KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 306: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om tilskud til etablering af højhastighedsbredbånd i 2021 (bredbåndspuljen)

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
KEF Alm.del Bilag 306
Offentligt

Notat om høring over udkast til bekendtgørelse og

vejledning til Bredbåndspuljen 2021

Kontor/afdeling

Center for Tele

Dato

26. april 2020

J nr.

2021-3711

/sshm

Energistyrelsen har i perioden fra den 16. marts til den 13. april 2021 gennemført

en høring over udkast til bekendtgørelse og vejledning om Bredbåndspuljen 2021.

Der er modtaget 18 høringssvar med bemærkninger.

Høringssvarene har givet anledning til følgende ændringer og mindre justeringer:



Bekendtgørelsens bilag 2 er opdateret på baggrund af nye oplysninger om,

hvilke småøer, der allerede har adgang til højhastighedsinfrastruktur

Uddybning i vejledningen (side 20) af hvad der forstås ved, at det

etablerede net skal kunne levere stabile oplevede hastigheder

Uddybning i vejledningen af beskrivelsen af afregning af kommunalt tilskud

(side 32) samt et par andre mindre ændringer

I det følgende gennemgås de væsentligste bemærkninger fra høringssvarene.

Svarene er gengivet i hovedtræk, og Energistyrelsens kommentarer hertil er anført i

kursiv. De konkrete høringssvar er offentliggjort på Høringsportalen.

Følgende interessenter har afgivet høringssvar:

- Dansk Energi

- Dansk Industri

- Datatilsynet

- Formandskabet for kommunekontaktudvalget på Sjælland (KKU-

formandsskabet)

- Frederikssund Kommune

- Fynsk Samarbejdsforum for Digital Infrastruktur i Byregion Fyn (FSDI)

- Herning Kommune

- IT-Branchen, Dansk Erhverv og Teleindustrien (Telebranchen)

- KL

- Landdistrikternes Fællesråd

- Line Boye Nielsen

- Ole Lystrup Birch

- Randers Kommune

- Sammenslutningen for Danske Småøer

- Slagelse Kommune

- TDC Net

- Theis Lak Aarup

- Vestmøn Lokalråd

Følgende interessenter har meddelt, at de ikke har bemærkninger:

- DSB

- Forbrugerombudsmanden

Energistyrelsen

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

T: +45 3392 6700

E: [email protected]

www.ens.dk

Side 1/11

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 306: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om tilskud til etablering af højhastighedsbredbånd i 2021 (bredbåndspuljen)

Forbrugerrådet TÆNK

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Generelt

Høringssvarene er generelt positive over for en fortsættelse af Bredbåndspuljen i

2021, og at Bredbåndspuljen målrettes yderligere i forhold til at nå de områder,

hvor markedskræfterne vanskeligt når ud.

Telebranchen og TDC Net foreslår dog, at man overvejer at anvende mulighederne

for indførelse af forsyningspligt for at få dækket de adresser, som har den aller-

dårligste dækning (mobil og fastnet).

Dansk Energi og KKU-formandskabet efterspørger mere klarhed over Bredbånds-

puljens fremtid som minimum i en fremadrettet periode på 2 år.

Småøer

Sammenslutningen for Danske Småøer er positiv over for de tiltag, der skal øge

sandsynligheden for at opnå tilskud på de små øer, men mener, at der skal flere

tiltag til for at sikre øernes adgang til højhastighedsinternet. Der forslås følgende

konkrete tiltag, som særligt skal gælde for projekter for småøer:

At kriteriet for småøer skal vægte mere end 10 pct. i pointmodellen

At alle adresser på en ø skal være tilskudsberettigede uanset zonestatus

(by-, landzone eller sommerhusområde)

At fritidshusejere bør tælle som fastboende, idet de er potentielle tilflyttere.

Sammenslutningen af Danske Småøer mener endvidere, at i kriteriet om totalpris

pr. tilslutning, som vægter 10 pct., bør ekstraomkostninger, i de tilfælde hvor et

søkabel er nødvendig, modregnes, inden totalprisen pr. tilslutning findes.

Telebranchen, Landdistrikternes Fællesråd og FSDI støtter, at der indføres et nyt

kriterie i pointmodellen, hvor projekter fra de småøer, der fremgår af bekendt-

gørelsens bilag 2, vil blive tilgodeset med 100 point ved ansøgning til Bredbånds-

puljen med en samlet vægtning på 10 pct. i pointmodellen. FSDI vurderer dog, at

kriteriet bør vægtes med 15 pct.

TDC Net mener, at bilag 2 i stedet bør bestå af en liste over adresser, der ikke har

tilstrækkelig adgang til bredbåndsforbindelse.

Landdistrikternes Fællesråd foreslår, at man på småøerne ikke skelner mellem, om

en adresse/ejendom er beliggende i en landzone eller byzone, men at alle adresser

bør anses som værende tilskudsberettigede. Der er betydeligt færre adresser på

øerne, og da det kræver så mange adresser som muligt at gøre et projekt attraktivt

Side 2/11

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 306: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om tilskud til etablering af højhastighedsbredbånd i 2021 (bredbåndspuljen)

for en mulig investor, så kan sådant et skel på henholdsvis landzone og byzone

blive en barriere.

Telebranchen bemærker, at der af bekendtgørelsens bilag 2 fremgår flere småøer,

hvortil der allerede er etableret forbindelse med mulighed for højhastigheds-

bredbånd, hvorfor en særlig favorisering i pointmodellen ikke tjener det oprindelige

formål med at støtte den ekstraordinære omkostning ved at etablere

højhastighedsforbindelse til øen.

Dansk Energi og KKU-formandskabet mener ikke, at kriteriet for småøer skal indgå

i Bredbåndspuljen, men at der derimod er behov for en særskilt pulje målrettet mod

småøerne, hvor udrulning af søkabler finansieres.

Formålet med Bredbåndspuljen er at bistå med at få hurtigt bredbånd til lokal-

områder, hvor der ikke er udsigt til, at markedet vil sørge for hurtigt bredbånd inden

for en overskuelig periode.

I forhold til 2021-puljen lægges der op til flere justeringer af rammerne, som blandt

andet vil kunne tilgodese projekter fra ø-samfund. Grænsen for maksimalt tilskud

hæves således fra 100.000 til 125.000 kr. i gennemsnit pr. deltagende adresse i et

projekt. Samtidig justeres pointmodellen for at gøre det nemmere for små

omkostningstunge projekter at kvalificere sig til tilskud. Da projekter fra småøer

samtidigt automatisk vil blive tilgodeset med ekstra point, forventes det at blive

nemmere for sådanne projekter at opnå tilskud.

Formålet med at give projekter fra småøer 10 ekstra point er at kompensere for de

ekstra omkostninger, der måtte være, hvis der er behov for at etablere ny

infrastruktur ud til øen. Med henblik på at kvalitetssikre Energistyrelsens data i

forhold til, hvilke øer, der allerede har mulighed for højhastighedsbredbånd, er der

på baggrund af høringen indhentet supplerende oplysninger herom fra Dansk

Energi og Teleindustrien. Med afsæt i disse oplysninger er bekendtgørelsens bilag

2 justeret, så der nu er 21 småøer med på listen mod tidligere 37.

Tilskudsbeløbet pr. adresse

Dansk Energi, Dansk Industri, KKU-formandsskabet, FSDI, KL, Landdistrikternes

Fællesråd, Randers Kommune, Slagelse Kommune og Telebranchen støtter, at

tilskudsbeløbet pr. adresse forhøjes fra 100.000 kr. til 125.000 kr., da det forhøjede

tilskud understøtter Bredbåndspuljens formål og gavner de yderste og tyndest

befolkede områder.

TDC Net mener, at loftet på 125.000 kr. pr adresse ikke bør gælde for projekter fra

de små øer, som har en særlig udfordring, fordi der skal etableres omkostningstung

infrastruktur ud til øen.

Side 3/11

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 306: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om tilskud til etablering af højhastighedsbredbånd i 2021 (bredbåndspuljen)

Baggrunden for forhøjelsen er at tilgodese projekter fra de områder, hvor

omkostningerne ved at få udrullet hurtigt bredbånd er særligt høje. Niveauet med et

maksimalt tilskud på 125.000 kr. i gennemsnit pr. deltagende adresse i et projekt

vurderes generelt at være passende i forhold til de rammer, der i øvrigt gælder for

Bredbåndspuljen.

Tilskudsberettigede adresser

Telebranchen mener, at adresser med dårligst dækning skal prioriteres højest.

Muligheden for, at et projekt kan medtage adresser, hvor downloadhastigheden er

højere end 10 Mbit/s, men ikke overstiger 20 Mbit/s, harmonerer ikke med en

tilskudsmodel, der stræber mod at gøre mindre projekter attraktive. Samtidig peger

Telebranchen dog på, at det kan give en mere rationel udrulning, hvis man kan få

disse adresser med. Selvom det nogle gange lykkes at få sådanne adresser med

på kommercielle vilkår i tillæg til det projekt, der har fået tilskud fra Bredbånds-

puljen, er dette ikke noget, der sker generelt. En begrænsning på maksimalt 5 pct.

af sådanne adresser i et projekt sikrer derfor en fornuftig afvejning i forhold til også

at kunne lave en fornuftig udrulning til det pågældende område. Men der vil dog

fortsat være adresser, som ikke kommer med.

KKU-formandskabet, KL, Landdistrikternes Fællesråd, Slagelse Kommune og FSDI

peger på, at der er mange adresser med downloadhastighed mellem 10 og 20

Mbit/s, hvilket for mange brugere vil være utilstrækkeligt i forhold til et moderne

behov. Derfor ser disse høringsparter positivt på forslaget om, at projekter i

begrænset omfang kan medtage adresser med downloadhastigheder på op til 20

Mbit/s.

Slagelse Kommune påpeger, at 5 pct. højest vil udgøre én adresse i et almindeligt

projekt i kommunen, men at der kan være flere adresser i projektområdet, der lever

op til kriteriet. Herefter står projekterne med den udfordring at skulle vælge, hvilken

adresse der skal tages med i projektet, hvorefter de resterende adresser vil være

yderligere isolerede.

KL flager, at denne udvidelse af tilskudsberettigede adresser tydeliggør behovet for

en langsigtet løsning for de adresser, der har adgang til maksimalt 20 Mbit/s.

Randers Kommune og FSDI foreslår, at det nedre niveau for, hvornår en adresse

er tilskudsberettiget, generelt hæves til minimum 20 Mbit/s, idet hastighedsniveauet

10/2 Mbit/s reelt ikke er en brugbar internetløsning til en gennemsnitsfamilie i

Danmark anno 2021. FSDI mener, at en ændring af den nedre grænse vil være en

naturlig udvikling i forhold til, at behovet for højhastighedsbredbånd øges år for år.

Randers Kommune foreslår alternativt, at den procentuelle andel af adresser, der

kan deltage, hæves.

Side 4/11

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 306: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om tilskud til etablering af højhastighedsbredbånd i 2021 (bredbåndspuljen)

Hensigten med modellen er, at der kan medtages enkelte adresser med en

dækning, der ligger marginalt over den almindelige grænse på maksimalt 10/2

Mbit/s, da disse adresser ellers vil blive yderligere afskåret fra at opnå

højhastighedsbredbånd, da de ligger midt i et projektområde, som i øvrigt får tilskud

fra Bredbåndspuljen. Formålet med Bredbåndspuljen er således fortsat at hjælpe

de adresser, der har den dårligste dækning, men uden af efterlade enkelte

adresser med en markant dårligere forbindelse end naboen.

Det medgives, at der fortsat kan være adresser i et lokalområde, som kan ende

med at blive ”sprunget over”, fordi der ikke bliver plads

til dem i et projekt, der

organiseres for at søge om Bredbåndspuljen. Det vil gælde i forhold til små

projekter på mindre end 20 adresser, hvor der ikke er plads til at medtage en

adresse, hvor dækningen overstiger 10/2 Mbit/s. Det vil også gælde i forhold til

større projekter, såfremt antallet af adresser, hvor dækningen er højere end 10/2

Mbit/s, overstiger 5 pct. af det samlede antal adresser i projektet.

Hvis hastighedsgrænsen generelt blev ændret fra 10/2 til 20/2 Mbit/s ville det dog

blandt andet indebære, at cirka 10.000 adresser, som er dækket med fast trådløst

bredbånd med hastigheder på 20/10, 20/15 eller 20/20 Mbit/s, ville blive

tilskudsberettigede. Det er ikke den politiske hensigt med Bredbåndspuljen, at

sådanne adresser skal kunne opnå tilskud fra puljen.

Projektets størrelse

Telebranchen, Dansk Industri, KKU-formandsskabet, FSDI, Landdistrikternes

Fællesråd, Randers Kommune, Sammenslutningen af Danske Småøer, Slagelse

Kommune og Dansk Energi støtter forslaget om, at et projekt opnår max point ved

30 deltagende adresser.

Landdistrikternes Fællesråd mener, at det også bør være muligt for små projekter

med under 30 adresser at opnå max point, såfremt det betyder, at man får de

sidste adresser i et område med og dermed fx opnår 100 pct. tilslutning.

TDC Net mener, at pointtildeling ikke bør afhænge af antallet af adresser i et

projekt, og at kriteriet bør udgå af pointmodellen.

Sammenslutningen af Danske Småøer fremhæver, at kriteriet betyder, at de

allermindste øer med færre end 30 adresser i praksis er udelukket fra at søge

Bredbåndspuljen.

Kriteriet om point for projektets størrelse indgår i pointmodellen for at motivere til, at

man lokalt får så mange som muligt med i de projekter, der søger om tilskud. Det er

ikke hensigtsmæssigt, hvis man fx begrænser sit projekt til de syv adresser, der

ligger på samme vej, fremfor også at få inkluderet øvrige tilskudsberettigede

adresser fra nærområdet. Da projekterne generelt er blevet mindre de senere år,

Side 5/11

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 306: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om tilskud til etablering af højhastighedsbredbånd i 2021 (bredbåndspuljen)

vurderes det dog som passende, at der kan opnås max point ved 30 deltagende

adresser frem for de 50 adresser, der har været gældende de seneste år.

Adgang til mobilt bredbånd

FSDI mener, at kriteriet bør udgå af pointmodellen, da den indendørs dækning

vurderes ud fra en udendørs dækningsangivelse fra selskaberne og ofte opleves

helt anderledes af brugerne i virkeligheden, ligesom kvaliteten er afhængig af en

række omstændigheder, som brugerne ikke nødvendigvis har indflydelse på.

Såfremt kriteriet medtages bør det kun vægte 10 pct.

Vestmøn Lokalråd vurderer, at udbyderne ofte overvurderer kvaliteten af deres

dækning og appellerer til, at Energistyrelsen har mere tillid til borgernes beretninger

om dårlig dækning og indsigelser over bredbåndskortlægningen.

Dansk Industri, Landdistrikternes Fællesråd og Telebranchen støtter, at

vægtningen af adgang til mobilt bredbånd øges fra 10 pct. til 20 pct.

Dansk Industri foretrækker dog, at grænsen for, hvornår man ikke kan opnå point

for dårlig adgang til mobilt bredbånd, sættes ned til et lavere niveau end 100 Mbit/s,

da halvdelen af det danske bredbåndsmarked i dag har en fast bredbånds-

forbindelse på under 100 Mbit/s.

Telebranchen forventer, at antallet af indsigelser vedr. adgang til mobilt bredbånd

vil stige markant som følge af, at kriteriet får større betydning for, om et

bredbåndsprojekt kan opnå tilskud. Telebranchen henstiller, at Energistyrelsen i

højere grad end tidligere screener indkommende indsigelser, herunder dobbelt-

tjekker og sammenholder den indberettede hastighed på Tjekditnet.dk og

borgerens klagepunkt.

Telebranchen ser også gerne, at Energistyrelsen skal foretage konkrete, enkle og

effektive målinger af mobildækningen i de tilfælde, hvor der opstår uenighed om

dækning i et område.

Dansk Energi mener, det er til skade for borgerne at fordoble vægtningen af

dækning med mobilt bredbånd, da det er svært for borgerne at dokumentere, at

mobildækningen ikke er så god, som kort og data hos Energistyrelsen måtte

indikere. Dansk Energi skriver desuden, at hvis man som borger ikke kan gøre

indsigelse over et område med påstået god mobildækning, åbner det muligheden

for obstruktion fra mobilselskaber og andre trådløse udbydere, der kan påstå, at

der findes højere hastigheder til nogle adresser uden dokumentation.

KL bakker op om tilgangen, hvor der ses på mobil- og bredbåndsdækning, men

med den i dag teoretiske vurdering af dækning opfordres til en opmærksomhed på,

Side 6/11

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 306: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om tilskud til etablering af højhastighedsbredbånd i 2021 (bredbåndspuljen)

at adresser uden god faktisk dækning ikke afskæres fra muligheden for tilskud til

udrulning af bredbånd.

Line Boye Nielsen opfordrer Energistyrelsen til at udarbejde bredbåndskortet ud fra

aktuelle mulige hastigheder og ikke benytte udbydernes generelle oplæg.

I dag er det ikke usædvanligt, at mobilt bredbånd anvendes som et reelt alternativ

til bredbånd via en fast forbindelse. Der markedsføres i dag løsninger, som giver

mulighed for, at man

–

fx via en mindre antenne på gavlen af et hus, eller ved

placering af et modem i en vindueskarm

–

kan anvende mobilt bredbånd til at give

WiFi-dækning inde i huset. Derfor bør adgangen til mobilt bredbånd fortsat indgå

blandt de kriterier, der gælder for Bredbåndspuljen.

Dækningen i mobilnettene forbedres løbende med opsætning af nye antenne-

master, men det er ikke alle mobiloperatører, der dækker fra hver mast. Derfor

varierer dækningen i et lokalområde afhængig af den valgte udbyder. Det er vigtigt,

at den enkelte bruger vælger den udbyder, som giver den bedste dækning, der

hvor brugeren bor. Det bemærkes, at den oplevede dækning også afhænger af den

mobiltelefon eller det modem, som brugeren anvender, hvorfor brugeren bør sikre

sig, at det udstyr, der anvendes, giver en optimal modtagelse af signalet.

Adgang til mobilt bredbånd indgår alene som ét kriterie i pointmodellen og hindrer

således ikke adresser med adgang til mobilt bredbånd i at være med i projekter,

der søger om tilskud. Et projekt vil opnå et pointtillæg, hvis der er adresser i

projektet, som ifølge mobiloperatørernes indberetninger til Tjekditnet.dk har en

mindre god dækning med mobilt bredbånd. Pointtillægget vil afhænge af, hvor stor

en andel af adresserne, som har den mindre gode dækning, og på den måde

målrettes puljen mere mod adresser, der hverken har adgang til hurtig fastnet eller

mobil bredbåndsdækning.

Mobiloperatørernes indberetning af dækningen med mobilt bredbånd beror på

beregninger af den udendørs mobildækning, som mobiloperatørerne gennemfører

tre gange om året ved brug af en avanceret matematisk model, der tager højde for

geografi og bebyggelse. Der vil dog være situationer, hvor den enkelte bruger kan

opleve lavere hastigheder end den oplyste hastighed. Grænsen for, hvornår

dækningen med mobilt bredbånd ikke skal give point, er derfor fastsat relativt højt.

Den værdi, en adresse har, som følge af den indberettede mobildækning, fremgår

af bredbåndskortet, hvor der er mulighed for at gøre indsigelse over oplysningerne,

hvis man kan begrunde, hvorfor den indberettede udendørs dækning ikke svarer til

oplevelsen hos den pågældende borger.

Hvis det med indsigelsen er godtgjort, at der kan være problemer med den

dækning, en mobiloperatør har indberettet, vil Energistyrelsen forelægge

Side 7/11

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 306: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om tilskud til etablering af højhastighedsbredbånd i 2021 (bredbåndspuljen)

indsigelsen for operatøren med henblik på at få verificeret, at den beregnede

dækning er korrekt.

Det er mobiloperatørens forpligtelse at indberette korrekte dækningsoplysninger til

Energistyrelsen. Det er også operatørens opgave at verificere de indberettede

oplysninger, hvis det er sandsynliggjort, at dækningsoplysningerne kan være

behæftede med fejl. Dette kan eventuelt gøres ved, at operatøren laver

kontrolmålinger på baggrund af indsigelserne, hvis dette vurderes relevant.

Det er Energistyrelsens generelle oplevelse, at mobiloperatørerne behandler

indsigelser seriøst og erkender, hvis tidligere indberettede dækningsoplysninger er

behæftet med fejl eller usikkerhed. Hvis der viser sig behov for det, kan styrelsen

foretage enkelte stikprøvemålinger i et område, hvorfra der er begrundede ind-

sigelser. Men det er først og fremmest operatørens opgave at sikre, at de ind-

berettede oplysninger er korrekte.

Energistyrelsen vil udbygge informationen på sin hjemmeside om, hvordan man

gør indsigelse, herunder hvad der skal til for, at en indsigelse vil blive forelagt for

mobiloperatøren.

Ændringer i pointmodellen

IT-Branchen, Dansk Erhverv og Teleindustrien støtter, at Bredbåndspuljens midler

målrettes de adresser, der har det største behov.

KKU-formandsskabet undrer sig over, at vægtning for andel af landzoneadresser i

et projekt justeres fra 15 til 10 point.

FSDI foreslår, at landzoneadresser skal vægte med 15 pct.

Randers Kommune finder det positivt, at projektets størrelse vil vægte mindre i den

samlede bedømmelse.

Justeringen af vægtningen i pointmodellen sker som en konsekvens af, at der er

tilkommet et nyt kriterie i pointmodellen (småøer), samt at vægtningen af mobilt

bredbånd opjusteres. Det vurderes, at vægtningen samlet set giver en afbalanceret

tilgang, som giver mulighed for at optimere det enkelte projekt i forhold til de

kriterier, som passer bedst for projektet.

Andre forhold

KKU-formandskabet undrer sig over, at Bredbåndspuljen 2021 vil prioritere

projekter, hvor egenbetalingen overstiger de obligatoriske 4.000 kr. da kriteriet

giver en social skævvridning. KKU-formandskabet ser gerne, at kriteriet for

egenbetaling enten udgår eller vægtes mindre i pointmodellen.

Slagelse Kommune bemærker, at egenbetalingen er anledning til konflikter mellem

naboer, samtidig er egenbetalingen en stor udgift for mange.

Side 8/11

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 306: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om tilskud til etablering af højhastighedsbredbånd i 2021 (bredbåndspuljen)

FSDI anfører, at en egenbetaling på 4.000 kr. er for højt, dels fordi det kan give en

social ubalance, og dels fordi der ved udrulning på markedsvilkår typisk ikke

opkræves en så stor egenbetaling fra adresserne. FSDI foreslår at sætte egen-

betalingen ned til 2.500 kr.

Landdistrikternes Fællesråd mener, at kriteriet om egenbetaling bidrager til en

skævvridning og opfordrer fortsat til, at kriteriet helt udgår af pointsystemet.

Telebranchen noterer sig, at vægtningen for egenbetaling er reduceret fra 15 pct. til

10 pct., mens tilslutningsprocenten fortsat udgør 30 pct. Telebranchen finder, at det

bør overvejes, at de, der efterspørger højhastighedsbredbånd, kan betale lidt mere

for egen forbindelse, fremfor at adresser, som ikke efterspørger det, ”købes” med.

Dansk Energi mener, ændringen i vægtningen af kriteriet om egenbetaling vil

nedsætte borgernes motivation til at betale og bidrage med mere for de deltagende

adresser.

Kravet til egenbetaling blev i 2018 ændret fra mindst 2.000 kr. pr. deltagende

adresse til mindst 4.000 kr. i gennemsnit pr. adresse. Ændringen blev blandt andet

gennemført af konkurrencemæssige hensyn, da flere udbydere kræver en

egenbetaling omkring dette niveau. Det er Energistyrelsens erfaring, at der generelt

er forståelse for dette. Ændringen gav samtidig mulighed for, at man internt i et

projekt kan vælge at differentiere egenbetalingen, så dem med større

betalingsevne kan bidrage med lidt mere til projektet, mens dem med mindre

betalingsevne bidrager med et mindre beløb.

I kommercielle udrulningsprojekter kan der være stor forskel på egenbetalingen

afhængig af fx den konkrete udbyder, de geografiske forhold og den lokale

konkurrencesituation. Selvom der er steder i landet, hvor man kan opnå hurtigt

bredbånd med en relativ beskeden egenbetaling

–

og i nogle tilfælde uden

egenbetaling

–

gør det sig ikke generelt gældende. Det vurderes rimeligt, at

projekter, hvor man lokalt er villig til at bidrage med ekstra betaling, får point for

dette. Det medvirker til, at puljens midler kan komme flest muligt til gode.

Telebranchen finder det positivt, at offentligt ejede adresser ikke kan modtage

tilskud fra Bredbåndspuljen. Telebranchen mener endvidere, at det ud fra et

samfundsøkonomisk perspektiv kan overvejes, om sommerhuse skal nedprioriteres

som tilskudsberettigede adresser, da helårsadresser bør have forrang for dækning.

Da landzoneadresser tilgodeses med ekstra point sammenlignet med adresser i

sommerhusområder, har de fleste helårsadresser typisk nemmere ved opnå tilskud

end sommerhuse. Denne prioritering blev indført netop for at tilgodese de adresser,

hvor borgere har deres primære hjem.

Side 9/11

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 306: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om tilskud til etablering af højhastighedsbredbånd i 2021 (bredbåndspuljen)

TDC Net, Telebranchen, Theis Lak Aarup påpeger, at flere enkeltstående adresser

står tilbage efter den markante udrulning de senere år og nu er endnu mere

isolerede. Bredbåndspuljen tager ikke hensyn til disse adresser, da projektets

størrelse og maksimalt tilskud pr. adresse begrænser mulighederne for enkelte

adresser at søge.

Bredbåndspuljen forudsætter, at man slår sig sammen lokalt for at organisere et

projekt med henblik på at søge om tilskud til hurtigt bredbånd. Denne model kan

være vanskelig at få til at fungere for adresser, som ligger relativt isolerede

–

enten

fordi der er langt til de nærmeste naboer, eller fordi naboerne allerede har adgang

til hurtigt bredbånd. På lidt længere sigt kan der være behov for at se på særlige

tiltag rettet mod de adresser, som ikke kan opnå tilskud via kommerciel udrulning

eller tilskud fra Bredbåndspuljen.

Landdistrikternes Fællesråd og Theis Lak Aarup udtrykker bekymring for i hvilket

omfang, borgere reelt har mulighed for at få medhold i en indsigelse i forhold til de

dækningsoplysninger, der ligger til grund for, om en adresser er tilskudsberettiget

eller ej. Landdistrikternes Fællesråd anbefaler, at det i sådanne tilfælde skal påhvile

udbyderen at lave en hastighedsmåling.

Bredbåndskortet indeholder et modul, som kan anvendes til at gøre indsigelse mod

Energistyrelsens dækningsoplysninger i forhold til en given adresse. Energi-

styrelsen har generelt en god dialog med udbyderne i de tilfælde, hvor det er

sandsynliggjort, at de indberettede dækningsoplysninger kan være behæftede med

fejl. I en del tilfælde bliver udbydernes dækningsoplysninger således ændret på

baggrund af denne dialog.

Administration m.v.

Dansk Energi opfordrer til, at der udarbejdes en mere administrativ simpel løsning

ved fx fraflytning eller dødsfald, så et projekt ikke risikerer uforskyldt at miste deres

tilskudsberettigelse.

Det er Energistyrelsens erfaring, at de nuværende rammer for Bredbåndspuljen

generelt kan håndtere både behovet for ændringer og den sjældne situation, hvor

projektet ikke kan opfylde betingelserne for tilsagnet på grund af uforudsete

omstændigheder. Styrelsen vil forsøge i endnu højere grad at bistå projekter og

udbydere med at få løst de konkrete udfordringer, når den slags problemer opstår.

Dansk Energi og Telebranchen opfordrer til, at udbetalingen i et projekt sker, når

bredbåndsudbyderen kan dokumentere at have sendt faktura til de enkelte

adresser i projektet.

Side 10/11

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 306: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om tilskud til etablering af højhastighedsbredbånd i 2021 (bredbåndspuljen)

Dansk Energi og Telebranchen foreslår, at et tilsagnsdokument fra en kommune

om medfinansiering også bør være tilstrækkeligt som dokumentation for, at tilskud

fra Bredbåndspuljen kan udbetales til bredbåndsudbyderen.

Telebranchen foreslår, at en leverandørfaktura bør være tilstrækkeligt for at opfylde

dokumentationskravet og fremlægger flere andre forslag, der skal lette de

administrative byrder for udbyderne.

Energistyrelsen arbejder løbende for at lette de administrative byrder for

projekterne og de involverede udbydere. Mange af de administrative krav skyldes

dog generelle krav til statslige støtteordninger, hvor det ikke er muligt at lave sær-

regler for Bredbåndspuljen. Det gælder eksempelvis i forhold til, hvornår der kan

udbetales tilskud, og hvilken dokumentation der skal forelægge. Endvidere vil nogle

af forslagene kræve lang tid at forberede, hvilket kan være vanskelligt at nå, inden

ansøgningsprocessen skal igangsættes.

Herning Kommune efterspørger, at en stabil forbindelse defineres i materialet, og

foreslår, at man for eksempel kan definere

stabil forbindelse som ’mindst

99 pct.

oppetid, opgjort pr. måned’.

De funktionskrav, der stilles til den infrastruktur, som etableres med tilskud fra

Bredbåndspuljen, svarer til de definitioner, der anvendes ved bredbånds-

udbydernes indberetninger af dækning til den årlige bredbåndskortlægning.

Vejledningen er blevet opdateret med information om, hvad der forstås ved en

stabil forbindelse.

Frederikssund Kommune efterspørger opdatering af vejledningen på flere punkter,

herunder i forhold til, hvad der forstås ved nybyggeri, og hvornår en kommune skal

udbetale tilskud.

Energistyrelsen har opdateret vejledningen for at tage højde for disse forslag.

Ole Lystrup Birch advarer om, at gravearbejde i forbindelse med udrulning af

fibernet skal tager højde for områdets træer, dyrearter og øvrige forsynings-

ledninger i området.

Gravearbejde i forbindelse med udrulning af teleinfrastruktur skal altid ske i

overensstemmelse med gældende lovgivning. Energistyrelsen har ikke yderligere

bemærkninger til høringssvaret.

Datatilsynet forudsætter, at reglerne i databeskyttelsesforordningen og

databeskyttelsesloven vil blive iagttaget i forbindelse med behandling af

personoplysninger foranlediget af bekendtgørelsen og vejledningen.

Energistyrelsen bestræber sig på at overholde databeskyttelsesforordningen og

databeskyttelsesloven, også i forvaltningen af Bredbåndspuljen.

Side 11/11