende.

TSO-GAS

I modsætning til TSO-EL er TSO-GAS

kun understøttet med ét datterselskab,

Energinet Gas TSO A/S, som i 2020

kom ud med et underskudskud på DKK

1 million efter skat. Reguleringen af

TSO-GAS betyder i lighed med TSO-EL,

at det økonomiske resultat i højere

grad skal læses i over-/underdæk-

ningen end af bundlinjen i selskabet.

Energinets afholdte omkostninger til

TSO-GAS dækkes hovedsageligt af de

opkrævede tariffer for transport og

nødforsyning. I 2020 er der realiseret

en overdækning på DKK 78 millioner,

¦ ¥ ¤ £¢ ¡

hvilket primært skyldes en justering af

den hensatte forpligtelse til reetable-

ring. Den samlede gæld til forbrugerne

udgør per 31. december 2020 DKK

128 millioner. Beløbet er indregnet i

tarifferne for 2020/2021 og forventes

afviklet inden udgangen af 2022.

Energinet Gas TSO har investeret for

i alt DKK 2,7 milliarder i 2020, hvor

hovedparten kan henføres til etablering

af Baltic Pipe (gasforbindelse fra Norge

til Polen).

Resultatet for 2020 vurderes at være

tilfredsstillende.

Gas Storage Denmark

Gas Storage Denmark A/S driver begge

danske naturgaslagre i Danmark og

sælger lager- og fleksibilitetsydelser

på det nordvesteuropæiske marked.

Selskabet drives på markedsbaserede

vilkår, og kapaciteten sælges typisk

på auktioner, som afholdes frem til

maj måned. Al kapacitet blev udsolgt,

og auktionerne blev gennemført i

overensstemmelse med forventnin-

gerne til årets salg. Efterfølgende har

salg af merydelser samt reduktion af

driftsomkostninger forbedret resul-

tatet ud over forventningerne. Det

regnskabsmæssige resultat udgør DKK

110 millioner. Årets resultat betyder,

at virksomhedsmålene for afkast og

soliditet ses opfyldt for 2020.

Resultatet for 2020 vurderes at være

særdeles tilfredsstillende, men er også

påvirket af den særlige situation, hvor

Tyra-feltet er ude til vedligehold, hvilket

øger behovet for gaslagerydelser. Tyra

forventes i drift igen i år 2023.

Øvrige aktiviteter

De øvrige aktiviteter realiserer et

overskud på DKK 498 millioner i 2020.

Det positive resultat kan primært

henføres til salget af Evida og en

udlodning af en gevinst opstået som

følge af salget af en aktiepost ejet

af i TSO Holding AS. Den samlede

regnskabsmæssige fortjeneste ved

overdragelse af Evida er opgjort til DKK

410 millioner. TSO Holding AS har solgt

en del af aktiviteterne i datterselskabet

Nord Pool AS, som er overdraget til

en kommerciel aktør. Energinet har,

som følge af at den nordiske spotbørs

fungerer på kommercielle vilkår,

nedbragt sit engagement heri i form

af salget og indløst den gevinst, som

tidligere års arbejde og overdragelsen

har frembragt. Udbytteudlodningen

udgør DKK 63 millioner.

FORVENTNINGER TIL 2021

Energinet forventer i 2021 et aktivitets-

og investeringsniveau, som er højere

end i 2020 for de fortsættende aktivite-

ter, og der forventes et resultat på DKK

150 millioner. Resultatet er som følge

af den særlige regulering behæftet

med en vis usikkerhed, hvorfor det

kan afvige med +/- DKK 100 millioner.

Denne forventning tager udgangspunkt

i de nuværende forretningsaktiviteter.

Begivenheder efter regnskabsårets

afslutning

Der er ikke indtruffet begivenheder

efter regnskabsårets udløb, som

påvirker det retvisende billede af

koncernens og moderselskabets

aktiver, passiver og finansielle stilling

pr. 31. december 2020 samt af resulta-

tet af koncernens og moderselskabets

aktiviteter.

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 339: Energinets årsrapport 2020 og afsluttende rapportering på billiggørelsestiltag besluttet med Energiaftalen 2012 samt Solcelleaftalerne 2012 og 2013

RESULTATOPGØRELSE FOR KONCERN

Resultatopgørelse for koncern

Note

DKK millioner

Tarifindtægter, TSO-EL

Tarifindtægter, TSO-GAS

Indtægter fra udlandsforbindelser

Balancering

Kommerciel omsætning

Øvrig omsætning

Omsætning

2020

3.279

483

1.337

345

250

5.701

-648

5.179

615

-2.411

-947

-2.743

-2.035

401

126

-315

212

-35

177

433

610

2019

2.652

538

628

349

4.274

314

272

4.897

479

-2.140

-837

-2.498

-1.859

540

-370

194

-51

143

165

Over-/underdækning

Regulatoriske periodiseringer

Tilskud fra EU

Andre driftsindtægter

Indtægter i alt

Arbejde udført for egen regning og opført under aktiver

Eksterne omkostninger

Personaleomkostninger

Omkostninger i alt

Af- og nedskrivninger på anlægsaktiver

Resultat før finansielle poster

Resultat efter skat i associerede virksomheder

Finansielle indtægter

Finansielle omkostninger

Resultat før skat

Skat af årets resultat

Årets resultat af fortsættende aktiviteter

Resultat af ophørende aktiviteter

Årets resultat

*) - = overdækning og + = underdækning

² ± ° ¯® ¬« ª© ¨ §

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 339: Energinets årsrapport 2020 og afsluttende rapportering på billiggørelsestiltag besluttet med Energiaftalen 2012 samt Solcelleaftalerne 2012 og 2013

BALANCE FOR KONCERN

Note

DKK millioner

Immaterielle anlægsaktiver

Goodwill

Licenser

Udviklingsprojekter

Balance for koncern

Udviklingsprojekter under udførelse og forudbetalinger

Immaterielle anlægsaktiver i alt

Materielle anlægsaktiver

Grunde og bygninger

Tekniske anlæg

Anlægsgas

Andre anlæg, driftsmateriel og inventar

Anlæg under udførelse og forudbetalinger

Materielle anlægsaktiver i alt

492

37.498

1.218

160

6.315

45.683

46.606

320

1.053

187

5.051

6.369

241

6.930

53.536

496

35.919

1.200

162

4.082

41.859

42.836

307

824

390

371

1.653

498

6.887

9.345

52.181

Finansielle anlægsaktiver

Kapitalandele i associerede virksomheder

Andre kapitalandele

Finansielle anlægsaktiver i alt

Anlægsaktiver i alt

Lagerbeholdninger

Tilgodehavender

Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser

Tilgodehavender fra associerede selskaber

Igangværende arbejder for fremmed regning

Andre tilgodehavender

Tilgodehavende selskabsskat

Underdækning

Periodeafgrænsningsposter

Tilgodehavender i alt

Likvide beholdninger

Aktiver vedrørende ophørende aktiviteter

Omsætningsaktiver i alt

Aktiver i alt

KONCERN V06

�½ ¼ » º ¹ ¸

¶µ

É È ÇÆ Ä Ã

ÁÀ

018

2020

136

404

236

869

2019

106

197

456

164

923

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 339: Energinets årsrapport 2020 og afsluttende rapportering på billiggørelsestiltag besluttet med Energiaftalen 2012 samt Solcelleaftalerne 2012 og 2013

Note

DKK millioner

Egenkapital

Grundkapital

Konsolidering af grundkapital

Andre reserver

Egenkapital i alt

Hensatte forpligtelser

Udskudte skatteforpligtelser

Hensatte reetableringsforpligtelser

Regulatoriske periodiseringer

Hensatte forpligtelser i alt

Langfristede gældsforpligtelser

Gæld til kredit- og realkreditinstitutter

Periodeafgrænsningsposter

Leasingforpligtelser

Langfristede gældsforpligtelser i alt

Kortfristede gældsforpligtelser

Kortfristet del af langfristede gæld til kredit- og realkreditinstitutter

Kortfristet del af langfristede periodeafgrænsningsposter

Kortfristet del af langfristede leasingforpligtelser

Gæld til kreditinstitutter

Leverandører af varer og tjenesteydelser

Selskabsskat

Overdækning

Anden gæld

Forpligtelser vedrørende ophørende aktiviteter

Kortfristede gældsforpligtelser i alt

Gældsforpligtelser i alt

Passiver i alt

Segment note

Resultatdisponering

Afledte finansielle instrumenter

Pantsætninger og sikkerhedsstillelser

Kontraktlige forpligtelser og eventualposter m.v.

Begivenheder efter balancedagen

Virksomhedssammenslutninger

Honorar til eksterne revisor

Nærtstående parter

Õ Ô ÓÒ Ñ Ð ÏÎ ÍÌ Ë

à ß ÞÝ Ü ÛÚ ÙØ × Ö

2020

3.157

1.245

231

4.633

2019

3.157

1.265

-402

4.020

3.123

5.078

1.769

9.971

2.963

5.035

1.836

9.834

30.303

978

31.294

4.336

375

1.968

375

534

7.638

38.932

53.536

30.508

794

31.321

2.228

992

418

3.244

7.006

38.327

52.181

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 339: Energinets årsrapport 2020 og afsluttende rapportering på billiggørelsestiltag besluttet med Energiaftalen 2012 samt Solcelleaftalerne 2012 og 2013

EGENKAPITALOPGØRELSE FOR KONCERN

Grund-

DKK millioner

Egenkapital 31. december 2019

Effekt af ændret regnskabspraksis

Korrigeret egenkapital 31. december 2019

Årets resultat

Værdiregulering af sikringsinstrumenter primo

Værdiregulering af sikringsinstrumenter ultimo

Egenkapital 31. december 2020

kapital

3.157

Konsolidering af

grundkapital

1.265

-20

1.245

Andre

reserver*

1.030

-1.432

-402

630

-21

231

I alt

5.452

-1.432

4.020

610

-21

4.633

Egenkapitalopgørelse for koncernen

*) Andre reserver (netto) er overskud kan alene anvendes til konsolidering af koncernen.

Energinet har anvendt DKK 639 millioner i udviklingsomkostninger til primært Engrosmodel og SAP-implementering, heraf DKK

204 millioner i 2020. Reserve for udviklingsomkostninger indgår i Andre reserver med DKK 498 millioner svarende til den bogførte

værdi efter skat på anlægsaktiverne ultimo 2020.

ì ë ê é è ç

åä

÷ ö õô ó ò

ðï

018

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 339: Energinets årsrapport 2020 og afsluttende rapportering på billiggørelsestiltag besluttet med Energiaftalen 2012 samt Solcelleaftalerne 2012 og 2013

PENGESTRØMSOPGØRELSE FOR KONCERN

Note

DKK millioner

Årets resultat før finansielle poster

Af- og nedskrivninger på immaterielle og materielle anlægsaktiver

Øvrige poster af ikke-montær karakter (værdiregulering m.v.)

Ændring i arbejdskapital

Ændring i akkumuleret over-/underdækning og regulatoriske periodiseringer

Pengestrømme fra drift før finansielle poster og betalt skat

Renteindbetalinger

Renteudbetalinger

Betalt selskabsskat

Pengestrømme fra driftsaktivitet i ophørende aktivitet

Pengestrømme fra driftsaktivitet

Investering i immaterielle anlægsaktiver

Investering i materielle anlægsaktiver

Investering i finansielle anlægsaktiver

Salg af materielle anlægsaktiver

2020

834

2.035

-243

580

3.206

-553

2.694

-203

-5.192

-5.332

4.174

-128

-2.040

2.006

-632

498

-134

2019

540

1.859

266

-586

2.117

-508

-37

997

2.580

-251

-3.003

-16

-1.690

-327

-5.284

3.826

-588

-291

-44

2.903

199

299

498

Pengestrømsopgørelse for koncern

Køb af virksomheder

Udbytte

Pengestrømme fra investeringsaktivitet i ophørende aktivitet

Pengestrømme fra investeringsaktivitet

Provenue ved langfristet låneoptagelse

Afdrag på langfristede lån

Netto indfrielse/låneoptagelse af kortfristet lån

Pengestrømme fra finansieringsaktivitet i ophørende aktivitet

Pengestrømme fra finansieringsaktivitet

Ændring i likvider i de fortsættende aktiviteter

Likvider netto 1. januar

Likvider netto 31. december

KONCERN V06

2 t rp ÿ þ �½ü ûú ù

¦ ¥ ¤o £ ¢ ¡s Å

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 339: Energinets årsrapport 2020 og afsluttende rapportering på billiggørelsestiltag besluttet med Energiaftalen 2012 samt Solcelleaftalerne 2012 og 2013

NOTER FOR KONCERN

for koncern

Noter

Note 1

Aktivitetsopdelt resultatopgørelse

DKK millioner

Tarifindtægter

Udlandsindtægter

Balancering

Øvrige indtægter

Omsætning

Over-/underdækning *

Regulatoriske periodiseringer

Tilskud fra EU

Andre driftsindtægter

Indtægter i alt

Arbejde udført for egen regning

og opført under aktiver

Reserver/lagerkapacitet

Kompensation af nettab

Omkostninger udenlandske net

Køb af regulerkraft

Øvrige energiomkostninger

Betaling for tilsyn

Andre eksterne omkostninger

Eksterne omkostninger i alt

Personaleomkostninger

Omkostninger i alt

Af- og nedskrivninger på

anlægsaktiver

Resultat af primær drift

Finansielle poster (netto)

Resultat før skat

Skat af årets resultat

Årets resultat af fortsættende

aktiviteter

Resultat af ophørende aktiviteter

Årets resultat

-19

-1

110

410

498

176

433

610

143

165

-1.575

279

-301

-22

-134

-3

-1

-151

154

-13

140

-31

-174

-29

124

-7

-2.035

401

-189

211

-35

-1.859

540

-346

194

-51

TSO-EL TSO-GAS

3.279

1.337

399

5.015

-570

4.545

256

-935

-281

-131

-25

-1.172

-2.463

-484

-2.690

483

497

-78

443

-98

-5

-187

-290

-58

-312

Gas

Storage

Denmark

418

-1

-10

-72

-83

-31

-113

Evida

Øvrige

1.106

1.107

-606

-373

-962

Elimine-

ringer

-1.335

305

946

1.031

1.335

Års-

rapport

2020

3.762

1.337

595

5.701

-648

5.179

615

-950

-281

-131

-10

-30

-1.090

-2.411

-947

-2.743

Års-

rapport

2019

3.190

628

434

4.274

314

272

4.897

479

-812

-302

-99

-10

-39

-939

-2.140

-837

-2.498

) ( '& % $

018

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 339: Energinets årsrapport 2020 og afsluttende rapportering på billiggørelsestiltag besluttet med Energiaftalen 2012 samt Solcelleaftalerne 2012 og 2013

Note 2

DKK millioner

Over-/underdækning

Saldo for over-/underdækning til indregning i

tariffer kan specificeres således:

TSO-EL

TSO-GAS

Over-/underdækning i alt

Note 3

DKK millioner

Regulatoriske periodiseringer

Indregning i resultatopgørelsen kan specificeres således:

Henlagte flaskehalsindtægter

Henlagte EU-tilskud

Reservation af udskudt skat

Øvrige

Regulatoriske periodiseringer i alt

TSO-EL

-63

-36

167

-23

B A @9 8 7 65 43 1

S R QP I HG FE D C

Primo

2020

Årets

bevægelser

Gæld

ultimo

2020

323

-50

273

-570

-78

-648

-247

-128

-375

TSO-GAS

2020 I alt

2019

-19

-63

-19

191

-42

292

-11

-62

272

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 339: Energinets årsrapport 2020 og afsluttende rapportering på billiggørelsestiltag besluttet med Energiaftalen 2012 samt Solcelleaftalerne 2012 og 2013

Note 4

DKK millioner

Personaleomkostninger

Lønninger og gager

Pensioner

Andre omkostninger til social sikring

I alt

Gennemsnitligt antal fuldtidsmedarbejdere (FTE)

Der henvises til side 30 under "Styring og ledelse" for information om aflønning til bestyrelse og koncerndirektion.

Note 5

DKK millioner

Skat af årets resultat

Årets aktuelle skat

Årets udskudte skat

Aktuel skat vedr. tidligere år

Udskudt skat vedr. tidligere år

I alt

Der fordeler sig således:

Skat af årets resultat

Skat af ophørende aktivitet

Skat af egenkapitalbevægelser

I alt

KONCERN V06

e d c b a `

v u ts r q

018

2020

-850

-90

-7

-947

1.247

2019

-748

-81

-8

-837

1.155

2020

-127

-33

-45

-35

-7

-3

-45

2019

-81

-18

-48

-51

-48

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 339: Energinets årsrapport 2020 og afsluttende rapportering på billiggørelsestiltag besluttet med Energiaftalen 2012 samt Solcelleaftalerne 2012 og 2013

Note 6

Ophørende aktiviteter

DKK millioner

Resultatopgørelse

Omsætning

Over-/underdækning

Eksterne omkostninger

Personaleomkostninger

Af- og nedskrivninger

Finansielle poster

Skat

Resultat af driftsaktiviteter i alt

Avance ved salg ophørende aktivitet

I alt

DKK millioner

Balance

Aktiver

Immaterielle anlægsaktiver

Materielle anlægsaktiver

Finansielle anlægsaktiver

Underdækning

Lagerbeholdninger

Øvrige tilgodehavender

Likvide beholdninger

Aktiver i alt

Passiver

Hensatte forpligtelser

Rentebærende gæld*

Overdækning

Øvrige gældsforpligtelser

Forpligtelser i alt ekskl. egenkapital og koncernintern gæld

*) Rentebærende gæld er opgjort eksklusiv koncerninterne lån, da disse ikke overdrages til Finansministeriet.

Evida koncernen er overdraget til Finansministeriet pr. 31. december 2020. Med baggrund heri er Evida præsenteret som

ophørende aktiviteter i årsrapporten for 2020. Salget omfatter også et holdingselskab og de tilhørende serviceselskaber,

som ligeledes præsenteres som ophørende aktiviteter. Salgsprisen er afregnet til Energinet primo januar og er dermed opta-

get som andre tilgodehavender i balancen.

y x

2020

1.414

-445

-282

-712

-44

410

433

2019

1.229

116

-389

-239

-644

-51

2020

2019

663

5.051

919

148

6.887

1.226

216

158

1.644

3.244

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 339: Energinets årsrapport 2020 og afsluttende rapportering på billiggørelsestiltag besluttet med Energiaftalen 2012 samt Solcelleaftalerne 2012 og 2013

Note 7

DKK millioner

Immaterielle anlægsaktiver

Anskaffelsessum 1. januar

Tilgang i året

Afgang i året

Overførsel til/fra andre poster

Øvrige reguleringer

Anskaffelsessum 31. december

Af- og nedskrivninger 1. januar

Årets af- og nedskrivninger

Afgang i året

Øvrige reguleringer

Af- og nedskrivninger 31. december

Regnskabsmæssig værdi 31. december

Note 8

DKK millioner

Materielle anlægsaktiver

Anskaffelsessum 1. januar

Tilgang i året

Afgang i året

Overførsel til/fra andre poster

Øvrige reguleringer

Anskaffelsessum 31. december

Af- og nedskrivninger 1. januar

Årets af- og nedskrivninger

Afgang i året

Øvrige reguleringer

Af- og nedskrivninger 31. december

Regnskabsmæssig værdi 31. december

I 2020 er der aktiveret finansieringsomkostninger på i alt DKK 23 millioner på immaterielle og materielle anlægsaktiver.

Finansielt leasede aktiver indgår under tekniske anlæg med en bogført værdi på DKK 19 millioner.

u q n m l k

~} | {

018

Goodwill

493

-388

-12

-400

Licenser

468

480

-271

-61

-12

-344

136

Udviklings-

projekter

1.364

-87

151

1.443

-907

-228

-1.039

404

Anlæg under

udførelse

164

203

-131

236

I alt

2.489

203

-87

2.652

-1.566

-301

-1

-1.783

869

Grunde og

bygninger

598

600

-101

-7

-108

492

Tekniske

anlæg

55.135

261

-522

3.148

-67

57.955

-19.215

-1.594

351

-20.457

37.498

Anlægs-

gas

1.344

1.362

-144

1.218

Andre

anlæg

430

-38

448

-268

-57

-288

160

Anlæg under

udførelse

4.082

5.419

-3.186

6.315

I alt

61.589

5.698

-560

-20

-27

66.680

-19.728

-1.658

388

-20.997

45.683

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 339: Energinets årsrapport 2020 og afsluttende rapportering på billiggørelsestiltag besluttet med Energiaftalen 2012 samt Solcelleaftalerne 2012 og 2013

Note 9

DKK millioner

Finansielle anlægsaktiver

Anskaffelsessum 1. januar

Tilgang i året

Afgang i året

Anskaffelsessum 31. december

Værdireguleringer 1. januar

Tilgang i året

Årets resultat

Modtaget udbytte

Egenkapitalbevægelser

Øvrige reguleringer

Værdireguleringer 31. december

Regnskabsmæssig værdi 31. december

Note 10

DKK millioner

Igangværende arbejde for fremmed regning

Salgsværdi i perioden

Modtagne acontobetalinger

I alt

Indregnet således i balancen

Igangværende arbejde for fremmed regning under aktiver

Igangværende arbejde for fremmed regning under passiver

I alt

187

Kapitalandele i

associerede

virksomheder

Andre

kapitalandele

Finansielle

anlægsaktiver

i alt

2020

191

-4

187

2019

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 339: Energinets årsrapport 2020 og afsluttende rapportering på billiggørelsestiltag besluttet med Energiaftalen 2012 samt Solcelleaftalerne 2012 og 2013

Note 11

Periodeafgrænsningsposter (aktiver)

Periodeafgrænsningsposter omfatter forudbetalte omkostninger vedrørende efterfølgende regnskabsår.

Note 12

DKK millioner

Resultatdisponering

Forslag til resultatdisponering

Konsolidering af grundkapital

Årets resultat

I alt

Note 13

DKK millioner

Udskudte skatteforpligtelser

Udskudt skat 1. januar

Regulering vedrørende ophørende aktiviteter

Regulering vedrørende tidligere år

Ændring i udskudt skat vedrørende årets resultat

I alt

Udskudte skatteforpligtelser vedrører

Immaterielle anlægsaktiver

Materielle anlægsaktiver

Hensatte forpligtelser

Øvrige

I alt

Der er anvendt en skatteprocent på 22 %.

406

4.239

-1.666

144

3.123

446

3.999

-1.497

2.963

KONCERN V06

£ ¢ ¡

® ¬« ª ©

§¦

018

2020

2019

-20

630

610

123

165

2020

2.963

127

3.123

2019

3.170

-306

2.963

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 339: Energinets årsrapport 2020 og afsluttende rapportering på billiggørelsestiltag besluttet med Energiaftalen 2012 samt Solcelleaftalerne 2012 og 2013

Note 14

DKK millioner

Hensatte reetableringsforpligtelser

Forfaldstidspunktet for hensatte reetableringsforpligtelser forventes at blive:

Under 1 år

1-5 år

Efter 5 år

I alt

Reetableringsforpligtelser vedrører demontering og bortskaffelse af master, luftledninger samt reetablering af ejendomme af

tredjemand. Usikkerhederne er væsentligst relateret til tidspunkterne for de relaterede udbetalinger.

Forventede omkostninger til reetablering indeholder i sagens natur en betragtelig del af skøn. I praksis foretages der en teknisk

vurdering af opgavens omfang ud fra gældende lovkrav til reetablering og en prisberegning, baseret på gældende standardpriser

på eksempelvis nedbrydning, metalpriser m.v. Der sker en fremskrivning med den forventede inflation frem til reetablering og en

tilbagediskontering baseret på en forventet normaliseret renteniveau, som er fastsat i forhold til tidspunktet for reetablering.

Note 15

DKK millioner

Regulatoriske periodiseringer

Indregning i balanen kan specificeres således:

Henlagte flaskehalsindtægter

Henlagte EU-tilskud

Reservation af udskudt skat

Øvrige

Regulatoriske periodiseringer i alt

TSO-EL

491

781

164

-224

1.212

Størstedelen af de regulatoriske periodiseringer er langsigtede over 5 år.

KONCERN V06

º ¹ ¸· ¶ µ ´³ ²± °

Æ Ä ÃÂ Á À¿ ¾�½ ¼ »

2020

2019

296

4.709

5.078

109

4.834

5.035

TSO-GAS

I alt

2019

527

125

-95

557

491

1.308

289

-319

1.769

428

1.288

479

-360

1.836

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 339: Energinets årsrapport 2020 og afsluttende rapportering på billiggørelsestiltag besluttet med Energiaftalen 2012 samt Solcelleaftalerne 2012 og 2013

Note 16

DKK millioner

Gæld til kredit- og realkreditinstitutter

Under 1 år

1-5 år

Efter 5 år

I alt

Note 17

DKK millioner

Periodeafgrænsningsposter (passiver)

Under 1 år

1-5 år

Efter 5 år

I alt

Note 18

DKK millioner

Leasingforpligtelser

Under 1 år

1-5 år

Efter 5 år

I alt

Ò Ñ Ð Ï Î Í

ËÊ

Ý Ü ÛÚ Ù Ø

ÖÕ

018

2020

4.336

13.413

16.890

34.639

2019

2.228

7.280

23.228

32.736

2020

105

873

999

2019

704

813

2020

2019

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 339: Energinets årsrapport 2020 og afsluttende rapportering på billiggørelsestiltag besluttet med Energiaftalen 2012 samt Solcelleaftalerne 2012 og 2013

Note 19

Millioner

Afledte finansielle instrumenter

Valutarisici på kontrakter (valutaterminsforretninger)

GBP

NOK

I alt

Renterisici på låneportefølje (renteswapaftaler)

Fast rente til variabel rente

Variabel rente til fast rente

I alt

Udløb

Kontrakt

i valuta

2021-2025

2021-2022

2020-2024

2020-2029

Finansielle instrumenter i alt

Energinet-koncernen har indgået en række finansielle kontrakter med henblik på at afdække rente- og valutarisici. Der er således

indgået valutaswapaftaler for at sikre kursrisici på indgåede kontrakter, hvori der indgår elementer i fremmed valuta. Derudover

er der indgået renteswapaftaler, med henblik på styring af renterisikoen på låneporteføljen.

Markedsværdien af finansielle instrumenter er DKK 138 millioner, som er fordelt med DKK 297 millioner under ”Andre tilgodeha-

vender” og DKK 159 millioner under ”Anden gæld”.

Note 20

Pantsætninger og sikkerhedsstillelser

Til sikkerhed for gæld til realkreditinstitutter på DKK 939 millioner (2019: DKK. 1.023 millioner) er der givet pant i grunde, bygnin-

ger og produktionsanlæg vedr. gaslageraktiviteterne, hvis regnskabsmæssige værdi ultimo året udgør DKK 1.873 millioner (2019:

DKK. 1.829 millioner).

Aktiebeholdningen i Gas Storage Denmark Holding A/S er stillet til sikkerhed for mellemværende med kreditinstitutter på DKK

1.039 millioner (2019: DKK. 1.451 millioner). Aktiebeholdningen har en bogført værdi på DKK 1.588 millioner (2019: 1.524 millio-

ner).

Energinet har over for samarbejdspartnere stillet garantier for i alt EUR 8 millioner (2019: EUR 8 millioner) og NOK 5 millioner

(2019: NOK 5 millioner).

é è çæ å ä ãâ áà ß

ô ó òñ ð ïî íì ë ê

Termin

i valuta

Kontrakt

i DKK

Termin

i DKK

Markeds-

værdi i DKK

-19

-219

219

151

152

303

154

308

1.000

1.953

2.953

297

-164

133

138

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 339: Energinets årsrapport 2020 og afsluttende rapportering på billiggørelsestiltag besluttet med Energiaftalen 2012 samt Solcelleaftalerne 2012 og 2013

Note 21

Kontraktlige forpligtelser og eventualposter m.v.

Energinet er som led i virksomhedens normale aktiviteter part i et antal retstvister. Enkelte af disse involverer betydelige beløb,

men ingen af tvisterne forventes på det nuværende grundlag at få en nævneværdig påvirkning i de kommende regnskabsår.

Energinet har huslejeforpligtelser på DKK 78 millioner (2019: DKK 77 millioner), heraf forfalder DKK 19 millioner inden for 1 år og

DKK 32 millioner mellem 2-5 år.

Energinet har leasingforpligtelser på DKK 14 millioner (2019: DKK 21 millioner), heraf forfalder DKK 8 millioner inden for 1 år og

DKK 6 millioner mellem 2-5 år.

Energinet Associated Activities A/S hæfter for eventualforpligtelser vedrørende spaltningen af Eltra 409 A/S. I det omfang eventu-

alforpligtelser i forhold til Eltra 409 A/S måtte opstå, skal sådanne eventualforpligtelser fuldt ud bæres af Energinet Associated

Activities A/S.

De væsentligste regnskabsmæssige skøn knytter sig til levetiden og værdiansættelsen af Energinets anlægsaktiver, herunder tids-

punktet for reetablering. Energinets aktiver bliver ældre, og flere af disse har bevæget sig ind i den sidste del af deres livscyklus.

Dette, kombineret med at den grønne omstilling og blandt andet den store andel af vindenergi, betyder en større belastning af

aktiverne. Det har i de seneste år betydet øgede vedligeholdelsesomkostninger og flere havarier end tidligere. Energinet arbejder

systematisk med at fastsætte levetider, som svarer til den faktiske forventede restlevetid på anlæggene ud fra standardlevetider

og aktivt asset management.

Havarier på anlæg er ofte komplekse, og udbedringen skal ske, samtidig med at energisystemerne overordnet skal fungere. Det

gør, at planlægningen og analyserne, i forbindelse med konkrete havarier, ofte er tidskrævende og omkostningstunge. Energinet

bestræber sig altid på at finde de løsninger, som er økonomisk bedst for samfundet og forsyningssikkerheden. Konkret er der

undersøgelser i gang på en skade på udlandsforbindelserne til Norge og potentiel forurening fra ældre oliekabler. Indtil disse un-

dersøgelser er afsluttede, vil der være en risiko for, at det bedste skøn for omkostninger, der ligger til grund for årsrapporten for

2020, kan blive udfordret. Energinet arbejder med forskellige scenarier, hvor det mest sandsynlige er afspejlet i årsrapporten.

Såfremt nogle af de mere usandsynlige scenarier blev en realitet, vil det kunne betyde væsentlige meromkostninger.

KONCERN V06

2 ÿ þ �½ ü û

ùø

£ t ¢o ¡ p

018

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 339: Energinets årsrapport 2020 og afsluttende rapportering på billiggørelsestiltag besluttet med Energiaftalen 2012 samt Solcelleaftalerne 2012 og 2013

Note 22

Begivenheder efter balancedagen

Der er ikke efter balancedagen indtruffet forhold, som har væsentlig indflydelse på bedømmelsen af årsrapporten

Note 23

DKK millioner

Virksomhedssammenslutninger (køb af virksomheder)

Immaterielle anlægsaktiver

Materielle anlægsaktiver

Hensatte forpligtelser

Øvrige aktiver og passiver

Købspris inklusive købsomkostninger

Likvide beholdninger opkøbt i virksomhed

I alt

Energinet har pr. 31. marts 2019 overtaget det største gasdistributionsselskab, HMN GasNet (Evida Nord) samt aktiverne i en til-

hørende serviceenhed.

Note 24

DKK millioner

Honorarer til ekstern og intern revisor

EY Godkendt revisionspartnerselskab

Revision af koncernregnskab og årsrapporter

Andre revisionserklæringer

Skattemæssig assistance

Andre ydelser

I alt

Rigsrevisionen (ekstern) opkræver ikke honorar for udført revision.

Note 25

Nærtstående parter

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

Bestyrelsen og direktionen

Grundlag

©¨ §¦ ¥

& % $# " !

2020

2019

338

1.978

-584

-42

1.690

2020

2019

100 % ejer

Ledelseskontrol

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 339: Energinets årsrapport 2020 og afsluttende rapportering på billiggørelsestiltag besluttet med Energiaftalen 2012 samt Solcelleaftalerne 2012 og 2013

Årsrapporten for den selv-

stændige offentlige virksomhed

Energinet for regnskabsåret

den 1. januar - 31. december

2020 er aflagt i overensstem-

melse med årsregnskabslo-

vens bestemmelser og lov om

Energinet.

@ 9 8 76 5 43 10 ) (

ANVENDT REGNSKABS-

PRAKSIS FOR KONCERNEN

Energinet skal ifølge lovgivningen

udarbejde årsrapport efter reglerne

i årsregnskabsloven, der gælder for

statslige aktieselskaber. Årsrap-

porten er således aflagt som klasse

D-virksomhed.

Energinets TSO-aktiviteter som

drives i Energinet Eltransmission A/S,

Energinet Systemansvar A/S, Energinet

DataHub A/S og Energinet Gas TSO A/S

er underlagt et økonomisk hvile i sig

selv-princip for alle tariffer. Som følge

af vedtagelse af lov om ændring af

lov om Energinet mv. i 2020 forventes

indtægtsrammeregulering implemen-

teret fra og med 2023. Der henvises til

regnskabsberetningen for en uddyben-

de redegørelse for forholdet.

Som følge af den nye lov og deraf føl-

gende større fokus på de regulatoriske

elementer i Energinets årsregnskab

ændres anvendt regnskabspraksis.

Dette sker ved, at de regulatoriske

periodiseringer, som ikke indregnes i

tarifferne på den korte bane, og som

hidtil har været indregnet under egen-

kapitalen som bundne reserver, fra og

med 2020 indregnes som ”Hensatte

forpligtelser” i balancen. Ledelsen

vurderer, at ændringen giver et mere

retvisende billede af årsregnskabet.

Regulatoriske periodiseringer indreg-

nes, i modsætning til over-/underdæk-

ning som er af kortfristet karakter,

under hensatte forpligtelser idet timing

af indregning af de regulatoriske

periodiseringer i tarifferne er af mere

ubestemmelig karakter og blandt andet

kan afhænge af, hvad der aftales med

tilsynsmyndighederne, og hvordan den

kommende indtægtsrammeregulering

konkret udformes.

Den akkumulerede virkning af oven-

stående ændring af anvendt praksis

udgør en forøgelse af årets resultat før

skat med DKK 67 millioner. Årets skat

af praksisændringen udgør DKK -15

millioner, hvorefter årets resultat efter

skat forøges med DKK 52 millioner.

Egenkapitalen pr. 31. december 2020

reduceres med DKK 1.380 millioner.

Ændringen har ingen effekt på balan-

cesummen pr. 31.december 2020.

Sammenligningstal er tilrettet i hoved-

og nøgletalsoversigt samt i balance,

resultatopgørelse og noter.

Bortset fra ovennævnte område er

årsregnskabet aflagt efter samme

regnskabspraksis som sidste år.

Der henvises til regnskabsberetningen

for uddybende omtale af ovenstående

forhold og omtale af betydningen for

TSO-aktiviteternes resultatdannelse

mv. efter den nye praksis.

Generelt om indregning og måling

Aktiver indregnes i balancen, når det er

sandsynligt, at fremtidige økonomiske

fordele vil tilflyde koncernen, og

aktivets værdi kan måles pålideligt.

Forpligtelser indregnes i balancen,

når de er sandsynlige og kan måles

pålideligt. Ved første indregning måles

aktiver og forpligtelser til kostpris.

Efterfølgende måles aktiver og forplig-

telser som beskrevet for hver enkelt

regnskabspost nedenfor.

Visse finansielle aktiver og forpligtelser

måles til amortiseret kostpris, hvorved

der indregnes en konstant effektiv

rente over løbetiden. Amortiseret kost-

pris opgøres som oprindelig kostpris

med fradrag af eventuelle afdrag samt

tillæg/fradrag af den akkumulerede

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 339: Energinets årsrapport 2020 og afsluttende rapportering på billiggørelsestiltag besluttet med Energiaftalen 2012 samt Solcelleaftalerne 2012 og 2013

Årsrapport 2020

efter en individuel vurdering af den

økonomiske levetid.

Negative forskelsbeløb (negativ

goodwill), der modsvarer en forventet

ugunstig udvikling i de pågældende

virksomheder, indregnes i balancen

under ”Hensatte forpligtelser” og

indregnes i resultatopgørelsen, i takt

med at tabene eller omkostningerne

realiseres eller overføres til ”Andre

hensatte forpligtelser”, efterhånden

som forpligtelserne bliver aktuelle og

kan opgøres pålideligt.

Goodwill og negativ goodwill fra erhver-

vede virksomheder kan reguleres indtil

udgangen af året efter anskaffelsen.

Energinets kapitalandel i dattersel-

skaber udlignes med datterselskabets

regnskabsmæssige indre værdi

på anskaffelsestidspunktet (past

equity-metoden). Datterselskabernes

regnskaber, der anvendes til brug

for konsolideringen, udarbejdes i

overensstemmelse med koncernens

regnskabspraksis.

Nyerhvervede eller nystiftede virk-

somheder medtages i koncernregn-

skabet fra anskaffelsestidspunktet,

og når Energinet opnår bestemmende

indflydelse over virksomheden.

Solgte virksomheder medtages indtil

afhændelsestidspunktet.

Sammenligningstal korrigeres ikke for

nyerhvervede, solgte og afviklede virk-

somheder eller aktiviteter. Fortjeneste

eller tab ved afhændelse eller afvikling

af dattervirksomheder og associerede

virksomheder opgøres som forskellen

mellem salgssummen eller afviklings-

summen og den regnskabsmæssige

værdi af nettoaktiver på salgstidspunk-

tet, inklusive ikke-afskrevet goodwill

samt forventede omkostninger til salg

eller afvikling.

Omregning af fremmed valuta

Transaktioner i fremmed valuta

omregnes ved første indregning til

transaktionsdagens kurs. Valuta-

kursforskelle, der opstår mellem

transaktionsdagens kurs og kursen på

betalingsdagen, indregnes i resultatop-

gørelsen under ”Finansielle indtægter

og omkostninger”.

aflægges, og som be- eller afkræf-

ter forhold, der eksisterede på

balancedagen.

Indtægter indregnes i resultatopgørel-

sen i takt med, at de indtjenes, herun-

der indregnes værdireguleringer af

finansielle aktiver og forpligtelser, der

måles til dagsværdi eller amortiseret

kostpris. Endvidere indregnes omkost-

ninger, der er afholdt for at opnå årets

indtjening, herunder afskrivninger,

nedskrivninger og hensatte forpligtel-

ser samt tilbageførsler som følge af

ændrede regnskabsmæssige skøn.

Koncernregnskabet

Koncernregnskabet omfatter mo-

dervirksomheden Energinet samt

datterselskaber, hvori Energinet råder

over mere end 50 % af stemmerettig-

hederne. Virksomheder, der ikke er

datterselskaber, men i hvilke Energinet

besidder 20 % eller mere af stem-

merettighederne og udøver en bety-

delig indflydelse på disse selskabers

driftsmæssige og finansielle ledelse,

betragtes som associerede selskaber.

Koncernregnskabet udarbejdes på

grundlag af regnskaber for Energinet

og datterselskaberne ved sam-

menlægning af regnskabsposter af

ensartet karakter og ved eliminering

af interne indtægter og omkostninger,

interne mellemværender og udbytte

samt fortjeneste og tab ved interne

dispositioner.

Ved køb af nye virksomheder anvendes

overtagelsesmetoden, hvorefter de

nytilkøbte virksomheders identifice-

rede aktiver og forpligtelser måles til

dagsværdi på erhvervelsestidspunktet.

Der tages hensyn til skatteeffekten af

de foretagne omvurderinger.

Positive forskelsbeløb (goodwill) mel-

lem anskaffelsesværdi og dagsværdi

af overtagne, identificerede aktiver og

forpligtelser indregnes under imma-

terielle anlægsaktiver og afskrives

systematisk over resultatopgørelsen

Tilgodehavender, gæld og andre mone-

tære poster i fremmed valuta, som ikke

er afregnet på balancedagen, om-

regnes til balancedagens valutakurs.

Forskellen mellem balancedagens kurs

og kursen på tidspunktet for tilgodeha-

vendets eller gældens opståen og ind-

regning i seneste årsrapport indregnes

i resultatopgørelsen under ”Finansielle

indtægter og omkostninger”.

Ved indregning af udenlandske datter-

selskaber og associerede selskaber

betragtes disse som selvstændige

enheder, hvor resultatopgørelsen om-

regnes til en gennemsnitlig valutakurs,

og balanceposterne omregnes til ba-

lancedagens valutakurs. Kursforskelle,

opstået ved omregning af udenlandske

datterselskabers egenkapital ved årets

begyndelse til balancedagens valuta-

kurser samt ved omregning af resulta-

topgørelser fra gennemsnitskurser til

balancedagens valutakurser, indregnes

direkte på egenkapitalen.

Afledte finansielle instrumenter

Afledte finansielle instrumenter indreg-

nes første gang i balancen til kostpris

og måles efterfølgende til dagsværdi.

Positive og negative dagsværdier af

afledte finansielle instrumenter indgår

i ”Andre tilgodehavender”, henholdsvis

”Anden gæld”.

Ændringer i dagsværdi af afledte

finansielle instrumenter, der er klassi-

ficeret som og opfylder kriterierne for

sikring af dagsværdien af et indregnet

aktiv eller en indregnet forpligtelse,

indregnes i resultatopgørelsen sammen

med ændringer i værdien af det sikrede

aktiv eller den sikrede forpligtelse.

Ændringer i dagsværdi af afledte

finansielle instrumenter, der er

klassificeret som og opfylder betingel-

serne for sikring af fremtidige aktiver

eller forpligtelser, indregnes i andre

tilgodehavender eller anden gæld og i

egenkapitalen. Resulterer den fremti-

dige transaktion i indregning af aktiver

eller forpligtelser, overføres beløb, som

tidligere er indregnet på egenkapitalen,

til kostprisen for henholdsvis aktivet

eller forpligtelsen. Resulterer den

fremtidige transaktion i indtægter eller

omkostninger, overføres beløb, som

tidligere er indregnet i egenkapitalen, til

¤£¢ ¡

~ }|{zyxwv u q nml ji hgfed

pih gfe dc ba`YXW VU TS R QPIHGF EDCBA

yx wvutsr qk

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 339: Energinets årsrapport 2020 og afsluttende rapportering på billiggørelsestiltag besluttet med Energiaftalen 2012 samt Solcelleaftalerne 2012 og 2013

resultatopgørelsen i den periode, hvor

det sikrede påvirker resultatopgørelsen.

Ophørende aktiviteter og aktiver ved-

rørende ophørende aktiviteter

Ophørende aktiviteter omfatter de

aktiviteter og pengestrømme, der skal

afhændes, lukkes eller opgives i hen-

hold til en samlet plan, forudsat at de

kan udskilles fra de øvrige aktiviteter.

Ophørende aktiviteter præsenteres på

en særskilt linje i resultatopgørelsen.

Aktiver vedrørende ophørende aktivite-

ter omfatter anlægsaktiver og afhæn-

delsesgrupper, som forventes afhændet

i forbindelse med ophørende aktiviteter.

Afhændelsesgrupper er en gruppe af

aktiver, som skal afhændes samlet

ved salg eller en lignende transaktion.

Forpligtelser i forbindelse med aktiver

vedrørende ophørende aktiviteter er for-

pligtelser direkte tilknyttet disse aktiver,

som vil blive overført ved transaktionen.

Aktiver og forpligtelser i forbindelse

med aktiver vedrørende ophørende

aktiviteter præsenteres på en særskilt

linje i balancen.

Resultatopgørelsen

Omsætning

Virksomheden har valgt IAS 11/IAS 18

som fortolkningsbidrag for indregning

af omsætning.

Omsætning omfatter transmission af

elektricitet, naturgas og relaterede ser-

viceydelser. Der foretages indregning

i resultatopgørelsen, hvis levering og

risikoovergang til køber har fundet sted

inden årets udgang, og hvis indtægten

kan opgøres pålideligt og forventes

modtaget.

I omsætningen indgår betalinger fra

virksomhedens kunder, som virksom-

heden i henhold til lovgivningen skal

opkræve og administrere, og som af-

regnes til producenterne af miljøvenlig

elektricitet. Omsætningen viser således

det samlede omfang af de aktiviteter,

virksomheden administrerer.

Indtægter fra igangværende arbejder

fra fremmed regning indregnes i net-

toomsætningen i takt med, at ydelsen

udføres, hvorved nettoomsætningen

svarer til salgsværdien af årets udførte

arbejde (produktionsmetoden).

Í Ì Ë ÊÉ È ÇÆ ÄÃ Â Á

Omsætning vises i resultatopgørelsen

med fradrag af afgifter og moms.

Kortfristet forskel (over- og underdæk-

ning) mellem de opkrævede tariffer og

de afholdte omkostninger indregnes

i resultatopgørelsen som en særskilt

linje for over- og underdækning under

indtægter.

Langfristede forskelle (Regulatoriske

periodiseringer) mellem de opkrævede

tariffer og de afholdte omkostninger

indregnes i resultatopgørelsen som en

særskilt linje for over- og underdæk-

ning under indtægter.

Tilskud fra EU’s Recovery fond

indregnes i resultatopgørelsen, når

tilskudsbetingelserne for modtagelse

er opfyldt. Tilskuddene har til formål

at sikre genopretning gennem støtte til

økonomiske aktiviteter i EU og dermed

beskæftigelsen. Tilskuddet disponeres

til regulatoriske periodiseringer, som

efterfølgende systematisk tilbageføres i

resultatopgørelsen.

Øvrige EU-tilskud til investeringer

indregnes i balancen under periodeaf-

grænsningsposter og indtægtsføres i

takt med afskrivning af de aktiver, som

de vedrører.

Andre driftsindtægter

Andre driftsindtægter indeholder

regnskabsposter af sekundær karakter.

Andre eksterne omkostninger

Andre eksterne omkostninger omfatter

omkostninger af primær karakter i

forhold til koncernens aktiviteter.

Personaleomkostninger

Personaleomkostninger indeholder

gager og lønninger, vederlag, pensi-

onsbidrag og øvrige personaleudgifter

til virksomhedens ansatte, herunder

bestyrelsen og direktionen.

Af- og nedskrivninger

Af- og nedskrivninger indeholder perio-

dens af- og nedskrivninger af immate-

rielle og materielle anlægsaktiver.

Resultat i associerede virksomheder

I resultatopgørelsen indregnes den

forholdsmæssige andel af de enkelte

associerede virksomheders resultat

efter skat efter eliminering af intern

avance/tab og fradrag af afskrivning på

goodwill.

Finansielle indtægter og omkostninger

Finansielle indtægter og omkost-

ninger indeholder renteindtægter

og omkostninger, kursgevinster og

kurstab vedrørende værdipapirer, gæld

og transaktioner i fremmed valuta,

indeksregulering af restgælden ved-

rørende indekslån samt amortisering

af finansielle aktiver og forpligtelser.

Finansielle indtægter og omkostninger

indregnes med de beløb, der vedrører

regnskabsåret.

Skat af årets resultat

Energinet er sambeskattet med danske

koncernforbundne virksomheder.

Selskabet fungerer som administra-

tionsselskab, hvorved den samlede

danske skat for alle koncernforbundne

virksomheder betales af Energinet.

Den aktuelle danske selskabsskat

fordeles fortsat mellem de sambe-

skattede virksomheder i forhold til

disses skattepligtige indkomster (fuld

fordeling).

Årets skat, der består af årets aktuelle

skat og forskydning i udskudt skat, ind-

regnes i resultatopgørelsen med den

del, der kan henføres til årets resultat

og direkte på egenkapitalen med den

del, der kan henføres til posteringer

direkte på egenkapitalen. Den andel

af den resultatførte skat, der knytter

sig til årets ekstraordinære resultat,

henføres hertil, mens den resterende

del henføres til årets ordinære resultat.

De sambeskattede virksomheder

indgår i acontoskatteordningen. Tillæg,

fradrag og godtgørelser indgår i

finansielle poster.

Segmentoplysninger

Segmentoplysninger afgives efter

forretningsområder for el og gas. Seg-

mentoplysningerne følger koncernens

regnskabspraksis, risici og interne

økonomistyring.

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 339: Energinets årsrapport 2020 og afsluttende rapportering på billiggørelsestiltag besluttet med Energiaftalen 2012 samt Solcelleaftalerne 2012 og 2013

Aktiver

Immaterielle anlægsaktiver

Kostprisen omfatter anskaffelsesprisen

samt omkostninger direkte tilknyttet

anskaffelsen indtil det tidspunkt, hvor

aktivet er klar til brug. For egenfrem-

stillede aktiver omfatter kostprisen

direkte og indirekte omkostninger til

materialer, komponenter, underleve-

randører og løn. Endvidere indregnes

finansieringsomkostninger, der kan

henføres til kostprisen.

Nyanskaffelser med en anskaffelses-

sum under DKK 100.000 omkostnings-

føres i anskaffelsesåret.

Rettigheder omfatter opkrævningsret-

tigheder vedrørende systemtjenester,

transitaftaler, fastprisaftaler på gasla-

gerkapacitet, havmølletilslutninger mv.

Udviklingsprojekter, der er klart

definerede og identificerbare, hvor den

tekniske udnyttelsesgrad, tilstrækkeli-

ge ressourcer og en potentiel fremtidig

udviklingsmulighed i virksomheden kan

påvises, hvis kostprisen kan opgøres

pålideligt og hvor det er hensigten

at anvende projektet, indregnes som

immaterielle anlægsaktiver, hvis der er

tilstrækkelig sikkerhed for, at kapital-

værdien af den fremtidige indtjening

kan dække udviklingsomkostningerne.

Udviklingsprojekter, der ikke opfylder

kriterierne for indregning i balancen,

indregnes som omkostninger i resulta-

topgørelsen i takt med, at omkostnin-

gerne afholdes.

Immaterielle anlægsaktiver måles til

kostpris med fradrag af akkumulerede

af- og nedskrivninger.

Der foretages lineære afskrivninger

over den forventede brugstid baseret

på følgende vurdering af aktivernes

forventede brugstider:

Goodwill

Rettigheder

Software

Udviklingsprojekter

20 år

10-20 år

3-10 år

5 år

Afskrivningsperioden for goodwill

er fastsat med udgangspunkt i den

forventede tilbagebetalingsperiode.

Brugstiderne og restværdien fast-

sættes på anskaffelsestidspunktet og

revurderes årligt.

Afskrivningsgrundlaget opgøres

under hensyntagen til aktivets rest-

værdi og reduceres med eventuelle

nedskrivninger.

Overstiger restværdien aktivets

regnskabsmæssige værdi, ophører

afskrivning. Ved ændring i afskriv-

ningsperioden eller restværdien

indregnes virkningen for afskrivninger

fremadrettet som en ændring i

regnskabsmæssigt skøn.

Fortjeneste og tab ved afhændelse

opgøres som forskellen mellem

salgsprisen med fradrag af salgsom-

kostninger og den regnskabsmæssige

værdi på salgstidspunktet.

Fortjeneste eller tab indregnes i

resultatopgørelsen under ”Andre

driftsindtægter” eller ”Andre eksterne

omkostninger”.

Materielle anlægsaktiver

Materielle anlægsaktiver måles til

kostpris med fradrag af akkumulerede

af- og nedskrivninger.

Kostprisen omfatter anskaffelsesprisen

samt omkostninger direkte tilknyttet

anskaffelsen indtil det tidspunkt, hvor

aktivet er klar til brug. For egenfrem-

stillede aktiver omfatter kostprisen

direkte og indirekte omkostninger til

materialer, komponenter, underleve-

randører og løn. Endvidere indregnes

finansieringsomkostninger, der kan

henføres til kostprisen. Herudover

indregnes omkostninger til reetablering

som en del af kostprisen.

Omfattende værdiforøgende foran-

dringer og forbedringer på materielle

anlægsaktiver indregnes som aktiv.

Udgifter til større vedligeholdelsesef-

tersyn indregnes i anskaffelsesværdien

af tekniske anlæg som et separat

anlægsaktiv, der afskrives over brugs-

tiden, dvs. perioden frem til næste

Ù Ø × ÖÕ Ô ÓÒ ÑÐ Ï Î

eftersyn. Ved den oprindelige anskaf-

felse af det materielle anlægsaktiv

tages ligeledes hensyn til den kortere

brugstid af en del af aktivet, hvorfor

denne del allerede på anskaffelsestids-

punktet regnskabsmæssigt behandles

som et separat aktiv med en kortere

brugstid og derved afskrivningsperiode.

Nyanskaffelser med en anskaffelses-

sum under DKK 100.000 omkostnings-

føres i anskaffelsesåret.

Kostprisen på et samlet aktiv opdeles

i separate bestanddele, der afskrives

hver for sig, hvis brugstiden på de

enkelte bestanddele er forskellig

Der foretages lineære afskrivninger

over den forventede brugstid baseret

på følgende vurdering af aktivernes

forventede brugstider:

Grunde

Bygninger

Tekniske anlæg

Anlægsgas

Andre anlæg, drifts-

materiel og inventar

Afskrives ikke

20-100 år

10-60 år

Afskrives ikke

3-10 år

Brugstiderne og restværdien fast-

sættes på anskaffelsestidspunktet og

revurderes årligt.

Afskrivningsgrundlaget opgøres

under hensyntagen til aktivets rest-

værdi og reduceres med eventuelle

nedskrivninger.

Overstiger restværdien aktivets

regnskabsmæssige værdi, ophører

afskrivning. Ved ændring i afskriv-

ningsperioden eller restværdien

indregnes virkningen for afskrivninger

fremadrettet som en ændring i

regnskabsmæssigt skøn.

Materielle anlægsaktiver nedskrives

til genindvindingsværdien, hvis denne

er lavere end den regnskabsmæssige

værdi.

Der foretages nedskrivningstest af

materielle aktiver, når der foreligger

indikationer af værdiforringelse. Ved

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 339: Energinets årsrapport 2020 og afsluttende rapportering på billiggørelsestiltag besluttet med Energiaftalen 2012 samt Solcelleaftalerne 2012 og 2013

nedskrivningstest sammenholdes

genindvindingsværdien med den

regnskabsmæssige værdi af det

testede aktiv. Et tab ved værdiforrin-

gelse indregnes, når den regnskabs-

mæssige værdi af et aktiv henholdsvis

pengestrømsfrembringende enhed

(CGU) overstiger aktivets eller den

pengestrømsfrembringende enheds

genindvindingsværdi.

Genindvindingsværdien for materi-

elle aktiver er den højeste værdi af

aktivernes dagsværdi med fradrag af

forventede afhændelsesomkostninger

og nutidsværdien af de forventede

fremtidige nettopengestrømme

(kapitalværdi).

Tidligere indregnede nedskrivninger

tilbageføres, når begrundelsen for

nedskrivningen ikke længere består.

Fortjeneste eller tab ved afhændelse

eller skrotning af et materielt anlægs-

aktiv opgøres som forskellen mellem

salgspris, med fradrag af nedtagelses,

salgs- og reetableringsomkostninger

og den regnskabsmæssige værdi på

salgs- eller skrotningstidspunktet.

Fortjeneste eller tab indregnes i

resultatopgørelsen under ”Andre

driftsindtægter” eller ”Andre eksterne

omkostninger”.

Virksomheden har valgt IAS 17 som

fortolkningsbidrag for klassifikation og

indregning af leasingkontrakter.

Leasingkontrakter vedrørende aktiver,

hvor selskabet har alle væsentlige risici

og fordele forbundet med ejendoms-

retten (finansiel leasing), måles ved

første indregning i balancen til laveste

værdi af dagsværdi og nutidsværdien

af de fremtidige leasingydelser. Ved

beregning af nutidsværdien anvendes

leasingaftalens interne rentefod

eller den alternative lånerente som

diskonteringsfaktor.

Finansielt leasede aktiver behandles

herefter som virksomhedens øvrige ak-

tiver. Den kapitaliserede restleasingfor-

pligtelse indregnes i balancen som en

gældsforpligtelse, og leasingydelsens

rentedel indregnes over kontraktens

løbetid i resultatopgørelsen.

å ä ã âá à ßÞ ÝÜ Û Ú

Alle øvrige leasingkontrakter betragtes

som operationel leasing. Ydelser i

forbindelse med operationel leasing

og øvrige lejeaftaler indregnes i

resultatopgørelsen over kontraktens

løbetid. Selskabets samlede forpligtelse

vedrørende operationelle leasing- og

lejeaftaler oplyses under eventualposter

m.v.

Finansielle anlægsaktiver

Kapitalandele i associerede

virksomheder måles til kostpris. I

kostprisen indgår købsvederlaget

opgjort til dagsværdi med tillæg af

direkte købsomkostninger. Hvis der

er indikation på nedskrivningsbehov,

foretages nedskrivningstest. Hvor den

regnskabsmæssige værdi overstiger

genindvindingsværdien, nedskrives til

denne lavere værdi.

Nettoopskrivning af kapitalandele i

associerede virksomheder overføres

under egenkapitalen til ”andre reser-

ver” efter den indre værdis metode i

det omfang, den regnskabsmæssige

værdi overstiger kostprisen.

Andre kapitalandele og øvrige finan-

sielle anlægsaktiver måles til kostpris.

Lagerbeholdninger

Lagerbeholdninger består af naturgas

på lagerfaciliteter samt komponenter og

øvrige tekniske reservedele på lager.

Lagerbeholdninger måles til kostpris

eller nettorealisationsværdien, hvor

denne er lavere. Øvrige tekniske reser-

vedele måles til kostpris på baggrund

af gennemsnitlige anskaffelsespriser.

Nettorealisationsværdien for lagerbe-

holdninger opgøres som salgssum med

fradrag af færdiggørelsesomkostninger

og omkostninger, der afholdes for at

effektuere salget og fastsættes under

hensyntagen til omsættelighed, uku-

rans og udvikling i forventet salgspris.

Underdækning

Negative kortfristede forskelle mellem

realiserede indtægter og summen af

nødvendige omkostninger for Ener-

ginets TSO-aktiviteter optages som

en særskilt post i balancen til senere

indregning i tarifferne.

Tilgodehavender fra salg og

tjenesteydelser

Virksomheden har som fortolkningsbi-

drag for nedskrivninger af finansielle

tilgodehavender valgt IAS 39.

Der foretages nedskrivning til imødegå-

else af tab, hvor der vurderes at være

indtruffet en objektiv indikation på, at

et tilgodehavende eller en portefølje af

tilgodehavender er værdiforringet.

Hvis der foreligger en objektiv indikati-

on på, at et individuelt tilgodehavende

er værdiforringet, foretages nedskriv-

ning på individuelt niveau.

Tilgodehavender, hvorpå der ikke

foreligger en objektiv indikation på

værdiforringelse på individuelt niveau,

vurderes på porteføljeniveau for

objektiv indikation for værdiforringelse.

Porteføljerne baseres primært på debi-

torernes hjemsted og kreditvurdering

i overensstemmelse med selskabets

kreditrisikostyringspolitik. De objektive

indikatorer, som anvendes for porte-

føljer, er fastsat baseret på historiske

tabserfaringer.

Nedskrivninger opgøres som forskellen

mellem den regnskabsmæssige værdi

af tilgodehavender og nutidsværdien

af de forventede pengestrømme,

herunder realisationsværdi af even-

tuelle modtagne sikkerhedsstillelser.

Som diskonteringssats anvendes den

effektive rente for det enkelte tilgode-

havende eller portefølje.

Igangværende arbejde for fremmed

regning

Igangværende arbejder måles til salgs-

værdien af det udførte arbejde opgjort

på grundlag af færdiggørelsesgraden.

Færdiggørelsesgraden opgøres som

andelen af de afholdte omkostninger i

forhold til forventede samlede omkost-

ninger på projektet. Når det er sand-

synligt, at de samlede omkostninger

på projektet vil overstige de samlede

indtægter på et projekt, indregnes det

forventede tab i resultatopgørelsen.

Når salgsværdien ikke kan opgøres

pålideligt, måles salgsværdien til

medgåede omkostninger eller en

lavere nettorealisationsværdi.

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 339: Energinets årsrapport 2020 og afsluttende rapportering på billiggørelsestiltag besluttet med Energiaftalen 2012 samt Solcelleaftalerne 2012 og 2013

Aconto-faktureringer fragår i salgsvær-

dien. De enkelte projekter klassificeres

som tilgodehavender, når nettoværdien

er positiv, og som forpligtelser, når for-

udbetalinger overstiger salgsværdien.

Andre tilgodehavender

Andre tilgodehavender omfatter mar-

kedsværdi af finansielle instrumenter,

tilgodehavende fra tarifopkrævninger,

tilskud fra staten og EU samt øvrige

tilgodehavender.

Periodeafgrænsningsposter (aktiv)

Periodeafgrænsningsposter indregnet

under aktiver omfatter afholdte om-

kostninger vedrørende efterfølgende

regnskabsår.

Likvider

Likvider omfatter likvide beholdninger.

Egenkapital

Grundkapital

Grundkapital er udtryk for nettovær-

dien af indskudte aktiver og passiver

i forbindelse med virksomhedens

stiftelse. Grundkapitalen realværdisik-

res med en årlig kapitalisering fastsat

af Forsyningstilsynet.

Andre reserver

Andre reserver indeholder posten

resultater fra datterselskaber,

dagsværdireguleringer af de sikrings-

instrumenter, som opfylder kravene til

sikring af fremtidige betalingsstrømme

føres direkte på egenkapitalen efter

aktuel skat.

Passiver

Reetableringsforpligtelser

Hensatte reetableringsforpligtelser

til fjernelse af tekniske anlæg og

reetablering måles til nutidsværdien af

den på balancetidspunktet forventede

fremtidige forpligtelse til nedtagning og

oprydning, når anlægget ikke længere

skal anvendes.

Den hensatte forpligtelse opgøres ud

fra de estimerede omkostninger, der

tilbagediskonteres til nutidsværdi.

Der anvendes en diskonteringsfaktor,

der reflekterer Energinets generelle

renteniveau. Forpligtelserne indregnes,

når disse opstår, og reguleres løbende

for at afspejle ændringer i prisniveau,

inflation og diskonteringsrente.

Værdien af den indregnede forpligtelse

indregnes under materielle anlægs-

aktiver og afskrives sammen med de

relevante aktiver. Den tidsmæssige for-

øgelse af nutidsværdien af den hensat-

te forpligtelse indregnes i årets resultat

under finansielle omkostninger.

Regulatoriske periodiseringer

Langfristede forskelle mellem

realiserede indtægter og summen af

nødvendige omkostninger for Ener-

ginets TSO-aktiviteter optages som

en særskilt post i balancen til senere

indregning i tarifferne.

Regulatoriske periodiseringer omfatter

hovedsageligt henlagte indtægter fra

udlandsforbindelser til fremtidige

investeringer i fremtidig udbygning af

infrastrukturen for el med henblik på

reduktion af flaskehalse i elnettet, der

henlægges i henhold til særlig lovgiv-

ning herom, tilskud fra EU’s Recovery

fond samt reguleringer i udskudte

skatteforpligtelser.

Selskabsskat og udskudt skat

Efter sambeskatningsreglerne overta-

ger Energinet som administrationssel-

skab hæftelsen for datterselskabernes

selskabsskatter over for skattemyndig-

hederne i takt med datterselskabernes

betaling af sambeskatningsbidrag.

Aktuelle skatteforpligtelser og

tilgodehavende aktuel skat indregnes

i balancen som beregnet skat af

periodens skattepligtige indkomst,

reguleret for skat af tidligere års

skattepligtige indkomster samt for

betalte acontoskatter.

Udskudt skat måles efter den balan-

ceorienterede gældsmetode af alle

midlertidige forskelle mellem regn-

skabsmæssig og skattemæssig værdi

af aktiver og forpligtelser ud fra den

på balancedagen vedtagne skattesats.

Der indregnes dog ikke udskudt skat

af midlertidige forskelle vedrørende

skattemæssigt ikke afskrivningsbe-

rettiget goodwill og kontorejendomme

samt andre poster, hvor midlertidige

forskelle bortset fra virksomhedsover-

tagelser er opstået på anskaffelsestids-

punktet uden at have effekt på resultat

eller skattepligtig indkomst.

ñ ð ï îí ì ëê éè ç æ

Finansielle gældsforpligtelser

Gæld til realkreditinstitutter og kredit-

institutter indregnes ved låneoptagelse

til det modtagne provenu efter fradrag

af afholdte transaktionsomkostninger.

I efterfølgende perioder indregnes de

finansielle forpligtelser til amortiseret

kostpris svarende til den kapitaliserede

værdi ved anvendelse af den effektive

rente, så forskellen mellem provenu

og den nominelle værdi indregnes i

resultatopgørelsen over låneperioden

under finansielle poster.

Andre gældsforpligtelser, som omfatter

gæld til leverandører af varer og tjene-

steydelser, lån og gæld til tilknyttede

virksomheder samt anden gæld, måles

til amortiseret kostpris.

Overdækning

Positive kortfristede forskelle mellem

realiserede indtægter og summen af

nødvendige omkostninger for Ener-

ginets TSO-aktiviteter, optages som

en særskilt post i balancen til senere

indregning i tarifferne.

Periodeafgrænsningsposter (passiv)

Periodeafgrænsningsposter omfatter

modtagne forudbetalinger for indtæg-

ter, der skal henføres til efterfølgende

år og modtagne EU-tilskud til anlægs-

projekter. Tilskuddene indregnes i

resultatopgørelsen i takt med, at der

foretages afskrivninger på de anlæg,

som tilskuddene vedrører.

Anden gæld

Anden gæld omfatter tilsagn om tilskud

til forskning og udvikling, markedsvær-

di af finansielle instrumenter, skyldige

poster fra tarifopkrævninger, skyldige

renter, lønrelaterede poster samt øvrig

anden gæld.

Pengestrømsopgørelse

Pengestrømsopgørelsen er opstillet

efter den indirekte metode med ud-

gangspunkt i resultatet før finansielle

poster. Pengestrømsopgørelsen viser

pengestrømme for året samt likvider

ved årets begyndelse og slutning.

Pengestrømme fra driftsaktivitet

Pengestrømme fra driftsaktiviteten

opgøres som resultat af primær drift

reguleret for ikke-likvide driftsposter,

finansielle indtægter og omkostninger,

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 339: Energinets årsrapport 2020 og afsluttende rapportering på billiggørelsestiltag besluttet med Energiaftalen 2012 samt Solcelleaftalerne 2012 og 2013

betalt selskabsskat og ændring i

driftskapitalen.

Pengestrømme fra investeringsaktivi-

teter

Pengestrømme fra investeringsaktivi-

teter omfatter køb og salg af anlægsak-

tiver samt modtagne udbytter.

Pengestrømme fra ﬁnansieringsaktivi-

teter

Pengestrømme fra finansieringsakti-

viteter omfatter afdrag og optagelse af

kort- og langfristet gæld hos realkredit-

og kreditinstitutter.

Nettolikvider/gæld til kreditinstitutter

omfatter saldi i kreditinstitutter samt

likvide beholdninger.

ü û ú ù ø ÷

õô

2 t r o p

�½

018

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 339: Energinets årsrapport 2020 og afsluttende rapportering på billiggørelsestiltag besluttet med Energiaftalen 2012 samt Solcelleaftalerne 2012 og 2013

RESULTATOPGØRELSE FOR MODERSELSKAB

Note

DKK millioner

Øvrige indtægter

Indtægter i alt

Eksterne omkostninger

2020

146

-76

-86

-162

-1

-17

508

470

-338

623

-13

610

2019

108

-62

-124

-1

-17

136

416

-357

178

-13

165

Resultatopgørelse for moderselskab

Personaleomkostninger

Omkostninger i alt

Af- og nedskrivning på anlægsaktiver

Resultat før finansielle poster

Indtægter fra kapitalandele i tilknyttede virksomheder

Finansielle indtægter

Finansielle omkostninger

Resultat før skat

Skat af årets resultat

Årets resultat

©¨§¦ ¥¤ £¢ Å

" !

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 339: Energinets årsrapport 2020 og afsluttende rapportering på billiggørelsestiltag besluttet med Energiaftalen 2012 samt Solcelleaftalerne 2012 og 2013

BALANCE FOR MODERSELSKAB

Note

DKK millioner

Materielle anlægsaktiver

Grunde og bygninger

Andre anlæg, driftsmateriel og inventar

Materielle anlægsaktiver i alt

Balance for moderselskab

Finansielle anlægsaktiver

Kapitalandele i tilknyttede virksomheder

Andre kapitalandele

Finansielle anlægsaktiver i alt

Anlægsaktiver i alt

Tilgodehavender

Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser

122

28.882

4.881

33.893

172

34.065

28.697

230

28.960

460

29.420

6.287

6.325

6.411

7.231

7.269

7.355

Tilgodehavender hos tilknyttede virksomheder

Tilgodehavender hos associerede virksomheder

Tilgodehavende selskabsskat

Andre tilgodehavender

Periodeafgrænsningsposter

Tilgodehavender i alt

Likvide beholdninger

Omsætningsaktiver i alt

Spacer

Aktiver i alt

MODER V1

5 4 3 1 0 )

F E DCBA

(

018

2020

2019

40.476

36.775

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 339: Energinets årsrapport 2020 og afsluttende rapportering på billiggørelsestiltag besluttet med Energiaftalen 2012 samt Solcelleaftalerne 2012 og 2013

Note

DKK millioner

Egenkapital

Grundkapital

Konsolidering af grundkapital

Andre reserver

Egenkapital i alt

Hensatte forpligtelser

Udskudte skatteforpligtelser

Hensatte forpligtelser i alt

Langfristede gældsforpligtelser

Gæld til kredit- og realkreditinstitutter

Langfristede gældsforpligtelser i alt

Kortfristede gældsforpligtelser

Kortfristet del af langfristede gældsforpligtelser

Gæld til kreditinstitutter

Leverandører af varer og tjenesteydelser

Gæld til tilknyttede selskaber

Selskabsskat

Anden gæld

Kortfristede gældsforpligtelser i alt

Gældsforpligtelser i alt

Spacer

Passiver i alt

Resultatdisponering

Afledte finansielle instrumenter

Eventualforpligtelser og andre økonomiske forpligtelser

Begivenheder efter balancedagen

X W VUTS RQ PI H

i h gfedc ba ` Y

2020

2019

3.157

1.245

231

4.633

3.157

1.265

-402

4.020

168

29.352

4.249

375

168

1.238

270

6.323

35.675

29.571

1.713

119

1.153

173

3.158

32.729

40.476

36.775

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 339: Energinets årsrapport 2020 og afsluttende rapportering på billiggørelsestiltag besluttet med Energiaftalen 2012 samt Solcelleaftalerne 2012 og 2013

Egenkapitalopgørelse

FOR MODERSELSKAB

EGENKAPITALOPGØRELSE

for moderselskab

Grund-

kapital

3.157

Konsolidering af

grundkapital

1.265

-20

1.245

Andre

reserver*

1.030

-1.432

-402

630

-21

231

Nettoopskriv-

ning efter indre

værdis metode

DKK millioner

Egenkapital 1. januar 2020

Effekt af ændret regnskabspraksis

Korrigeret egenkapital 1. januar 2020

Årets resultat

Overførsel

Værdiregulering sikringsinstrumenter primo

Værdiregulering sikringsinstrumenter ultimo

Egenkapital 31. december 2020

*) Andre reserver (netto) er overskud kan alene anvendes til konsolidering af koncernen.

y x w v

018

I alt

5.452

-1.432

4.020

610

-21

4.633

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 339: Energinets årsrapport 2020 og afsluttende rapportering på billiggørelsestiltag besluttet med Energiaftalen 2012 samt Solcelleaftalerne 2012 og 2013

NOTER FOR MODERSELSKAB

Note 1

DKK millioner

Personaleomkostninger

Lønninger og gager

Pensioner

Andre omkostninger til social sikring

I alt

Gennemsnitligt antal fuldtidsmedarbejdere (FTE)

-78

-8

-86

-55

-6

-1

-62

2020

2019

Note 2

DKK millioner

Indtægter fra kapitalandele i tilknyttede virksomheder

Andel af resultat i tilknyttede virksomheder

Avance ved salg af kapitalandele

I alt

Note 3

DKK millioner

Finansielle indtægter

Renter af koncerninterne lån

Øvrige renteindtægter

I alt

Note 4

DKK millioner

Skat af årets resultat

Årets aktuel skat

Årets udskudte skat

Aktuel skat vedr. tidligere år

Udskudt skat vedr. tidligere år

I alt

Der fordeler sig således:

Skat af årets resultat

Skat af egenkapitalbevægelser

I alt

i h gfed

y x wvuqn ml k j

2020

125

383

508

2019

136

2020

400

470

2019

395

416

2020

102

-116

-26

-13

2019

-35

-17

-13

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 339: Energinets årsrapport 2020 og afsluttende rapportering på billiggørelsestiltag besluttet med Energiaftalen 2012 samt Solcelleaftalerne 2012 og 2013

Note 5

DKK millioner

Materielle anlægsaktiver

Anskaffelsessum 1. januar

Tilgang i året

Afgang i året

Anskaffelsessum 31. december

Af- og nedskrivninger 1. januar

Årets af- og nedskrivninger

Afgang i året

Af- og nedskrivninger 31. december

Regnskabsmæssig værdi 31. december

Note 6

DKK millioner

Finansielle anlægsaktiver

Anskaffelsessum 1. januar

Tilgang i året

Afgang i året

Anskaffelsessum 31. december

Værdireguleringer 1. januar

Tilgang i året

Afgang i året

Årets resultat

Udbytte i året

Egenkapitalreguleringer

Værdireguleringer 31. december

Regnskabsmæssig værdi 31. december

Kapitalandele i datterselskaber i 2020

Energinet Associated Activities A/S

Energinet DataHub A/S

Energinet Elsystemansvar A/S

Energinet Eltransmission A/S

Energinet Forretningsservice A/S

Energinet Gas TSO A/S

Energinet Teknik og Anlæg A/S

Gas Storage Denmark Holding A/S

MODER V1

{

018

Grunde og

bygninger

Andre

anlæg

I alt

-5

-1

-6

-1

-6

-1

-7

Kapitalandele i

datterselskaber

Finansielle

Andre

anlægsaktiver

kapitalandele

i alt

7.439

-950

6.489

-208

-89

123

-30

-202

6.287

Hjemsted

Fredericia

7.477

-950

6.527

-208

-89

123

-30

-202

6.325

Ejerandel

100 %

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 339: Energinets årsrapport 2020 og afsluttende rapportering på billiggørelsestiltag besluttet med Energiaftalen 2012 samt Solcelleaftalerne 2012 og 2013

Note 7

DKK millioner

Tilgodehavender hos tilknyttede virksomheder

Under 1 år

1-5 år

Efter 5 år

I alt

Note 8

DKK millioner

Resultatdisponering

Forslag til resultatdisponering

Konsolidering af grundkapital

Overført resultat

I alt

Note 89

DKK millioner

Udskudte skatteforpligtelser

Udskudt skat 1. januar

Ændring i udskudt skat vedrørende årets resultat

Ændring i udskudt skat vedrørende tidligere års resultat

I alt

Udskudt skat vedrører

Anlægsaktiver

Hensatte forpligtelser

I alt

168

Note 10

DKK millioner

Gæld til kredit- og realkreditinstitutter

Under 1 år

1-5 år

Efter 5 år

I alt

MODER V1

§ ¦ ¥¤£¢¡

2020

2019

100

28.781

28.882

180

2.787

25.511

28.478

2020

2019

-20

630

610

123

165

2020

2019

116

168

-26

2020

4.249

13.067

16.285

33.601

2019

1.713

6.933

22.638

31.284

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 339: Energinets årsrapport 2020 og afsluttende rapportering på billiggørelsestiltag besluttet med Energiaftalen 2012 samt Solcelleaftalerne 2012 og 2013

Note 11

Millioner

Afledte finansielle instrumenter

Valutarisici på kontrakter (valutaterminsforretninger)

EUR

GBP

NOK

I alt

Renterisici på låneportefølje (renteswapaftaler)

Fast rente til variabel rente

Variabel rente til fast rente

I alt

Finansielle instrumenter i alt

Energinet SOV har indgået en række finansielle kontrakter med henblik på at afdække rente- og valutarisici. Der er således indgået

valutaterminsforretninger for at sikre kursrisici på indgåede kontrakter, hvori der indgår elementer af fremmed valuta. Derudover

er der indgået renteswapaftaler med henblik på styring af renterisikoen på låneporteføljen.

Markedsværdien af finansielle instrumenter er DKK 160 millioner, som er fordelt med DKK 296 millioner under ”Andre tilgodeha-

vender” og DKK 136 millioner under ”Anden gæld”.

Note 12

Eventualforpligtelser og andre økonomiske forpligtelser

Der henvises til note 21 i det finansielle koncernregnskab.

Note 13

Begivenheder efter balancedagen

Der er ikke efter balancedagen indtruffet forhold, som har væsentlig indflydelse på bedømmelsen af årsrapporten.

MODER V1

³ ² ± ° ¯ ®

¬«

¾ �½ ¼»º¹

·¶

018

Udløb

Kontrakt

i valuta

Termin

i valuta

Kontrakt

i DKK

Termin Markeds-

i DKK værdi i DKK

2021-2023

2021-2025

2021-2022

-328

-19

-219

328

219

-2.450

151

152

-2.147

2.444

154

2.752

-6

-1

2021-2024

1.000

2.000

297

-136

161

160

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 339: Energinets årsrapport 2020 og afsluttende rapportering på billiggørelsestiltag besluttet med Energiaftalen 2012 samt Solcelleaftalerne 2012 og 2013

Årsrapport 2020

VENDT REGNSKABS-

PRAKSIS FOR MODER-

SELSKABET

Årsrapporten for den selv-

stændige offentlige virksomhed

Energinet for regnskabsperi-

oden 1. januar - 31. december

2020 er aflagt i overensstem-

melse med årsregnskabslo-

vens bestemmelser og lov om

Energinet.

Energinet skal ifølge lovgivningen

udarbejde årsrapport efter reglerne

i årsregnskabsloven, der gælder for

statslige aktieselskaber. Årsrap-

porten er således aflagt som klasse

D-virksomhed.

Der henvises til side 62, hvor anvendt

regnskabspraksis for Energinet-kon-

cernen er beskrevet. Afvigelser i

forhold til koncernpraksis er beskrevet

nedenfor.

Finansielle anlægsaktiver

I årsregnskabet for moderselskabet

indregnes kapitalandele i datterselska-

ber efter den indre værdis metode, dvs.

til den forholdsmæssige andel af den

regnskabsmæssige indre værdi i disse

virksomheder.

Andel af resultat i datterselskaber

er indregnet i moderselskabets

resultatopgørelse.

I moderselskabet henlægges den sam-

lede nettoopskrivning af kapitalandele i

datterselskabet via overskudsdispone-

ringen til reserve for nettoopskrivning

efter den indre værdis metode.

Der foretages nedskrivningstest af

finansielle aktiver, når der foreligger

indikationer af værdiforringelse. Ved

nedskrivningstest sammenholdes

genindvindingsværdien med den

regnskabsmæssige værdi af det

testede aktiv. Et tab ved værdiforrin-

gelse indregnes, når den regnskabs-

mæssige værdi af et aktiv henholdsvis

pengestrømsfrembringende enhed

(CGU) overstiger aktivets eller den

pengestrømsfrembringende enheds

genindvindingsværdi.

Genindvindingsværdien for finan-

sielle aktiver er den højeste værdi af

aktivernes dagsværdi med fradrag af

forventede afhændelsesomkostninger

og nutidsværdien af de forventede

fremtidige nettopengestrømme

(kapitalværdi).

Pengestrømsopgørelse

Der er ikke udarbejdet en særskilt

pengestrømsopgørelse for mo-

derselskabet i henhold til årsregn-

skabslovens § 86. Der henvises til

pengestrømsopgørelsen for koncernen

i koncernårsrapporten.

Segmentnote

Der gives ikke særskilt segmentop-

lysninger for moderselskabet. Der

henvises til segmentnoten for koncer-

nen i det finansielle koncernregnskab,

jf. note 1, side 50.

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 339: Energinets årsrapport 2020 og afsluttende rapportering på billiggørelsestiltag besluttet med Energiaftalen 2012 samt Solcelleaftalerne 2012 og 2013

Bestyrelse og direktion

har dags dato behandlet og

godkendt årsrapporten for

Energinet for regnskabsåret

1. januar – 31. december 2020.

ÍÌ Ë ÊÉÈÇÆ ÄÃ Â Á

LEDELSESPÅTEGNING

Årsrapporten er aflagt i overensstem-

melse med årsregnskabsloven og lov

om Energinet.

Det er vores opfattelse, at koncern-

regnskabet og årsregnskabet giver

et retvisende billede af koncernens

og selskabets aktiver, passiver og

finansielle stilling per. 31. december

2020 samt af resultatet af koncernens

og selskabets aktiviteter og koncer-

nens pengestrømme for regnskabsåret

1. januar – 31. december 2020.

Det er endvidere vores opfattelse, at

ledelsesberetningen indeholder en

retvisende redegørelse for de forhold,

beretningen omhandler.

Det er ligeledes vores opfattelse, at

de etablerede forretningsgange og

interne kontroller, der understøtter,

at de dispositioner, der er omfattet af

koncernregnskabet og årsregnskabet,

er i overensstemmelse med lov om

Energinet og andre forskrifter samt

indgåede aftaler og sædvanlig praksis.

Årsrapporten indstilles til klima-,

energi- og forsyningsministerens

godkendelse.

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 339: Energinets årsrapport 2020 og afsluttende rapportering på billiggørelsestiltag besluttet med Energiaftalen 2012 samt Solcelleaftalerne 2012 og 2013

FREDERICIA, DEN 23. MARTS 2021

DIREKTIONEN

Thomas Als Egebo

CEO & President

Torben Thyregod

CFO & Executive Vice President

BESTYRELSEN

Mogens Lykketoft

Formand

Søren Marinus Sørensen

Marianne Sørensen Henriksen

Lars Erik Clausen

Niels Frederik Bergh-Hansen

Rikke Hvilshøj

Jakob Bruun Andersen*

Berit Schilling Nielsen*

Ø × ÖÕÔÓ ÒÑ ÐÏ Î

ã â áàßÞÝ ÜÛ Ú Ù

Torben Glar Nielsen

CTO & Executive Vice President

Nana Bule Sejbæk

Louise Saabye Høst

Rasmus Thomsen Ingstrup*

* Medarbejdervalgte

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 339: Energinets årsrapport 2020 og afsluttende rapportering på billiggørelsestiltag besluttet med Energiaftalen 2012 samt Solcelleaftalerne 2012 og 2013

REVISIONSPÅTEGNING AFGIVET

AF INTERN REVISOR

Til kapitalejeren af Energinet

Konklusion

Vi har revideret koncernregnskabet

og årsregnskabet for Energinet for

regnskabsåret 1. januar – 31. december

2020, der omfatter resultatopgørelse,

balance, egenkapitalopgørelse og

noter, herunder anvendt regnskabs-

praksis, for såvel koncernen som

selskabet, samt pengestrømsopgørel-

se for koncernen. Koncernregnskabet

og årsregnskabet udarbejdes efter

årsregnskabsloven.

Det er vores opfattelse, at koncern-

regnskabet og årsregnskabet giver et

retvisende billede af koncernens og

selskabets aktiver, passiver og finan-

sielle stilling pr. 31. december 2020

samt af resultatet af koncernens og

selskabets aktiviteter og koncernens

pengestrømme for regnskabsåret 1.

januar – 31. december 2020 i overens-

stemmelse med årsregnskabsloven og

lov om Energinet.

Grundlag for konklusion

Vi har udført vores revision i over-

ensstemmelse med internationale

standarder om revision og de yderli-

gere krav, der er gældende i Danmark.

Vores ansvar ifølge disse standarder

og krav er nærmere beskrevet i

revisionspåtegningens afsnit "Revisors

ansvar for revisionen af koncernregn-

skabet og årsregnskabet" (herefter

benævnt "regnskaberne"). Det er vores

opfattelse, at det opnåede revisions-

bevis er tilstrækkeligt og egnet som

grundlag for vores konklusion.

Uafhængighed

Vi er uafhængige af koncernen i

overensstemmelse med internationale

etiske regler for revisorer (IESBA's

etiske regler) og de yderligere krav, der

er gældende i Danmark, ligesom vi har

opfyldt vores øvrige etiske forpligtelser

i henhold til disse regler og krav.

Ledelsens ansvar for regnskaberne

Ledelsen har ansvaret for udarbej-

delsen af et koncernregnskab og et

årsregnskab, der giver et retvisende

billede i overensstemmelse med

årsregnskabsloven. Ledelsen har end-

videre ansvaret for den interne kontrol,

som ledelsen anser for nødvendig

for at udarbejde regnskaberne uden

væsentlig fejlinformation, uanset om

denne skyldes besvigelser eller fejl.

Ved udarbejdelsen af regnskaberne

er ledelsen ansvarlig for at vurdere

koncernens og selskabets evne til at

fortsætte driften; at oplyse om forhold

vedrørende fortsat drift, hvor dette er

relevant; samt at udarbejde regnska-

berne på grundlag af regnskabsprin-

cippet om fortsat drift, medmindre

ledelsen enten har til hensigt at

likvidere koncernen eller selskabet,

indstille driften eller ikke har andet

realistisk alternativ end at gøre dette.

Revisors ansvar for revisionen af

regnskaberne

Vores mål er at opnå høj grad af

sikkerhed for, om regnskaberne

som helhed er uden væsentlig

fejlinformation, uanset om denne

skyldes besvigelser eller fejl, og at

afgive en revisionspåtegning med

en konklusion. Høj grad af sikkerhed

er et højt niveau af sikkerhed, men

er ikke en garanti for, at en revision,

der udføres i overensstemmelse

med internationale standarder om

revision og de yderligere krav, der er

gældende i Danmark, altid vil afdække

væsentlig fejlinformation, når sådan

findes. Fejlinformationer kan opstå

som følge af besvigelser eller fejl og

kan betragtes som væsentlige, hvis det

med rimelighed kan forventes, at de

enkeltvis eller samlet har indflydelse

på de økonomiske beslutninger, som

regnskabsbrugerne træffer på grund-

lag af regnskaberne.

Som led i en revision, der udføres i

overensstemmelse med internationale

standarder om revision og de yderli-

gere krav, der er gældende i Danmark,

foretager vi faglige vurderinger og

opretholder professionel skepsis under

revisionen. Herudover:

• Identificerer og vurderer vi risikoen

for væsentlig fejlinformation i regn-

skaberne, uanset om denne skyldes

besvigelser eller fejl, udformer og

udfører revisionshandlinger som

reaktion på disse risici samt opnår

revisionsbevis, der er tilstrækkeligt

og egnet til at danne grundlag for

vores konklusion. Risikoen for ikke

at opdage væsentlig fejlinformation

forårsaget af besvigelser er højere

end ved væsentlig fejlinformation

forårsaget af fejl, idet besvigelser

kan omfatte sammensværgelser,

dokumentfalsk, bevidste udeladelser,

vildledning eller tilsidesættelse af

intern kontrol.

• Opnår vi forståelse af den interne

kontrol med relevans for revisionen

for at kunne udforme revisions-

handlinger, der er passende efter

omstændighederne, men ikke for

at kunne udtrykke en konklusion

om effektiviteten af koncernens og

selskabets interne kontrol.

• Tager vi stilling til, om den regn-

skabspraksis, som er anvendt af

ledelsen, er passende, samt om de

regnskabsmæssige skøn og tilknyt-

tede oplysninger, som ledelsen har

udarbejdet, er rimelige.

• Konkluderer vi, om ledelsens

udarbejdelse af regnskaberne på

grundlag af regnskabsprincippet

om fortsat drift er passende, samt

om der på grundlag af det opnåede

revisionsbevis er væsentlig usikker-

hed forbundet med begivenheder

eller forhold, der kan skabe betydelig

tvivl om koncernens og selskabets

ï î í ì ë ê

èç

ú ù ø÷öõ

óò

018

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 339: Energinets årsrapport 2020 og afsluttende rapportering på billiggørelsestiltag besluttet med Energiaftalen 2012 samt Solcelleaftalerne 2012 og 2013

evne til at fortsætte driften. Hvis vi

konkluderer, at der er en væsentlig

usikkerhed, skal vi i vores revisi-

onspåtegning gøre opmærksom på

oplysninger herom i regnskaberne

eller, hvis sådanne oplysninger ikke

er tilstrækkelige, modificere vores

konklusion. Vores konklusion er

baseret på det revisionsbevis, der

er opnået frem til datoen for vores

revisionspåtegning. Fremtidige

begivenheder eller forhold kan dog

medføre, at koncernen og selskabet

ikke længere kan fortsætte driften.

• Tager vi stilling til den samlede

præsentation, struktur og indhold

af regnskaberne, herunder noteop-

lysningerne, samt om regnskaberne

afspejler de underliggende transak-

tioner og begivenheder på en sådan

måde, at der gives et retvisende

billede heraf.

• Opnår vi tilstrækkeligt og egnet

revisionsbevis for de finansielle

oplysninger for virksomhederne

eller forretningsaktiviteterne i

koncernen til brug for at udtrykke en

konklusion om koncernregnskabet.

Vi er ansvarlige for at lede, føre

tilsyn med og udføre koncernrevisi-

onen. Vi er eneansvarlige for vores

revisionskonklusion.

Vi kommunikerer med den øverste le-

delse om bl.a. det planlagte omfang og

den tidsmæssige placering af revisio-

nen samt betydelige revisionsmæssige

observationer, herunder eventuelle

betydelige mangler i intern kontrol,

som vi identificerer under revisionen

Udtalelse om juridiskkritisk revision

og forvaltningsrevision

Ledelsen er ansvarlig for, at de

dispositioner, der er omfattet af

regnskabsaflæggelsen, er i overens-

stemmelse med meddelte bevillinger,

love og andre forskrifter samt med

indgåede aftaler og sædvanlig praksis;

og at der er taget skyldige økonomiske

hensyn ved forvaltningen af de midler

og aktiviteterne, der er omfattet af

regnskabet.

I tilknytning til vores revision af års-

regnskabet er det i overensstemmelse

med god offentlig revisionsskik vores

ansvar at udvælge relevante emner

til såvel juridiskkritisk revision som

forvaltningsrevision. Ved juridiskkritisk

revision efterprøver vi med høj grad

af sikkerhed for de udvalgte emner,

om de dispositioner, der er omfattet af

regnskabsaflæggelsen, er i overens-

stemmelse med meddelte bevillinger,

love og andre forskrifter samt med

indgåede aftaler og sædvanlig praksis.

Ved forvaltningsrevision vurderer

vi med høj grad af sikkerhed, om de

undersøgte systemer, processer eller

dispositioner understøtter skyldige

økonomiske hensyn ved forvaltningen

af de midler og driften af aktiviteterne,

der er omfattet af regnskabet. Hvis

vi på grundlag af det udførte arbejde

konkluderer, at der er anledning til

væsentlige kritiske bemærkninger,

skal vi rapportere herom. Vi har ingen

væsentlige kritiske bemærkninger at

rapportere i den forbindelse.

Udtalelse om ledelsesberetningen

Ledelsen er ansvarlig for

ledelsesberetningen.

Vores konklusion om regnskaberne

omfatter ikke ledelsesberetningen,

og vi udtrykker ingen form for

konklusion med sikkerhed om

ledelsesberetningen.

I tilknytning til vores revision af

regnskaberne er det vores ansvar at

læse ledelsesberetningen og i den

forbindelse overveje, om ledelsesbe-

retningen er væsentligt inkonsistent

med regnskaberne eller vores viden

opnået ved revisionen eller på anden

måde synes at indeholde væsentlig

fejlinformation.

2 t ¢¡ p rÿ þ�½ ü

Vores ansvar er derudover at overveje,

om ledelsesberetningen indeholder

krævede oplysninger i henhold til

årsregnskabsloven.

Baseret på det udførte arbejde er det

vores opfattelse, at ledelsesberet-

ningen er i overensstemmelse med

regnskaberne og er udarbejdet i over-

ensstemmelse med årsregnskabslo-

vens krav. Vi har ikke fundet væsentlig

fejlinformation i ledelsesberetningen.

AARHUS, DEN 23. MARTS 2021

EY Godkendt Revisionspartnerselskab

CVR-nr. 30 70 02 28

Claus Hammer-Pedersen

mne21334

Statsautoriseret revisor

Michael N. C. Nielsen

mne26738

Statsautoriseret revisor

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 339: Energinets årsrapport 2020 og afsluttende rapportering på billiggørelsestiltag besluttet med Energiaftalen 2012 samt Solcelleaftalerne 2012 og 2013

RIGSREVISIONENS

REVISIONSPÅTEGNING

Til klima-, energi- og forsynings-

ministeren

Det er vores opfattelse, at det opnåede

revisionsbevis er tilstrækkeligt og eg-

net som grundlag for vores konklusion.

Ledelsens ansvar for koncern-

regnskabet og årsregnskabet

Ledelsen har ansvaret for udarbej-

delsen af et koncernregnskab og et

årsregnskab, der giver et retvisende

billede i overensstemmelse med

årsregnskabsloven og Lov om Energi-

net. Ledelsen har endvidere ansvaret

for den interne kontrol, som ledelsen

anser for nødvendig for at udarbejde

et koncernregnskab og et årsregnskab

uden væsentlig fejlinformation, uanset

om denne skyldes besvigelser eller fejl.

Ved udarbejdelsen af koncernregn-

skabet og årsregnskabet er ledelsen

ansvarlig for at vurdere Energinets

evne til at fortsætte driften; at oplyse

om forhold vedrørende fortsat drift,

hvor dette er relevant; samt at udarbej-

de koncernregnskabet og årsregnska-

bet på grundlag af regnskabsprincippet

om fortsat drift, medmindre ledelsen

enten har til hensigt at likvidere Energi-

net, indstille driften eller ikke har andet

realistisk alternativ end at gøre dette.

Rigsrevisionens ansvar for revisionen

af koncernregnskabet og årsregn-

skabet

Vores mål er at opnå høj grad af

sikkerhed for, om koncernregnskabet

og årsregnskabet som helhed er uden

væsentlig fejlinformation, uanset om

denne skyldes besvigelser eller fejl, og

at afgive en revisionspåtegning med

en konklusion. Høj grad af sikkerhed

er et højt niveau af sikkerhed, men er

ikke en garanti for, at en revision, der

udføres i overensstemmelse med stan-

darderne for offentlig revision, altid

vil afdække væsentlig fejlinformation,

når sådan findes. Fejlinformationer

kan opstå som følge af besvigelser

eller fejl og kan betragtes som væ-

sentlige, hvis det med rimelighed kan

forventes, at de enkeltvis eller samlet

har indflydelse på de økonomiske

beslutninger, som regnskabsbrugerne

træffer på grundlag af årsregnskabet.

Som led i en revision, der udføres i

overensstemmelse med standarderne

for offentlig revision foretager vi faglige

vurderinger og opretholder professionel

skepsis under revisionen. Herudover:

• Identificerer og vurderer vi risikoen

for væsentlig fejlinformation i

koncernregnskabet og årsregn-

skabet, uanset om denne skyldes

besvigelser eller fejl, udformer og

udfører revisionshandlinger som

reaktion på disse risici samt opnår

revisionsbevis, der er tilstrækkeligt

og egnet til at danne grundlag for

vores konklusion. Risikoen for ikke

at opdage væsentlig fejlinformation

forårsaget af besvigelser er højere

end ved væsentlig fejlinformation

forårsaget af fejl, idet besvigelser

kan omfatte sammensværgelser,

dokumentfalsk, bevidste udeladelser,

vildledning eller tilsidesættelse af

intern kontrol.

• Opnår vi forståelse af den interne

kontrol med relevans for revisionen

for at kunne udforme revisions-

handlinger, der er passende efter

omstændighederne, men ikke for at

kunne udtrykke en konklusion om

effektiviteten af Energinets interne

kontrol.

• Tager vi stilling til, om den regn-

skabspraksis, som er anvendt af

ledelsen, er passende, samt om de

regnskabsmæssige skøn og tilknyt-

tede oplysninger, som ledelsen har

udarbejdet, er rimelige.

• Konkluderer vi, om ledelsens

udarbejdelse af koncernregnskabet

og årsregnskabet på grundlag af

regnskabsprincippet om fortsat drift

er passende, samt om der på grund-

lag af det opnåede revisionsbevis er

REVISIONSPÅTEGNING PÅ

KONCERNREGNSKABET OG

ÅRSREGNSKABET

Konklusion

Rigsrevisionen har revideret koncern-

regnskabet og årsregnskabet for den

selvstændige offentlige virksomhed

Energinet for regnskabsåret 1. januar

- 31. december 2020, der omfatter re-

sultatopgørelse, balance, egenkapital-

opgørelse og noter, herunder anvendt

regnskabspraksis, for såvel koncernen

som modervirksomheden samt

pengestrømsopgørelse for koncernen.

Koncernregnskabet og årsregnskabet

udarbejdes efter årsregnskabsloven og

Lov om Energinet.

Det er vores opfattelse, at koncern-

regnskabet og årsregnskabet giver et

retvisende billede af koncernens og

modervirksomhedens aktiver, passiver

og finansielle stilling pr. 31. december

2020 samt af resultatet af koncernens

og modervirksomhedens aktiviteter

og koncernens pengestrømme for

regnskabsåret 1. januar - 31. december

2020 i overensstemmelse med års-

regnskabsloven og Lov om Energinet.

Grundlag for konklusion

Vi har udført vores revision i overens-

stemmelse med standarderne for of-

fentlig revision. Revisionen udføres på

grundlag af rigsrevisorloven, § 2, stk.

1. nr. 3 (jf. lovbekendtgørelse nr. 101 af

19. januar 2012) samt bestemmelserne

i Lov om Energinet, § 11, stk. 2.

Vores ansvar ifølge standarderne for

offentlig revision er nærmere beskre-

vet i revisionspåtegningens afsnit

”Revisors ansvar for revisionen af

koncernregnskabet og årsregnskabet”.

Rigsrevisor er uafhængig af Energinet i

overensstemmelse med rigsrevisorlo-

vens § 1, stk. 6.

3 0)('

018

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 339: Energinets årsrapport 2020 og afsluttende rapportering på billiggørelsestiltag besluttet med Energiaftalen 2012 samt Solcelleaftalerne 2012 og 2013

væsentlig usikkerhed forbundet med

begivenheder eller forhold, der kan

skabe betydelig tvivl om Energinets

evne til at fortsætte driften. Hvis vi

konkluderer, at der er en væsentlig

usikkerhed, skal vi i vores revisions-

påtegning gøre opmærksom på oplys-

ninger herom i koncernregnskabet

og årsregnskabet eller, hvis sådanne

oplysninger ikke er tilstrækkelige,

modificere vores konklusion. Vores

konklusioner er baseret på det

revisionsbevis, der er opnået frem til

datoen for vores revisionspåtegning.

Fremtidige begivenheder eller forhold

kan dog medføre, at Energinet ikke

længere kan fortsætte driften.

• Tager vi stilling til den samlede

præsentation, struktur og indhold af

koncernregnskabet og årsregnska-

bet, herunder noteoplysningerne,

samt om koncernregnskabet og

årsregnskabet afspejler de underlig-

gende transaktioner og begivenheder

på en sådan måde, at der gives et

retvisende billede heraf.

• Opnår vi tilstrækkeligt og egnet revisi-

onsbevis for de finansielle oplysnin-

ger for virksomhederne eller for-

retningsaktiviteterne i koncernen til

brug for at udtrykke en konklusion om

koncernregnskabet. Vi er ansvarlige

for at lede, føre tilsyn med og udføre

koncernrevisionen. Vi er eneansvarli-

ge for vores revisionskonklusion.

Vi kommunikerer med den øverste

ledelse om blandt andet det planlagte

omfang og den tidsmæssige placering

af revisionen samt betydelige revisi-

onsmæssige observationer, herunder

eventuelle betydelige mangler i den

interne kontrol, som vi identificerer

under revisionen.

Udtalelse om ledelsesberetningen

Ledelsen er ansvarlig for ledelses-

beretningen. Vores konklusion om

koncernregnskabet og årsregnskabet

omfatter ikke ledelsesberetningen,

og vi udtrykker ingen form for

konklusion med sikkerhed om

ledelsesberetningen.

I tilknytning til vores revision af kon-

cernregnskabet og årsregnskabet er

det vores ansvar at læse ledelsesbe-

retningen og i den forbindelse overveje,

om ledelsesberetningen er væsentligt

inkonsistent med årsregnskabet eller

vores viden opnået ved revisionen eller

på anden måde synes at indeholde

væsentlig fejlinformation.

Vores ansvar er derudover at overveje,

om ledelsesberetningen indeholder

de krævede oplysninger i henhold til

årsregnskabslovens regler.

Baseret på det udførte arbejde er det

vores opfattelse, at ledelsesberet-

ningen er i overensstemmelse med

koncernregnskabet og årsregnskabet

og er udarbejdet i overensstemmelse

med kravene i årsregnskabsloven. Vi

har ikke fundet væsentlig fejlinformati-

on i ledelsesberetningen.

ERKLÆRING I HENHOLD TIL ANDEN

LOVGIVNING OG ØVRIG REGULERING

Udtalelse om juridisk-kritisk revision

og forvaltningsrevision

Ledelsen er ansvarlig for, at de disposi-

tioner, der er omfattet af regnskabsaf-

læggelsen, er i overensstemmelse med

meddelte bevillinger, love og andre

forskrifter samt med indgåede aftaler

og sædvanlig praksis. Ledelsen er også

ansvarlig for, at der er taget skyldige

økonomiske hensyn ved forvaltningen

af de midler og driften af de virksom-

heder, der er omfattet af regnskabet.

Ledelsen har i den forbindelse ansvar

for at etablere systemer og processer,

der understøtter sparsommelighed,

produktivitet og effektivitet.

I tilknytning til vores revision af

årsregnskabet er det vores ansvar at

E D CBA@ 98 76 5

V U TSRQP IH G F

gennemføre juridisk-kritisk revision og

forvaltningsrevision af udvalgte emner

i overensstemmelse med standar-

derne for offentlig revision. I vores

juridisk-kritiske revision efterprøver

vi med høj grad af sikkerhed for de

udvalgte emner, om de undersøgte

dispositioner, der er omfattet af regn-

skabsaflæggelsen, er i overensstem-

melse med de relevante bestemmelser

i bevillinger, love og andre forskrifter

samt indgåede aftaler og sædvanlig

praksis. I vores forvaltningsrevision

vurderer vi med høj grad af sikkerhed,

om de undersøgte systemer, proces-

ser eller dispositioner understøtter

skyldige økonomiske hensyn ved

forvaltningen af de midler og driften,

der er omfattet af årsregnskabet.

Hvis vi på grundlag af det udførte arbej-

de konkluderer, at der er anledning til

væsentlige kritiske bemærkninger, skal

vi rapportere herom i denne udtalelse.

Vi har ingen væsentlige kritiske

bemærkninger at rapportere i den

forbindelse.

KØBENHAVN

DEN 23. MARTS 2021

Rigsrevisionen

CVR-nr. 77 80 61 13

Lone Lærke Strøm

Rigsrevisor

Malene Sau Lan Leung

Kontorchef

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 339: Energinets årsrapport 2020 og afsluttende rapportering på billiggørelsestiltag besluttet med Energiaftalen 2012 samt Solcelleaftalerne 2012 og 2013

h g f e d c

y x wvut

018

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 339: Energinets årsrapport 2020 og afsluttende rapportering på billiggørelsestiltag besluttet med Energiaftalen 2012 samt Solcelleaftalerne 2012 og 2013

KONCERNEN PER 31. DECEMBER 2020

ENERGINET

Energinet Eltransmission A/S

Energinet Elsystemansvar A/S

Energinet DataHub A/S

Energinet Gas TSO A/S

Gas Storage Denmark Holding A/S

Gas Storage Denmark A/S

Energinet Associated Activities A/S

Energinet Teknik og Anlæg A/S

Energinet Forretningsservice A/S

ESett Oy 25 %

Dansk Gasteknisk Center A/S 13,93 %

PRISMA European Capacity Platform GmbH 6,9 %

Nord Pool Holding AS 18,8 %

Joint Allocation O ce S.A. 5 %

Evida Nord A/S

Datterselskaber

Associerede virksomheder

Kapitalandel

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 339: Energinets årsrapport 2020 og afsluttende rapportering på billiggørelsestiltag besluttet med Energiaftalen 2012 samt Solcelleaftalerne 2012 og 2013

HOVED- OG NØGLETAL

Finansielle nøgletal (DKK millioner)

Resultatopgørelse

Omsætning

Årets over-/underdækning*

EBITDA

Resultat før finansielle poster

Finansielle poster, netto

Årets resultat

Konsolidering af grundkapital

Balance

Anlægsaktiver

Omsætningsaktiver

Balancesum

Rentebærende gæld, netto

Egenkapital

Pengestrømme

Driftsaktivitet

Investeringsaktivitet

heraf investeringer i materielle anlægsaktiver

Finansieringsaktivitet

Likvider ved årets udgang, netto

Nøgletal

Soliditetsgrad (%)

Energitilsynets udmeldte pristalsregulering (%)

EBITDA-margin (%)

Driftslikviditet/gæld (%)

Ikke-finansielle nøgletal

Medarbejderforhold

Antal arbejdsulykker med fravær (per million arbejdstimer) *

Sygefravær (%)

Medarbejderomsætning (%)

Gennemsnitligt antal medarbejdere

*) + = underdækning, - = overdækning.

Koncernen har tilpasset hoved- og nøgletalsoversigten som følge af ændring i anvendt regnskabspraksis i året. Der henvises endvi-

dere til omtale i regnskabsberetningen, anvendt regnskabspraksis og i noterne til årsregnskabet.

3,0

2,1

10,6

1.247

5,0

2,4

12,9

1.155

4,4

2,3

13,1

1.264

6,1

2,3

13,6

1.151

6,4

2,2

11,2

953

-0.6

42,7

7,7

2020

1,3

56,1

8,0

2019

3,9

52,9

6,3

2018

2,9

49,4

6,3

2017

0,7

16,1

7,3

2016

2.694

-5.332

-5.192

2.006

-134

2.580

-5.284

-3.003

2.903

498

1.878

-3.986

-3.600

2.306

299

1.754

-3.456

-3.151

2.264

101

1.920

-5.092

-3.093

2.040

-461

46.606

6.930

53.536

34.773

4.633

43.036

9.993

53.029

32.238

4.020

43.826

3.338

47.164

29.999

3.866

41.426

4.155

45.581

27.682

3.745

40.200

4.367

44.567

26.141

3.979

5.701

-648

2.436

401

-315

610

-21

4.274

314

2.399

540

-346

165

4.905

2.595

529

-375

110

124

4.889

-232

2.417

132

-441

-243

13.190

-1.233

2.127

480

-410

2020

2019

2018

2017

2016

h g f e d

x w vuqn

018

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 339: Energinets årsrapport 2020 og afsluttende rapportering på billiggørelsestiltag besluttet med Energiaftalen 2012 samt Solcelleaftalerne 2012 og 2013

HOVED- OG NØGLETALSDEFINITIONER

ANTAL ARBEJDSULYKKER MED FRAVÆR PER

MILLION ARBEJDSTIMER *

CAPEX *

DRIFTSLIKVIDITET/GÆLD

DRIFTSOMKOSTNINGER

EBITDA

EBITDA-MARGIN

FORSYNINGSTILSYNET UDMELDTE

PRISTALSREGULERING

GRØN GAS *

IKKE LEVERET EL *

INFORMATIONSSIKKERHED *

IT-HÆNDELSER *

KONSOLIDERING AF GRUNDKAPITAL

MEDARBEJDERE

MEDARBEJDEROMSÆTNING *

OMDØMME

OPEX *

PRODUKTIVITETSFORBEDRING *

RETURN ON CAPITAL EMPLOYED (ROCE)

SOLIDITETSGRAD

SVIGT AF GASFORSYNING *

SYGEFRAVÆR *

VIND OG SOL *

Antal uheld og fravær blandt internt personale per

million arbejdstimer og eksterne entreprenører

(12-måneders gennemsnit).

Vægtet indeks for udvikling i enhedsomkostninger per

komponenttype

Driftsaktivitet x 100 / Rentebærende gæld

Driftsomkostninger omfatter omkostninger til

administration og personale omkostninger.

Resultat før af- og nedskrivninger, finansielle poster og

skat.

EBITDA / omsætning X 100

Indeksstigning, jf. forsyningstilsynet udmeldte

pristalsindeks

Andelen af biogas set i forhold til det samlede danske

gasforbrug og opgøres som et 12 måneders glidende

gennemsnit.

Ikke leveret energi opgjort som minutter, som

Energinet er ansvarlige for. Målingerne foretages for

transmissionsnettet på 100 kV og derover.

Modenhedsniveau for styring af informationssikkerhed

for Energinets forsyningskritiske systemer.

Modenhedsniveauet er vurderet på en skala fra 0 (ikke

eksisterende) til 5 (optimeret).

Antal hændelser med tab af kritisk IT-understøttelse.

Årets realværdisikring af grundkapitalen i henhold til

Forsyningstilsynet udmeldte pristalsindeks.

Gns. antal fuldtidsmedarbejdere omregnet efter

ATP-metoden.

(Tilgang + afgange) / 2 x 100 / Antal medarbejdere

ultimo

Et udvalg ad interessenter spørges i en online

omdømmemåling om deres vurdering af Energinets

opgaveløsning.

Indeks for vægtet udvikling i enhedsomkostninger per

komponenttype

Opgøres som procentuel forbedring af forholdet

output/input for den løbende drift ift. basisåret 2019.

Det afgrænses fra nye og bortfaldne aktiviteter ved

at give tillæg og fradrag for disse. For de vedblivende

aktiviteter antages output konstant.

Årets resultat efter skat + Finansielle poster /

Egenkapital + Rentebærende gælde – Likvider.

Egenkapital x 100 / Balancesum

Antallet af gasforsyningssvigt, som kan henføres til

Energinet, hvor forbrugeren ikke forsynes med gas.

Antal fraværstimer grundet sygdom x 100 / Antal

normtimer

Andelen af elektricitet fra solceller og vindmøller på

elnettet set i forhold til det samlede danske elforbrug.

*) Nøgletallet er ikke revideret.

~ }| { z

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 339: Energinets årsrapport 2020 og afsluttende rapportering på billiggørelsestiltag besluttet med Energiaftalen 2012 samt Solcelleaftalerne 2012 og 2013

Tonne Kjærsvej 65

7000 Fredericia

Tlf. 70 10 22 44

[email protected]