Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
KEF Alm.del Bilag 309
Offentligt
2396143_0001.png
EKSPERTVURDERING
TIL:
FRA:
EMNE:
Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg
Nordjyske Vandselskabers Samarbejdsforum
Lovgivningen vedrørende spildevand, håndtering af overfladevand og
klimatilpasning
15. marts 2021
DATO:
PROBLEMET:
Spildevandshåndteringen i Danmark reguleres primært efter tre love: Miljøloven,
Vandsektorloven og Betalingsloven. Hertil kommer andre vigtige lovgivningselementer,
herunder bestemmelser vedrørende klima og bæredygtighed. Samspillet mellem lovene er
komplekst og ikke altid uden problemer. Der er fx en skæv finansiering af de opgaver, som
spildevandsselskaberne har - herunder stigende ikke-finansierede omkostninger til
klimasikringstiltag og regnvandshåndtering.
Betalingsloven for spildevandsanlæg var
stærkt påkrævet, da den blev vedtaget i slutningen af
’erne,
men trænger nu til en
revision.
UDFORDRINGERNE P.T.:
I forhold til
Betalingsloven,
er der indbygget en alvorlig skævhed mellem på den ene side de,
der forurener eller belaster med spildevand og regn- og overfladevand, og på den anden side
de, der betaler. Det betyder, at hr. og fru Jensen, som betaler for egen spildevandsafledning,
ikke kun finansierer egen miljøbelastning men også en masse andet. I takt med at
spildevandselskaberne pålægges flere nye opgaver - fx i forbindelse med klimasikring og
påtvungne trappemodelsrabatter til erhvervslivet - er denne skævhed de sidste 10
–
15 år
vokset til
–
for spildevandsselskaberne at se - urimelige proportioner.
Spildevandsselskaberne er de bedst egnede til at varetage opgaver så som klimasikring og
regnvandshåndtering. Da spildevandsselskaberne efter
Vandsektorloven
er sat i verden som
hvile-i-sig-selv monopoler og til at håndtere og udføre behandling af spildevand
–
kan de kun
opkræve for spildevandsomkostningen. Dog er det regnvandshåndteringen og
klimatilpasningen, der dræner kassen hos selskaberne. Oven i dette medvirker kravene fra
Konkurrencestyrelsen om årlige effektiviseringer til at vanskeliggøre udførelsen af de basale
opgaver.
Siden reformerne af vandsektoren for 10 år siden, har gratis tilslutningsafgift for nye
boligenheder på eksisterende kloakerede grunde kostet de øvrige tvungne interessenter i
kloakforsyningen over en milliard kr. på landsplan. Det kan kun finansieres ved at hæve
taksten. Derfor er det nødvendigt at få præciseret i loven, at der skal betales
tilslutningsbidrag pr. boligenhed uanset hvilken konstruktion, man befinder sig i.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 309: Henvendelse af 18/5-21 fra Brønderslev Forsyning A/S om revision af betalingslov for spildevandsanlæg
2396143_0002.png
Hver gang taksten hæves i et forsyningsselskab, går det mest ud over pensionister, enlige og
småbørnsfamilier, da disse grupper har et højere vandforbrug per hoved end de øvrige. Det
forværres for pensionister og enlige i alle de forsyninger, der opkræver fast bidrag ud over
det variable (9 ud af 10 af forsyninger opkræver fast bidrag). Jo mindre vandforbrug
forbrugeren har, jo dyrere bliver det pr. kubikmeter. Dermed ender husstandene med at
betale langt mere for deres spildevand
–
og dermed for håndtering af overflade- og
regnvand samt klimatilpasning, end de, der belaster forsyningernes systemer mest.
Overfladevandet, inklusive regn- og vejvand, der skal håndteres indenfor kloakerede
områder, fordeler sig i en typisk kommune ca. med 30% fra husstande, 40% fra vejarealer og
30% fra erhvervs- og industriarealer. De sidste får rabat efter trappemodellen. Vejejerne
betaler nul kroner til driften og maksimalt 8% af anlægsomkostningerne om året i
overfladevandskloakerede områder. Beregninger viser, at husejerne, fortsat med
pensionister og enlige som mest betalende, betaler 75 - 80% af forsyningens udgifter til
håndtering af overfladevand selvom de kun belaster med ca. 30% af udgifterne.
På denne baggrund
–
mener vi - er det nødvendigt at få indført et nyt begreb, der hedder
”belasteren betaler” for overflade-
og vejvand, hvor der løbende betales for vandafledning
per arealenhed.
Desuden opfordrer vi til, at den del af
Miljøbeskyttelsesloven,
der omhandler
separatkloakering revideres, således at forsyningerne har mulighed for at føre kontrol med
og opkræve for ukorrekte tilslutninger på privat grund. Sidst men ikke mindst er det
nødvendigt at tilpasse reglerne om tilskud og afgifter i forbindelse med
biogas/energiproduktion på renseanlæg. I dag er det billigere for selskaberne at brænde gas
af på en fakkel til stor skade for klimaet end at tage hensyn til miljøet.
LØSNINGER:
Som vandeksperter finder spildevandsselskaberne det oplagt at kunne varetage yderligere
samfundsopgaver, der er naturlige i forhold til de øvrige opgaver, selskaberne har i forvejen.
Selskaberne har stor ekspertise på deres områder samt en klar fornemmelse for de
samspilsproblemer, der udspringer af de forskellige love. Selskaberne kan imidlertid i dag
kun opkræve takster for spildevandsomkostningen, mens regnvandshåndtering og
klimatilpasning mv. dræner kassen gennem årlige effektiviseringskrav på omkostninger til
rør og bassiner, der allerede er afholdt samt at omkostningerne til at drive de nye anlæg
stiger betragteligt med de øgede krav.
Det er samfundsmæssigt fornuftigt at håndtere de forskellige problemstillinger med
baggrund i, at alle, der har fordel af investeringerne, også bidrager forholdsmæssigt med
betalingen til både anlæg og drift.
Vi
–
en række nordjyske spildevandsselskaber - ser det som nødvendigt, at Folketing og
statsadministration vil gå i dialog med spildevandsektoren om en nødvendig revision af
overfornævnte love. Vi stiller os til rådighed for sparring og mere information.
Udarbejdet af: Brønderslev Forsyning, Frederikshavn Forsyning, Hjørring Vandselskab, Mariagerfjord Vand, Morsø
Forsyning, Rebild Forsyning og Vesthimmerlands Forsyning. På
https://www.linkedin.com/company/7248235/admin/
kan læses et uddybende baggrundsnotat.
2