Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
KEF Alm.del Bilag 300
Offentligt
2389530_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Til adressaterne på høringslisten
Dato: 07-05-2021
Enhed: SUNDJUR
Sagsbeh.: DEPFRE
Sagsnr.: 2007933
Dok. nr.: 1701080
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af
epidemiloven (overvågning af spildevand)
Sundhedsministeriet sender hermed udkast til forslag til lov om ændring af
epidemiloven i offentlig høring.
Formålet med lovforslaget er at sikre et klart grundlag for overvågning af
spildevandet.
Det foreslås, at kommunalbestyrelsen kan iværksætte spildevandsovervågning med
henblik på at forebygge og inddæmme udbredelsen af smitsomme sygdomme. Det
foreslås også, at spildevandsforsyningsselskaber efter aftale eller påbud fra Statens
Serum Institut eller en kommunalbestyrelse kan bistå og medvirke til aktiviteter, der
er forbundet med overvågning af spildevandet for smitsomme sygdomme.
Høringssvar bedes sendt til
[email protected]
med kopi til
[email protected]
og
[email protected]
senest den 14. maj 2021 kl. 12.
Den korte offentlige høring skyldes, at der sigtes mod, at lovforslaget skal træde i kraft
den 1. juli 2021. Det bemærkes i den forbindelse, at overvågning af SARS-CoV-2 via
spildevand kan vise sig at blive et effektivt supplement til den øvrige SARS-CoV-2
overvågning i Danmark. For at kunne have fuld nytte af spildevandsovervågning som
epidemiforebyggende redskab er det væsentligt, at viden om metodens formåen og
begrænsninger udbygges. Til dette vil det være en fordel, hvis et vist niveau af SARS-
CoV-2 cirkulerer i samfundet, udskilles i spildevandet og dermed vil kunne detekteres
ved laboratorieanalyser. Det forventes, at niveauet af SARS-CoV-2 i samfundet falder i
takt med vaccineudrulningen. Det har derfor høj prioritet, at den forberedende
undersøgelse kan sættes i gang, mens det fortsat er sandsynligt, at der er et vist niveau
af virus i samfundet.
Lovforslaget forventes fremsat ultimo maj 2021.
Spørgsmål til udkastet kan til rettes til Lise Wesenberg Jensen, Energistyrelsen, på
telefon 3395 5806 eller til Frederik Rechenback Enelund, Sundhedsministeriet, på
telefon 2022 0391.
Med venlig hilsen
Frederik Rechenback Enelund