KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 300: Orientering om offentlig høring over udkast til forslag til lov om ændring af epidemiloven

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
KEF Alm.del Bilag 300
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Dato: 07-05-2021

Enhed: SUNDJUR

Sagsbeh.: DEPFRE

Sagsnr.: 2105840

Dok. nr.: 1714363

UDKAST

Forslag

Til

Lov om ændring af epidemiloven

(Overvågning af smitsomme sygdomme via spildevand)

§1

I epidemiloven, lov nr. 285 af 27. februar 2021, foretages følgende ændringer:

Efter § 44 indsættes:

»§

44 a.

Kommunalbestyrelsen kan iværksætte overvågning af spildevand hidhørende fra en større persongruppe med

henblik på at forebygge og inddæmme udbredelsen af smitsomme sygdomme. Kommunalbestyrelsen underretter

Statens Serum Institut om resultater af den overvågning, som kommunalbestyrelsen har iværksat efter stk. 1.

Stk. 2.

Spildevandsforsyningsselskaber, der er omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1, kan efter aftale med Statens Serum

Institut eller en kommunalbestyrelse bistå og medvirke til aktiviteter, der er forbundet med overvågning af spildevand

for smitsomme sygdomme.

Stk. 3.

Er det ikke muligt at indgå en aftale efter stk. 2, kan Statens Serum Institut eller kommunalbestyrelsen påbyde

spildevandsforsyningsselskaber, der er omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1, at bistå og medvirke til aktiviteter, der er

forbundet med overvågning af spildevand for smitsomme sygdomme.

Stk. 4.

Stk. 2 og 3 omfatter spildevand, som spildevandsforsyningsselskabet har ansvar for at håndtere.

Stk. 5.

Den myndighed, der efter stk. 2 har indgået aftale med et spildevandsforsyningsselskab om selskabets bistand og

medvirken, eller efter stk. 3 har påbudt et spildevandsforsyningsselskab at bistå og medvirke, godtgør alle selskabets

omkostninger. Selskabet skal føre selvstændigt regnskab for disse omkostninger og den godtgørelse, som selskabet

modtager.«

§ 66, stk. 2,

indsættes efter »eller § 50, stk. 1«: », eller et påbud fra Statens Serum Institut eller en kommunalbestyrelse

efter § 44 a, stk. 3«.

§2

Loven træder i kraft den 1. juli 2021.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 300: Orientering om offentlig høring over udkast til forslag til lov om ændring af epidemiloven

Spildevandsmonitorering kan bidrage til information om forekomst af SARS-CoV-2 hos befolkningen, idet studier

indikerer, at det via spildevandsovervågning og undersøgelser af mængden af virus i spildevand er muligt at anslå antallet

af smittede personer og identificere eventuelle nye mutationer.

Det skyldes, at SARS-CoV-2 – det virus, der forårsager COVID-19 – udskilles med afføringen fra en del af de inficerede

personer.

I takt med at den danske befolkning vaccineres, forventes forekomsten af COVID-19 at falde. Dette vil reducere behovet

for en intensiv og bred indsats med test af personer, så test for COVID-19 foretages på linje med diagnosticering af andre

sygdomme i sundhedsvæsenet.

Spildevandsmonitorering vil i en sådan situation med lav smitte formentlig kunne give et tidligt varslingssignal om udbrud

og nye mutationer, hvorefter der kan sættes forebyggende ind med øget brug af smittebegrænsende initiativer, f.eks.

perioder med geografisk afgrænset bred og intensiv testning.

Ved spildevandsovervågning opsamles spildevandsprøver og transporteres herefter til et laboratorium. I laboratoriet

undersøges spildevandsprøven med en PCR-metode eller andre relevante analysemetoder. Tidsrummet mellem

målingerne (f.eks. dagligt, ugentligt) kan fastsættes afhængigt af formålet med overvågningen. Når resultaterne af

målingerne foreligger, fortolkes de i relation til den øvrige smitteovervågning og bidrager således med viden til

epidemikontrol og sygdomsbekæmpelse.

I det omfang overvågningen sker på spildevandsforsyningsselskabernes anlæg, såsom renseanlæg, pumpestationer og

kloakbrønde, er selskabernes medvirken og bistand i overvågningen central.

Også de enkelte kommuner vil med fordel kunne iværksætte lokal overvågning af spildevandet parallelt med statslige

initiativer og som supplement til øvrige smitteforebyggende indsatser i kommunen, både med bistand fra

spildevandsforsyningsselskaber og øvrige eksterne parter.

Sundhedsministeriet er opmærksomt på, at spildevandsforsyningsselskaber som udgangspunkt alene må beskæftige sig

med aktiviteter, som anses for at være deres hovedvirksomhed. Spildevandsforsyningsselskabers hovedvirksomhed er i

vandsektorloven defineret som transport, behandling eller afledning af spildevand mod betaling. Det vurderes, at

spildevandsselskaberne vil kunne give adgang for andre, f.eks. Statens Serum Institut, til at tage prøver i selskabets anlæg,

og herunder også vil kunne anvise passende prøvetagningssteder m.v. Det vurderes dog at give anledning til tvivl, om

spildevandsforsyningsselskaberne kan udtage og stå for transport af prøver med henblik på smitteovervågning, og det vil

under alle omstændigheder være en betingelse, at selskabets omkostninger refunderes, således at der ikke anvendes

takstmidler på aktiviteterne.

Der er endvidere ikke et klart regelgrundlag i den skrevne lovgivning vedrørende kommuners adgang til at varetage

opgaver på smitteovervågningsområdet.

Med lovforslaget gennemføres de nødvendige tilpasninger af epidemiloven med henblik på at sikre dels et klart grundlag

for, at spildevandsforsyningsselskaberne kan deltage i smitteopsporing og smitteovervågning via spildevandet, forudsat

at selskaberne får omkostningerne hertil refunderet, dels at Statens Serum Institut og kommunalbestyrelsen også får

hjemmel til at påbyde selskaberne at bistå og medvirke.

Lovforslaget sikrer desuden klar hjemmel til, at kommunalbestyrelsen kan tage initiativ til at foretage lokal overvågning

af spildevand med inddragelse af eksterne parter, herunder bl.a. spildevandsforsyningsselskaber, med henblik på at

forebygge og inddæmme udbredelsen af smitsomme sygdomme. Denne overvågning vil kunne iværksættes parallelt med

øvrige statslige initiativer på området.

Det er hensigten, at overvågning af spildevandet i første omgang skal implementeres via en forberedende undersøgelse

bestående af tre elementer: Overvågning af spildevand via spildevandsforsyningsselskabernes anlæg, via bygninger og

Side 2

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 300: Orientering om offentlig høring over udkast til forslag til lov om ændring af epidemiloven

løbende metodeudvikling. Det er desuden hensigten at give mulighed for skalering og implementering af overvågning af

spildevand nationalt.

Ministeriet er derudover opmærksomt på, at en række kommuner også ønsker at foretage overvågning parallelt med det

statsligt iværksatte forsøg.

2. Overvågning af spildevandet for smitsomme sygdomme

2.1. Gældende ret

Efter sundhedslovens § 222, stk. 1, 1. pkt., er Statens Serum Institut et institut under sundhedsministeren, hvis formål er

at forebygge og bekæmpe smitsomme sygdomme, medfødte lidelser og biologiske trusler. Efter sundhedslovens § 222,

stk. 1, 4. pkt., indgår instituttet i det operationelle beredskab mod smitsomme sygdomme og biologisk terrorisme og

beredskabet på det veterinære område.

Det fremgår af bemærkningerne til sundhedslovens § 222, stk. 1, jf. Folketingstidende 2004-05, tillæg A, side 3148 f., at

overvågning, forebyggelse og påvisninger er grundstenen i alle landes smitteberedskaber. Det fremgår endvidere, at

instituttet overvåger og analyserer forekomsten af infektionssygdomme m.v. samt formidler data og information herom.

Yderligere følger det af bemærkningerne til bestemmelsen, at Statens Serum Institut, som led i instituttets

myndighedsopgave, varetager de statslige systemer for anmeldelsespligtige sygdomme. Statens Serum Institut varetager

ifølge lovbemærkningerne desuden overvågning som følge af bl.a. EU-beslutninger og deltager i nationale og

internationale overvågningssystemer og samarbejder. Endvidere formidler Statens Serum Institut data, information og

faglig viden til sundhedsvæsenet, myndighederne m.fl. Statens Serum Institut indgår i det operationelle beredskab i

forbindelse med udbrud af overførbare sygdomme. Beredskabet kan bl.a. aktiveres ved uventede ophobninger og større

sygdomsudbrud eller mistanke herom. I sådanne situationer omfatter beredskabet f.eks. epidemiologiske udredninger

og diagnostisk ekspertise, herunder for sjældent forekommende sygdomme. Det fremgår desuden, at Statens Serum

Institut informerer, rådgiver og bistår sundhedsvæsenet, myndigheder m.fl. på områder, der vedrører instituttets

opgaver. Statens Serum Institut rådgiver og bistår på en række områder også internationale myndigheder (f.eks. EU og

WHO).

Statens Serum Institut udfører endvidere forsknings- og udviklingsopgaver på et internationalt højt niveau, da dette er

en forudsætning for at kunne løse instituttets opgaver. Statens Serum Institut udfører således forskning, der understøtter

instituttets myndighedsopgaver, herunder instituttets overvågning, forebyggelse af infektioner, smitsomme sygdomme

m.v.

Statens Serum Institut har således en central rolle i arbejdet med overvågningen af smitsomme sygdomme, hvor

instituttet bl.a. gennem indberettede data, beregner og vurderer tendenser og udvikling over tid, opdager

sygdomsudbrud, identificerer særlige befolkningsgrupper i risiko for bestemte infektioner, eksempelvis forekomst i

forhold til alder, køn, geografi og andre relevante karakteristika, vurderer og bestemmer effekt af forebyggende tiltag

som oplysning til borgerne, forebyggende kampagner og vaccinationsprogrammer, opdager ændringer i bakterier og virus

som for eksempel forekomst af modstandsdygtighed (resistens) over for antibiotika eller fremkomst af særlige

sygdomsfremkaldende mikrober, bestemmer sygdomsbyrden som følge af forskellige infektioner og dermed prioritere

forebyggelse og kontrol.

Statens Serum Institut vil efter Sundhedsministeriets opfattelse efter sundhedslovens § 222 som led i instituttets

smitteovervågningsopgave kunne foretage spildevandsmonitorering med henblik på at forebygge og bekæmpe

smitsomme sygdomme.

Hvis der ikke er regler i den skrevne lovgivning, som regulerer kommuners adgang til at varetage en opgave, kan der være

hjemmel til opgavevaretagelsen i almindelige kommunalretlige grundsætninger om kommuners opgavevaretagelse, de

såkaldte kommunalfuldmagtsregler.

Kommuner kan med hjemmel i disse regler varetage generelle opgaver vedrørende folkesundhed og opgaver af

sygdomsforebyggende karakter. Der er ikke i de kommunale tilsynsmyndigheders praksis taget stilling til, i hvilket omfang

Side 3

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 300: Orientering om offentlig høring over udkast til forslag til lov om ændring af epidemiloven

kommuner med hjemmel i reglerne kan varetage opgaver vedrørende spildevandsovervågning af smitsomme sygdomme,

herunder betydningen af, at Statens Serum Institut har hjemmel i sundhedsloven til at varetage disse opgaver

Det må antages, at kommuner ligesom andre myndigheder kan iværksætte smitteovervågning af spildevand fra deres

egne bygninger og institutioner, hvis det vurderes nødvendigt eller hensigtsmæssigt af hensyn til disses forsvarlige drift.

Spildevandsforsyningsselskabernes virksomhed, organisering og økonomiske forhold er bl.a. reguleret af

vandsektorloven, som udtømmende fastsætter, hvilke aktiviteter selskaberne kan deltage i.

Efter vandsektorlovens § 1 skal loven medvirke til, at vand- og spildevandsforsyningen drives på en effektiv måde, der er

gennemsigtig for forbrugerne, giver lavest mulige, stabile priser for forbrugerne, og samtidig understøtter innovativ

udvikling og demonstration og eksport af vandteknologiløsninger. Loven skal endvidere være med til at sikre og udvikle

en vand- og spildevandsforsyning af høj sundheds- og miljømæssig kvalitet, der tager hensyn til forsyningssikkerheden,

klimaet og naturen.

Lovens anvendelsesområde er reguleret i § 2. Loven omfatter efter § 2, stk. 1, nr. 1, vandselskaber, der forsyner eller har

til formål at forsyne mindst ti ejendomme, og som helt eller delvis, direkte eller indirekte er eller efter den 1. januar 2010

har været ejet af en kommune. Efter § 2, stk. 1, nr. 2 og 3, omfatter loven derudover andre vandselskaber, der forsyner

eller har til formål at forsyne mindst ti ejendomme, og hvis årlige debiterede vandmængde overskrider visse grænser.

Ved et vandselskab forstås et selskab, en selvejende institution en forening eller lignende, der udøver vand- eller

spildevandsforsyningsaktiviteter mod betaling, jf. § 2, stk. 8, nr. 1. Ved spildevandsforsyningsaktivitet forstås, jf. § 2, stk.

8, nr. 4, transport, behandling eller afledning af spildevand mod betaling.

Efter vandsektorlovens § 17, stk. 1, skal selskaber, der udøver aktiviteter inden for vand- eller spildevandsforsyning, og

som stiftes efter lovens ikrafttræden, som del af selskabets formål have at virke for de hensyn, der er angivet i § 1.

Det fremgår endvidere af vandsektorlovens § 18, at spildevandselskaber som udgangspunkt alene må beskæftige sig med

aktiviteter, som anses for at være deres hovedvirksomhed – uagtet om aktiviteterne finansieres over taksten eller på

anden måde – idet § 18 indeholder betingelser for selskabernes begrænsede deltagelse i anden virksomhed, der har nær

tilknytning til forsyningsvirksomheden. Spildevandsforsyningsselskabers hovedaktivitet er ifølge vandsektorlovens § 2,

stk. 8, nr. 4, defineret som transport, behandling eller afledning af spildevand mod betaling. Med hjemmel i

vandsektorlovens § 18 er der desuden udstedt en bekendtgørelse om vandselskabers deltagelse i tilknyttet virksomhed,

som indeholder yderligere betingelser for vandselskabers deltagelse i tilknyttet virksomhed og også indeholder en ikke-

udtømmende liste over aktiviteter, som anses for at falde under hovedvirksomheden.

Regler om spildevandsforsyningsselskabers takstopkrævning og om, hvilke udgifter spildevandsforsyningsselskaber kan

finansiere over taksterne, som forbrugerne betaler til spildevandsforsyningsselskaberne, fremgår af lov om

betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. Denne lovs § 1, særlig § 1, stk. 4, lovfæster hvile i sig selv-

princippet for spildevandsforsyningsselskaberne. Hvile i sig selv-princippet indebærer bl.a., at selskaberne kun kan

opkræve takstmidler til brug for udgifter, der er nødvendige for det pågældende selskabs almindelige

forsyningsaktiviteter.

På baggrund af vandsektorlovens §§ 2 og 18 og forarbejderne dertil vurderes det, at spildevandsforsyningsselskaberne

vil kunne give adgang for andre, f.eks. Statens Serum Institut, til at tage prøver i selskabets anlæg, og herunder også vil

kunne anvise passende prøvetagningssteder m.v. Det vurderes imidlertid at give anledning til tvivl, om

spildevandsforsyningsselskaberne kan udtage og stå for transport af prøver med henblik på smitteovervågning, og det vil

under alle omstændigheder være en betingelse, at selskabets omkostninger refunderes, således at der ikke anvendes

takstmidler på aktiviteterne.

2.2. Sundhedsministeriets overvejelser

Sundhedsministeriet er opmærksomt på, at studier viser, at spildevandsmonitorering kan bidrage til information om

forekomst af COVID-19 hos befolkningen, og at Statens Serum Institut på baggrund af den tilgængelige information

Side 4

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 300: Orientering om offentlig høring over udkast til forslag til lov om ændring af epidemiloven

vurderer, at spildevandsovervågning er en teknik med et potentiale til at bidrage til den samlede sygdomsovervågning i

Danmark.

Dette gælder især, hvis overvågningen retter sig mod særlige knudepunkter i spildevandsopsamlingen, f.eks. renseanlæg.

Det er efter Sundhedsministeriets opfattelse afgørende, at mulighederne for effektiv smitteovervågning styrkes, og at

myndighederne, herunder Statens Serum Institut og kommunerne, har de værktøjer, der kan bidrage til denne styrkede

indsats. Overvågning af spildevandet på spildevandsforsyningsselskabernes anlæg, såsom renseanlæg, pumpestationer

og kloakbrønde, vil efter ministeriets opfattelse kunne bidrage til denne indsats.

Det er Statens Serum Instituts vurdering, at sekventering af SARS-CoV-2 genomer i spildevandsprøver på sigt formentligt

kan blive et effektivt redskab til tidlig detektion af specifikke virusvarianter, og at det vil kunne være værdifuldt at udvikle

metoden til overvågning af introduktion af smitte i særlige institutioner eller andre offentlige eller private bygninger,

særligt hvis der er mulighed for at sætte tidligt ind med smittebegrænsende initiativer.

Overvågningen vil for det første kunne anvendes til at følge forekomsten af SARS-CoV-2-epidemikurven i hele landet med

en metode, der er uafhængig af den til enhver tid valgte teststrategi. Dette vil kunne gøres ved rutinemæssigt at udtage

prøver fra enkelte, geografisk spredt placerede spildevandsanlæg, f.eks. renseanlæg, der tilsammen dækker en

repræsentativ andel af den danske befolkning.

Overvågningen vil for det andet kunne anvendes som metode til tidlig varsling i en situation med få smittede. Dette vil

kunne være relevant, hvis samfundet igen er i en situation med begrænset smitte i samfundet, og hvor der ikke længere

testes humane prøver i samme omfang som nu. Overvågningen af spildevandet vil i en sådan situation potentielt kunne

anvendes til hurtigt at detektere eventuel genopblussen af SARS-CoV-2-forekomsten på landsplan eller svarende til

oplandet til et renseanlæg eller andet spildevandsanlæg, inden epidemien breder sig.

Også overvågning af spildevand fra bygninger, f.eks. fængsler, kollegier, skoler, plejehjem, lufthavne eller andre offentlige

eller private virksomheder vil kunne anvendes som metode til tidlig varsling, med henblik på hurtigt at kunne sætte ind

med smitteforebyggende tiltag.

For det tredje vil overvågning og sekventering af spildevandsprøver kunne påvise virusmutationer, der er kendetegnende

for specifikke virusvarianter.

For det fjerde vil overvågningen kunne påvise tegn på lokale smittekæder, f.eks. gennem overvågning af begrænsede,

geografiske områder, herunder bydele ved prøvetagning fra udvalgte kloakbrønde. Det ville potentielt kunne være en

hurtig metode til detektion af eventuel genopblussen af SARS-CoV-2-forekomsten betinget af f.eks. vaccinesvigt,

manglende vaccinationstilslutning blandt befolkningen eller ved mistanke om smitte i særlige boligområder.

Endelig vil overvågning via spildevand potentielt også kunne anvendes til at overvåge tilstedeværelsen eller egentlige

udbrud af andre sygdomsfremkaldende organismer, f.eks. hepatitis A-, hepatitis E- og poliovirus, som alle er kendetegnet

ved hyppigt at give asymptomatisk infektion. Et muligt fremtidsscenarium vil også være, at spildevandsovervågning vil

kunne anvendes til at holde øje med forekomsten af særligt resistente bakterier og introduktionen i det danske samfund

af nye sygdomsfremkaldende mikroorganismer (kendte, fremmede eller helt nye sygdomme), der har epidemisk

potentiale.

Spildevand omfatter bl.a. sanitært spildevand fra toiletter og tilsvarende, der afledes særligt fra beboelse, men også fra

virksomheder, institutioner osv. Øvrige typer spildevand, såsom processpildevand fra produktion og regnvand fra tage,

veje, pladser etc., er også omfattet af definitionen.

Da smitte typisk kan detekteres i urin og/eller afføring, vil det primært være monitorering af sanitært spildevand fra

toiletter og tilsvarende, der afledes særligt fra beboelse, men også fra virksomheder, institutioner osv., der har interesse

for overvågningen af smitsomme sygdomme. Øvrige typer spildevand, såsom processpildevand fra produktion og

regnvand fra veje, pladser etc., vil normalt ikke være af interesse for monitoreringen, og kan i visse tilfælde gøre

Side 5

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 300: Orientering om offentlig høring over udkast til forslag til lov om ændring af epidemiloven

monitoreringen mere kompliceret pga. fortynding med regnvand eller interferens med smittesporingsanalyserne fra

forureningsstoffer. I mange tilfælde afledes de forskellige typer spildevand dog samlet.

Afledning af spildevand fra en ejendom vil hovedsageligt ske til kloak eller til naturen. Da udledning til naturen normalt

kun foregår fra enkeltejendomme, eventuelt nogle få ejendomme i fællesskab, vil monitorering af dette spildevand være

uinteressant på nationalt plan. Potentialet for smitteovervågning via spildevand ligger i monitorering af det spildevand,

der afledes til og håndteres via kloak. Kloakken er i langt overvejende grad ejet og drevet af et kommunalt ejet

spildevandsforsyningsselskab, men i få tilfælde afleder ejendomme spildevandet til en fælles, privat kloak. Spildevandet

herfra kan enten renses og udledes til naturen via et fælles privat renseanlæg, eller, hvad der typisk er tilfældet, afledes

videre til et kommunalt ejet spildevandsforsyningsselskabs anlæg til rensning og udledning. Dette kendes typisk fra fælles

private kloakeringer tilhørende grundejerforeninger, der er tilsluttet til det lokale spildevandsforsyningsselskab ved

grundejerforeningens grænse.

Spildevand afledes fra bygninger inde på en grund. Inden for grundens skelgrænse er det som udgangspunkt grundejers

ansvar at håndtere spildevandet, og spildevandsanlæggene, herunder kloakledninger og brønde, vil derfor normalt være

grundejers egne. Uden for skel ligger ansvaret for og ejerskabet af kloakanlæggene normalt hos det kommunalt ejede

spildevandsforsyningsselskab, om end det i få tilfælde vil være privatejet, jf. ovenfor. Spildevandet vil normalt blive afledt

via kloakledninger, kloakbrønde, pumpestationer osv. til et renseanlæg, hvorfra det rensede spildevand udledes til et

vandområde, f.eks. et vandløb eller havet.

Et renseanlæg vil typisk betjene, dvs. håndtere spildevandet fra et stort antal ejendomme, kaldet et opland. Det kan f.eks.

være en større by eller en række byer med fælles renseanlæg. I modsætning hertil vil en pumpestation eller kloakbrønd

normalt have et mindre opland end renseanlægget. Det kan f.eks. være en mindre by uden eget renseanlæg eller en

bydel i en større by. Det opland, en smitteprøve udtages for, har betydning for, hvor præcist en eventuelt detekteret

smitte kan placeres rent geografisk, og hvor stort et antal personer smitten kan henføres til. Monitorering på renseanlæg

vil derfor som udgangspunkt dække flere personer og derfor overvåge mere bredt ud fra et lille antal prøver, men vil

tilsvarende kun i mindre omfang kunne placere f.eks. nye smitteudbrud rent geografisk. Omvendt kan monitorering i

kloakbrønde og pumpestationer potentielt overvåge afgrænsede områder, hvor der kan sættes målrettet ind med

yderligere tiltag i tilfælde af f.eks. detektion af nye smitteudbrud, men vil kræve et meget stort antal prøver, hvis der skal

overvåges bredt i samfundet.

Monitorering af spildevand kræver mulighed for placering af udstyr til prøvetagning, da prøverne skal udtages over et

vist tidsrum for at være repræsentative. Dermed kan monitorering i praksis kun foregå i kloakbrønde, pumpestationer,

renseanlæg osv., hvor der er adgang til spildevandet og plads til prøvetagningsudstyr. De fleste renseanlæg har allerede

i dag udstyr til prøvetagning ved indløbet til renseanlægget, da det typisk indgår i anlæggets udledningstilladelse, og i

øvrigt ofte er vigtigt for stabil drift af anlægget at kunne overvåge det tilledte spildevand mere eller mindre løbende for

f.eks. indhold af næringsstoffer. Derimod er der normalt ikke installeret udstyr til prøvetagning i kloakbrønde,

pumpestationer og tilsvarende, da det som udgangspunkt ikke er nødvendigt for overholdelse af tilladelser eller stabil

drift.

Som nævnt er langt størstedelen af de kloakerede ejendomme i Danmark tilsluttet et kommunalt ejet

spildevandsforsyningsselskab. I mange tilfælde er det ét og samme selskab, der håndterer både transport og rensning af

det spildevand, der afledes til kloak inden for en kommune. Der er dog eksempler på flere andre organiseringer og

logistikkæder, herunder at ét selskab håndterer transport og et andet selskab rensning. Desuden kan håndteringen af

spildevandet ske på tværs af kommunegrænser, f.eks. ved at ét fælles selskab håndterer spildevandet i flere kommuner,

eller ved at spildevandet afledes til kloak og transporteres til kommunegrænsen af ét selskab, hvorefter det i

nabokommunen transporteres af et andet selskabet til rensning i et tredje selskabs renseanlæg.

Sundhedsministeriet er opmærksomt på, at gældende ret kan give anledning til tvivl om, hvorvidt der er det tilstrækkelige

retlige grundlag for centrale elementer af ovenfor beskrevne overvågning af spildevandet. Som nævnt ovenfor under

afsnit 2.1.1 vil Statens Serum Institut efter Sundhedsministeriets opfattelse efter sundhedslovens § 222 som led i

instituttets smitteovervågningsopgave kunne foretage spildevandsmonitorering som led i instituttets overvågning og

analyse af forekomsten af smitsomme sygdomme med henblik på at forebygge og bekæmpe smitsomme sygdomme. Der

Side 6

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 300: Orientering om offentlig høring over udkast til forslag til lov om ændring af epidemiloven

er imidlertid behov for mere præcise regler vedrørende kommunernes varetagelse af opgaver på området og for

spildevandsforsyningsselskabernes deltagelse og medvirken. Det er således efter Sundhedsministeriets opfattelse

hensigtsmæssigt, at der etableres det nødvendige klare retlige grundlag for denne indsats.

2.3. Den foreslåede ordning

2.3.1. Kommunalbestyrelsens mulighed for iværksættelse af overvågning af spildevandet

Det foreslås, at det fastsættes i epidemiloven, at kommunalbestyrelsen kan iværksætte overvågning af spildevand

hidhørende fra en større persongruppe med henblik på at forebygge og inddæmme udbredelsen af smitsomme

sygdomme.

Med forslaget sikres et klart retligt grundlag for, at kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om at iværksætte lokal

overvågning af spildevand parallelt med og som supplement til statslige initiativer herom.

Overvågningen vil kunne bestå af monitorering af spildevandet ved opsætning af prøveopsamlingsudstyr, selve

prøvetagningen, transport og analyse af prøverne og efterfølgende analyse og bearbejdning af prøvesvar.

Kommunalbestyrelsen vil ikke med forslaget i samme omfang som Statens Serum Institut kunne foretage reel

sygdomsovervågning, som indbefatter løbende datoopsamling, registrering, bearbejdning, analyse, risikovurdering,

ageren og kommunikation/formidling til befolkningen. En sådan national opgave vil fortsat være placeret hos Statens

Serum Institut.

Kommunalbestyrelsen vil alene kunne træffe beslutning om overvågning af spildevandet inden for kommunegrænsen.

Det betyder, at der alene vil kunne tages prøver fra spildevandsanlæg inden for kommunen eller fra anlæg, som håndterer

spildevandet fra den pågældende kommune.

Der vil også med forslaget være mulighed for, at kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om at foretage overvågning

af spildevand fra konkrete kommunale bygninger, f.eks. skoler, biblioteker, plejehjem m.v. Der vil ligeledes med forslaget

kunne iværksættes overvågning af spildevand fra private bygninger i kommunen eller bygninger i kommunen med

statslige eller regionale institutioner, hvis det sker efter aftale med bygningernes ejere eller de pågældende institutioner

m.v. Det vil derimod ikke kræve aftale med bygningens ejer m.v., hvis kommunen via spildevandsforsyningsselskabet

overvåger spildevand, der er afledt til selskabet, heller ikke selv om prøven tages et sted, hvor der kun løber vand fra en

enkelt ejendom.

Kommunalbestyrelsen bør forud for iværksættelse af overvågning informere offentligheden herom.

Det er efter forslaget en betingelse, at det spildevand, der overvåges, hidrører fra en større persongruppe. Der foreslås

ikke fastsat en konkret mindstegrænse for antallet af berørte personer eller husstande. Afgørende vil være, at

kommunalbestyrelsen konkret sikrer, at det spildevand, der overvåges, og eventuelle prøver ikke er personhenførbare.

Kommunerne vil til brug for den praktiske gennemførelse af overvågningen kunne anvende bistand fra eksterne parter.

Det gælder for det første spildevandsforsyningsselskaber, som ejer og driver renseanlæg, pumpestationer og

kloakbrønde, hvorfra prøverne vil kunne tages. Kommunalbestyrelsen vil kunne indgå frivillige aftaler med

spildevandsforsyningsselskaberne om bistand og medvirken, ligesom kommunalbestyrelsen vil kunne påbyde

spildevandsforsyningsselskaberne at bistå kommunerne, når det omhandler spildevand, som det er

spildevandsforsyningsselskabernes ansvar at håndtere, jf. afsnit 2.1.3.2. Kommunerne vil også kunne indgå aftale med

bygningsejere m.v. og med virksomheder, der skal stå for håndtering og transport af vandprøverne, og laboratorier for

analyse og fortolkning af vandprøverne.

Det forudsættes af hensyn til spildevandsforsyningsselskabernes kapacitet, at kommunalbestyrelsen i forbindelse med

beslutninger om iværksættelse af overvågning, hvor der ønskes bistand fra spildevandsforsyningsselskaber, der

servicerer flere kommuner, undersøger, om andre kommuner, som spildevandsforsyningsselskabet håndterer spildevand

fra, også har iværksat overvågning med bistand fra spildevandsforsyningsselskabet. I en sådan situation vil de

pågældende kommuner med fordel kunne indgå i en fælles dialog og samarbejde med spildevandsforsyningsselskabet

om den nærmere gennemførelse af overvågningen.

Side 7

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 300: Orientering om offentlig høring over udkast til forslag til lov om ændring af epidemiloven

Kommunalbestyrelsen vil med forslaget kunne træffe beslutning om overvågning af spildevandet med henblik på at

forebygge og inddæmme udbredelsen af smitsomme sygdomme som defineret i epidemilovens § 2, stk. 2. Overvågningen

vil således også kunne besluttes for sygdomme, som ikke er kategoriseret som alment farlige efter epidemilovens § 2,

stk. 3 og 5. Beslutning om iværksættelse af overvågningen vil efter forslaget kunne ske på initiativ af

kommunalbestyrelsen, hvis det efter kommunalbestyrelsens vurdering kan bidrage til kommunens arbejde med at

forebygge og inddæmme udbredelsen af smitsomme sygdomme, herunder detektion af sygdomme og

sygdomsfremkaldende organismer. En beslutning om at iværksætte overvågningen forudsætter dermed ikke, at der

forinden er indledt et samarbejde med Statens Serum Institut eller øvrige centrale sundhedsmyndigheder.

En beslutning om iværksættelse af overvågning af spildevandet vil skulle være egnet til at forebygge og inddæmme

udbredelsen af smitsomme sygdomme. Det betyder, at kommunalbestyrelsen alene vil kunne træffe beslutning herom,

hvis kommunalbestyrelsen forinden har foretaget en vurdering af, om overvågningen vil kunne være egnet til at

forebygge eller hindre udbredelse af en smitsom sygdom. Såfremt den kommunalt iværksatte overvågning vurderes ikke

at være egnet dertil, vil overvågningen ikke kunne iværksættes eller opretholdes.

En beslutning om iværksættelse af overvågning vil desuden skulle være proportional. Heri ligger, at kommunalbestyrelsen

ved beslutning om at iværksætte overvågning vil skulle foretage en vurdering af, om overvågningen står i rimelig forhold

til det, der begrunder overvågningen.

Endelig vil en beslutning om at iværksætte overvågning skulle overholde et mindstemiddelsprincip. Det indebærer, at der

altid skal vælges den mindst indgribende og mest skånsomme foranstaltning, hvis denne er tilstrækkelig.

Kommunalbestyrelsen vil således ikke kunne foretage overvågning af flere områder, bygninger m.v., hvis det står klart,

at formålet kan nås med mindre vidtgående overvågning.

Resultatet af undersøgelserne vil i samme omfang som andre smitteindikatorer kunne indgå i kommunalbestyrelsens

grundlag for beslutninger om smitteforebyggende indsatser i kommunen. Hvilke foranstaltninger, der vil kunne

iværksættes, vil afhænge af de konkrete omstændigheder, herunder sygdommens karakter og validiteten af resultaterne.

Afhængigt heraf vil resultaterne kunne anvendes til at danne et overblik over områder i kommunen med stor smitte og

dermed danne grundlag for eksempelvis en intensiveret testindsats eller øget oplysningsindsats. Det vil også efter

omstændighederne kunne indgå i kommunalbestyrelsens som grundlag for overvejelser om lokale nedlukninger af

kommunale institutioner m.v. på baggrund af anstaltsforhold, når forholdene aktuelt og konkret tilsiger det.

Endelig foreslås det, at kommunalbestyrelsen skal underrette Statens Serum Institut om resultater af den overvågning,

som kommunalbestyrelsen har iværksat.

2.3.2. Spildevandsforsyningsselskabers bistand og medvirken

Det foreslås at fastsætte regler om spildevandsforsyningsselskabers bistand og medvirken til aktiviteter, der er forbundet

med overvågning af spildevand for smitsomme sygdomme, således at der fastsættes klare regler om, hvad der er

spildevandsforsyningsselskabers opgaver i relation til smitteovervågning af spildevand.

Det foreslås derfor for det første, at spildevandsforsyningsselskaber, der er omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1, efter

aftale med Statens Serum Institut eller en kommunalbestyrelse skal kunne bistå og medvirke til aktiviteter, der er

forbundet med overvågning af spildevand for smitsomme sygdomme.

Med forslaget vil spildevandsforsyningsselskaber få mulighed for på frivilligt grundlag at indgå aftaler med Statens Serum

Institut eller en kommunalbestyrelse om at yde bistand og medvirke til aktiviteter, der er forbundet med overvågning af

spildevand for smitsomme sygdomme.

Det foreslås for det andet, at Statens Serum Institut eller kommunalbestyrelsen skal kunne påbyde

spildevandsforsyningsselskaber, der er omfattet af vansektorlovens § 2, stk. 1, at bistå og medvirke til aktiviteter, der er

forbundet med overvågning af spildevand for smitsomme sygdomme, hvis det ikke er muligt at indgå en aftale med

Side 8

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 300: Orientering om offentlig høring over udkast til forslag til lov om ændring af epidemiloven

selskaberne om medvirken og bistand, ligesom det foreslås, at manglende efterlevelse af et påbud skal kunne straffes

med bøde, jf. lovforslaget § 1, nr. 2.

Med forslaget vil Statens Serum Institut eller kommunalbestyrelsen kunne påbyde spildevandsforsyningsselskaber at

bistå og medvirke, hvis det ikke muligt at indgå en aftale med selskabet. Et selskab, som påbydes dette, vil således have

pligt hertil.

Forslaget vil sikre et klart retligt grundlag for, at spildevandsforsyningsselskaber kan bistå og medvirke i overvågningen

af spildevand. Herved sikres samtidigt det retlige grundlag, som er nødvendigt for spildevandsforsyningsselskabernes

deltagelse og medvirken i den besluttede forberedende undersøgelse, jf. afsnit 1 i de almindelige bemærkninger, og en

efterfølgende eller parallel national implementering af spildevandsovervågning.

Det forudsættes, at Statens Serum Institut eller en kommunalbestyrelse ved behov for spildevandsforsyningsselskabers

bistand og medvirken altid i første omgang forsøger at indgå frivillige aftaler med selskaberne. Ønsker Statens Serum

Institut eller en kommunalbestyrelse, at et spildevandsforsyningsselskab bistår og medvirker, forudsættes det således,

at der indgås en dialog med selskabet om den nærmere gennemførelse af overvågningen, herunder stedet for

overvågning og prøvetagning, med hvilken kadence prøver skal tages m.v.

Den foreslåede mulighed for at påbyde spildevandsforsyningsselskaber at bistå og medvirke vil alene kunne bringes i

anvendelse, hvis det ikke gennem dialog og aftale er lykkedes at nå til enighed om selskabets medvirken.

Forslaget vil omfatte alle spildevandsforsyningsselskaber, som er helt eller delvist ejet af en kommune eller har været det

efter den 1. januar 2010. Dette vil på nationalt plan omfatte langt størstedelen – ca. 99 pct. – af det spildevand, der

afledes til renseanlæg.

Spildevandsforsyningsselskabernes medvirken og bistand vil, uanset om det sker efter aftaler eller påbud, kunne gælde

alle aktiviteter, som måtte være nødvendige for, at kommunalbestyrelsen eller Statens Serum Institut kan gennemføre

overvågningen af spildevand. Det vil bl.a. kunne vedrøre planlægning og udvælgelse af egnede prøvesteder, opsætning

af måleudstyr og selve prøveudtagningen. Selskaberne vil efter omstændighederne også kunne bistå med at arrangere

transport af prøverne til laboratorier til analyse. Spildevandsforsyningsselskaber vil hverken efter aftale eller påbud kunne

indgå aftaler eller kontrakter med laboratorier.

Forslaget vil kun gælde overvågning af spildevand, som er afledt til spildevandsforsyningsselskabet, og som selskabet

dermed har ansvaret for håndteringen af. Det er typisk ved grundgrænsen, at selskabet overtager ansvaret for spildevand

fra den enkelte ejendom. Det vil som hovedregel sige, at selskabernes bistand vedrører overvågning via

spildevandselskabernes egne renseanlæg, pumpestationer og kloakbrønde m.v. Det omfatter dermed ikke overvågning

af konkrete bygninger, hvor spildevandet ikke er afledt til spildevandsforsyningsselskabet, men i tilfælde, hvor der er en

kloakbrønd umiddelbart efter spildevandsforsyningsselskabets overtagelse af vandet fra en ejendom, vil

spildevandsforsyningsselskabet også kunne medvirke til overvågning af spildevand, der alene stammer fra denne

ejendom, forudsat at det sker efter aftale med eller påbud fra Statens Serum Institut eller kommunalbestyrelsen.

Det foreslås ikke, at spildevandsforsyningsselskaberne fremover skal have en ret eller forpligtelse til at iværksætte

overvågning af spildevand af egen drift eller efter aftale med andre parter end Statens Serum Institut eller en

kommunalbestyrelse. Med forslaget vil det således blive gjort klart, at dette ikke vil være en del af

spildevandsforsyningsselskabernes hovedvirksomhed, heller ikke selv om det ikke takstfinansieres.

Det foreslås også, at omkostninger, som spildevandsforsyningsselskaberne måtte have som følge af en aftale eller et

påbud om bistand og medvirken, afholdes af den myndighed, der anmoder om bistanden, det vil sige Statens Serum

Institut eller den pågældende kommunalbestyrelse. Spildevandsforsyningsselskaberne vil alene kunne fakturere den

anmodende myndighed for de faktiske omkostninger, som selskabet måtte have, herunder medgået tid for

spildevandsforsyningsselskabets ansatte. Da spildevandsforsyningsselskaberne efter de gældende regler ikke må

takstfinansiere omkostninger til smitteovervågning, vil selskaberne være forpligtet til at opkræve de fulde omkostninger

hos den rekvirerende myndighed. Spildevandsforsyningsselskabet vil skulle føre selvstændigt regnskab for

Side 9

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 300: Orientering om offentlig høring over udkast til forslag til lov om ændring af epidemiloven

omkostningerne og den godtgørelse, som selskabet modtager. Hverken omkostninger eller godtgørelse vil skulle indgå i

den økonomiske regulering af selskaberne efter vandsektorloven.

Statens Serum Institut vil kunne anvende resultater fra spildevandsovervågningen, som et spildevandsforsyningsselskab

har bistået eller medvirket til, i samme omfang som andre smitteindikatorer i instituttets datagrundlag i overvågningen

af smitsomme sygdomme og derved også i myndighedernes og det politiske grundlag for beslutninger om iværksættelse

af smitteforebyggende foranstaltninger.

Resultatet af kommunalbestyrelsens undersøgelser vil i samme omfang som andre smitteindikatorer kunne indgå i

kommunalbestyrelsens grundlag for beslutninger om smitteforebyggende indsatser i kommunen. Hvilke foranstaltninger,

der vil kunne iværksættes, vil afhænge af de konkrete omstændigheder, herunder sygdommens karakter og validiteten

af resultaterne.

Afhængigt heraf vil resultaterne kunne anvendes til at danne et overblik over områder i kommunen med stor smitte og

dermed danne grundlag for eksempelvis en intensiveret testindsats eller øget oplysningsindsats. Det vil også efter

omstændighederne kunne indgå i kommunalbestyrelsens grundlag for overvejelser om lokale nedlukninger af

kommunale institutioner m.v. på baggrund af anstaltsforhold, når forholdene aktuelt og konkret tilsiger det.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

3.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

Kommunerne vil ikke som følge af lovforslaget blive pålagt udgifter. Det bemærkes i den forbindelse, at den forslåede

bestemmelse om kommunalbestyrelsen iværksættelse overvågning af spildevand er en mulighed, som

kommunalbestyrelserne frivilligt kan vælge at bringe i anvendelse. Det er uvist i hvilket omfang, kommunalbestyrelserne

vil vælge at benytte sig af den foreslåede mulighed.

Der er endnu ikke taget stilling til, om overvågningen vil skulle skaleres og implementeres nationalt og dermed heller

ikke omfanget heraf. Eventuelle udgifter vil desuden afhænge af udviklingen af den igangværende covid-19-epidemi og

fremkomsten af øvrige smitsomme sygdomme.

3.2. Implementeringskonsekvenser for det offentlige

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vil som opfølgning på lovændringen foretage en ændring af bekendtgørelse om

vandselskabers deltagelse i tilknyttet virksomhed, således at det kommer til at fremgå af bekendtgørelsen, at de

aktiviteter, som et spildevandsforsyningsselskab udfører i medfør af de foreslåede bestemmelser i § 44 a, stk. 2 og 3, er

en del af selskabets hovedvirksomhed.

Lovforslaget vurderes herudover ikke at medføre implementeringskonsekvenser for det offentlige.

Principperne for digitaliseringsklar lovgivning vurderes ikke at være relevante for lovforslaget.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

4.1. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Udgifter, som spildevandsforsyningsselskaberne måtte have som følge af en anmodning om bistand og medvirken,

refunderes af den myndighed, der anmoder om bistanden, herunder Statens Serum Institut eller den pågældende

kommunalbestyrelse. Spildevandsforsyningsselskaberne vil alene kunne fakturere den anmodende myndighed for de

faktiske omkostninger, som selskabet måtte have, herunder medgået tid. Da spildevandsforsyningsselskaberne således

ikke må takstfinansiere deres bistand og heller ikke må tjene på bistanden, vil spildevandstaksterne ikke blive påvirket.

Lovforslaget vil afhængigt at udnyttelsen af de foreslåede muligheder for spildevandsovervågning kunne medføre

positive økonomiske konsekvenser for erhvervslivet, idet de myndigheder, som iværksætter overvågningen, vil kunne

indgå aftaler med private parter om bistand og medvirken.

Principperne for agil erhvervsrettet regulering vurderes ikke at være relevante for lovforslaget.

Side 10

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 300: Orientering om offentlig høring over udkast til forslag til lov om ændring af epidemiloven

4.2. Administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget medfører ingen administrative konsekvenser for erhvervslivet.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget medfører ingen administrative konsekvenser for borgerne.

6. Klima- og miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget medfører ingen klima- og miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 7. maj 2021 til den 14. maj 2021 været sendt i høring hos følgende

myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatrådet

–

Advokatsamfundet,

Akademisk

Arkitektforening,

Ankenævnet

på

Energiområdet,

Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation, Antenneforeningen Vejen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,

Arbejdstilsynet, ARI (Affalds- og Ressourceindustrien), Billund Vand A/S, Biofos A/S, Blik- og Rørarbejderforbundet,

Biologiforbundet, Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme, Brancheforeningen for Små- og Mellemstore Vindmøller,

Brintbranchen, Brunata, Bryggeriforeningen, Bornholms Energi og Forsyning (BEOF), Bopa Law, Bygge-, Anlægs- og

Trækartellet (BATT-kartellet), Byggecentrum, Bygningssagkyndige & Energikonsulenter, Byggeskadefonden, By & Havn,

Bæredygtigt Landbrug, Center for Bioetik og Nanoetik, Center for Etik og Ret, Center for Politiske Studier – CEPOS, Cerius,

CEVEA, Clean Energy Invest ApS, CO-industri, Concito, Dana Petroleum, DAKOFA (Dansk Kompetencecenter for Affald),

DANAK (Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond), DANICA RESOURCES APS, Danmarks Almene Boliger (BL),

Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Jægerforbund, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Rederiforening,

Danmarks Sportsfiskerforbund, Danmarks Tekniske Universitet, Danoil Exploration A/S, Dansk Affaldsforening, Dansk

Akvakultur, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Biotek, Dansk Byggeri, Dansk Brøndejerforening, Dansk

Byplanlaboratorium, Dansk Center for Lys, Dansk Diagnostika og Laboratorieforening, Dansk Ejendomsmæglerforening,

Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Epidemiologisk Selskab, Dansk Facilities Management (DFM), Dansk Fjernvarme,

Dansk Gartneri, Dansk Gas Forening, Dansk Gasteknisk Center (DGC), Dansk Idrætsforbund, Dansk Miljøteknologi, Dansk

Selskab for Almen Medicin, Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Dansk Shell A/S, Dansk Solcelleforening, Dansk Standard,

Dansk Transport og Logistik (DLTL), Dansk Varefakta Nævn, Danske Advokater, Danske Boligadvokater, Danske

Arkitektvirksomheder - DANSKE ARK, Danske Bioanalytikere, Danske Energiforbrugere, Danske Havne, Danske

Kloakmestre, Danske Maritime, Danske Mediedistributører, Danske Patienter, Danske Regioner, Danske Tegl, Danske

Seniorer, Danske Slagtermestre, Danske Udlejere, Danske Vandløb, Danske Vandværker, Danske Ældreråd, DANVA

(Dansk Vand- og Spildevandsforening), DANVAK, Datatilsynet, DCA – Nationalt center for fødevarer og jordbrug, DCE -

Nationalt Center for Miljø og Energi, De frie Energiselskaber, DELTA Dansk Elektronik, DENFO, Det Etiske Råd, DI –

Organisation for erhvervslivet, DHI, Diabetesforeningen, DiaLab, DLA Piper Danmark, Dommerfuldmægtigforeningen,

Drivkraft Danmark, DSR, DTU Miljø, DTU – Myndighedsbetjening, EjendomDanmark, Energi Fyn, Energiforum Danmark,

Energiklagenævnet, Erhvervslejernes Landsorganisation, Energinet, Energisammenslutningen, Energisystemer ApS,

Energitjenesten, Energi Cluster Danmark, EnviNa, Equinor, Erhvervsflyvningens Sammenslutning (ES-DAA), European

Energy, Eurowind Energy A/S, Evida, EVA - Udvalget for Erfaringsudveksling i Vandmiljøteknikken, EWE Energie AG,

Fagligt Fælles Forbund (3F), FDO, FinansDanmark, Fjernvarme Fyn, Fonden Kraka, Forbrugerrådet, Forening Danske

Revisorer, Foreningen af fabrikanter og importører af elektriske belysningsarmaturer (FABA), Foreningen af fabrikanter

og importører af elektriske husholdningsapparater (FEHA), Foreningen Biogasbranchen, Foreningen af Rådgivende

Ingeniører (FRI), Foreningen Danske Kraftvarmeværker, Foreningen af Lystbådehavne i Danmark, Foreningen for

Platformsøkonomi i Danmark, Foreningen for Slutbrugere af Energi, Foreningen af Speciallæger, Forsyningstilsynet,

Fredericia Spildevand A/S, Frederiksberg Forsyning, Frederiksberg Kommune, Fritidshusejernes Landsforening, FSR

Danske revisorer, Færøernes Landsstyre, Gigtforeningen, Greenpeace, GreenTech Advisor, GreenWays, Naalakkersuisut

(Grønlands Selvstyre), GTS (Godkendt Teknologisk service), Havarikommissionen, Hjerteforeningen, HOFOR A/S,

Håndværksrådet, Ingeniørforeningen i Danmark (IDA), Institut for produktudvikling (IPU), Institut for

Side 11

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 300: Orientering om offentlig høring over udkast til forslag til lov om ændring af epidemiloven

Menneskerettigheder, Intelligent Energi, Ineos Danmark, IT-Branchen, Justitia, Kolonihaveforbundet, Kommunalteknisk

Chefforening, Kommunekredit, Kjærgaard A/S, Kommunernes Landsforening, Kooperationen (Den Kooperative

arbejdsgiver- og interesseorganisation i Danmark), KRAKA, Kræftens Bekæmpelse, Københavns Kommune - Teknik- og

Miljøforvaltningen, Københavns Kommune – Økonomiforvaltningen, Københavns Kulturcenter, Københavns Universitet,

Landbrug & Fødevarer, Landdistrikternes Fællesråd, Landsbyggefonden, Landsforeningen af Solcelleejere,

Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller, Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter, Landsforeningen af

Landsbysamfund, Landsforeningen Praktisk Økologi, Lejernes Landsorganisation i Danmark, LCA Center, Lægeforeningen,

Maabjerg Energy Center – MEC, Nationale Videnskabsetiske Komité, Nature Energy, NOAH Energi og Klima, Norlys,

Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, Noreco, Nævnenes Hus, Organisationen af Lægevidenskabelige Selskaber,

Olie Gas Danmark, Parcelhusejernes Landsforening, Patientforeningen, Patientforeningen i Danmark, Plastindustrien,

Praktiserende Lægers Organisation, Ren Energi Oplysning (REO), Retspolitisk Forening, Rigsrevisionen, Rådet for Grøn

Omstilling, SEAS-NVE, SEGES, Siemens Gamesa, SMVDanmark, Solar Elements A/S, Solar Lightning Consultants ApS,

Solenergi Danmark A/S, Spildevandsteknisk Forening, Spirit Energy, Spyker Energy ApS, Statens ByggeforskningsInstitut,

Sundhed Danmark - Foreningen af danske sundhedsvirksomheder, Synergi, Tekniq, Teknologirådet, Teknologisk Institut,

Total S.A., T-REGS, TREFOR, Turisterhvervets Samarbejdsforum, Varmepumpefabrikantforeningen, Vattenfall A/S,

Vedvarende Energi, Vejle Spildevand, Visit Denmark, VELTEK – VVS- og El-Tekniske Leverandørers Brancheforening,

Verdens Skove, VNG Danmark AS, Wind Denmark, Wind Estate A/S, Wintershall Nordszee B.V., WWF

Verdensnaturfonden, Yngre Læger, Ældresagen, Økologisk Landsforening, Ørsted, Aalborg Portland A/S, Aalborg

Universitet, Aarhus Universitet.

Den korte offentlige høring skyldes, at der sigtes mod, at lovforslaget skal træde i kraft den 1. juli 2021. Det bemærkes i

den forbindelse, at overvågning af SARS-CoV-2 via spildevand kan vise sig at blive et effektivt supplement til den øvrige

SARS-CoV-2-ovevågning i Danmark. For at kunne have fuldt nytte af spildevandsovervågning som et

epidemiforebyggende redskab er det væsentligt, at viden om metodens formåen og begrænsning udbygges. Til dette vil

det være en fordel, hvis et vist niveau af SARS-CoV-2 cirkulerer i samfundet, udskilles i spildevandet og dermed vil kunne

detekteres ved laboratorieanalyser. Der er mulighed for, at niveauet af SARS-CoV-2 i samfundet falder i takt med

vaccineudrulningen. Det har derfor høj prioritet, at den forberedende undersøgelse kan sættes i gang, mens det fortsat

er sandsynligt, at der er et vist niveau af virus i samfundet.

9. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/

mindreudgifter (hvis ja, angiv

omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)

Ingen

Negative konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør

»Ingen«)

Kommunerne vil ikke som følge af

lovforslaget blive pålagt udgifter. Det

bemærkes i den forbindelse, at den

forslåede

bestemmelse

kommunalbestyrelsen iværksættelse

overvågning af spildevand er en

mulighed,

som

kommunalbestyrelserne frivilligt kan

vælge at bringe i anvendelse. Det er

uvist

hvilket

omfang,

kommunalbestyrelserne vil vælge at

benytte sig af den foreslåede

mulighed.

Der er endnu ikke taget stilling til,

om overvågningen vil skulle skaleres

og implementeres nationalt og

dermed heller ikke omfanget heraf.

Eventuelle udgifter vil desuden

Økonomiske konsekvenser for stat,

kommuner og regioner

Side 12

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 300: Orientering om offentlig høring over udkast til forslag til lov om ændring af epidemiloven

Implementeringskonsekvenser

stat, kommuner og regioner

for

Ingen

afhænge af udviklingen af den

igangværende covid-19-epidemi og

fremkomsten af øvrige smitsomme

sygdomme.

Klima-,

Energi-

Forsyningsministeriet

vil

som

opfølgning på lovændringen foretage

en ændring af bekendtgørelse om

vandselskabers deltagelse i tilknyttet

virksomhed, således at det kommer

til at fremgå af bekendtgørelsen, at

aktiviteter,

som

spildevandsforsyningsselskab

udfører i medfør af de foreslåede

bestemmelser i § 44 a, stk. 2 og 3, er

del

selskabets

hovedvirksomhed.

Lovforslaget vurderes herudover ikke

at medføre

implementeringskonsekvenser for

det offentlige.

Principperne for digitaliseringsklar

lovgivning vurderes ikke at være

relevante for lovforslaget.

Udgifter, som

spildevandsforsyningsselskaberne

måtte have som følge af en

anmodning om bistand og

medvirken, refunderes af den

myndighed, der anmoder om

bistanden, herunder Statens Serum

Institut eller den pågældende

kommunalbestyrelse.

Spildevandsforsyningsselskaberne vil

alene kunne fakturere den

anmodende myndighed for de

faktiske omkostninger, som

selskabet måtte have, herunder

medgået tid. Da

spildevandsforsyningsselskaberne

således ikke må takstfinansiere deres

bistand og heller ikke må tjene på

bistanden, vil spildevandstaksterne

ikke blive påvirket.

Principperne for agil erhvervsrettet

regulering vurderes ikke at være

relevante for lovforslaget.

Økonomiske

erhvervslivet

konsekvenser

for

Lovforslaget vil afhængigt at

udnyttelsen af de foreslåede

muligheder for

spildevandsovervågning kunne

medføre positive økonomiske

konsekvenser for erhvervslivet, idet

de myndigheder, som iværksætter

overvågningen, vil kunne indgå

aftaler med private parter om

bistand og medvirken.

Administrative

erhvervslivet

konsekvenser

for

Ingen

Side 13

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 300: Orientering om offentlig høring over udkast til forslag til lov om ændring af epidemiloven

Administrative konsekvenser for

borgerne

Klima-

miljømæssige

konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Er i strid med de fem principper for

implementering af erhvervsrettet EU-

regulering/Overimplementering af

EU-retlige minimumsforpligtelser

Ingen

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter

NEJ

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Der er ikke efter gældende ret klar hjemmel til, at kommunalbestyrelsen kan foretage overvågning af spildevand med

henblik på at forebygge og inddæmme udbredelsen af smitsomme sygdomme.

Det vurderes desuden at give anledning til tvivl, om spildevandsselskaberne kan udtage og stå for transport af prøver

med henblik på smitteovervågning, og der er således et uklart regel grundlag for spildevandsforsyningsselskabernes

medvirken i aktiviteter, der er forbundet med overvågningen af spildevand for smitsomme sygdomme.

Det foreslås, at der i epidemiloven fastsættes et klart grundlag herfor i en ny

§ 44 a.

Med det foreslåede

§ 44 a, stk. 1, 1. pkt.,

foreslås det, at kommunalbestyrelsen kan iværksætte overvågning af spildevand

hidhørende fra en større persongruppe med henblik på at forebygge og inddæmme udbredelsen af smitsomme

sygdomme.

Bestemmelsen vil sikre et klart retligt grundlag for, at kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om at iværksætte

overvågning af spildevand for smitsomme sygdomme.

Spildevand er defineret i § 4, stk. 1, i bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel

3 og 4. Herefter forstås ved spildevand alt vand, der afledes fra beboelse, virksomheder, øvrig bebyggelse og befæstede

arealer. Dette omfatter således bl.a. sanitært spildevand fra toiletter og tilsvarende, der afledes særligt fra beboelse, men

også fra virksomheder, institutioner osv. Øvrige typer spildevand, såsom processpildevand fra produktion og regnvand

fra tage, veje, pladser etc., er også omfattet af definitionen.

Den foreslåede bestemmelse vil omfatte alle typer af spildevand, i det omfang det er relevant i forhold til

smitteovervågning. Da smitte typisk kan detekteres i urin og afføring, vil det primært være monitorering af sanitært

spildevand, der har interesse, og bestemmelsen vil derfor primært være relevant i forhold hertil og i forhold til spildevand,

hvor sanitært spildevand er blandet med andre typer spildevand. Hvis det måtte blive aktuelt, vil bestemmelsen imidlertid

også kunne omfatte andre typer spildevand, herunder f.eks. tag- og overfladevand, der afledes i separate systemer.

Beslutning om iværksættelse af overvågningen vil efter forslaget kunne ske på initiativ af kommunalbestyrelsen, hvis det

efter kommunalbestyrelsens vurdering kan bidrage til kommunens arbejde med at forebygge og inddæmme udbredelsen

af smitsomme sygdomme. Kommunalbestyrelsen vil kunne træffe beslutning om iværksættelse heraf uanset øvrige,

statslige initiativer. En beslutning om at iværksætte overvågningen forudsætter dermed ikke godkendelse fra Statens

Serum Institut eller øvrige centrale sundhedsmyndigheder, eller at der forinden er indledt et samarbejde med disse

myndigheder.

En beslutning om iværksættelse af overvågning af spildevandet vil skulle være egnet til at forebygge og inddæmme

udbredelsen af smitsomme sygdomme. Det betyder, at kommunalbestyrelsen alene vil kunne træffe beslutning herom,

Side 14

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 300: Orientering om offentlig høring over udkast til forslag til lov om ændring af epidemiloven

hvis kommunalbestyrelsen forinden har foretaget en vurdering af, om overvågningen vil kunne være egnet til at

forebygge eller hindre udbredelse af en smitsom sygdom. Såfremt overvågningen vurderes ikke at være egnet dertil, vil

overvågningen ikke kunne iværksættes eller opretholdes.

En beslutning om iværksættelse af overvågning vil desuden skulle være proportional. Heri ligger, at kommunalbestyrelsen

ved beslutning om at iværksætte overvågning vil skulle foretage en vurdering af, om overvågningen står i rimelig forhold

til det, der begrunder overvågningen.

Endelig vil en beslutning om at iværksætte overvågning skulle overholde et mindstemiddelsprincip. Det indebærer, at der

altid skal vælges den mindst indgribende og mest skånsomme foranstaltning, hvis denne er tilstrækkelig.

Kommunalbestyrelsen vil således ikke kunne foretage overvågning af flere områder, bygninger m.v., hvis det står klart,

at formålet kan nås med mindre overvågning.

Overvågningen vil kunne bestå af opsætning af prøveopsamlingsudstyr, selve prøvetagningen, transport og analyse af

prøverne og efterfølgende analyse og bearbejdning af prøvesvar. Kommunalbestyrelsen vil ikke med forslaget i samme

omfang som Statens Serum Institut kunne foretage reel sygdomsovervågning, som indbefatter løbende datoopsamling,

registrering, bearbejdning, analyse, risikovurdering, ageren og kommunikation/formidling til befolkningen. En sådan

national opgave vil fortsat være placeret hos Statens Serum Institut.

Kommunalbestyrelsen vil alene kunne træffe beslutning om overvågning af spildevandet inden for kommunegrænsen.

Det betyder, at der alene vil kunne tages prøver fra spildevandsanlæg inden for kommunen eller fra anlæg, som håndterer

spildevandet fra den pågældende kommune.

Kommunalbestyrelsen vil også efter den foreslåede bestemmelse kunne træffe beslutning om at foretage overvågning af

spildevand fra konkrete kommunale bygninger, f.eks. skoler, biblioteker, plejehjem m.v. Der vil ligeledes med forslaget

kunne iværksættes overvågning af spildevand fra private bygninger i kommunen eller bygninger i kommunen med

statslige eller regionale institutioner, hvis det sker efter aftale med bygningernes ejere eller de pågældende institutioner

m.v. Det vil derimod ikke kræve aftale med bygningens ejer m.v., hvis kommunen via spildevandsforsyningsselskabet

overvåger spildevand, der er afledt til selskabet, heller ikke selv om prøven tages et sted, hvor der kun løber vand fra en

enkelt ejendom.

Kommunalbestyrelsen bør forud for iværksættelse af overvågning af spildevand informere offentligheden herom.

Kommunalbestyrelsen bør således forud for overvågning af bygninger informeres herom på en sådan måde, at personer,

som på stedet har mulighed for at anvende toiletfaciliteter, kan få kendskab til den iværksatte overvågning. Dette kan

eksempelvis ske ved offentliggørelse på hjemmeside og ved papiropslag i fællesarealer, på indgangsdøre til toilettet eller

lignende steder. Kommunalbestyrelsen bør endvidere forud for overvågning af spildevandsanlæg inden for kommunen

eller fra anlæg, som håndterer spildevandet fra den pågældende kommune, infomere herom på kommunens

hjemmeside.

Det er en betingelse, at det spildevand, der overvåges, hidrører fra en større persongruppe. Der foreslås ikke fastsat en

konkret mindstegrænse for antallet af berørte personer eller husstande. Afgørende vil være, at kommunalbestyrelsen

konkret sikrer, at det spildevand, der overvåges, og eventuelle prøver ikke er personhenførbare.

Beslutning om iværksættelse af overvågning af spildevand vil kunne træffes med henblik på at forebygge og inddæmme

udbredelsen af smitsomme sygdomme, jf. epidemilovens § 2, stk. 2. Overvågningen vil således også kunne besluttes for

sygdomme, som ikke er kategoriseret som alment farlige efter epidemilovens § 2, stk. 3 og 5.

Det vil efter den foreslåede bestemmelse være kommunalbestyrelsen, der kan træffe beslutning om iværksættelse af

overvågningen. Forslaget er imidlertid ikke til hinder for, at kommunalbestyrelsen til brug for den praktiske

gennemførelse af overvågningen anvender bistand fra eksterne parter. Der vil eksempelvis kunne anvendes ekstern

bistand til opsætningen af udstyr, selve prøvetagningen, analyse af prøverne m.v. Der vil kunne anvendes ekstern bistand

både til overvågning af spildevand ved renseanlæg og andre anlæg, der tilhører eller anvendes af

spildevandsforsyningsselskaber, og ved private bygninger og anlæg.

Side 15

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 300: Orientering om offentlig høring over udkast til forslag til lov om ændring af epidemiloven

Spildevandsforsyningsselskaber vil efter aftale eller påbud kunne bistå kommunerne, når det omhandler spildevand, som

det er spildevandsforsyningsselskabernes ansvar at håndtere, jf. de foreslåede bestemmelser i § 44 a, stk. 2-4.

Resultatet af undersøgelserne, herunder også undersøgelser som gennemføres med bistand fra

spildevandsforsyningsselskaber, jf. de foreslåede stk. 2 og 3, vil i samme omfang som andre smitteindikatorer kunne indgå

i kommunalbestyrelsens grundlag for beslutninger om iværksættelse af lokale smitteforbyggende indsatser i kommunen.

Hvilke foranstaltninger, der vil kunne iværksættes, vil afhænge af de konkrete omstændigheder, herunder sygdommens

karakter og validiteten af resultaterne.

Afhængigt heraf vil resultaterne kunne anvendes til at danne et overblik over områder i kommunen med stor smitte og

dermed danne grundlag for en intensiveret testindsats, øget oplysningsindsats. Det vil også efter omstændighederne

kunne indgå i kommunalbestyrelsens grundlag for overvejelser om lokale nedlukninger af kommunale institutioner m.v.

på baggrund af anstaltsforhold, når forholdene aktuelt og konkret tilsiger det.

Den foreslåede bestemmelse berører ikke regionsrådenes eller statslige myndigheders muligheder for at foretage

smitteovervågning af deres egne bygninger og institutioner, hvis de anser det for relevant.

Det foreslås med

§ 44 a, stk. 1, 2.pkt.,

at kommunalbestyrelsen underretter Statens Serum Institut om resultater af den

overvågning, som kommunalbestyrelsen har iværksat efter stk. 1.

Bestemmelsen betyder, at kommunalbestyrelser, som efter det foreslåede stk. 1, 1. pkt., beslutter at iværksætte

overvågning af spilde, vil skulle underrette Statens Serum Institut om resultatet af overvågningen. Kommunalbestyrelsen

vil efter bestemmelsen skulle underrette Statens Serum Institut om detektion af patogener i spildevandet, med henblik

på at, dette kan indgå instituttets øvrige overvågningsdata.

Kommunalbestyrelsen vil kunne indgå i dialog med Statens Serum Institut om tidspunktet for underretningen om de det

nærmere omfang af underretningen og resultaterne.

Med det foreslåede

§ 44 a, stk. 2,

foreslås det, at spildevandsforsyningsselskaber, der er omfattet af vandsektorlovens §

2, stk. 1, efter aftale med Statens Serum Institut eller kommunalbestyrelsen kan bistå og medvirke til aktiviteter, der er

forbundet med overvågning af spildevandet for smitsomme sygdomme.

Den foreslåede bestemmelse vil sikre et klart grundlag for, at spildevandsforsyningsselskaber kan indgå aftaler med

Statens Serum Institut eller kommunalbestyrelser om bistand og medvirken til aktiviteter, der er forbundet med

overvågningen af spildevand.

Ved et spildevandsforsyningsselskab forstås et vandselskab, der udøver spildevandsforsyningsaktiviteter, dvs. transport,

behandling eller afledning af spildevand, mod betaling, jf. vandsektorlovens § 2, stk. 8, nr. 1 og 4.

Den foreslåede bestemmelse omfatter alene spildevandsforsyningsselskaber, der er omfattet af vandsektorlovens § 2,

stk. 1. Vandsektorlovens § 2, stk. 1, omfatter bl.a. alle spildevandsforsyningsselskaber, der forsyner eller har til formål at

forsyne mindst ti ejendomme, og som helt eller delvis, direkte eller indirekte er eller efter den 1. januar 2010 har været

ejet af en kommune. Disse selskaber står for afledningen af langt størstedelen – ca. 99 pct. – af det spildevand, der afledes

til renseanlæg.

Andre spildevandsforsyningsselskaber og spildevandsanlæg er ikke omfattet af vandsektorlovens regler og dermed heller

ikke af de begrænsninger i deres virksomhed, som følger af loven. Om disse vil kunne bistå med smitteovervågning vil

således som hidtil afhænge af regelgrundlaget for det konkrete selskab eller spildevandsanlæg, herunder dettes

vedtægter m.v.

Der vil efter bestemmelsen kunne indgås aftaler om spildevandsforsyningsselskabers deltagelse og medvirken i alle

aktiviteter, som måtte være nødvendige for, at Statens Serum Institut eller kommunalbestyrelsen kan gennemføre

Side 16

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 300: Orientering om offentlig høring over udkast til forslag til lov om ændring af epidemiloven

overvågningen af spildevand. Der vil eksempelvis kunne være tale om, at spildevandsforsyningsselskaber medvirker til

planlægning og udvælgelse af egnede prøvesteder, opsætningen af måleudstyr og foretager selve prøveudtagningen.

Selskaberne vil efter omstændighederne også kunne bistå med at arrangere transport af prøverne til laboratorier til

analyse. Transporten vil kunne arrangeres afhængig af, hvad der er praktisk og logistisk muligt, f.eks. via et budfirma,

eller ved at laboratoriet selv indsamler og transporterer prøverne. Spildevandsforsyningsselskaber vil hverken efter aftale

eller påbud kunne indgå aftaler eller kontrakter med laboratorier.

Vedrørende definition af spildevand henvises til bemærkningerne til det foreslåede stk. 1.

Overvågningen efter stk. 2, herunder prøvetagningen, vil alene kunne omfatte spildevand, som

spildevandsforsyningsselskabet har ansvar for at håndtere, jf. det foreslåede § 44 a, stk. 4, og vil således ikke kunne

omfatte overvågning af spildevand i konkrete bygninger, som ikke er afledt til selskabet. I tilfælde, hvor der er en

kloakbrønd umiddelbart efter spildevandsforsyningsselskabets overtagelse af vandet fra en ejendom, vil overvågningen

dog også kunne omfatte dette, selv om spildevandet her kun stammer fra en enkelt ejendom.

Spildevandsforsyningsselskaber vil efter bestemmelsen alene kunne bistå og medvirke ved aftaler, som Statens Serum

Institut eller en kommunalbestyrelse har taget initiativ til. Bestemmelsen giver således ikke mulighed for, at

spildevandsforsyningsselskaber kan iværksætte overvågning af spildevand af egen drift eller efter aftale med andre. Med

forslaget vil det således bliver gjort klart, at dette ikke vil være en del af spildevandsforsyningsselskabernes

hovedvirksomhed, heller ikke selv om det ikke takstfinansieres.

Med det foreslåede

§ 44 a, stk. 3,

foreslås det, at Statens Serum Institut eller kommunalbestyrelsen kan påbyde

spildevandsforsyningsselskaber, der er omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1, at bistå og medvirke til aktiviteter, der er

forbundet med overvågning af spildevand for smitsomme sygdomme, hvis det ikke muligt at indgå en aftale efter stk. 2.

Den foreslåede bestemmelse vil sikre et klart grundlag for, at Statens Serum Institut eller kommunalbestyrelsen kan

påbyde spildevandsforsyningsselskaber at bistå og medvirke til aktiviteter, der er forbundet med overvågning af

spildevand, hvis det ikke har været muligt at indgå en aftale efter det foreslåede stk. 2.

Den foreslåede bestemmelse omfatter ligesom det foreslåede stk. 2 alene spildevandsforsyningsselskaber, der er

omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1. Vandsektorlovens § 2, stk. 1, omfatter bl.a. alle spildevandsforsyningsselskaber,

der forsyner eller har til formål at forsyne mindst ti ejendomme, og som helt eller delvis, direkte eller indirekte er eller

efter den 1. januar 2010 har været ejet af en kommune. Disse selskaber står for afledningen af langt størstedelen – ca.

99 pct. – af det spildevand, der afledes til renseanlæg.

Andre spildevandsforsyningsselskaber og spildevandsanlæg er ikke omfattet af vandsektorlovens regler og dermed heller

ikke af de begrænsninger i deres virksomhed, som følger af loven. Om disse vil kunne bistå med smitteovervågning vil

således som hidtil afhænge af regelgrundlaget for det konkrete selskab eller spildevandsanlæg, herunder dettes

vedtægter m.v.

De aktiviteter, som spildevandsforsyningsselskaberne vil kunne påbydes at deltage og medvirke i, omfatter alle