KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 314: Samlenotat om rådsmødet (telekommunikation) den 4/6-21

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
KEF Alm.del Bilag 314
Offentligt

Samlenotat

Dato

18. maj 2021

Rådsmøde (telekommunikation) den 4. juni 2021

Dagsorden

Forslag til forordning for europæisk datastyring

Fremskridtsrapport

Det digitale årti

–

målene for 2030

Politisk drøftelse

Forslag til forordning om roaming på offentlige mobilkommunika-

tionsnet i Unionen (omarbejdning)

Tidlig forelæggelse

Side

Side 1/31

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 314: Samlenotat om rådsmødet (telekommunikation) den 4/6-21

Forslag til forordning for europæisk datastyring

KOM (2020) 767

Revideret notat. Ændringer er markeret med en streg i margenen.

1. Resumé

Europa-Kommissionen

(Kommissionen) præsenterede den 25. november ”Data

Governance Act” (datastyringsforordningen). Forordningen lanceres som den

første retsakt på baggrund af Kommissionens datas trategi, der blev fremsat i

februar 2020.

Forslaget har til formål at øge tilgængeligheden af data ved dels at styrke tilli-

den til datadelingstjenester og dels at indføre nye datadelingsmekanismer på

tværs af EU. Forslagets hovedelementer er 1) Adgang ti l offentlige data, som

er underlagt tredjeparters rettigheder, 2) regler for datamellemmænd, 3) ram-

mer for såkaldt dataaltruisme, 4) etablering af en ekspertgruppe for datainno-

vation (”Data Innovation Board”).

Regeringen støtter overordnet set formålet og ambitionerne med Kommissio-

nens forslag. Regeringen anser således adgangen til og anvendelsen af data

som et væsentligt bidrag til genopretningen af EU's økonomi og til at løse kli-

maudfordringerne.

Regeringen er enig i, at der er behov for tiltag til at facilitere datadeling på en

sikker og ansvarlig måde, som skaber merværdi for borgere og virksomheder i

EU. Regeringen støtter tiltag, der understøtter, at data deles uafhængigt af de

interesser, formidlere af data i øvrigt måtte have.

Samtidig er det vigtigt for regeringen, at håndhævelsen af tilsynsbestemmel-

serne og registreringen af datamellemmænd sker på en måde, som ikke påfører

medlemsstaterne unødige byrder. Det er således vigtigt for regeringen, at der

tages hensyn til eksisterende, velfungerende løsninger samt datadistributions-

infrastruktur. Regeringen finder det vigtigt, at forordningen ikke medfører nye

handelsprotektionistiske tiltag, og at den er i overensstemmelse med kerneprin-

cipperne i WTO.

Regeringen vurderer, at der vil være statsfinansielle konsekvenser forbundet

med forslaget, særligt hvad angår kravet om at etablere et nationalt informati-

onsadgangspunkt, kravet om offentlige myndigheders tilsyn med datamellem-

mænd samt kravet om teknisk og juridisk understøttelse af datadeling.

Formandskabet har sat Kommissionens forslag på dagsordenen for teleråds-

mødet den 4. juni 2021 til fremskridtsrapport. Det ventes, at formandskabet vil

redegøre for de væsentligste forslag til ændringer af Kommissio nens oprinde-

lige forslag, herunder bl.a. brug af gennemførelsesretsakter frem for delege-

rede retsakter i forbindelse med kategorisering af visse offentlige data som

”særligt sensitive ikke-persondata”, præcisering af forslagets relation til øvrig

Side 2/31

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 314: Samlenotat om rådsmødet (telekommunikation) den 4/6-21

EU-lovgivning på dataområdet samt justering af forslagets krav til hhv. den of-

fentlige sektor og datadelingstjenester.

2. Baggrund

Kommissionen har ved (KOM (2020) 767) af 25. november 2020 fremsendt forslag

om en datastyringsforordning. Forslaget er oversendt til Rådet den 7. december 2020

i dansk sprogversion. Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 114. Forsla-

get skal vedtages af Rådet og Europa-Parlamentet efter den almindelige lovgivnings-

procedure, jf. traktatens artikel 294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

Baggrunden for forslaget er den digitale pakke, som Kommissionen fremsatte i fe-

bruar 2020, herunder

særligt ”En europæisk strategi for data” (jf. grund-

og nærheds-

notat oversendt den 27. marts 2020). Kommissionens datastrategi beskriver retnin-

gen, formålet med og processen for initiativer for data i perioden 2020-2025. Heraf

fremgår det, at Kommissionen vil understøtte et indre marked for data gennem fælles

regler for dataadgang og dataanvendelse og undersøge under, hvilke omstændighe-

der virksomheder, offentlige myndigheder og borgere kan og bør dele data. Strate-

gien lægger op til investeringer i fælles europæiske dataområder og sammenslutning

af cloudinfrastrukturer, som skal nedbryde juridiske og tekniske barrierer for datade-

ling, samt understøtte sikker datadeling i EU.

Datastyringsforordningen er den første retsakt, som er blevet fremsat med afsæt i

Kommissionens datastrategi. I efteråret 2021 ventes Kommissionen at fremsætte et

forslag til en dataforordning, som skal regulere rettigheder for adgang til og brug af

data, herunder hvilke aktører der kan og bør dele data.

3. Formål og indhold

Datastyringsforordningen er sat på rådsmødedagsordenen i form af en fremskridts-

rapport. Det ventes, at det portugisiske formandskab vil præsentere fremskridtene i

forhandlingerne og eventuelt også de væsentligste udeståender.

I tråd med Kommissionens datastrategi er formålet med datastyringsforordningen at

øge tilgængeligheden af data, som ikke er tilgængelige i dag, ved at styrke tilliden til

datadelingstjenester (datamellemmænd) og datadelingsmekanismer på tværs af EU.

Forordningen omfatter både den offentlige og den private sektor samt personoplys-

ninger og andre data end personoplysninger. Fælles for de berørte elementer er, at

Kommissionen søger at øge tilliden til, at datadeling finder sted på en sikker og påli-

delig måde. Forordningen finder anvendelse for data inden for den offentlige sektor,

som ikke er omfattet af åbne data-direktivet ((EU) 2019/1024), og som ikke er offent-

ligt tilgængelige i dag.

De centrale elementer i forslagene vedrører:

Adgang til offentlige data, som er underlagt tredjeparters rettigheder

Side 3/31

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 314: Samlenotat om rådsmødet (telekommunikation) den 4/6-21

Kommissionen foreslår at etablere en model for adgang til bestemte kategorier af

data i den offentlige sektor, som i dag er underlagt visse restriktioner. Det drejer sig

om data, som er underlagt tredjeparters rettigheder (pga. beskyttelse af persondata,

beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder og kommerciel fortrolighed).

Forslaget indebærer ikke, at der skabes en generel ret til at anvende disse data, men

at der etableres en ramme for, hvordan fx forskere og virksomheder kan få adgang

til disse data hos de offentlige myndigheder i medlemsstaterne.

Medlemsstaterne skal fastsætte betingelserne for adgang til disse data, som skal

være baseret på ikke-diskriminerende, proportionale og objektive kriterier. Der er

mulighed for, at offentlige myndigheder kan fastsætte betingelser om bl.a., at der kun

gives adgang til data i anonymiseret eller under pseudonymiseret form, og at der kun

gives adgang til data i sikre dataanalysemiljøer, som gøres tilgængelig af den offent-

lige myndighed, af hensyn til databeskyttelse.

Dertil skal medlemsstaterne etablere et adgangspunkt for information, der skal stille

information til rådighed om tilgængelige offentlige data og vilkårene for datadeling

samt videresende anmodninger fra fx forskere og virksomheder om adgang til data

til de ansvarlige offentlige myndigheder. Derudover skal medlemsstaterne ifølge for-

slaget etablere bestemte administrative strukturer til teknisk og juridisk understøt-

telse af offentlige myndigheders arbejde med at give adgang til data. Dette medfører

konkret, at medlemsstaterne skal skabe de nødvendige tekniske rammer for at give

adgang til data på sikker vis, bl.a. ved brug af samtykke.

Der er mulighed for at opkræve gebyrer for at give adgang til data hos offentlige

myndigheder.

Forslaget giver mulighed for, at Kommissionen ved hjælp af gennemførelsesretsak-

ter kan deklarere, at tredjelandes foranstaltninger til beskyttelse af data svarer til det

niveau af beskyttelse, som findes inden for EU. Dette kan gøre det muligt at overføre

fortrolige data til tredjelande.

Der kan være tilfælde, hvor EU-lovgivning fastsætter, at bestemte kategorier af andre

data end personoplysninger inden for den offentlige sektor vurderes at være særligt

sensitive. I de tilfælde har Kommissionen ifølge forslaget adgang til at definere sær-

lige vilkår for overførsel af data til tredjelande gennem en delegeret retsakt.

Regler for datamellemmænd

Forslaget omfatter et nyt anmeldelses- og tilsynsregime for datadelings-tjenester/da-

tamellemmænd. Dette tiltag skal ifølge Kommissionen skabe øget tillid til og reducere

transaktionsomkostningerne ved datadeling mellem virksomheder (B2B) og fra for-

brugere til virksomheder (C2B). Datamellemmænd defineres i forslaget som aktører,

der formidler data mellem juridiske personer og potentielle dataanvendere. Dataud-

vekslingen kan ske både bilateralt og multilateralt og kan inkludere, at der etableres

Side 4/31

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 314: Samlenotat om rådsmødet (telekommunikation) den 4/6-21

bestemte platforme eller databaser med henblik på fælles anvendelse af data. Dette

omfatter også datakooperativer, som faciliterer datadeling på vegne af fx små og

mellemstore virksomheder.

Datamellemmænd skal registrere sig hos en myndighed i det medlemsland, hvor ho-

vedaktiviteten ligger. Derved opnås adgang til det indre marked. Den pågældende

medlemsstat skal føre tilsyn med, om registrerede datamellemmænd overholder kra-

vene i forordningen.

Kravene omfatter bl.a.,



at datamellemmænd ikke må anvende data til formål, som rækker ud over selve

formidlingen af data. Dette gælder også metadata, som kun må anvendes til at

forbedre serviceydelsen.

at datamellemmænd skal sikre lige, transparent og ikke-diskriminerende ad-

gang til egne tjenester, også hvad angår priser.

at datamellemmænd kun må konvertere dataformatet på de pågældende data,

hvis dataanvenderen ønsker dette, eller hvis det indgår i EU-lovgivning eller

medfører harmonisering (interoperabilitet) med internationale eller europæiske

standarder.

at datamellemmænd skal have en række procedurer på plads, som forhindrer,

at uvedkommende får adgang til data, og som etablerer et højt sikkerhedsni-

veau for opbevaring og overførsel af andre data end personoplysninger. Sam-

tidig skal det være muligt for parterne i dataudvekslingen at få adgang til data i

tilfælde af insolvens hos en datamellemmand.

at datamellemmænd har procedurer på plads, som sikrer, at nationale og euro-

pæiske konkurrenceregler overholdes.

at datamellemmænd rådgiver om potentiel brug af den data, der gives adgang

til, samt standardvilkår for denne brug af data.

at datamellemmænd, når de stiller redskaber til rådigheder for at indhente sam-

tykke til datadeling, specificerer under hvilke(n) juridiktion(er), dataanvendelsen

skal finde sted.



Medlemsstaten skal gøre øvrige medlemsstater bekendt med og notificere Kommis-

sionen, når en ny datamellemmand er blevet registreret. Hvis den nationale myndig-

hed, som fører tilsyn med mellemmændene, finder, at en datamellemmand ikke over-

holder kravene i forordningen, pålægger forordningen medlemsstaterne at indføre

effektive, forholdsmæssige og afskrækkende sanktioner over for mellemmændene.

Forslaget indeholder ikke yderligere anvisning om, hvilke sanktioner, der skal indfø-

res.

Rammer for dataaltruisme

Kommissionen foreslår, at der etableres en frivillig certificeringsordning for organisa-

tioner, som er engageret i såkaldt dataaltruisme. Dataaltruisme forstås som data som

frivilligt gøres tilgængelige af personer eller virksomheder til altruistiske formål, som

Side 5/31

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 314: Samlenotat om rådsmødet (telekommunikation) den 4/6-21

fx videnskabelige formål eller forbedring af offentlige ydelser. Det skal gøre det muligt

for disse organisationer at blive registreret som ”Dataaltruismeorganisation aner-

kendt i EU”. Disse registrerede organisationer

får samtidig adgang til at anvende

denne betegnelse i ekstern kommunikation.

Registreringen skal ske i den medlemsstat, hvor organisationen har sit primære

virke, og er gyldig i hele EU. Det er muligt for en organisation at blive registreret uden

at være etableret i EU, hvis organisationen er repræsenteret via en juridisk repræ-

sentant inden for en medlemsstat i EU.

Den myndighed, som registrerer en dataaltruismeorganisation nationalt, skal også

føre tilsyn med, hvorvidt den registrerede organisation lever op til kravene i forord-

ningen. Kravene omfatter, at organisationen skal være en juridisk enhed, som er

etableret med et formål af almen interesse og ikke generer profit, samt at dataaltru-

ismeaktiviteter udfoldes inden for en separat, juridisk uafhængig struktur. Når en

medlemsstat har vurderet, at en organisation lever op til kravene i forordningen, skal

dette kommunikeres til Kommissionen.

Til at facilitere datadonation inden for disse rammer, foreslår Kommissionen, at der

udarbejdes en samtykkeerklæring ved hjælp af en gennemførelsesretsakt.

Ekspertgruppe for datainnovation (”Datainnovationsrådet”)

Forslaget indebærer, at der nedsættes en ekspertgruppe, som skal rådgive og støtte

Kommissionens arbejde med standardisering af data på tværs af sektorer og facili-

tere erfaringsudveksling mellem medlemsstaterne om implementering af forordnin-

gen. Gruppen skal således facilitere erfaringsudveksling mellem medlemsstaternes

myndigheder særligt vedr. ansøgninger om adgang til data inden for den offentlige

sektor, som er underlagt tredjeparters rettigheder. Ekspertgruppen skal også sikre

ensartet praksis vedr. notifikationsregimet for datamellemmænd og for dataaltruis-

meorganisationer.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentets holdning foreligger endnu ikke.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen vurderer, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Det er Kommissionens opfattelse, at forordningen vil etablere strukturer og mekanis-

mer til datadeling, som kan skabe en koordineret tilgang til dataanvendelse på tværs

af medlemsstaterne. I takt med øget digitalisering af samfundet vurderer Kommissi-

onen, at der er en risiko for, at medlemsstaterne i stigende grad indfører national

lovgivning på området med risiko for at skabe øget fragmentering af det indre mar-

ked. Samtidig argumenterer Kommissionen for, at forslaget vil etablere et indre mar-

ked for data, som kan gøre det muligt at skalere virksomheder i dataøkonomien.

Side 6/31

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 314: Samlenotat om rådsmødet (telekommunikation) den 4/6-21

Regeringen vurderer samlet set, at forslaget er i overensstemmelse med nærheds-

princippet.

6. Gældende dansk ret

Lov om ændring af lov om videreanvendelse af den offentlige sektors informationer

(nr. 553 af 02/06/2014). Det afdækkes fortsat, hvilken lovgivning der kan blive berørt

af forslaget.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Love fra flere forskellige ministerområder kan blive berørt, men det er endnu ikke

muligt at identificere samtlige nationale regler, der vil blive påvirket af forordningen.

Konsekvenserne skal undersøges nærmere i forbindelse med kommende forhand-

linger af forordningen.

Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget kan medføre væsentlige statsfinansielle konsekvenser.

Forslaget kan medføre økonomiske konsekvenser i form af afledte nationale udgifter

forbundet med kravet om national registrering af og tilsyn med datamellemmænd.

Det vil ligeledes kunne gøre sig gældende ift. krav til administrative og tekniske ram-

mer for adgang til data hos offentlige myndigheder, som er underlagt restriktioner og

etablering af et informationsadgangspunkt for data i den offentlige sektor samt etab-

lering af administrative strukturer til teknisk og juridisk understøttelse af de offentlige

myndigheder. Registreringen og tilsynet med dataaltruismeorganisationer kan lige-

ledes indebære nationale udgifter. Omfanget heraf skal undersøges nærmere.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget kan medføre samfundsøkonomiske fordele i form af øget adgang til data

inden for den offentlige sektor for forskere og virksomheder samt øget facilitering af

data gennem datadelingstjenester til gavn for den europæiske dataøkonomi.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget kan medføre administrative byrder for virksomheder, som udbyder datade-

lingstjenester i henhold til forslaget og derved underlægges en række krav og tilsyn.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at berøre niveauet for beskyttelse af data,

herunder beskyttelse af persondata og beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettighe-

der og kommerciel fortrolighed i Danmark.

8. Høring

Forslaget har været sendt i høring i specialudvalget for konkurrence, vækst og for-

brugerspørgsmål med frist den 15. december 2020. Der er modtaget høringssvar fra

Side 7/31

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 314: Samlenotat om rådsmødet (telekommunikation) den 4/6-21

Akademikerne, IDA, Teleindustrien (TI), Dansk Industri (DI) og Dansk Erhverv. Der

henvises til grund- og nærhedsnotatet.

9. Generelle forventninger til andre landes holdning

Formandskabet har udarbejdet en fremskridtsrapport, som vil blive præsenteret på

rådsmødet. Fremskridtsrapporten beskriver udviklingen i forhandlingerne herunder

de ændringsforslag, som formandskabet har fremlagt.

Der pågår fortsat diskussioner af forslagets grundelementer, herunder definitionen

af de såkaldte datamellemmænd, kravene til den offentlige sektor, rammerne for da-

tadonation til altruistiske formål samt etableringen af datainnovationsrådet. Enkelte

lande er fortalere for forslagets oprindelige tekst vedr. krav til datamellemmænd,

mens en gruppe af lande har udtrykt bekymring ift. at indføre regulering, som kan

påføre aktører på et nyt marked for datadelingstjenester administrative byrder. En-

kelte lande fremhæver, at forordningens krav til den offentlige sektor kan være svære

leve op til i praksis. Et enkelt land har foreslået at tilføje et krav i forordningen om, at

medlemsstaterne skal udarbejde obligatoriske nationale dataaltruismepolitikker.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter overordnet set formålet og ambitionerne med Kommissionens

forslag. Regeringen anser således gode rammer for adgang til og anvendelse af data

som en væsentlig forudsætning for bl.a. forskning og innovation, der kan bidrage til

forbedring af ydelser i den offentlige sektor og udvikling af nye produkter og services

i private sektor til gavn for borgere og samfundet. Det kan fx bidrage til at genoprette

dansk økonomi efter COVID19 og til at løse klimaudfordringen. Det er vigtigt for re-

geringen, at bedre adgang til data sker på en sikker og ansvarlig måde, og at det

ikke medfører unødige administrative og økonomiske byrder for virksomhederne og

den offentlige sektor. Det er vigtigt, at den konkrete udformning skaber merværdi for

borgere og virksomheder i EU.

Regeringen finder det vigtigt, at forslaget ikke pålægger medlemslandene unødige

statsfinansielle omkostninger, samt at der tages hensyn til de forskellige medlems-

landes digitale infrastruktur og forvaltningsmæssige indretning. Dette gør sig særligt

gældende ift. forslagets bestemmelser om etablering af forvaltningsstrukturer og til-

tag til datadistribution, hvor regeringen finder det vigtigt, at forordningens krav ikke

resulterer i omkostningstunge ændringer af den eksisterende datadistributionsinfra-

struktur med og mellem myndigheder i Danmark. I forlængelse heraf mener regerin-

gen, at det er væsentligt, at forslaget ikke vanskeliggør implementeringen af åbne

data-direktivet ((EU) 2019/1024) eller fastsætter nye krav til data, som allerede er

åbne.

Regeringen finder det vigtigt, at forslaget om etablering af et adgangspunkt for infor-

mation om tilgængelige offentlige data og anmodninger om adgang til data fastsæt-

tes som en fleksibel ramme, der kan tilpasses og tænkes sammen med eksisterende

Side 8/31

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 314: Samlenotat om rådsmødet (telekommunikation) den 4/6-21

løsninger, administrative praksisser og planlagte initiativer på tværs af sektorområ-

der i medlemsstaterne.

Regeringen mener, at adgangen til og anvendelsen af data skal ske i overensstem-

melse med EU’s og medlemslandenes nationale databeskyttelsesregler

og princip-

per. Det er væsentligt, at offentlige myndigheder i medlemslandene kan fastsætte

passende betingelser for og fastholde kontrollen med adgangen til data af hensyn til

databeskyttelse, dataetik og borgeres tillid, særlig hvad angår følsomme personop-

lysninger, som fx sundhedsdata.

Regeringen finder det vigtigt, at forordningen ikke medfører nye handelsprotektioni-

stiske tiltag, og at den er i overensstemmelse med kerneprincipperne i WTO ift. sikker

databehandling til og adgang til data på tværs af EU's grænser samt ift. tredjelande.

Regeringen er enig med Kommissionen i at brugen af ansvarlige, neutrale datamel-

lemmænd kan understøtte tilliden til datadeling. Regeringen støtter tiltag der under-

støtter, at data deles uafhængigt af de interesser, formidlere af data i øvrigt måtte

have. Dette er særligt relevant for små og mellemstore virksomheder, som ikke har

de samme muligheder for at tilgå data som større virksomheder gennem fx krav om

datadeling til leverandører m.fl. Regeringen mener, at det skal gøres klart, hvorvidt

eksisterende offentlige og private datadistributører er underlagt forordningens krav

til datamellemmænd.

Regeringen støtter tiltag til at styrke det indre marked for datamellemmænd og un-

derstøtte, at udviklingen på dette marked sker på ansvarlig vis gennem tilsynsbe-

stemmelserne. Samtidig er det vigtigt for regeringen, at håndhævelsen af tilsynsbe-

stemmelserne og registreringen af datamellemmænd sker på en måde, som ikke

påfører virksomheder og medlemsstaterne unødige byrder. Her skal det sikres, at

velfungerende nationale løsninger, som fx registrering af virksomheder i Virk.dk, skal

kunne fortsætte, uden gennemgribende ændringer.

Regeringen støtter forslaget om at etablere en ekspertgruppe, som skal rådgive og

vejlede Kommissionen i spørgsmål vedr. standardisering af data og sikre sammen-

hæng i kravene til dataformater mm. på tværs af forskellige sektorområder og med

udgangspunkt i eksisterende samarbejder. Det er vigtigt for regeringen, at medlems-

stater får indflydelse på, hvem der indgår i denne ekspertgruppe.

Regeringen støtter forslaget om at etablere strukturer til at fremme datadonation til

altruistiske formål som fx forskning. I den forbindelse er det vigtigt, at datadonorer

kan have tillid til, at deres data bliver behandlet sikkert og udelukkende brugt til for-

mål, der er indhentet samtykke til, samt at det sker i samspil med eksisterende mo-

deller for samtykke.

Endelig arbejder regeringen for at indholdet af gennemførelsesretsakter samt dele-

gerede retsakter i forslaget præciseres, samt at medlemslandene får indflydelse på

Side 9/31

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 314: Samlenotat om rådsmødet (telekommunikation) den 4/6-21

efterfølgende retsakter med betydning for de lovgivningsmæssige og økonomiske

konsekvenser af reguleringen.

Regeringen finder endelig, at rækkevidden af forslagets bestemmelser om sanktio-

ner bør afklares nærmere.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har været forelagt for Folketingets Europaudvalg på mødet den 4. decem-

ber 2020 til orientering. Der blev oversendt grund-og nærhedsnotat den 4. januar

2021.

Side 10/31

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 314: Samlenotat om rådsmødet (telekommunikation) den 4/6-21

Det digitale årti

–

målene for 2030

KOM (2021) 118

Revideret notat.

1. Resumé

Europa-Kommissionens digitale vision og målsætninger for 2030 blev offentliggjort i

form af meddelelsen ”Det digitale kompas 2030: Europas kurs i det digitale årti”

(KOM (2021)118) den 9. marts 2021. Meddelelsen lanceres som opfølgning på det

Europæiske Råds efterspørgsel på et omfattende digitalt kompas, der fastlægger

EU’s

konkrete ambitioner for det digitale område

for 2030, og bygger videre på Kom-

missionens digitale strategi fra 2020.

Med meddelelsen udlægger Kommissionen sit bud på en fælles vision samt målsæt-

ninger for 2030. Kommissionens fokuserer på fire hovedpunkter: 1) En digitalt kvali-

ficeret befolkning og højtuddannede fagfolk på det digitale område, 2) sikre, velfun-

gerende og bæredygtige digitale infrastrukturer, 3) digital omstilling af erhvervslivet

samt 4) digitalisering af offentlige tjenester. Herudover ser Kommissionen behov for

at udarbejde et sæt digitale principper til blandt andet at sikre efterlevelsen

af EU’s

regler, rettigheder og værdier i det digitale rum. Meddelelsen har i sig selv ikke lov-

givningsmæssige eller økonomiske konsekvenser, men dets vision og målsætninger

skal realiseres via fremlæggelsen af et digitalt politikprogram, der skal bestå af kon-

krete målsætninger under de fire hovedpunkter, de digitale principper, årlig afrappor-

tering og opfølgning samt lancering af projekter med deltagelse af flere lande, der

skal pulje finansiering på tværs af grænser. Ved sidstnævnte ser Kommissionen be-

hov for at præsentere et nyt instrument til udmøntningen af disse projekter.

Regeringen støtter ambitionen om at fastlægge en fælles vision, målsætninger og

principper, der kan understøtte og accelerere den digitale omstilling i EU. Samtidig

lægger regeringen stor vægt på en tæt inddragelse af medlemslandene i den kom-

mende konsultation af meddelelsen samt udmøntning heraf med henblik på at fast-

sætte den rette ramme og sikre medejerskab. Overordnet set vil regeringen arbejde

for en ambitiøs digital dagsorden, hvor etisk, ansvarlig og sikker digitalisering skal gå

hånd i hånd med digital vækst, samt hvor en klimaneutral og cirkulær økonomi un-

derstøttes, hvilket bør afspejles i både vision og målsætninger. Samtidig lægger re-

geringen vægt på, at de konkrete målsætninger skal være resultatbaserede, frem-

tidssikre og vil skabe reel værdi for borgere og virksomheder.

Det portugisiske formandskab har som opfølgning på Kommissionens meddelelse

sat en politisk drøftelse af EU’s digitale årti samt målsætninger for 2030

på dagsor-

denen for telerådsmødet den 4. juni 2021. Drøftelsen ventes at centrere sig om, hvor

EU’s digitale omstilling skal befinde sig inden 2030, og hvordan dette konkret skal

realiseres.

Side 11/31

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 314: Samlenotat om rådsmødet (telekommunikation) den 4/6-21

2. Baggrund

Den politiske drøftelse har ophæng i Europa-Kommissionens (Kommissionen) med-

delelse om ”Det digitale kompas 2030: Europas kurs i det digitale årti” (KOM) (2021)

118), der blev præsenteret den 9. marts 2021. Med meddelelsen fremsætter Kom-

missionen sit bud på en fælles vision, målsætninger samt plan for, hvor

EU’s digitale

omstilling skal befinde sig inden 2030. Meddelelsen er oversendt til Rådet i dansk

sprogversion den 24. marts 2021.

Meddelelsen kommer som opfølgning på, at Det Europæiske Råd i oktober 2020

opfordrede Kommissionen til at udarbejde et omfattende digitalt kompas, der fast-

lægger EU’s konkrete ambitioner for det digitale område for 2030. Det Europæiske

Råd anførte desuden, at kompasset burde indføre et overvågningssystem for de eu-

ropæiske strategiske digitale kapaciteter og kapabiliteter og give et overblik over,

hvilke midler og milepæle der skal til for at indfri ambitionerne.

Meddelelsen bygger videre på Kommissionens strategi for Europas digitale økonomi,

der blev offentliggjort den 19. februar 2020 i form af meddelelsen ”Europas digitale

fremtid i støbeskeen” (KOM (2020) 67). I strategien udstikker Kommissionen den

overordnede retning for Kommissionens indsats for at forme Europas digitale fremtid.

Samtidig stiller strategien en række større tiltag i udsigt, herunder en kommende

lovgivningsramme for pålidelig kunstig intelligens, en europæisk datastrategi, der

skal opbygge et reelt indre marked for data samt en lovpakke for digitale tjenester,

der blandt andet skal harmonisere reglerne angående online platformes ansvar for

ulovligt indhold, fremme anvendelsen af anerkendte digitale identiteter og tjenester

samt fælles standarder for at sikre sikker anvendelse af data på tværs af EU. Samti-

dig udlægger strategien Kommissionens planer for at opbygge og sikre optag af fæl-

les digitale kapaciteter, fremskynde investeringer i højhastighedsbredbånd med gi-

gabithastigheder (konnektivitet), fremsætte en strategi for cybersikkerhed og iværk-

sætte initiativer, der skal fremme en bæredygtig og ressourceeffektiv økonomi. Kom-

missionen har som opfølgning herpå allerede fremsat flere konkrete lovgivningsfor-

slag.

Samtidig skal meddelelsen om den europæiske vej til det digitale årti ses i forlæn-

gelse af Programmet om det Digitale Europa, der er det centrale digitale program

under den flerårige finansielle ramme (MFF) 2021-2027. Programmet har en ramme

på 55,9 mia. kr., og formålet er at opbygge, udbrede og styrke kapaciteter inden for

1) supercomputere, 2) cloudteknologi, data og kunstig intelligens, 3) cybersikkerhed,

4) avancerede digitale færdigheder samt 5) fremme den brede anvendelse af digitale

kapaciteter i samfundet og økonomien.

Herudover er der fastsat konkrete mål for de nationale genopretningsplaner under

genopretningsfaciliteten, hvor genopretningsplanerne skal indeholde tiltag, der effek-

tivt bidrager til den digitale omstilling og til udfordringer forbundet hermed. Digitalise-

ringstiltag skal udgøre mindst 20 procent af de skønnede omkostninger forbundet

med genopretningsplanerne.

Side 12/31

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 314: Samlenotat om rådsmødet (telekommunikation) den 4/6-21

3. Formål og indhold

Det portugisiske formandskab har sat en politisk drøftelse af Kommissionens forslag

til en europæisk digital vision og målsætninger for 2030 på dagsordenen. Drøftelsen

ventes at centrere sig om, hvor EU’s digitale omstilling skal befinde sig inden 2030,

og hvordan dette konkret skal realiseres. Som oplæg til drøftelsen har formandska-

bet udarbejdet en diskussionsnote.

Bagtæppet for drøftelsen vil være kommissionen meddelelse for det digitale kompas,

der udstikker Kommissionens bud på en fælles vision samt målsætninger for 2030.

Selve meddelelsen indeholder ikke specifikke lovgivningsmæssige forslag, men be-

skriver derimod retningen, formålet og processen for kommende forslag til at fast-

lægge EU’s fælles vision, målsætning samt forvaltning heraf i form af et digitalt kom-

pas. Samtidig beskriver meddelelsen også, at Kommissionen finder behov for at ud-

arbejde et sæt digitale principper til blandt andet at sikre efterlevelsen af EU’s regler,

rettigheder og værdier i det digitale rum.

Det forventes, at Kommissionen vil iværksætte en bred konsultation af meddelelsen.

På baggrund heraf vil Kommissionen senest i tredje kvartal af 2021 fremsætte et

digitalt kompas i form af et digitalt politikprogram, der skal omsætte meddelelsen til

konkret handling. Samtidig vil Kommissionen udarbejde et forslag til de digitale prin-

cipper, der skal resultere i en inter-institutionel erklæring. Kommissionen håber, at

der er opnået afgørende fremskridt med erklæringen indeholdende de digitale prin-

cipper inden udgangen af 2021. Herudover vil Kommissionen oprette et interessent-

forum, som skal inddrages i visse aspekter af arbejdet med det digitale kompas.

Kommissionens meddelelse består konkret af følgende elementer:

1) Visionen for 2030: Handlekraftige borgere og virksomheder

2) Fire hovedpunkter til kortlægning

af EU’s kurs

3) Digitalt borgerskab

4) Et kompas til at nå 2030-målene og -målsætningerne

5) Internationale partnerskaber for det digitale årti.

Visionen for 2030: Handlekraftige borgere og virksomheder

Kommissionens fremlagte bud på en fælles vision for 2030 centrerer sig om, at Eu-

ropas vej til en digitaliseret økonomi og et digitaliseret samfund skal basere sig på

solidaritet, velstand og bæredygtighed, der er forankret i styrkelsen af dets borgere

og virksomheder, idet der værnes om sikkerheden og modstandsdygtigheden i dets

digitale økosystemer og forsyningskæder.

For Kommissionen betyder det, at Europa skal bygge på sine stærke sider, der be-

står af et åbent og konkurrencedygtigt indre marked, europæiske værdier integreret

i stærke regler, en slagkraftig global aktør inden for fair, bæredygtig og regelbaseret

Side 13/31

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 314: Samlenotat om rådsmødet (telekommunikation) den 4/6-21

international handel, et solidt industrigrundlag, højtkvalificerede borgere samt et ro-

bust civilsamfund. Samtidig er det nødvendigt, at EU vurderer og afhjælper eventu-

elle strategiske svagheder, sårbarheder samt risikobetonede afhængighedsforhold.

I Kommissionens optik udgør ovenstående formlen for, hvordan EU bliver digitalt su-

verænt i en åben og sammenkoblet verden. Dette skal ske ved at opbygge og an-

vende teknologier gennem en tilgang, der sætter mennesker og virksomheder i stand

til at udnytte potentialet i den digitale omstilling, og bidrager til at opbygge et sundere

og grønnere samfund.

Fire hovedpunkter til kortlægning af EU’s kurs

Kommissionen har udpeget fire hovedpunkter for

EU’s kurs i det digitale årti. Inden

for disse fire hovedpunkter foreslår Kommissionen følgende målsætninger for 2030:

En digitalt kvalificeret befolkning og højtuddannede fagfolk på det digitale

område:

Kommissionen foreslår, at mindst 80 procent af alle voksne skal

have grundlæggende digitale færdigheder, samt at der skal være 20 millio-

ner beskæftigede IKT-specialister i EU, hvoraf andelen af kvinder blandt

disse specialister øges.

Sikre, velfungerende og bæredygtige digitale infrastrukturer:

Kommissio-

nens foreslår, at alle europæiske husstande skal have adgang til højha-

stighedsbredbånd med gigabithastigheder (konnektivitet), og at alle befol-

kede områder er dækket af 5G; at produktion af avancerede og bæredygtige

halvledere, herunder processorer, i Europa udgør mindst 20 procent af ver-

densproduktionen i værdi; at 10.000 meget sikre, klimaneutrale edge-com-

putersystemer anvendes i EU; samt at Europa inden 2025 har sin første

computer med kvanteacceleration.

Digital omstilling af erhvervslivet:

Kommissionen foreslår, at 75 procent af de

europæiske virksomheder skal anvende cloudtjenester, big data og kunstig

intelligens; at mere end 90 procent af de europæiske små og mellemstore

virksomheder (SMV’er) når

op på i det mindste et grundlæggende niveau af

digital intensitet

; samt at Europa vil forbedre adgang til finansiering, hvilket

vil føre til en fordobling af antallet af ”enhjørninger” i Europa.

Digitalisering af offentlige tjenester:

Kommissionen foreslår, at alle centrale

offentlige tjenester skal være tilgængelige online for europæiske borgere og

Indekset for digital intensitet (DII) måler anvendelsen af forskellige digitale teknologier på

virksomhedsniveau.

Side 14/31

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 314: Samlenotat om rådsmødet (telekommunikation) den 4/6-21

virksomheder

; at alle europæiske borgere har adgang til elektroniske syge-

journaler (e-journaler); samt at 80 procent af europæiske borgere bruger en

digital ID-løsning.

Digitalt borgerskab

I Kommissionens optik kan de fire hovedpunkter ikke stå alene i EU’s tilgang til den

digitale fremtid. Derfor lægger Kommissionen op til, at der udarbejdes et sæt digitale

principper, der sætter alle europæere i stand til at udnytte de digitale muligheder og

teknologier og som skal sikre efterlevelsen af EU’s gældende retlige rammer, ret-

tigheder og værdier i det digitale rum.

De digitale principper er forankret i den primære EU-ret, navnlig i form af traktaten,

chartret om grundlæggende rettigheder og EU-domstolens retspraksis, samt afledt

ret.

De digitale principper fastlægges ikke i meddelelsen, men skal derimod fastlægges

efterfølgende gennem en bred høringsproces. Kommissionen opridser dog, at disse

principper eksempelvis kan berøre:



digitale rettigheder

blandt andet i form af ytringsfrihed, herunder adgang til for-

skellige, pålidelige og gennemsigtige oplysninger; frihed til at oprette og drive

egen virksomhed online; beskyttelse af personoplysninger og privatlivets fred og

retten til at blive glemt; samt beskyttelse af enkeltpersoners egne intellektuelle

frembringelser i onlinemiljøet.



digitale principper

blandt andet i form af universel adgang til internettjenester, et

sikkert og pålideligt onlinemiljø, universel digital uddannelse og færdigheder, der

sætter folk i stand til at deltage aktivt i samfundet og i demokratiske processer;

adgang til digitale systemer og enheder, der er miljøvenlige; tilgængelige og

menneskecentrerede digitale offentlige tjenester og administration; etiske prin-

cipper for menneskecentrerede algoritmer; beskyttelse af og hjælpemidler til

børn i onlinemiljøet; samt adgang til digitale sundhedstjenester.

Kommissionen foreslår, at de digitale principper indgår i en inter-institutionel erklæ-

ring, der skal godkendes af både Kommissionen, Europa-Parlamentet (Parlamentet)

samt Rådet. Erklæringen baseres på et forslag fra Kommissionen, der skal bygge

videre på og supplere erfaringerne fra den europæiske søjle for sociale rettigheder.

Herudover foreslår Kommissionen, at der årligt foretages en Eurobarometerunder-

søgelse, der ser på europæernes opfattelse af overholdelsen af deres rettigheder og

værdier online, samt i hvilket omfang europæerne føler, at de har gavn af digitalise-

ringen af samfundet.

I bilaget til meddelelsen anslår Kommissionen, at centrale offentlige tjenester er tjenester,

der er knyttet til følgende livsbegivenheder: drive almindelige forretningsaktiviteter, flytte, eje

og køre bil, indlede en småkravsprocedure, starte virksomhed, have familieliv, miste eller

finde et job og studere.

Side 15/31

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 314: Samlenotat om rådsmødet (telekommunikation) den 4/6-21

Et kompas til at nå 2030-målene og -målsætningerne

I realiseringen af visionen, målsætningerne inden for de fire hovedpunkter samt ef-

terlevelsen af de digitale principper foreslår Kommissionen at fremlægge et digitalt

kompas i form af et digitalt politikprogram, der skal omsætte EU’s digitale ambitioner

for 2030 til konkrete mål og sikre, at disse mål nås. Det digitale politikprogram skal

vedtages af Parlamentet og Rådet. Kommissionen lægger op til, at programmet skal

bestå af:



konkrete målsætninger inden for de fire hovedpunkter målt på EUplan og natio-

nalt plan med centrale resultatindikatorer på grundlag af et forbedret indeks over

den digitale økonomi og det digitale samfund (DESI-indeks);



en forvaltningsstruktur, herunder en årlig statusrapport om det digitale årti fore-

taget af Kommissionen, der skal rapportere om fremskridt hen imod visionen for

2030. Den årlige rapport skal indgå i det europæiske semester og vil samtidig

give anledning til en samarbejdsanalyse, hvor Kommissionen og medlemslan-

dene vil identificere løsninger og tiltag på manglende fremgang. Det vil sætte

Kommissionen i stand til - i samarbejde med medlemsstaterne - at foretage en

operationel opfølgning og fremsætte anbefalinger til at begrænse afgivelser i for-

hold til målsætningernes opfyldelse;



en overvågning af de digitale principper, der er aftalt i den inter-institutionelle

erklæring; samt



en mekanisme, der giver Kommissionen mulighed for at etablere et tæt samar-

bejde og koordinering med medlemslandene. Derudover vil mekanismen give

Kommissionen mulighed for at samarbejde med medlemslandene om at iværk-

sætte og udforme projekter med deltagelse af flere lande (”multi-country

pro-

jects”), der er nødvendige for at opbygge Europas digitale omstilling på kritiske

områder.

I forbindelse med projekter med deltagelse af flere lande finder Kommissionen imid-

lertid, at der i EU’s nuværende værktøjskasse er en mangel, når det kommer til at

kombinere finansiering fra medlemslandene, EU-budgettet samt private investerin-

ger med henblik på at oprette og drive infrastrukturer og tjenester af fælles interesse

uden for forskningsområdet. Kommissionen mener derfor, at det er nødvendigt at

indføre et nyt instrument til at facilitere disse projekter med deltagelse af flere lande

på effektiv vis, og Kommissionen ser på muligheder for, hvordan dette kan indgå i

det digitale politikprogram.

Internationale partnerskaber for det digitale årti

Kommissionen vil fremme den europæiske tilgang til digitalisering globalt, særligt

gennem styrkelsen af digitale internationale partnerskaber med ligesindede lande,

herunder med en stærk transatlantisk dimension, bilateralt og i multilaterale fora.

Partnerskaberne skal understøttes af en bredspektret værktøjskasse. Ligeledes kan

handelspolitikken yde et væsentligt bidrag gennem etablering af fælles globale spil-

leregler for digital handel baseret på europæiske værdier. Udgangspunktet for ind-

satsen er, at EU er en åben digital økonomi, der på samme tid fremmer centrale

Side 16/31

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 314: Samlenotat om rådsmødet (telekommunikation) den 4/6-21

interesser og værdier gennem lige vilkår på de digitale markeder, et sikkert cyber-

space samt opretholdelsen af grundlæggende rettigheder online. I 2030 forventer

Kommissionen, at de internationale digitale partnerskaber blandt andet bør have re-

sulteret i større muligheder for europæiske virksomheder samt respekt for europæi-

ske standarder og værdier

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har ikke forholdt sig til meddelelsen.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Meddelelsen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Meddelelsen har ikke i sig selv samfundsøkonomiske, erhvervsøkonomiske eller

statsfinansielle konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Meddelelsen har ikke konsekvenser for beskyttelsesniveauet og medfører ikke i sig

selv administrative konsekvenser.

8. Høring

Kommissionens meddelelse har tidligere været sendt i høring i EU-specialudvalget

for konkurrenceevne, vækst og forbrugerspørgsmål, hvor der blev modtaget hørings-

svar fra Akademikerne, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Energi, Dansk Erhverv,

Dansk Industri, Dansk Metal, Forsikring & Pension, Ingeniørforeningen IDA, Kom-

munernes Landsforening og TDC. Høringssvarene fremgår af grund- og nærheds-

notatet.

9. Generelle forventninger til andre landes holdning

Der foreligger på nuværende tidspunkt ikke konkrete oplysninger om andre landes

holdninger til selve meddelelsen eller de enkelte målsætninger og indsatsområder.

Der forventes overordnet opbakning blandt medlemslandene til fastlæggelsen af en

fælles vision og målsætninger for at accelerere den digitale omstilling. Dette set i

lyset af det Europæiske Råds konklusioner fra marts 2021, hvori det Europæiske

Råd ser, at Kommissionens meddelelse om det digitale kompas 2030 er et skridt i

retning af at planlægge Europas digitale udvikling i det næste årti, samt opfordrer

Rådet til hurtigt at gennemgå meddelelsen med henblik på udarbejdelse af det på-

tænkte digitale politikprogram.

Side 17/31

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 314: Samlenotat om rådsmødet (telekommunikation) den 4/6-21

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen mener, at digitaliseringen skal tjene samfundets interesser ved, at digi-

talisering bidrager til at adressere samfundets udfordringer, mens etisk, ansvarlig og

sikker digitalisering går hånd i hånd med digital vækst. Regeringen arbejder for, at

den digitale økonomi og samfund i EU generelt kendetegnes ved et højt niveau af

tillid og tryghed, samt en stærk digital konkurrenceevne baseret på innovationsfrem-

mende og teknologineutrale rammevilkår uden unødige byrder og barrierer.

Regeringen byder Kommissionens meddelelse velkommen og støtter ambitionen om

at fastlægge en fælles vision og retning, der kan understøtte og accelerere den digi-

tale omstilling i Europa. Omstillingen til et grønt og bæredygtigt samfund er en central

prioritet for regeringen, som derfor lægger vægt på, at meddelelsens initiativer un-

derstøtter en klimaneutral og cirkulær økonomi. Samtidig lægger regeringen stor

vægt på en tæt inddragelse af medlemslandene i den kommende konsultation af

meddelelsen med henblik på at fastsætte de rette målsætninger og sikre medejer-

skab.

Regeringen støtter ambitionen om et digitalt suverænt Europa, der er selvbestem-

mende og åbent. Regeringen lægger vægt på, at digital suverænitet ikke handler om

unødigt at skærme Danmark eller EU fra omverdenen eller blive fuldkommen uaf-

hængig, men om at styrke vores egen kapacitet til at udvikle teknologi og digitale

løsninger samt sikre, at vores sikkerhed og værdier er fundamentet for Danmarks og

EU’s digitale fremtid.

Regeringen mener, at den digitale omstilling skal bygges op om styrkelsen af et fair

og konkurrencepræget indre marked, der understøtter innovation. Som supplement

hertil anerkender regeringen, at der kan være behov for målrettede indsatser, der

fremmer stærke teknologiske kapaciteter og kompetencer inden for visse kritiske tek-

nologier.

Regeringen lægger vægt på, at identificeringen af kritiske teknologier og relaterede

højrisiko afhængigheder sker på baggrund af en grundig og transparent analyse ba-

seret på klare kriterier. Regeringen arbejder for, at udfordringerne adresseres ved en

tilgang, der værner om centrale principper i det indre marked, og at EU's modstands-

dygtighed blandt andet sikres gennem en styrkelse og diversificering af globale for-

synings- og værdikæder og ikke en afvikling heraf.

Overordnet set støtter regeringen de fire hovedpunkter i meddelelsen. I udformnin-

gen af de specifikke målsætninger lægger regeringen vægt på, at disse skal være

resultatbaserede, fremtidssikre og skabe reel værdi for borgere og virksomheder.

Samtidig bør medlemslandene ikke forhindres i at kunne fastsætte et højere nationalt

ambitionsniveau.

Regeringen vil arbejde for, at tillid og etik afspejles direkte i de fælles målsætninger.

I den henseende ser regeringen positivt på udarbejdelsen af digitale principper.

Side 18/31

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 314: Samlenotat om rådsmødet (telekommunikation) den 4/6-21

Disse bør dog ikke i sig selv resultere i nye rettigheder eller udstikke konkrete lovgiv-

ningsmæssige tiltag.

Regeringen mener, at en styrkelse af befolkningens digitale færdigheder er et vigtigt

element i den digitale omstilling, både for at sikre en højtkvalificeret arbejdsstyrke og

for at alle mennesker kan tage aktivt del i samfundet og i demokratiske processer.

Regeringen støtter en ambition om, at der skal uddannes flere IKT-specialister, og

at der skal uddannes en større andel af kvinder inden for området.

Regeringen er overordnet enig i, at der er behov for at få udbredt højhastighedsbred-

bånd og 5G mest muligt. Regeringen drøfter p.t. de fremtidige målsætninger for ud-

rulning af højhastighedsforbindelser i Danmark med teleforligskredsen og vil i den

forbindelse også tage stilling til målsætningerne på EU-niveau.

Regeringen hilser intentionen om en målsætning vedrørende halvledere velkommen.

Inden for en lang række sektorer spiller disse komponenter en central rolle for danske

virksomheder. Derfor finder regeringen det vigtigt, at danske og europæiske virksom-

heder har en stabil forsyning af de mest avancerede og bæredygtige komponenter.

Regeringen mener, at Kommissionens målsætning om at styrke EU’s cloudinfra-

struktur bør indfris med udgangspunkt i den fælles deklaration om cloud, samt at

arbejdet bør være åbent for internationale aktører, så længe de lever op til europæisk

lovgivning.

Regeringen støtter et fokus på at udvikle den første europæiske computer med kvan-

teacceleration med klare forsknings-, sikkerheds- og industriperspektiver, der kan

bidrage til at tackle samfundsmæssige udfordringer.

Regeringen støtter Kommissionens målsætning om at styrke den digitale omstilling

af erhvervslivet og finder, at dette skal ske på baggrund af resultatbaserede målsæt-

ninger samt via en bredspektret indsats, der styrker virksomhedernes kompetencer

og forbedrer deres muligheder for at skalere på tværs af grænser.

Regeringen finder en pålidelig og robust digital offentlig forvaltning vigtig og støtter

derfor et fokus på at løfte niveauet for den digitale offentlige forvaltning i medlems-

landene. Regeringen lægger vægt på, at der skal findes et passende niveau for,

hvilke centrale offentlige tjenester der skal stilles til rådighed online på tværs af græn-

serne, idet der skal tages højde for de store statsfinansielle omkostninger, som digi-

talt udviklede medlemslande kan have i forbindelse med tilpasning af eksisterende

digital infrastruktur. Regeringen lægger generelt vægt på, at krav om grænseover-

skridende adgang til den offentlige sektor skal baseres på brugervenlighed, sikker-

hed og effektivitet og tage udgangspunkt i brugernes reelle behov samt i de tekniske

udfordringer forbundet med at skabe interoperabilitet mellem systemerne.

Side 19/31

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 314: Samlenotat om rådsmødet (telekommunikation) den 4/6-21

Hertil støtter regeringen målsætningen om en større udbredelse af digitale identite-

ter. I denne sammenhæng bør en europæisk løsning være et supplement til og etab-

leres i samspil med nationale løsninger uden væsentlige udgifter eller administrative

byrder.

Regeringen anser et højt cybersikkerhedsniveau som en forudsætning for et mod-

standsdygtigt digitalt samfund, og mener, at cybersikkerhed skal være et tungtve-

jende hensyn i den digitale udvikling. Derfor ser regeringen positivt på, at meddelel-

sen medtænker cybersikkerhed.

Regeringen støtter etableringen af en forvaltningsstruktur til at monitorere udviklin-

gen af den fælles vision og retning. I den forbindelse lægger regeringen vægt på, at

det digitale politikprogram fokuserer på den strategiske retning for EU’s digitale om-

stilling, hvor der fortsat bør være et nationalt politisk råderum samt mulighed for na-

tional fleksibilitet inden for EU’s fælles målsætninger i forhold til den konkrete indfri-

else af disse. Samtidig bemærker regeringen, at kompetencefordelingen mellem EU

og medlemslandene skal respekteres i udmøntningen.

Regeringen ser som udgangspunkt ikke behov for oprettelsen af et nyt finansierings-

instrument. Regeringen lægger således vægt på, at finansieringen tilvejebringes in-

den for de aftalte rammer af MFF 2021-2027, herunder fastlagte finansieringsinstru-

menter, der kan understøtte den digitale dagsorden. I forlængelse heraf lægger re-

geringen vægt på, at finansieringen tilvejebringes via EU-budgettet, således det føl-

ger princippet om budgettets enhed. Såfremt et nyt instrument bliver til virkelighed,

skal instrumentet skabe strukturerede, transparente og åbne rammer for projekter

med deltagelse af flere lande samt være i fuld overensstemmelse med de nuvæ-

rende konkurrence- og statsstøtteregler samt eksisterende finansieringsinstrumen-

ter, så konkurrencen ikke forvrides på det indre marked og de løsninger, der frem-

mes, er efterspurgt i markedet.

Regeringen mener, at EU bør fremme den europæiske tilgang til digitalisering globalt

og være fortaler for en ansvarlig, demokratisk og sikker digital udvikling. Dette bør

bidrage til en koordineret digital udenrigspolitik for EU med håndfaste værktøjer til at

fremme demokratiske værdier i globale normer og standarder.

Regeringen vil tage stilling til Kommissionens konkrete forslag til udmøntning af med-

delelsen, i takt med at disse fremsættes. Regeringen lægger vægt på, at meddelel-

sen bygger videre på Kommissionens digitale strategi fra 2020, samt at meddelel-

sens initiativer er i overensstemmelse med eksisterende EU-lovgivning og ikke fore-

griber igangværende forhandlinger eller påvirker implementering af færdigforhand-

lede retsakter.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen er ikke tidligere forelagt for Folketingets Europaudvalg. Der blev oversendt

grund-og nærhedsnotat den 21. april 2021.

Side 20/31

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 314: Samlenotat om rådsmødet (telekommunikation) den 4/6-21

Forslag til forordning om roaming på offentlige mobilkommunikationsnet

i Unionen (omarbejdning)

KOM (2021) 85

Revideret notat. Ændringer er markeret med en streg i margenen.

1. Resumé

Europa-Kommissionen har den 24. februar 2021 fremsat forslag til Europa-Parla-

mentets og Rådets forordning om roaming på offentlige mobilkommunikationsnet i

Unionen (omarbejdning). Den foreslåede forordning ændrer og omarbejder forord-

ning nr. 531/2012, der udløber den 30. juni 2022.

Kommissionen foreslår at forlænge roamingreguleringen med 10 år fra den 1. juli

2022. Derudover foreslår Kommissionen,

at reglerne om rimeligt forbrug (”fair use”)

forbliver uændret, og at engrosprislofterne for foretagne taleopkald,

afsendte sms’er

og dataforbrug reduceres ad to omgange

–

1. juli 2022 og 1. januar 2025. Kommis-

sionen foreslår endvidere at indføre nye regler om gennemsigtighed, herunder om

brugen af overtakserede tjenester, tjenestekvalitet og adgang til gratis alarmkommu-

nikation.

Forslaget vurderes at have en generel positiv effekt på samfundsøkonomien i EU.

Forslaget vurderes endvidere at mindske de administrative byrder for udbydere af

roaming.

Regeringen er enig med Kommissionen i, at der fortsat er behov for en regulering af

roamingmarkedet i EU i de kommende år, og at der er plads til yderligere reduktion

af engrosprislofterne under hensyntagen til, at mobiludbyderne er i stand til at få

dækket deres effektivt opståede omkostninger ved levering af engrosroamingtjene-

ster samtidig med, at der stadig efterlades plads til at forhandle priser under engros-

prislofterne. Regeringen støtter endvidere Kommissionens forslag om mere gennem-

sigtighed over for kunderne med hensyn til de tilgængelige teknologier og hastighe-

der (QoS) under roaming og forbud mod diskrimination i forhold til tjenestekvaliteten

mellem en kunde, der roamer på et udenlandsk net, og en indenlandsk kunde, der

bruger samme net.

2. Baggrund

Kommissionen har ved KOM(2021) 85 af den 24. februar 2021 fremsat forslag om

(ændring af) forordning om roaming på offentlige mobiltelefonnet i EU. Forslaget er

fremsat med hjemmel i TEUF artikel 114 og skal behandles efter den almindelige

lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret

flertal.

Siden 2007 har der i EU været fastsat prislofter for brug af mobiltelefoner i andre EU-

lande, såkaldt international roaming. Der har været fastsat lofter for mobiludbydernes

Side 21/31

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 314: Samlenotat om rådsmødet (telekommunikation) den 4/6-21

takster for tale-, sms- og datatjenester både mellem udbyderne (engrosniveau) og

over for forbrugerne (detailniveau). Desuden er der i EU-reguleringen fastsat regler

med henblik på at øge og sikre gennemsigtigheden for og beskyttelsen af forbru-

gerne.

Priserne for roaming har været reguleret, fordi markederne for roaming ikke er til-

strækkeligt konkurrenceprægede. Reguleringen er en reaktion på vedvarende be-

kymring over den manglende konkurrence på markedet for internationale roaming-

tjenester og de heraf følgende høje priser, som de europæiske forbrugere og virk-

somheder måtte betale for roamingtjenester på rejser i EU, inden reguleringen trådte

i kraft. Inden reguleringen blev indført, var priserne markant højere end omkostnin-

gerne forbundet med at udbyde tjenesterne og meget højere end priserne for tilsva-

rende nationale tjenester. Prislofterne er løbende blevet sat ned i erkendelse af, at

markederne for roamingtjenester fortsat ikke er velfungerende og ikke er prægede

af konkurrence.

I 2015 vedtog Europa-Parlamentet og Rådet at afskaffe detailtillæg for roaming inden

for EU fra den 15. juni 2017.

Reglerne indebærer, at det som udgangspunkt skal

koste det samme at bruge mobiltelefonen uafhængigt af, om man befinder sig

hjemme eller i et andet EU-land,

”Roam-Like-At-Home” (RLAH).

Den 29. november 2019 offentliggjorde Kommissionen sin rapport om gennemgan-

gen af roamingmarkedet efter indførelsen af ”Roam-Like-at-Home”.

Kommissionens rapport konkluderede på den ene side, at reglerne om ”Roam-Like-

at-Home”

har været en succes og har medført en hurtig og massiv stigning i

forbruget

af roamingtjenester inden for EU/EØS efter den 15. juni 2017, samt at roamingmar-

kedet generelt fungerer godt under ”Roam-Like-at-Home”. På den anden side kon-

kluderede rapporten, at på trods af tegn på en vis konkurrencedynamik på både de-

tailmarkedet og engrosmarkedet for roaming har de underliggende, grundlæggende

konkurrencebetingelser ikke ændret sig og vil sandsynligvis ikke ændre sig i over-

skuelig fremtid. Kommissionen vurderer derfor, at den nuværende detail- og engros-

regulering stadig er nødvendig og ikke kan ophæves.

Den gældende regulering, som findes i forordning nr. 531/2012, som ændret ved

forordning nr. 2015/2120 af 25. november 2015 og forordning 2017/920 af 17. maj

2017

, udløber den 30. juni 2022.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/2120 af 25. november 2015 om foran-

staltninger vedrørende adgang til det åbne internet og om ændring af direktiv 2002/22/EF om

forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og -tjene-

ster og forordning (EU) nr. 531/2012 om roaming på offentlige mobilkommunikationsnet i Unio-

nen.

“Report

the review of the roaming market, COM(2019) 616 final”

(https://ec.europa.eu/digital-single-

market/en/news/commission-report-review-roaming-market).

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/920 af 17. maj 2017 om ændring af for-

ordning (EU) nr. 531/2012 hvad angår regler for engrosmarkeder for roaming .

Side 22/31

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 314: Samlenotat om rådsmødet (telekommunikation) den 4/6-21

3. Formål og indhold

Formålet med Kommissionens forslag er at

sikre en bæredygtig levering af ”Roam-

Like-at-Home”

og en ægte ”Roam-Like-at-Home”-oplevelse

for slutbrugere samt at

fremme innovation og teknologisk udvikling.

Formålet med Kommissionens forslag er endvidere at forenkle og mindske byrden

for mobiludbydere og andre interessenter.

Forslaget indeholder en reduktion af engrosprislofterne og indeholder på både detail-

og engrosniveau nye regler om øget gennemsigtighed og styrkede krav til bl.a. tje-

nestekvalitet (QoS), oplysninger om omkostninger ved overtakserede tjenester (va-

lue-added-services) og gratis adgang til alarmtjenester.

Forslaget indeholder derimod ikke ændringer til bestemmelserne om politik for rime-

ligt forbrug og bæredygtighed, da beskyttelsesreglerne på detailniveau fortsat funge-

rer tilstrækkeligt.

De foreslåede ændringer til reglerne er beskrevet detaljeret nedenfor.

For at skabe stabilitet og sikkerhed på markedet og minimere lovgivningsbyrden, fo-

reslår Kommissionen, at den nye forordning skal gælde i 10 år fra den 1. juli 2022,

samtidig med at Kommissionen får mulighed for at justere engrosprislofterne i

samme periode gennem delegerede retsakter, hvis markedsudviklingen kræver det.

Engrosprislofter

Kommissionen foreslår at reducere engrosprislofterne for foretagne taleopkald, af-

sendte sms’er og

dataforbrug. For at sikre bæredygtighed og omkostningsdækning

opstiller forslaget en trinvis trappestige for engrosprislofterne. Engrosprislofterne fo-

reslås reduceret pr. 1. juli 2022 og pr. 1. januar 2025.

Tabel 1: Kommissionens foreslåede engrosprislofter

Fra 1/1 2022 til 30/6 2022

Taleopkald

Afsendte sms’er

Dataforbrug

0,238 DKK/min.

0,074 DKK/sms

18,59 DKK/GB

Pr. 1/7 2022

0,164 DKK/min

0,030 DKK/sms

14,87 DKK/GB

Pr. 1/1 2025

0,141 DKK/min.

0,022 DKK/sms

11,15 DKK/GB

Note: Der er anvendt følgende omregningskurs: 1 € = 7,4360 DKK (pr. 28. april 2021).

Note: Perioden 1. januar 2022 til 30. juni 2022 er reguleret af den gældende roamingforordning, men er

medtaget i tabellen for at vise overgangen fra de gældende engrosprislofter og til de foreslåede engros-

prislofter.

De nye engrosprislofter skal sikre, at mobiludbydere kan få dækket deres omkost-

ninger, samtidig med at der efterlades en margin for kommercielle forhandlinger mel-

lem mobiludbyderne.

Gennemsigtighed på detailniveau

Side 23/31

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 314: Samlenotat om rådsmødet (telekommunikation) den 4/6-21

For at øge gennemsigtigheden på detailniveau foreslår Kommissionen at indføre en

forpligtelse for mobiludbyderne til i deres kontrakter med kunder at præcisere den

tjenestekvalitet (QoS), som kunderne med rimelighed kan forvente, når de roamer i

EU.

Kommissionen foreslår endvidere at forpligte mobiludbydere til at oplyse deres kun-

der

–

både i kontrakten med kunderne

og i en ”velkomst-sms” –

om tjenester, der

kan være underlagt højere afgifter (overtakserede tjenester).

Endelig forslår Kommissionen at forpligte mobiludbydere til i en ”velkomst-sms” at

oplyse forbrugerne om de forskellige muligheder for at få adgang til alarmtjenester,

når de roamer.

Gennemsigtighed på engrosniveau

For at øge gennemsigtigheden på engrosniveau med hensyn til nummerserier for

overtakserede tjenester (value-added-services) foreslår Kommissionen, at der opret-

tes en centraliseret EU-database for nummerserier for overtakserede tjenester. Må-

let med databasen er at tilvejebringe et værktøj for gennemsigtighed, der gør det

muligt for nationale tilsynsmyndigheder og mobiludbydere at have direkte adgang til

oplysninger om, hvilke nummerserier der kan generere højere omkostninger i med-

lemsstaterne.

Tjenestekvalitet

For at sikre en vis grad af tjenestekvalitet (QoS) foreslår Kommissionen at forpligte

mobiludbydere til at sikre, når det er teknisk muligt, at roamingtjenesterne leveres

under de samme betingelser, som hvis de blev brugt på hjemmemarkedet. Dette

indebærer, at hvis adgang til 4G-net er en del af kundens abonnement, kan roa-

mingudbyderen ikke tilbyde lavere hastigheder, hvor 4G-net er tilgængelige.

For at sikre denne mulighed foreslår Kommissionen at forpligte mobiludbydere på

besøgte net (dvs. net, hvorpå besøgende kunder roamer) at give adgang til alle til-

gængelige netværksteknologier og generationer (fx 4G og 5G).

Adgang til alarmtjenester

Kommissionen foreslår endvidere at sikre gratis adgang til alarmtjenester for kunder,

der roamer, ved at forpligte mobiludbydere til på engrosniveau at levere alle de re-

gulatoriske og tekniske oplysninger, der er nødvendige for at implementere gratis

adgang til alarmtjenester og gratis opkaldsplacering, samt at forpligte mobiludbydere

på besøgte net til ikke at opkræve roamingudbydere noget gebyr i forbindelse med

alarmkommunikation, der er initieret af roamingkunder, og transmission af oplysnin-

ger om opkaldsplacering.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om forslaget.

Side 24/31

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 314: Samlenotat om rådsmødet (telekommunikation) den 4/6-21

5. Nærhedsprincippet

Det er Kommissionens vurdering, at nærhedsprincippet er overholdt. Dette begrun-

des med:

Problemerne på roamingmarkedet har ikke kunnet løses på nationalt, regionalt eller

lokalt niveau, og det er derfor alene handlinger på EU-niveau, der er effektive. Hand-

linger på EU-niveau er derfor afgørende for at forbedre det indre marked for elektro-

nisk kommunikation.

Prisforskellen mellem opkald foretaget i en persons egen medlemsstat og roaming-

opkald kan med rimelighed anses for at modvirke anvendelsen af grænseoverskri-

dende tjenesteydelser som roaming. En sådan modvirkning af grænseoverskridende

aktiviteter kan potentielt hindre oprettelsen af et indre marked, hvor fri bevægelighed

for varer, tjenester og kapital sikres.

Forslaget indeholder foranstaltninger på både engros- og detailniveau. I sin dom i

sag C-58/08

fandt EU-Domstolen, at engrosregulering af roamingmarkedet overhol-

der nærhedsprincippet (og proportionalitetsprincippet) i betragtning af, at

”detailtak-

ster og engrostakster i udstrakt grad [er] afhængige af hinanden, således at initiativer

til udelukkende at nedbringe niveauet i detailtaksterne uden at røre ved niveauet i

engrosomkostningerne for roamingtjenester i Fællesskabet kunne have indebåret ri-

siko for at forstyrre roamingmarkedets funktion i Fællesskabet.”

Ligeledes er de forhold, der adresseres med de nye foranstaltninger, der er inklude-

ret i forslaget, også nøje knyttet til og påvirket af den grænseoverskridende karakter

af roaming. Derfor kan de ikke tilstrækkeligt adresseres selvstændigt af medlems-

staterne, og handling på EU-niveau vil være mere effektiv end handling på nationalt

niveau.

Regeringen deler Kommissionens vurdering og finder, at nærhedsprincippet er over-

holdt i nærværende forslag.

6. Gældende dansk ret

De nationale tilsynsmyndigheders adgang til at foretage markedsundersøgelser er

reguleret i lov om elektroniske kommunikationsnet og

–tjenester,

jf. lovbekendtgø-

relse nr. 128 af 7. februar 2014, som senest ændret ved lov nr. 1833 af 8. december

2020.

Derudover er der i en bekendtgørelse, jf. bekendtgørelse nr. 488 af 29. april 2019

om adgang til det åbne internet, detailtakster for reguleret EU-intern kommunikation

Sag C-58/08: Domstolens dom (Store Afdeling) af 8. juni 2010

–

The Queen, på begæring af: Voda-

fone Ltd, Telefónica O2 Europe plc, T-Mobile International AG og Orange Personal Communications

Services Ltd mod Secretary of State for Business og Enterprise and Regulatory Reform (anmodning om

præjudiciel afgørelse fra High Court of Justice (England

& Wales), Queen’s Bench Division (Administra-

tive Court)

–

Det Forenede Kongerige) (Forordning (EF) nr. 717/2007

–

roaming på offentlige mobiltele-

fonnet i Fællesskabet

–

gyldighed

–hjemmel –

artikel 95 EF

–

proportionalitetsprincippet og subsidiari-

tetsprincippet) EUT C 209 af 31.7.2010, s. 4–4.

Side 25/31

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 314: Samlenotat om rådsmødet (telekommunikation) den 4/6-21

og international roaming, fastsat bestemmelser om tilsyn med overholdelse af

roamingforordningerne. Bekendtgørelsen fastlægger endvidere, hvilke sanktioner

der kan pålægges, hvis reglerne ikke overholdes, samt hvordan man kan klage over

de afgørelser, som tilsynsmyndigheden træffer.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget vurderes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser, idet forordnin-

gen har direkte virkning og ikke skal implementeres i dansk ret.

Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget vurderes ikke have væsentlige statsfinansielle eller administrative konse-

kvenser for det offentlige eller konsekvenser for EU’s budget.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget vurderes at have en generel positiv effekt på samfundsøkonomien i EU.

Forslaget vurderes at medføre øget brug af digitale løsninger på tværs af landegræn-

ser, både for erhvervslivet og den enkelte forbruger, øget innovation og fordele for

forbrugerne.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget vurderes at påvirke mobiludbydernes indtjening som følge af de reduce-

rede engrosprislofter. Indførelsen af lavere engrosprislofter kan på kort sigt reducere

mobiludbydernes engrosindtægter på roaming. Imidlertid reduceres samtidig mobil-

udbyderens engrosomkostning, når mobiludbyderen køber roaming på engrosniveau

for at kunne levere roamingtjenester til deres egne kunder. De danske mobiludby-

dere er nettoaftagere af roamingtrafik, dvs. at de danske mobiludbydere køber mere

roaming af udenlandske mobiludbydere, end de sælger. Dette skyldes, at de danske

forbrugere generelt rejser mere til de andre EU-lande end omvendt.

Forslaget vurderes at kunne øge omkostningerne for mobiludbydere, der i dag ikke

leverer samme tjenestekvalitet ved roaming som derhjemme. Det skyldes, at en for-

pligtelse for mobiludbydere til at sikre, når det er teknisk muligt, at roamingtjene-

sterne leveres under de samme betingelser, som hvis de blev brugt på hjemmemar-

kedet, vurderes at kunne medføre et højere dataforbrug end i dag (fx hvis en mobil-

udbyder i dag tilbyder 4G i Danmark, men ikke i alle EU-lande) og derved højere

engrosomkostninger. De reducerede engrosprislofter kan dog opveje det øgede da-

taforbrug og deraf afledte øgede omkostninger.

Forslaget vurderes endvidere at mindske de administrative byrder for udbydere af

roaming bl.a. gennem ophævelse af en række forældede forpligtelser og effektivise-

ring af kravene om rapportering.

Side 26/31

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 314: Samlenotat om rådsmødet (telekommunikation) den 4/6-21

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Forslaget skønnes at styrke beskyttelsen af forbrugere, der roamer i EU. Forslaget

skønnes ikke at have andre konsekvenser.

8. Høring

Forslaget har i perioden den 24. februar til 8. marts 2021 været sendt i høring i Spe-

cialudvalget for Klima-, Energi- og Forsyningspolitik.

Der er indkommet høringssvar fra Teleindustrien (TI) og Forbrugerrådet Tænk.

TI anfører generelt, at det oprindelige formål med RLAH i dag er opnået og er samlet

opfattet som en stor sejr for borgere og virksomheder, herunder blandt små- og mel-

lemstore virksomheder, der i dag kan rejse og roame næsten uden begrænsninger i

alle EU/EØS-lande. Der har været en markant vækst i rejsetrafikken, især på data-

siden de senere år, og må ventes at udvikle sig i samme retning, når COVID-19-

krisen er overstået.

TI bemærker, at interventionen i detailsalgspriser har krævet omfattende ændringer

i it- og faktureringssystemer og i engros- og detailsalgskontrakter oven i de øgede

netværksomkostninger. Omkostningsdækning og hensigtsmæssige anvendelsesbe-

stemmelser er derfor fortsat vigtige, og yderligere forpligtelser bør kun være rettet

mod klare markedsfejl.

I forhold til

engrosprislofter

støtter TI en reduktion af engrosprislofterne. Markant la-

vere engrosprislofter er essentielle for, at det fortsat er muligt for europæiske forbru-

gere at realisere sit stigende dataforbrug, opnå alle fordelene af fremtidens innova-

tive og digitale tjenester samt at kunne realisere det fulde potentiale ved det digitale

indre marked.

TI bemærker i den forbindelse, at de fremtidige roamingregler imidlertid bør kunne

håndtere den forestående æra med roaming mellem 5G-net, som adskiller sig fra

tidligere teknologier

–

ikke kun på hastigheden, men også på tjenestekvalitet (QoS),

da det bliver muligt at tilbyde ”network slicing”

. Hertil bemærker TI, at disse forskel-

lige ”network slices” kan prissættes forskelligt, fordi de underliggende omkostninger

til at levere

disse ”slices” varierer. Ifølge TI skal roamingreglerne derfor tage højde

for mange flere elementer i engrosprissætningen for data, som bør inddeles i flere

engrospriser afhængig af fx flere ”network slices”, som ikke nødvendigvis er lige om-

kostningstunge.

For så vidt angår

tjenestekvalitet

anser TI kravet om oplysning i slutbrugerkontrakten

af forventet tjenestekvalitet for roaming i andre EU-lande end hjemlandet for rimeligt,

”Network slicing” betyder, at operatører bliver i stand til at tilbyde en række forskellige kvalitetspara-

metre på hvert sit ”slice” som fx lav latenstid, høj båndbredde eller ”best-effort”-forbindelse.

Side 27/31

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 314: Samlenotat om rådsmødet (telekommunikation) den 4/6-21

men understreger, at tjenesteudbydere ikke har kontrol over hverken roamingpart-

neres tjenestekvalitet eller den enkelte kundes hjemlige netværksmuligheder og

abonnement, og da der under tiden kan være behov for at skifte mellem roaming-

partnere, kan det være særligt vanskeligt at kunne opfylde oplysningskravet.

TI ser dog ikke umiddelbart noget tegn på, at hverken danskere eller borgere fra

andre EU-lande opfatter tjenestekvalitetsproblemer ved roaming som et emne, der

kræver lovgivningsmæssig indgriben. For TI er det essentielt, at de foreslåede regler

kan sikre, at mobiludbydere ikke har mulighed for at forskelsbehandle inbound ro-

amende kunder i forhold til mobiludbyderens egne indlandskunder. Hertil ønsker TI i

højere grad forståelse for, hvordan de foreslåede regler om tjenestekvalitet spiller

sammen med de eksisterende netneutralitetsregler.

TI anfører desuden, at der er behov for mere klarhed om, hvordan de foreslåede

bestemmelser reelt har til hensigt at gribe ind på markedet.

I forhold til

bæredygtighedsmekanisme

er TI enige med Kommissionens vurdering

om, at de foreslåede lavere engrosprislofter vil fremme konkurrencen og ultimativt

medføre, at roaming i EU kan ydes som et kvalitetsparameter i produkter til slutkun-

der og dermed gøre roaming økonomisk bæredygtigt over tid.

Med hensyn til

alarmkommunikation

via sms anfører TI, at det generelt bør sikres, at

nye løsninger harmoniseres med løsninger i det øvrige EU. Dels for at sikre ensartet

funktionalitet på tværs af landegrænser særligt ved roaming, og dels for at drage

nytte af en rationel fælles udvikling af tjenesterne, hvilket også kan være med til at

reducere omkostningerne ved de nye tekniske tjenester. TI støtter således i ud-

gangspunktet forslaget om, at mobiludbydere af et besøgende net ikke må pålægge

yderligere omkostninger på en roamende kunde.

TI bemærker, at for nuværende vil der være en række tekniske udfordringer ved at

foretage alarmkommunikation via sms, og at der på nuværende tidspunkt ikke er

nogen teknisk løsning eller standard, som favner problemet og kan sikre en pålidelig

håndtering af alarm-sms’er

fra danskere

i udlandet og udlændinge i Danmark.

TI opfordrer til, at EU forsøger at opnå en global standard for alarmkommunikation

via sms eller alternativt en europæisk standard. Dette gælder også for VoLTE-opkald

–

udover 112

–

som håndteres lokalt.

TI forstår desuden rationalet i, at slutbrugeren gøres opmærksom på udbuddet af

alarmtjenester i det besøgte medlemsland. TI anbefaler hertil, at der holdes en ajour-

ført liste på landeniveau, som operatørerne kan læne sig op ad. TI gør dog opmærk-

som på, at forskelligartet kommunikation til slutbrugerne på tværs af lande både vil

øge de administrative byrder samt ikke bidrage til at øge forståelsen af kommunika-

tionen til slutbrugeren.

Side 28/31

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 314: Samlenotat om rådsmødet (telekommunikation) den 4/6-21

For så vidt angår

”value-added”-tjenester

finder TI, at der siden indførelsen af RLAH

har været en række tvivlsspørgsmål vedr. ”value added”-tjenester,

herunder især

problematikken i forbindelse med ukendte prisniveauer for sådanne tjenester i det

besøgte land. Derfor finder TI det positivt, at Kommissionen foreslår at indføre trans-

parenskrav og -tiltag over for roamende kunder. TI kan desuden støtte forslaget om,

at der udarbejdes en BEREC-database

over samtlige ”value-added”-tjenester,

så

længe indberetningen til dette sker på en administrativ smidig måde, som ikke påfø-

rer mobiludbyderne unødige omkostninger og ressourcekrævende byrder. TI finder

det dog bekymrende og særligt vanskelig at skulle kommunikere på letforståelig og

overskuelig vis til slutbrugerne (pr. sms) med den efterspurgte skræddersyede infor-

mation. TI bemærker, at en løsning herpå kunne være, at der tillades at linke til BE-

REC-databasen med den opdaterede og fornødne information om sådanne tjenester

i det besøgte land.

I forhold til

IoT- og M2M-tjenester

anfører TI, at det er et komplekst problem i forbin-

delse med roaming, og at IoT/M2M-tjenesters grundlæggende forskellige karakteri-

stika adskiller sig fra traditionelle tale- og datatjenester. TI anbefaler, at IoT- og M2M-

tjenester holdes udenfor roamingforordningen, indtil et forslag om særskilt regulering

af IoT-/M2M-tjenester måtte foreligge.

I forhold til reglerne om

rimeligt forbrug

støtter TI, at reglerne fastholdes som hidtil,

herunder især grundet kompleksiteten og omkostningen ved processen for rimeligt

forbrug. TI er desuden enig med Kommissionen i, at de lavere engrosprislofter ge-

nerelt vil være til fordel for abonnenter med frie data abonnementer.

For så vidt angår

roamingtillæg

finder TI det proportionalt, at der fortsat lægges op

til, at tillægget, som mobiludbydere kan kræve hos slutbrugeren, fastholdes til en-

grosprisloftet. TI støtter desuden, at det nye forslag fjerner loft over summen af den

nationale detailpris og roamingtillægget, når nu kundens forbrug måtte overstige det

maksimale forbrug inkluderet i sit abonnement.

Endelig finder TI, at det er en lettelse, at mobiludbydere uden for eurozonen ikke

længere skal

valutaopdatere engrospriserne

to gange om året, og at det skaber kon-

sistens i reguleringen. TI finder det dog stadig besværligt at skulle finde de korrekte

valutakurser, som gennemsnitsberegningen skal foretages på. TI henstiller derfor til,

at Kommissionen oplyser den gennemsnitsvalutakurs, som skal anvendes i omreg-

ningen fx på Kommissionens sin hjemmeside dagen efter den sidste dato, som skal

inkluderes i gennemsnitsberegningen.

Forbrugerrådet Tænk kan støtte Kommissionens forslag til revision af roaming-for-

ordningen og finder, at der med forslaget til revision af forordningen er taget endnu

et skridt i den rigtige retning med at skabe et reelt indre marked for mobiltelefoni.

Side 29/31

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 314: Samlenotat om rådsmødet (telekommunikation) den 4/6-21

Forbrugerrådet Tænk finder det positivt og nødvendigt, at forslaget sigter mod ende-

lig at sikre forbrugerne det samme serviceniveau ude som hjemme for at sikre opfyl-

delsen af forbrugernes berettigede forventninger og opnå de oprindelige ambitioner

med roaming-forordningen.

Forbrugerrådet Tænk er også tilfredse med, at engrosprislofterne foreslås reduceret,

men finder, at omfanget af reduktionen er utilstrækkelig. Forbrugerrådet Tænk vur-

derer, at der fortsat er lang vej ned fra engrosprislofterne til de dokumenterede om-

kostninger ved at producere roaming i det besøgte net. Den negative effekt af denne

mangel på hård prisstyring er højere priser til forbrugerne

–

både direkte og gennem

en svækkelse af konkurrenceevnen hos de MVNO’er, der er nødt til at købe roamin-

gydelser af de store mobilselskaber.

Forbrugerrådet finder desuden, at forslaget på en konstruktiv måde også søger at

løse to mangler, som er identificeret i brugen af roaming, nemlig uhindret og gratis

adgang til nødtjenester i besøgte net og beskyttelse af forbrugerne mod overpriser

ved deres brug af tillægstakserede tjenester.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Forslaget har været drøftet i Rådets arbejdsgruppe for telekommunikation. Som for-

ventet viste de første holdningstilkendegivelser uenighed i forhold til engrosprislof-

terne. En gruppe af medlemsstater har udtrykt utilfredshed med datagrundlaget for

Kommissionens forslag til fastsættelse af engrosprislofterne og har bemærket, at

Kommissionen ikke i tilstrækkelig grad har medtaget investeringer i 5G og COVID-

19 pandemiens indvirkning på den fremtidige fastsættelse af engrosprislofterne.

En anden gruppe af medlemsstater finder dog, at der er plads til at fastsætte engros-

prislofter på roamingtjenester på et lavere niveau end dem, som Kommissionen fo-

reslår.

10. Regeringens generelle holdning

Det er regeringens holdning, at konkurrencedynamikken på roamingmarkedet ikke

har ændret sig og sandsynligvis ikke vil ændre sig i den nærmeste fremtid. Derfor

bør den nuværende detail- og engrosregulering fortsat gælde i de kommende år for

at sikre, at de danske forbrugere og virksomheder kan drage fordel af roaming inden

for EU uden yderligere omkostninger.

Regeringen deler Kommissionens vurdering af, at der er plads til yderligere reduktion

af engrosprislofterne under hensyntagen til, at mobiludbyderne er i stand til at få

dækket deres effektivt opståede omkostninger ved levering af engrosroamingtjene-

ster, og samtidig med at der stadig efterlades plads til at forhandle priser under en-

grosprislofterne. Regeringen er endvidere enig med Kommissionen i, at der kan blive

behov for yderligere justeringer af engrospriserne i løbet af de ti år, som forordnin-

gens levetid forslås forlænget med, herunder for at tage højde for fremtidige forret-

ningsmodeller for 5G, som adskiller sig fra, hvorledes man i dag afregner mellem

selskaberne.

Side 30/31

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 314: Samlenotat om rådsmødet (telekommunikation) den 4/6-21

Regeringen finder, at slutbrugere generelt er opmærksomme på, at forskellige lande

og mobilnet kan have forskellige niveauer af QoS, og at slutbrugere generelt er til-

fredse med kvaliteten af den service, der leveres under roaming. Regeringen finder

desuden, at tjenestekvalitet i dag anvendes som et konkurrenceparameter blandt de

danske mobiludbydere i forhold til at give deres kunder den bedst mulige oplevelse

ved roaming. Det er samtidig et forhold, som de danske mobiludbydere anvender i

deres markedsføring over for slutbrugere. På den baggrund finder regeringen det

som udgangspunkt ikke nødvendigt at forpligte mobiludbydere til at sikre, når det er

teknisk muligt, at roamingtjenesterne leveres under de samme betingelser, som hvis

de blev brugt på hjemmemarkedet. I Rådets arbejdsgruppe for telekommunikation

har regeringen anført, at regeringen dog er åben for at drøfte forpligtelsen nærmere.

Som alternativ til en forpligtelse for mobiludbydere til at sikre, når det er teknisk mu-

ligt, at roamingtjenesterne leveres under de samme betingelser, som hvis de blev

brugt på hjemmemarkedet, har regeringen tidligere foreslået Kommissionen at for-

pligte mobiludbyderne til at oplyse kunderne om de tilgængelige teknologier og ha-

stigheder (QoS) under roaming (fx på hjemmesider, i kontrakter m.v.). Regeringen

er derfor tilfreds med, at Kommissionens forslag netop indeholder en sådan forplig-

telse.

Endvidere har regeringen tidligere foreslået Kommissionen at overveje at lovgive

mod diskrimination i forhold til tjenestekvaliteten mellem en kunde, der roamer på et

udenlandsk net, og en indenlandsk kunde, der bruger samme mobiludbyders net.

Regeringen er på den baggrund tilfreds med, at Kommissionens forslag indeholder

en forpligtelse for mobiludbydere på besøgte net til at give adgang til alle tilgængelige

netværksteknologier og -generationer. Således sikres der ligebehandling mellem

roamingkunder og lokale kunder.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. Grund- og nær-

hedsnotat er oversendt den 18. marts 2021.

Side 31/31