Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
KEF Alm.del Bilag 318
Offentligt
2398574_0001.png
BEATE 2017
Benchmarking af affaldssektoren
Deponering
Rapporten er udarbejdet af COWI,
Redskabet til indsamling af data
er stillet til rådighed af Energistyrelsen.
1
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 318: Benchmarking af forbrændingsanlæg og deponier for dataåret 2017
1
2
3
4
5
RESUME OG INTRODUKTION .................................................................................3
AFFALDSMÆNGDER...............................................................................................7
ØKONOMI............................................................................................................10
MILJØ ..................................................................................................................22
OM BEATE ...........................................................................................................24
2
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 318: Benchmarking af forbrændingsanlæg og deponier for dataåret 2017
1
Resume og introduktion
Denne benchmarking omfatter økonomi og miljø på danske deponeringsanlæg for
2017. Benchmarkingen er baseret på en model, som var frivillig for årene 2008 og
2009. Fra 2010 er benchmarking ved lov blevet obligatorisk for alle landets
forbrændingsanlæg. Derfor er basisåret for denne rapport år 2010. Data er
indsamlet i foråret 2019.
Baggrunden for at indføre obligatorisk benchmarking var blandt andet at gøre
økonomien i forbrændings- og deponeringsanlæggene mere gennemsigtig.
Benchmarking skal således anvendes til at måle branchens økonomiske effektivitet
samt miljø- og energieffektivitet, og kan anvendes til at synliggøre udviklingen i
affaldssektorens kvalitet og effektivitet. Hermed er det et redskab, der kan medvirke
til at sikre, at deponeringsanlæg gennemgår en løbende effektiviseringsproces.
Siden implementeringen af EU’s deponeringsdirektiv i 2009 er der sket en stor
reduktion i antallet af deponeringsanlæg i Danmark, da mange anlæg ikke
ønskede, eller kunne, fortsætte driften efter de nye regler. Benchmarkingen
omfatter 40 deponeringsanlæg. Fire af disse anlæg modtog i 2017 ikke affald til
deponering.
Benchmarkingen omfatter således 40 deponeringsanlæg, der er godkendt til at
modtage affald efter kravene i bekendtgørelsen om deponeringsanlæg. I
benchmarkingen indgår ikke deponeringsanlæg for havbundsmaterialer. Af de 40
anlæg, som indgår i benchmarkingen, er 37 offentligt ejede, og de resterende tre er
privatejede.
Modsat tidligere år, bruges der i denne rapport faste priser. Dette betyder, at der er
nogle afvigelser i forhold til benchmarkingen for 2016.
Den samlede mængde affald til deponering (eksklusiv jord) har udvist en faldende
tendens i perioden 2010-2017, hvor den er faldet fra cirka 610.000 tons til cirka
460.000 tons. Inkluderes jord er billedet dog et andet, da de deponerede mængder i
så fald er steget fra cirka 1,8 mio. ton til næsten 3,5 mio. ton. Denne stigning kan i
nogen grad forklares med diverse større anlægsarbejder
–
fx Københavns Metro
Cityring.
Deponiernes indtægter har i perioden 2010-2016 udvist en generelt stigende
tendens, fra ca. 270 mio. kr. til 350 mio. kr. Dog er indtægten faldet det seneste år
og lå i 2017 nogenlunde på niveau med 2010. Indtægterne dækker over varierende
takster og mængder for forskellige affaldsfraktioner, hvor blandet affald er dyrest
(omkring 400 kr/ton, eksklusive afgifter og sikkerhedsstillelse) og ren jord billigst
(under 50 kr/ton, eksklusive afgifter og sikkerhedsstillelse). I 2010 blev jord, der var
affald, behandlet som en samlet fraktion med én deponeringstakst. Som det
fremgår, er der stor spredning på taksten for ren og forurenet jord i dag, hvorfor
man bør være varsom med at sammenligne disse fraktioner med fraktionen jord i
2010.
Sikkerhedsstillelsen varierer i 2017 fra 3 kr. pr. ton til 513 kr. pr. ton med et vægtet
gennemsnit på cirka 14 kr. pr. ton. Fyldhøjden har stor betydning for
sikkerhedsstillelsen og varierer fra 3 op til 30 meter.
Mængden af opsamlet gas faldt markant fra 2010 til 2013
–
fra cirka 9.000.000 m3 i
2010 til cirka 2.000.000 m3 i 2013, hvor den siden har ligget stabilt.
3
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 318: Benchmarking af forbrændingsanlæg og deponier for dataåret 2017
2398574_0004.png
Figur 1 Kort over deponeringsanlæg i BEATE
Note: Anlæggende er skaleret efter deponeringskapacitet.
4
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 318: Benchmarking af forbrændingsanlæg og deponier for dataåret 2017
2398574_0005.png
Figur 2 viser deponeringsanlæggenes kapacitet som forventes ibrugtaget frem til
udgangen af henholdsvis 2018 og 2024. Det ses af figuren, at anlæggenes
kapacitet varierer fra få tusinde ton til over 11 mio. ton. Den reelle kapacitet varierer
fra det, som figuren viser.
1
Figur 2 Deponeringskapacitet i mio. ton
KMC Nordhavn
Aalborg Portland - Deponi Støvsøen
Affalds- og Genbrugscenter Rørdal
Odense Nord Miljøcenter
Reno Djurs I/S
Audebo Miljøcenter
REFA Miljøcenter (Gerringe)
Køge Jorddepot v. Køge Kommune
AV Miljø
REFA Miljøcenter Hasselø Nor
Nordjyllandsværkets deponeringsanlæg
I/S Reno-Nord Deponi
Tønder Deponi A/S
AffaldPlus - Faxe Miljø
Horsens Deponeringsanlæg
Grindsted Deponi, Deponi Syd I/S
Nordic Sugar Nakskov
Måde Deponi, Deponi Syd I/S
Klintholm I/S
Kåstrup Losseplads
Toelt Losseplads
Frederikshavn Affald A/S
Fredericia Kommunes Deponi
SKIBSTRUP AFFALDSCENTER
BIOFOS, Renseanlæg Avedøre Askedepot
Affaldscenter Skaarup
Randers Affaldsterminal
Miljøanlæg Trynbakke
Bofas kontrollerede losseplads
Renovest A/S
Miljøanlæg Stadevej
Arwos Deponi A/S
Skodsbøl Deponi
Affaldscenter Harpesdal
Miljøanlæg Rønnovsdal
Feltengård Losseplads
Cheminova A/S, Specialdepot
BIOFOS, Renseanlæg Lynetten Askedepot
AffaldPlus - Forlev Miljøanlæg
0
5
Mio. tons
Kapacitet forventet ibrugtaget mellem 1.1.2019 og 31.12.2024
Kapacitet forventet ibrugtaget før 31.12.2018
10
15
1
Der kan være kapacitet, som ikke forventes godkendt eller ibrugtaget inden for den
undersøgte periode, eller kapacitet, der forventes godkendt, men som endnu ikke er
kapacitetsberegnet.
5
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 318: Benchmarking af forbrændingsanlæg og deponier for dataåret 2017
2398574_0006.png
Figur 3 nedenfor viser anlæggenes ejerskab, vægtet i forhold til
deponeringskapacitet. Cirka 88 pct. af anlæggende er kommunalt eller
fælleskommunalt ejede.
Figur 3 Ejerskabsforhold over deponi vægtet efter deponeringskapacitet, 2017
Privatejet
7%
Offentligt ejet A/S
5%
Fælles
kommunalt ejet
(I/S)
21%
Kommunalt ejet
67%
6
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 318: Benchmarking af forbrændingsanlæg og deponier for dataåret 2017
2398574_0007.png
2
Affaldsmængder
Deponeringsanlæg kan modtage affald i fire affaldsklasser: Blandet affald, inert
affald, mineralsk affald og farligt affald. Hvilke klasser og affaldsfraktioner, der kan
modtages på det enkelte anlæg, fremgår af anlæggets miljøgodkendelse. Kun få
anlæg har faciliteter til at deponere alle affaldsfraktioner, ligesom der er betydelig
variation i, hvor store mængder affald anlæggene modtager i de forskellige klasser.
Det fremgår af Figur 4, at affaldsmængderne til deponering (ekskl. jord) siden 2010
er faldet fra ca. 610.000 ton til ca. 460.000 ton i 2017. Dog er den deponerede
mængde steget en smule i de forgangne år. Den deponerede mængde affald
(ekskl. jord) udgjorde i følge Miljøstyrelsens affaldsstatistik ca. 3 pct. af den
samlede affaldsmængde i 2017 (ekskl. jord).
2
Figur 4 Mængde deponeret affald ekskl. jord, mio. ton
0,7
0,6
0,5
Mio. ton
0,4
0,3
0,2
0,1
0,0
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
Deponeret mængde ekskl. jord
2
Jf. Affaldsstatistik 2017, Miljøstyrelsen. Der kan være forskelle mellem den primære
danske affaldsproduktion (ekskl. jord) gående til deponering (som bliver indberettet til
Affaldsdatasystemet og indgår i affaldsstatistikken), og den reelt modtagne affaldsmængde
til deponering på de danske deponeringsanlæg (som anlæggene har indberettet til BEATE).
Forskellen skyldes især, at affaldsmængden til deponering modtaget på de danske
deponeringsanlæg indeholder affaldsmængder, som via sorteringsprocesser,
videredistribueres til anden behandling.
7
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 318: Benchmarking af forbrændingsanlæg og deponier for dataåret 2017
2398574_0008.png
Figur 5 viser, at den samlede mængde affald til deponering alligevel er højere i
2017 i forhold til 2010. Dette skyldes at mængderne af jord er større i 2017 end i
2010, dog faldende i forhold til 2016. Dette kan bl.a. tilskrives udbygningen af
Københavns Metro Cityring.
Figur 5 Affaldsfraktioner inkl. jord
4,0
3,5
3,0
2,5
Mio. tons
2,0
1,5
1,0
0,5
0,0
2010
2011
Jord 2010
Blandet affald
2012
2013
2014
2015
Ren jord
Farligt affald
2016
2017
Forurenet jord
Mineralsk inkl. Inert
Note 1: Til og med 2010 blev forurenet jord og ren jord opgivet under ét. Herefter er der blevet
differentieret mellem de to.
Note 2: Det skal bemærkes, at der er usikkerhed om mængderne for jord. En kortlægning af
jordstrømme udgivet af Miljøstyrelsen kan læses her,
https://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/2017/06/978-87-93614-09-3.pdf.
8
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 318: Benchmarking af forbrændingsanlæg og deponier for dataåret 2017
2398574_0009.png
Tabel 1 viser den overordnede fordeling af de endeligt deponerede affaldsmængder
i 2017 (inkl. jordfraktioner) på anlæggene. Det har ikke været muligt at fordele
jorden på de enkelte affaldsfraktioner, men den bliver typisk klassificeret som
blandet eller mineralsk affald. Fordelingen kan variere betydeligt fra anlæg til
anlæg.
Forurenet jord udgør ca. 76 pct. af den deponerede mængde, og ren jord udgør ca.
7 pct. af den deponerede mængde. En del af den rene jord bliver brugt som
driftsmiddel til daglig afdækning samt slutafdækning og reetableringsformål på
deponeringsanlæggene.
Omtrent 8 pct. af den deponerede mængde er blandet affald, der typisk stammer
fra de kommunale genbrugspladser.
Mineralsk og inert affald udgør hhv. ca. 5 pct. og 1 pct. af den samlede deponerede
mængde. Modsat tidligere rapporter vil mineralsk og inert affald blive behandlet
separat i dele af rapporten. Inert og mineralsk affald stammer typisk fra
restprodukter fra kulfyrede kraftværker samt bygge- og anlægsaktiviteter
3
.
Endelig udgjorde farligt affald ca. 3 pct. af den samlede deponerede mængde i
2017.
Tabel 1 Endeligt deponerede (modtagne) mængder affald i 2017 (ekskl. havbundsmateriale)
Affaldsklasse
Forurenet jord
Ren jord
Blandet affald
Mineralsk
Inert
Farligt affald
Total
Mængde
2.040
179
225
136
23
72
2.676
Andel
76 pct.
7 pct.
8 pct.
5 pct.
1 pct.
3 pct.
100 pct.
Note: Tallene er afrundede til hele 1.000 ton. Forurenet jord er som udgangspunkt kategoriseret som
mineralsk eller blandet affald, men det afhænger af affaldets forureningsindhold samt de
anlægsspecifikke grænseværdier og forureningsindhold. Asbestaffald er opgjort under mineralsk affald
og blandet affald.
3
Havbundsmateriale er ligeledes kategoriseret som mineralsk affald, men indgår ikke i
denne opgørelse. I stedet bliver havbundsmateriale deponeret på særskilte anlæg
(spuleanlæg).
9
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 318: Benchmarking af forbrændingsanlæg og deponier for dataåret 2017
2398574_0010.png
3
Økonomi
Det er ikke muligt inden for rammerne af denne rapport at kortlægge økonomien for
de privatejede deponeringsanlæg, da de alene modtager eget affald og derfor ikke
har separate økonomioplysninger for anlæggene.
De privatejede anlæg indgår derfor ikke i dette afsnit om anlæggenes økonomi, på
nær i Figur 16 om fyldhøjde.
Figur 6 viser den totale takstindtægt på kommunale anlæg (ekskl. statslig
affaldsafgift). I 2010 var affaldsfraktionen ren jord ikke taget med i benchmarkingen,
og derfor fremgår takstindtægter for ren jord for 2010 ikke af figuren.
Figur 6 Total takstindtægt for deponeret affald på kommunale anlæg, ekskl. afgifter, 2010-2017
(uden sikkerhedsstillelse) (Faste priser.)
400
350
300
250
200
150
100
50
0
2010
2011
Jord 2010
Blandet affald
2012
2013
2014
2015
2016
2017
Forurenet jord
Mineralsk inkl. Inert
Ren jord
Farligt affald
Note: Taksterne følger bruttoværditilvæksten (BVT-deflatoren) med basisår i 2017.
Mio. DKK
10
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 318: Benchmarking af forbrændingsanlæg og deponier for dataåret 2017
2398574_0011.png
Figur 7 og Tabel 2 viser udviklingen i takst pr. ton for farligt affald og blandet affald
for perioden 2010-2017. Den gennemsnitlige årlige takst for mineralsk, inkl. inert,
affald er fra denne rapport beregnet med en ny metode. Dette betyder, at taksten
ikke kan sammenlignes med tidligere rapporter.
Deponeringstaksten for farligt affald har ligget på et stabilt niveau i det meste af
perioden, med en stigning i 2016.
Figur 7 Gennemsnitlig årlig takst pr. ton for forskellige affaldstyper, ekskl. afgifter, 2010-2017 (uden
sikkerhedsstillelse) (Faste priser.)
450,0
400,0
350,0
300,0
DKK pr. ton
250,0
200,0
150,0
100,0
50,0
0,0
2010
2011
Blandet affald
Forurenet jord
2012
2013
2014
2015
Farligt affald
Jord 2010
2016
2017
Mineralsk inkl. Inert
Ren jord
Note 1: Tallene for mineralsk inkl. inert for perioden 2010 - 2016 afviger fra det, der fremgik af BEATE
2016-rapporten. Dette skyldes en anden beregningsmetode, hvor de to fraktioner vægtes lige.
Note 2: Taksterne følger bruttoværditilvæksten (BVT-deflatoren) med basisår i 2017.
Note 3: Der er få anlæg, som modtager farligt affald, jf. Figur 12. Den gennemsnitlige takst er derfor
følsom over for takstændringer på de individuelle anlæg eller nedlukning/åbning af anlæg, hvilket kan
give kraftige udsving i enkelte år.
Tabel 2 Gennemsnitlig årlig takst pr. ton, ekskl. afgifter, 2010-2017 (uden sikkerhedsstillelse) (Faste
priser.)
2010
Blandet affald
Mineralsk inkl.
inert
Farligt
Forurenet jord
Ren jord
Jord
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
391
401
306
0
0
61
394
327
246
68
23
0
387
299
227
67
24
0
388
309
209
73
31
0
402
305
204
76
46
0
401
341
205
75
45
0
393
244
281
73
55
0
381
298
201
71
28
0
Note 1: Tallene for mineralsk inkl. inert for perioden 2010 - 2016 afviger fra det, der fremgik af
BEATE16-rapporten. Dette skyldes en anden beregningsmetode, hvor de to fraktioner vægtes lige.
Note 2: Taksterne følger bruttoværditilvæksten (BVT-deflatoren) med basisår i 2017.
11
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 318: Benchmarking af forbrændingsanlæg og deponier for dataåret 2017
2398574_0012.png
Figur 8 nedenfor viser gennemsnitstakster pr. ton for de forskellige typer affald i
2017. Affaldstyperne inert og mineralsk er her opdelt på to separate fraktioner,
modsat tidligere år. I Figur 13a og Figur 13b er de to typer ligeledes opdelt.
De privatejede anlæg samt askedeponierne BIOFOS, Renseanlæg Lynetten
Askedepot og BIOFOS, Renseanlæg Avedøre Askedepot indgår ikke i Figur 8 til
Figur 13.
Figur 8 Gennemsnitlige vægtede deponeringstakster pr. ton modtaget affald, ekskl. afgifter, 2017
(uden sikkerhedsstillelse)
450
400
350
381
334
DKK pr. ton modtaget affald
300
250
262
201
200
150
100
50
0
Blandet affald
Inert
Mineralsk
Farligt affald
Forurenet jord
Ren jord
71
28
Note: Det skal bemærkes, at de to fraktioner, inert og mineralsk, er adskilt i denne figur, modsat
foregående år.
12
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 318: Benchmarking af forbrændingsanlæg og deponier for dataåret 2017
2398574_0013.png
Figur 9 til Figur 13 viser deponeringstaksterne for hvert anlæg for hhv. fraktionerne
ren jord, forurenet jord, blandet affald, farligt affald samt mineralsk- og inert affald.
Antallet af søjler illustrerer antallet af anlæg, der modtager den pågældende
affaldstype.
I
Figur 9
ses det, at deponeringstaksterne for ren jord, ekskl. afgifter, varierer
mellem 15 og 100 kr., med et vægtet gennemsnit på ca. 28 kr.
Figur 9 Deponeringstakster for ren jord, ekskl. afgifter, 2017 (uden sikkerhedsstillelse) (Den røde
streg angiver det vægtede gennemsnit på ca. 28 kr.)
120
100
80
DKK pr. ton
60
40
20
0
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
Gns. takst
Note: For en række af de anlæg, der modtager små mængder ren jord, er taksten 0.
13
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 318: Benchmarking af forbrændingsanlæg og deponier for dataåret 2017
2398574_0014.png
Figur 10 viser, at taksten for modtagelse af forurenet jord varierer mellem 40 og 650
kr. Det skyldes blandt andet, at der er to store specialdeponeringsanlæg, som
udelukkende, eller næsten udelukkende, modtager forurenet jord og har lavere
takster. De øvrige deponier registrerer det som blandet eller mineralsk affald, og de
tager derfor en højere takst, som svarer til taksten på det affald, der i øvrigt bliver
deponeret i cellen.
Figur 10 Deponeringstakster for forurenet jord, ekskl. affaldsafgifter, 2017 (uden sikkerhedsstillelse)
(Den røde streg angiver det vægtede gennemsnit på ca. 71 kr.)
700
600
500
DKK pr. ton
400
300
200
100
0
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
Gns. takst
14
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 318: Benchmarking af forbrændingsanlæg og deponier for dataåret 2017
2398574_0015.png
Det er tydeligt at se af Figur 11, at et enkelt deponeringsanlæg har en væsentlig
højere deponeringstakst for blandet affald end de øvrige anlæg. Det skyldes, at
deponeringsanlægget årligt kun modtager få ton blandet affald, og at det ikke
modtager andre fraktioner.
Figur 11 Deponeringstakster for blandet affald ekskl. affaldsafgifter, 2017 (uden sikkerhedsstillelse)
(Den røde streg angiver det vægtede gennemsnit på ca. 381 kr.)
3.500
3.000
2.500
DKK pr. ton
2.000
1.500
1.000
500
0
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25
Gns. takst
Figur 12
viser, sammenholdt med Figur 11, at taksten er forholdsvis lav for at
deponere farligt affald i forhold til taksten for at deponere blandet affald.
Sammenlignet med 2016, hvor seks deponeringsanlæg modtog farligt affald,
modtog kun fire anlæg farligt affald i 2017.
15
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 318: Benchmarking af forbrændingsanlæg og deponier for dataåret 2017
2398574_0016.png
Figur 12 Deponeringstakster for farligt affald ekskl. affaldsafgifter, 2017 (uden sikkerhedsstillelse)
(Den røde streg angiver det vægtede gennemsnit på ca. 203 kr.)
900
800
700
600
DKK pr. ton
500
400
300
200
100
0
1
2
Gns. takst
3
4
Figur 13a og Figur 13b viser deponeringstaksterne for hhv. inert og mineralsk
affald. Fra 2017 er inert og mineralsk affald opdelt på to separate fraktioner for dele
af BEATE-rapporten.
I 2017 modtog 5 anlæg inert affald og 14 anlæg modtog mineralsk affald.
Figur 13a Deponeringstakster for inert affald, ekskl. affaldsafgifter, 2017 (uden sikkerhedsstillelse)
(Den røde streg angiver det vægtede gennemsnit på ca. 262 kr.)
600
500
400
DKK pr. ton
300
200
100
0
2
3
4
Gns. takst
5
6
16
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 318: Benchmarking af forbrændingsanlæg og deponier for dataåret 2017
2398574_0017.png
Figur 13b Deponeringstakster for mineralsk affald, ekskl. affaldsafgifter, 2017 (uden
sikkerhedsstillelse) (Den røde streg angiver det vægtede gennemsnit på ca. 334 kr.)
1.200
1.000
800
600
400
200
0
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
Gns. takst
Figur 14a og 14b viser fordeling af anlæggenes omkostninger i kr. Figur 14a viser
de samlede omkostninger under 6 millioner kr., mens Figur 14b viser for
omkostninger over 6 millioner kr.
Da anlæggene har forskellig opbygning og alder er der variation i omkostningerne.
En del af variationen kan også skyldes forskelle i spildevandsafgifter og særbidrag
for de anlæg, der afleder perkolat til det kommunale rensningsanlæg. Af de
samlede driftsomkostninger i 2017 udgør omkostningerne til håndtering af perkolat
(og gas) i gennemsnit ca. 19 pct.
Enkelte af anlæggende har haft ekstraordinære omkostninger. Det er ikke muligt at
identificere disse omkostninger yderligere, og de indgår derfor ikke i figurerne.
Dette gør, at omkostningerne ikke er helt sammenlignelige.
17
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 318: Benchmarking af forbrændingsanlæg og deponier for dataåret 2017
2398574_0018.png
Figur 14a Fordeling af omkostninger på deponeringsanlæg, 2017 (Samlede omkostninger under 6
millioner kr.)
5
4
Mio. DKK
3
2
1
0
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26
Driftsomkostninger
Finansielle omkostninger
Hensættelser
Henlæggelser
Afskrivninger
Note: Ekstraordinære omkostninger fremgår ikke af figuren.
Figur 14b Fordeling af omkostninger på deponeringsanlæg, 2017 (Samlede omkostninger over 6
millioner kr.)
40
35
30
25
20
15
10
5
0
1
2
3
4
5
6
7
Afskrivninger
8
9
Driftsomkostninger
Finansielle omkostninger
Hensættelser
Henlæggelser
Note: Ekstraordinære omkostninger fremgår ikke af figuren.
Sikkerhedsstillelse
Alle deponeringsanlæg, der modtager affald, skal under anlæggets driftsperiode
opkræve et beløb via taksten til en sikkerhedsstillelse, som:
18
Mio. DKK
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 318: Benchmarking af forbrændingsanlæg og deponier for dataåret 2017
i nedlukningsperioden omfatter slutafdækning og reetablering af arealet,
i efterbehandlingsperioden omfatter bl.a. monitering af perkolat,
overfladevand og grundvand, perkolatbortskaffelse og diverse
omkostninger.
Beløb til dækning af uforudsigelige omkostninger (forureningsskader som følge af
brand, eksplosion, utæt membran m.v.) er ikke omfattet af sikkerhedsstillelsen.
Størrelsen af omkostningerne ved at nedlukke og efterbehandle et
deponeringsanlæg vil være betinget af forhold vedr. det deponerede affald og
øvrige forhold på det konkrete anlæg. Således vil størrelsen af
nedlukningsomkostningerne afhænge af blandt andet:
Affaldsmængder
Affaldsklasse og affaldets vægtfylde
Deponeringsenhedernes fyldhøjde
Mængden af perkolat
Omfanget og arten af reetablering af arealet og efterbehandlingsperiodens
varighed m.m.
Anlægstekniske vilkår, som er indeholdt i miljøgodkendelsen af det enkelte
deponeringsanlæg.
Nedlukningsomkostninger kan derfor variere meget fra anlæg til anlæg, som følge
heraf indgår de ikke i opgørelserne af deponeringstaksterne.
Figur 15 viser, at sikkerhedsstillelsen i 2017 varierer fra 3 kr. pr. ton til 513 kr. pr.
ton med et vægtet gennemsnit på ca. 14 kr. pr. ton. Specialdepoter, der alene
modtager forurenet jord, har den laveste sikkerhedsstillelse.
19
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 318: Benchmarking af forbrændingsanlæg og deponier for dataåret 2017
2398574_0020.png
Figur 15 Sikkerhedsstillelse, kr. pr. ton, vægtet for alt affald, ekskl. ren jord, 2017 (Den røde streg
angiver det vægtede gennemsnit på ca. 14 kr.)
600
500
400
DKK pr. ton
300
200
100
0
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26
Vægtet gns.
Fyldhøjder
Både mængder og anlæggenes samlede kapacitet har stor betydning for
økonomien. Sidstnævnte afhænger i høj grad af den godkendte fyldhøjde.
Fyldhøjden angiver højden af affaldet, for alle typer affald. Figur 16 viser fyldhøjden
på anlæggene uanset affaldstype. Den gennemsnitlige fyldhøjde på de
pågældende anlæg varierer fra 3 meter og op til 30 meter.
20
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 318: Benchmarking af forbrændingsanlæg og deponier for dataåret 2017
2398574_0021.png
Figur 16 Gennemsnitlig fyldhøjde på anlæggene i meter, 2017 (Den røde streg angiver det
vægtede gennemsnit på 14,1 m.)
35
30
25
20
15
10
5
0
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10111213141516171819202122232425262728293031323334
Gns. fyldhøjde
Figur 17 viser udviklingen i den vægtede gennemsnitlige vægtede fyldhøjde uanset
affaldstype på anlæggene.
Figur 17 Udvikling i gennemsnitlig fyldehøjde på anlæggene i meter, 2010 - 2017
Meter
Meter
16
14
12
10
8
6
4
2
0
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
21
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 318: Benchmarking af forbrændingsanlæg og deponier for dataåret 2017
2398574_0022.png
4
Perkolat
Miljø
Miljøkravene til deponering handler først og fremmest om at beskytte drikke-/
grundvandsressourcer samt kvaliteten af overfladevandet. Derfor opsamles al
nedbør, som har givet anledning til perkolatdannelse (forurenet vand), og det bliver
sendt til behandling på et rensningsanlæg. Endvidere udføres et passende antal
boringer, hvorfra der udtages grundvandsprøver til kemisk analyse, med henblik på
at afdække hvorvidt perkolat finder vej fra deponiet til grundvandet. Overvågningen
fortsætter efter ophør af deponering i efterbehandlingsperioden, som i
udgangspunktet er 30 år. Herefter vil deponeringsanlægget overgå til en passiv
tilstand, der betyder, at de miljøbeskyttende foranstaltninger ikke længere drives
aktivt.
Figur 18 viser, hvordan anlæggene håndterer perkolatet, og at ca. 62 pct. af
perkolatet håndteres uden for deponeringsanlægget.
Figur 18 Anlæggenes håndtering af perkolat vægtet efter mængder deponeret affald, alle anlæg
Recirkulation
13%
Anden måde
8%
Rensning uden
for anlægget
62%
Rensning på
anlægget
17%
Gas
Ved nedbrydning af deponeret organisk affald under anaerobe forhold dannes der
metan, der er en kraftig drivhusgas. Danmark indførte den 1. januar 1997 i praksis
et forbud mod at deponere forbrændingsegnet affald, herunder organisk affald.
Derfor bliver der i dag deponeret yderst begrænsede mængder organisk affald på
deponeringsanlæggene i Danmark. På gamle deponeringsanlæg produceres der
fortsat metan, som i nogle tilfælde opsamles og udnyttes til produktion af el og/eller
varme eller affakles (brændes af).
Figur 19 viser, hvor meget gas der er blevet indvundet på deponeringsanlæggene i
perioden fra 2010 til 2017. I 2017 blev der indvundet ca. 2,2 mio. m
3
gas. Der
indvindes gas på 8 aktive anlæg, som alle udnytter gassen til energiproduktion. I
22
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 318: Benchmarking af forbrændingsanlæg og deponier for dataåret 2017
2398574_0023.png
flere tilfælde indvindes gassen kun på dele af anlæggene. Siden 2013 har den
opsamlede gas på deponeringsanlæggende været nogenlunde konstant omkring 2
mio. m³ gas. Det kraftige fald i årene 2010-2013 skyldes dels nedlukningen af visse
deponier, og dels at andre deponier har valgt at udskille eller udlicitere
gasindvindingen til eksterne selskaber, som ikke er omfattet af BEATE.
DTU har undersøgt effektiviteten på enkelte anlæg og har vurderet, at der var
potentiale for at effektivisere gasopsamlingen, primært med sigte på at reducere
udledningen af drivhusgasser.
4
Figur 19 Opsamlet gas (m
3
) på deponeringsanlæggene, 2010-2017
10.000.000
9.000.000
8.000.000
7.000.000
M³ opsamlet gas
6.000.000
5.000.000
4.000.000
3.000.000
2.000.000
1.000.000
0
1
2
3
4
5
6
7
8
Note: BEATE omfatter alene deponier omfattet af bekendtgørelse om deponeringsanlæg, ekskl.
anlæg for havbundsedimenter. Gas opsamlet af tredje part på deponierne er således ikke
omfattet af figuren.
4
"Etablering og monitering af biocoversystemer på affaldsdeponeringsanlæg"
Miljøstyrelsen, 2016.
23
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 318: Benchmarking af forbrændingsanlæg og deponier for dataåret 2017
5
Om BEATE
Alle danske deponeringsanlæg, der er godkendt til at modtage affald efter kravene i
bekendtgørelsen om deponeringsanlæg, skal deltage i benchmarkingen. Dette
gælder dog ikke anlæg for havbundssedimenter.
Energistyrelsen har stillet et spørgeskema i Excel format til rådighed for indsamling
af data. Dette spørgeskema er blevet valideret og kvalitetssikret af COWI før
udsendelse af spørgeskemaerne til dette års BEATE indsamling. Spørgeskemaet til
indsamling af data er stillet til rådighed af Energistyrelsen (i perioden 2007-2013
blev redskabet stillet til rådighed af Miljøstyrelsen).
COWI har samlet data for alle anlæg fra årene 2010-2017 i en Excel model, som er
blevet anvendt til at opstille figurer og behandle data. Kvalitetssikring af data er
blevet udført af COWI i samarbejde med Dansk Affaldsforening.
Dansk Affaldsforening har haft adgang til data fra de anlæg, der er medlem af
foreningen, og har bistået med kvalitetssikringen af data. Anlæggene har igennem
en årrække indberettet data i denne form, og det er erfaringen, at benchmarkingen
bliver stadig mere præcis. Det er således indtrykket, at anlæggenes tal er blevet
mere sammenlignelige i takt med, at der er opbygget en praksis omkring
benchmarking.
24