Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
KEF Alm.del Bilag 301
Offentligt
2389539_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
29. april
J nr.
2020-4965
Orientering om at bekendtgørelse sendes i høring
Til udvalgets orientering fremsendes høringsbrev og udkast til ændring af
bekendtgørelse om undtagelse af visse kommunale solcelleanlæg fra kravet om
selskabsmæssig udskillelse.
Med ændringen af bekendtgørelsen implementeres en del af den politiske aftale,
som blev indgået den 10. december 2020 om implementering af VE-II direktivets
art. 21 og oprettelsen af en særordning for eksisterende kommunale solcelleanlæg.
Bekendtgørelsen udmønter den del af aftalen, der omhandler ligestilling af
kommuner og regioner fsva. adgang til dispensation fra kravet om
selskabsudskillelse med henblik på egetforbrug.
Ligestillingen mellem regioner og kommuner implementeres via lovforslag, som pt.
behandles i Folketinget, mens denne bekendtgørelse omhandler regionernes
dispensationsmuligheder, som herved ligestilles med kommunernes.
Ændringen indebærer således, at regioner kan producere elektricitet fra
solcelleanlæg nettilsluttet fra den 30 juni 2021 og frem uden opfyldelse af kravet om
selskabsmæssig udskillelse af anlægget i medfør af § 4, stk. 6, i lov om elforsyning,
hvis solcelleanlægget opsættes i forbindelse med nybyggeri, og er en del af den
energirammeberegning, der ligger til grund for byggetilladelsen for bygningen, eller
solcelleanlægget opsættes i forbindelse med gennemrenoveringer, der kan
sidestilles med nybyggeri, og er en del af den energirammeberegning, der ligger til
grund for byggetilladelsen for renoveringen.
Der foretages herudover enkelte sproglige
solcelleanlæg omfattet af bekendtgørelsen.
præciseringer
for kommunale
Bekendtgørelsen sendes i ekstern høring d.d. med frist for afgivelse af høringssvar
den 4. juni. Jeg vil ved udstedelsen af bekendtgørelsen oversende endelig
bekendtgørelse samt høringsnotat til udvalget.
Det forventes, at bekendtgørelsen kan træde i kraft 30. juni 2021.
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
Side 1/2
www.kefm.dk
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 301: Orientering om høring af ændring af bekendtgørelse om undtagelse af visse kommunale solcelleanlæg fra kravet om selskabsmæssig udskillelse
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
Side 2/2