KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Samlenotat om rådsmødet (energi) den 11/6-21

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
KEF Alm.del Bilag 325
Offentligt

Samlenotat til Folketingets Europaudvalg

Dato

27. maj 2021

Rådsmøde (energi) den 11. juni 2021

Dagsorden

Forslag til forordning om revision af retningslinjer for den transeuro-

pæiske energiinfrastruktur (TEN-E)

Evt. generel indstilling

Side

En brintstrategi for et klimaneutralt Europa

Politisk drøftelse

Rådskonklusioner om renoveringsbølgen

Vedtagelse

Side 1/28

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Samlenotat om rådsmødet (energi) den 11/6-21

1. Forslag til forordning om revision af retningslinjer for den transeu-

ropæiske energiinfrastruktur (TEN-E)

KOM (2020) 824

Revideret notat. Ændringer er markeret med streg i margenen.

1. Resumé

Kommissionen offentliggjorde den 15. december 2020 forslag til revision af forord-

ning om retningslinjer for den transeuropæiske energiinfrastruktur (Infrastruktur-for-

ordningen/TEN-E).

Med forslaget lægges der op til, at alle infrastrukturprojekter fremover skal tilpasses

EU’s opjusterede klimamål og opfylde obligatoriske

bæredygtighedskriterier. Derfor

foreslås en opdatering af infrastrukturkategorier berettiget til støtte som projekter af

fælleseuropæisk interesse (PCI). Der indføres bl.a. nye kategorier for brint- og elek-

trolyseanlæg, mens olie- og naturgasinfrastruktur ikke længere skal være omfattet.

Forslaget indfører også nye bestemmelser, der skal understøtte vedvarende energi

på havet ved at fremme mere integreret planlægning og udbygning af offshore-infra-

struktur og tilknyttede faciliteter på land. F.eks. gennem

indførelse af én såkaldt ”off-

shore-one-stop-shop”

for hvert regionale havområde. Forslaget vil også understøtte

smart elinfrastruktur ved at fremme elektrificering, opskaleret VE-produktion og inve-

steringer til integration af grønne gasser (fx biogas og vedvarende brint) i de eksiste-

rende netværk. Modernisering af elnet, og CO

-lagrings- og -transportnetværk samt

projekter til tredjelande vil fortsat være omfattet.

Forslaget ventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller væsentlige

statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller erhvervsmæssige konsekvenser.

Regeringen støtter overordnet forslaget til revision af TEN-E forordningen. Det er en

væsentlig prioritet at sikre, at alle PCI-projekter fremover aktivt skal bidrage til den

grønne omstilling af EU's energisystem. Derfor bør TEN-E forordningen ikke støtte

ny infrastruktur til transport af fossil energi, inklusiv nye naturgasprojekter. Regerin-

gen vil særligt arbejde for, at der gives prioritet til PCI-projekter, der kan bidrage til at

absorbere og omdanne en stor og stigende VE-andel samt den understøttende ener-

giinfrastruktur og sektorkoblinger til bæredygtige brændsler.

Det portugisiske formandskab forventes at sætte forslaget på dagsordenen for ener-

girådsmødet den 11. juni 2021 til evt. generel indstilling.

2. Baggrund

Kommissionen har den 15. december 2020 fremsat et forslag til revision af forordning

om retningslinjer for den transeuropæiske energiinfrastruktur (Infrastruktur-forordnin-

gen/TEN-E), KOM (2020) 824. Forslaget er oversendt til Rådet den 8. januar 2021 i

Side 2/28

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Samlenotat om rådsmødet (energi) den 11/6-21

dansk udgave. Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 172 og skal behand-

les efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294. Rådet træffer af-

gørelse med kvalificeret flertal.

Kommissionens forslag

er fremsat som led i den grønne pagt (”European

Green

Deal”), idet transeuropæisk

energiinfrastruktur anses for en forudsætning og kataly-

sator for den grønne omstilling i EU.

Den nuværende TEN-E forordning fra 2013 fastsatte en ny tilgang til planlægning af

grænseoverskridende infrastruktur. Interessenter blev samlet i et regionalt samar-

bejde for at fastlægge og hjælpe med til at gennemføre PCI-projekter, der kan bi-

drage til EU’s indre energimarked, forsyningssikkerhed og bæredygtighed. TEN-E

kræver også, at medlemsstaterne strømliner tilladelsesprocedurer for PCI-projekter

og sikrer betingelserne for adgang til finansiering fra Connecting Europe-faciliteten

(CEF).

Kommissionens evaluering af den nuværende TEN-E-forordning viser, at selvom

målene stadig i vid udstrækning er gyldige, så skal fokus på 2020-/2030-målene for-

bedres for at afspejle den nye politiske kontekst,

jf. den grønne pagt og EU’s kli-

mamål. Derudover skal der tages højde for, at den hastige teknologiske udvikling i

det sidste årti har bragt nye teknologier og løsninger på banen bl.a. PtX.

Det portugisiske formandskab forventes at sætte forslaget på dagsordenen for ener-

girådsmødet den 11. juni 2021 til generel indstilling.

3. Formål og indhold

Forslaget har ifølge Kommissionen til formål at revidere TEN-E forordningen, så ind-

holdet bringes i tråd med den grønne omstilling. Særlig to udfordringer fremhæves:

1) Typen og omfanget af den grænseoverskridende infrastrukturs udvikling er ikke

fuldt ud tilpasset EU's energipolitiske mål, navnlig hvad angår den europæiske

grønne pagt og målet om klimaneutralitet

2) Forsinkelser i projektgennemførelsen.

Det opjusterede EU-klimamål for 2030 på mindst 55 pct. drivhusgasreduktioner og

EU’s mål om klimaneutralitet senest i 2050 kræver en betydelig omstilling af det eu-

ropæiske energisystem både på udbuds- og efterspørgselssiden. Kommissionen har

derfor henvist til, at der er behov for at have en energiinfrastruktur på plads for at

understøtte omstillingen, herunder en accelereret elektrificering gennem en fordob-

ling af VE-andelen, en kraftig stigning i vedvarende og kulstoffattige gasser, integra-

tion af energisystemet og anvendelse af innovative løsninger. I den sammenhæng

har Kommissionen fremhævet, at der er infrastrukturkategorier, der er relevante for

energiomstillingen, der ikke pt. er berettiget PCI-status (fx brint), mens nogle ikke i

tilstrækkelig grad er tilpasset den teknologiske udvikling (fx intelligente net).

Side 3/28

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Samlenotat om rådsmødet (energi) den 11/6-21

Kommissionen fremhæver desuden, at forsinkelser i gennemførelsen af PCI-projek-

ter, der er nødvendige for at nå EU's klima- og energipolitiske mål, udgør en hindring

for den påkrævede acceleration af ændringer i energisystemet. Mange centrale in-

frastrukturprojekter tager for lang tid at gennemføre ift. den planlagte ibrugtagnings-

dato.

Opdaterede infrastrukturkategorier for prioritering af støtte

Det fremhæves, at de nuværende virkemidler i TEN-E forordningen ikke er tilstræk-

keligt ambitiøse i relation til den grønne pagt og indfrielse af de ambitiøse klimamål

for 2030. Vejen til at opnå 55 pct. drivhusgasreduktion i 2030 kræver en gennemgri-

bende omlægning af det europæiske energisystem på såvel udbuds- som efter-

spørgselssiden.

Det fremgår af forslaget, at navnlig typen og omfanget af den grænseoverskridende

infrastrukturudvikling dækket af forordningen er utilstrækkelig, idet den ikke omfatter

alle infrastrukturkategorier, der er relevante for energiomstillingen og ikke i tilstræk-

keligt omfang tager højde for den teknologiske udvikling.

Forslaget medfører, at alle PCI-projekter skal opfylde obligatoriske bæredygtigheds-

kriterier og følge 'gør ikke skade' -princippet som beskrevet i den grønne pagt. Kom-

missionen udtrykker en forventning om, at forbruget af naturgas reduceres betyde-

ligt, fordi ikke-reduceret anvendelse heraf ikke er forenelig med klimaneutralitet. På

den anden side vil forbruget af biogas, vedvarende og kulstoffattig brint og syntetiske

gasformige brændstoffer stige betydeligt frem mod 2050. Derfor fremgår det af for-

slaget, at naturgasinfrastrukturen ikke længere har behov for støtte gennem TEN-E-

politikken, mens brintinfrastruktur og elektrolyseinfrastruktur medtages som nye in-

frastrukturkategorier.

Offshore transmissionsnet og smart grid

Kommissionen foreslår at indføre nye bestemmelser for offshore transmissionsnet,

der har til formål at fremme en mere integreret planlægning også med infrastruktur

på land. For eksempel med en såkaldt ”offshore-one-stop-shop” pr.

havområde og

øget koordination af godkendelser.

I forslaget foreslås regler for smart grid, der skal fremme hurtig elektrificering og op-

skaleret VE-produktion af elektricitet, nye bestemmelser om netinvesteringer til inte-

gration af grønne gasser (fx biogas og vedvarende brint) i de eksisterende netværk.

Grænseoverskridende eltransmissionsnet, CO

-lagrings- og -transportnetværk samt

projekter til tredjelande vil fortsat være omfattet.

Ifølge Kommissionen er den nuværende netplanlægning i for høj grad baseret på en

sektorbaseret tilgang og matcher derfor ikke behovet for integration af intelligente

Jf. Bilag B til forslag til forordningen skal flg. energiinfrastrukturkategorier udvikles med

henblik på at gennemføre de prioriterede energiinfrastrukturer: 1) Elektricitet; 2) Intelligente

gasnet; 3) Brint; 4) Elektrolysatorfaciliteter; 5) Kuldioxid (CO

Side 4/28

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Samlenotat om rådsmødet (energi) den 11/6-21

systemer, da investeringsbehovene vurderes for gas- og elektricitetssektorerne i for-

skellige processer. For at overkomme dette foreslår Kommissionen en generelt øget

involvering i netplanlægning. For eksempel skal den forventede udvidelse af off-

shore-nettet afspejles i den fremtidige netplanlægning. Desuden vil distributionssy-

stemniveauet skulle spille en vigtigere rolle i planlægningen af energiinfrastrukturen,

idet en væsentlig del af kapaciteten til VE-produktion er forbundet til lav- og mellem-

spændingsnettet.

Målrettet regulering og forenkling

En evaluering af den nuværende TEN-E forordning peger på, at der har været for-

sinkelser i gennemførelsen af PCI-projekter. Det fremgår derfor af forslaget, at for-

ordningen fremover skal tage sigte på:



at gøre det muligt at udpege grænseoverskridende PCI-projekter og investerin-

ger i hele fællesskabet og med nabolandene, som er nødvendige for energiom-

stillingen og opfyldelsen af klimamålene



at forbedre infrastrukturplanlægningen med henblik på integration af energisy-

stemer og offshorenet



at forkorte godkendelsesprocedurer for projekter af fælles interesse for at undgå

forsinkelser i projekter, der fremmer energiomstillingen



at sikre hensigtsmæssig brug af værktøjer til omkostningsdeling og lovgivnings-

mæssige incitamenter.

Forslaget indeholder foranstaltninger til forenkling og byrdereduktion: i) at strømline

rapporterings- og overvågningsforpligtelserne, ii) at fravælge krav om forudgående

høring, hvis det allerede er omfattet af de nationale regler i henhold til samme eller

højere standarder som i infrastrukturforordningen, og iii) at forenkle inddragelsen af

PCI’er (”projekter af fælles interesse”)

i sammenslutningen af el- og gastransmissi-

onsoperatørers fælles europæiske tiårige netudviklingsplaner (TYNDP).

Forslaget har til hensigt at reducere overvågnings- og rapporteringsforpligtelser og

dermed den administrative byrde og direkte omkostninger forbundet hermed. Det

fremgår af forslaget, at disse elementer hovedsagelig er til gavn for private interes-

senter såsom projektiværksættere.

Forslaget indeholder desuden en revision af infrastrukturplanlægningsprocessen

gennem øget involvering af interessenter gennem hele processen, en styrket rolle

for EU-agenturet for samarbejde mellem energiregulatorer (ACER) i form af yderli-

gere ansvarsområder i forbindelse med TYNDP-tilsynet samt forbedret tilsyn fra

Kommissionen.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal godkende forordningsforslaget i henhold til TEUF artikel

294 (den almindelige lovgivningsprocedure). Forslaget behandles af Parlamentets

udvalg om Industri, Forskning og Energi (ITRE).

Side 5/28

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Samlenotat om rådsmødet (energi) den 11/6-21

Udvalget har endnu ikke vedtaget en betænkning, men hilser i udkastet til betænk-

ning af 29. marts 2021 forslaget velkommen i lyset af den teknologiske udvikling på

energiområdet, målsætning om sektorkobling samt EU's energi- og klimamål for

2030 og langsigtede dekarboniseringsforpligtelse. I udkastet lægges der op til at give

plads til naturgasprojekter, der har været inkluderet i 4. og 5. liste af PCI-projekter,

samt støtte til inklusion af iblanding af syntetisk metan og brint mv. i naturgas. Der

lægges også op til at udvide smart-gas-kategorien til ud over digitale løsninger også

at omfatte teknisk udstyr som kompressorstationer og målere. Inklusion af offshore

netplanlægning støttes, mens udvidelse til elektrolyse ikke findes at falde inden for

TEN-Es formål med grænseoverskridende forbindelser. Fsva. øget indsigt og kontrol

i forhold til transmissionsoperatørernes netplanlægning anerkender udkastet dette,

men udkastet lægger samtidig op til at cementere deres rolle.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen henviser til, at energiinfrastruktur

–

herunder sammenkoblede off-

shore-net og smart-grid infrastruktur - har europæisk merværdi, da infrastrukturen i

sin natur er grænseoverskridende og dermed afgørende for at opnå et klimaneutralt

energisystem. Siden vedtagelsen af den nuværende TEN-E forordning i 2013 er det

indre energimarked blevet mere integreret og konkurrencedygtigt, og EU-fællesska-

bets energisikkerhed er forbedret. Adgang til målrettet finansiering fra Connecting

Europe Faciliteten (CEF) har muliggjort implementering af 95 PCI-projekter, som ikke

ville kunne finansieres på markedsvilkår.

Kommissionen nævner, at en ramme for regionalt samarbejde på tværs af medlems-

stater fortsat er nødvendig for at udvikle grænseoverskridende energiinfrastruktur. I

den sammenhæng fremhæves, at de enkelte medlemsstaters regler og tiltag er util-

strækkelige til at levere sådanne infrastrukturprojekter som helhed. Kommissionen

argumenterer for, at en hensigtsmæssig udvikling af energinetværk forudsætter plan-

lægning ud fra et europæisk perspektiv, som omfatter såvel fællesskabet som med-

lemsstaternes aktiviteter med respekt for begges respektive kompetencer.

På dette grundlag konkluderer Kommissionen, at forslaget til en revision af TEN-E

forordningen er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Regeringen foreløbige vurdering er, at nærhedsprincippet er overholdt.

6. Gældende dansk ret

De omhandlede emner er i dag i hovedsagen reguleret gennem den eksisterende

Infrastrukturforordning fra 2013 samt i lov om planlægning (LBK nr. 1157), lov om

elforsyning (LBK nr. 119), lov om Energinet (LBK nr. 118), lov om naturgasforsyning

(LBK nr. 1127), lov om fremme af vedvarende energi (LBK nr. 1074) og lov om kon-

tinentalsoklen og visse rørledningsanlæg på søterritoriet (LBK nr. 1189).

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Side 6/28

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Samlenotat om rådsmødet (energi) den 11/6-21

En vedtagelse af forslaget ventes ikke at have konsekvenser for dansk lovgivning.

Forordningen har direkte retsvirkning i dansk ret.

Økonomiske konsekvenser

Forslaget vurderes ikke at have væsentlige statsfinansielle, samfundsøkonomiske

eller erhvervsmæssige konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.

8. Høring

Forslaget har været i høring i EU-specialudvalget for klima-, energi- og forsynings-

politik med frist den 21. december 2020. Der er indkommet høringssvar fra: Dansk

Energi, Wind Denmark og Brintbranchen. Forbrugerrådet Tænk oplyste, at de af res-

sourcemæssige årsager ikke havde mulighed for at forholde sig til forslaget.

Dansk Energi vurderer grundlæggende, at forslaget et godt. Dansk Energi har frem-

hævet følgende konkrete bemærkninger:



Ønsker CO

-lagring og CO

-udnyttelse (CCUS) indeholdt i ny artikel 4 (3) (c)

”Kuldioxidtransportprojekter til kulstofopsamling” begrundet i, at kulstof er nød-

vendigt i et antal nye brintbaserede elektrobrændstoffer.

Forslaget med en europæisk koordinator for at sikre rettidig implementering af

PCI'er (artikel 6) vurderes meget interessant.

Det bør overvejes i relation til artikel 10 at fastsætte en kortere maksimal varig-

hed end tre år og seks måneder. Desuden bør Kommissionen i forhold til tilladel-

sens varighed specificere, hvad der er kriterierne for myndighedernes forlæn-

gelse af de oprindelige kortere frister.

Finder det vigtigt, at ny regulering vil omfatte offshore-net. Kommissionen bør

desuden sikre, at der er sammenhæng mellem offshore og onshore netudvikling.



Wind Denmark hilser det nye forslag til regulering af TEN-E velkommen, herunder at

det overordnede princip tager udgangspunkt i projekternes grad af bæredygtighed.

Wind Denmark finder det vigtigt, at der kommer større fokus på offshore hybridpro-

jekter, da den nuværende udbygning via radiale forbindelser både tidsmæssigt såvel

som økonomisk ikke er optimal. Med særligt henblik på de to kommende energi-

hubs/-øer findes det meget positivt, at denne nye type er blevet tilføjet, jf. art. 14 og

15.

Wind Denmark fremhæver, at et andet væsentligt element er tilføjelsen af brintinfra-

struktur, herunder elektrolyse. Wind Denmark finder det dog yderst beklageligt, at

Side 7/28

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Samlenotat om rådsmødet (energi) den 11/6-21

forordningen stadig omfatter fossil gasinfrastruktur. For at sikre, at ny gasinfrastruk-

tur ikke blot er naturgasrør i grøn forklædning, er det vigtigt, at CO2-tærskelværdier

angives.

Brintbranchen er overordnet positiv indstillet over for Kommissionens forslag, som

betragtes som et første skridt i EU’s ambitioner om en global førerrolle inden for brint

og brintteknologier.

Brintbranchen henviser til, at brint i høj grad vil blive produceret i de regioner af Eu-

ropa

–

herunder Danmark

–

hvor der vil være let adgang til store mængder VE. Disse

regioner vil producere langt mere end regionernes eget forbrug, og der er behov for

en veludbygget infrastruktur for at kunne understøtte andre dele af unionen med ved-

varende energi i form af brint. Derfor er der behov for både ny brintinfrastruktur og

en konvertering af den eksisterende naturgasinfrastruktur.

Samlet set er det Brintbranchens overordnede opfattelse, at forslaget repræsenterer

et vigtigt skridt i implementeringen af

EU’s brintstrategi til reel lovgivning.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er generel imødekommenhed over for Kommissionens forslag. Dog ønsker en

gruppe af medlemsstater fortsat en rolle for naturgas og evt. mulighed for finansiering

af nye investeringer i naturgasinfrastruktur under TEN-E forordningen, mens en an-

den gruppe af medlemsstater taler imod.

Flere lande ønsker støtte til inklusion af iblanding af brint og andre brændbare gasser

o.lign. i naturgassystemet. En række lande har stillet spørgsmål vedrørende inklusi-

onen af elektrolyse. Flere lande har problematiseret en rolle for naturgasselskaberne

i udvikling af brintinfrastruktur.

Enkelte lande ønsker ikke særskilte bestemmelser om koordineret planlægning på

søterritoriet. En gruppe af lande ønsker mulighed for støtte til isolerede øer.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen kan generelt støtte op om revisionen af TEN-E forordningen, hvor fokus

er på at støtte projekter, der er i overensstemmelse med bæredygtighedskriterierne

i EU’s grønne pagt og EU’s klimamål

om hhv. mindst 55 pct. reduktion af drivhus-

gasudledninger i 2030 og målet om klimaneutralitet senest i 2050. Regeringen finder,

at det i den sammenhæng er vigtigt at sikre, at reguleringen sætter retningen uden

at foregribe eller fastlåse fremtidige løsningsmuligheder.

Det er en væsentlig prioritet for regeringen at sikre, at alle PCI-projekter fremover

aktivt skal bidrage til den grønne omstilling af EU's energisystem. Derfor bør TEN-E

forordningen ikke fremover understøtte ny infrastruktur til transport af fossil energi,

inklusiv nye naturgasprojekter, på tværs af medlemsstater. Dette er bl.a. kommet til

udtryk i en erklæring, som 11 lande, inkl. Danmark, har tilsluttet sig, og som fastslår,

Side 8/28

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Samlenotat om rådsmødet (energi) den 11/6-21

at TEN-E fremover hverken bør støtte investeringer i fossil infrastruktur eller brint

iblandet fossile brændsler. Det bemærkes i den forbindelse, at gasinfrastruktur både

kan bruges til transport af fossil gas og vedvarende gas, og at regeringen støtter

integration af grønne gasser (herunder PtX) baseret på bæredygtige ressourcer.

Regeringen finder det især centralt, at de nye retningslinjer i TEN-E forordningen

støtter PCI-projekter, der kan bidrage til at absorbere og omdanne en stor og sti-

gende andel VE-produktion samt den understøttende energiinfrastruktur. Eksempel-

vis ved at forbinde havvindsprojekter

og nye energiøer (”offshore energy hubs”) med

de store efterspørgselscentre i Central- og Østeuropa.

Regeringen er desuden positiv over for, at TEN-E forordningen understøtter sektor-

kobling gennem anvendelse af bæredygtige e-brændsler (fx grøn brint og andre

brintbaserede produkter), der baseres på vedvarende energi, og som kan være en

del af de grønne løsninger inden for tung industri, vejtransport samt skibs- og luftfart.

Regeringen kan også støtte, at Kommissionen overvejer at inkludere grænseover-

skridende projekter med CO

-lagring og tilknyttet infrastruktur, forudsat sådanne pro-

jekter aktivt bidrager til dekarboniseringen af EU og ikke involverer anvendelse af

til fremme af udvinding af fossile ressourcer.

Regeringen ønsker, at TEN-E forordningen fremmer sektorintegration og er derfor

forbeholden i relation til forslaget om at opdele i undergrupper og kategorier, som

kan risikere at føre til uhensigtsmæssig silotænkning.

Regeringen støtter, at metoden for udarbejdelse af grænseoverskridende cost bene-

fit-analyser granskes, da den nuværende beregningsmetode for omkostningsforde-

lingen mellem direkte involverede lande og indirekte påvirkede lande er relevant,

men meget kompleks. Regeringen støtter desuden bestræbelser på at forenkle rap-

porteringsforpligtelserne.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg. Grund- og

nærhedsnotat er oversendt til udvalget den 29. januar 2021.

Side 9/28

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Samlenotat om rådsmødet (energi) den 11/6-21

2. En brintstrategi for et klimaneutralt Europa

KOM(2020)301

Revideret notat. Ændringer er markeret med streg i margenen.

1. Resumé

Europa-Kommissionen har den 8. juli 2020 offentliggjort en meddelelse om en brint-

strategi for et klimaneutralt Europa senest i 2050. Brintstrategien har tæt sammen-

hæng med Kommissionens sektorintegrationsstrategi, som ligeledes er offentliggjort

den 8. juli. Derudover er brintstrategien en konkretisering af flere elementer i Kom-

missionens grønne pagt.

Brintstrategien udgør en køreplan for Kommissionens ambitioner for brint som led i

målet om reduktion af CO2-udledninger frem mod 2030 og et klimaneutralt EU se-

nest i 2050. Strategien omfatter initiativer og tiltag for både produktion, transport og

anvendelse af forskellige typer brint med fokus på fremme af brint fra lav-emission

eller vedvarende energikilder.

Meddelelsen har i sig selv ingen lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekven-

ser. Regeringen hilser Kommissionens meddelelse om en brintstrategi velkommen.

De fleste prioriteter hænger godt sammen med regeringens egen dagsorden inden

for energi og klima, herunder understøttelse af fremtidige teknologier, der kan bi-

drage til at opnå Danmarks reduktionsmål i 2030 og målet om klimaneutralitet senest

i 2050. Regeringen arbejder for en klar prioritering af brint fra vedvarende kilder i den

videre udmøntning af strategien.

Det portugisiske formandskab har sat brintstrategien på dagsordenen for energiråds-

mødet den 11. juni 2021 til politisk drøftelse.

2. Baggrund

Europa-Kommissionen offentliggjorde den 8. juli 2020 en meddelelse om en euro-

pæisk brintstrategi, KOM(2020) 301, der skal lægge sporene for Kommissionens am-

bitioner på området samt beskrive de konkrete initiativer og regulering, der skal le-

vere på strategiens målsætninger. Strategien er oversendt til Rådet den 9. juli 2020

i dansk sprogversion.

Brintstrategien hænger tæt sammen med Kommissionens sektorintegrationsstrategi,

KOM(2020) 299. Derudover er brintstrategien en konkretisering af flere af elemen-

terne i Kommissionens grønne pagt af 11. december 2019, KOM(2019) 640.

Det portugisiske formandskab har sat brintstrategien på dagsordenen for energi-

rådsmødet den 11. juni 2021 til politisk drøftelse.

Side 10/28

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Samlenotat om rådsmødet (energi) den 11/6-21

3. Formål og indhold

Kommissionens brintstrategi udgør en køreplan for Kommissionens ambitioner for

udviklingen af værdikæder for brint, hvor produktion, infrastruktur, efterspørgsel og

forskning opskaleres med henblik på at understøtte den grønne omstilling i de sek-

torer, hvor elektrificering ikke er muligt eller omkostningseffektivt. Det forventes

f.eks., at brint vil spille en væsentlig rolle i bl.a. dele af transportsektoren og indu-

strien. Formålet er at understøtte EU's mål om klimaneutralitet og nulforurening på

lang sigt.

Udviklingen af et omkostningseffektivt marked for brint baseret på vedvarende ener-

gikilder anses af Europa-Kommissionen som et vigtigt element i opfyldelse af

EU’s

klimamål for 2030 og 2050. Strategien omhandler både tiltag for vedvarende brint og

brint baseret på fossile processer med varierende grad af CO2-udledning, herunder

teknologier hvor CO2-udledningen fanges og deponeres (CCS) eller genbruges

(CCU). Kommissionen påpeger, at der på kort og mellemlang sigt vil være behov for

andre former for kulstoffattig brint end vedvarende brint med henblik på hurtigt at

nedbringe drivhusgasudledninger fra eksisterende fossil brintproduktion.

Med strategien sigter Kommissionen mod at udvikle et indre marked med fælles ram-

mer for brint, ligesom det er tilfældet for el og naturgas. Der annonceres en række

politikker, regulatoriske rammer og instrumenter for at sikre, at der kan skabes et

velfungerende, fair og omkostningseffektivt marked på brintområdet.

Brintstrategien fastsætter en målsætning om installation af mindst 6 GW elektrolyse-

kapacitet til produktion af vedvarende brint i EU i 2024 og 40 GW kapacitet i 2030.

Strategiens tre faser

Kommissionen opridser i strategien tre faser med forskellige udviklingsmål for brint:

Første fase: 2020-2024

I denne fase er det strategiske sigte, at produktionen af elektrolyseanlæg opskaleres,

at der installeres mindst 6 GW elektrolyseanlæg til produktion af vedvarende brint i

EU, og at brintforbruget fremmes i nye, industrielle anvendelser og eventuelt i tung

transport. Desuden skal der installeres CO2-fangst og deponering (CCS) på en del

af de eksisterende brintproduktionsanlæg. Behov for udbygning af infrastruktur vur-

deres at være begrænset, eftersom forbrug vil foregå tæt på produktionen. Kommis-

sionen fremhæver dog, at planlægning af langtrækkende distributionsinfrastruktur

bør påbegyndes i denne fase.

Anden fase: 2025-2030

I denne fase skal brint blive en indbygget del af et integreret energisystem med et

strategisk mål om opførslen af en kapacitet på 40 GW elektrolysekapacitet baseret

på vedvarende energi i 2030 (svarende til en 40-dobling af den nuværende kapaci-

tet). Vedvarende brint forventes i denne periode gradvist at blive konkurrencedygtig

Side 11/28

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Samlenotat om rådsmødet (energi) den 11/6-21

i forhold til andre former for brintproduktion. Tiltag på forbrugssiden vil blive nødven-

dig for at introducere brint inden for nye anvendelsesområder såsom stålproduktion,

lastbiler, jernbane, skibstrafik, andre former for transport og til opvarmning af hus-

holdninger og virksomheder i mindre afgrænsede geografiske områder. Der skal ske

yderligere tilpasning af eksisterende fossil brintproduktion med CO2-fangst.

Vedvarende brint skal gradvist komme til at spille en rolle i et balanceret og fleksibelt

energisystem, og udveksling af brint på tværs af medlemslande kan etableres. Der

vil være behov for planlægning af infrastruktur på tværs af medlemsstaterne med et

paneuropæisk net og et netværk af tankstationer for brint. Kommissionen lægger op

muligheden for at bruge dele af det eksisterende gasnet til at transportere brint over

længere distancer.

Kommissionen forudser et behov for forøgelse af EU-støtten og fremme af investe-

ringer til opbygningen af et fuldt udbygget brint-økosystem. Der sigtes mod, at EU i

2030 skal have et åbent og konkurrencedygtigt indre brintmarked med uhindret

grænseoverskridende handel.

Tredje fase: 2030-2050

I denne fase forventes vedvarende brint at modnes og anvendes i stor skala for at

nå alle sektorer, hvor anden dekarbonisering ikke er mulig eller omkostningseffektiv.

Der skal være en massiv udbygning af vedvarende elproduktion for at imødekomme

behovet for at producere vedvarende brint. Anvendelse af vedvarende brint og brint-

baserede brændstoffer (power-to-x) kan udbredes for en bred vifte af områder, her-

under skibsfart, flytrafik og industri, som ellers er vanskelig at dekarbonisere.

Investeringsinitiativer

For at opnå brintstrategiens mål understreger Kommissionen nødvendigheden af en

stærk investeringsdagsorden, som kan sikre sammenhæng på tværs af forskellige

EU-støtteordninger og finansiering via Den Europæiske Investeringsbank.

Strategien estimerer behov for investeringer frem mod 2030 i elektrolyseanlæg for

180-310 mia. kr., udbygning af en kapacitet på 80-120 GW i sol- og vindenergi for

1.600-2.500 mia. kr., CO2-fangst på halvdelen af de eksisterende fossile brintpro-

duktionsenheder for 80 mia. kr. samt i transport, lager, distributionsnet og tankstati-

oner for 480 mia. kr. Dertil kommer betragtelige udgifter til tilpasning af slutbruger-

sektorer til brug af brint og brintbaserede brændstoffer i f.eks. industri og transport.

Initiativet Den Europæiske Alliance for Ren Brint (European Clean Hydrogen Alli-

ance) skal løbende bidrage til at implementere brintstrategien. Alliancen blev oprin-

deligt annonceret som en del af den nye europæiske industristrategi i marts 2020.

Alliancen er en del af en indsats i EU for at reducere drivhusgasudledninger fra den

tunge industri og at styrke EU's globale konkurrenceevne ved at fremme udvalgte

Side 12/28

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Samlenotat om rådsmødet (energi) den 11/6-21

nøgleteknologier mhp. at sikre industrielt lederskab i EU og bidrage til genopretnin-

gen af økonomien. Formålet med alliancen er at fremme investeringer i brintteknologi

for både at øge produktion af og efterspørgsel på brint fra vedvarende energikilder

og lav-emissionsbrint i EU som et led i omstillingen til en klimaneutral økonomi. Kom-

missionen lægger op til, at alliancen skal bidrage til at udpege og koordinere inve-

steringer i værdikæden fra både offentlige og private midler, herunder fra EU-fonde

og statsstøtte gennem såkaldte IPCEI-projekter (Important Projects of Common Eu-

ropean Interest). Det centrale i IPCEI-konceptet er, at medlemsstater får mulighed

for at yde statsstøtte ud over de normale undtagelser i EU’s statsstøtteregler til pro-

jekter, der klassificereres som et IPCEI. Derudover skal alliancen identificere flaske-

halse for investeringer i brint.

Med brintalliancen ønsker Kommissionen at samle alle relevante interessenter og

tænke i hele økosystemer. Alliancen er organiseret gennem seks rundbordsfora for

industrien, der er bygget op omkring de forskellige dele af værdikæden for brint her-

under produktion, transport og anvendelse, som skal bidrage til at koordinere arbej-

det i alliancen.

I alliancen samles industri, civilsamfund og offentlige beslutningstagere på nationalt,

regionalt og lokalt niveau. Den primære opgave vil være løbende at udvikle realiser-

bare brintinvesteringsprojekter og bidrage til at koordinere investeringer og politikker

for hele brintværdikæden, herunder at fremme samarbejdet i investeringsprojek-

terne, inklusive brintprojekter under IPCEI-statsstøtteordningen (Important Projects

of Common European Interest).

Opskalering af produktion og efterspørgsel

For at opbygge en brintøkonomi i Europa vil Kommissionen adressere hele værdi-

kæden fra produktion og infrastruktur til anvendelse af brint. Både udbud og efter-

spørgsel skal øges, og produktions- og infrastrukturomkostninger skal bringes ned

for at sikre prisniveauer, der er konkurrencedygtige med fossile brændsler.

Øget efterspørgsel på brint skal i første omgang ske via øget forbrug i industrielle

processer og transportsektoren. Vedvarende og kulstoffattig brint kan erstatte kul-

stofintensiv brint i raffinaderierne, i ammoniak- og metanolproduktionen og delvist i

stålproduktionen. Senere er det ambitionen, at vedvarende brint kan bidrage til en

CO2-neutral stålproduktion. Til en start kan brint spille en rolle i transportsektoren i

forbindelse med lokale busruter, taxaer, tung transport og banetransport og inden-

landsk søtransport.

På længere sigt kan syntetiske brændsler baseret på brint komme til at spille en rolle

for dekarboniseringen af flytransport og skibsfart. Der foreslås en række tiltag til

støtte af efterspørgselssiden, eksempelvis minimus-andele eller kvoter for vedva-

rende brint eller afledte produkter i specifikke slutanvendelsessektorer (f.eks. visse

Side 13/28

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Samlenotat om rådsmødet (energi) den 11/6-21

industrier såsom kemikaliesektoren, eller anvendelse til transportformål). Kommissi-

onen vil adressere brint i transportsektoren i den kommende strategi for bæredygtig

og intelligent mobilitet inden slutningen af 2020.

Kommissionen vurderer, at en opskalering af den aktuelle kapacitet fra under 1 GW

til 40 GW i 2030 kræver en koordineret indsats mellem European Clean Hydrogen

Alliance, medlemsstater og frontløberregioner. Udviklingen fordrer klarhed og sikker-

hed for industrien og dens investorer samt en fælles forståelse på tværs af EU om,

hvilke teknologier, der skal udvikles i Europa, og hvad der kan betragtes som vedva-

rende og kulstoffattig brint.

Kommissionen agter at introducere fælles tærskelværdier for produktionsanlæg, der

tager højde for anlæggenes fulde livscyklus i form af drivhusgasudledninger. Der skal

ligeledes introduceres fælles terminologi og kriterier på tværs af EU i forhold til certi-

ficering af brint fra forskellige kilder.

For at sikre understøttende politiske rammer lægger Kommissionen bl.a. op til et

styrket kvotehandelssystem. Fossilbaseret brintproduktion modtager aktuelt gratis-

kvoter i regi af EU’s kvotehandelssystemsvarende

til deres eksisterende udledning

for at mindske risikoen for lækage i den pågældende sektor. Med strategien nævner

Kommissionen muligheden for at revidere tærskelværdien for tildeling af gratiskvoter

i forbindelse med revisionen af kvotehandelssystemet i 2021 samt i alternative tiltag,

der dæmmer op for lækage såsom en CO2-grænsetilpasningsmekanisme. Der læg-

ges ligeledes både op til instrumenter med en vis godtgørelse for investorer i regi af

f.eks. offentlige udbudssystemer og til direkte markedsbaserede systemer.

Kommissionen anser det for vigtigt at kunne anvende forskellige former for instru-

menter til at fremme produktion og efterspørgsel, som giver plads til forskellige typer

brint og medlemsstaternes forskellige udgangspunkter, samtidig med at der tages

højde for konkurrence- og statsstøtteregler.

Infrastruktur og markedsdesign

Kommissionen fremfører, at behovet for infrastruktur især i strategiens første fase

forventes at afhænge af produktion, transportomkostninger og forbrug af brint. På

længere sigt vil der kunne sikres et effektivt samlet system og mulighed for at trans-

portere det over længere distancer. Det skal bl.a. ske gennem en revision af det

transeuropæiske netværk for energi (TEN-E) og en evaluering af lovgivningen om

gasmarkedet. Kommissionen henviser også til en kommende evaluering af direktivet

om etablering af infrastruktur for alternative brændstoffer, en revision af de transeu-

ropæiske transportnetværk (TEN-T forordningen) og den kommende revision af VE-

direktivet. Kommissionen forudser, at dele af det eksisterende gasnet kan anvendes

som infrastruktur for brint, dog under forudsætning af tilpasning af eksisterende re-

gulering hertil. Kommissionen vil sikre en fuld integration af brintinfrastruktur i frem-

tidig infrastrukturudbygningen, bl.a. i forbindelse med de 10-årige netudbygningspla-

ner (TYNDP).

Side 14/28

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Samlenotat om rådsmødet (energi) den 11/6-21

Kommissionen vil opdatere nationale og CEN-standarder for gaskvalitet, idet iblan-

ding af brint i naturgas kan muliggøre decentral og lokal brintproduktion, mens det

samtidig reducerer værdien af brinten og ændrer kvaliteten af gassen og derfor kan

udgøre et problem i forhold til gashandel på tværs af grænser i EU.

Med et mål om et åbent og velfungerende marked for brint ønsker Kommissionen en

infrastruktur, som er tilgængelig for alle, klare regler for adgang for tredjeparter, neu-

trale netværksoperatører samt robuste og stabile prissignaler.

Forskning

Kommissionen lægger op til, at forskningsindsatsen på tværs af EU bør koncentreres

om opskalering af elektrolysekapacitet, infrastruktur til distribution og lagring af brint

samt storskalaanvendelse til især industrielle formål. Fsva. standarder lægges der

vægt på forbedrede og harmoniserede (sikkerheds)standarder og metoder til at vur-

dere miljømæssige effekter af brintteknologier. Udviklingen skal bl.a. understøttes af

rammeprogrammet Horizon Europe-partnerskabet Clean Hydrogen, ETS Innovation

Fund og gennem instrumenter linket til relevante og regionale programmer.

Internationalt samarbejde

Kommissionen ønsker at fremme samarbejdet om brint med en række nabolande

som led i disse landes grønne omstilling. Det gælder

EU’s østlige nabolande, herun-

der i særlig grad Ukraine og

EU’s

sydlige nabolande i Nordafrika, som bør være

prioriterede partnerlande. Samarbejdet kan række fra forskning, udvikling og refor-

mer på reguleringsområdet til direkte investeringer og handel med brint. Det vurde-

res, at der er basis for at installere 40 GW elektrolysekapacitet i de østlige og sydlige

nabolande inden 2030 med henblik på handel med EU. De vestlige Balkan-lande

samt Ukraine vil af Kommissionen blive opfordret til at deltage i European Clean Hy-

drogen Alliance, der som anført ovenfor har fokus på at skalere et brintmarked i EU

gennem fælleseuropæiske investeringer.

Kommissionen ønsker desuden at fremme, at der etableres et internationalt marked

for handel med brint, hvor prisen sættes i euro. Herved reduceres kursrisikoen for

euro-landene og andre medlemslande både ved eksport og import.

Generelt ønsker Kommissionen, at EU spiller en væsentlig og aktiv rolle som front-

løber på brintområdet, bl.a. ved at arbejde for internationale standarder, definitioner

og metoder for brint i multilaterale fora.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Der redegøres ikke for nærhedsprincippet, idet der alene er tale om en meddelelse

fra Kommissionen.

Side 15/28

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Samlenotat om rådsmødet (energi) den 11/6-21

6. Gældende dansk ret

Der redegøres ikke for dansk ret, idet der alene er tale om en meddelelse fra Kom-

missionen.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Meddelelsen vurderes ikke i sig selv at have lovgivningsmæssige konsekvenser. I

det omfang Kommissionens meddelelse udmøntes i konkrete lovgivningsmæssige

initiativer, vil det skulle vurderes, om det vil medføre lovgivningsmæssige konsekven-

ser.

Økonomiske konsekvenser

Meddelelsen vurderes ikke i sig selv at have statsfinansielle, samfundsøkonomiske

eller erhvervsøkonomiske konsekvenser. I det omfang Kommissionens meddelelse

udmøntes i konkrete initiativer, vil det skulle vurderes, om det vil medføre statsfinan-

sielle, samfundsøkonomiske eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Meddelelsen skønnes i sig selv ikke at berøre forbrugerbeskyttelsesniveauet i Dan-

mark. I det omfang Kommissionens meddelelse udmøntes i konkrete initiativer, vil

det skulle vurderes, om det vil medføre konsekvenser for beskyttelsesniveauet eller

have andre konsekvenser.

8. Høring

Kommissionens forslag er den 9. juli 2020 sendt i høring i specialudvalget for Klima-

, Energi- og Forsyningspolitik med frist den 3. august 2020. Der er modtaget hørings-

svar fra følgende organisationer:

Danske Maritime hilser brintstrategien velkommen og er enige med Kommissionen

i, at brint formentlig har vanskeligere udsigter inden for den oceangående skibstrafik

formentlig end inden for nærskibsfart. Danske Maritime vurderer, at der vil være be-

hov for betydelige forsknings-, udviklings- og innovationsindsatser og investeringer

fremadrettet for at opnå de nødvendige stordriftsfordele og derved realisere det fulde

potentiale.

Danske Maritime er allerede involveret i nationale udviklings

–

og demonstrations-

projekter vedrørende anvendelse af brint til fremdrivning af færger og til brug ved

fremstilling af elektrisk energi om bord ved hjælp af brændselsceller, og støtter såle-

des op om brintstrategien og dens udførelse.

Danske Maritime anbefaler, at de lovgivningsmæssige rammer for anvendelse af

brint inden for den maritime transport i størst muligt omfang skal udspringe fra IMO

og internationale standardiseringsorganer, så krav og regulering bliver ens globalt.

Side 16/28

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Samlenotat om rådsmødet (energi) den 11/6-21

Derudover mener Danske Maritime at lovgivningen bør anerkende de såkaldte front-

løbervirksomheder, som er først med udviklingen af de efterspurgte brintteknologier

og -løsninger eller først tager dem i brug.

Danske Maritime har især noteret sig Kommissionens strategi for smart og bæredyg-

tig mobilitet, som forventes offentliggjort senere på året.

Dansk Fjernvarme er enige med Kommissionen i, at brint ikke skal spille en stor rolle

inden for opvarmning i andet end særlige tilfælde. Dansk Fjernvarme finder det dog

stærkt kritisabelt, at Kommissionen, når

”energieffektivitet først” er et bærende prin-

cip i brintstrategien, hverken forholder sig til den samlede effektivitet i en brintbaseret

energiforsyningskæde eller til hvordan høj effektivitet kan sikres ved anvendelse af

diverse konverteringstab (overskudsvarme).

Dansk Fjernvarme anbefaler, at implementeringen af brintstrategien sammen med

sektorintegrationsstrategien skal være en del af et energiplanlægningssystem med

fokus på effektivitet og samfundsøkonomisk cost-benefit. Såfremt brintstrategien

ikke suppleres med lokal energiplanlægning og sektorintegration som øger effektivi-

teten, kan den blive for dyr, bl.a. fordi flere af de CO

-intensive nøgleindustrier i dag

kan være placeret i områder med adgang til billige energiformer og statsstøtte og vil

flytte sig geografisk når disse udfases, hvilket vil være dyrt at modvirke alene med

støtte til brint.

Dansk Fjernvarme vurderer, at det i Kommissionens meddelelse er overset, at brint-

produktion kunne vinde indpas i decentrale samfund med overskud af elektricitets-

produktion via såkaldte ”Energifællesskaber” jf. Elmarkedsdirektivet. Dansk Fjern-

varme mener, at dette kunne være særdeles interessant i en dansk kontekst, fordi

der er tradition for forbrugerejede forsyningsselskaber med stærke lokalinteresser og

tradition for samarbejde mellem sektorerne. Som det er nu, vurderer Dansk Fjern-

varme, at forsyningslovenes begrænsninger samt især el-systemets forbud mod di-

rekte forbindelser, restriktioner vedrørende nettoafregning, et gammeldags tarifsy-

stem samt manglende mulighed for 3.partsadgang lokalt til transportsystemet van-

skeliggør dette.

Drivkraft Danmark er positive over for Kommissionens udmelding om, at brint får en

vigtig rolle for blandt andet omstillingen af transportsektoren. Drivkraft Danmark fin-

der det i den forbindelse ærgerligt, at Kommissionen kun i mindre grad fokuserer på

anvendelsen af brint, og på hvordan efterspørgslen i transporten kan være med til at

drive et kommercielt marked for VE-brint.

Drivkraft Danmark anbefaler en tilpasning af Brændstofkvalitetsdirektivets (FQD) re-

duktionskrav, da en tilpasning vil kunne bidrage til at understøtte produktionen og

anvendelsen af VE-brint yderligere. Drivkraft Danmark foreslår desuden et dansk

CO2-fortrængningskrav på 15 pct. i 2025 og 30 pct. i 2030, som optimalt set burde

Side 17/28

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Samlenotat om rådsmødet (energi) den 11/6-21

være et krav for alle medlemslande. Drivkraft Danmark vurderer at et CO2-fortræng-

ningskrav vil fremme efterspørgslen på VE-brændstoffer og samtidig sikre, at brint

ikke kun skal konkurrere med fossil energi på pris, men også om at levere de øn-

skede reduktioner bedst, billigst og smartest.

Drivkraft Danmark anbefaler Kommissionen at have et større fokus på de europæi-

ske raffinaderier, da de kan få en afgørende betydning for anvendelsen af brint som

erstatning for fossil energi. Drivkraft Danmark bakker op om Fuels Europes udspil

”Clean Fuels for All”, hvor brint spiller en afgørende

rolle i planen for at gøre raffina-

derierne fossilfri frem mod 2050. Drivkraft Danmark anbefaler desuden, at CO2-kra-

vene til biler laves om, da de vil spille en stor rolle i forhold til anvendelsen af PtX i

transporten. I dag ser man med CO2-kravene alene på CO2-udledningen ved ud-

stødningsrøret, og dermed ses en lastbil, der anvender methanol produceret af VE-

brint og CCU, også som en CO2-udleder.

Danske Rederier finder det glædeligt, at Kommissionen med sin brintstrategi sætter

retning på en betydelig udbygning af brintproduktionen i Europa primært baseret på

vedvarende energi. Danske Rederier er enige med Kommissionen i, at anvendelse

af brint og brintbaserede brændstoffer i den maritime sektor i stort omfang primært

vil ske efter 2030. Desuden er Danske Rederier enige i, at det er afgørende vigtigt at

bringe produktionsomkostningerne ned gennem erfaringer med storskala anlæg og

en stærk forskning- og udviklingsindsats.

Danske Rederier påpeger vigtigheden af at der etableres fælles Europæiske kriterier

for certificering af fornybar og ’low-carbon’ brint, da skibsejere og andre aftagere af

brint/brintbaserede brændstoffer ikke har mulighed for teknisk at efterprøve, hvor

brinten stammer fra. Danske Rederier mener at en certificeringsordning vil kunne

understøtte branchespecifikke initiativer for at sikre dokumentation for anvendelse af

’grønne’ brændstoffer.

Danske Rederier ser positivt på muligheden for iblanding af brændstoffer, der er ba-

seret på fornybare ressourcer som f.eks. fornybar brint, men understreger at det er

centralt at afklare, hvordan det bedst sker, før værktøjet tages i brug.

Danske Rederier hilser også strategiens fokus på infrastruktur velkommen og opfor-

drer til, at infrastrukturen til bunkerfaciliteterne i de europæiske havne tænkes ind i

det fremtidige arbejde. Danske Rederier påpeger i, at den internationale dimension

er særlig vigtig for skibsfarten, da skibene også efter overgangen til nye brændstoffer

har behov for at kunne bunkre brændstof internationalt. Desuden mener Danske Re-

derier at den internationale skibsfarts energibehov vil kræve, at der etableres en glo-

bal produktion af brint og brintbaserede brændstoffer.

Ørsted hilser EUs brintstrategi velkommen, og finder den yderst vigtig for klimaneu-

tralitetsmålet i 2050. Ørsted er positive over for ”energy effieciency first” princippet

og finder det desuden positivt, at ”Clean hydrogen” kun defineres som vedvarende

Side 18/28

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Samlenotat om rådsmødet (energi) den 11/6-21

brint, hvilket Ørsted finder det vigtigt at prioritere frem for fossilt brint med CCS. Ør-

sted er ligeledes positive over for målet for 6 GW elektrolyse i 2024 og 40 GW i 2030

til produktion af ”clean hydrogen” og anerkendelsen af at målopfyldelse kræver of-

fentlig støtte, ikke kun til selve elektrolysen, men også til produktionen af brændstof-

fer. Ørsted finder det positivt at strategien har et fokus på at fremme efterspørgslen

på brint via f.eks. minimumskrav om anvendelse af bæredygtige brændsler i indu-

strien eller den tunge transport, hvor det vil være vigtigt at skelne mellem brint base-

ret på vedvarende energi og brint baseret på fossile brændsler.

Ørsted finder det positivt at

planlægning af en brint ”backbone”-infrastruktur

skal

starte nu og være på plads fra 2030. Ørsted finder det vigtigt, at processen også

følger ”energy efficiency first” princippet og dermed undgår risikoen for ”stranded as-

sets” i gasnettet. Ørsted finder det desuden vigtigt at det er koordineret med yderli-

gere elnetsudvikling, og at infrastukturudvikling til både gas og el bør introducere de

rigtige prisstigninger ift. den optimale placering og forbrug af de forskellige (vedva-

rende) energibærere.

I forhold til CCS er Ørsted bekymrede over den rolle fossilt brint med CCS vurderes

at kunne spille, fordi denne rolle sandsynligvis er overvurderet. Ørsted vurderer, at

forventningen om at CCS skal dekarbonisere en del eksisterende fossil produktion

og dermed forlænge levetiden for fossile anlæg, risikerer at fortrænge investerin-

gerne fra vedvarende

produktion og skabe ”lock-in effects”. Ørsted

afviser ikke, at

CCS er en nødvendig teknologi for at nå klimaneutralitet, men mener at det giver

mest mening at bruge den, hvor der ikke er CO2-frie alternativer. Ørsted vurderer

desuden at produktionen af CCS-brint er mere energiintens end vedvarende brint-

produktion, hvilket er i konflikt med ”energy effieciency first” princippet.

Ørsted finder det bekymrende og problematisk, at import af 40 GW elektrolyse fra

ikke-EU lande skal dække EU’s brintforbrug, fordi det fastholder EUs afhængighed

af importeret energi. Målet rejser desuden bekymringer om projekternes gennemfør-

lighed, påvirkninger på nabolandes egne behov for vedvarende energi og mulighe-

den for at indføre bæredygtigheds

–

og additionalitetskrav.

Wind Denmark finder det glædeligt, at brintstrategien understreger at den fremtidige

europæiske brintøkonomi skal være baseret på vedvarende energikilder, hvilket

kommer til udtryk ved de ambitiøse delmål for elektrolysekapacitet og etableringen

af den nødvendige specifikke regulering og bredere rammevilkår inklusiv aktivering

af finansielle mekanismer, der skal sikre at EU kan tiltrække de 1.500-3.500 mia. kr.

i brintinvesteringer som er påkrævet frem til 2050.

Wind Denmark noterer sig, at brintstrategien kalder på en national dansk pendant

inklusiv opstilling af ambitiøse mål for elektrolyse-kapacitet i Danmark med tilhørende

ressourcer og virkemidler til at realisere dette. I den forbindelse mener Wind Den-

mark, at Danmark må prioritere nationale midler til PtX-området, hvis Danmarks skal

blive et forgangsland på området. Wind Denmark vurderer i et overslag, at effekten

Side 19/28

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Samlenotat om rådsmødet (energi) den 11/6-21

af de afsatte 750 mio. kr. vil resultere i en dansk elektrolysekapacitet på under

250MW, hvilket ikke stemmer overens med, at der I Danmark ifølge klimapartnerska-

bet for energi og forsyning skal bruges 2-3 GW elektrolysekapacitet i 2030 alene til

en national dansk 70pct.-målopfyldelse.

Wind Denmark finder det vigtigt, at princippet om ”energieffektivitet først” skal være

et centralt element, da det sikrer at brint kun anvendes, hvor direkte elektrificering

ikke er mulig. Wind Denmark finder det glædeligt, at der i strategien lægges op til en

fælles EU-klassifikation som vil tage udgangspunkt i brændstoffets reelle drivhus-

gasfortrængning. Da fortrængningseffekten er det, der prissætter merværdien af VE-

brinten, vurderer Wind Denmark at det fra dansk side må være strategisk vigtigt at

sikre, at eksport af denne kan ”bogføres” i et andet EU-land,

hvilket som udgangs-

punkt ikke er muligt i dag.

Wind Denmark vurderer, at det vil kræve relativt store ændringer i både det nye VE-

direktiv og mobilitetspakken at gøre brint til et attraktivt transportbrændstof. For at

stimulere efterspørgslen på brint henvises der i strategien til en udvidelse ad VE-

direktivets iblandingskrav, men Wind Denmark mener ikke, at dette vil have en be-

tydning for brint, da brint byder ind i et ”lavprismarked” med langt billigere biobrænd-

stoffer. Wind Denmark vurderer, at det vil være et mere effektivt virkemiddel at an-

vende brændstofkvalitetsdirektivets CO2-reduktionskrav, da det vil styrke prissæt-

ningen af brint, fordi denne kan være CO2-neutral. I strategien henvises også til at

en revision af CO2-emissionsstandarder for køretøjer potentielt kan styrke efter-

spørgslen, men Wind Denmark vurderer at det kun er tilfældet for brintkøretøjer og

ikke karbonbaserede køretøjer såsom metanol, DME eller syntetisk gas, da disse vil

blive defineret som fossile. Wind Denmark henviser desuden til direktiv om fremme

af renere og mere energieffektive køretøjer til vejtransport, der må anses som et

vigtigt redskab i udbredelsen af sådanne køretøjer, fordi det potentiel vil skabe et

relativt stort afsætningsmarked, som vil kunne drive omkostningerne ned.

Wind Denmark opfordrer til, at Danmark arbejder for at tiltrække PtX-industri til stra-

tegisk placerede brintklynger, hvor en del af brinten kan anvendes direkte mens brint-

infrastruktur skal sikre adgang til lagring og eksport af brint. Wind Denmark opfordrer

desuden til at planlægningen heraf igangsættes hurtigst muligt, så billig dansk VE-

brint, kan transporteres via gasrør til de store brintforbrugscentre i f.eks. Tyskland.

Derudover vurderer Wind Denmark, at der er behov for udviklingen af en ’regulatorisk

infrastruktur’ med en markedsmodel,

der muliggør at dansk H2 f.eks. kan byde ind i

et udenlandsk Carbon Contract for Difference udbud. I den forbindelse understreger

Wind Denmark, at konvertering eller etablering af sådanne gasrør kun bør kunne

opnå PCI-status, hvis det kan valideres at projektet

er 2050 kompatibelt og ikke ’et

natur-gasprojekt

i grøn forklædning’, samt at de meget restriktive principper for ejer-

skab af lagringsfaciliteter jf. art. 36 & 56 i el-direktivet, ikke må udvandes i den fore-

stående revision af gasreguleringen.

Side 20/28

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Samlenotat om rådsmødet (energi) den 11/6-21

Wind Denmark påpeger, at brintderivater/PtX-produkter såsom e-metanol, e-ammo-

niak, e-metaniseret gas ikke er nævnt meget i strategien, men grundet Danmarks

styrkeposition inden for bio-økonomi,

bør det være i dansk interesse, at EU’s brint-

strategi ikke kun fokuserer på brint og landtransport, men også sikrer fremme af PtX-

produktion til transportsektoren, herunder skibs- og luftfarten.

Brintbranchen er positive over for strategien og mener at den indeholder en række

positive elementer. Brintbranchen finder det positivt at strategien tager udgangs-

punkt i en helhedsstrategi med fokus på både brintproduktion, efterspørgslen på brint

til bl.a. transportsektoren og på at fjerne regulatoriske barrierer. Brintbranchen un-

derstreger vigtigheden af, at brint produceret med el fra vedvarende kilder bliver pri-

oriteret over brint produceret på fossile kilder eller fossil brint med CCS. Brintbran-

chen finder det positivt, at Kommissionen i strategien har en ambitiøs målsætning

om 6GW og 40GW elektrolyse i hhv. 2024 og 2030 samt en vision om et stort euro-

pæisk brintmarked i 2030. Brintbranchen påpeger i den forbindelse, at en opfyldelse

af denne ambition kræver både ændret regulering og offentlig støtte.

I forhold til brintinfrastruktur er Brintbranchen positive over for investeringer ”back-

bone” infrastruktur og ligeledes positive over for sammenkoblingen af strategien med

EU´s Alternative Fuels Infrastructure Directive (AFID), der giver medlemsstaterne en

højere forpligtigelse for en dedikeret brintinfrastruktur til transport som bl.a. etable-

ring af brinttankstationer.

Brintbranchen finder det også positivt at der i strategien er fokus på etablering af

European Clean Hydrogen Alliance, der har som formål at skabe et offentlig privat

samarbejde, der skal sikre implementering af strategien og derudover sikrer at stra-

tegien adresserer både klima og energi, såvel som privat beskæftigelse og Europas

globale konkurrencemuligheder. Brintbranchen finder det afgørende, at sektoren

netop vil blive betragtet strategisk af kommissionen således, at statsstøtte fra 3.

lande ikke risikerer at underminere den europæiske indsat på området.

Brintbranchen konstaterer at strategien lægger sig op ad VE-direktivet, hvor der er

en række begrænsninger for brintproduktion ift. bæredygtigheds- og additionalitets-

krav. Selvom brintstrategien åbner op for yderligere støtteforanstaltninger, anbefaler

Brintbranchen at man ser på muligheden for at få omarbejdet direktivet, så det i hø-

jere grad kan tilpasses de målsætninger, der er præsenteret i brintstrategien.

Samtidig mener Brintbranchen, at de manglende ambitioner ift. VE-direktivet under-

streger behovet for en offensiv dansk implementering af direktivet, herunder ikke

mindst en national og operationel implementering af kravet om additionalitet. Desu-

den bør Danmark fortsat arbejde for at den kommende delegerede retsakt, der skal

fastsætte kriterierne for anvendelse af el fra det kollektive net til produktion af VE-

brint, give realistiske og fleksible muligheder herfor, samt ikke mindst, at retsakten

offentliggøres hurtigst muligt, da den nuværende usikkerhed på området risikerer at

forhindre investeringer i brintprojekter.

Side 21/28

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Samlenotat om rådsmødet (energi) den 11/6-21

For Brintbranchen er det vigtigt at man finder en fornuftig balance, når det gælder

konkurrenceudsatte virksomheders brug af fossil brint og den nuværende tildeling af

gratis kvoter under ETS (Emission Trading System) herfor. Brintbranchen opfordrer

til at konkurrenceevnen ikke undermineres, men finder det problematisk at der i dag

ikke skabes incitament til en konvertering af dette forbrug, da kvoterne bortfaldet ved

ophør af drift af anlæg til produktion af brint ved steam methane reforming (SMR).

Brintbranchen finder det som uhensigtsmæssigt, at der i strategien lægges op til øget

forbrug af fossil brint og CCS, da det risikerer at aflede investeringerne fra VE-pro-

duktion og fastholde udnyttelsen af fossile energikilder. Brintbranchen opfordrer til,

at det tilstræbes at brinten kommer fra elektrolyse frem for SMR, da dette vil være

de fremtidssikrede investeringer. Desuden vurderer Brintbranchen at nye SMR-an-

læg

–

evt. i kombination med CCS, risikerer at føre til strandede fossile assets. Brint-

branchen er desuden bekymrede for etableringen af 40GW elektrolyse uden for EU´s

grænser, da EU dermed vi fortsætte med uafhængighed af importeret energi. Derfor

opfordrer Brintbranchen til, at brintproduktionen lægges i EU i videst muligt omfang.

Dette kræver en ambitiøs VE-udbygning, hvilket Brintbranchen mener bør være en

dansk mærkesag.

Dansk Industri (DI)

vurderer, at EU’s brintstrategi er særdeles vigtig i arbejdet

med

at realisere EU’s ambition

om klimaneutralitet i 2050, men at der imidlertid er behov

for store investeringer i nye produktionsanlæg og infrastruktur. DI mener, at den nu-

værende teknologi til brintproduktion er langt fra markedsmoden, og at det kræver

betydelige investeringer i nye værdikæder kombineret med et nyt regulatorisk re-

gime, hvis EU skal lykkedes med at realisere ambitionen om 2X40 GW brint i 2030.

DI henviser til at der i brintstrategien nævnes nogle lidt mindre markedsmodne tek-

nologier, og DI mener i den forbindelse at der bør være fokus på at gøre mere høje-

ffektive elektrolyseenheder af SOEC-typen markedsmodne.

DI mener, at udnyttelsen af overskudsvarme fra produktionen af brint baseret på el i

højere grad bør tages i betragtning. DI henviser i den forbindelse til, at Kommissio-

nen i strategien antyder, at produktionsanlæg vil blive placeret i bestemte områder.

DI vurderer, at det kan være steder langt fra, hvor overskudsenergien kan anvendes

og dermed bliver det ikke økonomisk at udnytte overskudsvarmen. DI påpeger, at

dette er udfordringen i forbindelse med de danske energi-øer, hvor brint produceres

på øerne, fordi brint kan transporteres uden energitab i modsætning til el, men over-

skudsvarmen forsvinder uudnyttet. Som et alternativ kan produktionsanlæg til brint

bygges tættere på områder, hvor der er et behov for varme og køling, hvilket eksem-

pelvis er gjort i Fredericia.

DI lægger vægt

på, at ”clean hydrogen” skal defineres som vedvarende brint, og at

vedvarende brint prioriteres frem for fossilt brint med CCS, da dette ikke er fuldstæn-

dig emissionsfrit.

Side 22/28

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Samlenotat om rådsmødet (energi) den 11/6-21

DI finder det vigtigt, at planlægning af en infrastruktur til transport af brint skal starte

nu og være på plads fra 2030. I den sammenhæng finder DI det yderst vigtigt at

”energy efficiency first” princippet følges, således at investeringerne i ny infrastruktur

er tilpasset efterspørgslen for at undgå overinvesteringer i infrastruktur, der ikke an-

vendes. Hertil kommer vigtigheden af, at det er koordineret med yderligere investe-

ringer i nye elnet. DI mener, at infrastrukturudvikling til både gas og el bør introducere

de rigtige prissignaler i forhold til den optimale placering og forbrug af de forskellige

(vedvarende) energibærere.

DI vurderer, at den rolle fossil brint kan spille i kombination med CCS, sandsynligvis

er overvurderet, og at man risikerer at aflede investeringerne fra vedvarende produk-

tion. Ikke desto mindre er CCS ifølge DI en nødvendig teknologi for at nå klimaneu-

tralitet, og DI finder det derfor vigtigt, at Kommissionen nævner det i sektorintegrati-

onsstrategien. DI vurderer endvidere at produktionen af CCS-brint er (lidt) mere ener-

giintenst end vedvarende brintproduktion,

hvilket er i konflikt med ”energy efficiency

first” princippet.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Generelt er medlemsstaternes holdning opdelt i forskellige grupper i forhold til brint

og fokus pt. har sammenhæng med drøftelserne om TEN-E-forordningen. Flere

lande har i det regi udtrykt støtte til inklusion af iblanding af brint og andre brændbare

gasser o.lign. i naturgassystemet. En række lande har stillet spørgsmål vedrørende

inklusionen af elektrolyse. Flere lande har problematiseret en rolle for naturgassel-

skaberne i udvikling af brintinfrastruktur.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen hilser Kommissionens brintstrategi velkommen. Regeringen har i EU-

regi arbejdet for et større fokus på sektorintegration og grønne gasser, der begge er

vigtige elementer i en dekarboniseringen af det europæiske energisystem. Derfor ser

regeringen positivt på de to parallelt fremsatte strategier om sektorintegration og

brint.

Kommissionens prioriteter i brintstrategien hænger godt sammen med regeringens

egen dagsorden inden for klima, energi og miljø, herunder det fælleseuropæiske mål

om klimaneutralitet i senest 2050 og nulforureningsstrategien.

Regeringen støtter, at der i EU sættes et særligt fokus på vedvarende brint og Power-

to-X teknologier. Dette fokus vil samtidig være med til at understøtte de konkrete

initiativer, der fremgår af klimaaftalen om energi og industri fra juni 2020, der skal

fremme udbredelsen af bæredygtige brændsler i Danmark. Regeringen lægger i den

forbindelse vægt på, at vedvarende brint skal bidrage til den grønne omstilling, pri-

mært i sektorer, der ellers er svære at omstille til vedvarende energi.

Side 23/28

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Samlenotat om rådsmødet (energi) den 11/6-21

Regeringen lægger vægt på, at der tages højde for den samlede energisystembe-

tragtning, når der diskuteres standarder for vedvarende brint. I forbindelse med Kom-

missionens plan om en parallel udvikling af vedvarende brint sammen med kulstof-

fattig brint, finder regeringen det væsentligt, at der i EU fokuseres særligt på brint fra

vedvarende energikilder for at sikre en reelt bæredygtig udvikling i overensstem-

melse med EU’s og Danmarks mål om klimaneutralitet i 2050.

Regeringen opfordrer til, at der lægges et større fokus på at fremme efterspørgslen

på en række brint-baserede PtX-produkter, som er nødvendige for en bæredygtig

omstilling fra fossile brændstoffer. Dette gælder i særlig grad inden for fly- og maritim

transport samt langdistance vejtransport. Fokus herfor foreslås med Brintstrategien

først at ske i ”fase 3”, men regeringen så gerne, at både efterspørgsel samt udvikling

af teknologier til produktion af PtX fremmes tidligere end 2030.

Regeringen bemærker, at Danmark kan tilbyde nogle vigtige kompetencer på tværs

af brintkæden og især i forbindelse med viderekonvertering af brint både med og

uden kulstof, som ikke tilstrækkeligt adresseres af strategien, men som giver mulig-

hed for anvendelse af syntetiske brændsler i f.eks. luft- og skibsfart.

I forbindelse med Kommissionens forslag til at benytte brint til rumopvarmning ved

at erstatte naturgasfyr med brintfyr vurderer regeringen det mere hensigtsmæssigt

at skifte til grøn fjernvarme og eldrevne varmepumper med høj virkningsgrad.

Regeringen hilser Kommissionens brintalliance (Clean Hydrogen Alliance) velkom-

men og finder, at alliancen bør have særligt fokus på at fremme brint fra vedvarende

energi, primært i sektorer, der er svære at elektrificere og ikke fører til nye investe-

ringer i fossile teknologier. Regeringen har i efteråret 2020 meldt Danmark ind i brint-

alliancen.

Det er vigtigt, at der sikres transparens og åbenhed for alle interesserede medlems-

stater, og at et bredt udsnit af virksomheder og interessenter på tværs af hele EU og

industrien

får mulighed for at deltage i alliancen, herunder SMV’er.

Herudover lægger

regeringen vægt på, at investeringer i vedvarende brint kun er ét af flere elementer i

alliancens arbejde og vil hertil arbejde for, at der også er fokus på at styrke de gene-

relle rammevilkår, der bredt set kan bidrage til at understøtte den europæiske vær-

dikæde for vedvarende brint.

Regeringer forholder sig positivt til Kommissionens forslag om at etablere et interna-

tionalt marked for brint og byder samarbejdet om brint med en række af EU's nabo-

lande velkommen som led i disse landes grønne omstilling.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg. Grund- og

nærhedsnotat er oversendt til udvalget den 2. september 2021.

Side 24/28

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Samlenotat om rådsmødet (energi) den 11/6-21

3. Rådskonklusioner om renoveringsbølgen

Intet KOM-nr.

Nyt notat.

1. Resumé

Det portugisiske formandskab har udarbejdet rådskonklusioner om renoveringsbøl-

gen. Rådskonklusionerne adresserer vigtigheden af renoveringsbølgen som et værk-

tøj i den europæiske omstilling til en grønnere bygningssektor og den økonomiske

genopretning post-COVID-19. Dette skal ligeledes understøtte de fælles europæiske

energispare- og klimamål.

Rådskonklusionerne har ikke i sig selv økonomiske eller lovgivningsmæssige kon-

sekvenser for Danmark.

Regeringen kan støtte vedtagelsen af rådskonklusionerne. Regeringen finder, at det

er vigtigt med en ambitiøs og omkostningseffektiv tilgang til udfasning af fossile

brændsler i varmesektoren, og at produktregulering og fællesstandarder anvendes

som effektive værktøjer til fremme af vedvarende energi og energieffektivitet.

Det portugisiske formandskab har sat rådskonklusionerne på dagsordenen for ener-

girådsmødet den 11. juni 2021 til vedtagelse.

2. Baggrund

Europa-Kommissionen offentliggjorde den 14. oktober 2020 en meddelelse om en

strategi for en renoveringsbølge for Europa (herefter renoveringsbølgen), KOM

(2020) 662. Strategien anviser, hvilke principper og initiativer som Kommissionen vil

anvende for at fremme udviklingen af renoveringer af bygninger i Europa. Hensigten

med strategien er primært at understøtte EU’s målsætning om klimaneutralitet i se-

nest 2050, genopretning efter COVID-19, langsigtet jobskabelse, øget digitalisering,

bedre indeklima og færre udgifter for den enkelte forbruger. Flere af elementerne i

Kommissionens grønne pagt (”European Green Deal”) konkretiseres i strategien,

herunder Kommissionens visioner for minimum en fordobling af renoveringsraten af

eksisterende bygninger frem mod 2030 samt fremme af gennemgribende renoverin-

ger på tværs af EU ud fra princippet om energieffektivitet først.

Det Europæiske Råd traf i december 2020 beslutning om et bindende EU-mål om en

nettoreduktion af EU's egne drivhusgasemissioner på mindst 55 pct. senest i 2030 i

forhold til 1990-niveau for at opfylde målet om et klimaneutralt EU senest i 2050 i

overensstemmelse med Parisaftalen. Der er senest indgået en aftale om klimamålet

med Europa-Parlamentet i regi af den europæiske klimalov.

Det portugisiske formandskab har et grønt Europa som prioritet. Som opfølgning på

ovenstående meddelelser og Det Europæiske Råds konklusioner har formandskabet

Side 25/28

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Samlenotat om rådsmødet (energi) den 11/6-21

udarbejdet udkast til rådskonklusioner om renoveringsbølgen, som skal imøde-

komme disse udmeldinger.

Det portugisiske formandskab har sat rådskonklusionerne på dagsordenen for ener-

girådsmødet den 11. juni 2021 til vedtagelse.

3. Formål og indhold

Formandskabets udkast til rådskonklusioner adresserer behovet for handling for at

nå EU’s klimareduktionsmål på 55 pct. i 2030,

da opførelse, anvendelse og renove-

ring af bygninger tegner sig for 40 pct. af den energi, der forbruges i EU, og for 36

pct. af drivhusgasemissionerne. Derudover understreges den vigtige rolle, som re-

novering af bygninger spiller i den økonomiske genopretning efter COVID-19-pande-

mien samt vigtigheden af at energirenovere bygningsmassen med henblik på at mi-

nimere omkostninger og øge levestandarden. I forlængelse heraf fremgår det af ud-

kastet, at Rådet støtter op om behovet for at fordoble renoveringsraten og fremme

dybe renoveringer, herunder fremme udfasning af fossile brændsler.

Rådskonklusionerne er organiseret i tre søjler; en økonomisk søjle, en energimæssig

søjle og en social søjle.

Den økonomiske søjle

Den økonomiske søjle adresserer de potentialer, som hele sektoren kan bidrage til i

forhold til den europæiske, økonomiske genopretning efter COVID-19-pandemien.

Der er stort fokus på de finansielle muligheder, og rådskonklusionerne behandler

emnet om tilskudsmuligheder på både nationalt og lokalt niveau i kombination med

offentligt-privat samarbejde og muligheden for udvide og kombinere grønne, finan-

sielle løsninger. Derudover har den økonomiske søjle også fokus på opkvalificering

af ansatte i branchen inden for nye grønne og digitale løsninger; nødvendigheden af

langsigtede understøttende tiltag, som fx nationale energi- og klimaplaner og stats-

støtteregler.

Den energimæssige søjle

Den energimæssige søjle fokuserer på omkostningseffektive løsninger, og at der i

højere grad skal fokuseres på cirkulær økonomi og standardisering i byggeriet. Råds-

konklusionerne fokuserer endvidere på, at klimaforandringerne vil påvirke hele Eu-

ropa, og vigtigheden af at sænke energiforbruget og udvikle fjernvarme i byer for at

mindske brugen af fossile brændsler. Herudover er der fokus på, at et overblik over

en bygning kan være et vigtigt redskab for dets ejer til at vide, hvilke tiltag der skal til

for at sænke energiforbruget og imødekomme energi- og klimamålene.

I den energimæssige søjle er der fokus på data og digitalisering, anvendeligheden

af energimærker samt anerkendelse af, at en standard for, hvad dybe renoveringer

er, kan øge mængden af effektive renoveringer. En sådan standard skal dog tage

højde for medlemslandenes individuelle forhold. Rådskonklusionerne anerkender

Side 26/28

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Samlenotat om rådsmødet (energi) den 11/6-21

også betydningen af produktregulering (ecodesign og energimærkning) til at fremme

energimæssige varme- og køleløsninger i forbindelse med udfasning af olie og gas.

Den sociale søjle

Den sociale søjle sætter fokus på, at renovering af skoler, hospitaler og universiteter

skal prioriteres. Herudover skal renoveringer af offentlige bygninger være af høj kva-

litet og inkludere energimæssige gode løsninger samt brug af vedvarende energikil-

der. Når bygninger med det dårligste energimærke skal renoveres, skal der tages

højde for beliggenhed, indkomst og befolkningsmæssig sammensætning. Rådskon-

klusionerne adresserer også energifattigdom samt det forhold, at energirenoveringer

kan resultere i lavere forbrugsomkostninger. Slutteligt har den sociale søjle også fo-

kus på borgerinddragelse, grønne offentlige indkøb, opkvalificering af arbejdsstyrken

samt sikkerheden på byggepladser.

I udkastet opfordres Kommissionen bl.a. til at facilitere, at medlemslandene kan dele

resultater på bygningsområdet og adressere måder, hvorpå medlemslandene kan

mindske energifattigdom.

Derudover lægges der op til, at Kommissionen bør færdiggøre sit arbejde med im-

plementeringen af princippet om »energieffektivitet først«. I forlængelse heraf opfor-

dres Kommissionen til at overveje brugen af energimærkning til alle varmepumper

og udfase brugen af de mindst energieffektive produkter samt andre produkter, der

bruger gas og fossile brændsler. Herudover opfordres Kommissionen til at fremme

en cirkulær økonomisk tilgang til byggemateriale samt udvikle et digitalt pas for pro-

dukter, så det er muligt at følge et produkts livscyklus. Endeligt opfordres Kommissi-

onen også til at undersøge alle muligheder for at udfase fossile brændsler til opvarm-

ning og nedkøling på den mest omkostningseffektive måde.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Rådskonklusionerne har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Rådskonklusionerne har ikke i sig selv statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller

erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Side 27/28

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Samlenotat om rådsmødet (energi) den 11/6-21

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Rådskonklusionerne skønnes ikke at have andre konsekvenser eller at berøre be-

skyttelsesniveauet i Danmark.

8. Høring

Sagen har ikke været i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er generelt opbakning blandt medlemsstaterne til rådskonklusionerne om reno-

veringsbølgen. Rådskonklusionerne forventes derfor vedtaget.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen kan støtte rådskonklusionerne, da de adresserer det betydelige potenti-

ale for energieffektivitet i bygninger og omkostningseffektive reduktioner af CO

emissioner. Dermed afspejler rådskonklusionerne Kommissionens meddelelse for

renoveringsbølgen.

Regeringen finder det desuden vigtigt, at rådskonklusionerne tager højde for udfas-

ningen af

brugen af fossile brændsler i opvarmning, og at EU’s tilgang tager

hensyn

til medlemsstaternes forskellige udgangspunkter og koncentreres der, hvor man op-

når størst klimaeffekt og energibesparelser for pengene, jf. princippet om energief-

fektivitet først.

Regeringen arbejder endvidere for høje ambitioner på klimaområdet og ser med til-

fredshed på, at der indgår tekst om produktregulering. Danmark støtter samtidig et

højere EU-mål inden for energieffektivitet på 40 pct.

Regeringen finder det vigtigt, at EU fastholder fokus på bygningers rolle i et klima-

neutralt EU senest i 2050. Regeringen er positiv over for rådskonklusionerne, da

prioriteterne flugter med regeringens dagsorden inden for energi-, klima- og forsy-

ningsområdet, herunder målet om at reducere Danmarks drivhusgasudledninger

med 70 pct. frem mod 2030.

Regeringen er af den opfattelse, at energifattigdom bør håndteres via socialpolitikken

og har i den forbindelse opfordret Kommissionen til at facilitere samarbejde mellem

medlemsstater med henblik på vidensdeling om renoveringens rolle i håndteringen

af energifattigdom.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Side 28/28